NoterErland OlausonNordisk aftalemodel på spilHele den skandinaviske aftalemodel er påspil efter at den svenske Arbetsdomstol harsendt en sag om konfliktretten på detsvenske arbejdsmarked til udtalelse ved EFdomstolen.- Jeg betragter det som udelukket, at EF-domstolenafsiger en dom, som i praksis betyder,at EU bestemmer, hvilke faglige kampskridtder skal være tilladt i Sverige, siger 1.næstformand i svensk LO Erland Olauson.- Da Sverige blev medlem af EU, var dertotal politisk enighed om, at medlemskabetikke måtte indskrænke vores system medkollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Hvishele vores arbejdsmarkedsmodel nu slås istykker, er prisen for svensk EU-medlemskabfor høj, og så må vi tage stilling på ny,siger han.Sagen drejer sig om et lettisk firma, somudlejer arbejdskraft fra Letland til en byggepladsved Stockholm. Byggepladsen blevblokeret af de faglige organisationer, da firmaetikke ville tegne overenskomst. Detmente firmaet var i strid med EF-retten ogindbragte sagen for Arbetsdomstolen for atfå kendt blokader og sympatiaktionerulovlige.Formanden for 3F´s Bygningsgruppe JohnLarsen siger til 3F´s Nyhedsbrev, at det vil fåhelt uoverskuelige konsekvenser, hvis EFdomstolenmener, at vores måde at organisereos på og løse faglige konflikter stridermod EF-retten.Useriøs forskning i museskaderArbejde med computer giver ikke skader.Det er konklusionen i en ph.d. afhandling,som læge Christina Funch Lassen står bag,men den møder kritik fra HK/Privat.Christina Funch Lassen konstaterer, at derikke er nogen sammenhæng mellem musearbejdeog varige skader på håndled ogalbuer. Hun afviser ikke, at musen kan givesmerter, men skelner mellem smerter ogdeciderede skader. Her har de 9.000 forsøgspersoner,der omfatter tekniske tegnere,maskinteknikere og tekniske assistenter,ikke større risiko for at udvikle musearmeller tennisalbue end resten af befolkningen,viser undersøgelsen.Miljøkonsulent i HK/Privat Svend ErikHermansen kalder undersøgelsen for useriøs.- Der er en masse ting, som hun mangler atgøre opmærksom på, siger han.Arbejdsskadestyrelsen har bedt om at fåvurderet alt, hvad der er lavet af undersøgelserpå området, så man kan drøfte, ommuseskader skal optræde på Erhvervssygdomslisten.Stigning i ledighedenDer var 164.200 fuldtidsledige i marts 2005,når der korrigeres for sæsonmæssige udsving.Det er 1.800 flere end i februar, og detsvarer til en uændret ledighedsprocent på5,9.Danmarks Statistik mener, at der er enteknisk årsag til stigningen i ledigheden,nemlig forskydningen i dagpengeperiodernefra 2004 til 2005.I forhold til marts 2004 er ledigheden faldetmed 15.200 fuldtidsledige.Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erledigheden i de seneste tre måneder faldetmed 5.800 fuldtidspersoner. En forholdsvisstor del af faldet ligger i A-kasser, derbeskæftiger offentligt ansatte. De samme A-kasser havde stigende ledighed igennemefteråret 2004. Det kan indikere, at denoffentlige sektor har holdt igen med nyansættelsernei 2. halvår 2004 og omvendt indhenteten del af denne udvikling i starten af2005.Vil begrænse lærernessygefraværUndervisningsminister Bertel Haarder (V)mener, at lærerne i folkeskolen, der er landetsstørste arbejdsplads, er for meget syge.På landsplan bliver 6,3 procent af alle skoletimerenten aflyst eller gennemført medvikarer. I 70 procent af tilfældene skyldesdet sygdom hos lærerne. Men der er storegeografiske forskelle.Undervisningsministeren vil have kommunernetil sammen med skolerne atbegrænse fraværet, skriver MorgenavisenJyllands-Posten.A-kasserne næsten fejlfriA-kasserne er blevet markant bedre til attræffe korrekte afgørelser, viser en nyundersøgelse. I 2004 begik A-kasserne kunfejl i 4,4 procent af de behandlede sager,mens tallet var oppe på 22 procent i 1996.Arbejdsdirektoratet har undersøgt A-kassernessagsbehandling, og resultatet er positivt.Det systematiske rådighedstilsyn haren fejlprocent på 4,4 og det udvidede rådighedstilsynpå 1,8 procent.Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirket,er godt tilfreds og opfordrer Arbejdsdirektoratettil at slække på de strammekrav til A-kasserne. De medfører nemlig enstor administrativ belastning.Mangel på ingeniørerDanmark vil om 15 år komme til at manglemindst 7.000 ingeniører. Derfor har DanskIndustri, Ingeniørforeningen i Danmark(IDA), Undervisningsministeriet og Videnskabsministerietudarbejdet en rækkeforslag, der skal styrke ingeniøruddannelserne.Flere unge skal søge studierne,frafaldet skal begrænses, og det gængsebillede af nutidens ingeniør og naturvidenskabskal opdateres bredt. Også i folkeskolen,hvor der skal tages mere hensyn tilpigernes interesse for sundhed, helse ogkropskultur. I dag er kun hver tredjeingeniørstuderende kvinde, mens kvinderneoptager halvdelen af pladserne for devideregående uddannelser under et.
<strong>CO</strong>-Magasinet · side 18-19 20-21
Change language