Søgbar version

BETÆNKNINGOMFUNKTIONÆRLOVENS§§ 1,8 og10Afgivet af det af arbejdsministerietden 20. maj 1964 nedsatte udvalgBETÆNKNING NR. 5131968

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSideIndledning. Udvalgets kommissorium og sammensætning 5Kapitel I. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 7Kapitel II. Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 1 .... 9Kapitel III. Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 8 .... 15Kapitel IV. Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 10 ... 16Kapitel V. Lovudkast med bemærkninger 21Bilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.BILAGSkrivelse af 14. november 1963 fra Fællesrådet for danske Tjenestemands-og Funktionærorganisationer til folketingets udvalg angåendeforslag til love om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivereog funktionærer 23Skrivelse af 22. maj 1963 fra Dansk Arbejdsgiverforening til folketingetsudvalg angående forslag til lov om ændring af lov om retsforforholdetmellem arbejdsgivere og funktionærer 25Skrivelse af 27. september 1963 fra Landsorganisationen i Danmarktil arbejdsministeriet 28Nogle domme vedrørende funktionærlovens § 1, stk. 1, afsagt siden1948 30Bilag 5. Skrivelse af 9. marts 1965 fra Dansk Tandtekniker Forbund 34Bilag 6. Skrivelse af 29. juni 1965 fra Foreningen af Dental Laboratorier . . 35Bilag 7. Skrivelse af 30. juni 1965 fra finansministeriet 36Bilag 8.Bilag 9.Skrivelse af 7. september 1965 fra arbejds- og socalministeriernessekretariat 37Udvalgets brevveksling med handelsministeriet med tilhørende 5 underbilag40Bilag 10. Skrivelse af 20. januar 1966 fra forsvarsministeriet 46Bilag 11. Skrivelse af 10. marts 1966 fra Dansk Tandlægeforening 47Bilag 12. Skrivelse af 29. marts 1966 fra Tandteknikernes Fagforening 49Bilag 13. Skrivelse af 4. april 1966 fra undervisningsministeriet med tilhørende7 underbilag 50Bilag 14. Skrivelse af 4. april 1966 fra Danmarks Juristforbund 55Bilag 15. Skrivelse af 13. april 1966 fra Landsforeningen af praktiserendeTandteknikere i Danmark 56Bilag 16. Skrivelse af 25. august 1966 fra Danske Økonomers Forening .... 57Bilag 17. Skrivelse af 3. december 1966 fra indenrigsministeriet 58Bilag 18. Skrivelse af 16. december 1966 fra Københavns Magistrat med tilhørende3 underbilag 59Bilag 19. Skrivelse af 3. marts 1967 fra ministeriet for kulturelle anliggendermed tilhørende 7 underbilag 62Bilag 20. Skrivelse af 31. marts 1967 fra Teknisk Landsforbund 67Bilag 21. Skrivelse af 10. maj 1967 fra udvalget til Teknisk Landsforbund . . 70Bilag 22. Skrivelse af 17. august 1967 fra undervisningsministeriet med tilhørende2 underbilag 71Bilag 23. Skrivelse af 23. oktober 1967 fra Teknisk Landsforbund 76

IndledningUdvalgets kommissorium og sammensætning.Den 20. maj 1964 skrev arbejdsministerietsåledes til civildommer C. Ove Christensen:»Under forhandlingerne i det af folketingeti indeværende folketingsår nedsatte udvalg tilbehandling af lovforslag om ændringer i lovom retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærerblev blandt andet drøftet et fra forskelligside rejst spørgsmål om eventuel udvidelse affunktionærbegrebet i lovens § 1 tillige med forskelligespørgsmål om de i lovens § 10 indeholdtebestemmelser om funktionærernes organisationsretog forhandlingsret.Der opnåedes mellem folketingsudvalget ogarbejdsministeren enighed om at gøre dissespørgsmål til genstand for grundig behandling iet af arbejdsministeren nedsat sagkyndigt udvalgbestående af repræsentanter for de interesseredeorganisationer.I overensstemmelse hermed har arbejdsministerietbesluttet at nedsætte et udvalg, der vilhave til opgave at overveje, om det måtte værehensigtsmæssigt at søge gennemført en ændretformulering af den i lovens § 1 indeholdtedefinition af »funktionærer« og af de i lovens§ 10, jfr. §§ 11-14, indeholdte bestemmelserom organisationsret og forhandlingsret, og i bekræftendefald at fremkomme med indstillingherom.Under henvisning til foranstående skal mananmode Dem om at ville indtræde i udvalgetog som formand lede dets forhandlinger.Man har samtidig anmodet nedennævnte organisationerom at ville udpege hver en repræsentanti udvalget . . .«Udvalget fik følgende sammensætning:Civildommer C. Ove Christensen,udvalgets formand.Direktør Jens Degerbøl,udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.Købmand Hugo Gehrs,udpeget af Dansk Textil Unions Principal-Afdeling for Provinsen, nu Butiks- og KontorvirksomhedernesArbejdsgiverforening.Forbundsformand Henry Gran,udpeget af Handels- og KontorfunktionærernesForbund i Danmark.Landsformand Aage Grønvold,udpeget af Danmarks aktive Handelsrejsende,Foreningen af 1901.Maskinmester H. P. Larsen,udpeget af Fællesrepræsentationen for danskeArbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger.Forbundsformand Laust Larsen,udpeget af Dansk Funktionærforbund.Underdirektør K. W. Linnemann,udpeget af Danmarks Rederiforening.Direktør Jørgen Lytting,udpeget af Dansk Principalforening, nu Butiks-og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening.Direktør Marvin Madsen,udpeget af Fællesrådet for danske Tjenestemands-og Funktionærorganisationer.Kaptajn /. Kastrup Olsen,udpeget af Danmarks Skibsførerforening.Direktør P. Rømert Rasmussen,udpeget af Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverforeninger.Højesteretssagfører C. Ricard,udpeget af Danske Bankers Forhandlingsorganisation,Sparekassernes Forhandlingsorganisationog Danske ForsikringsselskabersForhandlingsorganisation.Direktør Victor Vilner,udpeget af Kontor- og Handelsfagenes Arbejdsgiverforening,nu Dansk Arbejdsgiverforening.Sekretær Svend Bache Vognbjerg,udpeget af Landsorganisationen i Danmark.Efter at maskinmester H. P. Larsen i juni1967 var udtrådt af udvalget, udpegede Fællesrepræsentationenfor danske Arbejdsleder- ogtekniske Funktionærforeninger forretningsførerV. Høedt-Rasmussen til medlem af udvalget. Iapril 1968 udtrådte kaptajn J. Kastrup Olsen5

af udvalget, og Danmarks Skibsførerforeningudpegede derefter kaptajn E. Udby-Hansen tilmedlem af udvalget.Ved skrivelse af 22. november 1965 anmodedearbejdsministeriet udvalgets formand omat foranledige, at udvalget yderligere optog tilovervejelse spørgsmålet om at søge gennemførten ændring af funktionærlovens § 8, såledesat reglerne om efterindtægt også kommertil at omfatte en kvindelig funktionærs ægtefælle,og at fremkomme med indstilling omdette spørgsmål.Udvalgets sekretariat har bestået af kontorchefK. Kampmann og fuldmægtig E. HaversAndersen, begge arbejdsministeriet.Udvalget har afholdt 21 møder.København, den 2. december 1968.C. Ove Christensen(formand)Henry GranLaust LarsenMarvin MadsenE. Udby-HansenJens DegerbølAage GrønvoldK. W. LinnemannP. Rømert RasmussenVictor VilnerHugo GehrsV. Høedt-RasmussenJørgen LyttingC. RicardSv. Bache VognbjergK. Kampmann E. Havers Andersen6

KAPITEL IBaggrunden for udvalgets nedsættelseDen 15. marts 1963 fremsatte partiet Venstreog Det konservative Folkeparti i folketingetet forslag til lov om ændring af lov omretsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.Forslaget indeholdt blandt andet bestemmelserom ændringer i funkionærlovens § 10,der omhandler funktionærernes organisationsogforhandlingsret. Forslaget gik ud på følgende:Tilføjelse til funktionærlovens § 10, stk. 2,af følgende punktum:»Overordnene funktionærer, som af arbejdsgiverener særligt bemyndiget til på dennesvegne at regulere arbejdsvilkårene i forhold tildet øvrige personale, herunder eventuelt harfået meddelt ansættelses- og afskedigelsesret,kan af arbejdsgiveren dog forlanges holdt udenfor kollektive overenskomstforhandlinger vedrørendedet øvrige personale.«Indføjelse i funktionærlovens § 10 af et nytstk. 5 af følgende indhold:»Såfremt der inden for en funktionærgruppei virksomheden er medlemmer af forskelligefaglige organisationer, er virksomhedens ledelsekun pligtig til at optage forhandlinger meden af disse. Såfremt den inden for den pågældendefunktionærgruppe i virksomheden mestomfattende organisation ønsker at føre forhandlingerne,tilkommer forhandlingsretten denne,og andre organisationer er uberettigede til atkræve forhandlinger eller iværksætte kollektivekampskridt med henblik på opnåelse af kollektivoverenskomst. Spørgsmålet om, hvilken afflere organisationer der er den mest omfattende,bestemmes af organisationens medlemstal pådet tidspunkt, da kravet om forhandling omkollektiv overenskomst fremsættes.«Indføjelse i funktionærlovens § 10 af et nytstk. 6 af følgende indhold:»Kollektive overenskomster, der indgås mellemen funktionærorganisation på den ene sideog en arbejdsgiverorganisation eller arbejdsgiverpå den anden side, kan højst indgås for et tidsrumaf 3 år og bortfalder efter denne periodeuden opsigelse eller frigørelseskonflikt.«I sin fremsættelsestale nævnte ordføreren forforslagsstillerne, at disse under en forventet udvalgsbehandlingogså ønskede at drøfte blandtandet spørgsmålet om en klarere afgrænsning affunktionærbegrebet.Det omhandlede lovforslag blev ikke færdigbehandleti folketingsåret 1962/63. Folketingetsudvalg angående forslaget afgav en beretningden 30. september 1963. I beretningenomtales en skitse til en ændret affattelse affunktionærlovens § 1, som udvalget havdedrøftet. Skitsen gik ud på at inddrage chauffører,der udfører en selvstændig servicevirksomhed(f.eks. salgschauffører), montører og tekniskeassistenter under loven og med henblikherpå foresloges følgende affattelse af funktionærlovens§ 1, stk. 1, a) og b):»a) Personer, beskæftiget ved køb, salg, kontorarbejde,service, lagerekspedition eller dermedligestillet arbejde.b) Personer, hvis arbejde består i teknisk ellerklinisk bistandsydelse, og andre, som udføreret arbejde, der kan ligestilles hermed.«Det nævnte lovforslag blev genfremsat uændretden 2. oktober 1963. Den 18. oktober1963 fremsatte arbejdsministeren i folketingetet forslag til lov om ændringer i funktionærloven.De to lovforslag blev henvist til behandlingi et af folketinget nedsat udvalg, derafgav betænkning den 26. februar 1964.Det fremgår af betænkningen, at udvalgethavde drøftet de principielle problemer om eneventuel udvidelse af funktionærbegrebet, og atden nævnte skitse havde været forelagt i udvalgettil fri drøftelse, samt at udvalget endviderehavde drøftet de principielle problemer omsikring af funktionærernes organisations- ogforhandlingsret.Det fremgår endvidere af betænkningen, atudvalget i forbindelse med sidstnævnte spørgsmålhavde drøftet en henvendelse til udvalget7

fra Fællesrådet for danske Tjenestemands- ogFunktionærorganisationer, i hvilken fællesrådetpå baggrund af en af Sø- og Handelsrettenden 20. januar 1964 afsagt dom i en af fællesrådetog Danmarks Skibsførerforening modSvitzers Bjergnings-Entreprise anlagt sag havdefremsat forslag om gennemførelse af en ændringaf funktionærlovens § 10, stk. 2. Detnævnte forslag gik ud på at fastsætte, at enfunktionærorganisation var forpligtet til på begæringaf virksomhedens ledelse at opgive,hvilke medlemmer en forhandling om løn- ogarbejdsvilkår omfattede, og forslaget tilsigtedeat fastslå, at en arbejdsgiver ikke, således somstatueret i den nævnte dom, som betingelse foren forhandling med en funktionærorganisationkunne kræve, at organisationen fremlagde fuldmagterfra de enkelte funktionærer til at føreforhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.Under forhandlingerne i udvalget blev deropnået enighed mellem udvalget og arbejdsministerenom at lade de nævnte spørgsmål underkastebehandling i et af arbejdsministerennedsat sagkyndigt udvalg bestående af repræsentanterfra de interesserede organisationer.Det af partiet Venstre og Det konservativeFolkeparti fremsatte forslag til lov om ændringaf funktionærloven blev herefter taget tilbageved forslagets anden behandling i folketinget.Det af arbejdsministeren fremsatte forslag blevgennemført som lov nr. 77 af 20. marts 1964om ændringer i lov om retsforholdet mellemarbejdsgivere og funktionærer.I overensstemmelse med den herom trufneaftale blev nærværende udvalg herefter nedsatved arbejdsministeriets skrivelse af 20. maj1964.8

KAPITEL IIUdvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 11. Funktionærlovens § 1, jfr. lovbekendtgørelsenr. 131 af 29. april 1964, har følgendeindhold:»§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lovfølgende personer:a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftigetved køb eller salg, ved kontorarbejde ellerdermed ligestillet lagerekspedition.b) Personer, hvis arbejde består i teknisk ellerklinisk bistandsydelse af ikke-håndværkseller-fabriksmæssig art, og andre medhjælpere,som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.c) Personer, hvis arbejde udelukkende elleri det væsentlige består i på arbejdsgiverensvegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen afandres arbejde.d) Personer, hvis arbejde overvejende er afden under a) og b) angivne art.Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse,at den pågældende beskæftiges af vedkommendearbejdsgiver gennemsnitlig mindst15 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling,således at han er undergivet arbejdsgiverensinstruktioner.Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ikketil anvendelse på tjenestemænd - eller aspirantertil tjenestemandsstillinger — under staten,folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, påde af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattedefunktionærer eller på de af lærlingeloven af 7.maj 1937 omfattede lærlinge. Bestemmelserne i§§ 10-14 gælder dog for de af sømandslovenomfattede funktionærer.«Bestemmelsen har i det væsentlige fået sinudformning ved den ved lov nr. 261 af 9. juni1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere cgfunktionærer gennemførte revision af funktionærlovenaf 13. april 1938. Ved lov nr. 409 af3. december 1952 gennemførtes foruden en redaktionelændring af § 1, stk. 3, bestemmelseni stk. 3, 2. punktum, hvorefter bestemmelsernei §§ 10-14 gælder for de af sømandsloven omfattedefunktionærer. Ved lov nr. 77 af 20.marts 1964 ændredes § 1, stk 2, således, at detsom betingelse for lovens anvendelse kræves,at den pågældende beskæftiges af vedkommendearbejdsgiver gennemsnitlig mindst 15 timerugentlig, medens det hidtil havde været en betingelsefor lovens anvendelse, at den pågældendesarbejdskraft i det væsentlige stod til dispositionfor vedkommende virksomhed.2. I en henvendelse af 18. december 1963 tildet af folketinget i forbindelse med den i 1964gennemførte revision af funktionærloven nedsatteudvalg har Dansk Magisterforening ogGymnasieskolernes Lærerforening fremsat forslagom, at pædagogisk virksomhed inddragesunder funktionærloven.Endvidere har Translatørforeningen i enhenvendelse af 12. juni 1963 til det i forbindelsemed det af partiet Venstre og Det konservativeFolkeparti i folketingsåret 1962/63 fremsatteforslag til lov om ændring af funktionærlovennedsatte folketingsudvalg henstillet, at deri forbindelse med en revision af funktionærlovenforetages sådanne ændringer i loven, attranslatører, der er beskæftiget med undervisning,bliver omfattet af loven.Det af folketinget i forbindelse med den i1948 gennemførte revision af funktionærlovennedsatte udvalg udtalte i sin betænkning, atpædagogisk arbejde alene ikke bringer et arbejdsforholdind under funktionærloven, og atlærere således faldt uden for loven. I overensstemmelsehermed antages funktionærloven ikkeat omfatte pædagogisk virksomhed.Udvalget har på grundlag af de ovennævntehenvendelser fra Gymnasieskolernes Lærerforeningog Dansk Magisterforening samt Translatørforeningenovervejet spørgsmålet om at inddragepersoner, der beskæftiges med undervisning,og som ikke er tjenestemænd eller aspirantertil tjenestemandsstillinger under staten,9

folkeskolen eller kommunerne, jfr. funktionærlovens§ 1, stk. 3, under funktionærloven oghar til brug herfor indhentet udtalelser fra enrække ministerier, under hvis områder der beskæftigespædagogisk personale, samt fra KøbenhavnsMagistrat.Undervisningsministeriet har som sin opfattelseudtalt, at personer, der varigt og i fuldt(eller i hvert fald væsentligt) omfang er beskæftigetmed undervisning inden for de afundervisningsministeriet administrerede uddannelsesformer,bør være omfattet af funktionærloven,hvorved undervisningsministeret dog harbemærket, at der igennem overenskomster ellerregulativer m.v. er sikret hovedparten af dissepersoner ansættelsesvilkår af omtrent sammeindhold som funktionærloven.Undervisningsministeriet har imidlertid givetudtryk for betænkelighed med hensyn til, omfunktionærloven bør udvides til at omfatte timelønnedelærere, idet der for disses vedkommendegør sig særlige forhold gældende. Dettegælder såvel de timelønnede lærere, der er beskæftigetinden for den folkelige oplysningsvirksomhed,og de i seminarierne beskæftigede timelæreresom de i folkeskolen beskæftigedetimelærere, herunder faglærere og løse vikarer.For så vidt angår de ved folkelig oplysningsvirksomhedbeskæftigede lærere, specielt aftenskole-og aftenhøjskolelærere, har undervisningsministerietoplyst, at undervisningssæsonennormalt går fra ca. 1. oktober til ca. 31.marts. De pågældende ansættes af den kommuneeller organisation, der opretter skolen, til idette tidsrum at undervise et antal hold efteren i forvejen godkendt undervisningsplan. Statenyder tilskud, såfremt undervisningen ergennemført i overensstemmelse med undervisningsplanen.Hvis antallet af de fremmødteelever falder under et vist nærmere fastsatgennemsnit, bortfalder statstilskuddet for heleholdet, og undervisningen vil som hovedregelophøre. Baggrunden for den omhandlede ordninger, at det på dette område, hvor der ertale om frivillig undervisning for voksne elever,er af afgørende betydning, at lærernes undervisninger tilstrækkelig kvalificeret og inspirerendetil at fastholde eleverne igennem hele denplanlagte undervisningsperiode. Såfremt mantillægger de omhandlede lærere funktionærstatus,vil der kun i de første 3 måneder af undervisningssæsonenvære adgang til at opsigeen lærer uden varsel, jfr. herved funktionærlovens§ 2, stk. 4, og denne opsigelsesadgang vilkun bestå i den halvdel af undervisningssæsonen,hvori de fleste elever stadig følger undervisningen.Der vil derfor være en nærliggenderisiko for, at aftenskolen må betale lønningerfor alle de planlagte undervisningstimer, uansetom disse ikke er læst, og uanset at der ikkevil kunne ydes statstilskud hertil. En sådan udviklingvil kunne medføre stærkt forøgede udgifterfor de organisationer og kommuner, deropretter aftenskoler, eller medføre, at aftenskolerikke oprettes, selv om der måtte værebehov herfor. Undervisningsministeriet er hervedopmærksom på, at langt størstedelen af de20—25.000 lærere i aftenskolen har mindre end15 ugentlige undervisningstimer, men der forekommeri adskillige større kommuner aftenskoler,hvor lærerne har mere end 15 ugentlige undervisningstimer.For så vidt angår de i folkeskolen beskæftigedetimelærere med mere end 15 timers ugentligundervisning er disses forhold reguleret ilærerlønningsloven af 7. juni 1958. Under hensyntil de ændringer af denne lov, der må påregnessom følge af tjenestemandskommissionensovervejelser, har undervisningsministerietfundet det uheldigt at lade timelærerne i folkeskolenblive omfattet af funktionærloven.Med hensyn til de ved seminarierne ansattetimelærere er det oplyst, at det ofte beror påomstændighederne, om de pågældendes timetalfastsættes over eller under det timetal på 15,som er afgørende for henførelse under funktionærlovensregler. Lærernes timetal fastsættesi første række under hensyn til fagets timetal iundervisningsplanen, men også tillige underhensyn til personlige ønsker eller andre forhold,som ikke hænger sammen med den pågældendelærers stærkere eller svagere tilknytning til vedkommendeinstitution. Det vil derfor væreuhensigtsmæssigt på grundlag af dette kriteriumat opdele timelærerkræfterne i to grupper,der har forskellige ansættelsesvilkår. En gennemførelseaf funktionærlovens opsigelsesreglervil endvidere vanskeliggøre en hensigtsmæssigtilrettelæggelse af undervisningen ved seminarierne,hvortil kommer, at timelærerhvervets karakteraf bierhverv ikke taler for indførelse afen øget beskyttelse.For så vidt angår folkeskolens løse vikarersamt løse vikarer i øvrigt har undervisningsministerietanført, at der her ofte vil være tale ompersoner, der ikke er uddannede som lærere,eller som, hvis de har en sådan uddannelse, ikkeønsker en fast ansættelse. Da de løse vikarer10

anvendes snart ved en skole, snart ved en anden,kan der opstå tidsrum, i hvilke vikarerneunderviser i mere end 15 timer ugentlig og iså lang en periode, at de vil være omfattet affunktionærloven. Vikariatets længde vil ofteikke kunne forudses, hvorfor en udvidelse affunktionærloven til at omfatte løse vikarer vilmedføre meget store vanskeligheder med hensyntil administrationen af opsigelsesvarslerneeller i givet fald medføre så store udgifter tilløse vikarer, at man i videst muligt omfang vilsøge at undgå ansættelse af sådanne vikarer,hvilket ifølge sagens natur må anses for yderstuheldigt. Undervisningsministeriet har i denneforbindelse bemærket, at den i erhvervslivet anvendtepraksis, hvorefter man for at undgåfunktionærlovens opsigelsesvarsel ikke ansættervikarer for mere end 3 måneder, ikke findeshensigtsmæssig inden for skoleområdet, idethensynet til undervisningen medfører, at derikke bør skiftes vikarer uden tvingende grunde.Mange løse vikarers personlige forhold bevirkerdesuden, at de ikke vil kunne påtage sigden forpligtelse, som et funktionærforholdmedfører også for de ansatte, hvorved man risikerer,at der sættes unødvendige grænser forat løse skolernes vikarproblemer.Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke udgifteren udvidelse af funktionærloven til at omfattede under undervisningsministeriet hørendeuddannelsesformer vil medføre, har undervisningsministerietanført, at det må skønnes,at der alene for så vidt angår fuld løn undersygdom og barselsfravær vil blive tale om etbeløb på flere millioner kr., hvortil kommermerudgifterne ved indførelse af funktionærlovensopsigelsesregler m.v. Af disse merudgiftervil staten komme til at udrede størstedelen.Undervisningsministeriet har herefter som sinopfattelse udtalt, at undervisningsministeriet månære alvorlige betænkeligheder ved en udvidelseaf funktionærlovens § 1 som anført, medmindre der i loven indføres bestemmelser, derudtrykkelig undtager timelærere, løse vikarer ogaftenskolens lærere.Med hensyn til antallet af personer, der vilblive omfattet af funktionærloven ved en eventuellovændring, har undervisningsministerietskønnet, at det drejer sig om mere end 7.000lærere, hvoraf dog en del i forvejen har en status,der er lige så god eller bedre end den efterfunktionærloven gældende.Københavns Magistrat har for så vidt angårdet inden for Københavns kommunale skolevæsenbeskæftigede løst ansatte lærerpersonaleanbefalet, at sådant lærerpersonale bliver omfattetaf funktionærloven.Forsvarsministeriet har for så vidt angår detved forsvarets civilundervisning ansatte lærerpersonale,der ikke er tjenestemænd eller aspirantertil tjenestemandsstillinger, ikke udtalt sigimod, at dette personale bliver omfattet affunktionærloven.Handelsministeriet har for så vidt angår detved navigationsskolerne og ved statens sømandsskoleransatte lærerpersonale fundet det rimeligt,at timelønnede lærere inddrages underfunktionærloven, hvorimod handelsministeriethar fundet, at lærerpersonale ved de nævnte institutioner,der er ansat på tjenestemandslignendevilkår, ikke bør inddrages under funktionærloven.For så vidt angår det ved de teknologiske institutteransatte lærerpersonale har handelsministerietoplyst, at hovedparten af det omhandledepersonale i henhold til ansættelsesvilkåreneer undergivet funktionærlovens bestemmelser.Herudover beskæftiger institutterne en række timelønnedelærere, der har deres hovederhvervandetsteds, og som det ikke findes hensigtsmæssigtat inddrage under funktionærloven.Socialministeriet har for så vidt angår detved institutioner under socialministeriet ansattelærerpersonale ikke fundet at kunne udtale sigom, hvorvidt de pægældende lønmodtagere børinddrages under funktionærloven.Ministeriet for kulturelle anliggender har forså vidt angår det til Danmarks Biblioteksskole,musikkonservatorierne, arkitektskolerne ogKunstakademiet knyttede lærerpersonale fundetdet særdeles ønskeligt, at sådant personalebliver omfattet af funktionærloven.Indenrigsministeriet har for så vidt angårdet ved civilforsvaret beskæftigede lærerpersonaleoplyst, at der ikke ved civilforsvaret beskæftigeslærere, der udøver undervisningsvirksomhedi et større omfang end gennemsnitlig15 timer ugentlig, jfr. herved funktionærlovens§ 1, stk. 2.Et flertal af udvalget (formanden, Degerbøl,Gehrs, Linnemann, Lytting, Rømert Rasmussen,Ricard og Vilner) har bemærket følgende:Flertallet er med undervisningsministerietenigt i, at de i folkeskolen beskæftigede timelæreresansættelsesforhold bør være reguleret ilærerlønningsloven. Flertallet kan endvidere tiltrædede af undervisningsministeriet anførte11

