12.07.2015 Views

Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere

Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere

Analyse af efteruddannelsesbehov for tekniske designere

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3 TeknologiudviklingenMan kan anskue teknologiudviklingen ud fra to <strong>for</strong> skellige synsvinkler. Ensynsvinkel hvor spåntagende bearbejdning indgår i teknologiske udviklingsbanersammen med andre teknologier og danner et fremstillingssystem. Enanden synsvinkel knytter sig til udviklingen omkring den enkelte maskinedvs. fræseren og drejebænken set i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>skellige bearbejdningsdiscipliner.Begge synsvinkler er grundlaget <strong>for</strong> at udvikle uddannelse inden<strong>for</strong> CNC spåntagende bearbejdning.3.1 CNC- bearbejdningens teknologiske udviklingsbanerSpåntagende bearbejdning indgår i teknologisk udviklingsbaner, som erbegyndt <strong>for</strong> mange årtier siden. Ved en teknologisk udviklingsbane <strong>for</strong>ståsen serie <strong>af</strong> på hinanden følgende teknologiske konstruktions- eller designløsninger,som danner et innovativt udviklingsmønster. Med et innovativtudviklingsmønster menes, at hver ny generation <strong>af</strong> produkter eller teknologiskeløsninger, som følger en bestemt udviklingsbane, opfattes som bedreløsninger på erkendte problemer end de <strong>for</strong>egående.Spåntagende CNC-bearbejdning følger en teknologisk udviklingsbane, dertager sin begyndelse med opfindelsen <strong>af</strong> drejebænken og senere fræseren.Efter anden verdenskrig begynder NC maskinerne at udbrede sig i metalindustrienog senere CNC. Udviklingen inden <strong>for</strong> computerteknologien slårigennem både hardware- og softwaremæssigt med en intensitet, der får udviklingentil at accelerere stærkt inden <strong>for</strong> især det styringsmæssige område<strong>af</strong> bearbejdningen.I de senere år er der sket en integration <strong>af</strong> funktioner især omkring fræsereni <strong>for</strong>bindelse med udvikling <strong>af</strong> bearbejdningscentre med henblik på at bearbejdeemnerne færdig i en arbejdsgang. Denne udvikling <strong>af</strong> maskinteknologiener be<strong>for</strong>dret og understøttet <strong>af</strong> udviklingen <strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige produktionskoncepterog styringsteknologier. Det drejer sig f.eks. om CAD/CAM, FMSog CIM.På programmeringssiden er der sket en udvikling fra programmering i ISOkodertil moderne programmerings<strong>for</strong>mer f.eks. dialogprogrammering. Programmeringsmæssigtudgør CAD/CAM og 3D et teknologispring.Ideen med CAD og CAM er, at genbruge de tegningsdata, som én gang erfremstillet, og lave sine værktøjsbaner direkte ud fra disse. Nogle systemerer udelukkende CAM systemer (maskindelen) og har ingen konstruktionindbygget. Disse systemer kan typisk åbne <strong>for</strong>skellige tegnings<strong>for</strong>mater, ogman kan lægge værktøjsbaner på, men hvis der eksempelvis er ændringer tiltegningen, skal man have et eksternt CAD system – f.eks. AutoCAD - til atlave disse. Det betyder i praksis, at man skal ud at købe to programmer.Andre systemer - som f.eks. AlphaCAM - har både CAD og CAM i et ogsamme program. Det betyder, at man enten kan konstruere direkte i programmeteller importere allerede fremstillede tegninger. Disse tegninger15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!