Glad mad i børnemaver - Fødevarestyrelsen

Glad mad 

i børnemaver 

- inspiration til daginstitutioner 

Inklusive 6 børnehæfter: 

’Madens historier’

Fødevarestyrelsen 

Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til 

bord. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, 

koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Kontoret for 

ernæring arbejder bl.a. for at fremme sunde kostvaner. 

Fuldkornspartnerskabet 

I Fuldkornspartnerskabet arbejder vi for at få små som store til at spise meget mere 

af det sunde fuldkorn. Fuldkornspartnerskabet består af Fødevarestyrelsen, Kræftens 

Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, 

og en lang række større og mindre virksomheder. Sammen arbejder vi for at få mange 

flere lækre fuldkornsprodukter på hylderne i supermarkedet og hos bageren, på bordet 

i institutioner, skoler og kantiner og ikke mindst på bordet ude i de små hjem. Så gå 

efter fuldkornslogoet, når du køber morgenmadsprodukter, brød, knækbrød, ris, pasta 

og mel. 

6 om dagen 

6 om dagen-kampagnen arbejder for at få danskerne til at spise mere frugt og 

grønt. Helst 6 om dagen eller 600 gram frugt og grønt om dagen. Bag kampagnen 

står et etableret samarbejde mellem myndigheder, patientforeninger og frugt- og 

grønterhvervet. 6 om dagen udvikler og iværksætter projekter, der gør det nemmere 

og mere attraktivt at spise frugt og grønt. Kampagnens logo kan bruges i forbindelse 

med oplysning om og markedsføring af frugt og grønt. 

2 gange om ugen 

Kampagnen Spis fisk 2 gange om ugen har til formål, at få danskerne til at spise mere 

fisk. Der er fokus på fire områder: 

1. At skabe et højt kendskab til 2 gange om ugen. 

2. At give inspiration til tilberedning af lækre fiskeretter. 

3. At gøre det nemmere at finde fisken i supermarkeder og hos fiskehandlere, samt 

sikre flere tilbud på fisk. 

4. At øge informationen om fisk og fiskens vitaminer, mineraler og omega-3 

fedtsyrer på www.2gangeomugen.dk. Kampagnen gennemføres i tæt dialog med 

fiskeleverandører og detailhandel. 

landbrug & Fødevarer 

Landbrug & Fødevarer repræsenterer sammenhængen fra jord til bord. 

Afdelingen for Mad, Måltider & Ernæring står for bl.a. dokumentation og 

kommunikation om mad og ernæring − herunder udvikling og implementering af 

mad- og ernæringsrelaterede materialer og aktiviteter. På www.voresmad.dk finder 

du opskrifter og anden information om landbrugsprodukter fra jord til bord. 

glad mad i børnemaver 

© Fødevarestyrelsen, 2010. 1. udgave, 1. oplag, 2010 

ISBN: 978-87-92395-86-3 

Manuskript: Helle Køngerskov, Fødevarestyrelsen, Maria Haukrogh, Fødevarestyrelsen 

Redaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning 

Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design 

Illustrationer: Jes Buusman (fotos), Frank Andersen (tegninger) 

Trykkeri: Scanprint 

Kan købes hos: 

Komiteen for Sundhedsoplysning 

Telefon 35 26 54 00. Fax 35 43 02 13 

Hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk 

E-mail: kfs@sundkom.dk 

Læs mere på www.altomkost.dk

Introduktion 

- til materialet 

Du spiller en vigtig rolle i børnenes liv 

Dette materiale er til dig, der laver mad til børn i en daginstitution. 

Du har en vigtig funktion, fordi du kan hjælpe 

børnene med at udvikle sunde spisevaner. Når børn får 

serveret sund og velsmagende mad, lærer de, at det smager 

godt at spise sundt. 

Om materialet 

I dette materiale kan du finde inspiration og tips til, hvordan 

du kan planlægge og tilberede sunde og velsmagende måltider 

til børnene. 

Økonomi og variation spiller en stor rolle i valg af måltider, 

og der er mange muligheder for at give børnene sund og 

velsmagende mad. Her i materialet har vi haft fokus på billige 

retter med fx bælgfrugter − kombineret med lidt dyrere retter 

med fx fisk og kød. Det giver afveksling og god udnyttelse af 

ressourcerne. 

Materialet indeholder: 

• Ernæringsberegnede opskrifter, der er tilpasset vuggestue- 

og børnehavebørn 

• Fire uge-madplaner − én for hver årstid 

• Hjælp til din planlægning. 

Lækre sunde opskrifter på nem og billig mad 

Opskrifterne er lige til at gå til. De består af basismadvarer, der 

kan købes hos alle leverandører, og som kan matche køkkenbudgettet. 

Der er tips til, hvordan opskrifterne kan varieres. 

Opskrifterne er leveret af partnerskabet, se modstående side, 

og af køkken-professionelle, der dagligt tilbereder mad til 

børn i daginstitutioner. Alle opskrifter er afprøvet og godkendt 

af børn og voksne i daginstitutioner. 

Opskrifterne er sammensat til hele måltider på en dag i daginstitution. 

Alle måltiderne opfylder ernæringsanbefalingerne 

uden at gå på kompromis med den gode smag. 

Madplaner der følger årstiderne 

Der er en madplan for hver årstid: forår, sommer, efterår og 

vinter. Hvis du tilpasser maden efter årstiden, lærer børnene 

årstidens madvarer at kende. Og smagen på de enkelte råvarer 

er i top i højsæsonen. 

Når du har afprøvet årstidens madplan i dette materiale, kan 

du selv gå videre. Hjælp til dette finder du i bogens sidste 

kapitler, som giver bud på gode redskaber til din egen planlægning. 

God arbejdslyst! 

Introduktion 1

Indhold 

Introduktion til materialet Š 1 

Planlægning Š 4 

Fordeling af måltiderne Š 7 

Inddrag børnene Š 10 

Tjek variationen Š 68 

Rester − sådan bruger du rester Š 75 

Frokosttallerkenen - den varme og den kolde Š 77 

Tjekliste Š 80 

Hygiejne − når man tilbereder mad til mange Š 82 

Hygiejne og børn i køkkenet Š 83 

Opskriftregister Š 84 

2 Indhold

Forår 

Madplan til vuggestuebørn − forår Š 12 

Æggekage med kartofler og broccoli bagt i ovn Š 14 

Brød med rødbede Š 15 

Torskerognssalat Š 15 

Torskerogns-fiskefrikadeller Š 16 

Æble-sennepsovs, mild Š 16 

Gulerods-æbleboller med mandler Š 17 

Chili con carne Š 18 

Pizzasnegle Š 19 

Tomatsuppe med hvide bønner Š 20 

Flutes Š 21 

Blomkålssalat med æble, druer og blegselleri Š 22 

Kyllingeleverpostej Š 23 

Forårets friske varer Š 24 

Efterår 

Madplan til børnehavebørn − efterår Š 40 

Kikærtefrikadeller Š 42 

Rødbede-æble råkost Š 42 

Persillepesto med kartofler Š 43 

Makrelsalat Š 43 

Ovnbagte selleri Š 44 

Avocadocreme Š 44 

Pizzabolle med kartoffel Š 45 

Kalvefrikasse Š 46 

Ovnbagte små halve kartofler Š 47 

Rugboller Š 47 

Ovnbagt fisk Š 48 

Ris med spinatsovs Š 48 

Tomat-majssalat Š 49 

Fuldkornssnegle med dadler og nøddecreme Š 49 

Rødkålssalat med frugt i æbledressing Š 50 

Fiskesalat Š 50 

Figenpålæg Š 51 

Pastasalat med grønsager Š 51 

Efterårets friske varer Š 52 

Sommer 

Madplan til børnehavebørn − sommer Š 26 

Pitabrød med fyld Š 28 

Hytteostpostej Š 30 

Boller med tørrede tranebær Š 31 

Råkost med spidskål og blommer i æbledressing Š 32 

Pølsehorn Š 33 

Kyllingeunderlår Š 34 

Kold kartoffelsalat Š 35 

Koldskål Š 35 

Broccolicreme Š 36 

Langtidshævede kerneboller Š 37 

Sommerens friske varer Š 38 

Vinter 

Madplan til vuggestuebørn − vinter Š 54 

Snack grønt Š 56 

Fuldkornsgrød Š 56 

Æblemos Š 56 

Fuldkornssandwichbrød Š 57 

Tunsalat Š 57 

Farsbrød Š 58 

Ovnbagte rodfrugter Š 59 

Brød bagt med rug og æble Š 59 

Fiskeruller med fyld Š 60 

Tomatsovs Š 60 

Grønkåls-gulerodssalat med appelsin Š 61 

Müsliboller Š 61 

Postej med bælgfrugter Š 62 

Thousand island dressing Š 62 

Kyllingespread Š 63 

Karry-linsesuppe med kartofler og persillerødder Š 64 

Ovnbagt laks Š 64 

Græskarkærnebrød Š 65 

Vinterens friske varer Š 66 

Indhold 3

Planlægning 

Når du laver sund og velsmagende mad til børn er det vigtigt 

med en god planlægning. God planlægning sikrer, at du har 

styr på måltidernes økonomi, kvalitet, smag, farver, indkøb, 

hygiejne m.m. Madplaner giver overblik og gør hverdagen 

overskuelig. 

Kold eller varm mad? 

Rent ernæringsmæssigt er kolde og varme frokostmåltider 

lige gode. Men det er vigtigt, at madens konsistens passer til 

børnenes udviklingstrin: 

• Varme måltider med blød og tyggevenlig konsistens er 

velegnede til de helt små 

• Kolde rugbrødsmadder og rå gnave-grønsager kræver 

mere tyggearbejde og er mest velegnede til de større børn. 

VaRIaTIOn 

Madvaregrupper 

Ingen madvare indeholder i sig selv 

alle de næringsstoffer, et barn har 

brug for. Derfor skal børn have et 

varieret udbud af madvarer. Du kan 

sikre variation ved at kombinere madvarer 

fra grupperne nedenfor. 

1. Fuldkornsbrød og gryn samt 

kartofler, ris og pasta 

2. Grønsager, bælgfrugter og frugt 

3. Fisk, magert kød, æg, mager ost 

og mælkeprodukter 

4. Olie, plantemargarine, mayonnaise, 

remoulade, fedtholdige 

kerner og nødder. 

Det er en god ide at veksle mellem 

forskellige madvarer inden for hver 

gruppe. Præsenter også børnene for 

nye og forskellige madvarer. Du kan 

få mere inspiration i vedlagte variationslister 

og sæsonskemaer side 24, 

38, 52, 66 og 68. 

4 Planlægning 

Madplaner her i bogen 

Til vuggestuebørn består madplanerne mest af varme frokostmåltider, 

mens der til børnehavebørn mest er kolde frokostmåltider. 

Bogens forslag til madplaner indeholder følgende: 

• Forårs-madplan med 4 varme og 1 koldt frokostmåltid til 

vuggestuebørn, se side 12. 

• Sommer-madplan med 4 kolde og 1 lunt frokostmåltid til 

børnehavebørn, se side 26. 

• Efterårs-madplan med 3 varme og 2 kolde frokostmåltider 

til børnehavebørn, se side 40. 

• Vinter-madplan med 5 varme frokostmåltider til vuggestuebørn, 

se side 54.

SåDan Kan Du PLanLæGGE 

Planlæg frokosten først 

Det er en god idé at planlægge frokostmåltiderne først og 

bagefter tilpasse mellemmåltiderne: 

• De dage, hvor du laver vegetarfrokost − fx suppe eller 

grød − kan børnene have brug for proteinrig og mættende 

mad om eftermiddagen − fx kød- eller fiskepålæg. 

• Du kan kombinere et varmt måltid til frokost med et koldt 

mellemmåltid til eftermiddag og omvendt. 

• Hvis frokosten består af rugbrødsmadder, kan mellemmåltidet 

bestå af ris, pasta eller en anden type brød. 

• Når du laver kød eller fisk til frokost, er det ikke nødvendigt 

med kød eller fisk om eftermiddagen. 

Du kan få mere inspiration ved at se madplanerne side 12, 26, 

40 og 54. 

Varier mellem dyre og billige retter 

Nogle måltider kan bestå af billige og nemme retter, 

fx grød eller mad med bælgfrugter. Andre kan være dyrere 

og mere tidskrævende retter, fx kød eller fisk. Ved at veksle 

mellem billige og dyre retter får du mere mad for pengene. 

Det kan også betale sig at vælge madvarer efter sæson 

– se sæsonskemaer for frugt, grønt og fisk side 24, 38, 52 

og 66. 

Genbrug madrester 

Allerede når du laver madplanerne, kan du overveje, hvordan 

eventuelle madrester kan bruges. Det er der god økonomi i. 

• Råkost fra dagen før kan indgå i dej til eftermiddagsboller 

eller i kødsovs, fars m.m. 

• Større portioner af farsmad − fx frikadeller, kødboller eller 

farsbrød − kan du bruge som pålæg. 

• Suppe kan du bruge til sovs dagen efter. 

Husk at overholde de hygiejniske regler ved brug af madrester 

i institutionskøkkener, læs mere på side 75. 

Brug Y-tallerken og frokosthånden for variation 

Y-tallerkenen og frokosthånden er modeller, der viser, hvordan 

du kan fordele forskellige typer madvarer, så det samlede 

måltid bliver sundt og næringsrigt. Uanset om det er kold 

eller varm mad. 

Du kan også bruge Y-tallerkenen og frokosthånden, når du 

planlægger madplan, så du har styr på, at de forskellige 

madvaregrupper kommer ind i måltiderne. Se modellerne 

side 78 og 79. 

Smag 

Det er vigtigt: 

• at give børnene varierede smagsoplevelser, så de udvikler 

smagssansen 

• at servere små retter med helt nye smagsoplevelser engang 

imellem 

• at smage maden til i forhold til sødt, surt, bittert, salt og 

umami (fylde og velsmag). 

Når du laver varieret mad, får børnene mulighed for at opleve 

forskelle typer smag. Husk, at smagsoplevelser er meget individuelle, 

fordi forskellig mad opleves forskelligt i munden. 

Konsistens 

Giv også børnene mulighed for at opleve forskellige konsistenser 

i måltidet. Sammensæt fx noget sprødt med noget 

blødt og cremet. 

Du kan variere madens konsistens ved at bruge forskellige 

tilberedningsmetoder inden for samme måltid, fx stegt fisk 

med ovnbagte kartofler. Eller kød tilberedt i ovn sammen med 

kogte kartofler og rå grønsager. 

Farver 

Når du laver flot og farvestrålende mad, får børnene mere lyst 

til at spise den. Gør brug af farver, som passer godt sammen. 

Grønsager og frugter giver gode farver til maden. Brug gerne 

2-3 farvestrålende ingredienser i hvert måltid. Kombiner de 

mere farvestrålende madvarer med de mindre farvestrålende. 

Planlægning 5

Brug tjeklister 

Brug gerne en tjekliste, når du evaluerer din madplan. Du kan 

finde en tjekliste side 80. 

Tjeklisten tager afsæt i Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger 

med hensyn til: 

• hvor ofte en opskrift eller madvarer skal serveres 

• madvarernes ernæringsmæssige kvalitet og mængdeforhold. 

Når du bruger tjeklister, sikrer du dig, at maden lever op til 

Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger for børn i daginstitutioner. 

Gør planen synlig 

Hæng madplanen op centrale steder i institutionen, så både 

det pædagogiske personale, børn og forældre kan orientere 

sig om dagens mad. 

Send gerne madplanerne til forældrene pr. e-mail. Så har de 

mulighed for at variere aftensmaden i forhold til frokosten. 

Husk samtidig at informere forældrene, hvis der sker ændringer. 

Tag børnene med i køkkenet 

Børn vil gerne give en hånd med i køkkenet. Det gælder 

allerede, fra de er helt små og går i vuggestue. Lad tilberedning 

af frokost eller mellemmåltid blive en fælles opgave. 

Så smitter det som regel også af på børnenes lyst til at smage 

på retterne. 

Se side 10, hvor der er konkrete fif til, hvordan du kan inddrage 

børnene i tilberedning af maden. 

6 Planlægning 

NB: Lær børnene, hvordan de passer på i køkkenet 

− både når det gælder håndtering af køkkenredskaber 

og de hygiejniske regler, se side 83.

Fordeling 

- af måltiderne 

MåLTIDER FORDELT På HELE DaGEn 

Når maden er fordelt over hele dagen, er det lettere for 

børnene at få dækket behovet for energi, vitaminer og 

mineraler. Mellemmåltiderne er vigtige, fordi børn spiser 

mindre end voksne til hovedmåltiderne 

I teorien er det lige meget, hvornår måltiderne placeres. 

Det vigtigste er, at der ikke går mere end 2-3 timer imellem 

måltiderne. 

Formiddag 

Det anbefales at tilbyde et mellemmåltid om formiddagen 

i institutionen – det gælder især vuggestuen. 

Eftermiddag 

Der tilbydes et større mellemmåltid om eftermiddagen, 

hvor langt de fleste børn stadigvæk er i institution. 

Morgen 

Det anbefales, at børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra, 

får mulighed for at spise morgenmad i institutionen. 

Frokost 

Der tilbydes kold eller varm frokost midt på dagen. 

Sen eftermiddag 

Tilbyd også et mindre mellemmåltid sidst på dagen til 

børn, der hentes sent. 

Fordeling 7

De større mellemmåltider 

Eftermiddagens mellemmåltid kan du tilpasse efter frokosten. 

For at skabe variation er det en god ide at tilbyde en anden 

type mad om eftermiddagen, end børnene fik til frokost. 

Inden for de enkelte madvaregrupper kan du også variere: 

• I brødgruppen kan du variere imellem forskellige typer 

fuldkornsbrød − rugbrød, grovbrød og lysere typer 

fuldkornsbrød – samt andre brødtyper uden fuldkorn. 

• Som smørelse oven på brødet kan du variere imellem 

plantemargarine og smørepålæg fx leverpostej eller 

torskerognssalat. 

• Brug også forskellige mælkeprodukter til henholdsvis 

koldskål og A-38 med frugt og drys m.m. 

Mellemmåltiderne i dette materiale 

For alle brødopskrifterne gælder, at dejen med fordel kan 

laves dagen før – i så fald bruges kun 10 g gær. Dæk skålen 

med plastfilm, og lad dejen hæve i køleskabet til næste 

dag. 

