Undervisningsmateriale - Experimentarium

Skolemateriale4.-6. klasse

IndholdLærervejledning. . . . . . . s. 2 - 3Dyrelivets udvikling.. . . . s. 4 - 5Nutidens dyreliv. . . . . . s. 6 – 11Fortidens dyreliv .. . . . s. 12 –15Brev fra palæontologerne .. . s. 16Redaktion: Lene Hybel KofodFaglig konsulent: Zoolog PerChristiansenTekst: Per Christiansenog Lene Hybel KofodLayout: Christina Maria FrombergIllustrationer:Per Christiansen side 6, 9, 10, 11 og 16Christina Maria Fromberg side 2, 5,7, 11, 14 + 16Luis Rey side 4 og 15Eva Koppelhus side 12Greg Paul side 13Biofoto side 8Tryk: Formegon ApSOplag: 6000 eksemplarerFri kopiering til undervisningsbrugCopyright:© 2006 ExperimentariumTuborg Havnevej 72900 HellerupTel: +45 3927 3333Fax: +45 3927 3395www.experimentarium.dkinfo@experimentarium.dkISBN 87-91400-05-8LærervejledningSærudstillingen T. rex - Dræbermysteriet giver sammen med dette skolematerialeeleverne i 4. – 6. klasse en usædvanlig og inspirerende ramme for at lære omdyrs tilpasninger og om naturvidenskabelige arbejdsmetoder i natur/teknikundervisningen.T. rex - DræbermysterietTyrannosaurus rex er kendt og elsketsom en af de farligste dinosaurer, dernogensinde har levet. T. rex var en afhovedpersonerne i de populære JurassicPark film. Dinosaurforskningen har fåeten vældig opblomstring i de senesteår, og især den imponerende T. rex harpåkaldt sig forskernes opmærksomhed.Dens udseende er godt beskrevet, ogden levede helt sikkert af kød. Menfangede den sin egen mad, før den sattetænderne i kødet? Eller var den bareen ådselæder? Dét uventede spørgsmålrejser udstillingen - og eleverne skalbesvare det!Tyrannosaurus rex er udstillingens case.Via udstillingen og skolematerialetlærer eleverne om tilpasninger hosbåde nulevende dyr og fortidsdyr, ogde beskæftiger sig med naturfagligebegreber som evolution, tilpasningog føde. Desuden stifter elevernebekendtskab med, hvordan forskerneanvender naturvidenskabeligearbejdsmetoder som hypotese, spørgsmål,observation, sammenligning ogkonklusion.Forslag til undervisningsforløb omdyrs tilpasningerI undervisningsforløbet indgår arbejdemed skolematerialet på skolen, et besøgi udstillingen T. rex - Dræbermysteriet,og efterbehandling af besøget.Det er oplagt at supplere medfilm om fortidige og nutidigerovdyr og ådselædere.Før besøget i udstillingenBrevet fra palæontologerne til eleverne(bagsiden af skolematerialet) kan læsesog gennemgås sammen i klassen somindledning til undervisningsforløbet.Palæontologerne beder her eleverneom hjælp til at løse dræbermysteriet ogopfordrer dem til at studere nulevendedyrs tilpasninger.Derudover er tanken, at teksten iskolematerialet gennemgås sammen iklassen, og at der arbejdes i grupper medde praktiske aktiviteter.Opslaget ’Dyrelivets udvikling’er en introduktion til nogle af denøglebegreber, eleverne har brug for atkende i de følgende kapitler.Kapitlet ’Nutidens dyreliv’ handler omde arbejdsmetoder, forskerne anvenderfor at finde ud af noget om nutidens dyr.Der fortælles også om forskellen mellemrovdyr, ådselædere og planteædere, ogder er praktiske aktiviteter om forskelleog sammenhænge i dyrs udseende oglevevis.I kapitlet ’Fortidens dyreliv’ fortællesom, hvordan man får viden om dyr, derforlængst er forsvundet. Hvordan griberman det fx an, når man har fundet etfossil og vil studere det? Kapitlet afsluttesmed en beskrivelse af to fortidsdyr, someleverne møder i T. rex-udstillingen, ogsom palæontologerne med sikkerhed veden masse om.Efter arbejdet med skolematerialet erdet oplagt at hente side 6 frem igenfor at få inspiration til at planlæggebesøget i udstillingen. Eleverne kanrepetere de omtalte naturvidenskabeligearbejdsformer og formulere deres egen

