Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø Resumé af bemærkninger ...

Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljøResumé af bemærkningertilForslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21Århus Kommune Den 30. januar 2008

Indkomne bemærkninger1. Eksterne offentlige myndigheder (side 12-17)• 1.1 Syddjurs Kommune v/Mika Leth Pedersen, Planlægning, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft(Cirius 95)• 1.2 Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup (Cirius 502)• 1.3 Århus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Århus C (Cirius 140)• 1.4 Region Midtjylland, Projektafdelingen, Det Nye Universitetshospital, Olof Palmes Allé15, 8200 Århus N (Cirius 174)• 1.5 Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (Cirius 199)• 1.6 Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg(Cirius 283)• 1.7 Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V (Cirius 536)2. Organisationer og foreninger (side 18–67)• 2.1 Fællesrådet for Sabro-Fårup v/ Johannes Riis, Gammel Viborgvej 108, Mundelstrup,8471 Sabro (Cirius 3)• 2.2 Skødstrup Fællesråd v/ Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C, 8541 Skødstrup (Cirius 81)• 2.3 Stautrup Lokalråd v/ Gert Aarslev, Jarlsmindevej 32, Stavtrup, 8260 Viby J (Cirius89)• 2.4 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/ Jørgen Bak, Kirkebakken 23, 8330 BederCirius 277)• 2.5 Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd, v/ Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev, 8520 Lystrup Cirius293)• 2.6 Mårslet Fællesråd v/ Ivan Dybvad, Gyldenkronesvej 37, 8320 Mårslet (Cirius 369)• 2.7 Harlev Fællesråd v/ Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev J. (Cirius 441)• 2.8 Solbjerg Fællesråd v/ Finn Krogslund Jensen, Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg (Cirius463)• 2.9 Tranbjerg Fællesråd v/ Jørgen Halle, Østerbyvej 1, 8310 Tranbjerg (Cirius 367)• 2.10 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/ Else Marie Pedersen, Højager 137, 8530Hjortshøj (Cirius 361)• 2.11 Trige-Ølsted Fællesråd v/ Henny Hansen, Bjørnshøjvej 18, 8380 Trige (Cirius 497)• 2.12 Spørring Borgerforening v/ Marinus Christensen, Østervang 19, Spørring, 8380Trige (Cirius: 419)• 2.13 Foreningen www.8320.dk v/ Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet, JohnEngelbrechtsen, Ovesdal 30, 8320 Mårslet og Martin Poulsen, Gyldenkronesvej 42,8320 Mårslet (Cirius 161)• 2.14 Landsbyforeningen Terp v/ Wolfgang Weisschädel, Elstedvej 53, Terp, 8520 Lystrup(Cirius 205)• 2.15 Hørslev-samvirket v/ formand Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev, 8462 Harlev(Cirius 260)• 2.16 Gammel Egå Beboerforening v/ Henrik Hoffmeyer, Egå Mosevej 8, 8250 Egå (Cirius353 og 490)• 2.17 Testrup Borgerforening v/ Henning Hansen m.fl., Testrupvej 167, 8320 Mårslet(Cirius 397)• 2.18 Friluftsrådet i Århus Bugt v/ kredsformand Ole Bøgh Vinther, F.G.E. Rostrups Vej16, 8000 Århus C (Cirius 63)• 2.19 Kollektiv Trafik Forbund v/ Poul Gunder Nielsen, Hørslevvej 107, Hørslevbol, 8462Harlev J (Cirius 64)• 2.20 Ældrerådet (Cirius 65)• 2.21 Ældrerådet v/John Dybdal, Langenæs Allé 21, 8000 Århus C (Cirius 83)• 2.22 Aarhus Transport Group v/ Preben Juste, Katterhøjvej 21, 8270 Højbjerg (Cirius66)Side 2 af 194

• 2.23 Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i Århus Kommune v/ SørenHøjager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst (Cirius 268 og 511)• 2.24 Danmarks Naturfredningsforening v/ Frode Mahnecke, Fuglebakkevej 108, 2.th.,8210 Århus V (Cirius 71)• 2.25 Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/ Peter Lange, Louisevej100, 8220 Brabrand (Cirius 291)• 2.26 Dansk Vandrelaug Århus-afdeling v/Svend Krüger, Hans Broges Gade 31, 2. sal,8000 Århus C (Cirius 144)• 2.27 Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds v/ John Jensen, Saralyst Allé 55, 8270Højbjerg (Cirius 221)• 2.28 Landboforeningen, Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 Odder (Cirius 357)• 2.29 Landbrugets Kommunenetværk Århus v/ Århus-Hadsten Landboforening, Samsøvej33, 8382 Hinnerup (Cirius 417)• 2.30 Erhverv Århus v/ Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C (Cirius391)• 2.31 Venstre i Lisbjerg – Elev – Lystrup – Trige v/ Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev,8520 Lystrup (Cirius 382)• 2.32 Testrup-Mårslet Gymnastikforening v/Torben Andersen, Åbakken 8, 8320 Mårslet(Cirius 196)• 2.33 Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening v/ formand Kjeld Nygaard, Spørringvej41 8530 Hjortshøj (Cirius 311)• 2.34 Andelsboligforeningen A/B Stenshøj, Skæring Parkvej 2-32, 8250 Egå (Cirius 67)• 2.35 Grundejerforeningen Hørretløkken v/ Formand Tino Hvid, Hørretløkken 465, 8230Mårslet (Cirius 313)• 2.36 Grundejerforeningen Strandvangen v/ Arne Thorsen, Strandvangsvej 62, 8250 Egå(Cirius 166)• 2.37 Bynksminde Grundejerforening v/ Børge Nissen, Skæring Hedevej 133, 8250 Egå(Cirius 327)• 2.38 Bynksminde Grundejerforening v/ Børge Nissen, Skæring Hedevej 133, 8250 Egå(med 33 underskrivere), (Cirius 403)• 2.39 Bynksminde Grundejerforening v/ Børge Nissen, Skæring Hedevej 133, 8250 Egå(med 65 underskrivere), (Cirius 404)• 2.40 Ejerforeningen Giber Å v/ Michael K. Thomsen, Mustrupvej 171A, 8320 Mårslet(Cirius 331)• 2.41 Jan Kirkegaard, Langballevej 102, 8320 Mårslet – et netværk af borgere i Mårslet(Cirius 305)• 2.42 Skolebestyrelsen ved Hårup Skole v/ Troels Schmidt, Gammel Kaløvej 5, Mejlby,8530 Hortshøj (Cirius 198 og 233)• 2.43 Forældregruppen i Hårup, Mejlby og Todbjerg v/ Lene Knygberg, Vanggårdsvej 1K, Hårup, 8530 Hjortshøj (Cirius 321 og 493)• 2.44 Bestyrelsen i Hårup Børnegård v/ Marie Andersen, Hårup Børnegård, Salonikivej26, 8530 Hjortshøj (Cirius 386)• 2.45 Klemivejens Grundejerforening, c/o Tove Pedersen, Klemivej 26, Fastrup, 8355Solbjerg (Cirius 545 a)3. Enkeltpersoner (side 68–114)• 3.1 Stine Spedtsberg, Weidekampsgade 8, 0900 København C (Cirius 29)• 3.2 Helena Jouhki, Skovvejen 42, 3. tv., 8000 Århus C (Cirius 31)• 3.3 Erik B. Jacobsen, Mejlgade 54, 2. sal, 8000 Århus C (Cirius 152)• 3.4 Karen J. Christiansen, shj@forstplant.dk (Cirius 297)• 3.5 Susanne Engberg, Børupvej 218, 8310 Tranbjerg (Cirius 190 og 234)• 3.6 Bent Windeløv, Børupvej 218, 8310 Tranbjerg (Cirius 217 og 515)• 3.7 Poul Erik Møller, Stadion Allé 16, 8000 Århus C (Cirius 393)• 3.8 Kenny Antonsen, Risvangs Allé 55, 8200 Århus N (Cirius 428)Side 3 af 194

• 3.9 Martin Højriis Kristensen, Nørre Allé 37, 4. tv., 8000 Århus C (Cirius 439)• 3.10 Michael Morgen, Tåsingegade 10, 2. th., 8200 Århus N (Cirius: 9)• 3.11 Lone Mørch og Carsten Gustafsen, Obstrupvej 56, 8320 Mårslet (Cirius 43)• 3.12 Jens Elvstrøm, Hørslevvej 163, 8462 Harlev J (Cirius 56)• 3.13 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev (Cirius 192)• 3.14 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (Cirius 279)• 3.15 Kristian Søberg, Hørslevvej 127, 8462 Harlev J (Cirius 359)• 3.16 Henrik Dyrberg, Framlev Korsvej 23, 8463 Harlev (Cirius 412)• 3.17 Henny Vernersen, Østergårdstoften 88, 8530 Hjortshøj (Cirius 73)• 3.18 Bjarne Ejlersen, Virupvej 85, 8530 Hjortshøj (Cirius 229)• 3.19 Dorte og Tage Lehn-Schiøler, Vinkelvej 7, 8240 Risskov (Cirius 136)• 3.20 Jim Rupert Arildskov, Langdalsvej 44B, 8220 Brabrand (Cirius 138)• 3.21 Per Spang Sørensen, Ørvadsvej 25 A, 8220 Brabrand (Cirius 215 og 399)• 3.22 Mette og Torben Kyndbøl, Søkjærvej 4, 8260 Viby J (Cirius 211)• 3.23 Lars Brogaard og Birgitte Lind, Søkjærvej 6, Stavtrup, 8260 Viby J (Cirius 231)• 3.24 Birgit Olesen, Søkjærvej 2, 8260 Viby (Cirius 410)• 3.25 Jens Jørgen Dyrbjerg, Damagervej 10, 8260 Viby J (Cirius 434)• 3.26 Christian Erikstrup, Fårupvej 100, 8471 Sabro (Cirius 484)• 3.27 Ann Kathrine Esmark, Stokbrovej 90, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 317)• 3.28 Arne Pedersen, Elstedvej 80, 8520 Lystrup (Cirius 461)• 3.29 Anna K. Kjeldsen, Byagervej 79C, 8330 Beder (Cirius 163)• 3.30 Mikael Buchhave Nielsen, co Faurschou, Tisetvej 143, 8340 Malling (Cirius 178 og225)• 3.31 Anders Hansen, Torpevænget 19d, 8210 Århus V (Cirius 209)• 3.32 Kenneth Sørensen, Uldhøjs Ager 5, 8300 Odder, Cirius 281)• 3.33 Eva Faurschou, Tisetvej 143, 8340 Malling med flere underskrivere (Cirius 287)• 3.34 Troels Brandt, Storenorvej 35, 8340 Malling (Cirius 482)• 3.35 Aage Nørgaard, Langballevej 402, 8320 Mårslet (Cirius: 5)• 3.36 Klaus Vinther, Mustrupvej, Mårslet (Cirius 117)• 3.37 Jens Kobberø Thomsen, Tranbjerggaardsvej 20, 8320 Mårslet (Cirius 322)• 3.38 Annette Grønbæk Jensen, Nymarksvej 27, 8320 Mårslet – med 10 underskrivere(Cirius 430)• 3.39 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet (Cirius 423)• 3.40 Bent Christensen og Lasse Larsen, bc@livora.dk (Cirius 449)• 3.41 Kirsten Skou og Kaj Lolholm, Jegstrupvej 171, Hasselager (Cirius 295)• 3.42 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius 315)• 3.43 Anders Peter Jensen og Lise Præstegaard m. fl., Mustrupvej 93, 8320 Mårslet (Cirius337)• 3.44 Robert Høy Seegert m. fl., Nymarks Allé 18, 8320 Mårslet (Cirius 339)• 3.45 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet – med 576 underskrivere (Cirius355)• 3.46 Anne Mette Dekker, Langballevænget 98, 8320 Mårslet (Cirius 365)• 3.47 Knud og Inger Marie Jakobsen, Ingerslevvej 30, 8361 Hasselager (Cirius 380)• 3.48 Grethe og Henrik Agger, Mustrupvej 91, 8320 Mårslet (Cirius 407)• 3.49 Ronnie Fridthjof, Norsvej 5, 1. th., 1916 Frederiksberg C (Cirius 79)• 3.50 Steen Kjær Jørgensen, Strandtoften 42, 8250 Egå (Cirius 250)• 3.51 Hanne og Keld Henriksen, Fortevej 88, 8240 Risskov (Cirius 309)• 3.52 Claus og Dorte Svenningsen, Skæring Egager 77, 8250 Egå (Cirius: 14 og 22)• 3.53 Inge Moberg Fitting, Lambros Kostopoulos, Skæringvangen 34, 8250 Egå (Cirius16)• 3.54 Ole Mørk, Skæring Egager 16, 8250 Egå (Cirius 18)• 3.55 Thomas Due, Skæring Hedevej 50, 8250 Egå (Cirius 20)• 3.56 Ingegerd Rand, Skæring Egager 3, 8250 Egå (Cirius 23)• 3.57 Hanne Langvad Andersen og Sten Stårup Eriksen, Skæring Egager 31, 8250 Egå(Cirius 25 og 122)Side 4 af 194

