Blad-nr.: 04/2012 - Gymnasieskolernes Lærerforening

13763DanskFå en måneds gratis prøvelogin tilwebsitet – bestil på krydsfelt.gyldendal.dk„ (...) det bedste af det heleer ARTLINE. Her findes detflotteste digitale undervisningsmaterialejeg har set.“Om KRYDSFELT website i Dansk NoterAntologikr. 205,-ex momsK R Y D S F E L TGRUNDBOG I DANSKAf Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia QuistKRYDSFELT – grundbog i dansk favner fagets tre søjlerog tilbyder en samlet pakke til danskundervisningen i1., 2. og 3.g.Teori og metode til alle tre søjlerKRYDSFELT består af en grundbog, antologi, dvd og et interaktivtwebsite. Grundbogssystemet formidler danskfagets grundlæggendeteori og metode inden for litteratur, sprog og medier. De fagligeforbindelser mellem de tre søjler skabes på tværs i bogens emnerog opgaver og til antologi, dvd og web. Der er tre tematiskeforløb, hvor litteratur, sprog og medier er fuldt integreret – etforløb til henholdsvis 1., 2. og 3.g.Interaktiv undervisningKRYDSFELT giver mulighed for en interaktiv undervisningsform.Se KRYDSFELTS website - bestil et gratis prøveloginpå krydsfelt.gyldendal.dk - og suppler undervisningenmed fiktions- og dokumentarfilm på KRYDSFELT – DVD.Dvd kr. 619,- ex moms. Web kr. 399,- pr. år pr. klasse ex momsSe mere på krydsfelt.gyldendal.dkGrundbogkr. 309,-e-bogkr. 124,-ex moms

LEDER 4NYHED 6Massivt politisk flertalfor flere fremmedsprogTEMA:ALMENDANNELSERummelighed eralmendannelsens største styrkeRefleksion er det nye dannelsesidealFra klassisk dannelse tilmedborgerskabUddannelserne har forskelligedannelsesidealer105 NYHEDHver fjerde studentmå supplere eksamen8 KORT NYT20 GL MENERForventninger til OK 1322 GYMNASIELIVFrokostpause på lærerværelsetINDHOLDDE FASTE SIDER36 KRONIK40 DISKUSSION42 GL-E KURSUSNYT43 ANMELDELSER44 FRA LÆSER TIL LÆSER45 REJSEANNONCER47 STILLINGERMELLEM TRADITIONEROG RELEVANSPortræt af 26-årigt medlemaf GL’s hovedbestyrelse2528 VI TABER DRENGENEInterview med Manu Sareen32 GODT RUSTET TIL KAMPENFOR SPROGFAGENE34 SKEMAFRI| GYMNASIESKOLEN | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org Tina Rasmussen,tina@gl.org Sisken Laugesen, sl@gl.org Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk| Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon 33 29 09 47, gymnasieskolen@gl.org | Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon 33 70 76 74,morten.h@dgmedia.dk | Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf | Tryk: Datagraf | Oplag: 13.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Forsidefoto: Shutterstock| Næste deadline: 12. marts 2012.Gymnasieskolen #4 20123

LEDERDannelsens elementHvad er almendannelse egentlig i dag?Engang var det ensbetydende medklassisk dannelse – latin og græsk,indført til glæde for præstesønnerne, derskulle læse teologi. Senere kom naturvidenskabenog karakterdannelsen til, og sådaner der løbende blevet tilført elementer tildet, man forstår som almendannelse.Hvad er det så i dag? Et komplekst spørgsmål,hvis man kigger på alt det, de unge idag skal kunne forholde sig til og sortere ii informationsstrømmen. Er det almendan-nelse at kunne citere Neruda på spanskun-der elskov? At vide, at rododendron vokserbedst i sur jord? At have styr på, at Marioempes scorede to gange i M-nalen ifodbold i 1978? At kende temperaturen påMars’ (altså planeten, ikke chokoladebaren)overade? At kunne lave en komparativanalyse af livsvilkårene i Forum i Rom ogFarum Midtpunkt? At kunne bruge ordetkomparativ i stedet for sammenlig-nende?Alle er ikke nødvendigvisenige i, hvad almendannelseer. Gymnasieskolen hardenne gang forsøgt at giveet overblik og få lærereog eksperter til atkomme med noglebud. Lærerne for-tæller, hvilkeovervejelser degør sig i forholdtil undervisnin-gen. Efter gymnasiereformeni2005 er alle gymnasiale uddannelser jo blevetalmendannende.Du kan desuden læse om, hvordan der tilgengæld er politisk enighed om, at der skalvære ere muligheder i valget af andet fremmedsprogi gymnasiet – bare ikke når detgælder tyrkisk og arabisk! Dansk Folkepartivil nemlig ikke være med og blokerer i forligskredsenfor netop disse to sprog. Læs ogsåom den markante stigning i antallet af studenter,som må tage suppleringskurser for atkomme ind på en videregående uddannelse.En ny undersøgelse iværksat af Ministerietfor Børn og Undervisning peger på årsagerne.Tallet skal bringes ned, lyder det nu fra børneogundervisningsministeren.Endelig kan du blandt andet læse om, hvordandet er at være nyvalgt og yngste medlem iGL’s hovedbestyrelse og et interview med ligestillingsministerManu Sareen, som gerne vilhave ere kvindelige ingeniører og drengenetil også at foretage mere utraditionelle valg.God læsning!Morten Jest, chefredaktørFLERTAL FOR FLEREFREMMEDSPROGSide 6”Vi er som forældre med tilat skabe kønsrollestereotyper”Side 284

KORT NYTSagtSidenSidstDet almene gymnasiumhar for høj prioritet i vejledningen.Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler – Lederne. Om, at størstedelenaf en ungdomsårgang vælger det almene gymnasium, fordi vejlederne ikkeudfordrer dem i deres uddannelsesvalg. Til metroXpressTEKST: SISKEN LAUGESENSubtrahereAddere DividereMultiplicere!!!?TAL ELEVERNES SPROGSmid de tunge og meget matematiske fagtermer væk, og tal istedet elevernes sprog. Det er, ifølge tre lærere på Køge TekniskeGymnasium, løsningen på problemet med negativ socialarv. ”Vi lægger ikke ud med at tale det højtravende fagsprog;nej, vi lader i stedet eleverne komme på banen med deresdagligdags sprog. For der er en kæmpe kløft mellem detsprog, de taler til daglig, og det sprog, som står i lærebogen,og som de skal ende med at lære at beherske,” siger HanneNielsen, der er en af de tre Køge-lærere, til Politiken.INTIMT TEENAGETEATERHvordan smager en stormende forelskelse?Hvordan lyder en kold skulder?Og hvordan dufter et knust hjerte? Deter nogle af de skæve spørgsmål, derarbejdes med i Hjertebanken. En intimforestilling med tre dansere og en musiker,der vil pirre de unges sanser ogfå hjerterne til at banke. Elever fra trekøbenhavnske gymnasier har deltageti udviklingen af stykket. Først igennemworkshopper og senere med feedbackpå de enkelte scener. Hjertebanken spilleri Dansehallerne i København 10. til24. marts 2012.Læs mere på kortlink.dk/akus.STORT BLIVER STØRRENaturfag med nye øjne er navnet på et udviklingsprojekt, der harerstattet det traditionelle mikroskop med et digitalt alternativ, derforegår på storskærm. Elever på Horsens Statsskole har brugtdet digitale forstørrelsesapparat i kemiundervisningen. ”Før vardet bare kedelige PowerPoints, nu er det som at se en film, nårman fremlægger. Det er fedt,” siger Signe fra 2.K. Med den digitaleløsning bliver hele klassen inddraget, og de enkelte mikroskopiskegenstande kan diskuteres i plenum.Gymnasieskolen #4 2012MERE KILDEKRITIK, TAKPå internettet kan man finde svar på stortset alt, men det er ikke ensbetydende med,at svarene altid er korrekte. Det kan gøre det svært for gymnasieelever at navigere i demange informationer, skriver Jyllands-Posten. ”Kildekritikken bør fylde mere i undervisningen.Både i folkeskolen og gymnasiet,” siger Niels Ole Finnemann, professor i medievidenskabpå Aarhus Universitet. Han mener, det er vigtigt at lære eleverne nødvendigheden afat krydstjekke informationer i stedet for at stole blindt på resultatet af en googlesøgning.8

200.000kroner hvert år. Så tung er budgetpostentil psykologhjælp til elevernepå Haderslev Katedralskole.Kilde: P4 SydLETTEREOVERGANG TILGYMNASIETMere samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutionerneskal lette overgangen frafolkeskole til ungdomsuddannelse i RudersdalKommune. 110 lærere er involveredei projektet med initiativtageren NancyFuglsang i spidsen. ”Det er ikke nok at taleom brobygning, for der skal handling til,hvis man virkelig vil lette overgangen,” sigerhun. Hun mener, det er vigtigt med samarbejde,fordi problemerne skyldes konkreteforskelle i lærernes forståelse af indholds-,undervisnings- og arbejdsmønstre.RYGNINGN E J TA KRYGNING? NEJ TAKHostende og udstyret med åndedrætsværn gjorde en gruppeunge mennesker politikerne på Christiansborg opmærksommepå, at de er mange, der støtter regeringens oplæg til enændret rygelov. Det skete den 27. februar, lige op til at politikerneskal til at debattere regeringens udspil til en revideretrygelov, der blandt andet indeholder forslag om at indføreet totalt rygeforbud for alle både indendørs og udenfor påungdomsuddannelserne.FOR MEGET PJÆKFor hver gang en gymnasielærer har en sygedag, har elevenfire. Elevernes fraværsprocent ligger i gennemsnit på seks,otte og ti for eleverne i 1., 2. og 3.g. Til sammenligninger lærerne syge to procent aftiden. Det skriver avisen.dk. Set over ethelt skoleår er eleverne i gennemsnitfraværende 16 dage, mens lærerne kuner væk i fire ud af 200 skoledage. ”Derer for meget af det, jeg vil kalde godgammeldags pjæk,” siger rektorformandJens Boe Nielsen til Newspaq.LÆRERE KØRER SOLOSHOWGymnasielærerne arbejder helst på egen hånd,når det handler om fagligt indhold i undervisningen.Det viser en undersøgelse af teamorganiseringen på de gymnasiale uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut(EVA). Ifølge undersøgelsen er lærerne usikre på, hvordan fagene i en studieretning kanspille sammen, og hvad opgaven indebærer. Derfor fokuserer lærerne stadig på deres egen undervisninguanset målet om det flerfaglige samspil i elevernes studieretninger.Gymnasieskolen #4 20129

TEMATEKST: SISKEN LAUGESEN FOTO: SHUTTERSTOCKTEMAdannelsesidealFra klassisk dannelsetil medborgerskabUddannelserne harforskellige dannelsesidealerGymnasieskolen #4 2012OM ALMENDANNELSE1850 1871 1900Efter at have diskuteret begrebetalmendannelse i tyve år bliver det skrevetind i lovgivningen, at undervisningeni gymnasiet skal være almendannende.Græsk og latin bliver de bærende fagsom følge af traditionen, at de flestegymnasieelever skal være teologer.Naturvidenskaben får en stærkerebetoning, og gymnasiet får en matematisk/naturvidenskabeliglinje. Det skaberuenighed om, hvorvidt de naturvidenskabeligefag kan være almendannende pålige fod med græsk og latin.Omkring århundredeskifteter det en almindeligopfattelse, at naturvidenskabener almendannende,og flere elever vælger denmatematisk/naturvidenskabeligestudieretning.10

