Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of Safety - mitBUF.dk

Anja Kastrup Jensen – Center for Social Inklusion 2011 ‐ UCLDokumentation af arbejdet medmetoden Signs of Safety – etindblik i 2 daginstitutionersmetodiske arbejde.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011verserende sager, så er antallet af deciderede anbringelser halveret, ligesom antallet aftvangsfjernelser er mere end halveret. Disse tendenser har man ligeledes set i KøbenhavnsKommune, hvor man har arbejdet med Signs of Safety i 4‐5 år. I den evalueringsrapport som erudarbejdet, hvor der er arbejdet med evidensbaserede resultater af metoden, viser det sig, at manhar undgået anbringelser i 83% af de familier, som deltog i projektet, sammenlignet med de 47% isammenligningsgruppen. Kommunens udgifter til familien blev reduceret med 47%, hvorreduktionen i sammenligningsgruppen var på bare 4% 7 . Den overordnede effekt af projektet var,at Signs og Safety tilsyneladende støtter flere familier til at kunne mestre deres liv bedre med detresultat, at færre børn anbringes. Herudover har man sparet penge. Endelig viser evalueringenogså, at metoden skaber større arbejdsglæde, kortere anbringelsestider, flere lukkede sager,ligesom forældrene føler sig taget mere seriøst uanset resultatet 8 .Signs of Safety passer ganske godt ind i den nuværende pædagogiske ”trend”, hvor denanerkendende relationsdannelse og AI, er overskyggende tilgange i den pædagogiske profession.Signs of Safety sætter fokus på barnets/den unges og familiens egne ressourcer, hvilket i sig selvhar en selvforstærkende effekt, fordi familien anspores i retning af at gøre mere af det somallerede virker. Samarbejdet med den professionelle, bliver gjort i et anerkendende ogressourceorienteret perspektiv, og konsekvensen af denne indsats bliver tilsyneladende merefremadrettet og konstruktivt, da familien tages på råd og et større ansvar og en større motivationhos forældrene, bliver hermed ofte gevinsten 9 .2.0 Metode:På baggrund af de beskrivelser, som foreligger vedrørende metoden Signs of Safety, vil jeg forsøgeat komme tættere på de professionelle, her pædagogerne, og disses arbejde med metoden. Jeg vildokumentere effekten af metoden, både i forhold til de udsatte børn, deres forældre og denpædagogiske hverdag, herudover dokumentere hvornår metoden især har en effekt, og endelig viljeg anskueliggøre de professionelles egne udfordringer i arbejdet med Signs of Safety.Min dokumentation vil tage sit afsæt i et kvalitativt design, hvor jeg på baggrund afsemistrukturerede interviews, vil interviewe 4 pædagoger, som er ansat i 2 forskelligedaginstitutioner i Nyborg Kommune. Interviewene tager sit afsæt i 10 spørgsmål (se bilag), og harhver især taget omkring mellem 30 og 60 min at udføre. Jeg har på forhånd sendt spørgsmåleneud til de udvalgte pædagoger, for derved at lade pædagogerne være forberedte, i håbet om at7 ”Med familien i centrum – en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder ifamiliebehandling og sagsbehandling”, Københavns Kommune, 20108 ”Med familien i centrum – en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder ifamiliebehandling og sagsbehandling”, Københavns Kommune, 20109 Johannessen‐Henry, Lester: ”Signs of Safety – en metode til at styrke udsatte børn og unges trivsel gennem etkonstruktivt samarbejde med barnet/det unge, forældrene og familiens netværk”

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011sikre nogle mere kvalitative svar. Dog har jeg undervejs i interviewene været meget opmærksompå at skabe dynamik, og lade de implicerede pædagoger tale videre, også om perspektiver somikke umiddelbart ligger implicit i spørgsmålene. Årsagen til, at jeg har valgt Nyborg Kommune, erat det tilsyneladende er den kommune på Fyn som er længst i implementeringsindsatsen. Endelighar Nyborg Kommune forpligtet sig til at integrere indsatsen i forhold til Signs of Safety, indenforalle 3 faggrupper (pædagoger, lærere og socialrådgivere).3.0 Problemformulering:På baggrund af et øget fokus på ressourcer i den pædagogiske hverdag, og en stadig større grad afhelhedsorienteret indsats for familien, og det tilhørende netværk (på