Del 2 Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Kommuneplan 2009Del 2Bybeskrivelse og rammer

Del 2Kommuneplan 2009Kommuneplanen består i øvrigt af:• Del 1. Mål og retningslinjer• Miljøvurdering af Kommuneplan 2009Bornholms Regionskommune 2011Titel: Kommuneplan 2009, del 2Udgiver:Dato: Marts 2011Bornholms RegionskommuneHenvendelse om planen Plan, Skovløkken 43770 Allinge, tlf. 5692 0000Mail: teknikogmiljoe@brk.dkSagsbehandlerJournalnummer:Tekst:Kortgrundlag:Tryk:Gugga Zakariasdottir, Jane Andersen01.01.02P15-0017Teknik & MiljøKort og Matrikelstyrelsen og Bornholms RegionskommuneHakon Holm, Rønne

IndholdsfortegnelseForord 4Generelle rammebestemmelser 5101 Rønne 13201 Allinge 45202 Nexø 53203 Aakirkeby 65301 Gudhjem-Melsted 73302 Hasle 81303 Klemensker 89304 Nyker 93305 Pedersker 97306 Snogebæk-Balka 101307 Svaneke 109308 Tejn-Sandkås 117309 Vestermarie 125310 Østerlars 129311 Østermarie 133401 Arnager 137402 Bølshavn 141403 Knudsker 145404 Listed 149405 Lobbæk 153406 Nylars 157407 Olsker 161408 Rutsker 165409 Rø 169410 Sandvig 173411 Sorthat-Muleby 177412 Vang, Teglkås og Helligpeder 181413 Årsballe 185414 Aarsdale 189Udenfor byerne 193

ForordHermed foreligger Kommuneplan 2009, der er vedtagetaf kommunalbestyrelsen den 18. januar 2011.Gennem kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsende fysiske rammer for den ønskede udviklingpå øen.Kommuneplanen indeholder kommunalbestyrelsensoverordnede politiske mål for en del af udviklingenpå Bornholm, og retningslinjer og rammer for hvorledesdisse mål opnås ved regionskommunens administration,drift og detailplanlægning.Herudover indeholder planen en redegørelse for denhidtidige og fremtidige udvikling for de emner planenomhandler. I planen behandles f.eks. emner som: offentligservice, boliger, byggeri, erhverv, trafik, rekreationog friluftsliv, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelseog forsyning.Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem statensog regionskommunens overordnede planer, herunderden regionale udviklingsplan og de andre planer regionskommunenhar for enkelte emner og geografiskeområder.UdfordringerSom beskrevet i den Regionale udviklingsplan, stårdet bornholmske samfund over for en række udfordringer,som kræver samarbejde, f.eks. at:• forhindre dalende befolkningstal• sikre varieret alderssammensætning• sikre kvalificeret arbejdsstyrke• sikre uddannelse• sikre beskæftigelse og arbejdspladser• nedbringe antallet af ledige• skabe indtjening og lønsomhed i erhvervet• skabe gode fysiske rammer• skabe hensigtsmæssig infrastruktur• beskytte natur, kultur og miljø• sikre mulighed for sund livsstilKommuneplanen kan ikke løse alle disse udfordringer,men den kan medvirke til det gennem afvejningeraf forskellige interesser og ved fastlæggelse af retningslinjerog rammer, der kan sikre nye udviklingsmulighederBornholm rummer mange muligheder for at dannerammen om et godt liv, f.eks. smuk og særegen natur,korte afstande, tryghed, gode og varierede boliger,byggegrunde mm til rimelige priser og variereterhvervsstruktur og handelsliv mm.Der skal derfor satses på at udnytte og forbedre øensstyrker og kvaliteter for at fastholde øens som et attraktivtsted at bo og for at styrke øens erhvervsliv.Private og offentlige udviklingsprojekter og den politiskesatsning på vedvarende energikilder, ser ud til atkunne sætte Bornholm på landkortet som et attraktivtenergilaboratorium til gavn for befolkning og erhvervpå og uden for øen.Planlægning og offentlig debatAt planlægge er også at afveje interesser mod hinanden,og herefter at beslutte hvilke interesser der skalnyde fremme inden for et givet område. Der er såledesmange hensyn at tage, når det skal besluttes om etområde skal anvendes til erhverv, boliger, natur ellerkultur - eller noget helt femte, for ethvert valg kanindebærer et fravalg af andre muligheder.For at opnå de bedst mulige planmæssige afvejningerhar et planforslag været i offentlig høring i 3 måneder.Der er modtaget 120 bidrag til forslaget, der er behandletaf Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsentakker hermed for de gode idéer og konstruktiveforslag, hvoraf mange nu indgår i planen og/ellermedtages i regionskommunens øvrige planlægning ogdrift.Winni GrosbøllborgmesterBornholms Kommunalbestyrelsev

