SKP til misbrugere og hjemløse - Greve Kommune

Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte- og kontaktpersonordningenSKPtil misbrugere og hjemløse

SKPtil misbrugereog hjemløseMetodehæfte om arbejdet med de nye målgrupperfor støtte- og kontaktpersonordningen

SKP til misbrugere og hjemløse– Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte- og kontaktpersonordningen© VFC Socialt Udsatte, 2006 og Servicestyrelsen, 2007Henriette Zeeberg og Karen Rostrup Böyesen, støttet af en følgegruppe bestående af:Gitte Jacobsen, Fyns AmtKaj Erik Jensen, boformen SvenstrupgårdKirsten Hansen, KFUM’s Sociale ArbejdeLars Schubert, Vejle AmtMalene Fischer, Vejle AmtMarianne Tinggaard, Forsorgshjemmet SaxenhøjNina Pedersen, Forsorgshjemmet SaxenhøjPeter Rønsholdt Byrgesen, Vestsjællands AmtSteen Guldager, Fredericia KommuneGrafisk tilrettelægning og layout: John Furland, KarlslundeForsidetegning: Kim BroströmTryk: P. E. Offset, Varde1. udgave, 4. oplagOplag: 1.500 stk.ISBN: 978-87-92031-74-7 (trykt udgave)ISBN: 978-87-92031-75-4 (elektronisk udgave)Metodehæftet kan bestilles og downloades på www.servicestyrelsen.ckDette hæfte blev udgivet første gang af VFC Socialt Udsatte i 2006. Centret indgik i en fusion pr. 1.1.2007og er nu en del af Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet.

IndholdsfortegnelseIndledning............................................................................................. 5Generelt.................................................................................................... 7Hvad er SKP?....................................................................................... 7SKP-arbejdets målgruppe................................................................. 12Hvorfor SKP? ...................................................................................... 15Systemets muligheder og begrænsninger ..................................... 17Forudsætninger for SKP-arbejdet................................................... 20Tjekliste til organisering ................................................................... 23Faglige udgangspunkter.......................................................................... 25Accept................................................................................................... 25Respekt................................................................................................. 29Tillid....................................................................................................... 33Omsorg................................................................................................ 37Tilgængelighed..................................................................................... 41Håndværket.............................................................................................. 43Opsøgende arbejde........................................................................... 44Relationel omsorg i praksis.............................................................. 46Sprog..................................................................................................... 48Løse strukturer................................................................................... 49Brobygning........................................................................................... 51Redskaber............................................................................................ 53Håndtering af utryghed..................................................................... 55Faldgruber............................................................................................ 58Afslutning af forløbet......................................................................... 63Veje til mere viden............................................................................. 65

IndledningI 2002 iværksatte Socialministeriet et forsøg medhenblik på at undersøge muligheden for at revidereservicelovens § 80 om støtte- og kontaktpersonordningen(SKP) – et omsorgstilbud til særligt udsattemed brugerens udvikling som mål. Fokus var rettetmod muligheden for at udvide ordningens målgruppeder hidtil havde været afgrænset til sindslidende. Vejledningentil loven beskriver målgruppen således:”… de mest socialt udsatte og isolerede borgere …der skiller sig ud ved at have nedsat psykosocial funktionsevnemed deraf følgende store sociale handicapsog manglende evne til at få hverdagen til at fungere,meget uens sammensatte behov for hjælp og ved atvære isolerede og ude af stand til at fastholde kontaktmed andre”. Kunne det tænkes at metoder udviklettil denne målgruppe også kunne bruges til særligtudsatte alkohol- og stofmisbrugere der kan beskrivesmed nøjagtig samme ord?I forsøgsperioden blev også hjemløse, der i en længereperiode havde modtaget SKP-tilbud, indlemmeti undersøgelsen. Viden kunne dermed indsamles fratre projekttyper:• Forsøgsprojekter på stofmisbrugsområdet der fandtsted i Vestsjællands, Vejle og Fyns amter samt FredericiaKommune.• Forsøgsprojekter på alkoholområdet der fandt stedi KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark.• Forsøgstilbud til hjemløse, dels Det ambulanteKontaktcenter under forsorgshjemmet Saxenhøji Storstrøms Amt, dels et nordjysk samarbejdsprojektmellem Brobyggerselskabet i AalborgKommune, Socialforvaltningens Hjemløsekorps iAalborg, Kirkens Korshærs Natvarmestue og forsorgshjemmetSvenstrupgård.VFC Socialt Udsatte har i fire år fulgt forsøgene påmisbrugsområderne og støttet processen. Erfaringerneer blevet samlet ind og kommunikeret på tværstil de øvrige projekter. Der har været afholdt fagligetemadage og seminarer, og anonymiseret statistiskmateriale er blevet udarbejdet i størst muligt omfangpå misbrugsområdet. For at samle mest muligny, relevant viden på området, har VFC siden tilføjeterfaringerne fra de to eksisterende forsøg med SKPtilbudtil hjemløse. Materialet understøttes af andreundersøgelser og tilbyder dermed en opsamling afden aktuelle viden om behovet for SKP-ordninger tilde mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse,og gøre rede for hvilke elementer der kan indgåi arbejdets form, indhold og regi.

|Det må konkluderes at de nye målgrupper i højgrad har brug for SKP-tilbuddet, og de mange lighedspunktermellem den gamle og de nye målgruppergør det oplagt at indarbejde de nye grupper iordningen. Selvom målgruppen dermed bliver megetforskelligartet, har den som helhed stærkt brug foret SKP-tilbud. Den manglende homogenitet betyderdog at det vil være fordelagtigt at udvikle tilbuddetsform og metoder.

GenereltGenereltHvad er SKP?Pr. 1. oktober 2006 lyder den reviderede lov om SKPordningensåledes:”Kommunen sørger for tilbud om en støtteogkontaktperson til personer med sindslidelser,til personer med et stof- eller alkoholmisbrugog til personer med særlige sociale problemer,som ikke har eller ikke kan opholde sig i egenbolig.” (Lov om social service § 80, 2006)Dermed udvides ordningen fra kun at gælde sindslidendetil også at omfatte misbrugere og hjemløse. Lovenpålægger fortsat kommunerne at oprette en støtte- ogkontaktpersonordning – et opsøgende tilbud til de mestsocialt udstødte og isolerede grupper som ofte har sværtved at formulere egne behov og blive hørt. SKP-ordningener et supplement til de øvrige offentlige sociale tilbudog skal ikke erstatte dem. Den bør ikke forveksles medforskellige institutioners aftaler om at en medarbejderfungerer som kontaktperson for en konkret bruger.MålKommunen skal sørge for at tilbyde en støtte- ogkontaktperson (SKP) til borgere omfattet af § 80 iserviceloven. SKP-medarbejderen skal medvirke til atstyrke brugerens kontakt til omverden og brugerensevne til at bruge samfundets muligheder og øvrigetilbud, dvs. opnå social og personlig mestring. SKParbejdetsmål er:• Sammen med brugeren at identificere og formuleredennes behov for omsorg, støtte og service ogsikre at brugeren modtager det i overensstemmelsemed sine rettigheder• Sammen med brugeren at understøtte at andre indsatserbliver planlagt, samordnet og gennemført• At bistå brugeren i kontakten til myndigheder ogandreSKP-arbejdet udføres som opsøgende arbejde på brugerenspræmisser og i brugerens tempo. Medarbejderenskal støtte og bistå brugeren, men der er ikketale om en myndighedsudøvende rolle, ligesom derikke er tale om at SKP-medarbejderen skal optrædesom brugerens advokat. Brugeren skal gøre tingeneselv og selv tage initiativ til en eventuel forandring ogansvar for de ændringer der kan komme.Der er ingen alternativer til SKP-ordningen. Tilbuddetom en støtte- og kontaktperson gives når brugerener ude af stand til at bruge de øvrige tilbud på området.

10 | Hvad er SKP?de almindelige, mindre omkostningstunge tilbud. Detopsøgende element er afgørende for at SKP-målgruppennås af tilbuddet, for at tilbuddet kan være frit forvisitation og for at brugeren kan være anonym. Visitationsfrihedensikrer frivillighed og fleksibilitet ogsikrer at indsatsen sker på brugerens præmisser, somvejledningen til loven foreskriver.SKP-indsatsens opsøgende arbejde kan have forskelligeomdrejningspunkter afhængigt af forholdene.Opsøgende arbejde generelt er beskrevet af Døssingi tre grundformer:• Screening, baggrundskortlægning og løbende observation.SKP-medarbejderen har ingen konkretetilbud til sin ukendte målgruppe. Denne tilgang erobserverende, brugerne kontaktes ikke. Screeningkan medvirke til at afgøre om der er behov for etSKP-tilbud i et konkret område, i denne sammenhængsuppleret med tiltag der kan afgøre om derer en skjult målgruppe, fx via samtaler med viceværter,lokale handlende og synlige socialt udsatte(henvisere).• Brobygning. Denne tilgang indebærer at SKP-medarbejderenkan samarbejde med og henvise til relevantehjælpetilbud. Målgruppen kontaktes uden atmedarbejderen kender brugerne på forhånd. Brobygningforudsætter at SKP-medarbejderen tagersig tid til at etablere aftaler med andre fagfolk ogyder en indsats for at informere om de særlige forholdder gør sig gældende for SKP-tilbuddet.• Opsøgende arbejde knyttet til egen base eller institution.Denne tilgang giver mulighed for at tilbydebrugeren ydelser fra en base, fx et værested. Brugerenkan være kendt såvel som ukendt for medarbejderneog kontaktes uden forudgående aftale.Ud over det udegående sociale arbejde er ’opsøgendearbejde’ også det arbejde der udføres på institutionereller i tilbud hvor brugeren selv dukker op udenforudgående aftale. Denne del af arbejdet kaldes ’opsugendearbejde’ og kan være blandt de tilbud SKPmedarbejderenvil støtte brugeren i at benytte efterSKP-forløbet.Opsøgende arbejde udføres konkret ved at en socialarbejdergår rundt eller sidder udendørs og søgerat etablere kontakt med borgere der falder inden formålgruppen – i dette tilfælde mennesker som ikkebruger tilbud som herberger, væresteder, varmestuerog lignende. Enten fordi de ikke vil eller fordi tilbuddeneikke er tilpasset netop dem, måske fordi de haren dobbeltdiagnose som psykisk syg og misbruger ogderfor ikke er velkomne i meget målrettede tilbud.Ofte vil disse borgere have en oplevelse af at væreforfulgt af det sociale system. De kan have fået en massehenvendelser de ikke har haft overskud til at besvareog som blot har bidraget til deres følelse af kaos, ellerde kan have oplevet urealistiske krav, svigt og stigmatisering.Denne barriere – at føle sig afvist af ’systemet’og dermed af systemets repræsentanter – er en af desværeste for den opsøgende medarbejder at overvinde.Det kræver fuldstændig ærlighed og redelighed; manmå gøre rede for hvem man er og hvor man kommerfra, have accepterende og respektfuld adfærd og tid noktil at lade forløbet køre tilstrækkeligt længe til at detkan afsluttes uden at brugeren føler svigt.

Hvad er SKP? | 11Målet med opsøgende arbejde er at støtte brugereni selv at mestre sin situation med henblik på at opnåen højere livskvalitet. Blandt de mulige delmål i forløbetses at motivere brugeren til at gå ind i – ellertilbage i – relevante netværk. Det vil ofte dreje sig omforskellige sociale tilbud eller decideret behandling,men det kan også omfatte støtte til at genetablerekontakt til mennesker i den private sfære, fx familie– måske børn – venner, naboer mv.Det er ikke altid hensigtsmæssigt at medvirke tilat genskabe brugerens gamle netværk; det vil afhængeaf det konkrete forløb. Også her skal der arbejdesmed motivation, ikke pres. Der kan være mange godegrunde til at kontakt er afbrudt; det er ikke sikkert atden opsøgende medarbejder ved det hele, selvom enflig er blevet løftet.Nødvendige vilkårOpsøgende arbejde kan ikke stå alene, SKP-medarbejderenskal have mulighed for at imødekomme behovder viser sig i forløbet. Derfor er det nødvendigt athave viden om andre eksisterende tilbud der kan haveinteresse for målgruppen. Da det ikke er SKP-medarbejderensopgave at presse brugeren ind i tilbud denpågældende ikke ønsker at modtage, behøver medarbejderenikke at være udrustet med særlige beføjelser.Til gengæld er det vigtigt ikke at komme til at lovebrugeren noget der ikke kan lade sig gøre – hvis SKPmedarbejderenforeslår brugeren at opsøge et tilbud,skal den pågældende være i tilbuddets målgruppe ogSKP-medarbejderen skal have en begrundet forventningom at der er plads. Tilstrækkelig beslutningskompetenceer dog nødvendig for at fastholde troværdighedeni forhold til målgruppen. Det svækkertilliden at ’skulle hjem og spørge først’.SKP-medarbejderens personlighed er afgørende.Indfølende men ikke eftersnakkende,faglig men ikke nedladende, handlekraftigmen ikke krævende – brugeren skal kunnerummes, respekteres, konfronteres og støttes– alt det sværeste i socialt arbejde for enmålgruppe der har målet fuldt af negativeoplevelser.Arbejdet fordrer både menneskelig ydmyghed ogstyrke. Magter man ikke at arbejde opsøgende på denbeskrevne måde, kan man gøre mere skade end gavnsom SKP-medarbejder. Medarbejderen må fra startenvære udstyret med en god indfølingsevne; at vide ligehvordan og hvornår man skal kontakte en borger, ellerom vedkommende hellere skal lades i fred – et vigtigtarbejdsredskab for SKP-medarbejderen.Hensigten med det opsøgende SKP-arbejde er atstøtte brugerens indre kerne der – i Revstedts beskrivelse– er konstruktiv, social, målrettet og aktiv. Medarbejderenskal ikke have ambitioner på brugerensvegne om hvilke handlinger eller hvilken livsførelseder er målet for forløbet – kun at kernen skal styrkes.Ikke alt opsøgende arbejde medfører umiddelbart enændring. Det kræver lang tid og mange ture ud; derer langt mellem sejrene. Og man skal kunne ’sidde påsine hænder’, for i det opsøgende SKP-arbejde er detaltid brugeren der sætter dagsordenen.Generelt

12 | SKP-arbejdets målgruppeOpsøgende arbejde fordrer støtte fra baglandet – ikkeurealistiske forventninger til et resultat, men derimodfaglig sparring, opbakning og forståelse for eksempelvistavshedspligtens rolle i samarbejdet. Politisk opbakningog positive holdninger er nødvendige, bl.a. for at SKPmedarbejderenikke skal brænde ud på grund af modstandder tager form af mistro, manglende beslutningskompetenceog misundelse. Det er afgørende at etablereet godt samarbejde imellem de involverede parter – offentligesåvel som private, og have forståelse for hinandensvilkår og kompetencer. Det kan også bidrage til atudvikle alternative metoder til arbejdet.SKP-arbejdets målgruppeI alt socialt arbejde med svært stillede grupper – ikkemindst opsøgende arbejde – kan målgruppeglidningforekomme. I relation til de nye målgrupper for SKPordningenkan det i nogen grad forhindres ved at holdesig meget bevidst om hvem tilbuddet helt præcister tiltænkt og ved at fokusere på begrebet ’isolation’.Man kan forhindre at indsatsen glider væk fra denprimære målgruppe ved at kende disse brugeres karakteristikaog gennemgå hvilke grader af isolationder er relevante at forholde sig til, og hvilke udtrykde får i det konkrete område. I modsat fald glider indsatsenlet over til nogle der er nemmere at komme ikontakt med, er mere umiddelbart motiverede eller tilandre i udkanten af den primære målgruppe.De nye målgrupper for SKP er de mest udsatte ogisolerede alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse dermangler en hensigtsmæssig kontakt til de sociale ogsundhedsfaglige hjælpesystemer. Den gamle målgruppefor SKP – de sindslidende – og de nye målgrupperligner på mange måder hinanden: De harofte omfattende psykiske problemer, personlighedsforstyrrelserog indlæggelser på psykiatrisk afdelingbag sig; de fungerer ofte dårligt psykosocialt; de leverofte isoleret og magter ikke at etablere og fastholdekontakt med andre; de er ofte usynlige for omgivelserne,sky og indelukkede eller meget synlige ved enuhensigtsmæssig adfærd; og de har ofte egen bolig,men magter ikke at bruge den. I begge tilfælde harhver enkelt bruger sit helt eget ’katalog’ af problemerder kræver sin helt egen indsats.IsolationIsolation kan have mange grader og mange udtryksformer.Isolation betyder i denne sammenhæng atbrugerne ikke er i stand til at benytte de sociale hjælpesystemer,ikke kan etablere og fastholde konstruktiverelationer til deres netværk – hverken private ellerprofessionelle – og derfor lever uden for eller påkanten af samfundet, i ensomhed og uden den støttede har behov for.Kun en lille del af målgruppen lever i parforhold.Mange har børn under 18 år, men forsvindende få hardem boende hjemme. De fleste har ingen eller kunlidt kontakt med deres øvrige familie og venner. Deter især værd at bemærke at de fleste brugere opleverderes kontakt til familie og venner som negativ – defineretaf misbruget; i sammenhæng med vennerneisær fordi samværet handler om at misbruge sammeneller om at købe eller sælge stoffer.

SKP arbejdets målgruppe | 13Nogle – ofte alkoholmisbrugere – lever i en heltfysisk og konkret isolation. De er nærmest usynligefor deres omgivelser, sky og indelukkede, og formårat fastholde en livsførelse der holder dem ude af desociale systemers søgelys. Andre oplever deres isolationmere mental, med stor følelsesmæssig afstandtil andre og uden god kontakt til netværk og hjælpesystemer.De er typisk meget synlige på en negativ,ofte aggressiv måde og er bestemt kendt af de socialesystemer. Det gælder blandt andet for en del af stofmisbrugerne.KarakteristikaMålgruppen er mennesker med et aktivt misbrug afalkohol eller illegale stoffer – eller brugere der er ordineretmetadon; for også de isolerede hjemløse harsom regel et aktivt misbrug. For en del af målgruppener problemet alkohol – alene eller i et blandingsmisbrug.Andre i målgruppen har problemer med illegalestoffer: heroin, hash, amfetamin mv. samt sovemedicinog smertestillende medicin. En betydelig del afmålgruppen er ordineret metadon og en del har sidemisbrugaf metadon. Typisk har misbruget stået på imange år.Meget generelt betragtet adskiller alkoholmisbrugerensig fra stofmisbrugeren på flere måder dertilsammen peger i retning af at stofmisbrugerensderoute er mest nådesløs, men alkoholmisbrugerensisolation er dybere. Den gennemsnitlige alkoholmisbrugerhar et højere uddannelsesniveau, har oftere enpartner, har bedre kontakt til sine børn der sjældnereer anbragt uden for hjemmet. Endvidere bor alkoholmisbrugerenoftere i egen bolig, men er alligevelmere isoleret end stofmisbrugeren, målt i kontakt tilfamilie, venner og netværk. Stofmisbrugerens kontakterer typisk mere konfliktfyldte, men selvomstofmisbrugerne både lever og oplever sig isoleret, erde synlige for omverdenen når de anskaffer sig stofferne.Alkoholmisbrugerne er ofte både mentalt ogfysisk mere isolerede.Som typer betragtet fører de to slags misbrug tilmeget forskellige forløb: Langt oftere end stofmisbrugerenhar alkoholmisbrugeren levet et almindeligtvoksenliv med familie, arbejde og netværk.Stofmisbrugerne derimod, har typisk påbegyndt deresmisbrugskarriere i ungdomsårene og har måskeslet ikke haft et voksenliv uden misbrug. De er oftemere umodne – socialt og følelsesmæssigt – og haret hårdt sprog og en aggressiv adfærd der afspejlerderes færden i misbrugsmiljøerne. De skjuler ikke dereslivsstil og er meget optaget af at tale om stoffer, imodsætning til alkoholmisbrugerne der er mere ydmyge,resignerede, flove og indadvendte efter måske iårevis at have løjet for sig selv og omgivelserne, trodsovervældende indikationer.BoligEn stor del af målgruppen er enten funktionelt ellerfaktuelt hjemløse. En mindre del har skiftende elleringen bolig – bor hos venner og familie, bruger § 94-boformer eller opholder sig på gaden. På overfladenser det ud som om langt de fleste af brugerne har ennogenlunde stabil boligsituation i egen lejlighed ellerpå eget værelse, men de fleste lever alene og magterGenerelt

14 | SKP arbejdets målgruppeikke at opretholde eller bruge boligen på en hensigtsmæssigmåde. I nogle tilfælde ser det ud til at boligenligefrem medvirker til at opretholde isolationen. Målgruppensstore andel af brugere med egen bolig, menalligevel funktionelt hjemløse, mere end antyder at ettilbud til denne målgruppe må tage udgangspunkt ibrugerens eget hjem. Der må stilles skarpt på brugerensbehov for støtte til at opnå eller fastholde egenbolig – og på behovet for hjælp til at fungere i den.HelbredBrugerne har i reglen dårligt helbred og er ofte fejlellerunderernærede, afkræftede og med spiseforstyrrelser.Kørestole, blodpropper i benene, mavesår ogleversygdomme (skrumpelever og leverbetændelse)ses jævnligt.Brugernes psykiske helbred er præget af angst,mindreværd og depression; mange har modtaget psykiatriskbehandling eller har ikke-diagnostiseredepsykiske lidelser. Personlighedsforstyrrelser og mislykkedeselvmordsforsøg ses ikke sjældent. Alle erensomme og mange desuden aggressive, humørsvingende,ustabile, uligevægtige, flagrende, grænseløseog impulsive. Lidt sjældnere, men stadig markant, sesdemens, koncentrationsbesvær og hæmmet udvikling.NetværkskontakterMålgruppen har åbenlyst behov for støtte fra socialesåvel som sundhedsfaglige hjælpesystemer, men defleste brugere har kun dårlig eller ingen kontakt tilprofessionelle netværk. Mange er uden kontakt medsagsbehandler, hjemmehjælp, værested, behandlere,politi og retsvæsen – for slet ikke at tale om forretninger,foreninger, skole, arbejdsplads mv. som kun enforsvindende del af brugerne kommer i nærheden af.Som kontakten med familie og venner, er også kontaktentil de forskellige netværk negativt præget, fxaf aggression, vold og konflikt, mindreværd, flovhedog selvudslettelse.Køn og alderDen helt typiske bruger er en mand i 40’erne. Ligesompå hjemløseboformerne og i misbrugsbehandlingen erder langt flere mænd end kvinder i SKP-ordningensmålgruppe. De fleste er midaldrende – kun et fåtal erunge eller gamle – dvs. under 25 eller over 60.Overvægten af mænd i målgruppen er med storsandsynlighed reel. Men en del af skævheden skyldesat kvinderne er mere usynlige. De er sværere forSKP-medarbejderen at skabe kontakt til, dels fordi deikke opholder sig i gademiljøet i samme grad, dels fordide er mere afvisende end mændene. Det skal derforpåpeges at kvindernes andel af målgruppen udmærketkan tænkes at være større end det umiddelbartsynes.IndtægtsgrundlagAlle i målgruppen modtager overførselsindkomst.Langt de fleste har aldrig – eller kun sporadisk – værettilknyttet arbejdsmarkedet, og kun en mindre delaf brugerne har på et tidligere tidspunkt i livet haftstabilt arbejde.

