Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund - Region ...

89,1Unge psykisk syge medanden etnisk baggrund– hvordan når vi dem,og hvordan hjælper vi dem?v/Distriktspsykiatrisk Center IshøjRegion Hovedstadens PsykiatriPsykiatrisk Center Glostrup

Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund –hvordan når vi dem, og hvordan hjælper vi dem?Projektet ’Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund –hvordan når vi dem og hvordan hjælper vi dem?’ som dannerbaggrund for rapportens indhold er gennemført i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj hjemmehørende under Psykiatriskcenter Glostrup iperioden april 2006- april 2009.Projektet er finansieret af Velfærdsministeriets 15M pulje.Rapporten er udarbejdet af:Louise Roig, cand. mag., projektleder og rapportansvarligKirsten Hansen, distriktspsykiatrisk sygeplejerskeSusanne Nielsen, distriktspsykiatrisk sygeplejerskeChristel Kjeldsen, overlæge, projektansvarligLægesekretær Dorte Vægter Nielsen, distriktspsykiatrisk sygeplejerskeAnnette Thomsen og socialrådgiver Connie Clemmensen fradet distriktspsykiatriske team i Ishøj har medvirket og bidraget til atafprøve projektets aktiviteter i den daglige praksis.Konsulentvirksomheden Als Research ApS har været faglig sparringspartnerog rådgiver i projektet.Cand. merc. Hans Henrik Hansen har foretaget den statistiskebearbejdning af de kvantitative analyser.Layout: Firmaet Christian Bach Hansen, Vejle.

ForordPatienter med anden etnisk baggrund end dansk udgør idag et større antal end tidligere af de patienter man mødersom sundhedsprofessionel i det psykiatriske behandlingssystem.Det er desuden en efterhånden veletableretkendsgerning, at mødet mellem patienterne med andenetnisk baggrund og personalet i psykiatrien kan være enudfordring for begge parter.Flere undersøgelser viser at sundhedspersonalet oplever,at patientgruppen med anden etnisk baggrund ’fyldermeget’ og at det kan være vanskeligt at få sin faglighedordentligt i spil i kontakten med patienter fra de etniskeminoritetsgrupper, blandt andet pga. de kulturelle forskelle(Catinét (2005), Johansen (2005), Krasnik (2004)).Man kan være i tvivl om man har hjulpet disse patienterså godt som muligt – nogle gange med faglig usikkerhedog frustration til følge.Initiativet til dette projekt udspringer af et ønske om atblive klogere på om psykisk syge borgere med andenetnisk baggrund i Danmark på nuværende tidspunktmodtager den behandling og støtte fra det psykiatriskebehandlingssystem og de sociale myndigheder, som dehar behov for. Desuden var ønsket at kortlægge om derfindes egentlige barrierer i forhold til patientgruppen medanden etnisk baggrund og dens møde med psykiatrien oghvad der skaber disse barrierer.Det vigtigste incitament til at iværksætte projektet har dogværet et ønske om at kunne håndtere ’kulturmødet’ bedrei dagligdagens kliniske virkelighed i det distriktspsykiatrisketeam i Ishøj, hvor næsten en tredjedel af patienternehar anden etnisk baggrund. Således var håbet ved projektetsstart, at det kunne medvirke til at flytte det mentalefokus i arbejdet med patientgruppen med anden etniskbaggrund fra at være ’problematiserende’ og ’svært atforstå’ til en mere løsningsorienteret tilgang.Undersøgelsesresultaterne som danner baggrund forprojektets konklusioner tager primært udgangspunkt iPsykiatrisk Center Glostrup, og undersøgelsernes udsigelseskraftrækker ikke længere end til at konkludere påtendenser og praksisser på Psykiatrisk Center Glostrup.Det er dog projektgruppens klare opfattelse, at lignendekonklusioner ville kunne drages på andre psykiatriskecentre i landet. Tanken er derfor også, at denne rapportkan fungere som inspiration for andre med henblik påfortsat udvikling indenfor det ’transkulturelle’ psykiatriskefelt.Kommunale forvaltninger og socialpsykiatriske lokaletilbud vil også kunne drage generel nytte af projektets resultaterfra både undersøgelsesfasen og aktivitetsfasen,da mange af de beskrevne problemstillinger og barrierer iarbejdet med gruppen med anden etnisk baggrund ogsåhar betydning dér.Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle som påden ene eller anden måde har bidraget til vort projektsgennemførelse over de sidste tre år. En helt særlig takskal lyde til de patienter og pårørende, som valgte atlade sig interviewe og fortælle om deres liv og dele deressvære problemer og oplevelser med os. Desuden enstor tak til personalet på Psykiatrisk Center Glostrup, dedistriktspsykiatriske teams i Psykiatrisk Center Glostrupsoptageområde, de kommunalt ansatte i Ishøj, Albertslund,Hvidovre og Brøndby kommuner, som alle velvilligt harstillet op til vore interviews. Tak til de praktiserende lægerpå den københavnske Vestegn, som tog sig tid til atbesvare vore spørgeskemaer om deres oplevelser medpatientgruppen med anden etnisk baggrund. En tak skalogså lyde til Videnscenter for Transkulturel Psykiatri for etgodt samarbejde, som vi gerne ser videreført fremover.Desuden ønsker vi at takke kvalitetskoordinator MarianneKjærulf ved Psykiatrisk Center Glostrup for faglige input,feedback og engagement.Endelig vil vi også gerne takke Muhabeth - et værestedfor psykisk syge med anden etnisk baggrund i København– for deres assistance i undersøgelsesfasen, og’Banebryderne’ – et rollemodelsprojekt i Ishøj - for deresengagement og rådgivning i projektets aktivitetsfase; dethar haft stor betydning for os.Sidst men ikke mindst ønsker vi at takke DistriktspsykiatriskCenter Ishøjs tværfaglige team, som har fulgtprocessen på nærmeste hold og taget vore initiativer tilsig i takt med at de kom.Ishøj, marts 2009ProjektgruppenUnge psykisk syge med anden etnisk baggrundI

IIResuméIntroduktionDenne rapport omhandler undersøgelsesresultaternesamt de indhøstede erfaringer, som er opnået i projektet’Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund – hvordannår vi dem og hvordan hjælper vi dem?’. Projekteter gennemført i perioden 2006-2009 i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj, som hører under Psykiatrisk CenterGlostrup. Projektet er finansieret af Velfærdsministeriets15M pulje.Det er projektets primære formål at igangsætte enrække initiativer med henblik på tidligere opsporing afpsykisk syge unge med anden etnisk baggrund, samt atfastholde disse patienter i deres behandling og give demden rette hjælp, når kontakten er etableret.Projektet er inddelt i to dele: Den første del, undersøgelsesfasen,bestod af en kortlægning af patientgruppenmed anden etnisk baggrunds diagnoseforekomst ogkontaktmønstre til Psykiatrisk Center Glostrup. Desudenblev det undersøgt hvilke særlige problemstillinger derkan være i relation til at skabe og bevare en bæredygtigbehandlingskontakt med målgruppen. Dette arbejdeblev udført for at sikre at aktivitetsfasen kunne målrettesvirkelighedens problemstillinger bedst muligt.Projektets anden del var aktivitetsfasen, hvor undersøgelsesfasensresultater har dannet grundlaget for atkunne udvikle og afprøve relevante metoder og redskabertil brug for identifikation, henvisning, diagnosticeringog behandling af disse unge.DatagrundlagUndersøgelsesresultaterne bygger på følgende:• En interviewundersøgelse med ansatte i PsykiatriskCenter Glostrup, flere kommuner i Psykiatrisk CenterGlostrups optageområde og en række andre aktører,som har med målgruppen at gøre. Endvidere har bådepatienter og pårørende deltaget i interviewundersøgelsen.• En spørgeskemaundersøgelse til praktiserende lægeri lokalområdet.• En større journalaudit omfattende etnisk danskepatienter og etniske minoritetspatienter som har væretindlagt i Psykiatrisk Center Glostrup og indskrevet idistriktspsykiatrien.• Kontaktoplysninger fra det patientadministrative systemGS!åben vedr. patienter som har været indskreveti Psykiatrisk Center Glostrup i årene 2002 – 2006.Undersøgelsesfasen1. Målgruppens særtrækPatientgruppen med anden etnisk baggrund er samletset let underrepræsenteret på Psykiatrisk Center Glostrupi forhold til baggrundsbefolkningen.Blandt de etniske minoritetspatienter er de hyppigstforekommende diagnoser skizofreni, skizotypisk sindslidelseog andre psykoser, affektive lidelser samt posttraumatiskbelastningsreaktion.Ses diagnoseforekomsten i sammenhæng med de etniskegruppers andel af befolkningen i Psykiatrisk CenterGlostrups optageområde, er gruppen signifikant overrepræsenteretindenfor skizofrenispektret, mental retardering,posttraumatisk belastningsreaktion og misbrug afcannabinoider. Derimod er gruppen underrepræsenteretblandt patienter med alkoholmisbrug, affektive sindslidelser,nervøse og stressrelaterede tilstande (bortsetfra posttraumatisk belastningsreaktion), samt personlighedsforstyrrelser.Undersøgelserne viser desuden at målgruppen gennemsnitligtset er ganske sårbar. Socialt belastendeopvækstforhold forekommer oftere end blandt etniskedanskere samtidig med, at målgruppen ikke i sammegrad som etniske danskere modtager relevant psykosocialstøtte fra myndighedernes side i barndommen ogungdommen. ’Akkulturativt stress’ og tilpasningsproblemersom følge af konflikt imellem det oprindelige hjemlandsnormer og traditioner som praktiseres i hjemmetog det danske samfunds normer og krav om tilpasningpræger også målgruppen.2. Målgruppens barriererPsykiatriske patienter med anden etnisk baggrund risikereri højere grad end etniske danskere at stå udenforbehandlingssystemet, eller de kommer senere i behandlingend etnisk danske patienter.Dette skyldes at patientgruppen med anden etnisk baggrundog dens pårørende generelt har et mangelfuldtkendskab til det danske samfunds organisering, og ensparsom viden om de psykiatriske behandlingstilbud.Disse to faktorer udgør tilsammen en barriere for entidlig og effektiv behandlingsindsats.Desuden eksisterer der hos målgruppen andre tilgangetil psykisk sygdom som begreb og fænomen end blandtetnisk danske patienter. Opfattelser af psykiske lidelsersom et resultat af magi, besættelse eller ’onde øjne’ findesogså. Desuden eksisterer der i nogle etniske miljøeren svær grad af tabuisering i forhold til psykisk sygdomog angst for at miste anseelse i de etnisk defineredeUnge psykisk syge med anden etnisk baggrund

netværk, som man indgår i, hvis man selv eller en pårørendeer psykisk syg.3. Behandlingssystemets barriererI behandlingssystemet er identificeret to betydningsfuldebarrierer; nemlig en mangelfuld tolkepraksis og vanskelighederved at håndtere ’kulturmødet’ mellem patienternemed anden etnisk baggrund og behandlerne.Som resultat her af kan kommunikationen og dialogen imødet mellem patient og personale være utilstrækkelig.Den behandling som målgruppen modtager i det psykiatriskebehandlingssystem er derfor også i risiko forat være mindre facetteret end den behandling og plejesom etnisk danske patienter modtager. Endvidere er derrisiko for at psykiske lidelser hos målgruppen overses,undervurderes eller fejldiagnosticeres.Projektets aktivitetsfaseAktivitetsfasen har flere spor som retter sig både direktemod målgruppen og mod samarbejdsinstanser. I arbejdetog kommunikationen med patienter med andenetnisk baggrund i daglig klinisk praksis er summen aferfaringerne fra projektets aktivitetsfase, at det bedsteer at lade sin faglighed og den individuelle tilgang værestyrende i arbejdet. Således bør man tage afsæt i detalmene og have blik for det særlige ved hver patient.Den bedste metode er således den samme som gælderi forhold til etnisk danske patienter.De specifikke råd til personalets møde med patientermed anden etnisk baggrund er som følger:• Hav øje for målgruppens særtræk og barriererne sombeskrevet ovenfor.• Se patienten som individ og ikke som repræsentantfor en hel etnisk gruppe.• Sørg for at få din viden om patienten fra patienten selvog/eller nogen som kender vedkommende godt.Endvidere viste arbejdet i aktivitetsfasen, at der er behovfor en indsats på følgende områder:• Der er et stort behov for informationskampagner ompsykiske lidelser og behandlingsmuligheder i psykiatrieni lokalområdet hvor patienter med anden etniskbaggrund og deres familier bor.• Der er behov for øget tilgængelighed for henvisning afpsykisk syge med anden etnisk baggrund til distriktspsykiatriensamt mulighed for at patienter og pårørendeselv kan henvende sig uden at føle sig stigmatiseret.• Der er behov for øget og kontinuerlig opmærksomhedpå sproglige problemer og behov for tolkebistandoverfor den individuelle patient – også patienter somtilsyneladende taler dansk - dels m.h.p. korrekt diagnosticeringog dermed også korrekt behandling, ogdels m.h.p. at patienten får den nødvendige information.• Der er behov for at personalet i psykiatrien løbendeuddannes i brugen af tolke, samt etik og lovgivning påtolkeområdet. Oplæring af personalet i telefontolkninganbefales.• Der er behov for at personalet løbende uddannes i’kulturforståelse’.• Det anbefales at der udarbejdes informationsmaterialeoversat til tyrkisk, arabisk, urdu og engelsk om PsykiatriskCenter Glostrup, de lokale distriktspsykiatriskecentre, om behandling, diagnoser, husorden i afdelingernem.m.• Supervision til personalet ved en supervisor med specialvidenom etniske minoriteter anbefales.• Spørg ind til det som du ikke forstår.• Sørg for at sikre gensidig forventningsafstemning ogtydeliggørelse heraf mellem patienten og behandleren.• Sørg for at anvende tolk til samtaler med patienter derikke mestrer et nuanceret mundtligt dansk.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundIII

IndholdsfortegnelseKapitel 1. Introduktion...........................................................................11.0 Baggrund..................................................................................... 11.1 Projektets formål ......................................................................... 11.2 Rapportens formål....................................................................... 11.3 Rapportens opbygning ............................................................... 2Kapitel 2. Projektets hovedkonklusioner og perspektiveringer....... 32.0 Undersøgelsesfasens hovedkonklusioner................................... 32.1 Aktivitetsfasens overordnede erfaringer om mødet med patientermed anden etnisk baggrund........................................................ 72.2 Perspektiveringer og anbefalinger til fremtidige indsatser........... 8Kapitel 3. Om rapporten...................................................................... 113.0 Målgruppen ................................................................................................ 113.1 Datagrundlag ............................................................................ 113.2 Metodiske overvejelser og forbehold......................................... 123.3 Projektets fokus i aktivitetsfasen – tilpasning til virkeligheden.. 14Kapitel 4. Særtræk og barrierer......................................................... 174.0 Særtræk for patientgruppen med anden etnisk baggrund..........174.1 Opvækstvilkår.............................................................................174.2 Kontakten til behandlingsystemet...............................................184.3 Anderledes familieforhold og relationer......................................204.4 Opsamling .................................................................................214.5 Diagnosemønster og behandlingstilknytning til Psykiatrisk CenterGlostrup 2002-2006....................................................................214.6 Barrierer for at komme i psykiatrisk behandling.........................224.7 Målgruppens barrierer................................................................224.8 Opsamling..................................................................................284.9 Systemets barrierer ...................................................................304.10 Mangelfuld tolkebistand..............................................................304.11 Det svære ’kulturmøde’ mellem behandlingssystemet ogpsykisk syge patienter med etnisk minoritetsbaggrund..............334.12 Opsamling .................................................................................38Kapitel 5. Projektets aktiviteter...........................................................415.0 Patientønsker.............................................................................415.1 Personaleønsker........................................................................415.2 Oversigt over aktiviteter..............................................................425.3 Udbredelse af information om psykiatri og behandling tilmålgruppen.................................................................................43Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundV

5.4 Nedbrydelse af sprog- og ’kultur’ barrierer mellem patient ogbehandlingssystemet..................................................................465.5 Den daglige praksis i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj...............505.6 Formidling af projektets erfaringer .............................................525.7 Studietur til psykiatrien i Istanbul................................................53Kapitel 6. Undersøgelsesresultaterne............................................... 556.0 GS!åben - undersøgelse af kontaktoplysninger........................ 556.1 Diagnoseforekomster og repræsentativitet................................ 596.2 Opsummering på diagnoseforekomster og gruppen medanden etnisk baggrunds repræsentativitet................................ 626.3 Behandlingstilknytning til Psykiatrisk Center Glostrup............... 626.4 Opsummering............................................................................ 636.5 Diagnosefordeling i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj 2009........ 646.6 Resultater fra Journalaudit, vinter 2006-2007........................... 666.7 Opsummering af journalaudit.................................................... 686.8 Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger.................. 706.9 Opsummering.............................................................................74Litteraturliste ...................................................................................................76Artikler ....................................................................................................77Bilag ....................................................................................................79VIUnge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Kapitel 1.Introduktion1.0 BaggrundMens der i de senere år er gjort mere for at kortlæggeog systematisere erfaringerne med de etniske minoriteteri det psykiatriske behandlingssystem, er der gjortmindre for at operationalisere og omsætte disse indsigteri konkrete initiativer, der kan nedbryde barrierer ogforbedre kontakten til det samlede offentlige system,behandlingssystemet såvel som socialvæsenet.Distriktspsykiatrisk Center Ishøj har derfor i perioden2006-2009 gennemført projektet ’Unge psykisk syge –hvordan når vi dem og hvordan hjælper vi dem’. Baggrundenfor at Distriktspsykiatrisk Center Ishøj har tagetinitiativ til projektet var et ønske om at få kontakt medunge psykisk syge med anden etnisk baggrund på ettidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Dette med henblik påat forebygge kronificering og udstødning samt at givedisse unge og deres ofte svært belastede pårørendeden støtte de har brug for.praktiserende læger og sagsbehandlere og af læger ogandet personale i det psykiatriske behandlingssystem.Derfor er projektets anden fase da også den vigtigstefase, hvor der er fokus på metodeudvikling, nye arbejdsgangeog øget opmærksomhed på det ’transkulturelle’psykiatriske felt.1.2 Rapportens formålRapportens formål er at formidle undersøgelsesfasensresultater og aktivitetsfasens væsentligste elementervidere, så disse kan anvendes af andre, som arbejdermed psykisk syge med anden etnisk baggrund.Projektet er finansieret af Velfærdsministeriets pulje omsociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M).1.1 Projektets formålDet er projektets vigtigste formål at igangsætte enrække konkrete initiativer med henblik på tidlig opsporingaf psykisk syge unge med anden etnisk baggrundog at kunne fastholde disse patienter i relevant behandling,når kontakten er etableret.Projektets første del bestod af en undersøgelsesfase,som bestod af en kortlægning af patientgruppen medanden etnisk baggrunds diagnoseforekomst og kontaktmønstretil Psykiatrisk Center Glostrup samt undersøgelseraf, hvilke særlige problemstillinger, der kan værei relation til at etablere og fastholde en adækvat psykiatriskbehandling af målgruppen. Dette arbejde blevudført for at sikre at projektets anden del kunne målrettesvirkelighedens reelle problemstillinger bedst muligt.Projektets anden del var aktivitetsfasen, hvor undersøgelsesfasensresultater således har dannet grundlagetfor at udvikle og afprøve nye metoder og redskaber,som kan anvendes både af henvisende instanser, f.eks.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund1

Rapportens opbygning1.3 Rapportens opbygningKapitel 1:Denne rapport indledes med en introduktion til projektet,som danner baggrund for rapportens indhold.Kapitel 2:Kapitel 2 indeholder projektets hovedkonklusionersom dels består af hovedkonklusionerne fra projektetsundersøgelsesfase og dels rummer en opsummeringaf de generelle erfaringer fra aktivitetsfasen i forhold tilarbejdet med patienter med anden etnisk baggrund.Sidste afsnit af kapitel 2 indeholder perspektiveringer oganbefalinger til fremtidens arbejde og udvikling på feltet’transkulturel psykiatri’.praktiserende læger. Hver fremlæggelse af datamaterialetafsluttes med en opsummering af undersøgelsensindividuelle resultater.Bilag:Bilag 1: Pjecer om psykiske lidelser og DistriktspsykiatriskCenter til borgere med anden etnisk baggrundBilag 2: Instrukser om tolkebrug og interkulturel kommunikation.Bilag 3: Introduktion til nyansatte – skriftlig udgaveBilag 4: Rejsebeskrivelse fra intranettetLitteraturlisteKapitel 3:I kapitel 3 beskrives de forskellige dataindsamlingsmetoder,som er benyttet og de metodiske overvejelserog forbehold, som metodevalget medfører. Desudenforklares hvorledes undersøgelsesfasens resultater harpåvirket valget af indsatsområder i projektets aktivitetsfaseog denne rapports fokus.Kapitel 4:Kapitel 4 rummer den samlende analyse af undersøgelsesresultaternemed henblik på at kunne beskrive,hvorvidt og hvorledes målgruppen skiller sig ud sammenlignetmed etnisk danske patienter. Der tegnessåledes en ’målgruppeprofil’ på baggrund af undersøgelsesfasenssamlede datamateriale. I ’profilen’ belysesbåde patientgruppens diagnostiske profil og behandlingstilknytningentil Psykiatrisk Center Glostrup samtgruppens særlige kendetegn eller særtræk, som er trådtfrem i undersøgelserne.Desuden belyses de barrierer hos såvel målgruppenselv, som hos ’systemet’, der tilsammen medvirker til atskabe målgruppens profil og ’særtræk’ sammenlignetmed etnisk danske patienter.Kapitel 5:Kapitel 5 er en beskrivelse af aktivitetsfasens forskelligeinitiativer samt en vurdering af virkning og mulighederfor fremtidig forankring i arbejdet med psykiatriske patientermed anden etnisk baggrund.Kapitel 6:Kapitel 6 er en fremlæggelse af det samlede datamaterialesresultater. Der fremlægges oversigter overresultaterne af dataudtræk fra GS!åben, resultaterne frajournalauditten samt fra spørgeskemaundersøgelsen til2 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Kapitel 2.Projektets hovedkonklusioner ogperspektiveringer2.0 Undersøgelsesfasens hovedkonklusionerPsykisk syge med etnisk minoritetsbaggrund har en langrække af årsager til psykiske sygdomme og vilkår for atleve med en psykisk lidelse tilfælles med etnisk danskepsykisk syge. Datagrundlaget viser først og fremmestmeget forskellige mennesker med forskellige baggrundeog forskellige problemer. På trods af forskellighederneer der dog samtidig afgørende kendetegn og fællestrækfor patientgruppen med anden etnisk baggrund, som serud til at præge patienternes liv, og som synes at havebetydning i relation til sygdomsforløbene og den psykiatriskebehandling, om end på varierende måder for denenkelte patient.Målgruppens særtræk og barrierer i relationtil behandlingUndersøgelsesfasen viser, at målgruppen, dvs. psykisksyge med anden etnisk baggrund, gennemsnitligt seter ganske sårbar. Socialt belastende opvækstforholdforekommer oftere end blandt etniske danskere samtidigmed, at målgruppen ikke i samme grad som etniskedanskere modtager hjælp og støtte fra de socialemyndigheder i barndommen og ungdommen. ’Akkulturativtstress’ (se definition s. 67) og tilpasningsproblemersom følge af konflikt imellem det oprindelige hjemlandsnormer og traditioner som praktiseres i hjemmet, og detdanske samfunds normer og krav om tilpasning, prægerdesuden også målgruppen i varierende grad.Et gennemsnitligt set lavere uddannelsesniveau, mangelfuldtkendskab til det danske samfunds organiseringog sparsom viden om de psykiatriske behandlingstilbud,kendetegner patientgruppen med anden etnisk baggrundog deres pårørende, og udgør tilsammen en barrierefor en tidlig behandlingsindsats.Hos målgruppen eksisterer der andre tilgange til psykisksygdom som begreb og fænomen. Der forekommer såledesopfattelser af sygdommen som et resultat af magi,besættelse eller ’onde øjne’. Desuden eksisterer i nogleetniske miljøer en svær grad af tabuisering i forholdtil psykisk sygdom og angst for at miste anseelse i deetnisk definerede netværk, som man indgår i, når manselv eller en pårørende er psykisk syg. Det kan havebetydning for målgruppens forståelse af problemstillingerneog influerer på lysten til at se problemerne iøjnene. Der er i en del tilfælde en sproglig barriere somi høj grad påvirker målgruppens kommunikation medsundhedsvæsenet og de sociale myndigheder – ogomverdenen i det hele taget.Barriererne hos patientgruppen selv i forhold til at modtagepsykiatrisk behandling kan relateres til gruppenssocioøkonomiske status i det danske samfund og tilværelsensom minoritet, der på forskellig vis påvirker deressituation, evne til at navigere i det danske samfund ogderes udbytte af kontakten til behandlingssystemet. Detkan konstateres, at der kun i mindre grad er tale omegentlige ’kulturspecifikke’ barrierer.Disse barrierer er en væsentlig årsag til, at målgruppenførst på et sent tidspunkt kommer i psykiatrisk behandling,ifølge journalauditten i gennemsnit tre år senereend etnisk danske patienter.Disse faktorer kan også tilsammen spille ind på målgruppensudbytte af behandlingen, når patienterne medanden etnisk baggrund er i kontakt med psykiatrien, hvisman som sundhedsprofessionel ikke er bevidst heromog lader sin tilgang præge heraf.Dialogbaseret behandling uden dialogDen sproglige barriere imødekommes ikke i tilstrækkeligtomfang af behandlingssystemet. Således er det vort indtryk,at omfanget af tolkeforbrug ikke opfylder det faktiskebehov. Dette synes at være et problem hos de offentligeinstanser, såvel i de kommunale forvaltninger og de socialpsykiatrisketilbud som i behandlingspsykiatrien.Den sparsomme brug af tolk lader til at skyldes det generellearbejdspres og en uofficiel ’sparekultur’ i offentligtregi, hvor tolkebistand er noget mange blandt personaletmener, at man bør spare på.Desuden skyldes den mangelfulde tolkepraksis tilsyneladendemanglende fokus på problemstillingen ogfor lidt bevidsthed om de mange behandlingsmæssige,plejemæssige og etiske konsekvenser der kan være afat benytte for lidt tolk.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund3

Projektets hovedkonklusionerPå grund af den ubevidste nedprioritering af tolkedesamtaler i den psykiatriske behandling finder en delaf samtalerne mellem behandler og patient/pårørendested på et mangelfuldt kommunikativt grundlag. Nårsprogbarrieren ikke imødekommes med tolkning, kandet påvirke patienternes oplevelse af at blive hørt ogset. Ligeledes kan eksempelvis patienternes sygdomsforståelse,behandlingsalliancen og kompliance væredårligere pga. den dårlige kommunikation.Imødekommes sprogbarrieren ikke, indebærer det enrisiko for at en psykisk lidelse overses, undervurdereseller fejldiagnosticeres. Dette kan let resultere i atpatienten enten ikke får den rette behandling, eller atbehandlingsindsatsen kommer på et sent tidspunkt.Sprogbarrieren kan også føre til at målgruppen får etmindre facetteret behandlingstilbud end etnisk danskepatienter – her kan f. eks. nævnes den miljøterapeutiskeindsats, relationsbehandlingen og psykologbehandling.Kontraproduktiv kulturel opmærksomhedGenerelt er personalet bevidste på, at ”kultur” kan spilleen rolle i kontakten og behandlingen af patientgruppenmed anden etnisk baggrund, og man har et ønske om atudvise respekt herfor. Hvad man i praksis skal bruge sinkulturelle opmærksomhed til i arbejdet med patienten,er personalet dog ofte uafklaret med. Nogle gange laderdet til, at kulturen tillægges større betydning end det erhensigtsmæssigt.Fortolker man velmenende patientens opførsel som kultureltbetinget, sker det af og til, at man får ’kulturelt kikkertsyn’og etablerer et stereotypt billede af patienten udfra de forventninger og det kendskab, man på forhåndhar om patientens kulturbaggrund. Dermed er der ogsårisiko for at overse patientens andre individuelle behovog særlige karakteristika.Når den kulturelle forklaringsramme tillægges for storvægt, lader det til samtidig at give en vis berøringsangstog at påvirke opfattelsen af, hvor tæt personalet mener,at de kan tillade sig at gå på patienten. Personalets oplevelseaf at kunne påvirke patienten hensigtsmæssigtsynes i hvert fald at mindskes, når de kulturelle forklaringerfår for høj prioritet.Den ’kulturelle opmærksomhed’ bruges altså ikke altidpå en hensigtsmæssig måde, men kan i praksis virkeforstyrrende eller bagatelliserende i forhold til forståelsenaf patientens situation. Ønsket om at have eninkluderende tilgang til målgruppen og deres ’kultur’ kanaltså ende med at få en ekskluderende effekt i praksis.Diagnosemønstre hos patienter med anden etniskbaggrund og deres behandlingstilknytning til PsykiatriskCenter GlostrupPatientgruppens diagnosemønster og behandlingstilknytningtil Psykiatrisk Center Glostrup bekræfterindirekte de ovennævnte konklusioner fra undersøgelsesfasen.DiagnosemønsterPatientgruppen med anden etnisk baggrund er overordnetset underrepræsenteret på Psykiatrisk CenterGlostrup i forhold til baggrundsbefolkningen. Underrepræsentationener statistisk signifikant.De hyppigst forekommende diagnoser hos patientgruppensom helhed er skizofreni, skizotypisk sindslidelse ogandre psykoser (F20-29), affektive sindslidelser (F30-39) samt nervøse og stressrelaterede tilstande (F40-49).Blandt de etniske minoritetspatienter er de hyppigstforekommende diagnoser ligeledes skizofreni, skizotypisksindslidelse og andre psykoser, affektive lidelsersamt nervøse og stressrelaterede tilstande (især posttraumatiskbelastningsreaktion (F43.1)). Derimod ergruppen i mindre grad end de etnisk danske patienterrepræsenteret blandt patienter med misbrug (F10-19) ogpersonlighedsforstyrrelser (F60-69).Ses diagnoseforekomsten i sammenhæng med denetniske befolkningssammensætning i Psykiatrisk CenterGlostrups optageområde, fremgår det, at gruppen ersignifikant overrepræsenteret indenfor diagnosekategorierneskizofreni, skizotypisk sindslidelse og andrepsykoser, mental retardering (F70-79), posttraumatiskbelastningsreaktion (F43.1) og misbrug af cannabinoider(F12). Derimod er gruppen underrepræsenteret blandtpatienter med alkoholmisbrug, affektive sindslidelser,nervøse og stressrelaterede tilstande (bortset fra posttraumatiskbelastningsreaktion), samt personlighedsforstyrrelser.Gruppen med anden etnisk baggrunds generelleunderrepræsentation og underrepræsentationen i flerediagnosekategorier kan skyldes, at flere personer medanden etnisk baggrund med lidelser som eksempelvisdepression, angst og personlighedsforstyrrelser stårudenfor behandlingssystemet og ikke henvender sig forat få hjælp i samme grad som etnisk danske patienter.Det forhold at gruppen, hvad angår visse lidelser erunderrepræsenteret set i forhold til dens andel af befolkningeni Psykiatrisk Center Glostrups optageområde,og meget overrepræsenteret, hvad angår andre lidelser,4 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Projektets hovedkonklusionerkan også indikere, at lægerne kan have vanskeligereved at vurdere tilstandsbilledet hos etniske minoritetspatienter.Ved brug af de traditionelle diagnoseværktøjerfår lægerne muligvis ikke al den information, de har brugfor, for at kunne forstå patientens psykiske tilstand ogkunne stille korrekte diagnoser. Der er altså en risiko forat fejldiagnosticering også er en medvirkende årsag tilden lidt anderledes diagnosefordeling.Tyrkiske psykiatere bekræfter forekomsten af fejldiagnosticeringeraf patienter med tyrkisk baggrund bosati Europa. Et typisk mønster ifølge lægerne dér er, atnogle patienter, som i europæisk psykiatri er blevet diagnosticeretsom skizofrene, diagnosticeres indenfor detaffektive spektrum, når de opsøger psykiatrien i Tyrkiet.BehandlingstilknytningTilknytningen til Psykiatrisk Center Glostrup for patientgruppenmed anden etnisk baggrund som helhed tageroftest form af et ambulant forløb i et distriktspsykiatriskcenter eller et kombineret indlæggelses- og ambulantforløb (i alt 53.7 %), mens etnisk danske patienters forløbi højere grad kun består af indlæggelser (60.6 %).Ser man på den skizofrene patientgruppe isoleret,består kontakten til Psykiatrisk Center Glostrup forgruppen med etnisk dansk baggrund lidt oftere af entenindlæggelser eller et ambulant forløb. De skizofrene igruppen med anden etnisk baggrund har, i lidt højeregrad end de etnisk danske patienter, både ambulantkontakt til et distriktspsykiatrisk center og må indlæggesind imellem.Forskellene i tilknytningsmønsteret bør ses i sammenhængmed både de to gruppers egen diagnosefordelingog patientgruppen med anden etnisk baggrunds repræsentativitetpå de forskellige diagnosekategorier.En relativt større andel af patientgruppen med andenetnisk baggrund diagnosticeres indenfor kategorienskizofreni, skizotypisk sindslidelse og andre psykoser(F20-29). Målgruppen er også overrepræsenteret, nårskizofreniforekomsten i patientgruppen ses i forhold tilgruppens andel af befolkningen i Psykiatrisk Center Glostrupsoptageområde. Diagnosekategorien F20-29 hørernetop til blandt distriktspsykiatriens primære målgrupper.Diagnosefordelingen spiller altså formentlig en rolle forpatienterne med anden etnisk baggrunds større behandlingstilknytningtil distriktspsykiatrien.Den generelle underrepræsentation af gruppen med andenetnisk baggrund som fordeler sig nogenlunde jævntpå næsten alle andre diagnosekategorier end F20-29indikerer samtidig, at en gruppe af borgere med andenetnisk baggrund – måske de med mindre invaliderendelidelser og/eller ’mildere’ symptomer på deres psykiskelidelse – i højere grad end etniske danskere står udenfordet psykiatriske behandlingssystem.Således er det muligt, at psykisk syge med andenetnisk baggrund, som søger behandling i Psykiatriskcenter Glostrup er blandt de ’hårdest ramte’ indenforden etniske gruppe– uanset hvilken diagnosekategoride tilhører – og at de er mere syge end etnisk danskepatienter med de samme lidelser. De kan derfor ikke isamme grad som etnisk danske patienter nøjes med atblive behandlet ambulant i distriktspsykiatrien, men haroftere brug for at blive indlagt i kortere eller længere tid.Årsagen hertil kan også være, at kommunikationen medpersonalet i distriktspsykiatrien i nogle tilfælde er utilstrækkelig.Det er altså muligt, at man ikke i helt sammegrad som med danske patienter får etableret så god enkontakt, at man kan hindre ophør med behandling oggenindlæggelse.Endelig kan det forhold, at skizofrene patienter medanden etnisk baggrund oftere har børn, spille en rolle ibehandlingstilknytningen, da det kan være meget belastendeat være psykisk syg i et hjem med små børn. Deter i hvert fald projektgruppens oplevelse, at sådannelivsbetingelser er stressende for patienterne og af og tilkan føre til ekstra indlæggelsesperioder på trods af entæt ambulant kontakt.Diagnosemønsteret i Distriktspsykiatrisk CenterIshøj 1.1.2009Patientgruppen med anden etnisk baggrund i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj har i hele projektperiodenværet overrepræsenteret i forhold til gruppens andel afbefolkningen i optageområdet. Andelen af patienter medanden etnisk baggrund har endvidere været yderligerestigende i projektperioden.Ved projektets afslutning udgør patienterne med andenetnisk baggrund i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj 29 %af den samlede patientpopulation, mens de udgør 19.3% af befolkningen i centrets optageområde (Ishøj, Vallensbækog Høje-Taastrup kommuner).Diagnosemønstret i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj i2009 ligner på mange måder det billede, som undersøgelsenfra Psykiatrisk Center Glostrups indberetninger tilGS!åben fra 2002-2006 viser.En væsentlig forskel er dog, at der i patientgruppenmed anden etnisk baggrund nu er flere patienter medUnge psykisk syge med anden etnisk baggrund5

Projektets hovedkonklusionernervøse og stress-relaterede tilstande (F40-49), endtilfældet var i dataudtrækkene fra patientregistret fra2002-2006. Som nævnt var gruppen nok velrepræsenteretindenfor diagnosekategorien F40-49 overordnetset, men hovedparten havde diagnosen posttraumatiskbelastningsreaktion (F43.1).Den bredere fordeling indenfor diagnosekategorierneF40-49 fremgår af oversigten over diagnosefordelingenaf Distriktspsykiatrisk Center Ishøjs patienter. Patienternemed anden etnisk baggrund udgør da også det heltstore flertal af alle patienter indenfor F40-49: 79 % afalle patienter med diagnoser indenfor F40-49 har såledesanden etnisk baggrund. Ser man på patientgruppenmed anden etnisk baggrund i sig selv har 26 % diagnoserindenfor F40-49, mens det kun er 1 % af de etniskdanske patienter som diagnosticeres i denne kategori.Den generelle oplevelse i Distriktspsykiatrisk CenterIshøj i forhold til den øgede tilstrømning af patientermed anden etnisk baggrund er da også netop, at mangenu bliver henvist p.g.a. nervøse og stressrelateredetilstande.Risiko for ulighed i adgangen til adækvat psykiatriskbehandlingSummen af barriererne gør, at målgruppen i højere gradend etniske danskere risikerer at stå udenfor behandlingssystemeteller først sent får en behandlingskontakttil psykiatrien.Kommunikationen og dialogen i mødet mellem patientog personale kan være utilstrækkelig med risiko for atpatientens psykiske lidelse overses, undervurderes ellerfejldiagnosticeres. Den behandling målgruppen reeltmodtager i det psykiatriske behandlingssystem er ogsåi risiko for at være mindre facetteret end den behandlingog pleje, som etnisk danske patienter modtager.6 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Aktivitetsfasens overordnede erfaringerom mødet med patienter med anden etnisk baggrund2.1 Aktivitetsfasens overordnede erfaringer ommødet med patienter med anden etnisk baggrundPersonalet på psykiatriske afdelinger er om nogen isundhedsvæsenet vant til at skulle forholde sig fordomsfrittil andre og meget fremmede måder at tænke på ogse verden på end deres egen – det er en central del afarbejdet på en psykiatrisk afdeling. Derfor er personaletsom udgangspunkt også godt rustet til at rumme ogkomme bag om nogle patienters anderledes kultur ogmåde at fremtræde på, hvis man ’blot’ klædes på hertil.Det kan være fagligt hensigtsmæssigt som psykiatriskpersonale at kunne sætte ord på tendenser, som er særligeeller hyppigere forekommende i nogle patientgrupperfor at skærpe opmærksomheden på disse problemstillingerog for at behandle og hjælpe patienterne bedstmuligt. Projektgruppen har konkret kunnet tage afsæt iprojektets undersøgelser, som har kortlagt patientgruppenssærlige kendetegn og problemstillinger som detegner sig i disse år.En persons identitet, kultur og verdensbillede er imidlertidpå mange måder individuel og har forskellige betydningerafhængig af om man er ung eller gammel, uddanneteller uuddannet eller ligefrem analfabet. Det harogså stor betydning, hvordan man er stillet socialt, omman er mand eller kvinde og om man er født i Danmarkeller et andet sted i verden. Mange andre individuellefaktorer end patientens specifikke kulturelle baggrundspiller altså ind på, hvem vedkommende kan siges atvære og hvilke udfordringer der kan opstå i mødet medhospitalsvæsenet.I arbejdet og kommunikationen med patienter medanden etnisk baggrund er summen af vore erfaringerfra projektets aktivitetsfase, at det bedste er at lade sinfaglighed og den individuelle tilgang være styrende i arbejdet,således at man tager afsæt i det almene og harblik for det særlige ved hver patient. Den bedste metodeer i princippet den samme som gælder i forhold til etniskdanske patienter.De konkrete råd i mødet med patienter med andenetnisk baggrund er som følger:Se patienten som individ og ikke som repræsentantfor en hel gruppeVær opmærksom på egne forestillinger om den etniskegruppe som patienten repræsenterer. Det er megetsandsynligt at din tilgang til patienten vil være påvirketaf nogle generelle forestillinger om den etniske gruppesom patienten kommer fra, som ikke nødvendigvis errigtige hos den enkelte patient.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundSørg for at få din viden om patienten fra patientenselv og/eller nogen som kender vedkommende godtDet er vigtigt, at man sørger for at få sin viden ompatienten fra nærmeste hold. Kulturens betydning ogandre faktorers betydning kan ikke forudsiges men børundersøges ved at spørge. Spørg om det du ikke vedeller ikke forstår, også eksempelvis om normer, religionensbetydning, osv. hvis det virker relevant – spørgogså om de emner som du måske forestiller dig er tabu ipatientens kultur – og lyt.Mind dig selv om at du skal have ny viden om præcisdette menneske.Forventningsafstemning og gensidig tydeliggørelse• Acceptér at samtaler med patienter med anden etniskbaggrund kan tage længere tid.• Undersøg patientens opfattelse af sin sygdom, sinsituation og vedkommendes forventninger til dig ogbehandlingssystemet.• Forklar hvordan psykiatrien forstår sygdommen oghvad man kan tilbyde.• Forklar hvad diverse fagtermer betyder på en enkel ogforståelig måde.• Forklar, hvis det er relevant, hvordan det psykiatriskebehandlingssystem hænger sammen med henblik påat øge kendskabet til dette og forståelsen herfor.• Forklar på en respektfuld måde hvilke forventningerhospitalskulturen har til patienterne og deres pårørende,hvis det virker relevant.Sørg for at anvende tolk til samtaler med patienterder ikke mestrer et nuanceret mundtligt danskDen sproglige barriere er af afgørende betydning ogbør ikke undervurderes. Beslutningen om at tilkalde entolk bør baseres på en samlet vurdering af patientensdansksproglige kundskaber og samtalens karakter.Der er som udgangspunkt brug for en tolk, når du ikkekan kommunikere med patienten og/ eller pårørendepå et forståeligt sprog, dvs. når I ikke kan tale frit ogubesværet med hinanden.Det kan også være vigtigt at være opmærksomme på depatienter, som på overfladen taler godt hverdagsdansk.Måske har de alligevel svært ved at forstå nuancer isproget og at udtrykke sig korrekt om komplicerede emner.Det er især med disse patienter, at man kan risikeremisforståelser fordi man tror, at man forstår hinanden.7