Brødet kan du supplere med en smørelse. Her er den nemmeste 

løsning plantemargarine, leverpostej eller mager friskost. 

En mere tidskrævende løsning er pålæg blandet med fedtstof, 

fx i form af en pålægssalat (tun-, makrel- eller torskerognssalat), 

spread (med kylling, skinke, laks) m.m. 

Der er også opskrifter på mellemmåltider, hvori fedtstoffet 

indgår i brødet, fx müsliboller. Her er brød- eller bolledejen 

tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er ikke 

nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof. 

Beregn i gennemsnit ca. 40 g brød pr. vuggestuebarn og 

ca. 50 g brød pr. børnehavebarn til eftermiddagsmåltidet. 

8 Fordeling 

Brød, fedtstof og/eller pålæg kan du supplere med årstidens 

frugt og grønt, se sæsonskema for frugt og grønt side 24, 38, 

52 og 66. 

Kostfiber til de helt små børn 

Vuggestuebørn har brug for brødtyper med et lavere indhold 

af kostfibre end større børn og voksne. Et højt indhold af 

kostfibre i maden medfører, at maden ‘fylder meget’, og 

derved kan det blive svært for de mindste børn at få spist 

tilstrækkeligt med mad til at dække behovet. 

Eksempelvis anbefaler Fødevarestyrelsen, at vuggestuebørn 

spiser fuldkornsfranskbrød fx grahamsbrød og børnehavebørn 

fuldkornsrugbrød til mellemmåltidet om eftermiddagen. 

Mælk til mellemmåltidet 

Giv børnene vand at drikke suppleret med mælkeprodukter. 

Mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i maden, 

men mælk bidrager også med andre vigtige næringsstoffer. 

For alle over 1 år er det passende med ca. ½ liter mælke- 

produkt dagligt. Det er ikke nødvendigt, at barnet får præcis 

½ liter om dagen, men med et minimum på 3,5 dl lever 

kosten lettere op til anbefalingerne. 

Børn mellem 1 og 3 år anbefales letmælk, og børn over 

3 år anbefales mælk med nøglehulsmærket, dvs. minimælk, 

kærnemælk og skummetmælk. 

• Hvis du følger opskrifter og måltider i dette materiale, får 

børnene dækket ½ af deres kalciumbehov. Dette gælder 

for børn mellem 2 og 5 år.

Resten af kalciumbehovet skal så dækkes af den mælk og 

mad, børnene får hjemme. 

Hvis jeres institution vælger ikke at tilbyde børnene mælk i 

løbet af institutionsdagen, bør I give forældrene besked, 

da forældrene derved får mulighed at gøre det derhjemme. 

Dette kan fx ske ved at formulere en politik for mad og måltider 

i institutionen. 

Grønsager og frugter hele året 

Heldigvis er der året rundt mulighed for at få friske grønsager og frugter. 

Disse GRønSaGER er i sæson hele året: Disse FRuGTER er i sæson hele året: 

Agurk 

Avocado* 

Broccoli 

Champignon 

Fennikel 

Gulerod 

Kinaradise* 

Løg 

Majs 

Peberfrugt* 

Radise 

Salat 

Selleri 

Spinat 

Spirer 

Ananas* 

Appelsin* 

Banan* 

Honningmelon* 

Kiwi* 

Mango* 

Pære 

Vindruer* 

Æble 

* Kun udenlandsk * Kun udenlandsk 

Rigtig god fornøjelse med planlægning 

og det praktiske arbejde i køkkenet! 

Grønsager og frugter 

Til alle måltider serveres grønsager og/eller frugter. Det giver 

smag og farve til maden foruden de mange vigtige vitaminer, 

mineraler og kostfibre, som grønsager og frugter er så rige 

på. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens 

varer. De grønne sæsonvarer finder du i de følgende kapitler, 

hvor årstidernes mad er beskrevet, se side 24, 38, 52 og 66. 

I boksen herunder finder du de grønsager og frugter, der er i 

sæson året rundt. 

Fordeling 9

Inddrag børnene 

Når børnene inddrages i tilberedning af maden madlav- 

ningen, er det vigtigt, at de lærer grundlæggende regler 

om hygiejne i et køkken. Se mere side 83. 

Frugt og grønt 

Lad børnene være med til: 

• at vaske, skælle, skære, dele og rive forskellige grønsager 

og frugter fx gulerødder, blomkål, persillerod, æble m.m. 

• at lægge frugt og grønt på fade eller i skåle. 

Bruger I en maskine, kan I overveje, om børnene kan deltage 

under opsyn af en voksen. 

Kartofler 


• at vaske, skrælle, skære eller rive kartofler. 

Kød og fisk 


• Fars: at veje ingredienser, at slå æg ud, at røre farsen 

og at forme fars til frikadeller, boller og farsbrød. 

• Hele stykker fisk: at skylle, skære, panere og komme fyld 

i fisk. 

• Hele stykker kød: at skære, banke, og marinere kød. 

10 Inddrag børnene 

Pålæg og pålægssalater 


• at lægge afskåret pålæg på fade, fx skinke, kylling, 

spegepølse, skæreost 

• at veje ingredienser, røre og smage salaterne til, fx torskerogssalat, 

makrelsalat, æggesalat og skinkesalat 

• at pille hårdkogte æg. 

Brød 


• at veje ingredienserne af og røre dejen 

• at skære dejen i stykker samt ælte og forme dejen til boller, 

brød m.m. 

• at pensle boller, brød m.m. 

• at lægge brød/boller i brødkurve. 

Dressing 


• at veje ingredienserne af, røre og smage til. 

Fedtstoffer 


• at anrette remoulade, mayonnaise eller plantemargarine 

i skåle.

Forår 

Brug forårets friske varer 

til at give kulør, smag og 

vitaminer til maden. 

På side 24 er der en 

oversigt over forårets billige 

og næringsrige sæsonvarer. 

Årstid 11

Madplan 

til vuggestuebørn 

Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. 

Oversigten indeholder 4 varme og 1 koldt frokostmåltid. 

• Der veksles imellem kød, fisk og vegetarmad til frokost. 

• Mellemmåltidet supplerer med andre madvarer end dem, der blev serveret til frokost. 

• Til alle måltider serveres frugt og/eller grønt. 

Oversigten kan bruges til selv at sammensætte en madplan, der opfylder Fødevarestyrelsens 

ernæringsanbefalinger. 

12 Forår 

MORGEn 

aLLE DaGE Udvalg bestående af fx øllebrød og/ 

eller havregrød, havregryn, minimælk 

(til børnehavebørn) eller letmælk (til 

vuggestuebørn), frisk frugt og/eller 

grønt,fuldkornsbrød, plantemargarine 

og evt. mager ost 

FORMIDDaG 

aLLE DaGE Fx fuldkornsbrød med pålæg eller 

plantemargarine, frugt og/eller grønt 

SEn EFTERMIDDaG 

aLLE DaGE Fx brød og/eller frugt og/eller grønt

FROKOST EFTERMIDDaG 

ManDaG Varm ret − vegetar Mellemmåltid med fisk 

Side 14 Side 15 

TIRSDaG Varm ret med fisk Mellemmåltid, vegetarisk 


OnSDaG Varm ret med kød Mellemmåltid, vegetarisk 


TORSDaG Varm ret – vegetar Mellemmåltid med kød 


FREDaG Rugbrødsmadder Mellemmåltid med mælkeprodukt 


Forår 13

Æggekage med kartofler, broccoli og pynt, 

hertil rugbrød 

- vand at drikke 

æGGEKaGE MED KaRTOFLER 

OG BROCCOLI BaGT I OVn 

Ingredienser 20 vuggestuebørn 20 børnehavebørn 

Kogte kartofler 1½ kg 2½ kg 

Broccoli 450 g renset vægt 680 g renset vægt 

Hvedemel 135 g, 2¼ dl 200 g, 3 ½ dl 

Groft salt 1 tsk 1 tsk 

Peber Krydring Krydring 

Letmælk 2¼ dl 3 ½ dl 

Olie 3½ spsk. 5 spsk. 

Æg 13 stk. 20 stk. 

Hytteost, 5 % 450 g 680 g 

Tomat (pynt) 4 stk., 300 g 8 stk., 600 g 

Agurk (pynt) 1 stk. 1 stk. 

Sådan gør du: 

1. Skær kartoflerne i tern. 

2. Skær broccolien i små buketter og stokken i små tern. 

Kog broccolien i letsaltet vand i 4-5 min. 

Afdryp broccolien i en sigte. 

3. Kom mel, salt og peber i en skål. Rør mælken og olie 

i lidt efter lidt. 

4. Tilsæt æg og hytteost, og pisk blandingen let sammen. 

Portionsangivelse på fuldkornsrugbrød og plantemargarine 

14 Forår 

5. Vend forsigtigt kartofler og broccoli i. 

6. Hæld blandingen i smurte ovnfaste fade og bag æggekagen 

midt i ovnen ved 180 grader i ca. 40 min. 

Tjek, at centrumtemperaturen er på mindst 75 grader. 

7. Som tilbehør skæres tomater i både og agurk i skiver. 

Tilbehør anrettes i små skåle. 


Fuldkornsrugbrød Mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner, 

½ skive pr barn, dvs. ca. 500 g 

½ skive pr. barn, dvs. ca. 500 g 

Plantemargarine, 80 % 60 g 60 g

Mellemmåltid til eftermiddag 

- mælk at drikke 

BRøD MED RøDBEDE OG TORSKEROGnSSaLaT 

− hertil frugt og/eller grønt 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 2¼ dl 2½ dl 

Surmælksprodukt, maks. 1,5 % ¾ dl 1 dl 

Olie ¹/ ³ dl ¹/ ³ dl 

Groft salt ½ tsk. ¾ tsk. 

Rødbede, groft revet 60 g renset vægt 75 g renset vægt 

Grahams- eller fuldkornshvedemel 150 g, 2½ dl 175 g, 3 dl 

Hvedemel Ca. 330 g, 5½ dl Ca. 385 g, 6½ dl 

Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand. 


1. Rør gæren ud i vand. Rør surmælksprodukt, olie, salt og rødbede i. 

2. Tilsæt grahamsmel og gradvis hvedemel. Ælt dejen smidig 

– den må ikke være for tør. 

3. Lad dejen hæve et lunt sted tildækket i ca. 30 min. 

4. Form til 1 brød. Lad brødet efterhæve tildækket et lunt sted 

ca. 1 time. Pensel brødet og prik det med en gaffel. 

5. Bag det i 40-45 min. ved 200 grader. Tjek, om brødet er 

færdigbagt ved at tage det ud af formen og banke på bunden − 

det skal lyde hult. 

TIP 

I stedet for rødbede kan fx anvendes 

gulerødder, courgetter, græskar, 

persillerødder, pastinak og pærer. 

Har du ikke mulighed for hjemmebag, 

så vælg gerne færdigkøbte produkter 

med fuldkornslogo eller nøglehulsmærke. 

TORSKEROGnSSaLaT 


Torskerogn eller tun fra dåse, moset 175 g 200 g 

Mayonnaise, 80 % ¾ dl 1 dl 

Yoghurt naturel, eller andet 

surmælksprodukt, maks. 3,5 % 

½ dl ¾ dl 

Æbler, revne 75 g renset vægt 100 g renset vægt 

Karry Tilsmagning Tilsmagning 

Groft salt Tilsmagning Tilsmagning 

Peber 

Tilbehør: 

Tilsmagning Tilsmagning 

Melon 0,9 kg renset vægt 1,5 kg renset vægt 


Rør ingredienserne sammen og smag til. 

Tilbehør 

Kan fx være melon eller anden frugt og/eller grønt i sæson, se side 24. 

Forår 15

Torskerogns-fiskefrikadeller, 

mild æble-sennepssovs, 

ris og gulerødder 


TORSKEROGnS-FISKEFRIKaDELLER 


Fisk fx mørksej, lyssej, torsk eller kuller 460 g 600 g 

Groft salt ¾ tsk. 1 tsk. 

Torskerogn, dåse 300 g 400 g 


Hvedemel 1 ¼ dl 1½ dl 

Letmælk 2 ½ dl 3 dl 

Frisk, finthakket dild ¾ bundt 1 bundt 

Citronsaft 1½ tsk. 2 tsk. 

Peber krydring krydring 

Olie til stegning 3 spsk. 3 spsk. 


1. Skær fisken i tern og findel den i en foodprocessor 

eller blender sammen med salt. 

2. Tilsæt torskerogn, æg, hvedemel, mælk, dild, 

citronsaft og peber og miks det hurtigt. 

Kom farsen op i en skål. 

3. Form 40 fiskefrikadeller med en spiseske og steg 

dem i olie. 

æBLE-SEnnEPSOVS, MILD 


Løg 4 løg, 220 g renset vægt 4 løg, 220 g renset vægt 

Æbler 8 æbler, 720 g renset vægt 8 æbler, 720 g renset vægt 

Olie 8 spsk. 8 spsk. 

Bouillon 8 dl 8 dl 

Dijonsennep 1-1½ spsk. 1-1½ spsk. 

Gurkemeje 1-2 tsk. 1-2 tsk. 


1. Hak løgene fint. Skær æblerne i både. 

2. Svits løg i en gryde i olien et par min. og tilsæt æblebådene. 

Steg under omrøring et par minutter. Tilsæt bouillon. Kog det 

hele igennem. 

3. Blend sovsen sammen med sennep og gurkemeje. Brug en 

stavblender, blender eller foodprocessor. Kom den tilbage i 

gryden, kog den kort op og smag til. 

16 Forår 

TIP 

Lav evt. ekstra fiskefrikadeller 

til pålæg. Frys dem ned, og tø 

dem op til brug fredag. 

TIP 

1 spsk. frisk revet 

ingefær kan erstatte 

dijonsennep.

Portionsangivelse på ris og gulerødder 


Gulerødder Ca. 15 gulerødder 

0,9 kg renset vægt, groft revet 

Natur ris rå / kogt 600 g/1,5 kg 800 g / 2 kg 

Ca. 25 gulerødder 

1,5 kg renset vægt, skåret i stave 



TIP 

De groft revne gulerødder 

kan evt. vendes med lidt 

frisk presset appelsinsaft 

GuLERODS-æBLEBOLLER MED ManDLER − hertil frugt og/eller grønt 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 1 ²/ ³ dl 2 dl 

Surmælksprodukt, maks. 1,5 % 1 ¹/ ³ dl 1¾ dl 

Olie ¾ dl ¾ dl 


Æble, reven 65 g 85 g 

Gulerødder, revne 65 g 85 g 

Mandler, groft blendede 65 g 85 g 

Havregryn 1 dl 1 ¹/ ³ dl 

Grahams- eller fuldkornshvedemel 100 g,1¾ dl 120 g, 2 dl 

Hvedemel Ca. 350 g, 6 dl Ca. 400 g, 6 ½ dl 


Tilbehør: 

Pærer Ca. 8 stk., 0,9 kg renset vægt Ca. 14 stk.,1,5 kg renset vægt 


1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt 

olie og salt, og herefter de øvrige ingredienser, 

men hold evt. lidt af hvedemelet tilbage. 

2. Tilsæt resten af melet, og ælt dejen til den er 

smidig. 

3. Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted ca. 1 

time. 

4. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en pølse. 

Skær dejen i 20 stykker og form dem til boller. 

5. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min. 

6. Pensl bollerne. 

7. Bag bollerne ca. 20 min. ved 200 grader. Tjek, om 

bollerne er færdig bagt ved at banke på bunden. 

Det skal lyde hult. 

Tilbehør 

Kan fx være pærer eller anden frugt og/eller grønt i 

sæson, se side 24. 

TIP 

I stedet for gulerod og æble kan fx vælges 

courgetter, græskar, persillerødder, pastinakker 

eller pærer. 


så vælg gerne færdigkøbte produkter med 

fuldkornslogo eller nøglehulsmærke. 

Forår 17

Chili con carne med majs, agurk 

og fuldkornsbrød 


CHILI COn CaRnE 


Løg 1½ stk., 95 g renset vægt 2 stk., 110 g renset vægt 

Gulerødder 6 stk., 370 g renset vægt 7 stk., 435 g renset vægt 

Selleri 300 g renset vægt 350 g renset vægt 

Hakket oksekød, svine- og kalvekød, 

kalvekød med maks. 10 % fedt 

700 g 850 g 

Olie 1 dl 1 dl 

Hakkede, flåede tomater 1¾ dåse á 400 g, ca. 700 g 2 dåse á 400 g, ca. 800 g 

Tomatkoncentrat 120 g 140 g 

Bouillon 4 dl 4¾ dl 

Rosiner 1½ dl 2 dl 

Tørret oregano 1 tsk. 1½ tsk. 

Mild chilikrydderblanding ½-1 tsk. ½-1 tsk. 

Kidneybønner 2 dåser á 400 g, drænet vægt 500 g 2½ dåse á 400 g, drænet vægt ca. 650 g 


Peber Tilsmagning Tilsmagning 


1. Skær løg i tern. Riv gulerødderne og selleri fint. 

2. Svits kødet i olie, til det skifter farve. 

3. Tilsæt løg, gulerødder og selleri, og kom flåede 

tomater, tomatkoncentrat, bouillon, rosiner, oregano 

og mild chilikrydderblanding ved. 

4. Kog retten ved middelvarme i 20-30 min. med låg. 

5. Kom kidneybønnerne i og kog dem med de 

sidste 5 min. Smag retten til med salt og peber. 

Portionsangivelse på majskerner, agurk og fuldkornsbrød 

18 Forår 

TIP 

Retten kan tilsættes 30 g mørk 

chokolade og 1 tsk. stødt kanel. 

Ingredienserne tilsættes sammen med 

de øvrige ingredienser, således at 

de koger med retten i 20-30 min. 


Majskerner, optøede 400 g 600 g 

Agurk 1 stk. 1 ¹/ ³ stk. 

Fuldkornsbrød* ½ kg 1 kg 

* Hvis du ønsker at bage brødet selv, så brug evt. en brødopskrift her fra bogen.



PIzzaSnEGLE − hertil frugt og/eller grønt 


Dej: 

Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 1 dl 1¼ dl 

Surmælksprodukt, maks. 1,5 % 2 dl 2½ dl 


Olie 1 dl 1¼ dl 

Grahams- eller fuldkornshvedemel 250 g, 4 dl 300 g, 5 dl 

Hvedemel 

Fyld: 

Ca. 250 g, 4 dl Ca. 300 g, 5 dl 

Tomatkoncentrat 70 g 85 g 

Tomatketchup ½ dl ¾ dl 

Løg 1 lille stk., 50 g 1 stk., 55 g 

Mild revet ost, maks. 30+/17 % 125 g 135 g 

Tørret oregano 1 tsk. 1 ¼ tsk. 