Generelle rammebestemmelserDe generelle rammebestemmelser er bestemmelser,der gælder for al lokalplanlægning. De generelle bestemmelsergælder dog kun, når der ikke under detenkelte område er angivet andre bestemmelser.De generelle rammebestemmelser indeholder desudenanvisning på, hvordan bestemte bestemmelserskal fortolkes.Plan nr.Eks. 101.B.01By numre:Det første nummer er et by-nummer.Byerne er opdelt efter et firdelt princip:100 – Kommunalt center200 – Større erhvervs-, handels- og servicebyer300 – Mindre handels- og servicebyer400 – BoligbyerRammer på landet og sommerhusområder,der ikke er sammenhængende med en by,har startnummer 000.Bogstav:B = BoligformålBL = Blandet bolig- og erhvervsformålC = CenterformålD = Offentlige formålE = ErhvervsformålR = Rekreative formålS = SommerhusområdeV = VindmøllerAnvendelse:Her angives anvendelsen for hvert enkeltrammeområde.Max bygningshøjde:Den maximale højde for byggeri angivet i meterMax. antal etager:Det højeste antal etager byggeriet kan opføres iMax bebyggelsesprocent:Den højest tilladte bebyggelsesprocent for hverenkelt ejendom i områdetB - Boligområder1. Anvendelse1.1 Boliger skal anvendes til helårsboligformål. Dettegælder såvel eksisterende helårsboliger som nye boliger,herunder nye boliger som indrettes i forbindelsemed nedlæggelse af erhverv eller andre formål.Helårsbeboelse: Boliger i alle byområder skal somudgangspunkt anvendes til helårsboligformål. Helårsboligerskal være fast beboet hele året, og kravet omhelårsbeboelse indebærer, at boliger ikke kan tages ianvendelse til feriebolig/sommerhusformål eller andreformål, undtagen når dette specifikt er nævnt irammerne for det enkelte område.(Note: I enkelte områder, defineres boligers anvendelse,så der både tillades helårsboliger og fritidsboliger -også kaldet boliger uden bopælspligt eller flexboliger.Dette fremgår i så fald af rammerne for det enkelteområde)Boliger der i forvejen lovligt kan anvendes til individuelferiebolig kan fortsat anvendes som sådan, menved ibrugtagning til helårsbeboelse bortfalder rettentil feriebeboelse iht. gældende lovgivning.(Note: I praksis betyder kravet om helårsbeboelse,at helårsboliger kun i særlige situationer og kun midlertidigttillades ubeboet, herunder ved dobbelt husholdning,udlandsophold i forbindelse med arbejde,sygdomsbegrundet fravær og ombygning af boligen.Desuden kan dødsfald og andre forhold indebære atboligen i en periode står ubeboet).1.2 I de 4 største byområder (Rønne, Nexø, Aakirkebyog Allinge) kan kommunalbestyrelsen, efter indnividuelvurdering, beslutte at der, i forbindelse medlokalplanlægning, skal muliggøres etablering af ferieboligerpå øverste etage af bygninger med mere end2 etager.1.3 Der tillades etablering af feriebeboelse som supplementtil helårsbeboelse, dog ikke i byområderneRønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge, eller i byområderudlagt til centerformål.Feriebeboelse som supplement til helårsbeboelse:Der tillades etablering af maksimum én feriebeboelsesom supplement til én helårsbeboelse, og der må maksimumetableres én feriebolig pr. ejendom. Ferieboligenskal være sammenbygget med helårsboligen, ogden må ikke udstykkes efterfølgende. Etagearealet forferiebeboelsen må ikke overstige etagearealet for den