tværs af faggrænser), ermetoden Signs of Safety (SOS), en metode som burde give anledning til et større fokus – dels ipraksis, dels på de pædagogiske uddannelsesinstitutioner. Set i lyset af det begrænsede kendskabtil SOS, er dette pilotprojekt først og fremmest en dokumentation af det arbejde som pædagogerdagligt udfører i Nyborg Kommune. På den baggrund er følgende spørgsmål formuleret:Hvilken effekt har metoden Signs of Safety, for hhv. børn, forældre og pædagoger?Hvornår er metoden især brugbar?Og endelig hvilke udfordringer er der forbundet med at arbejde med Signs of Safety?4.0 Anvendelse:Målet er først og fremmest at dokumentere det pædagogiske arbejde med metoden, Signs ofSafety. På længere sigt (fra efteråret 2012), er det hensigten, at de studerende på 5. semester,under specialiseringen: Børn og unge, eller Mennesker med Sociale Problemer, skal arbejdemålrettet med metoden, samt metodisk indsamle viden om det arbejde, som udføres i depædagogiske institutioner. Dette dels for at få et større indblik i metodisk indsamling, men ogsåfor at få ”hands on”, samt skabe større bevidsthed omkring dokumentation af pædagogisk praksis.At forløbet skal ligge på 5. semester, skyldes, at de studerende på dette tidspunkt har væretigennem forløbet, ”Det Tværprofessionelle Element” (4. semester), hvor de arbejder medmetodisk indsamling af viden, og hvor de også udarbejder en rapport, med metodisk analyse forøje.Endelig er det også målet, at de pædagogstuderende får øjnene op for anvendeligheden afmetodisk arbejde, og det udviklingspotentiale som ligger heri – ikke mindst i forhold til udvikling afprofessionen, af betydning for pædagogen under uddannelse, men ligeledes for denfærdiguddannede pædagog. Arbejdet med at dokumentere det daglige pædagogiske arbejde,hvad der lykkedes, og få dette nedskrevet til gavn for professionen, professionens udøvere, samtde studerende, vil forhåbentlig være brobyggende for samspillet mellemuddannelsesinstitutionerne og praksisfeltet 10 .10 ”Underviserne skal kende til kærnemælkskoldskål og vådt regntøj”, Børn og unge, Forskning, September 2011

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup20115.0 Resumé og opsamling på kvalitative interviews:Følgende resumé er foretaget udfra en sammenskrivning af kvalitative interviews med 4pædagoger fra 2 forskellige daginstitutioner i Nyborg Kommune. Interviewene er foretagetindividuelt med hver af d e4 pædagoger – dette først og fremmest, så pædagogernes individuellesvar, ikke blev determineret af en anden i samme rum.Da dette skal betragtes som et arbejdspapir, har jeg valgt primært at fokusere på at bevare minproblemformulering. De øvrige dele af interviewet, ligger som bilag til indeværende arbejdspapir.Daginstitution 1 – Nyborg kommune:Pædagogerne udtrykker samstemmende, at metoden er et godt hverdagsredskab, både ved småog store bekymringer. Den ene pædagog udtrykker endvidere, at metoden har gjort noget vedhendes pædagogiske tænkning – kigger på undtagelser frem for begrænsninger. Den andenpædagog har oplevet, at hun i sin egenskab af souschef, har haft stor gavn af Signs of Safety, somogså har været et ledelsesmæssigt redskab. Metoden gør op med tilgangen om, at det er derutinerede pædagoger, som sidder inde med alle de brugbare erfaringer.”Metoden kan klæde pædagogen på, så hun vælger at arbejde fremadrettet fordi metodenvirker for hende selv. Det synes jeg jo er guld værd”Samlet set oplever pædagogerne, at metoden fremstår med en mere fremadrettet og positivtankegang.Det har først og fremmest været mere hverdagsagtige bekymringer, som sprog, trivsel ibørnehaven ‐ konflikthåndtering, skoleudsættelse, som givet anledning til at pædagogerne hararbejdet med Signs of Safety. Men set i forhold til forældrene og dermed forældresamarbejdet,har metoden også haft en væsentlig effekt, da spørgsmålene i metoden kan bruges overforforældre, så det ikke er pædagogen, som skal sidde med de færdige svar. Forældrene blivertvunget til at se på hvor undtagelserne er, hvor det går godt og hvor udfordringerne er – dervedbliver forældrene tvunget til at se på løsninger i forhold til deres barn. Signs og Safety erkommunikativt betydningsfuld i