Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere

Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere

industriensuddannelser.dk
from industriensuddannelser.dk More from this publisher
12.07.2015 Views

ten det pågældende sted. Driftsteknikere kan også være meget dygtige ufaglærte.”Driftsteknikerprofilen ses på flere virksomheder mere eller mindre eksplicitog i alle tilfælde med en faglært som reference, selvom dygtige ufaglærteogså varetager de samme opgaver.5.1.1 Overvejelser om uddannelsesstrukturNår referencen for den ufaglærtes arbejdsopgaver er den faglærtes profil, såopstår der en uddannelsesmæssig progression i kompetenceudviklingen,som svarer til den faglærtes. På denne måde opstår der en særlig uddannelsesstruktur,hvis denne type af ufaglærtes uddannelsesbehov skal tilgodesesi AMU.Grundlæggende faglig viden og færdigheder i og omkring den konventionellebearbejdning har en større betydning for at udvikle CNC-kompetencerne,end det er tilfældet for ufaglærte, der arbejder som operatører.Citat: ”Vi har en retning her i huset der hedder fra ufaglært til faglært. Herkan man f.eks. tage en cnc-retning. Her kan konventionel bearbejdning væreen god ting i den proces forud for nogle cnc-moduler. Den konventionellebearbejdning udgør så en basiskompetence for det at arbejde sig frem modet faglært niveau.”Uanset om vi taler om uddannelse i virksomhederne eller AMU-kurser, så erdenne målgruppes fokus at varetage opgaver på et højere og højere niveaumålt i forhold til en faglært. Derfor ligger der her et uddannelsespotentialesom en kombination af et AMU-kursusforløb, der på et tidspunkt kan afløsesaf en GVU-plan eller flere efteruddannelseskurser inden for det faglærteområde. På denne måde kan virksomhederne få uddannet flere faglærteCNC-medarbejdere. Nogle virksomheder tænker i disse baner.Citat: ”Vi har nogle, der igennem arbejdet som ufaglærte i virksomhedenover nogle år tager en uddannelse til faglært industritekniker. (GVU) Detvil vi arbejde noget mere med i fremtiden. Nogle af de omskolede medarbejdervi har, som er i 40erne, efterspørger sådanne muligheder, og det vil vigerne støtte dem i. Det forventer vi os en hel del af. Hvis man kunne styrkedette via efteruddannelse, så er det rigtig godt.”Når uddannelsesstrukturen bygges op i AMU, så er det vigtigt, at den bådekan tilgodese aktuelle uddannelsesbehov i virksomhederne for denne særskiltemålgruppe og indholdsmæssigt korresponderer med uddannelsesforløbeti uddannelsen til faglært. Dette vil kræve en løsere kobling mellemAMU-kurserne, end hvis man blot spejlede indhold fra f.eks. industriteknikeruddannelsenover i AMU i form af kurser og enkeltfag. Manøvren måikke betyde, at karakteren af jobnær AMU-uddannelse forsvinder, og at endel af kurserne i væsentlig udstrækning kun er relevant i forbindelse med24

videre uddannelse til industritekniker. Hvis der bliver problemer med, atdisse ender kan nå sammen, så skal det løses ved at tage evt. mangler ind iden enkeltes GVU-plan, når det bliver relevant.Et sigtepunkt for afslutningen af AMU-kursusforløbet kunne være den nuværendeafstigning som CNC-assistent. Kursusforløbet skal kunne dækkevirksomhedernes AMU-uddannelsesbehov og derudover til sammen kunnegive merit for skoledelen af uddannelsen til CNC-assistent. Inddragelse afkonventionel bearbejdning i dette forløb er et ønske fra de besøgte virksomheder.Denne del kan samtidig bidrage til et AMU-uddannelsesforløb rettetmod at blive industritekniker, sådan som det er tilfældet allerede i dag i noglevirksomheder.5.2 Operatør inden for CNC-spåntagende bearbejdningEn operatørs primære opgave er jordnært betragtet at holde gang i produktionenog sikre, at den kører efter forskrifterne. Det kræver overblik over ogen vis indsigt i processerne og en evne til at gribe ind, hvis der opstår problemer.Der findes flere niveauer i operatørarbejdet i industrien. I nogle tilfældebestår operatørens arbejdsopgaver i simpel overvågning, sikre materialeforsyningen til maskinerne og betjene enkle funktioner som start og stop.Inden for CNC findes det laveste operatørniveau nogle steder, men kompleksitetenvokser i de besøgte virksomheder og de, der har operatører, serudviklingsmuligheder i at uddanne denne gruppe i andre retninger end faglærte.Citat: ”Operatørerne har en meget vigtig rolle i at kunne overvåge produktionenog så kontakte de faglærte, når der er noget, de ikke selv kan tagestilling til eller løse. Det betyder, at de faglærte kan dække et stort områdemed deres faglighed.”Flere virksomheder ser muligheder i at udvikle en egentlig CNCoperatørprofilpå et højt niveau gennem AMU-kurser, der uddannelsesmæssigter meget anderledes sammensat end dem, der sigter mod faglært niveau.Citat: ”Vi har ufaglærte, der udføre bearbejdning på forholdsvis komplekseemner, fordi vi blandt andet igennem forarbejdet bidrager til at sikre kvaliteten.Maskinen meddeler selv, når værktøjet skal skiftes - vi har nogle måleprogrammerog kontrolinstruktioner. Når de er kommet ind i proceduren,så vil de i løbet af nogle måneder kunne køre en superproduktion på et megethøjt niveau. Bagsiden er jo så, at hvis den produktfamilie falder væk,eller vi vil flytte dem til et helt andet område, så skal vi starte næsten forfraigen. De er snævre i deres viden omkring metalbearbejdning.”Virksomhederne ser ikke løsningen i at uddanne operatørerne, som om operatørenudgør en delmængde af en faglært. Problemet med den snævre videnom metalbearbejdning handler blandt andet om overbliksviden, der ikke25

