Glad mad i børnemaver - Fødevarestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Planlægning Når du laver sund og velsmagende mad til børn er det vigtigt med en god planlægning. God planlægning sikrer, at du har styr på måltidernes økonomi, kvalitet, smag, farver, indkøb, hygiejne m.m. Madplaner giver overblik og gør hverdagen overskuelig. Kold eller varm mad? Rent ernæringsmæssigt er kolde og varme frokostmåltider lige gode. Men det er vigtigt, at madens konsistens passer til børnenes udviklingstrin: • Varme måltider med blød og tyggevenlig konsistens er velegnede til de helt små • Kolde rugbrødsmadder og rå gnave-grønsager kræver mere tyggearbejde og er mest velegnede til de større børn. VaRIaTIOn Madvaregrupper Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer, et barn har brug for. Derfor skal børn have et varieret udbud af madvarer. Du kan sikre variation ved at kombinere madvarer fra grupperne nedenfor. 1. Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta 2. Grønsager, bælgfrugter og frugt 3. Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter 4. Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade, fedtholdige kerner og nødder. Det er en god ide at veksle mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe. Præsenter også børnene for nye og forskellige madvarer. Du kan få mere inspiration i vedlagte variationslister og sæsonskemaer side 24, 38, 52, 66 og 68. 4 Planlægning Madplaner her i bogen Til vuggestuebørn består madplanerne mest af varme frokostmåltider, mens der til børnehavebørn mest er kolde frokostmåltider. Bogens forslag til madplaner indeholder følgende: • Forårs-madplan med 4 varme og 1 koldt frokostmåltid til vuggestuebørn, se side 12. • Sommer-madplan med 4 kolde og 1 lunt frokostmåltid til børnehavebørn, se side 26. • Efterårs-madplan med 3 varme og 2 kolde frokostmåltider til børnehavebørn, se side 40. • Vinter-madplan med 5 varme frokostmåltider til vuggestuebørn, se side 54.
SåDan Kan Du PLanLæGGE Planlæg frokosten først Det er en god idé at planlægge frokostmåltiderne først og bagefter tilpasse mellemmåltiderne: • De dage, hvor du laver vegetarfrokost − fx suppe eller grød − kan børnene have brug for proteinrig og mættende mad om eftermiddagen − fx kød- eller fiskepålæg. • Du kan kombinere et varmt måltid til frokost med et koldt mellemmåltid til eftermiddag og omvendt. • Hvis frokosten består af rugbrødsmadder, kan mellemmåltidet bestå af ris, pasta eller en anden type brød. • Når du laver kød eller fisk til frokost, er det ikke nødvendigt med kød eller fisk om eftermiddagen. Du kan få mere inspiration ved at se madplanerne side 12, 26, 40 og 54. Varier mellem dyre og billige retter Nogle måltider kan bestå af billige og nemme retter, fx grød eller mad med bælgfrugter. Andre kan være dyrere og mere tidskrævende retter, fx kød eller fisk. Ved at veksle mellem billige og dyre retter får du mere mad for pengene. Det kan også betale sig at vælge madvarer efter sæson – se sæsonskemaer for frugt, grønt og fisk side 24, 38, 52 og 66. Genbrug madrester Allerede når du laver madplanerne, kan du overveje, hvordan eventuelle madrester kan bruges. Det er der god økonomi i. • Råkost fra dagen før kan indgå i dej til eftermiddagsboller eller i kødsovs, fars m.m. • Større portioner af farsmad − fx frikadeller, kødboller eller farsbrød − kan du bruge som pålæg. • Suppe kan du bruge til sovs dagen efter. Husk at overholde de hygiejniske regler ved brug af madrester i institutionskøkkener, læs mere på