Medlemsnyt 1/2011 - Det Faglige Hus

MedlemsMedlemsnyt nr. 1 ı Februar 2011 ı Det Faglige HusNytFotograf Lorens Petersen, AabenraaFå nyheder og tilbud ogdeltag i konkurrencenSe bagsidenChefen trakbortvisningtilbageLæs side 10Det offentlige fårny overenskomstSide 6Pas på med socialemedier på jobbetSide 12Generalforsamlingi alle afdelingerSide 16

LEDEREt farvel til kollektivettilgodeser den enkelte medarbejders egne ønsker om eksempelvisorlov, fleksibel ferieafvikling og efteruddannelse.Det fremgår i dette nummer af Medlemsnyt, at de ikke-overenskomstdækkedeområder blandt uorganiserede arbejdsgivere typisk findes itoppen og bunden af det private erhvervsliv. Medarbejdere i toppen harfor længst opdaget fordelene ved, at de ikke bremses af en løntabel,men selv kan forhandle deres i forvejen attraktive løn- og arbejdsvilkår,og langt størsteparten er for øvrigt også omfattet af Funktionærloven.Værre står det til i mange ikke-overenskomstdækkede virksomheder i”bunden” – særligt inden for restaurations- og servicebranchen, hvorman i nogle tilfælde endog ser stort på de lovgivninger, som Folketingethar vedtaget for at sikre de ansatte ved ferieafvikling og undergraviditet.Antallet af sager i vores fagforeninger vidner om, at der her ligger ensamfundsopgave.Det er ikke realistisk at tro, at hverken røde eller gule fagforeninger kanfå netop denne gruppe til at tegne kollektive overenskomster. Overenskomsterbygger i vid udstrækning på en frivillighed fra arbejdsgiverensside og en høj organisationsprocent blandt de ansatte i virksomheden.Løsningen ligger derimod i vedtagelsen af en ny Arbejdslov, som kansikre de timelønnede på samme måde, som funktionærer er sikreti Funktionærloven. Ligeledes vil en sådan lov også være et effektivtvåben mod løndumpning og direkte udnyttelse af arbejdskraft fra foreksempel Østeuropa. Ideen er allerede drøftet med repræsentanterfor Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, hvor vi i øvrigt arbejder videremed ideen.De kollektive overenskomster fortjener stor ros for at have medvirkettil etableringen af vort velfærdssamfund. 85 procent af lønmodtagerneer omfattet af dem, og der er skabt ordnede forhold, når det gælderarbejdsmarkedspension, børnefamilier, overarbejde og til en vis gradogså ligeløn.Vi må til gengæld se i øjnene, at kollektivet skal vige til fordel for denenkelte, når der om nogle år bliver mangel på arbejdskraft i Danmarkog ikke mindst på unge med mellemlange og lange videregående uddannelser.Når arbejdsgiverne for alvor skal til at slås om kvalificeretarbejdskraft, skal der diskes op med en attraktiv lønpakke, der ogsåJohnny NimLandsformandUdgiver:FK/TSFagforeningen Danmark2B – Bedst og BilligstDanske Lønmodtageres A-kasseForeningen Danske SelvstændigeHjemmeside: www.detfagligehus.dkE-mail: esbjerg@detfagligehus.dkTelefonisk henvendelse kan ske:Mandag – torsdag 08.00 – 18.00Fredag 08.00 – 16.00Tlf.: 7545 3577Redaktion:Mette Jul (ansv.), Johnny Nim, Lars Brobak,Tine Enderlein, Claus Vang Madsen, TeddyGehrkeAfdelinger:Region Syddanmark – EsbjergRegion Syddanmark – KoldingRegion Syddanmark – OdenseRegion Midtjylland – HerningRegion Midtjylland – AarhusRegion Nordjylland – AalborgRegion Sjælland – RingstedRegion Hovedstaden – FrederiksbergRegion Hovedstaden – HillerødOplag:58.000 udgivelser på tryk21.000 udgivelser pr. e-mailProduktion:RosendahlsTlf.: 7610 1112Få nærmere oplysninger,åbningstider m.m.i vores afdelinger påtlf. 7545 3577eller påwww.detfagligehus.dkEftertryk:– også i uddrag – kun med angivelse af kilde.2

Sådan kom jeg i job igenJohn Hegner Reinau var parat til at kvitte it-faget og snuppede blandt andet tremåneder på en cementvarefabrik for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Mentil sidst lykkedes det, og han er nu i fast job igen som it-supporter.Lykken står den kække bi.Mange af os trækker ofte overbærende påsmilebåndet over de gamle ordsprog, menen gang imellem viser de sig at være lige såaktuelle som på vores bedsteforældres tid.Man behøver i hvert fald ikke køre længereend til Nørresundby i Nordjylland for at fåbekræftet, at den der med den ”kække bi”gælder endnu.– Jeg er oprindelig uddannet skibsbygger, menvar 9 år i Forsvaret, hvor jeg også tog en it-uddannelse.Jeg var ansat som driftskonsulenti 2½ år i et it-firma her i Nordjylland, hvor jegdrog ud og lavede serversupport og brugersupporti mindre virksomheder, der ikke selv havdeen it-medarbejder ansat, fortæller 43-årigeJohn Hegner Reinau.Han var klar over, at det tyndede ud i hanskundekreds under finanskrisen, for en delaf dem fortalte ligeud, at de havde opsagtderes kontrakt med hans arbejdsgiver, fordide manglede opgaver og selv skulle spare.John fik sin opsigelse i september 2009 ogvar fritstillet frem til sin fratrædelse den 31.december.– Den første måned som fritstillet brugte jegpå at stikke fingeren i jorden. Jeg tjekkedeop hos tidligere arbejdsgivere og ringede tiltidligere kolleger for at høre, om de kendtetil nogen, der stod og manglede en mand.Så gik jeg ellers i gang med at søge og blevhurtigt klar over, at jeg ikke var den enesteit-mand uden arbejde. Nogle firmaer skrev ideres afslag, at de havde haft over 200 ansøgningertil én stilling.John gav dog ikke op og meldte sig blandtandet hos vikarbureauet Prooffice. Det udløsteet vikariat på én måned hos Tele Nord, ogsenere snuppede han tre måneder i produktionenhos cementvirksomheden Densit påen tidsbestemt ansættelse.– Hvis jeg lægger ferie til, har jeg nok væretledig i et halvt år, inden jeg ved årsskiftet blevansat i mit nuværende job hos EUC Nord iJohns gode råd:– Lad være med at miste modet, uanset hvor mange afslag der kommer. Desuden skalman tjekke ud af boksen og kigge på, hvad man også er god til, i stedet for at låse sigfast i et bestemt fag. For eksempel har jeg også været til samtale som sælger, og detkunne sikkert også have været sjovt.Vidste du, at …Lovlig GPS i lastbilerDin arbejdsgiver skal gøre opmærksompå, hvis der er GPS i den lastbil, som dubetjener som chauffør. Der registreresnemlig såkaldte personhenførbare oplysninger,og de indsamlede data er derforomfattet af Persondataloven.Udover krav om forudgående informationom GPS’en, skal overvågningen ogsåhave et tilstrækkeligt sagligt formål. Etargument som, at arbejdsgiveren vil vide,hvor chaufføren befinder sig i arbejdstidener således ikke gangbar. Derimodvil installering af GPS i lastbilen som enforanstaltning ved tyveri af lastbilen blivebetragtet som et sagligt formål.Mobbe-politikArbejdstilsynet opfordrer virksomhederne tilat gøre en aktiv forebyggelsesindsats modmobning på arbejdspladsen. De får rigtigmange opkald på deres mobbe-hotline, ogselv om de tager sig tid til at lytte, gør deopmærksom på, at mobbe-hotlinen ikke måforveksles med egentlig terapi. Til gengældhusker Arbejdstilsynet henvendelsen ogspørger til mobning, hvis man senere fører ettilsyn på den pågældende virksomhed. Detbedste ville ifølge Arbejdstilsynet dog være,at virksomhederne sender et tydeligt signalom, at man tager problemet alvorligt. Detkan ske ved at indføre en mobbepolitik medklare retningslinjer for, hvordan de ansatteskal agere, og hvem de skal henvende sig til,hvis de bliver mobbet.Hjørring, en halv times kørsel fra Nørresundby.Jeg har som ledig været til måske 4-5samtaler, og den uge hvor jeg kom til samtalepå EUC Nord, var jeg også til samtale i enanden virksomhed. Sådan er det lidt pudsigt,siger John Hegner Reinau, der nu udfører brugersupport,når kollegerne på erhvervsskolenringer og kalder på hjælp til computeren.Med jobbet er der også kommet nogle fasterutiner over hverdagen igen. John har en kærestesamt to sønner på 12 og 17 år, somhan har boende hver anden uge.Feriebevis på papir afskaffetFra 15. januar 2011 blev det nemmere og hurtigerefor dig at få dine feriepenge. Feriekonto harnemlig afskaffet feriebeviset i papirform. Fremovervil du modtage et feriebrev fra Feriekontomed informationer om antal feriedage, optjenteferiepenge og arbejdsgiver, samt anvisning påhvordan du bestiller dine feriepenge.For at få dine feriepenge skal du nu indtaste dinferie på Feriekontos hjemmeside, ved at logge indmed din NemID. Du kan alternativt benytte en telefonisktast selv service. Har du allerede modtagetet feriebevis i papirform for indeværende ferieår,kan du indsende det som hidtil. Det er dig selv,der dokumenterer din ferie via selvbetjening ellerTast Selv-telefonen. Din arbejdsgiver eller andreskal ikke længere underskrive dit feriekort. Dinarbejdsgiver/a-kasse/kommune skal naturligvisfortsat have at vide, at du holder ferie. Du skali den forbindelse være opmærksom på, at Ferie-Konto kan videregive oplysninger om optjening ogudbetaling af feriepenge til a-kasser og kommunermed henblik på kontrol.3