forhold til forældrene, fordi de selv bliver eksperter og nogleforældre er selv kommet frem til løsningsforslag qua metoden.”Forældrene er blevet medspillere, i forhold til hvad der fremadrettet skal ske”.Endvidere har pædagogerne også fundet ud af at metoden er anvendelig i forhold til udsattefamilier – herunder ”den svære samtale”. I sådanne tilfælde, har metoden haft en effekt i forholdtil forældrenes oplevelse, da det jo altid er muligt at finde undtagelser, trods en alvorlig situationmed en stor bekymring for et barn.”Jeres barn viser os også i glimt, at han/hun gør noget andet – og lige præcis det vil vi trækkepå”.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011Det gælder ikke om at komme med en løftet pegefinger, og dermed stigmatisere forældrene, menderimod give forældrene en god og behagelig oplevelse. Vi har som pædagoger tænkt overtingene, og vi vil jeres barn det rigtigt godt! Pædagogen spørger ind til miljøet derhjemme, oghvordan forældrene i øvrigt kan støtte op omkring de tiltag, pædagogerne gør sig idaginstitutionen, hjemme. ”Så det bliver naturligt i familien”. Forældrene er positive overfor selvat blive sat i spil.For personalet har metoden også haft en generel effekt, da tendensen i forhold til at stigmatisere,og årsagsforklare barnets adfærd på baggrund af eksempelvis forældrenes skilsmisse m.v. harværet nedadgående siden Signs og Safety blev en del af hverdagen i børnehuset. Ved at kigge påundtagelserne sker der noget. Men samtidig ligger begge pædagoger ikke skjul på, at det kræverøvelse at arbejde med metoden. Derfor har Tanja arbejdet meget med antagelser ipersonalegruppen.Det falder nogle mere naturligt end andre…og undgå at sige:”Hvorfor har du ikke?”, eller ”Jeghar engang haft sådan et barn, og der gjorde jeg sådan og sådan…..”. ”Gode råd duer ikke nårman har en bekymring lige oppe i ansigtet”. ”I gode råd ligger også noget bebrejdelse”.Set i forhold til børnene har metoden ligeledes vist sig at have stor effekt. Da Tanja oprindelig blevundervist i metoden, var det i forhold til de udsatte børn, lige inden man trækker PPR, eller desociale myndigheder ind. Men metoden er også blevet brugt i forhold til andre grupper af børn,som har en adfærd som ikke er hensigtsmæssigt.”Alle børn har godt af at blive kigget på, med de der positive briller”. Fx børn som har en megetlille tryghedszone, bevæger sig langs væggen, børn med motoriske vanskeligheder m.v.Effekten har været voksende selvværd, bedret trivsel og nye relationer.”Når de voksne omkring barnet ser på det med nye briller, sker der noget med det samme”.Den øgede bevidsthed, gør at man i højere grad kommenterer når barnet gør noget positivt. Ogsånår det kun er få gange på en dag. ”At hejse flaget”. Det handler om at italesætte det som sker,ikke at rose, men tydeliggøre det for omgivelserne.Effekten ses hurtigt. For mange børn allerede indenfor et par uger. Vi har i børnegruppen set noglestore succeser hos børnene – både hos dem som der er lavet deciderede SOS (større bekymringer,udsatte børn m.v.) på, og også på dem af børnene, som har haft brug for justeringer af dereshandlinger.Mange af de børn, som har en bekymrende adfærd, har også en dårlig kontakt til personalet, fordiat personalet ikke har kunnet rumme alle de konflikter som kommer i den forbindelse, og hvordanfinder man nye ressourcer til et udfordrende barn, og kigger efter undtagelser.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011”Hvis vi fx til et mandagsmøde har en kollega, som siger, at jeg har det simpelthen så svært medden her pige i øjeblikket, så vil vi svare, at nu prøver du kun at lægge mærke til alt det positivehun gør i morgen”.De 2 pædagoger siger uafhængigt af hinanden, at metoden er særlig brugbar ved en fastlåstsituation, hvor det begynder at blive svært at se undtagelser.”Det er nemt at være anerkendende overfor ca. 90% af børnene i daginstitutionen. Men der er jostadig ca. 10%, som også har brug for anerkendelse”.Metoden virker, som beskrevet ovenfor, især når man står fastlåst i en relationel situation, detvære sig børn og forældre, men kunne umiddelbart også være et redskab i forhold til en kollega.Metoden kan bruges i alle små