gabøl/nustrup landdistrikt - Haderslev Kommune

Udvikling i landdistriktetUdviklingen i landdistriktet begyndte at tage fartmidt i 1950. Beslutningen om at sammenlæggede 5 små skoler i sognet til en fællesskole varstartskuddet. Fællesskolen stod færdig i 1952.Der blev bygget tre lærerboliger i forbindelsemed skolen. På den tid var en bolig ved skolenen del af ansættelsen af lærere på landet.Der blev udstykket på begge sider af vejen somforbandt de dengang to adskilte mindre bysamfundStore- og Lille Nustrup, og gik langs dengamle nedlagte jernbane. Vejen fik meget naturligtnavnet Dæmningen.Bebyggelsen begyndte tøvende med de førstehuse omkring 1960 og i løbet af 6 til 7 år var derudbygget på østsiden af vejen og man begyndtepå vestsiden som kaldes Rosengadekvarteret.Det gik meget stærkt i de år. Der blev ogsåbygget tolv pensionistboliger i 4 blokke på Farverdamog snart blev der også bygget parcelhusepå den anden side af vejen. Udviklingenblev godt hjulpet af at der var vellønnet arbejdeat få ved Gram køleskabsfabrik og på FlyvestationSkrydstrup, gode lånemuligheder i kreditforeningog som statsstøttede landarbejderlånog relativt billige grunde. Folk troede på fremtidenog byggede eller købte huse. Husbyggerietstilnede temmelig brat af i 1974-1975.På den tid var der et fint udbud af handelsmulighederog servicetilbud. I Nustrup by var derto købmandsforretninger, tre bageriudsalg, urmagerforretning,gartnerudsalg, slagter, to bankerog en Tatol (blandingsbutik). I Bæk var derkøbmand, i Gabøl en stor brugsforening og encafé og i Ålkær en købmand. Den megen byggeaktivitetgav også håndværkerne gode vilkår.I Nustrup by var der to tømrer og snedkervirksomheder,en smed, karetmager, el-installatør, iGabøl et murerfirma og en smed, i Bæk et tømrerfirmaog i Lundsbæk en smed. I Nustrup byvar der fem vognmænd med lastbiler, turistbussereller taxa. Der var også biludlejning og i Bæken køreskole.Der begyndte at komme mange børn til skolenog den blev udbygget i 1970. Børnene fra Oksenvadgik i skolen fra 4.- 5. klasse og Sommerstedbørnenegik i overbygningen. På dettidspunkt var der mere end tre hundrede eleveri skolen og der blev opstillet to pavilloner i skolegårdenfor at rumme dem. Der blev også byggetet parcelhus i tilknytning til skolen.Kommunesammenlægningen i 1970 betød endel omvæltninger. Man mistede sit sognerådog blev så administreret fra Rådhuset i Vojens.Sognet havde dog 2 til 3 repræsentanter i kommunalbestyrelsensom medvirkede til at sognetikke blev glemt. I 1973 blev der indviet en ny fodboldbaneog i 1976 blev en af de tidligere lærerboligerombygget til ungdomsklubben samt tilklubhus for foreningslivet. Da Sommersted skoleNustrup Fællesskoleblev udbygget holdt børnene fra Sommerstedog Oksenvad op med at benytte Nustrup Fællesskoleog det tog trykket af skolen.I 1978 opførte rideentusiaster en ridehal ogstartede en rideklub i Nustrup. I årene 1978-1979 modnedes planerne om at få en idrætshalog byggeriet startede i 1979 med frivilligarbejdskraft og for indsamlede midler fra helesognet. Hallen blev indviet i 1980. Arbejdet medhallen betød en stor del for sammenholdet ogvar med til at nedbryde nogle sociale skel.Kombinationen af et klubhus og en idrætshalbetød også at Nustrup Ungdomsforening fik etgodt løft fremad i udvikling. Senere anlagde foreningen2 tennisbaner med tilhørende læskurog toilet. Spejdergruppen i Nustrup købte enbrandtomt i Nustrup og istandsatte bygningenog det er der blevet der et flot spejderhus udaf, som er flittigt brugt. Efter nogle år med en legestuefor de mindre børn får sognet i 1986 enbørnehave til 50 børn, som indrettes i en tidligerelærerbolig. Den udvidedes senere til at kunnerumme 70 børn.