5.3 KonklusionerNår referencen <strong>for</strong> den ufaglærtes arbejdsopgaver er den faglærtesprofil, så opstår der en uddannelsesmæssig progression i kompetenceudviklingen,som svarer til den faglærtes. På denne måde opstårder en særlig uddannelsesstruktur, hvis denne type <strong>af</strong> ufaglærtes uddannelsesbehovskal tilgodeses i AMU.Grundlæggende faglig viden og færdigheder i og omkring den konventionellebearbejdning har en større betydning <strong>for</strong> at udvikle CNCkompetencernei en faglært retning, end det er tilfældet <strong>for</strong> ufaglærte,der arbejder som operatører.En kombination <strong>af</strong> et AMU-kursus<strong>for</strong>løb, der på et tidspunkt kan <strong>af</strong>løses<strong>af</strong> en GVU-plan eller flere efteruddannelseskurser inden <strong>for</strong> detfaglærte område kan bidrage til, at virksomhederne får uddannet flerefaglærte CNC-medarbejdere.Flere virksomheder ser muligheder i at udvikle en egentlig CNCoperatørprofilpå to niveauer gennem AMU-kurser, der uddannelsesmæssigter meget anderledes sammensat end dem, hvor referencener faglært niveau.Det laveste operatørniveau tager sit udgangspunkt i, at medarbejderenpasser et eller flere automatiserede anlæg/linjer, hvori der indgårCNC.Det næste operatørniveau opstår, når operatøren i <strong>for</strong>bindelse medproduktionen udfører rutineprægede og ikke komplekse opstillingsopgaver.30
6 Fælles kursuspakkeDen viste andel <strong>af</strong> en fælles kursuspakke udspringer <strong>af</strong> virksomhedsintervieweneog er dermed knyttet til drøftelser omkring den spåntagende CNCbearbejdning.De viste kurser er basiskurser og som sådan henvendt til operatører,men det fremgår <strong>af</strong> interviewene, at kursuspakken også kan ses isammenhæng med faglærte. Mange <strong>af</strong> disse basiskurser har de faglærte ikkei dag. Man kan der<strong>for</strong> ikke på dette område differentiere uddannelsesbehovenesærligt præcist i <strong>for</strong>hold til faglærte og ufaglærte.Uddannelsesbehovene er generelt styret <strong>af</strong> en voldsom vækst i kravene omdokumentation, der stilles til moderne produktion. En underleverandør tilvindmølleindustrien udtrykker det på følgende måde:Citat: ”Jeg synes ikke, at komponenterne er blevet mere komplekse – man<strong>for</strong>søger hele tiden at gøre det enklere og dermed billigere og også at fåfærre komponenter i møllerne. Det er mere dokumentationsdelen og verifikationen,der er blevet tungere. Et godt eksempel er et første emne, vi harlavet til Siemens, hvor alt skal dokumenteres 100 %. Vi lavede en målerapport,som fyldte en hel pakke printerpapir. Over 3300 målepunkter, der ermålt op manuelt med laser. Alt hvad vi skal udføre skal dokumenteres medtegninger, instruktioner, beskrivelser og alt muligt. Når alt det så er lavet,så er det nemt derefter. Jeg tror, at vi har lavet 5 nye emner på tre måneder,så det er virkelig tungt at komme igennem.”Det er en faglært PTA-medarbejder (maskinarbejder), der giver udtryk <strong>for</strong>ovenstående. I flere <strong>af</strong> de besøgte underleverandørvirksomheder har maningen ingeniører ansat. Virksomhedens specialiserede kompetencer bæres <strong>af</strong>faglærte – også i <strong>for</strong>bindelse med konstruktionsopgaver og udarbejdelse <strong>af</strong>dokumentation. Vi taler om et meget højt faglært niveau.Citat: ”Det vi retter os imod er kunder, der efterspørger en meget høj kvalitetog samtidig stiller store krav til dokumentationsdelen. Det vi bruger megettid på er FMEA, det er kontrolinstruktioner, hele måledelen. Vi laver enmeget stor dokumentationspakke, når vi laver et emne. Dokumentationspakkenskal vise, at vi har gennem gået alle processer, og at vi ved, hvordan vifremadrettet skal håndtere tingene, sådan at kvaliteten er helt i top. Der ermeget store krav fra de store virksomheder inden <strong>for</strong> hydraulik – vi har kravpå 500 ppm og f.eks. vindmølleindustrien kører sixsigma, hvor du er endnulængere i krav om nøjagtighed.Hvis du skal kunne leve op til disse krav, så skal du gennemgå alle dineprocesser og finde frem til usikkerheden i processerne, sådan at når du leverer10.000 emner, så er der ikke en eneste fejl i nogen <strong>af</strong> de 10.000. Detkan også handle om statistisk proceskontrol SPC. Og det mener vi jo er vejenfrem <strong>for</strong> en virksomhed som vores, med de kompetencer vi har.”FMEA er en risikoanalysemetode, som fik sit gennembrud i 1980erne hovedsageligtinden <strong>for</strong> bilindustrien. Siden har metoden udviklet sig som etfejl<strong>for</strong>ebyggende værktøj til løbende <strong>for</strong>bedringer i virksomheder <strong>af</strong> enhver31