Grillede/ovnbagte peberfrugter 2 stk., 200 g renset vægt 2 stk., 200 g renset vægt 


Tilbehør: 

Æble Ca. 7 stk., 0,6 kg renset vægt Ca. 12 stk., 1 kg renset vægt 

Agurk Ca. 1 stor Ca. 2 små 


1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. 

Tilsæt de øvrige ingredienser. Tilsæt evt. lidt ekstra 

mel, hvis dejen er for fugtig. Ælt dejen, til den er 

smidig. 

2. Lad dejen hæve et lunt sted tildækket i ca. 1 time. 

3. Rul dejen ud på et meldrysset bord 35 x 40 cm. 

4. Smør en blanding af tomatkoncentrat og ketchup på 

dejen. Fordel ost, løg i små tern og oregano over samt 

grillede/ovnbagte peberfrugtstrimler. Rul dejen sammen 

til en roulade. Skær sneglene i ca. 1 ½ cm tykkelse. 

Stil sneglene til efterhævning ca. 15 min. 

5. Pensl sneglene og bag dem ved i ca. 20 min. ved 

200 grader. 

Tilbehør 

Kan fx være æble og agurk eller anden frugt og/eller grønt 

i sæson, se side 24. 

TIP 

I stedet for peberfrugt kan anvendes rodfrugt 

(fint hakket) eller tomatsovs fra pizzaboller 

(se side 45). Skinke eller kylling i strimler kan 

også bruges i stedet for ost. 


så vælg gerne færdigkøbte produkter med 

fuldkornslogo eller nøglehuslmærke. 

Forår 19

Tomatsuppe med hvide bønner og kartofler 

toppet med yoghurt, hertil flûtes 


HVIDE BønnER – DaGEn FøR 

1. Sæt tørrede, hvide bønner i blød 

i rigeligt koldt vand − 250 g til 

vuggestuebørn eller 315 g til 

børnehavebørn. 

2. Lad bønnerne stå tildækket 

i mindst 10 timer i køleskabet. 

3. Hæld vandet fra og kog dem 

i frisk vand 50-60 min. 

Kogte hvide bønner kan fryses ned. 

TOMaTSuPPE 


Løg 5 stk., 275 g renset vægt 6½ stk., 350 g renset vægt 

Kartofler 500 g renset vægt 625 g renset vægt 

Rød peberfrugt 3 stk., 300 g renset vægt 4 stk., 375 g renset vægt 

Hakkede, flåede tomater 5 dåser a 400 g (2000 g) 6 dåser a 400 g (2400 g) 

Hvidløg, hakket 2 fed 2½ fed 

Olie 1¼ dl 1½ dl 

Bouillon 2 liter 2½ liter 

Hvide bønner – udblødte og kogte 500 g 625 g 

Groft salt ½ spsk. ¾ spsk. 

Peber Tilsmagning Tilsmagning 

Frisk basilikum 1 bundt 1¼ bundt 

Yoghurt, 10 % 300 g 600 g 


1. Hak løgene. Skær skrællede kartofler i mindre stykker. 

2. Skyl peberfrugterne, og skær dem i mindre stykker 

3. Svits løg, hvidløg, kartofler og peberfrugt i olien i en gryde 

i 3-4 min. Tilsæt flåede tomater, bouillon og kogte hvide 

bønner. 

4. Kog suppen under låg ca. 20 min. 

5. Skyl basilikummen. 

6. Blend suppen. Smag til med salt og peber og giv suppen 

endnu et opkog. Pyntes med hakket basilikum og yoghurt. 

20 Forår 

TIP 

Persille kan anvendes 

i stedet for basilikum.

FLûTES 


Gær 20 g 25 g 

Vand 3½ dl 5 dl 

Groft salt ¾ tsk. 1 tsk. 

Hvedemel Ca. 625 g (10 dl) Ca. 850 g (14 dl) 


1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt salt og hvedemel. Ælt dejen længe, til den er blød og elastisk, ca. 10 min. 

2. Stil dejen til hævning tildækket, ca. 1 time. 

3. Form 3-4 lange flutes. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Lad flutene efterhæve 30 min. med et rent klæde over. 

Snit flutene og pensl dem med vand. 

4. Bag flutene ca. 20-25 min. ved 225 grader i midten af ovnen. Tjek, om flutene er færdigbagte ved at banke på bunden. 

Det skal lyde hult. Beregn 45 g flute pr. vuggestuebarn og 60 g pr. børnehavebarn. 



FuLDKORnSBRøD MED LEVERPOSTEj − hertil frugt og/eller grønt 


Fuldkornsrugbrød (børnehavebørn) 1 kg 

Fuldkornsfranskbrød (vuggestuebørn) 800 g 

Leverpostej 250 g 300 g 

Agurk 1½ stk. 1¾ stk. 

Appelsin Ca. 4-5 stk. eller 0,6 kg renset vægt Ca. 7-8 stk. eller 1 kg renset vægt 


1. Anret brødet i en brødkurv – fuldkornsrugbrød til 

børnehavebørn og fuldkornsfranskbrød til vuggestuebørn. 

Leverpostej anrettes i små skåle. 

2. Server brød og leverpostej med fx agurk og appelsin 

eller anden frugt og/eller grønt i sæson, se side 24. 

TIP 

Vælg gerne færdigkøbte 

produkter med fuldkornslogo 

eller nøgelhulsmærke. 

Forår 21

Rugbrødsmadder 

med forskellige 

slags pålæg 


22 Forår 

20 vuggestuebørn 20 børnehavebørn 

Frugt og grønt Blomkålssalat (se opskrift nedenfor) Blomkålssalat (se opskrift nedenfor) 

Brød Ca. 900 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner Ca 1,7 kg fuldkornsrugbrød 

Fedtstoffer Til pynt: 40 g mayonnaise, 80 % og 

40 g remoulade, 37 % 

Pålæg: 

Kød 200 g kyllingeleverpostej (se opskrift næste side) 

med 100 g syltet rødbede 

Fisk 300 g torskerognsfrikadelle 

evt. rest fra frost, tirsdag 

Til pynt: 40 g mayonnaise, 80 % og 


300 g kyllingeleverpostej (se opskrift næste side) 

med 100 g syltet rødbede 

400 g torskerognsfrikadelle 

evt. rest fra frost, tirsdag 

300 g makrel i tomat 

400 g makrel i tomat 

Vegetar 200 g kiwi med 100 g rosin 200 g kiwi med 100 g rosin 

BLOMKåLSSaLaT MED æBLE, DRuER OG BLEGSELLERI 


Blomkål ½-¾ hoved, 250 g renset vægt 1¼ hoved, 550 g renset vægt 

Bladselleri ½ stilk, 25 g renset vægt 1 stilk, 45 g renset vægt 

Æbler 1 stk., 90 g renset vægt 2 stk., 180 g renset vægt 

Vindruer, kernefri 200 g renset vægt 400 g renset vægt 

Yoghurt, 10 % ½ dl 1¼ dl 

Mayonnaise, 80 % ½ tsk. 1 tsk. 

Citronsaft Tilsmagning Tilsmagning 

Sukker Tilsmagning Tilsmagning 

Lidt groft salt Tilsmagning Tilsmagning 


1. Skyl alle grønsager og frugter grundigt. 

2. Skær blomkålen i små buketter. Til vuggestuebørn skal de 

være meget små. Skyl dem i koldt vand. 

3. Skær bladsellerien i små stykker på 1 cm i små tern til 

vuggestuebørn. 

4. Skær æblerne i små tern. 

5. Skær druerne i små kvarte. Evt. kerner fjernes. 

6. Blomkål, druer, æbler og bladselleri blandes godt. 

7. Lav dressingen ved at røre yoghurt og mayonnaise 

sammen og smage til med citronsaft, sukker og lidt salt. 

Bland dressingen i salaten.

KYLLInGELEVERPOSTEj 


Kyllingelever, frost 250 g 385 g 

Løg 25 g, renset vægt 40 g, renset vægt 

Hvedemel 1 spsk. 1½ spsk. 

Æg 1½ æg 2 æg 

Groft salt ½ spsk. ¾-1 spsk. 


Olie 1 dl 1½ dl 

Letmælk 1¼ dl 2 dl 


1. Optø leveren, og skær den i mindre stykker. 

2. Kom lever og løg skåret i mindre stykker i en 

foodprocessor eller blender og miks det sammen. 

3. Kom de øvrige ingredienser i og miks dem til en jævn 

masse. 



4. Fordel levermassen i smurte brødforme eller aluforme. 

5. Bag leverpostejen i ovnen ved 180 grader i 1-1 ¼ time. 

Temperaturen i midten skal være mindst 75 grader. 

a-38 MED FRuGT OG REVET RuGBRøDSDRYS 


A 38 eller andet surmælksprodukt, 

3,5 % 

2½ liter 2½ liter 

Fuldkornsrugbrød 400 g mørkt fuldkornsrugbrød 

uden kerner 

700 g fuldkornsrugbrød 

Banan eller æbler i tynde skiver 

eller tern 

0,9 kg renset vægt 1,5 kg renset vægt 


1. Riv rugbrød og bag det i ovnen på en bageplade 

belagt med bagepapir i ca. 10 min. ved 200 grader. 

2. Anret A38, det afkølede revne rugbrød samt banan 

eller æble i små skåle. 

TIP 

Køb rugbrødsdrys 

uden sukker, hvis det 

skal gå hurtigt. 

Forår 23

MaRTS 

aPRIL 

Maj 

Forårets friske varer 

Sæt fokus på sæsonens varer. Det sparer penge og giver den bedste smag. Nogle grønsager og frugter er 

i sæson året rundt, se side 9. Andre har en kortere sæson, se skemaet nedenfor. 

Når det gælder grønsager, skelner man mellem fine og grove: 

• Fine grønsager indeholder som regel maks. 1,5 g kostfibre pr. 100 g. 

• Grove grønsager indeholder som regel 1,5-6 g kostfibre pr. 100 g. 

GRønSaGER FRuGT FISK 

Fine Savojkål 

Kinakål 

Tomat 

Radise* 

Agurk* 

Grove Hvidkål 

Jordskok 

Pastinak 

Persillerod 

Porre 

Rødbede 

Selleri* 

Fine Agurk* 

Radise* 

Salat* 

Tomat 

Kinakål 

Grove Asparges 

Aubergine 

Fine Agurk* 

Kinakål 

Radise* 

Salat* 

Tomat 

Spinat* 

Squash 


Spidskål 

Aubergine 

* I sæson hele året, men dansk sæson her. 

Kilder: groenttorvet.dk og saesonforgodsmag.dk 

24 Forår 

Æble* Aborre 

Fiskefars (eller pluk til fiskefars) 

Gedde 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Makrel 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætter 

Sild 

Skrubber 

Torsk 

Melon (galia, cantaloupe el. net) Aborre 


Hornfisk 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Makrel 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætter 

Sild 

Skrubber 

Torsk 

Melon (galia, cantaloupe el. net) 

Rabarber 


Hornfisk 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubber 

Torsk

Sommer 

Når det er varmt, er det rart 

med kold mad og masser af 

frugt og grønt. 

Se oversigten over sommersæsonens 

frugt, grønt og fisk side 38. 

Årstid 25

Madplan 

til børnehavebørn 

Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for børnehavebørn om sommeren. 

Oversigten indeholder 4 kolde og 1 lunt frokostmåltid. 

• Til kold frokost serveres et varieret udvalg af pålæg bestående af kød og æg, fisk og vegetar. 

• Mellemmåltidet supplerer gerne med andre madvarer end dem, der blev serveret til frokost. 




26 Sommer 

MORGEn 

aLLE DaGE Udvalg bestående af fx øllebrød og/eller 

havregrød, havregryn, minimælk 

(til børnehavebørn) eller letmælk 

(til vuggestuebørn), frisk frugt 

og/eller grønt,fuldkornsbrød, 

plantemargarine og evt. mager ost 




ManDaG Kold ret med kød og fisk Mellemmåltid med ost 


TIRSDaG Rugbrødsmadder Mellemmåltid, vegetarisk 


OnSDaG Rugbrødsmadder Mellemmåltid med kød 


TORSDaG Lun ret med kød Mellemmåltid med mælkeprodukt 


FREDaG Rugbrødsmadder Mellemmåltid, vegetarisk 


Sommer 27

Pitabrød med fyld 


PITaBRøD 


Pitabrød, fuldkorn 

Fyld: 

16 stk. 20 stk. 

Spidskål 325 g renset vægt 400 g renset vægt 

Kogt kylling I små tern 325 g i meget små tern 400 g 

Tun i olie, drænet vægt 350 g 450 g 

Agurk 1½ stk., 400 g renset vægt 2 stk., 550 g renset vægt 

Peberfrugt 3 stk., 300 g renset vægt 4 stk., 400 g renset vægt 

Majskerner (fra frost) 400 g 500 g 

Bananer 

Dressing: 

8 stk. 10 stk. 

Sød mango chutney ¾ dl 1 dl 

Yoghurt ,10 % 1¼ dl 1½ dl 

Mayonnaise, 80 % 1¼ dl 1½ dl 

Karry Tilsmagning Tilsmagning 



1. Lun pitabrødene. 

2. Snit spidskålen fint. Fordel kylling, tun, agurk i skiver og 

peberfrugter i små tern samt optøede majskerner i små 

skåle. 

3. Blend chutney med yoghurt og mayonnaise, og smag til 

med karry og lidt salt. 

4. Lad børnehavebørnene selv fylde deres pitabrød med 

kød, fisk, grønt samt dressing. 

28 Sommer 

TIP 

I stedet for kogt kyllingekød og tun 

fra dåse kan anvendes skinke, små 

frikadeller m.v. 

I stedet for spidskål kan anvendes 

icebergsalat.



FuLDKORnSBRøD MED PLanTEMaRGaRInE OG OST – hertil frugt og/eller grønt 


Fuldkornsrugbrød (børnehavebørn) - 1 kg 

Fuldkornsfranskbrød (vuggestuebørn) 800 g - 

Plantemargarine, 80 % 45 g 60 g 

Skæreost maks. 30+ / 17 % fedt 385 g 500 g 

Jordbær 0,9 kg renset vægt 1,5 kg renset vægt 


1. Skær osten i skiver eller bjælker, 

og anret på et fad. Anret 

plantemargarine i små skåle og brød 

i kurve − rugbrød til børnehavebørn 

og fuldkornsfranskbrød til 


2. Server brød, plantemargarine og ost 

med fx jordbær, der er vasket og 

skåret i halve, eller med anden frugt 

og/eller grønt i sæson, se side 38. 

TIP 

I stedet for skæreost kan bruges anden 

ost fx friskost naturel med maks. 

fedtindhold på 30+ eller 17 %. 

Så kan plantemargarine undlades. 

Vælg gerne færdigkøbte brødprodukter 


Sommer 29



slags pålæg 


30 Sommer 


Frugt og grønt 5 stk. kogte majskolber eller 200 g optøede 

majskerner 

20 stk. cherrytomater 

¾ stk. agurk 

10 stk. kogte majskolber eller 500 g optøede 

majskerner 

40 stk. cherrytomater 

1 stk. agurk 

Brød Ca. 900 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner Ca. 1,7 kg fuldkornsrugbrød 

Fedtstoffer Til pynt: 40 g mayonnaise, 80 % og 


Pålæg: 

Til pynt: 40 g mayonnaise, 80 % og 


Fisk 300 g torskerogn, fra dåse 400 g torskerogn, fra dåse 

Kød 200 g spegepølse* 300 g spegepølse* 

Mælk/æg Hytteostpostej m/ gulerod og porre** 

Hytteostpostej m/ gulerod og porre** 

(se opskrift nedenfor) 


Vegetar 300 g kogt kartoffel med purløg 300 g kogt kartoffel med purløg 

* Spegepølsen kan være af svin, okse, lam, kalvekød eller en blanding heraf. 

** I stedet for hytteostpostej kan der serveres hytteost naturel med revet gulerod eller andet grønt/frugt 

HYTTEOSTPOSTEj 


Hytteost, 5 % 250 g 500 g 


Hvedemel 30 g, ½ dl 60 g, 1 dl 

Løg ½ stk., 35 g renset vægt 1 stk., 55 g renset vægt 

Gulerødder ½ stk., 30 g renset vægt 1 stk., 60 g renset vægt 

Porre ¼ stk., 35 g renset vægt ½ stk., 65 g renset vægt 

Groft salt ¼ tsk. ½ tsk. 



1. Hak løget fint. Riv gulerødder og skær den rensede porre 

i tynde skiver. 

2. Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen. 

Hæld det i en bageform beklædt med bagepapir. 

3. Bag postejen i ovnen ved 180 grader i 50-60 min. til 

temperaturen i midten er mindst 75 grader. 

4. Server postejen kold i skiver. 

TIP 

Postejen kan tilsættes 2 fed 

finthakket hvidløg. Postejen kan 

tilsættes 1 dl hakket persille.



BOLLER MED TøRREDE TRanEBæR − hertil frugt og/eller grønt 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 1¾ dl 2 dl 

Surmælksprodukt, maks. 1,5 % 1¼ dl 1 1 / ³ dl 

Olie ½ dl ¾ dl 


Hasselnødder, blendede 60 g 75 g 

Tørrede tranebær, hakkede 60 g 75 g 

Havregryn 2 dl 2½ dl 

Rugmel 90 g, 1½ dl 100 g, 1 ²/ ³ dl 

Hvedemel Ca. 360 g, 6 dl Ca. 400 g, 6 ¾ dl 

Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand 

Tilbehør: 

Melon 0,9 kg renset vægt 1,5 kg renset vægt 


1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt surmælksprodukt, 

olie og salt. 

2. Bland hasselnødder, tranebær, havregryn og mel 

og rør det i. Hold lidt af hvedemelet tilbage. 

3. Dejen æltes sammen. Lad dejen hæve tildækket 

et lunt sted ca. 45 min. 



Lad bollerne efterhæve ca. 20 min. 

5. Pensl bollerne og bag dem i 15-20 min. ved 

200 grader. Tjek, om bollerne er færdigbagte 

ved at banke på bunden − det skal lyde hult. 

