Hent Styr på værkstedet - Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Industriens BranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København VTelefon: 70 23 15 43Telefax: 70 23 15 40E-mail: i-bar@i-bar.dkWeb: www.i-bar.dkMedarbejdersekretariet:Vester Søgade 121790 København VTelefon: 33 63 80 00Telefax: 33 63 80 91E-mail: ibar@co-industri.dkArbejdsgiversekretariatet:H.C. Andersens Boulevard 181787 København VTelefon: 33 77 33 77Telefax: 33 77 33 70E-mail: di@di.dkWeb: www.di.dkPjecen kan fås ved henvendelse til organisationerne.Den kan downloades fra www.i-bar.dk.Pjecen kan købes ved henvendelse til Videncenter for Arbejdsmiljø»Arbejdsmiljøbutikken« www.arbejdsmiljobutikken.dk, tlf. 3916 5230.Bestillingsnr. 102177Tryk: Litotryk København A/STrykt på miljøvenligt papirOplag: 2.500 stk.Januar 2006ISBN: 87-91537-56-82

Styr på værkstedetIndledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Sådan bruger du dette værktøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Inden gennemgangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Tjeklister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Maskiner og maskinsikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Stoffer og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Støj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Personlige værnemidler og arbejdsbeklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Arbejdsstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Løft, skub og træk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Indeklima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Lager, opbevaring, orden og ryddelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Intern transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Nødberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Unge under 18 år og under 15 år, men over 13 år.. . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Servicebilen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Samleskema for handleplaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Regler og vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Arbejdsmiljøadresser og hjemmesider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353

IndledningDet er lettere at få en systematisk tilgang til virksomhedens arbejdsmiljø, hvis ledelsenog medarbejderne har overblik over arbejdsmiljøproblemerne på værkstedet, iproduktionen eller som opstår, når I udfører serviceydelser. Dette værktøj hjælperjer til at gennemgå jeres materielle arbejdsmiljø, så I selv kan tage hånd om arbejdsmiljøeti sikkerhedsorganisationen ved hjælp af jeres arbejdspladsvurdering.Dansk Industri, Forbundene inden for CO-Industri og Ledernes Hovedorganisationhar udarbejdet dette værktøj. Værktøjet er en opfordring til alle virksomheder ibranchen om at få styr på arbejdsmiljøet på værkstedet. Værktøjet beskriver, hvordanI kan komme i gang med denne del af sikkerhedsarbejdet, og den gennemgårde væsentlige forhold, som I skal inddrage.Værktøjet findes også i elektronisk form. Den ligger på Industriens Branchearbejdsmiljørådshjemmeside www.i-bar.dkVærktøjet supplerer ”Værktøjet til systematisk arbejdsmiljøarbejde” fra IndustriensBranchearbejdsmiljøråd, som giver redskaber til, hvorledes I får etableret og fastholdten systematisk egenindsats. De to værktøjer gelejder jer igennem de krav,som Arbejdstilsynet stiller til de små virksomheder indenfor Metal- og maskinindustrien,der ønsker at forblive en niveau 1 virksomhed i forbindelse med det tilpassedetilsyn.Værktøjet indeholder en række tjeklister for de væsentlige arbejdsmiljøproblemerindenfor Metal- og maskinindustrien, som sikrer, at I får øje på de arbejdsmiljøproblemer,som I bør tage jer af. Skemaerne hjælper jer også til at prioritere, hvilkeforhold I bør have løst først. I kan med fordel føre resultaterne af jeres gennemgangeog løsninger over I jeres arbejdspladsvurdering, så de bliver en del af jereshandlingsplaner.Værktøjet er bygget op, så I på en enkel og overskuelig måde kommer hele vejenrundt om jeres arbejdsplads og får behandlet de forhold, der traditionelt er vanskelige.Ved at følge og udfylde de enkelte skemaer, sikrer I, at alle væsentlige forholder behandlet og i orden.Værktøjet er bygget op som en række tjeklister, der hver behandler et emne. Disseemner er udvalgt på baggrund af flere forskellige forhold. Dels tager listerne udgangspunkti Arbejdstilsynets praksis omkring screening og tilpasset tilsyn herunderbranchernes arbejdsmiljøvejvisere. Dels er de baseret på erfaringer omkring forhold,der generelt fremstår som problematiske ved gennemgang af danske arbejdspladser.Tjeklisterne er bygget op i skemaer med mulighed for en grøn, gul eller rødmarkering til at angive vurderingen af de enkelte berørte forhold.Bagerst i værktøjet finder I en liste over de bekendtgørelser og vejledninger, hvor Ikan finde mere om de enkelte forhold i tjeklisterne.4

Sådan bruger du detteværktøjVed at benytte tjekskemaerne i dette værktøj gennemgås alle relevante arbejdsmiljøforholdi hele værkstedet eller i virksomheden.Vi har valgt at benytte en opdeling i farverne grøn, gul og rød. Herved skabes derlet et overblik over hvilke forhold, der kan betragtes som værende i orden og hvilke,der kræver yderligere handling.Hvis der krydses af i farven rød, skal der foretages en rettelse af forholdet med detsamme med en umiddelbar afhjælpende løsning. I skal indføre forholdet til APVhandlingsplanenfor at sikre den endelige løsning. Der, hvor der krydses af i gult,skal emnet føres ind i en handleplan, som ved den røde farve, blot er der her ikkesamme krav til en hurtig indgriben.I APV’ernes handleplan skal det anføres, hvad der videre skal ske, hvem der har ansvaretfor opfølgningen og en tidsfrist. Et eksempel på et handleplanskema liggerbagerst i denne vejledning.Sæt kryds ved den farve,der passer til om:Forholdet er i orden, gåblot videre.Forholdet skal vurderes.Indføres i APV-skemaForholdet skal rettesmed det samme.Arbejdet stoppes evt.5

Inden gennemgangenInden gennemgangen afholdes et møde i sikkerhedsgruppen, med deltagelse afalle relevante ansatte, hvor der med udgangspunkt i skemaets punkter besluttes,hvad I vil gennemgå den dag, hvem der tjekker de forskellige forhold eller de enkelteafdelinger, hvem der noterer ned, og hvornår I samler op på gennemgangen.Skriv jeres beslutninger nedPlanlægningPlanlægning af gennemgangDato forgennemførelseDer afholdes et møde med alle relevante deltagere. Sikkerhedsgruppeeller repræsentanter for de ansatte og ledelse.Der tages skriftligt referat.Systematisk gennemgang af værkstedet /virksomheden.Hvornår gennemføres gennemgangen?Hvorfor vil vi lave en gennemgang? Hvad er formålet?Hvem skal være med til at foretage gennemgangen?Fordel opgaver:Hvem skal nedfælde resultaterne, hvor og hvordan skal de skrives?Hvem skal overføre de forhold, der skal i APV-handleplanen til denne?Hvem skal tager sig af de forhold, der skal løses med det samme?Fastlæg, hvad I vil gennemgå?Lav en tidsplan. Er der særlige tidspunkter, hvor bestemte opgaver gennemføres?(Tidsplanen skal indeholde tid til forberedelse og opfølgning.)Informer i værkstedet om, hvad der skal ske, og hvad formålet medgennemgangen er.Efter gennemgangen.Hvordan samler vi op på de forhold vi har fundet under gennemgangen?Vurder jeres APV-handlingsplaner grundigt og opstil de enkelteopgaver i en prioriteret rækkefølge, således de mest kritiske opgaverløses først.6

