Se en pdf-version af bladet. - Grundejernes Investeringsfond

2 BEDRE BOLIGER nr. 4 2010

Ordentlig ældreplejetil bygningerFoto: Lars AarøRenovering af ældre bygninger kræverkendskab til metoder og materialer.Ellers kan det nemt gå galt, og galt erdet gået mange steder. Kurser skalråde bod på detAf kommunikationsmedarbejder Bo Bjerre HansenCement i bindingsværkshuse, plastikmaling på1800tals kernetræsvinduer, ensartede rødemursten sammen med kulbrændte murstenmed uensartet overflade. Listen af ulykker erlang, og du kender sikkert også selv lignendehistorier.Veluddannede håndværkere bruger kalkmørteli bindingsværkshuse, linolie til gamle vinduerog finder matchende kulbrændte sten, såde ikke bliver til grinende pletter i murværket.Det er eksempler på noget af den lærdom håndværkerefår med sig fra renoveringskurser, somforegår i AMU regi i Odense, og som er støttetaf GI. Det er afgørende, at håndværkeren besidderden rette viden, for at kunne udføre en ordentligrenovering af en ældre bygning.Det er tre deltagere, som vi har talt med,enige i. En gennemgående respons er, at deældre bygninger kræver noget helt andet håndværk,end det de fleste mestrer, og som genereltanvendes i nybyggeriet.Foto: Lars AarøSug i mavenTømrer Camilla Koch, som har speciale i bindingsværk,fik ligefrem et sug i maven, da hunfik ny vigtig viden om materialer på kurset.”Jeg har lært om kalkmørtler, og det har jegaldrig arbejdet med før. Der er ikke cement i det,og mørtlen arbejder med bindingsværket, forden kan give sig lidt. Smider du vand over den,kan den holde til dagen efter. Cementen er forhård, og arbejder ikke med træværket.”BEDRE BOLIGER nr. 4 2010 3

Om uddannelsen:Camilla Koch tømrer:Jeg har manglet sparringspartnereinden formit speciale, og derhjalp kurset meget.Michael ChristiansenMan skal brænde for restaureringshåndværket,og hvis manikke gør det, så skal man ikketage kurset.Foto: Lars AarøDet var det, som gav Camilla et sug i maven efter kurset,for med den ny viden, kan hun ikke lade være med attænke på alle de steder, hun i tidens løb har puttet cementind, hvor det egentlig ikke burde være.Men Camilla er heldigvis ung, og har mange år foransig, til at gøre tingene på den rigtige måde.En anden kursusdeltager, murer Jens Rohde, har ogsåoplevet cement anvendt forkert: ”Jeg har set murereslæbe cement ind i fredede bygninger, og det har ikkenoget at gøre der,” lyder det klart og kontant fra denfynske murer.Projektleder på uddannelsen Mogens Victor Andersener generelt tilfreds med kursustilbuddet: ”De kursister,vi har haft igennem Den Gode Håndværker, har værettilfredse. De har fået en mere bevidst indsigt i renovering.”Dog kunne Mogens Victor Andersen godt have ønsketsig mere tilslutning. ”Overraskende er tilslutningen gåetned efter finanskrisens indtog,” fortæller han.Der har været cirka 120 håndværker gennem kursusforløbet,som kan vare fra 3-14 dage.Aldrig for sentTømrer Michael Christiansen var motiveret til kurset, menhan tænkte inderst inde, at han nok var overkvalificeret.”Men det var jeg ikke, selvom jeg er 50 år, så kan jeg stadiglære utrolig meget,” siger han og fortæller, at hansærligt har lært nyt om malerarbejde med linolie.4 BEDRE BOLIGER nr. 4 2010

Foto: Lars AarøFoto: Lars AarøOm støtte til kurset – Den Gode HåndværkerI projektparaplyen Renovering 2010, som GI støtterligeligt med Realdania, har et af projekternehandlet om udvikling af en ny efteruddannelse tilsikring af bevaringsværdige bygninger. Der er taleom korte uddannelsesmoduler med fokus påhåndværksmæssigt korrekte renoveringsmetoder.Uddannelsesinitiativet er rettet mod eleverpå de tekniske skolers korte og mellemlange videregåendeuddannelser, samt udlærte håndværkereog tekniske rådgivere på efteruddannelse påAMU-centre. Samme sted uddannes også "Restaureringshåndværkere"over et længere forløb.Om kalkmørtel:Kalkbaseret mørtel uden cement bruges som pudse-og muremateriale.Kalkmørtelen er diffusionsåben og smidig i modsætningtil cementmørtel. Mørtlen tillader derfor fugt at trænge igennemog ud i den fri luft.Sædvanligvis betragtes kalkmørtel, som et svagere produkt endcementmørtel. Det er ikke korrekt. Erfaringer fra historiske bygningerviser, at en rigtig god hydraulisk kalkmørtel, er særdelesholdbar og bestandig.Kalkmørtel kan tilsættes særligt hærdende jurakalk,stenmel, knuste skaller, fibre eller lign. Kalkmørtelder er tilsat hærdende materialer, betegnes hydrauliskmørtel.Kilde: dr.dk/frilandBEDRE BOLIGER nr. 4 2010 5