Tilbehør 

Kan fx være melon og/eller anden frugt og grønt i 


TIP 

I stedet for hasselnødder kan 

anvendes mandler, valnødder m.v. 

Tørrede tranebær kan udskiftes 

med rosiner, tørrede abrikoser eller 

figner i små tern. 




Sommer 31



slags pålæg 


32 Sommer 


Frugt og grønt Råkost fx med spidskål, gulerod, blomme i 

æbledressing (se opskrift nedenfor) 

Råkost fx med spidskål, gulerod, blomme i 

æbledressing (se opskrift nedenfor) 


Fedtstoffer 

Pålæg: 

Til pynt: 40 g mayonnaise, 80 % Til pynt: 40 g mayonnaise, 80 % 

Fisk 300 g karrysild fra glas 400 g karrysild fra glas 

Kød 200 g leverpostej med 100 g agurk 

300 g leverpostej med 100 g agurk 

(se opskrift side 23) 

(se opskrift side 23) 

Mælk/æg 200 g hårdkogt æg med 100 g rejer 300 g hårdkogt æg med 100 g rejer 

Vegetar 200 g jordbær eller melon i skiver 200 g jordbær eller melon i skiver 

RåKOST MED SPIDSKåL OG BLOMMER I æBLEDRESSInG 


Spidskål 325 g renset vægt 450 g renset vægt 


Blommer 4 stk., 80 g renset vægt 6 stk., 120 g renset vægt 

Dressing: 

Æblemost 2 dl 3 dl 

Olie ¼ dl ¼ dl 

Groft salt og peber Tilsmagning Tilsmagning 


1. Start med dressingen. Kog æblemosten ned til den halve 

mængde, og afkøl den. Pisk æblemosten med olien og 

smag til med salt og peber. 

2. Snit spidskålen fint. 

3. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. 

4. Skyl blommerne. Udsten blommerne og skær dem i små 

tern. 

5. Bland spidskål, gulerod og blommer godt med 

dressingen.



PøLSEHORn − hertil frugt og/eller grønt 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 2 ½ dl 3½ dl 

Olie ¾ spsk. 1 spsk. 

Groft salt ½ stk. ¾ stk. 

Gulerødder, revne 150 g renset vægt 200 g renset vægt 

Grahams- eller fuldkornshvedemel 230 g, 4 dl 325 g, 5½ dl 

Hvedemel Ca. 285 g, 5 dl Ca. 400 g, 6 ¾ dl 

Fyld: 

Tomatketchup 1 dl 1½ dl 

Wienerpølser 5 stk., ca. 300 g 7 stk., ca. 400 g 


Tilbehør 

Blommer 0,9 kg renset vægt 1,5 kg renset vægt 


1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt de øvrige 

ingredienser. Ælt dejen til den er smidig. 

Lad dejen hæve tildækket et lunt sted 

ca. 1 time. 

2. Del dejen i 5 portioner. Rul en portion ud 

til en cirkel, og del den i 4 trekanter. Kom lidt 

ketchup på hver trekant. 

3. Læg et stykke pølse på hver trekant og 

rul dem sammen til horn - start udefra og 

rul ind. 

4. Læg hornene med sammenføjningerne 

nedad. Lad dem efterhæve i 10 min. 

5. Pensl og bag brødene ca. 20 min. ved 

200 grader. 

Tilbehør 

Kan fx være blommer og/eller anden frugt og 

grønt i sæson, se side 38. 

TIP 

Prik pølserne. Så revner de ikke under 

bagning. Tilsæt lidt sennep sammen 

med ketchup. 




Sommer 33

Kyllingelår med kold kartoffelsalat 


KYLLInGEunDERLåR 


Kyllingeunderlår 

Marinade: 

20 stk. 20 stk. 

Ingefær, rå 25 g renset vægt 25 g renset vægt 

Løg 2 stk., 100 g renset vægt 2 stk., 100 g renset vægt 

Tomatpure 2 dl 2 dl 

Garam masala eller karry 2-3 tsk. 2-3 tsk. 

Citronsaft 1 dl 1 dl 

Hvidløg 4 fed 4 fed 


Groft salt 1 tsk. 1½ tsk. 


1. Kom ingefær, løg i kvarte og de øvrige ingredienser til 

marinaden i en blender eller foodprocessor og miks det 

sammen. 

2. Vend kyllingelårene i marinaden, og læg dem på 

bagepapir i en bradepande. 

3. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 40 min. 

4. Tjek, at kyllingelårene er gennemstegte ved at se, om 

kødsaften er klar, og at kødet nemt løsnes fra benet. 

34 Sommer 

TIP 

Marinaden kan ændres til 

barbecuemarinade af 2 dl færdig 

barbecuesauce og 1 dl appelsinsaft 

eller -juice. Husk at kassere resten 

af marinaden. 

Kyllingelårene kan også drysses med 

lidt karry og steges som angivet.

KOLD KaRTOFFELSaLaT 


Kartofler, kogte kolde 

Dressing: 

2¼ kg 3¼ kg 

Surmælksprodukt, 3,5 % 1 liter 1½ liter 

Mayonnaise, 80 % 1½ dl 2¼ dl 

Løg eller forårsløg 1½ stk. eller 6 stk., 95 g renset vægt 2 stk. eller 8 stk., 125 g renset vægt 

Karry 1½ spsk. 2 spsk. 

Dijonsennep eller citronsaft 1½ spsk. 2 spsk. 

Sukker 1½ spsk. 2 spsk. 

Groft salt og peber 

Fyld: 


Peberfrugt 3 stk., 300 g renset vægt 5 stk., 500 g renset vægt 

Agurk 1 stk., 285 g renset vægt 2 stk., 570 g renset vægt 

Ærter, optøede fra frost 450 g 550 g 

Purløg eller dild Pynt Pynt 


1. Skær kartoflerne i passende stykker, dvs. små stykker til vuggestuebørn. 

2. Rør surmælksprodukt, mayonnaise, fint hakkede løg, karry, sennep og sukker 

sammen og smag til med salt og peber. 

3. Vend dressingen i kartoflerne. 

4. Skær peberfrugt og agurk i små tern, og vend dem i kartoffelsalaten sammen 

med ærterne og pynt evt. med klippet purløg eller dild. 



KOLDSKåL MED jORDBæR OG RISTEDE RuGBRøDSTERn 


Jordbær, rensede 700 g 950 g 

Sukker 1 ½ spsk. 2 spsk. 

Surmælksprodukt, 

maks. 3,5 % fedt 

1,3 liter 1,8 liter 

Kærnemælk 

Fyld: 

1,3 liter 1,8 liter 

Fuldkornsrugbrød 600 g 850 g 

Sukker 1 ½ spsk. 2 spsk. 

Olie ½ dl ¾ dl 

• I stedet for jordbær kan anvendes hindbær, blåbær, brombær eller 

blandinger af bær. 

TIP 

Alternativt kan kartofler og 

dressing blandes sammen, 

og grønsagsfyld serveres for 

sig adskilt i små skåle. 


1. Vær opmærksom på, at frosne bær skal 

varmebehandles inden brug. Giv bærerne 

et opkog og lad dem koge i ca. 1 minut. 

Lad bærerne køle af. Friske bær skal skylles 

grundigt og nippes. 

2. Blend jordbær, sukker, surmælksprodukt og 

kærnemælk. 

3. Skær rugbrødet i små tern til børnehavebørn 

og riv det til vuggestuebørn. Vend rugbrødet 

med sukker og olie. 

4. Rugbrødet ristes på en bageplade beklædt 

med bagepapir i ovnen ved 180 grader, til det 

er let sprødt og lidt karamelliseret. 

Sommer 35



slags pålæg 


36 Sommer 


Frugt og grønt 300 g dampede blomkålsbuketter 

200 g dampede sukkerærter 

500 g dampede blomkålsbuketter 

500 g dampede sukkerærter 


Fedtstoffer 

Pålæg: 

40 g plantemargarine, 80 % 40 g plantemargarine, 80 % 

Fisk 400 g røget makrel med purløg*, spiseklar vægt 500 g røget makrel med purløg*, spiseklar vægt 

Kød 200 g kalkunpålæg med 100 g tomat 300 g kalkunpålæg med 100 g tomat 

Mælk/æg Broccolicreme** (se opskrift nedenfor) Broccolicreme** (se opskrift nedenfor) 

Vegetar 400 g banan eller æble i skiver med kaneldrys 400 g banan eller æble i skiver med kaneldrys 

*I stedet for røget makrel kan anvendes makrel i tomat fra dåse. 

**I stedet for broccolicreme kan anvendes friskost naturel 30+/17 %. 

BROCCOLICREME 



Rødløg ¼ spsk. ½ spsk. 

Friskost naturel maks. 30+/17% 100 g 160 g 




1. Skyl broccolien, og del toppen i små buketter. 

Skær stokken i små tern. Damp broccolien netop mør i 

letsaltet vand. Hæld broccolien i en sigte til afkøling. 

2. Riv løget og blend det sammen med den afkølede 

broccoli. Rør friskosten i, og smag til med lidt salt, 

peber og citronsaft. 

TIP 

Klippet purløg kan anvendes 

i stedet for rødløg.



LanGTIDSHæVEDE KERnEBOLLER MED PLanTEMaRGaRInE − hertil frugt og/eller grønt 


Vand 3 dl 4,5 dl 

Knækkede hvedekerner 125 g, 2 dl 150 g, 2,5 dl 

Surmælksprodukt, maks. 1,5 % 1 dl 1¼ dl 

Gær 10 g 10 g 


Hvedemel Ca. 315 g, 5¼ dl Ca. 375 g, 6 ¼ dl 

Fuldkornshvedemel eller grahamsmel 150 g, 2½ dl 180 g, 3 dl 


Tilbehør: 

Plantemargarine 100 g 100 g 

Æble Ca. 11 stk., 0,9 kg renset vægt Ca. 17 stk., 1,5 kg renset vægt 


1. Kog knækkede hvedekerner og fuldkornshvedemel 

i vand 1-2 min. under omrøring. 

2. Kom grøden i en skål og tilsæt surmælksprodukt. 

Rør gæren ud i blandingen, når den er lunken. 

Kom de øvrige ingredienser i og ælt dejen sammen. 

Den skal være ret fugtig. 

3. Dæk skålen med plastfilm og lad den hæve i 

køleskabet til næste dag. 



Lad bollerne efterhæve ca. 20 min. 

5. Pensl bollerne, og bag dem i 15-20 min. ved 

200 grader. Tjek, om bollerne er færdigbagte ved 

at banke på bunden − det skal lyde hult. 

Tilbehør 

Kan fx være æble og/eller anden frugt og grønt i 


TIP 


så vælg gerne færdigkøbte 

produkter med fuldkornslogo eller 

nøglehulsmærke. 

Sommer 37

junI 

juLI 

auGuST 

Sommerens friske varer 







Fine Agurk* 

Kinakål 

Radise* 

Salat* 

Spinat* 

Squash 

Tomat 


Aubergine 

Blomkål 

Bønner 

Broccoli* 

Fennikel* 

Sommer-hvidkål 

Spidskål 

Ærter 

Fine Agurk* 

Radise* 

Salat* 

Spinat* 

Squash 

Tomat 


Aubergine 

Blomkål 

Broccoli* 

Bønner 

Fennikel* 

Sommerhvidkål 

Spidskål 

Ærter 

Fine Agurk* 

Kinakål 

Radise* 

Salat* 

Spinat* 

Squash 

Tomat 

Grove Aubergine 

Blomkål 

Bønner 

Broccoli* 

Fennikel* 

Majs* 

Porre 

Sommerhvidkål 

Spidskål 



38 Sommer 

Fersken/nektarin 

Jordbær* 

Kirsebær 


Rabarber* 

Vandmelon 

Blomme 


Jordbær* 

Kirsebær 


Rabarber* 

Vandmelon 


Rabarber 

Fiskefars (eller pluk til fiskefars). 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubber 

Torsk 


Ising 

Krabber 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Makrel 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubbe 

Torsk 


Hornfisk 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubber 

Torsk

Efterår 

Dagene bliver kortere, og vi forbereder os på 

vinteren, der er på vej. Brug efterårets overflod 

af frisk frugt og grønt til at lade ‘batterierne’ op. 

På side 52 er der en oversigt over efterårets 

sæsonvarer. 

Årstid 39

Madplan 

til børnehavebørn 

Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for børnehavebørn om efteråret. 

Oversigten indeholder 3 varme og 2 kolde frokostmåltider. 






40 Årstid 

MORGEn 

aLLE DaGE Udvalg bestående af fx øllebrød og/ 

eller havregrød, havregryn, minimælk 

(til børnehavebørn) eller letmælk (til 

vuggestuebørn), frisk frugt og/eller 

grønt,fuldkornsbrød, plantemargarine 

og evt. mager ost 






TIRSDaG Rugbrødsmadder Mellemmåltid, vegetar 


OnSDaG Varm ret med kød Mellemmåltid, vegetar 


TORSDaG Varm ret med fisk Mellemmåltid, vegetar 


FREDaG Rugbrødsmadder Mellemmåltid, vegetar 


Årstid 41

Kikærtefrikadeller med kartofler vendt i 

persillepesto, hertil 

rødbede-æble råkost 


KIKæRTEFRIKaDELLER 


Tørrede rå kikærter 450 g 650 g 


Hvedemel 2 spsk. 3 spsk. 

Letmælk 1 dl 1½ dl 

Hvidløg, presset 4 fed 6 fed 

Citronsaft 2 spsk. 3 spsk. 

Groft salt ½ tsk. 1 tsk. 


Olie til stegning 4 spsk. 5½ spsk. 


1. Dagen før: Udblød kikærterne i rigeligt koldt vand i 

køleskabet. På dagen: Hæld vandet fra og kog kikærterne 

i 1 time i frisk vand. Afdryp kikærterne i en sigte. 

2. Miks kikærterne i en foodprocessor eller blender. Kom de 

øvrige ingredienser i, og miks det godt sammen. 

3. Form 40 lidt flade frikadeller og gennemsteg dem i olie 

på en pande. Steg evt. frikadellerne færdige i ovnen. 

RøDBEDE-æBLE RåKOST 


Rødbede 200 g renset vægt 275 g renset vægt 

Selleri 200 g renset vægt 275 g renset vægt 

Æble 2 stk., 200 g renset vægt 3 stk., 275 g renset vægt 

Yoghurt naturel eller andet 

surmælksprodukt, 3,5 % 

1½ dl 2 ¼ dl 

Mayonnaise, 80 % 1 spsk. 1½ spsk. 

Sukker ½ tsk. 1 tsk. 

Citron ½ spsk. 1 spsk. 


42 Efterår 

TIP 

Kikærtefrikadellerne kan krydres med 1 tsk. 

stødt spidskommen og 2 spsk. hakket persille. 

De smager også godt i pitabrød sammen 

med salat, tomat- og agurkeskiver, fetaost 

og oliven. 


1. Riv rødbede, selleri og æble 

groft og bland dem sammen i 

en skål. 

2. Bland ingredienserne til 

dressingen og smag til med 

salt. 

3. Vend salat og dressing sammen 

og smag til. 

4. Pynt evt. salaten med meget 

finthakkede hasselnødder.

PERSILLEPESTO MED KaRTOFLER 


Persille 25 g renset vægt 35 g renset vægt 

Parmesanost 35 g 50 g 

Pinjekerner 1½ spsk. 2 spsk. 

Hvidløg ½ fed ¾ fed 

Olie ¾ dl 1 dl 

Citronsaft 1 spsk. 1 ¼ spsk. 


Kartofler rå/ kogte 2¼ kg / 2 kg 3 kg / 2 ¾ kg 


1. Skyl persillen grundigt. Kom den i blenderen sammen 

med tern af parmesanost, pinjekerner, hvidløg og olie. 

2. Blend til pestoen har en lind konsistens. 

3. Smag til med citronsaft, salt og peber. 

4. Kog kartoflerne og vend dem i pestoen. 



MaKRELSaLaT På FuLDKORnSBRøD − hertil frugt og/eller grønt 


1. Hæld lidt af væden fra makrellen, og findel 

fisken med en gaffel eller piskeris. 

2. Rør mayonnaise i, og smag til med 

citronsaft, lidt salt og peber. 

Tilbehør 

Kan fx være banan eller anden frugt og/eller 

grønt i sæson, se side 52. 

TIP 

Pestoen kan også laves med samme 

mængde basilikum. Pinjekerner kan 

udskiftes med mandler. Pestoen kan 

også købes færdig på glas. 


Makrel i tomat fra dåse, drænet vægt 385 g 500 g 

Mayonnaise, 80 % 35 g 40 g 



Tilbehør: 



Bananer 10 stk., 0,9 kg renset vægt 17 stk., 1,5 kg renset vægt 

TIP 

Makrelsalaten kan også tilsættes friske 

krydderurter som karse eller dild. 

Makrel i tomat kan udskiftes med 

torskerogn eller tun fra dåse. 

Vælg gerne færdigkøbte brødprodukter 


Efterår 43



slags pålæg 


44 Efterår 


Frugt og grønt Ovnbagte rodfrugter (se opskrift nedenfor) 

300 g agurk 

200 g revet rå gulerod 

Ovnbagte rodfrugter (se opskrift nedenfor) 

300 g agurk 

300 g revet rå gulerod 


Fedtstoffer 

Pålæg: 


Fisk 300 g sildepostej 400 g sildepostej 

Kød 200 g kyllingebryst 300 g kyllingebryst 

Mælk/æg Avocadocreme (se opskrift nedenfor) Avocadocreme (se opskrift nedenfor) 

Vegetar 400 g blommer i skiver 400 g blommer i skiver 

OVnBaGTE SELLERI 


Selleri 250 g renset vægt 1 kg renset vægt 

Timian, frisk ¼ spsk. 1 spsk. 


Groft salt og peber Krydring Krydring 


1. Skræl og skær sellerien i tynde stænger af ca. 5 cm. 

2. Læg sellerierne på et stykke bagepapir. 

3. Vend sellerierne med olie og krydderier. 

4. Bag i ovnen ved 200 grader i 25-30 min., til sellerierne er møre. 

aVOCaDOCREME 


Avocado 3 stk., 330 g renset vægt 4 stk., 420 g renset vægt 


Yoghurt,10 % 6 spsk. 8 spsk. 


