Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Stof

fri hash?Konsekvenser i et socialt perspektivved brug af hash og alkoholCenter for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. Idenne artikel fokuseres der på de sociale konsekvenser af hash- og alkoholmisbrug, og der afsluttesmed en tankevækkende diskussion: Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge, og er legaliseringaf hash vejen frem?AF MADS UFFE PEDERSENDiskussionen om legalisering afhash har indtil nu primært entenhaft et kriminologisk eller et psyko-biologisk(klinisk) perspektiv. Idenne artikel vil perspektivet primærtvære socialt, med hvilket derher menes, hvilke konsekvenser etforbrug af hash har for det socialeliv, som unge lever. Der kan herf.eks. være tale om forbrugsrelateretfravær fra skole/arbejde, konfliktermed familie, konflikter medandre end familie, tid på at skaffeog indtage rusmidlet med mere.Forbrug og konsekvenser sættes iforhold til hjælpsøgende adfærd,og det diskuteres, hvilken betydningen yderligere normaliseringaf hash kan få for de unges motivationtil at søge hjælp for et storforbrugaf hash. For at give diskussionenperspektiv sammenholdeskonsekvenserne ved et forbrug afhash løbende med konsekvenserneved forbrug af alkohol.Artiklen bygger på interviewsmed 2.950 personer i alderen 15-18 år fra 4 kommuner (Holstebro,Lolland, Aarhus og København S,SV og NV). Interviewene blev gennemførti 2011/12. I alt blev 4.203kontaktet, hvoraf 70,2 % accepteredeat deltage i undersøgelsen.Forbrug og sociale konsekvenserI nedenstående tabel 1 er forbrugsrelateretfravær fra skole/arbejdeopstillet for henholdsvis alkoholog hash. Der er tale om gentagetfravær inden for det seneste år. Forat kunne sammenholde forbrug afhash og alkohol må der konstruereset nogenlunde sammenligneligtmål. Dette defineres her som 1 rusalkohol = 1 dags binge-drinking(fuldskabsdruk, mindst 5 genstandepå én dag) og 1 rus hash = 1dags forbrug af hash (typisk mindstén joint). Hvorvidt dette er sammenligneligtkan diskuteres, mensom vist i tabel 1 synes det at passerimeligt med stof- og alkoholbetingetfravær fra skole/arbejde.Alkohol blev målt ved, at denunge blev spurgt om antal genstandepå en typisk uge. Bingedrinkingkunne dermed vurderesud fra, hvor mange dage der blevdrukket mindst 5 genstande. Forbrugetaf hash blev målt ved, at denunge blev spurgt om dage om månedenmed brug af hash, herunderforbruget i den sidste måned. Derer altså tale om to lidt forskelligemåder at opgøre forbruget af alkoholog hash på. Der er for bådehash og alkohol tale om et aktueltTabel 1. Gentaget fravær fra skole/arbejde som følge af hash og alkoholforbrugFraværFraværskole/arbejde skole/arbejdeHashAlkoholn n=195* n=604*Brug 100 1-4 dage hash/måned 6,2% 9,1% 4 dage binge/månedProblematisk brug 24 5-8 dage hash/måned 15,7% 8,4% 8 dage binge/måned 230Skadeligt brug 24 9-16 dage hash/måned 35,6% 39,7% 12-16 dage binge/måned 5647 17+ dage hash/måned 56,0% 71,3% 17+ dage binge/måned7* Alle procenter er vægtet for køn, alder, etnicitet, familietype og familieindkomst.n31110Stof 21 · www.stofbladet.dk

KILDE: Artiklen bygger på en udspecificering af resultaterne fra rapporten ’Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling og stofforbrug efter behandling’.Mads Uffe Pedersen & Kirsten Skovsgaard Frederiksen. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 2012.Tabel 2. 