Hvorfor SKP? | 15Hvorfor SKP?SKP-ordningen er det eneste tilbud til borgere derikke kan rummes af samfundets øvrige tilbud tilsocialt udsatte – enten fordi de falder uden for målgruppen,skal visiteres, har uhensigtsmæssig adfærd,bryder aftaler eller fordi de har et misbrug de ikkeumiddelbart ønsker behandlet. Der er ingen tvivl omat SKP-arbejdet har en positiv effekt på disse brugerneshverdag. Langt de fleste i målgruppen harbegrænset forandringspotentiale og typisk et behovfor meget langvarig støtte. Det gør de konkrete, goderesultater des mere bemærkelsesværdige.De fleste forbedringer kan tilskrives empowerment-metoderder tilfører brugerne større myndighed,selvstændighed og værdighed. Ofte førerforandringerne til behandling, eller motivation forbehandling, trods hensigten med udelukkende at ydeomsorg – en omsorg der dog tydeligvis fører til en tropå at misbruget kan nedbringes. For de fleste brugereer misbruget – trods mange sideløbende problemer– det største af dem, og et ønske om at ændre på det,viser ikke blot et nyvundet mod, men også at brugerenhar erkendt sin situation.De nye erfaringer med SKP-ordningen står ikkealene. De støttes af diverse forsøg i de senere år, baseretpå SKP-indsatser for sindslidende og etniske minoriteter(Kingo, 1999; Gamst, 2003; Bovbjerg, 2004).På trods af målgruppeforskellene hersker der enighedom at:• Man kan medvirke til at støtte brugerne til positiveforbedringer af deres hverdagsliv via SKP-arbejdemed udsatte brugergrupper• SKP-metoden er relevant og anvendelig i forholdtil udsatte og isolerede• De væsentlige omdrejningspunkter for en SKPordninger at indsatsen er opsøgende, frivillig, påbrugernes præmisser og situationel• SKP-arbejde er krævende, socialt arbejde derfordrer høje faglige og personlige kompetencerog stiller krav om et tydeligt og støttende fagligtbagland• SKP må forankres i en organisation, men væreautonom og have egen identitetEmpowerment-resultaterEmpowerment er den tilgang der tilfører SKP-arbejdetde tidligste og største resultater. I det følgende beskrivesde mest almindelige empowerment-resultater,mens selve teorien beskrives nærmere i afsnittet omaccept, side 25-27.Indsigt i egen livssituation – At opleve at få bedreforståelse for sin situation, at tænke mere over tingene,at se at ens misbrugsvenner udnytter én; måskeerkende at man har en psykisk lidelse eller et misbrugsproblemog derefter søge behandling. Et eksempeler også den meget syge bruger der skriver afskedsbrevtil sine børn og planlægger sin egen begravelsesammen med SKP-medarbejderen og en præst.Selvtillid og selvværd – At få det bedre med sigselv, at få tillid til egen dømmekraft, at opleve at ensselvbillede ændrer sig når man tager sig selv alvorligtog lærer at sætte betingelser ud fra egne mål og behov.Eller at få større selvværdsfølelse, at blive bedretil at sige fra over for andre; at opleve at de støttendeGenerelt

16 | Hvorfor SKP?samtaler ruster en til at møde modstand og til selv atændre sine livsforhold.Tillid til systemet – At opleve at blive mere udadvendtog åben, bl.a. i forholdet til SKP-medarbejderen;sjældnere og sjældnere at bruge vold i mødetmed offentlige instanser. Tilliden støtter brugeren i attage initiativer og bryde isolationen og styrker troenpå at livet kan være anderledes, brugeren begynderfor eksempel at deltage i aktiviteter.Medlem af samfundet – At finde steder hvor manføler sig velkommen, hvor man kan blive medlem ellerdeltage på lige fod med alle andre – måske i enboligforening eller på et værested, enten i aktiviteterneeller i driften; at turde investere tillid i konkretetilbud i samfundet, måske endda skrive under på atville deltage og tage medansvar.Bruger af systemet – At turde gå på rådhuset alene;selv at tage initiativ og gøre en indsats for at benyttede tilbud man har ret til; selv at udfylde skemaer ogansøgninger – endda selv skrive klager, fx i pensionssager.Perspektiv på fremtiden – At opleve en succes dergiver anledning til at sætte sig nye mål og tro på at dekan lykkes, når først der er kommet ro på tilværelsenog de mest basale ønsker om renlighed, bolig, økonomiog sundhed er indfriet. At sætte sig nye mål forsit liv; at påbegynde en ny hobby eller at genoptagekontakten med børn og søskende, måske begynde pået kursus eller starte i en selvhjælpsgruppe.Den sidste type empowerment-forandring, perspektivpå fremtiden, kan først forventes efter et langtSKP-forløb. Der skal megen støtte til før brugerenkan overkomme sin angst og tør investere i sig selvog sit liv – tør ’vove sig ud af isolationen’. Indsatsenhandler om at gøre det muligt for brugeren at turdenetop det. SKP-medarbejderen er en støtte til – ikkeen erstatning for – brugerens egne resurser, og haneller hun må vente på at disse resurser langsomt dukkerop.Andre resultaterÆndret misbrugsmønsterEt andet stort forandringsområde er selve misbruget.Mange brugere motiveres via SKP-arbejdet til atnedbringe misbruget eller til at forestille sig at det ermuligt at arbejde mod dette mål, fx ved at indgå enaftale om behandling. Da SKP-ordningen er et rentomsorgstilbud, er det tankevækkende at misbrugsbehandlinger at finde blandt resultaterne. Den forsigtigehåndtering af brugerens bittesmå skridt mod enøget personlig og social mestring kan være forklaringen.Den giver rum for at et naturligt ønske om forandringlangsomt kan vokse frem – i brugerens egettempo. SKP-arbejdet skaber og fastholder kontakt tilen større del af misbrugsbehandlingens målgruppeend behandlingsapparatet selv kan etablere. Det talerfor en øget brug af SKP som metode i de traditionellebehandlingsmetoders forarbejde.Den væsentligste grund til det ændrede misbrugsmønsterer dog den enkelte misbrugers eget ønske omat komme ud af misbruget – uanset belastningsgraden,og uanset misbrugets varighed og antallet af mislykkedebehandlingsforløb. Denne drøm bliver SKPmedarbejderenførst indviet i når tilliden er etableret,

Systemets muligheder og begrænsninger | 17og opgaven bliver da at finde den rigtige plads til deni et forløb hvor brugeren definerer målet. Medarbejderenskal hverken skyde brugerens drøm ned ellerureflekteret bakke den op, men derimod hjælpe brugerenmed at sætte realistiske delmål – måske startemed en medicinjustering, en nedtrapning af illegaltsidemisbrug eller et ophold på en boform eller i etandet omsorgstilbud.Brudt isolationSKP-indsatsen styrker brugerens netværkskontakt,dvs. kontakten til familie og venner såvel som tilkommune og sundhedsvæsen – også i tilfælde hvorkontakten til myndighederne er så problematisk atdet har medført karantæne fra socialforvaltningen ellerandre offentligt tilgængelige steder.Meget svage brugere, fx de tilfælde hvor de socialemyndigheder slet ikke har kunnet etablere kontakt,kan opleve en betydelig forandring ved overhovedetat overkomme at lukke SKP-medarbejderen indenfori sit hjem, ikke bare én men flere gange. I disse tilfældeer det en stor del af SKP-arbejdet at bygge brotil myndighederne eller at tage rollen som mediator irelation til brugerens pårørende.Forandringer i bolig og helbredOfte vil SKP-forløbet medføre en forandret boligsituation.Det kan for eksempel handle om at brugerenbegynder at kunne udholde at opholde sig i sin bolig,at brugeren får støtte til at fastholde sin bolig eller atbrugeren får hjælp til at skaffe sig en (ny) bolig.SKP-indsatsen medfører i reglen også et bedre fysiskog psykisk helbred. Brugerens stressniveau sænkes;der kommer ’ro på’ og brugeren føler tryghed vedat få en livline, fx med mobiltelefonen som et virksomtredskab.Systemets muligheder og begrænsningerSom vejledningen til loven understreger, skal SKPindsatsensikres organiseret med afsæt dels i ordningensformål og indhold, dels i de konkrete lokaleforhold. Tilbuddet skal desuden sikres selvstændigidentitet og uafhængighed af andre tilbud, men alligeveli det daglige støttet af et arbejdsfællesskab ellerfagligt bagland.SKP-funktionen stiller store faglige krav til medarbejderneder ofte skal arbejde alene under belastendeforhold der til tider er både grænseoverskridendeog truende. Sådanne arbejdsvilkår fordrer faglig sparring,vejledning, supervision og efteruddannelse. Vilkårenemedfører også at det er mest hensigtsmæssigtat kunne veksle mellem at arbejde alene, i makkerparog i teams, helst i et tilbud forankret i en organisationmed faglig ekspertise og en professionel tilgang tilSKP-arbejdet. Tilbud med kun en SKP-medarbejderbør ikke etableres.Det er lettest at knytte SKP-funktionen til et andetomsorgstilbud. Fællesskab med myndighedsudøvendefunktioner kan give SKP-medarbejderen problemer iforhold til både kolleger og brugere. Disse problemerkan dog overkommes hvis man forholder sig til demfra starten. En adskilt SKP-enhed med satellit-positionkunne være en oplagt mulighed, hvis man ser medGenerelt

18 | Systemets muligheder og begrænsningerbrugernes øjne, men det gør tilbuddet alt for sårbart.Medarbejderne vil komme til at mangle det nødvendigerygstød af faglighed og ekspertise.Uanset hvilken organisation SKP-tilbuddet hørerunder, er det nødvendigt at informere de relevantedele af organisationen tydeligt om SKP-indsatsensform og indhold.ForankringsmulighederHvis et SKP-tilbud knyttes til et behandlingstilbudeller den offentlige forvaltning, dvs. organisationermed myndighedsudøvende funktioner, forudsætterdet at organisationens medarbejdere kender tilbuddetsrammer og vilkår og ved hvad de kan forventeaf samarbejdet. I modsat fald er der risiko for at medarbejdernei de eksisterende tilbud vil reagere negativtpå den ’frie fugl’ som SKP-tilbuddet er nødt tilat være. De mange forskelle, fx i brugerorientering,fleksibilitet, tavshedspligt, anonymitet og arbejdsforhold,kan ikke uden videre forventes at blive accepteretkolleger der arbejder inden for helt anderledesdefinerede rammer.Det er derfor nødvendigt at informere om SKP-indsatsenpå ganske omfattende vis, både på ledelses- ogmedarbejderniveau. Tilbuddets målgruppe må tydeliggøresog det må uddybes hvorfor tavshedspligt oganonymitet er så afgørende for arbejdet. For at kunnefungere under samme hat, må der herske et fordomsfrit,kollegialt forum der kan rumme de afvigendeSKP-metoder – og rumme at omsorg adskiller sig frabehandling – at det er nødt til at være sådan. Der kanikke være de samme muligheder og begrænsningerfor misbrugsbehandlere og SKP-medarbejdere – hellerikke selvom de har kontor samme sted.Den organisation tilbuddet forankres i, skal vide atSKP-indsatsen må være uafhængig af andre tilbud; fxkan målgruppen ikke defineres som ’dem misbrugscentretikke har resurser til’ eller ’dem der har behovfor supplerende behandling’. Det ville betyde at SKPindsatsenkun skulle ydes til brugere i udkanten afden lovpligtige målgruppe – nok brugere med et støttebehov,men ikke de mest isolerede. Der må hellerikke være en forventning om at SKP-medarbejdernedeltager i møder og bidrager med deres viden om brugerekendt af behandlerne, for eksempel fra metadonbehandling.Dermed kan SKP-medarbejderne glideover i en behandlerposition hvor de for eksempel skaludlevere metadon. Det må ikke ske, for metadonudleveringer en myndighedsudøvende rolle i direktemodstrid med vejledningen til loven.Information på forhånd er vigtig fordi forklaringeri akutte situationer vil give negativ feed-back – nogetSKP-medarbejderen absolut ikke har brug for. Medarbejderneer helt afhængige af den vigtige sparringog støtte baglandet kan yde. Det er en nødvendig forudsætningfor at holde til arbejdet, og for at kunneudføre det kvalificeret.De spændende muligheder SKP-medarbejderenhar i metodevalget, og den interessante viden der bl.a.følger med arbejdet i brugerens hjem, kan vise sig atvære en rød klud for kollegerne. Det samme gælderden politiske og ledelsesmæssige opmærksomhed derkan omgærde et SKP-tilbud. I det hele taget er rollensom del af organisationen, samtidig med at man ikke

Systemets muligheder og begrænsninger | 19er en rigtig del af den – bl.a. fordi man ikke har denalmindelige tillidsfulde udveksling af viden og hellerikke ensartede ansættelsesforhold – svær at fylde udog svær at indoptage. Så der er problemer nok at tagefat på hvis et SKP-tilbud knyttes til et behandlingstilbud– også uden overhovedet at nævne det storebror/lillebror-forhold der ofte gør sig gældende mellem behandlereog omsorgsmedarbejdere.Det er lettest at fastholde det på forhånd defineredeindhold i SKP-opgaven hvis indsatsen adskillesfra den behandlingsindsats der eventuelt forefindes iorganisationen på forhånd. Organisatorisk og fysiskadskillelse sikrer desuden den faglige etik i arbejdetog kan medvirke til at synliggøre SKP-tilbuddet. Dethindrer også en sammenblanding af roller, funktionerog viden samt uklarheder omkring visitation.De steder hvor forhindringerne overvindes og detlykkes at skabe et respektfuldt, fagligt rum til de forskelligartedetilbud, viser det sig som regel at de forskelligefagligheder kan berige hinanden til glæde foralle parter. Tilknytning til en organisation med myndighedsudøvenderolle skal derfor ikke undgås, blotplanlægges godt.Hvis et SKP-projekt er organisatorisk knyttet tilet omsorgstilbud, fx et forsorgshjem, en social café, etværested eller et skadereducerende tilbud – dvs. organisationeruden myndighedsudøvende funktion – kande fleste af de ovennævnte problemer undgås, fordider ingen faglig konflikt er imellem de to parter. Tilknytningentil et opsugende omsorgstilbud, jf. side 10(opsøgende arbejde) har nogle umiddelbare fordele:• Samarbejdet støtter SKP-indsatsens opsøgende del,ligesom der nemmere åbner sig døre mellem SKPtilbuddetog det faste tilbud• Brugere af den faste base bliver trygge ved SKPmedarbejderenog vil hurtigere henvise til SKPmålgruppenskernebrugere – de mest isolerede• SKP-medarbejderne kan bidrage til at omsorgstilbuddetfår et andet syn på brugerne og på hvilkehandlemuligheder der gives• SKP-tilbuddet fungerer som bindeled mellem brugerog omsorgstilbud• Fleksibiliteten omkring aktuelle tilbud til konkretebrugere øges• SKP-medarbejderne finder lettere støtte hos kollegerder kender målgruppen – eller måske arbejdermed de samme mennesker, blot på næste stadieBetydning for brugerenOrganiseringen af SKP-tilbuddet har betydning forbrugerne fordi den bestemmer omfanget af SKP-medarbejderensfaglige vejledning og udvikling og afgørSKP-medarbejdernes forhold til andre relevante tilbud.Organiseringen vil desuden være bestemmendefor om SKP-medarbejderne har en afklaret og tydeligrelation til de myndighedsudøvende institutioner.Brugernes mange oplevelser af svigt og nederlag kanmedføre at de umiddelbart afviser SKP-medarbejderensom de opfatter som en del af ’systemet’. Nogle privateomsorgstilbud mener at have lettere ved at etablerekontakt med brugerne fordi deres medarbejdere ikkerepræsenterer ’det offentlige’. Det skal dog nævnesat offentlige repræsentanter ikke oplever sig afvist pågrund af deres organisatoriske tilknytning. Det gørGenerelt

20 | Forudsætninger for SKP-arbejdetderimod stor forskel om man er tydelig omkring hvorman kommer fra. Lige fra starten skal SKP-medarbejderenfortælle brugeren om sit bagland og om sinerammer, især om tavshedspligten, retten til anonymitetog at der ikke er tale om myndighedsudøvelse.Selv et stærkt fagligt opsugende omsorgstilbud kankun give begrænset udbytte når brugeren begynder atnå de første empowerment-resultater. Der vil typiskkun være få professionelle medarbejdere og i reglenvil tilbuddet være på stor afstand af det offentligehjælpeapparat – på godt og ondt. I starten af forløbetvil det opsugende tilbud fungere som et sikkerhedsnetfor brugerne og desuden styrke SKP-tilbuddetskontakt til målgruppen. De to tilbuds målgrupper viltypisk overlappe hinanden og et samarbejde mellemordningerne kan forhindre at brugerne sætter sigmellem to stole. Men når kontakten mellem SKPmedarbejderog bruger er etableret, kan forankring iet omsorgstilbud begrænse brugerens videre udviklingog omfang af muligheder.Forudsætninger for SKP-arbejdetSKP-arbejdet stiller meget store krav til organiseringenog de ansattes kvalifikationer. Tre faktorer er doghelt afgørende for overhovedet at have en chance forat yde hjælp til den særligt udsatte målgruppe der er ifokus i dette metodehæfte: Tid, faglig styrke og samarbejdemed andre fagpersoner.TidUanset hvilken form og målgruppe det opsøgende arbejdehar, tager kontaktetableringen tid, ofte lang tidog stor tålmodighed, forsigtighed og påpasselighed.Det er forudsætningen for SKP-arbejdet at medarbejderenkan tage sig den tid der skønnes nødvendig ihvert enkelt tilfælde. Arbejdet kan ikke lade sig gørehvis medarbejderen er underlagt præcise rammer forhvor lang tid kontaktetableringen må tage. Det fungererkun hvis brugerne oplever at relationen virkeligopbygges på deres præmisser og i deres tempo.Faglig styrkeAt SKP-arbejdet fordrer faglig styrke bekræftes afalle tilgængelige undersøgelser. Styrken skal kommeto steder fra: medarbejderens egen kompetence og detfaglige bagland den pågældende hører hjemme i. Dekompetencer der efterspørges i konkrete SKP-tilbud,defineres desuden af de aktuelle brugere. Forskelligemålgrupper stiller forskellige krav.Omdrejningspunktet for SKP-tilbuddet er at detsociale arbejde rykker ud hvor brugerne er. Institutionenbag indsatsen tones ned og den enkelte SKP-medarbejderstår tydeligt og tilgængeligt for brugeren,defineret af sine personlige og faglige kvalifikationer.Da tilbuddet er frivilligt og uden visitation, er brugerensbehov for støtte ikke kendt på forhånd og skalikke passes ind i rammer der ligger fast. Der arbejdesindividuelt og differentieret med udgangspunkt i denenkelte brugers behov, behov der først kendes når entillidsfuld relation er bygget op.Disse vilkår stiller tilsammen meget høje krav tilSKP-medarbejdernes faglighed og kompetence: ’Detgroveste arbejde kræver det fineste håndværk’. Påden ene side skal de dybeste lag af den personlige og

Forudsætninger for SKP-arbejdet | 21faglige kompetence tages i brug, på den anden sidemå man ikke få ambitioner på brugerens vegne. Manskal vide det hele, men må kun bruge det hvis det efterspørges:• Man skal støtte og hjælpe uden at overtage ansvar• Man skal involvere sig uden brænde ud• Man skal samarbejde uden at blive brugerens advokat• Man skal have viden men må ikke misbruge den• Man skal opbygge tillid uden at etablere usund afhængighedAt varetage disse udfordringer forudsætter at SKPmedarbejdernesikres tilknytning til et fagligt miljø,en base der giver mulighed for sparring og for atdiskutere med fagfæller hvordan en sag er blevethåndteret – eller planlægges håndteret. Individuelsupervision og efteruddannelse er andre nødvendigeforudsætninger for at arbejdet med samfundets sværestesager kan varetages forsvarligt. Det er vigtigt atder i det faglige bagland er kolleger med tilsvarendefunktioner for at sikre en løbende, konkret udvekslingaf det metodiske arbejde der skal kvalificere denløbende, faglige refleksion og udvikling. Og det ervigtigt at samarbejde med eksperter der har et indgåendekendskab til målgruppens særlige problemer.SKP-medarbejderen skal således have ’lidt til bådegården og gaden’ – det går ikke uden en vis portionlivserfaring, personlig ballast og modenhed, ligesomdet er nødvendigt at have socialfaglige kompetencerog en evne til at reflektere over sin praksis og organisering.SamarbejdeEt velfungerende samarbejde med andre fagpersonergør brobygningsdelen af opgaven lettere at udføre.Samarbejdet foregår forskelligt i bymiljøer og landligeområder. I byerne er det nemmere at arbejde opsøgendeend i geografisk større og mere tyndtbefolkedelandområder hvor SKP-medarbejderne i højeregrad er afhængige af et netværk for at få kontakt tilbrugerne. Til gengæld er det typisk lettere at etableredet vigtige netværk af samarbejdspartnere og henviserei landområder. Mindre kommuner betyder færrerelevante samarbejdspartnere men mere overskueligesystemer og samarbejdsrelationer.De forskellige samarbejdsvilkår i by og på landmedfører generelt at kontakterne til samarbejdsparteri landområder er mere stabile hvad angår bemandingen– og mere nuancerede hvad angår tilbuddene tilbrugerne. Samarbejdet med socialforvaltning, lægerog andre i længere SKP-forløb fungerer mere tillidsfuldtog fleksibelt i landområder. Til gengæld er dertypisk flere tilbud at vælge imellem i byområderne,fx væresteder og cafeer, hvorved det gøres lettere atstøtte brugeren i at benytte andre tilbud. I mangelandområder er der ganske enkelt ingen lokale tilbudtil målgruppen som SKP-medarbejderen kan henvisetil. Det overordnede mål om at støtte brugeren i atbryde isolationen kan dermed blive svært at nå.Frivillige medarbejdereNår frivillige medarbejdere inddrages i SKP-arbejdet,fordrer det at de har en pædagogisk uddannelseeller baggrund, en væsentlig grad af selvindsigt samtGenerelt

