12.07.2015 Views

Punkt_90_Bilag_1_Afrapportering_stoettestroempe_projekt - Struer ...

Punkt_90_Bilag_1_Afrapportering_stoettestroempe_projekt - Struer ...

Punkt_90_Bilag_1_Afrapportering_stoettestroempe_projekt - Struer ...

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

STØTTESTRØMPEROPTRÆNING AF BORGERE - HJÆLP TILSELVHJÆLPEt tillægs<strong>projekt</strong> under Rehabiliterende Ældrepleje 2012- 2013www.struer.dk


IndholdBaggrund ............................................................................................................................. 3Metode ................................................................................................................................. 3Målgruppen .......................................................................................................................... 4Resultater ............................................................................................................................ 4Borgertilfredshed ................................................................................................................. 5Økonomi og effektivisering ................................................................................................... 5Konklusion ........................................................................................................................... 6Diskussion ........................................................................................................................... 7Anbefaling ............................................................................................................................ 7<strong>Bilag</strong> 1. udarbejdet procedure for støttestrømer .................................................................. 8Vivi Altenburg, Vibeke Machmüller, Vicki Svarre Pedersen – Projekt Rehabiliterende Ældrepleje2


Baggrund<strong>Struer</strong> Kommune, har i perioden juni 2012 til maj 2013, sat særligt fokus på den rehabiliterende indsats i denkommunale hjemmepleje. Der er gennemført et implementerings<strong>projekt</strong>; ”Rehabiliterende Ældrepleje”, somhar arbejdet med hjælp til selvhjælps metoder, på flere indsatser i borgernes hjem.En af indsatserne har været, at støtte borgere, der er bevilget kompressionsstrømper, i at blive selvhjulpne ihverdagen. Mange borgere, der er afhængige af daglig brug af kompressionsstrømper, bliver også afhængigaf daglig støtte, efter § 83 i Lov om Social Service (personlig og praktisk hjælp), til at tage strømperne på ognogle til at tage dem af. Dette behov begrænser borgerens frihed i hverdag, da de skal vente på en hjælper,før de kan forlade hjemmet. Det har været ønske, at undersøge om en øget indsats, med brug afhjælpemidler, kunne frigøre borgeren fra denne afhængighed og dermed få friheden tilbage, til selv attilrettelægge hverdagen.I <strong>Struer</strong> Kommune har ca. 400 borgere bevilget kompressions- eller støttestrømper. Såfremt man ikke selvkan tage dem af og på, bevilges der 10 minutters støtte til dette, morgen og aften syv dage om ugen. Detkoster årligt ca. kr. 50.000, med en timepris i plejen på ca. kr. 400, afhængig af tidspunkt på dagen og valg afleverandør på fritvalgsområdet. Mange borgere kan godt selv tage strømperne af, men kan ikke få dem på.Omkostningen reduceres til det halve eller ca. kr. 25.000 årligt, hvis der kun er behov for støtte en gang idøgnet. Der er ikke data på hvor længe borgere i gennemsnit anvender kompressions- eller støttestrømper,men en klinisk retningslinje for behandling efter trombose i benet 1 , anbefaler en anvendelsestid på mindst 2år. Det svarer til en omkostning pr. borger på mellem 50.000 og 100.000 kr. Forudenpersonaleomkostningen, anvendes der et hjælpemiddel (strømpepåtager) for, at lette medarbejdernesarbejdsmiljøbelastning, når der gives strømperne på. En strømpepåtager eller aftager har en levetid på ca. ½år. Hvert hjælpemiddel koster ca. kr. 350. En årlig udgift til hjælpemiddelområdet på ca. kr. 700 pr. borger +selve kompressionsstrømperne.Med afsæt i både frihedsaspektet for borgeren, livskvalitet og de kommunaløkonomiske konsekvenser, erindsatsen gennemført. Der har i <strong>projekt</strong>et Rehabiliterende Ældrepleje, været ressourcer til indsatsen.MetodeDer blev indkøbt hjælpemidler som er målrettet borgeren selv (Butler). Fokus i indsatsen var, at styrkeegenomsorgskapaciteten og gøre borgeren uafhængig af den daglige støtte, og dermed frihed til selv atbestemme over tiden i hverdagen.Der er lavet udtræk fra det kommunal omsorgssystem, over borgere der er bevilget støtte til kropsbårnehjælpemidler, og efterfølgende undersøgt, om borgere er bevilget støtte til kompressionsstrømper. Listenmed borgere er derefter sendt til kommunens fire hjemmeplejedistrikter, med henblik på at de sædvanligehjælpere, skulle finde de borgere som ville have en kognitiv kompetence og fysik til, at lære opgaven selv.Borgeren blev efterfølgende kontaktet af en ergoterapeut, med aftale om besøg i hjemmet, hvor borgerenblev introduceret til muligheden for at lære selv, at tage strømpe på, af eller begge dele. Hvis borgeren varpositiv, var det ergoterapeuten der tog besøgene i hjemmet de følgende dage, i stedet for den sædvanligehjælper, med henblik på at instruere borgeren i at anvende relevant hjælpemiddel. Borgeren fik det1Center for kliniske Retningslinjer, Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper tilforebyggelse af posttrombotisk syndrom, PTS hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende dyb venetrombosei underekstremiteterne og/eller bækkenet3


