Tækkemanden 2/2004 - Dansk Tækkemandslaug

TÆKKEMANDENNr. 2- 2004Læs om:2Velkommen til"Tækkemanden" nr. 2-20042 En tækkemand går ifængsel2 Aldrig mere bomme –så længe vi kan arbejde2 Ekstraarbejder2 Åbent brev fra foreningenStraatag2 Generalforsamling iSjælland & ØernesTækkemandslaug2 Isætning af kvistvinduer påFyn2 Det levende tag2 Investering i ny videnbetaler sig2 Tag en lærling2 Bindedag

Lauget informererVelkommen til august og til Tækkemandennr. 2/04. DTL og jeg håber, at bladet eret velkomment indlæg i jeres dagligdagmed nyttige informationer, stof til eftertanke,nydelse af gode billeder fra tækkedehuse samt lidt underholdende. Jegog bestyrelsen for DTL modtager megetgerne ris og ros omkring det, vi går oglaver, herunder også om Tækkemanden.Vi ser også frem til at modtage indlæg,historier og billeder fra jer alle.Ja, det var så sommeren 2004 – derstartede våd og trist, men som dog komstærkt igen med solskinsdage og tropenætter.En gang imellem kan man blive ramt afeftertænksomhed, fx om den danskesommer er for lang – man kunne måskeforeslå at gøre den kortere, så agurketidenikke bliver så lang. Mange småhistorier er blevet slået stort op, noglemed et reelt indhold og andre uden – ogenkelte er blevet fordrejet, så man skulletro, at H. C. Andersen havde været på spil– ja, en lille fjer kan godt blive til femhøns!Fra vores egen lille faglige gård har vilæst om en tækkemand, der er gået ifængsel på grund af en overtrædelse afarbejdsmiljølovgivningen. Det hævdes iaviser og på TV, at man bliver forfulgt oger uskyldig og at sagen drejer sig ombomme/tækkebroer mv.Bladet "Tækkemanden" er orienteret om,at historien har en anden indgang, somder beskrives om et andet sted i bladet,men jeg kan alene anbefale alle DTLsmedlemmer at følge lovgivningen og deretningslinier, der følger her af. En tækkemandfalder og slår sig lige så hårdtsom andre - og vores medarbejdere harbehov for den samme tryghed og sikkerhed,som andre håndværkere har påderes arbejde.Vi har også læst, at vores kunder(Foreningen Stråtag) går ud og siger, attækkearbejdet bliver alt for dyrt, når entækkemand skal sikre sig efter gældenderegler – det har man ikke råd til atbetale!!Nu er det sådan, at det IKKE er voreskunder, der falder ned - og det er hellerikke dem, der står i køen, når en eventuelbøde skal betales.Hvis Foreningen Stråtag vil deres huse ogdet stråtækkede tag det godt, burde devære med til at sikre og arbejde for, atden gode tækkemand ikke bliver nedslidtfør tid samt ikke løber større risikofor nedstyrtninger end andre.Jeg håber, at vi alle får et godt og sikkertefterår og at så mange som muligt ses påDansk Tækkemandslaugs bindedag den11. september 2004 på Fyn.På gensynMed venlig hilsenSøren VodderRedaktion:Ansvarshavende redaktør:Chefkonsulent Niels StrangeRedaktionsudvalg:Fleming GrøfteHenrik HenriksenUdgiver:Dansk TækkemandslaugDansk Tækkemandslaug (DTL) er en forening afselvstændige tækkemænd. DTLs formål er atkoordinere tækkemændenes fælles interesserpå landsplan. DTL arbejder for at sikre en højkvalitet af det tækkearbejde, der udføres afforeningens medlemmer.Det er en betingelse for at være medlem, atman kan honorere de faglige krav, som foreningenstiller.Nye medlemmer bedømmes af laugets optagelseskomite.Laugets medlemmer ønsker, at deres kunderskal være glade for og stolte af deres stråtag.Det er en forudsætning for, at stråtaget somsådan kan bevares og vort håndværk bestå.At få udført et stykke tækkearbejde er en tillidssag.Derfor er er det et krav, at laugets medlemmerer optaget i Dansk Byggeri og herigennemtilknyttet BYG GARANTI for at sikre, at kundernefår udført et kvalitets- og håndværksmæssigtkorrekt tækkearbejde.Dansk TækkemandslaugKejsergade 21015 København KTelefon: 72 16 00 00Fax: 72 16 00 10www.taekkelaug.dk2

