Nye Kemiske Horisonter - Danmarks Tekniske Universitet: Kemisk ...
Nye Kemiske Horisonter - Danmarks Tekniske Universitet: Kemisk ... Nye Kemiske Horisonter - Danmarks Tekniske Universitet: Kemisk ...
Bæredygtig kemi i fremtiden 145
146 sorbere synligt lys således, at det kan bringes i en elektronisk anslået tilstand, og det skal være i stand til at kunne indgå i redoxreaktioner. Heldigvis er der rigtig mange forskellige molekyler, der opfylder disse krav. Man kan derfor lave Grätzelceller med mange forskellige farvestoffer som det lysabsorberende materiale. Et typisk farvestof i en Grätzelcelle er en mere eller mindre eksotisk kompleksforbindelse bestående af en ruthenium metalion omgivet af bipyridinligander, men farvestoffet kan ligeså vel være et mere naturligt farvestof som f.eks. anthocyanin, der fi ndes i brombærsaft (se fi gur 5). Det største problem ved farvestof-baserede fotoelektrokemiske solceller er, at de fl este farvestoffer ikke er stabile i UV-lys i længere tid. Så med mindre man vil smøre sine solceller med solcreme, er man nødt til at arbejde på at fi nde bedre måder at skærme solcelle for UVlys, eller fi nde farvestoffer der er mere stabile. Fremtidens solceller Forskning og udvikling inden for solceller er kommet langt siden 1883, hvor Fritts lavede den første solcelle med en effektivitet på om- 2+ Ru(bipy) 3 pH11, blå “Anthocyanin ved forskellige pH værdier” Figur 5. “Typiske farvestoffer i Grätzelceller”. Solceller – Et strålende svar på den indlysende udfordring kring 1 % af sollyset energi. Der er naturligvis sket en række forbedringer, så effektiviteten er øget. Til trods for at solceller baseret på krystallisk silicium var nogle af de første effektive solceller, der blev fremstillet, er de fortsat blandt de bedste. Effektiviteten for de bedste siliciumsolceller ligger på omkring 35 %, selvom det i praksis hyppigt er noget lavere. Solcelletyper der bygger på denne teknologi, går derfor alle under betegnelsen førstegeneration solceller. Et af de store problemer ved disse er anskaffelsesprisen. Den aktive halvleder, oftest silicium, er relativt kostbar. I forsøget på at fremstille billigere solceller er nye generationer af solceller under udvikling. Andengeneration solceller bygger på tyndfi lmteknologien. Ideen bag dette er, at den aktive halvleder indbygges som en tynd fi lm i et billigt substrat, som f.eks. glas eller keramik, og derved kun udgør en lille del af solcellen. Selv om prisen er lavere, er effektiviteten af denne type solceller også lavere ligesom holdbarheden ofte er begrænset. Forskere er i gang med at udvikle nye typer af solceller, en tredjegeneration, der ikke bygger på de traditionelle halvledermaterialer, men i
- Page 95 and 96: 94 spalter vand (fi gur 3). For nyl
- Page 97 and 98: 96 Eddikesyre 2,4 Mtons 12% MTBE 9,
- Page 99 and 100: 98 O NH3, H2O2 katalysator Figur 8.
- Page 101 and 102: 100 HO O HO OH HO O OH Figur 9. Str
- Page 103 and 104: 102 HO HO O H 2N O Figur 11. Syntes
- Page 105 and 106: 104 DDT (Dichlordiphenyltrichloreth
- Page 107 and 108: 106 ihjel. Et sekundært pesticid k
- Page 109 and 110: 108 Tabel 1. Top-10 over de mest s
- Page 111 and 112: 110 H 3C Figur 16. Tidlige HMGR-hæ
- Page 113 and 114: 112 H 3C H 3C O HO H H O O O Figur
- Page 115 and 116: 114 Bæredygtig kemi i fremtiden
- Page 117 and 118: 116 af sygdommen. En tidligere bete
- Page 119 and 120: 118 Me O Ph N Ph Figur 3. Semisynte
- Page 121 and 122: 120 Isolation Et naturstof isoleres
- Page 123 and 124: 122 O O H HO OH OH OH HO OH O OH Ph
- Page 125 and 126: 124 Epothilone A og B Flere interes
- Page 127 and 128: 126 til for at holde den usynlige t
- Page 129 and 130: 128 O H N SiMe2t-Bu S S Figur 13. M
- Page 131 and 132: 130 sistens er et problem, der ikke
- Page 133 and 134: 132 tibiotikum med en hidtil uovert
- Page 135 and 136: 134 Solceller - et strålende svar
- Page 137 and 138: 136 den, nemlig 1,7·10 5 TW. Hvis
- Page 139 and 140: 138 Solceller i praksis Inden for s
- Page 141 and 142: 140 Kapitlets forfattere er fra ven
- Page 143 and 144: 142 Siliciumsolceller Langt den mes
- Page 145: 144 hvorved der dannes et elektron-
- Page 149 and 150: 148 Kan man fi lme en kemisk reakti
- Page 151 and 152: 150 Kemi - hvad er det? Før vi gå
- Page 153 and 154: 152 hvilket ledte ham til opdagelse
- Page 155 and 156: 154 Kapitlets forfattere er fra ven
- Page 157 and 158: 156 Figur 4. Skematisk illustration
- Page 159 and 160: 158 Eksempel 1. Det første trin i
- Page 161 and 162: 160 alise-ringer af processen, dvs.
- Page 163 and 164: 162 Bæredygtig kemi i fremtiden
- Page 165 and 166: 164 Af civilingeniør-studerende Na
- Page 167 and 168: 166 Hvad er polymerer? Polymerer er
- Page 169 and 170: 168 Bæredygtig kemi i fremtiden Fi
- Page 171 and 172: 170 DBS - PPy Figur 7. Polypyrrol d
- Page 173 and 174: 172 Cyklisk Voltammetri (CV) Metode
- Page 175 and 176: 174 Faktorer der påvirker ionvandr
- Page 177 and 178: 176 Kationstørrelse og valens: Det
- Page 179 and 180: 178 100 80 60 40 20 Kraft pr. Areal
- Page 181 and 182: 180 Ordliste aldolase enzym der kat
- Page 183: 182 phenylringe benzenringe polypep
Bæredygtig kemi i fremtiden<br />
145
Change language