Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...

Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljøBilag 2Resultatet af processen omForslag til Kommuneplan 2009Kommentarer og anbefalingerDen 24. april 2009

FORORD – EN LÆSEVEJLEDNINGDette hæfte indeholder kommentarer og anbefalinger i forhold til de synspunkter, forslag ogindsigelser, der er blevet et resultat af den offentlige debat om forslag til Kommuneplan 2009 iperioden fra 12. november 2008 til 23. januar 2009. Endvidere er der herudover samlet op påde henvendelser, der er henvist til debatten om forslag til Kommuneplan 2009 forud for offentliggørelsenaf forslaget. Endelig er i relation til landsbyer medtaget de henvendelser, der i forbindelsemed Byrådets endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 blev henvist til behandlingsom et led i kommuneplanrevisionen.Kommentarerne og anbefalingerne er derfor samlet set baseret på– 217 skriftlige bemærkninger fra offentlige myndigheder, organisationer og foreninger, enkeltpersonerog virksomheder, herafo 29 henvendelser henvist til debatten om forslag til Planstrategi 2008 forud foroffentliggørelsen af forslageto 13 tidligere henvendelser om landsbyer– 15 indlæg på debatforum– Indlæg fra tre dialogmøder med fællesrådene, dialogkredsen om det åbne land samt DenEksterne Følgegruppe– Synspunkter fra dialogmøderne med nabokommunernesåledes, som det fremgår af den efterfølgende oversigt over “Indkomne bemærkninger”.Med sigte på at skabe overskuelighed og struktur er bemærkningerne blevet systematiseret,svarende til den måde forslag til Kommuneplan 2009 – Hovedstrukturen og rammehæfter forde enkelte lokalsamfund - er bygget op på.Hæftet er med det udgangspunkt disponeret i en række hovedafsnit:• Århus – Vestdanmarks hovedby• Bymønster og byudviklingsstrategier• Tilgængelighed for alle• Det visuelle miljø – Byarkitektur• Byens grønne områder• Erhverv• Boliger og offentlig service• Detailhandel• Kultur og fritid• Trafikinfrastruktur• Støjhensyn i planlægningen• Det åbne land• Kystnærhedszonen og kystvande• Tekniske anlæg• Anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt• Andre gældende planer• Nabokommuners planlægning• MiljøvurderingDertil kommer yderligere 3 hovedafsnit:• Lokalsamfund i Århus Kommune• Kommuneplanmaterialet• Bemærkninger til den videre sektorplanlægning m.v.Afsnittet omkring Århus Kommunes lokalsamfund indeholder helt overvejende konkrete ønskertil planlægningen og konkrete projektforslag i de enkelte lokalsamfundsområder, eksklusiv pro-Side 2 af 387

jekter, som relaterer sig til f.eks. by- og erhvervsturisme, byomdannelse, nye byer og størrebyvækstområder, byens grønne områder og trafikinfrastruktur, der behandles i hovedafsnitteneom samme.Den valgte struktur indebærer, at nogle af indlæggene er fordelt på flere afsnit. Fordelingen afsynspunkter på afsnit fremgår af den særlige oversigt, der er vedlagt dette hæfte. De sammenhængenderesuméer af de modtagne bemærkninger findes i hæftet “Resumé af bemærkningertil forslag til Kommuneplan 2009”.I hæftet anvendes forskellige grundtyper af anbefalinger:• Giver synspunktet eller forslaget anledning til ændringer af forslaget til Kommuneplan 2009eller ej• Om forslaget henvises til yderligere behandling/afklaring i kommuneplanrevisionen i næstebyrådsperiode.• Om forslaget henvises til at indgå i handlingsplaner eller konkret sektorplanlægning.Det gælder i nogle tilfælde, at anbefalingen forholder sig til synspunkter, som ikke er decideretkommuneplanstof - men snarere problemstillinger, der knytter sig til konkrete aktiviteter i deforskellige handlingsplaner og til sektorplanlægningen, f.eks. inden for miljø- og trafikområderne.Af kommentarerne fremgår imidlertid, hvordan der vil blive arbejdet videre med dissespørgsmål.På en række punkter foreslås, der som omtalt, ændringer i forhold til det tidligere fremlagteforslag til Kommuneplan 2009. For nogle ændringers vedkommende forudsætter en vedtagelseen fornyet offentlig fremlæggelse. Disse ændringer vil således blive fremlagt til offentlig debat i2 uger. Herefter har Byrådet et grundlag for den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009,som påregnes at ske i november/december 2009.Side 3 af 387

INDHOLDSFORTEGNELSEFORORD – EN LÆSEVEJLEDNING....................................................................................2INDHOLDSFORTEGNELSE ..............................................................................................4INDKOMNE BEMÆRKNINGER .........................................................................................71. OFFENTLIGE MYNDIGHEDER ...........................................................................................72. ORGANISATIONER OG FORENINGER ..................................................................................73. ENKELTPERSONER ......................................................................................................94. VIRKSOMHEDER ...................................................................................................... 105. DEBATFORUM PÅ HJEMMESIDEN .................................................................................... 126. DIALOGMØDER ....................................................................................................... 127. DIALOGMØDER MED NABOKOMMUNER.............................................................................. 128. OVERSIGT OVER HENVENDELSER – HENVIST TIL DEBATTEN EFTER PLANSTRATEGI 2008 – FORUD FOROFFENTLIGGØRELSE AF KOMMUNEPLANFORSLAGET ................................................................... 139. HENVENDELSER FRA PLANSTRATEGI 2008 VEDR. LANDSBYER, HENVIST TIL BEHANDLING I FORBINDELSEMED KOMMUNEPLANREVISIONEN ....................................................................................... 13ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY ............................................................................... 15GENERELT ................................................................................................................ 15NATIONAL OG INTERNATIONAL ROLLE ................................................................................. 16ÅRHUS’ UDVIKLING SOM HOVEDBY..................................................................................... 17EN BY I BEVÆGELSE ..................................................................................................... 17EN GOD BY ER EN MILJØ- OG ENERGIMÆSSIG BÆREDYGTIG BY..................................................... 24EN GOD BY ER EN SOCIALT BÆREDYGTIG BY .......................................................................... 29INFRASTRUKTUREN SKAL UDVIKLES.................................................................................... 30DE GRØNNE OMRÅDER OG ÅBNE LANDSKABER SOM RESSOURCE.................................................... 33ÅRHUS OG LANDSPLANLÆGNINGEN .................................................................................... 34DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN..................................................................................... 34SAMARBEJDE OG KOORDINERING OM DEN FYSISKE PLANLÆGNING ................................................. 36BYMØNSTER OG BYUDVIKLINGSPRINCIPPER.................................................................. 40BYUDVIKLINGSPRINCIPPER.............................................................................................. 40LOKALSAMFUNDENES ROLLE ............................................................................................ 42BYOMDANNELSE – NYT LIV I EKSISTERENDE BYOMRÅDER PÅ VEJ MOD FORANDRING............................. 42FORTÆTNING OG BYGGEMULIGHEDER ................................................................................. 48BYGGEHØJDER ........................................................................................................... 50STØRRE BYVÆKSTOMRÅDER OG NYE BYER PÅ BAR MARK ............................................................ 50NY BY VED ELEV ......................................................................................................... 53NY BY VED HARLEV ...................................................................................................... 57NY BY VED MALLING..................................................................................................... 63NY BY VED MALLING ELLER ALTERNATIVT NY BY NORD-VEST FOR MÅRSLET....................................... 68STØRRE BYVÆKSTOMRÅDE VED ÅRSLEV............................................................................... 71STØRRE BYVÆKSTOMRÅDE VED TILST ................................................................................. 72LANDSBYER............................................................................................................... 74TILGÆNGELIGHED FOR ALLE ....................................................................................... 76DET VISUELLE MILJØ – BYARKITEKTUR ......................................................................... 77ARKITEKTURPOLITIK..................................................................................................... 77HØJHUSPOLITIKKEN ..................................................................................................... 77DEN ÆSTETISKE FREMTRÆDEN AF BYENS VEJE OG STIER............................................................ 79KULTURARV/BEVARING.................................................................................................. 80Side 4 af 387

BYENS GRØNNE OMRÅDER .......................................................................................... 88GENERELT ................................................................................................................ 88DEN INDRE GRØNNE RING .............................................................................................. 89DEN INDRE OG YDRE GRØNNE RING ................................................................................... 90GRØNNE OG BLÅ RUTER ................................................................................................. 90ERHVERV .................................................................................................................. 92GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER..................................................................................... 92PRODUKTIONS- OG TRANSPORTERHVERV ............................................................................. 93ERHVERV OG DET OVERORDNEDE VEJNET ............................................................................. 97ERHVERV I DEN NORDLIGE DEL AF ÅRHUS KOMMUNE................................................................ 99ANDET .................................................................................................................. 100LOKALISERINGSKRITERIER............................................................................................ 100BOLIGER OG OFFENTLIG SERVICE.............................................................................. 102PLANLÆGNING AF SERVICEUDBYGNING.............................................................................. 102DETAILHANDEL........................................................................................................ 103CITY..................................................................................................................... 103BYDELSCENTRE I DET SAMMENHÆNGENDE BYOMRÅDE............................................................. 105BYCENTRE I DE FRITLIGGENDE BYER................................................................................. 106LOKALE BUTIKSCENTRE................................................................................................ 106AFLASTNINGSCENTRE OG STORE UDVALGSVAREBUTIKKER ........................................................ 107BUTIKKER, DER FORHANDLER PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER................................................... 109FORSLAG OM NYE CENTEROMRÅDER ................................................................................. 111KULTUR OG FRITID .................................................................................................. 113FRILUFTSLIV, IDRÆT OG ANDRE FRITIDSINTERESSER.............................................................. 113SÆRLIGT AREALKRÆVENDE FRITIDSANLÆG......................................................................... 115STØJENDE FRITIDSANLÆG ............................................................................................ 116TRAFIKINFRASTRUKTUR ........................................................................................... 119OVERORDNEDE STRATEGIER OG MÅL ................................................................................ 119VEJNETTET.............................................................................................................. 120DET KOLLEKTIVE TRAFIKNET.......................................................................................... 127CYKELRUTENETTET..................................................................................................... 138STØJHENSYN I PLANLÆGNINGEN ............................................................................... 140DET ÅBNE LAND....................................................................................................... 141GENERELT .............................................................................................................. 141GRUNDVANDSRESSOURCEN........................................................................................... 142JORDBRUG.............................................................................................................. 143SKOVREJSNING ........................................................................................................ 147VÅDOMRÅDER .......................................................................................................... 151NATURINTERESSER .................................................................................................... 152LANDSKABELIGE INTERESSER......................................................................................... 156VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE ..................................................................................... 157KYSTNÆRHEDSZONEN OG KYSTVANDE....................................................................... 160KYSTOMRÅDER ......................................................................................................... 160KYSTVANDE............................................................................................................. 161DAMBRUG, HAVBRUG M.V............................................................................................. 162TEKNISKE ANLÆG.................................................................................................... 164VARMEFORSYNING OG AFFALDSBEHANDLING ....................................................................... 164Side 5 af 387

VINDMØLLER ........................................................................................................... 167ANLÆG, DER KAN PÅVIRKE MILJØET VÆSENTLIGT ....................................................... 190ANDRE GÆLDENDE PLANER....................................................................................... 191NABOKOMMUNERS PLANLÆGNING ............................................................................. 193MILJØVURDERING.................................................................................................... 201LOKALSAMFUND I ÅRHUS KOMMUNE .......................................................................... 202MIDTBYEN............................................................................................................ 203HOLME-HØJBJERG-SKÅDE ...................................................................................... 208VIBY.................................................................................................................... 214HASLE ................................................................................................................. 219SKEJBY-CHRISTIANSBJERG .................................................................................... 220VEJLBY-RISSKOV .................................................................................................. 227ÅBY ..................................................................................................................... 230TRANBJERG .......................................................................................................... 231HASSELAGER-KOLT ............................................................................................... 233STAVTRUP-ORMSLEV ............................................................................................. 238BRABRAND-GELLERUP ........................................................................................... 239TILST - BRABRAND NORD ....................................................................................... 250LISBJERG ............................................................................................................. 266LYSTRUP - ELSTED................................................................................................. 267SKÆRING - EGÅ .................................................................................................... 275BEDER - MALLING.................................................................................................. 286MÅRSLET ............................................................................................................. 301SOLBJERG ............................................................................................................ 318HARLEV - FRAMLEV................................................................................................ 320SABRO - BORUM.................................................................................................... 349TRIGE - SPØRRING ................................................................................................ 361FORSLAG TIL ÆNDRINGER: ........................................................................................... 365HÅRUP-MEJLBY ..................................................................................................... 366HJORTSHØJ .......................................................................................................... 369SKØDSTRUP - LØGTEN ........................................................................................... 379KOMMUNEPLANMATERIALET ...................................................................................... 384BEMÆRKNINGER TIL DEN VIDERE SEKTORPLANLÆGNING M.V. ...................................... 386Side 6 af 387

• 2.19 Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 3,Elev, 8520 Lystrup (Cirius 250)• 2.20 Mårslet Fællesråd v/formanden Keld Schmidt-Møller, Ovesdal 38, 8320 Mårslet(Cirius 252)• 2.21 Lystrup Idrætsforening v/formanden Torben Märcher, LystrupErhverv v/formandenKim Andersen og Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 264 og 265)• 2.22 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev, på vegne af Menighedsrådeti Harlev sogn v/formanden Dorte Hansen og Menighedsrådet i Framlev sognv/formanden Carsten Bruun (Cirius 268)• 2.23 Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, Hjulby Hegn 8, Spørring,8380 Trige (Cirius 270)• 2.24 Harlev Framlev Vandforsyning v/formanden Jan Nielsen (Cirius 272)• 2.25 Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar, Højlundsvej 3,8462 Harlev (Cirius 274)• 2.26 Parcelforeningen Nymarks Allé 2-60 v/formanden Jan Baungaard, Nymarks Allé 8,8320 Mårslet, Parcelforeningen Nymarks Allé 124-242B v/formanden Jørgen Jensen,Nymarks Allé 134, 8320 Mårslet og Parcelforeningen Nymarks Allé 95-133 v/formandenPreben Marcussen, Nymarks Allé 113, 8320 Mårslet (Cirius 276)• 2.27 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/formanden Rasmus Ejrnæs, Gammel Kirkevej74, 8530 Hjortshøj (Cirius 278)• 2.28 Foreningen 8320.dk v/Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet, John Engelbrechtsen,Ovesdal 30, 8320 Mårslet og Martin Poulsen, Gyldenkronesvej 42, 8320Mårslet (Cirius 280)• 2.29 Landsbyforeningen Terp v/ Wolfgang Weissschädel, Elstedvej 53, Terp, 8520 Lystrup(Cirius 282)• 2.30 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak, Kirkebakken23, 8330 Beder (Cirius 284)• 2.31 Arbejdsgruppen for ”Visioner til idræts- og Kulturcenter i Egelund” v/Niels Kjølhede,Norsmindevej 19, Ajstrup, 8340 Malling (Cirius 286)• 2.32 Grundejerforeningen Skoleparken v/formanden Peer Otto Nielsen, Skolevej 16f,8250 Egå (Cirius 288)• 2.33 Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C(Cirius 300)• 2.34 Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240 Risskov (Cirius308)• 2.35 Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/Morten Jenrich Larsen,Louisevej 100, 8220 Brabrand (Cirius 312)• 2.36 Hørslevsamvirket v/formanden Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev, 8462 Harlev(Cirius 324)• 2.37 Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6, 8220 Brabrand ogJette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 Brabrand (Cirius 339)• 2.38 Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej 21, 8270Højbjerg (Cirius 344)• 2.39 Møllegruppen Todbjerg v/Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530 Hjortshøj(Cirius 369)• 2.40 Aarhus Studenter Roklub v/Michael Troelsen, Fiskerivej 7, 8000 Århus C (Cirius372)• 2.41 Beder-Malling Idrætsforening v/Jørgen Bjerg, Egeskellet 59, 8340 Malling (Cirius374)• 2.42 Brabrand Boligforening v/formanden Jesper Pedersen, Gudrunsvej 10A, 8220 Brabrand(Cirius 378)• 2.43 Sabro Rideklub v/formanden Eva Ross Petersen, Grønvej 110, 8471 Sabro (Cirius382)• 2.44 Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller, Borumvej 90,8381 Tilst (Cirius 400)Side 8 af 387

• 2.45 Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden 13, 8300Odder (Cirius 405)• 2.46 Kolt/Hasselager Fællesråd v/formanden Kurt Lauridsen, Torshøjvej 250, Enslev,8362 Hørning (Cirius 412)• 2.47 Borgergruppe i Skovby v/Birger Johansson, Skovbyparken 103 Skovby, 8464 Galten(Cirius 434)• 2.48 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær og Laskedalen v/formanden Søren H.Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 448)3. Enkeltpersoner• 3.1 Ulla Christensen, Edithsvej 24, 8220 Brabrand (Cirius 28)• 3.2 Tove Vejlstrup, Tranebærvej 2, 8600 Silkeborg (Cirius 33)• 3.3 Inge Sørensen, Alsvej 15, 8240 Risskov (Cirius 35)• 3.4 Birgit og Peter Bisgaard, Lille Todbjerg 6, 8530 Hjortshøj (Cirius 40)• 3.5 Jørgen M. Sørensen, Byhøjvej 2, 8380 Trige (Cirius 43)• 3.6 Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg 8530 Hjortshøj (Cirius 54)• 3.7 Maja Lundemark Andersen, Højballevej 3, 8320 Mårslet (Cirius 98)• 3.8 Lars Kjær Hansen, Korsvej 49, Todbjerg, 8530 Hjortshøj (Cirius 109)• 3.9 Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj (Cirius 110)• 3.10 Grethe Raabe Hvam, grethehvam@gmail.com (Cirius 119)• 3.11 Christian Brink Christensen, Herluf Trollesgade 43 tv, 8200 Århus N (Cirius 135)• 3.12 Christina M. Stapelfeldt og Henrik Stapelfeldt, Højballevej 15, Lilly Sørensen Nielsenog Tage Nielsen, Højballevej 12 og Jette Jakobsen, Højballevej 5, Hørret, 8320Mårslet (Cirius 137)• 3.13 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet (Cirius 139)• 3.14 Jørn Møller Andersen, Hørret Byvej 5, 8320 Mårslet (Cirius 146)• 3.15 Grethe og Henrik Agger, Mustrupvej 1, 8320 Mårslet (Cirius 148)• 3.16 Henning Christoffersen, Gl. Kirkevej 81, 8530 Hjortshøj (Cirius 150)• 3.17 Betina og Henrik Bach Blangsted, Labing Landevej 6, 8462 Harlev (Cirius 154)• 3.18 Vinni Ravndrup og Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev (Cirius156)• 3.19 Rita Blaabjerg, Muslingevej 1, 8250 Egå (Cirius 160)• 3.20 Willy Bregnhøj, Gyvelvej 5, Skæring Strand, 8250 Egå (Cirius 166)• 3.21 Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 Harlev (Cirius 168)• 3.22 Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul Martin Secher, Bangsboparken38tv, 8541 Skødstrup (Cirius 170)• 3.23 Aase le Fevre, Selmersvej 21, 8260 Viby J (Cirius 172)• 3.24 Gerda Mellquist og Sandy Mellquist, Gl. Mosevej 5, Sonja Udengaard Pedersen ogHarald Udengaard Pedersen, Gl. Mosevej 9, Jonna Hansen og Tony Mikkonen Hansen,Gl. Mosevej 9, 8462 Harlev (Cirius 176)• 3.25 Peder Hvidkjær Andersen, Vennemindevej 51, 8520 Lystrup (Cirius 184)• 3.26 Annette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn, Nymarksvej 27, 8320Mårslet (Cirius 195)• 3.27 Flemming Hansen, Fuldenvej 76, 8330 Beder (Cirius 220)• 3.28 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (Cirius 226)• 3.29 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 238)• 3.30 Kristian Søberg, Vanggård, Hørslevvej 127, Hørslevbole, 8462 Harlev (Cirius 258)• 3.31 Lise Andersen, Framlevvej 13, 8462 Harlev, med 43 underskrivere (Cirius 260)• 3.32 Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder (Cirius 290)• 3.33 Jens Kobberø Thomsen, Tranbjerggård, Tranbjerggaardsvej 20, 8320 Mårslet (Cirius299)• 3.34 Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 Mårslet (Cirius 316)• 3.35 Niels Dupont, Søsterhøjvej 32, 8270 Højbjerg (Cirius 318)• 3.36 Heidi og Ejvind Thorsen, Johannes Ewaldsvej 69, 8230 Åbyhøj (Cirius 320)Side 9 af 387

• 3.37 Jens Christian Sørensen, Randersvej 528, 8380 Trige (Cirius 322)• 3.38 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj (Cirius 326)• 3.39 Thomas Kjærgaard, Grønnegade 119, 7. th., 8000 Århus C (Cirius 328)• 3.40 Jane K. Møller og Per Toft, Labing Møllevej 6, 8462 Harlev (Cirius 332)• 3.41 Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen og Henrik Mehlsen Sørensen,Hørret Byvej 15, 8320 Mårslet (Cirius 337)• 3.42 Mille og Mikkel Haaning, Edelhoffvej 10, Dorte og Per Hansen, Edelhoffvej 11 ogPia og Ole Nielsen, Edelhoffvej 13, 8462 Harlev (Cirius 342)• 3.43 Anette Østergaard og Ulla Nikolajsen, Højballevej 3 B og Jette Jakobsen og TorbenJakobsen, Højballevej 5, 8320 Mårslet (Cirius 346)• 3.44 Henrik Skytte, Nymarksvej 80, 8340 Malling (Cirius 354)• 3.45 Dorte Jacobsen, Gl. Mosevej 15, 8462 Harlev (Cirius 356)• 3.46 Lars H. Eriksen, Labing Møllevej 10, 8462 Harlev – sammen med en underskriftsindsamling– (Cirius 361)• 3.47 Peter Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8, 8320 Mårslet (Cirius 363)• 3.48 Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet (Cirius 380 og 410)• 3.49 Lars Boje, Tandrupvej 2, 8462 Harlev (Cirius 386)• 3.50 Pia og Flemming Rosenlund, Overgård, Højballevej 11, 8320 Mårslet (Cirius 388)• 3.51 Lars Nautrup, larsnautrup@ofir.dk, (Cirius 394)• 3.52 Susanne Elvstrøm og Anders Elvstrøm, Balagergaard, Gammel Mosevej 1, 8462Harlev (Cirius 398)• 3.53 Anette Kold, Holbergsvej 24, st. th., 7100 Fredericia (Cirius 403)• 3.54 Jørgen Helms, “Skæring Munkegaard”, Hjortshøjvej 36, 8250 Egå (Cirius 416)• 3.55 Anders Hovmark, Nymarks Allé 156, 8320 Mårslet (Cirius 442)• 3.56 Christian Buhl Christiansen, Heibergsgade 23 st. tv., 8000 Århus C, og Mads Bie,Vesterbro Torv 6, 5.th., 8000 Århus C (Cirius 450)• 3.57 Erling Jensen Aarup, Muslingevej 33, 8250 Egå (Cirius 453)• 3.58 Erik Martino Hansen, Nymarks Allé 119, 8320 Mårslet (Cirius 454)• 3.59 Morten Bjerg Sørensen, Løvkærvej 17, 8471 Sabro (Cirius 464)• 3.60 Anders Chr. Sørensen, Nørholm, Hovedvejen 260, 8361 Hasselager (Cirius 466)• 3.61 Hanne T. Mejer, Østersgårdstoften 32, 8530 Hjortshøj (Cirius 478)4. Virksomheder• 4.1 Colliers Hans Vestergaard v/Jens Gammelby, Prismet, Silkeborgvej 2, 8100 Århus C(Cirius 103 og 105)• 4.2 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 Århus C(Cirius 107)• 4.3 Landinspektørerne A/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 Århus N.(Cirius 121)• 4.4 Thule Hansen MAA v/Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 123)• 4.5 Landinspektørgruppen v/ Kasper Tharup Hansen, Helsingørsgade 50, 3400 Hillerød(Cirius 125)• 4.6 Arkitektfirma Ole Resting-Jeppesen, Århusvej 328, 8300 Odder (Cirius 127)• 4.7 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S v/Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej 7,8210 Århus V (Cirius 129)• 4.8 Landinspektørerne I/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 Århus N(Cirius 132)• 4.9 H. Thule Hansen MAA v/H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 143)• 4.10 CityByg ApS v/J. J. Momme, Rømersvej 3, stuen, Postboks 148, 9000 Aalborg (Cirius162)• 4.11 Direktør Ole Schou, Cryos International ApS, Vesterbro Torv 1-3, 5., 8000 Århus C– Direktør Mogens Aaby, Contrast A/S, Balticagade 7, 8000 Århus C (Cirius 174)• 4.12 Direktør Jesper Purup, Digital Trykkeriet A/S, Jens Olsens Vej 1, 8200 Århus N (Cirius180)Side 10 af 387

• 4.13 Arkitekt Jørgen Funck, Funck Arkitekter, Mejlgade 44, 8000 Århus C (Cirius 182)• 4.14 LRØ rådgivning v/chefkonsulent Børge Sørensen, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens(Cirius 178)• 4.15 Lett Advokatfirma v/advokat Jørgen Flodgaard, Rådhusgården, Vester Allé 4, 8000Århus C (Cirius 186)• 4.16 Murercentret A/S v/Kim Richter, Mejlbyvej 611, 8530 Hjortshøj (Cirius 188)• 4.17 Cebra A/S Arkitekter v/Mikkel Hallundbæk Schlesinger, Vesterbro Torv 1-3, 2. sal,8000 Århus C (Cirius 192)• 4.18 Fysiocenter Århus C ApS v/Morten Høgh, Vesterbro Torv 1-3, 6. sal, 8000 Århus C(Cirius 200)• 4.19 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus C (Cirius206)• 4.20 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 Århus C(Cirius 212)• 4.21 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus C (Cirius215)• 4.22 KONTORET v/Ole Pedersen, Store Torv 7, 3. sal, 8000 Århus C (Cirius 217)• 4.23 SHAQO Integration & Jobformidling, City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand ogAkantus ApS, Sindalsvej 9, 8240 Risskov (Cirius 222)• 4.24 Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S v/Stig Farsø, Voldbrohus, Vestergade 1, Postbox4037, 8900 Randers C (Cirius 224)• 4.25 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret v/direktør Frank Bennetzen, Udkærsvej15, 8200 Århus N (Cirius 228)• 4.26 Birch & Svenning A/S Arkitekter v/Mogens Svenning, Allégade 45, 8700 Horsens(Cirius 230)• 4.27 Entreprenør & Maskinudlejning v/Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj(Cirius 232)• 4.28 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius234)• 4.29 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius235)• 4.30 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius236)• 4.31 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 240)• 4.32 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 241)• 4.33 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 242)• 4.34 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 243)• 4.35 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 244)• 4.36 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 254)• 4.37 BOAX Ejendomme v/ Anette Kjærulff Nielsen, Rådhusgården, Vester Allé 4, 8000Århus C (Cirius 256)• 4.38 EBA-Invest ApS v/Erik Bo Andersen, Kongelysdalen 14, 8930 Randers NØ (Cirius262)• 4.39 Århus Havn, Mindet 2, Box 130, 8100 Århus C (Cirius 460)• 4.40 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus C (Cirius294)• 4.41 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius296)• 4.42 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius306)• 4.43 Bech-Bruun Advokatfirma v/Flemming Dahl, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C (Cirius314)• 4.44 Via Biler A/S v/direktør Erik Rasmussen, Chr. X’s Vej 203, 8270 Højbjerg (Cirius335)• 4.45 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 348)• 4.46 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 350)Side 11 af 387

• 4.47 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen, Damgårds Allé5, 8330 Beder (Cirius 352)• 4.48 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 358)• 4.49 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 359)• 4.50 Schønherr Landskab v/Henning Nørgaard, Blegindvej 42, 8362 Hørning (Cirius365)• 4.51 Tækker Group v/Jørn Tækker, Toldkammeret, Nordhavnsgade 1-3, 2. tv., 8000Århus C (Cirius 392)• 4.52 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, Postboks 161, 8100 Århus C (Cirius396 og 440)• 4.53 Jysk Boligudvikling ApS v/Michael Eberhard, Langelandsgade 125, 8000 Århus C(Cirius 376)• 4.54 AarhusKarlshamn Denmark A/S v/direktør Jørgen Balle, M. P. Bruuns Gade 27,8000 Århus C (Cirius 408)• 4.55 Bech-Bruun Advokatfirma v/Christian Bachmann, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C(Cirius 418)• 4.56 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius424)• 4.57 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius428)• 4.58 KAAE GRUPPEN A/S v/Thomas Mollerup, Skolegade 5, 8000 Århus C (Cirius 437)• 4.59 Dahl Advokatfirma v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2, 8800 Viborg (Cirius 462)• 4.60 Friis & Molkte A/S Arkitekter v/Knud Friis, Åboulevarden 3, 1. sal, 8000 Århus C ogAnna Sørensen Trueholmvej 2, True, 8381 Tilst (Cirius 483)5. Debatforum på hjemmesiden• 5.1 Hubert Jensen (Cirius 1)• 5.2 Ole Henriksen (Cirius 2)• 5.3 Ole Henriksen (Cirius 3)• 5.4 Ole Henriksen (Cirius 4)• 5.5 Ole Henriksen (Cirius 5)• 5.6 Jonas Jensen (Cirius 6)• 5.7 Jonas Jensen (Cirius 7)• 5.8 Ole Henriksen (Cirius 8)• 5.9 Brian Jensen (Cirius 10)• 5.10 Ole Henriksen (Cirius 9)• 5.11 Helle B. Andersen (Cirius 11)• 5.12 Hans Christensen (Cirius 12)• 5.13 Kim Nielsen (Cirius 13)• 5.14 Jonas Jensen (Cirius 14)• 5.15 Ole Henriksen (Cirius 15)6. Dialogmøder• 6.1 Møde i dialogkredsen om det åbne land den 18. november 2008• 6.2 Møde med fællesrådene den 20. november 2008• 6.3 Møde med Den Eksterne Følgegruppe den 25. november 20087. Dialogmøder med nabokommuner• 7.1 Odder Kommune – Administrativt møde den 6. november 2008• 7.2 Favrskov Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008• 7.3 Syddjurs Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008Side 12 af 387

• 7.4 Skanderborg Kommune – Administrativt møde den 26. november 2008• 7.5 Samsø Kommune – Administrativt møde den 17. december 20088. Oversigt over henvendelser – henvist til debatten efter Planstrategi2008 – forud for offentliggørelse af kommuneplanforslaget• 8.1 Niels Cramer, Bjødstrupvej 23, Holme, 8270 Højbjerg (Cirius 57)• 8.2 Arkitektfirmaet C. F. Møller, Europaplads, 8000 Århus C (Cirius 71)• 8.3 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 72)• 8.4 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 74)• 8.5 Advodan Erhverv, Vestergade 11, 8100 Århus C (Cirius 77)• 8.6 ARKPLAN Byplan- & Landskabsarkitekter v/Poul Aas, Samsøvej 30F, 8382 Hinnerup(Cirius 78)• 8.7 CEBRAa/s, arkitekter maa v/Carsten Primdahl, Vesterbro Torv 1-3, 2. sal, 8000 ÅrhusC (Cirius 81) Trukket tilbage• 8.8 Land & Plan v/Svend Smedegaard, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens (Cirius 83)• 8.9 Grundejerforeningen Elishøj v/Mads Holm Andersen, Elishøj 9, 8541 Skødstrup (Cirius84)• 8.10 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 85)• 8.11 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8000 Århus C (Cirius 86)• 8.12 Abel & Skovgård Larsen advokatfirma, Sønder Allé 9, 8000 Århus C (Cirius 87)• 8.13 Ole Høgh, Tåstrupvej 1, Haar, 8382 Hinnerup (Cirius 89)• 8.14 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 91)• 8.15 City Ejendomme A/S v/Viggo Falkenberg Constructions, Brejning Strand 1 a, 7080Børkop (Cirius 94)• 8.16 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8100 Århus C (Cirius 56)• 8.17 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, 8100 Århus C (Cirius 58)• 8.18 Reitan Ejendomsudvikling A/S v/Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97 3. sal,8000 Århus C (Cirius 59)• 8.19 KAUP A/S v/Ulrik Poulsen, Allégade 2, 8700 Horsens (Cirius 60)• 8.20 Bjørn Christiansen Landinspektører, Jordsmonnet 2, 8900 Randers (Cirius 62)• 8.21 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (Cirius 69)• 8.22 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 70)• 8.23 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 73)• 8.24 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 75)• 8.25 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 76)• 8.26 REMA Ejendomsinvest A/S, Jægergårdsgade 97 3. sal, 8000 Århus C (Cirius 80)• 8.27 Jan Cassøe Lassen, Solkrogen 10, 8250 Egå (Cirius 82)• 8.28 T. Skovgaard Sørensens tegnestue aps, Bakke Allé 12, 8230 Åbyhøj (Cirius 97)• 8.29 Landinspektørfirmaet v/Henrik Langballe, Vestergade 8, 8100 Århus C (Cirius 469)9. Henvendelser fra Planstrategi 2008 vedr. landsbyer, henvist til behandlingi forbindelse med kommuneplanrevisionen• 9.1 Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 Tilst (SEK/07/00375/551)• 9.2 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet(SEK/07/00375/423)• 9.3 Bæk Simonsen & Aaris v/advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, 8000 Århus C(SEK/07/00375/244)• 9.4 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev (SEK/07/00375/192)• 9.5 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (SEK/07/00375/279)• 9.6 Reitan Boligudvikling, Jægergårdsgade 97, 8100 Århus C (SEK/07/00375/456)• 9.7 Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager (SEK/07/00375/479)• 9.8 Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev (SEK/07/00375/534)• 9.9 Landinspektørfirmaet LE34, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (SA/05/00656)Side 13 af 387

• 9.10 Landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe, Rosensgade 36, 8000 Århus C(POB/06/00223)• 9.11 Michael Morgen, Tåsingegade 10, 8200 Århus N (SEK/07/00375/9)• 9.12 Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 Skødstrup (SEK/07/00375/553)• 9.13 Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen, Jordsmonnet 2, 8900 Randers(POB/07/00631)Side 14 af 387

ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBYGenereltSynspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenFællesrådet har tidligere udtalt sig i forbindelse med Planstrategi 2008 og finder, at det foreliggendekommuneplanforslag i det store og hele er gennemtænkt og afbalanceret og kan danneet godt udgangspunkt for udviklingen i Århus Kommune i de kommende 25 år.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupSamme som 2.18.Synspunkt 2.23 - Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, HjulbyHegn 8, Spørring, 8380 TrigeSpørring Borgerforening synes generelt, at ”Forslaget til kommuneplan 2009” er en god ogfremsynet plan. Fællesrådene har været inddraget på en konstruktiv måde og der har væretlydhørhed overfor de kommentarer, Spørring Borgerforening er kommet med.Synspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CDen fremsynethed og vidtrækkende fokus i planlægningen, som forslag til Kommuneplan 2009repræsenterer, betragter Erhverv Århus som værende gavnlig for at sikre den fremtid, der ønskesfor Århus. Det faktum, at planen fungerer som en sammenhængende strategi og ikke blotvirker som et sammensurium af forskellige ønsker, er, set fra Erhverv Århus’ side, positivt.En overordnet plan har generelt bedre gennemslagskraft og giver ikke mulighed for internestridigheder og smuthuller i den fremtidige planlægning.Erhverv Århus mener generelt, at byen til enhver tid må tilstræbe, at det via byens fysiskeplanlægning sikres at udvikle byen på en sådan måde, at det at bo og arbejde i Århus er enanderledes og positiv oplevelse.Den status byen har som en stor og dynamisk uddannelsesby, en by med et tæt samarbejdemellem politikere og erhvervsliv, uddannelse og forskning bør kunne afspejles i byens visuelleudvikling, tilgængelighed og udbud af kulturelle oplevelser. En sådan holdning vil medvirke tilat tiltrække og fastholde såvel dansk som international arbejdskraft.Synspunkt 2.34 - Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovIdeelt set bør der foreligge en overordnet plan for Østjylland. Men indtil da er det Dansk Byggerisvurdering, at Kommuneplan 2009 vil blive et godt værktøj for de kommende års udviklingaf Århus Kommune.Der vil blive behov for en markant udbygning af boligområder og nye erhvervsarealer fleresteder i Århus Kommune, hvis planerne om en stor befolkningstilvækst og vækst i antal arbejdspladserog boliger skal lykkes.Synspunkt 2.44 - Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller,Borumvej 90, 8381 TilstFællesrådet for Borum og Lyngby er enig i den overordnede hovedstruktur og de målsætnin-Side 15 af 387

ger, der anlægges for Århus Kommunes udvikling frem til 2030 - som det er kommet til udtryki forslag til Kommuneplan 2009.Kommentarer og anbefaling til 2.18, 2.19, 2,23, 2.33, 2.34 og 2.44:Synspunkterne udtrykker generet opbakning til kommuneplanforslagets målsætninger og strategier,herunder at der planlægges for en udvikling frem til 2030.I afsnittet ”Århus – Vestdanmarks hovedby” er det præciseret, at forslag til Kommuneplan2009 ”tager udgangspunkt i en overordnet byudviklingsstrategi, der skal sikre, at Århus er parattil at tage imod fremtidens vækst samtidig med, at Århus fortsat opfattes som en velfungerendeog attraktiv by”.Sammenhængen mellem byens videnscentre/vidensvirksomheder og forskning og uddannelseer beskrevet i delafsnittet ”Rum for videnscentre og –virksomheder”. Endvidere er potentialetfor byturisme og kultur omtalt i delafsnittet ”Rum for by- og erhvervsturisme”.I forslag til Kommuneplan 2009 er der anvist muligheder for en markant udbygning med boligerog erhverv, som til en rigelighed modsvarer målsætningen om befolkningstilvækst ogvækst i antal arbejdspladser.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.National og international rolleSynspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CFremtiden indebærer, at Århus skal vokse med 50.000 ekstra arbejdspladser, 10-15.000 ekstrastudiepladser og 50.000 boliger - således lyder tallene i kommuneplanforslaget.Erhverv Århus vil i denne sammenhæng påpege vigtigheden af at fokusere på, at nogle af dissetilflyttere – både medarbejdere og studerende – kommer fra udlandet i et forventeligt stadigstigende antal. Århus ønsker at tiltrække arbejdskraft og sikre, at den arbejdskraft, der ertil stede, er kompetent.Dette indebærer blandt andet at søge ud over de danske grænser. I denne proces opstår dernogle problemstillinger, der skal løses. Et emme, der bør indgå i samtlige af Århus Kommuneslangtrækkende planer, således at det står bøjet i neon, at der er interesse i at tiltrække og beholdede internationale tilflyttere samt, at der fra byens side er fokus på at gøre det nemmereat leve i Århus, også selvom man ikke taler og forstår dansk. Ved at klargøre dette i samtligefremtidsplaner sikres en støt og rolig gang mod Århus som en mere international by.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune har siden 2004 arbejdet med en international strategi, som blandt andet hartil formål at internationalisere rammebetingelserne for byens virksomheder og uddannelsesinstitutionermed henblik på at understøtte deres internationale mål og ambitioner.Strategien giver sig udslag i en lang række konkrete initiativer som f.eks. oprettelsen af et ”InternationalCommunity” og udviklingen af internationale grundskole- og gymnasietilbud, ligesomdet internationale aspekt indgår i en lang række af Århus Kommunes overordnede planer,herunder f.eks. Erhvervshandlingsplanen.Side 16 af 387

Kommuneplanen er først og fremmest en arealplan, som udlægger fysiske arealer til bestemteformål og dermed reserverer nogle muligheder. Kommuneplanen som sådan kan ikke i sig selvbidrage til yderligere internationalisering.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Århus’ udvikling som hovedbySynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneDet vurderes, at målsætningen om 75.000 flere indbyggere m.v. ikke er ambitiøs nok.Andre kommuner i Jylland generelt og Midtjylland i særdeleshed arbejder de også med vækst?De nye storkommuner har måske bedre forudsætninger for at fastholde eller tiltrække borgere?Kommentarer og anbefaling:Byudviklingsstrategien i forslag til Kommuneplan 2009 er indrettet på, at Århus kan tage imodi størrelsesordenen 50.000 flere arbejdspladser, 10-15.000 nye studiepladser og 50.000 boliger,svarende til ca. 75.000 indbyggere i perioden frem til 2030. Der er tale om en moderatforøgelse af væksthastigheden i forhold til de seneste 10-15 år.Byudviklingsstrategien er en model for, hvordan den fysiske udvikling kan ske på længere sigt.Det er i den forbindelse ikke centralt, præcis hvornår eller hvor hurtigt byudviklingen kommertil at ske.I øvrigt skal Byrådet hvert fjerde år tage stilling til behovet for en opdatering af kommuneplanen.Skulle udviklingen foregå hurtigere end forudsat, kan sådanne behov fanges op af de løbendekommuneplanrevisioner.Umiddelbart må Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø stille sig tvivlende over for, om denye storkommuner i Midtjylland har bedre forudsætninger end Århus Kommune for at fastholdeeller tiltrække borgere. Eksempelvis har Århus Kommune i 2008 haft en befolkningstilvækstpå godt 4.000.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.En by i bevægelseSynspunkt 5.15 - Ole HenriksenDet forekommer ikke ansvarligt at bruge borgernes skattekroner til prestigeprojekter såsom etmultimediehus i stedet for at løse de mange presserende kommunale problemer med pengene.I øvrigt burde centrum af Århus rykke vest på, så man kan komme til for hinanden.Kommentarer og anbefaling:Århus skal kunne opfylde visionen om at være en by i bevægelse – en by med et stærkt ognyskabende erhvervs-, kultur- og uddannelsesliv.For at sikre fremtidens vækst er der i byudviklingen behov for at understøtte en styrkelse afundervisnings- og forskningsmiljøet, erhvervslivet m.v. og attraktioner i bred forstand.Side 17 af 387

Det betyder også, at der må investeres og ske fornyelse for at fastholde en sådan udvikling.Store byer er karakteriseret ved en tæt og aktiv bymidte med mange mennesker, der giver detliv, som mange efterspørger. Det er således næppe en god idé at rykke centrum vest på.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Rum for by- og erhvervsturismeSynspunkt 4.23 - SHAQO Integration & Ejendomsformidling, City Vest, Gudrunsvej 7,8220 Brabrand og Akantus ApS, Sindalsvej 9, 8240 RisskovPå vegne af en arbejdsgruppe ansøges der om, at der i Kommuneplan 2009 reserveres et arealeller en bygning til et ”center” på minimum 5.000 m 2 med tilhørende parkering på Havnen elleri Midtbyen til brug for et ”Midtown Global Market”.Idéen er at etablere et internationalt multietnisk forretningscenter med marked, butikker, servicevirksomheder,restauranter, caféer, kontorer og ”forsamlingshus” m.v.Midtown Global Market tænkes opført og drevet på markedsvilkår. Såvel opførelsen som driftenskal være selvfinansierende og hvile i sig selv.Der ønskes med et sådant multietnisk forretningscenter med f.eks. arabiske, somaliske, tyrkiske,vietnamesiske, kinesiske, franske, græske og også visse danske butikker, caféer og restauranterat bidrage til et globalt marked i Midtbyen ud fra følgende begrundelser:• Et sådant center bidrager positivt til integrationen både ved at synliggøre det farverigemultietniske samfund og ved at ”trække” flere ind til Århus midtby fra de boligområdermed mange beboere af anden etnisk baggrund end dansk.• Centret bidrager til markedsføringen af Århus. Et lignende koncept har de i London, Gøteborg,New York, Barcelona m.fl.• En styrkelse og et supplement til forretningslivet i Århus.• Projektet støtter beskæftigelsen og giver flere af de initiativrige iværksættere af andenetnisk baggrund mulighed for at lave levedygtige forretninger og virksomheder.• Det ønskes, at den endelige finansiering indeholder elementer, der støtter tanken omempowerment, og som f.eks. bygger på andelstanken og dennes elementer af demokrati.• Centret skal drives på forretningsmæssige vilkår.• Der ønskes en fælles reception med mulighed for coaching til de kommende lejere/ejeretil udarbejdelse af forretningsplaner m.v., som typisk er vanskelige for iværksættere.Der vil også her tilbydes undervisning for dem, der har behov for det.• Huset skal også indeholde et ”forsamlingshus” med mulighed for multikulturelle indslag– gerne i samarbejde med Global City.• Midtown Global Market kan være endnu et argument i forhold til ønsket om at blive EuropæiskKulturhovedstad i 2017.For at få flere kompetencer med i projektet er der dannet en frivillig arbejdsgruppe, der beståraf:• Mulki Hussein – projektleder for Shaqo projektet under Akantus. Har i USA været medtil at oprette Midtown Global Market i Minnesota.• Bodil Aarup – direktør for Akantus.• Palle Skov, der er ejendomsinvestor med kompetencer i større byggeri, finansiering ogbyggetilladelser.Side 18 af 387

• Jan Printz, der er arkitekt med erfaring fra store byggerier f.eks. Bruuns Galleri.• Torben Winnerskjold, der er advokat og partner i Abel & Skovgaard Larsen og en afDanmarks førende eksperter inden for andelsbevægelser og andre former for selskabsdannelse.Kommentarer og anbefaling:Der er ingen tvivl om, at gennemførelse af det beskrevne projekt vil være et stort bidrag tilforretningslivet og kulturlivet i Århus. Der er næppe heller tvivl om, at det vil kunne medvirketil en øget beskæftigelsesgrad i en udsat gruppe og dermed sikre en bedre integration af byensminoritetsgrupper i samfundslivet. Det må imidlertid også fremhæves, at der er tale om et privatprojekt, som i udgangspunktet kun kan få moralsk og planlægningsmæssig støtte fra ÅrhusKommune.Forslagsstillerne peger på Midtbyen og Havnen som ønskede placeringer. I den forbindelse skaldet understreges, at der i givet fald bliver tale om et større butikskompleks, som kun kan placeresinden for de områder i kommuneplanen, som er udlagt til cityområder. Disse områderfremgår af kortet side 112 i forslag til Kommuneplan 2009.Århus Kommune råder ikke over bygninger eller arealer, der kan anvises til formålet og vil iøvrigt heller ikke kunne tilgodese én operatør, som ønsket.Forslagsstillerne er med andre ord nødsaget til selv at finde en bygning og/eller et areal ogskaffe sig adkomst hertil, førend Århus Kommune kan bidrage med en planlægningsmæssigstøtte til projektet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.56 - Christian Buhl Christiansen, Heibergsgade 23 st. tv., 8000 Århus C,og Mads Bie, Vesterbro Torv 6. 5.th., 8000 Århus CChristian Buhl Christiansen og Mads Bie (CBC og MB) ser gerne, at det vil være muligt at placereen vandsportspark i Århusområdet. Realisering af idéen kan eventuelt indebære, at derskal bygges en kunstig sø, f.eks. i et erhvervsområde.Det anføres, at det under "Baggrund og forudsætninger" er oplyst, at planlægningen i kommunenskal tilgodese vandsport: "Med Århus' placering ved vandet skal hensynet til de vandrelateredeaktiviteter tilgodeses. Der er dog ikke planer om at muliggøre faciliteter for støjendevandsport (f.eks. vandscootere) i Århus Kommune."Der tænkes udelukkende på et anlæg til vandsport, som kan tilgodese de mennesker, der ikkehar råd til en båd.Et anlæg vil efter CBC og MB’s opfattelse ligeledes kunne placeres ved kysten, hvilket vil åbneop for flere muligheder for beliggenheder.CBC og MB oplyser, at der allerede er etableret et anlæg i Ringkøbing Fjord og i KøbenhavnsHavn ved Sjælør. Der henvises endvidere til, at der er tilvejebragt en lokalplan for et vandsportscenteri Bårse (som er medsendt).Der gøres også opmærksom på, at en kabelbane kan placeres og drives uden gener for natureni en allerede eksisterende sø og endog øge vandkvaliteten grundet den øgede bevægelse ivandet. Ligeledes er støjen meget begrænset, da anlægget vil blive drevet af en elmotor. Deformentlig 5 master med en højde på mellem 14 og 16 m kan ikke ses på afstand, da disse vilSide 19 af 387

være diskrete konstruktioner, som er lavet til at falde i med omgivelserne. Kablet mellem masternevil ej heller kunne ses på afstand.CBC og MB spørger om, hvorvidt det vil være muligt at placere et anlæg på f.eks. Stilling/SolbjergSø, Brabrand Sø eller Årslev Engsø.Der spørges endelig om, hvorvidt der er nogle grusgrave i Århus Kommune, som vil kunne anvendestil formålet – f.eks. grusgrave, der står overfor en reetablering.Afslutningsvis mener CBC og MB, at der i en kommune som Århus Kommune, der prioriterervandsporten, må kunne peges på et egnet sted til anlæg af en vandsportsbane, uanset om denskal placeres ved kysten eller i en kunstig/eksisterende sø.Der er vedhæftet materiale, som illustrerer et anlæg, størrelse og udseende m.v.Endvidere er medsendt en projektbeskrivelse. Følgende anføres heri:CBC og MB ønsker at styrke Århus’ position som Danmarks førende vandsportsby. Med en kabelbanevil man kunne tilbyde den brede befolkning adgang til en fantastisk vandsportsoplevelse.Kabelparken vil tilgodese alle aldersgrupper, da sikkerheden gør det trygt at prøve kræftermed vandsporten. Udøverne vil kunne starte med at anvende anlægget allerede fra 4-5 års alderen.De økonomiske udgifter i forbindelse med udøvelsen er begrænsede, idet der ikke krævesandet end en redningsvest og et board.Anlægget vil kunne trække mere end 50 udøvere i timen støjfrit og med et lavt energiforbrug –i modsætning til vandski/wakeboard via en båd, der kun kan trække ca. 7 udøvere i timen.Tanken er, at anlægget skal være så tæt som muligt på en CO 2 -neutral drift.Anlægget kan etableres i naturen uden visuelle konsekvenser af betydning. Den øgede bevægelsei vandet vil medvirke til iltning og dermed en forbedring af vandkvaliteten og miljøet.Århus Kommune vurderes rent demografisk at være helt perfekt til et sådant anlæg, da der iÅrhus Kommune er en høj koncentration af unge mennesker, som vil udgøre superbrugerne.De mange uddannelsesinstitutioner udgør et godt rekrutteringsgrundlag.Man kan dyrke sin passion på vandet og stadig være en del af et socialt fællesskab omkringbanen – hvor gammel som ung vil kunne finde glæde i fysisk aktivitet og ligeledes finde et socialtog stimulerende miljø.Alle der tager på skiferie, surfere, skatere, folk med hang til action m.v. vil kunne anvende anlægget.Anlægget er et tilbud til såvel lokalbefolkningen som til turister.Århus vil med sin placering ved vandet være et oplagt sted til en bane. Geografisk er placeringenher mellem de to eksisterende baner ved København og Hvide Sande optimal, idet brugerekan rekrutteres fra hele Jylland og Fyn.Alt i alt vil anlægget:• henvende sig til alle• bidrage til almen fysisk udfoldelse• udgøre et alternativ til etablerede sportsgrene• sætte Århus på kortet som vandsportsby• trække folket ud i det blå• trække turisme til byen• udnytte naturen på en miljømæssig korrekt måde• tilgodese en trængt ungdomskulturSide 20 af 387

• udgøre et forum for internationale konkurrencer i en til stadighed voksende sportsgren• udgøre et rekreativt åndehul for alle.En eventuel placering af en bane er selvsagt vigtig for brugen og rentabiliteten. Århus Kommuneanmodes derfor om at prioritere at finde en egnet placering til anlægget. Samtidig ønskestilgodeset en bynær placering – gerne i en bestående sø - med god tilgængelighed til offentligetransportmidler.Synspunkt 3.59 - Morten Bjerg Sørensen, Løvkærvej 17, 8471 SabroMorten Bjerg Sørensen (MBS) har erfaret, at ”Lystrup boldbane” skal flyttes. Arealet kan derfortages i brug til andre formål. Konkret påpeger MBS, at området vil være yderst velegnet tiletablering af en kabel-bane (vandski-bane) – idet boldbanens størrelse stort set svarer til derammer, som en kunstig sø kræver.Da en sådan bane er el-drevet og dermed meget støjsvag, vil den omkringliggende natur vestfor Lystrupvej ikke blive forstyrret. Banen vil kunne etableres med stor respekt for naturen.De allerede eksisterende faciliteter i form af adgangsvej og parkeringspladser m.v. synes skabttil formålet. De mange træer vil afskærme anlægget fint fra vejen. En bane på dette sted vilvære let tilgængelig fra byen og de omkringliggende områder – tæt på en hovedåre ogDjurslandmotorvejen.MBS vurderer, at en kabel-bane vil være et godt aktiv for en by med tilsyneladende mange aktiveindbyggere.Kommentarer og anbefaling til 3.56 og 3.59:Der findes ikke egnede erhvervsområder eller nedlagte grusgrave til formålet i Århus Kommune.Som udgangspunkt vurderes den foreslåede kabel-vandskibane heller ikke at kunne placeres ibestående søer.Årsagen er, at de indgår som væsentlige naturområder i det åbne land og er vigtige elementeri det naturlige vandkredsløb. De udpegede ”mulige vådområder” i forslag til Kommuneplan2009 skal på samme måde indgå som del af det naturlige vandkredsløb og som nye naturområder.Årslev Engsø og Egå Engsø er velkendte eksempler.Der peges på en mulig placering af kabel-vandskibanen på den nuværende Lystrup-boldbaneøst for Lystrupvej. Området øst for Lystrupvej er i forslag til Kommuneplan 2009 udpeget som”muligt vådområde”. Området forventes at kunne udvikle sig til et værdifuldt naturområde –især for fuglene – på samme måde som Egå Engsø.Århus Byråd har for nylig bestemt, at fuglelivet på Egå Engsø skal beskyttes. Af den grund måder ikke sejles på Egå Engsø. En kabel-vandskibane kan derfor ikke anbefales placeret i områdetøst for Lystrupvej.I forslag til Kommuneplan 2009 nævnes, at der som følge af klimaændringer på sigt skal skaffesplads til mere vand i landskabet. I de udpegede friluftszoner skal der blandt andet findesplads til nye regnvandsbassiner. Det kan ikke udelukkes, at en kabel-vandskibane kan indgåsom del af et regnvandsbassin. Teknik og Miljø er derfor indstillet på at gå i nærmere dialogmed forslagsstillerne med henblik på blandt andet at undersøge mulighederne for at kombinereet kommende regnvandsbassin med den foreslåede fritidsaktivitet.For at opnå bedst mulig sammenhæng mellem udnyttelsen af de kystnære arealer og kystvandenevil der blive lagt op til inden den førstkommende kommuneplanrevision (Kommuneplan2013) at gennemføre en temaplanlægning med fokus på dette område.Side 21 af 387

Der vil herunder blive taget nærmere stilling til anvendelsen af kystvandene og fritidsanlæg itilknytning hertil. Det skal således sikres, at eventuelle udvidelser af lystbådehavne eller etableringaf nye anlæg sker ud fra særlig hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsesinteressernesamt øvrige rekreative interesser. Samtidig vil det blive undersøgt, om erhvervsmæssigudnyttelse af kystvandene kan forenes med den intensive brug af kystvandene til rekreativeanvendelser.Hvorvidt der vil kunne etableres et anlæg ud for kysten, vil kunne indgå i vurderingerne i forbindelsemed den omtalte kommende særskilte temaplan for de kystnære vande.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Det anbefales endvidere, at Teknik og Miljø i relation til overvejelser omkring kommende regnvandsbassinergår i dialog med forslagsstillerne for at belyse mulighederne for at placere enkabel-vandskibane i Århus Kommune.Det anbefales endelig, at spørgsmålet om eventuel etablering af kabelbane også belyses i entemaplan for kystnærhedsområdet, der forventes gennemført i næste byrådsperiode.Synspunkt 5.2 - Ole HenriksenÅrhus skal nødvendigvis have en multiarena – også selv om den vil give et dundrende underskud.Et par procenter mere i kommuneskat betyder ikke noget.Kommentarer og anbefaling:Århus Byråd har siden vedtagelsen af investeringsplanen ”Fremsyn for Århus” i 2007 arbejdetfor at realisere visionen om en multiarena i Århus med plads til 15.000-20.000 tilskuere - etcentrum for events i verdensklasse og et kraftcenter for sport, kultur, kongresser, messer, turisme,underholdning m.v.I efteråret 2008 besluttede den politiske styregruppe vedrørende multiarena at fastholde visionenom en multiarena, men samtidig at udbudsprocessen udsættes på grund af den senestemarkedsudvikling. Styregruppen har aftalt at mødes i sommeren 2009 for igen at vurdere denaktuelle situation i forhold til projektet.Det er udgangspunktet, at en kommende multiarena skal finansieres via private midler såvelanlægs- som driftsmæssigt. Via udbudet skal det afklares, i hvilket omfang det er påkrævetmed kommunal støtte til projektet i form af indskud af grund og/eller driftstilskud. Byrådet vilefterfølgende tage stilling hertil.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Rum for transport, industri, håndværk og serviceSynspunkt 2.38 - Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej21, 8270 HøjbjergAarhus Transport Group (ATG) anfører, at det af dette delafsnit (Hovedstrukturen side 9)fremgår, at ”Århus skal fastholde og styrke positionen som nationalt og internationalt transportknudepunkt”.Side 22 af 387

Det fremføres, at udover nuværende og planlagte aktiviteter i Erhvervshavnen er LandtransportcentretÅrslev ved at være fuldt udbygget med Danmarks største fragtmandscentral udenfor København og med Dansk Supermarkeds højlagre og frysehuse under opførelse.ATG er derfor overrasket over, at Århus’ kompetencer inden for transportområdet ikke fremgårsom en af Århus’ styrkepositioner i Århus Kommunes erhvervspolitik (omtalt på side 10 i Hovedstrukturen)i samme grad som fødevarer, energi, IT, sundhed og medieområdet.Ifølge ATG har Århus som en af de få regioner i Danmark en anerkendt position som det førendetransportknudepunkt for administrativ, organisatorisk og fysisk ledelse af de globale forsyningskæderfra og til europæiske og oversøiske markeder via Århus container-, bulk-, tank-,færge- og projektterminaler. Dette har bragt Århus Havn i en unik markedsledende position ikombination med baglandets ekspertise inden for blandt andet dagligvaredistribution og fysiskdistribution.I den forbindelse nævner ATG GASA, Coop’s terminal i Hasselager, Agri-Nordcolds fryseterminaleri Hasselager, DLG’s friskvareterminal i Hasselager og Den Lokale Andels anlæg både iGalten og på Århus Havn samt Dansk Supermarkeds forskellige terminaler i blandt andet Holmeog Århus Nord og nu også under etablering i Årslev. Hertil kommer transporterhvervets lagerhotellerog tredjepartsløsninger inden for de logistiske områder: spedition, shipping, containertrucking,vogn- og fragtmandskørsel samt lagerhoteller.Dette kræver, ifølge ATG, af alle involverede parter en høj grad af viden, som næppe findesandre steder i landet – nemlig koblingen mellem Århus Havns oversøiske containerruter, industriensforsyningskæder og det videnstunge serviceerhverv omkring Århus Havn.På den baggrund foreslår ATG, at kompetencer inden for de nævnte områder i højere gradkommer til at fremstå som en af Århus’ vigtigste styrkepositioner. Det vil være et stærkt signalfor den kreds af beslutningstagere, der overvejer lokalisering i det vestdanske område og iDanmark i det hele taget.Da Landtransportcentret i Årslev er ved at være fuldt udbygget, anmoder ATG om, at der udoverde 550.000 m 2 bliver reserveret yderligere arealer til transport- og logistikerhvervet i tilknytningtil Landtransportcentret.Kommentarer og anbefaling:Erhvervspolitikken og transportområdetDet anbefales, at transporterhvervet nævnes som en styrkeposition i Kommuneplan 2009 (Erhvervsafsnittetunder ”Grundlag og forudsætninger”).Reservation af arealer til transport- og logistikerhvervetDet er vurderingen, at der med arealudlæggene i forslag til Kommuneplan 2009 - navnlig iform af arealerne ved Harlev og Hasselager - er taget højde for udviklingen i transporterhvervet.Således vil der også fremover kunne anvises arealer til den fortsatte udbygning af transportsektoreni Århusområdet.Årslev-arealerne syd for motorvejen rummer fortsat 48 ha, hvoraf halvdelen er i udbud nu. Derses i øvrigt ikke at være mulighed for at udlægge yderligere arealer i tilknytning til Landtransportcentreti Årslev, da området grænser op til skovrejsningsområder og områder med grundvandsfølsommeforhold.I Harlev, nord for motorvejen, er 108 ha rammebelagt til erhverv med mulighed for transportvirksomhed.Hertil kommer yderligere et perspektivareal på ca. 100 ha i Harlev i tilknytning tildet rammebelagte areal.Ved Hasselager vil 40-50 ha kunne anvendes til formålet.Side 23 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at transporterhvervet nævnes som en styrkeposition i Kommuneplan 2009 (Erhvervsafsnittetunder ”Grundlag og forudsætninger”).Da der er tale om en tydeliggørelse, forudsætter ændringen ikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunktet ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til forslag tilKommuneplan 2009.En god by er en miljø- og energimæssig bæredygtig byBegreberSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådene”Højklasset kollektiv trafikbetjening” er ikke god sprogbrug.Hvad menes der med ”by” i forbindelse med kommuneplanen? Der er mange slags byer i ÅrhusKommune.”Bæredygtigt” bør ændres til ”afbalanceret”.Kommentarer og anbefaling:Om brugen af ”Højklasset kollektiv trafikbetjening””Højklasset kollektiv trafikbetjening” er en gængs betegnelse, når der tales om infrastruktur ogtrafikplanlægning og benyttes derfor også i kommuneplansammenhæng.Højklasset betjening dækker over en betjening med særlig hurtig rejsetid og mange afgange.Hvad menes der med ”by”Begrebet ”by” dækker i forslag til Kommuneplan 2009 over de forskellige byområder, som findesi Århus Kommune.I kommuneplanforslaget lægges der vægt på at bevare variationen mellem de forskellige byområderog dermed også en fortsat funktionsdeling mellem områderne.Århus Kommune består af og vil komme til at bestå af områder, som hver har deres egen karakter.Den centrale del af Århus Midtby, City, fungerer som hovedcenter, og som naboer hertil liggerHavnen, karrékvarterernes store boligområder samt områder med uddannelses- og forskningsinstitutioner.Uden for Ringgaden ligger de gamle forstæder, som er vokset sammen med denøvrige by, og de nyere forstæder, der er opstået omkring tidligere landsbyer. Foruden Lisbjerglægger Kommuneplan 2009 på sigt op til etablering af nye byer ved Elev, Harlev og Malling.Endelig rummer Århus Kommune i det åbne land en række afgrænsede landsbyer, der servicemæssigthører sammen med de nærliggende bysamfund.Variationen af byområder betyder, at der er mange muligheder, når man skal vælge, hvor manvil bo eller arbejde. Forslag til Kommuneplan 2009 er fortsat baseret på grundtanken om kvaliteteni forskellighed, idet det samlet vurderes at give de bedste muligheder for en gunstig udvikling.Side 24 af 387

Om begrebet bæredygtighedByrådet fastlagde i kommuneplanen Århus Kommune i det 21. århundrede fra 1997 sin overordnedevision om en bæredygtig udvikling. Det centrale i visionen er:”Århus vil i dialog og samspil med borgere og virksomheder videreudvikle sin identitet, sinestyrkeområder og sin position som et dynamisk vækstcenter og som Vestdanmarks hovedcenter.Udviklingen skal baseres på:• De smukke omgivelser• Det overskuelige samfund• Social sikkerhed og forebyggelse med mennesket i centrum• Den kulturelle mangfoldighed• Det levende uddannelsesmiljø• Det aktive og engagerede erhvervsliv• Viljen og evenen til at gå foran med miljørigtige løsninger• Den enkeltes personlige ansvar.”Århus Kommune i det 21. århundrede er fortsat Århus Kommunes overordnede Agenda 21-vision og ramme for det løbende arbejde med at udvikle og udmønte visionen.Planstrategi 2008 og forslag til Kommuneplan 2009 har særligt fokus på strategierne om bæredygtigbyudvikling.Det vurderes således at give god mening i Hovedstrukturen at operere med ”En god by er enmiljø- og energimæssig bæredygtig by” og ”En god by er en socialt bæredygtig by”.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Opnåelse af CO 2 -neutralitetetSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneKlimaplanen indeholder fine ambitioner. Men om nogle år kan CO 2 -en fra Studstrupværketpakkes ind, kondenseres og graves ned. De fossile brændstoffer vil være blivende – uagtet godeintentioner fra forskellige politikere. Hvad skal man gribe i?Det er vanskeligt at have nogle kvalificerede indvendinger eller kommentarer til en vision fornoget (klimaplan), der skal indfries i 2030. Det er svært at forholde sig til. Måske man skullehave lavet delmål for f.eks. 4 år ad gangen med en mere realistisk tidshorisont og økonomi.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeHvordan vil man få byen til at blive CO 2 -neutral?Det er vel ikke en speciel Århus-opfindelse, at al energiproduktion skal ske gennem vedvarendeenergi?Kolding har besluttet, at alle bygninger skal være lavenergi. Hvorfor kan Århus ikke følge trop?Synspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CDet ønskede mål om at opnå status som CO 2 -neutral by i 2030 er et hæderfuldt ønske. Men iforbindelse med et mere bæredygtigt Århus i 2030 bør det overvejes, om det ønskede mål kanSide 25 af 387

opnås inden for den fastsatte tidsramme. Her tænkes der især på omlægningen af boligopvarmningog regler på dette område.I et erhvervsmæssigt perspektiv vil hensyn til CO 2 -udledningen altid være til stede. Men udoverden udledning, der sker i forbindelse med driften af erhvervsvirksomheder er det lige så –hvis ikke vigtigere – at fokusere på opvarmningen af de mange boliger i Århus.Med disse overvejelser in mente er det egentlige spørgsmål, om målet om at opnå neutralitet i2030 er inden for reel rækkevidde.Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupOm klimavisionen samt at påvirke national lovgivning og borgernes adfærdDet nævnes i Hovedstrukturforslaget s. 13: ”At Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikleen bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samtborgernes adfærd. Århus Kommune vil feje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekterog påvirke den nationale lovgivning”.Forslag:Det bør undersøges, om det er muligt i forbindelse med byggetilladelser at indføre træplantningskrav,som svarer til antallet af krævede parkeringspladser (en p-plads – et træ), samthvis det ikke er muligt på grunden, at betale til en skovrejsningsfond.Det bør undersøges (for at fremme samkørsel), om der kan åbnes mulighed for at køre medprivat bil/taxa med mindst 4 personer på de eksisterende og kommende bustraceer.Det bør undersøges for at adfærdsregulere brugen af bil i de centrale byområder, om samtlige(offentlige og private) parkeringspladser inden for Cityområdet i kommuneplanen kan gøres tilbetalingspladser.Synspunkt 2.34 - Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovI kommuneplanen omtales den kommende klimaplan. Dansk Byggeri mener, at det er rigtigtset, at ”Kommunen bør feje for egen dør” inden eller måske samtidigt med nybyggeri og virksomhedereller den enkelte borger bliver præsenteret for krav.Århus Kommune bør således få udarbejdet en plan for at nedbringe energiforbruget i alle dekommunale bygninger. De fleste teknologier til at få energiforbruget ned kendes i forvejen, ogøkonomisk vurderes det også at være en fordel. Muligvis kan det endvidere undgås at foretagenye store investeringer f.eks. i fjernvarmesystemet på trods af en befolknings- og erhvervsmæssigstor tilvækst.Hvis det lykkes at få genanvendelsen af affald op på samme høje niveau, som det er tilfældethos private affaldsoperatører i byggebranchen, er det Dansk Byggeri’s vurdering, at der ikkevil være behov for endnu et forbrændingsanlæg i Harlev – men snarere en opdatering og udvidelseaf anlægget i Lisbjerg.Synspunkt 5.5 - Ole HenriksenMed blandt andet vindmøller og skovrejsning kan der opnås nogle procent CO 2 -neutralitet. Mendesværre er der ikke plads nok i Århus til både vindmøller og skovrejsning.Nogle mener, at vindmøllerne kan være på Havnen. Det er imidlertid helt forkert. Den århusianskeunikke intelligens skal ikke forstyrres af vindmøller på Havnen.Der kan dog skaffes plads til det hele, hvis folkene i forstæderne presses til at flytte inden forRingvejen. Herefter kan der rejses vindmøller og skove i forstæderne.Side 26 af 387

Samtidig kan rotterne slippes fri uden for Århus, så de kan leve i overensstemmelse med DyrenesVærn.Synspunkt 5.6 - Jonas JensenJonas Jensen mener også (som 5.5), at alle bør ind at bo i byen.Kommentarer og anbefaling til 6.2, 6.3, 2.33, 3.22, 2.34, 5.5 og 5.6:Delmål og konkretiseringI 2009 udarbejder Århus Kommune en ny Klimaplan. Den nye Klimaplan vil dække perioden2010-2011, og den skal således følge op på Klimaplan 2008-2009. I den nye Klimaplan 2010-2011 vil der blive opstillet delmål, som konkretiserer det overordnede politiske mål om CO 2 -neutralitet for Århus Kommune som samfund i 2030. Delmålene skal være med til at skabe enoverskuelig tidshorisont for de konkrete klimaprojekter, som udmøntes med Klimaplan 2010-2011.I Klimaplan 2008-2009 er anført en række projekter, som skal lede til, at ÅrhusKommune kommer i retning af CO 2 -neutralitet. Men for at nå målet om CO 2 -neutralitet vil detvære nødvendigt at følge op med delmål og flere konkrete klimaprojekter.Hvis al energiproduktion sker gennem vedvarende energi, vil man være nået langt. En klimavarmeplanskal udstikke retningen for varmeforsyningen i Århus Kommune frem mod 2030under hensyntagen til det politiske mål om CO 2 -neutralitet i 2030.LavenergibebyggelseMed hensyn til krav om lavenergibebyggelse kan oplyses, at den socialdemokratiske byrådsgruppeog det radikale venstres byrådsgruppe den 23. februar 2009 har stillet forslag omovergang til lavenergibyggeri som ny standard i Århus Kommune således:”Århus Byråd beslutter:1.) At der, med ikrafttræden i løbet af foråret 2009, stilles krav om lavenergiklasse 1 for nyebyggemodningsområder såvel for kommunale som private arealer. Der optages bestemmelseherom i lokalplaner.2.) At Teknik og Miljø igangsætter en undersøgelse af, om det ud fra en samfundsøkonomiskog energimæssig betragtning vil være fornuftigt at have muligheden for at kræve tilslutning tilkollektiv varmeforsyning i områder med krav om lavenergiklasse 1.Begrundelse:Som bekendt har Byrådet besluttet, at der iværksættes forsøg med lokalplaner, der indeholderkrav om lavenergibyggeri.3 lokalplaner på kommunal jord er udpeget:Boligområde nord for Pannerupvej i Trige.Boligområde og område til offentlige formål i Lisbjerg.Boligområde ved Tronkærsvej i Skødstrup.Imidlertid er det vurderingen, at der hurtigst muligt må sættes mere massivt ind, hvis måletom CO 2 -neutralitet i 2030 skal nås.Samtidig er det vigtigt at få nærmere analyseret, om den kollektive varmeforsyning ud fra ensamfundsøkonomisk og energimæssig vinkel kan bidrage til et endnu bedre CO 2 -regnskab iområder med krav om lavenergiklasse 1. I givet fald skal en varmeplan godtgøre, hvorvidtkrav om kollektiv varmeforsyning og tilslutning hertil kan stilles.”Side 27 af 387

Forslaget til byrådsbeslutning blev behandlet på Byrådets møde den 4. marts 2009. Forslageter nu sendt til udtalelse i Teknik og Miljø. Udtalelsen forventes behandlet på et byrådsmøde imaj 2009.Brug af busbaner til samkørselByrådet vedtog på sit møde den 8. oktober 2008, at taxaer, transporter med handicappede oglignende ikke skal kunne benytte de særlige bustracéer.Beslutningen blev truffet på baggrund af dårlige erfaringer med en lignende ordning i København– samt det forhold, at hverken Midttrafik eller Politiet kunne anbefale noget sådant.Forslaget om, at privatbiler og taxaer med mindst 4 personer i skal kunne benytte bustracéerne,vurderes derfor ikke som realistisk.Betaling på al parkering i City-områdetDer findes i dag kun et begrænset antal offentligt tilgængelige P-pladser i City-området, somikke er afgiftsbelagte.Århus Kommunes parkeringspolitik indeholder en målsætning om, at kantstensparkering påsigt skal erstattes af større P-anlæg, som er strategisk placeret i forhold til det overordnedevejnet. Sådanne anlæg forventes alle at være afgiftsbelagte. Så på sigt vil al offentligt tilgængeligparkering i Cityområdet være afgiftsbelagt.Århus Kommune kan ikke pålægge private grundejere at opkræve betaling for parkering egengrund.Århus Kommune arbejder i øvrigt for at fremme en adfærdsregulering fra bil til andre transportmidler- blandt andet ved at begrænse udbygningen af nye parkeringsfaciliteter, ved enfortsat udbygning af den kollektive trafik samt forbedringer af forholdene for cyklister.TræplantningForslagene om plantning af ét træ pr. p-plads vil blive taget under overvejelse i forbindelsemed kommende klimahandlingsplaner.Nyt forbrændingsanlægKommuneplanforslaget nævner, at en lokalisering af et nyt forbrændingsanlæg ved Harlev skalundersøges nærmere.Der er ikke på nuværende tidspunkt taget endelig stilling til, om der skal bygges et nyt forbrændingsanlæg,eller om anlægget i Lisbjerg skal udbygges. Det vil senere blive afklaret.Problemstillingen er mere uddybende beskrevet i afsnittet ”Tekniske anlæg”.Bosætning – lokalisering m.v.Det er urealistisk, at alle borgere kan bo inden for Ringvejen, endsige inden for Midtbyen.Kommuneplanforslaget rummer adskillige omdannelsesområder med mulighed for byfortætning.Dog vil der stadig være behov for byudvikling på bar mark for at kunne rumme 75.000nye indbyggere i 2030.Som det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009, vil der både være plads til skovrejsning ognye vindmøller i Århus Kommune – som dog ikke i sig selv er nok til at nå målet om CO 2 -neutralitet. Når målet om CO 2 -neutralitet skal nås i 2030 er det vigtigt, at der satses på mangefronter – herunder også skovrejsning og vindmøller.Side 28 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Dog skal kravet om lavenergibyggeri indarbejdes i Kommuneplan 2009, såfremt Byrådet tilsluttersig forslaget fra den socialdemokratiske byrådsgruppe og det radikale venstres byrådsgruppe.Sammenhæng mellem kommuneplan og miljøhandlingsplanSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeHvorledes forholder miljøhandlingsplanen og kommuneplanen sig til hinanden hierarkisk?Kommentarer og anbefaling:Kommuneplan 2009 udstikker Århus Kommunes overordnede rammer.Miljøhandlingsplan 2008 – 2011 tager udgangspunkt i Kommuneplan 2009 og beskriver, hvordankommuneplanens mål på miljøområdet skal realiseres i de kommende 4 år.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.En god by er en socialt bæredygtig bySynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneSocialt bæredygtigt er ”et pop smart” begreb. Bæredygtigt burde måske i stedet have heddet”afbalanceret”.Integration af forskellige befolkningsgrupper kan være vanskeligt uagtet de gode intentioner.Tænk på Nørrebro. Og måske heller ikke altid ønskeligt.Kommentarer og anbefaling:Socialt bæredygtigt eller afbalanceret? Det afgørende er, at der med forslag til Kommuneplan2009 lægges op til en mere bevidst anvendelse af den fysiske planlægning til at modvirkeghettodannelser af enhver art, at fremme den sociale sammenhængskraft i de enkelte bysamfundog i det hele taget at modvirke ubalancer.Der er tale om en vanskelig opgave. Ubalancerne findes allerede og mulighederne for at løseproblemerne gennem den fremadrettede fysiske planlægning, er relativt begrænsede. Derforskal dette initiativ også ses i sammenhæng med Århus Byråds øvrige indsatser for fremme enbedre integration mellem de forskellige befolkningsgrupper i samfundet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 29 af 387

Infrastrukturen skal udviklesSynspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CForslag til Kommuneplan 2009 nævner følgende punkter, hvor byens infrastruktur skal forbedres:Udvidelse af kapaciteten på Østjyske Motorvej, udvikling af banenettet både i forhold tilresten af Danmark, men også i forhold til Hamborg, etablering af en letbane, bedre vejforbindelsertil de to østjyske lufthavne og flytning af Molslinien. Derudover opfordres der til undersøgelseaf en hurtigere forbindelse (bro) over Kattegat samt muligheden for en Midtjysk Motorvej.Bedre udnyttelse og udvikling af infrastrukturen er set i Erhverv Århus regi et vigtigt element ibevarelsen af en fortsat østjysk udvikling. Beboerne – både internationale og nationale - samterhvervslivet er afhængige af en velfungerende infrastruktur. Menneskelige og materielle ressourcerstilgængelighed til eksempelvis arbejdspladsens geografiske adresse er og har altidværet vigtige elementer i en velfungerende virksomhed.Således oplever Erhverv Århus den planlagte letbane som et positivt bidrag til det samlede århusianskeområde, der yderligere sikrer bevægeligheden af både mennesker og varer. I forholdtil ønsket om at være CO 2 -neutral by i 2030 er en stærk kollektiv trafik et vigtigt element.Dog vil Erhverv Århus i samme ombæring understrege vigtigheden af, at den trafikale bevægelighedfortsætter til trods for letbanens eventuelle succes. Hermed menes, at eventuelle planerom at frede Midtbyen for trafik skal ses i forhold til ønsket om at sikre fortsat erhvervsmæssigvækst.Men ikke blot City vil nyde godt af den øgede bevægelighed en styrket infrastruktur vil medføre.Det østjyske samarbejde er vigtigt, da ingen by – ikke engang Århus – kan stå alene. Herer udviklingen af byerne beliggende omkring Århus vigtig, og det samme gælder samarbejdetmed de omkringliggende kommuner. Her tænkes både på det samarbejde, der finder sted iforbindelse med letbanen og andre infrastrukturelle planer men også i forbindelse med tiltrækningog fastholdelse af international arbejdskraft. Kun via et østjysk samarbejde er der en forhåbningom en større slagkraft, når de østjyske ønsker skal sikres.I den infrastrukturelle kontekst vil Erhverv Århus benytte muligheden til endnu en gang at understregevigtigheden af, at der skabes en mere effektiv forbindelse over Kattegat. En Kattegatbrovil binde det Øst- og Vestdanske sammen, hvilket er ønskeligt for begge parter. Udgivelsenaf to modstridende undersøgelser og nedsættelsen af en Kattegatkomite tyder på, atyderligere undersøgelse er nødvendig for at fjerne al tvivl om broens vigtighed.Ikke blot forbindelsen mellem landsdelene er vigtig for både byen og erhvervsdrivende, menogså forbindelsen til resten af verden er essentiel i denne globaliserede verden. Således er adgangentil en international lufthavn et vigtigt element i den århusianske udvikling – som forslagtil Kommuneplan 2009 korrekt påpeger.Erhverv Århus mener, at der allerede nu bør reserveres arealer til en østjysk lufthavn. Såledesbør Kommuneplan 2009 nu sikre, at der er areal til at påbegynde en lufthavn, når emnet bliveraktuelt. En eventuel kommende planlægningsfase vil derved ikke blive forhindret af mangel påareal eller på en diskussion om arealreservation.Udover den øgede globalisering, der præger erhvervslivet, vil elementer i den fremtid, derplanlægges for Århus - som eksempelvis international by og kulturby være afhængige af en internationalinfrastruktur.Side 30 af 387

Synspunkt 2.34 - Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovEfter Dansk Byggeri’s opfattelse er noget af det vigtigste for både borgere og erhvervsliv tilgængelighedeneller infrastrukturen i og omkring Århus Kommune.Der ses med tilfredshed på, at der er mange initiativer i gang. Byrådets infrastrukturaftale,som også Dansk Byggeri er medunderskriver på, vurderes som et minimum for, at planen skallykkes på det overordnede trafiksystem.Lokalt er der ligeledes behov for en kraftig udbygning både af den fysiske infrastruktur og enmarkant øget anvendelse af intelligente trafiksystemer. Der kan også blive tale om at tagesimple redskaber i brug – såsom at vende trafikken på de store indfaldsveje til Århus.Endelig er det Dansk Byggeri’s vurdering, at letbanenettets etablering – udover fase 1 – børfremrykkes. Desværre ses der en tendens til, at større infrastrukturprojekter først tager langtid om at blive besluttet og dernæst lige så lang tid til projekteringen, inden byggeriet kan gå igang.Kommentarer og anbefaling til 2.33 og 2.34:Trafikal fredeliggørelse af MidtbyenDe trafikale strategier for Midtbyen er udmøntet i Trafikplan for Århus Midtby, vedtaget af Byrådeti 2005.Her slås fast, at der fortsat skal være god tilgængelighed til Midtbyen for alle trafikarter, menat der skal sikres en vis trafikal fredeliggørelse ved at reducere mængden af uvedkommendebiltrafik.Kattegat-forbindelse og østjysk samarbejdeDet fremgår af forslag til Kommuneplan 2009, at Byrådet vil arbejde for, at der fra statslig sidesnarest igangsættes nøjere analyser af en Kattegatforbindelse og dens betydning.Ifølge Regeringens nylige aftale med en række partier i Folketinget (En grøn transportpolitik)er der afsat midler til strategiske analyser – blandt andet af udbygningsmuligheder i Østjylland,herunder en behandling af det langsigtede kapacitetsbehov for trafikken mellem Øst- ogVestdanmark. Analysen afsluttes endeligt i 2013.Der er endvidere lagt op til, at udviklingen af den overordnede infrastruktur kan baseres påbåde Infrastrukturkommissionens arbejde samt ideerne i Landsplanredegørelse 2006 omsammenhængende bybånd og infrastruktur i Østjylland. Århus Kommune indgår allerede i etøstjysk samarbejde om noget sådant.LufthavnDet findes ikke realistisk inden for Århus Kommunes fysiske rammer at kunne udlægge areal tilen ny lufthavn. Forslag herom kan således ikke anbefales.Som en hensigt vedrørende den regionale infrastruktur indgår dog, at der skal arbejdes for godevejforbindelser til såvel Århus Lufthavn som Billund Lufthavn.Udbygning af den lokale infrastrukturForslaget til Kommuneplan 2009 rummer et overordnet mål om, at en større del af transportbehovetskal dækkes af den kollektive trafik og cykeltrafikken, som alternativ til biltrafikken.For den kollektive trafik etableres busbaner på en række indfaldsveje, ligesom planlægningenaf den første etape af et samlet letbanenet er i gang.Side 31 af 387

Med hensyn til cykeltrafikken har Byrådet vedtaget en cykelhandlingsplan, som lægger op tilen udbygning af cykelrutenettet og andre faciliteter for cyklister.Der forventes dog fortsat en stigning i biltrafikken, og derfor skal der også ske en vis udbygningaf vejinfrastrukturen - i sammenhæng med en bedre udnyttelse af den kapacitet, der er iden eksisterende infrastruktur.Af større, nye projekter kan nævnes færdiggørelse af ”Ring 3”, der består af Djurslandmotorvejen,Østjyske Motorvej og den planlagte Beder-Bering vej. Ring 3 bliver en ny, overordnetringforbindelse, der både forbedrer tilgængeligheden og aflaster dele af det øvrige vejnet i ÅrhusKommune. Endvidere kan nævnes en forlægning og udbygning af Herredsvej i forbindelsemed udbygningen af Det Nye Universitetshospital i Skejby og en havnetunnel under MarselisBoulevard. Desuden skal indfaldsveje og ringveje opgraderes.Intelligente trafiksystemer (ITS)Århus Kommune arbejder med en strategi for brugen af ITS – herunder især for ITS på Ringgaden.På Ringgaden forventes der ved hjælp af ITS både at kunne sikres en bedre udnyttelse af deneksisterende kapacitet – herunder gennem optimering af signalanlæggene – og at kunne sikresen bedre sikkerhed.ITS-tiltagene vil skulle suppleres med en række geometriske ændringer af krydsene.Vendbare kørebanerVendbare kørebaner anses ikke for at være et egnet tiltag på mange af de eksisterende indfaldsveje,hvor der indgår relativt mange signalregulerede kryds.De signalregulerede kryds med tilsluttede sideveje er i praksis en hindring for vendbare kørebaner.Der vil i givet fald være tale om betydelige økonomiske konsekvenser ved en ombygning,ligesom de trafikale konsekvenser kan være betydelige ved en ombygning eller nedlæggelseaf kryds/tilslutninger.Fremrykning af resterende letbane-etaperPlangrundlaget for 1. etape af letbanen er under udarbejdelse.I sammenhæng hermed er der etableret et formaliseret samarbejde omkring de øvrige etaper iletbanevisionen - mellem Trafikstyrelsen, Region Midtjylland, Midttrafik og de relevante kommuner(Århus, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Odder, Skanderborg og Silkeborg). Idette forum pågår et arbejde med at få konkretiseret tracéerne for de øvrige letbane-etapersamt at få regnet på såvel anlægs- som driftsøkonomi. Dette arbejde skal danne grundlag foren prioritering.Anbefaling:Det anbefales, at bemærkningerne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederSelvom Kattegatforbindelsen ligger mange år ud i fremtiden, vurderer Fællesrådet det somvigtigt, at der allerede nu tages hensyn til en eventuel forbindelse i plandispositioner.Side 32 af 387

Kommentarer og anbefaling:Overvejelserne om en Kattegatforbindelse i tilknytning til Regeringens infrastrukturkommissionm.v. giver ikke noget anvendeligt input til den trafikinfrastruktur, der er skitseret i forslag tilKommuneplan 2009, herunder den planlagte Beder-Bering vej.Der foreligger ikke noget afklaret vejplangrundlag for, hvordan en eventuel Kattegatforbindelseskal forbindes til det overordnede, østjyske vej- og banenet. Dermed er der ikkenoget grundlag for at forholde sig konkret til en Kattegatforbindelse på nuværende tidspunkt.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.De grønne områder og åbne landskaber som ressourceDe grønne hovedprincipperSynspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandDansk Ornitologisk Forening (DOF) mener, at der er mange fine initiativer og intentioner i planen,men meget lidt konkret på naturområdet.DOF har bemærket, at Århus Kommune skal være en miljø- og energimæssig bæredygtig by,uden at det dog konkretiseres, hvordan målet skal nås (s 5). Begrebet bæredygtig nævnes såmange gange, at det desværre næsten ender med at blive en floskel. Det er det for vigtigt til.DOF kan støtte, at beskyttelsen af naturen skal prioriteres højt med det øgede pres, som byudviklingenog landbrugsbedrifter lægger på den fra alle sider. Naturen har virkelig brug forbedre vilkår end i dag, hvis mangfoldigheden skal opretholdes. Det er derfor fint at se, at flereaf DOF’s forslag i notatet fra 2007 ”Århus Kommune i fugleperspektiv – DOF Østjyllands visionfor det åbne land” (vedlagt) er benyttet i planen.Det er prisværdigt, at der arbejdes med byfortætning for at spare på den sparsomme natur.Men det er samtidig vigtigt, at der opretholdes grønne åndehuller i byen (trædesten til naturensadgang til byen) (Hovedstrukturens side 12), ligesom man er opmærksom på at bevareubebyggede strøg mellem voksende bydele (Hovedstrukturens side 18 og side 52).Kommentarer og anbefaling:Beskyttelse og udbygning af naturindholdet er højt prioriteret i forslag til Kommuneplan 2009.Udpegning af et naturnetværk skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem naturområderne.Kommuneplanforslaget lægger på samme tid op til at sikre kvaliteten af den bestående natursamt at skabe nye naturområder. Naturafsnittet i Kommuneplanforslaget rummer såledesretningslinier for såvel bestående beskyttet natur som nye mulige naturområder, naturnetværk,økologiske forbindelser og kvælstoffølsom natur.Kommuneplanen er en overordnet plan, som på naturområdet vil blive fulgt op af en naturkvalitetsplan,der detaljeret angiver, hvordan kommuneplanens mål og retningslinier bliver omsattil virkelighed. Naturkvalitetsplanen vil imødekomme DOF´s ønske om mere konkret indhold pånaturområdet.For så vidt angår byens grønne åndehuller lægger kommuneplanforslaget vægt på, at byensparker bevares som ubebyggede rekreative områder.Side 33 af 387

I forbindelse med byomdannelse skal det grønne tænkes ind som en integreret del af byen.Blandt andet peges på muligheden for et nyt grønt område langs Århus Å ved byomdannelse afCeresgrunden/Godsbanearealerne.Anbefaling:Det anbefales at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Århus og landsplanlægningenSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 HøjbjergMiljøcenter Århus oplyser, at der den 19. december 2008 blev afholdt møde mellem ÅrhusKommune og de statslige myndigheder, repræsenteret ved Miljøcenter Århus, Vejdirektoratetog Direktoratet for FødevareErhverv.På baggrund af drøftelsen har Århus Kommune fremsendt forslag til ændringer og suppleringeraf kommuneplanforslaget, idet der gøres opmærksom på, at der er tale om tekniske kommentarerog forslag fremsendt med forbehold for Byrådets godkendelse.Miljøcenter Århus har ingen indvendinger imod kommuneplanforslaget under forudsætning af,at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår afmiljøcentrets vedlagte notat af 22. januar 2009.Ophævelse af Regionplan 2005Miljøcentret er indstillet på – efter ansøgning om det fra Århus Kommune - at ophæve de regionplanretningslinier,der ikke bortfalder ved ikrafttrædelsen af vandplanen eller råstofplanen.Århus Kommune kan sende sin ansøgning om ophævelse af de konkrete regionplanretningslinier,når indholdet af kommuneplanen er kendt, det vil sige, når der foreligger et færdigt udkasttil endelig vedtagelse. Miljøcentret vil så foretage ophævelsen, så den træder i kraft, nårder foreligger en gyldigt vedtaget kommuneplan.Kommentarer og anbefaling:Miljøcenter Århus har indsigelsesret i forhold til varetagelse af de statslige interesser.Som det fremgår af resuméet oven for, har Miljøcenter Århus ingen indvendinger imod forslagtil Kommuneplan 2009 under forudsætning af, at planen ændres og suppleres i overensstemmelsemed det angivne i notat af 22. januar 2009.Ændringerne m.v. vil blive medtaget i dette hæfte i de respektive relevante afsnit, idet der refererestil notat af 22. januar 2009.Anbefaling:Det anbefales, at godkendelsesbrevet tages til efterretning.Den regionale udviklingsplanSynspunkt 1.3 - Region Midtjylland, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 ViborgIndledningsvis gøres opmærksom på, at Regionsrådet har givet administrationen bemyndigelsetil at svare et byråd, såfremt planforslaget ligger inden for intentionerne i den regionale udviklingsplanfor Region Midtjylland.Regionen knytter i øvrigt følgende kommentarer til forslaget til Kommuneplan 2009:Side 34 af 387

Generelle bemærkningerÅrhus Kommunes udmeldinger om Århus som hovedby i Vestdanmark falder helt i tråd medden overordnede vision i den regionale udviklingsplan som ”en international vækstregion i etsammenhængende Danmark”.Århus Kommune har i den sammenhæng blik for, at der er tale om et bredt samspil med internationalt/globaltperspektiv samt samspil mellem landdistrikter og by. Samtidig er der gjortmeget ud af at integrere visioner om en byudviklingsstrategi, der tager højde for bæredygtighedi relation til miljø, energi, sundhed og det sociale.Natur og miljøRegionen mener, at der i høj grad er overensstemmelse mellem visionerne for natur og miljø iden regionale udviklingsplan og kommuneplanforslaget.Erhvervsudvikling og turismeÅrhus Kommunes vision for erhvervsudviklingen i Århus – at bevare sin position som regionaltvækstcentrum og udbygge sin postion som nationalt og internationalt vækstområde – er fint itråd med den regionale målsætning.I partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Midtjylland fremgår det, at Århus i højeregrad bør indfrie sit potentiale som citybreak og erhvervsturismedestination. I forslag til Kommuneplan2009 er der lagt vægt på, at Århus skal udnytte sit potentiale for by- og erhvervsturisme– uden at det nærmere er angivet, hvorledes potentialet kan optimeres til gavn for foren bredere erhvervsudvikling med fokus på turisme.Af partnerskabsaftalen fremgår det som et væsentligt element i markedsføringen at tiltrækkestore begivenheder, der i sig selv bidrager til at markedsføre og synliggøre regionen. I kommuneplanforslageter der lagt vægt på Århus som et oplevelsescentrum, som kan tiltrækkestore begivenheder, f.eks. Europæisk Kulturhovedstad 2017 – i overensstemmelse med enmangfoldig kulturpolitik.I beskrivelsen af erhvervsstrukturen og de nye væksterhverv er nævnt oplevelseserhvervenesom værende i kraftig vækst – uden at der dog er en nærmere beskrivelse af disse erhverv ogderes betydning.I kommuneplanforslaget er der lagt stor vægt på oplevelser som en integreret del af udviklingenaf en sammenhængende og spændende bystruktur. Tilsvarende gælder for landskabet,naturen og det åbne land. Dette er i overensstemmelse med visionerne i den regionale udviklingsplan.TrafikinfrastrukturRegionen er af den opfattelse, at Århus Kommunes planer for udvikling af trafikinfrastrukturener overordnet helt i tråd med den regionale udviklingsplan.Dog er der anledning til at fremkomme med et par præciseringer/tydeliggørelser:Midttrafik sender lige nu udkast til trafikplan i høring. Det må således forventes, at der sideløbendemed den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009 også vedtages en trafikplan (ellerden er vedtaget) for såvel den lokale som regionale kollektive trafik.Midttrafik er ansvarlig for driften af det kollektive bus- eller tognet, medens Region Midtjyllandindgår i planlægningen af trafikinfrastruktur generelt, herunder også af letbanevision.Side 35 af 387

EnergiÅrhus Kommunes målsætning om at blive CO 2 -neutral i 2030 spiller fint op til målsætningernei den regionale udviklingsplan.Nytænkning af kraftvarmesektoren vurderes at være et væsentligt skridt i den rigtige retning.Især byerne bidrager til det regionale CO 2 -udslip. Det er derfor væsentligt, at byer og bydeleindtænker og anvender ny vedvarende energiteknologi, og udvikler måder at begrænse detfossile energiforbrug på. Århus Kommune giver et bidrag hertil i kommuneplanforslaget, dels ikraft af planerne for kraftvarmeforsyningen, dels i kraft af planlægningen for nye vindmølleområder.I Vækstforums erhvervsmæssige megasatsning på energi og miljø lægges der blandt andet optil udvikling af demonstrationsprojekter på energiområdet. Projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssigvækst, øget anvendelse af vedvarende energi samt forbedringer af miljøet iform af reduceret udledning af drivhusgasser til atmosfæren og nedbringelse af udledning afnæringsstoffer til vandmiljøet. Flere af de initiativer, kommuneplanforslaget præsenterer, vurderesat kunne danne basis for udvikling af demonstrationsprojekter og samarbejde mellemRegion Midtjylland og Århus Kommune.Region Midtjylland deltager gerne i dialog med Århus Kommune om, hvordan et samarbejdekan styrke udviklingen i kommunen.Kommentarer og anbefaling:Erhvervsudvikling og turismeDe konkrete indsatser på erhvervs- og turismeområdet fremgår af en række af Århus Kommunesøvrige planer, herunder Århus Kommunes Erhvervshandlingsplan. Herudover har Visit Aarhussin egen strategi på turismeområdet.Kommuneplanen er først og fremmest en arealplan, som udlægger fysiske arealer til bestemteformål. Kommuneplanen kan således ikke i sig selv bidrage til, at Århus i højere grad udnyttersit potentiale inden for turisme.TrafikinfrastrukturBemærkningerne om den kollektive trafikplan tages til efterretning.EnergiRegion Midtjylland er enig i Århus Kommunes mål om CO 2 -neutralitet i 2030 og lægger op tildialog omkring realiseringen af dette mål, demonstrationsprojekter m.v.Århus Kommune er allerede i dialog med region Midtjylland og ser gerne en udbygning af samarbejdeti form af demonstrationsprojekter og lignende.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Samarbejde og koordinering om den fysiske planlægningSynspunkt 1.1 - Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 OdderOdder Kommune meddeler, at man ikke har bemærkninger til Århus Kommunes forslag tilKommuneplan 2009.Kommentarer og anbefaling:Synspunktet giver ikke anledning til kommentarer.Side 36 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 1.2 - Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 SkanderborgSkanderborg Kommune anerkender Århus Kommunes bestræbelser på at fastholde og udvikleÅrhus som Vestdanmarks hovedby.Skanderborg Kommune værdsætter, at Århus Kommune har signaleret, at udviklingen blandtandet skal ske i samspil med regionens og landsdelens øvrige byer – blandt andet i regi af detvelfungerende 7-kommunesamarbejde og samarbejdet i det østjyske bybånd.Skanderborg Kommune tilslutter sig Århus Kommunes synspunkter på udviklingen af områdetsinfrastruktur, herunder udvidelse af den østjyske motorvej, hurtigere togforbindelser til Københavnog Hamborg, etablering af letbane, Kattegatforbindelse m.v.Skanderborg Kommune ser gerne et samarbejde med Århus Kommune om naturområder –blandt andet om Lyngbygård Ådal og om en rekreativ forbindelse til Ry.Endvidere gøres opmærksom på, at såfremt det i forbindelse med færdiggørelsen af kommuneplanenfor Skanderborg Kommune besluttes, at Herredsvej syd om Hørning by skal søgesforlænget til Beder-Bering vejen i Århus Kommune, vil Skanderborg Kommune gerne i dialogmed Århus Kommune om den nærmere planlægning af en eventuel tilslutning.Endelig kommenterer Skanderborg Kommune udpegning af vindmølleområdet ved Hørslev.Denne del er gengivet i afsnittet om vindmøller.Kommentarer og anbefaling:Infrastruktur genereltSkanderborg Kommunes synspunkter om udbygningen af den overordnede infrastruktur tagestil efterretning.Tilslutning til Beder-Bering vejenDer har været afholdt et møde mellem Teknik og Miljø (Trafik og Veje) og repræsentanter forSkanderborg Kommune vedrørende muligheden for at tilslutte Herredsvej i Skanderborg Kommunetil Beder-Bering vejen.Hvis Skanderborg Kommune beslutter, at idéen fortsat er interessant, er Teknik og Miljø indstilletpå at fortsætte dialogen.Samarbejde om naturområderÅrhus Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslaget haft et koordinerendemøde angående de økologiske forbindelser og naturnetværk, som krydser eller løberlangs kommunegrænsen mellem Skanderborg og Århus Kommuner.Den økologiske forbindelse fra Habitatområde 232 Tåstrup Mose og Lillering Skov er udvidet,og der er sikret sammenhæng til Skanderborg Kommune. Tilsvarende indgår arealer langsHørslev Bæk, som er sideløb til Lyndbygård Å i Århus Kommunes naturnetværk.Århus Kommune ser frem til et samarbejde med Skanderborg Kommune på naturområdet ogom rekreative ruter på tværs af kommunegrænserne. Især ligger der en opgave i forbindelsemed udførelse af plejeplanerne i Habitatområdet Tåstrup Mose og Lillering skov, som kræveren tværkommunal indsats.Side 37 af 387

Anbefaling:Det anbefales generelt, synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Det anbefales specifikt, at Århus Kommune i samarbejde med Skanderborg Kommune søger atsikre og styrke naturindholdet og rekreative muligheder på tværs af kommunegrænsen. På tilsvarendevis er Århus Kommune indstillet på at fortsætte dialogen om eventuel tilslutning tilBeder-Bering vejen.Synspunkt 2.34 - Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovDansk Byggeri Østjylland anfører, at hvis et begreb som ”Storårhus” skal have indhold, burdekommuneplanen i større grad have fungeret som en overordnet kommuneplan, f.eks. forkommunerne i 7-kommunesamarbejdet – ligesom i trekantområdet. Det ville have været enmere ideel måde at udarbejde planer på. I den forbindelse har Dansk Byggeri noteret sig, atder samarbejdes med omegnskommunerne og i det Østjyske Bybånd. Man burde nok have tagetskridtet fuldt ud.Kommentarer og anbefaling:I januar 2008 har 17 kommuner i Bybåndet fra Randers til og med Haderslev og mod vest tilog med Silkeborg sammen med Miljøministeriet igangsat et visionsarbejde for det således defineredebybånd.Samarbejdet om udviklingen i Østjylland, som oprindeligt blev lanceret i landsplanredegørelse2006, skal bidrage til, at der kan træffes strategiske beslutninger, der kan medvirke til at opretholdeog udvikle et konkurrencedygtigt og bæredygtigt Østjylland.I september 2008 godkendte den politiske ejerkreds (de 17 borgmestre og Miljøministeren)følgende vision for den østjyske storbyregion:”Den overordnede visionDen østjyske storbyregion skal udvikle sig som• en stærk byregion med international konkurrencedygtighed• drivkraft for vækst i Danmark sammen med Øresundsregionen• stærke, attraktive og bæredygtige byer bundet tæt sammen af effektive transportsystemer.De vigtigste elementer1) Et stærkt og vidensintensivt erhvervsliv2) Kultur og fritid i topklasse3) Velfungerende og effektive transportløsninger4) Byerne langs transportakserne som drivkraft5) Landskaberne bevares og udvikles som attraktion6) Østjyske kommuner i samarbejde.I september 2008 besluttede den politiske ejerkreds blandt andet, at der skal arbejdes med enudmøntning af visionen således:• at der skal udarbejdes en fælles byudviklings- og infrastrukturstrategi for Østjylland,herunder en overordnet strategi- og handlingsplan for en sammenhængende udbygningaf infrastrukturen i samspil med byudviklingen• at den fælles overordnede strategi skal tage udgangspunkt i kommunernes strategi- ogkommuneplaner.Side 38 af 387

Den fælles planstrategi for Østjylland skal tage udgangspunkt i den kommunale planlægningog Vision Østjylland. Som en del af arbejdet skal den overordnede planstrategi således sammenholdesmed den kommunale planlægning.Den overordnede planstrategi for Østjylland skal i øvrigt illustrere, hvordan byudvikling, byomdannelse,erhvervslokalisering m.v. kan spille sammen indbyrdes og med den fremtidige infrastruktur,herunder hvilke valg der skal træffes for at leve op til hovedmålsætningerne i visionen.Arbejdshypotesen vil være, at virkeliggørelsen af strategien vil fremme en bæredygtig udviklingog styrke Østjyllands konkurrencedygtighed.Projektet er startet op den 1. februar 2009 med forventet afslutning i marts 2010.Den fælles planstrategi for Østjylland vil herefter i givet fald kunne indarbejdes i kommuneplanlægningenfor Århus Kommune i næste byrådsperiode.Endvidere skal nævnes, at der er indledt en plandialog med nabokommunerne til Århus Kommune.Her vil der snarere blive tale om konkrete samarbejdsprojekter.I øvrigt indgår Favrskov, Odder, Skanderborg og Syddjurs kommuner også i dialogprojektet fordet østjyske bybånd.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 39 af 387

BYMØNSTER OG BYUDVIKLINGSPRINCIPPERByudviklingsprincipperSynspunkt 2.34 - Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovDansk Byggeri har noteret sig, at kommuneplanen rummer 24 lokalsamfund, som alle forudsættesudviklet med boliger, erhverv og servicefunktioner. Endvidere, at der i mange lokalsamfundlægges op til byafrundinger og på sigt en større byudvikling, f.eks. ved Malling ogHarlev og ikke mindst Lisbjerg.I den sammenhæng bliver det vigtigt at sikre lokale arbejdspladser og servicefunktioner og ikkemindst en infrastruktur, der sikrer fremkommeligheden både for offentlig og privat transport.Kommentarer og anbefaling:Den overordnede vision er, ifølge Hovedstrukturforslaget (side 47), ”at udvikle mangfoldige,spændende og levende byer med et varieret udbud af boliger, arbejdspladser, butikker, service,kulturtilbud, grønne områder m.v. af høj kvalitet”.Endvidere er princippet, ”at de nye byers tæthed varierer med afstanden fra byernes centrum.I bymidten og omkring stationen skal bebyggelsen være tæt for at skabe en levende bymidteog for at øge andelen af rejser med kollektive transportmidler. I byens periferi kan der givesplads til mere åbent bolig- og erhvervsbyggeri for at kunne tilgodese et bredt udsnit af lokaliserings-og bosætningsønsker. Dermed skabes grundlag for en by for alle med en blandet befolknings-og erhvervssammensætning”.Det er beregnet, at der i de nye byer og større byvækstområder vil kunne etableres ca. 10.000arbejdspladser.Med hensyn til det trafikale er det, ifølge Hovedstrukturforslaget (side 45), målsætningen ”atskabe nogle bæredygtige byer med god tilgængelighed for alle trafikarter. Det bærende principer derfor, at de nye byer og større byvækstområder er lokaliseret langs eksisterende byaksermed adgang til det overordnede vejnet, baner og hovedstisystemer.De nye byer og større byvækstarealer er generelt placeret tæt på krydsningspunkter mellemde store indfaldsveje og ”Ring 3” og samtidig i områder ved de eksisterende nærbaner (Skødstrup),i områder, der indgår i letbaneplanerne (Lisbjerg og Elev), eller i områder, der kan koblespå en videre udbygning af banenettet (Harlev- og Mallingområdet)”.Det er således vurderingen, at kommuneplanforslaget sikrer de nævnte forhold.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.53 - Anette Kold, Holbergsvej 24, st. th., 7100 FredericiaAnette Kold (AK) fremfører en række idéer og synspunkter i forhold til forslag til Kommuneplan2009 – som gengivet i den medsendte rapport ”Retrofit Ring”.Rapporten indeholder, ifølge AK, en metodisk tilgang til og et forslag til, hvordan de indersteforstæder i Århus kan re-urbaniseres, så de kan bidrage til en bæredygtig udvikling af detsamlede bysamfund.Side 40 af 387

”Retrofit Ring” er, foruden en kommentar til forslag til Kommuneplan 2009, AK’s afgangsprojektfra Institut for By og Landskab ved Arkitektskolen Aarhus.Hensigten med ”Retrofit Ring” er at åbne for en debat om og søge alternativ til den koncentriskeog horisontale spredning af Århus.AK forbeholder sig rettighederne til projektmaterialet, hvorfor brug af materialet skal aftalesmed AK.I det følgende nogle udsagn fra rapporten:• At retrofitte vil sige at opgradere noget eksisterende til at imødekomme nutidige kravog forhold.• Som vi kan retrofitte vores hjem til at blive soldrevne og jordopvarmede, kan vi retrofittevores forstæder til at bidrage til en bæredygtig udvikling af vores byer.• Retrofitting skal her ses som en re-urbanisering af fuldtudbyggede byområder. Påsamme måde som arbejdet med huludfyldning og med udnyttelse af overskudslandskaber,handler retrofitting om at spotte og udnytte ineffektiviteter i den eksisterende by.• I stedet for at tilføje endnu en ring af forstæder, kan man udnytte muligheden for atfortætte og forny de allerede eksisterende forstæder. Midlerne er lokal centerdannelse,grønne områder, fodgængervenlige arealer – alle tæt forbundet af effektiv offentligtransport.• Re-urbanisering af den eksisterende by er kontrasten til bar-mark projekterne i byensperiferi – forstadsprojekter, der næppe kan imitere den sociale dynamik, der er at findei et re-urbaniseret lokalsamfund.• Retrofitting handler om at fremme et kompakt, fodgængervenligt, transitorienteretnærmiljø inden for byens eksisterende grænser.Som begrundelse for forslaget om fortætning anfører AK blandt andet, at hvis byudviklingenfortsætter som hidtil med dens nuværende tæthed, og hvis byen fortsat spreder sig horisontaltog indtager det åbne land, så vil det bymæssigt udnyttede areal vokse med 30 %. Ved i stedetat udvikle byen inden for dens nuværende grænser, kan det åbne land bevares og byens tæthedøges.Byens areal har i dag en tæthed på 26 personer pr. ha. Ved at udvikle byen inden for densgrænser opnås en tæthed på 34 personer pr. ha.En sådan udvikling forudsætter imidlertid nytænkning i byplanlægningen. ”Retrofit Ring” er enkommentar til den vanetænkning, der gennem de sidste 40 år har præget udviklingen af Århus.Kommentarer og anbefaling:AK’s tanker og idéer stemmer meget godt overens med forslag til Kommuneplan 2009.Med udpegningen af 33 omdannelsesområder, fremhævelsen af fortætningsmuligheder i destationsnære områder, højhuspolitikken, Helhedsplanlægningen for Gellerup og Toveshøj ogden generelle fremhævelse af mulighederne for en mere bæredygtig udvikling af den eksisterendeby samt letbaneprojektet, er der netop sket en kursændring i forhold til den udvikling,som har fundet sted siden 60’erne.Når forslag til Kommuneplan 2009 samtidig rummer nye byer og større byvækstområder, skyldesdet imidlertid, at det er nødvendigt både at udvikle byen gennem omdannelse og fortætningog gennem byvækst på bar mark, for at kunne opfylde ambitionen om 75.000 flere indbyggereog 50.000 flere arbejdspladser over de kommende godt 20 år. Hertil kommer, at ÅrhusKommune lægger vægt på det mangfoldige udbud.Side 41 af 387

I overensstemmelse med AK’s forslag vil der i øvrigt løbende blive tilføjet nye omdannelsesområder,således at det eksisterende byområde fortsat vil blive udnyttet mere og mere intensivt.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Lokalsamfundenes rolleSynspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenFællesrådet har bemærket, at lokalområdet er reguleret, så sydgrænsen følger den nye motorvej,hvorved Engsøen, som nærmest betragtes som lokalområdets ”ejendom”, idet den i detvæsentlige ligger i Elev sogn, nu ikke mere hører til lokalområdet.Fællesrådet er principielt enig i, at det kan være fornuftigt at se på lokalområdegrænserne ikommunen, som vel generelt har fulgt sognegrænserne, men ville dog foretrække, at man såførte moderniseringen helt igennem, og for eksempel også regulerede nordgrænsen, så områdetomkring Skårupgård hørte med i lokalområdet.Kommentarer og anbefaling:Lokalsamfundsgrænserne er blevet justeret i behersket omfang. Således har f.eks. nye infrastrukturelleanlæg, primært motorveje, hvor lokalsamfundsgrænserne nu krydser uhensigtsmæssigthen over vejanlæggene, bevirket en regulering. Det har dog været vigtigt ikke at"forstyrre" sammenhængen mellem lokalsamfundsgrænserne og de statistiske afgrænsninger,der anvendes til kommunens statistikoplysninger, mere end højst nødvendigt.Det har ikke været vurderet, om Skårupgård skulle rykkes til Lystrup-Elsted. Arealerne hareget matrikulært ejerlav og hidrører historisk under Todbjerg.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Byomdannelse – Nyt liv i eksisterende byområder på vej mod forandringCeres-områdetSynspunkt 6.1 – Møde i dialogkredsen om det åbne landDer blev udtrykt en vis bekymring for, at der vil blive åbnet op for højhuse i dette område.Kommentarer og anbefaling:En del af Ceres-kilen, herunder også dele af Ceres-grunden, indgår i de områder, hvor der efterhøjhuspolitikken og efter nærmere dokumentation vil kunne opføres bygninger over 6 etager.Som det fremgår af de vedtagne retningslinier for høje huse, vil eventuelle projektforslag, deromfatter byggeri over 6 etager inden for byområdet skulle underkastes en nærmere konsekvensvurderingtil belysning af, om projektet arkitektonisk og byplanmæssigt vil kunne indpassesdet pågældende sted.Side 42 af 387

Forslag til Kommuneplan 2009 indeholder således ikke rammer, der umiddelbart kan lægges tilgrund for højhusbyggeri på arealerne, men udelukker heller ikke, at konkrete projekter eventueltkan indpasses.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.GodsbanearealetSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneDet forhold, at multiarenaen er blevet parkeret indtil videre, betyder det, at Godsbanen helt eropgivet?Kommentarer og anbefaling:Århus Byråd har siden vedtagelsen af investeringsplanen ”Fremsyn for Århus” i 2007 arbejdetfor at realisere visionen om en multiarena i Århus. I januar 2008 besluttede Byrådet at igangsætteudbudsprocessen i forhold til anlæg og drift af en multiarena.I forbindelse med forberedelse af udbuddet er der foretaget forskellige undersøgelser af markedssituationen,herunder udarbejdet et bud på en forretningsplan for projektet. På baggrundaf forretningsplanen er det besluttet at fastholde visionen om en multiarena. Udbudsprocessener imidlertid udsat på grund af markedsudviklingen. Den aktuelle situation i forhold til projektetvil igen blive vurderet i løbet af sommeren 2009.Der er ikke nogen direkte eller økonomisk sammenhæng mellem realiseringen af byomdannelsenpå de nordlige godsbanearealer, hvor Byrådet har besluttet at ombygge Godsbanegårdentil et Kulturproduktionscenter m.v. og så planerne vedrørende en Multiarena placeret på desydlige Godsbanearealer.Omdannelsen af de nordlige arealer er allerede igangsat af Byrådet i form af en konkurrenceom blandt andet en Helhedsplan for byomdannelsen af denne del af Godsbanearealerne.Disponeringen af de nordlige arealer skal tage behørigt hensyn til, at der forventes en form forbyomdannelse på de sydlige arealer, uanset om omdannelsen vil omfatte etablering af en multiarenamed tilhørende sideaktiviteter eller anden anvendelse.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.De Bynære HavnearealerSammenhæng mellem De Bynære Havnearealer og udvidelse af ErhvervshavnenSynspunkt 6.3 – Ekstern FølgegruppeProjektet De Bynære Havnearealer er i orden som udgangspunkt. Men det indebærer, at Erhvervshavnenmå udvide. Og hver gang Havnen ekspanderer, betyder det en udvidelse ud ibugten.Hver gang Havnen udvider, flytter erhverv videre ud i bugten. Den Brækkede Arm er et eksempelherpå. Det er en bekymrende tendens.Side 43 af 387

Kommentarer og anbefaling:Det er Århus Byråds ambition at styrke Århus Havns position som landets førende.Det betyder, at man opererer med en fortsat vækst, som senest blev planlagt på overordnetniveau i forbindelse med Masterplanen i 1997, hvor man tog stilling til udviklingen de kommende25 år. Udviklingen forudsætter stadig flere og større arealer og en fortsat forbedring afden infrastrukturelle betjening. Det er således ikke udviklingen af De Bynære Havnearealer,der ”skubber” havneerhvervene længere og længere ud i bugten, men den naturlige udviklingaf selve Erhvervshavnen.I forbindelse med udvidelser af Erhvervshavnen er Århus Byråd meget opmærksom på, at derkun planlægges for erhverv og lignende, som forudsætter en beliggenhed på havnen. Det skyldesikke mindst landskabelige hensyn og hensyn til vandkvaliteten m.v. i Århus Bugt.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.De centrale deleSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneEr projektet med uddannelsesinstitutionerne ikke blevet skrinlagt? Og hvis nej – er det så blevetbilligere?Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune har indgået aftale med Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Maskinmesterskoleog INCUBA Science Park om salg af Den nordlige bastion på De Bynære Havnearealer til et uddannelseshusog en forskerpark, herunder et internationalt videns- og innovationsmiljø forenergi.Der kan opføres et samlet bygningskompleks på ca. 35.000 etagekvadratmeter til en investeringpå 750 - 800 mio. kr. Det samlede projekt skal opføres af den samme totalentreprenør efterforudgående totalentrepriseudbud i løbet af 2009. Århus Kommune etablerer et offentligtparkeringsanlæg i kælderen under byggeriet med minimum 450 parkeringspladser.Århus Kommune vil i forbindelse med etableringen af Navitas Park yde en støtte til INCUBAScience Park i form af et 20 årigt rente- og afdragsfrit lån på 20 mio. kr. og et udviklingsbidragpå 6 mio. kr. udbetalt over fem år frem til 2012. Region Midtjylland yder ligeledes et udviklingstilskudtil igangsætning af energiforskerparken på i alt 15 mio. kr. fordelt over fem år.Navitas Park ses som et vigtigt element i regionens megasatsning inden for energi og miljø.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.De sydlige deleSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeEn anvendelse til boligformål forekommer ikke fornuftig.Byomdannelse er en god ting, men hvad med f.eks. risikovirksomhederne? Bør de ikke udflyttes?Side 44 af 387

Synspunkt 4.54 - AarhusKarlshamn Denmark A/S v/direktør Jørgen Balle, M. P.Bruuns Gade 27, 8000 Århus CAarhusKarlshamn gør opmærksom på nogle formuleringer i forslag til Kommuneplan 2009 –som vil kunne medføre uhensigtsmæssige forringelser for virksomheden og dermed også forÅrhus.Man har noteret sig, at de sydlige Bynære Havnearealer (Slagtehusgrunden og Midtkraftgrunden)er udpeget til byomdannelsesområder – og således med et udviklingspotentiale for ÅrhusKommune.Da virksomheden AarhusKarlshamn er omfattet af Risikobekendtgørelsen, er det vigtigt at væreopmærksom på de begrænsninger, som fremgår af bekendtgørelsens kapital 2: Forholdetomkring en passende afstand imellem virksomheden og anden arealanvendelse, f.eks. boligområderog bygninger.I forslag til Kommuneplan 2009 nævnes, at Århus Kommune ”skal tage hensyn til virksomhedermed særlige beliggenhedskrav” (side 85). Endvidere fremgår, at Århus Kommune ”ønskerat muliggøre, at miljøneutrale virksomheder kan blive naboer til miljøfølsomme anvendelser”(side 87). Endelig fremgår også, at Århus Kommunes ”planlægning og udnyttelse af naboarealernetil Havnen skal ske på en sådan måde, at der ikke skabes ringere vilkår for havnefunktionerne”(side 89).AarhusKarlshamns holdning er, at enhver arealanvendelse og placering af aktiviteter, der bringerbebyggelse tættere på virksomheden, kan medføre interessekonflikter og konkret vil kunnegive gener for disse nye naboer.AarhusKarlshamn bestræber sig på at reducere nabogener mest muligt. Men planerne for desydlige Bynære Havnearealer vil med stor sandsynlighed kræve ekstra investeringer i miljø ogsikkerhed. Denne udvikling er alt andet lige ikke hensigtsmæssig i forhold til at kunne fastholdeog udvikle en konkurrencedygtig industriproduktion og beskæftigelse på Århus Havn.På den baggrund anmoder AarhusKarlshamn om, at Århus genovervejer anvendelsesmulighedernefor de sydlige Bynære Havnearealer – konkret bestemmelserne i Kvalitetshåndbog forDe Bynære Havnearealer, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001.Kommentarer og anbefaling til 6.3 og 4.54:Midtkraftarealet og Slagtehusarealet er i tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 og i forslag tilKommuneplan 2009 udlagt til erhvervsformål og kan ikke anvendes til boligformål.Arealerne er samtidig en del af De Bynære Havnearealer og dermed udpeget som et omdannelsesområde,hvor der med tiden skal ske en udvikling, som i højere grad end i dag, gørarealerne til en integreret del af byen, snarere end en del af Havnen.Som der rigtigt peges på, er arealerne tæt beliggende på nogle af Havnens tungere industrivirksomheder.Det betyder, at der både er en miljømæssig påvirkning og en risikofaktor. Helefundamentet for udviklingen af De Bynære Havnearealer til nye byformål er, at den skal ske påen måde, så virksomhederne på Havnen ikke påføres urimelige krav. Der skal således opretholdeset godt naboskab mellem havn og by, herunder inddrages risikovurderinger i henhold til”Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed”af 15. maj 2006.For Midtkraftarealet og Slagtehusarealet betyder det, at der ikke kan ske en omdannelse tilnye byformål, som er i konflikt med videreførelsen af virksomhederne på Havnen.Der er ikke fastlagt nogen tidsplan for hvornår Midtkraftarealet og Slagtehusarealet skal omdannes.Men under alle omstændigheder forudsættes et nøjere kendskab til miljø- og risiko-Side 45 af 387

forholdene. Konkret skal der til sin tid gennemføres en miljøvurdering i tilknytning til lokalplanlægningenfor arealerne.De planer, som foreligger for de sydlige dele af De Bynære Havnearealer i form af Kommuneplantillægnr. 58, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, er således udtryk for et langsigtetperspektiv.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.BanegravenSynspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupDet nævnes, at Byrådet har besluttet at undersøge en privat vision om at overdække banegraven.Banegravens kulturhistoriske kvaliteter (som åbent område) er fint beskrevet i Kommuneatlas.En overdækning/bebyggelse af den åbne banegrav vil være som ”en prop i hjertet af byen”.Forslag:At det slås fast, at den åbne banegrav skal bevares.Kommentarer og anbefaling:Partierne bag forliget i tilknytning til Budget 2008 har ønsket en undersøgelse af mulighedernefor en ovedækning af banegraven.Der er for nylig lavet en teknisk undersøgelse af sådanne muligheder. Undersøgelserne viser,at en fuld overdækning mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé ikke aktuelt er mulig. Dette skyldes,at der ikke for nuværende foreligger en plan for fremtidige ændringer af sportracéer ogperroner på baneterrænet.Undersøgelsen har klarlagt, at det dog er teknisk muligt at overdække ca. 60-70 meter af banegravenud fra Bruuns Bro. Dette hænger sammen med, at perronerne på denne strækningalligevel ikke kan ændres væsentligt, på grund af de bærende søjler under Bruuns Bro.Indstilling med rapporten forventes forelagt Byrådet i foråret 2009 (samtidig med kommuneplanindstillingen),som grundlag for en stillingtagen til ønsker om overdækning af banegraven.Anbefaling:Det anbefales, at bemærkningerne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Forslag om yderligere omdannelsesområderSynspunkt 4.22 - KONTORET v/Ole Pedersen, Store Torv 7, 3.sal, 8000 Århus CIndledningsvis anfører Ole Pedersen, at han for Nordland Invest havde foretræde for TekniskUdvalg i forbindelse med behandlingen af forslag til Planstrategi 2008, for så vidt angår ejendommeneNordlandsvej 64-77 med et ønske om, at arealerne planmæssigt gives status som etmuligt byomdannelsesområde.Resultatet af foretrædet blev, at udvalget indstillede: ”at erhvervsområdet ved Nordlandsvejikke får status som omdannelsesområde i Planstrategi 2008, men i forbindelse med udarbej-Side 46 af 387

delse af forslag til Kommuneplan 2009 undersøges status for de omkringliggende erhvervsområdermed henblik på at vurdere et eventuelt omdannelsespotentiale”.Med den aktuelle henvendelse henleder Ole Pedersen atter opmærksomheden på ønsket om atfå status som byomdannelsesområde. Det findes stadig påkrævet - selv under de aktuelleugunstige konjunkturer for boligbyggeri – at der skabes mulighed for blandede erhvervs- ogboligområder.Arealet vurderes med sin beliggenhed tæt på nærbane og forholdsvis centralt placeret velegnettil kontormiljøer, blandt andet inden for servicesektoren.Endvidere er der et stort behov for boligmuligheder – typisk for yngre medarbejdere – i nærhedenaf virksomhederne. Derfor kan området også med fordel anvendes til boliger i form afetagebebyggelse mellem erhvervsbygningerne. Etagebebyggelsen kunne være af samme typesom på Nordlandsvej 62, hvor der er en række 1-vær.- og 2-vær. boligbebyggelse.Henvendelsen skal først og fremmest ses som et ønske om at fremtidssikre muligheden for påsigt at etablere spændende blandede byområder, hvor man kan integrere bolig og erhverv påen forsvarlig og interessant måde.Endelig anmodes om foretræde for Teknisk Udvalg med henblik på endnu en gang at fremføreønskerne til planstatus.Kommentarer og anbefaling:Opmærksomheden henledes indledningsvis på at for, at et område i kommuneplanen skalkunne defineres som byomdannelsesområde, skal de funktioner og anvendelser, som områdetoprindelig er forudsat til anvendelsesmæssigt være ophørt eller under afvikling.Som opfølgning på beslutningsgrundlaget i forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2008er der foretaget en nærmere vurdering af omdannelsespotentialet for erhvervsområderne iVejlby. Det kan konstateres, at kommuneplanforslagets udpegninger af byomdannelsesområdermodsvarer den virkelighed, der gør sig gældende i forhold til erhvervsudviklingen.I erhvervsområderne øst for nærbanen, som er udpeget til byomdannelse, findes der i høj graden tendens af afvikling sted af den bygningsanvendelse, området over tid er udbygget til.Vest for Grenaabanen er der tale om et nyere erhvervsområde, som fortsat er under udviklingog som ikke indeholder nogen af de afviklingstendenser, der danner grundlag for et områdesudpegning til byomdannelsesområde.Betingelserne for, at området ved Nordlandsvej indgår i byomdannelsesområderne, kan såledesikke opfyldes for det pågældende erhvervsområde (15.05.08 ER) ved Nordlandsvej.Opmærksomheden henledes endvidere på, at undersøgelser forud for planstrategidebattengodtgjorde, at stationsnære arbejdspladser alt andet lige giver en større udnyttelse af de kollektivetrafikforbindelser end stationsnære boliger.En fastholdelse af området til erhverv vurderes på den baggrund hensigtsmæssig.En intensivering af arbejdspladserne kan være relevant. Kommuneplanens rammer giver mulighedfor virksomheder i klasserne 2-4. Ved at åbne op for, at området tillige kan anvendes tilvirksomhedsklasse 1 gives adgang til etablering af rene kontorvirksomheder.Side 47 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at ønsket om mulighed for etablering af kontorvirksomheder i rammeområde15.05.08 ER imødekommes ved, at de mulige virksomhedsklasser i området ændres fra 2-4 til1-4. Området er vist på kort 1.Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at anmodningen ikke herudover medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Synspunkt 4.32 - Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Åhus CPå vegne af ejeren af matr. nr. 2en, 2ba og 3sb (Mosevej 1, 3 og 20A+B) har Søren Poulsen(SP) fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for område 15.07.06ER.SP foreslår, at området bliver udpeget som omdannelsesområde. I konsekvens heraf skal derfastlægges rammebestemmelser, der afspejler målet med den ønskede omdannelse.Det anføres, at området for en stor dels vedkommende er ubebygget, og at de bebyggedeejendomme har en karakter, der ikke er miljøbelastende i forhold til en fremtidig anvendelse tilen mere miljøfølsom anvendelse.Konkret foreslås en fremtidig anvendelse til blandet bolig og erhverv – disponeret med ikkemiljøbelastende erhverv og butikker i stueetagen og boliger, eventuelt almennyttige boliger, ide overliggende etager.Det vil give boliger med en bynær beliggenhed tæt på kollektiv transport (herunder let adgangtil nærbanen). Tillige får man en fin udsigt til Egå Engsø og let adgang til denne rekreative facilitet.Kommentarer og anbefaling:Området er i allerede udpeget som byomdannelsesområde og omfatter i dag efter nedrivningerovervejende ubebyggede arealer ved rundkørselen Lystrupvej/Viengevej. Af bebyggelse i områdetkan nævnes et nyere byggemarked og derudover mindre reparationsvirksomheder.Der vurderes at være grundlag for, at der med baggrund i en veldokumenteret dispostionsplankan iværksættes en samlet lokalplanlægning for området, der både indeholder boliger og erhvervAnbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Fortætning og byggemulighederGenereltSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeDer stilles spørgsmålstegn ved, om fortætning giver et bedre miljø. Endvidere om det forudsætteren højere og højere bebyggelse.Side 48 af 387

Fra anden side blev det fremført, at det at bygge tæt og højt er energibesparende i sig selv.Dertil kommer, at der spares på landbrugsjorden.Kommentarer og anbefaling:Generelt er det herfra opfattelsen, at det mange steder vil være fordelagtigt at bygge tættereend i dag. Det gælder både i de centrale områder i det sammenhængende byområde og i bymidternei de fritliggende bysamfund.Fortætning kan medføre, at bymidten bliver mere interessant og attraktiv, fordi der skabesgrundlag for etablering af flere fælles byfunktioner, der bliver tilgængelige inden for en relativkort radius. Samtidig kan det give visse bydele og bysamfund et bredere boligudbud. Endviderekan en fortætning være med til at understøtte underlaget for nærbanen og den kommendeletbane.En sådan udvikling søges fremmet ved planmæssigt at åbne op for en tættere og højere bebyggelsei de områder, som indeholder potentiale herfor. Der henvises til forslag til Hovedstruktur,side 40.Det skal også nævnes, at en koncentreret by i sig selv giver kortere transportafstande end enspredt by og giver dermed samtidig et bedre grundlag for cyklisme og den kollektive trafik.Navnlig det forhold, at stationer til nærbaner og letbaner indgår i den tætte bystruktur, kanmedføre et godt kunderunderlag til den kollektive trafik - og dermed mulighed for at overføretransportarbejde fra privatbilerne til den kollektive trafik.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenFællesrådet har forståelse for tankerne om fortætning i bycentrene og finder derfor, at højehuse i visse områder kan være en del af løsningen. I de nye byer i lokalområdet - Lisbjerg ogElev - viser planen, at høje huse er en mulighed.Specielt for det nye Elev vil høje huse dog kunne virke meget dominerende set fra Engsøen, ogdet er vigtigt, at der ikke øves vold mod den storslåede natur i området.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupForeningen har forståelse for tankerne om fortætning i bycentrene og finder derfor, at høje husei visse områder kan være en del af løsningen. I de nye byer i lokalområdet - Lisbjerg ogElev - viser planen, at høje huse er en mulighed.Specielt for det nye Elev vil høje huse dog kunne virke meget dominerende set fra Engsøen, ogdet er vigtigt, at der ikke øves vold mod den storslåede natur i området, ligesom det er megetvigtigt, at planlægningen så vidt muligt modvirker ghettodannelse.Kommentarer og anbefaling til 2.18 og 2.19:Som følge af Århus Kommunes højhuspolitik vil der blive foretaget nøje vurderinger af eventuellehøjhuses effekt på landskabet. Et af hovedprincipperne i højhuspolitikken - at der, bortsetfra enkelte undtagelser, ikke kan opføres højhuse i Århus Ådal og Egådalen - indikerer, at derikke vil blive tale om høje huse i Engsøens nærhed.Side 49 af 387

