ADHD-bladet nr. 1, 2009 - ADHD: Foreningen

nummer 1 | februar 2009 | ADHD-foreningenLEDEREN3ANNONCETEGNINGPlus TrykPostboks 441, 8660 SkanderborgTelefon 70 22 30 39– hvortil alle spørgsmålvedr. annoncer bedes rettet.UDGIVET AFADHD-foreningenRugårdsvej 101 . 5000 Odense CTlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dkKONTORTID:Mandag - tirsdag 10-12 og 13-15Torsdag - fredag 10-12 og 13-15FORMANDSKABFormand Jette MyglegaardE-mail: formanden@adhd.dkTlf. tid for medlemmer påtlf. 21 14 25 27 kl. 18-2031. marts, 26. maj, 25. august, 27. oktober, 15.decemberNæstformand Jan Høj SørensenTlf. tid for medlemmer påtlf. 40 13 94 92 kl. 18-2024. februar, 28. april, 30. juni, 29. september,24. novemberANSVARSHAVENDE REDAKTØRAnne WorningDAGLIG REDAKTØRAnja JakobsenRedaktionen modtager gerne artikler til bladetpå mail: redaktionen@adhd.dkArtiklerne i bladet står for forfatternes egenregning og udtrykker ikke nødvendigvisredaktionens eller foreningens holdning.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigerei indsendt materiale og til at publicereudvalgte artikler på ADHD-foreningens hjemmeside:www.adhd.dkTRYKGlumsø Bogtrykkeri A/SISSN 1604-1186Oplag: 5900DEADLINE for blad nr. 2/200920. marts 2009.Udkommer ultimo april.ADHD STÅR FORAttention Deficit Hyperactivity Disorder.Diagnosen findes i det amerikanskediagnosesystem DSM-IV. ADHDindebærer, at der er afvigelser indenfor områderne opmærksomhed, aktivitetog impulsivitet.Informationer om foreningen –se side 45.Forsidefoto:Anders StjernholmFoto: Andreas MartinAndersenInterview med Anders Stjernholm,ADHD-foreningens ambassadørside 19Tema: Etnicitetside 6Jette Myglegaard,formandEt forsinket men ikke mindre velment rigtig GODT NYTÅREn hilsen, vi mennesker bruger hvert år i december og januar, når kalenderen vender,og vi skal til at vænne os til at sige et helt nyt årstal i stedet for det, vi nu har gjort i 365dage. Nu skal vi vænne os til at sige 2009 i stedet for 2008. Vi bruger hilsenen automatiskog i de fleste tilfælde uden at tillægge det den store betydning.Herfra skal der lyde et tydeligt, velment, velovervejet og også forventningsfyldt GODTNYTÅR til alle læsere. Ønsket om et GODT, NYT år, hvor sagen ADHD igen vil nå nye mål.Og hvor ADHD-foreningen vil lykkes i det store arbejde med at sætte ADHD på dagsordenen,og ikke mindst holde ADHD på dagsordenen højt og lavt, i stort og småt – allesteder hvor beslutninger træffes.I forbindelse med satspuljeforligets enighed om at afsætte 26 mill. til en forstærketindsats på ADHD-området over de næste fire år, ser vi det som en meget vigtig opgavefor foreningen at medvirke til at sikre, at indsatsen i den fireårige periode rent faktiskogså munder ud i ”en national handlingsplan” på området i år 2012, som det er beskreveti aftaleteksten. Efter vores bedste overbevisning er det meget nødvendigt, at derallerede nu udarbejdes en plan for, hvordan målet nås, så det sikres, at millionerne ikkefår for tilfældig en anvendelse.I den anledning har vi i det seneste par måneder gennemført en række møder påChristiansborg. Møder hvor adskillige ordførere indenfor social – sundheds – arbejdsmarkeds- og retspolitik fra mange partier har lyttet til vores fremstilling af de alvorligevanskeligheder, der er forbundet med at leve med ADHD. Til vores store tilfredshed medenigheden om de 26 mill. og til vores bekymring, eller i hvert fald opmærksomhed, ift.udmøntningen.Samtidig med dette arbejde søger vi i foreningen i vid udstrækning at udarbejde ansøgningertil puljer fra de forskellige ministerier. Disse ansøgninger skulle gerne kunnelægge sig op ad udmøntningen af de 26 mill. på en sådan måde, at det samlede resultataf forsøgsprojekter tegner et meget tydeligt mønster af behovet for indsats på alle områder,og dermed kan indholdet i den ”nationale handlingsplan på ADHD-området” ståmeget klart i år 2012.I forhold til ansøgninger er der knoklet særlig hårdt i de forløbne uger her efter nytårfor at overholde ansøgningsfristerne. Stor tak til personalet i sekretariatet med håbetog ønsket om at en del af ansøgningerne vil bære frugt og øge aktiviteterne i foreningen.Kursusprogrammet, som kom på gaden med sidste nummer, har igen haft en overvældendeinteresse. Og på trods af øgning af udbud ser det ikke ud til at kunne stå målmed efterspørgslen.Vi har i foreningen ”varer på hylden”, som medlemmerne efterspørger, men vi harogså rigtig mange forespørgsler på ”varer”, vi ikke er i stand til at levere. Vi er fortsat enfattig forening, som er dybt afhængige af vores medlemmer og vores frivillige.Stor tak til de mange frivillige, der igen i år 2008 har ydet en kæmpeindsats, fordi debrænder for denne sag og på trods af de vanskeligheder, de slås med i hverdagen. Takfor det. De øgede aktiviteter og den øgede opmærksomhed i offentligheden stiller storekrav til vores frivillige, og arbejdsbyrden bliver bestemt ikke mindre. Til gengæld vil derogså blive et større og mere varieret udbud af opgaver, der kan være interessante forfrivillige.Så her skal der lyde en opfordring til at melde sig som frivillig i foreningen. Kontaktdin lokalafdeling og hør hvilke opgaver der er behov for hjælp til - eller endnu bedre,fortæl hvad du kan tilbyde din lokalafdeling. Sammen når vi længere og kan være medtil at gøre 2009 til etGODT NYT år for ADHD-foreningen.I N D H O L D S F O R T E G N E L S EKontingentindbetaling 2009 .................................4Nyt fra foreningen..........................................................5Tema EtnicitetDe oversete børn .............................................................6Etniske minoritetsforældre ....................................7Rådgivning ............................................................................9Direktørens klumme ..................................................11Musikterapi .......................................................................12My ADHD-life - billedserie .....................................15Vidensvakuum ................................................................17ADHD-ambassadør Anders Stjernholm .....19Et godt liv ............................................................................20Blandede bolcher.. ........................................................22VoksenADHD ....................................................................25Det skrev avisen.............................................................27Ordet er frit .......................................................................29Læsehesten • GUU/GUA .........................................31Lokalafdelinger ...............................................................33Om ADHD-foreningen .............................................45

4KONTINGENTINDBETALING 2009 • TILMELD DIG BETALINGSSERVICEKontingentindbetaling 2009Når du modtager dette blad, har du modtagetkontingentopkrævning for 2009 entensendt direkte til dig, eller den er modtagetgennem PBS og bliver trukket automatiskpå din bankkonto.Gør os og dig selv en tjeneste, når du betaleropkrævningen – tilmeld dig PBS.Du kan tilmelde dig sådan:• på din Home-banking• tag blanketten med til din bankrådgiverog lad denne ordne det praktiske.• Bruge kuponen her på siden• Tilmelde dig via linket på www.adhd.dk• Kontakt Finn Dons eller Birgit Løvendahlpå tlf. 7021 5055 eller e: fd@adhd.dk • bl@adhd.dk.Vi bruger hvert år store både økonomiskeog tidsmæssige ressourcer på at rykke forkontingentet og slette for manglende indbetaling,og dette vil vi gerne undgå og brugekræfterne på noget mere positivt.Jeg ønsker fremover at støtte ADHD-foreningen med:❒ 50 kr. ❒ 100 kr. ❒ Andet beløb:❒ 150 kr. ❒ 200 kr.Det valgte beløb hæves i hver af de afkrydsede måneder:❒ jan. ❒ feb. ❒ marts ❒ april ❒ maj ❒ juni❒ juli ❒ aug. ❒ sept. ❒ okt. ❒ ov. ❒ dec.KONTINGENT:}❒ Individuelt medlemskab (300 kr. pr. år)Opkræves altid❒ Husstandsmedlemskab (500 kr. pr. år)i januar måned❒ Støttemedlemskab (1200 kr. pr. år)Startmåned:NavnAdressePostnr.By:År:CPR-nr. (skal udfyldes for at aftalen kan oprettes)PengeinstitutPå ADHD-foreningens kongres blev enmålsætning om en medlemsstigning på3.500 medlemmer frem til den næste kongresi 2010 vedtaget. Du kan hjælpe ADHDforeningenved at fortsætte som medlem.Kender DU andre der kunne tænke sig atblive medlem – sig det til dem! Vi har brugfor din indbetaling til at skabe nye aktiviteterbåde for dig selv og alle andre medlemmer.Ovenfor er indsat en tegning, hvor du kanse, hvad din kontingentindtægt bl.a. går til.Tilmeld digBetalingsserviceNu bliver det endnu lettere at hjælpe ADHD-foreningenøkonomisk. Som noget nyt kan du tilmeldedig Betalingsservice ved at:• på din Home-banking• tag blanketten med til din bankrådgiver og lad denne ordne detpraktiske.• Bruge kuponen her på siden• Tilmelde dig via linket på www.adhd.dk• Kontakt Finn Dons eller Birgit Løvendahl på tlf. 7021 5055 ellere: fd@adhd.dk • bl@adhd.dkHvis du benytter Betalingsservice sparer du turen til posthusetsamt de dyre gebyrer for indbetaling af girokort. Samtidig kanvi bedre planlægge, når vi ved, hvornår dit bidrag indbetales tilADHD-foreningen. Det er muligt både at tilmelde sit kontingentsamt gaveindbetalinger til foreningenPengeinstitut reg.nr.Kontonr.Medlemsnummer / underskriftSend kuponen i en lukket kuvert mærket ”BS” til:ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C, att: Finn Dons

NYT FRA FORENINGEN5Når diagnosen ikke taler for sig selv- har vi brug for hjerteblodMit navn er Camilla Louise Lydiksen, ogjeg er netop blevet ansat som fundraiser iADHD-foreningen. Min fornemste opgave erat være med til at synliggøre diagnosen ogbedre vilkårene for mennesker med ADHDgennem samarbejdet med danske virksomheder.Dette usynlige handicap resultererofte i en meget lidt synlig opmærksomhedfra omverdenen.ADHD vedkommer os alle, både direkte ogindirekte: vi har brug for din støtte.Og hvordan kan du så støtte os?Det kan du ved at bidrage med gode referencertil virksomheder, som har lyst til atsamarbejde med ADHD-foreningen i forbindelsemed sponsorater o.l. Måske netop dinarbejdsplads har lyst til et samarbejde medos? Du kan læse mere om de forskellige støttemulighederpå www.adhd.dkHar du gode forslag og konkrete ideer, såsend mig gerne en mail: cl@adhd.dkMange tak for din indsats. Den er højtværdsat.Med intens hilsenCamilla Louise LydiksenFundraiserRing til formandskabetADHD-foreningens medlemmer får nu endirekte hotline til formandskabet. Den sidstetirsdag i måneden – startende fra den 27.januar 2009, kl.18 – kan medlemmer ringetil hhv. formand for ADHD-foreningen, JetteMyglegaard, og næstformand Jan Høj Sørensen.”Tak for en god konference”. ”Kunne foreningenikke lave kurser for UU-vejledere?”og ”Hvorfor kan jeg ikke få fat på lokalafdelingen?”er bare nogle af de udsagn, mankan forestille sig, Jette Myglegaard og JanHøj Sørensen får via telefonen, når medlemmernefra januar 2009 kan ringe til ADHDforeningensformandskab.Formålet er netop at give foreningensmedlemmer mulighed for at dele deres tankermed formandskabet om livet med ADHD,ADHD-foreningen eller de gode ideer, risog ros.Formanden og næstformanden skiftestil at have åben telefon den sidste tirsdag imåneden (juli og december undtaget).Ring til Jette Myglegaard på tlf.: 21 14 2527 og Jan Høj Sørensen, tlf.: 40 13 94 92.Telefonplan for 2009 -telefonen er åben fra kl. 18 til kl. 20Tirsdag d. 24. februar: JanTirsdag d. 31. marts: JetteTirsdag d. 28. april: JanTirsdag d. 26. maj: JetteTirsdag d. 30. juni: JanTirsdag d. 25. august: JetteTirsdag d. 29. september: JanTirsdag d. 27. oktober: JetteTirsdag d. 24. november: JanTirsdag d. 15. december: JetteVil du være oplægsholder påADHD-foreningens konference2009?Torsdag den 3. og fredag den 4. september2009 afholder ADHD-foreningen”Årets konference om ADHD” påHotel Nyborg Strand. I den anledningefterlyses personer med relevant fagligekspertise eller personlig erfaringtil at holde oplæg eller bestyre workshops.Arbejdstitlen for årets konferenceer Livsfaser, idet vi sætter fokus på deområder, som kan være særligt udfordrendefor børn, unge og voksne medADHD.Konferencens overordnede formåler at introducere ny viden og nyemetoder i arbejdet med børn, unge ogvoksne med ADHD.Hovedtemaet vil være gennemgåendei konferencens fællesoplæg,mens oplæg med andre vinkler vilkunne tænkes ind i de parallelle forløb,hvor vi også introducerer mindre workshops.Hver session har en varighed påop til 90 minutter.Hvis du er interesseret, kan du klikkeind på www.adhd.dk og udfylde skemaet,og maile det til konsulent AnjaJakobsen: aj@adhd.dk senest den 1.marts 2009. Vi ser frem til at høre fradig.Venlig hilsenADHD-foreningenADHD-foreningen afholderon-line auktion på qxl.dkPå ADHD-foreningens årlige konference2008 blev der fremstillet et maleri, hvorbidragsyderne var utallige og helt ukendtefor omverdenen. Faktum er dog, at malerietblev noget ganske særligt og har et stærktudtryk. Vi mener derfor, at dette maleri børbidrage med sit udtryk til andre end til personaleti ADHD-foreningen!Maleriet måler 120cm x 100cm.Af denne grund udbydes maleriet påauktion via www.qxl.dk, hvor du kan bydepå maleriet og støtte et godt formål. Dukan også besøge auktionen igennem voreshjemmeside www.adhd.dk.Auktionsbeløbet vil ubeskåret gå til ADHDforeningensfortsatte arbejde, herunder forbedringenaf tilværelsen for børn og voksnemed ADHD i Danmark ved forebyggendeindsats – og synliggørelsen af, hvad det vilsige at leve med dette ”usynlige handikap”.Du kan læse om resultatet af qxl-auktioneni vores næste medlemsblad.

