<strong>Moesgård</strong> <strong>Museum</strong>, UNESCO Samlingerne, <strong>Uganda</strong>Batwa fra NtekoHvad betyderminoritet?Minoritet betydermindretal – detvil sige i modsætning<strong>til</strong> et flertal.Et flertal betegnessom enmajoritet.Hvad er enNGO?NGO står forNon-GovernmentalOrganisation.Det vil sige enikke-statslig organisation.Deter ofte organisationer,som arbejdermed udviklingsprojekter.Som nævnt er William mutwa, det vil sige, at han er fra den pygmæ-befolkning,som hedder Batwa. Batwa’erne er en minoritet i<strong>Uganda</strong> og er et pygmæfolk, som i mange århundreder har levetforholdsvis isoleret i regnskovene i Virunga-bjergene mellem<strong>Uganda</strong>, Rwanda og DR Congo.Batwa kommer af ordet twa, som oversat betyder pygmæ. Batwa’erneer således lave mennesker, som er under 150 cm høje.William kommer fra den lille landsby Nteko, som ligger oppe i bjergenelige på grænsen <strong>til</strong> Bwindi Nationalpark.I begyndelsen af 1990erne blev Batwa-pygmæerne i <strong>Uganda</strong>tvangsforflyttet fra de regnskove, hvor de havde levet i flere generationer.Årsagen var blandt andet, at regnskovene var blevet nationalparkeri starten af 1900tallet, og man ønskede at beskytte truededyr og planter i skovene (læs for eksempel om de truedebjerggorillaer på side 42).Batwaerne modtog ingen erstatning, men måtte flytte ud <strong>til</strong> de områder,som ingen andre ville bebo – en stor del af dem blev derforjordløse. I dag lever de ofte i dyb fattigdom og kæmper dagligt forat få nok mad og rent drikkevand og er afhængige af NGO’er, somstøtter dem på forskellige måder.Flere nødhjælpsarbejdere i det sydvestlige <strong>Uganda</strong> fortæller, atBatwa’erne er blevet socialt diskriminerede i flere generationer oger blevet betegnet som ’vilde’ og ’urene’, hvorfor de har brug for at<strong>til</strong>passe sig andre for at undgå social diskrimination. Et vigtigt redskabi denne <strong>til</strong>pasning er derfor at sende Batwa-børn på kostskole.Et liv uden for skovenFlere NGO’er peger på, at Batwa’ernes eksistensgrundlag hængerpå en tynd tråd, da der er så få af dem <strong>til</strong>bage i <strong>Uganda</strong>. Derformener de, at det er altafgørende, at Batwa’erne <strong>til</strong>passer sig ’moderniteten’,og at der gøres noget netop nu, hvor gennemsnitsalderenfor Batwa’erne er langt lavere end for resten af befolkningen.Som en konsekvens heraf investeres der massivt i udviklings- ogskoleprogrammer, hvor Batwa’erne bliver undervist i alt fra familieplanlægning<strong>til</strong> hygiejne.Batwa’ernes situation er for de ældre generationer forholdsvisuændret i dag, og de er nogle af de fattigste mennesker i <strong>Uganda</strong>,som har store udfordringer med at have mulighed for at give deresbørn skolegang.Organisationen UOBDU (United Organisation for Batwa Developmentin <strong>Uganda</strong>) arbejder for at støtte Batwa-befolkningen. Organisationenarbejder blandt andet sammen med Care International,som er en udviklingsorganisation, der også har en afdeling i Danmark.
<strong>Moesgård</strong> <strong>Museum</strong>, UNESCO Samlingerne, <strong>Uganda</strong>Der er offentlige skoler spredt over hele landet – i enhver lillelandsby. Desværre er undervisningen i de offentlige skoler langtfraså god som på de private skoler. De familier, som har råd, prioritererderfor mange gange at betale for at få deres børn i en privatskole.William gik tidligere på en offentlig skole i Nteko, men var så heldig,at UOBDU kunne betale for en bedre skolegang på ShalomFoundation School. Faktisk var William nødt <strong>til</strong> at gå fire år om, dahan startede på Shalom Foundation School på grund af, at kvalitetenaf undervisningen, som han havde fået på den offentlige skolei Nteko, ikke var højt nok. På Shalom Foundation School går 10-15Batwa-børn, som er støttet af UOBDU.Williams mor, som også erMutwa, bor i den lillelandsby Nteko på en bjergskråninglige uden forBwindi Nationalpark. Herer hun ved at flette en kurv.
- Page 1: UNESCOUGANDAHiphop i storbyenog kos
- Page 5 and 6: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 7 and 8: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 9 and 10: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 11 and 12: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 13 and 14: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 15 and 16: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 17 and 18: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 19 and 20: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 21 and 22: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 24 and 25: Kapitel 2 // Kostskole i KisoroMoes
- Page 26 and 27: Skolegang i UgandaMoesgård Museum,
- Page 30 and 31: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 32 and 33: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 34: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 37 and 38: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 39 and 40: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 41 and 42: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 43 and 44: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 45 and 46: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 47 and 48: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 49 and 50: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 51 and 52: Fasie viser, hvordanen gomesi tages
- Page 53 and 54: 15-16. Knude nr. 2 bindes, således
- Page 55 and 56: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 57 and 58: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 59 and 60: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 61 and 62: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 63 and 64: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 65 and 66: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 67 and 68: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 69 and 70: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 71 and 72: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 73 and 74: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 75 and 76: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 77: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
Change language