De socio-økonomiske betragninger, der indgår i højhuspolitikken sigter blandt andet mod, atder i forbindelse med bolighøjhuse på forhånd sker en afklaring af, hvilke lejlighedstyper bygningerneskal indeholde og hvilke beboergrupper, der skal sigtes mod med henblik på blandtandet at undgå ghettodannelser.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Muligheder for nedrivningSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneKan det ikke være hensigtsmæssigt at rage gamle, utidssvarende boliger ned og skabe nyt?Kommentarer og anbefaling:Det indgår ikke i kommuneplanforslagets målsætninger at modvirke nedrivning af utidssvarendeboliger og forhindre nybyggeri. Tværtimod kan sådanne projekter også medvirke til mereattraktive boligområder og i forbindelse med fortætning også skabe grundlag for flere fællesbyfunktioner.Når der i et område findes bevaringsværdige bygninger eller kan konstateres værdifulde bymæssigesammenhænge, kan Århus Kommune sætte sig imod nedrivninger.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.ByggehøjderSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneEr byggehøjderne øget i almindelighed?Kommentarer og anbefaling:Der er ikke foretaget nogen generel øgning af byggehøjderne i forbindelse med forslag tilKommuneplan 2009.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Større byvækstområder og nye byer på bar markGenereltSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009I henhold til de statslige interesser i en sammenhængende byudvikling er der behov for at fåtydeliggjort, at Århus Kommune ligeledes forfølger dette princip i kommuneplanlægningen.Kommentarer og anbefaling:Med forbehold for Byrådets godkendelse har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø accepteret,at princippet om en sammenhængende byudvikling afspejler sig i Kommuneplan 2009.Side 50 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Hovedstrukturens redegørelse på side 55 tilføjes: ”Som hovedprincip gælder,at byudviklingen sker indefra og ud”.Da der er tale om en teknisk korrektion, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke en fornyetoffentlig fremlæggelse.Synspunkt 2.13 - Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevHarlev Fællesråd kan tilslutte sig de skitserede overordnede principper for byudviklingen, som iet langsigtet perspektiv kan etableres, som det er sket i Lisbjerg.Det drejer sig om Elev, Harlev, Malling, Skødstrup-Løgten og Årslev.Det fremgår af forslaget, at planlægning af Elev og Malling allerede kan gå i gang i næste byrådsperiode.Dette begrundes blandt andet i de trafikale forhold, idet disse to områder vil blivebetjent af eller allerede er betjent af skinnebåren kollektiv trafik.Kommentarer og anbefaling:Fællesrådets tilslutning til principperne for byudviklingen er noteret.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneJordtyperne har før i tiden haft indflydelse på, om områder er inddraget til by eller er forblevetlandbrugsjord – forstået på den måde, at sandet jord kan bruges til byformål, mens god, leretjord forbeholdes til jordbrug. Er dette princip stadigvæk gældende?Kommentarer og anbefaling:I Århus Kommune er jorden generelt af god bonitet. Mange områder med den ringeste bonitet– ådalene – er historisk set blevet friholdt for bebyggelse. De er i dag højt værdsatte grønnekiler ind i byen.De potentielle byudviklingsområder i Århus rummer alle jord af god bonitet.Opgaven er derfor at spare på arealressourcerne og afgrænse byen, så der sikres en hensigtsmæssigovergang til landbrug, natur og landskab.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupOm nye byer og CO 2 -neutral vækstKommuneplanen opererer med vækst samt et mål om CO 2 -neutralitet.Side 51 af 387

Disse indbyrdes principielt modstridende mål følges fint op med central byomdannelse i Cereskilenog ny by på Havnen. Men forslagene til vækst i nogle nye bydele er problematisk i forholdtil CO 2 -målet.Især mod syd er de nye byvækstområder (med tilhørende bilvækst!) en del af begrundelsenfor en ny stor ringvej mellem Oddervej og Skanderborgmotorvejen (Beder-Bering).Forslag:Udskyd byvæksten i syd. Den angivne byvækst i Solbjerg, Mårslet, og Malling begrænses tilbyafrunding inden for gældende rammeområder. Byrådets beslutning om at planlægge ny byvest for Malling og syd for Mårslet udskydes til en senere kommuneplanrevision. Det betyderogså, at Beder-Bering vejen vil kunne udskydes til en senere planperiode. Der skal i givet faldfindes alternative arealer.Forslag:Alternativ byvækst mod nord/vest. Det undersøges om en ny by syd for Sabro kan planlæggesi lighed med den fremtidige ny by ved Harlev, idet et nyt byområde syd for Sabro villigge mere centralt i kommunen end Malling og Mårslet.Trafikken mellem boliger og arbejdspladser i de nye byer ved Harlev, Sabro, og Lisbjerg vilkunne bruge det eksisterende motorvejsnet indbyrdes. En konsekvens bør være, at der føresletbane ad Viborgvej til Sabroområdet eventuelt med Hammel som mål. Derved vil aflastningscentretog erhvervsområderne langs Viborgvej også blive letbanebetjent.Ud fra kortene i kommuneplanen ses ikke, at en ny by ved Sabro vil komme i konflikt med væsentligelandskabsinteresser. Denne koncentration af fremtidig byvækst i nord og vest vil forkorterejsetiden mellem de nye byer og fremmer dermed målet om CO 2 -neutral vækst.Kommentarer og anbefaling:Byvækst, herunder alternativ byvækstForslag til Kommuneplan 2009 udmønter byudviklingsstrategien, som blev fastlagt i Planstrategi2008. Heraf fremgår det, at Århus skal kunne tage imod i størrelsesordenen 50.000 ekstraarbejdspladser, 10-15.000 nye studiepladser og 50.000 nye boliger, svarende til 75.000 indbyggereinden 2030. På den baggrund ses der ikke mulighed for at reducere væsentligt påarealudpegningen.Arealet ved Malling ligger godt i forhold til den kollektive trafikforsyning med nærbanebetjening,og Beder-Bering vejen er under alle omstændigheder en nødvendighed i forhold til aflastningaf Oddervej.Det kan i øvrigt oplyses, at den nye by syd for Mårslet blev opgivet i forbindelse med den endeligevedtagelse af Planstrategi 2008.Det har endvidere været en målsætning for byudviklingen, at den er geografisk afbalanceret.Derfor er det også vigtigt, at der på det relative korte sigt tages hul på byudviklingsmulighedernei det sydlige område. Den nye by ved Malling forudsættes planlagt via helhedsplan, herunderkonkurrencer i løbet af næste byrådsperiode. Der går således noget tid fra de førstestreger skitseres til grundlaget for opførelse af nyt byggeri er til stede.Det foreslåede areal ved Sabro blev undersøgt i forbindelse med forslag til Planstrategi 2008,da de omtalte arealer objektivt set vil være velegnede til byudvikling efter de principper, derblev fastlagt i Planstrategi 2008. Det har imidlertid vist sig, at store dele af arealerne sydvestfor Viborgvej er grundvandsfølsomme og desuden har en jordbund, der gør arealerne vanskeligeat anvende til byformål. På den baggrund er arealerne blevet fravalgt til byudvikling. Hertilkommer, at Viborgvej aktuelt er en af de mest belastede indfaldsveje i Århus Kommune.Side 52 af 387

CO 2 -neutral vækstSom NGP og PMS påpeger, skaber byfortætning umiddelbart mindre trafikarbejde end byvæksti nye byer med mindre CO 2 -udledning til følge. Derfor er de kommende års byudvikling baseretpå en tostrenget strategi – i form af løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende bypå den ene side og mulighed for for ny byvækst på bar mark på den anden side. For beggebyvækststrategier skal byudviklingen iagttage principper om bæredygtighed og energibevidsthed.Byvækst i form af nye byer er et fravalg af tidligere tiders byvækststrategi, hvor byvækstenskete lag-på-lag uden på de eksisterende byområder. Dette er sket på baggrund af, at lag-pålagstrategien medfører ulemper i form af blandt andet dårlig udnyttelse af byvækstarealerne,idet der ikke kan bygges tæt og højt i kanten af disse byområder. Hertil kommer vanskelighedermed at skabe en god forsyning med kollektiv trafik. Ud fra et klimahensyn er valget af denny byvækststrategi således en klar forbedring.Byvækst i nye byer er foreneligt med målet om CO 2 -neutralitet, da der i områdernes disponering,planlægning m.v. kan indarbejdes væsentlige klimahensyn – blandt andet en relativ højbebyggelsestæthed og krav til energieffektivitet i byggeri m.v. Dertil kommer, at arealerne tilbyvækst er placeret i forhold til, at områderne kan betjenes af letbanen, som forventes at bliveet attraktivt alternativ til individuel biltransport. Prioriteringen af arealernes udbygning vil såledesi høj grad ske i koordination med udbygningen af letbanen.Da der er tale om perspektivarealer, der først tages i brug på længere sigt, vil der endviderekunne indarbejdes hensyn til den nyeste teknologi på klimaområdet. Eksempelvis er den CO 2 -bevidste teknologi på transportområdet i en rivende udvikling også inden for biltransporten.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Ny by ved ElevSynspunkt 4.51 - Tækker Group v/Jørn Tækker, Toldkammeret, Nordhavnsgade 1-3,2. tv., 8000 Århus CJørn Tækker (JT) har fremsendt et høringssvar, der drejer sig om den nye by ved Elev.Indledningsvis tilslutter JT sig kommuneplanforslagets ambitiøse målsætninger for så vidt angårklimaområdet, en bæredygtig byudvikling og infrastruktur. Det er bærende og centraleværdier, som også bliver grundlaget for den fremtidige udvikling af den nye by ved Elev.JT understreger, at Århus Kommune allerede har vist sit engagement og ejerskab til en bæredygtigbyudvikling ved at indgå som aktør i udarbejdelsen af værdigrundlaget for den kommendehelhedsplan for ”Elev Bakker”. Tækker Group og CEBRA ønsker i den sammenhæng atkvittere med nogle konstruktive indspark til den videre udarbejdelse af Kommuneplan 2009.Dette høringssvar erstatter en tidligere fremsendt tilkendegivelse af 25. august 2008.Konkret ønskes, at følgende punkter tages i betragtning i Kommuneplan 2009:• Tidsmæssig opprioritering af Elev Bakker.• Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplanen.• Udvidelse af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsning.• Stationsnærhed.• Vejadgange.Side 53 af 387

Tidsmæssig opprioritering af Elev BakkerAf det fremlagte kommuneplanforslag fremgår det, at perspektivarealet ved Elev vil blive planlagti perioden 2010-2013, således at arealet helt eller delvist kan inddrages i rammerne i forbindelsemed Kommuneplan 2013.Den kollektive infrastruktur og i særdeleshed letbanen er én af de bærende værdier for udviklingenaf den nye by. Som det delvist fremgår af kommuneplanforslaget, er det lettere at etableremidlertidige buslinier til et befolket område end at skaffe kunde- og driftsgrundlag til enletbane på bar mark. Derfor anser JT samtidighed i udvikling af et nyt byområde og infrastrukturensom en meget vigtig og gensidig præmis for bæredygtighed.I denne sammenhæng gælder det til enhver tid om at udnytte de fordele, der følger af såvelhøjkonjunkturer som lavkonjunkturer. Tiden lige nu er således gunstig for blandt andet boligforeningertil at iværksætte nyt udlejningsbyggeri og samtidig tilføre området beboerprofiler,der vil være fremtidige brugere af letbanen og som kan bidrage til byens mangfoldige beboersammensætning.Det økonomiske grundlag i den bæredygtige udvikling formes allerede nu.Det handler om at igangsætte en positiv spiral for letbanen og derved sikre dens bæredygtighedog succes. Et stort kundegrundlag medfører en sikker drift. Samtidig udgør letbanen enattraktiv transportform, hvor frekvens og yderligere driftsikkerhed vil kunne øges med et voksendekundegrundlag.Et andet væsentligt aspekt er markedsføringsværdien af bæredygtighed. Skal bæredygtighedudvikles til et videnserhverv og blive et kendetegn for Århus Kommune, er det bedre at værepå forkant med udviklingen end bagefter. Det er i denne tid, at opbakningen og interessen frafonde, virksomheder, borgere og myndigheder er størst. Derfor er der et godt grundlag for atmedvirke til at sikre Århus Kommune som foregangseksempel med konkrete tiltag til en bæredygtigbyudvikling.JT er opmærksom på, at der vil være en række forskellige undersøgelser og formelle procedurer,som udviklingen skal gennemgå. JT efterspørger imidlertid en smidig behandling af helhedsplanenfor at imødekomme det ønskede, som beskrevet ovenfor. Og JT vil bestræbe sigpå at facilitere udviklingen i nødvendigt omfang.Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplanJT finder det væsentligt, at antallet af beboere i den nye by fastsættes ud fra de kvaliteter, byenskal have – frem for de kvaliteter, byen kan få med udgangspunkt i et prædefineret befolkningsvolumen.Det, der på den ene side giver anledning til bekymring omkring øget tæthed,kan på den anden side være det, der giver mulighed for udvikling af byens identitet og byliv.Det er vigtigt, at Elev Bakker får sin egen identitet og et særkende, som gør byen til en destination– der indgår i et samspil og frugtbart naboskab med omkringliggende byer og ÅrhusMidtby. Områdets kvarterer skal også sikres individuelle egenskaber og identiteter for at gøredet meningsfuldt at have ærinder og bevæge sig imellem disse. En sådan mangfoldighed krævertilbud af forskelligartet karakter, som forudsætter et befolkningsgrundlag.Der er mange gode argumenter for en øget tæthed med deraf følgende positive følgevirkninger– som beskrevet i forslag til Kommuneplan 2009 – herunder koncentreret bydannelse omkringletbanestationer, aktivt byliv i bymæssig forstand, ressoucebesparelser i anlægsfase/drift ogdermed også økonomisk tilgængelighed for alle.På miljøsiden vil øget tæthed i den nye by medføre en reduktion af det samlede energiforbrug.Kombineres strategien eventuelt i sammenhæng med eksisterende systemer og forsyning –eksempelvis ved optimering af energiudnyttelse af returvand, er der gode forudsætninger tilstede for at indfri ambitiøse klimamål.Side 54 af 387

JT anmoder på den baggrund om, at antallet af beboere fastlægges ud fra undersøgelser i forbindelsemed udarbejdelsen af helhedsplanen. Fastlæggelse af byens samlede profil (bosætning,service og erhverv) kan skabe grundlaget herfor. Befolkningsvolumenet fastlægges endeligtmed baggrund i konkrete redegørelser med tilhørende dokumentation.Udvidelse af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsningJT bemærker, at det område, der i forslag til Kommuneplan 2009, er udpeget som perspektivareal,og som har dannet grundlag for JT’s vision for Fremtidens Forstad, er afgrænset modvest omtrent ved matriklerne 2a, 5h, 5q og 5p.Det er JT’s overbevisning, at man vil opnå en mere harmonisk udvikling af den nye by, hvisman også inddrager arealet mellem den nuværende grænse og Lisbjerg Skov som perspektivareal.En naturlig grænse dannes af bækken ved skellet mellem Terp og Lisbjerg jorder. Ved atinddrage dette areal åbnes mulighed for at afslutte byen mod skoven på flere forskellige måder.Arealet kan f.eks. anvendes til eksperimenterende bebyggelse i kombination med plantningaf træer – det vil sige som en skovby med integrerede rekreative arealer og på den mådebidrage til den nye bys særegne karakter.JT gør opmærksom på, at det omtalte areal på nuværende tidspunkt er beliggende i lokalsamfund26 – men naturligt bør inddrages og planlægges i samspil med lokalsamfund 27, herunderden nye by ved Elev.Den sydlige grænse, som i kommuneplanforslaget er indtegnet ca. 100 m nord for den nyemotorvejsdiadukt, bør også justeres, så grænsen følger viadukten – og således ikke efterladeret smalt areal mellem perspektivarealet og motorvejen. Det synes oplagt at inddrage detteareal, blandt andet for at tilgodese omstigning mellem kollektiv og privat trafik – eventueltsom et transferia eller et lignende park-and-ride anlæg.Det bør også overvejes, om dette areal kan anvendes til ”motorvejsnær” bebyggelse, f.eks.detailhandel og erhverv, som kunne drage nytte af eksponeringen og nærheden til motorvejen.Endelig foreslås det, at man inddrager området umiddelbart syd-vest for perspektivarealetmed henblik på at skabe en mere logisk afslutning mod Lisbjerg Skov og motorvejsdiadukten.De foreslåede grænseændringer er vist på det medfølgende bilag 1, hvor JT’s jordbesiddelsersamtidig er vist.StationsnærhedNærhed til kollektiv transport er en bærende værdi i udviklingen af Elev Bakker. Der er i kommuneplanforslagetlagt op til, at letbanens tracé føres op til midten af perspektivarealet - hvilketJT bifalder.Ifølge kommuneplanforslaget opereres med en maksimal afstand fra stationer til primær beboelsepå 500-700 m.JT har indarbejdet 5-minutters-byen som strukturende redskab. Det giver en maksimal afstandpå 400 m til udkanten af de bykvarterer, der har en centralt beliggende station. Tilgængelighedog nærhed til letbanestationer fra byens øvrige kvarterer stimuleres via grøn infrastrukturog om muligt ved et internt el-shuttle.På den baggrund anmodes om, at der i de videre undersøgelser af placering af stoppestederfor letbanen overvejes placering af minimum 2 eller optimalt 3 stationer i den nye by ved Elev.Der foretrækkes en prioritering, hvorefter centerbebyggelse/midtby er vigtigst og som prioritet2 det sydvestlige hjørne og endelig som prioritet 3 det sydøstlige hjørne, som også trafikbetjenesfra motorvejen via Høvej.Side 55 af 387

Vejadgang og stierSelvom ambitionerne og værdierne for byens udvikling sigter mod at begrænse privatbilisme tilog fra området, er det for mange mennesker en nødvendig transportform i dagligdagen. IfølgeJT bør der sikres vejadgang via de omliggende indfaldsveje, hvis der ikke kan etableres direkteadgang fra motorvejen til området.Fremtidig vejadgang gennem den nuværende fortsættelse af Elevvej ud i Larsmindevej til perspektivareal27.06.10 JO skal sikres i forbindelse med den videre planlægning af perspektivareal26.03.17 JO og blandet byområde 26.03.16 BL.Denne vejadgang er vigtig for en helhedsorienteret løsning af de fremtidige trafikale forhold forperspektivareal 27.06.10 JO, såfremt området skal have en god infrastrukturel kontakt til deomliggende nabobyer såsom Lisbjerg. Derudover bør der overvejes en underføring af Høvejunder Grenaabanen, da en fremtidig trafikal belastning af denne overskæring vil kunne medførerisici.Som en naturlig del af byens bæredygtige profil vil der være øget fokus på de bløde trafikanter.Lokalt er der et ønske om etablering af cykelstier til Lisbjerg via Koldkilde fra Elev samtcykelsti til Terp via Elstedvej. Forbindelsen mellem Lystrup, Elev Bakker og Lisbjerg via Elevvejog Larsmindevej ønskes ligeledes udvidet med cykelsti for at sikre fremtidig færdsel i denneretning.Høringssvaret er vedlagt: Oversigtskort over jordbesiddelser, oplæg til disponering af værdibaseretgrundlag til en helhedsplan og statistisk researchmateriale.Kommentarer og anbefaling:Tidsmæssig opprioritering, befolkningsvolumen og udvidelse af områdetVia Teknik og Miljøs deltagelse i det igangværende forberedende arbejde om udarbejdelse af etværdigrundlag for den kommende helhedsplan for den nye by ved Elev er der taget en rækkevigtige indledende skridt, som borger for kvalitet og seriøsitet i forhold til en bæredygtig udvikling.Teknik og Miljø vil gerne understøtte det fortsatte arbejde, der foregår i regi af TækkerGroup, CEBRA og NIRAS Konsulenterne.Det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009, at helhedsplanlægningen for byvækstarealetgennemføres i næste byrådsperiode (2010-2013). Det vil sige, at der officielt kan tages hul påplanlægningen, så snart Kommuneplan 2009 er vedtaget.Hvor meget af arealet, der i første omgang inddrages i kommuneplanrammerne, og hvornårdette sker, er det aktuelt vanskeligt at præcisere, da dette kommer til at indgå i processen omhelhedsplanen. Men man vil se positivt på en eventuel tidsmæssig opprioritering.Der vil dog blive tale om en særskilt planlægningsproces, der samlet set ikke er bundet op påen overordnet kommuneplanproces frem mod 2013. I den forbindelse vil der også skulle tagesstilling til områdets bebyggelsesmæssige tæthed og befolkningsmæssige volumen.Fundamentet for udviklingen af den nye by ved Elev er helhedsplanen og forudsætningen for,at området inddrages i byudviklingen er den aktuelle kommuneplanproces.Endvidere kan det bemærkes, at der i forbindelse med helhedsplanen ud fra et mere konkretvurderingsgrundlag, herunder fastlæggelse af det kommende letbanetracé, vil kunne ske justeringeraf byudviklingsområdets afgrænsning.StationsnærhedLetbanetracéet og overvejelser om stationer sker i første omgang i tilknytning til den igangværendeVVM-undersøgelse for letbanens 1. etape. De mere konkrete afklaringer omkring stationer– herunder antallet – vil ske i en efterfølgende mere detaljeret projektering af banen.Side 56 af 387

De fremsatte ønsker om stationer vi indgå i arbejdet med letbanen – og vil også kunne væreen del af en kommende helhedsplan for byvækstarealet.Vejadgang og stierDen fremtidige vej- og stistruktur i byvækstområdet – herunder forbindelser til nabobyer - vilskulle nøjere afklares i en helhedsplan for området.I forhold til motorvejen er der umiddelbart mulighed for et nyt tilslutningsanlæg, hvor Elstedveji dag er ført over motorvejen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, idet man dog vil være positiv overfor en eventuel tidsmæssig fremrykning.Ny by ved HarlevSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneDen nye by ved Harlev figurerer ikke som højt prioriteret. Hvornår kommer den med?Synspunkt 2.13 - Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevDet er Fællesrådets opfattelse, at trafikbetjening af et område kan foretages på flere måder.Selvom der i et langsigtet perspektiv nok vil blive trukket nogle streger til en baneforbindelseforbi Harlev-Framlev området, så ligger området allerede i dag i et trafikmæssigt knudepunkt,hvor de to store jyske motorveje krydser hinanden. Det fremgik på overbevisende måde afmaterialet i forbindelse med Planstrategiplan 2008, idet den unikke placering var hovedårsagentil at foreslå placering af en ny by i Harlev.Derfor er det Fællesrådets opfattelse, at infrastrukturen er på plads allerede i dag til at gå videremed yderligere udbygning.Det skal i den forbindelse bemærkes, at med salget af de sidste grunde i Kettinggård udstykningen,er der ingen byggemuligheder tilbage i området. Så hvis planlægningen af yderligerebyområder udskydes til byrådsperioden 2014-2017 eller endnu længere ud, så vil der gå endogmeget lang tid, før der kommer en byggemulighed i området. Derfor foreslår Fællesrådet,at planlægningen påbegyndes allerede i næste byrådsperiode.Harlev Fællesråd lægger vægt på, at planlægning af nye vækstområder og infrastruktur øst forStillingvej forankres i en helhedsplan, som omfatter den gamle by og det nye vækstområde.For at understøtte intentionerne om en helhedsplan foreslår Harlev Fællesråd, at der allerede iden strategiske planlægningsfase indskrives, at der skal afholdes en arkitektkonkurrence sompåbegyndelse på udviklingsfasen. En arkitektkonkurrence, som er baseret på helhedstanken,som skitseret ovenfor.Den ny by bør etableres over en relativ kort tidshorisont. Det er vigtigt, at der hurtigt skabesgrundlag for at etablere nødvendige servicetilbud, så eksisterende tilbud i Harlev ikke overbelastes.Centrale byfunktioner etableres i et udvalgt center parallelt med iværksættelse af boligbyggeri.Side 57 af 387

Infrastruktur planlægges og iværksættes, så forbindelse til den eksisterende by Harlev kan skeved ”niveaufri” forbindelser over eller under Stillingvej. Endvidere skal det sikres, at der etablereset net af gang- og cykelstier, så færdsel til institutioner kan ske sikkert.Gode forbindelseslinier til øvrige byområder etableres samtidig med øvrigt byggeri.Forbindelse til omverdenen sker ved udbygning af ”letbanesystem”, så det kan betjene Harlevområdet.Servicetilbud, der skal etableres i første fase i den ny by skal omfatte:• Daginstitutioner, skole med tilhørende fritidsfaciliteter for junior- og ungdomsklubberm.v., idrætsfaciliteter (hal og boldbaner). Herudover skal der tidligt etableres lokaler tilbutikker og liberale erhverv i området øst for Harlev.• Boliger etableres med blandende boligformer med hovedvægt på ejerboliger (parcelhuse60 %), men også med etagebyggeri centreret i bykernen, nær station for offentligtransport.Kommentarer og anbefaling til 6.2 og 2.13:Tidsmæssig fremrykning af ny by ved HarlevForslag til Kommuneplan 2009 udmønter byudviklingsstrategien, som blev fastlagt i Planstrategi2008, der tidsmæssigt rækker frem til 2030.I forbindelse med den endelig vedtagelse af Planstrategi 2008 besluttede Byrådet, at den nyeby ved Harlev reserveres til byudvikling på det lange sigt, blandt andet begrundet i, at letbanenførst på sigt bliver en realitet langs Silkeborgvej. Denne forudsætning gælder fortsat,hvorfor der ikke ses at være nogen mulighed for at fremrykke den nye by ved Harlev. Hertilkommer, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt at åbne op for flere nye byer end alleredebesluttet, som det er tilfældet for den nye by ved Lisbjerg, Elev og Malling.Som nævnt betyder den infrastrukturelle faktor meget, især understøttelsen af de nye bysamfundmed nærbanen og den kommende letbane.Det er korrekt, at der i kommuneplanforslaget ikke i rammerne er udlagt nye arealer til boliger,og at de allerede udlagte - og lokalplanlagte - arealer må forventes at blive taget i anvendelsepå kort sigt. Såfremt der skal kunne anvises arealer til boligbyggeri på det korte sigt, måder således inddrages arealer efter det hidtidige byudviklingsprincip om at lægge nye lag påbyen.Et fra privat side foreslået areal (Synspunkt 4.1) vest for Kettingvej, kan ikke anbefales medtageti byudviklingen af hensyn til naturinteresserne i og omkring Tåstrup Mose, som er udpegetsom internationalt naturbeskyttelsesområde. Dette hensyn og hensynet til den fritliggendelandsby Lillering gør, at der ikke er arealer til rådighed vest for Harlev.På den baggrund ses der ikke mulighed for at inddrage nye arealer til boligformål i Harlev pådet kortere sigt.Dog skal nævnes muligheden for en fortætning, f.eks. i Harlev bymidte.Helhedsplan og arkitektkonkurrenceDet kan bekræftes, at der til sin tid skal udarbejdes helhedsplan og gennemføres konkurrencersom grundlag for udviklingen af den nye by ved Harlev.Blandt andet følgende fremgår af Hovedstrukturen, side 53:Side 58 af 387

”Som noget af det første skal der udarbejdes strukturplaner for de nye byer og nye større byvækstområderblandt andet gennem konkurrencer eller konkurrencelignende tiltag, helhedsplaner,fastlæggelse af infrastruktur m.v. Kort sagt skal der udarbejdes en strukturplan for dennye by og dens samspil med den nærliggende eksisterende by og landskabet. Det handlerblandt andet om fastlæggelse af et bycentrum med station, hvor byen får en relativt stor tæthed,og modsat fastlæggelse af områder til boliger og erhverv med mulighed for mere åbenbebyggelse. Strukturplanerne skal endvidere tage højde for et godt samspil mellem den nye byog eksisterende nabobyer (f.eks. trafik, centerplacering, service, grønne områder m.v.). Dertilkommer en strategi for udbygningstakten i den enkelte by, hvor byens indbyggere i en overgangsfasemå benytte sig af de nærliggende byers servicefaciliteter og butikker.”BoligformerI helhedsplanen vil der blive taget stilling til den principielle fordeling af boligformer.ServicefunktionerFor så vidt angår servicefunktioner henvises til det anførte i Hovedstrukturen på side 94:”En væsentlig del af idégrundlaget for de nye byer er, at de efterhånden skal have deres egenoffentlige service, som matcher byens størrelse. Med de forventede indbyggertal i de nye byervil der være grundlag for mindst én skole i hver ny by, og der vil blive behov for etablering afen lang række øvrige offentlige servicetilbud som f.eks. børnepasningstilbud, fritidstilbud,idrætsanlæg, kulturtilbud, ældreboliger og lokalcentre, som må etableres i takt med, at indbyggertalletvokser i de nye byer.Udbygningen af den offentlige service i de nye byer skal ses i sammenhæng med udbudet i deeksisterende nabobyer. Hvis der er ledig kapacitet i den eksisterende by, vil indbyggerne i dennye by gøre brug af serviceudbudet i den eksisterende by i startfasen.På længere sigt vil de nye byer øge befolkningsgrundlaget i lokalområdet så meget, at der vilvære basis for offentlige servicetilbud, som de eksisterende byer ikke har grundlag for. Derfastlægges ikke konkrete strategier for serviceudbudet i de nye byer i kommuneplanen, mendet vil ske, efterhånden som udbygningen af de nye byer bliver aktuelle.”InfrastrukturDen helt overordnede vejstruktur i Harlev-området er med Herning-motorvejen fremtidssikret,mens den kollektive trafikstruktur – med henblik på et nyt stort byvækstområde (den nye byved Harlev) – først vil kunne sikres med en vestlig letbane på sigt. En sådan indgår som enmulig senere etape i konkretiseringen af letbanevisionen.Afklaringen af den fremtidige lokale trafikstruktur vil ske i en senere helhedsplanlægning afden nye by ved Harlev, herunder forbindelser til det eksisterende Harlev.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.42 - Mille og Mikkel Haaning, Edelhoffvej 10, Dorte og Per Hansen, Edelhoffvej11 og Pia og Ole Nielsen, Edelhoffvej 13, 8462 HarlevPå vegne af beboerne på Edelhoffvej 10, 11 og 13 har Mille og Mikkel Haaning fremsendt synspunkter,bemærkninger og forslag med særlig fokus på den sydlige afgrænsning af den nye byved Harlev.Beboerne starter med at slå fast, at det i sig selv er en drastisk handling at inddrage landzonetil byzone – især for de borgere, der bor i det åbne land. Flere har bosat sig netop her ud fra etønske om at bo med naturen, plante- og dyreliv og det rene miljø. Herudover er planlægnin-Side 59 af 387

gen af en helt ny bydel med blandt andet fordobling af det nuværende indbyggertal en drastiskhandling i forhold til den smukke natur og det rige dyreliv, der netop kendetegner områdetssydlige del mod Århus Ådal.Hvis den sydlige afgrænsning af den nye by fastholdes og realiseres, vil det indebære, at områdetsværdier begrænses i betydelig grad og i visse tilfælde helt vil forsvinde. Der er i øvrigtogså mange borgere i Harlev, der dagligt bruger naturen som ressource.Til gengæld vil man gerne konstruktivt pege på en løsning, som kan tilfredsstille både beboernei området, dets brugere, kommende borgere i den nye bydel og naturens ressourcer – idetder er forståelse for planerne om en østlig bydel.Af den sydlige afgrænsning ses, at i stedet for at følge vejnettet som i nord som naturlig områdegrænse(i det mindste indtil svinget efter Edelhoffvej 11 og 10) føres en lige linie i vestgåenderetning henover det åbne land og tilbage til den sydligste del af Harlev ved krydset Stillingvej,Kettingvej og Harlev Kirkevej. Den sydlige afgrænsning virker som en skrivebordsløsning,der ikke tager hensyn til de fysiske linier. Hertil kommer, at det er beklageligt, at løsningener til gene for beboerne på Edelhoffvej og Højbyvej som parallelvej.Ligeledes vil denne afgrænsning få alvorlige konsekvenser for landskabet, naturen og miljøet.Det gælder især, hvis der etableres boliger i arealet på den sydlige del af Edelhoffvej, dergrænser op til et vådområde med et rigt dyre- og planteliv.Kommentarerne er ledsaget af en række fotos, der viser, hvordan forslaget til rammeafgrænsningi syd vil tage sig ud og påvirke området i negativ retning.Nedenfor gengives nogle fakta til at fremhæve uhensigtsmæssigheden af afgrænsningen, ligesomder argumenteres for i stedet at bruge den nedre del af Edelhoffvej som sydlig rammeområdegrænse.Fakta• Edelhoffvej (øst for Stillingvej) følger parallelt den gamle Hammelbane fra Harlev modSkibby og udgør, jf. Planstrategi 2008, sydlig grænselinie for etablering af ny bydel østfor Stillingvej.Edelhoffvej består af to dele – i en øvre/nordre del gående fra Harlev mod Kraftstationenog hen til svinget ved Edelhoffvej 9, og en nedre/sydlig del gående fra svinget vedEdelhoffvej 10 og 11 til vejkrydset Edelhoffvej 15 – Højbyvej 3.• Edelhoffvej markerer den nordlige højderyg for starten af Århus Ådal – hvorfra der eren storslået udsigt, specielt fra den nedre del, hvor områdets beboelse er koncentreret.Herfra er der udsigt ud over hele Ådalen med kig ind i tunneldalens slutning med ÅrslevEngsø og Brabrandsøen mod øst og ind over landet over Tarskov og Jeksendalen. Stiksyd er der udsigt til Århus Ådal Golfklub på den sydlige højderyg og i selve dalstrækningentil Harlev Mølle, Gammel Harlev, søerne ved Harlev samt et unikt opvokset vådområdemed deraf følgende dyreliv mellem Edelhoffvej og Højbyvej.Argumentation• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form, og området bruges tiletablering af boliger på den sydlige del af den nedre del af Edelhoffvej, vurderes det, atder kun kan etableres en enkelt række af boliger – dog måske to rækker.Etablering af boliger her vil indebære, at de nuværende beboere på Edelhoffvej fratagesderes udsigt til det åbne land og oplevelsen af at bo i/op til det åbne land. Det oplevessom krænkende – ikke mindst for Edelhoffvej 10, 11, 13 og 15. Og så kan det kun giveen enkelt række boliger.Side 60 af 387

Såfremt planerne gennemføres, menes det ikke at være i overensstemmelse med, atÅrhus Kommune er indstillet på at tage hensyn til og respektere de borgere, der bor ide berørte områder af kommuneplanen.Det vil ikke være acceptabelt, at de nuværende beboere ikke længere kan bo op tilgrænsen til det åbne land – alene fordi der etableres en enkelt række med få boligersyd for den nedre del af Edelhoffvej.• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form og området bruges tiletablering af boliger på den sydlige del af den nedre del af Edelhoffvej, vil det betyde,at udsigtslinien og oplevelsen af et samlet landskab ødelægges til gene for borgerne iHarlev og Gl. Harlev samt andre brugere af området.Det er muligt, at der i fremtiden anlægges cykelstier og et stinet, der forbinder Harlevmed Århus via Brabrandstien. Men den visuelle forbindelse med kig ind i tunneldalen ogned i Ådalen vil være forsvundet ved etablering af boliger.Hvis Århus Kommune skal optræde seriøst i sin byplanlægning, bør forbindelsen mellemby og land via et grønt og blåt bælte, gerne suppleret af et godt forbindelsesnet, prioritereshøjt – frem for forbindelse af by og land via mursten, cement og asfalt.• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form, vil grænsen ligge umiddelbartop til vådområdet mellem Edelhoffvej og Højbyvej.Igennem årene er der blevet brugt mange ressourcer på naturgenopretning i området.Og området bidrager til iscenesættelse af Århus Ådal som et samlet hele med mangesmå naturoaser.Vådområdet er kendetegnet ved et rigt dyre- og planteliv: f.eks. knopsvane, gås, fiskehejre,fasan, agerhøne, gråand, vibe, musvåge, duehøg, spurvehøg, tårnfalk, ræv,grævling, hare, råvildt, frø-arter. Tilsvarende har der gennem årene været forbipasserendestorke.Området ligger i dag i en afstand til Edelhoffvej og Højbyvej – som gør, at miljøet kaneksistere. Det vil til gengæld ikke være muligt længere, såfremt der placeres boligerog/eller trafikvej syd for den nedre del af Edelhoffvej – hvorved Århus Ådal vil blive reduceretsom naturområde.Realisering af rammeområdegrænsen og etablering af boliger syd for den nedre del afEdelhoffvej vil således være i strid med Århus Kommunes politik på natur- og miljøområdet,herunder hensynet til naturgenopretning.ForslagDer foreslås følgende alternativ til kommuneplanforslagets afgrænsning:• Grænsen i syd skal naturligt følge vejnettet som i nord.Det vil sige, at grænsen følger den nedre Edelhoffvej fra krydset Edelhoffvej 15 - Højbyvej3 op til svinget efter Edelhoffvej 10 og 11. Derefter kan linien føres ind i landzonenmod den sydlige del af Harlev, hvor der ikke er beboelse, og hvor beboelse ellervejføring derfor ikke kommer i konflikt med naturen og udsigtslinien.Alternativt forslagHvis det mod forventning ikke kan lade sig gøre at ændre på den sydlige grænse, foreslås følgendealternativ:Side 61 af 387

• At det bestemmes i Kommuneplan 2009, at arealet syd for den nedre del af Edelhoffvejikke må anvendes til boliger, men kun til rekreativt område/naturformål. I virkelighedenvurderes det for oplagt at inddrage hele området mellem Edelhoffvej og Højbyvejsom rekreativt naturområde.Som nævnt foran, er der i forvejen gjort en stor indsats for naturgenopretning i vådområdetmellem Edelhoffvej og Højbyvej, således at Ådalen i dag opleves som et samlet hele.Området har et rekreativt og naturmæssigt potentiale, som ikke udnyttes fuldt ud. Med andreord kunne området blive et endnu bedre og større åndehul, end det fremstår som i dag.Det vil f.eks. være oplagt at gøre søerne større og lukke op for den bæk/å, der tidligere er løbetgennem vådområdet mellem Edelhoffvej og Højbyvej. Endvidere kunne der anlægges ride-,cykel- og vandresti fra Harlev/Gl. Harlev (forbundet via kirkestien mellem Harlev og Gl. Harlev)til Brabrand-stien med start fra Årslev Engsø.Kommentarer og anbefaling:Den sydlige afgrænsning af ny by ved HarlevKommuneplanforslaget udmønter byudviklingsstrategien, som blev fastlagt i Planstrategi 2008,der tidsmæssigt rækker frem til 2030. Kommuneplanperioden rækker kun 12 år frem.Udgangspunktet for udpegningen af flere perspektivarealer er således, at der er tale om arealer,hvor byudviklingen fysisk først forventes at finde sted efter planperiodens udløb. Undtagelseri forhold til de nye byområder er præciseret i kommuneplanforslaget, nemlig Elev og Malling.Med hensyn til det nye byområde ved Harlev er der tale om at skabe potentiale for et helt nytbyområde, hvor der i forbindelse med udpegningen i Kommuneplan 2001 rent størrelsesmæssigtnærmere var tale om en tilføjelse til det eksisterende byområde.Den konkrete disponering vil i første omgang blive fastlagt i en helhedsplan for byområdet.Helhedsplanen vil tage udgangspunkt i de konkrete fysiske og naturmæssige forhold i områdetsamt den kommende letbanes forløb.Med udpegningen af området til perspektivareal er der endnu ikke tale om en fastlæggelse aframmer for det kommende byområde, da der, som nævnt, er tale om byvækst efter planperiodensudløb. Det er derfor som udgangspunkt ikke relevant på nuværende tidspunkt at fastlæggeafgrænsninger af rekreative arealer m.v. i området.Det kan bemærkes, at der ikke ses problemstillinger i forhold til det omtalte vådområde, daperspektivarealets sydlige afgrænsning er bestemt af højdekoter, der ikke går under 13 m overhavet. Vådområdet ligger væsentlig lavere ca. 6-7 m over havet.Med hensyn til afgrænsningen af perspektivarealet i forhold til Edelhoffvej kan det dog medgives,at den sydlige afgrænsning af det kommende byområde ud fra de nuværende forudsætninger,både af hensyn til den eksisterende bebyggelse og udsigtsforholdene for de passerendemere hensigtsmæssigt kan placeres i vejens sydskel som vist på kort 2.Det skal tilføjes, at der i forbindelse med den kommende disponering af byområdet via en helhedsplanlægningformentlig vil blive tale om ændringer i forhold til de nuværende infrastrukturelleforhold i området, som kan få indflydelse på Edelhoffvejs forløb.Side 62 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at afgrænsningen af perspektivarealet (ny by ved Harlev) justeres som vist påkort 2.Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkterne ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Synspunkt 2.25 - Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar,Højlundsvej 3, 8462 HarlevForeningen foreslår, at den nye bydel øst for Harlev og nuværende Harlev bindes sammen påen sådan måde, at man kan bevæge sig mellem de to bydele uden trafiksikkerhedsmæssig risiko.Et stort samarbejde mellem de to byer/bydele forudses, herunder fælles kommunal service.Foreningen har en forventning om, at byplanen forholder sig til omlægning af denne vej.Kommentarer og anbefaling:Afklaringen af den fremtidige lokale trafikstruktur vil ske i en senere helhedsplanlægning afden nye by ved Harlev, herunder forbindelser til det eksisterende Harlev.Forbindelserne mellem byerne – herunder for let trafik – vil under alle omstændigheder bliveetableret således, at der sikres en god tilgængelighed og optimal trafiksikkerhed.Stillingvej vil forventelig skulle opretholdes som en trafikvej med gennemkørende trafik. Mentrafikken vil eventuelt skulle afvikles på andre betingelser.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Ny by ved MallingSynspunkt 3.26 - Annette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn, Nymarksvej27, 8320 MårsletAnnette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn mener, at "Ny Malling" ligger alt fortæt på Mårslet. Ved dette forslag vokser Malling og Mårslet helt sammen. Mårslet er en fritliggendeby og bør forblive sådan.Synspunkt 3.55 - Anders Hovmark, Nymarks Allé 156, 8320 MårsletAnders Hovmark spørger om, hvilken virkning forudsætter kommuneplanforslagets placering af”Ny Malling” at have på særligt den sydlige del af Mårslet?Synspunkt 2.10 - Miljøgruppen under Mårslet Fællesråd v/Jørgen Brandt Andersen,jorgen.brandt.andersen@nordea.dkEfter Miljøgruppens opfattelse bliver der ikke en tilstrækkelig afstand mellem Ny Malling ogMårslet.Side 63 af 387

Ud fra kommunens egne analyser og prioriteringer forekommer det ubegribeligt, at man vilplacere to byer så tæt. At ens by er velafgrænset har jo stor positiv betydning for ens følelseaf at høre til et sted. Det fremhæves ofte som en væsentlig attraktion ved byer som Mårslet.Det vurderes, at en ordentlig 500 – 1.000 m zone med marker eller skov mellem de nærmestehaveskel også vil kunne fungere som vigtig spredningskorridor for større, vilde dyr. Uden dennekorridor vil Mårslet-Ny Malling udgøre en barriere på mange kilometer.Miljøgruppen har meget svært ved at se sammenhængen mellem det, der står i Kommuneplan2001 - ”Selv om Århus er en stor by, er det kendetegnende, at byens borgere generelt harnem og hurtig adgang til det åbne land. Århus har mange grønne kiler - Århus Ådal, Marselisborgskovene,Egådalen m.fl. - som strækker sig langt ind mod bymidten. Den situation harværet fastholdt gennem mange års byudvikling” - og "Ny Malling"s placering meget tæt påMårslet. Det bliver da f.eks. svært for folk i den sydlige del af Mårslet at gå ud til naturområder.F.eks. vil et område som Baronmosen (syd for Bredballegård) forsvinde. Her er der f.eks.grønne løvfrøer og et grævlingekompleks. Der er også lavet et "spor i landskabet".En anden ting er, at der bliver støjgener for mange, når/hvis man placerer Beder-Bering vejeni det smalle område. Det synes Miljøgruppen er et stort miljøproblem.Synspunkt 2.20 - Mårslet Fællesråd v/formanden Keld Schmidt-Møller, Ovesdal 38,8320 MårsletPlanstrategi 2008 bygger på nogle gode principper, herunder at ”løgvæksten” skal stoppe, ogat der skal sikres en klar adskillelse mellem by og det åbne land. I det lys er det ærgerligt, atNy Malling nu er flyttet helt op i baghaven af Mårslet – kun 80 m fra husene i det syd-østligeMårslet.Det frygtes, at Mårslet nu alligevel bliver en ”ammeby” med den tætte placering af Ny Malling.Hertil kommer, at spillerummet for placering af Beder-Bering vejen er kraftigt indsnævret.Fællesrådet må medgive, at der er gode grunde til at flytte Ny Malling væk fra sårbare jorder.Men efter Fællesrådets opfattelse er der lige så gode grunde til at gøre området mindre ved attage den nordlige ”hat” af området.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederFællesrådet har noteret sig, at planlægningen af den nye by ved Malling går i gang i den kommendebyrådsperiode.Fællesrådet finder imidlertid, at den nye by i kommuneplanforslaget er rykket for meget modnordøst. Dels er den placeret helt op til Oddervej, dels kommer den meget tæt på Mårslet.Begge dele er uheldige.Fællesrådet har også bemærket sig, at den nordvestlige afgrænsning er fastlagt til kun godt100 m fra det nye gårdanlæg, der er under opførelse ved Tander. Med så kort en afstand mellemet nyopført staldanlæg og den nye by vil lugtgener og lignende kunne blive meget problematiske.Der refereres i øvrigt til, at der på side 130 i ”Resultat af processen om forslag til Planstrategi2008…” er anført følgende: ”Mod vest defineres afgrænsningen af dels et område med tyndelerlag, dels en 500 m zone til to bestående husdyrbrug. Hensigten hermed er at forebyggeeventuelle nabogener mellem husdyrbrug og kommende beboere i den nye by”.Side 64 af 387

Synspunkt 4.47 - Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen,Damgårds Allé 5, 8330 BederDet anføres, at Jordbrugets UddannelsesCenter (JU) tidligere i forbindelse med Planstrategi2008 har rejst indsigelse mod inddragelse af skolens ejendom, Bredballegård, i perspektivområdetfor en ny vest for Malling. Denne insigelse gentages.Indsigelsen er blandt andet begrundet med følgende:• Etablering af ny by vil medføre, at skolen på sigt må nedlægge sin Bredballegårdafdeling.• Bredballegård er en afgørende forudsætning for opretholdelse af skolens landbrugsafdelingog dermed for skolens profil og elevgrundlag.• JU vil med den påtænkte udpegning af ny by ved Malling reelt være låst fast i forhold tiludvikling og investeringer i en ukendt årrække – og uden sikkerhed for, at den planlagteby nogensinde bliver realiseret.• Skolen har ikke mulighed for at flytte aktiviteterne til andre af skolens afdelinger.Tværtimod har JU arbejdet for at flytte landbrugsaktiviteterne ud af det bynære miljø iMalling, herunder solgt jord til Århus Kommune til byudvikling.• Det påpeges, at der kun skal foretages en mindre justering af arealudlægget for atundgå de beskrevne konsekvenser. Derimod vil en fastholdelse kunne få uddannelsesmæssige,planlægningsmæssige og økonomiske negative konsekvenser for skolen.På den baggrund foreslås perspektivområdet ændret, således at det ikke omfatter JU’s ejendom.Dette vil kunne ske uden at medføre væsentlige arealindskrænkninger, ligesom afstandenfra Bredballegårds staldanlæg til det nye byområde vil være tilstrækkeligt til at undgå generfra driften. Disse gener er i øvrigt meget begrænsede.I øvrigt har JU en forventning om, at der ikke fastlægges planmæssige begrænsninger, somkan forhindre en fortsat mulighed for at udbygge Bredballegård med nybyggeri samt at renovereeksisterende bygninger inden for de nugældende rammer.Der henvises også til afsnittet Mårslet – med JU’s beskrivelse af visionen om et samlet grøntuddannelsescenter ved Vilhelmsborg.Synspunkt 3.44 - Henrik Skytte, Nymarksvej 80, 8340 MallingHenrik Skytte understreger, at den tidligere fremsendte indsigelse mod den planlagte nye byved Malling forsat er gældende. Der er ikke sket nogen holdningsændring hos de 22 lodsejere,der underskrev i april 2008.Indsigelsen, der er afgivet til Teknisk Teknisk Udvalg 14. april 2008, ønskes videreført som ethøringsbidrag til forslag til Kommuneplan 2009.Den oprindelige indsigelse - hvori der fra en gruppe af borgere, der bor inden for den ny byved Malling, reageres på kommunens fortolkning af høringsbidragene i forhold til den nye by -gengives her i kort form:Det er af kommunen anført, at ”høringsbidragene fortolkes sådan, at borgere i Beder-Malling,der ikke tilhører landbruget, i det store og hele tilslutter sig forslaget om etablering af en ny byved Malling”.Der må kraftigt protesteres mod at blive taget til indtægt for denne tilslutning. Kommunensembedsmænd har ignoreret, at langt de fleste af beboerne inden for den nye bys område samtbeboerne i nærmeste omegn har gjort indsigelse mod planerne. Det er således ikke kun destore landbrug, der har engageret sig i sagen.Beboerne i området har i debatten sluttet op om landbrugets interesser, idet man i dagligdagenlever i et godt naboskab med de store landbrug.Side 65 af 387

Endvidere må det pointeres, at der fortsat er landbrugsjord inden for det påtænkte byområde,ligesom den nye by kommer særdeles tæt på de store landbrug. Den skitserede afstand på500 m må fremover betragtes som en ganske ”skrøbelig” barriere mellem disse store landbrugog den nye by med den konsekvens, at fremtidig udvikling af disse landbrug begrænses.Beboerne i området findet det ufornuftigt, at kommunen allerede nu lægger sig fast på at inddragejord til ny by, før en jordbrugsanalyse af erhvervslandbruget er gennemført.En ny by i området vil ødelægge de landskabsmæssige herligheder med skov, marker med forskelligproduktion og det dyreliv, der findes i området. Det er netop derfor, at man som beboerhar valgt at bosætte sig i området.Synspunkt 3.47 - Peter Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8, 8320 MårsletPeter Munk Nielsen påpeger, at den tidligere fremsendte indsigelse mod den planlagte nye byved Malling forsat er gældende. Der er ikke sket nogen holdningsændring hos de 14 lodsejere,der underskrev i marts 2008.Indsigelsen ønskes videreført som et høringsbidrag til forslag til Kommuneplan 2009.Landboforeningen Odder Skanderborg havde 31. marts 2008 foretræde for Teknisk Udvalg påde 14 lodsejeres vegne – grundet den ændrede placering af ny by ved Malling. Følgende blevblandt andet fremført:• Den nordvestlige del er uhensigtsmæssigt placeret. Denne skal tilpasses for at undgåinteressekonflikt mellem den nye by, det åbne land og landbruget.• Der er planlagt en ny stald med hensyntagen til kommende krav om dyrevelfærd.• Nyt staldprojekt bevirker en række miljømæssige fordele.• Lodsejerne ønsker at forblive i det åbne land.• For at undgå interessekonflikter mellem det åbne land og den nye by vurderes det hensigtsmæssigtmed en bred grøn korridor som bygrænse mod vest.Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneI Malling er der en konflikt mellem byudviklingen og en svinefarm. Hvordan håndteres det?Synspunkt 4.14 - LRØ rådgivning v/chefkonsulent Børge Sørensen, Erhvervsbyvej13, 8700 HorsensTandergård I/S v/Bent og Ole Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8 har henvendt sig til Rådgivningen– idet de ønsker, at den vestlige grænse af Malling Vest flyttes minimum 500 m mod øst.Der henvises til, at Århus Kommune ultimo 2008 har givet en miljøgodkendelse til, at der påTandergård etableres en produktion med 1.200 søer og smågrise. Der er opført nyt staldanlæg,gyllebeholdere, gyllesepareringsanlæg og biogasanlæg. Samlet er der foretaget investeringerfor ca. 37 mio. kr. De nye anlæg tages i brug i foråret 2009.Lugtgenegrænsen er i forhold til byzone beregnet til 560 m. Dette fremgår også af godkendelsen.I forslag til Kommuneplan 2009 er det planlagt at placere Malling Vest med en afstand på ca.100 m.Hertil kommer, at det på sigt må forventes at flytte den resterende produktion med over i denye anlæg. Luftgenegrænsen vil alene med en flytning af de resterende dyr være ca. 600 m tilbyzone.Side 66 af 387

Det betyder, at selv med en flytning af Malling Vest på 500 m vil det i fremtiden blive vanskeligtat udvide produktionen på Tandergård yderligere. Dermed vil Tandergård ikke være fremtidssikretsom produktionsejendom.Kommer den nye bydel ved Malling, som planlagt, kan ejerne ikke forvente at få godkendt ansøgningerom miljøgodkendelser i forbindelse med renoveringer og ændringer af anlægget ellerproduktionen.Det indebærer, at Bent og Ole Munk Nielsen vil være nødt til at afskrive den samlede investeringinden for miljøgodkendelsens gyldighedsperiode, svarende til 8-10 år – med et tab på minimumhalvdelen af den samlede investering.Det planlagte generationsskifte af Tandergård har været en af de bærende forudsætninger forudflytningen og udvidelsen – et generationsskifte, som måske skal opgives, medmindre byzonenrykkes som ønsket.De naboer, som berøres af en flytning af grænsen, har alle tidligere erklæret, at de ikke ønskeren overgang af deres arealer til byzone.Såfremt Århus Kommune fastholder den planlagte afgrænsning af Malling Vest, forbeholderBent og Ole Munk Nielsen sig retten til at gøre et erstatningskrav gældende.Kommentarer og anbefaling til 3.26, 3.55, 2.10, 2.20, 2.30, 4.47, 3.44, 3.47, 6.2 og4.14:Udstrækning af ny by ved MallingHøringssvarene fra fællesrådene i Mårslet og Beder-Malling-Ajstrup samt Jordbrugets Uddannelsescenterog lokale lodsejere peger entydigt på et ønske om justering af den nordvestligegrænse af ny by Malling.Både hensynet til landbrugsinteresserne vest for det foreslåede perspektivareal og hensynet tilat fastholde Malling og Mårslet som adskilte byområder giver anledning til at rykke perspektivarealetsnordvestgrænse et stykke mod øst.På den baggrund foreslås en ændret afgrænsning af ny by ved Malling, som blandt andet indebærer,at der skabes større afstand mellem det udvidede husdyrbrug ved Tandergårdsvej 8 ogden kommende nye by. Den ændrede afgrænsning indebærer tillige, at Bredballegård ikkelængere er placeret i den nye by ved Malling. Arealet udgør herefter ca. 300 ha.Afstanden mellem det udvidede husdyrbrug og den kommende nye by overstiger den godkendtelugtafstand på 561 m til bymæssig bebyggelse.Der er hermed taget hensyn til landbrugets interesser, også uden en forudgående jordbrugsanalyse.Jordbrugsanalyser, som skal udarbejdes af Statsforvaltningen, vil formentlig tidligstforeligge i løbet af 2009. Det medfører, at de jordbrugsmæssige interesser først kan behandlesdetaljeret i forbindelse med kommuneplanrevisionen om 4 år.I forhold til at sikre arealressourcen til brug for den byudvikling, det i Planstrategi 2008 er forudsat,at der skal fremskaffes rummelighed til, og at bytilvæksten bliver geografisk spredt iden nordlige, vestlige og sydlige del af kommunen, er det afgørende at der fortsat fastholdesen betydelig rummelighed til byudvikling vest for Malling. Den nye by ved Malling kan derforikke opgives.I forbindelse med den nærmere disponering af den nye by i den kommende helhedsplan vil derdog kunne ske justeringer, blandt andet i forhold til den endelige fastlæggelse af tracéet forBeder-Bering vejen, som vil ske i tilknytning til den igangværende planlægning og kommendeSide 67 af 387

projektering af vejen. Vejen tænkes at udgøre den nordlige afgrænsning af den nye by vedMalling.Placering af Beder-Bering vejenVed planlægningen af Beder-Bering vejens placering søges støjgenerne for de tilstødende bysamfundminimeret mest muligt. Dette sker såvel ved at holde en vis fysisk afstand som vedfor eksempel at lægge vejen i afgravning. Det sidste vil også mindske de visuelle gener af vejen.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at den vestlige afgrænsning af perspektivarealet vest for Malling justeres somvist på kort 3. Den endelige afgrænsning mod nord er dog bestemt af placeringen af den kommendeBeder-Bering vej.Vedtagelse af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at bemærkningerne om placering af Beder-Bering vejen ikke medfører ændringeri forhold til forslag til Kommuneplan 2009.Ny by ved Malling eller alternativt ny by nord-vest for MårsletSynspunkt 3.33 Jens Kobberø Thomsen, Tranbjerggård, Tranbjerggaardsvej 20, 8320MårsletJens Thomsen (JKT) har fremsendt en række synspunkter i relation til forslag til Kommuneplan2009 – specielt kommentarer til afsnittet ”Det åbne land” og til delafsnittet ”Jordbrug”, og meregenerelt ellers i de sammenhænge, hvor jordbrug, miljø, landskab og naturintereresser omtales.Efter JKT’s opfattelse er forslag til Kommuneplan 2009 i strid med den ellers gode hensigt foren fremtidssikret, sund og bæredygtig udvikling af land og by i Århus Kommune. Forslagetharmorerer ikke med ønsket om at fremstå som grøn rollemodel og som en sund motions- ogaktivitetspræget kommune med en visonær, frisk og ungdommelig præget tilgang til udfordringerne.JKT tilkendegiver, at der er en overvældende lokal modstand mod udlæg af ny by ved Malling,syd-øst for Mårslet by. Protesterne kommer fra såvel jordejerne, der dyrker landbrug, som framange borgere i Mårslet.I al sin enkelhed synes løsningen at ligge lige for: Den nye by ved Malling flyttes til et områdenord-vest for Mårslet – et areal på mere end 200 ha. Efter JKT’s opfattelse taler flere forholddirekte for denne mere optimale placering af et nyt byvækstområde:Udnyttelse af eksisterende infrastrukturFor det første er JKT forundret over, at Århus Kommune ikke strategisk inddrager Odder-Århusletbanen i kommuneplanlægningen. Der er netop investeret ca. 150 mio. kr. i en renovering afbanelegemet fra Odder til Tranbjerg. Letbanen vil sammen med de eksisterende bybusserkunne sikre borgerne fleksible muligheder for komme med offentlig transport.Det foreslåede alternative byvækstområde nord-vest for Mårslet er efter JKT’s vurdering nøglentil en langt mere optimal udnyttelse af den eksisterende letbane og øvrige infrastruktur.Side 68 af 387

I dette område vil der ikke være konflikter i forhold til de berørte lodsejere. Suppleres dettebyvækstområde med ”grønne bælter” sikres det samtidig, at hverken Mårslet eller Tranbjergbygges sammen.Videreudvikling af eksisterende perspektivarealerFor det andet anbefaler JKT Århus Kommune at revurdere mulighederne for en videreudviklingaf de tidligere fremlagte perspektivarealer for ny byudvikling nord for Mårslet. Jorderne omkringTranbjerggård kan ikke bruges til fremtidig svineproduktion, da det ikke vil være i harmonimed den til den tid nærliggende beboelse.Derimod vil en placering af den nye by ved Malling betyde en indgriben og begrænsning for alfremtidig udvikling og perspektiver i et ellers moderne og i øjeblikket fremtidssikret landbrugsområde.Uanset, hvordan afgrænsningen af ny by ved Malling foretages, vil man komme i konfliktmed de anbefalede minimumsafstande på 500 m til byområder fra Tandergård. I øvrigt vilde fremtidige regler øge afstandskravet til 1.000 m.Yderligere forbedringer af samfundsøkonomienFor det tredje finder JKT ikke, at Århus Kommune har taget hensyn til de samfundsmæssigeaspekter ved placering af ny by ved Malling.Ved i stedet at placere byvækstområdet nord-vest for Mårslet, vil samfundet opnå direkte gevinstergennem kortere afstande og kortere transporttider.De vidensorienterede erhverv, der må forventes gradvist at afløse nuværende mere industriorienteredearbejdspladser i Viby og Holme, vil tiltrække flere højt uddannede. Disse potentiellekøbere af attraktive boliger må formodes at ville foretrække at bosætte sig nord-vest forMårslet – tæt på arbejdspladsen, nærmiljøet i Mårslet, den planlagte pay-and-play golfbane ogde unikke fredede områder ved Jelshøj – frem for de mere landbrugsegnede og langt mindre”spændende” områder syd for Mårslet ved Malling.Etablering af et cykel-byvækstområdeFor det fjerde undrer JKT sig over, at byvækst ikke tænkes sammen med de praktiske mulighederfor at cykle til og fra job i Århus – med afstande, der er til at overkomme. Cykelstier tilog fra Århus kan relativt nemt etableres i forbindelse med banens linieføring.Ny by ved Malling kan ikke byde på relativt korte cykelafstande. Dette harmonerer efter JKT’sopfattelse ikke med Århus Kommunes hensigtserklæringer vedrørende ”grøn by”, ”sund by”,”attraktivt bosætningsområde”, ”færre biler ind til byen” med videre.Overordnet set er JKT’s forslag til alternativ byvækst nord-vest for Mårslet udtryk for at forsøgeat lægge sig tæt op ad ”Barcelonamodellen” – hvor byvæksten skal ske på en måde, der ikkegiver en proportional stigning i trafikmængden ved hjælp af et velfungerende offentligttransportnet, herunder letbane og bybusser. Endvidere tilstræbes at etablere virksomheder ogdermed jobmuligheder i nær tilknytning til området – udover de allerede eksisterende virksomhederi Tranbjerg, Slet, Viby og Højbjerg.Jens Kobberø Thomsen ønsker at få foretræde for Udvalget, når den tid kommer.Kommentarer og anbefaling:Udnyttelse af eksisterende infrastruktur og etablering af cykel-byvækstområdeEt byvækstområde nordvest for Mårslet vil principielt kunne betjenes af Odderbanen ved etableringaf et nyt stoppested. Hvorvidt der vil være det nødvendige passagerunderlag vil afhængeaf bebyggelsens omfang.Når det gælder den nuværende vejstruktur, vurderes der ikke at være mulighed for bedre udnyttelseaf eksisterende infrastruktur. Vejnettet omkring Mårslet og forbindelserne til og fraSide 69 af 387

yen er – med den eksisterende standard - i forvejen fuldt udnyttet. Trafik til og fra områdetvil ikke alene belaste forbindelser mod Århus (Oddervej og Landevejen/Tranbjerg), men ogsådet lokale vejnet i Mårslet.En større byvækst nordvest for Mårslet vil således fordre en betydelig udbygning af vejnettet.Uanset, at det nævnte byvækstområde ligger i relativ kort cykelafstand fra det sammenhængendebyområde, vil der i givet fald også være behov for etablering af nye cykelruter. Sådannevil formentlig ikke udelukkende kunne etableres langs Odderbanen.De byplanmæssige aspekterMed hensyn til perspektivarealet vest for Malling henvises til besvarelsen af synspunkterne3.26, 3.55, 2.10, 2.20, 2.30, 4.47, 3.44, 3.47, 6.2 og 4.14.I forbindelse med den endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 blev det slået fast, at en yderligerebyvækst mod nord vil blive for omfattende i forhold til det nuværende Mårslet. I stedetblev det besluttet, at der via en helhedsplanlægning kunne være hensigtsmæssigt at foretageen konkret vurdering af, om der skal foretages en justrering af den nuværende afgrænsning afdet planlagte byområde, der afgrænser Mårslet mod nord.Det er forudsat i den videre disponering af byudviklingen nord for Mårslet, at der ikke længerefinder husdyrproduktion sted på Tranbjerggård. Det må i den forbindelse medgives, at afgrænsningenaf byområdet i forhold til de eksisterende landbrugsbygninger kan virke uheldigog at arealet, hvor bygningerne er beliggende, eventuelt kan indgå som potentialer for yderligerebyudvikling på arealerne nord for Hørretløkken.Det kunne sikre, at bygningsmassen på længere sigt finder en anvendelse (eventuelt nedrives),der er i harmoni med det kommende byområde.På den baggrund blev det, som nævnt, besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi2008, at den præcise afgrænsning af Mårslet mod nord drøftes i en dialog med Mårslet Fællesrådi næste kommuneplanperiode (2010-2013) - med udgangspunkt i en helhedsvurdering afMårslet (i lighed med anbefalingen af en helhedsplan for Gl. Egå) som grundlag for at fastlæggeafgrænsningen mod det åbne land.I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 er der derfor, ud over at perspektivarealet iKommuneplan 2001 er medtaget, kun foretaget mindre justeringer af afgrænsningen modnord med inddragelse af eksisterende bebyggelse.Yderligere forbedringer af samfundsøkonomienDen længere afstand til Ny Malling i forhold til Mårslet vurderes at blive opvejet af mulighedernefor en større, sammenhængende og tæt bebyggelse i den nye by ved Malling og dermed enbedre udnyttelse af arealressourcerne samt et bedre økonomisk grundlag for driften af denkommende letbane.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Det anbefales endvidere, at der i forbindelse med planlægningen af det udlagte boligområde,rammeområde 32.01.16 BO, ses på mulighederne for at inddrage arealet med Tranbjerggårdsbygninger i en helhedsplan for afgrænsningen af Mårslet mod nord – i overensstemmelse medByrådets beslutning ved den endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 – som vist på kort 4.Side 70 af 387

Større byvækstområde ved ÅrslevSynspunkt 4.20 - NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80,8100 Århus CPå vegne af Hardy og Arno Mogensen, der ejer en del af perspektivområdet syd for Årslev,anmodes om, at dette område overføres som udviklingsareal for den kommende planperiode –i stedet for som forudsat efter 2021.Som grundlag herfor er der udarbejdet en omfattende redegørelse, der nærmere beskriver,hvorfor det er relevant at inddrage arealerne i Kommuneplan 2009. Hovedpunkterne er:• Århus Kommune får på dette sted et udbud af unikke grunde, der ikke findes andresteder i kommunen.• Området vil med kombinationen af optimal trafikal placering, naturskønne omgivelser,stiforbindelser til Midtbyen og et varieret udbud af boligformer kunne tiltrække tilflytteretil Århus Kommune.• Der vil med udviklingen af området blive skabt et væsentligt underlag for den kommendeletbane.• Området ligger i forlængelse af den eksisterende bystruktur i ”Brabrand-kilen”.I skitseprojektet og redegørelsen er vist en plan for over halvdelen af perspektivarealet, derkan byudvikles.Planen sikrer efter NIRAS Konsulenternes opfattelse en helhedsorienteret udvikling af området– hvor der er taget hensyn til det omkringliggende landskab og byområde, rekreative stiforbindelsertil naturskønne områder, god trafikal adgang og ikke mindst ønsket om blandede boligformer.Planområdet omfatter matr. nr 1s Årslev By, Sdr. Årslev og er på ca. 40 ha. Ejendommen liggeri landzone og må i dag anvendes til jordbrugsformål.Hardy og Arno Mogensen har høje ambitioner for områdets fremtidige byudvikling.En del af perspektivområdet har status som fredsskov, som kan bidrage med store naturmæssigekvaliteter til området. Skoven er privatejet. Den resterende del af området er ligeledesprivatejet.Vision:Visionen er at skabe et boligområde, der er præget af de naturskønne omgivelser. Tillige etboligområde med et varieret udbud af boliger med plads til forskellighed og visionære arkitektoniskeudformninger, der tilpasser sig det kuperede landskab.Skitseprojektet rummer ca. 400 boliger af varierende størrelser og typer. Hovedparten af boligerneer foreslået som parcelhuse og tæt-lave boliger på grund af nærheden til Årslev landsbyog de naturskønne omgivelser ved Årslev Engsø. Jordbundsforholdene, som efter ansøgerensopfattelse, besværliggør etagebyggeri, har også været en væsentlig årsag til at holde bebyggelsesprocentennede.Familien Mogensen har valgt at indsætte Arkitekthuset A/S som totalrådgiver med baggrund iudviklingen af et koncept for ”landsbyen”. I den fremsendte plan er der reserveret et størreareal til en landsbybebyggelse placeret på det skrånende areal.Side 71 af 387

På dette areal vil der blive skabt en moderne landsby, som forventes at ville skabe genklanguden for kommunens grænser. Endvidere er forventningen, at bebyggelsen vil kunne tiltrækketilflyttere og etablere et stærkt nærmiljø til den omkringliggende bebyggelse.Det anføres endvidere, at der på et tidligt tidspunkt i projektarbejdet vil finde en borgerinddragelsested på lokalt niveau – f.eks. i form af informationsmøder løbende under processen.Kommentarer og anbefaling:Som det fremgår af hovedstrukturen (side 45), tager byvækststrategien på det korte og mellemlangesigt udgangspunkt i, at byvæksten skal ske i form af udviklingen af Lisbjerg og afrundingeri forbindelse med de allerede udlagte byområder.I næste byrådsperiode igangsættes planlægningen af de nye byer ved Elev og Malling. Hovedårsagentil, at netop disse byer er prioriteret, er hensynet til understøttelse af den kommendeletbanedrift og for Mallings vedkommende tillige mangel på byvækstarealer i den sydlige del afÅrhus Kommune.Linieføringen af en letbane mod vest er på nuværende tidspunkt ikke lagt fast og realiseringenaf letbanen til Harlev ligger noget ude i fremtiden. På den baggrund kan letbanen ikke på nuværendetidspunkt anvendes som grundlag for byudvikling på vestaksen.I forbindelse med den endelig vedtagelse af Planstrategi 2008 besluttede Byrådet, at det størrebyvækstområde ved Årslev reserveres til byudvikling på det lange sigt, blandt andet begrundeti, at letbanen først på sigt bliver en realitet langs Silkeborgvej. Denne forudsætning gælderfortsat, hvorfor der ikke ses at være nogen mulighed for at fremrykke realiseringen af Årslevområdet.Hertil kommer, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt at åbne op for flere nye byerog større byvækstområder end allerede besluttet, som det er tilfældet for den nye by vedLisbjerg, Elev og Malling.Det skal endvidere for god ordens skyld bemærkes, at der i hovedstrukturen lægges op til entættere bydannelse på arealerne ved Årslev end skitseret i forslaget fra NIRAS.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Større byvækstområde ved TilstSynspunkt 4.57 - HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240RisskovHESØ UDVIKLING anfører, at man i forbindelse med offentlighedsfasen for Planstrategi 2008(synspunkt 4.7) fremsendte et forslag til et byudviklingsområde nord/øst for Tilst.I Århus Kommunes bemærkninger til forslaget har man gjort opmærksom på de sårbare jordbundsforholdi den vestlige del af det foreslåede byområde samt behovet for at tage hensyn tilden eksisterende belastning af trafikinfrastrukturen i lokalområdet.På den baggrund har HESØ UDVIKLING fået udarbejdet følgende, som er vedlagt denne henvendelse:• Fra 4AP-GeoteknikA/S Orienterende geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 2.• Fra COWI A/S Trafikal vurdering af nyt boligområde i Tilst.Ligeledes er vedlagt materiale fra foretrædet i april 2008:Side 72 af 387

• Ideoplæg – MELLEM LANDSKAB OG BY – nyt boligområde nord for Tilst• CD rom med animation af bebyggelsen i området.HESØ UDVIKLING vurderer, at en byudvikling, der tager udgangspunkt i Tilst by, vil være tilfordel for det eksisterende lokalsamfund, frem for en udvikling, der tager udgangspunkt i denmeget store påvirkning, som Det Nye Universitetshospital i Skejby vil være årsag til.Når man ser på Tilst´s udvikling gennem de seneste årtier, mener HESØ UDVIKLING, at detomtalte område vil være den mest naturlige udbygning af byen - afgrænset af Kastedvej modvest og mod nord af den naturskabte landskabsryg, som bevarer den fantastiske udsigt, der erud gennem Egådalen mod Kattegat. Mod syd er det nye boligområde i Tilst blot adskilt af enrolig vej, cykel- og gangsti, som fører mod Tilst centrum eller mod øst til Århus centrum.HESØ UDVIKLINGS oplæg rummer op til ca. 500 enheder i en fordeling af alle typer boligermed åben-lav, tæt-lav, ungdoms- og almennyttige boliger samt nogle områder med punkthuse.For ikke at ødelægge markedet er det planen, at området udvikles i løbet af 3–7 år, med etpassende udbud hele tiden – uden at overrumple markedet og derved ødelægge økonomien iprojektet.I takt med en etapevis udvikling, vil HESØ UDVIKLING fint kunne acceptere, at man i forbindelsemed Kommuneplan 2009 må etablere op til f.eks. 50 % af enhederne, og så først efternæste kommuneplanrevision om 4 år kan etablere resten. Dette vil gøre, at området løbendevil kunne tilpasse sig udviklingen, blandt andet med en udbygget infrastruktur, institutionerosv.Ved en udvikling fra vest mod øst vil den kommende udbygning af Det Nye Universitetshospitali Skejby samt den nye Herredsvej have flere muligheder for tilpasning til området, såfremt nogeti denne proces måske ændres undervejs. Samtidig vil udviklingen ske med stor respekt forden oprindelige landsby.Århus Kommune anmodes på den baggrund om at revurdere udviklingen af boligområdernenord for Tilst, så det område der fremgår af vedlagte materiale medtages i Kommuneplan2009, eventuelt med en etapevis udbygning fastlagt i kommuneplanen.For bedre at kunne underbygge visionerne og idéerne beder HESØ Udvikling om et møde meddet politiske udvalg.Kommentarer og anbefaling:Forslaget er en genfremsendelse af et indlæg fra debatten vedrørende forslag til Planstrategi2008, hvor Hesø Udvikling A/S på baggrund af kommentarerne til forslaget vedrørende grundvandsfølsommejordbundsforhold i en del af det foreslåede areal har fået udarbejdet en geotekniskrapport med henblik på en revurdering af afgrænsningen af det udpegede perspektivareal.Arealerne indgår for størstedelen i perspektivarealet ved Tilst.Den geotekniske rapport giver ikke dokumentation for, at det omtalte område ligger uden forsåbare drikkevandsområder. Rapportens vurdering er tværtimod, at den centrale og vestligedel af den foreslåede bebyggelse viser tegn på tynde lerlag. Rapporten underbygger dermedÅrhus Kommunes egne undersøgelser.Det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009, at en udnyttelse af perspektivarealet forudsætteretablering af den planlagte forlægning af Herredsvej, som er gået i gang.Side 73 af 387

Endvidere – og nok så vigtigt - vil en realisering af det større byvækstområde forudsætte anlægaf en ny overordnet vej fra Viborgvej til Herredsvejs forlægning. Desuden vil en byvæksther hænge sammen med en fremtidig afklaring af udbygningsbehov på Viborgvej, hvor der idag ikke er nogen ledig kapacitet.På den baggrund er der tale om et perspektivareal, der først forventes inddraget i byudviklingenpå et senere tidspunkt, og som formentlig ikke bliver aktuelt i planperioden. Derfor er detheller ikke for nuværende de grundvandsmæssige spørgsmål, der kan medføre justeringer afområdegrænsen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.LandsbyerSynspunkt 2.44 - Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller,Borumvej 90, 8381 TilstFællesrådet er helt enig i det bymønster og de principper for byudviklingen, som kommuneplanenforeslår ved at fastholde og bevare landsbyerne med landsbykarakter.Fællesrådet er tillige enig i retningslinierne om blandt andet en meget begrænset tilvækst i boligeri landsbyerne på ikke over to boliger om året for netop at fastholde de særlige kvaliteterog det miljø, en landsby kan byde på.Kommentarer og anbefaling:Som det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009 er hovedreglen, at der set over en årrækkeikke må ske en tilvækst på mere end to boliger om året i hver landsby. Det vil i praksis sige, atder kan muliggøres en tilvækst på mere end 2 boliger et enkelt år, hvis der i de forudgåendeår ikke er blevet etableret nye boliger i landsbyen.Det vil normalt skulle ske lokalplanlægning, hvis den årlige byggetakt overskrides væsentligt –det vil sige normalt mere end 5 boliger. Lokalplanpligten vil dog bero på et skøn i forhold tillandsbyens størrelse og boligantal, og om der er tale om nybyggeri eller omdannelse af eksisterendebyggeri.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeHvorfor er Hørslevbol (i den vestlige del af Århus Kommune) ikke en af de landsbyer, der harfået en afgrænsning? Og hvad er forskellen mellem afgrænsede og ikke-afgrænsede områder?Kommentarer og anbefaling:Som det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009 er hovedformålet med landsbyafgrænsningerat afgrænse de arealer i landzonen, hvor der i princippet er visse byggemuligheder, fra dearealer, hvor der i princippet ikke skal være byggemuligheder.De landsbyer, der er blevet rammebelagt i forslag til Kommuneplan 2009, er blevet dette påbaggrund af en vurdering af, at der i disse landsbyer er visse muligheder for etablering af nyeboliger og erhverv. Samtidig er der foretaget en vurdering af bevaringshensynene i landsbyerne.Rammerne fastlægger således byggemuligheder under hensyn til konkrete bevaringsinteresseri de afgrænsede landsbyer.Side 74 af 387

Hørslevbol består af en forholdsvis spredt bebyggelse i det åbne land, som ikke har karakter afat være en egentlig landsby. Hørslevbol er ikke en afgrænset landsby i den gældende Kommuneplan2001, og er heller ikke i forbindelse med revisionen vurderet at skulle afgrænses.Hørslevbol og lignende spredte bebyggelser i det åbne land bør ikke udbygges ud over, hvadder kan ske inden for rammerne af landzonebestemmelserne - hvor udgangspunktet er, at derikke kan ske byggeri, bortset fra byggeri til landbrug.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 75 af 387

TILGÆNGELIGHED FOR ALLESynspunkt 5.1 – Hubert JensenIndlægget drejer sig om den manglende handicapvenlighed i Århus Kommune. Det anføres, atder tages mere hensyn til bilisterne end til kørestolsbrugere og for den sags skyld også barnevognsbrugere.Med en fortid i trafikplanlægning stiller Hubert Jensen sig gerne gratis til rådighed – idet der erbrug for virkelig erfaring og behov for at vurdere, hvorledes man skal indrette sig i fremtiden.Synspunkt 5.7 - Jonas Jensen:Jonas Jensen mener, at de, der er handicappede, har det bedre, end de, der bare kører i enBMW – men selvfølgelig ikke så godt som de, der kører i Saab eller Volvo.Kommentarer og anbefaling til 5.1 og 5.7:Århus Kommune søger i flere sammenhænge og løbende at forbedre forholdene for handicappedei trafikken. Dette sker ikke mindst i tilknytning til projektet: ”Tilgængelighed for alle i ÅrhusKommune”. Århus Kommune er naturligvis også lydhør i forhold til råd, borgerne kan bidragemed.Med baggrund i en handlingsplan er der blandt andet gennemført forbedringer med hensyn tilforcering af kantsten, jævne belægninger på torve og gader, lydsignaler i lyskryds og niveaufriadgange til blandt andet butikker.Generelt gælder, at hensynet til de mindst mobile skal indgå både i den kommunale planlægningog i udformningen af konkrete projekter. I særlig grad skal der tages hensyn hertil vednyindretning af byen, blandt andet gennem valg af belægningstype og forløb med færrest muligeniveauspring. Den kvalitative udfordring bliver således at skabe en smuk by for alle, der erlet og tryg at færdes i. Kommunen skal tage højde herfor i forbindelse med udarbejdelse af anlægsprojekter.I forhold til de private har kommunen en vigtig rådgivningsrolle.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 76 af 387

DET VISUELLE MILJØ – BYARKITEKTURArkitekturpolitikSynspunkt - 2.34 Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovDansk Byggeri har noteret sig kommunens højhuspolitik og ønsker til arkitektur og æstetik.Dansk Byggeri kan bakke op om ønsket om en høj kvalitet i byområderne.Her vil det være vigtigt, at Århus Kommune stiller nogle krav i forbindelse med byggeri – ogsåsom bygherre – som gør det muligt at bygge kvalitetsbyggeri. Der skal således afsættes tilstrækkeligeøkonomiske midler hertil. Det er måske nok dyrere i byggefasen, men bliver tilgengæld billigere på lang sigt.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune skal som bygherre leve op til højhuspolitikken og kommuneplanens øvrigebyggeæstetiske hensyn ligesom private bygherrer. Hvad der er kvalitetsbyggeri, kan der dogvære delte meninger om. Århus Kommune tager i konkrete byggesager udgangspunkt i projekternesindpasning i det eksisterende fysiske miljø, bevaringsinteresser, byprofil m.v.Med hensyn til at sikre kvalitetsbyggeri indgår det i hovedstrukturafsnittet om det visuelle miljø(side 63- 74) blandt andet, at arkitekturpolitikken har til formål at sætte fokus på en løbendedialog om hvad arkitektonisk kvalitet er, og hvordan man gennem forskellige processer ogindsatsområder (herunder byggeri) kan fremme dette hensyn. Arkitektonisk kvalitet er såledeset emne, der med udgangspunkt i kommuneplanen, vil blive fulgt op på med forskellige tiltagsom en del af den kommende arkitekturpolitik.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.HøjhuspolitikkenSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeLærdommen siger, at man skal bygge højt, hvor der er højt – og ikke, hvor det er lavt, somdet f.eks. er sket med Prismet og punkthusene ved Åen.Kommentarer og anbefaling:Denne "lærdom" indgår også som en af hjørnestenene i Århus Kommunes højhuspolitik.Det fremgår således, at der, bortset fra enkelte undtagelser, ikke kan opføres højhuse i ÅrhusÅdal og Egådalen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 77 af 387

Synspunkt 1.4 - Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital v/projektdirektørMorten Weise Olesen, Hedeager 3, 8200 Århus NProjektafdelingen foreslår, at der i forhold til det nye hospital i Skejby foretages en justering afarealafgrænsningen for så vidt angår udpegning af ”Byområde, hvor høje huse som udgangspunktikke kan afvises”.Det anføres, at der i forslag til Kommuneplan 2009 (side 70 med lilla markering) er angivetområder, hvor der vil kunne etableres høje huse. Området mellem den eksisterende Herredsvejog den planlagte nye Herredsvej indgår stort set ikke i disse områder.Med de nuværende planer for Det Nye Universitetshospital i Skejby planlægges for at etablerehøje huse på mindre dele af arealerne vest for den eksisterende Herredsvej. Lokalplanarbejdetforventes igangsat i februar 2009 med en forventet endelig vedtagelse inden udgangen af2009.Det foreslås på den baggrund, at kommuneplanforslaget ændres, så der gives mulighed for atetablere byggeri med høje huse mellem den eksisterende Herredsvej og den nye Herredsvej påde dele af følgende matrikler, der vil komme til at ligge øst for en ny Herredsvej:• Den nordlige del af matr. nr. 136 Skejby, Århus Markjorder, der ligger inden for rammerneaf kommuneplantillæg nr. 107 til Kommuneplan 2001• Matr. nr. 137 Skejby, Århus Markjorder• Matr. nr. 7a Brendstrup, Tilst• Matr. nr. 1k Brendstrup, Tilst• Matr. nr. 8d Brendstrup, Tilst• Matr. nr. 2e Brendstrup, Tilst.Dermed sikres der i kommuneplanen optimale rammer for lokalplanlægningen af Det Nye Universitetshospital.Kommentarer og anbefaling:I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 er der ikke foretaget ændringer af de udpegedebyområder, hvor høje huse som udgangspunkt ikke kan afvises jf. højhuspolitikken, somByrådet vedtog i 2006.Således indgår en række af de perspektivarealer, der er overført fra Kommuneplan 2001, somarealer hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Derimod er der ikke taget stilling i forholdtil de arealudpegninger til nye byer, der indgår i det aktuelle kommuneplanforslag.Generelt anses det for hensigtsmæssigt i forlængelse af vedtagelsen af Kommuneplan 2009 atforetage en vurdering af hvilke af de nye områder, der inddrages til byudvikling, som kan føjestil de byområder på kortet side 70, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises.En sådan vurdering kan indgå i et kommende tema om fastlæggelse af nye retningslinier forkulturmiljøet i Århus Kommune.Konkret for området ved Det Nye Universitetshospital i Skejby anses en udvidelse af det nuværendeområde, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises, der omfatter det oprindeligearealudlæg for Det Nye Universitetshospital, at være en detalje, der umiddelbart kan imødekommes.Side 78 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at kortet side 70 i Hovedstrukturen justeres – som vist på kort 5 - så afgrænsningenaf byområder, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises, udvides til at omfattehele arealet, der er disponeret til Det Nye Universitetshospital.Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at henvendelsen ikke i øvrigt medfører yderligere ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Det anbefales endelig, at der i forlængelse af vedtagelsen af Kommuneplan 2009 foretages engenerel vurdering af hvilke af de nye områder, der inddrages til byudvikling, som kan føjes tilde byområder på kortet side 70, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. En sådan vurderingkan indgå i et kommende tema om fastlæggelse af nye retningslinier for kulturmiljøet iÅrhus Kommune, (jf. afsnittet senere ”Kulturarv/bevaring”).Den æstetiske fremtræden af byens veje og stierSynspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstDet anføres i Hovedstrukturen, at Århus Kommune har igangsat forsøgsprojektet ”Smukke veje”,der skal skabe en indbydende ankomst til Århus. Erfaringerne fra første delprojekt for Viborgvejskal overføres til andre af byens betydende indfaldsveje.I dag er netop Viborgvej et eksempel på en meget uskøn indfaldsvej præget af store stærktskæmmende reklamer og manglende visuel sammenhæng med blandt andet rene ruiner,uskønne lerbjerge og misligholdte vandhuller. Så Naturfredningsforeningen skal stærkt anbefale,at Viborgvej ikke benyttes som et efterlignelsesværdigt eksempel. Det selvfølgelige mål:”Århus Kommune skal kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter” er absolut ikkeopfyldt ved Viborgvej!Naturfredningsforeningen vil samtidig opfordre til, at det visuelle miljø beskyttes mest muligtmod dominerende reklamer - ikke kun i det åbne land, hvor det direkte er forbudt efter naturbeskyttelsesloven,men også inden for byzonen.Kommentarer og anbefaling:Der refereres i hovedstrukturteksten ikke nødvendigvis til, at erfaringerne fra Viborgvej er etefterlignelsesværdigt eksempel. Viborgvej har været case i forbindelse med nogle lokalplansager,hvor der forsøgsvis har været indføjet særlige krav til beplantning og bygningsfacader,f.eks. lokalplan nr. 680, Bolig- og erhvervsområde ved Viborgvej og Sommervej i Hasle. Herudoverhar Natur og Miljø iværksat enkelte beplantninger. Der er således tale om enkeltespredte indsatser og ikke en generel indsats langs Viborgvej.Det kan endvidere bemærkes, at der ikke er konkluderet på projektet.Med hensyn til skiltning i byområderne kan der med de generelle bestemmelser om arkitektoniskhelhedsvirkning stilles krav om en række forhold til bebyggelsens ydre fremtræden, herunderskiltning.Århus Kommune udgav endvidere i 1994 en vejledning vedrørende facader og skilte, som uddyberkommuneplanens bestemmelser herom.Side 79 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.51 - Lars Nautrup, larsnautrup@ofir.dkForslag til Kommuneplan 2009 rummer forslag om, at man skal arbejde mere målrettet medfacaderne langs en række indfaldsveje.I det tilfælde, man måtte beslutte at tillade at bygge op ad Vejdirektoratets gennemgåendeveje i Århus Kommune, kan arbejdet med facader udvides til dette. Dermed kan der gives etsmagfuldt indtryk af Århus til de rejsende, som kun ser byen fra disse veje under gennemkørsel.Vejdirektoratet arbejder angiveligt selv med at forbedre facaderne mod motorvejene.Århus kunne som arkitekt- og designby måske blive foregangskommune i Jylland på dettepunkt.Kommentarer og anbefaling:Det kan oplyses, at der ikke er tale om en ny målsætning i forhold til den gældende Kommuneplan2001. Men det findes hensigtsmæssigt, at målsætningen bør udvides til ringvejssystemetog de motorvejsnære arealer.I øvrigt kan oplyses, at målsætningen ikke kun omhandler bygningsfacader, men også beplantningog andre landskabelige virkemidler.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales at hovedstrukturteksten (side 72): "Det er tanken, at erfaringerne fra første delprojektfor Viborgvej med tiden skal overføres til andre af byens betydende indfaldsveje tilføjes"ringveje og motorvejsnære arealer."Endvidere anbefales, at målsætningen (side 73): "Indfaldsvejene…." ændres til "Indfaldvejene,ringvejssystemet og motorvejsnære arealer….".Endelig anbefales den generelle rammebestemmelse for særskilte emner, nr. 9 - Smukkereindfaldsveje ændret, således at teksten: "Den æstetiske fremtræden af indfaldsvejene i Århus…"ændres til: "Den æstetiske fremtræden af indfaldsvejene, ringvejssystemet og motorvejenesomgivelser i Århus…".Da ændringerne alene har karakter af præciseringer, forudsætter vedtagelse af ændringerneikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Kulturarv/bevaringSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcenter Århus har anført, at regionplanens retningslinier for beskyttelse af værdifulde kulturmiljøerog beskyttelse af kirkernes fremtræden i sin helhed skal fastholdes i Kommuneplan2009.Kommentarer og anbefaling:Med forbehold for Byrådets godkendelse har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø tagettilkendegivelsen til efterretning.Side 80 af 387

Afsnittet KULTURARV/BEVARING i Hovedstrukturen (side 72 og 73) med de heri indeholdtemålsætninger og retningslinier foreslås udtaget af hovedafsnittet ”DET VISUELLE MILJØ –BYARKITEKTUR” og erstattet af et nyt selvstændigt afsnit ”KULTURMILJØ OG BEVARING”, derogså rummer retningslinierne i Regionplan 2005.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:I Kommuneplan 2009 medtages et nyt afsnit ”KULTURMILJØ OG BEVARING” med sålydendetekst:”KULTURMILJØ OG BEVARINGGrundlag og forudsætningerIfølge planloven skal kommuneplanen indeholde udpegninger af værdifulde kulturmiljøer ogandre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier samt fastlægge retningslinier for beskyttelseheraf.Udpegningen af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdieri Kommuneplan 2009 sket på baggrund af Kulturhistorisk Redegørelse 2005 fra Århus Amtog Kommuneatlas Århus I og II, udarbejdet af det daværende Miljø- og Energiministerium isamarbejde med Århus Kommune i 1997.Efter strukturreformen i 2007 har kommunerne overtaget ansvaret for kulturmiljøet i det åbneland, hvilket skaber behov for en koordinering af kulturmiljømæssige aspekter, der tidligerevar fordelt mellem amt og kommune.De kulturhistoriske udpegninger i Århus Kommune fokuserer blandt andet på kirker, landsbyer,gårde og møller samt forskellige forhistoriske bopladser, gravhøje m.v., som primært knyttersig til enkeltelementer eller strukturer i landskabet.For at kunne administrere og målrette en beskyttelse af udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdigeenkeltelementer er det vigtigt, at disse er afgrænsende og definerede. En lang rækkeafgrænsninger og udpegninger er, som nævnt, allerede foretaget af det tidligere Århus Amt.Men det kan komme på tale også fremover at udpege nye bevaringsværdige kulturmiljøer ogbygninger – f.eks. nyere tids industrianlæg eller et jernbanetracé med tilhørende stationsbygningereller lignende.Århus Kommune vil blandt andet gennem sin administration af lovgivningen søge at værne omsærlige kulturmiljøer som f.eks. hele eller dele af landsbyer.De gældende beskyttelseslinier omkring fortidsminder, kirker m.v. vil fortsat være med til atangive, i hvilket omfang eventuel bebyggelse eller byudvikling kan ske.Det åbne lands kulturmiljøerKulturlandskabet er blevet kaldt ”den store åbne fortælling”, fordi historien her ligger åben ogtilgængelig med en mangfoldighed af kulturhistoriske spor fra alle tider. De synlige kultursporstilstedeværelse, tilgængelighed og umiddelbare fortælleværdi er vigtig for borgernes mulighedfor på egen hånd at se og opleve historien.Mangfoldigheden af kulturhistoriske spor fra alle tider er imidlertid ikke nogen selvfølge. Sårbareog skrøbelige kulturspor er truet i en tid, hvor byvækst, omfattende vejudbygning og industrialiseretlandsbrugsproduktion foregår i stadig større skala og med stadig større konse-Side 81 af 387

kvens for omgivelserne. Derfor har det tidligere Århus Amt i Regionplan 2005 sikret et repræsentativtog egnstypisk udsnit af værdifulde kulturmiljøer.Repræsentativt betyder her, at et kulturmiljø skal kunne træde frem og repræsentere en periode,et tema, en gældende byggeskik eller tilsvarende. Egnstypisk betyder, at kulturmiljøetsamtidig, i et vist omfang, skal være typisk for området. De udpegede kulturmiljøer i Regionplan2005 er kun et udsnit af de bevaringsværdige kulturmiljøer i det daværende Århus Amt.De kulturhistoriske interesser i det åbne land kan have karakter af enkeltelementer eller merekomplekse strukturer med en historisk tidsdybde. Hvis enkeltelementer og/eller strukturer kanafgrænses i landskabet og hvis det afgrænsede fremtræder på en måde, som afspejler væsentligetræk af samfundsudviklingen, kan man tale om et kulturmiljø.Afgrænsningen er vigtig, ikke mindst af hensyn til at kunne administrere beskyttelsen af detudpegede kulturmiljø. Uden en klar afgrænsning er en målrettet indsats vanskelig eller umulig.Kulturmiljøet skal også have en fysisk fremtræden. Man skal kunne se noget. Skjulte fortidsminder,myter, sagn og historiske begivenheder er ikke synlige og derfor ikke kulturmiljøer,der er udpeget i Regionplan 2005.Endvidere skal kulturmiljøet afspejle væsentlige træk af samfundsudviklingen. Det er ikke nogetsærlig præcist krav, men er forbundet med begreberne repræsentativt og egnstypisk, udendog at kunne reduceres til dét.Det ideelle kulturmiljø viser strukturer og sammenhænge, der afspejler livsgrundlag, økonomiog magtforhold med stor historisk dybde, men i praksis vil mindre kunne gøre det. I nogle tilfældevil kulturmiljøet afspejle træk i en speciel historisk epoke, i andre tilfælde vil det væreknyttet til et overordnet temaFormålet med udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer:Det tidligere Århus Amts udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer skal ses i en størresammenhæng.I forhold til det nationale niveau bidrager udpegningerne til den ”nationale pulje”, og de ermed til at give et overblik over kulturmiljøet på nationalt plan.På det regionale niveau fungerer udpegningerne i forhold til den tværkommunale planlægningog i forhold til den daglige sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med varetagelse af gældendebeskyttelseslinier.I forhold til det kommunale niveau kan de udpegede kulturmiljøer indgå i lokalplaner, herunderbevarende lokalplaner, og fungere som pejlemærker i forhold til daglig drift og vedligeholdelse.Kulturmiljøudpegningerne indgår også i den kommunale administration i forbindelse med behandlingaf sager i henhold til planloven.Offentlige myndigheder, muséer og lokale borgergrupper eller enkeltpersoner kan bruge udpegningernesom ”løftestang” for bevillinger til kulturhistorisk relaterede projekter. Udpegningenaf bevaringsværdige kulturmiljøer er i øvrigt i sig selv en tilskyndelse til at tage vare påden lokale kulturhistorie.Formålet med kommuneplanens retningslinier er at sikre et udsnit af væsentlige repræsentativeog egnstypiske kulturmiljøer i Århus Kommune mod byggeri, tekniske anlæg m.v., der ødelæggereller slører de bevaringsværdige anlæg, strukturer eller helheder.Som nævnt, dækker Regionplan 2005 kun et repræsentativt udsnit af de bevaringsmæssigekulturmiljøer. Sandsynligheden taler derfor for, at der også uden for de udpegede områder fin-Side 82 af 387

des værdifulde kulturmiljøer. Disse bør på sigt udpeges og beskyttes gennem en kommunalplanlægning.Bevaringsværdige kulturmiljøerLandskabet er kulturmiljøets forudsætning, det grundlag – både i bogstavelig og i mere overførtbetydning – som kulturmiljøet bygger på. Landskabets dominerende træk, markante elementer,klima, jordbundsforhold og råstoffer udgør kulturmiljøets naturgrundlag.Et kulturmiljø vil være repræsentativt for en eller flere perioder. Gruppen af høje fra tidligbronzealder karakteriserer bronzealderen og hører entydigt den til, også selvom højene harligget i landskabet lige siden. Anderledes med landsbyen, der ganske vist ofte er grundlagt imiddelalderen, men som hører flere perioder til, fordi den har gennemgået en udvikling, derogså afspejler senere tiders samfundsmæssige udvikling.Endelig vil et kulturmiljø i særlig grad kunne repræsentere et kulturhistorisk tema med meresnævre økonomiske og funktionelle betydninger. Det gælder f.eks. kulturhistoriske temaersom jernbanedrift og stationsbyer, andelstiden og råstofbrydning.De bevaringsværdige kulturmiljøer omfatter enkeltelementer og kulturhistoriske helheder, somer (egns)typiske og repræsentative og som desuden ofte har kompleksitet, tidsdybde – det vilsige, at de viser en udvikling, der har fundet sted.Periodemæssigt kan historien inddeles således:• Forhistorisk tid - Jægerstenalder – ca. 4200 f. Kr.-1050 e.Kr.• Middelalderen 1050-1536.• Storlandbruget 1536-1750.• Landboreformerne 1750-1850.• Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920.• Nyere tid – fra 1920 til i dag.Inden for de enkelte perioder findes en række væsentlige bevaringsværdige enkeltelementerog kulturhistoriske helheder, som nærmere er beskrevet i faktaboksen, side xx.De bevaringsværdige enkeltelementer og kulturhistoriske helheder er desuden vist på kortetside xx.Bevaringsværdige bymiljøer og bevaringsværdige bygningerOverordnet skal Århus Kommune søge at bevare og underbygge arkitektoniske og historiskekvaliteter såvel i deciderede byvækst- og byomdannelsesprojekter som i byer og landsbyer.Herudover kan Århus Kommune også via byfornyelse og fredning aktivt understøtte bevaringog forbedring af kulturhistorisk og arkitektonisk interessante bygninger og kvarterer.Kommuneatlasset, som omfatter en sammenfattende vurdering af bymiljøer og de enkeltebygninger opført før 1940, vil fortsat fungere som en støtte for sagsbehandling i forbindelsemed såvel overordnet planlægning som lokalplanlægning og byggesager m.v.De bevaringsværdige bymiljøer er vist på kortet side xx.De bevaringsværdige bygninger fremgår af et særskilt bilag til kommuneplanen, som kan sespå Århus Kommunes hjemmeside.KirkeindsigterKirkerne er landsbyens vigtigste kulturhistoriske monument og oftest et markant kendingsmærkei landskabet. Retningslinien vedrørende kirkeindsigtsområder har til formål at sikre, atSide 83 af 387

denne status, som landsbykirker og kirker i det åbne land har, ikke sløres eller forringes afbyggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning.Kirkeindsigtsområderne er vist på kortet side xx.I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbneland tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes påen måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.Kommuneplanens udpegning af kirkeindsigtsområder ændrer ikke ved eksisterende beskyttelsesbestemmelsersom naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinie (lovens § 19) og konkrete omgivelsesfredninger(de såkaldte provst Exner-fredninger).Planlægning for sikring af kulturhistorien i det åbne land og byområderneRetningslinierne skal sikre, at anvendelsen af de udpegede områder ikke ændres til formål,som ødelægger eller forringer de bevaringsværdige kulturminder. Det betyder dog ikke, atarealerne skal fastholde deres nuværende anvendelse, men at en fremtidig anvendelse og nybebyggelse i givet fald må tilpasses de kulturhistoriske interesser. Hvad der kan foregå i deenkelte områder, afhænger af de konkrete kulturhistoriske interesser.I de udpegede kulturmiljøer vil Århus Kommune kunne støtte plejeforanstaltninger eller kanaliseringaf midler hertil. Også private ejere opfordres til størst mulig hensyntagen ved anvendelse,restaurering og ombygning af bevaringsværdige kulturmiljøer.Information er et vigtigt redskab i beskyttelsen af de bevaringsværdige kulturmiljøer. Det erderfor vigtigt, at Århus Kommune skaber viden om og forståelse for de værdier, der skal beskyttes.Den viden, som er beskrevet i Århus Amts Kulturhistorisk Redegørelse 2005 retter sig mod detregionale niveau og hensigten var, som det fremgår af redegørelsen, at synliggøre på hvilkenmåde og i hvilken sammenhæng det enkelte kulturmiljø kan siges at være repræsentativt ogegnskarakteristisk.Kommuneatlasset er opdelt to bind. Bind I indeholder indledningsvis beskrivelser af ÅrhusKommunes topografiske og arkitektoniske hovedtræk samt dens historiske udvikling med hovedvægtenpå byplanlægning. Herudover indeholder Bind I en registrering af bevaringsværdigebebyggelsesmæssige sammenhænge. Bind II indeholder kapitler om arkitektur og byggeskikog en registrering af bevaringsværdige bygninger fra før 1940 og fredede bygninger.Århus Kommune vil i den kommende planperiode iværksætte en sammenfattende planlægningfor de kulturhistoriske miljøer i byen og i det åbne land med henblik på at tilvejebringe et mereentydigt administrationsgrundlag for kulturmiljøområdet.Med udgangspunkt i den kommende temaplan for kulturmiljøet vil Århus Kommune overveje atnedsætte et lokalt kulturmiljøråd, der kan repræsentere ekspertise inden for bygningskultur,nyere tids kulturhistorie, arkæologi, byplanlægning, landskabsarkitektur og kunsthistorie somen rådgivende funktion med henblik på at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelleværdier i den fysiske planlægning.Efter Planlovens § 25 stk. 3 skal forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områdermed kulturmiljøinteresser, samtidig med offentliggørelsen sendes til det lokale kulturmiljøråd,hvis et sådan er nedsat.Side 84 af 387

Målsætninger• Repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer skal beskyttes, og der skal værnes om dehistoriske og arkitektonisk værdifulde kvarterer og bygninger.Retningslinier• Områder udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer, kirkeindsigtsområder og bevaringsværdigebymiljøer fremgår af kortet side xx.• Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier ividest muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableresanlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvalitetenaf de kulturhistoriske værdier.• Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer,skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.• I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra detåbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres ogudformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbareomgivelser.• Kulturhistoriske og arkitektonisk værdifulde kvarterer og bevaringsværdige bygningsværkerskal nøje vurderes, inden der sker omdannelse eller nedrivning. Kommuneatlassetindgår som en del af vurderingsgrundlaget.• Bygningsændringer bør bidrage til forbedring og genopretning af bymiljøet i både helhedog detalje.• Århus Kommune vil i planperioden 2009 - 2021 tage initiativer til, at tilstanden forbedresi de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer gennem planlægning, administration,plejeforanstaltninger, kanalisering af støttemidler og information. Som grundlag herforvil der blive udarbejdet en sammenfattende planlægning for de kulturhistoriske miljøer ibyen og i det åbne land med henblik på at tilvejebringe et mere entydigt administrationsgrundlagfor kulturmiljøområdet.• I forbindelse med temaplanlægningen for de kulturhistoriske miljøer i byen og i det åbneland overvejes nedsat et lokalt kulturmiljøråd med henblik på at understøtte de kulturhistoriskeog bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning.”I afsnittet integreres en faktaboks med ekstrakt af periodegennemgangen fra Regionplan2005, således:”Forhistorisk tid – Jægerstenalder, ca. 4200 f. Kr.-1050 e. Kr.”Forhistorisk tid og Jægerstenalder” omfatter stenalderen, bronzealderen, jernalderen og vikingetiden.Mange synlige fortidsminder er som enkeltelementer beskyttet gennem Fortidsmindefredningenfra 1937. Siden er lovens definition af et fortidsminde blevet udvidet flere gange, så blandtandet agerspor, sten- og jorddiger, vejanlæg, sten og træer nu også kan være omfattet affredning.Udpegning af fortidsminder som kulturmiljøer har primært til formål at sikre muligheden for enuforstyrret oplevelse af fortidsminderne.Side 85 af 387

Middelalderen 1050-1536Bevaringsværdige elementer fra middelalderen omfatter primært landsbyer, landsbykirker ogfritliggende kirker. Kirken spillede en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom blandtandet til udtryk i de mange klostre og landsbykirker, som opføres i denne periode. Middelalderener også kendetegnet ved, at de fleste af landsbyerne får deres endelige placering i perioden.Endelig udgør voldstederne et markant kulturhistorisk element i middelalderens kulturlandskab.For landzonelandsbyerne er der udarbejdet særlige retningslinier, se side xx i Hovedstrukturen.For kirkerne, er der fastlagt en særlig kirkeindsigtslinie omkring alle middelalderkirker i landsbyerneog i det åbne land. Kirken er landsbyens vigtigste kulturhistoriske monument og somoftest et markant kendingsmærke i landskabet. Den status, som landsbykirker og fritliggendekirker har, skal beskyttes mod iøjnefaldende udviskning og sløring.Retningslinien for de udpegede kirkeindsigtsområder skal sikre, at indsigten til kirken bevares,og at anlæg og bygninger placeres og udformes, så de ikke skæmmer kirken.Storlandbruget 1536-1750Perioden er navnlig præget af en øget velstand hos adelen, der blandt andet blev omsat i enheftig byggeaktivitet i det østjyske område. Herregårdsmiljøerne kan f.eks. omfatte hovedgårdenmed godsets bygninger og jordtilliggender og andre bygninger med tilknytning til godsetsom f.eks. mølle, smedje, forvalterbolig, veje, alléer, skove og diger.Et vejforløb, der er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, bør så vidt muligt bevares isin oprindelige tilstand, hvad angår forløb og udformning i øvrigt. Anlæg knyttet til vejen, sombroer og milepæle, bør bevares i den oprindelige tilstand.Vandmøllerne bør ses i deres helhed og bevares så intakte som muligt. Ældre vindmøller børfriholdes for dominerende nybyggeri og tekniske anlæg som el-master og nye vindmøller.Landboreformerne 1750-1850Perioden er kendetegnet ved den totale omstrukturering af landbruget, som landboreformernei slutningen af 1700-tallet satte i gang, og som kulminerede med udskiftningen omkring år1800 og den efterfølgende udflytning af gårde fra landsbyen til det åbne land.Udskiftningen betød, at landsbyfællesskabet blev opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift.I det åbne land markerede især udflytningen af gårdene de nye tider, men også mangenye hegn og diger trak nye linier i landskabet og markerede de forskellige udstykningsformersom stjerneudstykninger og blokudstykninger.Sporene efter ældre tiders dyrkningsformer kan besværliggøre moderne landbrugsdrift. Detgælder ikke mindst hegn og diger, når marker lægges sammen.Sten- og jorddiger er beskyttet gennem museumsloven. Der bør kun undtagelsesvis dispenseresfra denne beskyttelse.Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920Mens landboreformerne især var synlige i det åbne land, gav de store reformer omkring midtenaf 1800-tallet sig i første omgang mest udtryk i byerne. Med grundloven fik landet en nystyreform, og med indførelsen af næringsloven af 1857 markeredes et nyt forhold mellem landog by.Side 86 af 387

Byportene blev nedlagt, og købstæderne fik plads og luft til at vokse, mens handlende, håndværkereog forskellig småindustri nu kunne slå sig ned på landet. Med den nye næringslovgjorde handel og pengeøkonomi for alvor sit indtog i det danske bondelandbrug.Fra tiden findes der spor i form af anlæg til industriel produktion, kommunikationsanlæg oganlæg til produktion og distribution af energi, kalkbrænderier, cementfabrikker, teglværkerm.v. Gamle industri- og kraftanlæg er først og fremmest truet af overflødiggørelse som følgeaf forældet og utidssvarende udformning.Desuden findes der spor efter jernbanedrift i det åbne land, herunder baneforløb, jernbanebroer,stationsbygninger, ledvogterhuse, vandtårne og remisser.Hvor en ny stationsby er vokset frem som et resultat af jernbanens ankomst, kan temaet ogsåomfatte de dele af byen, som i særlig grad er repræsentative og typiske for stationsbyen, ogsom foruden selve banebygningerne også omfatter jernbanehotellet, posthuset, apoteket m.v.Truslerne mod sporene efter den historiske jernbanedrift er især følsom ved om- og tilbygningaf bygningsmassen.Fra andelstiden findes bygningsmæssige spor i form af andelsmejerier, brugsforeninger, højskoler,forsamlingshuse, frysehuse og de religiøse vækkelsers skoler og missionshuse, dertidsmæssigt kulminerer omkring andelstiden. Truslerne mod andelstidens bygninger og institutionerer først og fremmest funktionstømning og overflødiggørelse. Det gælder navnlig produktionsbygningerne,der helt overvejende er afviklet, mens brugsforeninger, højskoler, forsamlingshuseog i mindre omfang missionshusene stadig er i funktion.Nyere tid – fra 1920 til i dagBevægelsen fra land til by, der især tog fart i 1950’erne, er formodentlig det mest markanteudtryk for udviklingen i nyere tid. Det umiddelbare resultat af den bevægelse var fremkomstenaf nye store etageboligområder og parcelhuskvarterer omkring byerne og væksten i nye industrikvartereri byernes periferi.Mange landsbyer fik også del i denne udvikling, bolig-og arbejdsstedspendlingen voksede, ogvejnettet blev udbygget. På landet gik udviklingen mod sammenlægninger og vækst i storlandbrugene,men også tilblivelsen af alternative landbrugsformer som deltidslandbrug og fritidslandbrug.”Endvidere indsættes der særskilt kort, jf. kort 6, med angivelse af værdifulde kulturmiljøer ogkirkeindsigtsområder.Da der er tale om en redaktionær omskrivning af retningslinier og redegørelse i Regionplan2005, skrevet sammen med Kommuneatlas for Århus Kommune, forudsætter vedtagelse afændringerne ikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Side 87 af 387

BYENS GRØNNE OMRÅDERGenereltSynspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstNaturfredningsforeningen kan fuldt ud tilslutte sig målsætningen: ”Byens parker skal bevaressom ubebyggede rekreative områder og skal sammen med de grønne ruter danne en rekreativhovedstruktur”. Men et er målsætning, noget andet er virkeligheden, hvor der fra mange siderlægges et stort pres på byens grønne oaser.Naturfredningsforeningen ønsker de største af byens parker varigt beskyttet f.eks. via egentligefredninger, som blandt andet København har gjort brug af. Kommunen kunne passendestarte med Botanisk Have!Kommentarer og anbefaling:Som det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009, er det intentionen at bevare byens parker.Kommuneplanforslaget lægger desuden i Midtbyen op til at udvide med en ny bypark ved Ceresi forbindelse med den kommende byomdannelse af Ceres-området.Teknik og Miljø anbefalede i 2006 Århus Byråd at tage initiativ til at rejse en fredningssag forBotanisk Have. Som bekendt afviste et flertal i Byrådet den 31. maj 2006 forslaget om fredningenaf Botanisk have.Derfor er det næppe fremkommeligt igen at lægge op til en fredning af Botanisk Have. Hertilkommer, at en fredning blandt andet vil medføre øgede administrative udgifter til forvaltningog drift af parkerne.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandDen grønne hovedstruktur fra de tidligere kommuneplaner afløses i forslag til Kommuneplan2009 af de grønne ringe og et naturnet. Det sker måske efter Dansk Ornitologisk Forening’sopfattelse i erkendelse af, at den grønne hovedstruktur ikke har kunnet dæmme op for byvæksteni naturområderne.De grønne bånd har den svaghed, at de flere steder allerede er brudte. Det må derfor prioriteres,at man i så stort omfang som muligt får udbedret hullerne. I forbindelse med udbygningenaf de rekreative muligheder, må der tages hensyn til de givne naturforhold, som jo er bærendefor den rekreative oplevelse. Noget natur er mere robust end andet, og nogle aktiviteter læggerhårdere pres på naturen end andre (Hovedstrukturen side 77 og side 118).Kommentarer og anbefaling:Kommuneplanens nuværende grønne hovedstruktur har siden 1980’erne styret byvæksten.Skiftende byråd i Århus Kommune har været meget opmærksomme på, at byudvikling ikkemåtte finde sted i den grønne hovedstruktur. Med enkelte undtagelser er det derfor ikke kor-Side 88 af 387

ekt, som det hævdes, at den grønne hovedstruktur ikke har kunnet dæmme op for byvæksten.Kommunalreformen medførte blandt andet, at kommunerne fik planlægningsmyndigheden idet åbne land. Det indebærer, at Århus Kommune skal planlægge mere detaljeret i det åbneland end hidtil. Det er årsagen til, at den grønne hovedstruktur er afløst af nye plantemaer.Den grønne hovedstruktur er ikke afløst af grønne ringe, men derimod af ”bynære landskaber”,”friluftszoner” og ”naturnetværk”.Som planlægningsmyndighed får Århus Kommune bedre mulighed for at realisere målsætningernei det åbne land, herunder at lukke huller i forhold til natur og friluftsliv i det åbne land.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Den indre grønne ringCereshavenSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landCereshaven vil være et godt sted at komme ned til Åen ved. Vil der være mulighed for at lavef.eks. et parkområde i Cereshaven?Kommentarer og anbefaling:Krydsningen mellem den indre grønne ring og Århus Å er specifikt nævnt i kommuneplanforslagetsom mulighed for et nyt centralt parkområde ved Ceres.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der allerede er taget højde herfor i kommuneplanforslaget.Musikhusparken og RådhusparkenSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeEn god idé at slå Musikhusparken og Rådhusparken sammen til én og lukke Frederiks Allé.Kommentarer og anbefaling:Musikhusparken og Rådhusparken er en del af den indre grønne ring. De to parker skal knyttestættere sammen.Følgende fremgår af budgetforliget fra 2008, som man herfra skal henholde sig til:”Visionen og perspektiverne overordnet er, at der i fremtiden bliver skabt sammenhæng mellemRådhusparken, Botanisk Have, Åhaven og Brabrand ved, at der sker en sammenbindingmed det grønne strøg, der er skabt langs Åen, hen over Mølleparken og videre til ”Huset”,Stenhuggergrunden, Den Gamle By, Botanisk Have, Ceres-grunden, Bymuseet og Godsbanen.Med baggrund i ovennævnte vision har Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø udarbejdet etskitseforslag til, hvordan der kan sikres en større sammenhæng mellem Rådhusparken og Musikhusparken– en ”Central Park” på området, hvor der blandt andet kan udspille sig forskelligeaktiviteter som underholdning, musik og afholdelse af mindre koncerter. Den samlede økonomifor skitseforslagets 3 etaper er anslået til ca. 35 mio. kr.Side 89 af 387

Forligspartierne er enige om, at der i bestræbelserne på at sikre denne sammenhæng tagesudgangspunkt i dette skitseforslag. Herunder at mulighederne for at realisere skitseforslagetundersøges nærmere – indeholdende såvel økonomiske betragtninger som beskrivelse af deafledte konsekvenser for trafikken og mulige løsninger.Der afsættes 500.000 kr. til en nærmere undersøgelse af mulighederne for forlængelse afVærkmestergade, så denne bliver den primære indfaldsvej til centrum for trafik syd fra. Det vilhave som konsekvens, at Frederiks Allé kan aflastes, hvorved der kan skabes bedre samspilmellem de to parker.Byrådsindstilling vedrørende en bypark mellem Rådhus og Musikhus forelægges for Byrådet iførste halvår 2009.”Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Den indre og ydre grønne ringSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landDet er en god idé at kæde de to ringe sammen. Det er dog vigtigt at holde fast i en restriktivlinie i forhold til brugen af parkerne – det vil sige at holde fast i det, der er tilbage.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeDen sunde struktur inden for Ringgaden – de grønne områder – bliver mindre og mindre.Kommentarer og anbefaling til 6.1 og 6.3:Det er hensigten at fastholde de grønne områder inden for Ringgaden. Ligeledes er det hensigtenat forøge de rekreative arealer langs Århus Å. Ved hjælp af grønne ruter mellem parkerneudvides de rekreative muligheder i Midtbyen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke giver anledning til ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Grønne og blå ruterSynspunkt 3.11 - Christian Brink Christensen, Herluf Trollesgade 43 3 tv, 8200 ÅrhusNChristian Brink Christensen foreslår, at det i forbindelse med planerne om grønne og blå ruterbør være muligt at sejle i kano/kajak på Århus Å på strækningen fra Havnen til Brabrand Sø.Kommentarer og anbefaling:Århus Byråd godkendte i 2008, at der kan sejles på Århus Å fra Havnen til Brabrand Sø samtEgåen fra Egå Marina til Egå Engsø. Disse sejladsbestemmelser foreslås indarbejdet i Kommuneplan2009.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at der medtages sejladsbestemmelser i Kommuneplan 2009, jf. også forhandlingernemed Miljøcenter Århus (afsnittet ”Vandløb, søer og kystvande” i hovedafsnittet ”Detåbne land”).Side 90 af 387

Da der er tale om om optagelse af gældende sejladsbestemmelser i Kommuneplan 2009, forudsætterændringerne ikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Side 91 af 387

ERHVERVGrundlag og forudsætningerSynspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CNår det kommer til planlægning af fremtiden, vil det altid være mest efficient at langtidsplanlægge– dog vil Erhverv Århus i forbindelse med byudviklingen samtidig påpege, at langtidsplanlægningaf arealanvendelse til erhverv kan have en anderledes effekt, hvis arealanvendelsenbliver så fastlåst, at man ikke kan agere efter forholdene og ændrede tider. Således opfordrerErhverv Århus til, at Kommuneplan 2009 inddrager mulighed for, at man kan agere forskelligtafhængigt af forholdene.Et andet aspekt af at fastlåse sig arealanvendelsesmæssigt finder man i forhold til Århus City.Her anser Erhverv Århus det for en af byens store styrker og et stort trækplaster, at byen forblivervarieret og således ikke nødvendigvis låser sig fast hverken i forhold til facader eller arealanvendelse.Kommuneplan 2009’s arealdispositioner for City skal ikke blot sikre den bedste udnyttelse,men også at den varierede by bibeholdes.Kommentarer og anbefaling:Det er vurderingen, at forslag til Kommuneplan 2009 rummer mulighed for den erhvervsudvikling,der kan forudses og samtidig indeholder så meget fleksibilitet, at der vil være mulighedfor at anvise placeringsmuligheder for de erhvervstyper, der måtte ønske at placere sig i ÅrhusKommune.Alle virksomhedstyper kan dog ikke lokaliseres i alle områder. I forslag til Kommuneplan 2009er der angivet placeringsmuligheder defineret efter transportbehov, tilgængelighedskrav, miljøhensynm.v.Endvidere skal fremhæves, at Århus Kommune vil følge erhvervsudviklingen tæt, så knaphedpå erhvervsarealer kan imødegås i god tid gennem nye planinitiativer – idet der ikke må opståproblemer med at anvise placeringsmuligheder til nye virksomheder, jf. den anførte intention iHovedstrukturen (side 81).Med hensyn til Århus City lægges der med kommuneplanforslaget op til en udvidelse af Cityområderne,således at de brede anvendelsesmuligheder, der ligger inden for anvendelsen tilCityformål, kommer til at omfatte et større geografisk område.For så vidt angår den æstetiske side, f.eks. omkring facadeudformning og skiltning, findes detnødvendigt, at Århus Kommune ud fra helhedshensyn og fastholdelse af bevaringsværdigebymiljøer lever op til sit ansvar med fastlæggelse af krav i nødvendigt omfang.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 92 af 387

Synspunkt 2.34 - Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovEfter Dansk Byggeris opfattelse bør det overvejes, om der skal reserveres mere jord langs motorvejenetil erhvervsareal, f.eks. nordpå i Århus Kommune.Alt i alt vurderes dog, at der på det mellemlange sigt er taget højde for den forventede efterspørgselpå erhvervsjord.Dansk Byggeri har ligeledes med tilfredshed noteret sig, at der er plads til alle typer af virksomhederi Århus Kommune.Kommentarer og anbefaling:Det er noteret, at kommuneplanforslagets erhvervsarealudlæg modsvarer Dansk Byggeris vurderingeraf behovet.Overvejelser om motorvejsnært erhvervsbyggeri er indgået i forarbejdet med kommuneplanforslaget.Der er udlagt arealer ved Hasselager, Årslev, Harlev, Lisbjerg-Trige, Skejby, Lystrupog Skødstrup-Løgten.Det fremgår af de statslige interesser i kommuneplanlægningen, at udlæg af nye erhvervsarealerlangs motorvejene skal begrænses og primært reserveres til transporttunge virksomheder.Desuden er det i de statslige interesser markeret, at "udlæg af byzonearealer til erhvervsområderlangs motorveje eller langs andre overordnede veje i det åbne land løsrevet frade eksisterende byer ikke vil være i overensstemmelse med ønsket om en klar grænse mellemby og land”.Af Regionplan 2005 fremgår desuden en "beskyttelseszone" på op til 300 m langs motorveje afhensyn til trafiksikkerhed samt landskabelige og støjmæssige forhold. Regionplanen har efterstrukturreformen status som landsplandirektiv og indgår således i landsplanlægningen.Ud over at skulle efterleve de statslige interesser, er det Århus Kommunes synspunkt, at deter vigtigt at friholde store landskabstræk langs motorvejen for bebyggelse. Som udgangspunktbør der kun opleves bebyggelse langs motorvejen, hvor denne møder byen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Produktions- og transporterhvervStørre udvidelse af Århus HavnSynspunkt 4.39 - Århus Havn, Mindet 2, Box 130, 8100 Århus CÅrhus Havn har blandt andet fremsendt kommentarer til hovedstrukturen således:For at sikre fuld overensstemmelse med Byrådets beslutning af 22. oktober 2008 om havneudvidelsenforeslås i ”HOVEDSTRUKTUR” under afsnittet ”ERHVERV” - ”RETNINGSLINIER, ÅrhusHavn” (side 89 første afsnit) ændret fra:”Århus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som aktiv erhvervshavn i overensstemmelsemed principperne i Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98, herunder virkeliggørelsenaf det såkaldte Byhavnsalternativ, som indgår i VVM-redegørelsen fra 1997”til følgende:Side 93 af 387

”Århus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som aktiv erhvervshavn i overensstemmelsemed principperne i Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98. Udviklingen af Havnenskal tage udgangspunkt i det såkaldte Byhavnsalternativ, som indgår i VVM-redegørelsenfra 1997.”Kommentarer og anbefaling:Da den foreslåede justering af retningslinien er i overensstemmelse med Byrådets beslutningaf 22. oktober 2008, foreslås retningslinie 1 under ”Århus Havn” på side 89 i Hovedstrukturenjusteret i det ønskede omfang.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at retningslinie 1 under ”Århus Havn” på side 89 i Hovedstrukturen ændres til:”Århus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som aktiv erhvervshavn i overensstemmelsemed principperne i Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98. Udviklingen af Havnenskal tage udgangspunkt i det såkaldte Byhavnsalternativ, som indgår i VVM-redegørelsenfra 1997.”Da der er tale om en justering i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 22. oktober2008, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Synspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstNaturfredningsforeningen stiller sig stærkt skeptisk over for den planlagte yderligere udvidelseaf selve havnearealet mod sydøst (det viste perspektivareal), der som ”et brud” på Masterplanen- frygter foreningen - vil trække yderligere ønsker om havneudvidelser med sig. Dels vilen udvidelse medføre en negativ påvirkning af det visuelle udsyn mod Mols, dels vil der ikkemindst i anlægsfasen ske en negativ påvirkning af det marine miljø.Århus Bugt er også natur, og Havnen bør derfor ikke lægge beslag på yderligere arealer ud ibugten.Synspunkt 2.38 - Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej21, 8270 HøjbjergI lyset af de stigende godsmængder støtter ATG de initiativer, der nu er taget til en udvidelseaf Århus Havn mod sydøst. Det vil efter ATG’s vurdering tage noget af presset af Østhavnensbulk- og containerterminaler. Samtidig gøres det muligt at sikre Mols-Linien en fremtidssikretfærgeterminal, der via Marselistunnelen vil være direkte forbundet med det overordnede motorvejsnet.Hermed er grundlaget skabt for en flydende Kattegatbro, der eventuelt på sigt vil blive afløstaf en fast Kattegatforbindelse.Synspunkt 2.40 - Aarhus Studenter Roklub v/Michael Troelsen, Fiskerivej 7, 8000Århus CAarhus Studenter Roklub oplyser, at man har til huse i den nordlige del af Århus Havn. Roklubbenhar aktivitet langs hele Århus Kommunes kyst. For at komme syd for byen skal mandog ro uden om Havnen – en tur, der er både tidskrævende og forbundet med væsentlige risici.Roklubben har hæftet sig ved, at der i forslag til Kommuneplan 2009 er angivet, at Havnen viludvide yderligere mod sydøst med det, der er blevet kaldt "den brækkede arm". Roklubbenvedgår, at denne udvidelse endnu ikke er formelt besluttet. Imidlertid betragtes det som enSide 94 af 387

formsag, eftersom planerne for hele den nuværende havneomdannelse og etablering af Marselistunnelener afhængig af denne.En sådan udvidelse vil have væsentlige konsekvenser for søsporten. Robåde, kajakker og joller,som af sikkerhedsmæssige hensyn bør bevæge sig kystnært, vil blive påtvunget yderligereforhindringer i at passere Havnen.Udvidelse af Havnen med "den brækkede arm" vil betyde, at den i forvejen lange søvej omkringHavnen vil blive yderligere forlænget. Desuden vil en stigende skibstrafik øge faren vedat færdes uden om Havnen og besværliggøre muligheden for at komme i land i tilfælde afkæntring.Erfaringsmæssigt ved roklubben, at ændringerne har store konsekvenser for søsporten. Førden seneste havneudvidelse blev påbegyndt i 1997, var der et helt andet højt aktivitetsniveauaf robåde, kajakker og joller uden om Havnen. Siden udvidelsen er klubbens antal af ture sydpåuden om Havnen dalet markant. Klubben frygter, at man på længere sigt af det centraleforbund risikerer at få frataget muligheden for at bevæge sig uden om Havnen, fordi risicienebliver for store.Roklubben opfordrer derfor til, at der i sammenhæng med en udvidelse af Havnen med "denbrækkede arm" etableres en kystnær nord-sydgående kanal til småbåde, jf. intentionen i KnudFladelands vinderforslag fra idékonkurrencen i 2000 og Hvidbogen til Idrætsramblaen.Desuden opfordres til, at der gøres plads til at etablere kanalen i forbindelsen med projekteringenaf Marselistunnelens udmunding på havnearealerne, uanset at en sådan kanal endnu ikkeer vedtaget.En gennemgående kanal med rekreative omgivelser vil uden tvivl efter klubbens opfattelse bliveet stort aktiv for alle byens borgere og vil give søsporten sikre forhold langs hele kysten iÅrhus Kommune. Og det vil give byen den kystlinie og aktivitet tilbage, som bid for bid er forsvundettil fordel for Havnens udvidelser.Synspunkt 3.51 - Lars Nautrup, larsnautrup@ofir.dkLars Nautrup (LN) har hæftet sig ved, at der i forslag til Kommuneplan 2009 er arbejdet ganskedetaljeret med mulige udviklinger af Erhvervshavnen, herunder blandt andet etableringenaf Marselistunnelen.Før havneudvidelsen blev påbegyndt i 1997, var der et højt aktivitetsniveau af robåde og kajakroninguden om Havnen. Siden udvidelsen er aktivitetsniveauet for ture uden om Havnendalet, fordi risiciene ved turen uden om er for store. Desuden risikerer man at genere de storeskibe til Erhvervshavnen. Der var sidste år en dødsulykke med en motorbåd, som skullepassere Havnen. Visse af de muligheder, der arbejdes med omkring Erhvervshavnen vil yderligerekunne forstærke denne problemstilling.LN opfordrer derfor til, at der i udformningen af viadukten ved Marselisborgtunnellen udarbejdeset alternativ med passage for en kanal, der er sejlbar for kajakker, robåde og små motorbåde.At den sydlige del af kanalen fra Multimediehuset til Marselisborg Havn etableres på sejlbarmåde er vigtigere for udviklingen af det maritime liv med kontakt til vandet end den nordligedel fra Navitas Park til Den Permanente - idet den sydlige del af kanalen vil gøre det muligt atkomme fra nord for Havnen til syd for Havnen i småbåde uden at skulle ud forbi Omniterminalen.Man vil således give de søsportsaktive flere muligheder for aktivitet både nord og syd for byen,uanset hvor i Århus Kommune båden sættes i vandet. Det gør sporten mere attraktiv, hvilketSide 95 af 387

er godt både for sundheden i byen og byens identitet som kystby. Hertil kommer, at det bidragertil liv i den rekreative forbindelse langs byen.Uden sammenligning i øvrigt, så viser trafikanlægget Slussen i Stockholm, at det er muligt atetablere et meget stort trafikanlæg på et meget lille område, som afvikler trafikken fra en firesporettunnel (Södermalmstunnelen) og fletter ud til adskillige veje, på en måde så der også erpassage for sejlende og gående. Anlægget ligger midt i byen lige op ad Gamla Stan, som stårforan en større renovering, hvor der er udarbejdet forslag, se www.stockholm.se/slussen ellerhttp://en.wikipedia.org/wiki/Slussen (engelsk).Det er muligt, at den rekreative forbindelse skal deles op i dette anlæg, så gående går langsen sti vest om rensningsanlægget mod Marselisborg Skov, medens de aktive på vandet føresmed kanalen øst om rensningslægget til Marselisborg Havn. Dette vil muligvis kræve en justeringaf grænsen for De Bynære Havnearealer.Der kan gøres plads til at etablere kanalen i forbindelse med den forestående projektering afMarselistunnelens udmunding på havnearealerne, så den kan blive sejlbar fra Multimediehusettil Marselisborg Havn.Kommentarer og anbefaling til 2.15, 2.38, 2,40 og 3.51:Hvad angår udvidelsen af Østhavnen mod syd-øst blev dette allerede forudset med regionplantillæggetom udvidelsen i 1997, hvor det blev kædet sammen med en omdannelse af Nordhavnentil byformål. Dette scenarium kaldes i regionplantillægget og den tilhørende VVMredegørelse(vurdering af virkningerne på miljøet) for "Byhavnsalternativet". Udvidelsen erfastholdt i Regionplan 2005.Byrådet har på sit møde den 22. oktober 2008 besluttet, at planlægningen af et nyt havneafsnit– med udgangspunkt i VVM-redegørelsen fra 1997 for havneudvidelsen – nu iværksættes.En havneudvidelse skal ses på baggrund af, at omsætningstallene for Erhvervshavnen har væretstærkt stigende. En fortsat positiv udvikling på De Bynære Havnearealer gør det tilligenødvendigt at sikre rammerne for udviklingen på Erhvervshavnen. Blandt andet er det vigtigtat få flyttet Mols-Linien fra sin nuværende placering på Pier 3 til et område på Østhavnen. Forat det kan finde sted er det nødvendigt at igangsætte udvidelsen af Østhavnen, så en udflytningkan finde sted senest i 2015.Denne udvidelse skal samtidig give mulighed for enten en udvidelse af Marselisborg Renseanlægeller etableringen af et nyt renseanlæg på Østhavnen. På den måde kan intentionerne iÅrhus Kommunes spildevandsplan opfyldes.Planlægningen af det nye havneafsnit gennemføres særskilt som en VVM-proces (vurdering afvirkningerne på miljøet) med tilhørende kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen for den nyehavneudvidelse vil blandt andet skulle redegøre for påvirkninger af udsigtsforhold og det marinemiljø.I forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer blev mulighedenfor at realisere en sejlbar kanal fra Mindet til Tangkrogen overvejet. Vurderingen var, aten kanal på denne strækning vanskeligt kan gøres sejlbar på grund af de fysiske og topografiskeforhold i området. Intentionen er på den baggrund, at der her alternativt arbejdes medforskellige former for "kanalmotiver" som f.eks. spejlbassiner, vandtrapper eller markering ibelægninger.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 96 af 387

Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneEr det både meningen, at der skal være vindmøller, renseanlæg og Mols-Linien på Den BrækkedeArm?Kommentarer og anbefaling:Byrådet vedtog den 22. oktober 2008 at igangsætte planlægningen af et nyt havneafsnit i tilknytningtil Østhavnen, med udgangspunkt i VVM-redegørelsen fra 1997 for havneudvidelsen.Planlægningen gennemføres særskilt som en VVM-proces (vurdering af virkningerne på miljøet)med tilhørende kommuneplantillæg.Planen er at flytte Mols-Liniens færgeterminal ud i det nye havneafsnit, eventuelt som en førsteetape af udvidelsen. Udvidelsen skal samtidig give mulighed for enten en udvidelse af MarselisborgRenseanlæg eller etableringen af et nyt renseanlæg på Østhavnen.Det skal endvidere undersøges, om det er muligt at integrere vindmøller i forbindelse medplanlægningen af det nye havneafsnit.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Erhverv og det overordnede vejnetSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009I henhold til de statslige interesser skal udlæg af nye erhvervsarealer langs motorveje begrænsesog primært reserveres til transporttunge virksomheder.Vejdirektoratet har specifikt henledt opmærksomheden på, at udlæg af et erhvervsområde(35.05.01 ER) syd for Viborgvej (rute 26) og umiddelbart op til dennes tilslutning til motor E45 ikke er samordnet eller afklaret i forhold til et eventuelt fremtidigt højklasset tilslutningsanlægmellem rute 26 og E 45.Kommentarer og anbefaling:Under drøftelserne med Miljøcenter Århus m.fl. gjorde Borgmesterens Afdeling og Teknik ogMiljø opmærksom på, at forslag til Kommuneplan 2009 kun indeholder få arealudlæg langsmotorveje og alle i umiddelbar forlængelse af eksisterende byområder.Vedrørende erhvervsområdet ved Viborgvej har Århus Kommune alene forholdt sig til en eksisterendevirksomheds arealbehov – som dog vurderes at kunne tilgodeses med et mindre omfangend vist i det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009.Med forbehold for Byrådets godkendelse har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø accepteret,at arealer langs motorveje reserveres til transporttunge virksomheder samt, at erhvervsområdetved Mundelstrup reduceres.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at retningslinien på side 89 i Hovedstrukturen ændres fra:”De erhvervsarealer, hvorfra der er bekvem adgang til motorvej, skal forbeholdes virksomheder,som af transportmæssige grunde har behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet”.Til:Side 97 af 387

”De erhvervsarealer, hvorfra der er bekvem adgang til motorvej, skal forbeholdes transporttungevirksomheder, som har behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet.”Endvidere anbefales, at erhvervsområdet syd for rute 26 ved Mundelstrup reduceres, ved atarealet nærmest motorvejen (matr. nr. 3z Mundelstrup By, Fårup) udtages, som vist på kort 7.En vedtagelse af det reducerede erhvervsområde forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelsei medfør af planlovens § 27, stk 2.Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneVil I friholde arealerne vest for motorvejen ved Harlev for erhverv, så vi undgår en tunnel aferhvervsbyggeri som f.eks. ved Hedensted og Horsens?Synspunkt 2.44 - Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller,Borumvej 90, 8381 TilstFællesrådet er meget tilfreds med, at der ikke udlægges nye erhvervs- og industriområder vestfor motorvejen (og True Skov).Skrækscenariet er strækningen fra Skanderborg og sydpå mod Vejle, hvor man nærmest køreri en tunnel af byggeri tæt op til motorvejen, som skærmer for landskabelige oplevelser langsmotorvejen.Kommentarer og anbefaling til 6.2 og 2.44:Det vurderes vigtigt at friholde store landskabstræk langs motorvejen for bebyggelse. Somudgangspunkt bør der kun opleves bebyggelse langs motorvejen, hvor denne møder byen.Overvejelser om motorvejsnært erhvervsbyggeri er således indgået i den hidtidige planlægningog i forarbejdet med kommuneplanforslaget. Der er ud fra den hidtidige praksis udlagt arealerved Hasselager, Årslev, Harlev, Lisbjerg-Trige, Skejby, Lystrup og Skødstrup-Løgten.Det kan yderligere bemærkes, at det fremgår af de statslige interesser i kommuneplanlægningen,at udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses og primært reserverestil transporttunge virksomheder. Desuden er det i de statslige interesser markeret, at "udlægaf byzonearealer til erhvervsområder langs motorveje eller langs andre overordnede veje idet åbne land løsrevet fra de eksisterende byer ikke vil være i overensstemmelse med ønsketom en klar grænse mellem by og land”.Af Regionplan 2005 fremgår endvidere en "beskyttelseszone" på op til 300 m langs motorvejeaf hensyn til trafiksikkerhed samt landskabelige og støjmæssige forhold. Regionplanen har efterstrukturreformen status som landsplandirektiv og indgår således i landsplanlægningen.Århus Kommune efterlever således med sin praksis de statslige interesser.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeEr der ønske om en speciel virksomhed ved Harlev?Kan erhvervsarealet bruges som en placeringsmulighed for en lufthavn?Kommentarer og anbefaling:Der foreligger ikke aktuelt konkrete ønsker om en speciel virksomhed i området.Side 98 af 387

Kommuneplanforslaget peger på virksomheder, store regionale mødesteder og lignende, somer afhængige af stor biltilgængelighed eller meget tung transport.Der er dog peget på muligheden for at placere et biomassefyret kraftvarmenanlæg og forbrændingsanlægi området.En lufthavn kan ikke placeres i området.Med hensyn til lufthavne fremgår det af hovedstrukturen (side 17) som et konkret mål, at derskal etableres gode vejforbindelser til såvel Aarhus Lufthavn som Billund Lufthavn.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Erhverv i den nordlige del af Århus KommuneSynspunkt 4.16 - Murercentret A/S v/Kim Richter, Mejlbyvej 611, 8530 HjortshøjDer gøres indsigelse mod, at der ikke er udpeget flere områder til erhverv i den nordlige del afÅrhus Kommune – selvom der er stor efterspørgsel efter erhvervsgrunde her,Det er i det perspektiv uforståeligt, at Århus Kommune har givet afslag på et område, der indeholderalt, hvad man kunne ønske sig af en kommuneplan, f.eks:• tæt adgang til motorvejen• sammenhængende med Lystrup erhvervsområde• ingen boliger bliver generet• kan dække behovet for erhvervsjord i lokalområdet.Dette område bør medtages som et perspektivareal i Kommuneplan 2009. En fremtidig helhedsplanog lokalplan for Egå må efterfølgende afklare de nærmere forhold i lokalområdet.Såfremt det pågældende område ikke medtages, ønsker Kim Richter at få foretræde for TekniskUdvalg for en nærmere afklaring af erhvervslivets muligheder i den nordlige del af ÅrhusKommune.Kommentarer og anbefaling:Det er ud fra det fremsendte ikke muligt med sikkerhed at identificere hvilket areal, henvendelsendrejer sig om.Men Teknik og Miljø har i efteråret 2008 givet afslag på at inddrage at areal ved Djurslandmotorvejennord for Gl. Egå til erhverv. Begrundelsen herfor var, at det omhandlede areal liggerløsrevet i det åbne land uden sammenhæng med eksisterende byområder, og at det ikke indgåri byvækststrategierne, jf. Planstrategi 2008, som Byrådet vedtog i juni 2008.Synspunktet om, at der er mangel på områder til erhverv i den nordlige del af Århus Kommune,er ikke dokumenteret.Som det fremgår af kortet side 88 i Hovedstrukturen, er der mange ubebyggede arealer i denordlige dele af Århus Kommune. Det er muligt, at der på et givet tidspunkt ikke har væretsalgbare arealer til rådighed i området hos Århus Kommune. I kommuneplansammehængdækker rummeligheden imidlertid over både privat og kommunalt ejede arealer.Side 99 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.AndetSynspunkt 4.21 - KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000Århus CPå vegne af potentiel bygherre til et køreteknisk anlæg forespørges om muligheden for genereltat placere et sådant anlæg uden for udlagte erhvervsarealer. Anlægget vil beslaglægge 5-7ha.I det medsendte materiale er vist et eksempel nord for Egå Møllevej og med forbindelse tilDjurslandmotorvejen.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune er en tæt befolket kommune, hvor der er stort pres på benyttelsen af det åbneland.Århus Kommunes byudviklingsstrategi går ud på at hindre byspredning, hvilket opnås ved atudlægge byvækstområder i større sammenhængende områder og derudover fremme byfortætningmest muligt.Køretekniske anlæg er forholdsvis arealkrævende anlæg og dertil et anlæg, der uanset beplantningmed videre er af en så bymæssig karakter, at den er svært forenelig med en placeringi det åbne land. Der er desuden tale om et virksomhedsklasse 5-anlæg, der kan placeres igrundvandsklasse 2 områder.Som kommentar til eksemplet på placeringsmulighed ved Djurslandsmotorvejen kan nævnes,at arealet ligger uden for Århus Kommunes byvækststrategier uden sammenhæng til eksisterendeby. Arealet ligger umiddelbart op til motorvejen inden for den 300 m planlægningszone,der kun i særlige tilfælde bør inddrages til byggeri.De steder, hvor Århus Kommune udlægger arealer til erhvervsbyggeri langs motorvejen, forbeholdesarealerne til transporttunge virksomheder, som har behov for god tilgængelighed tilmotorvejsnettet. Et køreteknisk anlæg anses ikke umiddelbart for at ligge inden for denne kategoriaf virksomheder.Århus Kommune har hidtil haft et princip om, at køretekniske anlæg ikke skal lokaliseres fritliggendei det åbne land, men bør integreres med områder udlagt til erhverv. Dette princip foreslåsfastholdt af hensyn til fastholdelse af den skarpe grænse mellem by og land og for atundgå unødig byspredning i strid med Århus Kommunes byudviklingsstrategi.Anbefaling:Det anbefales, at henvendelsen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.LokaliseringskriterierSynspunkt 2.38 - Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej21, 8270 HøjbjergATG anfører, at med de muligheder af miljømæssig og økonomisk karakter, der ligger i de nyemodulvogntog, er det vigtigt, at der ved etablering af sådanne industriarealer tages hensyn tilSide 100 af 387

vejkrav og andre krav, der stilles til trafikken med modulvogntog. Dette hensyn bør i øvrigtogså indgå ved betjening af andre industriarealer.Kommentarer og anbefaling:Ved den nærmere planlægning og projektering af erhvervsarealer i tilknytning til det vejnet,hvor kørsel med modulvogntog er mulig, vil der indgå vejtekniske krav, der tilgodeser sådannekøretøjer.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 101 af 387

BOLIGER OG OFFENTLIG SERVICEPlanlægning af serviceudbygningSynspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CI forhold til boliger finder Erhverv Århus det vigtigt, at der planlægningsmæssigt tages hensyntil, at de nødvendige servicefaciliteter er til stede, før der videreudvikles på boligerne i området.Således er skolekapaciteten og lignende funktioner i et område vigtige elementer at havepå plads, inden området bebos af familier. På denne måde sikres en stabil skolegang, hvilketsikrer et bedre fremtidigt Århus.Kommentarer og anbefaling:I forbindelse med den løbende planlægning, forslag til lokalplaner m.v. er det en integreret delaf Århus Kommunes sagsbehandling at sikre sammenhæng med skolekapacitet og lignendefunktioner - herunder i forhold til kommunens lokaleudbygningsplan og prognoser på skoleområdeti øvrigt.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 102 af 387

DETAILHANDELCitySynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret har anført, at der i Hovedstrukturen mangler• Retningslinier, der angiver afgrænsning af bymidter på kort, jf. planlovens § 11a, nr. 3.• Retningslinier, der angiver det maksimale bruttoetageareal for udvalgsvarebutikkerover 2000 m 2 .• Redegørelse for udvidelse af bymidter i henhold til § 2 i bekendtgørelsen om afgrænsningaf bymidter og bydelscentre nr. 1093 af 11. september 2007.Endvidere skal der i rammedelen angives maksimal butikstørrelse på udvalgsvarebutikker påover 2.000 m 2 .Kommentarer og anbefaling:Med hensyn til kort har kommunen henvist til, at afgrænsningen af City fremgår af Hovedstruktur-kortetpå side 112 - der kan sammenholdes med detailkortene i rammedelen.Generelt har Borgmesterens afdeling og Teknik og Miljø imidlertid tilkendegivet – med forbeholdfor Byrådets godkendelse – at supplere, som ønsket af Miljøcentret.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Retningslinierne i Hovedstrukturen på side 103 vedrørende City suppleresmed følgende retningslinie:• ”Det sammenhængende byområdes bymidte afgrænses som City vist på kortet side 112og som det fremgår af kommuneplanrammerne.”Den foreslåede retningslinie 2 ændres til:• ”I City kan der indrettes dagligvare- og udvalgsvarebutikker med butiksarealer på op tilhenholdsvis 3.500 m 2 og 2.000 m 2 .Der kan desuden i perioden 2010-2013 etableres to udvalgsvarebutikker i City på over2.000 m 2 med en maksimal størrelse på hver max. 5.000 m 2 eller udvidelse af op til toeksisterende butikker med max. 5.000 m 2 . Dette butiksareal på i alt max. 10.000 m 2indgår i den samlede ramme for udvidelse af City.”Det anbefales tillige, at redegørelsen i Hovedstrukturdelen suppleres med følgende tekst – somdokumentation for berettigelsen af at udvide Cityområdet:• ”City. Udvidelsen af bymidten med Godsbanearealet 03.03.01 CY og 03.03.13CYDen statistiske afgrænsning medtager de inderste dele af Godsbanearealet omkring dentidligere Godsbanebygning, men ikke de øvrige dele af det foreslåede Cityområde påGodsbanearealet.Det fremgår af hovedstrukturteksten (side 102), at "byomdannelsen på Godsbanearealernerummer potentiale for udvidelser af Citys detailhandelsudbud. Men da arealerneikke har direkte sammenhæng med strøgområdet, skal byomdannelsen her primært sesSide 103 af 387

som en mulighed for at supplere de nuværende cityfunktioner med nye og anderledestilbud i forbindelse med kulturprojektet i tilknytning til den gamle godsbanegård og i tilknytningtil en kommende multiarena."På den baggrund skal muligheden for anvendelse af området til butiksformål understøttede kommende bymæssige funktioner i området og ikke ses som en udvidelse af bymidten,der alene fokuserer på detailhandel – men på en lang række funktioner, derkobles på det sammenhængende Cityområde.Kulturprojektet og de øvrige funktioner, der tænkes at indgå i det kommende nye byområdepå Godsbanearealerne, understøtter kommuneplanens målsætninger (jf. Hovedstrukturenside 103) om, at Århus City fortsat skal udvikles og styrkes som et overordnetcenter og vedblive at fungere som det naturlige og specialiserede center, der afspejleren landsdelsfunktion og positionen som Vestdanmarks hovedcenter. I dennesammenhæng er det ikke mindst som supplement og understøttelse af det kulturelleområde, at behovet for et element af detailhandel i området skal ses.En central placering af de ovennævnte funktioner i området underbygges af de godekollektive trafikforbindelser til nærområdet, herunder Hovedbanegården, der vil reducerebehovet for individuel transport til området. Der er desuden god trafikal adgang tilområdet via ringgadesystemet, og de gode parkeringsfaciliteter i områdets nærhed vurderesi høj grad at kunne dække det kommende parkeringsbehov i området.”Godsbanearealet er vist på kort 8.Endelig anbefales i konsekvens heraf, at de Generelle rammebestemmelser for Cityområderændres til:• ”Områdets anvendelse er fastlagt til cityformål. Cityformål omfatter funktioner til handel,kultur og service, (f.eks. butikker, kontorer, hoteller, biografer, udstillingslokaler),offentlige funktioner og sådanne andre funktioner, der med fordel kan placeres i et centeraf regional betydning og endelig boliger, der kan forenes med cityfunktionen. Somhovedregel må boliger ikke placeres i stueetagen.Såfremt intet andet er nævnt særskilt i rammerne, kan der i forhold til en samlet rammefor butiksarealtilvækst i City etableres dagligvarebutikker på indtil 3.500 m 2 bruttoetagearealog udvalgsvarebutikker på indtil 2.000 m 2 i området.Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupperefter planlovens definition er der mulighed for, at der kan planlægges for butikkermed et større maksimalt bruttoetageareal.I perioden 2009-13 kan der endvidere planlægges for 2 udvalgsvarebutikker med et butiksarealpå over 2.000 m 2 i Cityområderne. Butikkerne kan etableres med en maksimalstørrelse på hver max. 5.000 m 2 eller udvidelse af op til to eksisterende butikker medmax. 5.000 m 2 . Dette butiksareal på i alt max. 10.000 m 2 indgår i den samlede rammefor udvidelse af City”.Vedtagelse af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Side 104 af 387

Bydelscentre i det sammenhængende byområdeSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret har anført, at der i Hovedstrukturen mangler• Retningslinier, der angiver afgrænsning af bydelscentre på kort, jf. planlovens § 11a,nr. 3.• Redegørelse for udvidelse af bydelscentre i henhold til § 2 i bekendtgørelsen om afgrænsningaf bymidter og bydelscentre nr. 1093 af 11. september 2007.Kommentarer og anbefaling:Med hensyn til kort har kommunen henvist til, at afgrænsningen af bydelscentre fremgår afHovedstrukturkortet på side 112 - der kan sammenholdes med detailkortene i rammedelen.Generelt har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø imidlertid tilkendegivet – med forbeholdfor Byrådets godkendelse – at supplere, som ønsket af Miljøcentret.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Retningslinierne i Hovedstrukturen på side 104 vedrørende bydelscentresuppleres med følgende retningslinie:• ”Bydelscentre i det sammenhængende byområde afgrænses som vist på kortet side112, og som det fremgår af kommuneplanrammerne.”Det anbefales tillige, at redegørelsen i Hovedstrukturdelen suppleres med følgende tekst – somdokumentation for berettigelsen af at udvide centerområdet i tilknytning til Gellerup og Bazar-Vest:• ”Gellerup og BazarVestÅrhus Byråd vedtog den 19. december 2007 en helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj,som har til formål at udvikle dette socialt udsatte boligområde til en attraktivbydel og integreret del af Århus. Visionen er at gennemføre en massiv fysisk omdannelseaf et stort alment boligområde og som det første sted i landet - at tilføre områdetnye funktioner og et helt nyt udseende.Som led i denne fysiske forankring er etableringen af funktionelle ankre/attraktioner ognye linier i form af veje, stier og promenader. Linierne forbinder ankrene og vil medvirketil, at området får nye bevægelsesmønstre. En bygade fra CityVest til BazarVest eren sådan linie - og et anker i sig selv - og er en forudsætning for en succesfuld omdannelseaf kvarteret, da den skaber perspektiver for erhvervsudviklingen og et mere aktivtliv i lokalområdet og åbner bydelen i forhold til resten af byen - både visuelt, arkitektonisk,socialt og erhvervsmæssigt. Langs bygaden er det intentionen, at der kanske ombygninger af de eksisterende boligblokke til etablering af erhvervs- og kontorfaciliteter,butikker, caféer og lignende.Bygaden skal ses som en rygrad i området, der skaber et samlingssted for områdetsbeboere, og trækker på de mange besøgende fra 2 stærke centre umiddelbart uden forboligområdet - BazarVest og CityVest. Bygaden skal samtidig være hjemsted for enrække kulturelle tilbud som bibliotek og svømmebad, forsamlingshus og være hjemstedfor en lang række forskellige arbejdspladser, der både henvender sig til lokale beboereog beboere i resten af Århus.Den foreslåede ændring understøtter målsætningen vedrørende bydelscentrene i detsammenhængende byområde (jf. Hovedstrukturen side 104), hvorefter de større by-Side 105 af 387

delscentre skal medvirke til at opretholde en god serviceforsyning samt et alsidigt butiksudbudtil betjening af de nærliggende byområder.Implementering af en bygade fra CityVest skal ske i henhold til en overordnet dispositionsplanfor området og den efterfølgende lokalplanlægning med eventuel kommuneplantillæg.Den overordnede dispositionsplan skal sikre, at bygaden indgår i en sammenhængendeog gennemtænkt infrastruktur, der sikrer tilgængelighed både til og fraområdet. Dispositionsplanen forventes færdiggjort ultimo 2009.Den foreslåede udvidelse af centerområdet vurderes dog ikke at generere væsentligtmere trafik til området, da den vil supplere den eksisterende centerdannelse for de besøgende,der i forvejen frekventerer butiksmiljøet i området og vil samtidig understøtteindkøbsmulighederne for lokalområdets beboere.”Den foreslåede afgrænsning af centerområdet er vist på kort 9.Vedtagelse af ændringerne for så vidt angår den supplerende redegørelse forudsætter en fornyetoffentlig fremlæggelse i medfør af planlovens § 27, stk. 2.Bycentre i de fritliggende byerSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret har anført, at der i Hovedstrukturen mangler• Retningslinier, der angiver afgrænsning af bycentre på kort, jf. planlovens § 11a, nr. 3.Kommentarer og anbefaling:Med hensyn til kort har kommunen henvist til, at afgrænsningen af bycentre fremgår af Hovedstrukturkortetpå side 112 - der kan sammenholdes med detailkortene i rammedelen.Generelt har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø imidlertid tilkendegivet – med forbeholdfor Byrådets godkendelse – at supplere, som ønsket af Miljøcentret.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Retningslinierne i Hovedstrukturen (side 106-107) vedrørende bycentre suppleresmed følgende retningslinie:• ”Bycentre i de fritliggende byområder afgrænses som vist på kortet side 112, og somdet fremgår af kommuneplanrammerne.”Da der alene er tale om en teknisk korrektion, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke enfornyet offentlig fremlæggelse.Lokale butikscentreSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret har anført, at der i Hovedstrukturen mangler• Retningslinier, der angiver afgrænsning af lokalcentre på kort, jf. planlovens § 11a, nr.3.Side 106 af 387

Kommentarer og anbefaling:Med hensyn til kort har kommunen henvist til, at afgrænsningen af lokalcentre fremgår af Hovedstrukturkortetpå side 112 - der kan sammenholdes med detailkortene i rammedelen.Generelt har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø imidlertid tilkendegivet – med forbeholdfor Byrådets godkendelse – at supplere, som ønsket af Miljøcentret.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Retningslinierne i Hovedstrukturen (side 108) vedrørende lokale butikscentresuppleres med følgende retningslinie:• ”Lokale butikscentre afgrænses som vist på kortet side 112, og som det fremgår afkommuneplanrammerne.”Da der alene er tale om en teknisk korrektion, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke enfornyet offentlig fremlæggelse.Aflastningscentre og store udvalgsvarebutikkerSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Aflastningscenter ved TilstMiljøcentret konstaterer, at aflastningscentret ved Tilst i forslag til Kommuneplan 2009 er udvidetmod øst langs Viborgvej.I henhold til landsplandirektivet fra 2008 om beliggenheden af aflastningscentre i Århus Kommunekan aflastningsområderne kun udvides til brug for butikker over 2.000 m 2 . En sådan mulighedgiver kommuneplanforslaget kun i Skejby.Hverken ramme eller geografisk område kan således udvides i Tilst.Aflastningscentre genereltMiljøcentret har anført, at der i Hovedstrukturen mangler• Retningslinier, der angiver afgrænsning af aflastningsområder på kort, jf. planlovens §11a, nr. 3.• Retningslinier, der angiver det maksimale bruttoetageareal og maximale butiksstørrelserfor særligt pladskrævende varegrupper i hvert udpeget område, jf. planlovens §11a, nr. 3.• Retningslinier, der angiver det maksimale bruttoetageareal for udvalgsvarebutikkerover 2000 m 2 .• Redegørelse for, hvorfor der ikke er plads i bymidten til den butik over 2.000 m 2 , derskal ligge i aflastningscentret i Skejby.Kommentarer og anbefaling:Aflastningscenter ved TilstMed forbehold for Byrådets godkendelse har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø accepteret,at den viste udvidelse i kommuneplanforslaget udtages i Kommuneplan 2009. Dermed ercenterområdet reduceret svarende til den gældende Kommuneplan 2001.Rammen fastsættes til 53.000 m 2 med en udbygningsmulighed på 3.000 m 2 . Dette svarer tilrestrummeligheden i område II i lokalplan 641 – idet restrummeligheden i Regionplan 2005 påSide 107 af 387

4.000 m 2 kun er blevet anvendt med ca. 1.350 m 2 i perioden efter 1. januar 2002. Lokalplanenssamlede max. bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker er 19.500 m 2 .Aflastningscentre genereltMed hensyn til kort har kommunen henvist til, at aflastningsområder fremgår af Hovedstrukturkortetpå side 112 - der kan sammenholdes med detailkortene i rammedelen.Generelt har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø imidlertid tilkendegivet – med forbeholdfor Byrådets godkendelse – at supplere, som ønsket af Miljøcentret.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at centerområdet ved Tilst reduceres, svarende til omfanget i Kommuneplan2001, jf. kort 10.Det anbefales endvidere, at Retningslinierne i Hovedstrukturen (side 110) vedrørende aflastningscentresuppleres med følgende retningslinie:• ”Aflastningscentre afgrænses som vist på kortet side 112 og som det fremgår af kommuneplanrammerne.”Og den foreslåede retningslinie 1 ændres til:• ”For hvert af aflastningscentrene vil der for hver 4 års periode blive fastlagt udbygningsmulighederfor butikker på over 2.000 m 2 .I Kommuneplan 2009 muliggøres én ny butik i aflastningscentret i Skejby i perioden2010-2013 på max. 35.000 m 2 eller en udvidelse af en eksisterende butik til max.35.000 m 2 .Herudover vil der ud over restrammen fra Regionplan 2005 for aflastningscentret i Tilstkun kunne ske ombygninger af det eksisterende butiksareal. Eksisterende sammenbyggedeudvalgsvarebutikker kan ombygges til et butiksareal på op til 2.000 m 2 .”Tabellen i hovedstrukturteksten ændres som følge af den fastlagte ramme for butiksstørrelser iaflastningscentret i Skejby. Som følge af reduktionen af aflastningscentrets areal i Tilst og denberegnede restrummelighed, jf. Regionplan 2005 og jf. lokalplan 641 ændres rammen til 3000m 2 .Center Bydel Kategori Max.StørrelseNy rammeIKEA mv.* Skejby Aflastningscenter 65.000 35.000*Anelystparken/Bilka Tilst Aflastningscenter 53.000 3.000***Rammen angiver tillige butikkens maksimale størrelse og kan kun anvendes til en enkelt butik eller som udvidelse afen eksisterende butik.** Rammen kan jf. lokalplan 641 kun anvendes til butikker med en max. størrelse på 1.000 m 2 .Det anbefales tillige, at redegørelsen i Hovedstrukturdelen afsluttes med følgende tekst – somdokumentation for IKEA’s placering uden for City:• ”På grund af IKEA-butikkens opland, som omfatter store dele af Jylland, og på grund afat varerne i stor udstrækning hjembringes af de besøgende selv, anses det ikke forhensigtsmæssigt trafikalt med placering af et IKEA i Cityområdet. Rent fysisk vurderesder heller ikke at være egnede placeringsmuligheder for en butik på ca. 35.000 m 2 i City.”Side 108 af 387

Endelig anbefales i konsekvens af ovenstående, at de Generelle rammebestemmelser for Aflastningscentreændres til:• ”Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål. I området kan etableres butikker, liberaleerhverv, restauranter og lignende, der naturligt kan indpasses i et eksternt butikscenter.Der kan i området indrettes udvalgsvarebutikker på indtil 2.000 m 2 bruttoetageareal.Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupperefter planlovens definition, er der mulighed for, at der kan planlægges for butikkermed et større maksimalt bruttoetageareal.Det samlede butiksareal i aflastningscentrene må ikke forøges ud over den ramme, derblev fastlagt med Regionplan 2005.I perioden 2009-13 kan der dog planlægges for 1 udvalgsvarebutik med et butiksarealpå over 2.000 m 2 i aflastningscentret i Skejby. Butikken kan etableres med en maksimalstørrelse på 35.000 m 2 eller i form af en udvidelse af en eksisterende butik til max.35.000 m 2 .”Tabellen fra den generelle rammebestemmelse med rammen for butiksarealtilvækst justeresfor aflastningscentrene, jf. ændringerne i hovedstrukturteksten.Vedtagelse af ændringerne, bortset fra ny retningslinie i Hovedstrukturen, forudsætter en fornyetoffentlig fremlæggelse i medfør af planlovens § 27, stk. 2.Butikker, der forhandler pladskrævende varegrupperSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret har anført, at der mangler• Retningslinier, der angiver afgrænsning af områder til særligt pladskrævende varegrupperpå kort, jf. planlovens § 11a, nr. 3.• Retningslinier, der angiver det maksimale bruttoetageareal og maximale butiksstørrelserfor særligt pladskrævende varegrupper i hvert udpeget område, jf. planlovens §11a, nr. 3.• Retningslinier, der angiver det maksimale bruttoetageareal for udvalgsvarebutikkerover 2000 m 2 .Kommentarer og anbefaling:Generelt har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø tilkendegivet – med forbehold for Byrådetsgodkendelse – at supplere, som ønsket af Miljøcentret.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Retningslinierne i Hovedstrukturen (side 113) vedrørende butikker, der forhandlerpladskrævende varegrupper suppleres med følgende retningslinie:• ”Erhvervsområder med mulighed for etablering af butikker, der forhandler pladskrævendevaregrupper fremgår af kortet side 112 og må som udgangspunkt ikke etableresmed et butiksareal på over 5.000 m 2 .I enkelte områder i tilknytning til aflastningscentre eller med særlig beliggenhed kander dog etableres butikker på op til 20.000 m 2 .Side 109 af 387

Det maksimale bruttoetageareal og maximale butiksstørrelser for særligt pladskrævendevaregrupper fremgår for hvert rammeområde i tabellen nedenfor:”Plannr Bydel Ramme Butiksstørrelser111602ER Holme 80.000 5.000111603ER Holme 20.000 5.000111607ER Holme 8.000 5.000121002ER Grøfthøj 10.000 10.000121104ER Grøfthøj 20.000 5.000121105ER Grøfthøj 75.000 20.000121113ER Grøfthøj 55.000 5.000121201ER Hasselager Center 80.000 20.000121202ER Hasselager Center 60.000 5.000121205ER Hasselager Center 20.000 5.000121206ER Hasselager Center 15.000 5.000121207ER Hasselager Center 12.000 5.000130540ER Hasle 12.000 5.000130601ER Hasle 10.000 5.000130611ER Hasle 5.000 5.000130612ER Hasle 20.000 5.000140811ER Skejby 20.000 5.000140902ER Skejby 6.000 5.000141007ER Skejby 30.000 10.000150706ER Risskov 35.000 5.000150707ER Risskov 25.000 5.000150803ER Risskov 40.000 5.000160513ER Åby 12.000 5.000160514ER Åby 10.000 5.000210505ER Slet 10.000 5.000220406ER Hasselager 40.000 5.000220510ER Hasselager 25.000 5.000220511ER Hasselager 80.000 20.000240102ER Brabrand 20.000 5.000240107ER Brabrand 10.000 5.000240308ER Brabrand 15.000 5.000240504ER Gellerup 20.000 5.000250214ER Tilst 30.000 10.000250305ER Tilst 20.000 5.000250311ER Tilst 15.000 5.000250402ER Brabrand Nord 35.000 10.000250502ER Brabrand Nord 15.000 5.000250503ER Brabrand Nord 15.000 5.000250511ER Brabrand Nord 5.000 5.000250605ER Brabrand Nord 35.000 20.000Side 110 af 387

280204ER Egå 20.000 5.000280406ER Egå 15.000 5.000280514ER Skæring 25.000 5.000280515ER Skæring 25.000 5.000310614ER Malling 10.000 5.000Kortet side 112 suppleres med områder til pladskrævende varegrupper – som vist på kort 11.Endvidere anbefales særskilt to ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan 2009:1. For rammeområde 12.10.02 ER foreslås det eksisterende havecenter, som er sammenbyggetmed Bauhaus indlemmet i erhvervsområdet. Denne del af Bauhaus ligger aktueltinden for rammeområde 12.10.14 CE. Plantecentrets butiksareal er ikke medregnet idet anførte eksisterende butiksareal for centret: KvicklyXtra og Rosenhøj i Tabel 1.Ramme for butiksarealtilvækst i centre.2. I Skejby Nord foreslås det som følge af det nye infrastrukturanlæg i tilknytning tilDjurslandmotorvejen, at rammeområde 14.09.13 ER, jf. kommuneplanforslaget, udgårsom erhvervsområde. Området er i det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009 udlagtsom erhvervsområde med mulighed for butikker, der forhandler pladskrævende butikker.Vedtagelse af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Forslag om nye centerområderSynspunkt 4.44 - Via Biler A/S v/direktør Erik Rasmussen, Chr. X’s Vej 203, 8270HøjbjergErik Rasmussen (ER) oplyser, at Via Biler A/S i dag driver Toyota bilhuse fra følgende adresser:Århus Syd• Søren Nymarks Vej 2, Højbjerg• Chr. X’s Vej 205, HøjbjergÅrhus Nord• Øsselbjergvej 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13, EgåAlle de nævnte ejendomme, bortset fra Øsselbjergvej 1, ejes af Via Bilers ejerkreds. Selskabethar forkøbsret til Øsselbjergvej 1 – som kan gøres gældende i tidsrummet fra 31. december2010 til 1. juli 2013. Forkøbsretten agtes udnyttet.ER anfører, at man hos Via Biler aktuelt overvejer de rigtige fremtidige placeringer af Toyotabilhuse i Århus-området. Muligheden for at foretage fremadrettede investeringer har nærsammenhæng med muligheden for et salg af de nuværende ejendomme på gunstige vilkår.Kontakten til mulige købere viser, at detailhandel kan være en mulighed, da mange af dissevirksomheder har vækst (selv under den nuværende finansielle krise).Kommuneplanmæssigt anmodes der om, at rammebestemmelserne for de nævnte ejendommeændres til detailhandel.Side 111 af 387

Kommentarer og anbefaling:Afgrænsningen af de større butikskoncentrationer, hvor der kan placeres samlede butiksarealerpå over 3.000 m 2 skal efter planloven tage udgangspunkt i en såkaldt statistisk metode,der er beskrevet i hovedstrukturhæftet (side 101). De pågældende adresser vil ikke kunne opfyldedisse kriterier.Planloven giver desuden mulighed for mindre centre, lokale butikscentre og enkeltstående butikker.Men de foreslåede placeringer modsvarer ikke kommuneplanforslagets retningslinier omlokalisering af dagligvarebutikker. Dels skal de lokale butikscentre og enkeltstående butikkersigte mod at betjene det lokale område og ikke et større opland, dels skal der være god tilgængelighedfor de bløde trafikanter.Således kan der generelt ikke placeres større dagligvarebutikker i erhvervsområder, men kun iområder med et vist boligindhold. Den ønskede placering i erhvervsområder langs det overordnedevejnet sigter mod et større opland og retter sig ikke mod de bløde trafikanter.Forslag til Kommuneplan 2009 sigter også mod, at den nære dagligvareforsyning skal spredes,hvorfor nye lokale butikscentre og enkeltstående butikker ikke kan etableres nærmere end 500m fra anden dagligvareforsyning. Begge de to placeringer er beliggende nærmere end 500 mfra en anden dagligvareforsyning med en bedre placering i forhold til det nære boligopland.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 112 af 387

KULTUR OG FRITIDFriluftsliv, idræt og andre fritidsinteresserStianlægSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landKommer der nye cykelstier? Er der et samlet overblik over, hvor mange ekstra cykelruter, derkan blive tale om?Der er et stort potentiale i de stier, som allerede eksisterer, men de er ikke så godt kendte. Viskal have informationer eksternt ud om det, som vi allerede har og får (eksisterende og nyestier), f.eks. via GIS-systemet. Hvorfor findes Århus Kommunes stier ikke her?Synspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstUnder ”Stianlæg” anføres: ”Århus Kommune rummer allerede mange muligheder for rekreativudfoldelse. Men mange kender ikke til mulighederne, og oplysningerne om forskellige formerfor aktiviteter skal findes forskellige steder. En let tilgængelighed til information om eksisterendemuligheder vil i sig selv kunne fremme friluftslivet”. Det er så rigtigt, som det er sagt.Naturfredningsforeningen skal derfor foreslå, at en oversigt over alle Kommunens stier gørestilgængelig på nettet og i foldere, og at i det mindste de vigtigste stiforløb tydeligt markeres inaturen med en standardiseret pæl eller lignende.Kommentarer og anbefaling til 6.1 og 2.15:Nye cykelstierDen af Byrådet vedtagne cykelhandlingsplan rummer blandt andet en væsentlig udbygning afdet overordnede cykelrutenet – herunder med nye primære ruter i kilerne mellem indfaldsvejene.Med de afsatte midler udbygges cykelrutenettet de kommende år - især i det sammenhængendebyområde.Tilgængelig informationDer arbejdes allerede på mange fronter med opdatering og nye tiltag vedrørende stier; cykelstier,gangstier, park- og skovstier, små trampestier og adgange til og i de rekreative områderog åbne land.Et af cykelhandlingsplanens hovedindsatsområder er bedre information og dialog. Blandt andetarbejdes aktuelt med en særlig hjemmeside, webbaseret cykelruteplanlægger og cykelrutekort.Hertil kommer nye skilte og afmærkningsplan til cykelrutenettet for både de primærependlerruter og de mere rekreative ruter. Nye standere opsættes i bymæssig sammenhæng ogmere simple typer i skov-, natur- og landområder.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 113 af 387

Den rekreative hovedstrukturGenereltSynspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupOm landskabskilerne og grønne naturringe – opgivelse af ny by ved Elev og alternativ placeringaf zooÅbne sammenhængende større landskaber omkring og imellem byerne er væsentlige kvaliteterfor byen samt bidrager (som grønne lunger) til målet om CO 2 -neutral vækst.Arealerne syd for Elev har i mange år været udset til ny by, men den nye sø i Egådalen givermulighed for, at der kan dannes et større sammenhængende landskabsbånd mellem TrigeSkov, Egå Engsø og Vejlby kilen (Elev-Vejlby korridoren).Det anføres, at den påtænkte zoologiske have, som skal have mange besøgende, placereslandskabeligt smukkere i Elevkorridoren og kan umiddelbart nærbanebetjenes fra Grenaabanenog eventuel fremtidig letbane.Forslag:Ny bydel syd for Elev opgives, og det undersøges om den større Elev-Vejlby landskabskorridorkan bruges som skovrejsningsområde (i stedet for skovrejsningsområdet ved Sabro) med muligzoo placering ved Grenaabanen, hvilket vil bidrage til at opnå målet om CO 2 -neutralitet.Kommentarer og anbefaling:Ny by ved Elev vil bidrage mere til opfyldelse af målet om CO 2 -neutralitet end forslagsstillernesønske om skovrejsning og zoologisk Have på Elevarealerne.Den nye by kan letbanebetjenes, ligger tæt ved Århus, rummer ikke sårbare drikkevandsområder,og de landskabelige forhold rummer store muligheder for at skabe et meget attraktivtbyområde.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.BrendstrupkilenSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeHvis den grønne kile i Brendstrup (side 51 i Hovedstrukturen) er flyttet mod vest på grund afSkejby Sygehus, så bliver Brendstrup by til en ”prop” i den grønne kile – hvilket blandt andetkommer til at betyde, at der ikke er faunapassage.Kommentarer og anbefaling:Brendstrup landsby vil ikke hindre, at der fortsat vil være faunapassage langs Koldkær Bæk.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.LandskabsringenSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landPlanlægger man et konkret stiforløb på nordsiden af Norsminde Fjord?Side 114 af 387

Kommentarer og anbefaling:Forslag til Kommuneplan 2009 viser en idé om at videreføre landskabsringen mod syd til OdderKommune via Norsminde Fjord.Odder Kommune har under drøftelser af kommuneplanforslaget vist interesse i at skabe en stiforbindelsetil Odder By samt for i fælleskab at undersøge mulighederne for en cykelrute rundtom Norsminde Fjord.Anbefaling:Det anbefales, at sti rundt om Norsminde Fjord indgår i drøftelserne om sammenbinding afstistrukturen i Odder Kommune og landskabsringen i Århus Kommune.Synspunktet medfører ikke ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan 2009, idet idéenindgår i konkretiseringen af landskabsringen.Særligt arealkrævende fritidsanlægGolfbanerSynspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandI forbindelse med etablering af arealkrævende golfbaner - der dog er at foretrække frem forstore ensartede arealer af korn eller majs (som er under voldsom ekspansion) - bør der efterDOF’s opfattelse sikres adgang - gerne af afmærkede stier - til disse arealer, der kan få stornaturmæssig værdi (Hovedstrukturen side 121).Kommentarer og anbefalinger:Sikring af adgangsmuligheder for offentligheden i form af stianlæg og passager er krav, derstilles til alle nye golfbaner i Århus Kommune. Adgangsbestemmelserne konkretiseres i lokalplanerfor de nye golfbaner.I 2010 vil der blive gjort status over udviklingen på golfbaneområdet med reference til de golfbaneudpegninger,som Byrådet i 2004 vedtog, at der kunne igangsættes planlægning for. Iden sammenhæng vil det - i den udstrækning der fortsat er behov for nye golfbaneanlæg - blivevurderet, om der er specifikke behov for ændringer af retningslinierne.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Boldbaner og andre fritidsfaciliteterSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeGodt med mange idrætsbaner i forslaget. Gerne flere. Bør ikke bare være baner, men decideredeanlæg, så man også kan bruge dem om vinteren.Idrætscentre bør indgå som et ud af flere elementer (også skoler og handelsliv) i et område tilat skabe sammenhængskraft. Hvis disse ikke kan placeres samlet, så bør infrastrukturen væregod.Kommentarer og anbefaling:Der er generelt mulighed for etablering af bygninger med tilknytning til idræt på arealer, der erudlagt til idræt.Side 115 af 387

De nye arealeudlæg til idrætsanlæg skal dog i første omgang sikre, at der er plads til at imødekommebehovet for deciderede boldbaner - et behov, som det gennem de sidste mange århar været vanskeligt at tilfredsstille.Idrætscentre bør som nævnt i synspunktet placeres i tilknytning til andre funktioner, herunderf.eks. skoler.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Støjende fritidsanlægSynspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenFællesrådet har bemærket sig, at kommuneplanforslaget stadig opererer med en mulighed forstøjende fritidsanlæg i området øst for Lystrupvej. Der advares mod idéerne (som Byrådetnæppe vil vedtage alligevel) om blandt andet Crosskarting.Et støjende fritidsanlæg i det pågældende område skønnes at kunne fjerne noget af herlighedsværdienved den nye og meget besøgte attraktion, Engsøen, med dens rige fugleliv ogudmærkede stisystemer.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupKommuneplanforslaget opererer stadig med en mulighed for støjende fritidsanlæg i områdetøst for Lystrupvej. Der advares mod idéerne (som næppe vil kunne vedtages alligevel) omCrosskarting.I stedet anbefales endnu en gang, at området udlægges som Festivalplads. Med Motorvejen ertilgængeligheden stærkt forbedret, og med Engsøen er omgivelserne langt mere tiltrækkende.Det burde kunne blive en god erstatning for Vestereng ad åre.Kommentarer og anbefaling 2.18 og 2.19:Der tænkes formentlig på kommuneplanens rammeområde 15.08.17 RE. Der er ikke planerom, at området ved Lystrupvej skal kunne bruges til crosskarting. I forslaget til Kommuneplan2009 er området blandt andet udlagt til støjende fritidsanlæg.I forslaget til Kommuneplan 2009 er anvendelsen til støjende fritidsanlæg ikke nærmere defineret.Men den 6. december 2006 vedtog Byrådet, at kommuneplanens rammer for arealetved Lystrupvej skulle ændres med henblik på at udlægge arealet til støjende fritidsaktivitetersom f.eks. modelflyvning, kortdistanceskydning og flugtskydning.Den specifikke angivelse af, hvilke typer af støjende fritidsaktiviteter, der vil kunne foregå iområdet er resultatet af en offentlig debat om støjende fritidsanlæg i 2003-2004, hvor det pågældendeområde var foreslået anvendt til motorsport, hvilket en hel del borgere var imod.Med hensyn til at anvende området til festivalplads, kan det oplyses, at området tidligere harværet vurderet meget overordnet i forhold til afholdelse af større koncerter. Arealet er fundetuegnet til denne anvendelse, blandt andet fordi det vurderes at være for sumpet, og fordi lydniveauetvil blive for højt og genere et stort antal borgere i de nærvedliggende boligområder.Side 116 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at det skrives ind i rammerne for rammeområde 15.08.17 RE, at anvendelsener fastlagt til støjende fritidsanlæg i form af f.eks. modelflyvning, kortdistanceskydning ogflugtskydning.Da der er tale om opfølgning på gældende byrådsbeslutning, forudsætter vedtagelse af ændringenikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Synspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandDansk Ornitologisk Forening mener, at det må være på tide, at der findes en anden placeringtil det uheldigt anlagte skydeanlæg i Tåstrup Mose.Mosen er ikke alene omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men er også udpeget som NATU-RA 2000 (vel vidende, at fuglene ikke indgår i udpegningsgrundlaget). Men mosen vil i fremtidenfå en større rekreativ interesse - hvilket ikke harmonerer med en støjende fritidsaktivitet.Skydningen bør kunne foregå ved et af de eksisterende skydeanlæg (Hovedstrukturen side129).Kommentarer og anbefaling:Flugtskydebanen i Tåstrup Mose er godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.Miljøgodkendelsen, der er meddelt den 8. september 1997, er ikke tidsbegrænset.Århus Kommune overvejer p.t. sammen med Danmarks Naturfredningsforening en fredning afTåstrup Mose. Heri indgår drøftelser om, hvordan jagtklubbens interesser kan tilgodeses samtidigmed varetagelse af rekreative og naturmæssige interesser i området.I øvrigt gøres opmærksom på, at kapaciteten på de øvrige flugtskydebaner i Århus Kommuneer fuldt udnyttet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret anfører, at kommuneplanen skal fastholde de støjkonsekvensområder, der er fastlagti Regionplan 2005. Det drejer sig konkret om Malling Skydebane, der benyttes af Forsvaret.Kommentarer og anbefaling:Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har med forbehold for Byrådets godkendelse accepteret,at Malling Skydebane vises på kort samt at teksten udbygges på side 128 i Hovedstrukturen.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• Støjkonsekvensområdet ved skydebanen syd for Malling vises på et særskilt kortudsnit,se kort 12 (svarende til kortet i Regionplan 2005) som en del af faktaboksen på side128 under afsnittet: Langdistanceskydning.Side 117 af 387

Sidst i afsnittet tilføjes til sætningen:”Der er 2 langdistanceskydebaner i kommunen: Højbyhus ved Skibby og Krekærvej vedMalling”følgende tekst:”…, hvor sidstnævnte skydebane benyttes af Forsvaret og Hjemmeværnet. På detailkortetfor skydebanen ved Malling angiver pilen skyderetning, mens krydset mellem de tolinjer viser, hvorfra støjen udsendes.”Da der alene er tale om en teknisk korrektion forudsætter ændringerne ikke en fornyet offentligfremlæggelse.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederFællesrådet gør i relation til rammeområde 31.03.09 RE opmærksom på, at der i umiddelbarnærhed til den nye by ved Malling findes en minicrossbane. Det forudsættes, at der findes enny plads til denne, da det er væsentligt, at de unge har mulighed for at brænde noget krudt afuden at genere andre borgere.Der findes også en skydebane inden for området for den nye by. Denne bør der vel også findesen ny placering til?Kommentarer og anbefaling:I forslaget til Kommuneplan 2009 er der vest for Malling udpeget et område til ny by (perspektivareal).Lidt vest for byvækstområdet ligger Vormstrup Minicrossbane.Natur og Miljø vurderer, at gældende støjgrænser ikke vil kunne overholdes i de dele af byvækstområdet,som ligger nærmest minicrossbanen.Sport og Fritid (Kultur og Borgerservice) har telefonisk oplyst, at man anser minicrossbanenfor at være meget vigtig, og at man nærmest anser det for utænkeligt, at banen nedlægges ellerflyttes.Teknik og Miljø foreslår på den baggrund, at der laves en støjberegning for dels at få fastlagtafgrænsningen af det område, hvor støjgrænserne ikke kan forventes overholdt, dels at fåfastlagt, i hvilket omfang støjafskærmning vil kunne afhjælpe problemerne. Når støjberegningerneer udarbejdet, må det overvejes, hvilken løsning på konflikten mellem planlægningen oghensynet til minicrossbanen, der er mest hensigtsmæssig.Via det videre arbejde med afdækning af støjproblemerne er målsætningen, at minicrossbanenskal bevares, blandt andet set i lyset af det vanskelige i at finde en alternativ placering. Dennestøjafdækning indgår i det videre arbejde med planlægningen af ny by ved Malling, men påvirkerikke kommuneplanens afgrænsning af perspektivarealet.Med hensyn til skydebanen henvises til kommentarerne oven for til synspunkt 1.5.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 118 af 387

TRAFIKINFRASTRUKTUROverordnede strategier og målSynspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstIfølge ”Forslag til klimaplan” kommer 23 % af udledningen af CO 2 fra trafikken. Derfor anføresogså, at der kan ligge store potentialer i bompenge, roadpricing og busbaner.Alligevel inddrages de to førstnævnte muligheder ikke i kommuneplanen. Dog peges der på etkommende planlagt park-and-ride anlæg ved Lisbjerg.Der tales derimod om flere store vejanlæg, herunder motorveje. Men flere veje skaber genereltmere færdsel og løser ikke trængselsproblemerne specielt i byen.Udbygningen af den kollektive transport skal derfor, efter Naturfredningsforeningens opfattelse,fremmes maksimalt, og parallelt hermed skal trafikbelastningen specielt af Midtbyen begrænses.Det kræver en mere restriktiv planlægning end omtalt i kommuneplanforslaget.Naturfredningsforeningen mener, at det er vigtigt at begrænse bilkørslen i de centrale bydelemest muligt, også af hensyn til støj- og luftforureningen.Kommentarer og anbefaling:Bompenge og Road Pricing er ikke i dag mulige virkemidler, idet sådanne fordrer en lovhjemmel,som aktuelt ikke er til stede. Århus Kommune afventer derfor, at der fra statslig side udarbejdesdet nødvendige lovgrundlag, før der tages stilling til, om det er redskaber, der skalfinde anvendelse i Århus.Forslag til Kommuneplan 2009 fastslår helt tydeligt, at den kollektive trafik og cykeltrafikkenskal opprioriteres på bekostning af den private biltrafik.Konkret arbejdes med forskellige former for busprioritering, for eksempel i form af særligebusbaner. Desuden er første etape af et letbanenet under planlægning med forventet ibrugtagningi 2015. Endvidere har Byrådet vedtaget en cykelhandlingsplan for Århus Kommune,som indeholder en bred vifte af indsatser, ligesom der er afsat næsten 70 mio. kr. til cykeltiltagover de næste 5 år.Reguleringen af trafikken i Midtbyen sker via ”Trafkplan for Århus Midtby”, som Byrådet vedtogi 2005. Her er et af de overordnede mål, at trafikken på tværs af Ringgaden ikke må stige. Detskal dels ske ved reguleringer, som fjerner den gennemkørende og uvedkommende trafik fraMidtbyen, dels gennem udbygning af faciliteter for den kollektive trafik og cykeltrafikken. Samtidiger en forholdsvis restriktiv parkeringspolitik med til at begrænse trafikudviklingen i Midtbyen.Endelig kan nævnes, at en indstilling om endelig vedtagelse af en miljøzoneordning med ikrafttrædenmedio 2010 aktuelt er fremsendt til Byrådets stillingtagen.Teknik og Miljø anbefaler en afgrænsning af miljøzonen inden for Ringgaden og Marselis Boulevard,dog således, at en rute ad Nørrebrogade og Nørreport frem til Mols-Linien, herunderMols-Liniens terminalområde, midlertidigt er undtaget. Afdelingen kan ikke anbefale at undtagedele af De Bynære Havnearealer i øvrigt.Side 119 af 387

Ordningen omfatter forbud mod kørsel i miljøzonen for dieselkøretøjer over 3,5 tons, indregistreredesom busser eller lastbiler - medmindre disse opfylder bestemte udledningskrav, herundereventuelt har partikelfilter.Miljøzoneordningen tager sigte på at begrænse partikelforureningen – en forurening, der indebæreren betydelig sundhedsrisiko. Den konkrete miljøzone i Midtbyen vurderes mærkbart atville reducere trafikkens bidrag, hvad angår partikler. En miljøzone i Midtbyen vil have en afsmittendeeffekt - også uden for Midtbyen.I forhold til gældende mål, vil oprettelse af en miljøzone være i tråd med Trafikplan for ÅrhusMidtby, og vil positivt påvirke bymiljøet og bidrage til opfyldelse af kommunens målsætningom at begrænse luftforureningen fra trafikken.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.VejnettetUdbygningsbehov i øvrigt og kapacitetsudnyttelseSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeDet fremgår, at indfaldsvejene skal opgraderes. Bliver det også i form af af park and rideanlægog cykel-park and ride-anlæg?Kommentarer og anbefaling:Overvejelser om Park and Ride anlæg vil primært ske i tilknytning til planlægning af fremtidigeletbaneudbygninger. Lokalisering og indretning af sådanne anlæg er – udover lokalisering i tilknytningtil indfaldsveje m.m. - primært betinget af, at der er en højklasset kollektiv trafikbetjening.Indtil videre planlægges et Park and Ride anlæg i den nye by ved Lisbjerg.Anbefaling:Det anbefales, at spørgsmålet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneMan kunne reducere meget CO 2 ved at indrette blinklysene på de store indfaldsveje og ringsystemertil den hastighed, der får trafikken til at flyde.Kommentarer og anbefaling:I dag er signalanlæggene på de fleste indfaldsveje og ringvejene samordnet, så der er grønbølge ved en bestemt hastighed, der typisk ligger omkring den skiltede hastighed. Over døgnetvarierer hastigheden meget på disse veje, og specielt i myldretiderne kan der ikke opretholdesden nødvendige hastighed for at få bølgerne til at virke. Signalerne er mekaniske og er i dagikke i stand til løbende at skifte indstilling efter trafikken.Noget sådant kræver en mere avanceret trafikstyring, hvor signalerne styres med baggrund iregistreringer af de varierende trafikmængder. Et sådant system er både kostbart og kompliceretat indføre. Men Århus Kommune arbejder med en samlet strategi for en mere avancerettrafikstyring, herunder en optimering af signalerne på Ringgaden.Side 120 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Særligt om HerredsvejSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeHvornår åbnes den forlagte Herredsvej?Der bliver en snørklet sammenhæng mellem den nye Herredsvej og Søftenvejen.Kommentarer og anbefaling:Første etape af en ny og forlagt Herredsvej anlægges i 2009, og det samlede projekt forventesfærdigt i 2012.Den nye Herredsvej vil have forbindelse til Skejby Nordlandsvej og tilsluttes en ny og udbyggetSøftenvej/Randersvej på den mest direkte måde – under hensyntagen til trafikafviklingen og –sikkerheden på det overordnede vejnet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Særligt om Beder-Bering vejenSynspunkt 3.15 - Grethe og Henrik Agger, Mustrupvej 91, 8320 MårsletGrethe og Henrik Agger (GA og HA) er enige i, at der er behov for en bedre infrastruktur i densydlige del af Århus Kommune. Men samtidig udtrykkes der en vis bekymring for, at linieføringenfor Beder-Bering vejen kommer for tæt på Mårslet. Udgangspunktet må være, at placeringenaf regionale eller statslige trafikforbindelser skal placeres under hensyntagen til almenvellet– med mindst mulig gene.GA og HA gør opmærksom på, at der er tilstrækkeligt med frie arealer, der er ubeboede ellermindre beboede i landskabet længere mod syd. Det vil betyde meget for miljøet i Mårslet, hvisvejen trækkes 500 – 1.000 m længere mod syd.GA og HA pointerer nogle problemstillinger ved en linieføring tæt på Mårslet og mellem Testrupog Mårslet:• Et stort vejanlæg vil medføre markante støj- og forureningsgener for hele Mårslet –hvilket yderligere forstærkes af anlæggets placering i forhold til de fremherskende vindretninger.• Siden Beder-Bering vejen sidst er blevet drøftet, er der sket en stor udbygning i densyd-vestlige del af Mårslet.Sammenlagt regnes der med i lokalplanerne 696 og 698 et antal nye boliger på 465 i den sydligeog vestlige del af Mårslet.Endvidere anfører GA og HA, at Testrupgård har opført en stor svinestald i den østlige del afgården mod Mårslet. Afstanden mellem Testrup og Mårslet er således blevet væsentligt formindsket.Der er derfor ikke plads til en ny ”Oddervej” mellem Mårslet og Testrup.I forbindelse med boliglokalplanerne blev der fra kommunens side lagt stor vægt på at sikreforsvarlig afstand til Giber Å, og på, at byen fortsat bevarede sine grønne kiler. Disse værdierSide 121 af 387

og den potentielle forureningsrisiko af Giber Å taler ligeledes for, at Ring 3 placeres længeremod syd.Efter GA’s og HA’s opfattelse kan den daglige trafik i Mårslet ikke løses ved hjælp af en Ring 3tæt på byen. Der er fortsat behov for en indre infrastruktur i Mårslet, idet skole, institutioner iøvrigt samt indkøbsmuligheder primært er placeret i bymidten.I et mere langsigtet perspektiv bør vejens placering også tænkes ind i en eventuelt kommendeKattegatforbindelse over Samsø. Dette taler ligeledes for en sydligere forbindelse.Synspunkt 3.26 - Annette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn, Nymarksvej27, 8320 MårsletAnnette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn anfører, at Beder-Bering vejen er lagtlige op ad Mårslet. Dette er helt uacceptabelt. De gener, som vejen vil give det sydlige Mårslet,kan slet ikke opvejes af de eventuelle fordele, som vejen kan give Mårslet.Beder-Bering vejen vil derimod blive et stort plus for Beder/Malling/Ny Malling samt Odder.Trafikken vil blive meget tæt. Dette vil naturligvis medføre megen støj og forurening for heledet sydlige Mårslet.Vejen skal derfor flyttes meget længere væk fra Mårslet by.Synspunkt 3.29 - Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 MårsletThorbjørn Hartelius (TH) anfører, at en linieføring af Beder-Bering vejen fortsat i kommuneplanforslageter vist som gående tæt på den sydvestlige del af Mårslet.På den baggrund anmoder TH om, at de 576 underskrifter, der blev indsamlet i forbindelsemed Planstrategi 2008, overføres til høringsmaterialet i relation til forslag til Kommuneplan2009 – da underskrifterne er en kraftig indikation af, at mange borgere i Mårslet ikke ønskeren for tæt linieføring på byen.Synspunkt 2.16 - Grundejerforeningen Mustrupvej v/formanden Thorbjørn Hartelius,Mustrupvej 83, 8320 MårsletThorbjørn Hartelius (TH) anfører, at en linieføring af Beder-Bering vejen fortsat i kommuneplanforslageter vist som gående tæt på den sydvestlige del af Mårslet.Den viste linieføring ligger meget tæt på Grundejerforeningens 107 parceller. Området vil blivemarkant påvirket såvel af støj og støvpartikler. Det samme gælder i relation til de tilgrænsendegrønne områder.Grundejerforeningen udtrykker på den baggrund sin dybe bekymring for den tætte linieføringaf Beder-Bering vejen i den sydvestlige del af Mårslet.Synspunkt 2.26 - Parcelforeningen Nymarks Allé 2-60 v/formanden Jan Baungaard,Nymarks Allé 8, 8320 Mårslet, Parcelforeningen Nymarks Allé 124-242Bv/formanden Jørgen Jensen, Nymarks Allé 134, 8320 Mårslet og ParcelforeningenNymarks Allé 95-133 v/formanden Preben Marcussen, Nymarks Allé 113, 8320 MårsletDer gøres opmærksom på, at de tre parcelforeninger repræsenterer 121 husstande. Høringssvareter primært rettet mod linieføringen af Beder-Bering vejen – selvom der forventes ensærskilt høring om dette tema i 2010.Imidlertid indebærer kommuneplanforslagets afgrænsning af Ny Malling, at linieføringen af Beder-Beringvejen implicit er givet. Det forekommer som en uanstændig og udemokratisk mådeat fastlægge et så stort anlægsprojekt på.Side 122 af 387

Konsekvenserne af den nye skitserede linieføring er, at:• Vejen kommer til at ligge meget tæt på den sydlige del af bebyggelsen på Nymarks Allé,som ved deres etablering af huse havde en forventning om en placering af vejen ca.400 m syd for byskiltet, da det var det, der fremgik af lokalplanen på daværende tidspunkt.• En placering så tæt på bebyggelse vil ud over at genere en masse husstande også blivemeget dyr at etablere, da der forventeligt skal etableres støjværn det meste af stykketforbi Mårslet, og det er en bekostelig affære.• Vejen vil blive etableret i et terrænniveau på ca. 58 m, hvorimod markerne kun 50 msydligere har et terrænniveau på +70 m, hvilket vil sige ca. 15. m højere. Det betyder,at lyden reflekteres af markerne retur mod Mårslet, hvilket igen taler for en placeringsydligere end skitseret.• Der vil være mange husstande, som bliver direkte berørt af vejen, både som naboer,men også huse som skal fjernes for at få plads til vejen, hvorimod en sydligere placeringvil undgå dette. (Der henvises til de medsendte bilag).• Placering af Beder-Bering vejen tæt på Mårslet vil betyde en kraftig vækst i trafikken iog omkring centrum af Mårslet. Jo tættere tilkørselspunkterne fra Mårslet til vejen ligger,desto mere vil den indre trafik i Mårslet vokse. Alle skal ned gennem midtbyen afMårslet, som i forvejen er overbelastet af trafik, da der aldrig er blevet etableret aflastningsvejei Mårslet by.I dag, uden Beder-Bering vejen, vælger trafikanter i Mårslet og omegn forskellige indfaldsveje/udfaldsvejeafhængig af, hvor de bor. Hvis en Mårsletborger f.eks. skal til Beder,Malling eller Odder, vil han ad hoc vælge enten Langballevej, Bedervej eller Tandervej.Dermed bliver trafikbelastningen spredt ud på 3 veje. Samme situation gælderfor trafik fra Mårslet til motorvejen. Her anvendes ad hoc Tandervej, Obstrupvej,Testrupvej og Jelshøjvej.Når vejen bliver en realitet, vil alle bilister overalt i Mårslet (i kvartererne på Obstrupvej,Langballevej, Hørretløkken, Visbjerghegn, Agervej, Bedervej, Mustrupvej, Ovesdalog Nymarks Allé) – hvis de skal til Beder, Malling (og Ny Malling) og Odder – vælge atkøre på Beder-Bering vejen ved Tandervej. Og selvfølgelig samme vej, når de skal tilbageigen. Dette vil betyde en eksplosiv stigning i trafikken i centrum og på Hørretvejog Tandervej i Mårslet.Endvidere vil samme personer – hvilket vil sige alle bilister i Mårslet – køre via Hørretvejog Tandervej, når de skal til motorvejen. Dette gælder også bilister uden forMårslet som borgere boende i Hørret og Storhøj.Det forventede antal biler på Beder-Bering vejen bliver måske 10.000 biler pr. døgn og20.000 biler pr. døgn (når Ny Malling er etableret) - og endnu flere, hvis Kattegatforbindelsenbliver en realitet. Hastigheder på 90 km/t i gennemsnit må forventes.• Beder-Bering vejen vil under alle omstændigheder ikke kunne løse de eksisterende – ogvoksende – trafikale problemer, der hidrører fra trafikken fra Mårslets egne borgere.Disse problemer skal løses ad anden vej.• Beder-Bering vejen vil muligvis gøre transporttiden til motorvejen kortere, men kunmarginalt (det tager i dag 10-15 min afhængig af rute). Afhængig af linieføringen afRing 3 vil forskellen i transporttid være +/- 1,7 min., hvilket er ubetydelig og dermedSide 123 af 387

ikke et vægtigt argument for en placering tæt ved Mårslet.• En Beder-Bering vej i umiddelbar nærhed af Mårslet vil være ødelæggende for den atmosfæreog kultur, som Mårslet altid har nyt godt af, og vil have store sundhedsmæssigekonsekvenser for de børn og voksne, som bor og opholder sig i den sydlige del afMårslet, inkl. områderne omkring Mårslet skole og sportspladsDe tre foreninger forventer, at der tages behørigt hensyn til de borgere, som allerede har bosatsig, og ud fra det fastlægger kommunen nye byer og infrastruktur og ikke omvendt. Linieføringeni dispositionsplan fra 2005 skal være udgangspunktet.Foreningerne opfordrer til, at de planlæggere, som endeligt skal fastlægge placering af Ny Mallingog Beder-Bering vej, fysisk tager til Mårslet og inspicerer området for ved selvsyn at konstatererigtigheden af foreningernes synspunkter. Foreningerne giver gerne en rundvisning inærmiljøet.Synspunkt 2.28 - Foreningen 8320.dk v/Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet,John Engelbrechtsen, Ovesdal 30, 8320 Mårslet og Martin Poulsen, Gyldenkronesvej42, 8320 Mårslet8320.dk mener, at en placering af Beder-Bering vejen (Ring 3) tæt op ad Mårslet by er miljømæssigtuforsvarlig og ødelæggende for Mårslet by. Beder–Bering vejen skal efter 8320.dk’smening placeres i passende afstand fra Mårslets sydlige bebyggelse.8320.dk mener - ligesom kommunen - at der skal ses på den samlede infrastruktur i Mårslet.Etablering af den indre byvej, der i årevis har været planlagt, og som byen er udbygget efter,er et vigtigt element i denne struktur.Beder-Bering vejen skal placeres i passende afstand fra på MårsletSom borgere i Mårslet gøres indsigelse i forhold til Beder-Bering vejen (Ring 3) med en tæt linieføringumiddelbart syd og vest for byen. Man er bekendt med, at der er igangsat en VVMundersøgelse.Foreningen mener, at Beder–Bering vejen skal placeres i passende afstand fra Mårslet. Passendeafstand er efter foreningens opfattelse min. 1.000 m fra Mårslet. I den forbindelse gøresopmærksom på, at der er tilstrækkelige med frie arealer, der er ubeboede eller mindre beboedei landskabet længere mod syd, således at færrest muligt mennesker generes af så stort etvejanlæg.Der peges på en række markante uhensigtsmæssigheder ved en linieføring tæt på Mårslet byog mellem Testrup og Mårslet:• Et så stort vejanlæg vil medføre markante støj- og forureningsgener for hele Mårsletby, hvilket yderligere forstærkes af anlæggets placering i forhold til fremherskendevindretninger.• Siden Beder-Bering vejen – den foreslåede Ring 3 – sidst har været drøftet er der sketen stor udbygning i den syd-vestlige del af Mårslet. Afstanden mellem Testrup og Mårsleter blevet væsentligt mindsket. Det vil derfor betyde markante støj- og forureningsgenerfor de nyetablerede boligområder. Økonomisk vil en placering tæt på bebyggelsesmæssigeområder medføre langt større krav til støjdæmpende foranstaltninger ogdermed eventuelle forhøjede anlægsomkostninger.• Den daglige trafik internt i Mårslet løses ikke ved hjælp af en ring 3 tæt på byen. Ring 3vil primært lede trafikken fra de omliggende byer over til det allerede etablerede motorvejsnet.Der er forsat behov for en indre infrastruktur i Mårslet by, idet skole, institutioneri øvrigt samt indkøbsmuligheder primært er placeret i bymidten.Side 124 af 387

• Man er som borgere klar over, at Mårslets Fællesråd, igennem 3-4 år har arbejdet på atfå Beder-Bering vejen tæt på byen, da tesen har været, at den vil aflaste byen for denstore trafik, der i dag går gennem byen, med et perspektivtal på 8.000 biler/døgn, jf.lokalplanen for Nymarksvej (lokalplan 762, s. 21).• Fællesrådet og dets trafikudvalg opererer i dets trafiknotat med, at et sådan vejanlægkun vil flytte ca. 150 biler ud af på tidspunktet for notatets fremkomst en daglig døgntrafikpå ca. 5.000 biler. Fremkomsten af alternative officielle grupperinger, der vilændre kursen på byens trafikpolitik, som f.eks. 8320.dk, understreger, at der er divergerendeopfattelser i forhold til Fællesrådets trafikpolitik.På baggrund af ovenstående anmodes Århus Kommunes professionelle by- og vejplanlæggereom at undersøge den reelle struktur i Mårslets trafikproblemer, og adressere de virkelige problematikkermed reelle løsninger - til gavn for almenvellet. Foreningen gør i den forbindelseopmærksom på, at de seneste undersøgelser af trafikken i Mårslet viser, at ca. 85 % af trafikkener internt genereret, og at byen kun har éen vej, Tander/Hørretvej, der forbinder byensnordlige og sydlige halvdel over Giber Å.Foreningen vil ligeledes gøre opmærksom på, at Århus Kommune gennem mere end 35 år harejet jord, hvorpå en alternativ indre byvej kan forbinde Mårslets nordlige og sydlige halvdel.Dette vil kunne aflaste den gamle snoede landsbyvej og skolevej, der i dag har megen trafik,og som er meget farlig i forhold til, at skolebørn kan nå sikkert frem på egen hånd til skolen.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederBeder-Bering vejen er et længe savnet løft til infrastrukturen i den sydlige del af Århus Kommune.Fællesrådet ser således frem til etablering og ibrugtagning af vejen i 2012.Fællesrådet foreslår, at vejens østlige udgangspunkt bliver ved Bredgade/Beder Landevej vedEgelund samtidig med, at der etableres en niveaufri skæring i forbindelse med Odderbanen/Oddervejmed til- og frakørselsramper. Og det er vigtigt, at vejen dimensioneres, så denogså kan servicere den nye by ved Malling.I øvrigt er det tankevækkende, at trafikbelastningen på Oddervej er sammenlignelig med Herningmotorvejen.Synspunkt 4.47 - Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen,Damgårds Allé 5, 8330 BederJordbrugets UddannelsesCenter (JU) konstaterer, at linieføringen for Beder-Bering vejen på dekendte forslag ser ud til enten at gå meget tæt på JU’s ejendom, Bredballegård, eller at gå henover denne.Der opfordres derfor til, at der ved den endelig projektering af vejen tages hensyn til skolensafdeling, herunder de driftsmæssige forhold på landbrugsejendommen og mulighederne foreventuelt at udvide driftsbygninger på gården.Synspunkt 3.55 - Anders Hovmark, Nymarks Allé 156, 8320 MårsletAnders Hovmark har en række spørgsmål, som ønskes besvaret:• Indskrænker placeringen af ”Ny Malling” mulighederne for, hvor Beder-Bering vejen kanplaceres i forhold til Mårslet?• Hvilke konsekvenser har placeringen af ”Ny Malling” i forhold til placeringen af Beder-Bering vejen?• Hvilke bindinger lægger kommuneplanforslaget i øvrigt på placeringen af Beder-Beringvejen?Side 125 af 387

Kommentarer og anbefaling til 3.15, 3.26, 3.29, 2.16, 2.26, 2.28, 2.30, 4.47 og 3.55:Den mere præcise linieføring for Beder-Bering vejen fastlægges ikke i kommuneplanens trafikstruktur.Forslag til Kommuneplan 2009 angiver alene en principiel ny vejforbindelse.Der udarbejdes et særskilt plangrundlag for vejforbindelsen, i første omgang i form af en VVMundersøgelseog et kommuneplantillæg. Arbejdet hermed er igangsat, og der vil i denne procesindgå 2 offentlige høringer, hvor der er mulighed for at give direkte input til vejprojektet. Deaktuelt fremsendte bemærkninger til linieføringen vil indgå i det videre arbejde.I øvrigt vil informationer om projektet kunne findes på kommunens hjemmeside på adressen:www.aarhuskommune.dk/portal/borger/trafik_veje/planer/bering_beder_vejen. Hjemmesidenvil løbende blive opdateret. Især vil tids- og procesplanen under indtryk af de seneste afklaringeromkring planlægnings- og projekteringsforløb blive justeret, i forhold til oprindelige udmeldinger.I arbejdet med linieføringsalternativer indgår der miljø- og støjmæssige hensyn i forhold tilblandt andet den sydlige del af Mårslet – samt hensyn til også spredt beliggende boliger samtlandbrugsejendomme og disses drift. Hertil kommer en række naturmæssige hensyn.De støjmæsssige hensyn vil tage udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Dissehensyn handler i praksis om at sikre afstand, at placere vejen i afgravninger i terrænet ogeventuelt at etablere støjafskærmning.Ved afklaring af vejens linieføring, herunder afklaringer af, hvor der skal etableres tilslutninger,vil der endvidere indgå trafikale hensyn. Det handler om at placere vejen således, at den kanbenyttes på en optimal måde, give gode forbindelser og eventuel således, at den kan medvirketil at aflaste andre dele af vejnettet.For Mårslets vedkommende vil også byens eksisterende vejstruktur indgå i planlægningsovervejelserne,herunder mulige ændringer i trafikbelastninger på byens vejnet.En afvejning af især de støjmæssige og trafikale hensyn vil forventelig være bestemmende for,i hvilken afstand vejen placeres syd om Mårslet. Vejens trafikale betydning forventes dog ataftage jo længere sydpå, den placeres.Det forventes, at vejens østlige linieføring i sidste ende vil være bestemmende for den endelignordlige afgrænsning af byvækstområdet ved Malling. Der henvises i øvrigt til afsnittet om”Større byvækstområder og nye byer på bar mark”, hvori det anbefales, at udstrækningen afny by ved Malling reduceres mod nord.I tilknytning til vejens tilslutning til Oddervej indgår – jf. ønsker fra Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd– overvejelser om behov og muligheder for, at vejen forbindes til den gamle landevej(Bredgade/Beder Landevej) med henblik på blandt andet en ændret betjening af idrætscenteretved Egelund.Med hensyn til en fremtidig Kattegatforbindelse foreligger der ikke aktuelt noget anvendeligtinput i forhold til den fysiske fastlæggelse af Beder-Bering vejen. Tidsmæssigt er der formentligogså tale om vidt forskellige perspektiver, idet Kattegatforbindelsen i givet fald først vilkunne realiseres på det lange sigt.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 126 af 387

Udbygningsbehov på statsvejnettet og internationale forbindelserSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneDet er vigtigt med den hurtigforbindelse (Kattegatforbindelse) til København:Kommentarer og anbefaling:I forslag til Kommuneplan 2009 er vigtigheden af, at Staten planlægger investeringer i en fastforbindelse over Kattegat, understreget – herunder at projektet snarest undersøges nøjere.Ifølge Regeringens nylige aftale med en række partier i Folketinget (En grøn transportpolitik)er der afsat midler til strategiske analyser – blandt andet af udbygningsmuligheder i Østjylland,herunder en behandling af det langsigtede kapacitetsbehov for trafikken mellem Øst- ogVestdanmark. Analysen afsluttes endeligt i 2013.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Det kollektive trafiknetFremtidig letbanestrukturSynspunkt 5.3 - Ole HenriksenDer spørges om, hvorfor letbanen ikke snart er en realitet – selv om banen ikke kan transportereflere, end busserne gør i dag.Det anføres, at der blot skal lægges nogle skinner og hænges nogle tråde op. Det burde værerimelig ukompliceret i forhold til anlægget af jernbaner for 150 år siden.Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneHvad sker der i forhold til letbanen. Vi har haft mange planer gennem tiden herom, også dengangdet hed sporvogne.Godt med letbaner. Det vil vi gerne støtte op omkring. Men vi skal ikke glemme busserne helt– for de skal også servicere i de andre områder, hvor der ikke kommer letbaner og som huludfyldere.Hvor mange passagerer kan der være mere i en letbane sammenlignet med en bus?Kommentarer og anbefaling til 5.3 og 6.2:Planlægningen af letbanens 1. etape er i fuld gang, men der er tale om en længere proces.Der er igangsat en VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger på miljøet), som skal vurderekonsekvenserne af forskellige løsningsalternativer, før Byrådet træffer et endeligt valg af løsning.Herefter skal anlægget detailprojekteres og anlægges. Første etape forventes klar tilibrugtagning i 2015.Busserne skal også i fremtiden spille en væsentlig rolle i den kollektive trafikbetjening. Dels erder store områder af kommunen, der ikke vil blive betjent med letbaner, dels skal busnettet påsigt koordineres med letbanenettet. Dette vil blandt andet ske i en regional kollektiv trafikplan.Et enkelt togsæt på ca. 28 m har omkring 140 pladser. Et dobbelt togsæt vil i tæt trafik kunneerstatte op til 4 ledbusser.Side 127 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeLinieføringen af letbanen i forhold til de nye byer ser på kortene ikke helt hensigtsmæssig ud.Linieføringen i forhold til den nye by ved Malling bliver uhensigtsmæssig, hvis man alene anvenderOdderbanens spor.Kommentarer og anbefaling:I forhold til at sikre en optimal banebetjening af en ny by ved Malling, skal der i den videreplanlægning ses nærmere på mulighederne for at etablere en forgrening af Odderbanens sporgennem det nye byområde. En sådan mulig forgrening fremgår også af forslaget til Kommuneplan2009.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupOm byomdannelse og letbanebetjeningTil yderligere styrkelse af byomdannelsen i Cereskilen samt letbanebetjening af den planlagtemultiarena har vi følgende forslag: Når den viste letbaneføring langs Viborgvej kommer til VestreRinggade, drejes letbanen ad Vestre Ringgade til Søren Frichs vej og videre igennembyomdannelseområdet i Cereskilen. Dermed betjenes dels byomdannelsesområdet dels denplanlagte multiarena.Det bør undersøges, om letbanen kan videreføres i banegraven til Hovedbanegården.Kommentarer og anbefaling:Den nævnte letbane-linie ad Viborgvej – med en indføring til City via Søren Frichs Vej frem forViborgvej/Thorvaldsensgade – vurderes umiddelbart ikke at være bedre end den hidtidige linie,der stammer fra Sporvognsundersøgelsen, og som vil tangere både Amtssygehuset og Ceres.Synspunktet vil dog nøjere kunne overvejes ved en senere planlægning af letbaneetaper udoverden nu aktuelle 1. etape.1. etape af letbanen, hvor der aktuelt arbejdes med en VVM-undersøgelse, etableres i et tracéi banegraven. I det aktuelle arbejde vurderes der på mulighederne for at etablere et stop tætpå Sonnesgade – udover på Århus H. Et sådant stop vil være interessant i forhold til dele afbyomdannelseområdet ved Godsbanegården. Et stop på letbanen ved den yderste del af Godsbanearealernevil være problematisk, idet det her vil være nødvendigt at skulle krydse aktivejernbanespor.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.11 - Christian Brink Christensen, Herluf Trollesgade 43 3 tv, 8200 ÅrhusNChristian Brink Christensen (CBC) har nogle forslag i relation til den kommende letbane.Side 128 af 387

For det første bør det overvejes at etablere en station/trinbræt ved Trøjborg på linien mellemØstbanetorvet og Lystrup. Konkret foreslås etableret en station ved tunnelen for enden af ”Petroliumsbakken”.Herfra er der ca. 6 ½ minuts gang til midten af Tordenskjoldsgade.For det andet bør det overvejes at føre den nye letbanelinie mod Lystrup via Skejby nordvestom Lystrup. På denne måde kan banen dække området omkring den nordvestlige del af Lystrupog Elsted.For det tredje bør det overvejes at etablere linien via Stenagervej i stedet for Nordlandsvej påden sidste del af ruten. Her bor flere mennesker end på Nordlandsvej. Hertil kommer, at en linieføringad Stenagervej vil være bedre i forhold til arbejdspladserne i industriområdet i VejlbyNord.Kommentarer og anbefaling:Det indgår ikke i planerne for strækningen af Grenaabanen umiddelbart nord for Østbanegårdenat ændre på drift og betjening i forbindelse med overgang til letbanedrift. Den eksisterendestation ved Østbanegården opretholdes og kan dække dele af Trøjborg og De Bynære Havnearealer.Der vurderes ikke at være passagerunderlag for endnu et stop ved Trøjborg.Den foreslåede linieføring for letbanen gennem Lystrup indgår ikke i projektet for letbanens 1.etape, som er under planlægning (VVM-undersøgelse), men har været overvejet. På nuværendetidspunkt vurderes den foreslåede linieføring ikke at være rentabel.Forslaget om en linieføring ad Stenagervej frem for Nordlandsvej vedrører en senere letbaneetapeog vil som sådan kunne indgå i overvejelserne, når en sådan skal nøjere planlægges. Linienvil dog i givet fald være noget længere, idet forslaget i kommuneplanen er tænkt med enendestation – og omstigningsmulighed – ved det eksisterende stop på Grenaabanen ved Torsøvej.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.34 - Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 MårsletIfølge Sven Voxtorp fremgår det af kortet, at man har ført letbanens sydlige arm gennem Mårslethen over Giber åen på et fredet sted og dertil henover skolens og idrætsforeningens banerfor fodbold og anden idræt. Ny linieføring bør overvejes!Kommentarer og anbefaling:Den i forslag til Kommuneplan 2009 viste linieføring skal alene opfattes som et princip om, atder ønskes en forgrening på Odderbanen med henblik på at betjene en ny by ved Malling.Den nærmere planlægning og afdækning af mulighederne for en forgrening på banen vil ske itilknytning til dels arbejdet med Beder-Bering vejen, dels i forbindelse med en senere helhedsplanfor den nye by ved Malling.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 129 af 387

Synspunkt 4.11 - Direktør Ole Schou, Cryos International ApS, Vesterbro Torv 1-3, 5.,8000 Århus C – Direktør Mogens Aaby, Contrast A/S, Balticagade 7, 8000 Århus COle Schou og Mogens Aaby (OS og MA) er af den opfattelse, at der er store gener ved Grenaabanen.Dels fordi banen afskærer Midtbyen fra Havnen, dels fordi den også afskærer boligområderi Risskov og Egå. Endvidere skaber banen trafikale problemer.Som løsning foreslår OS og MA, at Grenaabanen omlægges langs banelegemet ud forbi BrabrandSø, vest om byen. Banen etableres på en sådan måde, at der både kan køre godstrafik(om natten) og hurtig letbane (shuttle) til Tirstrup og videre til/fra Grenaa. Herefter kan banenlangs med Havnen og Risskov/Egå nedlægges.Synspunkt 4.12 - Direktør Jesper Purup, Digital Trykkeriet A/S, Jens Olsens Vej 1,8200 Århus NJesper Purup tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11.Synspunkt 4.13 - Arkitekt Jørgen Funck, Funck Arkitekter, Mejlgade 44, 8000 Århus CJørgen Funck tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11.Synspunkt 4.18 - Fysiocenter Århus C ApS v/Morten Høgh, Vesterbro Torv 1-3, 6. sal,8000 Århus CMorten Høgh tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11.Kommentarer og anbefaling til 4.11, 4.12, 4.13 og 4.18:Når 1. etape af letbanen genemføres, minimeres barrieren fra banen langs Havnen, fordi letbanenkører blandt den øvrige trafik og ikke skal hegnes ind.Godstrafikken langs Havnen vil på det tidspunkt skulle foregå efter rangérregler, hvilket vil sigeved lav hastighed, så hegn ikke er nødvendig. Samtidig forsvinder de lange lukketider fordiverse bomanlæg og dermed hovedparten af de trafikale problemer. En nedlæggelse af Grenaabanenkan således ikke anbefales.Fra Nørreport og til Lystrup opretholdes Grenaabanens drift i sin nuværende form – men medletbanemateriel - så der fortsat kan køre godstog til og fra Djursland og især Grenaa Havn.Dette sker på baggrund af et ønske fra kommunerne på Djursland, som også er med i det regionaleletbanesamarbejde.Den foreslåede linieføring vest om Århus har tidligere været undersøgt og er vurderet at væreurealistisk - af flere grunde:For det første er strækningen meget længere. Det betyder en længere rejsetid, hvilket vil gøreletbanen uinteressant for de fleste rejsende i forhold til andre transportmidler. For det andet erdet generelle passagergrundlag på den foreslåede strækning tyndt i forhold til den 1. etape,som er under planlægning, og som passerer såvel Universitetet, store erhvervsområder og DetNye Universitetshospital i Skejby. For det tredje vil der være meget betydelige anlægsomkostningerved en ny bane nordvest om ÅrhusAnbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 130 af 387

Synspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenLetbanen passer efter Fællesrådets opfattelse fint med kommuneplanforslagets tanker om fortætningog bæredygtighed. Den viste trace gennem Ny Elev og Lystrup er dog for langt modsyd til, at letbanen bedst muligt kan betjene kommende og nuværende borgere.Banen bør passere gennem centret af Ny Elev, hvor også det højeste byggeri og den størstebefolkningstæthed må forventes. Og i Lystrup bør det overvejes, hvordan banen bedre kan betjenedet nye center og de store boligområder.Fællesrådet vil gerne henlede opmærksomheden på Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggerei tresserne og halvfjerdserne blev udlagt til 4 spor. Kunne letbanen føres op ad Sønderskovvejtil centret og derefter mod øst gennem den grønne kile til tilslutning til Grenaabanenstrace, ville centret, den store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderneøst for Sønderskovvej og det kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv trafik.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupSamme synspunkt som 2.18.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederOdderbanen er allerede med i planerne om letbanenettet – hvilket Fællesrådet fuldt ud kanstøtte.I kommuneplanforslaget er der skitseret en todeling af banen - i Mårslet med sigte på, at dennye by ved Malling kan blive betjent af letbanen.Det må imidlertid betragtes som en reminiscens fra planstrategiforslaget med to nye byer i densydlige del af Århus Kommune.Løsningen forekommer ikke hensigtsmæssig, da den ikke skaber sammenhæng i den offentligetrafikbetjening i lokalområdet. Odderbanen er ikke blot en fødekanal til Århus H, men i lige såhøj grad en del af den lokale kollektive trafik. Beboerne i den nye by ved Malling bør have mulighedfor at bruge Odderbanen for at komme til Egelund, Beder og Vilhelmsborg.I øvrigt erindres om nødvendigheden af snarest igen at få etableret et trinbræt ved (eller sydfor) Banevolden.Kommentarer og anbefaling til 2.18, 2.19 og 2.30:En nordligere linieføring for letbanen gennem Lystrup indgår ikke i projektet for letbanens 1.etape, som er under planlægning (VVM-undersøgelse), men har været overvejet. På nuværendetidspunkt vurderes en sådan linieføring ikke at være rentabel.Ved Elev tilstræbes det, at letbanen føres mest mulig centralt gennem det nye byområde. Denviste linie i kommuneplanforslaget er alene principiel – og vil nøjere skulle fastlægges i tilknytningtil dels den igangværende VVM-undersøgelse, dels en kommende helhedsplanlægning forbyområdet.Den i forslag til Kommuneplan 2009 viste forgrening på Odderbanen mellem Mårslet og Mallinger alene principiel - og vil nøjere skulle fastlægges i tilknytning til en kommende helhedsplanlægningfor den nye by ved Malling. De helt specifikke ønsker om også at kunne benytte letbanentil helt lokale rejser vurderes umiddelbart ikke at være realistiske ud fra driftsmæssigehensyn.Side 131 af 387

Med hensyn til ønsket om et stoppested på Odderbanen i den sydlige del af Malling er Trafik ogVeje bekendt hermed. I lokalplanlægningen i området er der arbejdet med de fysiske mulighederherfor. I sidste ende er det dog Odderbanen, som skal tage stilling til stoppesteder. Det erTrafik og Vejes vurdering, at der formentlig ikke er driftsmæssigt grundlag herfor, før der ersket yderligere byudvikling i området.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 1.6 - Syddjurs og Norddjurs kommuner v/kommunaldirektør Jesper KaasSchmidt, Torvet 3, 8500 GrenåSyddjurs Kommune og Norddjurs Kommune anfører, at Grenaabanen og godstrafikken rummerstore potentialer. Det er således vigtigt at muliggøre:• hyppigere afgange end timedrift• gennemgående tog på delstrækninger nær Århus• mere plads/tid til passage af godstog.På den baggrund ser Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune gerne, at dobbeltspor/krydsningssporindgår i den videre planlægning på mest muligt af strækningen Hornslet –Århus H.Konkret foreslår Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune, at der i Kommuneplan 2009 forÅrhus Kommune sikres:• godspassage fra Grenaa Havn på strækningerne igennem Århus, inklusive strækningenlangs Århus Havn.• planlægningsmæssig mulighed for krydsningsspor/dobbeltspor på så meget som muligtaf Grenaabanens tracéer i Århus Kommune.• at der ikke foretages arealanvendelser, der kan vanskeliggøre fremtidige dobbeltsporlangs Grenaabanens nuværende tracé.Det menes, at de foreslåede arealreservationer stemmer godt overens med planer og visionerfor letbaneudviklingen i Århus og Østjylland.Kommentarer og anbefaling:Synspunkterne om fremtidig drift og infrastruktur i tilknytning til Grenaabanen er noteret – ogforventes at indgå i arbejdet med letbanen, som jo Syddjurs og Norddjurs kommuner er en delaf.Kommuneplanforslagets trafikstruktur forholder sig ikke til de nævnte forhold vedrørende driftog spor – heller ikke konkrete størrelser af sportracéer. Kommuneplanforslaget indeholder aleneprincipielle linieføringer.Det kan i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag anbefales at foretage konkrete arealreservationertil dobbeltspor på Grenaabanen mellem Lystrup og Hornslet. Mellem Århus H og Lystrupplanlægges dobbeltspor i 1. etape af letbanen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 132 af 387

Fremtidens busnetSynspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederFællesrådet støtter planerne om at etablere et letbanenet i Århus Kommune. Samtidig er detimidlertid vigtigt, at buslinierne ikke bliver overset. Det gælder dels som supplement eller føderutertil letbanenettet især i den indre by, dels om dækningen i de tyndere befolkede områderi kommunen, hvor det især af hensyn til betjeningen af børn og ældre er væsentligt, at derer kollektive transportforbindelser.Endvidere er det vigtigt, at der etableres gode parkeringsfaciliteter ved letbanens stationeruden for bymidten, som kan medvirke til, at der kommer færre biler til Midtbyen.Kommentarer og anbefaling:Busserne skal også i fremtiden spille en væsentlig rolle i den kollektive trafikbetjening. Dels erder store områder af kommunen, der ikke vil blive betjent med letbaner, dels skal busnettetkoordineres med letbanenettet. Dette vil blandt andet ske i en regional kollektiv trafikplansamt i en særlig udviklingsplan for bustrafik i Århus.Det er målet, at kommende letbanestationer i en vis afstand til Århus – og med tilknytning tiloverordnede veje - udstyres med gode parkeringsfaciliteter. Visse steder skal de fungere somegentlige ”Park and Ride anlæg”. Konkret er et sådant anlæg under planlægning i forbindelsemed den planlagte by ved Lisbjerg og letbanens 1. etape.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38tv, 8541 SkødstrupOm Rutebilstationen og Multiarena – styrkelse af den kollektive trafikDet er ifølge kommuneplanen stadig intentionen at flytte rutebilstationen tæt på Hovedbanegården,men det har været en hensigt siden begyndelsen af 1970erne!Omdannelse af bygninger på Godsbanearealerne til kulturelle formål samt opførelse af en multiarenapå Godsbanearealerne vil/skal medføre megen trafik. Mest mulig skal brugen af kollektivtrafik til multiarenaen styrkes.Forslag:En flytning af rutebilstationen til Godsbanearealerne i tilknytning til multiarenaen undersøges.Derved opnås endvidere, at busadgangen til en ny moderne busterminal kan ske fra Ringgadenog dermed belastes de centrale bydele mindre af bustrafik. Fodgængeradgangen til og fraMidtbyen fra en ny busterminal kan fornemt ske via gaden i Scandinavian Center. Busterminalog Hovedbanegården forbindes med letbane.Baneområdet bag posthuset kan anvendes til taxaplads og parkeringshus (også til cykler) tilHovedbanegården. Dermed fremmes brugen af den statsplanlagte opgradering af banenettet(hurtigtog til København og Hamburg).Kommentarer og anbefaling:En flytning af rutebilstationen til Godsbanearealerne kan ikke anbefales.Side 133 af 387

Med de fortsat aktuelle planer om en ny busterminal over baneterrænet umiddelbart øst forÅrhus H, sikres der forventelig en langt mere optimal terminalfunktion med tæt sammenhængfor rejsende mellem regionale busser, banegård og lokale busser på Banegårdspladsen.I de hidtidige overvejelser om en ny busterminal ved Århus H – og i øvrigt en ombygning afBanegårdspladsen - indgår også forbedringer med hensyn til taxaholdepladser samt bil- og cykelparkering.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Mols-LinienSynspunkt 2.38 - Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej21, 8270 HøjbjergEfter ATG’s opfattelse mangler der i kommuneplanforslaget en passus om. at så længe Mols-Liniens færgeterminal – formentlig indtil 2015 – er placeret i Nordhavnen, vil Århus Kommuneacceptere og understøtte den erhvervsaktivitet, der finder sted der. Det må også gælde forden godstrafik, der via den interne havnevej, herunder Nordhavnsgade, transiterer mellemMols-Linien og Østhavnens terminaler – blandt andet trailere fra Finlandsfærgerne samt containertrafikkenmellem Mols-Linien og Maersk-APM Containerterminal og Cargo Service Containerterminal.Planerne om at lukke Nordhavnsgade, formentlig i løbet af efteråret 2009, vil tvinge den internegodstrafik ud på Europaplads, Havnegade og Kystvejen til skade for den almindelige trafik.En lukning vil samtidig undergrave Mols-Liniens markedssituation.Det samme vil være tilfældet, såfremt Mols-Liniens aktive færgeterminal bliver omfattet af denplanlagte miljøzone. Da vil flere lastbiler og trailere vælge den faste forbindelse over Storebælt,hvor miljøzonekrav ikke eksisterer. Dermed undergraves Mols-Liniens miljørigtige søtransport.Kommentarer og anbefaling:Kommuneplanen forholder sig ikke til eller indeholder bestemmelser om, hvorledes trafikkenkonkret afvikles på vejnettet. Omvendt ændrer kommuneplanen heller ikke principielt på eksisterendelovlig anvendelse af arealer, herunder Mols-Liniens terminal.De ændrede adgangsforhold til Mols-Linien på Nordhavnen som følge af planerne for De BynæreHavnearealer tilstræbes indrettet så optimale som muligt for færgetrafikken, herunder ogsånår Nordhavnsgade forventeligt lukkes i 2010 – med henblik på generelt at understøtte færgeterminalensvirksomhed.En indstilling om endelig vedtagelse af en miljøzoneordning med ikrafttræden medio 2010 eraktuelt fremsendt til Byrådets stillingtagen. Teknik og Miljø anbefaler en afgrænsning af miljøzoneninden for Ringgaden og Marselis BoulevardAf hensyn til mulighederne for fortsat at støtte transportmulighederne mellem Sjælland og Jyllandvia Mols-Liniens færgefart, anbefales det dog, at en rute ad Nørrebrogade og Nørreport –samt Mols-Liniens færgeterminal – ikke indgår i miljøzonen. Den friholdte rute er midlertidig ogopretholdes indtil Mols-Linien - som planlagt - flyttes til erhvervshavnen (formentlig omkring2015).Side 134 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Lufthavn m.v.Synspunkt 2.38 - Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej21, 8270 HøjbjergAarhus Transport Group (ATG) har noteret sig, at et stort areal ved krydset mellem Den ØstjyskeMotorvej og Herningmotorvejen reserveres til fremtidige transportvirksomheder, industrierog andet, som har behov for beliggenhed ved de store trafikårer.Efter ATG’s opfattelse kunne det f.eks. være etablering af en bedre lokaliseret lufthavn i Århusområdet.For mange virksomheder, undervisnings-, forsknings- og kulturinstitutioner samt forturist- og shoppingerhvervet vil det være en interessant mulighed, som kan være med til atforbedre Århus’ position som et tilgængeligt bysamfund og som et attraktivt sted at besøge,bo, arbejde og drive virksomhed i. I en verden præget af internationalisering og globaliseringhører en lufthavn til ethvert større bysamfunds vigtigste infrastrukturprojekt.Det er naturligvis udmærket, at der sker en forbedring af vejforbindelserne til lufthavnene iTirstrup og Billund. Men med Århus som Vestdanmarks hovedby forekommer ambitionerne efterATG’s vurdering ikke at leve op til de forventninger, som man kan forlange af Danmarksandenstørste bysamfund.I øvrigt er de to lufthavne lokaliseret i Tirstrup og Billund af helt andre årsager – den tyskeværnemagt og klodsfabrikation – uden hensyntagen til befolkningsunderlaget og dermed detnødvendige trafikunderlag.ATG foreslår på den baggrund, at der i Kommuneplan 2009 medtages en hensigtserklæringom, at Århus Kommune vil fortsætte bestræbelserne på at undersøge muligheder for at etablereen lufthavn med henblik på at styrke Vestdanmark inden for stort set alle områder: industri,kultur, forskning, turisme, shopping og relationer til en globaliseret verden.Synspunkt 4.11 - Direktør Ole Schou, Cryos International ApS, Vesterbro Torv 1-3, 5.,8000 Århus C – Direktør Mogens Aaby, Contrast A/S, Balticagade 7, 8000 Århus CDer er ifølge Ole Schou og Mogens Aaby (OS og MA) store problemer med infrastrukturen i forholdtil at anvende Aarhus Lufthavn. Afstanden til Billund gør denne lufthavn mindre attraktiv.Århus mangler en lufthavn.Som løsning på lufthavnsproblematikken foreslår OS og MA, at der anlægges et P-hus over banelegemetvest for Bruuns Bro og med en god vejforbindelse fra P-huset i banelegemet ud tilmotorvejen. Lad P-huset samtidig være check-in for rejsende med fly. Der er brug for mindst1.000 P-pladser til de rejsendes biler. Herved forventes det at kunne tiltrække rejsende fra heleoplandet til Århus.Der kan endvidere bygges kontorer eller lejligheder oven på P-huset – som kan blive et vartegn.Synspunkt 4.12 - Direktør Jesper Purup, Digital Trykkeriet A/S, Jens Olsens Vej 1,8200 Århus NJesper Purup tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11.Synspunkt 4.13 - Arkitekt Jørgen Funck, Funck Arkitekter, Mejlgade 44, 8000 Århus CJørgen Funck tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11.Side 135 af 387

Synspunkt 4.18 - Fysiocenter Århus C ApS v/Morten Høgh, Vesterbro Torv 1-3, 6. sal,8000 Århus CMorten Høgh tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11.Kommentarer og anbefaling til 2.38, 4.11, 4.12, 4.13 og 4.18:Det findes ikke realistisk inden for Århus Kommunes fysiske rammer – herunder ved Harlev ogmotorvejskrydset her - at kunne udlægge areal til en ny lufthavn. Forslag herom kan såledesikke anbefales.Som mål for den regionale infrastruktur indgår dog, som bemærket, at der skal arbejdes forgode vejforbindelser til såvel Aarhus Lufthavn som Billund Lufthavn.Hvad angår forslaget om blandt andet et stort P-anlæg på en overdækning af banegraven vestfor Bruuns Bro, vurderes dette ikke umiddelbart at være realistisk.Der er for nylig lavet en teknisk undersøgelse af mulighederne for en overdækning af banegraven,som viser, at en fuld overdækning mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé ikke er mulig.Dette skyldes, at der ikke aktuelt foreligger en plan for fremtidige ændringer af sportracéer ogperroner på baneterrænet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneEr heliporten på Havnen opgivet?Synspunkt 3.58 - Erik Martino Hansen, Nymarks Allé 119, 8320 MårsletI betragtning af den lange afstand til Tirstrup foreslår Erik Martino Hansen (EMH), at der tagesskridt til at etablere en rute for vandflyvning mellem Københavns centrum og centrum i Århus.Efter EMH’s opfattelse kræver det ikke de store anlægsomkostninger, idet Havnen ligger tætpå City.Motoren kan gå ned i omdrejninger, inden flyveren kommer tæt på byen. I øvrigt vil den ikkelarme lige så meget som en helikopter. Hertil kommer, at en vandflyver vil kunne medbringemange flere personer end en helikopter – med deraf følgende lavere pris.I relation til Københavns-området ligger Kastrup Lufthavn så tæt på vand, at der må mannemt kunne finde et sted, hvor støj ikke er et problem. Muligvis kan der også findes et stedtættere på Københavns centrum.Kommentarer og anbefaling til 6.2 og 3.58:Af forslag til Kommuneplan 2009 fremgår, at det skal undersøges, om der er mulighed for atetablere en heliport på havnearealerne. Hvorvidt en sådan vil kunne indpasses på de eksisterendehavneanlæg eller i det nye havneafsnit, er endnu ikke undersøgt. Det foreslås, atspørgsmålet tages op i forbindelse med planlægningen af det nye havneafsnit.I den forbindelse vil forslaget om en rute for vandflyvning i givet fald kunne overvejes som enalternativ mulighed.I øvrigt kan oplyses, at det daværende Århus Amt i 1995 gav en miljøgodkendelse til en vandflyverpå Århus Havn. Godkendelsen bortfaldt imidlertid i 2000, da tilladelsen ikke blev udnyttet.Side 136 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at det i forbindelse med planlægningen af det nye havneafsnit undersøges, omder er mulighed for at indpasse en heliport på havnearealerne samt i den sammenhæng, omen rute for vandflyvning kan overvejes som en alternativ mulighed.Det anbefales endvidere, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Udbygningsbehov på hovedbanenettetSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneArbejdes der for elektrificering af længdebanen?Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeGår Århus Kommune ind for elektrificering af banenettet fra Fredricia og opefter?Kommentarer og anbefaling til 6.2 og 6.3:Jævnfør forslag til Kommuneplan 2009 er der efter Århus Kommunes opfattelse behov for, atStaten opgraderer og elektrificerer hovedbanen – herunder nord for Fredericia.Ifølge Regeringens nylige aftale med en række partier i Folketinget (En grøn transportpolitik)er der tilkendegivet følgende om elektrificering af banenettet:”Parterne er enige om, at målet er, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossilebrændstoffer.En yderligere elektrificering af jernbanenettet vil kunne medføre lavere CO 2 -udledning fra togtrafikken,bedre adgang til indkøb af mere standardiseret togmateriel og mindre afhængighedaf olieleverancer.Elektrificeringen bør afvente signalprojektet, som vil billiggøre investeringerne, fordi man sparertilpasning af nuværende signalanlæg. En elektrificering vil således blive markant fordyret,hvis den gennemføres, før Banedanmarks signaler er udskiftet. Det betyder, at yderligere elektrificeringvil være aktuel omkring 2020.Parterne er enige om at afsætte 10 mio. kr. til udarbejdelse af en samlet strategisk analyse afen yderligere elektrificering af jernbanenettet, herunder de økonomiske konsekvenser, sammenhængmed materialeanskaffelser og en mulig gennemførelsesplan.………..Den strategiske analyse fremlægges i 2011.”Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederMed byens vækst foregår en stor del af aktiviteten efter Fællesrådets opfattelse ikke længereomkring banegården i Midtbyen. I forbindelse med realisering af intentionerne om højhastighedstogi Danmark vurderes det som vigtigt at medtage placeringen af en banegård til højhastighedstogi planerne.Side 137 af 387

Umiddelbart kan der peges på en placering vest for Brabrand i tilknytning til motorvejen og erhvervsområdetved Årslev med mulighed for omstigning til et letbanenet. Ellers forekommerdet at være ”benspænd” af dimensioner at forestille sig et højhastighedstog, f.eks fra Aalborgtil Hamborg, blive forsinket af en lang ind- og udkørsel til og fra Århus centrum.Kommentarer og anbefaling:Der foreligger aktuelt ikke noget anvendeligt grundlag for i kommuneplanen at forholde sig tilmeget langsigtede statslige planer om højhastighedstog til Århus – og mulige konsekvenserheraf med hensyn til f.eks. nye stationer/banegårde. Der henvises herudover til kommentarerneovenfor til synspunkt 6.2 og 6.3.Det er dog fortsat opfattelsen, at rigtig mange togrejsende har mål i det centrale Århus.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.CykelrutenettetSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneHvordan skal vi fremme, at folk tager cyklerne og lader bilen stå?Kommentarer og anbefaling:Byrådet har i 2007 vedtaget en cykelhandlingsplan med henblik på fremme af cykeltrafikken.Planen udpeger et fremtidigt hovedrutenet for cyklister og indeholder et bredt spekter af indsatser– udbygning med nye cykelruter, bedre cykelparkering, bedre sikkerhed og fremkommelighedfor cyklister, bedre vedligehold af stier, m.m.Byrådet har efterfølgende afsat knap 70 mio. kr. over 5 år til realisering af dele af planen.Anbefaling:Det anbefales, at spørgsmålet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederI kommuneplanslaget fremhæves især behovet for udbygning af cykelstier i Midtbyen i overensstemmelsemed cykelhandlingsplanen.Imidlertid er der efter Fællesrådets opfattelse også behov for god stidækning i resten af kommunen.Blandt andet i lyset af, at busdækningen ser ud til at blive reduceret, er det desto vigtigere,at børn kan færdes sikkert på cykler. Hertil kommer, at en øget cykling vil have engavnlig sundhedsmæssig effekt.Udbygningen af stisystemerne er et tilbagevendende ønske fra fællesrådenes side. De afsattemidler er meget begrænsede. Set i lyset af de store anlægsprojekter, som der arbejdes med,vil en mærkbar forøgelse af midlerne til anlæg af stier være en beskeden belastning af kommunensøkonomi.Fællesrådet henleder især opmærksomheden på det længe nærede ønske om at få videreførtcykelstien fra Malling over rundkørslen ved Ajstrup og helt frem til Ajstrup Strand. Endviderepeges på behovet for at få lavet en cykelsti langs Kirkebakken ned til Fløjstrup, blandt andet afhensyn til funktionen som skolevej.Side 138 af 387

Kommentarer og anbefaling:Den af Byrådet vedtagne cykelhandlingsplan prioriterer indsatsen således, at denne først ogfremmest sker på de primære ruter, hvor omfanget af cyklister er størst. Dette vil med de afsattemidler betyde, at der med hensyn til de overordnede ruter sker en prioritering af områdertæt på Århus, frem for yderområder.Når det gælder mere lokale stiruter, herunder i forhold til sikkerhed og skoleveje, er alle områderligeværdige.Byrådet har de seneste år væsentligt forøget de økonomiske midler til forbedring af forholdenefor cyklister. Der er til realisering af cykelhandlingsplanen afsat knap 70 mio. kr. over 5 år.De konkrete ønsker om cykelstier er allerede noteret. Men det har ikke hidtil været muligt atprioritere disse højt inden for vejsektorens anlægsprogram.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 139 af 387

STØJHENSYN I PLANLÆGNINGENSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret anfører, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier til sikring af, at støjbelastedearealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelsekan sikres mod støjgener.Kommuneplanens retningslinie menes ikke fuldt ud op at leve op til dette krav.Kommentarer og anbefaling:Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har med forbehold for Byrådets godkendelse accepteret,at dette forhold tydeliggøres ved at ”normalt” udgår af retningslinien på side 149 i Hovedstrukturen.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at ”normalt” udgår af retningslinien, der herefter har følgende formulering:• ”Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelseeller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse– gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse - kansikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder iforbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse.”Da der alene er tale om en teknisk korrektion, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke enfornyet offentlig fremlæggelse.Side 140 af 387

DET ÅBNE LANDGenereltSynspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstOverordnet finder Naturfredningsforeningen, at ”Kommuneplan 2009 - Hovedstruktur” på enmeget overskuelig måde giver et overblik over de landskabelige og naturmæssige værdier ikommunen samt udviklingspotentialerne.Planen rummer således mange gode hensigtserklæringer og målsætninger og kan dermed bliveet godt værktøj for den videre konkrete planlægning. Det er selvfølgelig i den sammenhængmeget vigtigt, at de efterfølgende ”sektorplaner” (Friluftsplan, Skovplan, Naturkvalitetsplanm.fl.) yderligere kvalificerer planmaterialet, så interesserne i forbindelse med naturbeskyttelseog naturbenyttelse varetages på det, kommunen kalder et bæredygtigt grundlag.Naturfredningsforeningen vil overordnet pege på, at kravene i de kommende vand- og naturplanerog målsætningen om stop for tab af den biologiske diversitet inden 2010 naturligvis skalopfyldes; det vil komme til at stille meget store krav til fremtidens udvikling.Kommentarer og anbefaling:Forslag til Kommuneplan 2009 rummer ambitiøse mål på naturområdet. Målene er på flereområder en opfølgning på kommunens indspil til de statslige vand- og naturplaner. Skal målenenås, er det nødvendigt at konkretisere målene i handlingsplaner, som beskrevet i såvelkommuneplanforslaget som i forslag til miljøhandlingsplan 2008–2011.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeDe bynære landskaber indeholder gode ambitioner.Men hensynet til by og landskab/klima og rekreative formål synes meget opsplittede. Er detænkt sammen?Kommentarer og anbefaling:Ifølge planloven skal de forskellige sektorer – natur, skov, landbrug m.v. - i det åbne land beskrivessærskilt, fulgt op af mål og retningslinier.Ved udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2009 er sektorinteresserne tænkt sammen. Synergieffekternehar været meget centrale, f.eks. sammentænkning af skovrejsning, drikkevandsbeskyttelse,overfladevand, rekreation, CO 2 -binding ogbiodiversitet.En kommende digital kommuneplan kan give større klarhed over sammenhængene mellem deforskellige sektorer og give mulighed for at se, hvilke sektorinteresser et geografisk områdeindeholder.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 141 af 387

GrundvandsressourcenSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009I relation til de statslige vandplaner anfører Miljøcentret følgende:Retningslinien side 89 i Hovedstrukturen om virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko eroverført fra regionplanen. Regionplanretningslinien ophæves, når den statslige vandplan træderi kraft. Retningslinien bør udgår af kommuneplanen, da den kan forgribe vandplanen.Retningslinien side 55 i Hovedstrukturen, ”Som udgangspunkt må der ikke ske udlæg af nyebyvækstområder i kildepladszoner og i områder med særlige drikkevandsinteresser og dårliggrundvandsbeskyttelse” bør udgår af kommuneplanen, da den kan forgribe vandplanen.Retningslinien side 199 i Hovedstrukturen om anlæg, der nyttiggør overskudsjord, bør udgår afkommuneplanen, da den kan forgribe vandplanen.Kommentarer og anbefaling:Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har med forbehold for Byrådets godkendelse tagetforslaget til efteretning.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• Retningslinien side 89 om virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko udgår, da denkan foregribe vandplanen.• Retningslinien side 55, ”Som udgangspunkt må der ikke ske udlæg af nye byvækstområderi kildepladszoner og i områder med særlige drikkevandsinteresser og dårliggrundvandsbeskyttelse” udgår, da den kan foregribe vandplanen.I redegørelsen side 45 nævnes det, at nye byer er tilstræbt placeret uden for sårbaregrundvandsområder.• Retningslinien side 199 om anlæg, der nyttiggør overskudsjord udgår, da den kan foregribevandplanen.Da det alene er retningslinierne, der udgår, og ikke de tilhørende redegørelser, forudsætter envedtagelse ikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupI kommuneplanforslaget anføres i mange sammenhænge, at det er vigtigt at sikre grundvandsressourcerne.Men der mangler et kort, der viser de sårbare områder.Forslag:I det forslag, som Byrådet skal vedtage, vises et kort som angiver drikkevandsområder, somskal beskyttes mod byudvikling og intensiv landbrug.Kommentarer og anbefaling:Kommuneplanen må ikke rumme emner, der kan foregribe de statslige vandplaner. Drikkevandsbeskyttelsevil indgå i de statslige vandplaner (som vil foreligge i løbet af 2009). Derforer drikkevandsbeskyttelse ikke medtaget i nærværende kommuneplanforslag.Der henvises også til kommentarerne ovenfor til synspunkt 1.5.Side 142 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.JordbrugGenereltSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv bemærker, at retningslinienside 155 i Hovedstrukturen om inddragelse af jordbrugsområder til andre formål i overensstemmelsemed Regionplan 2005 bør omfatte sikring af:• at nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorderbevares.• at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse m.v., såmiljøkonflikter så vidt muligt undgås.Det bemærkes endvidere, at kommuneplanen i henhold til planlovens § 11a, nr. 10 skal indeholderetningslinier for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningenog sikringen af de særligt værdifulde landbrugsområder.Kommunen bør som minimum beskrive vilkårene for de største husdyrbrug, som efter det oplysteer koncentreret i den nordlige og den sydlige del af kommunen. Det er særlig vigtigt i enkommune, hvor landbrugserhvervet er presset af både byvækst og vand- og naturbeskyttelse.Endelig anføres, at at der i afsnittet om Bymønster og Byudviklingsprincipper under retningslinjer(side 55) bør optages bestemmelser om maksimumsstørrelser for parcelhusgrunde i forskelligebysamfund, så produktionsarealerne ikke reduceres unødigt.Kommentarer og anbefaling:Under drøftelsen med de statslige myndigheder har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljøgjort opmærksom på, at forslag til Kommuneplan 2009 indeholder en langsigtet byvækststrategiblandt andet til gavn for landbrugets investeringssikkerhed, og at der er taget hensyn tilhusdyrbrug ved arealudlæg til byformål. I den sammenhæng er et i planstrategiforslaget vistnyt byområde syd for Mårslet udgået af hensyn til eksisterende landbrug.Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har i øvrigt med forbehold af Byrådets godkendelseaccepteret at udbygge retningslinierne og redegørelsen i Hovedstrukturen.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• Retningslinien side 155 om inddragelse af jordbrugsområder til andre formål suppleresmed 2 punkter til sikring af:- ”at nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorderbevares”,- ”at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse m.v.,så miljøkonflikter så vidt muligt undgås.”• Redegørelsen suppleres med følgende:Side 143 af 387

”Kommuneplanens langsigtede byvækststrategi, som strækker sig frem til 2030, skaberen vigtig afklaring for landbrugserhvervets planlægning på længere sigt. Det fremgårsåledes af byvækststrategien, at den nordlige og sydlige del af kommunen, som rummermange investeringstunge husdyrbrug, stort set er friholdt for kommende byudvikling(ud over de planer, der allerede var kendt med Kommuneplan 2001).”• Vedrørende arealforbrug foreslås retningslinierne på side 55-56 i Hovedstrukturen suppleretmed følgende retningslinie:”I forbindelse med byudvikling på bar mark vil der under hensyntagen til arealressourcensom udgangspunkt ikke kunne finde udstykning sted for byggegrunde til enfamiliehusepå over 1.000 m 2 .”Vedtagelse af ændringen for så vidt angår retningslinien om byggegrunde til enfamiliehuseforudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens § 27, stk. 2.Synspunkt 2.45 - Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden13, 8300 OdderDet tilkendegives, at man er enig i målsætningen og retningslinierne for jordbrugsområder.Imidlertid mangler der fuldstændig en jordbrugsanalyse til efterlevelse af målsætningen m.v.Spørgsmålet er, hvordan Århus Kommune vil efterleve retningslinierne:• ”At der ikke bruges mere landbrugsjord end nødvendigt”• ”At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deresbeliggenhed, arealebehov og foretagne investeringer”• ”At der bevares større, samlede jordbrugsområder”.Hovedspørgsmålet er, hvordan vil Århus Kommune sikre, ”at der kan drives et rationelt og miljømæssigtbæredygtigt landbrug”?Det påpeges, at strukturudviklingen i landbruget har været ekstrem siden 1960, Og der er ikkenoget, der tyder på, at denne udvikling vil aftage i de kommende år. Ifølge Kommunenettet erdet vigtigt, at der tages højde for strukturudviklingen.I 2020 vurderes der at være fem hovedtyper af landbrug:• Industrialiserede husdyrbrug• Store plantebrug• Nicheproducenter• Andet erhverv på landet• Deltidslandmænd.Det oplyses, at Dansk Landbrug har udarbejdet en analyse af den hidtidige strukturudviklingog en fremskrivning. Fødevareerhvervets regionale betydning er ligeledes beskrevet. De toanalyser er vedhæftet som bilag.Der refereres til, at Vækstforum har fødevareområdet som en af regionens tre megasatsninger.I det perspektiv er det også vigtigt, at det primære landbrug sikres en bæredygtig udvikling.Ellers vil der være en konflikt mellem Århus Kommune og Region Midtjylland.Efter Kommunenettets opfattelse er forslag til Kommuneplan 2009 meget mangelfuldt i forholdtil målsætningen om at drive et rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug.Det kunne være spændende, såfremt der kunne sættes lidt mere gang i tankerne om landbrugetsudviklingsmuligheder samtidig med landbrugets hensyntagen til miljø-, natur- og klimakrav.Kommunenettet har udarbejdet en case i form af en PowerPoint præsentation, hvor manSide 144 af 387

forsøger at vise mulighederne for samspil. Et samspil forudsætter en jordbrugsanalyse, hvorder detaljeret foretages en gennemgang af landzoneområder med de muligheder, der liggerher. Kommunenettet præsenterer gerne casen for Århus Kommune.Kommentarer og anbefaling:Landbrugets Kommunenetværk kritiserer, at der mangler en jordbrugsanalyse, som er grundlagetfor varetagelse af de landbrugsmæssige interesser i det åbne land.Det er korrekt, at der ikke foreligger jordbrugsanalyser, som skal udarbejdes af Statsforvaltningen.Det er stillet i udsigt, at jordbrugsanalyserne vil foreligge i løbet af 2009. Det medfører,at de jordbrugsmæssige interesser først kan behandles detaljeret i forbindelse med kommuneplanrevisionenom 4 år.Kommunenetværkets høringssvar rummer i øvrigt interessante idéer og visioner om strukturudviklingeni landbruget frem mod år 2020.Teknik og Miljø er meget interesseret i forud for den kommende kommuneplanrevision at indgåi dialog med Landbrugets Kommunenetværk om udformningen af kommunens fremtidige landbrugsstruktur.Vilkårene for landbruget ændrer sig meget i disse år. Det stiller krav om nyeproduktioner, som landbrugets Kommunenetværk selv peger på i høringssvaret.Århus Kommune er selvsagt bekendt med, at udvikling af fødevarer, energi, miljø og natur,ifølge Region Midtjylland, er en styrkeposition for hele regionen.Anbefaling:Det anbefales, at de jordbrugsmæssige interesser bliver et af temaerne i den næste kommuneplanrevisionom 4 år.Der anbefales endvidere, at synspunkterne i øvrigt ikke medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Synspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landDet er påfaldende, at kommuneplanforslaget ikke indeholder den jordbrugsanalyse, som Statenhar krævet inddraget i denne kommuneplanrevision.Kommentarer og anbefaling:Der henvises til kommentarerne og anbefaling ovenfor til synspunkt 2.45.Synspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandByen og dens beboere lægger – direkte og indirekte - beslag på stadig større arealer. Der erderfor pres på det åbne land. Naturen, der er vigtig for byboernes trivsel, er voldsomt trængtaf denne byudvikling. Derfor vil der også være pres på det åbne land. Der er derfor kun et stedat hente det tabte. Det er i landbrugslandet. Landbruget er således ved at være marginalisereti Århus Kommune (Hovedstrukturen side 151).Der er paradokser i forslaget til Kommuneplan 2009. Et af de store er at gøre landbruget bæredygtigtsamtidig med, at de tilbageblivende brug forudsættes at bliver stadig større. Dagensindustriproduktion på de store effektive landbrug kræver store ressourcer og påfører samfundetmange forskellige problemer, f.eks. forureningsproblemer. Det gør landskabet monotont oggiver adgangsbegrænsninger til det åbne land.Der mangler således en konkretisering af, hvad der forstås ved bæredygtigt landbrug (Hovedstrukturenside 155).Side 145 af 387

Kommentarer og anbefaling:Ved Bæredygtigt landbrug forstås et landbrug, der er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.Kommuneplanforslaget rummer ikke detaljerede retningslinier for landbrugserhvervet. Detskyldes, at Statsforvaltningen endnu ikke har udarbejdet en jordbrugsanalyse for Århus Kommune,som er forudsætning for at vurdere de landbrugsmæssige muligheder i kommunen pålængere sigt.En jordbrugsanalyse kan formentlig foreligge i løbet af 2009, så den kommende kommuneplanrevisionom 4 år forventes at behandle landbrugsområdet mere indgående.Som anført ovenfor til synspunkt 2.45, foreslås det, at de jordbrugsmæssige interesser bliveret af temaerne i den næste kommuneplanrevision.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Miljøkrav i forhold til landbrugetSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landMiljømæssigt bæredygtigt – hvad menes der i forhold til landbruget?Fra landbrugets side frygtes det, at Århus Kommune i praksis vil være mere restriktive, endloven foreskriver. Det vil der fra landbrugets side være en opmærksomhed omkring i forbindelsemed de kommende miljøgodkendelser/-afslag. Og man kan forestille sig, at eventuelt kommendeafslag vil blive anket til Miljøankenævnet.Synspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstHovedparten af kommunens areal (60 %) anvendes til landbrug, og kravene til dette erhvervvil naturligvis få stor betydning for varetagelsen af Kommunens natur.At det primært, som anført, vil være byvæksten, der sætter landbrugsarealerne under pres, ernæppe korrekt. Hvis målsætningen: ”Århus Kommunes landbrug og det åbne land er bæredygtigt”skal opfyldes er det nødvendigt at stille nye og markante krav blandt andet for at mindskelandbrugets kvælstoftab til naturen.Det forekommer for Naturfredningsforeningen som en næsten umulig opgave, at sikre mulighed”for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug i Århus Kommune”. Men deter en betingelse for at kunne opfylde blandt andet EU’s krav i Miljømålsloven.Naturfredningsforeningen vil foreslå, at kommunen snarest i samarbejde med blandt andetSkov- og Naturstyrelsen opkøber landbrugsarealer til skovrejsning, for blandt andet ad den vejat begrænse forureningen fra landbruget og beskytte grundvandet. Samtidig skal der via skovrejsningenetableres flere rekreative arealer til den forventede øgning af befolkningstilvæksten.Kommentarer og anbefaling til 6.1 og 2.15:Århus Kommunes myndighedsadministration på landbrugsområdet overholder den til enhvertid gældende lovgivning.Teknik og Miljø udarbejder i øjeblikket en skovhandlingsplan 2009–2012, som forelægges Byrådetinden sommerferien 2009.Side 146 af 387

I skovhandlingsplanen analyseres mulighederne for at rejse 320 ha ny skov de kommende 4år. Det svarer til 10 % af det samlede skovrejsningsområde på 3.200 ha i forslag til Kommuneplan2009.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.SkovrejsningGenereltSynspunkt 2.45 - Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden13, 8300 OdderKommunenettet finder, at 3.200 ha med nye skovrejsningsområder er et alt for stor forbrug aflandbrugsjord. Det konflikter med Århus Kommunes retningslinie om, ”at der ikke må brugesmere landbrugsjord end nødvendigt”.Inden plantning af skov på landbrugsarealer sker, bør det være undersøgt, om den aktuellelandbrugsdrift udgør en trussel for grundvandet. Der er mange muligheder for dyrkningsmæssigetiltag, som kan mindske tabet af nitrat fra rodzonen. F.eks. har energipil dyrket på sårbarearealer lige så god en miljømæssig profil som skov. Endvidere begrænser energipil ogsåmængden af drivhusgasser.Århus Kommune kunne blive en foregangskommune, hvis man vil etablere et biomasseforbrændingsanlægtil f.eks. 1.000 ha energipil. Og det vil passe godt ind i Vækstforums visionerom en bæredygtig erhvervsudvikling i regionen.Til inspiration for Århus Kommune oplyser Kommunenettet, at Det Regionale Vækstforum den26. januar 2009 har godkendt en projektansøgning om anvendelse af pil til energiproduktionog miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer.Kommentarer og anbefaling:Udpegning af områder til skovrejsning medfører ikke arealrestriktioner i forhold til eksisterendeanvendelse – landbruget.Det forventes heller ikke, at der bliver rejst skov i den samlede skovudpegning. Århus Kommunehar med skovudpegningen angivet, at hvis en lodsejer ønsker at rejse skov i kommuneneller sælge til kommunen, bør skovrejsning ske inden for de udpegede områder – idet det hervedsikres, at ny skov giver maksimal beskyttelse af grundvandet.Produktion af energipil, som foreslået, kan sagtens lade sig gøre, også i de udpegede skovrejsningsområder.Teknik og Miljø har tidligere i forbindelse med Planstrategi 2008 givet tilsagn om en nærmeredialog med landbruget om multifunktionelle landbrug og alternative dyrkningsformer. Dette tilsagngælder fortsat.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 147 af 387

Synspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandDansk Ornitologisk Forening finder det vigtigt, at en stor del af skovrejsningen (f.eks. 25 %)udlægges med naturnær skovdrift eller som ”urskov” med stor variation i træartsvalget (Hovedstrukturenside 157) – idet skove må forventes at få stor rekreativ betydning fremover.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune lægger op til såvel privat som offentlig skovrejsning for at opnå så megetskov som muligt. De kommunale skove drives efter principperne i naturnær skovdrift, hvor rekreativehensyn prioriteres højt.Ved tildeling af offentlig støtte til privat skovrejsning stilles en række krav til skovens opbygning,biologisk mangfoldighed m.v., som sikrer varierede og oplevelsesrige skove.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Effekter på CO 2Synspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landEr der sammenhæng mellem skovrejsning og CO 2 -reduktion?Kommentarer og anbefaling:Det kan bekræftes, at der en sammenhæng mellem skovrejsning og CO 2 -reduktion.Nye skove kan årligt binde omkring 10 tons CO 2 afhængig af træartsvalget. Den årlige bindingfortsætter i hele vækstperioden op til 90 år.Forslag til Kommuneplan 2009 udlægger 3.200 ha til ny skovrejsning. Hvis det hele realiseres,vil der kunne bindes CO 2 svarende til 2–3 % af den nuværende årlige udledning af CO 2 i ÅrhusKommune.Skovrejsning indgår tillige i kommunens klimaplanlægning.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.De finansielle mulighederSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landEr Skov- og Naturstyrelsen tænkt ind?Privat skovrejsning med tilskud er det en god forretning?Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneStaten er inde i forbindelse med True Skov. Bidrager Staten også i forhold til andre skovrejsningsområder?Side 148 af 387

Kommentarer og anbefaling til 6.1 og 6.2:I forslag til Kommuneplan 2009 nævnes det, at der i 2009 skal forelægges Byrådet en skovhandlingsplan.Udarbejdelsen af handlingsplanen er sat i gang. Skov- og Naturstyrelsen deltageri arbejdet.Staten er i forvejen inde i forbindelse med True Skov, Solbjerg Skov og Himmerigs Skov.Der findes en række tilskudsordninger til privat skovrejsning, som kan gøre privat skovrejsninginteressant - også ud fra en økonomisk synsvinkel.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.De kommunale handlingerSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeVil Århus Kommune gå foran i forhold til skovrejsningen?Kommentarer og anbefaling:I 2009 skal Århus Byråd have forelagt en skovhandlingsplan, der angiver, hvordan 10 % (320ha) af kommuneplanforslagets samlede skovrejsningsområder (3.200 ha) kan realiseres i løbetaf 4 år. Heri indgår kommunal skovrejsning, statslig skovrejsning og privat skovrejsning.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for bemærkningerne i kommuneplanforslaget.SkovrejsningsområderSynspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenKommuneplanforslaget viser ny skov i Elev ved Koldkilde og i Elsted langs Sastrupvej. Der erfuld tilslutning til tankerne fra Fællesrådet. I Elev vil skovrejsningen give forbedret beskyttelseaf de mange kildepladser i området, og ved Sastrupvej vil skovrejsningen give en fin afslutningaf byområdet mod nord.Kommentarer og anbefaling:Synspunktet er i fuld overensstemmelse med kommuneplanforslaget.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederFællesrådet er af den opfattelse, at det er en rigtig god idé med den foreslåede skovrejsningmellem Mårslet, forbi Egelund og ned til Ajstrup-rundkørslen – idet der dog skal tages højdefor forslaget om at inddrage et areal til rekreative formål som en del af udbygningsforslaget forEgelund.Side 149 af 387

Skovrejsningen bør etableres i form af en rekreativ skov, hvor der fortsat vil være mulighederfor udsyn over landskabet og med gode stisystemer med henblik på at opnå optimal tilgængelighedfor områdets beboere.I forbindelse med skovrejsningen bør der endvidere etableres en hundeskov. Det vil i øvrigtvære ønskeligt, at der snarest muligt ligeledes etableres hundeskovområder i de eksisterendeskovområder, eksempelvis i forbindelse med nyplantninger.Kommentarer og anbefaling:Udpegning af området til skovrejsning indebærer ikke, at hele området skal beplantes. Skovrejsningsudpegningenvil ikke være til hinder for udbygning af Egelund Idrætscenter.Inden der tages hul på skovrejsningen i området vil det være naturligt at udarbejde en landskabsplan,der tager højde for de mangeartede interesser i området.Synspunktet støtter op om skovrejsningsudpegningen, og anviser forslag til den videre detailplanlægning.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da bemærkningerne er i overensstemmelse med kommuneplanforslaget.Uønsket skovrejsningSynspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupI målsætningerne om rejsning af ny skov skriver man i kommuneplanforslaget, at skovrejsninger uønsket, hvor landskabelige, naturmæssige, geologiske eller kulturhistoriske værdier vil forringesved skovrejsningen. Foreningen tilslutter sig denne målsætning.Imidlertid foreslås, at man supplerer med ”fremtidige byudviklingsmuligheder”, som heller ikkemå forhindres. Det vil sige foreningen mener, at man skal tænke længere frem end de 25 årsom perspektivarealerne dækker. Om 50-100 år skal Århus Kommune stadig udvikles, og mulighedernebør holdes åbne – også selv om der måske skal tages særlige forholdsregler for atbeskytte grundvandet.Set i dette perspektiv, er foreningen uenig i forslaget om skovrejsning nord for Trige.Derimod støttes forslagene om skovrejsning mellem Trige-Lisbjerg Skov og Randersvej, i områdetsyd for Trige Centervej ved Høgemosen og i området nordvest for Koldkilde.Kommentarer og anbefaling:Hvis skovrejsning skal tage hensyn til byudviklingen om 50–100 år vil det være vanskeligt medsikkerhed at udpege nye skovrejsningsområder i de bynære områder. Omvendt kan de nyeskove – til den tid gamle skove tilføre kvaliteter til nye byområder.Hvad ville Århus f.eks. være i dag, hvis ikke forudseende byrådspolitikere for godt 100 år sidenhavde sikret Marselisborgskovene. Resultatet havde formentlig været parcelhusområder påsamme måde som nord for byen.Der henvises endvidere til kommentarerne neden for til synspunkt 1.5.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 150 af 387

Synspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret anfører, at de statslige interesser indebærer, at arealer til byvækst og infrastrukturformålskal udlægges til uønsket skovrejsning.Kommentarer og anbefaling:Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har med forbehold for Byrådets godkendelse tagetdette til efterretning – idet Miljøcentret under drøftelserne på forespørgsel har tilkendegivet, atetablering af grønne områder med træer i et nyt byudviklingsområde ikke burde blive et problem,selvom kommuneplanen udlægger det som et område, hvor skovtilplantning er uønsket.Det hænger sammen med, at Århus Kommune har overtaget den kompetence til at dispenserefra plantningsforbuddet efter § 9 i bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005 om jordressourcensanvendelse til dyrkning og natur, som Århus Amtsråd tidligere havde.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at arealer til byvækst og infrastrukturformål på kort udlægges til uønsket skovrejsning.Da der alene er tale om tekniske korrektioner, forudsætter vedtagelse af ændringerne ikke enfornyet offentlig fremlæggelse.VådområderSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landHvad ligger der bag kommuneplanforslagets udpegning af mulige vådområder? Forslaget forekommerforjættende.Synspunkt 2.15 Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstMange af kommuneplanforslagets intentioner for det åbne land er yderst velbegrundede, ogNaturfredningsforeningen kan kun varmt anbefale, at de gennemføres.Især peges på mulighederne for at etablere nye vådområder. De to store arealer - ÅrslevEngsø og Egå Engsø - som Århus Kommune allerede har etableret, viser jo tydeligt, at det eren effektiv måde for reducering af nitratbelastningen til naturen samtidig med, at de to områderi den grad er blevet taget vel imod af byens borgere som nærrekreative perler. Og for floraenog faunaen (ikke mindst fuglene) er sådanne vådområder af uvurderlig betydning.Synspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandSom følge af de kommende klimaændringer, der også betyder store ændringer i nedbørsforholdene,bør der efter DOF’s opfattelse allerede nu planlægges efter at opsamle disse vandmængderpå en hensigtsmæssig måde - både ved nedsivning og afledning til recipienter. Sådanneanlæg kan udformes, så de også får en naturmæssig funktion. Anlæg bør derfor ogsåudformes som et naturområde – og ikke som et regnvandsbassin (Hovedstrukturen side 159).DOF er enige i, at potentialet for nye vådområder endnu ikke er udtømte, og kan opfordre til,at etableringen af nye områder prioriteres højt. De erfaringer, der allerede er indhøstet, ermeget positive. Udgangspunktet er derfor, at der ikke gives tilladelse til anlægsaktiviteter i deudpegede områder (Hovedstrukturen side 161).Side 151 af 387

Kommentarer og anbefaling til 6.1, 2.15 og 2.35:Udpegningen af mulige vådområder bygger på analyser af terrænmæssige og afstrømningsmæssigeforhold. De mulige vådområder ligger i ådalene i tilslutning til bestående åsystemerpå lignende måde som Egå Engsø og Årslev Engsø.De mulige vådområder skal blandt andet ses som led i kommende klimatilpasninger og vandplaner.Kommuneplanforslagets retningslinier skal sikre, at der ikke opføres bygninger eller anlæg, derkan hindre eventuelle nye vådområder.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da bemærkningerne støtter udpegningen af mulige vådområder i kommuneplanforslaget.Synspunkt 2.45 - Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden13, 8300 OdderKommunenettet er enig i, at flere vådområder er vigtige med henblik på at reducere udledningenaf kvælstof fra de dyrkede arealer til vandmiljøet. Initiativer forudsættes gennemført påbaggrund af frivillige aftaler med de berørte lodsejere.En anden mulighed for fjernelse af næringsstoffer og samtidig sikre den biologiske mangfoldighedkan være at fjerne biomassen fra engarealer, og derefter anvende det til biogasproduktionog økologisk gødning. I mange ådale mangler der husdyr til afgræsning.Kommunenettet henviser i øvrigt til et interessant projekt, der er vedhæftet som pdf-fil”20090126Vækstforum-biomasse”. Endvidere peges der på Vækstforums beslutning af 26. januar2009 ” 20090126Vækstforum-RM.Kommentarer og anbefaling:De nye vådområder har som mål dels at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet, dels at håndteremere vand i landskabet og endelig at øge biodiversiteten i det åbne land.Teknik og Miljø er interesseret i en dialog med Landbrugets Kommunenetværk omkring nyestrategier vedrørende forvaltning og alternative driftsformer i ådalene.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.NaturinteresserGenereltSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Under afsnit om Natura 2000 er der medtaget kort over Natura 2000-områderne. Den kommunegrænse-overskridendedel af Natura 2000-områderne bør vises på kortet side 170 (N59Kysing Fjord og N232 Tåstrup Sø)Der savnes egentlige formulerede kvalitetsmål for de økologiske forbindelser. Miljøcentret foreslår,at det udpegede net af økologiske forbindelser på kort side 162 udvides med en forbindel-Side 152 af 387

se fra Århus Å-systemet til Tåstrup Sø af hensyn til at sikre spredningsmuligheder mellem Natura2000-områderne N232 Tåstrup Sø og N233 Brabrand Sø for odderen, som er på udpegningsgrundlagetfor begge områder.Jernbanens krydsning med Elbækken-forbindelsen nord for Lystrup bør angives som en spærring.Den Jyske Motorvejs krydsning af Århus Å-forbindelsen kan derimod næppe karakteriseressom en spærring, da der er etableret faunapassage.Miljøcentret peger på, at naturtypen vandløb ved en tilsyneladende forglemmelse ikke ernævnt i afsnittet side 173 om beskyttede naturområder. Dette bør tilføjes, eller der bør henvisestil, hvor beskyttelsen omtales.Kommentarer og anbefaling:Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har med forbehold for Byrådets godkendelse tagettil efterretning, at de nævnte forhold medtages i Kommuneplan 2009.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• Der medtages en økologisk forbindelse fra Tåstrup Sø til Århus Å-systemet.• På kortet side 162 i Hovedstrukturen angives jernbanens krydsning med Elbækkenforbindelsennord for Lystrup som en spærring.• ”Vandløb” indføjes i retningslinien side 173 i Hovedstrukturen. Ligeledes medtages § 3-vandløb på kortet side 166.Da der alene er tale om tekniske korrektioner, forudsætter vedtagelse af ændringerne ikke enfornyet offentlig fremlæggelse.Synspunkt 2.45 - Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden13, 8300 OdderDet konstateres, at der er mange ønsker til opfyldelse af naturinteresserne. Mange forholdomkring f.eks. kvælstoffølsomme naturområder sikres via husdyrloven – forudsat, at ÅrhusKommune får behandlet og godkendt ansøgninger fra landbruget.Mange landbrug har stor bevidsthed omkring naturinteresserne, og får på frivillig basis udarbejdeten naturplan for de respektive ejendomme. Det anføres, at der vil kunne opnås storefremskridt for naturen, såfremt der skabes gode incitamenter for at kunne dyrke de robustejorder rationelt mod at lade sårbare jorder overgå til en mere naturvenlig driftsform.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune værdsætter landmændenes arbejde med naturplaner og har i 2009 afsat150.000 kr. til at støtte etablering af natur på landbrugsejendomme. Der arbejdes lige nu medat fastlægge kriterier, der skal opfyldes for at få del i midlerne dertil.Århus Kommune har ikke lovhjemmel til f.eks. at øge kvælstofnormen på visse jorder mod atnedsætte den på andre. Dette hører under Plantedirektoratet.Anbefaling:Der anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 153 af 387

Synspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstAf kommuneplanforslaget fremgår, at fremtidige naturopgaver vil blive prioriteret i den kommendeNaturkvalitetsplan, som, ifølge kommuneplanen, først skal være klar til næste planperiodemed start i 2013. Så længe kan man efter Naturfredningsforeningens opfattelse ikke vente!Det er derfor glædeligt, at der i Miljøhandlingsplanen anføres, at ”I 2009 forelægges Byrådeten naturkvalitetsplan der beskriver kommunale initiativer til forbedring og øgning af kommunensnaturindhold”.Det er forhåbentlig den sidstnævnte tidstermin, der bliver den gældende.Naturfredningsforeningen er således tilfreds med de beskrevne intentioner for det åbne land,men ønsker snarest muligt disse omsat til handlinger.Kommentarer og anbefaling:Det er korrekt, at kommuneplanforslagets naturmål skal omsættes til handling gennem en naturkvalitetsplan,som skal være færdig inden 2013.Det er beklageligvis fejlagtigt angivet i Forslag til Miljøhandlingsplan 2008–2012, at naturkvalitetsplanenskal være færdig i 2009.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.NaturnetværkSynspunkt 2.35 - Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/MortenJenrich Larsen, Louisevej 100, 8220 BrabrandNaturnetværket, der tilsyneladende afløser den grønne hovedstruktur fra tidligere kommuneplaner,udgøres for en stor del af mulige naturområder omkransende de økologiske forbindelser.For at systemet kan fungere, er det vigtigt, at naturnetværket ikke indsnævres, så det ”brækkerover”. Mange dyr kræver en vis mængde fri natur for at passere stedet (Hovedstrukturenside 163). Og natur af høj kvalitet er væsentlig i den sammenhæng. Derfor bør der arbejdesihærdigt på at få opprioriteret målsætningen til A-målsat natur flere steder (Hovedstrukturenside 167).Der er således behov for hurtige tiltag, hvis EU's målsætning om gunstig bevaringsstatus fortruet natur skal opfyldes. Det er for vigtig en sag til, at det kan overlades til lodsejernes frivilligemedvirken (Hovedstrukturen side 169).Som start er det positivt, at naturplejen på Århus Kommunes lysåbne naturarealer prioriteres,og at kommunen vil igangsætte fjernelsen af spærringer til gavn for naturen.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppePå side 162 i Hovedstrukturen fremgår naturnetværkene, som i vid udstrækning omfatter engarealer.Disse lider under manglende afgræsning. Århus Kommune bør være mere aktiv – delssom jordbesidder, dels med hensyn til at føre tilsyn i forhold til de private lodsejere, som har §3-forpligtigelser.Side 154 af 387

Kogræsanparter er en god idé. Den bør der reklameres for.Synspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landHvordan skal begrebet spærring forstås i denne sammenhæng?Kommentarer og anbefaling til 2.35, 6.3 og 6.1:Naturnetværket er ét af flere temaer, der afløser den grønne hovedstruktur. Naturnetværket erudarbejdet i samarbejde med de grønne foreninger og har til hensigt at skabe sammenhængmellem vigtige naturområder.Teknik og Miljø er opmærksom på, at der findes et stort naturplejebehov i ådalene. Kogræsserlaug,som blandt andet er oprettet ved Egå Engsø og Geding Kasted Mose er én af måderneat løse problemet på.Naturkvalitetsplanen og naturhandleplanen for Natura 2000-områderne vil prioritere de fremtidigenaturopgaver, herunder naturplejen i ådalene.Spærringer skal ses i sammenhæng med de udpegede økologiske forbindelser, der skal sikrespredning af det vilde dyreliv – især pattedyr, men også mindre krævende arters spredningsmuligheder.Spærringer findes, hvor især veje krydser vandløb, uden det er sikret, at vilde dyrkan passere sammen med vandløbet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Beskyttede naturområderSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landHvorfor nu overgå til 5 klassificeringer?Hvornår foreligger naturkvalitetsplaner? Skal vi vente i 5 år?Kommentarer og anbefaling:Systemet med 5 tilstandsklasser er udarbejdet af DMU og anbefalet anvendt af kommunerneaf KL. Systemet kombinerer Habitatdirektivets koncept om gunstig bevaringsstatus med vandrammedirektivetsbegreb om god økologisk tilstand. Systemet er opbygget, så det kan anvendestil en enkel vurdering af naturtilstanden på § 3-områder.Tanken er, at naturtilstanden på § 3-arealer (også uden for habitatområder) på landsplan blivervurderet efter samme system, og at naturtilstanden bliver sammenlignelig på tværs afkommunegrænser.Tilstandsvurderingssystemet opererer med 5 tilstandsklasser: I, II, III, IV og V svarende tilvandrammedirektivets fem kvalitetsgrupper:I. Høj naturtilstand. Naturtilstanden er tæt på det i dag optimaleII. God naturtilstandIII. Moderat naturtilstandIV. Ringe naturtilstandV. Dårlig naturtilstand.Naturkvalitetsplanen ventes at foreligge inden 2013. Baggrunden for, at det ikke kan ske før,er blandt andet, at der er krav om indførelse af nyt landsdækkende værdisætnings- og mål-Side 155 af 387

sætningssystem for beskyttede naturområder med en 5-deling til erstatning for den nuværende3-deling.Dette kræver en registrering af samtlige beskyttede naturområder, mulige naturområder ogøkologiske forbindelser i naturnetværket.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Mulige naturområderSynspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landOversigten burde også vise skovrejsningsområderne og dermed, hvordan de mulige naturområderog skovrejsningsområder kan supplere hinanden.Kommentarer og anbefaling:Et samlet billede af kommuneplanforslagets naturudbygningsmuligheder fås ved at sammenstilletemaerne ”mulig natur”, ”skovrejsning” og ”mulige vådområder”.Planloven stiller krav om, at der skal opstilles mål og retningslinier for hvert tema for sig i detåbne land.I den efterfølgende naturkvalitetsplan vil der blive mulighed for at sammenstille relevante temaerfor at give et sammenfattende billede af naturudbygningsmulighederne.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Landskabelige interesserSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Områder af særlig landskabelig interesseRegionplanens kortlægning og udpegning af landskabelige bevaringsinteresser, samt de retningslinier,der varetager de landskabelige bevaringsværdier, skal overføres til kommuneplanen.Det konstateres, at regionplanens områder ved Egå og Edslev ikke er medtaget. På kortet side174 er udeladt særlige landskabsinteresser blandt andet ved Vosnæsgård, Store Skov/ LilleSkov, Constantinsborg, Gl. Harlev og Lillering – eller de er dækket kulturmiljøer(?)Generel landskabsbeskyttelseMiljøcentret anfører, at forslag til Kommuneplan 2009 mangler en retningslinie om landskabsbeskyttelseuden for områder af særlig landskabelig interesse.Kommentarer og anbefaling:Områder af særlig landskabelig interesseUnder drøftelserne med Miljøcentret har Århus Kommune oplyst, at der er tale om en utilsigtetmangel ved kortet, som der vil blive taget højde for i den endelige udgave af Kommuneplan2009.Side 156 af 387

Generel landskabsbeskyttelseMed forbehold for Byrådets godkendelse har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø tagettil efterretning, at der indføjes ny retningslinie.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• Der indsættes kort, der udelukkende indeholder landskabelige interesseområder. (Derhenvises til kort 13).• Der medtages ny retningslinie:”Inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås.Inden for områder med særlig landskabelig interesse skal landskabshensyn tillæggessærlig stor vægt.”Da der er tale om ”adoption” fra Regionplan 2005, forudsætter vedtagelse af ændringerne ikkeen fornyet offentlig fremlæggelse.Vandløb, søer og kystvandeSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009I forhold til søer og vandløb savnes generelt retningslinier m.v. for rekreativ anvendelse af søerog vandløb til badning, lystfiskeri, sejlads m.m. Her tænkes blandt andet på Brabrand Sø ogandre Natura 2000-områder.Brabrand Sø er med omgivelser udpeget som Natura 2000-område blandt andet med oddersom udpegningsgrundlag, og der er et eksisterende rostadion. Anvendelsen kan udgøre enkonflikt i form af forstyrrelse.Kommentarer og anbefaling:Selvom det forekommer unødig detaljeret til en kommuneplan, har Borgmesterens Afdeling ogTeknik og Miljø taget til efteretning, at der medtages et nyt afsnit ”Vandløb, søer og kystvande”.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• Et nyt afsnit ”Vandløb, søer og kystvande”, sættes ind i Hovedstrukturen lige før afsnittet”Kystnærhedszonen”:”Sejlads på søer og vandløbI Århus Kommune har borgerne gode muligheder for sejlads på Århusbugten. Derudoverkan borgerne sejle på Solbjerg Sø, Brabrand Sø, Århus Å nedstrøms Søskovvejsamt i Egåen nedstrøms Lystrupvej. De øvrige vandløb er generelt så små, at sejlads ipraksis er meget vanskelige og desuden vil have negative naturmæssige konsekvenser.Af hensyn til anvendelsen af Brabrand Rostadion tillades en mindre udvidelse af de nuværendesejladsmuligheder på Brabrand Sø. Udvidelsen forbedrer brugernes mulighederuden negative konsekvenser for habitatområdets udpegede natur.Udvidelsen omfatter:Side 157 af 387

• Antallet af stævner på rostadion forøges fra 2 til 4 om året. Et af stævnerne må afholdesi perioden 16. april – 15. juli. Følgebåd må dog alene sejle i søens vestligebanehalvdel fra 1.000 m mærket til mål.• I tiden fra 16. april – 15. juli kan den nuværende venderadius ved 1.000 m mærketforøges fra 125 m til 250 m. Sejladsen skal fortsat foregå inden for robanens afgrænsning.Ændringerne vurderes ikke at have konsekvenser i forhold til de beskyttelseshensyn,der skal varetages for Brabrand Sø som habitatområde.Brabrand Sø og Årslev Engsøområdet er omfattet af habitatområde H233 Brabrand Sømed omgivelser. Udpegningsgrundlaget er næringsrige søer og vandhuller med flydeplantereller store vandaks, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskovepå mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Deudpegede naturtyper påvirkes ikke af en ændring af sejladsbestemmelserne.By- og Landskabsstyrelsen har siden opdateret udpegningsgrundlaget for habitatområderne.I Brabrand Sø med omgivelser er damflagermus og odder foreslået medtagetsom nyt udpegningsgrundlag. I juli 2006 konstateredes, at to vandhuller i området omkringBrabrand Sø har pæne bestande af den sjældne og fredede grøn mosaikguldsmed.Arterne er opført på habitatdirektivets bilag IV.En ændring af sejladsaktiviteterne vil primært ske i søens centrale del med adgang fradet nuværende rostadion. Der forventes ikke nævneværdig forøgelse af aktiviteten i debrednære arealer i øvrigt rundt om søen. Odderen vil derfor ikke blive påvirket negativtaf ændringer i sejladsen på selve robanen. Damflagermusen anvender Brabrand Sø somjagtområde i aften- og nattetimerne og vil derfor ikke blive påvirket negativt af ændringeri sejladsen på selve robanen. Grøn mosaikguldsmed er primært tilknyttet vandhullerneuden for søfladen og vil derfor heller ikke blive negativt påvirket.Fredningsbestemmelserne for Årslev Engsø giver bredejerne mulighed for at sejle påengsøen.Det er Århus Kommunes vurdering, at de nuværende regler om sejlads på Årslev Engsøikke har resulteret i nævneværdig sejlads på den nyanlagte sø. Da der er tale om megetbegrænset sejlads, har den ikke resulteret i negative natur- eller miljømæssigekonsekvenser. Der er derfor ikke behov for at ændre de nuværende fredningsbestemmelser.Det store og varierede fugleliv på den nyanlagte Egå Engsø kan bedst tilgodeses ved atfriholde søen for sejlads.Såfremt sejladsbestemmelserne strider mod regulativerne for de pågældende søer ogvandløb, kan sejladsen først påbegyndes, når regulativerne er ændrede.• Målsætninger:Borgerne skal sikres mulighed for at sejle på åer og søer under hensyntagen til naturmæssigeog vandløbsmæssige forhold.Retningslinier:Det åbnes mulighed for sejlads på Solbjerg Sø og Brabrand Sø, Århus Å nedstrømsSøskovvej samt i Egåen nedstrøms Lystrupvej.Mulighederne for kapsejlads på Brabrand Sø udvides til:Side 158 af 387

ooAntallet af stævner på rostadion forøges fra 2 til 4 om året. Et af stævnernemå afholdes i perioden 16. april – 15. juli. Følgebåd må dog alene sejle i søensvestlige banehalvdel fra 1.000 m mærket til mål.I tiden fra 16. april – 15. juli kan den nuværende venderadius ved 1.000 mmærket forøges fra 125 m til 250 m. Sejladsen skal fortsat foregå inden forrobanens afgrænsning.”Der henvises til kort 14.Da der er tale om optagelse af gældende sejladsbestemmelser i Kommuneplan 2009, forudsættervedtagelse af ændringerne ikke en fornyet offentlig fremlæggelse.Side 159 af 387

KYSTNÆRHEDSZONEN OG KYSTVANDEKystområderSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret anfører, at det følger af planloven, at der kun må inddrages nye arealer i byzoneeller planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse for kystnær lokalisering.På den baggrund bør udtrykket ”i princippet” i retningslinie 2 udgå.Kommentarer og anbefaling:Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har med forbehold for Byrådets godkendelse tagetanmodningen til efterretning.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at retningslinie 2, side 183, ændres fra:Til:• ”Der kan i princippet kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg ilandzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelsefor kystnær lokalisering.”• ”Der kan kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremtder foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse forkystnær lokalisering.”Da der alene er tale om en teknisk korrektion, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke enfornyet offentlig fremlæggelse.Synspunkt 6.1 – Dialogkredsen for det åbne landDer blev spurgt om, hvorvidt der udarbejdes en særskilt plan for kystnærhedsområdet.Kommentarer og anbefaling:Inden den førstkomnende kommuneplanrevision (Kommuneplan 2013) foreslås der gennemførten temaplanlægning med fokus på at opnå bedst mulig sammenhæng mellem udnyttelsenaf de kystnære arealer og kystvandene.Der vil herunder blive taget nærmere stilling til anvendelsen af kystvandene, herunder den erhvervsmæssigeudnyttelse, samt fritidsanlæg i tilknytning til kysten, blandt andet lystbådehavne.Anbefaling:Det anbefales, at spørgsmålet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 160 af 387

Synspunkt 5.14 - Jonas JensenJonas Jensen mener, at det er godt, at det grimme høje byggeri på Havnen ikke bliver til noget.I øvrigt må man ikke bygge nærmere end 300 m fra vandet og da kun i 1 etage.Kommentarer og anbefaling:Erhvervshavnen og De Bynære Havnearealer er ikke omfattet af den omtalte strandbeskyttelseslinie,men derimod af kystnærhedszonen.Lov om planlægning fastlægger, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse oganlæg, som ikke er afhængige af kystnær beliggenhed. Kystnærhedszonen er en planlægningszoneog ikke en forbudszone. Udvikling er derfor ikke udelukket.For bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skalder i planlægningen gøres rede for påvirkningen af kysten. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligti højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelseherfor.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.KystvandeBadevandSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret anfører, at Kommuneplanen i henhold til de statslige interesser skal indeholde retningslinierfor anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.Det konstateres, at forslag til Kommuneplan 2009 ikke udpeger badevandsområder i ÅrhusKommune i henhold til badevandsbekendtgørelsen.I den kommende vandplan for Århus Bugt skal vises de badevandsområder, som Århus Kommuneudpeger.Kommentarer og anbefaling:Med forbehold for Byrådets godkendelse har Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø tagettil efterretning, at der i Kommuneplan 2009 indarbejdes tekst om badevandsområder.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• På side 182 i Hovedstrukturen indsættes følgende afsnit:”Områder til badeformålUd af Århus kommunes samlede kyststrækning på ca. 40 km er 14 km udpeget til badeformål(se kortbilag 14).Kriterierne for at udpege en kyststrækning til badeformål har været:oAt der registreres et stort antal badendeSide 161 af 387

ooAt kyststrækningen er let tilgængelig for offentlighedenAt kystens fysiske udformning gør den velegnet til badeformål”.• På side 183 i Hovedstrukturen sættes ind som retningslinie:”Områder til badeformål skal opfylde følgende betingelser:o Badesikkerhed og hygiejniske forhold skal være forsvarlige.o Forureningskilder identificeres, overvåges og reguleres.o Der gennemføres badevandskontrol.o Offentligheden informeres om badeforholdene.”Ændringerne har alene karakter af faktuelle informationer, hvorfor vedtagelse ikke forudsætteren fornyet offentlig fremlæggelse.Dambrug, havbrug m.vSynspunkt 2.1 - Dansk Akvakultur v/Lisbeth Jess Plesner, Vejlsøvej 51, 8600 SilkeborgDet anføres, at Folketinget lægger vægt på de gunstige muligheder for dansk akvakultur ogdermed også ønsker at fremme erhvervet.Af den vedtagne handlingsplan for fiskeri og akvakultur fremgår, at inden 2013 forventes havbrugsproduktionenat stige til 40.000 tons pr. år og dambrugsproduktionen til 60.000 tons pr.år. Dette sker samtidigt med, at miljøeffektiviteten (udtrykt som produceret mængde pr. udledningsenhedtil miljøet) øges med 40 % og inden for en samlet ramme af kvælstofudledningpå i alt 2.400 tons/år.Århus Kommunes Kommuneplan 2009 bør således indeholde mulighed for etablering af akvakulturanlæg,herunder dambrug, havbrug, skaldyrsopdræt m.m.Det præciseres, at de statslige mål på dette område er:• At akvakulturanlæg sikres en lokalisering, som kan bidrage til at fremme erhvervetsudviklingsmuligheder og minimere miljøbelastningen.• At fiskeri og akvakultur giver grundlag for gode arbejdspladser og livsbetingelser blandtandet i yderområderne.Desuden fremgår det af de statslige interesser i kommuneplanlægning 2009, at kommunerne ifællesskab skal udpege tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav,herunder havbrug. Endvidere skal kortbilaget til Fødevareministeriets havbrugsrapport læggestil grund for lokalisering af havbrug.Det anføres, at akvakultur er en dokumenteret miljøeffektiv måde at producere fødevarer på,samtidigt med at erhvervet har skabt respekt om sit miljøarbejde ved at vise vilje og evne tilløbende at forbedre miljøeffektiviteten – først med optimering af foder og drift og nu med forøgetanvendelse af recirkulation og fangkulturer ved havbrug (alger, muslinger).Det er således vigtigt, at der sikres mulighed for at fastholde eksisterende anlæg samt mulighedfor at etablere nye bæredygtige og ofte højteknologiske akvakulturanlæg både inden forferskvand og saltvand.Til sidst nævnes, at det er vigtigt at udlægge arealer til nyetablering og udvikling af akvakulturerhvervetbåde i industriområder og i f.eks. havneområder samt i det åbne land.Side 162 af 387

Kommentarer og anbefaling:Der findes ingen ferskvandsdambrug eller havbrug i Århus Kommune, og der er ingen aktuelleplaner om etablering af sådanne anlæg.Årsagen hertil er primært, at disse anlæg er knyttet til enten vandløbsnære arealer eller kystområder,som begge er knappe i Århus Kommune.Akvakulturaktiviteterne anses ikke umiddelbart forenelige med hensynet til vandmiljøet og deerhvervsmæssige eller rekreative aktiviteter i samme områder.Det skal dog nævnes, at følgende blandt andet fremgår af Hovedstrukturen på side 182 i forslagtil Kommuneplan 2009:”For at opnå bedst mulig sammenhæng mellem udnyttelsen af de kystnære arealer og kystvandenevil der inden den førstkommende kommuneplanrevision (Kommuneplan 2013) blivegennemført en temaplanlægning med fokus på dette område. Der vil herunder blive tagetnærmere stilling til anvendelsen af kystvandene og fritidsanlæg i tilknytning hertil. Det skal såledessikres, at eventuelle udvidelser af lystbådehavne sker ud fra særlig hensyntagen til landskabetog naturbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative interesser. Samtidig vil detblive undersøgt, om erhvervsmæssig udnyttelse af kystvandene kan forenes med den intensivebrug af kystvandene til rekreative anvendelser.”Med andre ord lægges der i næste byrådsperiode op til en temaplanlægning, der munder ud ien nærmere fastlæggelse af retningslinier for blandt andet anvendelse af kystvandene.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Det anbefales endvidere, at retningslinier for kystvande tages op som en temaplanlægning iløbet af næste byrådsperiode.Side 163 af 387

TEKNISKE ANLÆGVarmeforsyning og affaldsbehandlingBiomassefyret kraftvarmeanlæg og forbrændingsanlægSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneDet fremgår, at der kan etableres et biomassefyr i Harlev. Hvorfor er det ikke også beskrevet iforbindelse med Studstrupværket?Man skal i øvrigt være opmærksom på, at tilkørselsforholdene i Studstrupområdet er megetdårlige.Synspunkt 3.21 - Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 HarlevAnni Rønde er bekymret over at læse om muligheden for placering af et biomassefyret kraftvarmeanlægog forbrændingsanlæg på arealet øst for Stillingvej og nord for motorvejen – påde marker, der er med til at gøre netop dette område til noget helt unikt.Kommentarer og anbefaling til 6.2 og 3.21:Teknik og Miljø har udarbejdet en indstilling om fremtidens fjernvame. Indstillingen blev behandletpå Byrådets møde den 25. marts 2009, hvor den blev henvist til behandling i TekniskUdvalg.Følgende fremgår blandt andet af denne indstilling:”På baggrund af Århus Kommunes klimamålsætning om at gøre Århus som bysamfund CO 2 -neutral i år 2030 er der udarbejdet et oplæg til klimavarmeplan. Oplægget skal også anvendessom grundlag for revision af de aftaler, der ligger til grund for Varmeplan Århus.Oplægget fastlægger overordnet varmegrundlaget og beskriver tre hovedscenarier for denfremtidige varmeforsyning, som i hovedtræk består af varmeproduktion fra: Vind og træpiller,træpiller og halm-flis og halm-flis og vind. I alle scenarierne er der derudover forudsat affalds-,overskuds- og sol-varme samt energibesparelser.Inden man lægger sig fast på en løsning, skal en række muligheder for en ny varmeproduktion,der skal erstatte den eksisterende kulbaserede varmeproduktion på Studstrupværket undersøgesnærmere.Følgende varmeproduktionsmuligheder skal undersøges:• Træpiller som hovedbrændsel på en blok på Studstrupværket• VPÅ-energicenter. Et mindre halm-flisfyret kraftvarmeværk med høj effektivitet.• Vind-varmepumpeanlæg. Varmepumpeanlæg beregnet for tilslutning til fjernvarmesystemet.Anlægget udnytter f.eks. spildevand eller havvand. Anlægget kan etableresmed egne vindmøller, alternativt baseres på el fra havvindmølleparker.• Store solvarmeanlæg. Beregnet for tilslutning til fjernvarmesystemet.Derudover skal mulighederne for at skaffe biomasseressourcer som halm, træflis og træpillerundersøges.På baggrund af analyserne indstilles til Byrådet et forslag til klimavarmeplan omkring årsskiftet2009/2010 med sigte på en endelig vedtagelse omkring årsskiftet 2010/2011.”Side 164 af 387

Indtil videre afventes resultaterne af undersøgelsen, hvorfor den principielle mulige placeringaf et kraftvarmeanlæg ved Harlev opretholdes.Specifikt for så vidt angår placering af nyt forbrændingsanlæg og/eller biomassefyret kraftvarmeværki Harlev har der i forbindelse med behandlingen af høringssvarene til forslag tilKommuneplan 2009 været omfattende protester mod placering heraf i det foreslåede perspektivarealøst for Stillingvej/nord for Herningmotorvejen.Grundet borgerprotester og grundvandsfølsomme jordbundsforhold bliver det anbefalet, atperspektivarealet øst for Stillingvej tages ud af Forslag til Kommuneplan 2009. Placering af nytforbrændingsanlæg og/eller biomassefyret kraftvarmeværk er således ikke mulig i området.En mulig placering af nyt forbrændingsanlæg og/eller biomassefyret kraftvarmeværk vil stadigvære at finde i arealerne nord for Harlev på den vestlige side af Stillingvej.Det foreslås, at markeringen af mulig placering af nyt forbrændingsanlæg og/eller biomassefyretkraftvarmeværk på hovedstrukturkort over tekniske anlæg flyttes til arealer vest for Stillingvejog nord for Harlev.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at markeringen af mulig placering af nyt forbrændingsanlæg og/eller biomassefyretkraftvarmeværk på hovedstrukturkort over tekniske anlæg flyttes til arealer vest for Stillingvejog nord for Harlev, jf. kort 15.Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at henvendelsen ikke i øvrigt medfører yderligere ændringer af forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 1.2 - Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 SkanderborgSkanderborg Kommune har hæftet sig ved, at der i forslag til Kommuneplan 2009 for ÅrhusKommune udpeges et område ved Harlev som mulig placering for kraftvarme- og forbrændingsanlæg.Det tilkendegives, at Skanderborg Kommune også fremover vil være interesseret i at fortsættedet igangværende samarbejde om fælles energiforsyning i Århus regionen – også hvis den fællesenergiforsyning kommer til at omfatte et nyt anlæg i Harlev.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune og Varmeplan Århus er ligesom Skanderborg Kommune interesserede i atfortsætte det igangværende samarbejde om fælles energiforsyning.Århus Kommune og Varmeplan Århus er således på vej med en beslutning om, hvordan denfælles energiforsyning kan fortsættes i årene fremover. Der henvises tillige i den sammenhængtil kommentarerne foran til synspunkt 6.2 og 3.21.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 165 af 387

Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneLisbjerg Forbrændingsanlæg mangler kapacitet. Hvor skal den hen, og hvor fremgår det i materialet?Synspunkt 3.21 - Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 HarlevAnni Rønde spørger om, hvordan det går med afklaringen af ”ny ovnlinie” på Affaldscentret?I Hovedstrukturforslaget (side 198) er nævnt, at der skulle være en afklaring i 2008.Kommentarer og anbefaling til 6.2 og 3.21:Århus Kommunes planer for forbrændingsanlæg fremgår af forslag til Kommuneplan 2009 underafsnittet Affaldsbehandling (side 196-200), i kapitlet Tekniske Anlæg.Det fremgår heraf, at der planlægges en ny ovnlinie på Affaldscenter Lisbjerg til erstatning afto gamle ovnlinier. Ovnlinien forventes at være klar til drift i 2015. Størrelsen på den nye ovnlinieer endnu ikke endeligt afklaret. Indstilling herom blev forelagt for Byrådet på mødet den25. marts 2009, hvor den blev henvist til behandling i Teknisk Udvalg.Følgende fremgår blandt andet af den omtalte indstilling:”I henhold til affaldsområdets investeringsplan 2009-2020 skal en ny ovnlinje stå klar i 2015 tilerstatning for ovnlinie 1 og 2, som blev etableret i 1978. Der er derfor behov for nu at starteforprojekt og myndighedsbehandling.Affaldsmængderne til forbrænding har været kraftigt stigende de senere år – både lokalt og pålandsplan. Det er derfor nødvendigt med en udbygning af kapaciteten. Århus Kommunes samarbejdsparterRanders Kommune og Reno Djurs ønsker at udvide det nuværende samarbejde,så hele deres mængde af brændbart affald leveres til Århus fra 2015.En teknisk/økonomisk vurdering af forskellige udbygningsmuligheder viser, at der er en økonomiskgevinst ved at tilføre mere affald og bygge anlægget tilsvarende større.Projektet planlægges gennemført i tre faser: 1. Forprojekt og myndighedsbehandling, 2. Projekteringog 3. Etablering.I fase 1 skal der indgås principaftaler med samarbejdsparterne om levering af affald. Affaldsprognoserog anlægsstørrelse skal fastlægges. Der skal udarbejdes hovedlayout, og anlæggetskal indpasses i den eksisterende arkitektur på Forbrændingsanlægget. Projektet skal godkendesaf diverse myndigheder – herunder hører også VVM-vurdering og miljøgodkendelse. Økonomienfor affaldsproducenter og varmeforbrugere belyses.En gennemførelse af dette projekt vil medvirke til at forbrændingsanlægget også i fremtidenkan levere affaldsbehandling og varmeproduktion til konkurrencedygtige priser.På miljøområdet er der her mulighed for at erstatte kulbaseret fjernvarme fra Studstrupværketmed næsten CO 2 -neutral fjernvarme fra affaldsforbrænding og dermed give et væsentligt bidragtil Århus Kommunes målsætning om at blive CO 2 neutral inden udgangen af 2030.”I løbet af 2009 forventes igangsat en nærmere planlægning af ovnlinien – en såkaldt VVM – envurdering af virkninger på miljøet - hvor der vil blive fastlagt, om ovnlinien kan placeres veddet eksisterende Affaldscenter Lisbjerg. Derudover vil alternative placeringer blive undersøgt,herunder en placering ved Harlev.Hovedstrukturteksten side 198 angående ny ovnlinie på Affaldscenter Lisbjerg foreslås ændret,så den afspejler de seneste beslutninger på området.Side 166 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at teksten side 198 angående ny ovnlinie på Affaldscenter Lisbjerg ændres, såden afspejler de seneste beslutninger.Da der alene er tale om en faktuel opdatering, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke enfornyet offentlig fremlæggelse.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkterne ikke medfører yderligere ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupDer er ikke angivet et bygningsvolumen eller skorstenshøjde. Men antages værket at få sammedimension som Studstrupværket/Lisbjergværket, er der tale om en betydelig omgivelsespåvirkning.Et så stort teknisk anlæg bør opleves som et selvstændigt arkitektonisk bygningsværk og ikkepakkes ind i et industriområde.Forslag:At alternativ landskabelig placering visuelt nær motorvejskrydset ”Århus Vest” undersøges.Kommentarer og anbefaling:Erhvervsområdet nord for Harlev rummer mulighed for etablering af større virksomheder indtilklasse 6.Såfremt ideerne om et kraft/varmeanlæg skal realiseres, skal der udarbejdes et kommuneplantillægmed tilhørende VVM-redegørelse samt en lokalplan.I den forbindelse skal der foretages en række undersøgelser, herunder om de landskabeligepåvirkninger og eventuelle alternative placeringer. Generelt vil der skulle tages hensyn til, atde udlagte arealer udnyttes maximalt. Så umiddelbart er det svært at forestille sig, at anlæggetkommer til at ligge alene.Arealerne ved motorvejskrydset ”Århus Vest” er udlagt til andre formål, og udviklingen er alleredei fuld gang.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.VindmøllerGenereltSynspunkt 1.5 - Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg –Notat af 22. januar 2009Miljøcentret anfører, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier for placering af vindmølleri overensstemmelse med vindmøllecirkulæret.Side 167 af 387

På den baggrund henledes opmærksomheden på, at en afstand på 500 m til nærmeste beboelse,som anført på side 194 i Hovedstrukturen ikke opfylder vindmøllecirkulærets krav om enafstand på 4 gange møllens totale højde, når møllernes totalhøjde skal ligge i intervallet mellem125 m og 150 m.Placeringen af vindmøller skal tillige tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnedeog vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllenstotalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinie, hvis det vurderes at kunnefjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.Opmærksomheden henledes således på, at en afstand på 500 m til overordnede veje som anførtpå side 194 i Hovedstrukturen ikke opfylder dette krav, når møllernes totalhøjde skal liggei intervallet mellem 125 m og 150 m.Kommentarer og anbefaling:Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har med forbehold for Byrådets godkendelse accepteretat tydeliggøre afstandskravene i Hovedstrukturen.Anbefaling:Forslag til ændringer:Følgende anbefales:• I afsnittet "Placering og udformning af de enkelte møller" på side 194 tilføjes følgendesætning efter opremsningen af minimumsafstande:”Der skal altid være en afstand på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde til nærmestebeboelse samt til overordnede veje.”• Ligeledes tilføjes en retningslinie side 195 med ordlyden:”Der skal altid være en afstand på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde til nærmestebeboelse samt til overordnede veje.”Da der alene er tale om en præcisering, forudsætter vedtagelse af ændringerne ikke en fornyetoffentlig fremlæggelse.Synspunkt 4.28 - Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st.,8250 EgåIfølge Lars Blaabjerg Christensen (LBC) forekommer det uheldigt, at kommuneplanforslagetudelukker etablering af store vindmøller uden for de udpegede områder – set i lyset af, at derløbende sker forandringer, f.eks. nedlæggelse af ejendomme i forbindelse med sammenlægningaf landbrug.LBC forudsætter, at Århus Kommune har benyttet befolkningsdata fra Miljø-GIS. Disse data erimidlertid baseret på tal fra 1. januar 2004. Det kan bevirke, at der efterfølgende kan væreopstået nye begrænsninger eller muligheder.LBC gør endvidere opmærksom på, at hvis en vindmølle er tinglyst på en ejendom, og den, derbor på ejendommen (ejer eller lejer), er medejer af vindmøllen, skal boligen ikke betragtessom nabobeboelse. Dermed skal støj- og afstandskrav ikke overholdes. I konkrete situationerville der derfor kunne opstilles vindmøller uden for de udpegede områder. Men kommuneplanensformuleringer forhindrer dette.Endelig finder LBC det for uheldigt, at totalhøjden er begrænset til 125-150 m – da eksempelvis2 MW møllen fra Vestas hermed bliver fravalgt på trods af, at den giver stor fleksibilitet påtårnhøjde (dog kun op til en totalhøjde på 118 m). En løsning kunne være at fjerne kommuneplanforslagetsnedre grænse.Side 168 af 387

Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupIfølge kommuneplanforslaget foreslås 6 områder med op til 13 vindmøller med højder op til150 m.Vindmølleområder er generelt problematiske anlæg (støjmæssigt, visuelt og med hensyn tilbegrænsninger af arealudnyttelse i en 500 m zone). De udvalgte områder bør genovervejes,idet få møller i mange områder vil dominere mere end flere i ét samlet.Forslag:Kun området ved Hårup bør fastholdes, ligesom det bør undersøges, om området kan udvidesmed flere ens møller.Kommentarer og anbefaling til 4.28 og 3.22:Århus Kommunes udpegning af områder, der findes umiddelbart egnede til placering af vindmølleri størrelsesordenen 125-150 m, skal ses i lyset af henholdsvis Byrådets mål om, at ÅrhusKommune skal være CO 2 -neutral i 2030 og Regeringens aftale med Kommunernes Landsforeningom arealreservation til i alt 150 MW vindmøller inden udgangen af 2011.Vindmølleplanlægningen i forslag til Kommuneplan 2009 er således udtryk for såvel et kommunaltønske om vindmøller i Århus Kommune som et statsligt krav om udpegning.Forslag til Kommuneplan 2009 anviser de områder, hvor der med baggrund i afstandskrav erumiddelbar mulighed for opstilling af vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Områderne er kortlagt ved hjælp af befolkningsdata fra Miljø-GIS samt med anvendelse af etobjektiv krav på 4 gange vindmøllens totalhøjde til nærmeste beboelse uanset ejerforhold.Der vil i den nærmere planlægning for konkrete vindmølleprojekter inden for de udpegede områderkunne tages højde for eventuelle ændringer i forhold til nærmeste nabobeboelse og ejerforhold.Da der løbende sker ændringer i ejerforhold og ejendomsnedlæggelse, vil der kunne opstå situationer,hvor de objektive krav til vindmølleplaceringer er overholdt i et område, der ikke erudpeget til muligt vindmølleområde i kommuneplanen. Hvis det pågældende område ønskesudpeget til et område, der findes umiddelbart egnet til vindmøller i størrelsesordenen 125-150m, vil det kræve et kommuneplantillæg.Der skal i denne sammenhæng pointeres, at kommuneplanforslagets udpegning af områder,der findes umiddelbart egnede til vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m, ikke giver ret tilopstilling af vindmøller i området.Inden konkrete vindmølleprojekter kan godkendes, skal gennemføres VVM (vurdering af virkningerpå miljøet) og derefter lokalplanlægning, og projektet skal gennem Energistyrelsenstekniske godkendelsesordning m.v. Der er således flere skridt på vejen til etablering af vindmølleri områderne.I forbindelse med den videre planlægning vil der blive gennemført vurderinger af de visuellekonsekvenser, refleksion, skyggevirkninger, støj, sikkerhedsforhold m.v. i relation til det konkretevindmølleprojekt. På det grundlag bliver der taget stilling til det enkelte projekt. Det kani løbet af denne nærmere planlægningsproces vise sig, at det grundet forskellige hensyn ikkeer muligt at opstille vindmøller i et eller flere af de udpegede områder.Side 169 af 387

Vindmølleplanlægningen i forslag til Kommuneplan 2009 er udtryk for et ønske om, at opstillingaf vindmøller kun skal være en mulighed, når det kan forventes, at produktionen af vedvarendeenergi er tilstrækkelig stor. På denne baggrund er der fastsat en nedre grænse forvindmøllernes højde.I forbindelse med udarbejdelsen af VVM’en vil der skulle tages stilling til alternative opstillingsmønstreog vindmøllestørrelse m.v., hvor ønsket om høj kapacitet vil indgå i vurderingsgrundlaget,set i forhold til 0-alternativet, som i dette tilfælde er, at der ikke opstilles vindmølleri området.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.3 - Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj -Folketingskandidat for EnhedslistenFor at nå målet om CO 2 -neutralitet i Århus Kommune i 2030 mener Enhedslisten, at alle mulighederskal undersøges. Der skal gennemføres reduktioner i CO 2 -udslippet på 5 % om åretfra 2009.Det konstateres, at Århus Kommune er tæt bebygget – hvilket begrænser antallet af vindmølleri forslag til Kommuneplan 2009. Men med en samtidig satsning på at nedbringe energiforbrugetkan møllerne dog hurtigt komme til at dække en større procentdel af strømforbruget iÅrhus Kommune og dermed blive en væsentlig del af energiforsyningen.Efter Enhedslistens opfattelse er vindmøllestrøm den billigste vedvarende energikilde, især nårmøllerne placeres på land. Derfor er det mest oplagt at sikre udbygning med store vindmøllerpå de bedste placeringer på land og på Havnen.Vindmøller på Århus Havn og ved Studstrupværkets kullagre vil give en markant placering,som viser retningen for en bæredygtig fremtid og understreger Århus som centrum for udviklingenaf vindmølleteknologi.Møller på Århus Havn kan for eksempel placeres på en ny mole med offentlig adgang, udsigtspunkter,gangstier, havbad og plads til lystfiskere. Det rekreative kan nemt forenes med møllernesplacering på en mole.Det anbefales, at Århus Kommune i lighed med Samsø Kommune investerer i vindmøller. Ellerde lokale energiselskaber kunne stå for vindmølleprojekter og give århusianerne mulighed forat købe andele i møllerne. Herved kan man sikre sig lokal opbakning og give mange menneskermulighed for at tage medansvar for CO 2 -reduktioner.Kommentarer og anbefaling:Studstrupværkets kullagre er i forslag til Kommuneplan 2009 udpeget til område, der findesumiddelbart egnet til placering af vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Århus Havn er også et potentielt vindmølleområde, men stillingtagen til eventuelle vindmøller itilknytning til Erhvervshavnen afventer planlægningen af det nye havneafsnit.Som følge af indkomne høringssvar til forslag til Kommuneplan 2009, foreslås området vedStudstrup at udgå af udpegninger af områder, der findes umiddelbart egnede til placering afvindmøller i størrelsesordenen 125-150 m. I stedet foreslås, at området i lighed med ÅrhusHavn anses for et potentielt vindmølleområde. Stillingtagen til eventuelle vindmøller i tilknytningtil Studstrups kullagre afventer således planlægningen af en eventuel udvidelse af værket.Side 170 af 387

Kommuneplanen er en arealanvendelsesplan, og overvejelser vedrørende ejerforhold indgårikke i planen. Der kan dog henvises til lov om fremme af vedvarende energi, der trådte i kraftden 1. januar 2009, hvorefter der er krav om, at mindst 20 % af ejerandelene skal udbydes tillokale borgere ved opstilling af vindmøller over 25 m.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstNaturfredningsforeningen går ind for vedvarende energi, også fra de planlagte meget storemøller. Imidlertid kræver netop møllestørrelsen, at der i den konkrete planlægning tages megetvidtgående hensyn til opstillingen. Det betyder blandt andet, at trekantopstilling og andreformationer, der i praksis opfattes som rodede og tilfældige skal undgås. I stedet skal møllerneopstilles på linie eller i buede linier - gerne i tilknytning til industriområder, havne og størretekniske anlæg og gerne som erstatning for eksisterende mindre møller.Århus Kommune bør endvidere arbejde aktivt for, at havbaserede møller etableres på kommunensforanledning herunder, at de kan indgå i kommunernes fremtidige CO 2 -regnskab.Naturfredningsforeningen skal således anbefale, at kommunen sammen med staten og elselskaberneplanlægger placeringsmuligheder for store havbaserede vindmøller, således at sådannemøller kan bidrage til at nedbringe kommunens samlede CO 2 -belastning.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederKommuneplanforslagets tydeligste bidrag til opnåelse af CO 2 -neutralitet synes at være forslagetom at placere store landbaserede vindmøller efter et diktat fra Regeringen.Selvom Beder-Malling ikke er udset til at rumme vindmøller, er Fællesrådet forstående over forde bekymringer, der udtrykkes fra de lokalområder – som bliver modtagere. Der er en rækkegener såsom lyd-, lys- og sikkerhedsproblemer ved vindmøller.I et moderne samfund bør man være opmærksom på alle muligheder for at skaffe energi ogsamtidig reducere spild så meget som overhovedet muligt.Synspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneEr der tænkt på støj fra vindmøllerne?Hvorfor satses der ikke på havvindmøller i stedet?Synspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CErhverv Århus ser udpegningen af vindmøller som et positivt bidrag til planerne om at blive enbæredygtig by, da etableringen af vindmøller visualiserer den praktiske implementering af ønsketom at være CO 2 -neutral i 2030.Derudover vil etableringen af vindmøller ofte medføre en spin-off effekt, da tilrettelæggelsenog etableringen af møller ofte medfører yderligere research og innovation på andre bæredygtigeenergikilder. Samlet set kan dette kun betragtes som et positivt bidrag til det fremtidigeÅrhus, som også har energi med som potentiale for udvikling.Side 171 af 387

Synspunkt 3.8 – Lars Kjær Hansen, Korsvej 49, Todbjerg, 8530 HjortshøjFra kommunens side har man – i overensstemmelse med Regeringens politik – udpeget seksområder, som er umiddelbart egnede til placering af nye vindmøller med en højde op til 150m.Lars Kjær Hansen (LKH) mener, at man i stedet for at anvende Århus Kommunes hjemmestrikkederegler for placering af mastodontvindmøller med fordel kan benytte sig af almindeligsund fornuft – idet der ikke findes relevante placeringsmuligheder for sådanne store vindmølleri en af landets tættest befolkede lokaliteter.Fremtidens erhvervsstruktur bliver præget af uddannelse, handel, it og førende hospitalsmiljøer.Denne udvikling og forskning vil give mange nye arbejdspladser, og dermed en udviklingsom vil forudsætte attraktive boligområder og rekreative arealer.De få åbne områder, der er tilbage i Århus Kommune, bør derfor efter LKH’s opfattelse, reserverestil de ønsker og behov, som byens voksende befolkning med god ret kan forvente. Someksempler nævnes: naturgenopretning, skovrejsning, ekstensivt landbrug, sikring af grundvandsressourcerog mindst 100 små grønne pletter, ”hvor man kan finde ro i sjælen efter enhektisk arbejdsdag på en højteknologisk arbejdsplads”.Synspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenKommuneplanforslaget lægger op til en mulig placering af vindmøller 6 steder i kommunen.Møllerne er 125–150 m høje. Af sikkerhedsmæssige og andre grunde skal der friholdes et arealpå 78 ha omkring hver mølleplacering (cirkel med radius 500 m).Fællesrådet er positiv over for udbygning med vindkraft, men møllerne er nu så store, at deikke bør stå på land – og slet ikke i tæt bebyggede områder som Århus kommune.På Christiansborg er der lige før jul 2008 indgået et forlig, der forhindrer, at der bliver anlagtnye højspændingsforbindelser som luftledninger. Begrundelsen er de visuelle skadevirkningerpå miljøet. Højden af selv de højeste højspændingsmaster er kun omkring en fjerdedel afovennævnte vindmøller! Set i det lys finder Fællesrådet det forkert at tillade byggeri af så storevindmøller på land.Ud over den visuelle forurening, generer vindmøller som bekendt også med støj og sol-/skyggevirkninger. Fællesrådet mener, at vindmøller af den størrelse skal placeres på havet,hvor der er masser af plads. Der er planlagt adskillige nye vindmølleparker på det danske søterritorium,og det rigtige vil være at lade hele vindmølleudbygningen foregå på havet. De 150MW, som der tales om på land i den kommende tid, er kun en brøkdel af den planlagte udbygningpå havet, og det vil være problemløst at ’flytte’ dem til havmølleparkerne.Skal der absolut bygges kæmpemøller på land, skal de efter Fællesrådets mening bygges i detyndest befolkede egne, hvor færrest bliver generet af dem. I hvert fald slet ikke syd for Todbjerg/vestfor Elsted, hvor rigtig mange mennesker vil blive generet af møllerne.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupSamme grundsynspunkt som 2.18.Synspunkt 5.11 - Helle B. AndersenHelle B. Andersen foreslår, at der placeres vindmøller på Mejlgrunden – mellem Sletterhage ogSamsø. Dette område har kun en dybde på 0,75 m vand. Her vil kunne stå mange vindmøller,som hverken generer befolkningen eller skibene (da de alligevel skal sejle uden om).Side 172 af 387

Kommentarer og anbefaling til 2.15, 2.30, 6.2, 2.33, 3.8, 2.18, 2.19 og 5.11:Århus Kommunes udpegning af områder, der findes umiddelbart egnede til placering af vindmølleri størrelsesordenen 125-150 m, skal ses i lyset af henholdsvis Byrådets mål om, at ÅrhusKommune skal være CO 2 -neutral i 2030 og Regeringens aftale med Kommunernes Landsforeningom arealreservation til i alt 150 MW vindmøller inden udgangen af 2011.Vindmølleplanlægningen i forslag til Kommuneplan 2009 er således udtryk for såvel et kommunaltønske om vindmøller i Århus Kommune som et statsligt krav om udpegning.Kommunen har udelukkende kompetence til at planlægge for vindmøller på land, mens planlægningenfor havvindmøller falder ind under statens kompetenceområde. Det gælder såledesogså en mulig placering ved Mejlgrunden.I afsnittet om vindmølleplanlægningen i forslag til Kommuneplan 2009 fremgår, at vindmøllerskal placeres så harmonisk som muligt, og at de udformes så landskabet påvirkes mindst muligt.Det fremgår endvidere, at møllerne skal opstilles i et geometrisk letopfatteligt mønster såsomenkeltrækker, og derudover skal opstilling ske i overensstemmelse med de statslige udmeldingervedrørende minimering af de landskabelige konsekvenser.Det statslige krav om en mindsteafstand på 4 gange vindmøllens totalhøjde til nærmeste beboelseer blandt andet udtryk for nabohensyn i forbindelse med støj. Denne mindsteafstand eret af udgangspunkterne for udpegningen af vindmølleområder.Ved den videre planlægning for konkrete projekter skal gennemføres VVM (vurdering af virkningerpå miljøet), hvori der vil blive vurderet på den landskabelige påvirkning af det foreslåedeopstillingsmønster, vindmøllestørrelse samt udformning m.v. Som led i en VVM vil ogsåskulle foretages de egentlige støjberegninger for de konkrete projekter, der måtte blive foreslåeti de forskellige områder, samt vurdering af andre gener såsom refleksioner og skyggekast.Miljølovgivningen stiller strenge krav til vindmøllers overholdelse af fastsatte støjgrænser, hvilketskal kunne påvises overholdt før godkendelse af konkrete projekter.Kommuneplanforslagets udpegning af områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller istørrelsesordenen 125-150 m, giver således ikke ret til opstilling af vindmøller i området.Inden konkrete vindmølleprojekter kan godkendes, skal, som nævnt, gennemføres VVM ogderefter lokalplanlægning, og projektet skal gennem Energistyrelsens tekniske godkendelsesordningm.v. Der er således flere skridt på vejen til etablering af vindmøller i områderne.Ligeledes kan VVM-undersøgelsen resultere i, at området anvendes til lavere vindmøller, idetder i forbindelse med udarbejdelsen af VVM’en vil blive taget stilling til alternative opstillingsmønstre,vindmøllestørrelser m.v. set i forhold til 0-alternativet, som i dette tilfælde er, at derikke opstilles vindmøller i området.Med hensyn til vindmøllestørrelser er det afgørende, at kapaciteten er tilstrækkelig til fortsat atopfylde den kommunale andel af den kvote på 150 MW, som Regeringen har lagt sig fast på.I udpegningen af områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller i størrelsesordenen125-150 m, er det blevet prioriteret at placere vindmøller i nærheden af eksisterende storetekniske anlæg, industriområder og havne. Herved koncentreres den landskabelige påvirkningpå færre steder. Medens områder udpeget til landskabelige og geologiske interesseområder,naturområder m.v. bliver friholdt.På kortet for Tekniske Anlæg angives vindmølleområdernes placering med en cirkel omkringselve området. Denne cirkel er udelukkende en markering af området. KonsekvensområdetSide 173 af 387

omkring afgrænsningen af de udpegede, mulige vindmølleområder, hvor inden for der ikke måopføres bygninger, beplantes eller lignende, der kan forringe muligheden for opstilling af vindmøller,er ikke markeret på kortet. Det foreslås, at der i hovedstrukturen tilføjes detailkort, derangiver de enkelte vindmølleområders udstrækning samt tilhørende konsekvensområde.Danmarks Naturfredningsforenings anbefaling om, at Århus Kommune skal arbejde for havbaseredevindmøller, der kan indgå i kommunens fremtidige CO 2 -regnskab kan ikke imødekommesi forbindelse med kommuneplanlægningen – da kommunen, som nævnt ikke har kompetencenhertil.Det foreslås, at forslaget om samarbejde med staten om kommunalt ejede havbaserede vindmøllertages med ind i overvejelserne i forbindelse med senere stillingtagen i relation til opnåelseaf Århus Kommunes mål om CO 2 -neutralitet i 2030.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at der i Hovedstrukturen tilføjes detailkort, jf. kort 16, der angiver de enkeltevindmølleområders udstrækning samt tilhørende konsekvensområde.Da der alene er tale om faktuel information, forudsætter vedtagelse af ændringen ikke en fornyetoffentlig fremlæggelse.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkterne ikke i sig selv medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Det anbefales endelig, at forslag om kommunale ejerandele i havvindmøller tages med ind iovervejelserne i forbindelse med senere stillingtagen i relation til opnåelse af Århus Kommunesmål om CO 2 -neutralitet i 2030.Synspunkt 5.12 Hans ChristensenSom svar på indlæg 5.11 foreslår Hans Christensen, at vindmøllerne skal levere strøm til atfjerne vandet fra Egådalen og området ved Årslev – så man kan slippe for de voldsommemyggeplager.Kommentarer og anbefaling:Forslag til Kommuneplan 2009 er udtryk for en arealanvendelsesplan, hvorigennem det ikke ermuligt at regulere anvendelsen af vindmøllestrøm.Med hensyn til fjernelse af vand fra Egå-dalen og området ved Årslev, så indgår områderneved Egå-dalen og Årslev i det store naturnetværk med delvis udpegning til muligt vådområdeog mulig naturområde.Områderne indeholder store naturkvaliteter, og fjernelse af vandet går således imod beskyttelsesinteressernei områderne og intentionerne for den fremtidige arealanvendelse.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 174 af 387

Ønsker til yderligere vindmølleområderSynspunkt 8.14 – Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige:Ulrich Sørensen har bedt om en foreløbig vurdering af mulighederne for byggetilladelse til envindmølle med en totalhøjde på 126,3 m på ejendommen Spørring Kirkevej 5, Trige.Kommentarer og anbefaling:Udpegningen af områder, der er umiddelbart egnede til opstilling af vindmøller er sket på baggrundaf objektive kriterier, herunder minimumsafstand til beboelse, overordnede veje m.v.Det pågældende areal er ikke udpeget som område, der er umiddelbart egnet til opstilling afvindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Dette skyldes, at vindmøller i området ikke vil kunne overholde en minimumsafstand til beboelsepå 4 gange vindmøllens totalhøjde i forhold til udnyttelse af perspektivarealerne nord forSpørring fra Kommuneplan 2001. Perspektivarealet er i forslag til Kommuneplan 2009 foreslåetinddraget til boligformål.Der skal foretages betragtelige indskrænkninger i det foreslåede boligområde, for at det ønskedeareal kan udlægges til muligt vindmølleområde.Anbefaling:Det anbefales, at anmodningen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Område øst for HårupSynspunkt 3.9 – Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 HjortshøjFinn Jensen (FJ) har bemærkninger til placeringen af 4 vindmøller på 125 til 150 m ved Hårup.Placering af nye vindmøller er betinget af nedtagelse af 5 eksisterende vindmøller, svarende til660 KW. Disse vindmøller, der er etableret i 2000, har formentlig en restlevetid på op til 20 år.Alt andet lige må formodes, at ejerne vil være erstatningsberettigede.Alt i alt formoder FJ, at etablering af nye store vindmøller i et for stort omfang vil være belastetaf store omkostninger til fjernelse af eksisterende møller, incl. erstatninger. Samfundsmæssigter den udpegede placering således udtryk for en dyr løsning.Ved placering af store vindmøller i havet eller på steder, hvor der ikke skal nedtages eksisterendevindmøller af nyere årgang, kan der produceres mere strøm for de samme omkostninger.FJ spørger om, hvorfor man er ”så bange” for at etablere f.eks. 2 eller 3 møller i en række østfor de eksisterende 5 vindmøller. Eventuelt således, at der kun tillades møller i en højde på100 m.FJ vurderer, at en sådan løsning måske er mere spiselig for beboerne i området samtidig med,at man får en mere samfundsøkonomisk produktion.Kommentarer og anbefaling:Udpegningen af de 6 vindmølleområder i kommuneplanforslaget er udtryk for, hvor der underhensyn til statsfastsatte krav om mindsteafstande m.v. potentielt er mulighed for at opstillevindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Side 175 af 387

Planlægningen for vindmøller er udtryk for en arealanvendelsesplanlægning, og der opereresikke med tidshorisonter eller prioritering af områderne som sådan.Udnyttelse af området ved Hårup til vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m forudsætternedtagning af de eksisterende vindmøller.De visuelle hensyn kræver, at der ikke opstilles vindmøllegrupper med møller i forskellig størrelse.Forslaget om en række vindmøller på op til 100 m ved siden af de eksisterende ansessåledes ikke for at være en mulighed.Som forslag til Kommuneplan 2009 foreligger, er der intet til hinder for, at de eksisterendevindmøller ved Hårup fortsætter i drift i resten af deres levetid. Derefter kan yderligere planlægningvise, om det er muligt at placere store vindmøller i området.Hvis vindmølleprojektudviklere ønsker, at områdets potentielle udnyttelse til opstilling af vindmølleri størrelsesordenen 125-150 m skal fremrykkes, må projektudviklerne gennemføre aftalerom nedtagning af eksisterende vindmøller.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Område syd for TodbjergSynspunkt 2.39 - Møllegruppen Todbjerg v/Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg,8530 HjortshøjI fællesrådets regi er der nedsat en møllegruppe, der foretager Todbjerg-beboernes interessevaretagelsei forhold til det udpegede vindmølleområde ved Todbjerg, ca. 700 m sydøst forTodbjergtårnet.Møllegruppen mener generelt, at kæmpevindmøller ikke hører hjemme i et tæt bebygget områdesom Århus Kommune med de støj- og lysgener, det medfører for beboerne. Hertil kommerrisikoen for havari (bilag er vedlagt).Specifikt er møllegruppen af den opfattelse, at Todbjergplaceringen landskabsmæssigt er etvoldsomt indgreb i både områdets natur og kultur. Morænestrøget omkring Todbjerg Tårnbakkeer af speciel landskabsmæssig og geologisk interesse – hvilket da også tidligere har fået ÅrhusKommune til at give afslag på opstilling af vindmøller (der henvises til bilag).Områdets seværdighed Todbjergtårnet besøges af flere tusinde turister, der nyder udsigtenover landskabet og ud over Århus bugten. Hvis vindmøller stilles op som planlagt, vil udsigtenfremover blive domineret af møllerne, som vil rage ca. 100 m højere op i landskabet end Todbjerg-tårnet.Møllegruppen anfører, at forslaget i øvrigt kolliderer med hensigterne for lokalsamfund 37, jf.blandt andet følgende citat: ”langs kirkegårdsdiget er et bemærkelsesværdigt forløb medsmukt udsyn over mod Møllebakken og Todbjergtårnet”. Og senere i samme beskrivelse: ”Væsentlige,eksisterende udsigtslinier til landskabet fra arealerne omkring kirken skal fastholdesog styrkes”.(Af de medsendte bilag fremgår det, at netop udsigtslinier mod tårnet vil blive ”forstyrret”).Af kommuneplanforslaget fremgår det, at en af begrundelserne for den udpegede placering er,at der i forvejen findes et teknisk anlæg, der skæmmer området. Møllegruppen gør derfor opmærksompå et notat fra Energistyrelsen af 8. oktober 2008 vedrørende jordlægning af led-Side 176 af 387

ningsnettet – hvorefter ”sigtet er, at i takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, teknologiog samfundsøkonomi tilsiger det, skal alle 400 kV-forbindelser anlægges i jorden frem for påmaster”.Energinet.dk fremlægger i februar 2009 et oplæg til, hvordan forskønnelse kan foregå. Detsker i samarbejde med miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde.I øvrigt er det efter møllegruppens opfattelse urimeligt, at det pålægges nogle områder at væremodtagere af ”uønskede” anlæg – i stedet for at fordele ulemperne bredt i Århus Kommune.En underskriftsindsamling i Todbjerg mod opstilling af vindmøller har en opbakning på 95 % afbyens husstande. Der henvises til det medsendte bilag.Synspunkt 3.4 – Birgit Bisgaard og Peter Bisgaard, Lille Todbjerg 6, 8530 HjortshøjBirgit Bisgaard og Peter Bisgaard (BB og PB), der i dag bor på adressen Lille Todbjerg 6, skalom kort tid flytte til Lille Todbjerg 9 – som ligger sydvendt for Todbjergtårnet.BB og PB udtrykker bekymring for planerne om at muliggøre store vindmøller ved Todbjerg. Iden forbindelse anføres, at det bliver komplet umuligt at sælge Lille Todbjerg 6.Endvidere fremføres, at det findes problematisk, at Todbjergområdet, som i forvejen er belastetaf højspændingsmaster, nu skal belastes med yderligere en visuel forurening i form afkæmpevindmøller. Det kan ikke være rigtigt, at området skal bruges som skraldespand.Hertil kommer, at hele året igennem er Todbjergtårnet et udflugtsmål for mange familier, derhygger sig med picnic og nyder den storslåede udsigt mod syd over Århus-bugten. Denne havudsigti et rekreativt område vil blive totalt ødelagt af møllerne.Endelig udtrykker BB og PB en forhåbning om, at Århus Kommune vil leve op til sit ansvar ogtage hensyn til naboerne.Synspunkt 3.6 – Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530 HjortshøjPoul Jeppesen er som bosiddende i Todbjerg noget bekymret over, at forslag til Kommuneplan2009 lægger op til en mulig placering af 2 vindmøller på 125-150 m’s højde i et område mellemTodbjerg og Lystrup.Vindenergi er generelt en god ting. Men vindmøller i den højde hører ikke hjemme i et tætterebebygget område. Afstanden til parcelhusbebyggelse i Elsted/Lystrup og til beboelse i Todbjerger 0,5-1,2 km.De landskabelige værdier reduceres i stort omfang. Hertil kommer, at så høje vindmøller vilvirke forstyrrende på folk. Som eksempel nævner Poul Jeppesen, at de store vindmøller tager”pynten” af det lokale udsigtspunkt, Todbjergtårnet, som i dag er beskrevet som en turistattraktioni ”Danmark rundt” med flere tusinde besøgende – der glæder sig over udsigt og natur.Det bestrides ikke, at placeringen er lovmæssig i orden. Imidlertid bør de gældende bestemmelseraf sikkerhedsmæssige grunde tages op til revision blandt andet med henvisning til desenere års ulykker med havarede vindmøller. Under alle omstændigheder bør der udarbejdessikkerhedsvurderinger ved den foreslåede placering.Dertil kommer, at møller giver både støj- og skyggeproblemer.Kommuneplanforslagets begrundelse for placeringen er interessant – at det er blevet prioriteretat placere vindmølleområder i nærheden af andre større tekniske anlæg for at undgå enuheldig landskabelig påvirkning af flere områder. For den konkrete placering drejer det sig omSide 177 af 387

højspændingsledninger. Det er en urimelig logik. Det forekommer mere rimeligt at fordeleubehageligheder i stedet for, at nogle få områder skal holde for.Kommuneplanforslaget beskriver også, at ”udpegningen af vindmølleområder skal ske underhensyntagen til naboer, landskab og natur”. Det findes vanskeligt at se, hvordan dette hensyner varetaget. F.eks. har en potentiel køber til en nærliggende ejendom allerede brugt kommuneplanforslagetsom argumentation for prisnedsættelse.Vindmøllerne kan ende med at blive skamstøtter for politisk virksomhed. Det bedste ville være,hvis de ansvarlige indså, at møller af disse dimensioner bør placeres i havet.Endelig opfordres beslutningstagerne til at lægge en tur forbi Todbjergtårnet for at få et indtrykaf området.Synspunkt 2.9 - Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening v/Kjeld Nygaard,Spørringvej 41, Mejlby, 8530 HjortshøjPå vegne af 150 medlemmer af Jagtforeningen og de 50 underskrivere af klage over opstillingaf vindmøller ved Hårup (1999) protesteres der på det kraftigste mod yderligere ødelæggelseaf landskabet ved Todbjerg. Området kan ikke bære opstilling af flere vindmøller.I stedet kan vindmøller placeres på Århus Havn, havneanlægget ved Studstrupværket ellermest optimalt på havet.Kommentarer og anbefaling til 2.39, 3.4, 3.6 og 2.9:Århus Kommunes udpegning af områder, der findes umiddelbart egnede til placering af vindmølleri størrelsesordenen 125-150 m, skal ses i lyset af henholdsvis Byrådets mål om, at ÅrhusKommune skal være CO 2 -neutral i 2030 og Regeringens aftale med Kommunernes Landsforeningom arealreservation til i alt 150 MW vindmøller inden udgangen af 2011.Vindmølleplanlægningen i forslag til Kommuneplan 2009 er således udtryk for såvel et kommunaltønske om vindmøller i Århus Kommune som et statsligt krav om udpegning. Ønsket ogkravet om mere vedvarende energi har betydet, at den hidtidige vindmølleplanlægning er tagetop til revision.Kommunen har udelukkende kompetence til at planlægge for vindmøller på land, mens planlægningenfor havvindmøller falder ind under statens kompetenceområde.Kommuneplanens udpegning af områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller i størrelsesordenen125-150 m, giver ikke ret til opstilling af vindmøller i området.Inden konkrete vindmølleprojekter kan godkendes, skal gennemføres VVM (vurdering af virkningerpå miljøet) og derefter lokalplanlægning og projektet skal gennem Energistyrelsenstekniske godkendelsesordning m.v. Der er således flere skridt på vejen til etablering af vindmølleri områderne.I forbindelse med den videre planlægning vil der blive gennemført vurderinger af de visuellekonsekvenser, refleksion, skyggevirkninger, støj, sikkerhedsforhold m.v. fra det konkretevindmølleprojekt. På det grundlag bliver der taget stilling til det enkelte projekt. Det kan i løbetaf denne nærmere planlægningsproces vise sig, at det grundet forskellige hensyn ikke er muligtat opstille vindmøller i et eller flere af de udpegede områder.Ligeledes kan VVM-undersøgelsen resultere i, at området anvendes til lavere vindmøller, idetder i forbindelse med udarbejdelsen af VVM vil blive taget stilling til alternative opstillingsmønstre,vindmøllestørrelser m.v. set i forhold til 0-alternativet, som i dette tilfælde er, at der ikkeopstilles vindmøller i området.Side 178 af 387

Med hensyn til vindmøllestørrelser er det afgørende, at kapaciteten er tilstrækkelig til fortsat atopfylde den kommunale andel af den kvote på 150 MW, som Regeringen har lagt sig fast på.De problemstillinger, der rejses i henvendelserne vedrørende sikkerhedsforhold, støj- og skyggegenersamt uheldig påvirkning af landskabet og udsigtslinier er således alle forhold, der vilblive vurderet meget nøje i forbindelse med planlægning for eventuelle projekter i området.Med hensyn til de nævnte udsigtslinier i kommuneplanforslagets landsbybeskrivelse samtrammer for Todbjerg, så vedrører disse primært forholdene inden for landsbyafgrænsningen ogsekundært forholdene mellem landsbyen og Møllebakken.Rammebestemmelsen om fastholdelse af væsentlige udsigtslinier fra arealer omkring kirken eren markering fra Århus Kommunes side af, hvad der findes bevaringsværdigt i landsbyens videreudvikling i forhold til fremtidige byggesager i landsbyen. Rammebestemmelsen kan såledeskun regulere forhold inden for rammens konkrete afgrænsning.Det potentielle vindmølleområde er ikke placeret i området mellem landsbyen og Møllebakken.Men et vindmølleprojekt vil, som det anføres i henvendelsen, formentlig være synlig, da områdeter placeret i forlængelse af udsigtslinien mellem landsby og Møllebakke.Udsigtslinien mellem Todbjerg og Møllebakken er af væsentlig betydning for landsbymiljøet, ogvurderingen af et vindmølleprojekts påvirkning heraf vil være et af de forhold, som vil indgåved en senere VVM. Ligeledes vil påvirkning af udsigt fra Todbjergtårnet kunne indgå i enVVM-undersøgelse.I udpegningen af områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller i størrelsesordenen125-150 m, er det blevet prioriteret at placere vindmøller i nærheden af eksisterende storetekniske anlæg, industriområder og havne. Herved koncentreres den landskabelige påvirkningpå færre steder - medens områder udpeget til landskabelige og geologiske interesseområder,naturområder m.v. bliver friholdt.Ingen af de 6 områder, der i forslag til Kommuneplan 2009 er udpeget til at være umiddelbartegnede til placering af vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m, ligger således i områder, deri den tidligere regionplan og forslag til Kommuneplan 2009 er vurderet at være geologiske ellerlandskabelige interesseområder.Det anføres i henvendelsen fra Møllegruppen Todbjerg, at området udpeget som umiddelbartegnet vindmølleområde er placeret i det geologiske interesseområde ”Møllebakken ved Todbjerg– Hesselballe – Brandstrup”. I forslag til Kommuneplan 2009 er dette område også udpegettil landskabeligt interesseområde. Det foreslåede vindmølleområde ligger syd for detteområde, og afstanden mellem områderne er på minimum 150 m. Der er endvidere minimum200 m til det landskabelige interesseområde, der er udpeget syd for vindmølleområdet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Område ved StudstrupværketSynspunkt 2.2 - Miljøgruppen, Studstrup Borgerforening v/Jasper Eriksen,jaer@alectia.com (Cirius 115)Studstrup Borgerforening er generelt stor tilhænger af vedvarende energi. Men målsætningenom, at Århus Kommune skal være CO 2 -neutral i 2030 skal nås under hensyntagen til naboer,landskab og natur.Side 179 af 387

I relation til Studstrup anføres følgende:• Visuelle effekter:Helt overordnet vil mange husstande i Studstrup blive visuelt berørt af vindmøllerne.• Rekreative værdier:Møllerne bliver placeret i nærhed af 2 rekreative områder – dels badestranden i Studstrup– dels mod Kaløvig Bådelaug, der har stor værdi for lystsejlere og fritidsfiskere.• Støjbelastning:For store vindmøller er der endnu ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag for præcist atkunne vurdere og dokumentere støjpåvirkningerne – hvilket blandt andet kan ses afden verserende debat mellem vindmølleindustrien og akustikprofessor Henrik Møller fraAalborg Universitet. Professoren oplyser, at opsætning af store vindmøller medførervæsentlig forøgelse af den lavfrekvente støj.Debatten viser endvidere, at vindmølleindustrien ikke overraskende er af den opfattelse,at store vindmøller ikke vil bidrage til øget støjbelastning.Konkrete erfaringer med store vindmøller er dog gjort i Sverige. Her føler naboer sigstadig generet, selvom den lavfrekvente støj er under grænseværdien.I Studstrup skal støjproblematikken endvidere ses i lyset af, at Studstrupværket i forvejenikke er i stand til at overholde grænseværdierne for støj i området.• Refleksioner og skyggevirkning:Refleksioner og særligt skyggevirkning fra de roterende vinger er kendt som en genefor naboer til vindmøller.• Landskabelig påvirkning:Borgerforeningen mener ikke, at de landskabelige værdier langs kystzonen bør belastesyderligere, end det allerede er tilfældet. Kaløvigområdet betragtes af mange som et afde smukkeste naturområder langs Århus Bugten.• Områdets vindressource:Endelig stiller Borgerforeningen sig tvivlende over for områdets egnethed til vindmølledrift.Det tilgrænsende område er bakket og delvist udlagt til skov, ligesom bygningsmassenpå Studstrupværket må antages at bidrage til både turbulens og lægivende effekt.Borgerforeningen opfordrer til, at Århus Kommune nøje overvejer placeringen af nye vindmølleområder.Endvidere finder Borgerforeningen det for rimeligt, at Århus Kommune som minimum stillergaranti for, at eventuel etablering af vindmøller ikke vil medføre problemer i relation til boligsalg(og især pris), støj, generende refleksioner, skyggevirkninger og lysflimmer.Synspunkt 2.7 - DONG Energy, v/Søren Fredslund Andersen, Studstrupværket, NyStudstrupvej 14, 8541 SkødstrupDONG Energy og Studstrupværket finder udpegningen af vindmølleområde ved Studstrupværketfor interessant. DONG Energy vil i givet fald gerne opføre en eller to vindmøller på arealet– såfremt løsningen kan indpasses i øvrige aktiviteter, herunder også er arbejdsmæssig sikkerog miljømæssig acceptabel.Der foreligger efter DONG’s opfattelse en væsentlig opgave omkring disponeringen af arealet,da det bliver anvendt intensivt af Studstrupværket til kullager og havneareal. Endvidere imø-Side 180 af 387

deses en udfordring omkring vindmøllernes støjbidrag i forhold til omgivelserne. Værkets støjbelastningligger i dag meget tæt på og overskrider i enkelte tilfælde Miljøstyrelsesns vejledendestøjgrænser.Idet det udpegede område delvist er et havneområde, foreslår DONG en ændring af retningslinienpå side 195 i Hovedstrukturen, hvor der er følgende angivet: ”I havneområder med mulighedfor vindmøller skal opførelsen af bygninger m.v. tage hensyn til en anvendelse til vindmøller.”Denne formulering kan blive en hæmsko for projekter på Studstrupværket. F.eks.planlægger DONG Energy en ombygning af værkets blok 3 til 100 % biomasse. Dette vil giveen CO 2 -reduktion på op til 2.000.000 tons pr. år og sikre Århus en CO 2 -neutral fjernvarme.Det omtalte projekt forudsætter opførelse af et stort silolager, som kan påvirke områdets anvendelsetil vindmøller. På den baggrund anmodes om, at formuleringen ændres, så den ikkefinder anvendelse på Studstrupværkets havn.Synspunkt 2.8 - Skødstrup Fællesråd v/formanden Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C,8541 SkødstrupFællesrådet kommenterer her muligheden for eventuelt at opføre 2 store vindmøller vedStudstrupværket.Forvaltningen har orienteret Fællesrådet om, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse,inden det kan komme på tale at give tilladelse til opstilling af vindmøller. Men Fællesrådet forudser,at indvendingerne vil blive så kraftige, at pengene til en VVM-undersøgelse vil værespildte.Fællesrådet er meget betænkelig ved vindmøllerne ved Studstrupværket – især de støjmæssigeforhold ved de nærliggende beboelser i Studstrup.Endvidere mener Fællesrådet, at det visuelle billede fra Løgten og Skødstrup mod bugten ødelæggesvæsentligt mere end det allerede er ødelagt med Studstrupværkets placering i dettenaturskønne område.Kommentarer og anbefaling til 2.2, 2.7 og 2.8:DONG Energy/Studstrupværket gør opmærksom på, at de har planer om ændringer i arealanvendelseni området, og at opstilling af vindmøller bør ses i sammenhæng med planerne forombygning af værket til delvist at kunne forbrænde biomasse frem for kul.En omlægning til biomasse vil betyde større CO 2 -mæssige fordele, end vindmøller på områdetalene vil kunne give.Til sammenligning vil 2 vindmøller i størrelsesordnen 125-150 m kunne reducere udslip medca. 12.000 tons CO 2 om året, mens omlægning af en del af Studstrupværket til biomassefyringangives at kunne reducere CO 2 -udslippet med 2.000.000 tons om året. Studstrupværket producererbåde el og varme, og en omlægning til biobrændsler vil have stor betydning for kommunenssamlede CO 2 -udslip.En omlægning af Studstrupværket til biobrændsler bør derfor tilgodeses i planlægningen.DONG Energy foreslår, at retningslinien vedrørende bygningsværker på havneområder slettesfor at muliggøre ombygningen.Det fremgår af henvendelsen, at en eventuel ombygning af Studstrupværket vil betyde ændringeri udnyttelsen af eksisterende arealer og opførelse af nyt byggeri. Det vurderes ikke atvære hensigtsmæssigt at opretholde udpegningen til umiddelbart egnet vindmølleområde, daudpegningen er foretaget med udgangspunkt i de eksisterende forhold. Det vurderes således,at en udpegning til muligt vindmølleområde bør ses i sammenhæng med ombygningen.Side 181 af 387

Det foreslås på denne baggrund, at området ved Studstrup udgår af forslag til Kommuneplan2009’s udpegninger af områder, der findes umiddelbart egnede til placering af vindmøller istørrelsesordenen 125-150 m.I stedet foreslås, at området i lighed med Århus Havn anses for et potentielt vindmølleområde.En stillingtagen til eventuelle vindmøller i tilknytning til Studstrups kullagre skal således ses isammenhæng med planlægningen af en eventuel ombygning af værket.Bliver planlægningen for vindmøller aktuel, vil der inden konkrete vindmølleprojekter kan godkendes,skulle gennemføres VVM (vurdering af virkninger på miljøet) set i sammenhæng medden eventuelle ombygning. Derudover skal gennemføres lokalplanlægning og projektet skalgennem Energistyrelsens tekniske godkendelsesordning m.v. Der er således flere skridt på vejentil etablering af vindmøller i området.I forbindelse med den videre planlægning vil der blive gennemført vurderinger af de visuellekonsekvenser, refleksion, skyggevirkninger, støj, sikkerhedsforhold m.v. for det konkretevindmølleprojekt set i sammenhæng med udbygningen af værket. På det grundlag bliver dertaget stilling til det enkelte projekt. Det kan i løbet af denne nærmere planlægningsproces visesig, at det grundet forskellige hensyn ikke er muligt at opstille vindmøller i området.Ligeledes kan VVM-undersøgelsen resultere i, at området anvendes til lavere vindmøller, idetder i forbindelse med udarbejdelsen af VVM’en vil blive taget stilling til alternative opstillingsmønstre,vindmøllestørrelser m.v. set i forhold til 0-alternativet, som i dette tilfælde er, at derikke opstilles vindmøller i området.Med hensyn til vindmøllestørrelser er det afgørende, at kapaciteten er tilstrækkelig til fortsat atopfylde den kommunale andel af den kvote på 150 MW, som Regeringen har lagt sig fast på.De problemstillinger, der rejses i henvendelserne, vedrørende sikkerhedsforhold, støj- ogskyggegener samt uheldig påvirkning af landskabet og udsigtslinier er således alle forhold, dervil blive vurderet meget nøje i forbindelse med planlægning for eventuelle projekter i området.Med hensyn til værditab på nærliggende ejendomme indeholder den nyligt ikrafttrådte Lov omfremme af vedvarende energi en erstatningsordning til ejendomme, som har en værdiforringelsepå mere end 1 procent af ejendommens værdi som følge af opstilling af vindmøller.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at området ved Studstrup udgår af den nuværende udpegning af områder, derfindes umiddelbart egnede til placering af vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Det anbefales, at området i lighed med Århus Havn anses for et potentielt vindmølleområde,således at stillingtagen til eventuelle vindmøller i tilknytning til Studstrups kullagre skal ses isammenhæng med planlægningen af en eventuel ombygning af værket.I konsekvens heraf anbefales, at retningslinien (side 195) ”I havneområder med mulighed forvindmøller skal opførelse af bygninger m.v. tage hensyn til en anvendelse af områderne tilvindmøller.” udgår.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Side 182 af 387

Område nord for BorumSynspunkt 6.2 – Dialogforum med fællesrådeneDer er både planlagt skovrejsning og vindmøller i et område nordøst for Borum. Kan det havesin rigtighed?Synspunkt 2.44 - Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller,Borumvej 90, 8381 TilstFællesrådet har noteret, at der nordøst for Borum er udpeget et område som umiddelbart velegnettil vindmøller af betydelig højde. Fællesrådet tager dette forslag til efterretning med etkrav om fortsat at blive orienteret og inddraget i planerne, hvis kommunen ønsker vindmøller idette område.Som det påpeges i kommuneplanforslaget, side 192, er dette område nordøst for Borum ogsåudpeget til skovrejsning. Skulle det komme til en afvejning af disse to interesser, skal der ikkeherske tvivl om, at Fællesrådet foretrækker skovrejsning, og at eventuelle vindmøller på stedetikke bør hindre en skovrejsning.Kommentarer og anbefaling til 6.2 og 2.44:For området nordøst for Borum gælder, at det er sammenfaldende med en udpegning til skovrejsning.Som beskrevet i forslag til Kommuneplan 2009 er komponenterne i en dansk vindmølle byggettil at kunne holde 20 år. Ses det i forhold til placering af vindmøller i et område til skovrejsning,forventes det, at der i møllens levetid, inden skoven etableres og derefter vokser til, vilkunne ske en udnyttelse af vindpotentialet i området.Det betragtes i denne sammenhæng som værende op til den potentielle projektudvikler atvurdere rentabiliteten ved henholdsvis opstilling af skovnære vindmøller eller udelukkende atrejse skov.Fællesrådet vil indgå som høringspart i forbindelse med udarbejdelse af VVM-undersøgelsen foreventuelle konkrete projekter i området.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Område nord for HørslevSynspunkt 1.2 - Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 SkanderborgDet er registreret, at et område tæt på kommunegrænsen til Skanderborg Kommune udlæggessom ”umiddelbart egnet vindmølleområde”.Området ligger imidlertid meget tæt på Skanderborg Kommunes centerbyer Skovby og Herskind,der begge forventes at få en vækst i den kommende planperiode. Området er tillige beliggendei udkanten af naturområdet Lyngbygård Ådal.På grund af Skanderborg Kommunes stærke interesse i områdets udvikling gør SkanderborgKommune indsigelse mod den foreslåede placering af vindmøller i dette område. Samtidig erSkanderborg Kommune generelt positivt indstillet over for opstilling af vindmøller og indgårgerne i drøftelser om placering af vindmøller.Side 183 af 387

Synspunkt 2.47 - Borgergruppe i Skovby v/Birger Johansson, Skovbyparken 103Skovby, 8464 GaltenPå vegne af en gruppe Skovbyborgere (Skanderborg Kommune) gør Birger Johansson opmærksompå, at man ser med megen stor bekymring på, at der i Århus Kommunes forslag tilKommuneplan 2009 indgår planer om eventuelt at placere 8 til 13 stk. kæmpe-vindmøller,med en højde på ca. 130 m ved Hørslev vest for Århus.Man er godt klar over, at Hørslev er en af seks placeringer i Århus Kommune. Imidlertid menerborgergruppen ikke, at Hørslev er velegnet, da en stor del af risikozonen går ind over kommunegrænsenmellem Århus og Skanderborg kommuner.Borgergruppen er også bekendt med, at Skanderborg Kommune har planer om boligbebyggelsei netop dette område, som risikozonen berører.Borgergruppen vil gerne understrege, at man ikke er imod vindmøller - heller ikke den kæmpestørrelse,som Århus Kommune eventuelt planlægger. Men disse kæmpemøller, som skalhave en sikkerhedsafstand på 4,5 km mellem sig, skal efter borgergruppens mening holdemindst 4,5 km afstand til nærmeste nabokommunes bebyggelser.Borgergruppen håber på, at Århus Kommune vil modtage gruppens dybe bekymringer og protestover de såvel fysiske som visionelle ulemper, som vindmøllerne vil medføre.Århus kommune ønskes held og lykke med at finde en velegnet og borgervenlig plads til dissesamfundsnyttige vindmøller, så Århus kommune kan spare på udledningen af CO 2 i atmosfæren.Kommentarer og anbefaling til 1.2 og 2.47:Udpegningen af de 6 vindmølleområder i kommuneplanforslaget er udtryk for, hvor der underhensyn til statsfastsatte krav om minimumsafstande m.v. potentielt er mulighed for at opstillevindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Vindmølleområdet er placeret minimum 150 m fra kommunegrænsen til Skanderborg Kommune.Minimumsafstanden til nærmeste beboelse på 500 m er overholdt, idet den nærmest placeredebeboelse i Skanderborg Kommune er beliggende frit i det åbne land 520 m fra området.Der er beboelser i tilsvarende afstand fra det potentielle vindmølleområde i Århus Kommune.Der er endvidere en minimumsafstand på 750 m til boligområder i Herskind og 1.000 m til boligområderi Skovby.Skanderborg Kommune forventer i forbindelse med deres Kommuneplan 2009 at udlægge arealertil boligformål nord for Herskind samt perspektivarealer til boliger vest for Skovby, somforventes taget i brug i 2021. Minimumafstanden mellem det foreslåede vindmølleområde ogde forventede arealudlæg i Herskind og Skovby er henholdsvis ca. 1.015 m og 1.140 m.Retningslinien vedrørende friholdelse af arealer i en afstand af 500 m fra det foreslåede, potentiellevindmølleområde fra bebyggelse, beplantning eller lignende, der kan forringe mulighedenfor anvendelse af vindmølleområdet til vindmøller, vil ikke kunne håndhæves af ÅrhusKommune uden for kommunegrænsen, men forudsætter samarbejde med Skanderborg Kommune.Vindmølleområdet overholder de objektive kriterier for at være umiddelbart egnet til opstillingaf vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m i form af overholdelse af minimumsafstande samtfriholdelse af særlige interesseområder for natur, landskab, skov, geologi m.v.Opstilling af lavere vindmøller i området vil kunne begrænse påvirkningen af naboområder. Pågrund af vindforholdene og af kapacitetsmæssige grunde vurderes det, at vindmøllerne ikkeSide 184 af 387

ør være lavere end 75 m, hvilket vil betyde, at en mindre del af vindmøllernes konsekvensområdestadig er beliggende i Skanderborg Kommune.Kommuneplanens udpegning af områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller i størrelsesordenen125-150 m, giver ikke ret til opstilling af vindmøller i området. Derimod anvises,hvor der med nærmere planlægning er potentiel mulighed for opstilling af vindmøller.På den baggrund foreslås området fastholdt som vindmølleområde med mulighed for, at der iden videre planlægning placeres lavere vindmøller i området. Udgangspunktet for udpegningenforeslås fortsat at være vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Men det skal vurderes som et alternativ i en VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger påmiljøet) for konkrete projekter, at der opstilles lavere vindmøller.Med hensyn til vindmøllestørrelser er det afgørende, at kapaciteten er tilstrækkelig til fortsat atopfylde den kommunale andel af den kvote på 150 MW, som Regeringen har lagt sig fast på.I forbindelse med den videre planlægning for eventuelle vindmølleprojekter vil der blive gennemførtvurderinger af de visuelle konsekvenser, refleksion, skyggevirkninger, støj, sikkerhedsforholdm.v. for det konkrete vindmølleprojekt. Det vil i det videre planlægningsarbejdevære muligt at indgå i et tæt samarbejde med Skanderborg Kommune om vurdering af virkningerpå miljøet i Skanderborg Kommune.På det grundlag bliver der taget stilling til det enkelte projekt. Det kan i løbet af denne nærmereplanlægningsproces vise sig, at det grundet forskellige hensyn ikke er muligt at opstillevindmøller i området.Ligeledes kan VVM-undersøgelsen, som nævnt, resultere i, at området anvendes til laverevindmøller, idet der i forbindelse med udarbejdelsen af VVM’en vil blive taget stilling til alternativeopstillingsmønstre, vindmøllestørrelser m.v. set i forhold til 0-alternativet, som i dette tilfældeer, at der ikke opstilles vindmøller i området.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.VindmølleprojekterOmråde øst for HårupSynspunkt 4.41 - Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st.,8250 EgåLars Blaabjerg Christensen oplyser, at Ecopartner i forbindelse med Århus Kommunes forslagtil nye vindmølleområder har indgået lodsejeraftaler i relation til det udpegede område ved Hårup– matr. nr. 2e, 4a, 21a, 3f, 10c og 7a Hårup by, Todbjerg.Projektet omfatter som udgangspunkt 4 stk. 2,3 MW vindmøller med en totalhøjde på 126,5m. Den totale produktion for de 4 nye møller vurderes til at udgøre 24,0 mio. kWh pr. år.De nye vindmøller placeres med en afstand til nærmeste nabo på mere end 510 m og vil i øvrigtkunne overholde alle gældende miljømæssige krav og almindelige hensyn i øvrigt vedrørendestøj og skyggeafkast ved naboer.Side 185 af 387

Synspunkt 4.45 - Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 HadstenMed baggrund i en dialog med områdets lodsejere fremsender Wind Estate 2 forslag om placeringaf 3 nye vindmøller ved Hårup. Konkret er ansøgningen fremsendt på vegne af Susanneog Erik Bredholt.Der ansøges om opstilling af vindmøller med en totalhøjde op til 131 m, afhængig af fabrikatog model. Inden for en totalhøjde på 131 m vil det være muligt at placere både en Siemensvindmølle på 2,3 MW eller en Vestas på enten 1,8 MW eller 3,0 MW.I området ved Hårup er det muligt at opstille fra 3-4 vindmøller, afhængig af hvilke mønstremøllerne opstilles i.Wind Estate har vurderet 2 alternativer:• I det primære alternativ opstilles 3 vindmøller i en række nord/syd, gående paralleltmed de eksisterende 5 møller.Alle afstands- og støjkrav kan overholdes.Energiproduktionen vil være på ca. 20 GWh om året.• I alternativ 2 opstilles 3 vindmøller, næsten parallelt med de 5 eksisterende vindmøller inord/syd gående retning. Denne placering vil give en lidt længere afstand til beboerne iden sydøstlige del af området.Alle afstands- og støjkrav kan overholdes.Energiproduktionen vil være på ca. 20 GWh om året.Wind Estate vurderer det ikke for nødvendigt at sanere de 5 eksisterende vindmøller med udgangspunkti følgende forhold:• Der vil være et samfundsmæssigt tab på ca. 15 mio. kr., idet vindmøllerne vil kunnekøre mange år endnu.• Det forhold, at der stilles krav om fjernelse af de eksisterende vindmøller, kan medføre,at projektet ikke kan gennemføres – da der næppe vil kunne opnås enighed om økonomiskkompensation til de eksisterende vindmølleejere.• En opstilling af yderligere 3 vindmøller vil støj- og skyggemæssigt ikke belaste områdetyderligere. En opstilling af yderligere 3 vindmøller vil endvidere give den største afstandtil den nye udstykning mellem Mejlby og Hårup.Der skulle ikke være nogen problemer med at overholde støjgrænserne ved områdets ejendommeved de to alternativer. Det må således komme an på en nærmere vurdering, om derskal vælges en Siemens eller Vestas vindmølle.Møllernes gene i forhold til Mejlby og Hårup vil være mindst ved at opstille 3 nye vindmøllerøst for de eksisterende. En opstilling af 4 nye vindmøller vurderes heller ikke at give mindregener for naboerne i Lindå.I henhold til den nye VE-lov får naboerne mulighed for at investere i vindmølleprojektet. Ligeledesfår naboer mulighed for at få vurderet et eventuelt værditab på ejendommen, og eventuelerstatning betales af vindmølleprojektet.Århus Kommune anmodes om et møde, hvor de fremsendte alternativer og eventuelle problemstillingerog fokuspunkter nærmere kan drøftes.Side 186 af 387

Område syd for TodbjergSynspunkt 4.46 - Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 HadstenWind Estate har i et samarbejde med lodsejer Rasmus Juhl Rasmussen (Skårupgård) indsendtansøgning om forslag til placering af vindmøller syd for Todbjerg.Der ansøges om opstilling af vindmøller med en totalhøjde op til 131 m, afhængig af fabrikatog model. Inden for en totalhøjde på 131 m vil det være muligt at placere både en Siemensvindmølle på 2,3 MW eller en Vestas på enten 1,8 MW eller 3,0 MW.I området ved Todbjerg er det muligt at opstille fra 2-5 vindmøller, afhængig af hvilke mønstremøllerne opstilles i.Wind Estate har vurderet 3 alternativer:• I det primære alternativ opstilles 3 vindmøller i en sydvest/nordøst gående række.Alle afstands- og støjkrav kan overholdes.Energiproduktionen vil være på ca. 20 GWh om året.• I alternativ 2 opstilles 2 vindmøller i en nord/syd gående retning. Denne placering vilgive en noget dårligere udnyttelse af området, da der kun er tale om 2 vindmøller.Alle afstands- og støjkrav kan overholdes.Energiproduktionen vil være på ca. 13 GWh om året.• I alternativ 3 opstilles 5 vindmøller i en vest/øst gående retning langs højspændingsmasterne.Denne placering vil være den bedst mulige udnyttelse af området – men forbundetmed problemer.Der kan ikke overholdes afstands- og støjkrav til LilleTodbjerg 8. Det betyder, at derskal opnås enighed med ejeren om nedlæggelse af boligen.Energiproduktionen vil være på ca. 30 GWh om året.Der skulle ikke være nogen problemer med at overholde støjgrænserne ved områdets ejendommeved alternativ 1 og 2.Møllernes gene i forhold til Todbjerg Tårnet vil være mindst i alternativ 2 og 3, hvor nærmestevindmølle vil være ca. 1 km derfra.Område nord for HørslevSynspunkt 4.29 - Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st.,8250 EgåLars Blaabjerg Christensen (LBC) tilkendegiver, at Ecopartner har indgået lodsejeraftaler fordet udpegede vindmølleområde nord for Hørslev – matr. nr. 7d og 1a Hørslev by.Projektet omfatter som udgangspunkt 2 stk. 2,3 MW møller med en totalhøjde på 131 m. Dentotale produktion for de to nye vindmøller vurderes til at kunne give 11,0 mio. kWh pr. år.De nye vindmøller placeres med en afstand til nærmeste nabo på mere end 530 m og vil i øvrigtkunne overholde alle gældende miljømæssige krav.Som alternativ hertil overvejer LBC 3 stk. 2 MW møller med en totalhøjde på 118 m. Den totaleproduktion for disse møller vil være minimum 13,5 kWh.Side 187 af 387

Område syd for SolbjergSynspunkt 4.30 - Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st.,8250 EgåLars Blaabjerg Christensen (LBC) tilkendegiver, at Ecopartner har indgået lodsejeraftaler fordet udpegede vindmølleområde ved Solbjerg – matr. nr. 2g Bøgeskov by.Projektet omfatter som udgangspunkt 1 stk. 2,3 MW mølle med en totalhøjde på 131 m. Dentotale produktion for den nye vindmølle vurderes til at kunne give 4,5 mio. kWh pr. år.Den nye vindmølle placeres med en afstand til nærmeste nabo på mere end 580 m og vil i øvrigtkunne overholde alle gældende miljømæssige krav. Afstanden til Solbjerg Kirke vil væreca. 900 m.Af hensyn til det visuelle indtryk i forhold til kirken overvejer LBC som alternativ 3 stk. 850 kwmøller med en totalhøjde på 80 m. Den totale produktion for disse møller vil være ca. 4,8kWh.Kommentarer og anbefaling til 4.41, 4.45, 4.46, 4.29 og 4.30:Udpegningen af de 6 vindmølleområder i forslag til Kommuneplan 2009 er udtryk for, hvor derunder hensyn til statsfastsatte krav om mindsteafstande m.v. potentielt er mulighed for at opstillevindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Kommuneplanen er en overordnet arealanvendelsesplan, og der vil ikke i den nuværendekommuneplanproces blive taget stilling til konkrete projekter.Efter kommuneplanens vedtagelse vil der kunne indledes en planlægningsproces med VVM(vurdering af virkninger på miljøet) for konkrete projekter, der ligger inden for vindmølleområderog som samtidig overholder retningslinierne i den endeligt vedtagne kommuneplan.Vindmølleplanlægningen i forslag til Kommuneplan 2009 har baggrund i et ønske om, at opstillingaf vindmøller kun skal være en mulighed, når det kan forventes, at produktionen af vedvarendeenergi er tilstrækkelig stor.I forbindelse med udarbejdelsen af VVM’en vil der skulle tages stilling til alternative opstillingsmønstreog vindmøllestørrelse m.v., hvor ønsket om høj kapacitet vil indgå i vurderingsgrundlaget.Med hensyn til vindmøllestørrelser er det afgørende, at kapaciteten er tilstrækkelig til fortsat atopfylde den kommunale andel af den kvote på 150 MW, som Regeringen har lagt sig fast på.Kommuneplanens udpegning af områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller i størrelsesordenen125-150 m, giver ikke ret til opstilling af vindmøller i området.Inden konkrete vindmølleprojekter kan godkendes, skal der, som nævnt, gennemføres VVMundersøgelse(vurdering af virkninger på miljøet), derefter lokalplanlægning og projektet skalgennem Energistyrelsens tekniske godkendelsesordning m.v. Der er således flere skridt på vejentil etablering af vindmøller i områderne.I forbindelse med den videre planlægning vil der blive gennemført vurderinger af de visuellekonsekvenser, refleksion, skyggevirkninger, støj, sikkerhedsforhold m.v. for det konkretevindmølleprojekt. På det grundlag bliver der taget stilling til det enkelte projekt. Det kan i løbetaf denne nærmere planlægningsproces vise sig, at det grundet forskellige hensyn ikke er muligtat opstille vindmøller i et eller flere af de udpegede områder.Side 188 af 387

Ligeledes kan VVM-undersøgelsen resultere i, at området anvendes til lavere vindmøller, idetder i forbindelse med udarbejdelsen af VVM’en vil blive taget stilling til alternative opstillingsmønstre,vindmøllestørrelser m.v. set i forhold til 0-alternativet, som i dette tilfælde er, at derikke opstilles vindmøller i området.Særligt om område øst for HårupI forslag til Kommuneplan 2009 er det eksisterende vindmølleområde øst for Hårup/Mejlbymed mindre ændringer af afgrænsningen blevet vurderet umiddelbart egnet til placering afvindmøller i størrelsesordenen 125-150 m.Udnyttelse af området ved Hårup til vindmøller i størrelsesordenen 125-150 m forudsætternedtagning af de eksisterende vindmøller. De visuelle hensyn kræver, at der ikke opstillesvindmøllegrupper med møller i forskellig størrelse.Som kommuneplanforslaget foreligger, er der intet til hinder for, at de eksisterende vindmøllerved Hårup fortsætter i drift i resten af deres levetid. Derefter kan yderligere planlægning vise,om det er muligt at placere store vindmøller i området.Hvis vindmølleprojektudviklerne ønsker, at områdets potentielle udnyttelse til opstilling afvindmøller i størrelsesordenen 125-150 m skal fremrykkes, må projektudviklerne gennemføreaftaler om nedtagning af eksisterende vindmøller.Såfremt redegørelsen ikke afklarer de spørgsmål, virksomhederne måtte have, kan der afholdesmøde med Århus Kommune til drøftelse af eventuelle problemstillinger.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 189 af 387

ANLÆG, DER KAN PÅVIRKE MILJØET VÆSENTLIGTDer er ikke modtaget bemærkninger til dette afsnit.Side 190 af 387

ANDRE GÆLDENDE PLANERSynspunkt 2.34 - Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240RisskovDansk Byggeri anbefaler, at Århus Kommune snarest får skrevet de mange planer sammen tilén stor plan. Det virker ikke hensigtsmæssigt med f.eks. både kommuneplan, miljø- og klimaplan,uddannelsesplan og erhvervshandlingsplan – ikke mindst for overskuelighedens skyld ogfordi emnerne hænger sammen.Kommentarer og anbefaling:Kommuneplanen kan med en vis ret siges at være det dokument, som er grundlaget for alleÅrhus Kommunes planer, idet man her har ret og pligt til at operere med et udpræget helhedssyn.Forskellige forhold taler dog for, at fastholde en struktur, hvor der opereres med planer på flereniveauer.Først og fremmest er processerne i forbindelse med kommuneplanlægningen fastlagt relativtstramt i planloven, og alt andet lige er der – når det drejer sig om Århus Kommune - fokus påden fysiske planlægning. Det vil sige, at man grundlæggende forholder sig til, hvorledes kommunensarealer skal anvendes, så diverse politikker i øvrigt bedst kan virkeliggøres.Flere politikområder – som f.eks. erhvervspolitikken – er kun delvist knyttet til arealbetragtninger.Erhvervspolitik handler også om organisering, om at danne netværk og fremme kommunensinteresser uden for kommunegrænsen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupOm rammer for lokalsamfundIndledningen vurderes nøgternt at beskrive rammernes betydning for lokalplanlægning ogsagsbehandling.Men det kan være vanskeligt for en interesseret borger at gennemskue, i hvilket omfangkommunen virker for, at mål og retningslinier efterleves. En indikator for dette er blandt andetmængden og arten af tillæg, udarbejdet i planperioden.Forslag:At der i den endelig vedtagne Kommuneplan 2009 for hvert lokalsamfund oplyses, hvor mangekommuneplantillæg, fordelt på rammetypeområder, der er udarbejdet siden sidst vedtagnekommuneplan. Endvidere bør der angives kriterier for, at Byrådet således kan vælge at fravige:(citat): ”at virke for at mål og retningslinier i den vedtagne kommuneplan efterleves”.Side 191 af 387

Kommentarer og anbefaling:Den ønskede liste, dog ikke fordelt på lokalsamfund, men oplistet efter lokalplan m.v. og medtitel, fremgik af Planstrategi 2008.Det skal desuden bemærkes, at kommuneplanen er dynamisk. Muligheden for at tilvejebringetillæg til "den vedtagne kommuneplan" fremgår af planlovens § 23 c. "Den vedtagne kommuneplan"er den til enhver tid vedtagne kommuneplan, altså inklusive tillæg.Kommuneplanen opdateres således efter hvert kommuneplantillæg, og den til enhver tid gældendekommuneplan er tilgængelig på Århus Kommunes hjemmeside.Med hensyn til kriterier for ændringer kan henvises til princippet i Århusmodellen for borgerinddragelse,hvorefter ændringer skal begrundes.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 192 af 387

NABOKOMMUNERS PLANLÆGNING7.1 Odder Kommune – Administrativt møde den 6. november 2008StikordsreferatÅrhus offentliggør sit kommuneplanforslag den 12. november.Odder Byråd forventes at færdigbehandle kommuneplanforslaget i november 2008, hvorefterdet i princippet offentliggøres straks via internettet.VindmøllerÅrhus Kommune arbejder med en udpegning af områder til store møller. Ingen er i nærhedenaf kommunegrænsen til Odder.Odder Kommune udlægger ikke nye områder.Der ses ikke umiddelbart hverken konfliktpunkter eller samarbejdsprojekter.Natur og stierDer var enighed om en positiv tilgang til det nationale stinet.Det blev aftalt at forsøge et samarbejde om stier rundt om Norsminde Fjord.Det skal endvidere undersøges, om den grønne forbindelse fra Astrup Mose til Norsminde Fjordkan styrkes.Veje og banerÅrhus Kommune redegjorde for Beder-Bering vejen, som forventes ibrugtaget i 2012. Den serOdder Kommune frem til.Odder Kommune er ikke helt tilfreds med udsigten til, at der med letbanen kommer flere stoppestederog dermed længere rejsetider mellem Odder og Århus H.Odder Kommune gjorde opmærksom på stigende trafikmængder på landevejen mellem Odderog Solbjerg. Det er ikke en strækning, som Århus Kommune har prioriteret på sin liste.Byudvikling, herunder detailhandel m.v.Århus Kommune redegjorde for den ny by ved Malling - tidsplan og størrelse m.v. OdderKommune ser ingen umiddelbare konflikter mellem denne plan og byudviklingen i Odder.Odder Kommune ser heller ingen umiddelbare problemer i Århus Kommunes detailhandelsplanlægning,så længe Århus Kommune ikke planlægger "et nyt Bilka" i Malling. Odder Kommuneer naturligvis opmærksom på, om detailhandelsudviklingen i Århus Kommune udhuler forretningsliveti Odder Kommune.EventueltDet blev besluttet, at såfremt nogen af parterne administrativt ser problemer i den andensplanlægning, tages kontakt inden sagen bliver politisk.Det blev aftalt, at Århus Kommune fremsender miljøministerens opfordring til at projektereterræn i kystnære områder ½ m højere, end man plejer (eftersendes).Side 193 af 387

Det blev aftalt, at Odder Kommune fremsender Kystinspektoratets bemærkninger om sammeemne i relation til havnebyggeriet i Hou.Kommentarer og anbefaling:VindmøllerDer anses ikke med forslag til Kommuneplan 2009 at være konfliktpunkter eller samarbejdsprojekterfor vindmølleplanlægning i relation til Odder Kommune.Ved gennemførelse af VVM-undersøgelse for eventuelle vindmølleprojekter vil der skulle foretagesvurdering af de visuelle konsekvenser i nær-, mellem- og fjernområder (op til 12 km fravindmølleområdet). Der vil derfor muligvis skulle foretages en vurdering af de visuelle konsekvenseraf eventuelle vindmølleprojekter set fra Odder Kommune.Natur og stierDen grønne landskabsring i forslag til Kommuneplan 2009 anviser idéen om en stimæssig forbindelsetil Odder Kommune via Norsminde Fjord. Teknik og Miljø er indstillet på at søge samarbejdemed Odder Kommune med henblik på realisering af denne stiforbindelse kombineretmed en sti rundt om Norsminde Fjord.Mulighederne for at sikre de naturmæssige sammenhænge på grænsen mellem Århus og Odderkommuner vil blive undersøgt og nærmere drøftet.Veje og banerBemærkningerne om Beder-Bering vejen tages til efterretning.Den samlede rejsetid mellem Århus og Odder forventes fastholdt på det nuværende niveau iforbindelse med etablering af letbanens 1. etape.Efter Århus Kommunes opfattelse er der ikke problemer med trafikmængden på de små vejemellem Odder og Solbjerg, og derfor er området heller ikke prioriteret.Byudvikling og detailhandelDet er ikke sigtet med Århus Kommunes detailhandelsplanlægning, at den skal udhule forretningsliveti Odder.Århus er regionens og Vestdanmarks hovedcenter og vil derfor naturligt have en andel af OdderKommunes detailhandel.Imidlertid er det ikke intentionen, at denne andel skal forøges. Således lægges der heller ikkeop til nye decentrale centre med et indhold af mange specialbutikker eller nye lavprisvarehuse.KystplanlægningÅrhus Kommune vil gå i dialog med såvel Syddjurs, Samsø og Odder kommuner om et muligtsamarbejde om kystplanlægning for at lave en samtænkning af kystplanlægningen for ÅrhusBugt.Anbefaling:Det anbefales, at Odder Kommunes bemærkninger ikke medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Det anbefales endvidere, at der tages initiativ til en nærmere dialog om natur og stier samtkystplanlægning.Side 194 af 387

7.2 Favrskov Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008StikordsreferatDagsordenen for mødet var aftalt til at være en kort gensidig orientering om de respektivekommuneplaner i de to kommuner, og herefter at udpege og drøfte geografiske og/eller tematiskesnitflader, og afklare mulige samarbejdsprojekter.Efter en kort gensidig orientering om proces, struktur og indhold for de respektive kommuneplaner,indledtes en afklaringsdrøftelse med udgangspunkt i Århus Kommunes hovedstruktur,og dennes 31 tematiske kort.Under gennemgangen blev følgende temaer udpeget som fælles snitflader og mulige samarbejdsprojekter:ByudviklingsprincipperPå de relevante snitflader er der pænt sammenfaldende principper.Såvel Århus Kommune som Favrskov Kommune opererer med grønne kiler i nybebyggelsesområder.Århus Kommune opererer endvidere med grønne ruter m.v. fra Midtbyen via forstæderneud til de omkringliggende kommuner.Århus Kommune søger at undgå byudvikling i drikkevandsområder og at være selvforsynendemed vand.DetailhandelHverken Århus Kommune eller Favrskov Kommune har visioner om større butikscentre i kommunegrænseområderne.InfrastrukturDer indgår ikke planer om nye anlæg, som ikke allerede er kendt, det vil sige letbanen og forlægningaf Viborgvej.Århus Kommune opererer med en cykelhandlingsplan, som blandt andet indeholder en planlagtcykelrute fra Århus til Søften. Det aftaltes, at der skal initieres et detaljeret samarbejde omkringdette emne mellem Århus Kommune og Favrskov Kommune med etablering af de relevantekontakter i kommunerne.SkovSkovrejsning har en høj prioritet i begge kommuneplaner, blandt andet som bosætningskvalitetog som beskyttelse af drikkevandsområder.Et konkret samarbejdsemne vil være rejsning af et nyt skovområde i Spørring Grusgrav. Relevantekontakter mellem Århus Kommune og Favrskov Kommune skal etableres.Øvrige fællesområder er koordineret.VådområderDer skal indledes et konkret samarbejde om dels at afstemme planer for beskyttelse af de fællesgeografiske områder ved Lilleå-dalen, dels at afklare om der er eventuelle andre fælles potentiellevådområder.VindmølleområderÅrhus Kommunes planer for vindmølleområder har ingen geografisk berøring med FavrskovKommune.Side 195 af 387

Favrskov Kommune udpeger ingen vindmølleområder.LandbrugÅrhus Kommune afventer færdiggørelsen af statens jordbrugsanalyser. Men der vil kommefælles interesse-snitflader i forhold til at udlægge nye landsbrugsområder mellem Århus Kommuneog Favrskov Kommune.Favrskov Kommune udpeger særlige landbrugsområder. Århus Kommune vil følge disse udpegningermed interesse.Kommentarer og anbefaling:ByudviklingsprincipperFavrskov Kommunes bemærkninger vedrørende byudviklingsprincipper giver ikke anledning tilkommentarer herfra.DetailhandelFavrskov Kommunes bemærkninger vedrørende detailhandel giver ikke anledning til kommentarerherfra.InfrastrukturBemærkningerne tages til efterretning.Der tages kontakt til Favrskov Kommune vedrørende cykelstiplanlægning på et passende tidspunkt.SkovDer har været kontakt mellem Århus Kommune og Favrskov Kommune omkring udpegning afSpørring Grusgrav som skovrejsningsområde.Århus Kommune er indstillet på at samarbejde om den videre realisering af planerne for grusgravsområdet.VådområderDe øverste ca. 2 km af Lilleåen samt de øverste ca. 10 km. af Spørring Å er beliggende i ÅrhusKommune og indeholdt i oplandet til Lilleåen og hermed også Gudenåen.For begge vandløb gælder, at ådalene er indeholdt i de udpegede spredningskorridorer og somdele af ”mulige vådområder”.De klare topografiske sammenhænge i ådalene gør det naturligt, at konkret planlægning koordineresmed Faurskov Kommune.VindmølleområderDer anses ikke med Forslag til Kommuneplan 2009 at være konfliktpunkter eller samarbejdsprojekterfor vindmølleplanlægning i relation til Favrskov Kommune.Ved gennemførelse af VVM-undersøgelse for eventuelle vindmølleprojekter vil der skulle foretagesvurdering af de visuelle konsekvenser i nær-, mellem- og fjernområder (op til 12 km fravindmølleområdet). Der vil derfor muligvis skulle foretages en vurdering af de visuelle konsekvenseraf eventuelle vindmølleprojekter set fra Favrskov Kommune.LandbrugÅrhus Kommune vil følge landbrugsudpegningerne i Favrskov Kommune med interesse og ladedem indgå i overvejelserne om eventuelle udpegninger i Århus Kommune i forbindelse mednæste kommuneplanrevision.Side 196 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at kommentarerne fra Favrskov Kommune ikke medfører ændringer i forhold tilforslag til Kommuneplan 2009.Det anbefales endvidere, at der tages initiativ til en nærmere dialog om cykelstiplanlægning,realisering af planerne for skovrejsning ved Spørring Grusgrav, om ådalene i relation til Lilleåenog Spørring Å samt om udpegning af særlige landbrugsområder.7.3 Syddjurs Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008StikordsreferatPerspektivareal ved Løgten-SkødstrupSyddjurs Kommune er lidt usikre på, hvad Århus Kommune vil med perspektivarealet nord forLøgten-Skødstrup. Arealet gennemskæres af overordnede veje og er i større eller mindre gradi konflikt med en spredningskorridor, principper for byvækst, geologiske og landskabelige interesser.I Syddjurs Kommune arbejder man med byvækst syd for Hornslet, og det er usikkert, hvordandisse forhold passer sammen.Det aftaltes at se nærmere på spørgsmålet om spredningskorridoren uanset det videre forløbmed hensyn til byvækst.DetailhandelSyddjurs Kommune er opmærksomme på detailhandelsudviklingen i Århus Kommune og dennesbetydning for detailhandlen lokalt. Specielt ”holder man øje med” udviklingen i aflastningscentretved Ikea og udviklingen i Løgten-Skødstrup.MotocrossI Syddjurs Kommune er man gået i gang med en VVM-redegørelse for et motocrossanlæg vedlufthavnen.Århus Kommune er interesseret i et samarbejde. Sport og Fritid, Århus Kommune, opfordres tilat følge op.Kvælstoffølsom naturI Syddjurs Kommune er man interesseret i et samarbejde om biogasanlæg.Syddjurs Kommune er interesseret i, at de kommer til at ligge i Syddjurs Kommune.KystnærhedszonenÅrhus Kommune orienterede om næste byrådsperiodes temaplanlægning om kystnærhedszonen,udvikling af lystbådehavne og anvendelse af de kystnære vandområder.Syddjurs Kommune er muligvis interesseret i et samarbejde, så der kommer fokus på ÅrhusBugt som helhed.Byudvikling ved HornsletSyddjurs Kommune orienterede om den kommende byudvikling ved Hornslet og i områdernenord for Eskerod.Der er store planer om udlæg af arealer til blandt andet vidensbaserede erhverv.Side 197 af 387

Kommentarer og anbefaling:Perspektivareal ved Løgten-Skødstrup og byudvikling ved HornsletPerspektivarealet nord for Løgten vil tidligst blive inddraget i byudviklingen på det mellemlangesigt og vil formentlig blive anvendt til både boliger og erhverv.Det er i begge kommuners interesse, at byvæksten i grænseområdet mellem de to kommunerbliver tilrettelagt i fællesskab og under hensyntagen til naturen og de geologiske og landskabeligeinteresser. Således bør der i forbindelse med konkretisering af planerne på et tidligt tidspunktpå teknisk plan tages kontakt kommunerne imellem.DetailhandelÅrhus Kommune har efter dialog med Miljøcenter Århus præciseret udbygningsmulighedernefor aflastningscentret i Skejby.Med hensyn til bycentret i Løgten vurderes der ikke at være muliggjort en butikstilvækst, deroverstiger det lokale behov.Motocross/MotoraktivitetscenterI december 2006 behandlede Århus Byråd en større planlægningssag om at finde plads tilyderligere støjende fritidsaktiviteter i Århus Kommune. Men det lykkedes blandt andet ikke atfinde plads til en erstatning for motocrossbanen på Vestereng.I stedet besluttedes, at det skulle undersøges, om der eventuelt kunne indgås et samarbejdemed klubberne på Djursland og den daværende Ebeltoft Kommune/kommende Syddjurs Kommuneom et anlæg i området ved Århus Lufthavn, Tirstrup.Oplysningen om, at Syddjurs Kommune nu har igangsat planlægningen af et anlæg til støjendefritidsaktiviter ved Århus Lufthavn, Tirstrup, er videregivet til Kultur og Borgerservice.Kvælstoffølsom naturKommuneplanforslaget for Århus Kommune tager ikke stilling til placering af et nyt biogasanlæg.Man har noteret sig Syddjurs Kommunes ønske om et samarbejde.KystnærhedszonenÅrhus Kommune vil gå i dialog med såvel Syddjurs, Samsø og Odder Kommune om et muligtsamarbejde om kystplanlægning for at lave en samtænkning af kystplanlægningen for ÅrhusBugt.Anbefaling:Det anbefales, at bemærkningerne fra Syddjurs Kommune ikke medfører ændringer i forholdtil forslag til Kommuneplan 2009.Det anbefales endvidere, at der på passende tidspunkt tages initiativ til en nærmere dialog omtilrettelæggelse af byudviklingsområder og om kystplanlægningen for Århus Bugt.7.4 Skanderborg Kommune – Administrativt møde den 26. november 2008StikordsreferatÅrhus Kommune offentliggjorde sit kommuneplanforslag den 12. november 2008. Der forventesen supplerende 14-dages høring i august/september 2009 inden endelig vedtagelse i december2009.Side 198 af 387

Skanderborg Kommune forventer at udsende sit forslag i løbet af foråret 2009 og har ikke planerom en supplerende høringsrunde.Mod vest - set fra Århus.Skanderborg Kommune gjorde opmærksom på, at byudviklingen ved Harlev skal ses i sammenhængmed byudviklingen i Galten og Skovby. Skanderborg Kommune har planer om "opgradering"af disse byer.Der foreligger ikke en tidsplan for letbanen mod Silkeborg.Skanderborg Kommune afklarer, om man eventuelt kunne have interesse i et nyt varmeværkved Harlev.Enighed om, at der bør samarbejdes om naturforbindelser og rekreative forbindelser til Ry,omkring Lyngbygård Å og andre steder.Mod syd - set fra Århus.Skanderborg Kommune har planer om større byudvikling ved Hørning, og kan i den forbindelseeventuelt have ønsker om at benytte Beder-Bering vejen som en del af en kommende ringvejsstruktur.VindmølleområderÅrhus Kommune gjorde opmærksom på konsekvenszonen for vindmølleområderne i ÅrhusKommune.KonklusionDer vurderedes at være forskellige samarbejdsmuligheder. Der ser ikke umiddelbart ud til atvære egentlige konfliktområder.Skanderborg Kommune følger op på ovenstående punkter i forbindelse med fremsendelse afbemærkninger til Århus Kommunes forslag.Kommentarer og anbefaling:ByudviklingDet er i begge kommuners interesse, at der er sammenhæng i planlægningen for byvækst igrænseområderne mellem de to kommuner. Således bør der i forbindelse med konkretiseringaf planerne på et tidligt tidpunkt på teknisk plan tages kontakt forvaltningerne imellem.Rekreative forbindelserTeknik og Miljø er indstillet på at søge samarbejde med Skanderborg Kommune om realiseringaf stiforbindelse Århus – Ry, samt sikring af naturmæssige værdier i grænseområdet mellemSkanderborg og Århus Kommune.Infrastruktur - Tilslutning til Beder-Bering vejenDer har været afholdt et første møde mellem Trafik og Veje og repræsentanter for SkanderborgKommune vedrørende muligheden for at tilslutte Herredsvej i Skanderborg Kommune tilBeder-Bering vejen.Hvis Skanderborg Kommune beslutter, at idéen fortsat er interessant, er Trafik og Veje indstilletpå at fortsætte dialogen.VindmølleområderSkanderborg Kommune har i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af Forslag til Kommuneplan2009 indgivet indsigelse mod det udpegede mulige vindmølleområde ved Hørslev.Se synspunkt 1.2 samt kommentarer og anbefaling hertil i afnsittet vedrørende Tekniske Anlæg.Side 199 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at bemærkningerne fra Skanderborg Kommune ikke medfører ændringer i forholdtil forslag til Kommuneplan 2009.Det anbefales endvidere, at der på passende tidspunkt tages initiativ til en nærmere dialog omtilrettelæggelse af byudviklingsområder, om realisering af stiforbindelse Århus – Ry samt sikringaf de naturmæssige værdier.7.5 Samsø Kommune – Administrativt møde den 17. december 2008StikordsreferatEfter en præsentationsrunde blev kortene fra Århus Kommunes forslag til hovedstruktur gennemgåetet for et, alt imens forskellige aspekter og samarbejdsområder m.v. blev drøftet.Kommunalbestyrelsen på Samsø skal drøfte deres forslag i januar 2009. Søren Steensgaardarbejder p.t. på udkastet. Der planlægges ikke en kort fornyet høringsrunde.Samsø Kommune er sandsynligvis interesseret i at deltage i et samarbejde om kystzonen Århus-bugtenrundt.Samsø Kommune er også interesseret i en færgeforbindelse til Århus.Befolkning og Kommunalbestyrelse på Samsø er delt med hensyn til en fast forbindelse mellemJylland og Sjælland over Samsø.Samsø Kommune har bemærket, at Århus Kommune har kontrol over udviklingen i næringsstof-udledningentil Århus-bugten, også ved den i kommuneplanforslaget beskrevne udvikling.Søren Steensgaard forventer ikke, at Samsø Kommune kommer med indsigelser imod ÅrhusKommunes forslag til Kommuneplan 2009.Kommentarer og anbefaling:KystzonenÅrhus Kommune vil gå i dialog med såvel Syddjurs, Samsø og Odder kommuner om et muligtsamarbejde om kystplanlægning for at lave en samtænkning af kystplanlægningen for ÅrhusBugt.InfrastrukturEn færgeforbindelse til Samsø indgår ikke som et infrastrukturelement i forslag til Kommuneplan2009, ligesom Århus Kommune ikke som udgangspunkt har udtrykt interesse i at indgå ien færgedrift. Omvendt forhindrer forslag til Kommuneplan 2009 ikke, at der etableres en færgeforbindelsetil Samsø.Bemærkningen om Kattegatforbindelsen tages til efterretning.Anbefaling:Det anbefales, at bemærkningerne fra Samsø Kommune ikke medfører ændringer i forhold tilforslag til Kommuneplan 2009.Det anbefales endvidere, at der på passende tidspunkt tages initiativ til en nærmere dialog omkystplanlægningen for Århus Bugt.Side 200 af 387

MILJØVURDERINGSynspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupDet erkendes i miljøvurderingen, at biltrafikken vil være den dominerende transportform.Vores alternative forslag om at koncentrere en ny by i Sabro mellem Harlev og Lisbjerg skalses som en reduktion af behovet for at køre i bil mellem bolig og arbejdsplads fra den ene endeaf kommunen til den anden.Kommentarer og anbefaling:Som beskrevet i kommuneplanforslagets afsnit om byvækst, er det foreslåede område til byvækstved Sabro fravalgt på grund af blandt andet drikkevandsinteresser og jordbundsforhold.Kommuneplanens strategi om at koncentrere ny byvækst i større, nye byenheder, som fortrinsvisskal være betjent med letbaner, har også som mål at minimere biltrafikken til og fradisse områder.Letbanen alene vil dog ikke kunne dække det samlede transportbehov, og derfor forventes ogsåen del biltrafik fra disse områder.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 201 af 387

LOKALSAMFUND I ÅRHUS KOMMUNESide 202 af 387

MIDTBYENCity (01)Synspunkt 8.2 - Arkitektfirmaet C. F. Møller, Europaplads, 8000 Århus CDer ansøges principielt om ændret butiksindretning i Regina-bygningen, Søndergade 53-55,Århus.Et bestående butiksareal i Regina-bygningen ønskes sammenlagt til et sammenhængende butiksarealfor en udvalgsvarebutik på op til 3.000 m2.Kommentarer og anbefaling:Kommuneplanforslaget muliggør som opfølgning på den reviderede planlov om detailhandel optil 2 butikker i City med butiksareal på over 2.000 m 2 .Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 vil der kunne ansøges konkret om projektet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Trøjborg (04)Synspunkt 4.35 - Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Åhus CPå vegne af ejeren, Nørrebrogade Invest ApS v/Søgård Ejendomme A/S, som ejer en rækkeejendomme langs østsiden af Nørrebrogade, har Søren Poulsen (SP) fremsendt nogle kommentareri relation til rammebestemmelserne for område 04.04.01 BO.SP foreslår, at området deles op i to delområder. Konkret foreslås, at området mellem Kirkegårdsvejog Knudrisgade til og med Århus Kommunes ejendom udtages af området og givesnogle rammebestemmelser, der i højere grad afspejler en beliggenhed som facadeejendommeud mod Nørrebrogade som en vigtig indfaldsvej.Det foreslås, at det omtalte område bliver et nyt BL-område med bestemmelser, der giver mulighedfor opførelse af en randbebyggelse i varieret højde fra 4 til 5 etager og en tilbagetrukketpenthouseetage. Den maksimale bygningsdybde fastlægges til 14 m. Anvendelsen fastlæggestil blandet bolig og erhverv med en bestemmelse om, at de to nederste etager er forbeholdterhvervsformål i virksomhedsklasserne 1-2.Området vurderes med sin beliggenhed ud til Nørrebrogade med trafikstøj ikke egnet til atfungere som et rent boligområde. De overliggende etager, hvor støjen er aftagende, kan derimodanvendes til boliger – som vil være attraktive med nærheden og udsigten til Vennelystparken.Endelig nævner SP, at en ændring af rammerne harmonerer med de planer, der har væretfremme om at forøge antallet af etager på kommunens ejendom i Knudriisgade.Kommentarer og anbefaling:Området ved det omtalte hjørne ved Nørrebrogade/Knudrisgade står over for en fornyelse. Iforbindelse med en sådan fornyelse er det muligt, at der kan opstå behov for at justere påkommuneplanens rammebestemmelser for at virkeliggøre et attraktivt projekt for hjørnet, somomtrentlig afgrænset på kort 17.Side 203 af 387