Årene fra 1980 til 2000 var hårdt ved handelslivet.Den ene efter den anden af sognets butikkermåtte lukke og i dag er der kun en købmandtilbage, et udsalg af rengøringsartikler, en bilforhandlerog et trykkeri. Håndværksforretningernehar klaret sig bedre og der er fortsat vognmænd,tømrer, murer, elektriker, entreprenører, maskinværkstedog smedevirksomheder i sognet.Ydermere har landdistriktet sundhedsklinikker.SPAR-købmandLandbruget, som fra gammel tid har været hovederhvervet,har undergået store strukturændringerfra mange mindre og mellemstore brug,til færre men meget større enheder med et storthusdyrhold. Der er blevet opført en del nye staldbygningerog nye stuehuse. Ligesom mange afstuehusene til de nedlagte landbrug er blevet renoveretog indrettet til beboelse.I årene 1974-1975 skete der et brat fald i boligbyggeriet,der dels skyldtes en støjzone fra Flyvestationenog derved også en begrænsningi byggeriet, da der kom krav om »lokaltilknytning«.Frem til i dag er der blevet bygget nyeparcelhuse i hele sognet, dog i et roligere tempo.Der er også opført boligforeningslejligheder, 12alt, ligesom »Den gamle Købmandsgård« i Nustruper lavet om til 9 lejligheder og den gamlekro til 3. Pensionistboligerne på Farverdam erblevet overtaget af en boligforening og moderniseret.Dermed er der over 45 lejligheder og husefordelt over hele sognet til udlejning. Distriktethar i dag ca. 1400 beboere.SpejderhusNustrup Tryk6 Gabøl/Nustrup landdistriktGabøl/Nustrup landdistrikt 7

Landdistriktets styrker og udfordringerStyrkerEt godt aktiv for landdistriktet er den smukke ogafvekslende natur. Her findes både skov, åbnemarker, moser, åløb, enge og bakkedrag. Her errigtig gode muligheder for rekreative gå- eller cykeltureog der er god mulighed for at følge åretsgang på marker med levende aktivt landbrugog i skoven. En rask tur i den friske luft giver nyenergi til den travle hverdag. De overskuelige bysamfundgiver også mulighed for vedkommendesocialt samvær til fælles bedste. Det gode naboskabmed gensidig positiv opmærksomhed eren styrke som ikke kan overvurderes.Af styrker skal også nævnes de gode offentlige,private og foreningsbaserede servicetilbud.Dagpleje, børnehave og skole og en bred vifteaf gode faciliteter og tilbud til fritidsaktivitetersamt naturoplevelser for alle aldersklasser. Foreningerog institutioner arbejder godt sammenom opgaver til fordel for lokalsamfundets beboere.Sammenhold og den fælles forståelse af, atman selv kan og skal gøre en aktiv indsats for, atlanddistriktet fortsat kan være et attraktivt stedat bo.»Nustrup Fællesskole« samler børn fra helelanddistriktet. Landsbyen har også en SPARkøbmandmed apotekerudsalg, samt postkontor.Nustrup kan også bryste sig af at have en aflandets største landsbykirker. Herudover skalder nævnes et nyrenoveret forsamlingshus, somer kommet tilbage til sit oprindelige udseende.Det blev bygget i tysk tid, men i forsamlingshusetkan man finde et bræt, som blev gravet nedi forbindelse med byggeriet, hvor bygmesterenhavde indskrevet, at når dette bræt blev gravetfrem igen, så ville han håbe at forsamlingshusetvar under dansk flag.I Gabøl, som man med rette kan kalde Sønderjyllandshjerte, finder man en rundkørsel medben (årer) til både, Kolding, Tønder, Aabenraa,Ribe og Haderslev.Midt i landsbyen står en mindesten fra 1920 ogmed sine både små og store gårde, som liggermidt i mellem almindelige parcelhuse, vidnerden om et sted hvor der igennem generationerhar været levet et aktivt liv. Gabøl er, til trodsfor at der ikke længere er en skole og en købmand,stadig en meget aktiv og levende landsby,med en meget aktiv beboerforening.På Ribevej ligger »Haugaard«. Denne var fra1770-1872 en »Kongelig privilligeret landevejskro«.Herudover har Gabøl også en cyklistcampingplads,som er placeret midt i landsbyen på»Midtgaard« som ligger på Gabølbyvej 24. Såder er også noget for turister at komme efter iGabøl/Nustrup landdistrikt.UdfordringerDen største