TjeklisterMaskiner og maskinsikkerhedI skal have styr på alle jeres maskiner både på værksted og på kontoret. Det gælderfor alle maskiner, at de skal vedligeholdes, så de til enhver tid er sikkerhedsmæssigtfuldt forsvarlige.Der findes en lang række forskellige maskiner – både stationære og håndværktøjer.Eksempler på stationære maskiner: Drejebænk, søjleboremaskine, presser, slibemaskiner,båndsave, rundsave, fræsemaskine og valser.Eksempler på håndværkstøjer: Vinkelsliber, boremaskine, svejseanlæg, save, sømpistol,rystepudser og el-skruetrækker.På kontoret: Husk at printere og kopimaskiner også er maskiner.Lav en liste over de maskiner I har og brug listen til at gennemgå sikkerheden omkringmaskinerne.8

Tjekliste til maskiner og maskinsikkerhedx x xMaskinbrugsanvisning findespå dansk.Instruktioner findes vedmaskinen eller er let tilgængelig.Nødstop er ikke påkrævet,eller nødstop findes og er iorden.Alarmer findes og er iorden.Påbudt skiltning er til stedeog i orden.Påbudte værnemidler er tilstede og egnede.Alle afskærmninger er påplads og rigtigt monteret.Opmærkning og afmærkninger tydelige.Ledninger er hele.Ledninger er ophængt,fastspændt, dækket eller påanden både sikret.Der findes ingen vibrationereller vibrationerne er målttil under 120 dB(HA).Støj under 80 dB(A) måltunder normal drift.Det er muligt at lave yderligerestøjdæmpning, såunødvendig støj fjernes.Der er ingen mulighed forat komme i kontakt medskæreolier og lignede.Alle maskiner gennemgårforebyggende systematiskvedligehold, herunder vedligeholdaf sikkerheden.Alle maskiner rengøressystematisk efter brug.Maskinbrugsanvisning findesmen ikke på dansk.Instruktioner findes, men erikke let tilgængelig.Nødstop findes, men er ikkei orden eller ikkehensigtsmæssige.Alarmer findes, men er ikkei orden eller ikke afprøvet.Påbudt skiltning manglernogle steder.Påbudte værnemidlermangler nogle steder ellerer ikke egnede.Afskærmninger er ikke korrektmonterede.Opmærkning og afmærkningmangler nogle steder.Der ses slid eller knæk påledninger.Ikke alle ledninger er sikret.Vibrationer findes i nogengrad og kan påvirke medarbejderen.Vibrationsmålinger viserværdier mellem 130 og 120dB(HA).Støjniveauet er mellem 80-85 dB(A).Der er mulighed for kontaktskæreolier.Der foretages vedligeholdaf maskiner, men ikke forebyggende.Der foretages rengøring,når der bliver for snavset.Maskinbrugsanvisningfindes ikke.Instruktioner findes ikke.Instruktioner findes, men erikke let tilgængelig.Nødstop er påkrævet, menfindes ikke.Alarmer findes ikke.Påbudt skiltning findes ikke.Påbudte værnemidler erikke til stede.Afskærmning mangler.Opmærkning og afmærkningmangler.Der er brud på ledninger.Ledninger er ikke sikret.Vibrationer findes og kanbelaste medarbejderen.Vibrationsmålinger viserværdier over 130 dB(HA).Støjniveauet er over 85dB(A).Der er kontakt med skæreolier.Maskiner vedligeholdes kunnødtørftigt.Maskiner rengøres ikke.9

Stoffer og materialer- kemiI skal sikre, at det er det mindst farlige kemiske produkt, der benyttes til den enkelteopgave. Det vil som hovedregel sige, at virksomheden skal anvende det produktmed den laveste faremærkning eller laveste MAL-kode.Det er derfor meget vigtigt, at I ikke blot har alle jeres arbejdspladsbrugsanvisninger,men at disse også er så udførligt udformet, at tvivl vedrørende brug, værnemidler,nødberedskab m.m. minimeres.I første omgang skal I have overblik over mængden og arten af anvendte kemikalier.Dernæst kan I minimere anvendelsen af flere produkter til samme formål. Hvisvirksomheden f.eks. bruger 5-6 forskellige smøreolier til det samme formål, er detet godt sted at starte. Start med at minimere antallet af produkter. Undersøg derefter,om I kan undvære de produkter, der har den højeste faremærkning.Arbejdstilsynet har fokus på de såkaldte KRANstoffer(Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende,Allergifremkaldende og Nervesystemskadende). Et centraltelement i beskyttelsesforanstaltningerne er substitutionaf farlige stoffer med mindre farlige. Der er gennemførtkampagner i forskellige brancher med det formål at fåudsættelsen for KRAN-stoffer i arbejdsmiljøet minimereteller helt fjernet.10

Tjekliste til stoffer og materialer - kemix x xDer er en fuldstændig oversigtover, hvilke kemikalierder findes. (Husk kontor.)Arbejdspladsbrugsanvisninger udarbejdet og tilstede for alle faremærkedekemikalier.Der er en fast procedure forindkøb og ibrugtagning afnye kemikalier.Der er aftaler om udfasningaf KRAN-stoffer, når det ermuligt.Der er en hensigtsmæssigopbevaring af kemikalier,så farlig sammenblandingog ukontrollerede udløbundgås.Der er skiltning ved opbevaringaf kemikalier og skiltning,hvor der er påbudtbrug af værnemidler vedarbejde med kemikalier.Der er kemikalier, som ergiftmærket (dødningehoved).Gifttilladelse forefindes,og giften er låst inde.Kemikalier opbevares ioriginal emballage. Hvis derlaves omhældning, mærkesden nye emballage somoriginalemballage. Denemballage der omhældes tiler egnet til opbevaring afkemikalier.Der er sortering og etsystem for bortskaffelse afkemikalierester, batterierm.m. til en sikker aftager.Der mangler kemikalier påoversigten.Der mangler arbejdspladsbrugsanvisningpå enkeltekemikalier, eller der er kunleverandørbrugsanvisninger.Der er procedure for indkøbog ibrugtagning af nye kemikalier,men de følges ikkesystematisk.Der er aftaler om udfasningaf KRAN-stoffer, men deefterfølges ikke systematisk.Der er en hensigtsmæssigopbevaring af kemikalier,men der kan forekommeuhensigtsmæssig lagringeller lækager.Der er skiltning ved opbevaringaf kemikalier, men derer ikke skiltning med brugaf værnemidler ved arbejdemed kemikalier.Kemikalier opbevares ioriginal emballage, menhvis der laves omhældninger det ikke altid til egnetemballage eller det bliverikke mærket korrekt.Der er ikke altid styr på,hvordan kemikalierester,batterier m.m. bortskaffes.Der er ikke overblik over,hvilke kemikalier derbruges.Der mangler både leverandør-og arbejdspladsbrugsanvisninger.Der er ingen procedure forindkøb og ibrugtagning afnye kemikalier.Der er ingen aftaler om udfasningaf KRAN–stoffer.Der er ikke en hensigtsmæssigopbevaring afkemikalier, og der opstårlet sammenblanding ellerlækager.Der er ikke skiltning vedopbevaring af kemikalier,og der er ikke skiltning medbrug af værnemidler vedarbejde med kemikalier.Der findes kemikalier, somer giftmærket, men gifttilladelseforefindes ikke, ellergiften er ikke låst inde .Kemikalier opbevares itilfældige emballager.Der er ikke styr på, hvad dersker med kemikalierester,batterier m.m.11