tilbageværende helårsbeboelse på ejendommen, ogden tilbageværende helårsbeboelse skal være mindst75 m².1.4 Helårsbeboelse tillades suppleret med erhvervsmæssiganvendelse, når anvendelsen sker med direktetilknytning til helårsbeboelsen og ikke medfører generi området.Erhverv som supplement til helårsbeboelse omfattermindre erhvervsvirksomhed og service (herundermindre handelsvirksomhed, kontor, konsultation,småhåndværk og lign.) som normalt kan etableres idirekte tilknytning til en helårsbolig, og drives udenbrug af fremmed hjælp. Der tillades ikke supplerendeanvendelse som medfører væsentlige gener for andrebeboere i området eller indebærer at områdets karaktersom boligområde forandres, herunder støjgener,trafikale gener eller andre gener.1.5 Boligområder kan desuden tillades suppleret medandre funktioner af fælles interesse, f.eks. fælles friarealer,legepladser, fælles fritidsbygninger, børnehavereller tekniske anlæg, som har en naturlig tilknytningtil det pågældende lokalområdets beboelse.1.6 Ved nedlæggelse af erhvervsejendom eller andreejendomme til boligformål skal boligerne, hvis ikkeandet er fastlagt for det enkelte område, anvendessom helårsboliger.Bestemmelsen følger af at næsten alle byområdermed boliger er udlagt med bestemmelse om helårsanvendelse.Kommunalbestyrelsen vil dermed kun tilladeanvendelse til fritidsboliger for sådanne områder,hvis der i forvejen er lokal- og kommuneplanbestemmelserder muliggør det. Hvis Kommunalbestyrelsenalligevel beslutter at udarbejdelse af en ny lokalplander muliggør ferieboliganvendelse, kræves denne lokalplanledsaget af et tillæg til kommuneplanen.2. Boligbyggeri2.1 Boligområder kan enten bebygges med parcelhuse,tæt lav bebyggelse, etageboliger eller en blandingheraf.Parcelhuse (åben lav bebyggelse) er fritliggende enfamilieboligerpå maksimum 2 etager.(Note: I kommune-og lokalplanlægningen fastlæggesetageantal ofte i 1,5 etager, svarende til en stueetageog en udnyttet tagetage, som er den mest forekommendebebyggelsesform på Bornholm. Der gøres iden sammenhæng særligt opmærksom på at 1,5 etagerefter bygningsreglementet betragtes som 2 etager)Tæt lav bebyggelse er dobbelt-, række- kæde- ogklyngehuse på maksimum 2 etager.Etageboliger er ejendomme med vandret etageadskillelse(2 etager eller derover, med individuelle boligerpå hver etage ).2.2 Bebyggelsesart og bebyggelsesmuligheder (bebyggelsesprocentog bygningshøjde) fastlægges generelti rammerne for hvert enkelt område. Der kan evt.tillades højere bebyggelsesprocent og bygningshøjde,hvis det efter individuelt skøn vurderes at svare tilbebyggelsesforholdene i den lokale bebyggelse.2.3 Eksisterende lovlige ferieboliger i byområder, omfattesaf krav om helårsboligformål, tillades kun udvidet,når dette kan begrundes med at være nødvendigtfor en tidssvarende fortsat anvendelse af ferieboligen.Ferieboliger over 80 m2 tillades ikke udvidet.3. Udstykning3.1 Mindste grundstørrelse fastlægges evt. i rammernefor hvert enkelt område.Mindste grundstørrelse: Ved parcelhusbebyggelseregnes normalt med en mindste grundstørrelse på700 m² jf. bygningsreglementet. I tæt bebyggelse, kander tillades udstykninger med mindre grundstørrelser,når dette er normalt i lokalområdet.3.2 Der tillades normalt maksimum. én helårsbeboelsepr. ejendom. Når ikke andet er angivet, kan derdog ved samlet bebyggelse af f.eks. andelsboliger ogalmene boliger, tillades etablering af flere beboelserpå en enkelt ejendom.BL - Blandede bolig- og erhvervsområder1. Anvendelse1.1 Blandede boligområder skal anvendes til helårsboligformålsamt mindre erhvervsformål, offentligeformål, privat handel og privat service, som naturligtkan indpasses boligerne i området.Helårsboligformål – her gælder samme regler som1.1 og 1.2 under afsnittet B - Boligområder s. 7.Mindre erhvervsformål - omfatter mindre håndværks-og produktionserhverv m.v., som ikke medfører

væsentlige miljømæssige gener i forhold til boligernei området (se unde afsnit om miljø) Særligt transportog arealkrævende virksomhed (f.eks. autoforhandlere,egentlig industrivirksomhed og større lagervirksomhed)tillades ikke. Her henvises til erhvervsområder.Offentlige formål - omfatter alle former for offentligservice, offentlige anlæg og tekniske anlæg beregnet tillokalområdets forsyning eller som naturligt kan indpasses.Privat handel - omfatter dagligvareforretninger samtudvalgsvareforretninger til betjening af det lokale byområde(se også afsnit om detailhandel).Privat service - omfatter mindre kontorvirksomhedog lign., hotelvirksomhed/pensionat og restaurant/café, som naturligt kan indpasses