En tækkemand går i fængsel4I sommerens løb har tækkefaget igenværet i landets aviser og på TV.Mange mener, at det er bedre meddårlig omtale end ingen omtale – ogdet kan der siges meget om – måskeer det rigtigt i nogle sager og forkerti andre.At en tækkemand går i fængsel kander være flere årsager til, dels kanbøden være så stor, at det er vanskeligtat betale eller også kan dethave en politisk- eller en fagligårsag.TÆKKEMANDEN har forsøgt at fåaktindsigt i ovenstående sag fra Als,men har fået afslag fra politimestereni Aabenraa.TÆKKEMANDEN er imidlertid orienteretom en væsentlig del af den tekniskeside af sagen fra anden side –og vi kan konstatere, at der desværrehar sneget sig fordrejninger ogmåske også misinformationer ind isagen, som den har været forelagt iaviser, TV mv.TÆKKEMANDEN mener, at det er væsentligt,at DTLs medlemmer ogsåtager disse informationer med ivurderingen af sagen.I medierne har der bl.a. stået:fx fra Danmarks Radios hjemmeside,citat:"han (tækkemanden fra Als) vil ikkebetale den bøde, han har fået forikke at bruge nye tækkebroer, somArbejdstilsynet har påbudt"og senere"Formanden for Jysk Tækkemandslaug,Hans Jørgen Zerlang, støtter sinkollegas beslutning – og han siger tilRadio Syd, at tækkemænd i 2000 århar klaret sig glimrende ved at gå påtræbunde op og ned af tagene – ogat tækkebroer i aluminium vil gørearbejdet væsentligt dyrere".Efterfølgende er også ForeningenStråtag sprunget med på vognen –"Vi støtter hans protest. Selvfølgeligskal sikkerheden være i orden, mender skal altså også være sund fornufti det, siger pressechefen i foreningen,Tuk Jørgen-Jensen", og efterfølgende– "det kan jo blive så dyrt pågrund af sikkerhedsforanstaltninger,at folk næste gang vælger ståltagfrem for at få nye strå på taget".FAKTAOm Jysk Tækkemandslaug og Foreningen Stråtag har været bekendt medfakta i sagen, før man udtaler sig ved TÆKKEMANDEN ikke, men fakta isagen er:- at arbejdet foregår:2 på et tag med 45 02 med 2 1⁄2 m. til tagfod og dækhøjden på stillads2 med en rygningshøjde på 7 meter2 med en fodhøjde på arbejdsstedet (tækkestol) 6 m. over terræn2 hvor der er tale om et rygningsarbejde på begge sider af taget2 med et stillads uden rækværk på husets ene side2 uden stillads på husets anden side samt2 at der i sagen ikke er nævnt et ord omkring tækkebomme/broerog endelig:2 at sagen er tilbage fra 2001, hvor udviklingen vedr. tækkebroerikke var sat i gang – og "Højt på strå" udkom først året efter,hvor tækkebroer først blev beskrevet.Der er altså IKKE tale om, at sagen omhandler et forhold vedr. bomme/tækkebroer, som det fejlagtigt er fremført i medierne, - men alene omen almindelig tilsidesættelse af de sikkerhedsmæssige regler. En tilsidesættelseder betyder, at den enkelte tækkemand konkurrerer på uligevilkår over for de tækkefirmaer, der IKKE retter sig efter reglerne -spørgsmålet er, om det er rimeligt??At Foreningen Stråtag er med i koret kan undre, men som der står iformandens forord, så er det ikke foreningens medlemmer, der harrisikoen for nedslidning og nedstyrtning – og samtidig er det ikkeForeningen Stråtag, der betaler vores bøder. Ønsker man et ståltag – skalman i øvrigt også anvende stillads og andre sikkerhedsforanstaltninger.At der i en anden artikel i Jyske Vestkysten er der blevet fremført, at det"altid er de nyansatte, der kommer galt af sted" gør ikke tilgangen tilproblemet mindre. Det er vigtigt, for at tækkefaget kan tiltrække godeunge tækkelærlinge i fremtiden, at der ud over det positive image fagethar, blandt andet på grund af den friske luft, de økologiske materialerog historiebevaringen, også bliver opfattet som et sikkert fag at væreaktiv i.Læs også artiklen "Aldrig mere bomme" af Finn Guld på næste side.

Aldrig mere bomme –så længe vi kan arbejdeAf Tækkemand Finn GuldSom I kan se af billederne, er jeggået over til tækkebroer. Vi har lavetvores eget design af broholdere,som kopierer systemet med bommene.Broholderne hænger udelukkendei den tykke tråd. Broholdere ogbroer er udført i aluminium og vejerikke mere end tækkekroge og bomme– jeg vil endda tro, at de er lettere,hvis du tækker fra 4x4 bomme- og ikke som jeg gjorde fra 3x3bom-me. Som supplement til broernebruger vi aluminiumsstolene fraJørand. Det grej, vi bruger nu, erskridsikkert, let, vedligeholdesfrit,holdbart og ikke mindst ser det godtog professionelt ud.Hvad var det så, som fik mig til atskifte til de tækkebroer, som jeg hidtilhavde betragtet med en god portionskepsis? Lad os starte med at setilbage.For mig så de nyudviklede systemer,vi blev præsenteret for tunge ogbesværlige – ja nærmest upraktiskeud - og derfor farlige at slæbe rundtmed oppe på taget. Broerne var medtræplade, glatte og tunge. Broholdernevar beregnet til at sætte underlægten og gav derfor ikke mulighedfor at tække med brandsikring udenpå den ene eller anden måde atbeskadige den.Samtidig var vi, med vores traditionelleudstyr, begyndt at anbringebomkrogene under den tykke tråd,når vi tækkede med brandsikring –og det var ikke for godt. Vi kunnegodt komme op på 3 til 4 rækkerbomme med højest 2 m afstand. Detvar også nødvendigt, for vi oplevedeen eller to gange pr. tagside, atbomkrogene drejede og at bommenog vi skred ned af taget - som oftesttil den næste bom. Vi syntes ellersselv, at vi var noget så omhyggeligemed at sætte krogene i.Som I sikkert har bemærket, er detbåde en skepsis over de traditionelleredskabers brugbarhed over fortidens krav til tækkede tage, samtopdagelsen af at der virkelig fandtesen velegnet tækkebro, som fik os påbedre tanker.Så nu har vi taget vores første 10tækkebroer og vores nye broholdere ibrug. Vi hænger udelukkende i dentykke tråd, så vi kan tække på ethvilket som helst underlag. Vi brugeren stiv 5 mm stang og sætter skruernemed max 25 cm. Der hvor vi samlerstængerne og i kanterne sætter vimindst 3 skruer med 10 – 15 cmafstand og sørger for, at den løseende på tråden er 15 – 20 cm.Hvad er vores erfaring så. Jo - vibevæger os frit og afslappet på taget- og tro mig, arbejdet glider letterefrem, når du ikke skal anstrenge digsom linegænger eller hvis du erhandikappet med en hånd i taget.Du når mere på en dag og er ikke såtræt, når arbejdsdagen er gået. Og ide to måneder vi har brugt tækkebroerne,har vi ikke haft problemermed at hænge i tråden, men der ernok grænser for, hvor stor belastningvi kan byde broerne.Når jeg ser frem, er systemet ikkehelt færdigudviklet, men vi er pårette vej og det er kun små justeringer,der skal til. Set i bakspejletkan jeg kun sige, at her i firmaethavde vi stadig tækket på bomme,hvis vi ikke var blevet provokeret, ogder ikke var andre som havde banetvejen.Så vi, medarbejdere fra bumsen tilbossen, siger: " Aldrig mere bomme– så længe vi kan arbejde." Så -brug den rette stang og spar ikke påskruerne.5

