Kort arbejdsuge - lang weekend - CO-industri

fortsat fra side 3- Indtil nu harrobotterne ikkekostet arbejdspladserpå støberiet. Jeg synes tværtimod,det har været med til atfastholde arbejdspladser. I begyndelsenvar kollegerne skeptiskeover for robotter, men idag kan de fleste se, at det eret nødvendigt onde, sigerMogens Schütt. Ledelsen har netopbestilt tre nye robotter.Rekord-beskæftigelseTillidsrepræsentant Jan Tolbøll, SjørringMaskinfabrik, mener, at robotterer med til at fastholde og skabearbejdspladser:- Hvis vi ikke havde fået nogle afvore arbejdsprocesser overtaget afrobotter, tror jeg, vi havde mistetarbejdspladser. Måske hele arbejdspladsen- jeg ved det ikke. På nuværende tidspunkthar vi tre robotter: En lille, enmellemstor og en temmelig stor robot. Denlille robot står og fuldsvejser smådele tilproduktionen. Den mellemstore fremstillerkomponenter, der sendes til kunder somfærdige emner. Den store robot står døgnetrundt og svejser store skovle til gravemaskiner.Det må være en arbejdsmiljømæssiggevinst, at vi får en del af det tunge svejsearbejdeind i et lukket rum.I takt med at antallet af robotter - og ansatte- er steget, er kravene til medarbejderneskvalifikationer steget tilsvarende.- De stumper, der kommer i robotten, skalvære ens hver gang. Det kræver derfor storakkuratesse i fremstilling og sammenhæftningaf dele til robotten. Tingene skal hævesop til en vis standard, og der er også kommetnye job med programmering af robotterne,siger Jan Tolbøll. Stemningen er god.- Jeg tror, vi skal have flere robotter.Med 270 medarbejdere sætter SjørringMaskinfabrik rekord. Virksomheden haraldrig haft flere medarbejdere. Det er ingentilfældighed, idet maskinfabrikkens direktørhar som erklæret målsætning, at produktionenskal foregå i Danmark.- Det er en holdning, jeg kun kan respektere,siger tillidsrepræsentant Jan Tolbøll.Robot laver 70mands arbejdePå Odense Stålskibsværft, Lindøværftet vedMunkebo, anskaffede A. P. Møller for ca.syv år siden en stor svejserobot, der kanudføre, hvad der svarer til 70 mands arbejde.Men den produktive super-robot skræmmerhverken fællestillidsrepræsentant LarsHansen eller hans kolleger:- Hvis robotten er medvirkende til, at Lindøkan være konkurrencedygtig og kan beskæftige2.300 timelønnede på værftet,synes jeg, det er helt fint, siger Lars Hansen.Tillidsrepræsentant Joan Nielsen oplyser, atRoulund Breaking, Odense, har brugt robotteri over 20 år.- Min holdning er, at vi ikke kan undværerobotter i dagens Danmark, siger hun.Hverken miljømæssigt eller hvis vi skal konkurrere.Hvis vi ikke havde automatiseretog havde indført robotter, havde vi ikkeoverlevet. I første omgang syntes vi, at detog alle vore arbejdspladser, men i andenomgang kan vi - med den outsourcing vi haroplevet - se, at vi er nødt til at have de robotter.- Der er en stor arbejdsmiljømæssig gevinstved, at produktionen af bremsebelægningerforegår i lukkede systemer. Tidligere arbejdedevi med asbest, nu bruger vi andrekemikalier. Men jeg tror ikke, det ville væresærlig sundt at stå med næsen nede ikemikalierne.Roulund Breaking Holding Aps. har omkring140 medarbejdere i Odense. For halvandetår siden blev virksomheden købt afMidwest Air Technology, en amerikanskkoncern med hovedsæde i Chicago. Roulundhar en fabrik i Indien, der fremstillerde mere løntunge ting.

Arbejdsleder Kurt Olsen(til venstre), sikkerhedschefEddy Boe Nielsen og ibaggrunden sikkerhedsrepræsentantKim Sørensen.Arbejdsulykker halveretAntallet af arbejdsulykker - og fravær somfølge af ulykker - er styrtdykket vedValdemar Birns Jernstøberi A/S, Holstebro.I 1998 blev der anmeldt i alt 112 arbejdsulykker.Ulykkerne medførte 813 fraværsdage.I 2004 blev der rapporteret 35 arbejdsulykker,der medførte 183 fraværsdage.Mere end en halvering af ulykker og fraværi løbet af seks år.Valdemar Birns Jernstøberi beskæftiger ca.500 medarbejdere og har udarbejdet statistikover ulykkesfrekvensen. Ulykkesfrekvensener blevet væsentligt reducerethvert år.I 1999 blev ulykkesfrekvensen målt til 168.I 2004 blev ulykkesfrekvensen målt til 60,5.Både ulykkes- og fraværsfrekvensen er mereend halveret i løbet af fem år - fraværsfrekvensener reduceret fra 6,3 i 1999 til 2,4i 2004.Det flotteste resultat med forebyggelse afarbejdsulykker og fraværsdage/mistede arbejdsdageer opnået i renseriet, som beskæftigerca. 120 personer på treholdsskift.Tidligere var renseriet den mest ulykkesbelastedeafdeling ved Valdemar BirnsJernstøberi A/S. I 1998 blev der i renserietanmeldt 74 arbejdsulykker. Det medførte451 sygedage/mistede arbejdsdage. I 2004blev der i afdelingen rapporteret om 15arbejdsulykker og 63 fraværsdage. Det er etfald i antallet af arbejdsulykker på 59ulykker årligt. Desuden er medarbejderne irenseriet og virksomheden blevet sparet for388 sygedage/mistede arbejdsdage.Valdemar Birns Jernstøberi A/S har investeret iseks store og seks små robotter i renseriet, og derer bestilt yderligere tre robotter. Sammen med nyekileafbrækkere er de den væsentlige årsag til, at deter lykkedes at opnå en anselig reduktion i antalletaf arbejdsulykker.CO-Magasinet · side 6-7

Af Erik SandagerArbejdsugeFoto Holger BundgaardKort arbejdsuge - langMange timelønnede medarbejdere ved Vestas har en kort koncentreretarbejdsuge på tre arbejdsdage, men kan til gengæld se frem til enlang weekend eller fri hver anden ugeEn kort arbejdsuge - og en lang weekend.Det er opskriften på fleksible arbejdstiderved vindmøllekoncernen Vestas WindSystems A/S i Danmark. Måske den virksomhedi industrien, der har oplevet denstørste vækst - fra 60 til 9.449 medarbejderei løbet af 18 år. Sidste år havde Vestas i gennemsnit5.336 medarbejdere i Danmark,mens Danfoss, Danmarks største industrivirksomhed,beskæftigede 6.048 medarbejdere.Baggrunden for Vestas’ voldsomme vækst iproduktion og omsætning er blandt andetfleksible, flittige timelønnede medarbejdere,der døgnet rundt knokler løs på vingefabrikker,tårnfabrikker og maskinfabrikker.I modsætning til mange virksomheder iindustrien praktiserer Vestas ikke traditionelttreholdsskift. Medarbejderne møderi stedet på fast aftenhold eller fast nathold.De timelønnede har i mange år haft en uniklokalaftale om holddrift.Ingen tvangIfølge lokalaftale 40 om holddrift, deromfatter alle timelønnede medarbejdere ivindmøllekoncernen, er der aftalt følgende:Daghold (1. skift) har en ugentlig arbejdstidpå 37 timer. Aften- og nathold (2. og 3. skift)har en ugentlig arbejdstid på 34 timer.Weekendhold har en ugentlig arbejdstid på24 timer (2 x 12 timer).Det fremgår af aftalen, at der er enighedom, at ingen medarbejdere kan tvinges til atarbejde på 12 timers drift. Hertil kommeraftaler om faste pauser, betaling for holddrift,varsling, overarbejde og overflytning.Ingen rotationFællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen,Vestas, anslår, at omkring tusindtimelønnede kolleger har en tre dagesarbejdsuge, hvor de arbejder i 12 timersvagter (inklusive pauser). Ordningen med12 timers drift på enten fast daghold ellerfast nathold har eksisteret i over ti år ogbruges i stort omfang på vingefabrikker,tårnproduktion og maskinfabrikker.- Mine kolleger arbejder altid på faste skift- enten kører de fast på daghold, aftenholdeller nathold - de skifter ikke rundt fra ugetil uge, fortæller Kim Hvid Thomsen. Det ermit indtryk, at der er udbredt tilfredshedmed de faste vagter. Men når ordningermed f.eks. 12 timers vagter skal starte op ogfolk skal ændre dagligdag, er der aldrig tilfredshed.Og når ordninger med 12 timersvagter bliver nedlagt, som det er sket fornylig på to produktionssteder, er dertilsvarende udbredt utilfredshed.Rejser i protestKoordinerende tillidsrepræsentant vedVestas i Ringkøbing Knud Svolgart oplyser,at det har udløst så stor utilfredshed blandtmedarbejderne, at de fra 1. januar ikke længerekan arbejde på 12 timers vagter, at endel kolleger har valgt at sige deres arbejdeved Vestas op for at søge nye udfordringer.- Nogle har sagt op på grund af ændredearbejdstider, og der er stadig folk, der sigerop. Alle, der var på 12 timer, havde indpassetderes hverdag og familieliv efter det.Mange kolleger er tidligere kommetkørende langvejsfra. Men da de pludseligskulle møde på arbejde fem dage om ugen,i stedet for tre dage, og skulle arbejde 37timer om ugen i stedet for 34 timer og tjenemindre, faldt interessen. En del af minetidligere kolleger har derfor valgt at søgenye udfordringer, oplyser Knud Svolgart.Eftermiddagshold nej takFællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsenhar indtryk af, at de fleste medarbejderehar været tilfredse med de lokaleaftaler om holddrift, tillidsfolkene harindgået med ledelsen på Vestas. Selv om detmåske er hårdt for kroppen at arbejde i 12timer i løbet af et døgn, så tror han, det erendnu hårdere at skulle arbejde på treholdsskiftog hele tiden rokere fra dag,aften og nat.- Min erfaring er, at eftermiddagshold, dergår fra klokken 15 eftermiddag til klokken23 aften, vil alle helst undgå, siger KimHvid Thomsen. På eftermiddagshold kommerdu sent i seng og har ingen ro i kroppen,fordi du arbejder til langt ud på aftenen.De fleste står sent op og kan ikke rigtigbruge fritiden til noget, fordi de ved at desnart skal på arbejde igen. Det vi harforsøgt er at finde et alternativ til eftermiddagshold.Hos os får du samlet dine arbejdsdage,men til gengæld får du mere samletfrihed. Det passer bedre ind i familiemønsteretfor mange mennesker.

