2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ...
2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ... 2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ...
www.elpristavlen.dk, beregnet at en skabelonkunde i Østdanmarkmed et årsforbrug på 2.000, 4.000 og 8.000 kWh kunne opnå enbesparelse på hhv. 39 DKK, 78 DKK og 156 DKK ekskl. moms omåret, ved at skifte fra den absolut dyreste til den absolut billigsteelleverandør. Men da alle kunder naturligvis ikke skifter fra denabsolut dyreste til den absolut billigste elleverandør, er den gennemsnitligebesparelse ved leverandørskifte noget mindre i praksis.55. Hertil kommer, at potentielle besparelser ved at skifte elleverandørtilsløres af de relativt høje energiafgifter på privat elforbrugi Danmark.56. Undersøgelser udarbejdet af Deloitte & Touche og PLS Rambøll(bilag 3 og 4) viser at den typiske skabelonkunde først viloverveje at skifte elleverandør, når besparelsen herved overstiger500 DKK om året. Det synes derfor ikke rimeligt, at karakteriseremarkedet for salg af el til skabelonslutkunder som værende effektivtog velfungerende, idet lav kundemobilitet ikke er foreneligtmed et velfungerende marked.57. Da virksomhederne tillige har mulighed for a’conto afregningaf kunderne og dermed kan minimere debitorrisikoen, synes densamlede risiko for virksomhederne ikke at være væsentlig sammenlignetmed andre brancher.58. En nedre grænse for forrentningen synes at være den 1-årigerisikofrie rente. Den 1-årige rente (CIBOR) faldt fra 3,07% i december2002 til 2,53% i december 2003.59. En forrentning i niveauet 10,4-10,5% - svarende til forrentningenfor hhv. penge- og realkreditinstitutter – synes derforumiddelbart ikke rimelig for de forsyningspligtige virksomheder,når der henses til branchens lave forretningsrisiko og slutkundernesbegrænsede prisfølsomhed.60. Tilsvarende synes en forrentning under den 1-årige CIBORrenteultimo 2001 på 2,53% ikke rimelig, uagtet det forhold, atelhandelsselskaberne kun oppebærer en forrentning af primoegenkapitalen på 0,7% (når der ses bort fra Nesa El A/S og KEMarked A/S). Dette skyldes, at forsyningspligtige virksomhedersom et kollektivt elforsyningsselskab bør have et rimeligt incitamenttil at drive reguleret elvirksomhed.61. Videre bør det tillægges betydning, at forsyningspligtige virksomhederi 2003 er i indbyrdes konkurrence med koncernforbundne(net)virksomheder om kapital. En avancetildeling til deforsyningspligtige virksomheder, der for branchen som helhed,ligger under afkastkravet til koncernforbundne (net)virksomhederkan derfor initiere til en utilsigtet underkapitalisering i forsyningspligtigevirksomheder.19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 30 af 48
62. For de forsyningspligtige virksomheder vil en avance på 3DKK/MWh svare til en forrentning af egenkapitalen før skat på7,07% i 2003. Denne forrentning synes yderst rimelig – og endogrelativt høj – under hensyntagen til virksomhedernes begrænsederisiko sammenlignet med andre brancher, jf. ovenfor.63. Energitilsynet finder derfor, at et rimeligt overskud før skat i2003, samlet set, i udgangspunktet fastsættes til ikke over 3DKK/MWh, svarende til i gennemsnit 7,07% forrentning af branchensprimo egenkapital.Prisregulering 2003[…..]66. Af de 37 virksomheder har 12 og tre virksomheder i Vest- ogØstdanmark en salgspris over Energitilsynets referencepris, jf.tabel 2 (kursiverede virksomheder). Disse virksomheder kan, afhængigtaf Tilsynets konkrete vurdering, alene oppebære enavance under 3 DKK/MWh.67. Tre af de umiddelbart ikke-effektive virksomheder har oppebåreten avance på under 3 DKK/MWh. […..]68. De øvrige 12 ikke-effektive virksomheder, hvis avance overstigerEnergitilsynets rimelige avance på 3 DKK/MWh, vil i udgangspunktetblive pålagt en tilbageføring af minimum den avance,der overstiger 3 DKK/MWh, dog beroende på en nærmerekonkret vurdering.69. Energitilsynet har til brug for en videre belysning af virksomhederneseffektivitet tillige foretaget en rangordning af virksomhedernefordelt efter deres øvrige omkostninger, herunderportefølje- og balanceomkostninger, samt omkostninger administrationog finansielle omkostninger. Denne rangordning fremgåraf tabel 3.70. Rangordningen efter virksomhedernes øvrige omkostningerillustrerer et lidt andet billede. Således falder 15 virksomheder iVestdanmark og 8 virksomhed i Østdanmark dårligere ud endEnergitilsynets reference for øvrige omkostninger på 20DKK/MWh.[…..]72. Samlet set har 27 virksomheder en avance, der overstiger 3DKK/MWh, og 23 virksomheder har en avance over 5 DKK/MWh,før korrektion for evt. efterregulering vedr. 2001 og 2002.[…..]”19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 31 af 48Supplerende oplysninger om Energitilsynets praksisAf Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003 vedrørende KE Kunde A/Sfremgår bl.a.:
- Page 1 and 2: (Elforsyning)Frederiksberg Forsynin
- Page 3 and 4: Energitilsynets sekretariat skal i
- Page 5 and 6: kan ligge på det niveau, som virks
- Page 7 and 8: Selskabets salgspriser har ligget 5
- Page 9 and 10: DONG Naturgas• DONG Naturgas er l
- Page 11 and 12: tillades, at det i mere gunstige å
- Page 13 and 14: marts 2005 som tilsynet har skrevet
- Page 15 and 16: Når dette forhold bringes frem, sk
- Page 17 and 18: 37. Tilsynet finder det endvidere v
- Page 19 and 20: 51. I den forbindelse vil Energitil
- Page 21 and 22: dens budgetlægning og Energitilsyn
- Page 23 and 24: gangspunktet som værende ikke-effe
- Page 25 and 26: de opgaver, som fortsat løses i et
- Page 27 and 28: med interesseforbundne virksomheder
- Page 29: ningspligtvirksomhederne består i,
- Page 33 and 34: især i tilfælde, hvor en virksomh
- Page 35 and 36: Stk. 3. Energitilsynet kan fastsæt
- Page 37 and 38: ”Efterreguleringen af de forsynin
- Page 39 and 40: sikoafdækning for Tre-For´s elind
- Page 41 and 42: Nævnet finder, at der ikke er sær
- Page 43 and 44: Energiklagenævnets konklusionDen o
- Page 45 and 46: Der er efter Nævnets opfattelse he
- Page 47 and 48: ― der foreligger en disposition,
www.elpristavlen.dk, beregnet at en skabelonkunde i Østdanmarkmed et årsforbrug på 2.000, 4.000 og 8.000 kWh kunne opnå enbesparelse på hhv. 39 DKK, 78 DKK og 156 DKK ekskl. moms omåret, ved at skifte fra den absolut dyreste til den absolut billigsteelleverandør. Men da alle kunder naturligvis ikke skifter fra denabsolut dyreste til den absolut billigste elleverandør, er den gennemsnitligebesparelse ved leverandørskifte noget mindre i praksis.55. Hertil kommer, at potentielle besparelser ved at skifte elleverandørtilsløres af de relativt høje energiafgifter på privat elforbrugi Danmark.56. Undersøgelser udarbejdet af Deloitte & Touche og PLS Rambøll(bilag 3 og 4) viser at den typiske skabelonkunde først viloverveje at skifte elleverandør, når besparelsen herved overstiger500 DKK om året. Det synes derfor ikke rimeligt, at karakteriseremarkedet for salg af el til skabelonslutkunder som værende effektivtog velfungerende, idet lav kundemobilitet ikke er foreneligtmed et velfungerende marked.57. Da virksomhederne tillige har mulighed for a’conto afregningaf kunderne og dermed kan minimere debitorrisikoen, synes densamlede risiko for virksomhederne ikke at være væsentlig sammenlignetmed andre brancher.58. En nedre grænse for forrentningen synes at være den 1-årigerisikofrie rente. Den 1-årige rente (CIBOR) faldt fra 3,07% i december2002 til 2,53% i december 2003.59. En forrentning i niveauet 10,4-10,5% - svarende til forrentningenfor hhv. penge- og realkreditinstitutter – synes derforumiddelbart ikke rimelig for de forsyningspligtige virksomheder,når der henses til branchens lave forretningsrisiko og slutkundernesbegrænsede prisfølsomhed.60. Tilsvarende synes en forrentning under den 1-årige CIBORrenteultimo 2001 på 2,53% ikke rimelig, uagtet det forhold, atelhandelsselskaberne kun oppebærer en forrentning af primoegenkapitalen på 0,7% (når der ses bort fra Nesa El A/S og KEMarked A/S). Dette skyldes, at forsyningspligtige virksomhedersom et kollektivt elforsyningsselskab bør have et rimeligt incitamenttil at drive reguleret elvirksomhed.61. Videre bør det tillægges betydning, at forsyningspligtige virksomhederi 2003 er i indbyrdes konkurrence med koncernforbundne(net)virksomheder om kapital. En avancetildeling til deforsyningspligtige virksomheder, der for branchen som helhed,ligger under afkastkravet til koncernforbundne (net)virksomhederkan derfor initiere til en utilsigtet underkapitalisering i forsyningspligtigevirksomheder.19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 30 af 48
Change language