Perspektiveringer og anbefalinger til fremtidige indsatser2.2 Perspektiveringer og anbefalinger til fremtidigeindsatserNye patienttyper i Distriktspsykiatrisk Center IshøjSom nævnt opleves det i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj,at centret i stigende grad opsøges af patienter medanden etnisk baggrund med massive psykosociale problemerog diagnoser indenfor kategorien ’Nervøse ogstressrelaterede tilstande’. I denne ’nye’ patientgruppeer der i reglen tale om yngre kvinder, som enten er kommettil Danmark som børn eller er født og opvokset her.Det fælles kendetegnende ved kvinderne er, at de er’problemovermandede’ (Rahbæk Asserhøj et al. (2008)).De henvender sig med problemstillinger, som også relaterersig til deres generelle sårbare og vanskelige livssituation,eksempelvis massive sociale og/eller familiæreproblemer. Symptombilledet kan også være ganskeuklart, men somatiske klager, tristhed og afmagtsfølelseses som gennemgående træk. Flertallet viser sig dogogså at have egentlige psykiatriske problemstillinger,f.eks. depression eller personlighedsforstyrrelser.En del af baggrunden for den dårlige psykiske tilstander i nogle tilfælde voldelige ægteskaber, som er indgåetmere eller mindre frivilligt, og ægteskabet er måske endti skilsmisse. De er blevet eneforsørgende forældre tilofte flere børn, samtidig med at deres sociale isolationog økonomiske situation mange gange er forværret efterskilsmissen. Samtidig oplever de ofte, at deres psykisketilstand gradvist forværres.Disse kvinder relaterer ofte selv deres dårlige psykisketrivsel til den svære position som delte mellem deresoprindelseslands vaner og normer, samtidig med atde er en del af det ’danske’ samfund og har uindfriededrømme om at kunne indtage deres plads her. ’Akkulturativtstress’ spiller således også en central rolle fordisse kvinders situation og dårlige psykiske tilstand.Der kan være flere årsager til det stigende antal patientermed lidelser indenfor F40-49 diagnosekategoriernei projektperioden. Det kan muligvis skyldes at praktiserendelæger og sagsbehandlere i de kommunaleforvaltninger er blevet bedre til at reagere, når de møderen patient med anden etnisk baggrund, som har psykiskelidelser indenfor diagnosegruppen F40-49. Det harformentlig også noget med de etniske minoritetsgrupperi sig selv at gøre. Ganske vist kan man mene, atde omtalte kvinders massive sociale problemer, dårligepsykiske trivsel og ’det akkulturative stress’ er et udtrykfor mislykket integration og social marginalisering af deetniske minoritetsgrupper i Danmark. Det kan dog samtidigses som et tegn på en integrationsproces blandt deyngre kvinder med anden etnisk baggrund, at de –tilsyneladende i stigende grad – forsøger at handle påderes socialt vanskelige og psykisk sårbare situation.En proces synes at være i gang, hvor især de yngre igruppen med anden etnisk baggrund i øget grad finderud af, hvor man kan henvende sig for hjælp. Man harmåske også i højere grad end før i tiden en tro og et håbom at behandlingssystemet kan spille en positiv rolle.Væsentligst er dog, at man måske ikke i samme gradsom tidligere accepterer, at man blot må leve med dårligpsykisk trivsel og massive sociale og følelsesmæssigeproblemer som et af livets grundlæggende vilkår.Behov for opnormering af behandlingsenheder isocialt belastede områder med mange borgere medanden etnisk baggrundProjektgruppens erfaringer er, at det med en kortereeller længere tværfaglig indsats i distriktspsykiatrien ihøj grad kan lykkes at hjælpe gruppen med svære ogkomplekse psykosociale problemer videre i livet, hvisman har de nødvendige ressourcer.Denne patientgruppe hører imidlertid ikke til distriktspsykiatriensmålgruppe på nuværende tidspunkt. DistriktspsykiatriskCenter Ishøj er således ikke normeret til atkunne tilbyde det stigende antal patienter med disseproblemstillinger den opmærksomhed, tid og behandlingsom de har behov for, hvis ikke det skal gå ud overdistriktspsykiatriens målgruppe, som er patienter medpsykoselidelser, svære affektive sindslidelser og sværepersonlighedsforstyrrelser.Problemet er således, at der for øjeblikket ikke findeset behandlingstilbud, som varetager disse kvinders problemstillingerog har dette diagnostiske felt som egentligmålgruppe. Derfor bør det overvejes, om denne patientgruppeskal tages ind i distriktspsykiatriens målgruppemed henblik på at imødekomme disse patienters behovfor støtte og behandling.En løsning kan være at opnormere de distriktspsykiatriskecentre som ligger i områder, hvor en stor andel afbefolkningen har anden etnisk baggrund. Formålet medopnormeringen er at imødekomme, at befolkningen idisse områder har særlige problemstillinger og behov,der kræver ekstra personaleressourcer, hvis man vil ydeen adækvat indsats. Den samme effekt kan ganske vistopnås ved at omfordele de eksisterende personaleressourcertil fordel for patienter med anden etnisk baggrund.I så fald må andre væsentlige behandlingsbehovimidlertid nedprioriteres, og dette vil i høj grad være etdilemma for personalet, som gerne vil tilgodese alle patientgrupper.Henvisning af denne ’nye’ gruppe patientertil praktiserende speciallæger i psykiatri er også enmulighed, og det er projektgruppens indtryk, at special-8 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Perspektiveringer og anbefalinger til fremtidige indsatserlægerne i primærsektoren i stigende grad tager sig afpsykisk syge patienter med anden etnisk baggrund.Opnormeringen af personalegruppen i distriktspsykiatrienbør, hvis den gennemføres, følges op af en indføringi god tolkepraksis og en øget bevidsthed om og forståelseaf ’kulturmødet’ med patienter med anden etniskbaggrund, og hvad det egentlig indebærer.Behov for kontinuerligt fokus på tilgang til ’kulturbegrebet’i systemetSom beskrevet ovenfor bliver personalets kulturelle ’forforståelser’om patientens specifikke kulturelle baggrundi nogle tilfælde uhensigtsmæssigt determinerende forhvordan og i hvilket lys, man ser patienten.Et relevant tiltag er fremover at klæde personalet bedrepå til at håndtere patientgruppens anderledeshed, nården forekommer.Dette kan bl.a. gøres ved at introducere og operationalisereet mere moderne dynamisk kulturbegreb, som ihøjere grad tager afsæt i den enkelte, og det som sker imødet mellem individer end det traditionelle ’beskrivendekultursyn’ som de fleste mennesker ubevidst tagerafsæt i. Det kan bevirke, at man i højere grad kan formåat se menneskers individuelle træk og kan rumme denforanderlighed, som i dag præger ’kulturmøder’ og denmoderne globaliserede verden i det hele taget.Det kan også være hensigtsmæssigt, hvis der i højeregrad kan skabes blik for, at mange af særtrækkene somkendetegner patientgruppen med anden etnisk baggrundikke bunder i de kulturelle forskelle, men er skabtaf andre forskelle mellem etniske minoriteter og etniskedanskere. Det kan være dårligere socioøkonomiskevilkår, minoritetsidentitet og marginalisering i forhold tildet danske samfund, sparsom uddannelse, mangelfuldviden om og kendskab til psykisk sygdom, behandlingstilbudog det samlede offentlige systems organisering ogformål.Konsekvenserne af denne ulighed gør det sværere, endmange forestiller sig, for patientgruppen med andenetnisk baggrund og deres pårørende at navigere i detdanske behandlingssystem.Man bør støtte personalet i at deres faglighed, og denindividuelle tilgang er vigtigst i forhold til patienten,uanset vedkommendes baggrund. Det er også netophospitalspersonalets faglighed og professionelle hjælp,som patienterne med anden etnisk baggrund opsøgerhospitalet for at modtage.Behov for øget og kontinuerlig opmærksomhed påsproglige problemer og behov for tolkebistandIndsatsen i forhold til at imødekomme patienter og pårørendemed behov for tolk bør styrkes. Personalet i depsykiatriske enheder er ofte usikre på, hvornår man børtilkalde tolk, og der er et ønske om klare regler på detteområde.Der er behov for uddannelse i ’den gode tolkesamtale’,indsigt i etiske dilemmaer og kendskab til det lovgivningsmæssigeansvar, som påhviler personalet i forholdtil at sikre gennemførelse af korrekt behandling medpatientens informerede samtykke.Der er også behov for at tolkeforbruget øges i forholdtil kontaktpersonsamtaler og det miljøterapeutiske ogrelationære arbejde i afdelingerne, hvis patienter medsvage danskkundskaber skal kunne profitere heraf ogmodtage en lige så facetteret behandlingsindsats, somde patienter der taler dansk.Behov for informationskampagne om psykiske lidelsermålrettet mod borgere med anden etnisk baggrundUndersøgelsens resultater peger entydigt i retning af, atder er et stort behov for øget viden om psykiske lidelserog behandling i de etniske minoritetsgrupper. Dette projekthar afprøvet og beskrevet én model for at nå gruppernemed anden etnisk baggrund. Det er foredrag ompsykisk sygdom og behandling, som er kendetegnet veden personlig og direkte kommunikation i mindre fora, isammenhænge, hvor målgruppen alligevel kommer.Der er behov for øget udvikling og en større indsats pålandsplan i forhold til denne problemstilling. Det anbefalesderfor at gøre feltet til et fremtidigt indsatsområde forde offentlige instanser og private organisationer, som iforvejen beskæftiger sig med oplysningskampagner ompsykiske lidelser rettet mod befolkningen.Behov for afklaring af nytteværdien af psykologbistandmed tolkProjektundersøgelsen har blotlagt, at patientgruppenmed anden etnisk baggrund kun sjældent tilbydesbehandling hos psykolog, når man sammenligner medden etnisk danske patientgruppe. Ofte forklares detteved, at sprogbarrieren er en hindring for at gennemføreen samtaleterapi. Holdningen er, at patienten skal kunnekommunikere direkte med behandleren for at profitereaf psykologsamtaler. Andre som har erfaring med feltetmener, at sprogbarrieren kan overvindes ved hjælp afen erfaren tolk.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund9

Perspektiveringer og anbefalinger til fremtidige indsatserNytteværdien ved tolkede psykologsamtaler fremståraltså uafklaret. Området kunne med fordel være genstandfor en afdækning af problemstillingens omfangkombineret med metodeudvikling og erfaringsudvekslingmellem tolkebranchen og psykologer.Den uafklarede nytteværdi kan siges at være problematisk,især når det holdes for øje, at der tilsyneladendeforegår en ulig behandlingspraksis på dette område.10 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Kapitel 3.Om rapporten3.0 MålgruppenProjektets målgruppe er psykisk syge med etnisk minoritetsbaggrundi alderen 18-35 år. Med ’etnisk minoritet’menes grupper, der udpeges som anderledes afmajoriteten og/eller selv føler sig sådan på baggrund afde kulturelle normer, som praktiseres. Denne definitiondækker i praksis ikke indvandrere fra vestlige lande,da disse af den danske majoritet ikke betragtes somvæsentlig anderledes og som oftest af sig selv følersig til rette med hovedparten af de kulturelle normer ogpraksisser i Danmark. Dette har således udmøntet sig i,at de personer, der er genstand for undersøgelsen, haretnisk baggrund (enten som indvandrer eller efterkommer)i Mellemøsten, Afrika og Asien.I rapporten sammenlignes målgruppen med patientertilhørende den danske majoritet, som her benævnes’etnisk danske patienter’. Denne gruppe inkluderer herogså indvandrere og efterkommere fra andre vestligelande. Projektgruppen har valgt denne betegnelse,selvom udtrykket ’etnisk dansk’ kan have flere forskelligebetydninger. Ifølge Dansk Sprognævn er det fortsatuafklaret, hvilken betegnelse man bør anvende, når mantaler om personer, som har deres oprindelse i Danmarki modsætning til personer med anden etnisk baggrundend dansk. 1Målgruppen omfatter patienter, som er så påvirkede afderes psykiske lidelse, at de har behov for behandlingog pleje i det offentlige psykiatriske behandlingssystem ien kortere eller længere periode.3.1 DatagrundlagDen samlede analyse(Kapitel 4, Særtræk og Barrierer)Temaerne som belyses i rapportens samlende analysedeler udvalgt på baggrund af det samlede datamaterialesresultater. De styrende kriterier for udvælgelseaf de belyste temaer er således nogenlunde entydigetilkendegivelser af problemstillingens relevans i én eller1 Hvor komplekst emnet er fremgår f.eks af artiklen ’Fremmedarbejdere,gæstearbejdere, nydanskere - og perkere’ i Nyt fra DanskSprognævn, 2001 nr. 3 (findes på www.dsn.dk).Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundflere af undersøgelsesdelene. Interviewundersøgelsenindgår primært i denne del af rapporten og anvendes tilat nuancere eller uddybe problemstillingerne i forhold tilrapportens temaer. Der henvises til de andre undersøgelsesdelesresultater i den samlede analyse, hvor deter relevant.SpørgeskemaundersøgelseI ønsket om at belyse de henvisende instansers oplevelsermed patienter med anden etnisk baggrund i forholdtil såvel kulturelle som sproglige problemstillinger samtopfattelser af samarbejdet med behandlingspsykiatrienog primærsektoren udarbejdedes et spørgeskema tilpraktiserende læger på Vestegnen (i alt 70). Spørgeskemaundersøgelsenvar af eksplorativ karakter og blevikke gennemført med sigte på repræsentativitet. Besvarelserneer blevet bearbejdet statistisk, og datamaterialetsresultater bliver inddraget i rapporten, hvor detemnemæssigt er relevant.Den opnåede svarprocent kom godt og vel op på 60 %.Udtræk af kontaktoplysninger fra GS!åbenGS!åben er et patientadministrativt system, som anvendestil hospitalsvæsenets obligatoriske registrering ogindberetning af patientdata til Landspatientregistret. Idenne undersøgelse belyses udtræk af kontaktoplysninger,som er indberettet fra Psykiatrisk Center Glostruptil GS!åben vedr. patienter, som har været indlagt ellerhaft ambulant tilknytning til Psykiatrisk Center Glostrup iårene 2002-2006. Datamaterialet er indsamlet med henblikpå at kortlægge diagnosemønsteret i patientgruppenmed anden etnisk baggrund, gruppens repræsentativitetindenfor de enkelte diagnosekategorier samt dissepatienters behandlingstilknytning til Psykiatrisk CenterGlostrup. Patienter med demensdiagnoser og patientersom har været behandlet ambulant for oligofreni er ikkemedtaget i undersøgelsen.JournalauditUndersøgelsens formål var at undersøge de psykisksyge med etnisk minoritetsbaggrunds veje ind i psykiatrienog deres behandlingsforløb. Herunder at undersøgeom der knytter sig særlige sociale, livshistoriske,kulturelle og integrationsmæssige forhold til de etniskeminoritetsgrupper, der indvirker på kontakten til Psykia-11

Rapportens datagrundlagtrien og gruppens henvisnings-, kontakt- og behandlingsmønstre.Der er altså især lagt vægt på de merekvalitative aspekter, som journalerne kan give indbliki for at belyse samspillet mellem kulturelle og socialefaktorer, samt personalets håndtering heraf, som samletkan have betydning for målgruppens kontakt til behandlingssystemet.Undersøgelsen bygger på læsning af 61 journaler vedr.patienter med anden etnisk baggrund født fra 1967 ogfrem. Der er desuden foretaget kontrollæsning af 25journaler på patienter med etnisk dansk baggrund fødti samme tidsrum. Der er altså tale om en undersøgelseaf eksplorativ karakter, som blot kan danne overblik overnogle tendenser, som gælder for patienter, som har haftkontakt med Psykiatrisk Center Glostrup. Undersøgelsenhar ikke inden for dette projekts rammer kunnetgennemføres med øje på egentlig repræsentativitet.Selektion:Journalerne for gruppen med anden etnisk baggrund erudvalgt efter fødselsår og etnisk baggrund, samt om dehar haft kontakt til et distriktspsykiatrisk center.Kontrolgruppens udvælgelseskriterier er fødselsår ogetnisk dansk baggrund samt ligeledes, om de har haften tilknytning til et distriktspsykiatrisk center. Kontrolgruppensdiagnoseforekomster er tilnærmelsesvis desamme som i gruppen med anden etnisk baggrund.Dvs. at der primært, men ikke kun er tale om patientermed diagnoser indenfor skizofrenispektret.InterviewundersøgelsenInterviewmaterialet består af interviews med en langrække kontekstinformanter samt patienter og pårørende,i alt 76 informanter.Som forarbejde for gennemførelsen af interviewundersøgelsenblev der, efter afklaring af projektets erkendelsesinteresser,udarbejdet en række interviewguides,tilpasset hver enkelt informantgruppes position. Disseinterviewguides fungerede som udgangspunkt for desemistrukturerede interviews.Interviewene med patienter og pårørende var fokuseretpå deres oplevelser med psykiatrien og systemet somhelhed, deres henvisnings- og behandlingshistorie,deres opfattelse af betydningen af ’kulturmødet’, samtderes forestillinger om og kendskab til psykiatri og psykisksygdom hos dem selv og den etniske gruppe de tilhører.Interviewene er alle optaget på diktafon, og nogleinterviews er helt eller delvist transskriberede, mens derer skrevet fyldigt referat af andre.I alt 10 patienter og pårørende deltog i undersøgelsen.To af de deltagende står udenfor det etablerede psykiatriskebehandlingsforløb, men er personer som værestedetMuhabeth i København har formidlet kontakten til.Temaerne i forhold til kontekstinformanterne var følgende:Erfaringer i arbejdet med borgere/patienter medanden etnisk baggrund, kulturens betydning i mødeti forhold til diagnosticering og kontakt, behandling ogsygdomsopfattelser, samarbejdet med pårørende samthenvisning og samarbejde med relevante instanser.Informanterne fra det kommunale regi bestod af socialpsykiatriskpersonale, sagsbehandlere i kommunalesocialforvaltninger og arbejdsmarkedsforvaltninger,sundhedsplejersker, integrationsmedarbejdere og gadeogværestedsmedarbejdere. Desuden har en psykologog socialrådgiver ansat ved ’Noor’, Københavns Kommunesetniske rådgivningscenter deltaget.I hospitalsregi kom informanterne fra 4 distriktspsykiatriskecentre, en psykiatrisk sengeafdeling, psykiatriskskadestue på Psykiatrisk Center Glostrup samt personalefra Retspsykiatrisk Center Glostrup. Mange faggrupperhar været repræsenterede i interviewene: social- ogsundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere,læger, psykolog samt somatisk skadestue på GlostrupHospital repræsenteret ved 2 sygeplejersker. Desudenhar OPUS-teamet på Nørrebro, samt en hospitalsimamdeltaget.I ’privat regi’ opsøgtes informanter fra flere forskelligeverdener: en skoleleder på en muslimsk friskole, flerekonsulenter fra private psykosociale tilbud til marginaliseredeunge, lærere fra Ishøj Sprog- og integrationscenter,tolke med erfaring fra psykiatrien, en centervagti Ishøj Bycenter samt personale fra Muhabeth – et privatværested for psykisk syge med anden etnisk baggrundi København. Desuden har andre ressourcepersonermed viden på feltet bidraget hermed ved samtaler ogerfaringsudveksling.3.2 Metodiske overvejelser og forbeholdJournalauditJournalnotater kan til tider være skrevet under storttidspres, desuden skriver plejepersonalet på hospitalernesjældent i journalerne og slet ikke dagligt. Oplysningernei journalerne kan være fejlbehæftede, ligesomrelationerne mellem patienter med anden etnisk baggrundog personalet på afdelingerne ikke nødvendigvisbelyses tilfredsstillende. Man kan altså ikke vide om allerelevante oplysninger for undersøgelsen er skrevet ned,endsige spurgt ind til.12 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Metodiske overvejelser og forbeholdDet er samtidig personalets opfattelse af patienten ogdennes problemstillinger som fremgår af journalen; derkan således være tale om en ’bias’, som man naturligvismå holde sig for øje i brugen og konklusionerne påundersøgelsen.Ovenstående faktorer betyder, at man må forlade sig på,at de emner projektet fokuserer på er nævnt, hvis dethar nogen relevans i det enkelte tilfælde. Dermed måman holde sig for øje at undersøgelsens udsigelseskraftbegrænser sig til ’tendenser’. Det bør dog til problematikkenom journalernes pålidelighed nævnes, at de flesteaf de patienter som har deltaget i interviewundersøgelsenogså er inddraget i journallæsningsundersøgelsen.Det kan konstateres, at der er meget stort sammenfaldmellem hvad respondenterne har fortalt, og hvad manfår ud af at læse deres journal. Derfor kan man alligevel,på trods af ovenstående, grundlæggende sige, at journalernehar givet et relativt pålideligt billede af patienternesindividuelle forløb og særlige problematikker.Man kunne alternativt have foretaget en læsning i sygeplejekardeksmed henblik på at få indtryk af samspilletmellem patienter og plejepersonale i hverdagen i sengeafdelingerne.Når valget faldt på journalerne skyldes det,at det netop er journalerne, som læses af alt personalefra indlæggelse til indlæggelse. Hvad der står deri, ersåledes det, som gives videre fra ansat til ansat i etlængere behandlingsforløb.Generelt kan siges, at distriktspsykiatriens dele af journalernei højere grad end Psykiatrisk Center Glostrupsindlæggelsesjournaler giver indblik i patienternes liv ogprivate forhold i det hele taget. Da der ikke er traditionfor at bruge sygeplejekardeks i distriktspsykiatrien,skriver alle personalegrupper i distriktspsykiatrien i journalerne,som derved bliver mere sammenhængende ogdetaljerede end indlæggelsesjournalerne. Hertil kommerat forløbet i et distriktspsykiatrisk center ofte er langvarigtog præget af kontinuitet, hvorimod indlæggelsesjournalerneofte dækker over kortere perioder med længeretidsrum imellem. Patienterne er normalt mere syge, nårde er indlagt, hvorfor det er andre emner, som naturligtkommer i fokus.InterviewundersøgelseSom nævnt ovenfor deltog i alt 10 patienter og pårørende.Det er ikke nær så mange som ønsket, men det harværet svært at motivere disse til at deltage, selvom fleredistriktspsykiatriske centre i Psykiatriske Center Glostrupsoptageområde har været involverede i opgaven.Resultaterne fra denne interviewundersøgelse kan altsåsiges at være relativt spinkle. De repræsenterer muligvisheller ikke flertallets oplevelser i psykiatrien, da detUnge psykisk syge med anden etnisk baggrundtypisk har været mere velfungerende patienter, som harsagt ja til at deltage.Udtræk af kontaktoplysninger indberettet tilGS!åbenDatamaterialet består af kontaktoplysninger vedr. voksnepsykiatriske patienter som i perioden 2002-2006 harværet indlagt i Psykiatrisk Center Glostrup og/eller harværet i ambulant behandling i de distriktspsykiatriskecentre tilknyttet Psykiatrisk Center Glostrup. I alt udgørdatamaterialet 4679 patienter. Heraf er 616 registeretsom ’patienter med anden etnisk baggrund’.Med populationens størrelse i mente giver undersøgelsennaturligvis ikke belæg for at kunne konkludere nogetendeligt i forhold til borgere med anden etnisk baggrundsdiagnoseforekomster og behandlingstilknytningtil psykiatrien på landsplan. Den fortæller kun noget ompatientgruppens diagnoseforekomster på PsykiatriskCenter Glostrup og patienternes tilknytning til centretsbehandlingstilbud sammenlignet med centrets andrepatienter. Materialet kan altså højest udpege nogletendenser i forhold til diagnosemønster og behandlingstilknytningtil psykiatrien.Datamaterialet rummer ikke oplysninger om patienternesstatus som indvandrere, flygtninge eller efterkommere.Derfor er undersøgelsens population blevet opdelti kategorierne ’patienter med anden etnisk baggrund’ og’etnisk danske patienter’.Med ’patienter med anden etnisk baggrund’ menes idette tilfælde patienter, som er født i et 3. verdenslandog deres efterkommere. Kriteriet for, om patientenfigurerer i datamaterialet som ’patient med anden etniskbaggrund’ er, om man er registreret som født i et 3. verdensland(hvilket 81 % af patienterne med anden etniskbaggrund i datamaterialet er) eller ud fra navneidentifikation– altså om patienten har et fremmedklingendenavn.Efter identifikation ud fra fødested eller navn er datamaterialetanonymiseret ved, at navne og CPR-numre erfjernet.Navneidentifikation kan grundlæggende siges at væreen usikker metode til at identificere målgruppen på,hvis man vil have helt sikre beregninger på feltet. Deter dog vurderingen, at metoden er anvendelig, når manblot søger at tegne nogle overordnede tendenser ellermønstre, som er tilfældet her.Den diagnostiske kategorisering af patienterne i materialethenviser til WHO’s sygdomsklassifikation ICD-10som anvendes til diagnostisk udredning i Danmark.13

Fokus i aktivitetsfasen – tilpasning til virkeligheden3.3 Projektets fokus i aktivitetsfasen – tilpasningtil virkelighedenPå baggrund af projektets undersøgelsesfase er fokusfor projektets aktiviteter i sidste fase flyttet en anelse iforhold til den oprindelige projektbeskrivelse.Det skyldes til dels, at projektets opgørelser overandelen af patienter med anden etnisk baggrund idistriktspsykiatrien har blotlagt, at målgruppen faktiskikke i antal er underrepræsenteret dér. Desuden pegerdatamaterialet,på, at det ikke er henvisningspraksis forpatienter med anden etnisk baggrund, som er den allermestcentrale problemstilling for gruppens kontakt tilpsykiatrien og systemets samlede tilbud til sindslidende.Det har derimod vist sig, at andre problemstillinger harstørre fundamental betydning for målgruppens adgangtil og brug af systemets ydelser som helhed og derforbør adresseres først:1. Barrierer hos målgruppen i forhold til at komme ibehandling tidligt i forløbet og at modtage den rettebehandling:Dårligt kendskab til behandlingssystemets tilbud,psykiske sygdomme og behandling, skam og tabu,svag integration, marginalisering og sprogligeproblemer.2. Barrierer i det offentlige system i forhold til patientgruppenmed anden etnisk baggrund (i rapportenisær belyst i hospitalsregi):Manglende kendskab til målgruppens levevilkårog uhensigtsmæssige kulturelle forforståelser ommålgruppen kan nogle gange resultere i stereotypeopfattelser af patienten og manglende blik for vedkommendesindividuelle træk og problemstillinger.Manglende opmærksomhed blandt personalet påomfanget af de sproglige barrierer og konsekvenserneheraf.Summen af barriererne gør, at målgruppen i højeregrad end etniske danskere risikerer at stå udenforbehandlingssystemet, og at de er i risiko for at fået utilstrækkeligt behandlingstilbud sammenlignetmed den behandling, som etnisk danske patienterfår.På baggrund heraf er der i højere grad end oprindeligtforventet lagt vægt på at forbedre de kvalitetsmæssigeog lighedsmæssige problemstillinger i forhold til psykisksyge med anden etnisk baggrund, som allerede er- eller kommer i kontakt med behandlingspsykiatrien.Disse fokuspunkter præger altså i høj grad aktiviteterne iprojektets sidste fase.Datamaterialet kunne også have dannet grundlag for atbeskrive og analysere andre problemstillinger som knyttersig til behandlingspsykiatrien eller til andre instanser,f.eks. kommunale myndigheder. Indeværende rapportsanalysedel er imidlertid blevet centreret omkring problemstillingerneset i forhold til behandlingspsykiatrien, såledesat der er en direkte relevans mellem de analyseredetemaer i rapporten og aktivitetsfasens indsatspunkter.Baggrunden for denne vægtning skyldes også, atprojektgruppen ikke har haft beføjelser til at ændregrundlæggende på andre offentlige instansers praksisi relation til projektets målgruppe. Det har i nogen gradvist sig vanskeligt at motivere eksterne samarbejdspartnerei forhold til deltagelse og medvirken til opnåelse afprojektbeskrivelsens oprindelige målsætninger.Strukturreformen i projektperioden har været en medvirkendefaktor i vanskelighederne med at motivere eksternesamarbejdspartnere og mulighederne for at etablereforpligtende (niche)samarbejder. Man har generelt værettravlt optaget i eget regi med etablering af de mereoverordnede linjer for samarbejde mellem de offentligeinstanser. Disse forhold har medvirket til, at projektgruppenhar måttet erkende sine indflydelsesmæssigebegrænsninger og justere på sine målsætninger.Projektets aktiviteter retter sig dog stadig, som foreskrevet,også mod målgruppen selv og mod relevantesamarbejdspartnere internt og eksternt. Der satses altsåstadig på at påvirke og motivere til øget samarbejdemed eksterne samarbejdspartnere via information omresultaterne af projektets undersøgelsesfase og på atgøre Distriktspsykiatrisk Center Ishøj mere synligt lokalti kommunernes forvaltninger og blandt de praktiserendelæger.Da projektgruppens personale organisatorisk hørerunder Psykiatrisk Center Glostrup, medfører det, at deter mindre vanskeligt at opnå indflydelse hér i ønsketom ændringer af dagligdags praksis i forhold til patientgruppenmed anden etnisk baggrund. Projektgruppenhar således prioriteret og fokuseret projektets indsatsdér, hvor man realistisk set kan få det største udbytte afindsatsen, hvorfor aktiviteterne i høj grad er rettet modeget regi.Organisatoriske omlægninger har også påvirket projektetsegen dagligdag, da Distriktspsykiatrisk CenterIshøj undervejs i projektperioden er blevet sammenlagtmed Distriktspsykiatrisk Center Taastrup. Desuden harbåde centrets beliggenhed, normering og egentligepatientmålgruppe i perioder været uafklarede, hvilket påforskellig vis har sinket projektets aktiviteter.14 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Fokus i aktivitetsfasen – tilpasning til virkelighedenEndelig skal der gøres opmærksom på at distriktspsykiatrienog Psykiatrisk Center Glostrup i højere grad endder er lagt op til i projektbeskrivelsen, betragtes som éthele. Distriktspsykiatrien er en del af behandlingspsykiatriensom helhed, både på det organisatoriske og på detbehandlingsmæssige plan. I undersøgelsen af behandlingspsykiatriensbarrierer overfor målgruppen belysesdistriktspsykiatrien og Psykiatrisk Center Glostrup derforsom en enhed.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund15

Kapitel 4.Særtræk og barrierer4.0 Særtræk for patientgruppen med andenetnisk baggrundPå baggrund af de samlede undersøgelsesresultatertegnes en ’profil’ på målgruppen – unge psykisk sygemed anden etnisk baggrund – som belyser hvad der isærlig grad kendetegner patientgruppen med andenetnisk baggrund i relation til patienternes behandlingskontakttil psykiatrien.Dernæst belyses patientgruppen med anden etnisk baggrundsdiagnosemønster, og der skabes et overblik overgruppens behandlingstilknytning til Psykiatrisk CenterGlostrup i perioden 2002-2006 og i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj i marts 2009.I den sidste del af kapitlet belyses barriererne hossåvel målgruppen selv og hos behandlingssystemet,som medvirker til at skabe patientgruppens særtrækog influerer på målgruppens muligheder for at modtagebehandling på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet samtat få den rette behandling.Det skal holdes for øje, at dette er et øjebliksbillede afsituationen, som meget tænkeligt kan forandre sig overde næste år, ligesom de beskrevne faktorer naturligvisspiller ind på den enkelte patients situation på forskelligog individuel vis.4.1 OpvækstvilkårSocialt belastet barndom og ungdomJournalauditten vidner om, at målgruppens barndomog ungdom gennemsnitligt set har været mere socialtbelastet end tilfældet er for den typiske danske patient.Således beskrives i 65 % af journalerne en barndom ogungdom med massive psykosociale problemstillinger;eksempelvis vold i familierne, stofmisbrug allerede somstort barn og dårlige socioøkonomiske forhold. Desudenforekommer ofte kulturelt betingede spændinger, hvortraditionel livsførelse og normer fra det gamle hjemlandog vilkår og normer i det danske samfund kommer i konfliktinternt i familierne. Der er også tilfælde af patientermed posttraumatisk belastningsreaktion forårsaget afkrig og flugt eller sekundært traumatiserede efterkommere.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundFor den danske kontrolgruppes vedkommende fremgårdet, at hver tredje af patienterne har haft en udsatbarndom på den ene eller anden måde. Især nævnes alkoholiseredeeller psykisk syge forældre, vold i familieneller dårlige socioøkonomiske forhold.Der er altså betydeligt flere blandt de etniske minoritetspatienter,som har haft en belastet opvækst.Nogle kontekstinformanter bekræfter dette, en sygeplejerskesiger:Deres opvækst er ofte helt anderledes end en typiskdansk patients, også selvom de er opvokset i Danmark.Det er mere barskt og brutalt det hele.En socialrådgiver beskriver det sådan:Oftere end blandt danske patienter er det de vildestehistorier man får at høre. Så kaotisk at man slet ikke kanfølge med; incest, vold, overgreb, sygdom i familien,børn mere eller mindre ladt alene, svigt, nogle gangetror jeg slet ikke de [forældrene] forstår hvad svigt er, oghvad disse svigt gør ved børn..Er underrepræsenterede i børne- og ungdomspsykiatrienHver 10. patient med anden etnisk baggrund har ifølgejournalauditten haft kontakt til børne- og ungdomspsykiatriskeafdelinger, skolepsykolog eller andre psykosocialetiltag i kommunalt regi. For den danske kontrolgruppesvedkommende er det hver fjerde, som har haftkontakt til myndighederne under opvæksten.Journalaudittens patienter har således været underrepræsenteredei børne- og ungdomspsykiatrien ellerandre relevante tiltag af psykosocial art, selvom de udfra datamaterialet kan siges at have været klart mereudsatte i barndommen. 22 Man kan indvende at datamaterialet bygger på gamle tal vedr.repræsentationen i børne- og ungdomspsykiatrien, da patientjournalernejo vedr. nu voksne personer. Karin Ellegård har i sinmasterafhandling fra Syddansk Universitet lavet en undersøgelseaf repræsentationen af etniske minoriteter i børne- og ungdomspsykiatrieni Odense i 2005. Der er ifølge denne undersøgelsestadig overordnet set tale om en reel underrepræsentation.Ellegård, Karin: Behandlingstilbud eller behandlingsbarrierer. Detoffentlige danske behandlersystems møde med etniske minoritetsfamiliermed behandlingskrævende børn og unge.Masterafhandling. Syddansk Universitet (2006).17

Særtræklingssystemet. I mange tilfælde er det sket i samråd medegen læge og/eller somatisk skadestue. Blandt initiativtagernetil at patienterne kommer i psykiatrisk behandlingkan nævnes i prioriteret rækkefølge: familien,egen læge, privatpraktiserende psykolog eller psykiater,somatisk skadestue og andre personer i patientensdaglige netværk (eksempelvis skolelærere, projektmedarbejdereog gademedarbejdere).I den danske kontrolgruppe forholder det sig en smuleanderledes; familierne har været aktive i næsten halvdelenaf tilfældene, nogle gange i samråd med andreinstanser som sagsbehandler eller egen læge. Der erogså flere tilfælde, hvor familien har opsøgt distriktspsykiatrienspontant inden første indlæggelse. Desuden kannævnes egen læge, privatpraktiserende psykolog ogpsykiater som henvisende instans ved første kontakt.Den største forskel er altså, at de etnisk danske familieroftere er synligt aktive i forbindelse med patientensførste kontakt til psykiatrien i sammenligning med deetniske minoriteter. For de etniske minoriteters vedkommendeer nogle af særtrækkene, at somatisk skadestueog sekundære personer i patientens netværk oftere harspillet en aktiv rolle i henvisningen til psykiatrien.Kommer senere i behandlingDet varierer naturligvis meget, hvornår i sygdomsforløbetpatienter får kontakt til behandlingssystemet. Ifølgejournalauditten er den gennemsnitlige alder for førstekontakt med behandlingspsykiatrien for gruppen medanden etnisk baggrund 25,4 år. For den danske kontrolgruppeer alderen 21,4 år.I journalerne fremgår det i reglen, hvornår patienten selveller de pårørende retrospektivt vurderer, at de førstesymptomer på sygdommen viste sig. Journalaudittenviser, at patienterne med anden etnisk baggrund i gennemsnitvurderer at være blevet syge da de var 21,7 årgamle. De danske patienters vurdering af sygdomsfrembruder, at de var gennemsnitlig 20,2 år gamle, da de fikde første sygdomssymptomer.Der går altså i gennemsnit næsten 4 år, fra patientenmed anden etnisk baggrund får en påfaldende adfærdtil patienten faktisk kommer i kontakt med behandlingssystemet.For de danske patienter i denne undersøgelseer varigheden af ubehandlet psykose i gennemsnitomkring et år. 44 Det skal bemærkes at unge med debuterende psykoselidelsersom har været behandlet i OPUS-teams, og som overvejende er af’etnisk dansk’ oprindelse, i gennemsnit har været syge i 1 - 2 år førde kommer i behandling.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundDet er også værd at bemærke, at de danske patienter idenne undersøgelse ser ud til at komme i kontakt medpsykiatrien på nogenlunde det samme tidspunkt, hvorpatienterne eller familierne med anden etnisk baggrundretrospektivt vurderer, at sygdommen brød ud.Er mere sygeMange informanter fra behandlingssystemet har daogså den fornemmelse, at patienterne med anden etniskbaggrund oftere har været syge i længere tid end deetnisk danske patienter, når de henvender sig til psykiatrienfor første gang. Den observation begrunder demed, at disse patienter oftere er meget syge, når deendelig kommer.En læge siger:De er oftere end danskere forrygende psykotiske, når dekommer første gang. Det får mig da til at tænke, at demå have været syge meget længeEn sygeplejerske supplerer:Det er som om de har ventet alt for længe med at komme.Især drengene er ofte meget voldsommere i deressindssyge, de er måske længere ude på alle planer, nårde endelig kommer her. Jeg har også en fornemmelseaf, at de oftere ender på rød tvang pga. af det.En anden sygeplejerske har lignende erfaringer:De som kommer her som psykotiske, er meget meresyge end den typisk danske patient, de må have væretsyge meget længe. De går fuldstændig bersærk, kommermed ambulance eller politi, der er en klar forskel.Jeg husker én, som rejste sig med otte betjente hængendepå ham, han var så syg, dybt psykotisk, sådanser vi sjældent, for ikke at sige aldrig, danskere.Den relativt sene etablering af kontakt og behandlinger uheldig i relation til sygdommens udvikling, da det ervelkendt, at prognosen for sygdommen og mulighedenfor at opnå en vellykket medicinsk behandling kan væredårligere, når man har haft flere psykotiske gennembrud.Dette kan muligvis også være en medvirkendeforklaring på, at patienterne med anden etnisk baggrundhar en højere kontaktrate til psykiatrien end etnisk danskepatienter 5 .5 Etniske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrisk behandling.Et registerbaseret studie. Helweg-Larsen, Karin; Kastrup, Marianne;Flachs, Esben Meulengracht. Videnscenter for Transkulturel Psykiatrii samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, København,2007.19