-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KINFO FRA DIN E ASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KAMindre støtte til uddannelse6 ugers selvvalgt uddannelse til digder er ledigRegeringen har som et led i finanslovsforhandlingernefor 2011 indført et prisloft på3.500 kr. pr. uge ekskl. moms på kursusgebyretfor 6 ugers selvvalgt uddannelse, somledige har mulighed for at gøre brug af.150 skuffede medlemmerReglerne blev først meldt ud få dage før julmed ikrafttræden fra årsskiftet, hvorfor a-kassen i Det Faglige Hus måtte ringe til opimod 150 medlemmer med besked om, at dealligevel ikke kunne deltage i det kursus, somde var tilmeldt. A-kassen har undersøgt, omder på nogen måde kan dispenseres fra denye regler. Men svaret er desværre nej. Hviset kursusgebyr overstiger 3.500 kr. pr. ugeekskl. moms, er det ikke muligt at gennemføredet under reglerne for 6 ugers selvvalgtuddannelse.Book selv mødermed din vejleder i a-kassenMange medlemmer har allerede adgang tilMødebooking på vores hjemmeside. Og i nærmestefremtid vil den resterende del også fådet. Mødebooking er interessant for dig, derer ledig og skal til møder med din vejleder ia-kassen.Funktionen medfører, at a-kassens ledigemedlemmer selv kan booke deres møder meda-kassens vejledere. Det betyder, at man somledigt medlem i a-kassen har flere mulighederi forhold til at planlægge hverdagen. Dennefleksibilitet og valgfrihed medfører, at langtfærre medlemmer udebliver fra samtaler i a-kassen. Og det er meget positivt, for udebliverman fra en samtale i a-kassen kan det iværste fald betyde, at a-kassen skal lukke fordagpengene i en periode.Du finder funktionen her: www.detfagligehus.dk/Modebooking. Du logger ind med et samtalenummer,som du modtager fra a-kassen,når du bliver indkaldt til mødet. På siden finderdu også mange andre relevante oplysningerfor dig som ledig.Forringelserne betyder, at hvad enten du er ledig elleri job, er dine kursusmuligheder forringetVEU-godtgørelse til dig der er i jobVEU-godtgørelsen, som typisk udbetales somrefusion til arbejdsgiverne, når lønmodtagereer i job, er også blevet sænket, så du fremoverkun får 80 procent af højeste dagpengesats,når du deltager i et kursus eller på en uddannelse,som er omfattet af VEU-lovgivningen.Godtgørelsen har hidtil været på 100 procent,men er sat ned som et led i besparelserne påFinansloven 2011.VEU-ordningen anvendes til efteruddannelsei mange virksomheder og har blandt andetogså finansieret en masse opkvalificeringfor lønmodtagere, som blev sat på arbejdsfordelingunder finanskrisen. Reduktionen fårdog ingen betydning for fuldtidsledige. De fåruddannelsesydelse, og den vil fortsat væreidentisk med dagpengesatsen.Huskelistetil cv- og vejledningssamtalenNår du skal til møde i a-kassen,skal du huske at medbringe:• 2 konkrete jobs som du vil søgeefter CV-samtalen.• Plan for jobsøgning, som dukan finde og udfylde på voreshjemmeside.• Brugernavn og password tildit CV, som du har oprettet påjobnet.dk.• Dit CV, som du har udskrevetfra jobnet.dk via punktet ”Vishvad arbejdsgivere ser”. Detskal have synligt tlf.nr. ogpostnr. Derudover skal det havemindst 2 stillingsbetegnelserindenfor forskellige fagområderunder punktet ”Jeg søger jobsom” – fx butiksassistent oglagermedarbejder.• 2 skriftlige ansøgninger ogstillingsopslag fra jobs, du harsøgt.Ansøgning om uddannelseSom hidtil skal du søge a-kassen om uddannelse,før den påbegyndes. Kontakt A-kassenshotline på tlf. 7610 9303.Kurser som ikkelængere kan betalesPrisloftet på maks 3.500 kr. rammerfx kurser inden for byggebranchen,svejsekurser, såkaldte PLCstyringskursertil betjening afautomatiserede maskiner, kørekorttil lastbil og hyrevogn samt mangeefteruddannelseskurser.Job iudlandetA-kasse i det land du arbejderHvis du tager arbejde i udlandet, skal du væreopmærksom på, at du som udgangspunktskal overflytte dit medlemskab af a-kasse tildet land, hvor du tager arbejde. Det gælderogså, selvom du stadig har bopæl i Danmarkdvs. er grænsearbejder.Ydelser i det land du borHvis du bliver arbejdsløs efter arbejde i udlandet,skal du som udgangspunkt søge omydelser i det land, hvor du bor. Der gælder dognogle særlige regler og betingelser for overførselaf anciennitet mellem de forskellige landeog for, hvornår du kan få dagpenge i Danmarkefter udlandsarbejde.Få mere info i a-kassenFør du beslutter dig for at tage arbejde i udlandet,bør du tale med a-kassen om dine konkreteplaner, så du kan få den bedst muligevejledning.4