Juristen skriverEKSTRAARBEJDERAf Britta Helseby cand. jur, Juridisk afdeling, dansk ByggeriDe fleste tækkemænd opleverdiskussioner med kunderne ombetaling for ekstraarbejder og ennærlæsning af en sag, der er gået ihårdknude viser, at uenighedermellem bygherre og tækkemand oftebunder i, at bygherrens forventningtil, hvad der er indeholdt i tilbudeter forskellig fra tækkemandens.Mange konflikter kan undgås eller idet mindste begrænses, hvis opgavenbliver drøftet nøje igennem medkunden på forhånd, så det bliverklart hvilke ønsker kunden har tilkvalitet, arkitektur, holdbarhed,økonomi, prisform og byggeperiode.Ved større opgaver bør drøftelser-nemunde ud i en skriftlig aftale, somklart og præcist angiver opgavensomfang og dermed de prissatte ydelsersamt aftalen om byggeperioden.Arbejder, der således ikke er beskrevet,kan kunden ikke forventeudført uden at skulle betale for det.Det er i disse tilfælde vigtigt, attækkemanden straks gør opmærksompå sine synspunkter og dettebør undtagelsesvist ske skriftligt ogmed henvisning til relevante forholdi aftalegrundlaget.Kun når arbejdet er absolut nødvendigtog ikke kan afvente en forelæggelsefor bygherren kan det udføresmed det samme, men kunden skalunder alle omstændigheder snarestkontaktes og forelægges problemet.Det må i alle tilfælde tilrådes, atstørre ekstraarbejder ikke igangsættes,før der er indgået en aftaleseddel/tillægsaftalemed bygherren, sombeskriver arbejdet, prisen og behovetfor eventuel forlængelse af byggeperioden.Er der undtagelsesvist udført ekstraarbejder,uden at der foreligger enskriftlig bestilling, opstårder ofte tvist med bygherren omkravets berettigelse. Efter dansk reter en mundtlig aftale ligeså bindendesom en skriftlig, men betydeligtsværere at bevise.Samtidig skal den, der påstår, at derindgået en aftale, bevise aftalenseksistens. Bestrider bygherren, at derer indgået aftaleom ekstraarbejder og foreligger der isagen kun parternes modsatrettedepåstande vil det blive meget vanskeligtfor tækkemanden at bevise aftalenog dermed opnå ret på betalingfor det udførte ekstraarbejde.Tækkemanden kan altså spare sigselv for meget besvær ved at væreomhyggelig med at få formuleret enklar og præcis entrepriseaftale og fåbekræftet aftaler der indgås underbyggeriet skriftligt.6Kunden vil næppe være uenig i, atbestilling af en ekstra kvist, skal betalessom ekstraarbejde.Kunden vil måske blive ærgerlig overat skulle betale for udskiftning af eneksisterende kvist, men fremgår detklart af aftalen, at tilbudet er excl.udskiftning af kvist, ved kunden påden anden side også, at skulle udskiftningenvise sig at være nødvendig,må arbejdet betales som ekstraarbejde.De krav på betaling for ekstraarbejde,der herefter kan give anledningtil tvister, er krav som tækkemandenbegrunder med, at forholdene vedgrunden og bygningen er anderledesend forudsat – f.eks. nedbrudte/ulovlige bygningsdele, som førstbliver synlige ved udførelsen.Sådan kvalitetssikrer du dit aftalegrundlagoverfor kundenDansk Byggeri har med baggrund i de erfaringer, der foreligger fraByggeriets Ankenævn på ovennævnte område, udarbejdet etkoncept "BYGGERIETS SERVICEKONCEPT" som alle i tækkelauget kanhave stor nytte af.Hvis det ønskes, kan der arrangeres et 2-3 timers gratis kursushvor hele konceptet indlæres, i laugets regi.Man kan se hele konceptet på Dansk Byggeris hjemmeside underblanketter og cirkulært, hvor blanketter også kan hentes.