• 3.58 Jens Svenningsen, Skæring Egager 15, 8250 Egå (Cirius 27)• 3.59 Anja og Torben Balmer, Skæring Egager 13, 8250 Egå (Cirius 41)• 3.60 Lars Quistgaard, Skæring Parkvej 548, 8250 Egå (Cirius 48)• 3.61 Charlotte Møller Kjeldgaard, Skæring Egager 37, 8250 Egå (Cirius 50)• 3.62 Anette og Kim Kraglund, Skæring Parkvej 27, 8250 Egå (Cirius 54)• 3.63 Solveig Mortensen, Skæring Parkvej 24, 8250 Egå (Cirius 58)• 3.64 Susanne og Jan Svendsen, Skæringvangen 22, 8250 Egå (Cirius 60)• 3.65 Nis Sellebjerg Jacobsen, Skæring Havvej 73, 8250 Egå (Cirius 69)• 3.66 Randi og Andreas Bürger, Skæring Egager 19, 8250 Egå (Cirius 75)• 3.67 Jens og Helle Sørensen, Skæring Egager 85, 8250 Egå (Cirius 85)• 3.68 Asta og Mikkel Friis Rossa, Skæring Sandager 5, 8250 Egå (Cirius 87)• 3.69 Henriette Winther Overgaard, Skæring Egager 59, 8250 Egå (Cirius 90)• 3.70 Mette Z. Faursholt, Skæring Hedevej 10, 8250 Egå (Cirius 98)• 3.71 Lene Floor, Skæring Hedevej 220, 8250 Egå (Cirius 100)• 3.72 Susanne Sølbeck Paulsen og Erling Terp Paulsen, Skæring Sandager 43, 8250 Egå(Cirius 105)• 3.73 Monica og Michael Bjerrum, Skæring Egager 75, 8250 Egå (Cirius 106)• 3.74 Jørgen og Lisa Rich, Skæring Hedevej 8, 8250 Egå (Cirius 112)• 3.75 John Rode, Skæring Parkvej 53, 8250 Egå (Cirius 114 og 119)• 3.76 Randi Tychsen og Erik Thomsen, Skæring Parkvej 29, 8250 Egå (Cirius 115)• 3.77 Marianne og Peter Øst, Skæring Sandager 85, 8250 Egå (Cirius 124)• 3.78 Monica & Michael Bjerrum, Skæring Egager 75, 8250 Egå (Cirius 126)• 3.79 Poul Hedegaard Mortensen, Skæring Parkvej 24, 8250 Egå (Cirius 128)• 3.80 Claus og Ulla Haase, Skæring Sandager 67, 8250 Egå (Cirius 130)• 3.81 Martin Johannsen, 8240 Risskov (martin.johannsen@gmail.com) (Cirius 132)• 3.82 Poul Bjerrum, Søtoften 2, 8250 Egå (Cirius 142)• 3.83 Tine og Per Horsholm, Skæring Egager 33, 8250 Egå (Cirius 146)• 3.84 Joan Quistgaard, Skæring Parkvej 548, 8250 Egå (Cirius 148)• 3.85 Henning Peter Christensen, Skæring Hedevej 193, 8250 Egå (Cirius 154 og 156)• 3.86 Birgit Voss og Henrik Myhre Jensen, Skæring Egager 17, 8250 Egå (Cirius 159)• 3.87 Jette Bruun og Kim Hedegaard Mortensen, Skæringvangen 6, 8250 Egå (Cirius170)• 3.88 Lars Overgård, Skæring Egager 59, 8250 Egå (Cirius 172)• 3.89 Martin Bauer, Skæring Sandager 147, 8250 Egå (Cirius 176)• 3.90 Svend Birkelund og Gunna Christiansen, Sindahlvej 17, 8240 Risskov (Cirius 180)• 3.91 Lea & Jan Christensen, Skæring Egager 29, 8250 Egå (Cirius 182)• 3.92 Susanne Flensborg, Skæring Egager 24, 8250 Egå (Cirius 201)• 3.93 Bethina Kjær Madsen og Brian Madsen, Skæring Egager 65, 8250 Egå (Cirius 207)• 3.94 Torben Veis Marxen, Skæring Egager 25, 8250 Egå (Cirius 225)• 3.95 Børge Nissen, Skæring Hedevej 133, 8250 Egå (Cirius: 406 – med 1 underskriver)og (Cirius: 425 – med 34 underskrivere)• 3.96 A. Nicholson, Skæring Hedevej 153, 8250 Egå (Cirius 236)• 3.97 Lene Voldbjerg Hansen, Svinbovej 3, 8250 Egå (Cirius 501)• 3.98 Poul B. Skou & Annemette Skou, Skæring Egager 79, 8250 Egå (Cirius 252)• 3.99 Dorte Svenningsen, Skæring Egager 15, 8250 Egå (Cirius 255)• 3.100 Jørn Steenfeldt, Skæring Egager 61, 8250 Egå (Cirius 262)• 3.101 Torben Olsen, Skæringvangen 30, 8250 Egå (Cirius 264)• 3.102 Charlotte og Kristian Kjeldgaard, Skæring Egager 37, Egå (Cirius 266)• 3.103 Jens Meier & Merete B. Andersen, Skæring Egager 14, 8250 Egå (Cirius 270)• 3.104 Hanne og Michael Krone, Skæring Sandager 11, 8250 Egå (Cirius 273)• 3.105 Grete Hvillum, Skovfyrvej 9, Skæring Strand, Cirius 289)• 3.106 Dorthe Schjødt Laursen, Skæring Egager 43, 8250 Egå (Cirius 307)• 3.107 Anne Sofie Bjerrum, Bugthusene 66, 8250 Egå (Cirius 319)• 3.108 Margit Holm, Skæring Parkvej 49, 8250 Egå (Cirius 329)• 3.109 Søren Jensen, Skæring Sandager 35, 8250 Egå (Cirius 333)Side 5 af 194

• 3.110 Marit Haugaard, Søndersøvej 19, 8240 Risskov (Cirius 335)• 3.111 Majbritt Jeppesen og Peter Jeppesen, Skæring Strandvej 68, 8250 Egå (Cirius341 og 373)• 3.112 Louise Birkemose Larsen, Skæring Egager 73, 8250 Egå Cirius 363)• 3.113 Nadia Maria Heitmann og Peter Brok, Skæring Egager 35, 8250 Egå (Cirius 383)• 3.114 Kirsten Laursen, Skæring Sandager 15, 8250 Egå (Cirius 388)• 3.115 Svend Erik Dyrskov Hansen, Søsvinget 27, 8250 Egå (Cirius 395)• 3.116 Alwin og Britta Neumann, Skæring Havvej 12, 8250 Egå (Cirius 414)• 3.117 Ejvind u. Poulsen, Skæring Sandager 111, 8250 Egå (Cirius 459)• 3.118 Anette Lyngsø, Skæring Sandager 111, 8250 Egå (Cirius 465)• 3.119 Søren Kjær, Kunnerupvej 149, Kolt, 8361 Hasselager (Cirius 521)• 3.120 Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev J (Cirius 534)• 3.121 Kurt Nørgaard, Næstvej 4, 8530 Hjortshøj (Cirius 541)• 3.122 Ronnie Fridthjof, Norsvej 5, 1. th., 1916 Frederiksberg C (Cirius 547)• 3.123 Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 Tilst (Cirius 551)• 3.124 Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 Skødstrup (Cirius 553)4. Virksomheder (side 115–145)• 4.1 Advokat Michael Møller Andersen, Ret & Råd Advokater, Sønderskovvej 7, 8520 Lystrup(Cirius: 1)• 4.2 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, postboks 615, 8100 Århus C (Cirius: 7 og34)• 4.3 Mejlbygård Aps, Mejlbyvej 689B, 8530 Hjortshøj (Cirius: 12)• 4.4 Per Seier-Petersen, Seier Sølvsten Arkitektfirma, Mejlgade 55, 8000 Århus C (Cirius33) og senere advokatfirmaet Abel & Skovgaard Larsen (Cirius 520)• 4.5 P. Martiny Aps v/ Peter Martiny, Løvevej 10, Vrads, 8654 Bryrup (Cirius 39)• 4.6 Aktiv Gruppen Holding A/S v/ Peter Dissing Møller, Kokholm 3, 6000 Kolding (Cirius45)• 4.7 HESØ Udvikling A/S v/ Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius 77)• 4.8 Landinspektørfirmaet LE34 Århus v/Ole Nielsen, Ryhavevej 7, 8210 Århus Vest (Cirius93)• 4.9 Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S, Elevvej 84, 8200 Århus N (Cirius 103)• 4.10 Gjørtz, Pank & Partnere A/S, Grønnegade 68, 8000 Århus C (Cirius 121)• 4.11 Arkitektfirmaet metin aydin, Mejlgade 44, 2., 8000 Århus C (Cirius 134)• 4.12 Flemming Nørgård Christensen, Munkevejen 6, 8381 Tilst (Cirius 168)• 4.13 HESØ Udvikling, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius 184)• 4.14 schmidt hammer lassen k/s, Åboulevarden 37, PO box 5117, 8000 Århus C (Cirius186)• 4.15 Jens Bøje, Toftegaard, Elmosevej 10, Fløjstrup, 8330 Beder (Cirius 188)• 4.16 Karen Margrethe & Poul Rasmussen, Testrupgård, Testrupvej 100, 8320 Mårslet(Cirius 203)• 4.17 AplusB v/ Rie Øhlenschlæger, Hasselhøjvej 21, 8210 Århus V (Cirius 213)• 4.18 Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager (Cirius 219)• 4.19 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 223)• 4.20 EBA INVEST APS, Hjortholmvej 9, 8900 Randers (Cirius 238)• 4.21 Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 240)• 4.22 Interlex Advokater, Strandvejen 94, Postboks 161, 8100 Århus C (Cirius 242)• 4.23 Interlex Advokater, Strandvejen 94, Postboks 161,8100 Århus C, (Cirius 445)• 4.24 Bæk Simonsen & Aaris Aps v/ advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, 2. sal, 8000Århus C (Cirius 244)• 4.25 Sjælsø Entreprise A/S v/ Henrik Hansen, Søndergade 70, 2. sal, 8000 Århus C (Cirius246)• 4.26 Sjælsø Retail Danmark v/ Heino M. Markussen, Finsensvej 3, 7430 Ikast (Cirius248)Side 6 af 194

• 4.27 IKEA Danmark, Service Office v/ Jette Jørgensen, Mårkærvej 15 2630 Taastrup(Cirius 299)• 4.28 Rezultat Aps v/ Frank Riedel, Glamhøjvej 36, 8220 Brabrand (Cirius 253)• 4.29 Projektgruppen Grønningen v/Finn Pedersen, Rønvangen 268, 8382 Hinnerup (Cirius275)• 4.30 Grontmij Carl Bro A/S, Dusager 12, 8200 Århus N (Cirius: 303)• 4.31 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N (Cirius325)• 4.32 Dalton Betonelementer, Borumvej 30, 8381 Tilst v/ fabriksdirektør Laila Rosendal(Cirius 343)• 4.33 City Ejendomme DK A/S, Kellers Hus Blok B Lejl. 1a Brejninge Strand, 7080 Børkop(Cirius 345)• 4.34 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius: 347)• 4.35 Plusform arkitekter maa, Mejlgade 16, 8000 Århus C (Cirius 349)• 4.36 Plusform arkitekter maa, Mejlgade 16, 8000 Århus C (Cirius 351)• 4.37 Jysk Boligudvikling ApS v/ Michael Eberhard, Langelandsgade 125, 8000 Århus C(Cirius 371 og 555)• 4.38 Aktiv Gruppen Holding A/S v/ Peter Dissing Møller, Kokholm 3, 6000 Kolding (Cirius375)• 4.39 Jytas A/S v/ Christian Torp, Århusvej 211, P.O. Boks 89, 8464 Galten (Cirius 377)• 4.40 Jytas A/S v/ Christian Torp, Århusvej 211, P.O. Boks 89, 8464 Galten (Cirius 379)• 4.41 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse v/ Claus Christensen, Postboks 75, 8330Beder (Cirius 401)• 4.42 Vejlby Landbrugsskole v/ Thomas Bent Andersen, Tretommervej 31, 8240 Risskov(Cirius 473)• 4.43 Dansk Landbrugsrådgivning v/ Frank Bennetzen, Landscenteret, Udkærsvej 15,8200 Århus N (Cirius 432)• 4.44 Mazanti-Andersen, Korsø Jensen og Partnere v/ Birgitte Refn Wenzel, St. Kongensgade69, 1264 København K (Cirius 421)• 4,45 Cewe Color Danmark ApS, Segaltvej 16, 8541 Skødstrup (Cirius 437)• 4.46 Holmsø Huset A/S v/ Anders Jørgen Sønderstrup, Håndværkervej 7, 9690 Fjerritslev(Cirius 451)• 4.47 Plusform Arkitekter v/ Søren Poulsen, Mejlgade 16, 8000 Århus C (Cirius 453)• 4.48 Reitan Boligudvikling A/S v/ Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97, 3., 8000 ÅrhusC (Cirius 455)• 4.49 Reitan Boligudvikling A/S v/ Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97, 3., 8000 ÅrhusC (Cirius 456)• 4.50 Reitan Boligudvikling A/S v/ Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97, 3., 8000 ÅrhusC (Cirius 457)• 4.51 Suhr-Group A/S v/ Jens Ole Suhr, Grønnegade 2, 8000 Århus C (Cirius 467)• 4.52 Rådgivende ingeniørfirma Vestergaard-Hansen v/ Erik Vestergaard-Hansen, Bavnegårdsvej160, 8361 Hasselager (Cirius 471)• 4.53 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 475)• 4.54 Arkitekthuset A/S v/ K. Rask-Pedersen, Tværgade 17, 8600 Silkeborg (Cirius 477)• 4.55 Ethelberg Proces v/ Ole Ethelberg, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager (Cirius 479)• 4.56 Ethelberg Proces v/ Ole Ethelberg, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager (Cirius 480)• 4.57 Poul Hakon Poulsen (indehaver af Bedervej 136), Langballevej 24, 8320 Mårslet(Cirius 487)• 4.58 Arkitektfirmaet C.F. Møller v/ Mads Møller, Europaplads 2, 11., 8000 Århus C (Cirius491)• 4.59 TK Development A/S v/ Thorben Finnerup og Klaus Bugge Andersen, Vestre Havnepromenade7, 9000 Aalborg (Cirius 495)• 4.60 Dansk Landbrugsrådgivning, Udkærsvej 15, 8200 Århus N (Cirius 525)• 4.61 schmidt hammer lassen, Aaboulevarden 37, PO box 5117, 8000 Århus C (Cirius528)Side 7 af 194

• 4.62 Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 530)• 4.63 Arkitektfirma Ebbe Schmidt Nielsen ApS, Adelgade 21, 1., 9500 Hobro (Cirius 532)• 4.64 X-PO Arkitekterne, Hattemagertoften 115, 8270 Højbjerg (Cirius 539)• 4.65 Advokathuset Eegholm A/S, Kampmannsgade 12, Box 119, 7400 Herning (Cirius540)• 4.66 Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 552)5. Debatforum på hjemmesiden (side 146–148)• 5.1 Majbritt Jeppesen• 5.2 Peter Lukac• 5.3 John Rohde• 5.4 Børge Nissen• 5.5 Martin Poulsen• 5.6 Martin Højriis Kristensen• 5.7 Palle Villesen Fredsted• 5.8 Søren Byriel• 5.9 Lars Munk• 5.10 Jan6. Dialogmøder (side 149–157)• 6.1 Møde med fællesrådene den 13. september 2007• 6.2 Møde i dialogkredsen om det åbne land den 13. september 2007• 6.3 Møde med Den Eksterne Følgegruppe den 20. september 20077. Workshops med Strong Bright Hearts – Byens stemme (side 158–169)• 7.1 Den Bæredygtige By – 23. september 2007• 7.2 Det Gode Byliv – 7. oktober 2007• 7.3 Den Gode Bolig – 14. oktober 2007• 7.4 Den røde tråd8. Oversigt over henvendelser – henvist til debatten om Planstrategi2008 – forud for offentliggørelse af forslaget (side 170–194)• 8.1 Global City Aarhus. Verdens kulturhus i Danmark v./ projektleder Anne Weber Carlsen,Hørgårdsvej 16, 8240 Risskov. (POB/07/00506)• 8.2 Kolonihaveforbundets Århuskreds v/ kredsformand Frede Kristensen, RosenvangsAlle 195, Højbjerg. (NAT/03/00043)• 8.3 Universitets- og Bygningsstyrelsen v/ Casper Rævsgaard Hansen, Bredgade 43,1260 København K. (SEK/07/00124)• 8.4 (Forslaget trukket. Erstattet af 4.66)• 8.5 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen, v/ Anette Kold Kristiansen, Åboulevarden37, 5, 8000 Århus C. (POB/07/01249)• 8.6 Kenny Antonsen, Risvangs Allé 55, 8200 Århus N. (SEK/06/00236)• 8.7 Susanne og Tage Affertsholt-Allen, Egernvej 3, 8270 Højbjerg. (POB/07/00771)• 8.8 Jørgen Dyrbjerg, Damagervej 10, 8260 Viby J. (POB/07/01559)• 8.9 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, v/ Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus C.(POB/05/00797)• 8.10 S & J Gruppen, v/Jens Juul Hansen, Gammel Vartov Vej 1, 2900 Hellerup.(SA/06/00481)• 8.11 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen, Åboulevarden 37, 5, 8000 Århus C.(POB/07/01206)• 8.12 Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S v/ Svend Smedegaard, Strandpromenaden6, 8700 Horsens. (SA/06/00608)Side 8 af 194