11 konsekvenser ved brug af hash og alkoholBrug/Problematisk brug Skadeligt brugHash Alkohol hash AlkoholOBS! Gentagne gange det seneste år n=117 n=455 n=63 n=551) Konflikter med andre personer 3,4 16,2 13,2 37,12) Kommer i håndgemæng/slagsmål 3,9 8,3 9,4 26,13) Har været på skadestuen 0,0 1,2 0,0 4,34) Manglende koncentration arbejde/skole 13,4 9,4 43,3 30,05) Glemt vigtige begivenheder 3,2 5,5 31,6 12,86) Konflikter med familie/venner 6,8 14,3 38,5 38,57) Haft problemer med loven 12,2 15,5 35,3 30,78) Familie/venner: nedsæt dit forbrug 7,9 11,3 59,7 12,59) Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug 4,8 2,1 20,0 9,810) Økonomiske problemer forårsaget af forbrug 4,4 28,1 59,4 38,011) Tid brugt på forbrug og skaffe 5,2 4,6 27,0 8,3OBS! Personer, der har haft et forbrug af andre illegale stoffer end hash, er udeladt fra ovenstående analyser.Figur 1. Brug af hash og binge-drinking for 2.950 unge 15-18-årigeOBS! Opmærksomheden henledes på de lidt forskellige metoder, der anvendes til opgøreforbruget af hash og alkohol (se ovenfor). 3-7 dage om ugen svarer til skadeligt brug i tabel 1.forbrug, der også gælder for denseneste måned.Konsekvenserne måles i tabel 1på de 195 der har et aktuelt forbrugaf hash, herunder inden for denseneste måned, og på de 604 unge,der aktuelt fuldskabs(binge)-drikkermindst 4 gange om måneden.Det ses, at 100 unge har haft etforbrug af hash i 1-4 dage om ugen(altså gennemsnitligt højst 1 dagom ugen). Dette sammenholdesmed 4 dages binge-drinking ommåneden (eller 1 dag om ugen).Der skelnes i det følgende mellembrug, problematisk brug ogskadeligt brug. Som det ses i tabel1, øges skole/arbejds-fraværmellem problematisk brug ogskadeligt brug betragteligt. Hvisbrug og problematisk brug læggessammen, er det 8,10 (hash)og 8,81 (alkohol), som gentagnegange bliver væk fra skole/arbejde,mens det for skadeligt brug samleter 47,9 % (hash) og 43,5 % (alkohol).Unge med skadeligt brughar omkring 10 gange større sandsynlighedfor ikke at passe deresskole/arbejde end unge, der haret brug/problematisk brug, uansetom der kontrolleres for køn, aldereller forbrug af andre illegale stofferend hash.Konsekvenserne af brug/problematiskbrug og skadeligt brug synesmed andre ord at være nogenlundede samme for alkohol og hash, nårdet gælder fravær fra skole/arbejde.Det skal dog fremhæves, at et forbrugaf hash 5-8 dage om månedenwww.stofbladet.dk · Stof 2111

synes at give større skole/arbejdsmæssigekonsekvenser end 8 dagesbinge drinking om måneden.2,53 % af de 15-18-årige haret forbrug af hash i 9+ dage ommåneden (mere end 2 dage omugen=skadeligt brug), mens 2,19 %af de 15-18-årige fuldskabs(binge)-drikker 3 eller flere dage om ugen.Målt på denne måde er der altsåflere 15-18-årige, der har et skadeligtbrug af hash, end der er unge,som har et skadeligt brug af alkohol.Forbruget af hash og bingedrinkinger udspecificeret i figur 1.’Desværre’ er det ikke de samme,der har et skadeligt brug afhash og alkohol, hvilket betyder,at det er 4,3 % af de 15-18-årige,der har et skadeligt brug af entenhash eller alkohol (2,02 %af de 15-16-årige og 6,6 % af de17-18-årige). Hvis det accepteres,at de 2.950 unge er repræsentativefor 15-18-årige danske unge,svarer det til, at omkring 12.000fra denne aldersgruppe aktuelthar et skadeligt brug af hash og/eller alkohol. Af disse har omkring7.000 aktuelt et skadeligt forbrugaf hash. (1)Skadeligt forbrug af hash ermindst lige så udbredt somskadeligt forbrug af alkohol.Konsekvensen, målt som fraværfra skole/arbejde, er stort setden samme for skadeligt brugaf hash og alkohol.Andre konsekvenser: Det er ikke påalle områder, at konsekvenser vedforbrug af hash og alkohol matcherhinanden så godt som i eksempletmed fravær fra skole/arbejde. Pånogle områder er konsekvenserneved et forbrug af hash større endet ved et forbrug af alkohol og omvendt.Forskelle og ligheder på 11forskellige områder ses i tabel 2.Konsekvenserne 1,2 og 3 ermere udtalte for alkohol end hash.Dette er ikke overraskende. Deter almindeligt kendt, at alkoholi højere grad kan knyttes til konflikt,aggression og skadende