MILJØREDEGØRELSE 2010 - Aalborg Zoo

MILJØREDEGØRELSE20101

ForordAalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops ogmøder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger, som virksomhederne er ansvarlige for.På den baggrund blev forbruget i Aalborg Zoo kortlagt i efteråret 1998. Kortlægningen viste bl.a et forbrug på 40.000 m3 vand,800.000 kwh el og 35.000 m3 fjernvarme.I marts 1999 blev Aalborg Zoo således miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001, som den første zoologiske have i verden.Efter 11 år med et velfungerende miljøledelsessystem, kan det nu konstateres, at der er opnået betydelige reduktioner i forbrugetog dermed også en stor økonomisk gevinst. Det skal også nævnes at der til stadighed kommer nye forslag fra medarbejdere fraalle faggrupper og det beviser at systemet fungerer og det skyldes netop det engagement der er fra alle ansatte.Facts om Aalborg ZooAalborg Zoo blev indviet i 1935 og er i dag én af provinsens største helårsåbne turistattraktioner med et besøgstal på 326.245 i2010Zoo´s areal udgør 8½ ha, som stilles vederlagsfrit til rådighed af Aalborg Kommune. Zoo er en selvejende institution, der årligtmodtager tilskud fra stat og kommune.Aalborg Zoo har mere end 1.547 dyr fordelt på 140 arter. På årsbasis er der beskæftiget ca. 50 medarbejdere.Aalborg ZooMølleparkvej 639000 Aalborgwww.aalborgzoo.dkFormålAalborg Zoo´s vigtigste formål er naturbevarelse, direkte gennem internationalt samarbejde omkring avl, forskning oggenudsætning i naturen og indirekte gennem formidling af viden om truede dyr.2

Miljøledelse i Aalborg ZooAalborg Zoo blev i 1999, som den første zoologiske have i verden, miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001.Miljøledelsessystemet er certificeret af Dansk Standard.Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver Aalborg Zoo's miljøpolitik, målsætninger og mål for det eksterne miljø.Håndbogen er med virkning fra den 1. marts 1999 gældende for alle medarbejdere i Aalborg Zoo.I håndbogen er retningslinierne for Aalborg Zoo's miljøaktiviteter og miljøledelsessystemet beskrevet. Miljøledelse er denledelsesform, hvor arbejdet med alle havens væsentlige miljøpåvirkninger bliver inddraget i den daglige ledelse og de dagligearbejdsrutiner i form af overvågning af miljøforhold og løbende miljøforbedrende aktiviteter.Et miljøledelsessystem udstikker rammerne for, hvordan man styrer de aktiviteter, der kan resultere i miljømæssige belastninger.Systemet giver en systematisk kontrol af Aalborg Zoo's miljøforhold.Miljøledelsessystemet skal sikre, at Aalborg Zoo virkeliggør miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål for derigennem tilstadighed at forbedre sig på miljøområdet.Denne miljøredegørelse samt miljøpolitik, -mål og -målsætninger kan downloades på www.aalborgzoo.dk3

MiljøpolitikFormålet med Aalborg Zoo’s miljøpolitik er at sikre, at ansatte i Aalborg Zoo motiveres til stedse at have det eksterne miljøfor øje, således at arbejdet tilrettelægges på en måde, så miljøet tilgodeses i videst mulig omfang – til glæde for Aalborg Zoo,for det omliggende samfund og den danske natur.Aalborg Zoo ønsker at medvirke til, at alle forhold, der har relation til driften af zoologisk have, udføres til størst mulig gavnfor miljøet. Aalborg Zoo ønsker derfor en kontinuert forbedring af miljøforholdene og som minimum at overholde allegældende love, som Aalborg Zoo er omfattet af.Aalborg Zoo ønsker at fokusere på den miljømæssige belastning primært i forbindelse med forbruget af el, vand og varme,således at Zoo’s samlede belastning af miljøet reduceres mest muligt.Endvidere ønsker Aalborg Zoo at fokusere på affaldssortering, således at den gennemføres til størst mulig gavn for miljøet.Miljøforholdene vil løbende blive forbedret under hensyntagen til økonomisk formåen og den til enhver tid værendeteknologiske udvikling.Aalborg Zoo vil ligeledes aktivt kommunikere vedrørende havens miljøforhold og opfordre underleverandører til at arbejdemod minimal miljøbelastning.Aalborg Zoo ønsker, som en naturlig del af den formidling, der sker mod publikum og skoleelever, at øgeinformationsadgangen for eksterne grupper til at følge med i målinger og resultater.Aalborg Zoo’s miljøpolitik gennemgåes hvert andet år i marts måned næste gang i år 2010 og formidles til medarbejderneved udlevering af et eksemplar af politikken. Politikken er offentlig tilgængelig, og kan rekvireres ved henvendelse tilzoologisk have eller kan downloades på www.aalborgzoo.dk.4

