Læs rapporten her - Dansk Metal

Læs rapporten her - Dansk Metal Læs rapporten her - Dansk Metal

industriensuddannelser.dk
from industriensuddannelser.dk More from this publisher
12.07.2015 Views

1 MetodeDer er tale om en kvalitativ analyse, der skal afdække elektronikfagteknikeresog radio-tv-fagteknikeres efteruddannelsesbehov. Analysefeltet afgrænsesi forhold til jobområdet for FKB nr. 2626 ”Elektronik- og svagstrømstekniskområde”.Virksomhedsinterviewene er gennemført som kvalitative interviews. Efteren indledende telefonsamtale og bekræftende mail er det virksomhederne,der selv udvælger de personer, der skal interviewes. Typisk er der intervieweten teknisk leder eller en uddannelseskoordinator med indsigt i elektronikfagteknikerneseller radio-tv-fagteknikernes arbejde og uddannelse ivirksomheden. Der er også gennemført samtaler med de faglærte både somegentlige kvalitative interviews og i forbindelse med rundgang på virksomhederne.Virksomhederne har generelt vist stor interesse for at deltage i analysearbejdetog har i en række tilfælde samlet en gruppe af medarbejdere ogtekniske ledere fra flere afdelinger samt HR med henblik på at give et sådækkende billede af de elektronik-faglærtes arbejde og uddannelsesbehovsom muligt.Analysestrategi handler om hvordan analysearbejdet mere detaljeret skalgennemføres og udfoldes med henblik på at sikre, at analyseresultatet opnåroptimal pålidelighed og brugbarhed. Det drejer sig bl.a. om, hvordan dataskal kategoriseres under analysearbejdet. En gennemgående kategoriseringbygger f.eks. på en opdeling af arbejdet i henholdsvis ”teknisk service” og”fremstillingsvirksomhed” – en nærmere uddybning følger senere i rapporten.Analysestrategien tilrettelægges desuden sådan, at det er muligt at vurdereom FKB nr. 2626 er dækkende som helhed, herunder også om de tilhørendearbejdsmarkedsrelevant kompetencer er hensigtsmæssige set i forhold tilden videre måludvikling. Derudover skal analysestrategien tilgodese, at deafdækkede uddannelsesbehov kan omsættes til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser.Inden virksomhedsbesøgene er der gennemført en deskresearch især medhenblik på udvikling analysestrategien og spørgerammen. Deskresearchenhar væsentligst handlet om en gennemgang af den nuværende målbase, derer knyttet til FKB nr. 2626 og sammenlignet dette med de udviklingstendenser,som beskrives af elektronikvirksomhederne på deres respektive hjemmesiderpå internettet. Derudover er bl.a. hjemmesiden Elek-Data.dk anvendt.Det er hjemmesiden for Nyhedsmagasinet Elektronik & Data. Medspecielt sigte på ingeniører, teknikere og beslutningstagere, der er beskæftigeti den danske elektronikindustri, bringer Elek-Data.dk dagsaktuelle branche-og teknologinyheder fra såvel ind- som udland. Øvrige anvendtehjemmesider fremgår af litteraturlisten sidst i rapporten.Virksomhedspopulationen er sammensat ud fra et ønske om at få belyst uddannelsesbehovenebredt set i forhold til brancheområde og virksomhedsstørrelse.4

