2-2009 - Dansk Holstein

Avl efter bedreklovsundhedUddrag fra Holstein International, jan. 2009, interview af områdecheffor avl Jan-Åke Eriksson, Svensk Mjölk, og chefgenetiker Hans Stålhammer, VikingGeneticsI Sverige har man i flere årtier avlet efter sundere køer samtidig med atfastholde høj ydelse. I 2006 blev avlsværdi for klovsundhed, baseret påindberetninger fra klovbeskærere, medtaget i sundhedskaraktererne.Svenske undersøgelser har vist, at indirekte selektion efter egenskaben”lemmer og klove” ikke medvirker til at undgå klovlidelser, hvorimod derer fundet en tydelig forbedring ved at inddrage egenskaben ”klovsundhed”.Halthed er positivt korreleret medmælke- og proteinydelse, hvorforavl efter disse egenskaber påvirkerklovsundhed negativt, medmindreresistens for sygdommen er inkludereti selektionsindekset. Godklovsundhed er ikke kun vigtig forkoen, men også for kvægbrugeren.Det økonomiske tab som følge afen halt ko er i Nordvesteuropa beregnettil ca. 500 euro. Næst efterfrugtbarhed og mastitis er halthedden hyppigste årsag til udsætning ide fleste lande, og ifølge ekspert iklovbehandling Chuck Guard vedCornell universitet i USA er sygdommenundervurderet af kvæg -bru gerne. Mellem 15-25 pct. afmalkekøer har klovlidelser.Den avlsmæssige indflydelse påklovsundhed må ikke undervurderes,men management, staldforholdog fodring er de vigtigste faktorerpå kort sigt, udtaler HansStålhammar, Chefgenetiker hosViking Genetics.Type egenskaberAvl efter egenskaber som kodebøjningog hasevinkel vil ikke reducereproblemer med klovsundhed,udtaler Jan-Åke Eriksson,Svensk mælkeproduktion.Undersøgelser med Sveriges Landbrugsuniversitethar vist, at der ikkeer genetisk sammenhæng mellemavlsværdi for ”lemmer og klove”og klovlidelser hos Holstein, oghollandske studier støtter disse resultater.I den svenske undersøgelse indgikfølgende egenskaber: Hasebøj ning,bagstilling (set bagfra), hasekvalitet,knoglebygning og kodebøj -ning. Selvom der er lav heritabilitetmellem disse egenskaber, kankoens bevægelse være en god indikatorfor fremkomsten af klovsygdomme,men bevægelse er vanskeligat måle.Desuden har Viking Genetics undersøgtdøtregrupper efter 108 tyre,født 1999-2001, og ikke fundetgenetisk sammenhæng mellem avlsværdifor ”lemmer og klove” og”holdbarhed”.I Sverige registreres hver månednæ sten 20.000 køer af klovbeskæ -rer ne. De derved fremkomne databruges til at skaffe en skønnet avlsværdifor klovsundhed, som offentliggøres6 måneder efter detførste totalindeks, når mindst 40af en tyrs døtre er registeret.De fire almindeligste klovlidelserindgår i avlsværdien: Dermatitis,hornforrådnelse, såleblødning ogsåleknusning. Sidstnævnte udgør50 pct. af avlsværdien på grund afdens økonomiske og velfærdsmæssigebetydning, såleblødning oghornforrådnelse hver 20 pct. ogdermatitis 10 pct.Såleknusning registreres pr. klov,de andre lidelser pr. ko. Klovensudseende, behandling samt andresygdomme, f.eks. dobbeltsål, betegnesmed en bogstavkode.I øjeblikket er kun førstekalvskøerder er med i opgørelsen, men iløbet af få år kan også anden- ogtrediekalvskøer medtages. Køermed svære læsioner vægtes højereend dem, der har lettere.Systemet vinkler således, at en tyrfår lavere avlsværdi, jo flere døtreder har klovlidelser, og omvendt.Der er stor variation mellem tyre,hvilket betyder at egenskaber kanpåvirkes gennem avl, og selvomarvbarheden er lav i forhold tilydelse, er den højere end f.eks. vedmastitis.Ikke med i NTMHans Stålhammer: Avlsværdi forklovsundhed findes ikke i det nordisketotalindeks NTM, fordi deter så nyt og vi endnu ikke kan sætteøkonomisk værdi på egenskaben.Imidlertid viser Viking Geneticsundersøgelse en klar sammenhængmellem klovsundhed og holdbarhed,hvilket betyder, at klovsund-18 · Dansk Holstein Nr. 2-2009