Af Ingrid PedersenFoto Harry NielsenOECDretningslinjerdårligBange for dårligtHer er lige det værktøj, vi står og mangler, tænkte Jan Goltermann, da hanOECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Og han fik snart brug fJan Goltermann, formand for medarbejdersideni APV/Invensys’ Europæiske Samarbejdsudvalg,havde lige hørt om OECD’s retningslinjerfor multinationale virksomheder,da han fik brug for dem.En måned efter, han første gang havde stiftetbekendtskab med retningslinjerne på etkursus i Stockholm, blev han præsenteretfor virksomhedens udkast til Code ofConduct (Adfærdskodeks).Det er en omfattende beskrivelse af, hvordanvirksomhedens ansatte skal opføre sig.I Invensys’ udkast til Code of Conduct stårder bl.a. ”En interessekonflikt opstår, når enansats personlige, sociale, finansielle ellerpolitiske aktiviteter kan få indflydelse påden ansattes loyalitet og objektivitet iforhold til firmaet. Egentlige interessekonflikterskal undgås, men alene mistanken omen interessekonflikt kan være skadelig ogkræver nøje opmærksomhed.””Inden man acepterer en post som bestyrelsesmedlem(dette inkluderer velgørendeforeninger), skal man få en skriftlig tilladelsefra sin lokale personalechef, som afklarersagen i den juridiske afdeling.”- Det ser måske uskyldigt nok ud, men for osvar det vigtigt at få præciseret, at disseregler ikke gælder for fagforeningsmedlemskab.Ellers kunne vi jo – i teorien –risikere at skulle have lov af ledelsen tilat stille op til fagforeningens bestyrelse,og det kan vi naturligvis ikkeacceptere, siger Jan Goltermann.Godt værktøj- Retningslinjerne fra OECD er et godt værktøjat have med i forhandlingerne om detspørgsmål, for i dem nævnes retten til atdanne fagforeninger også, understreger hanog tilføjer, at virksomheden og medarbejdernekan have forskellige interesser, nårdet drejer sig om et adfærdskodeks.Mange – især amerikanskejede virksomheder– præsenterer deres medarbejdere for etadfærdskodeks, der handler om de ansattesopførsel.Jan Goltermann siger, at, lidt kynisk sagt, erCode of Conduct lavet for at give firmaetsledelse mulighed for at sparke nedad, nårder begås fejl. For ham er det derfor vigtigtat have mulighed for at påvirke det, indendet bliver vedtaget, og forhindre, at medarbejderne’på gulvet’ bliver tvunget til atskrive under på det, og OECD-retningslinjerneer netop et godt værktøj til at få indflydelsepå reglerne.- Medarbejderne har ikke en chance for atoverskue dem. Begrebet er opstået som enfølge af Enron og de andre store erhvervsskandaleri USA, hvor virksomheden forsøgerat fralægge sig ansvaret og i stedetgive enkelte ansatte skylden. Jeg menerikke, medarbejderne på gulvet skal skriveunder, påpeger han.- Derfor var det simpelt hen et vidunderligtlykketræf, at jeg lige havde været på kursusi, hvordan man kan bruge OECD-reglerne.Ellers havde jeg i højere grad været på barbund, da vi blev præsenteret for firmaetsCode of Conduct, erklærer han.Vi kan bruge retningslinjerne i forbindelsemed Europæiske Samarbejdsudvalg.Der har vi et forum, der i forvejenbeskæftiger sig medgrænseoverskridendeproblemer.