synspunkter med hensyn til de vanskelighederaf praktisk og administrativ art, der vil opstå,såfremt de ved seminarierne ansatte timelæreresamt folkeskolens løse vikarer og aftenskolenslærere ved en eventuel udvidelse af funktionærlovens§ 1 inddrages under loven. Det er i øvrigtflertallets opfattelse, at en lovændring,hvorved funktionærloven udvides til at omfatteundervisningsvirksomhed, men hvorved denævnte grupper undtages fra loven, på afgørendeog uheldig måde ville stride imod det ifunktionærloven fastlagte princip, hvorefter arbejdetsart - og ikke ansættelsesstedet - er afgørendefor spørgsmålet om funktionærstatus.Allerede af denne grund må flertallet nærebetænkelighed ved en udvidelse af funktionærloventil at omfatte undervisningsvirksomhed.Hertil kommer, at der efter flertallets opfattelseville opstå betydelige vanskeligheder veden afgrænsning af begrebet undervisning, hvorvedflertallet har henvist til, at det ikke kan ansesfor muligt at fastlægge dette begreb i enlovtekst.Det gælder i øvrigt om andre bestemmelseri funktionærloven, at de er møntet på forholdeneinden for andre områder og vanskeligtlader sig anvende på undervisningsområdet.Det er yderligere efter flertallets opfattelseaf væsentlig betydning, om der foreligger etreelt behov for at inddrage undervisningspersonaleunder funktionærloven.Det er flertallets opfattelse, at de lønmodtagergrupper,der typisk ville blive omfattet affunktionærloven ved en eventuel udvidelse afdenne til at omfatte undervisningsvirksomhed,er velorganiserede, og at der i vidt omfangoverenskomstmæssigt er sikret disse gruppervilkår, der ikke er ringere end efter funktionærloven.Flertallet finder herefter, at der ikke ergrundlag for at udvide funktionærloven til atomfatte undervisningsvirksomhed.Et mindretal af udvalget (Gran, Grønvold,Høedt-Rasmussen, Laust Larsen, Marvin Madsen,Udby-Hansen og Bache Vognbjerg) harhenvist til, at undervisningsministeriet i princippethar kunnet gå ind for en udvidelse af funktionærloventil at omfatte undervisningsvirksomhed,og at også de øvrige ministerier, hvorunderder beskæftiges undervisningspersonale,har været positivt indstillet over for forslagetherom eller i hvert tilfælde ikke har udtalt sigimod det.Det er mindretallets opfattelse, at de af undervisningsministerietanførte betænkelighedermed hensyn til at inddrage visse timelærere, folkeskolensløse vikarer og aftenskolens lærereunder funktionærloven navnlig er begrundet ide med en lovændring forbundne økonomiskekonsekvenser for staten, et synspunkt, som mindretalletikke har kunnet acceptere, hvorvedmindretallet har henvist til, at der ved de ifunktionærloven fastsatte regler om opsigelsesvarsler,løn under sygdom m.v. pålægges privatearbejdsgivere vidtgående økonomiske forpligtelserover for lønmodtagere, der omfattes af dengældende funktionærlov. Mindretallet har endviderehenvist til, at der ikke - eller i hvert faldikke i tilsvarende omfang som efter funktionærloven— tilkommer de lønmodtagergrupper, derville blive omfattet af funktionærloven ved enudvidelse af denne til at omfatte undervisningsvirksomhed,opsigelsesvarsler, beskyttelse modusaglig opsigelse og løn under sygdom, og atdet derfor kan have reel betydning for dissegrupper at blive inddraget under funktionærloven.Tvivlsspørgsmål med hensyn til en tilpasningaf funktionærloven vil efter mindretallets opfattelsekunne klares af domstolene.Mindretallet erkender, at der ved en udvidelseaf funktionærloven til at omfatte undervisningsvirksomhedmå antages at opstå afgrænsningsvanskeligheder,men har henvist til, at en fastlæggelseaf begrebet undervisning må foretagesaf domstolene på tilsvarende måde, som tilfældethar været med de øvrige arter af funktionærarbejde,der omhandles i funktionærlovens§ 1, hvorved mindretallet har bemærket, at kunundervisning af mere almen pædagogisk karakter(i modsætning til f.eks. danseundervisning ogrideundervisning) bør være omfattet af funktionærloven.Mindretallet er herefter af den opfattelse, atdet må anses for rimeligt, at funktionærlovenudvides til at omfatte undervisningsvirksomhed.3. Dansk Tandtekniker Forbund har i en henvendelsetil udvalget fremsat forslag om, at laboratorietandteknikereinddrages under funktionærloven.Udvalget har indhentet udtalelserfra Dansk Tandlægeforening, Foreningen afDental Laboratorier, Landsforeningen af praktiserendeTandteknikere i Danmark og TandteknikernesFagforening om forslaget.Der har i udvalget været enighed om, atlaboratorietandteknikeres arbejde er af hånd-12

værksmæssig art, og at der som følge herafikke er grundlag for at inddrage laboratorietandteknikereunder funktionærloven.4. Teknisk Landsforbund har over for udvalgetfremsat forslag om, at funktionærlovens §1, stk. 1, c) affattes således:»Personer, hvis arbejde udelukkende eller idet væsentlige består i på arbejdsgiverens vegneat lede, tilrettelægge eller føre tilsyn med udførelsenaf andres arbejde«.Som begrundelse for dette forslag har TekniskLandsforbund henvist til, at den tekniskeudvikling har medført, at der inden for industriener opstået en persongruppe, der deltageri tilrettelæggelsen af produktionsarbejdet udenat have beføjelser til at lede eller føre tilsynmed de personer, der udfører selve produktionen,f.eks. visse tids- og metodestudieteknikere,rationaliseringsteknikere, driftsassistenter m.fl.Der har i udvalget været enighed om, atfunktioner af den art, der omhandles i forslaget,må anses for omfattet af den gældendefunktionærlov, og udvalget har derfor ikke fundetanledning til at foreslå ændringer i loven pådette punkt.5. Som anført i kapitel I har det i forbindelsemed den i 1964 gennemførte revision af funktionærlovennedsatte folketingsudvalg drøfteten skitse til en ændret affattelse af funktionærlovens§ 1 gående ud på, at chauffører, der udføreren selvstændig servicevirksomhed (f.eks.salgschauffører), montører og tekniske assistenterinddrages under funktionærloven.Udvalget har drøftet spørgsmålet om dissegruppers inddragelse under loven.For så vidt angår salgschauffører er udvalgetaf den opfattelse, at de pågældende, såfremt deresarbejde overvejende er af salgsmæssig karakter,er omfattet af den gældende funktionærlov,og at de pågældendes arbejde ellers må betragtessom chauffør- og arbejdsmandsarbejde.Der er efter udvalgets opfattelse ikke grundlagfor at foreslå ændringer i funktionærlovens § 1vedrørende denne gruppe.For så vidt angår montører bemærkes, at udvalgetallerede under hensyn til den usikkerhed,der foreligger med hensyn til afgrænsningen afdette begreb, ikke har fundet grundlag for atforeslå ændringer i funktionærlovens § 1 vedrørendedenne gruppe.For så vidt angår tekniske assistenter bemærkes,at den såkaldte mellemteknikergruppe,der foruden tekniske assistenter omfattermaskinteknikere, tegnere, laboranter og elektroteknikere,efter udvalgets opfattelse kan omfattesaf den gældende funktionærlov, og at udvalgetderfor heller ikke for så vidt angår dennegruppe har fundet grundlag for at foreslå ændringeri funktionærlovens § 1.6. Udvalget har drøftet spørgsmålet om, hvorvidtde i henhold til overenskomster mellem finansministeriet(nu ministeriet for statens lønnings-og pensionsvæsen) og henholdsvis DanmarksJuristforbund og Danske ØkonomersForening ansatte jurister og universitetsøkonomerkan anses for omfattet af funktionærloven.Udvalget har indhentet udtaleiser om spørgsmåletfra finansministeriet, Danmarks Juristforbundog Danske Økonomers Forening.Finansministeriet har udtalt, at spørgsmåletefter finansministeriets opfattelse ikke kan besvaresgenerelt, men at finansministeriet for såvidt angår en væsentlig del af den omhandledepersonalegruppe må mene, at den ikke er omfattetaf funktionærloven, hvorved finansministeriethar peget på, at afgørelsen i det enkeltetilfælde må bero på en nærmere vurdering afdet arbejdsområde, som bestrides af den pågældende.Danmarks Juristforbund har udtalt, at forbundeter af den opfattelse, at overenskomstansattejurister i offentlig tjeneste ikke kan ansesfor omfattet af funktionærloven, og at deefter forbundets formening heller ikke bør henføresunder funktionærloven, da deres forholder reguleret ved overenskomst, ved hvis indgåelsedet er forudsat, at funktionærloven gældersom minimum ifølge almindelige retsgrundsætninger.Danske Økonomers Forening har udtalt, atoverenskomstansatte universitetsøkonomer efterforeningens opfattelse ikke kan anses for omfattetaf funktionærloven.Et flertal af udvalget (udvalgets medlemmermed undtagelse af Ricard) har fundet, at udvalgetbør tage de nævnte udtalelser til efterretning.Et mindretal af udvalget (Ricard) har bemærketfølgende:I skrivelse af 30. juni 1965 (bilag 7) harfinansministeriet over for udvalget udtalt, atman for så vidt angår de i henhold til overenskomsternemed henholdsvis Danmarks Juristforbundog Danske Økonomers Forening an-13

satte jurister og universitetsøkonomer ikke finder,at man generelt kan besvare spørgsmåletom, hvorvidt disse personalegrupper kan ansesfor omfattet af funktionærloven, men at mandog for så vidt angår en væsentlig del af deomhandlede grupper må mene, at de ikke eromfattet af funktionærloven, således som dennenu afgrænser personkredsen i § 1.Danmarks Juristforbund har i skrivelse af 4.april 1966 (bilag 14) til udvalget udtalt, atJuristlorbundet er af den opfattelse, at overenskomstansattejurister i offentlig tjeneste ikkekan anses for omfattet af funktionærloven ogej heller bør henføres under denne lov.Da dette udvalgs kommissorium omfatterspørgsmålet om eventuel ændring i definitioneni § 1 af »funktionærer«, må de to ovennævnteudtalelser naturligt give anledning til en udtalelse,idet udvalget, hvad enten det måtte mene,at de pågældende bør falde ind under funktionærbegrebeteller uden for dette, bør stræbeefter en så klar definition af »funktionærer« iS 1, at spørgsmålet var løst.Problemets løsning må dels afhænge af indholdetaf § 1, 1. stk., dels af undtagelsesbestemmelsernei § 1,3. stk.Forudsat at de pågældende overenskomstansatteudfører arbejde af den i § 1, stk. 1, omtalteart - hvilket såvel inden for offentlig tjenestesom uden for kan give anledning til fortolkningstvivl,der kan løses ved retspraksis -må disse efter min formening være funktionærer,idet § 1, stk. 3, ikke undtager overenskomtsansattei offentlig tjeneste.Ønsker man imidlertid disse grupper holdtuden for funktionærloven, uanset arbejdets art,bør § 1, stk. 3, ændres, hvilket der måske kunnevære grund til, såfremt man ville mene, atoverenskomstdækkede områder naturligt falderuden for funktionærloven.I finansministeriets fornævnte skrivelse udtales,at overenskomstparterne har været enigeom, at de pågældende gruppers ansættelsesvilkårmed hensyn til opsigelsesvarsler, løn undersygdom m.v. ikke burde være ugunstigere enddem, der gælder for grupper, der klart er omfattetaf funktionærloven.Juristforbundet har i sin fornævnte skrivelseudtalt, at det ved overenskomsternes indgåelseer forudsat, at funktionærloven gælder somminimum ifølge almindelige retsgrundsætninger.Medens det er klart, at man ved indgåelseaf en overenskomst inden for funktionærområdetikke kan fravige funktionærlovens ufravigeligebestemmelser til ugunst for funktionærerneog endog må respektere forbedrede vilkår,hvis funktionærloven ændres inden for enoverenskomstperiode, må det omvendt væreklart, at de særlige beskyttelsesbestemmelser,som funktionærloven giver, ikke vil tilkommesådanne ansatte, der falder uden for funktionærloven.Det må her alene være de i overenskomsterneindeholdte bestemmelser, der er gældende, ogkun hvis overenskomster vedtager funktionærlovsstatus,uanset at denne i øvrigt ikke foreligger,vil lovens beskyttelse komme de ansattetil gode.Da man ved indgåelse af en overenskomstinden for funktionærområdet må tage hensyntil den ved overenskomstens afslutning foreliggendefunktionærlov, var det ønskeligt, om manved fremtidige ændringer af funktionærlovensregler overvejede disses eventuelle indflydelsepå løbende overenskomster.7. Udvalget har foretaget en gennemgang afden foreliggende domspraksis vedrørende funktionærlovens§ 1. Det er udvalgets opfattelse,at der ikke på grundlag heraf kan konstateresnoget behov for en udvidelse af funktionærbegrebet,og udvalget har derfor heller ikke i øvrigtfundet anledning til at stille forslag herom.14

KAPITEL IIIUdvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 8Funktionærlovens § 8 har følgende indhold:»Ved en funktionærs død i ansættelsestidentilkommer der hans efterlevende enke ellerbørn under 18 år, over for hvem han har forsørgerpligt,henholdsvis 1, 2 eller 3 månedersløn, eftersom funktionæren ved dødsfaldet havdehaft ansættelse i virksomheden i henholdsvis1, 2 eller 3 år. Samme ret tilkommer børnunder 18 år efter en kvindelig funktionær, hvisfaderen er død eller ikke ved moderens dødhar forsørgerpligt.«Bestemmelsen hidrører fra funktionærlovenaf 1938. Baggrunden for indførelsen af regleni funktionærloven var den efterlønsordning, deri henhold til den dagældende tjenestemandslovgivningvar gældende for statens tjenestemænd.Ved lov af 7. juni 1958 om lønninger ogpensioner m.v. til statens tjenestemænd § 75blev der inden for tjenestemandsområdet gennemførten nyordning, hvorved efterindtægtsreglerneudvidedes til at omfatte en kvindeligtjenestemands efterladte ægtefælle.Som begrundelse herfor er det i lønningskommissionensbetænkning anført, at kommissionenunder hensyn til den stedfundne udviklingfandt, at der var grundlag for også at ydeefterindtægt til en kvindelig tjenestemands efterladteægtefælle, således at ægtefællen i denførste tid efter tjenestemandens død kan disponereover familiens hidtidige indkomst til afviklingaf allerede eksisterende forpligtelser,og således at ægtefællen - uden at skulle stiftegæld - kan bestride de udgifter, der er forbundetmed et dødsfald, herunder også omkostningerved en omlægning af husførelsen.Et flertal af udvalget (formanden, Gran,Grønvold, Høedt-Rasmussen, Laust Larsen,Marvin Madsen, Udby-Hansen og Bache Vognbjerg)finder, at det må anses for rimeligt, atder i overensstemmelse med den ændring afefterindtægtsreglerne, der er gennemført forstatens tjenestemænd, gennemføres en tilsvarendeligestilling mellem mandlige og kvindeligefunktionærer.Udvalgets øvrige medlemmer har ikke udtaltsig imod gennemførelse af en sådan ændring affunktionærlovens efterlønsregel forudsat, at derer tale om egentlige forsørgere.Der henvises til det af udvalget udarbejdedelovudkast med tilhørende bemærkninger. (KapitelV).15

KAPITEL IVUdvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 101. Funktionærlovenshold:10 har følgende ind-»§ 10. Funktionærerne har ret til at organiseresig til varetagelse af deres interesser oggive oplysninger til deres organisation om deresegne løn- og arbejdsvilkår.Stk. 2. Ethvert personale har - uanset størrelsen- ret til gennem sin organisation at kræveforhandling med virksomhedens ledelse omløn- og arbejdsvilkår.Stk. 3. Over forhandlingerne påhviler det arbejdsgiverenat foranledige ført en protokol,som underskrives af begge parter, og hvorafudskrift meddeles såvel arbejdsgiveren somfunktionærerne.Stk. 4. Såfremt der under forhandlingerneikke opnås enighed mellem parterne, eller enpart unddrager sig forhandling, har enhver afparterne ret til at foranledige forhandlingernevidereført under medvirken af en mæglingsmandefter reglerne i §§ 11-13.2. Som omtalt i kapitel I fremsatte partietVenstre og Det konservative Folkeparti i 1963lovforslag om ændringer i funktionærlovens §10. Forslaget gik som nævnt ud på at fastsætte,a. at kun overordnede funktionærer, som af arbejdsgiverener særligt bemyndiget til pådennes vegne at regulere arbejdsvilkårene iforhold til det øvrige personale, herundereventuelt har fået meddelt ansættelses- ogafskedigelsesret, kan forlanges holdt udenfor kollektive overenskomstforhandlingervedrørende det øvrige personale,b. at en virksomheds ledelse kun har pligt tilat optage forhandlinger med den mest omfattendeaf flere funktionærorganisationerogc. at kollektive overenskomster mellem enfunktionærorganisation og en arbejdsgiverorganisationeller en arbejdsgiver højst kanindgås for et tidsrum af 3 år og derefterbortfalder automatisk.I bemærkningerne til forslaget anførtes følgende:»Hovedprincippet i § 10 er sikringen af funktionærensret til at organisere sig. I den praksis,herunder domspraksis, som har fundet sted,er organisationsretten imidlertid blevet betydeligtindskrænket, især derved, at der har væretgivet arbejdsgiveren en betydelig adgang til atforlange en større del af sit personale holdtuden for de forhandlingsberettigede funktionærorganisationer.Ændringsforslaget til § 10, stk. 2, tilsigter atindskrænke arbejdsgiverens ret til at forlangepersonalet holdt uden for de kollektive overenskomster.De foreslåede nye stk. 5 og 6 er udtryk foren lovgivningsmæssig nydannelse, hvis formåler at sikre, at de funktionærorganisationer, derpå de givne tidspunkter har den største tilslutningfra de interesserede funktionærer, ogsårent faktisk tillægges forhandlingsretten.«Med hensyn til det førstnævnte forslag bemærkes,at det ved en højesteretsdom af 1951 1 )er fastslået, at funktionærlovens § 10 må antagesat omfatte forhandling om kollektive overenskomster,men at bestemmelsen ikke er tilhinder for, at en arbejdsgiverorganisation somvilkår for afslutning af kollektive overenskomstermed en funktionærorganisation forud kræveroprettet en hovedoverenskomst, der indeholderen bestemmelse svarende til septemberforligets§ 5, nu § 5 i hovedaftalen af 18. november1960 mellem Dansk Arbejdsgiverforeningog Landsorganisationen i Danmark.Den nævnte bestemmelse i hovedaftalen af18. november 1960 fastsætter, at arbejdsledere,formænd og personer i tilsvarende stillinger,som i forholdet over for arbejderne er arbejdsgivernestillidsmænd, af arbejdsgiveren eftersamråd med den pågældende kan kræves holdtuden for medlemsskab af en arbejderorganisa-!) Ugeskrift for Retsvæsen 1951/517.16

tion. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at denarbejdsgiveren tillagte ret ikke kan gøres gældende,alene fordi en arbejder ansættes på funktionærvilkår,hvis han i øvrigt ikke opfylderbetingelserne for at blive anerkendt som formandi hovedaftalens forstand.Inden for handels- og kontorområdet findesen principielt tilsvarende bestemmelse i aftalenaf 25. marts 1961 mellem Dansk Arbejdsgiverforeningfor Kontor- og Handelsfagenes Arbejdsgiverforeningog Landsorganisationen iDanmark for Handels- og KontorfunktionærernesForbund i Danmark om tiltrædelse af hovedaftalenaf 18. november 1960 (Tiltrædelsesoverenskomsten).Bestemmelsen fastsætter følgende:»Over for funktionærer, der indtager ledendestillinger, eller hvis dispositionsret i udstraktgrad forpligter firmaet, eller hvis hverv, fordidet har en særlig fortrolig karakter, gør dem tilarbejdsgivernes tillidsmænd, har arbejdsgiverenret til efter samråd med de pågældende at kræve,at de ikke må stå som medlemmer af Handels-og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,så længe de beklæder sådanne stillinger.«Hovedaftalen af 11. januar 1963 mellemSammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningerog Landsorganisationen i Danmarkindeholder i § 5 en bestemmelse, der erenslydende med den foran nævnte bestemmelsei § 5 i hovedaftalen af 18. november 1960. Formedlemmer af Handels- og KontorfunktionærernesForbund i Danmark og andre, der er ansati henhold til bestemmelserne i funktionærloven,gælder en med den citerede bestemmelsei Tiltrædelsesoverenskomsten enslydende bestemmelse.Hovedoverenskomsten af 21. december 1961mellem Danske Forsikringsselskabers Forhandlingsorganisation(FFO) og Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening (DFL) indeholderi § 2 følgende bestemmelse:»§ 2. Stk. 1. FFO og DFL er enige om atfremme et godt samarbejde sig imellem og virkefor rolige og stabile arbejdsforhold i selskaberne,hvorfor de to organisationer og deresmedlemmer hverken direkte eller indirekte villægge hindringer i vejen for, at selskaber ogfunktionærer organiserer sig inden for de toorganisationers rammer.Stk. 2. FFO har dog ret til at kræve, at nedennævntegrupper står uden for DFL, så længede pågældende beklæder disse stillinger:a) vice- og underdirektører samt ansvarshavendeaktuarer,b) ansatte, der som planlægningschefer, organisationschefer(akkvisitionschefer), regnskabschefer(hovedbogholdere) og kontorchefereller dermed ligestillede har direkterapport til et medlem af direktionen.For så vidt der i et selskab ikke findes treansatte i disse grupper, har selskabet ret tilat forlange, at det manglende antal tagesblandt de overordnede (over fuldmægtige),der i charge og anciennitet inden for denneligger de nævnte grupper nærmest,c) funktionærer, hvis hverv er af særlig fortroligkarakter, såsom personalechefer, direktionssekretærerog direktørers personligesekretærer.«I en tillægsprotokol til hovedoverenskomstenaf 11. november 1952 mellem Danske BankersForhandlingsorganisation og Danske BankfunktionærersLandsforening udtales følgende omdet heromhandlede spørgsmål:»Da de to parter ikke har kunnet nå til enighedom en bestemmelse vedrørende undtagelsefra medlemsskabet i landsforeningen, er dettepunkt udgået af selve hovedoverenskomsten,og parterne har i protokollen trukket deresmodstående synspunkter op.Fra förhandlingsorganisationens side gøresgældende, at man principielt kunne ønske samtligeoverordnede funktionærer holdt uden formedlemsskabet i landsforeningen, men at manhar affundet sig med landsforeningens strukturog er indstillet på i nogen grad at modereredette synspunkt.Som et absolut minimum må det imidlertidkræves, at underdirektører, personalechefer, direktionssekretærerog andre, der står i direktesubstitutionsforhold til direktionen, må holdesuden for medlemsskabet.Et sådant kravs berettigelse må forekommeumiddelbart indlysende og være i god overensstemmelsemed almindelige arbejdsretlige principper,og det underbygges ydermere af denomstændighed, at landsforeningen ved oprettelseaf strejkefond og ved funktionærernes afgivelseaf forhandlingsretten til landsforeningenhar skabt en situation, der ikke er foreneligmed de højeste funktionærers förbliven i landsforeningensrækker.Fra landsforeningens side gøres gældende,at foreningen bygger på frivilligt medlemsskab,og at man ikke ønsker at fravige foreningens17