StøjArbejde i støjende omgivelser giver høreskader, er trættende og psykisk belastende.Ved behandling af støj er det ofte et problem at afgøre, om støjniveauet er for højtifølge reglerne eller ej. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis I har svært vedat føre en almindelig samtale, så er støjniveauet for højt.Ved undersøgelse af støj skal I ikke blot undersøge støjniveauet, men også efterklangstiden.Til det formål findes der måleinstrumenter, og det anbefales, at I kontakteren arbejdsmiljørådgiver eller andre eksperter på området og får kortlagtjeres støjforhold, hvis I mener, at I ikke overholder reglerne.12

Tjekliste til støjx x xStøjniveauet ligger under80 dB(A).Høreværn findes på allestøjende arbejdspladser. Dehar tilstrækkelig dæmpningi forhold til støjniveau ogfrekvens.Der er skiltning med påbudtbrug af høreværn, hvor derstøj over 80 dB(A).Ved høje støjniveauer, hvorder anvendes høreværn,er der egnet alarmering inødsituationer f.eks. i formaf visuelle alarmeringer (roterblink).Manuel håndtering af emnerkan frembringe megethøje støjniveauer, f.eks. tingder stødes sammen ellerkastes sammen. Der givesinstruktion i at undgå støjforårsaget af ansattes håndteringaf emner eller udstyr.Støjniveauet er mellem 80-85 dB(A).Høreværn findes, men deer ikke vurderet i forholdtil dæmpningsevne, eller debruges ikke, når arbejdetudføres.Der mangler skiltning medpåbudt brug af høreværnnogen steder.Ved høje støjniveauer, hvorder anvendes høreværn, erder ikke alle steder egnedealarmeringssystemer.Der er taget nogle forholdsreglerfor at undgå støjforårsaget af manuel håndteringaf emner eller udstyr.Støjniveauet ligger over 85dB(A).Høreværn er ikke til stedepå arbejdspladsen.Skiltning med påbudt brugaf høreværn mangler.Ved høje støjniveauer, hvorder anvendes høreværn, erder er ikke specielle foranstaltningertil alarmeringved nødsituationer.Der er ikke taget forholdsreglerfor at undgå støjforårsaget af manuel håndteringaf emner ellet udstyr.13

Personlige værnemidler og arbejdsbeklædningVærnemidler skal anvendes, når påvirkning af den ansatte ikke på anden måde kanundgås. Det er ofte ikke særlig rart at have værnemidler på - de kan klemme, varmeog føles tunge. Du skal derfor vælge de rigtige og bedst egnede værnemidler, nårde skal bruges.Værnemidler skal være i orden. De skal rengøres, vedligeholdes og jævnligt eftersesfor at sikre, at de yder den beskyttelse, de skal. F.eks. skal sikkerhedsfodtøjetsslidsål have mønster, tætningsringe på høreværn skal være hele og smidige, gennemtrængningstiderfor handsker til håndtering af kemikalier skal overholdes, sikkerhedshjelmeer ofte svækkede efter slag eller stød og skal derfor kasseres etc.Skal det være påbudt at bruge værnemidler? Og hvor vill det være godt at brugedem, selvom de ikke er påbudt? På nogle områder er der lovkrav om påbudt brugaf værnemidler. F.eks. skal der anvendes sikkerhedsbriller ved slibning. Sikkerhedsbrillerskal også altid anvendes, hvis det f.eks. står i arbejdspladsbrugsanvisningenfor et kemikalie.Forklæder kan være hensigtsmæssige ved arbejde med kemikalier og snavset arbejde.Hvilke handsker, der skal bruges ved arbejde med kemikalier, kan læses ileverandørbrugsanvisningen og arbejdspladsbrugsanvisningen, samt handskeleverandørensanvisninger.Brug af synlighedsveste kan være aktuelt ved opgaver på byggepladser eller vedvejarbejder.14

Tjekliste til personlige værnemidler og arbejdsbeklædningx x xDe personlige værnemidlerer CE-mærkede.Der er lavet en vurdering af,om det enkelte værnemiddeler det bedst egnede tilformålet.Sikkerhedshjelm er til stedeog anvendes, hvor det erpåbudt, eller hvor det i øvrigter relevant.Sikkerhedsbriller er til stedeog anvendes, hvor de er påbudt,eller hvor de i øvrigter relevante.Høreværn er til stede og anvendes,hvor de er påbudt,eller hvor de i øvrigt er relevante.Åndedrætsværn er til stedeog anvendes, hvor det erpåbudt eller i øvrigt relevantKnæbeskyttere er til stedeog anvendes ved knæliggendearbejde.1.2.I lomme på bukseknæ.Løse til at tage omknæ.Gamacher er til stede og anvendesf.eks. ved svejsning.Sikkerhedsfodtøj er til stedeog anvendes, hvor det erpåbudt eller i øvrigt relevant.Handsker er til stede og anvendes,hvor det er påbudteller i øvrigt relevant i forholdtil kemi, kulde, varmeeller fysiske påvirkningerf.eks. stik, save, svejsning ellerskarpe ting.Synlighedsveste er til stedeog anvendes, når det erpåbudt.Brugsanvisning for de anvendteværnemidler findespå dansk med oplysningerom korrekt anvendelse,beskyttende egenskabersholdbarhed, vedligeholdelse,opbevaring, rensning/rengøring og reparation.Nogle af de anvendte personligeværnemidler er ikkeCE-mærkede. Det fremgårikke umiddelbart, om værnemidleter CE-mærket.Ikke alle værnemidler ervurderet i forhold til deresegnethed.Sikkerhedshjelm er til stede,men anvendes ikke, hvordet er påbudt.Sikkerhedsbriller er til stede,men anvendes ikke, hvordet er påbudt.Høreværn er tils tede, menanvendes ikke, hvor de erpåbudt.Åndedrætsværn er til stede,men anvendes ikke, hvor deer påbudt, eller der anvendesde forkerte masker, ellermaskerne er ikke i orden.Knæbeskyttere er til stede,men de anvendes ikke.Gamacher er til stede, menanvendes ikke.Sikkerhedsfodtøj er tilstede, men anvendes ikke,hvor det er påbudt.Handsker er til stede, menanvendes ikke, hvor deer påbudt, eller det er deforkerte handsker, der anvendesSynlighedsveste er til stede,men anvendes ikke.Brugsanvisninger er kun tilstede på nogle værnemidlereller forefindes ikke pådansk.Værnemidlerne er ikke CEmærkede.Ingen værnemidler er vurdereti forhold til deresegnethed.Sikkerhedshjelm er ikke tilstede.Sikkerhedsbriller er ikke tilstede.Høreværn er ikke til stede.Åndedrætsværn er ikke tilstede.Knæbeskyttere forefindesikke.Gamacher forefindes ikke.Sikkerhedsfordtøj findesikke.Handsker forefindes ikke.Synlighedsveste forefindesikke.Brugsanvisninger er ikke tilstede.Fortsættes på næste side ...15