Af Erik SandagerFoto Holger BundgaardIngen vil på dagholdIfølge lokalaftale kan ingen ved Vestas blive tvunget til at arbejde i12 timers vagter- Hvis nogen har problemer med 12 timersvagter, kan de komme på almindeligtdaghold. Ifølge vor lokalaftale kan ingentimelønnede ved Vestas tvinges til at arbejdei 12 timers vagter. Jeg har lavet et rundspørgeblandt mine kolleger. Ingen på mithold ønsker at skifte til daghold. Alle ønskerat fortsætte på 12 timers vagter. Sådan konkluderertillidsrepræsentant Jesper Koppel-Hansen fra Vestas tårnfabrik i Varde. Hanhar kontaktet kollegerne på natholdet for athøre deres mening om 12 timers vagter. Alleer tilsyneladende tilfredse med den kortearbejdsuge og den lange weekend.Den 39-årige svejser fra Esbjerg arbejder frasøndag aften til mandag morgen, framandag aften til tirsdag morgen og fra tirsdagaften til onsdag morgen. Han holder såweekend fra klokken 06.10 onsdag morgen.- Sådan har jeg arbejdet i syv år, og det er jegi lighed med de fleste af mine kolleger tilfredsmed. I løbet af mine syv år på natholdethar der ikke været nogen stor udskiftning,konstaterer han.Tillidsrepræsentant Jesper Koppel-Hansen fra Esbjerg har i syvår arbejdet på 12 timers vagter, tre nætter om ugen, med produktionaf vindmølletårne ved Vestas i Varde.Børnefamilier på 12 timers vagterJesper Koppel-Hansen anslår, at hovedpartenaf de 18 kolleger på holdet eromkring 30-35 år, og at 80 procent har børn.De har valgt den korte arbejdsuge og denlange weekend. Det er indpasset i deres familieliv.Nogle kommer kørende fra andredele af landet. Men de er villige til at pendlelangt, når det kun er tre gange om ugen.Jesper Koppel-Hansen er såkaldt koordinerendetillidsrepræsentant for ca. 240timelønnede ved Vestas Tower, Varde. Hananslår, at ca. 1/3 arbejder på 12 timersvagter. Vestas i Varde er en af de afdelingeri koncernen, hvor 12 timers vagter har væretpraktiseret længst.- Den lange weekend giver mig mulighed forat være mere sammen med mine to sønner,Uffe på 5 år og Casper på 17 år, fra ettidligere ægteskab. Min kæreste Anne arbejdermed sent hjerneskadede. Hun er pædagogmedhjælperog arbejder på alle tider afdøgnet. Men hun har mulighed for attilpasse sine arbejdstider i forhold til mine.På den måde kan vi få mere tid sammen.Tillidsrepræsentanten oplyser, at sygefraværetfor ansatte på 12 timers vagterhverken ligger højere eller lavere end foransatte med 8 timers arbejde.Plade- og konstruktionssmed NielsDaugaard, 28 år og fra Tofterup syd forGrindsted, vil gerne fortsætte med 12timers vagter. Men kæresten Heidi erknap så begejstret.Heidi synes, jegskal på dagholdNiels Daugaard holder en uge fri fra sit arbejdepå Vestas i Varde ved at arbejde koncentrerettorsdag, fredag, lørdag, holde frisøndag og arbejde igen mandag, tirsdag,onsdag.- Min arbejdstid går fra klokken 6 morgen tilklokken 18.40 aften tre dage om ugen - torsdag,fredag, lørdag. Søndag er fridag. Og såarbejder jeg igen mandag, tirsdag, onsdagfra klokken 6 morgen til klokken 18.40.Derefter har jeg fri en hel uge, fra onsdag ogtil torsdag i den følgende uge.Plade- og konstruktionssmed Niels Daugaardarbejder i Tårnhallen ved Vestas iVarde, primært som ophæfter og svejser.Han er 28 år. Han bor sammen med lærerstuderendeHeidi og deres fælles barn Juliepå to år i Tofterup syd for Grindsted.- Sådan har jeg arbejdet i fem år, og det passermig i den grad. Eneste større ulempe er,at jeg er på arbejde hver anden lørdag. Detkan godt være lidt træls. Men jeg kan altidbytte mig til en fridag.- Efter min mening er der mange fordele ved12 timers vagter. Det er for eksempel dejligtat have en hel uge fri derhjemme. I minfriuge kan jeg vælge at holde Julie hjemmefra dagpleje, jeg kan gå på jagt og jeg kanløbe en tur.- Min samlever Heidi, der er lærerstuderendeog færdig med sin uddannelse tilsommer, er knap så begejstret for minearbejdstider. Når jeg har mine lange arbejdsdage,skal hun bringe og hente Julie i dagplejenog står for det hele derhjemme. Julieer lagt i seng, når jeg kommer hjem fra arbejde,og hun er ikke stået op, når jeg tager afsted om morgenen.- Jeg regner med, jeg kan fortsætte med atarbejde sådan her, indtil vi får et barn mere.Heidi er færdig med sin uddannelse til sommer.Hun synes, det var nemmere, hvis jegkunne holde fyraften og komme hjemklokken 16 om eftermiddagen, erkenderNiels Daugaard.Fortsættes på bagsiden

