Basunen som pdf

Writers ClubAf Maz MazantiI det århusianske musikmiljø vil sangerog sangskriver Kristian Svenningsenvære kendt for de fleste som entenhovedmanden i orkesteret DeMarco,eller primus motor bag sangskriverneslive-mødested Writers Club.Writers Club er efterhånden en halvgammeltøs i Århus’ natlige udbud af musikalskunderholdning. Klubben erca. en gang om månedenmødested og live-scene forsangskrivere i alle afskygninger,og har siden november1998 holdt til på Fatter Eskil.Bagmanden Kristian Svenningsenhar oprindeligt hentetinspiration til Writers Clubpå rejser til Austin, Texas,som traditionelt er lidt af etsangskrivermekka. Byen erfuld af små spillesteder, hvorhåbefulde musikere mednoget på hjerte får chancenoverfor et lydhør publikum.Typisk spiller aftenens sangskrivereen halv times tid– og derefter venter der entjans bag baren... På denmåde kan økonomi, eksponeringog øget liveerfaringgå op i en højere enhed. Såvidt vides er musiker/bartendermodellen ikke afprøveti Danmark, hvilket bl.a. betyder, at de impliceredemusikere på Fatter Eskil ikke eraflønnet.Kristian SvenningsenBåde for nye og garvedeWriters Club er tænkt som et udstillingsvinduefor både nye og mere garvedesangskrivere, og muligheden for at præsenteresit materiale i optimale rammer erbåde populær og tiltrængt. På Fatter Eskiler der skabt en lyttekultur med sangeni centrum. En betingelse har fra startenværet, at musikken skulle fungere i et lilleopsæt – gerne som solistoptræden. Detteudgangspunkt har bevaret en lethed i arrangementet,hvilket givetvis er en af hemmelighedernebag holdbarheden i WritersClub-aftenerne. Normalt kan man opleve3-5 sangskrivere, der hver spiller 2-3 egnenumre i hver af de to sæt. På den mådehar både musikere og publikum mulighedfor at holde energien gennem hele aftenen.Der er ikke tale om en åben jam-scene– aftenens musikalske gæster er i princippetinviteret og som udgangspunkt hedderfordelingen ”én uprøvet og tre garvede”.Gennem årene har rygtet om et velfungerendesangskriver-forum spredt sig.Tidligere var Kristian Svenningsen megetopsøgende i jagten på interesserede musikalskegæster, men nu kontaktes han afflere og flere, da musikere har fundet ud af,at Writers Club er en rigtig god prøveballonnår hjerteblodet skal udgydes. Tidligereforsøgte Kristian at indrage et deciderethovednavn til hver klubaften, men dettetiltag var for tidskrævende. Måske streddet også lidt imod idéen om, at scenen eret mødested hvor alle uanset navn ellererfaring i princippet kan komme med sinsang og sin guitar.Fatter EskilI afholdelsen af Writers Club har FatterEskil – og ikke mindst Ejner Dam – væreten god og trofast medspiller. Helhedsoplevelsenog respekten er vigtig, hvorfor manblandt andet lukker baren mens musikkenpræsenteres fra scenen. Og spillestedethar naturligvis også en interesse i at åbnedørene op for nye skud på sangskriverstammen,og dermed muligvis også et nytpublikum.FremtidenWriters Club har allerede på nuværendetidspunkt flere ansigter. I juli måned afholdesWriters Club som summercamp påBrundby Hotel på Samsø med 3-4 sangskrivere.Der er inviteret et husorkester ogsammen bliver der øvet i løbet af to dage.Forløbet sluttes af med to koncerter pårockhotelletes scene. Kristian Svenningsenhar også adopteret konceptet til andresteder i landet, hvor folk har fundet idéengod og spændende. I København findessøsterklubben Club Junction som startedenogenlunde samtidig med Writers Club. Deto ”klubber” har i høj grad været medvirkendetil at skabe øget national opmærksomhedom sangskriveren,og det er en kendsgerningat den musikalskefortæller er meget i væltenfor tiden med navne somTue West, Tobias Trier,Juncker, Peter SommerChristensen, o.a.DeMarcoKristian Svenningsensandet musikalske hovedprojekt– bandet DeMarco– har netop udgivet tredjealbum med titlen HappyEnd. Efteråret 2004 er sataf til netop DeMarco ogden halve stilling som højskolelærerer derfor midlertidigtsat på stand-by.Kalenderen er fyldt medjobs og i det hele tagetskal DeMarco i en periodehave fuld opmærksomhedog fokus, hvilket forhåbentligkan føre orkesteret et par skridt opad den trafikerede musikalske rangstige.Også tjansen som tovholder i Writers Cluber for en tid overdraget til afløseren MortenOkbo.En snak med Morten afslører at der erkommet nye boller på suppen i efteråretstre arrangementer. Ikke fordi konceptet erslidt op, men Morten Okbo vil blot forsøgeat udvide og nytænke udgangspunktet formusikere og orkestre med eget materiale.For Morten er det også vigtigt at profilereFatter Eskil som et glimrende spillested,hvor også mere alternative kunstnere kanfå scenetid. Efter nytår er den foreløbigeplan, at Okbo og Svenningsen i en elleranden form skal deles om vært-tjansen, såWriters Club ser ud til at have en fremtidmed lige dele tradition og fornyelse. PåFatter Eskils hjemmeside www.fattereskil.dk kan man holde sig opdateret med datoog tidspunkt for kommende Writers Clubarrangementer.BASUNEN 4-2004 5

Nye tider for det jyskeAf Thorkild Dalsgaard- nye bygninger- ny studiestruktur- ny rektorDet er en råkold novembermorgen.Konservatoriets nye rektor, Finn Schumacker,har fundet en plads i sin travlekalender inden dagens øvrige gøremåltil et interview med Lars Kiehn og undertegnedetil ”Basunen” og byder veloplagtpå morgenkaffe og postevand.Finn Schumacker, vi kunne godt tænkeos at høre om, hvilke forventninger du hartil det arbejde, du nu er gået ind i, hvilkeønsker, målsætning og ja, visioner du harfor fremtiden?Selv om jeg er ny rektor her på stedet, såkender jeg konservatorieverdenen vældiggodt. Helt tilbage i 1999 blev jeg medlemaf det ”uddannelsesråd for musikkonservatorierne”,som den daværende kulturministerElsebeth Gerner Nielsen nedsatte (deøvrige medlemmer var Christina Åstrand,Uffe Marcussen, Hanne Boel og BirgitteSchnackenburg, red.) Her fik jeg også etgodt kendskab til Det jyske Musikkonservatoriumsom et sted, hvor der virkelig skernoget. Der er både en meget aktiv klassiskog rytmisk linie, da center for rytmik og bevægelsei Silkeborg er flyttet hertil, og somdet allersidste er den elektroniske musikkommet med… Jeg ser frem til at videreføreog at udbygge disse uddannelser – ogjeg ser frem til at flytte under samme tag iforbindelse med den forestående udvidelseaf Musikhuset.Der er her lagt en vældig ambitiøs tidsplan.Vi har netop afleveret vore ønsker og krav,som ingeniørerne nu skal regne på. Deskal indgå i de samlede byggeplaner, somherefter udbydes som totalentreprise. 5konsortier udvælges i en ”prækvalifikationsproces”,og de skal så konkurrere omat få opgaven.Samtidig med arbejdet med indretningenaf det nye byggeri er vi netop begyndt påen ny uddannelsesstruktur. Jeg har selvværet med i tilrettelæggelsen af den nyestudieordning med ideer og tanker om uddannelsensindhold. Derfor er det naturligvismeget spændende for mig også atvære med til at realisere disse tanker. Derskal bl.a. uddannes flere pædagoger, pædagogikkenskal i højere grad tænkes ind iuddannelsesforløbet, og vi får en bacheloruddannelse,således som man kender detfra universitetsverdenen.Hvordan adskiller den nye ordning sig ellersfra den gamle?I modsætning til den gamle ordning, somvar opbygget af en 4-årig periode + et årsdiplomuddannelse, er den nye bygget opomkring en treårig bacheloruddannelse ogen 2-årig kandidatuddannelse. Det, menerFinn Schumackervi, giver en større fleksibilitet, fordi detgiver mulighed for en større specialiseringpå kandidatuddannelserne. Desuden erder opstillet et krav om, at undervisningennu skal være forskningsbaseret, og detmå især de pædagogiske uddannelserforholde sig til. Men efter min mening skalvi stadig holde fast i, at der er tale om enkunstnerisk, ikke en akademisk uddannelse.Har man i udformningen af uddannelsenskelet til de senere års nedgang i antalletaf ansøgere til de klassiske instrumenter?Ja, det mener jeg. Hvor man tidligere uddannede1/3 pædagoger og 2/3 musikere,så er det nu omvendt. Og det er for atopkvalificere lærerne til musikskole- ogMGK-systemet. Vi skal have lærere medhøjere kompetence, således at vækstlagetstyrkes. For når vi kigger ud over ”MGK-Danmark”, så er de klassiske instrumenterpå tilbagetog. Og vi kan jo ikke sidde herpå musikkonservatorierne og se på, at dethele ”tørrer ind”. Så vi må sørge for, i samarbejdemed musikskolerne, at der sker enudvikling. Og her er vores opgave naturligtnok at hæve det pædagogiske niveau, depædagogiske kompetencer.Men har I på konservatoriet lærerkræfter,som kan løfte den opgave?Problemstillingen har jo levet på konservatorietgennem længere tid, men nu bliverder ”lagt ekstra brænde på bålet”. For nuskal vi have prioriteret det her. Dengangudviklingen på musikskoleområdet tog fart,var vi slet ikke gearet til at skulle uddanneså mange musiklærere. Med uddannelsesbekendtgørelsenfra 1995 fik konservatorierneen ny opgave Der er tale om enomstillingsproces, som ikke kan foregå fraden ene dag til den anden.. Vi skal haveudviklet en ny kultur, og det tager lidt tid.Hvordan er den øjeblikkelige status for deklassiske instrumenter på konservatoriet?Jeg har ikke de præcise tal, men der er i åren fremgang i forhold til sidste år. Og vi harlige været på MGK-træf i Holstebro sidsteweekend. Her havde over 150 af i alt 400deltagere klassisk baggrund, så man kanhåbe, at interessen er stigende.Denne målrettede indsats for at uddannefolk direkte til arbejdsmarkedet og detskrav er vel ret ny på konservatoriet? Ogden må da også være relevant for de flestekandidater, både rytmiske og klassiske?Det står direkte i vores nuværende aftalemed kulturministeriet, at vi skal aflevereen beskæftigelsesstatistik en gang omåret. Og det er et helt tydeligt signal om,at vi skal være mere udadrettede. Sammenmed Danmarks Statistik vil vi en gangom året udarbejde en statistik over voreskandidaters beskæftigelse, og denneoversigt vil kunne læses i vores årsrapport,første gang i rapporten for 2004. Detgiver os mulighed for at evaluere, om denuddannelse, vi giver folk, også er anvendeligpå arbejdsmarkedet, eller om der skalforetages justeringer.En stor del af dette arbejdsmarked er jo,som en del af kulturlivet, offentligt støttet.Kunne man tænke sig, at konservatorietville gøre en indsats, politisk, for at fremmebeskæftigelsesmulighederne?Ja, vi har jo forskellige interesser her.På den ene side kan vi jo godt sidde oggætte på, hvilke beskæftigelsesmulighedervore kandidater får, og på den anden sidekunne vi godt gøre en indsats for, at kunstartenfår bedre vilkår, for eksempel, at derburde gøres noget på spillestedsområdetm.v. Som debataktør er vi selvfølgelig medpå de fronter også. Det har vi faktisk enforpligtelse til. I loven om de kunstneriske6BASUNEN 4-2004

Musikkonservatoriumuddannelser står der direkte, at vi skal arbejdefor at fremme musiklivet i Danmark.Har du noget bud på, overordnet set,hvilke opgaver der trænger sig på, når dubetragter musiklivet?Jeg vil gøre mig til talsmand for, at vi somkonservatorium skal forsøge at være aktivemed vore uddannelser på områder, somdækker en så stor del af musiklivet sommuligt. Det synes jeg ikke, vi har væretgode nok til. For eksempel er der genrer,som slet ikke har været repræsenteret. Sepå den elektroniske musik, som netop erkommet ind på det jyske musikkonservatorium:Ud af 80 ansøgere var 40 kvalificerede,og af disse var der kun plads til 4!Her foregår der en masse i musiklivet, somvi først lige har opdaget. Der kunne væreandre områder, hvor konservatoriet ogsåburde være med!Kunne det betyde, at samfundet skalrevidere anvendelsen af ressourcer? Erder ved at ske et skred i musikinteressengenremæssigt, som efterhånden burde afspejlesi den støtte, man giver musiklivet?Måske ikke lige nu, men på sigt?Det ville da være helt logisk, at det offentligelægger støtten der, hvor interessen i befolkningenfindes. Det modsatte synspunkter, at vi skal hæge om en kulturarv, somvi har fået, en kunstart, som har mangehundrede år på bagen. Hvordan sikrer vi,at vi bevarer og udvikler denne tradition?Og ikke bare skærer den væk?Er den elektroniske musiks aktører udøvendeeller skabende? Og er der beskæftigelsesmulighedertil dem?Hos os er de defineret som komponister,men der er afgjort performanceagtigeelementer med. De udfordrer på sin visogså vore begreber om musikalitet – iforhold til den traditionelle vurdering af, omen Mozartsonate udføres musikalsk. Og iøvrigt har vi jo med den elektroniske musikikke nodelæsning med som et krav – deter noget helt nyt! En barriere der er blevetbrudt.Jeg tror bestemt, at der er arbejdsmulighederfor dem. Vi er jo omgivet af lydehele dagen, lyde som folk har skabt. Så erder film, reklamer osv. Jeg tror faktisk, atarbejdsmarkedet er ret stort..Hvis vi kigger på den klassiske musikscene,så har danske musikere haft svært vedat gøre sig gældende i forhold til udlændingeved besættelse af orkesterpladser.Hvad kan konservatoriet gøre ved det?Det er jo netop filosofienbag oprustningen af detpædagogiske. Vi skalvære bedre til at få fat ide unge musikere på ettidligere tidspunkt. Vi skalsørge for, at de tidligerefår en bedre undervisning.Vores beredskabtil at opdage talenter iskolesystemet er ikkestort nok. Dertil kommer,at det at være klassiskmusiker er en ret usynligaffære. Hvis man åbnerfor Radio og TV, er detikke ret meget, man ser tilden genre. Her mangler vinogle synlige rollemodeller!De to ting skal vi havegjort noget ved.Finn SchumackerRytmiske musikere er på samme måde ideres beskæftigelsessituation afhængigeaf det faglige og kunstneriske niveau, deerhverver sig på konservatoriet?På en måde kan man tale om en modsatrettetproblemstilling: Tidligere uddannedeman her mange pædagoger og få musikere.Måske er udfordringen her at findenogle ”spydspidser” inden for det instrumentale,som kan danne forbillede, værerollemodeller. Det vil være spændende,om genrerne kan inspirere hinanden – ikkemindst nu, hvor de flytter under sammetag.Du nævnte før, at I har en forpligtelsetil at arbejde for at fremme musiklivet iDanmark. Men oplever vi ikke netop nu ennedprioritering at musiklivet overalt i uddannelsessystemet:folkeskole, gymnasier,børnehaveseminarium?Jo, når musiklivet i Danmark har det skidt,så skyldes det, at musikken har så dårligplads i det brede uddannelsessystem. Jeghar sagt det til kulturministeren mangegange, og jeg ved også, at han har taltmed sin kollega undervisningsministeren.Der er åbenbart nogle andre prioriteringer,som gør, at vi ikke rigtig kommer igennemmed vore synspunkter. Det er jo den vigtigsteårsag til vore problemer, i hvert fald påden klassiske musiks område, at musikkenstort ser er tabt på gulvet i folkeskolen.Og kun 10% af en årgang går i musikskole.Der er heller ikke optagelsesprøve til enmusikskole. Et klavertalent, som meldersig til en musikskole, kan måske komme tilat stå på venteliste en 4-5 år…Der var måske nogen, vi skulle have opdagetder – det er simpelthen ikke godt nok!Også på lærerseminarierne er ressourcernehelt utilstrækkelige: der er ingenoptagelsesprøve til uddannelsen på musiklinie,ingen krav til musikalsk baggrund ogfærdigheder.Den forestående flytning til Musikhusetgiver konservatoriet nye muligheder forsamarbejde med andre kulturinstitutionerog for selv at blive mere synlig. På den andenside har der været udtrykt betænkelighedved, om det store antal gratiskoncerter(160 årligt) vil reducere de professionelleog færdiguddannede musikeres jobmuligheder?Det har jeg svært ved at forestille mig.Hovedparten af koncerterne vil væreeksamener og foregå i april/maj. Gratiskoncerternevil have et tydeligt studenterprægog vil ikke præsentere fuldt færdigekunstnere. Men skulle der mod forventningkunne påvises problemer i den retning, måvi naturligvis se på det.Næh, jeg ser tværtimod meget store mulighederfor os i Musikhuset – og for live-musikken:Vi vil få større generel synlighed,og egentlig forventer jeg, at forbruget afmusik vil øges. Der vil simpelthen blive enmeget større forståelse for, ligesom ”filmskal ses i biografen”, at musik skal oplevesi koncertsalen! Der vil komme mere musik,mere musikinteresse, mere opmærksomhed.Jeg tror, at vi vil opleve en ”sneboldeffekt”!Finn Schumackers arbejdsdag skal tilat begynde… Vi takker for samtalen ogønsker ham og konservatoriet held oglykke med de mange og store udfordringer,som venter.BASUNEN 4-2004 7