i området. Hvordet specifikt er nævnt tillades ikke restauration og lignende.2. Byggeri2.1 Blandede boligområder kan bebygges med parcelhusbebyggelse,tæt lav bebyggelse, etagebyggeri elleren blanding heraf.Mht. boligbyggeri - samme som under afsnittet B -Boliger pkt 2. Boligbyggeri. s. 8.3. UdstykningSamme som under B - Boliger pkt 3. Udstykning.C - Centerområder1. Anvendelse1.1 Centerområder skal primært anvendes til centerformål:Handels- og serviceformål, herunder størredagligvare- og udvalgsvareforretninger, privat serviceog lignende, samt offentlige formål. Desuden tilladesmindre erhvervsformål og helårsboliger, når det naturligtkan indpasses i området.Dagligvare- og udvalgsvareforretninger – der henvisestil afsnittet Butikker/detailhandel side 10.Privat service - omfatter kontorvirksomhed og lignende,hotelvirksomhed/pensionat, restaurant/caféog lign.Offentlige formål – samme som under afsnittet BL- Blandede bolig- og erhvervsområder pkt. 1.1 s. 6.Mindre erhvervsformål – samme som under afsnittetBL -Blandede bolig- og erhvervsområder pkt. 1.1.Helårsbeboelse – Med hensyn til helårsbeboelse iøvrigt gælder samme regler om helårsanvendelse somfor B - Boligområder pkt 1.1 s. 5.I etageejendomme kan de øverste etager normalt anvendestil helårsbeboelse. Stueetagen er forbeholdtcenterformål, medmindre andet er angivet i rammer-D - Offentlige områder1 Anvendelse1.1 Offentlige områder skal anvendes til offentligeformål (svømmehaller, administrationsbygninger,skoler, børnepasning, bygninger til idræt, ældrecenteretc.).ne for det enkelte område. Der tillades ikke etableringaf ferieboliger i tilknytning til helårsbeboelsen i centerområder.2. Byggeri2.1 Der tillades tæt lav bebyggelse samt etageejendomme.Tæt-lav bebyggelse er dobbelt-, række- kæde- ogklyngehuse på maksimum 2 etager.Etageboliger er ejendomme med vandret etageadskillelse(2 etager eller derover, med individuelle boligerpå hver etage ).2.2 Bebyggelsesomfanget afhænger af bygningsartog lokalområde og fastlægges generelt i rammernefor hvert enkelt område. Der kan evt. tillades højerebebyggelsesprocent og bygningshøjde, hvis det efterindividuelt skøn vurderes at svare til bebyggelsesforholdenei den lokale bebyggelse.Bebyggelsesomfang: Bebyggelsesprocenten forblandede boligformål/andre formål fastlægges normalttil maksimum 100, rene beboelsesejendommenormalt til maksimum 50. Bygningshøjden fastlæggesnormalt til maksimum 11 m. (I Rønne Centrum erbebyggelsesomfanget dog noget større).3. UdstykningSamme som under Boliger pkt 3. Udstykning.Områder udlagt til ældrecenter eller lignende kan alternativttillades anvendt til andre funktioner for ældre,herunder ældreboliger. Tilsvarende kan områderudlagt til skoleformål eller lignende tillades anvendt tilandre formål for børn og unge.

E - Erhvervsområder1. Anvendelse1.1. Almindelige erhvervsområder skal anvendes tilerhvervsformål (industri, lager- og værkstedsformål,kontor- og servicevirksomhed, samt tekniske anlæg).1.2 Mht. butikker for særligt pladskrævende varegrupperhenvises til afsnittet Butikker/detailhandel s. 13.1.3 Havneerhvervsområder opdeles her i store erhvervshavne(Rønne og Nexø) og mindre erhvervshavne(Hasle Havn, Sandvig Havn, Allinge Havn,Tejn Havn, Nørresand Havn, Gudhjem Havn, ListedHavn, Svaneke Havn, Aarsdale Havn, SnogebækHavn Bakkerne Havn og Arnager Havn).Større erhvervshavne: Den fremtidige planlægningdefineres særskilt for hver enkelt havn. Hvor der skalskabes mulighed for nye, ikke havnerelaterede formålangives dette konkret under den enkelte havn, ioverensstemmelse med regionskommuneplanens retningslinjerfor de bornholmske havne.Mindre erhvervshavne: Skal anvendes til blandedehavneformål (erhverv og fritid) samt mindre serviceog turistformål der naturligt kan indpasses.Planlægningen skal dermed muliggøre funktioner,bygninger og anlæg som naturligt knyttes til den enkeltehavns fiskeri, passagertrafik, lystbådsaktiviteterog turistaktiviteter (ud over havnerelaterede anlæg kander etableres f.eks. mindre virksomheder, småbutikkerR - Rekreative