som store situationer. Hverdagssituationer fra larm i garderoben tilet barn, som ikke kan indgå i positive relationer til de øvrige børn.Intervieweren er neutral og skal ikke ind og tage parti for nogen, og kan derfor også bruges isituationer hvor forældre har konflikter – fx skilsmisser m.v.”Det som giver børn ondt i maven hos os, er ikke om lillebror har fået en madpakke, men merefamiliekonflikter……Vi har så mange ressourcestærke familier, men derved er nogle af deskilsmisser, som desværre sker……så har vi nogle børn, som er velinformerede og som er kvikke ihovedet, så de tager rigtigt meget ind…..og hvordan manøvrer man i det……”Så følelsesdilemmaerne er nogle andre, end manglende madpakker. Der kommer altid en reaktion,som kan være meget individuel fra raserianfald, laven i bukserne m.v. Men Signs of Safety harogså været anvendt i forhold til skilsmisser, og snakket om hvad hhv. mor eller far kan gøre isituationen – man kan jo som forældre ikke længere ændre situationen hjemme hos den andenforælder, men kun indenfor den enkeltes ramme. ”En far som drikker får vi ikke nødvendigvis tilat holde op med at drikke, men adfærden, i forhold til hans barn kan vi fokusere på, at gøremere hensigtsmæssig. At give barnet redskaberne til at kunne handle mere hensigtsmæssigt –ikke mindst socialt”.At arbejde med hele familien, handler også om at kunne finde frem til omsorgspersoner i familiensnetværk, som har ressourcer. Det kunne også være en pædagog, eller en lærer – for der er altidnogle ressourcer i eller omkring en familie (!)Tanja tænker, at metoden Signs og Safety forhåbentligvis også er en del af den pædagogiskedagsorden om 10 år. I andre kommuner, fx Nørrebro, har tiltaget været sådan, at sagsbehandlereog pædagoger har skullet lære metoden sammen. Det kunne ifølge Tanja have været interessanthvis hhv. lærere, pædagoger og socialrådgivere havde været på kurser sammen, og havde tænktde overordnede kommunale retningslinier sammen – fremfor sådan som det er mange steder ligenu, hvor hvert fagligt personale er af sted forskudt af hinanden.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011Da der blev evalueret på daginstitutionspædagogernes kursusforløb, var kritikken netop hvorforhhv. SFO‐pædagoger og lærere ikke var med sammen med daginstitutionspædagogerne – ikkemindst set i forhold til overgange i børns liv.Og i forhold til overgange i børns liv, er der sket noget med fokus, hvilket især er tydeligt vedoverleveringssamtaler (fra daginstitution til skole), hvor fokus i metoden netop er hvad barnetmestrer. Det der ikke bliver sagt er måske udfordrende – men fokus er på at tage fat i det somvirker på barnet! Endvidere gør pædagogerne også noget ud af, at fortælle de lærere ogpædagoger i den skole, som barnet starter i, at i de og de situationer, skal han have hjælp. Menderudover mestrer han det, og det – hvilket betyder at overgangen til skolen kommer til atfungere for barnet.Tanja fortæller om en dreng som institutionen har modtaget fra Århus kommune, med enordentlig stak papirer med sig…… Men efter nogle måneder kunne de fortælle sagsbehandlere ogandre, at de faktisk har en ret velfungerende dreng. Og forældrene har også oplevet en andendreng. Mødet med voksne som har positive forventninger til barnet har en forstærkende effekt.”Det som er svært for barnet, hjælper vi med og undgår derved at stigmatisere eller fastholde iforhold til en dårlig adfærd….”Afslutningsvis snakkede vi om de udfordringer, som kan være forbundet med atarbejde med Signs of Safety. Udfordringen har først og fremmest været at lære metoden at kende.Metoden kan i starten godt opfattes relativt firkantet. At sidde med kortene og dermed værestyret af disse, kan godt betragtes som fastlåst og rutinelt – fx i forbindelse med forældresamtaler.Alligevel har forældrene også modtaget spørgsmålene positivt.Set i forhold til de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety, serTanja, som er souschef i institutionen, først og fremmest det at få alle medarbejdere til at laveinterviews. Udfordringen er at være vedholdende for at få metoden ind i huset.Ved evalueringen efterfølgende, har det vist sig at de institutioner hvor det