ANVISNINGER til Bygningsbevaring UDFØRELSE AF NYT ...

ANVISNINGER til BygningsbevaringUDFØRELSE AF NYT STØBEGODS I STØBEJERNCenter for Bygningsbevaring i RAADVADANVISNINGER til BygningsbevaringUDFØRELSE AF NYT STØBEGODSi støbejernaf Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a.Dato: Januar 2008En fremragende egenskab ved støbejern er, at det svinder meget lidt ved hærdningen. Kunca. 1 %, hvilket er langt mindre end f.eks. bronze eller aluminium. Dette gør, at man udennævneværdige problemer kan anvende ældre støbejernsarbejder, f.eks. et vindue, et gelændereller en lygtestander som model, hvorved man kan kopiere det gamle elementfuldstændigt.Det dyreste i den forbindelse er modelarbejdet, d.v.s. klargøringen af den model/original,man anvender til at støbe efter. Derfor har Raadvad-Centeret samlet en række modeller tilforskellige typiske støbejerns-elementer til bygninger, f.eks. støbejerns-tagvinduer, som stillestil rådighed, hvis nogen ønsker at genskabe disse. Dette har gjort, at man igen f.eks. kan fåfremstillet de karakteristiske støbte kælderrækværker, udformet som en griff (løve medørnehoved), til etageejendommene på de københavnske brokvarterer.side 1Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringUDFØRELSE AF NYT STØBEGODS I STØBEJERNStøbte kældernedgangs-gelændereEn meget hyppig støbejernsdetalje ved specielt etageejendomme fra ca. 1870 - ca. 1900 ersmå halv-gelændere til kældernedgangene, udformet som en grif (en løvekrop medørnevinger og ørnehoved).Den mest kendte ses her nedenfor til venstre, men gelænderne kan have flere andreudformninger, eksempelvis som den lidt mere ’stive’ og ægyptiske til højre.Hvis man bor i en etageejendom, hvor de støbte kældernedgangs-gelændere mangler kanCenter for Bygningsbevaring henvise til et jernstøberi, der allerede har færdige forme tildisse to ’griffe’, hvorved gelænderet bliver væsentligt reduceret i pris.side 2Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringUDFØRELSE AF NYT STØBEGODS I STØBEJERNModelsnedkerenStøbejern fremstilles i sandforme. Man opnår kun eet støbejerns-element fra hverform/støbning, idet sandformen ødelægges når støbegodset efter hærdning skal tages ud..Man fremstiller først en nøjagtig model af emnet i træ, gips, voks, plastik eller skum. Modellener ofte 2- eller flere-delt, afhængig af, hvor klompliceret emnet er. Modelsnedkeren, somrepræsenterer et selvstændigt fag, skal naturligvis tage højde for støbejenets svind på 1% i lineærmål, på modellens "slip" fra sandformen samt en række andre specielle forhold vedstøbningen. Herefter kan der støbes i tusindvis af aftryk fra samme model.Hvis der ikke skal støbes særligt mange kopier, kan man godt benytte tidligere støbte elementertil støbeform. Det skal dog prepareres med en særlig maling, retning af småfejl samtet slipmiddel. Da denne “form” ikke er 2-delt, er den langsommere, og dermed dyrere, atarbejde med og kræver mere efterarbejde af formeren. Derudover bliver det nystøbteelement ca. 1% mindre, hvilket normalt ikke betyder noget, men hvis det er et dæksel elleret gitter, der skal slutte tæt, kan det være et problem.FormerenNæste trin er fremstillingen af selve støbeformen. Den består af en eller flere formkasser,som fyldes med formsand - en blanding af sand og ler m.m. Formeren, igen et særligt fag,fremstiller formsandet, anbringer modellen i formen og trykker/støder støbesandet ned omdenne. Derefter fjerner formeren støbemodellen og eftergår straks aftrykket for nedfaldentsand, skævheder, fejl osv. Han anbringer endvidere "løse" kerner af bagt sand, hvor der skalvære hulheder i støbegodset, glatter, afrunder og skærer indløb og luftkanaler de rettesteder. Til sidst lukker han formkasserne og sørger for de udvendige indløbsrender,støbesystem, luftkanaler osv.StøbningenRåjernet, tilsat gammelt støbejern samt andre stoffer, bl.a. ofte fosfor, smeltes i en kupolovnog bringes i flydende tilstand hen til støbeformen i transportable digler. Herfra hældes detned i sandformen. En indløbsskakt over formen sørger for at eventuelle slaggerester ogluftblærer samler sig her, udenfor det egentlige støbe-emne. Efter en dagstid, er jernetafkølet og kan slås ud af sandformen, hvorefter det renses for sand, bl.a. ved sandblæsning.EfterbehandlingenNu mangler støbegodset bare at blive efterbehandlet, d.v.s. en blød, tør sandblæsning forfjerne alt støbesand fra godsets overflader, herunder indvendige kerner, afskæring af alletappe og indløb, afslibning af eventuelle støbegrater, “finner” og klatter. Til sidst bliverstøbegodset overfladebehandlet.StøbekvalitetDet støbte emne skal, bortset fra støbesvindet, svare helt til de udleverede tegninger ellermodeller. Profiler og detaljer skal stå med rene og klare konturer. Der må ikke forkommestøbelunker, blærer, lufthuller eller grafitudblomstringer eller andre urenheder noget sted påstøbegodset. Der må heller ikke forekomme revner, brud eller skævheder.side 3Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringUDFØRELSE AF NYT STØBEGODS I STØBEJERNside 4Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringUDFØRELSE AF NYT STØBEGODS I STØBEJERNNyt design i støbejernStøbejernsvinduer var omkring 1860-1950 eet af jernstøberiernes faste produkter – med utroligt mangevariationsmuligheder og udtryk.. Vinduet yderst til højre er en prototype på et støbejernsvindue i nyt designanno 2003. Den midterste sektion kan åbnes. Vinduet har et indvendigt forsatsvindue af træ.Støbejern er et oplagt materiale at anvende på moderne bygninger - både indvendigt og udvendigt,i konstruktioner og detaljer. Støbejern er stærkt, billigt og kreativt udfordrende.Oplagte elementer at arbejde med på moderne bygninger kan væreVinduerTrappegelændere,Vinduesgitre,Rækværker,Riste,Gitterværker,Låger,Port- og dørgreb, porthængsler med mere.I forhold til perioden 1860-1910 findes der i dag en række nye former for støbejern, f.eks."S.G.-jern" (S.G.= sfærisk grafit) og "tempergods", der er smedbart, og bl.a. derfor ikke erskørt, men blødt og sejt. Der findes også en række nye legeringer med bl.a. aluminiuEn enkel og prunkløs tøbejernstrappe – derkunne være udført i nyt design.side 5Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringUDFØRELSE AF NYT STØBEGODS I STØBEJERNBevar jernstøberierne i Danmark.Hvis flere bygherrer, designere og rådgivere ville interessere sig mere for det interessantebyggemateriale, der hedder støbejern, kunne vi udover at berige vores bygningskultur, gavneen anden samfundsvigtig sag, nemlig bevarelsen af de sidste jernstøberier i Danmark.Der findes dog stadig 16 små og store jernstøberier spredt over hele Danmark, nemlig 4 påSjælland, 2 på Fyn og 10 i Jylland. Nogle af disse er så specialiserede mod særlige støbegodstyper,at de ikke kan påtage sig at gå ind i eventuelle støbearbejder til bygninger. Men hovedpartenvil med glæde kaste sig ud i alle slags bygningsopgaver.Og når man ser på alle de pæne, funktionelle og holdbare støbejernsarbejder, som vi haromgivet os med i over hundrede år, forstår man ikke at der ikke fortsat kunne designes ting istøbejern til bygninger, f.eks. ovale tagvinduer, trapper, gelændere, gitre og hegn for blot atnævne det mest nærliggende.Center for Bygningsbevaring i RAADVAD har specialkendskab til de fleste jernstøberierlandet over, og kan både henvise interesserede til disse og i øvrigt rådgive omnystøbningsopgaver eller den rette behandling af skader på gamle støbejernsarbejder.side 6Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringBrug af Center for Bygningsbevarings anvisningsbladeBrug af Center for Bygningsbevarings anvisningsbladeCenter for Bygningsbevarings anvisninger er fortrinsvist rettet mod private husejere, men må gerne benyttes,citeres fra og ”klippes i” af tegnestuer, håndværksfirmaer eller andre til professionelle fag- ellerarbejdsbeskrivelser til restaurerings- eller andre byggearbejder. Det er ikke tilladt at bringe uddrag fra,klippe i eller viderebearbejde/rette i Center for Bygningsbevarings anvisninger i trykte publikationer, påinternettet eller anden offentlig formidling uden skriftlig tilladelse fra Center for Bygningsbevaring.Center for Bygningsbevarings arbejdsbeskrivelser.Center for Bygningsbevarings anvisninger kan suppleres med detaljerede arbejdsbeskrivelser, der er enpunktopstillet udførelsesvejledning, inklusiv materialespecifikationer og udfaldskriterier.Arbejdsbeskrivelser udarbejdes af Center for Bygningsbevaring efter aftale.TelefonrådgivningCenter for Bygningsbevaring kan kontaktes fredage fra kl. 10-14 for rådgivning om bygningsbevaring.ForbeholdDer gøres opmærksom på, at brug af Center for Bygningsbevarings anvisningsblade altid vil bero på enkonkret vurdering på stedet i hvert enkelt tilfælde. Centeret kan derfor ikke påtage sig noget ansvar foranvendelsen af beskrivelser, anvisninger m.m. i de tilfælde, hvor Centeret ikke selv har et aftalt ansvar fordenne bedømmelse.Bygningssyn og rådgivningCenter for Bygningsbevaring i Raadvad har etableret en landsdækkende rådgivning, der kan påtage sig atudføre en uvildig bygningsundersøgelse. Specialuddannede fagfolk gennemgår huset eller dele af det ogudfærdiger en rapport over bygningens tilstand, dets særlige problemer og de anbefalede indgreb, listet op ien prioriteret plan og, vedlagt anvisninger på selve udførelsen. Et bygningssyn kan suppleres med engennemgang af bygningens energiforhold og anvisninger på hvordan bygningen kan energiforbedres underhensyntagen til bygningens bevaringsværdier.Egentlige renoveringsarbejder udføres af håndværkere efter husejerens eget valg.KoordineringCenter for Bygningsbevarings anvisninger opdateres og nyredigeres løbende og de har erstattet alle tidligereinformationsmaterialer fra Raadvad-Centeret om praktisk bygningsbevaring.Center for Bygningsbevarings anvisninger og hæfter på www.bygningsbevaring.dk er koordineret medKulturarvsstyrelsens ’Information om Bygningsbevaring´ www.kulturarv.dk og Velfærdsministeriets’Bevaringsværdige bygninger – sikring af bevaringsværdier´ www.social.dkCenter for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf. +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk