Hvidbog Del 2. Kostervig og Petersgrd - Vordingborg Kommune

»De analyser, man ville kræve i enhver videnskabelig sammenhæng, inden man konkluderede noget som helst,var simpelthen ikke lavet,« siger professor Henrik Møller i dag.Til sidst førte uenighederne til, at Aalborg Universitet forlod det lavfrekvente støjprojekt og af Energistyrelsenblev erstattet af det engelske University of Salford, som for øjeblikket ligger underdrejet på grund af problemermed kalibrering af de data, som Delta har leveret. Kalibrering handler blandt andet om at indstille afspilningen aflydoptagelsen, så den over for forsøgspersonen i lydstudiet gengives så naturtro som muligt. Dette kræverudførlig dokumentation, og dette var et af de mange problemer, Aalborg Universitet i sin tid havde med Deltasoptagelser. Først hen på efteråret vil Salford formentlig være i stand til at drage sine konklusioner omkringgenevirkningen af den lavfrekvente vindmøllestøjpå mennesker. Projektet vil altså i bedste fald blive tre år forsinket, og uanset hvad resultatet bliver, vil det blivemødt af store møller, der allerede er stillet op i de mest forblæste afkroge af Danmark. Un fait accompli, som desiger i Frankrig.Aalborg Universitet mener dog allerede nu at have forstået, hvad det er, naboerne til de store vindmøller føler sigvoldsomt generet af.Uden for projektet har universitetet på egen hånd foretaget en analyse af den lavfrekvente vindmøllestøj påbaggrund af Deltas publicerede målinger. Resultatet af denne forskning offentliggøres i dag fredag den 11. junipå den 14. internationale konference om lavfrekvent støj, som Aalborg Universitet er vært for. Konklusionenlyder, at der eksisterer et alvorligt problem med lavfrekvent støj, som svarer nøjagtigt til det, naboerne til de storevindmøller beskriver. Og som dansk lovgivning vel at mærke ikke tager højde for.»Tallene viser meget tydeligt, at jo større vindmøllerne bliver, desto mere lavfrekvent bliver den støj, deudsender. Dette er indiskutabelt. Den lavfrekvente støj når i mange tilfælde langt ud over beskyttelseszonerneomkring møllerne og kan genere beboerne både ude og inde, inde naturligvis alt afhængigt af, hvor godt huseneer isolerede,« siger Henrik Møller om forskningsresultatet, som snarest muligt vil blive publiceret i etinternationalt videnskabeligt tidsskrift og allerede i dag kan ses på Aalborg Universitet, Sektion for Akustikshjemmeside på adressen http://acoustics.aau.dk.Han tilføjer, at resultatet af universitetets analyse er meget entydigt og i øvrigt stemmer fuldstændig overensmed analyser, universitetet har lavet på støj fra møller fra en hollandsk undersøgelse fra 2008.»Jeg var nærmest målløs, da jeg så, hvor meget tallene lignede hinanden. Hvis man sammenholdergældende dansk lovgivning om støj fra vindmøller med disse resultater, kan man dårligt komme til andenkonklusion end, at loven ikke i tilstrækkelig grad beskytter naboer til vindmøller mod lydforurening. Miljøstyrelsenhar gentagne gange skrevet bl.a. til kommunerne, at spektret for støjen ikke flytter sig, når møllen bliver større.Men det har vi nu vist, at det gør. Fra de mest almindelige møller på 6-700 kilowatt til de møller på 2-4megawatt, der sættes op i disse år, flytter støjen sig nedad med en tredjedel oktav, hvilket næsten er det sammesom forskellen på toguitarstrenge. Det betyder, at den lavfrekvente støj breder sig længere, og at den har nemmere ved at trængeind i folks huse. Hvis de nuværende regler kun lige er opfyldt, kommer den lavfrekvente støj mere end 15 decibelover høretærskelen i 48 af de 81 rum, vi har opereret med, og det vil sige, at alle kan høre den. Det er vel at