Notat om slutdepot for radioaktivt affald - Bornholms Regionskommune

OmrådebeskrivelseAfstand til bymæssig bebyggelse:Svaneke: ca. 1,5 km. (1067 indbyggere år 2012)Østermarie: ca. 2 km. (470 indbyggere år 2012)Nexø: ca. 3,2 km. (3700 indbyggere år 2012)Aakirkeby: ca. 10 km. (2108 indbyggere år 2012)Rønne: ca. 20 Km. (13 887 indbyggere år 2012)Bornholms samlede indbyggertal (år 2012): 41.303Planloven:Zonestatus:Landzone, dog er den nordligste del af området ved Bølshavnlokalplanlagt sommerhusområde.Kystnærhedszone:Mere end halvdelen af det udpegede område er omfattet afplanlovens 3 km kystnærhedszone.Kommuneplan 2009:FIGUR 2I kommuneplanens turismeafsnit (afsnit 6.1) er stort set hele området udpeget som etinteresseområde for ferie- og fritidsanlæg i tilknytning til byerne Svaneke og Listed ogforlystelsesparken Brændesgårdshaven/Joboland.Brændesgårdshaven/Joboland, der ligger i det udpegede områdes østlige del, er i kommuneplanenudlagt i rammeområde 000.R.07, Rekreativt område, Forlystelsespark. Ifølge turismeafsnittet erBrændesgårdshaven/Joboland en af de store turistattraktioner med ca. 92.000 besøgende pr. år.Lokalplaner:Der er følgende 2 lokalplaner indenfor det udpegede område:• Lokalplan nr. 09-06, Vindmøllepark ved Tuevej, Østermarie. Der er p.t. ingen vindmøller ilokalplanområdet.• Lokalplan nr. 061, Sommerhusområde ved Bølshavn.Strandbeskyttelse: Langs kysten er der en 300 m beskyttelseslinie.Geologisk udpegning: I den nordlige del af området er der udpeget et område (Bølshavn, Listed) afenestående geologiske betydning. I den sydlige del af området ligger der et Nationalt GeologiskInteresseområde i Paradisbakkerne.2

Landskab: Der er store landskabelige værdier i form af de mange fortidsminder, som ligger i åbnelandskabsstrøg mellem de karakteristiske sprækkedal- og åsystemer (tegnet med fede rød pile).Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven:FortidsminderDer er registreret Ca. 105 kendte jordfaste fortidsminder i den nærmeste omegn (3 km) fra området.Indenfor området er der registreret ca. 67 fortidsminder inklusiv Louisenlund med 58 Bautasten.Området grænser op til Sorte Muld, som er et meget værdifuldt oltidslandskab.FIGUR 3 LANDSKAB OG FORTIDSMINDER3

Naturbeskyttelseslovens §3, Natura2000 og højt målsat skov:Inden for det udpegede område i Ibsker findes flere naturområder som er beskyttet afNaturbeskyttelseslovens §3:• 5 enge• 2 overdrev• 26 mindre vandhuller• 4 åer• 2 højt målsatte skoveFIGUR 4 NATURGyldens åenGyldens åen er en af de 4 åer – Gyldens åen nordlige strækning er udpeget som habitatområde[EU-habitatområde 161 Gyldens å – Natura 2000-område].NATURA 2000-området ligger på Østbornholm på kysten mellem Bølshavn og Listed. Det dækkerca. 14 ha. Området strækker sig over ca. 1,4 km og går mellem Svanekevej og Bølshavn, hvor dethar kontakt med kysten.Habitatområdet består primært af løvskov, vandløb og et mindre areal i omdrift i den sydlige ende.Det meste af området er fredsskov, og hele området er omfattet af en landskabsfredning fra 1980.4