Imidlertid er det forsat hensigten at anskue det samlede område som en karré, hvor der ermulighed for nogen bebyggelse i karrérummet.Det medgives på den ene side, at facaden langs Nørrebrogade mere hensigsmæssigt kan anvendestil blandet bolig og erhverv end som rent boligområde. På den anden side vurderes detpå nuværende tidspunkt ikke for hensigtsmæssigt både at ændre anvendelse og forøge byggemulighederneuden at der er fastlagt et nærmere sigte med ændringen.Det vurderes således mere relevant at afvente et konkret projekt, der kan ligge til grund for enlokalplanlægning og eventuelt kommuneplantillæg for området.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Havnen (05)Synspunkt 4.39 - Århus Havn, Mindet 2, Box 130, 8100 Århus CÅrhus Havn har blandt andet fremsendt kommentarer til lokalsamfundshæftet, herunder enrække rammeområder, således:I lokalsamfundshæftet for Midtbyen ønskes under den indledende beskrivelse indføjet følgende:”Når den fremtidige udbygningsplan for Havnen foreligger, skal byggehøjder og tilladte virksomhedsklasserpå havnens rammeområder 05.03.05 ER, 05.04.05 ER og 05.04.06 ER samtrammeområde 05.02.12 ER og 05.03.02 ER revurderes.” med følgende begrundelse:Rammeområderne 05.03.05 ER og 05.04.05 ER er beliggende ud til åbent vand og er derforpålagt begrænsning på 15 m i byggehøjde og med mulighed for kun at tillade virksomheder ivirksomhedsklasse 1 og 2.Efter udbygning af Østhavnen forventes disse områder efter realisering af Byhavnsalternativet,ikke længere at være beliggende langs ydermolen. De nye randområder i den kommende udbygningsplanantages at blive pålagt begrænsning, svarende til ovenstående. Til gengæld børde to nævnte delområder blive pålagt andre og mere lempelige krav til byggehøjde og virksomhedsklasser.Rammeområde 05.04.06 ER:Området er udlagt til depot for oprensningsfyld (Miljøhavnen). Ud fra de forventede mængderaf oprensningsfyld vurderer Havnen, at det angivne areal – også på lang sigt – er væsentligtstørre, end der er behov for. Havnen vurderer derfor, at området bør opdeles, så det vil væremuligt at benytte en del af arealet til anden havnerelateret virksomhed.Rammeområde 05.02.12 ER:Området er udlagt til havnerelaterede aktiviteter for erhverv i virksomhedsklasse 4-6. I taktmed udbygningen af De Bynære Havnearealer frem til en afstand af ca. 20 m fra områdeafgrænsningen,bør klassificeringen på en del af dette område revurderes.Rammebestemmelserne for den sydvestlige del af Mellemarmen (afgrænset af Revalgade, Balticagadeog Mindet) justeres, således at der kan udarbejdes lokalplaner for nærmere bestemtevirksomhedstyper i virksomhedsklasse 1, 2 og 3.Rammeområde 05.03.02 ER:Side 204 af 387

I forbindelse med gennemførelse af projektet for vejindføring fra motorvejen til Havnen –”Tunnel under Marselis Boulevard” - bliver anvendeligheden af et område omkring Sumatravej,beliggende mellem den kommende vejindføring og Østhavnsvej, formentlig ændret. Havnenvurderer, at arealet næppe kan benyttes til havnerelateret aktivitet. Havnen ønsker derfor anvendelsesbestemmelserneændret. Havnen påregner i så fald at sælge arealet.Kommentarer og anbefaling:Rammeområderne 05.03.05 ER og 05.04.05 ER:Man er herfra enig i, at byggemulighederne i rammeområderne 05.03.05 ER og 05.04.05 ERkan revurderes som følge af planlægningen af det nye havneudsnit mod sydøst. Der vil endviderevære behov for en nytænkning af det planlagte promenadeforløb og den bebyggelsesmæssigeog visuelle overgang mellem havneområdet og bugten.Rammeområde 05.04.06 ER:Behovet for depot til oprensningsfyld og eventuel mulighed for at konvertere dele af arealet tilanden havnerelateret virksomhed vil være et emne, der skal vurderes nærmere i forbindelsemed VVM-redegørelse.Rammeområde 05.02.12 ER:Mellemarmen er omfattet af lokalplan nr. 568, ”Erhvervsområde ved Balticagade og Danziggade- Mellemarmen - Århus Havn”. Lokalplanen udlægger området til grovvarevirksomhed,bulkhåndtering samt andre havnetilknyttede erhvervsformål. Der må kun etableres virksomhederi klasse 4-6 i området. En mindre del af lokalplanområdet, beliggende mellem Revalgade,Balticagade og Mindet må kun anvendes til virksomhedsklasse 4. Det er hensigten at områdetskal fungere som en "bufferzone" mellem de tungere havneerhverv mod øst og Cityområdet.På grund af de komplekse miljømæssige forhold forekommer det mest hensigtsmæssigt, at enændring af virksomhedsklasser må ske på grundlag af en nærmere undersøgelse af de miljømæssigekonsekvenser og på grundlag af et konkret projekt. Det vil sige via en lokalplanlægningmed tilhørende miljøvurdering og via et kommuneplantillæg.Rammeområde 05.03.02 ER:Man er herfra enig i, at anvendelsesbestemmelserne for dele af 05.03.02 ER kan revurderes.Imidlertid kan dette mest hensigtsmæssigt ske i forbindelse med en detailplanlægning.Det kan oplyses, at det i forbindelse med det igangværende forarbejde til lokalplan for Marselistunnelenindgår i overvejelserne at ændre anvendelsesbestemmelserne for området øst fortunnel-udmundingen til ikke havnerelaterede formål.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009. Senere kan der ske en revurdering.De Bynære Havnearealer (06)Fiskeri- og LystbådehavnenSynspunkt 4.43 - Bech-Bruun Advokatfirma v/Flemming Dahl, Frue Kirkeplads 4,8100 Århus CSom advokat for P. Clausen Fiskehandel A/S, Nordhavn Ejendomme A/S og AFI EjendommeA/S gør Flemming Dahl indsigelse i relation til rammeområde 06.03.04 ER – idet følgende anføres:Der har gennem de seneste år været arbejdet med både helhedsplan og dispositionsplan, derogså omfatter det konkrete rammeområde. Af begge planer fremgår, at det er af væsentlig be-Side 205 af 387

tydning, at området bevarer sin karakter og det eksisterende miljø omkring lystbådehavnen ogde erhverv, der drives fra blandt andet de tre klienters ejendomme.De rammebestemmelser, der er fastlagt i forslag til Kommuneplan 2009, svarer til de gældendebestemmelser. Det er imidlertid opfattelsen, at rammebestemmelserne ikke er tilstrækkeligetil at sikre dels en bevaring af det eksisterende erhverv og miljø, der er i området, dels atsikre en udbygning.Det foreslås, at rammebestemmelserne justeres med henblik på en lokalplanlægning af områdetuden en ændring af kommuneplanen. Anvendelsen bør justeres, således at der gives mulighedfor dels udvidelse af de eksisterende erhverv, dels etablering af andre former for erhverv,der vil fremme de erhverv og det miljø, der allerede forefindes i området.Derudover bør rammebestemmelserne også kunne rumme en fornøden udbygning af området.Umiddelbart skønnes det at være muligt inden for den tilladte bygningsmasse på 12.000 m 2 .Arealanvendelsen i øvrigt bør også tilpasses muligheden for at drive virksomhed fra både deeksisterende bygninger og fra eventuelt nybyggeri. Der skal også være mulighed for blandtandet at anvende ubebyggede arealer til parkering med henblik på at skabe ordnede forhold iområdet.Hensynet til de eksisterende virksomheder og arbejdspladser, der findes i området, må vejetungt ved fastlæggelsen af rammerne for den fortsatte udnyttelse af området. En fastholdelseaf de nuværende snævre muligheder for anvendelse af bygningerne i området indeholder enrisiko for virksomhedslukninger med den følge, at områdets karakter og miljø ikke vil kunnebevares på sigt. Og arbejdspladser vil gå tabt.Kommentarer og anbefaling:Et forslag til dispositionsplan for Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellemGrenaabanen og Skovvejen/Risskovstien er p.t. under udarbejdelse. Udgangspunkt for dispositionsplanlægningener, at Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen bevares til de nuværende erhvervs-og rekreative formål herunder, at de eksisterende erhverv skal bidrage til at fastholdedet særlige miljø i området.I forslaget til dispositionsplan foreslås en mindre lempelse af rammerne således, at erhvervsejendommesom udgangspunkt kun må anvendes til fiskeri-, lystbådehavneformål og sådanneindustri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomhedersamt forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en fiskeri- og lystbådehavn.Dispositionsplanen tager udgangspunkt i de overordnede planer "Helhedsplanen" og "Kvalitetshåndbogen"for De Bynære Havnearealer, hvori én af de grundlæggende idéer er at skabeen rekreativ forbindelse fra Den Permanente i nord til Tangkrogen i syd. På den baggrund reservererdispositionsplanen de arealer, der vil være nødvendige til en fremtidig kanal og stiforbindelseigennem området.Dispositionsplanen fastlægger endvidere den overordnede disponering af området, herunderarealer til opbevaring af både, klubhuse, værksteder, parkering m.v. samt nye byggemulighedertil fritidsformål. Området med de eksisterende erhvervsvirksomheder betragtes i princippetsom udbygget.Dispositionsplanen er udformet som et kommuneplantillæg og forventes fremsendt til Byrådet iløbet af april 2009 med henblik på beslutning om fremlæggelse i offentlig høring.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at rammebestemmelserne for delområde 06.03.04 ER justeres således, at "Anvendelsensom udgangspunkt er fastlagt til fiskeri-, lystbådehavneformål og sådanne industri-,Side 206 af 387

værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomheder samt forsyningsvirksomheder,som har naturlig tilknytning til en fiskeri- og lystbådehavn."Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2 eller en særskilt fremlæggelse som et kommunetillæg om dispostionsplanen (hvisdenne først er klar).Side 207 af 387

HOLME-HØJBJERG-SKÅDEHolmeSynspunkt 8.1 - Niels Cramer, Bjødstrupvej 23, Holme, 8270 HøjbjergNiels Cramer foreslår fortætning i Holme på grundlag af anvendelse af kommunalt ejede arealertil senior- og andelsboliger.Forslaget omhandler arealer i det gamle Holmes bymidte - et areal (1) ved Kalkærvej mellemHolme Søndergård og Enggården (rammeområde 11.05.06 RE), et areal (2) ved hjørnet afHøjbovej/Holmegårdsvej (rammeområde 11.04.04 RE) og et areal (3) ved hjørnet af Højbovej/AxelGruhnsvej (tidligere materielgård og vandværk).Kommentarer og anbefaling:Arealet ved Kalkærvej (1) var i en ældre byplanvedtægt udlagt til ca. 30 boliger som en udbygningaf det nuværende rækkehusområde ved Tulshøjvej. Med lokalplan 319, som Byrådetvedtog i 1988, blev et større område øst for Kalkærvej udlagt til blandet bolig og erhverv medet væsentligt indhold af forskellige typer institutioner. Det konkrete område er i lokalplanenudlagt som grønt område herunder legeplads.Arealet ved Højbovej/Holmegårdsvej (2) er i lokalplan 174 udlagt som grønt område og friarealfor områdets beboere.Den tidligere materielgård ved Højbovej/Axel Gruhns Vej (3) anvendes i dag som værkstederfor kunstnere, mens den tidligere vandværksgrund er privat ejet. Arealerne er omfattet af lokalplan502, som udlægger arealet til erhverv med fleksible bestemmelser, der muliggør forskelligetyper lettere erhverv.Generelt kan det bemærkes, at alle tre arealer ud fra en teoretisk betragtning kan rumme mulighederfor boligbebyggelse. For de to første arealer er der dog aktuelt tale om en disponeringaf arealerne, jf. lokalplanlægningen, der lægger op til, at de grønne områder skal indgå somen æstetisk og rekreativ ramme om bylivet. Selvom arealernes udseende ikke aktuelt lever optil denne intention, medvirker de alligevel til oplevelsen af Holme som en grøn bydel. Ud fra degivne forudsætninger vurderes arealerne således ikke aktuelt relevante for en fortætning.Materielgården er formentlig på sigt et emne for en omdannelse til boliger. Men aktuelt huserbygningerne et af kommunens kulturtilbud, som i givet fald vil skulle finde en alternativ placering.For dette areal vil en eventuel fortætning kunne finde sted på grundlag af en mindre ændringaf kommuneplanen efterfulgt af lokalplanlægning.De omtalte arealer er vist på kort 18.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.48 - Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus CPå vegne af TK Development anmoder Arkitema om en revurdering af rammerne for matr. nr.1az, 1dd, 1dc, 1db, og 1da Bjødstrup by. Ejendommen rummer i henhold til gældende tilladelsemulighed for at opføre maksimalt 3.000 m 2 butiksareal til særligt pladskrævende varer. Påejendommen er for nuværende brutto opført 2.490 m 2 butikslejemål.Side 208 af 387

TK Development ønsker at etablere en butik med salg af dagligvarer med en bruttostørrelse på1.000 m 2 .Området vurderes at være underforsynet med dagligvarer. De nærmeste naboer ”Håndværkerparken”med 805 boliger og ”Kalkærparken” med 120 boliger har ikke andre nære indkøbsmulighederend en lille Spar købmand på Urmagertoften.Arkitema oplyser, at det ønskede vil kræve følgende ændringer i forhold til det gældende plangrundlag:• Overskridelse af ejendommens maksimale ramme på 3.000 m 2 med 140 m 2 butiksareal.• Ændring af anvendelsesbestemmelsen fra pladskrævende varegrupper til dagligvarer.TK Development er opmærksom på at undgå for stor trafikbelastning ved indkørslen modBjødstrupvej. Det foreslås derfor at fordele trafikken med ud- og indkørsel både fra Bjødstrupvejog Axel Kiersvej.Ejendommen suppleres med 40 p-pladser i forhold til de eksisterende.Kommentarer og anbefaling:En henvendelse med det samme synspunkt, indsendt af TK Development, indgik i debatten omforslag til Planstrategi 2008. Arealet er en del af det foreslåede nye byomdannelsesområde iHolme Syd ved Bjødstrup Mose.Selvom det medgives, at området er underforsynet med dagligvarebutikker (der er dog énmindre butik i nærområdet), vil der ikke være grundlag for at oprette et butikscenter i byomdannelsesområdet,før der også disponeres for en betydelig andel af boliger og anden offentligservice.Planlægningen af byomdannelsesområdet bør ske efter en samlet disponering, og arealer tildetailhandel bør placeres optimalt i forhold til de boliger, de skal forsyne. Der ses således ikkemulighed for at indplacere dagligvarebutikker i området vest for Bjødstrupvej, før der etablereset planlægningsmæssigt grundlag for indplacering af en betydelig mængde boliger i området.Dagligvarebutikker vil endvidere efter bemærkningerne til planloven ikke kunne placeres medhenblik på udvidelse af områder udlagt til butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper.De to nuværende butikker på arealet er opført efter den daværende lovgivning som butikker,der forhandler pladskrævende varegrupper. De varer, der er i butikkerne (hårde hvidevarer ogmøbler) vil dog efter den gældende lovgivning i det mindste til dels være at betragte som udvalgsvarer(loven rummer visse undtagelsesmuligheder i forbindelse med møbelsalg).Det skal videre bemærkes, at lokale butikscentre efter planloven ikke må overstige et samletbutiksareal på 3.000 m 2 . Det eksisterende samlede butiksareal på arealet udgør ca. 2.500 m 2 .En butik på yderligere knap 1.000 m 2 vil således ikke kunne muliggøres i et eventuelt lokaltbutikscenter på arealet.Mulighederne for indplacering af en dagligvarebutik vest for Bjødstrupvej bør således afventeden videre disponering af byomdannelsesområdet, herunder en indpasning af boliger.Det omtalte område er vist på kort 19.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 209 af 387

HøjbjergSynspunkt - 4.58 KAAE GRUPPEN A/S v/Thomas Mollerup, Skolegade 5, 8000 ÅrhusCKAAE GRUPPEN har fremsendt et forslag til ændring af kommuneplanforslaget i relation til bydelscentretKridthøj.Det oplyses, at GRUPPEN aktuelt disponerer over alle ejendomme med adresse på KræstenIversens Vej (rammeområde 11.09.07 BO) samt Saralyst Allé 53 (rammeområde 11.09.08OF). GRUPPEN har desuden køberet til Rosenvangs Allé 196 og en samarbejdsaftale med ejerenaf Rosenvangs Allé 194 (begge rammeområde 11.09.10 CE).Konkret foreslås følgende:• Bydelscenter Kridthøj (rammeområde 11.09.10 CE) udvides, som vist på den medsendteskitse. Den maksimale bebyggelsesprocent på 45 og etageantallet på 2 etager fastholdes.Rammen for butikstilvækst i centret ønskes ændret til 8.000 m 2 , således at tilvækstenbliver 3.889 m 2 .• Bestemmelser for rammeområde 11.09.07 BO ønskes ændret fra boliger med et maksimaltetageantal på 2 til:Etageboliger med et maksimalt etageantal på 4 og en maksimal bebyggelsesprocent på80 for området under ét. Anden anvendelse end boligformål må som hovedregel kunindrettes i bebyggelsens stueetage og eventuelt 1. sal.Det oplyses, at der som grundlag for forslaget om udvidelse af bydelscentret er gennemført enmarkedsanalyse for dagligevarehandel i området. Ved en registrering af de eksisterende dagligvarebutikkermed omsætning i 2007 er der sket en dagligvareomsætning på i alt 539,5 mio.kr., sammenholdt med et dagligvareforbrug i området i 2007 på i alt 688,1 mio. kr.Der kan herved registreres en ubalance på ca. 150 mio. kr. – hvilket menes at være i stridmed kommuneplanens intentioner om, at bydelscentre skal kunne dække lokalområdernes behovfor et varieret udbud af indkøbsmuligheder relativt tæt på bopælen af primært dagligvarerog sekundært udvalgsvarer.Ved at tillade en udvidelse vil bydelscenter Kridthøj også i fremtiden kunne fastholde sin positionsom bydelscenter for området. Der er regnet med 2 dagligvarebutikker med et salgsarealpå henholdsvis 600 m 2 og 1400 m 2 , svarende til et samlet bruttoetageareal på 3.000 m 2 .GRUPPEN har brugere til begge butikker.GRUPPEN anfører, at det omtalte boligområde – 11.09.07 BO – er et ældre lavt boligområde,som trænger til fornyelse. Området er nabo til 11.10.12 CE med en bebyggelsesprocent på 80for den enkelte ejendom. Nærmeste bebyggelse er Postgården – en 2-4 etagers boligblok mederhverv i den nederste del mod Rosenvangs Allé. Mod syd grænser området op til 11.10.02 BOmed bestemmelser om et maksimalt etageantal på 5 og en maksimal bebyggelsesprocent på75 for området under ét.Den foreslåede ændring menes derfor at passe fint ind i området med deraf følgende fortætningaf området.Såfremt de to forslag imødekommes, vil der efterfølgende i forbindelse med udarbejdelse aflokalplan blive arbejdet med den arkitektoniske tilpasning til området. Boligdelen forventes atskulle opføres i varierende højder fra 2 til 4 etager.Side 210 af 387

Kommentarer og anbefaling:Med hensyn til potentialet for butiksudbygning for Højbjergs bydelscenter medgives det, at defysiske rammer for udvidelse af butiksarealet er snævre. Den statistiske metode til afgrænsningaf bymidter og bydelscentre, som er omtalt i hovedstrukturhæftet på side 101, giver mulighedfor at inddrage det i synspunktet foreslåede areal i bydelscentret.I relation til den ønskede forhøjelse af rammen for butiksareal i centret kan tilkendegives, atbydelscentret i Højbjerg ikke forudsættes at dække bydelens fulde behov. Der er derfor ikketilsigtet en fuld balance mellem forbrug i bydelen og omsætning i centret.Som det fremgår af hovedstrukturdelen (side 104), er det for de mindre bydelscentre hensigten,at de skal kunne dække lokalområdernes behov for et varieret udbud af indkøbsmulighederrelativt tæt på bopælen af primært dagligvarer og sekundært udvalgsvarer. Udgangspunkteter således, at en del af udvalgsvarerne indkøbes andre steder, såsom i de større bydelscentreog i City.Butikstorvet rummer i dag, ud over to mindre supermarkeder, et alsidigt udbud af specialbutikker,herunder en lang række dagligvarebutikker. Dette udbud kan øges, svarende til kommuneplanforslagetsramme for nyt butiksareal, med knap 1.900 m 2 . Med en sammenlægningaf det nuværende centerområde 11.09.10 CE med boligområdet 11.09.07 BO og hjørneejendommenKridthøjvej 20, svarende til det areal KAAE GRUPPEN disponerer over, gives der mulighedfor at indarbejde kommuneplanforslagets ramme for nyt butiksareal i et større område.Med en fastholdelse af kommuneplanforslagets ramme gives der således mulighed for at anvendedet ønskede areal til detailhandel, men i mindre omfang end det ønskede.Da det fremsendte skitseforslag ikke vil kunne realiseres med den givne ramme for detailhandelsudbygning,vil en fortætning bero på et andet projektgrundlag.Planlægningsmæssigt vil det være ønskeligt, at en konkret udbygning af butiksarealet i bydelscentretsupplerer det eksisterende center. Disponeringen i det fremsendte projektforslag talernærmere for en konkurrencesituation, hvor der enten handles i den ene del eller i den andendel af bydelscentret. Således kunne en større sammenhæng i butiksstrukturen være ønskelig iet revideret projekt.Med en sammenlægning af rammeområderne etableres der et grundlag for en samlet plan, derogså giver mulighed for en mindre fortætning af området.Et grundlag for yderligere fortætning, der medtager mulighed for etageboliger over 2 etager,må dog bero på et revideret projektgrundlag. Det vurderes ikke for hensigtsmæssigt på detaktuelle grundlag at åbne mulighed for tættere bebyggelse end svarende til den aktuelle situationfor bebyggelsen langs Rosenvangs Allé i rammeområde 11.09.10 CE.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at det nuværende centerområde 11.09.10 CE sammenlægges med boligområdet11.09.07 BO og hjørneejendommen Kridthøjvej 20 fra rammeområde 11.09.08 OF medrammebestemmelser, svarende til kommuneplanforslaget for rammeområde 11.09.10 CE – detvil sige max. 2 etager, og en bygningshøjde på 8,5 m og en bebyggelsesprocent på 45 for denenkelte ejendom, jf. kort 20.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Side 211 af 387

Anbefaling i øvrigt:Såfremt et konkret projektforslag viser, at der hensigtsmæssigt kan bygges etageboliger i områdeti et samspil med den øvrige etageboligbebyggelse og i sammenhæng med en udbygningaf detailhandelen i området, vil der på et sådant grundlag kunne igangsættes en særskilt planlægning.SkådeSynspunkt 8.11 – Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8000Århus:Landinspektørfirmaet har genfremsendt en udstykningssag fra 1996 for en ejendom, Katterhøjvej28, Skåde, beliggende i landzone i rammeområde 11.14.08 RE. Rammeområdet omfatterud over et enfamiliehus på en grund på 5261 m 2 en skovomkranset sø. Sagen blev i 1996afvist, fordi ejerne ikke ville afstå areal til en sti rundt om søen.Ejerne ønsker, at ejendommen overføres til det tilstødende boligområde, og at der kan udstykkesen grund syd for indkørslen til ejendommen mod, at et areal nord for indkørselen afstås tilÅrhus Kommune som en del af det rekreative område.Det findes mærkværdigt, at ejendommen, særligt den del, der må betegnes som et traditioneltparcelhus med tilhørende have, er beliggende i landzone i kommuneplanens rammeområde11.14.08 RE.Henvendelsen omhandler matr. nr. 2d Skåde by, Skåde.Kommentarer og anbefaling:Sagen blev fremsendt efter færdiggørelsen af forslag til Kommuneplan 2009, men før offentlighedsfasen.Det medgives, at arealet naturligt indgår i boligbebyggelsesstrukturen, og at der vil kunne udstykkesen grund som vist på ansøgningsmaterialet.Ligeledes anses det for en god idé, at arealet nord for indkørselen sammenlægges med kommunensrekreative areal.Hensigtsmæssigheden i at føre en offentlig tilgængelig sti rundt om søen må dog fastholdes ogmed status som landzone i et område udlagt til bymæssige formål vil udstykningssagen forudsættelokalplanlægning. De videre detaljer omkring disponeringen af stiforløbet vil såledeskunne indgå i en kommende lokalplan.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales på grundlag af ansøgningen, at størstedelen af ejendommen, som vist på kort21, overføres til rammeområde 11.14.09 BO som en ændring i forhold til det fremlagte forslagtil Kommuneplan 2009.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Der kan dog først ske udstykning på grundlag en lokalplan, der overfører ejendommen til byzoneog giver mulighed for en udstykning samt tilrettelægger stiforløb i tilknytning til søen.Side 212 af 387

Synspunkt 3.35 - Niels Dupont, Søsterhøjvej 32, 8270 HøjbjergNiels Dupont (ND) foreslår at ændre status for rammeområde 11.15.10 ER (for virksomheder ivirksomhedsklasse 1) - som opfattes som en reminiscens i kommuneplanen i forhold til dagensfaktiske forhold - til en grøn kile i landzone med følgende begrundelser:• Set i forhold til den samlede kommuneplan og i relation til de foreslåede nye erhvervsområderi Århus Kommune, vurderes området ikke at opfylde nutidens behov for infrastrukturog hensyntagen til eksisterende boligområder. Alene det trafikale aspekt medudkørsel på Ny Moesgårdvej udelukker efter ND’s opfattelse anden anvendelse af områdetend afgræsning eller lignende.• Landskabsmæssige overvejelser taler for at bevare området grønt og fri for bebyggelse.Området har sit udspring i den bakkekam, der netop starter med Søsterhøj og går videreover Jelshøj til Holme Bjerge.Med forslaget om at lade området overgå til grøn kile vil man opnå et sammenhængendegrønt bælte fra skoven og til Oddervej. Søsterhøj er et af de sidste steder, hvor mankan se morænelandskabet – hvilket er værd at bevare.Med sine over 100 m over havet er Søsterhøj en af de højeste bakker i området. Områdetbør derfor friholdes for bebyggelse på samme måde, som man har gjort med Katterhøjog andre udsigtspunkter.• Området er i realiteten allerede en grøn kile, da der aldrig har været interesse eller mulighedfor at anvende området til erhvervsformål.Lokalt er man også af den opfattelse, at området er en del af et sammenhængendegrønt område med skoven, fåremarken og det grønne område vest for Ny Moesgårdvej.Denne opfattelse vurderes at være helt i tråd med kommuneplanens intention om atsikre mulighed for byvækst uden at bebygge grønne områder i allerede udbyggede områder.Området kunne eventuelt opdeles i 2 områder, så masteanlægget fortsat ligger i et erhvervsområde,mens resten overgår til grøn kile.Kommentarer og anbefaling:Området anvendes til erhverv i form af masteanlæg og enkelte bygninger knyttet til masteanlæggetsdrift.Området ejes overvejende af Danmarks Radio, og der er igangsat en planlægning med henblikpå at overføre dele af området til boligformål ud fra en helhedsplan for området. Planforslagetdisponeres efter de muligheder nærheden til masteanlægget udstikker. Til brug for en forudgåendehøring om ændring af kommuneplanen er ansøger blevet bedt om at indsende et revideretprojekt, der tager øget hensyn til landskab og omkringliggende bebyggelse.Endelig kan oplyses, at området ikke har status som grønt område og således ikke indgår ikommuneplanens betragtninger om at sikre mulighed for byvækst uden at inddrage grønneområder i allerede udbyggede områder.Området er vist på kort 22.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke aktuelt medfører ændringer af i forhold til forslag til Kommuneplan2009 - idet en statusændring fra erhverv til boliger for dele af arealet undergår ensærskilt lokalplanproces med forudgående høring om ændring af kommuneplanen.Side 213 af 387

VIBYSynspunkt 8.3 - NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus CPå vegne af ejeren Jens Jørgen Dyrbjerg, der ejer størstedelen af arealerne, anmoder NIRASKonsulenterne om, at en del af Onsholtområdet inddrages som boligområde.Arealerne langs Genvejen og jernbanen foreslås udlagt som erhvervsområde.Området er i den gældende kommuneplan udpeget som perspektivareal.Anmodningen er ledsaget af et plannotat, der beskriver muligheder for at inddrage arealerne iforbindelse med kommuneplanrevisionen.Synspunkt 4.42 - NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000Århus CPå vegne af Jens Jørgen Dyrberg har Jann Ulrich Bech (JUB) fremsendt forslag til ændring afkommuneplanens rammebestemmelser for området ved Onsholt i den vestligste del af Viby.JBU anfører, at Jens Jørgen Dyrberg ejer størstedelen af området, der udgør ca. 90 ha. Områdetligger i Hasselager mellem Grøfthøjparken, motorvejen og jernbanen.JBU refererer til, at der i juni 2008 er indsendt et forslag til disponering af området til henholdsviserhverv og boliger. I forslag til Kommuneplan 2009 er arealerne medtaget – men næstenudelukkende som erhverv og rekreativt område med undtagelse af et lille område til boliger.På den baggrund er fremsendt nyt forslag med et alternativ, der menes i høj grad at tilgodesekommuneplanforslagets intentioner, men som også giver mulighed for at opføre flere boliger.VejadgangDen primære vejadgang til den vestlige del af området vil ske fra Genvejen og til den østligedel af området fra Onsholtgårdsvej.Det kunne overvejes at etablere en vejforbindelse mellem Onsholtgårdsvej og Genvejen for atafvikle trafikken på en mere smidig måde og for at skabe en bedre vejmæssig sammenhængog derved give mulighed for at aflaste trafikken omkring Grøfthøjparken.Som supplement til den eksisterende vejstruktur mod øst er der mulighed for at etablere en nyvejadgang via en underføring ved jernbanen.Forslag til ændring af rammeområder, som foreslået i det fremlagte forslag til Kommuneplan2009Området ligger i et attraktivt kuperet terræn. JUB vurderer således, at området med sin beliggenhedtæt på Århus og overordnet vejnet bør anvendes til flere boliger end kommuneplanforslagetgiver mulighed for.JUB foreslår, at kommuneplanrammerne justeres, som det fremgår af skitsen. De væsentligsteændringer i forhold til kommuneplanforslaget er et udlæg af ca. 4,9 ha til boliger vest for områdetfor lokalplan 813.Det anføres, at det rekreative areal mellem boligområdet og erhvervsområdet er meget kuperet,og derfor ikke vil kunne anvendes til boldbaner. Det foreslås på den baggrund, at det rekreativeområde i bredden reduceres til ca. 60 m i stedet for de ca. 100 m, der er angivet ikommuneplanforslaget.Side 214 af 387

Ud over udlæg af ca. 4,9 ha til boliger vest for lokalplan 813 er de væsentligste ændringer iforhold til det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009:• Udlæg af ca. 2,8 ha til boliger syd for adgangsvejen – idet der skal tages særlig højdefor støj og vibrationer fra jernbanen.• Udlæg af ca. 5,9 ha til boliger nord for det eksisterende rammeområde, så afstanden tilmotorvejen bliver den samme som på nordsiden af motorvejen.• Grænsen for erhvervsområdet rykkes ligeledes nærmere motorvejen, så afstanden svarertil den eksisterende afstand nord for motorvejen.• Det rekreative areal mellem boligområde og erhvervsområde flyttes mod vest og reduceresi bredden med ca. 40 m.Der bør arbejdes med en sammenhængende beplantning inden for afstandszonen til motorvejen.Da området ligger højere end motorvejen, vil eventuelle støjgener på forhånd være mindsketnoget.Alternativt forslagSåfremt Århus Kommune ikke vurderer, at hovedforslaget er fremkommeligt, foreslås et alternativ.Idéen er her at give mulighed for at opføre boliger i et blandet bolig- og erhvervsområde.Denne anvendelse vil sandsynligvis indebære, at den kommende vejadgang fra Genvejen skalføres igennem til Onholtsgårdsvej. Derved forventes det blandt andet, at den nuværende trafikbelastningaf vejene omkring Grøfthøjparken kan mindskes.Som væsentligste ændringer ændringer i forhold til det fremlagte forslag til Kommuneplan2009 anføres følgende:• Udlæg af ca. 2,8 ha til boliger syd for adgangsvejen – idet der skal tages særlig højdefor støj og vibrationer fra jernbanen.• Udlæg af ca. 5,9 ha til boliger nord for det eksisterende rammeområde, så afstanden tilmotorvejen bliver den samme som på nordsiden af motorvejen.• Udlæg af areal til blandet bolig- og erhvervsområde – der foreslås disponeret med erhvervnærmest motorvej og jernbane og boligerne placeret midt i området.• Grønt rekreativt areal mellem erhvervsområdet og området til blandet bolig og erhverv.• Grænsen for erhvervsområdet rykkes nærmere motorvejen, så afstanden svarer til deneksisterende afstand nord for motorvejen.• Der etableres en gennemgående vej mellem Genvejen og Onsholtgårdsvej, der skal sikrenem adgang fra boliger til henholdsvis Genvejen og institutioner og butikker omkringGrøfthøjparken.JBU anmoder om at kunne forelægge forslaget i forbindelse med den politiske behandling afKommuneplan 2009.Kommentarer og anbefaling til 8.3 og 4.42:Onsholtarealerne indgår i det aktuelle forslag til Kommuneplan 2009. Det først fremsendte forslag(Synspunkt 8.3) om en overvægt af boliger er dog ikke imødekommet, da arealerne medgod tilgængelighed ved Genvejen findes bedre egnede til erhverv.Side 215 af 387

Størstedelen af arealet er derfor foreslået udlagt som erhvervsarealer (rammeområde12.12.08 ER). De sydøstlige og centrale arealer er i kommuneplanforslaget udlagt til rekreativeformål i form af boldbaner (rammeområde 12.12.09 RE) for at understøtte behovet for nyeboldbaneanlæg i Århus Kommune. Arealerne udgør ét ud af seks nye boldbanearealer.Mod øst i tilknytning til det eksisterende boligområde ved Onsholtvej er rammeområde12.09.15 BO i kommuneplanforslaget udvidet med et mindre areal til boligformål. Rammeområdeter inden for den nuværende afgrænsning omfattet af lokalplan 813 og er endnu ubebygget.Det senere fremsendte reviderede forslag (Synspunkt 4.42) tager udgangspunkt i det fremlagteforslag til Kommuneplan 2009 og indeholder den samme hoveddisponering. Dog er der ønskeom et større indhold af boliger og om, at udbygningsområdet rykkes nærmere motorvejen.Arealerne på sydsiden af Århus Syd Motorvejen er på hele strækningen i Århus Kommune friholdtfor bebyggelse. På mange strækninger er der skovbeplantning. Landskabeligt er det såledesikke ønskeligt, at bebyggelsen rykkes nærmere motorvejen end den afstand på ca. 170m, der er fastlagt i forslag til Kommuneplan 2009.Afgrænsningen i forslag til Kommuneplan 2009 svarer til det nuværende perspektivareals afgrænsning(i Kommuneplan 2001) i forhold til Motorvejen og dermed det aftalegrundlag, derblev fastlagt med det daværende Århus Amt. Af Regionplan 2005 fremgår en "beskyttelseszone"på op til 300 m langs motorveje af hensyn til trafiksikkerhed og landskabelige samt støjmæssigeforhold.Med hensyn til ønsket om at indplacere mere boligareal i området er kommuneplanforlagetblevet revurderet. På den baggrund foreslås at reducere en smule på boldbanearealerne, dogsåledes at der fortsat er mulighed for at placere 8-9 sammenhængende boldbaner i den sydligedel af området. Samtidig er der mulighed for at udvide boligarealet mod nordøst uden, atbebyggelsen rykkes nærmere mod motorvejen end hidtil forudsat.Det rekreative område mellem boligområdet og erhvervsområdet foreslås at gøres en smulesmallere og ændre status til grøn kile. Muligheden for idræt og måske 1-2 boldbaner fastholdesherved.Med justeringen af den grønne kile udvides erhvervsområdet lidt mod øst, således at de nuværendegårdbygninger som helhed indgår i erhvervsområdet.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at synspunktet delvist imødekommes med de skitserede ændringer, som er vistpå kort 23.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Synspunkt 4.4 - H. Thule Hansen MAA v/Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus CPå vegne af FDB fremsendes ønske om øget ramme for tilvækst af butiksarealer i eksisterendecenterområde med blandt andet KvicklyXtra ved Ringvej Syd – kommuneplanens rammeområde12.10.14 CE, Viby.Det fremgår af kommuneplanforslaget, at de store bydelscentre fortsat skal aflaste City – idetmålet er at skabe grundlag for modernisering og udvidelser, der modsvarer det opland, deplanlægningsmæssigt tilsigtes at forsyne.Side 216 af 387

Bydelscentret KvicklyXtra og Rosenhøj er i forslaget til Kommuneplan 2009 udlagt med ensamlet maksimal størrelse på 25.000 m 2 etageareal til butiksformål. Rammen for tilvækst af nybutiksareal inden for bydelscentret er angivet til 2.675 m 2 .Ifølge H. Thule Hansen vurderes kommuneforslagets ramme for tilvækst af nyt butiksareal forsnæver – hvilket giver anledning til forundring. I stedet argumenteres for en ramme for tilvækstpå 5.000 m 2 .En tilvækstramme på 5.000 m 2 vil muliggøre, at der kan planlægges langsigtet med udviklingaf butikskonceptet i området. Endvidere kan der med supplering med nye butikker skabes etmere alsidigt butiksudbud.Fysisk og arealmæssigt vil der være mulighed for placering af ny bebyggelse langs RingvejSyd. Ny bebyggelse her vil i øvrigt kunne bidrage til at skabe facadevirkning og øge centretssynlighed mod vejene.Endelig foreslås, at der foretages en ændring af områdegrænserne mellem 12.10.14 CE og12.10.02 ER for herved at tilvejebringe en del af den ønskede tilvækst i butiksarealet i centerområdet.Kommentarer og anbefaling:Rammen for nyt butiksareal giver mulighed for en vækst af butiksarealet på godt 10 % forcentret KvickyXtra og Rosenhøj.I konsulentundersøgelsen (Institut for Centerplanlægning), der ligger til grund for de nyerammer for tilvækst i butiksareal i Århus Kommune forudses, at væksten i udvalgsvarebutiksarealetsamlet for kommunen vil blive på ca. 18 % i planperioden frem til 2021. En sådanvækst svarer for centret ved Rosenhøj til ca. 4.500 m 2 .På den baggrund og med udgangspunkt i konsulentundersøgelsens foreslåede samlede rammefor udbygning i planperioden på 166.000 m 2 butiksareal, hvor der fortsat plads til at udviderammen i kommuneplanforslaget en smule, vil en udvidelse af potentialet med ca. 4.500 m 2for dette bydelscenter kunne medtages i kommuneplanforslaget.Med hensyn til ændringen af områdegrænserne er det korrekt, at det er uhensigtsmæssigt atden eksisterende Bauhausbutik, som i realiteten er en butiksenhed, er fordelt på to rammeområder.Derfor findes det hensigtsmæssigt, at hele Bauhausbutikken afgrænses inden for erhvervsområdet,hvor der er mulighed for placering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper.Denne ændring har dog ikke nogen betydning i forhold til mulighederne for butiksudbygningeni rammeområde 12.10.14 CE.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at synspunktet imødekommes ved, at den max. størrelse for butiksarealet icentret KvickyXtra og Rosenhøj forhøjes fra samlet 25.000 m2 til 27.000 m2. Herved bliverrammen for butiksudbygning på 4.675 m 2 .Det anbefales endvidere, at grænsen mellem rammeområderne 12.10.14 CE og 12.10.02 ERjusteres, så det nuværende havecenter i tilknytning til Bauhausbutikken overflyttes til rammeområde12.10.02 ER – som vist på kort 24.Side 217 af 387

Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Synspunkt 4.19 - KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000Århus CPå vegne af HOT Invest Aps ønsker KPF Arkitekter, at grunden beliggende Rugholmvej 88 –matr. nr. 10f Viby by – ændrer planmæssig status til et kolonihaveområde. Grunden indgår idag i område 12.00.08 FB.Grunden er på ca. 48.000 m 2 og grænser op til et eksisterende kolonihaveområde. Heraf ønskesca. 30.000 m 2 anvendt til kolonihaver.Der er vedlagt forskelligt bilagsmateriale, herunder en illustrationsplan, der viser, hvordangrunden kan opdeles i 59 grunde.Kommentarer og anbefaling:Det foreslåede kolonihaveområde ligger som landzoneareal langs Århus Å og er dermed en delaf den grønne kile Århus Ådal. Den nordlige del af grunden indgår i NATURA 2000-området ogfredningen omkring Brabrand Sø. Den nordlige halvdel af grunden er desuden omfattet af 150m åbeskyttelseslinie.En vigtig målsætning i forslag til Kommuneplan 2009 er at bevare de grønne kiler som ubebyggedeog så vidt muligt offentligt tilgængelige grønne områder.Selv om kolonihaver kan betragtes som rekreativ funktion, er der tale om et bebygget områdemed begrænset offentlig tilgængelighed. Bebyggelse tæt på Århus Å vil desuden indebære risikofor udsivning af næringsstoffer m.v. og dermed forurening af Århus Å.I disse år investeres godt 300 mio. kr. for at forbedre vandkvaliteten i Århus Å. Etablering afca. 60 nye kolonihavehuse tæt ved Århus Å kan risikere at reducere udbyttet af denne investeringi form af bedre vandkvalitet i Århus Å.Forslagsstilleren henviser til, at der for godt 8 år siden blev godkendt et kolonihaveområde –lokalplan 596 – i nærheden. Beliggenheden af lokalplan 596 er helt anderledes end dennegrund.Lokalplan 596 var i forvejen omkranset af eksisterende kolonihaver på 3 sider.Den aktuelle grund støder kun på én side op til eksisterende kolonihaveområde. I lokalplan596 var udgangspunktet en tidligere oplagsplads med en række faldefærdige bygninger, ogomfanget af nye haver var kun det halve – 30 haver – af det aktuelle forslag. Den aktuellegrund er i dag et åbent område, som dels er afgræsset, dels er engområde.Området er vist på kort 25.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 218 af 387

HASLESynspunkt 4.49 - Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus CPå vegne af TK Development har Arkitema fremsendt principiel forespørgsel om etablering afet byggeri med indhold af en dagligvarebutik og boliger på ejendommen Møllevangs Allé 120 –matr. nr. 117sv, Århus markjorder.Der er tidligere givet afslag på en tilsvarende anmodning med henvisning til nærheden til StorcenterNord.Den aktuelle anmodning begrundes med følgende forhold:Rammeområde 13.02.14 BO, hvor ejendommen er beliggende, rummer mulighed for at planlæggefor dagligvarebutikker på op til 1.000 m 2 – såfremt der udarbejdes lokalplan.Det er Arkitemas opfattelse, at eftersom Storcenter Nord er beliggende i særskilt delområde,adskilt af en væsentlig indfaldsvej – Paludan Müllers Vej – vil en dagligvarebutik i område13.02.14 BO primært henvende sig lokalt til beboere i dette rammeområde.Etablering af dagligvarebutik er en nødvendighed for at gennemføre det oven på beliggendeboligprojekt. Dette projekt har siden den første anmodning fået fornyet aktualitet, da der nu erstor efterspørgsel på mindre 2-rums lejeboliger i området og i byen som helhed.Boligerne forventes overdraget til Boligforeningen Ringgården, der vil forestå udlejningen.Der er vedlagt en beskrivelse af projektets indhold, arealberegning, bygningshøjder, udnyttelsesgrad,parkeringsforhold m.v.Kommentarer og anbefaling:Ejendommen er medtaget i bydelscentret i kommuneplanforslaget som rammeområde13.02.28 CE.Rammen for butiksarealtilvækst for bydelscentret er samlet ca. 4.500 m 2 . Det er således muligtat realisere det ønskede i henhold til forslag til Kommuneplan 2009.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 219 af 387

SKEJBY-CHRISTIANSBJERGChristiansbjergSynspunkt 8.15 – City Ejendomme v/Viggo Falkenberg Constructions, BrejningStrand 1 a, 7080 BørkorpCity Ejendomme ansøger om principgodkendelse af projektforslag til ændring af anvendelse/byfornyelseaf rammeområde 14.04.05 BO - Randersvej 119-123, Malmøgade 3 og Kalmargade16 - med henblik på etablering af 8 boligblokke/punkthuse i 3 etager.Kommentarer og anbefaling:Generelt sigter forslag til Kommuneplan 2009 på en tostrenget strategi for de kommende årsbyudvikling baseret på henholdsvis løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende byog mulighed for ny byvækst på bar mark.Forslaget om at ændre kommuneplanrammerne for området, således at der kan bygges højereog tættere, kan derfor ses som værende i overensstemmelse med principperne for fornyelseog fortætning af eksisterende byområder.Området ligger forholdsvis tæt på den kommende letbanestation på Randersvej og kan derforogså ses som værende i overensstemmelse med principperne om at bygge tættere i områderneomkring kommende letbanestationer på Randersvej, om end det særligt prioriteres at byggekontorbyggeri og lignende med stor arbejdspladstæthed nær ved letbanestationerne, fremfor boliger.Grundet stor trafikstøj fra Randersvej anbefales det, at en eventuel lokalplanlægning for områdetomfatter krav om, at der bygges en sluttet forhusbebyggelse mod Randersvej.Projektet forudsætter stor tilslutning fra ejerne i området. Om der findes en sådan tilslutningfra områdets øvrige ejere, er ikke p.t. afklaret. Dette bør imidlertid undersøges, førend eneventuel lokalplanlægning igangsættes. En eventuel lokalplan bør omfatte hele karréen mellemMalmøgade, Randersvej, Stockholmsgade og Kalmargade.En forøgelse af byggemulighederne i området vil betyde en forøgelse af trafikken til og fra området.Det bør belyses, om der kan laves en tilfredsstillende trafikafvikling til og fra områdetvia Randersvej, førend en eventuel lokalplanlægning igangsættes, idet det anses for værendeet dårligt alternativ at lede mere trafik ind gennem boligområdet.Overordnet set anbefales, at der sker en samlet planlægning for hele karréen, så man kanbygge højere og tættere i husrækken mod Randersvej end i dag og muligvis med en ændretanvendelse af området fra rent boligområde til blandet bolig- og erhvervsområde som f.eks. liberaleerhverv eller andre anvendelser, som ikke genererer væsentlig mere trafik end boliger.Området er vist på kort 26.Anbefaling:Det anbefales, at ansøgningen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.,Imidlertid bør det undersøges, om der kan ske en samlet planlægning i form af en lokalplan forkarréen mellem Malmøgade, Randersvej, Stockholmsgade og Kalmargade, så man kan byggehøjere og tættere i området end i dag.En fortætning vil sandsynligvis forudsætte, at bebyggelsen opføres som en sluttet forhusbebyggelselangs Randersvej.Side 220 af 387

Synspunkt 8.23 – NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 KøgeDer anmodes om, at centerområdet (rammområde 14.02.07 CE) udvides med matr. nr. 111esog 111dy Århus Markjorder, idet en sikring af fremtidig udvidelsesmulighed for Netto-butikkenønskes. Dette også set i forhold til, at Netto/Dansk Supermarked Ejendomme i forbindelse medprojekt ”Busprioritering Randersvej” mister en del af sin ejendom som følge af vejudvidelsen.Kommentarer og anbefaling:Som følge af planlovsændringen om detailhandel i 2007 er der foretaget en større revision afafgrænsningen af bydelscentret på Christiansbjerg.Sigtet har været at sammekæde de forskellige mindre centerområdeudlæg til et enkelt bydelscenter.De omhandlede ejendomme indgår i kommuneplanforslagets bydelscenter for Christiansbjerg.Anbefaling:Det anbefales, at ansøgningen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da det ønskede er muliggjort med kommuneplanforslaget.Århus NordSynspunkt 4.31 - Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Åhus CPå vegne af ejeren af matr. nr. 10q, Skejby har Søren Poulsen (SP) fremsendt nogle kommentareri relation til rammebestemmelserne for område 14.10.02 ER.Ifølge SP tager rammebestemmelserne udgangspunkt i Byplanvedtægt nr. 10 og 11, som ansesfor utidssvarende både hvad angår anvendelse og de bebyggelsesregulerende bestemmelser.Det er ikke hensigtsmæssigt fortsat at bibeholde en anvendelse til virksomheder op til virksomhedsklasse6 i et område, der har gennemgået en anvendelse til mere miljøvenlige virksomheder.Og naboområdet på den modsatte side af Graham Bells Vej er nu udpeget til aflastningscentermed CE-bestemmelser.Derfor bør anvendelsen ændres til at muliggøre erhverv inden for klasserne 1-3, herunder mulighedfor at etablere detailhandelsbutikker op til 1.000 m 2 og arealkrævende detailhandel.Synspunkt 4.33 - Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Åhus CPå vegne af ejeren af matr. nr. 26g, Skejby (Robert Fultons Vej 18) har Søren Poulsen (SP)fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for område 14.10.01 ER.Ifølge SP tager rammebestemmelserne udgangspunkt i Byplanvedtægt nr. 10 og 11, som ansesfor utidssvarende både hvad angår anvendelse og de bebyggelsesregulerende bestemmelser.Det er ikke hensigtsmæssigt fortsat at bibeholde en anvendelse til virksomheder op til virksomhedsklasse6 i et område, der har gennemgået en anvendelse til mere miljøvenlige virksomheder.Og naboområdet på den modsatte side af Graham Bells Vej er nu udpeget til aflastningscentermed CE-bestemmelser.Derfor bør anvendelsen ændres til at muliggøre erhverv inden for klasserne 1-3, herunder mulighedfor at etablere detailhandelsbutikker op til 1.000 m 2 og arealkrævende detailhandel.Side 221 af 387

Kommentarer og anbefaling til 4.31 og 4.33:Udlægget af det nye aflastningscenter ved Skejby sker i forlængelse af et Landsplandirektiv fra2008.Ud over planlovens muligheder for placering af 1-3 udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2 ihver 4-års periode, kan der i nærområdet ikke udlægges arealer til detailhandel bortset fraeventuelle områder til butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. I den nordlige delaf erhvervsområdet vest for Graham Bells Vej er muliggjort butikker, der forhandler pladskrævendevaregrupper.På den ene side er man opmærksom på, at byplanvedtægterne for områderne øst for GramhamBells Vej kan forekomme for utidssvarende. På den anden side er det samtidig vurderingen,at der er rigelige arealudlæg til butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper i forslagtil Kommuneplan 2009 - navnlig efter, at der med revisionen af planloven i 2007 blev reducereti de butikstyper, der indgår i definitionen af butikker, der forhandler pladskrævendevaregrupper (til alene at omfatte egentlige større varegrupper).Der er fortsat behov for erhvervsarealer, hvor der er plads til virksomhedsklasserne 4-6. Erhvervsområdeti Skejby er stort og velbeliggende i forhold til det overordnede vejnet.En kommende lokalplanlægning vil kunne zonere området, så der op mod Graham Bells Vejkun muliggøres erhverv i de lavere virksomhedsklasser.Men erhvervsområdet som helhed vurderes robust og velbeliggende i forhold til fortsat at kunnerumme også de tungere virksomhedsklasser uden at genere miljøfølsomme arealanvendelser.Det omtalte område er vist på kort 27.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.SkejbySynspunkt 8.17 – Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, 8100 Århus CInterlex Advokater ansøger på vegne af ejeren Evert Nielsen om, at en del af matr.nr. 11e,Skejby, Århus Jorder kan overgå til boligformål. Det pågældende areal er i dag udlagt til erhverv(26.01.13 ER). Men da det er beliggende op ad eksisterende bebyggelse, vil det værenaturligt, at det pågældende areal udlægges til boligformål.Arealet ligger umiddelbart uden for afgrænsning af Skejby landsby i henhold til lokalplan 346.Derudover anmodes om, at to mindre dele af matr.nr. 10a Skejby, Århus Jorder, kan anvendestil boligformål. Områderne indgår i rammeområde 26.01.05 OF til kirkegårdsudvidelse m.v.Et areal på 1.200 m 2 umiddelbart nord for kirken er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning.Ejeren har imidlertid i fredningsdokumentet forbeholdt sig ret til at bygge et beboelseshus i 1½etage på arealet. Fredningsnævnet har givet tilladelse til opførelse af et enfamiliehus på arealet,og Skejby Menighedsråd har ligeledes givet samtykke hertil.Det andet areal på ca. 3.000 m 2 langs Humlehusvej indgår ikke i fredningen.Side 222 af 387

Synspunkt 4.52 - Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, Postboks 161,8100 Århus CMed høringssvaret bekræfter Gert Lund, at klienten Michael Nielsen fastholder ønsket om, aten del af matr. nr. 11e, Skejby kan overgå til boligformål samt at to parceller af matr. nr 6aSkejby ligeledes kan anvendes til boligformål.Gert Lund oplyser, at klienterne har haft kontakt til formanden for Skejby Menighedsråd, JensChristian N. Justesen, der har meddelt, at menighedsrådet udarbejder en erklæring om, at rådetikke skal anvende jorden.Jens Christian N. Justesen har meddelt over for Gert Lund, at skriftligt svar er udfærdiget tilÅrhus Nordre provsti.På baggrund af sagsforløbet mener Gert Lund, at Århus Kommune ved sin vurdering af sagenkan lægge til grund, at der ikke fra menighedsrådets side er noget til hinder for, at klienternesønske imødekommes.Efterfølgende har Gert Lund fremsendt brev fra Århus Stift, hvoraf det fremgår, at Stiftet ikkehar bemærkninger til Menighedsrådets anbefaling om frigivelse af jorden til andre formål endkirkelige formål.Synspunkt 8.21 – Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus VPå vegne af ejerne ansøges om principiel godkendelse af udstykning fra Kirkely 4, Skejby -med henblik på opførelse af en mindre bolig. Det omtalte areal er beliggende i landzone ogomfattet af kommuneplanrammerne for delområde nr. 26.01.05 OF.Der er lyst et dokument af 12. maj 1953 om fredning, som også omtaler en byggeret til opførelseaf beboelseshus på ejendommens sydøstlige hjørne.Henvendelsen omhandler matr. nr. 10a Skejby, Århus Jorder.Kommentarer og anbefaling til 8.17, 4.52 og 8.21:Arealerne nord for Skejby indgår i kirkeindsigtsområdet for Skejby Kirke, jf. Regionplan 2005(nu landsplandirektiv), som skal sikre, at indsigten til landsbykirker og kirker i det åbne landikke sløres eller forringes af byggeri m.v. Det betyder ikke, at der ikke kan bygges på arealerne.Men ny bebyggelse vil skulle indpasses på en måde, der respekterer indsigt til kirken.Arealerne nord for Skejby er aktuelt under store omforandringer med anlæg af de nye vejanlæg,der skal koble Randersvej på Djurslandmotorvejen. I forslag til Kommuneplan 2009 er derikke foretaget arealreguleringer som følge af vejdisponeringen, da det har været nødvendigt atafvente en vurdering af konkrete anvendelsmuligheder for de arealer, der ikke berøres af vejanlægget.Arealet på 1.200 m 2 er dog på baggrund af de givne samtykker fra Fredningsnævnet og SkejbyMenighedsråd indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2009 som en del af rammeområde14.09.03 BL.Størstedelen af arealet på 3.000 m 2 ved Humlehusvej vurderes også at kunne anvendes til boligformåluden visuelle konsekvenser i forhold til kirkeindsigten med en naturlig placering langsøstsiden af Humlehusvej. Muligheden var dog ikke indarbejdet i det fremlagte forslag til Kommuneplan2009, da der ikke forelå en tilkendegivelse fra Skejby Menighedsråd om, at arealetkan afstås til boligformål. En sådan tilkendegivelse er dog nu blevet fremsendt.Ved udnyttelse af et udvidet BL-område nord for Skejby – ud mod nyt vejanlæg, som forbinderRandersvej og Herredsvej – vil der skulle tages stilling til mulige beskyttelsesforanstaltninger,afstandskrav m.m. i forhold til vejanlægget.Side 223 af 387

Med hensyn til arealet, der indgår i det udlagte erhvervsområde, medgives det, at en anvendelsetil erhverv ikke længere er relevant. Da arealerne er umiddelbart tilgængelige via vejsystemeti Skejby landsby, findes det naturligt at koble arealet på landsbystrukturen.Anbefaling:Ansøgningen anses til dels for imødekommet med inddragelse af arealet på 1.200 m 2 i rammeområde14.09.03 BL.Forslag til ændringer:Arealet ved Humlehusvej og den del af det udlagte erhvervsareal nordøst for Skejby landsby,der afsnøres af vejanlægget, anbefales også tillagt rammeområde 14.09.03 BL.På grundlag af det aktuelt mere fremskredne vejprojekt og ovennævnte anbefalinger er der nuudarbejdet et samlet forslag til afgrænsning af rammeområderne nord for Skejby. Forslagetindebærer følgende ændringer af rammeområderne:14.09.10 ER med justeret afgrænsning i forhold til matrikelskel og størstedelen af 14.09.14 ERsammenlægges til et større erhvervsområde 14.09.10 ER med uændrede rammebestemmelser,jf. forslag til Kommuneplan 2009 for rammeområde 14.09.10 ER. Dog forøges bebyggelsesprocentenherved fra 45 til 60 for den del af det hidtidige 14.09.14 ER, der medtages i detsamlede erhvervsområde.14.09.15 CE reduceres en smule i omfang. De foreslåede rammebestemmelser fastholdes.Størstedelen af det hidtidige rammeområde 14.09.13 ER ændres til 14.09.13 TA, og i områdetmedtages tillige dele af de tilstødende rammeområder. Bestemmelserne for området fastlæggessåledes:”Vejanlæg. Området må ikke bebygges.”En mindre del af erhvervsområdet overføres til rammeområde 14.09.03 BL, der udgår af dengamle Skejby landsby. Her kan ske en udbygning til boligformål og etableres en bymæssig ogbeplantningsmæssig afgrænsning mod det nye vejanlæg på arealer, hvoraf størstedelen indgåri kirkeomgivelsesfredningen for Skejby Kirke.De foreslåede ændringer er vist på kort 28.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Synspunkt 4.47 - Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen,Damgårds Allé 5, 8330 BederJordbrugets UddannelsesCenter (JU) anfører, at skolen ejer ca. 21 ha (matr. nr. 11b, SkejbyJorder), afgrænset af blandt andet Udkærsvej og Herredsvej. For området er godkendt en lokalplan,som sikrer skolen adgang til at opføre en ny landbrugsskole, herunder beboelse/værelsertil indkvartering af elever, studerende og personale. Arealet er tillige for størstedelensvedkommende omfattet af Kommuneplantillæg 107 vedrørende Det Nye Universitetshospital.Det oplyses, at JU er blevet kontaktet af Region Midtjylland om salg af arealet til sygehusrelateredeformål og derudover til forlægning af Herredsvej, jf. lokalplan 850. I den forbindelsepågår der hos JU dels overvejelser om salg til regionen, dels overvejelser om et mageskiftemellem skolen og Århus Kommune for at frigøre det omtalte areal samtidig med, at skolensbyggemuligheder i området fastholdes.Side 224 af 387

Da disse forhandlinger og overvejelser endnu ikke er afsluttede, foreslår JU, at der i Kommuneplan2009 sikres planmæssig mulighed i området – som med yderligere lokalplanlægningkan bringes i anvendelse til opførelse af en ny landbrugsskole.JU foreslår arealer i tæt tilknytning til Landbrugets Rådgivningscenter og tæt på letbane og denforlagte Herredsvej. Derved sikres skolen den udvidelsesmulighed, som man allerede ved købetaf arealet i 1989 sikrede sig.Forslaget skal også ses i lyset af visionen om etablering af Agro Food Park Skejby med overvejelsermellem Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby, Agri Tech (Århus Universitet), Dansk Jordbrugsforskningog JU m.fl. om eventuel etablering af et fælles kombineret rådgivnings-, forsknings-og videncenter inden for jordbrugsområdet. Etableringen vil i så fald formentlig skulleske i tilknytning til Landbrugets Rådgivningscenter – hvorfor en mulighed for etablering af enny JU-afdeling i området forekommer indlysende.Kommentarer og anbefaling:JU's ønsker anses for indarbejdet som en mulighed i besvarelsen af synspunkt nr. 4.25 fraDansk Landbrugsrådgivning, Landscentret (Under Lokalsamfund 25 – Tilst-Brabrand Nord).Det af JU omtalte område er vist på kort 29.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke i sig selv udløser behov for ændringer i forhold til forslag tilKommuneplan 2009, da ønskerne anses for imødekommet med henvisning til besvarelsen afsynspunkt nr. 4.25.Landsbyer:TerpSynspunkt 2.29 - Landsbyforeningen Terp v/ Wolfgang Weissschädel, Elstedvej 53,Terp, 8520 LystrupLandsbyforeningen oplyser, at man via spørgeskema har givet alle beboere i Terp og omegnmulighed for at tilkendegive deres holdninger til indholdet i planerne for Terp. I spørgeskemaethar foreningen taget udgangspunkt i de af kommunen formulerede ”Rammebestemmelser forTerp” i forslag til Kommuneplan 2009.Ingen beboere uden for byzoneskiltene har ønsket at medvirke til besvarelse af skemaet. Enstor del af beboerne i selve Terp, har ligeledes valgt ikke at afgive besvarelse. Med afsæt i debesvarelser, der er indkommet, har bestyrelsen følgende bemærkninger til kommunens oplæg:• Foreningen kan overordnet gå ind for de vilkår, der er angivet i rammebestemmelserne.Det findes imidlertid helt afgørende, at ombygning og restaurering af ældre ejendommekan ske med anvendelse af de nyeste og bedste materialer, således at ejendommenekan leve op til aktuelle miljøkrav i relation til energi. Det antages, at det ikke vil voldeproblemer.Bestyrelsen kan ikke gå ind for udarbejdelse af en bevarende lokalplan.• Efter etableringen af Djurslandmotorvejen henligger der åbne arealer mellem selvelandsbyen og motorvejen. For yderligere at begrænse støjen fra motorvejen og for atkompensere for den træfældning, der har fundet sted i forbindelse med motorvejen,ønskes en delvis tilplantning af disse arealer. Foreningen forestiller sig en beplantningaf blandet høj og lav bevoksning.Side 225 af 387

• I kommunens oplæg er anført, at ”der er et enkelt bindingsværkshus”. Det er ikke korrekt.Der er 6, hvoraf den ene dog har murstensfacade mod syd, mens den mod nord erbevaret som bindingsværk. Bestyrelsen anser det ikke for vigtigt, at bindingsværksfacadernebevares, hvorimod ny- og ombygning gerne må efterligne historicismen ellerperioden for bedre byggeskik.Foreningen og bestyrelsen deltager gerne i den endelige udformning af planerne for Terp.Kommentarer og anbefaling:Registrering og materialevalgLandsbyforeningen Terp ønsker mulighed for anvendelse af de nyeste og bedste materialer vedombygning og restaurering af ældre ejendomme.Kommuneplanforslagets bestemmelser for landsbyerne er generelt ikke til hinder herfor, ogbygningsreglementets krav til bebyggelse er fortsat gældende.Når det i kommuneplanforslagets rammetekst fremgår, at ”ny bebyggelse skal i bygningenshovedform og proportioner samt materialevalg udformes således den tilpasses de omgivelser,den føjes til”, vil landsbybeskrivelsen af byggestilen i det eksisterende byggeri spille ind påvurderingen ved ansøgning om henholdsvis landzone- og byggetillladelse. En sådan tilpasningvil også være mulig med nye og energirigtige materialer.Landsbyforeningen Terp gør opmærksom på, at der er 6 bindingsværkshuse i Terp. På denbaggrund foreslås landsbybeskrivelsen i kommuneplanens rammedel ændret, så sætningen:”Der er et enkelt bindingsværkshus og et par huse fra ”Bedre Byggeskik”-perioden”ændres til:”Traditionalismen er repræsenteret ved flere bindingsværkshuse, og derudover findes et parhuse fra ”Bedre Byggeskik”-perioden”.BeplantningStøjdæmpning af motorvejsstøj ved hjælp af beplantning kræver en tæt bevoksning i en betydeligbredde for at opnå målelig støjdæmpning. Landsbyforeningens ønske om kompenserendetræplantning for fældninger i forbindelse med motorvejsanlægget samt dæmpning af vejstøjburde fremføres over for Vejdirektoratet, som er bygherre for motorvejen.Hvis landsbyforeningen har rådighed over arealerne, vil der være mulighed for at søge tilskudtil beplantning hos Århus Kommune, Natur og Miljø. Ansøgning vedlagt konkret projekt, økonomiskoverslag m.v. skal være Natur og Miljø i hænde senest den 11. august 2009 med henblikpå udvælgelse af projekter for 2010.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at henvendelsen medfører ændring i landsbybeskrivelsen for så vidt angår beskrivelsenaf det eksisterende byggeri således: ”Traditionalismen er repræsenteret ved flerebindingsværkshuse, og derudover findes et par huse fra ”Bedre Byggeskik”-perioden”.Ændringen forudsætter ikke fornyet offentlig fremlæggelse, da der alene er tale om en opdateringaf beskrivelsen.Anbefaling i øvrigt:De beplantningsmæssige kommentarer giver ikke anledning til at foreslå ændringer i forhold tilforslag til Kommuneplan 2009.Side 226 af 387

VEJLBY-RISSKOVVejlbySynspunkt 2.17 - Kollegiekontoret i Århus v/direktør Per Juulsen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CKollegiekontoret anmoder om en ændring af rammerne for område 15.10.07 RE, der i kommuneplanforslaget,ligesom hidtil angiver anvendelsen til idræt samt uddannelses- og konferencefaciliteter.Siden denne anvendelse er blevet fastlagt, er det tidligere hotel imidlertid omdannet til kollegium– Vejlby Kollegiet. Rammebestemmelserne bør tilpasses denne anvendelse.Endvidere foreslår Kollegiekontoret anvendelse til kollegieformål muliggjort på et areal langsTranekærvej – hvor der i dag findes stort set ubenyttede P-pladser. Dette vil dels give mulighedfor at udvide Vejlby Kollegiet på en attraktiv lokalisering for ungdomsboliger, dels givemulighed for at etablere et velbeliggende sportskollegium for unge eliteidrætsudøvere mednær tilknytning til Vejlby Risskov Idrætscenter.Kommentarer og anbefaling:Det fremgår af rammebestemmelserne, at området ud over idræt kan anvendes til uddannelses-og konferencefaciliteter. Anvendelsen til kollegieformål indgår i "uddannelsesfaciliteter".Dette kan imidlertid præciseres. Rammebestemmelserne sigter også mod anvendelsen af Vejlby-Risskovhallen,hvor der måske også bør tilføjes muligheder for udstillingsvirksomhed (messerog lignende).På grund af den overvejende anvendelse af rammeområdet til idrætsformål og de store arealer,der anvendes til baneanlæg, er der ikke fastlagt en bebyggelsesprocent for området. Derer således ikke fastlagt rammer for bebyggelsens samlede omfang. Da kollegier indgår som enanvendelsesmulighed, er en udvidelse af de nuværende kollegier på parkeringsarealet en mulighedi det omfang, der ikke er behov for arealets anvendelse til parkeringsformål.Det omtalte område er vist på kort 30.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at de supplerende bestemmelser for området ændres til: "Ud over idræt kanområdet anvendes til uddannelses- og konferencefaciliteter, udstillinger og kollegium."Ændringen forudsætter ikke fornyet offentlig fremlæggelse, da der blot et er tale om en præciseringaf de gældende rammebestemmelser.Synspunkt 4.36 - Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Åhus CPå vegne af ejeren, Søgård Ejendomme A/S, der ejer ejendommen Skejbygårdsvej 21, har SørenPoulsen (SP) fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for område15.06.02 OF.SP foreslår, at kommuneplanforslagets rammebestemmelser udvides, så de i overensstemmelsemed lokalplan 286 kan rumme funktioner, der har relationer til offentlige formål – f.eks.kollegier, hospital, hospice og lignende.Det fremføres, at der er aktuelle planer om at opføre et kollegium, der kan forbeholdes for ungeunder uddannelse.Side 227 af 387

En anvendelsesbestemmelse, der kun er begrænset til skoler og institutioner, vil i et område,hvor VIA institutionerne, Ergo- og Fysioterapiskolen og seminaret flytter ud i den nye VIA-Campus ved Dusager, betyde, at der bliver mange ledige skolelokaler. Der er derimod behovfor studieboliger i nær tilknytning til institutionerne i området.VIA-Campus forventer et øget elevtal med deraf følgende pres på ungdomsboliger. Med en beliggenhedmindre end 1.000 m fra VIA-Campus vil ungdomsboliger på Skejbygårdsvej kunnevære med til at dække dette behov.Kommentarer og anbefaling:Det medgives, at områdets anvendelsesmuligheder kan virke for snævre, områdets størrelsetaget i betragtning. Området er omfattet af lokalplan 286, og de omtalte anvendelser vurderesat kunne indeholdes under lokalplanens anvendelsesmuligheder.For at undgå tvivl om anvendelsen af området forekommer det hensigtsmæssigt i Kommuneplan2009 at indføje yderligere anvendelsesmuligheder i overensstemmelse med lokalplanen.Det omtalte område er vist på kort 31.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at anvendelsesmulighederne under de supplerende bestemmelser for rammeområde15.06.02 OF ændres til:”Uddannelsesinstitutioner, herunder kollegier, klinikker og lignende og udstillingsfaciliteter”.Ændringen forudsætter ikke fornyet offentlig fremlæggelse, da der alene er tale om en tydeliggørelsei overensstemmelse med den gældende lokalplan.RisskovSynspunkt 4.37 - BOAX Ejendomme v/ Anette Kjærulff Nielsen, Rådhusgården, VesterAllé 4, 8000 Århus CSom ejer af ejendommen beliggende Ådalsvej 27, Risskov (matr. nr. 29 al, Vejlby By, Risskov– hjørnet af Ådalsvej og Grenåvej), har BOAX gennem en periode ansøgt Århus Kommune omflere forskellige anvendelser af ejendommen. P.t. verserer ansøgning om godkendelse af anvendelsetil møbelbutik.Ejendommen ligger i område 15.03.08 BO, som er udlagt til åben-lave boliger. Ejendommenhar altid været anvendt erhvervsmæssigt.BOAX anmoder om, at ejendommen i Kommuneplan 2009 overføres til delområde 15.08.03 ERmed følgende begrundelser:• Der er tale om en erhvervsejendom med facade til Grenåvej. Ejendommen har såledesflere sammenfaldende karaktertræk med erhvervsområdet vest for Grenåvej end medboligområdet mellem Grenåvej og Nordre Strandvej.• Ejendommens anvendelse reguleres på nuværende tidspunkt af en privatretlig servitut.Servitutten blev stiftet i 1988 i forbindelse med kommunens meddelelse af byggetilladelsetil opførelse af erhvervsbygning for automobiler. Kommunen er eneste påtaleberettigedei servitutten. Servitutten anvender begreber, som ikke er planlovsrelateret,f.eks. udstilling. Det gør det besværligt i praksis at træffe afgørelser omkring anvendelsen.Hvor er eksempelvis balancegangen mellem udstilling og salg? Formålet med servituttensynes at være begrænsning af trafikbelastningen, hvilket de konkrete rammerSide 228 af 387

for delområde 15.08.03 ER bør være garant for.• Kommuneplansrevisionens generelle formål er at sikre byudvikling. Men den byder joendvidere på muligheden for at bringe sammenhæng mellem den faktiske anvendelseog de generelle rammer. Det vil utvivlsomt – på grund af ejendommens beliggenhedved Grenåvej - kunne udelukkes, at ejendommen overgår til boliganvendelse.Kommentarer og anbefaling:Grenåvej danner en skillelinie mellem arealanvendelserne på begge sider af vejen. Den omhandledeejendom er beliggende solitært i boligområdet. Området kan ud over fritliggende boligeranvendes til erhvervsformål og offentlige formål, som naturligt kan indpasses i områdetuden nævneværdige gener for omgivelserne.Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker påop til 400 m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 200 m 2 . Herudover er der i visse tilfælde mulighedfor efter lokalplanlænging at muliggøre butikker på op til 1.000 m 2 .Den relativt korte afstand til det nye centerudlæg ved Nordre Strandvej vurderes dog at begrænsemulighederne for butikker på op til 1.000 m 2 på Ådalsvej 27 ud fra planlovens sigteom, at der skal være en spredning mellem fritliggende butikker til lokal forsyning indbyrdes ogmellem butikkerne og centrene.En konvertering til erhvervsformål på linie med erhvervsområdet på modsatte side af Grenåvejvil skabe mulighed for en miljøbelastning, som ikke modsvarer naboskabet til boligområdet.Den nuværende bygning på ejendommen er, jf. BBR, på ca. 1.300 m 2 plus et kælderareal.Efter planloven vil eksisterende lovlig anvendelse af butikken kunne fortsætte. Men ved ændretanvendelse vil der ikke kunne tillades en butiksstørrelse over, hvad kommuneplanrammernemuliggør. Anden ikke-genegivende erhvervsanvendelse vil derimod godt kunne indpasses i deneksisterende bygning.Som bekendt har Byrådet på sit møde den 25. marts 2009 givet tilladelse til, at der indrettesen møbelbutik på 1.000 m 2 til Biva Møbler til salg og udstilling af møbler. Der er herved blandtandet lagt vægt på, at der er tale om en fortsættelse af den hidtige anvendelse samt, at 75 %af ekspeditionerne er salg til lager.Det omtalte område er vist på kort 32.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 229 af 387

ÅBYDer er ikke modtaget bemærkninger til dette lokalsamfund.Side 230 af 387

TRANBJERGTranbjergSynspunkt 8.5 - Advodan Erhverv, Vestergade 11, 8100 Århus CPå vegne af ejeren Karsten H. Vaaben anmoder Advodan Erhverv om statusændring på del afTranbjerg Hovedgade 6, Tranbjerg – beliggende i område 21.00.08 FB.En planlagt omlægning af Sletvej vil afskære en del af de dyrkede arealer fra restejendommen.Ejeren ønsker derfor, at de afskårne dele af ejendommen ændrer status, således at arealernemellem Gl. Sletvej, Ny Sletvej og Christian X’s Vej inddrages til byvækst til boligformål.Kommentarer og anbefaling:Henvendelsen drejer sig om matr. nr. 9 a, Slet by, Tranbjerg.Det pågældende areal er i forslag til Kommuneplan 2009 omfattet af henholdsvis rammeområde21.00.08 GK, 22.00.12 GK, en lille del af 21.01.02 BO og hele 21.05.13 RE. Sidstnævnterammeområde er et nyudlæg til større boldbaneanlæg nord for Tranbjerg.Sletvejs forlægning er endnu ikke fastlagt.Det anbefales derfor, at stillingtagen til henvendelsen afventer fastlæggelsen af Sletvejs forlægning,idet afgrænsningen af arealerne til vejanlægget har betydning for anvendelsesmulighederne.Efterfølgende vil en ny anvendelse i givet fald kunne fastlægges via et særskilt kommuneplantillæg.Det omtalte område er vist på kort 33.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.50 - Schønherr Landskab v/Henning Nørgaard, Blegindvej 42, 8362HørningMed henvisning til en vedlagt folder anmoder Henning Nørgaard om ændring af anvendelsesmulighedernefor området, omfattet af matr. nr. 3a, Børup i Tranbjerg.Grunden bliver i dag anvendt til landbrug. Ejer søger om tilladelse til at opføre en bebyggelsepå grunden, der fra 1963 til 2003 var kategoriseret som byzone.Ejer er indstillet på at forpligte sig til i projektet at indarbejde en række af kommunens heltoverordnede hensigter, som de er beskrevet i Hovedstrukturforslaget. Projektet vil således havesærlig fokus på:• BYEN OG DET GRØNNE. Skovrejsning og rekreative arealer.• INFRASTRUKTUREN. Kobling til det globale og lokale netværk.• DEN MANGFOLDIGE BY. Variationer i bebyggelsesstruktur.• DEN MILJØRIGTIGE BY. Bæredygtighed og skærpede energikrav.• SOCIAL MANGFOLDIGHED. Boliger til forskellige beboerkategorier.Temaerne er nærmere beskrevet i folderen.Side 231 af 387

Kommentarer og anbefaling:Arealet, som indgår i den grønne kile mellem Tranbjerg, Slet og Hasselager, blev efter ejersanmodning tilbageført fra byzone til landzone i 2003 med et særskilt kommuneplantillæg (nr.27 til Kommuneplan 2001).Forudsætningen for, at arealet kunne tilbageføres efter ejers begæring, var blandt andet, at entilbageførsel til landzone var planlægningsmæssig ubetænkelig.Denne forudsætning har med det aktuelle forslag til Kommuneplan 2009 ikke ændret sig.Arealet indgår i skovplanen og er udpeget som skovrejsningsområde i forslag til Kommuneplan2009.Det omtalte område er vist på kort 34.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 232 af 387

HASSELAGER-KOLTSynspunkt 3.60 - Anders Chr. Sørensen, Nørholm, Hovedvejen 260, 8361 HasselagerAnders Chr. Sørensen (ACS) anmoder om, at projektet ”Nørholm Skov” på ny overvejes medhenblik på, at der tages højde for det i forslag til Kommuneplan 2009.Projektet vurderes at være Danmarks mest bæredygtige projekt med hensyn til energi og CO 2 .Området mellem Torshøjvej og Århus Å menes at være det mest ideelle sted at etablere projektetpå grundet områdets fald mod syd/sydvest med mulighed for at udnytte alternativeenergikilder bedst muligt.Endvidere vurderes det, at projektet yderligere kan forstærkes med Århus Kommunes tiltagomkring letbane, idet Nørholm Skov eventuelt kan integreres i planerne.Projektet udmærker sig efter ACS’s opfattelse ved:• Positivt CO 2 -regnskab.• Etablering af et bæredygtigt blandet bolig- og erhvervsområde, der som minimum opfylderde fremtidige energikrav.• Energi primært baseret på jord- og solvarme, der på en sydvest vendt grund vil kommetil at virke optimalt.• Nedgravning af den store 400 kV el-ledning.• Etablering af et attraktivt skovområde til gavn for Kolt-Bering-Edslevområdet, indeholdendebæredygtige boliger.• En sammenbinding af Kolt, Bering og Edslev.• Gående og cyklende kan færdes frit i en ring fra Århus – Viby – Hasselager – Bering –Edslev – Årslev Engsø – Brabrand Sø – til Århus uden at være i forbindelse med kørendetrafik.• En samlet opbakning fra beboere i området med Fællesrådet i spidsen for projektet.• Værn mod motorvejsstøj kan etableres.• Kolt Skole kan bevares og eventuelt udbygges.• Trafikalt er området beliggende ved den hurtigste og mest enkle vej til Århus og restenaf Danmark.• Der kan etableres en tydelig adskillelse på mere end 500 m mellem Hasselager (Bering)og Hørning.Gevinsten for Århus er, at byen bliver på forkant med udviklingen inden for 0-energihuse. ÅrhusArkitekterne har netop vundet konkurrencen om den mindst ressourcekrævende bolig iDanmark. ACS anfører også, at en række virksomheder, energileverandører, boligforeningerm.v. er i færd med at opbygge et århusiansk videnscenter omkring tankerne bag NørholmSkov. Derfor ønskes den samlede viden omsat i projektet som grundlag for det fremtidige boligbyggeri.Side 233 af 387

Det oplyses, at områdets energileverandør vil indgå som finansiel partner på de bæredygtigetiltag i bebyggelsen.Samtidig med den nye viden tilføres et betydeligt antal arbejdspladser til gavn for beskæftigelsessituationen.Sigtet er, at det nye videnscenter og deltagerne heri fortsætter med nye projekter efter NørholmSkov. Det forventes at kunne danne basis for et nyt ”energieventyr” med produktion afnye bæredygtige produkter til fremtidigt byggeri samt etablering af stor viden om bæredygtigtbyggeri i Århus Kommune.Der anmodes om at få foretræde for Teknisk Udvalg til en uddybning af projektet.Synspunkt 2.46 - Kolt/Hasselager Fællesråd v/formanden Kurt Lauridsen, Torshøjvej250, Enslev, 8362 HørningMed henvisning til brev af 26. juni 2007 fra Kolt-Hasselager Fællesråd vedrørende ”NørholmSkov” gør Fællesrådet indsigelse imod, at området og den gode idé ikke er blevet inddraget tilbyudvikling i forslag til Kommuneplan 2009.Det omtalte område er beliggende mellem Århus Å, Motorvejen, Torshøjvej og Skanderborgvej.Specielt undrer det Fællesrådet, at man ikke har modtaget nogen reaktion på brevet. (Efterfølgendehar det vist sig, at det omtalte brev ikke er sendt til Teknik og Miljø, men derimod tilenkeltmedlemmer af Teknisk Udvalg. Brevet af 26. juni 2007 er gengivet nedenfor).Fællesrådet støtter fortsat hele tanken bag projektet og ser gerne, at der etableres en skovrejsningmed boliger i området. Men også kabellægning af el-ledninger og de beskrevne miljøhensyntiltaler Fællesrådet.Fællesrådet er uforstående over for, at Århus Kommune ikke har ønsket en dialog med Fællesrådet.Ved gennemgang af projektet ”Nørholm Skov” på Kolt Ældrehøjskole var alle fremmødte efterFællesrådets opfattelse positive over for projektet. Det samme var tilfældet for samtlige dedeltagende politiske partier. Fællesrådet hører derfor gerne, hvilke indvendinger der efterfølgendeer kommet mod den gode idé.Fællesrådet har en forventning om, at Teknisk Udvalg vil invitere Kolt-Hasselager Fællesråd tilmøde om sagen, samt at området nu inddrages i Kommuneplan 2009.Brev af 26. juni 2007:”Kolt-Hasselager Fællesråd har nu i en periode været involveret i sagen om området, der fremtidigtkan omdannes til Nørholm Skov, nærmere betegnet området beliggende mellem ÅrhusÅ, Motorvejen, Torshøjvej og Skanderborgvej.Vi støtter hele tanken bag projektet og ser gerne, at der etableres en skovrejsning indeholdendeboliger i området, men også kabellægning af el-ledninger og de beskrevne miljøhensyn tiltaleros.Projektet indeholder også nogle kvaliteter, som vi hos Århus Kommune har efterlyst i mangeår.Vi mener at en cykel- og gangforbindelse til og fra Edslev kan etableres over området, og indunder motorvejen samt efterfølgende under Torshøjvej frem til stisystemet i Kolt/Hasselagerog den kollektive trafik.Side 234 af 387

Denne ide har vi bibragt projektet, og vi håber, at kommunen vil udføre denne forbindelse,evt. sammen med udbygningen af Torshøjvej, så der kan sikres en tryg forbindelse for gående,cyklende, børn, spejdere m.v., der dagligt skal krydse området.Århus Kommune får samtidigt mulighed for at forbinde en cykelring langs Århus Å over PindsMølle og frem til Brabrandstien, hvis Kommunen er villig til at gå aktivt ind i dette projekt.Vi kan forstå, at projektet tidligere har været forelagt Århus Kommune, og vi kan i den forbindelseikke forstå, hvorfor lokalrådet ikke blev orienteret, og hvorfor projektet kuldsejlede i systemet.Derfor vil vi parallelt med arkitektens seneste anmodning om at få projektet indarbejdet i dennye kommuneplan, fremsende projektmapperne til teknisk udvalg, så vi sikrer os politisk bevågenhedom denne sag, da vi ønsker den fremmet mest muligt.Da Århus Kommune har kendt til denne sag meget længe, bør den kunne iværksættes som ettillæg til kommuneplanen, så vi kan få skoven at se i vores tid, og tanken med bedre og billigeboliger til alle, kan medvirke til, at der kommer unge mennesker til området til gavn for blandtandet Kolt skole, biblioteket og udviklingen af Kolt Hasselager.”Kommentarer og anbefaling til 3.60 og 2.46:En henvendelse om arealet indgik i debatten om forslag til Planstrategi 2008. Som det blev anførti forbindelse med beslutningsgrundlaget for Planstrategi 2008, var arealet ikke med i byvækststrategiernei forslag til Planstrategi 2008.Med den igangværende udbygning ved Kolt/Bering er tilrettelagt en afslutning af byområdetmod Hørningområdet, hvor der er tænkt opretholdt en bymæssig afstand til Århus Å blandtandet i form af skovrejsning.Selvom projektet rummer tiltalende elementer, vurderes placeringen at være i modstrid meden række overordnede hensyn som sikring af klare skel mellem by og land og princippet omikke at bebygge grønne kiler.Der er ikke noget principielt til hinder for at kombinere skovplantning med boligbebyggelse,hvilket der også findes udmærkede eksempler på, f.eks. i Berlin. Men udgangspunktet skalvære, at der er tale om arealer udlagt til bymæssige formål, hvor skovplantningen erstatterudlæg af friarealer.Et projekt, som det foreslåede med over 40.000 m 2 boligetageareal, vil indebære byzonestatus,og at området defineres som boligområde i kommuneplanrammerne. Derfor vil der meden anvendelse af arealet, som foreslået, i realiteten blive tale om en udvidelse af byen og ikkeen udvidelse af skovarealet.Hvis lignende projekter ønskes medtaget i byudviklingen, vil det således skulle ske med udgangspunkti arealer udpeget til byvækst og ikke til skovrejsning.Det foreslåede projekt vurderes desuden at være beliggende for løsrevet fra den øvrigebystruktur og service til at kunne blive en integreret del af bydelen Kolt. Nye byområder skalså vidt muligt vokse i tilknytning til eksisterende byzone. Dette princip følges således ogsåmed kommuneplanforslagets udpegning af arealer til nye byer, som er placeret i nær tilknytningtil eksisterende byområder.Endvidere kan det tilføjes, at en del af arealet ligger uhensigtsmæssigt nær på motorvejen.Dele af arealet har grundvandsfølsomme jordbundsforhold.Side 235 af 387

Det omtalte område er vist på kort 35.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.55 - Bech-Bruun Advokatfirma v/Christian Bachmann, Frue Kirkeplads4, 8100 Århus CPå vegne af Lene D. Christensen og Kent C. Christensen, Beringvej 26, spørges om mulighederfor, at klienternes ejendomme på henholdsvis Torshøjvej 31, Kolt og Beringvej 26, Hasselagerkan inddrages i byudviklingen.Det anføres, at ejendommen Beringvej 26 er beliggende øst for Skanderborgvej, og ejendommenTorshøjvej 31 ligger mellem Skanderborgvej og motorvejen på den anden side af Fragtcentretog Hørkram Schultz.De to klienter er interesseret i at indgå i et samarbejde om udarbejdelse af lokalplan for området.Området findes egnet til erhvervsudvikling.Christian Bachmann er interesseret i at indgå i en dialog med Århus Kommunes Byplanafdelingmed henblik på at undersøge de nærmere muligheder for byudvikling. Det kunne være formålstjenligtmed et møde om sagen.Kommentarer og anbefaling:Ejendommen Torshøjvej 31 er beliggende omkranset af forslaget om "Nørholm Skov" som indgiki behandlingen af Planstrategi 2008.Som det blev anført i forbindelse med beslutningsgrundlaget for Planstrategi 2008 var arealetikke med i byvækststrategierne i Planstrategi 2008.Byrådet besluttede i den forbindelse, at projektet og dets placering var i modstrid med enrække overordnede hensyn som sikring af klare skel mellem by og land og princippet om ikkeat bebygge grønne kiler. Der er nærmere redegjort herfor under besvarelsen af synspunkt3.60 og 2.46 ovenfor.Med hensyn til ejendommen Beringvej 26 kan det bemærkes, at dette areal heller ikke indgår ibyvækststrategierne i Planstrategi 2008.Arealet er ikke omfattet af skovplanen, men er omfattet af de foreslåede udpegninger af bynærelandskaber/naturnetværk og udgør en del af den grønne kile mellem Hasselager/Kolt ogHørning - hvor der er tænkt opretholdt en bymæssig afstand til Århus Å, der blandt andet sikrer,at byområderne ikke vokser sammen.Det omtalte område er vist på kort 36.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 8.16 – Landinspektørfirmaet v/Niels Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8100Århus CLandinspektørfirmaet anmoder på vegne af ejeren Hans Jørgen Jørgensen om, at planbestemmelsernefor rideskolen i Kolt tages op til fornyet overvejelse med henblik på, at der gives mu-Side 236 af 387

lighed for boligudbygning på området. Rideskolen er udlagt som en del af et rekreativt område,22.03.02 RE, og er omfattet af lokalplan 61 fra 1980.Imidlertid er muligheden for rideskoledrift nu indskrænket væsentligt, da arealerne nord forKolt Østervej er på vej til at blive by samtidig med, at miljømyndighederne stiller større krav tiludearealerne i forbindelse med hestehold.Henvendelsen omhandler matr.nr. 8g, Kolt by, Kolt, beliggende Koltvej 46.Kommentarer og anbefaling:Det medgives, at arealet er ved at blive omsluttet af by, og da arealet hidtil har været anvendttil rideskole uden nævneværdig tilknytning til den tilstødende bypark, er det vurderingen, at enkonvertering af arealet til boligformål vil kunne ske uden negative konsekvenser i forhold tilanvendelsen af den øvrige del af det nuværende rekreative område.Arealet er således indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2009 som en del af rammeområde22.03.04 BO.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for anmodningen i kommuneplanforslaget.Side 237 af 387

STAVTRUP-ORMSLEVSynspunkt 8.18 – Reitan Ejendomsudvikling A/S v/Stephan Sørensen, Jægergårdsgade97 3. sal, 8000 Århus CReitan Ejendomsudvikling ansøger om principtilladelse til opførelse af dagligvarebutik til lokalforsyning på Ormslevvej 234, Stavtrup, 8260 Viby J. Projektet indeholder en dagligvarebutik,som i grundplan er ca. 800 m2 med tilhørende 32 parkeringspladser.Henvendelsen omhandler matr. nr. 16c, Stavtrup by, Kolt.Synspunkt 8.26 – REMA Ejendomsinvest A/S, Jægergårdsgade 97 3. sal, 8000 ÅrhusCREMA ansøger om principtilladelse til opførelse af dagligvarebutik til lokal forsyning påOrmslevvej 230-234, Stavtrup 8260 Viby J, inden for det nuværende rammeområde 23.02.01BO.Det påtænkte projekt indeholder en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 med tilhørende 51 parkeringspladser.Herudover ønskes etableret et selvbetjent tankanlæg samt genetablering af deteksisterende pizzaria og grønthandel på ejendommen i dag.Ansøger har været dialog med fællesrådet i Stavtrup, som støtter projektet.Synspunkt 8.19 - KAUP A/S v/Ulrik Poulsen, Allégade 2, 8700 HorsensKAUP har telefonisk fremsat et ønske om et fremtidigt bydelscenter på Ormslevvej 269-271,Stavtrup, 8260 Viby J.Dokumentation om adkomst til arealet er fremsendt efterfølgende.Kommentarer og anbefaling til 8.18, 8.26 og 8.19:De nævnte arealer indgår i forslag til Kommuneplan 2009 i det foreslåede bycenter i Stavtrup– rammeområderne 23.03.09 CE og 23.02.10 CE.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for ønskerne i kommuneplanforslaget.Side 238 af 387

BRABRAND-GELLERUPBrabrandSynspunkt 2.48 - Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær og Laskedalenv/formanden Søren H. Mørup, Laskedalen 28, 8220 BrabrandTil orientering oplyses, at foreningen varetager interesserne for de godt og vel 400 husstande iHelenelystområdet.Grundejerforeningen har nogle bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2009 – i relation tilrammeområde 24.02.02 ER:Konkret drejer det sig om bestemmelsen: "Den nordlige del af landzonearealet nord for Højriisgårdsvejskal anvendes til friarealer." Grundejerforeningen anfører, at man har en klar interessei anvendelse af disse arealer, der grænser umiddelbart op til det område, foreningendækker.Beboelsesområdet ved Helenelyst er præget af de omgivende rekreative områder (sådan somdet også er beskrevet i kommuneplanforslaget). Umiddelbart syd for den nuværende bebyggelsehenligger en mark, som foreningen antager på et tidspunkt vil blive udstykket. Syd fordenne mark forløber en sti gennem et område, der kan beskrives som lysåben natur i et kuperetterræn.Naturområdet strækker sig fra lidt nord for stien ned til en række træer, der står umiddelbartnord for en stejl skrænt. Neden for skrænten ligger der en stor parkeringsplads. Træerne afrunderpå en god måde naturområdet og er i høj grad med til at forstærke oplevelsen af, atman er i et naturområde (og ikke midt i byen).Det beskrevne område fungerer som en grøn kile, der hænger sammen med fredsskovarealernesydvest og vest for Helenelystområdet. Disse naturværdier har meget stor betydning forbeboerne i Helenelystområdet. I sin tid har mange valgt at bosætte sig i området netop pågrund af naturværdierne. Foreningen lægger derfor stor vægt på at værne om disse værdier.Rammerne for område 24.02.02 ER omfatter det beskrevne område syd for Helenelystområdet.Af kommuneplanforslaget fremgår, som nævnt, blandt andet, at "Den nordlige del af landzonearealetnord for Højriisgårdsvej skal anvendes til friarealer. Den naturprægede karakterskal fastholdes, og der skal sikres offentlig adgang til friarealerne, som skal friholdes for bebyggelseog ikke må anvendes til parkering, oplagsvirksomhed og lignende. Der kan etableresen bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed."Det fremgår ikke helt klart af kortbilaget til kommuneplanforslaget, hvor landzonegrænsengår. Så vidt foreningen kan vurdere, løber den omtrent langs den række træer, der står over"skrænten" nord for parkeringspladsen, nord for Højriisgårdsvej. Sådan som kommuneplanforslageter formuleret, vil det i givet fald være muligt at inddrage den sydlige del af det beskrevnenaturområde til bebyggelse.Det er foreningen meget imod. Der er tale om et område af en ret begrænset størrelse. Hvisop til halvdelen bebygges, vil den naturmæssige og rekreative værdi blive væsentligt reduceret- også med mere end med 50 %. Lige nu befinder man sig i naturen, når man går ad stien.Hvis man bebygger den sydlige del af området, vil det ikke længere være tilfældet.Foreningen er klar over, at ejeren af "Tulipgrunden" naturligvis ønsker at kunne udnytte den.Det kan man imidlertid sagtens, uden at det er nødvendigt at ødelægge områdets naturværdierfor at presse maksimal fortjeneste ud af en ejendomsinvestering. Dette hensyn kan detdesuden under alle omstændigheder ikke være Århus Kommunes opgave at varetage.Side 239 af 387

Grundejerforeningen foreslår, at kommuneplanforslagets rammer for område 24.02.02 ERændres, således at de citerede sætninger erstattes med følgende formulering:"Der kan etableres en bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Arealet nord for Højriisgårdsvejskal anvendes til friarealer. De nuværende træer, der danner grænsen til det naturprægedeområde mod nord, skal bevares. Den naturprægede karakter af området skal i øvrigtfastholdes, og der skal sikres offentlig adgang til friarealerne, som skal friholdes for bebyggelseog ikke må anvendes til parkering, oplagsvirksomhed og lignende. Det nuværende landzonearealskal forblive landzone."Foreningen ser, som nævnt, helst, at man ikke bebygger det areal nord for Højriisgårdsvej,hvor der i dag er parkeringsplads, men at man benytter det til friarealer. Skulle det vise sig, atdette areal ikke friholdes for byggelse, bør bebyggelse dog holde en passende afstand tilskrænten.Foreningen foreslår i øvrigt, at der sikres adgang i form af en offentlig stiforbindelse fra Højriisgårdsvejop ad skrænten, såfremt dette er muligt.Kommentarer og anbefaling:Friarealet skulle i den hidtidige planlægning sikre afstand til den daværende miljøbelastendevirksomhed.Synspunktet giver anledning til at præcisere det omtalte friareals afgrænsning.Det kan i øvrigt oplyses, at arealet er vurderet som et bevaringsværdigt overdrev og dermedbeskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Dette anbefales at komme til udtryk i Kommuneplan2009 med en skravering af arealet, således at friarealets omfang tydeligt markeres.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at friarealet afgrænses som vist på kort 37 og at rammeteksten efter:"….friarealerne, som skal friholdes for bebyggelse og ikke må anvendes til parkering, oplagsvirksomhedog lignende” tilføjes:”Friarealets omfang fremgår af rammekortet med en særlig markering."Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Synspunkt 8.25 – NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 KøgeDer anmodes om, at den eksisterende afgrænsning af rammeområde 24.03.19 CE ved BrabrandHovedgade udvides til at omfatte ejendommen Silkeborgvej 650 i det nuværende rammeområde24.02.03 ER.Netto ønsker at flytte den eksisterende butik på Emmasvej grundet trange kår for både personale,kunder samt leverandører.Kommentarer og anbefaling:Rammeområde 24.03.19 CE er i kommuneplanforslaget foreslået udvidet, så det blandt andetogså omfatter Silkeborgvej 650.Udvidelsen af det lokale butikscenter skal ses i sammenhæng med, at det vurderes vanskeligtat finde udvidelsespotentialer i centret inden for den nuværende afgrænsning.Side 240 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for anmodningen i kommuneplanforslaget.GellerupMoské og islamisk kulturcenterSynspunkt 3.1 - Ulla Christensen, Edithsvej 24, 8220 BrabrandDet anføres, at det ikke er til gavn for integrationen at tillade en stormoské i Brabrand, da områdeti forvejen er magnet for indvandrere. En stormoské vil kun forstærke problemet.Det kan da ikke passe, at man på den ene side vil skaffe og investere mange midler i at løseop for de store problemer i Gellerup, og på den anden side vil tillade en stormoské i området.De to ting strider mod hinanden. Hvor er ansvarligheden?Synspunkt 3.2 - Tove Vejlstrup, Tranebærvej 2, 8600 SilkeborgPlanerne om en stormoské i Brabrandområdet forundres Tove Vejlstrup meget over.En stormoské på dette sted vil modvirke intentionen om en spredt bosætning af indvandrere.Ifølge Tove Vejlstrup bør man også tænke på de mennesker, der betaler kirkeskat til den danskefolkekirke, og som med en moské vil blive udsat for gener af lydmæssig og trafikmæssigart.Synspunkt 3.3 - Inge Sørensen, Alsvej 15, 8240 RisskovDer spørges om, hvorfor en stormoské skal ligge på god boligjord midt i en kommune. Detformodes, at der vil være brug for en del parkeringspladser.Endvidere spørges om, hvorvidt de ”etniske danskere”, der bor i området, er blevet hørt. Ogvil deres huse blive omvurderet, når de falder i værdi som følge af megen trafik fra hele Midtjylland.Synspunkt 3.23 - Aase le Fevre, Selmersvej 21, 8260 Viby JSom almindelig borger i Århus udtrykker Aase le Fevre (AF) sin bekymring for udbygningen iGellerupområdet.Århus Kommune har brugt og bruger stadig millioner af kroner på at ændre området, så detikke blev den ghetto, som det desværre er blevet. Mange spildte kræfter og penge. Jo mereudbygning af bazar m.m., desto mere fastlåses især kvinderne i Gellerup.AF anfører, at moskeer flere gange har været stedet, hvor mange kedelige planer er udviklet,godt hjulpet af imamer, hvis opgave i stedet ellers gerne skulle være at hjælpe indvandrernemed at integrere sig i Danmark.For flere år siden kunne man læse, at Saudi-Arabien var interesseret i at få et stærkt center iNorden. AF tænkte "bare det ikke bliver i Århus". Men stiller Århus Kommune nu grunden tilrådighed, så kommer pengene helt sikkert sydfra. Hvorfor ikke i stedet lade de forskelligegrupper have flere mindre lokaler, ligesom nu? AF tilhører selv en frikirke, der ligger ca. 5-6km fra AF’s barndomshjem.Tillader Århus Kommune dette byggeri, så lad det ske i Århus N eller i udkanten af byen. Måsketrak det nogle beboere ud i nærheden for at bo der.Side 241 af 387

Skulle nogle gå ind for dette projekt, forudsættes krav om, at der ikke sættes store minareterpå, og at bebyggelsen i øvrigt udformes diskret.Politi, brandvæsen m.m. har rigeligt at se til. De magter heller ikke opgaven. Der er brug for,at denne planlægning også kan lette deres arbejde.AF håber og ønsker, at der bliver taget hensyn til århusianerne og til byen. AF kender ikke eneneste, der går ind for og tror på, at dette projekt vil gavne integrationen - tværtimod.Men nu sidder Byrådet og flere instanser og skal træffe en beslutning. Forhåbningen er, at detbliver den rigtige – idet beslutningen ikke kan laves om. Allermest fornuftigt ville det være,hvis det hele blev udsat. Så kan en moske bygges om mange år, når indvandrere har bevist,at de ønsker at medvirke til, at Århus bliver en dejlig by at bo i.Synspunkt 3.36 - Heidi og Ejvind Thorsen, Johannes EWaldsvej 69, 8230 ÅbyhøjHeidi og Ejvind Thorsen (HT og ET) har fremsendt forslag og kommentarer i forhold til Lokalsamfund24 – Brabrand–Gellerup.Udgangspunktet for HT’s og ET’s kommentarer er forslaget til anvendelse af rammeområde24.04.19 0F. Heri er beskrevet muligheden for placering af en moske og et islamisk kulturcenteri området. Denne placering af disse institutioner vil HT og ET på det kraftigste fraråde, idetdenne disposition vil forstærke Gellerupområdets sociale og kulturelle ubalance og modvirke debestræbelser, der indgår som elementer i den af Århus Kommune og Brabrand Boligforeningudarbejdede helhedsplan for Gellerupområdet.Helhedsplanen for området og nuværende forslag til Kommuneplan 2009 modarbejder derforhinanden, hvilket hverken Byråd eller borgerne i Århus Kommune kan være tilfredse med.Placeringen af en moske og et islamisk kulturcenter på denne lokalitet vil, ifølge HT og ET, cementereden ghettoisering, der allerede er langt fremskredet i Gellerup. Endvidere vil placeringenaf en moske og et islamisk kulturcenter forstærke den negative opfattelse af bydelen ”Gellerup”,som mange århusianere og andre i det danske samfund har - hvilket kommer til udtryki, at bydelen hos mange nu benævnes ”Gellerupistan.”Som naboer til Gellerup har HT og ET blandt meget andet oplevet ghettoiseringen på nærmestehold, idet ”Globus 1” af en del af beboerne i Gellerupparken opfattes som værende ”deres”.De har ikke til hensigt at lade andre benytte hallen endsige vise sig på området, med mindreman er ”een af de rigtige”. Disse tilstande er ikke acceptable i det danske samfund, og det erByrådets pligt at være en katalysator for en for alle århusianere tilfredsstillende normaliseringaf området.Forslag til ændret status i kommuneplanHT’s og ET’s udgangspunkt er, at Byrådet skal ændre Gellerupområdets i manges øjne negativestatus til en bydel, som alle forbinder med positive oplevelser.Dette gøres ved at ændre kommuneplanforslaget for rammeområde 24.04.19 0F til en anvendelse,som primært alle århusianere kan få gavn af og sekundært, at bydelen bliver kendt ogværdsat i Århus og andre dele af Danmark for noget positivt.Det foreslås, at område 24.04 19 0F i forslag til Kommuneplan 2009 udlægges til formål somtjener ”kulturel mangfoldighed” og ”markant kulturel profil” i Århus, og derfor lader den megetomdiskuterede multiarena indflette som rammebestemmelse i stedet for forslaget om en moskeog et islamisk kulturcenter – til supplering af de intentioner, der allerede ligger i helhedsplanen.Side 242 af 387

Etablering af en multiarena stiller store krav til den fysiske planlægning. Med placeringen i område24.04.19 0F vil imidlertid allerede nu de trafikale krav være tilgodeset, og der vil væreadgang til arrangementer for den bredest mulige publikumsgruppe fra såvel Århus som restenaf landet - idet den nuværende trafikale infrastruktur med Ringvej 2 som forbindelsesled til alledele af Århus og den korte afstand til motorvejene mod Herning, Nord- og Sydjylland samtDjursland vil give mulighed for afvikling af store arrangementer uden at skulle etablere nyevejanlæg.Fodboldinteresserede, koncertgængere i alle interessesfærer samt deltagere til mange andreaktiviteter i multiarenaen vil således på et eller andet tidspunkt få en positiv oplevelse ved athave haft deres gang i Gellerupområdet. Områdets nuværende lavstatus vil efterhånden af alleblive opfattet som noget positivt.En multiarena i dette område vil yderligere have den fordel, at de fleste aktiviteter, der gennemføresher, får en sådan karakter, at alle etniske grupperingers kulturelle behov kan opfyldes.Fælles oplevelser på tværs af etnisk baggrund må anses for at være en meget vigtig motivationsfaktortil fremme af den gensidige respekt for hinanden som borgere i et demokratisksamfund. Yderligere ville opnås, at beboere i Gellerupparken, som i dag bliver mødt med skepsisalene for deres adresse, gradvist vil blive sidestillet med beboere i andre bydele i Århus.Synspunkt 2.37 - Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6,8220 Brabrand og Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 BrabrandIndledningsvis gør grundejerforeningen opmærksom på, at rammeområde 24.04.16 RE iKommuneplan 2001 alene er udlagt til rekreative formål og til placering af en multihal.Nu har Byrådet imidlertid besluttet, at det rekreative område også må bebygges med en moskeog islamisk kulturcenter. Samtidig kan iagttages, at de fire arkitektfirmaer, der har udarbejdetskitser til Helhedsplanen for Gellerup, også har planlagt for det selv samme område.Som grundejerforening er man meget imod, at dette område bebygges, da det er det enestefriareal, som børnene kan komme til uden at skulle krydse meget befærdede veje. I grundejerforeningensboligområde er der ingen legearealer ud over det nævnte areal.Hvis området gennemgår en pleje, vil det kunne blive et værdifuldt grønt område, som mangekan have glæde af og som kan give integrationsmuligheder mellem grundejerforeningens børn,de børn, der går i de omkringliggende institutioner, og de børn, der bor i Gellerupparken.Grundejerforeningen er forundret over, at området har ændret status fra et område til rekreativeformål til et område til offentlige formål, uden at grundejerforeningen som naboer er blevethørt. Grundejerforeningen er i øvrigt principielt imod, at de grønne områder bebygges.Men når nu Byrådet har besluttet, at der kan bygges en moske og islamisk kulturcenter i område24.04.19 OF – på trods af de mange høringssvar, der argumenterer for det modsatte – erdet vigtigt for grundejerforeningen, at der bevares et busk- og træbevokset areal imellem bebyggelsenog boligerne i grundejerforeningens område. Ellers vil højdeforskellen betyde væsentligeindkigsgener i forhold til huse og haver.Af samme grund er det vigtigt, at et eventuelt stisystem bliver placeret således, at der kan liggeet busk- og træbevokset areal imellem stien og boligerne. Et eventuelt stisystem skal føresuden om Christianshøj, så grundejerforeningens område ikke åbnes yderligere.Derudover ønskes, at stierne ikke kan benyttes til knallertkørsel eller andre støjende aktiviteter.Som nævnt, mener grundejerforeningen stadig, at en moske i dette område ikke er den bedsteplacering. Vælges dette alligevel, ønskes moskeen placeret nord for Globus 1, idet dette områ-Side 243 af 387

de er længst væk fra beboelse. Området mellem Christianshøj og Globus 1 kan så bruges tilbypark, skov og stier.Kommentarer og anbefaling til 3.1, 3.2, 3.3, 3.23, 3.36 og 2.37:PlaceringÅrhus Byråd gennemførte i vinteren 2007 en forudgående offentlig høring om placering af enmoské og et islamisk kulturcenter på arealerne mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej enten nordeller syd for Globus 1. Det skete på baggrund af Kommuneplan 2001, hvor Byrådet tilkendegavat ville samarbejde med Det muslimske Trossamfund om at finde et egnet areal til en moskéog efter ønske fra personerne bag projektet.I debatperioden var der et offentligt møde i Globus 1. Resultatet af den forudgående offentligehøring er, at forslaget nu er medtaget i forslag til Kommuneplan 2009.Idéen med at pege på netop dette sted, er først og fremmest, at moskéen og det islamiskekulturcenter skal være tæt på de primære brugere. Det er i god overensstemmelse med dansktradition. Et flertal i Byrådet har ikke fundet, at det vil være til skade for integrationen.Tværtimod er man enig med ansøgerne i, at det vil være respektfuldt at placere moskeen ogkulturcentret tæt på brugerne.Som det fremgår af kommuneplanforslaget, kan der imidlertid ikke på nuværende tidspunkttages endelig stilling til, om placeringen skal være nord for eller syd for Globus 1.HuspriserÅrhus Byråd har ret og pligt til at foretage en overordnet planlægning, der skal sikre kommunenslangsigtede og helhedsorienterede udvikling. Når det sker, ændres anvendelsesmulighederog andre forhold løbende for en række arealer og ejendomme.Planlægningen sker imidlertid uafhængig af ejendomsvurderingerne og fastsættelserne heraf.Dette sker i et regi, som Byrådet ikke har indflydelse på.MultiarenaByrådet har de senere år undersøgt forskellige muligheder for at realisere en multiarena i Århus-området.Her har man blandt andet undersøgt fordele og ulemper ved en central placeringog sammenholdt disse med ikke centrale placeringer.Konklusionen er, at man ønsker en central placering, dels for at fremme benyttelsen af denkollektive trafik, dels for at styrke bymidten. Byrådet har således besluttet, at Multiarenaenskal søges realiseret på Godsbanearealerne.Bypark m.v.Det foreliggende kommuneplanforslag giver alene mulighed for en begrænset bebyggelse, idetområdets karakter af park skal opretholdes.Den nærmere disponering og indretning af arealet må imidlertid afvente dels en konkret planlægningfor moskeen og det islamiske kulturcenter, dels den videre planlægning i forbindelsemed Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, jf. neden for under afsnittet ”Helhedsplan forGellerup”.HøringSom nævnt oven for, gennemførte Byrådet i vinteren 2007 en forudgående offentlig høring omMoskéen og Det islamiske Kulturcenter. Ligeledes er fremlæggelsen af forslag til Kommuneplan2009 en offentlig høring, og dermed inddragelse af borgerne – herunder også naboer til det foreslåedeareal.Side 244 af 387

Det er imidlertid korrekt, at der også foregår andre planprocesser og høringer, herunder demsom har med Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj at gøre.De to processer kan synes ukoordinerede, blandt andet fordi de tilknyttede arkitektfirmaerm.fl. peger på andre udviklingsmuligheder for det pågældende areal.Det korte af det lange er, at planerne p.t. befinder sig på forskellige stadier. Planerne skal naturligviskoordineres. Der henvises til kommentarerne neden for til synspunkt 2.42 og 2.37.Anbefaling:Der henvises til kommentarer og anbefaling til synspunkt 2.42 og 2.37 nedenfor.Helhedsplan for Gellerupparken og ToveshøjSynspunkt 2.42 - Brabrand Boligforening v/formanden Jesper Pedersen, Gudrunsvej10A, 8220 BrabrandDet anføres, at foreningsbestyrelsen på sit møde den 22. januar 2009 har konstateret, at enfremtidig anvendelse af rammeområde 24.04.19 OF, herunder til eventuelt byggeri af moské,forudsætter en ændring af områdets status.Der tænkes på muligheden for en anden anvendelse, herunder højere udnyttelse, mulighed forboliger, erhverv, instititutioner og undervisning samt et etageantal på 20 og en bebyggelsesprocentpå over 100.Brabrand Boligforening gør opmærksom på, at en sådan ændret status for området er en forudsætningfor tilvejebringelse af det økonomiske grundlag for helhedsplanen.Synspunkt 2.37 - Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6,8220 Brabrand og Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 BrabrandGrundejerforeningen konstaterer, at man ikke ud af forslag til Kommuneplan 2009 kan aflæsede visioner, som fire arkitekter har udarbejdet i relation til helhedsplanen for Gellerup - konkretrammeområde 24.04.19 OF og Christianshøj boligområde.Alligevel udtrykkes bekymring, da nogle af de planer, der er præsenteret, kan få væsentlig betydningfor grundejerforeningen.Foreningens område er lavt beliggende i forhold til området nord for (24.04.19 OF). Overskudsjorder placeret i sidst nævnte område. Det har betydet, at grundvandsstanden er forhøjeti Christianshøj. Og en fældning af træer og opførelse af bebyggelse i området kan forværreproblemerne i Christianshøj.Grundejerforeningen er tillige meget imod, at der i JWH arkitekternes skitse er indtegnet enlukning af Tinesvej og en åbning af Kirstensvej mod Gudrunsvej. En sådan ændring kangrundejerforeningen under ingen omstændigheder acceptere, da det vil ændre Christianshøjradikalt. Beboerne på Kirstensvej påføres store omkostninger, idet Kirstensvej i dag er en lukketvej. Desuden vil en flytning indebære længere kørsel til og fra boligområdet og længereskolevejskørsel, da børn fra Christianshøj hører under Sødahlsskolens distrikt.Kommentarer og anbefaling til 2.42 og 2.37:Den omhandlede problemstilling i relation til helhedsplanen indgår ikke indholdsmæssigt i forslagtil Kommuneplan 2009. Problemstillingen vil derimod blive behandlet i forbindelse medden kommende dispositionsplanlægning/helhedsplan for Gellerup og Toveshøj. Der vil bliveiværksat en særskilt offentlig debat herom.Side 245 af 387

For at tydeliggøre dette foreslås, at der indsættes et nyt selvstændigt afsnit under beskrivelsenaf lokalsamfundet:”Helhedsplan for Gellerupparken og ToveshøjÅrhus Kommune og Brabrand Boligforening har i fællesskab udviklet en helhedsplan for Gellerupparkenog Toveshøj inklusive blandt andet det grønne område langs Åby Ringvej og CityVest. Formålet med planen er at omdanne det almene boligområde til en attraktiv bydel ved atforeslå gennemførelse af en massiv fysisk omdannelse af området i form af blandt andet etableringaf en bygade fra City Vest til Bazar Vest med kontor- og erhvervsfaciliteter, etablering afnye kvarterer og boligformer samt udflytning af kommunale arbejdspladser.Helhedsplanen, som blev vedtaget af Århus Byråd og de beboerdemokratiske organer i BrabrandBoligforening i december 2007, skal således danne rammen for den fremtidige byudviklingi Gellerupparken og Toveshøj.Nærmere planlægning for området er i gang.I efteråret 2008 blev afholdt et parallelopdrag, hvor fire rådgivergrupper udarbejdede hver deresforslag til fremtidens Gellerup. Parallelopdraget blev afholdt med fire workshops, hvor repræsentanterfra lokale foreninger og netværk samt lokale beboere diskuterede områdetsfremtidige udformning med rådgiverne. Resultatet af dette parallelopdrag skal i 2009 viderebearbejdesog omsættes til en dispositionsplan for området som grundlag for den efterfølgendekommune- og lokalplanlægning.Afgrænsningen af området for helhedsplanen og parallelopdraget kan ses på kortskitsen.Et forslag til en dispositionsplan skal udsendes i offentlig høring og efterfølgende vedtages afÅrhus Byråd og Brabrand Boligforenings beboerdemokratiske organer. Dispositionsplanen forventesledsaget af et overordnet kommuneplantillæg, som fastlægger mulighederne for, atområdet kan udvikles i overensstemmelse med den endeligt vedtagne dispositionsplan.Efter høringen skal Byrådet tage endelig stilling til indholdet i dispositionsplanen, herunder tagestilling til byggemuligheder m.v. i det samlede område, f. eks. også de samlede byggemulighederi det grønne område langs Åby Ringvej og City Vest.”Selve rammedelen justeres også for 4 delområder, der har sammenhæng med detailhandelsplanlægningenog de ændrede delområdegrænser, den har givet anledning til:For de tre rammeområder:24.04.21 CE, 24.04.22 BO og 24.04.23 BO justeres de supplerende rammer, så teksten "Bebyggelsensnærmere omfang fastlægges i helhedsplanen."ændres til:"Bebyggelsens nærmere omfang fastlægges i en samlet plan for Gellerupområdet." Dennetekst indføjes desuden for rammeområde 24.04.24 BO i stedet for den aktuelle fejlagtige tekst.For hvert af de fire områder indsættes desuden en note med følgende tekst:"I forbindelse med Kommuneplan 2009 blev foretaget en ændring af områdets afgrænsning,der havde indflydelse på de hidtidige bebyggelsesregulerende bestemmelser. Ændringen havdebaggrund i, at det, som følge af den ændrede planlov om detailhandel, var nødvendigt at fåfastlagt centerstrukturen som grundlag for den kommende samlede plan for Gellerupområdet.I stedet for på kort sigt at fastlægge nye bebyggelsesregulerende bestemmelser, er der for deområder, der er foretaget grænsejusteringer på, indføjet en bestemmelse om, at bebyggelsensnærmere omfang fastlægges i en samlet plan for Gellerupområdet."Side 246 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at der i Kommuneplan 2009 indsættes et nyt selvstændigt afsnit under beskrivelsenaf lokalsamfundet med tilhørende kort 38 samt, at rammerne justeres for 24.04.21 CE,24.04.22 BO, 24.04.23 BO og 24.04.24 BO, som angivet ovenfor.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Synspunkt 3.39 Thomas Kjærgaard, Grønnegade 119, 7. th., 8000 Århus CSom borger og pædagog i Gellerup og derigennem med socialt kendskab til området protestererThomas Kjærgaard (TK) mod helhedsplanen.TK anfører, at Gellerups masssive problemer udelukkende er af social art. Det er således vanvidat ofre hundreder af millioner kr. på voldsomme og omfattende nedrivninger af eksisterendeog bestemt gode, brugbare lejligheder/bygninger. Derimod trænger bygningerne efter TK’sopfattelse til gennemgribende renoveringer og vedligeholdelse - for det har boligforeningen ikkegjort meget ud af, ligesom den heller ikke har været flittig med at holde udeområdernepæne. Der er forfald, men det kan der jo gøres noget ved, blandt andet gennem beskæftigelsesprojekter.Bebyggelsen i sin helhed er faktisk luftig og lys med masser af grønne områder. Der er sportsfaciliteteri Globus 1 og Nordgårdshallen. Der er butikker til overflod i City Vest og Bazar Vesttilsammen. Der er et lokalcenter. Der er et bibliotek. Der er en borgerservice. Der er et socialcenter.Alt i alt er der mange arbejdspladser fordelt rundt i de eksisterende institutioner.Idéen med at bryde det monotone i boligmassen ved at importere andre aktiviteter af kontormæssig,virksomhedsmæssig eller kulturel art kan TK fuldt ud tilslutte sig.Men det vil fint kunne gøres ved at rømme stuelejligheder i bestemte blokke forskellige stederi bebyggelsen og samtidig ændre i facaden de pågældende steder. Ligeledes ligger det lige forat tænke den nu nedlagte Nordgårdsskolen ind som et samlings- og aktivitetscenter af kultureleller uddannelsesmæssig elller fritidsmæssig art. Højskole, forsamlingshus for foreninger, uddannelsestilbudfor alle byens unge, værksteder og andre kreative muligheder til de unge, derherved får mulighed for at bruge deres energi positivt. Der er mange muligheder i en renoveringaf disse bygninger.Det forekommer uforståeligt at fjerne noget af det, som igennem årene har vist sin succes:f.eks. de små pavilloninstitutioner, som for børn og forældre virker tryghedsskabende og overskuelige.De er små trivselssteder for disse mennesker, som ofte ikke har det store overskud.Der er afgjort en masse at gå i gang med i Gellerup, og virkelig godt er det, at Byrådet nu vilsatse. Med stigende arbejdsløshed og vigende ordrer til håndværkerfirmaer er det oplagt atsætte ind med store renoveringsprojekter. Gellerup kan blive flot og attraktivt på denne måde.Som det allervigste skal den store indsats foregå på det sociale område - for det er her problemerneer. TK opfordrer til, at der sættes gang i en stor og vedvarende proces, hvor kommunenstiller krav og tilkendegiver forventninger og muligheder for områdets beboere. Detskal være præcist og markant. Mange har ringe kendskab til og muligheder for at forstå detdanske samfund. Disse emner kræver ressourcer, mod og politisk vilje at starte op. Men det erdet, der skal til.Side 247 af 387

Spar milliarden på det halsløse nedrivnings- og byggeprojekt og brug ressourcerne kløgtigt ogmodigt på det sociale, langsigtede arbejde med integration for øje til gavn for Gellerup ogsamfundet.Kommentarer og anbefaling:Arbejdet med Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj er, som det fremgår af kommentarerneog anbefalingerne til synspunkt 2.42 og 2.37, endnu i sin vorden, og de mere indholdsmæssigesider af de skitser og forslag der p.t. verserer, skal bearbejdes og udsendes i en selvstændighøring.Det er således endnu ikke afgjort, hvorvidt der bliver tale om nedrivning af eksisterende bygningereller ej, eller hvordan de øvrige forhold, TK nævner, skal behandles.Anbefaling:TK’s synspunkter videresendes til Helhedsplansekretariatet.Det anbefales, at synspunktet ikke i sig selv medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Mulighed for butikker i boligområder og butiksstørrelserSynspunkt 2.37 - Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6,8220 Brabrand og Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 BrabrandGrundejerforeningen mener at kunne læse ud af forslag til Kommuneplan 2009, at det genereltfor boligområder med lav bebyggelse gælder, at der kan udlægges arealer til dagligvarebutikkerpå op til 1.000 m 2 .Der bør ikke gives tilladelse hertil i Christianshøjområdet (rammeområde 24.04.14 BO), idetdet i forvejen er et lille boligkvarter – som vil blive endnu mindre, hvis flere huse blev revetned for at give plads til en dagligvarebutik.Hertil kommer, at grundejerforeningens område er rigeligt dækket ind med butikker via CityVest og de omkringliggende discountbutikker.Kommentarer og anbefaling:Der vil, ifølge forslag til Kommuneplan 2009, ikke kunne muliggøres dagligvarebutikker på optil 1.000 m 2 i det konkrete boligområde, da afstanden til bydelscentret CityVest er under 500m, jf. retningslinierne på side 108-109 i hovedstrukturhæftet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Støjbestemmelser og støjproblemstillingerSynspunkt 2.37 - Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6,8220 Brabrand og Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 BrabrandMed afsæt i kommuneplanforslagets støjbestemmelser – selvom de ikke gælder for eksisterendeområder – rejser grundejerforeningen nogle problemstillinger:Da Ringvejen blev udvidet fra at være en lokalvej til en egentlig ringvej blev grundejerforeningensområde ikke tilgodeset med en støjafskærmning – på trods af, at den nye vej medførtevæsentlig øget trafikbelastning og dermed væsentlig øget støjpåvirkning ind i området.Side 248 af 387

Endvidere oplever grundejerforeningen, at det har givet øgede gener fra trafikstøj, efter at derer lavet en jordvold på den modsatte side af Ringvejen. Det medfører, at lyden kastes længereind i grundejerforeningens område. Grundejerforeningen har adskillige gange søgt om at få enstøjafskærmning og hver gang fået afslag. Begrundelsen for afslaget har blandt andet været,at der er et busk- og træbevokset område mellem Christianshøj og Ringvejen – som tager nogetaf trafikstøjen.Ca. 1. januar 2009 blev situationen yderligere markant forværret, idet der blev ryddet en 4½m bred bræmme. Og grundejerforeningen har fået oplyst af Århus Kommune, at der ikke vilblive genplantet, men kun sået til med græs.På den baggrund mener Grundejerforeningen, at dette områdes beboere – ligesom resten afbeboerne langs Ringvejen – skal have en støjskærm på strækningen fra Dr. Holstvej og tilkrydset ved Silkeborgvej. En støjskærm vil også højne værdien af arealet som rekreativt område.Kommentarer og anbefaling:Etablering af konkrete støjskærme fastlægges ikke i kommuneplanen.Trafik og Veje er bekendt med, at der flere steder langs det overordnede vejnet – herunderRingvejen – er støjgener fra trafikken.Aktuelt er der dog ikke afsat midler til – og der er ej heller formelle forpligtigelser til – at afhjælpestøjgener for eksisterende bebyggelse langs eksisterende veje. Dette gælder også iforhold til eventuelt stigende trafik.Der er således ikke planer om støjafskærmning på Ringvejen mellem Dr. Holsts Vej og Silkeborgvej.Det indgår dog i den løbende vedligeholdelse og udskitfning af slidlag på vejnettet, at der benyttessærligt støjdæmpende asfalt, hvilket har en mærkbar støjreducerende effekt.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 249 af 387

TILST - BRABRAND NORDTilstSynspunkt 8.8 - Land & Plan v/Svend Smedegaard, Strandpromenaden 6, 8700HorsensPå vegne af ejeren af Opkærsvej 10, Tilst, Else Vestergaard Jensen, anmoder Land & Plan om,at en del af ejendommen udlægges til erhvervsområde i tilknytning til det eksisterende områdeved Grydhøjparken nordvest for True, rammeområde 25.06.04 ER. Derudover indgår i forslaget,at en sydligere del af arealet udlægges til skovrejsningsområde.I forbindelse med den offentlige debat og vedtagelse af Planstrategi 2008 fik ejerne afslag påhenvendelse om inddragelse af arealet til erhvervsformål grundet grundvandsfølsomme jordbundsforhold.Nærværende henvendelse suppleres i forhold til planstrategihenvendelsen med bebyggelsesplan,forslag til beplantning i erhvervsområdet og med servitut om henholdsvis brug af tæt belægningog forbud mod brug af pesticider samt forslag om skovrejsning på del af den resterendeejendom.Kommentarer og anbefaling:De pågældende arealer indgår i forslag til Kommuneplan 2009 som rammeområde 25.00.01GK. En del af arealet er udpeget til skovrejsningsområde. Udpegningen er stort set sammenfaldendemed forslaget om skovrejsning i henvendelsen.Arealet, der ønskes udlagt til erhvervsareal, har tidligere indgået i forslag til Kommuneplan2001 som en del af rammeområde 25.06.04 ER.I forbindelse med 1. høringsrunde gjorde Århus Amt indsigelse mod at udlægge denne del afområdet til erhverv grundet de grundvandsfølsomme jordbundsforhold. Dette førte til, at det iforbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2001 blev besluttet, at arealet ikkeskulle indgå i erhvervsområdet.Der er siden foretaget yderligere registreringer af jordbundsforholdene, som viser, at lerlagenei området er tynde, og der er stor sårbarhed i området.Arealet indgår desuden som en del af de bynære landskaber.På denne baggrund anbefales det fortsat, at området ikke skal inddrages til erhvervsområde.Det omtalte område er vist på kort 39.Anbefaling:Det anbefales, at anmodningen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 8.28 – T. Skovgaard Sørensens tegnestue aps, Bakke Allé 12, 8230 ÅbyhøjDenne forespørgsel drejer sig om Anelystparkens fremtidige udbygning (delområde II i lokalplan641 - "Byggeområde for nyt detailhandelsareal") med henvisning til skrivelse af 12. juni2008 fra ejeren af arealet, Leo Sørensen, Trueholmsvej 2.Der refereres til, at Århus Kommunes omfordeling af arealer til centerformål i 1999 medførte,at planerne for det sydlige område ikke kunne gennemføres.Side 250 af 387

Der anmodes i henvendelsen om, at den oprindelige plan om at kunne opføre en udvalgsvarebutikpå 3.000 m 2 gennemføres.Der refereres også til, at den etablerede rundkørsel er betalt af ejeren ud fra den oprindeligeplanlægning, og at etablering af en stor udvalgsvarebutik på arealet syd for rundkørselen vilkunne skabe økonomisk balance i investeringerne i området.Henvendelsen omhandler matr. nr. 20c, True By, Brabrand.Kommentarer og anbefaling:Arealet indgår i forslag til Kommuneplan 2009 i aflastningscentret for Tilst som en del af rammeområde25.06.03 CE.Lokalplan 641 fra 2002 muliggør 3 butikker på hver 1.000 m 2 på arealet.Der er i området nord for rundkørslen opført et butiksareal på knap 4.000 m 2 siden 2002, herafer der tale om realisering af ældre byggetilladelser fra før 2002 på knap 3000 m 2 .Med regionplanrammen fra 2005 på 4.000 m 2 er der på den baggrund plads til at medtage lokalplanensrestrummelighed i Kommuneplan 2009. Det fremgår af det daværende Århus Amtsbemærkninger til lokalplanforslag 641 i 2001, at arealet kan indgå i restrummeligheden.Der ses således mulighed for, at byggemuligheden syd for rundkørselen medtages i Kommuneplan2009. Der kan herefter realiseres 3 butikker på hver 1.000 m 2 , jf. lokalplan 641.En enkelt butik på 3.000 m 2 , som det ønskes, vil i givet fald skulle indgå i kvoten på 3 butikkerpå over 2.000 m 2 for City og aflastningscentre. I et sådant tilfælde skal det særskilt begrundes,hvorfor en sådan butik ikke kan placeres i bymidten. Det vurderes ikke at kunne begrundesherfor.Hertil kommer, at kvoten på de 3 butikker i kommuneplanforslaget er fordelt med 2 butikker iCity og 1 butik i aflastningscentret ved Skejby.Det omtalte område er vist på kort 40.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at rummeligheden på 3.000 m 2 indarbejdes i Kommuneplan 2009 for aflastningscentreti Tilst.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Synspunkt 4.25 - Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret v/direktør Frank Bennetzen,Udkærsvej 15, 8200 Århus NLandscentret har især hæftet sig ved kommuneplanforslagets intentioner om: ”at Kommuneplan2009 skal understøtte, at der skabes store og attraktive udviklingsmuligheder for byensvidenscentre og vidensvirksomheder”.Side 251 af 387