• 8.13 Arkitekt Metin Aydin, Mejlgade 44, 2.sal, 8000 Århus C. (POB/07/00266)• 8.14 Dansk Kapital Invest Aps v/Morten Malle Kristensen, Korshøjen 25, 8240 Risskov.(POB/07/00346)• 8.15 Preben Jensen, Sønderbro 8 A, 8310 Tranbjerg J. POB/07/01515)• 8.16 Møller & Grønborg v/ arkitekt Johannes Vindum, Europaplads, Mindegade 13, 3.sal, 8000 Århus C. (POB/07/01144)• 8.17 Aarhus arkitekterne A/S, Europaplads 16, 8100 Århus C. (POB/07/01485)• 8.18 JPErhverv, Europa Plads 16, 3. sal, 8000 Århus C. (SA/06/00493)• 8.19 Arkitekterne Friis & Moltke A/S, Hovedgaden 54, 8220 Brabrand. (SA/06/00511)• 8.20 Arkitema v/Simon Tornby, Frederiksgade 32, 8000 Århus C. (POB/06/00249)• 8.21 Arkitektfirmaet Seier+Sølvsten, Mejlgade 55, 8000 Århus C. (POB/06/00290)• 8.22 Kim Kjær Petersen og Anne Merete Qvistorf, Råhøjvej 70, Stavtrup, 8260 Viby J.(POB/07/00799)• 8.23 Gurbet Aps v/Bayram Üsüdür, Viborgvej 320, 8210 Århus V. (POB/07/01335)• 8.24 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus V. (SA/05/00348og POB/07/01567)• 8.25 Advokatfirmaet Arevad Munch, Østergade 4, Århus C. (SA/06/00623)• 8.26 Steen og Strøm Danmark A/S, v/ Søren Soelberg, Arne Jacobsens Allé 20, 2300København S. (POB/06/00257)• 8.27 Arkitektfirma A/S Hune og Elkjær, Dronning Margrethes Vej 71, 8200 Århus N påvegne af optionstager LTF Invest ApS. (POB/07/00018)• 8.28 Arkitektfirma A/S Hune og Elkjær, Dronning Margrethes Vej 71, 8200 Århus N påvegne af optionstager LTF Invest ApS. (POB/07/00018)• 8.29 Landinspektør Lars Linholt Christensen, Hostrupsgade 21, 8600 Silkeborg.(SA/06/00080)• 8.30 schmidt hammer lassen v/ Rasmus Kierkegaard Clemensborg, Åboulevarden 37, 5,8000 Århus C. (SA/06/00614)• 8.31 3xNielsen v/Kim Herforth Nielsen, Kystvejen 17, 8000 Århus C. (POB/06/00060)• 8.32 Arkitekthuset v/Henrik Kamp Ditlev, Tværgade 17, 8600 Silkeborg.(POB/06/00242)• 8.33 Michael Ingemann, Langdyssen 5, 8200 Århus N. (POB/07/00013)• 8.34 Møller & Grønborg v/ Camilla Bank Andersen, Europaplads, Mindegade 13, 3.sal,8000 Århus C. (POB/07/00770)• 8.35 Else Vestergaard Jensen og Laurids Jensen, ”Engkærgård”, Opkærsvej 10, True,8381 Tilst. (POB/07/01868)• 8.36 3xNielsen v/Kim Herforth Nielsen, Kystvejen 17, 8000 Århus C. (POB/06/00060)• 8.37 Dansk Supermarked A/S, v/ Benny Thomsen, Bjødstrupvej 18, 8270 Højbjerg.(POB/07/02096)• 8.38 HEGA v/ Henrik Pennerup, Enebærvej 1, 8700 Horsens. (SA/06/00610)• 8.39 Hans Hegelund, Landskronavej 35, 8600 Silkeborg. (POB/07/00427)• 8.40 Ret & Råd Århus Nord, Advokatfirmaet Ulstrup & Dan-Weibel I/S, Sønderskovvej7, 8520 Lystrup v/ Michael Møller Andersen. (POB/07/00826)• 8.41 Cebra A/S v/ Carsten Primdahl, Mejlgade 51 A, 8000 Århus C. (POB/07/02170)• 8.42 Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S, Voldbrohus, Vestergade 1, 8900 Randers.(POB/06/00256)• 8.43 Colliers, v/ Torben Klitgaard, Prismet, Silkeborgvej 2, 8100 Århus C.(SA/05/00047)• 8.44 Advokatfirmaet Poul Holmgård, Ryesgade 9, 1, 8000 Århus C. (SA/03/00154)• 8.45 Karl Aage Eriksen, Egå Møllevej 46, 8250 Egå. (SA/06/00105)• 8.46 Heidi Bechmann og Michael Vang Christensen, Egå Møllevej 6, 8250 Egå.(SA/05/00424)• 8.47 Prisme arkitekter v/Steen Gissel, Fredens Torv 1, 8000 Århus C. (SA/05/00179)• 8.48 Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2, 8800 Viborg.(POB/06/00121)• 8.49 Freddi Normann, Tjelevej 27, 5 tv, 8240 Risskov. (JTK/06/02732)Side 9 af 194

• 8.50 Jørn Møller Jensen, Storbakken 2, Grøttrup, 8530 Hjortshøj. (POB/07/01188)• 8.51 schmidt hammer lassen, Clemensborg, Åboulevarden 37, 5, 8000 Århus C.(POB/07/01128)• 8.52 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. (POB/07/01414)• 8.53 Martin Kjeldsen, Nordborggade 33, 1.th, 8000 Århus C. (POB/07/01639)• 8.54 Niras Konsulenterne, v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 Århus C.(POB/07/01641)• 8.55 Arkitektfirmaet Finn Skov, B.S. Ingemanns Vej 9, 8230 Åbyhøj. (POB/07/01794)• 8.56 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. (POB/07/00212)• 8.57 Arkitektfirma maa/PAR Claus Jensen, Vestergade 48G, 8000 Århus C.(SA/06/00199)• 8.58 Else og Karl Madsen, Synnedrupvej 47, 8340 Malling. (POB/06/00102)• 8.59 Arkitekthuset A/S, v/ K. Rask-Pedersen, Tværgade 17, 8600 Silkeborg.(POB/07/01433)• 8.60 Land & Plan, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens. (POB/07/01996)• 8.61 Bjerg arkitektur A/S v/Søren Dietz Kongensgade 7, 9800 Hjørring.(POB/07/02322)• 8.62 (Synspunktet er trukket)• 8.63 Niras, v/ Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. (POB/06/00193)• 8.64 Landinspektørerne I/S v/ Ove Kristensen, Katrinebjergvej 63, 8200 Århus N.(SA/06/0537)• 8.65 Ole Juhl Hansen, Visbjergvej 1, 8320 Mårslet. (SA/06/00548)• 8.66 Tage Barrit Nielsen, Harald Jensens Plads 11, 2.th, Århus C. (SA/04/00326)• 8.67 Poul H. Poulsen, Langballevej 24, 8320 Mårslet. (POB/06/00204)• 8.68 Metin Aydin, Mejlgade 44, 2.sal, 8000 Århus C. (POB/07/00628)• 8.69 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. (POB/07/00698)• 8.70 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. (POB/07/00832)• 8.71 Arkitekthuset v/ K. Rask-Pedersen og Henrik Kamp Ditlev, Tværgade 17, 8600 Silkeborg.(POB/07/00914 og Cirius 512)• 8.72 Peter Martiny Aps, Løvevej 10, Vrads, 8654 Bryrup. (POB/07/01341)• 8.73 Advokat Kirsten Tolstrup, Clemens Torv 8, 3.th., 8000 Århus C. (POB/07/01439)• 8.74 Advokat Kirsten Tolstrup, Clemens Torv 8, 3.th., 8000 Århus C. (POB/07/01468)• 8.75 Peter Martiny, Løvevej 10, 8654 Bryrup. (POB/07/01805)• 8.76 Arkitema K/S ved Kim Risager, Frederiksgade 22, 8000 Århus C. (SA/06/00643)• 8.77 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen v/ Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus C.(SA/06/00522)• 8.78 Annemarie Pedersen, Knud Pedersens Planteskole, Tåstrup Søvej 1, 8462 Harlev.(POB/06/00026)• 8.79 Landinspektørfirmaet LE34, v/ Michael Larsen, Ryhavevej 7, 8210 Århus V.(POB/07/00624)• 8.80 Landinspektør Lars Viinholt-Nielsen, Miravej 4, 8240 Risskov. (SA/05/00901)• 8.81 Dalton Betonelementer A/S, Borumvej 30, 8381 Tilst. (SA/06/00500)• 8.82 Arkitekt Stefán Magnússon, Tingstedet 88, Voldbæk, 8220 Brabrand.(POB/06/00328)• 8.83 John Filthuth, Stillingvej 2, 8471 Sabro. (POB/07/00546)• 8.84 John Filthuth, Stillingvej 2, 8471 Sabro. (POB/07/00798)• 8.85 Hesø Udvikling A/S v/ Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov.(POB/07/01415)• 8.86 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, v/ Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej 7,8210 Århus V. (SA/05/00656)• 8.87 Landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe aps, Rosensgade 36, 8100 Århus C.(POB/06/00223)• 8.88 Carsten Balle, Høgemosevej 29, 8380 Trige. (P0B/07/00013)• 8.89 Børge Witthøft, Holmkærvej 140, 8380 Trige. (POB/07/00543)• 8.90 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. (POB/07/00753)Side 10 af 194

• 8.91 Michael Morgen, Tåsingegade 10, 2. th, 8200 Århus N. (POB/07/02199)• 8.92 Viggo Falkenberg Constructions, Arnakvænge 13, 8270 Højbjerg. (SA/05/00636)• 8.93 Colliers Hans Vestergaard v/ Erhvervsrådgiver Palle A. Christensen, Prismet, Silkeborgvej2, 8000 Århus C. (SA/03/00158)• 8.94 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. (POB/07/00757)• 8.95 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. (POB/07/00757)• 8.96 Viggo Falkenberg Constructions, Arnakvænge 13, 8270 Højbjerg. (SA/05/00636)• 8.97 Løgten-Skødstrup Fællesråd v/ Jes Retbøll, Tjørnebakken 3c, 8541 Skødstrup.(SA/03/01263)• 8.98 Asger Overgaard, Tinghøjgård, Tinghøjvej 57, Hesselballe, 8530 Hjortshøj.(POB/07/00083)• 8.99 CB Richard Ellis Cederholm A/S v/ Niels Lund Jensen, Frederiksgade 1, 8000 ÅrhusC. (POB/07/00191)• 8.100 Amatech A/S, Krajbjergvej 8, 8541 Skødstrup. (SA/06/00067)• 8.101 Landinspektør Jacob Norholt fra Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen, Jordsmonnet2, 8900 Randers. (POB/07/00631)• 8.102 Hans og Joan Jacobsen, Segaltvej 4, Løgten, 8541 Skødstrup. (POB/07/00959)• 8.103 Arkitektfirmaet Holger Thule Hansen v/ Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 ÅrhusC. (POB/07/01102)• 8.104 Løgten-Skødstrup Fællesråd v/ Jes Retbøll, Tjørnebakken 3c, 8541 Skødstrup.(SA/03/01263)• 8.105 Amatech A/S, Krajbjergvej 8, 8541 Skødstrup. (SA/06/00067)• 8.106 Landskabsarkitekt Paul le Fevre Jacobsen, Søvejen 20, Blegind, 8362 Hørning(Cirius 545)Side 11 af 194

Resume af høringssvar – ved offentlighedsfase ogforud herfor1. Eksterne offentlige myndigheder1.1 Syddjurs Kommune v/Mika Leth Pedersen, Planlægning, Lundbergsvej 2,8400 Ebeltoft (Cirius 95)I Syddjurs Kommune er Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur orienteret om planstrategiforslaget.Udvalget har udtrykt interesse for planerne for byudvikling og infrastruktur i den nordligedel af kommunen. Udvalget har endvidere udtrykt, at man finder det vigtigt, at ÅrhusKommunes planstrategi bliver sammenholdt med den kommende planstrategi for SyddjursKommune.Endvidere refereres til et møde på administrativt plan mellem Århus Kommune og SyddjursKommune vedr. de nordlige byudviklingsområder og ny bytemaet og infrastruktur. Der varenighed om et behov for nærmere drøftelse af byudviklingen omkring den fælles kommunegrænse.Syddjurs gav udtryk for, at man som arbejdskraftopland og periferiområde til Århusfinder det vigtigt med en forbedret infrastruktur.Syddjurs Kommune takker for den administrative drøftelse og ser frem til et tættere samarbejdemellem de to kommuner på planområdet.1.2 Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup (Cirius 502)Favrskov Kommune kvitterer indledningsvis for et spændende og omfattende forslag til Planstrategi08. Et forslag som på flere områder har direkte snitflader til arbejdet med planstrategienfor Favrskov Kommune.Favrskov Kommune noterer sig, at der har været afholdt et møde på administrativt plan, hvorforslaget er blevet gennemgået og drøftet mere detaljeret. Et initiativ som Favrskov Kommunefinder meget positivt – de mange snitflader taget i betragtning.Det konstateres, at Århus Kommunes planer for fremtiden og kommunens overordnede udviklingsstrategiikke alene har meget stor betydning for Favrskov Kommune, men for hele denøstjyske vækstregion. Derfor finder Favrskov Kommune det overordentlig vigtigt, at der er enkontinuerlig, åben og konstruktiv dialog mellem Århus Kommune og Favrskov Kommune omsåvel langsigtede perspektiver som kortsigtede projekter og initiativer.Favrskov Kommune hæfter sig særligt ved de projekter, som har direkte relationer til FavrskovKommunes planlægning. Det drejer sig først og fremmest om forberedelsen og tilblivelsen afletbanen i Århus-området, udbygningen af det overordnede vejnet i og omkring Århus samtudvidelsen af Viborgvej. Dernæst drejer det sig om håndteringen af de fælles grundvandsinteresser.Favrskov Kommune noterer sig også, at Århus Kommune har ambitioner om at tiltrække50.000 nye arbejdspladser, 10.-15.000 studiepladser og ca. 50.000 nye boliger frem mod2030.Favrskov Kommune finder, at vækst i et sådant omfang uafvendeligt vil få konsekvenser forFavrskov Kommunes område. Ikke mindst fordi nogle af de betydeligste byvækstområder geografisker lokaliseret i ”nordvest-fingeren” mod Favrskov Kommune. Disse nye områder vil be-Side 12 af 194

