Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere
Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere
Den fælles kursuspakke tænkes, som tidligere nævnt, placeret i en ”produktionsstyrings-FKB”for metalindustrien, der udvikles af IF og MI i fællesskab.De kurser, der optræder som fælles i modellen, er alle på faglært niveau,men kan også vælges af ufaglærte.De nuværende mål/kurser under FKB 2244 kan overføres til den nye uddannelsesstrukturmed forholdsvis få ændringer. Der kan være snit imellemmålene, der er uhensigtsmæssige f.eks. i forhold til dokumentation. UnderPTA på specialistniveau ligger der f.eks. en del af den avancerede dokumentationsudarbejdelse,som udvikles i forbindelse med indkøring af nye emner.Denne form for arbejde med dokumentation er med til at afgrænse specialistniveauetog skal derfor næppe ligge i den fælles kursuspakke. Der er flereovervejelser af denne art.8 Afsluttende bemærkningerProjektbeskrivelsen og den deraf følgende analysestrategi har fastlagt, atoverordnede træk ved det spåntagende CNC-områdes teknologiudviklingsammen med specifikke og tekniknære udviklingstendenser skulle danneramme om analysen. Samtidig skulle det være muligt at give anbefalinger iforhold til det nuværende uddannelsesudbud og strukturen her i.Analysearbejdet har været kompliceret at gennemføre, hvilket rapportennødvendigvis må afspejle.De enkelte kapitlers konklusioner og anbefalinger er imidlertid ganske klare.Dette skyldes, at virksomhederne udsagn under interviewene har væretmeget ensartede, hvilket de forskellige citater også viser. Der er ikke afgørendeforskelle i vurderingerne set i forhold til virksomhedernes størrelse.De uddannelsesmæssige problemstillinger, man rejser hos underleverandører,kan også ses hos Grundfos og Sauer-Danfoss.I forbindelse med revision og beskrivelse af nye mål vil det være en fordelat tage højde for den nationale kvalifikationsramme og på denne måde gøreviden eksplicit. Flere virksomheder er ved at være opmærksom på, at medarbejderneskal se viden som noget særskilt, der kan kommunikeres og dermeddeles med andre i forbindelse med den virksomhedsbaserede læring.Derudover kan progressionen i både viden, færdigheder og kompetencergøres synlig i de anbefalede uddannelsesstrukturer.42
Anvendt litteratur1. Netværket og hjemmesiden ”Metalbranchen i bevægelse”www.mbib.org2. Danfoss, Lego, Grundfos, Terma og Danish Crown i samarbejdemed universiteterne AAU, DTU og SDU samt organisationerne CO-I og DI: Produktion 2025 – Katalog for udviklings- og forskningstemaer.Juni 20103. John Johansen & Ole Madsen & Henrik Valentin & Anders Vestergaard:”Produktion 2025 – Fem fremtidsbilleder for danske produktionsvirksomheder”Center for Industriel Produktion og Institut forMekanik og Produktion, Aalborg Universitet Maj 2010.4. Hjemmesider for de besøgte virksomheder5. Styregruppen vedrørende uddannelsesbehov i den maskinindustriellesektor: Afrapportering af undersøgelse vedrørende fremtidens uddannelsesbehovi den maskinindustrielle sektor. Marts 2006.6. New Insight for Industriens Uddannelser: Fremtidens jobprofiler iindustrien. 2010.7. Sornn-Friese, Henrik: Hvad er en virksomhed? – erhvervsøkonomiskteori og analyse. Forlaget Samfundslitteratur, 2008.8. Jørgensen, Ulrik, red:”I teknologiens laboratorium – ingeniørfagetvidenskabsteori.” Polyteknisk Forlag, 2009.43
- Page 1 and 2: ERAErhvervspædagogiskRådgivning &
- Page 3 and 4: IndledningDenne rapport dokumentere
- Page 5 and 6: 2 Udviklingstendenser i det besøgt
- Page 7 and 8: KP Komponenter, SpjaldKP Komponente
- Page 9 and 10: vi er også salgsmæssigt aktive ov
- Page 11 and 12: udvej kan være at tilegne sig mere
- Page 13 and 14: I AMU er der en meget lang traditio
- Page 15 and 16: 3 TeknologiudviklingenMan kan ansku
- Page 17 and 18: korte bearbejdningstiden betragteli
- Page 19 and 20: CNC-maskinerne i sig selv tilsiger.