GI ændrerFremover udbyder GI kun en lånetype, hvor renoveringsløsningerder styrker det bevaringsværdige i en ejendom prioriteresAf kommunikationsmedarbejder Bo Bjerre HansenDen nye struktur for GI’s lån er et farvel til modellen medA- og B-lån. Den nye model er vokset ud af B-lånet, ogbærer et sæt af arkitektoniske værdier med sig. Formåletmed ændringen er, at fremme bevaring af arkitektoniskeværdier. Bag forandringen står ejernes og lejernes repræsentanteri GI’s bestyrelse.Glad for modellenJohn Skovmand Thomsen fra GI’s låneafdeling er glad forden nye model. ” Når jeg afslutter en sag, så er det er enstor faglig tilfredsstillelse og glæde, hvis jeg har væretmed til at trække tingene i den rigtige retning, og det erprikken over i’et, hvis ejeren kan dele glæden, fordi hanhar øjnene åbne for de arkitektoniske værdier i ejendommen,”siger han og kommer med et par eksempler på,hvad der er nyt: ” Har du en ejendom med eternittag, hvorder oprindeligt var tegltag, så låner vi kun til udskiftningtil tegl, ikke til nyt eternit. Det kunne vi godt gøre tidligere,”lyder til fra John Skovmand Thomsen, som ogsånævner et lignende eksempel med vinduer.Tidligere kunne man låne penge til projekter, som indebarudskiftning af bevaringsværdige originale vinduertil nye termovinduer. Nu vil GI betinge sig en restaurering,hvis de gamle vinduer er bevaringsværdige, og hvis enrestauration er teknisk mulig.Håber på interesseJohn Skovmand Thomsen håber på interesse for det nyelån, som han vurderer som attraktivt, idet GI-lån fortsater uden bidrag og omkostninger samt udbydes til kurs 100.Alt i alt en besparelse der gør det noget billigere end andrelån til samme rente. I skrivende stund er renten 4 %.”Skulle nogle ejere ærgre sig over, at de ikke må lånetil fx et nyt eternittag, hvor der tidligere var tegltag, sålykkes det faktisk ofte at åbne øjnene hos ejerne for deværdier, deres ejendom repræsenterer,” siger John SkovmandThomsen, og han nævner også, at ejerne ofte blivergladere for ejendommen, og fatter begejstret interessefor dens arkitektoniske værdier.Her ses en ældre ejendom, som fik nye vinduer i1970’erne udformet efter datidens modeluner.Her er ejendommen blevet ført tilbage til dens oprindeligeudseende. Forskellen er til at få øje på.6 BEDRE BOLIGER nr. 4 2010

lånevilkårFokusområder for det nye lån• Klimaskærm og fællesarealer• Energioptimering• Førstegangsinstallation af toilet og bad• Nye tagboliger• Udearealer• AdgangsforholdSe mere på www.gi.dk.John Skovmand Thomsen, koordinatorfor GI’s teknikere, som kører rundt i helelandet og ordner lånesager med tilhørendegennemgange af ejendomme og gratisrådgivning i idéfasen.KursusGI tilbyder nu kurser, som giver indføring i hvilke udgifter, der kantages med over vedligeholdelseskontoen eller forbedringskontoen.På kurset vil du høre om det lejeretlige vedligeholdelsesbegreb,blive præsenteret for eksempler på udgifter, der er vedligeholdelse,og udgifter, der er forbedringer, og der bliver også orienteret om,hvad der er afgørende for, om en udgift er vedligeholdelse eller forbedring.Desuden inddrages aktuel huslejenævns- og retspraksis.Underviser er advokat Tine Seehausen, Fokus Advokater. Hun giverogså en gennemgang af reglerne for moms, afgifter og den skattemæssigebehandling af private udlejningsejendomme.København - 15. marts 2011Ingeniørforeningen IDAKalvebod Brygge 31-33Kl. 9–15Tilmeldingsfrist1. marts 2011Århus - 10. marts 2011Hotel ScandicRytoften 3Kl. 9-15Tilmeldingsfrist24. februar 2011Kurset er gratis.Tilmeld dig på www.gi.dkBEDRE BOLIGER nr. 4 2010 7