tyde afledt bosætning og erhvervsaktivitet i Favrskov Kommune – og det vil forventeligt betyde,at der kommer yderligere fokus på mulighederne for friluftsliv og adgang til natur- og landskabsoplevelserfor bybefolkningen.Det er endvidere Favrskov Kommunes opfattelse, at de beskrevne udviklingstendenser vilmedføre en markant vækst i trafikken, både hvad angår privatbilisme og godstransport. Detnødvendiggør en samlet midt- og østjysk indsats for at få gennemført nødvendige udbygningeraf infrastrukturen omkring Århus. En letbane, der forbinder Århus City, havnen, universitetetog universitetshospitalet med boligkoncentrationerne i pendlingsoplandet, Lisbjerg, Trige, Søften,Hinnerup og Hadsten og en udbygning af Viborgvej er derfor blandt de højst prioriteredeprojekter.Favrskov kommune undrer sig imidlertid meget over, at planerne om en fremtidig letbaneforbindelsetil Hinnerup og Hadsten ikke nævnes i planstrategien. Derimod omtales behovet foren nærmere vurdering af mulighederne for at etablere letbane til Harlev, Skovby, Galten ogSilkeborg. Letbaneforbindelsen til Favrskov Kommune er alene nævnt i redegørelsesdelen ogher på linie med strækningen mod Silkeborg. Favrskov Kommune håber, at det er tale om enforglemmelse – og ikke, at Århus Kommune har ændret holdning til prioriteringen af letbanestrækningentil Lisbjerg og videre i retning mod Hinnerup og Hadsten.Favrskov Kommune finder, at der er flere områder, hvor en nærmere dialog mellem Århus ogFavrskov kommuner er påkrævet. Som eksempler kan nævnes planlægningen og koordineringenaf de tværkommunale natur- og rekreative områder samt landbrugs- og grundvandsområder.Favrskov Kommune noterer sig i den forbindelse, at Århus Kommune stiler mod at være selvforsynendemed drikkevand i fremtiden - og for Favrskov er dette en vigtig udmelding. Det registreres,at Århus Kommune har tre store vandværker i den nordlige del af kommunen(Truelsbjerg, Kasted og Ristrup). Ifølge de vedtagne indsatsplaner for disse tre områder,strækker de grundvandsdannende oplande til især Truelsbjerg og Kasted sig langt ind i FavrskovKommune. Grundlaget for indsatsplanerne er den nuværende tilladte oppumpede vandmængde,hvilket betyder, at en forventet befolkningstilvækst vil stille yderligere krav tilgrundvandsressourcen i forhold til det, der er indsatsplanlagt nu. Århus Kommunes planer ombyudvikling kan dermed influere på Favrskov Kommunes muligheder for fortsat og langsigtetbyudvikling netop i kommunens østlige del. Derfor finder Favrskov Kommune det meget vigtigt,at der sker en planlægningsmæssig koordinering mellem Århus Kommune og FavrskovKommune.Favrskov Kommune konstaterer med stor tilfredshed, at der ikke indgår etableringen af nye aflastningscentreeller andre større detailhandelscentre i Århus Kommunes Planstrategi 08. Detbetyder, at der ikke på detailhandelsområdet forventes ændringer i balancen mellem byerne iFavrskov Kommune, andre af Århus’ nabokommuner og centrene i Århus.Favrskov Kommune bemærker sig også, at der op mod Favrskov Kommune er udlagt en undersøgelseszonefor friluftsliv. Undersøgelseszonen vurderes umiddelbart at kunne fungeresammen med de planlægningsmæssige overvejelser, som Favrskov Kommune har for områdetomkring Lilleåen. Det vil i den forbindelse være en idé, at foretage en nærmere undersøgelseaf mulighederne for en planlægningsmæssig koordinering.Afslutningsvis bemærkes, at Favrskov Kommunes forslag til planstrategi er under udarbejdelseog forventes behandlet i Byrådet den 27. november 2007. I forlængelse heraf vil der kunnefremkomme yderligere forhold, som Favrskov Kommune vurderer at kunne have betydning forde planmæssige snitflader mellem Århus Kommune og Favrskov Kommune. Hvis det skulle blivetilfældet, så vil vi tillade os at vende tilbage for nærmere dialog.Side 13 af 194

Med henvisning til ovenstående ser Favrskov Kommune frem til et udviklende samarbejde medÅrhus Kommune og andre nabokommuner om planlægningen i det østjyske vækstområde.1.3 Århus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Århus C (Cirius 140)Mårslet Menighedsråd har over for Århus Stift afgivet høringssvar for så vidt angår forslagetom etablering af en “søsterby” til Mårslet.Stiftsøvrigheden henleder kommunens opmærksomhed på menighedsrådets bemærkningerom, at der fra begyndelsen bør afsættes arealer til kirke, kirkegård og kirkeligt aktivitetscenter.I det videre forløb vil såvel menighedsrådet som provstiudvalget og stiftsøvrigheden være opmærksompå forslag til kommuneplan og lokalplan med henblik på at sikre områder til kirkeligtbrug.1.4 Region Midtjylland, Projektafdelingen, Det Nye Universitetshospital, OlofPalmes Allé 15, 8200 Århus N (Cirius 174)Region Midtjylland har fremsendt kommentarer vedrørende Det Nye Universitetshospital, vedrørendeAmtssygehusgrunden og Århus Sygehus, Nørrebrogade.Det Nye UniversitetshospitalEt grønt åbent landskab omkring Det Nye Universitetshospital:Region Midtjylland ser med tilfredshed på, at forslaget til Planstrategi indeholder et forslag omet grønt åbent landskab omkring Det Nye Universitetshospital.Sikring af det åbne grønne omkring hospitalet er i fuld samklang med Region Midtjyllands visionfor Det Nye Universitetshospital. Respekten for de overordnede landskabsarkitektoniskeelementer går gennem tænkningen, både på det eksisterende hospital og i de projektforslag tilDet Nye Universitetshospital, regionen har modtaget fra de konkurrerende rådgiverteams, derp.t. byder på projektets gennemgående rådgivning.I forbindelse med den kommende lokalplanlægning for hospitalets første etape ser RegionMidtjylland frem til en dialog med Århus Kommune for at sikre de landskabelige og naturmæssigesammenhænge på arealerne omkring Det Nye Universitetshospital.InfrastrukturenDet understreges, at planerne for omlægning af IKEA-rundkørslen i forbindelse med den alleredebesluttede forlægning af Herredsvej giver et godt grundlag for en sikker og nem adgangtil og fra hospitalet. Tidsmæssigt harmonerer Århus Kommunes forventning om forlægning afHerredsvej i 2009 med regionens tidsplan for etableringen af Det Nye Universitetshospital.Også den planlagte letbane, hvor første etape blandt andet passerer Universitetshospitalet vilmedvirke til at sikre god tilgængelighed for alle til hospitalet.Bosætningsmuligheder ved LisbjergDet anføres, at i forhold til Det Nye Universitetshospital vil et nærliggende byområde med etvarieret udbud af bolig- og ejerformer, være en positiv faktor i forbindelse med blandt andettiltrækning af alle typer arbejdskraft til hospitalet.Kommunens byudviklingsstrategi om en række nye byer og omdannelse af eksisterende byområderses også som en kvalitet i forhold til det fremtidige boligudbud.Side 14 af 194

Regionen kan således fuldt ud tilslutte sig forslaget til Planstrategi i relation til Det Nye Universitetshospital.AmtssygehusgrundenRegion Midtjylland konstaterer med tilfredshed, at forslaget til Planstrategi indeholder et forslagom at udpege det tidligere Amtssygehus til et nyt byomdannelsesområde. Herudover harregionen hæftet sig ved Planstrategiens udmeldinger om mere tæthed. Dette ser Regionensom et godt grundlag for en byomdannelse af det tidligere Amtssygehus – et grundlag, der bådeimødekommer kommunens intentioner om en fortættet bydel og Regionens behov for atmuliggøre en anvendelse, der sikrer det bedst mulige økonomiske grundlag for etableringen afDet Nye Universitetshospital.Regionen har endvidere bemærket sig, at der for større og højt prioriterede omdannelsesområderskal udarbejdes en helhedsplan.Ifølge Regionens tidsplan vil samlingen af de somatiske sygehusfunktioner i Det Nye Universitetshospitalblive tilrettelagt således, at bygningerne på Tage-Hansens Gade er de første, derbliver fraflyttet, forventeligt omkring 2014. For at initiere denne proces har Regionen et ønskeom, at der i forslag til Kommuneplan 2009 indarbejdes en række overordnede rammer for områdetsanvendelse – således at disse rammer kan danne udgangspunkt for en arkitektkonkurrencetil konkretisering af områdets anvendelse og fysiske strukturer. Vinderforslaget kan herefterdanne grundlag for at udarbejde et mere detaljeret kommuneplantillæg med en helhedsplan/kvalitetshåndbog.Regionen har et ønske om, at der i kommuneplanens rammer skabes mulighed for etableringaf et blandet bolig- og erhvervsområde. Området ønskes omdannet med bebyggelse af bymæssigkarakter. Da arealet er udpeget til evt. at kunne rumme højhusbyggeri, ønskes fastlagten høj maksimal bebyggelsesprocent. Der bør etableres en ny adgang fra Regensburggade.Endelig ønskes mulighed for at disponere arealerne således, at de bygninger på grunden,der er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneatlasset, ikke vil være en hindring for velbegrundedeplandispositioner.Arealerne ved Århus Sygehus, NørrebrogadeOgså funktionerne på Århus Sygehus planlægges på længere sigt udflyttet til Det Nye Universitetshospitalved Skejby og arealerne bortsolgt.Regionen er enig med Århus Kommune i, at i takt med sygehusets udflytning til Skejby kansygehusområdet være en udvidelsesmulighed for universitetet. Foreløbig har universitetet vistinteresse for området. Fremtidige realitetsforhandlinger vil afdække, om universitetet har behovfor alle områdets bygninger eller, om der på dele af området kan planlægges for andre byformål.1.5 Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (Cirius199)Miljøcenter Århus har nogle enkelte kommentarer, således:Byvækstrategien på det korte og mellemlange sigtMiljøcenter Århus henleder opmærksomheden på, at Regionplan 2005, der er opretholdt somlandsplandirektiv, indeholder en ramme for kommuneplanens 12 års arealudlæg til byformål på1750 ha. Det fremgår af planstrategien, at der pr. 1. juli 2006 var en samlet restrummelighedpå ca. 1420 ha til byudviklingsformål i de rammebelagte arealer i Kommuneplan 2001. Rummelighedener imidlertid skævt fordelt på bolig- og erhvervsarealer.Side 15 af 194

Byvækststrategien på det lange sigtMiljøcenter Århus bemærker, at efterhånden som planerne for de nye byområder konkretiseres,skal de holdes op imod de statslige mål for byudvikling, som beskrevet i ”Oversigt overstatslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009”.Miljøcenter Århus er opmærksom på, at der forestår et omfattende afklaringsarbejde vedrørendeden langsigtede byudvikling herunder udformningen af de nye byområder. På det foreliggendegrundlag er det dog miljøcentrets vurdering, at den valgte byvækststrategi vil kunnerealiseres på en måde, der harmonerer med de statslige interesser i planlægningen.Ski- og wellnesscenter i SkæringPlanstrategien er vedlagt et bilag med 7 ”cases” herunder et forslag til blandt andet skidome,badeland, 1000 ferielejligheder, butikker og diverse wellnessfaciliteter på et ca. 30 ha stortareal i Skæring.Miljøcenter Århus bemærker, at forslaget umiddelbart er i strid med Regionplan 2005, der eropretholdt som landsplandirektiv. Ifølge regionplanens retningslinje 4.2 kan der ikke etableresstørre hoteller, feriebyer eller lignende i kystnærhedszonen, med mindre arealet allerede erudlagt til formålet. Retningslinien vil i givet fald skulle ophæves først.Under alle omstændigheder skal et sådant ferie- og fritidsanlæg lokaliseres efter sammenhængendeturistpolitiske overvejelser, og der skal foreligge en særlig planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.1.6 Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland, Thomas Helsteds Vej 11, 8660Skanderborg (Cirius 283)Vejdirektoratet anfører følgende:Strategien med cases omtaler forhold, som i givet fald vil vedrøre statsvejnettet m.v. inden forkommunen. Vejdirektoratet tager ikke principiel stilling på det foreliggende grundlag og har ikkebemærkninger til strategien, idet Vejdirektoratet ikke vurderer, at der er medtaget konkreteforhold, der kan vurderes konkret i forhold til nuværende og planlagte hovedlandevejsanlægm.v.Vejdirektoratets eventuelle bemærkninger i forhold til nuværende og planlagte hovedlandevejsanlægm.v., jf. statslig udmelding til kommuneplanlægning 2009, forudsættes i givet faldgivet senere ved den konkrete kommuneplanlægning med mulighed for konkret vurdering afplaner og rammer i forhold til hovedlandevejsforhold m.v.1.7 Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V (Cirius536)Direktoratet for FødevareErhverv har på vegne af Fødevareministeriet følgende kommentarertil planstrategioplægget:Det forudsættes, at den nye kommuneplan kommer til at omfatte bestemmelser om den fremtidigeanvendelse af det åbne lands areal- og naturressourcer, herunder:• At der er tilstrækkelige arealer som grundlag for en betydelig og lønsom produktion afsunde, varierede og sikre fødevarer.• At der er klare grænser mellem byerne og det åbne land.• At større husdyrbrug placeres, så der tages hensyn til naboer og natur- og landskabsværdier.Side 16 af 194

• At jordbrug fortsat giver mulighed for arbejdspladser og bosætning m.v. i landdistrikterne.Direktoratet finder – når jordbrug skal indgå i planen sammen med andre interesser, herunderbolig- og erhvervsudbygning, natur- og miljøhensyn m.v. – at kommunen bør lægge vægt på,at der ikke sker forringelser i jordbrugets struktur- og arronderingsforhold eller i mulighedernefor at vedligeholde og udvikle produktionsmulighederne for jordbrugserhvervet.Side 17 af 194

2. Organisationer og foreninger2.1 Fællesrådet for Sabro-Fårup v/Johannes Riis, Viborgvej 108, Mundelstrup,8471 Sabro (Cirius 3)Fællesrådet tager klart afstand fra og gør indsigelse mod samt stiller spørgsmål til planstrategiforslaget.Det anføres, at mens Århus Kommunes gældende boligpolitik opererer med maks. 35 boligerårligt i Sabro-området, lægger planstrategiforslaget op til et stort antal boliger i området, hvorinfrastrukturen er utilstrækkelig. Det anføres, at der med lokalplan 730 og 731 med i alt 255nye boliger blev givet tilsagn om en årrække uden nye boliger.Det nævnes endvidere, at rådmanden for Magistratens 2. Afdeling for 3 år siden har lovet bedretrafikforhold før mere byggeri, og at der er kapacitetsproblemer i børneinstitutionerne og påSabro-Korsvejskolen, som i øvrigt ikke udvides.Der anmodes om, at perspektivarealet øst for Sabrovej fjernes, samt at der tidligst om 8 årtages nye arealer i brug og da kun til parcelhusbebyggelser.2.2 Skødstrup Fællesråd v/ Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C, 8541 Skødstrup(Cirius 81)Skødstrup Fællesråd (SF) er generelt positiv over for planstrategiforslaget. SF finder dog, atder bør indarbejdes en udvidelse af det eksisterende erhvervsområde i lokalområdets sydligedel, så det kommer til at omfatte de arealer, der ligger omkring motorvejsudfletningen. Somargumenter anføres:• At der mangler nye erhvervsgrunde i Løgten-Skødstrup-området, da det eksisterendeområde er fuldt udbygget.• At der ikke ønskes erhvervsudvikling nord for Løgten, da det vil give trafik gennem Løgten.• At nærheden til motorvejssystemet vil betyde, at tung trafik gennem byområdet undgås.• At den lokale erhvervsforening nærer et stærkt ønske om erhvervsudvikling mod syd.• At den lodsejer, som ejer størstedelen af det pågældende område, er interesseret i enerhvervsudvikling og forventes at ville medvirke i et samarbejde med fællesrådet omudviklingen.2.3 Stautrup Lokalråd v/ formand Gert Aarslev, Jarlsmindevej 32, Stavtrup,8260 Viby J (Cirius 89)Stautrup Lokalråd (SL) skriver om et grønt areal nord for Tornhøjvej i Stautrup. Det anføres,at SL i slutningen af 1990’erne traf en aftale med den daværende stadsgartner om, at Kommunenskulle reducere antallet af selvgroede træer i området og derefter foretage slåning medfingerklipper sidst på sommeren og derefter fjerne det afslåede materiale efter nogle få ugerstørring. SL skriver, at praksis for et par år siden er ændret, så der nu foretages slåning medslagleklipper uden efterfølgende fjernelse af det afslåede materiale.Af hensyn til et ønske om at fremme den naturlige vegetations artsrigdom og begrænse opvækstenaf næringskrævende arter, buske og træer, ønsker SL, at den tidligere aftalte slåningspraksisgenoptages. Lokalrådet tilbyder at indgå i en dialog om detaljerne i den fremtidigepleje og vedligeholdelse af arealet.Side 18 af 194