TIP 

Alternativt kan man bruge 

andre grønsager, fx peberfrugt, 

courgette/squash eller aubergine. 

Men vær opmærksom på, at 

de bliver hurtige møre, så de 

skal bages i kortere tid i ovnen. 


Blend eller mos avocadokødet med 

de øvrige ingredienser, og smag til 

med salt og peber.



PIzzaBOLLER MED KaRTOFFEL − hertil frugt og/eller grønt 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 3 dl 4 dl 


Grahamsmel eller fuldkornshvedemel 250 g, 4¼ dl 325 g, 5¼ dl 

Hvedemel Ca. 250 g, 4 dl Ca. 300 g, 5 dl 

Fyld: 

Gulerødder 1½ stk., 115 g renset vægt 2 stk., 150 g renset vægt 

Bladselleri 1½ stk., 60 g renset vægt 2 stk., 70 g renset vægt 


Olie ½ dl ½ dl 

Flåede, hakkede tomater ½ dåse, 200 g ½ dåse, 200 g 


Kartofler, kogte 250 g 300 g 

Revet mild ost maks. 30 +/17 % 130 g 160 g 

Tørret oregano 

Tilbehør: 

¾ spsk. 1 spsk. 

Pære Ca. 8 stk., 0,9 kg renset vægt Ca. 14 stk., 1,5 kg renset vægt 


1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt de øvrige Ingredienser 

til dejen og ælt den smidig. Lad dejen hæve tildækket 

et lunt sted ca. 1 time. 

2. Snit grønsagerne i foodprocessor eller blender, og 

svits dem i halvdelen af olien i en gryde. Kom tomater 

ved. Kog det sammen, til det er tyktflydende. Smag til 

med salt og peber. 


Del dejen i 20 kugler. Tryk dem til ½ cm flade brød. 

4. Smør tomatsovsen på dejen. Fordel kartofler skåret i 

skiver over tomatsovsen. Drys med ost og oregano. 

Dryp med resten af olien. 

5. Bag pizzabollerne 20-25 min. ved 225 grader. 

Tilbehør 

Kan fx være pære eller anden frugt og/eller grønt i sæson, 

se side 52. 

TIP 

For at spare tid kan du i stedet rulle 

dejen ud på bagepapir i store firkanter 

(ca. 35 x 40 cm). 

Læg firkanter med bagepapir på 

bageplader. Fordel tomatsovs, 

kartofler, ost, oregano og olivenolie 

over pizzabundene. 




Efterår 45

Kalvefrikassé 

med kartofler 


KaLVEFRIKaSSÉ 


Kalvekød, fx tykkam 800 g, afpudset 1100 g, afpudset 

Vand 7 dl 1 liter 


Fløde, 9 % 2 dl 3 dl 

Hvedemel 3½ spsk. 5 spsk. 


Blomkål 1 stk. stort, 550 g renset vægt 2 små stk., 800 g renset vægt 

Persille 2½ spsk. 4 spsk. 

Ærter, fine 4 dl 6 dl 




1. Skær kødet ud i tern på 2 x 2 cm til børnehavebørn og 1 x 1 cm til 


2. Bring vand i kog i en gryde. Læg kødet i gryden – kødet skal lige 

være dækket med væske. Skum evt. urenheder af. Kog kødet under 

låg 50-60 min. til det er mørt. 

3. Si suppen. Du skal bruge 5 dl. Hvis der ikke er nok, kan der spædes 

med vand. 

4. Skær gulerødderne i skiver eller små tern. 

5. Kog suppen op i en gryde og kom gulerødderne i. Kog dem med 

3-4 min. 

6. Ryst mel og fløde sammen, og rør jævningen i suppen. Rør olien i. 

Kog saucen igennem et par min. 

7. Kom blomkålsbuketter i og kog det med et par min. Kom ærter og 

kød i, og kog det hele sammen et par min. Smag til med citronsaft, 

salt og peber. Drys med persille lige inden servering eller ved bordet. 

46 Efterår 

TIP 

Retten kan tilsættes 

ca. 200 g snittede skiver 

af friske grønne asparges 

i stedet for ærter. 

Kalvekødet kan erstattes 

af svinekød (nakkefilet) 

og lam (tykkam).

OVnBaGTE SMå HaLVE KaRTOFLER 


Kartofler, små rensede 2,7 kg renset vægt 3,4 kg renset vægt 

Olie ¾ dl 1 dl 

Groft salt 1½ tsk. 2 tsk. 

Tørret oregano 1½ spsk. 2-3 spsk. 


1. Skær kartoflerne i halve og vend dem med olie og krydderier. Læg kartoflerne 

på plader med bagepapir. 

2. Steg kartoflerne i ovnen ved 200 grader i 40-45 min. Stik i kartoflerne 

med en urtekniv for at se, om de er møre. 



RuGBOLLER MED PLanTEMaRGaRInE − hertil frugt og/eller grønt 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 1¼ dl 2 dl 

Surmælksprodukt med maks. 1,5 % 1¼ dl 2 dl 



Rugmel 160 g, 2½ dl 250 g, 4 ½ dl 

Hvedemel Ca. 280 g, 4 ½ dl Ca. 400 g, 6 2 /3 dl 


Tilbehør: 


Blommer 0,9 kg renset vægt 1,5 kg renset vægt 


1. Rør gæren ud i vand, tilsæt surmælksprodukt, olie, salt og rugmel. Kom 

hvedemelet i. Hold evt. lidt af hvedemelet tilbage og ælt dejen, til den er 

smidig. 

2. Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted ca. 1 time 

3. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en pølse. Skær dejen i 20 stykker og 

form dem til boller. Lad bollerne efterhæve ca. 30 min. 

4. Pensl bollerne. 

5. Bag bollerne ca. 15 min. ved 200 grader. Tjek om bollerne er færdigbagte ved 

at banke på bunden − det skal lyde hult. 

Tilbehør 

Kan fx være blommer eller anden frugt og/eller grønt i sæson, se side 52. 

TIP 

Der kan i stedet 

anvendes store 

kartofler skåret i 

både. 

TIP 

Har du ikke mulighed for 

hjemmebag, så vælg gerne 

færdigkøbte produkter 

med fuldkornslogo 

eller nøglehulsmærke. 

Efterår 47

Ovnbagt fisk med 

spinatsovs, ris og 

tomat-majssalat 


OVnBaGT FISK, FX LaKS 


Laksefilet 1,35 kg renset vægt 1,6 kg renset vægt 

Groft salt og peber Krydring Krydring 


1. Skær laksen ud i 20 passende stykker. 

2. Fordel laksen i en bradepande beklædt med bagepapir. 

3. Drys fisken med salt og peber. 

4. Bag laksen i ovnen ved 180 grader i 15-20 min. til laksekødet 

har skiftet farve. 

RIS MED SPInaTSOVS 

Det skal du bruge: 


Naturris eller brune ris, rå/kogte 

Spinatsovs: 

0,6 kg / 1½ kg 0,8 kg / 2 kg 

Porre 2 stk., 250 g renset vægt 2 stk., 250 g renset vægt 

Hvidløg 1 fed 1 fed 


Spinat, hakket og frosset 1 kg 1 kg 

Vand 2 dl 2 dl 

Majsstivelse 2 spsk. 2 spsk. 

Fløde, 9 % 3 dl 3 dl 

Groft salt, peber, evt. reven muskatnød Tilsmagning Tilsmagning 


1. Kog risene efter anvisningen på emballagen. 

2. Spinatsovs: Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde 

ringe. Hak hvidløget fint. 

3. Porre og hvidløg svitses i olie i en gryde i 4-5 min. Tilsæt 

spinat og vand, og lad det hele koge op under låg. 

4. Skru ned og damp spinatblandingen ved svag varme i ca. 

5 min. Tilsæt evt. mere vand. 

48 Efterår 

TIP 

Fisken kan drysses med blå birkes, 

inden den bages, eller den kan smøres 

med et tyndt lag fint hakket dild eller 

persille rørt op i lidt olie, inden den 

bages. 

5. Rør majsstivelsen ud i fløden, og rør det i 

spinatblandingen. Kog kort igennem. 

6. Smag til med salt og peber, og evt. reven muskatnød. 

7. Ris og spinatsovs serveres hver for sig.

TOMaT-MajSSaLaT 


Tomater 6 stk. 10 stk. 

Peberfrugt, grøn 1 stk., 90 g renset vægt 1¼ stk., 125 g renset vægt 

Majskerner, optøet 280 g 425 g 

Dressing: 

Ingefær, frisk 4 g 6 g 

Hvidløg ½ fed 1 fed 

Olie 1¾ spsk. 2½ spsk. 

Æble- eller hvidvinseddike ¾ spsk. 1 ¼ spsk. 

Sukker ¾ spsk. 1 ¼ spsk. 

Sød chilisovs på flaske ¾ spsk. 1 ¼ spsk. 




1. Skær tomater og peberfrugt i små 

tern. Tilsæt de optøede majskerner 

til tomatblandingen. 

2. Hak det rensede ingefær og hvidløg 

fint. Tilsæt de øvrige ingredienser til 

dressingen, og bland dem godt. 

3. Vend dressingen i tomat-majsblandingen. 

FuLDKORnSSnEGLE MED DaDLER OG nøDDECREME 

− hertil frugt og/eller grønt 

Ingredienser 

Dej: 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent ¾ dl 1 dl 

Surmælksprodukt, maks. 1,5 % 1½ dl 2 dl 

Groft salt ½ tsk. ½ tsk. 

Olie 1 tsk. 1 tsk. 

Fuldkornshvedemel 200 g, 3¼ dl 250 g, 4 dl 

Hvedemel 

Fyld: 

Ca. 230 g, 4 dl Ca. 275 g, 4 ½ dl 

Hasselnødder 115 g 135 g 

Dadler 75 g 100 g 

Olie ¾ spsk. 1 spsk. 

Vand 2 ½ spsk. 3 spsk. 

Kanel Tilsmagning Tilsmagning 

Pensling: 1 sammenpisket æg, surmælksprodukter eller vand 

Tilbehør: 

Pære 8 stk., 0,9 kg renset vægt 14 stk., 1,5 kg renset vægt 


1. Gæren smuldres i vandet, hvorefter resten af ingredienserne 

tilsættes. Tilsæt mere mel, hvis dejen er for våd. 

Dejen sættes til hævning ca. 1 time. 

2. Hasselnødderne lægges på bagepapir i ovnen ved 200 

grader i ca. 10 min. De skal ud af ovnen, når de er gyldne, 

og skallen er løs. De må ikke blive brændte. 

3. Blend hasselnødder med olie og vand, til de får en 

smøragtig konsistens. Dadlerne blendes også og tilsættes 

hasselnøddesmørret. Smag til med kanel. Der kan tilsættes 

vanilje eller kardemomme efter smag. Suppler evt. lidt 

ekstra vand, hvis konsistensen et for fast. 

4. Dejen rulles ud til en stor tynd flade, ca. 35 x 40 cm. 

Fyldet spredes ud på fladen, og den rulles sammen, 

hvorefter man skærer sneglene i ca. 1 cm tykkelse. 

5. Sættes til hævning i ca. 30 min. 

Herefter pensles sneglene og bages ved 200 grader 

i 20-25 min. 

Efterår 49



slags pålæg 


50 Efterår 


Frugt og grønt Rødkålsråkost med frugt og æbledressing 


Rødkålsråkost med frugt og æbledressing 



Fedtstoffer 

Pålæg: 


Fisk Fiskesalat med citron (se opskrift nedenfor) Fiskesalat med citron (se opskrift nedenfor) 

Kød 200 g hamburgerryg med 200 g agurk 300 g hamburgerryg med 300 g agurk 

Mælk/æg 100 g salattern 30 + / 17 % 200 g salattern 30 + / 17 % 

Vegetar 300 g figenpålæg (se opskrift næste side) 300 g figenpålæg (se opskrift næste side) 

RøDKåLSSaLaT MED FRuGT I æBLEDRESSInG 



Rødkål 1/3 stk., 400 g renset vægt ½ stk., 675 g renset vægt 


Æbler 1½ stk., 125 g renset vægt 2 stk., 180 g renset vægt 

Bananer 1½ stk., 125 g renset vægt 2 stk., 180 g renset vægt 

Appelsin 1½ stk., 150 g renset vægt 2 stk., 200 g renset vægt 

Dressing 

Æblemost 3 dl 5 dl 



FISKESaLaT 



Fisk, fx sejfilet, laks, 

tun fra dåse 

300 g 400 g 

Mayonnaise, 80 % 4 spsk. 5½ spsk. 




1. Fjern de grove blade fra rødkålen. 

Snit kålen meget fint. 

2. Skræl gulerødderne, og riv dem 

groft. 

3. Frugten skæres i små stykker. 

Bland kål, gulerødder og frugt i 

en skål. 

4. Kog æblemosten ind til den halve 

mængde, og afkøl den. Pisk olie 

og sukker i. Vend dressingen i 

salaten. 


1. Kog fisken i en gryde eller i 

ovnen, til fiskekødet har skiftet 

farve og er netop gennemkogt. 

2. Afkøl fisken og kom den i en skål. 

Mos fisken med en gaffel eller 

piskeris, til den er findelt. 

3. Bland fisken med mayonnaise, og 

smag til med citronsaft, salt og 

peber.

FIGEnPåLæG 


Tørrede figner 100 g 100 g 

Tørrede abrikoser 100 g 100 g 

Rosiner 100 g 100 g 

Vand ¾ dl ¾ dl 

Kokosmel ¾ dl ¾ dl 


1. Kog figner, abrikoser og rosiner i vand under låg 

20 min. Blend det sammen til en jævn masse. 

2. Form massen til 4 stænger som er 20 cm lange. 

Rul dem i kokosmel. 



3. Læg stængerne på bagepapir på en bageplade. 

Bag dem 30 min. ved 160 grader. Afkøl stængerne og 

pak dem i plastfilm. 

4. Opbevar i køleskab. Stængerne kan også lægges i 

fryseren og skæres på pålægsmaskinen. 

PaSTaSaLaT MED GRønSaGER 


Pasta, rå 350 g 435 g 

Majskerner, optøet fra frost 150 g 185 g 

Ærter, optøet fra frost 150 g 185 g 

Tomater 3 stk., 250 g renset vægt 4 stk., 300 g renset vægt 

Gulerødder 

Dressing: 

5 stk., 300 g renset vægt 6 stk., 375 g renset vægt 

Yoghurt, 10 % ¾ dl 1 dl 

Sød sennep 2-3 dl 2 ½-3 ½ dl 



1. Kog pastaen efter anvisning på emballagen, 

og hæld den i en sigte. Overbrus pastaen med 

koldt vand. 

2. Tag majs og ærter fra fryseren, hæld kogende 

vand over, og lad det stå et par min. i vandet, 

inden vandet hældes fra igen. 

3. Skær tomater i små tern. 

4. Skræl og riv gulerødderne. 

5. Anret de forskellige ingredienser i hver sin skål, 

så børnene kan blande deres egen pastasalat. 

6. Til dressingen blandes yoghurt med sød sennep og 

smages evt. til med lidt salt og peber. 

Efterår 51

SEPTEMBER 

OKTOBER 

nOVEMBER 

Efterårets friske varer 







Fine Agurk* 

Glaskål, Kinakål 

Savojkål 

Radise* 

Salat*, Spinat* 

Squash 

Tomat 


Blomkål, Broccoli* 

Bønner 

Fennikel* 

Jordskok 

Majs* 

Pastinak, Persillerod 

Porre 

Rødbeder 

Selleri 

Fine Agurk* 

Glaskål 

Radise* 

Salat* 

Savojkål 

Squash 

Tomat 


Blomkål, Broccoli* 

Hvidkål, Rødkål 

Rosenkål 

Fennikel* 

Jordskok 

Majs* 


Porre 

Rødbeder 

Selleri* 

Fine Glaskål, Savojkål 

Tomat 

Grove Hvidkål, Rødkål 

Rosenkål 

Jordskok 


Porre 

Rødbeder 

Selleri* 



52 Efterår 

Blomme 



Pære* 

Rabarber 

Vandmelon 

Æble* 

Blommer 


Pære* 

Æble* 

Clementin 


Pære* 

Æble* 

Aborre 


Gedde 

Hornfisk 

Ising 

Krabbe 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Makrel 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubbe 

Torsk 

Aborre 


Gedde 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Makrel 

Musling 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubbe 

Torsk 


Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubbe 

Torsk

Vinter 

Når det er koldt og 

mørkt udenfor, er 

det dejligt at spise 

varm mad indendørs. 

I denne madplan for 

vuggestuebørn er der 

varm frokost hele ugen. 

Årstid 53

Madplan 

til vuggestuebørn 

Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om vinteren. Oversigten indeholder 

5 varme frokostmåltider. 






54 Vinter 

MORGEn 

aLLE DaGE Udvalg af fx øllebrød og/eller havregrød, 

havregryn, minimælk (til børnehavebørn) eller 

letmælk (til vuggestuebørn), frisk frugt og/eller 

grønt,fuldkornsbrød, plantemargarine og evt. 

mager ost 

FORMIDDaG 

aLLE DaGE Fx fuldkornsbrød med pålæg eller 

plantemargarine, frugt og/eller grønt 






TIRSDaG Varm ret med kød Mellemmåltid, vegetar 


OnSDaG Varm ret med fisk Mellemmåltid, vegetar 


TORSDaG Varm ret − vegetar Mellemmåltid med kød 


FREDaG Varm ret med fisk Mellemmåtid, vegetar 


Vinter 55

Snack grønt og fuldkorns- 

grød med frugtmos 


SnaCK GRønT 


Gulerødder 2 stk., ca. 125 g renset 

vægt groft revet 

Blomkål ¼ hoved ca. 130 g, renset 

i meget små buketter 

Agurk eller peberfrugt 1 stk., ca. 285 g renset 

vægt skåret i stænger 


1. Rens grønsagerne og findel dem som anvist ovenfor. 

2. Anret grønsagerne i skåle. 

æBLEMOS 


Æbler fx 

6 stk., 550 g renset 8 stk., 700 g renset 

Belle de boskoop vægt 

vægt 

Sukker ¼ dl ¼ dl 

Vand ½ dl ¾ dl 

Vaniljesukker ¾ tsk. 1 tsk. 