TEMAAlle fag igymnasiet er ligealmendannende.Harry Haue, dr.phil. og professoremeritus, Syddansk Universitet.med henblik på at udvikle elevernesforhold til medmennesker, natur ogsamfund. Harry Haue, dr.phil. og professoremeritus ved Syddansk Universitetforklarer, at almendannelsen opståri undervisningen.”Eleverne opfatter undervisningenpå hver deres måde. Når hele klassenopfattelser bliver fremlagt, så skabesder et grundlag for udviklingen af denenkelte elevs almene dannelse.”Goodbye Mr. MontanusAlmendannelse har været opfattet somtilstrækkelig rummeligt til at omfattede ændringer af gymnasiet, som i 1871og 1903 udvidede med to nye grene.Først en naturvidenskabelig og senereen nysproglig for i dag at favne avanceredebioteknologiske og kunstneriskestudieretninger på alle de gymnasialeuddannelser. Almendannelse er altsåforbeholdt andre end de gammelsprogligeErasmus Montanus-typer, fordi begrebsforståelsenhar fulgt med ændringerne.Selv da almendannelse skullefavne alle gymnasiale uddannelser oggøre plads til tekniske og handelsorienteredefag.”Begrebet bliver først gammelt, nårman ikke længere udvikler på det. Mendet har vi gjort hele tiden, så efter minmening er almendannelsen helt up todate,” siger han.Men begrebet har været truet, både pånavnet og på sin betydning. Det fortællerHarry Haue, der i en doktorafhandlinghar undersøgt almendannelsensfunktion i dansk gymnasie undervisningfra 1775 til i dag. I mellemkrigstiden varalmendannelse meget tæt på at blivesom var kraftigt inspireret af nazisternesindividdyrkelse. Senere er almendannelseblevet brugt som forsvar, nårunderviserne i de klassiske fag har skulletkæmpe for deres eksistensgrundlag.”De klassiske fag hævdede, at de varmere almendannende end de andre fag.Det er ikke sandt. Alle fag i gymnasieter lige almendannende,” siger HarryHaue.Han forklarer, at det svækker begrebet,når enkelte fag bruger det som noget, dei særlig grad bidrager til og prøver attage patent på, fordi det sår tvivl om denrummelighed, almendannelsen har.Specialisering truer gymnasietHarry Haue mener, at det, at begrebetkan rumme alle gymnasiets fag, er almendannelsensstørste styrke. Han sammenligneralmendannelsens rummelighedmed kærlighed.”Når vi taler om kærlighed, fremkalderdet nogle helt bestemte følelser i os. Vived, at begrebet har rykket sig gennemtiden, men at det ikke kan rykke sig uendeligt.For så bliver der i stedet tale omfor eksempel venskab og bekendtskab,”forklarer han.Almendannelsen kan rumme meget,men ikke alt. Derfor bruges begrebetoftest i relation til de gymnasiale uddannelserog ikke erhvervsuddannelserne.Her bliver undervisningen forsnæver og målrettet. Det er på sin visogså på vej i de gymnasiale uddannelsermed reformen fra 2005, hvor noglegymnasier lægger sig tættere op ad erhvervsskolernemed meget målrettedestudieretninger. Og det strider ifølgeHarry Haue mod almendannelsen, atdet er specialfagene, der bliver bærendei gymnasiet.19881990 ‘ erne2005Gymnasieskolen #4 2012Fagrækken i gymnasierne forlænges.Almendannelse er stadigmålestokken for, hvilke fag der kanoptages i gymnasiet, og hvilket indholdde skal have for at blive ansetfor almendannende. Hvis ikke fagbeskrivelsenlever op til kravene,bliver faget ikke godkendt.1988-reformens mangevalgmuligheder havde vanskeliggjortdet tværfagligesamarbejde, og stadig flerepeger på fordelen ved atskabe en struktur, der gørdet muligt for alle fag atsamarbejde.Gymnasierne reformeres, ogalle gymnasiale uddannelser fårbetegnelsen almendannende. Deroprettes studieretninger, hvor heleklassen igen er samlet om at havede samme fag, og almendannelsenbliver tonet forskelligt afhængig afkombinationen af studieretningsfag.12

TEMABIOLOGIHvordan er biologi almendannende?”Eleverne bliver forberedt på det samfund,vi har omkring os. Vi gør elever bevidsteom vigtige emner som klima, miljø, krop,seksualitet, fedme, sundhed og sygdom.Eleverne bliver klædt på til kritisk at vurderede mange dagsordener på området.”Hvordan indtænker du almendannelse idin undervisning?”Jeg får dem til at bruge deres nyerhvervedeviden i samfundet. De skal debattereetik med psykiatere og læger. Eller påuniversitetet for at deltage i diskussionerom gensplejsning.”Svend Erik Nielsen, formand for Biologilærerneved de gymnasiale uddannelserDANSKHvordan er dansk almendannende?”Almendannelse handler om at møde verdenåbent og kende til andre synspunkter.Dansk er almendannende, fordi eleverneher møder andre verdener – både andreverdener historisk, men også andre måderat tænke på.”Hvordan indtænker du almendannelse i dinundervisning?”Selvom dansk ikke længere er så stort etlitteraturfag som tidligere, så forsøger jegat vise eleverne en hel masse litteratur. Derer også almendannelse i at lære at nuancereog afkode sproget.”Claus Nielsen, formand for Dansklærer -foreningenDE KLASSISKE FAGHvordan er de klassiske fag almendannende?”Mine fag udgør en vigtig del af almendannelse,dog ikke alene, men sammen med de øvrigefag. Fagene bidrager først og fremmest tilsprog og kulturforståelse.”Hvordan indtænker du almendannelse i dinundervisning?”Jeg har måske som mange andre klassikerlærerenogle tekster og begreber, som elevernesimpelthen SKAL lære om. Kanon har væretlidt forkætret, men i forhold til de klassiskefag giver kanon mening. Der er nok nogle fastehighlights, som vi alle læser med eleverne.”Jens Refslund Poulsen, formand forKlassikerforeningenMATEMATIKHvordan er matematik almendannende?”På fire niveauer: Som borgermatematik,for eksempel statistik. Argumentationen eren anden almendannende del af matematikken.Som tredje niveau vil jeg nævne matematikhistorienog sidst, men ikke mindst,kendskab til modeller.”Hvordan indtænker du almendannelse i dinundervisning?”Jeg introducerer altid et matematikbegrebmed et eksempel fra historien eller samfundet.På den måde får jeg bygget et fundamentop hos eleverne, og de forstår,at matematik ikke er opstået af ingenting.”Olav Lyndrup, formand for MatematiklærerforeningenGymnasieskolen #4 201215

TEMATEKST: MALENE ROMME-MØLBY FOTO: PETER SØRENSENFRA KLASSISKDANNELSE TILMEDBORGERSKABDet pluralistiske samfund har presset det klassiske dannelsesbegreb ud.Nu er almendannelse tæt knyttet til demokratiet, fortæller professor Ove Korsgaard.Gymnasieskolen #4 2012Dannelsesbegrebet er ifærd med at blive knyttettil medborgerskab. Detsker blandt andet somkonsekvens af, at vi er etmindre homogent samfund end tidligere,fortæller Ove Korsgaard, professorved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,Aarhus Universitet,hvor han forsker i dannelse, folkeoplysningog medborgerskab.”Der er nu så stor variation i kulturelbaggrund og religiøs og seksuelorientering, at vi i stigende grad spørger:Hvad bør vi have tilfælles påtværs af de her forskelle? Et oplagtsvar er: Vi bør være fælles om at væreborgere i det samme samfund,” sigerOve Korsgaard.Almendannelse har bevæget sig frai 1800-tallet at være tæt knyttet tilgræsk sprog og kultur til senere atvære domineret af dansk sprog og litteratur.At have læst klassikerne idansk litteratur var et tegn på dannelse.Falkenstjerne blev en kanon,som blev brugt i hele skolesystemet.I 1970’erne gjorde man op med årtiersdannelsestænkning. Man gjorde opmed, hvad der blev kaldt Falkenstjernetyranniet.Forbindelsen mellemselvdannelse og almendannelse blevkappet, forklarer Ove Korsgaard. Manlærte, at selvdannelse er det sammesom dannelse.”Hvert enkelt individ skulle udviklesin egen individualitet. For kun medselvstændige individer kunne vi få etlevende demokrati,” forklarer han.16

TEMAUDDANNELSERNEHAR FORSKELLIGEDANNELSESIDEALEREngang var der en forholdsvis fast denition af almendannelse. Nu jonglerer lærernemed forskellige dannelsessyn, alt efter hvilken gymnasial uddannelse de underviser på.TEKST: MALENE ROMME-MØLBYGymnasieskolen #3 2012På pædagogikumuddannelsenhar de sat mere fokus på almendannelse.Det har deblandt andet gjort ved, at begrebeter blevet et særskiltemne både på modulet fagenes samspilog almen pædagogik 2.”Vi forsøger at skærpe lærernes opmærksomhedpå almendannelse og atfokusere på, hvilken mission vi er sat iverden for at løse,” fortæller Svende ClausSvendsen, pædagogisk leder på MidtsjællandsGymnasieskoler og underviser ogekstern lektor på teoretisk pædagogikumpå Institut for Filoso, Pædagogik og Religionsstudierpå Syddansk Universitet.JVi ønsker, at det kommerfrem i lyset, at uddannelsernehar forskellige dannelsessynṄSvende Claus Svendsen, ekstern lektor,Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudierpå Syddansk UniversitetDet øgede fokus på almendannelse erkommet efter reformen af gymnasiet ogpædagogikum, og efter at alle de gymnasialeuddannelser er ophøjede til at værealmendannende. På pædagogikum oplevedede et behov for at øge synlighedenaf, at der hersker forskellige dannelsesidealerpå de forskellige gymnasiale uddannelser.Lærerne skal være bevidsteom, hvilket dannelsesideal uddannelsenlægger op til. Og hvilket dannelsessynlærerne tager med ud i klasselokalerne.”Vi ønsker, at det kommer frem i lyset,at uddannelserne har forskellige dannelsessyn,og anerkender, at hver dannelsesmissionhar en samfundsmæssig funktion,”understreger Svende ClausSvendsen.Almendannelse i samspilletDet studieforberedende element har ændretved det almendannende i gymnasiet.Hvor det studieforberedende skal sikre,at eleverne udvikler specialistkompetencerpå nogle områder, så de er så specialiserede,at de er rustet til universitetet,så skal det almendannende sikre breddeni elevernes viden, fortæller Steen Beck,lektor på Institut for Filoso, Pædagogikog Religionsstudier på Syddansk Universitet.”Hvor almendannelse i en lang periodei det 20. århundrede var et relativt stabiltbegreb med udgangspunkt i traditioner,så er almendannelse nu om stunder de-neret som en parathed til at beskæftigesig med, hvad der er oppe i tiden,” sigerSteen Beck, der har ansvaret for forskningsdækningenaf de almene pædagogiskekurser.Det er summen af alle fagene på degymnasiale uddannelser, som skal sikreelevernes almendannelse. Selve fagsammensætningeni det almene gymnasiumhar været stabil. Udviklingen er nærmeresket inden for fagene. I stedet for at indførenye fag, så har man indført samspil. Dettesamspil handler i virkeligheden om atgribe det nye frem for at have en fast de-nition. Fagene skal være elastiske og istand til at arbejde på kryds og tværs,forklarer Steen Beck.”Almendannelse er ikke længere i fagenesselvforståelse, men yttet til fagenesgrænseader og samspillet mellem fagene,”fortæller han.Det er ifølge Steen Beck den ene sideaf almendannelse i de gymnasiale uddannelser.”Der er også en tendens i retning af, atman måske ikke længere har en forventningom, at det almendannende betyderdet, som alle ved,” siger Steen Beck.Den tendens ser han i studieretninger,der tones til specielle emner. Det betyder,at gymnasiet går i retning af specialiseringog delvist har opgivet tanken om, at alleskal lære det samme.Almendannelse i læreplanerI drøftelsen af almendannelse inddragerde på det teoretiske pædagogikum teoriog politiske indlæg. Teoretisk er der isærtre dannelsesforestillinger, som dannerramme om diskussionerne: Dikotomienmellem de materiale og de formale dannelsesforestillinger,men også Klafkis kategorialedannelsessyn belyses.”Klafkis påstand er, at eleverne harbrug for den kategoriale dannelse, somer dannelse, hvor man forstår at smelteden materiale og den formale dannelsesammen. Den passer meget godt til gymnasieskolenefter reformen,” siger SvendeClaus Svendsen.Også læreplanerne bliver genstand forpædagogikumkandidaternes granskningaf almendannelse.”Lærerne skal lære at afkode læreplanerne.For her bliver de sat til forskelligeting. Dannelse har mest med kompetencemåleneat gøre, hvor målene for kernestof18