22 | Forudsætninger for SKP-arbejdetmulighed for rådgivning, vejledning og supervision.Opgaverne skal være afgrænsede og klart definerede.Relationen mellem bruger og medarbejder er både afgørendeog bærende i SKP-arbejdet, og derfor er deturealistisk at forestille sig en fuldstændig overdragelsetil en frivillig medarbejder. Det kan kun ske i særligetilfælde og med megen varsomhed fordi det ikke alenehandler om at etablere kontakt til et andet menneske,men også om at opbygge et tillidsforhold. På den andenside kan frivillige medarbejdere være en stor hjælptil at løse praktiske ad hoc opgaver, fx flytning, støtte iforbindelse med forskellig former for idræt, besøg påhospitalet eller opgaven som kontaktperson på et socialtværested som brugeren ønsker at bruge.’De andres’ vaner når viden udvekslesNår andre fagpersoner udveksler viden, sker det eftersærlige regler styret af forvaltningsloven. Her er detafgørende for udvekslingen om man kommunikerermed ’anden’ eller ’samme’ myndighed og hvilke typeraf oplysninger der udveksles. Hele den kommunale forvaltningbetragtes som én myndighed, dog med visseundtagelser, fx Huslejenævnet, Bogligklagenævnet og– ikke mindst – Børn og Unge-udvalget der har bemyndigelsetil at fjerne børn fra hjemmet. Disse eksemplerer ’anden myndighed’ set fra eksempelvis sagsbehandlereni familieafdelingens vinkel. Men langt de flesteunder den kommunale hat er ’samme myndighed’.Med ’samme myndighed’ kommunikerer manfrit. Derimod kan man kun udveksle oplysninger omprivate forhold med ’anden myndighed’ hvis brugerensamtykker. Særligt fortrolige oplysninger, fx omsociale sager, må ikke udveksles med ’anden myndighed’overhovedet, medmindre de betragtes sommeget væsentlige for en afgørelse. Politiet, amtet,statsamtet, kommunen og nabokommunen er eksemplerpå myndigheder der indbyrdes kommunikererunder reglerne for ’anden’ myndighed.Det er de regler SKP-medarbejderens samarbejdspartnereer vant til at arbejde under. Regler der er ligeså naturlige for dem som at trække vejret. At unddragesig reglerne under henvisning til særlige vilkår, erfuldstændigt fremmed for de fleste af SKP-tilbuddetssamarbejdspartnere. Den deraf følgende modstandkan mødes på flere måder:Åbenhed er under alle omstændigheder afgørendefor et godt samarbejde, og det behøver ikke athandle om brugerne, for hvem SKP-medarbejderenstavshedspligt er så afgørende for tilliden i kontakten.Man kan vise sig åben for samarbejde ved at holde sigajour med nye medarbejdere i de institutioner mansamarbejder med, ved at besøge dem eller ved at gøresig umage med at forklare hvad man laver og holdeøje med om deres viden skal opdateres pga. personaleudskiftninger.Kendskab til egen rolle er en anden væsentlig faktor.SKP-medarbejderen skal for eksempel vide attavshedspligten også er gældende når han eller huner bisidder ved et møde med sagsbehandleren. Det ervigtigere at brugerne kan vide sig trygge ved at oplysningerom dem ikke kommer videre uden deres tilsagn,end at sagsbehandleren får alt at vide. Kendskab

Tjekliste til organisering | 23til egen og andres roller kan formidles på informationsaftenereller weekendmøder hvor der informeresom forventninger til – og indhold i – samarbejdet.Viden om samarbejdsparterne og forståelse forderes faglighed er udgangspunktet for et velfungerendesamarbejde. Viden og forståelse fremmes afformel eller uformel kommunikation som kan væreen kalkuleret sideeffekt af et temamøde eller en andentværfaglig formidling af viden om emnet. Åbendialog mellem panel og publikum på et temamødestøtter kommunikationen og øger muligheden for atforstå hinandens tilgang til teoretiske problemer ogbegribe den konkrete håndtering. Mange ærgrelserkan undgås hvis man på forhånd – parterne imellem– aftaler eller beskriver hvilke tiltag der skal ligge inaturlig forlængelse af en udskrivning, en overdragetsag, en indlæggelse, en indberetning, en underretningmv. Når ønsker og forventninger erstattes af reel viden,bliver det langt nemmere at udnytte netværkethensigtsmæssigt.Viden om andre tiltag kan kvalificere SKP-tilbuddet.Er der rum til at udvikle nye metoder, eller er der andrelokale projekter i gang som lægger beslag på såvelmidler som politisk bevågenhed? Kan man drage nytteaf allerede høstede erfaringer og samarbejdsfora? Væropmærksom på om der aktuelt foregår en omstruktureringaf den kommunale eller regionale administration.Vid hvilke udvalg der behandler hvilke sager, ogkend barriererne i videregivelsen af viden om enkeltsagertil ’anden myndighed’ eller ’samme myndighed’.For at skabe oversigt over sine muligheder og begrænsninger,kan man udarbejde en liste over muligesamarbejdspartnere – en brainstorming hvor alle, viceværterog etablerede rådgivningscentre, frivilligeog ansatte, forskere og praktikere, pressen og ansattepå skadestuen, konsulenter til supervision, jura, lægevidenskabeligrådgivning … listen kan blive lang …noteres og undersøges for deres eventuelle relevans,fx i forbindelse med hverdagens samarbejde eller somoplægsholdere på temadage.Tjekliste til organisering• SKP-tilbuddet skal følge de mål, metoder og rammervejledningen til loven foreskriver: Den skalvære frivillig, brugerorienteret, fleksibel og visitationsfri.• SKP-arbejdet skal sikres uafhængighed af andretilbud.• SKP-indsatsen skal have et fagligt bagland at støttesig til, få supervision fra og sparre med.• SKP-tilbuddet skal markedsføres grundigt i den organisationdet forankres i, dets særlige vilkår skalforklares og banes vej for.• SKP-tilbuddet kræver tid, faglighed og ledelsensopmærksomhed. Coaching og procesorienteretsparring er afgørende.• Tilbuddet skal omfatte tiltag der beskytter SKPmedarbejdernemod tilsanding og udbrændthed.• SKP-ordningen skal have plads til at nogle brugerforløbkan være meget langvarige selvom de er midlertidige.5 år skal stadig kunne betyde midlertidig.Generelt

24 | Tjekliste til organisering• Der skal til SKP-tilbuddet være knyttet andre tilbudtil målgruppen så SKP-medarbejderne har nogetat vælge imellem når de skal finde den rigtigeindsats at bygge bro til.• SKP-tilbuddet skal placeres med respekt for tilbuddetssærlige karakter af omsorg.• SKP-tilbuddet skal organiseres i enheder der erstore nok til at sikre at SKP-arbejdet udføres af flereansatte så der kan oprettes medarbejder-teams.• Kun medarbejdere med omfattende personlige ogfaglige kompetencer bør ansættes som SKP-medarbejderog de skal sikres vejledning og efteruddannelse.

Faglige udgangspunkterEt SKP-forløb kan kort beskrives som en proces derstarter med at en socialarbejder opsøger en bruger,opbygger en kontakt, støtter den pågældende brugertil en øget personlig og social mestring og til sidst afslutterforløbet, ofte ved at bygge bro til andre, etableredetilbud. Hver af disse handlinger – og den regn afuforudsete hændelser der typisk viser sig i undervejs– kræver et metodeberedskab. Der er ikke én sandhed,én rigtig udlægning. De følgende bud på en teoretiskballast er udvalgte overvejelser og metoder der harvist sig brugbare og relevante i en praksis der tagerafsæt i den danske lovgivning på området.Uforudsigelig som en brugerstyret proces måvære, kan SKP-arbejde ikke præsenteres i et typiskprocesforløb. Det findes ikke. Et udvalg af konkretemetoder til arbejdet vil blive beskrevet senere i kapitlet’Håndværket’. Dette kapitel om de faglige udgangspunktertjener derimod til fagligt at opruste ogkvalificere både tilbuddet som helhed og den enkelteSKP-medarbejder. Det er anbefalinger til adfærd ogholdninger der har vist sig hensigtsmæssige i arbejdetmed målgruppen og relevante for løsningen af degrundlæggende SKP-opgaver:• At kommunikere med målgruppen• At etablere en relation til brugeren• At yde den relevante service – ikke for meget ogikke for lidt• At fungere som bindeled til brugerens omverden• At bygge bro til relevante, etablerede tilbud• At afslutte et forløb uden at brugeren opleversvigtTeksten er struktureret ud fra de fem vigtigste elementeri arbejdet med den belastede og sårbare målgruppeaf udsatte og isolerede mennesker, hjemløseog/eller med et misbrug af alkohol eller stoffer. Disseelementer er accept, respekt, tillid, omsorg og tilgængelighed.AcceptAccept er erkendelsen af at et andet menneske er ligeså meget værd som en selv. SKP-medarbejderen skalmed sin adfærd formidle denne erkendelse til brugerender oftest vil være fyldt af mindreværdsfølelse.En anvendelig tilgang til dette arbejde er empowerment-teorierne.EmpowermentEmpowerment handler om at give indsigt, handlekraftog dermed øget selvbestemmelse til underprivilegere-Faglige udgangspunkter

26 | Acceptde mennesker. Empowerment-teorierne beskæftiger sigbåde med kollektiv og individuel støtte, ydet af en facilitatorder svarer til SKP-medarbejderen. Fokus i teoriernesamler sig om magtforhold; målet er at forbedredårligt stilledes evne til at skabe og håndtere resurser.Helt fra starten, dvs. det sene 1800-tal, tog de amerikanskeempowerment-tilbud udgangspunkt i de udstødtesbehov – ikke i samfundets. Holdningen var at menneskerder ikke har fået lov til at udvikle sig, og hvis evnerer ufrugtbare og kraftløse, ikke kan tage instruktion ogvejledning seriøst. Det sociale arbejde måtte derfor skei et socialt rum, sammenholdt af fællesskab og god viljeog uden fokus på viden, i modsætning til det klassiske,professionelle, socialarbejde der tog udgangspunkt ivejledning baseret på den sociale lovgivning.Kollektiv empowermentKollektiv empowerment støtter sociale mindretal i atpåvirke deres verden ved at have adgang til besluttendeorganer der er tilgængelige for dem og som indgår i enstruktur de forstår, fx brugergrupper og brugerråd. Pådet generelle plan er kollektiv empowerment udtrykfor at sociale problemer ikke kun findes hos det enkeltemenneske, men også i samfundets struktur. Nogle menneskerfastholdes i en uønsket, socialt udsat position pågrund af samfundets struktur. Empowerment tager afsæti at mennesker der ikke har magt til at påvirke dereseget liv, godt kan have værdifulde kompetencer.Individuel empowermentIndividuel empowerment styrker individet i at påvirkesit eget liv i forhold til de omgivende magtstrukturerog sociale tilbud ved at støtte den enkelte til at indgå isociale fællesskaber. For at kunne deltage i samfundslivet,og påvirke det bevidst, må man kunne håndterehverdagslivet. Derfor sigter processen mod at tilføreindsigt i egen livssituation og samfundets strukturerfor derved at ansvarliggøre den enkelte; ansvarsfølelsensætter brugeren bedre i stand til at håndteredagligdagen og få bedre kontrol over sine samfundsskabtebetingelser: Man gør op med afmagten.Empowerment belyser den gensidige påvirkningmellem objektive livsbetingelser og subjektive følelserog handlekraft. For at kunne påvirke sit eget liv,må man dels have reelle muligheder for at påvirkesine forhold i samfundet eller lokalsamfundet, delshave sociale evner og endelig have den fornødne videnog tro på at det lader sig gøre.Processen er lige så vigtig som resultatet i den socialefremgang. Ordet empowerment dækker mereover en proces end en tilstand; ’to empower’ kanoversættes med at bemyndige eller at sætte i standtil. Der lægges vægt på videregivelsen af magt ellerkompetence til at handle; det sociale arbejde må ikkesom tidligere medvirke til at fastholde magten ved atvejlede i forhold til lovens bogstav og de anerkendtefaglige paradigmer, dvs. mål som målgruppen er udelukketfra at nå.I empowerment skal facilitator videregive sin videnog derigennem sin magt – fungere som ’fødselshjælper’for den socialt udsatte så den pågældendesættes i stand til at løse sine egne sociale problemer.Det er den udstødtes egne behov der skal styre forløbet,og en del af magten ligger i at kunne definere

problemerne. Resurser til egen social fremgang findesi alle mennesker, blot kan disse resurser være uudvikledeeller lammede. Princippet om disse resurserer væsentligt for empowerment-tilgangen såvel somfor selve processen – fra den starter ved den førstekontakt mellem facilitator og bruger, til opbygningenaf brugerens tro på at han eller hun selv kan løsesine problemer. Empowerments solide udgangspunkti brugerens egne behov medvirker til at manøvreremagt over til brugeren via udviklingen i et give/modtage-forholdder starter som ulige (undertrykkendeog klientgørende), men som ideelt ender med at brugerenfinder både ansvarsfølelsen og ansvarsevnenfor sit eget liv (igen).MotivationAccept | 27Motivation en pædagogisk metode til at hjælpe andretil at formulere deres ønsker og støtte dem i at findestyrken til at arbejde hen imod dem. Motivering tilforandring må ske blidt og uden at være defineret påforhånd. I SKP-arbejdet er brugeren ikke motiveretfra starten, for den pågældende har ikke selv opsøgthjælpen – der er med andre ord ikke en udtrykt personligmotivation som medarbejderen kan forstærke,dyrke og fastholde (gulerod). Der er heller ingen sanktionsmuligheder,fx at afbryde samarbejdet hvis brugerenikke indfrier de krav systemet stiller for at ydehjælpen (pisk). SKP-medarbejderen kan ikke forventenogen som helst motivation fra brugeren – end ikkefor at gøre noget ved hverken misbrug, boligsituationeller helbred. I sin iver kommer man let til at tage forgivet at en bruger er – i det mindste latent – motiveretfor en forandring af de forhold der ser indlysendeproblematiske ud for SKP-medarbejderen, men det erikke givent – muligt, men ikke givent. Derfor kræverarbejdet en række overvejelser hos medarbejderen:• Har jeg brugt tid nok til at lære denne bruger atkende, har jeg afdækket netop dette menneskeseget syn på sine behov for forandring? Eller har jegvurderet uden at tage udgangspunkt i netop dennebrugers egen oplevelse af sit liv?• Når jeg taler med brugeren om en forandring haneller hun ikke selv har fundet på, har jeg så etikkeni orden? Kan jeg afgøre om min tilstedeværelse eren hjælp eller en belastning for brugeren?• Hvis ambitioner er i fokus, mine eller brugerens?Forfører eller presser jeg brugeren for meget pånogle udviklingsområder som kun jeg føler ejerskabfor, og som brugeren måske mest ser som(endnu) en belastning?• Eller det modsatte: Er jeg for passivt resignerende?Accepterer jeg problemerne og forstår brugeren såmeget at resultatet er at jeg ikke gør en forskel?• Har jeg bevidste eller ubevidste, grundlæggendeantagelser om brugerens behov? Tør jeg udfordredisse antagelser og tage ved lære af brugernes reaktionerpå mit motivationsarbejde?Måske har brugeren for eksempel brug for ensomhedog isolation, fx hvis den pågældende har skizoide personlighedstrækeller måske blot trives bedst med megentid for sig selv. Det kan udfordre den hyppige antagelseom at det er synd for mennesker der er megetalene. SKP-medarbejderens mest basale virkemiddel,Faglige udgangspunkter

28 | Acceptkontakten, kan i disse tilfælde møde stærk modstand.I forsøget på at opbygge et nært forhold til brugeren,kan man faktisk blive yderligere en belastning. På denanden side … hvis SKP-medarbejderen bare resignerer,kan han eller hun komme til at afskære sig fra athjælpe en bruger der har et stærkt behov for hjælp.Balance og empati – fingerspidsfornemmelse – er heltafgørende arbejdsredskaber her.Motivationsarbejdet kan især kvalificeres ved refleksionover grundlaget for loven om SKP-ordningen,empowerment-teorierne og socialkonstruktionisme.I afsnittet om socialkonstruktionisme på side35-36 fremhæves det betydningsfulde i at forståhvordan den enkelte – med sin konkrete baggrundog sociale placering – har en egen mental forståelsesramme.Empowermentafsnittet på de foregående siderbeskriver det nødvendige i at tage udgangspunkteti at styrke brugerens egen livsmestring. Af dettekan udledes at motivationsarbejdet må starte med atundersøge hvad brugeren selv ser som væsentligeforandringsområder.Motivationsarbejde i SKP-sammenhæng er enmere følsom proces end i mange andre sammenhænge.Har SKP-medarbejderen behandlingsbaggrund,er der risiko for at vedkommende ubevidst fastholderbehandlersynet og derved bliver for anmassendei sit motivationsarbejde. Har medarbejderen tidligereværet frivillig i en privat omsorgsorganisation, er risikoensnarere at han eller hun føler sig kaldet til atforstå og acceptere brugeren i en grad der bremser forforandring. Begge yderpunkter giver udviklingsperspektivetdårlige odds.Motivationsarbejdet må fastholde en fordomsfrisøgen efter ’forandringsstedet’ – der hvor der pludseligviser sig en åbning i form af interesse fra brugeren,et tegn på at magten mellem parterne har flyttet sigeller en uventet mulighed der må gribes i øjeblikket.Viden om samtaleteknikker, sprog, aktiv lytning mv.er nyttige redskaber hertil.Den indre kerneSKP-arbejdet støttes af Revstedts teorier om mennesketsindre, positive kerne der gør os sociale, konstruktive,aktive og målrettede. Hvis SKP-medarbejderenkan holde fast i denne grundtanke – trods misvisendesignaler fra brugeren – kan en professionel indsats,præget af tid nok, kontinuitet og ærlighed, medvirketil at styrke denne kerne. Ansvaret for forandring liggerhos brugeren, men hovedansvaret for motivationenligger hos SKP-medarbejderen.Kan man ikke få øje på kernen på andenmåde, kan man overveje hvorfor brugerenikke er død endnu, fx ved selvmord – sjovter den pågældendes liv nok ikke.Brugerens misvisende signaler vil typisk handleom ikke at være tilstrækkeligt motiveret. Den lavestemotivation – latent motivation – viser sig for omgivelserneved at brugeren hele tiden vælger destruktivealternativer. I den anden ende af motivationsspektretfinder vi den manifeste motivation hvor brugeren kanfå øje på – og vælge – konstruktive alternativer. Problemernekan være de samme på begge motivations-

niveauer; det er måden brugeren håndterer dem på,der varierer og afgør om brugeren er latent eller manifestmotiveret. En bruger der er latent motiveret, kanikke mødes med krav om konsekvens. Hvis den indrekerne er meget svag, kan den pågældende kun få øje pådestruktive handlemuligheder – kan ikke rumme konstruktivudvikling. SKP-medarbejderen må derfor ikkestille urealistiske krav og må ikke forvente at brugerenselv er aktiv eller opsøgende.Arbejdet med at motivere brugeren indebærer atSKP-medarbejderen – eller dennes bagland – ikkestiller konkrete krav til resultater. Det må være resultatnok at brugerens indre kerne er blevet styrket; dermå ikke være forventninger til hvad det betyder forden pågældendes levevis, behandling eller udvikling.Dagsordenen sættes af brugeren – her og nu. Dennetilgang, og de deraf afledte metoder, støtter forandring.I praksis betyder det at SKP-medarbejderen skal væretil stede i nuet og søge at afhjælpe de forhold der belasterbrugeren – hvis brugeren er indforstået – ogderved gives mulighed for at demonstrere sin troværdighed,ikke bare i ord, men også i handling.Et vigtigt element i dette relationsarbejde er ’kontakt-rebussen’,en mekanisme hvormed brugeren testerrelationen. Den viser sig ved aggressiv adfærd,afstandtagen eller ved tilsyneladende at samarbejde,men uden at der reelt sker en forandring. Kontaktrebussenmedfører handlinger der i traditionelt socialtarbejde ville bringe indsatsen til ophør – eller fåsocialarbejderen til at køre med på brugerens ønsker.Hvis SKP-medarbejderen oplever brugeren som bevidstafvisende eller velfungerende, må man huskesig selv på at vedkommende er latent motiveret, at deter kontakt-rebussens mekanismer der giver sig udslag.Med denne viden kan man så vælge at fortsætteden regelmæssige kontakt eller konfrontere brugerenmed de udsagn han eller hun kommer med.RespektRespekt er erkendelsen af at et andet menneskes valger lige så rigtige som ens egne. Viser man ikke respekt,har man hverken accepteret det andet menneskesværdier eller valg. Det er et afgørende princip forSKP-arbejdet. Omgivelserne kan have de meningerde vil, om hvordan den enkelte bruger skal hjælpes.SKP-medarbejderen skal lægge øre til mange kommentarerom at det-og-det da er det mindste man kangøre, eller hvis ikke man sørger for det-og-det, vil hanjo drikke sig ihjel. SKP-medarbejderens indstilling måvære respektfuld over for brugerens valg. Brugerenskal have lov til at drikke sig ihjel hvis det er det haneller hun vil. Det forhindrer ikke medarbejderen i atstøtte brugeren i at finde et andet perspektiv.Nærhed og afstandRespekt | 29At mestre balancen mellem nærhed og afstand er envigtig del af SKP-medarbejderens respekt. Det er enindfølingskunst der kræver viden og følsomhed – ogen langsom oparbejdelse af kendskab til den konkretebrugers grænser, uden at medarbejderen hører op medat aflæse den øjeblikkelige situation fordi han eller hunmener at vide hvordan brugeren ’altid’ reagerer.Empati er central, ikke blot den følelsesmæssigeFaglige udgangspunkter