6 TEMA: ETNICITETDe oversete børnAf Hamid Farah Bakhsh, psykologBørn og unge, der har opmærksomhedsforstyrrelser,er ligeså forskellige som andrebørn. De er alle sammen unikke individermed deres særlige personlighed, individuellestyrke, udseende og genetiske arvemasse. Dehar hver især deres egne drømme om fremtiden,deres individuelle verdensbillede somde forholder sig til, og deres selvforståelse.Men til trods for den unikhed har de noglefælles træk, der er karakteristiske for dengruppe af børn, der har ADHD.De er impulsive, let afledelige, uopmærksommeog har et højt niveau af fysisk aktivitetog motorisk udfoldelse. Med andre ord- når disse børn bliver udredt og får diagnosenADHD, opfylder de nogle fælles kriterier idet anvendte diagnosesystem i Danmark,nemlig ICD-10.Børn og unge med anden etnisk herkomstDet er netop de fælles kendetegn, der kvalificererdem til at placere sig i gruppen af børnog unge, der har opmærksomhedsforstyrrelser.Men når det kommer til børn og unge,der har anden etnisk herkomst, ser billedetpludselig og overraskende helt anderledesud. Og dette til trods for, at mange studierfra forskellige lande og kultur (de såkaldtepopulationsundersøgelser fra bl.a. Sydamerika,Europa og New Zealand) viser, at ADHDforekommer blandt 4-7 % børn uanset dereskulturelle baggrund.Men indvandrerbørn med ADHD er ganskeenkelt ”udeblevet” og er usynlige. De fylderikke i statistikken i Danmark, ligesom de fylderforholdsmæssigt påfaldende lidt i kommunaletilbud for børn og unge med ADHD.Som eksempel er der i 2008 konstateret, atder er 0 (nul) antal børn med anden etnisk herkomst,der er placeret i såkaldte ADHD-klasser(kommunalt tilbud i PPR regi) i Aalborg, somer landets 3. største kommune. Også når detdrejer sig om voksne med ADHD, er de ikkerepræsenteret som deltagere i de tilbud, derer målrettet mennesker med ADHD.Imidlertid har ADHD-problematikkenaldrig før påberåbt sig så stor opmærksomhedi medierne og i den politiske scene somnu. Også professionelle og behandlere hartaget mange brugbare og banebrydendeinitiativer. Alligevel ser vi alt for sjældenthenvisninger af børn og unge fra etniskeminoriteter.I et forsøg på at kortlægge de væsentligeaspekter i forhold til udredning og diagnosticeringaf børn og unge med ADHD, erder nu udarbejdet et referenceprogram, derkan bruges som vejledning for et ensartetudredningsprogram for børn og unge medADHD i Danmark. Også her er gruppen afbørn og unge med anden etnisk herkomstusynlige.Desværre er der ikke nævnt noget somhelst om de særlige udfordringer og problemstillinger,som influerer på udredningsarbejdet,når kulturelle forskelle gør billedetog anamnesen af disse børn brogede. Måskedet er fordi vores erfaring med denne gruppeer meget begrænsede, eller fordi det er nemmereat give disse børns vanskeligheder skyldenfor manglende kulturel forståelse elleren adækvat socialisering.Netop derfor er der desto mere grund tilat behandlere interesserer sig for de særligeog specifikke forhold, der kan give anledningtil en upræcis udredning eller differentieltdiagnostiske muligheder.Det er min opfattelse, at de professionellesutilstrækkelige og manglende viden om denkulturelle grammatik spiller ind, når det ikkelykkes os at få øje på disse børn og unge. Detser ud til, at ADHD-problemet er ligeså usynligtog ukendt blandt indvandrerbørn somden var, blandt danske børn blot for 40-50 årsiden. Disse børn og unge bliver betragtet oganset som uregerlige, uopdragne, (kulturelt)forvirrede og utilpassede.Diagnostik ogpsykometriske instrumenterLad os nu se nærmere på, hvilken diagnostikog psykometriske instrumenter, der anbefalesanvendt til udredning af børn med ADHDi al almindelighed for derefter at sætte disseprocedurer i perspektiv i relation til børn ogunge med anden etnisk herkomst.Omdrejningspunktet i al udredningsarbejdebestår først og fremmest af et systematiskinterview af forældre, sekundæreomsorgspersoner og i visse tilfælde af barnetselv. Vi skal interessere os for og spørge tilkernesymptomer og funktionspåvirkning ihjemmet, i fritiden og i skolen.Anamneseoptagelse er en central del afudredning i al klinisk praksis. Kommunikationspiller derfor en central og afgørende rollei anamneseoptagelsen. Barnets adfærd vilblive genstand for sammenligning for, hvadder er normen, og hvad der forventes af deti bestemte situationer. Men sygdomsopfattelseeller afvigelser må ses i sammenhængmed de religiøse, politiske, sociokulturelle ogøkonomiske kontekster, de optræder i.Vores (forskellige) opfattelser af, hvad derer vigtigt her i livet vil unægteligt influere ogafspejle vores (lige så forskellige) opfattelseraf sygdom og behandling. Disse opfattelserer meget grundlæggende for ethvert individ,og det vil være vanskeligt at ændre indenforen kort tidsramme. Således vil spørgsmålet

TEMA: ETNICITET7om, hvorvidt et barn er impulsivt, eller uopmærksomog hyperaktivt afhænge megetaf, hvilke øjne, der ser det.I relation til de danske børn har vi dog enfælles sociokulturel norm eller en slags konsensusom, hvor meget fysisk udfoldelse ogaktivitet, man forventer af et barn i bestemtealderstrin og bestemte situationer.For eksempel er det efterhånden en samfundsmæssignorm i Danmark, at familiemedlemmerforbliver på deres plads underet fælles måltid, mens de er i gang med spisning.Hvis et barn forlader sin plads midt imåltidet, er larmende og motorisk urolig,forstyrrer andre familiemedlemmer ved tilbagevendendesamtaler, vil denne adfærdkunne tolkes som et symptom i forhold tilkernesymptomer for ADHD. Samme adfærd isamme situation kan hos en libanesisk familievære helt accepteret og normal. Det vil derforikke give mening eksempelvis at brugesemistrukturerede interviews for at findefrem til symptomatologi.BegrebsdannelseEn anden problemstilling er sygdomsopfattelseog begrebsdannelse. Hvordan kan detvære muligt at tale med familier om, hvorvidtderes barn har ADHD, når der ikke eksistereret begreb som ”ADHD” hos de forældre? Kanto mennesker tale om ”en stol” hvis den eneaf de to aldrig har hørt navnet ”stol”, aldrighar set en ”stol” og aldrig har haft brug foren ”stol”.” Hvordan kan det være muligt attale med familier om, hvorvidtderes barn har ADHD, når derikke eksisterer et begreb som”ADHD” hos de forældre?”” Kan to mennesker tale om ”enstol” hvis den ene af de to aldrighar hørt navnet ”stol””For at bringe forståelse hos forældre medanden etnisk baggrund for hvad impulsivitet,hyperaktivitet og opmærksomhedssvigt erhos deres barn, må de først opnå en erkendelseaf, hvilke krav og forventninger deresbarn nødvendigvis skal honorere i en givensituation, før de kan få en forståelse af, atderes barn lider af ADHD.Der synes lige nu, at være mange uløsteproblemstillinger omkring børn og unge medanden etnisk herkomst, der lider af ADHD.Efter min mening vil det være et lige så stortproblem at monitorere evt. behandling afADHD hos disse børn, hvis ikke vi samtidigtilvejebringer en forståelse af sygdommenhos forældrene.” Jeg har lagt mig i sinde at laveet forskningsprojekt”Derfor har jeg lagt mig i sinde at laveet forskningsprojekt, hvor jeg undersøgerproblemets omfang og undersøger, hvorforder er så mange oversete indvandrerbørnmed ADHD, og hvordan vi kan designe etudredningsinstrument, der tager højde for ogtilgodeser de specifikke forhold, der gør siggældende for netop denne særlige gruppe.Hamid Farah Bakhsh er uddannet psykologog specialist i psykopatologi. Hararbejdet i specialundervisning og påpsykiatriske sygehuse i en årrække. Harmeget erfaring i udredning af unge ogvoksne med ADHD og har særlig interessei neuropsykiatri og ADHD. Har to børnmed ADHD.Etniske minoritetsforældre tilet barn med handicap– en dobbeltbarriereI medierne har der været en del information omkring den manglendeudredning af børn med etnisk minoritetsbaggrund og ADHD. I projekt”Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter” arbejdesmed inklusion af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og handicap,og i den forbindelse er der afholdt et spændende temamøde forog omkring forældre med etnisk minoritetsbaggrund. På baggrund afmødet har Benedikte Møller Kristensen skrevet denne artikel.Tekst og foto afBenedikte Møller KristensenHvilke særlige udfordringer kæmper etniskeminoritetsforældre til børn med handicapmed, og kan handicaporganisationerne imødekommedem?Det er nogle af de spørgsmål, som repræsentanterfra handicaporganisationer, fagfolkpå handicapområdet og forældre medetnisk minoritetsbaggrund diskuterede påtemamødet ”Etniske minoritetsforældre tilet barn med handicap – en dobbeltbarriere” iSUMHs projekt ”Handicap-organisationer foralle – også etniske minoriteter”.Mange etniske minoritetsforældre til etbarn med handicap står overfor en dobbeltbarriere.De må kæmpe med de problematikker,der opstår som følge af barnets handicapsamtidig med at de slås med de sociale,sproglige og kulturelle barrierer, der ofte følgeraf at have en etnisk minoritetsbaggrund.Samtidig viser erfaringen, at mange etniskeminoritetsforældre oplever en berigelse afderes generelle livssituation, når de blivermedlemmer af en handicaporganisation.➠

8 TEMA: ETNICITET”Et forældrepar fik nyviden om handicaporganisationernepåtemamødet”Alligevel er det kun få forældre med etniskminoritetsbaggrund, der er medlem af enhandicaporganisation. Mange ved slet ikke,hvad en handicaporganisation er, og de, dergør, ved mange gange ikke, hvilke mulighederet medlemskab åbner. Derfor opfordrerprojekt ”Handicaporganisationer for alle –også etniske minoriteter” handicaporganisationernetil at lave en målrettet indsatsomkring inklusion af mennesker med etniskminoritetsbaggrund, siger projektkonsulentBenedikte Møller Kristensen i sit indledendeoplæg.Der er et stort behovInklusion af forældre med etnisk minoritetsbaggrundhar Landsforeningen Autisme satfokus på det sidste år, og det holdt kredsformandRebecca Rant, der har iværksat et pilotprojekti kredsene København/Frederiksberg,et oplæg om på temamødet.Rebecca fortalte, at det kun er ganske fåaf kredsenes medlemmer, der har en andenetnisk baggrund end dansk. Samtidig er deren tendens til, at de få medlemmer der er, erpassive medlemmer, der kun sjældent deltageri kredsenes arrangementer. Derfor er detpilotprojektets mål at få engageret de passivemedlemmer mere aktivt i kredsene og brugedette som springbræt til at få nye medlemmermed etnisk minoritetsbaggrund.”Så vi inviterede begge kredses i alt 23medlemmer med etnisk minoritetsbaggrundtil et aftenmøde om ”Autisme og etniskeminoriteter”. Mange sagde til mig, at jeg ikkeskulle regne med at høre fra dem. Men alleredesamme dag, hvor jeg havde sendt invitationenud, meldte 8 tilbage. Og til mødetvar der et stort fremmøde, så behovet er derfor aktiviteter målrettet forældre med etniskminoritetsbaggrund”, fortæller Rebecca.Formålet med mødet var, at høre hvilkeaktiviteter de etniske minoritetsforældresønsker at kredsene udbyder. Der kom mangeforslag frem, bl.a. netværksgrupper fordeltefter modersmål, foredrag og kurser medtolkning samt korte og klare pjecer på simpeltdansk eller på fremmedsprog. Så nu harvi noget at arbejde videre med, forklarerRebecca.Når kommunen er den største udfordringPå temamødets workshop blev der sat fokuspå de dobbeltudfordringer, som forældremed etnisk minoritetsbaggrund står overfor.Særligt mødet med det offentlige – kommunen,sygehusvæsenet, skoler – fremhævedemange som svært.Som en kvinde med palæstinensisk baggrundudtrykte det:”Min søn har spastisk lammelse og mindatter har nedsat hørelse, så der er mangemøder med kommunen, og det er virkelig enudfordring. Når jeg fx skal søge om hjælpemidler- det kræver jo, at man både kendertil regler og fagsprog, og det er en næstenumulig opgave, fordi jeg ikke taler flydendedansk, og jeg har svært ved at forstå reglernei kommunen.”At mødet med det offentlige nogle gangeopleves, som mere en forhindring end enstøtte blev understreget af en mor til endatter med autisme:”Jeg synes, at kontakten med kommunener en større udfordring end min dattershandicap. Det kan være svært nok atfå hverdagen til at hænge sammen med etbarn med autisme, men alligevel - det ernæsten altid, når jeg har været til møde medsagsbehandleren, at jeg er længst nede ikulkælderen.”Det er familiens ansvarI mange af de samfund, som etniske minoriteterhar rødder i, er det traditionelt familienog ikke statens ansvar at tage vare påfamiliemedlemmer med handicap. Selvomfamilien er nedslidt på grund af det fysiske ogpsykiske pres, der kan være i at passe et barnmed handicap dagligt, så er der en tendenstil, at langt de fleste takker nej til tilbud omaflastning eller botilbud.”En god mor passer jo sit eget barn, så jeghar ikke lyst til at sende ham væk til aflastning,selvom jeg tit er træt. Det handler ogsåom, at jeg ikke vil sende ham hen til fremmedemennesker, der har en helt anden religion,nogle andre normer. Måske ville det værenemmere, hvis der var en aflastningsfamiliemed samme baggrund som os” forklarer enmor med pakistansk baggrund.”Da jeg ankom som flygtning fra Iran som13-årig, blev jeg sendt på kostskole. Og dethar været godt, jeg lærte at klare mig selvog fik et netværk. I dag er jeg selvstændigmed egen IT-virksomhed. Hvis man bare sidderhjemme ved forældrene, så bliver detsværere, når man bliver ældre. Så jeg synes,at det er vigtigt, at man giver slip på barnet,giver det mulighed for at få et netværk i detomgivende samfund” siger en ung mandmed muskelsvind.Medlemskab er værdifulde netværkAt medlemskab af en handicaporganisationkan være med til at udfordre marginaliseringog sikre inklusion blev tydeligt på mødet. Nye