ASSE A-KASSE A-KASSE A-KASA-KASSEASSE A-KASSESE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KSSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSRegler for seniorjobHvem er omfattet af reglerne for seniorjob?Seniorjob er for dig, der er ledig og har 5 år eller mindre tilbage, før dunår efterlønsalderen. Din dagpengeret skal samtidig være udløbet. I2011 betyder det, at du skal være 55 år eller derover.Det er desuden en betingelse, at du ved fortsat indbetaling af medlemsogefterlønsbidrag, kan opnå ret til efterløn, når du når efterlønsalderen.Ordningen gælder ikke, for personer der er født før 1. januar 1953.Hvordan bliver man henvist til et seniorjob?Når du er til rådighedssamtale i a-kassen, vil din vejleder sætte dig ind ireglerne for seniorjob, så du ved hvordan, du skal forholde dig. Du skalsøge om seniorjob, tidligst 3 måneder før din ret til dagpenge udløber ogsenest 2 måneder efter, at din ret til dagpenge er udløbet. Ansøgningenskal sendes til din bopælskommune. Kommunen har pligt til at tilbydedig et seniorjob senest 2 måneder efter, at du har søgt.Reglerne for G-dageTre første dage som ledigHvis du bliver opsagt, stopper i et vikariat, går påarbejdsfordeling, bliver hjemsendt el. lign., skal dinarbejdsgiver som udgangspunkt betale for dine førstetre dage som ledig. Det man kalder G-dage.UdbetalingssatsenHvis der er tale om en hel dag uden arbejde, fårdu udbetalt, hvad der svarer til fuld dagpengesatssvarende til 766,- kr. pr. dag. Hvis der ertale om, at du er ledig 4 timer eller mindre, fårdu udbetalt, hvad der svarer til halvdelen af fulddagpengesats 383,- kr. pr. dag.ReglerDet er en betingelse, at du inden for de seneste 4uger før ophøret, har arbejdet 74 timer eller mere.Det er desuden en betingelse, at du ikke arbejderpå fuld tid, er syg eller holder ferie på g-dagene.Hvis du selv er skyld i arbejdsophøret, f. eks.A-kasse Online– nu også med feriedagpengeA-kasse Online er a-kassens elektroniske løsning,som du kan bruge, når de skal udfylde ogindsende dagpengekort via internettet på din pc.Flere end 70 % af alle a-kassens ledige benytternu A-kasse Online. Hidtil har det været muligtat udfylde dagpengekort og dagpengekort underaktivering på din pc og indsende det til a-kassenvia internettet.Nu er der også åbnet mulighed for, at du kan udfyldeog indsende din ansøgning om feriedagpengepå A-kasse Online. Når du udfylder ansøgningen,har du også mulighed for at se, hvor mange dagemed feriedagpenge, du har til gode. Når du ansø-A-KASSEONLINEger, skal du altid huske at oplyse, hvor meget feriedu har afholdt. Det gælder også den ferie, som dutidligere har oplyst a-kassen om.Du logger på A-kasse Online meden personlig pinkode. Mangler duden, kan du bestille den her: www.detfagligehus.dk/AkasseOnline. Hvisdu i øvrigt har spørgsmål til A-kasseOnline, skal du kontakte A-kassenshotline på tlf. 7610 9303.Hvad med løn- og ansættelsesvilkår?Ansættelse i seniorjob sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.Seniorjobbet oprettes af bopælskommunen på en kommunal arbejdspladsog skal tilrettelægges med udgangspunkt i dine ønsker, forudsætninger,kvalifikationer og interesser.Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg er i seniorjob?Du skal være opmærksom på, at mens du arbejder i et seniorjob, hardu pligt til at starte i et ordinært arbejde formidlet af jobcentret ellera-kassen. Desuden kan du ikke genoptjene din ret til dagpenge medtimer i et seniorjob.fordi, at du selv har sagt op, så mister du rettentil at få dækning for dagene.Hvor længe kan jeg være i seniorjob?Seniorjobbet ophører, når du når efterlønsalderen.Tro- og loveerklæringArbejdsgiveren kan senest 14 dage efter, at duer fratrådt, bede dig om at give en erklæring påtro og love, at du ikke har haft fuld beskæftigelse,har fået sygedagpenge eller har holdt ferie på G-dagene. Hvis du ikke giver erklæringen til din arbejdsgiversenest 14 dage efter, at arbejdsgiverhar bedt om den, bortfalder din ret til betaling.UdbetalingstidspunktArbejdsgiveren har pligt til at udbetale beløbet snarestmuligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetalingefter ophøret, eller efter at du har afgiveten tro- og love erklæring. Arbejdsgiveren er ikke forpligtettil at betale for mere end 16 g-dage om året.Hvis du er ledigog bliver sygKontakt jobcentretHvis du er ledig og bliver syg, skal du huskeat sygemelde dig hurtigst muligt tiljobcentret. Hvis du er i aktivering, skal duogså sygemelde dig til din arbejdsgivereller uddannelsesstedet. Du kan sygemeldedig til jobcentret enten pr. telefoneller på ”min side” på www.jobnet.dk.Jobcentret giver a-kassen besked om, atdu er syg.Kontakt a-kassen, hvis du skal tilmødeSkulle du have været til samtale i a-kassen, bør du desuden sygemelde digher. Du skal være opmærksom på, at detkan få konsekvenser for din dagpengeret,hvis du ikke sygemelder dig inden startenpå en evt. aktivitet eller samtale, den daghvor du er syg.RaskmeldingNår du bliver rask, skal du kontaktejobcentret og a-kassen. Hvis du er i aktivering,skal du også raskmelde dig påaktiveringsstedet. Du skal desuden dokumentereoverfor a-kassen, at du ikke længerefår sygedagpenge. Dette gør du vedat sende blanket DP 127 til a-kassen. Dufår blanketten fra kommunen, når udbetalingenaf sygedagpenge ophører. Du hardog mulighed for at få udbetalt dagpengefor den første dagpengeperiode efter dinsygdom, selv om du ikke har indleveretblanketten fra kommunen.5

Overenskomstgyser indenfor det offentligeDe ansatte står med ryggenmod muren forud for foråretsoverenskomstforhandlingerfor kommuner, regioner ogstat. Lønnen er i de sidstepar år nemlig steget mere idet offentlige end på det privatearbejdsmarked.- Der er ikke meget, der tyder på,at offentligt ansatte skal forventede store lønstigninger i år. Der eri øvrigt sandsynlighed for, at enstørre del af lønnen vil komme tilat skulle tildeles lønmodtagerneved individuelle lønforhandlinger,hvilket der blandt de offentligansatte bliver taget blandet imodsiger Lis Grønbech, faglig konsulenti Faglig afdeling.6– Udsigterne er ikke de mest optimale forlønmodtagere, og jeg må desværre sige tilde medlemmer, som er beskæftiget inden fordet offentlige, at de nok ikke skal sætte næsenop efter større lønstigninger denne gang.Forbundsformand i Det Faglige Hus, JohnnyNim, hæfter sig ved tre faktorer, som giver deoffentlige arbejdsgivere i kommuner, regionerog stat de bedste kort på hånden ved foråretsoverenskomstforhandlinger. Konflikten underoverenskomstforhandlingerne i 2008 drænedestrejkekasserne helt i bund hos for eksempelsygeplejersker og pædagoger, og derer siden betalt ekstrabidrag til strejkekassenaf sådan en størrelse, at det har udhulet denlønforhøjelse, som parterne nåede frem til.For det andet har især kommuner og regioneri 2010 og nu også i 2011 gennemførtstore personalereduktioner for at få deresbudgetter til at hænge sammen. En ekstraøkonomisk belastning vil givetvis føre til yderligerepersonalereduktioner, når der til efteråretskal vedtages budgetter for 2012, og deoffentlige ansatte ved godt, at der i forvejener stor rift om de stillinger, der opslås, bådeinden for det offentlige og på det private arbejdsmarked.Sidst men ikke mindst har lønudviklingen indenfor det offentlige været større end på detprivate arbejdsmarked. Tidligere var det omvendt,og en såkaldt reguleringsordning sikredede offentlige ansatte 80 % af den lønstigning,som blev udløst gennem overenskomsterog almindelig lønglidning hos de private.– Reguleringsordningen har i mange år væreten sikker lønstigning for medlemmerne indenfor det offentlige, men det er der ændret påunder finanskrisen, således at reguleringsordninguden særlig regulering ville medføre,at de offentligt ansatte ville få en større lønudviklingend det private, siger faglig konsulentLis Bindzus Grønbech, der i Det FagligeHus beskæftiger sig med overenskomsterneinden for det offentlige.Under overenskomstforhandlingerne i 2008blev det aftalt, at ansatte i kommuner og regionerskulle have en stigning på 0,50 % ogstatsansatte en stigning på 2,40 % den 1.april 2010. Udviklingen på det private arbejdsmarkedbetød imidlertid, at stigningeni kommunerne kun blev på 0,28 %, mensstatsansatte måtte nøjes med en reguleringpå 1,26 %.Udviklingen fortsatte i 2010, men da der ikkevar overenskomstmæssige reguleringer den1. oktober i fjor, kunne man reelt have satmedarbejderne ned i løn, men parterne aftaltei stedet at tage spørgsmålet op ved foråretsoverenskomstforhandlinger. Det er påden baggrund, at man vurderer, at de ansattefra starten er bagud på point.Endvidere vurderer Lis Bindzus Grønbech,at de offentlige arbejdsgivere vil presse påmed kravet om, at en større del af lønnenskal kunne fordeles individuelt og bruge dettesom et ledelsesværktøj. Her står de ansattesplittet. Der er for eksempel en tendens til, atyngre medarbejdere er mere villige til selv atforhandle deres løn end deres ældre kolleger.Dette gælder også højtuddannede medarbejdereinden for kommune, region og stat, idetdisse medarbejdergrupper typisk er tætterepå topledelsen end for eksempel kontorassistenter,social- og sundhedshjælpere, rengøringspersonaleog vej- og parkarbejdere.Hvis derkommer konfliktEftersom Det Faglige Hus ikke erforhandlingspart under foråretsoverenskomster, vil du som medlemikke være omfattet af en eventuelkonflikt og skal som udgangspunktmøde på arbejde. Hvis du kandokumentere, at du ikke kan kommepå arbejde på grund af enten enblokade eller en lockout, får duudbetalt strejkegodtgørelse fra DetFaglige Hus svarende til højestedagpengesats.Kommer du i denne situation, såkontakt Faglig hotline med detsamme, så vi har mulighed for atundersøge, hvad der rent faktiskforegår på arbejdspladsen. Det er enfordel, hvis arbejdsgiveren bekræfter,at du er blevet forhindret i at passedit arbejde.