- Page 21 and 22: erfaringer med at tage ufaglærte i
- Page 23 and 24: 5 Ufaglært inden for spåntagende
- Page 25 and 26: videre uddannelse til industritekni
- Page 27 and 28: Citat: ”Operatøren på dette niv
- Page 29 and 30: Udkast til uddannelsesstruktur for
- Page 31 and 32: 6 Fælles kursuspakkeDen viste ande
- Page 33 and 34: FKB 2779 ”Teknisk dokumentation i
- Page 35 and 36: Citat: Den CNC-bearbejdning, som vi
- Page 37 and 38: Københavns Tekniske Skole. Udbudde
- Page 39 and 40: Som målgruppe for efteruddannelse
- Page 41: Udkast til uddannelsesstruktur for
Den fælles kursuspakke tænkes, som tidligere nævnt, placeret i en ”produktionsstyrings-FKB”<strong>for</strong> metalindustrien, der udvikles <strong>af</strong> IF og MI i fællesskab.De kurser, der optræder som fælles i modellen, er alle på faglært niveau,men kan også vælges <strong>af</strong> ufaglærte.De nuværende mål/kurser under FKB 2244 kan overføres til den nye uddannelsesstrukturmed <strong>for</strong>holdsvis få ændringer. Der kan være snit imellemmålene, der er uhensigtsmæssige f.eks. i <strong>for</strong>hold til dokumentation. UnderPTA på specialistniveau ligger der f.eks. en del <strong>af</strong> den avancerede dokumentationsudarbejdelse,som udvikles i <strong>for</strong>bindelse med indkøring <strong>af</strong> nye emner.Denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> arbejde med dokumentation er med til at <strong>af</strong>grænse specialistniveauetog skal der<strong>for</strong> næppe ligge i den fælles kursuspakke. Der er flereovervejelser <strong>af</strong> denne art.8 Afsluttende bemærkningerProjektbeskrivelsen og den der<strong>af</strong> følgende analysestrategi har fastlagt, atoverordnede træk ved det spåntagende CNC-områdes teknologiudviklingsammen med specifikke og tekniknære udviklingstendenser skulle danneramme om analysen. Samtidig skulle det være muligt at give anbefalinger i<strong>for</strong>hold til det nuværende uddannelsesudbud og strukturen her i.<strong>Analyse</strong>arbejdet har været kompliceret at gennemføre, hvilket rapportennødvendigvis må <strong>af</strong>spejle.De enkelte kapitlers konklusioner og anbefalinger er imidlertid ganske klare.Dette skyldes, at virksomhederne udsagn under interviewene har væretmeget ensartede, hvilket de <strong>for</strong>skellige citater også viser. Der er ikke <strong>af</strong>gørende<strong>for</strong>skelle i vurderingerne set i <strong>for</strong>hold til virksomhedernes størrelse.De uddannelsesmæssige problemstillinger, man rejser hos underleverandører,kan også ses hos Grundfos og Sauer-Danfoss.I <strong>for</strong>bindelse med revision og beskrivelse <strong>af</strong> nye mål vil det være en <strong>for</strong>delat tage højde <strong>for</strong> den nationale kvalifikationsramme og på denne måde gøreviden eksplicit. Flere virksomheder er ved at være opmærksom på, at medarbejderneskal se viden som noget særskilt, der kan kommunikeres og dermeddeles med andre i <strong>for</strong>bindelse med den virksomhedsbaserede læring.Derudover kan progressionen i både viden, færdigheder og kompetencergøres synlig i de anbefalede uddannelsesstrukturer.42