Agro Food Park og Agro Food ValleySiden sidste præsentation i forbindelse med Planstrategi 2008 er Agro Food Park blevet yderligereaktuel med regeringens oplæg om Grøn Vækst og intentionerne om Danmark som et AgroFood Valley. Målet er at etablere Danmark som det globale center for grøn innovation i jordbruget,fødevareindustrien og relaterede områder, herunder ikke mindst sundhed.Landscentret søger sammen med Erhverv og By i Århus Kommune at placere Agro Food Parksom centrum for regeringens satsning. Dette sker i et tæt samspil med alle de store virksomhederog vidensinstitutioner, herunder også væsentlige nationale aktører som KøbenhavnsUniversitet og Landbrugsrådet.Det er således vurderingen, at der på nationalt plan er opnået bred opbakning til visionen omAgro Food Park som videns- og kompetenceklynge, og den indtænkes som centrum for regeringensoplæg om Agro Food Valley. Dette forudsætter imidlertid, at Landscentret og AgroTech bringes til at være en afgørende magnet for at kunne tiltrække andre virksomheder ogkompetencer.ForudsætningerSkal Agro Food Park realiseres, kræver det en fælles indsats fra regionen, kommunen og deinvolverede erhvervsvirksomheder og vidensinstitutioner. Og en afgørende forudsætning er, atÅrhus Kommune kan tilbyde attraktive fysiske rammer for det skitserede projekt.Landscentret vurderer, at for mange af de virksomheder, som skal danne fundamentet forAgro Food Park, vil fysisk nærhed med Agro Tech og Landscentret være en forudsætning forfælles projekter og aktiv videndeling. For andre virksomheder er den helt tætte fysiske placeringikke så afgørende. Her kan Århus Kommunes areal i trekanten nordøst for Landscentretvære en mulig placering.Ønsker til Kommuneplan 2009Landscentret vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke vil være tilstrækkeligt at foretagemindre justeringer i den gældende kommuneplangrænse, som det fremgår af oplægget tilKommuneplan 2009.Det fremføres, at praktiske erfaringer allerede har vist, at der reelt ikke med mindre justeringeraf de gældende kommuneplangrænser kan skabes attraktive rammer for én eneste selvstændigvirksomhed. Landscentret begrunder dette synspunkt med, at en interesseret rådgivningsvirksomhedmed 300 ansatte ikke fandt det attraktivt at flytte til et område med såsnævre fysiske rammer.Landscentret mener imidlertid, at det med justeringer af forslaget til Kommuneplan 2009 vilvære muligt at opretholde en grøn kile samtidig med, at der skabes tilstrækkelige rammer foren realisering af Agro Food Park.Landscentret er af den opfattelse, at ønsket kan realiseres gennem udlæg af del af de højearealer syd for Landscentret og Koldkærgård som perspektivområde til Agro Food Park.Samtidig kan det, ifølge Landscentret, overvejes at inddrage de lave dele af det af ÅrhusKommune udlagte areal nordøst for Landscentret til grøn kile. Det samlede areal til grøn kilevil dermed kunne bevares uændret i forholdet til forslag til Kommuneplan 2009.Ved justering af tidligere fremsendte skitser kan der skabes rammer for placering af Agro FoodPark samtidig med, at det vil være muligt at etablere et sammenhængende netværk af naturområder,herunder områder af særlig landskabelig interesse og økologiske forbindelsesveje.Landscentret vil gerne have lejlighed til over for Teknisk Udvalg nærmere at redegøre for perspektivernefor Agro Food Park og realisering af planerne.Side 252 af 387

Supplement til det først indsendte høringssvarDansk Landbrugsrådgivning har ved brev af 18. marts 2009 suppleret sit høringssvar af 20.januar således:Det anføres, at Agro Food Park tager udgangspunkt i Landscentret i Dansk Landbrugsrådgivningog AgroTech. På nuværende tidspunkt er der ca. 650 arbejdspladser inden for dette områdepå Udkærsvej.Visionen går ud på at skabe Nordeuropas største sammenhængende vidensklynge målrettetvirksomheder inden for jordbrugs- og fødevaresektoren og med en tæt relation til sundhedsområdeti et samarbejde med Det Nye Universitetshospital.Gennem de seneste måneder er der gennemført en række samtaler med interessenter (devirksomheder og institutioner, der bakker op om visionen og som ønsker at se sig selv som endel af Agro Food Park). Derudover er der den 4. marts 2009 afholdt seminar, hvor ca. 25 repræsentanterdiskuterede emnet.Efter disse samtaler og møder har en række interessenter henvendt sig for at drøfte konkreteplaner om at etablere virksomhed i Agro Food Park inden for viden og innovation.Dilemmaet er imidlertid på den ene side interessenttilkendegivelser og på den anden sidemanglende tilsagn fra Århus Kommune om, at de planmæssige rammer vil blive stillet til rådighed.Århus Kommune anmodes på den baggrund om at medtage følgende i den videre behandling:• Der er konkrete forhandlinger med private virksomheder om placering af mere end 200arbejdspladser i Agro Food Park. Desuden pågår der forhandlinger med flere offentligeinstitutioner, som overvejer at placere aktiviteter i Agro Food Park. Disse aktiviteter udgørtilsammen mere end 500 arbejdspladser.Det drejer sig om en udviklingsafdeling fra en stor international fødevarevirksomhedsamt offentlige forsknings-, uddannelses- og innovationsinstitutioner.• Agro Food Park kan hurtigt blive bragt i en siuation, som kræver konkretisering af placeringsmulighedm.v. – idet området, der er indeholdt i den gældende lokalplan omkringLandscentret og Koldkærgård Konferencecenter, vil være utilstrækkelig i løbet afganske kort tid.• De pågældende interessenter anfører, at nærheden til hinanden er alt afgørende for, atAgro Food Park bliver en succes. Endvidere er det afgørende for, at de pågældendevirksomheder og institutioner ønsker at placere deres aktiviteter i Agro Food Park. Detvil sige enten en fysisk sammenbygning med de nuværende virksomheder eller en placeringaf bygningsklynger i umiddelbar nærhed af hinanden.• Man forventer, at de påtænkte virksomheder og institutioner skal rykke tættere sammenend angivet i den oprindelige principskitse fra december 2007. Interessenternesudmelding betyder også, at Århus Kommunes erhvervsareal tæt på IKEA rundkørslenikke er attraktiv for virksomheder og institutioner, idet afstanden vil være for stor til atsikre en tæt interaktion og synergi mellem interessenterne.• Agro Food Park er også indstillet på at medtage overvejelser om et højere byggeri enddet nuværende, omfattet af lokalplanen. Men det kræver, at virksomheder og institutioner,der forventes at blive en del af Agro Food Park, er indforstået hermed, ligesomaktiviteterne skal være egnet til et højere byggeri.Side 253 af 387

• I forhold til områdets naturværdier finder Agro Food Park det for vigtigt at friholde områdetnord for Landscentret op mod Søftenvejen. I dette område er der betydelige herlighedsværdieromkring Koldkær Bæk. Det er også grunden til, at der i høringssvaret af20. januar 2009 foreslås, at en del af erhvervsarealet ved IKEA rundkørslen flyttes overpå de høje arealer syd for Landscentret og AgroTech. Herved opnås, at en del af de lavearealer friholdes for byggeri og kan indgå i sammenhængende naturområder samtidigmed, at der er mulighed for byggeri i tæt tilknytning til Landscentret og Agro Tech.Arealet i den grønne kile vil herved også være uændret.Agro Food Park vil med den skitserede udvikling være det naturlige videns- og innovationscenterfor Regeringens planer om at videreudvikle den danske jordbrugs- og fødevaresektor tilverdens Agro Food Valley. Det vil medføre, at de statslige institutioner, som skal etableres forat videreudvikle Agro Food Valley tanken, kan placeres i Århus i Agro Food Park.Forhåbningen er, at Århus Kommune via planlægningen vil give de nødvendige rammer til udviklingaf Agro Food Park, som vil fastholde og tilføre mange arbejdspladser i Århus Kommune.Århus kan placere sig på europa- eller måske endog verdenskortet som centrum for viden oginnovation vedrørende jordbrug, råvarer, fødevarer og sundhed samt interaktionen mellemdisse led.Agro Food Park forventer ret hurtigt at skulle tage konkrete skridt til at gøre visionen til virkelighed.Agro Food Park vil på den baggrund gerne deltage i en drøftelse med Århus Kommuneom, hvordan rammerne skal se ud for, at visionen kan realiseres.Kommentarer og anbefaling:Landscentrets planer om at etablere en videns- og kompetenceklynge for jordbrug og fødevarer,Agro Food Park (AFP), vurderes som et interessant og attraktivt udviklingsprojekt for ÅrhusKommune, som er helt i tråd med intentionerne om at styrke undervisnings- og forskningsmiljøet.Landscentret ved Udkærsvej og Koldkærgård Konferencecenter er omfattet af lokalplan 240.Denne lokalplan rummer fortsat betydelige udbygningsmuligheder for centret. Udbygningsmulighedernevurderes at være på omkring 34.000 m 2 med udgangspunkt i den gældende bebyggelsesprocentpå 40 %.Yderligere kan oplyses, at rammeområdet (25.00.14 OF) er større end lokalplanområdet. Herligger en yderligere byggemulighed på ca. 10.000 m 2 med en bebyggelsesprocent på 40. I altindeholder rammeområdet således en restrummelighed på ca. 44.000 m 2 med baggrund i degældende bestemmelser.Med den endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 blev den grønne kile mellem Skejby og Tilstfastholdt, som vist i planstrategiforslaget – dog således, at Byrådet samtidig vedtog en hensigtserklæring.Erklæringen indebærer, at der på baggrund af en analyse kan foretages mindrejusteringer i den nuværende kommuneplangrænse for Landscentret i forhold til konceptet AgroFood Park. Herudover blev behovet for at lokalisere nye funktioner henvist til erhvervsområdetnordøst for Landscentret.Det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009 var baseret på disse forudsætninger.Det anses fortsat for afgørende for opretholdelsen af den grønne kile, at der ikke sker egentligyderligere byudvikling vest for Koldkær Bæk, men kun som mindre grænsejusteringer.Under indtryk af den fornyede henvendelse er det igen vurderet, hvordan centrets udbygningsinteresserkan tilgodeses samtidig med, at den grønne kile ind til Vestereng fastholdes.Side 254 af 387

Med udgangspunkt i at sikre en sammenhæng mellem de nuværende faciliteter ved Landscentretog kommende virksomheder og vidensinstitutioner til realisering af Agro Food Park erder derfor set på følgende muligheder, der i givet fald kan realiseres i etaper:Udbygning med udgangspunkt i placeringen af Landscentret og KoldkærgårdDet forekommer nærliggende at foreslå Landscentret at få udarbejdet et skitseprojekt, der tagerafsæt i de resterende betydelige byggemuligheder i rammeområdet på de nævnte ca.44.000 m 2 .For at skabe en yderligere fleksibilitet foreslås, at bebyggelsesprocenten for rammeområdet nufastlægges til 60 for området under ét (svarende til bebyggelsesprocenten for Det Nye Universitetshospital).Det vil give en samlet yderligere byggemulighed på ca. 76.000 m 2 .På grundlag af et konkret projekt, der eventuelt kan indebære mindre grænsejusteringer ogjusteringer i højden og etageantal i opadgående retning, kan der efterfølgende udarbejdes lokalplanmed tilhørende kommuneplantillæg.Teknik og Miljø er indstillet på snarest muligt at indgå i en dialog med Landscentret om deplanmæssige disponeringer.Udbygning i nærheden af LandscentretMan skal herfra foreslå, at der anvises yderligere udbygningsmuligheder.Umiddelbart vurderes det for en attraktiv mulighed for Agro Food Park (på sigt) at kunne disponereen bebyggelse på østsiden af Koldkær Bæk, således at der kan opstå et samlet campusområde.Øst for Koldkær Bæk giver terrænet mulighed for at rykke bebyggelsen indtil 50 m fra bækken.Derved skabes arkitektonisk og landskabelig sammenhæng mellem Det faglige Landscentervest for Koldkær Bæk og de nye bebyggelser – Agro Food Park - øst for Koldkær Bæk i tilknytningtil erhvervsområdet. Konkret foreslås, at erhvervsområdets afgrænsning justeres, sådet kommer tættere på Koldkær Bæk. I tilgift får man maksimal synlighed fra den nordligeindfaldsvej til Århus.Det foreslåede justerede erhvervsområde udgør ca. 41 ha.Den kommende letbane, som gennemskærer området, vil sikre maksimal tilgængelighed tilden nye Agro Food Park. Endvidere vil der kunne etableres stiforbindelser mellem de to områder.Samlet forslagSamlet set peges der på en udnyttelse af de resterende byggemuligheder i rammeområde25.00.14 OF med en øget bebyggelsesprocent på 60, eventuelt kombineret med en mindregrænsejustering af rammeområdet, samt på en udnyttelse af erhvervsarealet nordøst forLandscentret med en grænsejustering mod vest.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at bebyggelsesprocenten for rammeområde 25.00.14 OF øges til 60 for områdetunder ét.Det anbefales endvidere, at områdegrænsen for rammeområde 14.09.09 ER justeres som vistpå kort 41.Som følge af vedtagelsen af lokalplan 850 for Herredsvej anbefales tillige en justering af afgrænsningenaf rammeområde 14.09.09 ER syd for vejprojektet og en opdeling af erhvervs-Side 255 af 387

området i to områder på hver side af vejforløbet. Det nye område syd for vejudlægget anbefalesnummereret som 14.09.17 ER med uændrede rammebestemmelser i forhold til forslag tilKommuneplan 2009.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Samtidig anbefales rammeområde 25.00.14 OF ændret til 25.09.14 OF med henblik på enkommende byzonestatus (00-koden efter lokalsamfundsnummeret signalerer landzonestatus).Synspunkt 4.53 - Jysk Boligudvikling ApS v/Michael Eberhard, Langelandsgade 125,8000 Århus CJysk Boligudvikling (JB) har fremsendt et hæfte, hvori projektet ”Landsbyen i Byen” på det oprindeligeperspektivareal ved Brendstrup nærmere beskrives.Formålet med det fremsendte forslag er, ifølge JB, at få medtaget det oprindelige perspektivarealsom byvækstareal i Kommuneplan 2009 samtidig med, at det foreslåede perspektivarealved Tilst mellem Marienlystvej og Revelhøjvej opgives.JB støtter i øvrigt op om omkring Agro Food Parks ønsker til udvidelse.JB anfører blandt andet følgende om projektet:• Projektet ”Landsbyen i Byen”, som forelagt for Århus Kommune forud for Planstrategi2008, har efter sparring og input fra en række førende danske virksomheder, forsknings-og uddannelsesinstitutioner ændret sig markant på hele energisiden. Resultateter et unikt projekt, som sætter nye standarder for energirigtig og bæredygtig byudvikling.• Landsbyen vil vise det bedste inden for arkitektur og bæredygtigt byggeri. De ca. 1.100boliger skal skabes ud fra tanken om fra starten at etablere en helt ny energiinfrastruktur,baseret på nutidige og fremtidige vedvarende energikilder. Herved opnåsen markant bedre udnyttelse og virkningsgrad af hver enkelt kilde ved at etablere encentral styring af de forskellige energikilder. Dette er unikt og ikke i dag etableret andresteder i verden.• Både virksomheder, investorer og banker hæfter sig ved den helt unikke placering inærheden af 10.000 nye arbejdspladser (i gåafstand) samt det faktum, at landsbyenligger naturskønt, afgrænset og bynært.• Placeringen er ideel for adgang til både byen og motorvejen. Ligeledes er projektet finansieltbæredygtigt. Den unikke placering overbeviser virksomheder og investorer omden nødvendige efterfølgende kommercialisering.• Positive interessetilkendegivelser er modtaget fra en række danske, lokale og globalevirksomheder samt uddannelsesinstitutioner.• Projektet vil medføre en harmonisk afslutning med to pæne grønne kiler i nord og sydsamt et grønt bånd – til glæde for flere borgere.• Århus skal gå forrest i udviklingen af bæredygtigt byggeri, vedvarende energi og samspilletmellem mennesket og naturen.Projektet skal sammen med forskere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner skabeSide 256 af 387

det store stærke lokomotiv, som for alvor skal være medvirkende til at sætte Århus ifront af eliten af grønne byer.Ifølge JB er den røde tråd i projektet vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, CO 2 -neutralitet,natur og livskvalitet. ”Landsbyen i Byen” har fortsat et uændret fokus på det hyggelige menmoderne byrum, som falder naturligt sammen med den omkringliggende natur – et sted, hvorfamilie, børn og en bred beboersammensætning bliver sat i højsædet.Fremtidens multifunktionelle pleje- og ældreboliger skal være en del af byen, præcis som naturbørnehavenog vuggestuen. Det er også nødvendigt at vise, hvordan boligforeninger kanvære med i udviklingen af bæredygtigt byggeri. Motion, sundhed og bevægelse skal være enintegreret aktiv del af hverdagen i ”Landsbyen i Byen”.JB oplyser, at der på basis af tankerne bag ”Landsbyen i Byen” fra dele af dansk erhvervsliv erudtrykt ønske om etablering af et konsortium, som via projektet udarbejder en fælles platformfor styringen af de enkelte energikilder og produkter. Etablering af dette konsortium afventerp.t. Århus Kommunes holdning til ”Landsbyen i Byen”.Konsortiet vil varetage udviklingen af ”Landsbyen i Byen” både med hensyn til teknologi og infrastruktur.Et andet vigtigt sigte med konsortiets arbejde er at fremme konceptet andre stederi verden sideløbende med, at ”Landsbyen i Byen” udvikles.JB angiver en række fordele ved at beholde det oprindelige perspektivareal ved Brendstrup:• Regnvand er et aktiv. Efter flere møder med Grundfos og DTI står det klart, at regnvander en fordel for landsbyen, da regnvand aktivt kan hjælpe med til både energilagringog energiforsyning.Århus kan her vise, hvordan et ”problem” bliver et aktiv.• Harmonisk afslutning med to pæne grønne kiler i nord og syd og et grønt bånd – enkombination, der forstærker de af erhvervslivet ønskede placeringer af ”Landsbyen iByen” og Agro Food Park.• Den grønne kile mellem ”Landsbyen i Byen” og Marienlystvej giver mere luft til degrønne områder syd for Marienlystvej og Vestereng – og dermed bedre vilkår for naturog fauna.• ”Landsbyen i Byen” giver en naturlig afslutning på den grønne kile, som i dag afsluttesmed den forlagte Herredsvej og udbygningen af Skejby Sygehus.• I respekt for naturen kan Århus vise, hvordan man skaber en bæredygtig grøn by beliggendei et attraktivt naturområde.• Nærheden til den projekterede letbane.• Gåafstand til flere store arbejdspladser – f.eks. Agro Food Park, Skejby Sygehus og dennye erhvervspark – sparer CO 2 på transporten.• Idræt, sundhed og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen i samarbejde med”ACTIVE Institut” og ”Instituttet for Idræt” – en mulighed, der er skabt og forstærket afden omkringliggende natur.• Landsbyen ligger bynært og afgrænset – hvorfor der kan skabes en letforståelig grønby.Side 257 af 387

• Frilægning af Koldbæk Å til glæde for borgerne i ”Landsbyen i Byen”.• Grønne kiler både syd og nord for ”Landsbyen i Byen” samt en veldefineret form sikrer,at Tilst og Skejby holdes adskilt og fremstår som letopfattelige homogene byområder.Endvidere tilkendegiver JB, at en lokalplan i givet fald vil kunne sættes i gang primo 2010,hvorefter byggestart kan finde sted i første halvår 2011.Endelig oplyser JB, at på baggrund af ønsker fra erhvervslivet og Energistyrelsen er det planlagt,at idéerne omkring konsortiet og ”Landsbyen i Byen” præsenteres for relevante politikerepå Christiansborg i løbet af marts 2009.Efterfølgende og efter et afholdt møde i Teknik og Miljø har JB ved mail af 18. februar 2009opsummeret de vigtigste problemstillinger – navnlig i relation til muligheden for at flytte projektettil det større byvækstområde ved Tilst – således:1) Hvis JB flytter arealet over på den anden side af Revelhøjvej og laver et grønt båndimellem Tilst og Landsbyen, giver det følgende problemer:a. Der er ingen aftaler med lodsejere, og det er en lang og næsten umulig proces at fåsådanne aftaler på plads.b. Der skabes en meget aflang og smal by som ikke er harmonisk.c. Landsbyen kommer for langt væk fra Skejby Sygehus, erhvervsområdet og AgroFood Park til, at der ikke kan skabes en reel synergi.d. Der fjernes en stor del af det økonomiske fundament og interessen for projektet.e. Der vil ikke i samme grad være mulighed for at udnytte regn og drænvand.2) Landsbyen i Byen er et helt unikt og CO 2 -neutralt projekt beliggende i et nuværendeperspektivareal. Derfor vil det være svært at argumentere for, at Århus Kommune giverslip på deres tanker omkring de grønne kiler.3) Det faktum, at landsbyen er et let forståeligt, og afgrænset område, bynært placeret ogmed nærhed til 10.000 nye arbejdspladser, gør det økonomisk muligt at realisere projektet.4) JB har ikke kendskab til noget område i Århus, som skaber lignende muligheder.5) Hvis Landsbyen i Byen forsøges etableret andetsteds, fjernes det økonomiske fundament,hvilket betyder, at det forbliver et papirprojekt i en lang årrække.Landsbyen i Byen vil etablere det fundament, der kan gøre Århus til det internationale lokomotiv,når det drejer sig om vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, CO 2 nedbringelse, sundhed,og livskvalitet.Der må være en fælles interesse i at skabe mulighed for at etablere det største og mest ambitiøseklima/bolig/energi projekt i Danmark.JB er overbevist om, at Landsbyen i Byen har en værdi, som opvejer de meget få argumenterder er mod projektet.”Landsbyen i Byen vil blive vist frem i Musikhuset, på ”Beyond Kyoto” konferencen, som arrangeresaf Århus Universitet. Formålet er at vise de gode muligheder, som landsbyen skaberfor at samle det danske erhvervsliv omkring en fremtidssikret fælles standard indenfor bæredygtigtbyggeri. På samme tid har Landsbyen i Byen så stor opmærksomhed fra erhvervslivet,at projektet er en oplagt mulighed for at tiltrække virksomhedernes RD-afdelinger til Århus.Deres ønske er, at de vil bruge Landsbyen i Byen som salgs-/test-platform, da den har en optimalstørrelse.” (Er sket).Side 258 af 387

Kommentarer og anbefaling:Som baggrund for Byrådets endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 indgik følgende redegørelse:”Byudviklingsstrategien, som bygger på vækst i nogle få områder som nye byer og større byvækstområder,indebærer også, at de grønne kiler mellem byerne holdes fri for byvækst, såder fortsat er korte afstande mellem by og det åbne landskab.Den noget mere omfattende udvidelse af Århus Universitetshospital i Skejby end hidtil forudsati planlægningen og etableringen af Herredsvejs forlægning inddrager en del af Skejbykilen tilbyudvikling. Skejbykilen skaber bymæssig kontakt med det åbne land helt ind til Vesterengved Hasle Ringvej.Kilen skal først og fremmest sikre grønne rekreative forbindelser for byens borgere i de tilgrænsendebyområder til det åbne land. Den grønne kile har desuden stor betydning somspredningskorridor for det vilde dyreliv og dermed for opretholdelse af naturindholdet i såvelBrendstrup Skov som Vestereng. Endelig har den grønne kile en bystrukturerende funktion,som sikrer, at byvæksten foregår i let opfattelige byområder og at byvæksten sker uden at afstandenmellem by og land øges.For at sikre at Skejbykilen fortsat har et markant forløb ind mod byen er byvækstområderneforeslået ændret, så de laveste arealer friholdes for fremtidig byvækst. Som følge af sygehusudvidelsener den grønne kile mellem Vestereng/Brendstrup Skov og Egådalen foreslået rykketmod vest. Den nye grønne kile ligger i en mindre dalsænkning mellem Skejby og Tilst og skaberforbindelse mellem Vestereng/Brendstrup Skov og Egådalen.Med udgangspunkt i omdefineringen af Skejbykilen som følge af hospitalsudvidelsen og forlægningenaf Herredsvej er hele den overordnede disponering af byudviklingen mellem Tilst ogSkejby blevet revurderet. Et hidtidigt perspektivareal ved Brendstrup er beliggende netop i dendalsænkning, som anbefales at udgøre forbindelsen mellem Vestereng/Brendstrup Skov ogEgådalen i den ændredre udformning af Skejbykilen. Perspektivarealet anbefales på den baggrundudtaget af den langsigtede planlægning.Til gengæld foreslås et byvækstareal ved Marienlystvej, placeret i direkte forbindelse med Tilst,som vil kunne medvirke til at styrke servicefunktionerne her. Dette nye byområde ligger, på etsvagt skrånende terræn ned mod dalsænkningen som udgør hovedtrækket i den redefineredeSkejbykile. Det vurderes, at der her på sigt kan skabes attraktive boligområder med tæt kontakttil det åbne land.Landsbyen Brendstrup opretholdes som en landsby i den grønne kile. Dansk Landbrugsrådgivning,Landscenteret og Koldkærgård Konferencecenter indgår ligeledes i den grønne kile.”Selvom projektet ”Landsbyen i Byen” indeholder sympatiske elementer, må det ud fra det besluttedegrundlag fra Planstrategi 2008 fortsat konkluderes, at der ikke kan blive mulighed forat realisere projektet i Brendstrupkilen. Der ses dog muligheder for projektets realisering i andreaf de udpegede byvækstområder.Det omtalte område er vist på kort 42.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 259 af 387

Synspunkt 4.60 - Friis & Molkte A/S Arkitekter v/Knud Friis, Åboulevarden 3, 1. sal,8000 Århus C og Anna Sørensen Trueholmvej 2, True, 8381 TilstDer forespørges om, hvorvidt der er muligt at gennemføre en mindre bebyggelse på ca. 10 boligerpå en del af matr. nr. 12 iz, Mundelstrup By, Tilst, som Anna Sørensen er medejer af.Det anføres, at grunden har en central beliggenhed, stor landskabelig værdi, flot udsigt mv.Kommentarer og anbefaling:Arealet, som er beliggende på vestsiden af Anelystvej mellem landsbyen True og Skjoldhøjparken,indgår ikke i byvækstområderne i forslag til Kommuneplan 2009.Placeringen på vestsiden af Anelystvej er løsrevet i forhold til den øvrige bystruktur på et areal,som i kommuneplanforslaget er udpeget til skovrejsning.På den baggrund findes arealet ikke relevant til boligbebyggelse.Det omtalte område er vist på kort 43.Anbefaling:Det anbefales, at henvendelsen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Landsbyer:KastedSynspunkt 8.29 - Landinspektørfirmaet v/Henrik Langballe, Vestergade 8, 8100 ÅrhusCLandinspektørfirmaet anfører, at Århus Kommune tidligere i 2006 har givet afslag på et ønskeom udstykning af 7 parcelhusgrunde i den sydlige udkant af Kasted – begrundet i lokalplanensanvendelsesbestemmelser. Afslaget blev dengang taget til efterretning af ejeren.Imidlertid ligger landsbyens udvikling ejeren meget på sinde, hvorfor Landinspektørfirmaet erblevet bedt om at undersøge mulighederne for at realisere et andet projekt på stedet, som vistpå det medsendte skitseforslag. Området er delvist omfattet af lokalplan 295. Den sydlige del,der ligger uden for lokalplanområdet, er beliggende i rammeområde 25.00.05 NA.Forslaget menes at leve op til at bevare landsbypræget samtidig med en nænsom udvidelse aflandsbyens udstrækning.Den foreslåede bebyggelse består dels af parcelhuse, dels af to trelængede ”gårde” med hver6 boliger. Desuden agtes der anlagt fælles grønne områder med frugtlund, legeplads, søero.s.v. til fælles brug for hele landsbyen. De grønne områder medvirker til at skabe sammenhængmed den eksisterende landsbybebyggelse.Bebyggelsen er udformet, så den tilpasser sig landskabet. Samtidig søges bebyggelsen at åbnesig mod omgivelserne, blandt andet ved etablering af stiforbindelser ud af landsbyen mod Kastedvejog mod Revelhøj sydøst for landsbyen.Det er ejerens hensigt, at udbygningen skal ske langsomt og med en udbygningstakt, der erfastlagt i en overordnet plan. Ejeren er ligeledes indstillet på, at der fastlægges retningslinier,som sikrer landsbypræget.Side 260 af 387

Huse og anlæg agtes opført/etableret efter principperne om bæredygtig udvikling. Der vil såledesblive stillet krav om anvendelse af bæredygtige byggematerialer, om isolering, om udnyttelseaf regnvand o.s.v.Bebyggelsen menes at kunne medvirke til at tilføre nødvendig ”energi” til landsbyen således,at den ikke uddør. F.eks. giver den foreslåede bebyggelse grundlag for en forbedret offentligtransport til Kasted.Kommentarer og anbefaling:Kasteds landsbyafgrænsning er blevet indskrænket i forslag til Kommuneplan 2009 i overensstemmelsemed lokalplan 295 Kasted, som udlægger flere arealer inden for lokalplanafgrænsningentil jordbrugsformål, hvor udstykning kun må finde sted efter landbrugslovens regler.I forbindelse med revisionen er det i overensstemmelse med lokalplanen vurderet, at dissearealer ikke indeholder byggemuligheder ud over til landbrugs- eller skovbrugsformål. Daarealerne er beliggende i landsbyafgrænsningens periferi, er de udtaget af afgrænsningen.Dette gælder således også for den del af henvendelsens areal, der er beliggende inden for dengældende landsbyafgrænsning.Generelt vurderes, at Kasted ikke bør vokse mod syd, da det vil blokere væsentligt for desmukke indsigtslinier til byen fra Kastedvej og Revelhøjvej.Det omtalte område er vist på kort 44.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.GedingSynspunkt 9.1 - Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 TilstMartin Sørensen anmoder om at udstykke 3 grunde til boligbebyggelse i 1½ etage.Udstykningen skal ses som en måde på at udnytte en ældre landbrugsejendom til noget, dergiver liv i stedet for en bar plet i landsbymiljøet.Planen er at opføre huse, der matcher landsbyarkitekturen. Martin Sørensen er i øvrigt indstilletpå at efterkomme kommunens krav til bygningernes udseende.Kommentarer og anbefaling:Det foreslåede projekt, der fremkom i forbindelse med planstrategidebatten, forudsatte udvidelseaf den gældende landsbyafgrænsning i Kommuneplan 2001.For den del af projektet, der ligger inden for den gældende kommuneplanafgrænsning i Kommuneplan2001, er der arbejdet videre med reviderede projektforslag.Der sagsbehandles p.t. i Teknik og Miljø på revideret projektforslag, der ikke omhandler udstykningtil selvstændig boligbebyggelse, men derimod en opdeling af matriklen i en erhvervsparcelog en boligparcel.Det reviderede projektforslags opdeling af matriklen er i overensstemmelse med forslag tilKommuneplan 2009, idet erhvervsparcellen vil ligge uden for den foreslåede landsbyafgrænsningi overensstemmelse med, at den eksisterende, overflødiggjorte landbrugsbygning er nyttiggjorttil andet formål (lagerhotel). Da bygningen er beliggende i landsbyens periferi, bør denSide 261 af 387

efter principperne for landsbyrevisionen i forslag til Kommuneplan 2009 ikke indgå i landsbyafgrænsningen.I forbindelse med sagsbehandlingen forventes muliggjort halvtag til oplag af både og campingvognepå en del af erhvervsparcellen, der er beliggende inden for den gældende landsbyafgrænsningi Kommuneplan 2001.Denne fremtidige ændring i forholdene på stedet vurderes ikke at begrunde en ændring af denforeslåede landsbyafgrænsning i forhold til forslag til Kommuneplan 2009, idet erhvervsbyggerieti sin helhed ikke bør indgå i landsbyafgrænsningen, da der ikke findes yderligere byggemulighederi området, ligesom der ikke er særlige bevaringsværdier at varetage, set i forholdtil landsbymiljøet.Det omtalte område er vist på kort 45.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.8 - Landinspektørerne I/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63,8200 Århus NLandinspektørerne har rettet henvendelse om udstykning af matr. nr. 9a, Geding By, Tilst.Det anføres, at Århus Kommune i maj 2007 har godkendt en udstykning af to parceller til bebyggelsemed enfamiliehus. Det var dengang hensigten, at landbrugsejendommens beboelsesogdriftsbygninger skulle afhændes som en særskilt parcel.Matr. nr. 9a, Geding er beliggende i kommuneplanens område 25.00.10 LB.Imidlertid har det senere vist sig, at der ikke findes købere til landbrugsparcellen, da driftsbygningerneer gamle og utidssvarende. Endvidere er mulige købere til de to villaparceller tilbageholdende,idet de ikke ved, hvorledes de nærliggende driftsbygninger i fremtiden vil bliveanvendt.Ejeren ønsker derfor at rive driftsbygningerne ned og frastykke beboelsesbygningen som enselvstændig parcel. Efter nedrivning agtes der udstykket tre byggegrunde.Kommentarer og anbefaling:Revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer har taget udgangspunkt i, at der skalkunne ske en moderat vækst i landsbyerne under hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyerne.I landsbyerne har de gamle gårdanlæg stor betydning for landsbystrukturen, både hvad angårlandsbyens historie og for rumdannelsen i landsbyerne. Denne struktur søges bevaret ved, atder i rammerne er markeret hvilke bygninger, der vurderes at have væsentlig betydning forlandsbyens helhed. Udpegningen gælder oftest gårdanlæg. I disse bygninger gives mulighedfor etablering af boliger og erhverv. I tilfælde, hvor bygninger med væsentlig betydning forlandsbyens helhed er overflødiggjorte, men ikke er egnede til omdannelse til boliger eller erhverv,vil disse kunne fjernes, mens ny bebyggelse skal opføres placeret i princippet som denoprindelige sokkel.Det omtalte gårdanlæg, Tovhøjvej 6, er vurderet at være et af disse bygningsanlæg med væsentligbetydning for landsbyens helhed.Side 262 af 387

Henvendelsen ligger således inden for rammerne af forslag til Kommuneplan 2009 for så vidtangår byggemuligheder inden for eksisterende bygningsmasse. Hvis det vurderes, at driftsbygningerneikke kan omdannes, vil der inden for rammerne af forslag til Kommuneplan 2009kunne ske nedrivning og opførelse af ny bebyggelse placeret i princippet som den oprindeligesokkel.I forbindelse med udbygningen i Geding skal det holdes for øje, at forslag til Kommuneplan2009 indeholder en hovedregel om, at der set over en årrække ikke må ske en tilvækst på mereend to boliger om året i hver landsby. Det vil i praksis sige, at der kan muliggøres en tilvækstpå mere end 2 boliger et enkelt år, hvis der i de forudgående år ikke er blevet etableretnye boliger i landsbyen.Der vil normalt skulle ske lokalplanlægning, hvis den årlige byggetakt overskrides væsentlig –det vil sige normalt mere end 5 boliger. Lokalplanpligten vil dog bero på et skøn i forhold tillandsbyens størrelse og boligantal, og om der er tale om nybyggeri eller omdannelse af eksisterendebyggeri.Forslag til Kommuneplan 2009 afspejler ikke på nuværende tidspunkt den omtalte udstykningstilladelsesamt byggemulighed for 2 enfamiliehuse. Da tilladelsen er givet, skal udstykningstilladelsenindarbejdes i rammerne. På den baggrund foreslås en tilføjelse i rammebestemmelsernemed angivelse af byggemulighed.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at der tilføjes rammebestemmelse for Geding:”Ny bebyggelse kan indpasses umiddelbart øst for Tovhøjvej 6 på nærmere angivet lokalitet pårammekortet.” (Kort 46).Da der er tale om om at integrere en allerede meddelt tilladelse, er en fornyet offentlig fremlæggelseaf ændringen ikke nødvendig.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkterne i øvrigt ikke medfører ændringer forhold til Forslagtil Kommuneplan 2009.Brendstrup4.9 H. Thule Hansen MAA v/H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus CPå vegne af ejeren af Brendstrup Hovedgaard I/S (ved Michael Nielsen m.fl.) ansøges om landzonetilladelsetil opførelse af et erhvervsbyggeri på i alt 2.350 m 2 etageareal på matr. nr. 6b,7a, 8a og 9, Brendstrup By, Tilst.Bygningerne 4 og 5 ønskes anvendt til følgende erhverv: dyreklinikker, hotel- og restaurationsvirksomheder,lager- og engroshandelsvirksomheder, liberale erhverv, servicevirksomhedersamt undervisnings- og konferencevirksomheder. Ansøgeren anfører, at denne anvendelse er ioverensstemmelse med gældende retningslinier for etablering af virksomheder i landsbyområder(Kommuneplan 2001).Ansøgningen omfatter bygningerne 4 og 5 som to længehuse i 1 etage med udnyttet tagetageog med tværgavle og sadeltage. Bygningshøjden er på maksimalt 8,5 m, og bygningsbreddener maksimalt 11 m – ved tværgavle dog maksimalt 13,5 m.Den nye bebyggelses udformning vil blive en videreførelse af den hidtidige ydre fremtræden.Side 263 af 387

Etagearealet udgør, som nævnt, 2.350 m 2 . Etagearealet af den eksisterende og planlagte tidligeretilladte bebyggelse udgør 1.931 m 2 . Det samlede etageareal på ejendommene udgør herefter4.280 m 2 , svarende til en bebyggelsesprocent på 18 for den del, der ligger inden for LBområdet.Ved planens udarbejdelse er tilstræbt en udformning, der både respekterer hovedgårdens bebyggelsesstruktur,herunder planlagt erstatningsbebyggelse og haveanlæg, og samtidigt tilpassersig landsbykarakteren, herunder ved bevaring af den eksisterende randbeplantningmod Bækhusvej langs ejendommenes nordlige og vestlige del.Til den eksisterende bebyggelse er der udlagt 20 parkeringspladser samt en garagebygningmed 5 parkeringspladser. Til den nye bebyggelse udlægges 47 parkeringspladser, svarende til1 p-plads pr. 50 m 2 i overensstemmelse med de gældende retningslinier.For at opnå en helhed i færdselsarealerne for ny og eksisterende bebyggelse flyttes det eksisterendevejanlæg med vejadgang til bygning 6 mod vest, som angivet på planen. Anlæg af nyvej føres parallelt med den eksisterende bygning 2 og de nye bygninger 4 og 5. Vejføringen tilbygning 5 placeres syd for bygning 6.Ejendommene, som erhvervsbebyggelsen er placeret på, er beliggende i landsbyen Brendstrup– område 25.08.01 LB – bortset fra en del af vejarealet, der betjener bygning 5.Helt overordnet vurderes forslaget at være i god overenstemmelse med Århus Kommunes retningslinierfor landsbyer.Kommentarer og anbefaling:På Bækhusvej 2, Brendstrup Hovedgård, er der tidligere nedrevet 2 store avlsbygninger, hvorder på baggrund af tilladelser nu er ved at ske en genetablering af den tidligere gårdstruktur,hvor længerne anvendes til henholdsvis erhverv og beboelse.Der ønskes i henvendelsen mulighed for yderligere bebyggelse til erhverv. Forslaget er ikke ioverensstemmelse med rammerne for Brendstrup i forslag til Kommuneplan 2009.Bebyggelsesstrukturen i Brendstrup er bygget op med to store gårdanlæg med meget beplantningog friarealer omkring den sydøstlige del af byen, og en tættere boligbebyggelse mod vest.Med forslaget til landsbyrammer i Kommuneplan 2009 er der lagt vægt på at fastholde dennekarakter, så de store og flotte gårdanlæg kommer til deres ret. På den baggrund er der ikkeudpeget byggemuligheder uden for eksisterende bygningsmasse. I stedet fremgår af rammekortet,at det store areal nord for Bækhus har så store kvaliteter i forhold til den grønne karakteri landsbyen, at arealet bør friholdes fra bebyggelse. Hertil kommer, at der er tale om etstørre haveanlæg, som er en del af historien om Brendstrup Hovedgård.Det foreslåede erhvervsbyggeri samt parkeringsarealerne langs Bækhusvej (bygning 4) vil gribevæsentligt ind i arealer, der i forslag til Kommuneplan 2009 foreslås friholdt fra bebyggelse.Desuden vil en del af bygningen skærme for indsigten til gårdanlægget, hvilket netop ønskesfremhævet i landsbybilledet. Opførelse af den foreslåede bygning 4 kan derfor ikke anbefales.Den eksisterende bygning øst for gårdanlægget, Brendstrup Hovedgård, er i kommuneplanforslagettaget ud af landsbyafgrænsning på baggrund af hovedprincip om, at arealer bebyggetmed landbrugsbygninger, gartnerier m.v. i drift i landsbyens periferi som hovedregel ikke indgåri rammerne for landzonelandsbyer, med mindre bygningerne er vurderet som bevaringsværdigeeller af stor værdi for landsbyens struktur.Under forudsætning af, at byggestilen fra Hovedgårdens nyopførte længe videreføres i erhvervsbyggeriøst for gården med samme placering og udstrækning som eksisterende byggeri,Side 264 af 387

vil der være tale om en forskønnelse af området ved erstatning af den eksisterende driftsbygning.Dette ligger i forlængelse af, at det i udpegning af byggemuligheder i den samlede landsbyrevisioner prioriteret, at etablering af nye boliger og erhverv fortrinsvis skal ske inden forden eksisterende bygningsmasse.Det foreslås på den baggrund, at landsbyafgrænsningen umiddelbart øst for Brendstrup Hovedgårdfastlægges som den eksisterende landsbyafgrænsning i Kommuneplan 2001, som angivetpå kort 47. Der er således tale om en udvidelse i forhold til den foreslåede afgrænsning iforslag til Kommuneplan 2009.Erstatningsbyggeriet forudsætter landzonetilladelse, byggetilladelse og eventuel lokalplan. Iforbindelse med en efterfølgende detailplanlægning skal indretning af færdselsarealer, herunderadgang og parkering fastlægges nærmere.Da Brendstrup primært er en beboelseslandsby, foreslås i forslag til Kommuneplan 2009, aterhvervsmulighederne omfatter virksomhedsklasse 1 og 2. Da dette vurderes at skulle fastholdes,vil flere af de påtænkte virksomhedstyper ikke være mulige, eksempelvis lagerhotel ogdyreklinik.Det skal endvidere nævnes, at Herredsvejs forlægning planlægges placeret forholdsvis tæt påBrendstrup Hovedgård. Støjkonsekvenserne heraf er endnu ikke kortlagt.Yderligere bebyggelse på grunden kan ikke umiddelbart anbefales, da det i væsentlig grad vilforstyrre opfattelsen af det på sigt genskabte firlængede gårdmotiv set fra landsbyen.Det foreslås, at der i rammeteksten indsættes følgende: ”Haveanlægget nord for BrendstrupHovedgård bør bevares og skal friholdes for ny bebyggelse” – i overensstemmelse med rammekortetsmarkering af bevarelse af åbne rum.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at landsbyafgrænsningen umiddelbart øst for Brendstrup Hovedgård fastlæggessom den eksisterende landsbyafgrænsning i Kommuneplan 2001, som angivet på kort 47.Det anbefales, at der i rammeteksten indsættes følgende: ”Haveanlægget nord for BrendstrupHovedgård bør bevares og skal friholdes for ny bebyggelse”.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at henvendelsen ikke medfører yderligere ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Side 265 af 387

LISBJERGØlstedSynspunkt 9.11 - Michael Morgen, Tåsingegade 10, 8200 Århus NMichael Morgan anmoder om, at et areal på Husumgårdvej 1, Ølsted, matr. nr. 4a, Ølsted By,Ølsted, som ligger i forlængelse af øvrigt byggeri på Husumgårdvej, inddrages i den nye kommuneplan,idet det ønskes benyttet til opførelse af parcelhus på ca. 145 m2.Kommentarer og anbefaling:Det pågældende areal ligger inden for perspektivarealet til Lisbjergs 3. etape i Kommuneplan2001 umiddelbart uden for afgrænsningen af Ølsted Landsby – se kort 48.Henvendelsen er foreslået imødekommet ved en udvidelse af afgrænsningen af Ølsted i forbindelsemed udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2009, da det er vurderet, at boligbebyggelsepå arealet ikke vil påvirke landsbymiljøet og bebyggelsesstrukturen i Ølsted i negativretning.Der gøres opmærksom på, at Ølsted grundet den generelle udvikling i området i forslag tilKommuneplan 2009 har ændret status til byzonelandsby med anvendelse til blandet bolig- ogerhverv.Anbefaling:Det anbefales, at henvendelsen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for ønsket i kommuneplanforslaget.Side 266 af 387

LYSTRUP - ELSTEDLystrup-ElstedDetailhandel”Liv i Lystrup”Synspunkt 2.21 - Lystrup Idrætsforening v/formanden Torben Märcher, LystrupErhvervv/formanden Kim Andersen og Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formandenHans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupOvenstående 3 organisationer i Elsted – Lystrup – Elev har i snart 2 år arbejdet med et projekt’Liv i Lystrup’, der har til hensigt at skabe mere liv i bymidten med mere handel, boliger, kulturelletiltag og samspil mellem disse og den folkelige idræt i forbindelse med idrætshallerne.Organisationerne har afholdt borgermøde, nedsat arbejdsgrupper, udarbejdet det medsendtevisionspapir og informeret politikere og forvaltning.Senest har organisationerne i samarbejde med arkitektfirmaet KPF udarbejdet skitser til, hvordanbymidten kunne indrettes i fremtiden – som også er vedlagt. Der gøres opmærksom på, atder er tale om skitser, og at der naturligvis i en endelig projektering vil komme mange ændringer.Den grundlæggende idé er samspillet mellem de mange funktioner i bymidten. Organisationerneønsker en bymidte med liv i det meste af døgnet og mener, at projektet kan være med tilat skabe en særlig identitet forskellig fra andres i netop dette lokalområde. Aktuelt er organisationernei gang med at tale med mulige investorer, som kunne tænkes at være med til atrealisere tankerne.Som man kan se af skitserne, forestiller de 3 organisationer sig en fortætning omkring bymidtenmed flere boliger, mere forretningsareal, flere kulturelle aktiviteter og øgede mulighederfor motion og bevægelse.Det er derfor vigtigt, at forslaget til Kommuneplan 2009 bliver tilrettet, så det muliggør gennemførelsenaf tankerne.Konkret har organisationerne følgende ønsker:1. Det foreliggende kommuneplanforslag opererer med et udstrakt center: Bystævnet-Lystrupvej-Bygaden-Sønderskovvej-Munkhøj. I stedet ønskes, at der skal være ét centraltplaceret Center, som skal være på Lystrup Centervej i forbindelse med det nuværendecenter.2. Bystævnet, Bygaden og Munkhøj bør følgelig klassificeres som lokale butikscentre.3. Det foreslåede nye center ved Sønderskovvej 27.05.16 CE udtages, og området bevarersin nuværende klassificering som ER.4. Det nye centerområde ved Lystrup Centervej bør omfatte det nuværende 27.03.06 CEog de dele af 27.03.04 RE, hvor hallerne er beliggende.5. Der skal gives mulighed for boligbebyggelse i op til 5 etager i området og tillades bygningshøjdertilsvarende – gerne op til 18 m., jf. den vedlagte skitse.Side 267 af 387

6. Der skal gives mulighed for yderligere ca. 4.000 m 2 butiksareal i Centret.7. Bebyggelsesprocent ønskes fastlagt til 60 for centerområdet som helhed, som i kommuneplanforslagetsøvrige tilsvarende områder.Organisationerne forventer, at en del butikker i Lystrup på sigt vil flytte op i det store center.Men der skal også være plads til helt nye butikker i centret. Dog vil der ikke være mulighed forat indpasse store arealkrævende butikker som f.eks. møbelforretninger.Særligt om letbane:Det er meget vigtigt, at der er god tilgængelighed til centret. I skitsen er vist, at der fortsatkan køre busser ad centervejen. Men det helt rigtige ville være at få letbanen til at passere tætforbi eller helst direkte gennem centret. Den principielle linieføring af letbanen (Hovedstrukturenside 49) er ikke central for den tætteste bebyggelse. Den bør lægges nordligere og føresgennem den tætteste del af det nye Elev og fortsætte gennem den centrale del af Lystrup.Opmærksomheden henledes på Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggere i tresserne oghalvfjerdserne blev udlagt til 4 spor. Kunne letbanen føres op ad Sønderskovvej til centret ogderefter mod øst gennem den grønne kile til tilslutning til Grenaabanens trace, ville centret,den store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderne øst for Sønderskovvej ogdet kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv trafik.Konklusion:Organisationerne er af den opfattelse, at de præsenterede intentioner passer meget fint medde overordnede tanker i kommuneplanforslaget om fortætning, bedre muligheder for kollektivtrafik og bevægelse og motion i byområderne, og håber derfor, at Byrådet vil lytte til idéerneog tilpasse kommuneplanforslaget på passende måde.Organisationerne står naturligvis til rådighed i den kommende tid og vil gerne samarbejde omat finde den helt rigtige kommuneplan for lokalområdet.Synspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenSammen med Lystrup Idrætsforening og ErhvervLystrup arbejder Fællesrådet med initiativet’Liv i Lystrup’. Der ønskes skabt en fortætning midt i Lystrup i forbindelse med handelscentretog idrætshallerne. Dermed skabes plads for et egentligt bycenter med meget mere detailhandel,kulturelle tilbud og idræt og bevægelse.Sammen med de 2 andre initiativtagere skriver Fællesrådet særskilt om de ændringer, der ønskesforetaget i kommuneplanforslaget for at muliggøre visionen om mere liv i Lystrup. Fællesrådethenviser derfor til dette bidrag til debatten.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupSamme grundsynspunkt som i 2.18.Kommentarer og anbefaling til 2.21, 2.18, 2.19:Projekt ”Liv i Lystrup”Århus Kommune vil gerne bakke op om det lokale initiativ "Liv i Lystrup" og kan se potentialernei forslaget om udvidelse af det nuværende center ved Lystrup Centervej.Det kan også konstateres, at forslaget kan underbygges ud fra den statistiske metode, der efterplanloven skal ligge til grund for udvidelse af bycentre.Side 268 af 387

Da der kun kan udlægges ét bycenter i Lystrup, vil en udpegning af centret ved Lystrup Centervejtil bycenter medføre, at det i det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009 udpegede bycentermå udgå.Det nuværende butikscenter ved Bystævnet rummer kun begrænsede udbygningsmulighederog vil kunne indgå i den blandede bystruktur, der karakteriserer det centrale Lystrup.Potentialerne for udvidelse er større i den mindre centerdannelse ved Sønderskovvej/Munkhøj,som tillige opfylder afstandskriterierne mellem centre, jf. kommuneplanforslaget. Dette områdevil kunne konverteres til et lokalt butikscenter.Letbanen - linieføringEn nordligere linieføring for letbanen gennem Lystrup indgår ikke i projektet for letbanens 1.etape, som er under planlægning (VVM-undersøgelse), men har været overvejet. På nuværendetidspunkt vurderes en sådan linieføring ikke at være rentabel.Ved Elev tilstræbes det, at letbanen føres mest mulig centralt gennem det nye byområde. Denviste linie i kommuneplanforslaget er alene principiel – og vil nøjere skulle fastlægges i tilknytningtil dels den igangværende VVM-undersøgelse, dels en kommende helhedsplanlægning forbyområdet.Anbefaling:Forslag til ændringer:I relation til projekt ”Liv i Lystrup” anbefales det, at forslaget imødekommes ved en mindreudvidelse af det nuværende rammeområde 27.03.06 CE og konvertering af dette center vedLystrup Centervej til bycenter. Rammen for centrets max. butiksareal fastlægges til 7.000 m 2med et udvidelsespotentiale, jf. aktuelt butiksareal på 4.441 m 2 . Max. etageantal fastlægges til5 etager med en bygningshøjde på 18 m. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 60 for områdetunder ét. Bestemmelserne for de tilstødende områder fastholdes uændret.Rammeområderne 27.01.12 CE og 27.02.04 CE sammenlægges med de rammeområder i detblandede byområde 27.01.10 BL, 27.01.11 BL og 27.01.13 BL, der har enslydende bestemmelser,som et nyt rammeområde 27.01.10 BL. Rammebestemmelserne, jf. det nuværenderammeområde 27.01.10 BL, fastholdes.Det foreslåede rammeområde 27.05.16 CE ændres til erhverv og indføjes i rammeområde27.05.09 ER, svarende til status i den gældende Kommuneplan 2001.Rammeområde 27.05.13 CE fastholdes som centerområde med kommuneplanforslagets afgrænsning,men med status som lokalt butikscenter med en max. ramme for centrets butiksarealpå 2.000 m 2 og et udbygningspotentiale, jf. aktuelt butiksareal, på 1.350 m 2 .De anbefalede ændringer fremgår af kort 49.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at forslaget om ændret linieføring af letbanen ikke medfører ændringer i forholdtil forslag til Kommuneplan 2009Side 269 af 387

Detailhandel ved afkørslen til motorvejenSynspunkt 4.24 - Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S v/Stig Farsø, Voldbrohus, Vestergade1, Postbox 4037, 8900 Randers CNyt aflastningscenterEjendomsselskabet foreslår, at der placeres et nyt aflastningscenter i forbindelse med afkørslenog rundkørsel ved Djurslandmotorvejen i Lystrup.Det vurderes, at de trafikale adgangsforhold ved denne placering er ideelle til betjening af ÅrhusNord og hele Djurslandområdet, herunder gæster fra hele Jylland og mange turister fraind- og udland.Samtidig vil et aflastningscenter her kunne aflaste de til tider kaotiske trafikforhold ved de toøvrige aflastningscentre i Skejby og Tilst. Hertil kommer, at et tredie aflastningscenter vilmedvirke til at understøtte kommuneplanforslagets målsætning om at styrke byens funktionsom Vestdanmarks hovedby.Butikker, som placeres i aflastningscenteret, forventes tilsvarende de øvrige to centre at beståaf udvalgsvarebutikker og butikker, som forhandler pladskrævende varegrupper.Det samlede grundareal er på ca. 50.000 m 2 , hvoraf Ejendomsselskabet ejer ca. halvdelen.Men i øvrigt er nærværende forslag indsendt på samtlige ejeres vegne (EjendomsselskabetVoldbrohus A/S, Ejendomsselskabet 6 Z og Torben Huss).Mulighed for dagligvarebutikKun gældende for Ejendomsselskabet Voldbrohus anmodes der om, at der skabes mulighed forat etablere en dagligvarebutik på hjørnearealet Lægårdsvej/Sønderskovvej på op til 1.000 m 2 .Efter Selskabets opfattelse vil en dagligvarebutik af denne størrelse være ideel i sammenhængmed de øvrige forretninger i aflastningscentret samtidig med, at butikken vurderes at være etgodt supplement til de eksisterende dagligvarebutikker i lokalområdet.Forslaget er begrundet i den gode placering såvel for nærområdet som for kørende trafik til ogfra arbejde både via motorvejen og Lystrupvej. I øvrigt passerer den cyklende trafik også her.Synspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenMed vedtagelsen af Planstrategi 2008 afviste Byrådet et Føtex ved Motorvejsafkørslen i Lystruppå arealet, hvor der i mange år har ligget en plasticfabrik eller snarere ruinerne af den.Området er rammeområde 27.05.01 ER.Fællesrådet ser gerne en udvikling i området og foreslår, at der gives mulighed for, at der kanetableres ’pladskrævende detailhandel’ såsom byggemarked, bilforhandling, møbelhus etc.,som der ikke vil være plads til i det kommende udvidede center på Lystrup Centervej. Ogsåområdet ved Lystrupvej (27.01.03 BL) kunne anvendes til formålet.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupSamme grundsynspunkt som i 2.18.Kommentarer og anbefaling til 4.24, 2.18 og 2.19:Placeringerne af de to aflastningscentre ved Tilst og Skejby er foretaget ud fra et landsplandirektiv,som Miljøministeren udsendte i november 2008. Århus Kommune har ikke mulighed forat udpege nye aflastningscentre.Side 270 af 387

Det kan supplerende oplyses, at det ikke er sigtet med aflastningscentrene, at de skal have etvæsentligt indhold af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, selvom sådannebutikker dog er muliggjort i områderne.På grund af, at planlovsændringen i 2007 reducerede anvendelsesmulighederne inden for definitionen:"Butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper", har det ikke været vurderingen,at der var noget videre behov for nye arealer til dette formål.Imidlertid findes, at en muliggørelse af sådanne butikstyper i erhvervsområdet ved Lægårdsvejvil kunne opfylde målsætningerne og retningslinierne i kommuneplanforslaget om, at sådannebutikker skal placeres i udvalgte erhvervsområder i direkte tilknytning og god tilgængelighedtil det overordnede vejnet.Med hensyn til muligheden for placering af en enkeltstående dagligvarebutik i området er detudgangspunktet i kommuneplanforslaget, at sådanne butikker placeres som en del af eller iumiddelbar tilknytning til det område, butikkerne primært skal betjene. Det er videre en forudsætning,at butikkerne placeres i boligområder eller områder udlagt til blandet bolig og erhverv.En placering ved Lægårdsvej i et område, der er omgivet af erhvervsvirksomheder, opfylderikke betingelserne i kommuneplanforslaget, da en sådan dagligvarebutik primært sigter modden passerende biltrafik og ikke den nære forsyning af Lystrups boligområder.Det anses desuden ikke for hensigtsmæssigt med den nære placering i forhold til motorvejenat sigte mod en konvertering af erhvervsområdet i retning af boliger.Endvidere opfylder placeringen ikke kravet i kommuneplanforslaget om en minimumsafstandpå 500 m til anden dagligvareforsyning med et butiksareal på over 500 m 2 på grund af nærhedentil det udlagte center ved Lyshøjen. Afstandskravet er en udmøntning af anbefalinger, derfremgår af beslutningsgrundlaget til ændringen af planloven i juni 2007 (Revision af detailhandelsbestemmelserne).Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at der åbnes mulighed for butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper irammeområderne 27.05.01 ER og 27.05.03 ER ved, at rammeområderne ændrer status frakategori 31: ”Erhvervsområde” til kategori 32: ”Erhvervsområde med mulighed for butikker,der forhandler pladskrævende varegrupper”, jf. kommuneplanforslagets generelle rammebestemmelser.Der henvises til kort 50.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at synspunkterne ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.ElevSynspunkt 3.25 - Peder Hvidkjær Andersen, Vennemindevej 51, 8520 LystrupEt areal på ca. 5.5 ha, der ligger mellem Lystrupvej, motorvejen, Ellebækken og Petersmindevej,ønskes disponeret til hotel eller pladskrævende detailhandel.Side 271 af 387

Kommentarer og anbefaling:Arealet er ikke medtaget i de områder, der er udpeget til byudvikling i kommuneplanforslaget.Arealet grænser op til perspektivarealet, der er reserveret til det kommende byudviklingsområdesyd for Elev.Afgræsningen af perspektivarealet er et oplæg til den nærmere disponering af det kommendebyområde og mindre justeringer vil kunne finde sted i forbindelse med den mere detaljeredeplanproces, herunder udarbejdelse af en dispositionsplan for det nye byområde.En eventuel justering af perspektivarealets afgrænsning må således afvente den kommendeplanproces, herunder også den nærmere disponering af letbanens forløb gennem det nye byområde.Det omtalte område er vist på kort 51.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Bemærkninger og synspunkter til den nye by ved Elev er i øvrigt helt overvejende behandlet iafsnittet ”BYMØNSTER OG BYUDVIKLINGSPRINCIPPER”, ”Større byvækstområder og nye byerpå bar mark”.StierSynspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenPå grund af den forholdsvis store trafik, der er på Elstedvej mellem Høvej og Terp, hvor vejenhar flere sving, er der af trafiksikkerhedsmæssige årsager behov for, at der etableres en cykeloggangsti.I takt med den igangværende byudvikling i og omkring Elev og Lystrup, vil behovet herfor bliveintensiveret, men allerede nu ses et tydeligt behov.Fællesrådet er opmærksom på, at netop en del af denne strækning efter al sandsynlighed vilindgå i den nye by ved Elev, og at andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger derfor kan væreaktuelle.Ligeledes bør der af trafiksikkerhedsmæssige årsager etableres en cykel- og gangsti langsKoldkilde, fra Elev til Lisbjerg.En landskabssti langs Ellebækken har tidligere været drøftet. Fællesrådet vil gerne foreslå, atmuligheden for en sti langs Ellebækken undersøges.Kommentarer og anbefaling:Elstedvej indgår i Århus Kommunes cykelhandlingsplan som en sekundær og rekreativ rute, påstrækningen mellem Høvej og Terp, og vil som sådan indgå i prioriteringen af fremtidige midlertil realisering af planen. Arealet, som vejen gennemskærer, er i forslaget til Kommuneplan2009 udlagt som perspektivareal for fremtidig byvækst. I forbindelse med den fremtidige udbygningaf området vil der forventelig blive planlagt en helt ny vej- og stistruktur.Side 272 af 387

Der er ikke aktuelle planer om at etablere stianlæg på Elstedvej – og ej heller langs Koldkilde/Elevvejmellem Elev og Lisbjerg. Trafik og Veje vil dog vurdere behovet for særlige sikkerhedsmæssigetiltag for den lette trafik.Teknik og Miljø er indstillet på sammen med Fællesrådet Lystrup-Elsted-Elev at undersøge mulighedenfor etablering af en landskabssti langs Ellebækken.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.VejeSynspunkt 2.18 - Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej3, Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck PedersenI forbindelse med udviklingen af en ny by ved Elev er det vigtigt, at der tages højde for detvæsentligt øgede trafikomfang. Infrastrukturen bør derfor udvikles, så den understøtter byudviklingenog således tager højde for stigningen i den fremtidige trafik.Med en tilvækst på 4.000–7.000 indbyggere i et område med små og kringlede veje som omkringdet aktuelle område i Elev, vil det indebære, at der skal ske en væsentlig opgradering ogændring af flere af de mindre veje i området, ligesom også flere af indfaldsvejene må forventesat skulle reguleres.I forslag til Kommuneplan 2009 er der da også anført, at en udbygning af området vil forudsætteetablering af et nyt og forbedret vejsystem. Som en del af et nyt vejsystem bør indgå enforlægning af den sydlige del af Høvej, således som det også fremgår af forslag til Kommuneplan2009.Der kan her henvises til en af Trafik og Veje foretaget oplistning af projekter og kendte projektønsker(februar 2008), hvor et projekt kaldet ”Høvej, forlængelse til Lystrupvej, syd omLystrup” indgår.I forbindelse med åbning af motorvejen fra Skødstrup til Skejby kom der en markant størretrafik på Lystrupvej, på strækningen fra tilslutningsanlægget ved Lystrup til Grenåvej.Det skyldes blandt andet, at tilslutningsanlægget ved Randersvej efter det foreliggende førståbner i slutningen af 2009, hvorfor bilister, der skal til Århus C og Århus N drejer fra ved tilslutningsanlæggetved Lystrup og bruger Lystrupvej/Grenåvej/Viengevej som indfaldsvej tilblandt andet Århus C og Århus N.Det må forventes, at selv når tilslutningsanlægget ved Randersvej åbner, vil motorvejen generereen større trafik – netto - på Lystrupvej, og der bør således tages højde for den forventedeøgede trafik, ved at vejen opgraderes i overensstemmelse hermed. I vurderingen heraf børogså indgå, at udviklingen af en ny by ved Elev og trafikken herfra helt givet vil medføre enstørre trafik på Lystrupvej.Kommentarer og anbefaling:En udbygning af Elev i den størrelsesorden, der lægges op til i forslag til Kommuneplan 2009,vil medføre, at der skal ses på den samlede infrastruktur i området for alle trafikarter, herunderom det eksisterende vejnet kan udnyttes med en vis udbygning, og i hvilket omfang, derskal anlægges nye veje.Den fremtidige vej- og stistruktur i den nye by – herunder forbindelser til nabobyer - vil skullenøjere afklares i en helhedsplan for området. I forhold til motorvejen er der umiddelbart mulighedfor et nyt tilslutningsanlæg, hvor Elstedvej i dag er ført over motorvejen.Side 273 af 387

Trafikken er ganske rigtigt steget på Lystrupvej som følge af Djurslandsmotorvejens åbning ogde manglende tilslutninger til Randersvej. Der er en forventning om, at trafikken finder et andetleje, når ramperne ved Randersvej åbnes.Århus Kommune overvåger trafikudviklingen og vil i første omgang, når motorvejsanlægget erhelt færdigt i 2010, vurdere behovet for reguleringer og udbygninger på det tilgrænsende vejnet,herunder Lystrupvej og en forlægning af Høvej.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 274 af 387

SKÆRING - EGÅSkæringSynspunkt 8.6 - ARKPLAN Byplan- & Landskabsarkitekter v/Poul Aas, Samsøvej 30F,8382 HinnerupDer ansøges om, at et areal nord for Skæring medtages i Kommuneplan 2009 til bebyggelsemed en blanding af boliger og erhverv suppleret med rekreative områder.Konkret drejer ansøgningen sig om matr. nr. 13 e, Skødstrup by, Skødstrup. Forslaget inddragertillige en række ejendomme syd for det pågældende matrikelnummer, hvorved der etableresen sammenhæng med Skæring.Kommentarer og anbefaling:Arealerne syd for matr. nr.13 e, Skødstrup by, Skødstrup er bebygget med drivhuse og andenbebygggelse, der kan omdannes. Derimod er der på arealet, der ønskes inddraget til byudvikling,kun er et par mindre bygninger langs Grenåvej.På den baggrund er det fundet relevant - som et nyt rammeområde 28.05.19 BL - at medtagede allerede bebyggede arealer ud fra den betragtning, at der er tale om eksisterende by.Derimod vil inddragelse af matr. nr.13 e, Skødstrup by, Skødstrup indebære en videreførelseaf den spredte byvækst, som findes at være i modstrid med byvækststrategierne, jf. Planstrategi2008.Da kommuneplanforslaget medtager en del af de ønskede arealer til byudvikling, anses forslagetfor delvist imødekommet.Det omtalte område er vist på kort 52.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.2 – NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80,8100 Århus CFor ejerne af Egå Møllevej 6 og 8, Michael Vang Christensen og Heidi Bechmann, anmodes om,at ejendommene matr. nr. 11p og 11u, Skæring by inddrages til byudvikling i form af boligformål.Det anføres, at arealerne ligger inden for det område, der har været udpeget til byvækstområdei den alternative byvækstmodel i forslag til Planstrategi 2008 – som en mulig udvidelse afSkæring Vest.Arealet vurderes at have en god placering i forhold til det eksisterende boligområde og de afgrænsendeveje Hjortshøjvej og Egå Møllevej. Fra dele af området er der udsigt til Århus. Områdeter samlet set ca. 4 ha og er beliggende i landzone syd for Skæring Vest.Områdets østlige del rummer aktuelt ejendommen Egå Møllevej 6, hvis nuværende funktionsom bolig og erhverv forudsættes fastholdt. Den vestlige del af området er opdyrket landbrugsjordog den midterste del rummer en eksisterende bolig (Egå Møllevej 8) samt nogleoverflødiggjorte og nedslidte drivhuse. Området er hovedsagelig karakteriseret ved åbne markermed opdyrket landbrugsjord samt et mindre område med agerjord.Side 275 af 387

Det samlede område foreslås omdannet til et boligområde med åben-lav bebyggelse i 2 etagermed en udpræget grøn karakter og på relativt store grunde. Ejerne er indstillet på, at der stilleskrav om reservation af del af området til fælles grønt område som supplement til de nuværendeboldbaner.Vejadgangen etableres fra Hjortshøjvej via Munkevænget. Endvidere vil der være mulighed foradgang via en eksisterende indkørsel fra Egå Møllevej 8 mod syd. Gennem området foreslås enstiforbindelse mellem Munkevænget og boldarealerne ved Hjortshøjvej.Der vil i den endelige skitsering af bebyggelsesplan blive sikret forbindelser til Egå Møllevej ogdet åbne land samt til områderne nord for Hjortshøjvej.Kommentarer og anbefaling:Som nævnt af bidragsyderne indgik arealet i den alternative model til byvækststrategi i forslagtil Planstrategi 2008 som en udvidelsesmulighed for eksisterende parcelhusområde vest forSkæring Landsby.Det konkrete areal indgik også med samme bidragsyder i debatten om Planstrategi 2008. Forslagetblev imidlertid ikke imødekommet med den begrundelse, at valget af hovedalternativettil byudvikling på det lange sigt (de nye byer og større byvækstområder) har som konsekvens,at de udpegede arealer i den alternative byvækststrategi helt overvejende må udgå, for atgrundlaget under hovedalternativet ikke svækkes.Hovedalternativet er valgt for at undgå de uheldige infrastrukturelle, naturmæssige og landskabeligekonsekvenser, der kan opstå ved at bygge videre på den hidtidige lag på lag-model,som planstrategioplæggets alternative byvækstmodel var baseret på. Konsekvenser, som ogsåvil gøre sig gældende ved inddragelse af dette areal til byvækst. Af hensyn til en klar byafgrænsningblev det således besluttet, at arealet skulle bevare sin status som naturområde.Hertil skal yderligere tages i betragtning, at Skæring ligger i kystnærhedszonen, hvor der skalvære en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for at inddrage arealer til byformål.Endelig er det ikke optimalt at skulle tage højde for udbygning af servicefaciliteter foren begrænset byudvikling.Det er ikke vurderingen, at genfremsendelsen af anmodningen kan ændre på konklusionen fraplanstrategidebatten.Imidlertid må det medgives, at den østlige del af arealet må karakteriseres som udbygget områdei landzone - som med fordel kan inddrages i byområdet med henblik på omdannelse tilboligområde.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at den østligste del af arealet - det vil sige matr. nr. 11u og de østligste ca. 0,5ha af 11p, Skæring By, Egå - indføjes i rammeområde 28.05.10 BL. I alt overføres hermed 2,0ha til byudvikling, som vist på kort 53.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Samtidig anbefales den omtalte boldbane, der er beliggende på et kommunalt ejet areal, udskiltsom et rekreativt område (nyt område 28.05.21 RE) med følgende rammebestemmelser:"Områdetskal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive områdetsom idrætsareal."Side 276 af 387

Endelig anbefales, at synspunkterne ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til forslag tilKommuneplan 2009.Synspunkt 8.22 – NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus CNIRAS Konsulenterne anmoder på vegne af Tropica Acqurium Plants A/S om en omklassificeringaf en del (Grenåvej 517) af erhvervsområdet 28.05.14 ER i Skæring til boligområde.Den resterende del af erhvervsområdet 28.05.14 ER ønskes anvendt til butikker med særligtpladskrævende varer og kontorbyggeri. Dette menes at ville passe godt sammen med det nyeboligområde – samtidig med, at det vil kunne udgøre en fin ”indgangsportal” til Århus fra motorvejenog Djursland.Det foreslås desuden, at virksomhedsklassificeringen for rammeområde 28.05.14 ER ændresfra virksomheder i klasse 2-4 til 1-2.Henvendelsen omhandler matr.nr. 2a, 16a, 16f, 16n, 16l, 16h, 16i, 16k og 16m, Skæring By,Egå.Kommentarer og anbefaling:Grenåvej 517 er i forslag til Kommuneplan 2009 konverteret til boligområde (rammeområde28.05.18 BO).For den resterende del af rammeområde 28.05.14 ER er virksomhedsklassificeringen justerettil klasserne 1-2, der primært omfatter kontorbyggeri og lignende. Området kan fortsat anvendestil butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for anmodningen i kommuneplanforslaget.Synspunkt 3.54 - Jørgen Helms, “Skæring Munkegaard”, Hjortshøjvej 36, 8250 EgåJørgen Helms (JH) anfører, at han gennem NIRAS Konsulenterne i forbindelse med udarbejdelseaf Planstrategi 2008 foreslog, at ca. 2 ha af matr. nr 2a, Skæring inddrages som rammeområdesamt, at ca. 5 ha får status som perspektivområde (Synspunkt 8.54).I forbindelse med forvaltningens skematisering af de indkomne forslag er der imidlertid sketden fejl, at alle 7 ha er registreret som et ønske om overførsel til rammerne – hvilket forvaltningenikke kunne anbefale.Der blev herefter søgt foretræde for Teknisk Udvalg for at forklare sagens rette sammenhæng,herunder den arealmæssige fejl. Teknisk Udvalg besluttede at anbefale sagen.På det efterfølgende byrådsmøde blev punktet ikke egentlig berørt. Men to medlemmer EjgilRahbek og Niels Brøchner ønskede betydeligt større arealer udlagt i Skæring.Konklusionen blev angiveligt, at man ville se nærmere på Skæring og andre mindre lokaliteterpå et senere tidspunkt. JH er ikke klar over, om det er sket. Imidlertid blev resultatet, at JH fikdet samme afslag som 5 andre ansøgere i området.Efter JH’s opfattelse har sagen ikke fået en helt optimal behandling – dels på grund af misforståelseni ansøgningen, dels på grund af sammenkædningen med de øvrige ansøgninger, somalle er beliggende i det åbne land. JH henleder opmærksomheden på anbefalingen fra TekniskUdvalg.Side 277 af 387

Efterfølgende har Jørgen Helms under et afklarende møde med Teknik og Miljø den 5. marts2009 tilkendegivet, at han kun er interesseret i inddragelse af de ca. 2 ha til byformål.Kommentarer og anbefaling:Det har i vurderingsgrundlaget ingen betydning, at der i forbindelse med planstategidebattener ansøgt om en delvis udpegning af arealet som perspektivareal. Dette ønske blev ikke imødekommetsom følge af fravalget af den alternative byvækstmodel Vækst ved eksisterende byer.Teknisk Udvalg indstillede, at den bebyggede del af ejendommen Hjortshøjvej 36 med de overflødiggjortebygninger (synspunkt 8.54) kan inddrages til byformål i forslag til Kommuneplan2009 for at undgå, at området får et hensygnende præg.Denne indstilling blev vedtaget af Byrådet, og arealet indgår i rammerne som rammeområde28.05.20 BL i forslag til Kommuneplan 2009.Anmodningen er således imødekommet med forslag til Kommuneplan 2009.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.EgåSynspunkt 2.32 - Grundejerforeningen Skoleparken v/formanden Peer Otto Nielsen,Skolevej 16f, 8250 EgåGrundejerforeningen Skoleparken omfatter 57 ejendomme i området mellem Muslingevej ogSkolevej i Egå.Ifølge foreningen kunne man med rette have forventet, at Århus Kommune i forbindelse medden aktuelle kommuneplanrevision havde udtaget matr. nr. 9dø og 9ea (Muslingevej 34 og 30)fra centerområdet 28.01.07 CE på en sådan måde, at de to ejendomme entydigt er underlagtbestemmelser i Byplanvedtægt nr. 5.En fortsat placering i centerområdet vil fremover ligesom hidtil give et fejlagtigt indtryk af deto ejendommes anvendelsesmuligheder – med deraf følgende ressourcekrævende konfliktermellem ejendommenes nuværende og kommende ejere/lejere, Århus Kommune og grundejerforeningensmedlemmer i det tilstødende boligområde.Der synes ikke at være noget belæg for at medtage de to ejendomme i centerområdet. Atejendommen matr. nr. 9ea tidligere har været anvendt til autoforhandling og for nuværendeanvendes som byggemarked Jem & Fix, og ejendommen matr. nr. 9dø tidligere har været ejetog anvendt af Idé Møbler som lager, godtgør ikke disponeringen i kommuneplanforslaget.Der gøres i den sammenhæng opmærksom på, at etablering og drift af Jem & Fix aktuelt liggertil vurdering i Naturklagenævnet.Efter foreningens opfattelse er der fundamentale forhold, der taler for at holde de to ejendommeude af centerområdet:• De to ejendomme er underlagt Byplanvedtægt nr. 5 med væsentlig strammere restriktionerpå anvendelsen end for de øvrige ejendomme inden for centerområdet. Detgælder også med hensyn til bebyggelsesprocent og byggehøjde.• Ejendommene hører ikke og er ikke tiltænkt tilknytning til det øvrige centerområde –hvorfor der ikke i planlovens forstand er bymæssig sammenhæng til det øvrige center-Side 278 af 387

område.• Dette bestyrkes yderligere af, at begge ejendomme udelukkende har indkørsel fra denblinde private fællesvej, Muslingevej.I dag skabes dagligt store trafikale gener for de svage trafikanter, gener for udrykningskøretøjerog adgangsbesvær for beboerne på Muslingevej.Forretningsomfanget af detailsalget og kundetilstrømningen til Jem & Fix (Muslingevej30) kan ikke dækkes gennem virksomhedens kundeparkeringspladser – hvorfor Muslingeveji udstrakt grad anvendes til parkering.Grundejerforeningen anfører, at når en ejendom indgår i et centerområde, vil den almindeligeforventning være, at der uden problemer kan etableres detailhandel.Det forhold, at de to ejendomme i kommuneplanen ønskes givet status som centerområdesamtidig med, at ejendommene juridisk utvivlsomt er underlagt krav og begrænsninger iByplanvedvedtægt nr. 5 er årsag til stor frustration og usikkerhed om den fortsatte udviklingaf erhvervsområdet.Grundejerforeningen appellerer til, at det tydeligt kommer til at fremgå af Kommuneplan 2009,at erhvervsejendommene med de lige husnumre fra nummer 30 til 40 primært er underlagtbestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 5 gennem udlæg af disse ejendomme i et særskilt delområde.2.6 Frank Topholm, repræsentant for beboerne på Muslingevej, Muslingevej 11, 8250EgåSom repræsentant for beboerne på Muslingevej gøres der indsigelse mod forslag til Kommuneplan2009.Beboerne på Muslingevej havde forventet, at Århus Kommune i forbindelse med revision afkommuneplanen havde fjernet matr. nr. 9dø og 9ea (Muslingevej 34 og 30) fra centerområde28.01.07 CE og i stedet tydeliggjort, at disse to ejendomme er underlagt byplanvedtægt nr. 5.En fortsat placering af ejendommene i centerområdet har givet og vil med stor sandsynlighedgive et fejlagtigt indtryk af ejendommenes anvendelsesmuligheder – med risiko for efterfølgendekonflikter mellem ejendommenes ejere/lejere, Århus Kommune og områdets beboere.En byplanvedtægt er stærkere end en kommuneplan.Der synes ikke at være gode argumenter for at lade de to ejendomme indgå i centerområdet.De eneste – men tynde argumenter – skulle være, at matr. nr. 9ea tidligere har været anvendttil autoforhandling og i dag bruges som detailsalg for Jem & Fix. Og matr. nr. 9dø har tidligereværet ejet og anvendt af Idé Møbler som lager til en forretning i centerområdet, og som nublandt andet fungerer som lager for Jem & Fix.Frank Topholm anfører følgende argumenter for at holde de to ejendomme ude af centerområdet:• Ejendommene hører ikke naturligt med til det øvrige centerområde.• Begge ejendomme har udelukkende indkørsel fra den blinde, private fællesvej, Muslingevej– hvilket i øvrigt medfører store trafikale gener for beboerne på Muslingevej.• De to ejendomme er (sammen med de øvrige erhvervsvirksomheder mod sydvest adden blinde del af Muslingevej) underlagt byplanvedtægt nr. 5.Her er der fastlagt en række strammere restriktioner end for centerområdet – f.eks.med hensyn til bebyggelsesprocent (40 mod kommuneplanens 65), etageantal (1 modkommuneplanens 2 etager), byggehøjde (5 m mod kommuneplanens 8,5 m) og ligele-Side 279 af 387

des med hensyn til erhvervstyper. Ifølge byplanvedtægten er anvendelsen fastlagt tilkontor- og handelsvirksomhed med overvejende engrosomsætning og lagervirksomhed.Med sigte på at undgå konflikter m.v. anbefales, at det tydeligt kommer til at fremgå af Kommuneplan2009, at området langs den blinde del af Muslingevej (de lige husnumre fra og mednr. 30) primært er underlagt bestemmelserne i byplanvedtægt nr. 5 – eventuelt ved at udlæggeområdet i et særskilt delområde, hvor det primære udgangspunkt for områdets anvendelseer byplanvedtægt. nr. 5.Synspunkt 3.19 - Rita Blaabjerg, Muslingevej 1, 8250 EgåSom en af de nærmeste naboer til centerområdet samt Muslingevej 30 og 34 gør Rita Blaabjergindsigelse til kommuneplanforslaget for så vidt angår den viste afgrænsning af centret.I øvrigt er henvendelsen enslydende med brevet fra Frank Topholm (2.6).Synspunkt 3.57 - Erling Jensen Aarup, Muslingevej 33, 8250 EgåErling Jensen Aarup (EJA) har nogle tilføjelser til henvendelsen fra Grundejerforeningen Skoleparken(synspunkt 2.32) – idet denne henvendelse ikke opfattes som fyldestgørende nok i forholdtil de gener, der opleves på Muslingevej:Der er ikke anført noget om 16–18 m lange og 50 tons tunge lastvognstog. Muslingevej brugestil aflæsning, da disse lastbiler er for store til at køre ind på Jem & Fix’s grund. Der parkeresofte med det ene hjulpar på fortovskanten til stor gene for barnevogne, rolatorer m.v. Derlæsses af med kørsel af gaffeltruck.EJA frygter, at en dag sker der en ulykke.Endvidere undrer EJA sig over, at Jem & Fix har kunnet få tilladelse til at drive butik fra ejendommen,når Byplanvedtægt nr. 5 ikke tillader detailsalg. EJA spørger om, hvorvidt ansøgningenhar været begrundet med engrossalg. I så fald signalerer de udsendte reklamer noget andet– nemlig detailsalg.Kommentarer og anbefaling til 2.32, 2.6, 3.19 og 3.57:Muslingevej 30 og 34 blev sammen med randområdet mellem Grenåvej og Center Øst indføjeti bydelcentret i forbindelse med kommuneplantillægget om detailhandel i 2000, der blev udarbejdetsom følge af planlovsændringen om detailhandel i 1997. Afgrænsningen blev fastlagt udfra den på daværende tidspunkt registrerede tilstedeværelse af detailhandelsvirksomheder.Der verserer aktuelt en Naturklagenævnssag vedrørende lovligheden af den aktuelle anvendelseaf Muslingevej 30 i forhold til den gældende Byplanvedtægt nr. 5 for Hjortshøj-Egå Kommune.På den baggrund anses det ikke for hensigtsmæssigt at foregribe en afgørelse herom i forbindelsemed kommuneplanrevisionen.Hvis Naturklagenævnets afgørelse indebærer, at der skal foretages kommuneplanmæssige reguleringer,vil dette kunne ske i forbindelse med en eventuel efterfølgende planlægning forområdet.Det omtalte område er vist på kort 54.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 280 af 387

Gl. EgåSynspunkt 8.27 – Jan Cassøe Lassen, Solkrogen 10, 8250 EgåJan Lassen anmoder om, at en del af ejendommen Solkrogen 10, Egå overføres fra landzone tilbyzone med henblik på opførelse af et hus.Henvendelsen omhandler matr.nr. 20t Egå By, Egå.Kommentarer og anbefaling:Ejendommen er beliggende i Gl. Egå og indgår til dels i rammeområde 28.03.06 BL efter dengældende kommuneplan 2001. Ejendommen opdeles dog uhensigtsmæssigt, således at kommuneplangrænsenskærer gennem to eksisterende villaer. Grænsen skyldes den aktuelle byzonegrænse.Problemstillingen vurderes at være parallel med et par andre bebyggede områder, der medbaggrund i vedtagelsen af Planstrategi 2008 blev anbefalet medtaget i forslag til Kommuneplan2009.I denne forbindelse indgår dog også et større haveareal, der i givet fald, som ønsket af ansøger,kan udstykkes og bebygges med et hus. På baggrund af den uhensigtsmæssige opdelingaf ejendommene, er matrikelnumrene 20t og 20d medtaget i fuld udstrækning i kommuneplanforslaget.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til Kommuneplan 2009, daønsket anses for imødekommet med kommuneplanforslaget.Synspunkt 4.59 - Dahl Advokatfirma v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2, 8800 ViborgAdvokat Vibeke Asmin Hansen anmoder på vegne af Byggefirmaet Regnbueparken I/S om, at7 ha af matr. nr. 17a og 16f, Egå, beliggende Mejlbyvej 45, inddrages til byformål i kommuneplanensom en afrunding af Gl. Egå – i tilknytning til det nuværende byområde. Regnbueparkenhar en købsoption, der udløber i indeværende år.Anmodningen er vedlagt forslag til bebyggelsesplan og oversigtsplan. Arealet ønskes udnyttettil tæt-lav boligbebyggelse. Det anføres, at Regnbueparken allerede har ofret store ressourcerpå forventningen om en udnyttelse til boligformål.Udover, at et byggeri det pågældende sted menes at danne en harmonisk afrunding af Gl. Egå,vil en bebyggelse her angiveligt opfylde et behov for boliger tæt på Århus i naturskønne omgivelser.Det påtænkte antal boliger menes ikke at belaste det eksisterende vejnet betydeligt. Under alleomstændigheder vil eventuelle infrastrukturelle problemer på sigt blive løst med den planlagteomfartsvej.Vibeke Asmin Hansen anmoder om foretræde for Teknisk Udvalg til en uddybning af forslaget.Kommentarer og anbefaling:En henvendelse vedrørende arealet indgik i forbindelse med debatten om Planstrategi 2008(Synspunkt 8.48).Side 281 af 387

I den forbindelse fremgik det af besvarelsen, at der kan være potentialer for en mindre udbygningaf Egå Landsby mod nord langs Mejlbyvej. Dele af arealet indgik i øvrigt i den alternativemodel til byvækststrategi.Med valget af hovedalternativet til byudvikling på det lange sigt blev konsekvensen, at de udpegedearealer i den alternative byvækststrategi helt overvejende måtte udgå, for at grundlagetunder hovedalternativet ikke blev udhulet.Hovedalternativet blev valgt for at undgå de uheldige infrastrukturelle, naturmæssige og landskabeligekonsekvenser, der kan opstå ved at bygge videre på den hidtidige lag på lag-model,som planstrategioplæggets alternative byvækstmodel er baseret på. Disse konsekvenser vilogså gøre sig gældende ved inddragelse af det ansøgte areal til byvækst.Tillige skal tages i betragtning, at Egå ligger i kystnærhedszonen, hvor der skal være en særligplanlægningsmæssig og funktionel begrundelse for at inddrage arealer til byformål.Ved Byrådets endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 blev det besluttet, at det i forbindelsemed en senere helhedsplanlægning for hele Egå Landsby vil blive vurderet, om der eventueltkan inddrages enkelte mindre arealer til fremtidig byudvikling. Denne forudsætning menesfortsat at være gældende.Det omtalte område er vist på kort 55.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.I forbindelse med en senere helhedsplanlægning for hele Egå Landsby vil det blive vurderet,om der eventuelt kan inddrages enkelte mindre arealer til fremtidig byudvikling.Skæring StrandSynspunkt 3.20 - Willy Bregnhøj, Gyvelvej 5, Skæring Strand, 8250 EgåIfølge Willy Bregnhøj (WB) er realiteten, at Skæring Strand igennem de seneste 10 år er overgåettil at blive et helårsbeboelsesområde. Men WB forstår ikke, hvorfor man ikke fra politiskside vil forholde sig hertil.Forslag til Kommuneplan 2009 indeholder ikke svar på, hvad der skal ske, når ”amnestien” udløber31. marts 2009.Og det nytter ikke noget, at man fra politisk side skyder sig ind under, at det er Miljøministeriet,der har bestemt områdets status som sommerhusområde m.v. Det er vel ikke forbudt attage et initiativ!FaktaSituationen er den, at der bor rigtig mange mennesker helårs ved Skæring Strand. Igennemde sidste 10 år er bygget mange huse i form af helårshuse – alle godkendt af Århus Kommune.Efter sigende har op mod 50 % af eleverne i Skæring Skole adresse uden for postnummer8250, men bor blandt andet ved Skæring Strand. Det samme mønster ses for områdets børnehaverog vuggestuer. Ud over skole, børneinstitutioner er der sportsforeninger, spejderorganisationerog muligheder for badning, sejlads, roning, surfing m.v. Heril kommer et stortmoderne ældrecenter med ældre- og plejeboliger.Side 282 af 387

Området er kloakeret, el og telefonnet er etableret, og bybusserne servicerer dagligt områdetmed flere forbindelser i timen i begge retninger. En meget stor del af områdets grundejere fårafhentet husholdningsaffald hele året.De private veje er i fin stand.Endvidere benytter Århus Kommune en del af områdets huse til genhusning af familier heleåret.De rekreative områder ved stranden, Mindelunden, Plantagen, Svinboskoven m.v. vil ved helårsstatusfor området være tilgængelige for alle på samme måde som nu.FremtidenHvis Århus Byråd skal have en chance for at gennemføre de visioner, man har for erhvervsliv,uddannelse, forskning m.v., forudsætter det efter WB’s opfattelse, at kommunen er i stand tilat tiltrække dygtige, visionære borgere, der er villige til at investere i erhvervsliv og dermedbyens udvikling.Finder de ikke attraktive muligheder i Århus – og Skæring Strand er et af de attraktive steder– fravælges Århus til fordel for andre steder.Ved en overgang til helårsstatus må der tages hensyn til de nuværende grundejere, der benytterderes ejendom som fritidsbolig. Der kan etableres en overgangsordning med mulighed forat vælge mellem helårsstatus og sommerhusstatus indtil næste ejerskifte.Konsekvenser efter 1. april 2009Såfremt der ikke ændres ved områdets status som sommerhusområde, vil situationen for deca. 500 familier, der bor ulovligt ved Skæring Strand – heraf en del i nye helårshuse, byggetmed Århus Kommunes tilladelse – være, at de er lovbrydere.I et retssamfund skal loven naturligvis overholdes. Derfor må konsekvensen være, at myndighedernetager loven i anvendelse og sørger for, at ejendommene fraflyttes i vinterhalvåret.Men det er ikke en rimelig situation at bringe et stort antal familier i.Byrådets opgaveByrådet må træde i karakter. Der skal udarbejdes en velbegrundet fremadrettet ansøgning tilMiljøministeriet med henblik på at sikre en fornuftig løsning for de mange, som efter 1. april2009 ikke bor lovligt. Det kan samtidig sikre attraktive bomuligheder for kommende aktive bidragsyderetil Århus Kommunes udvikling.Kommentarer og anbefaling:Det fremgår af planlovens § 5b, stk. 3, for planlægningen i kystnærhedszonen, "at nye sommerhusområderikke må udlægges og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes tilferieformål”. Århus Kommune har således ikke mulighed for at ændre områdets planlægingsmæssigestatus til helårsbeboelse.En forudsætning for, at området kan ændre status til helårsbeboelse, er en ændring af planloveneller, at Miljøministeren udarbejder et særligt landsplandirektiv om emnet. Det er ikke ÅrhusKommunes vurdering, at sådanne planlovsmæssige tiltag kan blive aktuelle i den nærmestefremtid.Det skal ses på baggrund af, at forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhusområder er 70 årgammel. Forbuddet skal sikre, at sommerhusområder fortsat kan fungere som rekreative områderog således ikke udvikle sig til almindelige parcelhuskvarterer. Derved undgås, at der imangel på ”rigtige” sommerhusområder skal udlægges værdifulde landskaber til nye sommer-Side 283 af 387

husområder. Forbuddet skal også beskytte områdernes landskaber for slid (fra By- og Landskabsstyrelsensnyhedsbrev fra marts 2009).Under alle omstændigheder er planlovsmæssige ændringer langsigtede og vil ikke løse de aktuellekortsigtede problemer om ulovlig beboelse - som reelt set ikke er planlægningsmæssigeproblemstillinger.Med baggrund i at de 10-årige dispensationer til helårsbeboelse i sommerhusområder udløber i2009 har Teknik og Miljø fremsendt en indstilling til Byrådet om, hvordan kommunen vil håndhævehelårsforbuddet over for de beboere, som ikke i mellemtiden er blevet pensionister, erfraflyttet eller har fået dispensation. Indstillingen blev vedtaget på byrådsmødet den 25. marts2009.Fra indstillingen kan blandt andet fremhæves følgende:Grundlag:I 1999 vedtog Folketinget loven om afvikling af ulovlig helårsbeboelse i sommerhusområder.Loven gav mulighed for, at kommunerne kunne meddele dispensation til fortsat helårsbeboelsei 10 år. Det fremgår af lovforslaget, at formålet med dispensationsmuligheden var at give beboerneen tilstrækkelig frist til at afvikle den ulovlige beboelse.Århus Byråd besluttede i 2000 at meddele 10-årige dispensationer til beboere i de berørte områderi Skæring og Ajstrup. Der blev i alt meddelt 390 afviklingsdispensationer.Afviklingsdispensationerne udløber formelt den 31. marts 2009. Som følge af de generelle reglerfor beboelse i sommerhuse, må beboerne lovligt blive boende i sommerhuset indtil den 1.oktober 2009.Udover afviklingsdispensationen er der følgende muligheder for at opnå dispensation til helårsbeboelse:1. Pensionistsreglen (planlovens § 41):Pensionister, som har ejet en bolig i et sommerhusområde i 8 år.2. Særlige tilfælde (planlovens § 40, stk 2):Byrådet kan i ”særlige tilfælde” meddele dispensation til helårsbeboelse. Ifølge lovensforarbejder er der tale om en snæver dispensationsadgang, som blandt andet kan benyttesved helbredsbetingede forhold.3. Pensionister, som ikke opfylder ejertidskravet:Ministeriet har i en vejledning henstillet til, at kommunerne meddeler dispensationer tilpensionister som har ejet sommerhuset i mindst 5 år, og som ønsker at nyde deres otiumi sommerhuset.Disse dispensationsmuligheder gælder fortsat efter udløbet af afviklingsdispensationerne.Ud af de 390 afviklingsdispensationer resterer der fortsat 233 dispensationer.Miljøministeret har i et brev bedt alle kommuner være opmærksomme på, at de berørte beboereskal være fraflyttet senest den 1. oktober 2009, medmindre beboerne kan opnå dispensationefter de gældende regler. Hvis beboerne ikke opfylder betingelserne for en dispensation,har kommunerne pligt til at håndhæve helårsforbuddet efter reglerne herom i planloven.Planlovens håndhævelsesregler indebærer, at Århus Kommune pr. 1. oktober skal udstede påbudtil beboerne om inden 14 dage at fraflytte boligen. Efterkommes påbuddet ikke, skalkommunerne indgive politianmeldelse samt pålægge den pågældende daglige tvangsbøder.Side 284 af 387

Kommunernes Landsforening har været i dialog med Miljøministeriet for at sikre en god praksisi forbindelse med udløbet af dispensationerne.I denne dialog er det kommet frem, at kommunerne har forskellig praksis med hensyn til mulighedenfor at meddele dispensationer i ”særlige tilfælde”. Endvidere er der tvivl om rækkeviddenaf kommunernes pligt til genhusning i forbindelse med udløbet af dispensationerne.Miljøministeriet har derfor bedt By- og Landskabsstyrelsen om at udarbejde en ny vejledningtil kommunerne i forbindelse med udløbet af dispensationerne. Vejledningen kan imidlertidførst forventes til sommer.Teknik og Miljø har i byrådsindstillingen blandt andet foreslået følgende procedure i forbindelsemed udløbet af dispensationerne:1. Der skrives en orientering til alle indehavere af en afviklingsdispensation. Orienteringenoplyser om, at dispensationen formelt udløber den 31. marts 2009, og at dette indebærerat helårsbeboelse vil være ulovlig pr. 1. oktober 2009, medmindre der opnås dispensation.Der orienteres om Århus Kommunes hidtidige dispensationspraksis.2. Det må forventes, at der herefter vil fremkomme en række ansøgninger om dispensation.Hvis ansøger opfylder betingelserne for dispensation efter den hidtidige praksis(pensionistreglerne eller en helbredsbetinget dispensation) meddeles dispensation. Øvrigedispensationsansøgninger opsamles. Udgangspunktet er dog, at hidtidig dispensationspraksisfastholdes.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 285 af 387

BEDER - MALLINGBederSynspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederDer bør vel medtages en note om kirketårnet på Beder Kirke, svarende til noten for MallingKirke.Kommentarer og anbefaling:Det er korrekt, at bestemmelsen mangler for rammeområde 31.03.01 OF (Beder Kirke m.v.).Anbefaling:Forslag til ændringer:De supplerende bestemmelser for rammeområde 31.03.01 OF anbefales tilføjet følgende bestemmelse:"Der kan på enkelte bygninger tillades større højde, hvis funktionen kræver det,f.eks. kirketårn."Ændringen har karakter af en teknisk ændring og forudsætter således ikke en fornyet offentligfremlæggelse.MallingSynspunkt 4.17 - Cebra A/S Arkitekter v/Mikkel Hallundbæk Schlesinger, VesterbroTorv 1-3, 2. sal, 8000 Århus CPå vegne af ejeren af matr. nr. 15y, 15gq og 19k, Malling by gøres der indsigelse mod bestemmelserneom byggehøjde og etageantal i rammeområde 31.06.12 BL.Det oplyses, at Cebra i samarbejde med Byplanafdelingen er i gang med planlægningen af området– baseret på projektet ”Malling Dampmølle”.Den planlagte bebyggelse vil variere fra 1 til punktvis 4 etager. Byggehøjden kommer i trepunkter op i 14 m. Kendetegnende for projektet er netop ”højdespringene” fra 1 til 4 etager –som giver bebyggelsen en levende og skulpturel karakter.Projektet er i 2005 blevet forelagt for den daværende afdelingsleder i Byplanafdelingen og forBeder-Malling-Ajstrup Fællesråd, som begge var meget positive over for udformningen.Cebra ønsker, at etageantallet øges fra max. 2 etager til punktvist 4 etager og byggehøjdenfra max. 8,5 m til punktvist 14 m.I foråret 2009 forventes udsendt en folder til offentlig høring om ændring af kommuneplanenmed henblik på en igangsætning af lokalplan.Kommentarer og anbefaling:Det omhandlede rammeområde er i forslag til Kommuneplan 2009 foreslået ændret til en delaf bycentret (rammeområde 31.06.12 CE) på grundlag af den såkaldte "statistiske metode"der, jf. planloven, skal anvendes til afgrænsning af by- og bydelscentre.Det aktuelle projekt til boligformål vil gennemgå en selvstændig planlægningsproces, hvorkommuneplanen vil blive foreslået ændret.I den forbindelse vil der blive taget stilling til områdets anvendelse og bygningshøjder.Side 286 af 387

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at foregribe den konkrete lokalplanproces i forbindelsemed kommuneplanrevisionen.Det omtalte område er vist på kort 56.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederRammeområde 31.05.12 og 31.05.16 BOFællesrådet konstaterer, at rammeområderne 31.05.12 BO og 31.05.16 BO fortsat foreslås anvendttil boligformål – uden at der på nogen måde er taget hensyn til den eksisterende gård.Det anføres, at Fællesrådet ved flere lejligheder har fremført, at man enten må udelade bebyggelseher eller fastholde reservationen og dermed opkøbe og nedlægge den berørte gård.Det forekommer helt uacceptabelt, at kommuneplanforslaget beskriver en dobbeltanvendelseaf det samme areal.Rammeområde 31.06.04 ERFællesrådet finder det vigtigt, at der ved udbygningen af den sydlige del af område 31.06.04ER i Malling tages hensyn til det syd for beliggende boligområde 31.0.09 BO langs GammelØstergårdsvej.Det bør vurderes, om erhvervsområdet ikke skal deles i to – et syd for og et nord for Holmskovvej– således at området syd for vejen har lavere virksomhedsklasse (ikke højere end aktueltgældende) end området nord for vejen.Kommentarer og anbefaling:Rammeområde 31.05.12 og 31.05.16 BOSom anført af Fællesrådet er der for boligområderne syd for Malling ikke tale om ny planlægning.Arealerne har siden vedtagelsen af Kommuneplan 2001 været perspektivarealer og indgårmed forslag til Kommuneplan 2009 i den konkrete byudvikling som rammeområder.Der er ikke tale om en dobbeltplanlægning for arealerne. Boligområderne indgår i et konsekvensområdefor husdyrbruget, som gør, at den eksisterende gård ikke vil kunne fortsætteproduktionen efter, at boligområdet ibrugtages.Generelt er det sigtet, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme,arealbehov og foretagne investeringer. Men med det relativt store antal husdyrbrug iÅrhus Kommune er det ikke i alle tilfælde muligt at undgå, at aktive landbrug må nedlægges.Netop den langsigtede planlægning klargør i god tid hvilke bedrifter, der vil blive påvirket afbyudviklingen.Rammeområde 31.06.04 ERDen sydlige del af erhvervsområdet er omfattet af lokalplan nr. 546, som kun muliggør virksomhederi virksomhedsklasserne 2-3 for området syd for Holmskovvej.På den baggrund kan der kun gives medhold i, at kommuneplanbestemmelserne bør justeres,så de svarer til lokalplanen.Side 287 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at virksomhedsklassificeringen for erhvervsområdet syd for Holmskovvej ændresfra 2-5 til 2-3, svarende til gældende lokalplanlægning for området. Dette sker i praksisved at området udskilles som et særskilt erhvervsområde, 31.06.15 ER.Den anbefalede ændring, der er vist på kort 57 (Sofienlystvej), foreslås indarbejdet i Kommuneplan2009.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunktet for så vidt angår boligomåderne syd for Malling ikkemedfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan 2009.Synspunkt 4.40 - NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000Århus CPå vegne af Juhl A/S har Jann Ulrich Bech (JUB) fremsendt forslag til ændring af rammebestemmelsernefor et erhvervsområde i Malling – rammeområde 31.06.10 ER. Juhl A/S ejerstørstedelen af området.I forbindelse med Planstrategi 2008 blev der søgt om at få erhvervsområdet konverteret til boligformål,men uden held.Situationen er imidlertid den, at det ikke er muligt at sælge arealerne til erhvervsformål. Hertilkommer, at det ikke virker hensigtsmæssigt med et udlæg til erhvervsformål med deraf følgendegennemkørende tung trafik igennem Malling.Området, der udgør ca. 6,5 ha, foreslås omdannet til boligområde eller til et blandet bolig- ogerhvervsområde. JBU oplyser, at flere af virksomhederne i området er i samme situation somJuhl A/S. En række virksomheder og personer er allerede positive eller åbne for en videre dialogi relation til en omdannelse af området.Siden selskabet Anni og Jørgen Juhl Egelund A/S i 1985 bekostede udarbejdelsen af lokalplan318, har det vist sig, at der ikke har været interesse for at etablere industrivirksomheder i området.Det pågældende område er i dag hovedsageligt ubebygget.Juhl A/S finder, at området rummer gode potentialer for en omdannelse til boligformål medbaggrund i følgende forhold:• Rekreative værdier• God trafikal tilgængelighed• Boliger tæt ved Århus• Forlængelse af eksisterende bolig- og byområde• Rimelig god dagligvareforsyning i nærområdet.Et fremtidigt boligområde vurderes at udgøre en naturlig afgrænsning af Malling by.Der er i dag vejadgang til området fra Bredgade via Sofienlystvej. På længere sigt kan der muligvisskabes adgang til boligområdet fra Holmskovvej i syd (hvis kommunens areal i det sydligeområde også udvikles til boliger) eller Bredgade i nord eller længere mod nord gennem detlokalplanlagte område til blandet bolig og erhverv.Side 288 af 387

Man er opmærksom på, at det i givet fald vil være nødvendigt at etablere en støjafskærmningmod jernbanen og Oddervej. Afskærmningen kunne være en tilplantet jordvold, der vil fremståsom en fortætning af det grønne hegn langs jernbanen. Gældende minimumsafstande til eksisterendeerhvervsvirksomheder uden for området skal overholdes.Afslutningsvis gøres opmærksom på, at overvejelserne ønskes præsenteret for Teknisk Udvalgi forbindelse med den politiske behandling af Kommuneplan 2009.Kommentarer og anbefaling:For at område 31.06.10 ER kan overgå til boligområde, vil der skulle ske en neddrosling af denmulige miljøbelastning fra de tilstødende erhvervsområder. Med den fremsendte oversigt overvirksomhedernes holdning til en omdannelse af erhvervsområdet ser det ud til, at en sådanneddrosling er mulig.For at etablere gode naboskaber til virksomhederne i erhvervsområderne vurderes en nedklassificeringaf de tilstødende erhvervsområder til max. virksomhedsklasse 3 at være en betingelsefor, at erhvervsområdet 31.06.10 ER kan konverteres til boligområde.En sådan konvertering skal i givet fald dreje sig om den del af rammeområde 31.06.01 ER, derligger nord for Holmskovvej, som med indholdet af eksisterende boliger mest hensigtsmæssigtkan konverteres til blandet bolig og erhverv. Endvidere vil den del af rammeområde 31.06.04ER, der ligger nord for Holmskovvej - som er en kommunal udstykning, der endnu er ubebygget- skulle nedklassificeres fra virksomhedsklasse 2-5 til 2-3. En lokalplan, der muliggør boligeri det nuværende rammeområde 31.06.10 ER, vil således også skulle omfatte de nævnteerhvervsområder.En konvertering vil også have konsekvenser for afgrænsningen af det nuværende rammeområde31.06.01 ER mod nord, hvor der aktuelt er en lokalplan på vej, der muliggør blandet boligog erhverv. Rammeområdet bør tilpasses de aktuelle matrikelskel.For en del af det samme rammeområde, beliggende syd for Holmskovvej, bør der også ske enneddrosling af aktiviteterne af hensyn til nuværende og kommende boliger i nærområdet. Idette erhvervsområde, som blandt andet rummer Ansgar Trævarefabrik, vil det således ikkekunne forventes, at der kan ske en udvidelse af aktiviteterne. Fremtidige godkendelser vilskulle modsvare den ændrede virksomhedsklassificering.Det foreslås, at der sker justeringer af rammerne, som angivet ovenfor.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at:• Rammeområde 31.06.10 ER konverteres til 31.06.10 BO med følgende rammebestemmelser:”1 - Lav bolig. Max. etageantal: 2. Max bygningshøjde 8,5 m. Max. bebyggelsesprocent:30. Bebyggelsesprocenten for arealer til rækkehuse, etageboliger og lign.må dog være 40 for den enkelte ejendom.”• Rammeområde 31.06.01 ER konverteres til 31.06.01 BL for den del af området, der erbeliggende nord for Holmskovvej samtidig med, at der sker en justering af afgrænsningenmod rammeområde 31.06.11 BL mod nord.Områdets rammebestemmelser ændres til følgende: ”11 - Blandet byområde. I rammeområdetkan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2. Max. etageantal2. Max bygningshøjde 10 m. Max bebyggelsesprocent 30 for den enkelte ejendom.Bebyggelsesprocenten gælder for ejendomme, der udelukkende anvendes til boligformål.For øvrige ejendomme må bebyggelsesprocenten være 60 for den enkelteSide 289 af 387

ejendom. For ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv, må etagearealet, deranvendes til boligformål ikke udgøre mere end 25 % af ejendommens areal. Områdetkan efter en samlet planlægning konverteres til et etageboligområde eller et boligområdemed blandede boligformer.”• Den del af rammeområde 31.06.01 ER, der er beliggende syd for Holmskovvej, anbefalesfastholdt til erhverv som rammeområde 31.06 16 ER med de nuværende bestemmelserfastholdt, bortset fra, at virksomhedsklasserne reduceres fra 2-5 til 2-3.• Rammeområde 31.06 04 ER fastholdes til erhverv, men for den del, der er beliggendenord for Holmskovvej anbefales, at virksomhedsklasserne reduceres fra 2-5 til 2-3. Densydlige del ændres til rammeområde 31.06.15 ER.De anbefalede ændringer er vist på kort 57 (Sofienlystvej).Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Synspunkt 4.47 - Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen,Damgårds Allé 5, 8330 BederJordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU) foreslår, at JU’s ejendom i Malling – matr. nr. 4v,4ag, 4a, 4ae og 4z – udlægges som byvækstområde med henblik på eventuel senere overførselfra landzone til byzone. Anvendelsen ønskes fastlagt til boliger, institutioner og lettere erhverv.Baggrunden er, at JU i løbet af nogle år forventer at kunne nedlægge skolens afdeling i Mallingfor at koncentrere skoledriften i Beder og eventuelt på andre af skolens afdelinger.Skolen i Malling vil i de kommende år blive omgivet af boligområder. Driften vil således i endnuhøjere grad end i dag skulle tilpasses bymæssig bebyggelse og på sigt formentlig afvikles. Depågældende arealer omfatter kun i begrænset omfang produktionsjord, idet det meste af arealeti dag rummer undervisningsbygninger, kostskole, driftsbygninger og park.Et udlæg af arealerne til byvækstområde vil give mulighed for at skabe et sammenhængendebolig-/institutionsområde på Starupvej i tilknytning til det nye boligområde syd for skolen –hvor byggemodning har været igangsat, men p.t. er sat i bero. Samtidig vurderes Malling atkunne opnå en væsentlig miljømæssig gevinst, såfremt skolens landbrugs- og hesteaktiviteterblev flyttet til en anden lokalitet. For skolens vedkommende vil en flytning til gengæld kun værerealistisk, hvis afdelingen kan afhændes uden landbrugspligt og med mulighed for, at arealetblandt andet kan udnyttes til boligbebyggelse.Kommentarer og anbefaling:Arealerne indgår i byvækstområderne i forslag til Kommuneplan 2009.Matr. nr. 4ag og 4a, Malling By Malling, indgår i rammeområde 31.05.05 OF, udlagt til offentligeog private institutioner m.v. og matr. nr. 4v, 4ae og 4z, Malling By Malling indgår i rammeområde31.05.17 BO, udlagt til lave boliger.Arealerne overføres til byzone ved lokalplanlægning. Den nærmere disponering af arealerne vilforegå i forbindelse med lokalplanlægningen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 290 af 387

Fritid og kulturEgelundSynspunkt 2.31 - Arbejdsgruppen for ”Visioner til idræts- og Kulturcenter i Egelund”v/Niels Kjølhede, Norsmindevej 19, Ajstrup, 8340 MallingEn arbejdsgruppe, der har været bredt sammensat af medlemmer fra idrætsforeningen BMI,repræsentanter fra Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd og lokale frivillige har udarbejdet ”Visionertil Idræts- og Kulturcenter i Egelund, BMI 2012+”, samlet i et hæfte, der er vedlagt som bilag.Det oplyses, at visionerne er blevet præsenteret for BMI’s bestyrelse, Beder-Malling-AjstrupFællesråd, lokalbefolkningen via Fællesbladet samt for embedsfolk og politikere fra ÅrhusKommune – der alle har givet positive tilbagemeldinger.I forbindelse med høringen om kommuneplanforslaget ønsker arbejdsgruppen at gøre opmærksompå idéer og ønsker til Egelunds fremtidige positionering som lokalområdets og detsydlige Århus’ samlende idræts- og kulturcenter. Endvidere fremføres ønsker og idéer til disponeringaf arealerne omkring Egelund, set i et større perspektiv og en større helhed for lokalområdet.Det har været afgørende for gruppens arbejde, at Beder og Malling som sådan er adskilte ogskal være det. Egelund er i dag det område, der ligger midt imellem de to byer. Her er denfælles Idrætsforening placeret med gode sti- og vejforbindelser til såvel Beder og Malling somtil oplandet.Ønsket er, at Egelund med idræts- og kulturaktiviteter bliver et omdrejningspunkt, der bindersammen og giver fællesskab for indbyggerne i såvel Beder og Malling som et større opland.Grønt sammenhængende rekreativt område:Ønsket er, at arealerne omkring det nuværende idrætsanlæg udvides til også at omfatte etgrønt sammenhængende rekreativt område, der strækker sig fra Egelund til Fløjstrup Skov ogÅrhus Bugten samt fra Egelund til Det Nationale Hestesportscenter ved Vilhelmsborg. Detgrønne område skal respektere de naturværdier, der blandt andet knytter sig til våde enge,moser, bæk og åløb.Intentionen er, at det grønne område bliver udformet og indrettet, så det kan rumme flere rekreative-,idrætslige og kulturelle aktiviteter på sigt.Ønsket er at etablere løbe-, cykel-, gå- og ridestier, der giver sammenhæng mellem Vilhelmsborgvia Egelund til skov og strand ved Fløjstrup/Ajstrup. Planen er, at det grønne strøg beplantespå en sådan måde, at det i karakter veksler mellem park, skov og åbne arealer.Egelund som dynamisk idræts- og kulturcenter forventes at blive et epicenter for service ogaktiviteter i det grønne område som det naturlige udgangspunkt for fælles offentlige og foreningersbegivenheder i det grønne strøg.Det vedlagte hæfte skal betragtes som et retningsvisende skitseforslag og ikke som begrænsningaf indhold og yderligere muligheder.Ny skov:I kommuneplanforslaget er vist et skovrejsningsområde mellem Beder og Malling samt fraMårslet til Fløjstrup. Dette initiativ ses som et stort aktiv for realisering af visionen om etidræts- og kulturcenter.Side 291 af 387

Ny by ved Malling:Arbejdsgruppen er af den klare opfattelse, at det grønne strøg også bør omfatte ny by vedMalling.I øvrigt finder arbejdsgruppen, at der bør udlægges et grønt bredt adskillende bånd mellemnuværende Malling og ny by ved Malling, idet dette bånd skal indgå som del af det størresammenhængende grønne område.Egelund er såvel velbeliggende som idræts- og kulturcenter for Beder og Malling som for dennye by ved Malling. Dette center vil på sigt komme til at betjene en befolkning på mellem25.000 og 30.000 indbyggere. Det kræver rumlighed i planlægning og arealdisponering.Ny vej:Ligeledes hilser arbejdsgruppen den nye vej – Beder-Bering vejen – velkommen. Ønsket er, atvejen og tilslutningsanlægget ved Oddervejen indpasses i landskabet og indpasses i arbejdsgruppensintentioner for det sammenhængende grønne område. Vejen bør minimeres i relationtil barrierevirkning.Synspunkt 2.41 - Beder-Malling Idrætsforening v/Jørgen Bjerg, Egeskellet 59, 8340MallingBeder-Malling Idrætsforening (BMI) har til forslag til Kommuneplan 2009 fremsendt forslag tilEgelunds fremtidige positionering som det sydlige Århus’ samlede idræts- og kulturcenter således:HistorienI forbindelse med en afholdt workshop ”BMI-2012” fremkom der idéer til, hvordan idrætsforeningenkunne udvikle sig på kort og på lang sigt.På den lange bane opstod arbejdsgruppen ”Idræts- og Kulturcenter i Egelund” – som fik til opgaveat vurdere områdets potentialer til gavn for såvel lokalbefolkningen som hele det sydligeÅrhus. BMI støtter fuldt og helt dette arbejde.Det overordnede grundlagPå den nævnte baggrund har BMI nogle ønsker og idéer til disponering af arealerne omkringEgelund.BMI følger nøje udviklingen i tæt samarbejde med Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd og arbejdsgruppen”Idræts- og Kulturcenter i Egelund”. Gruppen har udarbejdet et hæfte ”Visioner til”Idræts- og Kulturcenter i Egelund”, BMI 2012+”. BMI støtter de overordnede visioner i hæftet.BMI ønsker at udvikle foreningen i takt med befolkningens udvikling omkring fysisk aktivitetog idræt.AktiviteterPå aktivitetsplan påtænker BMI at indføre foreningsfitness, spinning, friere gymnastikhold,wellness og andre mere tidssvarende motionsformer med tilhørende bookingsystemer og medlemsskaber.De udendørs rum i Egelund indgår i planerne.Et muligt scenarie kunne være:Langdistanceløberen løber en tur fra Egelund til stranden, gennem skov, grønne bakker, storeåbne vidder og ender med lidt sand i skoene, inden han igen vender tilbage til det sikre udgangspunktmed mulighed for en gang wellness. Nogle spiller måske golf eller dyrker en andenform for udendørs aktivitet osv.Side 292 af 387

Idéen er, at Egelund bliver det naturlige dynamiske udgangspunkt for al aktivitetsudøvelse iområdet – der understøttes af gode forhold omkring stier, veje, parkering, offentlige transportmidlermed mere.Hvis der kommer skov mellem Vilhelmsborg og kysten, så vil BMI gerne have indflydelse påudformning af denne. Ønsket er, at der bliver løbe-, cykel-, gå- og ridestier.FaciliteterEgelund tænkes på sigt udbygget med bygninger, der kan rumme den skitserede mangfoldighed.Ud over lokaler til fitness og spinning ønsker BMI at kunne tiltrække både offentlige og kommercielleinteresser, der måtte ønske at bygge i Egelund. Det kunne være et sportscollege, detlokale bibliotek, en fleksibel koncertsal eventuel i kombination med sportsgrene, teater eller foredrag,et sundhedscenter med offentlige og private virksomheder og andre forretninger, dernaturligt hører til et stort aktivitets- og kulturcenter som Egelund.Behov for mere pladsFaciliteter til udfoldelse af f.eks. primitiv fitness, agility, boldspil og lignende aktiviteter kræver,at der friholdes meget plads omkring Egelund.Efter BMI’s opfattelse er Egelund ikke kun velbeliggende for borgere i Beder og Malling – menogså for den kommende nye by og et større opland, når Beder-Bering vejen er anlagt. Centretvil derfor på sigt komme til at betjene en befolkning på mellem 25.000 og 35.000 indbyggere.Konklusion og ønsker til kommuneplanenBMI ønsker, at der i kommuneplansammenhæng tages højde for:• at området omkring Egelund sikres til rekreative, kulturelle, idrætslige og servicemindedeaktiviteter.• at kommuneplanen ændres, så der reserveres plads til udbygning af området til idrætsogkulturcenter – blandt andet på arealerne mellem Bredgade og Odderbanen, vest fordet nuværende idrætscenter samt nord for anlægget (dér henvises til skitse).• at få indflydelse på udformningen af en eventuel skov mellem Vilhelmsborg og stranden.• at tilkørselsvejen fra vest (Beder-Bering) ender tæt på Egelund, og at en vej sammested føres helt igennem frem til anlægget.• at Århus Kommune og bibliotekerne afsætter midler til opførelse af bibliotek, indeholdendeflerkulturelle muligheder.• at området fortsat skal dele de to byer.• at indgå i et tæt og positivt samarbejde med andre lokale kræfter og Århus Kommune.Synspunkt 2.30 - Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak,Kirkebakken 23, 8330 BederFællesrådet foreslår ligesom i forbindelse med Planstrategi 2008, at det sydlige store idrætsanlægplaceres i Fællesrådets område i stedet for Viby, som ikke er særlig sydlig. Her skal en nyby vest for Malling også tages i betragtning.Idræts- og kulturfaciliteter er arealkrævende og skal derfor ikke placeres centralt i en by. Detanføres, at Egelund ligger i umiddelbar nærhed af den nye by. Egelund vil derfor på en naturligmåde kunne fungere som idræts- og kulturcenter for såvel den nye by som for Beder og Malling– med på sigt ca. 25.000 indbyggere.Det oplyses, at Beder-Malling Idrætsforening sammen med Fællesrådet gennem et års tid hararbejdet med, hvorledes Egelund kan udbygges til et bredt favnende kultur- og idrætscenter.Arbejdet er nu mundet ud i en vision: BMI 2012+.Side 293 af 387

Det fremhæves, at Beder-Malling Bibliotek har trange forhold og ikke opfylder kravene til tilgængelighed.Hertil kommer, at det ligger ret yderligt i forhold til dækningsområdet. En flytningaf biblioteket til Egelund vurderes at være en rigtig god løsning.Konkret foreslås en ændring af kommuneplanforslaget, der muliggør en udbygning af Egelundområdettil idræts- og kulturcenter – blandt andet på arealerne mellem Bredgade og Odderbanen,vest for det nuværende idrætscenter. Det falder i øvrigt fint i tråd med forslaget om skovrejsningi området, idet denne skov skal være en rekreativ skov.Endvidere anføres, at Odderbanen har et trinbræt ved Egelund. Samtidig vil en fremføring afBeder-Bering vejen til Bredgade/Beder Landevej give god tilgængelighed til Egelund. Endviderevurderes nærheden til Vilhelmsborg, der også har trinbræt til Odderbanen, også som et stortaktiv for udbygningen af Egelund.Konkret foreslår Fællesrådet, at området ændres fra et RE-område til et OF-område med mulighedfor, at området kan anvendes til kultur- og idrætsformål med henblik på at virkeliggørevisionen om Egelund som et markant center. Endvidere bør området vest for Egelund mellemBredgade og jernbanen rammebelægges til en mulig udbygning af Egelund.Kommentarer og anbefaling til 2.31, 2.41 og 2.30:Overordnet set er det fortsat hensigten, at områderne mellem Beder og Malling skal friholdesfor ny bebyggelse, således at byerne ikke vokser sammen. I den forbindelse udgør Egelund enrekreativ funktion, som det fortsat er hensigten at udbygge med idræt. I den forstand indgårarealerne således allerede i kommuneplanen i modsætning til det nævnte nye anlæg ved Viby.Der ses på den baggrund ikke nogen modsætning i synspunkterne i forhold til kommuneplanforslagetmed hensyn til mulighederne for at udbygge idrætsfaciliteterne på Egelundsarealerne.Med hensyn til arealerne vest for Bredgade indgår de i skovplanen og medvirker til at opretholdeopfattelsen af Beder og Malling som adskilte bysamfund.Det er vurderingen, at de nuværende arealudlæg til idræt vil kunne understøtte det lokale behovfor udbygning af idrætsfaciliteterne.Med hensyn til indpasning af kulturfunktioner som bibliotek m.v. i de mindre oplandsbyer, erdet generelt vurderingen, at sådanne funktioner af hensyn til tilgængeligheden for alle borgerebedst placeres i bymidterne eller i tilknytning til byernes skoler. Dette hindrer dog ikke, atidrætshaller og -faciliteter også vil kunne anvendes til andre formål end idræt.Konkret for Beder og Malling kan der dog være tale om, at Egelund udgør en central placeringfor nogle borgerrelaterede funktioner, der dækker begge byer. På den baggrund foreslås anvendelsesbestemmelsernesuppleret med en bestemmelse, der giver mulighed for en kommunalservicering fra Kultur og Borgerservice. Der ses dog ikke grundlag for at ændre områdetsstatus fra RE-område til OF-område, da dette vil flytte fokus fra idræt til andre funktioner.Det kan i øvrigt oplyses, at alle idrætsområder med kommuneplanforslaget har fået status somRE-områder i overensstemmelse med de nye regler for, hvordan kommuneplanrammer ogf.eks. lokalplaner indberettes til Miljøministeriets databasesystem.Med hensyn til et grønt bånd mellem den nye by Malling og sammenhæng med kilen mellemBeder og Malling vil det med udgangspunktet, jf. hovedstrukturen, at de nye byer skal holdesadskilt fra andre byområder og opfattes som selvstændige og letopfattelige bysamfund værenaturligt, at der indgår en form for grøn adskillelse mellem Malling og Ny Malling. Det er dog etemne, der vil blive nærmere belyst i forbindelse med den kommende disponering af det nyebyområde.Side 294 af 387

Man er ligeledes opmærksom på, at Beder-Malling Idrætsforening (BMI) ønsker indflydelse påden konkrete udformning af den kommende skovrejsning. Når skovrejsningsplanerne skal konkretiseres,vil planlægningen ske i dialog med lokalområdet – lodsejere, fællesråd, BMI m.fl.Det kan oplyses, at Teknik og Miljø netop har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandtlodsejerne inden for skovrejsningsområderne i hele kommunen – herunder skovrejsningsområdetmellem Beder og Malling. Resultatet heraf vil indgå i en skovhandlingsplan, som skal forelæggesByrådet inden sommerferien i år.Særligt om Beder-Bering vejenI arbejdet med Beder-Bering vejen indgår også hensyn vedrørende barriereforhold, herunder iforhold til sammenhængende grønne områder. Endvidere arbejdes der med vejens indpasningi terræn.I tilknytning til vejens tilslutning til Oddervej indgår – jf. Fællesrådets ønsker – overvejelserom behov og muligheder for, at vejen forbindes til den gamle landevej (Bredgade/Beder Landevej)med henblik på blandt andet en ændret betjening af idrætscenteret ved Egelund.Det beskrevne område er vist på kort 58.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at rammebestemmelserne for rammeområde 31.04.02 RE ændresfra:"I området må kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for områdets anvendelse til idrætscenter,herunder bestyrerbolig og nødvendige bygninger for pumpestation."til:"I området må kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for områdets anvendelse til idrætscenter,borgerrelaterede funktioner og bestyrerbolig samt nødvendige bygninger for pumpestation”.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkterne ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Området mellem Beder og MallingSynspunkt 3.32 - Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 BederTroels Brandt (TB) har fremsendt et skitseforslag, der handler om skovrejsning, kommunaleplejeboliger og almene ældre- og handicapboliger. Området er på ca. 20 ha og er beliggende ilandzone. Arealet omfatter matr. nr. 2a, Beder by og 14a, Malling by.Projektet er reduceret i forhold til det projekt, der blev præsenteret i forbindelse med høringenom Planstrategi 2008.Ifølge kommuneplanforslaget er der lagt op til privat skovrejsning i området mellem Beder ogMalling.Side 295 af 387

Efter TB’s opfattelse er det fremsendte projektforslag i overensstemmelse med kommuneplanforslagetshovedstruktur.Forslaget indeholder en ny privat ”rekreativ” skov, inkl. diverse stier, søer og opholdsarealer,suppleret med en mindre bebyggelse til kommunale plejeboliger og almennyttige handicap- ogældrevenlige boliger.Skoven er på ca. 10 ha, idrætsanlægget på ca. 9 ha og institutionsområdet på ca. 1 ha ellermindre end ca. 5 % af områdets samlede areal.Begrundelse for skovrejsning og udvidelse af Egelund Idrætsanlæg:Forslaget er efter TB’s vurdering helt i overensstemmelse med Århus Kommunes intentionerfor planlægningen, herunder:• Bedre og mere natur• Mere skov• Mere vand i landskabet• Bedre adgang til de bynære landskaber• Rent drikkevand til flere århusianere.Det anføres, at skovrejsningen og dens placering yderligere vil bidrage til at:• Beskytte områder med tynde lerlag – drikkevand• Skabe ny natur i landskabet• Skabe nye friluftsmuligheder• Reducere næringsstofbelastning af vandmiljøet• CO 2 -binding• Tilføre landskabet visuelle kvaliteter.Forslaget menes én gang for alle at sikre:• At Beder og Malling forbliver adskilt• At den grønne kile bevares og styrkes væsentligt og kan dermed anvendes aktivt afborgerne.• At grundvandet beskyttes maksimalt og væsentligt bedre end i dag• At arealet friholdes for eventuelle fremtidige driftsbygninger.TB nævner, at initiativtagerne bag udvidelse af Egelund Idrætsanlæg har et ønske om ometablering af en fodgængertunnel under Beder Landevej syd for skovrejsningen. Tunnelen eren forudsætning for udvidelsen på den anden side af Beder Landevej og vil samtidig give ensikker adgang til skoven fra Egelund Idrætsanlæg. Området vil derved blive endnu bedre tilkobletdet fint udbyggede stisystem i Beder og Malling – så alle borgere unge som gamle vil fåen sikker adgang til området.Alt i alt en unik og fremtidssikret udnyttelse af den grønne kile – i modsætning til i dag, hvorkilen ikke er tilgængelig, da arealet anvendes til landbrugsdrift.Skoven tjener yderligere det formål, at den nye bebyggelse omgives af skoven, så den ikke ersynlig fra hverken Oddervej eller Beder Landevej.Begrundelse for etablering af kommunalt plejecenter og almennyttige handicap- og ældrevenligeboligerOmrådet vurderes at have en særdeles attraktiv placering i forhold til den eksisterende infrastruktur,hvilket vil give store fordele med hensyn til:• Offentlige servicefaciliteter• Eksisterende kollektiv trafik – nærstationsområde• Dagligvarebutikker• Færdigudbygget stisystemSide 296 af 387

• Tæt på Lokalcenter Eskegården.På den baggrund har Sundhed og Omsorg udtrykt ønske om at kunne etablere kommunaleplejeboliger i den nordlige del af arealet – tættest muligt på Eskegården. Ønsket er bekræftet ibrev, senest af 21. januar 2009.Boligselskabet Præstehaven har udtrykt ønske om at opføre almene tæt-lave boliger i området,opført som en integreret blanding af familieboliger, ældrevenlige boliger og handicapegnedeboliger. Ønsket er bekræftet i brev af af 20. januar 2009.Kommentarer og anbefaling:Forslaget indgik, som nævnt af Troels Brandt, i behandlingen af bemærkningerne i forbindelsemed debatten om forslag til Planstrategi 2008.I den forbindelse vedtog Byrådet ikke at imødekomme ønsket om at muliggøre byggeri i dengrønne kile mellem Beder og Malling. Der blev i den sammenhæng blandt andet lagt vægt pådet forhold, at arealerne har grundvandsfølsomme jordbundsforhold.Med det nu reviderede projekt ønsker Troels Brandt mulighed for at opføre boliger, herunderældreboliger på ca. 3 ha mellem Beder og Malling. Endvidere ønsker han at anlægge privatskov på ca. 7 ha. Resten af området ned mod Malling – ca. 9 ha - ønskes afhændet til idrætsformåli forbindelse med Egelund Idrætscenter.I forslag til Kommuneplan 2009 er hele området udlagt som skovrejsningsområde, idet helearealet rummer tynde lerlag. Området ligger oven på vigtige grundvandsressourcer.Formand for Beder, Malling, Ajstrup Fællesråd, Jørgen Bak, har mundtligt på Fællesrådets vegneerklæret støtte til forslaget i sin helhed.Der er en række forhold, der taler for at fremme projektet, og en række aspekter, der talerimod – som beskrevet nedenfor:For forslaget:• Der er lokal støtte til forslaget. Hovedparten af området udlægges til skov/boldbaner,der yder god beskyttelse af grundvandet. I forslaget er indtegnet mulighed for opførelseaf idrætshal.En eventuel idrætshal bør ikke placeres her, men i stedet henvises til en placering i tilslutningtil det nuværende idrætscenter, hvor den kan anlægges på område, som ikkerummer tynde lerlag.• I nordskel af den foreslåede bebyggelse er for nylig godkendt en boliglokalplan (lokalplan776), som ligger på tynde lerlag. Det fremgår af denne lokalplan, at der skal pålæggesområdet en deklaration, som forbyder brug af pesticider. Det bør i givet fald ogsåkræves i relation til den foreslåede nye boligbebyggelse.• En stor del af det eksisterende Beder-Mallingområde ligger oven på tynde lerlag. Detaktuelle boligforslag kan opfattes som en byafrunding af Beder.• Syd for det foreslåede idrætsanlæg ligger et eksisterende kommuneplan-rammebelagtområde på 7 ha udlagt til blandet bolig og erhverv. Området ligger i sin helhed oven påtynde lerlag.Side 297 af 387

Imod forslaget:• Maksimal sikring af grundsvandsforekomsterne bør tillægges første prioritet. Derfor børder ikke tillades yderligere boligbebyggelse mellem Beder og Malling.• Århus Byråd valgte i forbindelse med Planstrategi 2008 at gå imod et bebyggelsesforslag,som omfattede det nuværende aktuelle boligområde samt det udpegede skovområde.Sammenlagt 10 ha. På det tidspunkt støttede Beder-Maling-Ajstrup Fællesråd Byrådetsbeslutning.• Tilladelse til boligbebyggeri på dette sted vil skabe præcedens for behandling af tilsvarendeønsker om bebyggelse på tynde lerlag andre steder i Århus Kommune.• Sundhed og Omsorgs behov for plejeboliger i området forventes at kunne blive tilgodesetinden for de udlagte områder til byformål.Selvom det fremsendte forslag på 16 ha ud af de 19 ha vil resultere i forbedret grundvandsbeskyttelse,vurderes det, at sikring af grundvandsressourcen bør have første prioritet. Det foreslåsderfor, at den del, der handler om boligbebyggelse ikke nyder fremme.Det omtalte område er vist på kort 59.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Landsbyer:AjstrupSynspunkt 4.6 - Arkitektfirma Ole Resting-Jeppesen, Århusvej 328, 8300 OdderPå vegne af Jørgen Brandt, Norsmindevej 20, ansøges om principiel tilladelse til at opføre etenfamiliehus og garage/carport på grunden Norsmindevej 3. Det anføres, at grunden er frastykketmatr. nr. 5d i 1963 med bebyggelse for øje.I november 1964 blev der givet landvæsenskommissionstilladelse til den fremtidige bebyggelsesafløbsforhold. Herefter er ejendommen blevet selvstændigt beskattet som parcelhusgrunduden landbrugspligt.Ejendommen grænser mod syd op til lokalplan 336 med kun et lille område, udlagt til jordbrugsformål,imellem. Efter ansøgerens opfattelse vil der derfor være tale om naturlig huludfyldningmellem bebyggelsen på hjørnet af Ajstrup Strandvej, Ajstrup Gl. Skole og bebyggelserpå Norsmindevej 5 og 7 frem til Ajstrup by.Kommentarer og anbefaling:Ejendommen Norsmindevej 3 vurderes at ligge uden sammenhæng til Ajstrup landsby.I forbindelse med revisionen af landsbyafgrænsningen for Ajstrup er det vurderet, at landsbyensafgrænsning mod nord ikke bør omfatte Norsmindevej 11. I forlængelse heraf er Norsmindevej3’s sammenhæng til Ajstrup vurderet at være endnu mindre, idet den ligger nordligereend Norsmindevej 11.Ajstrup består af en øst-vestligt orienteret landsbybebyggelse langs Norsmindevej, hvor såvelNorsmindevej 11 og 3 i nord ikke indgår som en integreret del af landsbystrukturen.Side 298 af 387