ten det pågældende sted. Driftsteknikere kan også være meget dygtige ufaglærte.”Driftsteknikerprofilen ses på flere virksomheder mere eller mindre eksplicitog i alle tilfælde med en faglært som reference, selvom dygtige ufaglærteogså varetager de samme opgaver.5.1.1 Overvejelser om uddannelsesstrukturNår referencen <strong>for</strong> den ufaglærtes arbejdsopgaver er den faglærtes profil, såopstår der en uddannelsesmæssig progression i kompetenceudviklingen,som svarer til den faglærtes. På denne måde opstår der en særlig uddannelsesstruktur,hvis denne type <strong>af</strong> ufaglærtes uddannelsesbehov skal tilgodesesi AMU.Grundlæggende faglig viden og færdigheder i og omkring den konventionellebearbejdning har en større betydning <strong>for</strong> at udvikle CNC-kompetencerne,end det er tilfældet <strong>for</strong> ufaglærte, der arbejder som operatører.Citat: ”Vi har en retning her i huset der hedder fra ufaglært til faglært. Herkan man f.eks. tage en cnc-retning. Her kan konventionel bearbejdning væreen god ting i den proces <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> nogle cnc-moduler. Den konventionellebearbejdning udgør så en basiskompetence <strong>for</strong> det at arbejde sig frem modet faglært niveau.”Uanset om vi taler om uddannelse i virksomhederne eller AMU-kurser, så erdenne målgruppes fokus at varetage opgaver på et højere og højere niveaumålt i <strong>for</strong>hold til en faglært. Der<strong>for</strong> ligger der her et uddannelsespotentialesom en kombination <strong>af</strong> et AMU-kursus<strong>for</strong>løb, der på et tidspunkt kan <strong>af</strong>løses<strong>af</strong> en GVU-plan eller flere efteruddannelseskurser inden <strong>for</strong> det faglærteområde. På denne måde kan virksomhederne få uddannet flere faglærteCNC-medarbejdere. Nogle virksomheder tænker i disse baner.Citat: ”Vi har nogle, der igennem arbejdet som ufaglærte i virksomhedenover nogle år tager en uddannelse til faglært industritekniker. (GVU) Detvil vi arbejde noget mere med i fremtiden. Nogle <strong>af</strong> de omskolede medarbejdervi har, som er i 40erne, efterspørger sådanne muligheder, og det vil vigerne støtte dem i. Det <strong>for</strong>venter vi os en hel del <strong>af</strong>. Hvis man kunne styrkedette via efteruddannelse, så er det rigtig godt.”Når uddannelsesstrukturen bygges op i AMU, så er det vigtigt, at den bådekan tilgodese aktuelle uddannelsesbehov i virksomhederne <strong>for</strong> denne særskiltemålgruppe og indholdsmæssigt korresponderer med uddannelses<strong>for</strong>løbeti uddannelsen til faglært. Dette vil kræve en løsere kobling mellemAMU-kurserne, end hvis man blot spejlede indhold fra f.eks. industriteknikeruddannelsenover i AMU i <strong>for</strong>m <strong>af</strong> kurser og enkeltfag. Manøvren måikke betyde, at karakteren <strong>af</strong> jobnær AMU-uddannelse <strong>for</strong>svinder, og at endel <strong>af</strong> kurserne i væsentlig udstrækning kun er relevant i <strong>for</strong>bindelse med24

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!