Elever og lærlinge har ofte ret til pensionsopsparingDet Faglige Hus har i flere tilfældesikret elever en pensionsordningpå deres arbejdsplads– også selv om ikke eneneste af elevernes kollegerhar ret til pension.Faglig afdeling i Det Faglige Hus har alleredehaft en del af denne slags sager, og har oplevet,at nogle arbejdsgivere stillede sig megettvivlende, når de krævede en pensionsordningtil eleverne, fordi de i så fald var de enestei firmaet, som havde en ordning.Faglig afdeling vurderer, at der blandt elevmedlemmernei Det Faglige Hus er andreelever og lærlinge, som fortsat bliver snydtfor deres retmæssige pensionsopsparingog måske ligefrem er blevet afvist af deresarbejdsgiver, fordi han ikke kender reglerne.Det er som sagt afgørende, at der er aftaltpension for elever og lærlinge i de overenskomster,der gælder for de enkelte brancher.I disse overenskomster vil pensionsordningertypisk være forudsat, at eleven er over 20 årog har været i lære i mindst ni måneder.Der hersker ikke længere tvivl om, at elever oglærlinge har ret til pension, såfremt overenskomstenindenfor området giver ret til pensionfor elever og lærlinge – uanset om pension eren del af lønpakken i en virksomhed eller ej.Tvistighedsnævnet har afgjort en stribe principiellesager og er nået frem til, at begrebetløn gælder hele lønpakken og herunder pensionog feriefridage, når man er omfattet afErhvervsuddannelsesloven, hvilket er tilfældetfor alle elever og lærlinge.Det betyder, at det er ligegyldigt, om elevener beskæftiget i en virksomhed, hvor der ikkeer overenskomst. Her er man nemlig ogsåomfattet af de retningslinjer, der er opridset iden overenskomst, der gælder for branchen.Er man for eksempel tjenerelev, har manret til de lønmæssige goder, som er nævnti den overenskomst, som HORESTA har indgået– uanset om der er en overenskomstpå arbejdspladsen og om arbejdsgiveren ermedlem af HORESTA.Er du lærling eller elev...... så bør du tjekke op på, om du har ret til en pensionsordning i dit job. Er du i tvivl,så kontakt Faglig hotline på tlf. 7610 9304.Du kan spare penge på dineforsikringerVia FAGFORSIKRING kan Det Faglige Hus tilbyde alle faglige medlemmer et godt forsikringstilbud.I FAGFORSIKRING sammensætter vi en forsikringspakke med de bedste og mestfordelagtige forsikringsydelser, der er individuelt tilpasset dine behov.Eksempel 1Kvinde, 21 år, Brøndby StrandBørnehavepædagog3 års skadefri kørselAutoforsikringIndboforsikringHeltidsulykkesforsikringI alt 7.542 kr.Helårlig præmieEksempel 2Mand 26 år, EsbjergSalgsassistent6 års skadefri kørselAutoforsikringIndboforsikringÅrsrejseforsikringHeltidsulykkesforsikringI alt 5.361 kr.Helårlig præmieFind alle eksempler inklusiv dækninger og vilkår på vores hjemmeside under FAGFORSIKRING. Kontakt FAGFORSIKRING for tilbud og nærmere oplysningerpå tlf. 7340 4145.

Overenskomst329.000 ansatte uden overenskomstDet er først og fremmest i virksomheder uden for hovedorganisationerne,at der ikke er kollektive overenskomster for deansatte. Disse virksomheder befinder sig ofte i enten toppeneller bunden af det private arbejdsmarked.Mens det offentlige er dækket 100 % indmed kollektive overenskomster, gælder dettekun for 85 % af de ansatte på det privatearbejdsmarked og primært for beskæftigedei virksomheder, der ikke er medlemmer afDansk Arbejdsgiverforening.Sanne Udsen er ekspert i arbejdsmarkeds- oglønforhold, og hun er forfatter til bogen Belønningsledelse,der udkom i 2007, og somnetop giver et aktuelt overblik over situationenpå arbejdsmarkedet – både det der er dækketaf kollektive overenskomster og den del af arbejdsmarkedet,som ikke er det. Ifølge SanneUdsen var der i 2007 329.000 lønmodtagerepå det private arbejdsmarked, som ikke varomfattet af en kollektiv overenskomst.Nogle tror, at der automatisk er overenskomsteri virksomheder, som er medlemmer afDansk Arbejdsgiverforening, men kendsgerningener overenskomstdækningen på DAmedlemmerkun ligger på 92 %. Ikke overraskendeer overenskomstdækningen lavesti de virksomheder, der ikke er medlem af enhovedorganisation. I denne gruppe er der kunIkke helt på Herrens Marktegnet overenskomster for 6 ud af 10 ansatte.Sanne Udsen gør dog opmærksom på, at endel af disse virksomheder kan have indgåetoverenskomster med en ikke-LO fagforeningeller blot have tegnet en tiltrædelsesoverenskomst,hvor arbejdsgiveren aftaler med enfagforening, at man følger en specifik overenskomsteller en anden større overenskomst.De uorganiserede virksomheder uden kollektiveoverenskomster fordeler sig ifølge SanneUdsen i to grupper, nemlig virksomheder medhøjt kvalificeret arbejdskraft i de såkaldte”nye” brancher inden for forretningsservice,hvor der både er høj gennemsnitsløn og godearbejdsvilkår og så ”bunden” af det privatearbejdsmarked i form af servicevirksomhedermed lav løn og dårlige vilkår inden foreksempelvis rengøring, hotel, pizzeriaer ogrestauration.Det Faglige Hus oplever det ikke som et problem, hvis et medlem ikke er omfattet af en kollektivoverenskomst. Så gælder det bare om at få sikret løn- og ansættelsesforhold i medlemmetsansættelseskontrakt.Det er ikke ualmindeligt, at faglig leder LarsBrobak og hans kolleger i fagforeningerne iDet Faglige Hus må hjælpe medlemmer, derikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.De mest udsatte er ikke-funktionærer.– Alle er omfattet af Ferieloven. Funktionærerer desuden dækket temmelig godt ind gennemFunktionærloven, men den tager ikkehøjde for pensionsordninger, barns første sygedagog lignende. Disse goder skal aftalesog indgår som regel i en overenskomst. Erman ikke omfattet af en overenskomst, skaldisse goder aftales i ansættelseskontrakten.– Ikke-funktionærer skal derudover sikre sig,at opsigelsesvarsler også fremgår af ansættelseskontrakten.Hvis man ikke har fået detmed her, skal opsigelse ifølge domstoleneske med et passende varsel, hvilket er detalmindelige varsel for det område, som maner beskæftiget indenfor, siger Lars Brobak.Det er således ikke en manglende kollektivoverenskomst, som kan give anledning til tvistermellem ansatte og deres arbejdsgivere,men det forhold, at ansættelseskontrakterneer mangelfulde:– Alt for mange skriver under på en ansættelseskontrakt,uden at de reelt ved, hvad deskriver under på, og vi oplever i den forbindelse,at risikoen er større i nogle grupperend i andre. Der er jo forskel på, om man erkontorassistent og har mulighed for at kiggekontrakten grundigt efter, eller om man erchauffør og får en kontrakt stukket i hånden,lige inden man skal ud at køre. Men uansethvad, så kontakt Faglig hotline på tlf. 76109304, og lad os gennemgå kontrakten fordig, hvis du er det mindste i tvivl, siger LarsBrobak.Er du omfattet af enoverenskomst?Det er vores opfattelse, at hvis derer en kollektiv overenskomst på dinarbejdsplads gælder den for samtligemedarbejdere indenfor området,uanset om de er medlemmeraf det forbund, som har tegnetoverenskomsten, eller i en andenfagforening som fx Det Faglige Hus.Det Faglige Hus på overenskomstmarkedet8Er du ansat i en virksomhed, hvor ansættelsesforholdeneikke er reguleret af enoverenskomst, og kunne du ønske dig, atder blev tegnet en overenskomst, så er duvelkommen til at kontakte Det Faglige Husherom. Vi tegner overenskomster for virksomheder,hvor størstedelen af de ansatteer medlem hos os. Evt. kun størstedelen indenforet bestemt fagligt område – eksempelviskontorpersonalet i en produktionsvirksomhed.Forudsætningen for at tegneen overenskomst er, at der blandt medlemmernei virksomheden er nogle engageredeildsjæle, der går aktivt ind i arbejdet hermed,og at indstillingen til tegning af overenskomstgenerelt er positiv.I en række andre situationer, hvor der i forvejengælder en overenskomst i virksomheden,har vi i en række situationer haft succes medat tegne tillæg til overenskomsterne, såledesmedarbejdernes vilkår er blevet forbedret påen række områder – fx inden for løn, ferie, pensionog seniorvilkår.