Af Bjarne KjærUdflytning udensocial dumpingGlobaliseringsrapport fra 3F´s Industrigruppe lægger op til internationalerammer, der kan bremse de ødelæggende virkninger afmarkedskræfternes frie spilSociale klausuler skal gøre det sværere forlande at opnå konkurrencefordele gennemudbytning af arbejdskraften og undertrykkelseaf arbejdstagerrettigheder. Ogsåledes også gøre det nemmere at dannefagforeninger. Derfor støtter 3F´s Industrigruppede internationale faglige organisationerskamp for at kæde arbejdstagerrettighedersammen med handelsaftaler.Samtidig lægges op til at reformereverdenshandelsorganisationen WTO, så denikke længere favoriserer de udviklede lande.Desuden skal den internationale fagbevægelsehave direkte adgang til konsultationermed WTO, ligesom der er behov forat styrke FN´s arbejdsorganisation ILO, hedderdet i en rapport fra 3F´s Industrigruppeom ”globaliseringens udfordringer og ansvar”.- Vores medlemmer oplever i disse år enledighed over gennemsnittet og faldendelønstigningstakt. Ikke mange sætter i dagspørgsmålstegn ved, at ufaglærte er i fare forat blive tabere i globaliseringen, siger gruppeformandBørge Frederiksen om baggrundenfor oplægget, der indeholder en langrække konkrete forslag, der kan gennemførespå danske virksomheder, og andre, derkræver internationalt samarbejde.- Vi lægger særlig vægt på skabelsen afinternationale rammer, som kan hæmmeødelæggende virkninger af markedskræfternesfrie spil, siger Børge Frederiksen.Voksende kritik- Danmark ligger helt i top, når rammebetingelsernefor erhvervsinvesteringer bliverbedømt i forskellige lande. Alligevelsendes det signal fra mange af vore arbejdspladser,at der fremover vil blive investeretlangt mere i udlandet end her. Forklaringener sikkert forskellig fra tilfælde til tilfælde,men der er en ting, der går igen og bekymrer:Når den eneste grund til at flytte arbejdspladserer muligheden for adgang til arbejdskraft,derer billig,fordi grundlæggende menneskerettighederpå arbejdspladsen ikkeoverholdes. Det bliver de f.eks. ikke i Kina. ITyskland vokser kritikken af den globalekapitalismes spilleregler fra begge sider afdet politiske spektrum og fra arbejdsgiverrepræsentanter,siger Børge Frederiksen.- I Danmark er fagbevægelsen klar til at gøreen indsats for samarbejdet om udvikling afproduktiviteten på den enkelte virksomhed.Arbejdstagere og arbejdsgivere på denenkelte virksomhed befinder sig i et skæbnefællesskab,hvad konkurrencekampenangår. Men indsatsen må gå begge veje.Prøven på, om skæbnefællesskabet er reelt,er om resten af Danmark også er villig til atgøre en stor indsats for at skabe de nødvendigeglobale rammebetingelser for overholdelseaf grundlæggende menneskerettighederpå arbejdspladser overalt i verden.Vejen frem for Danmark og for denglobale økonomi er ikke social dumping,siger industrigruppeformanden.5.000 job hvert årBaggrunden for globaliseringsrapporten erdyster: 22 procent af den danske arbejdsstyrkepå godt 2,8 millioner arbejder iindustrien. Faldet i beskæftigelsen de sidstepar år i Danmark har først og fremmest fundetsted her. Såkaldt outsourcing, hvor produktionenflyttes til udlandet, vurderes atomfatte 5.000 arbejdspladser i industrienom året, og tallet ventes at stige.Rapporten er sendt ”til høring” blandt politiskepartier, arbejdsgiverorganisationer ogen række andre institutioner. Hele rapportenkan læses på http://mediacontent.sd.publicus.com/doc/SD6649553.DOCForslag:Nogle af rapportens forslag:Faglige internationale netværk i transnationaleselskaberSocial dialogEtiske spillereglerGlobale rammeaftalerBedre koordinering af internationalt fagligtsamarbejdeTillidsrepræsentanter skal have indflydelse påsociale, sikkerheds- og miljømæssige aspekteraf omstruktureringerTeknisk bistand til organisationerne vedrationalisering og omstruktureringHandlingsplaner for den enkelte ved afskedigelseri større omfang”Eftersyn” for social og miljømæssig dumpingved udflytningMindst 3 procent af bruttonationalproduktetskal investeres i forskningBedre uddannelsestilbud til ledige og tilufaglærteRotationsordninger, hvor ledige ansættes,mens de ansatte er på uddannelseReformer af WTO og styrkelse af ILOWTO og ILO skal sikre, at sociale klausuler gørdet sværere for lande at opnå konkurrencefordeleved undertrykkelse af arbejdstagerrettighederIMF´s og Verdensbankens programmer skalfremme god regeringsførelse og respekt formenneskerettighederCO-Magasinet · side 10-11

Af Ingrid PedersenFoto Karsten WeirupsammeVALGT PÅ ARBEJDSPLADSENEt helt liv på sammeBodil Petersen har tilbragt hele sit arbejdsliv på Unomedical. I de senesteog hun var med i Malaysia, da kollegerne der kæmpede for retten til at mplads, men hun bliver til den sidste dag.Da Bodil Petersen fik sit første arbejde,forsøgte hun længe at gemme sig for tillidskvinden.Hun vidste godt, at det var et kravpå arbejdspladsen, at hun blev meldt ind iKvindeligt Arbejderforbund, men hun syntes,de hårdt tjente penge kunne bruges pånoget bedre end kontingenter.Hun var 14 år, og en dag måtte hun meldesig ind. 16 år senere blev hun selv den, denyansatte muligvis forsøgte at skjule sig for.Da blev hun selv valgt som tillidsrepræsentant.Det skete i 1985, og selv om hun kommermed forklaringen om, ’at der ikke varrift om pladsen’, da den forrige ønskede atholde op, lægger hun ikke skjul på, at hungerne ville vælges.- Jeg syntes, det var en spændende udfordring.Jeg var ung og havde ingen børn, såjeg syntes, jeg havde meget at bidrage med,fortæller hun, og efterhånden som hun kompå G1 og G2 og andre kurser for tillidsrepræsentanter,blev hun mere og mere grebetaf det. Et par år senere adopterede hunog hendes mand en datter, men posten somtillidsrepræsentant holdt hun fast ved.Bodil Petersen er stadig på sin første arbejdsplads,og hun fejrede 50-års fødselsdag samtidigmed, at hun fik at vide, at hun i løbetaf et par år skal ud og finde sig et andetarbejde. Unomedical flytter hendes og 449kollegers arbejde til Slovakiet, fordi arbejdskraftener meget billigere der. Måske tagerhun mod tilbuddet om at tage med i en periodefor at lære de kommende kolleger op.Det har hun ikke besluttet endnu.Nej til HundestedMen hun tager ikke imod tilbuddet om etjob i Hundested, hvor firmaet opretholderen produktion. Det er for langt væk fra detliv, som er hendes: Venner, familie, kommunalbestyrelsen,datterens ridesport, bestyrelsesposteni 3F’s afdeling i Køge – og allede gamle kolleger, som hun ganske vist ikkelængere skal se dagligt, men som hunalligevel håber at holde kontakt med.Hun regner med at blive til virksomhedenlukker og slukker. Det synes hun er en del afansvaret som tillidsvalgt, for hun ved godt,det bliver en hård tid. Det er det allerede, forhver gang en kollega har fået nyt arbejde,bliver der et tomrum, og så er der brug forat trøste hinanden.Hun ved også, at det er urealistisk at tro,hun nemt kan få et job, for cv’et ser lidttyndt ud, når man har været på sammearbejdsplads i 37 år og gik ud af skolen efter8. klasse. FIU-kurser, omstillingsparathed,engagement i kollegernes og arbejdspladsensvelfærd tæller ikke rigtigt.- Jeg er da meget i tvivl, om jeg overhovedetskal fortælle, at jeg har været tillidsrepræsentant.Mange arbejdsgivere synes bestemtikke, det er noget plus, indrømmer hun.Men et nyt arbejde vil hun have, når tidenkommer.- Globaliseringen er ikke til min fordel. Detkan godt være, at de siger, jeg kan købe billigeretøj og ting, men jeg ville hellerebeholde min arbejdsplads og mine kolleger,siger Bodil Petersen.- Jeg har også svært ved at se dem, der skalovertage vores arbejde, som kolleger. Formig er de konkurrenter, men det ændrer sigmåske, hvis jeg vælger at tage med ned oglære dem op, indrømmer hun og tilføjer,at hun i det mindste håber, de får nogle arbejdspladser,hvor sikkerhed og sundhed eri orden, så de ikke skal konkurrere på et forringetarbejdsmiljø.Med i MalaysiaUnder alle omstændigheder synes hun, fagbevægelsenskal gøre en større indsats for atforhindre, at arbejdspladserne flytter tildårligere forhold, og hun var selv med til atrejse sagen om sin egen arbejdsplads, der,mens den hed Mærsk Medical, nægtede deansatte på fabrikken i Malaysia ret til atvære medlem af en fagforening efter egetvalg.Sammen med en gruppe kolleger og AIF,Arbejderbevægelsens Internationale Forum,besøgte hun fabrikken i Malaysia.- Den var nøjagtig som vores, pæn og ren.Men der manglede udsugning, selv om de