Autentiske eksaminer og voteringeri deres fulde længde.To eksaminer på hver DVD.går mere i retning af specialisering,” sigerSvende Claus Svendsen.AmatørlærereIdéhistorikeren Lars Geer Hammershøj hari et tidligere nummer af Gymnasieskolenkritiseret gymnasiets syn på almendannelsefor at være forældet. Han foreslårblandt andet, at man åbner op for nye almendannendefag. Steen Beck er dog uenig.Han mener ikke, at man kan sige, at derer noget i vejen med fagene i gymnasiet.Steen Beck frygter, at hvis man åbner opfor mange nye fag, så vil det resultere i enudvanding af fagene, i forhold til hvilkesubstanser man arbejder med i fagene.”Hvis vi skaber for store fag, kan det heleende i amatørisme. At underviserne dybestset ikke ved nok om fagene,” siger SteenBeck.Han er tilhænger af, at der i gymnasieter en vis mængde fag, så lærerne fortsatkan have specialistkompetencer til både atundervise og til at sætte fagene i spil i forholdtil andre fag.”Jeg tror på, at den nuværende modelmed en forholdsvis specialiseret fagrækkeer mest ideel, hvis man vil sikre, at fagenepraktiseres på et højt professionelt niveau,”siger Steen Beck.”Konsekvensen af det faglige samspil ernetop, at det almendannende bliver knyttettil et mere dynamisk arbejde med tidensemner på tværs af fagene,” siger SteenBeck.Selvom begrebet almendannelse er underforandring, så holder de på pædagogikumogså fast i almendannelses spidskompetence.”Vi er meget bevidste om at tænke i etsamfundsperspektiv. Lærernes fokus børvære: Hvilke kompetencer skal vi give fremtidensunge med, så de kan begå sig somkloge samfundsborgere,” siger SvendeClaus Svendsen. Almen studieforeredelse Dansk istorie ldtidskundska skologi ngelsk A Tsk amfundsfag A amfundsfag atematik A sik A sik Dansk ngelsk skologi VirksomhedsøkonomiInternational økonomirhvervsretAfsætningngelsk Aamfundshistorie Det Internationale mråde TEKST: TINA RASMUSSEN FOTO: JACOB NIELSENGymnasieskolen #4 201219

TEMA: GENERATION KRISEGL MENERPå vej mod OK 13Gymnasieskolen #4 2012Resultaterne af overenskomstforhandlingernepå det private arbejdsmarkedtriller stille og roligt ind, og når dulæser dette, er alle forhandlingerneformentlig i hus. Alle er klar over, at der skalforhandles, til der nås et resultat. Konikt iden nuværende økonomiske situation har ikkeværet et reelt scenarie. Samtidiger det ikke just prangende resultatermed historisk små lønstigningerpå godt en procentper år og ændringer, som mereeller mindre er omkostningsneutrale.Det er næppe nok til atsikre reallønnen.Presset på den oentlige sektorer ikke blevet mindre. Hvisvi havde troet, at regeringsskiftetville betyde mindre pres påde oentlige OK-forhandlingernæste forår, tror jeg desværre, at vi bliver skuffede.Vi må forvente, at de smalle private OKresultaterog den alvorlige økonomiske situationmed kæmpe oentligt underskud og høj (akademiker)arbejdsløshedbliver rammesættende.Forventninger til OK 13OK 11 for sthf er først færdigredigeret i februar2012, og alle væsentlige ændringer træderi kraft til august. Der er tale om ganskemarkante ændringer i arbejdstidsaftalen. Derforer det naturligt at give den nye overenskomsten chance for at komme til at fungere i formaf nye lokalaftaler på skolerne. I hovedbestyrelsenmener vi derfor ikke, at GL skal stillearbejdstidskrav til de kommende forhandlingerpå sthf. Vi skal bruge ressourcerne på at fåimplementeret OK 11 på en god måde – bådefor lærerne og for skolerne.Samtidig blev det ved OK 11 aftalt, at BørneogUndervisningsministeriet og GL sammenskal gennemføre en undersøgelse af lærernesarbejdstid. Undersøgelsen er endnu ikke iværksat,men fordelen herved er, at den så førstgennemføres, når OK 11 er ved at blive implementeret,og dermed kan give et reelt billedei forhold til den nye arbejdstidsaftale.Derfor er det ikke seriøst, hvis Finansministeriet,som den borgerlige nansminister lanceredeumiddelbart efter OK 11, vil ud i nyearbejdstidsforhandlinger ved OK 13. Vi måkende resultatet af den fælles undersøgelseforinden, og OK 11 skal have lov til at stå sinprøve på skolerne.Hvad skal der ske nu?Hovedbestyrelsen har i februarindbudt tr’er og tr-suppleanterfra alle gymnasieuddannelsernetil optaktsmøder om OK13. Samtidig har vi opfordrettil (og udsendt materiale til),at tillidsrepræsentanterne holdermøde med medlemmerneom OK 13 inden repræsentantskabsmødet25. april 2012,hvor der skal tages stilling til,hvilke krav GL skal stille vedOK 13-forhandlingerne. Hovedbestyrelsen deltagergerne i skolemøder.Hovedbestyrelsens holdning er, at GL somfagforening sammen med de øvrige AC-organisationernaturligvis skal stille lønkrav ogfor eksempel krav om bedre arbejdsmiljøog tr-vilkår. Grundlæggende skal vi fastholdevores fokus på, at vi vil have attraktivearbejdspladser. Det bliver ogsået fælles AC-perspektiv.GL skalikke stillearbejdstidskravtil de kommendeforhandlingerpå stx/hf.Gorm Leschly,GL’s formand20

GYMNASIELIVGymnasieskolen #4 201222

Information fraMEDLEMSTILBUD:LØB STAFET MED GLGL inviterer løbeglade gymnasielærere tilat deltage i DHL-stafetten:Gymnasieskolen #4 2012Hvert hold består af 5 løbere, og hvert hold kan stille medmaks. 3 heppere fra samme skole. En af deltagerne er holdlederog har dermed kontakten til GL.Ved deltagelse af mere end 2 hold pr. skole koster det 720 kr.pr. ekstra hold.For ikke-medlemmer er der deltagerbetaling på 500 kr. pr.person.GL sørger for forplejning, GL-løbetrøje, opbakning, trøst m.m.Holdlederen kan tilmelde et hold via GL’s hjemmeside medoplysning om skole, navne på deltagerne, fødselsdatoer, trøjestørrelsermv.Tilmeldingsfrist: Senest torsdag den 29. marts 2012.24

Mellem traditionerog relevansGenerationsskiftet på lærerværelserne, som Gymnasieskolenskrev om i seneste nummer, er også ved at nå ind i GL somorganisation. Tre unge medlemmer kom ind i hovedbestyrelsenved valget i december. Et godt tegn – og på tide, at der skernogle ændringer, mener den yngste, 26-årige Sandie LangerChristensen.Troen på, at det kan lade siggøre at ændre nogle ting, vardet, der k Sandie LangerChristensen til at stille op tilorganisatorisk arbejde i GymnasieskolernesLærerforening. Først i detsåkaldte stående udvalg for ikke-fastansatte(IFA) og derefter med det sammeudvalgets repræsentant i hovedbestyrelsen.”Jeg er ikke vokset op med en naturliginteresse for fagbevægelsen,” fortællerSandie Langer Christensen, som siden 2.gpå Rødkilde Gymnasium i Vejle har arbejdetmålrettet mod jobbet som gymnasielærer.Efter kandidateksamen i 2010er hun i dag ansat som årsvikar på VUCVestsjælland Syd.”Jeg meldte mig dog tidligt ind i GL,faktisk allerede inden jeg var færdig; jegfølte, at jeg burde være medlem. Og pludseligstod jeg i en situation som årsvikar,som jeg både for mit eget og andres vedkommendefandt uretfærdig. Så jeg begyndteat nærlæse de ting, jeg k fra GL.”Det, der for alvor gjorde udslaget, varimidlertid deltagelsen på et GL-seminarfor ikke-fastansatte, hvor Sandie LangerChristensen k talt med både hovedbestyrelsesmedlemmerog sekretariatsmedarbejdere.Da k hun øjnene op for, hvadGL egentlig kan – og hvilke mulighederder ligger i systemet.”Jeg syntes ikke, at der blev gjort nokfor årsvikarerne, og jeg havde lyst til atskabe ændringer. Jeg har fået en tro på,at det kan lade sig gøre. Jeg tror, at dethandler meget om, at nogle ting, som ervigtige for mange af de unge, måske harværet nedprioriteret, fordi de først de senereår er blevet tydelige.”Listesystemet umoderneog uigennemskueligtSandie Langer Christensen er genereltmeget positiv over den modtagelse, hunog de to andre nye og unge medlemmerhar fået i GL’s hovedbestyrelse, hvor endel af medlemmerne er ældre end hendesegne forældre.”Der er da nogle tidspunkter,hvor aldersforskellene mærkes.For eksempel nårGymnasieskolen #4 201225

handlet om, at kvinderne halter eftermændene på en lang række områder,men når det handler om uddannelse,er det nu for alvor mændene, som erblevet det svage køn.”Det er ikke i sig selv et problem,uddannelse. Men det er et problem,at der specielt på ungdomsuddannelserneer et stort frafald blandt drengene,og at færre drenge kommer igang med en uddannelse efter enungdomsuddannelse. Det er bekym- krise, fordi hvis du ikke har en uddannelse,bliver det svært at få et arbejde,og dermed vil mange få socialeproblemer og blive marginaliseret.”Brug for alleMinisteren har for nylig bevilget 10millioner kroner til projekter, somdomsuddannelseog senere en videre-Gymnasieskolen #4 201229

Gymnasieskolen #4 2012OMMANU SAREEN Født 1967 i Indien. Kom tilDanmark med sine forældrei 1970. Uddannet socialpædagogog konfliktmægler. Var fra 1997 til 2007 konsulenti Etnisk Konsulentteammed særligt fokus påkonfliktløsning i tvangsægteskabssagerog generationskonflikter. Medlem af KøbenhavnsBorgerrepræsentation forDet Radikale Venstre fra2002 til 2011. Blev medlem afFolketinget i 2011 og udpegetsom minister for ligestillingog kirke og nordisk samarbejdei den nye regering. Har skrevet bogen Sådanundgår man frafald A-Z omfrafald på ungdomsuddannelserne.Er desuden forfattertil børnebogsserien om IqbalFarooq.gående uddannelse, eller til projekter,som bidrager til, at piger og drenge vælgerutraditionelle uddannelser i forholdtil deres køn.Manu Sareen mener, det er et problemfor den enkelte, men også for samfundet,hvis unge ikke får en uddannelse. Selvom mange er ledige nu, vil fremtidensjobmarked råbe efter mennesker med enuddannelse, mens de ufaglærte job i stigendegrad bliver outsourcet til udlandet.37,2 procent af drengene med en gymnasialuddannelse er tre år efter ikkekommet i gang med en uddannelse, menstallet er 29 procent for pigerne. Samtidigfalder ere drenge fra på ungdomsuddannelserne,og næsten en tredjedel afeleverne på erhvervsuddannelserne falderfra, viser tal fra Danmarks Statistik.”Vi mister en masse menneskelige ressourcer,når specielt drengene ryger udVi kommer til at mangle ingeniører ifremtiden og bliver derfor nødt til at rekrutterefra andre lande, fordi vi rent faktisk kunrekrutterer fra det ene køn – nemlig drengene.af ungdomsuddannelserne,” siger ManuSareen.Når statistikkerne viser, at færre mændtager en uddannelse og dermed forringerderes muligheder for at få en plads på etmere og mere specialiseret jobmarked,kaster det en rød tråd tilbage til folkeskolenog måske ligefrem til daginstitutionen,mener Manu Sareen, som tidligerehar skrevet bogen Sådan undgår manfrafald A-Z om frafald på ungdomsuddannelserne.”Der er uden tvivl en gruppe drenge,som kommer ind i folkeskolen uden deforudsætninger, de skal have, for at gå iskole. Deres ordforråd er meget mindreend deres klassekammeraters. Det gælderbåde for de tosprogede drenge, men ogsåfor etnisk danske drenge fra lavere socialeklasser.”Hvorfor har drengene dårligere forudsætningerfor at gå i skole?”Når et barn begynder i skolen, er detsamtidig hele familien, som begynder iskole. Mange forældre har ikke forudsætningernefor at hjælpe og støtte deresbørn og sætte sig ned og læse lektier meddem. Det handler i høj grad om den socialearv.”Det gælder vel både for piger og drenge?”Alle børn vil gerne være noget, og hvisdrengene klarer sig dårligt i skolen, pustermange af dem sig op og bliver urolige,og det kan have en negativt forstærkendeeekt. Derimod skaber mange piger sigen kultur om at sidde og lave lektier.Blandt de etniske piger bliver det megettydeligt, fordi nogle af dem kommer frahjem, hvor de ikke har så meget frihed,og så kaster de sig over lektierne,” sigerManu Sareen, som glæder sig over, atisær mange piger med en anden etniskbaggrund i disse år bryder den socialearv og er med til at trække kvinderne ien positiv uddannelsesretning.Kvinder tjener mindreManu Sareen pointerer ere gange, atligestilling for ham ikke handler om atudligne forskellene mellem kønnene.Manglen på ligestilling er først et problem,når det får konsekvenser for denenkelte og samfundet. Som for eksempelhvis mændene ikke får en uddannelse.Ligestillingsministeren taler meget omdrenge og mænd. Det betyder dog ikke,at han har glemt kvinderne. Ifølge hamer det et problem, at kvinderne på et livsforløbtjener mindre end mændene, atder er få kvinder i erhvervsbestyrelser,og at kvinderne – trods lange uddannelser– tilsyneladende har sværere vedat blive professor, end mændene har.Manu Sareen er dog træt af, at ligestillingsdebattenofte resulterer i en kampmellem kønnene.”Jeg vil gerne gøre op med, at ligestillingskampkun er en kvindekamp, og jegvil også gøre op med den negative ligestillingskamp,hvor der bliver gravet skyttegrave.Jeg vil gerne have ligestillingskampenind på midten og tale om, atligestilling har en nytteværdi. Det handlerikke om at få x antal kvinder ind ibestyrelserne, det handler om, at erekvinder i bestyrelserne betyder et størrevækstpotentiale for virksomhederne,”siger Manu Sareen.30