Åbent brev fra foreningen StraatagDansk TækkemandslaugV/ Hr. Søren VodderRibergaardsvej 14894 Øster Ulslev.Haarby d. 21.juni 2004.Tækkemænds fejl oplysninger tilstråtagsejere.I forbindelse med lanceringen afbogen "Det levende tag" og udsendelseaf "Avisen" til 42.164 stråtagsejere,har vi erfaret, at der er tækkemænd,der – når de spørges ombrandsikring af stråtage, får oplyst:"….det er kun nødvendigt, hvis manudnytter tagetagen…."Foreningen Straatag beder derforDansk Tækkemands Laug om atBrandsikker stråtagsbrand i BlåvandKorrekt brandsikring med stenuldsisolering forhindredetotal nedbrænding, da en brand i ensalgsvogn på en campingplads i Blåvand bredtesig til den nyopførte købmandsbutiks stråtæktetagEn brand i en frituregryde i en salgsvogn på encampingplads i Blåvand, der bredte sig til campingpladsensnyopførte købmandsbutiks stråtæktetag, viser endnu engang vigtighedenaf korrekt brandsikring af stråtage. Bilen antændtestråtaget, og kun en korrekt brandsikringmed stenuldsisolering forhindrede ilden iat overtænde hele taget med total nedbrændingtil følge.Branden resulterede ikke i nævneværdige skaderpå selve bygningen, og da slukningsarbejdetvar overstået, var huset i så god stand, atdet straks efter udtørring kunne tækkes igen.meddele dets medlemmer - f. eks.gennem medlemsbladet - at sådannefejl oplysninger kan have katastrofalefølger for kunderne. De vil,på baggrund af en fagmands forkerteoplysninger, kunne træffe en fatalfejl beslutning.Ved en sådan udtalelse, kunne manvel overveje, om ikke tækkemandenpåtager sig et moralsk ansvar.Her er jo ikke tale om at fremmespecielle produkter, men at skabemaksimal sikkerhed. Man afstår joheller ikke fra at anbefale cykelstyrthjelme,blot fordi de kun kankøbes i forretninger.Lang udrykningstidDa meldingen om udrykning til en bilbrandindløb til Falck i Oksbøl, rykkede der i førsteomgang en automobilsprøjte ud med fire mandog en holdleder. Brandinspektør Agner Erichsender ledede brandslukningsindsatsen, fortæller:"Turen fra Oksbøl til skadesstedet tog ca. 11 minutter.Da vi havde kørt i ca. fem minutter, fikvi besked fra vagtcentralen i Esbjerg om, at bilenholdt parkeret under et stråtag. Derfor blevder straks rekvireret et slukningstog fra Varde– men på grund af afstanden tog det yderligere25 minutter, før dette ankom til skadestedet.Derfor undrede det os meget, at taget ikke stodi lys lue, da vi ankom."Intakt brandsikringNormalt udvikler en stråtagsbrand sig så hurtigt,at det sjældent lykkedes at slukke branden,før taget overtænder med total nedbrændingtil følge.Vi taler heller ikke om forsikringsrabattereller den ikke beviste problematikom tagets levetid, men KUNom faren for liv og værdier.Det er vores håb, at laug´et vil orienteresine medlemmer og flest muligtandre om denne problematik.Venlig hilsenTorben Lindegaard JensenTuk Jørgen-JensenFormandNæstformandPS.: Dette brev vil blive gengivet i næste nummeraf STRAATAG.Bilag: Friturebranden i Blaavand."Da vi ankom til skadestedet, var min førstetanke, at den stråtækte ejendom ikke stod til atredde. Vi startede med at sætte et røgdykkerholdind i bygningen for at sikre mod brandspredning,og det var først på dette tidspunkt, vikonstaterede, at taget var brandsikret," fortællerAgner Erichsen og afslutter:"Brandsikringen betød, at det kun var en mindredel af tagfladen, der blev beskadiget afbranden. Da vi havde slukket og revet denbrændte del af stråtaget ned, kunne vi samtidigkonstatere, at brandsikringen på trods af flammerneog de høje temperaturer var intakt. Bilenvar til gengæld totalt udbrændt."Åbent svar på brev fra Foreningen Straatag dateret 16. august 2004Til Foreningen StraatagKære Torben Lindegard Jensen og TukJørgen-JensenVedr. Tækkemænds "fejloplysninger"til stråtagsejereTak for Deres brev af 21. juni 2004,hvor de orienterer om Deres erfaringermed tækkemændenes oplysningerover for bygningsejere af stråtækkedebygninger.DTL er enig i Deres synspunkt om, atman også som tækkemand skal informerekorrekt og i overensstemmelsemed regelsættet, der er gæld-ende - i dette tilfælde omkringbrand- og brandsikring af det stråtækkedetag.DTL går ud fra, at det er ForeningenStraatag bekendt, at der ikke findeset overordnet lovkrav om brandsikringaf stråtage - så der kan, somDTL ser det, ikke være tale om forkerteoplysninger eller fejloplysninger,men alene om manglende oplysninger.Tækkemænd beskæftiger sig medtækkearbejdet, herunder rammerneomkring det tækkede tag, hvorforoplysninger om brandsikring – for ogimod - er naturlige at fremlæggeover for bygningsejeren. Det ervigtigt, at bygningsejeren får detrigtige beslutningsgrundlag, derafvejer den forøgede sikkerhed forbygningens beboerne samt anlægsogdriftsøkonomien (de besparelserder ligger på forsikringspræmien) opmod hinanden.DTL er enig i Deres synspunkt om detfornuftige i at brandsikre – menfinder ikke, at ordvalget er detrigtige mellem fag og ejer, der harden samme fælles interesse for atbevare en bygningskultur.Med venlig hilsenSøren VodderSøren VodderDansk Tækkemandslaug7