fundamentale princip derhen, at ikke enhverfunktionær skulle kunne blive medlem.Landsforeningen vil dog til protokollen udtale,at den ikke finder det unaturligt, at underdirektørerog hovedbankernes personalecheferog direktionssekretærer ikke er medlemmeraf landsforeningen.«Der har i udvalget været enighed om, at detaf partiet Venstre og Det konservative Folkepartifremsatte forslag - uanset hvorledes mani øvrigt bedømmer spørgsmålet om arbejdsgiverensadgang til at holde overordnede funktionæreruden for medlemsskab af en funktionærorganisation- ikke kan anses for egnet til atregulere forholdene på det heromhandlede område.Udvalget skal herved fremhæve, at deti forslaget angivne kriterium for, hvilke funktionærerder kan holdes uden for medlemsskabaf en funktionærorganisation, må antages ipraksis at ville medføre betydelige fortolkningsvanskeligheder,idet forslaget ikke med fornødentydelighed afgrænser den kreds af funktionærer,der sigtes til.Hvad dernæst angår det oven tor under b.nævnte forslag om, at en virksomheds ledelsekun har pligt til at optage forhandlinger medden mest omfattende af flere funktionærorganisationer,skal udvalget bemærke følgende:Det antages i den arbejdsretlige litteratur,jfr. Knud Illum »Den kollektive arbejdsret«,3. udgave, s. 104, at bestemmelsen i funktionærlovens§ 10, stk. 2, indebærer, at en arbejdsgiverfor hver personalegruppe kun kanvære pligtig til at føre forhandlinger med énorganisation ad gangen. Er personalet eller enkeltegrupper af dette organiseret i forskelligeforeninger, synes det rimeligt at antage, at forhandlingsrettentilkommer den organisation,som har et overvejende antal medlemmer. Dogbør en forskydning, som forrykker dette forhold,næppe have betydning, efter at arbejdsgiverenhar anerkendt en organisation som forhandlingsberettiget,med mindre styrkeforholdeter afgørende forrykket. Er der indgået overenskomstmed en personaleorganisation om lønogarbejdsvilkår, kan arbejdsgiveren formentligafslå forhandling med andre organisationer, sålænge overenskomstforholdet består, uden athan derved pådrager sig ansvar efter funktionærloven.Der har i udvalget været enighed om, at engennemførelse af det heromhandlede forslagville indebære en række uheldige konsekvensersåvel for arbejdsgivere som for funktionærer.Udvalget skal herved pege på, at forslaget villekunne bevirke, at arbejdsgivere til stadighedmåtte afslutte overenskomster med skiftendefunktionærorganisationer, hvilket ville modvirkero og stabilitet i overenskomstforholdene og påarbejdspladserne.Forslaget ville dernæst kunne medføre enopdeling af virksomhedernes personale i grupper,der indbyrdes ville søge at hverve medlemmerfra hinanden med heraf følgende uheldigevirkninger for ledelse og funktionærer.Forslaget ville endvidere gøre det nødvendigt,at arbejdsgiveren havde kendskab til deenkelte funktionærers organisationsmæssige til—knytningsforhold, hvilket blandt andet ville kunnegive anledning til sager om organisationsforfølgelse.Udvalget skal endelig pege på, at sådannefunktionærorganisationer, som efter deres formålalene optager særlige funktionærgruppersom medlemmer, f.eks. organisationerne underFællesrepræsentationen for danske Arbejdsleder-og tekniske Funktionærforeninger normaltaltid ville komme i mindretal, når det skulle afgøres,hvilken organisation der var forhandlingsberettiget.I tilfælde af, at en virksomhedhavde en kollektiv overenskomst for sit handels-og kontorpersonale med den mest omfattendeorganisation, ville organisationer af arbejdsledereblive afskåret fra forhandlingsret.Udvalget kan herefter ikke anbefale, at detomhandlede forslag om en ændring af funktionærlovens§ 10 gennemføres.Hvad endelig angår det oven for under c.nævnte forslag om, at kollektive overenskomstermed en funktionærorganisation højst kanindgås for et tidsrum af 3 år og derefter bortfalderuden opsigelse eller frigørelseskonflikt,skal udvalget bemærke, at forslaget har nøjesammenhæng med det umiddelbart foran behandledeforslag. En gennemførelse af forslagetville være ensbetydende med, at der på funktionærområdetindføres regler om varighedenaf og frigørelse for kollektive overenskomster,der afgørende ville bryde med de for det øvrigearbejdsmarked gældende regler.Der har i udvalget været enighed om, atspørgsmålet om kollektive overenskomsters varighedbør være overladt til overenskomsternesparter, og udvalget har følgelig ikke kunnet anbefale,at det omhandlede forslag gennemføres.3. Som omtalt i kapitel I fremsatte Fællesrådetfor danske Tjenestemands- og Funktionær-18

organisationer over for det af folketinget i 1963nedsatte udvalg vedrørende forslag til love omændringer i funktionærloven et forslag om tilføjelsetil funktionærlovens § 10, stk. 2, af enbestemmelse om, at en funktionærorganisationer forpligtet til på begæring af virksomhedensledelse at opgive, hvilke medlemmer en forhandlingom løn- og arbejdsvilkår omfatter.Forslaget blev som nævnt fremsat på baggrundaf en Sø- og Handelsretsdom af 20. januar1964 2 ), der fastslog, at Svitzers Bjergnings-Entreprisehavde været berettiget til at kræve, atDanmarks Skibsførerforening skulle fremlaiggefuldmagter fra de enkelte skibsførere til at opsigede for skibsførerne gældende kontrakter elleransættelsesvilkår.Ved Højesterets dom af 4. november 1964 3 )blev det i modsætning til Sø- og Handelsrettensdom statueret, at selskabet måtte anses for uberettigettil som betingelse for at forhandle medDanmarks Skibsførerforening om løn- og arbejdsvilkårfor de af foreningens medlemmer,der var ansat som skibsførere i selskabet, atstille krav om, at foreningen skulle fremlæggefuldmagter fra skibsførerne.Fællesrådets repræsentant i udvalget har hereftertilkendegivet, at fællesrådets ovennævnteforslag kan betragtes som bortfaldet.4. Fællesrådet for danske Tjenestemands- ogFunktionærorganisationer har gennem sin repræsentanti udvalget fremsat følgende forslagtil ændring af funktionærlovens § 10:Til § 10, stk. 2, føjes:»Det kan ikke som vilkår for afslutning afkollektive overenskomster med en funktionærforeningkræves, at overordnede funktionalerholdes uden for medlemsskab af funktionærforeningen.Dog kan arbejdsgiveren kræve., atsådanne overordnede funktionærer, der har enalmindelig bemyndigelse til på arbejdsgiverensvegne at træffe bindende aftaler med hensyntil ansættelse og afskedigelse af andre funktionærerinden for funktionærforeningen, holdesuden for forhandlinger om kollektive overenskomstervedrørende de øvrige funktionaleri funktionærforeningen.«Forslaget er enslydende med et af FTF i1963 over for folketingets udvalg angående forslagtil love om ændring af funktionærlovenfremsat forslag.2 ) Sø- og Handelsretstidende 1964/68.3 ) Ugeskrift for Retsvæsen 1965/3.I bemærkningerne til forslaget anføres følgende:»Ved højesteretsdom af 1951 er det statueret,at den nugældende funktionærlovs § 10, stk. 2,ikke er til hinder for, at arbejdsgiveren som vilkårfor afslutning af en kollektiv overenskomstmed en funktionærforening forud kræver enhovedoverenskomst, hvor visse overordnede holdesuden for medlemsskab af funktionærforeningen.Den foreslåede tilføjelse til § 10, stk. 2, sikrer,at et sådant vilkår fremtidig ikke kan stilles,idet dog arbejdsgiveren kan kræve, at deganske enkelte funktionærer, der har en almindeligbemyndigelse til på arbejdsgiverens vegneat træffe bindende aftaler med hensyn tilansættelse og afskedigelse af andre funktionærerinden for funktionærforeningen, holdesuden for forhandlinger om kollektive overenskomstervedrørende de øvrige funktionærer.Det bemærkes, at undtagelsesbestemmelsensområde er meget snævert, idet det kræves, atder er tillagt funktionæren en almindelig bemyndigelsetil at træffe bindende aftaler. Denen skibsfører ved sømandsloven tillagte speciellebemyndigelse til på rederens vegne at ansætteog afskedige vil f.eks. ikke kunne give arbejdsgiverenret til at kræve skibsførerne holdt udenfor eventuelle kollektive overenskomster omfattendesøfarende funktionærer.«FTF's repræsentant i udvalget har til støttefor det omhandlede forslag anført, at funktionærlovenefter FTF's opfattelse bør åbne mulighedfor, at over- og underordnede kan væremedlemmer af samme organisation. Under FTFer der en række organisationer, hvor dette principønskes gennemført. Dette gælder såledesbank-, forsikrings- og sparekassefunktionærer,og også for så vidt angår sygeplejersker er derønske om gennemførelse af sådant princip.Forslaget går alene ud på at forbyde, at en arbejdsgivereller en arbejdsgiverorganisation somvilkår for afslutning af kollektive overenskomstermed en funktionærforening kræver, at overordnedefunktionærer (bortset fra de i forslagetomhandlede undtagelser) holdes uden for medlemsskabaf funktionærforeningen, hvorimodforslaget ikke tilsigter at udelukke, at der kantræffes aftale om sådanne bestemmelser, såfremtder måtte være enighed om spørgsmåletmellem overenskomstens parter.Danmarks Skibsførerforening har ved sin repræsentanti udvalget tilsluttet sig forslaget.19

Et flertal af udvalget (udvalgets medlemmermed undtagelse af Marvin Madsen og Udby-Hansen) har bemærket følgende:Flertallet finder, at det omhandlede spørgsmåli overensstemmelse med hidtidig praksisbør være overladt til løsning ved forhandlingmellem arbejdsmarkedets parter, og at spørgsmåletikke kan anses for egnet som lovgivningsanliggende.Flertallet finder endvidere, at en gennemførelseaf forslaget må antages at indebære risikofor, at der, hvor overordnede og underordnedestår som medlemmer af samme organisation,sker pression fra den ene gruppe over for denanden.Det er yderligere af medlemmer af flertallet(Degerbøl, Gehrs, Linnemann, Lytting, RømertRasmussen, Ricard og Vilner) fremhævet, atretten til at holde ledende funktionærer udenfor medlemsskab af funktionærorganisationer,således som denne ret overenskomstmæssigt erafgrænset, er en forudsætning for virksomhederneseffektivitet, idet en overordnet funktionærikke vil kunne udføre betroede opgaver på forsvarligmåde, såfremt han efter påtale fra deunderordnedes side må bøje sig for kritik fravedkommende funktionærorganisation for sinedispositioner. Hertil kommer, at det i forslagetindeholdte kriterium for, hvilke funktionærerder kan holdes uden for medlemsskab af enfunktionærorganisation, er uheldigt, idet beslutningerom ansættelse og afskedigelse i mindreog mellemstore virksomheder nu som oftesttræffes af virksomhedernes ledelse, medens antagelses-og afskedigelsesretten i større virksomhedervil være delegeret et kortere ellerlængere stykke ud i virksomhedens stabsfunktioner,alt efter som det drejer sig om ansættelseaf overordnede eller underordnede og alt efterden enkelte virksomheds organisationsform.For de større virksomheder gælder det, at detville være umuligt at formulere en lovregel,som der kunne arbejdes med i praksis, og somden enkelte virksomheds ledelse ikke kunne rokeremed efter behag.For mindre og mellemstore virksomheder villereglen betyde en fuldstændig ophævelse afadgangen til at holde overordnede uden for deunderordnedes organisationer.Forslaget bygger altså ikke på et kriterium,der harmonerer med moderne virksomhedsledelseog ville, hvis det bliver gennemført, medføreen høj grad af usikkerhed med hensyn tilretsstillingen.Linnemann har til det af FTF anførte vedrørendeskibsføreren specielt ønsket at bemærke,at der næppe findes nogen anden stilling, derer tillagt en så vidtrækkende almindelig beføjelsetil at binde en arbejdsgiver (rederiet)med hensyn til ansættelse og afskedigelse selvaf andre højt betroede om bord, som den enskibsfører har i medfør af blandt andet sømandslovens§ 9. De beføjelser, der i øvrigt ertillagt skibsføreren, jfr. herved blandt andet ogsåsølovens § 64, er så forpligtende for arbejdsgiveren(rederiet), at der er tale om en stilling,der mindst svarer til de stillinger, som FTF i sitforslag og i praksis anerkender bør holdes udenfor forhandlinger, der omfatter andre funktionærer.FTF's forslag kan således ikke begrundes.Det samlede flertal har herefter fundet, aten ændring af funktionærloven i overensstemmelsemed forslaget alle forhold taget i betragtningville have meget uheldige og uoverskueligevirkninger, hvorfor forslaget ikke børgennemføres.20

KAPITEL VUdkast til lov om ændring i lov omretsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer§ i.I lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdetmellem arbejdsgivere og funktionærer,jfr. lovbekendtgørelse nr. 131 af 29. april 1964,foretages følgende ændring:§ 8 affattes således:»Dør en funktionær i ansættelsestiden, tilkommerder funktionærens ægtefælle eller børnunder 18 år, over for hvem funktionæren harforsørgerpligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, eftersomfunktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelsei virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller3 år.«§ 2.Denne lov træder i kraft den ...Bemærkninger til lovudkastet.I henhold til den gældende funktionærlovs§ 8 tilkommer der enken efter en funktionair 1,2 eller 3 måneders efterløn, eftersom funktionærenved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomhedeni henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Derimodtilkommer der ikke enkemanden efter en kvindeligfunktionær efterløn.Efter at der ved tjenestemandsloven af 7. juni1958 er blevet gennemført en nyordning,hvorved efterlønsreglerne for statens tjenestemænder blevet udvidet til at omfatte en kvindeligtjenestemands efterladte ægtefælle, er detfundet rimeligt, at der gennemføres tilsvarendeændringer i funktionærlovens § 8.Det bemærkes i denne forbindelse, at baggrundenfor, at der i sin tid blev indført en regelom efterløn i funktionærloven, var den efterlønsordning,der i henhold til den dagældendetjenestemandslovgivning var gældende forstatens tjenestemænd.Bestemmelsen i den gældende funktionærlovs§ 8, 2. punktum, hvorefter der tilkommer børnunder 18 år efter en kvindelig funktionær efterløn,hvis faderen er død eller ikke ved moderensdød har forsørgerpligt, foreslås ophævet.Reglerne vil herefter også for så vidt angår efterløntil børn være ens for mandlige og kvindeligefunktionærer.Retten til efterløn vil efter forslaget som hidtilvære betinget af, at den afdøde funktionærhavde forsørgerpligt, jfr. om dette begreb SøogHandelsrettens dom af 15. juni 1960 (Ugeskriftfor Retsvæsen 1960/947).21

Bilag 1FTFFÆLLESRÅDET FOR DANSKETJENESTEMANDS-OG FUNKTIONÆRORGANISATIONER,Vesterport,Trommesalen 2 3 ,København V.Den 14. nov. 1963.Til det af folketinget nedsatte udvalg vedrørende forslag til love om ændring af lovom retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.Vedr.: De den 2. oktober 1963 og 18. oktober 1963 fremsatte lovforslag.I anledning af de i folketinget den 2. oktober1963 og 18. oktober 1963 fremsatte forslag tillove om ændringer i lov om retsforholdet mellemarbejdsgivere og funktionærer tillader Fællesrådetfor danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationersig herved at bemærke følgende:1. Vedr. lovforslag 2. oktober 1963 nr. 6.Forslaget er identisk med nr. 6 i det den 15.marts 1963 fremsatte lovforslag, hvortil FTFi skrivelse af 10. april 1963 til det dengangnedsatte folketingsudvalg bemærkede følgende:»If 1g. lovforslaget nr. 6 tilføjes til § 10, stk.2, som nyt punktum følgende:»Overordnede funktionærer, som af arbejdsgiverener særligt bemyndiget til på dennesvegne at regulere arbejdsvilkårene i forhold tildet øvrige personale, herunder eventuelt harfået meddelt ansættelses- og afskedigelsesret,kan af arbejdsgiveren dog forlanges holdt udenfor kollektive overenskomstforhandlinger vedrørendedet øvrige personale.«Da specielt udtrykket »er særligt bemyndigettil på dennes vegne at regulere arbejdsvilkårenei forhold til det øvrige personale« i praksisvil medføre en række fortolkningsproblemersamt volde en række FTF-organisationerstore vanskeligheder i deres forhandlinger, måFTF tage afstand fra den foreslåede formulering,og man skal i stedet foreslå, at lovforslagetsnr. 6 udformes således:Til § 10, stk. 2, føjes følgende:»Det kan ikke som vilkår for afslutning afkollektive overenskomster med en funktionærforeningkræves, at overordnede funktionærerholdes uden for medlemsskab af funktionærforeningen.Dog kan arbejdsgiveren kræve, atsådanne overordnede funktionærer, der har enalmindelig bemyndigelse til på arbejdsgiverensvegne at træffe bindende aftaler med hensyn tilansættelse og afskedigelse af andre funktionærerindenfor funktionærforeningen, holdes udenfor forhandlinger om kollektive overenskomstervedrørende de øvrige funktionærer i funktionærforeningen.«Under hensyn til, at det er teknisk vanskeligti lovtekst præcist at anføre, hvilke overordnedefunktionærer der herefter kan holdes udenfor forhandlinger om kollektive overenskomstervedrørende de øvrige funktionærer, skal mananmode om, at der i betænkningen fra udvalgetoptages følgende bemærkninger til forslaget:»Ved højesteretsdom af 1951 er det statueret,at den nugældende funktionærlovs § 10,stk. 2, ikke er til hinder for, at arbejdsgiverensom vilkår for afslutning af en kollektiv overenskomstmed en funktionærforening forudkræver en hovedoverenskomst, hvor visse overordnedeholdes uden for medlemsskab af funktionærforeningen.Den foreslåede tilføjelse til § 10, stk. 2,sikrer, at et sådant vilkår fremtidig ikke kanstilles, idet dog arbejdsgiveren kan kræve, atde ganske enkelte funktionærer, der har en almindeligbemyndigelse til på arbejdsgiverensvegne at træffe bindende aftaler med hensyntil ansættelse og afskedigelse af andre funktionærerindenfor funktionærforeningen, holdesuden for forhandlinger om kollektive overenskomstervedrørende de øvrige funktionærer.23

Det bemærkes, at undtagelsesbestemmelsensområde er meget snævert, idet det kræves, atder er tillagt funktionæren en almindelig bemyndigelsetil at træffe bindende aftaler. Denen skibsfører ved sømandsloven tillagte speciellebemyndigelse til på rederens vegne at ansætteog afskedige vil f. eks. ikke kunne give arbejdsgiverenret til at kræve skibsførerne holdt udenfor eventuelle kollektive overenskomster omfattendesøfarende funktionærer.«FTF kan påny henvise til ovenstående udtalelse,men skal tilføje, at man - såfremt flertalpå nuværende tidspunkt ikke kan skabes forFTF's forslag - vil kunne tiltræde, at spørgsmåletudskydes til senere behandling under forudsætningaf, at arbejdsministeren nedsætter etudvalg med repræsentation fra blandt andetarbejdsmarkedets parter — herunder FTF - tilnærmere behandling og undersøgelse af de arbejdsretligeproblemer, der måtte opstå ved enløsning af det af FTF rejste spørgsmål.2. Vedr. lovforslag 2. oktober 1963 nr. 7 og 8.FTF er opmærksom på, at funktionærloveni sin nuværende affattelse ikke klart løser deproblemer, der omhandles i forslaget nr. 7 og8. Det skal således oplyses, at det for nyligfor en FTF tilsluttet funktionærorganisation,Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,har været nødvendigt at anlægge sag modKontor- og Handelsfagenes Arbejdsgiverforeningfor at søge afklaring af forhandlingsretligeforhold. Nævnte sag er endnu ikke afsluttet.FTF er derfor interesseret i en løsning af de ilovforslaget nævnte problemer ved tilføjelser tilfunktionærloven.Såfremt flertal på nuværende tidspunkt ikkekan skabes for gennemførelse af lovforslag,skal FTF foreslå, at spørgsmålene henvises tilbehandling i det ovenfor under 1 nævnte udvalg.3. Vedr. lovforslag 2. oktober 1963 nr. 2 og 3og lovforslag 18. oktober 1963 nr. 3.Forslaget i lovforslag 2. oktober 1963 nr. 2og 3 er identisk med nr. 2 og 3 i det den 15.marts 1963 fremsatte lovforslag, hvortil FTF iskrivelse af 10. april 1963 til det dengang nedsattefolketingsudvalg bemærkede følgende:»If 1g. lovforslagets nr. 2 indsættes i § 3 enbeskyttelse mod urimelige afskedigelser, derstort set svarer til de regler, der er indført vedhovedaftalen af 18. november 1960 mellemDansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationeni Danmark, De samvirkende Fagforbund.FTF ser med tilfredshed, at beskyttelse modurimelige afskedigelser indføres i funktionærloven,men er dog betænkelig ved, at den eventuelleerstatning maksimeres til tre månedersløn, idet en sådan erstatning for en specialuddannetfunktionær med lang anciennitet ikkevil være tilfredsstillende. FTF finder, at detbør overlades til domstolene at fastsætte erstatningensstørrelse, samt at der bør være mulighedfor i særlige tilfælde at yde større erstatningend tre måneders løn. Man skal derfor foreslå,at »dog højst en erstatning, der svarertil tre måneders løn,« udgår af lovforslagetsnr. 2.FTF har med tilfredshed bemærket, at lovforslag18. oktober 1963 nr. 3 - for funktionærermed betydelig anciennitet — delvis imødekommerFTF's ønske, men man skal henstille,at der ved den endelige udformning af lovforslagettages yderligere hensyn til FTF's bemærkninger.4. Vedr. øvrige forslag i lovforslag 2. oktober1963 og 18. oktober 1963.Under hensyn til, at de omhandlede forslagindeholder en række forbedringer for funktionærerne,skal FTF henstille, at de gennemføres.For Fællesrådet for danske Tjenestemands- og FunktionærorganisationerN. C. Thomsen Nielsen,FormandMarvin Madsen,Sekretær24

Bilag 2DANSK ARBEJDSGIVERFORENINGVester Voldgade 113,København V.Den 22. maj 1963.Til det af folketinget nedsatte udvalg til behandling af forslag til lov om ændring aflov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.Under henvisning til det af partiet Venstreog Det konservative Folkeparti den 15. marts iår fremsatte forslag til ændring af funktionærloventillader Dansk Arbejdsgiverforening sigherved at fremkomme med følgende bemærkninger:Lovforslaget og de yderligere forslag til ændringer,som fra forskellig side blev fremdragetunder lovforslagets 1. behandling, vil få konsekvenseraf stor principiel rækkevidde, såfremtde gennemføres. Vi tillader os derfor at anmodedet ærede folketingsudvalg om at foranledige,at de interesserede organisationer får lejlighedtil under en eller anden form at udtale sig nærmereom hele problemkomplekset.Vi ønsker dog allerede nu at fremkommemed nogle bemærkninger ti! de fagretlige nydannelser,som indeholdes i ændringsforslag nr.6, 7 og 8.Ændringsforslag nr. 6 tilsigter ifølge bemærkningerneat gennemføre en indskrænkningi arbejdsgiverens ret til at holde overordnedefunktionærer uden for overenskomstforhandlingerfor det øvrige personale.Reglerne om dette spørgsmål findes i dag i§ 5, stk. 1, i Hovedaftalen af 18. november1960, hvorefter arbejdsledere, formænd ogpersoner i tilsvarende stillinger, som i forholdetover for arbejderne er arbejdsgivernes tillidsmænd,af arbejdsgiveren efter samråd med pågældendekan holdes uden for medlemsskab afen arbejderorganisation.En tilsvarende bestemmelse findes i tutrædelsesoverenskomstenaf 25. marts 1961 for handels-og kontorområdet.Bestemmelsen i § 5, stk. 1, som er hentet fraSeptemberforliget af 1899, blev i 1960 aleneunderkastet en redaktionel ændring. Den såkaldteformandsbestemmelse blev dog indgåendedrøftet under forhandlingerne om revisionaf Septemberforliget, men der var enighed mellemparterne om, at fortolkningen af arbejdslederbegrebetsom hidtil burde udformes i retspraksis.En realitetsændring i formuleringen villebetyde, at den gennem en righoldig retspraksisskete fortolkning ville miste sin værdi, ogdet ville være vanskeligt for ikke at sige umuligtat udarbejde en kortfattet ny tekst, som ville giveen udtømmende beskrivelse af formandsbegrebet.Det var arbejdsgivernes krav om, at overordnedefunktionærer ikke skulle berøres afstrejkeaktioner, som lå bag indførelsen af formandsbestemmelseni 1899.Hovedaftalens § 5 har imidlertid også storværdi uden for konfliktsituationer. En overordnetfunktionær vil således ikke kunne udføresine betroede opgaver på forsvarlig måde,såfremt han efter påtale fra de underordnedesside risikerer kritik fra fagforeningens side forsine dispositioner. Retten til at holde ledendefunktionærer uden for arbejderorganisationerneer således en forudsætning for virksomhedenseffektivitet.Det er endvidere af betydning såvel for virksomhedernesom for de betroede funktionærer,at deres arbejdsvilkår kan fastlægges individueltunder hensyn til vedkommende funktionærsansvar inden for virksomheden.Endelig kan nævnes, at medens det tidligerevar ret afgørende ved bedømmelsen af, om enfunktionær kunne holdes uden for arbejderorganisationerne,at han havde ansættelses- og afskedigelsesret,er dette ikke i samme grad tilfældeti dag. Beslutninger om ansættelse og afskedigelsetræffes nu ofte af topledelsen, medensledelsesfunktionen i øvrigt kan være deltop på temmelig mange led. I en række tilfældekan det være ganske afgørende for ledelsen, atf. eks. en funktionær med en stabsfunktion25

holdes uden for arbejderorganisationerne pågrund af stabsfunktionens karakter, selv ompågældende ikke har hverken afskedigelses- elleransættelsesret.Det nu fremsatte forslag har til hensigt atgøre den gruppe mindre, som kan holdes udenfor kollektive overenskomstforhandlinger meddet almindelige personale. Som det fremgår afovenstående, bygger forslaget imidlertid på kriterier,som ikke harmonerer med moderne virksomhedsledelse,og såfremt det blev gennemført,ville det medføre en høj grad af usikkerhedom retsstillingen inden for et område, hvor reglernei dag har nået en sådan klarhed, at sagerefterhånden er sjældne.Vi finder derfor grund til indtrængende athenstille til folketingsudvalget ikke at foretageændring i gældende praksis på dette punkt.Ændringsforslag nr. 7 og 8 om, at en arbejdsgiverkun har pligt til at forhandle medden største af flere funktionærorganisationerpå virksomheden, og om, at kollektive overenskomstermed funktionærer højst kan indgås foret tidsrum af tre år og derefter automatiskbortfalder, er et forsøg på at indføre helt nyefagretlige regler.Det fremgår af bemærkningerne og 1. behandlingen,at formålet med disse ændringsforslager at hindre monopoldannelser samt atsikre, at den mest repræsentative organisationfår tillagt forhandlingsretten.Det er vor opfattelse, at der ikke er behovfor en nydannelse som den foreslåede, og at engennemførelse af forslagene vil kunne få enlang række uheldige konsekvenser.Ifølge funktionærlovens § 10, stk. 2, har ethvertpersonale ret til uanset størrelsen at kræveforhandling gennem sin organisation medvirksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.Denne bestemmelse er særdeles klar og giver ien række situationer funktionærerne en videregåendebeskyttelse end det fremsatte lovforslag.Samtidig er den gældende lovbestemmelse sågenerelt formuleret, at den harmonerer med detgennem en årrække opbyggede fagretlige system,hvilket er grunden til, at vi ikke finderbehov for at foretage ændringer på dettepunkt.Blandt de uheldige konsekvenser, som engennemførelse af ændringsforslag nr. 7 vil kunnefå, kan for det første nævnes, at det vil kunneføre til en opdeling af personalet i grupper,der søger at hverve medlemmer fra hinanden- en udvikling, der ikke vil være til gavn hverkenfor ledelsen eller funktionærerne på den enkeltevirksomhed.For det andet vil eventuelt stridende funktionærorganisationeri deres indbyrdes kampom at afslutte kollektiv overenskomst kunne seen interesse i at kræve overenskomst oprettetselv i tilfælde, hvor kun en meget lille procentdelaf det samlede antal funktionærer på virksomhedener organiseret, hvilket ligeledes vilkunne føre til uro og vanskeligheder på den enkeltearbejdsplads.For det tredie vil de funktionærorganisationer,som efter deres formål alene optager særligefunktionærgrupper som medlemmer, normaltaltid komme i mindretal, når det skal afgøres,hvilken organisation der er forhandlingsberettiget.Det drejer sig især om organisationerunder Fællesrepræsentationen for danske Arbejdsleder-og tekniske Funktionærforeninger,som i dag på en lang række virksomheder harrammeaftaler eller egentlige kollektive overenskomsterfor deres medlemmer samtidig med, atvirksomheden har en anden kollektiv overenskomstfor sit handels- og kontorpersonale. Detville være højst uheldigt, om organisationer afdenne art, med hvem arbejdsgiverne gennemårene har haft et fortrinligt samarbejde, skulleblive udelukket fra forhandlingsret i fremtiden.For det fjerde gør forslaget det nødvendigtfor arbejdsgiveren at have oversigt over de enkeltefunktionærers organisationsmæssige til—knytningsforhold, hvilket af psykologiske ogandre grunde ofte er uheldigt og kunne give anledningtil påstande om organisationsforfølgelseetc.Endelige ville det medføre vanskeligheder forarbejdsgiveren, om han i en periode skal afslutteoverenskomst med én organisation og derefteri den næste periode med en anden organisation.I praksis ville overenskomsterne med deforskellige organisatoner blwe identiske for atundgå uro på den enkelte arbejdsplads og eventuellesager om organisationsforfølgelse.Forslag nr. 8 om, at en kollektiv overenskomstmed en funktionærorganisation automatiskbortfalder efter en 3-års periode, er ligeledesi strid med de fagretlige regler i dag, hvorspørgsmålet om overenskomsternes varighedikke er genstand for lovgivning, men er overladttil afgørelse af organisationerne selv. Deter efter gældende regler særdeles vanskeligt atblive frigjort for en eksisterende overenskomst,og der er igennem årene forekommet tilfælde,hvor snart en arbejdsgiverorganisation snart en26

arbejderorganisation kunne have ønsket sig envidere adgang end den eksisterende til at frigøresig fra en gældende overenskomst. Der erdog næppe tilstrækkelig grund til at ændre vedprincippet om, at det er organisationerne selv,der afgør, på hvilken måde man kan frigøresig fra en overenskomst, og det foreliggendeforslag vil kunne få den højst uheldige konsekvens,at de eksisterende overenskomster efterhåndenkommer »ud af trit«, således at der istedet for ét udløbstidspunkt vil blive tale omen række forskellige udløbstidspunkter.Enhver ændring af funktionærlovens reglervil påvirke den på grundlag af loven opbyggederigholdige retspraksis. Det forekommer os særdelesbetænkeligt at foretage principielle ændringeri denne lov uden nøje forudgåendeovervejelser over, hvilke konsekvenser sådanneændringer vil få for hele forholdet mellem arbejdsgiverog funktionær. Dette er vel ogsågrunden til, at tidligere ændringer har fundetsted på basis af forudgående kommissionsarbejdeog i nøje samarbejde med de interesseredeorganisationer.Vi tillader os at gå ud fra, at dette også vilblive tilfældet, såfremt der i anledning af detforeliggende forslag skønnes at være behov fori en nærmere fremtid at foretage principielleændringer i funktionærloven.P. F. V.Svend Heineke.I Arne Lund.27

