Hvidbog Del 2. Kostervig og Petersgrd - Vordingborg Kommune

Et mærkeligt sted at installere en hård hvidevare, kunne man synes. Men det er ingenting i forhold til naboerne,Bank-Mikkelsens. De har indimellem en betonblander kørende dag og nat. Ganske vist ikke i sengen, men udepå gårdspladsen. Og som om det ikke var mystisk nok i forvejen, er de bemeldte maskiner usynlige. Man kankun høre dem som en evindelig buldren, bragen og kværnen, der indimellem også tager karakter af et fly eller enkraftig vind.»Det har været sådan, at man åbnede døren ud mod vest med lyst til at læne sig mod vinden, fordi man troededer var orkan udenfor. Men uden for var der næsten stille. Det var kun inde i huset, at det lød sådan,« fortællerJytte Bank-Mikkelsen, som er lærer på den nærliggende Tim Skole.Andre naboer kan fortælle længe og indædt om børn, der ikke kan sove for larmen, og om fjernsyn, der skalskrues op. En af naboerne, som ikke ønsker sit navn i avisen, sætter et kryds i kalenderen, når det er værst.»Det er typisk et par dage om ugen,« siger hun. »Og jeg sætter kun kryds, når det er så generende, at lydenoverdøver fjernsynet, når vi er gået i seng for at se nyhederne klokken 22.«Fælles for de fleste af naboerne er, at de levede et forholdsvis fredeligt liv på landet indtil for halvandet år siden,da den første vindmølle begyndte at dreje få hundrede meter fra deres hjem.Den var ikke sådan lige til at overse: Med en højde på næsten 150 meter til vingespids og en ydeevne på 3,6megawatt er der tale om en af de største vindmøller, som hidtil er stillet op på dansk landjord. Den fik snartfølgeskab af endnu to møller, og det er planen at stille i alt 10-12 kæmpemøller op i samme område. Alt i alt ethøjteknologisk vindkraftværk af hidtil usete dimensioner på land og endnu et lille skridt ud af de fossilebrændslers tidsalder, hvor hundredvis af store vindmøller på land og på havet skal forsyne Danmark med grønenergi. Det er med andre ord fremtiden, der står derude og drejer med majestætisk sindighed på den forblæstevestjyske mark. Indtil nu er omkring 40 store møller rejst, mest i den vestlige, forblæste del af landet.Kæmpemøllerne udgør den første del af den landbaserede danske vindmølleparks udskiftning og udvidelse,som støttes økonomisk af staten og nyder bred politisk opbakning, og med alle gode grunde. Modvirkning af denglobale opvarmning, bevaring af tusindvis af arbejdspladser og sikring af en industri, der indbringer landetmilliarder af eksportkroner. Ikke noget, man piller ved.Som en anden vindmøllenabo, gårdejer Ove Susgaard Nielsen, udtrykker det:»Folk forstår jo ikke, hvordan man kan være modstander af vindmøller, for alle synes jo, det er godt, at det ervejen frem. Man kan jo godt virke som en lyseslukker ved at sige, at man ikke vil have vindmøller, ikke også? Såman går jo nok ikke og brokker sig hele tiden. Der er også mange, der er beskæftiget den vej rundt, det ved vi joogså godt, specielt herude. Så det er sgu ikke nemt. Men derfor kan man godt have en mening om det. Det harman jo lov at have.«Selv har Ove Susgaard Nielsen da heller ikke meget tilfælles med Don Quixote, som i Cervantes' roman gik tilangreb på vindmøller for at »befri Jordens overflade for denne dårlige sæd«. Nærmest tværtimod. En af de storemøller ved Tim står på hans mark, og det har skæppet godt i kassen i form af lejeindtægter. Men alligevelgnaver et dilemma i ham. For Susgaard havde ikke regnet med, at der også var en pris at betale i form afstøjgener. Den brummende lyd har til tider været så enerverende, at han for tiden står tøvende overfor, om hanskal lægge jord til endnu en kæmpe mølle.