Bebyggelsen på hjørnet af Ajstrup Strandvej må karakteriseres som bebyggelse i det åbneland uden sammenhæng med Ajstrup og lokalplanområdet. En enkelt bebyggelse på Norsmindevej3 ind imellem vurderes ikke at være huludfyldning, men derimod bebyggelse i det åbneland.For god ordens skyld kan nævnes, at de nævnte adresser Norsmindevej 5 og 7 desuden ikkefindes i Århus Kommunes ejendomsregister.Det er korrekt, at ejendommen er blevet selvstændigt beskattet som ubebygget grund udenlandbrugspligt. Ejendomsvurderingen er imidlertid så lav, at ejendomsbeskatningen ligger underbagatelgrænsen for opkrævning af ejendomsskat.Den omtalte ejendom er vist på kort 60.Anbefaling:Det anbefales, at henvendelsen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.FuldenSynspunkt 3.27 - Flemming Hansen, Fuldenvej 76, 8330 BederFlemming Hansen (FH) har hæftet sig ved, at der, ifølge rammekortet for Fulden, er en rækkehuse og gårde angivet som ”bevaringsværdige bygninger” eller som ”bygninger med væsentligbetydning for landsbyens helhed”.Imidlertid undrer FH sig over, at et af de huse, som i højeste grad hører ind under de nævntekategorier, ikke er medtaget på rammekortet. Det drejer sig om dobbelthuset, beliggende påFulden Byvej 27. Huset har tidligere rummet Fulden Købmandshandel med tilhørende bolig. Idet perspektiv er det også af lokalhistoriske grunde en betydningsfuld bygning.Denne bygning er også med i Kommuneatlas.Kommentarer og anbefaling:Rammekortets angivelse af ”bevaringsværdige bygninger” henviser til, at Århus Kommune isamarbejde med Skov- og Naturstyrelsen har foretaget en registrering af alle bygninger fra før1940 og klassificeret bygningerne efter bevaringsværdi med henblik på at værne om kommunensældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi – med henblikpå at sikre, at bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven,byggeloven m.fl.Bygninger, der er registreret med bevaringsværdi på 1–4 (ud af 9) er medtaget i kommuneplanensom bevaringsværdige med de to retsvirkninger, som følger heraf. Dels betyder det, atbygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil, dels betyder det, at der kanopnås økonomisk tilskud til forbedringer i henhold til aktuelt regelsæt.Oplysningerne i forslag til Kommuneplan 2009 er status pr. 1. august 2008. En aktuel klassificeringaf bygningers bevaringsværdi fremgår af databasen på webadressen:http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/Fulden Byvej 27 er i den aktuelle registrering klassificeret til bevaringsværdi 6, hvilket giverbygningen status af ”middel bevaringsværdi”, som dækker over bevaringsværdierne 4-6. Detteer sket på baggrund af vurdering af blandt andet arkitektur, miljø og tilstand.I henhold til kontrakt med styrelsen er Århus Kommune forpligtet til at ájourføre de indtastedeoplysninger - i det omfang kommunen får kendskab til forhold, som kan begrunde en ájourfø-Side 299 af 387

ing. Der findes ikke på det foreliggende grundlag at være baggrund for at ændre ved vurderingen.Men hvis henvendelsen kan underbygges med yderligere informationer om bygningenskulturhistoriske værdi m.m., vil kommunen tage sagen op til fornyet vurdering.I forhold til rammekortets angivelse af ”bygning med væsentlig betydning for landsbyens helhed”er det primært gårdanlæg, der er udpeget ud fra betragtningen, at de gamle gårdanlæghar stor betydning for landsbystrukturen, både hvad angår landsbyens historie og for rumdannelseni landsbyerne. I de bygninger, der er udpeget med væsentlig betydning for landsbyenshelhed, gives mulighed for etablering af boliger og erhverv.I tilfælde, hvor bygninger med væsentlig betydning for landsbyens helhed er overflødiggjorte,men ikke er egnede til omdannelse til boliger eller erhverv, vil disse kunne fjernes, mens nybebyggelse skal opføres placeret i princippet som den oprindelige sokkel.Det medgives, at Fulden Byvej 27 i dens egenskab af tidligere købmandshandel også bidragertil Fuldens helhed. Udpegningen anvendes dog til at angive bygningsanlæg, hvor inden for deter muligt at etablere nye boliger og erhverv.Ved at pege på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse og bebyggelsesstruktur– fortrinsvis gårdanlæg - forventes det, at gårdstrukturen i landsbyerne i højere gradbevares frem for, at landsbyerne bliver byudviklet som almindelige parcelhusområder. Ud fraden betragtning er Fulden Byvej 27 af mindre væsentlig betydning, da den allerede er udnyttetfuldt ud til beboelse.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 300 af 387

MÅRSLETMårsletMårslet som lokalsamfundSynspunkt 3.34 - Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 MårsletSven Voxtorp (SV) oplyser, at han tidligere har været formand for Mårslet Fællesråd.SV finder, at generelt bærer de fleste oplysninger om Mårslet bysamfund og dets eventuelleudvikling præg af mangel på enighed om retningen for denne udvikling, selv om man for nogleår siden for offentlige midler (500.000 kr.) har afholdt en længerevarende proces blandt alleborgerne, der foruden en mængde underholdende enkeltprocesser, mundede ud i en perspektivplanbenævnt ”Et bud på fremtiden”.De heri nedfældede ønsker for byens udvikling – specielt de trafikale – strider afgørende moddet siddende (og forrige m.fl.) forretningsudvalgs flertals personlige nabointeresser. Derfor bliverdet ellers udmærkede skrift ikke taget i brug i den aktuelle situation.”Et bud på fremtiden” blev ellers efterspurgt af byrådsmedlem Margrethe Bogner på det offentligegrundlovsmøde i Mårslet Borgerhus.Fællesrådet har ikke kommenteret et også af andre fremsat ønske om at bruge (de dyrekøbte)resultater af alle borgernes anstrengelser.Det faktum, at møderne, som Mårslet Fællesråd indkaldte til som oplæg til arbejdet med dettekommuneplanforslag, resulterede i en opdeling af mødedeltagerne i 6 forskellige grupperinger,der hver for sig indgav bidrag sammen med fællesrådets eget bidrag, viser med al ønskelig tydelighed,at der hersker en ikke afklaret uenighed i Mårslet.Alle indlæg fra Mårslet Fællesråd bør derfor suspenderes, indtil de måtte være bekræftet af etnyt forretningsudvalg for fællesrådet eller en ”borgerarbejdsgruppe”, der repræsenterer alledele af 8320. Den nye gruppe bør heller ikke på nogen som helst måde have udokumenteretadgang til personer eller grupper, der er involveret direkte med udvikling af den nye kommuneplan.Kommentarer og anbefaling:Indlæggene fra Mårslet Fællesråd til forslag til Planstrategi 2008 er behandlet ud fra de modtagnesynpunkter. Det kan i den forbindelse oplyses, at Mårslet Fællesråd valgte som sit høringssvartil planstrategiforslaget at fremsende 6 projektgruppers overvejelser og holdninger,fordelt med 2 grupper for hvert af følgende temaer:• For eller imod en tæt placering på Mårslet af den kommende Beder-Bering vej.• For eller imod placering af ny by syd for Mårslet.• For eller imod udbygning af Mårslet.Der er således ikke tale om, at det daværende Mårslet Fællesråd afleverede et selstændigt høringssvar.Århus Kommune, der ikke har indflydelse på sammensætningen af fællesrådet, kan hverkensortere i eller suspendere synspunkter, som er indkommet i offentlighedsfasen. Det skal endviderebemærkes, der i forbindelse med kommuneplanprocessen ikke kan tages hensyn til lokaleprocedurer vedrørende sammensætning af fællesråd eller arbejdsgrupper.Side 301 af 387

Kommuneplanen vedtages på grundlag af den offentlige debat, der har fundet sted i den af Byrådetvedtagne periode.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.UdbygningSynspunkt 2.20 - Mårslet Fællesråd v/formanden Keld Schmidt-Møller, Ovesdal 38,8320 MårsletFællesrådet anfører, at Planstrategi 2008 foreskriver status quo for Mårslet. Der kan alene blivetale om en afrunding.Fællesrådet ønsker i den sammenhæng, at området nord for Mårslet tages ud af planen eller,at det i mindste beholder sin status som perspektivareal. Nu kan ejeren af jorden kræve lokalplanerinden for 1 år. Det opfattes som et løftebrud.Fællesrådet opfordrer til, at der snarest tages initiativ til at få udarbejdet en trafikmæssig helhedsplanfor Mårslet med de nødvendige bevillinger – i stedet for at stakke flere problemer op.Fællesrådet undrer sig i forhold til ”Århusmodellen for borgerinddragelse”, der handler om ”rettidigomhu på et kvalificeret grundlag” – når man samtidig i kommuneplanforslaget kan findeprojekter, der er helt hen i vejret.Når det gælder om at afbøde virkningerne af Kommuneplan 2001 med den alt for store ogpludselige udbygning af Mårslet, har det været karakteristisk for de kommunale initiativer, atden smule, der er sket, har været for lidt og for sent.I forbindelse med nye udbygninger nord og syd for Mårslet er der efter Fællesrådets opfattelseingen tvivl om, at det er for meget og for tidligt og dermed fuldstændigt uacceptabelt for Mårslet.Kommentarer og anbefaling:Området nord for MårsletI henhold til Planstrategi 2008 tager byvækststrategien udgangspunkt i, at byvæksten på detkorte og mellemlange sigt skal ske i form af de allerede planlagte afrundinger ved at udfyldede ubebyggede rammeområder og ved at inddrage en del af de nuværende perspektivarealertil byformål.Herved gives der mulighed for i planperioden på 12 år at fortsætte den byudvikling, der erskitseret i Kommuneplan 2001. Det nordlige område er et af de mindre perspektivarealer fraKommuneplan 2001, som i den forbindelse er helt naturligt at inddrage i byudviklingen.Med hensyn til helhedsplanlægning og ejerens mulighed for at iværksætte lokalplanlægninghenvises til besvarelsen af synspunkt 3.33 fra ejeren af arealet, Jens Kobberø Thomsen, Tranbjerggård.(Delafsnittet ”Ny by ved Malling eller alernativt ny by nord-vest for Mårslet” underhovedafsnittet BYMØNSTER OG BYUDVIKLINGSPRINCIPPER).I besvarelsen understreges blandt andet, at det i forhold til den videre disponering af byudviklingenpå arealerne nord for Mårslet er forudsat, at der ikke længere finder husdyrproduktionsted på Tranbjerggård.Det kan derfor være hensigtsmæssigt at se på potentialerne i en sammenfattende helhedsplanfor arealerne nord for Mårslet mellem Odderbanen og Hørretvej med henblik på en endelig af-Side 302 af 387

grænsning af Mårslets byområde mod nord mod naturinteresserne i Holme Bjerge. Det anses iden sammenhæng også for vigtigt, at der ikke sker en visuel sammenbinding af Mårslet ogTranbjerg.I forbindelse med denne helhedsplanlægning vil det trafikale aspekt også indgå.Konkret har Byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse af Planstrategi 2008 besluttet,at der i næste kommuneplanperiode 2010-2013 - i en dialog med Mårslet Fællesråd – skal udarbejdesen helhedsplan, der kan udgøre grundlaget for overvejelser om eventuelle afrundingeraf Mårslet by ud over de arealer, der er vist i forslag til Planstrategi 2008 (hovedalternativet).Det gælder dog ikke for arealer, der er beliggende i grundvandsfølsomme områder.Trafikplan for MårsletI forbindelse med planlægningen af Beder-Bering vejen skal der ses nærmere på den eksisterendetrafikstruktur og eksisterende, trafikale problemstillinger i Mårslet, for at vurdere, omder kan udarbejdes lokale løsninger i sammenhæng med de muligheder for aflastning af detlokale vejnet, som Beder-Bering vejen giver.Det omtalte område er vist på kort 61.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.34 - Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Åhus CPå vegne af ejeren af matr. nr. 32b Mårslet by (Hørretløkkevej 2) har Søren Poulsen (SP)fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for området. Ejendommener i forslag til Kommuneplan 2009 beliggende i landzone uden for rammerne og er et jordbrugsområde.SP anfører, at tre andre naboejendomme på Hørretløkkevej er udlagt til lav boligbebyggelse irammeområde 32.01.16 BO. Det foreslås, at det viste område ligedes bliver omfattet af32.01.16 BO.Efter SP’s opfattelse adskiller området sig ikke fra naboejendommene. En inddragelse vil giveen helt naturlig afrunding af Mårslet mod nord. Endelig oplyses, at der vil kunne skabes enensartet overgang mellem ejendommene langs Hørretløkkevej og det åbne land med en afskærmendebeplantning – som blandt andet ønsket af Fællesrådet i forbindelse med Planstrategi2008.Kommentarer og anbefaling:De tre omtalte naboejendomme er medtaget i kommuneplanforslaget, da de er bebyggede oggrænser op til den planlagte afslutning af Mårslets byområde mod nord.I en kommende nærmere planlægning af Mårslets afgrænsning mod nord vil der kunne tagesstilling til eventuelle yderligere udbygningsmuligheder, herunder det foreslåede areal.Det skal bemærkes, at der langs Hørretvej også ligger en række bebyggede ejendomme sommed udbygningen kommer til at ligge i umiddelbar tilknytning til byområdet og eventuelt vilkunne inddrages i en kommende helhedsplan for Mårslets afrunding mod nord.Det omtalte område er vist på kort 61.Side 303 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Derimod vurderes ønsket om at udvide rammeområdet i forbindelse med en kommende helhedsplanlægningfor Mårslets afrunding mod nord.InfrastrukturSynspunkt 2.28 - Foreningen 8320.dk v/Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet,John Engelbrechtsen, Ovesdal 30, 8320 Mårslet og Martin Poulsen, Gyldenkronesvej42, 8320 Mårslet8320.dk har et konkret forslag til, hvordan infrastruktur i Mårslet kan udbygges.Hvorfor udbygning af infrastruktur i Mårslet:Udbygning af infrastruktur i Mårslet er en grundlæggende forudsætning for et velfungerendebysamfund, der er blevet markant udbygget de senere år.I dag er trafiksituationen meget problematisk og sikkerheden er lav i spidsbelastningsperioderne,og det vil i den kommende tid yderligere forværres i takt med, at de nye boligområder iden sydlige del af Mårslet bliver beboet.Mårslet er delt mellem nord og syd og kan i bil kun passeres via en smal gammel bro. Broen eren flaskehals og giver en meget usikker trafiksituation.Konkret foreslår 8320.dk følgende forslag til udbygning af infrastruktur i Mårslet:Etablering af indre byvej:Fortsæt forlængelsen af Mårslet Byvej i den allerede reserverede vejtracé, ført under Odderbanenforbi til butikscenteret til Bedervej og videre til den sydlige rundkørsel.Vejen skal etableres med primær fokus på en indre byvejsløsning til servicering af Mårsletsbeboere og til forbedring af cykel- og gangstier, tilkørselsveje til butikscenter og institutioner.Vejen skal ikke anlægges som en omfartsvej eller hovedtrafikåre, men anlægges miljømæssigtforsvarligt med trafikdæmpende foranstaltninger og f.eks. rundkørsler. Med vejen sikres, attrafikken imellem de forskellige bydele kan afvikles og trafiksikkerheden specielt i midtbyenbliver markant forbedret.Synspunkt 3.34 - Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 MårsletSven Voxtorp anfører, at der er et par steder i det udsendte materiale, hvor betegnelser erændret uden byrådsbeslutninger under den bekvemme henvisning til gældende praksis. Dadisse ændringer kan have en endog meget stor betydning for en kommende ajourføring af byenstrafikmæssige infrastruktur – fra hestevognenes behov sidst i 1800-tallet til moderne behov– må det anbefales, at områderne 32.03.05 RE, 32.03.06 RE og 32.06.09 RE føres tilbagetil den oprindelige betegnelse, idet de to første områder er anskaffet af kommunen til anlæggelseaf vej og tinglyst til samme formål. Blandt andet er f.eks. byens østlige del af vandforsyningennedgravet langs dette trace.For 32.06.09’s vedkommende er dette område - også betalt af skatteborgernes penge – beregnetsom et overgangsområde mellem bebygget område og landområde – en del af det erberegnet til vej. Det sidste er specielt videregivet til Mårslet Fællesråd sidste år af projektchef iNatur og Miljø, Ole Skou Rasmussen, ved et offentligt møde. Betegnelsen ”Mårslet Bypark”,som 32.06.09 RE delvist bærer i praksis, er derfor ikke en byrådsbeslutning - og altså uautoriseret.Side 304 af 387

Kommentarer og anbefaling til 2.28 og 3.34:I forbindelse med planlægningen af Beder-Bering vejen skal der ses nærmere på den eksisterendetrafikstruktur og eksisterende, trafikale problemstillinger i Mårslet, for at vurdere, omder kan udarbejdes lokale løsninger i sammenhæng med de muligheder for aflastning af detlokale vejnet, som Beder-Bering vejen giver.Forslagene om ændring af den lokale trafikstruktur i Mårslet (en indre byvej) vil indgå i detnævnte arbejde.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Landsbyer:TestrupSynspunkt 3.48 – Elsebeth Meldgaard og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320MårsletElsebeth Meldgaard og Claus Meldgaard (EM og CM) oplyser, at de pr. 1. marts 2008 har overtagetejendommen Testrupvej 113 med forventning om at kunne benytte hele ejendommen, jf.gældende kommuneplan. EM og CM bliver derfor noget forundret over, at Århus Kommune vilændre status for bygninger og et jordareal, som i dag ligger inden for gældende landsbyafgrænsning.Der fremføres to punkter:Lade/hal, der er placeret som den sydligste bygning på ejendommenEM og CM havde forventet, at der ville være mulighed for at udnytte disse bygninger. Men nuligger de uden for den foreslåede landsbyafgrænsning.EM og CM vil således blive begrænset i rettigheder og muligheder for udnyttelse af den netoperhvervede ejendom og vil således i praksis og i økonomisk henseende, blive stillet dårligere,hvis landsbyafgrænsningen bliver ændret til det forslåede i forslag til Kommuneplan 2009.Angående jordareal ved siden af lade/hal og syd for bestående vinkelstaldbygning:EM og CM oplyser, at de har en igangværende ansøgning om udstykning og opførelse af nytstuehus på arealet (ved Planlægning og Byggeri). De mener således ikke, at der skal lavesændringer i dette areals status, mens der pågår sagsbehandling. Det vil sige afgørelse ogeventuel ankesag skal være afsluttet, før det vides, om dette område overhovedet kan ændres.Bliver der givet tilladelse til at udstykke og opføre ny bolig, kolliderer det med det foreslåede ikommuneplanforslaget, idet ansøgerne forventer, at den eventuelle nye bolig vil få status somen del af Testrup. Derfor vil landsbyafgrænsningen også komme til at være uden for (sydligere)end denne eventuelle bolig.EM og CM mener således, at behandlingen af deres ansøgning/sag, bør være færdigbehandletved sidste instans, før der kan tages stilling til arealets fremtidige status.EM og CM ser gerne, at den nuværende landsbyafgrænsning vedrørende matr. nr 1g bevares,idet EM’s og CM’s muligheder for brug af ejendommen begrænses, hvis landsbyafgrænsningenændres til det foreslåede i forslag til Kommuneplan 2009.Side 305 af 387

EM og CM anmoder på den baggrund om, at ændringerne udtages af forslag til Kommuneplan2009, og at eventuelle ændringer kan genovervejes ved næste ændring af kommuneplanen,når blandt andet EM’s og CM’s ansøgninger om udstykninger/bolig er færdig.Konkret ansøgning om udstykningDer er ansøgt om tilladelse til:• Udstykning/frastykning (fra matr. nr. 3g, Testrup by) af bestående hus, incl. grund påTestrupvej 113.• Udstykning, ligeledes fra matr. nr. 3g, Testrup by, af ny grund på 1.200 m 2 til opførelseaf ny helårsbolig.• Opførelse af ny helårsbolig på den resterende del af matr. nr. 3g, Testrup by. Grundenbliver på 1,7 ha.Ansøgerne oplyser, at de ikke har til hensigt at bygge nyt stuehus helt op ad landsbyafgrænsningernemod øst og/eller syd. Nyt stuehus vil ikke blive bygget sydligere eller østligere end denuværende bygninger på ejendommen. Derimod ansøges om tilladelse til at opføre nyt stuehusca. 15-20 m syd for sydlige staldlænge.Kommentarer og anbefaling:Lade/hal, der er placeret som den sydligste bygning på ejendommen:Laden er udtaget af landsbyafgrænsningen for Testrup på baggrund af hovedprincippet om, atarealer bebygget med landbrugsbygninger, gartnerier m.v. i drift i landsbyens periferi som hovedregelikke indgår i rammerne for landzonelandsbyer, med mindre bygningerne er vurderetsom bevaringsværdige eller af stor værdi for landsbyens struktur.Der kan her henvises til, at planlovens bestemmelser om ibrugtagning af overflødiggjortelandbrugsbygninger til andet formål gælder uanset en placering inden for eller uden for landsbyafgrænsningen.Det foreslåes, at den viste landsbyafgrænsning i forslag til Kommuneplan 2009 fastholdes.Angående jordareal ved siden af lade/hal og syd for bestående vinkelstaldbygning og konkretansøgning om udstykning:Der er med hjemmel i planlovens bestemmelser om landzoneadministration den 6. februar2009 meddelt afslag på ansøgning til de udstykninger, der refereres til i henvendelsen - medbaggrund i gældende praksis for administration af den gældende Kommuneplan 2001.Denne landzoneafgørelse er påklaget til Naturklagenævnet den 6. marts 2009.De implicerede arealer er placeret inden for den gældende landsbyafgrænsning i Kommuneplan2001, hvilket dog ikke automatisk udløser landzonetilladelse til udstykning og gennemførelseaf byggeønsker.Det er i landzoneadministrationen efter gældende Kommuneplan 2001 ikke vurderet, at placeringaf de ønskede to nye helårsboliger er forenelige med den eksisterende landsbystruktur.Den østlige udstykning på ca. 1.200 m 2 , som ønskes anvendt til opførelse af ny selvstændighelårsbolig, er et ubebygget areal med tilhørende beplantning, der udgør et vigtigt og positivtelement i landsbyen, da det er med til at give et grønt rum omkring eksisterende bebyggelse isammenhæng med de omkringliggende ubebyggede arealer og gadekæret.Side 306 af 387

Arealet syd for stalden (placering af nyt stuehus) har ingen naturlig sammenhæng til landsbystrukturen,som er koncentreret langs landsbygaden. Bebyggelse her vil således udgøre enuhensigtsmæssig ”afstikker” i sydlig retning i forhold til landsbystrukturen, som er øst/vestlig.Da udformning af de specifikke rammer for landsbyadministrationen i forslag til Kommuneplan2009 i høj grad er en udmøntning af administrativ praksis i de enkelte landsbyer, herunder Testrup,foreslås det, at indskrænkning af landsbyafgrænsning syd for staldbygning i forslag tilKommuneplan 2009 fastholdes.Det anses i øvrigt ikke for hensigtsmæssigt at foregribe Naturklagenævnets afgørelse om denkonkrete udstykningssag i forbindelse med kommuneplanrevisionen.Såfremt Naturklagenævnets afgørelse indebærer, at der skal foretages kommuneplanmæssigereguleringer, vil dette kunne ske i forbindelse med en eventuel efterfølgende planlægning forområdet.Det omtalte område er vist på kort 62.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.HørretSynspunkt 3.12 - Christina M. Stapelfeldt og Henrik Stapelfeldt, Højballevej 15, LillySørensen Nielsen og Tage Nielsen, Højballevej 12 og Jette Jakobsen, Højballevej 5,Hørret, 8320 MårsletDer opponeres mod en af bestemmelserne for Hørret med følgende ordlyd: ”Ny bebyggelsekan indpasses øst for Højballevej 12 placeret i princippet som de angivne byggefelter på rammekortet.”Det er der to grunde til. For det første vil en bebyggelse her give en markant negativ påvirkningaf udsigten fra de nuværende boliger. For det andet vil ny bebyggelse spolere udsigtslinienfra Højballevej mod landskabet i nord – hvilket er direkte i modstrid med et af de øvrigepunkter i de foreslåede rammebestemmelser.Ad 1:Opførelse af beboelseshuse på det anviste felt på rammekortet vil spolere den unikke udsigtmod nord over græs og markarealer på de sydlige skråninger op mod Jelshøj. Netop den naturskønnebeliggenhed med det frie udsyn har været bestemmende for køb af boligen. Ud overtab af herlighedsværdien vil en bebyggelse sikkert også indebære en betydelig forringelse afboligværdien.Ad 2:Det forekommer uforståeligt, at der foreslås en bebyggelse på arealet øst for Højballevej 12,når følgende udtrykkeligt fremgår af rammebestemmelserne: ”Ligeledes skal udsigtslinie fraHøjballevej mod landskabet mod nord fastholdes og styrkes.”Ved at opføre beboelseshuse på det foreslåede areal vil man få en udtalt forringelse af udsynetmod nord. Specielt vil et eller flere beboelseshuse øst for Højballevej 12 virke meget dominerendepå udsynet i forhold til Jelshøjs sydskråninger – særlig fordi det udpegede areal hæversig over Højballevej. Kommer man kørende, gående eller cyklende mod området, vil huse pådet foreslåede område virke skæmmende på det unikke udsyn mod nord, uanset om man bevægersig fra øst mod vest eller fra vest mod øst.Side 307 af 387

Endvidere henvises til en tidligere afgørelse fra januar 2006 på en ansøgning om at opføre enbeboelsesejendom (og stald) på arealet nord for Højballevej. Dengang blev der givet afslagblandt andet med den begrundelse, at ”det vil have væsentlige negative konsekvenser for delandskabelige værdier på stedet, hvis der opføres bebyggelse som ansøgt….”.Endelig påpeges, at der er rigeligt med nye huse at vælge imellem i det nærliggende Mårslet.Synspunkt 3.14 - Jørn Møller Andersen, Hørret Byvej 5, 8320 MårsletEfter Jørn Møller Andersens opfattelse bør der ikke gives tilladelse til ny bebyggelse øst forHøjballevej 12. En sådan mulighed vil åbne op for bebyggelse i det åbne land og måske huludfyldningned mod Hørret by. Hertil kommer, at den landskabelige udsigt mod nord vil blive forringet,og ifølge rammebestemmelsen skal udsigtslinien fastholdes og styrkes.Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt landsbymiljøet skal bevares, må landsbyenikke vokse ud ad.Der appelleres til, at byggemuligheden øst for Højballevej 12 fjernes.Herudover vurderes kommuneplanforslaget at være i orden.Synspunkt 3.41 - Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen og HenrikMehlsen Sørensen, Hørret Byvej 15, 8320 MårsletBo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen og Henrik Mehlsen Sørensen tilkendegiver,at man ønsker at anbefale forslag til rammebestemmelser for Hørret med en enkelt undtagelse.Forslaget findes som helhed i tråd med Århus Kommunes mangeårige tradition for at skærmeHørrets særegenhed ved at begrænse udbygning af landsbyen og ved at tage hensyn til densoprindelige struktur. Det er således meget positivt, at landsbyafgrænsningen nu følger den eksisterendebebyggelse langs Hørret Byvej og til dels Højballevej.Men der gøres indsigelse mod at indpasse ny bebyggelse øst for Højballevej 12.I kommuneplanforslaget anføres, at ”dette ikke vil gøre væsentligt indhug i den eksisterendeudsigtslinie til åben mark og bakkelandskab.”Udsagnet anses for selvmodsigende, når planen samtidig lægger op til, at ”udsigtslinien fraHøjballevej mod landskabet mod nord skal fastholdes og styrkes”. Hvordan kan man fastholdenoget – og i særdeleshed – hvordan kan man styrke noget ved som udgangspunkt at indskrænkedet?Det er et faktum, at en bebyggelse øst for Højballevej 12 vil komme til at ligge højt i terrænetog således synsmæssigt blive yderst dominerende. En bebyggelse her vil med andre ord forstyrredet frie udsyn mod nord og nordvest.Århus Kommune opfordres til at være tro mod egen intention og hermed følge op på den årelangetradition for ikke at tillade udbygning mod det åbne land.Synspunkt 3.43 - Anette Østergaard og Ulla Nikolajsen, Højballevej 3 B og Jette Jakobsenog Torben Jakobsen, Højballevej 5, 8320 MårsletAnette Østergaard og Ulla Nikolajsen samt Jette og Torben Jakobsen tilkendegiver, at man ønskerat anbefale forslag til rammebestemmelser for Hørret med en enkelt undtagelse.Forslaget findes som helhed i tråd med Århus Kommunes mangeårige tradition for at skærmeHørrets særegenhed ved at begrænse udbygning af landsbyen og ved at tage hensyn til densSide 308 af 387

oprindelige struktur, de mange kig til åbent land samt de karakterfulde grønne arealer og levendehegn.Men der gøres indsigelse mod at indpasse ny bebyggelse øst for Højballevej 12.I kommuneplanforslaget anføres, at ”dette ikke vil gøre væsentligt indhug i den eksisterendeudsigtslinie til åben mark og bakkelandskab.”Udsagnet anses for selvmodsigende, når planen samtidig lægger op til, at ”udsigtslinien fraHøjballevej mod landskabet mod nord skal fastholdes og styrkes”. Hvordan kan man fastholdenoget – og i særdeleshed – hvordan kan man styrke noget ved som udgangspunkt at indskrænkedet?Det er et faktum, at en bebyggelse øst for Højballevej 12 vil komme til at ligge højt i terrænetog således synsmæssigt blive yderst dominerende. En bebyggelse her vil med andre ord forstyrredet frie udsyn mod nord og nordvest.Århus Kommune opfordres til at være tro mod egen intention og hermed følge op på den årelangetradition for ikke at tillade udbygning mod det åbne land.Endelig har beboerne et ønske om tilføjelse til rammebestemmelserne, som allerede indeholderflere fine punkter, der lægger op til at bevare udvalgte beplantninger i Hørret. Konkret foreslåstilføjet, at det levende hegn mellem Højballevej 5 og Højballevej 11 skal bevares. ÅrhusKommune har tidligere i sin begrundelse for afslag til en ansøgning om udstykning fra Højballevej11 angivet, at der var tale om ”et karakterfuldt beplantningsbælte, som både visuelt ognaturmæssigt er af betydelig værdi”.Efterfølgende har ejeren af Højballevej 11 desværre valgt – uden hensyntagen til ovennævnte– at fælde den del af hegnet, som vender ud mod Højballevej. Resultatet er et synsmæssigtskæmmende hul i den ”grønne linie” langs Højballevejs sydside og et højst beklageligt tab afsmukke gamle træer med tilhørende fugleliv.Århus Kommune opfordres derfor til at beskytte den resterende del af dette betydningsfuldelevende hegn ved at medtage dette under rammebestemmelserne.Kommentarer og anbefaling til 3.12, 3.14, 3.41 og 3.43:Henvendelserne giver alle udtryk for, at de foreslåede byggemuligheder øst for Højballevej 12vil påvirke udsigtslinien fra Højballevej mod Jelshøj væsentligt.Udgangspunktet for udpegning af såvel udsigtslinie som byggemuligheder har været, at denprimære udsigt fra Højballevej er fra vejstykket ved Højballevej 5 og 3A og mod nord.Indsigerne har dog en betydende pointe i, at byggemulighederne er placeret højere i terrænetend det pågældende vejstykke, hvilket vil påvirke udsigten væsentligt samt give indbliksgenertil naboerne. Det anføres desuden, at der ikke er tale om en egentlig huludfyldning.Hørret ligger endvidere i område udpeget som landskabeligt og geologisk interesseområde, oger udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, og væsentlige ændringer i bebyggelsesstrukturenpå ubebyggede områder bør ske med varsomhed.På denne baggrund foreslås, at indsigelserne tages til følge, således at de foreslåede byggemulighederikke indgår i Kommuneplan 2009, og at landsbyafgrænsningen på stykket nord forHøjballevej 5-11-15 bibeholdes som den eksisterende landsbyafgrænsning i Kommuneplan2001 – som vist på kort 63.Side 309 af 387

For så vidt angår beplantningen mellem Højballevej 5 og 11 er området foreslået udtaget aflandsbyafgrænsningen.Baggrunden for forslaget til den ændrede landsbyafgrænsning for Hørret Landsby er ønsketom, at Hørret bevares som en slynget vejby med et tæt forløb af gårde og beboelser langs denslyngede vej med mellemliggende kig til landskabet. Som følge heraf er det hensigten, at denmoderate udbygning med nye boliger og erhverv fortrinsvis sker inden for den eksisterendebygningsmasse. Derudover findes det vigtigt, at der ikke sker byggeri i 2. række i forhold tildet eksisterende byggeri langs Hørret Byvej og Højballevej.Disse hensigter for Hørrets udvikling udmøntes i, at landsbyafgrænsningen indskrænkes, såledesat arealer i landsbyens udkant, der ikke bør bebygges og ikke indeholder særlige bevaringsværdigeelementer i relation til landsbyen, udgår af landsbyafgrænsningen.I forslaget til landsbyafgrænsning er området med beplantningen udgået af afgrænsningen, dadet er vurderet, at signalet om, at der ikke ønskes yderligere bebyggelse syd for Højballevej,er særlig vigtigt. Da området med beplantning ikke indgår i den foreslåede landsbyafgrænsninger det ikke muligt at fastsætte rammer for området.I denne sammenhæng skal det tilføjes, at udpegning af bevaringsværdig beplantning på liniemed udpegning af bevaringsværdige bygninger og væsentlige udsigtslinier er en markering fraÅrhus Kommunes side af, hvad der findes bevaringsværdigt i landsbyens videre udvikling.I lighed med, at kommunen ikke kan påbyde ejere af bevaringsværdige huse at vedligeholdederes hus i en særlig stand, så kan udpegningerne af bevaringsværdig beplantning på privatgrund heller ikke sikre, at beplantningen bevares.Århus Kommune vil i sin administration af byggesager tage hensyn til den bevaringsværdigebeplantning. Derimod er borgerne ikke direkte forpligtet af kommuneplanens rammer.Udpegningerne af bevaringsværdig beplantning skal ses som en hensigtserklæring og et oplægtil samarbejde mellem borgere og kommune om at bevare det særlige landsbymiljø i Hørret.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at indsigelserne vedrørende byggemuligheder øst for Højballevej 12 tages tilfølge, således at de foreslåede byggemuligheder ikke indgår i Kommuneplan 2009, og atlandsbyafgrænsningen på stykket nord for Højballevej 5-11-15 bibeholdes som den eksisterendelandsbyafgrænsning i Kommuneplan 2001.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkter vedrørende bevaring af beplantning mellem Højballevej5 og 11 ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan 2009.Synspunkt 9.2 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 MårsletAne Marie Hjermitslev og Henrik Albinus henvender sig vedrørende byudviklingen i Hørret. Detanføres, at den seneste vækst har betydet, at en del af det gamle landsbymiljø er gået tabt,blandt andet fordi der bygges for store huse på for små grunde.De ønsker, at den uundgåelige vækst skal ske på mere naturlige steder fremover og det foreslåsat inddrage et areal ved Højballevej i landsbyafgrænsningen, en del af matr.nr. 13a, Hørretby, Mårslet (illustreret på bilag).Side 310 af 387

Synspunkt 3.13 - Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 MårsletForslaget til Kommuneplan 2009 er blevet læst med interesse og specielt den del, der drejersig om Hørret.Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus (AMH og HA) kan konstatere, at der ikke længere erlandbrug i landsbyen. De seneste nyudstykninger er bestemt ikke foregået med bevaring aflandsbymiljøet for øje. Den ”gamle” landsby er så at sige forsvundet.Landsbyen er dog stadig charmerende – selv med huse i alverdens stilarter. Men efter AMH’sog HA’s mening bør yderligere vækst i landsbyen fremover ske mere naturlige steder og underhensyntagen til de fritidslandbrug, der eksisterer i landsbyen.Efter AMH’s og HA’s opfattelse ser disse hensyn ud til at blive tilgodeset på bedste vis i forslagtil Kommuneplan 2009. Forslaget giver mulighed for, at der fremadrettet kan ske en mere harmoniskudvikling af landsbyen – samtidig med at det sikres, at Århus og Hørret kan vokse.AMH og HA ser gerne en vækst, hvor der kan tænkes nyt under hensyn til bevaring af landsbyensmiljø og hensyn til den smukke natur i området.Synspunkt 3.7 – Maja Lundemark Andersen og Henrik Leo Mathiasen, Højballevej 3,8320 MårsletMaja Lundemark Andersen og Henrik Leo Mathiasen mener, at det er godt forslag, der er udarbejdetfor Hørret by. For det første er det meget klart. For det andet giver det mulighed for atfå afsluttet de endeløse diskussioner og stridigheder i byen om udstykninger. For det tredje tilgodeserforslaget det nødvendige og attraktive udsyn fra byens beboelser.Kommentarer og anbefaling til 9.2, 3.13 og 3.7:I forbindelse med den politiske behandling af Århus Kommunes Planstrategi 2008 blev det vedtaget,at der som led i kommuneplanarbejdet udarbejdes præcise bestemmelser for byggeri ilandsbyerne, således at Kommuneplan 2009 umiddelbart kan bruges som administrationsgrundlagved behandling af byggesager.Som en del af arbejdet for at gøre kommuneplanen til administrationsgrundlag er der udarbejdetspecifikke rammebestemmelser for de enkelte landsbyer med præcisering af bevaringshensyn,særlige karakteristika, værdifulde udsigter samt foretaget en revision af landsbyafgrænsningerne.Dette arbejde har omfattet samtlige landsbyer i kommunen.Udgangspunktet for landsbyrevisionen har været, at der skal kunne ske en moderat vækst ilandsbyerne under hensyn til bevarelse af landsbymiljøet.Baggrunden for forslaget til den ændrede landsbyafgrænsning for Hørret Landsby er ønsketom, at Hørret bevares som en slynget vejby med et tæt forløb af gårde og beboelser langs denslyngede vej med mellemliggende kig til landskabet. Som følge heraf er det hensigten, at denmoderate udbygning med nye boliger og erhverv fortrinsvis sker inden for den eksisterendebygningsmasse. Derudover findes det vigtigt, at der ikke sker byggeri i 2. række i forhold tildet eksisterende byggeri langs Hørret Byvej og Højballevej.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke ikke i sig selv medfører ændringer i forhold til forslag tilKommuneplan 2009.Men der henvises til kommentarer og anbefaling til synspunkt 3.12, 3.14, 3.41 og 3.43. I densammenhæng anbefales, at indsigelserne vedrørende byggemuligheder øst for Højballevej 12tages til følge, således at de foreslåede byggemuligheder ikke indgår i Kommuneplan 2009, ogSide 311 af 387

at landsbyafgrænsningen på stykket nord for Højballevej 5-11-15 bibeholdes som den eksisterendelandsbyafgrænsning i Kommuneplan 2001.Synspunkt 4.15 - Lett Advokatfirma v/advokat Jørgen Flodgaard, Rådhusgården, VesterAllé 4, 8000 Århus CPå vegne af Lisbeth og Claus H. Mikkelsen samt Hans Henrik Kjølby gøres der indsigelse modden nye afgrænsning af landsbyen Hørret. Den eksisterende landsbyafgrænsning bør ikkeændres, idet den til fulde opfylder de overordnede hensyn, som skulle ligge bag det foreliggendekommuneplanforslag.Jørgen Flodgaard (JF) rejser i den sammenhæng en række spørgsmål, som ønskes besvaret:1. Hvem har konkret ønsket at ændre den nuværende afgrænsning med en indskrænkningfor så vidt angår de ejendomme, hvor JF repræsenterer ejerne?2. Er der indkommet personlige ønsker fra husstande i Hørret og i så fald fra hvem omændring af den eksisterende afgrænsning?3. Særligt vedrørende de nævnte klienters ejendomme bemærker JF, at der for så vidtangår Hørret Byvej 9 går den nye afgrænsning igennem ejendommens baghave. Og forHørret Byvej 10 går den nye afgrænsning igennem ejendommens forhave. Det forekommermere nærliggende at bibeholde den nuværende naturlige afgrænsning, som erHørretvej.Hvem har interesse i den ændrede landsbyafgrænsning?4. I indstillingen til Byrådet fremgår, at forslaget er udarbejdet ”under hensyntagen til bevaringshensyn…”.JF ønsker oplyst, hvilke konkrete bevaringshensyn, der ligger til grund for ændring aflandsbyafgrænsningen i relation til de nævnte klienters ejendomme?5. Kommuneplanforslaget er angiveligt begrundet med, at der mod nord er udtaget områder,der ikke bidrager væsentligt til landsbyens struktur. I relation til Hørret Byvej 9ønskes nærmere begrundet, hvorfor denne ejendom – modsat de øvrige ejendomme ibyen – ikke skulle bidrage væsentligt til landsbyens struktur?6. Af kommuneplanforslaget fremgår også, at der skal ske fastholdelse og styrkelse af væsentlige,eksisterende udsigtslinier til landskabet fra Hørret Byvej mod syd.Denne begundelse ønskes uddybet, herunder en forklaring på hvilke væsentlige udsigtslinierder refereres til?Eksempelvis er det lovligt på ejendommen Hørret Byvej 10 at plante nogle grantræer,der vil tage udsigten.JF forbeholder sig ret til at anmode om foretræde for Teknisk Udvalg med henblik en nærmereuddybning af indsigelserne.Kommentarer og anbefaling:Ad. 1I forbindelse med den politiske behandling af Århus Kommunes Planstrategi 2008 blev det vedtaget,at der som led i kommuneplanarbejdet udarbejdes præcise bestemmelser for byggeri ilandsbyerne, således at Kommuneplan 2009 umiddelbart kan bruges som administrationsgrundlagved behandling af byggesager.Som en del af arbejdet for at gøre kommuneplanen til administrationsgrundlag er der udarbejdetspecifikke rammebestemmelser for de enkelte landsbyer med præcisering af bevaringshen-Side 312 af 387

syn, særlige karakteristika, værdifulde udsigter samt foretaget en revision af landsbyafgrænsningerne.Dette arbejde har omfattet samtlige landsbyer i Århus Kommune.Udgangspunktet for landsbyrevisionen har været, at der skal kunne ske en moderat vækst ilandsbyerne under hensyn til bevarelse af landsbymiljøet, hvilket også fremgår af Planstrategi2008.Ad. 2I forbindelse med høring af Planstrategi 2008 indgav Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinushøringssvar vedrørende inddragelse af del af matr. nr. 13a, Hørret By, Mårslet, under landsbyafgrænsningen.Ad. 3Da kommuneplanen fremover skal fungere som administrationsgrundlag ved behandling afbyggesager, har Århus Kommune en interesse i at sende et klart signal om, hvordan ÅrhusKommune ønsker den enkelte landsby skal udvikle sig i fremtiden.Baggrunden for forslaget til den ændrede landsbyafgrænsning for Hørret Landsby er ønsketom, at Hørret bevares som en slynget vejby med et tæt forløb af gårde og beboelser langs denslyngede vej med mellemliggende kig til landskabet. Som følge heraf er det hensigten, at denmoderate udbygning med nye boliger og erhverv fortrinsvis sker inden for den eksisterendebygningsmasse. Derudover findes det vigtigt, at der ikke sker byggeri i 2. række i forhold tildet eksisterende byggeri langs Hørret Byvej og Højballevej.Disse hensigter for Hørrets udvikling udmøntes i, at landsbyafgrænsningen indskrænkes, såledesat arealer i landsbyens udkant, der ikke bør bebygges og ikke indeholder særlige bevaringsværdigeelementer i relation til landsbyen, udgår af landsbyafgrænsningen.Ad. 4Hørret By ønskes bevaret som en slynget vejby med et tæt forløb af gårde og beboelser i énrække langs den slyngede vej. Dette bevaringshensyn ligger til grund for, at arealer, der ikkebør bebygges, er foreslået udtaget af landsbyafgrænsningen i forslag til Kommuneplan 2009.Ad. 5Forslaget til den ændrede landsbyafgrænsning afspejler en hensigt om, at Hørret bør bevaressom en slynget vejby.Ved nyoptegnelsen af landsbyens afgrænsning har matrikelskel ligget til grund i det omfang, atskellenes placering understøtter hensigten for landsbyens udvikling. Matrikelskel ligger såledestil grund for den nordlige afgrænsning af Hørret med undtagelse af ejendommene Højballevej4 og Hørret Byvej 9. Disse ejendomme omfatter betydelige arealer, som ikke bør bebygges.Ad. 6På rammekortet for Hørret Landsby er angivet væsentlige udsigtslinier mod syd. Herunder ogsåudsigtslinie over Hørret Byvej 10.På linie med udpegning af bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdig beplantning er udpegningerneaf væsentlige udsigtslinier en markering fra Århus Kommunes side af, hvad derfindes bevaringsværdigt i landsbyens videre udvikling.I lighed med, at Århus Kommune ikke kan påbyde ejere af bevaringsværdige huse at vedligeholdederes huse i en særlig stand, så kan udpegningerne af væsentlige udsigtslinier heller ikkesikre, at udsigtslinierne friholdes fra beplantning.Århus Kommune vil i sin administration af byggesager tage hensyn til udsigtslinierne. Derimoder borgerne ikke direkte forpligtet af kommuneplanens rammer. Udpegningerne af udsigtslinierSide 313 af 387

skal ses som en hensigtserklæring og et oplæg til samarbejde mellem borgere og kommuneom at bevare det særlige landsbymiljø i Hørret.Anbefaling:Det anbefales, at henvendelsen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.50 - Pia og Flemming Rosenlund, Overgård, Højballevej 11, 8320 MårsletPia og Flemming Rosenlund (PR og FR) gør indsigelse konkret mod de ændrede rammer forPR’s og FR’s ejendom (matr. nr. 17a, Hørret by) og generelt for de ændrede rammer for Hørretsom helhed.Udstykning af parcel til opførelse af enfamiliehusI særdeleshed rettes indsigelsen sig mod de ændrede rammers indflydelse på PR’s og FR’s ansøgningom ”udstykning af parcel til opførelse af enfamilehus” fra marts 2007.Som det ene af tilsyneladende kun to steder i Hørret ændres rammerne således, at den østligedel af matr. nr. 17a trækkes helt ned til Højballevej – hvilket kan få konsekvenser for den omtalteansøgning.Det anføres, at PR’s og FR’s udstykningssag opfylder alle på ansøgningstidspunktet gældendeforudsætninger, såsom:• Beliggenhed ud til vej.• Huludfyldning mellem to nære bebyggede ejendomme.• Opererer inden for rammerne af den gældende kommuneplan for Hørret.• Respekterer Natur og Miljøs vurdering af bevoksning, hvor kun et enkelt træ mod Højballevejer karakterfuldt. Dette træ vil blive bevaret.• Gode indkørsels- og udsigtsforhold.• Bebyggelsen tager ikke udsigten fra andre nabohuse.• I forbindelse med nabohøringen i forhold til 19 naboer var der kun 2 negative tilkendegivelser.Ti trods for dette er udstykningssagen endnu ikke afsluttet.Ved telefonisk henvendelse den 2. december 2008 til Kommuneplanafdelingen blev det oplyst,at ændringerne i det endnu ikke vedtagne forslag til Kommuneplan 2009 ikke ville få opsættendevirkning på den omtalte udstykningssag. Derimod ville oplægget til de ændrede rammerindgå i Århus Kommunes beslutning.Hørret som helhedI relation til Hørret som helhed er der flere ændringer, der fordrer en indsigelse. Det gælderkommuneplanforslagets anbefaling af bebyggelse nord for Højballevej – der modsat PR’s ogFR’s udstykningssag tager udsigten fra Højballevej 12 og 15. Og her er der heller ikke tale omnogen huludfyldning.Rammeændringen for Hørret Byvej 13 vækker ligeledes forundring, når lignende forhold mellemdet gamle mejeri og det tidligere vandværk ikke giver anledning til ændringer.Der nedlægges påstand om, at Margrethe Bogner erklæres inhabil, idet MB som beboer i byenikke bør kunne pleje egne og nære bekendtskabers særinteresser. På grund af MB’s medvirkenbør kommuneplanen for Hørret revideres.PR og FR ønsker foretræde for Teknisk Udvalg for en nærmere uddybning.Side 314 af 387

Kommentarer og anbefaling:I forbindelse med den politiske behandling af Århus Kommunes Planstrategi 2008 blev det vedtaget,at der som led i kommuneplanarbejdet udarbejdes præcise bestemmelser for byggeri ilandsbyerne, således at Kommuneplan 2009 umiddelbart kan bruges som administrationsgrundlagved behandling af byggesager.Som en del af arbejdet for at gøre kommuneplanen til administrationsgrundlag er der udarbejdetspecifikke rammebestemmelser for de enkelte landsbyer med præcisering af bevaringshensyn,særlige karakteristika, værdifulde udsigter samt foretaget en revision af landsbyafgrænsningerne.Dette arbejde har omfattet samtlige landsbyer i kommunen.Udgangspunktet for landsbyrevisionen har været, at der skal kunne ske en moderat vækst ilandsbyerne under hensyn til bevarelse af landsbymiljøet, hvilket også fremgår af Planstrategi2008. Med forslag til Kommuneplan 2009 har bevaringshensynet til landsbyernes bebyggelsesstrukturermed gårdanlæg som særligt rumskabende bygningselementer betydet, at byggemulighederovervejende er udpeget inden for den eksisterende bygningsmasse – fortrinsvis gårdanlæg.Revisionen af landsbyernes afgrænsninger og fastsættelse af specifikke rammebestemmelserer sket på baggrund af generelle, objektive principper for bevaringsværdige bebyggelsesstrukturerog er udtryk for, at tidligere praksis for landzonetilladelser udmøntes i kommuneplanrammerne.Dertil kommer, at Hørret ligger i område udpeget som landskabeligt og geologisk interesseområde.Hørret er tillige udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, hvorfor væsentlige ændringeri bebyggelsesstrukturen på ubebyggede områder bør ske med varsomhed. Blandt andet afdenne grund anbefales de foreslåede byggemuligheder nord for Højballevej udtaget af forslagtil Kommuneplan 2009.Den foreslåede ændrede afgrænsning af Hørret er sket på baggrund af ovenstående generellekriterier for landsbyrevisionen. Vurderingen er, at bebyggelse syd for Højballevej og HørretByvej skal undgås, da den nuværende bebyggelse danner en smuk helhed med tætte bebyggelsesforløbbrudt af landskabselementer og åbent land, der er trukket helt ind til vejen. Dissehensyn har også tidligere ligget til grund for Århus Kommunes praksis for landzonetilladelser iHørret.Ved den foreslåede ændring af afgrænsningen er der ikke taget særlige hensyn til ansøgningenfra PR og FR vedrørende udstykning på Højballevej 11.Der har været foretaget 2 naboorienteringer (på grund af ansøgers ændringer i ansøgningen)blandt naboerne med henblik på en afklaring af, om PR og FR skal have landzonetilladelse tilden ønskede udstykning.Mellem Planlægning og Byggeri og PR og FR samt deres rådgiver har der været aftalt mødeden 10. december 2008. Formålet med mødet var forud for meddelelse af en eventuel landzonetilladelsetil udstykning at få afklaret, om der på arealet var plads til ny bebyggelse til boligog beplantningsbælte. Rådgiver aflyste mødet den 9. december og ønskede sagen stillet i bero.Efter at sagen er stillet i bero, har PR og FR fældet en del af beplantningsbæltet mellem Højballevej11 og 5.Herfra menes der ikke at foreligge nye oplysninger i forbindelse med sagsforløbet, som ændrervæsentligt ved vurderingen af, at området syd for Højballevej ikke bør bebygges. Den foreslåedelandsbyafgrænsning foreslås derfor fastholdt.I henvendelsen stilles spørgsmålstegn ved motiver for ændring af landsbyafgrænsning for såvidt angår Hørret Byvej 13 set i forhold til Hørret Byvej 6 og 8.Side 315 af 387

Baggrunden for forslaget til den ændrede landsbyafgrænsning for Hørret Landsby er ønsketom, at Hørret bevares som en slynget vejby med et tæt forløb af gårde og beboelser langs denslyngede vej med mellemliggende kig til landskabet. Som følge heraf er det hensigten, at denmoderate udbygning med nye boliger og erhverv fortrinsvis sker inden for den eksisterendebygningsmasse. Derudover findes det vigtigt, at der ikke sker byggeri i 2. række i forhold tildet eksisterende byggeri langs Hørret Byvej og Højballevej.Disse hensigter for Hørrets udvikling udmøntes i, at landsbyafgrænsningen indskrænkes, såledesat arealer i landsbyens udkant, der ikke bør bebygges og ikke indeholder særlige bevaringsværdigeelementer i relation til landsbyen, udgår af landsbyafgrænsningen.Ved nyoptegnelsen af landsbyens afgrænsning har matrikelskel ligget til grund i det omfang, atskellenes placering understøtter hensigten for landsbyens udvikling. Matrikelskel ligger såledestil grund for den nordlige afgrænsning af Hørret med undtagelse af ejendommene Højballevej4 og Hørret Byvej 9. Disse ejendomme omfatter betydelige arealer, som ikke bør bebygges.Matrikelskel ligger også til grund for den ændrede landsbyafgrænsning ved Hørret Byvej 6 og8, mens der ved Hørret Byvej 10 er udtaget arealer, der er vurderet ikke at skulle bebygges.Det omtalte areal er vist på kort 64.Anbefaling:Det anbefales, at henvendelsen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.VilhelmsborgSynspunkt 4.47 - Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen,Damgårds Allé 5, 8330 BederJordbrugets UddannelsesCenter (JU) har en vision om at skabe sammenhæng mellem skolen,Vilhelmsborg og det åbne land. Formålet er at etablere et samlet grønt uddannelsescenter iområdet og samtidig åbne for befolkningens adgang til såvel landbrug som det omliggende åbneland.Det foreslås derfor, at der i Kommuneplan 2009 skabes mulighed for at etablere ny landbrugsdrifttil undervisningslandbrug og andre jordbrugsaktiviteter på et areal, der er afgrænset afOddervej mod øst og af Vilhelmsborgvej mod nord. Mod vest og syd foreslås afgrænsningen atfølge matriklerne Vilhelmsborg Hgd., matr. nr. 1ac og 1ad.Forslaget skal ses på baggrund af kommuneplanens forslag om etablering af ny by ved Malling– som på længere sigt vil kunne vanskeliggøre opretholdelsen af skolens aktiviteter på Bredballegård.Forslaget skal skabe mulighed for på længere sigt efter aftale og nærmere forhandling medÅrhus Kommune:• At flytte aktiviteterne fra Bredballegård.• At skabe sammenhæng mellem skolens arealer i Beder på øst- og vestsiden af Oddervej.I forbindelse med overvejelserne om salg af skolen i Malling indgår forskellige løsninger foretablering af erstatningsfaciliteter. I den sammenhæng overvejes også, om der i et tæt samarbejdemed Århus Kommune kan sikres muligheder for at etablere et ”grønt” uddannelsescenterpå Vilhelmborgs jorder – blandt andet indeholdende nye undervisnings- og praktikfaciliteterinden for hesteområdet.Side 316 af 387

Det foreslås derfor, at der i Kommuneplan 2009 skabes planmæssige muligheder for, at projektetkan realiseres. Det er vanskeligt for JU at vurdere de nuværende muligheder i den gældendelokalplan. Sandsynligheden taler dog for, at der skal ske ændringer.Kommentarer og anbefaling:JU ønsker at fastholde Bredballegård som uddannelsescenter. Stedet rummer en beskedenkvægbestand – 30 malkekøer og 14 modersøer. Ifølge direktør Claus Christensen indgår udvidelseaf dyreholdet ikke i skolens overvejelser. Skolen ønsker at fastholde hele den nuværendeejendom som del af skolen med henblik på at sikre fortsat udviklingsmulighed.På den baggrund foreslås, at grænsen for den nye ny by ved Malling rykkes til Bredballegårdsøstskel. Det beskedne dyrehold på Bredballegård vil ikke give anledning til lugtproblemer vedden nye bygrænse i skolens østskel. Imødekommelsen af JU´s ønske vil samtidig imødekommeønsket fra Mårslet Fællesråd og Beder-Malling Ajstrup Fællesråd om større afstand mellemMårslet og den ny by Malling. Der henvises i øvrigt til kommentarer og anbefaling foran om”Ny by ved Malling”.JU ønsker mulighed for på længere sigt at udbygge sine aktiviteter til at omfatte Vilhemsborgog dens jorder. Planerne er ikke særlig konkrete. Det er derfor ikke muligt på det foreliggendegrundlag at tage stilling til forslaget.Vilhemsborgs jorder er i kommuneplanforslaget udlagt som skovrejsningsområde. Men indtiljorden eventuelt tilplantes, lægger det ingen hindringer for, at den nuværende anvendelse –landbrug – videreføres.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at ønsket fra JU om at fastholde Bredballegård i det åbne land imødekommesved, at afgrænsningen af ny by Malling rykkes til østskellet af Bredballegård, jf. kort 3.Vedtagelse af denne ændring forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at synspunkterne om et uddannelsescenter på Vilhemsborg ikke giver anledningtil ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan 2009.Side 317 af 387

SOLBJERGAstrupSynspunkt 4.26 - Birch & Svenning A/S Arkitekter v/Mogens Svenning, Allégade 45,8700 HorsensPå vegne af Tage Jensen, Østergårdsvej 249, Solbjerg, gør Mogens Svenning indsigelse modafgrænsning af landsbyen Astrup for så vidt angår Østergårdsvej 261.Det anføres, at Tage Jensen ønsker at udstykke to grunde i den vestlige del af Astrup. Begrundelsener, at arealet ligger som en naturlig del af landsbyen og landsbygaden. For sammenhængeni landsbygaden forekommer det naturligt at bebygge ”hullet” øst for Østergårdsvej261 med et landsby-beboelseshus.Kommentarer og anbefaling:Aktuelt udarbejdes der lokalplan for et større byudviklingsområde nord for Astrup (lokalplan854).Som følge af den generelle udvikling i området har Astrup i forslag til Kommuneplan 2009ændret status fra landzonelandsby til byzonelandsby. Anvendelsen er fastlagt til blandet boligogerhvervsformål. I forbindelse med den foreslåede ændrede status er afgrænsningen afAstrup også foreslået ændret.På arealet, der ønskes inddraget i afgrænsningen af Astrup, er i forvejen beliggende en bolig,og mellem denne og Astrup ses der at være mulighed for huludfyldning med en enkelt ny bolig.Grundet den generelle udvikling i området, og da en stor del af arealet i forvejen er bymæssigtbebygget, vurderes det, at afgrænsningen af Astrup kan udvides til at omfatte den ønskede delaf matr. nr. 12a, Astrup By, Astrup.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at afgrænsningen af rammeområde 33.03.01 BL, Astrup, udvides som vist påkort 65.Vedtagelse af denne ændring forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk 2.Ravnholt - TisetSynspunkt 9.3 - Bæk Simonsen & Aaris v/advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, 8000Århus CPå vegne af ejeren af matr. nr. 7ø, Tiset By, Arne Vestergaard Pedersen, Ravnholtvej 51, anmodesom, at matr. nr. 7ø udlægges til boligformål i form af lav boligbebyggelse. Arealet erindtegnet på medfølgende kort.Det anføres, at området ligger i naturlig tilknytning til og i forlængelse af den planlægning afboligudbygning, der finder sted langs Ravnholtvej i området. Arealet tænkes bebygget medfritliggende landsbyhuse, som tilpasses det eksisterende landsbymiljø.Side 318 af 387

Kommentarer og anbefaling:Arealet er i forslag til Kommuneplan 2009 omfattet af rammeområde 33.00.25 GK.Arealet fungerer som grøn kile mellem Tiset og Ravnholt.Disse landsbyer bør bevares som fritliggende landsbyer. Langs Ravnholtvej ligger landsbyerneTiset, Ravnholt, Ravnholt Skov og Testrup som perler på en snor. Der er i planlægningen lagtstor vægt på at fastholde dette udtryk ved at sørge for, at byerne ikke vokser sammen.Området er beliggende i et stort sammenhængende område med grundvandsfølsomme jordbundsforhold.Blandt andet af den grund er arealet omfattet af udpegning til skovrejsning i forslagtil Kommuneplan 2009.Det omtalte område er vist på kort 66.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 319 af 387

HARLEV - FRAMLEVLokalsamfundet Harlev-FramlevSynspunkt 2.24 - Harlev Framlev Vandforsyning v/formanden Jan NielsenHarlev Framlev Vandforsyning har følgende kommentarer i relation til Harlev Framlev:• For rammeområde 34.01.16 BO er der gjort gældende, at erhverv og offentlige formålkun må placeres direkte op til Rødlundvej.Dette må bero på en misforståelse (muligvis på grund af gammelt kortmateriale), idetområde 34.01.16 BO kun på en meget kort strækning mod nord støder op til Rødlundvej,og her er området allerede bebygget.• Vandforsyningen er forundret over, at der ikke for områderne 34.01.06 BO, 34.01.07BO, 34.01.08 BO, 34.01.09 BO, 34.01.10 BL og 34.01.23 BL er anført en grundvandsklasse,idet der i områderne 34.01.07 BO og 34.01.09 BO indvindes vand. Områderne34.01.08 BO, 34.01.10 BL samt 34.01.23 BL ligger tæt op af vandindvindingsområder.For område 34.01.06 BO gælder, at der er tidligere boringer samt en så høj grundvandsstand,at der er umiddelbar risiko for nedtrængen til grundvandet ved en eventuelforurening på jordoverfladen.Kommentarer og anbefaling:Anvendelse til erhverv og offentlige formålDet er korrekt, at der er tale om en ældre bestemmelse, og at Ketting Parkvej bør nævnes pålinie med Rødlundvej.GrundvandsklasserGrundvandsklasserne benyttes til at beskrive, hvilke virksomheder, der kan etableres i de enkelteerhvervsområder, under hensyntagen til beskyttelsen af grundvandet.Områderne 34.01.06, 34.01.07, 34.01.08 og 34.01.09 er alle boligområder, hvorfor det ikke errelevant at beskrive grundvandsklasserne.Områderne 34.01.10 og 34.01.23 er af typen blandet bolig og erhverv. For disse planområderer grundvandsklasserne ikke med i rammebeskrivelserne i forslag til Kommuneplan 2009, menvil blive indarbejdet i næste kommuneplan.Selvom grundvandsklasserne ikke er nævnt i rammebeskrivelserne for denne områdetype, erdet væsentligt at bemærke, at etablering af erhverv skal opfylde samme krav som i de områder,hvor grundvandsklassen er nævnt.At grundvandsklasserne er nævnt i rammerne er primært en serviceoplysning, som tydeliggørkommunens administrationspraksis.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Ketting Parkvej indføjes i de supplerende bestemmelser for rammeområde34.01.16 BO på linie med Rødlundvej.Da der er tale om en teknisk ændring, er en fornyet offentlig fremlæggelse ikke nødvendig.Side 320 af 387

Anbefaling i øvrigt:Herudover anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.HarlevSynspunkt 4.1 – Colliers Hans Vestergaard v/Jens Gammelby, Prismet, Silkeborgvej2, 8100 Århus CColliers anmoder på vegne af ejerne Annemarie og Knud Pedersen om, at del af matr. nr. 7a,Tåstrup by – som skitseret på det medsendte kortbilag – inddrages som byggejord til boliger.Det anføres, at det omtalte areal ligger i umiddelbar forlængelse af Næshøjvej tæt på Kettingvejog Rødlundvej, hvor området grænser op til et område, der allerede er bebygget med boliger.Denne henvendelse er senere suppleret med nogle yderligere synspunkter om, at arealet ogsåkunne være velegnet til boligforeningsbyggeri i form af tæt/lav bebyggelse i enheder på ca. 80m 2 . På det viste areal vil der med en bebyggelsesprocent på 30 kunne opføres 125 enheder.Det er Colliers opfattelse, at der vil være kvote hertil for en boligforening, ligesom det menes,at en boligforening vil være interesseret i at opføre bebyggelse i overensstemmelse med denye krav til miljørigtigt byggeri.Fordelingen på ældreboliger, ungdomsboliger og almindelige lejerboliger kan bestemmes afkommunen ud fra den demografiske situation og under hensyntagen til den eksisterende kapacitetpå de kommunale serviceområder.Kommentarer og anbefaling:Henvendelsen omhandler konkret en del af matr. nr. 4v, Lillering By, Framlev, som indgår isamme ejendom som matr. nr. 7a, Tåstrup By, Harlev.En henvendelse om arealet indgik i debatten om forslag til Planstrategi 2008. Som det blev anførti forbindelse med beslutningsgrundlaget for Planstrategi 2008, indgik arealet ikke i byvækststrategiernei forslag til Planstrategi 2008.Selvom arealet grænser op til Harlevs nye boligområder, er der ikke tale om en naturligvækstretning. Harlev er mod vest afgrænset under hensyntagen til de værdifulde naturområder,Lillering Skov samt Tåstrup Sø og Mose (Ramsarområde).Det omtalte område er vist på kort 67.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 8.12 – Abel & Skovgård Larsen advokatfirma, Sønder Allé 9, 8000 Århus CPå vegne af en klient blev i forbindelse med Planstrategi 2008 anmodet om, at ejendommenFramlev Korsvej 29 ved Harlev kan udstykkes i 2 grunde med henblik på opførelse af 31 rækkehusepå den ene grund og fortsættelse af anvendelse til gartneri på den anden. Ejendommenindgår i kommuneplan 2001 som rammeområde 34.00.01 JO og indgår ikke i Planstrategiensbyvækststrategier.I forbindelse med behandling af Planstrategi 2008 blev vedtaget, at arealet ikke er egnet tilboligformål grundet støjbelastningen af arealet, men at arealet vil kunne inddrages til byvæksttil erhvervsformål.Side 321 af 387

Der anmodes således om, at arealet medtages i forslag til Kommuneplan 2009 til erhvervsformål.Kommentarer og anbefaling:Arealet ligger på et restareal ved Framlev Korsvej, øst for Harlev og syd for Herningmotorvejen.Som følge af vejanlæg vil arealet med fordel kunne inddrages i byudviklingen. Arealet anvendesp.t. til gartneri. Arealet fungerer med sin placering og den eksisterende bebyggelse inaboområdet som en del af den bymæssige bebyggelse ved ankomsten til Harlev.Arealet er i forslag til Kommuneplan 2009 udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde medvirksomhedsklasse 1-3, således at bymæssigheden i området kan fastholdes og styrkes.Den endelige disponering og anvendelse af arealerne må afvente lokalplanlægning i området.Det omtalte område er vist på kort 68.Anbefaling:Det anbefales, at anmodningen ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for ønsket i kommuneplanforslaget.Erhvervsområde vest for Stillingvej – rammeområde og perspektivarealSynspunkt 2.13 – Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevDet er Fællesrådets opfattelse, at der foreligger nogle særlige planmæssige udfordringer nordfor motorvejen, idet industriområdet nord for motorvejen og vest for Stillingvej, som blevrammebelagt allerede i 2001, stadigvæk ikke er lokalplanlagt. Det giver dermed beboere nogleuklare forestillinger om, hvad der skal besluttes nu og hvad der ikke kan besluttes nu, fordi detblev besluttet allerede i 2001. Endvidere foreslås der i forslag til Kommuneplan 2009 udlagt etstort erhvervsområde nord for Framlev. Endelig foreslås landsbyen Framlev omdannet til byzone.Fællesrådet anfører, at det omtalte erhvervsområde (34.02.02 ER og 34.02.03 ER) blev udlagttil erhvervsområde i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2001. Området er ikke lokalplanlagt,angiveligt blandt andet på grund af langvarige drøftelser af virksomhedsklassifikationaf de forskellige områder.Fællesrådet anerkender, at der i Århus Kommune også skal være plads til tung industri. Man erimidlertid af den opfattelse at det - på grund af afstandskrav på helt op til 500 m – ikke vil væresærlig realistisk. Området er for lille.Det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009, at der skal inddrages et større perspektivarealvest for det allerede udlagte erhvervsareal. Det drejer sig om 34.02.05.JO, som går helt ud tilkommunegrænsen mod Skanderborg Kommune.For at forøge størrelsen af det samlede erhvervsområde foreslår Fællesrådet, at perspektivarealetrammebelægges til erhvervsområde allerede nu, i stedet for ved næste revision af kommuneplanen.Ved at sammenlægge disse områder til et stort erhvervsområde vil man kunnemindske nogle af de problemer, som afstandskravene i det nuværende erhvervsområde giver.Ved at forøge området mod vest allerede nu giver man også mulighed for at anvise placeringaf den tunge industri helt mod vest, hvor der er mulighed for at lave en tilslutning til rundkørslenved Lillering Skov og dermed en direkte tilkørselsmulighed til motorvejen.Side 322 af 387

De trafikale forhold vil herved forbedres betydeligt, idet der her ikke vil være nogen sammenblandingaf tung trafik og svage trafikanter (skolebørn og cyklister), som det er tilfældet vedtilkørselsrampen ved Framlev.På den anden side af kommunegrænsen i Skovby er allerede udlagt erhverv til tung industri,så her vil afstandskravene allerede være opfyldt.Synspunkt 2.25 - Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar,Højlundsvej 3, 8462 HarlevAf hensyn til transportsikkerhed skal industriområdet efter foreningens opfattelse tilsluttes tilogfrakørselsveje fra motorvejen ved Skovby/Lillering Skov. Det indebærer, at der skal etableresen ny frakørsel for færdslen mod øst. Til- og frakørsel skal fungere som tvangsrute for dentunge trafik.Miljømæssigt er det planlagte industriområde problematisk, da Harlev henter sit drikkevand fradette område. I den videre planlægning skal drikkevandsressourcerne således beskyttes.Desuden påpeges, at området rummer et rekreativt miljø omkring moseområderne, som børbevares. Det stiller krav til hvilke typer industri, der kan placeres i området.Der skal både tages højde for den daglige miljøbelastning og udarbejdes en miljørisikoberegningved ulykker.Kommentarer og anbefaling til 2.13 og 2.25:De byplanmæssige aspekterErhvervsområdet vest for Stillingvej er udlagt som en reservation for fremtidige behov i forholdtil erhvervsudviklingen. Det er navnlig tanken, at arealet skal udgøre en mulighed for at placerestørre transporttunge erhverv med behov for god tilgængelighed til motorvejssystemet, somdet kan være vanskeligt at finde arealer til andre steder i Århus Kommune.Da kommuneplanen har en tidshorisont på 12 år lægges der med udlæg af rammer i kommuneplanenikke nødvendigvis op til, at der på kort sigt også vil ske en lokalplanlægning. Rammeudlæggeneafspejler dels et forventet behov for arealer til byudvikling i planperioden, baseretpå de forudgående års byudvikling, dels et ønske om fleksibilitet i forhold til uforudsete behov.Således kan arealreservationer i kommuneplanen også strække sig ud over planperiodenpå 12 år.For arealerne vest for Stillingvej er det forudsat, at konkrete behov skal ligge til grund for enkommende lokalplanlægning. Derfor finder Teknik og Miljø det for mest hensigtsmæssigt, atarealerne ikke lokalplanlægges nu for at undgå at binde sig til en disponering, som måske ikkemodsvarer de endnu ukendte behov.Der er for området vest for Stillingvej ikke umiddelbart tale om afstandskrav på op til 500 m tilfølsom anvendelse. I det omfang en kommende lokalplan muliggør virksomheder i virksomhedsklasse6, vil der kunne blive tale om en minimumsbeskyttelsesafstand på 300 m, hvilketf.eks. svarer til afstanden fra det udlagte erhvervsområde til Hørslev.Såfremt en etablering af biomassefyret kraftvarmeværk og/eller affaldsforbrændingsanlægkommer på tale i erhvervsområdet vest for Stillingvej, vil zoneringen af erhvervsområdet i forbindelsemed detailplanlægningen sikre, at miljøfølsomme områder ikke påvirkes af anlæggeteller anlæggene.Årsagen til, at perspektivarealet ikke inddrages i til byudvikling i den aktuelle planperiode, er,at der fra statens side er lagt loft over, hvor meget areal til byudvikling, kommunerne kanmedtage i hver planperiode. Dette loft, som er fastlagt i regionplanerne fra 2005 og efterføl-Side 323 af 387

gende er blevet til en del af landsplanlægningen, er en ramme, der afspejler det forventedearealbehov i en 12 års planperiode.Det er vurderingen, at der først efter den kommende 12 års periode vil blive brug for perspektivarealernevest for det rammebelagte erhvervsområde ved Stillingvej.Et særskilt behov, som f.eks. det omtalte biomassefyret kraftvarmeværk og/eller affaldsforbrændingsanlæg,vil dog kunne ændre på denne tidshorisont.Med hensyn til de rekreative værdier i området vil overvejelser herom indgå i den kommendelokalplanudarbejdelse for området. Det bør bemærkes, at lignende forhold gjorde sig gældendei forbindelse med lokalplanlægningen for erhvervsområdet ved Kattrup vest for Hasselager (lokalplan411), hvor hensyn til moseområder resulterede i udlagte grønne områder.De trafikale aspekterPå det lange sigt ses der ikke umiddelbart noget til hinder for, at området som helhed vil kunnetrafikbetjenes både fra Stillingvej og fra rundkørslen på Silkeborgvej ved Lillering Skov. Nogetsådant kan der eventuelt tages højde for allerede ved en detailplanlægning af den østligstedel. Det eksisterende tilslutningsanlæg til Herning-motorvejen ved Lillering rummer dog aleneøstvendte ramper.Ud fra en overordnet betragtning vil det være hensigtsmæssigt, at der under alle omstændighedersikres vejadgang fra Stillingvej.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.36 - Hørslevsamvirket v/formanden Jens Tønning, Tandrupvej 4,Hørslev, 8462 HarlevHørslevsamvirket har registreret, at det allerede planlagte erhvervsområde lige nordvest forrundkørslen ved Framlevgård udvides i retning af Hørslev. Efter det oplyste har Århus Kommuneallerede iværksat opkøb af såvel huse som jordarealer. Efter samvirkets opfattelse er derderfor næppe tvivl om, at intentionerne for erhvervsområdet vil blive ført ud i livet.Samvirket opfatter det som sin opgave at gøre opmærksom på forhold, der dels afdækkerulemper for beboerne i Hørslev og eventuelle andre, dels oplyser om forhold, som kan væremed til at mildne eventuelle ulemper.På den baggrund har Hørslevsamvirket følgende kommentarer:Den skitserede afgrænsning mod nord ligger i betænkelig afstand af Hørslev med den nuværendelandsbyafgrænsning og bebyggelsen langs Hørslevvej øst herfor. Så vidt det vides, skalder være en afstand på mindst 300 m fra et erhvervsområde af den påtænkte karakter til boligbebyggelse.Afgrænsningen opfylder alene denne afstand til selve landsbyen, men ikke tilden øvrige boligmasse.Derfor foreslår samvirket en afgrænsning længst borte fra det pågældende område eller i detmindste en afgrænsning, som vist på det medsendte bilag 2. Ved denne linieføring reducereserhvervsarealet med 12 ha (i forhold til det viste i kommuneplanforslaget) samtidig med, atforholdene bedres for alle berørte beboere.Uanset den endelige afgrænsning af erhvervsområdet mod nord er det magtpåliggende forsamvirket, at der etableres et effektivt støjværn mellem erhvervsområdet og landsbyen – etværn, der både tager hensyn til gener fra støj og indkig.Side 324 af 387

Konkret foreslås, at der allerede i den tidlige projektfase etableres støjvolde langs erhvervsområdetsnordlige afgrænsning. Århus Kommune må i den sammenhæng følge op på planens intentionerom decentrale skovområder ved at etablere et skovbælte langs disse anlæg.Med hensyn til de trafikale forhold er det samvirkets opfattelse, at det vil være uheldigt, hvistrafikken til og fra Hørslev fremover skal foregå gennem et industriområde til Gammelmosevej.Samvirket vil gerne have oplyst kommunens planer herfor.Samvirket prioriterer fortsat en cykelsti til Harlev meget højt. Forventningen er, at cykelstienanlægges i en tidlig fase af projektet. Dette kunne eventuelt ske ved, at den cykelsti, der ermellem den nordlige motorvejsrundkørsel og Gammel Mosevej forlænges og tilsluttes den delaf Hørslevvej, der er lukket ved Stillingvej i Lille Labing.Synspunkt 3.18 - Vinni Ravndrup og Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev,8462 HarlevVinni Ravndrup og Mogens Ravndrup påpeger behovet for sikker færdsel mellem Framlev/Hørslev/Labingog Harlev, når erhvervsområde 02.02 ER og 02.03 ER bliver udbygget medtung trafik til følge. Da vil det blive endnu vanskeligere for f.eks. cyklende skolebørn at kommesikkert i skole.Det foreslås derfor, at der planlægges en hensigtsmæssig placeret cykel-/gangforbindelse franordsiden til sydsiden af motorvejen – så børn og voksne i fremtiden kan færdes sikkert pådenne strækning.Kommentarer og anbefaling til 2.36 og 3.18:De byplanmæssige forholdDer opereres i forbindelse med udlæg til erhvervsarealer med beskyttelsesafstande til rammebelagtefølsomme arealanvendelser og visse naturområder.For fritliggende boliger i det åbne land kan der ikke påregnes den samme beskyttelse, som ergældende for f.eks. landsbyer.Der er med det udlagte erhvervsområde fastlagt en afstand til Hørslev på 300 m, svarende tilden anbefalede minimumsafstand til forureningsfølsomme funktioner og arealanvendelser,hvilket i sig selv ikke bør rejse krav om støjvolde eller anden sikring i forhold til omgivelserne.I forbindelse med en mere konkret disponering af erhvervsområdet vil der kunne etableres eneller anden form for støjmæssig sikring i forhold til de omtalte boliger, hvis det ud fra dekommende anvendelsesmuligheder for arealet viser sig behov for det.Desuden indgår det i den kommende lokalplanlægning at sikre en landskabsæstetisk afgrænsningi forhold til det åbne land. På den baggrund kan der indføjes bestemmelser om afgrænsendebeplantning i kommuneplanrammerne for erhvervsområdet.De trafikale forholdErhvervsområdet tænkes under alle omstændigheder trafikbetjent fra Stillingvej. I hvilket omfang,der vil være sammenfald med trafikbetjeningen af Hørslev, vil først blive afklaret i forbindelsemed en detailplanlægning af området.I forbindelse med en detailplanlægning vil også stiforbindelser skulle vurderes.Aktuelt er der ikke i øvrigt planer om en cykelsti til Harlev.Det omtalte område er vist på kort 69.Side 325 af 387

Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at synspunkterne delvis imødekommes med indføjelse af en supplerende bestemmelsefor rammeområde 34.02.03 ER:"Der skal etableres en skovlignende beplantning i områdets grænse mod nord med en breddepå mindst 10 m."Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27 stk, 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkterne ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Synspunkt 3.24 - Gerda Mellquist og Sandy Mellquist, Gl. Mosevej 5, Sonja UdengaardPedersen og Harald Udengaard Pedersen, Gl. Mosevej 9, Jonna Hansen og TonyMikkonen Hansen, Gl. Mosevej 7, 8462 HarlevBeboerne fra de tre ejendomme på Gl. Mosevej har fremsendt nogle kommentarer til kommuneplanforslageti relation til område 34.02.03 ER, refererende til borgermødet 12. januar 2009.Beboerne anfører, at de den 2. april 2008 har modtaget brev fra Planlægning og Byggeri. Herinævnes, at beboelserne på Gammel Mosevej kan fastholdes og indgå i en eventuel kommendelokalplan for et erhvervsområde med mulighed for beboelse.Man går derfor ud fra, at dette stadig er gældende. Konkret foreslås en afskærmning i form aff.eks. beplantning af det beboede område i 50 m’s afstand.Endvidere fremføres, at tungt erhverv vil belaste de nuværende veje til fare for børn og ”bløde”trafikanter. En overvejelse kunne være at lægge de tungeste erhverv ud i perspektivarealettæt på Lillering.På borgermødet blev skitseret en skovplantning øst for Stillingvej og nord for Framlev by.Dette vil efter beboernes mening ødelægge en meget smuk udsigt over et specielt landskab.I stedet foreslås, at der etableres skovplantning i område 34.02.03 ER på den grund, som tidligeretilhørte gartneriet Brdr. Jacobsen – men som nu er købt af Århus Kommune.Synspunkt 3.45 - Dorte Jacobsen, Gl. Mosevej 15, 8462 HarlevDorte Jacobsen har sammen med beboerne på Gl. Mosevej 11 og 13 fremsendt et forslag i forholdtil erhvervsområdet (den rammebelagte del) vest for Stillingvej.Konkret foreslås følgende:• Området er udlagt til virksomhedsklasse 3-6 med tilhørende sikkerhedsafstande op til500 m.I stedet kunne dele af området omkring den eksisterende beboelse nedsættes til virksomhedsklasse2-3, beregnet for mindre virksomheder.• Som følge af reduktionen af området til tung industri kunne Århus Kommune vælge alleredenu at inddrage perspektivområdet længere mod vest som rammeområde til industri.• En sådan disposition kunne eventuelt også løse problemer i forhold til trafiksikkerhed ogtung trafik. Forslaget er, at der anlægges en ”indkørsel” til det store nye industriområdeSide 326 af 387

fra afkørsel ved Lillering/Skovby.Der er i dag i forvejen ført cykelsti under vejen, rundkørsel til den tunge trafik og Silkeborglandevejentil den lette trafik for beboerne i Harlevområdet, som skal have deresdaglige gang i industriområdet.• Ved at rykke den tunge industri længere mod vest vil støj- og lugtgener også blive mindrefor beboerne i Mosen og for borgerne i Framlev ikke mindst.• Ved at flytte rundt på virksomhedsklasserne falder husene ikke helt så meget i værdi.• Dorte Jacobsen og de andre beboere vil gerne blive boende i området med adgang tilnaturen og lidt flere meter til naboskel end i et villakvarter.Ønsket er, at der etableres en støjvold som et bredt bælte af træ. Beplantningsbæltetbør plantes hurtigst muligt, så træerne kan vokse sig store, inden industrien flytter ind.Forhåbningen er, at man bliver taget med på råd – da området betyder meget for beboerne,hvoraf nogle har boet i Mosen hele livet.Synspunkt 3.52 - Susanne Elvstrøm og Anders Elvstrøm, Balagergaard, Gammel Mosevej1, 8462 HarlevSusanne Elvstrøm og Anders Elvstrøm (SE og AE) har fremsendt nogle kommentarer i forholdtil erhvervsområdet vest for Stillingvej, således:Krav til industriområdeIndledningsvis anfører SE og AE, at Århus Kommune ved brev af 2. april 2008 har oplyst, atbeboelserne ved Gammel Mosevej kan fastholdes og indgå i en kommende lokalplanlægning.SE og AE gør opmærksom på hensigtsmæssigheden af at få etableret en kraftig randbeplantningomkring det privatejede areal i Gammelmosen.Afstandskrav til eventuel kommende erhvervsmæssig anvendelse indebærer, at der skal udlæggeset bælte for at overholde sikkerhedsafstande.Beplantningen skal have en sådan karakter, at den er støjbegrænsende og især visuelt hæmmende.Det optimale vil være en central jordvold af hensyn til støjen. En 50 m’s beplantningszonetilgodeser alle interesser.De trafikale aspekterI forbindelse med en erhvervsmæssig udnyttelse bør Århus Kommune planlægge efter at begrænseden trafikale belastning af Stillingvej yderligere. Dette kan opnås ved at benytte motorvejsafkørslenved Lillering Skov, hvor der ikke er tilsvarende lokal og bymæssig færdsel.Motorvejstil- og frakørsel findes allerede mod Århus, medens vestgående trafik kører adKlankbakken og på motorvejen ved Skovby/Galten. Området vurderes at være oplagt til en industrianvendelse.Det bør således prioriteres, at tungere erhverv placeres i dette vestlige område.Det vil også give de færreste gener i forhold til de bosiddende borgere.Området er i forslag til Kommuneplan 2009 udlagt som perspektivareal. Denne status bør selvsagtændres – så arealet allerede nu inddrages som rammeområde med henblik på en optimeringaf planlægningen.Kommentarer og anbefaling til 3.24, 3.45 og 3.52:De byplanmæssige forholdMed brevet af 2. april 2008 blev følgende tilkendegivet: "Da flere borgere har udtrykt deresmodstand mod planlægningen, er det nu i Teknik og Miljø vurderet, at beboelserne på GammelSide 327 af 387

Mosevej fastholdes og indgår i en eventuel kommende lokalplan for et erhvervsområde medmulighed for beboelse.Det vurderes imidlertid ikke at være hensigtsmæssigt for en eventuel kommende planlægningat udlægge ejendommen på Hørslevvej 120 til boligformål.Det videre planarbejde:Der har siden borgermødet været gennemført nærmere undersøgelser af blandt andet områdetsnaturindhold og sikring af drikkevandsinteresser i området. Inden Teknik og Miljø endeligtbeslutter om og med hvilket endeligt indhold, der skal gennemføres en lokalplanlægning afområdet, er der behov for yderligere undersøgelser af mulighederne for en sammenhængendeplanlægning."Boligerne ved Gammel Mosevej vil således kunne indgå i en kommende lokalplan for erhvervsområdet.Det er, som det fremgår af brevet, fortsat hensigten at udlægge området til erhverv.I forbindelse med lokalplanlægningen vil det blive nærmere taget stilling til på hvilken måde,boligerne kan integreres i erhvervsområdet. Det skal bemærkes, at boliger kan integreres mederhverv i virksomhedsklasserne 1-3, jf. kommuneplanen.Behovet for en eventuel afgrænsende beplantning omkring boligerne ved Gammel Mosevej vilblive vurderet nærmere i forbindelse med den kommende disponering. Nødvendigheden afen sådan beplantning vil afhænge af den mulige miljøbelastning fra de tilstødende arealer, jf.virksomhedsklassificeringen. Det skal samtidig understreges, at det fremgår af brevet af 2.april 2008, at boligerne ved Gammel Mosevej vil indgå i et erhvervsområde.Med hensyn til inddragelse af perspektivområdet som rammeområde henvises til kommentarerneoven for til synspunkt 2.13 og 2.25.Den omtalte skovrejsning nord for Framlev foreslås udtaget, jf. kommentarerne og anbefalingneden for til synspunkt 2.13, 3.17, 3.18, 3.21, 3.31, 2.22, 3.40 og 3.46 (Perspektivareal østfor Stillingvej).De trafikale forholdPå det lange sigt ses der ikke umiddelbart noget til hinder for, at området som helhed vil kunnetrafikbetjenes både fra Stillingvej og fra rundkørselen på Silkeborgvej ved Lillering Skov.Noget sådant kan der eventuelt tages højde for allerede ved en detailplanlægning af den østligstedel. Det eksisterende tilslutningsanlæg til Herningmotorvejen ved Lillering rummer dogalene østvendte ramper.Ud fra en overordnet betragtning vil det være hensigtsmæssigt, at der under alle omstændighedersikres vejadgang fra Stillingvej.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.28 - Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 HarlevDet foreslås, at erhvervsområde 34.02.03 ER udvides i det sydvestlige hjørne således, at liniennordfra føres direkte til motorvejen – som vist på det medsendte kort.Synspunkt 3.30 - Kristian Søberg, Vanggård, Hørslevvej 127, Hørslevbole, 8462 HarlevKristian Søberg (KS) oplyser, at han ejer landbrugsejendommen Hørslevvej 127. Stort set heleejendommen bliver berørt af planerne om udlæg af et perspektivareal til erhverv til tung industrivest for Stillingvej.Side 328 af 387

KS foreslår, at hele arealet indgår i rammerne til byformål med følgende begrundelser:• Arealet er velbeliggende og velegnet til tung industri.• Århus Kommune har i 2008 allerede købt ca. 6 ha af Vanggård – som ligger i rammeområde34.02.03 ER. Samtidig har Århus Kommune også købt en del af de arealer, somKS har haft screenet til udspredning af husdyrgødning. Og en yderligere del af naboarealerneer medtaget i kommuneplanforslaget til erhvervsformål.• Århus Kommune har indgået i etableringen af vådområdet i Lyngbygårds Ådal. I denforbindelse blev der foretaget en jordfordeling, hvilket har afskåret KS fra mulighedenfor suppleringsjord.KS konstaterer, at muligheden for at drive professionel landsbrugsvirksomhed på ejendommeni de senere år er blevet væsentlig indskrænket. Efter KS’s mening er en fornuftig løsning foralle parter, at landbrugsejendommen i sin helhed inddrages i rammeområdet 34.02.03 ER.Dette vil give Århus Kommune et stort og brugbart erhvervsareal og KS mulighed for at flyttesin landbrugsvirksomhed til en anden lokalitet.Vælger Århus Kommune derimod at fastholde området som perspektivareal, vil KS blive fastlåsti en uheldig situation med deraf følgende personlige belastning.Forslaget om at inddrage perspektivarealet som rammeområde nu vil også efter KS’s opfattelseindebære, at man langt bedre kan tilgodese de lokalpolitiske interesser omkring infrastruktur,de eksisterende beboelsesejendomme og sikre skoleveje – end det er muligt med kommuneplanforslagetsdisponering.Ved at starte realiseringen af erhvervsområdet fra vest kan der etableres vejadgang direkte tilrundkørslen ved Lillering Skov med direkte tilkørsel til motorvejen. Derved undgås en overbelastningaf Stillingvej, ligesom skolevejen for børn i Hørslev, Labing, Gammelmose og Framlevvil være mere sikker.Endvidere vil en stor del af problematikken omkring Gammelmose være løst. Når der er godplads til den tunge industri mod vest, vil det give bedre mulighed for at placere lettere industrimod øst. Og de fleste beboelser i Gammelmose vil således kunne bevares.Kommentarer og anbefaling til 3.28 og 3.30:De byplanmæssige forholdLangs størstedelen af ejendommen Hørslevvej 127 indgår i perspektivarealet vest for rammeområde34.02.03 ER.Inddragelsen af arealet som perspektivareal er først sket i forbindelse med den aktuelle kommuneplanlægning.Eventuelle årsager til muligheden for at drive professionel landbrugsvirksomhedpå ejendommen må således tilskrives andre grunde end byudviklingsplanerne.Som omtalt under besvarelserne af synspunkterne 2.13 og 2.25, er årsagen til, at perspektivarealetikke inddrages i til byudvikling i den aktuelle planperiode, at der fra statens side er lagtloft over hvor meget areal til byudvikling, kommunerne kan medtage i hver planperiode. Detteloft, som er fastlagt i regionplanen fra 2005 og efterfølgende er blevet til en del landsplanlægningen,er en ramme, der afspejler det forventede arealbehov i en 12 års planperiode.Det er vurderingen, at der først efter den kommende 12 års periode vil blive brug for perspektivarealernevest for det rammebelagte erhvervsområde ved Stillingvej. Et særskilt behov, somf.eks. placering af et biomassefyret kraftvarmeværk og/eller affaldsforbrændingsanlæg, vil dogkunne ændre på denne tidshorisont.Side 329 af 387

Tilsvarende ses der ikke nogen ejendomsmæssige forhold, der skulle give anledning til at justerepå den foreslåede afgrænsning af rammeområde 34.02.03 ER mod sydvest. I forbindelsemed den kommende disponering af området via lokalplanlægningen vil eventuelle mindreuhensigtsmæssigheder i afgrænsningen kunne justeres.Det omtalte område er vist på kort 70.De trafikale forholdPå det lange sigt ses der ikke umiddelbart noget til hinder for, at området som helhed vil kunnetrafikbetjenes både fra Stillingvej og fra rundkørslen på Silkeborgvej ved Lillering Skov. Nogetsådant kan der eventuelt tages højde for allerede ved en detailplanlægning af den østligstedel. Det eksisterende tilslutningsanlæg til Herningmotorvejen ved Lillering rummer dog aleneøstvendte ramper.Ud fra en overordnet betragtning vil det være hensigtsmæssigt, at der under alle omstændighedersikres vejadgang fra Stillingvej.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Perspektivareal øst for StillingvejSynspunkt 2.13 – Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevKommuneplanforslaget idé om at planlægge et erhvervsområde nord for landsbyen Framlevfalder efter Fællesrådets opfattelse ikke i tråd med principperne om tage hensyn til interessernei det åbne land.Området ligger på en sydvendt skråning med udsigt mod Århus Ådal og mod Lyngbygårds Å ogmed udsigt til landsbyen Framlev og til kirken som en af de meget markante bygninger. Områdetegner sig til alt andet end erhverv.Derfor vil Fællesrådet foreslå, at forslaget om at omdanne dette område til erhverv tages afbordet.Såfremt forslaget begrundes i at bruge arealet til at opfylde afstandskravene fra det alleredeudlagte erhvervsområde vest for Stillingvej, så er det Fællesrådets opfattelse, at forslaget omat forøge erhvervsområdet mod vest er langt mere perspektivrig.Synspunkt 3.17 - Betina og Henrik Bach Blangsted, Labing Landevej 6, 8462 HarlevBetina Blangsted og Henrik Bach Blangsted (BB og HBB) gør indsigelse mod det udpegede perspektivområdenord for Framlev – område 34.02.06 JO.Ved købet af ejendommen Labing Landevej 6 i 2003 var især beliggenheden i det åbne landskabpå landet og i ådalen ved Lyngbygaard samtidig med en tæt tilknytning til Harlev styrendefor beslutningen. Siden har BB og HBB imidlertid måttet vænne sig til den støjende og forurenendemotorvej og udsigt til et stort industriområde vest for Stillingvej.Skulle perspektivarealet øst for Stillingvej blive fastholdt til tungt erhverv, vil det i bedste faldindebære en betydelig værdiforringelse af Labing Landevej 6 – da denne ejendom er placeretmidt i området.Side 330 af 387

Som borgere ønskes det, at Århus Kommune ikke belaster området med yderligere tung industri.Perspektivområdet øst for Stillingvej bør derfor opgives eller alternativt at anvendelsenændres til rekreative formål. I den sammenhæng foreslår BB og HBB, at der sikres offentligadgang til området ved ådalen omkring Lyngbygaard Å til glæde og gavn for borgerne i Harlev.Synspunkt 3.18 - Vinni Ravndrup og Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev,8462 HarlevVinni Ravndrup og Mogens Ravndrup foreslår, at området i stedet udlægges til blandet boligogerhvervsområde – så Framlev fortsat kan fremtræde som et lille lokalsamfund i landligeomgivelser.Et blandet bolig- og erhvervsområde vil i sin struktur minde om den sammensætning, Framlevhar i dag. Dermed har såvel erhvervsudviklingen som det bynære lokalsamfund en fremtid.Det anføres, at der i kommuneplanforslaget også er udlagt et stort område til tung industriumiddelbart vest for Framlev. Såfremt et tilsvarende areal udlægges nord og øst for byen, vilFramlev blive totalt omsluttet af et industriområde og afskåret af motorvejen mod syd. Enhverinteresse for tilflyttere vil herefter være elimineret.Synspunkt 3.21 - Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 HarlevHenvendelsen fra Anni Rønde (AR) drejer sig om perspektivarealet øst for Stillingvej og nordfor motorvejen – lokalsamfund Harlev-Framlev.I Hovedstrukturforslaget er Labing Møllevej registreret som en rekreativ rute. Og fra AR’s vinduerkan man se til Jelshøj, Borum Eshøj og Tåstrup Bakke.En gåtur nede fra Lyngbygårds Å anbefales. Her har kommunen smukt genskabt Mølledammenmed ro og idyl. Man kan så fortsætte videre ad Labing Møllevej med en betagende udsigt –som i virkeligheden burde styrkes. I det perspektiv bør skovrejsningsplanerne syd for Labingovervejes.AR er bekymret over at læse om muligheden for placering af et biomassefyret kraftvarmeanlægog forbrændingsanlæg på arealet øst for Stillingvej – på de marker, der er med til at gørenetop dette område til noget helt unikt.AR anmoder om, at perspektivarealet tages ud af kommuneplanforslaget.Synspunkt 3.31 - Lise Andersen, Framlevvej 13, 8462 Harlev, med 43 underskrivereLise Andersen protesterer sammen med 42 underskrivere mod kommuneplanforslaget om østfor Stillingvej at udlægge et erhvervsområde (perspektivareal) til store og arealkrævende virksomheder,deriblandt transporttung industri.Lise Andersen m.fl. fremhæver, at Framlev i dag består af boliger og små erhvervsvirksomheder,som dårligt kan forenes med store industrienheder.Da området vest for Stillingvej allerede er udlagt til industri, vil Framlev blive omsluttet af industrifra øst, nord og vest og af motorvejen mod syd. Dette efterlader Framlev som en usynligby uden vækstmuligheder og med stærkt indskrænket kontakt til nærmiljø og den omgivendenatur.Desuden vurderes planerne at få stor negativ indvirkning på Framlevs mulighed for at tiltrækkenye kræfter, som er essentielt for byens videre liv. Aktuelt eksisterer der et aktivt og velfungerendelandsbyliv. Risikoen for, at Framlev vil uddø, er således ganske betydelig.Alternativt kan området udlægges til blandet bolig og erhverv med henblik på at bevare ogstyrke det nuværende landsbymiljø i et samspil med en ny udvikling.Side 331 af 387

Lise Andersen m.fl. understreger, at den omgivende natur bruges af mange borgere i og omkringnærområdet på grund af de landskabelige værdier. Framlev kirke, udsigten og indkiggetvil uden tvivl blive forstyrret markant af et erhvervsområde, der også afføder tung trafik.Et blandet bolig- og erhvervsområde vil helt anderledes gøre det muligt at bevare adgangen tilnaturen. I den sammenhæng synes det oplagt at etablere skovrejsning mod nordøst som ennaturlig forlængelse af af skovområderne ved Lyngby, True og Tilst. Det fremhæves, at der erbrug for flere naturområder i forbindelse med udbygning af Harlev.Endelig gøres opmærksom på, at Stillingvej i dag er en stærkt trafikeret og problemfyldt skolevejfor børn fra Hørslev, Gl. Mose, Labing og Framlev. For at undgå yderligere belastning afskolevej med tung og farlig trafik foreslås som alternativ, at perspektivområdet vest for Stillingvejudlægges til transporttung industri. Det anføres, at området har gode tilkørselsforholdfra motorvejen via rundkørslen mellem Lillering og Skovby.I forbindelse med planlægning af områderne 02.02 ER og 02.03 forudsættes, at der særligt eropmærksomhed på problemstillinger i forhold til skolevej.Synspunkt 2.22 - Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev, på vegne afMenighedsrådet i Harlev sogn v/formanden Dorte Hansen og Menighedsrådet i Framlevsogn v/formanden Carsten BruunDe to menighedsråd anfører, at det af kommuneplanforslaget fremgår, at Framlev ændrer statusfra landsby til by – som skal ses i sammenhæng med, at perspektivområdet øst for Stillingvejpå sigt forventes udnyttet til ”store og arealkrævende virksomheder”. Endvidere påtænkesskovrejsning i områdets nordlige afgrænsning.De to menighedsråd gør indsigelse mod en sådan planlægning, der formodes kun vanskeligt atkunne tage et rimeligt hensyn til en række landskabelige og kulturelle værdier, således:• Framlev Kirke ligger markant i landskabet. Især vil indkigget til kirken fra vest og nordblive forstyrret af markant erhvervsbyggeri.• Når der henses til den i dag uforstyrrede udsigt fra Labing Møllevej mod syd, vil såvelmarkant erhvervsbyggeri som skovrejsning blive særdeles forstyrrende.• Perspektivområdets afgrænsning mod øst (å og skov) synes fastlagt, så den hverkenoverholder å-byggelinie eller skovbyggelinie.• Offentlighedens mulige fremtidige adgang til naturområdet langs åen er ikke omtalt ogvil ikke blive tilskyndet, hvis der alene bliver tale om erhvervsbyggeri.De to menighedsråd foreslår, at området ændres til blandet bolig- og erhvervsformål – hvorvedflere af de omtalte hensyn vil kunne sikres.Endvidere vil Framlevs ”karakterfyldte gaderum” med kirke og forsamlingshus kunne bevareen central placering i et beboelsesområde.Synspunkt 3.40 - Jane K. Møller og Per Toft, Labing Møllevej 6, 8462 HarlevJane K. Møller og Per Toft (JM og PT) gør indsigelse mod perspektivarealet øst for Stillingvej –der planlægges anvendt til erhverv m.v. med følgende begrundelser:• Værdien af JM’s og PT’s bolig vil kraftigt blive forringet ved etablering af et industrikvartermindre end 500 m fra boligen og mindre end 100 m fra grunden. Det gælder især,hvis der opføres et kraftvarmeanlæg og et forbrændingsanlæg i området.Dette forekommer ikke acceptabelt i betragtning af, at JM og PT ved køb af boligen forSide 332 af 387

5 år siden grundigt satte sig ind i indholdet af de dengang gældende kommune- og lokalplaner.• Indsigten til Framlev Kirke fra boligen vil blive forringet eller ikke eksisterende.• Grundvandsforholdene i store dele af erhvervsområdet er sårbare, hvorfor det forekommeryderst betænkeligt at etablere forurenende industri her.• Udsigtsforholdene, som udgør en herlighedsværdi for boligen, vil blive forringet i engrad, der må betegnes som ødelagt.Synspunkt 3.46 - Lars H. Eriksen, Labing Møllevej 10, 8462 Harlev – sammen med enunderskriftsindsamlingLars Eriksen har sammen med en kreds af borgere i Labing fremsendt underskrifter med indsigelsemod det planlagte erhvervsområde øst for Stillingvej.Der er blandt borgerne enighed om, at kommuneplanforslaget skal ændres, idet erhvervsområdetmå tages ud af planen.Inden der foretages yderligere planmæssige initiativer på dette område, anmoder borgerkredsenom at blive involveret i de forberedende drøftelser.Kommentarer og anbefaling til 2.13, 3.17, 3.18, 3.21, 3.31, 2.22, 3.40 og 3.46:De byplanmæssige forholdHenvendelserne er alle imod inddragelse af perspektivareal til en forventet anvendelse tiltransporttunge erhverv samt en mulig placering af nyt biomassefyret kraftvarmeværk og/elleraffaldsforbrændingsanlæg.Flere henvendelser er generelt imod anvendelse af arealet til byvækst og en enkelt foreslårarealet udlagt til rekreativt område. Andre foreslår en anvendelse til blandet bolig og erhverv.Der gøres opmærksom på de store rekreative, natur- og landskabsværdier i området, der erbeliggende på sydvendt skråning i tilknytning til Lyngbygårds Å og udsigt mod Århus Ådal.Man skal hertil knytte følgende kommentarer:Det foreslåede perspektivområde omkranser Framlev mod øst og nord. En stor del af områdeter beliggende i kirkeindsigtsområdet til Framlev Kirke.Endvidere er en stor del af perspektivarealet ca. midt i området beliggende i et område medgrundvandsfølsomme jordbundsforhold.Når perspektivarealet blev udpeget i såvel Planstrategi 2008 som i forslag til Kommuneplan2009 skal det ses i lyset af, at arealet er strategisk velbeliggende i den overordnede infrastrukturmed en placering ved motorvejskrydset mellem den jyske Motorvej og Herningmotorvejen.Hertil kommer, at der for Harlevområdet på sigt indgår intentioner om at muliggøre en fremtidigletbane med forbindelse til Århus Midtby og mulighed for forlængelse til Galten, Skovby,Låsby og Silkeborg.Det var forudsat, at der i den videre planlægning og disponering skulle tages hensyn til områdetmed grundvandsfølsomme forhold – idet der ikke kan ske bebyggelse her.Men alt i alt må det erkendes, at der under iagttagelse af grundvandshensynene vil være vanskeligtat lave en god disponering af arealerne til såvel transporttungt erhverv, biomassefyretkraftvarmeværk og/eller affaldsforbrændingsanlæg. Hertil kommer de mange synspunkter, derhar kritiseret udlægget til transporttunge virksomheder m.v.Side 333 af 387

Forskellige hensyn bevirker, at det ikke kan anbefales at bibeholde de 2 dele af perspektivarealet,der ikke er omfattet af grundvandsfølsomme jordbundsforhold, som perspektivarealmed en forventet anvendelse til eksempelvis blandet bolig og erhverv:Delområde 1 ligger umiddelbart øst for Framlev langs med motorvejen. Dette areal vil væremeget vanskeligt at trafikbetjene. Delområde 2 ligger nordligt i det foreslåede perspektivareal,og har ingen sammenhæng med eksisterende by, hvilket i udgangspunktet er en af forudsætningernefor udlæg af byvækstområder.Generelt kan det ikke anbefales at bygge yderligere boliger nord for transportkorridoren vedHarlev, hvor skolevejen er forholdsvis trafikeret, hvilket vil stige ved udbygning af arealer nordfor motorvejen.Det vurderes således, at perspektivarealet til byvækst ved Framlev bør udgå af forslag tilKommuneplan 2009 i sin helhed. I stedet foreslås, at området indgår i Kommuneplan 2009som et ikke rammebelagt område i det åbne land.En mulig placering af nyt forbrændingsanlæg og/eller biomassefyret kraftvarmeværk vil stadigvære at finde i arealerne nord for Harlev, men på den vestlige side af Stillingvej. Det foreslås,at markeringen af mulig placering af nyt forbrændingsanlæg og/eller biomassefyret kraftvarmeværkpå hovedstrukturkort over tekniske anlæg flyttes til arealer vest for Stillingvej og nordfor Harlev.SkovrejsningFlere synspunkter understreger, at landskabet øst for Stillingvej rummer smukke udsigter overlandskabet. Fjernelse af perspektivarealet øst for Stillingvej giver anledning til genovervejelseaf skovrejsningsområdet syd for Labing. Hensigten med denne skovrejsning var blandt andetat sikre en landskabelig afslutning af erhvervsområdet mod nord.Såfremt denne forudsætning bortfalder, foreslås det, at skovrejsningsområdet ligeledes bortfalder.Det indebærer, at de nuværende gode udsigtsforhold opretholdes i fuld udstrækning.Det kan desuden nævnes, at lodsejerne inden for det udpegede skovrejsningsområde ikke erinteresserede i skovrejsning.De beskrevne problemstillinger er vist på kort 71.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at perspektivarealet til byvækst ved Framlev øst for Stillingvej udgår af forslagtil Kommuneplan 2009 i sin helhed.Det anbefales, at markeringen af mulig placering af nyt forbrændingsanlæg og/eller biomassefyretkraftvarmeværk på hovedstrukturkort over tekniske anlæg flyttes til arealer vest for Stillingvejog nord for Harlev.Det anbefales, at skovrejsningsområdet syd for Labing udgår af forslag til Kommuneplan 2009.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Side 334 af 387

Det åbne landSynspunkt 2.13 - Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevFællesrådet findet vigtigt, at der i forbindelse med etablering af såvel boligområder som erhvervsområdertages hensyn til interesser i det åbne land.• Der skal ske en klar afgrænsning, så der ikke bygges for tæt mod ådalene (Århus Å ogLyngbygårds Å).• Et grønt område bevares så linien Brabrand Sø – Årslev Engsø – Tåstrup Sø forbliver ogudvikles. I den forbindelse ses gerne, at stisystemet fra Årslev Engsø føres videre modvest.Kommentarer og anbefaling:Den nye by øst for Harlev er placeret på dalskrænten på tilsvarende måde som det nuværendeHarlev. Selve dalbunden af Århus Ådal er friholdt for bebyggelse. Det indebærer, at der kanetableres et sammenhængende åbent grønt område fra Brabrand Sø - Årslev Engsø til TåstrupSø, som fremhævet af Harlev Fællesråd.Området rummer i dag to NATURA 2000 områder. Det udpegede naturnetværk skal sikre, atder skabes naturmæssig sammenhæng mellem de to NATURA 2000 områder.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der allerede er taget højde for bemærkningerne i kommuneplanforslaget.Synspunkt 2.25 -Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar,Højlundsvej 3, 8462 HarlevIfølge foreningen skal der stilles krav om afstand mellem boligbebyggelser og motorvej, såstøjgener undgås. Og der ønskes ikke en sammenvoksning af Harlev og Årslev – idet det åbneland har visuelle værdier, som skal bevares og ikke ødelægges af bebyggelser.Kommentarer og anbefaling:Afstanden mellem den nye by ved Harlev og motorvejen er over 300 m, og samtidig foreslås300 m bæltet beplantet med skov. Tilsvarende er det større byvækstområde ved Årslev sikretmod motorvejen med et nyt skovbælte.Lyngbygårds Ådal, som adskiller byerne ny Harlev og ny Årslev, skal fortsat være en del af detåbne land og samtidig en vigtig del af det udpegede naturnetværk og landskabsringen. Dethindrer, at de to nye byer vokser sammen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for bemærkningerne i kommuneplanforslaget.Side 335 af 387

Landsbyer:GenereltSynspunkt 2.13 Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevInden for det område, som Harlev Fællesråd normalt betragter som sit interesseområde findesder 6 landsbyer. Udviklingen i disse landsbyer bør foregå på en nænsom og hensynsfuld måde,for at bevare det individuelle særpræg, som er det karakteristiske ved denne byform. Landsbyernekan betragtes som kulturbærere mellem en fortid, som var præget af landbrug, og ennutid, som er præget beboelse og fritidsaktiviteter.Det er Fællesrådets opfattelse, at der bør foregår en vis udvikling i alle landsbyerne. Men detskal være en kontrolleret udvikling. Fællesrådet er tilfreds med, at alle landsbyafgrænsningernei forhold til landsbyerne nu er blevet revideret.Imidlertid er det Fællesrådets opfattelse, at der i mange tilfælde er mindre arealer i form aflandsbrugsjord, som på grund af nærhed til landsbyen, med god ret kunne betragtes som endel af landsbyen. Altså også en slags udfyldning til landsbyen.Fællesrådet har ingen kommentarer til de enkelte landsbyer, bortset fra, at man er bekendtmed, at der foreligger byggemulighed i Hørslev, som ikke er medtaget i kommuneplanen.Kommentarer og anbefaling:Revisionen af landsbyadministrationsgrundlaget har taget udgangspunkt i, at der skal kunneske en moderat vækst i landsbyerne under hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyerne.Der er derfor primært peget på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse,mens parcelhuskvartersdannelser i tilknytning til landsbyer er forsøgt undgået.Ved at pege på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse og bebyggelsesstruktur– fortrinsvis gårdanlæg - forventes det, at gårdstrukturen i landsbyerne i højere gradbevares frem for, at landsbyerne bliver byudviklet som almindelige parcelhusområder. Parcelhuseog tæt-lavt byggeri henvises som udgangspunkt til de udlagte boligområder i tilknytningtil eksisterende, større byområder.Århus Kommunes byvækststrategi lægger op til, at byvækst på sigt primært skal ske koncentrereti større byvækstområder og nye byer af hensyn til at opnå større bæredygtighed i byudviklingen.Landsbynær beliggenhed af landbrugsjord vurderes ikke at berettige til at afvige fra dennestrategi ud over i de tilfælde, hvor det vurderes, at der kan ske en udbygning, der er integrereti den eksisterende landsbystruktur.Med hensyn til den anførte byggemulighed i Hørslev henvises til kommentarer og anbefalingneden for til synspunkt 2.13, 9.5 og 3.28.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.25 -Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar,Højlundsvej 3, 8462 HarlevI kommuneplanforslaget lanceres, at en god by er en bæredygtig by. Efter foreningens opfattelseer denne bæredygtighed ikke til stede, når der mangler offentlige transportmuligheder.Side 336 af 387

Det gælder aktuelt for borgerne i Labing og Lyngby. Ikke alle borgere har bil. Og unges transportmulighedertil uddannelses- og fritidstilbud bliver stærkt forringet.Foreningen må tage afstand fra udmeldingen fra de kommunale medarbejdere på borgermødetden 8. januar 2009 om, at når man bosætter sig i en landsby, kan man ikke forvente sammeservice som kommunens øvrige borgere.Foreningen vurderer således, at der er brug for at se på Århus Kommunes landsbypolitik – såden ikke blokerer for udviklingsmuligheder og kommunal service i landsbyerne. Ellers risikererman, at landsbyerne dør ud.Kommentarer og anbefaling:Det er målsætningen, at landsbyerne skal fastholde og bevare deres særlige kvaliteter, somkun et traditionelt og bevaret landsbymiljø kan tilbyde. Landsbyerne adskiller sig således frabyområder, som har andre kvaliteter at tilbyde.Som en del af Århus Kommunes mål om en bæredygtig by ligger, at det er en by for alle. Detvil sige, at der er bosætningstilbud, der appellerer til alle. Landsbyerne er en del af det megetvarierede bosætningstilbud i Århus Kommune.Det har i en lang årrække været politikken i Århus Kommune, at landsbyerne helt overvejendeer for små til, at hver enkelt kan have sin egen service. Derfor foregår service primært fra lokalsamfundenesbycentre og fra hovedcentret i Århus Midtby.På denne baggrund er bosætning i en landsby et bevidst valg af de kvaliteter, en landsby kantilbyde, men samtidig også et fravalg af kvaliteterne ved andre bosætningsmuligheder, herundernærhed til service, og hvad deraf følger.Med bæredygtighed forstås således ikke lighed, men plads til mangfoldighed og forskellighed.Revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer har taget udgangspunkt i, at der skalkunne ske en moderat vækst i landsbyerne under hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyerne.Den foreslåede landsbypolitik blokerer således ikke for udviklingsmulighederne i landsbyerne,idet der peges på muligheder for etablering af nye boliger og erhverv primært inden for deneksisterende bygningsmasse samt ved mindre huludfyldning og afrunding.Hvad angår offentlig transport, så søges behov for kollektiv busbetjening løbende tilgodeset iplanlægningen og udbudet af sådan trafik. Dog sker dette også under hensyntagen til driftsøkonomiskeforhold.Der i øjeblikket ved at blive udarbejdet en ny kollektiv trafikplan, som det forventes, at Byrådetskal tage stilling til inden sommerferien 2009. I denne forbindelse vil der blive en offentligdebat om planen.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 337 af 387

FramlevSynspunkt 2.13 - Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevIfølge kommuneplanforslaget skal landsbyen Framlev overgå til byzone, fordi landsbyen vilindgå i forslaget om at omdanne arealet nord for Framlev til erhverv. Såfremt perspektivarealetopgives, forventer Fællesrådet, at Framlev vil beholde sin landsbystatus.Dette må nødvendigvis blandt andet medføre, at landsbyafgrænsningen skal justeres, som deter sket med de øvrige 42 landsbyer i Århus Kommune.Synspunkt 3.18 - Vinni Ravndrup og Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev,8462 HarlevVinni Ravndrup og Mogens Ravndrup (VR og MR) kritiserer, at Framlev har fået frataget sinlandsbystatus og ikke indgår i revisionen af landsbyafgrænsningerne.Det betyder, at Framlev nu efterlades i et dødvande de næste 12-15 år, uden at der er mulighedfor den mindste udvikling af byen. Og det på trods af, at der i byen er et udbredt ønskeom tilflytning, gerne af yngre mennesker, som kan bidrage til vedligeholdelse og udvikling afnærmiljøet og aktiviterne her. Da Harlev ligger tæt på, vil en begrænset udbygning ikke belasteÅrhus Kommune med øget krav om servicering.VR og MR foreslår på den baggrund, at Framlev foreløbig bevarer sin landsbystatus, og dermedogså at byen indgår i revisionen af landsbyafgrænsningerne – så der kan opnås en fornuftigbymæssig udvikling.Synspunkt 9.7 - Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, 8361 HasselagerI samarbejde med ejeren af matr. nr. 2g, Framlev, Jens Broe Andersen, fremsendes forslag til,at et areal på ca. 3,5 ha udlægges til boligformål. Der henvises til medsendte kortudsnit.Arealet er ikke udlagt til byvækstformål, men henligger i dag som græsningsareal med frugttræer.Arealet er kuperet og har Klokkebjerg med sine 51 m beliggende i den vestlige ende.Boligområdet vil få en meget attraktiv beliggenhed tæt ved motorvejssystemet og i en afstandfra City, som vil medføre rimelige grundpriser. Der vil være direkte kontakt til de grønne områderomkring kirken og til den eksisterende landsby. Der foreslås en bebyggelsesprocent på25 %.Adgang til området kan enten ske fra Framlevvej og/eller Labing Landevej.Området skal detailplanlægges med stier og stræder, der sikrer gående sammenhæng mellemden gamle landsby og den nye landsby. Landsbyen kan måske få Klokkebjerg som et nyt byting– et fælles samlingspunkt som et karakteristisk træk for en landsby.Endelig anføres, at det nuværende landsbysamfund vil være positive over for projektet, somvil være med til at styrke lokalsamfundet og dermed sikring af kirken og forsamlingshuset.Synspunkt 9.8 - Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 HarlevMogens Ravndrup (MR) har i maj 2007 søgt om tilladelse til udstykning af to byggegrunde framatr.nr. 6a Framlev By, Framlev.MR har juni 2007 fået afslag på ansøgningen, da arealet er beliggende i landzone i kommuneplanensrammeområde 34.00.01 JO uden for Framlevs landsbyafgrænsning. MR ønsker, athans henvendelse bliver betragtet som et høringssvar til Planstrategi 2008.Side 338 af 387

Der anføres, at Harlev Fællesråd støtter udstykningsplanen.Kommentarer og anbefaling til 2.13, 3.18, 9.7 og 9.8:Som følge af, at perspektivarealet ved Framlev anbefales udtaget af forslag til Kommuneplan2009 (se kommentarer og anbefaling til 2.13, 3.17, 3.18, 3.21, 3.31, 2.22, 3.40 og 3.46), foreslåsdet, at Framlev bibeholder sin status som landzonelandsby frem for en status som byzonelandsbymed blandet bolig og erhverv, som foreslået i forslag til Kommuneplan 2009.Statusændringen for Framlev til byzonelandsby i kommuneplanforslaget var en følge af, atlandsbyen med Planstrategi 2008 og det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009 blev ”indfanget”af byudviklingen. Ved at udtage perspektivarealet vil dette ikke længere være tilfældet.I lighed med de øvrige 42 afgrænsede landsbyer i Århus Kommune foreslås fastlagt specifikkerammer for landsbyen Framlev med angivelse af byggemuligheder og bevaringsværdier. Endvidereforeslås en revidering af landsbyafgrænsningen i forhold til Kommuneplan 2001.Landsbyen foreslås afgrænset som i forslag til Kommuneplan 2009, hvor afgrænsningen erændret i forhold til Kommuneplan 2001. Den foreslåede, ændrede afgrænsning afspejler, atden vestlige og nordlige del af Framlev er beliggende i område med grundvandsfølsomme jordbundsforhold.Det vurderes, at de pågældende arealer ikke bør bebygges yderligere, hvilket blandt andetomfatter de arealer, der foreslås bebygget i synspunkt 9.7 og 9.8. Sidstnævnte projekt liggeryderligere inden for kirkeindsigtsområdet, som den foreslåede landsbyafgrænsning ligeledestager hensyn til.En udvidelse af landsbyen mod øst kan ikke anbefales, da det vil være vanskeligt at indpasse iden eksisterende landsbystruktur og endvidere give øget trafik gennem landsbyen.Der foreslås 2 huludfyldningsmuligheder og derudover byggemuligheder inden for den eksisterendebygningsmasse, hvilket ligger i tråd med revisionen af de øvrige landsbyer i ÅrhusKommune.Generelt kan det i øvrigt ikke anbefales i større omfang at bygge yderligere boliger nord forHerningmotorvejen ved Harlev, hvor skolevejen ad Stillingvej er forholdsvis trafikeret - hvilketvil stige ved udbygning af arealer nord for motorvejen.For at tilgodese Framlev med mulighed for en moderat vækst foreslås således byggemulighederfortrinsvis inden for den eksisterende bygningsmasse. Udvidelse af landsbyafgrænsningentil yderligere byvækstmuligheder kan dog som sagt ikke anbefales.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at Framlev gives status som landzonelandsby i forslag til Kommuneplan 2009med en afgrænsning, som vist i det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009.Det anbefales endvidere, at der fastlægges følgende specifikke rammer for landsbyen Framlev:• ”Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1,5 etager.• Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m.• Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom på ejendomme,der udelukkende anvendes til boligformål.Dog må bebyggelsesprocenten i forbindelse med sammenbyggede enfamiliehuse være40 for den enkelte ejendom.Side 339 af 387

For øvrige ejendomme må bebyggelsesprocenten være 45 for den enkelte ejendom.Boligarealet må ikke overstige 250 m 2 for den enkelte ejendom.• Ny bebyggelse kan indpasses syd for Framlevvej 16 samt mellem Framlevvej 37 og 41,på nærmere angivne lokaliteter på rammekortet. Bebyggelsen skal placeres i facadelinieog udformes således, at den tilpasses og styrker den eksisterende bebyggelsesstrukturog landsbyens helhedstræk, herunder landsbyens afgrænsning mod landskabet.• Etablering af nye boliger og erhverv kan derudover som udgangspunkt kun ske indenfor den eksisterende bygningsmasse eller placeret i princippet som soklen på den oprindeligebebyggelse markeret på rammekortet som ”Bygning med væsentlig betydningfor landsbyens helhed”.• Ny bebyggelse skal i bygningens hovedform og proportioner samt materialevalg udformessåledes, at den tilpasses de omgivelser, den føjes til.• Det karakteristiske grønne gadeforløb langs Framlevvej og Snåstrupvej med bygningerplaceret langs og nær vejen skal fastholdes.• Kirkesvingets gadeforløb med velafgrænset gaderum med traditionel bebyggelse medstor tæthed mellem bygningerne skal fastholdes.• Væsentlige, eksisterende indsigtslinier til kirken fra Framlevvej langs Kirkesvinget skalfastholdes og styrkes. Ligeledes skal væsentlige, eksisterende indsigtslinier til kirken fraSnåstrupvej mod vest samt Stillingvej mod øst fastholdes og styrkes.• Virksomhedsklasse 1-3.”Rammekort vedlægges som kort 72.Endvidere foreslås medtaget følgende landsbybeskrivelse:”Framlev er beliggende i et jævnt bølget landskab, der mod øst falder svagt mod LyngbygårdÅdal. I det reliefsvage landskab kendetegner det karakteristiske kirketårn landsbyens profil. Ilandsbyen lå hovedparten af de ældre gårde langs den øst-vestgående bygade, mens husbebyggelsenlå ved smøgerne omkring kirken. Denne tidligere bebyggelsesstruktur kan stadigtydeligt aflæses i landsbyen, hvor fem af de gamle gårde er bevaret på deres tidligere placeringer.Byen er afgrænset af beplantning mod nord og vest. Afgrænsningen mod syd er mere diffusmed flere fine kig mod landskabet mod syd fra Framlevvej. Mod øst afsluttes byen smukt afdet fornemme firlængede gårdanlæg.Framlev er kendetegnet af den store massive kirke, der dominerer området ved Kirkestien ogFramlevvej, hvor landsbyens tætteste rumdannelse sker. I den lille sammensatte bebyggelsesyd for kirken ligger det velbevarede forsamlingshus fra 1903, den gamle skole fra midten af1800-årene, enkelte af byens ældre bindingsværkshuse samt enkelte villaprægede gadehusefra dette århundredes begyndelse.De forskelligartede bygninger danner tilsammen en varieret og karakterfuld helhed. De øvrigegader – Framlevvej og Snåstrupvej – er præget af nyere anlægs- og bebyggelsesformer. Doghar Framlev i usædvanlig grad bevaret sin landsbykarakter.Bygningerne er mellem 1 og 1 ½ etage.”Side 340 af 387

Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk.2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales endvidere, at synspunkterne i øvrigt ikke medfører ændringer i forhold til forslagtil Kommuneplan 2009.Synspunkt 2.25 -Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar,Højlundsvej 3, 8462 HarlevForeningen mener, at Framlev skal gives mulighed for udvidelse.Det foreslåede perspektivområde kan i den sammenhæng være en mulighed – med respekt forsigtelinier, udsigt fra og indsigt til Framlev Kirke og Lyngbygård Å.Kommentarer og anbefaling:En stor del af perspektivarealet er beliggende i et område med grundvandsfølsomme jordbundsforhold.Jordbundsforholdene har vist sig at være meget følsomme i forhold til beskyttelseaf grundvand. De pågældende arealer bør således ikke bebygges.Forskellige hensyn bevirker, at det endvidere ikke kan anbefales at bibeholde de 2 dele af perspektivarealet,der ikke er omfattet af grundvandsfølsomme jordbundsforhold, som perspektivarealmed en forventet anvendelse til eksempelvis blandet bolig og erhverv:Delområde 1 ligger umiddelbart øst for Framlev langs med motorvejen. Dette areal vil væremeget vanskeligt at trafikbetjene. Delområde 2 ligger nordligt i det foreslåede perspektivareal,og har ingen sammenhæng med eksisterende by, hvilket i udgangspunktet er en af forudsætningernefor udlæg af byvækstområder.Generelt kan det ikke anbefales at bygge yderligere boliger nord for transportkorridoren vedHarlev, hvor skolevejen ad Stillingvej er forholdsvis trafikeret - hvilket vil stige ved udbygningaf arealer nord for motorvejen.Det vurderes således, at perspektivarealet til byvækst ved Framlev bør udgå af forslag tilKommuneplan 2009 i sin helhed. I stedet foreslås, at området indgår i Kommuneplan 2009som et ikke rammebelagt område i det åbne land.Som følge af, at perspektivarealet ved Framlev foreslås udtaget af forslag til Kommuneplan2009 anbefales det, at Framlev bibeholder sin status som landzonelandsby frem for en statussom byzonelandsby med blandet bolig og erhverv, som foreslået i det fremlagte Forslag tilKommuneplan 2009.Statusændringen for Framlev til byzonelandsby i kommuneplanforslaget var en følge af, atlandsbyen med kommuneplanforslaget blev ”indfanget” af byudviklingen. Ved at udtage perspektivarealetvil dette ikke længere være tilfældet.I lighed med øvrige landsbyer i Århus Kommune foreslås fastlagt specifikke rammer for landsbyenFramlev med angivelse af byggemuligheder og bevaringsværdier samt revidering aflandsbyafgrænsningen i forhold til Kommuneplan 2001. Der henvises til kommentarer og anbefalingovenfor til synspunkt 2.13, 3.18, 9.7 og 9.8.Anbefaling:Det anbefales, at Framlev gives status som landzonelandsby i Kommuneplan 2009 med angivelseaf specifikke rammer for landsbyen Framlev med præcisering af byggemuligheder og bevaringsværdiersamt revidering af landsbyafgrænsningen i forhold til Kommuneplan 2001.Side 341 af 387

HørslevSynspunkt 2.13 Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462HarlevFællesrådet er bekendt med, at der foreligger en byggemulighed i Hørslev, som ikke er medtageti kommuneplanen. Det drejer sig om et åbent areal, som ligger øst for Hørslev og nord forHørslevvej og med facade mod Hørslevvej. Et mindre område, som blot vil virke som en huludfyldning.Fællesrådet kan ikke se nogen begrundelse for, hvorfor et så lille areal, som liggerinde mellem to huse, ikke kan medtages.Synspunkt 9.5 - Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 HarlevKirsten og Niels Elvstrøm anmoder om at udvide landsbyafgrænsningen i Hørslev, som vist pådet medsendte matrikelkort. Det vil give mulighed for at fylde landsbyen ud.Synspunkt 3.28 - Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 HarlevKirsten og Niels Elvstrøm foreslår, at et areal på ca. 1,5 ha i den østlige del af Hørslev medtagesi landsbyafgrænsningen, som vist på den medsendte skitse.Det anføres, at der er parcelhuse på begge sider – hvorfor arealet må opfattes som en del aflandsbyen.Området vurderes ikke at blive påvirket af nogle få yderligere pacelhuse. I øvrigt er der p.tkloakering i gang for landsbyen.Kommentar og anbefaling til 2.13, 9.5 og 3.28:Det fremgår ikke tydeligt, hvilket areal Fællesrådet sigter til. Det forudsættes imidlertid, at derer tale om det areal, som Kirsten og Niels Elvstrøm ønsker inddraget.Henvendelsen omfatter del af matr.nr. 4p Hørslev by, Framlev. Arealet er på 1,4 ha og indgår iKommuneplan 2001 som rammeområde 34.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål. Arealet er beliggendeinden for 300 m planlægningszone til vandboring.Hørslev har en landsbystruktur, hvor den ældre bebyggelse er koncentreret omkring Tandrupvej.Langs Hørslevvej er i perioden 1965-75 bygget 4 parcelhuse, som kan opleves som enmindre integreret del af landsbyens struktur.Arealet, der ønskes inddraget til bebyggelse, ligger i forlængelse af dette mindre parcelhuskvarterog i sammenhæng med 3 boliger uden for den eksisterende landsbyafgrænsning fraperioden 1957-1962.Det anføres i henvendelserne, at der vil være tale om en mindre huludfyldning mellem parcelhuse.Arealets størrelse vil dog give mulighed for omkring 10 nye parceller, hvilket ikke kan betegnessom huludfyldning. Derimod vil være tale om en stor ændring i landsbyens struktur, hvorparcelhusene i forvejen opleves som mindre integrerede.Revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer har taget udgangspunkt i, at der skalkunne ske en moderat vækst i landsbyerne under hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyerne.Der er derfor primært peget på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse,mens parcelhuskvartersdannelser i tilknytning til landsbyer er forsøgt undgået. Hermed sigtesder mod at værne om det særlige miljø i landsbyerne, mens parcelhuse henvises til de udlagteboligområder i tilknytning til eksisterende, større byområder.Side 342 af 387