TEMA: ETNICITET • FORÆLDRERÅDGIVNINGEN9netværk og venner, nyt mod på tilværelsenog ny viden om egne muligheder var nogleaf de ting, som deltagerne fortalte, de havdefået ud af medlemskab.”Faktisk alle de venner min bror har haft,som han har haft rigtigt meget glæde af - deter jo nogle han kender fra handicaporganisationerneog Egmont højskolen”, forklaredeen af deltagerne.”Mange mennesker med etnisk minoritetsbaggrundog handicap har ikke et etniskdansk netværk, og det kan være et problem,”som en mor med palæstinensisk baggrundudtrykte det.”Det er jo skidt kun at kende andre indvandrere,for de kender heller ikke det danskesystem. Hvis man også har danske venner,er det nemmere, for de kender jo systemet.Det har været en stor støtte for mig at lærenogle danske forældre at kende””De andre medlemmer fortalte mig jo omde rettigheder man har som handicappet, såda jeg kom hjem fra mødet, var jeg megetbedre rustet til at møde kommunen”, sagdeen anden deltager.KonklusionAlt i alt kom det frem, at medlemskab af enhandicaporganisation kan give redskaber tilat udfordre netop de dobbeltbarrierer, sommange etniske minoritetsforældre til børnmed handicap kæmper med.Vil du vide mereØnsker du at vide mere om projekt ”Handicaporganisationerfor alle – også etniskeminoriteter”, så tjek hjemmesiden:www.h-f-a.dkDu er også velkommen til at kontakteprojektkonsulent Benedikte Møller Kristensenpå mail benedikte@sumh.dk eller på tlf.36 38 85 55, mobil: 61 67 76 89.Forældrerådgivningen– råd til forældre med skolesøgende børnAf Solveig GaarsmandForældrerådgivningen er et tilbud til alle, deroplever problemer med et barns skolegang.Det er primært forældre, der henvender sig.På tlf. 7025 2-4-6-8 kan man få telefonrådgivninghver dag fra kl.10-14. Derudover kanman læse informationer på www.foraeldre.org og skrive til brevkassen. I særligt grelletilfælde kan Forældrerådgivningen deltagei møder som bisidder, hjælpe med klageskrivelserog henvendelser til skolen eller andreinstanser i det offentlige system. Forældrekan også vælge at give Forældrerådgivningenfuldmagt til at kontakte skole eller andreinstanser, så forældrene kan blive aflastetfor en stund.Hvordan kan Forældrerådgivningen hjælpe,hvis dit barn har ADHD?Langt de fleste henvendelser til Forældrerådgivningenrelaterer til børn – især drenge –med særlige behov. En del af de børn, der harsærlige behov, har allerede en diagnose, indenforældrene kontakter Forældrerådgivningen.Den diagnose, der giver flest henvendelsertil Forældrerådgivningen, er helt klart ADHD.Forældrerådgivningen får henvendelser fraforældre i alle faser omkring ADHD – altsåhelt fra forældre som udtrykker mistankeom ADHD til barnet bliver skoleplaceret medpassende støtteforanstaltninger.I mange tilfælde har forældrene en mistankeom, at der er noget i vejen med deresbarn, men de ved ikke, hvad de skal gøre forat finde ud af det. De kan bygge deres formodningpå, at barnet er anderledes enddets søskende hjemme, eller de får at vide, atbarnet har svært ved at holde fokus uden voksenstøttei skolen og har svært ved at kommeoverens med kammeraterne. I nogle tilfælderinger forældrene til Forældrerådgivningeni forbindelse med, at skolen ønsker barnetundersøgt ved PPR p.g.a. barnets adfærd, iandre tilfælde ønsker forældrene selv at tageet initiativ og har brug for at drøfte med enuvildig part, hvad der vil være det bedste atgøre i deres situation. Forældrerådgivningenvil typisk råde forældrene til at tage kontakttil egen læge og få barnet indstillet tiludredning. Resultatet af udredningen bliverformidlet til såvel forældre som skole på etnetværksmøde på børnepsykiatrisk afdeling,og det er Forældrerådgivningens erfaring, atdet er et godt udgangspunkt for at få iværksatpassende støtte til barnet hurtigt.Andre forældre kontakter Forældrerådgivningen,når barnet er diagnosticeret, menikke får tilstrækkelig støtte. Her bliver forældrenerådet til at anmode om et møde medskolens ledelse eller søge skriftligt om denønskede støtte. Forældrerådgivningen kantilbyde sparring med forældrene i at formulereansøgningen.I nogle sager ønsker en skole ikke at haveet barn med ADHD på skolen mere, og forældreneer meget skuffede og uforståendeover for skolens holdning og synes ikke,skolen har gjort nok for at støtte barnet. Ide værste tilfælde har barnet fået det sådårligt, at det slet ikke magter at gå i skole.Ofte bliver forældrene nærmest beskyldt foromsorgssvigt eller dårlig opdragelse og kanikke få skolen til at forstå, at de faktisk gør altfor at få barnet af sted om morgenen. Dissesager ender ofte med en underretning til desociale myndigheder og en efterfølgende §50 jv. Serviceloven. Forældrene bliver megetbekymrede, når der lørdag morgen dumperet brev ind ad brevsprækken om, at skolenhar sendt en underretning. Her kan Forældrerådgivningengå ind og forklare, hvad enunderretning og en § 50 er, og hvordan dekan forholde sig til dem.Går en sag helt i hårdknude, kan Forældrerådgivningentilbyde at gå med som bisiddertil et møde eller hjælpe med at skrive klagetil kommunalbestyrelsen, Klagenævnet, DetSociale Ankenævn eller Ombudsmanden.Hvem er rådgiverne og hvad kan de?Forældrerådgivningens funktioner varetagesaf en ansat projektleder og en række frivillige.Rådgiverne har kendskab til folkeskoleloven,friskoleloven, forvaltningsloven ogserviceloven. Derudover får rådgiverne kursus➠

10 RÅDGIVNINGi kommunikation og konfliktløsning. De ersat godt ind i problemstillinger, der vedrørerspecialundervisning og diagnoser.Mange sager er komplekse og handler ikkekun om forhold i skolen, men hører undersocialforvaltningen. Derfor har rådgiverneet godt kendskab til, hvilke ansvarsområderde kommunale instanser har og kan hjælpeforældrene til at kontakte de rette personer,så de ikke skal føle sig ”kostet rundt i manegen”fra den ene til den anden forvaltning.Rådgiverne har også kendskab til relationenmellem kommune og stat, samt kendskab tilforskellige klageinstanser.Rådgiverne har vidt forskellig faglig baggrund.Nogle har arbejdet som ”skolepolitikere”i en skolebestyrelse og været aktive i Skoleog Samfund, andre har arbejdet professioneltmed børn som embedsmænd i kommune,amt og stat og den tredje gruppe er ”headhunted”i forlængelse af deres personligekontakt til Forældrerådgivningen. Fælles foralle er et stort engagement, vilje til at lytteog rådgive og evne til at føle empati.Forældrerådgivningen har et godt samarbejdemed ADHD-foreningen. Vi henviser tilhinanden, og håber på den måde at støtteforældre til børn med ADHD på bedst muligvis, så forældrene kan drage nytte af beggeforeningers ekspertise.Husk - du kan ringe til Vidensnetværket påtelefon 36 31 03 20. Telefonerne er åbnemandag til fredag kl. 9 -12 samt torsdag tilligekl. 13.00 - 15.00. Du kan også kontakteVidensnetværket på mail: vidensnetvaerket@handicap.dkLæs også de ofte stillede spørgsmål påwww.vidensnetvaerket.dk under FAQ.I Vidensnetværkets callcenter kan du bl.a.få:• Viden om handicap/sygdom og beskæftigelse• Vejledning og sparring i konkrete enkeltsager,fx hvis du er i tvivl om:- hvordan du skal håndtere en sag eller dinbeskæftigelsessituation- hvordan du kan afholde en god samtale irelation til et handicap/en sygdom- eller hvordan der kan planlægges et positivtbeskæftigelsesforløb• Inspiration til fx nye projekter og tiltaginden for områdetSocial og juridiskrådgivning: SR-bistandRådgivningen i SR-Bistand består af engruppe af færdiguddannede jurister,socialrådgivere, socialformidlere ellerstuderende på sidste år. De fleste arbejderpå frivillig basis. Der gives gratis oganonym rådgivning til alle i hele landetefter princippet om hjælp til selvhjælp.Rådgivningen hos SR-Bistand kan vedrørespørgsmål af social og juridisk karakter,som fx: kontanthjælp, boligstøtte,revalidering, pension, klagevejledning,skilsmisse, forældremyndighed, gældssanering,lejeret osv.VidensnetværketSR-Bistand påtager sig ikke at gå udsom bisiddere, føre retssager eller påtagesig at skrive større ankesager.FRIVILLIGCENTER SR-BISTANDSortedam Dossering 5C2200 København NTlf.: 35 39 71 97E-mail: srb@sr-bistand.dkLæs mere på: www.sr-bistand.dk• Overblik over institutioner, centre, organisationerm.fl. på området for handicap/sygdom og beskæftigelseKort sagt kan du kontakte Vidensnetværketog få viden, vejledning, inspiration og sparring,når det handler om handicap/sygdomog beskæftigelse. Vidensnetværket foretagerikke sagsbehandling, træffer ikke afgørelserog overtager ikke ansvaret for sager. Vidensnetværketvurderer ikke, om der er truffetrigtige eller forkerte afgørelser i konkreteenkeltsager. Vidensnetværket kan heller ikkevære part eller bisidder i en sag.Læs mere på: www.vidensnetvaerket.dkGode rådfra DUKHDUKH — Den Uvildige Konsulentordningpå Handicapområdet — har laveten række grundlæggende guider tiludvalgte lovområder.Lovgivningsguiderne er skrevet i etlet forståeligt sprog og henvender sigtil den borger, der ønsker en hurtig ognem tilgang til et relevant lovgivningsområde.DUKH har foreløbigt lavet seks guider:• Merudgifter til børn• Tabt arbejdsfortjeneste• Sygedagpenge• Støtte til bil• Støtte til bolig• Arbejdsevnemetode (ressourceprofil)Guiderne kan hentes på DUKH’s hjemmesidewww.dukh.dk. Hvis du har sværtved at finde dem, så brug søgefeltet påsiden - skriv Borgerguider. Du kan ogsårekvirere trykte udgaver fra DUKH, tlf.76 30 19 30 eller: mail@dukh.dkDUKH er en selvejende institutionunder Velfærdsministeriet, som skalmedvirke til at styrke retssikkerhedenfor mennesker med et handicap. Kilde:Danske Handicaporganisationer, DHNyhedsbrev 4/2009.

DIREKTØRENS KLUMME11Direktørens klummeAf Anne Worning”Børns sociale verden sætter dagsorden forderes livskvalitet”- sådan skriver professor Per Schultz Jørgensen(PSJ) i en kronik for nyligKronikken tager udgangspunkt i flere undersøgelseraf børns levevilkår i Danmark. Deviser på forskellige måder, hvor store forandringer,der er i de krav, der stilles til børn idag sammenlignet med kravene til tidligeregenerationer. PSJ skriver, at vores ”åbne ogfrisatte samfund”, hvor individet er i centrum,stiller krav om at børn får etableret noglesærlige basiskompetencer.Den ene basiskompetence er at kunnefinde en plads i et socialt netværk. At væreforbundet med andre gennem kammeratskabsrelationer.At have nogle særligt godevenner. Og at have en familie. De socialenetværk skaber bekræftelse og identitet.Den anden basiskompetence er at kunneklare personlige pres, at tro på chancen, atleve op til egne og andres forventninger, atklare kriser og at lære af sine erfaringer. Dekompetencer skaber robusthed til at tro påsig selv, at have selvværd og jeg-styrke.Jeg kom (naturligvis) til at tænke på, hvordande basiskompetencer passer sammenmed de vanskeligheder, børn med ADHDoplever igennem deres barndom.Afgørende for alle børns trivsel er, at dehar forældre og familie, der står bag dem,elsker dem og forstår dem. Men kravene tilbasiskompetencer, som PSJ definerer dem,opfyldes jo ikke alene af forældre. Som forældrekan vi ikke skaffe vores børn kammerater,og vi kan slet ikke fastholde venskabsrelationerne.En hollandsk undersøgelse, hvorforældre til børn med ADHD er blevet spurgtom hvilke konflikter, der særligt præger dereshverdage, nævner forholdet til kammeratersom særligt konfliktfyldt. Mange forældre tilbørn med ADHD kan genkende det stress, derfølger med altid at skulle være opmærksompå, hvordan deres barn indgår i kammeratskabsrelationer.Altid at skulle være parat tilat gribe ind i konflikter for at fastholde deresbørns kammerater. Hvis ikke ens barn bliverholdt udenfor kammeratskabskredsen, såensomheden er problemet.Den anden basiskompetence drejer sig omlæring, selvtillid, opbygning af erfaring og atklare modgang. Det er krav, som børn, der hardet svært med impulsstyring og opmærksomhedsforstyrrelser,vanskeligt kan leveop til. Et moderne samfund er præget af, atgårsdagens erfaringer ikke er nok til at løseproblemer i dag. Tillæring af problemløsninger altså ikke tilstrækkeligt. Man skal haveselvtillid nok til at prøve nyt, erfaringer skalkunne overføres, og man skal måske prøveigen og igen med tålmodighed og energi,før problemerne bliver løst.Har PSJ ret, og det tror jeg at han har,stiller det fremover endnu større krav til deredskaber og metoder, der skal anvendesoverfor børn med ADHD for at forberededem til det moderne samfunds krav. Det erikke en opgave, familierne alene kan løse. Ejheller daginstitutioner og skoler alene. Ellersocialforvaltningen. Der kræves koordination,samarbejde og udviklingen af nye tilbud.ADHD-foreningen har i forgangne ugeafleveret 6 ansøgninger til Velfærdsministerietsudviklingspuljer indeholdende forskelligeprojektforslag, der kan være medtil at udvikle metoder i arbejdet med menneskermed ADHD, så også børn med ADHDfår lige muligheder for at kunne øve sig iog bidrage med gode kompetencer i detmoderne samfund.