30 | Respektempati – også den tankemæssige. Man samler oplysningerog indtryk, kontakter sine følelser, erfaringerog teoretiske viden og vurderer den andens situation.Empati er ikke at identificere sig med brugeren. Detvil føre til handlingslammelse eller til at man bliverfor optaget af hvordan man selv har løst lignende situationeri sit private liv. På den anden side må afstandenheller ikke blive så stor at man ikke bliver berørt.Balancen er at opfatte brugerens verden som om dener medarbejderens egen, men netop ’som om’, dvs. atdet ikke er medarbejderens. I kontakten mellem SKPmedarbejderog bruger pendles der mellem nærhedog afstand på fire niveauer:• Tid – hvor ofte, og hvor længe ad gangen?• Rum – hvor meget personligt rum har kontakten– er der afstand?• Klima – hvordan er det følelsesmæssige klima? Enikke-besiddende varme bør efterstræbes.• Indhold – udfyldes samværet med aktiviteter ellersamtale – og om hvad? Samtale om brugeren giverstørre nærhed end samtale om et emne, samtale omfølelser giver større nærhed end samtale om hobbyeller andre ydre ting.Mange ord er ikke bedre end få ord. Både bruger ogSKP-medarbejder regulerer på nærheden/afstandenpå forskellige måder som medarbejderen kan prøve atgøre sig bevidst om (Lykke, 2005).EtikSKP-tilbuddet er et omsorgstilbud med et udviklingsperspektiv.Målet er at støtte brugeren i at øge sin mestringog bryde sin isolation. Det stiller store krav tilSKP-medarbejderens indsigt i hvilken rolle han ellerhun skal udfylde – en rolle præget af tilbageholdenhed,etisk sikkerhed og fagligt mådehold.Isolerede misbrugere og hjemløse har typisk oplevetsvigt i stort omfang. Det er en målgruppe derlynhurtigt trækker følehornene til sig, og som derformå støttes med varsomhed. I sin iver for at hjælpe, måSKP-medarbejderen derfor være særligt opmærksompå hvilke mekanismer der kan svække forløbet, måskeendda bringe det til ophør.AmbitionsniveauSKP-medarbejderen har faglig viden om utallige udviklingsmulighedersom den konkrete bruger kanhave glæde af. Kunsten er at holde igen med denneviden og undlade at få ambitioner på brugerens vegnesom den pågældende ikke er klar til. Hovedopgavener at støtte brugeren i en tro på at udvikling overhovedeter mulig, at hjælpe til at formulere troværdigefremtidsønsker. Opgaven løses ved at etablere tillid– rumme og respektere brugerens verden – bevaretålmodigheden i kontakten og lade det være brugerensbehov der styrer indholdet i tilbuddet.Det er ikke nogen nem opgave at være vedholdendeog synlig uden at presse, at finde balancen mellemhandlekraft og tilbageholdenhed i relationen. En stilfærdigog relationsstyrkende måde er at udføre praktiskegøremål, fx en opvask, en fælles indkøbstur ellerrengøring. Selvom det ligner hjemmehjælperopgaver,er det det ikke. Det er ’fælles tredje’-projekter på etrelevant niveau – lavt for SKP-medarbejderen, men

højt for brugeren – projekter der skaber grobund fortillid og gør brugerens forandringspotentiale synligtfor den pågældende selv.Den russiske psykolog Lev Semenovich Vygotskybeskrev allerede i 1970’erne hvordan man kan arbejdemålrettet med at finde potentialet hos et menneskeder trænger til støtte til læring eller udvikling. Disseteorier om zonerne for nærmeste udvikling, ZNU, derofte bruges i forbindelse med undervisning, er også etudmærket redskab i SKP-arbejdet. De omtalte zonerer følgende:• Kan endnu ikke• Kan med hjælp• Kan selv, uden hjælpHer ses zonerne fra brugerens vinkel. SKP-medarbejderensrolle i arbejdet med at finde brugerens forandringsstedbeskrives nærmere i afsnittet om fysiskomsorg på side 39. En uddybende gennemgang af Vygotskisteorier kan findes hos Danielsen, 1996.TydelighedDet kræver etisk sikkerhed at arbejde fuldstændigt påbrugerens præmisser. Især kræver det viden om hvilkenrolle man har i relationen. SKP-medarbejderen måhele tiden være bevidst om at parterne ikke er jævnbyrdigeselvom de nok er ligeværdige. I denne asymmetriskerelation er SKP-medarbejderen på arbejde ogkan i visse tilfælde have pligt til at indberette forholdder kræver det – brugeren derimod, er i sit private liv.Eftersom relationen ikke tåler at brugeren bliver usikkerpå medarbejderen, er det nødvendigt at praktisereRespekt | 31fuld åbenhed om sine forhold – hvem man er, hvorman kommer fra, hvorfor man henvender sig osv. Menåbenheden må ikke blive privat. Idealet er at være personligpå en professionel måde og professionel på enpersonlig måde – det tjener begge parter bedst.Grænser og normerHvis brugeren har et hjem, vil det ofte være i en ringeforfatning. Overskuddet til løbende at rydde op, gørerent og fjerne affald er ikke til stede, ej heller driftentil at tage sig af den personlige hygiejne. Måske harbrugeren været for skrøbelig psykisk til at kunne holdeud at være i hjemmet, og har dermed funktioneltværet hjemløs, måske har hjemmet været brugt somsamlingssted for flere misbrugere. Uanset hjemmetstilstand er det brugerens normer der sætter dagsordenennår SKP-medarbejderen træder over dørtærsklentil brugerens ’private rum’. Her er det balancenmellem gæstens ydmyghed og egne grænser for hvadman kan klare, der skal håndteres. Hvis det føles rigtigt,kan man finde positive ting at sige om hjemmet– eller tænke dem, blot for at holde skruen i vandet– en god udsigt, en smuk farve på væggen eller lignende.Det kan medvirke til at tydeliggøre SKP-medarbejderenspersonlighed – give lidt igen for den tillidman er blevet vist ved at få lov at se hjemmet – menbør bruges med forsigtighed da man derved viser atman har set alt det andet også.Asymmetri i relationenOm målet ’at støtte brugeren til at klare sig selv’ kannås, afgøres af kvaliteten af de to parters kommunika-Faglige udgangspunkter

32 | Respekttion. Er den dynamisk eller stillestående? Relationener grundlæggende asymmetrisk – uanset intentionenom at fastholde det ligeværdige forhold er der ikke taleom jævnbyrdighed, om ikke for andet så fordi SKPmedarbejderenvil vide mere om de ting SKP-arbejdetgår ud på, fx systemets hjælpemuligheder, og væremere kompetent på områder der er afgørende i relationen.Medarbejderen skal ikke alene have respekt forbrugeren men også for sin egen rolle i relationen. Altsocialt arbejde har denne asymmetri indbygget, menSKP-funktionen er i særlig grad indstillet til at slørestyrkeforholdet ved både at være myndighedsfri ogbåndlagt af tavshedspligt. Hertil kommer at arbejdeti vid udstrækning udføres i brugerens eget miljø ognår det øvrige socialsystem holder lukket: Brugerenhar hjemmebanefordelen.På trods af – eller på grund af – relationens tilnærmelsertil at være symmetrisk, må SKP-medarbejderenvære bevidst om asymmetrien. Dels fordi man isocialt hjælpearbejde i denne form let overser hvilkenmagt man har over brugeren, dels fordi handling i forholdtil brugere med massive psykosociale problemerofte vil bære præg af nødvendighed. Medarbejderenmå kende mekanismerne mellem middel og mål.Case: Målet helliger midlet?Jørgen er blevet sat ud af sin lejlighed fordihan misligholdt den – som i øvrigt ogsåde foregående. Han har været funktionelthjemløs længe – mellem sine seneste fængselsopholdhar han ikke kunnet holde ud atvære i lejligheden, men har boet på forskelligeforsorgshjem. Nu har han karantæne.Han har et stort forbrug af stoffer og alkohol,sover hvor han kan og lever sit livpå gaden. En SKP-medarbejder finder hamefter en råkold nat i et busskur. Jørgen eri miserabel forfatning, både fysisk og psykisk,og har brug for et sted at være.Medarbejderen har før hjulpet ham medkontakten til både misbrugscentret og kommunen.Hun byder Jørgen på en kop kaffeog en snak på DSB’s cafeteria. Jørgen vilgerne have hjælp til at finde et sted at være.Medarbejderen undersøger mulighederneog konstaterer at det eneste tilgængeligetilbud er et ophold på en behandlingsinstitutionfor misbrugere. Et kort, effektivtsamarbejde med misbrugscentret fører tilat Jørgen køres til behandlingsinstitutionenog bliver indskrevet med det samme.På den ene side er forløbet et godt eksempel på SKPfunktionensmuligheder og effektivitet i forhold tilet menneske som er faldet igennem det sociale sikkerhedsnet.Men på den anden side er forløbet ogsået eksempel på hvordan én problemidentitet bliverbyttet ud med en anden i hjælpeprocessen: Jørgen gårfra at være hjemløs med behov for hjælp til at findetag over hovedet, til at blive misbruger i behandling.Om rolleskiftet var godt eller skidt, er ikke centralther. Det centrale er at SKP-medarbejderen – med udgangspunkti Jørgens ønske om husly – kommer tilat producere en løsning der medfører en lang række

andre forandringer. Forandringer som Jørgen ikke harefterspurgt.Ved at omdefinere en hjemløs til misbruger, kanet umiddelbart behov opfyldes; en proces SKP-arbejdetbidrager aktivt til på flere niveauer: Først tilbyderSKP-medarbejderen sin hjælp og omsorg til et menneskeder kun dårligt kan afslå tilbuddet. Siden flyttesfokus fra ’tag over hovedet’ til ’misbrug’ (fordidet rigtige boligtilbud mangler). Endelig producerermedarbejderen en løsning der giver brugeren enanden (klient)rolle, men er svær at afvise fordi detumiddelbare behov imødekommes. Stillet på spidsener SKP-arbejdet i dette eksempel – og utvivlsomtofte i dagligdagen – blevet det muliges kunst på velfærdssystemetspræmisser snarere end på brugerens.I virkelighedens verden skabes brugerne både i og afsamspillet med velfærdsstatens hjælpesystemer. Detunderstreger forpligtelsen til at reflektere bevidstover SKP-arbejdets bidrag til processen.TillidTillid betyder at man tror på at man kan stole på nogeneller noget – en evne målgruppen ofte har mistet.Uden tro på at noget kan blive bedre, kommer brugereningen vegne. SKP-medarbejderens personligefremtræden er med til at afgøre om brugeren kan føletillid: Ydmyg uden at være selvudslettende; lyttendeuden at blive nikkedukke. SKP-medarbejderen måvære åben, men skal ikke blotlægge sin private personog der må ikke være spor af hverken forstillelse,falsk optimisme eller overlegen distance i adfærden.Opbygningen af tillid skal føre til den relation der erbasis for arbejdet, relationen mellem bruger og SKPmedarbejder.RelationerTillid | 33Evnen til at etablere en relation er ikke blot et personligtværktøj. Det er i høj grad også et teoretiskkvalificeret arbejdsredskab der fordrer kollegialitet,supervision og efteruddannelse for at holde sig skarptog slebent.Psykologisk set er et menneskes relationer udtrykfor dets indre liv og selvforståelse. Anskuet mere struktureltkan relationer også afdække et menneskes placeringi samfundet eller dets materielle og sociale forudsætninger.Synsvinklen vælges efter hvad der bedststøtter SKP-medarbejderen i dagligdagen – om denøger muligheden for at forstå det uventede og fremmedeog om den styrker handlekraften. Teoretisk forståelseaf relationsbegrebet er ikke et decideret værktøji relationsarbejdet – mere en viden om hvordan værktøjetskal bruges. Et nuanceret syn på at arbejde medrelationer kan skærpe sansen for at få øje på mulighederog løsninger i arbejdet med de hårdt belastede brugere.Først og fremmest stiller relationsarbejdet kravom professionalisme hos SKP-medarbejderen.Case: Hvor går grænsen?Kaj fængsles i fire måneder for vold og kanpga. adfærdsproblemer kun rummes af etlukket fængsel. Herfra etableres kontakt tildet lokale SKP-tilbud. Kaj klager hele tidenog taler kun om medicin. Han får angive-Faglige udgangspunkter

34 | Tillidligt metadon han ikke har gavn af. Efter etstykke tid kan fængslet heller ikke rummeham, men sender ham på lukket psykiatriskafdeling, men der kan ikke stilles enpsykiatrisk diagnose på ham – hans sværtafvigende adfærd tilskrives hans opvækstog øvrige eksistensvilkår (abstinenssymptomer,misbrug, stress, vold, manipulation).Han udskrives og kontaktes med det sammeaf SKP-tilbuddet.Kaj lægger voldsomt pres på hele misbrugssystemetfor at få ændret sin medicin.Systemets afvisning er nærmest total.Det resulterer i vold og trusler om voldmed efterfølgende karantæner i allehånderådgivningscentre og projekter, kommunekontoret,plejehjemmet, apoteket og praktisktaget alle øvrige handlende i byen hvorhan bor. Kaj lægger et grænseløst pres påSKP-medarbejderen for at få hjælp – klager,skælder ud, truer, plager osv. – både vedfremmøde og telefonisk på alle tidspunkteraf døgnet, alle ugens syv dage. Det minderom en belejring.Medarbejderen er ved at blive slidt nedog får supervision der bibringer ham enforståelse af Kajs adfærd og giver hammuligheder for at påvirke relationen hensigtsmæssigt.I fællesskab beslutter medarbejderneen defensiv strategi. Alle vegne erKaj hidtil blevet mødt med afvisning. Detvedtages at indholdet i relationen er underordnet,men at kontakten aldrig – uansetKajs adfærd – må afbrydes eller udsættesaf andre end Kaj. Det er en stor beslutning– hans adfærd er mere end almindeligt udfordrende– men den giver Kaj fuld kontrolover mindst én relation og udfordrer hansetablerede erfaring for ikke at kunne bliverummet i længerevarende relationer til andremennesker – hverken private eller professionelle.Nu skal han have lov til at løbelinen ud.Det tog 4-5 hårde måneder at etablere enindholdsrig relation til Kaj, bygget på gensidigrespekt for døgnrytmer, arbejdstider,funktionsområder osv.Et forløb som det her beskrevne, kan kun gennemføresmed en betydelig professionel distance til brugerensadfærd – grænseløsheden må aldrig opfattes somprivat krænkende. Og den professionelle må kunnemobilisere en grundigt reflekteret forståelse af sinegen andel i relationen for at kunne se sine mulighederfor at påvirke den.Den store forskel på parternes stilling i relationenstarter ved begyndelsen: fagpersonen er en professionelder bevæger sig ind i brugerens private sfære– brugeren er privatperson og oplever fagpersonensom det samme. Forholdet mellem parterne svarer tilforholdet mellem at give og tage – en grundlæggendeasymmetrisk relation – som det fremgår af følgendemodel hvor de mulige tilslutningsniveauer i relationerer antydet, og de to relevante indtegnet.

Tillid | 35FagpersonPrivatPersonligProfessionelBorgerPrivatPersonligProfessionelAsymmetrien bør være tydelig uden at blive kyniskeller manifesterende. Klar tale og ærlighed om hvorman kommer fra er nødvendig, ligesom empati derikke må forfalde til privatsfærens kommunikationsform,fx ”Sådan har jeg det også” eller ”Det har jegogså prøvet”. Rummeligheden bør være stor men ikkegrænseløs og altid afstemt efter situationen. Parternekommunikerer ikke fra – eller til – deres eget niveauog skal heller ikke forsøge at gøre det. Det slører tydelighedeni relationen – til glæde for ingen. Princippernefor denne kommunikation er:• Der er altid mindst to sider af en sag• Det mulige er det der kan rummes mellem den professionelleog brugeren• Relationen bærer i sig en meget lille sandsynlighedfor at parterne har samme forståelse af ’behov’ ogstor sandsynlighed for ’støj på linjen’ i kommunikationenom kulturelle og sociale emner• Parternes forståelse af ’virkeligheden’ vil sjældentvære ens – bestandigt må den afsøges, tilpasses ogkorrigeres via kommunikationDette sidste punkt illustreres af ovenstående case hvorSKP-medarbejderne ikke egentlig forstod hvorfor Kajfastholdt sin aggressive adfærd. De forstod derimod athan havde brug for at prøve medarbejderen af – testeom han også ville blive afvist her som i alle tidligererelationer. Han gjorde noget der gav mening kun forham, og SKP-medarbejderne forsøgte at få det til atgive mening også for dem. De forstod med andre ordikke det Kaj forstod, men de så til gengæld hvad hanforstod og forventede af dem.”Man kan ikke forstå det den anden forstår.Man kan kun forstå det man selv forstår,den anden forstår”SocialkonstruktionismeEn psykologisk forståelse af relationer tilbydes i teorienom socialkonstruktionisme der er en af mangeteoretiske retninger med et syn på relationer. Her sesdet enkelte menneskes tilgang til verden defineret afsociale og kulturelle relationer og regler. Vores forståelseaf verden, den måde vi beskriver den på ogde forventninger vi har til den, tager afsæt i de sammenhængeog relationer vi indgår i – i vores socialekonstruktion.Vægten i relationen – eller magten – er ikkekonstant, men flytter sig fra situation til situation;som når lærer og forælder mødestil skole/hjem-samtale og kort efter på hospitalethvor forælderen er læge; eller somnår den politibetjent, der giver SKP-medarbejderenen parkeringsbøde, to år seneremøder ham på bænken, men nu er politibetjentenhjemløs.Faglige udgangspunkter

36 | TillidSocialkonstruktionismen er således en teori baseretpå at verden afhænger af øjnene der ser – at voresvirkelighed løbende skabes af de mennesker vi ersammen med. I relationer mellem mennesker findesikke en anden eller rigtigere virkelighed end dén derskabes i fællesskabet; det vil her sige i relationen mellemSKP-medarbejder og bruger.I mødet med et menneske meget forskelligt fra enselv, er det ikke svært at acceptere denne forståelse afrelationen. Når man møder en psykotisk misbrugermed en helt anden opfattelse af virkeligheden, genkenderog accepterer man den med det samme somforskellig og man ved øjeblikkeligt at man må nærmesig brugeren med respekt og varsomhed for at etablereen relation. Sværere er det med mennesker derligner en selv – jo lettere man kan identificere sig medet andet menneskes virkelighed, jo større er risikoenfor ubevidst at blive styret af fordomme, at glemmeat være opmærksom på at gøre sig umage med at forstårelationen. Ved at forudsætte at den anden er somen selv – og handle derefter – øger man risikoen forat begå velmenende overgreb og for at komme til atnedbryde relationen ufrivilligt.Med et socialkonstruktionistisk perspektiv på relationenkan SKP-medarbejderen fastholde at brugerensvirkelighedsopfattelse kan være både genkendeligog forskellig – finde støtte til at opgive at søge efter’rigtige’ løsninger og i stedet koncentrere sig om atskabe meningsfulde løsninger i fællesskab med brugeren,dvs. løsninger der af begge parter opleves sommeningsfulde produkter af relationen.Det er på ingen måde tilfældigt hvordan den enkelteoplever verden; ingen er frie til at opleve densom de selv ønsker, tværtimod. Oplevelsen af virkelighedenbetinges af en række vilkår der også styrerhvordan den formidles til andre, fx:• Livshistorie og social arv• Materielle og økonomiske vilkår• Social status og uddannelsesbaggrund• Psykisk og fysisk habitus• SKP-tilbuddets organisering og mødets fysiske ogsociale rammerI forbindelse med relationsarbejdet er socialkonstruktionismensstyrke at den ikke tilbyder løsninger, mentværtimod tvinger til at overveje hvordan virkelighedenser ud for andre og bremse ubevidste forventningerom at andre oplever verden som en selv. Et socialkonstruktionistiskperspektiv tvinger til nysgerrighedog ydmyghed over for brugernes oplevelse af verden– en forudsætning for at opbygge en relation der oplevesrespektfuld og meningsfuld af begge parter.Tavshedspligt og anonymitetSKP-medarbejderens tavshedspligt og brugerens rettil anonymitet er nødvendige dele af relationsarbejdeder sker på brugerens præmisser og er baseret påfuldstændig tillid mellem bruger og SKP-medarbejder.Igen og igen må det understreges at målgruppengenerelt mangler tillid til andre, mangler tro på sigselv og har endeløse oplevelser af svigt og umyndiggørelsemed sig. Uden tavshedspligt og anonymitet:intet SKP-tilbud.Reglerne om tavshedspligt og anonymitet define-

er kontakten mellem bruger og SKP-medarbejderog tydeliggør relationen mellem SKP-medarbejderenog de andre samarbejdsparter omkring brugeren.Men med et mål der bl.a. defineres ved at der byggesbro til andre instanser, medfører disse regler ogsåfaglige dilemmaer. Dels kan der opstå mistillid hossamarbejdsparterne når SKP-medarbejderen holderoplysningerne om identitet og relevante hændelserude af dialogen. Det kan opleves som manglendesamarbejdsvilje fra SKP-medarbejderens side. Delskan SKP-medarbejderen komme i situationer hvorbrugeren afviser fx lægehjælp, på trods af åbenlystbehov, og hvor SKP-medarbejderen ikke kan handlefordi reglerne indskrænker beføjelserne.Men i relationen til brugeren er tavshedspligtenudelt positiv. Den fremmer den nødvendige tillidmellem SKP-medarbejder og bruger og kan tilmedbruges bevidst som metode til at styrke brugerensegen handlekraft i forhold til at samarbejde med andrefagpersoner end SKP-medarbejderen. I realitetentillader brugerne næsten altid SKP-medarbejderen attale med samarbejdsparterne om brugernes forhold,men det er vægtigt for brugerens forståelse af at haneller hun har myndighed over sit eget liv, at det gøreshelt tydeligt at oplysningerne kun kan udleveres medbrugerens aktive tilladelse.Konkret løser SKP-medarbejderen dilemmaet vedkategorisk at holde fast i tavshedspligten og accepterede umiddelbare vanskeligheder det medfører i samarbejdetmed andre. Selvom det kan give startvanskeligheder,medvirker det på sigt til at gøre brugerenmere aktiv og at gøre SKP-medarbejderens særligerolle mere tydelig for samarbejdspartnerne, jf. afsnitteneom samarbejde side 21-23 og 51-53.OmsorgOmsorg | 37Først og fremmest er SKP-tilbuddet et tilbud om omsorg,men hvad er omsorg? Og hvad er formålet medomsorg? I denne forbindelse skal omsorgen opfattessom et redskab til at styrke brugerens ’jeg’, et arbejdesom Steen Lykke deler op i to hovedprincipper derbegge skal kunne håndteres af den enkelte medarbejder:Det moderlige princip – symboliserer en base ogen beskyttelse; centralt står kontinuitet, trofasthed ogfraværet af krav.Det faderlige princip – symboliserer et puf ud iverden; centralt står tilbud om aktivitet og et krav omat udvikle sig, lære sig ting, blive kraftfuld, kunne påvirkeog blive livsduelig.Traditionelt stilles omsorg over for behandlinghvor omsorgens formål er at forbedre borgerens socialeog helbredsmæssige livskvalitet, mens behandlingensformål er at behandle misbruget. I forhold tilden aktuelle målgruppe finder vi dog hos Ehrenreichet mere detaljeret bud på hvad en omsorgsindsats forvoksne misbrugere omfatter: Når udsatte misbrugeretilbydes omsorg, er det for at øge deres velfærd ogden tilbudte omsorg kan opdeles i tre:• Fysisk omsorg der søger at tilfredsstille behov formad, husly og andre håndgribelige ting• Relationel omsorg der søger at tilfredsstille behovfor fællesskab, varme, venlighed mv. (jf. side 46-48)• Rum til at være der søger at tilfredsstille behov forFaglige udgangspunkter