x x xDer er påbudskiltning forbrug af værnemidler.Værnemidler opbevares,som leverandøren angiver,både på lager og i produktionen.Vedligehold og vask af værnemidlerforetages efterleverandørens anvisninger.Ved indkøb af værnemidlerinddrages sikkerhedsorganisationen(SIO) eller ansatte ivalg og eventuel afprøvningaf udstyret.Der mangler skiltning vednogle påbudsområder.Værnemidler opbevares,som leverandøren angiver,på lager, men ikke i produktionen.Vedligehold og vask af værnemidlerforetages noglegange efter leverandørensanvisninger.Sikkerhedsorganisationen(SIO) eller ansatte inddragesnogle gange i valg ellerafprøvning ved indkøb afværnemidler.Der mangler skiltning allesteder.Værnemidler opbevaresikke, som leverandøren angiver,hverken på lager elleri produktionenVedligehold og vask af værnemidlerforetages ikke ellerikke efter leverandørensanvisninger.Sikkkerhedsorganisationen(SIO) eller ansatte inddragesikke i valg eller afprøvningved indkøb af værnemidler.16

ArbejdsstillingerUhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser skal undgås. Derfor skal det vurderes,om arbejdet veksler mellem forskellige arbejdsstillinger, bevægelser, eller omarbejdet primært er, stående, stående og gående, hugsiddende, knæliggende, siddendeeller liggende.Hvor belastende en arbejdsstilling er, afhænger af i hvor lang tid, du skal udføre detsamme arbejde - jo længere tid desto større belastning.Arbejdshøjde og rækkeafstande skal være tilpasset arbejdsopgaven og den ansatte.Ligeledes skal der være god plads, jævnt og stabilt underlag samt frie bevægelsesmuligheder.Rækkeafstande ved siddende arbejde18

Tjekliste til arbejdsstillingerx x xStående arbejde:Arbejdshøjden ved inventarog udstyr kan let tilpassesden enkelte ansatte og arbejdetsart.Siddende arbejde:Arbejdshøjden ved inventarog udstyr kan let tilpassesden enkelte ansatte og arbejdetsart.Rækkeafstand ogarbejdsområde ved ståendearbejde:Ansigtet mod inventar ogudstyrI opret stillingRækkeafstand 20-25 cmfra kroppen.•••Rækkeafstand og arbejdsområdeved siddende arbejde:20-25 cm fra kroppen.Der er fri benplads og fribevægelsesmulighed. Der erjævnt og stabilt underlag.Der er sjældent eller ingenpedalbetjening. God fodstøtteved siddende arbejde.Stående arbejde:Arbejdshøjden ved inventarog udstyr kan ikke alle stederlet tilpasses den enkelteansatte og arbejdets art.Siddende arbejde:Arbejdshøjden ved inventarog udstyr kan ikke alle stederlet tilpasses den enkelteansatte og arbejdets art.Rækkeafstand ogarbejdsområde ved ståendearbejde:Ansigtet mod inventar ogudstyrI opret stillingRækkeafstand over 20-25cm fra kroppen.•••Rækkeafstand og arbejdsområdeved siddende arbejde:Over 20-25 cm fra kroppen ilængere perioder.Begrænset benplads.Dårlig fodstøtte eller underlag.Nogen pedalbetjening.Arbejdet er i perioder fastlåst.Stående arbejde:Arbejdshøjden ved inventarog udstyr kan ikke tilpassesden enkelte ansatte og arbejdetsart.Siddende arbejde:Arbejdshøjden ved inventarog udstyr kan ikke tilpassesden enkelte ansatte og arbejdetsart.Rækkeafstand ogarbejdsområde ved ståendearbejde:• Ansigtet mod inventar ogudstyr• Rækkeafstand 40-45 cmfra kroppen.Rækkeafstande til maksimaltområde ved siddendearbejde:32-37 cm fra kroppen.Der mangler benplads ogfodstøtte. Underlaget erustabilt, glat, hårdt ellerujævnt. Lange perioder medfastlåst arbejdsstilling. Megetpedalbetjening.Hugsiddende, knælendeeller knæliggende arbejdeforekommer sjældent ellerkun kortvarigt.Liggende arbejdsstillingforekommer sjældent ellerkun i korte perioder.Hugsiddende, knælendeeller knæliggende arbejdekan forekomme i perioder.Liggende arbejde kan forekommei perioder.Hugsiddende, knælendeeller knæliggende arbejdeforkommer mere end en ½time af gangen i en væsentligdel af arbejdstiden påhårdt eller ujævnt underlag.Liggende arbejde forekommeri mere en ½ time afgangen i en væsentlig delaf arbejdstiden. På hårdt,koldt eller ujævnt underlag.Armene er konstant løftedeuden støtte.19

Løft, skub og trækForudsætningen for en vurdering af løft er, at arbejdspladsen forinden er optimaltindrettet:•••Løftet skal kunne udføres midt foran kroppen uden vrid og foroverbøjning afryggen.Løftet skal foregå mellem midtlår- og albuehøjde.Byrden skal være beregnet til håndtering.Der kan forekomme en lang række af forværrende faktorer, som kan betyde, atbåde byrden ved det enkelte løft og den samlede daglige løftemængder skal nedsættes.Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges så EGA og EBA (’ensidigt gentaget arbejde’og ’ensidigt belastende arbejde’) begrænses mest muligt.Der er mange faktorer, som har betydning for om EGA/EBA giver sundhedsskadeligepåvirkninger, men hvor hurtigt du gentager de samme bevægelser, og i hvorlang tid, er de forhold I grundlæggende skal vurdere på. Dertil kan så komme enrække forværrende faktorer, som også skal vurderes.20