MiljømålsætningAalborg Zoo vil, hvor det er teknisk og økonomisk forsvarligt:• Fokusere på miljøemnerne energi, vand og affaldssortering.• Minimere forbrug af el, varme og vand ved optimering af nuværende anlæg, anvendelse af vedvarende energi samt tillige(gen)anvendelse af regn og procesvand.• Anvendelse af energibesparende køretøjer og arbejdsredskaber i den interne arbejdsgang.• I videst muligt omfang forsøge at anvende produkter, der har mindst mulig miljøpåvirkning i arbejdsprocesser for derved atmindske omfanget af miljøbelastningen. Herunder anvende Svanemærket papir til PR og markedsføringsmateriale.• Hvor muligt anvende FSC mærket træ, der sikrer bæredygtig skovdrift, bæredygtig økonomi og social bæredygtighed. Forandre materialers vedkommende bør det sikres, at de på tilsvarende måde er fremstillet efter de mest miljørigtige metoder,hvilket i begge tilfælde kan ske efter forudgående henvendelse til leverandører.• Generelt tilstræbe, at leverandører motiveres til at anvende miljørigtig indpakning og emballage af de varer Aalborg Zoomodtager, og i det hele taget begrænse indpakning og emballage til det mest nødvendige materiale.• Ved fremtidige ny og tilbygninger tilsikre, at nærværende målsætning opfyldes, således at såvel rådgivere som entreprenørergøres bekendte med de krav, der opstår som følge af miljøpolitikken for Aalborg Zoo.5

Miljømål 2010• Vandforbruget i Søløveafdelingen forsøges nedbragt med 5 %.• Der installeres varmepumper i vinterhus og i Næsebøjrneanlægget.• Udskiftning af dieseldrevet vogn ved Elefanter til en eldrevet vogn.• Der lukkes permanent for vandet ved løvehoved og slangespringvandet• Ny pumpe opsættes til Isbjørnefilter.MiljøredegørelseVed gennemgangen af Zoo’s miljøpolitik blev der ikke fundet anledning til ændringer for nuværende.I 2010 er der i henhold til miljøhandlingsplanerne og ved opfyldelse af diverse opstillede miljømål, gennemført en rækkemiljøtiltag.Vandforbrug i Søløveafdelingen.Der var i 2009 et forbrug af vand i Søløveanlægget på 10810 m3 vand. I 2010 var den mængde faldet til 6477 m3. Det er altså enbesparelse på 4333 m3 eller ca. 40 %. Det skyldes både øget fokus på vandhandlingsanlægget til bassiner for søløve og pingvin,udskiftning af hardware samt et ændret mønster i brugen af de små karantænebassiner i kælderen.Vi udskiftede i december 2009 alle membraner i Ultramembrananlægget hvilket resulterede i en mere effektiv vandrensning medlavere forbrug til returskyl af membranerne. De gamle membraner havde kørt i 7 år, hvilket er 2 år mere end fabrikantenforeskriver.Idet søløvernes adfærd ændres afhængig af mængden af søløver, ændres frekvensen af vandskiftet i karantænebassinerneligeledes. Der kan derfor være store forskelle på vandforbruget fra år til år i disse. I 2010 har bassinerne ikke været brugt såmeget som året før.6