56 Vinter 

8 stk., ca. 500 g renset 


½ hoved ca. 250 g renset 

vægt i små buketter 

1 stk., ca. 285 g renset 


FuLDKORnSGRøD 


Vand (til kogning af kerner) 1 liter 1 ¼ liter 

Knækkede eller skårne rugkerner 4 ½ dl 5 ½ dl 

Vand (til grød) 1 liter 1 ¼ liter 

Grødris 3 dl 3 ½ dl 

Havregryn 8 dl 10 dl 

Sesamfrø 2 ½ spsk. 3 spsk. 

Blendede solsikkekerner 2 ½ spsk. 3 spsk. 

Letmælk 2 l 2½ l 


Olie 1 ¼ dl 1½ dl 


1. Kog vandet op. Kom de knækkede eller skårne 

rugkerner i og kog 4-5 min. ved svag varme under låg. 

Afdryp i en sigte. 

2. Kom nyt vand i en tykbundet gryde og bring det i kog. 

Kom kogte rugkerner, ris, havregryn, sesamfrø og 

blendede solsikkekerner i, og bring det i kog. 

Kog blandingen under omrøring i ca. 1 minut. 

TIP 

Til børnehavebørn er det 

en god idé at servere det 

grønne først og grøden 

bagefter. 

3. Tilsæt mælk, og bring atter blandingen i kog. Kog ved 

svag varme og under låg i ca. 30-40 min. Rør af og til. 

4. Tilsæt salt, og smag til. Kog evt. grøden uden låg ca. 

2 min. under omrøring, hvis den er for tynd. 

5. Rør olien i grøden. Vælg en smagsneutral olie, fx majseller 

solsikkeolie. 

6. Server frugtgrød fx æblemos til den varme grød. 


1. Skræl æblerne, og fjern kernehuse og stilke. 

Skær æblerne i mindre stykker. Kom æbler, 

sukker og vand i en gryde. 

2. Kog blandingen ved svag varme og under låg 

ca. 10 min. til æblerne er møre. 

3. Pisk æblerne til mos med et piskeris eller en 

stavblender. 

4. Smag mosen til med vaniljesukker.



FuLDKORnS-SanDWICHBRøD − hertil frugt og/eller grønt 


Vand, lunkent 1½ dl 1½ dl 

Letmælk 1¾ dl 2 dl 

Gær 20 g 25 g 

Olie 1¼ spsk. 1 ½ spsk. 


Grahamsmel eller fuldkornshvedemel 


1. Lun vand og mælk og kom det i en skål. Rør gæren ud heri. 

2. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen igennem. 

3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time. 

4. Form et aflangt brød og læg den i en smurt brødform. Pensel 

brødet og prik det med en gaffel. 

5. Bag brødet ca. 45 min. ved 200 grader. Tjek om brødet er 

færdigbagt ved at tage brødet ud af formen og bank på bunden 

− det skal lyde hult. 

6. Det nybagte sandwichbrød kan være svært at skære i skiver. 


1. Skær peberfrugterne i meget små tern. 

2. Rør afdryppet tun sammen med peberfrugt, majs, mayonnaise og karry. 

3. Smag til med citronsaft, salt og peber. 

4. Fordel fyldet på 20 af brødskiverne. 

180 g, 3 dl 220 g, 3 ½ dl 



TunSaLaT 


Tunfisk i vand, drænet vægt 160 g 200 g 

Grøn peberfrugt ¾ stk., 75 g renset vægt 1 stk., 95 g renset vægt 

Majskerner fra frost (optøet) 60 g 75 g 

Mayonnaise, 80 % 1¼ dl 1½ dl 

Karrypulver Tilsmagning ¼ spsk. 



Tilbehør: 

Æble Ca. 11 stk., 0,9 kg renset vægt Ca. 17 stk., 1,5 kg renset vægt 

5. Læg de andre skiver over og del sandwichen i fire stykker. 

Tilbehør: 

Kan fx være æble og/eller andet grønt og frugt i sæson, se side 66. 

TIP 

Tun kan udskiftes 

med kogt kylling, 

skinke eller æg. 

TIP 

Bag evt. brødet dagen 

før - eller køb brødet 

færdigt. Vælg gerne brød 

med fuldkornslogo eller 


Vinter 57

Farsbrød med brun sovs, 

ovnbagte rodfrugter 

og kartofler 


FaRSBRøD 


Fuldkorns hvedebrødskrumme, 

rasp eller hvedemel 

58 Vinter 

1½ dl krumme eller ½ dl rasp 

eller hvedemel 

1¾ dl krumme eller ¾ dl rasp 

eller hvedemel 

Letmælk 2 dl 2,3 dl 

Hakket kød 

– svinekød eller halvt svine- og 

oksekød, eller kalve- og svinekød eller 

kyllingekød maks. 10 % fedt 

850 g 1 kg 

Gulerødder eller persillerødder 280 g renset vægt 335 g renset vægt 

Løg 1 stk., 65 g renset vægt 1-2 stk. 90 g renset vægt 

Æg 1½ stk. 2 stk. 



Letmælk 

Brun sovs: 

3 ½ dl 4 dl 

Sky fra farsbrødet 4 dl 5 dl 

Hvedemel ¾ dl ¾ dl 

Vand ¾ dl ¾ dl 

Balsamico eddike Tilsmagning Tilsmagning 

Ribsgele Tilsmagning Tilsmagning 



1. Smuldr brødet i en skål. Hæld mælken over, og lad brødet 

opsuge det. 

2. Riv gulerødder eller persillerødder samt løg, og rør 

dem sammen med det opblødte brød og de øvrige 

ingredienser. 

3. Form farsen som et ‘brød’ i et ovnfast fad/bradepande. 

Hæld mælken ved. 

4. Stil fadet i ovnen ved 200 grader og steg ‘brødet’ i 

ca. 1 time. Tjek, at temperaturen i midten er minimum 

75 grader, og kødsaften klar. 

5. Når farsbrødet er færdigbagt, sies skyen over i en gryde. 

Tilsæt evt. vand, så der alt i alt er ca. 5 dl (børnehavebørn) 

og 4 dl (vuggestuebørn) væske. Ryst melet med 3/4 dl 

vand, og rør det i saucen. 

6. Kog saucen igennem ca. 5 min. under omrøring. 

Smag gerne saucen til med lidt balsamicoeddike, ribsgele, 

salt og peber. Giv evt. saucen lidt kulør. 

TIP 

Farsen kan også anvendes til 

frikadeller og kødboller. Ved 

tilberedning af frikadeller formes 

ca. 40 frikadeller med en lille 

spiseske som gennemsteges i olie 

på panden.

OVnBaGTE RODFRuGTER 


Knoldselleri eller persillerod 1 stk., 700 g renset vægt 1 ¼ stk., 1 kg renset vægt 

Gulerødder 11 stk., 700 g 15 stk., 1 kg renset vægt 

Porrer 3½ stk., 400 g renset vægt 5 stk., 625 g renset vægt 

Olie 1 dl 1¼ dl 

Groft salt 1 tsk. 1 ½ tsk. 


Frisk eller tørret timian 1½ spsk. frisk eller 1 ½ tsk. tørret 2½ spsk. frisk eller 2 ½ tsk. tørret 


1. Skær selleri og gulerødder i små tern på 1x1 cm. 

Rens porrerne grundigt, og skær dem skiver. 

2. Kom grønsagerne i en bradepande beklædt med bagepapir 

og vend olien i. Krydr med salt, peber og timian. 

3. Stil grønsagerne i ovnen ved 200 grader i 40-45 min. til de 

er møre – prik i dem med en urtekniv. 

Portionsangivelse på kartofler 


Kartofler rå / kogt 2,5 kg / 2 kg 3,5 kg / 3 kg 



BRøD MED RuG OG æBLE 


Vand 2½ dl 3 dl 

Kærnemælk 2½ dl 3 dl 

Gær 20 g 25 g 

Groft salt 1 tsk. 1 tsk. 

Blendet tørret frugt, fx figen 150 g 150 g 

Æbler, groft revne 1½ stk. 2 stk. 

Rugmel 300 g 360 g 

Hvedemel 200 g 240 g 

Havregryn 

Tilbehør: 

50 g 60 g 

Pære 8 stk. 0,9 kg 

14 stk. 1,5 kg 

renset vægt 

renset vægt 

TIP 

Der kan tilsættes 250 g rødbeder skrællet 

og skåret i tern, som bages med de øvrige 

grønsager. I stedet for friske grønsager 

kan bruges frosne suppeurter 1,7 kg til 

vuggestuebørn og 2,5 kg til børnehavebørn, 

der vendes med olie og krydderier. 


1. Skær figen ud i små stykker og 

blend dem. 

2. Riv æblerne groft på et rivejern. 

3. Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, 

kærnemælk og havregryn. Tilsæt 

figen og æble, rug- og hvedemel. 

Rør dejen. Den skal være som en 

tyk grød. 

4. Beklæd en brødform med 

bagepapir, og hæld dejen over i 

brødformen. Lad den hæve lunt 

til dobbelt størrelse. 

5. Prik brødet med en gaffel, og bag 

det i ca. 40 min. ved 200 grader. 

Vinter 59

Fiskeruller med fyld og 

tomatsovs med pasta 

og grønkålssalat 


FISKERuLLER MED FYLD 


Fladfiskefileter fx rødspætte, skrubbe, 

rødtunge eller ising 

Fyld: 

1½ kg 1¾ kg 


Rødløg 70 g renset vægt 90 g renset vægt 

Friskost naturel maks. 30+/17 % 60 g 110 g 

Citronsaft ¼ spsk. ¼ -½ spsk. 



1. Start med fyldet. Rens broccoli og løg, og skær begge 

dele i mindre stykker. Kog det i letsaltet vand ca. 5 min. 

Afdryp og afkøl grønsagerne i en sigte. 

2. Blend broccoli og løg til en jævn masse. Rør den 

sammen med friskost. Smag til med citronsaft, salt og 

peber 

TOMaTSOVS 


Løg 2 stk., 100 g renset vægt 2 stk., 100 g renset vægt 

Hvidløg 1½ fed 1½ fed 

Olie 8½ spsk. 8½ spsk. 

Hakkede flåede tomater 3½ dåse a 400 g, 1,4 kg 3½ dåse a 400 g, 1,4 kg 

Vand 1¾ dl 1¾ dl 

Oregano, tørret 3½ tsk. 3½ tsk. 

Groft salt 1½ tsk. 1½ tsk. 

Sød chilisovs på flaske eller sukker 1½ spsk. eller 1 ½ tsk. 1½ spsk. eller 1 ½ tsk. 


1. Skær løg og hvidløg i små tern og svits dem kort i olien. 

2. Tilsæt de flåede tomater, vand og oregano og lad sovsen simre i 10 min. under låg. 

3. Smag til med salt og sød chilisovs eller sukker. Blend evt. sovsen med en stavblender. 

Portionsangivelse på fuldkornspasta 

60 Vinter 

3. Skyl fiskefileterne under koldt vand og dup dem tørre. 

4. Kom 1 spsk. fyld på hver fiskefilet. Rul fisken sammen 

om fyldet og læg rullerne i et smurt ovnfast fad eller på 

bagepapir i en bradepande. 

5. Bag fisken i ovnen ved 200 grader i 15-20 min. 


Fuldkornspasta rå / kogt 0,6 kg / 1,5 kg 0,8 kg / 2 kg

GRønKåLS-GuLERODSSaLaT MED aPPELSIn I YOGHuRT DRESSInG 


Grønkål 250 g renset vægt 400 g renset vægt 

Gulerod 2 stk., 130 g renset vægt 3 stk., 200 g renset vægt 

Appelsin 1 stk., 125 g renset vægt 1½-2 stk., 200 g renset vægt 

Olie 1¼ spsk. 2 spsk. 

Yoghurt, 10 % ¾ dl 1 dl 

Appelsinsaft ¼ dl ½ dl 




1. Rib grønkålen for grove stilke, og skyl kålen grundigt. Lad kålen dryppe af i en 

sigte og hak den meget fint evt. i en foodprocessor. 

2. Skræl og riv gulerødderne. 

3. Pil appelsinerne, og skær appelsinkødet i små tern. 

4. Bland grønkål, gulerødder og appelsin i en skål. 

5. Pisk yoghurt, olie og appelsinsaft sammen. Smag til med sukker, salt og peber. 

6. Vend kålblanding og yoghurtdressing sammen 



MÜSLIBOLLER − hertil frugt og/eller grønt 


Gær 20 g 25 g 

Vand, lunkent 1 ¾ dl 2 dl 

Surmælksprodukt, 

maks. 1,5 % fedt 

1 dl 1 dl 

Olie ¾ dl ¾ dl 

Groft salt ½ tsk. ½ tsk. 

Havregryn ¾ dl 1 dl 

Kokosmel ½ dl ½ dl 

Hasselnøddekerner, 

blendede 

½ dl ½ dl 

Rosiner ½ dl ½ dl 


Hvedemel Ca. 400 g, 6 ¾ dl Ca. 500 g, 8 ½ dl 


Tilbehør: 

Appelsin Ca. 7 stk. eller 

Ca. 11 stk. eller 

0,9 kg renset vægt 1,5 kg renset vægt 

TIP 

Grønkålen kan erstattes 

af spidskål, savojkål, 

hvidkål eller rødkål. 


1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt 

surmælksprodukt og olie, og 

rør alle de øvrige ingredienser i. 

Ælt dejen til den er smidig. 

2. Lad dejen hæve tildækket et 

lunt sted 1 time. 

3. Rul dejen ud på et meldrysset 

bord til en pølse. Skær dejen 

i 20 stykker og form dem til 

boller. Lad bollerne efterhæve 

ca. 20 min. 

4. Pensl bollerne, og bag dem i 

ca. 20 min. ved 200 grader. 

5. Tjek, om bollerne er 

færdigbagte ved at banke på 

bunden − det skal lyde hult. 

Tilbehør: 

Kan fx være appelsin og/eller 

anden frugt og grønt i sæson, se 

side 66 

Vinter 61

Postej med bælgfrugter, 

Thousand Island 

dressing samt 

grønne bønner 


POSTEj MED BæLGFRuGTER 


Rå, tørrede hvide bønner eller kikærter 385 g 500 g 

Løg 4-5 stk., 230 g renset vægt 5-6 stk., 300 g renset vægt 

Gulerod 3 stk., 230 g renset vægt 4 stk., 300 g renset vægt 


Olie 1½ dl 2 dl 

Groft salt ¾ spsk. 1 spsk. 

Tørret timian 1 tsk. 1½ tsk. 

Tørret oregano 1½ tsk. 2 tsk. 


1. Stil bønner eller kikærter i blød i rigeligt koldt vand i mindst i 10-12 timer i 

køleskabet. 

2. Hæld udblødningsvandet væk, og kog bønner eller kikærter i frisk vand 

50-60 min. 

3. Blend bønner eller kikærter til mos sammen med løg skåret i mindre stykker. 

4. Rør den blendede bønnemasse med de øvrige ingredienser. 

5. Kom farsen i smurte ovnfaste forme og bag den ved 180 grader i 50-60 min. 

til en temperaturen i midten er mindst 75 grader. 

THOuSanD ISLanD DRESSInG 


Yoghurt naturel eller andet 

surmælksprodukt, 3,5 % 

2 ¼ dl 2 ¼ dl 

Tomatketchup ½ dl ½ dl 

Mayonnaise, 80 % 1 spsk. 1 spsk. 

Løg, revet 1½ spsk. 1½ spsk. 

Sukker 1 spsk. 1 spsk. 


Groft salt og evt. paprika Tilsmagning Tilsmagning 


Rør alle ingredienser sammen, og smag evt. yderligere til med sukker, citronsaft eller salt. 

62 Vinter 

TIP 

Postejen kan yderligere tilsættes 

hvidløg, hakket persille, eller frisk 

timian. Postejen kan også tilsættes 

blendede mandler eller hasselnødder 

(60 g til vuggestuebørn og 75 g til 

børnehavebørn).

Portionsangivelse på kartofler og grønne bønner 


Kartofler rå / kogt Ca. 1,9 kg / 1,5 kg Ca. 2,4 kg / 2 kg 

Grønne bønner 500 g 750 g 


Damp bønnerne i en gryde eller i ovnen. ca. 5 min. Tjek, om bønnerne er færdige ved at 

skære en enkelt over. Afdryp i en sigte. 




1. Alle ingredienser til spreaden blendes sammen til en 

smørbar konsistens. 

2. Smag spreaden til med lidt citronsaft, salt og peber. 

Tilbehør 

Kan fx være banan eller anden frugt og grønt i sæson, 

se side 66. 

TIP 

Grønne bønner kan 

udskiftes med broccoli 

eller blomkål. 

KYLLInGESPREaD På FuLDKORnSBRøD − hertil frugt og/eller grønt 


Kogt kylling i tern 150 g 200 g 

Tomatpure 1½ spsk. 2 spsk. 

Friskost naturel maks. 30 +/17 % 150 g 200 g 

Forårsløg 1 stk. 1½ stk. 


Lidt groft salt og peber 

Tilbehør: 




Banan 10 stk., 0,9 kg renset vægt 17 stk., 1,5 kg renset vægt 

TIP 

Vælg gerne færdigkøbte 

produkter med fuldkornslogo 

eller nøglehulsmærke. 

Vinter 63

Karry-linsesuppe med 

kartofler, persillerødder 

med tilbehør 


KaRRY-LInSESuPPE MED KaRTOFLER OG PERSILLERøDDER 


Persillerod 1450 g renset vægt 1700 g renset vægt 

Kartofler 600 g renset vægt 700 g renset vægt 



Karry 1¾ spsk. 2-2½ spsk. 

Tørrede røde linser 350 g 400 g 

Bouillon 3,5 liter 4 liter 



1. Skær persillerødder og kartoflerne i skiver og hak løgene. 

2. Svits grønsagerne i olien i en gryde. Kom karry i, og svits det kort med. 

3. Tilsæt linser og bouillon. Lad suppen koge ca. 30 min. under låg. 

4. Miks suppen jævn med en blender eller foodprocessor. Smag til med 

salt og peber. 

5. Server suppen med yoghurt, ovnbagt laks i små stykker og klippet purløg. 

Portionsangivelse på tilbehør til suppen 

OVnBaGT LaKS 


Laksefilet 600 g 600 g 


1. Damp laksen i ovnen ved 200 grader i 15 min. 

2. Pluk laksen i små stykker og server til suppen. 

64 Vinter 

TIP 

Server evt. hakket persille eller 

klippet purløg til suppen sammen 

med topping og brød nedenfor. 