adfærd.Konsekvenserne 4 og 5 erheller ikke overraskende. Forbrugaf hash er således ikke mindstforbundet med manglende koncentrationsevneog fokusering.For konsekvenserne 6 og 7 er deringen forskel mellem hash og alkohol,hvilket måske ikke mindstfor konsekvens 7 (haft problemermed loven) er overraskende. Mankunne forestille sig, at brug af etillegalt stof i højere grad produceredeillegal adfærd, men i denneopgørelse altså ikke mere end etskadeligt brug af alkohol. Antageliger der tale om forskellige formerfor lovbrud, hvilket denne undersøgelseikke kan sige noget om.En interessant forskel mellemalkohol og hash ses i konsekvenserne8 og 9. Det synes klart, atforbrugere af hash udsættes for etbetydeligt større socialt pres for atnedsætte deres forbrug end forbrugereaf alkohol. Det skal der vendestilbage til, idet det kunne tænkes atvære centralt i forståelsen af hjælpsøgendeadfærd. Endelig synes skadeligtbrug af hash at medføre størreøkonomiske problemer og isærmere brug af tid på at fremskaffeog bruge, end alkohol gør. Herskal det dog fremhæves, at brug/problematisk brug af alkohol tilsyneladendehar flere negative økonomiskekonsekvenser end brug/problematisk brug af hash.Hvem storforbruger hash og alkohol?De unge kunne opdeles i a) 8.-9.klasse, b) 10.-11. klasse (herunderefterskoler), c) gymnasie-unge(STX, HHX, HTX, HF), d)erhvervs-unge (teknisk skole ogandre grundforløb, SOSU, HG, ilære og andre praktikforløb, produktionsskolero.lign.) og e) deuddannelses-ekskluderede. Densidste gruppe består af unge, somaktuelt var uden for uddannelsessystemetpå det tidspunkt, da deblev interviewet. Nogle har job/fritidsjob,og for de fleste er det antageligen midlertidig eksklusion.I denne gruppe finder vi dog ogsånogle af de unge, der aldrig får enungdomsuddannelse. Udbredelsenaf skadeligt forbrug af hashinden for de forskellige grupperer vist i tabel 3. – 8.-9. klasserneer udeladt, idet meget få af disseunge endnu har udviklet et skadeligtforbrug af hash/alkohol, somdet er defineret her.Som det ses i tabel 3 er det 1,51% af gymnasie-unge, der har etskadeligt forbrug af hash, mens detsamme er tilfældet for 6,34 % afde uddannelses-ekskluderede. ORstår for ’odds ratio’, og tallene viser,at de uddannelses-ekskluderedehar 6,37 gange større sandsynlighedfor at udviklet et skadeligtbrug af hash end gymnasie-unge(gymnasie-unge bruges som reference).Såvel erhvervs-unge somde uddannelses-ekskluderede haren stærkt signifikant større sandsynlighedfor at udvikle skadeligtforbrug af hash end gymnasie-unge(henholdsvis p=.005 og p=.000).Denne forskel mellem forskelligeuddannelsesgrupper ses slet ikkeved skadeligt brug af alkohol.12Stof 21 · www.stofbladet.dk

unge med et skadeligt forbrug afalkohol stort set ikke eksisterer ogb) at storforbrug af alkohol er sånormaliseret, at en anmodning omat nedsætte sit forbrug ikke knyttestil tanken om at søge hjælp til atnedsætte forbruget.De unge kunne som nævnt opdelesi a) gymnasie-unge, b) erhvervs-ungeog c) de uddannelsesekskluderede.For erhvervs-ungeog de uddannelses-ekskluderedemed et skadeligt forbrug af hash erdet over 60 %, der overvejer at søgehjælp. For gymnasie-unge er det 22% af dem, der har skadeligt brug,som overvejer at søge hjælp. Detteer helt i overensstemmelse med denopdeling, vi finder i misbrugsbehandlingenaf unge. Således udgør16-18-årige gymnasie-unge kunomkring 8 % af dem, der kommeri stofmisbrugsbehandling, mensde udgør omkring 60 % af danskeunge i samme aldersgruppe. Deresterende 92 % af unge i stofmisbrugsbehandlinger erhvervs-ungeeller uddannelses-ekskluderede.Skadeligt forbrug af hash kan ilangt højere grad end skadeligtforbrug af alkohol knyttes tilhjælpsøgende adfærd. Samtidigkan denne hjælpsøgendeadfærd ikke mindst, (men