2.4 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/ Jørgen Bak, Kirkebakken 23,8330 Beder (Cirius 277)Det mest markante, set fra Beder, Malling og Ajstrup’s synsvinkel, er forslaget om nye byervest for Malling i den præsenterede ”byvækstmodel”, der vil betyde en befolkningsvækst i områdetpå op mod 20.000 borgere. Alternativt præsenteres en ”byvækststrategi”, der blot betyderen vækst på nogle få hundrede borgere i lokalområdet. Set med de lokale øjne er forskellenmeget voldsom.Kommunens forslag er blevet diskuteret på et borgermøde med 100 deltagere fra lokalområdet– hvor man efter en præsentation diskuterede planstrategien i mindre grupper. Efterfølgendehar arbejdsgrupper udarbejdet kommentarer til dette høringsbidrag.I lokalområdet og arbejdsgrupperne er der både argumenteret for-ny-by og imod-ny-by.Derfor er det valgt at præsentere disse to sæt holdninger hver for sig. Denne grundlæggendesynsvinkel præger også kommentarer til infrastruktur, miljø og naturforhold, som således behandlesud fra begge synsvinkler.Til sidst præsenteres kort et forslag om at udbygge Egelund til det store idrætsanlæg i ÅrhusSyd. En udbygning er principielt set uafhængig af byvækstmodellerne, selvom et større befolkningstalnaurligvis vil styrke argumentet for udbygningen af Egelund.Endelig knyttes en kommentar til en eventuel Kattegatforbindelse.1. Kommentarer med udgangspunkt i ”For-ny-by”Helt overordnet er den gennemgående holdning, at hvis der skal være så markant en befolkningstilvæksti området, skal det ske i form af én samlet by med op mod 20.000 borgere fremfor to byer, som skitseret i forslaget. Begrundelsen er, at kun den store samlede by – på sigt –vil kunne bære et markant bycentrum med et varieret forretningsliv, kulturudbud med mere.Sammen med de eksisterende byer, Beder, Malling og Mårslet – adskilt fra den nye by medgrønne korridorer – vil der være tale om en samlet befolkning på 35.000 mennesker, svarendetil byer som Helsingør, Viborg og Holsterbro.Gruppen finder, at det er en god idé at starte på bar mark frem for at fortsætte med løgringevækstpå de eksisterende byer – ofte med meget uhensigtsmæssige gener til følge, som skævebystrukturer og infrastrukturmangler i form af manglende muligheder for etablering af vejeog stier samt manglende mulighed for udvikling af bycentre.Etableringen af en ny by bør forberedes grundigt. Det er en absolut forudsætning, at der afholdesarkitektkonkurrence med sigte på at få en bred saglig gennemgang af områdets mulighedersamt for at få nye spændende idéer til udformningen af en ny by. Variation i bebyggelsenvægtes højt, således at den nye by vil indeholde en varieret boligbebyggelse, med en begrænsetudstrækning af de enkelte områder.Et så stort byområde skal naturligt have det fulde net af serviceinstitutioner: kulturcenter,fuldt udbygget kommunal borgerservice, svømmehal, sportshaller, stadion, kirke og børne- oguddannelsesinstitutioner, incl. et gymnasium.Hvis en realisering af ny by skal nyde fremme, bør lossepladsreservationen sydøst for Mallingopgives, da den ikke harmonerer med en ny by.1.1 Infrastruktur1.1.1 Veje og stierDen nye vejstruktur i området skal planlægges ud fra klare vejregler for området.Side 19 af 194

Oddervej og Beder-Bering vejen vil få status af gennemfartsveje – det vil sige veje med adskiltekørebaner og med cykelstier til lette trafikanter. Og vejene skal have tilstrækkelig kapacitet.Der skal opbygges et net af fordelingsveje, som leder trafikken ud til gennemfartsvejene. Fordelingsvejenehar som udgangspunkt også cykelstier.Lokalveje skal forbinde de enkelte områder og hænge sammen med lokalvejene i de nye oggamle byområder. Vejnettet skal indrettes, så man højst kører 4 minutter på lokalveje og 5minutter på fordelingsveje, før man er på en gennemfartsvej. Den lette trafik skal adskilles fraden tunge, ligesom der skal etableres niveaufri passager af de større veje.Kun med en klar klassificering af vejnettet kan man få et sikkert vejnet.Oddervej må på sigt forventes udbygget til 4 spor og krydsene skal være sikre. Det er væsentligt,at der bliver etableret rundkørsler eller lyskryds ved udkørslerne fra Beder og Malling.Den nye by bør planlægges samlet fra begyndelsen, så der skabes et cykelstinet, der giver ensikker og kort forbindelse mellem alle de vigtige mål i byen. Stiforbindelser bør være kortereend tilsvarende vejforbindelser. Stiforbindelserne skal også bekvemt kunne føres til Beder,Malling og Egelund og vigtige rekreative mål. Endelig skal der være gode stiforbindelser tilstoppesteder for den kollektive trafik.1.1.2 Kollektiv trafikKollektiv trafik bør være billigere end individuel trafik. Der skal opbygges god offentlig transportsåvel til og fra området som internt i området. Den kollektive trafik skal have mangestoppesteder og have god service. Der skal altid være siddeplads til alle over længere afstande.Det er meget vigtig med udbygning af den offentlige transport vestover. Den kollektive trafikskal være hyppig. Der bør maksimalt være 10 minutter mellem afgange, måske en anelsemere i ydertimerne, dog aldrig over en halv time.Endelig kan fremadrettet tænkes i andre alternativer, fx batteridrevne biler, der kører på enspecialbygget vej – der er billigere at anlægge end en letbane.1.2 ErhvervDen nye by skal være en fuldgyldig by med en bykerne og et handelscentrum, hvor der blandtandet er fler-etages huse. Der skal være mulighed for forskellige erhverv. Dog er arealer til industrinok ikke så påtrængende.Den største arbejdsplads i lokalområdet er Dansk Center for Jordbrug. Der bør tages hensyntil, at denne virksomhed kan fortsætte. Især dens aktiviteter på Nymarksvej bør tages med ibetragtningerne.1.3 NaturenDet er vigtigt, at der ligesom skitseret i forslag til Planstrategi, holdes fast i, at naturen i områdetskal være varieret og sammenhængende. Der bør planlægges udvidelse af vådområder iGiber Å systemet og Solbjerg Sø området, og derudover samspil med skovrejsning. Der skaltages særlige hensyn til padderne i området. Naturkvaliteten skal tænkes ind i ”nærnaturen” –naturen i haver, byparker, hegn og krat.Det øgede indbyggertal vil betyde et kraftigt øget pres på naturen. Det er derfor vigtigt attænke i:• Robust natur, som kan holde til stort slid.• Der skal etableres mange stier o.l., som vil tage den største del af presset.• Plads til beskyttede natuområder, som holdes fri for menneskeligt rekreativt slid, fxNorsmindefjord.Side 20 af 194

• Aktiviteter, som giver befolkningen mulighed for et kig ind i den ”uberørte” natur, fxved hjælp af udsigtspunkter og videokamera. Et slags minimuseum, hvorfra man kanopleve den uberørte natur uden at forstyrre den.I områder, der udlægges til ny by, skal der tages hensyn til eksisterende naturelementer somf.eks. træer, grupper af træer, vandhuller, vådområder, hegn o.l. De skal tages ind i byplanlægningensom nærnaturområder for byboerne.Der skal generelt tænkes natur ind i byområdet, gerne blandt andet med anlæg af hundeskove.1.4 MiljøetByudvidelsen skal være bæredygtig, både fysisk/miljømæssigt, socialt og i princippet ogsåøkonomisk. Men kan det ikke lade sig gøre økonomisk, skal der tilføres midler, så den fysiske/miljømæssigeog sociale bæredygtighed kan prioriteres og opbygges med henblik på, atdet kan blive økonomisk bæredygtigt på sigt.Byudvidelsen være CO 2 neutral (med henvisning til byrådets budgetforlig 2008). Det betyder,at man skal finde CO 2 neutrale: byggematerialer, drift af bygninger og transport for den befolkning,som skal bo i området.2. Kommentarer med udgangspunkt i ”Imod-ny-by”2.1 GrundvandKommunens forslag om placering af en ny by vest for Malling baserer sig blandt andet på enrække undersøgelser af vandforholdene i området. Det er gruppens formodning, at der er taleom ældre undersøgelser. Der er netop for nylig foretaget vandmålinger i området.Gruppen vil gerne høre, om der foreligger helt friske vandundersøgelser samt geologiske undersøgelseraf området, der understøtter ovenstående formodning samt orienteres om disseresultater.Er kommunen opmærksom på, at det område, som er tænkt til placering af ”ny by”, i dagsandsynligvis leverer vand til vandreservoirer, der er øst for området?Hvor stort et område skal der til for at sikre tilstrømning til vandreservoirerne?Hvor skal boringerne være til de nye borgere i en eventuel ny by vest for Malling?Gruppen gør opmærksom på, at boringer i området dokumenterer, at der er rent vand i detberørte område. Det betyder, at landbrugsproduktionen i området således foregår uden målbarforurening af vandet.2.2 LandbrugsproduktionIfølge kommunens planer ønsker man at bevare og sikre landbrugsproduktion syd for Århus,jf. blandt andet de igangværende undersøgelser om dette i kommunalt regi. Sikringen af landbrugeter i modstrid med kommunens scenarier om ny by i den udstrækning, som ”byvækstmodellen”beskriver.I dag er der en god harmoni mellem større landbrug, små husmandssteder og huse samt mindreerhverv.I det berørte område vest for Malling er der en række meget moderne og store landbrugsvirksomheder– flere af disse er bygget op gennem flere generationer.Side 21 af 194

Gruppen protesterer på det kraftigste mod placering af en ny by i dette område, da det ikkeblot vil ødelægge disse velfungerende danske virksomheder, men også ødelægge en kulturarv iområdet.2.3 NaturenDet åbne land og den dyrkede jord bidrager til at understøtte det varierede landskab, som ersyd for Århus med en variation af skov, marker med forskellige produktioner (der skifter karaktermed årstiderne), vandhuller, små krat, bakker og lange udsyn til horisonter, hvor lysetofte er helt specielt.For beboerne i området udgør denne variation en stor herlighedsværdi, ligesom det har storbetydning for dyrelivet med vildtbestand, en stor mangfoldighed af frøer m.v.I tilfælde af, at kommunen beslutter at bygge en helt ny by med ca. 15.000 indbyggere vestfor Malling, peger gruppen med bekymring på det ekstra pres, slitage og den ekstra trafik, detvil forårsage til kysten og skovene syd for Århus, som allerede i dag er meget brugt.Forventer kommunen, at de rekreative områder kan klare en sådan voldsom udbygning uden,at det går ud over naturen og dyrelivet?Hvorledes forventer kommunen, at trafikken skal reguleres gennem Malling og Beder til kysten?2.4 InfrastrukturIgennem en række år er der sket en udbygning af de bestående bebyggelser i Beder, Mallingog Mårslet. Det tidligere Århus Amt, nu Århus Kommune, har igennem mange år talt om densåkaldte ”Beder-Bering vej”. I dag er der et fuldstændigt uacceptabelt trafikkaos til og fra motorvejenad Tisetvej, Tiset by og Hovvejen med hurtigtkørende pendlere samt tung godstransporttil og fra de nævnte byer og Odderområdet. Tilsvarende er der en kaotisk trafik i Mårsletefter den seneste udbygning. Den omfattende trafik på begge veje udgør i dag en stor fare forskolebørn og cyklister i området.Det er et absolut krav, at Beder-Bering vejen etableres snarest muligt for at lette dette akuttepres og de farlige trafiksituationer!Endvidere opfordrer gruppen kommunen til at etablere rundkørsler ved udkørslerne til Oddervej,da der i morgentimerne er et stort trafikalt problem på disse steder.Uanset om der bliver peget på byvækstmodellen med en ny by eller byvækststrategien med enyderligere udbygning af Malling og Mårslet, peger gruppen på, at kommunen som det allerførstebør sikre en betydelig mere omfattende og velfungerende infrastruktur.Beder-Beringvejen vil ikke være en tilstrækkelig løsning, som det ellers skitseres i oplægget.Der bør således i scenarierne gøres opmærksom på de ekstraomkostninger, der vil være forbundetmed denne trafikale udbygning.2.5 By-ambitioner i forhold til aktuelle presserende udfordringerÅrhus Kommune har mange visioner og ambitioner. Gruppen har imidlertid vanskeligt ved atforstå, hvorledes kommunen på samme tid vil kunne finansiere:a. En folkeskole af høj kvalitet, der sikrer bedre resultater end hidtil, så 95 % af alle ungefår en ungdomsuddannelse.b. Gennemførsel af en akut og højst nødvendig renovering af folkeskoler og andre kommunaleinstitutioner (der p.t. er fuldstændig nedslidte).c. Udbygning af institutionsdækningen i kommunen, hvor der i dag er pres på.d. Sikring af en velfungerende og god ældresektor.e. En gennemgribende renovering af kommunens kloaknet (yderst bekostelig).f. En omfattende byudvikling på havnen (meget bekostelig)Side 22 af 194