har været ledere, somhar varetaget processen, der har det tilsyneladende været enklere at implementere metoden.Signs of Safety kan blive sat som punkt på alle afdelingsmøderne, eller nu arbejder vi medmetoden og derved interviews en hel aften m.v. Hvis der kommer en medarbejder, som har enbekymring, så kan det være lidt sværere at sige nej til en leder, end hvis det havde været enalmindelig pædagog. Lederen som autoritet har betydning, og dette vil kommunerneefterfølgende tage til efterretning, og appellere til ledere eller i hvert fald stuepædagoger somfylder meget i hverdagen.Set i forhold til forældrene har det ifølge Tanja, heller ikke været en større udfordring at arbejdemed metoden. Selvfølgelig har det været en ”hurdle” de første gange man i forbindelse med etinterview, har fortalt ”at vi arbejder” med den her metode. Men nu er det bare almindeligt kendt,

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011at vi arbejder med den her metode i huset, og de forældre som har prøvet metoden, har ogsåfortalt positivt om metoden til andre forældre.I forbindelse med at de implementerede metoden i huset, så brugte vi også metoden i forhold tilnogle omstruktureringer internt i huset – grundet bla. besparelser. Vi brugte metoden til anpædagogisk aften, hvor alle fik lov til at ytre sig om hvad ikke fungerede så godt. Det blev skrevetned – og det var helt konkrete hverdagsbeskrivelser, som, at ”blespanden ikke bliver tømt”, eller”jeg synes der er nogens ord som vægter højere end andres”, eller ”jeg synes eftermiddagsmadener noget rod”. Alle fortalte hvad de havde skrevet, uden at få kommentarer! Alt blev sagt, så detderved kom til at virke neutralt, og så var muligheden der for at lave det om til dagen efter!Da de kom til, hvad fungerer godt, så kom der voldsomt mange udsagn……til stor glæde for bla.Tanja og institutionslederen… ”Vi har helt oppe under loftet”. Derudfra blev der formuleret mål,om hvad der kunne være ønskværdigt for fremtiden. Visioner. Derudfra tog Tanja sig af at sortere ialle de udsagn som indkom. Dels hvad som gik på den konkrete pædagogik, personale, praktiskeforhold m.v. Derefter tog medarbejderne endnu en aften, hvor man skulle handle på de udsagn.Hvad skal der til for at løse problemerne, og hvad vil vi ikke bære med i vores nye struktur. Hvadkræver det for, at det kommer til at fungere i fremtiden, hvorved ansvarspersoner blev sat på deenkelte udviklingsopgaver. På samme måde, tog personalet, i forbindelse med hvad somfungerede, fat i hvad skal vi gøre endnu mere. Herunder hvad skal være mål og indhold i fxmellemgruppen og storegruppen i børnehaven m.v.”Så personalet blev også udsat for Signs of Safety, og det tror jeg også gør detnemmere…….Løsningstankegangen blev de selv en del af”Det er trist, at daginstitutionerne bliver udsat for så massive besparelser, men man kommer ikkevidere af at sætte sig ”med hænderne i skødet”. Eller skrive læserbreve i Ugeavisen. Men os somer her skal få tingene til at fungere. Daginstitutioner i dag er ikke at holde fast i en gammeldagsstuestruktur…..Normeringen er ikke til det. Udbrændthed, og jeg kan ikke, kan blive en (for) stordel af hverdagen.Metoden kan anvendes på mange forskellige niveauer, og BUPL er bla. ved at lave en folder tilhvordan man kommer i gang med at implementere metoden. Og metoden skulle gerne ligge op til”børn i trivsel”, for derved at have et udviklingsperspektiv for øje. Udviklingsperspektivet skullegerne være relationen til barn og familie.Mange metoder indenfor daginstitutionsområdet kræver mange ressourcer – jf. bla. Marte Meo –men Signs of Safety er ifølge både Tanja og både overkommelig set i et 2011 perspektivet.