Book et besøg for klassenRing til Experimentariums skolebooking på tlf. 39257272 kl. 9 – 15 påskoledage. Bestil altid i god tid, gerne et par uger før besøget.Ved bookingen opnår du:Særlige skolepriser, gratis adgang for ledsagende lærere, gratis eksemplaraf Experimentariums skolemateriale, gratis forberedelsesbesøg forledsagende lærere (mod forevisning af den skriftlige bookingaftale).Se gældende priser på www.experimentarium.dkhypotese og egne spørgsmål om T. rex.Hvad tror hver enkelt elev? Var denrovdyr, ådselæder eller både/og?Under besøget i udstillingenI --udstillingen skal elevernesnyerhvervede viden bruges til athjælpe palæontologerne med at løsedræbermysteriet. Udstillingen sætterfokus på otte ting ved T. rex, som ertemmelig mystiske og uafklarede:1. Havde T. rex øjne, som er typiske for etrovdyr eller en ådselæder?2. Havde T. rex sin gode lugtesans for atfinde ådsler eller for at opsnuse bytte?3. Brugte T. rex sit stærke bid til at dræbebyttedyr eller til at æde ådsler med?4. Var T. rex’s store tænder bedst egnedetil at lave dødelige sår i byttedyreneeller til at knuse ådslers knogler?5. Hvad brugte T. rex dog sine små armetil?6. Blev T. rex’s stærke og lange ben brugttil at forfølge bytte med eller til atvandre omkring for at finde ådsler?7. Hvad egnede T. rex’s bagben og kløersig bedst til: At indhente et bytte ellerat holde fast på et ådsel, mens kødetblev flået af?8. Blev T. rex’s store hale brugt til at holdebalancen eller som et angrebsvåben?Eleverne kan forberedes på, at detspecielt er disse otte ting, de skal studerei udstillingen, og at de som hjælp skalbruge udstillingens særlige tjek-lister.Tjek-listerne findes i udstillingen.Det første, eleverne kommer til iudstillingen, er ”Palæontologensværksted”. Her støder deuundgåeligt på det imponerende T.rex-skelet og en række andre skeletterog udstoppede, nulevende dyr. Det erpalæontologernes studieobjekter, somkan give fingerpeg om, hvordan dyrlever. Eleverne kan også se nogle afde arbejdsredskaber, palæontologerneanvender, og de kan prøve at grave efterfossiler. En del af opklaringsarbejdet medat løse dræbermysteriet foregår her, inutiden, især ved at nærstudere det storeT. rex-skelet.Men det er klart, at eleverne hurtigstdanner sig et indtryk af T. rex ved at ståansigt til knæ med én! Det kan de kommetil ved at rejse med Experimentariumstidsmaskine 65 millioner år tilbage tilKridttiden. Det kræver naturligvis envis portion mod, men eleverne er godtbeskyttet af solide hegn, mens de medtjek-listen i hånden bevæger sig rundti fortiden og observerer dyrene i deresforskellige miljøer.Inden afrejsen tilbage til nutiden,skal eleverne v.h.a. tjek-listen lave enkonklusion om T. rex og stemme: Var denrovdyr, ådselæder eller både/og?Efter afstemningen får man at vide,hvordan det samlede antal besøgende iudstillingen har stemt.Efter besøget i udstillingenTilbage på skolen kan elevernesammenligne og diskutere dereskonklusioner om T. rex. De kan også se påExperimentariums hjemmeside, hvordansamtlige besøgende i udstillingen harkonkluderet.Er der forskel på, hvad de forskelligeelever i klassen har stemt? Holdtelevernes hypoteser om T. rex vand?Mener eleverne, at de har været med tilat opklare dræbermysteriet?HjemmesidenPå www.experimentarium.dk findesen beskrivelse af T. rex-udstillingen,publikumsafstemning om T. rex, flottefotos, dino-lyde, spil og meget mere.Mød enpalæontologHver formiddag arbejder en palæontologi sit værksted i udstillingen. Det er enaf Experimentariums piloter, der hargennemgået et kursus om T. rex. De4. – 6. klasser, som har arbejdet medskolematerialet, har mulighed for atmøde palæontologen personligt. Klassenbydes velkommen til udstillingen, fårlidt at vide om T. rex og sættes i gangmed opklaringsarbejdet. Et møde medpalæontologen varer ca. 10 minutter, er gratisog bookes samtidig med, at man bookeret besøg på Experimentarium. Der er etbegrænset antal pladser.