12 MUSIKTERAPIMusikterapi med kontakt ogkommunikationssvage børnI artiklen beskrives, hvordanmusikterapi er med til at støtteen målrettet udviklingsproceshos et barn med diagnosen ADD.Musikkens kvaliteter beskrives ogillustreres gennem en vignet fraet terapiforløb, der er foregået iden privatejede Klinik for Musikterapi,Turesensgade 15, København.Dette og andre forløb erblevet mulige efter en velgørenhedskoncertpå Hard Rock Café iKøbenhavn til fordel for musikterapimed børn.I artiklen fremhæves det ressourceorienteredeperspektiv iterapien som et vigtigt elementi forhold til at støtte barnetsudvikling.Af: Catharina Messell og Britta Frederiksen,musikterapeuter, Klinik for musikterapiMusikterapi med børnMusikterapi med børn har vist sig at havemange fordele, netop fordi musikterapiengør brug af et yderligere medie end ord ikontakten til barnet. At bruge musikken somet medie til kontakt og kommunikation, gørsamspillet mellem barnet og musikterapeutentil en konkret, handlingsbaseret oplevelsefrem for et mere ubegribeligt og abstraktunivers af ord. For børn med opmærksomheds-og kontaktvanskeligheder kan det væreafgørende for etableringen af kontakt, atsamspillet tager udgangspunkt i et medie,som taler til barnets kropslige og emotionelleengagement.Det terapeutiske fokus kan fx være rettetmod forbedring af opmærksomhed og koncentration,fysisk stimulation/afspænding,forbedring af kommunikationsfærdigheder,herunder træning af opmærksomhedpå indre følelsesliv og at kunne udtrykkedette, samt øget forståelse af andres intentioner,forbedring af kognitive funktionerog udvikling af individuelle færdigheder ogressourcer.Barnet der beskrives i denne artikel hargennemgået og netop afsluttet en ambulantpsykologisk og børnepsykiatrisk undersøgelseog befinder sig i en overgangsfase mellemdet at have fået en diagnose og at orienteresig fremad mod, hvordan dagligdagen organiseresbedst muligt under hensyntagen tilde vanskeligheder der er beskrevet.Perioden under og efter den psykologiskeudredning er en tid hvor barnet har brug forstøtte til at forankres i en ny identitet.For at illustrere hvordan musikterapeuteni praksis arbejder med disse felter, inddragesi det følgende, en vignet fra musikterapiforløbet.Den indledende fase – kontakt og tillidMusikken bliver i første omgang brugt tilat skabe en relation med udgangspunkt iden enkeltes ressourcer, hvorefter det blivermuligt at benytte de enkelte elementer imusikken til at arbejde målrettet med eteller flere problemområder.Vignet 1: AntonAnton er en dreng på 12 år med diagnosenADD. Han er en velformuleret og fintfølendedreng, der bærer præg af de nederlag, hanhar haft i sit liv pga. vanskeligheder medbl.a. koncentration, overblik, hukommelseog opmærksomhed. Stigende krav i skolensamt stadig større kompleksitet i det socialesamvær med vennerne er en stressfaktor iAntons liv, ligesom udsigten til et eventueltskoleskift til en specialskole.Anton fortæller, at han lytter til rap oghiphop, og det viser sig at være en vigtig delaf hans selvbillede og sociale identitet. Derfortages der i musikterapien udgangspunkt i atskrive og komponere en rap.Musikken som arbejdsredskab – hvordan?Anton får mulighed for at præsentere forskelligesider af sig selv i musikken. Han bliver ihøjere grad en ’rapper’ end en ´klient’, hvilketer befordrende for hans motivation til atfortælle om sig selv.Musikterapeuten hjælper med at struktureretilblivelsen af rappen, så det matcherAntons formåen, men også pirrer ham til at’strække’ sig lidt. Eksempelvis skriver terapeutenen kort rap-tekst, hvori Anton kun skalkoncentrere sig om at udfylde med enkelteord, der siger noget om ham, fx hans alder,interesser o.l. Dermed bliver teksten hansegen. Terapeuten strukturerer i starten rim,rytme og melodik, men overlader gradvistmere ansvar til Anton som mærker, at hanmagter det, der forventes, hvilket skaber roog en højere grad af koncentration.I musikterapien veksles mellem det stillesiddendetekstskrivningsarbejde og skabelsenaf de rytmiske og melodiske rammerfor rappen, hvilket er befordrende for Antonsevne til at koncentrere sig i et længere tidsrum.Efterhånden bliver Anton opmærksompå, hvad der hjælper ham til at fastholdekoncentrationen. Fx blev der indført små’fysiske frikvarterer’ under lektielæsningenderhjemme, hvilket hjælper Anton til bedreat klare hjemmeopgaverne.Arbejdet med at opbygge og strukturererappen tekstmæssigt, rytmisk og melodiskgiver Anton rig lejlighed til at træne overblikog hukommelse. At fremføre rappen kræveren høj grad af opmærksomhed imellemAnton og musikterapeuten; de skal sørgefor at svinge sammen rytmisk, at finde detsamme lydniveau, og at være opmærksommepå hinandens mindste signaler.Med udgangspunkt i de konkrete oplevelseraf kontakt og kommunikation i musikterapien,bliver det endvidere muligt for Antonat sætte ord på nogle af de frustrationer, hanoplever i hverdagen og at reflektere overmulige måder at imødegå ’svære’ situationerpå.SammenfatningBarnet i det her beskrevne forløb blivermeget hurtigt engageret i musikalsk udfoldelsei musikterapien. Musikken tilbyder enudtryksmulighed og en samværsform, somer legende og som rummer den enkelte,

MUSIKTERAPI13sådan som han eller hun fremstår. Musikkener strukturerende dels gennem elementernerytme, puls, melodi og harmoni, ogdels gennem de klare spilleregler, der indgåri samhandlingen. Dermed styrkes barnetsopmærksomhed og koncentration. Samtidigåbnes der op for, at barnets kreativitet kanudfoldes indenfor rammen.Barnets særlige udtryk sættes ind i enmusikalsk ramme, hvor det ikke er forkert,men i stedet bliver meningsfyldt og selvforstærkende.Et aspekt der har afgørendebetydning for barnets udvikling og identitetsfølelse.Ved at tage udgangspunkt ibarnets ressourcer og potentialer, bliver detmuligt for barnet at finde energien til ogsåat arbejde med problemområderne.Læs mere på www.klinikformusikterapi.dkUddannelse til musikterapeutKandidatuddannelse i musikterapi blevoprettet på Aalborg Universitet i 1982 ogvarer 5 år. Den består udover den akademiske,teoretiske del også af en praktiskdel indeholdende musikalsk færdighedstræningsamt en lærerterapidel. Desudener der flere praktikforløb undervejs i studiet.Som overbygning på musikterapistudietfindes Europas eneste forskeruddannelsei musikterapi. Kandidatuddannelsenhar også tilknyttet forskningsklinik påAalborg Psykiatriske Sygehus.Musikterapi er en behandlingsform, sombygger på musikkens evne til at skabekontakt og kommunikation.Musikken som sprogI musikterapi bruges musik som• et personligt udtryksmiddel• et medium for opbygning af terapeutiskrelation og interaktion• et redskab til at skabe udvikling• kroppens og følelsernes sprog• et middel til samvær og samhandling• en vej til følelsesmæssige oplevelser ogerkendelserMusikalske aktiviteterMusikalske aktiviteter tilrettelægges efterbehandlingens formål.Aktiviteterne kan være: Improvisationsmusikmed stemme og instrumenter, brugaf komponeret musik, sange, sammenspilindenfor forskellige genrer, musiklytning,afspænding m.m.Musikterapi kan foregå individuelt elleri gruppe. Klienten behøver ikke at havemusikalske færdigheder.Musikterapiklinikken i Københavnwww.klinikformusikterapi.dkLandsorganisationen for musikterapi:www.musikterapi.orgMusikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet:www.musikterapi.aau.dkInternational information og databaser:www.musictherapyworld.netLitteraturlisteBonde et al (red) (2001) Musikterapi: Nårord ikke slår til - En håndbog i musikterapiensteori og praksis i Danmark, KLIM.Musikterapi er en behandlingsform, sombygger på musikkens evne til at skabekontakt og kommunikation for at hjælpemennesker med fysisk eller psykiskbetingede funktionsnedsættelser til atfå et bedre liv ved at mindske eller fjernelidelsen eller ved at øge klientens kommunikativeevner. /Red.Kilde: Aalborg Universitet.

MY ADHD-LIFE15Selma Sofia Bartholin (27), erkunstner og fotograf – ognydiagnosticeret med ADHD. Hunhar lavet denne fotoserie: ”MyADHD Life”, eller som hun ogsåselv kalder det: ”et selv-observeringsprojekt”,som venligst erudlånt til ADHD-foreningen.

VIDENSVAKUUM PÅ ADHD-OMRÅDET17Vidensvakuum på ADHD-områdetArtiklen er venligst udlånt til ADHD-foreningenaf Marchen Neel Gjertsen, Den SocialeUdviklingsfond. Artiklen har været bragt iSUF-Magasinet, september 2008.Selvom ADHD er en udbredtlidelse, så er der stadig alt for lidtviden om området, og særligt desociale myndigheder halter efter,mener ADHD-Foreningen, der idette interview giver en statuspå områdetAf Marchen Neel GjertsenADHD har været en officielt anerkendt ogudbredt diagnose i snart mange år, menalligevel er der en udpræget misopfattelseaf diagnosen. Mange sagsbehandlere harikke tilstrækkelig viden om området, menerAnne Worning, der er direktør i ADHD Foreningen:”Det er simpelthen en blanding af manglendeviden og så også desværre en holdningom, at ADHD bare er et eller andet moderneprædikat, man klistrer på de her mennesker,”siger hun.Men ADHD er ikke bare et andet ord forkrudt i røven. Det er et reelt handicap, ogfindes hos 2-4 procent af befolkningen, ogdet er særligt for voksne med ADHD, at problemetmed manglende viden findes. Bådelærere og pædagoger er blevet bedre til atfå øje på problemstillingen, fortæller AnneWorning:”Der er en lang række personalegrupper,der faktisk er kommet efter det. Særligt er detmin opfattelse, at pædagoger og lærere ergodt med, men det er altså sagsbehandlerne,der halter efter, og så er det uddannelsesstederneog arbejdspladserne, der ikke vednok,” siger hun.Og at der også er et videnstomrum blandtsocialrådgivere, ses blandt andet på den mådeudredninger og diagnosticeringer findersted, mener hun:”Det offentlige system kunne være medtil at skubbe på for, at der bliver foretageten udredning eller en diagnosticering, mendet er desværre oftest borgeren selv ellerforældrene, der tager initiativet og altså ikkesagsbehandlerne,” siger Anne Worning.Ingen viden, ingen støtteDen manglende viden er et stort problem,fordi det betyder, at mange ikke får denstøtte, som kan gøre hverdagslivet nemmere,mener Anne Worning:”De får ikke den fornødne støtte. Det kanvære støttende foranstaltninger i hjemmetfor at få tilrettelagt sin hverdag, men det kanogså være støtte til forældreskab, eller støttepå arbejdspladserne af forskellig karakter.Ofte er der generelle foranstaltninger påarbejdspladserne, men ikke noget, som erudviklet specifikt til personer med ADHD,”siger hun.Og problemerne bunder måske i, at ADHDdiagnosener en gråzone-lidelse, og det gørdet svært at navigere i systemet, fortællerhun:”Det her er jo ikke hardcore psykiatri, formeget af det ligger i gråzonen mellem psykiatri-,handicap- og socialområdet. Så måskeman skal tænke mere i at foretage socialeudredninger udenfor det psykiatriske system,hvor der i øvrigt også er en ekstrem ventetid,”siger hun. Problemet med den manglendeviden kan være svært at ændre fra dag til dag,men ADHD-Foreningen har alligevel forslagtil, hvad der kunne ændres:”Hvis vi fik opbygget nogle vidensmiljøer,så ville det være nemmere. Der burde foreksempel være et videnscenter på området,for det drejer sig om en meget stor gruppemennesker,” siger Anne Worning.I starten af september afholdt ADHD-Foreningen en stor konference, hvor folkfra hele landet deltog. Også medarbejderefra den Sociale Udviklingsfond mødte op iet forsøg på at dele deres viden med andre.Så der sker allerede forsøg på at opbyggevidensmiljøer.Tilbage står så håbet om, at også politikernefår sikret nogle initiativer, der kanstyrke det kommunale engagement, for påsigt at få dæmmet op for det vidensvakuum,der i dag stiller borgere med ADHD rigtigdårligt.ADHD-foreningens landsdækkendeforældrekurserI seneste nummer af medlemsbladet var foreningens kursuskatalog indlagt. Der errigtig stor efterspørgsel på kurserne, så pladserne bliver hurtigt booket.Derfor har vi planlagt yderligere forældrekurser:• Kursus for forældre til unge med ADHD i alderen 11-14 år, 25.-26. april 2009• Kursus for forældre til unge med ADHD i alderen 15-18 år, 26.-27. september2009Læs mere og tilmeld jer på: www.adhd.dk/ArrangementerTemadag for UU-vejledereADHD-foreningen afholder temadag for UU-vejledere tirsdag den 13. april kl. 9-16 iNyborg.Temadagen er målrettet fagfolk, der arbejder med unge og tilrettelæggelsen afderes uddannelses- og erhvervsforløb.Tilmelding og yderligere oplysninger: www.adhd.dk/Arrangementer