ikkekun) forklares med ’andres’problematisering af hashforbruget.Langt de fleste, der overvejerog søger behandling for ethashforbrug, hører til kategorierneerhvervs- og uddannelsesekskluderedeunge.DiskussionForskellen mellem gymnasie-ungesog andre unges skadelige forbrugaf rusmidler kan i store trækvære mere detaljerede i vores diskussioner.Ovenstående fordrer en diskussionaf, hvad vi kan gøre for at undgå,at det netop bliver de socialt oguddannelsesmæssigt udsatte, dersærligt belastes af en legalisering.Nogle ville argumentere, at detjo netop hjælper denne gruppe,fordi de så ikke mere kriminaliseres.Men gruppen, der alene harudviklet et skadeligt hashbrug ogikke et forbrug af andre typer illegalestoffer, er ikke specielt kriminelle,og har, som vist, ikke begåetlovbrud mere end de unge, der haret skadeligt forbrug af alkohol. Deter i dag så relativt nemt og billigtat skaffe hash, at selv et stort hashforbrugkan vedligeholdes udenspeciel kriminel adfærd. Ganskevist er det at være bruger jo i sigselv kriminelt, men det kunne løsesved at gøre det lovligt at værei besiddelse af hash til eget brug.To udfordringer kan knyttestil forsøget på at forhindre, at desocialt udsatte bliver den gruppe,der særligt belastes ved en legalisering.For det første kunne en legaliseringtænkes at bevirke en øgetnormalisering af hash og på sigtmåske endda en normaliseringpå linje med forbruget af alkohol.Som det er vist, er der ingen somhelst opmærksomhed på skadeligtforbrug af alkohol, og hverken familieeller andre er særligt tilbøjeligetil at påtale de unges storforbrugaf alkohol. Overvejelser omat søge hjælp for sit alkoholforbrugblandt unge er relativt sjældent, ogegentlig hjælpsøgende adfærd ernæsten ikke-eksisterende. Det kanaltså meget nemt tænkes, at en legaliseringaf hash vil svække famiforklaresmed forbruget af hash.Man kan altså forestille sig, at hvisdet blev billigere at købe alkohol,og det at fuldskabs(binge)-drikkeblev endnu mere normaliseret(hvis det kan lade sig gøre), ville detkunne betyde øget forbrug blandtunge uanset social og uddannelsesmæssigbaggrund. Ligeledeskunne man også tænke sig, at enlegalisering af hash vil øge forbrugethos de socialt og uddannelsesmæssigtudsatte. Det forudsætternaturligvis, at legaliseringen medføreret forøget forbrug af hash. Ettankeeksperiment kunne være, ataktuelt forbrug af hash (herunderinkluderet den sidste måned) øgesfra de nuværende 8,28 % i denneundersøgelse til 10 %. Dette villeantageligt betragtes som en megetmoderat stigning, som kunne opvejesaf mulige fordele ved en legalisering.Men det er helt afgørende,om denne stigning finder stedhos unge med brug, problematiskbrug, skadeligt brug, eller om denjævnt fordeles over alle tre kategorier.Hvis øgningen i forbrug alenebæres af flere med skadeligt forbrugblandt erhvervs- og uddannelses-ekskluderedeunge, vil detf.eks. betyde, at 5,66 % med skadeligtforbrug blandt disse unge øgestil omkring 11,2 %. Jeg har ingenkrystalkugle og ved derfor ikke, omforbruget ville stige som vist i eksemplet,men det er der vist helleringen andre, der ved. Til gengældved jeg, at et skadeligt forbrug afhash rammer socialt og uddannelsesmæssigtskævt, og at vi derforkan frygte, at dem, der evt. måtteøge deres forbrug af hash, netop erde socialt og uddannelsesmæssigtudsatte. Vi har derfor brug for at14Stof 21 · www.stofbladet.dk