SærtrækForsinkede i de ambulante og rehabiliterende tilbudDe etniske minoriteter har ifølge journallæsningen haft3,6 indlæggelser i gennemsnit inden der etablereskontakt til distriktspsykiatrien. Der er dog store udsving,idet flere har været indlagt én til to gange inden henvisningen.For de etniske danskere sker henvisning til distriktspsykiatriengennemsnitligt set efter 2,9 indlæggelser,men denne beregning dækker over, at nogle blandt dendanske kontrolgruppe allerede er tilknyttede distriktspsykiatrieninden første indlæggelse og således ikke førsthenvises fra Psykiatrisk Center Glostrup til distriktspsykiatrienefter endt indlæggelse. Sådanne forhold findesikke i journalaudittens gruppe af etniske minoritetspatienter.Disse tal indikerer, at der i nogen grad er tale om forsinkelsei henvisning af målgruppen fra Psykiatrisk CenterGlostrup til de ambulante distriktspsykiatriske tilbud,sammenlignet med etnisk danske patienter.Underrepræsenterede i socialpsykiatriske dagtilbudog botilbudSocialpsykiatrienFor patienterne med anden etnisk baggrund gælder detat ca. 10 % er eller har været tilknyttet de kommunalesocialpsykiatriske tilbud i form af en støtte-kontaktpersoneller deltagelse i socialpsykiatriens aktivitetstilbud ien kortere eller længere periode. For de danske patientersvedkommende har knapt halvdelen haft en elleranden form for kontakt til socialpsykiatrien i en kortereeller længerevarende periode. De etniske minoritetersynes altså overordentlig underrepræsenterede i socialpsykiatrien,hvilket vores interviewundersøgelse hos dekommunale socialpsykiatriske tilbud i flere vestegnskommunerogså bekræfter.BotilbudJournalauditten viser endvidere, at ca. 10 % af depsykisk syge med anden etnisk baggrund, har fået tilbudom bolig i et bofællesskab og at ca. to tredjedele afdisse har accepteret det. For den danske kontrolgruppegør det sig gældende at 33 % har boet i et eller flere bofællesskabereller bosteder for sindslidende i en kortereeller længere periode. Det er således en tredjedel af dendanske kontrolgruppe, der på et eller andet tidspunkthar boet i bofællesskab i forhold til kun ca. en tyvendedelaf patientgruppen med anden etnisk baggrund enddansk.4.3 Anderledes familieforhold og relationerÆgtefælle og børnPatientgruppen med anden etnisk baggrund har oftereend etniske danskere både ægtefælle og børn på trodsaf svær psykisk sygdom. Således er 31 % ugifte, mensresten er gifte (46 %) eller fraskilte (23 %). Billedet afde etnisk danske patienter er anderledes, idet 81 % erugifte. Patienterne med anden etnisk baggrund er ogsålangt oftere forældre. Ca. halvdelen af målgruppen harbørn, mens det gælder for 22 % af de etnisk danskepatienter som indgår i journalauditten.Familiens engagementJournalauditten viser, at halvdelen af patienterne medanden etnisk baggrund har pårørende, som fremstårsom deltagende og støttende omkring den syge i forholdtil behandling. En fjerdedel af patienternes familierfremstår dog også som modarbejdende psykiatrien iperioder. Det kan i nogle tilfælde være de samme familier,som periodisk er vekslende støttende og modarbejdende.I en tredjedel af tilfældene er familierne helt fraværendeeller figurerer i hvert fald ikke som aktive i journalen.For den danske kontrolgruppe er tendenserne desamme, dog er der flere – tre fjerdedele – af de danskefamilier som fremstår som aktive og støttende omkringderes psykisk syge pårørendes indlæggelser og behandling.Det er i reglen den helt nære familie, typiskforældrene. Omkring en femtedel af de pårørende synesat modarbejde psykiatriens behandling af patienten iperioder. I de danske familier kan det ligeledes være desamme familier, som er skiftevis støttende og modarbejdende.I en fjerdedel af tilfældene er familierne heltfraværende og figurerer ifølge journalen ikke aktivt ipatientens liv som psykisk syg.Der er ikke nødvendigvis et sammenfald mellem depårørende, som mangler et grundlæggende kendskabtil psykisk sygdom, og de som enten er fraværende ellermodarbejdende den psykiatriske behandling; det eråbenlyst en svær proces for alle involverede.Det kan dog konstateres, at en ellers veletableret forestillingom at familier med anden etnisk baggrund genereltskulle være mere engagerede end etnisk danskefamilier i deres syge pårørendes behandling og hospitalsindlæggelser,ikke kan bekræftes, når det handlerom psykisk sygdom.20 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Særtræk4.4 OpsamlingEn overhyppighed af socialt belastende barndoms- ogungdomsvilkår og risiko for at udvikle akkulturativt stresspåvirker målgruppens psykiske trivsel som helhed oghar betydning for risikoen for og udviklingen af psykiskelidelser.Samtidig kan det konstateres, at gruppen er underrepræsenteredei børne- og ungdomspsykiatrien.Patienter med anden etnisk baggrund ser ud til at haveen forsinket reaktionstid på op til flere år i relation til atkomme i behandling for en psykisk lidelse, hvis mansammenligner med etnisk danske patienter.Den sene reaktion kan bl.a. skyldes mindre opmærksomhedpå eller evne/vilje til at handle på tiltagendebekymrende adfærd blandt de pårørende i sygdommensindledende fase. Overordnet set opleves det da ogsåi psykiatrien, at målgruppen er betydelig mere sygeend de etnisk danske patienter, når den første kontaktetableres.Målgruppen er ikke dårligere repræsenterede i dedistriktspsykiatriske tilbud; snarere går tendensen iretningen af en overrepræsentation. Det lader til atforsinkelse i forhold til etablering af kontakt til et distriktspsykiatrisktilbud, snarere end egentlig udeblivelse, erdet største problem.De socialpsykiatriske kommunale tilbud synes genereltat have meget svært ved at etablere kontakt til målgruppen,ligesom kun en meget lille andel af patientermed anden etnisk baggrund flytter ind i psykiatriskebosteder.Patientgruppen med anden etnisk baggrund er ofteregift og har børn end de etnisk danske patienter. Detat have familie og et dagligt netværk betyder ofte enmindre social isolation. Det betyder imidlertid ikke atopbakningen og engagementet specifikt i forhold til denpsykiske lidelse og behandling nødvendigvis er størreend for etnisk danske patienter. Tværtimod synes færrepatienter med anden etnisk baggrund at have engageredepårørende også på længere sigt i behandlingsforløbet.Alt i alt indikerer ’profilen’, at der er behov for en særligindsats i forhold til såvel tidligere opsporing af psykisksyge i de etniske minoritetsmiljøer, som en styrkelseaf den samlede indsats overfor den syge og vedkommendesomgivelser, når kontakten er etableret. Dettemed henblik på at sikre at disse patienter modtager denUnge psykisk syge med anden etnisk baggrundbehandlingspsykiatriske og socialpsykiatriske indsats,som de har behov for.4.5 Diagnosemønster og behandlingstilknytningtil Psykiatrisk Center Glostrup 2002-2006Anderledes diagnosemønsterPatientgruppen med anden etnisk baggrund er somhelhed lidt underrepræsenteret i Psykiatrisk Center Glostrup.Forskellen er dog signifikant.Underrepræsentation ser ud til især at gælde for kvindermed anden etnisk baggrund sammenlignet med den’danske’ patientgruppes kønsfordeling.De fleste patienter med anden etnisk baggrund påPsykiatrisk Center Glostrup i perioden 2002-2006 er fødti udlandet.Hovedparten af alle patienterne som indlægges påPsykiatrisk Center Glostrup eller har ambulant kontakt tilet distriktspsykiatrisk center diagnosticeres indenfor trediagnosekategorier: F20-29 (skizofrenispektret), F30-39(affektive sindslidelser) samt F40-49 (nervøse og stressrelateredetilstande). (Se figur 5).Diagnosefordelingen for patientgruppen med andenetnisk baggrund centrerer sig næsten helt om disse trediagnosekategorier (se figur 6), mens diagnoserne ermere jævnt fordelt over hele diagnosespektret blandt deetnisk danske patienter.Blandt de etniske minoritetspatienter er de primærttildelte diagnoser: skizofreni, skizotypisk sindslidelseog andre psykoser, affektive lidelser samt nervøse ogstressrelaterede tilstande (dog især F43.1).Ses diagnoseforekomsten i sammenhæng med de etniskegruppers andel af befolkningen, er gruppen overrepræsenteretindenfor diagnosegrupperne skizofreni,skizotypisk sindslidelse og andre psykoser (F20-29),mental retardering (70-79) og posttraumatisk belastningsreaktion(F43.1).Derimod er gruppen underrepræsenteret i kategorienaffektive sindslidelser (F30-39) og forstyrrelser og forandringeraf personlighedsstruktur og adfærd (F60-69).Gruppen med anden etnisk baggrund er også underrepræsenteretnår det kommer til andre diagnoser endF43.1 indenfor diagnosekategorien F40-49.Den generelle underrepræsentation af gruppen medanden etnisk baggrund som fordeler sig nogenlundejævnt på næsten alle andre diagnosekategorier end21

SærtrækF20-29 6 indikerer, at en mindre gruppe blandt borgernemed anden etnisk baggrund – måske de med mindreinvaliderende lidelser og/eller ’mildere’ symptomer pålidelsen – i højere grad end etniske danskere står udenforbehandlingssystemet.Derimod lader det til at mennesker med skizofreni, skizotypisksindslidelse og andre psykoser overordnet sethenvender sig før eller siden for at få hjælp og behandling– uanset etnisk baggrund.Det forhold at gruppen med anden etnisk baggrund erunderrepræsenteret set i forhold til dens andel af befolkningssammensætningenhvad angår visse lidelser,og overrepræsenterede hvad angår andre, kan muligvisogså indikere at lægerne kan have vanskeligere ved atdiagnosticere psykiske lidelser hos etniske minoritetspatienter.Der er altså en risiko for at fejldiagnosticeringogså kan være en medvirkende årsag til den lidt anderledesdiagnosefordeling.Behandlingstilknytning 2002-2006Behandlingstilknytningen til Psykiatrisk Center Glostrupfor patientgruppen med anden etnisk baggrund tagerfor lidt mere end halvdelens vedkommende form af etambulant forløb i et distriktspsykiatrisk center eller etkombineret indlæggelses- og ambulant forløb (i alt 53.7%), mens etnisk danske patienters forløb noget ofterekun består af indlæggelser (60.6 %). Ser man på denskizofrene patientgruppe, har gruppen med etnisk danskbaggrund lidt oftere benyttet sig af enten indlæggelsereller et ambulant forløb, mens gruppen med andenetnisk baggrund i lidt højere grad end de etnisk danskepatienter har både ambulant kontakt i distriktspsykiatrienog må indlægges ind imellem.Diagnostisk profil i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj2009Patientgruppen med anden etnisk baggrund har væretoverrepræsenterede i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj ihele projektperioden 2006- 2009. Overrepræsentationenhar været stigende i perioden.Diagnosemønstret i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj i2009 ligner på mange måder det billede som kontaktoplysningerfra Psykiatrisk Center Glostrups indberetningertil GS!åben fra 2002-2006 viser.En væsentlig forskel er dog at patientgruppen medanden etnisk baggrund i Distriktspsykiatrisk Center Ishøjnu lader til at blive tildelt diagnoser indenfor en størredel af F40-49 kategorien, hvis man sammenligner meddataudtrækkene fra patientregistret fra 2002-2006.6 se tabel 6,9,10,12,13 og 14 i undersøgelsenDette billede stemmer godt overens med oplevelsen idaglig praksis i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj, hvornetop kvinder med massive psykosociale problemstillingeri stigende grad opsøger centret for at få hjælp.Nogle af disse ’problemovermandede’ kvinder er ogsåpsykisk syge, men tendensen er dog, at deres psykiatriskesymptomer i diagnostisk forstand kan være uklare.4.6 Barrierer for at komme i psykiatriskbehandlingFor at kunne imødekomme de ovennævnte problemstillingerog målrette projektets aktivitetsfase bedstmuligt har undersøgelsesdelens formål også været atkortlægge, hvilke barrierer der medvirker til at skabede ovennævnte særtræk eller kendetegn som prægermålgruppen.Undersøgelsesresultaterne er opdelt, således at derførst redegøres for målgruppens barrierer. Efterfølgendebelyses den nuværende praksis i behandlingssystemet,som også kan være barriereskabende i forhold til atopnå en tidlig og adækvat behandling og kommunikationmed målgruppen.4.7 Målgruppens barriererVidenskløftDet danske samfunds organisering:At have rødder i et andet land end Danmark indebærerikke kun kulturelt betingede konflikter. Nogle patienterog pårørende med anden etnisk baggrund giver såledesogså udtryk for, at de ikke forstår det danske samfundsindretning og organisering. Det gælder således bådekommunernes og hospitalets indbyrdes fordeling afansvar, men også organiseringen internt i kommunerneog internt på hospitalet.En pårørende udtrykker det således:Jeg har ikke haft overskud og kan ikke forstå, hvor jegskal henvende mig og, hvordan jeg skal gøre tingene.Det endte faktisk med, at jeg stod oppe på kommunenfor at få penge til bleer og i frustration kastede et bordmod vinduet. Så måtte jeg ikke komme på kommuneni et halvt år.[…] Det er totalt uoverskuelig at finde ud afhvor man skal henvende sig for at få hjælp og hvilkenhjælp, der er mulig.Interviewene med kontekstinformanterne vidner ogsåom, at der er en oplevelse af, at patienter og pårørendemed anden etnisk baggrund ikke kender ’systemet’ og afog til henvender sig de forkerte steder.22 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Målgruppens barriererEn læge fortæller:De er ofte ikke klar over, hvor de skal henvende sig i dethele taget, kender ingen ting til samfundet, selv om dehar været her i 25 år. De ved simpelthen ikke, hvad deter til for, og hvad det er meningen, at de skal der.Lavere uddannelsesniveau:For målgruppens vedkommende viser journalauditten,at de fleste har afsluttet folkeskolens afgangseksamenmed enten 9. eller 10. klasse (i alt ca. 80 %). Nogle harforsøgt sig med en eller flere ungdomsuddannelser, menhar måttet falde fra, eksempelvis pga. sygdommensfrembrud.Der er dog også en gruppe på 15 % som kan betragtessom analfabeter eller funktionelle analfabeter, da de entenikke har gået i skole overhovedet, aldrig har passetskolearbejdet eller har forladt folkeskolen uden afgangseksamen,nogle gange flere år før 9. klasses afslutning.Den danske kontrolgruppe har som oftest afsluttetfolkeskolen med 9. eller 10. klasse. Mange har ligeledesforsøgt sig med en eller flere ungdomsuddannelser, entredjedel har færdiggjort det, andre har måttet stoppe,da deres sygdom i denne alder begyndte at manifesteresig.Det generelle uddannelsesniveau er altså en smule højerei den danske kontrolgruppe, og (funktionel) analfabetismeer ikke forekommende i den danske gruppe.Den sparsomme skolegang og det generelt lave uddannelsesniveaumedvirker til at skabe en videnskløft mellempatienter og personale. Det kan også medvirke tilat skabe et underskud af social og kulturel kapital, sompræger målgruppens forudsætninger for at navigere idet danske samfund i varierende grad. Nogle patientermed anden etnisk baggrund kan således forventes athave særlig utilstrækkelig viden om psykiske lidelser,psykiatrisk behandling og de muligheder, som det danskesamfund stiller til rådighed i det hele taget.Gør man sig ikke disse forhold klart som personale ibehandlingspsykiatrien, kan man pga. de forskelligeforudsætninger risikere at tale forbi hinanden.Manglende kendskab til psykiatrien og psykisksygdomJournalauditten viser, at blandt de pårørende til patientermed anden etnisk baggrund synes knapt en tredjedelat mangle et grundlæggende kendskab til både psykisksygdom og den psykiatriske behandlings muligheder ogbegrænsninger. For den danske kontrolgruppe i journallæsningenkan det samme siges at være tilfældet for 19% af de pårørende.Blandt de etniske minoriteter kommer dette i højere gradend blandt danske pårørende til udtryk ved, at de pårørendeikke forstår den psykisk syge på samme måde,som behandlerne i psykiatrien gør. Dette kan medføreat man ikke er specielt lydhør over for hospitalets tilgangtil behandlingen af psykiske lidelser eller, hvordan manmest hensigtsmæssig omgås den syge i hjemmet. Flerepårørende har desuden en forventning om, at det er etspørgsmål om kortvarig medicinering inden patientener rask og kan arbejde igen, hvilket sjældent er tilfældetmed svære psykiske lidelser.For de danske patienter og deres pårørende kommeren manglende viden især til udtryk ved medicinskepsis,samt en manglende forståelse for, i lighed med de etniskeminoritetsgrupper, at en svær psykisk sygdom noglegange må betragtes som kronisk.Det er således vigtigt at pointere, at modvilje moderkendelse af svær psykisk sygdom i familien og etbegrænset kendskab til psykiatri er alment udbredt. Detmanglende kendskab til psykiatri kan på ingen mådeudelukkende tilskrives de etniske minoritetsgrupper, ogdet findes, måske med lidt andre udtryk, også hos denetnisk danske gruppe. Således er det meget almindeligt,at de første kontakter til psykiatrien kan være prægetaf følelsesmæssigt betingede konflikter, og manglendeerkendelse af psykisk sygdom og viden om behandling.For målgruppen kan det manglende kendskab, ifølgepersonalet, dog i højere grad end for gruppen af etniskdanskere have karakter af en barriere, der står mellempatienten og et hensigtsmæssigt behandlingsforløb ipsykiatrien.En overlæge fortæller om gruppen med anden etniskbaggrund:Sygdomsforståelsen er ikke altid lige hensigtsmæssigog det er meget svært at forklare dem om sygdommen,behandlingen, genetik, systematik i dagligdagen forpatienten osv. […]Forståelsesrammen er ofte sådan lidtanderledes. […]Man tror, at det er noget man er blevetbemægtiget udefra, som en halsbetændelse, som mankan tage piller for og kurere. Det er nogle gange sværtat forklare familier med anden etnisk baggrund.Opfattelsen af, at de etniske minoriteter i mindre gradend etniske danskere har et forhåndskendskab tilpsykiske lidelser og behandling, deles af stort set alleinformanter fra behandlingssystemet.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund23

Målgruppens barriererEn overlæge fortæller:De er ofte helt på bar bund og må have meget rådgivningog vejledning. Der er mange som simpelthen ikkeforstår hvad psykisk sygdom er, og jeg tror ikke de ved,hvor de skal henvende sig eller, at de kender forretningsgangene,og måske henvender de sig de forkertestederEn pædagog og familieterapeut, som selv har andenetnisk baggrund, forklarer gruppens begrænsede kendskabpå følgende måde:For nogle i gruppen med anden etnisk baggrund forholderdet sig sådan, at psykiatri og psykisk sygdomoverhovedet ikke er begreber, som findes i deres ordforråd.Der er noget som hedder skæbnen og, hvis man erblevet mærkelig eller ”sindssyg” – som er et skældsord– så er det noget gud har givet dig som et levevilkår. Såer det jo egentlig ikke så mærkeligt, at kendskabet tilpsykiatrien, de konkrete tilbud og forståelsen herfor ermeget lille.En anden pædagog, som ligeledes har anden etniskbaggrund, bekræfter ovenstående og forklarer desuden:Hvis man er psykisk syg er man bare ”sindssyg” og deter altså bare én kategori, man har altså ikke forståelsefor, at psykisk sygdom kan være mange forskellige ting.Patienter og pårørende vi har talt med bekræfter ligeledesdisse ovenstående forhold.En patient siger:Udlændingene ved ikke noget om det [psykisk sygdom]– de gør, som man gør der hjemme. De ved ikke hvadpsykisk sygdom er, og de ved ikke, hvor de skal søgehjælp. De vil hellere lade, som om det ikke findes.Andre sygdomsforståelserEn pårørende forklarer det manglende kendskab tilpsykiatrien og psykisk sygdom med, at psykisk sygdombetragtes på en anden måde end den gængse i Danmark:Altså i tyrkiske øjne er man bare skør, man er blevetbesat, den opfattelse er ret udbredt og omfattende isærblandt de ældre.Af journalauditten fremgår der også eksempler 7 på enanden opfattelse af baggrunden for psykisk sygdom i deetniske minoritetsmiljøer. Nogle patienter og pårørendeforklarer netop den psykiske lidelse med, at der må7 I 15 % af journalerne fremkommer disse alternative forklaringerpå psykisk lidelse.være nedtalt en forbandelse over én, trolddom ellermagi, man har en andens hjerte i sin krop, eller manbliver syg, når man drikker noget koldt eller har andrekuldepåvirkninger. 80 % blandt de praktiserende lægerbesvarer i projektets spørgeskemaundersøgelse også,at anderledes sygdomsforståelser opleves som hyppigtforekommende i gruppen med anden etnisk baggrund.I journallæsningsundersøgelsen fremgår det, at 13 % afpatienterne med etnisk minoritetsbaggrund har kontaktetåndemanere eller imamer 8 med henblik på at få uddrevetden onde ånd som har besat dem 9 . Der kan indimellemvære tale om ret omfattende ritualer, som kan væremeget belastende for en psykisk syg, især hvis vedkommendeer psykotisk. Enkelte patienter giver i journalerneog gennem vore interviews udtryk for, at uddrivelsenaf den onde ånd har været en meget skræmmendeoplevelse.Oplevelsen af, at eksorcismen også kan være gavnlig,kan dog også findes både som udsagn fra patienterne,men også fra behandlerens side, hvor enkelte har oplevet,at patienten midlertidigt har haft det bedre bagefter.Disse anderledes forklaringsrammer og opfattelseraf baggrunden for sygdommen kan have betydning irelation til såvel sygdomserkendelse som målgruppenstilbøjelighed til at orientere sig om behandlingsmulighederneog henvende sig i psykiatrien for at få hjælp. Nården grundlæggende forståelse af problemet bunder iforestillinger om magi og trolddom snarere end en sygdom,kan det betyde, at man er tilbøjelige til at opsøgehjælp senere eller slet ikke.Overbevisningen om, at alternative behandlingsstrategiersom åndemaning vil have positiv effekt, står som bekendtogså i kontrast til behandlingssystemets tilgang ogbehandling. Det kan betyde, at nogle patienter fravælgereller afbryder psykiatriens behandling på grund af denanderledes forklaringsramme. Det er dog sjældent, atden etablerede kontakt til psykiatrien helt opgives pålangt sigt. Der er i de fleste tilfælde snarere tale om ensideløbende behandlingsstrategi.SomatiseringPersonalet beskriver endvidere, at patienterne med8 Det skal bemærkes, at ritualer for eksorcisme også findeshos nogle kristne trosretninger, f.eks. den katolske kirke og visseprotestantiske retninger.9 Det er ikke nødvendigvis sådan, at det altid er de sammepatienter som i journalen er beskrevet som havende en alternativforklaringsmodel for deres sygdom, som bruger alternativestrategier som åndemanere osv. Det kan indikere at de alternativeforklaringsmodeller for psykisk sygdom muligvis er mere udbredte igruppen end de 15% som journallæsningen viser.24 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Målgruppens barriereranden etnisk baggrund oftere retter henvendelse tilsomatisk skadestue inden den psykiatriske skadestueopsøges. Journalauditten bekræfter at målgruppenoftere end de etniske danskere opsøger den somatiskeskadestue først (19 % mod 4 %).Desuden fortæller næsten alle undersøgelsens informanter,at flere patienter med anden etnisk baggrundend dansk somatiserer deres psykiske sygdom ogsymptomer.En sygeplejerske siger:Somatisering er meget udbredt. Jeg synes dog godt, atvi kan skelne, men det er sjældent, at vi kan overbevisepatienten om, at det er psykisk betinget, selvom de erblevet undersøgt på kryds og tværs. De holder typiskpå, at det er noget fysisk.En social- og sundhedsassistent uddyber:De vil meget gerne have, at det er et brækket ben i stedet.Og vi må bruge meget tid på at forklare, at det ikkeer nogens skyld.Enkelte gange vender patienten, som allerede er ipsykiatrisk behandling tilbage til den somatiske skadestue,da symptomerne til stadighed opfattes som fysiskbegrundede.En patient fortæller:Det startede med angstanfald, jeg troede det var hjerteproblemer.Jeg tog på skadestuen 1000 gange, hjertetbanker, pulsen stiger, alt for højt blodtryk, det hele gørondt. Skadestuen undersøgte mig over det hele, menalt var normalt, når angstanfaldet var ovre. De glemteat spørge mig, om jeg var psykiatrisk patient, og jegtænkte jo ikke på, at det kunne være psykisk. Så det togmange besøg, inden de fandt på, at spørge mig, om jegogså var psykiatrisk patient.En af årsagerne til somatisering kan muligvis skyldes, atdet både for patienten selv og de pårørende er nemmereat acceptere fysisk end psykisk sygdom.En patient fortæller:Jeg ville ikke indrømme, at det var psykisk, jeg sagdedet var min mave, det er mit hoved, jeg kom hele tidenog klagede. Til sidst blev lægen træt af mig og sagde:’Hvis du er syg, så må du tage på Nordvang’.Journalauditten kan imidlertid ikke bekræfte, at somatiseringi det lange løb er hyppigere forekommendeblandt etniske minoritetspatienter. Forskellen mellemetniske danske patienter og etniske minoritetspatienter,som beskrives som somatiserende, er kun 2 procentpoint(16 % mod 14 %). Det kan dog være et spørgsmålom mangelfuld registrering.PårørenderelationerMan kan i journalerne som tidligere nævnt konstatere,at familierne med etnisk minoritetsbaggrund, sammenlignetmed etnisk danske familier, er mindre synlige ogaktive omkring den psykisk syges sygdom og behandlingomkring debuttidspunktet. De er heller ikke engageredefortløbende på helt samme niveau som pårørendetil etnisk danske patienter.Det fremgår dog samtidig klart, at mange patienter medanden etnisk baggrund end dansk synes at have etstørre netværk i hverdagen end den typisk ’danske patient’.Man oplever gennem journalerne en mere udvidetfamiliestruktur, en anden relation mellem individet ogfamiliekollektivet end den gængse danske, hvor fjernereslægtninge, fætre, kusiner, onkler osv. fastholder en visform for kontakt til den psykiske syge. Mange af dissepatienter vedbliver altså med at have en omgangskreds.Man kan da også se flere eksempler på, at fætre, brødre,onkler osv. snarere end forældrene på et tidspunktinvolverer sig i patientens behandling, hvilket ikke er såtypisk for den ’etnisk danske patient’.Hvis familien involverer sig i behandlingen og patientenssituation, har det oftere end blandt etnisk danske patienterstor indflydelse på patientens behandlingsforløb.En ansat i socialpsykiatrien siger:Blandt de etniske minoriteter er familierne jo ofte en delaf patientens hverdag og hvis de forstår psykisk sygdomog behandlingen, ja så er der jo 24 timers medicin- ogbehandlingsstøtte, på en måde som man sjældent serhos danske psykisk syge, så er det en stor fordel – menhvis de ikke forstår det, ja så er det nærmest en ulempe,at familien involverer sig, for så vil de forsøge at talepatienten fra medicin og hospital og forsøge at pressepatienten til at skulle være ’normal’ og gøre ’normaleting’, som de jo typisk ikke kan. Det er som om, at deter meget ’enten eller’ hos familierne med anden etniskbaggrund.En sygeplejerske bekræfter:De pårørende har i reglen meget stor indflydelse påpatienten generelt, hvis familien mener et eller andet, såbliver det i reglen sådan.De tætte pårørenderelationer kan altså være både enfordel og en ulempe set med behandlingspsykiatriensøjne, afhængigt af familiens indstilling.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund25

Målgruppens barriererÆgteskaberHos projektets målgruppe er det normale billede, somnævnt tidligere, at man trods alvorlig psykisk sygdom erbåde gift og har børn. Ægteskaberne arrangeres ogsåi en del tilfælde efter sygdomsfrembrud. Det beskrivesi nogle journaler, at familien arrangerer disse ægteskaberud fra en generel norm om, at man skal giftes, menogså som en alternativ behandlingsstrategi. Tanken erat den daglige omsorg, som en ægtefælle kan give, kanændre patientens situation og afhjælpe vedkommendesvanskeligheder eller måske ligefrem kurere patienten.Det faktum, at langt flere psykisk syge med etnisk minoritetsbaggrunder gift, bevirker da også at disse patienterkan have en form for dagligt netværk, som danskepatienter kan savne.For den danske kontrolgruppe er billedet nemlig markantanderledes: Det meget store flertal har aldrig væretgift, nogle få er på tidspunktet for journallæsningen gift,og en lille gruppe er fraskilt. Kun knap en fjerdedel afde psykisk syge med dansk baggrund har børn, og somoftest har de kun et barn. De danske patienter synesogså i højere grad at miste deres netværk, som i en deltilfælde reduceres til forældrene eller intet netværk.Ulempen ved at have en familie kan være, at patientenstresses yderligere af at have ansvar som eksempelvismor og omsorgsyder eller familieoverhoved og forsøger.Det er roller, der kan være vanskeligt at leve op til, nårman er psykisk syg.Ægtefællerne til de psykisk syge patienter med andenetnisk baggrund synes tilbøjelige til at forblive gift,selvom det at leve med en svært psykisk syg ægtefælletydeligvis er et liv under vanskelige vilkår for både ægtefælleog eventuelle børn.Baggrunden herfor fremgår af nogle af journalerne:dels beskrives det, at man tager ægteskabsløftet megetalvorligt, dels – og ikke mindst – frygter man, at en evt.skilsmisse vil medføre en betydelig social isolation.Konsekvensen kan være, at såvel familie som svigerfamilieslår hånden af den, som ønsker at forlade sin sygeægtefælle. Det gælder tilsyneladende især for kvinder,som er gift med en psykisk syg mand.I journalerne fremkommer da også eksempler på, atfamilier med anden etnisk baggrund meget længe forsøgerat håndtere den psykisk syge selv, også efter atpatienten og familien egentlig har fået kontakt til psykiatrien.Det kan give sig udslag i, at hele familien ikkesover i månedsvis, fordi patienten har vendt om på natog dag og har svær angst, eller aggressiv og forstyrrendeadfærd – mange gange i en lille lejlighed med mangebeboere. Der er også et eksempel på, at en familie istedet for at opsøge behandlingssystemet igen, på egenhånd har tvangsfikseret den syge, fordi vedkommendevar aggressiv overfor familien. Nogle af disse familier tålersåledes meget – men byder også deres syge meget.Både journalauditten og interviewundersøgelserne bekræfter,at situationen til tider kan ende med at belastehele familien i meget voldsom grad:En sygeplejerske fortæller:Nogle gange viser det sig, at vedkommende som kommerher først mere er et symptom på familiens problemerend problemet selv som dukker op. Det oplever vifaktisk ret tit med patienter med anden etnisk baggrund.Jeg husker, da jeg var på somatikken, kom der en mandind med voldsomme mavesmerter, han opereres menvi finder ikke noget galt. Hver gang vi forsøger at tageham af respiratoren, så skriger han. Det viser sig så, atsønnen derhjemme er skingrende sindssyg, og konener også psykisk syg, de bliver så begge indlagt på rødtvang, og så kan vi langsomt få manden ud af respiratoren.Faderens ’sygdom’ skyldtes faktisk fortvivlelseover situationen derhjemme. Han ville efterfølgende ikketale meget om det, han sagde, at han syntes, at det varskamfuldt at have sådan en dårligt fungerende familie.Den beskrevne situation er måske ekstrem, men flereinformanter og journaler peger i retning af, at de etniskeminoritetsfamilier bærer for store byrder og er såbelastede heraf, at behandlingssystemet af og til opleverpsykisk mistrivsel hos de pårørende også.De etnisk danske pårørende synes generelt at søgehjælp hos behandlingspsykiatrien, inden det når så vidt,at familien belastes i så voldsom grad.Skam, tabu og sladderDen udvidede familiestruktur og det tætte etnisk defineredenetværk har, som alle andre fællesskaber,sine positive inkluderende sider og sine mere negativeekskluderende sider.Nogle patienter med anden etnisk baggrund, såvel somderes pårørende, frygter for deres omdømme og sladdereni deres familie og det etniske netværk pga. denpsykiske lidelse. I adskillige journaler fremgår det, atman føler stor skam over at være psykisk syg, og såvelpatient som pårørende gør en del krumspring for at undgå,at det bliver kendt i netværket omkring dem, at derespårørende er indlagt med eller lider af en psykisk lidelse.Typisk forsøger man sig med bortforklaringer eller løgneom, hvor patienten befinder sig, og hvad vedkommende26 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Målgruppens barriererfejler. I familier som støtter patienten i mindre grad,fremgår det i øvrigt i et par tilfælde, at nogle pårørendebebrejder eller ligefrem håner eller mobber patienten forhans/hendes psykiske lidelse.Formuleringer som ’skam’ over psykisk sygdom figurererikke i gruppen af danske journaler; her er det snareresorg og frustration, som synes at være gennemgåendefølelser hos patienter og pårørende.Patienter og pårørende med anden etnisk baggrund,som har deltaget i undersøgelsens interviews, bekræfteralle frygten for sladder og forklarer det med det storetabu og uvidenheden, som hersker om psykisk sygdomi miljøet.En patient fortæller:I min kultur taler man ikke om psykiske problemer, det ermeget skamfuldt. Inden jeg selv blev psykisk syg, vidstejeg intet om det, og jeg tænkte at de, som har psykiskeproblemer, de er bare ”sindssyge”, sådan betragtede jegdet, de var udstødte, mindreværdige, ikke rigtige mennesker.Sådan ser man på det, der hvor jeg kommer fra.En anden patient:Man siger ikke noget til hverken børnene eller systemet.De er bange for, hvad naboen vil sige; så får man et dårligtrygte. Jeg sagde til en familie her i byen: ’Jeres drenger psykisk syg. Han skal have hjælp’, masser af gange.De sagde: ’Nej, du skal blande dig uden om’. Nu er dergået et år, han er gået amok i hjemmet, ødelagde alt, indlagtpå Nordvang på lukket afdeling. Så kommer familienog siger: ’Hjælp os. Hvordan er det, at du klarer det?’.En tredje patient siger:I det tyrkiske miljø presser man hinanden meget. Dersladres, og det kan sådan nogle som jeg ikke holde til –til sidst er du et sted, hvor kroppen ikke kan holde til detmere. Nu har de rendt rundt og sladret om mig og minfamilie i 3½ år. Mange tror, at man må være dum, nårman lider af noget psykisk. Sådan ser ’mine’ på det. Såer man stokdum, og folk griner af én og sådan. Danskereer bedre til at acceptere, synes jeg.En leder af et kommunalt værested bekræfter:Det er uvidenhed som skaber tabuet, og som gør, at deikke kommer i behandling når de burde.Man prøver jo at beskytte sin pårørende og familiens rypga. tabuet, men man vil jo på den anden side gernehave hjælp, altså når man først er kommet ind i systemet,det synes jeg da, at man kan se. Man har bare ikkekendskab til hverken psykisk sygdom eller mulighedernefor hjælp.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundEn eventuel skepsis overfor psykiatrien i Danmark kanogså ligge i de opfattelser om psykisk syge, som herskeri ’hjemlandet’ og psykiatriens rygte dér. Flere patienterkommer netop ind på, hvordan de oplever eller tror, atpsykisk syge typisk håndteres i oprindelseslandet.En patient beretter:Man lukker den syge inde og gemmer ham. I stedet forat hjælpe ham skælder man ham ud og skader hamendnu mere, ”væk med dig, du duer bare ikke” og måskekalder man ham en hund.Jeg har en onkel i mit hjemland, som også er syg. Hangår på gaden og snakker med sig selv og ser syner, ogbørnene på gaden råber efter ham og kaster ting ogsardiner i hovedet på ham. Jeg er sikker på, at hvis jeghavde været i mit hjemland, ville jeg have været færdig,100 % færdig.En patient siger om psykiatrien i sit hjemland:Hvis man bliver indlagt i mit hjemland bliver man barebedøvet. Fuldstændig bedøvet. Man er indlagt megetlænge og får meget medicin, og der er mange, somvirkelig bliver overmedicinerede. Der er heller ikke retmeget omsorg. Det føles som et fængsel. Man er nærmestmere syg, når man slipper ud igen, hvis man slipperud… og hvis man kommer ud, er man ikke længereet menneske på lige fod med andre.Manglende kendskab til psykiatrien og psykisk sygdom,anderledes sygdomsforståelse og skam, tabu og frygtfor sladder synes tilsammen at udgøre en stor barrierefor kontakten til psykiatrien. I hvert fald kan de væremedvirkende årsager til den relativt lange periode, derkan gå inden patienten eller de pårørende med andenetnisk baggrund reagerer og henvender sig for at fåhjælp første gang.Det har flere andre afledte konsekvenser, at nogle etniskeminoritetsmiljøer er præget af tabu omkring psykisksygdom og frygt for sladder, også når patienten ellers erkommet i kontakt med psykiatrien. Konsekvenserne sesbåde i forhold til personalets muligheder for at kommunikeretilfredsstillende med patienter og pårørende ogpatienternes motivation for at drage nytte af det samledebehandlingstilbud til svært psykisk syge i området, hvorde bor.Fravælger tolk:Flere patienter og pårørende fortæller eksempelvis, atde fravælger at benytte tolk, da de frygter, at det vil kommeud i netværket, hvad de eller deres pårørende fejler.De peger på, at tolkene ofte er i udkanten af patientenseget netværk inden for det etniske miljø, og de tvivler på27

Målgruppens barriererat tolkene overholder deres tavshedspligt. Derfor ønskerde ikke, at nogen ved noget ufordelagtigt om dem selveller deres nærmeste.En pårørende, som har afvist tolk og i stedet har fåetsin psykisk syge søn, altså patienten, til at oversættesamtaler fortæller:Grunden til, at jeg har afvist tolk er, at jeg er bangefor sladder i det kurdiske samfund, og som kurder vilman ikke have, at andre ved, at der er psykiskeproblemer i familien – det taler man ikke om. Jeg veddet, fordi min svogers kone er tolk.. og hun kommerhjem efter arbejde og fortæller om dem, hun har tolketfor. Jeg ved det er rigtigt, for jeg kender én af dem,hun har tolket for.Fravalg af tolk på grund af frygt for sladder bekræftesogså som en tilbagevendende problematik af de flesteansatte inden for behandlingssystemet.Fravalg af socialpsykiatriLigeledes forklarer patienterne, at man pga. angstenfor sladder ikke ønsker kontakt til steder som eksempelvislokale socialpsykiatriske tilbud og botilbud.Risikoen for, at det skal blive opdaget af nogen fra miljøet,er simpelthen for stor, beskrives det af en patient:Så går sladderen, hun er sindssyg, hun kan ikkeklare sig, den slags ønsker man ikke, at andre skal vide.En medarbejder fra socialpsykiatrien fortæller:Jeg havde besøg af en borger, som oprindeligt kommerfra Tyrkiet. Hun havde endelig besluttet sig for at kommetil Socialpsykiatrien, men da hun kom, så hun, at der varop til flere fra hendes eget miljø tilstede. Så skyndte hunsig at pakke sammen, og sagde: ”nu sladrer de, her kanjeg ikke være.”Den sociale kontrol i et relativt afgrænset lukket etniskdefineret miljø og frygt for sladder er altså barrierer,som forhindrer nogle patienter med anden etnisk baggrundi at opsøge eller tage imod særlige sociale støttetilbudog behandlingsmæssige foranstaltninger. Tilbudsom ellers kunne hjælpe dem i den vanskelige situation,de befinder sig i.SprogbarriereIkke overraskende kan der i gruppen af patienter ogpårørende med anden etnisk baggrund end danskkonstateres en væsentlig sproglig barriere i relation tilbehandlingssystemet. Dette er en problematik, som fyldermeget i det daglige arbejde med denne gruppe, ogdet er ofte det første, personalet har fremdraget underinterviewene som problematisk. De sproglige problemerkan naturligvis variere fra fuldstændig mangel på evne tilat kommunikere på dansk til vanskeligheder med blot atforstå de finere nuancer i sproget.De sproglige problemer er naturligvis stærkt begrænsendei forhold til eksempelvis sygdomsforståelsen, nårman ikke bruger tolk.En patient, som ellers umiddelbart virkede til at beherskedansk på et rimeligt niveau, fortalte om de sidste 10år med sin sygdom og sin diagnose og blev spurgt indtil, om hun forstod betydningen af den:Jeg forstår ikke, hvorfor det skal hedde to ting: manio ogdepressiv. […] Jeg har ikke brugt tolk, og jeg har aldrigfået forklaret, hvad maniodepressiv betyder […] Jeg harlige lært i skolen, hvad tavshedspligt betyder. Det harjeg været forvirret over, hvad betød, når nogen talte omdet.En anden patient fortæller om sine ophold på psykiatriskafdeling og sin kontakt til socialpsykiatrien:Jeg tror godt, at de forstår, hvad jeg siger, men jegforstår ikke dem. Jeg kan ikke forstå, at de ikke tilkalderen tolk.Forståelse og indsigt i patientens situation og sygdombygger som bekendt på samtaler om vedkommendestilstand, baggrund, drømme og ønsker, men meden patient, hvor kommunikationen er skåret ned til etminimum, opnås et sådant kendskab sjældent. Dette bekræftesogså i journalauditten, hvor patienter med danskbaggrund oftere fremstår som mere ’levende’ historierog hele individer, hvor netop dette aspekt i nogen gradmangler i den ’etniske minoritetspatients’ journal.4.8 OpsamlingSom beskrevet ovenfor findes en række barrierer ogsærlige omstændigheder, som har betydning for kontaktentil psykiatrien for gruppen med anden etniskbaggrund. Det er kendetegnende for gruppen, at degennemsnitligt er dårligere uddannede, kender mindretil det danske samfunds organisering og, at kendskabettil psykiatri og psykiske lidelser er begrænset sammenlignetmed etniske danskere. Den begrænsedesociale og kulturelle kapital og videnskløften som detskaber mellem gruppen med anden etnisk baggrund ogbehandlingssystemet, kan have negativ betydning forkommunikationen og kontakten til målgruppen, hvis manikke, som personale gør sig det klart og lader sin tilgangpåvirke heraf.De pårørende er ikke direkte involverede i patienternesbehandling og sygdom på samme niveau, som gørsig gældende for den typiske etnisk danske patient.28 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Målgruppens barriererTil gengæld udgør de pårørende i højere grad end fordanske familier et vedvarende og dagligt netværk forpatienterne, som afhængigt af forholdene enten kanvære en stærk ressource eller en stor ulempe i forholdtil behandlingsalliancen og kompliance. Patienterne medanden etnisk baggrund har oftere ægtefælle og børn.Familierne synes at rumme deres psykisk syge pårørendelænge, nogle gange så længe, at det belaster helefamilien i alvorlig grad – også selvom patienten egentlighar etableret kontakt til psykiatrien.Den udvidede familiestruktur og det tætte etnisk defineredenetværk har, som alle andre fællesskabersine positive inkluderende sider og sine mere negativeekskluderende sider. Nogle patienter med anden etniskbaggrund og deres pårørende frygter for deres omdømmeog sladderen i det etniske netværk pga. denpsykiske lidelse. Skam, tabu og frygt for sladder synessåledes til sammen at udgøre en væsentlig barriere forkontakt til psykiatrien. I hvert fald kan disse aspektervære medvirkende årsager til den relativt lange periode,der kan gå inden patienten eller de pårørende medanden etnisk baggrund henvender sig for behandlingførste gang. Det påvirker også måden, man håndtererpatienten og situationen på i det hele taget.antal årintegrationi DKsprogtraditionerog kulturerfaringermarginaliseringsocialefaktoreruddannelsesniveauhospitals-sygdommigrationnetværkreligiøsitetOvenstående diagram viser, hvordan mange forskelligefaktorer kan siges at påvirke patienten og vedkommendesidentitet og opfattelse af sin sygdom ogmuligheder for at handle i forhold hertil.Det har andre konkrete afledte konsekvenser, at nogleetniske minoritetsmiljøer er stærkt præget af tabu omkringpsykisk sygdom; man fravælger nogle gange tilbudom tolkede samtaler på denne baggrund. Ligeledesfravælges sociale væresteder, botilbud og lignende pådenne baggrund, tiltag som ellers kunne aflaste pårørendeog hjælpe patienter i en svær situation.Endelig synes sprogbarrieren at være relativt stor og athave stor betydning for patientens forståelse af sin sygdom,deltagelse i og udbytte af et behandlingsforløb.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund29