38 | Omsorgudvikling, forandring og brugerens forsoning medsig selv.Typisk vil denne rækkefølge passe til forløbet, mendet kan også blive aktuelt at springe frem og tilbageimellem de forskellige omsorgstyper – ikke alene fragang til gang, men fra det ene øjeblik til det næste.Den sidst nævnte omsorgstype, at give brugerenrum til udvikling og forandring, er en helt afgørendeog nødvendig del af omsorgsbegrebet. Uden denneudviklingsdimension vil omsorgen miste perspektivog SKP-medarbejderen risikere at medvirke til atfastholde brugeren i en situation uden hverken håb,ønsker eller planer for fremtiden. Men rummet forudvikling må ikke sættes lig et krav om at brugerenforandrer sin situation. Det vil udstøde målgruppenssvageste der ikke kan håndtere at blive stillet over forkrav af nogen art. Denne del af omsorgsbegrebet erdesuden en nødvendig forforståelse hvis servicelovens§ 80 om SKP-ordningen skal opfyldes i overensstemmelsemed den dertil knyttede vejledning.Case: Fra advokat til alkoholmisbrugerSKP-medarbejderen møder den 51-årigeBo på en bænk ved den lokale å – mangegange – uden egentlig kontakt. Pludseligen dag siger Bo: ”Har du mere kaffe i denkande?”. De næste par gange drikker de tokaffe og taler om vejret og andre ligegyldigeting. Seks uger senere fortæller Bo sinlivshistorie. Han er kommet langvejs fra,er uddannet advokat, har været gift, harvoksne børn og har haft et helt almindeligtliv indtil for nogle år siden. Efter en akut,privat katastrofe går Bo i chok og går hjemmefra– strejfer rundt i en periode, drikkerog lever på gaden og i parker, bliver fundetbevidstløs af druk og indlagt på psykiatriskafdeling hvor han er indlagt i et halvt år.Så bliver han udskrevet og lever på gaden– fortrinsvis af alkohol.SKP-medarbejderen er det første ’almindelige’menneske Bo har fortalt sin historietil. Bo kontakter hende på mobilen når hanønsker de skal mødes. Efter fire månederbetror han hende sit telefonnummer. Hanønsker selv at sætte indhold på møderne.De taler om Bos vrede og sorg, kontaktentil børnene, misbruget … basale ting somkost og mulighed for at få et bad og at fåvasket tøj … hjemløsheden og fremtiden. Iforløbet må SKP-medarbejderen:• vise tålmodighed – flere uger på sammebænk uden et ord• vise at hun vælger Bo til – ikke fra• lytte og lytte – uden at kommentere• føle og forstå Bos liv og give noget af sigselv• respektere, ikke forcere, men bygge viderepå Bos interesserer• sætte refleksioner i gang, spørge og fastholde• skabe rammer og rummelighed

Ti måneder senere har Bo udtrykt sine følelsergennem tale, gråd og skrift. SKP-medarbejderenhar lyttet og lyttet aktivt. Bo spillerpå flere instrumenter og de har lyttet tilmusik sammen; den beroliger og inspirerer.De har mødt børnene et neutralt sted – detroede han var død. Kontakten er holdt vedlige med ugentlige telefonsamtaler, men Boer ikke helt klar til at besøge dem. Han harnedsat sit alkoholforbrug og mener at misbrugetfalder på plads på et tidspunkt. Hanhar ingen fast adresse, men vil måske findeen løsning før vinteren. SKP-relationen harført til koncerter og på ture i omegnen. Bohar vist interesse for biblioteket og deltageti forelæsninger på det lokale universitet.Han er begyndt at spise regelmæssigt oghar fundet et møntvaskeri. Bo er langsomtbegyndt at tale med andre mennesker vedåen og at spise på nogle sociale væresteder,men er meget uafklaret om sin fremtid.Fysisk omsorgBrugerens fysiske tilstand er udslag af den psykiske– de to forstærker hinanden. Mennesker i kaos vilofte vende op og ned på dag og nat og sove for lidt,de spiser for lidt og for usundt, drikker meget kaffe,ryger og drikker meget, undlader at vaske sig selv ogderes tøj og klæder sig uhensigtsmæssigt i forhold tilvarme og kulde. Spørgsmålet er hvornår SKP-medarbejderenskal træde til. Der er grund til at have opmærksomhedpå:• Om brugeren får nok luft, væske og ernæring• Brugerens niveau for personlig hygiejne, isolation,aktivitet og hvile• Om brugeren er ensom, tryg eller virker ’normal’Er brugeren forholdsvis samlet, vil behovet alenevære støtte, dvs. opmuntring og vejledning der laderbrugeren beholde ansvaret for at dække de grundlæggendefysiske behov. Er dette ikke tilstrækkeligt,må medarbejderen delvist kompensere for brugerensmangler, dvs. bidrage til at dække de fysiske behov, såden pågældende selv kan tage vare på sin egenomsorg.Derimod vil fuld opmærksomhed på alle brugerensfysiske behov – og signaler til brugeren om at manholder øje med dem – tilkendegive for brugeren at ansvaretligger hos SKP-medarbejderen, dvs. helt kompenserendefysisk omsorg.Rum til at væreOmsorg | 39SKP-medarbejderen skal kunne fungere som et ’emotioneltdepot’ for brugerens indre kaos. De evakueredefølelser leveres tilbage i en mere struktureret form– når brugeren kan bære det. Denne funktion, containerfunktionen,beskrives nærmere på side 58-59.Den fordrer at medarbejderen har en faglig indsigt iat brugeren ikke kan udholde sit indre pres og derformå af med det. Følelserne er ikke egentlig rettet modmedarbejderen der må kunne lade være med at giveigen med samme mønt. Ellers opnår brugeren ikke atfå den nye erfaring som kan sætte ham eller hendei stand til gradvist at blive bedre til at tåle sin egensmerte, sit eget raseri og sine gode følelser. Heri liggerFaglige udgangspunkter

40 | Omsorgfire underfunktioner:• Nødvendig aflastning for at genoprette psykisk ligevægt• Kilde til medarbejderens forståelse af brugerensunderliggende problemer• Alternativ til brugerens tidligere erfarede respons• Grundlag for ny emotionel læringSKP-medarbejderen skal kunne se brugerens følelsersom velbegrundede, uanset den form de antager. Fremfor at bære dem alene, er det en fordel at bearbejdeprojektionerne med sine kolleger og på denne mådegive dem form og mening. Det vil også mindske denofte forvirrende modoverføring der beskrives nærmerepå side 60-61.Når containerfunktionen er udfyldt, kan man gåvidere til krav og mål. Efter det moderlige kommerdet faderlige, mener Lykke. Medarbejderen må ikkefastholde brugeren i et behov for at blive forstået ogrummet, men skal støtte den pågældende i retningaf et mere modent og selvstændigt liv. Kravene måhverken være for ambitiøse eller for små og kedelige.Af og til vil en bruger vise sig at kunne langt mereend forventet – måske fremprovokeret af et rent tilfælde.Når brugerens ønsker begynder at dukke op, skalmedarbejderen hjælpe med at prioritere hvilke derskal gøres til mål. Det gælder om at bruge den energider er i ønskerne, konstruktivt og sørge for at denikke spredes over for mange ting ad gangen. Det giverretning, samling og motivation at bryde målet op ioverskuelige, opnåelige delmål, gerne fastholdt i uge-og dagsplaner. Det nedsætter følelsen af afmagt ogfastholder motivationen. I denne del af omsorgsarbejdeter SKP-medarbejderen aktivt på jagt efter forandringspotentialethos brugeren. Der skal tages føringmed fasthed, men uden at presse. Medarbejderen skalsammen med brugeren reflektere over mulighederneog samtidigt sørge for at fastholde jordforbindelsen.Træning i at træffe valgFølelsen af ingen valg at have har konsekvenser forlivsudfoldelsen og selvfølelsen. Her kan SKP-medarbejderenhjælpe brugeren til at få øje på mulige valg,og støtte selve valget. Det er krævende at vælge og fravælge,det kan betyde at noget udsættes eller at manmå gå på kompromis. SKP-medarbejderen vil mødestor tøven og ambivalens i en valgsituation. Her kandet vise sig virksomt at støtte brugeren ved at splittevalget op, fx ved at samarbejde om at udfylde et lilleskema som det følgende, der har en beslutning om atdeltage i en familiebegivenhed ’derhjemme’ i fokus:Kortsigtede fordeleog ulemperLangsigtede fordeleog ulemperBlive på institutionen”Tage hjem”Spørgsmål til hvad brugeren forestiller sig der vil skei den ene og den anden situation, kan yderligere væreen hjælp. Når brugeren er kommet igennem sin krise,kan medarbejderen øge sin indsigt ved at spørge oglære, fx ”Hvad hjalp dig mest?”

TilgængelighedSKP-medarbejderens tilgængelighed, karakteriseretved kontinuitet og regelmæssighed, er forudsætningenfor at en god relation kan etableres og udvikle sig.Det handler om:• at tilbyde kontakt og regelmæssighed• gennem handling at bevise at tilbuddet er ærligtment• at vise en tålmodig, ikke-krævende udholdenhed• at møde op og være tilgængelig – igen og igenSKP-medarbejderen skal på denne måde gøre sig fortjenttil tillid, også selvom der i lange perioder ikke errespons. Selvforagten og mistilliden til verden er oftedybt forankret i brugeren. Det overvindes ikke medord men med regelmæssighed og tilgængelighed. Forat vise sig trofast er det nødvendigt at forpligte sig tilat være tilgængelig for et andet menneske, og til ikkeat forsvinde ud af en relation uden at have afsluttetden.Brugeren vil ofte have et sugende behov for en pålideligog forudsigelig kontakt – ønske den og samtidigtskræmmes af den – og prøve SKP-medarbejderenaf igen og igen. Kan han eller hun være et sådantholdepunkt? Det stiller store krav til medarbejderensevne og vilje til trofasthed, jf. casen ’Hvor går grænsen?’på side 33. Der kan ikke siges noget genereltom hvor hyppig kontakten skal være. Det er i ordenat aflyse en aftale, men det er ikke i orden at udebliveuden at lave en ny aftale først.Tilgængelighed | 41Kortlægning af behovKarakteren af SKP-medarbejderens tilgængeligheddefineres af brugerens behov og den metode medarbejdernevælger at bruge for at opfylde det. Hvad entenbehovet er medarbejderens blotte tilstedeværelse,relationel omsorg, brobygning eller andet, vil der ialle forløb og kontakter indgå et betydeligt socialt element,dvs. samtale og samvær hvor parterne udviklertillid og lærer hinanden at kende.Metoderne i det enkelte SKP-forløb varierer ogsåefter om brugeren er udadreagerende eller indesluttet,ung, ældre, mand, kvinde, misbruger, hjemløsosv.? Hvis brugerens adfærd er aggressiv og umoden,vil det føre til valg af metoder der lægger vægt på atøge brugerens selvværd ved at mindske aggressiviteten.Er brugeren derimod ydmyg, usikker og flov, vilvalget falde på metoder der øger brugerens selvværdved at styrke den pågældendes tro på sine rettigheder.Brugerens psykiske helbred er en anden vigtig vejviserfor metodevalget. Mange i målgruppen har storepsykiske problemer; en del bevæger sig i grænselandetmellem misbrugere og sindslidende. Det kan pegei retning af en koordinering med SKP-indsatsen forsindslidende. Det afgørende er at sikre at brugerenbliver omfattet af det tilbud der bedst lever op til dekonkrete behov.BemandingI sin konstruktion indeholder SKP-funktionen etuløseligt dilemma: Relationsarbejde kan kun udføresen-til-en; tillid på det rette niveau kan ikke opbyggesmed andre til stede, men arbejdet skal udføres på ste-Faglige udgangspunkter

42 | Tilgængelighedder og under vilkår de færreste er glade for at opsøgealene. SKP-tilbuddet indebærer risici for farlige situationersåvel som grænseoverskridende og belastendeoplevelser – for både bruger og SKP-medarbejder.Sådanne belastninger kalder på sikkerhed og supervisionder kan imødekommes ved at veksle mellemfølgende tre typer SKP-arbejde:• Alenearbejde – kernen i funktionen hvor den tættekontakt mellem bruger og SKP-medarbejder skabesog fastholdes. Det er her de mange eller langesnakke opstår og det er her de udviklende oplevelseromkring fælles projekter foregår.• Makkerskaber – oplagte til direkte opsøgende virksomhedog daglig, faglig, gensidig kollegial støtte.Desuden lader gruppeaktiviteter sig bedst gennemførei makkerskaber. Der er to SKP-medarbejdere iet makkerskab.• Teams – denne mulighed for at indgå i et kollegialtfællesskab sikrer SKP-medarbejdernes faglige vejledningog supervision. Teams bruges ikke direkte idet konkrete, praktiske arbejde med brugerne menudgør et vigtigt bagland.De tre arbejdsformer bør alle forefindes i et varigt,velstruktureret SKP-tilbud. De giver medarbejdernemulighed for at arbejde sammen og støtte hinanden,gå sammen ud i det direkte opsøgende arbejde, måskevære flere om at have kontakt til en bruger, ringe sammeni dagens løb og få sparring på svære beslutningermv. – alt efter behov. SKP-tilbud bør ikke etableres iregi der er for små til at sikre en minimumsbemandingpå to personer.

HåndværketDet er den konkrete situation og den konkrete brugerder bestemmer sammensætningen af et SKP-forløb.Det følgende afsnit skal derfor betragtes som en slagstag-selv-bord hvor SKP-medarbejderen i samarbejdemed brugeren beslutter hvad der skal på tallerkenen.Der er ingen faste regler for hvad man gør hvornåreller i hvilken rækkefølge. De eneste nødvendige forudsætningerer at der etableres kontakt hvorefter deropbygges et tillidsfuldt forhold mellem bruger ogSKP-medarbejder, og at de to i fællesskab kun foretagersig ting som brugeren er klar til.Før der dækkes op, er det dog værd at huske påat dette arbejde i sit udgangspunkt er selvmodsigende:at støtte nogen til at de selv skal finde ud afhvad de vil. SKP-medarbejderen har utallige kompetencerog er yderst fagligt ambitiøs. Men al erfaringog kompetence skal udmøntes i ikke at sætte brugerensdagsorden, men støtte brugeren i at sætte denselv. SKP-medarbejderen har stor magt i forholdet tilbrugeren, men denne magt skal overleveres til brugerender skal definere indhold og mål med kontakten.SKP-medarbejderen skal ikke styre, men gør det joalligevel i et vist omfang. Alle udgår fra en faglig ogpersonlig verden man er vant til at færdes i, til tiderbevidst, til tider ubevidst – en verden med oplevelseraf hvad der er rigtigt og forkert, rimeligt og urimeligt.Heri er SKP-medarbejderen ikke anderledes endalle andre. En fordomsfri og brugerstyret indsats måkunne fastholde opmærksomheden på at rent brugerdefineretform og indhold kun i nogen grad lader sigskabe. Medarbejderen er jo til stede og påvirker forløbet.Ingen hverken kan eller skal forkaste sin basiseller sit sæt af holdninger – blot vil det være en fordelat skærpe opmærksomheden på at de eksisterer – såman kan forholde sig konstruktivt til dem.Jo tættere SKP-medarbejderen kommer på privatlignenderelationer, jo lettere bliver det at glemme athans eller hendes seriøse faglige indsats – der mest afalt ligner ’gode gerninger’ – også er en form for overgreb,selv uden myndighedsudøvelse. Fra den ubevidstedel af sit udgangspunkt kan SKP-medarbejderenkomme til at styre en svag brugers behov i en retninghvor medarbejderen selv har mulighed for at kommedem i møde, jf. casen ’Målet helliger midlet?’ på side32.Der findes ikke én metode som specifikt passer tilden aktuelle målgruppe, og det ville begrænse – måskeødelægge – SKP-indsatsen at udvikle metodekoncepter.Det der er brug for, er et stort udvalg af forskelligemetoder, høj faglighed, en god portion kreativitet,Håndværket

44 | Opsøgende arbejdehumor og personlige kompetencer, bl.a. empati ogrummelighed. Indholdet i forløbet kan beskrives i trehovedopgaver:• En kommunikations- og relationsopgave• En serviceorienteret opgave• En bindeleds- og brobyggeropgaveOpsøgende arbejdeUanset at en del af målgruppen er kendt af det socialesystem, er det opsøgende element afgørende forat SKP-ordningen kan fungere uden visitation, og påen måde der tager udgangspunkt i brugerens behovog hele situation. Målgruppen oplever sig ikke i standtil selv at opsøge hjælp, og de skal mødes forskelligt. Idet følgende gennemgås forskellige måder at opsøgemålgruppen, men der er fortsat brug for at udvikledifferentierede metoder.Direkte opsøgenI det direkte opsøgende arbejde kan SKP-medarbejderenfinde frem til målgruppen på forskellige måder:• Ved at opsøge bænke, drikkeskure og andre samlingsstederfor målgruppen• Ved at stille sig åbent til rådighed på væresteder,metadonudskænkninger mv.• Ved at opsøge belastede boligområder og gå fra dørtil dør• Ved at henvende sig direkte på en ’usynlig’ brugersadresse (via henviser)Henvisere kan være brugere man har mødt de nævntesteder og som man for eksempel har spurgt ”Kenderdu nogen der har det værre end dig?” Henvisning ogdirekte opsøgen kan føre til kontakter der muligvisafvises i første omgang, men som med stor sandsynlighedvil blive accepteret senere – under forudsætningaf at det første ’nej’ blev respekteret. Blot skalSKP-medarbejderen sørge for at holde sig synlig, forholdesig aktivt afventende og eventuelt i en periodestrukturere sin færden – være de samme steder på desamme tidspunkter.Af og til vil SKP-medarbejderen opleve at få kontaktmed misbrugere der kun måske falder indenfor målgruppen. Det medfører et etisk og metodiskdilemma hvor man kan komme til at opbygge forventningerom støtte der efterfølgende ikke kan indfries,og hvor tilliden i misbrugsmiljøet står på spil.Dilemmaet kan søges undgået ved dels at være megettydelig omkring hvilke misbrugere der hører tili målgruppen, dels ved ikke at udelukke misbrugereman har fået kontakt til, før man har sikret sig at derer andre relevante tilbud til den pågældende. Det betyderat man i praksis kan komme til at yde støtte tilen målgruppe der ikke er omfattet af SKP-ordningen,men kun i en periode.Indirekte opsøgenDet indirekte opsøgende arbejde omfatter synliggørelseaf SKP-tilbuddet over for andre der kan tænkesat have direkte kontakt med – eller viden om – målgruppen.Disse samarbejdspartnere kan være medarbejderepå socialforvaltningen, praktiserende læger,advokater, medarbejdere på sociale caféer, vicevær-

ter, ansatte på sygehuset mv. – kun fantasien sættergrænser. Samarbejdet bygger på respekt for anonymitetensom metode og det er derfor vigtigt at et tipfølges op med generel opsøgende virksomhed, fx i enhel opgang, etage eller gade. Det er dog at foretrækkeat den henvisende har sikret sig grønt lys hos misbrugerenfør SKP-medarbejderen kommer på besøg.En anden indirekte metode er at udarbejde en folderom SKP-tilbuddet og anbringe den på steder hvorman har en forventning om at brugeren vil finde den.Det kan for eksempel være hos de ovennævnte samarbejdspartnere.Indirekte opsøgende arbejde førererfaringsmæssigt til langt færre kontakter end detdirekte opsøgende arbejde.Brugerens privatlivBrugeren af et SKP-tilbud har krav på at medarbejderenikke går videre med de oplysninger den pågældendefår om brugerens private liv. Denne tavshedspligter forudsætningen for at kunne opbyggeet tillidsfuldt forhold. Tavshedspligten gælder indtilbrugeren selv giver den fri – hvad der sjældent erproblemer med. I reglen vælger brugerne at de ikkevil benytte deres krav på SKP-medarbejderens tavshedspligt,men det er afgørende at det er brugerenseget valg, at pligten til tavshed er synligt reel. Deter et stærkt argument for den tillidsfulde relation atbrugeren oplever SKP-medarbejderens tavshed omforhold han eller hun kender til, i situationer hvordet kunne have været oplagt at lægge dem frem, fxved møder med sagsbehandleren. Tavshedspligten erafgørende for SKP-indsatsen.Opsøgende arbejde | 45Retten til anonymitet beskytter på tilsvarende visbrugerens mandat til selv at styre i hvilken grad haneller hun vil værne om sit privatliv. Anonymiteten ervigtig for SKP-arbejdet fordi den udgør et værn modvisitationsproceduren og fastholder medarbejderensfokus på respekten for det enkelte menneske – et fokusder er helt afgørende for brugerens mulighed for at fåøje på forandringsperspektiver. Selve indsatsen fordrerpå ingen måde at man kender brugerens identitet.I praksis kan brugerens ret til anonymitet giveproblemer hvis medarbejderen føler sig forpligtettil at underrette om et barns forhold. Ifølge loventrumfer underretningspligten omkring børn der lideromsorgssvigt alt, også brugerens krav om anonymitet.SKP-medarbejderen må ikke blive så optaget afanonymiteten at han eller hun glemmer underretningspligten.Har brugeren børn i sin nærhed, skalman sørge for at orientere om sin underretningspligtmeget tidligt i forløbet.SKP-medarbejderen skal være opmærksom på atbrugerens krav på privatliv kan komme til at sættemedarbejderen i uhensigtsmæssig forlegenhed. Hensynettil almenvellet tillader ikke medarbejderen altfor omfattende passiv viden om kriminelle forhold, fxhandel med stoffer. Alt kan ikke læsses af på medarbejderen.Under sådanne omstændigheder kan SKPmedarbejderensøge at undgå kontakt med brugerenpå tider eller steder hvor kriminelle forhold er åbenlyse.Som nævnt skal medarbejderen ikke hindre kriminalitetaf hensyn til tillidsforholdets opretholdelse,men den pågældende kan udmærket sætte en personliggrænse for hvor meget han eller hun vil vide.Håndværket