86.000 kroner til sang og sjovfor ældreSocialministeriet har bevilgetkunstneren og musikeren H. C.Vartenberg 86.000 kroner overtre år til projekt sang og sjov forde ældre i Århus. Vartenberghavde i første omgang søgtÅrhus Kommune om penge tilprojektet, men efter et afslagsøgte han sammen medFrederiksbjerg og LangenæsSundheds- og Kulturcentersamt lokalcenter Bjørnshøj deli midlerne fra Socialministerietspulje til aktiviteter for ældre,og det gav pote. ”Jeg har kaldtdet ”Sang og Sjov”, og så kanman putte alt det, man vil, ind idet begreb. Først og fremmestskal der være musik og sang.(…) Desuden er der planer omat indrette en fortællebar, hvormedlemmerne fortæller engod historie eller beretter omderes liv”, siger manden bagprojektet.KulturNat-hatteChristian Dietrichsen – denallestedsnærværende igangsætterog Dokken02-bagmand– modtog på årets KulturNatden 8. oktober den såkaldteKulturNat-hat, som er indstiftetaf FOF. Borgmester LouiseGade overrakte hatten forChristian Dietrichsen,foto Hanne SøholtChristians og Dokken02’sstore arbejde som ildsjæle ogiværksættere i den århusianskemusikundergrund. Dokken02’sarrangementer kan følges påwww.dokken02.dkVinylen er tilbage i århusianskmusikLp-en – pladen af vinyl – har inogle år skrantet alvorligt. Kunen ubetydelig del af ny-udgivelsernepå cd kom luntendeefter i lp-formatet. Men en nytendens har vist sig – hjulpetgodt på vej fra Fredensgade iÅrhus. Her ligger pladebutikkenRoute 66. Indenfor i stueetagener der pænt fyldt op af nyelp-er. ”For første gang i mange,mange år har vi også en kassemed nye danske lp-er. Hvordet tidligere alene var undergrundsmusik,garagerock ogmetal, er der nu et bredt spekteraf musikgenrer og danskegrupper, der også får deresmusik ud på lp-formatet med destore covers”, siger butikkensindehaver, Mette Christensen.Route 66 nøjes dog ikke medat sælge vinylplader. Butikkenudgiver dem også. DVP– Danish Vinyl Production – ernavnet på det plademærke, derer stiftet, og som via licensaftalermed andre pladeselskaberfår noget af cd-musikken lagtpå vinyl. Det sker i Tjekkiet påmaskiner, der også betjenerDeutsche Grammophon. Detteer dog ikke engang nok forparret Mette Christensen ogMartin Lindholm, der er folkenebag pladebutikken. De arbejderogså som koncertarrangører,sparringspartnere og udgivereaf musik på deres eget selskabElektrARos, der primært viludgive musik fra Århus.Nyskabende alsidig violinistDen tyskfødte violinist KatjaMehlhorn bruger meditation,når hun skal improvisere påsit instrument. ”Essentialimprovisations” er en musikform,der fjerner musikken fraden klassiske musikverdensnodeafhængighed. Nyskabelsener opfundet af Mehlhorn,der som sagt bruger meditationsom inspirationskilde. Med denny musikform opstår musikkeni nuet. Katja Mehlhorn ladersig inspirere af øjeblikket ogstemningen i lokalet mellem detilstedeværende tilhørere. Menden klassisk uddannede violinist,som i 1996 fik ansættelsei Aarhus Symfoniorkester, kanandet end at spille smuk musik.Siden 1992 har hun sideløbendearbejdet som billedkunstner,både som billedhugger oggrafiker.Dansk garagerock til SydamerikaÅrhus-bandet The Defectorsafslutter et travlt år med enThe Defectorsstribe koncerter i Argentina,Uruguay og Brasilien. Kvintettenskal optræde ved bådefestivaler, radioshows og giveklubkoncerter. Danskerne hartidligere fået international rosfor albummet ”Turn Me On!” oghar i løbet af 2004 spillet i bådeFrankrig, Tyskland, USA ogSkandinavien. Det er det amerikanskegaragerockband, TheFuzztones, der har anbefaletThe Defectors til de sydamerikanskejob.Kulturama-åbning med rødmendeoperaOperasanger Hans Dueholm fikPia Buchardt, leder af KulturhusÅrhus, til at rødme, da hanpå åbningsdagen for kulturarrangementetKulturama i Ridehusetsang Elvis-nummeret ”It’snow or never” for hende foranet større publikum. Den JyskeOpera gav sammen med blandtandre danserne Nønne MaiSvalholm og Kasper DaugaardPulsen smagsprøver på, hvadpublikum kan opleve i Ridehuset.Kulturhus Århus står bagKulturama, der er et tre ugerlangt udstillingsvindue og kulturmødestedfor den etableredeog nye kunst i Århus. Opera,rock, litteratur, dans, teater,film og kultur for børn og ungekommer til at fylde Ridehuset,der er ombygget med flereniveauer og sejl, der delerrummet. Bag det står blandtandre arkitekterne Paw Stryhnog Maibritt Skjoldborg. Denneomgang Kulturama er nummerto, og hvor der sidste år varkendte kokke i køkkenet, erdet i år overladt til Kannibalenalias kokkene Mads Stobberup,Trille Lucassen og ChristinaWegener.Operachef Troels Kold fyretEfter nogle måneders forgævesforsøg på at rette Den JyskeOperas økonomi op har operachefTroels Kold måttet tageimod den bitre meddelelse, atoperaens bestyrelse efter athave tøvet med beslutningenikke længere har tillid til, at haner manden, der kan lede DenJyske Opera i den vanskeligesituation. Samarbejdet medTroels Kold er ophørt små to årfør, den 5-årige kontrakt skulleudløbe i september 2006. Den8BASUNEN 4-2004

forløbne sæson var budgetterettil at give et overskud på500.000 kroner, men underskuddeter på 3 mio. kr. og DenJyske Operas negative egenkapitalpå 3,3 mio. kr. Operachefensoptimistiske forventningertil fonds- og sponsorbidrager slået fejl. Bestyrelsen harendnu ingen kandidat som nyoperachef. Foreløbig udtrykkerden tillid til operaens afdelingsledere.Det reviderede programmed operakoncerter til foråretog Richard Strauss’ ”Rosenkavaleren”som særforestilling tilaugust, dog efter forlydenderikke med Troels Kold sominstruktør, bibeholdes efter denforeløbige plan.Kim Sjøgren bliver professori violinDet Jyske Musikkonservatoriumhar ansat en af sinetidligere studerende, nemligviolinisten Kim Sjøgren, somprofessor i violin og kammerspil.”Jeg elsker at underviseog jeg har meget, som jeggerne vil give videre til næstegeneration”, siger Kim Sjøgren,der blandt andet sigter mod atskabe ”den moderne violinist”.”Det er en musiker, der kanbruge sit instrument på fleremåder. Også mere spontant,så man eksempelvis kan tagesin violin frem og spille enfødselsdagssang uden at haveøvet sig i månedsvis. Det givermange flere muligheder forat klare sig. Jeg går 200 pct.helhjertet ind i det her og trorpå, jeg kan gøre en forskel. Derer kun en måde at lære at spilleviolin på, og man kommer ikkeuden om skalaer og den slags,men det er vigtigt, at man ogsåunderviser de kommendemusikere i, hvordan de kanindgå i andre sammenhængeend bare et symfoniorkester- for eksempel cross-over og fåen spændende tilværelse ud afdet”, mener Kim Sjøgren, dertiltræder 1. februar.Tysk cadeau til Under ByenDet århusianske støj-pop-orkesterUnder Byen er kommeti tysk søgelys. Det tyske bandRammstein er så begejstretfor orkestrets særprægede ogdragende toner, at bandet harbedt Under Byen remixe sangen”Ohne Dich” til en single,som også indeholder studieversionenaf nummeret ogfire-fem andre remix. Det tyskeband Rammstein blev danneti 1993 af fabriksarbejderefra det gamle DDR. Bandetspiller kompakt og aggressiv”tanzmetal” og er kendt blandtet bredere publikum gennemfilm som ”Lost Highway” og”Matrix”, der bruger Rammsteinsmusik. Under Byensmanager, Jesper Majdall fraMorningside Records, oplyser,at Under Byen har indspillet enrække nye instrumentale sportil ”Ohne Dich” i Sweet Silencestudiet på Amager. Dog harman bibeholdt den originale vokal,som er blevet ”kørt” igennemen række effektmaskiner.Rikke suveræn vinder afIdolsHele følelsesregistret kom ispil hos den 20-årige RikkeNiebuhr, da hun for nylig vandtTV3s talentkonkurrence Idols.Kun med et minespil, som varen professionel pokerspillerværdig, lykkedes det hendeat holde masken gennemhele sejrsceremonien medoverrækkelse af en check påen halv million kroner og enmedfølgende pladekontrakt.En af dommerne, ThomasBlackmann havde ikke givethende alt for pæne ord med påvejen, men det kunne altså ikkeforhindre sejren. Med 65 pct. afseernes stemmer vandt hun ensuveræn sejr over konkurrenten,og veninden, Louise. Indenlænge – veltimet til julehandlen– er Rikke på gaden meddebutsingle-cd-en ”Get there”,som seerne fik en forsmag påi finalen. Derudover venter dernu kontraktforhandlinger meddet engelske pladeselskab”Nineteen” om en eventuelkommende CD.Jazz i mange forklædningerAt jazz kan være et meget vidtbegreb, satte musikforeningenDokken02 sig for nylig for atbevise. Foreningen tog det nyestudenterhus i den i den gamletoldbod i brug som muligt spillested,og i alt 17 orkestre blevpræsenteret. Det var navne fraden såkaldte århusianske undergrundiblandet mere etableredenavne som Thomas AgergaardKvartet, svenske PeterDanemo Kapell og det danskevolapyk-fænomen Ikscheltaschel,der ikke bare skriver sinetekster selv, de opfinder ogsåalle ordene. ”Vi regner med, atvi kommer til at holde mangeaf vores fremtidige arrangementeri enten cafeen ellerden store sal i Studenterhuset.Det er et godt mødested, ogvi regner med, at studentermiljøeter et af de steder, hvorder er interesse for original oganderledes musik”, siger NielsWinthereik, der er en af de femarrangører. Festivalen bleven overordentlig stor succesmed et publikumstilstrømninghelt ud over det sædvanlige iforhold til, hvor mange mennesker,man normalt kan samle tilen jazzkoncert.Den Jyske Opera reddet påstregenHvis ikke Kulturministerietsøkonomiske ambulancetjenesteforleden var rykket ud medet ekstraordinært tilskud i formaf et lån på 3,3 mio. kr., villeDen Jyske Opera været gåetkonkurs. ”Uden disse pengeville vi ikke have været i standtil at udbetale løn til vores 60ansatte den 1. december”,siger operaens bestyrelsesformandOve Mikkelsen, socialdemokratiskmedlem af ÅrhusAmtsråd. Kulturministeriet vilnu holde ekstra øje med DenJyske Opera. Der er flereårsager til, at den kunstneriskvelrenommerede opera er kommeti økonomiske vanskeligheder.Den tidligere operachefsbudgetter var alt for optimistiske,når det gælder sponsorindtægter.Sæsonen 2003/2004var ramt af svigtende billetsalgi Århus, mens salget af forestillingertil landets teaterforeningergik rimeligt godt. Trodsmeget fine anmeldelser tabteoperaen 900.000 kr. på de tostore turneforestillinger ”HoffmannsEventyr” og ”EugenOnegin”. Bestyrelsen har fornylig nedsat en gruppe, somskal komme med forslag til enøkonomisk genopretningsplan.Ove Mikkelsen har tidligeresagt til Berlingske Tidende, athan ikke kan udelukke hverkenfyringer eller beskæringer afrepertoiret.Største jazzpris til basunistJazzpris Silkeborg er i kraftaf et beløb på 50.000 kronerOle ”Fessor” Lindgrenplus en statuette udført afkunstneren Peter Hesk blandtDanmarks største jazzpriser. Istarten af november blev prisenuddelt i det nye Musik- ogTeaterhus på Papirfabrikkeni Silkeborg. Prisen, der medJyske Bank som sponsor blevindstiftet sidste år i den jazzaktivemidtjyske købstad, giki år til den 66-årige basunistog orkesterleder Ole ”Fessor”Lindgren. Han er især kendtfra Fessor’s Big City Band,som han stod i spidsen for iårene 1968-2003. I det sidstårs tid er han gået nye veje,bla. i selskab med klarinettistenEdith ”Nulle” Nykjær. Ole”Fessor” var både glad og rørtover hædersbevisningen, oghan kvitterede med fornemtbasunspil, bla. i selskab medRanders Big Band.Københavner-natklub hjalpÅrhusDet kan virke lidt mystisk.Nu havde de københavnskehiphop-dyrkere brugt fire år påat brokke sig over, at landetseneste rendyrkede festival forrap, scratch, samlede beats ogden ægte streetwise attitudeholdt til i Århus. Men da AarhusTook It, som festivalen hedder,i det tidlige efterår røg påBASUNEN 4-2004 9