Systemets barrierer4.9 Systemets barriererProjektets undersøgelsesfase har givet indblik i mangegode forløb, hvor personalet har gjort, hvad de kunne oghar forsøgt at tage store hensyn til kulturelle forskelle ogandre særlige forhold, som kunne være væsentlige forpatienter med anden etnisk baggrund og deres pårørende.Det har imidlertid alligevel været muligt at registrere betydningsfuldetilgangsrelaterede barrierer. De to barrierersom fremstår tydeligst fra datamaterialet er følgende:• Mangelfuld tolkebistand• Det svære ’kulturmøde’De problematikker, som knytter sig hertil i psykiatriensarbejde med patientgruppen med anden etnisk baggrundbelyses nærmere i de følgende afsnit.4.10 Mangelfuld tolkebistandDialogen og kontakten mellem patient og behandler ersom bekendt det væsentligste redskab til at opnå indsigti patientens tilstand og behov, med henblik påen hensigtsmæssig indsats overfor patienten, bådediagnostisk, behandlingsmæssigt og socialt.Sprogbarrieren mellem personalet og patienter medanden etnisk baggrund er som nævnt en central problemstillingog kan gøre egentlig dialog vanskelig atopnå. Det sker dog ikke sjældent, at patienter medsparsomme danskkundskaber indlægges og behandlesuden at det nødvendigvis foranlediger tilkaldelse af tolk.Omfanget af de sproglige problemer er vanskeligt atvurdere ud fra det nærværende datagrundlag, menjournalauditten peger via personalets bemærkninger omproblemet på, at der hos ca. en tredjedel af patienternemed anden etnisk baggrund er sproglige vanskelighederi større eller mindre grad – også nogle gange medpatienter, som er opvokset i Danmark.Imidlertid stemmer omfanget af konstaterede sprogligevanskeligheder ikke overens med anvendelsen af tolk,da der kun i knap en tredjedel af de tilfælde, hvor det ijournalen fremgår, at der har været kommunikationsproblemer,rent faktisk har været anvendt tolk.For de pårørende er det ifølge kommentarer i journalerneom manglende evne til at kommunikere kun halvdelen,som får den tolkebistand, de kunne have profiteret af.Der kan siges at være behov for betydeligt mere tolkebistandtil både patienter og pårørende. Det lader til at depårørendes syn på og viden om psykiatri har særdelesstor betydning for patienternes behandlingsforløb, og etøget fokus på tolkning til de pårørende er derfor væsentligti forhold til at kunne støtte og behandle patientenbedst muligt.De praktiserende læger tilkendegiver også i spørgeskemaundersøgelsen,at sprogbarrieren er en af dehelt centrale problemstillinger i relation til gruppen medanden etnisk baggrund. 80 % af de praktiserende lægerbetragter således sproget som en afgørende barriere ikontakten med gruppen med anden etnisk baggrund.Samtidig tyder undersøgelsen dog på, at lægernes tolkeforbrugikke nødvendigvis afspejler omfanget af densproglige kommunikative problemstilling; eksempelvisfremgår det af undersøgelsen, at 25 % af de praktiserendelæger ikke nødvendigvis tilkalder en tolk, selvompatienten ikke taler dansk overhovedet. Det er også kunet beskedent mindretal af lægerne, som har systematiseretderes brug af tolk med faste dage osv., selvomproblemstillingen vurderes som central i forhold til arbejdetmed patienter med anden etnisk baggrund.Gennem interviews med behandlere i psykiatrien fremgårdet, at de fleste opfatter den sparsomme brug af tolksom et stort problem.En social- og sundhedsassistent siger:Det største problem er sprogbarrieren. Vi bruger tolktil lægesamtaler, men vi har ikke tolk til det dagligearbejde.Som en sygeplejerske siger:Det er ikke ofte, vi har tolk, heller ikke selv om vi ikke kankommunikere. Der kan man sige, at de [etniske minoriteter]kommer i anden række.Personalet kan være tvunget til at trække på alternativemetoder for at etablere en form for kommunikation.En sygeplejerske siger:I det daglige må vi klare os med fingersprog og alt muligtandet, og så kan det være ret svært at vide, om detkun er en sprogbarriere, eller om en patient er psykotisk.Så det bliver sådan noget gætværk, ud fra den erfaringman har. Det er ikke optimalt.Om en specifik patient udtaler samme person sig således:Der er ikke så mange, der reelt har talt med patienten, såman ved ikke helt…30 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Systemets barriererDet er tydeligt, at indlæggelse uden tolkebrug i nogletilfælde resulterer i en mangelfuld og utilstrækkelig indsats,og det opleves også sådan af personalet.En sygeplejerske siger:Vi har ikke megen tolkebrug her […] Men problemeter, at samtale jo er vores primære instrument her, også kan det jo være vanskeligt, hvis patienten ikke talerordentligt dansk.En sygeplejerske fortæller om konsekvenserne:Hvis der er en sprogbarriere, kan de have en tendens tilat isolere sig fra os [behandlerne] og de andre indlagte.De, som har det rigtigt skidt, bliver frustrerede ellervrede, de andre opgiver og isolerer sig, og i hvert faldender det med, at de ikke får den optimale behandlingeller det samme som de, der kan kommunikere.En sygeplejerske i distriktspsykiatrien beskriver detsåledes:Jeg har en patient, som jeg ikke kan tale med. Vi vedfaktisk ikke, hvordan han egentlig har det, så det bliveret pille-doseringsbesøg. Det er ikke optimalt, men det erogså svært pga. sygdommens natur i sig selv.En social- og sundhedsassistent mener ligeledes, at denmanglende tolkebrug i hverdagen har negative konsekvenser:Vi kunne godt bruge mere tolkebistand i det daglige, deter ikke tilstrækkeligt. Jeg er sikker på, at vi kunne nå megetlængere med patienterne, hvis vi brugte mere tolk.De sproglige vanskeligheder og den sparsomme brug aftolk er fra behandlernes side opfattet som et væsentligt,hvis ikke ligefrem det væsentligste problem. De flesteblandt plejepersonalet efterspørger da også øget brugaf tolk i afdelingerne, især fremhæves behov for tolktil kontaktpersonsamtaler. Ligeledes peger flere på, atpatienterne med anden etnisk baggrund på baggrund afderes sproglige problemer ikke får gavn af den miljøterapeutiskebehandling og relationsbehandling på nærsamme niveau som etniske danskere.Det samlede behandlingsforløb for patienterne medanden etnisk baggrund fremstår på baggrund af sprogbarrierenog den mangelfulde tolkning som mindre facetteretog optimal, både hvad angår konkrete behandlingstilbudog i den daglige kommunikativt funderedemiljøterapeutske indsats på afdelingerne.På baggrund heraf er det interessant at undersøge deårsager, der typisk forklarer det relativt sparsomme tolkebrug.ØkonomiEn begrundelse for den begrænsede brug af tolk er ofte,at der ikke er afsat tilstrækkelige økonomiske midler.En sygeplejerske fortæller:Vi bruger aldrig tolk, kun til de ugentlige lægesamtaler.Der er ikke penge til andet på budgettet.Det er dog relevant at påpege, at det har været vanskeligtat opnå kendskab til, hvor meget tolkebistand deregentlig er afsat penge til eller, hvor mange tolketimerpersonalet reelt kan benytte. Således har ingen af deinformanter, der har fremdraget økonomien som årsagtil, at de fravælger tolk, kunnet oplyse om de økonomiskerammer for brugen af tolke. Det fremstår somen underliggende forudsætning, at tolke er noget, manskal spare på, selvom de reele udgifter til tolke ikke erpersonalet bekendt.Det er vurderingen, at spørgsmålet om brug af tolksynes påvirket af en generel ”sparekultur”, som lader tilat findes i hospitalsregi. Flere informanter peger da ogsåpå den stadig dårligere økonomi på hospitalerne somudslagsgivende, hvorfor de tiltag, der ikke er del af dedaglige rutiner og mest iøjefaldende opgaver, nedprioriteres.Der kan dog i relation til økonomien spores en vis diskrepansmellem de forskellige faggrupper. Det er ofteplejepersonalet, som mener, at man skal og bør sparepå tolkebruget, hvorimod flere læger lader til at betragteøkonomien som mindre udslagsgivende og anvendertolk, når de vurderer, at der er behov herfor.Tolkebrug og det faglige hierarkiGrunden til, at lægerne tilsyneladende i højere gradend plejepersonalet benytter tolk, kan naturligvis være,at de er mere bekendt med budgetterne, men årsagener måske også en ubevidst ’prioriteringspraksis’ af deforskellige faggruppers arbejde.Således forstået har lægen i praksis de nødvendige redskabertilgængelige i sit arbejde med diagnosticering ogmedicinering, hvor plejepersonalets miljøterapeutiske,relationære arbejde i nogen grad bliver nedprioriteret –også blandt plejepersonalet selv. Det skønnes at væreet område, hvor man skal klare sig uden brug af tolk,selv i tilfælde, hvor man ikke kan kommunikere medpatienten. Denne praksis kunne have rod i noget, somligner et indlejret fagligt hierarki i hospitalssektoren, hvorde forskellige fagligheder ikke vejer lige tungt. Imidlertidfår denne praksis tilsyneladende utilsigtet afledte følgerfor patienterne med anden etnisk baggrund.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund31

Systemets barriererManglende uddannelse i tolkebrugLangt de fleste blandt informanterne har deltaget itolkede samtaler, men ingen har fået en faglig teknisk ogetisk introduktion til emnet, hvilket de fleste mener er enmangel. De har lært det med tiden, på den ’hårde måde’som en sygeplejerske udtrykker det. Andre har af egendrift opsøgt viden på feltet i deres fritid, fordi de følte sigdårligt klædt på til at gennemføre samtaler med tolk.Det manglende kendskab til ’den gode tolkesamtale’ ogde etiske og juridiske dilemmaer omkring tolkebrug har ipraksis en række afledte konsekvenser:Manglende opmærksomhed på konsekvenserne afsparsomme danskkundskaberEn social- og sundhedsassistent fortæller:Vi har da aldrig haft nogen, hvor det var helt umuligt atkommunikere.Ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt må det afgørendefor vurderingen af behovet for tolkning naturligvisvære, om kommunikationen er tilstrækkeligt til at gennemføreet hensigtsmæssigt behandlingsforløb. Spørgsmåleter således, om det er tilstrækkeligt at slå sig til tålsmed, at det ikke er helt umuligt at kommunikere?Som tidligere nævnt kan der netop også være diskrepansmellem behandlerens og patientens opfattelseaf, hvor godt kommunikationen går. Behandleren harikke altid føling med patientens forståelse af samtalen.Det kan betyde, at der ikke tilkaldes tolk til en samtale,selvom patientens konkrete udbytte heraf muligvis ertemmelig begrænset.’Det er deres egen skyld’En anden konsekvens af den manglende bevidsthed omde etiske og behandlingsmæssige følger af at overseet behov for tolk er, at enkelte informanter også overserderes eget faglige ansvar for at sikre god kommunikationmed patienten. Er man ikke bevidst herom, kan dervære en tilbøjelighed til at placere kommunikationsproblemethos patienten selv:En sygeplejerske siger:Vi har ligesom den ’politik’, at hvis folk har været her i 30år, så burde de altså kunne tale dansk, så må de altsåselv kunne skaffe en tolk, en søn eller noget, det kan vialtså ikke tage os af. Sådan har vi altid gjort i den tid, jeghar været her.Set ud fra såvel et behandlingsmæssigt som et juridisk/etisk synspunkt er dette naturligvis uhensigtsmæssigt 10 .10 En sådan praksis er desuden i modstrid med dansk lovgivningfor tolkebistand til patienter, som ikke taler dansk. Ifølge IndenrigsI følge lovgivningen er det et krav, at der skal brugestolk, når det er tydeligt, at patienten har sparsommedanskkundskaber. Hvis man undlader dette, overtrædesden nuværende lovgivning. Der er desuden fare for, atpatienter med et mangelfuldt dansk sprog misforstås,deres problemer overses eller, at de ligefrem fejldiagnosticeresog fejlbehandles. Der er generelt på PsykiatriskCenter Glostrup stor opmærksomhed overfor atidentificere suicidalfarlige patienter, men en for restriktivholdning til brug af tolk kunne i sin yderste konsekvensføre til, at en eventuel risiko for selvmord hos en patientmed sparsomme danskkundskaber, overses eller undervurderes.Det skal dog bemærkes, at dette hidtil ikke ersket.Tidsrøvende og besværligtEn anden begrundelse for, at tolkebistand tilsyneladendeikke benyttes i det omfang, der er behov for er,at selve sessionen med tolk er noget, der tager for langtid i forhold til den tid, der er afsat til patientsamtaler,ligesom det også tager tid at arrangere en tolkesamtale.Dagligdagen for både læger og plejepersonale er ofteså tidspresset, at der ikke er mulighed for at foretage signoget ekstra, forklares det af de fleste informanter.De fleste informanter fortæller desuden, at patientgruppenmed anden etnisk baggrund generelt opleves somen gruppe, der er mere tidskrævende end de etnisk danskepatienter. Lægges tolkebistanden oven i, forlængestidsforbruget yderligere, forklares det.Endnu en problemstilling i relation til tolkebrug og tolkekan være, at personalet ofte har oplevet, at patienter(og tolke) udebliver fra den samtale, der er bestilt tolktil. Dette oplever personalet som frustrerende, dels fordider er brugt tid på at forberede samtalen og dels forditolken koster det samme, uanset om patienten møder tilaftalen eller ej. Nogle informanter forklarer, at de mangeudeblivelser direkte medvirker til, at man er blevet tilbageholdendemed at arrangere tolkesamtaler.På baggrund af ovenstående kan det ende med, at ’hvispatienten lader til at kunne klare sig uden en tolk, er detikke besværet værd at tilkalde en’, som en informantfortæller. Det er naturligvis problematisk, dadet ikke er patientens egentlige behov for tolkebistand,der vejer tungest i vurderingen af et tolkebehov – men’udenomsfaktorer’, som ideelt set ikke burde spille ind.Erfaringer med dårlige tolkesamtalerEt andet forbehold som personalet har ved brug af tolkog Sundhedsministeriet er reglerne for øjeblikket således: Ved sygehusbehandlinger sygehuset forpligtet til at sørge for tolkning, nårdet er nødvendigt for behandlingens gennemførelse.32 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Systemets barriererer, at tolkenes kvalitet opleves som meget varierende,og man føler sig usikre på tolkenes uddannelsesniveau,reelle danskkundskaber og kendskab til psykiatri osv.En socialrådgiver siger:Det kan være svært at vide om de [tolkene] har enanden kulturbaggrund, hvad de forstår, hvad de ikkeforstår, og om de kender administrative ord osv.Flere informanter beskriver desuden, at de har oplevet,at tolken og patienten kan føre lange samtaler, udenat behandleren indvies, og hvor det tolkede budskabtydeligt ikke svarer til samtalens indhold. Man oplever, atman kan have svært ved at ’styre samtalen’.En socialrådgiver siger:Tolkenes opgave er at tolke og ikke en disse andet […]Tolkene overskrider nogle gange deres plads og dereskompetencer […], hvis tolken overskrider sine beføjelser,så er jeg helt koblet af.Denne problemstilling relaterer sig formentlig til dels tildet faktum, at tolketitlen er ubeskyttet. Enhver kan altsåkalde sig tolk, og kvaliteten er svingende. Desuden erdet vanskeligt at vide, hvordan man som sundhedsfagligtpersonale selv kan medvirke til at holde samtalen pårette spor og tage sin plads, når man ikke har modtagetundervisning i ’den gode tolkesamtale’.Kan man gennemføre terapeutiske samtaler medtolk?Journallæsningen viser, at kun ca. 13 % af patientermed anden etnisk baggrund har talt med en psykolog,mens tallet for gruppen af patienter med etnisk danskbaggrund tilsvarende er 59 %. De sproglige vanskelighederangives typisk som årsag til forskellen.En læge fortæller:Problemet er, at de ikke taler godt nok dansk. De kanikke gennemføre sprogtesten, som er afgørende for atfå tilbudt psykologsamtaler. Det er jo vigtigt, at man kansætte ord på sine inderste følelser for at kunne profitereheraf. Når man skal se på det økonomiske, kan man velogså risikere, at gruppen bliver nedprioriteret, da detbliver meget dyrt at køre psykologforløb med tolk. Manskal jo holde sig for øje, at man kan tilbyde to psykologforløbtil to andre patienter for de samme penge, så jeger bange for, at det også er et spørgsmål om økonomiskeprioriteringer. Om man vil det eller ej, kan man, uagtetde forklarlige grunde, vel godt alligevel sige, at det erudtryk for en behandlingsmæssig ulighed for gruppenmed anden etnisk baggrund.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundHoldningen i behandlingssystemet er, at patienten skalkunne kommunikere direkte med behandleren for atprofitere af psykologsamtaler.Som en overlæge udtrykker det:Vi kører ikke terapier med tolk. Vi har egentlig ikke diskuteretdet, men jeg tror, vi er enige om, at det nærmester totalt meningsløst.En psykolog, som arbejder med torturramte patientermed anden etnisk baggrund i offentligt regi, har derimodden holdning, at man relativt problemfrit kan gøre brugaf tolk til psykologsamtaler:Det er blevet en vane i vores arbejde, vi ser det somingen hindring – også til terapeutiske psykologsamtaler,man kan sagtens udvikle en nær relation gennem tolk.Forestillingen om, at man ikke kan det, er noget pjat.Det er bare at komme i gang, og man får det hurtigt lært.Samme informant forklarer, at det kan være fordelagtigtat gennemføre samtalerne med tolk, selv når patiententaler et udmærket dansk:Vi havde en PTSD-ramt bosnisk kvinde, som talte fantastiskdansk. Hun ville ikke have tolk, men det ville jeggerne alligevel, for det giver jo noget helt andet, når mantaler på sit modersmål. Jeg forsøgte længe at overtalehende. Vi prøvede til sidst, og hun oplevede pludselig,at det var meget nemmere at sætte ord på det hele,og hun sagde: ”Hvorfor har jeg ikke gjort det for længesiden?”.Der er altså tilsyneladende forskellige opfattelser af, ompsykologsamtaler gennem tolk kan lade sig gøre, oghvor gavnlige de er. Der synes heller ikke at have væreten større faglig debat eller faglig udveksling af erfaringerom dette emne i hospitalsregi. Den uafklarede nytteværdived tolkede psykologsamtaler kan siges at væreproblematisk, når det holdes for øje, at der tilsyneladendeforegår en ulig behandlingspraksis på dette område.4.11 Det svære ’kulturmøde’ mellem behandlingssystemetog psykisk syge patienter medetnisk minoritetsbaggrundProblemstillingen omkring patienters anderledes kulturelleog etniske baggrund fremstår i interviewundersøgelsensom et følsomt felt, uanset hvilken holdninginformanten har til problemstillingen. Det fornemmes, aten medvirkende faktor hertil er den konfliktfyldte offentligeog politiske debat om indvandrere og flygtninge, somfylder meget i disse år. Disse debatter synes at trækkespor ind i den kliniske hverdag og påvirker de konkrete’kulturmøder’ i sundhedsfaglige sammenhænge påforskellig vis.33

Systemets barriererFra projektets undersøgelsesfase er det overordnedebillede, at kontekstinformanterne deler sig i to grupper,når det kommer til opfattelserne af mødet med patientgruppenmed anden etnisk baggrund. Lidt firkantet satop er der nogle, som slet ikke kan se, at der er nogetsærligt ved patientgruppen med anden etnisk baggrund,og andre som er tilbøjelige til at overvurdere betydningenaf den kulturelle forskel, og som lader kulturen få enfor determinerende rolle.Ulighedstabu?Blandt nogle informanter er der en tendens til at tageafstand fra udskillelse af patientgruppen med andenetnisk baggrund, som ’særlig’ eller ’anderledes’, somofte synes velment. Konsekvensen heraf var, at det inogle af interviewene var ganske vanskeligt at etablereet rum for at tale om mulige forskelle og eventuel ulighed,også selvom det er kendt, at mennesker ikke hareller er givet ens forudsætninger – og dermed også harforskellige behov. Hvis disse informanter peger på enforskel, afsluttes sætningen i reglen af ’…men det gørdanskerne også tit’. Denne gruppe holder ofte også fasti, at der ikke er noget problem, fordi behandlingen’ er joden samme for alle’.En social- og sundhedsassistent siger:Nej, det er ikke anderledes end for andre patienter. Vier så professionelle, at vi ikke skelner. Der bliver trukketet gardin ned, og her er de patienter ligesom alle andre.Vore patienter får den samme behandling uanset baggrund,alle får præcist det samme.Argumentet synes at basere sig på en faglighedsdiskurs,hvor man trækker på grundlæggende værdier fraomsorgsfagene om principiel ’lige behandling til alle’.Ved at afvise at patientgruppen med anden etniskbaggrund kan skille sig ud, og gøre det samme foralle patienter, har man hjulpet nogle af disse patientertilstrækkeligt. Andre har man derimod ikke hjulpet nok,da gruppens forudsætninger for at få det fulde udbytte afbehandlingspsykiatriens samlede tilbud gennemsnitligtset, ifølge datamaterialet, må siges at være dårligereend for etnisk danske patienter. En indirekte konsekvensheraf kan også være, at der er risiko for at komme tilat ’psykiatrisere 11 ’ patientens adfærd, hvis man lukker11 ’Psykiatrisering: I forhold til patienter med anden etnisk baggrundkan det ske, at adfærd som er normal i patientens etnisk/kulturelle kontekst, fremstår så aparte for behandleren, at denne udfra egne kulturelt betingede referencerammer tilskriver patientensadfærd noget sygeligt. Hvis ikke man har for øje, at de kulturelleaspekter af patientens adfærd og at ens egne normer for ’normal’adfærd også er kulturelt betingede, kan man altså komme til at ’psykiatrisere’adfærd som man ikke selv umiddelbart forstår. Risikoener at man med de traditionelle diagnoseværktøjer og tilgange risikeøjnenefor de særtræk, der ifølge datamaterialet kendetegnerpatientgruppen med anden etnisk baggrund.En stor del af informanterne tilkendegiver dog, at mødetmed patienter med anden etnisk baggrund kan væreen særlig udfordring. De fleste fortæller, at de ønsker atimødekomme og vise respekt for patienternes ’kultur’,men dette besværliggøres af, at de ofte er ubekendtemed netop kulturen, patienternes baggrund, forudsætningerog livsvilkår. Det kan således være uhyre vanskeligtat gennemskue, hvilken rolle man skal tillægge’kulturen’ i arbejdet med patienten. Denne problemstillinger et tilbagevendende tema i informanternes beskrivelseraf kontakten med patienterne med anden etniskbaggrund.En socialrådgiver siger:Vi kender slet ikke disse patienters fortid og historie,som vi kender de danske patienters. Det er ofte således,at der slet ikke er noget som helst, man kan nikkegenkendende til fra sig selv og fra sit eget liv.En sygeplejerske siger:Vi kender bedre danske signaler, det kan være svært atskille ad, sygdommen, den sociale virkelighed patientener i og deres kulturelle forskelligheder.En læge bekræfter:De kan være svære at diagnosticere, fordi de fremkommereller fremstår så dramatiske eller voldsomme. Ja,måske bliver de ligefrem overmedicinerede pga. det.Informanter peger på en række træk, som kendetegnerderes oplevelse med patientgruppen med anden etniskbaggrund, træk som også er belyst før:• andre sygdomsforståelser• urealistiske behandlingsforventninger• somatisering af psykisk lidelse og voldsommere sygdomsudtryk• vanskeligheder ved at begå sig i hospitalsverdenen,eksempelvis pårørende som fylder meget, hvis de ertil stede• uafstemte forventninger til patient- og lægeroller. Flereoplever også, at det er sværere at ’trænge igennem’og opnå reel dialog med såvel patienten som de pårørendeom det, som er væsentligt.rer at fejlfortolke adfærden med fejldiagnosticering eller overdiagnosticeringtil følge.34 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Systemets barriererSelvom mange anerkender, at nogle af gruppens særligeproblemstillinger også kan have rod i lavt uddannelsesniveau,dårlige danskkundskaber og nogle patientersproblemfyldte sociale virkelighed, bliver ’fremmedhedsoplevelsen’altså alligevel ofte sat ind i en kulturel optik.Sparsom interaktion mellem etniske danskere og gruppernemed anden etnisk baggrund samt ’de kulturelleforskelle’ er således blandt de helt centrale forklaringsmodellerpå det, som personalet ikke forstår i mødetmed målgruppen.’Kulturliggørelse’Personalets ønske om at være imødekommende oghave en inkluderende tilgang til patienterne med andenetnisk baggrund ved at være opmærksomme på deresanderledes etniske og kulturelle baggrund giver imidlertidnogle gange bagslag. Således kan kulturelle forforståelserom patientens specifikke kulturelle baggrund inogle tilfælde blive uhensigtsmæssigt determinerendefor, hvordan og i hvilket lys man ser patienten.Fra journalauditten er udvalgt nogle citater og forløb,hvor ’kultur’ kan siges at være tillagt en stor rolle somforklaringsmodel for en patients adfærd. Det er som atbalancere på en knivsæg at tage citaterne ud af dereshele sammenhæng og kan let komme til at virkepolemisk. Alligevel er der i det følgende udvalgt et pareksempler på, hvorledes stereotype ’forforståelser’ omen etnisk gruppe kan have indflydelse på, hvordan manser patienten.’Den undertrykte indvandrerpige’:Citat fra journal:”Patient fremtræder meget konkret tænkende og fremkommerikke selv med meget spontant og synes at havesvært ved at bede om noget for sig selv. Det overvejesom dette til dels kan være kulturelt betinget”.Hertil skal bemærkes, at spørgsmålet er, om personaletikke primært møder en skizofren patient med en rækkenegative symptomer; konkret tænkende, indesluttet oguden initiativ og evne til at formidle sine behov? Personaletlæser tilsyneladende adfærden ind i en kultureltbetinget optik, måske en stereotyp forestilling om ’denundertrykte indvandrerpige’, selvom den kulturelle faktorumiddelbart kan synes lille, som udenforstående. Denneobservation bunder ikke i egentlig dialog med patienten,som tilsyneladende ikke siger meget. Det er, ifølgejournalen, heller ikke noget man bruger fremadrettet isin tilgang til patienten, men snarere som en forklaringpå en adfærd, som man ikke oplever, at man kan stillenoget op med.’Den somatiserende araber’:Beskrivelse fra en journal:Under tandlægebehandling på Psykiatrisk Center Glostrupklager patienten over smerter i sin bro og mundsamt andet ubehag. Tandlægen bemærker i journalen,at patientens somatiske klager kan skyldes ’kulturelleforskelle’.I dette tilfælde er det naturligvis muligt, at patientensomatiserer sine psykiske symptomer. Somatisering afpsykiske lidelser er som bekendt ikke i sig selv usædvanlighverken for etnisk minoritetspatienter eller fordanske patienter. Spørgsmålet er, om der er nogenbehandlingsmæssig pointe i at søge den bagvedliggendeårsag til somatisering. Ville man mon forsøgeat beskrive en bagvedliggende årsag til, at en danskpatient somatiserer sin psykiske lidelse på anden mådeend ved, at patienten netop er psykisk syg?Spørgsmålet er således, hvilken relevans det har atnævne somatisering i journalen som særligt kultureltbetinget? Får det nogen betydning for, hvordan manvil gribe patienten an, andet end man måske vil væretilbøjelige til ikke at tage hans klager alvorligt, når forklaringsrammener ’kulturel’?’Det er nok bare deres kultur’:Beskrivelse fra journal:En læges valg af handlemuligheder i en given situationer svær, da patienten tilsyneladende ikke kan forholdesig til sin situation og dybest set hverken vil det ene ellerdet andet. Lægen vurderer selv, at det skyldes kulturforskelle.Her må man vurdere, at der ikke er tale om egentlige’kulturelle problematikker’, snarere er problemet patientensubeslutsomhed og hans modvilje mod og manglendeevne til at tage stilling til sin situation i det hele taget.Er det mon en måde, hvorpå lægen sætter sin frustrationover situationen ind i en belejlig ramme?’Den bornerte muslim’:I flere journaler og interviews fremgår det, at personaletsynes, det er svært at snakke med patienter med andenetnisk baggrund om emner som seksualitet, utroskab,fertilitet og potensproblemer.Disse problemer kan i alle tilfælde, uanset patientens etniskebaggrund, være et følsomt emne at skulle tale om.Det er dog som om, at det bliver en grad sværere – ellersom om det får en anden ’toning’ i mødet med patientermed anden etnisk baggrund. Dette kan måske byggepå en forestilling om eksempelvis islamiske tabuer ogmellemøstlige skikke, hvad angår seksualitet og maskulinitet,som kan være sande i nogle tilfælde, men ikkebehøver at være det i andre.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund35

Systemets barriererEn hospitalsimam bekræfter oplevelsen af, at behandlernekan være tilbøjelige til at mene, at de bedst ved,hvad man kan og ikke kan tale med patienten medanden etnisk baggrund om:Lægerne […] har et stereotypt billede af indvandrerneog en misforstået hensynstagen. Man vil ikke tale omting, som man mener at vide er tabu for patienten. Deter jo helt forkert. Man må jo altid se på den enkelte patientog vedkommendes individuelle behov og sygdom.De kulturelle forestillinger eller ’forforståelser’ om nogleetniske grupper præger altså til tider i uhensigtsmæssiggrad tilgangen eller forklaringsrammen for det uforståelige,som personalet møder, når patienten har andenetnisk baggrund. Det lader også til at påvirke personaletsopfattelse af, hvor tæt de kan tillade sig at gå påpatienten. Den kulturelle opmærksomhed bruges altsåikke altid proaktivt, men kan i praksis virke forstyrrendeeller bagatelliserende i forhold til forståelsen af patientensindividuelle situation.Der er desuden den risiko, at man med den kulturelleforklaringsramme kan risikere at overse andre relevanteårsagssammenhænge.Ønsket om at have en inkluderende tilgang til målgruppenog deres ’kultur’ kan altså ende med at få en ekskluderendeeffekt i praksis.’Det beskrivende kultursyn’Bagved ’kulturliggørelsen’ af patienten med anden etniskbaggrund synes at ligge en kulturel forståelsesramme,som læner sig op ad et beskrivende ’kultursyn’ 12 .Det beskrivende kultursyn, som præger mange menneskersforståelse af begrebet ’kultur’, udspringer af denklassiske antropologiske kulturforståelse. Denne tidligeantropologiske tradition beskrev ’kultur’ som et fast sætaf værdier, som kendetegnede en gruppes normer,traditioner og syn på verden. Alle fra en kultur forventessåledes indenfor denne forståelse af kultur at delede samme værdier, regler og normer i stort og småt.I denne kulturforståelse forstås kultur som noget denenkelte ’har’ og ses som en primær forklaring på, at folkhandler, som de gør.Som udgangspunkt er det nødvendigt for mennesketat generalisere og operere med en vis form for kassetænkningfor at kunne orientere sig og forstå og begribeverden. Det kan også være fagligt hensigtsmæssigt sompsykiatrisk personale at kunne sætte nogle ord på tendenser,som er særlige eller hyppigere forekommende i12 Jensen, Iben: Interkulturel kommunikation i komplekse samfund.Roskilde Universitetsforlag (1998).nogle patientgrupper for at skærpe opmærksomhedenpå disse problemstillinger og at behandle og hjælpepatienterne bedst muligt.Det problematiske opstår i de tilfælde, hvor iagttagelsenaf ’det anderledes’ ikke følges op med problemløsendestrategier, der imødekommer de problemstillinger, manmener at kunne forudse. Hvis den ’kulturelle opmærksomhed’blot benyttes til at kategorisere patienten medanden etnisk baggrund som ’besværlig’ eller ’uforståeligfremmed’, kommer man ved at konstatere, at ’det’ måskyldes patientens ’kultur’, til at fralægge sig sit sundhedsfagligemedansvar. Herved overser man måskereelle muligheder for indflydelse.Problemet er således ikke i sig selv, at man tager afsæti sit kendskab til kulturer eller sine særlige forventningertil en speciel patientgruppe. Der kan være meget vundetved at vide noget om disse emner. Problemet opstårførst, hvis det meste omkring patientens adfærd og individuellesituation automatisk og ureflekteret sættes ind idenne kulturelle optik.Hvorfor kan de ikke bare gøre som os?Flere informanter beskriver da også netop, at ’fremmedhedsoplevelsen’i mødet med disse patienter kan giveen usikkerhed eller ’handlingslammelse’, hvor det ersvært at få sin faglighed i spil.En social- og sundhedsassistent siger eksempelvis:Vi kan ikke give den samme hjælp og støtte, og vi kanikke rådgive patienterne ud fra vore egne danske normer.Det kan i nogle tilfælde blive skæbnesvangert, forvi kender jo ikke til de miljøer, de kommer fra. Hierarkiet,normer osv. er jo nogle gange helt anderledes, men det errigtig synd, at man ikke kan hjælpe eller følge op på det,som patienten har fortalt, mens vedkommende var indlagt.Følelsen af faglig usikkerhed kan medvirke til, at deropstår irritation blandt personalet i forhold til patientgruppenmed anden etnisk baggrund. Det skal dog nævnes,at indtrykket er, at det kun sjældent bliver direkte verbaltudtrykt i mødet mellem patient og behandler.En sygeplejerske fortæller:Der kan godt flyve en masse bemærkninger i luftenom dem med anden etnisk baggrund, men det er ikkenoget, vi taler om på en konstruktiv måde, men mangeirritationsmomenter kunne opløses, hvis personaletforstod, hvad der ligger bag, tror jeg.En sygeplejerske siger:Det kan være svært at sige, om det er kultur, sygdom ellernoget andet, men nogle i gruppen med anden etnisk36 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Systemets barriererbaggrund kan godt have meget svært ved, at udsættederes behov … og det kan da godt blive et irritationsmoment,hvis man har travlt. Så kan man godt blivesådan lidt ’arrhg’ og sige ’nej jeg har travlt’ eller ’det mådu altså selv gøre’ på en måde, som ikke er særlig pæneller ordentlig, og vi er måske dårlige til at tænke på, atde ikke gør det for at genere os.En sygeplejerske fortæller:Mine kollegaer kan finde på at sige: ”hvorfor gør de ikkebare som os? ”Der er så mange stereotype forestillingerom gruppen, fordi vi ikke kender hinanden. Jeg har ogsåselv haft det sådan: for nogle år siden var jeg regulærttræt af indvandrere, det er jo frygteligt at have detsådan. Jeg kunne blive rigtigt irriteret, og sådan er dermange i personalegruppen her, som har det, synes jeg.De kan finde på at blive irriterede på de piger, som kommerher for at gemme sig for familien, fordi de [pigerne]ikke kender til krisecentre. Så vil de ikke passe dem,fordi det ”er jo deres eget problem”. Ville man sige det,hvis en dansk pige flygtede fra sin far eller mand? Dettror jeg ikke.Emnet er også et tema, som kan splitte personaletinternt. Sygeplejersken fortæller, at hun føler, at det kanvære svært i relation til kollegaerne at vise gruppen medanden etnisk baggrund opmærksomhed.Jeg er meget interesseret i den gruppe af piger, som harbrug for hjælp af sociale grunde, politianmeldelser osv.Så kan jeg godt høre, at de andre i personalegruppengør lidt grin med mig og synes, at jeg er for blødsøden.Men der er da kun to i personalegruppen, som ligefremikke vil snakke med indvandrere, men sådan er det jo.Informanten beskriver et miljø, hvor der findes frustrationer,som retter sig særligt mod patientgruppen medanden etnisk baggrund, og de som taler deres sag. Derer tilmed enkelte i personalegruppen, som ikke vil havenoget med indvandrerpatienter at gøre.Det skal dog understreges, at mens irritation ellerfrustration over at fagligheden er svær at få i spil meddisse patienter, ofte fremgår i personaleinterviewene, såer det kun i dette ene tilfælde, at en sådan forskelspraksiser blevet omtalt så tydeligt.Der er dog også andre blandt informanterne, som bekræfter,at fordomme om gruppen med anden etniskbaggrund kan snige sig ind i relationen mellem patienterog ’systemet’.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundEn sygeplejerske siger:Det er ikke fordi nogen blandt personalet åbenlyst opførersig dårligt eller diskriminerer. Der er mere bare taleom en slags stemning.En sygeplejerske bekræfter:Der er fordomme i hele hospitalssektoren om dem medanden etnisk baggrund, det er der. Jeg tror primært detskyldes, at man ikke ved nok om gruppen. Jeg synes, at[begreber som]”Morbus Nordvest” og ”etnisk syge”, somer begreber, som bruges mange steder i sygehusvæsenet,er gode eksempler på nogle personalers tilgang tilpatienterne.En anden sygeplejerske fortæller:Vi mangler nok en større accept og forståelse for det,der er anderledes, hvad kan krig og flugt for eksempelbetyde for et menneske? Personalet reagerer ligesommed ”de må bare rette ind og være som os” agtige. Dettror jeg desværre nok, at jeg må sige.Afsæt i det almene – blik for det særligeVed journallæsningen fremkommer også mange godeforløb, hvor personalerne i mange tilfælde har forsøgtat tage store hensyn til de kulturelle forskelle og andreproblemstillinger i deres handlinger og vurderinger.Et uddrag fra en journal viser en berettiget kulturelsensitivitet. Personalet forstår i situationen, at normer ogfamilierelationer, som er naturlige for en selv ikkenødvendigvis er det for den person, som sidder overforen:Bror kommer med patient, i stedet for hustruen, som ellersaftalt: broren argumenter for sin tilstedeværelse ogkonens fravær med, at han naturligvis kender sin brorbetydeligt bedre, end konen gør. Vi fra sygehusets sideaccepterer, at vi befinder os i et skæringspunkt mellemto kulturer: den mellemøstlige storfamilie og den danskekernefamilie.I dette tilfælde har patientens bror vurderet, at behandlingssystemetvil få mest ud af at tale med ham, hvilketjo kan være både rigtig og forkert. Personalet forholdersig åbent og afventer at se, hvad broderen kan bidragemed i stedet for at insistere på hustruens tilstedeværelse,blot fordi normen i Danmark er at den nærmestepårørende til patienten typisk vil være ægtefællen, hvispatienten har en ægtefælle.Hvis man bare tør spørgeEn måde at overkomme ’kulturliggørelsen’ og densfølger og opnå en god dialog er i de fleste situationer atspørge ind til det, man ikke forstår og fortælle, hvad manselv mener.Hospitalsimamen forklarer:Et eksempel, godt nok fra en somatisk afdeling, kan37

Systemets barrierervære med en familie, som vil ind og se patienten blivemadet. Det kan være svært at forstå for personalet – detføles som kontrol [af personalet], men det er det egentligikke. I sådant et tilfælde bør sygeplejersken informerefamilien, hvis det gør hende dårlig tilpas og skal på denanden side oplyses om, hvorfor familien er til stede, somden er; at det er en pligt og en kulturel ting.De blandt personalet, som har taget vanskelige emnerop og har spurgt om det de ikke vidste, fortæller atde har opnået en vigtig forståelse af de pårørende ogpatientens liv og adfærd. Ofte viser det sig, at patientenikke har passet ind i den kulturelle stereotyp, sombehandleren måske havde placeret vedkommende i påforhånd. I nogle tilfælde har man ligefrem oplevet, at ensituation, som potentielt kunne være blevet en konflikt,er blevet opløst.En sygeplejerske fortæller:Der kom en mand med sin søn her på afdelingen. Mandenvirkede meget central i familien, og han virkede,som om han ikke ville tale med mig. Jeg valgte, at spørgeom han ikke ville tale med mig, fordi jeg var kvinde,og han svarede: ”det er svært for mig at tale med enfremmed nu og især en kvinde, fordi min søn har det såsvært og er så syg. Jeg skal bare lige overvinde det, jeghar det ellers godt med at tale med dig”. Forklaringenvar altså, at han var i krise og havde svært ved at talemed nogen lige på det tidspunkt. Han skulle erkende,at hans søns liv aldrig ville blive det, han havde håbetpå. Det var jo godt at spørge og få et svar, frem for atjeg bare formodede – og blev sur over – at han ikke villetale med mig, fordi jeg var en dansk kvinde.Sammenhængen og baggrunden for adfærden kan altsåvise sig at være en anden end de formodninger manmåtte have på forhånd.’Hvad ville jeg have gjort hvis det var en dansker…?En anden sygeplejersker fortæller hvad hun gør i hverdagen,hvis hun kan mærke, at hun er ved at miste detfaglige greb i arbejdet med en patient med anden etniskbaggrund:Jeg spørger mig selv: hvad ville jeg have gjort, hvis dennepatient var dansk? Ville jeg så lade dette passere, oghvad ville jeg sige? Det er en god test, som hjælper migtil at holde fast i min faglighed.Det fremgår at det bedste redskab, til at imødekommepatienter, er at holde fast i sin faglighed og den individuelletilgang, uanset hvor de kommer fra. Man bør væreanalytisk åben for patientens tilgang og opfattelser ogspørge ind til det, som er fremmed for én.4.12 OpsamlingIkke overraskende peger det samlede datagrundlagpå, at dårlige danskkundskaber blandt patienterne medanden etnisk baggrund er en af de mest centrale barriereri relation til behandlingssystemet. Da tolkeforbrugetsamtidig synes at være for sparsomt resulterer det isåvel kommunikativ som behandlingsmæssig ulighed forgruppen med anden etnisk baggrund.Især plejeindsatsen og det miljøterapeutiske behandlingstilbudsamt relationsbehandlingen udpeges afmange af informanterne som dårligere for gruppenmed anden etnisk baggrund. Det er i forlængelse herafnærliggende at tænke sig, at den sproglige barriere kanvære medvirkende til både dårligere behandlingsalliancerog dårligere kompliance.Det forhold, at målgruppen ikke synes at kunne profitereaf psykiatriens samlede tværfaglige indsats på niveaumed etnisk danske patienter, kan muligvis være en medvirkendefaktor til, at målgruppen har en større kontaktratetil det psykiatriske system end patienter med etniskdansk baggrund. Muligvis vender tilbage igen og igen ihøjere grad end danske patienter, fordi kommunikationenog behandlingen ikke har været optimal. 13I arbejdet med transkulturel psykiatri er der to faldgruber.Man kan komme til at ’psykiatrisere’ adfærd, som ernormal i andre kulturelle kontekster, fordi man ikke harøje for patientens kulturelle baggrunds betydning. Mankan også komme til at overvurdere kulturens betydningog ’kulturliggøre’ patientens adfærd i stort og småt.Generelt er personalet bevidste om, at ’kultur’ kan spilleen rolle i kontakten og behandlingen af patientgruppenmed anden etnisk baggrund. Man har som udgangspunktet ønske om at udvise respekt herfor. Hvad mani praksis skal bruge sin kulturelle opmærksomhed til, erpersonalet dog ofte uafklaret med. Nogle gange laderdet netop til, at kulturen tillægges en for determinerenderolle.Fortolker man velmenende patientens opførsel somkulturelt betinget, sker det af og til at man får ’kultureltkikkertsyn’ og etablerer et stereotypt billede af patientenud fra de forventninger og det kendskab, man har ompatientens kultur generelt. Dermed er der også risiko for13 Etniske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrisk behandling.Et registerbaseret studie. Helweg-Larsen, Karin; Kastrup, Marianne;Flachs, Esben Meulengracht. Videnscenter for Transkulturel Psykiatrii samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, København( 2007)38 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Systemets barriererat overse patientens andre individuelle behov og særligekarakteristika.Når den kulturelle forklaringsramme bliver den primære,lader det til samtidig at skabe en vis berøringsangstderved, at det tilsyneladende påvirker opfattelsen af,hvor tæt personalet mener, at de kan tillade sig at gå påpatienten. Personalets oplevelse af at kunne påvirke patientenhensigtsmæssigt synes i hvert fald at mindskes,når de kulturelle forklaringer får høj prioritet.Den kulturelle opmærksomhed bruges altså ikke altidproaktivt, men kan i praksis virke forstyrrende ellerbagatelliserende i forhold til forståelsen af patientenssituation. Ønsket om at have en inkluderende tilgang tilmålgruppen og dens ’kultur’ kan altså ende med at få enekskluderende effekt i praksis.Mange beskriver da netop også, at de oplever, at detkan være svært at få sin faglighed ordentligt i spil iforhold til gruppen. Det kan til tider skabe en følelse afhandlingslammelse, usikkerhed og frustrationer hospersonalet, som kan rette sig mod patientgruppen, mensom også skaber splid imellem personalet internt.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund39