Generalforsamling i Sjælland &Øernes TækkemandslaugJa, det hedder det stadigvæk, mendet er nu "kun en lokalklub" fortækkemænd fra Sjælland og Øernesom er med I Dansk Tækkemandslaug.STL holdt et arrangement den 7-8maj med følgende dagsorden:Fredag Kl. 16.00 IndkvarteringKl. 16.05 Baren åbnerKl. 19.00 Mad i TippienLørdag Kl. 09.00 MorgenbordKl. 10.00 Generalforsamlingiflg. vedtægterneOg nu er vi så heldige at vi påsjælland har et medlem, Hr.Adamsen, som i Rødvig har sin egenferieby og der kunne arrangementetforegå til fornuftige penge.8Som det fremgår, var programmetfredag lidt "ufagligt og ikke specielt"kvalitetsfremmende" så det havdevores initiativrige kasserer, Hr. Guld,heldigvis gjort noget ved og havde tilformålet skruet en opstand sammenmed hollandske plader, med form afet mansardtag for at der kunneeksperimenteres med tækning pådenne.Dette var jo en ganske interessant øvelseder blev nøje overvåget af en skuemester,Hr JensenDer blev selvfølgelig snakket megetom hvordan man kunne gøre oghvad der mon ville være mest korrektog konklusionen på sådan en øvelseer vel nok at tækkemændene skalOg den standhaftige udførende lærling blev stædigt ved indtil overgangen havdetaget formDer var selvfølgelig indlagt behørigeoverenskomstmæssige drikke-og spisepauser!snakke mere sammen og finde enbeskrivelse af en måde at gøre detpå som alle tækkemænd kan stå ved(finde ud af)!En lille detalje, men hvis faget vilfremstå med som et fag medkvalificerede fagfolk der udøverkvalitets arbejde, skal vi også haveløsninger til moderne byggeri ogdisse skal være dokumenterede såandre fagfolk kan bruge dem og vikan undervise vores arvetagere (læslærlinge) til faget i det.........Hovsa tilbage til emnet.Lørdag var der så generalforsamlingmed følgende dagsorden:1. Valg af dirigent2. Formandens beretning3. Godkendelse af revideretregnskab for 2003 og 20044. Indkomne forslag5. Valg af formand og kasserer.6. Valg af øvrige eventuellebestyrelsesmedlemmer7. Valg af revisor8. EventueltDer var under pkt. 4 indkommet etforeslag om at midlerne fra STL’sgamle garantiordning skulle henståpå en konto og kun kunne bruges tilfølgende formål:fremmer stråtagets udbredelseprojekter der fremmer viden ogforskning i stråtagPengene kan kun udbetales tilprojekter efter godkendelse af STL’smedlemmer.Forslaget blev vedtaget og der stårnu kr. 210.000.- til disse formål.Hilsen Formand STL Fleming Grøfte

Arrangementet foregik i utraditionelleomgivelser og med plads til 50 siddendehavde de ca. 25 tilstedeværende ikkenoget problem med at være derOg efter god mad, musik og dans og enfrygtelig masse hyggesludder blev detvistnok ca. 5.30 om morgenen før sidstemand var i seng.ESTISKE TAGRØR SÆLGESi ruller af 50 bundterafhentet fra lager 15,- kr. pr bundtkan leveres min 500 bd. a 16,50 kr.med mindre kran bil, rækker 6,5 mAnnoncevilkår i TækkemandenBladet "Tækkemanden" udkommer ca. 4 gange om året iet oplag pr. gang på ca. 300. Det sendes gratis til alle ca.230 tækkemænd i Danmark, enkelte tekniske skoler derhar en tømrerafdeling samt diverse abonnenter.Bladet er således et godt medie, hvis du ønsker at henvendedig direkte til vores faggruppe.Vi kan tilbyde annoncering til nedenstående priser: Bladetsstørrelse er A4.Størrelse Ved 1 gang Ved 4 gangeHel side 1.000,00 3.200,00Halv side 600,00 2.000,00Kvart side 350,00 1.200,00Kløvede kragetræer sælgesafhentet i pakker a 20 sæt kr. 50 pr sætenkelte sæt kr 55,-kan leveres med fragtmandSjællands Tækkerørsimportv/ tækkemand Finn Guld56 21 71 56De udkomne numre kan ses på www.taekkelaug.dkHenvendelser for annoncering skal ske til en af nedenstående:Fleming Grøfte, Kattehalevej 51, 3460 BirkerødJesper Glerup, Borupvej 4, Blære, 9600 Aarseller på e-mail: taekkelaug@taekkelaug.dkAnnoncemateriale modtages helst i digitalt format dvs.på mail eller CD i færdigt layout. Dansk Byggeris marketingsafdelingkan være behjælpelig med opsætning. Detteafregnes direkte med marketingsafdelingen.9