2011Vi har spurgt medlemmerneom deres erfaringer med atvære i et ansættelsesforhold,der ikke var reguleret af enoverenskomst.LagermedarbejderTorben Roed,32 år, Vejen:– Jeg var ansat hos envognmand i bare femuger. Vi var to chauffører,der begyndte ogstoppede samtidig.Vi kørte fragtmandskørsel,mens det varallermest glat i december og havde 13 timerom dagen. Da vi endelig fik udleveret voreskontrakter, viste det sig, at han kun ville give1.000 kr. pr. dag i løn. Vi brokkede os naturligvis,men han sagde, at vi bare kunne givebilerne noget mere gas. Senere hørte vi, atvi tilmed ville blive trukket i løn, hvis der kombuler i bilen eller skader på godset.– I dag er jeg lagermedarbejder i en virksomhed,hvor der er en overenskomst og heltstyr på løn- og arbejdsforhold. Jeg burde selvhave været mere udfarende hos vognmandeni forhold til mit ansættelsesbevis, men jeg eroverbevist om, at det aldrig var sket med enoverenskomst i firmaet.Kok RubenMikkelsen,34 år, Gudum,pt. sygemeldt:– Jeg har om nogen oplevet,hvor galt det kangå, når man arbejderet sted uden overenskomst,og hvor manmåske selv har væretfor godtroende. Det er i hvert fald endt meden retssag, som Det Faglige Hus har anlagtpå mine vegne. Jeg fik aldrig en ansættelseskontrakt,men arbejdede rigtig meget. Lønnenstod ikke mål med timerne, og til sidst gik jegned med stress.– Overenskomster er ikke særlig udbredtinden for restaurationsbranchen, og jeg vilikke være bange for igen at søge job et sted,hvor der ikke er tegnet overenskomst. Næstegang vil jeg dog forlange at få udlevereten ansættelseskontrakt senest 3 dage efter,at jeg er begyndt i jobbet. Det er heller ikkeutænkeligt, at jeg sender den til gennemsyn iDet Faglige Hus, inden jeg skriver den under.ButiksassistentLene Jørgensen,44 år, Holbæk,pt. ledig:– Det fungerede ikkei den forretning, hvorjeg var ansat, og jegtror, at tingene havdeværet anderledes etsted, hvor der var enoverenskomst. Jeg var i fleksjob og stod heltalene i forretningen. Til sidst blev jeg sygemeldt,og kommunen foreslog at sende migi arbejdsprøvning et andet sted, men medfærre timer. Så blev min chef sur og holdt minløn tilbage, fordi han mente, at jeg ligeså godtkunne komme i arbejdsprøvning hos ham.– Hvis der er en overenskomst på en arbejdsplads,er der sædvanligvis også så mange ansatte,at man ikke føler sig helt alene. Samtidighar man noget på skrift, så man kendersine rettigheder.Ansættelses kontrakten manglede ogsåTorben, Lene og Ruben fortæller alle tre om ansættelsesforhold, hvor de ikke varomfattet af en overenskomst. Det er værd at bemærke, at ingen af dem havde enansættelseskontrakt. Såfremt deres arbejdsgivere havde overholdt lovgivningen og laveten kontrakt med dem, kunne de have sikret deres rettigheder bedre.Endnu bedre pension til ansatte i MortalinDe godt 70 serviceteknikerehos Mortalin kan se frem tilendnu større forrentning afderes i forvejen favorablepensionsordninger.Det handler ikke bare om kroner og ører underoverenskomstforhandlingerne, når DetFaglige Hus skal forbedre løn- og arbejdsforholdfor medarbejderne i firmaet Mortalin.Fagforeningen er nemlig konstant på udkigefter, hvordan man også på andre måder kanhjælpe medlemmerne.De godt 70 serviceteknikere, som er omfattetaf Det Faglige Hus’ overenskomst medvirksomheden, er beskæftiget inden for skadedyrsbekæmpelseog fødevaresikkerhed iselskabets i alt syv afdelinger i Danmark.– De er oprindelig timelønnede, men vi hargennem årene forhandlet os frem til, at de idag er omfattet af funktionærloven og blandtandet også har bedre pensionsordninger, endman sædvanligvis oplever inden for branchen.Mortalin har en 15 %-ordning, hvor arbejdsgiverenbetaler 11 %, mens de ansatteselv betaler fire, fortæller juridisk chef i DetFaglige Hus, Claus Vang Madsen.Pensionsordningen har hidtil været administreretaf Topdanmark, men er nu flyttet overtil AP Pension. Det har udløst ikke bare enbedre dækning på forsikringsdelen, men ogsåen bedre forrentning på opsparingsdelen.Det viste sig under forhandlingerne, at manikke uden videre kunne overflytte medarbejderei fleksjob til en AP Pension, men detteproblem blev også løst med hjælp af den forsikringsagent,som Det Faglige Hus anvender.9

Chefen trak bortvisning tilbageMartin Sørensen var til sidstså led og ked af sit arbejde,at han meldte sig syg. Mendet var ikke sådan lige til atfå afleveret en sygemelding ifirmaet, fandt han ud af.Jobbet som skolefotograf var der som sådanikke noget i vejen med. Derimod var arbejdsklimaeti firmaet noget af det værste, som MartinC. Sørensen nogensinde havde oplevet påarbejdsmarkedet.Den 26-årige Martin er oprindelig HGer frahandelsskolen og har arbejdet som uddannetbutiksassistent, indtil han i sommer blev ansatsom fotograf i et skolefotofirma. Firmaetbeskæftiger en halv snes medarbejdere, hvorafhalvdelen er fotografer, der ligesom Martinvar ansat i en tidsbegrænset periode fra junitil udgangen af november, hvor skolefotosæsonenslutter.– Der var kun en af fotograferne, en freelancer,som havde arbejdet for dem før. Resten af osvar nye, og bagefter kan jeg godt gøre mig nogletanker om hvorfor. Den første tid gik medSygemelding er dit ansvarFotograf Lorens Petersen, Aabenraa– Min arbejdsgiver påstod, at jeg ikke havde sygemeldtmig. Heldigvis havde jeg fulgt alle regler, såder var ikke noget at komme efter, fortæller MartinSørensen.oplæring, og det var først fra august, at jegfor alvor begyndte at køre ud i landet og lavefotoserier på skolerne. Jeg fandt dog hurtigtud af, at chefen var noget af en humørsvinger,og vi vidste aldrig, hvor vi havde hende. Noglegange tændte hun helt af og skældte ud, såman følte sig som en 16-årig, der lige var kommetud på arbejdsmarkedet, fortæller Martin.Han havde under en måned tilbage af dentidsbegrænsede ansættelse, da han fik nokog ville melde sig syg. Ifølge hans ansættelseskontraktskulle han ringe og sygemelde sigtil chefen på hendes mobiltelefon, og hvis hunikke svarede, skulle han ringe hjem til hendeprivat. Det gjorde han et par gange og taltehver gang med chefens mand, der imidlertidikke ville modtage sygemeldingen.– Han ville heller ikke bede hende om at ringetilbage til mig. Det gjorde hun alligevel, menlod som om, at hun aldrig havde talt med sinmand. Jeg blev nærmest afhørt om min sygdomi telefonen og ringede derpå til Det FagligeHus. Her fik jeg fat i faglig konsulent SusanneHewitt, og hun sagde, at jeg blot skulletage det helt roligt, fortæller Martin.Der gik dog kun få dage, før Martin fik et brevmed posten med besked om, at han var bortvistfra sit arbejde og ikke længere ville modtageløn fra firmaet. Årsagen var, at han ikkehavde sygemeldt sig skriftligt.– Så stod jeg der og måtte have fat i Det FagligeHus igen. Susanne Hewitt løste heldigvishurtigt problemet, så min arbejdsgiver hurtigttrak bortvisningen tilbage, siger Martin.Det var faglig konsulent Susanne Hewitt,som kørte Martin Sørensens sag, og hunvar aldrig i tvivl om, at arbejdsgiveren varhelt gal på den, da man forlangte, at Martinskulle sygemelde sig både mundtligt ogskriftligt:– Sagen giver dog anledning til at understrege,at det er lønmodtageren, som skal dokumentere,at vedkommende har meldt sig syg,og man skal også være opmærksom på, atder i mange virksomheder er helt klare retningslinjerfor, hvornår og til hvem sygemeldingenskal ringes ind.– Det samme gælder, hvis firmaet ønsker enlægeerklæring. Man har krav på at få et passendevarsel til at komme til læge og blive undersøgt,og det vil i praksis sige 3-4 dage. Hvislægen er på ferie, skal man opsøge en andenlæge.Mange læger tilbyder at sende lægeerklæringentil arbejdsgiveren, men det er den ansattesansvar, at lægeerklæringen når frem. Vihar således haft sager, hvor en arbejdsgiverhævdede, at han ikke havde modtaget erklæringen.Vil man være på den sikre side,tager man selv lægeerklæringen med og senderden fra posthuset som enten anbefaletbrev eller med afleveringsattest – eller manafleverer den direkte til arbejdsgiveren, sigerSusanne Hewitt.Når firmaet skifter ejerDet Faglige Hus har haft endel tvister om de ansattesrettigheder, når en ny ejerkun har overtaget en del afen konkursramt virksomhed.Rigtig mange danske lønmodtagere har fåetnye chefer under de seneste års finanskrise,og intet tyder på, at mængden af fusionereller opkøb efter konkurser bliver mindre ide kommende år. For langt de fleste har etsalg af det firma, hvor man er ansat, ingenbetydning. Den nye ejer er nemlig bundet afVirksomhedsoverdragelsesloven, som sikrerde ansatte, at de kan fortsætte på arbejdspladsenunder de hidtidige vilkår.Der er dog et men. I forbindelse med flere af desenere års konkurssalg, er der opstået tvister,om Virksomhedsoverdragelsesloven gælder,når en ny ejer kun opkøber en del af et firma.Faglig afdeling i Det Faglige Hus har løbendedenne type sager. Her kan det ind imellemvære en udfordring at vurdere, hvor stor endel af virksomheden, der skal overtages af enny ejer, før loven gælder. I de tilfælde får Fagligafdeling via konkursboets kurator adgang tilsalgsdokumenterne, og kan på denne mådefå afklaret problemstillingen.Selv om virksomhedsoverdragelsesloven træderi anvendelse og sikrer dig ved et salg afdin arbejdsplads, så har den nye ejer mulighedfor at ændre på dine løn- og arbejdsvilkår.Det skal dog ske med de almindelige opsigelsesvarsler,der gælder for dig og dine kolleger,og der skal være en saglig grund til atgennemføre ændringerne.Hvis den nye ejer for eksempel er en koncernmed andre afdelinger, er det en saglig grund,hvis man vil rette løn- og arbejdsvilkår til i dennye virksomhed, så samtlige koncernens medarbejdereer stillet ens. Hvis forholdene bliverbedre, kan det klares hurtigt, men ved forringelsergælder de almindelige opsigelsesvarsler. Såkan den enkelte medarbejder selv afgøre, omhan eller hun vil acceptere de nye vilkår eller fratrædesit job efter udløbet af opsigelsesvarslet.10