Kapitel 5.Projektets aktiviteterAktivitetsfasen – den primære fase i projektet tagerafsæt i de forudgående fasers forberedende og afsøgendearbejde. Overordnet målsætning er at skabeforudsætningerne og strukturerne for en tidligere ogforbedret indsats i forhold til at kunne yde hjælp til etniskeminoritetsunge med behandlingskrævende psykiskeproblemer.I forbindelse med vore interviews med patienter og pårørendesamt personalet på Psykiatrisk Center Glostrupblev informanterne også spurgt om, hvad de mener mankonkret bør gøre i bestræbelserne på at sikre et vellykketmøde mellem patienter med anden etnisk baggrundog behandlingssystemet.5.0 PatientønskerPatienterne, som har deltaget i interviewundersøgelsen,blev alle spurgt om, hvad der kan forbedre mødet mellempatienter med anden etnisk baggrund og behandlingssystemet.• Personale med anden etnisk baggrund end dansk:Ingen af informanterne mener, at personale med sammeetniske baggrund som dem selv ville være en ubetingetfordel. De oplever ikke selv, at de er anderledesend andre patienter pga. deres kulturelle baggrund.Desuden forklarer de, at frygten for, at vedkommendekender nogen i patientens nærmiljø og, at sladderenderfor kan brede sig, er for stor. Personale med andenetnisk baggrund kan altså i nogle tilfælde skabe en nybarriere. Informanterne vurderer, at i hvert fald noglepatienter med anden etnisk baggrund vil være mindreåbne om deres situation og sygdom, hvis de møder enlandsmand i psykiatrien.Én af informanterne peger dog på, at det kunnevære en stor hjælp for personalet på hospitalerne athave kollegaer, som har anden etnisk baggrund. Hanforklarer, at det vil kunne hjælpe personalet til at få etmere nuanceret syn på patienterne og give personaleten anden forståelse og en anden tilgang til ’kultur’ ibehandlingssystemet.• Informationsmateriale oversat til andre sprog enddansk:Informanterne mener samstemmende, at det villevære et godt initiativ at oversætte det informationsmateriale,som etnisk danske patienter får, til de mestudbredte sprog som findes i hospitalets optageområde.De mener, at der er en mulighed for, at materialeti så fald vil blive læst, i modsætning til det dansksprogedemateriale, som de vurderer, at hovedparten ikkelæser.• Informationskampagner om psykiske lidelser:Informanterne vurderer, at der er et stort behov formere viden om psykiske lidelser i de etniske miljøer.De forklarer, at store kampagner i TV og andre mediervil gå upåagtet hen i de etniske miljøer, da de flesteikke ser dansk tv eller hører dansk radio. De anbefaleri stedet en indsats i de lokalområder, hvor folk medanden etnisk baggrund bor. Man skal opsøge patienterneder, hvor de kommer til daglig, da informanternevurderer, at de færreste vil opsøge viden om feltet afsig selv. De foreslår uddeling af pjecer på flere fremmedsprog,som bør foregå i lokale supermarkeder,biblioteket, hos praktiserende læger, apoteket osv. Endeligmener patienterne, at det i denne sammenhængkunne være en fordel, hvis nogen med anden etniskbaggrund var involverede i uddelingen af informationsmaterialet.Især ville det være hensigtsmæssigt, hvistidligere eller velbehandlede patienter med andenetnisk baggrund trådte frem som ’rollemodeller’.Patienterne mener også, at informationsmøder i lokalområdetom psykisk lidelser ville være en god strategi.De har imidlertid ikke konkrete bud på, hvordanman motiverer målgruppen til at komme til sådannearrangementer. Det vurderes at blive overordentligtvanskeligt, med mindre man kan alliere sig med noglepersoner med anden etnisk baggrund, som er kendt ide lokale etniske miljøer.5.1 PersonaleønskerI interviewene blev personalet også spurgt om, hvad demener vil hjælpe dem i arbejdet med patienter med andenetnisk baggrund.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund41

Projektets aktiviteterDe efterspurgte følgende:• Klare kriterier for tolkebrug: Mange informanterefterspørger en klar holdningstilkendegivelse fra center-og afdelingsledelserne om kriterier for tilkaldelseaf tolk.• Accept af større tolkeforbrug: informanterne ønskernæsten alle et øget tolkeforbrug i plejepersonaletsarbejde i sengeafsnittene og til kontaktpersonsamtalerfor at kunne styrke den miljøterapeutiske indsats ogrelationsarbejdet.• Undervisning i og øget kendskab til god tolkepraksis:mange informanter føler sig dårligt klædt påtolkesamtalerne og ønsker mere viden om området.• En ’tolkecentral’: Mange efterlyser bedre organiseringaf tolkebestilling og tolkeforbruget på hele centret,således at ressourcerne til tolkning bruges bedstmuligt. En informant foreslår, at man systematisererbestillingen af tolke, så eksempelvis en tilkaldt tyrkisktolk bruges hele dagen på hele centret indtil alle samtalerer gennemført, i stedet for at 3 afdelinger bestillertre tyrkiske tolke til samme dag og betaler kørselsgodtgørelseosv. til alle tre osv.• Informationsmateriale om Psykiatrisk CenterGlostrup, afdelingernes husorden, information ombehandlinger, diagnoser m.m. bør oversættes til andrerelevante sprog end dansk. Foruden den konkreteviden der formidles i pjecerne til patienterne, vurdererflere informanter, at der ligger et stort inklusionssignali at have materialer oversat til de relevante sprog.• En politik om centrets holdninger og forventningertil personalet om patienter med anden etniskbaggrund: mange informanter mener at det kunnevære en fordel at formulere en egentlig politik eller enspecifik tilføjelse til værdigrundlaget, som signalerercentrets ledelses holdninger til behandlingen og plejenaf patienter med anden etnisk baggrund.• Kurser om ’kultur og kulturforståelse’: de flesteinformanter efterlyser mere viden om patienter medanden etnisk baggrund og deres kultur.5.2 Oversigt over aktiviteter1. Udbredelse af information om psykiatri og behandlingtil målgruppen.• Pjecer om symptomer på psykisk lidelser og DistriktspsykiatriskCenter Ishøjs behandlingstilbud• Undervisning om psykiske lidelser til borgere medanden etnisk baggrund• Deltagelse i Ishøj Kulturnat• Deltagelse i ’Banebrydernes’ fester i lokalmiljøet2. Nedbrydelse af sprog- og ’kultur’-barrierer mellem patientog behandlingssystemet• Personalerettet undervisning om ’den gode tolkesamtale’• Indførelse af telefontolkning• Information om gældende lovgivning på tolkeområdet• Udarbejdelse af instruks om brug af tolk og ’interkulturelkommunikation’ i forbindelse med akkreditering• Introduktion til nyansatte på Psykiatrisk CenterGlostrup om arbejdet med patienter og pårørendemed anden etnisk baggrund3. Den daglige praksis i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj• Den daglige praksis• Supervision af Distriktspsykiatrisk Center Ishøjsteam ved VFTP4. Videreformidling af projektets erfaringer• Foredragsvirksomhed• Udarbejdelse af ’Poster’ om projektet:5. Fælles studietur til psykiatrien i IstanbulPå baggrund af undersøgelsesfasens resultater, informanternesudpegning af relevante indsatsområder ogprojektets økonomi blev det besluttet at gennemførefølgende initiativer i aktivitetsfasen:42 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Projektets aktiviteter5.3 Udbredelse af information om psykiatri ogbehandling til målgruppen.Formål:• Nedbrydelse af barrierer hos målgruppen• Synliggørelse af Distriktspsykiatrisk Center Ishøj hosbåde samarbejdspartnere og målgruppenProblemstillinger:• Manglende kendskab til psykiske sygdomme.• Manglende kendskab til psykiatriens tilbud.• Manglende kendskab til psykiske lidelsers mulighedfor behandling• Tabuisering af psykiske lidelser.• Manglende kendskab til Distriktspsykiatrisk CenterIshøj hos borgere og samarbejdspartnere– Pjecer med informationer om symptomer påpsykisk lidelser og Distriktspsykiatrisk CenterIshøjs behandlingstilbudHandlinger:Pjecerne er udarbejdet i samarbejde med Ishøj SprogogIntegrationscenters rollemodelsprojekt ’Banebryderne’.To unge pædagogstuderende med henholdsvismarokkansk og kurdisk baggrund har deltaget iudarbejdelsen.Som udgangspunkt var der fokus på vigtigheden afden rette formulering, med det formål ikke at støde nogenbort på grund af tabuisering af psykiske lidelser.Samtidig skulle pjecerne gerne fange målgruppensopmærksomhed.Pjecerne indeholder tilbud til borgerne om at kunnekontakte sygeplejerskerne i Distriktspsykiatrisk CenterIshøj, via telefon og e-mails samt tilbud om at kunnemøde op i ’åben tid’ i Distriktspsykiatrisk Center Ishøjtorsdag kl. 15-17.Pjecerne er udarbejdet på dansk, tyrkisk, kurdisk, urduog arabisk og udsendt i oktober 2008.Udsendt til praktiserende læger i DistriktspsykiatriskCenter Ishøjs optageområde, samt til de relevantekommunale forvaltninger i Ishøj, Vallensbæk og Høje-Tåstrup kommuner.Udfordringer i processen:I arbejdet med udviklingen af pjecen skulle målgruppendefineres nærmere, og indholdet skulle målrettesherefter.Den overordnede ambition med pjecen er blot at ’så etfrø’. At videregive informationer om psykiske lidelser,som kan medvirke til at nedbryde tabuet og øge kendskabettil psykiske lidelser hos målgruppen. Desudenvar formålet at informere om vigtigheden af at opsøgeprofessionel hjælp i tide, og hvor man kan få dennehjælp til de etniske minoritetsmiljøer og netværk.I dette arbejde indgik følgende overvejelser:I arbejdet i distriktspsykiatrien ses et stigende antalpatienter med anden etnisk baggrund med massivepsykosociale problemstillinger, der giver sig udtryk iondt i kroppen, hovedpine og depressioner. Dennegruppe henvender sig i stigende grad selv til distriktspsykiatrienvia praktiserende læger, når de er mereeller mindre udredte somatisk. Denne målgruppe erimidlertid egentlig ikke distriktspsykiatriens primæremålgruppe.Det blev derfor besluttet at pjecens tekst skulle handleom distriktspsykiatriens primære målgruppe; de somlider af sværere psykiske lidelser.Beslutningen om at målrette pjecen indhold, så denhandler specifikt om de sværere psykiske sygdomme,blev også truffet, da det lader til, at tabuiseringen afpsykiske lidelser i de etniske miljøer især er rettet modpsykosetilstande.Det kom tydeligt frem under vores samarbejde medBanebryderprojektet, at vores antagelse, om at psykiskelidelser er et stort tabu, var rigtig. Vores førsteforslag, med ordlyden ”Psykisk Sygdom kan rammealle”, blev fuldstændig afvist af Banebryderne, sommente, at målgruppen ville lade den ligge. Derimodblev forslaget ”Ondt i sjælen” godkendt.Dilemmaet var i den forbindelse, om vi medvirker til atopretholde forestillingen om, at psykiatri ikke er noget,man taler om, når vi selv undgår at nævnte ordet psykisksygdom direkte på pjecens forside. Titlen ’Ondt isjælen’ blev endelig besluttet ud fra argumentet om,at målgruppen kan nås, ’hvor de er’ og ikke, hvor visynes, at de skal være.Det har været en tidskrævende proces at udarbejdepjecerne, da det har været vanskeligt at finde tidspunkter,hvor ’Banebryderne’ kunne mødes med os.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund43

Projektets aktiviteterRepræsentanterne for Banebryderprojektet er frivillige,som har valgt at lægge et engagement i lokalområdetfor at styrke integrationen udenfor arbejdstiden.Pjecen blev diskuteret og skrevet om flere gange,før projektgruppen fandt frem til en tilfredsstillendeudformning.Layout og trykning af pjecerne tog også længere tidend beregnet. Det oversatte materiale fylder forskelligt,og korrekturlæsning og rettelser er en tidskrævendeprocedure, når grafikeren ikke kender det alfabetog sprog, som anvendes. Desuden er der forskelligeskrifttyper og omvendt skriveretning, man skal væreopmærksom på.Trykt i antal eksemplarer: 600 tyrkiske, 300 urdu, 300kurdiske og 400 arabiske samt 200 danske.Foreløbigt resultat:Pjecerne blev sendt ud ret sent i projektets forløb pågrund af de ovennævnte vanskeligheder. I det halveår der er gået, har der været to konkrete henvendelseri åben tid fra borgere med problemer, som kommerforanlediget af pjecen, som de har set hos egen læge.Vi har stigende antal henvisninger og henvendelserfra og om målgruppen, men ved ikke om de direktekan relateres til pjecerne.Der har endnu ikke været henvendelser på e-mail.Pjecen er blevet modtaget positivt af samarbejdspartnere,som i flere tilfælde har tilkendegivet, at denetop har manglet et sådant materiale. Der er kommetrosende tilkendegivelser om dens lettilgængelighed oginformative kvaliteter.Flere læger og en kommune har henvendt sig medønske om flere eksemplarer.Februar 2009 henvendte Ishøj Kommunes nystartedesundhedscenter sig med ønske om, at pjecerne kanligge som fast tilbud til borgere, der henvender sig isundhedscenteret. På baggrund af pjecen planlæggesvidere samarbejde omkring forebyggelse, undervisningog rådgivning om psykiske sygdomme.Der er kommet flere positive tilbagemeldinger framålgruppen, da pjecen blev uddelt ved undervisningpå ’Banebrydernes’ fredagsmøder.Ulemper:Ifølge pjecen kan man personligt henvende sig i distriktspsykiatrien,hvis man har psykiske problemerog få en samtale og/eller en udredning med eventuelviderehenvisning til andre instanser.Det kan blive et problem efter projektets afslutning atafse personale, hvis der kommer mange spontanehenvendelser, og det kan blive vanskeligt at finde personaleressourcertil den eventuelt øgede aktivitet.Fremtidig forankring:Både samarbejdspartnere og borgere har væretpositive over for tiltaget. Effekten på lang sigt er pånuværende tidspunkt svær at vurdere.– Undervisning om psykiske lidelser til borgere medanden etnisk baggrundHandlinger:I projektets aktivitetsfase blev der afholdt en informationsaftenom psykiske lidelser i samarbejde medIshøj Sprog- og Integrationscenters rollemodelsprojekt’Banebryderne’. Projektgruppens indlæg hed ’Ondt isjælen’.Foredraget handlede, som før omtalte pjece, om generellesymptomer på svære psykiske lidelser og om,hvor man kan få professionel hjælpUndervisningen blev arrangeret i tilknytning til et emneom overvægt og diabetes med en sundhedskonsulenti hjemmeplejen i Ishøj kommune.Aftenen var annonceret med det overordnede tema’Fysisk og psykisk sundhed’.Ca. 25 kvinder og børn med etnisk minoritetsbaggrunddeltog i arrangementet.Foredraget blev oversat af tolke til tre forskelligesprog, urdu, arabisk og tyrkisk.Undervisningen var af ca. 1 times varighed.Efterfølgende blev de omtalte oversatte pjecer udleveretsammen med materiale fra Psykiatrifonden, somdog kun forefindes på dansk indtil videre.Udfordringer i processen:Projektgruppen har diskuteret med Banebryderne,hvordan vi bedst kunne nå ud til målgruppen medundervisning.Første forslag var afholdelse af ’caféaften’ i Ishøj Kulturcaféarrangeret af Distriktspsykiatrisk Center Ishøj.44 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Projektets aktiviteterVi blev af Banebryderne rådet til at lægge undervisningenom psykiske lidelser sammen med et mere”neutralt” emne pga. tabuiseringen og risikoen forsladder i de etniske minoritetsmiljøer. Vi burde altsåikke åbent annoncere, at arrangementet handlede ompsykiske sygdomme og behandling. Man vurderede,at målgruppen i så fald ikke ville møde op.Dilemmaet for os var i den forbindelse, at projektgruppensholdning er, at det er uhensigtsmæssigt atinvitere deltagerne uden, at de er orienterede om,hvad de kommer for at høre. Det ville give et indtrykaf skjulte dagsordener, som ikke tjener psykiatriensinteresser.Ligesom med pjecen var dilemmaet også, at vi ved atundgå at nævne ordet psykiatri osv. kom til at støtteden opfattelse, at psykiske sygdomme er noget, manikke kan tale om. Samtidig ønskede vi heller ikke atskubbe den gruppe væk, som vi gerne ville have i tale.Den oprindelige idé om selv at invitere kvinder i lokalområdetmed anden etnisk baggrund blev opgivet, daalle med kendskab til grupperne med anden etniskbaggrund vurderede, at kun meget få ville møde op, hvisDistriktspsykiatrisk Center Ishøj stod som arrangør.Da muligheden opstod for at deltage i et allerede etableretforum af kvinder med anden etnisk baggrund,som mødes hver fredag aften i Kvarterhuset i Vejleåparken,valgte vi i stedet at benytte denne mulighed.Foreløbigt resultat:Kvinderne viste stor interesse for emnet. Flere spurgtetil symptomer hos bekendte og pårørende, og hvordanman kunne handle på det.Arrangørerne foreslog efterfølgende en mulighed forat kunne arrangere flere aftener med lignende indholdeller om mere specifikke psykiske sygdomme.Fordele:Samarbejdet med Banebryderne har bevirket, at projektmedarbejdernekunne nå ud til en anden gruppe,end man ville have været i stand til selv.Vores erfaring er, at det mest er kvinderne, der eransvarlige for familiernes trivsel, derfor var kvindeaftenenet godt mål for foredraget. Kvinderne kan bådevære mødre og hustruer til den målgruppe, vort projektprøver at nå. Enkelte kan også selv tilhøre målgruppeneller har kendskab til nogle, der har behov forhjælp fra psykiatrien.Ulemper:Undervisningen var meget generel, med udgangspunkti den fremstillede pjece.Der var ikke tid til megen dialog, da vort indslag var etaf flere i løbet af aftenen.Vi fik ikke direkte mændene i tale.Det var en udfordring at undervise med tolkning på treforskellige sprog blandt legende børn på gulvet.Fremtidig forankring:• Stemning for gentagelse blandt deltagerne i kvindeaftenen.• Planer om gentagelse af undervisningen på IshøjSprogskole og en kvindeaften om angstproblematikker.• Gennemførelse heraf afhænger af personaleressourceri Distriktspsykiatrisk Center Ishøj.• Desværre er ’Banebryderne’ også et projekt, derstopper i 2009, som vi endnu ikke kender denvidere forankring af.• Ønske om videre samarbejde med Kvarterhuset iVejleåparken om rådgivning.• Ønske om videre samarbejde med det nyetableredesundhedscenter i Ishøj fremover.– Deltagelse i Ishøjs Kulturnat, arrangeret af IshøjKommune i samarbejde med Ishøj Bycenter:Vi tog initiativ til at deltage på Ishøj CenterforeningsKulturnat ud fra den formodning, at det var et stortneutralt forum til at synliggøre distriktspsykiatrien i, ogat det kunne bruges til uddeling af informationsmateriale.Handlinger:Centerforeningen havde sørget for det praktiskeomkring arrangementet, vi skulle bare møde op medvores informationsmateriale og personale til standen.Vanskeligheder:Vi fik desværre en lidt afsides plads, foran det endnuikke ibrugtagne sundhedscenter. Derved blev vi ikkeså synlige. Aftenen var mest præget af handel ogunderholdning, men enkelte personer, dog ikke framålgruppen, kom hen og fortalte om deres egne psykiskeproblemer.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund45

Projektets aktiviteter– Deltagelse i ’Banebrydernes’ fester: ’Høstfest’september 2007 og ’Vinterlysfest’ januar 2008I forbindelse med ’Banebrydernes’ arrangementervar der udstillinger og information om uddannelse,job, skole, kulturtilbud og sundhed, hvorfor det var enrelevant sammenhæng til at introducere distriktspsykiatrien.Handlinger:Banebryderne havde sørget for alt det praktiskeomkring arrangementet, vi skulle bare møde op medvores informationsmateriale.Fordele:Arrangementerne var arrangeret af Banebryderprojektet,som havde annonceret det i deres ’etniske’netværk. Formålet med eftermiddagen var både informativog socialt samvær.Vores samarbejdspartner fra Banebryderne medkendskab til de unge, specielt mænd, gjorde en aktivindsats sammen med os for at henlede opmærksomhedenpå vores pjecer samt diverse materiale ommisbrug.Vanskeligheder:Der var ingen, der henvendte sig spontant.Ulemper ved begge aktiviteter:Det er ressourcekrævende både med hensyn til tid ogat møde udenfor normal arbejdstid.Fremtidig forankring af deltagelse i diverse arrangementeri nærmiljøetProjektgruppen er af den opfattelse, at det er en godide at blive ved med at stå frem i lignende lokalesammenhænge for at synliggøre DistriktspsykiatriskCenter Ishøj og at vise, at psykiatri er noget, man kantale om, og at der findes behandlingsmuligheder, ogsåi nærmiljøet.5.4 Nedbrydelse af sprog- og ’kultur’-barrierermellem patient og behandlingssystemetFormål:• At sikre en god gensidig kommunikation.• At personalet bliver fortroligt med tolkebrug• At personalet får kendskab til lovgivning på området• At sproglige barrierer ikke er en hindring for god behandlingog pleje• At personalet klædes bedre på til at håndtere ’kulturmødet’.Problemstillinger:• Der bruges for få tolke• Personalet mangler undervisning i tolkebrug• Patienterne er ofte mistroiske over for tolke• Økonomiske aspekter• Svært at vurdere, hvornår der skal bruges tolk• Manglende sygdomsforståelse og kompliance hospatienterne forårsaget af sprogbarrierer• Det er til tider svært for personalet at skelne mellemkultur, sygdom og andre faktorer, og at handle fagligthensigtsmæssigt og relevant herpå– UndervisningHandlinger:Undervisning om den gode tolkesamtale til personale:Afholdt flere temadage på Psykiatrisk Center Glostrupi brug af tolke.En temadag med cand. mag. Lise Paulsen Galal, fraRUC, forfatter af bogen ”Goddag mand Økseskaft”.Indlæg på temadag af cand. mag. og mangeårig tolkEhab Galal om tolkebrug.Information til nyansatte på Psykiatrisk Center Glostrup.Vanskeligheder:Det var svært for personalet at afse tid til at møde optil undervisningen.46 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Projektets aktiviteterRessourcekrævende at undervise inden for gældenderammer.Der skal bevilges økonomiske midler til aflønning afeksterne undervisereForeløbigt resultat:Ved gennemgang af evalueringsskemaer efter undervisningog temadage har vi fået mange positivetilbagemeldinger, hvori der peges på relevansen fordet daglige arbejde. Desuden var flere overraskedeover, at tolkene er mere end levende ordbøger og atde kan bruges til kulturel formidling og bidrage positivti vurderingen af patienternes individuelle særtræk. Detkom også som en overraskelse for de fleste, at tolkenbør ses som en kollega og kan have behov for at bliveinformeret om samtalens indhold inden samtalensstart.Diskussionerne ved arrangementerne dækkedemange aspekter: tolkenes tavshedspligt, hvordan manskaffer tolk, de økonomiske og lovmæssige aspekter.Det var også et forum til at tale om egne oplevelser iforbindelse med brug af tolk.Foredragene har skabt øget opmærksomhed påpatientens behov for brug af tolk – også når det drejersig om samtaler med plejepersonale, for at patientenskal kunne profitere af relationsbehandling og miljøterapi.Fordele:Stor interesse for undervisning fra personalet. Personaletføler sig bedre rustede til at bestille tolke ogudnytter disses kvalifikationer efterfølgende.Ulemper:Det kan medføre en øgning af tolkeforbruget på kortsigt, med de økonomiske konsekvenser det kan have.På længere sigt kan den forbedrede kommunikationog pleje til denne gruppe formentlig udmønte sig ikortere indlæggelser og bedre kompliance.Fremtidig forankring:Emnet berøres i en kort udgave ved introduktionsprogrammettil nyansatte. Projektmedarbejdernefortsætter med at undervise nyansatte efter projektetsafslutning.På grund af stor interesse og behov hos personalet,vil projektmedarbejderne undersøge muligheder forgentagelse regelmæssigt af temadage om tolkebrug.Projektgruppen vil fremover være rustede til at undervisei emnet, hvis de frikøbes fra det daglige arbejde.– Indførelse af telefontolkningHandlinger:Der er indkøbt foreløbig to konferencetelefoner.Vi har sammen med repræsentanten for firmaet, dersælger konferencetelefonerne udarbejdet gode, informativeinstruktioner i montering til fastnet, IP-telefoniog mobiltelefon via Bluetooth til brug i patienterneseget hjem.Der er udarbejdet information om tolkning og teletolkningpå fire sprog til patienterne.Der er vedlagt lister med telefonnumre på tolkebureauer,som tilbyder telefontolkning.Der er gjort en indsats for at motivere til brugen afteletolkning med henblik på implementering på PsykiatriskCenter Glostrup, især i Psykiatrisk Skadestue,i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj og Det opsøgendepsykiatriske team.Telefontolkning er anvendt både under hjemmebesøgvia Distriktspsykiatrisk Center Ishøjs mobiltelefoner,samt i Distriktspsykiatrisk Center Ishøjs egne lokaler.Udfordringer:Som med alt nyt er telefontolkning også noget, manskal vænne sig til. Man skal især overkomme dentekniske barriere, det er at opsætte telefonen og slutteden til.Teletolkning skal følges op hyppigt af projektgruppen.Det er en god ide at have telefonen stående fast montereti et kontor, så man ikke skal slutte den til hvergang.Med hensyn til brugen af teletolkning i den psykiatriskeskadestue har det taget længere tid at komme igang, da medarbejdere fra projektgruppen ikke havdederes daglige gang i afdelingen.Det har vist, at den tekniske barriere er større endforventet. Samtidig indgår personalet i skadestueni skiftende vagter, og mange læger er nyansatte.Derfor tager det længere tid at formidle mulighedenfor teletolkning og selve brugen af det, så alle er opmærksommepå det og følger sig klædt på til at brugeteletolkning, også når der er travlt.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund47

Projektets aktiviteterTeletolkning er på trods af ovennævnte startvanskelighederved at komme i gang i Psykiatrisk CenterGlostrup. På nuværende tidspunkt er det brugt fleregange i skadestuen, hvor både personale og patienterfik udbytte af tolkningen. Der har været enkeltetolkesamtaler, hvor patienter fra afdelingerne er fulgti skadestuen for at benytte telefonen. Endvidere harflere sengeafsnit vist interesse for at bruge teletolkning.Fordele:Erfaringerne med telefontolkning med en konferencetelefoner meget positive for både personalet ogpatienterne. Selv meget paranoide patienter har væretoverraskende positive.Patienterne er især glade for anonymiteten. Teletolkningimødekommer patienternes tvivl om tolkenoverholder sin tavshedspligt, da anonymiteten medtelefontolkning kan bibeholdes.Alt i alt opleves, at muligheden for telefontolkningøger forbruget af tolkesamtaler, så det reelle behov fortolkebistand i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj imødekommesi højere grad end inden projektets start. Detskyldes dels den positive oplevelse blandt patienterne,og dels at telefontolkning gør det let, hurtigt og ukompliceretat arrangere tolkesamtaler.Personalet er overbevist om, at det på længere sigtsparer både tid og penge, da den gensidige kommunikationog dermed forståelsen er forbedret.De fordelagtige tidsmæssige og økonomiske aspekterved brug af telefontolkning er også vigtige.Der kan skaffes tolk indenfor max. en halv time, hvilketer hensigtsmæssigt og gør tolkebrugen mere smidigi forhold til behandlingen af patienten og det dagligearbejde i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj.Et akut opstået behov for tolk kan således også imødekommes.Der skal ikke betales kørepenge og honorar fortolkens rejsetid, og man betaler for minimum en halvtime, hvorimod samtaler hvor tolken er fysisk tilstede,honoreres for minimum en time.Ulemper:Tolkene er generelt ikke så begejstrede af flereårsager. Det er anstrengende at tolke uden at kunneobservere nonverbal kommunikation.Når der er flere tilstede i rummet, er det vigtigt, atpersonalet tager ordstyrerrollen alvorlig, da tolken ikkekan se, hvem der taler.Enkelte tolke har tydeligvis tolket hjemmefra, hvorlarmende børn i baggrunden forstyrrede. En andentolk kørte bil imens. Dette problem er indberettet tiltolkebureauet.Hvis emnet er vanskeligt følelsesmæssigt, og derer behov for tænkepauser og tid til at lade indtrykforplante sig, er det vores erfaring, at det er nemmest,hvis der er en tolk fysisk tilstede. Endvidere er detvanskeligt at forklare brugen af doseringsæsker o.lign., med mindre tolken er fysisk til stede.Fremtidig forankring:Projektgruppen vil gerne fortsætte med at undervisei brug af teletolkning og indkøbe til flere afdelinger påPsykiatrisk Center Glostrup, hvis der er mulighed forat blive købt fri til dette.Erfaringer fra Psykiatrisk Skadestue viser, at der erbehov for kontinuerlig undervisning med kompetentpersonale, der i perioder befinder sig i afdelingen ogkan afhjælpe især de tekniske barrierer og motiverefor brugen.Generelt er der stor interesse blandt personalet.Teletolkning kræver tid, engagement og økonomiskebevillinger til fortsatte indkøb af konferencetelefoner.– Information om gældende lovgivning på tolkeområdet:Formål:At personale på Psykiatrisk Center Glostrup får kendskabtil, at der eksisterer en lovgivning med hensyn tiltolkebrug på området samt denne lovgivnings indhold.Handlinger:Emnet indgår nu i introduktionsprogrammet for nyansatte,hvor der efterfølgende uddeles skriftligt materialeom lovgivningen.Fordele:At personalet fremover bliver mere opmærksomme påderes ansvar for at sikre tilstrækkelig kommunikationmed patienten, og hvornår det er relevant at bestilletolk.Ulemper:Økonomisk aspekt ved øget tolkebrug. Det seneste århar Psykiatrisk Center Glostrups tolkebudget dog væ-48 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Projektets aktiviteterret faldende. Indførelse af teletolkning kan modvirkestigende udgifter på området.Fremtidig forankring:Der er et stort udviklingspotentiale i aktiviteter til nedbrydelseaf sprogbarrierer. Det videre forløb afhængeraf muligheden for at tilføre ressourcer på området.Forslag til tiltag: Indkøb af konferencetelefoner.Fortløbende undervisning til personale i brug af konferencetelefon.Fortløbende undervisning i brug af tolk.– Udarbejdelse af instruks i brug af tolk og ’interkulturel kommunikation’ i forbindelse medakkreditering:Formål:At sikre at patienter og pårørende med anden etniskbaggrund får den nødvendige information, vejledning,behandling og pleje trods sprogbarrierer.At bevidstgøre personalet om det ’transkulturelle felt’,bistå og klæde personelt på til at kunne skelne mellempatienternes kulturelle træk, sociale baggrund og andreindividuelle problemstillinger, så der kan handleshensigtsmæssigt og tilstrækkeligt i forhold hertil.Handlinger:Ved søgning på Psykiatrisk Center Glostrups VIPportal fandtes intet om brug af tolke samt ’kulturforståelse’.Derfor er der udarbejdet to instrukser: ’Instruks i tolkebrug’og ’Instruks om interkulturel kommunikation’ (sebilag)Udfordringer:Det er en udfordring at beskrive især ’interkulturelkommunikation’ i ’instruksform’.Det er tidskrævende at få instrukserne igennem denødvendige instanser inden offentliggørelse på VIPportalen.Er i skrivende stund ikke endelig godkendt.– Introduktion til nyansatte på Psykiatrisk CenterGlostrup:Formål:At sikre at Psykiatrisk Center Glostrups værdier omfaglighed, ansvar og respekt sættes i fagligt og dagligtspil.At videreformidle projektets erfaringer på en operativmåde.At styrke personalet i at holde fast i sin fagligheduanset hvor patienten kommer fra, med udgangspunkti det almene og blik for det særlige.Handlinger:Udarbejdet mundtligt indlæg med powerpoint præsentation.Udarbejdet mindre publikation om emnet som uddelestil introduktionen. (se bilag)Vanskeligheder i processen:Det har været vanskeligt at få alt, hvad der er relevantat informere om, kogt ned til 30 min. indlæg. Påbaggrund heraf blev udarbejdet skriftligt materialetil uddeling i forbindelse med indlæg for at imødegåtidspresset.(se bilag)Foreløbigt resultat:En halv times introduktion til nyansatte om samarbejdetmed patienter og pårørende med anden etniskbaggrund end dansk i forbindelse med centrets introdagefor nyansatte.Dette er indtil videre gennemført to gange.Det nyansatte personales reaktion var umiddelbart positiv.Flere giver udtryk for at det er et relevant emneog ønsker mere tid til dialog.Introduktionsdagene til nyansatte bliver vurderet samletog skal evalueres i efteråret 2009.Fordele:Der har været stor interesse fra de deltagende nyansatte.Nogle har selv erfaringer på området, og emnetindeholder stort potentiale for dialog.Ulemper:En halv time er meget lidt, hvilket mange af deltagerneogså har påpeget.Kun ringe mulighed for dialog.Fremtidig forankring:Undervisningen er planlagt til at fortsætte den førstetirsdag i hver måned, med foreløbig evaluering sammenmed resten af introduktionen.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund49

Projektets aktiviteter5.5 Den daglige praksis i DistriktspsykiatriskCenter IshøjPå baggrund af vores forundersøgelsesresultater ønskedevi at justere vores daglige praksis, så vi i højeregrad imødekommer patienterne med anden etnisk baggrundssærlige behov og sikrer, at Psykiatrisk CenterGlostrups overordnede værdier for behandling og pleje;’faglighed, respekt og ansvar’ gennemsyrer vores tiltagog daglige omgang med disse patienter.Arbejdet med en forbedret daglig praksis er tilrettelagt,så vi forsøger at imødegå de barrierer for behandling ogpleje, som undersøgelsesfasen har afdækket.Samtidig ønsker vi at afprøve, hvad det i praksis vilkræve at tage højde for målgruppens anderledes forudsætningeri forsøget på at give et optimalt psykiatriskbehandlingsforløb. Hvad er det, som gør forskellen på,om et patientforløb bliver vellykket eller mislykket?– Ændringer af daglig praksisHandlingerI dagligdagen har det konkret udmøntet sig i følgende:1. Accept af et betydelig større tidsforbrug end vanligt2. Der er foretaget en mere dybdegående indsamlingaf viden om patientens liv, relationer og problemstillinger.Det har været hensigtsmæssigt at suppleremed brugen af Videnscenter for TranskulturelPsykiatris guidelines, og det ’kulturelle interview’som giver god inspiration til at spørge om det, vioverser at spørge om, eller vi ikke forstår.3. I det omfang, det var muligt har vi inddraget pårørendei højere grad end tidligere til samarbejde ompatientens situation og tilbud om psykoedukation.4. Anvendt tolke ud fra både patienternes og behandlernesvurdering af behov.5. Indført telefontolkning i det daglige arbejde, brugener fuldt implementeret6. Fulgt patienterne som bisidder rundt i de forskelligeoffentlige systemer, hvis det skønnedes nødvendigt.7. Forsøgt at motivere patienterne til socialpsykiatrienog dens tilbud ved i øget grad at uddybe ogforklare hensigten hermed, hvis der var behov fordette.Der har været fokus på forbedring af daglig praksis ihele projektperioden. Det meste af DistriktspsykiatriskCenter Ishøjs personale har været involveret. Det vilblive for omfattende at komme ind på de konkrete forløb,men følgende vil bestå i en opsummering af voresvigtigste erfaringer.Fordele:• Den sproglige barriere er i højere grad imødekommetend tidligere• Vi har fået større kendskab til de enkelte patienterog indsigt i deres baggrund og situation.• Patienter, der er velinformerede om deres sygdomog behandling, udviser bedre compliance. Det gårbegge veje. Når personalet er klar over, hvordanpatienterne selv ser på deres psykiske sygdom, ogde problemer den medfører, er man i stand til atimødekomme patienterne på en anderledes måde.Patienterne føler sig set og hørt, og det giver gensidigstørre tillid.• Samarbejdet med pårørende er øget med bedrebehandlingsalliancer og større indsigt i patientenssituation til følge.• Vi har oplevet de barrierer, som er beskrevet tidligere,på nært hold.• Vi har fået konkret indblik i nogle af de vanskeligheder,man som psykisk syg borger med etniskminoritetsbaggrund har med at navigere rundt i detoffentlige danske system.• Større forståelse blandt personalet for, at der kanvære flere forklaringer på de fænomener, man kaniagttage, hvilket har ’ophævet’ mange af de forforståelser,der herskede inden projektet.• Vi har erfaret, at mange barrierer kan brydes ned,når patienterne ledsages af personale fra distriktspsykiatrieni deres kontakt med andre behandlingsinstanser.Der er ofte behov for én som hjælpermed at holde overblik over patientens forløb og iet vist omfang taler patients sag, især i forhold tiltolkebrug hos andre behandlingsinstanser.• Personalet bliver bedre i stand til at bruge deresfaglighed, når alt relevant for patienten er kommunikeretvidere til personalet og der er opnået enhøjere grad af fælles forståelse af situationen.• Samarbejdspartnere og øvrige behandlere i50 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Projektets aktiviteterDistriktspsykiatrisk Center Ishøj har derigennemogså fået et nyt syn på en til tider stigmatiseretgruppe.Vanskeligheder i processen:Det er meget tidskrævende at følge patienterne rundt isystemet.Svært at koordinere instanserne imellem, når der ogsåskal bestilles tolke.Patienterne møder ikke altid op til aftalt tid; man måselvfølgelig overveje, hvilken betydning den psykiskelidelse har i den forbindelse.Den nuværende gode behandlingspraksis bliver sværat videreføre uden øgede ressourcer efter projektetsophør.Foreløbigt resultat:Mange barrierer kan overvindes med samtale, informationog forklaringer, samt den fornødne tid.Der er kommet større fokus på sproget som barriere,og nødvendigheden af at imødekomme dette.Det involverede personale har fået større indsigt ikompleksiteten af patientgruppen med anden etniskbaggrunds problemstillinger, samt vigtigheden af atbevare sin faglighed, at spørge ind til det man ikkeforstår og at lytte.Opnået bedre patientforløb og en løsningsorienterettilgang, med fokus på personalets faglighed og denindividuelle tilgang til alle patienter som primæreværktøj.Ulemper:Det er ressourcekrævende.Andre instanser kan føle sig usikre, når patienterneledsages af personale fra distriktspsykiatrien.Fremtidig forankring:Ved at tage afsæt i undersøgelsesresultaterne oghave fokus på gruppens særlige problemstillinger ervi blevet klogere på, hvad vi skal spørge om og væreopmærksomme på at stille uddybende spørgsmål tildet, vi ikke forstår.Vi er blevet bedre til at se individet bag etniciteten,kulturen og sygdommen og kan bedre handle derpå.Det er nu en del af vores daglige praksis som ’følgermed’ fremover.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrundDistriktspsykiatrisk Center Ishøj har desuden fået mulighedfor at deltage i afprøvningen af ‘Kulturelle interviews’under Videnscenter for Transkulturel Psykiatri.Dette er brugt i en række samtaler med patienter, ogerfaringerne vil blive evalueret i løbet af 2009. Det kulturelleinterview vil under alle omstændigheder indgåsom et væsentligt inspirationskatalog eller redskab ipersonalets daglige arbejde fremover.Der er et stort ønske i Distriktspsykiatrisk Center Ishøjom at kunne fortsætte ud over projektperioden medat kunne tilbyde patienter med behov disse mereintensive, tidskrævende forløb, fordi det kan være heltafgørende for et godt, koordineret forløb i arbejdetmed målgruppen.– Supervision af Distriktspsykiatrisk CenterIshøjs team ved VFTP:Videnscenter for Transkulturel Psykiatri tilbyder gratissagssupervision omhandlende etniske minoritetspatienterved projektsygeplejerske Marianne Østerskov.HandlingerDistriktspsykiatrisk Center Ishøj har benyttet sig afsupervision i projektperioden inden sammenlægningmed Distriktspsykiatrisk Center Tåstrup oktober 2008.Fordele:Det har været meget positivt for hele DistriktspsykiatriskCenter Ishøjs tilgang til arbejdet med etniskeminoriteter.Det har været vigtig for projektgruppen at inddragehele teamet i arbejdet med etniske minoriteter tilafprøvning af forskellige aktiviteter. Det har været enfordel at få en person udefra med en speciel videnpå området som supervisor. Vi har på den måde fåetindblik i de forskellige problemstillinger, det forskelligepersonale har oplevet og diskuteret holdninger oghandlinger, så hele teamet føler sig bedre klædt på ibehandlingen og plejen af denne gruppe.Vi har erfaret, at det at se på etniske minoriteter somen del af en samlet patientkategori kan modvirke enberøringsangst. Samtidig kan træningen i tilgangen”udgangspunkt i det almene, og blik for det særlige”også komme etnisk danske patienter til gode.Vanskeligheder:Efter sammenlægning med Distriktspsykiatrisk CenterTåstrup og dertilhørende omstruktureringer har detværet svært at finde tid til at komme i gang igen.51