udfordring for en positiv udvikling ilanddistriktet er den aldersmæssige fordeling,som befolkningsprognosen viser. Den forudsigerat børnetallet falder og at antallet af ældrestiger. Dette kan gå hen at få indflydelse på deneksisterende børnehave og skole i deres nuværendeform. Det betyder igen at distriktet vil væremindre attraktivt for børnefamilier, selv om prisenfor en familiebolig kunne være økonomisktiltrækkende. En anden udfordring er, at der ermeget få udlejnings- eller andelsboliger på 85 til90 m 2 som kunne være attraktive for ældre par,for hvem parcelhuset er blevet for meget og somgerne fortsat vil bo i lokalområdet. Det vil væreafgørende for udviklingen, at denne udfordringfinder en god og passende løsning.Et andet forhold, der betyder noget for bosætningeni landdistriktet, er de mangelfulde offentligetransportmuligheder. Her er der bestemtplads til forbedringer. Det bør være muligt atkunne komme til centerbyerne i kommunen forat foretage indkøb, biblioteksbesøg, læge, tandlægeog hjem igen uden at skulle vente i flere timer.Her ligger en stor udfordring fælles med deandre lokalsamfund i kommunen.Nustrup Sogns Forsamlingsgaard Bræt fra Nustrup Sogns Forsamlingsgaard Gabølkrydset8 Gabøl/Nustrup landdistriktGabøl/Nustrup landdistrikt 9

Mere bevægelse i landdistriktetHvorfor er mere bevægelse vigtigt, og hvordanbidrager det til udvikling i landdistriktet?Haderslev kommune har ambitioner og visionerom, at alle indbyggere skal bevæge sig mere.Herved regner man med, at der vil kunne sparesudgifter til sygehusindlæggelser, behandlinger,samt at den generelle trivsel vil bedres.Landdistriktets visioner og planer stemmer rigtiggodt overens med kommunens.Det er ingen hemmelighed at trafikken er en afde store dræbere i vores samfund. Det er her voresprojekter kommer ind i billedet. Det er helleringen hemmelighed at livsstilen i Danmark erfarlig for vores sundhed. Sygehusudgifterne stigerbl.a. på grund af livsstilssygdomme, som erforårsaget af bl.a. for megen stillesiddende aktivitet.Derudover er det også videnskabeligt bevistat børn, unge og gamle lærer bedst, når deer i gang – altså får motion. Haderslev kommunehar valgt at satse på sundhed og motion, detteharmonerer fint med en udbygning af cykelstinetteti kommunen.Det er et globalt projekt, at CO2 udslippet skalnedsættes. Her kommer cyklen ind i billedet, daen »brødmotor« ikke forurener. I forbindelse medovenstående er der også kommet gang i produktionenaf hybridbiler, disse kan ikke høres afcyklister, derfor er de til stor fare og ulempe forbåde cyklende og gående.Det er vigtigt, at Haderslev kommune er attraktivfor turister, her er cykelturisme et aktuelt og interessantemne. Ligeledes er det vigtigt, at landdistrikterneikke affolkes, hvorfor det skal være attraktivtat bo på landet. For at gøre det attraktivtat bo på landet, skal bedre transportmulighederog trafiksikkerhed være i højsædet.Hvad er landdistriktets vision for udviklingenaf mere bevægelse?· At få flere til at tage cyklen frem for bilen –i skole, på arbejde og til fritidsaktiviteter.· At mindske trafikuheld, hvor de bløde trafikanterer de mest udsatte.· At medvirke til en grønnere, mere miljøvenligog CO2 neutral hverdag.· At medvirke til at færre bliver syge på grund affor lidt bevægelse.· At det bliver muligt at gå/cykle en tur, med elleruden hunden, uden at skulle springe for livetpå grund af den hurtige og efterhåndenogså lydløse trafik (hybridbiler).· At flere bliver boende og/eller flytter til distriktet.· At cykelturister kan færdes trygt i vores attraktiveomgivelser. Vi vil i den forbindelse indgå iet samarbejde med »Dansk Cyklist Forbund«om kortlægning m.m. af cykelstier og mulighederi området.· At binde Haderslev kommune sammen fra østtil vest med en cykelsti. (Der mangler kun 11km cykelsti mellem Uldal og Kastrup, før detteer en realitet).