hængerøven efter en uheldigcocktail af lovlig dyre amerikanskerappere og et skuffendebilletsalg, strømmede sympatierklæringernealligevel indfra hovedstaden. På NørrebronatklubbenRust nøjedes manikke med at sende beklagelserog gode tanker over Storebælt.Man besluttede sig for at tagesagen og pickuppen i egenhånd og stable et støttearrangementpå benene. Underoverskriften ”CopenhagenGave It Back”, røg en hel aftensentreoverskud i festivalensslunkne kasse. Efterfølgendeskulle der være pæne chancerfor, at den drabeligt rødebundlinie bliver blødt op og gåri pink eller måske ligefrem i nul.Århus er (næsten) bedstÅrhus Festuge er blevet kårettil den 4. bedste lokale kulturbegivenhedi Europa. Kun slåetaf ildfestivalen i Valencia, øl- ogoktoberfesten i München ogteaterfestivalen i Gent. Det erden hollandske organisationLocal Festivities, der har givetfestugen i Århus den prominenteplacering. Motiveringener ”bedste multikulturellebegivenhed i Skandinavien”.Århus er imidlertid ikke deneneste blandt de 50 udvalgtebegivenheder. Karnevalet iAalborg er nummer 18 foranbla. det fornemme karneval iVenedig (31) og Love Parade(38) i Berlin. Copenhagen JazzFestival bliver som nummer 35knebent slået med 3 pladser afkollegerne i Montreux.Kroner i kulturens kasseÅrhus Amt har fyldt 173.000kroner i kulturens kasse.Pengene er givet til en rækkestørre kulturelle enkeltprojekteraf regional betydning. Det drejersig blandt andet om 20.000kroner til et stort hip-hop arrangementfor børn og unge underden kommende scenekunstfestivalKulturama og 15.000 kronertil en videreførelse af detet-årige projekt Fools Festival,der sluttede i august. I vurderingenaf de enkelte ansøgningerhar udvalgsmedlemmernestøttet sig til indstillinger fra femprofessionelle rådgivere i dettværgående udvalg, der blevnedsat som en del af kulturaftalenmellem Kulturministeriet ogÅrhus Amt.International strengeleg iÅrhusNi dage i oktober var Århusrammen om en storstilet guitarfestivalmed verdensnavne.Der blev præsenteret en langrække koncerter, masterclassesog foredrag med detklassiske strengeinstrumentsom omdrejningspunkt. Allekoncerter afholdtes i det gamleHelsingør Theater i Den GamleBy. ”Formålet med guitarfestivalener at bringe musikglædetil kendere og novicer ved atpræsentere de bedste klassiskeguitarister og ensemblergennem et intensivt forløb afkoncerter på et smukt sted,hvor man nyder at være”, udtaltegrundlæggeren af festivalenPeter Strömgren. Blandt deoptrædende solister på festivalenvar bla. en af nutidens mestberømmede guitarduoer, DuoAssad, der består af Sergioog Odair Assad fra Brasilien,den svenske verdensguitaristGöran Söllscher, den kun 24 årgamle kinesiske Xuefei Yangsamt den århusianske guitaristFrederik Munk Larsen i samspilmed den fremadstormendetenor Peter Lodahl.Søren Dahl som tv-værtDen populære radiovært fraprogrammet Café Hack påP4, Søren Dahl, får nu sit egettv-program på TV2’s nye kanalCharlie. Charlie får gæster ernavnet på programmet der bliversendt fra den første lørdagi december og de efterfølgendelørdage. Listen over kommendegæster rummer navne somJacob Haugaard, Birthe Kjær,Sigurd Barret, Naser Khader ogmange flere. Hver uge er derdesuden en musikgæst i studiet,som vil synge og spille etnummer sammen med SørenDahl. Samtidig indledes hvertprogram af en Charlie-March,som programmets husorkester,Prinsens Livregiments Musikkorps,vil fremføre.Til kamp mod syltekrukkenAf Jørgen NielsenDer har været aktivitet i paraplyorganisationenJazzsammenslutningeni Århus. Denneblev dannet tidligere i år, forat det århusianske jazzmiljøkunne tale med én stemmeover for myndighederne. Den19. oktober havde formandFrans Mortensen indkaldt tilmøde for alle medlemsorganisationerne,og der var faktisktale om et krisemøde. Formandenudtrykte på mødet i DMF´slokaler i Grønnegade skuffelseover, at projektet efter hansmening er blevet syltet.Det er konklusionen efter etmøde, som Frands Mortensenog Jens Klüver havde 30.august med embedsmænd fraamt og kommune. Det ser udtil, at den oprindelige tidsplanfor etableringen af et århusianskjazzhus og samtidig ethjemsted for Klüvers Bigbander forrykket væsentligt.Musikken bagest i køenVi har tidligere omtalt den store”kultur-rokade”, som skal mundeud i, at den gamle godsbanegårdbliver hjemsted for enlang række allerede eksisterendekulturinstitutioner, herunderværkstederne på Huset, VesterAllé. Det skulle så give pladstil, at jazzmusikken i mangeafskygninger kunne rykke indi de ledige lokaler på VesterAllé, tæt på det eksisterendespillested Voxhall. Disse planereksisterer endnu kun som godehensigter på papir. Og som detvist fremgår af beskrivelsen,står jazzmiljøet allerbagest ikøen og må pænt vente på, aten lang række andre kulturinstitutionerfinder deres plads i denstore rokade. Et optimistisk gætlyder på, at der kan tælles fortil første nummer i et nyt hustidligst i 2008. En stor hurdleer det, at hele planen ikke erfinansieret via kommunensbudget, i stedet søges pengenehos diverse fonde.Et forandret politisk landskabPolitisk er der desuden mangeforandringer undervejs: Amtet,én af de store tilskudsgivere,eksisterer ikke efter 2006.Opgavefordelingen mellemstat, kommune og de nyeregioner er ikke fastlagt endnu.Vi nærmer os et folketingsvalgog sidst men ikke mindst: Denøverst ansvarlige for den lokalekultur, rådmand Torben BrandiPetersen, har proklameret sinudtræden af politik efter næstekommunalvalg.Således er der mange ubekendtei den ligning, somJazzsammenslutningen i Århusog dens bestyrelse skal prøveat få til at gå op. Den almindeligestemning på mødet d.19. oktober pegede på, at 4-6år var for længe at vente, ogman opfordrede hinanden tilat undersøge alternative, evt.midlertidige løsninger. Farenved midlertidige løsninger er,at de har det med at blive permanenteog ofte af en ringerekvalitet end oprindelig tænkt.Der er ikke noget, der går sålet, som man havde håbet,derfor er det betryggende atvide, at Jazzsammenslutningener vågen og helt fremme påbeatet, for det bliver der brugfor i tiden, der følger.10BASUNEN 4-2004

Thera Hoeymans Vertical 2004I oktober 2004 udkom Thera Hoeymans’ førstesolo plade ”Vertical”. Pladen er et produkt afmange års arbejde ogsøgen efter de rigtigefolk, den rigtige lyd ogdet rigtige materiale.Cd’en består primærtaf Thera’s egne numre.Numre, der oser afinderlighed, nærværdog nødvendighed.Thera har samlet enhåndfuld af de stærkeste og mest erfarendekræfter fra pop-rock-jazz miljøet. Det er farendefolk, der tæller:Hans Esbjerg: arrangement, pianistKim Sagild: producer, guitaristPer Kolling: trommer.Peter Vuust: arrangement, basThera siger om musikken: ”Jeg forsøger atskabe et univers, hvor pop møder jazz. Hvormusikken lever og vi bare flyder med og lader osopsluge af musikken og livet omkring os.”Mere info: www.inthehouse.dkLow Budget Brothers: Oneway Tracks (13tracks)To år efter det anmelderroste debutalbum On AMonday er Low Budget Brothers atter på banenmed cd-en OnewayTracks. Det er et venligtog imødekommendealbum, som forenerblues, country ogfolk i et swingende,elektrisk og akustiskudtryk. Orkesteretgår bevidst ikke eftertidens omskifteligestrømninger, men vedkender sig troværdigtde uopslidelige roots- og americana-rødder.Oneway Tracks indeholder både egetmateriale,og fortolkninger af country/bluesklassikere.Musikere: Max Wolff, Erik ”Knas” Sandager, KimThomsen, Jan Rosenkrantz, David GlowaskyMere info: www.lowbudgetbrothers.dkWhite & Frank: Blues Are The Roots (12 tracks)I september udgav blues-duoen White & Frankdebutalbummet Blues Are The Roots, hvor mansom lytter er vidne tilen intens og ærlig gangind-til-benet-blues.Der er ikke så mangedikkedarer, når sangerog mundharpespillerFranck White ogguitarist ChristianFrank uden yderligereakkompagnementswingende og rendyrket fortolker en rækkeklassiske blueskunstneres sange. På cd-ener der også blevet plads til en enkelt egenkomposition, og man kan kun give anmelderenpå Blueslink.dk ret, når han siger: …der er pladstil følelser i musikken, og sjælen er med.Musikere: Franck White, Christian FrankMere info: www.white-frank.comDelicia Mini: Skuggi (11 tracks)Delicia Mini er navnet på et tjekkisk orgel – ogsamtidig navn på et nyt, spændende århusianskorkester udgivet påMorningside Records.Skuggi er navnet påen bestemt islandskgård – og samtidignavn på Delicia Minisdebutalbum. Stilen eren musikalsk blandingaf surf, ompa beats,country og filmiskeklangflader, og de melodiøse numre bindessammen af den islandske sanger KristjánEggertssons på én gang fine og upoleredevokal. Gaffa gav 5 ud af 6 stjerner og skrev bl.a.:Det underfulde ved Skuggi er ikke, at udtrykketspænder over utallige genrer, men snarereat det fremstår så vidunderligt homogent ogfokuseret, som tilfældet er.Musikere: Kristján Eggertsson, Thomas Hagge,Marcus Aurelius Hjelmborg, Morten HoveLashtein, Rune Krogshede, Marie FrankMere info: www.deliciamini.comMichelle Birkballe: Meget, meget mer’ end før(10 tracks)Den århusianske sanger og sangskriverMichelle Birkballe er på banen med sit andetalbum Meget, megetmer’ end før. Cd-en eren opfølger til sidste årsudgivelse, men dennegang har Michelle valgtat udgive selv. Labelenhar derfor megetsigende fået navnetMitEget. MichelleBirkballe er stadig enærlig, rocket sangerinde, og i de mundrettedanske tekster får hun fortalt sine historier meden charmerende ligefremhed. Som det fremgåraf credit-listen, bakkes Birkballe kompetent opaf nogle af Århus’ allerbedste musikere.Musikere: Michelle Birkballe, Søren Jacobsen,Michael Lund, Thomas Fleron, Jess Bonde,Morten Elley, Søren Lund, Erik Jepsen, AndersPedersen, Jonas Friis, Jan Kaspersen, SuneThorbjørnsen, Leif Bruun.Mere info: www.michellebirkballe.dkFalden Rysgaard: Kaleidoscope (9 tracks)Indspillet i en gammel Toyota HiAce på en turfra syd til nord i New Zealand. Det blev til cd-enKaleidoscope med duoen Falden Rysgaard,som udkom på Cope Records i oktober.Sangskriver Lisbeth Rysgaard og hendesmusikalske makker og medkomponist AnnFalden har her på deresandet udspil begået enrække afdæmpede ogmelodiøse sange, somlægger sig fint i trådmed den amerikanskesinger/songwritertradition.Rysgardstekster er fulde afbilleder og alt i alt er Kaleidoscope et behageligtog givende bekendtskab.Musikere: Lisbeth Rysgaard, Ann Falden,Gasem Petersen, Lise Møller AndersenMere info: www.faldenrysgaard.comEsben: Henover jul (7 tracks)En anderledes juleplade! Sådan må Esbensseneste maxi cd-udspil karakteriseres. Temaeter godt nok den gode,gamle jul, men hvornårhar man egentlighørt en sang omjulemandens morder,bedstemorens bøn omat få lov til at have sinjulefred for sig selv ellerNissens Klage: julenset gennem øjnene påen træt og slidt pyntenisse i et stormagasin.På Esbens Henover jul får den søde juletid etbåde humoristisk og eftertænksomt twist i skønharmoni med et par af årstidens klassikerei instrumental version. Et godt, bittersødtog gennemsyrende supplement til julensmarcipanklistrende selvsving.Musikere: Esben, Klaus Thrane, Poul MartinPoulsen, Louise Vangsgaard, Rikke Mach,Henrik StrubeMere info: www.esben.infoLars Lilholt Band – ”Den 7. dag”Musikeren og sangeren Lars Lilholt har netopudsendt sit nye album ”Den 7. Dag”. CD-enhar fået en nogetblandet modtagelseaf anmelderne. Blandtandet har flere nævnt,at lyden på pladenkunne være bedre,end tilfældet er. Godemelodier og teksterer ifølge nogle blevetdelvist spoleret af ethalvdårligt lydbillede og ”bandets enerverendelystighed”, som Ekstra-Bladets anmelderThomas Treo udtrykker det. Men Lilholtspublikum er heldigvis ret ligeglade med hvadanmelderne skriver, og bandet får sikkert højesalgstal som de plejer. CD’en sprang direkte indpå 2. pladsen på Danmarks officielle hitliste, ogdet er jo imponerende i en tid, hvor det nærmestvælter ud med nyudgivelser...BASUNEN 4-2004 11