Der er uden tvivl en gruppedrenge, som kommer ind i folke -skolen uden de forudsæt ninger,de skal have, for at gå i skole.Gymnasieskolen #4 201231

TEKST: TORBEN SVANE CHRISTENSEN FOTO: MIKE KOLLÖFFELGODT RUSTETTIL KAMPEN FORSPROGFAGENEDe seneste knap tre år er engelsklærer Inge-LeneTherkelsen blevet updateret på den nyeste forskninginden for sprogindlæring. Det har givet hende en”luksusværktøjskasse”, når det handler om at udviklesprogundervisningen.Gymnasieskolen #4 201232

Inge-Lene Therkelsen har brugt tre årpå at læse og diskutere forskningsartiklerom sprogindlæring med andreundervisere på masteruddannelseni fremmedsprogspædagogik.”Det vigtigste har været at reektereover forskningens resultater i forbindelsemed vores egen hverdag i undervisningenog overveje, hvornår man kunne gøre nogetanderledes og især, hvorfor man skullegøre det,” siger Inge-Lene Therkelsen, derunderviser i dansk og engelsk på AllerødGymnasium.For tre år siden lavede hun en evalueringaf sit arbejdsliv. Konklusion: Dermanglede udfordringer. Derfor besluttedehun sig for at tage en master i fremmedsprogspædagogikpå Københavns Universitet.”Før underviste jeg nok på samme mådei engelsk som i dansk. Jeg har tit tænkt,at der må da være nogen, der ved, hvordanman kan gøre det anderledes og mere optimalt.Min master har gjort, at jeg reekterermere over min måde at undervise på,og jeg har fået en stor interesse for dennyeste forskning på området.”Hun præsenterede ideen for rektor tilen MUS-samtale.”Ledelsen her på skolen er meget åbenover for tiltag, der kan bringe ny videntil skolen, så jeg k lov til at tage uddannelsen,”siger Inge-Lene Therkelsen.Mere lyst til sprogHendes afgangsprojekt handlede om,hvorvidt pædagogikum har en eekt påsproglærerne.”Jeg k re kolleger til at deltage, ogmeget tyder på, at det stimulerer og udvikler.Det viste mig, at der er et potentialefor at udvikle sprogundervisningen hosnye lærere,” siger Inge-Lene Therkelsen,der synes, at hun er blevet en bedre vejlederfor sine kolleger, og så er der kommetere redskaber til.”Jeg har fået en luksusværktøjskasse,jeg kan gribe til,” siger hun.Nu har hun planer om at lave en studiegruppefor sproglærere, hvor de kaninspirere hinanden og diskutere den nyesteforskning på området. Det ville ogsåvære relevant at invitere sprogforskere tilat holde oplæg for skolens sproglærere.”For et par år siden havde vi en lektiecaféi mundtlig engelsk. Den er nu lukket,men jeg vil gerne starte den op igen. Detbehøver man ikke at have en master forat gøre, men jeg kan mærke, at lysten tilat undervise i sprog er øget,” siger hun.Forskning kan opruste sprogfagIndholdet i den master, hun har taget, varde forskellige dele af sprogundervisningenskerneområder: teorier om sprogindlæring,test og evaluering, tilrettelæggelseaf undervisningen, it og sprogundervisning,kulturpædagogik og sprogundervisning.”Kort sagt – teorier om, hvordan manlærer sprog, og en diskussion af de forskelligeteoriers fordele og ulemper i forholdtil undervisningens tilrettelæggelseog de faglige mål, vi skal nå,” siger hun.Med færre og færre elever, der vælgersprogfag ud over engelsk, er der god brugfor fornyelse, der kan løfte undervisningen.”Det gør vores kompetencer i en globaliseretverden mindre. I den situation kanman vælge at stille sig tilfreds med, hvadman har, eller man kan forsøge at oprusteog tage kampen op. Det vil jeg gerne væremed til,” siger Inge-Lene Therkelsen, derser sin master som en god ballast til atopruste sprogfagene ved at bringe dennyere forskning ind i en fornyelse afsprogundervisningen.Større fagligt netværkPå masteruddannelsen gik hun sammenmed andre studerende fra mange forskelligesteder i uddannelsessystemet. Denfaglige indsigt i, hvordan man underviseri folkeskolen, på seminarier og universitetet,har inspireret hende.”Det har været spændende at høre omde udfordringer, de andre sprogfag stårover for, og opdage, at selvom sprogeneer forskellige, så er udfordringerne sådanset de samme. Jeg mærker en stor glædeved at have fået et større fagligt netværk,”siger hun.Bliver ikke forskerMen på trods af at masteruddannelsenhar åbnet hendes øjne for forskningensverden, kan hun ikke se sig selv som forskerpå fuld tid.”Jeg kunne godt tænke mig at lave mindre,afgrænsede forskningsprojekter, menjeg bliver aldrig forsker på fuld tid,” sigerInge-Lene Therkelsen og fortsætter:”Det var en udfordring at blive reducerettil en person, der skulle gå til eksamen,og det var anderledes at tænke forskningsmæssigt.Jeg har taget mine eksamenertil tiden, og det har nogle gange betydet,at det ikke blev helt så godt, som jeg havdetænkt mig.”Mens hun skulle lave sit afsluttendeprojekt, begyndte hun at undervise på enworkshop i almen pædagogik.”Det var hårdt, og det er dejligt at værefærdig med uddannelsen,” siger Inge-LeneTherkelsen.Uddannelsen er foregået over tre år med kurser og eksamener på Københavns Universitet. Inge-LeneTherkelsen har været på nedsat tid, 60 og 80 procent af sin normale arbejdstid, mens hun tog uddannelsen. Hendesarbejdsplads, Allerød Gymnasium, har givet støtte til kursusafgiften på 75.000 kroner. Uddannelsen er tilrettelagti fællesskab af DPU/Aarhus Universitet og KU. Der er startet et nyt masterhold op sidste sommer, og du kan læsemere om uddannelsen her: http://mif.ku.dk/undervisning/Master_i_Fremmedsprogsp_dagogik_2010_endelig.pdf/Gymnasieskolen #4 201233

SKEMAFRISprognørdenNåå, det er så sødt, når små børn råber højt hurratil fødselsdage i klassen. Sprogforskere mener dog,at ordet stammer fra det tyske ”hurren”, som betyder at ile/få fart på, ellerfra det russiske ”urá” i betydningen dræb! For udråbet var oprindeligt etkampråb for soldater i stormangreb.TEKST: RIKKE HØM JENSEN OG MORTEN JESTArmhulenLykken er fede øser og lækre kæ...vinder. Allerede fra24. marts popper bilmesserne op rundt omkring i landet. Herer fjerlette lamselår og tonstungt karosseri udstillet til glædefor Danmarks drenge. Hvis du bare MÅ prøvekøre et bæst afen Lamborghini Gallardo LP 560-4 e-gear, Ferrari 430 ellerPeugeot Spider Cup-racer, så kan du betale dig til en tur påoplevelsesgaver.dk, bildroemme.dk eller smartbox.dk. Det er renvildskab! Slagt sparegrisen, fedt dig til en fars dags-gave, eller ønsk dig en tur i fødselsdagsgave. Finddatoerfor bilmesser på kortlink.dk/akw4.AmmestuenAlle vakse husmødre elsker nye tricks!De dovne eller topstressede af slagsen kimser daheller ikke ad genveje til et lettere liv. Så tag forjer af retterne, damer, her er tre livsforlængendehusmoderråd:1) Er gryden brændt på? Hæld vaskepulver og lidtvand i, og lad den stå natten over.2) Lugter skoene af selvdød hamster? Fordel natroni skoen, støvsug det op dagen efter.3) Er elpæren knust, så der kun erglassplinter tilbagei fatningen? Tryken rå kartoffel modglassplinterne, og drejforsigtigt.Få mange flere tips påhusmoderen.dkGymnasieskolen #4 2012kultturguidenHvilke trekulturelleting skal duog læserneopleve imarts?1. Jeg skal i Cafe biografeni Brandts Passagei Odense, hvor jeg bor. Biografsaleneer mindre end ide store biografer. Filmeneer ofte lidt alternative, ogcaféen er rigtig hyggelig atspise i. Jeg skal helt sikkertse The Iron Lady (Jernladyen),som er et biografiskdrama om MargaretThatchers liv. Bestemt ikke,fordi hun er en af minepolitiske helte, men fordihovedrollen spilles af MerylStreep, som er en af mineyndlingsskuespillere. Hunhar fået en oscar for rollen,og jeg er sikker på, athun gør det fremragende.www.cafebio.dk2. Kunstbygningen Filosoffen(Filosofgangen 30) liggerskønt ved Munke Mose. Fra29. marts til 15. april udstillerkunstnersammenslutningenDen Fynske Forårsudstillingspændende kunst af lokalekunstnere. Det er gratis at besøgeudstillingen. Bagefter kanman gå en tur igennem mosenog besøge mit lokale værtshusCarlsens Kvarter (Hunderupvej19), hvor man kan nyde en ellerflere af deres mange belgiskespecialøl eller spændende øl fraforskellige især fynske mikrobryggerier.kortlink.dk/akhsNavn: Ruth Højbjerg Alder: 63 år Skole: Fredericia Gymnasium FAG: Tysk og engelsk3. Jeg vil også megetgerne se musicalen Next toNormal på Nørrebro Teateri København. Ifølge anmeldelseni Fyens Stiftstidendeer forestillingen en stærkog hjertevridende oplevelse,som sætter nye standarderfor musical, både hvad angårhandling, udtryk og musik. Detanderledes er, at den skildrerpsykisk sygdom ved hjælp afen letbenet musikalsk genre.En af hovedrollerne spilles afCecilie Stenspil, som både eren fantastisk dygtig skuespillerog en glimrende sanger.I øvrigt er hun uddannet påSkuespillerskolen i Odense.kortlink.dk/akhv34