Stor stigning ifagligesagerDer var nok at bestille i Det Faglige Hus’ faglige afdeling under detførste finanskriseår i 2009, og udviklingen fortsatte i 2010, hvor afdelingenoplevede en stigning i sagsantallet på 25 %.Det er til dels forårsaget af en stigning i medlemstallet, men viserogså at behovet for en fagforening generelt er steget. Flere medlemmerhar ganske enkelt fundet det nødvendigt at kontakte os for atfå hjælp i forbindelse med afskedigelse, konkurser, løn, feriepenge,arbejdsskade m.m.– Antallet af sager om konkurser er steget mere end de øvrige sagstyper.Så på trods af at Finanskrisen er klinget af, må vi konstatere,at konkurserne fortsat er en realitet i medlemmernes hverdag. Vi harstadig forholdsvis mange af denne type sager. Det tager stadig 12 -14 uger, før Lønmodtagerens Garantifond har behandlet sagerne. DetFaglige Hus yder dog lån til medlemmerne, mens sagerne er underbehandling, så ingen risikerer at stå uden penge.RundekanterIngen andre end Designa lavertilsvarende runde kanter påhylder og elementer, til bådekøkken, bad og garderobe.Se testen fra Teknologisk Institutpå www.designa.dkNår du har brug for hjælpHar du brug for hjælp i forhold til en faglig problemstilling, så kontaktFaglig hotline på tlf. 7610 9304. Her kommer du igennem til en kompetentfaglig konsulent, som yder dig den nødvendige førstehjælp.Nogle gange kan en enkelt telefonsamtale dog ikke løse problemet.Derfor bliver du typisk bedt om at indsende relevante oplysninger, ogdu bliver herefter tildelt en faglig konsulent, som vil være din kontaktpersoni hele forløbet. Såfremt sagen ikke kan løses ved dialog, bliverder koblet en advokat på sagen. Advokaterne i Det Faglige Hus førersager ved alle retsinstanser.Faglige sager 2010Sidste år opstartede Faglig afdeling 4.719 sager.Sagstyperne fordeler sig således:ArbejdsskaderØvrige sagerOpsigelse,bortvisningo.lignKonkursFeriepengeLøn, løntillægo.lign

Der kommer jævnligt forespørgsler fra medlemmeri Det Faglige Hus om brugen af socialemedier som Facebook og Twitter på deresarbejdsplads. De ansatte har tilsyneladendeen forståelse for deres arbejdgivers politik påområdet, for det sker kun yderst sjældent, atder opstår en sag.Faglig afdeling i Det Faglige Hus anbefaler,at medlemmerne undlader at bruge socialemedier på deres arbejdsplads, medmindrearbejdsgiveren har givet sin tilladelse til det,og parterne er enige om, hvor meget tid denansatte må bruge på eksempelvis Facebooki løbet af en arbejdsdag.Nogle virksomheder har direkte nedlagt forbudmod brug af sociale medier på arbejdspladsen,fordi disse medier medfører en risiko for firmaetsit-sikkerhed. Andre virksomheder opfordrerderimod deres ansatte til at oprette profiler påeksempelvis Facebook, men også det mereFacebook eraldrig privat– heller ikke derhjemmeDin arbejdsgiver kan til enhver tid sige nej til, at du må brugesociale medier som Facebook, Twitter, Linkedin, YouTube og Plaxoi arbejdstiden. Han kan faktisk også pålægge dig at gøre det.KontorassistentTine Kieler, 26 år,Århus:– Jeg er kontorassistent/sælger hos Falck. Der anvendervi kun vores pcersom arbejdsredskaberog med begrænsningerpå internetadgangen. Jeg synes, at det erfint på den måde, for jeg tror, at det vil væresvært at koncentrere sig om jobbet, hvis derogså konstant popper en besked op på Facebook.– Derhjemme har jeg pcen tændt hele tiden,og jeg er på Facebook og især YouTube, hvorjeg henter meget musik. Jeg har mange afmine kolleger som FB-venner, men vi sidderikke og diskuterer arbejde i det forum. Genereltovervejer jeg grundigt, hvad jeg skriver påmin Facebook-profil.Dyrepasser MartinLøgstrup, 34 år,Høje Tåstrup:– Vi har internet på computerenpå arbejde, ogjeg har også en pc herhjemme,men jeg brugerdem ikke særlig megettil sociale medier. Jeg har en Facebook-profil,men kan ikke huske, hvornår jeg sidst varinde på Facebook, og mail gør jeg i øvrigt hellerikke meget brug af. Jeg vil hellere mødefolk i virkeligheden.– Jeg bruger internettet til at hente informationeraf faglig karakter, og nogle gange gårjeg også ind i chatforums på for eksempelForum, hvis jeg søger et svar på et bestemtdyreproblem. Her oplever jeg desværre, atmange er lidt hurtige til at stemple andre somidioter, hvis de ikke er enige med dem – i stedetfor at give et ordentligt svar.professionelt orienterede Linkedin for herigennemat kommunikere mere direkte med henholdsvisforbrugere og samarbejdspartnere.Advokat Tommy Angermair fra advokatfirmaetKromann Reumert er overbevist om, at udviklingeni USA med et stigende antal sager ombrugen af sociale medier på arbejdspladsenogså vil brede sig til Danmark. Det gælderikke bare, hvorvidt man har lov til at bruge desociale medier på arbejdspladsen, men i højeregrad, hvordan man anvender de socialemedier – både på jobbet og derhjemme.Mange ansatte opfatter ifølge Tommy Angermairsociale medier som en del af privatsfærenog tænker sig ikke om, hvis de for eksempel laveren Facebook-gruppe i firmaets navn, læggerbilleder fra julefrokosten ud på nettet, skriver enfræk besked i sin status eller tilkendegiver sinholdning til et kontroversielt emne på Twitter.– Uanset om man tillader brug af sociale medierpå arbejdspladsen eller ej, er det genereltanbefalelsesværdigt, at man udarbejderskriftlige retningslinjer herom. Man bør samtidiggøre medarbejderne opmærksommepå, at deres brug af sociale medier uden forarbejdspladsen direkte eller indirekte kan påvirkederes ansættelsesforhold, navnlig hvisde identificerer sig som medarbejdere i en bestemtvirksomhed eller i øvrigt kommenterervirksomhedsrelaterede forhold.– Budskabet til medarbejderne kan derformed fordel være, at medarbejderne skalbruge deres sunde fornuft og huske på deresansættelsesretlige forpligtelser med hensyntil loyalitet, tavshedspligt og adfærdskrav, nårde bruger sociale medier – uanset om detforegår på arbejdspladsen eller derhjemme,lyder det blandt andet fra Tommy Angermair.Sådan bruger medlemmerne de sociale medier12SalgsmedarbejderChristina Toftdal,32 år, Thisted:– Jeg er salgsmedarbejderpå en fabrik, derfremstiller døre og vinduer,og vi er naturligviskoblet op på internet,hvor vi bruger firmaets egen hjemmeside,krak.dk og andre hjemmesider, der har fagligrelevans. Men der er forbud mod at bruge internettil private formål i arbejdstiden, herunderogså sociale medier som Facebook. Detkan jeg sagtens affinde mig med, for vi er dernu engang for at arbejde.– Jeg har en Facebook-profil, som jeg tjekkerdagligt. Da jeg oprettede den i sin tid, var detaf nysgerrighed, fordi jeg vidste, at en bekendthavde lagt nogle billeder ud, som jeggerne ville se. Når jeg er på Facebook, er detda også mest for at kigge, for jeg skriver ikkeså meget – og aldrig noget der relaterer tilmit arbejde.

