12.07.2015 Views

Slides 2. del - mitBUF.dk

Slides 2. del - mitBUF.dk

Slides 2. del - mitBUF.dk

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

”Den gode opgave”Alt efter undervisningsmålet er:► Den gode opgave, den opgave som vil giveeleverne mulighed for at tilegne sig forståelse ogviden og/eller mulighed for at øve sig i fagligefærdigheder.► Den gode opgave, den opgave som vil giveeleverne mulighed for at anvende faglig viden ogfærdigheder i en opgave ellerøvelsessammenhæng, således at en given fagligkompetence kan udfolde sig.


Betydningen af fællesskab ogsamarbejdeUndervisningsdiffentieringIndividualiseret undervisning”Fællesskabet er ikke et mål i sig selv, men en faktor, dergiver muligheder for læring og udvikling gennemsamarbejde, og ved at eleverne stiller krav til hinanden.”(EVA: Undervisningsdifferentiering, s. 25)


Undervisningsdifferentiering► Materialedifferentiering► Forventningsdifferentiering► Mængdedifferentiering► Tidsdifferentiering► Niveaudifferentiering”Læringsfokuseret differentiering”:ElevinddragelseSamarbejdet om målfastsættelseLøbende evaluering(inspireret af EVA: ”Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, 2004”HOLDDANNELSE


Parametre, vi kan rykke rundt på- for at skabe ”læringsfokuseret undervisningsdifferentiering”:1. Skelnen mellem forudsætninger og potentialer<strong>2.</strong> Skelnen mellem undervisningsmål og læringsmål3. Eksplicitte formulerede forventninger4. Elevinddragelse – medvirken og medviden5. Differentiering på 3 områder: det faglige, metoder og depersonlige/sociale kompetencer6. Fagteam -fagligt indhold - faglige kriterier (tegn)7. Undervisningsmidler8. Åbne og lukkede opgaver9. Det mentale læringsrum – fællesskabets placering10. Evaluering


1.1 Skelnen mellem forudsætningerForudsætninger:og potentialerSelvstændige kompetencer i form af viden,kunnen og handleevne, det eleven er istand til her og nu, alene og uden hjælp.Potentialer:Det, eleven kan yde med direkte støtte fraen lærer eller fra andre elever i en socialrelation med dialog og samarbejde.


1.2 Zonen for nærmeste udviklingForudsætningerKompetencerPotentialer(Vygotski)


<strong>2.</strong> Undervisningsmål og læringsmålUdfordringerAngstUndervisningsmålKedsomhedKompetencer(inspireret af Knoop, 2002)


3. Eksplicitte, formuleredeforventninger”Det er problematisk, at lærernes forskelligeforventninger til elevernes læring ofte forbliverimplicitte. Når undervisningsdifferentieringudmøntes som forventningsdifferentiring,u<strong>del</strong>ukkes elevernes inddragelse og bevidsthedom, hvad de skal lære. Læreren er i centrum foralle undervisningens aktiviteter – både somformidler, instruktør og bedømmer. En konsekvensaf dette er, at kun lærerne – og dermed ikkeeleverne – har mulighed for at vurdereprogressionen og kvaliteten af elevernes arbejdeog resultater.”(EVA: Undervisningsdifferentiering s. 52)


4. Elevinddragelse- medvirken og medvidenI differentieret undervisning gør læreren eleven tilmedvider og medbestemmer om, hvad der skalarbejdes med, hvordan det skal ske, hvorfor det ervigtigt og hvad der kommer ud af det.(s. 48)►►►Organisering heraf:KlassesamtalerElevsamtalerUformelle lærer/elevsamtaler


5. Differentiering inden for 3områder:FagmålMetodemålPersonlige/sociale mål


6.1 Fagteamet► Giver faglig inspiration kollegerne imellem► Tager initiativ til fagenes udvikling generelt,herunder bindende trinmål, faglig progression ogevalueringsformer► Drøfter situationen vedrørendeundervisningsmidlerne i fagene, udvekslerundervisningsmateriale og vurderer behovet fornye undervisningsmaterialer► Tager initiativ til nye kursusforløb(inspireret af EVA: Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, s. 34


6.2 Faglig progression –et eksempel i dansk► Gengive, hvad et navneord er.► Vurdere, om et navneord er fælleskøn eller intetkøn.► Bøje et navneord i bestemthed og tal.► Have kendskab til nogle navneords anderledes bøjninger, herunderfremmedord, dobbeltkonsonanter og flere mulige stavemåder.► Forklare, hvilken ladning et givent navneord har.► Sammenligne forskellige navneords ladninger i en tekst.► Vurdere, hvilken betydning et givent navneords ladning har ikonteksten.► Opdage intertekstualitet via navneord i en tekst.► Fortolke navneordets intertekstuelle betydning.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!