· At borgere fra Bæk, Lundsbæk, Kolsnap, Gabøl,Ålkær og Røddingvej får en sikker vej tilog fra skole og arbejde.– Mellem Gabøl og Nustrup, foreslår vi en 2-1løsning, som den kendes, som forsøg, mellemHøjrup og Arnum skole.Denne strækning er kendetegnet ved at væresmal og uoverskuelig. Der køres stærkt og mangelandbrugsmaskiner bruger vejen.– På Røddingvej, mellem Nustrup og Skrydstrup,er der ønsker om en dobbeltrettet cykelsti.Eller som 2. prioritet en afstribet cykelbane i hverside af vejen.Denne vej er ganske trafikeret. Et tiltag her viluden tvivl få flere til at vælge cyklen frem for bilen,til både skole og arbejde.– Ved at udfylde et kun 11 km langt »hul«, vejafsnittetmellem Uldal og Kastrup, i en sammenhængendecykelsti, mellem Haderslev og Gram,vil de tre større byer, i kommunen, Haderslev,Vojens og Gram være forbundne. Og en trafikfarligvej, hvor der køres stærkt vil kunne brugestil transport på cykel til og fra arbejde. Desudenvil udbygningen af cykelstier øge cykelturismen,som er i stigning i Europa.– Herudover er der også planer om en lille cykelstiud mod Bæk, ad Tingvadvej. Herfra kommerder også skolebørn.Der har i mange år været arbejdet med etableringaf en cykelsti mellem Gabøl og Nustrup. Gabølbeboerforening har flere gange været i kontaktmed kommunen i den forbindelse.– Tilbage i 1988, 1992 og 1998, kontaktede Gabølbeboerforening, embedsmand med ansvarfor planlægning i Vojens kommune, Hans Linding,som sagde at cykelstien mellem Gabøl ogNustrup var med i planerne, men han regnedeikke med at det ville blive i 1999.– Derudover var enkelte lokale beboere fra Gabølogså i kontakt med Teknisk Forvaltning pr.brev, med anmodning om cykelsti mellem Gabølog Nustrup skole. Beboerforeningen talte medlandmænd/lodsejere om at afgive jord til formålet.Jorden blev bevilliget.- I februar 2000 udstedte Vojens kommune buskorttil børn fra Gabøl i vinterhalvåret fra 0.-3.klasse, pga. trafikfarlig vej.Gram CenterbyLundenVester LindetKastrupHADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS © 2007Nustrup– 21. februar 2008 kom en cykelsti atter på tale,samt evt. at få malet hvide striber på vejen mellemGabøl og Nustrup.– Marts 2008, blev der igen snakket med lodsejereom at afgive jord til cykelsti, dette blev atterbevilliget. (Der var også EU-midler med isnakken.)– 19. april 2008. Formanden for Gabøl beboerforeningudarbejdede en ansøgning til Haderslevkommunes stiudvalg. Der afventes stadig svar.I foråret 2010, er der atter fremsendt en anmodningom at få cykelsti mellem Gabøl og Nustrupskole.I 2010 er der flere børnefamilier i landdistriktet,og dermed er der også flere børn, som skal tilog fra skole. Der er generelt kommet mere trafikog denne er blevet tungere og hurtigere, hvilketgør det farligere at bruge cyklen som transportmiddel.Bevtoft/StrandelhjørnOksenvadVojens CenterbySignaturforklaringHj_lLanddistrikterLabeldifferentieringStiforslag, blåStoforslag, grønStiforslag, rødStiforslag, orangeMargueritrutenCykelruter fra amtAfmærket stiIkke afmærket stiStiforbindelseVandreruter_fritidStiAfmærket stiStiforbindelseStatsvejOffentlig stiKommunevejPrivat fællesvejPrivat vej (1 ejer)GrundkortVandløbJegerupSommerstedSimmersted/MaVojens CenterbyHammelOver JerstHærvejen100100 50200300 MetersKortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder.ERHVERV & UDVIKLING10 Gabøl/Nustrup landdistriktGabøl/Nustrup landdistrikt 11Sønderballe ByTeknisk kortDatoInitialerMål25/9-0TMKI1:39.3

