Glad mad i børnemaver - Fødevarestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

De større mellemmåltider Eftermiddagens mellemmåltid kan du tilpasse efter frokosten. For at skabe variation er det en god ide at tilbyde en anden type mad om eftermiddagen, end børnene fik til frokost. Inden for de enkelte madvaregrupper kan du også variere: • I brødgruppen kan du variere imellem forskellige typer fuldkornsbrød − rugbrød, grovbrød og lysere typer fuldkornsbrød – samt andre brødtyper uden fuldkorn. • Som smørelse oven på brødet kan du variere imellem plantemargarine og smørepålæg fx leverpostej eller torskerognssalat. • Brug også forskellige mælkeprodukter til henholdsvis koldskål og A-38 med frugt og drys m.m. Mellemmåltiderne i dette materiale For alle brødopskrifterne gælder, at dejen med fordel kan laves dagen før – i så fald bruges kun 10 g gær. Dæk skålen med plastfilm, og lad dejen hæve i køleskabet til næste dag. Brødet kan du supplere med en smørelse. Her er den nemmeste løsning plantemargarine, leverpostej eller mager friskost. En mere tidskrævende løsning er pålæg blandet med fedtstof, fx i form af en pålægssalat (tun-, makrel- eller torskerognssalat), spread (med kylling, skinke, laks) m.m. Der er også opskrifter på mellemmåltider, hvori fedtstoffet indgår i brødet, fx müsliboller. Her er brød- eller bolledejen tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof. Beregn i gennemsnit ca. 40 g brød pr. vuggestuebarn og ca. 50 g brød pr. børnehavebarn til eftermiddagsmåltidet. 8 Fordeling Brød, fedtstof og/eller pålæg kan du supplere med årstidens frugt og grønt, se sæsonskema for frugt og grønt side 24, 38, 52 og 66. Kostfiber til de helt små børn Vuggestuebørn har brug for brødtyper med et lavere indhold af kostfibre end større børn og voksne. Et højt indhold af kostfibre i maden medfører, at maden ‘fylder meget’, og derved kan det blive svært for de mindste børn at få spist tilstrækkeligt med mad til at dække behovet. Eksempelvis anbefaler Fødevarestyrelsen, at vuggestuebørn spiser fuldkornsfranskbrød fx grahamsbrød og børnehavebørn fuldkornsrugbrød til mellemmåltidet om eftermiddagen. Mælk til mellemmåltidet Giv børnene vand at drikke suppleret med mælkeprodukter. Mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i maden, men mælk bidrager også med andre vigtige næringsstoffer. For alle over 1 år er det passende med ca. ½ liter mælke- produkt dagligt. Det er ikke nødvendigt, at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales letmælk, og børn over 3 år anbefales mælk med nøglehulsmærket, dvs. minimælk, kærnemælk og skummetmælk. • Hvis du følger opskrifter og måltider i dette materiale, får børnene dækket ½ af deres kalciumbehov. Dette gælder for børn mellem 2 og 5 år.
Resten af kalciumbehovet skal så dækkes af den mælk og mad, børnene får hjemme. Hvis jeres institution vælger ikke at tilbyde børnene mælk i løbet af institutionsdagen, bør I give forældrene besked, da forældrene derved får mulighed at gøre det derhjemme. Dette kan fx ske ved at formulere en politik for mad og måltider i institutionen. Grønsager og frugter hele året Heldigvis er der året rundt mulighed for at få friske grønsager og frugter. Disse GRønSaGER er i sæson hele året: Disse FRuGTER er i sæson hele året: Agurk Avocado* Broccoli Champignon Fennikel Gulerod Kinaradise* Løg Majs Peberfrugt* Radise Salat Selleri Spinat Spirer Ananas* Appelsin* Banan* Honningmelon* Kiwi* Mango* Pære Vindruer* Æble * Kun udenlandsk * Kun udenlandsk Rigtig god fornøjelse med planlægning og det praktiske arbejde i køkkenet! Grønsager og frugter Til alle måltider serveres grønsager og/eller frugter. Det giver smag og farve til maden foruden de mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre, som grønsager og frugter er så rige på. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. De grønne sæsonvarer finder du i de følgende kapitler, hvor årstidernes mad er beskrevet, se side 24, 38, 52 og 66. I boksen herunder finder du de grønsager og frugter, der er i sæson året rundt. Fordeling 9
Page 1 and 2: Glad mad i børnemaver - inspiratio
Page 3 and 4: Introduktion - til materialet Du sp
Page 5 and 6: Forår Madplan til vuggestuebørn
Page 7 and 8: SåDan Kan Du PLanLæGGE Planlæg f
Page 9: Fordeling - af måltiderne MåLTIDE
Page 13 and 14: Forår Brug forårets friske varer
Page 15 and 16: FROKOST EFTERMIDDaG ManDaG Varm ret
Page 17 and 18: Mellemmåltid til eftermiddag - mæ
Page 19 and 20: Portionsangivelse på ris og guler
Page 23 and 24: FLûTES Ingredienser 20 vuggestueb
Page 25 and 26: KYLLInGELEVERPOSTEj Ingredienser 20
Page 27 and 28: Sommer Når det er varmt, er det ra
Page 29 and 30: FROKOST EFTERMIDDaG ManDaG Kold ret
Page 37 and 38: KOLD KaRTOFFELSaLaT Ingredienser 20
Page 41 and 42: Efterår Dagene bliver kortere, og
Page 45 and 46: PERSILLEPESTO MED KaRTOFLER Ingredi
Page 49 and 50: OVnBaGTE SMå HaLVE KaRTOFLER Ingre
Page 51 and 52: TOMaT-MajSSaLaT Ingredienser 20 vug
Page 53 and 54: FIGEnPåLæG Ingredienser 20 vugges
Page 55 and 56: Vinter Når det er koldt og mørkt
Page 61 and 62:
OVnBaGTE RODFRuGTER Ingredienser 20
Page 63 and 64:
GRønKåLS-GuLERODSSaLaT MED aPPELS
Page 65 and 66:
Portionsangivelse på kartofler og
Page 67 and 68:
Mellemmåltid til eftermiddag - mæ
Page 69 and 70:
Tjek variationen Her er lister, som
Page 71 and 72:
Grønsager - grove (fortsat) ugedag
Page 73 and 74:
Fisk ugedag M T O T F M T O T F Mag
Page 75 and 76:
Frugt- og grøntpålæg (fortsat) u
Page 77 and 78:
Rester Sådan bruger du rester God
Page 79 and 80:
Frokosttallerkenen Den varme og den
Page 81 and 82:
Den kolde frokosthånd giver inspir
Page 83 and 84:
anbefaling Indarbejdet? Eksempel p
Page 85 and 86:
Hygiejne og børn - i køkkenet Ud
Page 87:
GLAD MAD I BØRNEMAVER - inspiratio
show all

Glad mad i børnemaver - Fødevarestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?