g. Osv., jf. planer og visioner.og:h. Byudvikling flere steder i kommunen på samme tid med etablering ikke blot af byggegrunde,men af alle de rekreative, kulturelle og sociale faciliteter og institutioner, derhører til en ny-etablering af en by.Gruppen foreslår kommunen, at man udnytter kommunens egne jorder samt i højere grad udbyggeri de mere bynære områder tættere på Århus (hvor der ikke samtidig skal bekostes nyinfrastruktur, nye institutioner og ske belastning af det ydre vejnet m.v.).Endelig anbefaler gruppen kommunen at se positivt på de henvendelser, der er fra landmænd,som i forvejen har mistet dele af deres jorder til kommunen, om evt. opkøb af de resterendejorder.Det er utopi at forestille sig, at kommunen kan bygge nye byer, uden at det går ud over punkternea-g. Gruppen er således bekymret for, om eksempelvis skoler, kulturelle tilbud m.v. iMalling, Mårslet og Beder (blandt andre) vil komme til at betale prisen for de nye byer.Gruppen er endvidere bekymret for, at de eksisterende byer kan risikere at blive til sovebyeruden forretningsliv m.v., såfremt der bygges en by med 15.000 indbyggere.2.6 TidsplanGruppen tager som nævnt kraftigt afstand fra kommunens planer om etablering af en ny by iMallingområdet.Såfremt kommunen alligevel skulle beslutte sig for at gennemføre sine planer om en ny byvest for Malling, er det af afgørende betydning, at ingen stavnbindes i en længere periode.De berørte beboere i området insisterer derfor på, at der fastlægges en klar tidsplan for – ogstillingtagen til:• Her og nu: dispensationer for etablering af spildevandsrenseanlæg (indtil afklaring ersket).• Overordnet tidsplan for udbygningen af byen trin for trin.• Afviklingen af området/salg til kommunen (betingelser, progression for afvikling m.v.).• Hvordan det forhindres, at landbruget stækkes i perioden op til den dag, driften måtteskulle afvikles.3. Udbygning af Egelund som aktivitetscentrumI planstrategien peges der på, at der skal etableres tre store idrætsanlæg i den nordlige, vestligeog sydlige del af kommunen på 10-20 ha.Fællesrådet ser området omkring det eksisterende anlæg i Egelund som det naturlige sted fordet sydlige anlæg – til udvikling af idræt, kultur, wellness og sundhedsfaciliteter. En umiddelbarstyrkelse vil være etableringen af et kulturhus her og nu med bibliotek, sundhedscenter oglignende. Der skal være en stor ”parkeringsplads” lige syd for Nymarken i naturlig forlængelseaf Egelund mod vest – vejen skæres over, så Egelund vokser ud mod vest. Bredgade og BederLandevej får derved endestation her, dog med mulighed for at krydse ”idrætspladsen”. Pladsener opbygget med masser af grønne områder ind imellem og med udendørs faciliteter som petanque,beachvolley, skater & rulleskøjtebaner, samt isbane og skibakke til vinteraktiviteter.Dette vil give plads til udvidelser af eksisterende bygninger i Egelund. Der bliver behov for fleremødelokaler, nye café- og tilskuerområder, større udvidelse af svømmeanlæg med vandland,handicapbassiner og øvebane med internationale mål, squash baner, motionscenter,spinding lokale, wellness service – den slags faciliteter, der nu og senere vil blive efterspurgt.Det er vigtigt at bevare Egelund som ”samlingsstedet”, da der ellers er fare for, at det socialeliv dør ud. Folk bliver mere og mere individualister og dyrker mere og mere ”ensomme”Side 23 af 194

sportsgrene. Derfor skal der flere til for at holde ”klublivet” på et passende niveau. Her er detogså vigtigt, at alle faciliteter i området kan tilgås fra nettet. Man skal kunne bestille baner,services, oplevelser og mad samt kunne betale efter forbrug. Der skal med andre ord også væreet samlingssted på nettet.Der skal være gode stiforbindelser til stoppesteder for den kollektive trafik, både i øst/vest og inord/syd retning. Beder-Bering vejen bør have en niveaufri skæring af Odderbanen til idrætsanlægget.Ligeledes kan den nære placering i forhold til det nationale ridecenter på Vilhelmsborg udviklesog udnyttes.Egelund trækker i dag medlemmer fra flere af de nærliggende byer i området. Dette kunnestyrkes ved denne udvikling.KattegatforbindelsenEfter Fællesrådets opfattelse er det i det tidsperspektiv, som planstrategien beskæftiger sigmed, relevant at gøre sig tanker om en eventuel ny kattegatbro og lokalområdet Beder, Mallingog Ajstrup. Broen vil sandsynligvis både skulle betjene biler og tog og skal på land forbindeshenholdsvis med motorvej E45 og med det øvrige jyske tognet – så ruterne vil komme tilat krydse lokalområdet. Der bør derfor afsættes mulige korridorer til disse færdselsårer og anlægallerede nu.2.5 Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd, v/ Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev, 8520Lystrup (Cirius 293)Fællesrådet har følgende bemærkninger til det fremlagte oplæg til Planstrategi 2008 og Agenda21:Det overordnedeOverordnet er Fællesrådet enige i planens generelle betragtninger og i, at det er nødvendigt atplanlægge med helt nye byer. Men det er vigtigt at holde fast i, at de eksisterende byers byggemulighederskal udnyttes først, og – meget væsentligt – opførelse af nye byer må ikke føretil en nedprioritering af færdiggørelsen af de eksisterende byer, med fortove, stier osv. De’gamle’ byer er jo bygget med lokalplan efter lokalplan gennem mange år, og kan meget velmangle et helhedssyn.Fællesrådet finder det væsentligt, at man som planen viser, bibeholder de grønne kiler mellembyerne. Den nære kontakt til det åbne land skal opretholdes.Fællesrådet finder det afgørende, at letbaneprojektet bliver gennemført så hurtigt som muligt.Den er en forudsætning for, at beboerne i de nye byer – såvel som i de gamle – kan kommehurtigt frem og tilbage mellem bolig og arbejdsplads, og at den tiltagende opstuvning på indfaldsvejenei myldretimerne kan mindskes. En enkelt linie gør det ikke, der skal være en håndfuldlinier, så hele kommunen kan blive dækket. Hvor letbanen krydser eller er tæt på en indfaldsvej,bør der anlægges overvågede P-pladser, hvor pendlere kan sætte bilen og tage togetdet sidste stykke. For at dette kan blive attraktivt for pendlerne, er det nødvendigt med megethyppige afgange for letbanen.Studerende vil som bekendt gerne bo i byens centrum. Da dette jo ikke er muligt, vil en placeringaf nye ungdomsboliger tæt ved letbanestationen, være en god mulighed. Dette kan dertages højde for i planlægningen af de nye byer.Det lokaleSide 24 af 194

Fællesrådet er enig i, at området syd for Elev er ideelt til ny bebyggelse. Infrastrukturen og denaturgivne forhold gør, at området kunne blive et endog særdeles attraktivt beboelsesområde,med udsigtsforhold, som ikke findes bedre i Århus kommune. Man hører somme tider, at Århusikke kan tilbyde virkelig attraktive byggegrunde, og at folk af den grund søger til Skanderborgeller andre steder. Elev vil til fulde kunne matche disse muligheder, med udsigt til Engsøen,Kalø Vig, Mols og Samsø. Og med flere bynære skove i umiddelbar nærhed. En kommende bebyggelseskal derfor indpasses nænsomt i den storslåede natur. En idekonkurrence kunne væreen interessant måde at afdække områdets muligheder på.Fællesrådet er særdeles betænkelige ved den kraftige bebyggelse, som er vist i eksempelheftet,og finder også, at man bør overveje at sætte bebyggelsesgraden ned i forhold til planstrategiheftetsforslag. I så fald kan det nærliggende Lystrup Center betjene borgerne med de’bymæssige fornødenheder’.Den lokale infrastrukturI forbindelse med udviklingen af en ny by ved Elev med 4.000 – 7.000 indbyggere, er det vigtigt,at der tidligt i planlægningsfasen tages højde for den væsentligt øgede trafikmængde.Infrastrukturen bør udvikles så den understøtter byudviklingen, og således tager højde forstigningerne i den fremtidige trafik, såvel bolig og arbejdsstedstrafik som trafikken i øvrigt.I ”Forslag til Planstrategi 2008” er anført, at placeringen af nye byer og større byvækstområderi blandt andet den nordlige del af kommunen, forventes at fordele den stigende trafik ligeligtpå stort set alle større indfaldsveje.Med en tilvækst på 4.000 – 7.000 indbyggere i et område med små og kringlede veje - somomkring det aktuelle område i Elev - vil det indebære, at der skal ske en væsentlig opgradering- herunder ændring, af flere af de mindre veje i området, ligesom også flere af indfaldsvejenemå forventes at skulle opgraderes.Som trafikveje til og fra området kunne følgende muligheder indgå:A.En forbindelse Elstedvej – Elevvej til Randersvej i Lisbjerg.I den relation har Fællesrådet tænkt på, at der med et samlet underlag på ca. 40.000 indbyggere(Lisbjerg, Lystrup, Elsted og Elev) kunne dannes baggrund for placering af et gymnasiumet hensigtsmæssigt sted omkring denne linieføring.B.En forbindelse Høvej – Petersmindevej til Lystrupvej i Lystrup.Der kan her relateres til et projekt, kaldet: ”Høvej, forlængelse til Lystrupvej, sydom Lystrup”,hvor der indtil for nylig har været afsat midler til forprojektering.C.I en samlet vurdering af det forventede trafikbillede, bør muligheden for en evt. yderligere tilslutningtil motorvejen indgå.En sådan tilslutning kunne overvejes etableret ved motorvejens km-angivelse 5.600, Terp.Den kollektive trafik bør tænkes ind i planlægningen, som et attraktivt alternativ til biltrafikken.Linieføringen bør tilpasses byudviklingsplanerne, så intentionerne om et hurtigt transportmiddelkan opfyldes.Med baggrund i den nye cykelhandlingsplan, bør cykelstier prioriteres ind i planlægningen,blandt andet med henblik på at tilvejebringe sikre skoleveje.Side 25 af 194

Fællesrådet ser frem til et fortsat samarbejde om områdets udvikling.2.6 Mårslet Fællesråd v/ Ivan Dybvad, Gyldenkronesvej 37, 8320 Mårslet (Cirius369)Mårslet Fællesråd (MF), der har deltaget i forløbet under udarbejdelse af forslag til Planstrategi2008, har som processtyrer under offentlighedsfasen forestået, at en projektgruppe har bearbejdetmaterialet. Projektgruppens arbejde fremsendes som høringssvar.Projektgruppen har bestået af 31 personer og var ved opstartsfasen åben for alle, som havdelyst og energi til at deltage i arbejdet.Med udgangspunkt i det lokale har fokus været rettet mod følgende hovedelementer:• For eller imod en tæt placering på Mårslet af den kommende Beder-Bering vej.• For eller imod placering af ny by syd for Mårslet.• For eller imod udbygning af Mårslet.Processen fortsatte med, at deltagerne valgte sig ind på et eller flere temaer. Det er produktetaf arbejdet fra 6 grupper, som udgør høringssvaret. 2 af grupperne har fokuseret på ”for ellerimod en tæt placering på Mårslet af den kommende Beder-Bering vej”.De forskellige høringssvar er paritetiske. Forskelligheden i tilbagemeldingerne udtrykker blot31 personers forskellige opfattelse af tingene.Gruppe 1. For placeringen af Beder-Bering vejen tæt på MårsletAt Mårslet mangler trafikmæssig aflastning, kan de fleste i byen blive enige om.Alligevel er det en kendsgerning, at byen er delt omkring løsningen af dette problem.Nogle mener f.eks., at løsningen overvejende består i at anlægge en vej gennem byens grønneparker/grønne områder frem for en Beder-Bering vej udenom og i nærheden af Mårslet. Deønsker Beder-Bering vejen så langt væk fra Mårslet som muligt, da de mener, at det blandtandet risikeres, at den bliver første etape af en kommende Kattegat-forbindelse i form af motorvejm.v.Andre mener, at Beder-Bering vejen skal udformes og placeres, så den bliver en vej af lokalinteresse set fra en Mårslet-synsvinkel. Beder-Bering vejen skal anlægges således, at Mårsletkan drage størst mulig nytte heraf, samtidig med at generne, især støjen fra den minimeres.Beder-Bering vejen bør placeres i hensigtsmæssig afstand fra byen således, at den størst muligebarriereeffekt/tiltrækningseffekt opnås.Gruppen lægger vægt på den erklærede hensigt om, at vejen skal anlægges som en ”stor vej”og ikke som en større kategoriseret vej i form af en trafikvej eller en motorvej. Fra Mårsletkræves, at man holder fast ved dette udgangspunkt.Herudover foreslås følgende for at minimere generne:• At der fra Beder-Bering vejen og til de nærmeste nye udstykninger på Mustrupvej ogNymarks Allé bliver tilstrækkelig afstand. Dog bør vejen ligge tættere på Mårslet endTestrup, da flere borgere fra Mårslet end fra Testrup må formodes at have interesse i atbruge den.• At der laves støjdæmpende foranstaltninger.• At der skiltes med max. 70 km/t af både sikkerhedsmæssige og støjmæssige årsagerrundt om Mårslet.Side 26 af 194

• At der etableres rundkørsler, hvor vejen krydser Nymarksvej, Tandervej, Mustrupvej ogTestrupvej.• At der ved Testrupvej samtidig etableres gode forbindelser til/fra skole, idrætshal ogden kommende multihal.• At der etableres cykelsti i begge retninger langs vejen og i rundkørslerne.• At kommende cykelstier på de veje, der krydser Beder-Bering vejen til/og fra Mårsletf.eks. Testrupvej, føres under Beder-Bering vejen.• At bæltet mellem vejen og husene i samråd med beboerne etableres som grønt områdemed rekreative formål.• At der i rundkørslerne etableres noget smukt for øjet.Det er yderst vigtigt, at tilslutningsvejene anlægges således, at mængden af syd-nord gåendetrafik gennem Mårslet via Tandervej/Hørretvej ikke stiger. Ikke mindst vil dette være relevant,hvis der laves en ny by syd for Mårslet. Det bør i stedet være attraktivt at køre udenom byenvia Beder-Bering vejen.Under disse forhold håber gruppe 1, at Beder-Bering vejen kan medvirke til at afhjælpe dehyppige trafikproblemer i Mårslets midte. Derudover afventer gruppen gennemførelse af decentrale punkter i MFs trafiknotat (især til gavn for de bløde trafikanter) og gennemførlige løsningerpå trafikproblemerne i byen via de forhandlinger, Fællesrådet har igangsat med ÅrhusKommune.Gruppe 2 – Indsigelse imod ”Ring 3” tæt på MårsletSom borgere i Mårslet gøres indsigelse i forhold til Beder-Bering vejen med en tæt linieføringumiddelbart syd og vest for byen.Byen var stillet en forbindelsesvej til motorvejssystemet i udsigt. I stedet foreslår kommunennu en ”højklassevej”. Det er gruppens udgangspunkt, at sådanne regionale og statslige trafikforbindelsermå være til mindst gene for almenvellet. Det samme må selvsagt gælde, hvis”Ring 3” anlægges som en stor trafikeret vej.Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der er tilstrækkeligt med frie arealer, der erubeboede eller mindre beboede længere mod syd. En sydligere linieføring vil ligeledes optimereen eventuel Kattegat-forbindelse.Gruppen peger på følgende markante uhensigtsmæssigheder ved en linieføring tæt på Mårsletog mellem Testrup og Mårslet:• Et så stort vejanlæg vil medføre markante støj- og forureningsgener for hele Mårslet –hvilket yderligere forstærkes af anlæggets placering i forhold til fremherskende vindretninger.Der gøres opmærksom på, at placeringen af ”Ring 3” tæt på Mårslet formodentlig vilvære i strid med intentionerne i ”Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007”.At der allerede dør flere af trafikken end i trafikken, kan man få yderligere bestyrket afInfrastrukturkommissionens notater, som Danske Regioner har anvendt til at beregne,at der på årlig basis dør ca. 4.000 mennesker af forureningen fra trafikken – hvilket erca. 10 gange så mange, som dør i trafikken.• Siden Beder-Bering vejen blev lanceret, er der sket en stor udbygning i den sydvestligedel af Mårslet. Afstanden mellem Testrup og Mårslet er blevet væsentligt mindsket.Økonomisk vil en placering tæt på bebyggede områder medføre langt større kravtil støjdæmpende foranstaltninger.• Den daglige trafik i Mårslet løses ikke ved hjælp af en ”Ring 3” tæt på byen, idet ”Ring3” primært vil lede trafikken fra de omliggende byer over til motorvejsnettet.Der er således fortsat behov for en ny indre trafikstruktur i Mårslet, idet skole, institutionerog indkøbsmuligheder overvejende er placeret i bymidten.Gruppen er klar over, at Mårslet Fællesråd igennem 3-4 år har arbejdet på at få Beder-Side 27 af 194