Af grundvandshensyn samt hensyn til bevaring af det eksisterende landsbymiljø i Hørslev foreslås,at arealet ikke inddrages i landsbyafgrænsningen til udbygning af landsbyen.De omtalte arealer er vist på kort 73.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 9.4 - Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 HarlevAksel Buchard anfører, at der af de hidtidige planer kan udledes, at Århus Kommune vil understøtteen skånsom udbygning af de eksisterende landsbyer.På den baggrund stiller Aksel Buchard forslag til udvidelse af landsbyafgrænsningen omkringHørslev.Konkret drejer det sig om et areal på ca. 2,7 ha beliggende mellem Tandrupvej (mod nord),Hørslevvej (mod syd), den eksisterende landsby (mod øst) og et skel mod vest, som udgøresdels af den åbne bæk mellem de to veje, dels lundens vestlige afgrænsning – der foreslås atindgå i landsbyafgrænsningen. Afgrænsningen er vist på medfølgende kort.Arealet kunne danne grundlag for såvel enkelte fritliggende boliger som for tæt-lav bebyggelse.Det har orientering mod syd og vest, hvortil kommer muligheden for at inddrage såvel bæksom lund i beboelsesområdet.Forslaget skal ses som en mulighed for, at nuværende og fremtidige lodsejere kan have mulighedfor at ansøge om tilladelse til eventuelt byggeri og ikke i deres ansøgning være begrænsetaf den gældende restriktive landsbyafgrænsning.Aksel Buchard er ejer af en del af det omtalte areal, der omfatter matr. nr. 7d, 7f og dele afhenholdsvis 6a og 8d, Hørslev by, Framlev.Kommentarer og anbefaling:Arealet er beliggende sydvest for landsbyen inden for 300 m planlægningszone til vandboring.Hørslev har en landsbystruktur, hvor den ældre bebyggelse er koncentreret omkring Tandrupvejog orienterer sig herimod. Landsbyen er således klart afgrænset mod det åbne land modsydvest af det eksisterende byggeri.Arealet, der ønskes inddraget til bebyggelse, er forholdsvis stort set i forhold til den eksisterendelandsbys areal og vil ved inddragelse i landsbyafgrænsningen åbne mulighed for en væsentligudbygning af landsbyen, som vil blive vanskelig at integrere i den eksisterende landsbystruktur.Revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer har taget udgangspunkt i, at der skalkunne ske en moderat vækst i landsbyerne under hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyerne.Der er derfor primært peget på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse,mens parcelhuskvartersdannelser i tilknytning til landsbyer er forsøgt undgået. Hermed sigtesder mod at værne om det særlige miljø i landsbyerne, mens parcelhuse og tæt-lav byggerihenvises til de udlagte boligområder i tilknytning til eksisterende, større byområder.Af grundvandshensyn samt hensyn til bevaring af det eksisterende landsbymiljø i Hørslev foreslås,at arealet ikke inddrages i landsbyafgrænsningen til udbygning af landsbyen.Side 343 af 387

Det omtalte areal er vist på kort 74.AnbefalingDet anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 3.49 - Lars Boje, Tandrupvej 2, 8462 HarlevLars Boje (LB) gør indsigelse mod udvidelse af landsbyafgrænsningen i Hørslev og den planlagteindskrænkning af afgrænsningen øst for Hørslev.Udvidelse af landsbyafgrænsning i HørslevLB er ejer af ejendommen matr. nr. 3a m.fl., Hørslev by med et jordareal på ca. 19 ha – hvorafca 18,3 ha ligger i et stort stykke langs med Hørslev by. På ejendommen drives ridecentermed ca. 45 heste med store trafikmængder til følge.Samtidig anfører LB, at landsbrugsdrift i landsbyer giver en række gener for beboerne, f.eks.husdyrgødning og transport af varer til og fra ejendommen.LB’s ejendom ligger inde i selve Hørslev. På lang sigt er det næppe hensigtsmæssigt at drive etridecenter så tæt på naboer. Og med de eventuelle planer om boligudbygning i Hørslev vil LBblive klemt i en interessekonflikt i forhold til landsbyens øvrige beboere.LB anfører, at der er flere beboere i Hørslev, der har udtrykt ønske om en langsom, men stabiludvikling af byen. Dette synspunkt indebærer nogle få udstykninger til boliger og endvideremulighed for at reservere fællesarealer til natur- og fritidsaktiviteter for landsbyens beboere. Iden forbindelse oplyser LB, at LB aktuelt har søgt Friluftsrådet om tilskud til en natursti i kantenaf LB’s ejendom.Problemet med ejendommens status som landbrugsejendom, beliggende uden for landsbyafgrænsningener, at der ikke kan gives tilladelse til anden anvendelse end landbrug. Og det giverproblemer, såfremt LB ønsker at etablere en fodboldbane, fodboldgolf-bane, en legeplads,bålplads eller en natursti.Endvidere nævner LB, at LB’s ejendom sammen med naboejendommen repræsenterer stor naturværdi– med lavt liggende enge og to søer. Langs det vestlige skel vil der – efter kloakeringeni 2009 – være god mulighed for at etablere et vandhul uden stor forekomst af næringsstoffer.Og den østlige del af LB’s ejendom ligger højt med mulighed for at opføre boliger, dervil få en fantastisk udsigt over marker og søer.Efter LB’s opfattelse vil det på det medsendte kort indtegnede område være naturlig at medtageunder landsbyafgrænsningen af Hørslev til boliger og naturaktiviteter. Det betyder ikke, atder skal bygges boliger på hele arealet. En stor del af arealet kan anvendes som grønne områderfor byen i tilknytning til en boligudvikling. Samtidig vil det gøre det lettere at ændre anvendelsenaf den store ridehal.En udvidelse af landsbyafgrænsningen, som foreslået, vil indebære, at LB får langt nemmereved at gennemføre en udvikling af ejendommen og i øvrigt udvikle de tilbud, der i dag findes iHørslev. Når byens børn f.eks. ønsker at spille fodbold, skal de cykle 2 km til Harlev. Og der erend ikke en cykelsti, og vejen har dårlige oversigtsforhold.LB vurderer, at Hørslev i fremtiden kan vokse langsomt, blandt andet inden for det markeredeområde. Samtidig giver det LB mulighed for at afvikle ridecentret eller flytte til en mere ”byfjern”beliggenhed.Side 344 af 387

Med den foreslåede ændrede landsbyafgrænsning kan Hørslev udvikle sig mod nord og væk fradet planlagte industriområde syd for Hørslev. Samtidig vurderes det, at byen kan bindes bedresammen med bebyggelsen langs Hørslevvej i byens østlige hjørne.På det medsendte bilag har LB markeret den nye afgrænsning, herunder et areal, som oplagtkan anvendes til naturaktiviteter og grønne områder m.v. LB mener, at grænsen bør flyttes, sådet nuværende bygningsanlæg som minimum inddrages.Indskrænkning af afgrænsningen øst for HørslevLB fremfører en indsigelse mod den planlagte indskrænkning af landsbyafgrænsningen øst forLB’s ejendom. Den nugældende afgrænsning ønskes opretholdt.I området ligger hestestalde, ridehal med cafeteria, udendørs ridebane, springstadion og enbeboelsesbygning på 108 m 2 . LB anfører, at området er etableret i sammenhæng med denbygningsmasse, der ifølge kommuneplanforslaget er ønsket bevaret inden for landsbyafgrænsningen.Springstadion og udendørs ridebane er etableret med volde på begge sider af arealet. Græstæppeter etableret professionelt med drænet bund og sandlag. Der er installeret indbyggetvandingsanlæg, belysning, dommerhus, rækværk hele vejen rundt, højtaleranlæg, springgravem.v. Arealet får ikke tilskud efter EU’s landbrugsstøtteordning og er i enhver henseende at betragtesom en naturlig del af ejendommens bygninger. Springbanen er senest anvendt til distriktsmesterskaberi spring i efteråret 2007. I øvrigt anvendes banen løbende til undervisning.Såfremt arealets status ændres (som foreslået i forslag til Kommuneplan 2009), kan det muligvisgive LB problemer med at anvende ejendommen til det nuværende formål, herunder ønskerom nye anlæg eller udvidelse af bygningskomplekset. Arealet og bygningerne kan ikkeuden videre inddrages til landbrugsformål, da de er indrettet til nuværende brug.Endelig findes det ikke forståeligt at placere den nuværende bolig, som ligger i naturlig tilknytningtil Hørslev, uden for afgrænsningen.Kommentarer og anbefaling:Indskrænkning af afgrænsningen øst for HørslevRevisionen af landsbyafgrænsninger i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan2009 har haft til formål at afgrænse de arealer i landzonen, hvor der i princippet er vissebyggemuligheder under hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyen. Forslaget til de revideredelandsbyafgrænsninger afspejler således også en afgrænsning af de reelle bevaringsværdigemiljøer i landsbyerne.Afgrænsningen af landsbyerne er sket efter det hovedprincip, at arealer bebygget med landbrugsbygninger,gartnerier m.v. i drift i landsbyens periferi som hovedregel ikke indgår i rammernefor landzonelandsbyer, med mindre bygningerne er vurderet som bevaringsværdige elleraf stor værdi for landsbyens struktur.I revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer er der lagt vægt på, at de gamle gårdanlæghar stor betydning for landsbystrukturen, både hvad angår landsbyens historie og forrumdannelsen i landsbyerne. Denne struktur søges bevaret ved, at der i rammerne er markeret,hvilke bygninger, der vurderes at have væsentlig betydning for landsbyens helhed. I dissebygninger gives mulighed for etablering af boliger og erhverv.Hørslev har en landsbystruktur, hvor den ældre bebyggelse er koncentreret omkring Tandrupvej.Hørslev er desuden karakteriseret ved, at byen i usædvanlig grad har bevaret det gamlebebyggelsesmønster, idet der i 1800-tallet har været meget få udflytninger af gårde.Side 345 af 387

I den ændrede afgrænsning af Hørslev for så vidt angår Lars Bojes (LB) ejendom, er det vurderet,at den del af bygningskomplekset, der er placeret inden for den foreslåede afgrænsning,repræsenterer den oprindelige placering af det gamle, firlængede gårdkompleks fra før 1900-tallet. Selv om der er tale om bygninger af nyere dato, så medvirker de til at fortælle en del aflandsbyens historie og bidrager væsentligt til rumdannelsen i landsbyen.De øvrige bygninger i det samlede bygningskompleks - hestestalde, ridehal med cafeteria,udendørs ridebane, springstadion og en beboelsesbygning på 108 m 2 – vurderes ikke at høreind under det bevaringsværdige landsbymiljø.Som grundlag for denne vurdering ligger, at der er tale om byggeri af typen ”landbrugsbygninger,gartnerier m.v. i drift i landsbyens periferi”. Beboelsesbygningen er ikke en selvstændigtudstykket beboelse og vurderes at være en del af det samlede rideanlæg, der er anlagt udenegentlig sammenhæng med landsbyens øvrige bebyggelse.Da arealerne, der foreslås udtaget af landsbyafgrænsningen, er beliggende inden for 300 mplanlægningszone til vandboring og endvidere for en dels vedkommende er beliggende på tyndelerlag, vurderes der ikke umiddelbart at være byggemuligheder i området.Den del af LBs ejendom, der foreslåes udtaget af landsbyafgrænsningen, indeholder ikke særligebevaringsværdier i forhold til landsbymiljøet i Hørslev som sådan. Med baggrund i grundvandshensynvurderes der heller ikke umiddelbart at være byggemuligheder i området.Af disse årsager er arealerne foreslået udtaget af landsbyafgrænsningen.Udvidelse af landsbyafgrænsning i HørslevLB anfører i sin henvendelse, at den nuværende anvendelse af ejendommen til ridecenter kanudgøre en interessekonflikt i forhold til landsbyens øvrige beboere samt nye beboere, hvis ønskerom vækst i tilknytning til landsbyen imødekommes.I forlængelse af de forventede interessekonflikter ønsker LB, at den eksisterende landsbyafgrænsning(det vil sige inklusive det areal, der er foreslået udtaget med forslag til Kommuneplan2009) udvides mod nord for at muliggøre byvækst i tilknytning til Hørslev, udvikling afejendommen samt naturaktiviteter.Det vurderes, at ridecenterfunktionen er fuldt forenelig med en placering i tilknytning til enlandsby. Der er tale om en landboorienteret arealanvendelse, og eventuelle genevirkningerherfra i form af lugtgener m.v. vurderes ikke at ligge ud over, hvad der må være forventeligtved en bosætning i landzonen. Tilmed udgør ridecenteret et servicetilbud i landsbyen, hvilketnetop er noget af det, der efterspørges. Den anførte gene fra trafik til og fra ridecenteret vurderesat være begrænset. Samtidig skal det bemærkes, at den ønskede boligudbygning ogsåvil være trafikskabende.Der skal desuden henvises til, at de øvrige henvendelser vedrørende ønsker om byvækst i tilknytningtil Hørslev, synspunkt 2.13, 9.5, 3.28, og 9.4 ikke anbefales imødekommet.Revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer har taget udgangspunkt i, at der skalkunne ske en moderat vækst i landsbyerne under hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyerne.Der er derfor primært peget på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse,mens parcelhuskvartersdannelser i tilknytning til landsbyer er forsøgt undgået. Hermed sigtesder mod at værne om det særlige miljø i landsbyerne, mens parcelhuse og tæt-lav byggerihenvises til de udlagte boligområder i tilknytning til eksisterende, større byområder.Side 346 af 387

Området, der ønskes inddraget, har grundvandsfølsomme jordbundsforhold i form af nærhedtil vandboring og tynde lerlag.Af grundvandshensyn samt hensyn til bevaring af det eksisterende landsbymiljø i Hørslev foreslås,at arealet ikke inddrages i landsbyafgrænsningen til udbygning af landsbyen.Den ønskede afgrænsning er vist på kort 75.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.LilleringSynspunkt 9.6 - Reitan Boligudvikling, Jægergårdsgade 97, 8100 Århus CReitan Boligudvikling (RB) ønsker inddragelse af del af ejendommen Storringvej 15a, 8462Harlev, til boligformål. Ejendommen er beliggende i den sydlige del af Lillering og fungerer p.t.som landbrug (illustreret på bilag).RB ønsker inddragelse af ca. 10 ha til en blanding af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, sommenes at bidrage til fortsat udvikling i Lillering. Det anføres, at der ikke i dag er ledige arealertil boligudvikling.Årstiderne Arkitekter skal stå for udarbejdelse af helhedsplan m.v.Kommentarer og anbefaling:Henvendelsen omfatter matr. nr. 6a og 47, Lillering By, Framlev. Arealet er i Kommuneplan2001 beliggende i område udpeget til jordbrugsformål, 34.00.01 JO.Arealet er beliggende i et område med grundvandsfølsomme jordbundsforhold.I forbindelse med revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer i forslag til Kommuneplan2009 er der taget udgangspunkt i, at der skal kunne ske en moderat vækst i landsbyerneunder hensyntagen til bevaringsværdierne i landsbyerne.Der er derfor primært peget på byggemuligheder inden for den eksisterende bygningsmasse,mens parcelhuskvartersdannelser i tilknytning til landsbyer er forsøgt undgået. Hermed sigtesder mod at værne om det særlige miljø i landsbyerne, mens parcelhuse og tæt-lav byggerihenvises til de udlagte boligområder i tilknytning til eksisterende, større byområder.Arealet, der ønskes inddraget til bebyggelse, er forholdsvis stort set i forhold til den eksisterendelandsbys areal. En inddragelse af det pågældende areal til bebyggelse i landsbyafgrænsningenvil derfor åbne mulighed for en væsentlig udbygning af landsbyen, som vil blive vanskeligat integrere i den eksisterende landsbystruktur.Af grundvandshensyn samt hensyn til bevaring af det eksisterende landsbymiljø i Lillering foreslås,at arealet ikke inddrages i landsbyafgrænsningen til udbygning af landsbyen.Det omtalte område er vist på kort 76.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 347 af 387

Synspunkt 4.7 - Landinspektørfirmaet LE34 v/Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej 7,8210 Århus VPå vegne af ejeren af matr. nr. 4a, Lillering By, Framlev, anmodes om ændring af landsbyafgrænsningenfor landsbyen Lillering med henblik på at opnå tilladelse til at udstykke to parcellerfra matr. nr. 4a.Matr. nr. 4a er en landbrugsejendom, der ligger i landzone. En del af ejendommen er beliggendei kommuneplanens landsbyområde 34.00.08 LB, og den resterende del er omfattet afkommuneplanens delområde 34.00.01 JO.Det anføres, at grænsen mellem kommuneplanens delområder hidtil har fulgt de fysiske grænserpå stedet – idet landsbyafgrænsningen har fulgt nordsiden af den interne vej. Denne vej erimidlertid blevet lagt om, således at den nu følger skellet mellem matr. nr. 4a og matr. nr. 4æ.Tillige er beplantningsbælter langs den tidligere vej fjernet.Da den omlagte vej efter ansøgerens opfattelse i dag fremtræder som den naturlige afgrænsningaf landsbyen, anmodes om, at kommuneplanens delområdegrænse flyttes tilsvarende vejomlægningen.Konkret betyder det, at afgrænsningen ønskes flyttet 15 m mod nord, hvorvedden på en ca. 100 m lang strækning bliver sammenfaldende med skellet mellem matr. nr. 4aog 4æ.Ændringen af afgrænsningen vil i givet fald åbne mulighed for en naturlig, men stadig megetbegrænset udbygning af Lillering.Ejeren ønsker at udstykke to boligparceller på hver 700 m 2 . De to parceller kan få vejadgangtil offentlig vej via privat fællesvej, der optages på matr. nr.4a.Kommentarer og anbefaling:I forbindelse med revisionen af landsbyafgrænsninger ved udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan2009 er der ikke foretaget ændringer i Lillerings afgrænsning mod nord.Dette skyldes, at det på baggrund af en teknisk besigtigelse den 1. juli 2008 blev vurderet, atLillering ikke bør vokse yderligere langs Frøkjærvejs vestlige side, da byen her åbner sig smuktop mod landskabet i en skarp afgrænsning mellem byen og land.Det blev ved den lejlighed registreret, at beplantningsbæltet nord for ejendommen Storringvej2 dannede en smuk afgrænsning af byen, hvorfor det tillige blev indskrevet i rammerne i forslagtil Kommuneplan 2009, at ”beplantning, der afgrænser landsbyen fra Frøkjærvænget modvest […] bør bevares.”Ifølge henvendelsen er beplantningsbæltet nu blevet fjernet, og det anføres, at den omlagtevej danner en naturlig afgrænsning af landsbyen.Dette ændrer ikke ved vurderingen af, at yderligere bebyggelse vest for Frøkjærvænget børundgås for at fastholde det smukke samspil mellem by og landskab. Det foreslåes derfor, atlandsbyafgrænsningen fastholdes som i Kommuneplan 2001 og forslag til Kommuneplan 2009.Det omtalte område er vist på kort 77.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 348 af 387

SABRO - BORUMSabroByudviklingSynspunkt 2.11 - Fællesrådet for Sabro Fårup v/formanden Johannes Riis, GammelViborgvej 106, Mundelstrup, 8471 SabroEfter Fællesrådets opfattelse blev lokalplan 730 og 731 i 2006 vedtaget på et forkert grundlagom, at der lå byggelinier klar til at flytte Viborgvej. Vejdirektoratet har i efteråret 2008 dokumenteret,at byggelinierne tilbage i 2003 blev ophævet for en ny Viborgvej forbi Sabro for såvidt angår 46 matrikler.På den baggrund og af hensyn til at bevare en grøn kile med Sabro Rideklub på det tynde lerlagøst for Sabro skal det viste byudviklingsområde nord for Grønvej udgå.Når de to lokalplanområder om mange år er udbygget og vejproblemerne er løst, kan der istedet udlægges et byudviklingsområde på jorden til Vistoftvej 70, øst for Sabro.Kommentarer og anbefaling:Fællesrådet henviser til det foreslåede rammeområde 35.02.10 BO nord for Grønvej. Områdeter ikke, som det anføres i synspunktet, registreret som grundvandsfølsomt område.Området indgik i Kommuneplan 2001 som en del af et større perspektivareal, som med vedtagelsenaf Planstrategi 2008 blev reduceret blandt andet under indtryk af Fællesrådets synspunkter.Det er dog fundet vigtigt at fastholde muligheder for en fortsat boligudbygning i Sabroog i den forbindelse at fortsætte byudviklingen mod nord i forlængelse af lokalplanerne730 og 731 (i rammeområde 35.02.09 BO).Det vurderes ikke at give mening at tale om en grøn kile på dette sted, da der ikke er bebyggelsepå vej, der vil omslutte området som en kile. Nord for området vil der fortsat være frikontakt med det åbne land, hvor også Sabros gamle landsbyområde fortsat opleves afgrænseti forhold til det åbne land - et hensyn der gør, at det ikke vil være landskabeligt hensigtsmæssigtat udlægge arealet til byudvikling på jorderne øst for Vistoftvej 70.Det omtalte område er vist på kort 78.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke i sig selv medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009. Se dog anbefalingen under synspunkt 2.43 neden for vedrørende Sabro Rideklub.Synspunkt 2.43 - Sabro Rideklub v/formanden Eva Ross Petersen, Grønvej 110, 8471SabroSabro Rideklub konstaterer, at den jord klubben lejer af Århus Kommune, nu overgår fra perspektivområdetil boligområde i forslag til Kommuneplan 2009. På den baggrund har man iklubben gjort sig nogle tanker om fremtiden i Sabros lokalmiljø.Sabro Rideklub ønsker at gøre opmærksom på den værdi, det har for børn, unge og familier athave en rideklub i nærområdet. Sabro Rideklub har et rigtigt godt tilbud til børn og unge, somkompletterer lokalområdets øvrige tilbud godt, og som er værd at bevare også i fremtiden.Rideklubben håber ikke, at udbygningen i Sabro betyder, at klubben ikke kan overleve. Derimoder forhåbningen, at Rideklubbens beliggenhed i fremtidig planlægning vil blive bevaretSide 349 af 387

som en grøn lomme, der kan være medvirkende til at bibeholde Sabros præg af og tilknytningtil det omgivende land – idet klubben i høj grad også fremtidigt vil kunne bidrage positivt tilsabrobeboernes livskvalitet og til børn og unges opvækst og udviklingsbetingelser.Især i et tilflytterområde, som Sabro er blevet, har nytilflyttere brug for, at der er etableredeinstitutioner som Sabro Rideklub at komme til for at lære nye mennesker at kende og kommetil at føle sig godt tilpas det nye sted. Det kan være med til at reducere faren for social isolation.Sabro Rideklub satser på breddeidræt i en form, hvor alle aldre kan deltage. Klubben fungerersom et aktivt fritidstilbud og har undervisning i forskellige discipliner inden for ridningenskunst, herunder handicapridning. Klubben arrangerer forskellige tilbud til børn, unge og voksne,som indeholder både uddannelse og underholdning. Sabro Rideklub er også samlingsstedfor voksne ryttere og forældre, som gør en stor frivillig indsats. Og klubben er også en arbejdspladsfor undervisere og staldpersonale.Rideklubbens aktiviteter appellerer til ansvar, hensynsfuldhed, fællesskab og pligt, og som sådanhar Rideklubben en bred samfundsopdragende rolle over for medlemmer og elever. Samværetog arbejdet med heste og ponyer har en god pædagogisk virkning på børn og unge, ogsåpå de, som har tilpasningsvanskeligheder og lignende.I Rideklubbens stald er der opstaldet både privatheste og rideskoleheste. For at sikre den almenehestevelfærd skal klubben bruge udenoms arealer i form af folde for at give hestene mulighedfor fri bevægelse, flokdannelse, beskæftigelse og naturligt fodertilskud. I den nye lovom hestehold, som træder i kraft i 2011, er der krav om, at man skal have mindst 200 m 2foldareal pr. hest. Også i det lys håber klubben på, at de områder, der er lejet af kommunen tilfolde, også i fremtiden vil kunne bibeholdes og indgå som grønne områder i planlægningen.Lejen af klubbens jord blev af Århus Kommune opsagt i juli 2007 med virkning fra 1. marts2008. Dette foranledigede et møde med Århus Kommune/Ejendomsforvaltningen, som fandt sted2.oktober 2007. Ved mødet blev Rideklubben stillet i udsigt, at Århus Kommune ville tage kontakttil Ristrup, som ejer jorden nord for Rideklubben med en forespørgsel om, hvorvidt kommunenkunne købe et stykke af Ristrups jord, svarende til de fem hektar, som Rideklubben efterfølgendekunne leje af Århus Kommune.Sabro Rideklub har ikke hørt fra Århus Kommune desangående, men er i øvrigt vidende om, atbyggemodningsplanerne er taget af bordet. I august 2008 underskriver Sabro Rideklub en nyforpagtningskontrakt, som går frem til 1. marts 2010.Nu kan Rideklubben imidlertid konstatere, at forslag til Kommuneplan 2009 sammen medRistrups jord udlægger klubbens område til boligformål - rammeområde 35.02.10 BO.Det bekymrer klubben, da det skaber usikkerhed om klubbens fortsatte eksistens. Rideklubbenhar lige bygget ny barriere i ridehallen med tilskud fra Århus Kommune. Rideklubben ønsker atvidereudvikle faciliteterne i Sabro Rideklub og vil gerne bibeholde en plads i Sabro lokalmiljø.Kommentarer og anbefaling:Arealet har gennem mange år været udpeget til byudvikling. På den baggrund har arealet værettil rådighed for anvendelse til f.eks. rideskole.Det indgår ikke i Århus Kommunes planlægning, at rideskolens aktiviteter skal ophøre. Mennår tidspunktet er kommet, hvor der skal byggemodnes efter en lokalplanlægning, må rideskoleaktivitetenhenvises til andre arealer. Lokalplanprocessen, der blev igangsat for arealet i2007, blev i februar 2008 sat i bero indtil videre.Side 350 af 387

Det er ikke en kommuneplanopgave at anvise alternative arealer. Her må henvises til mulighedernefor at forpagte andre arealer i kommunalt eller privat regi. Århus Kommune deltagergerne i en dialog om mulighederne. I hvilket omfang lejeaftalen ved Grønvej kan forlænges afhængeraf det videre tidsperspektiv for en kommende lokalplanlægning.Det kan i den forbindelse oplyses, at der ikke aktuelt er planer om at igangsætte lokalplanlægningfor arealet. Arealudlægget i Kommuneplan 2009 indikerer, at arealet forventes lokalplanlagti planperioden (2009-21).Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Forslag til ændringer:Det har vist sig, at afgrænsningen af arealet mod Grønvej 110 uhensigtsmæssigt ikke følgerejendomsskel. På den baggrund anbefales en mindre justering af afgrænsningen, som vist påkort 78.Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk.2.DetailhandelSynspunkt 8.4 - NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 KøgeNETTO Udviklingsafdelingen anmoder om, at den eksisterende centerafgrænsning for område35.02.03 CE ved Vistoftvej i Sabro udvides til at omfatte del af rammeområde 35.01.10 ER elleralternativt, at en del af den eksisterende afgrænsning for område 35.01.10 ER ændrer statustil blandet bolig og erhverv.Netto er interesseret i at etablere en butik på 1.000 m 2 og er bekendt med, at der i tilfælde afstatusændring til BL-område kan blive stillet krav om boliger oven på butikken.Netto er i dialog med ejeren af Damvej 1 inden for det pågældende rammeområde.Synspunkt 4.10 - CityByg v/ J. J. Momme, Rømersvej 3, stuen, Postboks 148, 9000AalborgCityByg anmoder om opstart af ny lokalplan på matr. nr. 8bg, Sabro By, Sabro til etablering afdagligvarebutik– rammeområde 35.01.10 ER. Der er vedlagt forskelligt bilagsmateriale.Efterfølgende har CityByg ved brev af 12. februar 2009 udbygget sin ansøgning med følgendeoplysninger:Der er indhentet positive forhåndstilsagn fra Trafik og Veje, Sabro-Fårup Fællesråd og denærmeste grundejere.Konkret anmodes om i forbindelse med en lokalplanlægning at konvertere den eksisterendemulighed for pladskrævende butikker til mulighed for en dagligvarebutik.Placeringen menes at være i overensstemmelse med retningslinien i kommuneplanforslagetsHovedstruktur (side 108-109), da afstanden fra Damvej 1 til eksisterende Dagli’Brugs er over500 m gennem vejsystemet (men ikke i fugleflugtslinie).CityByg gør i øvrigt opmærksom på, at ”500 m-reglen” for placering af enkeltstående butikkerikke er lovfæstet i planloven, da det ikke er muligt helt firkantet at lægge sig fast på 500 msom den bedste afstand i alle sammenhænge. Der henvises til bemærkningerne dengang tilSide 351 af 387

lovforslaget. Med andre ord er afstanden et udgangspunkt, der skal suppleres af en konkretafvejning af øvrige hensyn i forbindelse med en lokalisering (i overensstemmelse med kommuneplanforslagetsformuleringer).Adgangsforholdene vurderes at være optimale for placering af en dagligvarebutik på Damvej 1– særligt ved en adgang fra Damvej, der anbefales af Trafik og Veje. De trafikale forudsætningerer overordnet gode, blandt andet fordi der på Århusvej allerede er kanaliserede svingbaner.Endvidere er Netto indstillet på at bekoste nødvendige reguleringer, hvis det kræves.CityByg gør opmærksom på, at det ikke er muligt at placere en ny butik inden for den eksisterendecenterafgrænsning i Sabro.Efter CityByg’s opfattelse er der detailhandelsmæssigt grundlag for yderligere en dagligvarebutiki Sabro. Byen har i dag ca. 2.500 indbyggere, svarende til en dagligvareomsætning på ca.60 mio. kr. Med de igangværende byudviklingsarealer forventes indbyggertallet at vokse medyderligere 900 indbyggere i 2017. Det giver en potentiel dagligvareomsætning på ca. 85 mio.kr. Den eksisterende butik og den planlagte butik ved Stillingvej/Viborgvej vil formentlig haveen omsætning på ca. 40 mio. kr. Der er således et befolkningsunderlag til endnu en dagligvarebutiki Sabro.CityByg anmoder om, at Århus Kommune indkalder til møde, hvor CityByg sammen med rådgiverenCOWI og kommunen kan klarlægge den videre fremdrift i kommune- og lokalplanlægningen.(Mødet blev afholdt den 10. marts 2009).Dette møde resulterede i endnu et supplerende bidrag i form af notat af 12. marts 2009 fraNIRAS Konsulenterne om udredning af de planmæssige forhold, herunder det hensigtsmæssigei etablering af butikken på den ønskede placering. I notatet anføres følgende:Projektet omfatter en 1.000 m 2 stor dagligvarebutik med en bebyggelsesprocent på ca. 30.Adgang til butikken planlægges etableret fra Damvej, og parkeringspladser anlægges på egenejendom. Udformning af friarealer og facader vil ske efter de retningslinier, der fastlægges i enkommende lokalplan.Området er omfattet af en eksisterende lokalplan, der ikke rummer mulighed for etablering afdetailhandel. Ej heller kommuneplanen muliggør en sådan anvendelse.Der redegøres for retningslinierne i forslag til Kommuneplan 2009 om enkeltstående dagligvarebutikker,herunder at nye enkelte butikker som udgangspunkt ikke kan etableres nærmereend 500 m fra anden dagligvareforsyning med et butiksareal over 400 m 2 .I Sabro ligger der en eksisterende Dagli’Brugsen i butikscentret ved Vistoftvej, som er udpegettil bycenter i Sabro. Desuden er der lokalplanlagt for en REMA i krydset Viborgvej/Stillingvej.Planlovens § 5 n, 2. stk er det lovmæssige grundlag for håndtering af enkeltstående butikker.NIRAS præciserer, at planloven ikke indeholder krav til en mindste afstand til andre butikker.Man er dog opmærksom på, at det af lovbemærkningerne fremgår, at der som udgangspunktskal fastsættes en minimumsafstand på 500 m til andre butikker og områder udlagt til butiksformål.Det er dog ikke fundet for hensigtsmæssigt at lovfæste reglen om afstand – idet detikke er muligt helt firkantet at lægge sig fast på, at 500 m er den bedste afstand.Der er således efter NIRAS’s opfattelse mulighed for at anlægge et skøn i den konkrete planlægningssituation.Centerområdet indeholder ikke rummelighed til yderligere detailhandelsbutikker. Sådanne må istedet nødvendigvis placeres som enkeltstående butikker.Side 352 af 387

Afstandskravet menes i det konkrete tilfælde at være opfyldt, da afstanden målt ad vejen erca. 533 m fra Dagli’Brugsen til Netto på Damvej 1.Pr. 1. januar 2008 var der ca. 2.500 bosiddende i Sabro. Inden for en kort årrække forventesbefolkningen at være steget til 3.200 personer. Såvel REMA som Netto har på det seneste vurderet,at dette grundlag er tilstrækkeligt for etablering af yderligere dagligvarebutikker til lokalforsyning.Der har været holdt møder med naboer og formanden for Fællesrådet. Begge parter er positiveover for etablering af en Netto på det foreslåede sted på nærmere bestemte vilkår, som City-Byg er indstillet på at imødekomme i muligt omfang.NIRAS er opmærksom på, at Århus Kommune og Vejdirektoratet arbejder på en forbedring afkrydset Vistoftvej/Viborgvej ved etablering af en lysregulering. Desuden kan etablering afsvingbaner på Vistoftvej komme på tale. CityByg er indforstået med at afholde udgiften til trafikreguleringerpå Vistoftvej, ligesom CityByg er indstillet på at bidrage økonomisk til etableringenaf lysreguleringen i krydset Vistoftvej/Viborgvej.Samlet er det vurderingen, at projektet bør kunne nyde fremme, idet der er et tilfredsstillendekunderunderlag og et lokalt ønske om realisering af projektet. Desuden kan projektet bidragetil bedre trafikafvikling i krydset Vistoftvej/Viborgvej.Det er tillige vurderingen, at projektet opfylder retningslinierne i forslag til Kommuneplan2009, som beskrevet oven for.Kommentarer og anbefaling til 8.4 og 4.10:En butiks-placering ved Viborgvej/Damvej, som vil forudsætte en konvertering af arealet fraerhverv til en anvendelse, der medtager en vis andel af boliger, er ikke optimal i forhold til detnæropland, butikken skal forsyne med hensyn til svage trafikanter. Tillige kan en lokaliseringaf en butik her skabe en uhensigtsmæssig konkurrence til det nærliggende center, der i dagrummer en væsentlig mere centralt placeret dagligvarebutik.Placeringen er samtidig i principiel modstrid med retningslinierne om placering af enkeltståendebutikker i forslag til Kommuneplan 2009. Det fremgår af retningslinierne, at nye enkeltståendebutikker ikke vil kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning medet butiksareal på over 400 m 2 . Afstanden fra den ønskede placering til bycentrets grænse erca. 420 m.Der er i kommuneplanforslaget ikke opstillet begrænsninger for, hvor mange enkeltståendebutikker der kan placeres i Sabro eller andre byer eller bydele. Imidlertid skal det ifølge planlovensikres, at butikkerne placeres, så der er god tilgængelighed for alle trafikarter. Endvidereskal det sikres, at det primært er lokalområdet, der forsynes fra butikken. Dette vurderes ikkeat være tilfældet med den ønskede placering af butikken.Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der kan placeres flere butikker i det nuværendecenter. Det anses f.eks. for både muligt og hensigtsmæssigt at sigte mod en butiksforsyning afboligudbygningsområdet i det sydøstlige Sabro.For god ordens skyld skal nævnes, at Trafik og Veje i en særskilt forhåndsvurdering af projektønskethar tilkendegivet, at der med hensyn til vejadgang isoleret set ikke er noget til hinderfor, at der arbejdes videre med ønsket om en dagligvarebutik, som eventuelt kan være betjentfra Damvej. Projektet kan dog, som omtalt foran, ikke nyde fremme på grund af kommuneplanforslagetsretningslinier om principiel lokalisering af butikker.Det omtalte område er vist på kort 79.Side 353 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.MundelstrupSynspunkt 2.11 - Fællesrådet for Sabro Fårup v/formanden Johannes Riis, GammelViborgvej 106, Mundelstrup, 8471 SabroFællesrådet er stærkt imod planerne for Mundelstrup, der ønskes bevaret i landzone som enunik afgrænset landsby med omkring 150 uens unikke huse – helt svarende til status for Trueog Kasted landsby, som ligger meget tættere på Århus.Hertil kommer fyldte institutioner og skole.De trafikale problemstillingerEn realisering af planerne for Mundelstrup vil betyde en forstærket gentagelse af trafikproblemernemed Sabrovej/Viborgvej.Flere boliger og dermed mere trafik til rundkørslen i Todderup via Gl. Viborgvej og Tilst Vestervejvil give totalt trafikkaos på rute 26. I dag er 15 biler i minuttet fra Tilst Vestervej med til atblokere rundkørslen hvert fjerde sekund.Kommentarer og anbefaling:De byplanmæssige forholdDer har gennem en årrække været pres på byggeønsker til nye boliger i Mundelstrup.Det er herfra vurderingen, at den hidtidige udvikling kombineret med en realisering af de forholdsvisstore byggemuligheder, der i forvejen findes inden for den nuværende afgrænsning aflandsbyen, vil betinge en statusændring til byzone efter regelsættet om behersket byggetakt ilandsbyer i den gældende Regionplan 2005 (nu landsplandirektiv).Retningslinierne i Regionplan 2005 er i princippet videreført i forslag til Kommuneplan 2009,således at Regionplan 2005 kan ophæves, når Kommuneplan 2009 er vedtaget. Ifølge de foreslåederetningslinier i kommuneplanforslaget må der – set over en årrække – ikke være en tilvækstpå mere end to boliger om året pr. landsby.Der lægges på den baggrund op til, at der gennemføres en lokalplanlægning for Mundelstrup,der dels overfører det foreslåede rammeområde 35.05.02 BL til byzone, dels fastlægger byggemulighederneinden for lokalplanområdet.Hertil kommer, at det gennem mange år har været ønskeligt at kunne inddrage virksomhedenDalton i byudviklingen, således at virksomheden kan fungere på lige fod med virksomhederne iandre erhvervsområder i Århus Kommune.Som det fremgår af de generelle rammebestemmelser, fastholdes bestemmelserne om hensynettil landsbybebyggelsen i forbindelse med nybyggeri.Perspektivarealerne omkring Mundelstrup vil på sigt kunne underbygge opbygningen af de servicefaciliteter,der hører til et bysamfund.De trafikale problemstillingerEn udvikling af perspektivarealerne ved Mundelstrup skal til sin tid ske i en vis samtidighed iforhold til udbygning og forbedring af de trafikale forhold på Viborgvej – hvilket ikke forventesat kunne ske de nærmeste år.Side 354 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.3 - Landinspektørerne A/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63,8200 Århus NLars Viinholt-Nielsen udtrykker indledningsvis tilfredshed med, at anmodningen i forbindelsemed Planstrategi 2008 er imødekommet:I forlængelse heraf gøres der for ejeren, Ole Krogh Mikkelsen, opmærksom på, at en del afejendommen matr. nr. 5a Mundelstrup - ca. 10 ha - er velegnet til byudvikling, som vist på detmedsendte kort.Området er beliggende umiddelbart vest for et større sammenhængende parcelhusområde(Tilst vest). Arealet overholder de gældende støjregler, idet afstanden til motorvejen og Viborgvejer over 300 m. Endvidere ligger motorvejen i en dyb udgravning i området. Jernbanenmod øst vil ikke give anledning til støjproblemer, idet den i det store og hele kun benyttes tilpersonbefordring.Der er rigelig kloakkapacitet i området, ligesom adgangsforholdene til det offentlige vejnet –Geding Søvej og Gammel Viborgvej – er gunstige. Området er velbetjent med kollektiv trafik.Og der en forhåbning om, at den tidligere station i Mundelstrup på et tidspunkt bliver genåbnet.Kommentarer og anbefaling:Arealet er løsrevet fra byområdet af jernbanen og er på den baggrund ikke videre velegnet tilboligudbygning. Da arealet samtidig er registreret som et grundvandsfølsomt område, findesbyudvikling på arealet ikke for hensigtsmæssig.Det omtalte område er vist på kort 80.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 4.56 - HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240RisskovHESØ UDVIKLING anfører, at man i forbindelse med offentlighedsfasen for Planstrategi 2008(synspunkt 4.13) fremsendte et forslag til et nyt erhvervsområde ved Borumvej/Viborgvej.Forslaget var udarbejdet på grundlag af et projekt til et nyt Audi Bilhus. Man havde også dengang– med deltagelse af ledelsen fra Audi - foretræde for Teknisk Udvalg.Det oplyses, at Audifabrikken har mange krav til disse koncepthuse/ikonbyggerier. Som en afde væsentlige betingelser skal nævnes, at disse Audi Terminaler som udgangspunkt skal haveplacering direkte til motorvej. Ambitionen er i hvert land at placere et antal bilhuse helt strategiski forhold til afstanden til forbrugeren.Derfor har infrastrukturen stor betydning for den optimale placering. Netop ved Viborgvej/Borumvej– har man E45 og koblingen til Djurslandsmotorvejen, hvor man vil være heltcentralt placeret i forhold til vejnettet ud af Århus by, Silkeborg motorvejen med hele trafikkenfra Midt- og Vestjylland, samt Viborgvej med trafikken fra Nord- og Vestjylland.Side 355 af 387

I Danmark er der udpeget Aalborg, Århus, Fredericia, Odense, Greve og Hørsholm samt nogleenkelte servicesteder. I øjeblikket opføres det første Audihus i Fredericia, Greve er tæt på opstart,og det næste skal efter Audis planer være i Århus med opstart i 2010. En Audi Terminalhar ca. 80 - 120 medarbejdere.Med placeringen ud af Viborgvej komplementerer huset de mange bilhuse og butikker tilpladskrævende varegrupper, som der er hele vejen fra Midtbyen og ud langs Viborgvej - hvilkethar gjort netop denne vej til et kendt indkøbsstræde for kunder, som kommer både fra Århusog de mange omegnskommuner i en stor radius, idet Århus er en storbymagnet rent handelsmæssigt,især også på bilmarkedet.Af forslaget til Kommuneplan 2009 kan HESØ UDVIKLING se, at forslaget ikke er imødekommet.Den del af ejendommen, der er beliggende nord for Borumvej, er dog medtaget som rammeområde.Bygningerne på ejendommen, som er beliggende syd for Borumvej, har i mange år været anvendttil mange forskellige erhverv. Der var tidligere salg af campingvogne, og i øjeblikket erder salg af saunaer, pools m.v., som vel falder ind under kategorien pladskrævende varegrupper.Samtidig har der i adskillige år været administration, lager, værksted og garageanlæg forbusser samt en OK tankstation.Det nuværende erhvervsareal udgør ca. 2.200 m 2 , og hertil kommer ca. 400 m 2 boligareal.Med baggrund i de eksisterende bygningers faktiske anvendelse, har HESØ UDVIKLING vedmøde med Bygningsinspektoratet positivt drøftet muligheden for ved en lokalplan at realisereprojektet. I drøftelserne indgik naboskabet til Dalton Beton, samt mulighederne for en storsamlet plan for et erhvervsområde inkl. Dalton Beton og matriklerne nr. 86, 3a, 3z og 18,Mundelstrup by - dog i reduceret form, da man i relation til den oprindelige regionplan, havdeen ”grøn linie” skrånende fra vest skråt mod nord-øst, der skar området over i 2. Derved erområdet reduceret fra de ca. 110.000 m 2 til ca. 46.000 m 2 .Bygningsinspektoratet måtte dog meddele, at såfremt området skulle lokalplanlægges, skulledet med ind i den igangværende kommuneplanproces.Udover Audi Terminalen, ønskes der, jf. situationsplanen, mulighed for område til større tankstationm.v.Der gøres i øvrigt opmærksom på, at det jordstykke på 10.000 m 2 nord for Borumvej, som ermed i rammerne til forslag til Kommuneplan 2009 – kan anvendes til virksomheder i klasse 4 –6, men i grundvandsklasse 1. Det virker forkert, da f.eks. det bagvedliggende Dalton Beton ergrundvandsklasse 2, og OK tanken er klasse 2.Der er vedlagt materiale fra foretrædet i april 2008, oplæg til mulige situationsplaner, samtgeotekniske rapporter for områderne.Såfremt der mod forventning ikke kan opnås tilladelse til opførelse af Audi Terminal vedE45/Viborgvej, er fabrikken nødsaget til at udnytte de muligheder, som findes i Stilling ellerved Randers, hvor der begge steder er muligt at opføre en sådan type forretning ud til motorvejE45.For bedre at kunne underbygge visionerne og idéerne beder HESØ Udvikling om et møde meddet politiske udvalg.Side 356 af 387

Kommentarer og anbefaling:Det omtalte område er vist på kort 81.Det fremgår af de statslige interesser i kommuneplanlægningen, at udlæg af nye erhvervsarealerlangs motorvejene skal begrænses. Disse (begrænsede) udlæg skal primært reserverestil transporttunge virksomheder. Desuden fremgår det, at "udlæg af byzonearealer til erhvervsområderlangs motorveje eller langs andre overordnede veje i det åbne land løsrevet frade eksisterende byer ikke er i overensstemmelse med ønsket om en klar grænse mellem by ogland”.Af Regionplan 2005 fremgår desuden en "beskyttelseszone" på op til 300 m langs motorveje afhensyn til trafiksikkerhed og landskabelige og støjmæssige forhold. Regionplanen er efterstrukturreformen en del af landsplanlægningen.Ud over at skulle efterleve de statslige interesser, er det Århus Kommunes synspunkt, at deter vigtigt at friholde de store landskabstræk langs motorvejen for bebyggelse, og at der kunopleves bebyggelse langs motorvejen, hvor denne møder byen.På den baggrund er der kun foretaget udlæg af motorvejsnært erhvervsbyggeri, hvor byområderneHasselager, Årslev, Harlev, Lisbjerg-Trige, Skejby, Lystrup og Skødstrup-Løgten passeresaf motorvejene.Det er vurderingen, at der vil kunne findes et passende areal til virksomheden inden for dearealer, der er udpeget til erhvervsområder med mulighed for butikker, der forhandler pladskrævendevaregrupper.Særskilt kan der henvises til besvarelsen af synspunkt nr. 2.18 og 2.19, hvor der åbnes op forbutikker, der forhandler pladskrævende varegrupper med en umiddelbar motorvejsnær placeringi det ældre erhvervsarealudlæg ved Lægårdsvej i Lystrup.Særligt om grundvandsklasserUdlæg af jordstykket på 10.000 m 2 nord for Borumvej er begrænset til erhverv og virksomhederi grundvandsklasse 1 og begrundes i forhold til beskyttelsen af grundvandet.Det vil sige, at der som udgangspunkt kun kan etableres virksomheder i grundvandsklasse 1. Iforhold til eksisterende virksomheder har udpegningen ingen retslige bindinger. Dog kan derstilles krav svarende til grundvandsklasse 1 ved ansøgninger om miljøgodkendelse eller udvidelser.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Landsbyer:Borum og LyngbySynspunkt 2.44 - Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller,Borumvej 90, 8381 TilstFællesrådet har nogle kommentarer for de områder, der berører Borum og Lyngby:Den grønne hovedstrukturFællesrådet bakker op om, at Borum og Lyngby fortsat skal ligge i landzone og er en del af dengrønne hovedstruktur.Side 357 af 387

Byens grønne områderOmrådet syd for Borumvej mellem Borum og Lyngby betegnes i kommuneplanforslaget sombynært landskab, der er velegnet til gå- og cykelture. Dette er meget velkomment, især hvisdet kan betyde, at den cykelsti langs Borumvej mellem Borum og Tilst, som Fællesrådet harrykket for i vel 20 år, kan blive prioriteret.LandsbyerFællesrådet er helt enig i det bymønster og de principper for byudviklingen, som kommuneplanenforeslår ved at fastholde og bevare landsbyerne med landsbykarakter. Og Fællesrådet erenig i retningslinierne om blandt andet en meget begrænset tilvækst i boliger i landsbyerne påikke over to boliger om året for netop at fastholde de særlige kvaliteter og det miljø, en landsbykan byde på.SkovrejsningFællesrådet hilser med meget stor tilfredshed forslaget om at udlægge skovrejsningsområderbåde nordøst og syd for Borum samt øst og nordøst for Lyngby. Skov i disse områder vil kunneskabe større variation i landskabet og give nye, spændende rekreative muligheder og naturoplevelseri nærhed til landsbyerne.Trafik og infrastrukturFællesrådet ser positivt på den planlagte nærbane/letbane til Harlev med stationer i Harlev ogÅrslev, fordi det også kan være interessant for beboere i Borum og Lyngby.I forbindelse med det nye transportcenter i Årslev beder Fællesrådet Århus Kommune om atvære særlig opmærksom på, at tung trafik ikke prøver at ”snige” sig gennem Lyngby.Kommentarer og anbefaling:De grønne aspekterKommuneplanforslaget rummer en såkaldt landskabsring, der på sigt skal skabe en sammenhængendecykel– og gangsti fra Åkrogen i nord til Giber Å/Fløjstrup Skov i syd. Landskabsstienforløber blandt andet gennem Lyngbygårds Ådal og vil derved kunne sikre forbindelse fra Borumtil Mundelstrup/Tilst.Det er endvidere tanken, at stien i Lyngbygårds Ådal i samarbejde med Skanderborg Kommuneskal videreføres ud til naturgenopretningsprojektet i den vestlige del af Lyngbygårds Ådal.Kommuneplanforslaget er en arealdisponeringsplan, og indeholder derfor ingen tidsplaner forrealisering af planerne.LandsbyerSom det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009 er hovedreglen, at der set over en årrækkeikke må ske en tilvækst på mere end to boliger om året i hver landsby. Det vil i praksis sige, atder kan muliggøres en tilvækst på mere end 2 boliger et enkelt år, hvis der i de forudgåendeår ikke er blevet etableret nye boliger i landsbyen.Det vil normalt skulle ske lokalplanlægning, hvis den årlige byggetakt overskrides væsentlig –det vil sige normalt mere end 5 boliger. Lokalplanpligten vil dog bero på et skøn i forhold tillandsbyens størrelse og boligantal, og om der er tale om nybyggeri eller omdannelse af eksisterendebyggeri.SkovrejsningDet udpegede skovrejsningsområde skal ud over at tjene rekreative og naturmæssige formålsikre beskyttelse af grundvandsressourcerne i området.Side 358 af 387

InfrastrukturBemærkningerne om letbaner tages til efterretning.Med transportcenterets placering tæt ved Herningmotorvejen og E45 vurderes det ikke at væresandsynligt, at tung trafik vil benytte de små, hastighedsregulerede veje gennem Lyngby.Trafik og Veje vil dog følge udviklingen i trafikken.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.BorumSynspunkt 9.9 - Landinspektørfirmaet LE34, Ryhavevej 7, 8210 Århus VLandinspektørfirmaet foreslår, at 2 parceller ved Borum Landevej i Borum inddrages i landsbyafgrænsningen(rammeområde 35.00.10 LB i Kommuneplan 2001) og udlægges til boligbebyggelse.Der ønskes frastykket 2 parceller på henholdsvis på 2.000 m 2 og 2.200 m 2 .Kommentarer og anbefaling:Det foreslåede areal ligger uden for den eksisterende landsbyafgrænsning i Kommuneplan2001 og uden for lokalplanområdet for Borum.Bebyggelsen på den vestlige side af Borum Landevej ligger i 2 klynger, hvorimellem det grønnelandareal kommer helt tæt ind til byen. Det er et positivt, karakteristisk element i Borum,at mark- og engarealer rækker helt ind til byen imellem husrækkerne. Dette karaktertræk erdet vigtigt at fastholde.Der bør derfor ikke bebygges yderligere mellem de to klynger af bebyggelse vest for BorumLandevej.Endvidere er arealet berørt af kirkeindsigtsområdet for Borum Kirke.Det omtalte areal er vist på kort 82.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.LyngbySynspunkt 9.10 - Landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe, Rosensgade 36, 8000 ÅrhusCDer anmodes om ændring af afgrænsningen for kommuneplanens rammeområde 35.00.07 LBved Lyngbygårdsvej, således at et areal kommer med i afgrænsningen af landsbyen Lyngby.Kommentarer og anbefaling:Arealerne indgår ikke i den eksisterende landsbyafgrænsning for Lyngby i Kommuneplan 2001I forbindelse med landsbyrevisionen er det vurderet, at afgrænsningen ikke bør ændres til atomfatte det pågældende areal, da området er berørt af kirkeindsigtsområdet for Lyngby Kirke.Ny bebyggelse på arealet vil væsentligt berøre indkigget til kirken. I vurderingen indgår også,Side 359 af 387

at området omkring Lyngby er udpeget til bevaringsværdigt kulturmiljø, og væsentlige ændringeri bebyggelsesstrukturen på ubebyggede områder bør ske med varsomhed.De omtalte arealer er vist på kort 83.På rammekortet er der på arealet angivet to væsentlige henholdsvis udsigtslinier og indsigtslinier.Indsigtslinien til kirken er vurderet at være meget væsentlig.Derimod foreslås det, at markering af væsentlig udsigtslinie fra stikvejen over arealet til landskabetudgår på baggrund af en nyvurdering af udsigtens væsentlighed, som vurderes at væreaf mindre betydning.I forlængelse heraf foreslås rammeteksten ændret som følger:”Væsentlige, eksisterende udsigtslinier til landskabet og Lyngbygård fra arealer omkring kirkenog krydset Lyngbygårdsvej/Glamhøjvej skal fastholdes og styrkes. Ligeledes skal udsigtslinientil landskabet ad stikvejen fra kirken mod øst fastholdes og styrkes.”Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at rammetekst for Lyngby ændres som følger: ”Væsentlige, eksisterende udsigtsliniertil landskabet og Lyngbygård fra arealer omkring kirken og krydset Lyngbygårdsvej/Glamhøjvejskal fastholdes og styrkes. Ligeledes skal udsigtslinien til landskabet ad stikvejenfra kirken mod øst fastholdes og styrkes.”Udsigtslinie fra sydlige stikvej mod øst slettes fra rammekort.Vedtagelsen af ændringen forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27 stk, 2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at synspunktet i øvrigt ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 360 af 387

TRIGE - SPØRRINGTrigeSynspunkt 3.5 - Jørgen M. Sørensen, Byhøjvej 2, 8380 TrigeJørgen Sørensen anmoder om, at et område beliggende umiddelbart nord for lokalplan 792(del af matr. nr. 17 a, Trige) i Kommuneplan 2009 udlægges til boligformål i form af åben-lavboligbebyggelse.Som begrundelse anføres, at en bebyggelse af det foreslåede område i lige så høj grad vil kunnetilpasses de landskabelige kvaliteter, som angivet i lokalplan 792 og 818. Sammen med bebyggelsenpå den modsatte side af Randersvej vil arealet kunne udgøre en naturlig afgrænsningaf det bymæssige område.Dertil kommer, at der for nylig er lagt kloakledninger fra vestsiden af Randersvej til østsiden.Når der skal foretages kloakering af områderne, omfattet af lokalplan 792 og 818, vil det skulleforetages via det aktuelle område.Endelig bemærkes, at lokalplan 792 indeholder et et foto, taget fra nordsiden. Dette vedrørerikke 792, men viser det her foreslåede område.Synspunkt 3.37 - Jens Christian Sørensen, Randersvej 528, 8380 TrigeJens Christian Sørensen (JCS) gør opmærksom på, at en del af JCS’s landsbrugsejendom indgåri lokalplan 792. JCS anmoder nu om, at yderligere ca. 4,5 ha øst for lokalplan 792 i Kommuneplan2009 udlægges til boligformål. Dette vurderes at passe fint og naturligt sammenmed lokalplan 792.Kommentarer og anbefaling til 3.5 og 3.37:En byudvikling, som den foreslåede modsvarer ikke den valgte byvækststrategi i Planstrategi2008.Planstrategiens hovedalternativ er valgt for at undgå de uheldige infrastrukturelle, naturmæssigeog landskabelige konsekvenser, der kan opstå ved at bygge videre på den hidtidige lag pålag-model, som planstrategioplæggets alternative byvækstmodel var baseret på. Disse konsekvenservil også gøre sig gældende ved inddragelse af de omtalte arealer til byvækst.Det skal endvidere bemærkes, at der i kommuneplanforslaget er betydelige restarealer til byudviklingi Trige.De omtalte områder er vist på kort 84.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 2.19 - Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt,Stokbrovej 3, Elev, 8520 LystrupPlaceringen af en zoo syd for Trige finder foreningen velvalgt, og med idéen om at udstille dyrearterfra Oceanien kan haven være et fint supplement snarere end en konkurrent til eksisterendeanlæg på Djursland. Skulle projektet falde, kunne andre former for oplevelsesparker,der appellerer til turister, etableres på stedet.Side 361 af 387

Kommentarer og anbefaling:Forslag til Kommuneplan 2009 tager i dette tilfælde udgangspunkt i et konkret forslag om enzoologisk have, der har fokus på dyrearter fra Oceanien.Rammeområdet er dog udlagt til rekreative formål i lidt bredere forstand, idet der ikke er medtagetbestemmelser om, hvorfra dyrene skal komme. Det fremgår således alene, at områdetskal anvendes til en zoologisk have.Såfremt der kommer helt andre planer på bordet, vil disse således forudsætte, at der gennemføresen ny planlægning. Hvorvidt Byrådet vil være positivt indstillet over for andre former foroplevelsesparker eller lignende rekreative formål må bero på en eventuel senere vurdering.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.SpørringSynspunkt 2.23 - Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, HjulbyHegn 8, Spørring, 8380 TrigeByudviklingsstrategierForeningen er af den opfattelse, at de to udlagte boligområder nord for Spørring – 36.03.08BO og 36.03.07 B0 – er velegnede til boligudbygning.I Spørring er der 2 erhvervsområder, hvoraf det ene – 36.03.04 ER – stort set er færdigudbygget.Det andet område – 36.03.05 ER - er forholdsvis begrænset. Foreningen vil anbefale,at der udpeges yderligere arealer til erhvervsformål. Det kunne eksempelvis være nord for Gl.Landevejs start ved den sydlige indkørsel - arealet på den østlige side af Randersvej.Det er yderst vigtigt, at der samtidig med den gradvise boligudbygning sker en tilsvarende udbygningaf offentlige servicetilbud, herunder ikke mindst børnepasningen.På idrætsområdet kunne det være relevant og fremsynet at afsætte arealer til boldbanerog/eller idrætsbygninger. I den forbindelse kunne område 36.03.07 BL være en oplagt mulighed.TrafikstrategiForeningen har flere gange opfordret til, at den kollektive trafik får bedre vilkår – ikke mindstmed konkurrencedygtige priser. Udviklingen er desværre gået i den modsatte retning med storetakststigninger ved årsskiftet 2008/2009. Dette vil uden tvivl betyde, at passagertallet frabyen vil falde, og et større antal borgere end tidligere vil benytte bil. En uheldig spiral med tiltagendetrafik, længere køer og længere ventetid kan forudses – især på den hårdt belastedeRandersvej.Dette forhold gør også, at det bliver mindre attraktivt for nye borgere at flytte til Spørring,hvilket forringer mulighederne for at fastholde de væsentlige kerneydelser med dagligvarebutikm.m.Foreningen kan derfor kun endnu en gang opfordre til, at den kollektive trafik prioriteres tilgavn for Spørring som landsby.Strategi for det åbne landForeningen er inddraget i en dialog med Natur og Miljø omkring etablering af et grønt område iog omkring den tidligere grusgrav. Disse planer kan foreningen til fulde støtte, idet det vil ska-Side 362 af 387

e et meget indbydende friluftsområde til gavn for naturen og borgerne. Der er ingen tvivl om,at det vil skabe gode oplevelser for borgere i byen og gøre Spørring til et attraktivt område.Foreningen anbefaler, at det nævnte projekt indarbejdes i forslag til kommuneplan.Kommentarer og anbefaling:ByudviklingsstrategiDet er vurderingen, at der i udlagte boligområder langt overvejende skal fokuseres på boliganvendelsen.Efter sædvanlig praksis vil der i forbindelse med lokalplanlægningen blive foretagetarealudlæg til daginstitutioner m.v. efter behovsvurderinger fra Magistratsafdelingen for Børnog Unge.Med hensyn til erhvervsarealer er det vurderingen, at der med udlæggene i Skejby, Lisbjerg ogTrige samt de endnu uudnyttede arealer ved Spørring er rigelige arealer til at dække efterspørgselenpå lokalisering af erhvervsvirksomheder i områderne langs Randersvej.I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 er der lagt op til omfattende reservationer afarealer til nye større idrætsanlæg. Idéen med udlæggene er, at de skal dække behov på tværsaf flere lokalsamfund. På den baggrund findes det ikke relevant at foretage udlæg til lokalemindre idrætsanlæg. I Spørring findes i forvejen et kommunalt boldbaneanlæg, som indgår irammeområde 36.03.01 BL. Dette areal kan fremtidssikres som et særskilt idrætsanlæg.TrafikstrategiDet konkrete udbud af kollektiv trafik (og herunder prisen) fastlægges ikke i kommuneplanen.Lokale behov for kollektiv trafik forsøges løbende tilgodeset i planlægningen og udbudet af offentligtrafik. Dette sker dog også under hensyntagen til driftsøkonomiske forhold. Blandt andetvigende passagertal har de senere år vanskeliggjort en optimal busbetjening.Strategi for det åbne landDen tidligere grusgrav ved Spørring er udpeget som skovrejsningsområde og er koordineretmed Favrskov Kommune, så der på sigt kan skabes et større sammenhængende natur- ogskovområde, der samtidig forbinder Spørring med Ødum.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at det omtalte boldbaneareal udskilles som et rekreativt område i form afidrætsanlæg (nyt område 36.03.09 RE) med følgende rammebestemmelse:"Området skal friholdesfor anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive området som idrætsareal."Denne ændring foreslås medtaget i Kommuneplan 2009.Da der alene er tale om en ordensmæssig tilpasning, forudsætter ændringen ikke en fornyetoffentlig fremlæggelse.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at synspunkterne ikke i øvrigt medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.For så vidt angår den tidligere grusgrav ved Spørring er der allerede taget højde for synspunkteti det fremlagte forslag til Kommuneplan 2009.Synspunkt 8.10 – Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige:Denne henvendelse indeholder korrespondance vedrørende baggrunden for afgrænsning af etareal, der er udlagt til boligområde ved Spørring (rammeområde 36.03.07 BO) ud fra et synspunktom, at muligheden for at drive landbrug forringes.Side 363 af 387

Henvendelsen omhandler matr.nr. 10k, Spørring By, Spørring.Kommentarer og anbefaling:Ejeren har ønsket en redegørelse for grundlaget og planlægningsforløbet i forhold til afgrænsningenaf det konkrete boligområde i Spørring.Arealet blev udpeget som perspektivareal i forbindelse med Kommuneplan 2001, og vurderingsmaterialei forhold til denne proces er sendt til Ulrich Sørensen.Det er endvidere oplyst over for Ulrich Sørensen, at der med arealudlægget ikke fra kommunensside er tale om at igangsætte en planlægning på hans areal, såfremt han ikke ønsker det.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke i sig selv medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009. Se dog anbefalingen under synspunkt 4.5 neden for vedrørende ønsket omændret afgrænsning af arealet.Synspunkt 4.5 – Landinspektørgruppen v/ Kasper Tharup Hansen, Helsingørsgade50, 3400 HillerødPå vegne af Ulrich Sørensen sender Landinspektørgruppen indsigelse mod udlægget af nye boligområderved Spørring.I kommuneplanforslaget er rammeområderne 36.03.08 BO og 36.03.07 BO udlagt til boligformål.I forhold til den nordlige og østlige afgrænsning af rammeområderne har Ulrich Sørensen ingenbemærkninger.Det anføres, at den østlige del af rammeområde 36.03.07 BO omfatter den midsterste del afmatr. nr. 10k, Spørring, som i dag henligger til landbrugsdrift. En byudvikling i overensstemmelsemed kommuneplanforslagets sydlige afgrænsning vil medføre, at delarealet syd forrammeområdet bliver reduceret til et dyrkningsareal på ca. 3 ha. – som ikke vurderes at kunnedyrkes erhvervsmæssigt rentabelt.Der henvises til, at det følger af reglerne, at der i planlægningen skal lægges vægt på, at derikke sker forringelse i jordbrugets struktur- og arronderingsforhold.Såfremt afgrænsning af rammeområde 36.03.07 BO fastholdes i den endelige kommuneplan,vil Ulrich Sørensen overveje at anmode Direktoratet for FødevareErhverv om at nedlægge vetomod en fremtidig lokalplanlægning af området.Forslag til ændring af rammeområde 36.03.07 BOUnder henvisning til foranstående foreslås, at rammeområdet 36.03.07 BO udvides til at omfatteden sydligste del af matr. nr. 10k. Herved kan der skabes en skarp afrunding af byen.I denne forbindelse bemærkes, at de faktiske forhold i marken på ingen måde taler for densydlige afgrænsning af rammeområdet i kommuneplanforslaget. En buet afgrænsning må i øvrigtanses som værende uhensigtsmæssig i forbindelse med den fremtidige projektering af områdettil byudvikling.Endvidere anføres, at de tidligere udpegede naturområder i sin helhed er udtaget i kommuneplanforslagetog erstattet af hovedstrukturens udpegning af interesseområder samt retningslinierfor det åbne land. Landinspektørgruppen har hæftet sig ved, at det foreslåede udvidedeSide 364 af 387

yvækstområde ikke i hovedstrukturdelen er udpeget – hverken som natur-, landskabelig- ellerkulturelt interesseområde.På baggrund af det foran anførte vurderes der ikke at være nogen planlægningsmæssig begrundelsefor ikke at videreføre en byudvikling i forlængelse af af Ladegårdsbakken. Tværtimoder Ladegårdsbakken planlagt med en sådan udvikling for øje. Ladegårdsbakken er såledesprojekteret og anlagt helt ud til dyrkningsgrænsen – med en differentieret vejbredde og tomindre stikveje mod syd.Særligt om åbeskyttelseslinieEn del af den eksisterende bebyggelse er i dag placeret inden for åbeskyttelseslinien. Den ønskedeudvidelse af rammeområde 36.03.07 BO betyder således ikke, at den kommende bebyggelseplaceres nærmere Spørring Å end det allerede eksisterende byggeri på såvel nordsomsydsiden af åen.Det menes, at den foreslåede udvidelse af rammeområde 36.03.07 BO netop har til hensigt atskabe en naturlig afrunding af Spørring – hvorfor beskyttelseslinien bør kunne reduceres efternaturbeskyttelseslovens § 69.I forbindelse med lokalplanlægningen skal der endvidere tages hensyn til det registrerede § 3-område, som er beliggende inden for kommuneplanforslagets afgrænsning af rammeområdet.Kommentarer og anbefaling:Det må medgives, at boligområde 36.03.07 BO i kommuneplanforslaget er afrundet på en måde,som ikke helt afspejler de naturmæssige bindinger i området.Det vurderes også, at arealudlægget til boligformål godt kan afgrænses nærmere åen. Medhensyn til det eksisterende boligområdes afgrænsning i forhold til Spørring Å er der dog taleom en disponering efter datidens forudsætninger med en placering nærmere åen, end det mednutidens naturmæssige hensyn vil kunne praktiseres i det nye boligområde.Men hvis boligområdets afgrænsning flyttes, så den følger åbeskyttelseslinien, vil det i forbindelsemed en kommende lokalplanlægning blive vurderet, i hvilken grad resten af ejendommensyd for boligområdet mod åen kan indgå som fællesareal for boligområdets beboere. Til detformål kan arealet indgå i byudviklingen som et rekreativt område.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at rammeområde 36.03.07 BO udvides mod syd til åbeskyttelseslinien, og atder udlægges et nyt rammeområde 36.03.10 RE til rekreative formål i form af grønt områdemed følgende rammebestemmelser: 44 - Rekreativt område. Området skal friholdes for bebyggelse.Den ændrede afgrænsning fremgår af kort 85.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk.2.Side 365 af 387

HÅRUP-MEJLBYHårupSynspunkt 4.27 - Entreprenør & Maskinudlejning v/Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup,8530 HjortshøjPå vegne af ejerne af arealet matr. nr. 2a, Hårup by foreslås, at der gives mulighed for udstykningaf ca. 20.000 m 2 til 18-20 parcelhusgrunde. Udstykningen afsluttes med et 6-8 mbredt beplantningsbælte. Arealet er beliggende øst for rammeområde 37.01.01 BO.Begrundelsen er:• At der er udlagt vej til en udbygning.• At der er ført kloakledning frem til arealet.• At en udbygning vil styrke mulighederne for etablering af dagligvarebutik i Hårup.• At flere boliger i Hårup vil give flere elever til Hårup skole.• At en vej med huse på begge sider giver en afslutning af landsbyens bebyggelse modøst.Kommentarer og anbefaling:Den skitserede byudvikling modsvarer ikke den valgte byvækststrategi i den besluttede Planstrategi2008.Planstrategiens hovedalternativ er valgt for at undgå de uheldige infrastrukturelle, naturmæssigeog landskabelige konsekvenser, der kan opstå ved at bygge videre på den hidtidige lag pålag-model, som planstrategioplæggets alternative byvækstmodel var baseret på. Disse konsekvenservil også gøre sig gældende ved inddragelse af dette areal til byvækst.Det skal endvidere bemærkes, at der i forslag til Kommuneplan 2009 er betydelige restarealertil byudvikling nord og vest for Hårup, blandt andet i form af inddragede perspektivarealer fraKommuneplan 2001.Det omtalte område er vist på kort 86.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.MejlbySynspunkt 8.20 – Bjørn Christiansen Landinspektører, Jordsmonnet 2, 8900 RandersDer foreslås, at et mindre landbrugsareal på ca.2,5 ha ved Mejlby, der afskæres af Kaløvej,indgår som byområde. Forslaget er vedlagt støjberegning.Henvendelsen omhandler dele matr. nr. 7ak og matr.nr. 1a, Mejlby By, Mejlby.Kommentarer og anbefaling:Arealet vurderes at medvirke til dannelse af en natulig afgrænsning af Mejlby mod Kaløvej oger medtaget i forslag til Kommuneplan 2009.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009, da der er taget højde for anmodningen i kommuneplanforslaget.Side 366 af 387

Landsbyer:LindåSynkspunkt 9.12 – Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 SkødstrupAnders Glavind Jensen (AGJ) har forespurgt om mulighed for at udstykke matr. nr. 1h, LindåBy, Todbjerg, i grunde på hver ca. 1.100 m 2 i forbindelse med revisionen af kommuneplanen.AGJ anfører, at arealet er en stor grund med god mulighed for udstykning, som ikke vil væretil gene for naboerne.Endelig oplyser AGJ, at Syddjurs Kommune har givet tilladelse til en tilsvarende udstykning iKrajbjerg By, ca. 2 km fra Lindå.Kommentarer og anbefaling:I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2009 er der foretaget ny afgrænsningaf landsbyer i Århus Kommune.Afgrænsningen er foretaget med udgangspunkt i, at der i de afgrænsede landsbyer vurderes atvære byggemuligheder under hensyn til konkrete bevaringsinteresser i landsbyen. I de afgrænsedelandsbyer vil nybyggeri på de udpegede placeringer således kunne ske uden, atlandsbyens struktur og miljø påvirkes negativt.Det pågældende område består af en mindre klynge af bebyggelse i det åbne land, som ikkehar karakter af at være en egentlig landsby.Bebyggelsen har heller ikke status som en afgrænset landsby i den gældende Kommuneplan2001.I revisionen af administrationsgrundlaget for landsbyer i forbindelse med forslag til Kommuneplan2009 er det vurderet, at området ikke bør indgå i afgrænsning af hverken Lindå, i forbindlesemed Balle eller selvstændigt.Det omtalte areal er vist på kort 87.AnbefalingDet anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Synspunkt 8.13 – Ole Høgh, Tåstrupvej 1, Haar, 8382 Hinnerup:Ole Høgh anmoder om mulighed for en udstykning af Gammelvej 3, Grøttrup, med henblik påat byudvikling i Grøttrup.Henvendelsen omhandler matr.nr. 6, Grøttrup by, Todbjerg.Kommentarer og anbefaling:I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2009 er der foretaget ny afgrænsningaf landsbyer i Århus Kommune.Afgrænsningen er foretaget med udgangspunkt i, at der i de afgrænsede landsbyer vurderes atvære byggemuligheder under hensyn til konkrete bevaringsinteresser i landsbyen. I de afgrænsedelandsbyer vil nybyggeri på de udpegede placeringer således kunne ske uden, atlandsbyens struktur og miljø påvirkes negativt.Side 367 af 387

Grøttrup består af en mindre, forholdsvis spredt bebyggelse i det åbne land, som ikke har karakteraf at være en egentlig landsby.Grøttrup er ikke en afgrænset landsby i den gældende Kommuneplan 2001. I forbindelse medudarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2009 er det heller ikke vurderet, at landsbyen skulleafgrænses.En udbygning med boliger i Grøttrup vil betyde store ændringer i det eksisterende landbomiljøi området, hvor nybyggeriet vil være dominerende.Grøttrup og lignende spredte bebyggelser i det åbne land bør ikke udbygges ud over, hvad derkan ske inden for rammerne af landzonebestemmelserne, hvor udgangspunktet er, at der ikkekan ske byggeri, bortset fra byggeri til landbrug.Det omtalte areal er vist på kort 88.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 368 af 387

HJORTSHØJCentre og butikkerSynspunkt 2.4 - Afdelingsbestyrelsen i afd. 114 AL2boligs byggeri, Hjortshøjparken10, 8530 HjortshøjAfdelingsbestyrelsen er af den opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at opføre en discountdagligvareforretning eller et lille indkøbscenter centralt placeret i Hjortshøj bymidte.Mange beboere, også ældre borgere, efterspørger bedre lokale indkøbsmuligheder. Den gamleStatoilgrund på Hundkærvej vurderes at være en god placering, da den er beliggende inden forbycentret.Bestyrelsen er bekendt med, at den såkaldte ”Statoilgrund” er omfattet af en klausul. Det anbefales,at klausulen ophæves.Bestyrelsen forestiller sig et indkøbscenter, som eventuelt kan bygges i 2 etager – med endagligvarebutik i stueetagen i forbindelse med et apotekerudsalg og en postbutik. I øversteetage kan mindre erhvervsdrivende – såsom frisør, læge, tandlæge og fysioterapeut – lokaliseresig.Kommentarer og anbefaling:Statoilgrunden på Hundkærvej 7 indgår i Hjortshøj bycenter - rammeområde 38.01.12 CE. Iforhold til forslag til Kommuneplan 2009 er der intet til hinder for udbygning med et mindrecenter, som foreslået. Der er plads til en udbygning på ca. 2.300 m 2 butiksareal i centret.I det omfang den omtalte klausul er til hinder for en udbygning af centret, må det afklares,hvad der skal til for, at den kan ophæves. Dette kan eventuelt ske i forbindelse med lokalplanlægning.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører yderligere ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Grønne områderSynspunkt 2.27 - Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/formanden Rasmus Ejrnæs,Gammel Kirkevej 74, 8530 HjortshøjFællesrådet anfører, at der med forslag til Kommuneplan 2009 lægges op til at ændre anvendelseskategorienfor rammeområde 38.01.25 OF til et boligområde.Der er blevet og bliver stadig bygget meget i Hjortshøj, og dette er det sidste ubebyggedegrønne område i det gamle Hjortshøj. Beboerne i Hjortshøj er utilfredse med ændringen til boligområde– idet man føler, at det strider mod intentionerne i bysamfundets tidligere drøftelsermed kommunen om Østergårdgrunden.Grunden har i en længere årrække henligget ubebygget med den gamle hovedbygning tilØstergård som eneste eksisterende bygning. Hovedhuset blev i nogle år anvendt som beboerhusfor lokalsamfundet – men grundet manglende midler til renovering og vedligehold, måttedenne brug ophøre i 2006.Selve området har i mange år været anvendt dels til byfester dels til forskellige sommerarrangementerfor lokalområdets befolkning med stor tilslutning. Her har den centrale placeringmidt i det gamle Hjortshøj netop været udslagsgivende for den store tilslutning til aktiviteterne,fordiSide 369 af 387

1. området er let tilgængelig for såvel kørende som gående trafik2. området og aktiviteterne er synlige for forbipasserende3. området vil kunne fungere som knudepunkt i et grønt stisystem, langs bækken, iskoven og med Spor i Landskabet.Såfremt Østergårdgrunden bliver ændret til kategori BO, vil bysamfundet miste den sidste mulighedfor et fælles samlingspunkt og grønt område i det gamle Hjortshøj med stor betydningfor det sociale liv og sammenhold i byen. Der findes boldbaner og skov i Hjortshøj i og omkringVirupskolen i den sydøstlige ende. Ingen af disse områder egner sig imidlertid til byfester ogkulturliv på samme måde som Østergårdgrunden.Fællesrådet oplyser, at man i nogen tid har arbejdet med visioner for en lokalt forankret anvendelseaf rammeområde 38.01.25 OF, og netop afholdt borgermøde den 8. januar 2009 omdisse. Der var stort fremmøde af Hjortshøjborgere fra mange forskellige områder af byen ogfra såvel private grundejerforeninger som boligforeninger.På mødet fremlagde Landsbyforums bestyrelse et forslag til anvendelse af den sydlige del afØstergårdgrunden som offentligt rekreativt område i form af en bypark med græsbevoksningsamt buske og træer med plads til at kunne afholde forskellige typer af offentlige arrangementer,eksempelvis Sankt Hans, grundlovsmøder, byfester, børne- og ungeaktiviteter m.v. Forslagetfik en overvældende tilslutning.Hjortshøj Landsbyforum/Fællesrådets bestyrelse foreslår derfor Århus Kommune:• at forslag til rammeområde 38.01.25 BO opdeles i 2 rammeområder, en nordlig og sydlighalvdel, hvoraf den sydlige del – ca. 40-50 % af arealet - (der henvises til medsendtskitse) udlægges som rekreativt område, anvendelseskategori RE, til en offentlig bypark.Ud fra området anlægges et stisystem, der knytter Spor i Landskabet sammenmed de andre stisystemer syd og vest for Østergårdgrunden.Århus Kommune vil på denne måde kunne bidrage visionært til at give Hjortshøj en optimaltbeliggende bypark, en bedre fordeling af fælles grønne områder i byen samt støtte op om etnetværk af offentlige stier i Hjortshøj.På vegne af borgerne i Hjortshøj indgår Fællesrådet meget gerne i forhandlinger med ÅrhusKommunes Parkafdeling, Natur og Miljø om mulighederne for lokalområdets egen-deltagelse ianlæg og vedligehold af den foreslåede bypark.Synspunkt 3.10 - Grethe Raabe Hvam, grethehvam@gmail.comGrethe Hvam (GV) har indsendt et projektforslag, der drejer sig om Østergårdsgrunden iHjortshøj.Efter GV’s opfattelse har grunden potentiale til at være en grøn perle og et ”tiltrængt pusterumi byens midte” – i stedet for mere kortsynet at anvende grunden til boliger.Konkret foreslås – efter en idéudvikling – at der etableres et rehabiliteringssted med terapihavepå Østergård – målrettet blandt andet stressede medarbejdere, der bukker under for enkrævende arbejdsbyrde. GV henviser til de gode resultater fra Sverige med lignende terapihaver.GV anfører, at den resterende del af Østergård, der ejes af Århus Kommune, med fordel kananvendes til terapihave. Intentionen er at nedrive den gamle hovedbygning og etablere en nybygning, der rummer et stort bevægelseslokale, et mindre undervisningslokale, 2 små samtale-/terapirum,kontor, køkken, to toiletter, et baderum og et opbevaringsrum. Endvidere skalder etableres et kreativt værksted i en bygning for sig.Side 370 af 387

Under etableringen af de nye bygninger skal der tages hensyn til bevarelse af den gamle landbohave,ligesom jorden skal kunne anvendes til havebrug efter ombygningen. Når bebyggelseer opført, skal der etableres terapihave – efter model fra Alnarp Terapi nær ved Malmø.Terapihaven skal fungere som et kursus/terapisted for mennesker på sygedagpenge og førtidspensionistermed en målsætning om at afdække og genvinde ressourcer til at fungere påarbejdsmarkedet igen.Der vil indgå kropslig træning inde og ude, kropsbevidsthed, afspænding og mindfulness. Dervil være undervisning i f.eks. kommunikationstræning, psykologiske mekanismer, kost, sundhed,coaching samt vejledning, individuelle samtaler og terapi – tillige koblet med kreativtværksted, håndværk og madlavning. En væsentlig del af behandlingen vil være udeliv.Efter GV’s opfattelse vil der kunne skabes et grønt område på grunden, Som også kan kommeHjortshøjbeboerne til gode i fritiden.Indsenderen ønsker at være med til at idéudvikle Østergård som et rehabiliteringssted.Efterfølgende har GV telefonisk meddelt, at hun har en forventning om, at PFA ville være interessereti at finansiere projektet.Ved mail af 17. marts 2009 har GV imidlertid oplyst, at PFA ikke er klar til at investere i projektetom rehabilitetssted og terapihave. Så nu er der kun den mulighed tilbage, at ÅrhusKommune vil være med til at skabe et sådant sted for borgerne. I så fald foreslås grænsenmod grønt område ca. 10 m nord for den øverste udhusbygning.Synspunkt 2.4 - Afdelingsbestyrelsen i afd. 114 AL2boligs byggeri, Hjortshøjparken10, 8530 HjortshøjAfdelingsbestyrelsen opfordrer til, at en del af Østergårdgrunden udlægges til rekreativt grøntområde for byens borgere. Dette kunne være et mødested for voksne og børn med borde ogbænke samt med en naturlegeplads med et mindre træhus til at opholde sig i. Eventuelt kunneder også blive tale om en rulleskøjtebane og en lille scene.Området kunne blive et samlingssted for arrangementer, byfester m.v. samt et muligt mødestedfor de unge i byen.Synspunkt 2.12 - Grundejerforeningen Bækvangen v/Helle Andresen, Bækvangen 16,8530 HjortshøjGrundejerforeningen gør indsigelse mod ændring af anvendelseskategori for rammeområde38.01.25 BO (Østergårdgrunden) fra OF til BO – idet man er bekendt med, at tilsvarende indsigelseer fremsendt fra Hjortshøj Landsbyforum. Foreningen kan tilslutte sig denne indsigelsesom en af de nærmeste naboer til Østergårdgrunden. Det lokale kvarter ønskes bevaret medmulighed for offentlig færdsel for byens borgere.Der fremføres følgende argumenter for indsigelsen:• Byens infrastruktur kan efter foreningens mening ikke rumme flere større byggeriermidt i byen. Der har i forvejen været en massiv udbygning bag ved Østergårdgrunden,og trafikken er allerede nu meget tæt forholdene taget i betragtning.Et argument for at begrænse trafikken netop i dette område er, at der ikke er fortov påstrækningen fra Østergårdgrunden op imod Hjortshøj Kirke. Samtidig er vejen megetsvingende med dårlig udsigtsforhold – i det hele taget en lokal strækning, som ikke eregnet til ret meget trafik. Der kan meget let opstå farlige situationer.Side 371 af 387

• I øvrigt er det ærgerligt, at hvert grønt område plastres til med huse. I stedet bør ÅrhusKommune tænke på borgernes velbefindende i byplanlægningen. Borgerne skal havenoget at samles omkring, især i de mindre byer, hvor der i forvejen ikke er mangemuligheder for fælles aktiviteter.Tidligere har området været lejet ud til Østergård Foreningen, som med stor succes hardrevet flere aktiviteter med meget stor tilslutning fra byens borgere.Østergårdgrunden er en central og attraktiv plet i bybilledet og foreningen mener, atdenne plet bør komme alle byens indbyggere til gode.• Hjortshøj er en landsby. Efter foreningens opfattelse er det en af årsagerne til, at mangeaf byens borgere netop har valgt at bosætte sig her. Med planerne om endnu ennedlæggelse af en grøn plet for i stedet at etablere bebyggelse, er der stor risiko for atbyen mister sit landsbypræg.Synspunkt 3.61 - Hanne T. Mejer, Østersgårdstoften 32, 8530 HjortshøjHanne Mejer (HM) har via den lokale debat i Hjortshøj erfaret, at Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforumhar indsendt forslag om festplads/bypark for området ved Hjortshøj Østergård. Ligeledeshar de indsendt forslag til stisystem.HM anfører, at beslutningen om at indsende forslaget til kommunen er truffet af Landsbyforumselv og af 60-70 tilfældigt fremmødte borgere fra Hjortshøj på et borgermøde.HM udtrykker sin skepsis og forundring over, at Landsbyforum samt tilfældigt fremmødte 60-70 borgere på vegne af hele Hjortshøj har kunnet tage en sådan beslutning.Fra tid til anden har HM, der har boet i Hjortshøj i ca. 20 år, oplevet, at Århus Kommune lyttertil Landsbyforum, som om Landsbyforum repræsenterer hele Hjortshøj.Det kan ikke have sin rigtighed, idet Landsbyforums bestyrelse er valgt af ganske få fremmødteborgere fra Hjortshøj ved en generalforsamling. Det nærmer sig således en selvbestaltet bestyrelse,som ikke på nogen måde er demokratisk repræsenteret, hverken ved at være valgt afet flertal af borgere fra Hjortshøj eller ved at være valgt af de enkelte grundejerforeninger.Som borgere har alle, efter HM’s opfattelse, ret til og mulighed for at komme med forslag ogdeltage i høringer. Det forhold, at der gives udtryk for, at 70 personer repræsenterer heleHjortshøj, må betegnes som en meget uheldig form for ”demokrati”.Heller ikke i den konkrete sag har Landsbyforum valgt at kontakte de grundejerforeninger,som ligger i nærheden af Hjortshøj Østergård, og som kunne blive berørt af planerne. Der ersåledes måske ikke én eneste berørt person, som har deltaget i beslutningen om bypark ellerstisystem.HM vil gerne på sin husstands vegne udtrykke stor uenighed med Landsbyforums forslag tilindretning af området omkring Hjortshøj Østergård. HM tvivler i den sammenhæng på, at huner den eneste, som er uenig i forslaget. Derfor vil HM gerne forsøge at etablere en kontakt tilde grundejerforeninger, som ligger tæt på området, for at undersøge deres indstilling til området,hvis det har interesse for kommunen.Der er for HM således to problemstillinger. som der ønskes svar på:1. Hvorfor lytter kommunen til et ikke demokratisk valgt organ, som om dette repræsentererhele Hjortshøj?2. I den aktuelle sag, vil det være oplagt at høre borgere via grundejerforeninger, somligger tæt op til det berørte område.Side 372 af 387

HM opfordrer til at høre disse grundejerforeninger om deres mening om det aktuelleforslag, hvis kommunen vælger at være positivt indstillet til forslaget fra Landsbyforum.Kommentarer og anbefaling til 2.27, 3.10, 2.4, 2.12 og 3.61:Af de modtagne bemærkninger synes der overvejende at være opbakning til, at hele eller deleaf området disponeres som grønt område.Som det fremgår af rammerne i kommuneplanforlaget for rammeområde 38.01.25 BO, indgårdet, at bebyggelsen skal disponeres således, at de grønne områder til dels skal være offentligetilgængelige. På den baggrund ses der ikke at være principiel uoverensstemmelse mellem defleste af synspunkterne og forslag til Kommuneplan 2009.Det medgives dog, at der kan være usikkerhed om hvilke arealer, der tænkes på som offentligttilgængelige, jf. rammebestemmelsen. På den baggrund kan en opdeling af området til boligformålog rekreativt område være hensigtsmæssig. En sådan opdeling foreslås således, at kunet mindre område fastholdes til boligformål. Den sydlige del foreslås givet status som et rekreativtområde.Det forekommer i den sammenhæng ikke at være realistisk at arbejde videre med projektetom rehabiliteringssted og terapihave.Særligt om den demokratiske beslutningsprocesSom det fremgår af foranstående, er det korrekt, at Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforumsammen med andre tilkendegivelser fra lokalområdet i Hjortshøj har foreslået, at hele eller deleaf rammeområde 38.01.25 BO udlægges til rekreative formål i form af en bypark eller lignende.Hjortshøj Landsbyforum har endvidere indsendt en skitse over forslag til placering af enbypark (jf. synspunkt 2.27 oven for).Den foreslåede ændring i den planmæssige disponering i forhold til det fremlagte forslag tilKommuneplan 2009 forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse som grundlag for Byrådetsendelige vedtagelse af Kommuneplan 2009.Der ses således ikke at være foregrebet noget i relation til en demokratisk proce, herunder tilkendegivelserfra de nærliggende grundejerforeninger.Yderligere kan tilføjes, at der ikke med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009, somforeslået, tages beslutning om, hvordan det grønne/rekreative område i givet fald vil skulleindrettes, eller hvordan lokalområdet involveres i den konkrete planlægning. Dette sker efterfølgende,når der senere måtte være basis og økonomisk mulighed for at indrette området.Endelig kan oplyses i forhold til Århus Kommunens samarbejde med fællesrådene, at samarbejdetmed fællesrådene, herunder også Fællesrådet Hjortshøj Fællesforum, baserer sig på ensamarbejdsaftale mellem kommunen og fællesrådene. Samarbejdet blev sat i værk på baggrundaf byrådsbeslutning fra september 2003 i forbindelse med evalueringen af et forsøgsprojektmed et af kommunens lokalsamfund (Beder-Malling-Ajstrup).Der kan endvidere henvises til Århusmodellen for borgerinddragelse, hvor der lægges vægt påtilkendegivelser fra såvel borgere som foreninger og organisationer, herunder fællesråd.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at rammeområdet opdeles, således at et mindre område fastholdes til boligformål,hvor bestemmelsen: "Bebyggelsen skal disponeres, således at de grønne områder til delsvil være offentlige tilgængelige." udgår.Side 373 af 387

Den sydlige del af området overføres til rammeområde 38.01.14 RE suppleret med følgendebestemmelse: "Eksisterende bygninger kan dog anvendes til fælles formål for byens befolkning."Den nordlige del af området overføres til rammeområde 38.01.20 BO.Ændringerne er vist på kort 89.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk.2.Anbefaling i øvrigt:Det anbefales, at synspunkterne ikke herudover medfører ændringer i forhold til forslag tilKommuneplan 2009.Synspunkt 3.16 - Henning Christoffersen, Gl. Kirkevej 81, 8530 SkødstrupMed henblik på at opfylde intentionerne og målsætninger i forslag til Kommuneplan 2009 ombeskyttelse af naturværdier, grundvand, landskabsværdier samt statens interesser foreslås detområde i lokalplan 809, der er beliggende inden for det topografiske vandskel til kirkesøen ogmosen udtaget som boligområde – område 38.01.35 BO i Hjortshøj.Forslaget er begrundet i ovenstående samt i det forhold, at Landsbyforum i Hjortshøj, herundernaboer til området tidligere blandt andet har påpeget, ”at der er et rigt dyre- og planteliv imosen, herunder flere arter, som ikke forekommer andre steder i Hjortshøj og omegn. At mosenskombination af stabil tilstrømning af grundvand og fluktuerende vandstand som følge afoverfladenær afstrømning fra lokale magasiner har en høj naturværdi, blandt andet fordi dynamikkenmed vandfyldte og udtørrede lavninger er en sjælden mangelvare i den danske natur.”Endvidere anføres, at Naturklagenævnet har fastslået i forbindelse med behandling af lokalplan809: ”Der er med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt en fremtidig realisering afplanen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, eller om en sådan i givet fald vilkunne meddeles. Kommunens eventuelle afgørelse herom vil skulle påklages i forbindelse medrealisering af planforslaget.”Konkret foreslås naturområdet tilbageført til landzone med landbrugspligt og pleje ved afgræsning.Kommentarer og anbefaling:Problemstillingen har været behandlet i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen.Lokalplanen blev godkendt af Byrådet den 13. august 2008 – hvor det blandt andet blev besluttet,at reducere det oprindelige byggefelt mod mosen med 580 m 2 . Dette areal er herefterlagt til det fælles friareal.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 374 af 387

ByudviklingSynspunkt 4.38 - EBA-Invest ApS v/Erik Bo Andersen, Kongelysdalen 14, 8930 RandersNØErik Bo Andersen (EBA) foreslår, at der i Kommuneplan 2009 medtages et nyt boligområdeved Hjortshøj i Kommuneplan 2009.Området er beliggende på de højtliggende sydvest vendte bakker i Hjortshøj, øst for lokalplanområdet”Højager” og vest for Kankbølle by. Der er mulighed for udsigt til Århus bugt. Arealetomfatter i alt ca. 19 ha.Byudviklingsområdet foreslås anvendt til boliger i form af åben-lave og tæt-lave boliger medtilhørende funktioner. Boligantallet anslås at ligge mellem 130 og 230 boliger. Området vil blivebebygget efter en samlet plan. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikkeoverstige 30 og etageantallet foreslås fastlagt i en skala fra 1 til 1½ og 2 etager.Arealet vurderes at leve op til intentionerne i Planstrategi 2008 med sin attraktive placering,nærhed og samspil mellem by og natur. Der tænkes blandt andet også på nærheden til nærbanenog de offentlige trafikinvesteringer såsom Djurslandmotorvejen.Som dokumentation for byudviklingsønsket har EBA henvist til en række principper og udsagn iPlanstrategi 2008.EBA henviser til, at arealet i Regionplan 2005 er udlagt som et muligt byvækstområde. IKommuneplan 2001 indgår området i lokalsamfund 38 som landbrugsjord uden angivelse afspecifikke formål. Dog indeholder lokalsamfundsbeskrivelsen et afsnit, der indikerer en fremtidigudvikling: ”Der er udlagt arealer til boligformål syd og nord for for Gl. Kirkevej, ved Kankbøllevejøst for Højager”.”Desuden er der udpeget et perspektivareal til byformål syd for Hjortshøj. Perspektivarealetforventes tidligst taget i brug til byvækst efter 2013”.EBA mener, at det aktuelle planforslag kun er omfattet af bestemmelserne for kystnærhedszonen.Disse planforhold ønskes ændret med følgende begrundelser:• Da arealet allerede indgår som muligt byvækstområde, har Miljøcenter Århus (tidligereÅrhus Amt) tilkendegivet en mulighed for fremtidig byudvikling af arealet.• Udbygningen af området skal gennemføres på grundlag af en lokalplan. Gennem denneplanlægning sikres, at bebyggelsen ikke får nogen visuel effekt på landskabsindtrykketset fra Århus bugten. Dette begrundes i, at bakkerne og naturen udgør det væsentligeindtryk, sammenholdt med at de kommende bebyggelser vil være lave og tilpasset området.• Arealerne, der er omfattet af planforslaget, er placeret i tilknytning til det eksisterendeHjortshøj med god adgang til Djurslandmotorvejen og kommende planlagt letbane tilGrenå.Planforslaget vurderes derfor som udgangspunkt at være i overensstemmelse med eksisterendeog tidligere plangrundlag.Området menes at være et yderst attraktivt byudviklingsområde, da arealet er beliggende rekreativtpå nordskråninger og med nærhed til by, natur og en god infrastruktur såvel kollektivsom privat.Side 375 af 387

Kommentarer og anbefaling:Forslaget om byudvikling blev behandlet i forbindelse med indstillingen om endelig vedtagelseaf Planstrategi 2008. I den forbindelse blev forslaget ikke imødekommet med den begrundelse,at Hjortshøj er afsluttet i retning mod Kankbølle med en klar naturgiven grænse mod det åbneland. Arealerne giver samtidig en klar adskillelse mellem Hjortshøj og Skødstrup, som detlandskabeligt anses for værdifuldt at opretholde.Det kan tilføjes, at den skitserede byudvikling ikke modsvarer den af Byrådet valgte byvækststrategi.Hovedalternativet i Planstrategi 2008 er valgt for at undgå de uheldige infrastrukturelle,naturmæssige og landskabelige konsekvenser, der kan opstå ved at bygge viderepå den hidtidige lag på lag-model, som planstrategioplæggets alternative byvækstmodel varbaseret på. Disse konsekvenser vil også gøre sig gældende ved inddragelse af dette areal tilbyvækst.Af hensyn til en klar byafgrænsning blev det således besluttet, at arealet skulle bevare sin statussom medvirkende til at fastholde byerne som fritliggende bysamfund.I forbindelse med udvalgsbehandlingen om endelig vedtagelse af Planstrategi 2008 blev derredegjort for områdets planlægningsmæssige status.Det er korrekt, at en del af matr. nre. 7m, Hjortshøj By, Hjortshøj og 5a, Kankbølle By, Hjortshøjindgår i regionplanens mulige byvækstområder.Byudviklingsinteresserne på arealerne mellem Hjortshøj og Skødstrup går tilbage til Egnsudviklingplanenfra 1966, hvor der var skitseret en byudvikling langs Grenaabanen mellem blandtandet Hjortshøj og Skødstrup. På den baggrund blev store dele af arealerne nord for banenbyzone i forbindelse med by- og landzoneloven, der indgik som et led i kommunalreformen i1970.Amtets regionplaner har siden fastholdt mulige byvækstarealer på de arealer, som fremgik afEgnsplanen fra 1966, væsentligst fordi en stor del af arealerne havde byzonestatus.Derimod har Århus Kommune aldrig medtaget hverken det omhandlede areal eller de øvrigedele af regionplanens mulige byvækstområder mellem Hjortshøj og Skødstrup i kommuneplanenud over det, der allerede indgår i kommuneplanens rammer, hverken på det korte ellerlange sigt.Århus Kommune tilbageførte i 2006 87,5 ha byzonejord nord for banen mellem Hjortshøj ogSkødstrup (langt overvejende kommunal ejendom), fordi de blev vurderet uden interesse forbyudviklingen. Årsagen hertil var, at arealerne indgik som medvirkende til en fastholdelse afbyerne som fritliggende bysamfund. En vigtig faktor var endvidere, at store dele af arealernegennemskæres af højspændingsledningerne fra Studstrup.Arealerne syd for banen har aldrig været byzone.Arealerne ved Kankbøllevej syd for banen, herunder matr. nr. 7m, Hjortshøj By, Hjortshøj og5a, Kankbølle By, Hjortshøj indgik også som forslag til byudvikling i debatten om forslag tilKommuneplan 2001. I den forbindelse blev forslaget afvist af Byrådet med følgende begrundelse:"......syd for jernbanen er der lagt vægt på dels at bevare Kankbølle som en fritliggendelandsby, dels at friholde landskabet mellem Kankbølle Bæk og Kastrup Skov.Desuden er det hensigten at fastholde bygrænsen ved Højagerbebyggelsen, hvilket er i overensstemmelsemed intentionerne i lokalplanforslag 644 (senere vedtaget) for et bolig- og rekreativtområde ved Kankbøllevej. Lokalplanforslaget udlægger området syd for bækken til rekreativeformål, således at byvæksten begrænses til området langs Kankbøllevej nord forSide 376 af 387

ækken." Det kan tilføjes, at det er byudviklingen, jf. lokalplan 644, der refereres til i lokalsamfundsbeskrivelsenfra 2001.I forlængelse af ovenstående ses der ikke at foreligge politikker eller strategier, der peger påmatr. nr. 7m, Hjortshøj By, Hjortshøj og 5a, Kankbølle By, Hjortshøj som byudviklingspotentiale.Det forhold, at det ønskede areal til byudvikling er reduceret til ca. 19 ha mod som ansøgt iforbindelse med forslag til Planstrategi 2008 ca. 24,5 ha, ændrer ikke ved det principielle udgangspunkt.Det omtalte område er vist på kort 90.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Trafikale forholdSynspunkt 3.38 - Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 HjortshøjSøren Egge Rasmussen (SER) har fremsendt følgende kommentarer i forhold til nødvendigetrafikløsninger i Hjortshøj:I kommuneplanforslaget er der flere muligheder for fortsat boligmæssig og erhvervsmæssigudbygning i Hjortshøj. Derfor er det nødvendigt, at trafikløsninger for gående og cyklisteretableres, så man trafiksikkert kan komme til og fra den nordlige og sydlige bydel - især forbørn og unge, der skal til og fra skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter.Den nuværende krydsning af Grenaabanen på Virupvej er, ifølge SER, uacceptabelt som deneneste mulige krydsning af nærbanen. En tunnel under Grenaabanen ud for Skovager er nødvendigtfor at sikre en trafiksikker hverdag for de bløde trafikanter i Hjortshøj.Med den fortsatte udbygning med flere boliger i den nordlige del af Hjortshøj stiger behovet foren tunnel under Grenaabanen til cyklister og gående. Det er uacceptabelt, at børn og unge ikkesikkert kan komme til og fra skole og fritidsaktiviteter. En tunnel vil måske koste 1-2 mio.kr., hvilket er et mindre beløb, set i forhold til de indtægter Århus Kommune har ved salg afkommunale byggegrunde i Hjortshøj.Alene fra det nye lokalplanområde 809 mellem Gl. Kirkevej og Skødstrupvej kan Århus Kommunesælge kommunale byggegrunde for over 10 mio. kr. Derudover har Århus Kommune allerede”skovlet” millioner ind på salg af kommunale byggegrunde i den tidligere frugtplantageved Østergård og til den sidste udbygning af Andelssamfundet.Trafikale løsninger bør laves samtidig med, at man laver boligudbygningen. Østergård er ogsåsat til salg, indtægten derfra kan nemt finansiere en trafiksikker tunnel til Hjortshøj. En andenmulighed er, at kommunen imødekommer Andelssamfundets ønsker om at købe den kommunalelandbrugsjord. Den handel vil også nemt kunne finansiere en tunnel. Det er kun etspørgsmål om politisk vilje.1.000 mio. kr. bliver brugt på en molbomotorvej forbi Hjortshøj, mens det er svært at få bevilliget1-2 mio. kr. til en trafiksikker tunnel til børn og unge i Hjortshøj.En anden mulighed er at droppe en cykelsti til 2,6 mio. kr. mellem Hjortshøj og Lystrup, somer skitseret i udmøntningsplanen for cykelhandlingsplanen behandlet i Byrådet i 2008, og iSide 377 af 387

stedet bruge de 2,6 mio. kr. på en tunnel under Grenaabanen ved Skovager i Hjortshøj. Dendisposition vil give langt mere trafiksikkerhed for cyklister og gående.Hjortshøjs trafiksikkerhed skal efter SER’s opfattelse prioriteres højt, hvis Byrådet fortsat viløge udbygningen af Hjortshøj.Kommentarer og anbefaling:Det konkrete udbygningsbehov vedrørende trafikinfrastrukturen fastlægges ikke i kommuneplanen.Hvad angår den konkrete problemstilling, er Teknik og Miljø enige i at der er behov for at forbedreforbindelserne for lokal stitrafik mellem den nordlige og sydlige del af Hjortshøj, herunderaf hensyn til skolevejstrafikken. Det er også opfattelsen, at en stitunnel under Grenaabanenved Skovager kan være en løsningsmulighed.Et sådant anlæg vil blive søgt opprioriteret. Dette har dog ikke hidtil været mulig indenfor degældende økonomiske rammer, idet der er tale om et relativt dyrt anlæg.Teknik og Miljø kan ikke anbefale at droppe den i cykelhandlingsplanen foreslåede sti mellemHjortshøj og Lystrup – en forbindelse, som er af betydning for en bedre sammenhæng i detoverordnede cykelrutenet. Den nævnte stitunnel under Grenaabanen løser primært lokale problemer.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 378 af 387

SKØDSTRUP - LØGTENSkødstrupSynspunkt 8.9 – Grundejerforeningen Elishøj v/Mads Holm Andersen, Elishøj 9, 8541SkødstrupGrundejerforeningen har fremsendt en rapport med positive og negative vurderinger af forslagetom placering af nye sportsfaciliteter ved Skødstrup Skole, herunder nye boldbaneanlæg.Vurderingen har grundlag i blandt andet det tilgængelige materiale på www.skodstrup.dk.Endvidere indgår et udkast til lokalplan for de omhandlede arealer. I forslaget indgår et udlægaf parkering til sportsfaciliteterne på matr. nr. 5b, Skødstrup By, Skødstrup.Det bemærkes i rapporten, at grundejerforeningen generelt er positivt stemt over for tiltag ilokalområdet. Der anmodes om, at det fremsendte forslag vurderes seriøst i det fremtidige arbejdemed detailplanlægningen.Af positive punkter nævnes, at forslaget øger rammen for fritidsaktiviteter i området. Men detanbefales, at der fokuseres på integration med andre kulturelle tiltag som kombi-bibliotek,skolen og Lokalcenter Rosenvang. Endvidere nævnes, at Kirkemosevej i konsekvens af forslagetlukkes, og at vejen i den forbindelse ikke må forvandles til parkeringsplads for besøgendetil boldbanerne, ligesom vejen ikke må ændre status til privatvej/fællesvej. Med hensyn tilarealerne vest for Elishøj anses det for positivt, at de fastholdes som grønt område.Af negative sider ved forslaget fremhæves en række negative trafikale konsekvenser ved Bondehaven,lysgener fra boldbaner og petanqueanlæg samt fremtidige støjgener, f.eks. fra størrestævner, koncerter og fester.På den baggrund foreslås en række ændringer til forslaget:1. Nye halfaciliteter skal indgå i en helhedsløsning og funktion med skole, kombi-bibliotek oglokalcenter, for at de forskellige faciliteter, herunder parkering, naturligt kan fungere sammen.2. Trafik til og fra hallen skal af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke ledes dybt ind i et boligområde,men holdes så tæt på Grenåvej som muligt.3. Der bør etableres en trafikal sammenhæng mellem aflevering af skolebørn og parkering tilde øvrige faciliteter i området - mest hensigtsmæssigt ved etablering af en bagvej fra Lærkebakkenfrem til Rosenbakken med udkørsel til Grenåvej. Supplerende parkeringsfaciliteterkan etableres på trekantsarealet på østsiden af Grenåvej (rammeområde 39.02.21 RE)- et område, som alligevel ikke må bebygges, og hvor udsigtslinierne fra boligområdet vestfor Grenåvej ikke belastes.4. Med udbygning af den eksisterende hal med 1/3 mod øst vil det naturlige fald i terræn givemulighed for etablering af yderligere faciliteter.5. En yderligere mindre udvidelse af hallen kan finde sted mod nordvest eller kombineres meden eventuel svømmehal.Side 379 af 387

2.5 Grundejerforeningen Elishøj v/formanden Jørgen Aaberg Warncke, 8541 SkødstrupPå vegne af Grundejerforeningen foreslås, at kommuneplanforslaget for Skødstrup-Løgtenændres, så anvendelserne inden for de berørte rammeområder ikke er i strid med Grundejerforeningensalternative forslag i relation til nye sportsfaciliteter ved Skødstrup Hallen og SkødstrupSkole. Der henvises til rapport, der er afleveret hos Planlægning og Byggeri den 3. oktober2008.I særlig grad henledes opmærksomheden på område 39.02.21 RE, der i forslaget er udlagtsom offentligt rekreativt område. Grundejerforeningen ønsker, at dette område også kan anvendestil p-pladser i tilknytning til nye og udvidede sportsfaciliteter.Kommentarer og anbefaling til 8.9 og 2.5:Grundejerforeningen har ved afsendelsestidspunktet af gode grunde ikke haft kendskab til forslagtil Kommuneplan 2009. Den fremsendte rapport har således som udgangspunkt det materiale,der indgik i planstrategidebatten.Den overvejende del af synspunkterne og de konkrete ændringsforslag retter sig mod denkommende detaildisponering af arealerne og lokalplanprocessen.I denne sammenhæng skal det dog bemærkes, at arealerne vest for Elishøj er udpeget somperspektivareal, og at det må forventes, at de i en senere planlægning inddrages til boligformål.Med hensyn til trekantsarealet ved Grenåvej er det korrekt, at arealet efter den gældendekommuneplan og det aktuelle kommunplanforslag ikke må bebygges. Arealet er udlagt tilgrønt område og er således heller ikke et areal, der er disponeret til parkeringsformål.Anbefaling:Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.I stedet henvises det omtalte materiale som et forhåndsbidrag til den kommende lokalplanlægning.Særligt om butikker og centerstrukturSynspunkt 2.8 - Skødstrup Fællesråd v/formanden Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C,8541 SkødstrupNy centerplacering ved Ny Studstrupvej i SkødstrupMed nogen undren ser Fællesrådet på forslaget om ny centerstruktur i Skødstrup ved NyStudstrupvej. Fællesrådet har en række indvendinger mod at placere en lokal centerstrukturher:a. Der er allerede en centerstruktur ved Kløvervangen med et udbygget lægehus,Superbrugsen og en nærbanestation.b. I området ved Kløvervangen er der plads til en videre udbygning – som gennem Stationsvangenog Bondehaven er hægtet fint sammen med det øvrige lokalområde. Derhenvises til vedhæftet kort.En ulempe er, at områderne er privatejede. Men der har været kontakt til ejerne, somnu eller senere vil være interesserede i at sælge til Århus Kommune. Skødstrup Varmeværkskal dog blive liggende som relæstation (men uden som hidtil også som depot).Side 380 af 387

c. Servicemæssigt vil flere bo i kort afstand fra et center ved Kløvervangen. Selv med enudbygning af boligområderne ved Ny Studstrupvej vil flere bo rigtigere med et centerved Kløvervangen.Herudover vil nye kommende boligområder lettere kunne betjene sig af Løgtencentret,end Bondehavebebyggelserne og Tronkærbebyggelserne vil kunne betjene sig af et nytcenter ved Ny Studstrupvej.Fællesrådet forudser, at dannelsen af et nyt center ved Ny Studstrupvej på sigt vil indebæreen lukning af Superbrugsen.d. Trafikalt spredes trafikken i lokalområdet ved at bevare og udbygge et center ved Kløvervangen.Jo mere Grenåvejskrydset ved Skødstrup Kirke kan aflastes jo bedre.Måske kan krydset Bondehaven ændres til en minirundkørsel. Dermed kan centret understøttesher, ligesom en mindre rundkørsel vil have en hastighedsdæmpende faktorpå Bondehaven, hvor der stadig køres alt for stærkt.Fællesrådets indstilling er, at man helt klart ønsker en centerstruktur ved Kløvervangen og ikkeved Ny Studstrupvej!Kommentarer og anbefaling:Det medgives, at der fortsat er udbygningsmuligheder i det eksisterende center ved Kløvervangen,samt at centret har en central beliggenhed i Skødstrup.Det er dog fortsat vurderingen, at der i det sydlige Skødstrup med de foreslåede udbygningsmulighedervil blive behov for en supplerende dagligvareforsyning. Hjørnet Grenåvej/NyStudstrupvej vil være et egnet sted for en mindre dagligvarebutik.Med en omdisponering af centerstrukturen i forhold til kommuneplanforslaget, således atcentret ved Kløvervangen får status af lokalt butikscenter med en, jf. planloven, max. rammefor det samlede butiksareal på 3.000 m 2 , vil der være en restrummelighed på 2.200 m 2 icentret.På den kommunalt ejede ejendom på hjørnet Grenåvej/Ny Studstrupvej vil der med en ændretstatus til boligområde efter lokalplanlægning fortsat kunne muliggøres en dagligvarebutik påmax. 1.000 m 2 . Reservationen af arealet til boliger for ældre vil også kunne opretholdes ved etudlæg af arealet til boligområde.Herved menes Fællesrådets ønsker i det store og hele at være imødekommet.Anbefaling:Forslag til ændringer:Det anbefales, at rammeområde 39.05.07 BL konverteres til 39.05.07 CE, lokalt butikscentermed en max. udbygningsmulighed (svarende til planlovens bestemmelser) på 3.000 m 2 . Herveder den aktuelle ramme for udbygningen af centret 2.200 m 2 butiksareal.Endvidere anbefales det, at rammeområde 39.02.18 CE ændres til 39.02.18 BO i form af etageboligområdemed en bebyggelsesprocent på max. 60 for området under ét og et max. etageantalpå 3.Ændringerne er vist på kort 91.Vedtagelsen af ændringerne forudsætter en fornyet offentlig fremlæggelse i medfør af planlovens§ 27, stk. 2.Side 381 af 387

Synspunkt 8.24 – NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 KøgeDer anmodes om, at den nuværende afgrænsning for rammeområde 39.02.16 BL Grenåvej/NyStudstrupvej, Skødstrup, udvides til at omfatte del af afgrænsningen i rammeområde 39.02.18OF - en del af hjørnegrunden matr.nr. 4ai, Skødstrup by, Skødstrup.Netto er bekendt med, at området er planlagt til ældreboliger – men i betragtning af grundensstørrelse samt området som helhed, finder Netto det hensigtsmæssigt med en butik til lokalforsyningpå netop denne placering.Kommentarer og anbefaling:Rammeområde 39.02.18 OF er i forslag til Kommuneplan 2009 foreslået konverteret til lokaltbutikscenter. Arealet er kommunalt ejet, og der ses fornuft i at sammenkæde de planlagte ældreboligermed en butiksforsyning. Ændringen er aftalt med Magistratsafdelingen for Sundhedog Omsorg.Jf. kommentarer til synspunkt 2.8 anbefales det dog, at rammeområde 39.02.18 CE ændres til39.02.18 BO. Muligheden for indplacering af en butik på op til 1.000 m 2 er dermed fastholdt.Anbefaling:Ansøgningen anses for således for imødekommet, idet der henvises til anbefalingen i forhold tilsynspunkt 2.8 ovenfor.Skovrejsning og andre rekreative muligheder2.8 Skødstrup Fællesråd v/formanden Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C, 8541 SkødstrupI forbindelse med tidligere planlægning er der blevet drøftet en mulig skovrejsning sydvest forSkødstrup, sådan at Skødstrupskoven blev forlænget ned mod motorvejsudfletningerne. Et sådanttiltag ville afskærme mod Hjortshøj samtidig med, at Skødstrup ville få flere rekreativearealer.Forslag til Kommuneplan 2009 indeholder ikke planer om yderligere skovrejsning ved Skødstrup.Men til gengæld har Fællesrådet forstået – efter drøftelse med forvaltningen – at forvaltningener indstillet på konstruktivt at indgå i et samarbejde om anlæg af stier i markskelog lignende steder med henblik på at skabe flere rekreative muligheder.På den baggrund er Fællesrådet indforstået med, at der ikke på nuværende tidspunkt foretagesskovrejsning. Fællesrådet ønsker snarest at indgå i et samarbejde om at fremskaffe midlerog planer til nye mulige stier i lokalområdet.Kommentarer og anbefaling:Der er ikke foretaget udpegning af skovrejsningsområde sydvest for Skødstrup, fordi det ervigtigt at friholde området for beplantning. Området er meget kuperet og indgår som en del afden østjyske israndslinie. Geologiske og landskabelige interesser vejer her meget tungt medhenblik på at fastholde oplevelsen af den spændende terrænform. Den vil blive forringet, hvisområdet tilplantes med skov.Til gengæld er der intet til hinder for, at området gøres mere tilgængeligt ved anlæg af stier.Det forbedrer muligheden for at opleve terrænet og de fine udsigter over Århusbugten.Natur og Miljø er indstillet på i samarbejde med fællesrådet at forsøge at forbedre tilgængelighedeni det flotte landskab.Side 382 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.SegaltSynspunkt 9.13 – Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen, Jordsmonnet 2, Randers:Der anmodes om udstykning af 3 villagrunde ved Segalt. Arealet på 0,3 ha ønskes medtaget iden kommende kommuneplanrevision til boligbebyggelse.Kommentarer og anbefaling:Henvendelsen er ikke imødekommet med forslag til Kommuneplan 2009, da arealet ligger indenfor 300 m zonen omkring en drikkevandsboring. Dette begrunder også afgrænsningen afperspektivarealet for det større byvækstområde nord for Skødstrup.Segalt anses for bymæssigt afsluttet mod nord.Det omtalte areal er vist på kort 92.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.StudstrupOm vindmøller ved Studstrupværket henvises til afsnittet om Vindmøller under ”Tekniskeanlæg”.Side 383 af 387

KOMMUNEPLANMATERIALETSynspunkt 3.22 - Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul MartinSecher, Bangsboparken 38 tv, 8541 SkødstrupKommuneplanforslagets omfangIndledningsvis ros til hæftet ”Hovedstruktur - Kommuneplan 2009”. Men 230 sider er et stortmateriale at læse igennem og holde styr på, når man som borger vil kende til byens planlægning.Forslag:At der udarbejdes en kortfattet folder om de vigtigste elementer i forbindelse med fremlæggelseaf den endelig vedtagne hovedstruktur - som viser de ændringer som borgerdeltagelsen ogden politiske behandling af forslaget har medført.Grundlag og udgangspunktI indledningen kridtes banen op: 50.000 arbejdspladser, 10-15.000 studiepladser, og 75.000boliger inden 2030. Det lyder af meget, men set over 20 år og adskillige kommuneplanrevisionervil der være tid til korrektioner af den mulige vækst. Kommuneplanen opererer med 12 årssigt. Men det vil være de næste 4 års konkrete beslutninger, der binder en senere udvikling.Forslag:At der i den vedtagne kommuneplan angives en tydelig oversigt, der viser planlægning og anlæg,som forventes gennemført de nærmeste 4 år samt afledt CO 2 virkning.Kommentarer og anbefaling:Kommuneplanforslagets omfangKommuneplanen forventes endeligt vedtaget ultimo 2009 og offentliggjort i begyndelsen i af2010.Den udvikling, som til den tid vil være sket med planen gennem flere offentlige høringer, udvalgsbehandlingerog byrådsbehandlinger, fremgår af udvalgserklæringer og byrådsprotokollen.Ændringerne undervejs menes ikke i sig selv at være interessante, og det er således hellerikke et mål i sig selv at fremhæve disse.Udbredelsen af kendskabet til den endelige plans indhold er derimod en sag, som ligger Byrådetog forvaltningen meget på sinde. En kortfattet folder med hovedpunkter er ét udmærketforslag. Der kan ligeledes arbejdes med en ”populær” præsentation på internettet.Grundlag og udgangspunktHovedidéen om byvækst gennem udvikling af nye byer indeholder en overordnet rækkefølgefor udviklingen af de forskellige arealer. Først skal den nye by ved Lisbjerg og en række mindrearealer, der har været i kommuneplanen i længere tid, udvikles. I næste byrådsperiodeskal helhedsplanlægningen for ny by ved Elev og Malling gennemføres.En nærmere detaljering vil nemt kunne få karakter af en egentlig bindende rækkefølgeplanlægning,hvilket ikke forekommer hensigtsmæssigt. Det skyldes, at rækkefølgeplanlægningenkan blive en hæmsko for Århus Kommune, således at man ikke kan følge og samarbejde medmarkedskræfterne i tilstrækkeligt omfang.Med hensyn til beregning af klimamæssige og CO 2 -mæssige konsekvenser ved de forskelligebyudviklingstiltag, er dette et arbejde, som til en vis grad foregår i forbindelse Miljøplanlægningen,herunder Klimaplanlægningen. Kommuneplanen er i den forbindelse primært en overordnetpolitisk plan og en arealanvendelsesplan.Side 384 af 387

Anbefaling:Forslaget om en kortfattet præsentation af den endelige plans indhold, anbefales at indgå i detvidere arbejde.Det anbefales, at synspunkterne ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 385 af 387

BEMÆRKNINGER TIL DEN VIDERE SEKTORPLANLÆGNINGM.V.KlimatilpasningSynspunkt 2.15 - Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i ÅrhusKommune v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 TilstÅrhus Kommunes ”Forslag til Klimaplan 2008-2009” har fokus rettet mod tiltag, der kan begrænsenettoudledningen af CO 2 fra kommunen. Imidlertid vil de klimaændringer, der alleredei dag kan konstateres, få stor betydning for det fysiske miljø. Der skal således fremover tagessærlige hensyn til risikoen for permanent eller jævnlig oversvømmelse på grund af stigendehavniveau, stigende grundvandsspejl og problemer med at aflede vandet efter kraftige regnskyl.I det åbne land handler det blandt andet om at planlægge, hvilke områder der med fordel kanomdannes til natur og/eller rekreative områder blandt andet gennem etablering af randzonerlangs vandløb og søer, og hvilke områder der under hensyn til naturens behov for at kunneflytte sig, fastlægger retningslinier for, hvor der eventuelt kan bygges diger eller lignende.I byzonen handler det ikke kun om dimensionering af større kloakrør og separering af spildevandog regnvand, men også om planlægning af grønne områder, grønne parkeringspladser,grønne tage, vejtræer, vejrabatter, regnvand i åbne (overjordiske) kanaler, forsinkelsesbassinermed naturmæssige kvaliteter (som f.eks. i Skjoldhøjkilen), solfangere m.m.Naturfredningsforeningen skal opfordre til, at kommunen i første omgang kortlægger, hvilkeområder der er i risikozonen for øget oversvømmelse. Dernæst bør der udarbejdes en regulærklimatilpasningsstrategi, hvor det nærmere fastlægges, hvordan kommunen påtænker athåndtere oversvømmelser m.m.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune er enig i synspunkterne og problemstillingerne og har i det åbne land udpegetflere områder som mulige vådområder i ådalene og andre lavbundsarealer.Århus Kommune har udarbejdet et kortgrundlag over afvandingstilstanden i ådalene, som muliggørudpegning af de områder, der ligger i risikozonen for oversvømmelse.Lige nu færdiggøres et kortgrundlag på baggrund af en oversvømmelsesanalyse fra overfladevandaf samtlige arealer i Århus Kommune. Kortgrundlagene vil indgå som baggrundsmaterialei Århus Kommunes klimatilpasningsstrategi.Den kommende klimaplan, Klimaplan 2010-2011, forventes blandt andet at indeholde en klimatilpasningsstrategi.Der tages udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde, der p.t. foregår iTeknik og Miljø om visioner for det samlede vandkredsløb – ”Vand Vision 2100”. Visionen forventesendvidere indarbejdet i den kommende Kommuneplan 2013.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 386 af 387

Digital infrastrukturSynspunkt 2.33 - Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1,8000 Århus CErhverv Århus mener, at også den digitale infrastruktur er væsentlig at indtænke i planerne forfremtiden. Tilgængeligheden på dette område er meget væsentlig for udviklingen i fremtiden.Etableringen af forudsætninger for en effektiv digital infrastruktur bør tænkes ind i alle anlægs-og planlægningssammenhænge.I relation til implementering af strategier er den mentale og servicemæssige infrastruktur væsentlig.At der samarbejdes og arbejdes hen mod de fælles mål, og at alle rutiner omkringsagsbehandlingen og service fra relevante instanser kører under en optimal infrastruktur, såder sikres smidighed og fokus.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune er enig i, at etableringen af en digital infrastruktur er et væsentligt element ifremtidens byudvikling.Århus Kommune arbejder løbende med at undersøge mulighederne for at etablere forskelligeforsøgsprojekter i relation til internet hotspots i byrummet samt i relation til udviklingen af endigital infrastuktur, som kan benyttes til at servicere borgere og gæster digitalt.Der er på nuværende tidspunkt tale om en proces, hvor muligheder afsøges. Det er derfor ikkemuligt at indarbejde et konkret forslag til Kommuneplan 2009. Alt afhængigt af, hvorledes dendigitale infrastruktur har mulighed for at se ud, og hvor omfattende projektet bliver, vil dettekunne indgå i senere kommuneplanrevisioner i det omfang, det er relevant i forhold til denoverordnede fysiske planlægning.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Renovering af bygningerSynspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeHvorfor sættes der ikke krav om efterisolering ud fra de bedste standarder, som vi kender idag?Kommentarer og anbefaling:Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at kommuner kan stille krav om efterisolering af privatebyggerier.I forbindelse med, at private renoverer deres huse i et omfang, der kræver byggetilladelse,skal kommunen sikre, at bygningsreglementet overholdes i forhold til krav om isoleringstykkelsem.v. Bygningsreglementet bliver løbende revideret med stadig strengere krav til energirammer.Private kan frivilligt vælge at leve op til strengere krav end bygningsreglementet stiller. ÅrhusKommune kan ligeledes i forbindelse med renovering af kommunalt ejede bygninger vælge atleve op til de bedste standarder for isolering m.v.Som et af projekterne under Århus Kommunes forslag til Klimaplan hører energieffektiv renoveringaf kommunale ejendomme.Side 387 af 387

Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Placering af bygninger i forhold til sol, lys m.v.Synspunkt 6.3 – Ekstern følgegruppeStilles der krav til indretning og placering af boliger i forhold til lys, sol m.v.?Kommentarer og anbefaling:I forbindelse med lokalplanlægning har kommunen mulighed for at stille krav om bygningersplacering på de enkelte grunde - hvilket blandt andet bruges til at sikre godt lysindfald i boligenog solvendte haver.Anbefaling:Det anbefales, at spørgsmålet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Fjernvarme-pengeSynspunkt 5.4 - Ole HenriksenDet anføres, at Århus Kommune har en interesse i at beholde varmepengene til prestigeprojekteri Århus Midtby.Det er således bekvemt at slå fast, at det koster mange millioner at finde frem til dem, der harvarmepenge til gode – uanset om de let kunne findes via det centrale personnummerregister.Kommentarer og anbefaling:Den konstaterede overdækning er påbegyndt tilbagebetalt fra 1. januar 2008 via en nedsættelseaf varmeprisen med 7,9 øre pr. kWh. Med denne nedsættelse vil den samlede overdækningvære afviklet over i alt 4 år, hvilket er i overensstemmelse med den aftale, der er indgåetmellem Århus Kommune og Energitilsynet.Det kan således afvises, at overdækningen afvendes til andre formål end tilbagebetaling tilfjernvarmekunderne. Det følger af lovgivningen, at overdækningen skal tilbagebetales til forbrugerne,og en sådan tilbagebetaling er, som nævnt, påbegyndt.Der er den 23. marts 2009 indgået forlig mellem Socialdemokratiet og Venstre om en alternativafviklingsmetode. Metoden skal behandles i Byrådet og efterfølgende godkendes af Energitilsynet.Såfremt der ikke opnås den fornødne godkendelse i Energitilsynet vil tilbagebetalingover taksterne fortsætte uændret.Det skal bemærkes, at uanset hvilken metode, der anvendes, da følger det af lovgivningen, atoverdækningen skal tilbagebetales, og den kan ikke anvendes til andre formål.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 388 af 387

Sculpture by SeaSynspunkt 5.8 – Ole HenriksenEfter Ole Henriksens opfattelse må man da kunne finansiere ”Sculpture by the Sea” ved at indløsepanten på alle de øldåser, der ligger og flyder i Århus Kommunes byområder – når erhvervslivethar fået nok af kommunale luftkasteller.Kommentarer og anbefaling:Der er iværksat flere tiltag for at forbedre renholdelsen på og langs de offentlige veje.I Midtbyen er tidsrummet for renholdelse udvidet, så det bedre følger byens puls. Det vil sige,at de dage, hvor butikkerne har udvidet åbningstid, renholdes også længere. Desuden er derafsat ressourcer til bedre renholdelse i forbindelse med særlige arrangementer.Renholdelsen langs veje udenfor Midtbyen udbydes i licitation i 2009. Der er en forhåbningom, at det vil betyde et løft for renholdelsen på dette område.Desuden har Århus Kommune i 2008 iværksat en holdningskampagne omkring rod og affald idet offentlige rum. Kampagnen løber frem til 2011 og er både rettet indad mod kommunenselv som organisation og udad mod århusianerne. Formålet med kampagnen er at sætte fokuspå emnet rod og affald i det offentlige rum, så den generelle adfærd kan ændres i retning afmindre rod og mindre affald.I forhold til ”Sculpture by the Sea”-projektet, så er økonomien for projektet sikret via andrefinansieringskilder.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Overdækning af åenSynspunkt 5.9 – Brian JensenBrian Jensen spørger om, hvornår der bliver råd til at overdække åen – så man kan færdesdejligt frit på tværs af den og ikke skal lede efter en primitiv bro over den.Kommentarer og anbefaling:Århus Kommune har igennem de seneste 15-20 år arbejdet målrettet på at frilægge Århus Åmed henblik på at forbedre bymiljøet i Cityområdet.Det er en udbredt opfattelse, at frilægningen er en succes. Det siger sig selv, at en hel ellerdelvis overdækning af hensyn til at øge færdselsmulighederne på tværs af åen vil være i modstridmed hele grundidéen. Broerne er designet efter bedste evne og ud fra funktionelle ogæstetiske kriterier.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 389 af 387

Store TorvSynspunkt 5.10 - Ole HenriksenEn svarreplik til 5.9. Ole Henriksen bekræfter, at der er flere primitive steder i Århus. F.eks.burde der laves parkeringspladser på Store Torv, så den ikke virker så primitiv, tom og kedelig.Kommentarer og anbefaling:Omdannelsen af Store Torv og bilernes fjernelse derfra anses for et væsentlig bidrag til denopgradering og forskønnelse, der har fundet sted i Cityområdet, og som har gjort City så attraktiv,som den er i dag.Det er en af kvaliteterne ved Store Torv, at det til tider kan virke åbent og relativt tomt, menspladsen på andre tidspunkter kan være fyldt med liv.Man kan imidlertid tilslutte sig, at der godt kan finde flere arrangementer sted på pladsen, ogat det daglige aktivitetsniveau kan være højere, hvilket f.eks. handelslivet kan bidrage med.Dette anses dog ikke for at være en planlægningsmæssig problemstilling.Det kan endvidere oplyses, at Århus Kommune er på vej med opsætning af bænke på torvet.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Spørring – Drift af grønne områder og vejeSynspunkt 2.23 - Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, HjulbyHegn 8, Spørring, 8380 TrigePå driftsområdet er serviceniveauet fortsat ikke i orden for så vidt angår vedligeholdelse afgrønne områder og veje. For at opretholde en tilfredsstillende standard på det grønne områdehar foreningen afholdt væsentlige udgifter til indkøb af driftsmateriel og har årligt betragteligeudgifter.Kommentarer og anbefaling:For så vidt angår vedligeholdelse af grønne områder vedrører synspunktet ikke kommuneplanforslaget,men omfatter driften af kommunens grønne områder. Natur og Miljø vil besvareSpørring Borgerforenings henvendelse direkte.Vedligehold af veje vedrører heller ikke forslag til Kommuneplan 2009. Driften på vejområdetsøges løbende forbedret inden for de gældende økonomiske rammer.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Kommunens hovedbygningSynspunkt 5.13 - Kim NielsenDer skal ikke tales om hovedby, men snarere om kommunens hovedbygning.Side 390 af 387

Det er uden tvivl Bilka i Tilst, hvor der færdes flere mennesker end i nogen anden bygning iÅrhus Kommune.Kommentarer og anbefaling:Synspunktet giver ikke i sig selv anledning til kommentarer. Men det kan dog oplyses, at butiksomsætningeni Midtbyen er ca. 3 gange større, end den er i Tilst - hvilket indikerer, at gennemstrømningenaf mennesker er langt større i Midtbyen end i Bilka med omgivelser.Anbefaling:Det anbefales, at synspunktet ikke medfører ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan2009.Side 391 af 387