12BASUNEN 4-2004

Nu har jeg Mit EgetAf Claus Suk Yong JacobsenFørste gang udviklede sig til lidt afet mareridt for Michelle Birkballe.Anden gang besluttede hun sig for atgøre det hele selv. Resultatet er en nypladeudgivelse på eget selskab”Jeg var udsuget og træt, jeg orkedeikke mere. Der var et tidspunkt, hvorjeg tænkte: Jeg skal aldrig spille denumre igen.”Michelle Birkballe taler i fortid.Men det er ikke så længe siden,hun slap ud af sin kontrakt medet pladeselskab, der forsøgte atforvandle hende til en køn Boogiestereotyp,som passede til de 15-25-åriges smag – i stedet for de 25-35-årige, som er Michelle Birkballesforetrukne publikum.Sådan gik det heldigvis ikke.For under indspilningerne afdebutalbummet Michelle Birkballeovertog solisten kontrollen medproduktionen. I stedet for at endesom en metervare i popindustrientrådte hun i karakter som en fri,selvstændig og hårdt rockendekvindelig musiker.”Det, der gik galt under indspilningenaf min første plade, var, at jeg hørtefor meget på andre mennesker.Der var tit en dårlig stemning, fordider var for mange menneskerinde over, for mange kokke. Pladen blevoverproduceret, så mine vokaler trådte ibaggrunden”, siger Michelle Birkballe, deromkring et år efter, debutalbummet kompå gaden, fik besked om, at selskabet ikkeønskede at fortsætte samarbejdet.”Jeg tror, de gav op, da de hørte, jeg blevgravid. Nu er hun blevet en vordende,kedelig mor. Så ville de ikke bruge flerepenge på mig,” siger Michelle Birkballe.Enlig mor med eget pladeselskabDengang overvejede Michelle Birkballeat skifte til et andet pladeselskab. I stedetstartede den energiske sangerinde siteget pladeselskab. Michelle Birkballesaktuelle cd, ”Meget, meget mere end før”,er udgivet på Mit Eget, som selskabet komtil at hedde.”Det er en stor sejr for mig. For bare ethalvt år siden troede jeg ikke på, jegkunne gøre det. Jeg troede, jeg var fordum.”Mellem de udgivelser er der sket mangeændringer. Michelle Birkballe er blevetmor til den nu et år gamle Asta. Hun harudskiftet sit orkester. Og hun har selvtaget fuld kontrol over styringen af sinkarriere, ikke mindst økonomien.”Jeg har lånt 90.000 i banken og regnetud, at jeg skal sælge 900 plader, før jeggår i nul. Den anden solgte 15-1600, ogder skulle jeg sælge 5000, før jeg selvbegyndte at tjene penge”, siger MichelleBirkballe og fortsætter: ”Orkestret har fåetfast løn og royalties, og jeg har også givetroyalties til gæster på pladen. Mine fastemusikere fik 7000 kroner hver for femdage i studiet.”Livet kom i faste rammerStik imod manges forventninger varMichelle Birkballes graviditet med til atgive hende fornyet energi og tro på sinkarriere som musiker.”Da jeg blev mor, fandt jeg ud af, hvadjeg ville. Det har jeg hørt sker for mange,når de bliver gravide. Asta har reddet mig.Før jeg fik hende, gik jeg meget i byen ogdrak. Nu går jeg tidligt i seng og står tidligtop. Hun har sat mit liv i faste rammer.”Michelle Birkballe fyrer dog stadigfestraketten af til sent på natten efter envellykket koncert, og hun har også stadigen skarp bemærkning af til de, derbliver forargede over hendes facon:”Folk kan finde på at komme henog sige: Jamen, er du ikke enligmor. Hvor er din datter? Så kanjeg godt finde på at svare: Asta?Jamen hende har jeg da efterladtderhjemme med en sutteflaske ikæften!”Man skal gøre det selvDen rå stemme, den rockede lydog den kompromisløse attitude harfået anmeldere til at sammenlignehende med kvindelige rockkoryfæerfra Bonnie Raitt og Suzi Quatro tilSanne Salomonsen.”Jeg kan godt lide SanneSalomonsen, men jeg har nu aldrigfulgt hende som musiker. Menjeg bliver glad, når de kalder migrockmama,” ler 24-årige MichelleBirkballe.Musikere, der går og drømmerom at udgive deres eget album,opfordrer Michelle Birkballe til atkaste sig ud i det.”Der er nogle ting, der har været hårdere,men der er også en masse, der erlettere, når man producerer selv. Manskal sørge for en masse ting omkringproduktion, distribution og kontakt rundttil journalisterne. Til gengæld har jeg ikkegjort nogen sure denne gang. På denførste plade var der altid nogen, der gikrundt og var skuffede og følte sig skubbettil side”, siger Michelle Birkballe.Når hun tænker tilbage, synes hun selv,at hun har været alt for ”pladekontraktliderlig”.Hun er blevet bedre til at læsekontrakterne igennem – og til at sige nej.”Jeg har selvfølgelig lært en masse i detår, jeg var under et pladeselskab. Men jegsynes alligevel, folk skal vælge at udgiveselv. Hvis der skal ske noget, skal mangøre det selv. Så går det i det tempo, manselv vil.”BASUNEN 4-2004 13

AkustikkenI en ny artikelserie stiller DMFskarpt på nogle af regionensstørre og mindre musikrelateredeforretninger/virksomheder.Af Maz MazantiEn dag i 1982 kom Ole Abildgaard Thomsengående i Jægersgade og blev pludselig ramtaf en god idé. På hjørnetaf Montanagadevar et butikslokale ledigt,så hvorfor ikkestarte den musikbutik,der et eller andet stedhavde ligget og rodeti hans baghoved. Pådet tidspunkt arbejdedeOle som udlærtboghandler, og hansforretningsmæssigebaggrund var såledesi orden med henblik påat starte sin egen butik.Som guitarist med storkærlighed til sangskriverenønskede han atOle Abildgaard Thomsenstarte en butik udelukkende med akustiskeinstrumenter – nærmest som en hyldest tilmanden med guitaren. Deraf navnet Akustikken.Han erfarede dog hurtigt, at han somforretningsdrivende ikke kunne holde denelektriske verden fra døren, og efter et par årblev el-guitaren en del af sortimentet.Til gengæld måtte blokfløjter, trækbasunog andre blæseinstrumenter vige pladsen,og Akustikken udviklede sig på den mådetil en decideret guitar- og basshop. I 1999rykkede man teltpælene op, og efter nogleår med en beliggenhed ved Hall Sti harAkustikken nu fået plads nok til både udstillingog lager med adressen på FrederiksAllé 140.Når man træder ind i Akustikken, er manikke i tvivl om, hvor ejerens hjerte ligger.Butikken bugner af instrumenter og forstærkere,men den akustiske guitar dominerersynsfeltet. Ole Abildgaard Thomsensforhold til den seksstrengede strækker sigda også tilbage til barndommen, hvor hanlagde mærketil, hvadstorebrorensmusikalskeudfoldelsergjorde vedpigerne. Olemåtte selvi gang medden akustiskeguitar, oghan er ikkei tvivl om,at netop detillærte evnerbanede vejtil mangt etpigehjerte– og ikke mindst hans store kærlighed ogkone Susanne.Både som boghandler og sangskriver-afficionadohar ord været et omdrejningspunktfor Ole. ”Sproget er det stærkeste våben,man overhovedet har”, som han siger, ogpå den danske musikscene dyrker sangskriveresom Peter Sommer, Mikael Simpson,Junker og andre for tiden det danskesprog med en ny slagkraft. Der er indhold,saft og kraft i mange af tidens danskeudgivelser, og den udvikling vil Akustikkengerne understøtte.I 1986 var Ole – ved en tilfældighed – såheldig at overtage import og distributionaf Rolls Roycen indenfor western-guitaren,Martin, i både Danmark og Sverige.Martin-guitaren har traditionelt været singand-song-writerensforetrukne redskab, ogsom autoriseret forhandler har Akustikkenog Ole Abildgaard Thomsen på en mådemuligheden for at ”betale tilbage”, somhan udtrykker det, over for sangskrivere,der har siddet og gydt deres hjerteblodmed den akustiske guitar i skødet. Heltkonkret yder Akustikken strenge-sponsoratertil nogle af byens spændende, ungesangskrivere, og alle, der udtrykker sigi ord og musik, kan i princippet komme ibetragtning ved at henvende sig i butikken.Derudover arrangeres der jævnligt clinicsmed foredrag både i butikken og ud af huset,hvor Ole fortæller om Martin-guitarensAnders Abrahamsenglorværdige historie, og HP Lange demonstrererrent musikalsk.I butikken er også Anders Abrahamsenansat som såkaldt spadedoktor. Somerfaren guitarist er han fuldstændig klarover, at enhver musiker har et helt specieltforhold til netop sit instrument. I Akustikkenlægges der derfor stor vægt på, at alle– fra superbegynder til stjerne – hjælpesmed de specifikke problemer og behov,der opstår hen ad vejen som musiker. Skaldu have hegnet repareret, eller er du påjagt efter et nyt, er det med andre ord ikkenogen dum idé at slå vejen forbi Akustikkenpå Frederiks Allé 140.For mere information: www.akustikken.dkBASUNEN 4-2004 15

Jamsession i Århus Vol. 1Blues-jam på ”Fatter Eskil”Af Jørgen Nielsen, foto: Lars SundshøjLive-spillestedet ”Fatter Eskil” fejrede iseptember 2004 etårsdagen for den nyeforpagtertrios overtagelse af driften afden hæderkronede klub i Skolegade. Ogfolkene bag har levet op til løfterne om atvidereføre profilen som musikværtshusmed en høj frekvens af varieret kvalitetsmusikfra både lokale og importeredekræfter. Også jam-miljøet trives. Det enemedlem af triumviratet, Ejner Dam, udtaltetil Basunen nr. 3, 2003: ”De ugentligepop/rock- og bluesjams er aftener, hvor derdannes netværk. Man kommer for at spille,for at høre hinanden eller bare mødes medvenner og kolleger. Mange musikere er påarbejde i weekenderne, så disse tirsdagsogonsdagsaftener er utroligt væsentligefor sammenhængen i musikermiljøet..”Ikke kun et jobEn regnfuld efterårs-tirsdag i Århus midtbyer gaderne øde, men på Fatter Eskil iSkolegade er instrumenterne stillet op tilaftenens blues-jamsession under kommandoaf Ole Frimer. Han er lige vendttilbage fra en måneds barselsorlov (detblev tvillinger) og har ikke rørt en guitar ligeså længe. Så han glæder sig mere endsædvanligt. ”Hvis det her bare var et job,var jeg nok ikke blevet ved i efterhåndenni år. Men jeg kan lide at møde musikere,spille med dem og snakke.” Det seneste århar han delt tjansen med guitaristen JacobBaumgartner, som passer butikken hveranden tirsdag.Martin SkaastrupÉn af de faste deltagere er guitaristenMartin Skaastrup, som brænder for bluesmusikken.Han er pædagog-studerendeog far og har spillet i mange år, sin ungealder til trods. ”Det har betydet enormtmeget for mig at komme til blues-jam. Deter mit rette element, for det er svært atfinde bassister og trommeslagere at spilleblues med. De hænger ikke på træerne, degode er allerede optaget. Så det her, deter på en måde mit orkester. Næsten allede musikere, jeg kender, har jeg mødt her.”Martin vil gerne lave en Texasblues-trio,så han er også nødt til at komme i gangmed at synge. Og det er en sej proces:”Jeg skal sku´ nok få det lært!” siger Martinfra sin plads ved baren, hvor han venterpå, at det bliver hans tur til at okkupere énaf de to guitar-amps på den veludstyredescene. Han er gået i træning i øvelokalet,men ved godt, at han også bliver nødt til atlufte stemmen offentligt. ”Jeg har sungetved andre jams, men her er jeg ikke gladved det. Alle vennerne sidder dernede, såjeg bliver nervøs. Der er jo også en guitar,der skal spilles”Hjemme igenMikkel Bøggild kommer ind fra efterårskulden,belæsset med to guitarer, og udbryder”Så er man hjemme igen!” - ”Nå, har duværet ude og rejse?” spørges der – ”nej,jeg mener hjemme, her!” Mikkel tramper ide gamle gulvbrædder.Første sæt tilstræber Ole Frimer at holdelydmæssigt nede, med whiskers på trommerneog akustiske guitarer. Han synesikke, at folk skal have musikken bragendelige i smasken, når de måske også erkommet for at snakke om den film, delige har set i biografen. Og det fungerergodt. En række klassiske bluesnumre ogegne sange fremført af Mikkel Bøggild ogOle Frimer står fint i det luftige lydbillede,ledsaget af bas og trommer. Godt hjulpetpå vej af noget virkelig kvalitetsgrej, somstedet stiller frit til rådighed.Lars Sundshøj, 45, er måske en lidt atypiskjam-deltager. Han er professionel fotografMikkel Bøggild16BASUNEN 4-2004

med opgaver over hele landet. Han bor iOdense, men er alligevel at finde på FatterEskil mindst hver fjortende dag. ”Det varmin kone, der læste om arrangementeti avisen, og da jeg tit overnatter i Århus,passede det jo fint. Nu er jeg bare dobbeltså træt om onsdagen, som jeg ville være,hvis jeg var kørt helt hjem til Odense” grinerLars. Han stoppede som aktiv musikersom 25-årig, men tog det op igen for tre årsiden og skulle efter eget udsagn ”startehelt fra bunden igen”. Men han er glad forden disciplinering, samspillet med ikkemindst Ole Frimer har givet ham. Det erkommet ham til gode hjemme i Odense,hvor han er kommet ind i basisgruppenbag bluesjam-miljøet på Jazzhus Dexter.Lars har også en akustisk guitar med ogovertager Oles plads i sidste del af sættet.Dette er en bluesjamI pausen kommer der flere musikere til.Ole tager en sondering: Hvem vil spille oghvornår? Resultatet bliver, at i andet sæter der kommet nye folk på guitar, trommerog bas. Deltagerne fra første afdeling kantil gengæld nyde frugten af deres indsats:gratis fadøl, der kun udskænkes, efter manhar været på, aldrig før. Med Ole i frontspilles der nu elektrisk, lydniveauet stigermærkbart, og den del af publikum, derkun er kommet for at snakke, trækker siglængere væk. Der er et par nye ansigter påscenen, og det er jo et af formålene meddet hele: at give musikere en chance forat blive hørt i et større forum. Musikernenede i salen lytter godt efter, når de nyefolk træder frem. Er det en ny kollega ellermåske en seriøs konkurrent?En stor flok unge mennesker er kommetind fra gaden, og der bliver travlhed ibaren. De nyankomne ligner ikke ligefremnogen, der er vokset op med bluesmusik,så Ole Frimer søger at foregribe misforståelser:”Det her er en blues-jam, så hvisI vil høre noget andet, så er det ikke her! ”siger han i mikrofonen. Ikke desto mindrebliver han lidt efter afbrudt af en pige, somtaler længe og indtrængende ind i øret påham. Han må til mikrofonen igen: ”Nej, vispiller ikke noget med Nik og Jay. Detteer en bluesjam….bluesjam……bluesjam!”Han simulerer ekkomaskine for at understregesine ord. Der kommer ikke flererequests, til gengæld tynder det efterhåndenlidt ud blandt publikum. Men det er joogså kun tirsdag!Diplomatisk sansUdover at det selvfølgelig er fast arbejde,synes Ole Frimer også, at han får nogetud af jobbet som jam-leder, rent musikalsk:”Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad deter, men nogen gange spiller folk noget andetend jeg er vant til at høre. Det må jegforholde mig til, og det er med til at holdemig oppe på tæerne. Og så kan jeg få etkick ud af at hjælpe folk, både musikalskog praktisk!”En vis form for diplomatisk sans er ogsåpåkrævet, når der er mange musikere, derkæmper om pladserne. Så må folk overtalestil at dele sættene op, så alle får spilletid.Hvis én viser sig ikke at kunne leveop til en vis minimum-standard, kan vedkommendeopleve at blive hentet ned frascenen med et venligt råd om at indhentelidt mere erfaring. Ole tilstræber at holde etniveau, der er ”potentielt professionelt”Han håndhæver princippet ”først til mølle”,så hvis man kommer i god tid og henvendersig til ham, skulle den være hjemme.Én ting går dog ikke: man kan ikke kommesom band og ville spille. Det er i direktemodstrid med ideen om jamsession. Deter ikke forbudt at spille andre genrer endblues, blot der stadig er tale om ”roots-musik”som f.eks. soul eller country. Hvis ikkeden overordnede ramme var der, frygterhan, at aftenerne ville udvikle sig til enstrukturløs rodebutik.Klokken nærmer sig 01.30, og aftenenssidste shuffle i G drøner hen over scenen.Der er bluesjam igen næste tirsdag.MusikundervisereLøn og satserMusikskoler med FMM-overenskomst(kommunale eller selvejende, kommunalesatser)Timelønnede:Grundløn trin 24 (1000-del af årslønnenpr. time a 45 min. )+ feriegodtgørelse 12 1/2 %(evt. tidligere optjent pensionsret somfastansat) 5 + 10 %Månedslønnede:Grundløn trin 24 (fuld tid = 25 timer a 45min i 40 uger + forberedelse/møder )Garantiløn efter 6 års fast ansættelse trin29Garantiløn efter 10 års ansættelse trin 34Pension 5 + 10 % efter et års fast beskæftigelseefter overenskomstenFerie med løn + 1.5 % ferietillægReduktioner:MGK undervisning 1 løntime aflønnessom 1,4Småbørnsundervisning 1 løntime aflønnessom 1,2Samspilsundervisning kan lokalt aflønnesmed 1 løntime som = 1,2 og 1,4Ny Løn:Lønforhandling derudover kontakt Tillidsrepræsentantenel. DMFUlempetillæg:Aktuelle satser kan oplyses af DMFAndre overenskomster: Kontakt DMFVejledende satser for PrivatpraktiserendeMusikpædagoger 2004Enkelttimer: 275, 00 pr. time á 50 min.Sæsonaftaler: 225, 00 pr. time á 50 min.Alle de nævnte satser er ment som enhurtig huskeliste. Er du på nogen mådei tvivl så kontakt DMF.BASUNEN 4-2004 17