Isætning af kvistvinduer på FynAf Tækkemester Anders PedersenHer bruger vi meget at tække direktepå vinduet, i ganske få tilfældesættes der en kvistkarm op, hvoriman så monterer vinduet, det er i såfald nemmere at udskifte på etsenere tidspunkt, træarbejdet eregentlig det samme. Ved tækningdirekte på vinduet skal der væremonteret et spejl eller en kant påvinduets yderside, den der vendermod stråtaget, kanten skal være såbred, at der bliver et pænt stykke fraoverkanten og til lægterne, så tagetkan presses ned mod lægterne, sådet sidder i spænd. Bredden påspejlkanter varierer meget fra entækkemand til en anden, mitsynspunkt er, at spejlet skal være såsmalt som muligt, således at vinduetikke kommer til at se for lille ud iforhold til omgangen af stråtaget.10Lidt forklaring om montering afkvistvinduetVi begynder med at sætte tolægteben lodret op fra gulvet i denhøjde, som kvisten skal sidde. Vi haraltid ca. 10-12 cm vinkelret afstandmellem lægter og kvistens bagkant,det giver plads til, at toppen aftækkerørene kan føres ind underkvisten for senere at blive klippet af.For at få den omtalte afstand føreslægtebenene fremefter indtilafstanden opnås, det er bedst, hvisdet kan passe på kanten af lægten,så kan der skrues ind i dennesamtidig med, at der skrues i spæret,hvis det passer i bredden mellemspær, ellers kan der sættes klodserimellem spær og lægtebenene.Kvisten kan nu skrues direkte nedigennem det forlængede understykkepå kvisten og ned i lægtebenene.Husk at skrue det første vandbrædtpå inden kvisten sættes fast pålægtebenene. Kvisten kan dereftersættes i lod ved fastgørelse afspærene. Vi bruger altid 50x100 m/m. Ved buede kviste sættes et spærpå midten af vinduet og et på hverside ca. halvt nede på buen, de 2sidespær går kun 2/3 del op på detmidterste spær, som slutter af påden fjerde øverste lægte, det passerså med, at der kan rygnes, uden atder bliver en bule på rygningen. Nårspærene er sat på lægges der enlægte uden på alle taglægter, denstarter fra lægten vedvinduesunderstykket og går op til enlinie vandret ind fra overkanten afkvisten og ligger vinkelret påtaglægterne, det gør, at der blivermere plads til isolering oginderbeklædning af kvisten. I denvandrette linie saves lægten over ogdrejes ind mod midterspæret,kvisten er nu klar til, at der kanlægtes.På de mere firkantede kviste sætteset spær i hver side som spidses indca. 25 cm fra hver side, det gør, atkvisten ikke kommer til at se bredereud for oven, efter den er tækket,ellers foregår alt på samme måde,som ved buede kviste. Vedlægtningen startes der med at måle25 cm op fra spejlets overside, herskal den første lægte sidde. Manfinder nu den lægte, der vinkelretpasser bedst med det punkt, der erpå midterspæret 25 cm oppe.Derefter lægtes der fortsat vinkelretpå tagfladens lægter og ud for disse,det er nemmere at ramme lægternemed skruerne, når der skal tækkes,dette gøres hele vejen til tops. Nårjeg syntes, at der skal lægtesvinkelret på taglægterne skyldes det,at når vi tækker kvisten, kan vitække lidt op af gangen, det vil sige,at vi får taget med ved siderne, så vihar noget at stå på, for at vi kan nåind over kvisten. Afslutningen frataget og mod kvisten foregår medvandbrædder mage til det, der erskruet på kvisten inden starten.

DET LEVENDE TAG- er en hyldest til den kulturarv,stråtaget repræsenterer. JørgenKaarup Jensen fortæller om dets5.000 år lange historie, der rummerstolte traditioner og mange godeberetninger om fascination og skønhed,sædvane og fornyelse – oghåndværk i ordets bogstaveligsteforstand.Bogen rummer endvidere kapitlerom engelsk og hollandsk tækning,en række praktiske råd til stråtagsejeresamt informationer om brandsikring.Historien om stråtage ogtækkemænd i Danmark fortællesbåde levende og detaljeret og ledsagesaf et væld af smukke fotografier.I bogen er der desuden indlagt enDVD, der i levende billeder fortællerstråtagets historie fra stenalderen ogop til i dag. Man kan blandt mangeandre ting opleve tækning medhalm, lyng og tang og på nær holdfå et godt indblik i tækkemandenshåndværk.DET LEVENDE TAG er skrevet af DRjournalistog tækkemand JørgenKaarup Jensen med sig har han bl.a.Søren Ryge Petersen og restaureringsarkitekturens grand old man, JohannesExner, der begge har skrevetkapitler til bogen.Om "Det levende tag"Onsdag den 19. juni 2004 var DTLindkaldt til pressemøde og præsentationaf Jørgen Kaarup Jensens bog,DVD og en tv udsendelse om "Detlevende tag" og dets tusindårigehistorie.Ved denne lejlighed var der taler afdirektør Inger Tolstrup, Frilandsmuseetog projektleder Erik Rykind-Blarke, Realdania Fonden, som redegjordefor deres baggrund for atfinansiere netop dette projekt.Søren Ryge Petersen, som har skrevetet afsnit til bogen, fortalte på vanligvis med et gram humor og distance,omkring det selv at lave stråtag påegen bolig uden at have forudgåendekendskab til faget.Underholdningen blev leveret af demusikere, der har lavet/leveretFakta om bogen DET LEVENDE TAGUdgivelsesår: 2004Antal sider: 196Vedlagte DVD: Spilletid 114 min.Udgivet af Danmarks Radio.musikken til DVD og tv-udsendelsenTækkekompagniet Leif Ernstsen ogBente Kure.DTL havde i den anledning indkøbten stenskulptur med bløde, runde ogkærlige former, noget som jegmener, relaterer til Jørgens store ogkærlige arbejde med at beskrivevores fag og de sjæle, der ligger bagog samtidig brænder for at give detet skub ind i fremtiden, og her ikkeforsømmer at omtale det skulpturelletag, som vi måske kommer til atbeskæftige os med i fremtiden.Alt dette som en ringe tak til enmand, som har gjort et stort arbejdefor dette fag og dets fremtid.Tækkemester Søren VodderDEN PERFEKTEGAVEtil din kunde!Giv denne smukke bog til dinkunde efter afsluttet arbejde.Kan købes hosCarlo F. Christensen påcarlo@carlofchristensen.dkPris: 250,00 kr. / stk. + moms11