Spørg Det Faglige HusLønforhøjelseMin arbejdsgiver vil give mig en lønfor høj else,hvis vi øger mit opsigelsesvarsel fra 1 til3 måneder. Er det lovligt?– Hvis du er ansat som funktionær, kan dit opsigelsesvarselkun forlænges, hvis arbejdsgiverensopsigelsesvarsel forlænges tilsvarende.Er du ikke funktionær, gælder der aftalefrihed,hvorfor du godt kan aftale, at det kun er ditopsigelsesvarsel, der forlænges. Dog bør duoverveje det meget grundigt, da et varsel på 3måneder begrænser dine muligheder i forbindelsemed jobskifte. Kontakt gerne Faglig Hotlinepå tlf. 7610 9304 for at drøfte dine mulighedergrundigt, inden du underskriver aftalen.PensionJeg fylder 65 år til sommer. Jeg er sund ogrask og vil gerne fortsætte med at arbejde.Kan min arbejdsgiver sige mig op og sendemig på folkepension?– Hvis det står i din kontrakt, at du skal fratrædeved pensionsalderen, kan han godt. Men iandre situationer skal der foreligge en sagliggrund til en opsigelse, og det er begrebet alderdomikke. Hvis du er tjenestemand, kan dufortsætte på jobbet, til du er 70 år.Digitale lønsedlerMin arbejdsgiver er begyndt at brugedigitale lønsedler, som sendes til e-Boks,men jeg vil gerne blive ved med at havelønsedlen på papir. Kan jeg forlange det?– Du har ikke ret til at få et stykke papir i hånden,når din virksomhed har besluttet at anvendedigitale lønsedler. Det er som regel aldriget reelt problem alligevel at få det i mindre firmaer,hvor man kan tage individuelle hensyn. Istørre virksomheder med mange ansatte i flereafdelinger, kan der spares rigtig meget i printog forsendelse ved at skifte til digitale lønsedler.Og det siger loven er helt i orden. Du skaldog vide, at det ikke er svært at få adgang tildin e-Boks. Følg blot vejledningen her: www.eboks.dk.e-Boks er tilknyttet dit cpr-nummer.Det betyder, at den følger dig, uanset om duflytter, skifter e-mailadresse eller andet.ArbejdsmiljørepræsentantJeg er arbejdsmiljørepræsentant, men har iden sidste tid haft svært ved at passe mitarbejde på grund af stress. Skal jeg værenervøs for mit job?– Vi vil opfordre dig til at tage en snak medbåde din arbejdsgiver og din læge i forhold tildine stress-symptomer, da det kan være skadeligtfor dit helbred, hvis du blot laderstå til. Såfremt du måtte ønske det,kan vi indgå i dialogen med din arbejdsgiver.Du skal være opmærksom på, at dusom arbejdsmiljørepræsentant viaArbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 erbeskyttet mod afskedigelse og andenforringelse af dine forhold. Erder en tillidsrepræsentant på dinarbejdsplads, er du beskyttet påsamme måde som ham i.h.t. reglernei over enskomsten, der evt. gælder påarbejdspladsen. Er I ikke omfattet af en overenskomst,er I omfattet af reglerne om beskyttelsei den overenskomst, som typisk gælderindenfor jeres faglige område.Alt efter overenskomstbestemmelserne for afskedigelseaf tillidsmænd kan du derfor væreendog særdeles godt beskyttet mod afskedigelse.Det kan være, at du har krav på etlængere opsigelsesvarsel, ligesom du kun kanopsiges ved tvingende årsager – eksempelvisi tilfælde af at din afdeling eller din funktionnedlægges. Reglerne varierer imidlertid megetfra overenskomst til overenskomst, derfor børdu kontakte Faglig hotline på tlf. 7610 9304for konkret vejledning om, hvordan reglerne serud for dig.Tilbud til dig der er underuddannelseEr gratis medlemskab, ogdagpenge fra første dag duafslutter din uddannelsenoget for dig?Kan du svare JA til følgendeEr du under uddannelse?Er din uddannelse offentlig godkendt ogerhvervsrettet og varer mindst 18 måneder?Modtager du elevløn eller SU?Svarede du JA - JA - JA?Så er der stor chance for, at du har ret til gratis medlemskab afbåde a-kassen og fagforeningen i Det Faglige Hus.Bemærk dog, at der er en grænse for, hvor meget du må tjene.Er du fyldt 30 år, er kravet dog, at du er tilmeldt efterlønsordningenog opfylder et beskæftigelseskrav. Efterlønsordningenkoster 447 kr. om måneden.Få dagpenge fra første dagHar du været GRATIS medlem i a-kassen i mindst et år, har duret til dagpenge fra den første ledighedsdag, når du afslutterdin uddannelse.Sædvanligvis er nyuddannede omfattet af en karensperiode påop til en måned, før de kan få dagpenge. Det slipper du for- til gengæld får du 13.606 kr. i dagpenge om måneden.Interesseret??Læs meget mere om tilbuddet og alle reglerne på voreshjemmeside under menupunktet Studerende, eller kontaktvores Medlemsafdeling på tlf. 7610 9302.

– Jeg blev meget chokeret over opsigelsen, for jeg havde aldrig fået at vide, at jeg ikke udførte mit arbejde godt nok. Tværtimod fik jeg en rigtig finvurdering til MUS-samtalen.Jens blevfyret uden nogen form for varselJens Johannesen fra Slangerup gik nærmest i sort, da han blev fyretpå grund af manglende motivation. Forud var der nemlig gået 10 måneder,hvor chefen ikke havde andet end ros til overs for hans arbejde.Prøv at forestil dig, at chefen konstant roserdig for dit arbejde – for 10 måneder senereat smide dig på porten med begrundelsen”manglende performance”. Så kan du sagtenssætte dig ind i Jens Johannesens situation,efter han blev kaldt ind på direktørenskontor en tirsdag eftermiddag lige indenfyraften.– Jeg har arbejdet som reparatør i mange år.Jeg var ansat i et firma i mere end 10 år ogbeskæftigede mig med højteknologi, da manbesluttede at lukke i Danmark og flytte produktionentil Slovakiet. Jeg tog endda imod ettilbud om at rejse med til Slovakiet, hvor jegi 4 måneder var med til at stille maskinernefra Danmark op.Han blev kort efter nedlukningen af den foregåendevirksomhed ansat som reparatørpå en fabrik, der fremstiller vitaminpiller ogkosttilskud og indgik i et team på cirka 10personer, som skulle sikre, at produktionenkørte uafbrudt.– Der var ingen kritik af mit arbejde, tværtimod.Da jeg efter mere end et halvt års ansættelsevar til MUS-samtale, sagde chefen,at han var meget tilfreds med mit arbejde. Påde skemaer, som blev udfyldt, gav han migfaktisk højere ”karakterer”, end jeg havdegivet mig selv. Så jeg fortsatte naturligvis isamme fleksible stil, fortæller Jens.”Manglende performance”Han var stillet i udsigt, at han efter et års ansættelseskulle skifte fra at være timelønnettil funktionær-lignende vilkår. Han blev indenfyraften en dag bedt om at følge med på kontorettil en obligatorisk snak forud for den nyeansættelsesform.– Jeg kom ind på kontoret og bemærkedestraks, at fællestillidsmanden var til stede.Direktøren stak mig derpå et stykke papir ihånden, hvor det fremgik, at jeg havde fåettre mundtlige advarsler inden for et halvt år,og at jeg derfor var afskediget på grund af”manglende performance”. Det var først senere,at jeg fandt ud af, at man mente, at jegvar uengageret, manglede initiativ og tekniskefærdigheder og i øvrigt var uselvstændig.Men hvordan pokker kan man gå i et helt årpå en arbejdsplads, hvis det er så grelt, sigerJens Johannesen.Chokket over fyresedlen fik ham nærmest tilat gå i sort, og inden han forlod direktørenskontor, var han mere eller mindre blevet pressettil at skrive under på fyresedlen.14