arbejdsplads20 år har hun været tillidsrepræsentant,elde sig i fagforening. Nu lukker hendes arbejds-arbejdede med organiske opløsningsmidler.Det har de dog siden fået. Desuden bemærkedevi, at de manglede ordentligtfodtøj.- Men medarbejderne selv var glade for fabrikkenog syntes, de havde det godt.Problemet med den manglende ret til atorganisere sig er dog ikke løst, konstatererhun.Computere fjernetFor Bodil Petersen har der været mangeglæder ved at være tillidsrepræsentant. Et afde projekter, hun har været mest glad for, er”Hold hele livet”. Det var et sundhedsprojekt,som skulle sikre hende og kollegernemod nedslidning på grund af ensartedearbejdsstillinger og dårligt psykisk arbejdsmiljø.Hun synes, projektet gav meget og alle varglade for det, men nu synes hun alligevel,det er lidt spildt, fordi mange af dem, derhar haft glæde af det, måske alligevel rygerud af arbejdsmarkedet, når fabrikken lukker.- Man kan selvfølgelig håbe, at vi kan tagedet vi lærte af det med os til andre arbejdspladser.Men det er jo ikke det samme, sigerhun.Et andet forsøg på at skabe bedre arbejdsdageblev pludselig og uden varsel nedlagt.Det skaber stadig frustrationer.De var godt i gang med at arbejde i medstyrendegrupper. De fleste var begejstrede,selv om der naturligvis var nogle få, derhavde svært ved at omstille sig til de nyemåder.- Men pludselig en morgen blev de computere,vi brugte til at tilrettelægge produktionenpå, samlet sammen uden forklaringoverhovedet og fjernet. Dermed fjernedeledelsen grundlaget for de nye arbejdsformer.- Alt det, vi havde kæmpet for at få lov til:Selv trække jobkort, bestille materialer ogprioritere ordrer, faldt væk. Da mistede vimeget, og vores tidligere produktionschef,som vi havde samarbejdet meget med omde medstyrende grupper, fik andre arbejdsopgaver.Den nye havde en helt anden stil,og vi kunne ikke gøre noget. Det er en skam,for medindflydelse giver indhold i jobbet,understreger hun.Hånd i håndVed seneste kommunalbestyrelsesvalg blevhun valgt ind i kommunalbestyrelsen. Detvar en logisk beslutning for hende at stilleop.- Politik og tillidsarbejde går hånd i hånd.Meget af det, jeg arbejder med her, kan jegogså bruge i politik. Det gælder såledesspørgsmål om sygepolitik og det rummeligearbejdsmarked, siger hun.Meget naturligt arbejder hun med social- ogarbejdsmarkedspolitik i byrådet og siger, deter utroligt spændende.- Indimellem handler det jo også om menneskeskæbner,og man bliver da meget påvirketaf det, siger hun.Imod mødebonusPå arbejdspladsen er sygdom også blevet etanliggende for tillidsrepræsentanterne. I dagkommer alle på hendes arbejdsplads til ensamtale efter tre sygeperioder. Det er vigtigt,at kollegerne ikke føler, de bliver mistænkeliggjort,fordi de kommer til en sygesamtale.Det er fast rutine og er med til at hindreudstødelse fra arbejdsmarkedet.En af de ting, hun har kæmpet imod, er indførelseaf mødebonus. Nogle kolleger villegerne have den indført, men tillidsrepræsentanternestrittede imod.- Den straffer de syge, og den afslører, at derer tale om en dårlig arbejdsplads, så når jegskal ud at søge nyt arbejde, håber jeg aldrigjeg kommer til at søge arbejde på en arbejdspladsmed mødebonus, for den viser, der eren dårlig ledelse, erklærer hun.Navn: Bodil PetersenAlder: 50 årFødested: KariseBopæl: HårlevArbejdsplads: UnomedicalUddannelse: 8. klasseFagforbund: 3FTillidshverv: Tillidsrepræsentant påUnomedical, socialdemokratiskkommunalbestyrelsesmedlem i Hårlev,i bestyrelsen i 3 F i Køge, og i Industrigruppensbestyrelse i Køge, samt UngbosbestyrelseFamilie: Enke og har en datter på 17 årFritidsinteresser: Deltager i datterenshestesport. Tidligere fodboldspillerE-mail: Bodil.Petersen@Unomedical.comCO-Magasinet · side 12-13

Af Bjarne KjærOptaktmøder omny EU-traktatCO-industri og Dansk Industri holder otte informationsmøderfor ledelses- og tillidsrepræsentanterFor at få sat skub i debatten forud for folkeafstemningen27. september om den nyeEU-traktat holder CO-industri og DanskIndustri i juni otte optaktsmøder over helelandet for ledelses- og tillidsrepræsentanteri industriens virksomheder. Her kan duhøre mere om de to organisationers fællesindsats ”Europa på arbejde”, møde andreledelses- og tillidsrepræsentanter og bliveinspireret til at starte debatten om EU-traktateni din virksomhed.På de otte informationsmøder vil DanskIndustris europapolitiske chef Lykke Friisfortælle om de nye spilleregler for Europa.Desuden deltager otte forskellige gæstetalere.På møderne præsenterer CO og DIogså en enkel værktøjskasse med materialerog gode ideer, der kan bruges til at få gang ien nuanceret debat ude på virksomhederne.Alle otte møder starter kl. 15.30 med efterfølgendespisning.FolkeafstemningerProgrammet for alle otteinformationsmøder ser således ud:15.30Velkomst15.40EU´s forfatningstraktat - Skrivebordsprojekteller Europas fremtid?ved europapolitisk chef Lykke Friis,Dansk Industri16.30Holdninger blandt ansatte på virksomhederneved CO-industri/DanskIndustri16.50Pause17.10Lokale informationsaktiviteter vedDI og CO17.40Diskussion og øvelser i grupper18.30Evaluering og opsamling19.00 Middag med gæstetalerInformationsmøderne starter mandag den6. juni på Hotel Schaumburg i Holstebro.Her er folketingsmedlem Morten Bødskov(S) gæstetaler.Herefter fortsættes:Onsdag den 8. juni på Hotel Frederik II iSlagelse med Pia Olsen (SF) som gæstetalerTorsdag den 9. juni på Helnan Phønix Hoteli Aalborg med folketingsmedlem ChristinaAntorini (S) som gæstetalerMandag den 13. juni på Glostrup ParkHotel, Glostrup, med medlem af Europa-Parlamentet Anders Samuelsen (R) somgæstetalerOnsdag den 15. juni i Torvehallerne, Vejle,med folketingsmedlem Troels Lund Poulsen(V) som gæstetalerTorsdag den 16. juni på Hotel Britannia,Esbjerg, med folketingsmedlem CharlotteAntonsen (V) som gæstetalerOnsdag den 22. juni på Hotel Radisson SAS,Århus, med folketingsmedlem Jeppe Kofod(S) som gæstetalerTorsdag den 23. juni på Hotel Radisson,SAS, Odense, med folketingsmedlem CarinaChristensen (K) som gæstetaler.Du kan se mere om informationsmødernefor ledelses- og tillidsrepræsentanter påwww.europapaaarbejde.dk. Her kan du ogsåtilmelde dig.I 14 af EU´s medlemslande træffes afgørelsen om den nye forfatningstraktat alene i denationale parlamenter. I 11 af EU’s medlemslande skal holdes folkeafstemninger:Tjekkiet: (Formentlig) Folkeafstemning juni 2006Danmark: Folkeafstemning 27. september 2005Frankrig: Folkeafstemning 29. maj 2005Irland: Folkeafstemning i slutningen af 2005Luxembourg: Vejledende folkeafstemning 10. juli 2005Holland: Vejledende folkeafstemning 1. juni 2005Polen: (Formentlig) Folkeafstemning 25. september 2005Portugal: Folkeafstemning 2. el. 9. oktober 2005Slovenien: Folkeafstemning 20. februar 2005Spanien: Vejledende folkeafstemning efteråret 2005Storbritannien: (Formentlig) Folkeafstemning i begyndelsen af 2006.