områder1. Anvendelse1.1 Rekreative områder omfatter bl.a. særligt udlagtehotelområder, kursus-idrætscenter eller lignende, rekreativeparkområder/grønne områder, kolonihaveområder,boldbaner/idrætsanlæg, småbåds- og fritidshavneog andre fritidsfunktioner.1.2 Hoteller, og lignende ferie- og fritidsfunktionermed overnatningsfaciliteter (se afsnit om hoteller s.14).1.3 Bymæssige rekreative områder kan, ud over atvære grønne områder, tillades anvendt til formål somfestplads, kulturelle aktiviteter, kolonihaver, boldbaner,fritidsfunktioner, parkanlæg og andre aktiviteter.med salg af fiskeudstyr, småhåndværk og kunsthåndværk,kiosk, restaurant/cafe, afhængig af hvilke mulighederog behov der efter individuelt skøn er i denenkelte havn). Nye aktiviteter skal indpasses undersærlig hensyntagen til områdernes kulturmiljø.Der vil generelt ikke være mulighed for større industrivirksomhedsom i stedet henvises andre erhvervsområder,f.eks. de større erhvervshavne.1.4 Boliger i erhvervsområder: Driftsbestyrerboligerog lign. tillades kun opretholdt så længe de fungerersom driftsbestyrerboliger. Nye boliger tilladeskun etableret, hvor en eksisterende lokalplan gør detmuligt. Som princip planlægges der ikke for nye boligeri erhvervsområder. Boliger i erhvervsområder måkun anvendes som helårsboliger jf. pkt. 1.1 afsnit B- Boligområder s. 7.2. Byggeri m.m.2.1 Bebyggelsesomfang fastlægges for hvert enkelterhvervsområde.Bebyggelsesomfanget angives i alle erhvervsområdersom bebyggelsesprocent og bygningshøjde. Bebyggelsesprocentenberegnes ud fra den enkelte ejendomjf. bygningsreglementet.2.2 Ubebyggede områder og oplag skal holdes meden passende orden.Ubebyggede områder: Fast deponering med jordopfyldog affaldsmaterialer tillades kun i erhvervsområder,når de specielt er udlagt til formålet.Hvor anvendelsen er mere begrænset er det angivet irammerne for det enkelte område.2. Byggeri2.1 Rekreative parkområder/grønne områder, kolonihaveområder,boldbaner/idrætsanlæg, småbåds- ogfritidshavne m.v. kan udstyres med anlæg, mindre bygningerm.v. svarende til den rekreative brug af området(dog under hensyntagen til evt. naturbeskyttelsesbestemmelserog lign.).2.2 Småbåds- og fritidshavne kan evt. supleres medsmå butikker, cafeer o. lign. under 350 m², når de harnaturlig, men underordnet, tilknytning til områdetsservicemæssige, rekreative og fritidsmæssige anvendelse(se i øvrigt afsnittet Butikker/detailhandel pkt.3.2 s. 13).

S - Sommerhusområder1. Anvendelse1.1 Områder udlagt til sommerhusområder må kunanvendes til ferieformål.Ferieformål: Sommerhusanvendelse tillades kun ioverensstemmelse med planlovens § 40. Helårsbeboelseer i medfør af planlovens § 40 ikke mulig, medmindre der er tale om otiumsophold, eller der på andenmåde er tale om ganske særlig omstændigheder. Ivisse sommerhusområder, f.eks. ved Dueodde, er dersærlige fredningsbestemmelser vedrørende ophold, såman særskilt skal søge om tilladelse til otiumsopholdm.v.Der gælder særlige regler for hoteller og campingpladser.Områder i sommerhusområder med hoteller ogcamping skal afgrænses særskilt i lokalplanlægningen.Hoteller kan, hvor intet andet er fastlagt i planlægningen,tillades omdannet til samlede ferieboligbebyggelseruden hotelpligt omtalt under 1.2.1.2 Eksisterende lovlige helårsboliger i sommerhusområderder tages i brug som feriebolig/sommerhusmister retten til helårsanvendelse efter 3 år jf. planlovens§ 56 stk.2Landzone1. Nye anlæg, byggeri m.v. i landzone1.1 Byområder og byudlæg afgrænset i kommuneplanen,der ligger i landzone, kan ved lokalplanlægningoverføres til byzone. Den nærmere afgrænsning ogbebyggelsesmuligheder i det enkelte område fastlæggessamtidig i lokalplanlægningen.1.2 Ny etablering og ny anvendelse af byggeri i landzonekræver normalt tilladelse efter reglerne i planlovenskap. 