t imageimagehørte omor demCode of Conduct pålægger de ansattebestemte etiske adfærdsnormer – i modsætningtil Social Charter, der handler om,hvordan virksomheden skal opføre sig, og deto ting stemmer ikke altid overens.- Jeg ser gerne, at virksomhederne laver etSocial Charter – og det er noget helt andet. Idet kan man bl.a. skrive, at man tager afstandfra børnearbejde, at slavearbejde eruacceptabelt og at menneskerettighederneskal overholdes, og man kan for<strong>lang</strong>e detsamme af sine underleverandører. Det gårjeg bestemt ind for, siger han.For alleJan Goltermann håber, at alle tillidsrepræsentanterfår kendskab til OECD’s retningslinjer.Han er ikke i tvivl om, at flereog flere kan få glæde af dem, efterhåndensom danske virksomheder bliver multinationale,når de flytter en del af produktionentil andre lande.- Det er jo oplagt, at vi bruger retningslinjernei sammenhæng med EuropæiskeSamarbejdsudvalg. Der har vi i forvejen etforum, der beskæftiger sig med grænseoverskridendeproblemstillinger, understregerhan.- Derfor er det oplagt, at ESU-repræsentanternelærer at bruge retningslinjerne, nårvirksomheder overtræder reglerne, så detvil jeg da foreslå bliver et emne på <strong>CO</strong><strong>industri</strong>snæste ESU-konference, siger han.I hvert OECD-land er der oprettet et nationaltkontaktpunkt, hvor man kan henvendesig, hvis man har mistanke om, at en virksomhedbryder OECD-reglerne. I Danmarkligger kontaktpunktet i Beskæftigelsesministerietog består af repræsentanter forarbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder.Kun et par danske virksomhederhar været indklaget efter retningslinjerne.Det var Mærsk Medicals selskab i Malaysiaog Tvinds plantagedrift i Mellemamerika.Retningslinjerne har eksisteret siden 1976,men først de senere år har der væretopmærksomhed om dem. Det er sket iforbindelse med den øgede globalisering ogopmærksomheden på de forhold, virksomhedernebyder de ansatte i andre lande.Bange for dårligt image- Værdien i retningslinjerne og de nationalekontaktpunkter er især, at virksomhederikke ønsker det ’dårlige image’, der er knyttettil at blive indklaget for OECD, så alenetruslen og den deraf følgende risiko for forbrugerboykoter et stærkt våben, siger JanGoltermann. Han tilføjer, at det også er deteneste våben, for der er reelt ingen sanktionsmulighederover for de virksomheder,der overtræder reglerne. De kan ikketvinges til at rette sig efter kontaktpunkternesafgørelser.Retningslinjerne er lavet af regeringerne iOECD-landene og en række andre lande.Reglerne drejer sig om bl.a. ansættelsesforhold,miljøspørgsmål, korruption, forbrugerinteresserog en række andre spørgsmål.Hvert år behandler kontaktpunkterne enrække klager over virksomhedernes opførsel,men kan som sagt bare henstille tilfirmaerne at rette sig efter afgørelserne.Eksempelvis tilbageholdt et fransk firma enmedarbejders løn, fordi han deltog i et fagforeningsmødei udlandet. Firmaet fikpålæg om at betale medarbejderen denfulde løn, fordi retningslinjerne siger, deansatte har ret til at deltage i disse internationalemøder.I 2003 måtte British American Tobaccosælge sine aktier i et selskab i Burma, fordiden britiske regering bad firmaet om attrække sig ud af Burma på grund af denpolitiske undertrykkelse i landet. Det skete,efter at IUF, International Union of Foodand Allied Workers, havde kontaktet detbritiske kontaktpunkt.OECD’s retningslinjer for multinationalefirmaer har tidligere været omtalt i <strong>CO</strong>-Magasinet. De kan læses i deres helhed pådet danske kontaktpunkt, der har webadressenwww.bm.dk/kontaktpunkt/default.aspeller bestilles i BeskæftigelsesministerietsArbejdsretscenter på telefon33 92 99 55. Du kan også skrive til DetDanske Kontaktpunkt på e-mailadressenkontaktpunkt@bm.dk.40.000 ansatteAPV/Invensys producerer homogeniseringsmaskinertil fødevare<strong>industri</strong>en.APV er en del af Invensys-koncernen, derhar 40.000 ansatte.APV har 2400 ansatte, heraf 650 iDanmark fordelt på fire produktionssteder.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 16-17