<strong>Moesgård</strong> <strong>Museum</strong>, UNESCO Samlingerne, <strong>Uganda</strong>Rap og politikSe præsidentMuseveni give enrap. Følg linkether!Ung hiphopper klædt på <strong>til</strong>breakdance-event hos BreakdanceProject <strong>Uganda</strong> i Kampala.I de senere år er rap blevet mere og mere brugt indenfor politik.Det er i stigende grad blevet almindeligt, at politikere og politiskepartier hyrer rappere <strong>til</strong> at turnere rundt i landet og optræde, mensde opfordrer folk <strong>til</strong> at stemme på netop deres parti.I 2011 var der præsidentvalg i <strong>Uganda</strong>. Museveni, som har siddetved magten siden 1986 og var genops<strong>til</strong>let <strong>til</strong> valget, gik <strong>til</strong> et vælgermødeop på podiet og udtalte: ”So you want another rap?!” –herefter fulgte en rap, som blev meget kendt i landet. Faktisk erpræsidentens rap en form for lugaflow (omtalt i forrige afsnit påside 12, som forener det traditionelle og det moderne. Lyrikken eren kendt traditionel børneremse, mens musikken er hiphop-beats.Dette viser tydeligt, hvordan rappens role er blevet mere mainstream,men er på sin vis også et udtryk for, at ca. 80 % af befolkningener unge under 30 år. Politikerne er i stigende grad blevet interessereti at bruge rap som politisk sprog og udtryksform ved atfølge de unges interesser.
<strong>Moesgård</strong> <strong>Museum</strong>, UNESCO Samlingerne, <strong>Uganda</strong>Hiphop som udviklingsstrategiHiphop som musikgenre har også vundet indpas indenfor arbejdetmed udviklingsprojekter i <strong>Uganda</strong>. Projekter og NGO’er inddragerrapmusikken som en måde at skabe social empowerment og forbedringaf levevilkår.Idéen er, at de unge gennem rapmusikken lærer at udtrykke sigomkring emner der angår dem, men også, at de kan give enstemme <strong>til</strong> de folk, som ellers bliver overset i samfundet. På denmåde er det NGO’ernes idé, at hiphop kan være med <strong>til</strong> at styrkebefolkningens bevidsthed om, at de har en stemme i samfundet.Det har på den anden side også den effekt, at de unge gennemdenne type projekter øjner en chance for at skabe sig en karriereindenfor musikken. For dem er musik ikke en fritidsinteresse, menen satsning for fremtiden.Hvad er enNGO?NGO står forNon-GovernmentalOrganisation.Det vil sige enikke-statslig organisation.Deter ofte organisationer,som arbejdermed udviklingsprojekter.Nogle unge indenfor hiphopkulturen, såsom rappere og breakdancere,er sågar så dygtige, at de får mulighed for at komme pårejser <strong>til</strong> Europa eller USA for at optræde eller deltage i konkurrencer.At hiphop på den måde bruges som et værktøj <strong>til</strong> at fremme udviklingkan dog også have komplikationer. Det kan blive et problem,hvis rapperne opfatter sig selv som professionelle kunstnere ogønsker at gøre en karriere ud af deres musik, mens NGO’erne ogandre organisation forventer, at de optræder gratis for den godesags tjeneste om at skabe større bevidsthed om demokrati og rettigheder.NetværkI hiphoppernes dagligdag og karriere er det meget vigtigt at benyttesig af og have et godt netværk. Da hiphopperne ikke altid harøkonomisk råderum <strong>til</strong> at betale mange penge for en konkret service,som for eksempel at få indspillet sange i et studie, er netværkethelt uundværligt.Man har venner, som kan hjælpe én gratis eller <strong>til</strong> en lavere pris,mens man <strong>til</strong> gengæld kan hjælpe dem med andre ting, såsom atlåne et kamera ud eller lignende. Konstant foregår der forhandlingermellem venner og bekendte om tjenester og andre måder athjælpe hinanden på.Netværk skaber også vidensdeling, og derved opnår hiphoppernedet femte element, viden, som er vigtigt for at kunne rappe omsamfundet og udbrede deres budskab.Et andet vigtigt aspekt af netværket er at <strong>til</strong>høre en familie – ”hiphop-familien”,hvor alle har hiphoppen <strong>til</strong>fælles. For eksempel atens kunstnernavn ender med Mc (Master of Ceremonies) gør, atman er i ”familie” med alle de andre Mc’ere.
- Page 1: UNESCOUGANDAHiphop i storbyenog kos
- Page 5 and 6: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 7 and 8: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 9 and 10: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 11: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 15 and 16: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 17 and 18: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 19 and 20: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 21 and 22: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 24 and 25: Kapitel 2 // Kostskole i KisoroMoes
- Page 26 and 27: Skolegang i UgandaMoesgård Museum,
- Page 28 and 29: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 30 and 31: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 32 and 33: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 34: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 37 and 38: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 39 and 40: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 41 and 42: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 43 and 44: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 45 and 46: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 47 and 48: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 49 and 50: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 51 and 52: Fasie viser, hvordanen gomesi tages
- Page 53 and 54: 15-16. Knude nr. 2 bindes, således
- Page 55 and 56: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 57 and 58: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 59 and 60: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 61 and 62: Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 63 and 64:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 65 and 66:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 67 and 68:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 69 and 70:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 71 and 72:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 73 and 74:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 75 and 76:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern
- Page 77:
Moesgård Museum, UNESCO Samlingern