Læs rapporten her - Dansk Metal

dukterne fra leverandørerne i udlandet. Dette er blot et eksempel på dendynamik, som bestræbelsen efter at opnå konkurrencefordele skaber i deninternationale arbejdsdeling.Analysen efterlader et generelt indtryk af, at faglærte i elektronikindustrienpå mange måder fungerer som moderne specialister, der på den ene side haret stærkt praktisk betonet elektronikfagligt fokus og på den anden side kansætte elektronikfagligheden i spil inden for flere forskellige områder afhængigaf virksomhedens behov. Dette er sammen med den fleksible arbejdsdelingi virksomhederne bestemmende for de efteruddannelsesbehov, somelektronikfagteknikere har i dag og får i fremtiden.3.1.1 Arbejdsdelingen set i forhold til operatørgruppenTraditionelt har der altid været en tydelig arbejdsdeling mellem faglærte ogufaglærte i elektronikindustrien. Dette gælder stadigvæk med det forbehold,at det ofte ikke giver mening at se ufaglærte som uuddannede. Typisk harproduktionsmedarbejdere en større mængde AMU-kurser bag sig og haropnået en meget specialiseret viden igennem leverandørkurser og læringgennem arbejdet i virksomheden. Derudover findes der også operatører ielektronikindustrien med uddannelsen til elektronikoperatør og industrioperatør.Disse uddannelser afspejler, at operatørarbejdet i elektronikindustrieni dag kræver en betydelig specialiseret viden.Elektronikfagteknikere udfører generelt ikke operatøropgaver dvs. betjeningaf produktionsudstyr som bølgeloddemaskiner, montageautomater, viklemaskiner,m.m. Manuel elektronikmontage i produktionen er heller ikke et arbejde,som elektronikfagteknikere normalt deltager i.3.1.2 Arbejdsdelingen set i forhold til højere uddannede kollegerDer er en tendens til, at de faglærte på eget initiativ formår at omdefineredet at være faglært ud fra arbejdsopgavernes karakter, egne interesser ogvirksomhedernes behov. Karrieremæssigt giver det også resultater for flerefaglærtes vedkommende.Efteruddannelsesbehovene er ofte bestemt af, at elektronikfagteknikernearbejdere tæt sammen med ingeniører og teknologer i PTA og udviklingsafdelingerne.De har typisk en stærk faglig fokusering på et bestemt områdef.eks. printudlægning eller testopgaver, samtidig med at de ofte har arbejdsmæssigerelationer ud i virksomhedens organisation og undertidenogså til underleverandører. Man kan ikke i klassisk forstand tale om jobprofilerfordi elektronikfagteknikerens job fastsættes ud fra hvad han/hun selvkan klare eller udvikle sig til at klare, og hvad virksomheden og ingeniørernearbejdsdelingsmæssigt i f.eks. udviklingsafdelingen har behov for. Nedenståendecitat viser, hvordan en af virksomhederne ser på det.Citat: ”Her i virksomheden vil de faglærte ikke få mindre betydning i fremtiden.Der vil også i fremtiden være brug for almindelige faglærte, som vil16