46 | Relationel omsorg i praksisRelationel omsorg i praksisLangt hovedparten af SKP-arbejdet foregår i individuelleforløb hvor relationen mellem en bruger og enSKP-medarbejder er det bærende element. Arbejdetmed isolerede, udsatte og tungt belastede brugere erumiddelbart lettest forenelig med en relation der erså overskuelig som overhovedet mulig. Kontaktproblemeri forholdet til andre mennesker kendetegnernetop denne skrøbelige målgruppe hvor resurser ogsociale kompetencer er svære at finde.Nogle brugere kan have glæde af at indgå i gruppeforløbder kan medvirke til at gøre brugeren trygved at omgås andre. I bedste fald kan det fremskyndeafslutningen af SKP-forløbet.Individuelle forløbNår en tillidsfuld kontakt til brugeren er etableret ogrelationsopgaven begynder, kommer de lange, tilbagevendendesamtaler om brugerens vanskelighederog de forhold han eller hun godt kunne tænke sigændret. De typiske emner er misbruget, relationentil familien, helbredet, forholdet til myndighederne,livshistorie, traumer, nederlag, sorg, daglige besværligheder,angst, valg, håb og drømme.Forløbet kan desuden omfatte aktiviteter i og udenfor brugerens hjem. Man kan gøre rent eller gå påindkøb sammen, følges til møder med sagsbehandlerenog lægen eller gøre sig andre konkrete ærindermed det bagvedliggende mål at hjælpe brugeren medat komme uden for egen dør og agere i det omkringliggendesamfund. I forbindelse med møder med tredjepart,kan det øge brugerens tryghed at udarbejde endagsorden på forhånd – sidde i fred og ro og tale sigfrem til hvad det vil være godt at drøfte på mødet. Ensådan planlægning af besøget vil holde brugerens indrekaos i ro. Fremsender man brugerens dagsorden tiltredjeparten, vil det oftest styrke udbyttet af mødet.I forløbet kan også indgå forskellige kulturelle ogsociale aktiviteter der kan støtte brugeren i at brydesin isolation og genvinde kompetencen til at brugesamfundets tilbud. Det kan for eksempel være en turi biografen, en fodboldkamp eller en udflugt til en socialcafé eller et værested, hvis der er sådanne tilbudi lokalområdet.GruppeforløbLangt fra alle brugere kan indgå i gruppeaktivitetersom arrangerede udflugter, madaftener, sejlture, restaurantbesøgeller bowling. Den svageste del af målgruppener for skrøbelig til at kunne forholde sig tilen gruppe. Derfor skal deltagerne i et gruppeforløbsammensættes med stor varsomhed. Det er for eksempelikke givent at alkohol- og stofmisbrugere kanfungere sammen eller at forskellige brugernes temperamenterog personligheder lader sig forene i et givendesamvær. Det at tilhøre en gruppe af udsatte ogisolerede misbrugere er ikke nødvendigvis nok til atskabe en følelse af fællesskab.Men gruppeforløb kan yde brugerne en støtte derer svær at opnå på anden vis. Først og fremmest kander opstå relationer eller netværk der skaber mulighedfor at brugerne gensidigt kan hjælpe hinandenud af ensomhed og isolation. Og gruppens medlemmerkan lære hinanden hvordan man omgås andre,

fx kan et fælles måltid i trygge rammer være et godtudgangspunkt for at tale om hvordan man opfører sigved et spisebord. Endelig kan gruppeaktiviteter støttebrugerne i at færdes steder hvor også andre menneskerfærdes, men som den enkelte bruger undgårfordi han eller hun ikke føler sig hjemme eller følersig mindreværdig.Gruppeaktiviteter kan forventes at medføre mangekonkrete konflikter brugerne imellem, men som udgangspunktvil brugerne gerne hinanden, vil gernetage hånd om hinanden. SKP-medarbejderne – forder bør være flere – skal dog være opmærksommepå at den gensidige omsorg og kontakt kan vise sigret overfladisk fordi de enkelte gruppemedlemmermangler resurser til at leve op til gruppemekanismerneskrav, fx om at holde aftaler.Skal gruppedeltagerne ud sammen, er det vigtigti fællesskab at aftale hvilke holdninger og regler derskal gælde. Fælles regler hjælper brugerne til at overholdealmene regler. Når en gruppe begynder at virkestabil, skal SKP-medarbejderne træde lidt i baggrunden,fx ved at opfordre brugerne til selv at afgøre indbyrdeshvilke regler de skal følge eller – hvis det foreksempel er bowling det handler om – at søge råd hosandre gæster eller hos personalet. Når det lykkes, erbrugerne godt på vej ud af SKP-tilbuddet.Kontaktens hyppighed og indholdAntallet af kontakter i et forløb siger i sig selv intetom forløbets kvalitet, relevans og betydning for brugerne,men det kan nævnes at et gennemsnit for hidtiludført SKP-arbejde ligger på 7-13 kontakter til hverRelationel omsorg i praksis | 47bruger pr. kvartal, med 8-12 brugere pr. medarbejder.Dette gennemsnit repræsenterer meget store variationerog må ikke tages for pålydende. Det er kun etvink til planlægningen. Et andet vink er at hvis SKPmedarbejderenarbejder meget alene i den kontaktskabendefase, ses lidt færre kontakter til brugerne ikvartalet pr. medarbejder end hvis flere arbejder sammen.Denne forskel forsvinder hvis den relationsopbyggendefase medregnes.En kontakt kan være alt fra et længerevarendebesøg i brugerens hjem, en tur i skoven, et besøg ibanken … til den anden yderlighed: en kort telefonsamtale,en mail eller en sms. Kontakten er hyppigsti starten af forløbet. Det fordrer tålmodig tilbagevenden– kvantitetstid – at etablere en kontakt, mens relationsarbejdetkræver større dybde – kvalitetstid. Desvageste brugere har haft over 200 kontakter, de lettesteblot en eller ganske få – stadig på et kvartal; talleneer ikke fuldgyldige, men viser nogle tendenser.Allerede i tilrettelæggelsen af et SKP-projekt kanman forholde sig til antallet og formen på brugerkontakterne.Man kan for eksempel vælge at lægge vægtpå få, længerevarende kontakter eller man kan frastarten indtænke mobiltelefon, sms og mails i sin metode,dvs. korte, hyppige kontakter. Vælger man detsidste, fx ved at være til rådighed hele døgnet via mobiltelefon,kan man indstille sig på over 100 kontakterpr. bruger i kvartalet. Vælger man at basere SKP-arbejdetpå meget løse strukturer, er det vigtigt at SKPindsatsensledelse har gjort sig klart at den i en sådansammenhæng ikke kan nøjes med at kontrollere atarbejdet udføres forsvarligt. Løse strukturer – somHåndværket

48 | Relationel omsorg i praksisdøgnkontakt og flydende arbejdstider, beskrevet på påde følgende sider – fordrer at ledelsen seriøst påtagersig en coaching-funktion.Case: Lytte eller udfritte?En SKP-medarbejder knyttet til et værestedhavde mistet kontakten med en bruger.Brugeren nægtede simpelthen at tale medhende. Efter en pause på omkring 8 måneder,kommer brugeren en aften på værestedet.Hun sætter sig uden for sin SKP’ssynsvidde. SKP-medarbejderen respektererdette valg, men taler alligevel til hende – ogfår svar. I halvanden time taler de to sammenpå denne måde, uden øjenkontakt.Herefter rykker SKP-medarbejderen lidttættere på, stadig på afstand, men nu medøjenkontakt. ”Hvordan kan det være du viltale med mig nu?” spørger SKP-medarbejderenefter lang samtale. ”Nu udspørger dumig jo ikke” var svaret. SKP-medarbejderenhavde ikke været opmærksom på at hendessamtaleforsøg havde virket udfrittende. Nufik hun lært at bygge sine relationer op meden mere åben kommunikation – og styretaf brugeren.Praktiske gøremålEn praktisk aktivitet – overskuelig og afgrænset – kanafhjælpe følelsen af kaos og medvirke til at brugerenfår kontakt med andre. Men aktiviteten må ikke væremere ambitiøs end at brugeren kan magte den. Aktivitetertil brugere med et svagt ’jeg’ tilrettelæggesmed fokus på:• Mestring – rækker brugerens nuværende forudsætninger?• Motivation – kan det føre til en forandring brugerenønsker?• Overskuelighed – er aktiviteten afgrænset, almindeligog rutinepræget, kan brugeren kende nogetfra tidligere og mestre gøremålet uden særlig anstrengelse?• Konkrethed – stiller aktiviteten for store krav?• Socialt aspekt – kan og vil brugeren møde andre?Ofte vil brugeren føle dyb tilfredsstillelse ved at udrettenoget, fx i form af oprydning, hygiejne, madlavning,vask, en tur, spil, håndarbejde eller lytte til/spille musik. Derimod kan det virke forværrende atdeltage i for udfordrende gøremål. Det kan have forværrendeeffekt hvis aktiviteterne er for uafgrænsedeog abstrakte, eller at der er for mange valgsituationereller forskellige stimuli.SprogDet hjælper ikke at snakke om alt, altid, for alle og medalle. Men noget vil som regel kunne deles med andregennem ord. At finde disse samtaleområder krævernænsomhed og timing. Ved for eksempel at sige »Jegved ikke om jeg helt forstår hvad du siger, men det lydersom noget trist ...” giver man noget tilbage, nogetman fornemmer. Sådanne tilbagemeldinger bør væreåbne, fx er ’hvordan’ bedre end ’hvorfor’. »Hvorfor

siger du det?« kan føles truende (”Du skal kunne forklaredig”), hvorimod »Hvordan ser du det?« oplevesmindre krævende.En måde at nærme sig brugeren, er ved at SKP-medarbejdereninformerer om sine tanker omkring brugerensudsagn – vel at mærke uden at blive privat, men fokuseretpå at tydeliggøre, fx ”Når du siger sådan, bliverjeg helt kold indeni”. Det holder brugerens egne fantasiernede og gør omverdenen mere synlig og forudsigelig.Medarbejderen må også huske på sin rolle somidentifikationsmodel. Afhængigt af fokus kan følgendespørgsmål stilles i forsøget på at få en samtale i gang:• Problemer – Hvad generer dig mest, når du har detsom nu?• Ressourcer – Hvad er du tilfreds med i dit liv?Hvilke egenskaber sætter du pris på hos dig selv?Hvilke interesser har du? Har du nogen at tale medom det, der optager dig?• Tidligere problemløsning – Hvordan har du forsøgtat løse dine vanskeligheder tidligere?• Ønsker – Hvordan skulle din livssituation værehvis du skulle leve et mere tilfredsstillende liv?Kan du gøre det konkret i forhold til familieliv/boligsituation/arbejde/fritid?• Nye problemløsninger – Kan du tænke dig andremåder at løse dine vanskeligheder på? Hvordantror du bedst jeg kan hjælpe dig? Hvilke fordele ogulemper vil du have ved det? Hvilke af de nye mulighedervil du prøve? Hvornår vil du prøve?Spørgsmålene skal åbne for nysgerrighed hos beggeparter. Nysgerrighed i positiv forstand – interessefrem for snagen – kan lukke op for et håb om at opdagenyt, og derved ændre.Fokus skal fastholdes på hvad ’livskvalitet’ erfor den enkelte bruger – noget der kun kan afgøresaf brugeren selv. SKP-medarbejderen kan lytte tildrømme og livshistorier, hvad brugeren tidligere harværet glad for eller god til. Ved at tale om fortidenbringes minder frem, der i sig selv kan medvirke til atafdække ønsker, drømme og mål for fremtiden. SKPmedarbejderensopgave er at støtte brugeren i at fåsat ord på sine drømme. På den måde bliver det automatiskbrugerens definition af livskvalitet der styrerprocessen.Løse strukturerSprog | 49Målgruppens behov for støtte og kontakt ligger ofteuden for almindelig arbejdstid og på tidspunkter hvorde færreste sociale støtteforanstaltninger er tilgængelige.For at løse dette problem, kan man øge SKPmedarbejdernestilgængelighed ved at gøre deres arbejdstidermeget fleksible og/eller tilbyde brugernetelefonkontakt hele døgnet. Fleksibel arbejdstid skalforstås meget bogstaveligt – medarbejderne skal helstfrit kunne tilrettelægge arbejdet – over hele døgnetalle ugens syv dage – dog under skyldig hensyntagentil for eksempel projektmøder, supervision og temadageog ikke mindst hvilke personlige grænser medarbejderenhar. I praksis vil størstedelen af arbejdetlægge sig i tidsrummet 8-17, især på grund af samarbejdspartnerne.Døgnåben telefonkontakt kræver at SKP-medarbejdernehar mobiltelefon og dermed stilles til rådig-Håndværket

50 | Løse strukturerhed for kontakt på brugernes præmisser, også udenfor almindelig arbejdstid. Brugerne kan for eksempelorienteres om at de altid kan ringe og indtale en beskedhvis der ikke bliver svaret med det samme. Detfordrer at brugeren rent faktisk bliver ringet hurtigtop. Nogle vil bruge telefonmuligheden til grænsen,men som regel kun i starten – indtil brugeren har erfaretaf tilbuddet er reelt.Beslutningen om at bruge fleksible arbejdstider ogdøgntelefon må følges tæt på projektmøder og af ledelsen.Hvis den døgnåbne telefon misbruges, må detikke være den enkelte SKP-medarbejder der alene tagerstilling til om tilbuddet skal begrænses eller nægtesen konkret bruger. Under disse forudsætningerkan metoden give meget tilfredsstillende resultater,men stiller store krav til medarbejdernes professionalisme,selverkendelse og prioriteringsevne. Fleksibelarbejdstid og døgntelefon er vilkår der kan være hårdefor medarbejderen og dennes familie at håndtere– det øger risikoen for udbrændthed.Ikke alle brugere vil have glæde af grænseløs fleksibilitet.For nogle kan definerede kontakttidspunktermedvirke til at skabe struktur i et kaotisk liv. Døgntelefonenkan endvidere kun anbefales til personligtstærke medarbejdere der kan tåle at få meget tungeoplysninger midt om natten hvor man ikke kan kommetil at tale med nogen om dem – hvor akut sparringer udelukket.Forløbets varighedSKP-tilbuddet er midlertidigt, muligvis langvarigt,men midlertidigt. Forløbet skal afsluttes når isolationener brudt og brugeren har opnået øget social ogpersonlig mestring. Der kan indkredses tre typiskeforløbstyper:• Korte forløb – brugerens behov kan imødekommesmed kortvarig, ofte praktisk hjælp, fx til at iværksætteoprydning, rengøring eller renovering afbrugerens bolig. Når den er blevet beboelig igen,formidles kontakt til hjemmehjælp.• Længere afbrudte forløb – brugeren kommer undervejsi forløbet på en § 94 boform, bliver indlagtpå hospitalet eller kommer i fængsel. Forløbet afsluttestypisk fordi brugeren påbegynder misbrugsbehandling,fraflytter til bedre bolig eller vedbrugerens dødsfald.• Meget lange, nærmest varige, forløb – intensitetener skiftende og indholdet varieret. Også disse forløbkan afbrydes undervejs af ovennævnte grunde,men uden at brugeren forlader SKP-tilbuddet fordifunktionsniveauet ikke løftes varigt, fordi ingenandre tilbud imødekommer brugerens behov ellerfordi brugeren ikke har et reelt forandringspotentiale,men heller ikke kan svigtes.Behovet for det meget lange forløb må ikke underkendes.Uden et SKP-tilbud er der absolut intet håbfor denne – lille – del af målgruppen. Mange steder,typisk i mindre byer eller på landet, er der ingen andretilbud som væresteder eller andre omsorgstilbud.Hvis der findes omsorgstilbud, er det ikke sikkert atbrugeren mestrer at benytte dem, eller de kan væreuden for brugerens rækkevidde ved ikke at ville inkluderepåvirkede brugere. Heller ikke sundhedssek-

toren har tilbud til en misbruger der ikke er motiveretfor at stoppe sit misbrug, eller som ikke kan overholdeaftaler eller indgå en kontrakt.Dårligt fungerende, aktive misbrugere har også etforandringspotentiale – en indre kerne der er social,konstruktiv, aktiv og målrettet, jf. afsnittet om motivation.Principielt har alle i målgruppen mulighed forat komme ud af misbruget og varigt forbedre livsvilkårene.Målgruppens omfattende sociale og psykiskeproblemer, og fysiske skader efter årelange misbrugsforløb,betyder imidlertid at SKP-medarbejderenfristes til at opgive – simpelthen ikke kan få øje påforandringspotentialet og aktivere det sammen medbrugeren så der dannes basis for at afslutte SKP-forløbet.Her gives kun én mulighed: at fortsætte forløbet,evt. med periodiske pauser, og holde fast i håbet.Man kan ikke definere disse brugere til at liggeuden for målgruppen fordi de ikke viser sig at kunnetage vare på sig selv efter årelang kontakt. De er ihjertet af målgruppen og kan ikke lades upåagtede tilbage.Da denne gruppe kan synes udsigtsløs og tungat arbejde med, vil det være en fordel at være flereSKP-medarbejdere om at have kontakt med den pågældendeså man på skift kan holde pauser eller slusesforsigtigt ud af kontakten.BrobygningFørst og fremmest skal der samarbejdes med brugeren,men også professionelle fra andre fag kan kvalificereindsatsen i det konkrete SKP-forløb. Samarbejdekommer ikke af sig selv. SKP-medarbejderen måBrobygning | 51medvirke til at bane vejen, dels ved at øge andre fagpersonersviden om SKP-arbejdet, dels ved at opsøgeog fastholde relevante samarbejdspartnere. Forud forsamarbejdet må det afklares hvem der er i målgruppenog hvor og hvordan forskellige professionelle møderdem. Det kan bringe fokus på relevante samarbejdspartnereog måske afsløre uventede resursepersoner.Undersøg desuden:Forebyggelse – Hvor møder forskellige fagpersonermålgruppen? Kan nogle eventuelt skærpe opmærksomhedenpå brugerne så de kan støttes tidligere?Ansvar – Hvem har ansvaret for brugeren? Hvordanfordeler region og kommuner opgaverne lokalt?Er der politisk vilje til at gøre noget ved problemet?Kortlægning – Hvor stort er problemet og hvilkefornemmelser foreligger for mørketallene? Hvor ermuligheden for at få kontakt med målgruppen størst?Er der lokale projekter eller samarbejdsfora som SKPindsatsenkan samarbejde med?Resurser – Hvor mange penge og hvilke resursepersonerkan rådes over eller inddrages? Er derhjælpemidler, fx tekniske, der kan tænkes brugt isammenhængen, enten til målgruppen eller til SKPmedarbejderne?Eksisterende indsats – Udføres der allerede et arbejdei forhold til målgruppen og – i så fald – af hvem,og kan man med fordel samarbejde?Oplysning – Hvordan orienteres kommende samarbejdspartnerebedst om SKP-tilbuddet? Skal der afholdesen temadag, udarbejdes en folder, annonceres ipersonaleblad, netavis eller andet? Her skal man væreopmærksom på at det fysiske fremmøde dels støtterHåndværket