Tjekliste til løft, skub og trækx x xLøft.Vægten er:• Under 11 kg tæt vedkroppen• under 7 kg i underarmsaf-stand-• Under 3 kg i ¾ arms afstand.• Forværrende faktorer skalvurderes f.eks. mangeløft, dårlige arbejdsstillingersamt stor samletbelastning.Samlede daglige løftemængderer højst 10 tonstæt ved kroppen. Forværrendefaktorer vurderes.Skub og træk.Byrdens vægt er under200 kg totalt giver normaltikke problemer.Vurder om følgende forholdalle er i orden:Tid og frekvens er begrænsede.Transportmaterielletsdesign/egnethed og vedligeholdelse.Underlagetsbeskaffenhed. Gode pladsforholdog synsforhold.Gode interne transportforhold.Gode arbejdsstillinger.Uforudsete hændelse oghastigheds- og retningsændringikke nødvendige.God instruktion.Der veksles mellem forskelligeopgaver. EGA findesikke eller kun i meget korteperioder.Løft.Vægten er:• Mellem 11-25 kg tæt vedkroppen• Mellem 7- 15 kg i underarmsafstand• Mellem 3 –7 kg i ¾ armsafstand.• Forværrende faktorer skalvurderes.Samlede daglige løftemængderover 6 tons iunderarmsafstand. Forværrendefaktorer vurderes.Skub og træk.Byrder på mellem200-500 kg total vægt.Vurder om følgende forholdikke alle er i orden:Tid og frekvens er begrænsede.Transportmaterielletsdesign/egnethed og vedligeholdelse.Underlagetsbeskaffenhed. Gode pladsforholdog synsforhold.Gode interne transportforhold.Gode arbejdsstillinger.Uforudsete hændelse oghastigheds- og retningsændringikke nødvendige.God instruktion.EGA med arbejdscyklus tidpå over 30 sek. udføresmaksimalt 4 timer om dagen.•••Løft.Få gange dagligt løftes byrderpå mere end:25 kg tæt ved kroppen15 kg i underarmsafstand7 kg i ¾ arms afstandSamtidig er der mindst enforværrende faktor somf.eks. uhåndterlig ellerustabil byrde, skæve løft,løft over skulderhøjde ellerunder knæhøjde, bæring afbyrden mere end 2 m, efterutilstrækkelig plads elleruhensigtsmæssigt underlag.Samlede daglige løftemængderpå 3 tons i ¾ armsafstand. Forværrende faktorervurderes.Skub og træk.Byrder på over 500 kg totalvægt.Vurder om mange af følgendeforhold ikke alle er iorden:Tid og frekvens er begrænsede.Transportmaterielletsdesign/egnethed og vedligeholdelse.Underlagetsbeskaffenhed. Gode pladsforholdog synsforhold.Gode interne transportforhold.Gode arbejdsstillinger.Uforudsete hændelse oghastigheds- og retningsændringikke nødvendige.God instruktion.EGA med arbejdscyklus mindreend 30 sek. = højrepetitivtarbejde. Ved højrepetitivtarbejde bør der lavesen grundig kortlægningaf belastningerne af en arbejdsmiljørådgiver.21

IndeklimaDårligt indeklima er årsag til mange gener for medarbejdere. Det er påkrævet, atder i arbejdslokaler er en behagelig temperatur og luftfugtighed. Et minimum afskadelige gasser, støv, dampe eller aerosoler (små væskepartikler i luften). En godventilation og god rengøring.BelysningGod belysning på arbejdspladsen er ofte en kombination af dagslys, almen kunstigbelysning og arbejdsbelysning/særbelysning.I den danske standard DS 700 (retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler)kan du se talværdier for de belysningsstyrker, der bør være til de fleste arbejdsopgaver.22

Tjekliste til indeklimax x xTemperaturen er passende(20 -22°C).(indeklima)Der er ikke kuldestråling fraudstyr, vinduer eller vægge.Der er ikke varmestrålingfra udstyr, vinduer ellerandet.Luftfugtigheden er passende.Der forekommer ikke generfra statisk elektricitet.Gas, svejserøg og udstødningsgas.Der forekommerikke gasser.Dampe:Der forekommer ikkedampe fra f.eks. organiskeopløsningsmidler.Aerosoler:Der forekommer ikke aerosolerf.eks. olie i trykluft.Støv:Der forekommer ikke støvf.eks. træ, metal eller andet.Mikroorganismer:Der forekommer ikke mikroorganismerf.eks frasvampe eller mugdannelser.Der er en god procesventilation,som uden gener (f.eks.støj eller træk) fjerner forureningm.m.Procesventilationen er forsynetmed alarm. Alarmenafprøves jævnligt.Ventilationsanlægget vedligeholdesog rengøres systematiskefter leverandørensanvisning.Der forekommer ikke recirkulationaf udsuget luft.Udgang fra udsug er placeret,så det ikke på anden viskommer tilbage i arbejdslokalerne.I forbindelse med rengøringaf emner, lokale eller påpersoner anvendes normaltikke trykluft, men støvsuger.Der kan opstå problemermed varme, kulde, træk ellersvingende temperaturer.Der kan forekomme kuldestrålingfra udstyr, vinduereller vægge.Der kan forekomme varmestrålingfra udstyr, vinduereller andet.Der kan opstå problemermed:- For fugtig luft- For tør luft.Der kan forekomme ubehageliggnistdannelse.Gas, svejserøg og udstødningsgas.Der kan udviklessmå mængder af gasser,som kan give en lettere irritation.Dampe:Der kan udvikles småmængder af dampe fraf.eks. organiske opløsningsmidler.Aerosoler:Der kan forekomme aerosolerved brug af spraydåserog rengøring.Støv:Der kan forekomme støv.Mikroorganismer:Der kan måske forekommemikroorganismer i.f.m. fugtigepletter. Det skal vurderesnærmere.Der er en god procesventilation,men den medførergener (f.eks. støj eller træk).Procesventilationen er forsynetmed alarm. Alarmenafprøves ikke.Ventilationsanlægget vedligeholdesog rengøres ikkeefter nogen systematik.Der forekommer ikke recirkulationaf udsuget luft.Udgang fra udsug er placeret,så der på anden viskan komme forurenet lufttilbage i arbejdslokalerneDer anvendes nogle gangetrykluft til rengøring af emner,men ikke til rengøringaf lokaler.Der er konstant problemermed varme, kulde, træk ellersvingende temperaturer.Der er ubehagelig kuldestrålingfra udstyr, vinduereller vægge.Der er ubehagelig varmestrålingfra udstyr, vinduereller andet.Der er konstant problemermed:- For fugtig luft- For tør luft.Der forekommer ofte ubehageliggnistdannelse.Gas, svejserøg og udstødningsgas.Der udvikles sundhedsskadeligegasser.Dampe:Der udvikles sundhedsskadeligedampe fra f.eks. organiskeopløsningsmidler.Aerosoler:Der forekommer aerosoler,som er sundhedsskadelige.Støv:Der forekommer sundhedsskadeligtstøv.Mikroorganismer:Der forekommer gener, someventuelt kan være forårsagetaf mikroorganismer.Der er enten ikke nogenprocesventilation, eller dener ikke god nok.Procesventilationen er ikkeforsynet med alarm.Ventilationsanlægget vedligeholdesog rengøres ikke.Der forekommer recirkulationaf udsuget luft.Udgang fra udsug er placeret,så der kommer forurenetluft tilbage i arbejdslokalerne.Der anvendes trykluft i forbindelsemed rengøring afemner eller lokaler således,at støv og andre partiklerhvirvles op.23

Lager, opbevaring, orden og ryddelighedMange ulykker og ergonomiske belastninger kan forebygges ved god orden ogryddelighed.Jo større overblik og sikkerhed der er for, at tingene ligger på deres pladser, og atde ligger sikkert og stabilt, desto mere tid kan der spares på at lede efter ting ogflytte omkring på ting, som ligger forkert.Det er godt at opstille interne retningslinier for, hvordan virksomheden ønsker tinglagret og graden af orden og ryddelighed på arbejdspladsen.24