2 Uddannelsesbehov inden for teknisk serviceTeknisk service er en særlig form for service. Service er generelt karakteriseretved at være immateriel, men serviceydelser kan formidles via fysiskeprodukter, sådan som det ofte er tilfældet med teknisk service.Service er også karakteriseret ved ofte at indeholde et betydeligt element afpersonlig kontakt mellem kunden og den, der leverer serviceydelsen.Som udgangspunkt er det vigtigt at se uddannelsesbehovene i lyset af forskelligeformer for teknisk service. Der er forskellige dynamikker i spil afhængigaf typen af de serviceydelser, der skal leveres til kunden.Overordnet set skelnes mellem tre former for tekniske serviceydelser:Service on demand er den klassiske ydelse inden for teknisk service. Kundenstyrer selv, hvornår der er behov for service, f.eks. når man konstaterer,at nu starter motoren ikke længere, eller at fjernsynet ikke længere viser etgodt billede. Kunderelationen er afgrænset til den enkeltstående serviceydelseog kan evt. genoptages, når kunden får et nyt problem.Denne type af serviceydelse er helt dominerende for elektronikfagteknikernesog radio-tv-fagteknikernes arbejdsopgaver inden for teknisk service.Service agreement kræver en skriftlig aftale med kunden. En serviceaftalekan indeholde mange specifikke forhold, men indebærer typisk faste serviceintervallerog aftaler vedrørende priser, kvalitet m.m. Her er kunderelationenmere fast etableret inden for rammen af den konkrete aftale eller etbestemt servicekoncept. Serviceopgaver af denne type hører normalt ikkemed til elektronikfagteknikernes og radio-tv-fagteknikernes arbejdsopgaver.I dag kræver elektronikapparater ikke løbende vedligehold af nogen art.Facility Management hvor servicevirksomheden typisk overtager drift ogvedligeholdelse af hele anlæg eller systemer. Her indgår service- og installationsvirksomhedenofte i et partnerskab med kunden. Facility Managementindebærer, at servicevirksomheden med ydelsen bidrager til at udvikle kundensvirksomhed og dermed også påtager sig større udviklingsopgaver. Derer ikke længere tale om standardydelser med relativt faste koncepter, mensærskilt udviklede ydelser tilpasset den enkelte kundes behov.Det er sjældent, at elektronikfagteknikere og radio-tv-fagteknikere indgår iløsning af denne type serviceopgaver.2.1 Arbejdsopgaver inden for teknisk serviceArbejdsopgaverne inde for teknisk service afspejler den klassiske serviceteknikerprofil,som har været dominerende for både elektronikfagteknikerneog radio-tv-fagteknikerne i en lang årrække. Der er tale om en videreførelseaf profilen fra dengang uddannelserne blev betegnet som henholdsvis radiomekanikerog elektronikmekaniker.5

2 Uddannelsesbehov inden for teknisk serviceTeknisk service er en særlig form for service. Service er generelt karakteriseretved at være immateriel, men serviceydelser kan formidles via fysiskeprodukter, sådan som det ofte er tilfældet med teknisk service.Service er også karakteriseret ved ofte at indeholde et betydeligt element afpersonlig kontakt mellem kunden og den, der leverer serviceydelsen.Som udgangspunkt er det vigtigt at se uddannelsesbehovene i lyset af forskelligeformer for teknisk service. Der er forskellige dynamikker i spil afhængigaf typen af de serviceydelser, der skal leveres til kunden.Overordnet set skelnes mellem tre former for tekniske serviceydelser:Service on demand er den klassiske ydelse inden for teknisk service. Kundenstyrer selv, hvornår der er behov for service, f.eks. når man konstaterer,at nu starter motoren ikke længere, eller at fjernsynet ikke længere viser etgodt billede. Kunderelationen er afgrænset til den enkeltstående serviceydelseog kan evt. genoptages, når kunden får et nyt problem.Denne type af serviceydelse er helt dominerende for elektronikfagteknikernesog radio-tv-fagteknikernes arbejdsopgaver inden for teknisk service.Service agreement kræver en skriftlig aftale med kunden. En serviceaftalekan indeholde mange specifikke forhold, men indebærer typisk faste serviceintervallerog aftaler vedrørende priser, kvalitet m.m. Her er kunderelationenmere fast etableret inden for rammen af den konkrete aftale eller etbestemt servicekoncept. Serviceopgaver af denne type hører normalt ikkemed til elektronikfagteknikernes og radio-tv-fagteknikernes arbejdsopgaver.I dag kræver elektronikapparater ikke løbende vedligehold af nogen art.Facility Management hvor servicevirksomheden typisk overtager drift ogvedligeholdelse af hele anlæg eller systemer. Her indgår service- og installationsvirksomhedenofte i et partnerskab med kunden. Facility Managementindebærer, at servicevirksomheden med ydelsen bidrager til at udvikle kundensvirksomhed og dermed også påtager sig større udviklingsopgaver. Derer ikke længere tale om standardydelser med relativt faste koncepter, mensærskilt udviklede ydelser tilpasset den enkelte kundes behov.Det er sjældent, at elektronikfagteknikere og radio-tv-fagteknikere indgår iløsning af denne type serviceopgaver.2.1 Arbejdsopgaver inden for teknisk serviceArbejdsopgaverne inde for teknisk service afspejler den klassiske serviceteknikerprofil,som har været dominerende for både elektronikfagteknikerneog radio-tv-fagteknikerne i en lang årrække. Der er tale om en videreførelseaf profilen fra dengang uddannelserne blev betegnet som henholdsvis radiomekanikerog elektronikmekaniker.5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!