Bilag 3LANDSORGANISATIONEN I DANMARKDe samvirkende Fagforbund,Rosenørns Allé 14,København V.Den 27. sept. 1963.A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Vedrørende revision af funktionærloven.Landsorganisationen ønsker gerne ved nærværendeat fremkomme med forskellige bemærkningertil det af partiet Venstre og Detkonservative Folkeparti den 15. marts d. å. stilledeforslag til ændring af lov om retsforholdetmellem arbejdsgivere og funktionærer.Med hensyn til ændringsforslag nr. 6 tilsigterman, i henhold til lovforslagets bemærkninger,at indskrænke arbejdsgiverens ret til at forlangepersoner holdt udenfor de kollektive overenskomster.Imidlertid er selve forslaget til § 10, stk. 2,efter vor opfattelse uklart formuleret, idet detteikke rent umiddelbart behøver at betyde enændring af hidtidig retspraksis, idet en overordnetfunktionær normalt er bemyndiget til påarbejdsgiverens vegne at regulere arbejdsvilkårenei forhold til det øvrige personale og vilsom sådan i henhold til gældende praksis afarbejdsgiveren kunne holdes udenfor de kollektiveoverenskomstforhandlinger.Hvis lovforslaget skulle nyde fremme, findervi, at det vil medvirke til at skabe en sand forvirringpå de enkelte virksomheder, når manretlig skal definere, hvorvidt en overordnetfunktionær på arbejdsgiverens vegne er bemyndigettil at regulere arbejdsvilkårene i forholdtil det øvrige personale, og man vil her kunneoperere med sådanne mere eller mindre eksaktebemyndigelser og disses omfang, fuldstændigefter hvilke interesser man lægger i en aktuelsag.Resultatet vil givetvis være en række sager,ikke mindst under hensyn til bemærkningernetil lovforslaget, hvor det udtrykkeligt er anført,hvad man tilsigter, og der vil ved sådanne sagersbehandling efter vor opfattelse være storrisiko for vilkårligheder.Vi tillader os at henlede arbejdsministerietsopmærksomhed på, at reglerne om dette spørgsmåli dag findes i § 5, stk. 1, i Hovedaftalen af18. november 1960, hvorefter arbejdsledere ogformænd og andre i tilsvarende stillinger, somi forholdet over for arbejderne er arbejdsgiverenstillidsmænd, kan holdes uden for medlemsskabaf en arbejderorganisation.En tilsvarende bestemmelse findes i Tiltrædelsesoverenskomstenaf 25. marts 1961 forhandels- og kontorfunktionærområdet.Bestemmelsen i § 5, stk. 1, er hentet fra Septemberforligetaf 1899, og ved revisionen afSeptemberforliget var der enighed mellem parterneom, at fortolkningen af arbejdslederbegrebetsom hidtil burde udformes i retspraksis. Altsåer der gennem en meget lang årrække byggeten retspraksis op, som det ikke vil være hensigtsmæssigtat skabe uklarhed om ved en ændringi funktionærloven.Det må erkendes, at fortolkningen af Hovedaftalens§ 5 vel nok gennem retspraksis er fortolkettemmelig rigoristisk, men vi er af denformening, at der ikke for indeværende er tilstrækkeligtbehov for en nærmere uddybning afdet aktuelle spørgsmål i funktionærloven, og forså vidt der skal ske ændringer i overordnedefunktionærers retlige stilling på dette punkt,må det være et spørgsmål, som arbejdsmarkedetsparter naturligt må tage med under de forhandlinger,som måtte komme ved en eventuelrevision af Hovedaftalen i 1966.Vi kan af nævnte grunde ikke anbefale enændring dette spørgsmål vedrørende.28

Med hensyn til ændringsforslag nr. 7 vil engennemførelse af forslaget rent personalemæssigtkunne indebære et sandt kaos indenfor envirksomhed, og hvor man vil kunne risikere indenforsamme arbejdsområde mere eller mindrestemningsbetonede gruppedelinger blandt personaletog med tilknytning til forskellige organisationereller forbund.Ikke alene teoretisk, men også praktisk vilformuleringen af forslaget - alt efter gruppetallenessvingninger — kunne medføre, at arbejdsgivernemå skifte modforhandlere i én uendelighed.En uro på virksomhederne og med enstrid grupperne imellem om at kapre medlemmer,vil være en permanent situation, som ingenaf parterne vil kunne være tjent med.Hertil kommer i denne forbindelse det megetnærliggende, også i relation til punkt 6, atfor så vidt det overordnede personale i videsteforstand indgår i et fælles overenskomstsystem,vil disse meget let føle sig fristet til at øve pressionoverfor det underordnede personale, ogsager om organisationsforfølgelse vil være et resultat,man må forudse.Forslag 7 vil være aldeles i strid med de almindeligegældende fagretlige bestemmelser,hvorfor det indtrængende henstilles, at man ikkeved en eventuel revision af funktionærlovenforetager ændringer for så vidt angår dette forhold.Forslag 8 om, at en kollektiv overenskomstmed en funktionærorganisation automatiskbortfalder efter en 3-års periode, er ligeledes istrid med de almindelige gældende fagretligeregler.Overenskomsternes varighed er ikke genstandfor lovgivning, men er overladt ved forhandlingtil de respektive organisationers afgørelse, og såledesmå det, efter vor opfattelse, have sin förbliven,idet principperne om, at organisationerneselv afgør, på hvilken måde man kan frigøresig fra en overenskomst, må fastholdes.Under hensyn til foranstående må Landsforganisationenstærkt fraråde, at man foretagerde af partiet Venstre og Det konservative Folkepartiforeslåede ændringer i § 10 i funktionærloven,idet vi som vor opfattelse må fastholde,at der ikke forekommer os noget somhelst behov for en nydannelse af den karakter,som partierne har foreslået.P. F. V.Einar Nielsen.I S. Bache Vognbjerg.29

Bilag 4Nogle domme vedrørende funktionærlovens § 1, stk. 1, afsagt siden 1948.En person, der på fast ugeløn var beskæftigeti et renseri, bl.a. med at sortere det til renserietindleverede tøj, mærke det og lægge det irensemaskinerne, føre en vis kontrol med selverensningen, pakke og udkøre det rensede tøjsamt lejlighedsvis betjene kunder i indleveringslokalet,fandtes ikke at have krav på opsigelsesvarselefter funktionærloven. (Juristen1957/222).En rensemester i et renseri efter de foreliggendeoplysninger om hans arbejde ikke antagetat være funktionær. (UfR 1951/1086).En ung pige, der var antaget til uddannelsei et renseri og farveri m.h.t. kundebetjening ogpakkeekspedition, fandtes ikke at kunne ansessom funktionær i henhold til funktionærlovens§ 1, stk. 1 a). (UfR 1953/853).En ekspeditrice i en bar ikke omfattet atfunktionærloven. (SHT 1954/168).En ekspeditrice, som solgte kaffe, the, kager,smørrebrød, is, sodavand og pølser m.v., i overvejendegrad til fortæring ved borde i forretningslokalet,og hvis arbejde yderligere bestodi at lave kaffe og the og smøre smørrebrød samtrydde af bordene, ikke anset som funktionær.(UfR 1966/886).Fru A var for fast timeløn beskæftiget veden restaurants soda-fountain-bar, hvorfra hun —idet hun modtog betaling, som hun hver gangnedskrev på notaer - udleverede varer til kunderne,der enten nød dem ved baren eller selvuden betjening bragte dem ud til andre siddepladseri lokalet. Endvidere udførte hun lidtpolerings- og rengøringsarbejde ved selve baren.Hun ansås ikke som funktionær efter funktionærlovens§ 1, stk. 1 a). (UfR 1954/505).Fru A, der var ansat i en restaurant som tobakssælgerske,hvis virksomhed udelukkendehavde bestået i forhandling af tobaksvarer tilrestaurantens gæster, og som ikke oppebar løn,men modtog dels fri kost og dels drikkepengefra gæsterne, fandtes nærmest at have indtageten stilling, der kunne sidestilles med det egentligeserveringspersonale, og ikke kunne ansessom funktionær i henhold til funktionærlovens§ 1, stk. 1, pkt. a) og d). (UfR 1954/652).En i en hotelrestaurant ansat kvindelig buffist,der var oplært som sådan, dog uden lærekontrakteller bevis for uddannelsen, og hvisarbejde bestod i efter rekvisition at udleverebestilte mad- og drikkevarer gennem tjenernesamt i daglig renholdelse af buffetens inventar,ansås ikke som funktionær efter funktionærlovens§ 1. (UfR 1955/152).Frøken P's arbejde i et marketenderi måttei det væsentlige karakteriseres som serveringsarbejdeog omfattedes derfor ikke af funktionærloven.(UfR 1948/332).Marketenderne A og B, der var ansatte i enklubs marketenderi, således at deres hovedarbejdebestod i betjening af klubbens medlemmer,fandtes ikke at kunne henføres under funktionærloven.(UfR 1953/324).En marketenderske, der alene passede et fabriksmarketenderifor ca. 75 folk med et dertilknyttet kiosklignende salg, anset omfattet affunktionærloven. (UfR 1963/343).A, der var uddannet som slagter, havde fra1956 til 1961 været ansat i en forretning tilhørendeslagtermester S, der drev to andre forretninger,til en løn, der lå væsentlig over den tarifmæssigebetaling til en slagtersvend. Eftersamtlige oplysninger om A's virksomhed i forretningen,herunder at det i vidt omfang havdepåhvilet ham at fastsætte udsalgspriserne ogalene at varetage ekspeditionen af kunderne, såledesat han i væsentlig grad havde haft indflydelsepå den forretningsmæssige drift, ansåshan som funktionær, jfr. funktionærlovens §1, stk. 1 d), jfr. a. (UfR 1964/20).En i en forbrugsforenings kødudsalg ansat,som slagter uddannet bestyrer, der lønnedesoverenskomstmæssigt og oppebar provision afomsætningen, kunne, da indkøbene hovedsageligskete til faste priser, da der ikke var væsentligtarbejde med at lede eller føre tilsyn med30

det øvrige personale, da der ikke førtes regnskabi udsalget, og da der ved ansættelsen væsentligtvar lagt vægt på hans håndværksmæssigeuddannelse, ikke anses som funktionær.(UfR 1957/911).En ved et skibsværft ansat portner, der tilligeudførte forskelligt regnskabsarbejde m.v., kunne,selv om hans beskæftigelse i ret væsentliggrad var af kontormæssig art, ikke anses somfunktionær, idet hans egentlige beskæftigelsevar som portner, og han blot - for at udfyldearbejdstiden - i forbindelse hermed havde påtagetsig kontorarbejdet. (UfR 1948/1304).Idet den af A på et hotel i Maribo udførteportiergerning måtte anses for at være af overvejendekontormæssig art, ansås han omfattetaf funktionærloven. (UfR 1950/203).Frk. R, der havde ansættelse på et hotel,hvor hun med oldfruen som overordnet var beskæftigetpå linnedstuen og \ å 1 time daglighavde tilsyn med de under oldfruen hørendehusmedhjælpere, ikke antaget at være funktionæri funktionærlovens forstand. (UfR 1950/536).F, der var ansat på en brugsforenings lager,og hvis beskæftigelse i alt væsentligt bestod ialmindeligt lagerarbejde, ansås ikke som funktionær.(UfR 1956/529).Medhjælper, beskæftiget med indpakning afvarer og transport af disse inden for virksomhedenog med at fremtage de rette varer på lageretpå grundlag af indkomne ordresedler samtudfærdigelse af følgesedler på de således fremtagnevarer, ansås som funktionær. (UfR 1958/132).En handelsuddannet lagerekspedient, hvis arbejdebl.a. bestod i at fremtage varer på lagerog systue på grundlag af indkomne ordrer ogat udfærdige følgesedler over varerne, fandtesomfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1 a)(UfR 1958/130).En kvindelig medarbejder, der var ansat pålageret i en engros-forretning for parfumerivarer,var i det væsentlige beskæftiget med pågrundlag af ordresedler, som hun modtog frakontoret, at fremtage og indpakke varer, udfyldeforsendelsespapirer og sørge for afsendelse.Idet dette måtte anses som almindeligt lagerarbejde,og idet den omstændighed, at hun derudoverkvitterede for indgåede varer, lavedemånedlige varefortegnelse og under efterkontrolnoterede visse varers stykpris på ordresedlerne,ikke kunne medføre, at hendes arbejde måtte ligestillesmed kontorarbejde, ansås hun ikke somfunktionær i funktionærlovens forstand. (UfR1964/661).En ved en smørrebrødsfabrik F's vogn påTrianglen ansat fast smørrebrødsforhandler,hvis arbejde bestod i fra F flere gange dagligtat modtage færdigsmørrebrødspakker, at udleveredisse til kunderne og modtage betaling,som han daglig afleverede til F, fandtes at henhøretil de i funktionærlovens § 1, stk. 1 a)nævnte handelsmedhjælpere beskæftiget ved salgog derfor at have krav på opsigelsesvarsel efterfunktionærloven. (UfR 1952/266).A var af B antaget til at forestå salget afpølser, sodavand m.v. fra en pølsevogn og aflønnedesi forhold til salget, dog med en garanteretminimumsløn. Pølserne leveredes afC, medens de øvrige varer blev indkøbt af A,der førte regnskab over indtægter og udgifterog aflagde regnskab over for C's forretningsfører,der hver måned afregnede overskud til B.Antaget, at A var omfattet af funktionærlovens§ 1, stk. 1, a). (UfR 1962/902).A, der en måned havde arbejdet på korn- ogfoderstofhandler B's lager, virkede herefter ide følgende Z\ måned som sælger for B, tildels på provisionsbasis, og modtog regelmæssigtpå B's kontor instruktioner i salgsarbejdet, ligesomhan lejlighedsvis udførte enkelte andre arbejderi B's forretning. Han havde tilladelse tilat optage ordrer for andre firmaer. A modtogi de 31 måned fra B som vederlag 3.848 kr.A fandtes ikke at have indtaget en sådan selvstændigstilling, at denne ikke omfattedes affunktionærlovens regler. (UfR 1964/409).A havde for et selskab S, der drev virksomhedmed udlejning af automobiler, i en årrækkeværet beskæftiget på provisionsbasis med atsælge vogne, som S hvert år udskiftede i betydeligtantal. A havde kontor og telefon hos S,der afholdt alle udgifter ved salget, og hanhavde ikke i noget omfang af betydning stilletsin arbejdskraft til rådighed for andre. A ansåsomfattet af funktionærloven. Efter at A iet par måneder ikke havde fået vogne at sælge,fandtes han ikke forpligtet til at fortsætte sitarbejde i tiden, indtil ansættelsen kunne bringestil ophør af S med lovligt varsel, og der tilkendtesA erstatning. (UfR 1964/248).31

Spørgsmål, om en kvindelig sælgers arbejdei et bogfirma måtte karakteriseres som selvstændigtsalgsarbejde, eller om hun var omfattetaf funktionærloven. Antaget efter en samlet bedømmelseaf hendes arbejde, at hun var omfattetaf loven. (SHT 1968/188. Lignende domaf samme dato i sideløbende sag).En hos Horsens Taxa ansat kvindelig medhjælper,hvis væsentligste arbejde bestod i telefonpasning,hvorunder hun modtog bestillingerpå køreture og videregav bestillingerne til en afholdepladserne, anset omfattet af funktionærloven.(UfR 1953/350).Medhjælper i vognmandsforretning, der varbeskæftiget med pasning af virksomhedens telefonforbindelsemed kunderne . og radioforbindelsemed virksomhedens vogne samt med forskelligeregnskabsopgaver, i alt 8 timer pr. dag,anset for funktionær. (Frederiksberg Birk 25/5-1956) (utrykt).En i en damefrisørsalon på fast ugeløn ansatuddannet fodplejer antaget at falde ind underfunktionærloven, jfr. § 1, stk. 1, b). (Juristen1958/306).En radiotekniker, som også havde været beskæftigetmed salg, fandtes i overvejende gradat have været beskæftiget med arbejde af tekniskog håndværksmæssig art og omfattedes derforikke af funktionærloven. (SHT 1953/296).En ikke-faguddannet fotografassistent, hvishovedarbejde bestod i kundeekspedition, antagetat henhøre under funktionærloven uansetdet ringe omfang af arbejdsgiverens virksomhed.(UfR 1950/433).En i en sygeplejeforretning ansat sygeplejerskesarbejde antaget omfattet af lovens § 1, stk.1, b). (UfR 1951/395).Arbejdet som mannequin fandtes ikke atkunne sidestilles med den i funktionærlovens §1, b) nævnte »tekniske eller kliniske bistandsydelse«.(UfR 1950/790).En togfører ved en privatbane ikke anset somomfattet af funktionærloven med deraf følgendekrav på længere opsigelsesvarsel end 3 måneder.(UfR 1966/743).Bestyrelsesmedlemmer i en fagforening, derfik vederlag for heldagsbeskæftigelse for foreningen,ikke omfattet af funktionærloven. (UfR1968/122).Et aktieselskab erklæredes konkurs, og samtidigafskedigedes selskabets direktør. Efter direktørensansættelsesvilkår i forbindelse medhans anmeldelse til Aktieselskabs-Registret somdirektør kunne direktøren ikke anses som funktionær.(UfR 1966/664).En hos en blikkenslagermester ansat boremester,der udførte boringer efter vand sammenmed en eller to arbejdsmænd, kunne ikke ansesomfattet af funktionærloven. (UfR 1951/1082).En hos et fjernvarmeinstallationsfirma F ansatopmåler O, hvis arbejde hovedsagelig bestodi — efter forudgående aftale mellem F ogen kommune eller grundejerforening - at henvendesig til husejerne i vedkommende by ellerdistrikt og opmåle ejendommene med henblikpå beregning af udgifterne ved fjernvarmeinstaliation,ikke anset som funktionær. O havdeen tid virket som F's tilsynsførende med fjernvarmeinstallation,men da han var ophørt hermedmere end 3 måneder før opsigelsen, kunnedenne virksomhed, der ansås omfattet af funktionærlovens§ 1, b) og c), ikke begrunde, athan på opsigelsestidspunktet ansås som funktionær.(UfR 1967/384).Selv om F, der ved kontrakt var ansat somforretningsleder, havde en vis ledende stillingmed tilsyn af andre glarmestersvende, fandteshan, hvis arbejde i alt overvejende grad havdeværet af egentlig håndværksmæssig art, ikkeomfattet af funktionærlovens bestemmelser.(UfR 1952/168).Antaget, at en til demonstrations- og instruktionsarbejdeantaget damefrisør omfattedes affunktionærloven. (UfRR 1954/923).Antaget, at en som retouchør beskæftigetmedarbejder hos en fotograf ikke omfattedesaf funktionærloven. (UfR 1954/1049).Kontrolassistener, ansatte ved landbrugetskontrolforeninger, fandtes at henhøre underfunktionærloven. (UfR 1959/82).Efter beskaffenheden af sit arbejde, der i altvæsentligt havde været af håndværksmæssig art,fandtes en »forandrings-direktrice« ikke omfattetaf funktionærloven. (UfR 1959/499).Medhjælper i en radioforretning, der fortrinsvisbeskæftigedes på virksomhedens værkstedmed arbejde på højttalere og kabinetter,og som kun lejlighedsvis deltog i ekspedition isalgsafdelingen, ikke anset for funktionær. (SøogHandelsrettens dom af 5/10-1960) (utrykt).32

En dyrlæge, der var assistent hos en praktiserendedyrlæge, ikke anset for funktionær.(UfR 1961/1094).Medhjælper på jernstøberis laboratorium ansetsom funktionær. Man lagde i dommen særligvægt på, at vedkommende arbejdede medforskellige analyser og målinger, hvilket rettenanså for at være en teknisk bistandsydelse afen vis kvalificeret art, der stillede krav til denpågældende i henseende til ansvarsbevidsthed,grundighed og omhu. Vedkommende var afvirksomheden anset som arbejdsmand, og hanvar overført til det pågældende arbejde udensærlig forudgående uddannelse, idet opgavernei laboratoriet kunne tilegnes på ganske kort tid.(Odense Byrets dom 5/7-1961) (utrykt).En journalist, der redigerede et blads sportsside,fandtes efter arbejdets karakter og denuafhængige stilling, han indtog ved arbejdets tilrettelæggelse,ikke omfattet af funktionærloven.(UfR 1954/914).En vinduesdekoratør, der var uddannet somekspedient og lejlighedsvis deltog i kundeekspedition,henført under funktionærloven. (UfR1955/716).F, der i et par år havde været ansat i et automobilfirmatil en ugeløn af 175 kr. og meden arbejdstid fra kl. 9-17 på ugen første hverdageog fra kl. 9-13 om lørdagen, og hvis arbejdebl.a. bestod i modtagelse og eftersyn afvogne, fremstilling af vogne for politiet vedindregistrering samt lejlighedsvis, når han varalene i forretningen, modtagelse af kunder ogudfærdigelse af købekontrakter på grundlag afde af salgschefen udfærdigede slutsedler, antogesikke omfattet af funktionærloven. (UfR1960/748).Antaget, at en turistfører, der følger turistbusserpå udflugtsture og aflønnes pr. tur, ikkeomfattet af funktionærloven. (UfR 1964/734).A, der i en årrække indtil sin død havde fungeretsom lønnet kasserer og arbejdsfordeler iTjenerforbundets Aarhus-afdeling, fandtes ikkeomfattet af funkionærloven. (UfR 1961/690).A, der var eneopkøber af fjerkræ i Jyllandfor et aktieselskab, som senere gik fallit, kunneefter ansættelsesvilkårene ikke anses som funktionær.(UfR 1961/703).En dame ansat ved en fiskebod i Tivoli fandtesomfattet af funktionærloven. Vedkommendemodtog indsatserne fra kunderne (kr. 1,-)og udleverede de gevinster, kunderne efter bestemteregler var berettiget til efter at have »fisket«et antal gange. (SHT 1964/63).Salgschauffør anset som omfattet af funktionærloven(§ 1, stk. 1, litra a), jfr. iitra d)), idetretten lagde vægt på, at transporten af varervar et underordnet led i forhold til hans hovedopgave,som var at sælge varer til kunderne.(Østre Landsrets dom 16/2-1963) (utrykt).A, født i 1937, blev i 1952 ansat som specialarbejderved kontrakt, oprettet i henholdtil § 1, stk. 7, i lov nr. 120 af 7. maj 1937om lærlingeforhold, med et gensidigt opsigelsesvarselpå 14 dage. Der var enighed om, at såfremtA ved sin ansættelse havde været over 18år, ville hun efter sit arbejdes art have væretfunktionær. Da A i 1955 blev opsagt, gjordehun krav på 3 måneders opsigelsesvarsel i henholdtil funktionærloven, men fik ikke medholdheri. (UfR 1957/16).33