Tjekliste til lager, opbevaring, orden og ryddelighedx x xDer er et lager med godplads til hensigtsmæssigtransport og håndtering af:MaterialerKemikalierVærnemidlerMaskinerAndre tingMaterialer, som ikke måopbevares sammen, stårhensigtsmæssigt adskiltf.eks. kemikalier.Pallereoler er sikret medvangesikring og truckværn.Stablingen i pallereolen erstabil og i orden.Pallereolen er mærket medmax vægt.Varer/gods, der er placeretuden for reoler, er placerethensigtsmæssigt og stabletstabilt. Eventuelt i et opmærketområde.Beskadigede varer/gods/pallerkasseres straks og sesikke i brug.Trykbeholdere er hensigtsmæssigtplaceret i metal”ramme”, aflukket ellerfastspændt.Der er god plads til udstyrog værktøj, og der erafmærkede arealer (vandretog lodret), som angiver,hvor tingene hører til.Der er affaldsbeholdere tilsortering i forhold til affaldstype.Affaldsbeholderne er hensigtsmæssigtplaceret.Affaldsbeholderne er letteat tømme. Der findes aftalerfor afhentning/aflevering affarligt affald.Der er faste (evt. nedskrevne)rutiner for systematiskat holde orden og rydde op.Gangarealer er fri forledninger, slanger, spildtvæske, værktøj m.m. pågulvet.Gangarealer er fri for ting,som hænger ned, stikkerud eller kan falde ned, trilleud m.m.Der er et lager, men pladsforholdeneer ikke hensigtsmæssigefor transport oghåndtering af:MaterialerKemikalierVærnemidlerMaskinerAndre tingDer er usikkerhed omhvorvidt visse materialer måopbevares sammen. Det skalvurderes nærmere.Pallereoler er sikret medvangesikring og truckværn,men stablingen er ikke iorden, og /eller pallereolener ikke mærket med maxvægt.Varer/gods uden for reolerer placeret hensigtsmæssigt,men ikke stabilt stablet ogikke i et opmærket område.Beskadige varer/gods/pallerkasseres ikke systematisk ogkan findes i brug.Trykbeholdere er hensigtsmæssigtplaceret, men ikkefastspændt.Der er god plads til udstyrog værktøj, men ikke alleting har en fast plads.Der er affaldsbeholdere tilsortering, men de er ikkehensigtsmæssigt placereteller svære at tømme.Der er ikke nogen systematikfor at holde orden ogrydde op.Nogle gange er gangarealerikke frie.Der er ikke noget lager,eller det er meget uhensigtsmæssigti forhold tiltransport og håndtering.Der er materialer, der ikkemå opbevares sammen, somer lagret sammen.Pallereoler er ikke sikret.Stablingen er ikke i orden.Der er ikke mærket medmax vægt.Varer/gods uden for reolerer ikke hensigtsmæssigt placeret,ikke stabilt stablet ogikke i et opmærket område.Der ses beskadige varer/gods/paller i brug. Dunke,der lækker.Paller, der er itu, med evt.skæv stabling.Trykbeholdere er ikkehensigtsmæssigt placeret ogikke fastspændt.Der er ikke god plads ogingen opmærkning fortingenes placering.Der findes affaldsbeholdere,men affaldet sorteres ikke.Der er ingen rutiner for atholde orden og rydde op.Der ligger ofte ting i gangarealerpå gulvet, eller derer ting, som kan falde nedm.m.25

Intern transportHvordan I internt i virksomheden får tilført materialer og varer, og hvordan de kommervæk igen, har stor betydning for sikkerhed, arbejdsmiljø og en effektiv produktion.Arbejdsgangen skal planlægges således, at materialer kan bringes sikkert frem tilbrugsstedet, og færdigvarer tilsvarende kan transporteres sikkert væk.26

Tjekliste til intern transportx x xDer er egnede tekniskehjælpemidler til rådighedfor intern transport.Der er, udover lovpligtigeeftersyn på transportmateriel,systematisk vedligeholdaf udstyret.Intern transport er adskiltfra gående trafik og fastearbejdspladser.Maskinelt håndteres ikkegods i over 2 meters højde,hvor der samtidigt færdesandre ansatte.Der er god belysning affærdselsområder både forkørende og gående færdselpå indendørsarealer og påudendørsarealer (særligvigtigt om natten og omvinteren).Der er tekniske hjælpemidlertil rådighed for interntransport, men de er ikkealle egnede.Der er, udover lovpligtigeeftersyn på transportmateriel,almindelig vedligeholdaf udstyret, men den foretagesikke systematisk.Intern transport er adskiltfra faste arbejdspladser,men gående og kørendetrafik blandes.Enkelte gange eller enkeltesteder håndteres gods iover 2 meters højde, hvorder samtidigt færdes andreansatte.Der er god belysning affærdselsområder både forkørende og gående færdselpå indendørsarealer, menikke på udendørsarealer(særlig vigtigt om natten ogom vinteren).De tekniske hjælpemidlerer ikke egnede for interntransport.Der er ikke nogen almenvedligeholdelse af transportmaterieludover lovpligtigeeftersyn.Intern transport blandesmed gående trafik og tætpå faste arbejdspladser.Der håndteres ofte godsover 2 meters højde, hvorder samtidigt færdes andreansatte.Der er ikke god belysningaf færdselsområder hverkenfor kørende eller gåendefærdsel på indendørsarealerog på udendørsarealer(særlig vigtigt om natten ogom vinteren).Ved områder med vanskeligeoversigtsforhold er deretableret f.eks. spejle ellerblink.Der er skiltning, som viser,at der foretages transport iområdet inde og ude.Ikke alle steder ved områdermed vanskelige oversigtsforholder der etableretf.eks. spejle eller blink.Der er skiltning, som viser,at der foretages transport iområdetinde, men ikke ude.Der er ikke ved områdermed vanskelige oversigtsforholdetableret f.eks.spejle eller blink.Der er ikke skiltning, somviser, at der foretages transporti området inde og ude.Der er aftalt regler forfærdsel inde og ude.Gulvene er jævne, tørre oguden huller.Vejrlig gør ikke gulveneglatte.I vinterperioden er der aftalerom rydning af is og sne.Ved truckkørsel er stød ogvibrationer minimeret ved,at færdselsveje går uden omriste, fliseovergange ellerandre ujævnheder. Jævneovergange ved ind- ogudlæsningsramper.Der er aftalt regler forfærdsel inde, men ikke ude.Gulvene er ikke alle stederjævne, tørre og uden huller.Vejrlig kan gøre gulveneglatte.Ved truckkørsel er stød ogvibrationer ikke alle stederminimeret ved, at færdselsvejegår uden om riste,fliseovergange eller andreujævnheder. Der er jævneovergange ved ind- ogudlæsningsramper.Der er ikke aftalt regler forfærdsel, hverken inde ogude.Der er mange steder, hvorgulvene ikke er jævne, tørreog uden huller.Vejrlig gør gulvene glatte.Der er ikke aftaler om rydningaf sne og is i vinterperioden.Ved truckkørsel er stød ogvibrationer ikke minimeretved, at færdselsveje gåruden om riste, fliseovergangeeller andre ujævnheder.Der er ikke jævne overgangeved ind- og udlæsningsramper.27