For at udbygge cykelstisystemet i landdistriktet,har vi følgende planer:1) Mellem Gabøl og Nustrup etableres en 2-1løsning, hvor vejen afmærkes i begge sider, såvejen bliver 1-sporet, og hastigheden nedsættestil 50 km/timen.Der henvises i øvrigt til forsøgsprojektet i Arnumsom er beskrevet på:www.arnum-net.dk/landdistrikt.htm#2008.Forsøgsprojektet er blevet beskrevet således:»Forsøget skal have tryghed som fokus, og derskal foretages en række analyser både før og efterigangsættelsen af forsøget. Bliver forsøgeten succes forventes afmærkningsformen atblive udbredt til resten af kommunen. Samtidigmed denne afmærkning på vejen vil derblive hastighedsbegrænsning på max. 60 km påstrækningen. Naturgruppen og Vej & Park fortsætterdrøftelserne herom og forventer forsøgigangsat i løbet af efterår/vinter 2007/08«.2) Mellem Nustrup og Skrydstrup (Røddingvej)etableres en dobbeltrettet cykelsti.2. prioritet en afstribet cykelbane i hver side afvejen.3) Mellem Uldal og Kastrup etableres en dobbeltrettetcykelsti. Med de 11 km. som det herdrejer sig om, er hele Haderslev kommune bundetsammen af cykelsti.4) Mellem Nustrup og Bæk (Tingvadvej) etableresen cykelsti.I prioriteret rækkefølge i en tidsramme fra 2010til 2012:1. 2-1 løsning, (se ovenstående) mellem Gabølog Nustrup skole.2. Dobbeltrettet cykelsti på Røddingvej mellemNustrup og Skrydstrup, eller, som 2. prioritet,en afstribet cykelbane i hver side af vejen.3. Dobbeltrettet cykelsti mellem Uldal og Kastrup.4. En cykelsti fra Nustrup, udad Tingvadvej modSommersted, til Bæk.Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige forprojektets gennemførelse?Haderslev Kommune »Vej og Park«, samt Vejdirektoratet.Hvem er målgruppenSkolebørn, dagplejemødre med barnevogne,småbørnsfamilier, voksne på vej til og fra arbejde,ældre som skal på besøg, til læge eller tilkøbmand, børn, unge og ældre som skal deltagei fritidsaktiviteter, samt cykelturister, altså etbredt udsnit af befolkningen.Andre visioner inden for temaetHerudover har vi også visioner om en forbedringaf de offentlige transportmuligheder. Småsamfund, som de der ligger i vores landdistrikt,er afhængige af gode offentlige transportmuligheder,så beboerne kan undvære at have 2 biler,eller helt undvære at have en bil. Dette vil gøredet mere attraktivt at bosætte sig i området, ogfå de nuværende beboere til at blive boende. Etområde med så mange ressourcer og kompetencersom vores (her tænkes blandt andet pålandbrug, iværksættere, selvstændige og frivilligtforeningsliv), som har formået at bibeholdekøbmand, idrætshal, skole, børnehave osv, skalog bør prioriteres. Miljøet er vi også pligtige attænke på og mere offentlig transport er mereskånsomme, viser videnskabelige undersøgelser.Den danske regering og folketinget ønsker at deunge uddannes. Det er vi helt enige i at de skal.Derfor bør der ikke, oveni en lang transporttid,også være en økonomisk langt større transportudgiftfor de unge som bor på landet, i forhold tilde som bor i de større uddannelsesbyer.Mål· at få bedre trivsel og sundhed· at få bedre offentlig transport(evt. tilkaldebus)· at få billigere offentlig transport til uddannelsesbyerbruge naturen omkring Nørreåen, og for at sikrede bløde trafikanter under deres tur i lokalområdet,mellem Nustrup og Bæk Nørremark.Muligt stisystem ved Gabøl kunne gå fra Ribevejsyd på ned til Gabølbæk, følge Gabølbæk overtil Diagonalvejen og fortsætte tilbage til byenad Gammel Hjartbrovej, eller fortsætte længeremod vest langs Gabølbæk så man kommer udpå Koldingvej.Evt. lave en cykelrute fra Røddingvej fra det gamlerensningsanlæg, ned til Nørreåen over dennetil Stursbøl. Den del der ligger på nordsiden afåen skulle lokalsamfundet i Øster Lindet områdestå for, altså et samarbejde på tværs af Nørreåen(kommunegrænsen).Ovennævnte tiltag vil kunne gøre det endnu mereattraktivt at bo og blive boende i området.Hvem kan være ansvarlig for projektet?Gabøl/Nustrup Beboerforening.Ovennævnte tiltag vil kunne gøre det endnu mereattraktivt at bo og blive boende i området.StiprojektFor at give Nustrups indbyggere mulighed for atNørreå12 Gabøl/Nustrup landdistriktGabøl/Nustrup landdistrikt 13