Dyrelivets udviklingTilpasningTilpasning er den måde, dyr ændres påover lang tid - ofte tusindvis af år - såde kan leve i nye omgivelser. Naturenændrer sig hele tiden, selv om det ikkeser sådan ud. Derfor er det vigtigt, atdyrene også ændrer sig. Ændringernesker over så lang tid, at vi ikke læggermærke til det. Dyrs unger minder omderes forældre. Men de er ikke ens. Derer små forskelle på fx to solsorte ellerto ræve, også selv om de er søskende.Sådan er det jo også med mennesker. Deter disse små forskelle, der med tiden kanændre sig, hvis omgivelserne også gørdet.Hvis fx en ræv har lidt længere ben endandre ræve, så vil dens unger også havedet. Og hvis omgivelserne ændrer sig, sådet er en fordel at kunne løbe langt, vilde ræve, der har længere ben, klare sigbedre end de, der har kortere ben. Medtiden vil der så blive flere langbenederæve. Og der bliver færre og færrekortbenede ræve, indtil de helt forsvinder.Ræve kan på denne måde komme til at seanderledes ud, end de gjorde før – de harfået længere ben. Den nye type ræv harudkonkurreret den gamle. På denne mådeopstår en ny dyreart.Selv om det lyder mærkeligt, er det ikkesikkert, at alle kroppens tilpasningerbruges til noget. Det skyldes, at tilpasningsker hele tiden. De ting ved kroppen, derikke længere bruges til noget, har engangværet vigtige tilpasninger. Men hvis der- 408 mill. årDevon- 362 mill. årKultiden- 290 mill. årPermtiden- 250 mill. årTriastidenIkke alle fiskånder ved gæller.Mange af de primitivefisk åndedemed lunger.I dag findes derstadig nogle fåaf dem. De kaldeslungefisk.De førstepadder opstodi Devontiden,for cirka 400millioner årsiden. De lignedemest storesalamandre. Nogleaf dem kunneblive flere meterlange.Krybdyrene opstodfor 360 millionerår siden. De tidligsteformer varsmå firbensagtigedyr.De første skovebestod af storebregner og padderokker.Senerekom der skove afnåletræer.I Permtiden levededer mangeslags krybdyr.Nogle havde etstort sejl påryggen, som det4 meter langerovdyr Dimetrodon.Både dinosaurerog krokodilleropstod i Triastiden.De førstedinosaurer varikke større endkatte. Pattedyreneopstod sidst iTriastiden, og devar alle på størrelsemed voredages spidsmus.

går rigtig lang tid, hvor tilpasningerneikke bruges, bliver tilpasningerne mindreog mindre, for der er jo ikke brug for demmere. Ofte forsvinder de dog ikke helt.Tænk fx på biller. Biller har vinger,ligesom de fleste andre insekter, og defleste biller kan flyve. Men en del billerkan ikke flyve, selv om de har vinger.Det er fordi, de siden hen har tilpassetsig til at leve på måder, hvor det ikkelængere var nødvendigt at kunne flyve.Så vingerne er blevet små og skravlede.Men billerne har dem stadig.At uddøNår nogle dyr ændres for at tilpasse sig nye måderat leve på, sker det tit, at de dyr, der ikkeændrer sig, forsvinder. Det kaldes at uddø. Det erhelt almindeligt. Faktisk ville dyr slet ikke kunneændre sig, hvis ikke andre dyr uddøde. Så livet påJorden ændrer sig hele tiden over meget lange tidsrum.Derfor ser dyrene i dag anderledes ud end dedyr, der levede for 20, 50 eller 100 millioner årsiden. Kun ganske få dyr i dag ligner de oprindeligefortidsdyr.- 208 mill. årJuratiden- 144 mill. årKridttiden- 65 mill. årTertiærtidenI Kridttiden var der masseraf dinosaurer. Tyrannosaurerneopstod tidligt i Kridttiden,men de store former, bl.a.T.rex, levede sidst i Kridttiden.I Juratiden opstodpungdyrene. Det er pattedyr,hvis unger fødesmeget små, og somvokser op i en pung påmoderens mave, fx kænguruer.I Tertiærtiden vardinosaurerne forsvundet.Nu domineredepattedyrene Jordeni stedet for. Deallerførste abemenneskeropstod for omkring 6millioner år siden iAfrika.