Projektets aktiviteterFremtidig forankring:VFTP tilbyder på nuværende tidspunkt stadig supervision,og det er aftalt ,at det samlagte team i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj også fremover modtagersupervision af særligt komplicerede behandlingsforløb.5.6 Formidling af projektets erfaringerDer har i det meste af projektperiodens forløb været storudadrettet aktivitet i form af indlæg og foredrag til personalei forskellige sammenhænge.– ForedragsvirksomhedProjektgruppen har undervist og holdt foredrag udenberegning, da formidlingen ses som en del af aktivitetsfasencentrale opgaver inden for projektets rammer.Foredragenes indhold har varieret afhængigt afkontekst, men kerneydelsen har været formidling afundersøgelsesfasens resultater og konklusioner samterfaringerne fra aktivitetsfasen.Handlinger:Projektgruppen har haft indlæg på temadage arrangeretaf Videnscenter for Transkulturel Psykiatri (VFTP).Flere foredrag er gennemført i forbindelse med efteruddannelsesforløbfor social- og sundhedsassistenterpå Psykiatrisk Center Sct. Hans.Foredrag til temadag afholdt af Psykiatriens Uddannelsescenterunder Region Hovedstaden omhandlendeetniske minoriteter i psykiatrien.Foredrag på Psykiatrisk Center Gentofte på temadagom etniske minoriteter.Foredrag til sygeplejersker på Psykiatrisk Center Glostrupom psykisk syge med anden etnisk baggrund.Foredrag til relevante personalegrupper i kommunaleforvaltninger, bl.a. i Ishøj kommunes familieafdeling,socialforvaltning mm.Projektgruppen har desuden arrangeret flere større ogmindre temadage på Psykiatrisk Center Glostrup, hvorvi som en del af arrangementet har holdt foredrag omprojektets aktiviteter og resultater.Der er skrevet artikler til tidsskriftet ’Psykiatrisk Sygepleje’,samt Psykiatrisk Center Glostrups intranetog Centernyt om projektundersøgelsens resultater,erfaringer med teletolkning og rejsebeskrivelse frastudieturen til Istanbul.Fordele:Vi har under hele projektforløbet været udadvendte ogi kontakt med mange af de faggrupper, der arbejdermed de samme problemstillinger. Det har betydet godmulighed for erfaringsudveksling osv.Vores projekt har i hele forløbet været synligt, forløbetoffentligt tilgængeligt ,og vi kunne profitere og lade osinspirere af andres erfaringer på området.Projektgruppen har fået nye kompetencer i forhold tilat arrangere temadage og selv formidle et relevantstof.Projektets erfaringer kan nå ud til et større forum.Udfordringer:Stort logistikarbejde i at arrangere temadage, leje aflokaler, forplejning, kontakt til undervisere, udsendingaf invitationer og modtagelse af tilmeldinger.Med hensyn til økonomien i afholdelsen af temadageog forplejning har vi fået sponsoreret en temadag afet medicinalfirma. Andre foredragsholdere har væretaflønnet af projektmidler.Foreløbigt resultat:Der har været udleveret evalueringsskemaer til flereaf arrangementerne. Emnerne er blevet vurderet somrelevante.Deltagerne har været meget interesserede og hargivet udtryk for, at de gerne vil modtage mere undervisningog have flere muligheder for erfaringsudveksling.Fremtidig forankring og udbredelse:Personalet fra projektet i Distriktspsykiatrisk CenterIshøj vil fremover gerne have mulighed for at arrangereflere temadage på Psykiatrisk Center Glostrup,hvis tiden og økonomien gør det muligt.De to deltagende sygeplejersker har som medlemmeraf Faglig Sammenslutning FS.31 under DanskSygeplejeråd informeret om projektets resultater påtemadage og landskurser. Det er planlagt at lægge artiklerom projektet, indeværende rapport og projektetsmateriale til undervisning af nyansatte, instrukser tiltolkebrug og kulturforståelse på FS31’s hjemmeside,hvor sygeplejersker over hele landet kan læse det.52 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Projektets aktiviteter– Udarbejdelse af Poster om projektet:Efter det første år i projektet udarbejdedes en posteri to eksemplarer, med oplysning om projektet, detsforeløbige undersøgelsesresultater og fremtidigeaktiviteter. Posteren var målrettet personale i behandlingssektoren,kommuner og andre interesserede. Denblev derefter trykt i 100 eksemplarer som ”handout” tiluddeling relevante steder.Formål:At der blev gjort opmærksom på projektet blandtpersonalet på Psykiatrisk Center Glostrup og andrerelevante instanser og arrangementer.At behandlere og kommunalt ansatte blev gjort opmærksommepå de barrierer, vi havde fundet i undersøgelsesfasen,samt planlagte initiativer til at imødegå disse.Foreløbigt resultat:Posteren blev optaget på Dansk Sygeplejerådsforskerkongres, hvor den vakte behørig opsigt og gavanledning til flere henvendelser. Bl.a. har den væreudstillet på flere temadage i København med fokus påEtniske minoriteters sundhed.Posteren blev optaget til posterkonkurrence ved NordiskKongres for Psykiatriske Sygeplejersker i Københavnefterår 2007, hvor den vandt 1. præmie.5.7 Studietur til psykiatrien i IstanbulDistriktspsykiatrisk Center Ishøj har i september 2008foretaget en studierejse til Istanbul af en uges varighed.Vi har besøgt tre forskellige offentlige psykiatriske hospitalerog en offentlig sygeplejeskole. Derudover havde vien heldagsudflugt til det medicinsk historiske museum iEdirne. Vi valgte Istanbul primært af den årsag, at hovedpartenaf patienterne i vores optageområde stammer fraTyrkiet, og Tyrkiets største offentlige psykiatriske hospitalerligger i Istanbul.Studieturen blev finansieret af fondsmidler fra PsykiatriskCenter Glostrup, Dansk Sygeplejeråd og Faglig Klub forSygeplejersker på Glostrup Hospital.Fordele:Vi mente, at vi ville kunne have rigt udbytte af en tur tilTyrkiet af følgende grunde:En del af vore patienter rejser til Tyrkiet og opsøger ensecond opinion hos en psykiater, og nogle bliver ligefremindlagt under deres ophold i Tyrkiet. Vi ville medvores besøg få indsigt i, hvad vore patienter møder,når de opsøger psykiatrien i deres andet hjemland. ViUnge psykisk syge med anden etnisk baggrundville både kunne se de rammer, man er indlagt under,høre om personalets tilgang til patienter med sværepsykiske lidelser og deres behandlingstilbud. Hvilkenmedicin bruger man, er der miljøterapeutiske tiltag,psykologbistand osv. osv., er det ’Gøgereden live’ somvore tyrkiske patienters fordomme siger, eller hvad ervirkeligheden? Det ville også kunne give os et billedeaf hvilke forventninger og billeder af ’psykiatri’ somvore patienter og deres pårørende muligvis har påforhånd i mødet med dansk psykiatri.De traditionelle tyrkiske/mellemøstlige opfattelser afpsykisk syge og psykisk sygdom præger vore patientermed tyrkisk oprindelse i varierende grad: tabu,stigmatisering, somatisering, manglende forståelse forpsykiatriens arbejde, behandlingsmetoder og psykisksygdom i moderne forstand osv. Det må naturligvisogså i varierende grad gælde for psykisk syge iTyrkiet.Det ville være interessant at høre noget om, hvordanpersonalet håndterer disse ovennævnte problemstillinger,hvordan staten/sundhedsministeriet forholdersig hertil, hvad har man gjort for at imødekomme disseproblemstillinger.Ville vi i forhold til nedbrydelse af tabu om psykisklidelse og informationsstrategier kunne ’tage nogetmed hjem’ og bruge det i en dansk kontekst og i voresdaglige praksis?Et besøg ville altså også kunne give os større indsigt i,hvilke tilbud (socialt, økonomisk og behandlingsmæssigt)der findes relevante og mulige i forhold til sværtpsykisk syge i Tyrkiet. Nogle af vore patienters forståelseaf, hvad de skal i psykiatrien (eksempelvis: hvadskal alle disse samtaler til for? hvad socialpsykiatriener, og hvad pointen er hermed) er nogle gange ganskelille… måske kunne vi finde nogle forklaringer herpå iden tyrkiske praksis.Vanskeligheder:En studietur til Tyrkiet med det formål at forstå vorepatienter hér med tyrkisk baggrund ville kunne kritiserespå flere måder.Nogen ville eksempelvis påpege at vores patienternetop ikke er tyrkiske, da de ikke har boet der længeeller aldrig har boet der. Man ville dermed sige, atvi ikke kunne bliver klogere på vore patienter ved atbesøge psykiatrien i Tyrkiet. Man ville også kunnepåpege, at nogle tyrkere i Tyrkiet er mere ’moderne’end vores borgere med tyrkisk baggrund og dermedsammenligner vi pærer og æbler…53

Projektets aktiviteterVores undersøgelse har imidlertid vist, at patienternefra Tyrkiet, som vi finder sværest at hjælpe, ofte erdårligt integrerede i det danske samfund og levermere eller mindre isoleret i deres egne etniske netværk.Det betyder da også ofte, at de fleste af deresreferencerammer – i stort og småt – udspringer afen tyrkisk kontekst og ikke i så høj grad af en dansk.Disse referencerammer er ofte ’fremmed land’ for os.Endelig ville besøget på museet give os indblik psykiatrienshistorie og udvikling i Tyrkiet, men også giveos et indblik i den selvforståelse, som er den herskende..et museums udstillinger har mange lag.Foreløbigt resultat:Vores undersøgelse fra projektet viser som nævnt, atder er nogle problemstillinger og tendenser som særligtgør sig gældende for vores patienter med andenetnisk baggrund, også de med eksempelvis tyrkiskoprindelse. Vi har fået bekræftet, at disse problemstillingerogså gør sig gældende for patienter i Tyrkiet ivarierende omfang.Meget af det, som kan virke anderledes end for voresdanske patienter, kan altså hidrøre fra den anden kulturelle/samfundsmæssigekontekst, som eksempelvisde tyrkiske patienter også er en del af. Patienterneskulturelle baggrund spiller i varierende grad ind påvedkommendes situation, identitet, opfattelse af sinsygdom og muligheder for at handle i forhold hertil.som kan bære ved, når man skal tale om de vanskeligeproblemstillinger, som patienten har i sit liv sompsykisk syg.Vi har da også oplevet, at flere af vore patienter medtyrkisk baggrund blev meget glade for, at vi havdevalgt at rejse til Tyrkiet. Det er ofte små ting, som kansignalere oprigtig interesse for hinanden og skabefokus på det, som samler os og ikke på det, som skilleros ad.Endelig bør man ikke bagatellisere sidegevinsten iat have besøgt et land i en region, som de fleste kunkender som ét af verdens brændpunkter fra TV ogaviser.Det tyrkiske samfund er også tydeligt langt mere polariseretog ulige end det danske samfund – og dermeder det meget svært at generalisere og sige at ’tyrkiskkultur er sådan og sådan..’ eller ’patienter fra Tyrkieter sådan og sådan’. Rejsen har skabt indsigt og enanden forståelse af begrebet ’kultur’ og et andet blikpå vore patienter – end før vi rejste. Effekten heraf harkunnet mærkes blandt alle rejsedeltagerne.Rejsebeskrivelsen er lagt ud på det psykiatriske intraneti Region Hovedstaden.Se bilag.Vores rejse har dog bekræftet os i, at mange andrefaktorer har mindst lige så stor betydning: Hvor er manfødt? Er man ung eller gammel, uddannet, uuddanneteller måske ligefrem analfabet? Hvilke konkreteerfaringer har man med fra sit liv indtil nu? Hvilkeknubs har man fået? Hvor mange ressourcer har man,hvordan man er stillet socialt, og er man mand ellerkvinde?Man bør altså være meget varsom med at reducerepatienter med anden etnisk baggrund og deres individuelleproblemstillinger til et spørgsmål om ’kultur’,hvis man ønsker at blive klogere på den enkeltessituation og hjælpe vedkommende i behandlingsøjemed.Man må altid først og fremmest tage afsæt i sinfaglighed, som man også gør på hospitalerne i Tyrkiet.Det er dog samtidig oplagt, at der kan skabes godkontakt, hvis man som personale viser, at oprindelseslandet,historien, kulturen og ikke mindst patientensindividuelle ståsted interesserer én. Dermedviser man respekt og imødekommenhed overfor denenkeltes baggrund, og man skaber lettere en alliance,54 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Kapitel 6.Undersøgelsesresultaterne6.0 GS!åben – undersøgelse afkontaktoplysningerDette datamateriale er udarbejdet med henblik på atkunne kortlægge diagnosemønsteret i patientgruppenmed anden etnisk baggrund, gruppens repræsentativitetindenfor de enkelte diagnosekategorier samt dissepatienters behandlingstilknytning til Psykiatrisk CenterGlostrup.Befolkningssammensætningen i Psykiatrisk CenterGlostrups optageområde i 2006For at datamaterialets resultater skal kunne sættes irette kontekst er det nødvendigt at kortlægge befolkningssammensætningeni Psykiatrisk Center Glostrupsoptageområde i undersøgelsesperioden.Psykiatrisk Center Glostrups optageområde bestodfra 2002-2006 af 8 kommuner: Glostrup, Albertslund,Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre ogRødovre kommuner.I nedenstående tabel kortlægges hvor stor en andel afbefolkningen i optageområdet, der er født i et andet landend Danmark (3. verdenslande), og hvor mange derer efterkommere af indvandrere fra 3. verdenslande. 14Begrebet ’indvandrer’ dækker således både borgere,som er kommet til Danmark som flygtninge og borgere,som er kommet hertil som indvandrere. Det skal dog idenne sammenhæng påpeges, at populationen medanden etnisk baggrund på den københavnske Vestegnprimært er indvandrere eller efterkommere, mens kun etmindretal er flygtninge.Tabel 1:Albertslund kommune 2006 indbyggere i alt 27.853Indvandrere, 3. verdenslande 12,7 %Efterkommere, 3. verdenslande 7,9 %I alt 20,6 %Brøndby kommune 2006 indbyggere i alt: 34.247Indvandrere, 3. verdenslande 12,9 %Efterkommere, 3. verdenslande 7,7 %I alt 20,6 %Glostrup kommune 2006 indbyggere i alt 20.673Indvandrere, 3. verdenslande 5,5 %Efterkommere, 3. verdenslande 2,8 %I alt 8,3 %Hvidovre kommune 2006 indbyggere i alt: 49.762Indvandrere, 3. verdenslande 6,6 %Efterkommere, 3. verdenslande 3,9 %I alt 10,5 %Høje Tåstrup kommune 2006 indbyggere i alt: 46.257Indvandrere, 3. verdenslande 9,1 %Efterkommere, 3. verdenslande 5,8 %I alt 15.0 %Ishøj kommune 2006 indbyggere i alt 20.687Indvandrere, 3. verdenslande 14,9 %Efterkommere, 3. verdenslande 11,3 %I alt 26,2 %Rødovre kommune 2006 indbyggere i alt 36.506Indvandrere, 3. verdenslande 6,9 %Efterkommere, 3. verdenslande 3, 6 %I alt 10,4 %Vallensbæk Kommune 2006 indbyggere i alt: 12.230Indvandrere, 3. verdenslande 6.1 %Efterkommere, 3. verdenslande 3.0 %I alt 9.1 %14 Ministeriet for flygtninge, indvandrere og Integrations ’Nøgletalom Integration’.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund55

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerIndbyggere i alt: 248.215.Gennemsnit, alle kommuner 2006Figur 2:Kvindelige patienter fordelt på etnicitetIndvandrere, alle kommunerIndvandrernes andel af gruppen medanden etnisk baggrund i pct.Efterkommere, alle kommunerEfterkommernes andel af gruppen medanden etnisk baggrund i pct.gennemsnit: 9.3 %62 %gennemsnit: 5,8 %38 %300, 13%anden etnisk baggrunddanskereI alt, alle kommuner gennemsnit: 15.1 %2046, 87%15.1 % af befolkningen i Psykiatrisk Center Glostrupsoptageområde havde i 2006 oprindelse i 3. verdenslande.62 % af gruppen med anden etnisk baggrund er fødti et andet land, mens 38 % er registreret som efterkommere.Patientgruppen med anden etnisk baggrund på PsykiatriskCenter Glostrup – Generelle karakteristikaI det følgende belyses de mere overordnede karakteristikavedr. patientgruppen med anden etnisk baggrundpå Psykiatrisk Center Glostrup, som har kunnet udledesaf datamaterialet.Figur 3: Mandlige patienter fordelt på etnicitet316, 14%2017, 86%anden etnisk baggrunddanskereFigur 1: Den samlede patientgruppes etniske sammensætningSamlede fordeling af patienterfordelt på etnicitet616, 13%13 % af de registrerede kvinder i datamaterialet haranden etnisk baggrund.14 % af de registrerede mænd i datamaterialet har andenetnisk baggrund.anden etnisk baggrunddanskere3062, 87%Patientgruppen med anden etnisk baggrund udgør 13 %af den samlede patientskare. Der er således tale om enlille underrepræsentation sammenlignet med kategorien’etnisk danske patienter’, da gruppen med anden etniskbaggrund som belyst ovenfor udgør 15.1 % af befolkningeni Psykiatrisk Center Glostrups optageområde. (setabel 1)Underrepræsentationen er statistisk signifikant.56 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerTabel 2: Patientgruppernes kønsfordelingAndenetniskbaggrundAndenetniski pct.DansketniskbaggrundDansketniski pct.Kvinder 300 48.7 2046 50.3Mænd 316 51.3 2017 49.7I alt 616 100 4063 100Kvinderne med anden etnisk baggrund udgør lidt mindreend halvdelen af hele gruppen med anden etnisk baggrund.Set i forhold til ’etnisk danske patienter’ er kønsfordelingeni patientgruppen med anden etnisk baggrundaltså anderledes, idet de etnisk danske kvinder udgørlige over halvdelen af hele patientgruppen med etniskdansk baggrund. Forskellen er statistik signifikant.Den lavere rate blandt kvinder med anden etnisk baggrundkan indikere at underrepræsentationen for gruppenmed anden etnisk baggrund som figur 1 indikerer,især findes blandt kvinder.Figur 4Fødested for patienter med anden etnisk baggrund117, 19%født i Danmarkandet fødested499, 81%81 % af patienterne med anden etnisk baggrund i datamaterialeter registrerede som født i et andet land endDanmark, mens 19 % er registreret som født i Danmark(efterkommere).Indvandrerne udgør således procentvis en større andelaf den samlede patientgruppe med anden etnisk baggrundend efterkommerne, hvis man sammenlignermed befolkningssammensætningen i Psykiatrisk CenterGlostrups optageområde, hvor 1/3 del af borgere medanden etnisk baggrund er efterkommere. (se tabel 1)Det skyldes formentlig at de fleste indvandrere ervoksne, mens ca. 25 % af efterkommerne er mindreårige.De er ikke en del af Psykiatrisk Center Glostrupsvoksenpsykiatri, og dermed figurerer de heller ikke idatamaterialet. Dette medvirker altså til at forklare, at’efterkommere’ blandt patienterne ikke udgør de ca. 33% af patientgruppen, som de gør i befolkningen. (setabel 1).Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund57

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerFigur 5: Diagnoseforekomst alle patienter 2002-200625.021.220.0 18.317.015.215.012.510.07.14.75.00.41.90.9 0.4 0.5 0.10.0F00-09F10-19F20F21-29F30-39F40-49F50-59F60-69F70-79F80-89F90-98F99AndetTabel 3: Diagnoseforekomst for alle patienterDiagnosekategori Antal ProcentF00-09 218 4.7F10-19 709 15.2F20 855 18.3F21-29 583 12.5F30-39 990 21.2F40-49 796 17.0F50-59 18 0.4F60-69 334 7.1F70-79 41 0.9F80-89 17 0.4F90-98 22 0.5F99 5 0.1Andet 91 1.9I alt 4679 100Figur 6: Diagnoseforekomst for patienter med andenetnisk baggrundTabel 4: Diagnoseforekomst for patienter med andenetnisk baggrund30.025.020.015.010.05.00.024.424.717.0 18.05.04.42.32.40.5 1.1 0.2 0.0 0.0F00-09F10-19F20F21-29F30-39F40-49F50-59F60-69F70-79F80-89F90-98F99AndetDiagnosekategori Antal ProcentF00-09 14 2.3F10-19 31 5.0F20 152 24.7F21-29 105 17.0F30-39 111 18.0F40-49 150 24.4F50-59 3 0.5F60-69 27 4.4F70-79 7 1.1F80-89 1 0.2F90-98 0 0.0F99 0 0.0Andet 15 2.4Ialt 616 100Figur 7: Diagnoseforekomst for patienter med etniskdansk baggrundTabel 5: Diagnoseforekomst for patienter med etniskdansk baggrund25.020.015.010.05.00.021.616.7 17.3 15.911.88.34.60.4 0.6 0.4 0.5 0.1 1.9F00-09F10-19F20F21-29F30-39F40-49F50-59F60-69F70-79F80-89F90-98F99AndetDiagnosekategori Antal ProcentF00-09 185 4.6F10-19 677 16.7F20 703 17.3F21-29 478 11.8F30-39 879 21.6F40-49 646 15.9F50-59 15 0.4F60-69 337 8.3F70-79 24 0.6F80-89 16 0.4F90-98 22 0.5F99 5 0.1Andet 76 1.9Ialt 4063 10058 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysninger6.1 Diagnoseforekomster og repræsentativitetI det følgende redegøres for diagnoseforekomsterneblandt patienterne på Psykiatrisk Center Glostrup.Diagnosemønstret belyses samlet set og for hver af deetniske grupper: ’patienter med anden etnisk baggrund’og ’etnisk danske patienter’.Desuden belyses patientgruppen med anden etniskbaggrunds repræsentativitet på de forskellige diagnosekategorierset i forhold til gruppen med etnisk danskbaggrunds repræsentativitet og befolkningssammensætningeni Psykiatrisk Center Glostrups optageområde,hvor i alt 15.1 % har anden etnisk baggrund (se tabel1). Hovedparten af patienterne der henvender sig påPsykiatrisk Center Glostrup diagnosticeres indenfortre diagnosekategorier: F20-29 (skizofreni, skizotypisksindslidelse og andre psykoser), F30-39 (affektivesindslidelser), samt F40-49 (nervøse og stressrelateredetilstande) (se figur 5).Disse lidelser er således blandt de hyppigst forekommendediagnoser hos både gruppen med anden etniskbaggrund og de etnisk danske patienter. Fordelingsbilledeter dog lidt anderledes, da diagnosemønstret forpatientgruppen med anden etnisk baggrund centrerersig næsten helt om disse tre diagnosekategorier (sefigur 6), mens diagnoserne er mere jævnt fordelt overhele diagnosespektret blandt de etnisk danske patienter(se figur 7).Tabel 6: Patienternes diagnoseforekomst fordelt påetnicitetDiagnosekategoriDanskept.Pct. andelaf patienterindenforhelediagnosegruppen- danskAndenetniskpt.Pct. andelaf pt. indenforhelediagnosegruppenanden etniskbaggrundI altF00-09 185 93.0 14 7.0 199F10-19 677 95.6 31 4.4 708F20 703 82.2 152 17.8 855F21-29 478 82.0 105 18.0 583F30-39 879 88.8 111 11.2 990F40-49 646 81.2 150 18.8 796F50-59 15 83.3 3 16.7 18F60-69 337 92.6 27 7.4 364F70-79 24 77.4 7 22.6 31F80-89 16 94.1 1 5.9 17F90-98 22 100.0 0 0. 0 22F99 5 100.0 0 0.0 5Andet 76 83.5 15 16.5 91I alt 4063 86.8 616 13.2 4679I det følgende belyses diagnoseforekomsterne for gruppenmed anden etnisk baggrund nærmere, desudenundersøges målgruppens repræsentativitet set i forholdtil patientgruppen som helhed og i forhold til befolkningssammensætningeni Psykiatrisk Center Glostrupsoptageområde.F 10-19. Psykiske lidelser og adfærdsmæssigeforstyrrelser forårsaget af alkohol eller brug af andrepsykoaktive stofferDiagnoser indenfor F10-19 (misbrugsrelaterede psykiskelidelser) er sjældnere forekommende i patientgruppenmed anden etnisk baggrund (5 %) sammenlignetmed den etnisk danske patientgruppe (16.7 %) (se tabel4-5).Til dette billede hører, at de etniske danskere i langthøjere grad end patientgruppen med anden etnisk baggrundfigurerer i diagnosekategorienPsykiske lidelser forårsaget af brug af alkohol (F10) (setabel 7).Tabel 7: Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsagetaf brug af alkoholAntal F10diagnoserF10 pt.fordelt påetnicitetForekomst afF10 diagnoseri hver etniskgruppe (i pct.)Patienter med danskbaggrund 550 97.9 13.5Patienter med andenetnisk baggrund 12 2.1 1.9I alt 562 100.0Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund59

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerGruppen med anden etnisk baggrund derimod er overrepræsenterede,når det drejer sig om psykiske lidelserforårsaget af brug af cannabinoider (F12). Patientgruppenmed anden etnisk baggrund udgør 21.2 % af densamlede gruppe patienter, som har registreret kontaktmed Psykiatrisk Center Glostrup på baggrund af en F12diagnose (gruppen udgør 15.1 % af befolkningen). Sesdenne forekomst i sammenhæng med den etniske gruppessamlede diagnoseforekomster, er der næsten dobbeltså mange patienter med anden etnisk baggrund,som henvender sig p.g.a. psykiske lidelser forårsagetaf brug af cannabis sammenlignet med den danskepatientgruppe (se tabel 8).Tabel 8: Psykiske lidelser eller forstyrrelserforårsaget af brug af cannabinoiderPatientermed danskbaggrundPatientermed andenetnisk baggrundAntal F12diagnoserF12 pt.fordelt påetnicitetForekomstaf F12 diagnoseri hver etniskgruppe (i pct.)26 78.8 0.6I alt 33 1007 21.2 1.1F20-29: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoidepsykoser, akutte og forbigående psykoser samtskizoaffektive psykoserDiagnoserne indenfor F20-F29 udgør som nævnt enstor andel af diagnoserne blandt gruppen med anden etniskbaggrund. 24.7 % af patienterne med anden etniskbaggrund diagnosticeres med en F20 diagnose (skizofreni),mens 17 % befinder sig indenfor F 21-29. For deetnisk danske patienter gælder det, at 17.3 % får en F20diagnose, mens 11.8 % af patienterne med etnisk danskbaggrund diagnosticeres indenfor kategorierne F21-29(se tabel 4-5).Dvs. at i alt 41,7 % af patienterne med anden etniskbaggrund som kontakter Psykiatrisk Center Glostrupdiagnosticeres indenfor F20-29, mens det hos denetnisk danske gruppe er i alt 29.1 %, som får en F20-29diagnose.Der er således tale om en signifikant overrepræsentationblandt patienterne med anden etnisk baggrundmed diagnoser indenfor F20-29 set i forhold til befolkningssammensætningeni optageområdet (17,9 % medF20-29 diagnoser mod 15.1 % af befolkningen i optageområdet)(se tabel 6).F30-39: Affektive sindslidelserAffektive sindslidelser (F30-39) forekommer hos 18 % afpatienterne med anden etnisk baggrund mod 21.6 % afde etnisk danske patienter i datamaterialet (se tabel 4-5).I forhold til diagnosekategorien F30-39 (affektive sindslidelser)er gruppen med anden etnisk baggrund underrepræsenteret,idet de udgør 11.2 % af den samledepatientgruppe med affektive lidelser F30-39 (Se tabel 6).Underrepræsentationen gælder især i forhold til manierog bipolare lidelser (F30-31.9), men også depressioner(F32 -33.3).Tabel 9: F 30-31.9: Manier og bipolare lidelserAntalF30-31.9diagnoserF30 -31.9pt. fordeltpå etnicitet(pct.)Forekomstaf F30-31.9diagnosei hver etniskgruppe (pct.)Patientermed danskbaggrund 200 93.0 4.9Patientermed andenetnisk baggrund 15 7.0 2.4I alt 215 100Tabel 10: F 32-33.3 DepressionerPatientermed danskbaggrundPatientermed andenetnisk baggrundAntalF32-33.3diagnoserF32-33.3pt. fordeltpå etnicitet(i pct.)Forekomstaf F32-33.3diagnoseri hver etniskgruppe (pct.)615 88.2 15.182 11.7 13.1I alt 697 100F40-49: Nervøse og stressrelaterede tilstande og tilstandemed nervøst betingede legemlige symptomerDiagnoser indenfor F40-49 er også relativt hyppigtforekommende blandt patienterne med anden etniskbaggrund (24.4 % af patienterne med anden etniskbaggrund har en diagnose indenfor denne kategorimod 15.1 % af de etnisk danske patienter) (se tabel4-5). 18.8 % af den samlede patientgruppe med lidelserindenfor F40-49 har anden etnisk baggrund (se tabel 6).Det er dog primært forekomsten af F43.1, posttraumatiskbelastningsreaktion, som er høj i gruppen med andenetnisk baggrund.60 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerTabel 11: F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktionAntalF43.1diagnoserF43.1pt. fordeltpå etnicitet(pct.)Forekomstaf F43.1diagnoser ihver etniskgruppe (pct.)Patientermed danskbaggrund 17 37.8 0.4Patientermed andenetnisk baggrund 28 62.2 4.5I alt 45 10062.2 % af alle patienter med denne diagnose i datamaterialethar anden etnisk baggrund.Posttraumatisk belastningsreaktion figurerer hos 4.5% af patientgruppen med anden etnisk baggrund somhelhed mod 0.4 % af den etnisk danske patientgruppe.En højere forekomst er forventet, idet en del af gruppenmed anden etnisk baggrund er flygtninge, som hartraumatiske oplevelser bag sig fra tiden inden de kom tilDanmark.Derimod er gruppen med anden etnisk baggrund underrepræsentereti forhold til befolkningen, når det kommertil de andre diagnoser i diagnosekategorien F40-49.Tabel 12: F40-40.9: Fobiske angsttilstandeAntalF40-40.9diagnoserF40 -40.9pt. fordeltpå etnicitet(pct.)Forekomstaf F40-40.9diagnoser ihver etiskgruppe (i pct.)Patientermed danskbaggrund 17 89.5 0.4Patientermed andenetnisk baggrund 2 10.5 0.3I alt 19 100Gruppen med anden etnisk baggrund udgør 10.5 %af den samlede patientgruppe med diagnosen F40-49. Ideelt set skulle de udgøre 15,1 % af gruppen, dadet er deres andel af befolkningen i Psykiatrisk CenterGlostrups optageområde. Nogenlunde samme billedegør sig gældende i forhold til andre angsttilstande, samttilpasningsreaktioner mm. indenfor denne diagnosekategori(se tabel 13 – 14).Tabel 13: F41.0 – F41.9 Andre angsttilstandeAntalF41-41.9diagnoserF41 -41.9pt. fordeltpå etnicitet(pct.)Forekomstaf F41-41.9diagnoser ihver etniskgruppe (pct.)Patientermed danskbaggrund 82 88.2 2.0Patientermed andenetnisk baggrund 11 11.8 1.7I alt 93 100Tabel 14: F43.2 – F43.28 TilpasningsreaktionerAntalF432diagnoserF431 pt.fordelt påetnicitet (pct.)Forekomstaf F10 i pct. ihver etniskgruppe (i pct.)Patientermed danskbaggrund 422 88.5 10.4Patientermed andenetnisk baggrund 55 11.5 8.9I alt 477 100Selvom patientgruppen med anden etnisk baggrund altsåoverordnet set er velrepræsenteret i F40-49 diagnosekategorien,er gruppen alligevel underrepræsenteretindenfor de fleste nervøse og stressrelaterede tilstande.Det er dog erfaringen fra projektets journalaudit, at dissetilstande ofte figurerer som bidiagnose blandt patienternemed anden etnisk baggrund (Bidiagnoser er ikkemedtaget i det foreliggende datamateriale).F60-69: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstrukturog adfærdPatienter med lidelser indenfor F 60-69 området forekommerrelativt sjældent i patientregistret, når detkommer til patientgruppen med anden etnisk baggrund.Således har 4.4 % af patienterne med anden etnisk baggrunddiagnoser indenfor denne diagnosegruppe mod8.3 % af de etnisk danske patienter. Næsten halvt såmange patienter med anden etnisk baggrund som etniskdanske patienter får altså en diagnose indenfor dennediagnosekategori (se tabel 4+5).Patientgruppen med anden etnisk baggrund udgør indenfordenne diagnosekategori blot 7,4 % af den samledepatientgruppe med diagnoser indenfor F60-69 (setabel 6).Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund61

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerGruppen med anden etnisk baggrund er altså underrepræsenteredemed 7.5 procentpoint, når man serdet i forhold til andelen af borgere med anden etniskbaggrund i Psykiatrisk Center Glostrups optageområde.Dette afspejler ikke nødvendigvis den reelle forekomstaf personlighedsforstyrrelser hos patienter med andenetnisk baggrund end dansk, men kan skyldes vanskelighederved at diagnosticere personlighedsforstyrrelserhos denne gruppe patienter.F 70-79: Mental retarderingBlandt patienter med F70-79 mental retardering er dertale om en overrepræsentation i patientgruppen med andenetnisk baggrund. (22.6 % af patienterne med dissediagnoser har anden etnisk baggrund) (se tabel 6).6.2 Opsummering på diagnoseforekomster oggruppen med anden etnisk baggrunds repræsentativitetPatientgruppen med anden etnisk baggrund er overordnetset let underrepræsenterede på Psykiatrisk CenterGlostrup.Patientgruppen som helhed tildeles hyppigst diagnoserindenfor F20-29, F30-39 og F40-49. Patientgruppenmed anden etnisk baggrunds diagnoseforekomster erdog i højere grad koncentreret på disse diagnosekategorier,mens de etnisk danske patienters diagnoserfordeler sig mere jævnt over hele det diagnostiskespektrum.Det kan altså konstateres, at blandt de etniske minoritetspatienterer de primært tildelte diagnoser skizofreni,skizotypisk sindslidelse og andre psykoser, affektivelidelser samt nervøse og stressrelaterede tilstande (dogisær F43.1).Ses diagnoseforekomsten i sammenhæng med de etniskegruppers andel af befolkningen, ses det at gruppener overrepræsenteret indenfor skizofreni, skizotypisksindslidelse og andre psykoser (F20-29), mental retardering(70-79) og posttraumatisk belastningsreaktion(F43.1).Derimod er gruppen underrepræsenteret i kategorierneaffektive sindslidelser (F30-39) og forstyrrelser og forandringeraf personlighedsstruktur og adfærd (F60-69).Gruppen med anden etnisk baggrund er også underrepræsenteredeblandt patienter med tilpasningsreaktion(F43.2).6.3 Behandlingstilknytning til PsykiatriskCenter GlostrupTabel 15: Fordeling af patienternes samlede behandlingstilknytningpå Psykiatrisk Center Glostrupfordelt på etnicitetIndlagtog kontakttil DPCKun kontakttil DPCPatientermed andenetnisk baggrundandel i pct. af helepatientgruppenEtnisk danskepatientersandel i pct.af helepatientgruppenI alt16.2 83.8 10018.2 81.8 100Kun indlagt 10.4 89.6 100Tabel 15 viser behandlingstilknytningen for alle patienterfordelt på etnicitet. Patientgruppen med anden etniskbaggrunds tilknytningsmønster til Psykiatrisk CenterGlostrups behandlingstilbud er lidt anderledes end detbillede, som tegner sig for de etnisk danske patienter.Patienter med anden etnisk baggrund benytter i sammegrad som etniske danskere et kombineret behandlingsforløbmed ambulant behandling i distriktspsykiatrien ogindlæggelse (16.2 % - de udgør 15.1 % af befolkningen ioptageområdet).Gruppen med anden etnisk baggrund er en smuleoverrepræsenterede, hvad angår patienter som kun ertilknyttet de distriktspsykiatriske centre (18.2 %).I forhold til patienter, som kun benytter sig af indlæggelserpå Psykiatrisk Center Glostrup er patientgruppenmed anden etnisk baggrund underrepræsenterede(10.4 % af disse patienter har anden etnisk baggrund).Tabel 16: Behandlingstilknytning indenfor hver af deetniske grupperIndlagtogkontakttil DPCKunkontakttil DPCKunindlagtAllepatienterAlle pt.pct. fordelingAndenetniskbaggrundPct.fordelingEtniskdanskbaggrundPct.fordeling1048 22.4 170 27.6 878 21.6885 18.9 161 26.1 724 17.82746 58.7 285 46.3 2461 60.6I alt 4679 100.0 616 100.0 4063 100.062 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerSer man på tilknytningsfordelingen på de ambulante tilbudog indlæggelser indenfor hver af de etniske grupperer fordelingen således:Ifølge kontaktoplysningerne er der en forskel på 17.3procentpoint, når man ser på patienter som kun harkontakt til Psykiatrisk Center Glostrup i form af indlæggelser.60.6 % af de danske patienter har således kunkontakt til Psykiatrisk Center Glostrup i form af indlæggelser,mens dette gælder for 46.3 % af patienterne medanden etnisk baggrund (se tabel 16).En større andel af patienterne med anden etnisk baggrundend danske patienter har i undersøgelsesperiodenkun kontakt til et distriktspsykiatrisk tilbud og er ikkeindlagt i perioden.En større andel af patienterne med anden etnisk baggrundend den etnisk danske gruppe modtager et ambulanttilbud i et distriktspsykiatrisk center og har ogsåindlæggelsesperioder (se tabel 16).Den skizofrene patientgruppe med anden etnisk baggrunder hyppigere end den danske patientgruppetilknyttet et ambulant behandlingstilbud i distriktspsykiatrien,samtidig med at de periodisk må indlægges.6.4 OpsummeringBehandlingstilknytningen til Psykiatrisk Center Glostrupfor patientgruppen med anden etnisk baggrund somhelhed tager oftest form af et ambulant forløb i distriktspsykiatrieneller et kombineret indlæggelses- og ambulantforløb (i alt 53.7 %), mens etnisk dansk patientersforløb som oftest kun består af indlæggelser (60.6 %).Ser man på patientgruppen med skizofreni, har gruppenmed etnisk dansk baggrund i undersøgelsesperiodenlidt oftere enten indlæggelser eller et ambulant forløb,mens gruppen med anden etnisk baggrund i lidt højeregrad end de etnisk danske patienter har både ambulantkontakt i distriktspsykiatrien og periodevise indlæggelser.Tabel 17: Skizofrene patienters behandlingstilknytningog etnicitetI %EtniskedanskereAndenetniskbaggrundIndlagt+DPC pct. DPC, pct. Indlagt pct. I alt21.0 11.0 68.0 100.026.5 9.3 64.2 100.022.0 10.7 67.3 100.0I AntalEtniskedanskereAndenetniskbaggrundIndlagt+DPC DPC Indlagt I alt248 130 803 118168 24 165 257316 154 968 1438Belyser man de skizofrenes tilknytning til PsykiatriskCenter Glostrups behandlingstilbud tegner dette billedesig således (se tabel 17):Ligesom det gælder for den samlede patientgruppebenytter de skizofrene patienter med dansk baggrundsig i lidt højere grad kun af indlæggelser end patienternemed anden etnisk baggrund.Samtidig fremgår det, at en lidt større andel af de etniskdanske skizofrene patienter end de med anden etniskbaggrund klarer sig alene med kontakt til distriktspsykiatrieni datamaterialets undersøgelsesperiode.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund63

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysninger6.5 Diagnosefordeling i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj 2009Baggrund:I 2008 blev Distriktspsykiatrisk Center Ishøj og DistriktspsykiatriskCenter Taastrup slået sammen til ét team undernavnet Distriktspsykiatrisk Center Ishøj, og patientgruppenbelyses derfor i dette datamateriale samlet.I 2006 – ved projektperiodens start – udgjorde patienternemed anden etnisk baggrund i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj 28,7 % af patienterne, mens de i DistriktspsykiatriskCenter Tåstrup udgjorde 17.2 % af densamlede patientgruppe.Tilsammen havde de to teams i 2006 i alt 22.9 % patientermed anden etnisk baggrund i forhold til den samledepatientgruppe.Forekomsten af borgere med anden etnisk baggrundvar i 2006 16.8 % i de 2 involverede distriktspsykiatriskecentres optageområder.Gruppen med anden etnisk baggrund var altså overrepræsenterede,når man sammenligner med befolkningssammensætningeni området. 15I 2008 udgjorde befolkningsgruppen med anden etniskbaggrund henholdsvis 30.5 % (Ishøj), 10.8 % (Vallensbæk)og 16.6 % (Høje-Taastrup) af befolkningen i de trekommuner. I alt 19.3 % af befolkningen har således andenetnisk baggrund i Distriktspsykiatrisk Center Ishøjsoptageområde i 2008.Befolkningsandelen med anden etnisk baggrund ioptageområdet er således steget med 2.5 procentpoint iperioden 2006-2008.15 Kilde: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og Integrations’Nøgletal om Integration’.Tabel 18: Diagnosefordeling DistriktspsykiatriskCenter Ishøj 1.1.2009AllepatienterDiagnosefordeling/Patientgruppen medanden etnisk baggrundProcentuel andel afhver diagnosekategori/Patient-gruppe m.anden etnisk baggrundDiagnosefordeling/Patientgruppen medetnisk dansk baggrundProcentuel andel af hverdiagnosekategori/Patientgruppe medetniske danskereAntal / pct.Antal / pct.F00-09 9 1 (1 %) 11 % 8 ( 4%) 89 %F10-19:10: Alkohol12: Cannabis14: Kokain40010 %0 %(1 %)0 %0 %100 %21(1 %)(0.5%)100 %100 %0 %F20-20.9 142 32 (34 %) 22.5% 110 (49%) 77.5 %F21-29 47 11 (12%) 23.5 % 36 (16 %) 76.5 %F30-31.9 17 3 (3 %) 17.5 % 14 (6 %) 82.5 %F32-39 27 9 (10 %) 33.3 % 18 (8 %) 66.7 %F40-42.9F43F43.1F43.2- 43.910214760136(6 %)(0 %)(14 %)(6 %)60 %93.0 %86 %4211(2 %)(1 %)(0,5 %)(0.5 %)40 %100 %7 %14 %F60-69 19 3 (3 %) 16 % 16 (7 %) 84 %F70-79 5 0 5 (2 %) 100 %F90 -90.9 3 3 (1 %) 100 %Obs.Mistanke ikkespecificeret12 7 (7 %) 58 % 5 (2 %) 42 %Andet 2 2 (2 %) 100 %I alt320 pt.i alt94 patienter i alt(100 %)29 % af patienternei DistriktspsykiatriskCenter Ishøj226 patienter i alt (100%)71 % af patienternei DistriktspsykiatriskCenter Ishøj64 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

GS!åben – undersøgelse af kontaktoplysningerDet nye distriktspsykiatriske center i Ishøj har i januar2009 i alt 320 patienter, hvoraf i alt 29 % har andenetnisk baggrund.Der er altså sket en stigning (fra 22.9 % til 29 %) på 6.1procentpoint i forhold til antallet af patienter med andenetnisk baggrund i Distriktspsykiatrisk Center Ishøj ogDistriktspsykiatrisk Center Taastrup i perioden fra 2006til primo 2009.Det kan således konkluderes, at gruppen er overrepræsentereti forhold til baggrundsbefolkningen, og at enstadig stigende andel af patienterne i DistriktspsykiatriskCenter Ishøj har anden etnisk baggrund.I forhold til Distriktspsykiatriens primære målgrupperer patientgruppen med anden etnisk baggrund velrepræsenteredeindenfor skizofrenispektret. Gruppen erunderrepræsenteret m.h.t. bipolar affektiv sindslidelse,men overrepræsenteret m.h.t. depressiv enkeltepisodeog periodisk depression. Endelig er gruppen underrepræsenteredem.h.t. personlighedsforstyrrelser. Diagnosemønstreti Distriktspsykiatrisk Center Ishøj i 2009ligner altså på mange måder det billede som kontaktoplysningernefra GS!åben i perioden 2002-2006 viser.En væsentlig forskel er endvidere at patientgruppenmed anden etnisk baggrund nu lader til at blive tildeltdiagnoser indenfor en større del af F40-49 spektret endtilfældet var i dataudtrækkene fra patientregistret fra2002-2006. Som nævnt var gruppen nok repræsenteretindenfor diagnosekategorien overordnet set, men hovedpartenfik diagnosen F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion.Den bredere fordeling indenfor diagnosekategorierneF40-49 fremgår af oversigten over diagnosefordelingeni Distriktspsykiatrisk Center Ishøjs patienter. Patienternemed anden etnisk baggrund udgør da også det heltstore flertal af alle patienter indenfor F40-43: 79 % afalle patienter med diagnoser indenfor F40-43 har såledesanden etnisk baggrund. Ser man på patientgruppenmed anden etnisk baggrund i sig selv, har 26 % diagnoserindenfor F40-43.9, mens det kun er 1 % af de etniskdanske patienter som diagnosticeres i denne kategori(se tabel 18).Den generelle oplevelse i Distriktspsykiatrisk CenterIshøj i forhold til den øgede tilstrømning af patienter medanden etnisk baggrund er da også, at relativt mange nuhenvender sig netop med nervøse og stressrelateredetilstande.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund65