Filmquiz*) Hvilken film stammer citatet fra? Find svaret nederst på siden.” Den blomst, der blomstrer i modgang,er den mest sjældne og smukke af dem alle.”VintippetiStor vin fra lille stor mandJeg har været en stor fan af den argentinskevinmager Nicolas Catena, siden jegfor cirka ti år siden havde fornøjelsen af atmøde den ydmygge, lille troldmand og høreom hans produktion og visioner.Catena betragtes af mange som ”kongen naf malbec”, den drue, der er så karakteristiskfor Mendoza-området i detvestlige Argentina.Malbec er da også, hvad vi har fat idenne gang, nemlig Catenas Uxmal Seleccionfra 2009. Og den skuffer ikke,lad os med det samme slå det fast. Erman til smagfulde, fede oversøiske vineog malbecens fløjlsbløde vaniljepræg,finder man efter min mening ikke megetbedre vin til prisen.Navnet Uxmal kommer fra den sagnomspundnemaya-by på Yucatan-halvøeni Mexico, som har været inspirationfor Catena i forbindelse med bygningenaf familiens hovedvingård og vartegn,der netop er modelleret efter en mayapyramide.Druerne til Uxmal Seleccion kommer fraforskellige områder i Mendoza, hvor det relativttørre, solrige klima med forskellige temperaturzoneralt afhængig af højden giveroptimale dyrkningsforhold afvinstokkene.Druerne har efterfølgende væretlagret på både fransk og amerikanskeg. Vinen besidder en god kraft ogfedme på trods af ”blot” 13,5 procentalkohol (så kan man jo drikke lidtmere uden at gå i gulvet…), ogder er som nævnt tydelige strejfaf vanilje blandet med bær ogkrydderier. Jeg vil næsten sige, atUxmal Seleccion for en vin i denneprisklasse og med den stedtypiskefedme alligevel besidder enelegance, der gør den velegnet tilikke bare kølige senvinteraftener,men også til forårets første hyggepå terrassen, til grillen, til enhverkødret – eller bare til, når denudkårne skal kigges dybt i øjnene.Vælg selv.Jeg sniger mig i hvert fald op på6 point her, for der er rigtig megetvin for pengene.karakterskalaKan bruges i væbnedekonflikter som kemiskkrigs førelse, eventuelt somerstatning for napalm.Kan til nød drikkes påhverdage – men egnersig egentlig bedre som blandingsprodukti for eksempelsangria eller gløgg.Kan serveres formødre, svigermødreog andre familiemedlemmer,du gerne vil holde i skak – menalligevel ikke spilde din bedstevin på.Kan serveresfor venner elleroverordnede, du gerne vil gøreindtryk på, men som intet somhelst aner om vin.Vinen kan udenbetænkningserveres til bunga bunga-festerog lignende.Andet glasdrikkesstående under afsyngelse af detpågældende lands nationalsang.Uxmal Seleccion Malbec 2009 koster 59,95 kroner v./12 flasker hos Phillipson Wine,www.phillipsonwine.comGo-go-Gadget!Foråret nærmer sig med hastige skridt. Snart skal vi plaske i lune eksotiskeog hjemlige farvande. Så fold svømmehuden mellem tæerne ud, og spar optil muligvis den sejeste svømmedims på denne side af Mælkevejen: En svømmemaskemed kamera/videofunktion. Optag og knips ned til 20 meters dybde. Trykblot på udløserknappen på maskens kant. Et LED-lys fortæller dig, om kameraet erindstillet til fotos eller video, og man overfører via USB. Liquid Image Digital UnderwaterCamera Mask fås fra 450 til 2.000 kroner på nettet alt efter type. Se modeller her:kortlink.dk/akv4Svar: Mulan (1998).*Gymnasieskolen #4 201235

KRONIKGymnasieskolen #4 2012OMKNUDSKOVGAARDLARSENKnud Skovgaard Larsener cand.mag. i historie oggeografi. Han fik pædagogikumpå KalundborgGymnasium i 1982 og harundervist i samfundsfag,samtidshistorie oginternational økonomi påhhx fra 1983, været TRsiden 1988 og har siden1995 været medlem afGL’s områdebestyrelsefor erhvervsgymnasierog -akademier, som hani 2003 blev formand for.Medlem af GL’s overenskomstudvalgsiden 2003.Den uendeligehistorie omhhx-taxameteretDet er særdeles tilfredsstillende, at Folketinget har vedtaget et loft på 28elever i gennemsnit per klasse. Ikke mindst på hhx må dette loft hilsesvelkommen, idet klassekvotienten i gennemsnit har ligget på omkring30 per nystartet klasse gennem mange år. Selv efter den historisk storeforhøjelse af hhx-taxameteret på cirka 5.000 kroner per elev i 2008.Fra lederside har de højeklassekvotienter været økonomiskbegrundet medhenvisning til, at hhx får et laveretaxametertilskud end stx oghtx, og derfor er det ikke så underligt,at debatten om hhx-taxametereter blusset op igen.En af mine unge kolleger undredesig over nogle tal, der viste,at en hhx-elev udløste cirka10.000 kroner mindre end enstx-elev. Med de mange gymnasiefremmedeelever burde detvære hhx, som k mest, konstateredehun undrende. Men deter desværre ikke den slags rationellegrunde, der ligger bag størrelsenaf de enkelte taxametre.Størrelsen af de enkelte taxametreskal nærmere ses som resultatetaf en historisk udvikling,hvor kampen om ressourcer erblevet udkæmpet under forskelligeforhold. Dels i amterne, hvorde almene gymnasier var placereti ere årtier, indtil de i 2007overgik til statsligt selveje ogtaxameternansiering, og dels istatsligt regi, hvor hhx og htxhar ligget hele tiden og værettaxameternansieret siden 1991.Hhx-taxameter i 1991Da hhx overgik fra det såkaldtebevillingssystem, hvor ministerietgav den enkelte skole ret tilat oprette et bestemt antal klasserog dermed ret til at afholdede dermed forbundne udgifter,til det såkaldte taxametersystemi 1991, var udgangspunktet for36

ILLUSTRATION: RUNA STEPPINGEberegningerne de faktisk afholdteudgifter i 1988. Undervisningstaxameteretfor hhxfremkom således ved, at de samledeudgifter til undervisningeni hele landet blev divideret medantallet af samtlige elever i1988. Umiddelbart en rationelmåde at beregne et taxameterpå. Bare ikke for hhx.Problemet var nemlig, at hhxallerede op gennem 1980’ernevar plaget af meget store klasser,for eksempel var der 33 elever imin første hhx-klasse i 1983. Dajeg fra min tid på stx var bekendtmed regelen om et samlæsningshonorarved mere end 28 eleveri klassen (som AC på skammeligvis solgte mod GL’s vilje i 1999),troede jeg, der var sket en fejl.Men nej, en sådan regel fandtesikke på det erhvervsgymnasialeområde. Til min store undrenerfarede jeg senere, at det ikkevar usædvanligt med over 33elever i klasserne. I et enkelt tilfældevar der 41 elever!Hhx-undervisningstaxameteretvar således allerede fra fødslenfor lavt. I hvert fald når derblev anlagt kvalitetsmæssigebetragtninger, hvor lærerenskulle levere undervisning, dertog udgangspunkt i elevernesforskellige behov og ønsker.Selvom der på htx kunne ndeseksempler på relativt storeklasser i 1980’erne, var der igennemsnit færre elever perklasse. Og selvom der ikke varet samlæsningshonorar på htx,var klasserne endog mindre endpå stx.Set i lyset af hvor utroligtsvært det er at få Folketinget tilat hæve et taxameter, er det ærgerligt,at handelsskolernes direktørerplanlagde med de abnormtstore klasser i 1980’erne.Det skal dog understreges, atnogle skoler holdt fanen højt ogikke tillod mere end 28 eleverper klasse.Eftersom skolerne ikke havdeøkonomiske gevinster ved atdanne store klasser under bevillingssystemet,kan det undre, atman negligerede ulemperne. Endel af forklaringen er formodentlig,at mange ledere med godgrund var utilfredse med, at Undervisningsministerietmed BertelHaarder (uden tvivl den mest1)Nogle tror, at årsagen til, at hhx-lærernes gennemsnitlige bruttoløn er lavere end stx-lærernes, er GL’s manglende indsats ved overenskomstforhandlingerne.Som det fremgår af tabellen, forholder det sig derimod således, at den centralt aftalte basisløn for erhvervsgymnasielærerne er højere end stx- og hf-lærernes.Når lønnen på de to områder sammenlignes, skal man dog være opmærksom på, at bufferen på plus/minus 80 timer på erhvervsgymnasierne betyder mindre overtidsbetaling,og det blev kompenseret ved en forhøjelse af undervisningstillægget, som i dag udgør cirka 800 kroner per måned. Den reelle forskel er altså mindre,end tabellen viser. Når stx-lærerne brutto tjener mere end erhvervsgymnasielærerne, skyldes det, at den lokale løndannelse er større på de almene gymnasier.Gymnasieskolen #4 201237

KRONIKGymnasieskolen #4 2012nærige i embedet nogensinde)ved roret ikke bevilgede det antalklasser, skolerne ansøgte om.En måde at protestere og vise detfaktiske behov var derfor at optagealle kvalicerede ansøgere– selvom det gav alvorlig trængseli klasselokalerne. Et andetargument var, at det var synd forde unge, at de ikke kunne få deresønskeuddannelse. Forståeligeargumenter. Men på den langebane har hhx-taxameteret lidt oglider stadig under de meget storeklasser i 1980’erne.En interessant konsekvens afBertel Haarders nærighed var iøvrigt, at det, staten sparede påhhx, måtte amterne i en vis gradbetale til hf. En rektor for et almentgymnasium og hf-kursuskunne således oplyse, at de modtogansøgere til en hel hf-klasse,der egentlig havde søgt om optagelsepå det nærliggende handelsgymnasium.Selvom ansøgernevar kvalicerede, var deblevet afvist, fordi handelsgymnasietikke k lov til at oprettemere end to klasser og ikke villeacceptere mere end 28 i hverklasse.En positiv gevinst ved taxametersystemetvar, at beslutningenom antal klasser blev overladttil skolerne, hvorefter allekvalicerede ansøgere til hhxk deres ønske opfyldt.I stedet for atslås om eleverne børman selvfølgelig slåsfor eleverne.Frafald presser økonomienDa hhx blev oprettet, var det en2-årig uddannelse, der blev byggetoven på handelsskolernes1-årige erhvervsfaglige grunduddannelse.Da gymnasialiseringenaf hhx påbegyndtes i 1995,blev den 3-årig i lighed med stxog htx. Det længere forløb betødnaturligvis en styrkelse af uddannelsen.Ikke mindst fordi dersamtidig blev stillet krav om, atalle lærerne skulle have akademiskkompetence – undtagen itre fag på første år (fra 2005 skalalle lærere dog have akademiskkompetence).Ulempen ved overgangen tildet 3-årige forløb var, at frafaldsproblemetvoksede med et deraffølgende pres på den i forvejenskrøbelige økonomi. Fordelenved det 2-årige forløb var isoleretset, at eleverne gennem det1-årige grundforløb havde fåeten god fornemmelse af prolfagenepå hhx. De havde desudenfået en vennekreds på skolen ogi nogle tilfælde haft deres kommendelærere på hhx. Ansøgernevar med andre ord parate til deto år på hhx, og da skolerne samtidighavde fået et ganske godtgrundlag for at vurdere ansøgerneskvalikationer og studiemodenhed,blev mængden af fejlvalgmindre, og derfor varfrafaldet ikke så markant, somdet blev under det 3-årige forløb.Dertil kommer, at frafaldet,der primært sker inden for detførste år, blev et større økonomiskproblem, fordi de reduceredeklasser efter reformen i1995 fortsatte i to år. Før reformenvar det kun et år.Hhx-taxameteret forhøjesEfter ere forsøg i 1990’erne lykkedesdet leder- og lærerorganisationerat få Folketinget til athæve hhx-taxameteret i ereomgange i 2000, 2002 og mestmarkant i 2008 med 5.000 kronerper årselev, hvilket var ethistorisk stort løft, selvom detskal påpeges, at lederforeningenDanske Erhvervsskoler (DE) medderes modelskole havde påvist,at der manglede 8.000 kronerper elev.Overskud på hhx?I 2010 fremlagde DE en revideretudgave af hhx-modelskolen, dertil stor overraskelse – ikkemindst for GL – gav et overskudpå 888 kroner per årselev. Ennærmere analyse viser imidlertid,at overskuddet skabes viaen sænkning af kvaliteten. Devigtige kvalitetsindikatorer med28 elever per klasse ved skolestart,109 minutter til forberedelse,afvikling og evalueringper lektion a 45 minutter og enrettefaktor på 0,1 er fornuftigvisfastholdt. Derimod er antallet aftimer til øvrige opgaver reducerettil 100 timer per lærer. Detvar oprindeligt 180, og eftergymnasiereformen i 2005, hvorelevernes skriftlige arbejde blevreduceret, idet ressourcen skullebruges til øget efteruddannelseaf lærerne, burde det væremindst 210 timer i gennemsnitper lærer. I hvert fald hvis manønsker efteruddannelse, lektiecaféer,mentorordninger ogandet, som bidrager til et godtstudiemiljø og god undervisning.Tid til gennemførelsesvejledninger ligeledes reduceret i forholdtil den tidligere centraltaftalte norm og væsentlige mere,end den beskårede opgaveporteføljeberettiger.Endvidere kan de faktiske satserfor lærernes løn kritiseres.For cirka 15 år siden var der ikkenævneværdige lønforskelle forlærere på hhx, htx og stx, meni takt med at der er blevet åbnetop for større lokal løndannelse,er der opstået et misforhold, hvorto modsatrettede tendenser hargjort sig gældende.På den ene side amterne, deri starten af 00’erne var bekymredefor ikke at kunne tiltrækkekvalicerede akademikere tilgymnasierne og derfor afsatteere midler til lokal løndannelse,hvilket var et plus for stx. På denanden side den nærige stat ogde i mange tilfælde ikke mindrenærige erhvervsskoledirektører,der ittigt begrundede deres afslagtil lokale løntillæg med, athhx-taxameteret ikke var stortnok. Og naturligvis giver taxametereten ramme, men lokal lønhar desværre stået lavt på prioriteringslistenhos mange skoleledere.Og det er bekymrende forrekrutteringen og kvaliteten pålængere sigt, at hhx-lærernes lønligger nederst i det gymnasialeog det akademiske lønhierarki. 1)Såfremt modelskolen blev justereti forhold til disse kritikpunkter,er der et underskud påcirka 4.000 kroner per elev. Hertilkommer så forholdet, som minunge kollega påpegede, med derelativt mange gymnasiefremmedeelever på hhx. Et ekstratilskud i form af et læse-skrivetaxameter,som GL har foreslået,vil give et yderligere løft i kvaliteten.Nej til forringelserDer er næppe tvivl om, at loftetpå 28 elever per klasse vil medføre,at der kommer et økonomiskpres på mange handelsgymnasier,men inden ledernestarter en større massakre, børman studere og tage udgangspunkti hhx-modelskolen fra2010. Ud over de nævnte kvalitetsindikatorerer det ikke mindstværd at notere overskuddet på888 kroner per årselev. Det skalendvidere bemærkes, at hhxtaxametereti 2012 er øget med400 kroner i forhold til 2010,medens færdiggørelsestaxametereter blevet 204 kroner højere.Disse stigninger skal dog ses iforhold til løn- og prisstigninger,38

