Læs rapporten her - Dansk Metal
Læs rapporten her - Dansk Metal Læs rapporten her - Dansk Metal
Citat: ”Vi har ikke været på meget efteruddannelse – vi har fulgt noget påVUC – officepakken og den slags. Ikke noget elektronikefteruddannelse i detoffentlige system, men leverandørkurser følger vi jævnligt.”Alligevel mener man, at virksomhedens faglærte mangler faglig efteruddannelsepå nogle vigtige områder. Det er imidlertid ikke inden for den maritimeelektronik. Man anser det for umuligt, at AMU kan levere noget uddannelseind på den meget specialiserede maritime elektronik, som virksomhedenkan bruge.Citat: ”Generelt tror jeg ikke, at man kan lave efteruddannelseskurser i maritimtelektronik, fordi det er så specielt. Der er store variationer fra mærketil mærke. Elektronik på lystbåde er derudover så billig, at man ofte ikke vilreparere det. Jeg tror ikke på, at man kan samle et efteruddannelseshold iDanmark med en fælles tilgang til det at arbejde med maritim elektronik.”Det er noget mere grundlæggende, man mangler. Under interviewet blevfølgende områder nævnt:• Grundlæggende teknisk fokuserede netværkskurser.• CAD-kurser inden for elteknisk dokumentation, der er rettet modfaglærte, fordi dokumentationsarbejdet efterhånden fylder rigtig meget.Udloddeteknikker, der gør det muligt at løse meget krævende udlodninger afkomponenter og ICer i professionel elektronik, blev betonet stærkt.Citat: ”Generelt fejlfinder vi helt ned på komponentplan og udskifter enkeltkomponenternei apparaterne. Det er ind imellem et problem at få diagrammerover noget af det udstyr, som vi reparerer. Men prisen på udstyretgør, at vi kan bruge en del tid på det. Apparatpriser på 100.000 kr. ellermere er ikke ualmindeligt. Vi har jo sonar, der koster 1,2 millioner. Vimangler kraftigt noget om udlodning – jeg kan mærke, at de yngste ved mereom det, men det er slet ikke nok. Vi skal have noget avanceret udlodning,der retter sig mod reparation og ikke produktion.”I de ”døde” perioder reparerer man defekte fladskærme og defekte print påværkstedet. Fladskærme på skibe er ret dyre – de kan kost op mod 30.000kr.Instrumentparken på værkstederne er den klassiske med oscilloscoper, multimetre,generatorer, strømforsyninger m.m. Derudover bruger man i stigendegrad PCer i fejlfindingsarbejdet.Arbejdet med at reparere den professionelle skibselektronik vil ikke blivemindre i fremtiden er vurderingen – ikke set i en horisont på 5-10 år.Citat: ”Vi vil også i fremtiden reparere udstyr på komponent niveau, det erhelt sikkert. Jeg tror ikke på, at virksomhedens profil vil ændre sig i de næ-12
ste 5 år. Den nedadgående tendens i fiskeriet vil næppe ramme os, fordihavnen udvider kraftigt. Bølgeenergi vil nok også smitte af på os. Vi kanikke få en bedre beliggenhed.”2.2 Konklusioner og anbefalinger vedrørende uddannelsesbehovinden for teknisk service• De besøgte decentrale værksteder får generelt deres efteruddannelsesbehovopfyldt igennem leverandørkurser og de AMU-kurser, derfindes under FKB 2626. Man fremhæver især kurserne på EUCRingsted som gode. Et kursus inden for det digitale sendenet ogstandarderne mpeg-2 og mpeg-4 nævnes dog som et behov.• Det besøgte centralværksted får generelt deres efteruddannelsesbehovopfyldt igennem leverandørkurser og de AMU-kurser, der findesunder FKB 2626. Man fremhæver også her kurserne på EUC Ringsted.Et kursus inden for det digitale sendenet og standarderne mpeg-2 og mpeg-4 nævnes også her. Derudover har man også efteruddannelsesbehovinden for DAB radioer og det nye DAB plus.• Det er opfattelse hos Hanstholm Elektronik, at AMU næppe kan levererelevant efteruddannelse i udstyrsspecifik maritim elektronik tilfaglærte elektronikmedarbejdere i virksomheden. Der er en megetstor mærkebestemt variation, og den specialistviden, der er brug for,findes kun hos leverandørerne.