Læs rapporten her - Dansk Metal

dag ved at blive mærkespecifikke, hvilket betyder, at de anvendes forskelligtaf de respektive fabrikater.De fleste fejl (60-70 %) på fladskærms-TV er softwarefejl. Det er megetsjældent at softwarefejl er noget, der opstår ude hos kunden. Fejlen har væretder hele tiden. Den kan vise sig ved, at alle programmer pludselig sletteseller at undertekster forsvinder.Udskiftning af enkeltkomponenter er relativt sjældent ved garantireparationer.Her består hardwarereparationer ofte af moduludskiftning. 5-10% affladskærmsreparationerne involverer en loddekolbe.Kompleks udlodning af store ICer forekommer i både nye og ældre apparater.Derfor skal centralværkstedet være i besiddelse af et avanceret og dyrtcomputerstyret udloddeudstyr, som vil være helt umuligt at finansiere rentabeltfor det decentrale værksted.Man reparerer stadig ældre udstyr på centralværkstedet som f.eks. billedrørs-TV.Mekaniske fejl er sjældne og volder generelt ikke problemer.Medarbejderne bruger EUC Ringsteds efteruddannelseskurser for radio-tvfagteknikere,som indeholder meget om computere i underholdningselektronik.Der er stor tilfredshed med kurserne. Leverandørkurser følges også heltkonsekvent, men samtidig skal man selv være opsøgende for at få den viden,man har brug for f.eks. via internettet. Derudover bliver softwareopdateringernemmere. Det er efterhånden kun ved print/modul -udskiftning, atman skal være i besiddelse af en specialviden om software.Produktivitetskravene på centralværkstederne gør det nødvendigt for denenkelte radio-tv-fagtekniker eller elektronikfagtekniker at specialisere sig ibestemte apparatgrupper. Dette følges op igennem obligatoriske leverandørkurser.E-larning via internettet bruges meget til leverandørkurser. Det er et krav, atman følger dem – ellers mister man sit login og dermed sin autorisation til atreparere produkterne.Der er eksempler på, at teknikeren skal logge sig på fabrikantens hjemmeside,når reparationen starter. Fabrikanten kan følge med i hele fejlfindingsforløbet.Hvis reparationen varer for længe modtager teknikeren en mail frafabrikanten med forskellige anvisninger og forespørgsler. Reservedele sendesomgående når fejlen er konstateret.Det er vurderingen fra centralværkstedet, at denne måde at reparere på vilvokse i omfang i fremtiden. Produktivitet er meget afgørende. Der liggerallerede i dag bonusordninger indbygget i disse systemer for den enkeltetekniker, som jo i realiteten er blevet en medarbejder, der sekventielt arbejderfor fabrikanten f.eks. Thoshiba.B&O kræver f.eks., at teknikeren består nogle internetbaserede e-learningsprøver inden han/hun kan melde sig til leverandørkurserne. Derudoverhar man en betydelig hotlineservice til reparatørerne.9