Natura 2000-området ligger i et område med en del intensiv husdyrproduktion. Der findes en ca. 2km lang offentlig sti på den sydlige side af vandløbet.Vigtigste naturværdier ved Gyldens åenOmrådet er udpeget af hensyn til 3 habitatnaturtyper, bl.a. den prioriterede skovnaturtype elle- ogaskeskov. Af særlige plantearter kan fremhæves Blegblå Anemone og Sort Radeløv. Begge arter erfredede og rødlistede, og sidstnævnte findes kun på Bornholm. I og omkring ådalen er der desudenset Skæg- Flagermus og Vandflagermus. Der er ikke arter på udpegningsgrundlaget.Trusler mod områdets naturværdierDer er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne modudpegningsgrundlaget er registreret.De naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirket af atmosfæriskkvælstofdeponering (eutrofiering). Vandløbet er ligeledes påvirket af næringsstofbelastning.Bjørneklo er en trussel for naturværdierne flere steder i området. Intensiv skovdrift kan medføre, atskovnaturtyper forringes eller ødelægges, eller at skovnaturtyper konverteres til skovnaturtyper, derikke er omfattet af habitatdirektivet.Målsætning og indsatsDen overordnede målsætning for området er, at Gyldenså får en god vandkvalitet, og atskovnaturtyperne sikres, med særlig fokus på den prioriterede type elle- og askeskov.ParadisbakkerneNATURA 2000-området ligger midt på Bornholm, og består af habitatområde 160 ogfuglebeskyttelsesområdet F80. Området indeholder et af Danmarks største samlede skovområder,og dækker de kendte områder: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne.Natura 2000-området rummer øens højeste punkt og topografien præges af talrige sprækkedale iklippegrunden og enkelte større forvitrede diabasgange, hvor den mest markante er Ekkodalen.Landskabets højde i forening med det tætte skovdække betyder, at området modtager øens højestenedbørsmængder, ca. 700 mm årligt mod under 500 mm ved kysten.Skovene rummer kulturværdier så som borgruiner, røser, skibssætninger og bautasten. Ihabitatområdet findes et større militært radaranlæg og flere mindre militære anlæg. Desuden findesher mange tidligere og enkelte stadigt fungerende stenbrud.Vigtigste naturværdierNaturværdierne i Natura 2000-området har rod i det gamle højlyngsområde, der nu for størstedelener tilplantet med skov. Skovtilplantningen tog sin begyndelse med inddigningen af Almindingen.Denne var fuldført 1809 og senere er flere 'indlæg' og kommuneplantagerne stødt til skoven.Udover den rene nåleplantage, der dominerer arealmæssigt, findes også løvskov og løvblandskov,til dels naturskov med ekstensiv drift pga. terrænforholdene. I skoven er der rester af hede medoprindelse i højlyngen samt søer og våde områder, der fortrinsvis afvandes gennem sprækkedale.5

Skovene bærer generelt præg af omfattende forsøg på afvanding. I skovene findes mange mindrevandhuller eller moseområder med hængesæk eller rigkær. Nogen af kærområderne afgræssesmed kreaturer eller heste.Uden for skoven særligt i den østlige del findes større og mindre overdrevsarealer og størremoseområder (Ølene, Vallensgård og Kærsgård moser). I Paradisbakkerne mod øst ses de størsterester af højlyngen på Årsdale Ret og en imponerende mosaik af hede, overdrev, moser ogsprækkedale med søer, hængesæk eller løvskov.Området er udpeget for at beskytte 22 habitatnaturtyper og 3 arter: Bred vandkalv, Lysskivevandkalv samt Damflagermus. Desuden er området udpeget på grundlag af 8 ynglendefuglearter, der hver bidrager med mere end 1 % af den nationale bestand.Trusler mod områdets naturværdierDer er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne modudpegningsgrundlaget er registreret.Mange af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirket afatmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering). Flere steder er der problemer som følge af tilgroningpga. manglende afgræsning, ligesom afvanding og invasive arter er en trussel for naturværdierneflere steder i området. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringeseller ødelægges, eller at skovnaturtyper konverteres til skovnaturtyper, der ikke er omfattet afhabitatdirektivet.Målsætning og indsatsDen overordnede målsætning for området er, at Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne bliver etgodt levested og ynglested både for vigtige forekomster af ynglende fugle og for arterne påudpegningsgrundlaget. Der er særligt fokus på skive-vandkalv og bred vandkalv samtdamflagermus, der kun har få forekomster i Danmark.Det prioriteres højt, at vinteregeskov og bøg på mor sikres god til høj tilstand, og at arealet medvinteregeskov er stigende.De lysåbne naturtyper sikres en god-høj naturtilstand og de truede naturtypers areal øges, hvis denaturgivne forholdt gør det muligt.Blegblå anemoneskoveInden for det udpegede område til slutdepotet findes to højt målsatte skove, hvor Blegblå Anemonevokser i lysåbne løvskove på næringsrig muldbund. Den blomstrer i maj samtidig med de øvrigeanemonearter og bliver 10-25 cm høj.Blegblå Anemone er en farvevariant af Apenniner. Anemonen forekommer ikke andre steder iverden end på Bornholm. Danmark har derfor særligt ansvar for, at denne art fortsat kan findes ilandet og hermed bidrage til den globale biologiske mangfoldighed.Bilag IV6

