Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere
Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere
– altså i hvor høj grad man tror på, at virksomhedens fremtid sikres ved atinvestere i nye maskiner. Virksomhederne i analysen har generelt en refleksivtilgang til anskaffelse af ny teknologi.Citat: ”Vi bruger ikke robotteknologi i dag, men vi overvejer det, fordi viind imellem har nogle forespørgsler på ret store serier. Det passer nu ikkeså godt til en virksomhed som vores. Store serier hos os er 50 styk. Vi kiggerpå det, men det er svært at få øje på gevinsten, synes jeg. Man kan jo godtinvestere i en robot, hvis man ved, at de små serier bliver ved med at kommeigen og igen.”Bortset fra Grundfos og Sauer-Danfoss så er robotanvendelsen beskeden.De øvrige komplekse underleverandører overvejer til stadighed, hvor langtde skal gå ind i denne teknologi. Kravet om en meget høj grad af fleksibilitet,som knytter sig til fremstilling af et lavt styktal, gør ikke robotteknologitil en oplagt investering.Der er et højt teknologiniveau inden for bearbejdningsmaskinerne i virksomhederne.Fem-aksede bearbejdningsmaskiner og multitaskingmaskinerer ved at blive almindelige ligesom integration mellem programmering afCNC-maskinerne og konstruktionsprogrammer i konstruktionsafdelingen erudbredt. Virksomhederne tænker investeringen i nye maskiner ind i etableringaf nye og mere produktive arbejdsgange, der ofte involverer flere områderaf virksomheden. Derfor er implemteringen af nye maskiner et komplekstanliggende, som ikke blot kan begrundes med henvisning til den enkeltemaskines fortrin.Citat: ”På to maskiner laver vi CAM programmering i en 3D fil – den eneer en fem-akset. Resten programmerer vi direkte på maskinerne. Det er megethurtigere. Du har selvfølgelig den risiko, at programmøren kan lave enfejl 40 – en ren programmeringsfejl. Hvis du har et meget komplekst emnemed f.eks. mange huller, så er risikoen for at programmøren overser nogetvæsentligt større. Så er det en stor fordel at lave en programmering i CAM.Vi kan programmere alle vore maskiner via CAM, men i 9 ud af 10 tilfældevælger vi at programmere direkte på maskinen. Så sidder programmøren ogprogrammerer ud fra en tegning lige som i gamle dage.”3.3 Efteruddannelse og teknologiudviklingDet er en almindelig opfattelse, at det er teknikudviklingen, i dette tilfældeinden for CNC, der determinerer efteruddannelsesbehovene.Selvfølgelig er der en afgørende sammenhæng imellem teknologiudviklingenog udviklingen af uddannelsesbehovene i virksomhederne. Den stigendeanvendelse af leverandørkurser viser også dette. Det er imidlertid megetvigtig at se sammenhængen mellem teknologi og uddannelsesbehov somsocialt konstrueret, hvor medarbejderne i virksomhederne udnytter og udviklerde frihedsgrader, der ligger i al teknologianvendelse. Derfor er detvigtigt at se bredere på uddannelsesbehovene end udviklingen inden for18
CNC-maskinerne i sig selv tilsiger. Teknologiudviklingen skal ses i sammenhængmed arbejdsdelingen i virksomhederne og de jobfunktioner, deropstår på denne baggrund. I dette tilfælde handler det om arbejdsdelingenmellem operatører og faglærte indbyrdes og derudover arbejdsdeling mellemforskellige grupper af operatører og faglærte, hvis arbejdsdelingen uddifferentiererflere kategorier af faglærte og ufaglærte.Når man i virksomhederne taler om opfyldelse af efteruddannelsesbehov såsker det med henvisning til, at udviklingen i anvendelsen af teknologi medførerændringer i jobfunktioner for flere forskellige målgrupper blandtCNC-medarbejderne i virksomheden. Det er altså ikke teknologien i snæverforstand og tekniske fagdiscipliner, der alene sætter struktur på uddannelseog uddannelsesbehov. På denne baggrund er der behov for væsentlige ændringeri uddannelsestrukturerne i det nuværende udbud af spåntagendeCNC-kurser. Dette berører både udbuddet under FKB 2624 og FKB 2759.3.4 Konklusioner og anbefalingerVirksomhederne er meget opmærksomme på de gevinster, der kanopnås ved at investere i nye bearbejdningsmaskiner. Samtidig givesder udtryk for, at nye maskiner altid skal ses i sammenhæng medudvikling og fremstilling af produkterne samt øvrige udviklingstiltagi virksomheden.Interviewpersonerne i virksomhederne giver udtryk for et syn påteknologi, der svarer til en moderne teknologiopfattelse, som stillerspørgsmålstegn ved et snævert syn på teknik og teknologi.Kravet om en meget høj grad af fleksibilitet, som knytter sig tilfremstilling af et meget lavt styktal, gør ikke robotteknologi til enoplagt investering, men det er løbende under overvejelse.Virksomhederne tænker investeringer i nye maskiner ind i etableringaf nye og mere produktive arbejdsgange, der ofte involverer flereområder af virksomheden. Derfor er implemteringen af nye maskineret komplekst anliggende, der ikke blot kan begrundes med henvisningtil den enkelte maskines fortrin.Når man i virksomhederne taler om opfyldelse af efteruddannelsesbehovså sker det med henvisning til, at udviklingen i anvendelsen afteknologi medfører ændringer i jobfunktioner for flere forskelligemålgrupper blandt CNC-medarbejderne i virksomheden. På dennebaggrund anbefales det at udvikle nye efteruddannelsesstrukturer forden spåntagende CNC-bearbejdning, der i højere grad er rettet modde forskellige målgrupper af faglærte og ufaglærte i virksomhederne.19