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011mentale holdningsændring som SOS fører med sig, rent faktisk givet et positivt ”boost” ihverdagen. Dette positive ”boost” kommer alle steder rundt i institutionen, og skaber et heltandet ”drive” og humør i hverdagen. Sasha er kort inde på, at man set i et længere perspektivkunne forestille sig, at SOS kunne være en væsentlig faktor i forhold til at modvirke stress. Og set iforhold til denne nedskæringsivrige tid, filosoferede Sasha over om SOS, kunne have en effekt iforhold til pædagogernes indstilling og handlingsvillighed. I denne børnehave har arbejdet medSOS også resulteret i, at medarbejderne har en lille ”pris”, som man kan give til en kollega, som harværet særlig positiv og igangsættende. Prisen er en plys‐rotte som går på tur!Metoden Signs of Safety kan bruges i enhver situation, hvor der er en anderledes form for adfærdpå spil. Hvor pædagogerne bliver opmærksomme på et barns anderledes adfærd. På baggrund afet personalemøde, har 10 pædagoger pludselig en særlig opmærksomhed rettet mod et giventbarn – og dette kan i sig selv virke positivt og udviklende for barnet. Den hurtige, oghandlingsrettede tilgang har en effekt og som Dorthe kommenterede:”Nogle børn fanges før det går skævt”. At den tidlige indsats, og den ressourceorienteredetilgang, har en væsentlig effekt på barnet, af betydning for evnen til at indgå i en socialsammenhæng, for måden at kontakte andre på i det hele taget.Alligevel understreger Sasha, at metoden jo også skal kunne give plads til, at pædagogerne indimellem har brug for at udtrykke sig negativt om et barn, eller nogle forældre. Det skal bare ikketrække andre pædagoger ned i denne drænende, ”elendighedsskabende kultur”, hvor derkonstant snakkes om alt det som ikke er muligt, eller hvor irriterende dette barn, eller de forældreer. Det er okay at sætte ord på, at noget er svært – det er bare uhyre vigtigt at komme hurtigtvidere, sådan så den negative følelse ikke ender op med at blive en grundfølelse.At Signs of Safety betragtes som en metode, der kan forebygge anbringelser, virker umiddelbartklart på både Dorthe og Sasha. Ved at se på ressourcerne hos til tider ressourcesvage forældre,sker der noget med disse forældres kontakt til deres barn. ”De vokser simpelthen de forældre”.Hvis SOS skal være med til at forebygge anbringelser, er det både Sashas og Dorthes tese, atressourcetænkningen, og det at de selv, som forældre bliver gjort ansvarlige, er essentielt. Dettekræver noget af det pædagogiske menneskesyn. At man rent faktisk tror på, at de ressourcesvageforældre, kan udvikle og stimulere deres barn i en hensigtsmæssig retning.”Metoden skal forstås og indarbejdes af forældrene”. For når forældrene forstårressourcetænkningen, har det afsmittende effekt i forhold til barnet, men også i forhold til detomgivende netværk. Når metoden kan sætte gang i en ny erkendelse (og det sker oftest!), er detogså en metode som set i et fremtidsperspektiv, er anvendelig. Så både Sasha og Dorthe er sikkerpå, at metoden også er en del af den pædagogiske dagsorden om 10 år.Afslutningsvis snakkede vi om de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signsof Safety. Lederen og personalegruppen bør først og fremmest stille sig selv spørgsmålet, om de erklar til at tænke nyt og tænke anderledes.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011Som Sasha siger: ”Man skal turde, turde!”.Som tidligere beskrevet vil SOS rokke ved et menneskesyn og en forforståelse, men det kræverførst og fremmest, at man er villig til at ændre disse – nogle gange – fast forankrede opfattelser.Både Sasha og Dorthe er enige om, at det er helt centralt at SOS formidles positivt, når det skalimplementeres i en personalegruppe. Det er centralt, at der er nogle i personalegruppen som gørsig ansvarlige i forhold til metoden, og som er villige til at tænke udover vanens magt.6.0 Opsamling:Metoden har tilsyneladende en stor effekt for både børn, forældre og pædagoger. Pædagogerne idaginstitutionerne beskriver, hver især den store betydning det har for både børn og deresforældre, at komme med positive beskrivelser af deres børn. I begge daginstitutioner pegerpædagogerne på, at SOS kan medvirke til at undgå en egentlig stigmatisering – og på længere sigteksklusion af de ressourcesvage børn og deres forældre. Som Tanja, i den ene daginstitutionudtrykker det: ”Forældrene er blevet medspillere, i forhold til hvad der fremadrettet skal ske”.Pædagoger skal ikke komme med en løftet pegefinger, og dermed stigmatisere forældrene, menderimod give forældrene en god og behagelig oplevelse. Ved at spørge ind til miljøet derhjemme,og hvordan forældrene i øvrigt kan