Hvordan studerer man nutidens dyr?De forskere, der studerer nulevende dyr, kaldes biologer. Biologerne harudviklet mange forskellige metoder til at studere dyr med.1) HypoteseNår forskerne gerne vil finde ud af noget, starterde ofte med en hypotese. En hypotese er noget,man tror, og som man gerne vil bevise. Det kan fxvære: ”Der er forskel på dyrs tænder, fordi de leveraf forskellige ting.”NutidensdyrelivTusindvis af forskere har brugt mangeår på at indsamle den viden, vi har omnaturen i dag. De har studeret en utroligmasse forskellige ting – og det har tagetmeget lang tid! Deres arbejde er helegrundlaget for at kunne forstå naturen.Det kan måske virke som tidsspilde, nårnogen fx studerer myg i Finland. Men deter det ikke. For myggene har betydningfor mange andre dyr. De er en vigtig, lillebrik i et gigantisk puslespil om naturen.Og vi har brug for alle brikkerne forat kunne samle puslespillet og forstånaturen.Ulvekranium2) SpørgsmålDerefter stiller man spørgsmål, som skal være megetpræcise. Spørgsmålene hjælper én med at koncentreresig om de rigtige ting. Fx: Hvad æder ulven og fåreti løbet af året? Og hvordan æder ulven og fåret?3) ObservationDerefter kommer observationen. At observere betyderat iagttage. Man kigger på ulvens og fårets tænderog skelet. Og man observerer mange ulve og får inaturen, på mange forskellige steder og tidspunkter.Så ved man, at det man har set, ikke er usædvanligt,men faktisk er den måde, ulve og får genereltlever på.4) SammenligningSå kommer sammenligningen. Nu stiller man nemligde samme spørgsmål for andre dyr, både planteædereligesom fåret og kødædere ligesom ulven. Man observererde andre dyr. Derefter samler man alle sineobservationer og ser, om de danner et mønster.5) KonklusionNår man har samlet nok viden, kommer konklusionen.Det er en slags facit, hvor man finder ud af, oméns hypotese er rigtig. I dette tilfælde er den.Alle rovdyrs tænder minder om hinanden.Og alle planteæderes tænder minder omhinanden. De to slags tænder sermeget forskellige ud. Hypotesenvar altså rigtig: Der er heltklar forskel på dyrs tænderafhængig af, hvad de leveraf.

Hvorfor ser dyrene sådan ud?Der er stor forskel på, hvad dyr skalkunne for at overleve i naturen. Og detkan ses på hele deres krop.Planteædere er dyr, der mest lever afplanter. Planter er svære at tygge ogendnu sværere at fordøje. Så planteædereskal have stærke kæber og store, fladeknuse-tænder, så de kan tygge de sejeplanter. Planteædere skal også have enstor mave og lange tarme. De er nemlignødt til at æde rigtig mange planter for atfå nok næring.Rovdyr skal kunne jage og dræbebyttedyr og æde deres kød. Derfor skalde være stærke, smidige og hurtige, såde kan fange byttet. De skal have spidsetænder og skarpe kløer til at dræbe byttethurtigt for ikke selv at komme til skade.Den slags er meget vigtigt for rovdyr, forbyttedyr lader sig bestemt ikke nedlæggefrivilligt. Kød er let at fordøje, så rovdyrhar ikke brug for lange tarme. Derfor harde slanke maver.Alle rovdyr æder også ådsler, hvis definder et. For det ville være dumt at gåforbi et gratis måltid, når det nu er såsvært at skaffe sig mad nok i naturen.Rovdyr, planteædereog ådselædereBiologerne har fundet udaf, at der blandt dyrenefindes planteædere, rovdyrog ådselædere. Dyr leveraltså af forskelligeslags føde. Det kan manvise i en fødepyramide.Ådselæderne får energived at æde døde dyr,de finder.Rovdyrene får energived at æde dyr, dehar jaget og dræbt.Planteæderne fårenergi fra deplanter, de æder.Planterne fårenergi fra Solenfor at kunnevokse. Solen ergrundlaget foralt liv påJorden.

