Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere

Citat: Den CNC-bearbejdning, som vi sender folk på kurser i, er den meregrundlæggende, f.eks. hvis en industritekniker ikke har haft så meget CNC iuddannelsen, eller hvis der kommer én ind med en anden uddannelsesbaggrundsom f.eks. mekaniker.Hvis vi snakker bearbejdning fra øverste hylde her i virksomheden og en totre hylder nedad – det duer ikke. Det kan skolerne simpelt hen ikke. De kanklart nå et højere niveau, end de har i dag, men de når aldrig op på at kunneundervise i at bearbejde så komplekse emner, som vi f.eks. gør. (vi ser påforskellige komplekse emner). Disse emner ligger der års erfaring i at kunnebearbejde med specialværktøjer.”Den virksomhedsinterne læring ses ikke kun som et gode i sig selv. Den eruundværlig, men man ser den gerne reduceret, hvis man kan få et godt udbytteud af kurserne fra de tekniske skoler.Citat: ”Hvis vi ser på de efteruddannelsesbehov, som skolen kan løse for os,så mangler der ikke kurser. Der er jo et stort udbud af kurser inden forspåntagende bearbejdning. Problemet er, at en stor del af de efteruddannelsesbehovvi har, kan skolen ikke opfylde, sådan som det ser ud i dag, så derforefterspørger vi dem egentlig ikke. Og det handler ikke om, at vi er utilfredsemed det, skolen laver, vi er meget tilfredse med Herningsholm, menhvis lærerne og skolen skal kunne løfte et endnu højere niveau, så skal derske en styrkelse, som handler om, at aktiviteterne skal vokse, så der bliverplads til endnu flere investeringer og endnu flere specialister som lærere.Det er helt sikkert, at hvis skolen kan løfte et højere niveau, så vil vi ogsåefterspørge mere efteruddannelse og tilsvarende drosle ned på vore interneuddannelsesaktiviteter.”Alle interviewpersoner rejser en problemstilling, som handler om, at virksomhedernei de senere år er blevet meget specialiserede og overlever netop,fordi de kan varetage opgaverne på et meget højt fagligt niveau. De mereenkle bearbejdningsopgaver udføres ikke længere af danske virksomheder.På denne måde rammer den internationale arbejdsdeling de tekniske skolerog AMU-centrene.De dygtigste fagpersoner inden for f.eks. CNC findes i virksomhederne, ogdet er her den afgørende kilde til læring og udvikling ligger i forhold til despecifikke faglige og tekniske discipliner. Efteruddannelsesindsatsen oplevesaf de faglærte som en art grundskolevirksomhed, hvor man kan få rettetop på nogle grundkompetencer, som man har mistet, fordi man ikke har arbejdetinden for et specifikt område i nogle år. Efteruddannelse opleves ikkesom en afgørende faktor for virksomhedens udvikling og konkurrenceevne.Over for dette står den virksomhedsinterne læring til gengæld som megetafgørende.35