Af Ingrid PedersenFoto Harry NielsenOECDretningslinjerdårligBange for dårligtHer er lige det værktøj, vi står og mangler, tænkte Jan Goltermann, da hanOECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Og han fik snart brug fJan Goltermann, formand for medarbejdersideni APV/Invensys’ Europæiske Samarbejdsudvalg,havde lige hørt om OECD’s retningslinjerfor multinationale virksomheder,da han fik brug for dem.En måned efter, han første gang havde stiftetbekendtskab med retningslinjerne på etkursus i Stockholm, blev han præsenteretfor virksomhedens udkast til Code ofConduct (Adfærdskodeks).Det er en omfattende beskrivelse af, hvordanvirksomhedens ansatte skal opføre sig.I Invensys’ udkast til Code of Conduct stårder bl.a. ”En interessekonflikt opstår, når enansats personlige, sociale, finansielle ellerpolitiske aktiviteter kan få indflydelse påden ansattes loyalitet og objektivitet iforhold til firmaet. Egentlige interessekonflikterskal undgås, men alene mistanken omen interessekonflikt kan være skadelig ogkræver nøje opmærksomhed.””Inden man acepterer en post som bestyrelsesmedlem(dette inkluderer velgørendeforeninger), skal man få en skriftlig tilladelsefra sin lokale personalechef, som afklarersagen i den juridiske afdeling.”- Det ser måske uskyldigt nok ud, men for osvar det vigtigt at få præciseret, at disseregler ikke gælder for fagforeningsmedlemskab.Ellers kunne vi jo – i teorien –risikere at skulle have lov af ledelsen tilat stille op til fagforeningens bestyrelse,og det kan vi naturligvis ikkeacceptere, siger Jan Goltermann.Godt værktøj- Retningslinjerne fra OECD er et godt værktøjat have med i forhandlingerne om detspørgsmål, for i dem nævnes retten til atdanne fagforeninger også, understreger hanog tilføjer, at virksomheden og medarbejdernekan have forskellige interesser, nårdet drejer sig om et adfærdskodeks.Mange – især amerikanskejede virksomheder– præsenterer deres medarbejdere for etadfærdskodeks, der handler om de ansattesopførsel.Jan Goltermann siger, at, lidt kynisk sagt, erCode of Conduct lavet for at give firmaetsledelse mulighed for at sparke nedad, nårder begås fejl. For ham er det derfor vigtigtat have mulighed for at påvirke det, indendet bliver vedtaget, og forhindre, at medarbejderne’på gulvet’ bliver tvunget til atskrive under på det, og OECD-retningslinjerneer netop et godt værktøj til at få indflydelsepå reglerne.- Medarbejderne har ikke en chance for atoverskue dem. Begrebet er opstået som enfølge af Enron og de andre store erhvervsskandaleri USA, hvor virksomheden forsøgerat fralægge sig ansvaret og i stedetgive enkelte ansatte skylden. Jeg menerikke, medarbejderne på gulvet skal skriveunder, påpeger han.- Derfor var det simpelt hen et vidunderligtlykketræf, at jeg lige havde været på kursusi, hvordan man kan bruge OECD-reglerne.Ellers havde jeg i højere grad været på barbund, da vi blev præsenteret for firmaetsCode of Conduct, erklærer han.Vi kan bruge retningslinjerne i forbindelsemed Europæiske Samarbejdsudvalg.Der har vi et forum, der i forvejenbeskæftiger sig medgrænseoverskridendeproblemer.

t imageimagehørte omor demCode of Conduct pålægger de ansattebestemte etiske adfærdsnormer – i modsætningtil Social Charter, der handler om,hvordan virksomheden skal opføre sig, og deto ting stemmer ikke altid overens.- Jeg ser gerne, at virksomhederne laver etSocial Charter – og det er noget helt andet. Idet kan man bl.a. skrive, at man tager afstandfra børnearbejde, at slavearbejde eruacceptabelt og at menneskerettighederneskal overholdes, og man kan forlange detsamme af sine underleverandører. Det gårjeg bestemt ind for, siger han.For alleJan Goltermann håber, at alle tillidsrepræsentanterfår kendskab til OECD’s retningslinjer.Han er ikke i tvivl om, at flereog flere kan få glæde af dem, efterhåndensom danske virksomheder bliver multinationale,når de flytter en del af produktionentil andre lande.- Det er jo oplagt, at vi bruger retningslinjernei sammenhæng med EuropæiskeSamarbejdsudvalg. Der har vi i forvejen etforum, der beskæftiger sig med grænseoverskridendeproblemstillinger, understregerhan.- Derfor er det oplagt, at ESU-repræsentanternelærer at bruge retningslinjerne, nårvirksomheder overtræder reglerne, så detvil jeg da foreslå bliver et emne på COindustrisnæste ESU-konference, siger han.I hvert OECD-land er der oprettet et nationaltkontaktpunkt, hvor man kan henvendesig, hvis man har mistanke om, at en virksomhedbryder OECD-reglerne. I Danmarkligger kontaktpunktet i Beskæftigelsesministerietog består af repræsentanter forarbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder.Kun et par danske virksomhederhar været indklaget efter retningslinjerne.Det var Mærsk Medicals selskab i Malaysiaog Tvinds plantagedrift i Mellemamerika.Retningslinjerne har eksisteret siden 1976,men først de senere år har der væretopmærksomhed om dem. Det er sket iforbindelse med den øgede globalisering ogopmærksomheden på de forhold, virksomhedernebyder de ansatte i andre lande.Bange for dårligt image- Værdien i retningslinjerne og de nationalekontaktpunkter er især, at virksomhederikke ønsker det ’dårlige image’, der er knyttettil at blive indklaget for OECD, så alenetruslen og den deraf følgende risiko for forbrugerboykoter et stærkt våben, siger JanGoltermann. Han tilføjer, at det også er deteneste våben, for der er reelt ingen sanktionsmulighederover for de virksomheder,der overtræder reglerne. De kan ikketvinges til at rette sig efter kontaktpunkternesafgørelser.Retningslinjerne er lavet af regeringerne iOECD-landene og en række andre lande.Reglerne drejer sig om bl.a. ansættelsesforhold,miljøspørgsmål, korruption, forbrugerinteresserog en række andre spørgsmål.Hvert år behandler kontaktpunkterne enrække klager over virksomhedernes opførsel,men kan som sagt bare henstille tilfirmaerne at rette sig efter afgørelserne.Eksempelvis tilbageholdt et fransk firma enmedarbejders løn, fordi han deltog i et fagforeningsmødei udlandet. Firmaet fikpålæg om at betale medarbejderen denfulde løn, fordi retningslinjerne siger, deansatte har ret til at deltage i disse internationalemøder.I 2003 måtte British American Tobaccosælge sine aktier i et selskab i Burma, fordiden britiske regering bad firmaet om attrække sig ud af Burma på grund af denpolitiske undertrykkelse i landet. Det skete,efter at IUF, International Union of Foodand Allied Workers, havde kontaktet detbritiske kontaktpunkt.OECD’s retningslinjer for multinationalefirmaer har tidligere været omtalt i CO-Magasinet. De kan læses i deres helhed pådet danske kontaktpunkt, der har webadressenwww.bm.dk/kontaktpunkt/default.aspeller bestilles i BeskæftigelsesministerietsArbejdsretscenter på telefon33 92 99 55. Du kan også skrive til DetDanske Kontaktpunkt på e-mailadressenkontaktpunkt@bm.dk.40.000 ansatteAPV/Invensys producerer homogeniseringsmaskinertil fødevareindustrien.APV er en del af Invensys-koncernen, derhar 40.000 ansatte.APV har 2400 ansatte, heraf 650 iDanmark fordelt på fire produktionssteder.CO-Magasinet · side 16-17