Ådselædere ligner på mange måderrovdyr – de æder jo begge kød. Såådselædere har også stærke kæber,spidse tænder og et ret lille mavetarmsystem.Men de har brug for en godlugtesans for at finde ådslerne og et godtsyn, så de kan se ådsler på lang afstand.Gribbe er en type rovfugle, der hartilpasset sig til at finde og æde ådsler.De svæver af sted på varme luftstrømmehøjt oppe i luften og spejder efter ådsler,som de kan opdage på lang afstand.Gribbe har et helt fantastisk syn. Dekan se en anden grib i luften 6 km væk!AKTIVITETGribbene mod hyænerne!Del klassen i tre hold: Ådslerne, gribbene og hyænerne.Ådslerne starter med at lægge sig fladt på jorden, fordelt på et stortområde udenfor. De må ikke gemme sig under eller i noget!Gribbene og hyænerne må ikke se, hvor ådslerne lægger sig.Nu skal gribbene og hyænerne på skift finde så mange ådsler sommuligt indenfor to minutter.Gribbene kan jo flyve, så de må kun spejde efter ådslerne ved atkravle op i træer, på hegn og lign. og sige, hvor de ser ådslerne. Nårtiden er gået tælles hvor mange ådsler, gribbene har set.Derefter fordeler ådslerne sig igen, og hyænerne skal nu løbe rundtpå jorden og finde så mange ådsler som muligt på to minutter.Hvem er bedst til at finde ådsler i en fart? Gribbene ellerhyænerne?Mange gribbe har også en god lugtesans.Det er nyttigt, for ådsler stinker. En delgribbe-arter er skaldede på hovedet. Deter praktisk, for gribbene stikker tit helehovedet ind i et stort ådsel, så det bliversmurt ind i blod og råddent kød!Hyæner er også ådselædere. Men de kanikke hurtigt afsøge store områder efterådsler, ligesom gribbe. Så hyæner jagerog dræber også selv byttedyr, fx gazellerog antiloper. Hyæner har nogle storetænder foran i munden, som de brugertil at knuse ådslernes knogler med. Denslags tænder har store rovdyr som løvereller ulve ikke, så de kan ikke æde såstore knogler, som hyænerne kan. Det er

Tænderne fortællerDyrenes tænder viser, hvordan dyreneer tilpassede til at leve i naturen. Derforbruger biologerne meget tid på atstudere, hvordan dyrs tænder og kæberser ud og fungerer.Rovdyr har spidse eller skærende tændertil at dræbe bytte og skære i kød med.Planteædere har store, flade kindtændertil at knuse og kværne deres sejeplanteføde med.Men nogle dyr lever af lidt af hvert. Fxhar en bjørn både spidse hjørnetænderog flade kindtænder. Bjørnen er nemlighverken planteæder eller rovdyr, menderimod altæder. Det betyder, at den bådeæder planter og jager og dræber byttedyr.LØVE=AKTIVITETBliv klog på kranierLån nogle forskellige pattedyrkranierfra biologilokalet, fx fra en huskat,ilder, mår, væsel, ræv, hund,grævling, hare, mus, hamster ellerbæver. Måske har nogen i klassenselv kranier, som I kan studere. Deaf jer, der har pattedyr som kæledyr,kan tage et foto af kæledyrenestænder med til klassen.Del jer i grupper og studér hver jereskranier.Kig på både hjørnetænderne ogkindtænderne.Hvilke dyr lever af planter, hvilkelever af rov, og lever nogle af demmon af både kød og planter? Slå efteri en opslagsbog om pattedyr og se,om I har ret.Prøv også at lave en kranie-quiz iklassen, hvor grupperne skal svarepå, om de andre gruppers kranierer fra dyr, der levede af kød, plantereller begge dele.HEST=BJØRN=

Hurtige og langsomme dyrMan kan se på større dyrs ben, om dekan løbe hurtigt. Hvis dyret har stærkebenmuskler og lange, slanke ben, kandet løbe med kraftfulde, lange skridt.Forskerne har studeret mange løbendedyr. De har fundet ud af, at vidt forskelligedyr, der har de lange, slanke og stærkeben til fælles, bevæger sig på sammemåde. Det er ikke tilfældigt. Dyr tilpassersig jo netop til at leve på bestemte måder.Derfor har alle dyr, der har brug for atkunne løbe hurtigt, denne slags ben.Langsomme dyr har derimod kortere ogtykkere ben. Benene er lige, nærmest somsøjler, og musklerne er ikke så kraftige.Jo større dyret er, des sværere har det vedat bevæge benene hurtigt. Men selv omstore dyr ser ud til at komme langsomtfremad, kan de faktisk få meget fart på,netop fordi de er store og har lange ben.En elefant kan gå rigtig hurtigt; op til 25km i timen.Små dyr er meget hurtigere end store dyri forhold til deres kropsstørrelse. En mus,der farer af sted, kan løbe en strækning,der svarer til 20 – 30 gange dens egenkropslængde – i sekundet! Hvis vimennesker skulle kunne løbe lige såhurtigt i forhold til vores kropsstørrelse,skulle vi kunne løbe omkring 150 km itimen!ELEFANTHESTHesten og katten kan løbemægtig hurtigt. De harbegge brug for lange,slanke og stærke ben.Elefanten kan slet ikkeløbe! For det har den ikkebrug for. Dens ben skalførst og fremmest kunnebære den store vægt, ogderfor ser elefantben heltanderledes ud: De er lange,stærke og meget kraftige.KAT10