Bilag 5DANSK TANDTEKNIKER FORBUNDTordenskjoldsgade 13,København K.Den 9. marts 1965.Arbejdsministeriets udvalg vedr. evt. ændringer i funktionærlovens §§ 1 og 10.A rbejdsministeriet,Laksegade 19, K.Dansk Tandtekniker Forbund skal hervedhenlede udvalgets opmærksomhed på laboratorietandteknikernesspecielle forhold, der eftervor opfattelse naturligt burde placere dem indenfor funktionærlovens rammer.Laboratorietandteknikerne er en klart afgrænsetgruppe inden for fællesgruppen tandlægershjælpepersonale, og de er således helt og holdentbundet til denne funktion og underlagttandlægerne, så længe de ønsker at virke indenfor rammerne af deres fag.Da dette sammen med arbejdets specielle karakterbevirker, at de uden funktionærlovensbeskyttelse er i en meget uheldig situation sammenlignetmed tilsvarende grupper i samfundeti tilfælde af opsigelse og til dels i tilfælde afsygdom og graviditet, skal man herved anmodeom udvalgets bistand med henblik på at bliveomfattet af funktionærloven.Til orientering vedlægges 3 eksemplarer afhver af forbundets overenskomster.Vi er i øvrigt ved et personligt fremmøde istand til at argumentere yderligere for vorestandpunkter.På forbundets vegnePreben Jensen.3-4

Bilag 6FORENINGEN AF DENTAL LABORATORIERSekretariatet,Dr. Tværgade 28 1 ,København K.Den 29. juni 1965.Til Arbejdsministeriet,Laksegade 19, København K.Emne: Evt. ændringer i funktionærloven § 1 og 10.Som svar på Deres forespørgsel angåendeDansk Tandteknikers Forbunds henvendelse tiludvalget, skal vi, efter at have behandlet emnetpå et bestyrelsesmøde, udtale følgende:Vi står uforstående overfor forbundets ønskerom at blive funktionær i funktionærlovensforstand, idet faget er undergivet håndværkerlovgivningenog har en uddannelse under denne.Efter vor mening kan en håndværker ikkevære funktionær og håndværker på samme tid.Endvidere kan vi ikke godtage henvendelsensandet afsnit, da det må være forbundet bekendt,at vi ikke er afhængig af tandlægerne som»hjælpepersonale« — idet der gives en tandteknikeradgang til at nedsætte sig som laboratorieindehaversåvel som praktiserende tandtekniker.Vi mener, at såfremt der bør ske en ændringaf tandteknikernes status, må dette gælde forhele fagets område og ikke som her ensidigtforeslået Dansk Tandtekniker Forbunds medlemmer.Vi skal yderligere henlede udvalgetsopmærksomhed på betænkning afgivet af indenrigsministerietsnedsatte tandteknikerkommissionaf 1963, hvoraf det fremgår, at mansøger hele tandteknikerfagets arbejds- og uddannelsesområdetilrettelagt under ét.Så længe denne betænkning ikke har værettil afsluttende behandling i folketinget, menervi ikke, at der kan tages stilling til det af DanskTandtekniker Forbund fremførte - ligeledesvil vi gerne henlede udvalgets opmærksomhedpå, at der er yderligere to faglige organisationerindenfor faget — den ene under tandteknikerfagetssvendeorganisation og den anden underlandsforeningen af praktiserende tandteknikere.Vi bemærker kun dette, da det ikke fremgåraf Deres skrivelse, at der er rettet henvendelsetil disse organisationer angående spørgsmålet.P. B. V.med venlig hilsenRuth Thygesen.35

Bilag 7FINANSMINISTERIETChristiansborg Slotsplads nr. 1.København, den 30. juni 1965.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10.Arbejdsministeriet,Laksegade 19, København K.Under henvisning til udvalgets skrivelse af16. marts 1965 vedrørende spørgsmålet om,hvorvidt de i henhold til overenskomsternemellem finansministeriet og henholdsvis DanmarksJuristforbund og Danske ØkonomersForening ansatte jurister og universitetsøkonomerefter finansministeriets opfattelse kan ansesfor omfattet af funktionærloven, skal manmeddele, at man ikke finder, at spørgsmålet kanbesvares generelt, idet man dog for så vidt angåren væsentlig del af den omhandlede personalegruppemå være mest tilbøjelig til at mene,at den ikke er omfattet af funktionærloven,således som denne nu afgrænser personkredseni § 1.Man finder dog anledning til at pege på, atafgørelsen i det enkelte tilfælde må bero på ennærmere vurdering af karakteren af det arbejdsområde,som bestrides af den pågældende,og at f.eks. afgrænsningen til de arbejdsopgaver,som i stadig større omfang varetages afkvalificeret, kontoruddannet personale, i mangetilfælde vil være særdeles vanskelig.Det tilføjes, at de nævnte overenskomstersparter ved indgåelsen af overenskomsterne harværet enige om, at de pågældende personalegruppersansættelsesvilkår med hensyn til opsigelsesvarsler,løn under sygdom m.v. ikke burdevære ugunstigere end dem, der gælder for personalegrupper,som klart er omfattet af funktionærloven,men at selve det omhandledespørgsmål ikke ses at have været drøftet vedoverenskomstforhandlingerne.P. M. V.Hans C. Fedders.I H. Myltoft.36

Bilag 8ARBEJpS- OG SOCIALMINISTERIERNESekretariatet,Slotsholmsgade 6.København K., den 7. sept. 1965.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,adr.: Arbejdsministeriet.I anledning af udvalgets forespørgsel af 16.marts 1965 om antallet af de inden for socialministerietsområde beskæftigede ikke-tjenestemandsansattelønmodtagere, der udøver undervisningsvirksomhed,skal man oplyse følgende:Direktoratet for børne- og ungdomsforsorgenhar oplyst, at der for sådanne lønmodtagere indenfor direktoratets område, der udøver undervisningsvirksomhed(pædagogisk arbejde), ogsom gennemsnitlig beskæftiges mindst 15 timerugentlig hos vedkommende arbejdsgiver,kun for visse grupper kan angives antallet mednøjagtighed, nemlig de persongrupper, der eransat i normerede stillinger inden for børne- ogungdomsforsorgen, enten i børne- og ungdomshjemeller i daginstitutioner.Inden for børne- og ungdomshjemmene er inormeret stilling ansat 144 lærere, der underviserdels efter folkeskolens undervisningsplaner,dels i overensstemmelse med de for ungdomsundervisningengældende retningslinier.Endvidere er ansat ca. 150 faglærere, derdels meddeler den praktiske og delvis også denteoretiske undervisning inden for egentlige lærlingeuddannelser,dels leder værksteder, der optrænertil forskellige sider af ufaglært virksomhedeller til husligt arbejde og dels endelig varetagervisse sider af skoleundervisningen somforan anført (værksteds- og formningsfag).Endelig er der i normerede stillinger indenfor børne- og ungdomshjem ansat ca. 1.250pædagogiske medarbejdere, der er beskæftigetmed pædagogisk fritidsvirksomhed og for afdelingsledernesvedkommende med ledelse ogtilrettelæggelse af arbejdet inden for afdelingenunder forstanderens supervision.Herudover er der ved børne- og ungdomshjemmeneansat et antal medhjælpere ved størreværksteder og landbrug samt et mindre antaltimelønnede lærere og fritidsmedarbejdere. Detsamlede antal kan skønsmæssigt anslås til ca.200/Inden for daginstitutionernes område er antalletaf normerede stillinger opgjort til 3.528,hvortil kommer ca. 350 honorarlønnede samtet antal timelønnede medarbejdere (i fritids- ogungdomsklubber), hvis antal skønsmæssigt kananslås til ca. 2.000.Herudover er der i daginstitutionerne ansat etantal uuddannede medarbejdere, såsom forpraktikanter,medhjælpere og 1-årigt uddannedebarneplejersker m.v. Antallet kan kun anslåsskønsmæssigt, men andrager formentligomkring 2.500.Det samlede antal inden for børne- og ungdomsforsorgensinstitutioner andrager i henholdtil foranstående ca. 10.000.For så vidt angår ansættelsesforholdene oplyserdirektoratet, at det i normeret stilling ansattepersonale er omfattet af arbejds- og socialministerietsvedlagte to bekendtgørelser af 11.juli 1951 om ansættelsesforholdene for det fastansatte personale ved anerkendte opdragelseshjem,bortset fra statshjem, og ved anerkendteinstitutioner for forebyggende børneforsorg(daginstitutioner).Vedrørende det øvrige personale, jfr. dognedenfor, hvis arbejde består i undervisning, oplyserdirektoratet, at ansættelsesvilkårene fordet pågældende personale i praksis i så vidt omfangsom muligt er ordnet i analogi med bestemmelsernei de 2 fornævnte bekendtgørelser.For så vidt angår de i daginstitutionerne ansattemedarbejdere, der ej heller er omfattet affornævnte bekendtgørelse, bemærkes dog, at depågældendes ansættelsesforhold i vidt omfangbedømmes efter funktionærlovens regler.Endelig har direktoratet i den foreliggendeforbindelse oplyst, at de fornævnte 2 bekendtgørelserfor tiden er under omarbejdelse, dog37

således at de nye ansættelsesbekendtgørelserfremdeles i princippet vil følge reglerne i tjenestemandslovgivningen.For så vidt angår særforsorgens institutionerkan man oplyse følgende:Der er ved særforsorgens institutioner, bortsetfra statens åndssvageforsorg, hvorom der ergjort bemærkninger nedenfor, ansat 156 personer,der falder ind under de i udvalgets ovennævnteskrivelse anførte kriterier. Af disse er25 lokale tale- og tunghørepædagoger, der aflønnesmed en timelønssats og for flertalletsvedkommende samtidig beklæder en stilling understat eller kommune. Endvidere er 22 ansatsom musik- eller timelærere ved statens blindevæsenog aflønnes med en månedlig løn udregnetpå grundlag af det ugentlige timetal, idet enmåned sættes til 4 uger ved denne beregning.Af de resterende 109 personer er 100 ansatsom timelærere med hel eller delvis løn svarendetil lønnen i 17. eventuelt 23. lønningsklasse,2 husholdningslærerinder og 1 småbørnslærerinde,ligeledes med løn svarende til 17. lønningsklasse,2 håndværkslærere med løn svarende til14. lønningsklasse, 2 børnehavelærerinder og 1fritidshjemslærer med løn svarende helt ellerdelvis til 13. lønningsklasse samt 1 rytmiklærer,der aflønnes med en løn svarende til aflønningenfor rytmikundervisningen ved børnehaveseminarier.Af timelærerne er 37 ansat ved den privateinstitution Ordblindeinstituttet i Hellerup og 25under Samfundet og Hjemmet for Vanføre.Ved statens åndssvageforsorg er — udoverden nedenfor nævnte gruppe på ca. 125 honorarlønnedelærere - beskæftiget ca. 45 læreremed et ugentligt timetal på 15 eller derover. Depågældende aflønnes, såfremt de er seminarieuddannede,med en kvotaløn svarende til 17.lønningsklasse og i øvrigt med en nærmere fastsattimeløn. Endvidere er ansat ca. 20 årsvikarermed aflønning svarende til 17. lønningsklasse.Hertil kommer andre vikarer, hvis ansættelsestidog ugentlige timetal er så varierende,at man må afstå fra at angive, hvor mangeaf disse der må skønnes omfattet af udvalgetsforespørgsel.17 værkstedslærere og 38 værkstedsassistenter,overvejende ansat på åndssvageforsorgenseksterne værksteder og her beskæftiget med fagligundervisning af patienter, aflønnes efter eni samarbejde med finansministeriet udarbejdetoverenskomstmæssig løn.Endelig er ved forsorgen beskæftiget ca. 50forpraktikanter (under uddannelse til børnehavelærerinder)og et mindre antal vikarer for børnehavelærerinderog fritidshjemslærere.Bestyrelsen for statens åndssvageforsorg hari praksis hidtil behandlet de ovennævnte ikketjenestemandsansattelærere, børnehavelærerinderog fritidshjemslærere m.fl. efter funktionærlovensregler. En undtagelse herfra udgør dogen gruppe honorarlønnede personer, som afforskellige årsager ikke kan ansættes som tjenestemænd,men hvis tilknytning til åndssvageforsorgenhar været eller forventes at blive af langvarighed, og som aflønnes med en bruttolønsvarende til lønnen i den lønningsklasse, de somtjenestemænd ville have været placeret i. Dennegruppe omfatter ca. 125 lærere. De pågældendebehandles med finansministeriets samtykke eftertjenestemandslovens regler, med mindre der ertale om pension og pensionslignende rettigheder,eller funktionærloven i det konkrete forholdgiver de pågældende en bedre retsstilling endtjenestemandsloven, f.eks. vedrørende opsigelsesvarsel.Hvilken praksis der følges ved de øvrige særforsorgsinstitutionerfremgår ikke af de modtagneudtalelser, men enkelte institutioner synes ihvert fald at anvende analogien af funktionærlovensregler.På dette grundlag ser man sig ikke i standtil at bedømme, hvorvidt de pågældende lønmodtagerebør inddrages under funktionærloveneller ej. Det skal dog nævnes, at statens institutterfor talelidende har udtalt, at det ikke hidtilhar medført vanskeligheder for taleinstitutterne,at funktionærloven ikke omfatter pædagogiskvirksomhed, medens ordblindeinstituttethar anført, at det må anses for en fordel, om depågældende lønmodtageres retsstilling nærmereafklares.Danmarks sociale Højskole har oplyst, at envæsentlig del af skolens undervisning varetagesaf timelønnede lærere, der har deres hovedbeskæftigelsesom timelærere, i centraladministrationen,mødrehjælpen, sundhedsstyrelsen m.v.Skolen har ikke hidtil haft vanskelighederved administrationen af den omhandlede ordning.Man finder derfor ikke - herunder ogsåunder hensyn til, at de pågældende lærere kunhar et meget begrænset antal ugentlige undervisningstimer,normalt ikke over 5-6 timerugentlig - at der foreligger noget behov for atinddrage de pågældende under funktionærlovensregler.Skolen tilføjer, at de øvrige bskæftigede læ-38

ere, der er ansat i normerede stillinger vedskolen, er undergivet bestemmelserne i lov omlønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemændmed de modifikationer, der er en følgeaf skolens status som selvejende institution.I de øvrige under socialministeriet hørendeinstitutioner beskæftiges ikke personale, der eromfattet af udvalgets forespørgsel,P. M. V.E. B.E. Pers Lassen.39

Bilag 9UDVALGET VEDR. FUNKTIONÆRLOVENS§ 1 OG § 10Adresse: Arbejdsministeriet,Laksegade 19, København K.Den 16. marts 1965.Handelsministeriet.Nærværende udvalg er nedsat af arbejdsministerietog har bl.a. til opgave at overveje, omdet måtte være hensigtsmæssigt at søge gennemførten ændret formulering af den i § 1 ilov om retsforholdet mellem arbejdsgivere ogfunktionærer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 131 af29. april 1964, indeholdte definition af begrebet»funktionærer« samt i bekræftende fald atfremkomme med indstilling herom.I henhold til funktionærlovens § 1, stk. 3,kommer lovens bestemmelser ikke til anvendelsepå tjenestemænd — eller aspiranter til tjenestemandsstillinger- under bl.a. staten, folkeskoleneller kommunerne.Loven omfatter således ikke lærere, der ertjenestemænd eller aspiranter til tjenestemandsstillinger.Funktionærloven omfatter heller ikkeikke-tjenestemandsansatte lærere, idet pædagogiskvirksomhed falder uden for de i lovens § 1,stk. 1, angivne arter af arbejde af funktionærmæssigart.Udvalget har optaget til overvejelse, hvorvidtder måtte være anledning til at foreslå gennemførtsådanne ændringer i funktionærlovens § 1,at personer, hvis arbejde består i undervisning,og som ikke er tjenestemænd eller aspirantertil tjenestemandsstillinger under staten, folkeskoleneller kommunerne, vil blive omfattet afloven.Til brug for disse overvejelser ville udvalgetsætte pris på at modtage oplysninger om antalletaf de inden for undervisning vedrørendesøfarten beskæftigede ikke-tjenestemandsansattelønmodtagere, der udøver undervisningsvirksomhed.Det bemærkes herved, at i henholdtil funktionærlovens § 1, stk. 2, kommer loventil anvendelse, såfremt den pågældende beskæftigesgennemsnitlig mindst 15 timer ugentlig hosvedkommende arbejdsgiver, og at de nævnte oplysningerderfor så vidt muligt bør omfatte deltidsbeskæftigedepersoner med mindst denne arbejdstid.Man ville endvidere sætte pris på at modtageoplysninger om de pågældende lønmodtageresansættelsesvilkår samt om handelsministerietssyn på spørgsmålet om at inddrage de pågældendelønmodtagere under funktionærloven.Af hensyn til udvalgets fortsatte arbejde anmoderman om svar snarest muligt.P. U. V.C. Ove Christensen.I K. Kampmann.Navigationsdirektøren.En udtalelse om sagen udbedesHandelsministeriet den 25. marts 1965.H. AndreasenEksp. sekr.40

Tilbagesendes til handelsministeriet med bemærkning,at der ved navigationsskolerne ogved statens sømandsskoler for tiden er beskæftigetnedenstående antal ikke-tjenestemandsansattelærere med et ugentligt timetal på mereend 15:Ved navigationsskolerne:5 timelønnede lærere, der er antaget medhenblik på senere uddannelse til navigationslærerei tjenestemandsstilling.6 månedslønnede lærere, der samtidig med,at de virker som lærere ved Københavns navigationsskole,er under uddannelse til navigationslærerepå Danmarks tekniske Højskole.2 timelønnede lærere (ikke antaget med henblikpå uddannelse til navigationslærere).2 cand. mag.'er, der underviser i sprog, ogsom aflønnes i henhold til overenskomstenmellem finansministeriet og magisterforeningen.Ved statens sømandsskoler:6 månedslønnede lærere, der aflønnes somtjenestemænd i tilsvarende stillinger.Det samlede antal ikke-tjenestemandsansattelærere ved de under navigationsdirektøren henhørendeinstitutioner er således 21.Navigationsdirektoratet, den 29. marts 1965.E. B.H. Relster.Tilstilles udvalget vedr. funktionærlovens § 1og § 10 under henvisning til navigationsdirektoratetsforanstående påtegning af 29. marts1965, hvortil handelsministeriet kan henholdesig.Handelsministeriet, den 12. april 1965.P. M. V.E. B.Alf Jensen.Sendes påny til handelsministeriet, idet manskal udbede sig en udtalelse om handelsministerietssyn på spørgsmålet om at inddrage de pågældendelønmodtagere under funktionærloven.Man skal samtidig udbede sig oplysning om,hvorvidt der inden for handelsministeriets områdefindes andre grupper af ikke-tjenestemandsansattelønmodtagere, der udøver undervisningsvirksomhed,samt i bekræftende faldoplysning om antallet af sådanne lønmodtagereog om handelsministeriets syn på spørgsmåletom inddragelse af de pågældende lønmodtagereunder funktionærloven.København, den 14. juni 1965.P. U. V.C. Ove Christensen.I K. Kampmann.41

Navigationsdirektøren.En udtalelse om sagen udbedes.Handelsministeriet, den 22. juni 1965.H. Andreasen,Eksp. sekr.Tilbagesendes til handelsministeriet, idet jegmed henvisning til navigationsdirektoratets påtegningaf 29/3 1965 skal tillade mig at udtalefølgende vedrørende de i påtegningen nævntelærergrupper:Under hensyn til, at de navigatører, der erantaget som hjælpelærere med henblik på uddannelsetil navigationslærere, formentlig måsidestilles med aspiranter til tjenestemandsstillinger,jfr. bl.a. handelsministeriets cirkulæreaf 3/9 1964 om aspiranttid og lønningsanciennitetfor lærere ved navigationsskolerne, menerman ikke, at disse lærere bør omfattes af funktionærloven,jfr. herved bemærkningerne i 4.stk. i skrivelse af 16/3 1965 fra udvalget vedrørendefunktionærlovens § 1 og § 10.Ligeledes mener man, at de lærere, der eransat ved statens sømandsskoler på tjenestemandslignendevilkår, må holdes uden for loven.Derimod er man af den opfattelse, at det vilvære rimeligt, at timelønnede lærere, der har etugentligt timetal på mere end 15 timer, og somikke er antaget med henblik på uddannelse tilnavigationslærere og ansættelse i tjenestemandsstilling,indgår under funktionærloven.Endvidere vil man finde det rimeligt, atde ved navigationsskolerne beskæftigede cand.mag.'er bliver omfattet af loven. I denne forbindelsegøres opmærksom på, at en række affunktionærlovens bestemmelser allerede i henholdtil § 6 i overenskomsten af 11/10 1963mellem finansministeriet og Dansk Magisterforeninger gældende for de efter overenskomstenansatte lærere.Navigationsdirektoratet, den 1. juli 1965.Knud Hansen.Tilbagesendes udvalget vedrørende funktionærlovens§§ 1 og 10 under henvisning til navigationsdirektoratetsforanstående påtegning af14. juli 1965, hvortil handelsministeriet kanhenholde sig.Man vedlægger endvidere fotokopier af femskrivelser modtaget fra de teknologiske institutter,idet bemærkes, at handelsministeriet kan tiltrædede af institutterne fremførte synspunkter.Handelsministeriet, den 23. december 1965.P. M. V.E. B.Alf Jensen.42

Underbilag 1 til bilag 9DEN TEKNOLOGISKE UNDERVISNING Horsens, den 2. juli 1965.Handelsministeriet,S lo t s holms gade 10,København K.Vedrørende: Deltidsbeskæftiget personale ved undervisning.Som svar på handelsministeriets skrivelse af 29.f.m. tillader Den teknologiske Undervisning i Horsenssig herved at meddele, at institutionen ikkebeskæftiger deltidsansat personale, hvis arbejdstidgennemsnitlig andrager mindst 15 timer pr. uge.Underbilag 2 til bilag 9DEN GRAFISKE HØJSKOLEJulius Thomsensgade 3 B,København V.Den 30. juni 1965.Handelsministeriet,Slotsholms gade 10,København K.Med en tak for Deres brev af 29. juni 1965,journal nr. 399—10-65, vedrørende ændringerne ifunktionærloven skal vi oplyse, at de ved Højskolenansatte funktionærer ikke kun udøver undervisningsvirksomhed.Selvom den for nogle personerudgør en meget væsentlig del, udfører de dog ogsåandet arbejde, herunder forsknings-, udviklings- ogkonsulentarbejde. De er derfor alle direkte ellerstiltiende ansat på funktionærlovens vilkår, hvilketi øvrigt gælder alt personale ved Den grafiske Højskole.Af de ansatte er 10 personer i større eller mindreomfang pålagt undervisningspligt; herudover ydesbistand ved øvelser og lignende af 3 personer.Det bemærkes, at ingen time-lærer har en gennemsnitligugentlig undervisningstid på 15 timer.Venlig hilsenDEN GRAFISKE HØJSKOLELeif Monies.43

Underbilag 3 til bilag 9DANSK TEXTIL INSTITUTStokhusgade 5,København K.Den 9. juli 1965.Handelsministeriet,Slotsholmsgade 10,København K.Handelsministeriet har ved skrivelse af 29. juni1965 anmodet instituttet om oplysninger vedrørendeikke-tjenestemandsansatte lønmodtagere, der udøverundervisningsvirksomhed.Således foranlediget kan instituttet oplyse, at deri vor undervisningsafdeling er ansat 6 medarbejdere,der udelukkende beskæftiger sig med tilrettelæggelseog udførelse af undervisning, nemlig 1afdelingsingeniør (civilingeniør-overenskomst) og 5faglærere (der aflønnes efter tjenestemandsregler,men uden status og rettigheder som tjenestemænd).Det skal tilføjes, at bestyrelsen udfra det synspunkt,at instituttet er en selvejende institution, ogat personalet fastansættes på instituttet til arbejde,der består i teknisk bistandsydelse eller i at ledeog føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde,har været af den opfattelse, at hele personalet, medundtagelse af lærlinge og elever, er omfattet affunktionærloven, hvilket er bekræftet i ansættelsesvilkårene.Med venlig hilsenDANSK TEXTIL INSTITUTUnderbilag 4 til bilag 9JYDSK TEKNOLOGISK INSTITUTTeknologparken,Marselis Boulevard 135,Aarhus C.Den 14. oktober 1965.Handelsministeriet,Slotsholmsgade 10,København K.I besvarelse af ministeriets skrivelse af 29/6 d. å.vedrørende spørgsmålet om personer, hvis arbejdebestår i undervisning, og som ikke er tjenestemændeller aspiranter til tjenestemandsstillinger under staten,folkeskolen eller kommuner, kan blive omfattetaf funktionærloven, kan vi oplyse, at de medarbejdere,der er fast ansat ved instituttet, og hvisvæsentlige arbejde består i undervisning, er ansati henhold til instituttets lønregulativ, der i § 2 siger:»De i lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdetmellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven)med senere ændring indeholdte bestemmelsebringes til anvendelse for de af regulativet omfattedepersoner.«44