side 75. Brug Y-tallerken og frokosthånden for variation Y-tallerkenen og frokosthånden er modeller, der viser, hvordan du kan fordele forskellige typer madvarer, så det samlede måltid bliver sundt og næringsrigt. Uanset om det er kold eller varm mad. Du kan også bruge Y-tallerkenen og frokosthånden, når du planlægger madplan, så du har styr på, at de forskellige madvaregrupper kommer ind i måltiderne. Se modellerne side 78 og 79. Smag Det er vigtigt: • at give børnene varierede smagsoplevelser, så de udvikler smagssansen • at servere små retter med helt nye smagsoplevelser engang imellem • at smage maden til i forhold til sødt, surt, bittert, salt og umami (fylde og velsmag). Når du laver varieret mad, får børnene mulighed for at opleve forskelle typer smag. Husk, at smagsoplevelser er meget individuelle, fordi forskellig mad opleves forskelligt i munden. Konsistens Giv også børnene mulighed for at opleve forskellige konsistenser i måltidet. Sammensæt fx noget sprødt med noget blødt og cremet. Du kan variere madens konsistens ved at bruge forskellige tilberedningsmetoder inden for samme måltid, fx stegt fisk med ovnbagte kartofler. Eller kød tilberedt i ovn sammen med kogte kartofler og rå grønsager. Farver Når du laver flot og farvestrålende mad, får børnene mere lyst til at spise den. Gør brug af farver, som passer godt sammen. Grønsager og frugter giver gode farver til maden. Brug gerne 2-3 farvestrålende ingredienser i hvert måltid. Kombiner de mere farvestrålende madvarer med de mindre farvestrålende. Planlægning 5
Page 1 and 2: Glad mad i børnemaver - inspiratio
Page 3 and 4: Introduktion - til materialet Du sp
Page 5: Forår Madplan til vuggestuebørn
Page 9 and 10: Fordeling - af måltiderne MåLTIDE
Page 11 and 12: Resten af kalciumbehovet skal så d
Page 13 and 14: Forår Brug forårets friske varer
Page 15 and 16: FROKOST EFTERMIDDaG ManDaG Varm ret
Page 17 and 18: Mellemmåltid til eftermiddag - mæ
Page 19 and 20: Portionsangivelse på ris og guler
Page 23 and 24: FLûTES Ingredienser 20 vuggestueb
Page 25 and 26: KYLLInGELEVERPOSTEj Ingredienser 20
Page 27 and 28: Sommer Når det er varmt, er det ra
Page 29 and 30: FROKOST EFTERMIDDaG ManDaG Kold ret
Page 37 and 38: KOLD KaRTOFFELSaLaT Ingredienser 20
Page 41 and 42: Efterår Dagene bliver kortere, og
Page 43 and 44: FROKOST EFTERMIDDaG ManDaG Varm ret
Page 45 and 46: PERSILLEPESTO MED KaRTOFLER Ingredi
Page 49 and 50: OVnBaGTE SMå HaLVE KaRTOFLER Ingre
Page 51 and 52: TOMaT-MajSSaLaT Ingredienser 20 vug
Page 53 and 54: FIGEnPåLæG Ingredienser 20 vugges
Page 55 and 56: Vinter Når det er koldt og mørkt
Page 57 and 58:
FROKOST EFTERMIDDaG ManDaG Varm ret
Page 59 and 60:
Mellemmåltid til eftermiddag - mæ
Page 61 and 62:
OVnBaGTE RODFRuGTER Ingredienser 20
Page 63 and 64:
GRønKåLS-GuLERODSSaLaT MED aPPELS
Page 65 and 66:
Portionsangivelse på kartofler og
Page 67 and 68:
Mellemmåltid til eftermiddag - mæ
Page 69 and 70:
Tjek variationen Her er lister, som
Page 71 and 72:
Grønsager - grove (fortsat) ugedag
Page 73 and 74:
Fisk ugedag M T O T F M T O T F Mag
Page 75 and 76:
Frugt- og grøntpålæg (fortsat) u
Page 77 and 78:
Rester Sådan bruger du rester God
Page 79 and 80:
Frokosttallerkenen Den varme og den
Page 81 and 82:
Den kolde frokosthånd giver inspir
Page 83 and 84:
anbefaling Indarbejdet? Eksempel p
Page 85 and 86:
Hygiejne og børn - i køkkenet Ud
Page 87:
GLAD MAD I BØRNEMAVER - inspiratio
show all

Glad mad i børnemaver - Fødevarestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?