støtte op omkring de tiltag, pædagogerne gør sig idaginstitutionen, hjemme. ”Så det bliver naturligt i familien”. Forældrene er positive overfor selvat blive sat i spil.Samlet set oplever pædagogerne, at metoden fremstår med en mere fremadrettet og positivtankegang. Signs of Safety har ifølge pædagogerne, ændret på grundindstillingen til arbejdet – i ogmed, at den ressourceorienterede tilgang har ændret hverdagsperspektivet. Klimaet er blevetendnu mere positivt. Sidegevinsten, i det ene børnehus jeg besøgte, har tilsyneladende også harværet en indirekte faktor i forhold til at reducere stress i personalegruppen. Metoden også haft engenerel effekt, da tendensen i forhold til at stigmatisere, og årsagsforklare barnets adfærd påbaggrund af eksempelvis forældrenes skilsmisse m.v. har været nedadgående siden Signs og Safetyblev en del af hverdagen i børnehuset. Ved at kigge på undtagelserne sker der noget. Mensamtidig ligger pædagogerne ikke skjul på, at det kræver øvelse at arbejde med metoden. Derforhar Tanja arbejdet meget med antagelser i personalegruppen.Det falder nogle mere naturligt end andre…og undgå at sige:”Hvorfor har du ikke?”, eller ”Jeghar engang haft sådan et barn, og der gjorde jeg sådan og sådan…..”. ”Gode råd duer ikke nårman har en bekymring lige oppe i ansigtet”. ”I gode råd ligger også noget bebrejdelse”.Ifølge pædagogerne i begge institutioner, kan Signs of Safety, anvendes i enhversituation, hvor et møde med et barn har givet anledning til den mindste bekymring. Det har førstog fremmest været mere hverdagsagtige bekymringer, som sprog, trivsel i børnehaven, skilsmisse

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup2011på hjemmefronten – men også konflikthåndtering og skoleudsættelse, har givet anledning til, atpædagogerne har arbejdet med Signs of Safety.Endvidere har pædagogerne også fundet ud af at metoden er anvendelig i forhold til udsattefamilier – herunder ”den svære samtale”. I sådanne tilfælde, har metoden haft en effekt i forholdtil forældrenes oplevelse, da det jo altid er muligt at finde undtagelser, trods en alvorlig situationmed en stor bekymring for et barn.”En far som drikker får vi ikke nødvendigvis til at holde op med at drikke, men adfærden, iforhold til hans barn kan vi fokusere på, at gøre mere hensigtsmæssig. At give barnetredskaberne til at kunne handle mere hensigtsmæssigt – ikke mindst socialt”.I det ene børnehus har pædagogerne ligeledes fundet anvendelse for Signs of Safety, i forbindelsemed omstruktureringer internt i huset – grundet bla. besparelser.”Så personalet blev også udsat for Signs of Safety, og det tror jeg også gør detnemmere…….Løsningstankegangen blev de selv en del af”I forhold til hvilke udfordringer, som er forbundet med at arbejde med Signs ofSatefy, er budskabet i begge institutioner relativt klart. Lederen og personalegruppen bør først ogfremmest bør stille sig selv spørgsmålet, om de er klar til at tænke nyt og anderledes.Udfordringen har i begge institutioner, først og fremmest været at lære metoden at kende.Metoden kan i starten godt opfattes relativt firkantet. At sidde med kortene og dermed værestyret af disse, kan godt betragtes som fastlåst og rutinelt – fx i forbindelse med forældresamtaler.Set i forhold til de udfordringer, som kan være forbundet med at arbejde med Signs of Safety, erdet først og fremmest at få alle medarbejdere til at lave interviews. Udfordringen er at værevedholdende og positiv, også overfor de medarbejdere, som umiddelbart opfatter SOS somvanskelig eller tidskrævende.Ved evalueringen efterfølgende, har det vist sig at de institutioner, hvor det har været ledere, somhar varetaget processen, der har det tilsyneladende været enklere at implementere metoden. Nårintegreringen af metoden forløber, kan det være lidt sværere at sige nej til en leder, end hvis dethavde været en almindelig pædagog. Lederen som autoritet har betydning, og dette vilkommunerne efterfølgende tage til efterretning, og appellere til ledere eller i hvert faldstuepædagoger som fylder meget i hverdagen, om at det er disse som får uddannelsen i forhold tilSigns of Safety, samt introducerer metoden for den resterende personalegruppe.