nødvendige antal besøg, indtil borgeren var tryg ved selv at varetage opgaven eller, at oplæring måtteopgives. Borgeren kunne altid kontakte enten plejegruppen eller ergoterapeuten, ved usikkerhed elleroplevelse af, at det alligevel ikke fungerede.Ved hver enkelt borger er anvendt et anvendelsesskema udviklet af Hjælpemiddelinstituttet 2 , (usabilitytest)til, at registrere borgerens oplevelse af hjælpemidlet. Den systematiske registrering var for at vurderebrugeroplevelsen omkring brug af hjælpemidlet.Borgere har også haft mulighed for aktivt, at henvende sig og bede om støtte til oplæring. Det kunne ske vedpositiv presseomtale, eller ved mund til øre metode, hvor borgere har hørt om andre, der har lært opgavenselv. Intentionen har været, at frigøre flest mulige borgere fra afhængighed af den kommunale indsats, ikkeat vurdere effektpotentialet generelt, ved case-kontrol eller randomisering. Borgere er inkluderet efterhåndensom henvendelser er indkommet.Til sidst i indsatsperioden, er personale i hjemmeplejen instrueret i oplæring af borgere for, at forankre dennestrategi fremadrettet. Det vil sige, at enkelte af borgerne primært har fået instruktion af Sosu-plejepersonaletog ikke en terapeutErgoterapeuten har haft frihed til, at forvalte tiden fleksibelt og anvende den nødvendige tid fra gang til gang.MålgruppenBorgere der kunne inkluderes, var både borgere der gennem længere tid havde fået støtte til på- elleraftagning, samt borgere der var ny-bevilgede. Der var ingen aldersgrænse og som udgangspunkt fik allemulighed for, at lære det hvis plejen vurderede det relevant, eller borgeren selv henvendte sig. Enesteeksklusionskriterium var, hvis borgeren var inkluderet i <strong>projekt</strong> Rehabiliterende Ældrepleje som borger ikontrolgruppen.ResultaterDer er inkluderet 17 borgere, fordelt med 8 borgere fra kommunens nordlige hjemmehjælpsdistrikt påThyholm og 9 fra resten af kommunen.12 kvinder i alderen fra 61 – 89 år. Gennemsnitsalderen for kvinderne er på 75 år.5 mænd i alderen fra 58 – 88 år. Gennemsnitsalderen for mændene er på 76 år.83% af de deltagende kvinder blev selvhjulpne, mens det var 40% af mændene.Gennemsnitsalderen på borgere der blev selvhjulpne er 73 år, med et interval fra 58 – 89 år, mens den forresten er på 82 år med et interval fra 73 – 88 år. Der er ikke noget der peger på at alder er en afgørendefaktor, bortset fra, at alle inkludere borgere under 70 år, er blevet selvhjulpne.2 http://www.hmi.dk/page1930.aspx?recordid1930=574&q=str%C3%B8mpep%C3%A5tager4