Kluvers Big Band på tAf Mads BærentzenI midten af oktober var Klüvers Big Bandi Toronto, hvor orkestret var inviteret til atdeltage i det danske kulturfremstød, Superdanish,der løb af stablen i 6 uger detteefterår. I det følgendeberetter pianisten MadsBærentzen om orkestretssuccesrige turover Atlanten.Efter et ihærdigt forarbejdebesøgte KlüversBig Band fra fredag d. 8.til fredag d. 15. oktoberToronto. Det blev til i alt6 koncerter forskelligesteder i byen.Dagen efter ankomstenstod den på et rigtigtklubjob på The Rex; etspillested der oste langtvæk af jazz og bluesog rigtig god stemning.Scenen passede perfekttil et 4-mands orkester,så det var lidt afen kunst at få bugseret18 mand op med hversin stol og nodestativ, Sax-gruppenmen det lykkedes medlidt god vilje og et par musikere, der ikkehavde skyggen af chance for at se dirigenteller for den sags skyld publikum.Det var dog til at leve med, for stemningenvar helt i top fra start til slut. Påforhånd havde der været overvejelseromkring, hvordan befolkningen i Torontoville tage imod et dansk big band udenstore, internationale solister til at trækkeSuperdanish-koncert på Harbourfront Centrefolk til, men alle spekulationer blev gjort tilskamme, da der var fuldstændig tætpakketmed folk, da showet startede. Publikumvar ellevilde og kunne nærmest ikkefå nok, så det var jo ikke så lidt af en startpå ugen. Repertoiret var bevidst valgt udfra at præsentere både noget nordisk bigband musik af navne som Hans Ulrik ogorkestrets lead trompetist Jesper Riis ogen del fra den amerikanske tradition, sompublikum på disse breddegrader naturligtnok kendte mere til. En god balance dervækkede både nysgerrigheden og genkendelsensglæde hos de fremmødte.Dagen efter stod den på udflugt til NiagaraFalls med en særdeles entusiastisklokal guide, der vist ikke havde vist et bigband udelukkende bestående af mændrundt i området før. ”Oh, you are a verylively group of people”, kvidrede hun imikrofonen, der overstyrede helt enormtog endte med at blive fyret med en hæsguide sidst på dagen til følge. Niagaravandfaldene var fantastisk flotte, ogsåselvom man har valgt at opbygge ikkeså lidt af en turistby med diverse hoteller,restauranter og halvtvivlsomme touristshops lige klods op og ned af dette eneståendenaturfænomen.Mandag eftermiddag, der var canadiskhelligdag på grund af Thanksgiving,spillede vi så den officielle Superdanishkoncertpå Harbourfront Centre, der dannederammen om kulturfremstødet. Igenpræsenterede vi et både dansk, nordiskog amerikanskrepertoire, som ettalstærkt publikumbestående afbåde canadiereog danskere togrigtig godt imod.Derudover blevder også lejlighedtil at se en del afde øvrige indslagi fremstødet i formaf nogle imponerendeudstillingeraf danske malereog kunsthåndværkeresamt at nydeen æbleskive, enleverpostejmadeller lege medlegoklodser, hvisdet var det, manhavde lyst til.Tirsdag var detblevet tid til destore skolekoncerter.Jens Klüver og undertegnede vartaget til Toronto et par dage før resten aforkestret for at øve med nogle skoleeleverSteen Raahaugepå 3. til 5. klassetrin på 6 lokale skoler ibyen. Alle involverede elever og læreresamt det øvrige koordinerende personalevar meget optaget af projektet, som dealdrig havde set tilsvarende i et land, hvor18BASUNEN 4-2004

urné til TorontoNikolej PSøren Addemoeskulturstøtte er næsten ikke-eksisterende,og hvor musikundervisningen kun foregåri yderst begrænset omfang, men dog medentusiastiske lærere, der gjorde deres absolutbedste med de beskedne midler, dehavde til rådighed. Desuden havde bådeen TV- og en national radiostation meldtderes ankomst, så den fik ikke for lidt frade implicerede parter. Børnene, der pågrund af Torontos enormt multieetniskebefolkning stort set talte alle nationaliteter,var selvfølgelig også meget spændtepå at skulle optræde først for skolernesøvrige elever om eftermiddagen og så forforældre, venner og andre interesseredeom aftenen, og man må sige, at de ikkeblev skuffede. Igen var stemningen i top,og eleverne kvitterede ved at optræde såpænt, artigt og velsyngende, som mankun sjældent oplever på disse breddegrader.Ved koncerten medvirkede ogsåen lokal sangerinde, Nicole Sinclair, somvi skulle samarbejde med til den efterfølgendedags koncert.Onsdag aften stod den på etarrangement i Det DanskeHandelskammer, der indbødtil Big Band Ballroom. Stedet,Ontario Club, hvor koncertenskulle afholdes, mindede omnoget fra en bedre amerikanskfilm med særdelesekstravagant indretning medgennemgående rødt plystema,tjenere med hvidehandsker samt en atmosfære,der fik Hotel D’Angleterretil at minde om en spejderhytte.Koncerten gik fint tiltrods for de for musikere enanelse uvante omgivelser.Mads BærentzenTorsdag skulle vi spille den sidste koncertpå en skole ved navn Humber College.Det sted i Canada hvor man uddannerflest musikere, men samtidig en skolemed i alt 18.000 studerende inden forstort set alle fagområder. Orkestret varefter disse dage i absolut topform, og defleste af eleverne var ved at tabe bådenæse og mund, da de i den grad fik lov tilat opleve en velsmurt big band-maskine,hvor alt bare gik op i en højere enhed.Alt i alt var det en fantastisk tur, hvorKlüvers Big Band fik lejlighed til at værejazzambassadører for dansk kultur. Ogen tur hvor man også kunne se, hvad dendanske kulturstøttepolitik fører med sig afmuligheder sammenlignet med Canada,hvor der helt afgjortfindes masser af godemusikere, der desværrehar særdeles vanskeligevilkår at udøvederes kunst under. Foreksempel bestod hyrenpå klubben The Rex afindholdet i en krukke,der gik rundt blandtpublikum, der så kunnesmide et par dollars i,hvis musikken levedeop til forventningerne.Unægtelig en nogetusikker levevej, der kanvære ikke så lidt vanskeligat få til at hængesammen i et samfund, der økonomiskset har mange ligheder med det danske.Vi må så bare håbe på fortsat politiskopbakning til at bevare den trods diversenedskæringer de senere år eneståendestøttepolitik, som Danmark nu enganghar.Jakob BuchananJesper RiisBASUNEN 4-2004 19

GAMF - Grenaa Amatør Musiker ForeningBo Jacobsen, GrenaaI Grenaa Dampvæveris tidligerekantine holder GAMF tilog trækker op til 150 gæstertil deres arrangementer medunge ukendte ’Up-andcoming’bands til deresmånedlige arrangementer.Den knap ét år gamle foreninggør hermed noget, der ikke tidligerehar kunnet lade sig gørei Grenaa: Samle byens ungemusikinteresserede!Igen og igen! Intet mindre!I september måned for et årsiden tog en gruppe unge amatørmusikereinitiativ til at gørenoget ved en længe savnet ting:At skabe et spillested på egnebetingelser.Man fandt nogle velegnedelokaler i Grenaa Dampvæveristidligere kantine. Smed noglegamle sofaer ind, lagde tæpperpå flisegulvet, satte fedeplakater på væggene, stilledelidt kitchede borde og stole rundtomkring, fik noget spillegrejsamlet sammen og skabte på fåmåneder stedet! for byens unge,musikhungrende.Passende råt og meget hyggeligtsamtidigt hvor man forbeskedne penge kan købe øl &vand – ikke andet! Samt blivemedlem for 30 kr. pr halvår.Jeg tager en snak med GAMF’sformand, Tonny Nielsen, dersamtidig er bestyrelsesmedlemi DMF Grenaa afd. og fårher at vide, at GAMF’s formåler at skabe et spillested, ikkekun for Grenaas unge, men foralle unge bands på Djursland,der spiller egen musik, idet derstort set ikke er mulighed for atkomme ud at spille med originalmusik i dag. Man vil selvfølgeligud at prøve kræfter.Alle kan være medlem, og pt. erder 180 medlemmer.Der afholdes et arrangementhver den første fredag i måneden,og man skal være medlemfor at komme ind. Medlemsskabkøbes i døren.Arrangementerne foregår i enafslappet og hyggelig stemning,og der har indtil videre ikkeværet optræk til ballade.Bestyrelsen, der også er billetsælgere,dørmænd, rengøringsassistenter,barpersonale,lyd & lysfolk, osv., har alle depraktiske områder delt op i mellemsig. Én af dem er såledeskoncertansvarlig dvs. står forbooking og kontakt med demange orkestre, der gerne vilspille. Helt fra Århus og Randerskommer de nu!Der laves et månedligt nyhedsbrev,GAMF-nyt, der udsendeselektronisk, og foreningen haren hjemmeside med medlemstilmelding,koncertkalender og enkøb/salg/søges funktion.erårsarrangementerne2004 har væretmeget velbesøgte:August 170 prs., september 130prs., oktober 120 prs. og november150 prs.Man måtte til det seneste arrangementafvise 80 gæster veddøren!!Tonny fortælle, at Foreningenmodtager driftstilskud fra kommunenog har fået støtte fraDMF til medlemshvervning, bl.a.i form af nogle medlemsaftner,hvor man kunne høre DMF’slokalformand fortælle om dénforenings mange fordele - ogsåfor unge musikere. Der liggerfoldere på bordene og plakaterpå væggen om DMF’s U-23 projektsamt en bunke eksemplareraf Musikeren til fri afbenyttelse.Formanden for Grenaa afd.siger, at det kan mærkes påmedlemstallet og alderskvotienten,der nu er blandt landetslaveste.GAMF opfatter sig selv som pågræsrodsniveau i fællesskab ogsamarbejde med DMF. Der harbl.a. været samarbejde omkringclinics – senest en BluesWorkshopmed Billy Cross støttet afDMF/FU.Tonny siger, at det har været enmeget stor hjælp for GAMF, athave haft DMF som støtte ogsupport gennem starten – ogfortsat som en hjælpemulighedpå sidelinien. Man vil dog helstklare sig selv.Carlsberg har sponsoreret etPA-anlæg til 27.000 kr., ogTuborgs musikhjælp doneredeen HarddiscRecorder. Sådan!!Intervieweren, der er formandfor DMF Grenaa afdeling ogselvfølgelig medlem af GAMF,ser dette selvbestaltede initiativsom en rigtig god måde at tagefat i tingene på og få dem tilat lykkes. Og han føler, at detnok også kunne inspirere andrerundt om i landet til at gribe fati de muligheder, der er – ja, velrettere, skabe de muligheder,der skal til for at opnå det, mandrømmer om.Og så liiiige en masse hårdt arbejdeog evnen til at holde fast!Grenaa AfdelingsJulefrokostAtter i år afholdt DMF Grenaaafd. julefrokost med damer påKulturhuset ’Pavillonen’ i Grenaa.Der var et godt fremmøde og vinød den gode mad og hinandensselskab. Som sædvanlig blevmusikken leveret af os selv mednogle herlige konstellationer tilfølge.Det er jo ikke hver dagselskabsmusikere ogbandmusikere jam’er - og der vistesig da også i år at være gemt noglegedigne Rock- & jazzmusikereblandt vore medlemmer.20BASUNEN 4-2004