7 vedr. landzoneadministration og i henholdtil regionskommunens gældende retningslinjer forlandzoneadministration. Dette vedrører dog ikke forholdeller anvendelse omfattet af planlovens § 36 eller§ 37 (overflødiggjorte landbrugsbygninger).1.3 En lokalplan kan indeholde bestemmelse om, atlokalplanens øvrige konkrete bestemmelser kan erstattetilladelser efter planlovens kap. 7 (der forudsættesat en lokalplan entydigt muliggør et konkret anlægm.v.).2. Byggeri2.1 Der tillades sommerhusbebyggelse og anden feriebebyggelseBebyggelse: I nye sommerhusområder fastsættes bebyggelsesprocentennormalt til max. 15, facadehøjden(bortset fra gavltrekanter og lignende) til max. 3 m,den samlede bygningshøjde til maksimum 5 m. Dertillades normalt kun 1 etage uden mulighed for indretningaf tagetage.3. Udstykning3.1 Evt. krav om mindste grundstørrelse fastlæggesfor hvert område.Udstykning: Sommerhusgrunde tillades normaltikke udstykket med under 1200 m² svarende til bygningsreglementetsangivelse. I enkelte ældre sommerhusområdertillades dog mindre grundstørrelse, nårdette er angivet i den enkelte ramme, eller når der i detnærmeste lokalområde normalt er en mindre grundstørrelse.3.2 Med mindre andet er fastsat, må der på hver ejendomhøjst opføres eller indrettes én feriebolig på énselvstændigt matrikuleret ejendom (jf. planlovens §39).1.4 Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udarbejdelokalplan og evt. kommuneplantillæg m.v. for størreanlæg og byggeri, som ikke kan tillades efter planlovenskap. 7, når et projekt ikke i øvrigt er i strid medplanlovens bestemmelser vedr. planlægning i det åbneland.2. Boliger i landzone2.1 Etablering og anvendelse af nye boliger i landzonekræver normalt tilladelse efter reglerne i planlovenskap 7 vedr. landzoneadministration og i henhold tilregionskommunens retningslinjer for landzoneadministration.2.2 Der meddeles kun tilladelse til nye boliger i landzone,når de erstatter en eksisterende bolig, eller når deudgør en hulopfyldning langs eksisterende adgangsveji et område der i kommuneplanen er udlagt som afgrænsetbyområde. Yderligere bebyggelse af afgrænsedebyområder fastlægges i lokalplanlægningen.

2.3 Eksisterende helårsboliger i landzone, der samtidigligger uden for de i kommuneplanen afgrænsedebyområder, kan anvendes til feriebolig/bolig uden bopælspligti medfør af planlovens § 36 stk. 10. Dettegælder ikke i følgende tilfælde:- Helårsboliger kan ikke nedlægges når der foreliggerlokalplan med krav om helårsanvendelse.- Helårsboliger på en landbrugsejendom der skal opretholdessom helårsboliger jf. landbrugsloven, kanikke nedlægges.Bevaring og ByfornyelseDen kommunale byfornyelse/områdefornyelse, oglokalplanlægning i forbindelse hermed, skal understøttebevaringsarbejdet for at sikre og forbedre kommunensværdifulde og attraktive bymiljøer.Bygninger og bymiljøer der er registreret i forbindelsemed udarbejdelsen af kulturmiljøatlas for Bornholm2003, skal respekteres i planlægningen.Der skal udarbejdes ny bevarende lokalplanlægningfor alle bevaringsværdige byområder. Afgrænsningenforetages i lokalplanlægningen. Ny bevarende lokalplanlægningskal så vidt muligt udgøre et ensartet administrativtgrundlag.2.4 Boliger der i mere end 3 år har været brugt tilfritidsformål, skal meddeles landzonetilladelse før deigen kan tages i brug som helårsbolig.2.5 Tilknyttede ferieboliger kan tillades efter planlovens35 og sommerhusloven (der administreres afNaturstyrelsen), ved indretning af op til 10 ferieboligeri overflødiggjorte driftsbygninger, på vilkår afat stuehuset fortsat benyttes til helårsbeboelse og atudlejer selv bor på ejendommen.2.6 Områder udlagt til ferie og fritidsformål, tekniskeanlæg m.v. i det åbne land skal ved lokalplanlægningforblive i landzone (se dog afsnit om landzone s. 9).Byområder der helt eller delvist omfattes af gældendebevarende lokalplan: Byområder i Rønne,Nexø, Aakirkeby, Snogebæk, Aarsdale, Svaneke, Listed,Bølshavn, Ypnasted, Gudhjem, Melsted, Allinge,Sandvig, Nyker, Klemensker, Hasle, Teglkås, Helligpederog Vang.Bevaringsbestemmelser indebærer for de omfattedegrundejere, at alle udvendige bygningsændringer, herunderudskiftning af tage, vinduer, tilbygninger etc.forudsætter tilladelse, og at der i den forbindelse stilleskrav til materialeanvendelse og byggeriets