BASISLØN PER MÅNED(= alle centralt aftalte løndele:trinløn, centrale tillæg og pension)År Stx Hhx/htx1 29.680 31.1102 29.680 31.1103 31.870 33.6504 35.990 36.4505 35.990 38.4006 37.930 38.40018 37.930 38.400men der er ikke væsentlige forskellepå de økonomiske rammeri modelskolens såvel ideelle somfaktuelle forhold i 2010 og virkelighedenanno 2012.En anden måde at sikre kvalitetenpå er ved at spare på udgiftertil markedsføring, hvorhandelsskolerne i gennemsnitbruger tre gange mere per årselevend de almene gymnasier.I stedet for at slås om elevernebør man selvfølgelig slås for eleverne.Såfremt man brugtesamme ressourcer på markedsføringsom på stx, kunne der igennemsnit anvendes cirka 700kroner mere per årselev på hhxundervisningen.På hhx-modelskolen starterder 28 elever i hver klasse, menallerede efter det første år er derkun godt 24 tilbage, og blot 22elever får en studenterhue på,hvilket er lig med et frafald på22 procent. Tal, der desværre ervirkelighed på mange skoler,men de demonstrerer samtidigdet økonomiske potentiale, derligger i et mindre frafald, såfremtder satses på kvalitet i undervisningenog god vejledning.En nedbringelse af et frafaldpå 22 procent til 15 procent betyderen øget indtægt på cirka2,4 millioner kroner eller næsten3.500 kroner per årselev på enskole med samme størrelse sommodelskolen.Fremtidens hhx-taxameterDen nye regering med ChristineAntorini som minister for børnog undervisning har bebudet enændring af taxametersystemet.Både af hensyn til de unge, derønsker hhx, og de lærere og ledere,der skal bære undervisningen,må man håbe, at der anlæggesnogle rationelle betragtninger,som sikrer et taxameter, der dækkerde faktiske og rationelt begrundedeomkostninger.DE’s hhx-modelskole er et godtudgangspunkt, men taxameteretmå forhøjes, så der kan tilføresere ressourcer til lærernes efteruddannelse,gennemførelsesvejledning,lektiecaféer, mentorerog så videre. Og der skal væreet større råderum til lokal løndannelse.Ikke fordi hhx-lærerneelsker den lokale løndannelse,faktisk er den ret upopulær oggiver anledning til uro på mangeskoler, men fordi hhx-lærerne vilhave en løn, som svarer til det,andre akademikere får.HHX-MODELSKOLE 2010Formålet med hhx-modelskolen er at dokumentere undervisningsomkostningernepå et handelsgymnasium og dermed, om undervisningstaxametereter stort nok. Udgifter til skolens fællesomkostningerog bygningsdrift indgår ikke, idet disse omkostningerdækkes af andre taxametre.Modelskolen bygger dels på nogle ideelle forudsætninger, ogdels på nogle faktiske forhold på et handelsgymnasium med 9spor med i alt 639 elever.De ideelle forudsætninger, som for eksempel 28 elever perklasse ved skolestart, forberedelsesfaktor på 109 og rettenormpå 0,1, eksisterer ikke på alle skoler.De faktiske forhold, for eksempel løn, it-udgifter, materialeomkostninger,tid til øvrige opgaver og gennemførelsesvejledning,er gennemsnitstal, som kan variere fra skole til skole. Delsfordi der prioriteres forskelligt, og fordi forudsætningerne erforskellige. For eksempel er der 11 lærere på aldersreduktion og6 lærere i pædagogikum ud af 55 lærere, hvilket er givne vilkår pånogle skoler.Der regnes med en frafaldsprocent på 22 over hele forløbet,hvilket dels afspejler elevernes baggrund, og dels skolernesevne til at fastholde.De enkelte forudsætninger og dermed overskuddet på 888kroner per årselev kan således diskuteres.En samlet oversigt over hhx-modelskolen kan ses på:www.danskeerhvervsskoler.dk.Gymnasieskolen #4 201239

DISKUSSIONStudieretningsprojekt ogalmen studieforberedelse-----forskellige ting.Christine AntoriniBørne- og undervisningsministerINDLÆG TIL DISKUSSIONRedaktionen modtager meget gerne indlæg til Diskussion.De skal maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum.Send dit indlæg til redaktionen senest mandag d. 12.marts kl. 14.00 på gymnasieskolen@gl.orgBliver stx snydt?-----Allan T. NielsenUddannelseschef, TEC-HTX BallerupGymnasieskolen # Udviklingsarbejde på HF og VUCTo bøger af Steen Beck og Michael Paulsen om projektet på Randers HF & VUC, som fik GL’s uddannelsesprisMangfoldighedog fællesskab– en etnodidaktisk analyse af kursist tilgangeog klasserumskultur på hf og VUCSTEEN BECK OG MICHAEL PAULSENMangfoldighed og fællesskab rummer resultaterne fraførste fase af et etnodidaktisk aktionsforskningsprojekt,som er blevet udført på Randers HF &VUC. I bogen undersøges mangfoldighedenaf kursisttilgange til det sociale og fagligeliv på HF og VUC, ligesom forskellige klasserumskultureranalyseres med baggrund ikulturteoretiske og -analytiske overvejelser.Også spørgsmålet om, hvad lærere kan gørefor at imødekomme forskelligheden tagesop, og der gives ideer til, hvordan man konkretkan arbejde med didaktiske tiltag. Mangfoldighed ogfællesskab henvender sig til alle, såvel praktikere somforskere, der interesserer sig for forholdet mellem kulturog læring.292 siderkr.100,-+ forsendelsesgebyrLæringssamarbejde handler om, hvad der sker, når lærereog elever arbejder med den undervisningsmetode,der går under navnet Cooperative Learning. Ibogen præsenteres og diskuteres CL og beslægtedeformer for læringssamarbejde i 203 sidersåvel et teoretisk som et empirisk perspektiv.Bogen er skrevet i direkte forlængelsekr.80,-af Mangfoldighed og fællesskab, men+ forsendelsesgebyrfremstår som en selvstændig bog. Bogensresultater kan med fordel bruges til inspirationog overvejelser på alle uddannelser,hvor man vil styrke de kollektive læreprocesserved fx at bruge CL. Dens empiriske studier tager afsæt iundervisning på Randers HF & VUC, hvor en lang rækkelærere i skoleåret 2010-2011 har ladet sig inspirere af CL.De to bøger er udgivet i IFPR’s skriftserie Gymnasiepædagogik, som rummer mange spændende udgivelser, bl.a. om gymnasiereformen og om it-pædagogik.Se nærmere på: www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ifpr/Formidling/Tidsskrifter/GymnasiepeadagogikBøgerne kan downloades gratis fra IFPR’s hjemmeside eller bestilles i bogform. Bestilling sker pr. mail til Bettina Ross på bettina.ross@ifpr.sdu.dkLæringssamarbejde– en etnodidaktisk analyse afCooperative Learning på hf og VUCSTEEN BECK OG MICHAEL PAULSEN

Uddannelse og forskning er problemet, ikke løsningen----ministration.----Allan TarpVUC ÅrhusValgresultatI oktober 2011 blev der udskrevet valg til Lærerstandens Brandforsikrings generalforsamling.Der skulle i 3 valgområder vælges kandidater tilhørende henholdsvisfolkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområderneuden for folkeskolen og andre medlemmer udentilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget ergældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2012.Valgområde 1 og 2 StorkøbenhavnDer skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3delegerede for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet erekandidater end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: Skoleinspektør Finn Jellingsø, Hillerød, medlemsgruppe 1. Lærer Merete Svalgaard Knuhtsen, Snekkersten,medlemsgruppe 1. Ledig plads, medlemsgruppe 2For medlemsgruppe 2 har vi ikke modtaget nogen kandidattilmeldinger,pladsen er derfor ledig. Det af bestyrelsen nedsattevalgudvalg vil bistå med at nde en kandidat til den ledigeplads jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat skal efterfølgendegodkendes af generalforsamlingen. Lærer Jørgen Stampe, Hellerup, medlemsgruppe 1. Formand Jan Trojaborg, København, medlemsgruppe 1. Lærer Steen Jeppesen, Hvidovre, medlemsgruppe 1. Områdeleder Bodil Stauning Jensen, Frederiksberg,medlemsgruppe 2. Lektor Jørgen Sander Laursen, København,medlemsgruppe 2. Cand.pæd. Torben Schmidt, Holte, medlemsgruppe 2.Venlig hilsenKnud Erik BangFormandJørn Anker-SvendsenAdm. direktørValgområde 3 NordsjællandDer skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1delegeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev derikke opstillet ere kandidater, end der skulle vælges. Valgt vedfredsvalg blev:LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/SFarvergade 17 1463 København K Tlf 3311 7755 www.lb.dkGymnasieskolen #

GL-E KURSUSNYTGL-E KURSERKURSER I FAGENEGymnasieskolen # It-kurser:Podcast i matematikInteraktive tavler i dansk ogsprogfageneLyd og video på nettetMedlemstilbud:Brug stemmen bedre-Gymnasieskolen bringerkursusannoncer fra GL-Eog de faglige foreninger.De skal maks. indeholde 750 enhederinkl. mellemrum. Et mere udførligtprogram kan bringes på gle.gl.org.Send din annonce til GL-E’s kursussekretærInge Nørgaard senest12. marts kl. 14.00 på gl-e@gl.org.DanskHvad skal vi med de digitale medier?- HistorieLatinamerikas udviklingSpanskForskellige tilgange til spanskundervisningen----Udgivelse og deadline for de næste numre5 Deadline: 12. marts kl. 14.00 Udkommer 22. marts6 Deadline: 26. marts kl. 14.00 Udkommer 7. april7 Deadline: 16. april kl. 14.00 Udkommer 26. april8 Deadline: 30. april kl. 14.00 Udkommer 11. maj9 Deadline: 21. maj kl. 14.00 Udkommer 1. juni10 Deadline: 11. juni kl. 14.00 Udkommer 22. juni11 Deadline: 13. august kl. 14.00 Udkommer 23. august12 Deadline: 10. september kl. 14.00 Udkommer 20. september13 Deadline: 8. oktober kl. 14.00 Udkommer 18. oktober14 Deadline: 5. november kl. 14.00 Udkommer 15. november15 Deadline: 2. december kl. 14.00 Udkommer 13. december