NødberedskabNødberedskabet retter sig mod alvorlige arbejdsulykker og deres konsekvenser.Ved etablering at et nødberedskab er det først og fremmest vigtigt at gøre sigklart, hvad der kan gå galt. Dernæst at opstille et nødberedskab til at imødegå deerkendte risici. Hertil kommer en overvejelse af, hvilke afledte konsekvenser, deerkendte risici kan medføre for de ansatte – er der f.eks. behov for yderligere tiltagi form af krisehjælp eller andet?Når nødberedskabet er etableret, er det dernæst vigtigt at få konstateret, om detvirker. Der bør derfor gennemføres en afprøvning af beredskabet. I kan tale beredskabetgrundigt igennem, hvis en reel øvelse ikke er praktisk mulig.Tjekliste til nødberedskabx x xDer er udarbejdet en beredskabsplan.Planen er synlig,løbende opdateret og kendtaf de ansatte.Planen er placeret, så redningsfolkogså kan få fat iden.Beredskabsplanen er afprøvetindenfor de sidste 3 år,og erfaringen fra afprøvningener evalueret.Der er skiltet ved flugtvejene,som er frie.Nøddøre kan åbnes.Branddøre og porte lukkertæt. Brandslukningsmidlerer tilgængelige. Førstehjælpsudstyrer på plads ogi orden.Beredskabsplanen er synligog kendt af de ansatte, menikke løbende opdateret.Beredskabsplanen har væretafprøvet for mere end 3år siden. Nytilkomne medarbejderekender intet tildette!De opsatte skilte er ikke allesynlige f.eks. grundet oplagaf materialer.Der trænger til en god gennemgang.Den udarbejdede beredskabsplaner ikke synlig ogikke kendt af de ansatte.Beredskabsøvelse har aldrigværet afholdt.Skiltningen er mangelfuld.28

Unge under 18 år og under 15 år, men over 13 år.Der er store begrænsninger i forhold til de opgaver unge under 18 år må udføre.Særligt gælder disse begrænsninger i forhold til de unge mennesker, der ikke erunder et uddannelsesforløb (lærlinge o.a.). I skal derfor sikre jer, at arbejdsmiljøetfor denne medarbejdergruppe får særlig opmærksomhed.30

Tjekliste til unge under 18 år og under 15 år men over 13 år.x x xBeskæftigelse af unge under18 år:Der er draget omsorg for, atarbejdet er sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligti henhold til lovgivningenherom.Før beskæftigelse af ungeunder 18 år:Grundig oplæring og instruktioner gennemført, oginformation om sikkerhedog sundhed er givet.Der udføres effektivt tilsynmed arbejdet af en personover 18 år, som har den fornødneindsigt i arbejdet.Sikkerhedsudvalget er inddrageti planlægningen oggennemførelsen af de ungesarbejde.Arbejdstider for unge under18 år:Det er sikret, at lovgivningensregler herom efterleves.Beskæftigelse af unge mellem13 -15 år:Det er sikret, at lovgivningensregler efterleves, ogsåmht. hvad de må beskæftigesmed under kortvarigerhvervspraktik.Listen over tekniske hjælpemidler,anlæg og arbejdsopgaver,som unge under18 år ikke må arbejde medefterleves.Listen over stoffer og materialer,som unge under 18 årikke må arbejde med ellerudsættes for, efterleves.Listen over arbejder somkan medføre sikkerheds- ogsundhedsfare, som ungeunder 18 år ikke må arbejdemed, efterlevesBeskæftigelse af unge under18 år:Der er draget omsorg forsikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, menlovgivningens krav kendesikke.Før beskæftigelse af ungeunder 18 år:Arbejdsinstruktion er givet,men der er ikke givet særliginformation omkring sikkerhedog sundhed.Der arbejdes sammen meden person, som er over 18år, men vedkommende erikke instrueret i at foretageovervågning af de unge.Sikkerhedsudvalget er orienteretom de unges arbejde,men det har ikke væretplanlagt og behandlet afudvalget.Arbejdstider for unge under18 år:De unge følger den normalearbejdstid. De særlige reglerfor unge kendes ikke.Beskæftigelse af unge mellem13 og 15 år:Der beskæftiges ikke unge iden alder, men sommetiderer der erhvervspraktikanterkortvarigt, og regler herforkendes ikke.Den unge under 18 år anvenderingen tekniske hjælpemidler,men listen kendesikke, og kontrol har derikke været heraf.Der er ikke kendskab tildenne liste, men der anvendesikke farlige stofferog materialer på virksomheden.Listen kendes, men det erikke kontrolleret, om denbliver overholdt af de ungeunder 18 år.Beskæftigelse af unge under18 år:Der er ikke gjort særligetiltag omkring sikkerhedog sundhed for de ungeansatte.Før beskæftigelse af ungeunder 18 år:Der er hverken gennemførtarbejdsinstruktion eller sikkerhedsorientering.Der er ingen planlagt overvågningaf de unge under18 år.Sikkerhedsudvalget har ikkekendskab til, at der er ungeunder 18 år, som arbejder ifirmaet.Arbejdstider for unge under18 år:De unge arbejder udenfornormal arbejdstid, og reglernekendes ikke.Beskæftigelse af unge mellem13 og 15 år:Der arbejder dagligt ungei den alder efter skoletid,hvor de hjælper til. Reglernekendes ikke, og deefterleves formentlig hellerikke.Der er ikke kendskab tildenne liste, og det videsikke, om den unge under 18år anvender disse hjælpemidler.Der er ikke kendskab tildenne liste, og det videsikke, om unge under 18 årarbejder med disse stoffer.Listen kendes ikke, og maner ikke vidende om, hvad deunge under 18 år arbejdermed på virksomheden.31

ServicebilenServicebilen skal som en fast arbejdsplads overholde gældende regler for indretning.Hertil kommer færdselslovens bestemmelser omkring køretøjets sikkerhedsudstyr.Køretøjet skal være vedligeholdt og efterset. Evt. ekstraudstyr som kraner,andet løfteudstyr, trykbærende anlæg, stiger, elektrisk udstyr etc. skal overholdesamme eftersynsfrekvenser som udstyr på værkstedet.Føreren af køretøjet skal have de nødvendige tilladelser og certifikater, korrektkørekort, kranførerbevis etc.Tjekliste til servicebilenx x xDer er førstehjælpskasse tilstede, i orden og fyldt op.Der er trykflasker med i bilen,de fastspændt ogbilen skilter med transportaf trykflasker.Der er gennemført årligkontroleftersyn af kran, løfteklap,stropper, kroge ogøvrigt løftegrej.Kontrolmærker er monteret.Der er førstehjælpskassetilstede, men den er ikkefyldt op.Trykflasker i bilen er fastspændte,men der er ikkeskiltet på bilen med indeholdaf trykflasker.Det årlige kontroleftersyner mindst en måned forældet,men der er ikke synligetegn på skader. Løfteudstyretanvendes ikke, før kontrollener gennemført.Førstehjælpskasse er ikke tilstede.Der er placeret trykflasker ibilen uden at være fastgjortog skiltning mangler.Det kan ikke dokumenteres,at løfteudstyret er kontrolleretindenfor det sidste år.Førerbevis og krancertifikatkan forevises.Brandslukningsudstyr er tilstede og kontrolleret årligtaf godkendte personer.Bilen gennemgår planlagteserviceeftersyn og almindeligvedligeholdelse således,at den altid er lovliggjort.Certifikater kan ikke forevisespå stedet.Brandslukningsudstyr ertil stede, men det kan ikkedokumenteres, at det erkontrolleret. Der kan ikkekonstateres fejl.Det planlagte serviceeftersyner overskredet.Certifikater herfor kan ikkefremskaffes.Der er ikke brandslukningsudstyrtil stede.Der gennemføres ikke planlagteserviceeftersyn, og detkan ikke oplyses, hvem derer ansvarlig for bilens sikkerhed.32