- Page 1 and 2: ERAErhvervspædagogiskRådgivning &
- Page 3 and 4: IndledningDenne rapport dokumentere
- Page 5 and 6: 2 Udviklingstendenser i det besøgt
- Page 7 and 8: KP Komponenter, SpjaldKP Komponente
- Page 9 and 10: vi er også salgsmæssigt aktive ov
- Page 11 and 12: udvej kan være at tilegne sig mere
- Page 13 and 14: I AMU er der en meget lang traditio
- Page 15 and 16: 3 TeknologiudviklingenMan kan ansku
- Page 17: korte bearbejdningstiden betragteli
- Page 21 and 22: erfaringer med at tage ufaglærte i
- Page 23 and 24: 5 Ufaglært inden for spåntagende
- Page 25 and 26: videre uddannelse til industritekni
- Page 27 and 28: Citat: ”Operatøren på dette niv
- Page 29 and 30: Udkast til uddannelsesstruktur for
- Page 31 and 32: 6 Fælles kursuspakkeDen viste ande
- Page 33 and 34: FKB 2779 ”Teknisk dokumentation i
- Page 35 and 36: Citat: Den CNC-bearbejdning, som vi
- Page 37 and 38: Københavns Tekniske Skole. Udbudde
- Page 39 and 40: Som målgruppe for efteruddannelse
- Page 41 and 42: Udkast til uddannelsesstruktur for
- Page 43: Anvendt litteratur1. Netværket og
CNC-maskinerne i sig selv tilsiger. Teknologiudviklingen skal ses i sammenhængmed arbejdsdelingen i virksomhederne og de jobfunktioner, deropstår på denne baggrund. I dette tilfælde handler det om arbejdsdelingenmellem operatører og faglærte indbyrdes og derudover arbejdsdeling mellem<strong>for</strong>skellige grupper <strong>af</strong> operatører og faglærte, hvis arbejdsdelingen uddifferentiererflere kategorier <strong>af</strong> faglærte og ufaglærte.Når man i virksomhederne taler om opfyldelse <strong>af</strong> <strong>efteruddannelsesbehov</strong> såsker det med henvisning til, at udviklingen i anvendelsen <strong>af</strong> teknologi medførerændringer i jobfunktioner <strong>for</strong> flere <strong>for</strong>skellige målgrupper blandtCNC-medarbejderne i virksomheden. Det er altså ikke teknologien i snæver<strong>for</strong>stand og <strong>tekniske</strong> fagdiscipliner, der alene sætter struktur på uddannelseog uddannelsesbehov. På denne baggrund er der behov <strong>for</strong> væsentlige ændringeri uddannelsestrukturerne i det nuværende udbud <strong>af</strong> spåntagendeCNC-kurser. Dette berører både udbuddet under FKB 2624 og FKB 2759.3.4 Konklusioner og anbefalingerVirksomhederne er meget opmærksomme på de gevinster, der kanopnås ved at investere i nye bearbejdningsmaskiner. Samtidig givesder udtryk <strong>for</strong>, at nye maskiner altid skal ses i sammenhæng medudvikling og fremstilling <strong>af</strong> produkterne samt øvrige udviklingstiltagi virksomheden.Interviewpersonerne i virksomhederne giver udtryk <strong>for</strong> et syn påteknologi, der svarer til en moderne teknologiopfattelse, som stillerspørgsmålstegn ved et snævert syn på teknik og teknologi.Kravet om en meget høj grad <strong>af</strong> fleksibilitet, som knytter sig tilfremstilling <strong>af</strong> et meget lavt styktal, gør ikke robotteknologi til enoplagt investering, men det er løbende under overvejelse.Virksomhederne tænker investeringer i nye maskiner ind i etablering<strong>af</strong> nye og mere produktive arbejdsgange, der ofte involverer flereområder <strong>af</strong> virksomheden. Der<strong>for</strong> er implemteringen <strong>af</strong> nye maskineret komplekst anliggende, der ikke blot kan begrundes med henvisningtil den enkelte maskines <strong>for</strong>trin.Når man i virksomhederne taler om opfyldelse <strong>af</strong> <strong>efteruddannelsesbehov</strong>så sker det med henvisning til, at udviklingen i anvendelsen <strong>af</strong>teknologi medfører ændringer i jobfunktioner <strong>for</strong> flere <strong>for</strong>skelligemålgrupper blandt CNC-medarbejderne i virksomheden. På dennebaggrund anbefales det at udvikle nye efteruddannelsesstrukturer <strong>for</strong>den spåntagende CNC-bearbejdning, der i højere grad er rettet modde <strong>for</strong>skellige målgrupper <strong>af</strong> faglærte og ufaglærte i virksomhederne.19
Change language