ADHD-AMBASSADØR ANDERS STJERNHOLMADHD-ambassadør Anders Stjernholm19Anders Stjernholm, standup-komiker,journalist og voksen medADHD, fik diagnosen i sen alder.I dag giver standuppen ham rumtil at aftabuisere og leve ”lidtomkringflakkende”.Af Signe Skovgaard SchmidtFoto: Andreas Martin AndersenDer står AC/DC på T-shirten. Anders Stjernholmsforslåede ansigt tyder på, at han harværet til heavy metalkoncert og fået tævpå vejen hjem. Ved nærlæsning står der dogAD/HD på brystet af den blå kortærmede, ogAnders Stjernholms skader skyldes et cykelstyrt.Ambassadør for ADHD er han blevetfor interessens skyld, og fordi han måskekan være med til at aftabuisere det at haveADHD:”Jeg synes det lød sjovt. Hvis jeg kan aftabuisere,bliver jeg rigtig glad, for personligthar jeg ingen tabuer. Det bør man ikke havesom komiker, og jeg kan ikke forstå, hvorforpsykiske lidelser skal være det. I sidste endehandler det jo bare om hjernens kemi. Manbehøver jo ikke undskylde for, hvad man erblevet givet fra naturens hånd,” lyder det fraAnders Stjernholm, som selv har ADHD.Journalist med diagnoseDiagnosen fik han så sent som to dage efterendt journalisteksamen i 2006. Den blev enøjenåbner:”Diagnosen forklarede nogle ting. Nogle afmine venner blev virkelig glade, for nu fandtde ud af, hvorfor jeg tabte opmærksomheden,når de var i gang med at fortælle noget.”Anders Stjernholm havde i de tidlige årikke nævneværdige problemer, fagligt fungerededet helt op til gymnasiet:”Jeg har altid været et uroligt barn, menhaft pæren i orden. Det gik ikke ud over minegen indlæring, fordi jeg let kunne overkommedet faglige i folkeskolen. Jeg fyldte meget,men jeg var ikke uregerlig. Hvad skal mansige,” siger han eftertænksomt: ”bare manvar tilpas streng. Jeg skulle have konsekvens,men var ikke en hysterisk unge, der kom opog slås med lærere og sådan.”I gymnasiet var de fleste på niveau medAnders, og han stod af fagligt, skiftede tilHandelsskolen, og på journaliststudiet gikHer, der og alle vegne - Anders Stjernholm er voksen med ADHD og standup-komiker på vej.det for alvor op for Anders Stjernholm,at han ikke var som sine kammerater. I etaf forløbene arbejdede han og makkerenMathilde sammen 15 timer om dagen; detvar for meget:”Og så kunne jeg ikke være med igen. Detvar skideirriterende. Mathilde blev vanvittig,hun kan koncentrere sig 15 timer i streg, ognår hun skulle diskutere historierne med mig,tabte jeg opmærksomheden efter 1½ minut.Hun var sådan helt: Anders, kig nu herhen,fordi så pillede jeg ved et eller andet osv.”siger Anders Stjernholm og griner.Manden med planenHans ADHD-diagnose er kendetegnet vedkoncentrationsbesvær og hyperaktivitet.Blandt andet derfor kan Anders Stjernholmikke se sig selv i et fuldtidsarbejde og trivesmed den fleksibilitet, som standuppen giverham.Medicinsk har standupkomikeren forsøgtsig med: Ritalin og Strattera, men stoppedepga. hjertekramper og øget hyperaktivitet.I dag klarer han sig uden medicin og medlister som hjælp:”Efter et halvt år, hvor jeg havde oplevethjertekramper ind imellem, fik jeg lavet enarbejds-EKG (elektrokardiografi, red.), hvor dekunne se, at mine kranspulsårer trak sig sammen,når jeg blev overbelastet, fordi hjertetikke fik nok blod ind. Jeg blev bedt om atstoppe med Ritalin. Lægen mente, der varen god sandsynlighed for, at det var derforen 26-årig mand havde hjertekramper. Stratterablev jeg dobbelt så hyperaktiv af. Detvirkede godt på koncentrationen, men nøj,”Anders Stjernholm griner, ”man kunne ikkeholde øjenkontakt med mig. Jeg stoppedemed Strattera efter en sportsskade og komaldrig i gang igen. På det tidspunkt var jeg ligebegyndt som komiker og kunne godt levemed at være sådan lidt omkringflakkende. Jeghar fundet en levevej, hvor jeg kan arbejde15 timer om ugen, hvis jeg bliver god nok,”siger han og fortsætter:”Jeg er frygtelig dårlig til mestringssystemer,men hvis jeg har en liste, jeg kan gåud fra, så får jeg lavet noget. Laver jeg enprioriteret liste, får jeg helt sikkert ordnet nr.to og nr. tre, før jeg får klaret nr. 1. Det er ligefør, at jeg kunne skrive: ”drikke bajere medvennerne”, som det øverste og alligevel fåstøvsuget, bare fordi det står øverst.”ADHD er ikke et fast tema i de ting, hanlaver, men diagnosen skal inddrages mere:”Jeg vil gerne tage udgangspunkt i ADHD,men har bare ikke lige fundet de rigtige jokes.Det er en lidelse, jeg tror folk vil kunne nikkegenkendende til, fx tilbøjeligheden til overspringshandlinger,den kender folk,” sigerAnders Stjernholm og spår, at han om fem årer i gang med sit andet onemanshow, for somhan tilføjer: ”Jeg vil jo rigtig gerne ses!”Om Anders StjernholmFødt den 22. november 1980. Journalistog standup-komiker. Klummeskribent imagasinet, Woman. Radiovært på DRnetkanalen,P5000. Spiller basketball i sinfritid og bor i København.Foto: Andreas Martin Andersen.

20 ET GODT LIVEt godt livAf afspændingspædagogog kunstterapeut Bente JørgensenTil dagligt arbejder jeg med børn, unge ogvoksne med stress og stressfølsomme problematikker.En del af de klienter, som kommerher i klinikken, har forskellige opmærksomhedsproblemermed eller uden hyperaktivitet.Nogle har diagnosen ADD eller ADHD ogandre ikke. Og nogen har andre problemer,som peger i retning af andre diagnoser, somOCD, GUA eller Asperger. Ofte er problemfelterneog symptomerne dog vævet godtog grundigt ind i hinanden. Det er dog udenbetydning for den psykomotoriske behandling,idet det ikke er diagnosen, men klientensoplevelser, sansninger og problemfelter, somer udgangspunkt for behandlingen.Jeg vil i denne artikel forsøge at beskriveog synliggøre mine teorier og behandlingsmetoder,som selvfølgelig vil være præget afden psykomotoriske og kunstterapeutiskevinkel, hvorfra jeg beskuer og forstår ADDog ADHD.Den psykomotoriske referenceogforståelsesrammeJeg arbejder ud fra en psykodynamisk, eksistentialistisk,psyko-fysik reference- og forståelsesramme,som tager udgangspunkti, at det er med kroppen og kroppens sanseapparat,at vi mærker os selv og verden.Ubalancer i kroppen påvirker os mentalt, ogubalancer i psyken afspejler sig i kroppen. Etbehandlingsforløb bør derfor altid omfattebåde krop og psyke. Det skaber, som jeg serdet, sammenhæng og et helt og tilfreds menneskemed lyst til og mod på livet.Set ud fra et psykomotorisk perspektiv kanADD og ADHD symptomerne sammenlignesmed kronisk stress og i visse tilfælde posttraumatiskstress. Hjernen er træt, og denfølelsesmæssige og mentale stresstærskel erlav. Det er svært at rumme egne og dervedogså andres følelser. Det betyder, at der letopstår misforståelser og konflikter i forholdtil en selv og til ens omgivelser.ProblemfelterDe klienter, som jeg er i kontakt med i forholdFornuft og følelserMennesker med ADHD handler på baggrundaf deres følelser, og deres adfærd bæger prægheraf. Det betyder, at et rent kognitivt teratilADD og ADHD har lige så forskellige problematikker,som alle andre, men de har ogsåsammenfaldne problemfelter. Tænkningen erukoncentreret og forstyrret. Fornemmelsenog sansningen af sig selv og omgivelserneer diffus.Der er en øget sensibilisering i forholdtil lys, lyd, lugt og berøring. Der er rum-, retnings-og orienteringsforstyrrelser. Muskelspændingsbalancener forstyrret. Kroppenkan være udtryksløs. Ansigtet er mimikfattigt.Det er svært at automatisere og koordinerebevægelser. Der er en uimodståeligtrang til bevægelse. Opmærksomheden erspringende og ukoncentreret. Følelsesmæssigustabilitet. Mange af disse problemfelterkan afhjælpes ved hjælp af afspænding ogpsykomotorik.CentralnervesystemetHjernen hos et menneske med ADD ellerADHD mangler dopamin og noradrenalin.Stoffer, som udløses i hjernen ved bestemtestimuli. Blandt andet er vores vågenhedscenter,som findes dybt i centralnervesystemetafhængig af både dopamin og noradrenalin.Er der mangel på disse signalstoffer faldervågenheden og dermed vores energiniveau.Hjernen bliver træt og uarbejdsdygtig. Ogen række af ovennævnte symptomer meldersig. Dopamin og noradrenalin udløsesblandt andet ved spænding, nysgerrighed,meningsfuldhed, mad, kaffe, nærvær ogkontakt, bevægelse, ekstrem sport og overlevelsesadfærd.På et ubevidst plan vil både børn, unge ogvoksne med mangel på disse stoffer forsøgeat kompensere herfor ved at bevæge kroppenog søge spænding og udfordringer. Organismenprøver på den måde at skabe balance.Bliver barnet eller den unge tvunget til atvære stille, vil det blive træt, energiniveauetfalder, og det går ud over indlæring og udvikling.Desværre udløses stofferne også vedfor eksempel spil, amfetamin og alkohol. Detgør risikoen for uhensigtsmæssig og farligafhængighed og misbrug stor.Oxytocin er et stof, som ligeledes findes icentralnervesystemet. Stoffet har betydningfor, hvordan vi har det med os selv og voreomgivelser. Oxytocin er blandt andet angst-dæmpende, og det gør os nysgerrige og detskaber lyst til nærvær og samvær. Oxytocinfrigives blandt andet ved forskellige formerfor afspænding, meditation, massage og vedkropsterapi. Dopamin og noradrenalin stimulererdesuden oxytocinfrigørelsen. Stoffetpåvirker det parasympatiske nervesystem,som overordnet fremmer oplevelsen af ro,hvile og velvære.Indre og ydre styringMennesker med ADD og ADHD oplever sigofte styret af omgivelserne. De lader sig letdistrahere og følger pludselige indskydelserog impulser. Det er derfor ofte omgivelserne,som sætter dagsordenen og ikke dem selv.Det giver oplevelsen af ikke at have kontrolover eget liv og handlinger, det skaber angst,og ofte tages uhensigtsmæssige forsvars- ogmestringsstrategier i brug, som kompensation.Adfærden kan blive rigid, bombastisk,sløv eller uinteresseret. Den enkelte har brugfor et stærkt, solidt og smidigt kropsligt ogpersonligt fundament. Det gavner og udviklerevnen til indre styring og kontrol. Og detstyrker evnen til at slappe af og være i nuetmed det der er.

ET GODT LIV21peutisk forløb ikke rækker. Når følelserneførst har fat, er det fornuftige, vi har lært, ikkelængere tilgængeligt og dermed, i situationen,ubrugeligt. Derfor er det vigtigt, at ikkekun fornuften, men også kroppen og voresoverlevelsescenter dybt i centralnervesystemettrænes og stimuleres positivt.Billedet viser, hvordan Liv på 10 år oplever forskellige følelsesmæssige tilstandeBilledet viser, hvordan det opleves af Liv at være afslappet. Malet efter en kropslig afspænding.samtaler med forældre og andre vigtigekontaktpersoner i barnets eller den ungesliv. Det skaber en gensidig ro, forståelse ogrumlighed. Ofte har forældre og bedsteforældretil børn og unge med ADHD tilligebrug for at få deres egne følelser i forholdtil barnet eller den unge bearbejdet professionelt.Skubber de følelserne væk, for at væreder 100 procent for barnet eller den unge,ender de ofte med at brænde ud eller giveBehandling, træning og læringI forhold til ADHD er der er i den psykomotoriskebehandling fokus på grundproblematikkerne.Behandlingen tilrettelægges efter atvågenheden og fornemmelsen for kroppenskal styrkes og udvikles. Lysten og nysgerrighedenbruges som drivkraft. Behandlingsrammener tryghed, ærlighed og simplificering.Kroppen skal mærkes, fornemmes og forståsinde fra og ud. Det styrker og smidiggør detkropslige og personlige fundament, som erlinket til, at vi kan mærke og fortolke os selvog den virkelighed, som vi lever i. Der arbejdestillige med kognitive funktioner, somindsigt, erkendelse, forståelse og accept affølelser samt evnen til verbalt eller visueltat give udtryk for oplevelser, sansninger ogfølelser.Selve kropsterapien er sansestimulerendeog påvirker det autonome nervesystem ogcentralnervesystemet positivt. Behandlingenfremmer tilstedetilværelsen af forskelligebelønnings- og signalstoffer blandt andetdopamin, noradralin og oxytocin. Der behandlespå stol, briks eller gulv og det anbefales,at klienten har bevægevenligt og behageligttøj på. Behandlingen er manuel, hvor jeg medmine hænder og bolde påvirker hud, bindevæv,muskler, sener og led ved hjælp af tryk,pres, stræk, tyngde og bevægelse.Samtalen sikrer, at det ,der opleves ogmærkes, integreres i personligheden. Detstyrker evnen og lysten til at give udtryk foregne følelser, ønsker og behov.De kunstterapeutiske værktøjer hjælperklienten til at komme i kontakt med følelser,fantasier, drømme og oplevelser. Kunstterapiener et godt værktøj, når svære og fastlåstefølelsestilstande skal bearbejdes, idetindre fastlåste spændingstilstande løsnesog energi frigives.For så vidt angår børn og unge er detvigtigt, at der er kontakt og opfølgningsop.Og det er ærgerligt, når der er hjælp atfå. Er en i familien ADHD-ramt, er alle ramt.Følelser smitter som bekendt. Derfor er detvigtigt, at hele familien får hjælp, så hverenkelt familiemedlem lærer at mærke sigselv og handle ud fra egne ønsker, behov,potentialer, ressourcer og begrænsningermed respekt for sig selv og hinanden.Læs mere på: www.kropogkunst.dk