MADS UFFE PEDERSENPROFESSORCENTER FOR RUSMIDDELFORSKNINGAARHUS UNIVERSITETliens og andres (herunder socialarbejdernes)opmærksomhed på,hvornår en ung er ved at udvikleet skadeligt brug, og den unge vilogså selv kunne blive mindre tilbøjeligtil at anskue sit storforbrugaf hash som et problem. Hvis dettescenarie holder, vil der blive færreunge, der søger hjælp for deresproblematiske eller skadelige forbrugaf hash, end vi ser i dag.Udfordring 1: Hvordan undgårvi, at en legalisering fører tilmindre opmærksomhed på ungesproblematiske og skadeligebrug af hash og måske enddaefterhånden bevæger sig henimod den næsten ikke-eksisterendeopmærksomhed, der er påskadeligt brug af alkohol?Udfordring 2 er følgende: Det harflere gange været fremført, at mankunne bruge nogle af de mangepenge, der i dag bruges på kontrolaf hashmarkedet til at hjælpede socialt og uddannelsesmæssigtudsatte unge, som har svært ved atkomme ud af deres hashmisbrug(og som der ’måske’ bliver flere afved en legalisering af hash). Omder overhovedet spares noget påkontrol afhænger af, hvilken legaliseringsmodelder vælges, menlad os bare gå ud fra, at der sparesanseelige kontrolindsats-kronerved en legalisering. Vi ved fraudenlandske undersøgelser, at behandlingaf såvel alkohol som stofmisbruger særdeles omkostningseffektivt.Problemet er bare, at desystemer, der sparer penge, ikkenødvendigvis er de systemer, dersamtidig behandler og hjælper.For hver ung, som kommer ud afet stofmisbrug, spares der såledesstore sundhedsudgifter på såvelkort som lang sigt. Det betyder joikke, at sundhedssystemet betalerde penge tilbage, som misbrugsbehandlingssystemethar sparet demfor. Og godt det samme. Et sådantfordelingsprincip ville antageligthurtigt føre til meget heftige diskussionerog kampe om, hvem dersparer hvem for hvad.Det sociale indsatssystem sparernæppe penge ved en legaliseringaf hash bortset fra, hvis deunge med et skadeligt brug holderop med at søge behandling. Mendet er ikke lige denne stærkt problematiskeform for besparelse,jeg tænker på her. De, der sparerpenge, er andre systemer og derforogså andre kasser end det socialesystem.Jeg tvivler endog meget stærktpå, at vi vil se økonomiske midleroverført fra f.eks. statslige ’kontrol-kasser’(retssystemer, politiindsatser,kriminalforsorg m.fl.)til den kommunale sociale indsats,der tilbydes unge, der har udvikletet alt for stort forbrug af hash.Heller ikke overførsler fra en kommunalkasse til en anden kommunalkasse har jeg meget tiltro til.Udfordring 2: Hvordan skaffesder midler til at hjælpe gruppen afsocialt og uddannelsesmæssigtudsatte unge, som har udvikletet skadeligt forbrug af hash?Overføring af midler fra en ’kasse’til en anden ’kasse’ er næppe enmodel, vi kan regne med.Jeg skal ikke tage stilling til, omdet er en god idé at legalisere hash,men vi kan ikke adskille dennediskussion fra, hvordan vi hjælpersocialt og uddannelsesmæssigtudsatte unge. 15-20 % af de unge,der forlader folkeskolen, har sværtved at læse, og 25 % af de 25-årigehar ingen ungdomsuddannelse.Det er ikke mindst denne gruppeaf unge, som udvikler et skadeligtforbrug af hash. En eventuelstigning i forbruget af et skadeligtrusmiddel er altid problematisk,men det vil være endog særdelesproblematisk, hvis flere socialt oguddannelsesmæssigt udsatte ungekøres endnu mere ud på et sidespor,fordi et storforbrug af hashlægges oven på et i forvejen vanskeligtliv. ■PS! Og prøv så i øvrigt at forestillejer hvilken alkohol kontrolpolitik,vi ville have i dag, hvis det var deuddannelses- og socialt udsatteunge/voksne, der havde en 5-7gange større sandsynlighed forat udvikle et skadeligt forbrug afalkohol end de veluddannede ogressource stærke unge/voksne.NOTE(1) Det skal nævnes, at undersøgelser der identificererantal personer med et misbrug af hashsædvanligvis tager udgangspunkt i ’det sidsteår’ og at udregningsgrundlaget ofte ikke erforbrug, men derimod konsekvenserne afforbruget. Denne metode giver et andet (oghøjere) tal, men ændrer ikke ved artiklenskonklusioner. Forskellige metoder til at identificeremisbrug skal ikke yderligere diskuteres idenne artikel.www.stofbladet.dk · Stof 2115