Vi kan dog oplyse, at instituttet beskæftiger 25faglærere ansat i 14. og 20. lønningsklasse, hvisvæsentligste funktion er at undervise. Disse faglærereer ligeledes ansat efter instituttets ovenfornævnte regulativ, og vi regner derfor med, at deer dækket af funktionærlovens bestemmelser.Derudover beskæftiger instituttet periodisk enrække timelærere, der for det meste er erhvervsfolkeller lærere, der har deres hovedbeskæftigelseandetsteds, og hvis beskæftigelse på instituttet oftesker med store intervaller.Vi er derfor af den formening, at der ikke vedinstituttet beskæftiges lærere, som det vil værerimeligt at omfatte af funktionærloven, for såvidtangår timelærerområdet.Med venlig hilsenJYDSK TEKNOLOGISK INSTITUTA. Chr. KnudsenDirektørF. W. EkensteenRegnskabschefUnderbilag 5 til bilag 9TEKNOLOGISK INSTITUTHagemannsgade 2,København V.Den 19. november 1965.Handelsministeriet,Slotsholmsgade 10,København K.I skrivelse af 29. juni 1965, jour.nr. 399-10-65,rejste Handelsministeriet overfor instituttet spørgsmåletom instituttets syn på at inddrage ikke-tjenestemandsansattelønmodtagere, der udøver undervisningsvirksomhed,under funktionærloven.Således foranlediget skal det herved oplyses, atder ved instituttet er normeret 187 stillinger, deraflønnes med tjenestemandslignende lønninger.Indehaverne af disse stillinger er alle i henholdtil § 2 i det lønregulativ, efter hvilket der administreres,ansat i henhold til funktionærloven. Gruppenomfatter dels administrative medarbejdere ogdels medarbejdere, hvis arbejde er varetagelse afteknisk bistand i form af rådgivning, undervisningog forsøgsarbejde.Dette gælder også de 55 medarbejdere, der eransat som faglærere i 14., 18. og 20. lønklasse, ogfor hvem hovedvægten i arbejdet ligger på undervisningog undervisningstilrettelægning, selvom deogså for nogles vedkommende deltager i rådgivningog forsøgsarbejde.Udover de nævnte medarbejdere benytter instituttetved sin kursusvirksomhed en række timelønnedelærere, der har deres hovederhverv i industrien.Timelønnede medarbejdere vil det, idet deresmedvirken aftales fra kursus til kursus, ikke værehensigtsmæssigt at inddrage under funktionærloven.TEKNOLOGISK INSTITUTR. Smith Nielsen.45

Bilag 10FORSVARSMINISTERIETSlotsholmsgade 19,København K.Telefon Central 16.260.Den 20. januar 1966.Til: Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10.Emne: Oplysninger vedrørende lærerpersonale.Ref.: Udvalgets skrivelse af 16/3 1965.Bilag: 3 kontraktformularer.Ved ref. har udvalget udbedt sig forskelligeoplysninger vedrørende ansættelsesvilkår m.v.for lærerpersonale ved Forsvarets Civilundervisning.I den anledning skal forsvarsministerietherved meddele, at der ved Forsvarets Civilundervisning,som er opdelt i 13 undervisningsdistrikter,beskæftiges følgende ikke-tjenestemandsansttelærerpersonale:- 1 fagkonsulent (heltidsbeskæftiget).- 14 forstandere (heraf 13 heltidsbeskæftigedeog 1 deltidsbeskæftiget med mere end 15ugentlige timer).- 36 viceforstandere (heltidsbeskæftigede).- 22 faste lærere (heltidsbeskæftigede).- ca. 800 timelærere med forskelligt antalugentlige timer, ca. 10 °/o af timelærerne erbeskæftiget i gennemsnitlig 15 ugentlige timereller derover, de øvrige timelærere er beskæftigeti et mindre timetal.- 19 faglærere (heltidsbeskæftigede).Nævnte personalekategorier - med undtagelseaf faglærere - ansættes på kontraktvilkår, jfr.vedlagte 3 kontraktformularer. Faglærere ansættesog aflønnes i henhold til Undervisningsministerietsbekendtgørelse af 27/6 1962 vedrørendelønninger for personale ved tekniske skolerm.v.Timelærere ansættes af Undervisningsinspektionenpå grundlag af skriftligt meddelte godkendelsertil de pågældende civilundervisningsdistrikter.Ansættelsen meddeles de pågældendemundtligt af distriktet, og der træffes dervedaftale om et ugentligt timetal for en skemaperiode(et halvs år) eller for en del af en skemaperiode.Timelærerne vederlægges pr. læst timemed en timeløn på- 9,00 kr. + procenttillæg + feriegodtgørelsefor undervisning i almindelige aftenskolefag.- 10,00 kr. + procenttillæg + feriegodtgørelsefor undervisning til teknisk forberedelseseksamenog for ordblindeundervisning.- 11,00 kr. + procentillæg + feriegodtgørelsefor undervisning i medborgerkundskab ogudenrigsorientering.For undervisning i særlige fag anvendes andretimelønssatser, svarende til det, der ydes iandre skoleformer for undervisning i sammefag.Eventuelle bortfaldne timer vederlægges medsamme satser, når timernes bortfald ikke ervarslet senest 24 timer før deres forekomst. Erbortfaldne timer varslet tidligere, tilkommer dertimelæreren */$ af timelønssatsen, såfremt deskematiserede timer ikke lader sig gennemføreved anden placering inden for skemaperioden.Timelærerne henføres for såvidt angår forholdunder sygdom til funktionærlovens bestemmelser,således at de vederlægges med fuldtimeløn for aftalte timer, indtil skemaperiodenudløber, eller indtil lovens tidsbegrænsning forantal af sygedage gøres gældende.Forsvarsministeriet finder i øvrigt ikke anledningtil at udtale sig imod, at der i funktionærlovensøges foretaget sådanne ændringer, atden bringes til også at omfatte lærerpersonale,der ikke er tjenestemænd eller aspiranter til tjenestemandsstillinger.P. M. V.E. B.J. C. J. R. Almar.46

Bilag 11DANSK TANDLÆGEFORENINGOslo Plads 14,København 0.Den 10. marts 1966.Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,adr.: Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Ved skrivelse af 14. juni f.å. har det æredeudvalg udbedt sig Dansk Tandlægeforeningsbemærkninger til en i afskrift medfulgt henvendelseaf 9. marts f.å. fra Dansk TandteknikerForbund til udvalget vedrørende spørgsmåletom inddragelse af laboratorietandteknikereunder funktionærloven.I denne anledning skal man udtale, at tandteknikerfageter et rent håndværksmæssigt fagunder Landsorganisationen, De samvirkendeFagforbund. I den mellem forbundet og tandlægeforeningenbestående overenskomst af 9.april 1965, der vedlægges i kopi tillige meddet til overenskomsten hørende protokollat, erder fastsat nærmere regler for opsigelse af arbejdsaftalersamt løn under sygdom og graviditet,jfr. overenskomstens §§ 6-7. Som det vilses af disse bestemmelser, er der bl.a. sikrettandteknikerne løn under sygdom efter tilsvarenderegler som i funktionærloven, ligesom derunder nærmere angivne betingelser er sikretkvindelige tandteknikere halv løn i op til 4 månederi forbindelse med graviditet og fødsel.Hertil kommer, at det i protokollatet omhandledespørgsmål vedrørende eventuel anvendelseaf sygeforsikringslovens regler om dagpengetil lønarbejdere i tilfælde af sygdom ogfødsel senere er blevet afklaret, idet Direktoratetfor Sygekassevæsenet (sag j.nr. Q 49E/54)har meddelt, at den mellem parterne beståe:ndeoverenskomst ikke i den foreliggende form berettigertil fritagelse for tilmelding til dagpengefondenpå grundlag af sygeforsikringslovens §49, stk. 3, nr. 3, 1. led, idet overenskomstensopsigelsesregler i § 7, stk. 2, jfr. § 6, ikke sikrerde ansatte fuld løn i mindst 3 måneder indenfor 12 måneder.Tandlægeforeningen har i denne anledninggjort sine medlemmer bekendt med, at tandteknikereog udlærlinge - men ikke lærlinge - indtilvidere må antages at være omfattet af dagpengeordningen,samt at man herudover hartruffet bestemmelse om, at det jævnsides meddagp engeordningen indtil videre har sit forblivendeved overenskomstens § 7 om løn undersygdom og graviditet, således at disse bestemmelserfortsat er gældende i fuldt omfang.Tandteknikerforbundet har tiltrådt denne forforbundets medlemmer særdeles favorable ordningog har orienteret Direktoratet for Sygekassevæsenetom ordningen.De i forhold til funktionærlovens regler kortereopsigelsesvarsler for tandteknikere er begrundeti, at opsigelsesvarsler på helt op til ethalvt år fra tandlægens side ville virke unødigtog urimeligt belastende i økonomisk henseende,når tandteknikeren må opsiges på grund aftandlægens sygdom eller død, idet klinikkensomsætning i sådanne tilfælde ofte vil standsetotalt, eftersom hovedparten af private tandlægeklinikkerer én-mandsklinikker. Det må idenne forbindelse tilføjes, at klinikomkostningernenormalt udgør ca. 50 % af omsætningen,og langt den overvejende del af omkostningerneer faste udgifter, som ikke reduceres ved indehaverenssygdom eller død.Under hensyn hertil og til, at de kortere opsigelsesvarslerer kompenseret ved de øvrige vilkåri overenskomsten, herunder den omhandlededobbeltdækning i tilfælde af tandteknikerenssygdom og graviditet, samt til, at tandteknikerforbundetsom repræsenterende et rent håndværksmæssigtfag er tilsluttet LO på lige fodmed andre fagforbund, finder man fra Dansk47

Tandlægeforenings side ikke nogen begrundelsefor inddragelse af laboratorietandteknikere underfunktionærloven og skal udtale sig herimod,Tandlægeforeningen er gerne til dispositionmed eventuelle yderligere oplysninger, som manmåtte ønske.For hovedbestyrelsenmed højagtelseN. U. Brams,formandV. Stenning,direktør48

Bilag 12TANDTEKNIKERNES FAGFORENINGFormand: Bjørn Z. Olsen,Adelgade 50,København K.Den 29. marts 1966.Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Som svar på Deres skrivelse af 12. marts1966 mener Tandteknikernes Fagforening såabsolut, at laboratorietandteknikerfaget er ethåndværksfag, og det fremtidigt må høre indunder de love og bestemmelser, der er gældendefor et sådant.Vi mener ikke laboratorietandteknikerne skalplaceres under funktionærlovens rammer.På fagforeningens vegneBjørn Zoega Olsen.49

Bilag 13UNDERVISNINGSMINISTERIETFrederiksholms Kanal 21,København K.Den 4. april 1966.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,c/o A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Under henvisning til udvalgets forespørgselaf 16. marts 1965 skal man hoslagt til orienteringfremsende fotokopi af det fra de af ministerietadspurgte organisationer indkomne materiale.Samtidig skal man henlede udvalgets opmærksomhedpå, at det, som det fremgår af detnævnte materiale, for visse gruppers vedkommendehar vist sig umuligt at opnå de af udvalgetønskede oplysninger om antallet af deinden for ministeriets område beskæftigede, ikketjenestemandsansatte lønmodtagere, der udøverundervisningsvirksomhed i mindst 15 timerugentlig, hvorfor ministeriet ikke har setsig i stand til at give nogen nøjagtig besvarelseaf denne del af udvalgets forespørgsel.Der synes dog at være tale om et ikke ringe antalpersoner, formodentlig ikke under 7000 ogsnarere en del over dette tal.For så vidt udvalget dernæst har rejst spørgsmålom de pågældende gruppers ansættelsesvilkår,skal man meddele, at en del af de ovennævntepersoner, således som det også fremgåraf det vedlagte materiale, er ansat i henholdtil vilkår, der dels henviser til funktionærloven,dels i ikke ringe omfang stiller den ansatte gunstigere,end denne lov ville stille ham. For enkeltetalmæssigt ret betydende gruppers vedkommendeer der dog tale om ansættelsesvilkåraf et sådant indhold, at de under disse grupperhørende personers stilling må betegnes som ringere,end hvis de pågældende var inddraget underfunktionærloven.Som følge heraf skal ministeriet udtale, atman er tilbøjelig til at mene, at de i udvalgetsskrivelse omhandlede personer bør inddragesunder funktionærloven.P. M. V.E. B.H. Kappelim.50

Underbilag 1 til bilag 13DANSK MAGISTERFORENINGRosenborggade 5,København K.Den 11. maj 1965.Undervisningsministeriet,Frederiksholms Kanal 21,København K.Under henvisning til ministeriets skrivelse af den28. april 1965, 1. dep., 1. afd., j.nr. 05-01-09-03/64,til Gymnasieskolernes Lærerforening skal man hermedmeddele, at Dansk Magisterforening og GymnasieskolernesLærerforening i fællesskab den 18.-12.-1963 skrev den i kopi vedlagte skrivelse til detfolketingsudvalg, der på dette tidspunkt arbejdedemed forslag til ændringer i funktionærloven, for atanmode om, at pædagogisk virksomhed klart skulletages med ind under funktionærlovens område.f. GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENINGSøren Brogaard,formandDe to foreninger mener, at det på baggrund af deændringer i § 1 i funktionærloven, der blev resultatetaf det nævnte folketingsudvalgs arbejde, nuer endnu mere påkrævet, at det slås fast, at pædagogiskvirksomhed - bortset fra de tilfælde, hvorvirksomheden falder ind under tjenestemandsloven- falder ind under funktionærloven.f. DANSK MAGISTERFORENINGArthur Friediger,formandUnderbilag 2 til bilag 13Den 18. december 1963.Til folketingsudvalget vedrørende funktionærloven.f. GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENINGB. Baunsgaard,formandDansk Magisterforening og GymnasieskolernesLærerforening har i det af arbejdsministeren fremlagteforslag til lov om ændringer i loven om retsforholdetmellem arbejdsgivere og funktionærer bemærket,at regeringen, hvad selve funktionærbegrebetangår, ikke har fundet anledning til ændringer.I den anledning skal de to organisationer tilladesig at gøre opmærksom på en gruppe, der efter denhidtil gældende funktionærlov ikke har været beskyttet,og som man finder nu bør tages med indunder funktionærloven.Pædagogisk virksomhed har hidtil ikke været betragtetsom arbejdsforhold, der hørte ind underfunktionærloven. Dette fremgår af folketingsudvalgetsbetænkning af 25.-5.-1948, i hvilken det hedder:»Udvalget er enigt med ministeren i, at pædagogiskarbejde alene ikke bringer arbejdsforholdetind under funktionærloven. Lærere falder såledesuden for loven«.De lærere, der er tjenestemænd eller aspirantertil tjenestemandsstillinger i folkeskolen, staten ellerkommuner, har ikke brug for funktionærlovens beskyttelse.Et stort antal lærere hører imidlertid ikkeind under de ovennævnte kategorier. Der er herførst og fremmest tænkt på lærere ved private undervisningsinstitutioner(private gymnasier, privateseminarier, handelsskoler, teknika og lignende) oglærere, der er ansat efter løbende overenskomster.Dansk Magisterforening og GymnasieskolernesLærerforening skal derfor tillade sig at foreslå udvalget,at der foretages sådanne ændringer, at detenten af lovens tekst eller af bilag til loven vilfremgå, at pædagogisk virksomhed fremtidigt skalbetragtes som arbejdsforhold, der hører ind underfunktionærloven.f. DANSK MAGISTERFORENINGArthur Friediger,formandA. Arnheim.51

Underbilag 3 til bilag 13DANMARKS LÆRERFORENINGKompagnistræde 32,København K.Den 31. maj 1965.Undervisningsministeriet,Frederiksholms Kanal 21,København K.Ved skrivelse af 28. april 1965, 1. dep., 1. afd.,j.nr. 05-01-09-03/64, har undervisningsministerietanmodet Danmarks Lærerforening om en udtalelseom, hvorvidt personer, hvis arbejde består i undervisning,men som ikke er tjenestemænd eller aspirantertil tjenestemandsstillinger, burde være omfattetaf bestemmelserne i funktionærloven.I denne anledning skal foreningen udtale, at detefter foreningens opfattelse er uheldigt, at et stortantal lærere, som ikke er omfattet af lovgivningenom statens og folkeskolens tjenestemænd, og somheller ikke har status som kommunale tjenestemænd,ikke har nydt den lovmæssige beskyttelse,der må antages at være indeholdt i funktionærlovensbestemmelser.Inden for folkeskolens område er antallet afikke-tjenestemandsansatte for tiden ret ringe, idetder i den forbindelse kan ses bort fra aspiranter,timelærere, faste vikarer og faglærere, der entener omfattet af lovgivningen om folkeskolens tjenestemændeller af generelle forskrifter, udstedt afundervisningsministeriet. Også for løse vikarer ifolkeskolen gælder det, at de er underkastet cirkulærebestemmelserudfærdigede af undervisningsministeriet,men disse bestemmelser synes i vissehenseender at stille månedslønnede vikarer ringere,end de ville have været stillet, såfremt de havdeværet underkastet funktionærlovens bestemmelser.Noget lignende må antages at gælde ansatte indenfor aften- og ungdomsskolen samt lærere, der eransat ved private eller selvejende skoler og andreinstitutioner under tilsyn af undervisningsministerieteller andre styrelser, på samme vilkår, som gælderfor tjenestemænd.Efter foreningens opfattelse bør der ikke kunneudfærdiges regulativer til fastlæggelse af ansættelsesforholdm. v., som stiller de ansatte ringere, endde ville have været efter funktionærlovens bestemmelser.ÆrbødigstHans Jensen.Underbilag 4 til bilag 13DANSK SEM IN ARIEFORENINGformanden.Den 18. juni 1965.Undervisningsministeriets 1. dept. 1. afd.,Frederiksholms Kanal 21,København K.Som svar på ministeriets skrivelse af 28. aprild. å. vedrørende udvalget for funktionærloven, specielthvad angår § 1 og § 10, skal Dansk Seminarieforeninganføre, at foreningens principiellesynspunkt er, at personer, hvis arbejde består iundervisning, og som ikke er tjenestemænd elleraspiranter til tjenestemandsstillinger i staten, folkeskoleneller kommunerne, bør omfattes af funktionærloven.Dansk Seminarieforening omfatter 3 fraktioner:1) Foreningen af tjenestemænd ved statens seminarier.2) Privatseminarieforeningen.3) Overenskomstansatte magistre ved seminarierne(såvel stats- som privatseminarier).Kategori 1) omfatter ikke spørgsmålet, mens kategorierne2 og 3 netop udgør de omtalte personer.52

2) består af ca. 600 medlemmer og 3) af ca. 100med stigende tendens.Ansættelsesvilkårene for kategori 2) er omfattetaf et ansættelsesbrev noget forskelligt fra seminariumtil seminarium, men i princippet lagt så nærop af tjenestemandsstatus som gørligt, men vi arbejderfor tiden netop med spørgsmålet, og vorjuridiske konsulent udarbejder et responsum. Daansættelsesforhold og lønninger er som ved statensseminarier, er det væsentligt kun problemerne omkringom uansøgt afskedigelse, der resterer.Ansættelsesvilkårene for kategori 3) er som overenskomstmellem finansministeriet og Dansk Magisterforening.P. s. v.Tage Kampmann.Underbilag 5 til bilag 13DANSK AFTEN- OG UNGDOMSSKOLE FORENINGFormanden,Højstrupvej 1,Helsingør.Helsingør, den 3. juni 1965.Undervisningsministeriet 1. dep. 1. afd.,Frederiksholms Kanal 21,København K.I besvarelse af ministeriets skrivelse af 28. april1965, j.nr. 05-01-09-03/64, angående spørgsmåletom en eventuel gennemførelse af sådanne ændringeri funktionærlovens § 1, at personer, hvis arbejdebestår i undervisning, og som ikke er tjenestemændeller aspiranter til tjenestemandsstillinger understaten, folkeskolen eller kommunerne, vil bliveomfattet af loven, kan jeg, efter at sagen har væretrundsendt til hovedstyrelsen, på Dansk Aften- ogUngdomsskole Forenings vegne udtale, at vi - såfremtdet er gennemførligt - ville finde det rimeligt,om de lærere i aften- og ungdomsskolen samtmedarbejdere ved det til disse skoler knyttede klubogadministrative arbejde, som ikke er tjenestemænd,kunne blive omfattet af funktionærloven.P. f. v.Chr. Gaardcß.Underbilag 6 til bilag 13FORENINGEN FOR HØJSKOLEROG LANDBRUGSSKOLERFormand: H. Engberg-Pedersen.Kasserer og sekretær: Georg Veit.Krogerup, Humlebæk 9. juli 1965.Underv isningsmin isterie t,Frederiksholms Kanal 21,København K.I brev af 28. april 1965 har undervisningsministerietanmodet foreningen om en principiel udtalelsemed henblik på ændring i funktionærlovens§ 1. I den fra udvalget vedr. funktionærlovens § 1og § 10 vedlagte skrivelse understreges det, at pædagogiskvirksomhed falder uden for de i lovens§ 1, stk. 1, angivne arter af arbejde af funktionærmæssigart.Man skal hertil fra foreningens side bemærke,at der blandt foreningens medlemmer har hersket5 3

nogen uenighed om funktionærlovens gyldighed forhøjskolelærere og landbrugsskolelærere, men at denovervejende del af medlemmerne har regnet med,at funktionærloven også var gældende vedrørendeansættelser på højskoler og landbrugsskoler. Manhenholdt sig her til § 1, stk. 1 b), hvorefter personer,hvis arbejde består i teknisk eller kliniskbistandsydelse af ikke-håndværks- eller fabriksmæssigart, betragtes som funktionærer.Undertegnede har på styrelsens vegne haft ensamtale med fuldmægtig Havers Andersen i arbejdsministerietog forespurgt denne, om det vartænkeligt, at en domstol i givet fald ville undladeat lægge funktionærloven til grund for en tvistighedvedrørende en højskolelærers arbejdsforhold. Detmente fuldmægtig Havers Andersen ikke, idet hanpåpegede, at årsagen til, at folketingsudvalget i sintid undlod at medtage pædagogisk virksomhed, varden, at man anså det for sikkert, at pædagoger varomfattet af anden lovgivning.Vi er fra foreningens side enige i fuldmægtigensuofficielle fortolkning og mener derfor, at det ernaturligt, at vi lovmæssigt omfattes af § 1, når endomstolspraksis uden tvivl vil anbringe os sammesteds.Inden for foreningen har man i de sidste 1|- årarbejdet på en revision af skriftet »HøjskolelærernesStilling«, som er et vejledende skrift vedrørendeansættelsesvilkår på de nævnte skoler. Ved revisionenaf skriftet er man gået ud fra, at funktionærlovenvar gældende som mindstekrav for ansættelsepå skolerne. Blandt andet af denne grunder skriftet kun betegnet som vejledende, idet mangik ud fra, at funktionærlovens bestemmelser altidkunne kræves fulgt.Styrelsen finder det derfor rimeligt, at der sikresde ansatte lærere på skolerne tryghed i ansættelseni lighed med de andre grupper i samfundet, ogman skal derfor kraftigt henstille, at de ansatteinden for foreningens område vil være omfattetaf § 1.Med hensyn til funktionærlovens bestemmelserom, at den pågældende skal være beskæftigetmindst 15 timer ugentlig hos vedkommende arbejdsgiver,er man i styrelsen af den opfattelse, atder må fastsættes et noget lavere timetal for deansatte lærere ved højskoler og landbrugsskoler.I funktionærloven af 9. juli 1948 krævedes det,at den pågældende arbejdskraft i det væsentligestod til disposition for vedkommende virksomhed.Dette betød i praksis omkring halvdelen af normalarbejdstid. Ved funktionærlovens ændring af 11.marts 1964 skete der en ændring heri, så at 15timers ugentlig arbejde herefter var tilstrækkeligt,jvnf. § 1, stk. 2.For de ansatte på højskoler og landbrugsskolervil et timetal på 15 vanskeligt kunne bringes i anvendelse,hvis der kun bliver tale om undervisningstimer,idet der foruden forberedelse til timerneogså finder et omfattende pædagogisk arbejdested i forbindelse med kostskoleformen. Det ugentligeundervisningstimetal ligger på højskoler oglandbrugsskoler på et gennemsnit af 21-22 timerfor fuldt beskæftigede lærere, og man vil derforfinde det rimeligt, om der for eksempel kunne foretagesen halvering af mindstetallet på 15 timer,eller udtrykt på en anden måde, at man i relationtil funktionærloven lod undervisningstimer tælledobbelt.Vedlagt følger tre eksemplarer af den af foreningenudgivne vejledning om ansættelsesforholdfor højskolelærere og landbrugsskolelærere, løvrigter foreningen til rådighed, såfremt udvalget ellerministeriet måtte ønske yderligere oplysninger.Med venlig hilsenp. f. v.Georg Veit,sekretær.Underbilag 7 til bilag 13FORENINGEN AF FRIE UNGDOMS-OG EFTERSKOLERFormanden.Osted, den 16. september 1965.Til Undervisningsministeriet, 1. dept. 1. afdeling,Frederiksholms Kanal,København K.Som svar på Deres brev af 28. april (!) d. å. skalundertegnede kort svare:Såvidt jeg på nuværende tidspunkt kan se, skulleder ikke være noget i vejen for, at de folk, derhører under vort undervisningsområde, skulle kunneomfattes af funktionærlovens § 1, ej hellerkan jeg se, at § 10 skulle volde større vanskelighederfor vore folk.Vedrørende antallet af undervisere og disses ansættelsesforholdmå jeg beklageligvis henvise til detmateriale, som undervisningsministeriet måtte liggeinde med vedrørende forhold ved de enkelte skoler.Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler liggerikke inde med de ønskede oplysninger.På foreningens vegneNiels Pedersen.54

Bilag 14DANMARKS JURISTFORBUNDJuristernes Hus,Gothersgade 133,København K.Den 4. april 1966.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.I skrivelse af 22. oktober 1965 har udvalgetanmodet Danmarks Juristforbund om en udtalelseom, hvorvidt de i henhold til overenskomstmellem finansministeriet og Danmarks Juristforbundi statens tjeneste ansatte jurister efterforbundets opfattelse kan anses for omfattedeaf funktionærloven.I anledning heraf skal man, efter at spørgsmålethar været genstand for overvejelser i Juristforbundetog Akademikernes Samarbejdsudvalg,meddele, at Juristforbundet er af den opfattelse,at overenskomstansatte jurister i offentligtjeneste ikke kan anses for omfattet af funktionærloven,ligesom de efter forbundets formeningheller ikke bør henføres under dennelov, da denne gruppes forhold er reguleret vedoverenskomsterne, hvorhos det ved overenskomsternesindgåelse er forudsat, at funktionærlovengælder som minimum ifølge almindeligeretsgrundsætninger.P. b. v.e. b.Ove Madsen.direktør55