Resultater fra Journalaudit, 2006-20076.6 Resultater fra Journalaudit, vinter 2006-2007Tabel 1:Alder v. sygdomsfrembrud og kontakt til psykiatrienPatienter medanden etnisk baggrundPatienter medetnisk dansk baggrundAlder ved 1. indlæggelse/ gn.sn 25,4 år 21,3 årSelvvurderet alder ved sygdomsfrembrud 21,7 år 20,2 årAntal indlæggelser inden henvisning til DPC 1 3,6 2,9Tabel 2:CivilstandPatienter medanden etnisk baggrundPatienter medetnisk dansk baggrundGift 46 % 11 %Ugift 31 % 81 %Fraskilt 23 % 8 %Har børn 49 % 22 %Tabel 3:UddannelsesniveauPatienter medanden etnisk baggrundPatienter medetnisk dansk baggrundAnalfabet 5 % -Har ikke færdiggjort folkeskolen 14 % 4 %Dansk folkeskoleeksamen 25 % 30 %10. kl. 17 % 26 %Studentereksamen/ handelseksamen 5 % 33 %Videregående uddannelse 5 % 7 %Skolegang i udlandet 15 % -Ikke oplyst 14 % -Tabel 4:Hvem hjalp pt. til at opsøge behandling ved 1. indlæggelse?Patienter medanden etnisk baggrundPatienter med etnisk danskbaggrundFamilie 24 % 44 %Venner/ kæreste 7 % 11 %Egen læge 18 % 15 %Somatisk skadestue 19 % 4 %Politiet 6 % -Skole/beskæftigelse/pædagoger/sagsbehandler 16 % 11 %Kommer alene tilsyneladende på eget initiativ 3 % -Fremgår ikke 7 % 15 %1 For begge grupper gælder der ret store udsving i antallet afindlæggelser før kontakt til DP66 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Resultater fra Journalaudit, 2006-2007Tabel 5:Behandlingstilbud under indlæggelse og i DPCPatienter med anden etniskbaggrundPatienter med etniskdansk baggrundMedicin 95 % 96 %Samtaler, af støttende karakter hvis indhold føres til journal 54 % 96 %Psykolog behandling 13 % 52 %Tabel 6:Barndom og ungdomPatienter medanden etnisk baggrundPatienter med etniskdansk baggrundHar gennemgået et psykiatrisk/psykologisk forløb ellerpsykosocialt beh. forløb/tilbud/ overvåget som barn 2 10 % 26 %Socialt belastet barndom 3 64 % 33 %Barndom præget af akkulturativt stress 4 21 % -Tabel 7:Forståelse af sygdom og behandlingPatienter medanden etnisk baggrundPatienter med etniskdansk baggrundBeskrives som somatiserende 16 % 14 %God sygdomserkendelse 36 % 41 %Vekslende sygdomserkendelse 41 % 41 %Ingen sygdomserkendelse 23 % 18 %God kompliance 26 % 33 %Vekslende kompliance 62 % 41 %Ingen kompliance 12 % 26 %Tabel 8:Familiens engagementPårørende til patienter medanden etnisk baggrundPårørende til patienter medetnisk dansk baggrundAktive/ deltagende i journalen i forhold til pat. sygdom 51 % 74 %Fraværende i journalen i forhold til pat. sygdom 31 % 26 %Aktivt støttende i behandling 43 % 70 %Aktivt modarbejdende behandling 26 % 18 %Psykiatri forekommer familien fremmed 29 % 19 %2 Det dækker bredt; fra PPR- indsatser, skolepsykologsamtalertil indlæggelser/observation osv.3 Beskrevet i journalen som ’socialt belastet’ i reglen på baggrundaf patientens egen beskrivelse: fra at overvære et mord,flugt, vold i familie, seksuelt misbrug, kriminalitet, alkohol ellerstofmisbrug, dårlige socio-økonomiske forhold generelt, transkulturelleproblemstillinger, nogle gange tvangsfjernelser, anbringelserpå bosteder4 Akkulturativt stress: ved massive sociale forandringer ogændringer af livssituation efter eksempelvis migration er der risikofor udvikling af psykiske problemer pga. tab af netværk og status,marginalisering, ’kultursammenstød mellem eget kulturelle ståstedog det nye lands kultur og forventninger til adfærd og tilpasningosv. Desuden kan diskrimination og dårligere økonomiske og socialeforhold end almindeligt i landet hvor man opholder sig ogsåvære udslagsgivende. 2. generationsindvandrere kan også haveakkulturativt stress eksempelvis af konflikt mellem familiens ønskeom kontinuitet og fastholdelse af normer og traditioner fra oprindelseslandetog samfundets krav om tilpasning. Det kan betyde atpersonen mangler rollemodeller og ikke har nogen at spejle sig iog man forsøger sig med ’dobbelt tilpasning’. Denne situation kanogså være udslagsgivende for psykiske og emotionelle problemer.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund67

Resultater fra Journalaudit, 2006-2007Tabel 9:Brug af socialpsykiatrisketilbudPatienter medanden etniskbaggrundSKP - ordning 13 % 44 %Dagtilbud 11 % 33 %Døgntilbud /bosteder7 % 33 %Patienter medetnisk danskbaggrund6.7 Opsummering af journalauditPsykosocial baggrund og situation• langt flere patienter med etnisk minoritetsbaggrundhar haft en socialt belastet barndom og ungdom.• er meget underrepræsenterede i børne- og ungdomspsykiatrisketilbud og andre psykosociale tiltag ibarndommen og ungdommen.Tabel 10:TolkebistandPatienter medanden etniskbaggrundBehov for tolk 5 33 % 15 %Anvendt tolk 6 10 % 8 %Tabel 11:Diverse - TranskulturelOpsøgt læge i hjemlandet 15 %Opsøgt åndemaner/ imam 13 %Vurderer sig selv som troende 23 %Pårørende medanden etniskbaggrundPatienter medanden etniskbaggrund5 Patientjournaler hvori det fremgår at man har deciderede kommunikationsvanskelighedermed henholdsvis patienten eller de pårørendepga. af sproglige vanskeligheder6 Patientjournaler hvori det fremgår at man har anvendt tolk tilhenholdsvis patienten eller de pårørende• er ofte gift og har børn – den danske patient er typiskenlig. Det fremgår af adskillige journaler at et arrangeretægteskab nogle gange bliver brugt som ’alternativbehandlingsstrategi’. Familien har en forhåbning om,at ægteskabet og en omsorgfuld ægtefælle vil kunneafhjælpe nogle af patientens problemer eller ligefremhave en helbredende effekt.• har oftere et større dagligt socialt netværk end dentypisk danske patient.• har som oftest kun en folkeskoleeksamen, hvis manhar det. De danske patienter er typisk en smule bedreuddannede. Sygdommens udbrud medvirker typisk tiludfald af uddannelsessystemet for alle.Sygdoms- og behandlingshistorie• bliver i gennemsnit syg som 21-årig (selvvurderettidspunkt for sygdomsfrembrud ved første kontakt vedpsykiatrien).• første henvendelse til psykiatrisk afdeling i gennemsnitsom 25-årig.• reaktionstiden på psykiske lidelser er gennemsnitligt4 år mod et gennemsnit på ca. 1 år for ”danske”patienter. Dvs. patienter med anden etnisk baggrunder i gennemsnit 3 år forsinkede m.h.t. sygdomsdebutsammenlignet med etnisk danske patienter.• er forsinkede i etablering af kontakt med distriktspsykiatrien.Etnisk danske patienter henvises eftergennemsnitligt 2,9 indlæggelser, mens patienter medanden etnisk baggrund gennemsnitligt har 3,6 indlæggelserinden henvisning til Distriktspsykiatrisk Centereffektueres.• får i mindre grad end etniske danskere støttende samtalerhvis indhold føres til journal.• får ikke nær så ofte tilbudt psykologbehandling.• bor langt sjældnere i bofællesskaber for psykisk syge.68 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Resultater fra Journalaudit, 2006-2007• er underrepræsenterede i SocialpsykiatrienKommunikationen med personalet• patient og /eller pårørende får ikke i tilstrækkelig gradtolkebistand ved samtaler. Behandlingssystemet undervurdereri praksis den sproglige barriere.• personalet i behandlingssystemet kan være tilbøjeligetil både at over- eller undervurdere kulturelle problematikkerog betydningen heraf for patientens adfærd.Af journalerne fremgår det, at tilgangen til den enkeltepatient nogle gange er præget af nogle stereotypeforestillinger om gruppen med anden etnisk baggrundsom eksempelvis ’den stakkels undertrykte tørklædepige’eller ’den bornerte muslim’, uden at man nødvendigvishar belæg herfor.• psykiatri forekommer i lidt højere grad fremmed for familiernemed anden etnisk baggrund end for de etniskdanske pårørende.• pårørende med anden etnisk baggrund udtrykkeri flere journaler ’skam’ over den psykiske lidelse,ligesom der er flere eksempler på, at familien ellerpatienten selv insisterer på at ville holde indlæggelseog kontakt til psykiatrien hemmelig for alle andre endden nærmeste familie. Der forekommer i auditten ikkeeksempler på, at etnisk danske patienter eller pårørendeudtrykker, at de føler skam over sygdommen.De bruger i højere grad ord som ’frustration’ og ’sorg’.Forståelse af og tilgang til sygdom og behandling• i forhold til sygdomserkendelse og kompliance lignerpatienterne med anden etnisk baggrund til dels deetniske danskere. Dog vurderes gruppen med andenetnisk baggrund oftere at have både manglendesygdomserkendelse og nedsat kompliance i højeregrad end baggrundsbefolkningen. Det kan være entilfældighed, eller muligvis har personalet svært ved atvurdere disse aspekter entydigt på baggrund af denmere sparsomme dialog (sprogbarrieren, manglendetolkebrug og tendensen til at gennemføre færre støttendesamtaler 16 ).• patienterne med anden etnisk baggrund vurderes ikkenævneværdigt mere somatiserende end de etniskdanskere i journalerne. Den udbredte opfattelse af atgruppen skulle være meget somatiserende kan altsåikke bekræftes af denne journalaudit.• familierne er mindre aktive i forbindelse med patientensførste indlæggelse end i den typiske danskefamilie.• lidt oftere er sekundære personer i patientens dagliglivinvolverede i den 1. indlæggelse.• familierne fremstår generelt mindre engagerede i patientenssygdom og mindre aktivt støttende i behandlingenend den typisk ”danske” familie.• lidt flere pårørende i gruppen med anden etnisk baggrundforekommer aktivt modarbejdende hospitaletsbehandling af patienten.16 Se tabel 5 og 10Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund69

Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger6.8 Spørgeskemaundersøgelse til praktiserendelægerDet fremgår af undersøgelsen at 64 % af lægerne hardaglig kontakt med patienter med anden etnisk baggrund,og 36 % har ugentlig kontakt.5,13%Udfordring5,13%10,26%I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeKontakt28,21%51,28%d a g lig tu g e ntligt35,9%64,1%Det varierer meget, hvor stor en andel af lægernes samledepatientskare der har anden etnisk baggrund. Detstore flertal af læger har dog under 30 % patienter medanden etnisk baggrund.Således har 41 % af lægerne under 10 % patienter medanden etnisk baggrund. 18 % af lægerne har mellem10-20 % patienter anden etnisk baggrund. 18 % angiverligeledes, at de har 20-30 % patienter med anden etniskbaggrund. 21 % af lægerne vurderer, at deres patientandelmed anden etnisk baggrund udgør mellem 30 og 50% af den samlede patientskare.Patienterne stammer primært fra Tyrkiet, Pakistan oglande i Mellemøsten ifølge lægernes angivelser.Lægernes oplevelse med patientgruppen med andenetnisk baggrundDet fremgår at patientgruppen med anden etniskbaggrund betragtes som en særlig udfordring blandtlægerne.90 % af lægerne anser således i ’meget høj grad’ ’i højgrad’ eller i ’nogen grad’ patienter med anden etniskbaggrund som en særlig udfordring (10,3 % i meget højgrad, 28,2 % i høj grad og 51,3 % i nogen grad). 10 %vurderer, at patienter med anden etnisk baggrund i ringegrad eller slet ikke udgør en særlig udfordring.Hvilke udfordringer forekommer oftere med patientermed anden etnisk herkomst sammenlignet med patientermed etnisk dansk herkomst?Oftere tidskrævende 94 %Oftere forskellige sygdomsopfattelser 80 %Oftere sproglige problemer 80 %Oftere urealistiske forventninger tilbehandlingens effekt60 %Oftere mistillid til det danske behandlingssystem 50 %Oftere sværere at få til at følge lægens råd ogvejledningOftere kræves en anden behandling, endjeg vurdererOftere besværliggør patientens pårørendekonsultationen50 %40 %38 %Den væsentligste særlige udfordring i arbejdet medgruppen med anden etnisk baggrund er ifølge undersøgelsen,at denne gruppe opleves som særligt tidskrævende.Desuden udpeges de sproglige problemer, sompatientgruppen ofte har, som en væsentlig udfordring,ligesom gruppen opleves som havende andre sygdomsopfattelserend de gængse i blandt befolkningensom helhed. Desuden oplever mere end halvdelen aflægerne, at patienter med anden etnisk baggrund ofterehar urealistiske forventninger til behandlingseffekt.Arbejdet med gruppen med anden etnisk baggrund:Hvordan føler du dig rustet i det generelle arbejde medpatienter med anden etnisk baggrund?70 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende lægerDårligt rustet 13 %Delvis dårligt rustet 40 %Der er ingen forskel 42 %Ved ikke 5 %I alt 53 % af lægerne vurderer, at de er dårligt rusteteller delvis dårligere rustet i det generelle arbejde medpatienter med anden etnisk baggrund.I forhold til psykiatriske patienter:Føler du større usikkerhed i arbejdet med psykiatriskepatienter med anden etnisk baggrund sammenlignetmed etnisk danske psykiatriske patienter?Ja, meget 40 %Ja lidt 42 %Nej, der er ingen forskel 5 %Ved ikke 13 %82 % af lægerne tilkendegiver at de føler meget eller lidtstørre usikkerhed (40 % meget og 42 % lidt) i arbejdetmed psykiatriske patienter med anden etnisk herkomstsammenlignet med etnisk danske patienter.Er det generelt vanskeligere at aflæse psykiske lidelserblandt patienter med anden etnisk baggrund end blandtetnisk danske patienter?Ja, meget 33 %Ja lidt 57 %Nej, der er ingen forskel 5 %Ved ikke 5 %90 % af lægerne svarer, at det er meget eller lidtvanskeligere (33 % meget vanskeligere og 57 % lidtvanskeligere) at aflæse psykiske lidelser blandt patientermed anden etnisk baggrund end blandt etniskdanske patienter. Der er altså stor enighed om, at det ergenerelt vanskeligere at aflæse psykiske lidelser blandtpatienter med anden etnisk baggrund.Hvorfor er psykiatrisk diagnosticering og behandling afpatienter med anden etnisk baggrund vanskeligere?Mindre kendskab til det psykiatriskebehandlingssystem end blandt etnisk danskereUnge psykisk syge med anden etnisk baggrund80 %Sygdomsforståelse ofte helt anderledes 79 %Somatiske beskrivelser af symptomer forekommeroftere72 %Svært at vurdere om der er tale om kulturelleforskelle eller sygdom67 %Sproglige vanskeligheder 64 %Tabuiseret forhold til psykiske lidelser 51 %De sproglige vanskeligheder tillægges, lidt overraskende,ikke den største betydning for udfordringerne,som lægerne kan møde i forhold til diagnosticering ogbehandling af psykisk syge med anden etnisk baggrund.De væsentligste problemstillinger i arbejdet med atdiagnosticere og behandle psykisk syge patienter medanden etnisk baggrund er ifølge undersøgelsens lægerisær: manglende kendskab til behandlingen og behandlingssystemetblandt patienterne og de pårørende oganderledes sygdomsforståelse og sygdomsudtryk. Derer da også 2/3 af lægerne som oplever, at det kan væresvært at skelne mellem ’kultur’ og sygdom.I forhold til oplevelsen af tabu i relation til psykisk sygdomblandt borgere med anden etnisk baggrund giverundersøgelsen ikke et klart svar på, hvilken rolle manskal tillægge denne problemstilling, da kun halvdelenvurderer, at det er særligt relevant at nævne i forhold tilgruppen med anden etnisk baggrund.Flere ubehandlede psykisk syge med anden etnisk baggrund?Ja, flere 28 %Ja, lidt flere 28 %Nej, der er ingen forskel 16 %Ved ikke 28 %Adspurgt om deres fornemmelse af, om der er flereubehandlede psykisk syge med anden etnisk baggrundsammenlignet med baggrundsbefolkningen, vurderer lidtover halvdelen af lægerne i varierende grad, at det ertilfældet. Relativt mange mener, at de ikke kan besvarespørgsmålet.Er psykisk syge med anden etnisk baggrund sværere atfastholde i psykiatrisk behandling?Ja, meget 23 %Ja, lidt 36 %Nej, der er ingen forskel 23 %Ved ikke 18 %59 % af lægerne vurderer, at psykisk syge med andenetnisk baggrund er sværere at fastholde i behandlingend baggrundsbefolkningen. Igen bør man bemærke, at71

Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende lægeren relativt stor andel af informanterne har valgt at svare’ved ikke’.Bruger patienter med anden etnisk baggrund oftere enddanskere åndelige rådgivere/behandlere til behandlingaf deres psykiske lidelse?Lægernes vurdering af egne interkulturellekompetencer58 % vurderer at de i høj grad eller i nogen grad harbrug for supplerende viden for at blive bedre rustet ikontakten og kommunikationen med patienter medanden etnisk baggrund.Ja, meget mere 10 %Ja, lidt mere 21 %Nej, der er ingen forskel 21 %Ved ikke 49 %Halvdelen af lægerne ved ikke, om patienter med andenetnisk baggrund i højere grad end etniske danskerebruger åndelige vejledere. 31 % af lægerne vurdererpå den anden side i varierende grad, at det er tilfældet.Det er altså svært at danne sig et klart billede af ud fradenne undersøgelse. Hvis det er tilfældet, er det tilsyneladendenoget, de ikke nødvendigvis deler med denpraktiserende læge.26,32%10,53%Supplerende viden5,26%2,63%5,26%52,63%Ja, i meget høj gradJa, i nogen gradI ringe gradNej, slet ikkeVed ikkeMissingHar medicinens pris større betydning for patienternesvilje til at forblive i medicinsk behandling blandt patientermed anden etnisk herkomst end blandt etnisk danskepatienter?Ja, i meget høj grad 5 %Ja, i nogen grad 23 %I ringe grad 28 %Nej, slet ikke 33 %TolkepraksisBrug af tolk:Bruger tolk ugentligt 33 %Bruger tolk månedligt 54 %Benytter familie / venner til at tolke 86 %Ved ikke 11 %Ud fra besvarelserne på dette spørgsmål kan man sige,at prisen af et flertal af lægerne ikke opleves at havestørre betydning for patienter med anden etnisk baggrundsvilje til at forblive i medicinsk behandling, endden har for etnisk danske patienter.Kriterier for tilkaldelse af tolk:Tilkalder tolk hvis patienten beder om det 84 %Tilkalder tolk hvis patienten ikke kan tale danskoverhovedetTilkalder tolk hvis patienten ikke mestrer sprogetnuancer75 %51 %Tilkalder tolk hvis der skal tales om et svært emne 65 %Systematiseret brug af tolk?Faste dage med tolk/ sat i system 13 %Ad hoc 87 %Stort set alle lægerne angiver at deres tolkebrug er usystematiseretog foregår ad hoc.72 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende lægerLægernes oplevelse med tolkesamtaler:Angiver at tolkesamtalerne er besværlige 61 %Angiver at tolkesamtalerne er tidskrævende 72 %Angiver at tolkesamtalerne er givende forbehandlingsalliancenAngiver at tolkesamtalerne er givende fordiagnosticering.Diagnosticering af psykisk syge er vanskeligt selvmed tolk72 %72 %62 %De praktiserende læger og det psykiatriske behandlingssystemBehov for opdateret information om det psykiatriskebehandlingssystems tilbud:Behov for opdateret information31I meget høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeBehov for kursus i at anvende tolk:Kursus41242I meget høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke1991479 % af lægerne vurderer at de i meget høj grad eller inogen grad har behov for opdateret information om detpsykiatriske behandlingssystems tilbud10Kun 41 % vurderer at de i høj eller nogen grad har brugfor et kursus for at blive bedre til at anvende tolk (5 % imeget høj grad og 36 % i nogen grad).Henvisningspraksis:Hvortil henviser du typisk en patient som du mistænkerfor at lide af en psykisk lidelse?Psyk. Center Glostrup 36 %DPC 23 %Priv. Prak. psykolog 13 %Priv.prak.psykiater 85 %De praktiserende læger henviser i første omgang somoftest til privat praktiserende psykiatere, når de møderen patient, som de mistænker for at lide af en psykisklidelse.Kan du være i tvivl om hvilken instans du skal henvisepatienten til?Altid 5 %Ofte 18 %Nogle gange 54 %Aldrig 23 %En meget stor del af lægerne (i alt 77 %) er i varierendegrad i tvivl om, hvortil man skal henvise patienten vedmistanke om en psykisk lidelse.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund73

Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende lægerErfaring med ventetid til psykiatrien: synes du patienternesventetid er for lang?Ofte 69 %Nogle gange 23 %Nej 3 %Ved ikke 5 %Næsten alle lægerne (92 %) oplever, at ventetiden kanvære for lang for de psykiatriske patienter.Samarbejde:Får du relevante tilbagemeldinger om patienten efter dinhenvisning til psykiatrien?Altid 41 %Nogle gange 51 %Sjældent 5 %41 % oplever at de altid får relevant tilbagemelding frapsykiatrien efter henvisning af en patient. Imidlertidoplever omkring halvdelen, at de kun nogle gange fårrelevante tilbagemeldinger fra psykiatrien. Man kan altsåindvende mod hospitalets tilbagemeldingspraksis at denikke er konsistent.Modtager du udskrivningsbreve når patienten udskrivesfra behandlingssystemet?Altid 46 %Nogle gange 49 %Sjældent 5 %Hospitalets udskrivning praksis er tilsyneladende hellerikke konsistent. Lidt mere end halvdelen af lægerneoplever, at hospitalet kun nogle gange eller sjældentkontakter lægen ved udskrivning.Hvad er din erfaring med det lokale distriktspsykiatriskecenter?Oplever du at distriktspsykiatrien er tilstrækkelig tilgængeligfor dig, når du har brug for råd og vejledning?Ja 42 %Nej 56 %Ved ikke 2 %Mere end halvdelen af lægerne oplever at det lokale distriktspsykiatriskecenter ikke er tilstrækkeligt tilgængeligtved behov for råd og vejledning.6.9 OpsummeringOplevelser med patientgruppen med anden etniskbaggrundDe praktiserende læger oplever generelt, at patientgruppenmed anden etnisk baggrund er en særlig udfordringi arbejdet som praktiserende læge.Især indenfor det psykiatriske felt kan det være vanskeligtat vurdere patienter med anden etnisk baggrundog skelne mellem kultur og sygdom. Det skyldes ikkekun sproglige barrierer, men også anderledes tilgangtil sygdom og forventninger til behandling og lægen framålgruppens side.I forhold til en række spørgsmål, hvor lægen skal vurdereom gruppen med anden etnisk baggrund har enanden adfærd på en række konkrete punkter i forholdtil psykiatrisk behandling vælger en del læger at svare’ved ikke’. Generelt er det altså ikke noget som lægernevurderer, at de har indsigt i eller har lægernes særligebevågenhed.En del læger tilkendegiver dog, at flere psykisk sygemed anden etnisk baggrund end etniske danskere muligviskan stå udenfor behandlingssystemet. Et flertal aflæger vurderer også, at det er meget eller lidt sværereat fastholde målgruppen i psykiatrisk behandling. Tilgengæld vurderer et flertal af lægerne ikke, at medicinenspris har nogen betydning for dette forhold.Et stort flertal af lægerne mener ikke – eller tilkendegiverat de ikke ved – om gruppen med anden etnisk baggrundbruger åndelige rådgivere i større grad end etniskdanskere. Hvis det er tilfældet, er det altså tilsyneladendeikke noget, som de etniske minoritetspatientergenerelt deler med deres praktiserende læge.Et flertal af lægerne (58 %) tilkendegiver, at de i megethøj grad eller i nogen grad har brug for supplerendeviden for at blive bedre rustet i kontakten og kommunikationenmed patienter med anden etnisk baggrund.TolkepraksisLægernes tolkepraksis er generelt usystematiseret ogforegår ad hoc.Næsten alle benytter familie eller venner til patientensom tolk. Det lader heller ikke til, at alle har egentlige arbejdskriterierfor, hvornår de mener, at der bør tilkaldestolk, eksempelvis er der 25 % af lægerne, som ifølgebesvarelserne ikke tilkalder tolk selvom patienten ikketaler dansk overhovedet.74 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende lægerDet er betænkeligt, da det er lægen som er pålagtjuridisk, at sikre at han/hun forstår, hvorfor en patientkommer til klinikken og at sikre at patienten har forståetlægens vurdering af patientens situation/helbred/behandling. Desuden er det lægens pligt at sikre, atpatientens samtykke til behandling sker på et informeretgrundlag. Dette er jo ikke muligt, hvis patienten ikkeforstår dansk, og der ikke tilkaldes tolk.Lægerne oplever generelt samtaler med tolk somgivende for både behandlingsalliancen og diagnosticering,selvom det i forhold til diagnosticering af psykisksygdom stadig betragtes som vanskeligt selv med tolk.Lægerne oplever da også generelt lægesamtalerne medtolkebistand som både besværlige og tidskrævende.Blot 41 % vurderer, at de i høj eller nogen grad kunnehave glæde af et kursus i at anvende tolk.Kendskab til behandlingspsykiatriens mulighederEt stort flertal af lægerne vurderer, at de har behov foropdateret information om psykiatriens tilbud.Et stort flertal henviser formodede psykisk syge patientertil privat praktiserende psykiatere som første behandlingsvalg.Et stort flertal erklærer, at de i varierendeomfang kan være i tvivl om, hvortil de skal henvisepatienterne med psykiske problemer. En medvirkendeårsag hertil kan være, at lægerne generelt betragterpsykiatriens ventetid som for lang for de psykisk sygepatienter.Samarbejde med behandlingspsykiatrienI forhold til samarbejde med behandlingspsykiatrien kanman konstatere, at lægernes overordnede oplevelsemå være, at psykiatrien er en lukket verden. I hvert faldtilkendegiver mere end halvdelen af lægerne, at de ikkeoplever, at hospitalets samarbejdsvaner (tilbagemeldingspraksisog udskrivningsbreve) med primærsektoren,er konsistente. Omkring halvdelen tilkendegiver,at den slags relevante henvendelser kun sker ’noglegange’ eller ’aldrig’.Endelig tilkendegiver mere end halvdelen af lægerne,at de ikke oplever de distriktspsykiatriske centre som tilstrækkeligttilgængelige ved behov for råd og vejledning.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund75

LitteraturlisteLitteraturliste:Alberdi, Francisco; Nørregaard, Christian; Kastrup, Marianne;Kristensen Majken (2002) Transkulturel psykiatri.Hans Reitzels Forlag.Al-Issa, Ihsan, 2000. Al-Junun: Mental illness in theIslamic world. International University Press.Al-Khater, dr. Abdullah (2001): Grief and depressionfrom an Islamic Perspective, Al-Firdous Ltd.Ansari, Zafar Afaq (Ed.)1992: Qur’anic concepts of humanpsyche. Institute of Islamic Culture, LahoreArenas, Julio G. Red. (2001): Interkulturel psykologi.Hans Reitzels ForlagBäärnhielm, Sofie; Rosso, Marco; Pattyi, Lazlo (2007)Kultur, kontext och psykiatrisk diagnostik. Manual förintervju enligt kulturformuleringen i DSM-IV. TranskultureltCentrum, Stockholms Läns Landsting.Catinét [analysebureau]. Undersøgelse om patientermed indvandrerbaggrund. Spørgeskemaundersøgelseudført på vegne af Sygeplejersken, september 2005.Ellegaard, Karin (2006): Behandlingstilbud eller behandlingsbarrierer.Det offentlige danske behandlingssystemsmøde med etniske minoritetsfamilier medbehandlingskrævende børn og unge. Masterafhandling.Masteruddannelsen i globalisering og integration. Centerfor Mellemøststudier. Syddansk Universitet.Galal, Lise Paulsen; Galal, Ehab (1999): Goddag -mand - økseskaft. Samtale gennem tolk. MellemfolkeligSamvirkeHanssen, Ingrid (2000) Sundhedsarbejde i flerkultureltsamfund. Gads Forlag.Helweg-Larsen, Karin; Kastrup, Marianne; Flachs,Esben Meulengracht: Etniske forskelle i kontaktmønstrettil psykiatrisk behandling. Et registerbaseret studie. Videnscenterfor Transkulturel Psykiatri i samarbejde medStatens Institut for Folkesundhed, København, 2007.Helweg-Larsen, Karin; Kastrup, Marianne; Flachs,Esben Meulengracht: Psykisk trivsel – psykisk sygdom:etniske forskelle blandt unge i Danmark: en undersøgelsebaseret på register- og interviewdata om omfangog karakter af psykisk sygdom og psykisk trivsel blandtunge med dansk baggrund, indvandrere og efterkommereaf indvandrere, København: Statens Institut forFolkesundhed. 2007Jacobsen, Charlotte Bredahl (2006): Paradoksal psykiatri.Etnografisk analyse af samspillet mellem plejepersonaleog patienter i dansk retspsykiatri. Ph.d. afhandling.Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut forAntropologi, Københavns Universitet.Jensen, Iben (2005) Grundbog i kulturforståelse. RoskildeUniversitetsforlag.Johansen, Katrine Schepelen (2005). Kultur og psykiatri.En antropologi om transkulturel psykiatri på danskehospitaler. Institut for Antropologi og Sct. Hans Hospital.Det samfundsvidenskabelige Fakultet.Krabbe, Gunner Haitham Jasem (2003): Psykisk sygemed etnisk minoritetsbaggrund, som de opleves i detpsykiatriske behandlingssystem sat i forhold til medborgerskabsbegrebet.Speciale ved den sociale kandidatuddannelse.Ålborg Universitet. Samfundsvidenskabeligtfakultet. Institut for sociale forhold og organisation.Lou, Stina (2008): Tre er et umage par, en undersøgelseaf tolkens vilkår og betydning i kommunikationenmellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet. Regionmidtjylland, Center for Folkesundhed.Neidel, Agnete og Winnie Quarshie (2004): Når grænserbrydes. Fortællinger fra arbejdet med etniske minoriteteri socialpsykiatrien. Videnscenter for Socialpsykiatri.Navarro, Dorte (2003): En undersøgelse af patientermed anden etnisk baggrunds syn på det psykiatriskebehandlingssystem – en eksplorativ undersøgelse af patienterved Distriktspsykiatrisk Center Møllegade (IndreNørrebro). Videnscenter for Transkulturel Psykiatri.Rahbæk, Helle; Kirsten Hvenegård; Jacob Als Thomsen(2005) Stofmisbrug blandt etniske minoriteter i Danmark.Als Research Aps.Rahbæk Asserhøj, Helle; Jacob Als Thomsen; Linda Orvokki(2008) Socialt isolerede kvinder med anden etniskbaggrund i Københavns Kommune. Als Research ApS.Sheikh, Aziz and Gatrad, Abdul Rashid (2000): Caringfor muslim patients. Radcliffe Medical Press Ltd.Simonsen, Jørgen Bæk (2006): Hvad er Islam. AkademiskForlag.Team for Tværkulturel psykiatri, v. Gottlieb, Annemarie;Østerskov, Marianne; Christensen, Bjarne; Morin, Thomas(2000): Projekt for etniske minoriteter, LokalpsykiatriVest, Århus Amt.76 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

ArtiklerTrost, Jan (1996): Kvalitative interviews. Hans ReitzelsForlag.Østerskov, Marianne, Kastrup Marianne, Báez Armando(2004): Kliniske retningslinier for transkulturel psykiatri,udarbejdet af Videnscenter for Transkulturel Psykiatri.1. udgave Psykiatrisk klinik, Rigshospitalet.En liste over Rockwool Fondens publikationer vedrørendeindvandring og integration findes på linket:http://www.rff.dk/da/publikationer/indvandring_og_integration/alle_titler/Artikler:Krasnik A et al. Health professionals’ knowledge,attitude,and experience in relation to immigrantpatients:a questionnaire study at a Danish hospital.MetaPress:Scandinavian Journal of Public Health, 2004(32), 287-295.Nyhedsbrev om Islam og Kristendom 2/2005. Tema:Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet.Baig, Naveed (2007): Theology of the heart and spiritualcare – reflections on an Islamic Perspective. Departureof Systematic Theology, Copenhagen University, January2007Qulsoom Inayat (2001): The relationship between integrativeand Islamic counselling. Counselling PsychologyQuarterly, vol. 14, pp381-86.Qulsoom Inayat (2005): The Islamic Concept of the Self.Councelling Psychology Review.Qulsoom Inayat (?): Psychoterapy in a Multi-EthnicSociety. The psychotherapist feature.Sygeplejersken (2006), nr. 2 og 3: Indvandrere skaberproblemer, Indvandrere er en belastning Psykensidder i maven, Tolkene er sparet væk, Familien beskytterde syge, Sygeplejersker føler sig diskrimineret,sproget er det største problem, Sæt fagligheden i front,Sygeplejen er farveblind. Bedre ledelse er nødvendig.Indvandrerpatienter skal mødes fordomsfrit og professionelt.Sygeplejersken (2007), nr. 5: s. 14 – 21, sygehuse svigterpatienters åndelige behov.Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund77

BilagBilag 1: Pjecer om psykiske lidelser og Distriktspsykiatrisk Center til borgere med anden etniskbaggrundBilag 2: Instrukser om tolkebrug og interkulturelkommunikationBilag 3: Introduktion til nyansatte – skriftlig udgaveBilag 4: Rejsebeskrivelse fra intranettetUnge psykisk syge med anden etnisk baggrund79

Arabisk80 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

DanskUnge psykisk syge med anden etnisk baggrund81

Kurdisk82 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

TyrkiskUnge psykisk syge med anden etnisk baggrund83

Urdu84 Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund

Instruks om brug af tolk:Formål: at sikre at patienter og pårørende med utilstrækkelige dansksproglige kundskabersamt døve eller svært hørehæmmede informeres og vejledes på et sprog og måde som deforstår.Definitioner/afgrænsningSamtaler med patienter og pårørende som har behov for tolkning for at forstå oplysningerom sygdom, undersøgelse, behandling og pleje.Fremgangsmåde:Hvem afgør om der er brug for en tolk?Det er afdelingsledelsen i samråd med personalet med kendskab til og ansvar for patientensindlæggelsesforløb (behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig kontaktperson) somvurderer om der skal tilkaldes tolkebistand.Hvornår er der brug for en tolk?Tilkaldelse af tolk bør basere sig på en samlet vurdering af patientens mundtlige dansksprogligekundskaber og samtalens karakter.Der er brug for en tolk, når du ikke kan kommunikere med patienten og/ eller pårørende pået forståeligt sprog, dvs. når I ikke kan tale frit og ubesværet med hinanden.Vær også opmærksom på at patienter og pårørende med anden etnisk baggrund som taleret godt hverdagsdansk i nogle tilfælde alligevel kan have brug for tolk når emnet ogsamtalen er kompliceret og kræver nuanceret sprogbrug og sprogforståelse.I følgende situationer bruges tolk:• Når patienten informeres om og giver samtykke til behandling (undersøgelse, diagnosticering,sygdomsbehandling, sundhedsfaglig pleje og forebyggelsestiltag jf. lovom patienters retsstilling kap.1 §3)• Ved journaloptage/ indlæggelsessamtale, svar på undersøgelse og vejledningssituationereller kontaktpersonsamtaler, hvor det vurderes at der er behov for tolk.Hvem må ikke bruges som tolk?Som udgangspunkt er det ikke hensigtsmæssigt at anvende pårørende som tolk. Det må ihvert enkelt tilfælde vurderes, om det er forsvarligt. En pårørende kan evt. bruges som tolki situationer, hvor der skal gives enkle instrukser, indgås aftaler om mødetidspunkter, i forbindelsemed kostforplejning eller lignende.Man bør ikke bruge pårørende til udredningssamtaler og undersøgelse, ved informeringom diagnose og/ eller prognose, eller ved gennemgang af behandlingsplan.Mindreårige børn bør aldrig bruges som tolk.Når der er brug for en tolk skal du afklare:• Hvilket sprog/ dialekt der skal tolkes på• Om patienten foretrækker at tolken har et bestemt køn• Om tolken har uddannelse og/ eller erfaring til at kunne tolke for psykiatriske patienter.Benyt så vidt muligt tolke du eller dine kollegaer har god erfaring med.1

• Hvor lang tid samtalen må tageGode råd til tolkesamtalen:• Afklar dit formål med samtalen og afsæt tid til at orientere tolken om samtalens indholdinden samtalen går i gang.• Patienten og tolken bør ikke afvente samtalens begyndelse i samme venteværelse• Præsentér tolken for patienten og giv tid til at de hilser på hinanden• Oplys patienten om tolkens tavshedspligt• Tal direkte til patienten og hold kontakten på patienten. Det er jer som skal talesammen. Dvs. spørg patienten via tolken• Tal tydeligt og i korte sætninger. Hold naturlige pauser hvis du forklarer indvikledeforhold.• Tal én af gangen• Acceptér at tolken nogle gange skal forklare og må oversætte ord og begreber påen anderledes måde end du ville forvente for at sikre forståelsen hos patienten ellerdig.• Forvent at korte sætninger på ét sprog nogle gange kan være betydeligt længere ioversættelsen til et andet sprog.• Undgå ironi og indirekte humor• Samtalen bør afsluttes med at genfortælle samtalens indhold og evt. konklusionereller aftaler. Hvis patienten er i stand til det, lad da denne genfortælle samtalens pointerfor at sikre at patientens forståelse er den samme som din.• Afsæt tid til en kort afklarende/opsummerende samtale med tolken efter patientener gået, hvis det forekommer relevant.Bilag:Se i øvrigt også ’Instruks om interkulturel kommunikation med patienter med anden etniskbaggrund’. (link)Relevant faglig evidens på området:Lou, Stina: ’Tre er et umage par. En undersøgelse af tolknings vilkår og betydning i kommunikationenmellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet.’ Region Midt Jylland, Centerfor Folkesundhed, 2008Galal, Lise Paulsen & Ehab Galal: ’Tolkning i Socialpsykiatrien’, Videnscenter for Socialpsykiatri,København, 20032

Instruks om interkulturel kommunikation med patienter med anden etnisk baggrundFormål:Flere undersøgelser om arbejdet med patientgruppen med anden etnisk baggrund viser, atdet nogle gange kan være vanskeligt for sundhedsfagligt personale at vurdere, hvad veden patients adfærd og problemstillinger der er kulturelt betinget og hvad der skyldes sygdomeller andre faktorer. Sådanne mulige forvekslinger kan gøre personalet usikre i forholdtil at skulle vurdere, hvordan man bør handle i forhold til patientens situation og behandling.I psykiatrien tillægges det betydning at vide hvordan patienter selv oplever deres psykiskelidelse og deres situation i forhold til eksempelvis diagnosticeringen og relationsarbejdet.Kendskab til patientens egen opfattelse af sin situation er også en væsentlig del af denmiljøterapeutiske indsats og i forhold til at sikre patienternes compliance. Hermed er ’kultur’også et vigtigt emne i mødet og kommunikationen med patienter med anden etnisk ogkulturel baggrund.For at kunne forstå og begribe verden er det normalt og nødvendigt for mennesket at generalisere.Det kan også være fagligt hensigtsmæssigt som psykiatrisk personale at sættenogle ord på tendenser, som er særlige eller hyppigere forekommende i nogle patientgrupperfrem for andre for at kunne behandle og hjælpe patienterne bedst muligt.Tager man udgangspunkt i at patienter med anden etnisk baggrund er ’som alle andre patienter’risikerer man at altså at komme til at undervurdere de kulturelle træk, særlige omstændighederog specifikke problemstillinger, der kan være for netop denne patientgruppe.Man kan dog omvendt også komme til at tage fejl, hvis man møder patienter med andenetnisk baggrund med for stort fokus på ’de kulturelle’ forklaringer på deres situation. Manrisikerer at komme til at tage udgangspunkt i nogle stereotype forestillinger og dermed atkomme til at overse det individuelle menneske bag ’patienten med anden etnisk baggrund’.Faren er altså at man overser de mange andre individuelle forhold som kendetegnerpatienten som: personlighed, sygdommens karakter, patientens egen oplevelse af sygdommen,sociale og økonomiske forhold, netværk og relationer, uddannelsesniveau, omman er flygtning eller indvandrere eller efterkommer af immigranter osv.Formålet med instruksen er derfor at:• medvirke til at patienter med anden etnisk, kulturel og/eller sproglig baggrund ogpersonalet sikres gensidig klar kommunikation med hinanden.• At bistå personalet i at kunne skelne mellem patienternes kulturelle træk, socialebaggrund og andre individuelle problemstillinger, så der kan handles hensigtsmæssigtog tilstrækkeligt i forhold hertil.Definitioner/afgrænsning:Med ’anden etnisk baggrund’ menes i denne kontekst personer som selv kommer fra ellerhvis familie oprinder fra ikke-vestlige lande.1

Fremgangsmåde:Sørg for at få din viden fra patienten selv og /eller nogen som kender vedkommendegodtKulturens og andre forholds betydning for patienten og vedkommendes situation eller adfærdkan ikke forudsiges ud fra et generelt kendskab til den etnisk gruppe som patientenstammer fra. Mange andre faktorer end patientens kulturelle baggrund kan spille ind påvedkommendes situation og handlemuligheder. Man kan sige, at hver patient først ogfremmest repræsenterer sin egen ’kultur’.De forskellige faktorers betydning for den enkelte person kan undersøges ved at spørge.Spørg om det du ikke ved eller er i tvivl om - også normer, religion osv. hvis det virkerrelevant. Spørg også selvom du måske forestiller dig, at emnet du vil tale om er tabu i patientenskultur.Mind dig selv om at du skal have ny viden om præcist dette menneske – og lyt.Afsæt den nødvendige tidAcceptér at diagnostik, behandling, pleje og information i forhold til patienter med andenetnisk baggrund kan tage længere tid end normen.Behovet for et større tidsforbrug kan skyldes:En sprogbarriere og dermed samtaler med tolk som tager længere tid.Det kan også skyldes, at patienten har andre opfattelser af kroppen og sygdommen endden gængse i Danmark og mindre kendskab til psykiatri som ’vestligt’ begreb end patienteri almindelighed. Endelig kan kendskabet til behandlingsmulighederne og sammenhængenei ’systemet’ i det hele taget være utilstrækkeligt.Der kan altså være behov for mere grundig og dybdegående information til patienter medanden etnisk baggrund. Arbejdet bør således tilrettelægges sådan at den nødvendige tider afsat.ForventningsafstemningEn kilde til misforståelser i mødet mellem patienten med anden etnisk baggrund og behandlerkan skyldes forskellige forventninger til situationen i stort og småt. Hvad er hensigtenmed et møde, hvad forventer man gensidigt af hinanden, og hvordan handler man påproblemstillingen? Der kan også være kulturelt betingede forskelle på, hvilke roller manforventer at lægen eller patienten indtager i forhold til hinanden. Der kan også være forskelpå hvad der opfattes som troværdige måder at udtrykke sig på, eksempelvis med hvilkenautoritet en læge udtrykker sig verbalt, i hvor høj grad man forventer dialog i samtalen osv.Det kan derfor være en god idé eksempelvis at gøre rede for din faglige tilgang, hvorformødes I? Hvorfor spørger du som du gør? Hvad forventer du af patienten eller de pårørende?Redegør for dine planer for patienten fremover og hvad forventer du af disse planer?Osv. Spørg også om patientens forventninger til situationen og til dig som behandler.2

Brug tolk ved behovSundhedsloven pålægger hospitalets personale ansvaret for at sikre informeret samtykkeved behandling 1 og at sikre lige behandling for alle 2 Det er altså personalet, sammen medafdelingsledelsen som skal foretage en samlet vurdering af, om der er brug for tolkebistandpå baggrund af patientens danskkundskaber og samtalens karakter.Vær opmærksom på at tolk nogle gange kan være nødvendig også selvom patienten forstår’dagligdagsdansk’. Det kan alligevel være vanskeligt for vedkommende at kommunikereog forstå indholdet i samtalen, når emnet er vanskeligt følelsesmæssigt og sprogligtset.Bilag:Se i øvrigt også ’Instruks om brug af tolk’Henvisninger og links:’Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden’ publikation udgivet af Sundhedsstyrelsen,2007Relevant faglig evidens på området:Johansen, Katrine Schepelern: ’Kultur og psykiatri. En antropologi om transkulturel psykiatripå danske hospitaler’ Sct.Hans Hospital og Institut for antropologi, Det samfundsvidenskabeligefakultet, København 2005Resume:Formålet med instruksen er at:• medvirke til at patienter med anden etnisk, kulturel og/eller sproglig baggrund ogpersonalet sikres gensidig klar kommunikation med hinanden.• bistå personalet i at kunne skelne mellem patienternes kulturelle træk, sociale baggrundog individuelle problemstillinger, så der kan handles hensigtsmæssigt og tilstrækkeligti forhold hertil.Dette kan bedst opnås ved at:• Fokusere på den individuelle tilgang til patienten• Have øje for at kulturelle træk kan spille en rolle - sammen med de mange andrefaktorer, som udgør et menneskes identitet og spiller ind på patientens situation oghandlemuligheder. Spørg om det du ikke ved eller er i tvivl om.• Bruge den nødvendige tid• Afstemme dine forventninger til situationen/ samtalen med patienten• Benytte tolk ved behov hver gang1 dog med visse forbehold, sundhedslovens kap. 5 og psykiatriloven2 sundhedsloven kap. 5 §163

Vejledning tilmedarbejdere ipsykiatrien i mødet medpatienter med andenetnisk baggrundDenne vejledning er udarbejdet i erkendelseaf, at sundhedspersonalet oplever,at patientgruppen med anden etniskbaggrund af og til kan rumme særligeudfordringer på en psykiatrisk afdelingi forhold til at sikre optimal behandling,pleje og kommunikation.