InternationaInternational fagbeFoto: ILOUng pige vasker safirer ved ædelstensmine i Afrika.1 million børn arbejder i minerOmkring en million børn arbejder verdenover i miner og stenbrud, skønner FN’sarbejdsorganisation ILO. De arbejder underde værst tænkelige forhold og udsættesdagligt for at blive dræbt, blive kvæstet ellerpådrage sig alvorlige sygdomme. Både vedminer over og under jorden udsættes børnfor mange timers hårdt, dagligt arbejde. Demå bære tunge byrder, udlægge sprængstoffer,kravle gennem snævre tunneler, indåndeskadeligt støv og arbejde i vand, ogofte udsættes de for farlige giftstoffer sombly og kviksølv. Børnearbejde er udbredt idiamant- og guldminer i Afrika, i minermed ædelstene i Asien og ved guld-, tin- ogsmaragd-miner i Sydafrika.Et pilotprojekt, som ILO har stået for, viser,at det er muligt at stoppe børnearbejde iminerne gennem støtte til lokalsamfundene,ved at organisere kooperativer ogandre produktionsenheder og ved atforbedre sundheds- og sikkerhedsforholdeneog derved forbedre de voksne arbejderesproduktivitet. Samtidig skal der sikresskoler, rent vand og ordentlige sanitæreforhold.Det kan lade sig gøre at stoppe børnearbejdei minerne, mener ILO. Derfor vil den 12.juni 2005, der er den 4. internationale dagimod børnearbejde, være fokuseret på atfinde veje til at gøre det til virkelighed.246 millioner børn er børnearbejdere73 millioner børnearbejdere er under 10 år22.000 børn dør hvert år ved arbejdsulykker127 mill. børn under 14 år arbejder i AsienAfrika syd for Sahara har forholdsvis flestbørnearbejdere (48 millioner)Også vestlige industrilande har børnearbejdere(2,5 millioner).8,4 mill. børn er ”fanget” i slaveri, narkohandel,prostitution og pornografi ogandre ulovlige aktiviteter(Kilde ILO).2 millioner dør hvert årMindst seks millioner mennesker deltog iaktiviteterne verden over på den årlige arbejdsmiljødag28. april til minde om dearbejdere, der er døde eller er kommetalvorligt til skade i årets løb på grund afdårlige arbejds- og produktionsforhold.Tal fra FN´s arbejdsorganisation ILO viser,at mere end to millioner arbejdere dør hvertår på grund af arbejdsulykker eller arbejdsrelateredesygdomme. Og hvert år er derkommer 160 millioner nye sygdomstilfælde.Frie Faglige Internationales (ICFTU) generalsekretærGay Ryder siger, at regeringerog arbejdsgiverne må tage de mere end10.000 aktiviteter verden over den 28. aprilalvorligt. Bag dem stod de internationalefaglige organisationer i 110 lande over heleverden.- Myndigheder og virksomheder i adskilligelande har en passiv, halvhjertet holdning tilarbejderens sundhed, siger Ryder.- Millioner af arbejdere vil fortsat dø, mensregeringerne tøver med at gennemføre lovgivningeller med at ratificere ILO´s regler,der kunne løse problemerne. Den internationalefagbevægelse arbejder for, at FNanerkender 28. april som en officiel internationalmindedag.Grænse for gyldne håndtrykDen franske regering vil begrænse topchefernesmuligheder for at bevilge sig selvgyldne håndtryk af vanvittige størrelser,skriver Jyllands-Posten.Loven skal sikre, at ethvert gyldent håndtrykførst skal godkendes af selskabetsaktionærer på en generalforsamling. Foreningerfor småaktionærer hilser forslagetvelkomment. De har længe raset over, atKlip fra fagbladeneMisbrug afvikarer»Det er overenskomstbrud, når elektrikere, dervikarierer på ELFO-virksomheder, får udbetaltskattefri diæter.Den trafik, hvor vikarer bor i kældre, skurvogne,lokaler på selve byggepladsen og lignende, er direktei strid med overenskomsten. Og det skal vi selvfølgelighave sat en stopper for. Vi lever i 2005, og vivil ikke acceptere, at vore medlemmer skal leve ogbo under usle forhold.«Forbundssekretær Arne Hansen i Elektrikeren(Dansk El-Forbund). Forbundet har ved en fagligvoldgift fået fastslået, at elektrikere, der arbejdersom vikarer på ELFO-virksomheder, skal følge elektrikeroverenskomstenpå lige fod med de fastansatte.Regeljunglekoster penge»Regeljunglen koster medlemmerne penge. Detville være mærkeligt, hvis der kun er én ud af landets256 kommuner, der har problemer medreglerne. Og uanset omfanget er det betænkeligt, atman har nogle regler (omkring fleksjobbere ogledighedsydelse), som hverken kommuner ellerden almindelige borger har en chance for at gennemskue.Er medlemmerne i tvivl om størrelsen afderes ledighedsydelse, skal de gå til deres afdeling.«Forbundssekretær Ulla Sørensen i Fagbladet (3F).Ved at skride ind sikrede forbundet et medlem32.000 kr. som kommunen ufrivilligt havde snydtham for.Fyret under barsel –får en kvart million»Det er som et åg, der er blevet løftet af mine skuldre.Nu er det gået op for mig, hvor meget dennesag har påvirket mig. Det er belastende at gennemføresådan en sag, for man føler sig hele tiden mistænkeliggjort,fordi modparten prøver at fremstillemig som én, som bare vil udnytte situationen. Menjeg var faktisk slet ikke klar over, at jeg havde ret tilde penge.«Markedsføringsøkonom Linda Tosti i hk privat(HK). Hun var blevet lovet et fast job efter barsel,men blev fyret. Det har kostet Teknologisk Institut iÅrhus en kvart million kroner ved Byretten i Århus.

l fagbevægelsevægelseInternationnationtopchefer, der kørte en virksomhed i sænkog var årsag til massefyringer, blev forgyldtved fyringer.Det er et gyldent håndtryk på ikke mindreend 239 millioner kroner til den fyrededirektør for den franske butikskædeCarrefour, der har udløst lovindgrebet.Kina begår brud påfaglige rettighederVed at fastholde monopol på faglig organiseringgennem den statskontrolleredefaglige landsorganisation ACFTU (All-ChinaFederation of Trade Unions), ved at sendeuafhængige fagforeningsaktivister i fængselog ved at forbyde arbejderne ret til atstrejke begår Kina åbenlyst brud på deninternationale menneskerettighedstraktat,som landet har ratificeret i 2001, siger FrieFaglige Internationale (ICFTU). Anklagernefremgår af en rapport til FN´s Komité forøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.I den 36 sider lange rapport anklagerICFTU også Kina for at bryde væsentligeprincipper i international lov ved ikke attillade arbejderne at danne fagforeninger ogmelde sig ind i en fagforening efter egetvalg.ICFTU tager afstand fra, at Kinas enestelovlige fagforening er underlagt kontrol afKommunistpartiet. Folk, der organiserer sigeller strejker, bliver ofte arresteret og idømtfængselsstraffe eller sendt på ”genopdragelse”i arbejdslejre, siger ICFTU. Someksempel nævnes to personer, der er idømt12 og 16 års fængsel for at lave artikler tilstøtte for uafhængige fagforeninger. Rapportenomtaler også 40 fagforeningsaktivister,der fortsat er fængslet efter Tiananmenmassakreni Beijing i 1989.Nye advarselsstrejkeri TysklandI slutningen af april indledte de tyske metalarbejdereanden bølge af advarselsstrejker iden vesttyske stålindustri.27. april nedlagde 1.500 ansatte arbejdet itre timer ved Krupps stålværker i Duisburgområdet.Dagen efter nedlagde andre 1.500ansatte arbejdet i seks stålvirksomheder iBochum og Krefeld. I Dortmund nedlagde450 ansatte arbejdet ved ThyssenKrupp.Også i Essen, Osnabrück, Peine ogLüdenscheid var der advarselsstrejker. 29.april var der arbejdsnedlæggelser iSalzgitter, Bremen, Mühlheim, Siegen,Dortmund, Düsseldorf, Hagen, Leverkusen,Wittenberg og Herborn.Ved den første bølge af advarselsstrejkermidt i april deltog omkring 16.000 ansatte,og det tyske metalarbejderforbund IGMetall skønner, at omkring 39.000 ansatte iden vesttyske stålindustri har deltaget i deto strejkebølger.Strejkerne kommer som optakt til overenskomstforhandlingerne.IG Metall kræver enlønforhøjelse på 6,5 procent, bedre garantimod fyringer og bedre uddannelsesmuligheder.Tekstilbranchensom ”dødens købmænd”Manglende interesse for sundhed og sikkerhedi tekstil-, beklædnings- og lædervareindustriener ved at gøre uansvarlige europæiskedetailhandlere til ”dødens købmænd”,fastslår den internationale fagligesammenslutning Global Union.Det sagde generalsekretær Neil Keaneyfra Den Internationale Sammenslutningaf Tekstile og Beklædningsarbejdere(ITGLWF) ved en konference i Brescia iItalien for nylig, hvor han samtidig offentliggjordeplaner om et arbejdermuseum iItalien.Hvert år dør 2,2 millioner arbejdere vedulykker og sygdomme.- Blodbadet er steget i takt med den stigendeglobalisering. Mens de multinationale investorerevindeligt flytter rundt på produktioneni jagten på billigere arbejdskraft, er arbejdstidensteget og sundhedstilstanden faldet.- Smerter og lidelser er blevet en del afdagens (u)orden i tekstil- og beklædningsindustrien,hvor konkurrencen for at få enandel af eksportmarkederne er benhård. Deelendige arbejdsforhold i denne industri gørnu, at den betragtes som en slags ”kulminerover jorden”.Jeg var for flink»Jeg ville gerne leve op til det, som blev forventetaf mig, og sørge for, at en stor produktion blevfærdig til jul. Ønsket om at leve op til forventningerneoverskyggede alle de ”røde lamper”, derblinkede.Der var pres på. Der skulle laves meget, og der varingen oplæring. Der var ofte overarbejde. Tit arbejdedejeg 10-12 timer. Jeg var nok for flink. Så jeghar nok en del af skylden selv. Men det er svært atstille sig op mod en stor arbejdsgiver.«Byggetekniker Paw Ludvigsen, Jerslev, Vestsjællandi TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund). Han varfuldstændig overanstrengt og måtte sygemeldes.Kort efter fyrede virksomheden ham.Bagmand dømt»Dommen sender et klart signal om,at social dumping ikke tolereresi Danmark.Boden er kun på 6.000 kroner, hvilket er billigtsluppet, men jeg glæder mig til, at pengene indbetales,så vi kan give de fire polske bygningsarbejderederes livs akkord.Vi har flere sager på vej i Arbejdsretten.«Bygningsgruppeformand Peter Hougaard Nielsen iFagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg), efterat Arbejdsretten har dømt det polske firmaBiomax, der ejes og drives af danskeren OleThuesen, til at betale 350.000 kr. Heraf er 344.000kroner efterbetaling af løn til fire polske bygningsarbejdere.Større villighed til at tagenyudlærte»Nu har vi fået analyseret den højeledighed for de nyudlærte på krydsog tværs, og det ser ærligt talt ud til,at det mere drejer sig om virksomhedernes villighedtil at tage de nyudlærte hurtigere ind i varmenog give dem noget erfaring, end det egentlighandler om de nyudlærtes kvalifikationer.Alligevel har vi nu skærpet kravene til lærlingenefor at komme ind på hovedforløbet, og så må viogså kunne forvente, at arbejdsgiverne vil beholdede nye svende, når de er udlært, så vi kan få den altfor høje ledighed for denne gruppe ned.«Forbundssekretær Hans Søby i Blik og Rør (Blik- ogRørarbejderforbundet).CO-Magasinet · side 18-19