Bilag 15LANDSFORENINGENAF PRAKTISERENDE TANDTEKNIKERE1 DANMARKBørge Stenstrup,Adelgade 49,Nysted.Den 13. april 1966.Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.I besvarelse af brev af 12. marts d.å. fra arbejdsministeriet,hvori ministeriet udbeder sigLandsforeningen af praktiserende Tandteknikeresbemærkninger vedr. Dansk Tandteknikerforbundsanmodning om placering under funktionærloven,skal det meddeles, at landsforeningenikke anser det arbejde, som DanskTandtekniker Forbunds medlemmer udfører fortandlæger og laboratorieindehavere, som værendeaf en sådan art, at det kan påregnes at henhøreunder funktionærloven, idet arbejdet ikkesker i forbindelse med klientbehandling.På Landsforeningens vegneBørge Stenstrup.56

Bilag 16DANSKE ØKONOMERS FORENINGForeningen af universitetsuddannede Økonomer,Skt. Peders Stræde 34-36 2 ,København K.Den 25. august 1966.Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Ved skrivelse af 22. oktober 1965 blev DanskeØkonomers Forening af udvalget anmodetom en udtalelse fra foreningen om, hvorvidtde i henhold til overenskomst mellem finansministerietog DØF i statens tjeneste ansatteuniversitetsøkonomer efter foreningens opfattelsekunne anses for omfattet af funktionærloven.Efter drøftelser i Akademikernes Samarbejdsudvalgsamt drøftelser med Danmarks Juristforbundkan foreningen meddele, at man i lighedmed juristforbundet ikke finder, at ovennævntei statens tjeneste ansatte er omfattet af funktionærloven,som dog efter foreningens opfattelseer gældende som minimumsregel i tilfælde,hvor der ikke ved de af foreningen indgåedeoverenskomster er udtrykkelige bestemmelserom ansattes forhold. I øvrigt skal man tilladesig at henvise til juristforbundets skrivelse tiludvalget af 4. april d.å., som først nu er tilsendtDanske Økonomers Forening til orientering.Med venlig hilsenDanske Økonomers ForeningBodil Johansson Bennike,Sekretariatschef.57

Bilag 17INDENRIGSMINISTERIETChristiansborg Slotsplads 1, K.København, den 3. december 1966.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.I skrivelse af 7. oktober 1966 har udvalget tilbrug for fortsatte overvejelser om ændringer ifunktionærlovens § 1 udbedt sig oplysninger omantallet af de inden for civilforsvaret beskæftigedeikke-tjenestemandsansatte lønmodtagere, derudøver undervisningsvirksomhed gennemsnitligmindst 15 timer ugentlig.I denne anledning skal man efter brevvekslingmed civilforsvarsstyrelsen meddele, at derved civilforsvaret ikke er beskæftiget ikke-tjenestemandsansattelønmodtagere, der udøver undervisningsvirksomhedi et større omfang endgennemsnitlig 15 timer ugentlig.P.M.V.E.B.Louis Heegaard58

Bilag 18KØBENHAVNS MAGISTRATOVERBORGMESTERENRådhuset, V.Den 16. december 1966.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Ved skrivelse af 7.10.1966 har udvalget anmodetmagistraten om oplysning om antallet afde inden for Københavns kommunale skolevæsenbeskæftigede ikke-tjenestemandsansatte lønmodtagere,der udøver undervisningsvirksomhed,om de pågældende ansættelsesvilkår samtom magistratens syn på spørgsmålet om at inddragede pågældende lønmodtagere under funktionærloven.I anledning heraf skal man fremsende engennem magistratens 1. afdeling fra Københavnskommunale skolevæsen indhentet udtalelseaf 14.11.1966 (med bilag), til hvilken manherfra kan henholde sig.Urban Hansen.I Ringgaard Pedersen.59

Underbilag 1 til bilag 18DIREKTORATET FORKØBENHAVNS KOMMUNALE SKOLEVÆSENNyropsgade 21, V.Skoledirektøren.Den 14. november 1966.Københavns Magistrat, 1. afdeling,Rådhuset,København V.I skrivelse af 19. oktober 1966 har magistratenved samtidig fremsendelse af en med overborgmesterenspåtegning forsynet skrivelse af 7. oktober1966 fra »udvalget vedrørende funktionærlovens§ 1 og § 10« udbedt sig visse oplysninger vedrørendeantallet af ikke-tjenestemandsansatte læreremed mindst 15 undervisningstimer ugentlig samtskoledirektørens udtalelse om udvalgets overvejelserangående tilvejebringelse af en ændring af funktionærloven,hvorefter de heromhandlede læreresansættelsesforhold blev undergivet lovens bestemmelser.Man skal i den anledning oplyse, at man fraskolevæsenets side må se med velvilje på bestræbelser,der går ud på at inddrage de løst ansattelærere under funktionærlovens regler vedrørendeopsigelse, løn under sygdom, militærtjeneste og graviditet,hvortil yderligere kan anføres, at skoledirektørenved skrivelse af 25. juni 1965 forelagdemagistraten overvejelser i samme henseende.I skrivelse af 22. november 1965 (j-nr. 109 A4-65) forelå magistratens afgørelse, efter hvilken derblev givet skolevæsenet tilladelse til for de nævnteansættelsesforhold at henholde sig til funktionærlovenstilsvarende bestemmelser for så vidt angikikke-kontraktansatte vakancelærere, dog kun sådannesom havde fuldt timetal.Skoledirektøren er fortsat af den opfattelse, atfunktionærlovens regler må anses som minimumfor, hvad en arbejdsgiver efter de aktuelle forholdpå arbejdsmarkedet bør yde de ansatte som betryggelsei ansættelsesforholdet, og vil derfor kunneanbefale, at også løst ansat lærerpersonale medned til 15 timer ugentligt undervisningsarbejde bliveromfattet af loven.Antallet af løst ansatte lærere ved skolevæsenet,som herefter måtte blive inddraget under funktionærloven,er opgjort til:ikke-kontraktansatte vakancelærere ... 210vikaraspiranter 48adjunktkvalificerede årsvikarer 2260 lærerehertil kommer et antal timebetalte vikarer,anslået til 60I alt 320Det tilføjes, at der til den daglige dækning afpludselig sygdomsforfald blandt det faste lærerpersonalerådes over ca. 400 timebetalte lærervikareruden seminarieuddannelse, og at sådanne vikareri enkelte tilfælde sættes til at vikariere i længeresammenhængende perioder, f. eks. hvor enlærers sygefraværelse måtte blive af længere varighedeller i tilfælde, hvor man af pædagogiske hensynmåtte ønske at gøre brug af en sådan vikarsspecielle uddannelse. I føranførte opgørelse er dissevikarer medtaget med et anslået antal af 60. Hvisherefter funktionærlovens § 1 ændres i henhold tilførnævnte udvalgs bestræbelser, bør det forudses,at timebetalte vikarers beskæftigelse i perioder udover3 måneders sammenhæng i medfør af lovens§ 2, stk. 4, må medføre, at disse vikarer, som hidtilikke har haft noget egentligt opsigelsesvarsel, måhave krav på tilsvarende ansættelsesforhold sommånedslønnede. Ligeledes vil netop spørgsmålet omen fast månedlig aflønning i stedet for betaling pr.læst time formentlig blive rejst.For så vidt angår de ønskede oplysninger om depågældende personalegruppers ansættelsesforholdskal man henvise til vedlagte typer af ansættelsesbreve.Kr. Thomsen Jensen.I Aage Jensen.60

Underbilag 2 til bilag 18DIREKTORATET FORKØBENHAVNS KOMMUNALE SKOLEVÆSENNyropsgade 21, V.Skoledirektøren.Den 25. juni 1965.TilKøbenhavns Magistrat, 1. afdeling.Da vakancelærerstillingen i 1952 blev institueretunder skolevæsenet, fandt man det rimeligt ud frastillingens dengang noget usikre placering at meddeleansættelser i denne stilling for ét år ad gangen,men således at ansættelsen stiltiende forlængedesfra år til år uden nyt ansættelsesbrev. Detteblev over for de ansatte meddelt skriftlig ved ansættelsensbegyndelse tillige med oplysning orin, atder for dette ansættelsesforhold gjaldt et gensidigtopsigelsesvarsel på én måned. Disse regler er herefterfulgt gennem årene, ligesom der for så vidtangår sygdomstilfælde er forholdt således, at densygemeldte vakancelærer under fraværelsen haroppebåret sædvanlig lønning og ved fraværelserpå 1-2 måneder er opsagt til fratræden med detovenfor nævnte varsel.På baggrund af den fortsatte lærermangel harbetragtningen om vakancelærerstillingens midlertidigekarakter efterhånden måttet opgives, en omstændighedder har affødt de i de senere år stedfundnebestræbelser for at skaffe vakancelærerneen fastere tilknytning til skolevæsenet. Efter at derfra 1. januar 1965 er skabt mulighed for en kontraktligansættelse med forbedrede vilkår for vissevakancelærere, er man blevet opmærksom på, atansættelsesvilkårene for de vakancelærere, som ikkekan kontraktansættes, er for ringe i forhold til denudvikling, der i årenes løb er sket inden for detløn- og personalemæssige område, såvel på detprivate arbejdsmarked som for andre personalegrupperunder stat og kommune. I betragtning af,at funktionærloven i almindelighed anses som minimumaf, hvad en arbejdsgiver tilbyder som vilkårunder et ansættelsesforhold, må det erkendes,at vilkårene for skolevæsenets ikke-kontraktansattevakancelærere er forældede.Man har herefter overvejet at skabe en forbedringaf ansættelsesvilkårene for denne gruppeansatte og skal derfor anmode magistraten om atafgøre, hvorvidt der kan forholdes i overensstemmelsemed reglerne i »Lov om retsforholdet mellemarbejdsgiver og funktionærer«, herunder etableringaf den mellem arbejdsgiveren og funktionæreni loven nævnte aftale om opsigelse i sygdomstilfælde.Kr. Thomsen Jensen.I Harald Andersen.Underbilag 3 til bilag 18KØBENHAVNS MAGISTRAT1. afdeling.Rådhuset, den 22. november 1965.I skrivelse af 25. juni 1965 (j-nr. 41.153-1/63)har hr. skoledirektøren for at skabe en forbedringaf ansættelsesvilkårene for de vakancelærere, derikke kan kontraktansættes, anmodet om magistratenstilladelse til at tilvejebringe en ordning, hvorefterreglerne i lov om retsforholdet mellem arbejdsgiverog funktionær finder direkte anvendelsefor denne gruppe vakancelærere.I denne anledning skal man efter stedfundenbrevveksling med overborgmesteren herved meddele,at magistraten intet har at indvende imod, atder for ikke-kontraktansatte vakancelærere medfuldt timetal tilvejebringes en ordning, således atde pågældende bliver omfattet af funktionærlovensregler vedrørende opsigelse, løn under sygdom, aftjeningaf militærtjeneste og barsel.O. Weikop.I H.A. Colberg.61

Bilag 19MINISTERIET FORKULTURELLE ANLIGGENDERNybrogade 2, K.København, den 3. marts 1967.Udvalget vedrørende funktionærlovens §§ 1 og 10.Adr.: Arbejdsministeriet.Under henvisning til udvalgets skrivelse af7. oktober 1966 og senere skrivelse af 16. januar1967 vedrørende de under ministeriet forkulturelle anliggenders område beskæftigede ikke-tjenestemandsansattetimelærere m.v. fremsenderman vedlagt de fra Danmarks Biblioteksskole,musikkonservatorierne samt kunstakademietog arkitektskolerne modtagne besvarelser.På grundlag heraf må ministeriet for kulturelleanliggender finde det særdeles ønskeligt,om funktionærlovens område udvides til at omfatteundervisningsvirksomhed ved institutionerfor videregående uddannelse m. v.Under henvisning til det af Nordjysk Musikkonservatoriumstillede forslag om en nedsættelseaf det i loven krævede ugentlige timetalfra 15 til 12, således at det svarer til det afnærværende ministerium godkendte maksimaleugentlige timetal for timelærere ved musikkonservatorierne,bemærkes, at ministeriet ikkeheri finder tilstrækkelig grundlag for at foreslåændringer i den bestående grænse ved gennemsnitlig15 timers beskæftigelse ugentlig for anvendelseaf funktionærlovens regler.P. M. V.E. B.Kirsten Østman,fg. fm.62

Underbilag 1 til bilag 19NORDJYSK MUSIKKONSERVATORIUMPlanetvej 9,Aalborg.Den 14. nov. 1966.Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.I besvarelse af ministeriets skrivelse af 24. oktober1966 (1. kt. j.nr. 019-1-66) skal der fra NordjyskMusikkonservatorium fremsendes nedenståendebemærkninger vedrørende udkastet til lov omændringer i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivereog funktionærer.Der er med virkning fra 1. april 1966 indførtny aflønningsordning for timelønnede lærere vedde danske konservatorier, således at ikke-akademiskelærere efter ministeriets godkendelse aflønnesmed akademisk timelønssats kr. 30,00 + tillæg +feriegodtgørelse 1\ pct. pr. læst time, dog således,at det ugentlige timetal principielt ikke overstiger12. På landsdelskonservatorierne i Odense, Esbjergog Aalborg beskæftiges i modsætning til statskonservatoriernei København og Aarhus udelukkendetimelønnede lærere.Indtil den nye aflønningsform trådte i kraft, varhonoraret kr. 14,50 + tillæg pr. time, som udbetaltesalle årets 52 uger, og det ugentlige timetal varikke maksimeret. I lærerregulativet for NordjyskMusikkonservatorium var der anført bestemmelseraf samme karakter som funktionærlovens til beskyttelseaf lærerne i tilfælde af sygdom og graviditet,ligesom reglerne om afskedigelsesvarsel var somfunktionærlovens. Disse bestemmelser er efter dennye aflønnings indførelse blevet ophævet på ministerietsforanledning, således at de timelønnedelærere er henvist til i tilfælde af sygdom og graviditetat søge sikring gennem egen sygekasse ellerforsikring.Af Nordjysk Musikkonservatoriums ialt 35 lærerehar de 10 lærergerningen ved konservatorietsom hovederhverv, d.v.s. 12 ugentlige undervisningstimer.For de øvrige 25's vedkommende variererdet ugentlige timetal fra 1 til 11 timer, ogdisses stilling er at betragte som bierhverv. Da maksimeringenaf det ugentlige timetal til 12 timer erindført samtidig med, at timelærerne har fået tildeltden akademiske timeløn, må det for mig at seforstås således, at dette ugentlige maksimum gælderfor alle timelærere ved institutioner for videregåendeuddannelse.Situationen er således den, at Nordjysk Musikkonservatorium,der efter vedtagelsen af lov nr.55 af 4. marts 1964 har fået status som anerkendtlandsdelskonservatorium, har et personale på ialt38 medarbejdere, hvor kun kassererske, bogholderskeog direktør er omfattet af den nugældendefunktionærlovs bestemmelser. På denne baggrundskal jeg på Nordjysk Musikkonservatoriums vegneanføre det ønskelige i, at funktionærlovens § 1,stk. 2, ændres, således at »det er en betingelse forlovens anvendelse, at den pågældende beskæftigesaf vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mindst12 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling,således at han er undergivet arbejdsgiverensinstruktioner.«Det skal tilføjes, at sidste afsnit af § 1, stk. 2,opfyldes derigennem, at direktøren ifølge vedtægternefor Nordjysk Musikkonservatorium varetagerinstitutionens daglige drift og undervisningenseffektive gennemførelse under ansvar over for bestyrelsen.P. k. v.Harald Krebs.63

Underbilag 2 til bilag 19DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLELindevangs Allé 10,København F.Den 26. oktober 1966.Ministeriet for kulturelle anliggender,Ny bro gade 2,København K.I henhold til ministeriets skrivelse af 24. oktober1966 (j- nr - 019-1-66) vedrørende forespørgsel fraudvalget vedrørende funktionærlovens §§ 1 og 10kan følgende oplysninger gives for så vidt angårbiblioteksskolens lærerkræfter, som ikke har tjenestemandsansættelse,men som har flere end 15 timersarbejde pr. uge:Overenskomstansatte lektorer:cand. jur. Karen Dela.dr. phil. Arild Hvidtfeldt (midlertidigt uden fornummer).mag. art. Erland Munch-Petersen.mag. art. Merete Winge.Honorarlønnede lektorer:Viggo Bredsdorff (vikar).Inge Cramer (vikar),cand. polit. B. V. Elberling.Kirsten Krogh (vikar),cand. theol. Knud Larsen.Med ærbødighedPreben Kirkegaard.Underbilag 3 til bilag 19DET KONGELIGE AKADEMIFOR DE SKØNNE KUNSTERKongens Nytorv 1,København K.Den 27. oktober 1966.Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.I anledning af ministeriets skrivelse af 24. d. m.(j.nr. 1. kt. 019-1-66) om henvendelse fra udvalgetvedrørende funktionærlovens § 1 og § 10 skalKunstakademiet oplyse følgende:Ved akademiets skoler er for tiden beskæftiget35 personer med undervisningsvirksomhed af etomfang på gennemsnitlig mere end 15 timer ugentligḊe pågældende er ansat enten i henhold til enaf akademikeroverenskomsterne eller i henhold tilsærlige lønningsregler, som imidlertid ikke er suppleretmed bestemmelser om opsigelse - løn undersygdom, ferie eller lignende.Akademiet anser det for meget ønskeligt, omdisse lærere kan henføres direkte under funktionærlovensbestemmelser, som man i øvrigt vil væretilbøjelig til at anvende, også uden direkte hjemmeli spørgsmål om opsigelse - sygdom - ferieE. B.O. Røder.M

Underbilag 4 til bilag 19ARKITEKTSKOLEN I AARHUSNørreport 20,Aarhus C.Aarhus C, den 28. oktober 1966.Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.Under henvisning til ministeriets skrivelse af24/10 1966 vedrørende forslag til ændring af funktionærlovens§ 1 kan oplyses, at Arkitektskolen iAarhus ved undervisning beskæftiger 3 professorer(undervisningsledere) og 6 lektorer, der ikke ertjenestemandsansat. De er ansat i henhold til denmellem finansministeriet og Danske ArkitektersLandsforbund den 24/4 1965 indgåede overenskomst,efter hvis § 6 funktionærlovens regler omopsigelse, løn under sygdom, militærtjeneste m. v.finder anvendelse.Skolen beskæftiger herudover en række timelærere.Antallet forventes i 1966/67 at blive omkring20. Det drejer sig hovedsageligt om læreremed aflønning i henhold til den mellem finansministerietog akademikernes samarbejdsudvalgindgåede aftale om timebetalt undervisning. Dader efter denne normalt ikke kan ydes betaling formere end gennemsnitlig 12 timer pr. uge, vil depågældende i deres forhold til arkitektskolen ikkevære omfattet af funktionærloven, jfr. lovens § 1,stk. 2.Med venlig hilsenC. F. Møller,rektor/ Arne Sørensen.administratorUnderbilag 5 til bilag 19DET KGL. DANSKE MUSIK-KONSERVATORIUMH. C. Andersens Boulevard 36,København V.Den 2. november 1966.Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.Som svar på ministeriets skrivelse af 24. oktober1966 - 1. kt. j.nr. 019-1-66 - vedrørende det rejstespørgsmål fra udvalget vedrørende funktionærlovens§ 1 og § 10 skal konservatoriet anføre:Ved konservatoriet beskæftiges på nuværendetidspunkt 2 lærere med over 15 timers ugentligundervisning, nemlig:Per-Olof Johnsson 15 2 /3Fru Margherita Flor I8V2Fra konservatoriets side skal det dog anføres, atman efter maksimeringen af det ugentlige timeantal(for timelærere 12 timer, for docenter 14 timer)betragter dette timeantal som fuld beskæftigelse, ogat disse lærergrupper må opfattes at have fuldfunktionærstatus, selv om de ikke opfylder funktionærlovens§ 1, stk. 2, vedrørende gennemsnitligbeskæftigelse på mindst 15 timer ugentlig for vedkommendearbejdsgiver.P.K.V.Leo Toldsted,kontorchef65

Underbilag 6 til bilag 19DET JYDSKE MUSIKKONSERVATORIUM Den 2. november 1966.Fuglesangsallé 26,Aarhus V.Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.I anledning af ministeriets skrivelse af 24. d. m. timetal på 12 ugentlige timer, således at de på-(1. kt. j.nr. 019-1-66) vedrørende de ved konser- gældende efter det fremsendte udkast alligevel ikkevatoriet ansatte lærere skal man oplyse, at konser- falder ind under en eventuel lovændring. Docentervatorielærerne som timelærere har et maksimeret har maksimalt 14 ugentlige timer.Tage Nielsen.I Kai Storm.Underbilag 7 til bilag 19VESTJYSK MUSIKKONSERVATORIUM Den 4. november 1966.Kunstpavillonen,Havnegade,Esbjerg.Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.Under henvisning til ministeriets skrivelse af nisteriet, hvorefter en timelærer principielt ikke må24.10.1966 (j.nr. 019-1-66) skal man herved udtale have mere end 12 ugentlige timer, medens defølgende:lærere, der forventes at blive udnævnt til docenterKonservatoriet beskæftiger for øjeblikket 16 læ- pr. 1. september 1967, kan undervise 14 timerrere; heraf har 4 et ugentligt undervisningstimetal ugentlig. Det vil derfor i fremtiden kun undtagelpåmere end 15, medens de øvrige ligger under sesvis forekomme, at konservatorielærere underdettetimetal.viser mere end 14 timer ugentlig.løvrigt henvises til den gældende aftale med mi-P. k. v.Bodil Christiansen,kontorbest.66

Bilag 20TEKNISK LANDSFORBUNDVesterport,København V.Hovedkontoret, den 31. marts 1967.Udvalget vedrørende revision af funktionærloven,cl o Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Teknisk Landsforbund tillader sig hervedhøfligst at henvende sig til det af arbejdsministerennedsatte udvalg vedrørende en revisionaf funktionærloven med forslag til tilføjelserog ændringer til den nugældende funktionærlov.Teknisk Landsforbunds godt 7.000 medlemmerer alle tekniske funktionærer og dermedomfattet af funktionærloven, der således udgørhele baggrunden og grundlaget for samtligemedlemmers stilling og livsvilkår og for TekniskLandsforbunds virksomhed. Som følge herafer landsforbundet dybt interesseret i funktionærlovensudformning og dens virkninger ogdermed også levende interesseret i funktionærlovudvalgetsarbejde og de muligheder, dette arbejdeindebærer for at bringe funktionærloveni bedre overensstemmelse med de nu herskendeforhold på funktionærområdet.I denne anledning har Teknisk Landsforbundladet nedsætte et internt udvalg, bestående afbl.a. landsforbundets næstformand og landsforbundetsjuridiske konsulent, med det formålnærmere at præcisere de forslag til tilføjelserog ændringer til funktionærloven, som TekniskLandsforbund på sine medlemmers vegne finderdet påkrævet og samfundsmæssigt gavnligtat få gennemført nu, således at loven kan bliveajourført og derved i højere grad blive i standtil at opfylde sin hensigt i det nutidige modernesamfund.Teknisk Landsforbunds funktionærlovsudvalger fuldt ud klar over, at det af arbejdsministerennedsatte udvalg til revision af funktionærlovenspecielt har til opgave at revidere lovensparagraffer 1, 8 og 10, men har til trods herforment det påkrævet at gøre opmærksom på samtligede forhold under funktionærlovens område,som landsforbundet finder det velbegrundet atfå ændret nu.Teknisk Landsforbund skal derfor i det følgendetillade sig over for udvalget at fremsættesine forslag i håbet om, at udvalget vil gennemgådisse med interesse og velvilje og medtageså mange af forslagene som muligt i det endeligeforslag til revision af loven, som udvalgetskal fremkomme med til sin tid, idet man samtidighøfligst skal tillade sig at anmode om atmåtte blive holdt underrettet om resultatet aflandsforbundets fremsættelse af disse forslag.Teknisk Landsforbunds forslag er følgende:ad § 1:Stk. 1 c ændres til: Personer, hvis arbejdeudelukkende eller i det væsentligste består i påarbejdsgiverens vegne at lede, tilrettelægge ellerføre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.Motivering:For at klargøre bestemmelsen og bringe deni samsvar med den tekniske udvikling er »tilrettelægge»indføjet.ad § 2:Der kunne være anledning til at søge gennemførten bedre beskyttelse navnlig for de ældrefunktionærer og måske ganske særligt deældre funktionærer, der indtager chefstillingereller andre betroede stillinger. At udskille dissepersoner i en særlig gruppe efter arten af deresstilling eller omfanget af deres lederfunktionervil være meget vanskeligt. Efter forskellige overvejelserer Teknisk Landsforbund derfor endt5* 67