Halvdelen af persillerod mængden 

kan udskiftes med blomkål. 


Yoghurt, 10 % 300 g 600 g 

Ovnbagt laks i små stykker 


500 g 500 g 

Flutes (se opskrift side 21) 900 g 1200 g



GRæSKaRKERnEBRøD MED PLanTEMaRGaRInE − hertil frugt og/eller grønt 


Kærnemælk eller vand, lunkent 3 dl 3 1/4 dl 

Gær 20 g 25 g 


Havregryn 1¼ dl 1¼ dl 

Græskarkerner, blendede 60 g 65 g 



Tilbehør: 


Appelsin Ca. 11 stk., 0,9 kg renset vægt Ca. 17 stk., 1,5 kg renset vægt 


1. Rør gæren ud i kærnemælk eller vand. 

2. Tilsæt de øvrige ingredienser, men hold lidt af hvedemelet 

tilbage. Ælt dejen og tilsæt yderligere hvedemel efter 

behov. Dejen skal have en lidt fugtig og lidt klistret 

konsistens. 

3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min. 

4. Form et brød af dejen. Lad det efterhæve i ca. 1 time. 

Pensel brødet og prik det med en gaffel. Bag det i 

40-45 min. ved 200 grader. 

5. Tjek, om brødet er færdigbagt ved at tage brødet ud af 

formen og banke på bunden − det skal lyde hult. 

Tilbehør 

Kan fx være appelsin eller anden frugt og grønt i sæson, 

se side 66. 

TIP 




Vinter 65

DECEMBER 

januaR 

FEBRuaR 

Vinterens friske varer 

Sæt fokus på sæsonens varer. Det sparer penge og giver den bedste smag. Nogle grønsager og frugter er i 

sæson året rundt, se side 9. Andre har en kortere sæson, se skemaet nedenfor. 





Fine Glaskål 

Kinakål 

Savojkål 


Jordskok 

Pastinak 

Persillerod 

Porre 

Rosenkål 

Rødbede 

Rødkål 

Selleri* 

Fine Glaskål 

Kinakål 

Savojkål 


Jordskok 

Pastinak 

Persillerod 

Porre 

Rosenkål 

Rødbede 

Rødkål 

Selleri* 

Fine Kinakål 

Savojkål 


Jordskok 

Pastinak 

Persillerod 

Porre 

Rosenkål 

Rødbede 

Selleri* 



66 Vinter 

Clementin 

Æble* 

Clementin 

Æble* 

Clementin 

Æble* 

Fiskefars (eller pluk til fiskefars). 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætte 

Sild 

Skrubbe 

Torsk 

Aborre 


Gedde 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætter 

Sild 

Skrubber 

Torsk 

Torskerogn 

Aborre 


Gedde 

Ising 

Laks 

Lange 

Lyssej 

Muslinger 

Mørksej 

Rødspætter 

Sild 

Skrubber 

Torsk

Tjek variationen 

Her er lister, som du kan bruge som 

inspiration, når du vælger råvarer og 

udarbejder madplaner. 

Årstid 67

Hvilke madvarer har du serveret i løbet af to uger? (Kryds af på listerne) 

Sørg for, at der i løbet af de to uger bliver brugt så mange forskellige madvarer som muligt og tag i størst mulig omfang hensyn 

til årstidens råvarer. Tilføj selv de typer, som ikke er listet op. 

Brød, ris, pasta og kartofler 

ugedag M T O T F M T O T F 

Fuldkornsrugbrød 

Fuldkornsfranskbrød/flute/boller 

Fuldkorns-pitabrød 

Fuldkorns-sandwichbrød 

Hvidt franskbrød/flute/boller uden fuldkorn 

Pitabrød 

Sandwichbrød 

Bagels 

Kartofler 

Natur- eller brune ris 

Fuldkornspasta 

Hvide ris 

Hvede pasta 

Nudler 

Grønsager – grove 

Indeholder 1,5-6 g kostfiber pr. 100 g 

ugedag 

Asparges 

Aubergine 

Avocado 

Blomkål 

Broccoli 

Bønner, grønne 

Fennikel 

Grønkål 

Gulerod 

Hvidkål/spidskål 

M T O T F M T O T F 

68 Inspirations- og variationslister

Grønsager – grove (fortsat) 


Majroe 

Majs 

Pastinak 

Persillerod 

Porre 

Rosenkål 

Rødbede 

Rødkål 

Selleri, rod 

Selleri, blad 

Tørrede kikærter 

Tørrede linser 

Tørrede bønner 

Ærter 

Grønsager – fine 

Indeholder 0-1,5 g kostfiber pr. 100 g 

ugedag 

Agurk 

Champignon 

Courgette / Squash 

Græskar 

Kinakål 

Kinaradise 

Krydderurter 

Peberfrugt 

Radise 

Salat 

Savojkål 

Spinat 

Spirer 

Tomat 


Inspirations- og variationslister 69

Frugt 


Abrikos 

Ananas 

Appelsin 

Banan 

Blomme 

Blåbær 

Brombær 


Hindbær 

Jordbær 

Kiwi 

Kirsebær 

Mandarin / clementin 

Mango 

Melon 

Pære 

Solbær 

Stikkelsbær 

Æble 

Vindrue 

Kød 

ugedag 

Indmad 

Kalkun 

Kalvekød 

Kylling 

Lammekød 

Oksekød 

Svinekød 

Æg 



Fisk 


Mager fisk 

Fiskefars 

Hornfisk 

Lange 

Muslinger 

Rejer 

Rødspætte 

Skrubbe 

Sej, mørk og lys 

Torsk 

Torskerogn 

Tun 

Fed fisk: 

Hellefisk 

Laks 

Kippers 

Makrel 

Sild 

Vegetar 

ugedag 

Gratin 

Grød lavet på fuldkornskerner, ris, melflager og gryn 

Postejer 

Sammenkogt ret med bælgfrugt og grønt 

Suppe med bælgfrugt og grønt 

Æggekage 



Ost 


Ost med maks. 30 + / 17 % 

Kvark 

Hytteost 

Skæreost med 30+/17 % og derunder 

Ost som fås i varianter med 30+ / 17% 

Friskost med diverse smags-varianter 

Hvid ost i saltlage fx Apetina og feta 

Smelteost med diverse smagsvarianter 

Ost som generelt er over 30+/17% 

Friskost – flødeost 

Hvid ost i saltlage fx Apetina og feta 

Skæreost 40+ / 22 % og derover 

Fedtstof 

ugedag 

Mayonnaise 

Minarine 

Olier 

Plante margarine 

Rød, grøn Pesto 

Remoulade 


Frugt- og grøntpålæg 

ugedag 

Agurkeskiver 

Avocadopålæg 

Abrikospålæg 

Banan m/rosin 

Blommeskiver 

Bønnepostej 

Dadelpålæg 

Falaffel 



Frugt- og grøntpålæg (fortsat) 


Figenpålæg 

Kiwiskiver 

Kogte kartofler 

Linsepostej 

Tomatskiver 

Æbleskiver 

Kødpålæg 

ugedag 

Pålæg som er maks. 10 % fedt 

Hamburgerryg 

Kalkunbryst 

Kamsteg 

Kyllingebryst 

Pastrami 

Roastbeef 

Røget filet 

Skinke 

Æg 

Pålæg som fås i en variant på maks. 10 % 

Frikadeller 

Jægerpølse 

Kyllingepostej 

Kødpølse 

Leverpostej 

Rullepølse 

Spegepølse 

Pålæg som generelt er over 10 % fedt 

Leverpostej 

Kødpølse 

Rullepølse 

Spegepølse 



Fiskepålæg 


Mager: 

Hornfisk 

Muslinger 

Rejer 

Rødspætte 

Skrubbe 

Torsk 

Torskerogn 

Tun 

Salater lavet på magre fisk 

Fede: 

Hellefisk 

Laks 

Kippers 

Makrel i tomat 

Makrel, røget 

Salater lavet på fed fisk 

Sild, Marineret 

Sildepostej 


Rester 

Sådan bruger du rester 

God hygiejne når du bruger rester 

De helt grundlæggende hygiejneregler lyder således: 

• Gem ikke rester, der er pyntet med grønt drys. 

• Al mad tilovers fra buffetservering eller fra 

spisebordet skal smides ud. 

• Opvarm maden til min. 75 grader. 

• Nedkøl maden tilstrækkeligt hurtigt, dvs. fra 

75 til 5 grader på 3 timer. 

• Overhold temperaturkravene, maks. 5 grader 

i køleskabet. 

• Undgå at sprede bakterier. 

• Sørg for god personlig hygiejne, herunder hyppig 

håndvask. 

• Indret køkkenet, så madlavningen kan foregå hygiejnisk 

forsvarligt. Der skal være plads nok til, at man kan holde 

spiseklar mad adskilt fra rå madvarer og tilstrækkeligt 

med vaske, så man ikke spreder bakterier. 

• Hav tilstrækkelige kølefaciliteter til, at optøning og 

opbevaring af madvarer kan foregå adskilt, så der ikke er 

risiko for, at tilberedte og spiseklare madvarer forurenes af 

kødsaft fra råt kød, eller at der drysser jord fra grønsager 

ned i andre madvarer. 

Årstid 75

Nedenfor er forslag til, hvordan rester af forskellige madvarer kan genbruges 

Rester af BRøD – fra posen 

• Rugbrød kan nedfryses og gemmes til øllebrød. 

• Rugbrød kan rives til ymerdrys. 

• Rugbrød kan ovnristes smurt med lidt olie, som stave 

eller tern og bruges som tilbehør, 

• Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som tilbehør, 

fx croutoner. 

• Hvedebrød kan tørres til raps. 

Rester af KOGTE RIS, BuLGuR, COuSCOuS m.v. 

– fra gryden 

(husk hurtig nedkøling) 

• Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød m.v. 

og anvendes som kødforlænger eller -erstatning. 

• Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs og 

peberfrugt i små tern. 

• Kan bruges som fyld i grønsagssuppe. 

Rester af KOGTE KaRTOFLER – fra gryden 


• Kan anvendes mosede i brøddej. 

• Kan bruges som pålæg på rugbrød. 

• Kan skæres i tern eller skiver og brases på panden eller 

i ovnen 

• Kan anvendes i kartoffelsalat. 

• Kan skæres i tern og anvendes som topping på suppe 

eller blendet med som fyld. 

• Kan moses og bruges i kartoffelklatkager 

(kan suppleres med rodfrugter). 

• Kan bruges som biksemad med masser grønsager 

i ovnen. 

• Kan være fyld i æggekage. 

Rester af KOGTE PaSTa – fra gryden 


• Kan bruges som fyld i suppe. 

• Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs og 

peberfrugt i små tern. 

• Kan være fyld i pålægssalater, fx karrysalat. 

Rester af TILBEREDT KøD – fra gryden, ovnen, panden 

m.v. 


• Rest af kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, 

snegle m.m. evt. til turmadpakker. 

• Kødsovs kan anvendes til lasagne. 

• Steg, farsmad m.v. kan anvendes som pålæg. 

• Kan anvendes som fyld i gratin, biksemad eller 

æggekage, fx skinke. 

76 Rester 

Rester af TILBEREDT FISK – fra gryden, ovnen, panden 

m.v. 


• Kan bruges i fiskefrikadeller og fileter til pålæg. 

• Kan bruges til salater eller mousse. 

• Kan anvendes til lasagne. 

• Kan være fyld i pastasalat fx tun eller laks. 

Rester af GRøD – fra gryden 


• Kan tilsættes brøddej. 

• Risengrød kan anvendes til klatkager. 

Rester af MEjERIPRODuKTER – fra køleskabet 

• Rester af skæreost kan rives og nedfryses. 

• Rester af skæreost kan kommes på boller sammen med 

tomat til pizzaboller evt. til turmadpakker. 

• Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej. 

• Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål eller 

smoothie. 

Rester af GRønSaGER – fra gryden, ovnen, panden 

eller rå 

(husk hurtig nedkøling samt adskillelse af det rene 

og urene grønt) 

• Kan hakkes og kommes i fars eller sovs. 

• Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, blendes og 

bruges blandet sammen med et magert mejeriprodukt 

og anvendes som pålæg, sovs eller dressing. 

• Kan blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller, 

farsbrød, kødboller m.v. 

• Kan bruges som supplement til pålæg, let kogte 

grønsager gnaves ved siden af brød. 

• Rå grønsager kan rives og kommes i brøddejen. 

• Grønsagsmos kan kommes i brøddej. 

• Kan anvendes i grønsagssuppe. 

• Pesto kan anvendes i madbrød. 

• Grøntsagsrester, fx krydderurter, kan anvendes til pesto. 

• Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller kødsovs. 

• Kan anvendes i gratin eller æggekage. 

• Grønsagssovs fx tomatsovs kan kommes på pizzaboller, 

snegle m.v. 

Rester af FRuGT 

(husk adskillelse af det rene og urene grønt) 

• Revet frisk frugt kan kommes i brøddej. 

• Frugtgrød kan anvendes som topping til grød. 

• Frisk frugt kan skæres i skiver til pålæg.

Frokosttallerkenen 

Den varme og den kolde … 

Årstid 77

Y-tallerkenen er en huskeregel for, hvordan en sund og varieret varm frokosttallerken kan sammensættes i daginstitutionen. 

Fordelingen vil variere lidt fra dag til dag. Nogle dage vil grønsager fylde mere end andre på bekostning af fx kød og/eller fisk. 

Frugt indgår oftest ikke, men spises til et mellemmåltid. Y-tallerkenen kan også bruges som en rettesnor, når børnene øser op selv. 

Den VaRME 

frokost 

FEDTSTOFFER 

• Lidt fedtstof bør som udgangspunkt indgå som en del af retten 

i alle varme frokostmåltider. 

• Vælg planteolier fx raps-, oliven-, vindruekerneolie, bløde 

plantemargariner, mayonnaise eller remoulade. 

FISK 

• Vælg frit mellem fersk, frossen og dåsefisk. 

Ernæringsmæssigt er de lige gode. 

• Varier mellem fede og magre fisk. 

KøD OG æG 

• Vælg det magre kød 3 ud af 5 gange og varier 

mellem: oksekød, svinekød, kalvekød, lam, fjerkræ 

og indmad. 

• Vælg evt. æg til frokost engang imellem i stedet 

for kød. 

1/5 

af tallerkenen bruges 

til kød, fjerkræ, æg, 

fisk, ost og fedtstof 

TIP Fedtstofferne fordeles mellem de forskellige 

måltidskomponenter fx dressing, sovs, marinade, stegning m.v. 

TIP Fede fisk er fx laks, makrel og sild. 

Magre fisk er fx skrubbe, torsk, tun og 

skaldyr. 

TIP Suppler gerne kødretter og gryderetter med 

grønsager. 

2/5 

af tallerkenen bruges til kartofler, ris, pasta 

eller brød 

2/5 

af tallerkenen bruges til grønsager og frugt 

KaRTOFLER, RIS OG PaSTa 

• Server kartofler i mindst halvdelen af de 

varme frokostmåltider i løbet af en uge. 

• Ris, pasta, cous cous og bulgur: Vælg hovedsaligt 

fuldkornsvariationer. 

GRønT OG FRuGT 

• Grønt og/eller frugt Indgår i hvert 

frokostmåltid. 

• Halvdelen af de grønsager, der indgår i 

frokostmåltidet bør være grove. 

TIP Kartofler er velegnede som fyld i supper, 

æggekager, salater m.v. Bagekartofler eller 

ovnbagte kartofler kan serveres hele eller i både. 

TIP Revet eller snittet kål og rodfrugter kan 

indgå i de fleste varme retter, fx supper, sovser, 

sammenkogte retter, fars og brød. 

DRIKKEVaRER 

• Sørg for, at børnene har nem og fri adgang til koldt 

postevand i daginstitutionen. 

• Tilbyd ikke juice, saftevand, kakao eller lign.

Den kolde frokosthånd giver inspiration, tips og huskeregler til at opfylde Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger. 

Et koldt, sundt frokostmåltid indeholder typisk rugbrød eller fuldkornsbrød, frugt og grønt, lidt fedtstof som plantemargarine 

eller mayonnaise, gerne 3-4 slags pålæg fordelt på kød- og æg, fisk samt vegetarisk pålæg, fx frugt og grønt eller ost. 

Den KOLDE 

frokost 

KøD- OG æGGEPåLæG 

• Server mindst en slags kødpålæg eller æg. 

• Vælg hovedsaligt magert kødpålæg med 

maks. 10 g fedt pr. 100 g. 

BRøD 

• Server altid brød 

• Server fuldkornsrugbrød ved mindst halvdelen af ugens 

måltider med brød 

• Det resterende brød varieres mellem lysere fuldkornsbrød 

og lysere brødtyper uden fuldkorn 

TIP Vælg de magre pålægstyper 3 ud af 5 gange, 

det serveres. Magre pålægstyper er fx skinke, filet, 

hamburgerryg, pastrami, kalkun, kylling, roastbeef 

m.v. 

FISKEPåLæG 

• Server mindst en slags fiskepålæg. 

• Varier gerne mellem fede og magrefisketyper. 

Fede fisk er fx laks, makrel og sild. Magre fisk 

er fx tun, skubbe, torsk og skaldyr. 

GRønT OG FRuGT 

• Grønsager og/eller frugt indgår i hvert frokostmåltid. 

• Halvdelen af grønsagerne i frokostmåltidet er grove. 

TIP Ovn-, dampet- eller fisk fra konserves kan røres 

med syrnede mælkeprodukter, mayonnaise og evt. 

frugt eller grønt fx majs, peberfrugt æble, som er 

velegnet til fiskesalater. 

TIP Frugt og grønsager kan bruges som pålægstyper. 

Fx kan jordbær, æble, banan, melon, kiwi, blomme skæres i 

skiver og spises på rugbrød. Grønsager kan blandes med 

friskost eller hytteost og smøres på rugbrødet. 

Endelig kan kartofler og avocado bruges som pålæg, 

og bælgfrugter (kikærter og bønner) som postejer 

eller smørepålæg 

DRIKKEVaRER 

• Sørg for, at børnene har nem og fri adgang til 

koldt postevand i daginstitutionen. 

• Tilbyd ikke juice, saftevand, kakao eller lign. 

FEDTSTOFFER 

• Lidt fedtstof indgår i frokostmåltidet. 