Entreprenørskolen erDansk Byggeris kursusejendomi EbeltoftInvestering i ny viden betaler sig12- og er derfor ikke en omkostning.Både indenfor arbejdsmiljø, jura ogbyggetekniske områder er der pengeat spare ved at tilegne sig den nyesteviden. Dansk Tækkemandslaugsmedlemmer har gennem DanskByggeri mulighed for at gøre dette påEntreprenørskolens kursusaktiviteter.Entreprenørskolen er en del af DanskByggeri og har som formål bl.a. atudvikle og gennemføre kurser ogkonferencer af speciel vigtighed formedlemsvirksomhederne – det vilnetop sige undervise i og informereom den seneste udvikling indenforde områder, hvor medlemmerne harderes hverdag og daglige virke.Entreprenørskolens lokale kurserafholdes rundt i hele landet og ertilrettet små og mellemstore virksomhedersbehov og ønsker.Kurserne strækker sig over en heleller halv dag og er placeret i lokalområdetnetop for at tilgodesemedlemmernes behov for at udnyttetiden optimalt.Af efterspurgte kurser kan bl.a.nævnes "Ledelse på byggepladsen"samt kurser i forbedret planlægningog byggepladsdrift med trimning afbyggeprocessen. Herudover kan afbyggetekniske konstruktionskursernævnes:"Tagkonstruktioner, tagbelægninger,isolering og lofter""Undertage – hvordan vælges detrigtige?""Lette ydervægge og lette gulve""Tunge ydervægge, tunge gulve ogterrændæk"Særlig efterspørgsel er der på kurser ikundeservice, som udbydes i tovarianter: for mestre og for svende.Tækkemænd vil med fordel kunnedeltage i denne videndeling og få etgodt udbytte sammen med øvrigedeltagere fra for eksempel tømrer-,murer og entreprenørvirksomheder.Udover lokale kurser afholder Entreprenørskolenogså landsdækkendekurser af længere varighed på ejendommeni Ebeltoft.De kommende år vil kræve storeforandringer for byggeerhvervetsvirksomheder. Markedet vil ændresig, kunderne vil stille nye krav oggenerelt vil samfundet stille nyebetingelser for erhvervet. For atkunne matche disse vilkår er detnødvendigt hele tiden at holde sigájour med de mange nye vilkår ogtiltag for derved at være på forkantmed udviklingen.Kursusbrochure for de enkelte lokalområdersamt yderligere informationom kurserne kan fås ved henvendelsetil Entreprenørskolen påtelefon 86 34 18 11, www.eskole.dkeller e-mail eskole@danskbyggeri.

Brev fra et medlemTil Dansk Byggeri3-7-2004Når regler kollidererVi har besluttet at skulle have enlærling til tækkefaget, men hvordanfår vi nu lige kontrakten udfyldtkorrekt, teknisk skole bliver kontaktetog der kommer en uddannelseogerhvervsvejleder for at udfyldealle papirer, der bliver talt om rettigheder,forpligtigelser og hvor megetværktøj eleven skal have.Det er så her, at det begynder at gåskævt, men det bliver vi ikke opmærksompå før senere.penge for hver time så værktøjerbliver hans eget? Jeg ringer til TIB,som oplyser, at alutømrerne og tækkelærlingeskal aflevere værktøjet dadet kun er til låns, så ved jeg ikkelige, hvorfor at tækkelærlinge skalfølge tømrerne og have alt deresværktøj, når de så alligevel ikke skal.Tømrerne har da deres eget værktøjog de er også organiseret i TIB.Det er nødvendigt, at der bliver setpå en ensartet ordning under sammeorganisation og at uddannelsesvejlederneved hvad de taler om.Mvh Anders PedersenJørand tække og tømrerforretningNår regler kolliderer:DTLs sekretariat har modtaget detteindlæg fra Anders Pedersen omværktøj til lærlinge – hvem skalbetale?DTLs sekretariat har overdragetsagen til Dansk ByggerisArbejdsgiversekretariat, derarbejder på en løsning af sagen.Der vil, så snart der foreligger enafklaring, blive sendt en orienteringud til DTLs medlemmer.Der bliver fortalt, at det er en godide, at eleven bliver trukket en sumpenge pr. time så værktøjet er betalt,når læretiden er udløbet, det er joen udmærket ordning syntes vi.Her hos os har vi ansat den førsteudlærte tækkemand, han møder oppå arbejde uden værktøj, hvor er ditværktøj, spørger jeg. Jeg har ikkefået værktøj, siger svenden.Jeg sørger for han kan låne til hanfår noget købt, men han går til TIB,som så siger, at vi skal give hamværktøj, nu er det så lige at jeg bliverforvirret, vi har jo lige købt værktøjtil en lærling og kan trækkeMØDEkalenderDansk Tækkemandslaug 2004/2005Bestyrelsesmøde, Blommenslyst ................ fre. d. 20. august kl. 10.00Bindedag, Ringe .................................... lør. den 11. september 2004Bestyrelsesmøde, Byggecentrum, Middelfart. fre. d. 5. november kl. 10.00Bestyrelsesmøde, Hadsten ....................... tors. d. 13. januar kl. aftenSeminar, Hadsten .................................. fre- og lørdag d. 14. og 15. januarBestyrelsesmøde, Fyn.............................. lør. den 12. marts 2005, kl. 12.00Generalforsamling, Fyn............................ lør. den 12. marts 2005, kl. 14.00Ny teknologiEn bonde står og passer sin fåreflok.Pludselig kommer en der en spritny BMW 740.Ud stiger en fyr i Hugo Boss-habit, Gucci-sko,Ray Ban solbriller og et YSL-slips, og råber tilbonden:Hvis jeg kan regne ud hvor mange får du har,må jeg så få et af dem ?Bonden kigger på fyren og svarer:* Det er OK med mig !Fyren tager sin Dell Notebook frem, og åbnerden på bilens motorhjelm. Vha. Nokia seneste3G-telefon kobler han sig op på en NASA-sidepå internettet.Han kontakter et GPS-sattelitnavigationssystem,henter den eksakte position, og giver data’enevidere til en NASA-sattelit, der scanner områdetmed et højopløsningskamera. Så åbner han digitalbilledeti Adobe Photoshop og eksportererdet til Image Processing Facility i Hamburg. I løbetaf få sekunder får en email på sin Palm PDAmed teksten »Picture processed and data stored".Derefter logger han sig på en MS-SQL databasevia ODBC og henter et avanceret Excelregneark.Han kopierer data’ene fra billedet indi regnearket, og kort efter kan han udskrive en4-farvet rapport på 150 sider på sin miniaturehightech-ColorLaserprinter. Fyren kaster et blikpå sidste side og siger:* Du har nøjagtig 1586 får !* Det stemmer, siger bonden, så du må tage etaf fårene.Bonden står og betragter fyren, mens han udvælgeret af fårene, og bakser med at få detned i bagagerummet på sin BMW. Så siger bonden:*Hvis jeg kan sige præcist hvad du arbejdermed, kan jeg så få fåret tilbage ? Fyren tænkersig om et øjeblik og accepterer så.Du er IT-konsulent, siger bonden.Det er rigtigt, hvordan kunne du vide det ?Det var ikke svært. Du er kommet uden nogenhar ringet efter dig, du skulle have betaling fornoget jeg allerede vidste, på et spørgsmål jegikke har stillet, og brugt en masse ressourcer.Desuden har du ikke en klap forstand på detforretningsområde, du udtaler dig om, så værvenlig og åbne bagagerummet og giv mig minhund......13