BosætningHvorfor er bosætning vigtigt, og hvordan bidragerdet til udvikling i landdistriktet?Temaet er vigtigt, da det holder gang i udviklingen,hvis vi får flere tilflyttere og det er godt forvores skole og lokale samfund. Det er også vigtigtat vi får nogle ældreboliger, så vi kan få denældre del af befolkningen til at blive boende lidtlængere. Det skal være boliger i passende størrelse,for at få en bredde i befolkning. Jo flerebeboere jo flere aktiviteter og jo flere vil der boi området.Landdistriktets vision for udviklingenaf bosætningens udviklingGode boliger der er attraktive, og der skal væretryghed og nærvær. I vores oldekolle skal dervære et godt aktivitetsmiljø og fællesrum der kanbruges af alle. Det skal være muligt at bo i Gabøl/Nustrup landdistrikt i hele livet. Det er et ønskefra de ældre i sognet og det passer fint med kommunensønske om at de ældre skal blive længerei eget hjem.Som prognosen ser ud, så er der grundlag foretablering af fællesrum og boliger for de ældre ivores landdistrikt.De boliger der skal bygges skal være tidssvarendeog ældrevenlige. Eksisterende boliger tildenne målgruppe er for ringe i antal.Hvis der er tilstrækkelige med ældreboliger, vildet øge muligheden for at tiltrække de unge familier,da det frigør nogle boliger som de ældrehar beboet. Derfor skal der opføres nogle flereældreboliger tæt på offentlige transport- og fællesfaciliteterEt kort historisk rids af den tidligereudvikling indenfor bosætningI 1962 begyndte de at bygge på Dæmningen iNustrup. I 1976 blev der bygget på Skolevej og1983 og 1999 blev der yderlige bygget på Skolevej.Efter en mindre progressiv periode blev derbygget et hus i Bæk i 2007 og Møllevej fik ogsået nyt hus i 2007 og 2009.Hvordan ser den nuværende status ud for bosætningi landdistriktet?Da udviklingen ikke har været så progressiv ogder ikke har været nogle boligsøgende i området,har det ikke været den store lyst til at boligselskaberhar bygget i vores område. De boligervi har stående er for små, derfor er der ikke nogender vil bo i dem.Der er i dag 42 lejeboliger i Nustrup.Beskrivelse af bosætningsprojekterProjekt 1Vi har tænkt at der skal bygges et fælleshus. Etsted hvor der er et fællesrum og en lille have til.Der skal også være et ekstra rum der kan lejes tilovernattende gæster. Det skal være et lavenergihusog det skal ligge så det har et godt udsynover marker, men tæt ved købmand og præstegård.Projekt 2Vi vil også have udbygget vores eksisterende ældreboligerpå Skolevej så der bliver et attraktivområde for lokalsamfundet. Der skal være noglemed et ekstra værelse, så man kan have gæsterboende.Forskellen på de to boliger er at fælleshus er etsted med fællesrum og et værelse man kan lejetil overnattende gæster.Angiv i hvilken periode projekterne skal gennemføres· Projekt 1) 2010-2013I 2010 Der skal være gang i arbejdsgruppen, ogder skal ligge en plan for det videre forløb.I 2013 Færdigt »træfpunkt«/andelsbolig.Projekt 2) 2014-2021I 2017: Udbygget skole, hvor der er samarbejdemed andre foreninger og klubber.I 2021: At vi stadig har en skole og købmand ogder er blevet bygget på Skolevej.Hvem kan være ansvarlig for projektet?Nustrup/Gabøl landdistrikter.Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige forprojektets gennemførelse?Privat eller andelsboligforening.Hvilke ydre restriktioner er der på projekter(lovgivning, lokalplaner).Hvilke tilladelser skal opnås?Lokalplan skal undersøges.Udarbejdelse af en overordnet plan for projekterne1. prioriteringIndsæt projekterne i prioritetsrækkefølge, såledesat de højst prioriterede projekter står først.Jo højere prioritet projektet har, jo mere detaljeretskal det beskrivesHvordan kan projektet finansieres?Enten af lokale investorer eller andelsboligforening.· Projekt 1) Fælleshus· Projekt 2) AndelsboligerKolsnap stationNustrup14 Gabøl/Nustrup landdistriktGabøl/Nustrup landdistrikt 15