Gepard (50 kg; 110 km/t)Hest (550 kg; 60 km/t)Næsehorn (1800 kg; 45 km/t)Elefant (5000 kg; 25 km/t) De hurtigste pattedyr, fx geparden og gazellerne, er alle mellemstore dyr med megetlange ben. Heste kan også løbe stærkt, men de er så store, at de ikke kan følge medgazellerne. Rigtigt store dyr, som elefanter og næsehorn, er noget langsommere. Elefanterkan slet ikke løbe, men kun gå hurtigt, for deres ben er ikke bygget til at løbe med.AKTIVITETAKTIVITETVægt og hastighedMål en strækning på 50 meter op.Tag tid på hvor hurtigt I hver især kan løbe den. Skrivtiden ned for hver person.Løb strækningen igen, men denne gang med enrygsæk på, med 10 kilo i. Skriv igen tiden ned.Prøv så at lægge 20 kilo i rygsækken. Løb igen, ogskriv tiden ned.Lav en graf over tallene, med løbetiden på den eneakse, og rygsækkens vægt på den anden akse. Få evt.hjælp fra jeres matematiklærer.Hvad viser grafen?Lange og korte benMål en strækning på 50 meter op.Inddel klassen i par med forskellig længde ben. Ét afparrene skal bestå af klassens højeste og laveste elev.Begge personer i hvert par skal nu gå (ikke løbe!)strækningen på 50 meter. Hvem bruger flest skridt?Prøv derefter begge at gå ét skridt i sekundet. Hvemnår længst på et minut?Sammenlign jeres resultater med de andre par ogsnak om, hvad dette mon kan betyde for dyr, der harmeget lange ben, som fx Tyrannosaurus rex, og dyr,der har meget korte ben, som fx Ankylosaurus.11

Fortidens dyrelivMange synes fortidens dyreliv virkermeget mærkeligt. Dyrene så heltanderledes ud end dem, vi har i dag.Hvordan levede fortidens dyr, og hvordanhar man egentlig fundet ud af så megetom dyr, der for længst er forsvundet?Hvordan studerer man fortidens dyr?De forskere, der studerer fortidens dyr,kaldes palæontologer. Palæontologer ertit også biologer. Derfor har de en storviden om nutidens dyr, som de bruger tilat forklare ting om fortidens dyr.Fortidens dyr er naturligvis uddøde, såpalæontologerne er først og fremmestnødt til at finde rester af fortidsdyrene forat kunne studere dem.Palæontologerne ved faktisk ikke retmeget om fortidens dyr. For man skalvære meget heldig for at finde rester afdem. Det er nemlig kun meget få dyr, derbliver bevaret i naturen, efter de er døde,og der er sjældent bevaret ret meget afdem.FossilerEt fossil er resterne af et fortidsdyr.Når et dyr dør, forsvinder det ofte helt,fordi ådselædere, insekter og bakterier æderrub og stub af det. Dyret bliver nedbrudt.Men nogle gange bliver et dødt dyr skylletud i en flod eller en sø. Her synker det nedpå bunden og bliver dækket af mudder. Så kanådselædere og bakterier ikke ødelægge det.Nogle gange bliver mudderet med tiden hårdt,og i løbet af flere millioner år kan detblive til sten, som beskytter dyrets skeletgodt. Hvis det sker, kan man være heldig atfinde fossiler af dyret mange millioner årefter, det døde. Dyrefossiler har ikke hud,hår, muskler og indvolde. Kun de hårde delesom knogler og tænder er bevaret. Resten errådnet væk, og det gør det ekstra svært atfinde ud af, hvordan dyrene levede. Smådyrsom fx insekter finder man oftest kun somaftryk i sten. Aftrykkene er til gengældtit meget smukke og viser insektet i flottedetaljer.