Varmepumper.Et energi og miljøprojekt nogle maskinmesterstuderende lavede i Zoo viste bl.a at der i vores såkaldte vinterhus var et forbrug på7180 kWh ved opvarmning af huset med elvarme på et år. Dette forbrug kunne nedsættes til 1800 kWh ved opsætning af envarmepumpe. Da vi har et hus mere der til forveksling ligner vinterhuset, nemlig vor ” stald ” til Næsebjørne, blev det besluttet ather ligeledes skulle opsættes en varmepumpe. Efterfølgende er det besluttet at hvis ikke der kommer flere brugsmuligheder forvinterhuset så bliver dette revet ned og derfor kommer det ikke på tale at opsætte varmepumpe i dette hus alligevel. ForNæsebjørnshusets vedkommende var det økonomien der spændte ben for projektet, men vi håber der sker noget i 2011.Udskiftning af dieseldrevet bil i Elefanthuset.Vi har i et par år deltaget som test-partner i udviklingen af et brændselcelledrevet elkøretøj. Der er tale om et samarbejde mellemTeknilogisk Institut, GMR Maskiner, Serenergy og OK. Køretøjet er et arbejdskøretøj med tiplad, som kan erstatte voredieseldrevne ”møg-vogne”. Brændstoffet er Methanol ( træsprit ), som kan fremstilles af organisk materiale ( halm m.v. ).Methanol er relativt harmløst i forhold til benzin og diesel. Desuden er der ingen røg fra udstødsgasser fra køretøjet.Vi havde i 2010 den fornøjelse af at indvie og testkøre vognen under besøg af Miljøminister Lykke Friis.Testkøretøjet har i 2010 kørt flere andre steder i landet, og produktion af 1. serie i den endelige udgave pågår efterfølgende.Aalborg Zoo har forpligtiget sig til køb af 1. stk brændselcelledrevet køretøj, når disse er færdigproduceret. Denne skal indgå idet daglige arbejde i Elefanthuset, samt bruges til formidling i højsæsonen.Se www.ecomotion.dk , www.gmr.dk og www.serenergy.dk for mere info.Ny pumpe i Isbjørneanlægget.Forbruget i 2009 var på 138112 kWh i Isbjørneanlægget og besparelsen var sat til at være 5 % eller 6905 kWh. Besparelsen blevpå 158 kWh eller 0.11 % og dermed er målet ikke nået. Der er ikke nogen tvivl om at besparelsen på pumpen er til stede, mengrundet højere pumpeintensitet er forbruget ikke faldet. Vi har så at sige renset mere vand med samme forbrug i stedet for atspare på forbruget. Det gav sig til udtryk i form af flot vand i isbjørnebassinet hele sæsonen 2010.7

ElforbrugElforbrug140000012000001000000875781 922912 934120 959383 982116 9279601039960 1078494 1225818 1212957 1234002 1183299 1197726Forbrug i kwh800000600000400000Elforbrug20000001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010I forhold til 2009 er der sket et lille fald på 14427 kWh. Elforbruget har vi meget focus på hele tiden i alle afdelinger og det erfint at vi kan fastholde og endda præstere et lille fald. Faldet er dog så lille i det samlede regnskab at det er meget svært at findeud af hvor præcis besparelsen er sket.8

VandforbrugVandforbrug4500040000393393500033182Forbrug i m3300002500020000150002835526426238852629329924 293122812029399266272249228135Vandforbrug10000500001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010ÅrstalForbruget af vand er steget med 5643 m3. Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende at det antal m3 der ikke blevregistreret pga. defekt måler sidste år igen er blevet nu igen figurerer i forbrugstallene.9

FjernvarmeFjernvarmeforbrug500004500043828Forbrug i m3400003500030000250002000015000387483431930431 309462664125496267052989434743369983457935438Fjernvarmeforbrug10000500001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010ÅrstalFjernvarmeforbruget viser en stigning på 8390 m3. Det er en stigning på ca 24%, og det kan forklares med at opvarmningsåret2010 var ret ekstremt i forhold til normen. Graddagetallene fra DMI viser at varmebehovet lå ca. 20% over normalen.10

AffaldAffald1400001200001000008000011337092870899909637085170810807636095280105180116800102990 10209091920Kg60000Affald400002000001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Mængden af affald varierer meget fra år til år, da det bl.a. afhænger af, mængden af de gratisvarer vi får, men en stigning / ellerfald af gæster har også indflydelse.11

Affald i forhold til besøgende gæster.450000400000350000347745385857 385802363858 363871 365265386056367095389461 391363372391397647326245Antal kg og besøgende30000025000020000015000010000011337092870 89990 9637085170 81080 7636095280105180116800102990 10209091920AffaldBesøgen5000001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Årstal12