Tag en lærlingOm uddannelse til tækkemandDansk Byggeris uddannelsesafdelinghar udarbejdet og udsendtopfordringen "Tag en Lærling" omuddannelsen til tækkemand til DTLsmedlemmer.Folderen indeholder nyttigeinformationer om de vilkår ogrammer, der er omkring at tage enlærling ind i sin virksomhed.Yderligere beskriver den også demuligheder, der er for at 2virksomheder, fx en tømrer- og entækkevirksomhed samarbejder omuddannelsen af en lærling.Overvej om ikke det er noget for jer.Faget har løbende behov for flereuddannede svende, end der er igang for tiden. Læs derfor folderengrundigt igennem og ønskes deryderligere information, kan I altid,som DTL-medlem, henvende sig tilcarlofchristensen sekretariatet eller 13/08/04 direkte til 11:24 den Side 1specifikke afdeling i Dansk Byggeri, idette tilfælde uddannelsesafdelingenpå tlf. 72 16 00 00. 14

Stråtaget i ny dansk arkitekturSommerhus på RømøStråtækt sommerhus med bærendelimtræssøjler og remme synligt inde ihuset. Ydervægge udført af sortepræfabrikerede træelementer medskodde.Huset indeholder foruden opholdsstueog værelser, swimmingpoolhussamt udvendig tennisbane.Bygherre:Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/SOpførelsesår: 1997-1998Areal: 368 m2Arkitekt: Schmidt, Hammer & LassenIngeniør: Arne Elkjær A/S, AarhusLandskab: Schmidt, Hammer &LassenEntrepenør: KPC-byg A/S, HerningTækkemand:Ballum Tækkeforretning,v/Erik HeebøllFoto: Schmidt, Hammer & LassenFakta:TÆKKEMANDEN vil gerne vise nyarkitektur med stråtag eller gamletage med nye detaljer.Medvirker du ved eller har du medvirketved sådanne sager, er dumeget velkomme til at sende enlille beskrivelse af sagen samtbilleder ind til TÆKKEMANDEN.15

BINDEDAGKom og vær med til en faglig dag, hvor der ikke skal tækkesLørdag den 11. september 2004, kl. 10.00hos Ejner Rasmussen, Lørupvej 19, 5750 RingeKl. 10.00 VelkommenDerefter kaffe med rundstykker, hvor Fyns Tækkelaug er vært.Herunder fortæller repræsentanter fra Dansk Byggeri lidt om,hvad vi får for kontingentet.Se opstilling af kvist med gipsbuer.Se et veluxvindue delvist tækket.Kl. 12.30 Frokost.Der kan købes grillmad ved forud tilmelding.Man kan også medbringe madkurv. Der kan købes øl, vand og kaffe.Tilmelding til grillmad til Anders Pedersen, tlf. 64 72 23 61senest onsdag den 25. august.Ejner Rasmussen vil demonstrere afrensning af skimmelangrebet træværk samt efterbehandlingaf dette.Han fortæller herefter om varmebehandlet træ samt fordele ved brugen.Opsnøring af gipsbuer vil blive gennemgået endnu engang.Vinderup stilladsfabrik vil fortælle om stilladser.Demonstration af 2 mindre knæstyrede læssere.Kl. 16.00 Farvel og tak for i år.Fyns Tækkelaug