med at ville foreslå, at man i § 2, stk. 2, sidstepkt., forlænger der højeste opsigelsesvarsel fra6 måneder til 12 måneder. Dette lange opsigelsesvarselvil først blive opnået efter 27 års ansættelse,men det er netop også folk i den aldersgruppe,der vil have svært ved at finde andenstilling. Såfremt det af politiske grundemåtte vise sig vanskeligt at få en sådan forlængelseaf varslet gennemført, kunne man måskesom kompensation tilbyde, at funktionærer,der har været ansat et længere åremål i sammevirksomhed, skulle give 2 måneders opsigelsesvarsel.Det må formentlig erkendes, at det foren arbejdsgiver kan være ganske overordentligtvanskeligt, hvis en betroet medarbejder f.eks.i sommertiden opsiger sin stilling med kun énmåneds varsel.ad § 2 a:Denne bestemmelse er for funktionærerne relativtværdiløs som følge af, at funktionærenefter de almindelige bevisbyrderegler har bevisbyrdenfor, at der foreligger en usaglig afskedigelse.Motiverne til § 2 a henviser til hovedaftalenaf 18. november 1960 mellem arbejdsgiverforeningenog LO, hvor der er indsat regler omusaglig afskedigelse. Endvidere nævnes det imotiverne, at de 2 nævnte hovedorganisationerhar oprettet et afskedigelsesnævn til behandlingaf sådanne sager. Motiverne udtaler, at regeringenhar overvejet, om der i funktionærlovenburde institueres et særligt organ til afgørelseaf sager om usaglig opsigelse i de tilfælde, hvorsådanne sager i kraft af overenskomstmæssigebestemmelser henhører under et af parterne oprettetnævn. Man har imidlertid ment at måttelægge afgørende vægt på, at de uoverensstemmelser,som i øvrigt opstår indenfor funktionærlovensområde, henhører under de almindeligedomstole, og har derfor fundet, at ogsåsager om usaglig opsigelse bør finde deres afgørelsepå denne måde.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 77 af20. marts 1964, og i de 2-|- år, der er gået sidenlovens ikraftræden, har det for funktionærorganisationernevist sig, at lovbestemmelsen kunhar ringe praktisk værdi. Teknisk Landsforbunder derfor af den opfattelse, at der bør indsættesen bestemmelse om et afskedigelsesnævn, svarendetil reglerne om afskedigelsesnævnet i hovedaftalenaf 18. november 1960 mellem arbejdsgiverforeningenog LO, der findes i § 4,stk. 3a-3.Teknisk Landsforbund skal på baggrund herafforeslå følgende:1) Behandling af sager i henhold til § 2 a henlæggestil et afskedigelsesnævn.2) Det pålægges arbejdsgiveren at godtgøre, atafskedigelsen er saglig begrundet.3) I stk. 3 indføjes som nyt pkt.: »I så tilfældegælder dog ikke kravet om 1 års beskæftigelseforud for opsigelsen.«Som begrundelse herfor skal anføres:§ 2 a taler dels om opsigelse, som ikke kananses for rimeligt begrundet, og dels i stk. 3om uberettiget bortvisning.Da det sidstnævnte begreb dækker en situation,som er en for funktionæren mere skadeligmisligholdelse fra arbejdsgiverens sideend den første, må det være naturligt, at reaktionsmulighederneher også er bedre udbyggetend i det førstnævnte tilfælde. Denmest nærliggende måde at foretage en skærpelsepå vil være at lade kravet om et årsforudgående ansættelse bortfalde.4) Som nyt stykke indføjes før det nuværendestk. 4:»Godtgørelse kan tillige ydes den funktionær,som under urigtige forudsætninger erblevet overtalt til at forlade anden stilling ogderigennem kan sandsynliggøre at have lidtet tab.«Efter almindelige erstatningsregler vil dernormalt kunne ydes erstatning for det lidtebevislige tab, når en part forsætligt elleruagtsomt tilføjer en anden skade. Det egentligeindhold i bestemmelsen vil herefter blive,at det er tilstrækkeligt, at man kan sandsynliggøreat have lidt et tab.Bestemmelsen vil dog kunne medvirke til atbremse de ulemper, der følger af, at virksomheder»opkøber« medarbejdere fra andrevirksomheder, og den uro, der følgerhermed.ad § 5:I stk. 1 tilføjes efter sidste punktum: I sygdomstilfældeer funktionæren pligtig til udenugrundet ophold at underrette arbejdsgiveren.Motivering:For at skaffe klarere retningslinier end nu forsåvel funktionæren som arbejdsgiveren, idet deri paragraffens nuværende formulering ikke stårnoget om underretningspligt.68

ad § 8:Det må nu være rimeligt, at mænd og kvinderligestilles.ad § 18:Ved lovændringen i 1964 er der gennemførtet delvis forbud mod konkurrenceklausuler indenforfunktionærområdet. Forbud mod konkurrenceklausulerblev dog ikke gennemført, forså vidt angår funktionærer, der indtager en særligbetroet stilling.Et betydeligt antal af Teknisk Landsforbundsmedlemmer indtager formentlig den i § 18'sforstand særlige betroede stilling.Formentlig vil det være rimeligt, at der ogsåblev ydet disse funktionærer samme beskyttelsesom de øvrige funktionærer.Ifølge motiverne til 1964-loven blev sa;rligtbetroede funktionærer undtaget fra beskyttelsenmed den begrundelse, at arbejdsgiveren i vissetilfælde kan have en berettiget interesse i, atfunktionæren påtager sig sådanne klausuler.Som kompensation for disse særligt betroedefunktionærer blev reglen i § 18, stk. 3, om vederlagindsat.Teknisk Landsforbund foreslår på baggrundheraf, at stk. 3 ændres til:»Forpligtelsen er kun gældende for funktionæreni 6 måneder fra fratrædelsesdagen, oghan skal som vederlag herfor have et beløb,som mindst udgør halvdelen af den ved fratrædelsenoppebårne gage, indtil konkurrenceklausulenudløber eller frafaldes af arbejdsgiveren.«ad § 22:Der indføjes, at loven også skal være gældendefor Grønland.Motivering:Med den udvikling, der foregår på Grønland,vil der i de kommende år antagelig opstå en rækkenye arbejdsgivere, og det vil da være betryggende,at loven også gælder her, idet mange afTeknisk Landsforbunds medlemmer søger ogfortsat vil søge arbejde i Grønland.Med venlig hilsenTEKNISK LANDSFORBUNDErik Johansen,kontorchef69

Bilag 21UDVALGET VEDR. FUNKTIONÆRLOVENS§ 1 OG § 10Adr.: Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Den 10. maj 1967.Teknisk Landsforbund,Vesterport,København V.I skrivelse af 31. marts 1967 (j.m. 8.00) harforbundet over for nærværende udvalg fremsaten række forslag til ændringer i funktionærloven.I denne anledning skal man, efter at forbundetshenvendelse har været behandlet på etmøde i udvalget den 27. april 1967, meddele,at udvalget under hensyn til, at dets kommissoriumalene omfatter spørgsmål om gennemførelseaf ændringer i funktionærlovens § 1, § 8og § 10, jfr. §§ 11-14, ikke har fundet at kunneinddrage de af forbundet rejste spørgsmål omændringer i funktionærlovens §§ 2, 2 a, 5, 18og 22 i sine overvejelser.For så vidt angår de af forbundet fremsatteforslag vedrørende funktionærlovens § 1 og § 8skal man meddele, at udvalget i forbindelsemed sine overvejelser vil have opmærksomhedenhenvendt på forbundets henvendelse.P. U. V.C. Ove Christensen.I K. Kampmann.70

Bilag 22UNDERVISNINGSMINISTERIETDepartementet,Frederiksholms Kanal 21,København K.Den 17. august 1967.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,c/o Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.Under henvisning til tidligere brevveksling,senest udvalgets skrivelse af 16. januar 1967vedrørende spørgsmålet om ændring af funktionærlovens§ 1, således at denne bestemmelseogså bringes til anvendelse på ikke-tjenestemandsansattelønmodtagere, der udøver undervisningsvirksomhed,skal man, efter at sagenhar været genstand for fornyet overvejelse, ogefter at der er indhentet udtalelser fra de underundervisningsministeriet hørende direktorater,meddele, at undervisningsministeriet fortsater af den opfattelse, at personer, der varigt ogi fuldt (eller i hvert fald væsentligt) omfang erbeskæftiget med undervisning inden for de afundervisningsministeriet administrerede uddannelsesformer,bør være omfattet af funktionærloven.Man finder dog anledning til at bemærke,at der igennem overenskomster eller regulativerm.v. er sikret hovedparten af disse personeransættelsesvilkår af omtrent samme indholdsom funktionærloven.Det af udvalget udarbejdede udkast til lovom ændringer i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivereog funktionærer med tilhørende bemærkningertil lovudkastet har imidlertid givetundervisningsministeriet anledning til betænkelighedmed hensyn til, om funktionærloven børudvides til at omfatte også timelønnede la^rere,idet der for disses vedkommende gør sig særligeforhold gældende. Det gælder såvel de timelønnedelærere, der er beskæftiget inden forden folkelige oplysningsvirksomhed, og de vedseminarierne beskæftigede timelærere som dei folkeskolen beskæftigede timelærere, herunderfaglærere og løse vikarer.For de ved folkeoplysningsvirksomheden beskæftigedelærere, specielt aftenskole- og aftenhøjskolelærere,går undervisningssæsonen normaltfra ca. 1. oktober til ca. 31. marts. Lærerneansættes af den kommune eller organisation,der opretter skolen, til i dette tidsrum atundervise et antal hold efter en i forvejen godkendtundervisningsplan. Staten yder tilskud,såfremt undervisningen er gennemført i overensstemmelsemed undervisningsplanen. Hvisantallet af de fremmødte elever falder under etvist nærmere fastsat gennemsnit, bortfalderstatstilskuddet for hele holdet, og undervisningenvil som hovedregel ophøre. Om lærerne fårbetaling for de læste timer, afhænger af aftalenmellem lærerne og den ansættende organisationeller kommune. Der ydes normalt ikke betalingfor timer, der er aflyst på grund af lærerenssygdom eller lignende. Baggrunden for den heromhandledeordning er, at det på dette område,hvor der er tale om en frivillig undervisningaf voksne elever, er af afgørende betydning, atlærerens undervisning er tilstrækkelig kvalificeretog inspirerende til at fastholde eleverne igennemhele den planlagte undervisningsperiode.Undervisningsministeren har i den forløbnefolketingssamling fremsat forslag til lov om fritidsundervisningm.v., der afløser den hidtilgældende lov om ungdomsskoler og aftenskolerm.v. Lovforslaget, som vil blive genfremsat iden kommende folketingssamling, er udfærdigetpå grundlag af betænkning nr. 396 vedrørendefritidsundervisning for voksne, afgivet af det afundervisningsministeren under 3. november1962 nedsatte aftenskoleudvalg. I dette udvalghar man været inde på spørgsmålet om sikringaf ansættelsesforholdene for de timelønnede lærere,jfr. betænkningens side 62, afsnit C°,herunder om, hvorledes der skal forholdes, så-71

fremt kursus ikke gennemføres. Udvalget nærerimidlertid overvejende betænkelighed vedat gøre en skriftlig aftale om vilkårene til enbetingelse for godkendelse, idet vilkårene foretablering af aftenskoler er meget forskellige ide forskellige egne af landet, og et krav som detnævnte ville muligt kunne hæmme i øvrigt værdifuldelokale bestræbelser. Undervisningsministerietkan for sit vedkommende tilslutte sig deaf udvalget anførte synspunkter på dette område.Såfremt man tillægger lærerne funktionærstatus,vil det medføre, at den lette opsigelsesadgangi de første 3 måneder af undervisningssæsonenkun dækker halvdelen af denne,og tilmed den halvdel, hvori de fleste eleverstadig følger undervisningen. Der vil derfor væreen nærliggende risiko for, at aftenskolen måbetale lønninger for alle de planlagte undervisningstimer,uanset om disse ikke er læst, oguanset at der ikke vil kunne ydes statstilskudhertil. En sådan udvikling vil derfor kunnemedføre stærkt forøgede udgifter for de organisationerog kommuner, der opretter aftenskoler,eller medføre, at aftenskoler m.v. ikke oprettes,uagtet der måtte være behov herfor.Man er herved opmærksom på, at langt størstedelenaf de 20—25.000 lærere i aftenskolen eransat med mindre end 15 ugentlige undervisningstimer,men der forekommer i adskilligestørre kommuner aftenskoler, hvor lærerne harmere end 15 ugentlige timer.For folkeskolens løse vikarer såvel som forløse vikarer i øvrigt gælder det, at der her oftevil være tale om personer, der ikke er uddannetsom lærere, eller som, hvis de har en sådan uddannelse,ikke ønsker en fast ansættelse.Da de løse vikarer anvendes snart ved enskole, snart ved en anden, kan der opstå tidsrum,i hvilke vikarerne underviser i mere end15 ugentlige timer og i så lang en periode, atde efter den foreslåede ændring af funktionærlovenville falde ind under denne. Vikariatetslængde vil ofte ikke kunne forudses, hvorforændringen vil medføre meget store vanskelighedermed hensyn til administrationen af opsigelsesvarslerne,eller i givet fald medføre så storeudgifter til løse vikarer, at man i videst muligtomfang vil søge at undgå ansættelse af sådannevikarer, hvilket ifølge sagens natur må ansesfor yderst uheldigt. Det må i denne forbindelsebemærkes, at den i erhvervslivet anvendtepraksis, hvorefter man for at undgå funktionærlovensopsigelsesvarsler ikke ansætter vikarerfor mere end 3 måneder, ikke findes hensigtsmæssiginden for skoleområdet, idet hensynettil undervisningen medfører, at der ikkebør skiftes vikarer uden tvingende grunde.Mange løse vikarers personlige forhold bevirkerdesuden, at de ikke ville kunne påtage sigden forpligtelse, som et funktionærforholdmedfører også for de ansatte, hvorved man risikerer,at der sættes unødvendige grænser forat løse skolernes vikarproblemer.For så vidt angår de i folkeskolen beskæftigedetimelærere med mere end 15 timers ugentligundervisning, er disses forhold reguleret ilærerlønningsloven af 7. juni 1958. Under hensyntil de ændringer af denne lov, som må påregnessom følge af tjenestemandskommissionensovervejelser, finder undervisningsministerietdet uheldigt på indeværende tidspunkt atlade timelærere i folkeskolen blive omfattet affunktionærloven. Man skal i øvrigt henvise tilden fra folkeskolekontoret i direktoratet forfolkeskolen og seminarierne indhentede erklæringaf 21. juli 1967, der vedlægges i fotokopi.Med hensyn til de ved seminarierne ansattekan man i det hele henholde sig til det i denligeledes medfølgende fotokopi af ovennævntedirektorats seminariekontors skrivelse af 21.juli 1967 anførte.Til den i sidste afsnit i udvalgets bemærkningertil lovudkastet anførte forudsætning om,at kun den til egentlig undervisning medgåedetid kommer i betragtning ved bedømmelsen af,hvorvidt personer, der beskæftiges med undervisninggennemsnitlig mindst 15 timer om ugen,kan opnå funktionærstatus, skal man bemærke,at undervisningsministeriet for sit vedkommendeunder hensyn til de for lærere gældende pligtigeugentlige undervisningstimetal finder dettvivlsomt, om det kan anses for tilstrækkeligt,at forudsætningen anføres i bemærkningernetil et eventuelt lovforslag. Man har herved lagtvægt på, at det for de fleste af de nuværendeaf loven omfattede funktionærer gælder, at envirksomhed, der svarer omtrent til en trediedelaf en normal arbejdsuge, berettiger de pågældendetil funktionærstatus.Undervisningsministeriet har forsøgt at opgøre,hvor mange personer der efter udvalgetsforslag vil være omfattet af funktionærloven,men det har vist sig umuligt at få tilvejebragtmere nøjagtige oplysninger herom. Man skalderfor henholde sig til det i undervisningsministerietsskrivelse af 4. april 1966 angivne skøn,hvorefter mere end 7.000 personer formodesat blive omfattet af loven, hvoraf dog en del i for-72

vejen har en status, der er lige så god som ellerbedre end den efter funktionærloven gældende.Det vil heller ikke være muligt at angivemed blot nogenlunde sandsynlighed, hvilke udgifteren gennemførelse af forslaget vil medførefor de under undervisningsministeriet hørendeuddannelsesformer, men det skønnes, at deralene for så vidt angår fuld løn under sygdomog barselsfravær er tale om et beløb på fleremillioner kroner, hvortil kommer merudgifterneved indførelsen af funktionærlovens opsigelsesreglerm.v. Af disse merudgifter vil staten kommetil at udrede størstedelen.Undervisningsministeriet må derfor nære alvorligebetænkeligheder ved en gennemførelseaf et forslag som det af udvalget udarbejdede,medmindre der i loven indføres bestemmelser,der udtrykkelig undtager timelærere, løse vikarerog aftenskolens lærere.Man vedlægger til orientering et eksemplar afbetænkning nr. 396 vedrørende fritidsundervisningfor voksne, forslag til lov om fritidsundervisningm.v. og cirkulære nr. 212 af 14. september1961 om bl.a. vederlag til folkeskolensløse vikarer.P. M. V.V. Hammer,afdelingschef/ P. Bilfeldt.73

Underbilag 1 til bilag 22UNDERVISNINGSMINISTERIETDirektoratet for Folkeskolerne og Seminarierne,Frederiksholms Kanal 26,København K.Den 2. juli 1967.UndervisningsministerietDepartementet1. afdeling.Under henvisning til departementets skrivelse af10. juli 1967, 1. afd., j.nr. 05-01-09-03/64, skaldirektoratet beklage, at den i 1965 oversendte sagvedrørende ændringer i funktionærlovens § 1 og§ 10 er bortkommet efter den indledende behandling,og at departementets forespørgsel således ikkeer blevet besvaret.Direktoratet kan ganske tiltræde de i referatnoteaf 23. september 1966 udtrykte betænkelighederved, at undervisere i folkeskolen, der ikke er ansatsom tjenestemænd eller aspiranter til sådanne stillinger,bliver omfattet af funktionærlovens regler,når de pågældendes beskæftigelse er gennemsnitligmindst 15 timer ugentlig.Det skal oplyses, at der i folkeskolen uden forKøbenhavn foruden tjenestemænd og aspiranter eransat (pr. 1. september 1966) ca. 1100 timelærere,ca. 1200 faglærere og ca. 2200 vikarer.Efter direktoratets opfattelse vil ændringsforslagettil funktionærlovens § 1 efter sin ordlyd medføre,at denne lov vil komme til at omfatte ogsåtimelærere med mere end 15 timer ugentlig. Disselæreres forhold er imidlertid reguleret ved bestemmelseri lærerlønningsloven, jfr. dennes §§ 6 og 33.Uanset at dette forhold formentlig ikke i øjeblikketvil volde vanskeligheder, da lærerlønningslovensom speciallov må antages at være gældende forudfor funktionærlovens generelle bestemmelser, måman dog finde det uheldigt at etablere en lovkonfliktaf denne art, som vil kunne få uønskedevirkninger i forbindelse med senere ændringer aflærerlønningsloven.Det skal bemærkes, at det nævnte delingskriteriumpå gennemsnitlig 15 timer ugentlig næppeer anvendeligt for en del af folkeskolens løst ansatteundervisere, således at det kan blive nødvendigtved særlige retsregler at ligestille visse grupperaf undervisere med mindre end 15 timer ugentligmed de grupper, som umiddelbart ville omfattes affunktionærlovens bestemmelser.Under hensyn hertil og til, at de kommendeændringer af lærerlønningsloven og af de cirkulærerm. v., som knytter sig hertil, kan blive besværliggjorti høj grad, såfremt den foreslåede ændringtil funktionærlovens § 1 gennemføres, skaldirektoratet henstille, at bestemmelser om folkeskolensløst ansatte undervisere ikke optages idenne lov, men fortsat fastsættes i særlige retsregler.Man vil imidlertid kunne gå ind for, at der, iforbindelse med en ændring af de i betragtningkommende bestemmelser, fastsættes samme regler,som er gældende for funktionærer, for de grupperaf de nævnte undervisere, hvis ansættelsesforholdm. v. naturligt kan sammenlignes med funktionæ-Hans Jensen.I H. Folmer-Skov.74

Underbilag 2 til bilag 22UNDERVISNINGSMINISTERIETDirektoratet for Folkeskolen og Seminarierne,Frederiksholms Kanal 26,København K.Den 21. juli 1967.Undervisningsministeriets Departement,1. afdeling, 2. kontor.I anledning af departementets skrivelse af 12.juni 1967 med anmodning om en udtalelse i sagenvedrørende forslag til ændring af funktionærlovens§ 1 og § 10 skal man for seminariekontorets vedkommendeudtale følgende.Man kan tilslutte sig den i det modtagne foreløbigekoncept udtrykte opfattelse for så vidt angårlærerkræfter, der er heltidsbeskæftigede ved undervisningsvirksomhedved de under seminariekontorethørende undervisningsinstitutioner, nemlig seminarierneog de private, tilskudsberettigede skoleformerfor elever i den undervisningspligtige alder samt8.—10. klasse og realafdelingen, idet man er enig i,at disse lærerkræfter bør være undergivet funktionærloven,men for størstedelens vedkommendei forvejen er ansat efter sådanne regler og lignende,at deres ansættelsesvilkår svarer til eller er bedreend de af funktionærloven følgende.En meget stor del af undervisningen ved samtligeseminarieformer varetages imidlertid af timelærerkræfter,hvis pligtige timetal varierer fra 3-4 pr.uge til det for faste lærere pligtige timetal (21 vedlærer- og husholdningsseminarier, 26 ved børnehave-og fritidshjemsseminarier og øvelsesskolerne).En væsentlig del af timelærerkræfterne har aleneundervisningsvirksomheden som bierhverv.For de private skoleformers vedkommende erantallet af timelærere forholdsmæssigt ringere, menfordelingen mellem heltidsbeskæftigede lærere ogtimelærere svarer til den i den kommunale folkeskolegældende fordeling. Man finder iøvrigt, atforholdene for timelærerkræfter ved disse institutioneri det væsentlige svarer til forholdene forfolkeskolens lærerkræfter, og man kan som følgeheraf tilslutte sig folkeskolekontorets bemærkningerherom.For så vidt angår timelærerkræfterne ved de forskelligeseminarieformer bemærkes, at det ofteberor på omstændigheder, der i henseende tilspørgsmålet om de pågældende læreres arbejdsretligebeskyttelse må anses for irrelevante, om timetalletfastsættes over eller under det timetal på 15,som er afgørende for henførelsen under funktionærlovensregler. Lærernes timetal fastsættes naturligti første række under hensyntagen til fagets timetali undervisningsplanen, men ofte tillige under hensyntagentil personlige ønsker eller andre forhold,som ikke hænger sammen med den pågældendelærers stærkere elier svagere tilknytning til vedkommendeinstitution.Det vil derfor være uhensigtsmæssigt på grundlagaf dette kriterium med hensyn til timetal atopdele timelærerkræfterne i 2 grupper, der har forskelligeansættelsesvilkår.Idet man særligt henviser til bemærkningerne idepartementets referatnote af 23. september 1966,pg. 5, afsnittet: Ændring af løn- og arbejdsvilkår =•-opsigelse, skal man udtale, at de der fremsattesynspunkter i høj grad gør sig gældende indenforseminarieområdet med semesterordning, hvor entimelærers timetal kan ændre sig fra halvår tilhalvår over henholdsvis under det givne kriterium.Allerede på grund af dette kriterium må mannære betænkelighed over for den foreslåede ændring,idet timelærergruppen efter seminariekontoretsopfattelse i alle henseender bør undergivessamme regler, men man skal i øvrigt bemærke, atindførelse af funktionærlovens opsigelsesregler vilvanskeliggøre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse afundervisningen ved de heromhandlede institutioner,hvortil kommer, at timelærerhvervets karakter afbierhverv ikke taler for indførelse af øget beskyttelse.Under henvisning til foranstående må man derforudtale, at en ændring af funktionærloven i overensstemmelsemed ændringsforslaget efter seminariekontoretsopfattelse kun bør fremmes, såfremtde heromhandlede timelærerkræfter udtrykkeligtundtages.P. D. V.Michael Ørnø.75

Bilag 23TEKNISK LANDSFORBUNDVesterport,København V.Hovedkontoret, den 23. oktober 1967.Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10.Adr.: Arbejdsministeriet,Laksegade 19,1063 København K.I fortsættelse af Teknisk Landsforbunds skrivelseaf 20. juli d.å. og under henvisning tilskrivelse af 22. juni d.å. fra udvalget vedrørendefunktionærlovens § 1 og § 10 skal TekniskLandsforbund herved tillade sig at anføre følgendeom baggrunden for fremsættelsen af forslagtil ændring af funktionærlovens § 1, stk. 1c.1 funktionærlovens § 1 omtales handels- ogkontormedhjælpere, personer, hvis arbejde beståri teknisk eller klinisk bistandsydelse, samtpersoner, der har arbejdsledende funktioner.1 forbindelse med den vældige tekniske udvikling,som har fundet sted i samfundet i desenere år, er der imidlertid sket en uddifferentieringaf en gruppe funktionærer indenfor industrien,som ikke kan henføres hverken til personer,hvis arbejde består i teknisk eller kliniskbistandsydelse, eller til personer, hvis arbejdeudelukkende eller i det væsentlige består ipå arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsynmed udførelsen af andres arbejde. Dertænkes her på den gruppe personer, som deltageri tilrettelæggelsen af produktionsarbejdet,uden at have beføjelser til at lede ellerføre tilsyn med de personer, der udfører selveproduktionen. Der er på den anden side hellerikke tale om, at den her omtalte gruppe udførerteknisk eller klinisk bistandsydelse i den forstand,som disse begreber normalt opfattes. Dettilrettelæggende arbejde består normalt i enøkonomisk - teknisk vurdering af de foreliggendemuligheder til løsning af den givne opgave,baseret på bl.a. målinger, analyser og almindeligeundersøgelser, naturligvis ofte med baggrundi en teknisk uddannelse.Som eksempler på personer, der udfører tilrettelæggendearbejde i ovennævnte forstand,kan eksempelvis nævnes visse tids- og metodestudieteknikere,rationaliseringsteknikere, driftsassistenterm.fl.Teknisk Landsforbunds forslag om at indføjeordet »tilrettelægge« skal således ses som et forsøgpå at bringe funktionærloven i samsvar medden tekniske udvikling og skabe større klarhed.Der vil formentlig næppe i denne forbindelseblive tale om en udvidelse af funktionærbegrebeti forhold til den kreds, funktionærloven omfatteri øjeblikket.Teknisk Landsforbund håber, at ovennævnteer tilstrækkeligt for udvalget til belysning afbaggrunden og motiveringen for fremsættelsenaf forslaget til tilføjelse i funktionærlovens § 1,stk. 1c, men er naturligvis gerne til dispositionmed yderligere oplysninger, såfremt dette måtteønskes.Med venlig hilsenTEKNISK LANDSFORBUNDErik Johansen,kontorchef76