Samleskema for handleplanerProblem Løsning Ansvarlig for løsning Frist for løsningResultaterne kan med fordel indgå i jeres arbejdspladsvurdering.33

Regler og vejledninger• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af24. juni 1994 om indretning af tekniskehjælpemidler med senere ændringer• Bekendtgørelse nr. 1109, december 1992Om anvendelse af tekniske hjælpemidler medsenere ændringer• Bekendtgørelse nr. 559, juni 2004om arbejdets udførelse• Bekendtgørelse nr. 801, oktober 1993om støjgrænser på arbejdspladsen• Bekendtgørelse nr. 1273, december 1996om sikkerhedskrav m.v. til personligeværnemidler• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af27. november 2005 om foranstaltninger tilforebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde medstoffer og materialer• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af6. april 2005 om bekendtgørelse om ungesarbejde• At-anvisning nr. 1.1.0.1, november 1995Akustik i arbejdsrum• At-vejledning A.1.1, maj 2001Ventilation på faste arbejdssteder• At-vejledning A 1.2, maj 2001Om indeklima• At-vejledning A.1.4, december 2001Rengøring og vedligeholdelse på fastearbejdssteder• At-vejledning A.1.7, februar 2002Recirkulation• At-vejledning A.1.9, marts 2003Faste arbejdssteders indretning• At-vejledning A.1.10Flugtveje og sikkerhedsbelysning(nødbelysning) på faste arbejdssteder• At-vejledning A.1.11, august 2004Arbejdsrum på faste arbejdssteder• At-vejledning A.1.12, marts 2005Temperaturer i arbejdsrum på fastearbejdssteder• At-vejledning B.1.2, oktober 2003 omCE-mærkede maskiner• At-vejledning B.1.3, maj 2004Maskiner og maskinanlæg• At-vejledning B.1.4, februar 2005Automatiskstyrede maskinanlæg, inklusiveindustrirobotanlæg• At-vejledning C.0.1, april 2005Grænseværdier for stoffer og materialer• At-vejledning C.0.11, april 2003Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer ogmaterialer• At-vejledning C.1.3, februar 2003Arbejde med stoffer og materialer• At-vejledning D.3.1, september 2005Løft, træk og skub• At-vejledning D.3.2, august 2002Ensidigt belastende arbejde og ensidigt,gentaget arbejde• At-vejledning D.5.1, oktober 2003Trykluft til åndedrætsværn• At-vejledning D.5.2, marts 2001Høreværn• At-vejledning D.5.4, marts 2003Åndedrætsværn• At-vejledning D.6.1, marts 2002Støj• At-vejledning D.7.4, marts 2003Måling af støj på arbejdspladsen• At-vejledning F.0.4, december 2003Forebyggelse af ulykker i små virksomheder• At-vejledning F.07, maj 2005Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdselpå virksomheden• At-meddelelse nr. 1.01.14, december 1998Inventar på faste arbejdssteder• At-meddelelse nr.4. 05.3, marts 1998Vurdering af arbejdsstillinger ogarbejdsbevægelser• At-meddelelse nr.4.09.4, oktober 1996Beskytlseshjelme• At-meddelelse nr. 4.09.6, april 1998Værnefodtøj (fodværn)• Maskinsikkerhed gode løsninger, I-Bar• ATEX-vejledning, I-Bar• Arbejdsulykker - værktøjer til forebyggelse,I-Bar• Asbest, I-Bar• Co2-brandslukningsanlæg på skibe, I-Bar• Eldrevne håndmaskiner, I-Bar• Galvaniske processer, I-Bar• Køleanlæg, I-Bar• Køle-smøremidler, I-Bar• Limning, I-Bar• Metalaffedtning, I-Bar• Mobile arbejdspladser - iso-standard skibscontainereved midlertidigt arbejde af kort varighed,I-Bar• Sprøjtemaling, I-Bar• Statisk elektricitet - vejledning om statisk elektriciteti industrien, I-Bar• Stilladser på skibsværfter, I-Bar34

• Strømforsyning ved arbejde i snævre rum, I-Bar• Støj - gode løsninger, I-Bar• Støj - kom godt i gang, I-Bar• Støj – tjeklister, I-Bar• Svejsning og nitrøse gasser, I-Bar• Tunge løft – gode løsninger, I-Bar• Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse,I-Bar• Ventilation, I-Bar• Vinkelslibere, I-Bar• Øjenværn, I-Bar• Apv i mindre virksomheder, I-Bar• Sekundær eksponering for isocyanater, I-Bar• Kortlægning af muligheder for minimering afeksponeringen for no2 på skiftende arbejdspladser,I-Bar• Rapport fra et projekt om ulykkesforebyggelsei jern- og metalindustrien, I-Bar• Fjederviklemaskiner - katalog over løsninger ogmetoder til sikring, I-Bar• Værktøj til systematisk arbejdsmiljøarbejde- arbejdsmiljøi jern- og metalindustrien, I-Bar• Undersøgelse af metoder og løsninger til imødegåelseaf eksponering for nitrogendioxidved autogene processer, I-Bar• Anvendelse/substitution af stoffer og materialeri industriel overfladebehandling, I-BarArbejdsmiljøadresser oghjemmesiderArbejdstilsynetLandskronagade 332100 København ØTelefon: 70 12 12 88E-mail: at@at.dkWeb: www.arbejdstilsynet.dkIndustriens BranchearbejdsmiljørådFællessekretariatetPostboks 77771790 København VTelefon: 70 23 15 43Web: www.i-bar.dkE-mail: i-bar@i-bar.dkwww.catsub.dkwww.sikkerhedsstyrelsen.dkOrganisationerDansk Industri,H.C. Andersens Boulevard 181787 København VTelefon: 33 77 33 77E-mail: di@di.dkWeb: www.di.dkCO-industriVester Søgade 121790 København VTelefon: 33 63 80 00E-mail: co@co-industri.dkWeb: www.co-industri.dkLederneVermlandsgade 652300 København STelefon: 32 83 32 83E-mail: lederne@lederne.dkWeb: www.lederne.dkDansk MetalNyropsgade 381780 København VTelefon: 33 63 20 00E-mail: danskmetal@danskmetal.dkWeb: www.danskmetal.dk3FFagligt Fælles ForbundKampmannsgade 41790 København VTelefon: 33 14 21 40E-mail: 3f@3f.dkWeb: www.3f.dk35

CO-industriVester Søgade 1221790 København VTelefon: 33 63 80 00E-mail: co@co-industri.dkWeb: www.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTelefon: 33 77 33 77Telefax: 33 77 33 70E-mail: di@di.dkWeb: www.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STelefon: 32 83 32 83E-mail: lederne@lederne.dkWeb: www.lederne.dkIndustriens BranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København VTelefon: 70 23 15 43E-mail: i-bar@i-bar.dkWeb: www.i-bar.dk