52 | Brobygningoprettelsen af personlige kontakter med kommendesamarbejdspartnere, dels giver deltagerne mulighedfor at stille spørgsmål hvis svar alle får glæde af påén gang. Det skaber også mulighed for at SKP-medarbejdernekan vise at deres vilje til samarbejde er tilstede, selvom de er begrænsede af tavshedspligt ogbrugerens ret til anonymitet.Faglig tilgangDet smidiggør samarbejdet at parterne kender hinandenskompetencer og er opmærksomme på samarbejdetsusynlige barrierer; barrierer der typisk er opståetfordi forskellige faglige traditioner har ført til at manikke oplever målgruppen og dens problemer på sammemåde. Det er lettest at samarbejde hvis parterneved hvilken rolle ’den anden’ har i forhold til målgruppen.Samtale og diskussion er de bedste redskabertil at erstatte undren med positiv samarbejdsvilje– det kan bortmane den negative holdning der af ogtil ligger i kølvandet på manglende information. Samtaletemaerkan være:• Har vi samme menneskesyn? Taler vi om målgruppenpå samme måde?• Er vi forudindtaget imod hinandens faggrupper?Kan vi bruge hinanden til noget konkret?• Hvad betragter vi som ’kvalitet’ i forbindelse meden indsats for målgruppen?• Hvad er vores viden om målgruppen, både de synligeog dem vi ikke har fået øje på?• Kan vi have glæde af at sætte nogle få regler forvores samarbejde?• Har vi cases vi har lyst til at fortælle hinanden om?• Vil samarbejdet styrkes ved at vi deltager i enkelteaf hinandens møder?• Hvad er et realistisk succeskriterium, og kan vihjælpes ad med at nå det?• Hvad er vi hver især bedst til i mødet med målgruppen?De fleste fagpersoner vil være enige om at målgruppenhar problemer der kræver en indsats, men at deter besværligt – i værste fald nytteløst; det er en attitudedet er nødvendigt at forholde sig til. Ofte vilSKP-medarbejderne hos andre professionelle mødestærke holdninger til hjemløse og misbrugere, ogsåselvom de ingen direkte kontakt har haft med målgruppen.Faggruppernes syn på målgruppen vil i reglen værenbetinget af den enkelte faggruppes primære målmed arbejdet, fx fokuserer …… ordensmagten primært på den ’uorden’ og kriminalitetmålgruppen afstedkommer,… sagsbehandlere i familieafdelingen primært påomsorgssvigt af eventuelle børn,… sagsbehandleren i arbejdsmarkedsafdelingen primærtpå evnen til indtjening,… § 94-medarbejderen primært på den akutte virkelighedfor målgruppen, og… hospitalet primært på eventuelle diagnoser.Vejledning af brugerenBrugerens vej mod personlig og social mestring kangive SKP-medarbejderen funktion af vejleder, bl.a.ved at være rollemodel – skræmme- såvel som forbil-

lede. Det fordrer at medarbejderen er bevidst om sinpåvirkning af brugeren, fx i relation til sprogtone ogkontaktform, måden at møde nyt og gammelt på, tilbøjelighedentil at søge hjælp eller klare alt selv, viljentil at træffe beslutninger, evnen til først at overveje ogsiden handle osv. Påvirkningen kan sigte mod tankerog følelser såvel som vilje og handling:• Vejlede brugeren i noget vedkommende har lyst til– eller brug for – at lære• Støtte brugeren i at aflære dårlige vaner og etableregode nye• Øge brugerens forståelse for egen situation og foromgivelserneDa mange brugere grundlæggende mangler læring,er der kun sjældent tale om rehabilitering der indebærerat genlære noget man har kunnet før. Snarereer der tale om habilitering (gøre skikket, berettige tilnoget) hvor SKP-medarbejderen støtter brugerenslæring i alt fra personlig hygiejne, opvask og indkøbtil at indgå og holde aftaler med myndigheder, lægeosv. Brugerens manglende kompetencer til dette styresaf følelsen af at være taber, af ikke at kunne nogetpositivt, af fjendebilleder, frygt osv. Vejledningen måtimes nøje – situationen må udnyttes når den er der– til det rigtige.Det stærkeste vejledningsværktøj er SKP-medarbejderensopmærksomhed der vendes bevidst modemner med størst forandringspotentiale. Det givernæring til det udvalgte emne. Det er derfor ikke uvæsentligtom man fokuserer på noget negativt eller pånoget positivt. At fokusere på noget brugeren mestrer,giver større vækst end at fokusere på hvad brugerenikke mestrer. Der kan udmærket arbejdes medproblemer, konflikter og mangler, men opmærksomhedenmå fastholdes på muligheder for forandring.Decideret rådgivning bør ikke forekomme; brugerenskal selv finde sin løsning. Undervisning kan undertidenvise sig brugbar, fx i alkoholens virkninger ogbivirkninger.RedskaberRedskaber | 53Deciderede metodekoncepter svinger dårligt medSKP-arbejde, men støtteredskaber til det faglige arbejdekan være uhyre hjælpsomme. Blot er det vigtigtat den individuelle tilgang og den sunde fornuft fastholdes;redskaberne må ikke bruges pr. automatik.SamarbejdskontrakterSamarbejdskontrakter kan støtte udviklingsperspektivetog understrege at det er brugeren der bestemmertempoet, indholdet og formålet med indsatsen.Kontrakten kan skabe tryghed i relationen mellembruger og SKP-medarbejder, gøre samarbejdet åbentomkring hvilken dagsorden man er oppe imod – hvadder er målet med relationen. Kontrakten kan ogsåfastsætte hvilke rammer der gør sig gældende forforløbet.Samarbejdskontrakten kan være skriftlig ellermundtlig – det afhænger af den konkrete bruger ogden konkrete situation. Den udarbejdes lidt efter lidt,sammen med brugeren og i et tempo der giver meningfor brugeren.Håndværket

54 | RedskaberPsykologisk screeningFrivillig undersøgelse af en konkret brugers personlighedkan være en støtte i arbejdet med den pågældende.Personlighedsforstyrrelser kan medførereaktioner hos brugeren som ikke er umiddelbart forståeligefor SKP-medarbejderen eller som skal håndterespå en særlig måde for at opnå gode resultater.Det må ikke være hensigten med psykologisk screeningat behandle brugerens psykiske problemer.Selvom psykologisk screening er tydeligt relevantog kan medvirke til at give medarbejderen umiddelbartanvendelig indsigt i den enkelte bruger, er det etredskab der skal bruges med stor varsomhed. SKPtilbuddetsigter ikke mod behandling og det er sårbartat fokusere på brugernes personlighedsforstyrrelseruden at kunne tilbyde behandling. Vælger man atbruge psykologisk screening, bør resultatet af undersøgelsendeles med brugeren så man kan samarbejdeom hvordan det kan bruges, og så medarbejderen kanfå at vide om der er sammenhæng mellem screeningog brugerens oplevelse af situationen. Den primæregevinst er at relationen mellem bruger og SKP-medarbejdersikres imod fejltrin fra medarbejderens side,at adfærden kan tilpasses efter brugerens personlighedsstruktursom i følgende eksempel.Case: Skizoid, depressiv og med personlighedsforstyrrelserEn screening på en bruger viser sig at give hamdiagnoserne skizoid, depressiv og med passivtaggressivepersonlighedsforstyrrelser. Han harsagt at han gerne ville mere ud, gerne villebryde sin ensomhed, men SKP-medarbejderenhar ikke forstået hvor lille hans behov faktiskvar – har ikke forstået hvorfor brugerengjorde kraftigt modstand når medarbejderenville tage ham med ud. Nu ved hun at det er pågrund af hans skizoide forstyrrelse. Han kanikke holde ud at være for meget sammen medandre mennesker. Derfor skulle målene sættesmeget lavere end normalt.Herefter blev det lettere at koordinere samarbejdet.Medarbejderen forstod ham bedre.Det gjorde brugeren vældig glad og mindskedemedarbejderens frustrationer over atmøde uforståelige reaktioner. Brugeren valgteat starte hos en psykiater og fik ordinereten medicin der hjalp på hans indelukkethed.Nu går han en lille tur hver dag, og bruger sinaltan. Det har han aldrig gjort før.IT-hjælpemidlerDer kommer hele tiden nye informationsteknologiskeprodukter på markedet og de bliver billigere ogbilligere. Skærpet opmærksomhed på de mange nyeidéer kan fremme udviklingen af kontaktmuligheder.Mobiltelefonen har vist sig som et uundværligtredskab til at øge SKP-tilbuddets fleksibilitet. Hvisbrugeren vænner sig til at betragte den som en livline,er SKP-medarbejderen mindre afhængig af at opsøgebrugeren med givne mellemrum. En 10-minutterssamtale kan spare en timelang udflugt. Derved kander skabes mulighed for at invitere flere brugere indi tilbuddet. Mobiltelefonen giver desuden mulighedfor – uden nævneværdigt tidsforbrug – at sende bru-

geren en SMS-besked der erindrer den pågældendeom at ’nogen’ tænker på ham eller hende, også nårman ikke er sammen, at ikke alle er ligeglade. Selv enlille hilsen som ’God weekend’, sender dette budskab.En døgnåben mobiltelefon kan være et meget effektivtempowerment-redskab. Det giver brugerne enindlysende mulighed for at vise hensyn og omsorgover for SKP-medarbejderen ved at fravælge kontakteni aften- og nattetimerne og i weekenden.Prisen for at erstatte eller supplere den fysiskekontakt med telefonopkald er at medarbejderen kan fåfølelsen af aldrig at have fri. Selvom man kan slukketelefonen midlertidigt, og give brugeren besked om athan eller hun kan indtale en besked og snarest dereftervil blive kontaktet, er et opkald en sart kontakt derhelst skal besvares med det samme. Der skal svares påindtalte beskeder hurtigst muligt, helst samme dag/aften og ellers senest ved næste arbejdsdags begyndelse.Ved længerevarende sygdom, ferie, kurser ellerandre perioder, hvor medarbejderen ikke kan besvaresin telefon, må telefonsvareren henvise til projektetsøvrige medarbejdere.Håndtering af utryghedSKP-arbejdet kan bringe medarbejderen i flere typeraf utrygge situationer. Det kan dreje sig om at blive– eller føle sig – truet, eller om at man komme i miljøerder føler sig truet af én, fx sammenhænge hvorman bliver vidne til decideret kriminalitet. Det kanogså dreje sig om at man besøger brugeren i hjemmetog finder den pågældende død eller meget syg, ellermåske utilregnelig på grund af psykose eller misbrug.Sådanne hændelser ses ikke hyppigt, men det er tilgengæld meget vigtigt at håndtere dem sikkert, professioneltog forsvarligt.At udgøre en trusselVisse miljøer kan føle sig forstyrrede af SKP-medarbejderenstilstedeværelse, fx pusher- og hælermiljøer.Der er ingen grund til at fremprovokere trussel-situationer,hvorfor disse miljøer og steder som hovedregelbør undgås.SKP-arbejdet kan føre til at medarbejderen bliverdirekte eller indirekte vidne til vold eller anden kriminalitet.Også her er diskret tilbagetrækning denbedste handlemulighed. SKP-medarbejderen er ikkepolitibetjent og skal hverken give rollen som helteller heltinde. Afhængigt af episodens karakter kanpolitiet kontaktes. Grov og farlig vold samt episodermed børn skal selvfølgelig anmeldes – hvilket børmeddeles brugeren tidligt i forløbet – men de utallige’mindre alvorlige’ hændelser der kommer til SKPmedarbejderenskendskab, kan passeres i stilhed. Detkan for eksempel dreje sig om interne opgør mellembrugerne, verbale trusler, ufarlige små-voldelige tilfælde,bagatelagtig berigelseskriminalitet og salg afstoffer internt i målgruppen. Bliver SKP-medarbejderenførst kendt som stikker i miljøet, er tilliden ogdermed grundlaget for arbejdet forsvundet.At mangle lægefaglig kompetenceHåndtering af utryghed | 55Med den givne målgruppe er det ikke usandsynligt atSKP-medarbejderen før eller siden kommer på besøgHåndværket

56 | Håndtering af utryghedi et hjem hvor brugeren måske er død af overdosis,sygdom, vold eller selvmord; eller kommer til en megetsyg bruger, eventuelt med psykotiske symptomerpå grund af stoffer, piller, alkohol eller lignende.Hvis SKP-medarbejderen har en forventning om aten sådan situation er undervejs, skal den pågældendesørge for at møde op med sin makker eller en andenfra SKP-teamet, én med hvem man har aftalt hvordansituationen skal håndteres. Det er også en mulighed atalliere sig med politiet hvis det anses for nødvendigt.Under alle omstændigheder skal man undgå at værealene i situationen hvis den kan forudses, fx hvor enmisbruger ikke har hentet sin metadon. Medarbejderenkan også have hørt rygter der peger på risiko fordød, eller have observeret alarmerende ændringer ibrugerens adfærd.Hvis brugeren er meget syg, skal den pågældendeslæge eller vagtlægen kontaktes, 112 hvis det ervirkelig slemt – dog ikke mod brugerens ønske. Psykotiskesymptomer eller radikale psykiske ændringerpå grund af stoffer, piller eller alkohol er argumenterfor hurtig tilbagetrækning hvis SKP-medarbejderenføler sig utryg, fx for senere at vende tilbage med sinmakker. I sådanne tilfælde bør man ikke stå alene medansvaret, men sørge for at tale med kolleger, brugerensegen læge eller psykiatrisk skadestue om hvordansituationen skal tackles, om den for eksempel eralvorlig nok til en indlæggelse. Inddragelsen af relevantefagfolk er en meget vigtig – men ofte svær – delaf SKP-medarbejderens faglige arbejde.At blive truetAt SKP-medarbejderen bliver – eller føler sig – truetsker i praksis uhyre sjældent. Når det sker, vil det typiskvære en reaktion på at medarbejderen er trådtved siden af, fx ved at påtage sig en myndighedsrolle,ved at bevilge eller fratage brugeren andet end denomsorg og støtte man er der for at yde. Holder mansig til at brugerens deltagelse til enhver tid er frivilligog at man selv intet andet kan, eller skal, yde end sinfaglighed og tilstedeværelse, er der ikke meget mankan trues på. Ifølge politiet retter volden i miljøet sigikke mod den professionelle, men mod miljøets egne.Følger SKP-medarbejderen nogle enkle regler, viltrusler kun sjældent forekomme:• Brugeren og dennes bekendte skal behandles respektfuldt• Brugeren må ikke presses, heller ikke for at opnåkontakt – et Nej! er et Nej!• SKP-medarbejderen skal forholde sig professioneltgennem tykt og tyndt. Grænsen mellem personligog privat må ikke overskrides. I den relevante målgruppekan forekomme psykologiske relationsforstyrrelserder kan udløse stor vrede hvis brugerenføler sig svigtet – typisk når SKP-medarbejderenhar overskredet den professionelle grænse og erblevet for meget ’ven’• SKP-medarbejderen skal holde sig fra andre instansersopgaver og skal for eksempel ikke love formeget på sagsbehandlerens eller misbrugsinstitutionensvegne

Oplever SKP-medarbejderen alligevel verbale trusler,er tilbagetrækning det rette alternativ. Senere – i enikke-ophedet situation – kan man snakke med brugerenom hvad der gik galt, at man ikke kan arbejdehvis man føler sig truet og at det må være en aftale atdet ikke finder sted. Hvis truslen er alvorlig og reel,må politiet kontaktes, men det sker som sagt megetsjældent hvis de beskrevne regler overholdes.I forbindelse med underretninger om børn i miljøetkan der opstå ubehagelige situationer og konfrontationer.Her må SKP-medarbejderen bruge sitbagland til at vurdere om hændelserne skal følges opmed samtaler, eller om man er nødt til at holde enpause til sindene er faldet lidt til ro igen.HåndteringOpstår en voldstruende situation, er det opgaven atmindske brugerens angst og øge hans eller hendeskontrol og mestring. Steen Lykke giver følgende teknikker:• at gå hen imod brugeren fra siden mens man serpå det samme som brugeren ser på for at aflede frakonflikten og dermed mindske angrebslysten• at undlade at stå umiddelbart foran den ophidsedebruger for at undgå selv at blive mål for udbruddet• at undgå direkte øjenkontakt for at trække opmærksomhedenbort fra én selv (eller at søge øjenkontakthvis man kan håndtere det, afhængigt afsituationen og af det forhold man har til brugeren)• at tale om noget der optager brugeren for at undgåat virke kliniskHåndtering af utryghed | 57• at udtrykke følelser der ligner brugerens for atidentificere enkle følelserDet er vigtigt at give brugeren en ’flugtvej’ ud af situationenfor at undgå den farlige følelse af at væretrængt op i en krog. Hvis den eneste måde at stoppevolden på, er at gøre det fysisk, skal der være mangemedarbejdere til stede så man repræsenterer mere fysiskstyrke. Hvis man holder brugeren, skal man ståmeget tæt for ikke at give brugeren mulighed for at fåsvingstyrke i arme og ben. Rollespil er en udmærkettrænemetode.BagefterHvis SKP-medarbejderen oplever utrygge situationer,bliver chokeret eller føler sig truet, er en fælles,kollegial kultur om altid at drøfte det med en kollegaeller leder, det vigtigste element i at komme godt overdet. Hellere en gang for meget end en gang for lidt,for de tunge eller grænseoverskridende oplevelser hartendens til at hobe sig op og påvirke medarbejderenspsykiske trivsel. Lider man af John Wayne-syndromet,må det bekæmpes intensivt. Alvorlige oplevelserskal håndteres alvorligt for at finde vej ud af systemet.I modsat fald risikerer SKP-medarbejderen atbrænde ud eller at få langvarige, personlige, psykiskefølgevirkninger.Hvis det ikke er nok at tale med kollegerne, må detkommunale psykologberedskab holde for. Det kan foreksempel være relevant hvis kroppen eller den men-Håndværket

58 | Faldgrubertale tilstand sender faresignaler, fx forandret søvneller appetit, større følelsesmæssigt alarmberedskab,irritation, anspændthed, forvirring, desorientering,let til gråd eller en ’klump’ i maven eller halsen vedtanken om bestemte situationer.Alvorlige episoder skal straks anmeldes af SKPmedarbejderensarbejdsgiver som arbejdsskade. Medarbejderenkan få brug for at sikre sig dokumentation iform af politianmeldelser eller lignende hvis det visersig at hændelsen efterlader sig dybe eller uopretteligespor. Kommunerne har procedurer og formularer tilnetop disse formål.FaldgruberUnderbevidst styringAlle kan komme i situationer hvor man tillægger andrenogle følelser og tanker der startede med at væreens egne, fx at et andet menneske er fjendtligt ellerafvisende. En sådan projektion afhænger af den personligehistorie og den øjeblikkelige grundstemning.Er man i indre kaos, kan man ubevidst komme til atbombardere andre med sådanne projektioner. Såledeskan også SKP-medarbejderen blive mål for brugerensegne uudholdelige følelser der udstødes og tillæggesmedarbejderen – og det går stærkt! Trinnene i processener følgende:• En følelse eller tanke tillægges den anden (projektion)• Den anden får en adfærd der svarer til projektionen(overføring)• Den anden kontrolleres eller søges kontrolleret• Ens egen oplevelse sendes ud i ’vikariat’ hos denanden• Den anden medvirker ubevidst, af personlige grunde.I psykoanalysen bruges overføring som metode. Heroverfører klienten følelser, adfærd, ønsker m.m. – somtidligere har været rettet mod personer i barndommen– på analytikeren som villigt tager rollen somobjekt i patientens tidligere liv. Analytikeren tolkeroverføringen, og kan derefter ganske forsigtigt begyndeat opløse den og derved hjælpe klienten.SKP-arbejdet kan provokere brugeren til at få aggressiveeller depressive følelser såvel som varme ellerkærlige følelser for SKP-medarbejderen. Analytikerenfår via sin uddannelse et værn mod at overføringenbliver reel, et værn der sandsynliggør at klientenfår udbytte af kontakten og desuden sikrer analytikerenmod personlig, følelsesmæssig overbelastning.Dette værn kan være noget svagere hos SKP-medarbejderen,ligesom også trygheden ved at være i egnerammer er fraværende. En skærpet opmærksomhedpå overføringsfremmende vilkår i SKP-arbejdet erderfor påkrævet:Arbejdet foregår i brugerens private sfære hvorrammerne er defineret af brugeren. Medarbejderenskal ikke forholde sig til brugerens normer og værdierog har ingen autoritet – ud over dén alle menneskerhar, nemlig at kunne sætte grænser for sigselv. Medarbejderen må acceptere og møde brugerens

Faldgruber | 59forestillingsverden uden at lade sin egen virkelighedblive bestemmende for kontakten, dvs. uden fordomme– ved at være personligt nærværende, menopmærksom på sin professionelle rolle i relationen.En rolle der indebærer tilsidesættelse af egne behov,værdier og holdninger.I modsætning til SKP-arbejdet med sindslidende,hvor det kan ske at brugerstyringen må ophæves, fxhvis en psykotisk brugers sikkerhed er i fare, må SKPmedarbejderenover for misbrugeren eller den hjemløsefastholde at brugeren styrer forløbet – også selvomdet kan føre til dødsfald. Respekten for brugerens frievalg indebærer at SKP-medarbejderen må acceptere atbrugeren har ret til at vælge – også selvom valget er atdø af druk. Ved at gennemtvinge uønsket støtte til enbruger, skabes et afhængighedsforhold der kommer tilat skygge for udviklingsperspektivet.Opholdet i brugerens private sfære – ikke sit egettrygge miljø – vil medføre at SKP-medarbejderenkommer til at synliggøre dele af sig selv, men det måikke komme til at overskygge brugerstyringen. Mankan for eksempel godt vise sin interesse for musikhvis man blot man ikke docerer. Man kan godt brugesine personlige interesser til at uddybe kontakten ogtilliden – skabe en platform for samværet – hvis mankan gøre det uden at påtvinge brugeren sin privateperson, fx afholde sig fra at fortælle om private oplevelserman forbinder med musikken. Det kan værevanskeligt, men er et nødvendigt aspekt ved SKP-arbejdet.SKP-medarbejderen tiltvinger sig en nærhedsom man i almindelighed kun udveksler med menneskerman på et indre plan er personligt knyttet til,fx venner og familie – alene ved fysisk at opholde sigi brugerens private sfære. Typisk bliver SKP-medarbejderenen betydningsfuld person for brugeren der ireglen kun vil have få eller svage relationer til andre.Det giver SKP-medarbejderen en magt der ikke undernogen omstændigheder må udnyttes.Den betydning SKP-medarbejderen får i brugerensliv, skaber gode vækstbetingelser for en overføringsrelation.Det bliver i reglen en naturlig del af forløbetat brugeren ønsker at knytte SKP-medarbejderennærmere til sig med tiden. Det vil sjældent blive sagtmed ord, oftere vil det vise sig ved at brugeren opførersig over for SKP-medarbejderen som om han ellerhun faktisk allerede har en sådan privat rolle. Brugerenvil sandsynligvis ikke være bevidst om dissemekanismer, bl.a. fordi ingen ydre strukturer minderham eller hende om at relationen er kunstigt skabt;derfor er det vigtigt at SKP-medarbejderen er bevidstom det. For på et tidspunkt vil den professionelle, lønnedekontakt høre op og hvis fagpersonen har ladetbrugeren forstå kontakten som privat, vil dennes følelseaf svigt blive så meget desto større.Det er den professionelles ansvar at kunne indgå iden intime kontakt og afgrænse den til en støtterelationved at holde fast i sin egen følelsesmæssige uafhængighed.Kun fagpersonen kan gøres ansvarlig forat mindske brugerens risiko for at opleve et reelt tabnår den professionelle kontakt ophører. Metoden erat sørge for at grænsen mellem professionel og privatkontakt ikke udviskes.Håndværket