udformning.Butikker/detailhandel1. Afgrænsede butiksområder1.1 Butiksområder A og aflastningsområde:De 4 største byområde (Rønne, Nexø, Aakirkeby ogAllinge) har udlagt butiksområder A. Rønne og Nexødesuden lokalcentre. Afgrænsningen af disse områderfremgår af kommuneplanens del 1 - Detailhandel,samt under bybeskrivelserne i del 2.I de udlagte butiksområder er den maksimal butiksstørrelsepå 3500 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikkerog 2000 m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.Butikker kan være beregnet til forsyning afstørre butiksoplande.Rammer for udvidelser i butiksområder A fremgår afhosstående tabel:Butiksområde ALokalcentreButiksarealRønneRønne bycenter 27110 5000Vibegårds Runddel 2800 200NexøNexø bycenter 12480 2000Søbækken 800 1200ÅkirkebyÅkirkeby bycenter 11620 1000AllingeAllinge bycenter*) 5770 1000I alt 60590 10400Ramme forarealudvidelseved nybyggeriog omdannelse2009-2012Note: I opgørelsen af arealrummeligheden kan evt. nedlagtebutiksarealer inden for samme område tillæggesrestrummeligheden.10

1.2 Butiksområde B: Alle mindre og større handelsbyerhar udlagte butiksområder B. Afgrænsningenaf disse områder fremgår af kommuneplanens del 1samt af bybeskrivelserne i del 2.- Der tillades etablering af mindre butikker, på op til350 m²- Dagligvarebutikker dog op til 1000 m 2 , når de erberegnet til forsyning af et lokalt byområde eller etlokalt opland2. Butiksområder for særligt pladskrævendevaregrupper2.1 Områder i større erhvervs, handels- og servicebyer:Der er udlagt arealer i erhvervsområder beregnetfor butikker med særligt pladskrævende varegrupperi byerne Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge.I de udlagte områder er den mindste butiksstørrelse350 m 2 , den maksimale butiksstørrelse er 5000 m 2 . Afgrænsningenaf disse områder fremgår af kommuneplanensdel 1 - Detailhandel samt af bybeskrivelsernei del 2.Særligt arealkrævende varegrupper: Omfatter (jf.planlovens § 5n, stk.3) grupper af varer, som i sig selver store, eller som kræver store udstillingsarealer, ogikke kan indplaceres i bycentret: Biler, lystbåde, campingvogne,planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer,grus, sten og betonvarer samt møbler.Møbler forudsætter en særlig redegørelse i kommuneplanen.2.2 Udenfor de 4 store byområder: Udenfor de 4største byer udlægges ikke nye områder til nye butikkermed særligt pladskrævende varegrupper.Eksisterende butikker kan dog udvides til maksimalt2000 m², og der tillades nye butikker med særligtpladskrævende varegrupper i eksisterende butikslokaler,når lokalerne tidligere har været anvendt hertil.3. Andre bestemmelser vedr. butikker3.1 I øvrige områder der i kommuneplanen er udlagtsom blandende bolig- og erhvervsområder, kan deretableres mindre detailhandelsforretninger op til 350m 2 , med mindre andet er nævnt i rammerne.3.2 I tilknytning til tankstationer, lufthavn, stadion,fritliggende turistattraktion, og lignende kan der etableresbutikker på op til 350 m², til brug for de kunderder i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primærefunktion (jf. planlovens § 5o).3.3 Der kan desuden etableres mindre butikker på optil 350 m², til salg af egne produkter i tilknytning til envirksomheds produktionslokaler (planlovens § 5n).3.4 Uden for byområder kan der tillades butikker, herundergårdbutikker, kiosker og cafeer, i overensstemmelsemed planlovens kap. VII og Regionskommunensretningslinjer for landzoneadministration.3.5 Uanset ovenstående, kan nye butikker fortsat tillades,når en gældende lokalplan giver specifik mulighedherfor.3.6 Forretningsarealet beregnes i alle tilfælde efter reglernei planlovens § 5 t.Alle former for virksomhed og anlæg forudsætter miljømæssighensyntagen. De Miljøkrav, der stilles vedetablering og drift af den enkelte virksomhed, fastlæggesaf regionskommunen med udgangspunkt iMiljøstyrelsens vejledninger om støj, lugt, affald m.v.MiljøMiljøkrav fastlægges efter miljøbeskyttelseslovensbestemmelser, som selvstændige godkendelser, tilladelser,påbud m.v., og