Arbejdsmiljøhåndbog for vagter - BAR - service og tjenesteydelser.

arbejdstiderArbejde om nattenKroppens biologiske døgnrytme forstyrres, hvis manarbejder om natten. De fleste af kroppens biologiske funktionerhar en bestemt døgnrytme. Det gælder f.eks. forpuls, temperatur, blodtryk og adrenalinproduktion.Døgnrytmen betyder, at niveauet for den enkelte funktioner højest om dagen og som regel lavest om natten. Mangefår problemer ved natarbejde - især langtidseffekter. Deter dog ikke alle, der bliver syge af det. Nogle kan vænnesig til det.Den vigtigste konsekvens af natarbejde er, at den sædvanligedøgnrytme brydes.Nat- og skifteholdsarbejdere klager ofte over søvnproblemer,og skifteholdsarbejdere på nattevagt sover ca. 2 timermindre end dagarbejdere. Søvnkvaliteten er ofte dårligeremed bl.a. hyppigere opvågninger. Følgen er bl.a.øget træthed.Følgende helbredsproblemer er hyppigere ved nat- ogskifteholdsarbejde:• Psykiske problemer, f.eks. stress, angst og nervøsitet• Psykiske reaktioner, f.eks. irritabilitet, rastløshed og tristhed• Mavetarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelseog løs mave• Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravidekvinder i fast natarbejde• Mindre risikoforøgelse for hjertekarsygdommeEn natarbejder defineres i arbejdstidsloven som en lønmodtager,der normalt udfører mindst 3 timer af sin dagligearbejdstid i natperioden eller som en lønmodtager, derudfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periodepå 12 måneder.Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynderbeskæftigelse med natarbejde og derefter medregelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.Hvis der konstateres helbredsproblemer hos en ansat pågrund af natarbejdet, bør arbejdstiden omlægges.Skiftende arbejdstiderSkiftende arbejdstider kan kroppen have sværere ved atvænne sig til. Skiftearbejdere, der også har natarbejde, haren øget risiko for hjertekarsygdomme og mavetarmsymptomeri form af forstoppelse, smerter i maven og mavesår.Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere itakt med alderen og i takt med, hvor længe personen harhaft skiftearbejde. Forringelse af helbredet slår kraftigereigennem, når medarbejderen er ca. 40 år og ældre.Hvis der forekommer skiftearbejde, er det vigtigt, at skiftenetilrettelægges, så de sker med urets rotation: Gå fradagvagt til aftenvagt til nattevagt.• Risiko for brystkræft for kvinder efter mange års regelmæssigtnatarbejde• Eventuelt forværring af eksisterende sygdomme, f.eks.sukkersygeHvileperiode og fridøgnVagternes længde skal tilrettelægges, så vagten får enhvileperiode på mindst 11 timer inden for hvert døgn. Indenfor hver 7 døgns periode skal vagten have et fridøgni forlængelse af en daglig hvileperiode.• Nogle helbredsproblemer kan forværres ved arbejde iforceret tempo eller med et højt præcisionskrav.Efter en periode med natskift bør man altid have fridøgn,så man kan sove ud. Formålet er at sikre, at vagten ertilstrækkeligt udhvilet til at udføre sit arbejde forsvarligt.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201217