2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ...
2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ... 2006.06.19 Frederiksberg Forsyning A/S ctr. Energitilsynet vedr ...
sætning på 45 mio. kr. kan få lov til at have et overskud på 89t.kr. Dette er ikke rimeligt.Der ses ikke i elforsyningsloven at være hjemmel til Energitilsynetspraksis med at indregne selskabets finansielle indtægter iopgørelsen af selskabets reguleringsmæssige overskud. Detteelement er da også opgivet i prisreguleringen for ar 2005.4.Den under 1 anvendte omregning af forrentning til "efter skat" erforetaget, idet dette vil være nødvendigt når der sammenlignesmed nøgletal fra andre selskaber.Som opfølgning på de selskaber, hvis EBIT-nøgletal er angivet iankeskrivelsen, kan vi supplerende oplyse, at de nævnte virksomhederi 2003 havde følgende forrentning af egenkapitalen:Post Danmark 15Elsam 18,2Energi E2 6,9TDC 13,6DONG 12DSB S-tog 8,9Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning efter skat ligger pågodt 12 eller ca. to en halv gang mere end hvad Energitilsynetfinder rimeligt når der er tale om elselskaber med forsyningspligt.Flere af de nævnte selskaber er underlagt rammer, der kan mindeom de der gælder for forsyningspligtselskaber.Energitilsynet begrunder sin lave forrentning med, at kapitaltungevirksomheder skal have en højere kapitalforrentning end mindrekapitaltunge. Frederiksberg Forsyning er ikke enig i en sådanunuanceret sammenstilling. Et afkastkrav baseres på en langrække faktorer. Eksempelvis kan nævnes, at forsyningspligtselskabernei 2003 havde mistet monopolet på samtlige kunder, ogvar uden mulighed for at etablere nye kundeforhold til erstatningfor de der blev mistet. Et selskab i den markedsposition ville sædvanligvisblive mødt med et større afkastkrav. Dette kun tagetsom et eksempel, mange flere forhold spiller ind.Det er Frederiksberg Forsynings opfattelse, at Energitilsynets forrentningsloftpå 4,95 % er urimeligt lavt.Frederiksberg Elforsynings A/S’ underskud i 2002Selskabets reviderede regnskab for 2002 udviser et overskud førfinansielle poster på 5,2 mio. kr. Heri er inkluderet indtægter på5,8 mio. kr. vedrørende justering af en regnskabspost i tidligereårs regnskab. Det egentlige resultat af den forsyningspligtige aktivitetfor 2003 uden hensyntagen til dels justeringer af tidligere år,dels finansielle poster udgør således et underskud på 0,6 mio. kr.19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 14 af 48
Når dette forhold bringes frem, skyldes det Energitilsynets udsagnom, at selskabet har sikkerhed for ikke at komme ud medunderskud. Energitilsynet har i sin mail 17. august 2005 påstået,at man ved beregningen af det reguleringsmæssige overskud skaltage hensyn til opnåede finansielle indtægter. Gør man det, opnårselskabet et netto overskud før skat på 0,3 mio. kr., eller 0,2 mio.kr. efter skat.Der ses som anført foran ikke i elforsyningsloven at være hjemmeltil Energitilsynets praksis med at indregne selskabets finansielleindtægter i opgørelsen af selskabets reguleringsmæssige overskud,og dette element er da også opgivet i prisreguleringen for år2005.Underskudsmulighed i 2003Vi har noteret os, at Energitilsynet ikke imødegår at forsyningspligtselskabervil kunne få reguleringsmæssigt underskud, ogdermed ikke fastholder sit synspunkt om at forsyningspligtselskaberer sikret imod underskud, et argument, som tilsynet tillæggerstor vægt ved reduktionen af opnåede overskud.[…..]”19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 15 af 48Supplerende oplysninger om Energitilsynets vejledninger og notaterAf Energitilsynets ”Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunderEnergitilsynets godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse” af 27. oktober2000 fremgår bl.a.:”Indledning1. Med lov nr. 375 af 2. juni 1999 og senere ændringer (elforsyningsloven)er en række nye virksomhedstyper blevet introducereti dansk elforsyning. Det gælder blandt andet forsyningspligtige elvirksomheder.2. Formålet med nærværende vejledning er for det første at informeregenerelt om de regler og reguleringsmæssige bestemmelserom forsyningspligtige elvirksomheder, der følger af elforsyningslovenm.v., herunder at informere om Energitilsynets generelle udgangspunktfor reguleringen af og tilsynet med de forsyningspligtigeelvirksomheder.3. Formålet med vejledningen er for det andet at informere omEnergitilsynets udgangspunkt og vurderingsgrundlag specifikt iforbindelse med tilsynets godkendelse af de forsyningspligtige elvirksomhedersprisfastsættelse (jf. elforsyningslovens § 72, stk.2), herunder også om grundlaget for tilsynets pris- og avancereguleringved årets slutning.[…]14. […] Energitilsynet vil være opmærksom på, at virksomhedensudbud af el-produkter ikke indebærer krydssubsidiering og ikkesker på bekostning af de forsyningspligtige virksomheders ”raison