• Hanstholm elektronik har brug for efteruddannelseskurser, der skaberen bedre og mere rodfæstet teknisk baggrundsviden. Det drejersig om netværkskurser og et CAD-kursus i el-teknisk dokumentation.Det bør undersøges nærmere, om det er muligt at udbyde et kursus,der ikke fokuserer så meget på opkobling og installation, men ihøjere grad sigter på at etablere en viden hos deltagerne med henblikpå fejlfinding på eksisterende netværksinstallationer. Med hensyn tilCAD-kursus i el-teknisk dokumentation så har der tidligere eksisteretet kursus nr. 41372 med betegnelsen ”El-dokumentation CAD” iforbindelse med en tidligere FKB for teknisk designer området.Sandsynligvis skal uddannelsesbehovet i dag tilgodeses under FKB2779 ”Teknisk dokumentation i industriel produktion”. Det er imidlertidvæsentligt at være opmærksom på, at elektronikteknisk dokumentationskal med i kurset. El-teknisk dokumentation forbindesnormalt med stærkstrøm.• Hanstholm Elektronik har desuden brug for et kursus i avanceret udlodningsteknik.Centralværkstederne har i realiteten også dette behov,men har løst det igennem investering i udloddeanlæg til mere13
- Page 2 and 3: IndholdsfortegnelseIndledning …
- Page 4 and 5: 1 MetodeDer er tale om en kvalitati
- Page 6 and 7: Det er karakteristisk, at teknisk s
- Page 8 and 9: yder. Samtidig er de decentrale væ
- Page 10 and 11: AMUs funktion som efteruddannelse b
- Page 14 and 15: end 100.000 kr. og i denne forbinde
- Page 16 and 17: dukterne fra leverandørerne i udla
- Page 18 and 19: højere niveau. Det nytter ikke meg
- Page 20 and 21: 3.3 Test af elektronikkredsløb og
- Page 22 and 23: Kurser i ESD efterspørges af flere
- Page 24 and 25: Produktudvikling og produktrevision
- Page 26 and 27: 3.5.3 Øvrige elektroniktekniske om
- Page 28 and 29: 4 Konklusioner og anbefalingerI det
- Page 30: Anvendt litteratur1. www.electronic
ste 5 år. Den nedadgående tendens i fiskeriet vil næppe ramme os, fordihavnen udvider kraftigt. Bølgeenergi vil nok også smitte af på os. Vi kanikke få en bedre beliggenhed.”2.2 Konklusioner og anbefalinger vedrørende uddannelsesbehovinden for teknisk service• De besøgte decentrale værksteder får generelt deres efteruddannelsesbehovopfyldt igennem leverandørkurser og de AMU-kurser, derfindes under FKB 2626. Man fremhæver især kurserne på EUCRingsted som gode. Et kursus inden for det digitale sendenet ogstandarderne mpeg-2 og mpeg-4 nævnes dog som et behov.• Det besøgte centralværksted får generelt deres efteruddannelsesbehovopfyldt igennem leverandørkurser og de AMU-kurser, der findesunder FKB 2626. Man fremhæver også <strong>her</strong> kurserne på EUC Ringsted.Et kursus inden for det digitale sendenet og standarderne mpeg-2 og mpeg-4 nævnes også <strong>her</strong>. Derudover har man også efteruddannelsesbehovinden for DAB radioer og det nye DAB plus.• Det er opfattelse hos Hanstholm Elektronik, at AMU næppe kan levererelevant efteruddannelse i udstyrsspecifik maritim elektronik tilfaglærte elektronikmedarbejdere i virksomheden. Der er en megetstor mærkebestemt variation, og den specialistviden, der er brug for,findes kun hos leverandørerne.• Hanstholm elektronik har brug for efteruddannelseskurser, der skaberen bedre og mere rodfæstet teknisk baggrundsviden. Det drejersig om netværkskurser og et CAD-kursus i el-teknisk dokumentation.Det bør undersøges nærmere, om det er muligt at udbyde et kursus,der ikke fokuserer så meget på opkobling og installation, men ihøjere grad sigter på at etablere en viden hos deltagerne med henblikpå fejlfinding på eksisterende netværksinstallationer. Med hensyn tilCAD-kursus i el-teknisk dokumentation så har der tidligere eksisteretet kursus nr. 41372 med betegnelsen ”El-dokumentation CAD” iforbindelse med en tidligere FKB for teknisk designer området.Sandsynligvis skal uddannelsesbehovet i dag tilgodeses under FKB2779 ”Teknisk dokumentation i industriel produktion”. Det er imidlertidvæsentligt at være opmærksom på, at elektronikteknisk dokumentationskal med i kurset. El-teknisk dokumentation forbindesnormalt med stærkstrøm.• Hanstholm Elektronik har desuden brug for et kursus i avanceret udlodningsteknik.Centralværkstederne har i realiteten også dette behov,men har løst det igennem investering i udloddeanlæg til mere13
Change language