Siesta i CitronhusetAf Karen BendixMonda hedder den lille sydspanskelandsby, hvor flere af DMF Århus’ medlemmerogså i det kommende år harmulighed for at slå sig ned en uges tid.Byen ligger 15 km fra den fashionablekystby Marbella oppe i bjergene. Enlille hvidkalket landsby der snor sig opaf en bjergskråning med små labyrintiskegader. Lige til at slappe af i.Spanien er måske et af de mest dårligtskiltende lande, jeg har kørt i. Så efteret par rundture fandt vi frem til vores mål- Citronhuset. Citronhuset blev for otte årsiden renoveret og fremstår nu hvidkalketog lækkert med en lille forterrasse undercitrontræets skygge og en altan på 1. salmed indbygget bænk. I det hele taget erhuset superhyggeligt og lækkert med terrakotta-klinkerpå gulvene, et fint køkken,en muret trappe til første sal og en hyggeligsovehems helt oppe under taget, hvorto guitarer står til fri afbenyttelse. Stortnok til en lille familie, men for lille til enstor. Her er alt, hvad man skal bruge. Ogeftersom husets ejer Bent – eller Benitosom han nu hedder – havde pyntet husetmed friske blomster og stillet frisk frugt ogen flaske rødvin til os, følte vi os hurtigthjemme i de små mørke rum bag husetsoriginale døre og vinduer. Så vi drog snartpå opdagelse ud i byens labyrintiskegader.MondaPå trods af en god retningssans skal manigennem byen et par gange for at finderundt. Desmallegader lignerhinandenmed hvidehusmure,hvorhverkenMonda med det ombyggedeslot - der nu er luxushotel - påtoppen af bjerget.butiksskilteeller farveradskillergadernefra hinanden.Derfor er en guidet Tour de Mondamed værten Benito både en nødvendigog hyggelig tur ind i byens liv, butikkerog mennesker. Man kommer hele vejenrundt. Til byens bedste kaffebar, bedstetapas-bar, bedste købmand med frisk brødosv. På hele turen forbi torvet, op til slottetCastello de Monda, der nu er ombygget tilluksushotel, og ned til vaskehuset møderman Benitos familie - svoger, svigermor,kone og konens fætter etc. ”Hola!” rungerdet mellem husmurene, og snart kanman hører sin egen stemme i koret. Forher hilser man, når man smyger sig forbihinanden i gyderne.Citronhuset fra gadenDe fleste huse i byen er oprindeligt byggetmed tykke mure og små vinduer for at holdevarmen ude, når solen bager ned. Mennu bygger beboerne store vinduer og åbnetagterrasser ind i de gamle huse. For deer kommet til penge. EU-støtten har givetdem bedre infrastruktur, så det kun tager15 min. at køre gennem de stejle bjergened til Marbella, hvor de fleste beboerearbejder. Dér hvor pengene strømmer udaf turisternes punge og ned i de lokaleslommer. Så der bliver bygget i Monda.Udover lyden af betonblandere byderMonda på ro, fred og god stemning. Dergår ikke mere end et par dage, før man ernede i tempo og kender børnene på legepladsenog damen i baren. Og siestaenbliver et must. Det er en by med godehistorier, der langsomt udfolder sig.Sigøjnere og hippierCitronhuset ligger i Calle Arroya (”ågaden”)nede i bunden og udkanten af byen.Før i tiden løb her en lille flod ned fra bjergeneog ind igennem byen. Byens borgerekastede deres affald og tømte latrinerne ifloden, så kvarteret omkring Citronhusetvar for bare 35 år siden det rene slum. Detvar her, sigøjnerne boede. Og da sigøjnernei begyndelsen af 70’erne flyttede udaf husene, rykkede hippier fra hele Europaind i de gamle rønner for at skabe et frirumi den lille by, der dengang bestod af 10 familiergift ud og ind mellem hinanden. Hippiernevar ikke just velkomne blandt byensborgere, men dog mere end sigøjnerne.Fra Bent til BenitoBlandt hippierne var Bent fra Danmark.Han havde på en sejltur med Troels Kløvedalhørt om den lille landsby Monda ogfik adressen af en ven. Bent tog rygsækkenpå nakken og bevægede sig op adde snoede grusveje, der dengang var deneneste form for veje i det fattige Sydspanien.Bent faldt for byen og for stemningenligesom alle de andre hippier og købteCitronhuset for 2500 kr. Om sommerentog han til Danmark og arbejdede sit frikortop. Hen på efteråret drog han syd på igentil den lille hippiekoloni, hvor han nød livetresten af året.Efter nogle år fandt Bent sig en lokalkone fra en af byens familier og fik navnetBenito. De giftede sig, fik to drenge og flyttede”uptown” til den mere mondæne delaf byen oppe ad bjerget. Men han beholdtsin lille elskovsrede på Calle Arroya, hvorfloden var blevet kanaliseret ned underjorden og en lille grusvej anlagt mellemhusene.Originalen JohnCitronhuset er et af de sidste originalehuse i Calle Arroya. Mange af de lokalespaniere bygger ud og op, så gaden nunærmest fremstår mondæn. Bortset fra etpar huse der stadig huser et engelsk fraskiltpar - de sidste levninger fra de gladehippiedage!Vi havde en aften besøg af byens originalJohn. Han kom til Monda for 22 år sidenmed sindaværendekone Christineog deresfælles barn.De skulletil fest hosnogle af deresvenner,men blevsom mangeandre hippiergrebet afstemningeni den lille by.Det gamle vaskehus i Mondas centrum22BASUNEN 4-2004

Så de rev rødderne op af den engelskemuld og flyttede permanent til Monda.Siden er de blevet skilt, og John fik siteget hus, som han ikke har gjort nogetved,siden han flyttede ind for flere årtiersiden. Der er ingen vinduer eller rigtigedøre i huset. Taget er en presenning,og opvarmningen sker ved åben ild pågulvet. Men han lever på den måde. Ogingen blander sig. Om sommeren bor hannede ved kysten, hvor han tegner karikaturtegningerog portrætter af turister. Omvinteren lever han spartansk i Monda. Handrikker sin engelske five o’clock the påden lokale café og lever ellers fra håndentil munden.Huset overfor stod dengang åbent, sårejsende eller sigøjnere kunne slå sig nedet par dage. Der kom altid nye menneskerforbi, og der varmasser af fest, musikog gang i den.Så de lokale varabsolut ikke gladefor hippieområdetdengang, fortællerJohn, der nu – medlet skjult stolthed- bliver kaldt denengelske mondarianeraf de lokale.Rundt om MondaHistorierne er mange i Monda. Men harman brug for andre oplevelser, liggerkysten 15 min. væk, med de skønnestebadestrande og en mere kosmopolitiskstemning. På trods af Costa del Solsoverbebyggede strande og overbefolkedebyer kan man stadig finde dejlige roligestrande. Men det er i bjergene, at de godeog anderledes lokale oplevelse opstår.Et godt turmål er bjergbyen Ronda – engammel røver by, der adskilles af en 100meter dyb kløft. Den har Spaniens ældstetyrefægterarena, en enestående udsigtog er et godt udgangspunkt for gåturei de fredede bjergområder. Turen i bilfra Monda er fantastisk smuk og en godøvelse i bjergkørsel.Malaga har også sine seværdigheder. Vitog det nye Picassomuseum, som er en100 m dyb kløft, der deler røverbyen Ronda Spaniens ældste tyrefægterarena i RondaMondas legeplads med lokale is og kaffebarrejse værd i sig selv. Og da vi ikke kunnefå billetter til det berømte fæstningsværkAlhambra i Granada, tog vi miniudgaven iMalaga Castillo de Gibralfaro. Herfra harman en skøn udsigt over byen og helekyststrækningen og bjergene rundt ombyen.Der er i det hele taget mulighed for masseraf gode oplevelser og rolige afslappendedage i Citronhuset, Monda ogAndalusien. Og hvis du er i tvivl om noget,så spørg Benito.Feriehus i SpanienDu kan finde mere information om husetpå hjemmesiden: www.citronhuset.dk ellerdu kan ringe til DMF og tale med MadsMazanti på 86 18 45 99.DMF Århus afdeling - Grønnegade 93, 2- 8000 Århus CRejsen til Citronhuset:Flyselskaber:Flyselskaberne Snowflake, Sterling og Krone Rejser har forholdsvisbillige billetter til Malaga.Billeje:Vi lejede bil gennem DMF Århus og fik 15% rabat hosudlejningsfirmaet Helle HollisFå flere detaljerede rejsefacts fra Mads Mazanti, DMF ÅrhusSeværdigheder:Malaga: Ca. 1 times kørsel fra MondaPicassomuseet, Tyrefægter Arena, Castillo de Gibralfaro m.m.Granada: Ca. 2,5 – 3 timers kørsel fra MondaAlhambra: Husk at bestille billetter hjemmefra påwww.alhambratickets.com.Sevilla: Ca. 3 timers kørsel fra MondaGibraltar: ca. 1 times kørsel fra MondaRonda: ca. 1,5 timers bjergkørsel fra MondaSlugt, Spaniens ældste tyrefægterarena, storslået udsigt, hyggelig by.Marbella: 15 min. fra Monda:Gode strande, gode indkøbsmuligheder.Gåture: 7 min. fra Monda.Fra et refugium kan man gå afmærkede ture i bjergene omkringMonda.Læs i øvrigt Benitos gule hæfte og bliv inspireret af de mangebrochurer, der ligger i Citronhuset med masser af oplysningerom Monda og omegn.BASUNEN 4-2004 23

Hvorfor er man musikerAf Poul RamsingStore X-mas dagFredag den 5. november var det ”storeX-mas” dag. Vi spillede traditionen troved udbringningen af denne skønneøl og nåede at besøge 22 barer ogrestaurenter – dog heldigvis uden ølhvert sted. Vi fik spillet de obligatoriske3-4 numre med hyldestsange til Ceres– en dejlig aften. Sidst på aftenenmeldte der sig helt abstrakt det mystiskespørgsmål: hvordan er det gået til,at jeg går rundt i min gamle fødeby ogspiller musik? Hvad skete der? Synetaf gamle steder og huse samt indtagelseaf nogle X-mas’er har nok sattanker i gang.Undskyld kære læser, men her bliverjeg lige nødt at spole tilbage til 50’erneselv om det er et ganske stort spring.Først og sidst handler det om musikglædeog swingmusik. Vi havde i ’49dannet en kvartet, hvor vi dyrkedejazzen inspireret af de rigtig godeorkestre, der faktisk gæstede byen.Selvfølgelig spillede vi også grammofonplader– på 78 omdrejninger!Tænker man tilbage, var folk faktisk fattigefor nu at sige det banalt, men vi varnu lykkelige alligevel. Vi anvendte kunbrugte instrumenter, da nye var utænkelige.Jeg husker også, at der i DMF’s tariffra dengang omtales cykelpenge pr. km.Faktisk cyklede vi|af og til rundt, ogsom den sublimebassist BennyHolleufer fastslog:”Det sværeste vedat spille kontrabaser transporten!”.Århus Jazz ClubJeg blev formand for Århus Jazz Clubi 1950 og var der med til udviklingen afjazzmiljøet i Århus i 3-4 år. Vores hangtil show gjorde, at vi fik ret mange jobsog kvartetten blev derfor ret populær ibyen. Her skal man huske på, at vi varlærlinge og ugelønnen var på 25 kroner.Et musikjob kunne derimod givePoul Ramsing, Poul E. Jørgensen, Bent Max Pedersen, Lillian Høegh, Niels P. Ditlefsen50 kroner pr. mand. Jeg havde selvet godt job som kemigraf, så musiker- nej aldrig lød det altid, ikke mindst frafamilien.Det lykkedes os imidlertid at få mangegode jobs til bl.a. fester, og langsomtbredte vi repertoiret, så andre populæremelodier kom med. Ja, selven slagersangerinde blev hyret. Jeganskaffedemig ensaxofon,noget uhørtda jeghavde svoret,at detvar klarinetten der skulle være mig! Vivar nu blevet kommercielle og fik af ogtil nogle ordentlige drag over nakkenaf renfærdige jazzfans.Musikbranchens veje eruransagelige, men dogsjældent kedelige!I dag hvor man har et uoverskueligtantal medier til rådighed, er det noksvært for yngre fans at forstå, at vikunne forlyste os med et halvt tv-program,2-3 radiokanaler, grammofon-plader og så en biograftur i ny og næ.Intet andet. Restaurationer og foreningerhavde gyldne tider. Mange i dagkan undre sig over, at der var publikumpå dansestederne 6-7 aftener.Årsagen var simpelthen, at folk ikkehavde meget at sidde hjemme for, ogkildeskatten var heller ikke indført!Foreningslivet blomstrede, og der varstor efterspørgsel efter orkestre derkunne underholde og spille til bal bagefter.Vi var heldige at komme ind pådette marked, og jeg må indrømme, atdet var en spændende tid.Pludselig stod vi i småbyer, som vi aldrighavde hørt om – helt derude hvorkragerne vender. Forsamlingshuse ogkroer med forstemte klaverer, glohedekakkelovne og frosne garderober.Nogle steder var der jævnstrøm medomformer, der larmede bag skovdekorationen.Hvis strømmen til belysningenpludselig blev svag, kunne denlokale formand f.eks. berolige os med,at det blot var malkemaskinen, der var24BASUNEN 4-2004

gået i gang – når den var færdig, varstrømmen ok igen!Så kom publikum myldrende ind, og kl.20 var salen som regel stuvende fuld.Tæppet blev trukket fra, og orkesteretbegav sig ud i 2 x 45 minutters underholdning.Vi var så snu at kalde programmet”Musik for familien” – det varen helgardering. Det vil føre for vidtat genfortælle, hvad vi fremførte, mender blev spillet tidens hits ind imellemshows og gags inspireret af SvendAsmussen kombineret med små skøresketches, sømandspotpourrier, ragtime,hawaiishow, rock and roll og calypso.Jeg husker, at vores medbragtehatte og kostumer fyldte lige så megetsom instrumenterne.En fisker på scenenEn af gutterne fra orkesteret vil jeggerne fortælle lidt om. Poul E. Jørgensenvar og er stadig en glimrendeorganist og populær hyggespreder .Poul E. var egentlig hyret til at kørevores turnébil, en hundekold varevogntype VW rugbrød. Desuden skulle hanunderholde som solist med sin harmonikai pausen. Imidlertid fik han lærtat spille kontrabas og trådte derfor indi orkesteret. Poul E. havde lige præcisdet, som publikum ville have. Deelskede ham for hans jodlen, sang ogcharme, der røg lige ud over rampentil publikum. Når vores sangerindesang ”Fiskerpigens sang”, et stort hit,og Poul E. iført sydvest kom ind påscenen og sang sidste vers, væltedesalen.Mødet med det helt brede publikumlærte os rigtig meget om at klareenhver situation. Efter forestillingenvar der bal, og de gode menneskerdansede fra første til sidste dans medgulvet tæt besat. Nogle steder vardet obligatorisk med polka og valsind imellem, men det klarede vi også.Det var, som plakaten lovede: festligt,folkeligt og fornøjeligt.Dette var det også, da vi engang i ensnestorm landede i grøften 4 km. fraRingkøbing. Alle mand ud at trækkebilen op på vejen igen. Vel ankommettil spillestedet i Ringkøbing fik vi atvide, at arrangementet var aflyst, såvi kunne næste dag køre hjem igenmed 20 kroner på lommen – alt har sincharme.Kan dette tilbagesyn forklare, hvorforvi går rundt og spiller julen ind? Nej,for vi ved jo alle, at musikbranchensveje er uransagelige, men dog sjældentkedelige! Tak fordi du gad læsedenne beretning og en rigtig god julog godt nytår med ønsker om mangegode jobs i 2005.Salgs- og markedsføring:Poul Ramsing med speederen i bundFAKTABOKSENPoul Ramsingf. 1930Medlem af DMF siden 1957Instrumenter: sax, klarinet og sangTidligere artikler i serien:Basunen nr. 3, 2002Vi spillede 361 aftener om året!Basunen nr. 4, 2002Vi spillede 361dage.....anden del.Basunen nr. 1, 2003Natrestauranternes indtogBasunen nr. 2, 2003Da rocken kom til JyllandBasunen nr. 3, 2003Du skulle skrive dine erindringerBasunen nr. 4, 2003Maritza, lastens huleBasunen nr. 1. 2004Tysk musik, trommeslagere og idealerBasunen nr. 2. 2004Trommeslageren der fyrede direktørenBasunen nr. 3. 2004Jazz på gågadenHvad er det nulige at …….Tariffen er?Pr. 1. april 2004:Rytmisk : 1.408,50 kr.Underholdning : 1.563,75 kr.Koncert : 1.579,50 kr.Kørselsfradraget er?2004:”Det lille”0 - 24 km inkl. intet fradrag25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. kmOver 100 km 0,81 kr. pr. km”Det store”De første 20.000 km 2,98 kr. pr. kmHerefter 1,62 kr. pr. kmOmregningssatsen er ?Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.Omregningsfaktoren er?Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44Teateroverenskomsten 1,44Musikskoleundervisning 1,48Aftenskoleundervisning 1,6Dagpengesatsen er ?Pr. 1/1 2004:Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205kr. pr. ugeDimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr.pr. ugeAlle de nævnte satser er ment som enhurtig huskeliste.Er du på nogen måde i tvivl så kontaktDMF.BASUNEN 4-2004 25