Sammenhold og kommunikationEr du tilfreds, så vær en god ambassadør –(Er du utilfreds så gør noget ved det).»Der er så dejligt ude på landet«, sådan sagdeH.C.Andersen det. Og dertil hører der også etgodt socialt fællesskab. Dette kommer ikke altidaf sig selv, så derfor er sammenhold og kommunikationvigtigt.Hvad er visionen for sammenhold og kommunikation?Visionen er: At der skal komme en dialog samtgensidig forståelse for hinanden og de forskelligeinteresser der må være. Der er naturligvisdivergerende meninger, når landdistriktet bebosaf både byboere og landmænd. Vi ønsker meddette tiltag at styrke den gensidige respekt samtdet at man kan deles om og samarbejde om forskelligeprojekter. Dette anser vi for vigtigt, for atundgå ødelæggende misforståelser.Da de små lokalsamfund i landdistriktet er overskuelige,hvad angår størrelse og antal, tror vipå, at det med fordel kan oprettes små ambassadørkorps,som vil kunne byde nye tilflytterevelkommen. Til denne velkomst er det planen atlave en folder, som orienterer om landdistriktetsforeningsliv, hvem man kan henvende sig til mm.Derudover påtænkes der også at invitere tilflytterepå gårdbesøg.Et kort historisk rids af den tidligere udviklingFør i tiden kendte alle hinanden. Der var ogsåklasseopdelt. Dette er ikke længere tilfældet.I Nustrup er hallen samlingspunktet. Det er NustrupUngdomsforeing der arrangerer hovedpartenaf aktiviteter i og omkring hallen. I Gabøler det Gabøl og Omegns Beboerforening dersamler beboerne. I de øvrige byer er der fællesskabomkring Sankt Hans arrangementer.Nustrup Ungdomsforening udgiver 7 gange omåret klubbladet »NU-Avisen« som udsendes tilalle i Nustrup sogn.Der findes 2 aktive hjemmesider for området· Nustrup Ungdomsforening:www.nustrupuf.dk· Gabøl og Omegns Beboerforening:www.gabol.dkBeskrivelse af projekter1. FolderFolderen skal indeholde oplysninger om, hvilkelokale foreninger der findes i landdistriktet. Allelokale foreninger skal med, så folderen henvendersig til både børn, unge, voksne og ældre.Folderen skal indeholde kontaktinfo til de lokaleforeninger, på en måde så den er tidløs.Nustrup præstegård2. Aktiv invitation til første lokale arrangementI de forskellige områder bør der findes en kontaktperson,som aktivt indbyder nye tilflyttere tildet første lokale arrangement.3. Opdateret hjemmesideLanddistriktets hjemmeside skal være indgangenfor folk, som gerne vil vide hvad der sker iområdet. Der linkes til de lokale sider, der findes.Øvrige byer kan oprette side under landdistriktsiden.Alle de aktiviteter, som foreningerne ønskerskal figurere på hjemmesiden og oprettes iden fælles kalender.4. SMS-serviceFolk skal kunne tilmelde sig SMS-service, somskal bruges til at informere om aktiviteter og sendeandre lokale nyheder til de tilmeldte.5. Brug af sociale netværk(Facebook, Twitter mm.)Bruge disse netværk til at informere om alle deforskellige aktiviteter der sker i landdistriktet.mulighed for tilmelding til Nyhedsbrev/aktivitetskalender,mulighed for at svare ja, nej, ellermåske til deltagelse, Facebook, kontaktpersoni hvert landområde, som står for modtagelse afnye tilflyttere.Hvem kan være ansvarlig for projektet?Gabøl/Nustrup beboerforening.Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige forprojektets gennemførelse?Trykkeri, foreninger og lokale kontaktpersoner.Hvilke ydre restriktioner er der på projekter,hvilke tilladelser skal opnås (lovgivning, lokalplaner)?Ingen.Hvordan kan projektet finansieres?Sponsorer, fonde mm.Prioritering1. Folder2. Aktiv invitation til første lokale arrangement3. Opdateret hjemmeside4. SMS-service5. Brug af sociale netværkNustrup rideskoleAngiv i hvilken periode projekterne skal gennemføresI 2010? – Folder klar, tilflytter tilbydes besøg påko + grisegård, aktiv invitation til første lokale arrangement(Info om lokale aktiviteter).I 2013? – Opdateret hjemmeside, SMS-service,Nustruphallen16 Gabøl/Nustrup landdistriktGabøl/Nustrup landdistrikt 17