Kære Medarbejdere i psykiatrienDet danske samfund bevæger sig i disse år imere multikulturel retning og Psykiatrisk CenterGlostrups optageområde, den sydvestlige del afRegion Hovedstaden, er samtidig et område, somer kendetegnende ved en relativ høj koncentrationaf borgere med anden etnisk baggrund.Sprogbarrieren og anderledes kulturbaggrunde kankomplicere mødet mellem patienten og personalet.Afhængig af tidligere erfaringer i arbejdet medetniske minoriteter kan personalet føle usikkerhedi mødet med den psykisk syge flygtning eller indvandrer.Disseomstændigheder kan vanskeliggøre både diagnostik,etablering af behandlingsalliance og pleje afden psykiske syge med anden etnisk baggrund.Ligeledes kan der være usikkerhed om, hvorvidtder er tale om symptomer på en psykisk lidelseeller kulturbetingede anderledes udtryksformer,hvilket kan forstyrre det diagnostiske billede oghindre en adækvat behandling.Formålet med denne vejledning er derfor at bidragetil at sikre god og klar kommunikation medpatienter og pårørende med anden etnisk baggrundpå Psykiatrisk Center Glostrup. Hensigtener at hjælpe medarbejdere i psykiatrien til en bedredialog og til bedre at kunne afdække diagnose,behandlingsbehov og sociale behov samt ønskerog forventninger hos disse patienter og derespårørende.Det er naturligvis ikke kun en personaleansvar atsikre at kommunikationen med patienterne kanlykkes. Men som sundhedspersonale har man enrække forpligtelser jf. psykiatriloven og sundhedslovesprincipper til at medvirke til at sikre, at allepatienter modtager den optimale behandling ogpleje tilpasset den enkelte.Vejledningen er bl.a. udarbejdet på baggrund afresultaterne fra Distriktspsykiatrisk Center Ishøjsprojekt ’Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund– hvordan når vi dem og hvordan hjælper videm?I håbet om, at denne publikation kan bidrage tilat forbedre mødet mellem Psykiatrisk CenterGlostrups medarbejdere og vore etniske minoritetspatienter.Med venlig hilsenCenterledelsen og DPC IshøjBaggrundMange medarbejdere i psykiatrien efterspørgermere konkret viden om etniske minoritetspatienterskultur, normer, religion osv. som hjælp til at forstågruppen med anden etnisk baggrund bedre ogsikre behandlingens og plejens kvalitet.For at kunne forstå og begribe verden er det normaltog nødvendigt for mennesket at generalisereog operere med en hvis form for kassetænkning.Det kan også være fagligt hensigtsmæssigt sompsykiatrisk personale at kunne sætte nogle ord påtendenser, som er særlige eller hyppigere forekommendei nogle patientgrupper frem for andre. Detkan hjælpe til at skærpe opmærksomheden pådisse problemstillinger og at kunne behandle oghjælpe patienterne bedst muligt.Man kan dog let tage fejl og tillægge enkelt individerholdninger og adfærd de faktisk ikke har, hvisman har for meget fokus på kulturens betydning imødet med patienter med anden etnisk baggrund.Man risikerer at komme til at arbejde med stereotyperog ikke med individer og overser måske andrevigtige forhold.En persons identitet, kultur og verdensbillede erpå mange måder individuel og har forskellig betydningerafhængig af om man er ung eller gammel,uddannet eller uuddannet eller ligefrem analfabet.Det har også stor betydning, hvordan man er stilletsocialt, om man er mand eller kvinde og om man erfødt i Danmark eller et andet sted i verden. Mangeandre faktorer end éns specifikke kulturelle baggrundspiller altså ind på, hvem man kan siges atvære og hvilke udfordringer der kan opstå i mødetmed hospitalsvæsenet.Andre forhold kunne eksempelvis være et begrænsetkendskab til psykiatri og det danske offentligesystems opbygning og tilbud i det hele taget. Dettebegrænsede kendskab kan skyldes eksempelvissprogproblemer, et lavere uddannelsesniveaublandt nogle patienter med anden etnisk baggrundend dansk, og i nogle tilfælde marginalisering fradet omkringliggende samfund. Et andet eksempelkan være manglende kendskab til patient - behandlerrollernei psykiatrien – hvad forventer vigensidigt af hinanden under indlæggelse, i dialogenog i et behandlingsforløb? Det skyldes altsåikke nødvendigvis kun kulturspecifikke særtræk nåren patient med anden etnisk baggrund fremståranderledes end den typisk danske patient.

integrationtraditionerog kultursocialefaktorerhospitalserfaringermigrationDet bedste råd er således at lade sin faglighed ogden individuelle tilgang være styrende i forhold tilalle patienter - at tage afsæt i det almene og haveblik for det særlige – hermed også at give plads tilforskellighed og til patienternes forskellige behovunder indlæggelse inden for de givne rammer.antal åri DKsprogmarginaliseringuddannelsesniveausygdomnetværkreligiøsitetOvenstående diagram viser hvordan mange forskellige faktorerkan siges at påvirke patienten og vedkommendes identitet og opfattelseaf sin sygdom og muligheder for at handle i forhold hertil.Alle disse faktorer kan påvirke patienternes mulighederfor og evner til at navigere i det danske samfundog offentlige behandlersystem. Dermed kan de værei risiko for ikke at opnå hjælp, behandling og støttepå lige fod med etnisk danske patienter.De underliggende magtforhold mellem forskelligeminoritetsgrupper og det etnisk danske majoritetssamfundkan også spille en rolle. I det danskesamfunds offentlige institutioner, i sproget og i voreomgangsformer støttes og styrkes den etnisk danskekultur og ikke minoritetens. Som værende en delaf den etnisk danske majoritetskultur og hospitalskulturkan man som personale være tilbøjelig til atse sin egen måde at betragte en situation på, somdet rationelle, fornuftige og mest hensigtsmæssige– ’det normale’ mens minoritetsgruppernes opførselog opfattelser betragtes som irrationel, uhensigtsmæssigog faldende udenfor det ’normale’. Ofte kanopfattelsen altså være at ’vi’ er styret af fornuft – ’de’er styret af deres kultur.Dermed ikke sagt at alt er lige rigtigt. Det indebærernaturligvis heller ikke at personalet skal efterkommealle ønsker fra patienter og pårørende. Lovgivningenog husordenen på en afdeling må naturligvissætte rammerne for alle patienter i forhold tilbehandling, pleje og støtte. Omvendt betyder ligebehandling, at man tager afsæt i den enkelte ogbehandler folk forskelligt herefter.Denne vejledning altså ikke en ’kogebog’ eller enmanual som fortæller indgående om eksempelvismellemøstlige eller afrikansk sygdomsforståelsereller kulturelle normer og vaner. Det er snarere envejledning til, hvordan man bedst får den relevanteviden fra patienten selv.Herunder følger en række råd til, hvordan manbør gribe kommunikationen an med patientgruppenmed anden etnisk baggrund.Se patienten som individ og ikke som repræsentantfor en hel gruppe.Vær opmærksom på dine egne forestillinger om denetniske gruppe som patienten repræsenterer. Det ermeget sandsynligt at din tilgang til patienten vil værepåvirket af nogle generelle forestillinger om denetniske gruppe som patienten kommer fra, som ikkenødvendigvis er rigtige hos den enkelte patient.Sørg for at få din viden om patienten fra patientenselv og/eller nogen som kender vedkommendegodt.Det er vigtigt, at man sørger for at få sin viden ompatienten fra nærmeste hold. Kulturens betydning ogandre faktorers betydning kan ikke forudsiges ud fraen generel erfaring med patientgruppen med andenetnisk baggrund. Derimod kan det undersøges vedat spørge.Spørg om det du ikke ved eller er i tvivl om, ogsåeksempelvis normer, religionens betydning, osv. hvisdet virker relevant - spørg også om de emner somdu måske forestiller dig er tabu i patientens kultur- og lyt.Mind dig selv om at du skal have ny viden om præcistdette menneske.ForventningsafstemningAcceptér at samtaler med patienter med andenetnisk baggrund kan tage længere tid.Undersøg patientens opfattelse af sin sygdom. Forklarhvordan psykiatrien forstår patientens sygdom.Forklar hvad diverse fagtermer betyder på en enkelog forståelig måde.Forklar, hvis det er relevant, hvordan det det psykiatriskehospitalssystem hænger sammen med henblik

på at øge kendskabet til dette og forståelsen herfor.Forklar på en respektfuld måde hvilke forventningerhospitalskulturen har til patienterne og deres pårørende,hvis det virker relevant.Sundhedspersonalets forpligtelse til at sikre informeretsamtykke og lighed i behandlingSundhedsloven hviler på en række etiske princippersom at sikre respekten for det enkelte menneske, detsintegritet og selvbestemmelse samt let og lige adgang tilsundhedsvæsenet.At sikre det informerede samtykke er vigtigt da al behandlingi lovgivningen som udgangspunkt betragtes som etindgreb overfor patientens krop og dermed også et brudpå vedkommendes integritet. Man kan altså i princippetikke give patienterne medicin uden de er indforstået hermed,altså har givet samtykke på et informeret grundlag.(dog med visse forbehold (Sundhedsloven Afsnit III, kap.5 og Psykiatriloven)Med henblik på at sikre lige behandling skal ’informationtil patienter skal være tilpasset modtagerens individuelleforudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaringm.v. ’(Sundhedsloven kap.5 §16 stk 3)Disse paragraffer indebærer i forhold til nogle patientermed anden etnisk baggrund, at der er brug for tolkebistandfor, at de kan siges at være blevet informeret efterlovens forskrifter og bliver behandlet lige.Det er personalets ansvar at sikre dette.God tolkepraksis i den kliniske virkelighed: Hvem oghvad afgør om der er brug for en tolk?Det er afdelingsledelsen i samråd med behandlingsansvarliglæge og/eller plejeansvarlig kontaktperson, sombeslutter om der skal tilkaldes en tolk.Hvornår er der brug for en tolk?Beslutning om at tilkalde en tolk bør baseres på en samletvurdering af patientens dansksproglige kundskaber ogsamtalens karakter.Der er brug for en tolk, når du ikke kan kommunikere medpatienten og/ eller pårørende på et forståeligt sprog, dvs.når I ikke kan tale frit og ubesværet med hinanden.Det kan også være nødvendigt at benytte tolk til kontaktpersonsamtalerog ikke blot til lægesamtaler. Dette tilgavn for den gensidige forståelse og kontakten mellempatient og kontaktpersonen og for patientens tryghed påafdelingerne. Det kan også være nødvendigt med henblikpå at sikre at den miljøterapeutiske indsats og relationsbehandlingenikke går helt tabt for denne patientgruppe.Gode råd til tolkesamtalen• Ægtefæller og andre pårørende bør så vidt muligtikke fungere som tolk• Mindreårige børn bør aldrig fungere som tolk• Undersøg patientens ønsker i forhold til tolkenssprog, køn, religion og etnicitet inden du bestillertolken• Benyt så vidt muligt en tolk som har et minimum afkendskab til psykiatri, og benyt helst de uddannedetolke eller de tolke som du har gode erfaringer med.• Betragt tolken som en slags kollega. Det er godt forsamtalen, hvis tolken ved, hvad dit formål er medsamtalen. Vedkommende vil også efterfølgendekunne sætte nogle emner og problemstillinger i denrette kontekst for dig. Afsæt derfor så vidt muligt tidtil en forsamtale med tolken, hvor du sætter vedkommendeind i den konkrete problemstilling og en efterfølgendeafrunding.• Accepter at tolken også er en slags kulturformidler ogderfor nogle gange vil skulle oversætte ord og begreberpå en lidt anderledes måde end du ville forventefor at sikre forståelsen hos patienten eller dig.• Gør patienten klart at tolken har tavshedspligt.• Tal i korte sekvenser, så tolken kan nå at oversættekorrekt.• Se primært på patienten under samtalen, ikke påtolken.• Hvis patienten er i stand til det, så bed vedkommendeom at genfortælle samtalens pointer for at sikre atpatientens forståelse af samtalen er den samme somdin.Kirsten Hansen,Susanne Nielsen ogLouise Roig2009Det kan også være vigtigt at være opmærksomme på depatienter, som på overfladen taler godt hverdagsdansk.Måske har de alligevel svært ved at forstå nuancer isproget og at udtrykke sig korrekt om komplicerede emner.Det er især med disse patienter, at man kan risikeremisforståelser fordi man tror, at man forstår hinanden.

DPC Ishøjs studietur til Istanbul.Det tværfaglige distriktspsykiatriske team i Ishøj har været i Istanbul på studietur fra d. 12.- 19.september 2008.Baggrunden for rejsen er projektet ’Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund – hvordan får vikontakt med dem og hvordan hjælper vi dem? som har været i gang siden april 2006 i DPC Ishøj.Projektdeltagerne er distriktssygeplejerskerne Susanne Nielsen og Kirsten Hansen og dagligprojektleder Louise Roig. Overlæge Christel Kjeldsen er projektansvarlig.De patienter med anden etnisk baggrund, som vi finder sværest at hjælpe, er ofte blandt de dårligtintegrerede i det danske samfund. Disse patienter lever altså mere eller mindre isoleret frasamfundet i deres egne etniske netværk. Det betyder da også ofte at deres begrebsverden og fleste afderes referencerammer - i stort og småt – er ’fremmed land’ for os og ofte udspringer afeksempelvis en tyrkisk kontekst og ikke i så høj grad af en dansk.Det er altså af og til vanskeligt for personalet at gennemskue problemstillingerne og skelne mellem,hvad der er sygdom, hvad der er kulturelt betinget og hvad der måske skyldes helt andre faktorer.Selvom vores eget projekt har vist, at der mange gange er andre problemstillinger i spil end den’fremmede kultur’ i mødet mellem patienter med anden etnisk baggrund og behandlersystemet harvi vurderet, at vi vil kunne få rigt fagligt udbytte af en tur til Tyrkiet.Grunden til, at vi har valgt at rejse til netop Tyrkiet er, at befolkningsgruppen med tyrkisk baggrunder den største blandt de forskellige etniske grupper i Ishøj Kommune og også den største etniskeminoritetsgruppe i vores distriktscenter.En del af vore patienter er på trods af indvandrerpolitikken gennem de sidste år stadig 1.generationsindvandrere, som er kommet hertil i forbindelse med familiesammenføringer. Fælles forrigtig mange af vores patienter med tyrkisk etnisk baggrund uanset om de er 1. eller 2.generationsindvandrere er, at de ofte rejser til Tyrkiet. Af og til rejser de dertil for at få en ’secondopinion’ og nogle enkelte bliver ligefrem indlagt under deres ophold i Tyrkiet. Vores besøg kansåledes give indsigt i, hvad vore patienter møder når de opsøger psykiatrien i deres andet hjemland.Det vil muligvis også kunne give os et billede af hvilke forventninger til og forestillinger om’psykiatri’ som vore patienter og deres pårørende har på forhånd i mødet med dansk psykiatri.Med håbet om at vi vil kunne ’tage noget med hjem’ og bruge i vores daglige praksis har vi planlagtrejsen.Programmet på studieturenUnder studieturen i Istanbul havde vi to heldagsbesøg på to psykiatriske hospitaler; Barkirköy ogErenköy og et besøg på Istanbul Universitetshospitals psykiatriske afdeling. Desuden fik vi gennemcenterchef Henrik Lublin lejlighed til at møde Alp Ücok, psykiater ved Istanbuls UniversitetsHospitals psykiatriske afdeling, som bl.a. har beskæftiget sig med stigmatisering af psykisk syge ien tyrkisk kontekst. Endelig var vi også i Edirne, en by tæt på den bulgarsk-græske-tyrkiske grænse,hvor et af de ældste psykiatriske hospitaler i verden ligger og i dag er et museum.Besøgene:1

Vi blev mødt af ledelsen på hospitalerne; på Barkirköy af stedets øverste leder Dr. Erhan Kurt oghans sekretær Pinar Bayrak. På Erenköy blev vi mødt af øverste leder Mustafa Bilici, klinikchef Dr.Serhat Citak, socialrådgiver Esra Mutlu Tutak og en psykolog som blot præsenterede sig somDeniz. På Istanbuls universitetshospitals psykiatriske afdeling talte vi med dr. Alp Ücok. Vi fiklejlighed til at se rigtig meget på hospitalerne. Vi oplevede, at vi kunne få lov at se det vi gerne villeog vi har ikke indtrykket af, at de har vist os mønsterafdelinger eller at de syntes, at de havde nogetat skjule. Det er der ellers flere af vore patienter med tyrkisk oprindelse som har hævdet. Voresoplevelse var at alle - uden undtagelse - var åbne, selvkritiske og videbegærlige.Man var meget velforberedte og vi fik indtrykket af, at man satte pris på vores interesse. Man kunnedog fornemme, at man ikke er forvent med, at europæiske kollegaer opsøger psykiatrien i Tyrkietog vi var glade for, at vi havde brugt tid på at beskrive grundigt til vore værter, hvorfor vi gerneville komme på besøg inden vi rejste.Barkirköy er et af i alt 6 statshospitaler i Tyrkiet. Det er, med 3000 patienter tilknyttet, et af’Østeuropas største psykiatriske hospitaler’, som det benævnes – og også et af de ældste. Man harpatienter fra hele Istanbul men også fra resten af Tyrkiet.Hospitalet har 1300 sengepladser, hvoraf 100 senge er akutte pladser og 350 er retspsykiatriskepladser. Hospitalet har 500 pladser til langtidssyge (kronisk skizofrene). Sengeafdelingerne erkønsopdelte.På den kroniske afdeling, som vi besøgte har nogle af patienterne været indlagt i op til 40 år og harsåledes levet det meste af deres liv på hospitalet. På de andre afdelinger på Barkirköy og på andrehospitaler er det normale billede dog, at man er indlagt i gennemsnitligt 3-4 uger.Neurologien er i Tyrkiet placeret under psykiatrien og på Barkirköy har man 100 sengepladser påneurologisk afdeling og 100 på neurokirurgisk afdeling.Det andet hospital vi besøgte hedder Erenköy og er et mindre offentligt hospital i Istanbul med 200sengepladser. Hospitalets optageområde er det østlige Istanbul og befolkningen i hospitaletsoptageområde udgør 3-4 millioner mennesker. På Erenköy har man ikke en afdeling forlangtidsindlagte som på Barkirköy. Man har skærmede afdelinger for akut syge og afdelinger somhuser de ikke-psykotiske patienter og patienter på vej mod bedring frem mod udskrivningen.Begge hospitaler har også store dagklinikker til ambulante patienter.Det tredje hospital vi besøgte var Istanbuls universitetshospital, hvor vi besøgte den psykiatriskeafdeling. Afdelingen er den første hospitalsbaserede psykiatriske afdeling i Tyrkiet, og den blevgrundlagt i 1955. Afdelingen rummer to sengeafsnit, et afsnit for mænd og et for kvinder med 25patienter på hvert afsnit. Afdelingen har et stort ambulatorium, som bl.a. tilbyder gruppebehandlingfor bl.a. patienter med angstlidelser, og der er et stort ambulatorium for patienter med bipolaraffektiv sindslidelse. Endvidere er der en mangeårig tradition for liaisonpsykiatri.Hospitalet har også en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor der både er mulighed forbehandling under indlæggelse og ambulant behandling.Psykiatrien i Tyrkiet nu og i fremtidenPsykiatrien er præget af, at der er for få behandlingstilbud og sengepladser på hospitalerne. Depsykiatriske tilbud ikke ligeligt distribuerede over landet. Det skønnes, at der mangler 6000sengepladser i Tyrkiet på nuværende tidspunkt.2

De fysiske rammer er beskedne sammenlignet med danske psykiatriske hospitaler i dag. Man bortypisk på 4 mands stuer og er man indlagt på en åben afdeling kan man tilbringe en del tid udenfor ide indhegnede områder, da klimaet er varmt det meste af året.Dr. Serhat Citak på Erenköy Hospital fortalte, at gennemsnitligt 100 patienter opsøger skadestuenhver dag, hvoraf 20 typisk indlægges og resten sendes hjem igen. Hvis der kommer flere patienterend normalt med eksempelvis homicidale og/ eller suicidale tanker, er man i sjældne tilfældenødsaget til at bede mindre syge patienter om at dele en enkeltseng én enkelt nat pga. sengemangel.Dr. Erhan Kurt fra Barkirköy, som også medvirker i sundhedsministeriets planlægning affremtidens psykiatri fortalte os om planerne. Målsætningen er at etablere flere, men mindrepsykiatriske hospitaler og dermed afskaffe det store Barkirköy hospital i sin nuværende størrelse.Man har også et ønske om at starte lokale ambulante klinikker som Distriktspsykiatrien. Der er pånuværende tidspunkt ikke mange egentlige børnepsykiatriske afdelinger i Tyrkiet, men det er ogsåen del af fremtidsplanerne, når man får uddannet nogle flere børnepsykiatere. Endelig håber man atkunne udbygge tilbuddet til patienter med misbrugsproblematikker (dobbeltdiagnoser). Man ser istigende grad patienter misbrugende hash, heroin, ecstasy og/eller lim. Erenköy hospitals personalefortalte at 20 % af deres patienter vurderes at have et stofmisbrug. Hvis en patient tages i at brugeeuforiserende stoffer under indlæggelse udskrives vedkommende øjeblikkeligt.Pga. af de manglende målrettede psykiatriske tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser, psykisksyge børn, udskrevne men behandlingskrævende psykisk syge osv. forsøger man i daghospitalerneogså at tage sig af alle disse problemstillinger. Man møder således næsten alle ovennævnteproblematikker i arbejdet dér.ArbejdsvilkårDer er stor mangel på både lægefagligt psykiatrisk personale og plejepersonale. Der er 1500psykiatere i Tyrkiet dvs. 2 pr. 100.000 mennesker. Til sammenligning er der ifølge voreoplysninger fra Dansk Psykiatrisk Selskab ca. 900 psykiatere i Danmark dvs. ca.18 pr. 100.000mennesker.Det har naturligvis stor betydning for psykiaternes arbejdsbyrde og indflydelse på hvilketbehandlingstilbud man som patient reelt kan forvente.Kerneydelsen er i hvert fald absolut i centrum i psykiaternes arbejde. På Erenköys dagklinik er dersåledes 25 psykiatere som gennemsnitligt har 40 patientbesøg pr. dag pr. læge. (15 minutter pr.konsultation) Efter konsultation kan man sende patienten videre til ½ times kognitivpsykologsamtale – i princippet med det samme, hvis man vurderer det akut nødvendigt.For ikke at risikere at brænde ud i den meget travle dagklinik har man jobrotation på ErenköyHospital og skifter således mellem dagklinikken og afdelingerne hvert halve år. Man kan dogfastholde kontakt til enkelte patienter når man skifter position, hvis det vurderes hensigtsmæssigtfor patientens situation.På vores besøg på sygeplejeskolen gennemgik en af vore værter; Hülya Bilgin bl.a. resultaterne fraen undersøgelse fra 2002, som hun havde lavet i forbindelse med sin ph.d. grad. Hun fortalte, atmere end 50 % af plejepersonalet indenfor psykiatrien på det tidspunkt oplyste, at de aldrig følte sigtrygge, når de var på arbejde. Der er siden kommet større fokus på sikkerheden på hospitalerne,3

efter sigende er normeringen generelt øget og der er ansat faste bevæbnede vagtkorps, som er påhospitalsområdet døgnet rundt.De ansatte har tilbud om supervision to gange om ugen.Arbejdet som sygeplejerske er generelt betragtet som et attraktivt job i Tyrkiet, da man er sikret fastjob og en rimelig løn. Derfor søger flere og flere mænd også ind i sygeplejefaget, hørte vi påsygeplejeskolen. 40 % af den seneste optagne årgang er nu mænd.Sygesikring og familiens rolle i behandling og omsorg:Indbyggere i Tyrkiet som ikke har en privatforsikring kan få et ’green card’, som er etsygesikringskort, der giver ret til gratis behandling på offentlige hospitaler. Denne ordning blevgennemført for nogle få år siden. Stort set alle patienter på de hospitaler vi besøgte er dækket afenten offentlig eller privat sygesikring. Kun meget sjældent oplever hospitalerne i dag, at folk selvmå betale regningen for et hospitalsophold.Der er ikke førtidspensioner til psykisk syge i Tyrkiet, ej heller nogen social-psykiatriske dagtilbudaf betydning. Der findes stort set ingen bo-tilbud til psykisk syge og 98 % af de skizofrene bor hosfamilien i Tyrkiet. Familien forventes som en aktiv del af patientplejen både under indlæggelser ogefter udskrivning. Det kan muligvis være medvirkende til at familier her i Danmark medeksempelvis tyrkisk baggrund nogle gange ’slutter sig omkring den syge’ på en anden måde endetnisk danske familier. Man kan sige, at forventningshorisonten til familien og til systemet er enanden. Det forklares ofte som et kulturelt træk og men det kan måske i ligeså høj grad skyldes, atman ikke oplever eller forventer, at man har noget alternativ.Noget af baggrunden for at bo-tilbud og socialpsykiatrien i Danmark som oftest kun har få brugeremed anden etnisk baggrund kan måske også ligge hér: man har ikke kendskab til sådanneforanstaltninger og dermed ser man ikke meningen med disse tiltag og betragter det måske derforsom en opgave for familien.Det er dog ingen hemmelighed at mange psykisk syge også udskrives til ingenting, da det ikke eralle familier som kan eller vil tage sig af den syge. Man regner med at ca. 300 skizofrene udskrivestil gaden hvert år i Istanbul og man ved også, at nogle dør på den bekostning.Behandlingen:Behandlingstilbuddene på begge hospitaler er naturligvis medicin, hvor man gør brug afnogenlunde de samme præparater, som vi kender fra vores egen hverdag. Der tilbydes også ECTbehandling til depressive patienter.Der arbejdes i grupper med psykoeducation og man ser eksempelvis film med patienterne, somKieslowskys ’Blå’ og Ron Howards ’Et smukt sind’.Som hovedregel må man ikke befinde sig i sin seng i løbet af dagen, men skal deltage i afdelingensprogram, som er ret omfattende. Vi blev præsenteret for aktivitetsprogrammet på en ikke-skærmetafdeling på Erenköy Hospital. Programmet består eksempelvis af madlavning, musik, fotoklub ogcafeeftermiddage og hver uge af individuel terapi/gruppeterapi, psykoeducation osv.Afviser man at deltage i programmet tre gange udskrives man.Vi oplevede, at det meste af plejepersonalets tid også bruges på kerneydelsen. Det gælder altså ikkekun de før omtalte travle læger. Sygeplejerskekontoret var småt og uegnet til at opholde sig i, i4

længere tid og personalet sad sammen med patienterne i fællesområderne, hvor vi kom frem.Plejepersonalet ser altså ud til at bruge det meste af deres tid i løbet af dagen sammen medpatienterne.Forholdet mellem patienterne og behandlerne fremstod umiddelbart venligt og tillidsfuldt.PatientsikkerhedI de sidste år er der foretaget en del tiltag indenfor patientsikkerhed og behandling i Tyrkiet. Detskyldes, ifølge vore værter, i høj grad EU's pres vedr. menneskerettigheder i forbindelse medforhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU. Især efter, at det i 2005 kom frem, at Tyrkietgennemførte ECT-behandlinger uden bedøvelse steg presset på den tyrkiske regering i forhold til enmodernisering af psykiatrien.I 2005 kom det bl.a. frem i internationale medier, at man gennemførte ECT behandlingerne udenbedøvelse da ’strafelementet’ i behandlingen jo ellers ville gå uopdaget hen for patientens hoved.De læger vi talte med forklarede dog, at det snarere havde skyldtes mangel på uddannedeanæstesilæger og midler til indkøb af narkose. Dr. Serhat Citak sagde, at han kun meget sjældenthar oplevet egentlige skader som følge af ubedøvet ECT behandling. Han tilkendegav dog samtidig,at det naturligvis var meget ubehageligt for patienten så længe behandlingen varede. Patienternesmodvilje mod ECT behandling er, vel forudsigeligt nok, også faldet drastisk efter ophøret afubedøvede behandlinger. I dag er denne praksis under alle omstændigheder fortid. ECTbehandlingen er moderniseret og systematiseret efter krav fra EU, og man giver ikke længere ECTuden bedøvelse i Tyrkiet.Indenfor de sidste par år er det også blevet et lovkrav, at personalet skal kontakte retten iforbindelse med tvangsindlæggelser og bæltefiksering. Før da var det tilstrækkeligt at to lægerunderskrev ordren på tvangsforanstaltningerne. Der er nu også krav om at patienterne skal givesamtykke til deres behandling på et informeret grundlag.En endelig psykiatrilov er under udarbejdelse men findes altså endnu ikke i Tyrkiet.Psykiatrien i Tyrkiet er altså under modernisering og i en forandringsproces. Det tager naturligvistid at ændre befolkningens opfattelse af, hvad et psykiatrisk hospital er og hvad der sker sådan etsted. I hvert fald har de fleste af vore patienter med tyrkisk baggrund og almindelige mennesker vimødte i Istanbul en opfattelse af psykiatrien i Tyrkiet som en uempatisk fængselslignende størrelse,hvor man blot ’bedøves’ og ikke har nogle rettigheder.Skam og tabu og familiernePsykiaterne vi talte med bekræftede, som det vil fremgå, at vores undersøgelsesfases resultater påalle væsentlige punkter også præger mange patienter i Tyrkiet. (se desuden Centernyt fra september2008 samt intranettet)Psykiateren fra Erenköy, Dr. Serhat Citak fortalte, at mange i Tyrkiet ser ned på psykisk syge ogderfor lever de syge ofte bedre i byen end på landet, da man så kan ’drukne i mængden’. Ligesommed patienter og pårørende med anden etnisk baggrund i Danmark, oplever man i psykiatrien iTyrkiet, at familien til den syge ofte vil forsøge at skjule den syge eller prøver at ignorereproblemerne så længe som muligt. Vores værter fortalte, at man også er tilbøjelige til atoverbeskytte sine syge familiemedlemmer og gemme dem væk pga. omverdenens syn på dem,5

hvormed de ikke udvikler - eller med tiden mister - en række sociale færdigheder. Det er ogsåproblemstillinger man kan møde blandt vore patienter med anden etnisk baggrund.Det sker - meget før i tiden, men også af og til i dag - at familierne ligefrem efterlader deres sværtpsykisk syge pårørende ved hospitalets område, hvor de så dukker op alene og bliver indlagt,fortalte Dr. Erhan Kurt. Nogle patienter har hospitalet således ingen persondata på, hverken navn,kendskab til pårørende eller patientens fødselsdato.(Mange mennesker i Tyrkiet er ikke registreredeog derfor kender de heller ikke altid deres fødselsdag selv.)Afsætning ved hospitalets dør forklarer Erhan Kurt med det tabu og den skam der er forbundet medpsykiske lidelser. Det kan også skyldes afmagt i forhold til den krævende opgave, som det er atpasse og huse en psykisk syg i en familie.Familiestrukturerne i Tyrkiet er under forvandling i disse år fra storfamilier til mindrekernefamilier, og personalet oplever, at det har betydning for familiens muligheder for og vilje til atvaretage omsorgen for psykisk syge familiemedlemmer. Psykiaterne vi talte med forudser, atfamilierne i fremtiden i højere grad end før vil give op i forhold til psykisk syge pårørende, ogsåselvom ’systemet’ ikke er gearet til at overtage familiernes rolle som den omsorgsgivende pånuværende tidspunkt.Endelig er det generelle billede, ifølge vores værter, at syge mænd opdages før kvinderne dasamfundet har andre forventninger til mænd end til kvinder, forventninger som psykisk sygemennesker åbenlyst ikke kan leve op til. Mændene ’falder’ derfor hurtigere igennem og kan ikkeskjules så nemt. Kvinderne bliver oftere gift væk på trods af psykiske lidelser og mistanken blandtlægerne går derfor på, at der må være flere psykisk syge kvinder, som står udenfor det psykiatriskesystem. Dette mønster ligner et, som vi også fornemmer, er eksisterende i nogle af de etniskeminoritetsmiljøer i Danmark.Der er ikke lavet nogen større informationskampagner fra statslig side i forhold til at bekæmpestigmatiseringen af psykisk syge og i forhold til at øge befolkningens generelle kendskab til psykisksygdom. Der er enkelte pårørende-grupper, som har forsøgt sig med mindre lokale tiltag, men det erikke noget som på nuværende tidspunkt kan siges at være på dagsordenen i Tyrkiet.Andre sygdomsforståelserI befolkningen og især blandt de dårligst stillede, økonomisk og uddannelsesmæssigt, betragtespsykisk sygdom mere som et spirituelt problem end som en egentlig sygdom, fortalte en psykiateros. Den religiøse islamiske diskurs er den herskende, hvis ikke eneste, sjælelige diskurs i Tyrkiet ogden spiller en stigende rolle i disse år i samfundet som helhed - og også for de psykisk syge.Det er da også, ifølge Erhan Kurt, de traditionelt indstillede, som i højeste grad opsøger traditionellealternative behandlere. En ny undersøgelse viser, at tyrkiske patienter i stort antal kontakter Hocaer– en slags åndemanere for hjælp til deres sygdom. Undersøgelsen viste at især de skizofrene (70%)opsøger denne alternative hjælp.Overfor dette verdensbillede står de fleste psykiatere og andre personalegrupper på hospitaletmodsat som sekulære - ’moderne’ og bryder sig hverken om hocaer eller religion i forhold tilbehandling af psykisk sygdom.Lægerne må imidlertid, som Erhan Kurt forklarede, naturligvis respekterer at alle har en egenfortælling eller opfattelse af baggrunden for deres sygdom og behandling. Man må dog som lægeholde fast i sin faglighed og indskærpe overfor patienterne, at de skal forblive medicineret selvom6

de opsøger hocaer osv. Hocaerne i Tyrkiet støtter da også i stigende grad, at patienterne skalforblive i den medicinske behandling.Kulturelle udtryksformer:Vores undersøgelse viste også, at personalet i psykiatrien i Danmark oplever, at gruppen med andenetnisk baggrund oftere end etniske danskere somatiserer deres psykiske symptomer. 40 % af depatienter, som henvender sig i skadestuen på Erenköy hospital har konversions symptomer. Det erisær kvinder, som udtrykker sig på denne måde.Tendensen til at somatisere sine psykiske symptomer forklares til dels som en ’kultureludtryksform’ af psykiaterne i Istanbul. Der er dog også nogle andre forklaringer som hører med tilbilledet. Lægerne fortalte, at de oplever at især dårligt uddannede (især fra de tyrkiske landområder)ikke har et ordforråd, som dækker psykiske symptomer og lidelse. Man mangler simpelthen ord fordisse følelser og derfor bruges beskrivelser som ondt i maven, hjertet, hovedet osv. Det er altså ikkefordi patienten nødvendigvis tror, at vedkommende er fysisk syg, fordi han/hun beskriver sinesymptomer fysisk, men fordi man mangler nuanceret sprog også på sit modersmål til at præciseredet man føler.Dr. Serhat Citak påpegede også, at nogle kvinder i Tyrkiet i disse år har svære, meget konkreteproblemer i sit liv i forhold til mand, børn, eksistens osv. Modernitet kontra det traditionelle livssynog levevis er stigende grad en kilde til konflikter i mennesker selv og i de mellemmenneskeligerelationer i Tyrkiet. Disse kvinder kan ofte ikke aflastes eller bede om hjælp på andre måder endved udtrykke dette på somatisk/ hysterisk vis. Denne problemstilling er også kendt fra danskesammenhænge især blandt kvinder og unge med anden etnisk baggrund.OCD patienter i Tyrkiet har af og til tvangshandlinger, som ifølge psykiateren kan siges at bliveforstærket af den kulturelle/religiøse kontekst de lever i. Eksempelvis er rituelle afvaskninger og afAllah påbudt renlighed i forskellige sammenhænge i forvejen en del af den kulturelle, spirituellebagage i Tyrkiet. Pga. dette religiøse påbud om renlighed oplever man derfor, ifølge psykiateren,eksempelvis vaskeritualer der kammer endnu mere over end det måske ellers ville have gjort.Vi spurgte vore værter om de har erfaring med tyrkere, som lever i Europa som kommer for at få en’second opinion’. De fortalte, at det ikke er et sjældent fænomen og at der ofte er forskel på den’europæiske’ diagnose patienterne har og den de får i Tyrkiet. Det typiske billede er ifølge lægen, atfor mange er diagnosticeret som skizofrene i Europa, hvor man ved en ’second opinion’ i Tyrkietofte ændrer diagnosen til eksempelvis bipolar.Hvad har vi lært?Vores undersøgelse fra projektet viser som nævnt, at der er nogle problemstillinger og tendensersom særligt gør sig gældende for vores patienter med anden etnisk baggrund, også de medeksempelvis tyrkisk oprindelse. Vi har fået bekræftet at disse problemstillinger også gør siggældende for patienter i Tyrkiet i varierende omfang. Meget af det som kan virke anderledes end forvores danske patienter kan altså hidrøre fra den anden kulturelle/samfundsmæssige kontekst dissepatienter også er en del af.Patientens kulturelle baggrund spiller altså i varierende grad ind på vedkommendes situation,identitet, opfattelser af sin sygdom og muligheder for at handle i forhold hertil. Vores rejse har dogbekræftet os i at mange andre faktorer har mindst lige så stor betydning: Hvor er man født? Er manung eller gammel, uddannet, uuddannet eller måske ligefrem analfabet? Hvilke konkrete erfaringer7

har man med fra sit liv indtil nu? Hvilke knubs har man fået? Hvor mange ressourcer har man,hvordan man er stillet socialt og er man mand eller kvinde?Man bør altså være meget varsom med at reducere patienter med anden etnisk baggrund og deresindividuelle problemstillinger til et spørgsmål om ’kultur’, hvis man ønsker at blive klogere på denenkeltes situation og hjælpe vedkommende i behandlingsøjemed. Man må altid først fremmest tageafsæt i sin faglighed, som man også gør på hospitalerne i Tyrkiet.Det er dog samtidig oplagt, at der kan skabes god kontakt, hvis man som personale viser, atoprindelseslandet, historien, kulturen og ikke mindst patientens individuelle ståsted interesserer én.Dermed viser man respekt og imødekommenhed overfor den enkeltes baggrund og man skaberlettere en alliance, som kan bære ved, når man skal tale om de vanskelige problemstillinger sompatienten har i sit liv som psykisk syg.Vi har da også oplevet, at flere af vore patienter med tyrkisk baggrund blev meget glade for, at vihar valgt at rejse til Tyrkiet. De bliver også berørt af det, som vi har kunnet tale med dem om efterhjemkomsten. Vi mærkede også selv på egen sjæl i Tyrkiet, hvordan interesse for éns baggrund ogkulturelle ophav betyder noget for kontakten. Vores vært, dr. Serhat Citak, viste sig nemlig at væreen stor beundrer af Søren Kierkegaard og han har læst værket ’Angst og Bæven’ med jævnemellemrum gennem sit liv. Det er ofte små ting som kan signalere oprigtig interesse for hinandenog skabe fokus på det, som samler os og ikke på det, som skiller os ad.Endelig bør man ikke bagatellisere sidegevinsten i at have besøgt et land i en region, som de flestekun kender som ét af verdens brændpunkter fra i TV og aviser. Det tyrkiske samfund er ogsåtydeligt langt mere polariseret og uligt end det danske samfund – og dermed er det meget svært atgeneralisere og sige at ’tyrkisk kultur er sådan og sådan..’ eller ’patienter fra Tyrkiet er sådan ogsådan’. Rejsen har skabt indsigt og en anden forståelse af begrebet ’kultur’ og et andet blik på vorepatienter - end før vi rejste. Effekten heraf har kunnet mærkes blandt alle rejsedeltagerne.Med venlig hilsen DPC IshøjResultaterne fra projektets undersøgelsesfase er beskrevet i forrige udgave af Centernyt, på centretsintranetside og kan i øvrigt også findes beskrevet på PsykIntra.8