Bering vejen tæt på byen.Fællesrådet og dets trafikudvalg opererer i dets trafiknotat med, at et sådant vejanlægkun vil flytte ca. 150 biler ud i forhold til en daglig døgntrafik på 5.000 biler. Fremkomstenaf alternative officielle grupperinger, der vil ændre kursen på byens trafikpolitik,som f.eks. Foreningen www.8320.dk, understreger, at der er divergerende opfattelser iforhold til Fællesrådets trafikpolitik.• Testrup og Mårslet hører sammen skolemæssigt og foreningsmæssigt. Med en højklassetringvej mellem de to byer vil muligheden for, at børn og unge fra Testrup ved egenhjælp kan opsøge skole- og idrætsfaciliteter i Mårslet, nedsættes markant. Og der ernetop vedtaget at etablere en cykelsti mellem de to byer for at sikre adgangen mellemMårslet og Testrup.På baggrund af disse argumenter anmodes kommunens professionelle by- og vejplanlæggereom at undersøge den reelle struktur i Mårslets trafikproblemer samt at anvise reelle løsninger.Der gøres opmærksom på, at de seneste undersøgelser viser en intern genereret trafik på 85%. Byen har kun én vej – Tandervej/Hørretvej, der forbinder byens nordlige og sydlige halvdelover Giber Å.Endvidere gøres opmærksom på, at Århus Kommune ejer jord, hvor på en alternativ indre byvejkan forbinde Mårslets nordlige og sydlige halvdel. Dette vil kunne aflaste den gamle snoedelandsbyvej og skolevej, der i dag har megen trafik, og som er meget farlig i forhold til, at skolebørnkan nå sikkert frem på egen hånd til skolen.Gruppe 3 – Ja til nye byer syd for MårsletGruppen støtter forslaget om at anlægge to nye byer på bar mark syd for Mårslet, frem for enudbygning af det nuværende Mårslet. Imidlertid skal forskellige betingelser være opfyldt for, atde nye byer bliver en succes.Grundlæggende overvejelserEn yderligere udbygning af Mårslet i stil med de seneste års store anlæg af nye kvarterer, vilgøre byen så stor, at det vil spolere oplevelsen af Mårslet som en samlet helhed og give enuacceptabel stor belastning af byens servicefunktioner.Anlæg af nye byer er et godt alternativ. Desuden kan anlæg af nye byer i kombination medBeder-Bering vejen bidrage til en løsning af de nuværende problemer med meget trafik i Mårsletmorgen og aften.En alternativ udbygning af Mårslet mod nord (mod Tranbjerg) vil efter gruppens opfattelse ikkeløse nogle trafikproblemer, men blot give mere trafik på de nuværende lokale veje i og omkringTranbjerg. Desuden vil en udbygning af Mårslet mod nord skabe ny trafik ind og ud afdet centrale Mårslet.Endvidere vil en udbygning mod nord reelt føre til, at Mårslet og Tranbjerg vokser sammen.Det er vigtigt at fastholde byerne med en klar geografisk identitet og fastholde det åbne landmed dets æstetiske og rekreative værdi.Af samme grund mener gruppen, at der skal være en bræmme af åbent land eller skov mellemMårslet, Beder-Bering vejen og de nye byer.Byggetakt og størrelse af byerneEn første grundlæggende forudsætning er, at de fundamentale servicefaciliteter står klar, nårde første beboere i den nye by flytter ind. Det gælder især første etape (med de yngste klassetrin)af den lokale skole, daginstitution til de mindre børn og letbanen med tilhørende stationer.Side 28 af 194

På andre områder kan Mårslet i en overgangsperiode fungere som serviceby for den nye by,der ligger nærmest Mårslet. Det forudsættes dog, at kommunen sørger for en udbygning af denødvendige faciliteter i Mårslet, så det ekstra pres kan klares i en overgangsperiode. F.eks.skal der være tilstrækkelig plads på Mårslet Skole til de klassetrin, der ikke skal gå på den nyeskole. Endvidere skal Mårslets infrastruktur være udbygget til at klare presset.For det andet er det vigtigt, at den ene nye by er fuldt etableret, før byggeriet af næste nye bypåbegyndes.For det tredje mener gruppen, at de nye byer ikke bør være større, end at de hver især passertil størrelsen af en moderne folkeskole. Gruppen mener derfor ikke, at de nye byer skal væreså store som op til henholdsvis 17.000 og 10.000 indbyggere, som kommunens forslag tilPlanstrategi åbner mulighed for.Behov for nye faciliteterMed en tidshorisont, hvor der tidligst kommer en ny by syd for Mårslet i 2020, forventer gruppen,at en multihal i Mårslet for længst vil være bygget (med finansiel støtte fra Århus Kommune).I en overgangsperiode kan denne multihal sammen med den nuværende hal i Mårsletvære med til at opfylde det ekstra behov for halplads, som den nye by vil skabe.I øvrigt betragtes det som en selvfølge, at der opføres haller til idræt og andre formål i forbindelsemed skolerne i de nye byer.Gruppen anser det også for naturligt, at der i de nye byer opføres en række faciliteter, somkan bruges og være til gavn for såvel de nye byer som Mårslet, Malling og Beder – såsom:• Svømmehal, evt. med wellnesscenter og andre aktivitetstilbud.• Kulturcenter med bibliotek, øvelokaler til musik, møderum, kreative værksteder medmere.• Et større butikscenter placeret ved Beder-Bering vejen, således at det har et naturligtkundeopland i både de nye byer, Beder, Malling og Mårslet.• Skøjtehal.Trafikale forholdDa vejene i Mårslet ikke kan klare større trafikpres end i dag, er det helt afgørende, at såvelletbanen med stationer som Beder-Bering vejen står færdig, inden de første indbyggere flytterind i de nye byer.Gruppen ønsker, at letbanen får stationer i umiddelbar nærhed til de fælles faciliteter, såledesat børn, unge og andre ikke-bilister får nem adgang til dem.Der ønskes flere gode vej- og stiforbindelser mellem Mårslet og den nærmeste af de nye byer– for at borgerne i de to byer kan bruge hinandens indkøbs- og fritidsfaciliteter. Det er af særligstor betydning, at der etableres god sti- og vejforbindelse mellem Beder-Bering vejen ogMårslet Skole – en udbygning af Testrupvej. Dette skal sikre, at trafik til og fra skolen ogidrætsanlæggene naturligt ledes ud på Beder-Bering vejen – med mindre bilisterne direkte harærinde andre steder i Mårslet.Endelig ønskes, at der bliver lavet trafikdæmpende foranstaltninger i Mårslet på Tandervej/Hørretvej,således at denne vej ikke bliver gennemfartsvej mellem de nye byer og Århus.Gruppe 4 – Imod placeringen af nye byer syd for MårsletGruppen anbefaler, at Århus Kommune fravælger at bygge nye byer syd for Mårslet, og i stedetudbygger eksisterende byer efter behov med følgende begrundelser:Side 29 af 194

Destruktion af gode produktionslandbrug syd for Mårslet – omfang 4-5 større enhederPlacering af nye byer syd for Mårslet vil medføre nedlukning af op til 4-5 gode produktionslandbrug.Flere forhold taler herimod:• Staten foreskriver, at kommunerne ikke frådser med god landbrugsjord, når der skaludlægges arealer til bymæssig bebyggelse.Produktionslandbrugene sikrer i dag det åbne land syd for Mårslet som en god kontrastmellem by og land.• Der produceres rent drikkevand i betydelige mængder i undergrunden under produktionslandbrugenesarealer. Boringer ved Tiset producerer ca. 1,4 millioner kubitmeterrent drikkevand. Sammenlagt producerer de seks boringer ca. 8 % af den samlede produktionaf drikkevand hos Århus Kommunale Værker.En så betydelig drikkevandsreserve bør ikke udsættes for unødig risiko, som etableringaf nye byer vil indebære.• Værdien af eksisterende produktionslandbrug vurderes at overstige værdien af etableringaf nye byer.Hasard at etablere nye byer på bar markEtableringen af nye byer vil være at spille hasard. Fremskrivningen af behovet for boliger erbaseret på et liniært forløb. Men med rimelig stor sandsynlighed vil udviklingen ikke forløbe liniærti de næste 20-30 år. Al udvikling går i bølger.Behovet for boliger er efter gruppens vurdering overvurderet set i forhold til Danmarks Statistiksfremskrivning af befolkningstilvæksten i Århus Kommune. Her opereres med en tilvækstpå blot 25.000 borgere mod Århus Kommunes tilvækst på 75.000 borgere.Det kunne jo også være, at behovet for nye boliger falder markant, hvis antallet af husstandemed kun én person over 18 år falder. Endvidere er der tendenser til, at selv ressourcestærkefamilier flytter i forskellige former for bofællesskaber. Også dette forhold kan reducere behovetfor traditionelle boliger.Placeringen af ny by syd for Mårslet strider også mod Planstrategiens egen intention for byudvikling,som bygger på principperne i Egnsplanen (fingerby-modellen). Her foreskrives, at byudviklingskal ske langs hovedfærdselsårer ind mod Århus. Der ligger ingen hovedfærdselsårerumiddelbart syd for Mårslet, som retfærdiggør placeringen af en ny by i dette område efterfingerby-modellen.Ved etablering af nye byer kan man risikere, at udviklingen i konjunkturer og ønsker til boformændrer sig markant. I værste fald risikeres at få etableret begyndelsen på en ny by, som aldrigbliver færdigbygget. Resultatet bliver, at en ny halv by lægger beslag på god landbrugsjord.Byen har måske heller ikke nået en størrelse, som kan retfærdiggøre etablering af nyskole og fritidsfaciliteter, ligesom grundlaget for butikker ikke vil være til stede i en lang årrække.Midlerne til etablering af nye kloaksystemer kan med fordel i stedet bruges på renovering afeksisterende kloaksystemer. Det kan forebygge, at kloaker i Århus’ forstæder forfalder med risikofor drikkevandet.Herlighedsværdier i bynært åbent landskabMange borgere fra Mårslet benytter det bynære åbne landskab til rekreation. Landskabet sydfor Mårslet er et varieret og flot landskab, som bør bevares af hensyn til sin herlighedsværdifor Mårslet og nabobyerne.Denne herlighedsværdi synes at have øget priser på grunde i Mårslet. Det kan ikke udelukkes,at netop landskabet var årsag til, at Mårslet blev valgt som bosætningsområde.Side 30 af 194

Tykt lerlag er ikke argument for placering af nye byerTykke lerlag er ikke nødvendigvis den eneste løsning, når der skal placeres nye byer. I øvrigtbør der foretages en nærmere undersøgelse af lerlagenes tykkelse.Kommunen har selv angivet i forslag til Planstrategi (side 76), at ved byudvikling på tynde lerlagskal der stilles særlige krav til byudviklingen.At reducere arealer, der kan benyttes til drift af produktionslandbrug og produktion af rentdrikkevand, vil være yderst uhensigtsmæssigt, når der findes reelle alternativer.Miljøbelastning fra trafikken minimeresKommunen lever ikke op til egne udsagn om minimering af trafikken, idet beboere i nye byersyd for Mårslet må formodes at søge mod Århus for at finde beskæftigelse. Dette betyder langafstand til byen, som vil afholde mange af beboerne fra at benytte cykel som transportmiddeltil og fra arbejde.Koordinerende høringssvarDer henvises her til gruppe 5’s fokusområde ”For udbygning af Mårslet med boliger, erhverv,faciliteter og infrastruktur”.Øvrige forslag og idéer fra arbejdsgruppe 4En udbygning nord for Mårslet vil være nænsom over for inddragelse af arealer fra omkringliggendeproduktionslandbrug. Som gruppen forstår det, er en udbygning her en oplagt mulighed,idet ejeren er positivt indstillet på at afgive arealer til byudvikling ved Mårslet og Tranbjerg.Gruppen ser ikke noget problem i, at Mårslet og Tranbjerg nærmer sig hinanden udbygningsmæssigt.Der peges på flere fordele:• Infrastruktur i form af nærbane findes i umiddelbar nærhed.• Eksisterende veje kan udbygges som adgangsveje til nye bydele.• Offentlige faciliteter og infrastruktur i form af veje internt i Mårslet og ved Tranbjergkan udbygges i takt med byudvikling.• Påtrængende behov for udbygning af infrastruktur i Mårslet kan realiseres.Gruppe 5 – For udbygning af Mårslet med boliger, erhverv, faciliteter og infrastrukturDet anbefales Århus Kommune at anvende det alternative forslag til byvækststrategi i et langsigtetperspektiv – at etablere ny byvækst ved eksisterende byer – med følgende begrundelser:Etablere ny byvækst i Mårslet – et reelt alternativ til nye byerEtablering af byvækst efter ”bar mark princippet” er efter gruppens mening ikke den rigtigeløsning for byudvikling. Sporene fra Kolt / Hasselager skræmmer. Kolt er en by uden miljø, ogHasselager er blevet udsultet med hensyn til investeringer til byudvikling.Alle de eksisterende byer omkring Århus har sin historie og kultur, udsprunget flere 100 år tilbagei tiden.Efter gruppens opfattelse kan Mårslet bære en betydelig byvækst ”efter løgringsprincippet”, sålænge den sker i en rigtig og styret stigningstakt.Mårslet by består i dag af et stærkt og engageret bysamfund med en bred demografisk sammensætning,der giver basis for den vigtige bykultur. Bysamfundet har en stor rummelighedog kan bære en yderligere udbygning af byen.Side 31 af 194