I en afstand af godt 1,1 km ligger yderligere et aktivt stenbrud (Helletsgård).FIGUR 6 JORDSKÆLV OG RÅSTOFINDVINDINGER. UMIDDELBART SYD FOR DET UDPEGEDE OMRÅDE LIGGERTO AKTIVE STENBRUD. AKTIVITETEN KAN GIVE ANLEDNING TIL VIBRATIONER.Risikovurdering.En egentlig risikovurdering kan ikke udføres førend et konkret projekt foreligger, da bl.a. denpræcise placering samt typen af andet farligt materiale og spørgsmålet om reversabilitet er afafgørende betydning. Ved en overordnet betragtning kan nedenstående fremhæves:Placering:Helt overordnet vil placeringen af et atomaffaldsdepot på Bornholm (uanset placeringen på øen)være i direkte modstrid med kommuneplanens visioner om en grøn bæredygtig ø.Det vil også være i strid med den beskrevne turismepolitik og Bornholms brand som en unik ferieø.At blive kendt som "Atomaffaldsøen i Østersøen" eller tilsvarende, må formodes at blive megetnegativt for øens hovederhverv.Den konkrete placering ved Svaneke/Listed/Bølshavn er svær at "risikovurdere", når vi ikke kenderprojektets omfang.9

Overordnet kan det dog understreges, at området er et kystnært område præget af mangekulturhistoriske interesser, et unikt uberørt landskab, i umiddelbar nærhed til de kulturhistoriske byerBølshavn, Listed og ikke mindst Svaneke. Endvidere er udpegningen af området som etinteresseområde for ferie- og fritidsanlæg, samt beliggenheden af en af Bornholms størsteturistattraktioner Joboland/Brændesgårdshaven i området, naturligvis også i modstrid medplaceringen af et atomaffaldsdepot.Beskrivelsen af en forventet levetid på min. 300 år rummer visse problemer i forbindelse medhåndtering af materialet. Selvom der evt. ikke længere vil være tale om betydelig radioaktivitet, vil deandre stoffer, som evt. tænkes deponeret stadig være miljøskadelige. Hvad skal der så ske meddem, såfremt der bliver tale om et reversibelt depot? Hvordan håndteres miljørisikoen vedhåndtering af 300 år gamle affaldscontainere med miljøfarligt affald?En placering af et atomaffaldsdepot indenfor det foreslåede område vil kræve en rækkeplanmæssige ændringer i relation til planloven/projekteringslov/anlægslov, da deponering af affaldkun må ske indenfor udpegede deponeringsområder.Infrastruktur:Der gives i forprojektet mulighed for, at der udover ”Risø-affaldet” løbende kan ske en tilførsel afaffald til depotet fra industrien og forsknings- og sundheds-sektoren. I det markerede område er dermange små veje med ringe bredde og dårlig bæreevne. Alt afhængig af hvor depotet vil bliveplaceret, vil der være behov for en ikke uvæsentlig opgradering af vejnettet.Recipientpåvirkning:Der må ikke kunne ske en udsivning/udvaskning af stoffer til vandløbsoplandene. Gyldens åen er etNatura2000 område, og dette område er Bornholms Regionskommune forpligtet til at sikre i henholdtil gældende EU-lovgivning.Påvirkning af grundvand/vandforsyning:Af forstudierne fremgår det, at der evt. skal foretages grundvandssænkning som følge af projektet.