OPLEVGUITARISTENJEFF RICHMANSAMMEN MEDBASSISTENJIMMY HASLIPPÅ WORKSHOPI MARTSARRANGERETAF DMF26BASUNEN 4-2004

Vinter Jazz 2005med Klüvers Big Band og Lars JanssonSvenske Lars Jansson er kendt ikke kunfor at være en fremragende pianist, menogså en flittig komponist. Fra sit hjem i densvenske skærgård, arbejder hanstille og roligt med musikken, sombærer et tydeligt nordisk præg.Kompositioner fra Janssons håndvirker spontane og organiske,lykkeligt befriet for det fortænkte,men med en frodig ubesværethedog med et stænk af det lune humør,som kendetegner Janssonsom person. Janssons klaverspilbidrager yderligere til det billedeaf en eminent jazzmusiker, derindtager en klar plads blandt verdensbedste jazzmusikere.Det er efterhånden mange årsiden, et samarbejde mellem BigBandet og Jansson blev etableret.I årenes løb er det blevet til flere turnéersammen og flere Jansson kompositionerskrevet specielt til det store ensemble.I vinteren 2005 drager Klüvers Big Bandog Lars Jansson på nordisk turné forud forindspilningen af en ny, fælles udgivelse.Klüvers Big Band er Danmarks eneste rytmiskebasisensemble – en status orkestrethar haft siden 1988. Big Bandet fik sin startsom fritidsband for nogle studerende fraDet Jyske Musikkonservatorium og MusikvidenskabeligtInstitut ved Aarhus Universitettilbage i 1977. Big Bandet er nu etfuldt professionelt ensemble, dertæller nogle af de bedste rytmiskemusikere i landet blandt besætningen.Udnævnelsen til rytmiskbasisensemble sikrede orkesteretde nødvendige arbejdsbetingelserfor en fortsat udvikling, og nuregnes Klüvers Big Band blandtde allerbedste, større, rytmiske orkestrei Danmark. Et hav af ind- ogudenlandske gæstesolister har ialle årene bidraget med musikalskinspiration, og i dag kendetegnesBig Bandet ikke bare som velspillende,men også som et orkester,der har formået at bevare spillegejsten.Det er Janssons egne værker, der spilles,når han og Klüvers Big Band drager påturné til Århus, Holbæk og Greve.SPÆNDENDE KURSUSTILBUDI ÅRHUS FORÅR 2005Artlabs kursuskatalog for foråret2005 er på gaden med Musikeren’sdecemberudgave, og du kan alleredenu tilmelde dig de forskellige kurserog workshops (via tilmeldingskuponeni kataloget). Vanen tro er der bådesuccesfulde gengangere blandet med nyeog friske kursuskoncepter.Blandt de nye kursustilbud finder du imarts en workshop med guitaristen JEFFRICHMAN og bassisten JIMMY HASLIP- begge fra L.A. De to garvede musikere vilbl.a. gennemgå emner som: improvisation,time-playing, indspilningsteknik m.m. Dukan deltage som tilhører ligeså vel somder bliver mulighed for at jamme med de toinstruktører.På kurset SCENEFREMTONING FORSANGERE udfordrer skuespilleren KarenAbrahamsen dig via skuespilstekniskemetoder til at udvikle dig som performer,give dit publikum en stærkere oplevelse,rafinere din egenart og personlighed.FÅ STYR PÅ DIN KOMMUNIKATION eret nyt kursus for professionelle musikere,der ønsker at samle og gennemgå alle deforskellige kommunikationsformer, manbenytter sig af som musiker: Nyhedsbreve,hjemmesider, pressemeddelelser m.m.Blandt kursusgengangerne finder dubl.a. IVÆRKSÆTTERKURSUS FORMUSIKERE med pr-manden ChristianHave og revisoren Bent Malinovsky. Medudgangspunkt i kursisternes egne ideerog projekter gennemgår de to instruktøreralt, hvad der er værd at vide om at driveselvstændig virksomhed.LAV DIN EGEN HJEMMESIDE er et 4-dages kursus, hvor målet er, at du enderop med en komplet hjemmeside bl.a. viaprogrammet Macromedia Dreamweaver.Desuden lærer du om HTML-kodning,opsætning, tabeller, CSS m.m. Kursetsinstruktør er Thomas Risell, der udoverat være basssist i bandet Loveshop,arbejder som freelance webdesigner ogprogrammør.Derudover kan du komme på kurserneSÆLG DIG SELV, eller KUNSTENAT MIXE i Feedback studiet, lære omSYNLIGGØRELSE AF DIN CD, arbejdemed PROMOTION VIA INTERNET FORSELSKABSMUSIKERE, producere ogoptage musik via computerprogrammetCUBASE SX. Vi ses til foråret.Læs mere i kursuskataloget eller påwww.artlab.dkBASUNEN 4-2004 27

War of DestructionPortræt af et kultbandAf Molo PoulsenBandetEfter at have ventet foran porten bliverjeg lukket ind i et skummelt øvelokale,der lugter af sure tæer, skodderog gamle ølsjatter. Her møder jegmedlemmerne af War of Destruction,som er blevet noget ældre at se påend billederne på deres plader. Warof Destruction er et århusiansk hardcorepunkband, som startede i 1981 iOpgang2’s lokaler. Det startede somet sideprojekt for medlemmerne afandre af datidens punkbands. Donnyog Key spillede i ”Crap” Hans sang i”Normals”, Og Steen Thomsen spilledei ”Zero Point”. War of Destructionvar Danmarks første HARDCOREpunkband, og de fandt deres inspirationhos bands som Discharge. Steenblev i 1986 udskiftet med Dimse, somspillede trommer, indtil bandet stoppedei 1988. De gik dog aldrig officielti opløsning.Pladeudgivelsen der satte gang idet hele:Mange år senere har bandet nukultstatus på den danske punk scene,og pladerne fra dengang koster enformue, hvis man er så heldig atkunne få fingrene i en. Dette var enaf årsagerne til, at medlemmerne fraet af nutidens hardcore punkbands”Tæve” sammen med Donny toginitiativ til atter at sende en skive pågaden. Donny brugte slutningen af90’erne på at lytte gamle bånd og liveoptagelser igennem for at finde noget,der kunne udgives. I 2001 udkompladen ” A touch of Scandinavia” påMastermind records, og den er alleredeblevet genoptrykt. I forbindelsemed genoptrykket besluttede Donny,at der skulle være tekster med, såhan og Hans brugte flere aftener på atlytte teksterne af, men heldigvis kommange af teksterne tilbage til hukommelsenved nærmere gennemlytning.I forbindelse med at pladen skulleudgives, mødtes bandets medlemmerigen. Genforeningen fik dem alle til atføle, som var det i går, at de sidst sadog sludrede,selvom der vargået over 10år uden nogenkontakt bandetimellem.Efter at havemødtes fleregange kom detpå tale at begynde at spille igen forsjov. Donny måtte bruge lang tid påat overtale Hans, som mente, at hanvar færdig med punk. Med tiden hardet udviklet sig til lidt mere end blotsjov og ballade, og den 12 februar fårman mulighed for atter at se bandetlive på Musik-caféen i forbindelse medMastermind Label Party.Så må folk kunne lidedet eller ej. De kan joprøve at komme op ogbrokke sig.Siden da:Da War of Destruction stoppede,fortsatte medlemmerne med at spillemusik i andre bands. Key spillede indtil1992 med bandet ”Jutland”, Hansspillede med bandet ”Slasher” i ca. 1år, Dimse spillede trommer i forskelligebands indtil slutningen af 90’erne,mens kun Donny har spillet musikhele tiden. Siden 1986 har Donny spilletmed bandet Ginnungagab. Donny:”Ginnungagab er verdensaltet, hvorfraalt er opstået. Det er et rent Studieprojekt, vi tager ikke ud og spille live.Vi er Danmarks hemmeligste band.Der er ikke nogen, der ved, at vi findes.Vi har aldrig udgivet noget. Vi harkilometervis og timevis af bånd, mendet har vi aldrig udsendt, fordi vi vilforblive en hemmelighed”.Der er sket meget med medlemmernesiden 1988. De har alle fåetfast arbejde og børn med undtagelseaf Dimse. Han er dog i fuld gang meden uddannelse. Key synes, det erhårdt at spille igen og klager over gigti fingrene og fremskreden panikalder.Donny gider ikke høre på det klynkeri.Et par bemærkninger falder om atsætte tempoet ned i nogle af sangene,alt fra reggae tempo til polka bliverforeslået. Key: ”Det havde væretlidt nemmere, hvis vibare havde været etalmindeligt punk rockband. Det kræver lidtmere, fordi det er ethardcore band, vi spilleri, så vi skal spillelidt hurtigere”. Der ernu bred enighed om,at det går meget godt, og at de er vedat have styr på det. Da jeg spørger,om de stadig er lige så vrede somdengang, og om gamle mænd kanspille punkrock, svarer Hans: ”Det harnoget med at gøre, at vi gerne vil dether sammen. Så må folk jo kunne lidedet eller ej. De kan jo prøve at kommeop og brokke sig”. Alt i alt handlerøverne også meget om at hænge udmed vennerne og at have det fedtsammen. Det sociale er lige så vigtigtsom musikken.Ny sang:Det har altid været Hans, der skrevteksterne, og Donny i fællesskab medKey som lavede musikken. Sådan erdet også med det nye nummer, derer undervejs. Den nye tekst handlerifølge Hans om hans største irritati-28BASUNEN 4-2004

onsmoment, MOBILTELEFONER.Ud over det nye nummer og deresgamle numre øver bandet også på etpar kopinumre, fra Opgang2 familien.Opgang2 familien er bands fra den tid,som også øvede i Opgang2’s lokaler,og som også spillede punkmusik i80’erne. På trods af Hans’ modviljemod at være i studiet, kan Donny godtforestille sig, at der vil komme en nyplade, men ikke endnu. Det SKALvære materiale, der ikke er udgivetfør, så der skal skrives flere nyesange, før de når så langt.venner fra Opgang2 og andre gamlepunkbands en succes. De er bevidsteom, at punkbevægelsen ikke er død,men har svært ved at gennemskue,hvad den er i dag. Uden det storeoverblik over eksisterende punkbandser der 2 bands, der vækker henrykkelsehos War of Destructions medlemmer.”Tæve” som har hjulpet medudgivelsen af ”A touch of Scandinavia”og Ålborg bandet ”Columbian Neckties”Key: ”Det er yngre mennesker,som virkelig styrer deres instrumenter.Det må jeg indrømme, at det kunne viikke, da vi startede. De kan fandemederes pis”. War of Destruction vil vedsamme lejlighed gerne takke ”Tæve”for deres hjælp med pladen ”A Touchof Scandinavia” og for lån af deresøvelokale.CD i januar:I januar udkommer en CD på SelskabetGrand Theft Audio, med titlen”The Danish Collection”. Der bliver 78minutters larm fordelt på 48 numrepå CD’en. Brian, ejeren af GTA, haret princip om at fylde cd’erne HELTud, før de udgives. CD’en indeholderliveoptagelser samt enkelte øvelokaleoptagelser.CD’en er lidt imod Donny’soverbevisning: ”Fordi jeg er envinylfreak.”.Nutidens Punk:Medlemmerne har ikke den storekontakt til nutidens punkscene, menvar dog alle med til Pærepunk-festivaleni Vesterbro Beboerhus sidste år.Her var gensynet med mange gamleMedlemmer:Hans Simonsen, VokalJan ”Key” Hansen, BassDan ”Donny” Sørensen, GuitarDimse , TrommerSteen ThomsenTrommer (1981-1986)BASUNEN 4-2004 29

Morningside RecordsAf Maz MazantiMorningside er efter sigende et velhaverkvarteri Edinburgh, Skotland, ogdesuden slang for kokain. Det vidsteJesper Brodersen dog ikke, da han i2001 døbte sit nyoprettede, alternativepladeselskab Morningside Records.Ordet dukkede op i bogen Trainspotting,som han på daværende tidspunktvar i gang med, og Brodersen syntessimpelthen, det klingede godt udenbagtanker i øvrigt. Da talen falder påden utilsigtede sammenkædning medoverklassens brug af euforiserende rusmidler,understreger han med et skævtsmil, at Morningside Records ubetingeter imod enhver form for hårde stofferog anbefaler sikker sex…For tiden holder det lille århusbaseredepladeselskab Morningside Records til iLYNfabrikken, som er et samlingsted for enbred vifte af udøvende danske kunstnere,designere og kunsthåndværkere. LYNfabrikkenligger i en baggård i Vestergade inedlagte erhvervslokaler, som er ombyggettil en række alsidige arbejdsstationer, caféog tagterasse i et meget indbydende miljø.Jesper Brodersens ”kontor” finder man idet ene hjørne af husets café og beståri princippet – og meget sigende – kun afet højt bord/udvidet vindueskarm og encomputer. Mere skal der ikke til for at driveet lille, uafhængigt pladeselskab, somprimært arbejder og handler via Internettetog telefonen. Altså ingen store udgiftertil fine lokaler og irrelevant materiel, somJesper Broderseningenting betyder, når man brænder forden musik, man udgiver og lægger enmasse arbejde i. Brodersens bevæggrundfor at starte sit eget selskab var lysten tildels at udgive sin egen musik med bandetThe Morningside (Jesper selv er den førstetil at beklage manglen på navne-opfindsomhed!),dels at udgive andre orkestresDelicia Minimusik. I radioprogrammet Beat på P3 blevJesper inspireret, da han hørte om det lilleselskab Friend Records, som i princippetvar en udvidet hjemmeside – en ramme– for en række orkestre, hvor interesseredebl.a. kunne bestille udgivelser ogsamtidig automatisk blev præsenteret forandre, beslægtede bands. En grundtankefor Jesper er, at demo-bands skal modnesoffentligt, og naturligt nok var der i startenikke tale om kæmpeoptryk, men hjemmebrændtecd-er efter behov. Et vigtigtog lærerigt element i processen for etorkester på vej frem er at kunne udstillesin musik og ikke mindst få respons på detoriginale materiale. I stedet for blot at laveendnu en bandsite, er der klare fordele fororkestrene ved at stå ved siden af lignendebands i form af bl.a. udvidet lytter-sfæreog øgede musikerkontakter. I Århus erJesper Brodersens opfattelse, at scenenfor alternativ musik i højere grad samarbejder,efter at synligheden generelt er blevetstørre. Der hersker en løft-i-flok-stemningi det forholdsvis lille miljø, hvor alle mereeller mindre kender hinanden (arrangører,musikere, publikum, osv.). Tidligere såman måske bandet i nabo-øvelokalet somkonkurrent, men nu synes samarbejde atvære kodeordet.Et selskab som Morningside bygger nødvendigvispå en god portion idealisme. Deter i hvert fald ikke udsigten til snarlig, materielrigdom, der driver værket. Efter halvandenår som solo-pladedirektør fik JesperBrodersen en makker i Jesper Majdall, ogderes arbejdsindsats er svær at gøre op ikroner og ører. Men der er vist ingen tvivlom, at ønsket om at udbrede den gode,originale musik fylder mere end tallene påselskabets bundlinie. Man fornemmer klarten mission, og Brodersen ser på mangemåder Morningside som repræsentantenfor et alternativ til mainstream. Men hviset af de i øjeblikket ni orkestre skulle nåud til den brede offentlighed, ville det ikkevære rimeligt at selskabet mister noget påden alternative kredit. Tværtimod vinderpublikum, eller som Brodersen udtrykkerdet: Det ville være en sejr for hele Danmarksmusiklandskab, hvis alternativetnåede ud til det brede publikum. Om ikkeandet så for at folk kan vælge det til ellerfra. Det vigtigste for de to musikformidlereog ankermænd er at holde fast i netopderes måde og profil, som ligger langt fraden old-school opfattelse af pladeselskabetsom decideret købmandsbutik. Dervedbevares ærligheden og den uspoleredeglæde ved den musik, de begge brænderog knokler for. Udefra ligner konstruktionenMorningside Records en blanding afromantisk kunstsyn og kreativ bæredygtighed.Der er ikke noget, der kan kategoriseressom en typisk aftale mellem orkester ogMorningside i kontraktmæssig forstand.Under alle omstændigheder har deFigurines30BASUNEN 4-2004