Sauropoden Apatosaurus(17 tons)Afrikansk elefant(6 tons)Når en palæontolog finder et fossil,skal det først afgøres, hvor meget der ertilbage af dyret. Derefter begynder manomhyggeligt at grave jorden væk rundtom fossilet. Tit ligger fossilet i sten, også må man møjsommeligt hugge stenenvæk med hamre og mejsler. Når fossileter blotlagt, skal det straks beskyttes meden særlig form for lak, for ellers risikererman, at de ældgamle knogler smuldrer.Derefter pakkes fossilet ind i gips ogtransporteres til et museum, hvor dygtigeteknikere renser de sidste rester af stenvæk med elektriske tandlægebor og syle.Nu er fossilet klart til at blive studeret.Palæontologen bruger nu sin videnom nulevende dyr til at finde ud af,hvordan dyret levede. Man sammenlignersimpelthen knoglerne med den måde,knoglerne fra nutidens dyr ser ud på.Ofte er kun nogle få rester af fortidsdyretbevaret. Derfor skal palæontologer videnoget om alle kropsdelene på nulevendedyr.Det er rigtig godt, hvis tænderne erbevaret, for de fortæller meget omdyrene. Har fossilet spidse tænder, vardet nok et rovdyr, der havde brug forat kunne dræbe og flænse kød. Og harfossilet flade tænder, var det sikkert enplanteæder, der havde brug for at kunnekværne planter. For sådan er det meddyrs tænder i dag, og så var det højstsandsynligt også sådan med dyrs tænderi fortiden.Hvis ben og ribben er bevaret, giver depalæontologen en god chance for at sige,om dyret var hurtigt eller langsomt, ogom det var rovdyr eller planteæder.Man har fundet mange fossilerfra sauropoder. Sauropoderne varkæmpestore, planteædende dinosaurer.De kunne veje op til 40 tons! Der eradskillige lighedspunkter mellemAKTIVITETsauropoder fra fortiden og elefanter franutiden.Sauropoderne kunne ikke løbe, menalligevel var de ikke truede af rovdyr,simpelthen fordi de var så store. Deresben var slet ikke tilpassede til at løbemed. De skulle derimod kunne bære denstore, tunge krop. Det samme gælder forelefanter.Sauropoderne åd kun planter. Det kan sesbåde på deres tænder og på deres krop.Ribbenene er meget lange, så de havdeen stor, tyk mave ligesom elefanter ogandre planteædere i dag.Bevar et dødt dyr!Del jer i grupper og prøv at bevare døde dyr (fx sild) så godt som muligti jorden.Opstil først gruppens hypotese om, hvordan dyrene bevares bedst, fx iforskellige slags jord.Placér derefter de døde dyr og kom tilbage efter 4 uger.Holdt jeres hypotese? Hvorfor/hvorfor ikke?13

DeinonychusRovdinosaurer og planteædendedinosaurerDinosaurerne var også opdelt i rovdyrog planteædere ligesom dyr i dag. Nogleaf dinosaurerne er godt kendt. Man vednemlig meget om de omgivelser, dehavde, og omgivelserne giver et godtfingerpeg om, hvordan dyrene levede.Rovdinosauren Deinonychus og denplanteædende dinosaur Tenontosaurus erto fortidsdyr, palæontologerne har stortkendskab til. De levede i Nordamerikafor omkring 110 - 115 millioner år siden.Når man finder dinosaurskeletter fraden periode, ser man tit Deinonychus ogTenontosaurus sammen. Så man ved, atde ikke blot fandtes på samme sted ogsamme tid, men også at de rent faktisklevede side om side.Deinonychus var ca. 3 meter lang, 40-60kilo tung, og var tydeligvis et rovdyr. Imodsætning til vore dages rovdyr løbDeinonychus rundt på bagbenene ogikke på alle fire. Derfor så den nogetanderledes ud end rovdyr i dag. Menellers er der mange lighedspunkter. Denhavde en lang, slank krop og lange benmed enorme og skarpe kløer på bådeforben og bagben. Dens mave var ret lille,og i kæberne havde den spidse, krummetænder.14Tenontosaurus var meget større. Denkunne blive 8-9 meter lang og veje op til800 kilo. Den havde lange, stærke ben,men den har nok ikke kunnet løbe særligthurtigt. Tenontosaurus havde en stor,rund mave, og i munden havde den enmasse store, flade tænder. Dens kløer påforben og bagben var flade og lignedenærmest hove. De var hverken spidseeller skarpe. Det peger alt sammen på, atTenontosaurus var planteæder.Meget taler for, at Deinonychus levedeog jagede i flok. Den havde enorme kløer,så den var tilpasset til at nedlægge stortbytte, men den var for lille til at gøredet alene. En hel flok har nok sneget sigomkring i skovbrynet ligesom mange