• Især brønde vil være meget sårbare overfor udtørring ved sænkning af grundvandstanden.• Det er ikke muligt at kortlægge de vandførende sprækker i granitten. F.eks. om de ersammenhængende eller ej. Det forhold gør at det er umuligt at forudse hvor en eventuelforurening vil bevæge sig hen. Af samme grund vil det være særdeles vanskeligt atudarbejde et moniteringsprogram.• De mange private vandforsyninger i området henter deres vand fra klippesprækker, somsåledes kan have en særdeles god evne for vandtransport. Dette må betragtes somuhensigtsmæssigt i forhold til placering af et depot i området.Landskab og fortidsminderDet vurderes, at det vil være vanskeligt at indpasse anlægget i landskabet på en hensigtsmæssigmåde fordi landskabet er karakteriseret ved åbne flader afbrudt af de "vægge" i landskabet sombevoksningen langs åerne danner. Åerne som løber på tværs af kystlinjen danner de linjer ilandskabet som indrammer og understreger de åbne langstrakte udsigter ned over land og ud overhavet. Dette forhold forstærkes af at terrænfaldet er forholdsvis stort fra Paradisbakkerne og ned til10

kysten - særligt nærmest kysten. Det vil med disse landskabskvaliteter være svært at indpasseanlægget (med forbehold for at vi ikke kender endelig udformning og størrelse) uden at risikere atlandskabets kvaliteter forringes og anlægget bliver synligt over større afstande og det vil se"fremmed" og skæmmende ud i landskabet.Bornholms regionskommune vurderer og foreslår til overvejelse, at de 2 hvide områder indtegnet påFigur 3 bør udtages, da de indeholder store kulturhistoriske og landskabelige værdier i forhold til:• Fortidsminder og nærhed til Sorte Muld• Indsigt og udsigt i forhold til Ibs Kirke• Indsigt og udsigt i forhold til Louisenlund• De åbne landskabsstrøg mellem kysten og å/sprækkedal-systemerne• Stengærder i den sydvestlige del af området op mod Paradisbakkerne• Indsigt til Paradisbakkernes markante skovbryn fra nordVibrationer:Det bør undersøges om vibrationer fra stenbrydningen i specielt det nærliggende Præstebo stenbrudkan sidestilles med ”jordskælv” og dermed medføre en øget risiko ved den påtænkte placering.Præstebo Stenbrud ligger lige op til det udpegede område (se figur 6).Paradisbakkemigmatitten er en værdifuld ressource, da det er en smuk og eftertragtet bjergart, derkun kan udvindes dér.11