Nye aktiviteterNye aktiviteter er meget vigtigt i landdistriktet,da det beskæftiger sig med fremtidens borgere.Derudover skal de medvirke til at gøre byernemere indbydende for både nuværende samtkommende beboere og skabe flere aktiviteter.Det er et mål, at der skal skabes en ensartet indgangtil alle byerne, så det tydeliggøres at de tilhørersamme landdistrikt.Hvis landdistriktet ikke kan tilbyde familier medbørn og unge, skolegang, pasningsordning ogkulturelle aktiviteter, vil landsdistriktet Gabøl/Nustrupikke være attraktivt for denne målgruppe.Tilflytningen frygter vi da, vil stagnere og de tilbageværendeaktiviteter vil langsomt forsvinde.Og derved evt. munde ud i en negativ befolkningstilvækst– en affolkning af landdistriktet.Ved hjælp af nye aktiviteter håber vi at kunnefastholde disse målgrupper i landdistriktet, ogsåselv om målgruppen evt. forlader distriktet for atuddanne sig.Det skal være en positiv oplevelse og opfattelseaf at være barn i Gabøl/Nustrup landdistrikt, såde i deres senere liv, vil vælge landdistriktet, somderes fortrukne område, at bo og stifte familie.Det er et klart mål, at der med tiden laves en planfor en ny og ensartet indgang.Visionen med nye aktiviteter, at gøre Gabøl/Nustruplanddistrikt til et område hvor· Børn og unge er i højsædet.· Hvor målgruppen kan se et perspektiv i at bosætteog opfostre en familie.· Hvor tilbud til alle aldersgrupper er en realitet.I forbindelse med skolen, er der planer om at anlæggeet atletikstadion der skal være med til atfå børnene til at udfordre deres fysiske formåen.I det hele taget skal idræt og fysisk udfoldelsevære højt på skemaet.Målgruppen kan bidrage positiv til udviklingen ilanddistriktet, hvis denne formår at fastholde denuværende familier med børn og unge. Samtidiger vi af den opfattelse at dette vil medvirke til udviklingaf nye aktiviteter og perspektiver for isærunge i aldersgruppen 15-18 år. Disse har, ifølgevores opfattelse ikke har det store udvalg af tilbud,hvis disse aldersgrupper ikke er tilknyttetområdets idrætsklub/foreninger.Gabøl/Nustrup landdistrikt er et aktivt samfund.Dette ses også ved at det både har en hal, en forsamlingsgård,et klubhus og meget mere. Disseer kun kommet op at stå ved hjælp af frivillige.Nu er der gået nogle år og tiden er inde til at derigen tages fat. Det er vigtigt at man i et samfundbygger noget op i fællesskab, det er det der erlimen, der får det hele til at hænge sammen.De små byer i landdistriktet er generelt velholdte.Men der er visse fælles steder, som kan brugeen ansigtsløftning. Indgangen til byerne ønskesgjort mere indbydende og tiltrækkende for bådebeboere og udefra kommende.I nuværende situation er der mange aktiviteterud fra hallen, alle aldre er her aktive. De der ikkeinteresserer sig for sport er der derimod ikke såmeget for.Men mulighederne er til stede. Der skal nu tageskontakt til forskellige bestyrelser og indehavere,for sammen med dem at få aftaler i stand. Kuni fællesskab og ved sammen at finde kompromiserfindes løsningerne. Dette hænger jo ogsåsammen med et af vores mål, nemlig det somomhandler »Samvær på tværs af aldersgrupper«.Beskrivelse af projekterProjekt 1Det er et mål, at der skal skabes en fælles indgangtil alle byer. Der skal skabes fornyelse oggenkendelse i byerne.Indkørsel til NustrupProjekt 2Første etape skal binde tennisbaner, hal, skole,forsamlingshus og klubhus sammen.Anden etape tager fat på parkeringsplads vedpræstegården, i samråd med menighedsrådet.Tredje etape er parkeringspladsen ved Spar Nustrup.Boldbanerne18 Gabøl/Nustrup landdistriktGabøl/Nustrup landdistrikt 19

22Gabøl/Nustrup landdistrikt