Nedenstående tabel viser en oversigt over inkluderede borgere.Borger periode med Visiteret timer/ Blevet Bemærkningnr. visiteret støtte min indtil ”forsøg” selvhjulpen1 27.05.11- fortsat 93:20 Nej Nedsat fysik og fodfacon2 07.12.11- fortsat 61:50 Nej Kan ikke huske at tage den på3 16.05.11- fortsat 98:35 Nej Nedsat fysik og nedsat syn4 02.07.12- 10.12.12 16:55 Ja5 25.07.12- 21.11.12 16:20 Ja6 08.02.12- 04.12.12 47:50 Ja7 04.09.09- 28.02.13 71:10 Ja Periodevis brug8 21.02.11- fortsat 155:10 Nej Nedsat fysik og fodfleksion9 15.12.11- 25.02.13 46:05 Ja10 21.08.12- 04.04.13 32:50 Ja11 30.03.12- 14.03.13 60:40 Ja12 17.10.11- 19.12.12 88:40 Ja13 21.08.12- 25.02.13 60:40 Ja14 09.08.12- fortsat 29:45 Nej Strømper for stramme til stativ15 10.05.12- 11.03.13 32:40 Ja16 01.03-13- 18.03.13 0:00 ny borger Ja Oplæres fra ny - uddelegering17 01.03.13- 10.03.13 0:00 ny borger Ja Oplæres fra ny - uddelegeringSom det fremgår af ovenstående tabel, er 70 % af de inkluderede borgere blevet selvhjulpne og i stand til, atvaretage opgaven selv. To af borgerne er instrueret fra start og har derfor ikke nået at få en bevilling ihjemmeplejen. I gennemsnit har de borgere som tidligere var bevilget støtte, og som blev selvhjulpne,visiteret 47 timer indtil indsatsen, med et udsving fra 16 til 88 timer. I alt er der visiteret 474 timer til borgeresom selv kunne lære det. Ingen af de valgte borgere havde fået støtten svarende til to fulde år, som denkliniske retningslinje anbefaler. Det er vigtig at pointere, at baggrund for lægeordinationen ikke er undersøgt,og kan handle om mange andre problemer, end den kliniske retningslinje, retter sig imod.Det har taget mellem 3 og 4 besøg at gøre borgere selvhjulpne eller finde ud af, at det ikke kan lade siggøre. Besøgene har haft en fleksibel tid på mellem 20 og 30 minutter, i alt ca. 1:30 pr. borger til instruktion ogopfølgning.BorgertilfredshedPå anvendelsestesten, har borgere der er blevet selvhjulpne, givet udtryk for høj tilfredshed. På en skala fra0-5 opleves en gennemsnitlig tilfredshed på 4,5. Det er højt og viser en klar tendens til, at teknologi der givermening for borgeren, opleves positivt.Økonomi og effektiviseringMan kan i dette <strong>projekt</strong> ikke tale om en reel besparelse, da alt den beregnede hjælp, er visiteret og leveret.Der kan laves et par alternativkalkuler på omkostningerne. Ved at antage, at borgerne der blev selvhjulpne,skulle have støtten i to år, kan der estimeres en fiktiv besparelse, hvis oplæring var sat ind fra starten. Iberegningerne er det alene forudsat at borgere får støtte en gang i døgnet:5


Alternativ 1: Forudsætning at alle ville have fået støtte i 2 årEstimeret Besparelse:10 borgere med 2 års støtte én gang dagligt kr. 500.000,00Forbrug inden oplæring 474 timer á 400 kr. 189.600,00Kr. 310.400,00Udgifter til oplæring 10 x 1,5 time á 400 kr. 6.000,00Kr. 304.400,00To borgere med skyggevisitation 2x 50.000 kr. 100.000,00I alt fiktiv besparelse Kr. 404.400,00Det svarer til en estimeret årlig besparelse på kr. 202.200,00 på de 12 borgere i personaleomkostninger.Alternativ 2: Forudsætning at borgere ikke havde modtaget den støtte som har været visiteret inden oplæringEstimeret besparelse:Samlet forbrug inden oplæring Kr. 189.600,00Udgifter til oplæring Kr. 6.000,00I alt fiktiv besparelse Kr. 183.600,00Borgere der er blevet selvhjulpne, har i gennemsnit været visiteret i 45 uger, med udsving fra 16 – 105 uger.Det svarer til en årlig besparelse på ca. kr. 212.160,00.Det er umuligt at beregne den reelle besparelse, da det er usikkert hvor længe borgerne ville være forsatmed strømperne og støtten. Det er rimeligt at antage, at de borgere som lærte opgaven selv, også ville havekunnet lære det på bevillingstidspunktet.Uanset beregningsmodel kommer en besparelse på hjælpemidler på ca. kr. 450 årligt pr. borger, da detanvendte hjælpemiddel er billigere i indkøb og mere holdbart. Det reducerer driftsomkostningerne.I processen har det også vist sig, at selvom borgerne ikke er blevet selvhjulpne, har det anvendtehjælpemiddel været anvendeligt til, at lette medarbejdernes arbejdsmiljø.KonklusionDer er en sikker besparelse for <strong>Struer</strong> Kommune ved en systematisk indsats med oplæring af borgere i selvat varetage opgaven med at tage kompressions/støttestrømper på og af. Besparelsen svarer til at enfuldtidsansat terapeut, skal oplære ca. 20-25 borgere årligt, for at være omkostningsneutral.Borgere har givet udtryk for stor tilfredshed med brug af hjælpemidlet.70% af de udvalgte borgere, blev selvhjulpne.Medarbejderne oplever det anvendte hjælpemiddel, i flere tilfælde, letter deres arbejdsmiljø, også selvomborgerne ikke bliver selvhjulpne6


<strong>Bilag</strong> 1. udarbejdet procedure for støttestrømerProcedure for StøttestrømperUdformet så procedure bliver ensartet samt til oplæring af nye ansatteSygehus, egen læge eller anden vurderer at der er behov for anvendelse af støttestrømper hos borger oghjemmesygeplejen kontaktes via en henvisning. Mette Andersen, Sanne Rask og Hanne Outzen fra sygeplejen står, påaftalte dage, for støttestrømper.Hvis der er ødem:Sygeplejen starter op med Rhenabind:• Vurderer om borger kan varetage opgaven selvstændigt ellers• Uddelegere opgaven til hjemmeplejenEfter x antal uger, når ben er pæne og uden ødem, kontakter borger eller hjemmeplejen atter sygeplejen, der tager ud tilborger for at tage mål til støttestrømper, samt vurderer hvilket hjælpemiddel borger har behov for til på/aftagning.• Eureka (blå) Ca. 356,-• Sim – slide (grøn) Ca. 2<strong>90</strong>,-• Butler metal stativ Ca. 256,-• Dressbuddy on/off Ca. 1200,-• Der benyttes fortsat Rhena bind ved behov indtil strømperne kommer.Hvis der ikke er ødem:Tager sygeplejen mål til støttestrømper, samt vurderer hvilket hjælpemiddel borger har behov for, af ovenstående, tilpå/aftagning.Der kommer strømper, handsker og påtager med posten til borger og sygeplejen kontaktes:• Hvis plejen kommer i hjemmet tager de kontakt til sygeplejen• Ved selvhjulpne borger tager de selv kontakt til sygeplejen med henblik på opstarten medstøttestrømperHvis borger bliver selvhjulpen afsluttes borger ved sygeplejen. Hvis borgers funktionsniveau vurderes for lavt til atkunne varetage opgaven:• Uddelegeres opgaven til hjemmeplejenDer vurderes løbende på funktionsniveau og om borger kan overtage opgaven med tiden.Eureka, Sim – slide – butler kan benyttes af borger, samt som APV hjælpemiddel af hjemmeplejen.Ved tvivl eller afprøvning af andet – kontakt trænende terapeuter Anne stoffer Nielsen samt TinaVestergaard via advis.Oplært i brug af Butler metal stativ, som kan hjælpe med oplæring af andre:Gr. Øst B - Birte VedelGr. Øst A - Jette Lindstrøm PedersenGr. Nord - De fleste fra GruppenTrænende terapeuter – Anne Stoffer Nielsen, Tina VestergaardButler metal stativ samt dressbuddy findes på Gimsinglundvej 3, På sundhedscentret samt ved sygeplejen.8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!