fastlægges derfor normalt ikke ilokalplanlægningen. Men lokalplaner kan f.eks. henvisetil miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ud oversådanne oplysninger kan lokalplaner indeholde kravom etablering af støjbegrænsende foranstaltningersom støjvolde og andre skærmende anlæg, typisk kravopstillet som forudsætning for ibrugtagning.Miljøzoner - I relation til meddelte miljøgodkendelserfindes der anlæg og virksomheder som indebærerat der i en nærmere fastlagt zone ikke kan lokalplanlæggesfor miljøfølsom anvendelse, uden at deretableres afskærmningsforanstaltninger. De relevantezoner findes angivet i kommuneplanens del 1 - Miljøtekniskeog støjende anlæg.11

Veje og ParkeringDer skal i planlægningen tages hensyn til eksisterendeog fremtidige vejanlæg. Vejudlæg og vejanlæg dimensioneresog beskrives i lokalplanlægningen.Parkeringskrav fastlægges i overensstemmelse medgældende retningslinjer for anlæg af parkeringsarealerpå Bornholm.Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer indeholderbl.a. normtal for anlæg af parkering opgjort iforhold til funktion og lokalisering. Lokaliseringsprincippeter fastlagt sammenfaldende med kommuneplanensrammeområder, så udvalgte kommuneplanrammerfor centrale bydele udgør en zome I, andre områderen zone II. Afgrænsningen af Zone I og ZoneII fastlægges dermed i Kommuneplanen, og træder ikraft med kommuneplanens endelige vedtagelse.Parkeringszone I omfatter følgende områder:Rønne: 101.C.01, 101.C.02, 101.C.03, 101.C.04, 101.C.05, 101.C.06, 101.C.07, 101.C.08, 101.BL.01, 101.BL.02, 101.BL.03, 101.BL.04, 101.BL.05, 101.BL.06,101.D.02Allinge: 201.C.01Nexø: 202.C.01, 202.C.02, 202.C.03, 202.BL.01Aakirkeby: 203.C.01Gudhjem: 301.C.01, 301.BL.01Hasle: 302.C.01Snogebæk: 306.BL.01Svaneke: 307.C.01, 307.BL.01Sandvig: 410.BL.01Parkeringszone II omfatter alle andre områder påBornholm.HotellerHoteller, og lignende ferie- og fritidsfunktioner medovernatningsfaciliteter, der er beliggende i by- ellerlandzone, må kun anvendes erhvervsmæssigt.Erhvervsmæssig drift kræves ikke ved:Overnatningssteder indrettet i tidligere landbrugsbygningermed op til 10 enhederOvernatningssteder med maks. 3 værelser med tilsammenhøjst 8 sengepladser.Note: Erhvervsmæssig drift af hoteller, pensionaterog lign. indebærer bl.a., at disse funktionerdrives i overensstemmelse med reglerne for hotelogrestaurationsvirksomhed. Heri indgår at der til ethotel skal være mulighed for servering af minimummorgenmad, udlejning skal ske professionelt, og ejeremå ikke forbeholde hotellejligheder til eget brug.Andre forhold vedr. byggeri og anlægForsyning: I lokalplanlægningen skal der henvisestil gældende spildevandsplan og andre relevante forsyningsplaner.Energi: Nyt byggeri tillades kun etableret som lavenergibyggeri.Dog fraviges krav herom når der foreliggersærlige bevaringsmæssige hensyn.Note: Lavenergiklasser: Ved lavenergibebyggelseforstås bebygelse der opfylder de energirammer derer fastsat i bygningsreglementet. Nye lokalplaner skalindeholde krav om minimum lavenergiklasse 2. Lavenergiklasse2 svarer til et energiforbrug ca. 25 % lavereend det maksimalt tilladte (hvor lavenergiklaasse1 svarer til et forbrug der er ca. 50% lavere).Tilgængelighed: I forbindelse med ny lokalplanlægningskal det sikres at tilgængelighedskrav indarbejdesi den samlede planlægning for nye områder, og at nyevej og stianlæg udformes ud fra særlig hensyntagen tilgangbesværede og handicappede personer.Overfladevand: Afledning af vand fra tage og andreoverflader skal så vidt muligt føres til faskiner eller naturligerecipienter. Ved lokalplanlægning for ny samletbebyggelse, skal det overvejes om der bør etableresnye recipienter, f.eks. søanlæg der bidrager til områdetsrekreative kvaliteter.Oversvømmelsestruede områder: I planlægningenfor lavtliggende havneområder og andre oversvømmelsestruedeområder fastlægges sokkelkoter på 1,8m (DV90)Tekniske anlæg: Antenneanlæg, varmepumpeanlægog andre tekniske anlæg skal udføres og placeres såde ikke virker skæmmende for området eller for denenkelte bygning.12