22 BLANDEDE BOLCHERBlandede bolcherOversigtsartikel om ADHD hosvoksneCa. 100.000 voksne danskere har ADHD, menuden at vide det, skrev Jyllands-Posten i oktobermåned.Professor Per Hove Thomsen og psykologDorte Damm har offentliggjort en gennemgangi form af en oversigtsartikel i Ugeskriftfor læger: ”ADHD hos voksne”.ResumeIfølge epidemiologiske undersøgelser opfylder1-2% af den voksne befolkning kriteriernefor attention deficit hyperactivity disorder(ADHD). En del af disse har et behandlingsbehov,som i øjeblikket ikke er opfyldt. Derer god dokumentation for effekt af medikamentelbehandling, enten i form af centralstimulantiaeller atomoxetin.Mange patienter vil have behov for psykosocialintervention i tillæg til den medikamentellebehandling. Udredning er pga.de differentialdiagnostiske problemer oghyppige optræden af komorbiditet i de flestetilfælde en specialistopgave.Du kan læse hele artiklen på foreningenshjemmeside: www.adhd.dk under menupunktetfagfolk.ADHD for fagfolkHUSK at tjekke www.adhd.dk undermenupunktet fagfolk.Her kan du finde videnskabelige artikler,faglige oplysninger mv.Ny rapport om forholdenefor studerende med funktionsnedsættelserpå de langevideregående uddannelserDer er store problemer for studerende medfunktionsnedsættelser på de lange videregåendeuddannelser i Danmark. Selv omfolketinget har vedtaget, at der skal væreligebehandling mellem handicappede ogikke-handicappede borger, og Danmark hartiltrådt FN’s handicapkonvention, halter delange videregående uddannelser bagefter,når intentionerne skal føres ud i livet.Den samlede rapport kan rekvireres vedat kontakte:Danske Studerendes Fællesråd:dsf@dsfnet.dkwww.dsfnet.dktlf. 33 32 48 13.Karrierevejledning af studerendemed funktionsnedsættelseRådgivnings- og støttecentret på AarhusUniversitet har udviklet en model for karrierevejledningaf studerende med funktionsnedsættelse.Modellen skal gøre detmuligt at gennemføre et uddannelsesforløbpå Aarhus Universitet på lige fod med andrestuderende.Læs mere om Rådgivnings- og støttecentretpå Aarhus Universitet www.rsc.au.dkKilde: Vidensnetværket.dkHandicappede afskæres fraefteruddannelseEn undersøgelse fra Center for Ligebehandlingaf Handicappede viser, at personer medfunktionsnedsættelse ikke er sikret kompensation,hvis de ønsker at tage en voksen-,efter eller videreuddannelse (VEU). Centretopfordrer derfor til, at der indsættes direktehjemmel i lovgivningen på VEU-områdettil at yde kompensation til personer medfunktionsnedsættelse.Kilde: Center for Ligebehandling af Handicappede,www.clh.dkDansk Supermarked støttermennesker med ADHD- og skaber opmærksomhedDa Føtex slog dørene op til deres 80 butikkermandag den 2. februar 2009, var detmed en innovativ kampagne på hylderne:”Køb en blomst og støt ADHD”. Forindenhavde Føtex reklameret for kampagnen ideres husstandsomdelte reklamekatalog,som indeholdt en beskrivelse af ADHD medvores logo, inkluderende vores maskot JungledyretHugo. Også blomsteremballagen vartrykt med teksten: ”Jeg støtter ADHD, børnmed opmærksomhedsforstyrrelser”.Kampagnen blev også lanceret af ADHDforeningenpå vores hjemmeside www.adhd.dk og på foreningens Facebook-profil. Så vihåber, at alle interesserede havde lejlighedtil at se kampagnen i aktion.Du kan læse om resultatet af Føtex-kampagneni vores næste medlemsblad.Svaret på vores bønnerLæs om en nordjysk familie, der har fåethjælp via VISO. Deres søn har bl.a. ADHD,og familien kan efter VISO´s hjælp nu se påfremtiden med fortrøstning.Artiklen finder du i Servicestyrelsenspublikation, Social Fokus 5/2008: www.servicestyrelsen.dk- klik på udgivelser/bladetsocial fokus.VISO står for ”Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation” og tilbydergratis, landsdækkende specialrådgivningtil borgere, kommuner, institutionerog tilbud på social- og specialundervisningsområdet,når den rette ekspertiseikke findes i kommunen.Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/visoC

BLANDEDE BOLCHER23Kostrådene er opdateret, ogpjecen fås nu igenFødevarestyrelsens pjece om de 8 kostråd erblevet opdateret. De 8 kostråd er hverdagenshuskeråd til en sund balance mellem mad ogfysisk aktivitet.Den nye pjece er gratis og kan bestillespå Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.altomkost.dkKilde: www.altomkost.dkBørnepjece på arabiskVidste du……….. at du på foreningens hjemmesidekan downloade en pjece om børn medADHD på arabisk.Klik ind på www.adhd.dk under menupunktetBarn.JulekonkurrenceDen heldige vinder af årets julekonkurrencefor børn blevHelene Haugaard, 7 år.Vi sender et STORT TIL LYKKE til Helene,som har fået ”Bamse Hugo” tilsendt i enstor pakke.Fælles begreber sparer tidHar du brug for eller er du interesseret i fællessociale begreber og de muligheder forit-genbrug og tidsbesparelser, som det skaber?Så har du nu mulighed for at tilmeldedig et nyhedsbrev, som giver dig de senestenyheder om arbejdet med sociale begreberog OIOXML (det fællesoffentlige XML-sprog)på socialområdet.Servicestyrelsen står sammen med bl.a.Velfærdsministeriet, KL, Danske Regionerog IT- og Telestyrelsen bag et fælles initiativi regi af Styregruppen for tværoffentligtsamarbejde (STS).Det betyder, at der i samarbejde udviklesfælles begreber, som bør, og i visse tilfældeskal, benyttes på socialområdet for at sikreentydighed, sammenlignelighed og overførbarhedaf forståelse, viden og data.Få mere at vide om sociale begreber ogtilmeld dig nyhedsbrevet på socialebegreber.dkHvidovre Boldklub spiller fodbold og allede friske drenge og 1 pige har ADHD, hosU15 er der 17, men hos de voksne derspiller i A, B og C rækken, er der kun 10,de er mellem 15 år og 24 år.Er du fyldt 15 år har lyst til at spillefodbold, kan du kigge på vores hjemmeside www.dampfodbold.dk eller ringe tilLone 20 82 97 60.Nyt ligebehandlingsnævn fra1. januarHvis man føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedetpå grund af for eksempel handicap,er det nu muligt at klage til et nyt ligebehandlingsnævn,som blev en realitet den 1.januar 2009. Ud over forskelsbehandling påarbejdsmarkedet, kan der også klages overforskelsbehandling på grund af race, etniskoprindelse og køn uden for arbejdsmarkedet.Gratis at klageDet er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet.Læs mere om Ligebehandlingsnævnet påwww.ligebehandlingsnaevnet.dkKontakt: ast@ast.dk eller tlf. 33 41 12 00FN’s Handicapkonvention itrykt udgaveDet Centrale Handicapråd har sikret at dendanske udgave af FN’s Konvention om rettighederfor personer med handicap er kommeti en trykt version.Den 3. december var det internationalhandicapdag! Det markerede Det CentraleHandicapråd ved at udsende en trykt versionaf den danske udgave af ’’FN’s konvention omrettigheder for personer med handicap’’.Konventionen blev vedtaget af FN’s generalforsamlingden 13. december 2006. Danmarkhar underskrevet konventionen sammenmed 125 af FN’s 192 medlemslande. 41lande har ratificeret konventionen. Danmarker ikke iblandt dem, men en række ministerierer i øjeblikket i gang med at forberede denendelige ratifikation, som ifølge velfærdsministerenforventes at ske i foråret 2009.FN’s Handicapkonvention i trykt versionog i forskellige alternative formater kan rekvirereshos Det Centrale Handicapråd på dch@dch eller på tlf.: 33 11 10 44Pjecen kan downloades fra rådets hjemmesidehttp://www.dch.dk/publ/FNhandicapkonvention/index.html

VOKSENADHD25Navigatørkorpset udvider!I løbet af 2 uger i november 2008blev ADHD-foreningens navigatørkorpsmeget større – ja detblev faktisk landsdækkende!Af konsulent Tine HedegaardI november 2008 afholdt ADHD-foreningensit andet navigatørkursus, og denne gangvar interessen for at deltage så stor, at manafholdt to identiske kurser. Et i Skanderborgden 8-9. november og et i Roskilde weekendenefter. I alt deltog 15 nye frivillige i de tokurser. Kurserne var weekendkurser, hvordeltagerne blev undervist i ADHD, kommunikationog samarbejde samt den frivilligenavigatørs opgaver.Foreningens navigatørkorps har eksisteretsiden februar 2008, og i den tid har 70 voksnemed ADHD henvendt sig til foreningen, fordide havde brug for en navigatør eller søgteinformation om, hvordan en navigatør kunnehjælpe dem. Langt de fleste er efterfølgendeblevet matchet eller skrevet på venteliste,så de kan matches, når en navigatør bliverledig.Efterspørgslen har således været stor, ogder kommer nye voksne til ventelisten hveruge. Der er derfor brug for alle de navigatører,som foreningen kan uddanne. Planen erat uddanne nye navigatører hvert år. Næstekursus bliver i efteråret 2009.Navigatørkurserne tiltrækker forskelligemennesker. Nogle er forældre, og har selvvoksne børn med ADHD og kan derfor i højgrad forstå navigatørens funktion (de harselv været navigatør for deres børn) og behovetfor støtte. Andre har en faglig tilgangtil ADHD, det vil sige, at de arbejder meddet til daglig. Nogle har en faglighed, somligger inden for det juridiske og rådgivendeog kan derfor se sig selv som gode hjælperefor voksne med ADHD, som har svært ved atfinde rundt i det offentlige system. Endelig ernogle både forældre og fagpersoner.”At være navigatør kræver faktisk ikke, atman er personligt berørt. Kurset klæder defrivillige på, så de forstår hvad ADHD er oghvordan man skal tage højde for dette i samarbejdet.Støtten til de voksne er jo megetindividuel, så det man skal være bedst til, erNye navigatører fra kurset i Roskildefaktisk at komme ind på livet af den andenperson”, siger Tine Hedegaard, som til dagligthar ansvar for korpsets udvikling og drift.Undervisere på navigatørkurserne varkonsulenter fra ADHD-foreningen.Jenny Bohr underviste deltagerne i ADHD,kommunikation og samarbejdet, og hun togudgangspunkt i egne erfaringer med men-Nye navigatører fra kurset i Skanderborg.nesker med ADHD og understregede behovetfor individuel støtte.Tine Hedegaard stod for introduktionentil navigatørens opgaver, som ofte indebærerhjælp til at få overblik over ens mulighederog situation, støtte ved henvendelser tilkommunen, at være bisidder ved møder ogi det hele taget at være en god sparringspartner.➠

VOKSENADHD27Udover konsulenterne deltog også 2voksne med ADHD, som ærligt fortalte omderes liv med ADHD, om det svære, om detgode og deres erfaringer med at stå alene iet stort og uoverskueligt system.Sidste oplæg kom fra en erfaren frivillig,som fortalte om sit arbejde som navigatør.Hendes beskrivelser af forskellige forløb ogopgaver gav deltagerne et konkret billede afopgaven, og en forsmag på livet som frivilligADHD-navigatør.På begge kurser blev der snakket og grinetmeget. Deltagerne fandt hurtigt hinanden ideres fælles interesse for ADHD, og noglehavde særlige fællesskaber som forældreeller fagpersoner. Spørgelysten var stor, ogarrangørerne måtte sande, at 2 dage slet ikkeer nok, når man først går i gang med at taleom ADHD hos voksne. På trods af dette vartilfredsheden med kurset stor, og de frivilligeføler sig klar til at gå i gang med opgaven.Det var en flok spændte nyudnævntenavigatører, som om søndagen rejste hjemfra deres kursusophold. Spændte på de kommendematchmøder og spændte på, hvemde mon skal hjælpe.Også ADHD-foreningens konsulenter vartilfredse med kurset: ”Det er altid fantastisk,at møde mennesker, som er engagerede inoget - og når det så er ADHD, så er det joekstra fedt! Og så er det jo dejligt at se voresnavigatørkorps vokse, for vi ved hvor stortbehovet er.”Navigatørkorpset består nu af 20 personerfordelt i hele landet. Der er i dag navigatøreri København, Roskilde, Stubbekøbing,Slagelse, Munkebo, Odense, Otterup, Middelfart,Fredericia, Århus, Randers, Viborg,Skive og Rebild.Deltagerne i navigatørkurset i RoskildeMorgenkaffe på Skanderborg VandrerhjemADHD-foreningens navigatørkorps beståraf frivillige, som støtter voksne medADHD, når de skal navigere i det offentligesystem. En navigatør kan fx fungere somtovholder, samtalepartner og bisidder.Den voksne med ADHD får tilknyttet densamme navigatør i en periode, og forløbenevarer mellem 3 og 6 måneder.Voksne med ADHD, som har brug forhjælp i deres kontakt til det offentlige,kan henvende sig til foreningen. Her vurderesdet gennem en samtale, hvordan ennavigatør kan hjælpe. Herefter matchesman med en navigatør eller man skrivespå venteliste.Læs mere om navigatøren på www.adhd.dk under ”Frivillige”.En voksen med ADHD fortæller

DET SKREV AVISEN29Det skrev avisenRitalin skader ikke børns cellerSpecialpædagogik 03.12.08En ny undersøgelse fra det amerikanskesundhedsministerium afkræfter mistankerom øget kræftrisiko hos børn, der får Ritalin.Undersøgelsen har ikke påvist nogen celleskaderhos børn, der har fået methylphenidat,ADHD-medicinens aktive stof.ADHD hos børn af indvandrereopdages ikkewww.nordjyske.dk/Aalborg 06.12.08Overset: Kulturelle forskelle får en stor del afskylden for, at kun meget få indvandrerbørnfår diagnosen. Forskning skal nu kortlæggeproblemet.AALBORG: Da Hamid Farah Bakhsh i førsteomgang fik mistanke om, at hans ældstesøn, Daniel, havde ADHD stødte han pandenmod en mur: ”De ville have os til at deltage ikurser, som skulle lære os at opføre os ordentligtoverfor hinanden. Men det hjalp ikkenoget,” siger psykologen, der er af iranskafstamning.Specialisering er en selvfølgewww.dagensmedicin.dk 12.12.08Børne- og ungdomspsykiatrien i Risskov harstørrelsen til at specialisere sig og evnerne tilat tiltrække det mest kompetente personale.Derfor bliver afdelingen i år kåret som landetsbedste på området.Risskov-professor er Ridderaf DannebrogÅrhus Stiftstidende 18.12.08Professor ved Århus Universitet, dr. med. PerHove Thomsen, Børne- og UngdomspsykiatriskCenter i Risskov er udnævnt til Ridderaf Dannebrog. Han var 19. januar i audienshos dronningen.Ride-terapi er blevet et hitwww.fpn.dk 25.01.09Tusindvis af danskere med problemer er bogstaveligttalt godt i gang med at ’kommeop på hesten’. Rideterapi eller såkaldt psykoterapeutiskridning er blevet populært,og rundt omkring i landet skyder flere ogflere tilbud op. En søgning på nettet afslørerForskere: Tillad doping afhjernen før eksamenKilde: www.ing.dkSyv universitetsfolk slår nu på trommefor at lovliggøre medicin, der sætterhjernen i højt gear hos raske mennesker.I dag er brugen af Ritalin, Betablokkereog Provigil udbredt på universiteter.Børn bliver hyperaktiveaf sukkerBerlingske tidende 07.01.09Der er intet medicinsk bevis (men masseraf anekdotisk) for, at en mere sukkerholdigkost gør børn hyperaktive.Vreeman og Carroll har analyseret 122uafhængige dobbeltblind-forsøg, somnetop ser på, hvordan børn reagerer påforskellige niveauer af sukker i kosten.Og ingen af dem viser en sammenhængmellem hyperaktivitet og sukkerindholdeti kosten, uanset om detgives som slik eller fra naturlige sukkerkilderi mad. Det gør ingen forskel, omman målretter forsøgene på børn, deren diagnose på ADHD eller på børn, derpå forhånd er udpeget af forældrene tilat være følsomme over for sukker. Tilgengæld kan man måle en klar forskelpå forældres vurdering af deres barnsopførsel, hvis de tror, at barnet harfået sukker. Selvom barnet rent faktiskikke har fået sukker i virkeligheden, vilforælderen bedømme opførslen sommere hyperaktiv alene ud fra en formodningom sukkerpåvirkning .over 25 rideskoler eller behandlingsteder,der tilbyder rideterapi til folk, der lider afspiseforstyrrelser, autisme, ADHD, skizofrenieller lavt selvværd.Screening skal spotte børnmed ADHDDR.dk 05.01.09Uartige børn, der blot forstyrrer og skalhave skældud. Sådan bliver børn med detdamplignende ADHD-syndrom ofte opfattet- indtil deres sygdom bliver opdaget.Men nu er der opfundet en metode, så depsykiske problemer kan blive opdaget megettidligere, skriver JydskeVestkysten. Børn heltned i otte-ti måneders-alderen vil med dennye metode kunne screenes. Og dermed vilder kunne forebygges tidligere. - Og det vilhjælpe pædagogerne og forældrene, så deikke straffer dem og dermed hæmmer deresudvikling, siger forskningsleder Anne MetteSkovgaard fra Glostrup Hospital, som skal ståfor screeningen.Screening af voksne for ADHDUgeskrift for Læger 12.01.09Et instrument til screening for ADHD hosvoksne er nu tilgængeligt. Adult ADHDself-report scale (ASRS) er et relativt enkeltselvrapporterings-instrument til at vurderegraden af ADHD-kernesymptomer hosvoksne. Det er udviklet for WHO af erfarneamerikanske forskere og klinikere på området.ASRS er udformet som 18 spørgsmål om,hvor ofte patienten har problemer af relevansfor diagnosen, og ASRS gennemgår hermedde 18 diagnostiske kriterier.Regionerne er ikke klar tiludvidet ret til børnepsykiatriDagens medicin 06.01.09Danske Regioner forhandler stadig med privathospitalerneom aftalen om den udvidederet til psykiatrisk behandling for børn ogunge. Retten trådte i kraft 1. januar, men erikke på plads.