ANMELDELSERKonstruktivt brokDANSKTitel: Ordbrok over den danske zpukForfatter: Peter ThielstForlag: Det lille forlag (sælges kun fra forlaget)Pris: 125 kroner (inklusive moms), 80 siderVurdering og anmeldelse: Niels Martinov------Hanne Wacher og Kim Kjærgaard- ØvebogSTIFINDEREN“Tea for two”Games and ActivitiesClara Ehrenreich, Astrid Holm,Bodil Riis og Jette SteensenPAPEGØJEBOGENDifferentierede øvelseri engelsk grammatikClara Ehrenreich, Astrid Holm,Bodil Riis og Jette SteensenPAPEGØJEBOGENLøsningshæfteSTIFINDEREN af Wacher og Kjærgaard 144 sider, 104 kr.Med en 'Grammatisk Værktøjskasse' ( ordklasser, sætningsanalyse,mm). Tre niveauer med hver sin farve. 92 sider, 62 kr.Tilpasset grammatikbogens regler/farver. 44 sider, 25 kr.Velegnet til selvrettende undervisning. 160 sider, 162 kr.80 dobbeltøvelser (par-opgaver, lege og brætspil). 398 kr. for en lærerlicensEt elektronisk retteprogram, som gør det nemt og hurtigt at retteskriftlige opgaver på computeren (14 dages gratis prøveversion).Se mere om vores bøger og IT på www.andrico.dkForlaget AndricoAndricoForlaget AndricoPAPEGØJEBOGENaf Ehrenreich, Holm, Steensen og RiisForlaget Andrico 128 sider i farver, 99 kr.Et omfattende øvelsesmateriale, som er opdelti 3 sværhedsgrader, markeret med hver sin farve.En „grammatisk huskefinger” minder kort elevenom de vigtigste regler, som er relevante for denpågældende øvelse.Velegnet til forårets eksamenstræning samt til flexogfjernundervisning. 64 sider, 48 kr.Gør det muligt for eleven at arbejde individuelt på siteget niveau, uden at læreren får ekstra rettearbejde. F A Mossøbr Gymnasieskolen #

ANMELDELSERFRA LÆSER TIL LÆSERHer kan indrykkes ikke-erhvervsmæssigeannoncer samt salg af lejligheder,huse og grunde. Maks. 40 ord plus overskrift.Teksten (helst pr. e-mail tilgymnasieskolen@gl.org) samt betalingenkr. 150,- inkl. moms (indsat på bladetsbankkonto i Danske Bank 4180-3119-416-264) skal være på redaktionensenest dagen før deadline (se deadlinesandetsteds i bladet eller påwww.gymnasieskolen.dk).Gymnasieskolen # PÆDAGOGIKTitel: Uren pædagogikForfatter: Thomas Aa. Rømer m.fl.Forlag: KLIMPris: 269 kroner, 205 siderVurdering og anmeldelse: Stig F. SørensenTvivlsomt projekt--------Ferielejlighed i BarcelonaCentralt beliggende, i rolig ejendom irolig gade. To metrostop fra Ramblaen,15 min. fra stranden. Nyindrettet, 3 værelser,4 sovepladser. Fra 2.800 kr. ugtl.Kontakt: mlig46@yahoo.dk4824 2146.Sommerhus til leje i LiselejeI Liseleje, tæt på strand og skov, udlejeshyggeligt sommerhus. Velegnet til enbørnefamilie; træhus, lejrbål & gynger.3 værelser.Pris 1 uge 3.500 dkr., 2 uger 6.000 dkr./uge, ekskl. forbrug.ymadsen@bluewin.chPh.d.-studerende søgerbolig i Firenze/FiesoleSom en del af min ph.d. om penge ognational identitet skal jeg læse på universitetetEUI i Firenze fra 1. septembertil 1. december. Er der nogen, derhar en lejlighed eller et hus i nærhedenaf Firenze/Fiesole, som kan udlejes i tremåneder? Stedet må ikke være alt forsmåt. Huslejen er til forhandling.ars.lpf@cbs.dkSommerhus ved VesterhavetForårs- eller sommerferie i sommerhus300 m fra Vesterhavet i Slettestrand. 7sengepladser plus 2 i anneks. Vaske- ogopvaskemaskine, sauna, parabol, børnevenliggrund, 2 terrasser.jt@fjerritslev-gym.dkwww.makrelvej.dk

Landsbyhus til leje i SlovenienBesøg en uopdaget og rolig plet medbrusende bade- og fiskefloder, højebjerge, spændende kultur og historie,flinke mennesker. Daseferie i rolige omgivelser– med masser af mulighederfor aktiv ferie: Riverrafting, hesteridning,bjergvandring, cykling i ’Tour deFrance’-bjerge og meget mere.Huset er originalt og rustikt istandsatmed masser af patina. Tre soveværelsermed seks sovepladser.Pris: 3.000 kr. pr. uge alt inklusive.www.lej-hus-i-slovenien.dk eller+45 3084 4906.Bondehus med havudsigttil leje på ÆrøDirekte udsigt over Østersøen og privatadgang til egen strand m. super bade- ogfiskevand samt ugenert skøn natur. Masseraf plads ude og inde, hyggelig have,vinmark, adgang til urtehave, hønsegård.Charmerende og rustikt istandsat husudlejes på ugebasis. Fire soveværelsermed 7-8 sovepladser.Pris: 4.500 kr. pr. uge alt inklusive.www.vingaarden.net eller+45 3084 4906.REJSEANNONCERStudierejse til New YorkOPLEV NEW YORK MED FLY 7 DAGE /5 NÆTTERi flersengsværelser på hostelTop 3 studiebesøg:Kontakt Tinapå tlf: 46 91 02 59tibr@team-benns.comSUPERPRISfra kr.5.850,-pr. personDin personlige rejsebegynder på Team-benns.comForårstur til Berlini lækker udsigtslejlighed?Meget veludstyret lækker 3-værelsesudsigtslejlighed med altan lige ud til Havel-floden– næsten som ”sommerhusi storbyen”. Gratis parkering. 100 m tiloffentlig transport.Trådløst internet. Op til 6 personer.info@wasserstadt.dk,www.wasserstadt.dkLucca/ToscanaHold ferie eller forlænget weekend idet historiske middelalder-/renæssancecentrumi Lucca, indenfor den fantastiskebymur. Kort afstand til sandstrandeog bjerge, Firenze og andrehistoriske byer. Lejligheden mest til topersoner, men også med plads til et parsmåbørn.jt@fjerritslev-gym.dkwww.setoscana.dkVIND EN IPADSÅ ER DU ONLINEPÅ REJSENGå ind på grupperejsebureauet.dk ogdeltag i konkurrencen om en iPad 2Studierejser til alleeuropæiske storbyerMed personlig service, stort engagement ogtil den helt rigtige pris tilbyder vi skræddersyedestudierejser til alle europæiske storbyer.TOP 5 DESTINATIONER:BLRomDKONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD:44 94 60 90info@grupperejsebureauet.dkeller se alle vores rejsemål pågrupperejsebureauet.dk.... det er os, du kommer tilbage tilGymnasieskolen #

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin.Kombinerer studietur og undervisning.Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dkwww.berlinspecialisten.dk7765BerlinBerlinfra kr. 770fra kr. 746CeskyCeskyRajRaj (Action6 dg./3nt.eller ski)fra kr.fra kr.1.6201.335Prag Prag 6 dg./3 dg./3 nt. nt. fra kr. fra kr. 1.221 1.055Krakow Tyskland 6 naturcamp dg./3 nt. fra kr. fra kr. 1.271 1.430Warszawa Krakau 6 dg./3 6 dg./3 nt. nt. fra kr. fra kr. 1.312 1.125Budapest Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. fra kr. 1.398 1.125London Budapest 6 6 dg./3 nt. nt. fra kr. fra kr. 1.708 1.110USAKINAISLANDSe alle rejsemål på www.alfatravel.dkNEW YORK - med fly 7 dage fra kr. ................5.588,-WASHINGTON med fly 7 dage fra kr. ....6.198,-BEIJING - med fly 7 dage fra kr. .........................6.198,-SHANGHAI - med fly 7 dage fra kr. ..............6.198,-REYKJAVIK med fly 5 dage fra kr. ..................2.698,-“Der er en klar tendens til, at flere gymnasieklasservælger lidt mere specielle rejsemål og fxrejser oversøisk på studierejsen. Vi tilbyder nogleaf de mest oplagte oversøiske rejsemål, og hardesuden fået rejser til Island på programmet.Islands enestående natur er alle pengene værd!”Heine Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchenRing GRATIS 8020 8870info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dkGymnasieskolen # NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15Har du skiftet skole,er gået op eller ned itid, flyttet eller fåetny e-mail? Så husk atgive GL besked.Det letteste er atklikke ind påwww.gl.org under”mine medlemsoplysninger”.Amsterdam... fra 1.850Krakow... fra 1.895Budapest... fra 1.950Prag... fra 2.095TLF. 7020 9160 |SPECIALIST I GRUPPEREJSERLondon... fra 2.195Wien... fra 2.250Paris... fra 2.295Dublin... fra 2.295.............................mange andre destinationer...................................Studie- og grupperejserAthen 6 dage/5 nætterinkl. fly og flersengsværelserpå hotel, fra kr..... 3.350,-INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DKVi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer!Det sparer jer masser af tid !Læs mere på www.kilroygroups.comTlf.: 70 22 05 35hol@kilroygroups.dkRom... fra 2.695Istanbul... fra 2.795Barcelona... fra 2.795Athen... fra 3.095BEYOND SIGHTSEEING:• Virksomhedsbesøg• Vagonetto – Fokis Mining Park• Foredrag om det moderneGrækenland, ca. 2 timer. Forslagtil emner: Politik, miljø, skolesystem

STILLINGER GymnasieskolenRELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILERGymnasieskolejob.dk sikrer dig en række relevantefunktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.Gymnasieskolejob.dk er en del af Profiljob.dknetværket, som er et samarbejde mellem 15 afDanmarks mest betydningsfulde ledere og specialistersfaglige organisationer.Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at duikke alene kan modtage dine karriere-relevante jobannoncerfra Gymnasieskolejob.dk, men også kanmodtage dine karriere-relevante jobannoncer fra deøvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagentpå Gymnasieskolejob.dk.I udviklingen af Gymnasieskolejob.dk har vi udnyttetvores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpassetdig, din situation og dine jobønsker.Mere end 25.000 jobsøgere har allerede oprettet derespersonlige jobagent i Profiljob.dk netværket.partner i profiljob.dk netværketStærk og engageretpsykologilærer søgesPå Kolding Gymnasium søger vi pr. 1.8.2012 en ny psykologilærer til en faggruppe i vækst.Vi har pt. 7 psykologihold på 3 forskellige niveauer: de gymnasiale C og B-niveau samt IB Standard Level.Vi kan således tilbyde høje faglige udfordringer og en dynamisk faggruppe, der udveksler idéer ogmateriale, og som gerne sammen udvikler nye undervisningsforløb.Du skal have et højt fagligt niveau, have lyst til at udfordre mange forskellige elevtyper og være indstilletpå at undervise på alle skolens tre uddannelser, STX, HF og IB (International Baccalaureate).Du skal helst have bestået pædagogikum i både psykologi og et andet gymnasierelevant fag.Kolding Gymnasium er præget af en god stemning blandt skolens ca. 850 elever og 95 ansatte. Voresvision er, at vi vil være de bedste til at udfordre den enkelte og rumme de mange, og vi arbejder ud fraværdierne kvalitet, fællesskab og nytænkning.Du kan læse mere om KG på vores hjemmeside: www.kolding-gym.dk.Hvis du vil vide mere om skolen eller stillingen, er du også velkommen til at kontakte skolens rektor,Momme Mailund (Tlf.: 7633 9600 / Mob.: 4144 2183).Ansøgningen sendes til job@kolding-gym.dk. Ansøgningsfristen udløber den 21. marts 2012.KOLDING GYMNASIUM HF-KURSUS IB SCHOOLGymnasieskolen #