Bornholms udgangspunkt, udfordringer mv.UdgangspunktIndtil for ca. 20 år siden var det bornholmske samfund i ligevægt med lav ledighed og et stabilt antalindbyggere med en afbalanceret aldersmæssig sammensætning. Erhvervsstrukturen udsprang aflandbrug, fiskeri eller turisme, og hertil kom en stor offentlig sektor domineret af statsligearbejdspladser med tilknytning til især forsvaret. Kun de helt unge tog væk fra øen for at få enuddannelse, men vendte så typisk tilbage, inden de fyldte 30, ofte medbringende samlever og børn.I dag bærer det bornholmske samfund alle mulige krisetegn: Høj ledighed, lavt uddannelsesniveau,støt tilbagegang i indbyggertallet og tiltagende skæv alderssammensætning medoverrepræsentation af ældre. Forklaringen på denne voldsomme ændring af det bornholmskesamfund ligger både i globaliseringen og i østersøfiskeriets kollaps.Udgangspunktet for Bornholms udvikling ligger nu i at udfordre de bornholmske rammebetingelser.Kommunalbestyrelsens udfordringerKommunalbestyrelsens heltaltoverskyggende udfordring er atgenoprette ligevægten i detbornholmske samfund ved atstabilisere indbyggertallet.Tilbagegangen i indbyggertalletbetyder ikke kun, atregionskommunen hvert år fårfærre skatteindtægter til at ydekommunal service for.0-14-årige15-24-årige25-64-årige65+ årigeBefolkningsudvikling 2006-2011, prognose 2011-2022-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30%Også de generelle tilskud fra statenreduceres i takt medbefolkningsnedgangen: Hver gang indbyggertallet falder med 100 personer, misterregionskommunen et tilskud på 5,5 mio. kr.2006-20112011-2022De sidste fem år er der blevet 1.400 færre indbyggere på Bornholm, svarende til 79 mio. kr. mindre itilskud pr. år. Ifølge befolkningsprognoserne vil faldet fortsætte, så der om ti år er 3.000 færrebornholmere end i 2011. Som vist i figuren ovenfor, sker tilbagegangen alene i de yngrealdersgrupper, og antallet af ældre vil fortsat vokse.For Bornholm er det derfor alt afgørende, at der arbejdes for at fastholde og tiltrække flere familier tilBornholm.12

ErhvervsudviklingsstrategiBornholms Vækstforums nuværende erhvervsudviklingsstrategi har overskriften ”Bright GreenIsland – Bornholm en grøn vækstø”. Den er bygget op omkring flg. fire indsatsområder- Bornholm som erhvervs-ø- Bornholm som uddannelses-ø- Bornholm som oplevelses-ø- Bornholm som grøn test-øUnder visionen om en grøn bæredygtig ø har kommunalbestyrelsen opstillet seks strategiske mål:1. Der skabes arbejdspladser og økonomisk vækst i kraft af grøn alternativ teknologi2. Udvikling af trafikale forhold både privat og kollektiv, der er baseret på alternativ energi3. Der skal etableres strukturer, der understøtter den grønne tanke, og som samtidig fremmerden enkelte borgers ansvar for egen sundhedstilstand4. Fremme et eksperimentelt miljø der udvikler, formidler og deler viden om muligheder5. I kommunens møde med borgerne fremmes bornholmernes ejerskab til visionen om grønbæredygtig ø6. Udvikling af miljørigtigt byggeriPlaceringen af et atomaffaldsdepot på Bornholm vurderes at være katastrofal i det videre arbejdemed at tiltrække tilflyttere og arbejdspladser til øen. Visionen om Bornholm som en grøn ogbæredygtig ø hænger meget dårligt sammen med atomaffald og atomaffaldsdepot. Disse to ting kandårligt være mere forskelligeI det langsigtede arbejde med at vende den negative vækst på Bornholm, både erhvervsmæssigt ogbefolkningsmæssigt, er det tiltag der kan styrke det bornholmske brand som grøn bæredygtigerhvervsØ, der skal satses på, og ikke som hjemsted for atomaffald.Også for det bornholmske turisterhverv vil det i markedsføringssammenhæng hænge meget dårligtsammen med det image, som Bornholm igennem årtier har bygget op som en grøn og sikker ø atholde ferie på.Opsummeret kan det derfor siges, at med de udfordringer, det bornholmske samfund står overforbåde erhvervsmæssigt og den markante fraflytning, er det vækstdrivere og positive historier, der skaldrive Bornholm fremad, og ikke negativt ladende tiltag som hjemsted for et atom-affaldsdepot. Det erikke sådanne tiltag der får familier til at bosætte sig på Bornholm eller iværksættere til at startevirksomhed på øen13