- Page 1 and 2: (Elforsyning)Frederiksberg Forsynin
- Page 3 and 4: Energitilsynets sekretariat skal i
- Page 5 and 6: kan ligge på det niveau, som virks
- Page 7 and 8: Selskabets salgspriser har ligget 5
- Page 9 and 10: DONG Naturgas• DONG Naturgas er l
- Page 11 and 12: tillades, at det i mere gunstige å
- Page 13: marts 2005 som tilsynet har skrevet
- Page 17 and 18: 37. Tilsynet finder det endvidere v
- Page 19 and 20: 51. I den forbindelse vil Energitil
- Page 21 and 22: dens budgetlægning og Energitilsyn
- Page 23 and 24: gangspunktet som værende ikke-effe
- Page 25 and 26: de opgaver, som fortsat løses i et
- Page 27 and 28: med interesseforbundne virksomheder
- Page 29 and 30: ningspligtvirksomhederne består i,
- Page 31 and 32: 62. For de forsyningspligtige virks
- Page 33 and 34: især i tilfælde, hvor en virksomh
- Page 35 and 36: Stk. 3. Energitilsynet kan fastsæt
- Page 37 and 38: ”Efterreguleringen af de forsynin
- Page 39 and 40: sikoafdækning for Tre-For´s elind
- Page 41 and 42: Nævnet finder, at der ikke er sær
- Page 43 and 44: Energiklagenævnets konklusionDen o
- Page 45 and 46: Der er efter Nævnets opfattelse he
- Page 47 and 48: ― der foreligger en disposition,
Når dette forhold bringes frem, skyldes det <strong>Energitilsynet</strong>s udsagnom, at selskabet har sikkerhed for ikke at komme ud medunderskud. <strong>Energitilsynet</strong> har i sin mail 17. august 2005 påstået,at man ved beregningen af det reguleringsmæssige overskud skaltage hensyn til opnåede finansielle indtægter. Gør man det, opnårselskabet et netto overskud før skat på 0,3 mio. kr., eller 0,2 mio.kr. efter skat.Der ses som anført foran ikke i elforsyningsloven at være hjemmeltil <strong>Energitilsynet</strong>s praksis med at indregne selskabets finansielleindtægter i opgørelsen af selskabets reguleringsmæssige overskud,og dette element er da også opgivet i prisreguleringen for år2005.Underskudsmulighed i 2003Vi har noteret os, at <strong>Energitilsynet</strong> ikke imødegår at forsyningspligtselskabervil kunne få reguleringsmæssigt underskud, ogdermed ikke fastholder sit synspunkt om at forsyningspligtselskaberer sikret imod underskud, et argument, som tilsynet tillæggerstor vægt ved reduktionen af opnåede overskud.[…..]”19. juni 2006J.nr.: 11-313Eksp.nr.: 26129ASC-EKNSide 15 af 48Supplerende oplysninger om <strong>Energitilsynet</strong>s vejledninger og notaterAf <strong>Energitilsynet</strong>s ”Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunder<strong>Energitilsynet</strong>s godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse” af 27. oktober2000 fremgår bl.a.:”Indledning1. Med lov nr. 375 af 2. juni 1999 og senere ændringer (elforsyningsloven)er en række nye virksomhedstyper blevet introducereti dansk elforsyning. Det gælder blandt andet forsyningspligtige elvirksomheder.2. Formålet med nærværende vejledning er for det første at informeregenerelt om de regler og reguleringsmæssige bestemmelserom forsyningspligtige elvirksomheder, der følger af elforsyningslovenm.v., herunder at informere om <strong>Energitilsynet</strong>s generelle udgangspunktfor reguleringen af og tilsynet med de forsyningspligtigeelvirksomheder.3. Formålet med vejledningen er for det andet at informere om<strong>Energitilsynet</strong>s udgangspunkt og vurderingsgrundlag specifikt iforbindelse med tilsynets godkendelse af de forsyningspligtige elvirksomhedersprisfastsættelse (jf. elforsyningslovens § 72, stk.2), herunder også om grundlaget for tilsynets pris- og avancereguleringved årets slutning.[…]14. […] <strong>Energitilsynet</strong> vil være opmærksom på, at virksomhedensudbud af el-produkter ikke indebærer krydssubsidiering og ikkesker på bekostning af de forsyningspligtige virksomheders ”raison
Change language