NoterErland OlausonNordisk aftalemodel på spilHele den skandinaviske aftalemodel er påspil efter at den svenske Arbetsdomstol harsendt en sag om konfliktretten på detsvenske arbejdsmarked til udtalelse ved EFdomstolen.- Jeg betragter det som udelukket, at EF-domstolenafsiger en dom, som i praksis betyder,at EU bestemmer, hvilke faglige kampskridtder skal være tilladt i Sverige, siger 1.næstformand i svensk LO Erland Olauson.- Da Sverige blev medlem af EU, var dertotal politisk enighed om, at medlemskabetikke måtte indskrænke vores system medkollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Hvishele vores arbejdsmarkedsmodel nu slås istykker, er prisen for svensk EU-medlemskabfor høj, og så må vi tage stilling på ny,siger han.Sagen drejer sig om et lettisk firma, somudlejer arbejdskraft fra Letland til en byggepladsved Stockholm. Byggepladsen blevblokeret af de faglige organisationer, da firmaetikke ville tegne overenskomst. Detmente firmaet var i strid med EF-retten ogindbragte sagen for Arbetsdomstolen for atfå kendt blokader og sympatiaktionerulovlige.Formanden for 3F´s Bygningsgruppe JohnLarsen siger til 3F´s Nyhedsbrev, at det vil fåhelt uoverskuelige konsekvenser, hvis EFdomstolenmener, at vores måde at organisereos på og løse faglige konflikter stridermod EF-retten.Useriøs forskning i museskaderArbejde med computer giver ikke skader.Det er konklusionen i en ph.d. afhandling,som læge Christina Funch Lassen står bag,men den møder kritik fra HK/Privat.Christina Funch Lassen konstaterer, at derikke er nogen sammenhæng mellem musearbejdeog varige skader på håndled ogalbuer. Hun afviser ikke, at musen kan givesmerter, men skelner mellem smerter ogdeciderede skader. Her har de 9.000 forsøgspersoner,der omfatter tekniske tegnere,maskinteknikere og tekniske assistenter,ikke større risiko for at udvikle musearmeller tennisalbue end resten af befolkningen,viser undersøgelsen.Miljøkonsulent i HK/Privat Svend ErikHermansen kalder undersøgelsen for useriøs.- Der er en masse ting, som hun mangler atgøre opmærksom på, siger han.Arbejdsskadestyrelsen har bedt om at fåvurderet alt, hvad der er lavet af undersøgelserpå området, så man kan drøfte, ommuseskader skal optræde på Erhvervssygdomslisten.Stigning i ledighedenDer var 164.200 fuldtidsledige i marts 2005,når der korrigeres for sæsonmæssige udsving.Det er 1.800 flere end i februar, og detsvarer til en uændret ledighedsprocent på5,9.Danmarks Statistik mener, at der er enteknisk årsag til stigningen i ledigheden,nemlig forskydningen i dagpengeperiodernefra 2004 til 2005.I forhold til marts 2004 er ledigheden faldetmed 15.200 fuldtidsledige.Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erledigheden i de seneste tre måneder faldetmed 5.800 fuldtidspersoner. En forholdsvisstor del af faldet ligger i A-kasser, derbeskæftiger offentligt ansatte. De samme A-kasser havde stigende ledighed igennemefteråret 2004. Det kan indikere, at denoffentlige sektor har holdt igen med nyansættelsernei 2. halvår 2004 og omvendt indhenteten del af denne udvikling i starten af2005.Vil begrænse lærernessygefraværUndervisningsminister Bertel Haarder (V)mener, at lærerne i folkeskolen, der er landetsstørste arbejdsplads, er for meget syge.På landsplan bliver 6,3 procent af alle skoletimerenten aflyst eller gennemført medvikarer. I 70 procent af tilfældene skyldesdet sygdom hos lærerne. Men der er storegeografiske forskelle.Undervisningsministeren vil have kommunernetil sammen med skolerne atbegrænse fraværet, skriver MorgenavisenJyllands-Posten.A-kasserne næsten fejlfriA-kasserne er blevet markant bedre til attræffe korrekte afgørelser, viser en nyundersøgelse. I 2004 begik A-kasserne kunfejl i 4,4 procent af de behandlede sager,mens tallet var oppe på 22 procent i 1996.Arbejdsdirektoratet har undersøgt A-kassernessagsbehandling, og resultatet er positivt.Det systematiske rådighedstilsyn haren fejlprocent på 4,4 og det udvidede rådighedstilsynpå 1,8 procent.Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirket,er godt tilfreds og opfordrer Arbejdsdirektoratettil at slække på de strammekrav til A-kasserne. De medfører nemlig enstor administrativ belastning.Mangel på ingeniørerDanmark vil om 15 år komme til at manglemindst 7.000 ingeniører. Derfor har DanskIndustri, Ingeniørforeningen i Danmark(IDA), Undervisningsministeriet og Videnskabsministerietudarbejdet en rækkeforslag, der skal styrke ingeniøruddannelserne.Flere unge skal søge studierne,frafaldet skal begrænses, og det gængsebillede af nutidens ingeniør og naturvidenskabskal opdateres bredt. Også i folkeskolen,hvor der skal tages mere hensyn tilpigernes interesse for sundhed, helse ogkropskultur. I dag er kun hver tredjeingeniørstuderende kvinde, mens kvinderneoptager halvdelen af pladserne for devideregående uddannelser under et.

CO-Magasinet · side 18-19 20-21

Faglig orienteringFaglig orienteringHer bringes de seneste informationer omblandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,nye pjecer og tryksager, kurserog konferencer, faglige voldgiftskendelser,OK-nyt m.v.Yderligere oplysninger ligger på CO-industrishjemmeside www.co-industri.dkAdgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen,skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservicepå hjemmesiden er forbeholdtmedlemmer og kræver et særligt password.Du kan høre nærmere herom i CO-industripå 33 63 80 00.Pjecer og TryksagerKartelpjece påengelsk, tysk,fransk og spanskCO-industri har udsendtpjecen ”Kartellet for306.000 ansatte i industrien”i nye ajourførte versionerpå engelsk, tysk,fransk og spansk.Pjecerne fortæller kortom CO-industris hovedopgaver, medlemsforbund,medlemstal, medarbejderem.m.Pjecerne kan bestilles i CO-industris pjeceafdelingpå tlf. 33 63 80 50. De kan ogsådownloades eller bestilles direkte fra COindustrishjemmeside www.co-industri.dkunder punktet CO-industri/Pjecer og tryksager.Ved bestilling bedes pjecernes meddelelsesnumreanført. Det er:The cartel for industrial employees(2005/033 a)Gewerkschaftskartell dänischen Industrie(2005/033 b)Le syndicat employés dans l´industrie(2005/033 c)El cartel de los trabajadores industriales(2005/033 d).ElektronikindustriIndustriens Branchearbejdsmiljøråd harudsendt ”Elektronikindustri – vejledningom arbejdspladsindretning, stoffer ogmaterialer, EGA og lodning”. Den indeholderforslag til gode løsninger på de arbejdsmiljøproblemer,som oftest forekommer påelektronikindustriens arbejdspladser.Vejledningen, der erstatter BSR1´s vejledningom kolbelodning, kan ses på I-Bar´shjemmeside www.i-bar.dkRøggasIndustriens Branchearbejdsmiljøråd harudsendt ”Røggas – vejledning om flyveaskeog andre restprodukter fra rensning af røggas”.Vejledningen angiver det niveau og denpraksis, parterne ønsker skal være til stedeved håndtering af flyveaske og andre restprodukterfra rensning af røggas fra olie-,kul- og biomassefyrede kraftvarmeanlægsamt affaldsforbrændingsanlæg.Vejledningen er tænkt som støtte og inspirationi virksomhedernes bestræbelser påat fjerne de arbejdsmiljøproblemer, somopstår ved rensning af røggas.Vejledningen kan ses på www.i-bar.dkCO-MeddelelserDe seneste meddelelser til medlemsforbundene,anført i den rækkefølge, de er udsendt:2005/043CO – DI – AC – Fælleskonference17. maj 2005