60 | FaldgruberBevidst håndteringSKP-arbejdet er en professionel rolle funderet i ensegen menneskelighed. Derfor vil medarbejderenuundgåeligt overføre følelser til brugeren; følelserder ikke udspringer af professionelle intentioner menaf personlige behov. I psykoanalysen kaldes det modoverføring– et begreb der har lige så forskellige følelsesmæssigeudtryk som overføring.Ifølge Gonge blokerer modoverføring for dialogen.I bedste fald fastholdes brugerens hjælpeløshed og iværste fald vækker det modstand og cementerer hanseller hendes ensomhed. Selvindsigt er midlet modmodoverføring; selvindsigt fastholder professionalismenog øger evnen til at sætte sig ud over egnefølelsesprocesser og -behov. Især skal man være opmærksompå:Overidentificering. Det kan være svært at blivebehandlet som en fortrolig uden selv at blive grebetaf denne nærhed. Når man dag ud og dag ind møderet andet menneske i dets privatliv, er det let at bliveen del af dette. De mange timers kontakt med et andetmenneske kan på et meget dybt plan berøre enseget behov for nærhed. Brugerkontakten stimulerermåske SKP-medarbejderens eget behov for indhold itilværelsen, nærhed og selvværd – følelser der hørerhjemme i privatsfæren. Risikoen for at blive opslugti kontakten, indlemme brugeren i sit liv, må ikke forvekslesmed empati. Snarere er det en farlig faldgrubei SKP-arbejdet hvor man bliver sårbar for brugerenspsykiske tilstand og reaktioner. Det er fagligt uhensigtsmæssigtfordi den personlige afhængighed begrænserden professionelle handlefrihed, fører til udbrændthedog giver store problemer ved afslutningenaf forløbet. Overidentificering giver brugeren en reeloplevelse af ansvar for SKP-medarbejderens velbefindende,en oplevelse der svækker trygheden ved denfagperson der burde være en givende, selvbærendehjælper.Afstandtagen. Det tætte menneskelige samvær iSKP-arbejdet kan være svært at forholde sig til somfagperson. Instinktivt kan man komme til at begrænseden følelsesmæssige intensitet i kontakten; passivtafvisende – ved at virke træt, uopmærksom, ligegyldigeller ved at komme for sent eller for sjældent;eller aktivt aggressivt – ved at ’føre ordet’ eller tageinitiativ til praktiske aktiviteter der tilfører arbejdetuhensigtsmæssigt megen struktur. Praktiske aktiviteterbliver modoverføring når det bruges som middeltil at SKP-medarbejderen beskytter sig selv mod atopleve. Det indebærer en fremmedgørelse der i længdenvil være opslidende for SKP-medarbejderen ogsom opleves ydmygende af brugeren der kan opfattedet som en kritik eller manglende accept af hans ellerhendes livsverden – måske endda som at hans ellerhendes følelser er farlige.Afstandtagen kan også vise sig som en irritationover brugerens krav. I så fald gælder det om at vendeirritationen til en mere hensigtsmæssig modstand.Det er ikke sikkert at brugeren nødvendigvis skalmodtage det der umiddelbart efterspørges; tværtimodøger det brugerens tillid at få noget han eller hun harbrug for, også selvom det står i modsætning til detefterspurgte. Det kan udmærket opleves som omsorgog respekt at medarbejderen sætter grænser. Ved at

vise sig villig til at tage en konfrontation, sender SKPmedarbejderenet signal til brugeren om at han ellerhun ikke er ligegyldig – en af de mest belastende følelseroverhovedet. Grænseløs adfærd hos brugeren,der ikke møder modstand, øger utrygheden. Det kanmedarbejderen mindske ved at tage ansvar for at skabe’orden i kaos’.Fra modoverføring til empatiSKP-medarbejderens kontakt med brugeren appellererikke kun til fagligheden men også til de privatefølelser. Ved at forholde sig bevidst til modoverføringsmekanismerne,kan SKP-medarbejderen brugesine følelsesreaktioner som værktøj og dermed styrkesansen for at skelne mellem indlevelse og personligafhængighed. Kan SKP-medarbejderen komme tætpå, uden at blive opslugt, bliver det tydeligere forbrugeren at her er et menneske, der giver støtte ogsom ikke har behov for selv at blive støttet. Kan SKPmedarbejderenstøtte uden at bestemme, vil brugerenopleve en accept der gør hjælpen mere værdifuld.Det kræver at SKP-medarbejderen viser empati overfor sine egne følelser i selskab med brugeren – anerkendersin modstand, angst eller smerte. Derved kanmodoverføringen opløses og fremmedgørelsen blivetil empati. Det vil i øvrigt også opløse brugerens modstandhvorved samarbejdet generelt forbedres.Relationen mellem SKP-medarbejder og bruger erikke statisk. Forholdet udvikler sig løbende, påvirketaf ting der er gjort, sagt, tænkt og følt. At brugerenbenytter SKP-medarbejderen at læsse tunge sageraf på, kan hæmme samarbejdet hvis medarbejderenikke kan rumme dem og ikke kan fastholde sin rollesom ’container’, indtil brugeren er blevet så aflastetat han eller hun kan tage sine følelser tilbage og bearbejdedem. Kan fagpersonen ikke rumme lasten, vildet bekræfte brugeren i at vedkommendes følelser erfarlige og uacceptable. Kontakten fastlåses og brugerensensomhed forstærkes. Det skal fremhæves at depsykologiske spil i SKP-arbejdet ikke kan varetages afden enkelte støtteperson alene. Der er behov for fortsatsupervision fra en neutral og kvalificeret personder kan spejle støttepersonens arbejde omsorgsfuldtog præcist.At brænde broerFaldgruber | 61Det kan være fristende at definere sig som en modsætningtil andre tilbud og instanser; det kan være enmåde at finde sin identitet som foranstaltning og envej til at formidle til brugeren at man har forståelsefor den pågældende – at gøre fælles front. Men SKPmedarbejderener nødsaget til at forholde sig loyalt tilandre tilbud ud fra hensigten om at brugeren senereskal opsøge disse tilbud frivilligt. Målgruppen har påsigt størst udbytte af at SKP-tilbuddet præsenterer sigsom et supplement til andre tilbud og instanser. Deter nødvendigt at erkende at hovedparten af brugerneer afhængige af flere forskellige dele af systemet ogat modstand mod andre tilbud kan medvirke til at øgeproblemer med tilsanding.Det bør tværtimod være en generel og løbende opgaveat synliggøre SKP-tilbuddet, med dets mulighederog begrænsninger, for de instanser målgruppenallerede er i kontakt med eller kan have behov forHåndværket

62 | Faldgruberat komme i kontakt med. Der må desuden oparbejdeset tæt samarbejde med disse relevante partnere,et samarbejde hvor kommunikationen er fordomsfri,arbejdsformen enkel og fleksibel og dialogen konstruktiv.Samarbejdet forudsætter at SKP-medarbejdernehar viden om områdets aktører og de forskelligefaggruppers virkelighed og opgaver, jf. afsnittetom samarbejde side 51-52.Fejldefinering af egen rolleSKP-medarbejderen er hverken brugerens advokat ellerallierede. At tage parti for brugeren for enhver prisville indebære at medarbejderes store faglige indsigtmåtte tilsidesættes for at bakke brugeren fuldstændigtop. SKP-medarbejderen er systemets repræsentant,på godt og ondt, betalt af det offentlige og ikke afbrugeren. Både bruger og medarbejder drager fordelaf at der er tydelighed på denne relation. Opgaven erat være den støtteperson der hjælper brugeren til atrealisere sine ønsker og dække sine behov, at vejledeog støtte til at få berettiget hjælp. Inden for et til tideruoverskueligt langt tidsperspektiv skal SKP-medarbejderenbestandigt være klar til både at afgøre dethelt aktuelle behov og at fastholde perspektivet, dvs.opmuntre brugeren til at formulere sine ønsker ogbehov og fastholde dem – støttende, tålmodigt, vedholdendeog i en stabil kontakt med brugeren. Oguden at miste sin faglighed, heller ikke selvom brugerenumiddelbart bliver skuffet over ikke at vindegehør for sine synspunkter.Måske har brugeren fået cementeret sig i en virkelighedsforståelseder ikke befordrer en tilbagevendentil personlig og social mestring, udmøntet i en adfærdder lægger afstand til andre ved at forvrænge virkelighedeneller tolke den efter egne mønstre. SKPmedarbejderenmå så støtte brugeren i at få øje påandre virkeligheder. Uden at påtvinge holdninger, eropgaven at pege på en mere anvendelig og troværdigvirkelighed hvor brugeren kan finde sin plads ogidentitet. En virkelighed med mulighed for kontaktmed andre mennesker. Mental sundhed har trangekår uden menneskelig kontakt.Der er en hårfin balance mellem at forstå brugerensverden og at gøre den almengyldig. SKP-tilbuddet skalstøtte brugeren i at finde perspektiver på tilværelsen– ikke medvirke til at godkende brugerens oplevelseaf verden. Jo længere brugeren har været isoleret ogudsat, des større er risikoen for at den pågældende haret forvrænget billede af andre og af sig selv i forholdtil andre. Her er det en stor støtte for brugeren medet tilbagevendende samvær med en klar og hel person– ikke en person der bare giver ham eller hende ret.Første skridt i kontakten er dog at brugeren ikke følersig afvist, så det må i den enkelte situation vurdereshvornår brugeren er klar til at vende opmærksomhedenmod en anden virkelighed. Konfrontationen kanudskydes hvis brugeren er meget sårbar, men den måikke afskrives.Strukturering af indsatsenPlanlægning plejer at være svaret på en uoverskueligarbejdsmængde. Men i en indsats for en målgruppeder har svært ved at indgå i strukturerede sammenhængemå struktur bruges med forsigtighed så det

ikke fører til at brugeren ekskluderes fra denne sidstemulighed for støtte. SKP-tilbuddet hviler på detkravfri tilbud til brugeren; der må ofres den nødvendigetid på at styrke brugerens motivation, for der vili reglen ikke være alternative tilbud til rådighed forbrugeren – tilbud der kan udvise forståelse for brugerenssociale inkompetencer i samme grad som SKPtilbuddet.Ved stort arbejdspres bør eventuel struktureringderfor være begrænset og midlertidig.En periodisk nedtoning af det opsøgende arbejde eren anden mulighed for at løse et akut problem medfor stor arbejdsbyrde. Da det motiverende relationsarbejdetager den tid det tager, og brugerens del af samarbejdetkan ikke presses, kan man se sig nødsaget tilikke at invitere flere ind i tilbuddet for en tid. Det erdog ikke en løsning der hjælper på sigt; uden opsøgendearbejde over længere tid, vil vejen være banet forvisitation – en procedure med mange svagheder i forholdtil målgruppen. For at undgå at lukke for tilgangen,kan det i stedet overvejes at nedsætte antallet afkontakter med enkelte brugere, eller at benytte sig afmindre tidskrævende kontakter, fx via mobiltelefon.TilsandingSKP-tilbuddet er afhængigt af løbende at kontrolleresine muligheder for at fortsætte og udvide ydelserne,fx opsøge nye brugere. Tilbuddet medfører en risikofor ubalance mellem det opsøgende arbejde og detlængerevarende kontaktforløb. De etablerede kontaktforløbhar tendens til at blive en kerneydelse påbekostning af det opsøgende element i arbejdet fordidet ofte viser sig – efter kontaktetableringen – at brugerenhar et omfattende behovs-efterslæb på adskilligeområder: kontakt og omsorg, praktiske opgaver ihjemmet, kontakt til myndigheder mv.Case: Endeløs midlertidighedEn SKP-medarbejder får kendskab til en isoleretmidaldrende mand med et stigende alkoholforbrugefter hustruens død. Mandenopsøges, der skabes kontakt og etableres etstøtteforhold. Trods massiv støtte til at etableresocial kontakt evner brugeren det ikke– heller ikke at mindske misbruget.Et langvarigt støtteforløb tilfører mandentryghed, omsorg, kontakt og et spinkelthåb om forandring og om at blive accepteret,men han er ikke klar til at gå videretil en anden instans, så langt er han ikke.Medarbejderen har intet andet valg end atfortsætte eller nedtone indsatsen. Ved at afslutteden, vil manden opleve svigt.Problemet er sjældent og kan i praksis mindskes sombeskrevet ovenfor. Uanset hvilke midler SKP-teametvælger for at imødegå tilsanding, må fokus holdesfast på at brugerne ikke må svigtes, eller bringes til– atter – at opleve følelsen af svigt.Afslutning af forløbetAfslutning af forløbet | 63Brugeren bestemmer hvornår et SKP-forløb kan afsluttes,men SKP-medarbejderen skal sørge for at detsker i god ro og orden. Der skal være tid til at:Håndværket

64 | Afslutning af forløbet• Nedtrappe kontakten langsomt og over lang tid• Evaluere forløbet – hvad har været værdifuldt forbrugeren?• Formidle kontakt til andre tilbud der eventuelt skaltage overDe helt korte forløb er sjældne og handler som regelom at SKP-medarbejderen ved nærmere kontakt konstatererat brugeren alligevel ikke hører til i målgruppen,eller at brugeren ikke ønsker kontakten. Megetsjældent må en bruger opgives, fx på grund af megetvoldelig og grænseoverskridende adfærd. Det er nødvendigtmed en udstrakt rummelighed i SKP-tilbuddet;medarbejderne må i endog meget høj grad magteat undgå at afvise brugere. Som det sidste tilbud tilen ellers opgiven målgruppe, må det prioriteres højtat undgå at ekskludere brugere på de kriterier der inkluderededem.

Veje til mere videnLinks til danske organisationerwww.social.dk – Socialministerietwww.projektdatabasen.dk – Socialministeriets projektdatabasewww.vfcudsatte.dk – Videns- og Formidlingscentretfor Socialt Udsattewww.alkoholguiden.dk – En database over behandlings-og omsorgstilbud. Videns- og Formidlingscentretfor Socialt Udsattewww.danris.dk – Center for Rusmiddelforskning,med fortegnelse over behandlingsstederwww.hope.dk – Bindeled mellem de mange behandlings-og rådgivningssteder, støtter, misbrugere ogpårørende. Etableret af Blå Kors, men i dag drevetaf De Frivilliges Netværk mod Misbrug der beståraf Blå Kors Danmark, KFUM´s Sociale Arbejde,Lænken, IOGT Danmark og AlkoholpolitiskLandsrådwww.kfumsoc.dk – KFUM’s Sociale Arbejdewww.hjemloeshed.dk – Vidensfunktionen på hjemløseområdetwww.brobyggerselskabet.dk – Aalborg Kommunewww.kl.dk – Kommunernes Landsforening, kan væreen nøgle til uforudsigelige ændringer pga. strukturreformenLitteraturlisteAllen, R., D.G. Liley og Jane Addams (1860 – 1935).http://www.idbsu.edu/socwork/dhuff/history/eimage/addams.htmAsmussen, V. og T. Kolind. Udvidet psykosocial indsatsi metadonbehandling – Resultater fra en kvalitativevaluering af fire metadonforsøgsprojekter.Center for Rusmiddelforskning. Århus. 2005.Bovbjerg, A., M. Wiking og S. Syed. Evaluering afstøtte- og kontaktpersonordningen i relation tilgruppen af sindslidende med etnisk minoritetsbaggrund– En kvalitativ undersøgelse. DanskRøde Kors, Asylafdelingen, Psykotraumecentret.København. 2004.Danielsen, Eric. Vygotski, psykologiens Mozart – Introduktiontil L.S. Vygotski og den kulturhistoriskeskole. Dansk Psykologisk Forlag, 1996.Dobusz, M. Brugernes behov og synspunkter – Støtteogkontaktpersonordningen for hjemløse, Midtvejsnotat.Konsulentkompagniet. Espergærde. 2003.Døssing, Lis. Opsøgende arbejde. I: Anden etnisk baggrundog omfattet af Servicelovens § 67 – Metoderi det sociale arbejde: Opsøgende arbejde, brugerinddragelse,handleplaner og opfølgning. Udgiveti samarbejde mellem UFC Handicap, VFC SocialtUdsatte og Videnscenter for Socialpsykiatri. 2004.

66 | Veje til mere videnEhrenreich, Ditte. Rum til at være – Dilemmaer vedomsorg for værestedsbrugere med alkohol-misbrug.Videns- og Formidlingscentret for SocialtUdsatte. Esbjerg. 2005.Gamst, B. Støtte- og kontaktpersonarbejdet for hjemløse– Erfaringer fra Socialministeriets forsøgsordning.Konsulentkompagniet. Espergærde. 2003.Gamst, B., T. Halskov og B. Lentz (red.). På sporet afkundskabens veje i socialt arbejde. SocialpolitiskForlag. København. 2004.Gonge, Henrik. Når klienten har nøglen. I: Socialpsykiatrinr. 2, 1999.Høgsbro, K., K.M. Bovbjerg, L.H. Smith, M. Kirk og J.Henriksen. Skjulte livsverdener – En etnografiskundersøgelse af forholdene for mennesker medhjemløshed, misbrug og sindslidelse som problem.AKF Forlaget. København. 2003.Karpatschof, B. En evaluering af brugernes oplevelseaf SKP-ordningen i Københavns Kommune. KøbenhavnsKommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.2001.Kingo, H., E. Adolph og P. Jensen. Støtte- og kontaktpersonordningen.Videnscenter for Socialpsykiatri,Skriftserie 3. København. 1999.Lykke, Steen. Principper for jeg-styrkende arbejde – iarbejdet med kaotiske tilstande, bl.a. aktive misbrugere.Undervisningsnotat. 2005.Menon, S. T. Psychological empowerment – Definition,Measurement and Validation. Canadian Journalof Behavioural Science. 1999.Orienteringsskrivelse om lov om ændring af lov omsocial service, lov om social pension og andre love(Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningenog lovpligtig revision af ordningenmv.). SKR, nr. 9239. 2006.Posborg, R. og E. Jerlang (red.). Empowerment i storbyensrum – Et socialvidenskabeligt perspektiv.Hans Reitzels Forlag. København. 2003.Poulsen, J.G. og G. Wulff. Misbrug – Behandlingsindsatsog tilgrænsende foranstaltninger. Amtsrådsforeningeni Danmark. København. 1992.Revstedt, Per. Ingen er håbløs – Motivationsarbejde iteori og praksis. Hans Reitzels Forlag. København.1995.Revstedt, Per. Motivationsarbejde. Hans Reitzels Forlag.København. 2001.Socialministeriet. Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om socialservice.Socialministeriet. Lov nr. 122 af 25. april 2006 omændring af lov om social service, lov om socialpension mv.Socialministeriets vejledning af 3. december 2001om Støtte- og kontaktpersonordning for personermed sindslidelser – Lov om social service.Socialstyrelsen og Länsstyrelserne. Personligt ombud,Välfärdsentreprenörer utan gränser – En undersökningaf verdksamheter för personligt ombud iglesbygd. Stockholm. 2005.Stenbak, E., D. Perlt og P. Hagensen. Evaluering afstøtte- og kontaktpersonordningen i mindre kommuner.Socialt Udviklingscenter, SUS. København.2004.

Veje til mere viden | 67Stevens, R.L. Empowerment – En demografisk arbejdsformi socialt arbejde. I: Gamst et al. 2004.Styrelsen för Hemsidan för personligt ombud. http://personligtombud.com. 2004.Støtte, kontakt og omsorg – Håndbog udarbejdet tilinspiration for medarbejdere inden for udstødteområdet.Udgivet i samarbejde mellem AalborgKommune, Nordjyllands Amt og Kirkens Korshær.2004.Thiesgaard, Ole. Gadeholdet – En erfaringsopsamlingvedr. et støtte- og kontaktprojekt for de mest udsattestofmisbrugere i Fredericia Kommune (erfaringerfra det første år). 2004.Undervisningsministeriet. Veje til en ungdomspolitik.http://pub.uvm.dk/2002/ungdomspolitik/bilag01.htm.2002.Zeeberg, Henriette og Carrie L. Lautrup. Støtte tilUdstødte – Forsøg med SKP ordning til isoleredemisbrugere og hjemløse. VFC Socialt Udsatte.2005.Zeeberg, Henriette og Hanne Ramsbøl. SKP-forsøgpå misbrugsområdet – Notat om de første erfaringer.Videns- og Formidlingscentret for SocialtUdsatte. Esbjerg. 2004.Zeeberg, Henriette og Lars Messell. SKP-ordningerfor sindslidende, misbrugere og hjemløse – Ettværgående, sammenfattende notat om erfaringer.Videns og Formidlingscenter for Socialt Udsatte.Esbjerg. 2004.Zeeberg, Henriette. Problemerne er der hele døgnet– Så det er godt, der ikke er faste tider: Hjørneholdet,et SKP-tilbud i Odense. 2004.