ORDET ER FRIT...31Ordet er frit...Vær med i debatten og send dit indlæg til redaktionen: redaktionen@adhd.dk.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end 1200 tegn.. GODT NYTÅR!Et helt og ubrugt nyt år ligger foran os.Med håb og drømme, måske frygt og ængstelse.For min dejlige og kærlige dreng startedeet nyt personligt år i september. Hanblev 18 år. Dermed en ny afdeling i socialforvaltningen.Et andet lovområde for voksnehandicappede.Vi gik optimistiske og positive til densituation. Parate til et godt samarbejde. Detkunne kun gå fremad i forhold til afdelingenvi kom fra. Men indtil videre er vore håb atterengang kuld-sejlede. Uddannelse, støtte ogøkonomi roder rundt fra det ene skrivebordtil det andet.Mit hjerte bløder for min unge søn, nårjeg ser hvor elendigt han har det, og hvadhan skal holde til udover det at være fødtmed et handicap.I mine mørkeste timer tænker jeg indimellem, at det måske var nemmere, hvisvi afskaffede hele lovgivningen på handicapområdet.Så fik vi ikke som handicappedeeller pårørende så mange håb og forventningertil, at vi kunne få et liv næsten somalle andre. Det er jo netop, hvad loven giveros mulighed for.I min rådgivnings- og foredragsvirksomhedblandt handicappede og pårørende hørerjeg alt for tit samme konklusion som minegen:Det er ikke det at have et handicap eller atvære pårørende. Nej det, som gør det hele såtungt og opslidende er alle de mange kampefor at få den hjælp, som er nødvendig foros.Er det rimeligt? Er det nødvendigt i etvelfærdssamfund? Hvordan kan det bliveanderledes?Inge Habekost Olsen, morwww.keyanisråd.dk. Vi har været på kursus for forældretil nydiagnosticerede børn med ADHDKursus for forældre til nydiagnosticeredebørn den. 12.-14. september 2008 på HotelScandic i Odense.Det var et kursus med 3 oplægsholdere.Ole Sylvester Jørgensen, overlæge på BispebjergHospital forklarede om, hvad ADHD er,og hvordan det giver sig udslag hos børnene.At der er forskel på drenge og piger, hvordrengene hovedsagelig har hyperaktivitet,og pigerne hovedsagelig har opmærksomhedsforstyrrelse.Han forklarede, at det sagtebudskab forsvinder hurtigt, men det visuellebliver stående. At børn med ADHD reagererhurtigt og voldsomt og uden at tænke, haret voldsomt sprogbrug og slår ud efter andre.Jeg tror også, at mange af deltagerne varglade for at høre, at børn med ADHD oftehar indsovningsproblemer. Vi hørte nogetom, hvilke muligheder der var for at givemedicin.Derefter var der indlæg ved sagsbehandlerGitte Madsen, som meget udførligt fortalteom de forskellige muligheder for støtte. Detviste sig, at der er meget stor forskel på deforskellige tilskud som forældrene fik, og påden måde de følte sig behandlet på i kommunen.Det afgørende for at få hjælp er,at barnet skal have en indgribende kronisklidelse, og at det man får dækket er en merudgifti forhold til et almindeligt barn.Sidste foredragsholder var Jan HaveOdgaard, leder af Spangeskolen, som er enheldagsskole for børn med ADHD eller lign.Har selv ADHD og har en 14-årig søn medADHD. Det, at foredragsholderen siger, at VIhar det sådan, når vi har ADHD og reagerer,som vi gør, giver virkeligt et indblik i, hvordanmennesker med ADHD har det. Der varsuper gode eksempler fra hverdagen og det,at man ikke kan forstyrre et menneske medADHD i det, han har gang i, siger pludseligsig selv. Jan forklarede, at når man har ADHDkan man ikke diskutere, for så har man kunen indgangsvinkel til et problem, og maner ikke i stand til at se tingene fra andressynspunkt.Alt i alt var det et supergodt kursus, ogvi tog derfra med en følelse af at have fåeten saltvandsindsprøjtning. At vi følte, at derer noen, der har endnu større og sværereproblemer end os selv gjorde måske, at vifokuserer på, hvilke stærke sider vores barnhar og bliver taknemlig for det.Socialt følte vi os godt tilpas, og snakkenblandt deltagerne var glad og munter, såvi kan kun opfordre forældre til at tilmeldesig kurset.Henrik og Anette Damkjær Vinding, HerningMange bække små...ADHD-foreningenvil gerne takkealle, som har støttetforeningensarbejde med etøkonomisk bidrageller en gave. TAK!

LÆSEHESTEN • GUU/GUA33NY BOG:ADHD- fra barndomtil voksenalderI bogen er der sat fokus på ADHD ud fra etlivsperspektiv. Bogen kommer vidt omkringog beskriver såvel det kliniske billede vedADHD hos børn og voksne som årsagsfaktorerog behandlingsmuligheder. Den nyesteforskningslitteratur bliver gennemgået medhenblik på at besvare, hvordan ADHD i voksenalderenadskiller sig fra barndommen.ADHD- fra barndom til voksenalderGlennie Marie Hansen, Marie MandelSneumForlaget FrydenlundISBN 987-87-7887-728-4Udgivelse: september 2008, 172 siderBogen koster 249,- og kan købes i ADHDforeningensnetbutik, www.adhd.dkLæs i øvrigt professor Per Hove Thomsensanmeldelse af bogen i Ugeskrift for læger,4/2009, 19. januar 2009.www.ugeskriftet.dk – se under ”tidligerenumre”Køb bogen i netbutikken, www.adhd.dkBørn &ungeHåndbogen2009Håndbogen 2009 beskriver de gældende reglerfor børne- & ungeområdet, som de ser udefter afslutningen af Folketingssamlingen ijuni 2008. Den er opdateret med alle relevantelovændringer, nye vejledninger mv.Bogen henvender sig til sagsbehandlere,pædagoger og andre faggrupper, der arbejdermed børn og unge. Den indeholder desudenoptryk af Serviceloven, Retssikkerhedsloven,diverse relevante bekendtgørelser, taksttabellerog børn & unge-statistikBørn & Unge Håndbogen 2009Erik Jappe299 kr. ,416 sider. HæftetISBN: 9788-87-7887-654-611.udgave, 1. oplagBogforlaget Frydenlund, tlf. 33 93 22 12www.frydenlund.dkInterventioni skolenEn effektiv måde at støtte elever på underderes bestræbelser på at takle livets udfordringer.Bogen tager udgangspunkt i, at enhverinteraktion med et barn i vanskelighederer en mulighed for at skabe forandring. Tilgangentil problemløsningen er at inddrageelevernes, forældrenes og lærernes ideer ogresurser. Der er eksempler fra det virkeligeliv og henvender sig til alle, der arbejder medprofessionel problemløsning i skolen.Intervention i skolenAf John J. Murphy og Barry L. DuncanDansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dkISBN: 978-87-7706-533-02009, 246 sider, kr. 298Interessegruppe for forældre til børn med GUU/GUAUnge med GUU/GUADet at blive voksen for en person med GUU/GUA kan være forbundet med store vanskeligheder.Endnu et område som kræver fokusog kendskab til diagnosen.Unge med GUU/GUA er i deres hverdagmere eller mindre præget af angst, hyperfølsomhed,impulsivitet, følelsesmæssig uligevægt,forstyrret realitetssans, tvangstankerog evt. psykoser.Tilstanden medfører derfor f. eks problemeri det sociale samspil, nedsatte evner forstrukturering og nedsat indlæringsevne påtrods af normal begavelse.Disse vanskeligheder er potentielle hindringerfor den unges gennemførelse afuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.Derudover er de unge i risikofeltet for atende i isolation, depression, kriminalitet, selvmedicinering/misbrug,selvskadende adfærdsamt unødig forværring af tilstanden.Spørger man den unge med GUA, vilreaktionen ofte være – ”jeg fejler da ikkealt dét?” – Og det gør han/hun sikkert hellerikke, men har ”kun” nogen af de oplistedevanskeligheder. En anden mulig reaktion er”jeg fejler da ikke noget” (manglende handicaperkendelse/forståelse),hvilket kan gøre detsvært at gennemføre en fornuftig behandlingaf den unge.En typisk årsag til at børn/unge medGUA ofte ”har det svært” psykisk, er at de –i modsætning til den generelle opfattelse afautismeforstyrrelser – faktisk har interessefor, og lyst til, sociale relationer med andre.På grund af deres vanskeligheder fører detofte til nederlag og følgende sorg/frustrationfor den unge. Samtidig er der hos mangeen erkendelse af, at de ”er anderledes”, medfølgende risiko for isolation og depression.DebatforumPå http://www.guu-gua.dk/forum/ har allemulighed for at deltage i det åbne debatforum.Her kan man stille spørgsmål, og få goderåd og svar fra andre forældre. Medlemmerkan også læse mødereferater m.m.Forårets møder i Interessegruppen1. april fra kl. 19.00 til 21.303. juni fra kl. 19.00 til 21.30Møderne afholdes på Pårup Skole (Odense)i lokale 31. Medbring selv kaffen. Vi ermeget interesseret i at se nye ansigter i voresgruppe. Det er meget uformelt, og voresprimære formål med at mødes er, at styrkevores netværk, udveksle erfaringer og snakkeom vores børn. Alle er velkomne.I løbet af foråret vil vi forsøge at starte en”mødegruppe” op i Midtjylland. Følg med påwww.guu-gua.dkKontaktInteressegruppen kan kontaktes på mailadressen:mail@guu-gua.dk

LOKALAFDELINGER35Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelingerArbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente at træffe bestyrelsen idagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.MIDT-VESTJYLLANDFormand: Tove SchmidtLinåvænget 25, 7451 Sunds, tlf. 97 14 16 61E-mail: adhdvest@mail.tele.dkGeneralforsamling og foredragTid og sted: Lørdag den 7. marts 2009, Herningsholmskolen.Vi starter dagen med Jan Have Odgaard, skoleleder på en heldagsskole,voksen med ADHD og far, der fortæller om sit liv. På www.jhoconsult.dk kan du se mere. Vi håber, mange af jer vil deltage.Indkaldelse er udsendt.Venlig hilsen bestyrelsen Midt-VestyllandSøskendekursus for forældre og søskende til børn med ADHDTid og sted:27. februar – 1. marts 200929. maj – 31. maj 2009Oplægsholdere: Hanne Madsen, uddannet pædagog, coach, familierådgiver.Lone Johansen, uddannet pædagog, coach, familierådgiver.Tove Schmidt, uddannet pædagog, PD i specialpædagogik og forældretil voksen med ADHD. Trish Nymark, sygeplejerske, og ADHD konsulent,Jakob Bo Schmidt, pt. studerende i erhvervsøkonomi.Cafe for voksne ADHD og deres pårørendeTid og sted: Caféen for voksne med ADHD, Herning Frivillig Center,Fredensgade 14, 7400 Herning, kl. 19.00 på følgende datoer:Mandag den 23. februarTirsdag den 23. aprilMandag den 18. majKontaktpersoner:Martin Ravn, martin.adhd@gmail.com 97 19 41 65/ 23 93 66 14Tove Schmidt, adhdvest@mail.tele.dk 97 14 16 61Drengegruppe i ADHD regiMidt-Vestjylland søgte og fik i 2008 et økonomisk tilskud fra HerningKommune til oprettelse af en klub for ADHD drenge i alderen12-17 år. Det er nu endelig lykkes os at få en kompetent tovholder,og vi har startet en gruppe op med 7 drenge. Gruppens tovholderer lærer med speciale i indlæringsvanskeligheder, og omgivelserneer en skole for netop disse børn. Ud over tovholder er der tilknyttet2 voksne med ADHD samt frivillige fædre. Der er lavet et program,hvor drengene skal køre cross, bowle, sejle kano og andre spændendedrengeting - der er faktisk adgang forbudt for tøser!De har været samlet 1 gang, og gruppen mødes herefter hver 3.tirsdag frem til sommerferien.Venlig hilsen Vibeke Pedersen, Midt-VestjyllandHvis du er interesseret, kan du rette henvendelse til: Tove Schmidt,adhdvest@mail.tele.dk eller 97 14 16 61.