• Vælg planteolier fx raps-, oliven-, vindruekerneolie, bløde 

plantemargariner, mayonnaise eller remoulade 

TIP Til fedtstof på brødet kan vælges blød plantemargarine eller 

mayonnaise. Smør kun fedtstof under pålæg, som ellers glider let 

af brødet. Mayonnaise kan anvendes i pålægssalat m.v.

Tjekliste 

Tjek om dine frokostmåltider er sammensat således, at de opfylder Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger. 

Læs mere om Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger på www.altomkost.dk/daginstitutioner 

anbefaling Indarbejdet? Eksempel på hvordan anbefalingen kan indarbejdes 

ja nej 

FRuGT OG GRønT 

¨ ¨ I planlægningsfasen kan du overveje, hvorvidt frugt og grønt 

Frugt og grønt serveres ved hvert måltid. 

indgår i tilstrækkelige mængder i de enkelte dele af måltidet, 

fx sovsen, farsen, sammenkogt ret, retter med ris, pasta og 

kartofler samt som en selvstændig bestanddel af måltidet. 

Halvdelen af grønsagerne er grove. ¨ ¨ Grove grønsager er fx gulerødder, selleri, blomkål, broccoli, 

NB! Server let dampede eller revne grove 

bønner, hvidkål, spidskål, rødkål, løg, majs, porre, persillerod, 

grønsager til vuggestuebørnene. 

pastinak, rødbede og ærter. 

Mængden (tilberedt) pr. barn i løbet af ¨ ¨ Det er ikke realistisk, at hvert måltid indeholder samme 

2 uger er mindst 

mængde frugt og grønt. Med hjælp fra en madplan udarbejdet 

For vuggestuer: 400-600 g 

for 2 uger ad gangen, får du øget fleksibilitet i forhold til 

For børnehaver: 600-800 g. 

mængden af frugt og grønt i det enkelte måltid. 

FISK 

¨ ¨ Fiskepålæg på konserves/glas er nemt og billigt at bruge som 

Ved de kolde måltider serveres én slags 

pålæg fx makrel i tomat, tun, torskerogn, sardin, kippers og 

fiskepålæg. 

sild. 

Mindst et måltid med fisk om ugen, hvis ¨ ¨ Gør brug af fx billige fisk som kuller- eller mørk sej til fiskefars. 

institutionen tilbyder varm frokost 3-5 

gange om ugen ELLER et måltid med fisk 

hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder 

varm frokost 1-2 varme gange om ugen. 

Fiskefars eller -fileter er ofte meget populære. 

Der varieres mellem fede og magre fisk. ¨ ¨ Fede fisk er fx laks, hellefisk, sild makrel og ørred. 

Magre fisk er fx torsk, tun, lange, sej, pangasius og skaldyr. 

3 ud 5 gange vælges fiskepålæg 

med mindst 50 g fisk pr. 100 g. 

¨ ¨ Vælg gerne produkter med nøglehulsmærke. 

Mængden (tilberedt) pr. barn i løbet af ¨ ¨ Med hjælp fra en madplan udarbejdet for 2 uger ad gangen, 


får du øget fleksibilitet i forhold til planlægning og tilberedning 

For vuggestuer: 130 g 

For børnehaver: 180 g. 

af fisk i både kolde og varme måltider. 

KøD OG æG 

¨ ¨ 

Ved kolde måltider serveres mindst én 

Børn er vilde med pålægstyper som fx leverpostej, kogt æg, 

slags kødpålæg. 

salater og magert pålæg. 

Mindst et måltid med kød om ugen, hvis ¨ ¨ Brug æg engang imellem i stedet for kød til at tilberede varm/ 

institutionen tilbyder varm frokost 3-5 

gange om ugen ELLER et måltid med kød 

hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder 

varm frokost 1-2 varme gange om ugen. 

lun ret fx æggekage, postej og gratin. 

3 ud 5 gange vælges kød- og kødpålæg ¨ ¨ Magert kødpålæg er fx hamburgerryg, skinke, kyllinge- 

med maks. 10 g fedt pr. 100 g. 

brystfilet, mager spegepølse, mager leverpostej, kalkunbryst, 

magre pålægssalater og hårdkogt æg. 

Vælg gerne produkter med nøglehulsmærke. 

Mængden (tilberedt) pr. barn i løbet af ¨ ¨ Med hjælp fra en madplan udarbejdet for 2 uger ad gangen, 


får du øget fleksibilitet i forhold til planlægning og tilberedning 

For vuggestuer: 130 g 

For børnehaver: 180 g. 

af kød og æg i både kolde og varme måltider. 

80 Tjekliste

anbefaling Indarbejdet? Eksempel på hvordan anbefalingen kan indarbejdes 

KaRTOFLER, RIS OG PaSTa 

Kartofler serveres frem for ris og pasta i 

mindst halvdelen af de varme måltider. 

Kartofler: 3 ud 5 gange serveres kartofler 

som bagt eller kogt. 

Ris, pasta, couscous og bulgur: 3 ud af 5 

vælges fuldkornsvarianter. 

BRøD 

Der serveres brød ved hvert koldt måltid. 

Ved mindst halvdelen af ugens måltider 

med brød vælges fuldkornsrugbrød. 

Det resterende brød varieres mellem 

fuldkornsbrød og lysere brødtyper uden 

fuldkorn. 

Der serveres brød til varm frokost, hvis 

ikke der serveres kartofler, ris, pasta og 

gryn. 

GRøD 

Server grød højst en gang om ugen. 

ja nej 

¨ ¨ I planlægningsfasen kan du overveje forskellige 

tilberedningsmetoder for kartoflen fx til suppe, mos, ovnbagt i 

hele, halve eller både, kogte eller kolde kogte tilsat grønsager 

og marinade. 

¨ ¨ Brug fx kartoflerne i suppe, kogte og kolde i kartoffelsalat, 

bagte hele, halve, både eller i skiver i mælke/bouillonkartofler. 

¨ ¨ Server brune ris eller natur ris, vilde ris, fuldkornspasta, bulgur, 

couscous, hele kerner o.l. Start evt. med at servere en blanding 

af ½ naturris og ½ hvide ris. 

¨ ¨ Varier brødtyperne i de kolde måltider mellem rugbrød, brød, 

boller, pitabrød eller sandwichbrød. 

¨ ¨ Vælg gerne produkter med fuldkornslogo eller 


For hjemmebagt brød skal mindst ½ af melet bestå af 

fuldkornsmel, fx havregryn, rugmel, fuldkornshvedemel, 

grahamsmel, hvid hvede, knækkede rug- og hvedekerner. 

¨ ¨ Tilbyd børnene brød, hvis du ikke (eller kun i lille mængde) 

tilbyder anden stivelse, fx kartofler, ris, pasta, grød i måltidet. 

¨ ¨ Server tilbehør som frugtmos, olie, blendede nødder/mandler, 

plantemargarine, ekstra snack frugt/grønt. 

3 ud af 5 vælges fuldkornstyper. ¨ ¨ Brug fx grove gryn, hele korn, flager og mel. 

FEDTSTOFFER 

Lidt fedtstof indgår i alle måltider. 

Brug planteolie, plantemargarine, 

minarine, mayonnaise, remoulade. 

Hvis alle opskrifter næringsberegnes, kan 

alle typer fedtstoffer anvendes. 

OST 

Ost serveres som pålæg eller i varm ret ca. 

2 gange i løbet af 2 uger. 

3 ud af 5 gange vælges ost med maks. 

30 %/17 g fedt pr. 100 g. 

MæLK 

Mælke- og surmælksprodukter kan 

tilsættes maden efter behov. 

Tilsatte mælke- og surmælksprodukter 

indeholder maks. 10 g fedt pr. 100 g. 

Hvis alle opskrifter næringsberegnes, kan 

alle typer mælk og surmælksprodukter 

anvendes i maden. 

DRIKKEVaRER 

Tilbyd vand til alle måltider. 

¨ ¨ I planlægningsfasen kan du overveje, i hvilken bestanddel af 

måltidet fedtstoffet skal indgå for at bidrage til den gode smag 

fx som mayonnaise i yoghurtdressingen eller på makrel i tomat, 

olie til stegning af grønsager m.m. 


¨ ¨ Ved hjælp af næringsberegning kan du styre fedtstoffernes 

bidrag til fedt og mættet fedt i måltidet. 

¨ ¨ Oste som kan anvendes til pålæg er fx smøre-, frisk-, skære og 

bløde oste. 

I varme retter kan der engang imellem gøres brug af oste med 

et højere fedtindhold fx parmesanost til pasta. 


¨ ¨ Er meget afhængig af, hvilken type måltider du tilbereder til 

børnene. 

¨ ¨ Mælkeprodukter fx letmælk, sødmælk, fløde 9 %. 

Surmælksprodukter fx yoghurt naturel, tykmælk eller 

yoghurt 10 %. 

¨ ¨ Ved hjælp af næringsberegning kan du styre mælke og 

surmælksprodukters bidrag til fedt og mættet fedt i måltidet. 

¨ ¨ Sørg for, at børnene har nem adgang til koldt postevand. 

Der kan serveres mælk. ¨ ¨ Tilbyd letmælk til vuggestuebørn og nøglehulsmærket 

mælk til børnehavebørn evt. ved mellemmåltiderne om 

eftermiddagen. 

Tilbyd ikke juice, saft, kakao. ¨ ¨ Tilbyd ikke drikkevarer med sukker til børn. 

Tjekliste 81

Hygiejne 

Når man tilbereder mad til mange 

Registrering 

Alle daginstitutioner, som vælger at etablere en madordning, 

skal registreres hos den lokale Fødevareregion. Kravet om 

registreringen gælder for såvel institutioner, der tilbereder 

maden i eget køkken som institutioner, der får maden leveret 

fra et eksternt køkken. For mere information klik ind på 

www.fvst.dk, hvor et ansøgningsskema ligger til at downloade. 

På www.fvst.dk er der beskrevet specifikke krav til 

hygiejneuddannelse − krav, som alle der tilbereder mad til 

mange, skal opfylde. 

Hygiejneregler 

Fødevarestyrelsen har udarbejdet Vejledning om hygiejneregler 

for køkkener i børneinstitutioner – den kan downloades 

fra www.fvst.dk. Vejledningen beskriver de regler, der gælder, 

når institutioner vælger at have en madordning. 

Det er særlig vigtigt, at der er plads nok til at holde tilberedt 

mad adskilt fra råvarer, fx råt kød eller grønsager. Desuden 

skal der i køkkenet være tilstrækkeligt med vaske, så man ikke 

spreder bakterier. Herudover skal køkkenet have kølefaciliteter, 

som gør det muligt, at optøning og opbevaring af 

madvarerne kan foregå adskilt, så der fx ikke er risiko for, at 

82 Hygiejne 

spiseklare madvarer forurenes af kødsaft fra råt kød, eller at 

der drysser jord fra grønsager ned i andre madvarer. 

5 hurtige huskeregler for hygiejne 

• Opvarm maden til minimum 75 °C. 

• Nedkøl maden hurtigt. 

• Overhold temperaturkravene ved opbevaring af fødevarerne. 

• Undgå at sprede bakterier fx fra rå til færdigtilberedte 

madvarer. 

• Sørg for en god personlig hygiejne, herunder hyppig 

håndvask. 

Egenkontrol 

Alle køkkener skal udføre egenkontrol, som skal sikre, 

at produktionen foregår hygiejnisk forsvarligt. I forbindelse 

med transport til udflytterbørnehaver, skal man beskrive eller 

kunne gøre rede for, hvordan hygiejnen i forbindelse med 

madordningen sikres. Eksempelvis kan man beskrive, at al 

den letfordærvelige mad (pålæg m.v.) spises inden for få timer 

(maks. 3 timer), og at rester af letfordærvelige madvarer 

smides ud efter frokosten. Hele grønsager og frugter samt 

brød kan gemmes til eftermiddagsmåltidet.

Hygiejne og børn 

– i køkkenet 

Ud over at give børnene et sundt frokostmåltid kan tilberedning 

af mad i institutionen også give anledning til pædagogiske 

aktiviteter og samvær. 

Køkkenet kan betragtes som den femte stue i daginstitutionen. 

Der er mange fordele ved at inddrage børnene i 

madlavningen og de aktiviteter, der omgrænser måltiderne. 

De børn, der har særlig interesse, kan deltage på eget initiativ, 

men der kan også være fordele ved at lave et system, 

der sikrer, at alle børn kommer med i køkkenet. Det er selvfølgelig 

væsentligt, at de opgaver, som børnene deltager i, 

er alderssvarende, og at store maskiner og varme gryder 

ikke er i gang samtidig. 

Gevinster ved tage børn med i køkkenet 

Ved at lade børnene deltage i madlavningen, tilegner de sig 

viden om mad og færdigheder i at tilberede den. Børnene 

kan bl.a. tilegne sig viden om: 

• Hvor maden kommer fra 

• Hvordan de skal forholde sig til fx rå fødevarer 

• Hvad de godt kan lide 

• Hvad sund mad er 

• Hvordan sund mad smager. 

Samarbejdet børnene imellem og mellem barn og voksen 

styrkes samtidig med, at motorikken trænes, når der skal 

skrælles gulerødder, kartofler eller snittes diverse grønsager. 

Hvad må børnene lave i køkkenet? 

Børn kan inddrages i madlavningen under følgende forudsætninger: 

• Der tilberedes mad til en mindre og relativt lukket personkreds, 

fx børnehavens egne børn. 

• Inddragelsen er hygiejnisk forsvarlig i det konkrete 

tilfælde. Blandt andet skal der være så meget plads i 

køkkenet, at man kan holde råvarer og færdig mad 

adskilt, selv om der er mange om at lave maden. 

• Der er uddannet personale til stede, som kan instruere 

børnene tilstrækkeligt om hygiejne under tilberedningen. 

• Det uddannede personale sikrer, at maden fremstilles på 

en hygiejnisk forsvarlig måde. 

• Børnene opfylder de samme krav til personlig hygiejne, 

som det uddannede personale. 

Når børn deltager i madlavningen, er det vigtigt, at de lærer 

grundlæggende regler om hygiejne, inden arbejdet i køkkenet 

starter. 

Børnene skal lære at vaske hænder grundigt 

• Før madlavningen 

• Imellem urene og rene processer 

• Efter toiletbesøg 

• Efter nysen og hosten. 

Børnene skal også lære 

• At man ikke putter fingrene i mund, næse eller hår, 

mens man er i køkkenet 

• At holde råvarer adskilt, fx råt råt kød og æg fra 

tilberedt mad 

• At man ikke smager på fx råt kød, dej o.l. 

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at børnene kun får 

opgaver, der indebærer en begrænset hygiejnisk risiko − fx at 

skære brød, kager, frugt eller grønsager. 

Husk! Forklæder er praktiske og smarte. En stor, ren T-shirt 

kan også gøre det. 

Hygiejne og børn i køkkenet 83

Opskriftregister 

A-38 med frugt og rugbrødsdrys Š 23 

Avocadocreme Š 44 

Blomkålssalat Š 22 

Boller med tørrede tranebær Š 31 

Broccolicreme Š 36 

Brød med rug og æble Š 59 

Brød med rødbede Š 15 

Chili con carne Š 18 

Farsbrød Š 58 

Figenpålæg Š 51 

Fiskeruller med fyld Š 60 

Fiskesalat Š 50 

Flute Š 21 

Fuldkornsbrød med leverpostej Š 21 

Fuldkornsbrød med ost Š 29 

Fuldkornsgrød Š 56 

Fuldkorns-sandwichbrød Š 57 

Fuldkornssnegle med dadler og nøddecreme Š 49 

Græskarkernebrød Š 65 

Grønkåls-gulerodssalat med appelsin Š 61 

Gulerods-æbleboller med mandler Š 17 

Hytteostpostej Š 30 

Kalvefrikassé Š 46 

Karrylinsesuppe Š 64 

Kikærtefrikadeller Š 42 

Kold kartoffelsalat Š 35 

Koldskål med jordbær Š 35 

Kyllingepostej Š 23 

Kyllingespread Š 63 

Kyllingeunderlår Š 34 

Langtidshævede kerneboller Š 37 

84 Opskriftregister 

Makrelsalat på fuldkornsbrød Š 43 

Müsliboller Š 61 

Ovnbagt fisk Š 48 

Ovnbagt laks Š 64 

Ovnbagte selleri Š 44 

Ovnbagte små halve kartofler Š 47 

Ovnbagte supperodfrugter Š 59 

Pastasalat med grønsager Š 51 

Persillepesto Š 43 

Pitabrød med fyld Š 28 

Pizzaboller med kartoffel Š 45 

Pizzasnegle Š 19 

Postej med bælgfrugter Š 62 

Pølsehorn Š 33 

Rugboller Š 47 

Rødbede-æble råkostsalat Š 42 

Rødkålssalat med frugt Š 50 

Råkost med spidskål og blommer Š 32 

Snack grønt Š 56 

Spinatsovs Š 48 

Thousand Island dressing Š 62 

Tomat-majssalat Š 49 

Tomatsovs Š 60 

Tomatsuppe med hvide bønner Š 20 

Torskerogns-fiskefrikadeller Š 16 

Torskerognssalat Š 15 

Tunsalat Š 57 

Æblemos Š 56 

Æble-sennepssovs Š 16 

Æggekage Š 14

GLAD MAD I BØRNEMAVER 

– inspiration til daginstitutioner 

Dette materiale er til dig, der laver 

mad i en daginstitution. 

Her er inspiration og tips til, hvordan 

du kan planlægge og tilberede sunde 

og velsmagende måltider til børnene. 

Materialet indeholder: 

§ § Opskrifter, der er ernæringsberegnede 

og tilpasset vuggestueog 

børnehavebørn 

§ § Madplaner, der følger de fire 

årstider 

§ § Hjælp til din planlægning 

§ § Forslag til, hvordan du kan inddrage 

børnene. 

Bogen indeholder desuden 6 børnehæfter, 

der beskriver madens vej fra 

jord til bord. Hæfterne kan bruges 

til at snakke med børnene om, hvor 

maden kommer fra, og på den måde 

skærpe deres interesse for god mad. 

Endelig er der indsat tomme plastiklommer, 

hvor du kan opbevare dine 

egne opskrifter og nyttige notater. 

Mørkhøj Bygade 19 

2860 Søborg 

Tlf. 3395 6000 

www.fvst.dk 

www.altomkost.dk

Glad mad i børnemaver - Fødevarestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?