TenontosaurusDa Deinonychus og Tenontosauruslevede sammen og tit findessammen som fossiler, kan vivære ret sikre på, at Deinonychusjagede Tenontosaurus. Menhvordan gjorde den??rovdyr i dag, indtil de fik øje på enTenontosaurus, der ikke var alt for stor.Så har de forsøgt at komme tættere påved at skjule sig bag buske og træer. Nårafstanden var lille nok, angreb de.De spurtede hurtigt af sted, for vi kan se, atde havde en slank krop og meget kraftigebenmuskler. Deres ben var ikke bygget tilat kunne løbe virkelig stærkt over længereafstande, så de spurtede nok kun over enret kort afstand.Så sprang de op på Tenontosaurus’ensryg og hagede sig fast med deres store,krumme kløer på forbenene. Samtidigsparkede de med deres bagben, der havdeen særlig stor og skarp klo på anden-tåen.Det rev store flænger i byttet, der snartdøde af sine sår.Deinonychus brugte sine slanke kæber ogspidse tænder til at flå kødet af byttet, somden derefter slugte uden at tygge det.Forskerne er langt fra lige såsikre på, hvordan T. rex levede.Det er stadig et mysterium, somskoleeleverne forhåbentlig kanhjælpe med at løse.15

Hjælp os med at løse dræbermysterietKære skoleelever!Vi har brug for jeres hjælp til at løse et stort mysterium. Vi er lige nu igang med at studere en af de allerstørste kødædere, der nogensinde har levet påJorden, nemlig Tyrannosaurus rex.Sagen er, at vi har svært ved at finde ud af, om T. rex egentlig var et rovdyr!Måske var den i virkeligheden ådselæder, som åd dyr, der allerede var døde?Eller måske var den både rovdyr og ådselæder? Vi er meget i tvivl, for T. rexlignede slet ikke de kødædere, vi har i dag.I kan hjælpe os ved at studere T. rex og give jeres svar på, om den var rovdyr,ådselæder eller begge dele. Jo flere, der studerer T. rex, jo mere ved vi omden. Så vi håber meget, I vil være med til at opklare dræbermysteriet.Nutidens og fortidens dyr har meget til fælles. Hvis man skal kunne sige nogetom T. rex, er det derfor smart at vide noget om, hvordan forskellige nulevendedyr ser ud, og hvordan de lever: Hvad er egentlig et rovdyr, en ådselæder og enplanteæder? Og hvordan kan man se forskel på dem?Vi har stillet vores værksted op på Experimentarium. Dér vil I kunne se nogleaf vore arbejdsredskaber og de ting, vi studerer. Bl.a. har vi et gigantiskT. rex-skelet. Og så har Experimentarium noget helt utroligt: En tidsmaskine!Den kan bringe folk 65 millioner år tilbage til Kridttiden, hvor T. rex levede.Så hvis I vælger at hjælpe os, skal I på en risikabel rejse til fortiden for atstudere dinosaurerne på tæt hold. Derfor skal I huske på, at deltagelse sker påeget ansvar!Håber I har modet, og at vi ses.Særudstillingen T. rex -Venlig hilsenpalæontologerne på ExperimentariumDræbermysteriet giver sammen meddette skolemateriale elevernei 4. – 6. klasse en usædvanligog inspirerende ramme for atlære om dyrs tilpasninger og omnaturvidenskabelige arbejdsmetoder inatur/teknik-undervisningen.16Hvad er en palæontolog?En palæontolog er en forsker, der studererfortidens dyreliv. En palæontolog skal videen masse om Jordens fortid og også kende tilnulevende dyrs levevis og den måde, dyr ser ud på.Det kræver mange års studier at blive palæontolog.En palæontolog har gået på universitetet og hartaget mange eksaminer i geologi og biologi.