Gymnasieskolen # Pædagogisk leder ved Bjerringbro Gymnasium___________________________________På Bjerringbro Gymnasium er der pr. 1. august 2012 en stilling ledigsom pædagogisk leder. Skolen overgår samlet til pædagogisk ledelseden pågældende dato.Skolens to pædagogiske ledere udgør sammen med rektor, vicerektor ogadministrationschefen skolens ledelsesteam. De pædagogiske ledere indgåri et nært samarbejde med skolens sekretariat og er centralt placeret i detdaglige samarbejde med elever, lærere, øvrige medarbejdergrupper ogeksterne samarbejdspartnere.Vi søger en pædagogisk leder, der• har pædagogisk engagement• har lyst til at påtage sig lederrollen• har fokus på, at eleverne trives og får et optimalt udbytte af uddannelsen• har fokus på medarbejdernes faglige, pædagogiske ogpersonlige udvikling og trivsel• er interesseret i at videreudvikle skolens kontakter ud af huset• er udviklingsorienteret• har et godt humørArbejdsopgaver:Arbejdet vil omfatte opgaver inden for pædagogisk udvikling, skoleudvikling,kursusledelse, kommunikation, evaluering og kvalitetsudvikling samt administrationog planlægning. Den endelige arbejdsfordeling vil ske i samråd medledelsesteamet, når stillingen er besat.Stillingen:Vi tilbyder en fuldtidsstilling, hvortil der knytter sig en undervisningsforpligtelse(ca. halvdelen af tiden), og du skal derfor have undervisningskompetence igymnasiet. Løsningen af ledelsesopgaver er dog det helt dominerendeelement i stillingen, og du kommer til at arbejde i et velfungerendeledelsesteam med en uhøjtidelig omgangstone.Bjerringbro Gymnasium:Skolen har over 60 ansatte og ca. 330 elever og har på grund af mere end 40procents elevfremgang over de sidste to år ansat mange nye medarbejdere.Gymnasiet har udviklet en særlig businessklasse, en supersproglig klasse og hari samarbejde med BSV Elitehåndbold et håndbold college. I år og næste år byggervi fire nye lokaler til mediefag, naturvidenskab og almindelig undervisningsamt et nyt naturvidenskabeligt torv og en større udvidelse af fællesarealet.Vi har et nært ledelsessamarbejde med de øvrige to gymnasier i Viborgkommune, hvor vi drøfter udfordringerne i ungdomsuddannelserne engang om måneden. Derudover samarbejder vi med private virksomheder,folkeskoler og universiteter.Læs mere på www.bjerringbro-gym.dkDu er meget velkommen til at kontakte rektor Finn Rasmussen for yderligereoplysninger på tlf. 86683600 eller mobil 40371666.Send din ansøgning – gerne pr. mail- så den er skolen i hænde senest den 21. marts 2012 til:Rektor Finn RasmussenBjerringbro GymnasiumP.E. Eriksens Vej 28850 Bjerringbroeller fr@bggym.dkAnsøgningen bedes vedlagt eksamensbeviser og andre relevante bilag.Ansættelsessamtaler afholdes den 27. marts og den 30. marts 2012.Løn og ansættelsesforholdLøn og ansættelse sker efter gældende regler for ansættelseaf pædagogiske ledere.Allerød GymnasiumUddannelsesledertil Allerød GymnasiumVi søger en uddannelsesleder pr. 1.8.2012, der sammenmed rektor, vicerektor og en yderligere uddannelsesleder viludgøre ledelsen på Allerød Gymnasium.Det er en forudsætning, at du har undervisningskompetenceinden for den gymnasiale fagrække, eftersom der erknyttet undervisning til stillingen.Om digVi søger en uddannelsesleder, der kan trives i en hverdag,der ofte er travl, men hvor det gode humør spiller en væsentligrolle – og som– har lyst og evner til at lede– brænder for skoleudvikling– har sans for organisering og planlægning– har let ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt– er imødekommende, fleksibel – og både samarbejdsorienteretog selvstændig!Ledelsesmæssig erfaring vil klart være en fordel, men er ikkeen forudsætning.Dine opgaverDu vil få mulighed for at deltage i den egentlige fordelingaf arbejdsopgaver i ledelsen, men mulige opgaver kunneligge inden for: pædagogisk udvikling ift. fx ”cooperativelearning”, skriftlighed, samarbejde mellem fagene i studieretningerne,it i undervisningen, eksamensplanlægning ogelevtilstedeværelse. Der er mange muligheder for at sætteen spændende stilling sammen.Det bliver et af skolens indsatsområder for de kommende årat styrke anvendelsen af it og styrke it-kompetencerne hosskolens lærere.Om osVi er en dynamisk og velfungerende skole, som består af ca.650 unge motiverede gymnasieelever fortrinsvist fra Allerødog omegn og ca. 75 engagerede medarbejdere.Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i dejlige fysiske rammerbåde inde og ude.Skolen tilbyder en bred vifte af studieretninger og udmærkersig desuden ved at have et godt socialt miljø på skolen.Skolen vil inden for ca. 1 år kunne indvie en ny tilbygningmed lærerarbejdspladser og mødefaciliteter.Nærmere oplysninger hos rektor Kirsten Schiellerup,30 25 24 30, vicerektor Ruth Kirkegaard, 48 17 75 55.Ansøgning med relevante bilag sendes til Allerød Gymnasium,Rådhusvej 6, eller på allerodgymnasium@allgym.dksenest onsdag d. 28.3. kl. 10.Vi planlægger at afholde samtaler lige efter påske d. 10.4.og 11.4.Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomstmellem Finansministeriet og GymnasieskolernesLærerforening.Læs mere om os på www.allerodgymnasium.dk

Stillinger somadjunkt/lektor på KVUCVed Københavns Voksenuddannelsescenter, KVUCer der pr. 1. august 2012 en række stillinger som adjunkt/lektorat besætte inden for gymnasiets fagrække.Fagene billedkunst, mediefag og filosofi har dogikke interesse.KVUC har til huse på to adresser i indre by henholdsvisVognmagergade 8 og Sankt Petri Passage 1 ogudbyder hf-enkeltfagsundervisning, gsk-undervisning,2-årigt hf og forskellige enkeltfagspakker som fxsygeplejerskepakken og pædagogpakken. Herudoverhar KVUC landets største afdeling for internetbaseretundervisning (flexundervisning).KVUC er en udviklingsorienteret uddannelsesinstitution,der til stadighed medvirker til udviklingen af hfundervisning,pædagogik og didaktik i en lang rækkeudviklings- og samarbejdsprojekter. Desuden er deret udvidet internationalt samarbejde. Lærergruppenbestår af ca. 200 lærere.KVUC er kendt for at have et godt fagligt og socialtmiljø. Som nyansat får du en erfaren lærer som tutor,og der er tilrettelagt et introduktionsprogram for allenyansatte.I august 2012 udvidede KVUC med en ny afdeling iSankt Petri Passage 1. Bygningen, der er nyistandsatog meget smukt renoveret, ligger fem minuttersgang fra Nørreport Station. De fleste af de nyansattevil få arbejde her.Du kan læse om vores værdigrundlag og vision samtom vores tilbud og tilrettelæggelser på:www.kvuc.dk.Yderligere oplysninger fås hosUddannelseschef Birgit Abild Andersen, tlf. 8232 6762eller inspektor Camilla Rye, tlf. 8232 6749.Ansøgning med CV og relevant dokumentation (i papirudgave)stiles til rektor Søren Fersløv Andersen ogsendes senest den 26. marts med almindelig post tilUddannelseschef Birgit Abild AndersenKVUCSankt Petri Passage 11165 København KSamtaler afholdes i uge 13 og i uge 15 og 16. Væropmærksom på, at vi ikke bekræfter modtagelsenaf ansøgninger. Men alle ansøgere får efterfølgendebesked.Opslået: 1. marts 2012Udløber: 26. marts 2012Det frie Gymnasiumsøger rektortil Danmarks enestebasisdemokratiske gymnasieskoleVi søger snarest en ny rektor, som:· er empatisk, fælleskabsorienteret og ønsker at deltage iet skoledemokrati· evner at samarbejde og skabe rammer for pædagogisk udviklingpå skolen· er i stand til at sætte sig ind i skolens økonomiske forholdog kommunikere disse til ansatte og elever· kan omsætte initiativer til handling i en dialogisk ogkreativ proces· er god til at kommunikere og modtage kritik· kan lytte til og samarbejde med unge mennesker· har indsigt og et stærkt personligt engagement i denuddannelsespolitiske dagsordenVi søger en rektor, der i samspil med elever, lærere og detadministrative personale vil medvirke til fortsat pædagogiskudvikling af Det frie Gymnasiums særlige uddannelsesprofil.Vi ønsker også, at du som rektor har undervisningskompetencepå gymnasialt niveau.Vi forventer, at du respekterer skolens helt særlige karakter ogvores værdigrundlag. Du skal sympatisere med og anerkendeden basisdemokratiske struktur, som Det frie Gymnasiumbygger på.Som rektor skal du være indforstået med at være leder på en anderledesmåde. Du skal kunne deltage på lige fod med alle eleverog ansatte i de demokratiske processer, der styrer skolens liv istort og småt. Ligeledes skal du kunne se dig selv som en bådeaktiv og til tider igangsættende kraft i skolens basisdemokrati.Det frie Gymnasium er i gang med at udvide og er ved atetablere sig i nye lokaler. Skolen vil fremover være beliggendepå to adresser på Nørrebro.Stillingen som rektor omfatter ansvaret for gennemførelse afundervisning for grundskole på 8. - 10. kl. niveau, STX, HF ogHF-enkeltfag.Ansættelsesudvalget afholder indledende samtaler og indstillerherefter udvalgte ansøgere til en præsentation for skolemødet,der derefter udpeger vores nye rektor (jf. vores værdigrundlag).Lønnen forhandles og tager udgangspunkt i de bestemmelser,der gælder for rektorer ansat ved de statslige selvejende gymnasier– lønramme 37/skalatrin 50. Ansættelse efter gældendeoverenskomst.For nærmere information kontakt konstitueret rektor Erik Gadepå 3537 1111. Se desuden www.detfri.dkAnsøgningen sendes elektronisk til adm@detfri.dk mærket:»rektoransøgning« senest d. 30. marts 2012 kl. 12.00.Ansøgningen behandles med fuld diskretion.Det frie GymnasiumMøllegade 26 · 2200 København Ntel. 35 37 11 11 · Mail: adm@detfri.dkGymnasieskolen #

Ved Grønlands gymnasiale Uddannelse forventes et antal stillingersom adjunkt/lektor ledige til besættelse pr. 1. august 2012.De kommende 1g-ere skal undervises i henhold til Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse,mens der undervises i henhold til bekendtgørelse nr. 748 af 29. juni 2006 på de andre årgange. GrønlandsGymnasiale Uddannelse er 3-årig, og uddannelsen udbydes i henholdsvis Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq.Aasiaat:Sisimiut:Nuuk:Qaqortoq:5-6 stillinger inden for hele fagrækken.10 stillinger inden for hele fagrækken inkl. teknik og teknologi.7-9 stillinger inden for hele fagrækken. Der søges også en inspektor.1-2 stillinger inden for hele fagrækken.Gymnasieskolen # Ansøgere bedes oplyse, i hvilke fag de har kompetence, idet kandidater med kun ét fag normalt ikke kan forvente atden pågældende i forvejen er ansat i tjenestemandsstilling.Der anvises bolig efter de til enhver tid på stedet gældende regler. I Nuuk må der påregnes længere ventetid, indenpermanent bolig kan anvises. Der vil dog altid blive sørget for en midlertidig indkvartering på den ansættende myndig--Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til rektorerne eller til de 4 gymnasiers tillidsmænd samt på skolerneshjemmesider:Aasiaat: Martin Schmidt +299 26 62 45 holretz@gmail.comSisimiut: Iben H. Hansen +299 86 76 00 ibha@sanilin.glNuuk: Olav Henriksen +299 34 30 57 oh@gu-nuuk.glQaqortoq: Bodil Abrahamsen +299 64 50 12 bodil.abrahamsen@attat.glAnsøgning på GL-blanket stiles til Grønlands Selvstyre og sendes til rektor for den søgte skole med angivelse af andresøgte skoler. Ansøgningen skal være afsendt med e-mail eller luftpost senest den 29. marts 2012. Samtaler med henblikGU Aasiaat GU/HTX Sisimiut GU Nuuk GU QaqortoqRektor Rektor Rektor RektorFlemming Guntofte Nielsen Poul V.B. Jensen Gitte Hertling Else PoulsenBox 225 Box 1001 Box 1067 Box 5153950 Aasiaat 3911 Sisimiut 3900 Nuuk 3920 Qaqortoqtlf. +299 89 49 00 tlf. +299 86 76 00 tlf. +299 32 46 33 tlf. +299 64 29 50www.gu-aasiaat.gl www.sanilin.gl www.gu-nuuk.gl www.gusyd.gl poje@sanilin.gl gh@gu-nuuk.gl else.poulsen@attat.gl

Erfaringer med I-bøger i Lectio Opbygningen af LectioGrundmodulElevmodulStudiemodulEksamensmodulTime-fagmodul

Sorteret Magasinpost ID NR. 42056Al henvendelse til Gymnasieskolernes Lærerforening, gymnasieskolen@gl.org, T: 33 29 09 00Bioteknologi og ATBring virkelighedenind i klasselokaletNYHEDaf Kurt Overgaard og Sven G. SommerI otte kapitler behandler vi en rækkeaktuelle processer og produkterbaseret på bioteknologisk forskningog udvikling.Bogen rummer dertil 3 AT-kapitler,hvor det er bioteknologiens globalebetydning, og fagets nære slægtskabmed mikrobiologi, fysik og kemi samtbioteknologiens centrale rolle i denhistoriske, samfundsmæssige ogøkonomiske udvikling, som er i fokus.(16561 · BureauLIST.dk) GYM2-2012 - Pris ekskl. moms - forbehold for prisstigninger og trykfejlBIOTEK 2310 sider, kr. 275,-e-bog til kr. 120,-