LOKALAFDELINGER37SYDJYLLANDFormand: Hanne AndersenHøjgårdsvej 2, 6623 Vorbasse, tlf. 26 20 30 81E-mail: sydjylland@adhd.dkSØNDERJYLLANDFormand: Vibeke Jo FrankSøndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 74 72 07 91E-mail: soenderjylland@adhd.dkGeneralforsamlingTid og sted: Lørdag den 14. marts 2009 kl. 10.00–15.30, Mølholmskole, Tankegangen 1, 7100 Vejle.Gitte Madsen kommer fra 10.30 til 14.00 og fortæller om støttetil familier, der har børn med ADHD. Som forælder til et barn medADHD får du ofte brug for hjælp fra det offentlige. Det er en nysituation for mange. Du får her oplysninger om muligheden forstøtte derhjemme og i skolen. Du får også viden om reglerne for,hvordan kommunen skal behandle din sag og konkrete råd i forholdtil dit samarbejde med kommunen.Tilmelding til: Hanne Andersen, Højgårdsvej 2, 6623 Vorbasse, mail:sydjylland@adhd.dk mobil 26 20 30 81. Medlemmer i Sydjylland vilfå tilsendt indbydelse.Ny voksencafe i VejenTid: sidste mandag i måneden. Første gang den 30. marts 2009 kl.19.00 – 21.30Sted: Østergade 2, 6600 Vejen.Foredrag:Tine fra ADHD-foreningens voksenprojekt kommer mandag den 9.marts kl. 19.00-22.00 og fortæller om, hvad der er af muligheder vedkommunen – jobcentret, og hvad man selv kan gøre.Forplejning: kaffe og brødVil du vide mere: kontakt Hanne Andersen, Højgårdsvej 2, 6623Vorbasse, mail: sydjylland@adhd.dk mobil 26 20 30 81.Venlig hilsen BestyrelsenGeneralforsamlingTid: 3. marts 2009Indbydelse: Alle medlemmer have modtaget en indbydelse med endagsorden.Forud for generalforsamlingen har vi inviteret Inge Brink til at holdeet oplæg om emnet ”Samarbejdsbaseret Problemløsning”.Er du i tvivl om noget, har du ikke modtaget din indbydelse, vil dutilmelde dig generalforsamlingen, så ring på tlf. 29 70 40 32 eller skrivtil soenderjylland@adhd.dkForældregruppenForældregruppen er en åben gruppe. Man kan deltage en eller fleregange alt efter behov.Tid: 3. onsdag hver måned kl. 19.30-21.30.Sted: Aabenraa Selvhjælp, Skibbrogade 21, st. tv, 6200 Aabenraa. Manskal ringe på dørklokken.Vi taler om små og store problemer, udveksler gode råd, drikker kaffemm. Kom endelig hvis du har lyst til en snak. Forældre hvis barn/børner ved at blive udredt for ADHD er også velkomne.Tilmelding: senest fredagen før til Zabrina på 74 45 12 02 eller sms31 26 19 59.Café for unge og voksne med ADHDI caféen er der mulighed for at hygge, grine, men også få talt omalvorlige ting, hvis der er noget man går og tumler med.Tid: 1. onsdag i hver måned kl. 19-21Sted: Aabenraa Selvhjælp, Skibbrogade 21 st.tv., 6200 Aabenraa. Manskal ringe på klokken.➠

LOKALAFDELINGER39Forplejning: Der er mulighed for at købe sodavand/kaffe/teTilmelding: Tlf. 29 70 40 32. Man kan få en huske-sms/mail et par dagefør, hvis man er interesseret.MaillisterVi takker for alle de mailadresser, vi har modtaget. Det sparer foreningenfor mange udgifter i form af porto. Vi vil gerne modtageendnu flere mailadresser. Så hvis du fremover ikke har noget imod atmodtage nyheder og post fra lokalforeningen pr. mail, så giv beskedpå soenderjylland@adhd.dkPå bestyrelsens vegneVibeke Jo FrankKursus i samarbejdsbaseret problemløsning med Inge BrinkTid og sted:13.-15. marts i Odense25.-27. septemberTilmelding til Inge Brink. Tjek www.adhd.dkHandicapgruppen i Sønderborg KommuneJane vil fortælle om, hvad vi kan bruge handicapgruppen til.Tid: 31. marts.FamilieturTid og sted: Turen går til Frøslev Polde Naturskole den 25.-26. april,hvis der viser sig tilstrækkelig interesse.Vil du vide mere kan du kontakte os på: sekr-soenderborg@adhd.dk,eller finde vore telefonnumre på Sønderborgafdelingens lokalsidepå www.adhd.dkSØNDERBORGFormand: Per LarsenHellesøvej 35, 6430 Nordborg, tlf. 74 45 21 38E-mail: soenderborg@adhd.dkØSTSJÆLLANDFormand: Mikhael Saxtorph,Humlevej 5, 4600 Køge, tlf. 56 63 47 63E-mail: oestsjaelland@adhd.dkI efteråret har vi haft foredrag med ernæringsterapeut MarianneFjordgård, der fortalte om mulige gavnlige ændringer ved en kostomlægning,og Inge Brink, der fortalte om samarbejdsbaseret problemløsning.Begge foredrag var velbesøgte, og gav godt udbytte.Kurser og arrangementerGeneralforsamlingTid : 24. februarGeneralforsamlingTid og sted: Tirsdag den 12. marts 2009 kl. 19.00 i Kildegården lok.2, Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde.Forplejning: Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved enlet anretningIndkaldelse er udsendt. Kom og vær med til at forme vores forening.➠

LOKALAFDELINGER41Har du gode idéer, ris eller ros, er det her, du kan komme frem meddet. Husk, at betale kontingent. Kun medlemmer der har betalt kontingentfor år 2009 har stemmeret på generalforsamlingen.”Smil, sved og tårer”v./ Inge Habekost KeyaniForedraget handler om en anderledes tilværelse, som enlige forældretil et handicappet barn, ”anderledes” i dagens Danmark. Inge HabekostKeyani er uddannet socialpædagog og social sagsbehandler. Iforedraget indgår en kort vejledning om de alm. hjælpemulighederi lovgivningen. Se mere på www.keyanisråd.dkTid: Onsdag den 15. april 2009 kl. 19.30 – 22.00Sted: Det Grønne Hus, Vestergade 3, 4600 KøgePris: medlemmer 20 kr., ikke-medlemmer 50 kr.Tilmelding: Helle Norre, tlf. 56 27 64 40 eller 28 91 79 41, senest12. april.Hverdagen i familien med ADHD, eller hverdagen med ADHD i familien”v/ Mikhael SaxtorphMikhael er revisor, formand for lokalforeningen Østsjælland, har selvADHD og har først fået sin diagnose for et par år siden.Tid og sted: se hjemmesiden.ForældregrupperVi har nu en velfungerende forældregruppe i Køge. Er du interessereti at komme i en forældregruppe eller deltage i cafémøder, så kontaktHeidi Bræmer: tlf. 46 19 30 27.Cafèmøder for voksne med ADHDTid og sted: 1. torsdag i måneden i Det Grønne Hus, Vestergade 3,Køge.Tilmelding: ikke nødvendigt bare mød op til en uforpligtende hyggeaften.Vi vil i nærmeste fremtid invitere til cafémøder for forældre i Roskilde.Vi vil prøve at få flere forældregrupper sat i gang, og ellers kan manmødes til en uforpligtende snak med andre.Hold øje med hjemmesiden www.adhd.dkHjemmesidenKan du ikke finde os?Først går du ind på www.adhd.dk i venstre side klikker du på lokalafdelinger.Herefter klikker du på Østsjælland. Nu bliver den gul.Nedenunder klikker du på Kurser og aktiviteter.Med venlig hilsen, på bestyrelsens vegneJannie NyholmFøler du dig alene i paragrafjunglen, såklik ind på www.adhd.dk under menupunktetSocial indsats under menupunktetBarn – Ung - VoksenNÆSTVED, FAKSE OG STEVNSFormand: Pia BakkegaardKorshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,tlf. 50 88 98 70E-mail: nfs@adhd.dkGeneralforsamlingTid og sted: Søndag den 1. marts kl. 14–16 i Falcks mødelokale,Østergade 1, Haslev.Vi har følgende poster på valg: Næstformand som vælges for 2 år,bestyrelsesmedlem som vælges for 2 år, 2 suppleanter som vælgesfor 1 år. Evt. medlemmer til andre poster besættes efter aftale. Hardu overskud og lyst, så mød op og præg din forening.Foredrag med Mogens RadmerMogens har skrevet bogen ”Det er bare DAMP drengen i mig”Tid og sted: Onsdag den 25. marts kl. 19 i Ringstedgade i Næstved.Vi håber at vi kan benytte Futura Cafeen i Ringstedgade i Næstvedtil dette hverdagsarrangement.Arrangementer under planlægningBørneergoterapeut Connie Nissen.Foredragsholder fra DAMP-centeret ved Vordingborg.Dannelse af netværksgrupperVi ved i skrivende stund ikke, hvordan det går med dannelse af netværksgrupper,men resultatet ses på hjemmesiden.Mange hilsner fra bestyrelsenSTORKØBENHAVNFormand: Ann-Beth AstrupValdemarsgade 18, 1. th., 1665 København VTlf. 33 21 61 40E-mail: oest@adhd.dkVoksengruppen for unge og voksne over 18 år med DAMP/ADHDJeg er forældre til en voksen med DAMP/ADHD, som sammen medpsykolog Jytte Lunding fra Kennedy Centret, har oprettet en gruppefor unge og voksne over 18 år med DAMP/ADHD.Vi er frivillige i foreningen.Vores ide er at tilbyde et fristed hvor man kan møde ligesindede oghave en mulighed for at tale med andre der kender de vanskelighederder følger af at have DAMP/ADHD. Der er mulighed for at spørgehinanden om alt det der er svært i hverdagen, og udveksle erfaringom hvordan man kan tackle det.➠

LOKALAFDELINGER43Vi mødes en gang om måneden i Valby Kulturhus på Toftegårds Plads,tæt ved Valby station. Mødet varer fra kl. 19-21.30. Information omnæste møde finder du nederst på siden.Deltagerne er mellem 18 og 60 år og antallet af deltagere svingermellem 15-25 pr. gang.Vi har hver gang et emne, som brugerne selv bestemmer fra gangtil gang, det kan være sociale spilleregler, arbejde, tidsfornemmelse,alt hvad der har noget at gøre med ens hverdag.Vi afholder 2 sociale arrangementer om året, et forår hvor det næstenaltid er en tur med bowling og spisning og et efterår. Vi tager ogsåpå Bakken i juli og holder juleafslutning med spisning i december.Når du kommer første gang må du gerne tage én med, så er det altidlidt nemmere at komme ud af døren og møde andre med ADHD.Hvis du mener, at det er noget for dig, eller du kender en, som kunnetænke sig at gøre brug af vores tilbud, skal du tilmelde dig førstegang på mail birgitten@get2net.dk med dit navn - alder og hvemdu har med ved første møde.Næste møde i voksengruppen bliver:Torsdag d. 26. februar 2009 kl. 19.00-21.30.Tirsdag d. 24. marts 2009 kl. 19.00-21.30PårørendemøderNår du kommer i netværksgruppen er dine pårørende velkomne tilat deltage i pårørendemøderne. De afholdes 4 gange om året i ValbyMedborgerhus. På mødet vil dine pårørende have mulighed for atmødes med andre pårørende, samt at stille spørgsmål og diskutereforskellige emner.Første gang dine pårørende deltager, skal de tilmelde sig på birgitten@get2.net.dk.Pårørende er også velkommen, selvom de ikke harén, som går i netværksgruppe.Næste mødedato på hjemmesiden.Husk at du kanhandle døgnetrundt i ADHD-foreningensnetbutik:www.adhd.dkI Valby Kulturhus. Valgårdsvej 4 2500 Valby.Opdatering af medlemsinformationerADHD-foreningen vil gerne lære medlemmerne bedre at kende, derfor ønsker vi mere information om medlemmerne. Hensigtener, at vi vil være bedre til at målrette vores forskellige tilbud.Udfyld skemaet og indsend det til: ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C. I kan også indtaste oplysningerne påforsiden af www.adhd.dkMedlemsinformationerMedlemsnummer (står på bagsiden af bladet)Fornavn / fornavne*Efternavn*Adresse* Postnummer* By** Udfyldes kun ved ændringerFødselsår Køn (sæt kryds) ❏ M ❏ K Erhverv / uddannelseTelefonE-mailNår du opgiver din e-mail adresse, giver du også samtykke til, at ADHD-foreningen må benytte denne.Sæt kryds:❏ Jeg har selv ADHD ❏ Jeg er pårørende (forælder, ægtefælle/samlever, bedsteforælder, andet)❏ Jeg arbejder med ADHD ❏ AndetUdfyldes ved husstandsmedlemskab Antal voksne i husstanden Antal børn i husstanden✁

OM LOKALAFDELINGERADHD-FORENINGEN45Følg ADHD-foreningens din fagråd lokalafdeling på www.adhd.dk - se lokalafdelingerAdm. overlæge Jan JørgensenArbejdet i lokalafdelingen foregår på frivillig basis - og i fritiden - hvorfor man ikke altid kan forvente at træffe bestyrelsen i dagtimerne.Achton Mails Nielsen besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.Adm. overlæge JørgenPædagogisk konsulent Inger-Lis JepsenBørneergoterapeut Birgitte Flindt PedersenADHD-foreningenshovedbestyrelseOverlæge Niels RasmussenNORDJYLLANDFormand for ADHD-foreningen Jette MyglegaardJette MyglegaardFormand: Ulla HenriksenPilevænget 9, 9362 Gandrup, tlf. 22 18 00 55Jan Høj SørensenE-mail: nord@adhd.dkMette Peetz-SchouKaj PedersenUlla HenriksenTove SchmidtKirsten Sjelborg HansenJens Peter RavnAnn-Beth AstrupTine HedegaardMikhael SaxtorphL O K A L A F D E L I N G E RNordjyllandFormand Ulla HenriksenPilevænget 99362 GandrupTlf. 2218 0055Midt-VestjyllandFormand Tove SchmidtLinåvænget 257451 SundsTlf. 9714 1661Midt-ØstjyllandFormand Ole Bruun JensenElleparken 378520 LystrupTlf. 8622 8912SydjyllandFormand Hanne AndersenHøjgårdsvej 26623 VorbasseTlf. 2620 3081SønderjyllandFormand Vibeke Jo FrankSøndervej 176270 TønderTlf. 7472 0791SønderborgFormand Per LarsenHellesøvej 356430 NordborgTlf. 7445 2138FynFormand Søren DavidsenLille Tornbjergvej 1235220 Odense SØTlf. 6615 8278NordsjællandFormand Liselotte NielsenNygårdsvej 183520 FarumTlf. 4499 0111VestsjællandFormand Lisbeth Gaarde KofoedMøllebækvej 54560 VigTlf. 2546 8020ØstsjællandFormand Mikhael SaxtorphHumlevej 54600 KøgeTlf. 56 63 47 63Næstved, Fakse og StevnsFormandPia BakkegaardKorshøjgårdsvej 10, Rønnebæk4700 NæstvedTlf. 5088 9870Lolland, Guldborgsundog VordingborgFormand Laila HyttemadsSkolevænget 24930 MariboTlf. 4126 4745StorkøbenhavnFormand Ann-Beth AstrupValdemarsgade 18, 1. th.1665 København VTlf. 3321 6140BornholmFormand Birthe PaulsenKuregårdsvej 133781 KlemenskerTlf. 5696 6254GUU/GUAKontaktmail@guu-gua.dk

Udgiver: ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C(A)Magasinpost UMMID nr.: 46715