Aalborg Zoo sorterer affald i følgende fraktioner:Industriaffald; Papir/pap, jern og metal, frugt og grønt, betonaffald, have- og parkaffald samt kødaffald.Farligt affald; Maling, trykimprægneret træ, pærer og lysstofrør, glas, kanyler og medicinrester, batterier, spildolie,elektronikaffald.Den resterende mængde affald, der ikke kan sorteres i ovenstående fraktioner, køres til forbrænding. Der er sket en fald på 10170kg i forhold 2009 og det er dejligt at vi har kunnet nedsætte mængden fra sidste år. Grunden har nok desværre bare været at vihar haft et stort fald i antal af besøgende.Gødning fra dyrene bliver fra 1. januar sendt til kompostering/jordforbedring hos RGS 90 det skyldes et EU direktiv kaldetBALAI og det foranledige at vi skulle bortskaffe vores gødning anderledes end hidtil og det resulterede i ovennævnte løsning.Dog bliver gødning fra rovdyr og aber stadig sendt til forbrænding af veterinære hensyn.Uddannelse og træningMiljøkoordinatoren har deltager i mødeaktiviteter i miljøgruppen i DAZA regi, Nyansatte får en grundig gennemgang afmiljøledelsessystemet og får desuden udleveret en folder, der i korte træk fortæller om miljøet og arbejdsmiljøet i Aalborg Zoo.Desuden bliver der hvert år afholdt et møde for at det samlede personale kan få en orientering om hvorledes det er gået medmiljøarbejdet det pågældende år.Eksterne henvendelserDer er stadig stor interesse for at høre mere om, hvorledes miljøledelse praktiseres i Zoo og desuden er der en del elever fra bådefolkeskolen, gymnasier og studerende fra universitetet der bruger os i forbindelse med forskellige opgaver, som de bliver stillet iforbindelse med deres uddannelse.FormidlingSkoletjenesten tilbyder som en del af undervisningstilbudene undervisning i emnet “Miljøet i Aalborg Zoo”.Aalborg Zoo har desuden et medlem i ”EAZAs Education Committee”, som er den europæiske zoo-organisation med over 300medlemmer. Herunder er der en række forskellige arbejdsgrupper, hvor der bl.a. arbejdes med publikumsundersøgelser,zoodesign m.m. I den forbindelse er en af Aalborg zoos formidlere formand/koordinator for en gruppe, som arbejder med ”globalopvarmning” og miljø/bæredygtighed.13

ZooshoppenI Zooshoppen prøver man også at få varer på hylderne som appellerer til kunder der efterspørger andre varer end det almindeligesortiment, bl.a. kan man købe en trætapir, Trætapiren er udført i træsorterne Varillo og Cedrillo fra et FSC-certificeretregnskovsområde i Honduras,det er med til at støtte bevarelsen af regnskoven. Tapiren er designet af Tobias Jacobsen, barnebarnaf Robert Jacobsen. Trætapiren kan købes i Zoo-shoppen, som igennem 4 år har haft den i sortimentet. Desuden er der andreprojekter man støtter op om, nævnes kan et projekt hvor polioramte kvinder i Afrika laver smykker.Vandbehandling i Aalborg ZooI Aalborg Zoo findes forskellige vandanlæg med forskellige behov. Der findes søløvevand, pingvinvand, piratfiskevand,isbjørnevand, dværgflodhestevand og andet rundt omkring. Lige fra koldt saltvand ved isbjørnene, til varmt ferskvand veddværgflodhestene. Der er mange forskellige teknologier i vandbehandlingsanlæggene, dyrene stiller store krav til vandetsbeskaffenhed, og det er noget Aalborg Zoo tager alvorligt. Vi deltager både i nationale og internationale konferencer omvandbehandling, energiforbrug og dyrevelfærd, med det formål at kunne gøre tingene bedst muligt. Både dyrepassere ogdriftpersonale udfører hver dag de pligter der skal til for at anlæggene drives så optimalt som muligt. Det er sådan i Aalborg Zoo,at driften af disse tekniske anlæg udføres i samarbejde mellem forskellige faggrupper. Det giver indsigt i hinandens opgaver, enstørre ”ejerskabsfornemmelse” og en mindre afhængighed en én persons viden. Alle holder et vågent øje med det hele.Naturbevaring/det eksterne miljøDet eksterne miljøarbejde i de zoologiske haver er overordentligt vigtigt. WAZA (World Association of Zoos and Aquarias)anbefaler alle verdens zoos at integrere miljø og naturbevaring i alle områder af zoos arbejde. Aalborg Zoo samarbejder fortsatmed Payamino stammen i ”Projekt Payamino”, et arbejde, som i korte træk går ud på at bevare stammens territorium som etlevested for dyr og mennesker. Territoriet ligger i et af verdens mest artsrige områder, og i samarbejde med universiteterne iGlasgow og Manchester, arbejder vi på at dokumentere, hvilke arter der lever i området.Der er fortsat et stort pres udefra for at udnytte de naturlige ressourcer i området i form af tømmer, guld og olie, et pres som nokikke bliver mindre i fremtiden, men indtil nu har stammen holdt stand. Det har de kunnet i kraft af at projektet har kunnet tilbydedem et alternativ til de penge, som bl.a. olieselskaber tilbyder, men også fordi vi har støttet undervisningen i landsbyen og hargjort dem mere bevidst om værdien af deres territorium.Projektets mål er fortsat at finde måder hvorpå stammen kan udnytte området på en bæredygtig måde, og samtidig forbedre dereslevevilkår.Læs mere på www.payamino.org14