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup20117.0 Perspektivering:Set i lyset af beskrivelsen af dette pilotprojekt, ser det ud til at Signs of Safety har en væsentligeffekt på børnenes trivsel, og at det tilsyneladende har en stor betydning, at også ressourcesvageforældre bliver gjort ansvarlige i forhold til deres forældreskab. At metoden så oveni erøkonomisk besparende og resulterer i en større arbejdsglæde 11 blandt det pædagogiskepersonale, burde være tilstrækkelig bevægegrund til at kaste sig ud i arbejdet med Signs of Safety.Inddragelsen af familiens netværk, og heraf den væsentlige inddragelse af forældrene, er enbetydningsfuld faktor i arbejdet med SOS. Dette kræver kommunikativt nogle kompetencer afpædagogerne (og de øvrige faggrupper omkring familien), i forhold til anerkendelse, fælles sprogog ressourceorienterethed. Men det faktum, at indsatsen flyttes fra anbringelse til forebyggelse,vil der være et øget fokus på det tværfaglige samarbejde. Til gavn for hele den implicerede familie.Det tværfaglige samarbejde burde allerede etableres når hhv. pædagoger, lærere ogsocialrådgivere tager kursusforløbet omkring Signs of Safety. Allerede dér bør kursusforløbettilbydes bredt, sådan så pædagoger, lærere og socialrådgivere er af sted på kursus på sammetidspunkt, med mulighed for netværksdannelse, og et generelt større kendskab til hinandensfaglighed. Dette kunne medføre tværprofessionel udvikling og etablering af nye initiativer oglokale løsninger.Derudover kunne man forestille sig, at dag‐ fritidsinstitutioner eller skoler, får bredere opgavermålrettet familierne. Det være sig fx hjemmehos‐ og mentorfunktioner, eller at der i forbindelsemed skoler og daginstitutioner oprettes mulighed for jævnlige hjemmebesøg – eller at en ellerflere pædagoger eller lærere får deciderede plejefunktioner.Afslutningsvis kan jeg på baggrund af indeværende arbejdspapir, konstatere, at Signs of Safetyogså er en metode, som hjælper pædagogerne med at afklare, hvilken konkret udviklinginstitutionen ønsker barnet skal opnå. Metodens fokus på klare, konkrete mål, støtter både denfælles indsats i hele institutionen og den senere opfølgning på indsatsen. Og set i lyset af detteperspektiv bliver den pædagogiske indsats forhåbentligvis mere synlig og tydelig – af betydning foromverdenens forståelse af og indblik i den pædagogiske profession som følge!11 ”Med familien i centrum – en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder ifamiliebehandling og sagsbehandling”, Københavns Kommune, 2010

Dokumentation af arbejdet med metoden Signs of SafetyAnja Kastrup20118.0: Litteraturliste:Johannessen‐Henry, Lester: ”Signs of Safety – en metode til at styrke udsatte børn og ungestrivsel gennem et konstruktivt samarbejde med barnet/den unge, forældrene og familiensnetværk””Med familien i centrum – en historie om implementering af anerkendende ogløsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling”, Københavns Kommune,2010Signs of Safety in Minnesota, “Early indicators of successful implementation in Child ProtectionAgencies”, December 2010 ”Underviserne skal kende til kærnemælkskoldskål og vådt regntøj”, Børn og unge, Forskning,September, 2011 ”Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995”