Opsigelsen var uberettigetMan skal være ansat i mindst et år for atkunne kræve en erstatning for usaglig opsigelsei.h.t. funktionærloven.Hovedaftalen, som mange overenskomsterhenviser til, kræver derimod kun, at man harværet ansat i 9 måneder.Erstatningsniveauet er dog også normaltmindst i.h.t. hovedaftalen, men advokatfuldmægtigRasmus Nyhuus Rasch gik optimistisktil opgaven, da han skulle repræsentereJens ved en forhandling med arbejdsgiveren.– Her blev det slået fast, at opsigelsen varuberettiget. Jeg fik i stedet en godtgørelse på15.000 kr. efter Hovedaftalen, hvilket er mere,end jeg egentlig havde krav på. Men for mighandlede det ikke så meget om pengene. Jegfølte, at jeg nu havde fået oprejsning ovenpåden behandling, som firmaet havde givet mig.Kun få veje udenom advarselNår arbejdsgiverne uddeleren skriftlig advarsel, er denofte ikke mere værd end detpapir, som den er skrevetpå. En skriftlig advarsel skalnemlig leve op til en stribeformelle krav for at have envis gyldighed.Jens Johansen mistede sit arbejde, men hankunne forlade arbejdspladsen med rank rygog en bekræftelse på, at det ikke nødvendigvisvar ham, men arbejdsgiveren, der ikkekunne passe sit arbejde ordentlig.Jens skulle nemlig have haft en skriftlig advarsel,og man skal faktisk opføre sig ualmindeligdumt, hvis arbejdsgiveren kan springe advarslenover og straks afskedige eller bortvise enmedarbejder. Det være sig sådan noget somtyveri, underslæb, voldelig adfærd eller stærkilloyal optræden over for arbejdspladsen.– Hvis en opsigelse hænges op på den ansattesarbejdsindsats, skal der først gives enskriftlig advarsel med konkret beskrivelse af,hvad arbejdsgiveren ønsker at få ændret, oghvilke konsekvenser det får for den ansatte,såfremt dette ikke sker. Der bør også være etpassende varsel til at få ændret på tingene.Hvis det er mindre ting, kan en måned væretilstrækkelig, mens der i andre tilfælde børvære lidt længere frist, siger advokatfuldmægtigi Det Faglige Hus, Rasmus Nyhuus Rasch.Han tilføjer, at man ofte oplever, at advarslerneikke lever op til de formelle krav, idet arbejdsgiverenenten formulerer sig uklart omårsagen til advarslen eller undlader at nævnesenere sanktionsmuligheder.– Omvendt skal man også være klar over, atarbejdsgiveren står stærkt i en opsigelsessag,hvis der forinden er givet en eller flereskriftlige advarsler til den ansatte, siger RasmusNyhuus Rasch.Hvis der er utilfredshed med en medarbejdersarbejdsindsats, er det muligt at beskrivedet konkret i en advarsel. Rasmus NyhuusRasch erkender, at tingene straks bliver mereAdvokatfuldmægtig Rasmus Nyhuus Raschelastiske, hvis advarslen bunder i den ansattesadfærd på arbejdspladsen eller fremtoningover for kunder og samarbejdspartnere.Ikke alle har nødvendigvis samme opfattelseaf, hvad der er skik og brug.– Der hersker til gengæld ingen tvivl om, atarbejdsgivere i mange tilfælde anvender enskriftlig advarsel til at dække sig ind i forholdtil en afskedigelse. Det ser jo bedre ud atfyre en medarbejder, når vedkommende haren skriftlig advarsel i forvejen, siger RasmusNyhuus Rasch.FerietilbudSommertilbudSommerhuseVi har masser af dejlige og attraktive ferietilbud på sommerhuse i Danmark og ferielejligheder i Tyrkiet til alle fagligemedlemmer. Tjek vores attraktive priser og find de ledige uger under Ferietilbud på vores hjemmeside eller ring til ospå tlf. 7545 3577.Hvidbjerg Strand FerieparkVesterhav og Wellness - Nye tilbud for 2011Ønsker du at gøre brug af vores tilbud om camping eller hytte i Hvidbjerg Strand Feriepark, så kan du læse mereunder Ferietilbud på vores hjemmeside eller få nærmere oplysninger direkte fra Hvidbjerg Strand Feriepark påtlf. 7527 9040. For at opnå rabatten så husk at oplyse, at du er fagligt medlem i Det Faglige Hus.Hvidbjerg Strand FerieparkRømø Jegum Ærø Havnsø Tyrkiet

Sendes via: Portoservice ApS - Postboks 9490 - 9490 PandrupMagasinpost PMPId.nr.: 42521Generalforsamling og årsmøder i alle afdelingerIndkaldelse til generalforsamlingeri FK/TS og Danske Lønmodtageres A-kasseAfdeling Dato StedRegion SjællandRegionHovedstadenRegion SyddanmarkRegion Nordjyllandog MidtjyllandOnsdag d. 9. marts 2011FK/TS kl. 19.00DLA kl. 19.30Tirsdag d. 8. marts 2011FK/TS kl. 19.00DLA kl. 19.30Torsdag d. 17. marts 2011FK/TS kl. 18.30DLA kl. 19.00Tirsdag d. 15. marts 2011FK/TS og DLA kl. 19.00Indkaldelse til årsmøde i Fagforeningen DanmarkHele landetTorsdag d. 17. marts 2011Kl. 19.15Det Faglige HusVestervej 23, 4100 RingstedDet Faglige HusVagtelvej 58, 2000 FrederiksbergForedrag med Joachim Boldsen eftergeneralforsamlingen. Læs merenederst på siden.Det Faglige HusD. Lauritzensvej 14, 6700 EsbjergDet Faglige HusVesterbro 101, 1., 9000 AalborgDet Faglige HusD. Lauritzensvej 14, 6700 EsbjergIndkaldelse til årsmøde i Foreningen Danske SelvstændigeHele landetTorsdag d. 17. marts 2011Kl. 19.30Det Faglige HusD. Lauritzensvej 14, 6700 EsbjergDagsorden &tilmeldingDu kan findedagsorden til allegeneralforsamlinger ogårsmøder påwww.detfagligehus.dk.Her kan du også tilmeldedig. Alternativt har duogså mulighed for attilmelde dig telefonisk.Det skal ske senest enuge før mødet. Ring tilBirgitte Ahrenkiel på tlf.8880 2068 på hverdagemellem kl. 8.30 og 13.30.Indkaldelse til årsmøde i 2B – Bedst og BilligstHele landetTorsdag d. 17. marts 2011Kl. 19.45Det Faglige HusD. Lauritzensvej 14, 6700 EsbjergMød Joachim Boldsen til generalforsamlingpå FrederiksbergTirsdag den 8. martsDen legendariske håndboldspiller Joachim Boldsen gør sin entre, når generalforsamlingen erafviklet ca. kl. 20. Han har trådt sine håndboldsko på topniveau i mange år. Lige nu kæmperhan på Danmarks bedste håndboldhold – AG København sammen med en række andreprominente spillere.Landsholdet har han valgt fra. Derfor overværede han det netop overståede VM i kommentatorboksen.– Mon ikke han havde lyst til at trække i den rød-hvide spilledragt og kæmpe forDanmark?? – Dette får vi nok svaret på sammen med en masse andre håndboldhistorier, nårhan møder op og får ordet i en lille times tid. Bagefter får du chancen for at få en autograf afen af Danmarks allerbedste håndboldspillere gennem tiden.Husk tilmelding. Se nærmere info ovenfor.