OK-NytSamarbejdet og TR-strukturenPå baggrund af fusionen mellem KAD ogSiD til 3F den 1. januar i år har CO-industriog Dansk Industri drøftet, hvorledessamarbejdet fremover gribes an på de DImedlemsvirksomheder,som berøres affusionen mellem de to forbund.Organisationerne er nu blevet enige om etprotokollat, hvor man henstiller til de lokaleparter på de pågældende virksomheder, atder lokalt arbejdes på at forny tillidsrepræsentantstruktureninden for 3F´s område,således at strukturen tilpasses de nyeorganisationsmæssige forhold. Eventueltved nydefinering af tillidsrepræsentantområderne,hvor det ud fra virksomhedens ogmedarbejdernes behov er hensigtsmæssigt.Organisationerne er desuden enige om, atlokale forhandlinger under alle omstændighedertilrettelægges på en sådan måde, atrepræsentanter for 3F repræsenterer medarbejdernepå tværs af de gamle organisationsskelmellem SiD og KAD. I sammeforbindelse bør de lokale parter se på, omder i de enkelte virksomheder findes lokalaftalerbaseret på et kønsrelateret skel, og igivet fald bør sådanne aftaler ændres.Endvidere henstiller organisationerne, atman på virksomheder med samarbejdsudvalgdrøfter repræsentationen i samarbejdsudvalgene,således at repræsentationen for3F´s vedkommende om nødvendigt tilpassesde nye forhold.Ved overenskomstperiodens udløb vil COog DI vurdere, hvor langt man er kommet iDI´s medlemsvirksomheder med at tilpasseforholdene. Organisationerne forbeholdersig at gøre deres retlige standpunktergældende.Organisationerne vil i øvrigt, som aftaltved overenskomstforhandlingerne i foråret2004, i overenskomstperioden gennemføreet udvalgsarbejde om fornyelse af samarbejdsforholdenei virksomhederne.Møder og konferencerFælleskonferenceom vækst og jobCO-industri, Dansk Industri og AkademikernesCentralorganisation er gået sammenom et fælles oplæg om mulighederne for atstyrke vækst og beskæftigelse i Danmark.Oplægget offentliggøres på en konference”Fra viden til vækst og beskæftigelse –hvad skal der til”. Det foregår tirsdag den17. maj 2005 kl. 13.00-16.30 på KøbenhavnsIT-Universitet, Rued Langgaards Vej 7,København S.De tre organisationer vil komme med etfælles bud på en strategi, der kan gøreDanmark til et førende vidensamfund.Strategien omfatter investeringer i forskning,styrkelse af universitetsuddannelserne,bedre adgang til viden og nyeveje til at tiltrække flere dygtige højtuddannedefra hele verden.På konferencen er der oplæg af AC-formandSine Sunesen, CO-formand Thorkild E.Jensen og dir. Ole Krog, Dansk Industrisamt af minister for videnskab, teknologiog udvikling Helge Sander. Der kommerdesuden kommentarer til organisationernesoplæg ved rektor Finn Kjærsdam,Aalborg Universitet, formand BrunoHansen, Danmarks ForskningspolitiskeRåd, og professor Svend Erik HougaardJensen, CEBR og Syddansk Universitet.Endelig bliver der paneldebat med enrække ledende politikere. Blandt andreformanden for Socialdemokraterne HelleThorning-Schmidt og lederen af de radikaleMarianne Jelved.Der er adgang til konferencen for forbundsrepræsentanterfra CO-industris medlemsforbund.ForskningensbetydningI forbindelse med forskningens døgn 12. maj,som Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling holder, har CO-industriinviteret medlemsforbundenes fagligemedarbejdere og undervisere til et fyraftensmødeunder overskriften ”Forskningensbetydning for industrien”.Arrangementet finder sted torsdag den12. maj 2005 kl. 16.00 i CO-industris mødelokaleVester Søgade 12, 2. sal, 1790København V. På fyraftensmødet kommerder oplæg om nano-teknologi ved professorThomas Bjørnholm, leder af Nano-ScienceCenter, og om forskningens betydning oghvordan Danmark klarer sig ved økonomMartin Windelin, ArbejderbevægelsensErhvervsråd.2005/042Forskningens betydning for industrien.2005/041Elektronikindustri – Vejledning omarbejdspladsindretning, stoffer ogmaterialer, EGA og lodning m.v.2005/040Røggas – Vejledning om flyveaske ogandre restprodukter fra rensning afrøggas.2005/039Tilkendegivelse i faglig voldgift. CO-industrifor Dansk Metal og 3F mod DanskIndustri for LM Glasfiber A/S.2005/038Protokollat om samarbejdet og tillidsrepræsentantstrukturen.2005/033Kartel-pjece – på engelsk, tysk, fransk ogspansk.CO-Magasinet · side 22-23

Af Erik SandagerFoto Holger BundgaardSvejser med joystick:Løfter jern i fritiden- Det er så dejligt at få en arbejdsuge overstået i løbet aftre nætter, siger klejnsmed Rikke Pedersen fra Varde, deraldrig har været god til at komme op om morgenenMaskinel MagasinpostID nr.: 42428Mageligt tilbagelænet, ofte med den ene fodoppe, sidder klejnsmed Rikke Pedersen ogstyrer svejseprocessen i Tårnhallen vedVestas Tower, Varde.Ved hjælp af et lille joystick og med øjnenerettet mod en skærm styrer den 27-årigeklejnsmed et stort svejseapparat, der producerervindmølletårne til verdens størstevindmølleproducent, Vestas Wind SystemsA/S. Det kræver koncentration, akkuratesseog tålmodighed.Svejseanlægget ved pulverkranen iTårnhallen arbejder kontinuerligt, time eftertime, seks døgn om ugen. Anlægget er kunubemandet fra lørdag til søndag aften.Rikke Pedersen arbejder på fast natholdmed en ugentlig arbejdstid på 34 timerfordelt på tre natlige arbejdsdage fraklokken 18.30 onsdag, torsdag og fredag tillørdag morgen klokken 06.10.Sådan har arbejdstiden formet sig for denfaglærte unge kvinde fra Varde i foreløbigfem år. Men det er helt frivilligt, hun harmeldt sig til 12 timers vagter, understregerhun. Og hun ønsker ingen ændringer iarbejdstiden.- Det er så dejligt at få en arbejdsuge overståetpå tre nætter, når der forude venterfire hele fridage, siger hun. For mit vedkommendevirker fem almindelige arbejdsdagepå 8 timer hårdere og mere opslidende endtre nætter på 12 timer. Måske skyldes det, atjeg aldrig har været god til at komme op ommorgenen. Derfor passer det mig glimrendeat arbejde om natten.- Flere af mine kolleger kommer fra småbyer uden for Varde og kan nå at køre hjemom morgenen og aflevere bilen, før deressamlever skal på arbejde. På den måde slipperde for at anskaffe to biler.Selv om Rikke Pedersen er uddannet klejnsmedog medlem af Dansk Metal, er derikke meget fysisk arbejde i Tårnhallen. Menhun tager revanche i fritiden og tilbringermange timer i det lokale Fitness Center. Denspinkle kvinde dyrker styrketræning ogspinning.Moderne tider - arbejde: Klejnsmed Rikke Pedersen sidder mageligttilbagelænet. Via et lille joystick og en skærm styrer hun svejsning af storevindmølletårne. Det kræver først og fremmest koncentration og akkuratesse.Afsender:Postboks 77777000 Fredericia