Tagkonstruktioner - Isover

Drift og vedligehold
Åbne ventilationsåbninger efterses og
renses en gang årligt. Levetiden for indbygget
ISOVER isolering vil svare til byggeriets
levetid.
Varme
Isolering af åse- og bjælkespærkonstruktioner
udføres i ét lag med ISOVER Ruller
mellem bjælkerne, mens Formstykker og
Flex kan anvendes ved både ét- og flerlagsløsninger.
Supplerende isolering udføres
på den indvendige side mellem
krydslægtning.
Trædimension og ventilationshensyn er
bestemmende for de enkelte lags tykkelse,
mens U-værdikravet bestemmer
den samlede isoleringstykkelse.
I skråvægge vælges isoleringstykkelsen
ud fra følgende:
- ved anvendelse af diffusionsåbent undertag
kan isoleringen lægges tæt mod
undertaget, så isoleringstykkelsen er
den samme som bjælkehøjden.
- ved diffusionstæt undertag vælges isoleringstykkelsen
som trædimension minus
min. 45 mm til ventilationsspalte
hvis der anvendes undertag af pladevarer
og 70 mm ved undertag af banevarer.
Den resterende del af isoleringen placeres
på den indvendige side mellem
krydslægtning.
U-værdier for typiske åse- og bjælkespærskonstruktioner
isoleret med ISOVER
fremgår af fig. 310.23, 310.25 og 310.27.
Fugt og lufttæthed
Tagkonstruktioner skal ifølge BR 08 udføres,
så der ikke opstår skadelig kondens i
konstruktionen, og så luftgennemgang
forhindres. Kravet anses for opfyldt når:
- Dampdiffusion og luftgennemstrømning
hindres ved montering af en lufttæt
damp spærre af polyethylenfolie eller
alufolie placeret på den varme side
af isoleringen. Alternativt anvendes en
klimamembran som f.eks. ISOVER Vario
Duplex.
- Der ventileres jævnt fordelt over isoleringens
overside. Hertil etableres ventilationsåbninger
med et samlet areal på
mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Ved nybyggeri er der ifølge BR 08 ligeledes
krav om lufttæthed, idet luftskiftet gennem
utætheder i klimaskærmen ikke må
overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal
ved trykprøvning med 50 Pa.
Åse- og bjælkespærkonstruktioner giver i
almindelighed ikke større fugtmæssige
problemer, dog er der i konstruktioner
med diffusions tæt undertag en risiko for
konden sation på undertaget, hvis konstruktionen
ikke er effektivt ventileret fra
stern til kip.
Ventilationen opnås i praksis gennem
spalter ved tagfod og åbninger ved tagryg.
Det er vigtigt, at disse konstruktioner
udføres, så direkte vindpåvirkning af varmeisoleringen
undgås.
Tagfoden bør udformes, så der er plads til
fuld isoleringstykkelse, så løsninger med
stærk smigskåren isolering undgås.
Dampspærren kan, af hensyn til indbygning
af el-installationer og for beskyttelse
mod beskadigelse, anbringes et stykke
inde i isoleringen. Dog max. 1/3 af isoleringstykkelsen,
set fra den varme side.
Samlinger skal være tætte, dvs. have et tapet
overlæg på mindst 100 mm. Lige ledes
skal dampspærren/klimamembranen
slutte tæt til vægge, lofter og gennemføringer
ved hjælp af tape, fuge masse, fugebånd
eller lign. Klemte samlinger alene sikrer
ikke tilstrækkelig tæthed.
Lyd
I områder, hvor isolation mod udefra kommende
støj er nødvendig, bør loft beklædningen
bestå af to lag gips plader eller anden
lydteknisk tilsvarende beklædning.
Loftpladerne skal slutte tæt til alle vægge,
The logotype Le logotype
Projektering
Tagkonstruktioner
også ydervæggene, og eventuelt forsegles
med fugemasse for at give den nødvendige
tæthed. I øvrigt henvises til SBI anvisning
172 samt blad 215 ”Teori – lyd og
akustik (bygningskonstruktioner og tekniske
installationer)” og blad 265 ”Anvisning
i brand- og lydisolering af tekniske
installationer”.
Brand
Rumafgrænsende konstruktioner med
bjælkespær har i brandmæssig henseende
ingen krav. Dog bør nævnes overfladekrav
og ubrændbar isolering. Se i øvrigt
blad 260 „Anvisning i brand- og
lydisolering af bygningskonstruktioner“,
samt blad 220 ”Teori – brand (bygningskonstruktioner
og tekniske installationer”.
Udførelse
Arbejdet udføres i henhold til Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 344 af
9. juni 1988 og At-cirkulæreskrivelse nr.
18/1988.
For udførelse se i øvrigt side 42.
Side 23