forskellige bands fri kunstnerisk råderet,og aftalerne skal være fair! En klar fordelfor alle implicerede er, at arbejdet medudgivelserne har en meget kort beslutningsgang.Der skal ikke indhentes grøntlys fra et hovedkvarter i et andet land ellerlignende. De 2 X Jesper – som beggeer musikere – vil meget gerne inddragestidligt i skabelsesprocessen, da de ogsåser sig selv i en vigtig rolle som musikalskesparringspartnere og udefrakommendeører. For Brodersen/Majdall og orkestrenegælder det om at finde hinanden og bliveenige både musikalsk og mht. strategi ogplanlægning. De involverede orkestre skalindvillige i, at vejen op ad stigen kan væremeget lang og krævende, men netop modningsprocessener et essentielt element iselskabets fremgangsmåde.Det er meget forskelligt, om et Morningside-bandkommer med færdig master tiludgivelse, eller om selskabet måske skalhjælpe til fra bunden i en indspilning. Derforlaves der også individuelle og tilpassedeaftaler fra gang til gang, og målsætningener naturligvis, at aftalen i sidste endeskal give overskud for både kunstner ogselskab. I det hele taget ser Jesper Brodersendet som en fornem opgave at hjælpetil med det benarbejde, mange orkestreknækker nakken på langs den kringledevej mod anerkendelse og udbredelse. Menorkestrene må også meget gerne hjælpehinanden indbyrdes, så hvis bassisten i etorkester er god til at booke – og har tid tildenne dræbende beskæftigelse – vil detvære oplagt at tage nogle af søster-bandenemed i samme ombæring. Så siger hanbare, at han ringer fra bookingselskabetMorningside Agency – selvom det egentligikke rigtigt eksisterer…Antallet på ni tilknyttede orkestre + et tegneserieprojekter for Majdall og Brodersenet passende antal. I 2004 når selskabetop på fire regulære udgivelser, hvilketer godt! Også næste år ser lovende ud.Mens Brodersens arbejde mest foregårfra Århus-basen, er Majdall i kraft af sinemanagement-opgaver for bl.a. Under Byenog Figurines ofte i berøring med udenlandskekontakter. Ad den vej er der indgåetforskellige licensaftaler, og både Figurinesog Larsen And Furious Jane er inde overdet tyske marked, mens Jomi Massageudkommer i både Frankrig og Japan. Idet hele taget er det et mål for MorningsideRecords at blive bedre til netop deneksportmæssige side af sagen. Musikelskereogså i udlandet skal i endnu højeregrad kunne nyde godt af det alternativeselskabs spændende og forskelligartedekunstnere.For mere information og lyd-smagsprøver:www.morningsiderecords.dk.Morningside kunstnere: Delicia Mini,Oceano da Cruz, Figurines, SimonBukhave, Ghost Voo, Jomi Massage,Strumm, Larsen And Furious Jane,The Morningside, My Friend GeorgeJomi MassageBASUNEN 4-2004 31

The Burning Primitive i det ’Store Æble’.New York – Here we come!Af Jacob LundgaardBud fra The Big AppleVi havde i The Burning Primitive fået detmeste af sommerferien 2004 til at gå medat holde lidt ferie og så vente lidt på, hvadder evt. måtte falde af,efter en vellykketkoncert på Spot10 i Århus og efterfølgenderadiotransmission af koncerten(på DR’s P3 i fuld længde) plus en single,”Nutshell”, der blev sendt ud i foråret. Iaugust måned havde vi havde været iTyskland for at spille til ”Sydslesvigs Rock-Festival” og ugen efter det udmærkedeinitiativ i Ridehuset, Århus ”The AarhusRock Massacre”.Men det, der så pludselig skete, kom somnærmest ud af det blå. Vi hørte først, at dermåske var en mulighed for at komme tilNew York for at spille én eller to koncerter- showcases. Det var som umådelig sødmusik i vore tinitus-ramte ører….Tjaaa, vikunne da heller ikke lade være med at føleos som små børn inden juleaften, og trodsde jyder vi jo er, havde vi da også lyst til athoppe euforisk rundt af glæde og udbasunereden fantastiske ”måske-nyhed” til allevennerne! Men efter mange år i branchenog tidligere erfaringer med at glæde sig fortidligt og derefter blive morderligt skuffede,skubbede vi piben ind og prøvede at holdenyheden tæt ind til kroppen.Efter megen biden negle og lange telefonsamtalerfaldt alt i hak, og vi sad endeligi flyveren mod New York, The City OfDreams, d.10 oktober, 1 måned efter deførste meldinger om denne mission. Tosikre koncerter ventede plus et evt. afbudpå den famøse CMJ Festival – en slagsSpot-festival.Gig på ”Pianos”Første dag skulle vi lige lande ordentligt ogvænne os til denne megaurbane-flimrendeby. Vi gik lidt rundt og sugede stemningentil os. Det var først dagen efter, mandagd.11, vi skulle spille vores koncert på etstemningsfyldt ”Pianos”, som i øvrigt løb afstablen sammen med to af Crunchy Frog´sbands: århusianske Powersolo og københavnskeEpo555.Koncerten forløb som den skulle, en formfor typisk klub-job i et originalt miljø, imodsætning til den næste koncert dernærmede sig. Men denne aften gik rigtiggodt, og der var en del folk fra forskelligepladeselskaber plus en del andre spændendefolk, der havde en interesse, ellersom man kunne skaffe sig andre kontakterigennem - eller bare den sædvanligesmall-talk. Uvirkeligt på den fede måde. Vimødte mange forskellige mennesker frabåde det det ene og det andet…de er hurtigederovre, og man skal lige vænne sig tildet lidt mere ”lige på og derud ad kontante”New York´ske tempo. Overfladisk-effektivfascinerende-crazy-charmerende-uvenligtvenligt.I love you bitch!ShowcaseSå oprandt onsdag d. 13, hvor vi egenhændigthavde sat 5 forskellige pladeselskaberop til en showcase i et af Montanastudio´sperformance rooms, beliggendepå Manhattan. (De er eksperter i mixedefunktioner, der fungerer fedt – så sovertingene aldrig!) Denne koncert blev i ennoget anden ånd, og det var mærkeligt atrage igennem hæsblæsende New York forat ende i et halvtomt lokale og spille for7-10 mennesker fra 5 forskellige pladeselskaber.Men som musiker skal man jo afleverevaren, om det så er for 3 ludere og enlommetyv eller for en horde, der synes, dusvinger for hårdt!Men det faktum, at der overhovedet kom5 pladeselskaber, var en stille succes i sigselv, De får jo smidt 1000-vis af demo´eri hovedet og har slet ikke kapacitet til atkomme og høre dem spille live. Så baredet at de mødte op og gide bruge dereskostbare tid gjorde os glade og fortalte,at det ikke bare var varm luft. Vi havdementalt indstillet os på en ”worst case scenario”,hvor kun én eller ingen var dukketop…men heyyy! Trods det at de branchefolker nogle hårde hunde at spille op imod,gik koncerten rigtig godt, og vi kunne se osselv og i øjnene med en fed fornemmelseindeni.Det er nok de færreste musikere, dersynes, at sådan en showcase er decideretsjov på nogen måde, men vi var mentaltforberedte og derfor, tror jeg, kunne vistadig nyde det på en eller anden perversmåde. Vi fejrede det på den mestdekadente ”sushi-amok-agtige-måde”.Mmmm…!Fremtiden???Hvad der nu sker, er ikke til rigtigt at sige.De gange, hvor folk skrev under på enkontrakt backstage lige efter koncerten ogvar på hitlisten 14 dage efter, hører til sjældenhederne.Reglen er nærmere benhårdtarbejde, søvnløse nætter og skuffelser– men det hærder! I dag skal man efterhåndenhave kæmpet i rigtig mange år ogvist, at man er parat til at kæmpe for sagen(musikken) og er parat til at give ofre, somalle de danske fagforeninger ville korse sigover. Det er vist heller ikke helt løgn, nårman i spøg siger, at man vil sælge sin sjælfor at få succes i branchen på den ene elleranden måde.Når det så er sagt, må man heller ikkeglemme, at man får ufatteligt mange, godeoplevelser, som de færreste ville have væretforuden. Man producerer jo noget, manselv elsker og har glæde af, og hvis mankan glæde andre med det, man går rundtog sysler med, ja så er det jo topmålet.Men ud over de lærerige oplevelser vi fikmed den benhårde pladebranche, ja såtror jeg, vi alle sammen fik noget stof oginspiration til musikken.New York kan ikke undgå at komme indunder huden på én og påvirke på overraskendemåder… og nej, jeg fik ikke enallergisk reaktion – det er ikke sidste gang,jeg skal ha´ NY ind under huden.The Burning Primitive er:Chris Oliver: Vokal / BasMichael Grausen: GuitarJacob Lundgaard: GuitarMorten Eriksen: Trommer32BASUNEN 4-2004

SANGSKRIVER WORKSHOPTekst og foto: Ole HolmgaardÅrhus Sangskriver Værksted afholdt enåben workshop den 23. & 24.oktober2004 på DMF for alle interesseredesangskrivere. Dagsordenen for denneweekend var, at der skulle arbejdes medsangskrivningens værktøjer.Til at åbne op for værktøjskassen havdeman i samarbejde med DMF disse tosangskrivere som lærere på workshoppen:- og tre engelske ord:AWAKE, CELEBRATE & HEADPHONESSvend Seegert & Anders Nepper spiller deresfærdige sang om søndagen.Kenneth Thordal & Michael Weston KingLørdagens program forløb med enkort præsentation af de to lærere. Debenyttede begge tid på at fortælle lidt omde værktøjer, de arbejder med i deressangskrivning.Kenneth Thordal fortalte om et værktøjhvor man skulle skrive en sang ud fra3 stikord, hvilket havde ført ham til etudmærket resultat, som han dog også vedsamme lejlighed gav en smagsprøve på.Der blev derfor samlet 3 ord ind fra hverdeltager, som så blev puttet ned i MichaelWeston Kings hat. Ved lodtrækning frahatten fandt man frem til disse 3 danskeord:TIDSTYV, PRÆCIS & NÆRVÆRDet var valgfrit, om man ville skrive pådansk eller engelsk, men disse 3 ord skulleindgå i sangen.Efter endt lodtrækning gik man ud igrupper af to personer for at cowrite ensang. Michael Weston King og KennethThordal gik imellem grupperne og løste opfor eventuelle problemer, der skulle opstå.Søndag var dagen, hvor man skulle spillede nye sange for hinanden, men alle varenige om, at de godt lige kunne bruge entime mere med finpudsning af sangene.Man samledes herefter for at spille de nyesange for hinanden samt at give hinandenden fornødne, konstruktive kritik.Workshoppen blev afsluttet med, atMichael Weston King præsenterede enbred vifte af sange fra sine mange cd´er,som han har på samvittigheden. Alt i alt enrigtig hyggelig og lærerig workshop.Har du fattet interesse for ÅrhusSangskriver Værksteds aktiviteter, så klikind på www.sang-skriver.dk og se, hvor oghvornår man ses næste gang.John Bæk & Jesper Kay præsentere deresfærdige sang om søndagen.Jesper Kay & John Bæk under deresarbejdsproces med at få teksten på plads.Rolf Heitmann, Sham Gabar & Michael Hamilton arbejder.Ole Holmgaard (stående) & Annika Aakjær (th.)spiller deres færdige sang.BASUNEN 4-2004 33

Ansøgningsfrister for tilskud til musikFrist Ansøgning stiles til Telefon BemærkningerLøbende Statens Kunstfond 33113601 www.statenskunstfond.dkLøbende Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dkTransportstøttenNye musikprojekterInternational MusikudvekslingTilsk. til prof. orkestre/ensemblerLøbende Dansk Jazzforbund 33454300 www.dkjazz.dkDynamisk puljeJazzpuljenLøbende ROSA – Dansk Rock Samråd 86128444 www.rosa.orgLøbende Transportstøtte til folkemusik 86761141 www.folkemusik.dkLøbende Foreningen for verdensmusik 33244013 www.worldmusic.dki Danmark01.04. / Århus Kommune 89404800 www.aarhus.dk15.08. / Orkesterkontoen01.11.01.04. / Århus Kommune 89404800 www.aarhus.dk15.08. Spillestedskontoen01.05. / Amtsmusikudvalget, Århus Amt 89446981 www.aaa.dk01.12.01.02. Dansk Musiker Forbund 86184599 www.dmf.dk01.08. Kollektive midler01.02. KODA 33306300 www.koda.dkKollektive båndmidler01.09. KODA 33306300 www.koda.dkNationale midler01.07. Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dkMusikdramatik15.08. Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dkTilskud til musik15.09. Statens Kunstfond 33113601 www.statenskunstfond.dkIgangsætningsstipendier34BASUNEN 4-2004

BASUNEN 4-2004 35

36BASUNEN 4-2004