2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ...

More documents

Recommendations

Info

Elhandelsselskab43. Dette niveau for forrentningen skal ses i lyset af forrentningeni tilsvarende brancher, jf. også bemærkningerne til EfL § 69,stk. 2, samt vejledningens punkt 53 og 74. En sammenligneligbranche kan fx være elhandelsselskaberne. Disse havde i 2003 enforrentning af primo egenkapitalen før skat på 4,9 %.44. Af de ti elhandelsselskaber, der figurerer af tabel 1 nedenfor,havde de fire direkte underskud i 2003. KE Marked A/S tegnersig for det største underskud på 29,7 mio. DKK. Omvendt tegnerNesa El A/S sig for et overskud på hele 56,3 mio. DKK, hvilket erstørre end resten af branchen tilsammen.45. Branchens forrentning af primo egenkapitalen ekskl. Nesa ElA/S er således -5,2%. Og udelukker man de to ekstremer repræsenteretved hhv. Nesa El A/S og KE Marked A/S er branchensforrentning af primo egenkapitalen 0,7%.Tabel 1 Regnskabstal i t.DKK for elhandelsselskaber i 2003.Omsætning Resultatfør skatPrimoegenkapitalForrentning afegenkapitalen19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 28 af 48Energi Danmark 1.776.576 13.950 139.600 10,00%Elektra Energihandel 1.473.426 1.060 68.729 1,50%Nesa El 1.204.467 56.315 101.695 55,40%Elgas n.o. -3.148 35.905 -8,80%Scanenergi 546.293 637 86.108 0,70%Grøn Synergi 53.174 -6.293 -2.961 n.o.Elro Handel 114.070 1.854 2.575 72,00%Nordjysk Elhandel n.o. 196 44.409 0,40%KE Marked 263.728 -29.692 58.839 -50,50%EnergiMidt Handel 353.896 -4.983 73.072 -6,80%I alt 5.785.630 29.896 607.971 4,90%I alt ekskl. Nesa 4.581.163 -26.419 506.276 -5,20%I alt ekskl. Nesa ogKE4.317.435 3.273 447.437 0,70%Kilde: Virksomhedernes årsregnskab for 200346. Som supplement hertil sammenlignes, ligesom <strong>Energitilsynet</strong>gjorde det for 2002, med penge- og realkreditinstitutters forrentningaf egenkapitalen. Sammenligneligheden med elforsy-
ningspligtvirksomhederne består i, at disse institutter på den eneside agerer på et finansielt marked/børs og på den anden sideagerer over for talrige slutkunder, ligesom det er tilfældet for forsyningspligtigevirksomheder.47. Af Finanstilsynets tal- og statistikdatabase(www.finanstilsynet.dk) fremgår det, at realkreditinstitutterne igennemsnit havde en forrentning af egenkapitalen før skat på10,5 % i 2003. Pengeinstitutterne (i gruppe 2-3 svarende til Finanstilsynetskategorisering af mellemstore virksomheder) havdeen tilsvarende forrentning på 14,1-18,5 %. Medianen for alle pengeinstitutter,under et, var 10,4 %.48. Af Finanstilsynets redegørelse for ”Markedsudviklingen i2003 for pengeinstitutter” fremgår det dog, at den store resultatfremgangisær skyldes kursgevinster på værdipapirer, hvilketmedfører, at sektorens resultatfremgang i 2003 ikke uden viderekan projiceres over på elhandel eller forsyningspligtig elvirksomhed.49. I forhold til elhandelsselskaber har forsyningspligtige virksomhederikke i samme grad mulighed for at opnå spekulationsgevinster.Det skyldes, at virksomhederne jf. vejledningen forventesat foretage balancerede indkøb, der som sådan ikke kan giveanledning til større spekulationsgevinster.50. Omvendt er forsyningspligtige virksomheder i et vist omfangsikret omkostningsdækning, jf. EfL § 69, og de forsyningspligtigevirksomheders mulige overskud bør således ses i lyset af betydeligmindre risiko.51. Selvom elkunder med et årsforbrug under 1 GWh/år siden1. januar 2003 frit har kunnet vælge elleverandør, er det <strong>Energitilsynet</strong>svurdering, at elmarkedet for (mindre) privatkunder erbehæftet med ikke uvæsentlig imperfektion pga. relativt beskedenkundemobilitet – dvs. relativt ringe prisfølsomhed i efterspørgslen.52. Mindre privatkunder har frit kunne vælge elleverandør sidenden 1. januar 2003. Dansk Energi fører statistik med antallet afleverandørskift(http://www.danskenergi.dk/webtech/statistik.nsf). I 2003 benyttede66.946 eller ca. 2 % af skabelonkunderne sig af mulighedenfor at skifte elleverandør. I 2004 var det kun 28.674 eller ca.1 % af skabelonkunderne, der skiftede elleverandør.53. Erfaringerne siden 1. januar 2003 viser således en træghed iskabelonkundernes leverandørskift, hvilket – givetvis – skyldes, atskabelonkunderne tilsyneladende ikke har et større økonomiskincitament til at skifte elleverandør.54. Eksempelvis har Tilsynet ultimo november måned 2004 medudgangspunkt i Dansk Energis egen prisportal,19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 29 af 48
Page 1 and 2: (Elforsyning)Frederiksberg Forsynin
Page 3 and 4: Energitilsynets sekretariat skal i
Page 5 and 6: kan ligge på det niveau, som virks
Page 7 and 8: Selskabets salgspriser har ligget 5
Page 9 and 10: DONG Naturgas• DONG Naturgas er l
Page 11 and 12: tillades, at det i mere gunstige å
Page 13 and 14: marts 2005 som tilsynet har skrevet
Page 15 and 16: Når dette forhold bringes frem, sk
Page 17 and 18: 37. Tilsynet finder det endvidere v
Page 19 and 20: 51. I den forbindelse vil Energitil
Page 21 and 22: dens budgetlægning og Energitilsyn
Page 23 and 24: gangspunktet som værende ikke-effe
Page 25 and 26: de opgaver, som fortsat løses i et
Page 27: med interesseforbundne virksomheder
Page 31 and 32: 62. For de forsyningspligtige virks
Page 33 and 34: især i tilfælde, hvor en virksomh
Page 35 and 36: Stk. 3. Energitilsynet kan fastsæt
Page 37 and 38: ”Efterreguleringen af de forsynin
Page 39 and 40: sikoafdækning for Tre-For´s elind
Page 41 and 42: Nævnet finder, at der ikke er sær
Page 43 and 44: Energiklagenævnets konklusionDen o
Page 45 and 46: Der er efter Nævnets opfattelse he
Page 47 and 48: ― der foreligger en disposition,

2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?