Mårslet skal derfor fortsat udbygges med nye boligområder, for til stadighed at være levendemed nye tilflyttere og et stigende befolkningsgrundlag – der giver et fundament for udbygningaf erhverv, butikker og øvrige faciliteter i byen.Udbygningen af Mårslet kan bære 3-4.000 nye indbyggere i et 20-30 års tidsperspektiv.Udbygning af Mårslet mod nord og vestMårslet kan med fordel udbygges mod nord og vest. Dermed ødelægges det åbne land syd forMårslet ikke. Det åbne land er af stor værdi for borgerne og for landbruget.Med en udbygning mod nord og vest vil trafik direkte mod Århus ikke belaste Mårslet centrum,og der vil let kunne etableres veje og cykelstier mod Tranbjerg og Århus. Afstanden til Århusvil stimulere beboerne til at cykle og dermed beskytte miljøet ved en nedsættelse af den problematiskebiltrafikbelastning mod Århus.Der kan let etableres et nyt stoppested på Odderbanen til servicering af de nye boligområder.Der er adgang til fjernvarme i området. Dermed vil samfundet udnytte allerede afholdte investeringer.Området kan både serviceres af Mårslet og Tranbjerg med hensyn til butikker, institutioner ogskoler.Udbygning af Mårslet fra Langballevej mod Visbjerghegn og HørretvejKommunen har flere henvendelser i relation til arealer fra Langballevej mod Visbjerghegn ogHørretvej, samt en videre udbygning af Visbjerghegns allerede eksisterende stikveje. Disseområder kan med fordel udnyttes til udbygningen af Mårslet.Her kan de eksisterende veje (Langballevej og Hørretvej) klare trafikken, idet afledt trafik modÅrhus ikke vil belaste Mårslet centrum. Samfundet kan således udnytte allerede afholdte investeringer.Der er adgang til fjernvarme via en stor hovedledning i området. Dermed vil samfundet udnytteallerede afholdte investeringer.Området vil have naturlig tæt forbindelse til Mårslets eksisterende østlige og nordlige områder,og også til nye områder mod nord og vest.Området kan naturligt serviceres af Mårslet med hensyn til butikker, institutioner og skole.Udbygning af Mårslet fra Frøkjærparken mod Obstrup og TranbjergMårslet kan med fordel udbygges fra Frøkjærparken langs Obstrupvej mod Tranbjerg, og etableressammenhængende med de nye områder i Mårslet nord.Området vil også have en naturlig tæt forbindelse til Mårslets eksisterende sydlige og vestligeområder.Området kan både serviceres af Mårslet og Tranbjerg med hensyn til butikker, institutioner ogskoler.Udbygning af Mårslets butikscenterområdeI dag er butikscentret fuldt udbygget. En yderligere udbygning ses som en oplagt mulighed.Respektafstand til Giber Å og den grønne kile ved Bomgårdshaven skal bevares.Side 32 af 194

Med en udbygning af Mårslets butikscenter og institutionsområde skal der etableres de nødvendigeadgangsveje og cykelstier.Udbygning af infrastruktur i og omkring MårsletUdbygning af infrastruktur i og omkring Mårslet er en grundlæggende forudsætning for yderligereudbygning af Mårslet.Aktuelt er trafiksituationen meget problematisk og sikkerheden er lav i spidsbelastningsperioder– en situation, der i den kommende tid forværres i takt med, at de nye boligområder i densydlige del af Mårslet bliver beboet.Trafikken fra Mårslet mod Århus syd og midt er meget problematisk både via Jelshøjvej og viaHørretsvejs tilslutning til Oddervej. Trafikken på Hørretvej er i spidsbelastningsperioder enormog udkørsel på Oddervej er ekstrem farlig og risikofyldt.Konkret peges der på følgende forslag til udbygning af infrastruktur:• Etablering af indre byvejEn forlængelse af Mårslet byvej i den allerede reserverede vejtracé, ført under Odderbanenforbi til butikscentret til Bedervej og videre til Tandervej og Mustrupvej i krydset.Vejen skal etableres med primær fokus på en indre byvejsløsning til servicering af Mårsletsbeboere og til forbedring af cygel- og gangstier, tilkørselsveje til butikscenter oginstitutioner.Vejen skal ikke anlægges som en omfartsvej, men anlægges miljømæssigt forsvarligtmed trafikdæmpende foranstaltninger, fx rundkørsler.• Etablering af vejforbindelse fra Mårslet til TranbjergEtablering af ny vejforbindelse og cykelsti fra den eksisterende Hørretlykken vej, langsOdderbanen til den eksisterende Tingskovsallé og cykelstisystem.Denne vejforbindelse vil være platform for den nuværende og kommende udbygning afMårslets nordlige del, og kan løse de kaotiske trafikforhold på Jelshøjvej samt i øvrigthjælpe med at afvikle trafikken mod Århus vest, midt og nord.Som alternativ til tilslutning til Hørretlykken vejen, kan vejen etableres fra Hørretvejover Jelshøjvej og til Tingskovsallé.• Eksisterende forslag til forbedring af trafikforhold og sikkerhedDe aktuelle mulige forslag til forbedringer af trafikforholdene og trafiksikkerheden iMårslet kan med fordel videreudvikles og genanvendes. Det drejer sig om:- Etablering af 30 km/t zone i den centrale del af Mårslet.- Sikring af sti-krydsning på Langballevej.- Regulering af krydset Tandervej/Hørretvej.- Signalregulering af krydset Hørretvej/Oddervej.- Trafikdæmning på Jelshøjvej.- Hele Mårslet som 40 km/t zone.- Evt. en ny vejforbindelse syd om Mårslet.Grønne korridorerDet anbefales, at Århus Kommune sikrer grønne korridorer imellem de eksisterende byer.Gruppe 6 – Imod udbygning af Mårslet med boligerGruppen anfører, at med den igangværende udbygning og inddragelse af perspektivarealer iKommuneplan 2001 vil Mårslet komme til at rumme 7.500 – 8.000 indbyggere. Det må hereftervære slut med yderligere udbygning i Mårslet, idet der lægges vægt på at fastholde Mårsletsom en overskuelig enhed.Det er ligeledes vigtigt, at der parallelt med udbygningen med nye boligområder sker en udbygningaf infrastrukturen ligesom, der skal sikres tilpas kapacitet på skole- og daginstitutionsområdet.Side 33 af 194

Grundlæggende overvejelserGruppen mener, at en udbygning – udover den nævnte – vil gøre Mårslet så stor, at oplevelsenaf Mårslet som en samlet helhed vil blive spoleret. Samtidig vil det føre til en uacceptabel storbelastning af byens servicefunktioner. Og der vil givet blive behov for at bygge en ny skole etandet sted i Mårslet, hvorved skolen og idrætsanlægget vil miste den samlende funktion, dissefaciliteter har i dag.En yderligere udbygning vil bidrage til endnu mere kaotiske trafikmæssige forhold i Mårsletmidtby. Dette uagtet, at en kommende tilbundsgående analyse af Mårslets trafikforhold givetvil pege på løsninger – som, når de gennemføres, vil medvirke til at tage det største pres.Desuden finder gruppen, at grænsen er ved at være nået med hensyn til sammenhængskraft ilokalområdet. Sammenhængskraft er af en borger defineret således: ”Sammenhængskraft opstårblandt andet ved, at byen kun rummer én skole, et butikscenter (men gerne med flere butikker),en idrætsforening, en kirke ….. Det betyder nemlig, at de fleste af byens borgere kenderhinanden direkte eller via ét eller højst to mellemled.”Sammenhængskraft ser gruppen som værdifuldt, især i forhold til børn og unge: der er grænserfor, hvor mange uheldige episoder, der kan finde sted uden at de voksne griber ind. Dettegiver stor tryghed for børn, voksne og ældre medborgere. Denne gennemsigtighed i forhold tilhinanden og relationer på kryds og tværs skulle gerne bibeholdes.Ingen rigtige naturlige retninger at bygge iMod syd vil den kommende Beder-Bering vej være naturlig afgrænsning. Vejen skal placeres ien behørig afstand fra de nye bebyggelser, så støjgener o.l. undgås. Så mod syd er ikke ennaturlig retning – hvis der ikke tales om ny by.Mod øst ligger Giberådalen med den grønne kile. Desuden er dette område et sårbart vandindvindingsområde.Århus Kommune har af den grund fjernet perspektivarealet. Så mod øst erikke en naturlig retning.Mod nord ligger de største perspektivarealer. Og en med tiden bebyggelse af disse arealer, vilvære en naturlig nordlig afgrænsning af Mårslet. Bygges der længere mod nord vil naturværdierneop imod Jelshøj og Holme Bjerge blive truet. Desuden er området udlagt som grøn hovedstrukturi kommunens planer for det åbne land. Så mod nord er ikke en naturlig retning,udover udnyttelse af de nuværende perspektivarealer.Mod nordøst ligger naturværdierne med udsigt over Langballe enge og Hørret skov. For år tilbageblev et af kommunen ejet areal, beliggende umiddelbart nord for erhvervsområdet, førttilbage til landzone – grundet hensyn til vandindvindingsinteresser og hensynet til de frededeLangballe enge og Hørret skov. Det vil ikke være naturligt, at man ser stort på disse naturværdier.Så mod nordøst er ikke en naturlig retning.Mod vest er allerede bebygget ved Mustrupvej, hvor Beder-Bering vejen skal placeres i behørigafstand og dermed danne den naturlige afgrænsning mod Testrup. Desuden gennemskæreslandskabet af Giber Å og Mårslets vestlige kile. Så mod vest er ikke en naturlig retning.I forvejen er der kort afstand mellem bebyggelserne i det sydvestlige Tranbjerg og det nordvestligeMårslet. Gruppen mener, at der fortsat skal være åbent land imellem disse byer, hvorformulighederne er begrænsede. Så mod nordvest er ikke en naturlig retning.Behov for nye faciliteterSide 34 af 194

Mårslets nuværende faciliteter dækker ikke behovet for, hvad en befolkning på 7.500 – 8.000indbyggere efterspørger. Her tænkes navnlig på en veludbygget skole, fritids- og idrætsaktiviteterog et tilstrækkeligt antal daginstitutionspladser.Denne udbygning skal fortsætte. Allerede i dag er der stærkt behov for en multihal til idrætsogfritidsaktiviteter.Med en fortsat fornuftig udbygning af disse faciliteter vil Mårslet ligeledes kunne fungere som”service-by” i forbindelse med påbegyndelse af den skitserede ny by syd for Mårslet. Etableringenaf faciliteterne skal opprioriteres, således at de er i god gænge, inden den nye by påbegyndes,tidligst i 2020.Trafikale forholdMårslets trafikale forhold er under pres. En yderligere udbygning vil blot forværre situationen.Gruppen har noteret sig, at der i forbindelse med godkendelse af lokalplanen for arealet nordfor Hørretløkken, af Byrådet blev besluttet at: ”Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, i forbindelsemed analysen af Beder-Bering vejen, ser på en helhedsplan for trafikafviklingen i densydlige del af Århus Kommune”. Gruppen ser frem til, at resultaterne af analysen omsættes ihandling.2.7 Harlev Fællesråd v/ Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev J. (Cirius441)Harlev Fællesråd (HF) har følgende kommentarer til forslag til Planstrategi:ByudviklingHF tilslutter sig strategien om byvækst koncentreret i nye byer – herunder byvækst øst forHarlev – under hensyntagen til:Byetablering øst for Harlev• Planlægning af nye vækstområder og infrastruktur øst for Stillingvej bør forankres ihelhedsplan omfattende både den gamle by og det nye vækstområde.• At der i den strategiske planlægningsfase indskrives, at der skal afholdes arkitektkonkurrencesom påbegyndelse på udviklingsfasen.• Ny by bør etableres over kort tid, så der hurtigt dannes grundlag for etablering af nyservice, hvorved eksisterende tilbud i Harlev ikke overbelastes.• Centrale byfunktioner etableres i et center parallelt med realisering af boligbyggeri.• Forbindelse til ”gamle” Harlev skal ske ved ”niveaufri” forbindelser over eller under Stillingvej.Net af cykel- og gangstier udvides, så færdsel til institutioner kan ske sikkert.• Forbindelseslinier til øvrige byområder etableres samtidig med øvrigt byggeri.• Forbindelse til City sker ved udbygning af letbanesystem omfattende Harlev.• Servicetilbud, der skal etableres i første fase i den nye by skal omfatte: daginstitutioner,skole med tilhørende fritidsfaciliteter og ungdomsklubber, idrætsfaciliteter (hal ogboldbaner). Herudover skal tidligt etableres lokaler til butikker og liberale erhverv i områdetøst for Harlev.• Boliger etableres med blandede boligformer med hovedvægt på ejerboliger (60 % parcelhuse),men også med etagebyggeri i bykernen nær station til offentlig transport.Erhvervsområde nord for Harlev og motorvejen• Erhvervsområder skal give jobmuligheder for beboere i den nye by og udviklingen aferhvervsområdet skal ske i takt med byudviklingen.Side 35 af 194

• Eksisterende veje fra Hørslev og Framlev må ikke blive yderligere belastet. Derfor skaldet ved etablering af virksomheder sikres, at der skabes tilstrækkeligt vejnet med tilkørseltil motorvejene.Det åbne landDet er vigtigt, at der i forbindelse med etablering af såvel boligområder som erhvervsområdertages hensyn til interesser i det åbne land:• Klar afgrænsning af bebyggede områder, så der ikke bygges for tæt på ådalene (ÅrhusÅ og Lyngbygårds Å)• Et grønt område bevares så linien Brabrand Sø – Årslev Engsø – Tåstrup Sø forbliver ogudvikles. Stisystem fra Årslev Engsø ses gerne ført videre mod vest.HF peger endvidere på, at der er behov for revision og præcisering af kommuneplanen pålandsbyområdet.2.8 Solbjerg Fællesråd v/ Finn Krogslund Jensen, Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg(Cirius 463)Med baggrund i Solbjerg Fællesråds deltagelse i rækken af dialogmøder omkring Århus KommunesPlanstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelsen sender Fællesrådet følgende høringssvar:Med Århus Kommune som et betydeligt vækstområde i Østjylland er der lavet et stort og ambitiøstarbejde som grundlag for den fremtidige udvikling i Århus Kommune med en forventetudvikling frem til 2030, der skal skabe muligheder for 75.000 nye borgere, 50.000 nye arbejdspladser,10.000 nye studiepladser og 50.000 flere boliger i fremtiden.Solbjerg Fællesråd finder det vigtigt, at der i den fremtidige planlægning skabes en bedre balancei udviklingen med en større vækst i det sydlige område af Århus kommune. Derfor er detet godt forslag med etablering af de nye byområder i Mårslet og Malling.Solbjergområdet, som ligger dejligt placeret i rekreativt område med ny skovrejsning i SolbjergSkov og dens videre udvikling, giver beskyttelse af de betydelige grundvandsreservoirerog placeringen som den sydligste del af Århus kommune visse begrænsninger i vækststrategien,hvilket hænger godt sammen med lokalområdets ønsker.Men det betyder ikke, at Solbjerg ikke ønsker vækst og udvikling, som er nødvendige for enfortsat god lokal bæredygtighed i lokalsamfundet.Her peger Solbjerg Fællesråd på følgende:1. Vi skal have et sikkert lokal trafiknet i byområdet med gode opsamlinger og tilslutningertil indkørselsvejene til Århus Midtby.2. Her ser vi med stor tilfredshed på, at forbindelsesvejen mellem Beder og Bering til motorvejen,som vi har arbejdet for siden først i 1990’erne, nu er blevet opprioriteret.3. I den forbindelse må vi pege på et gammelt ønske, som gennem den seneste udviklingmed udbygningen af lokalplan 692 samt plan for forundersøgelser til ny lokalplan mednyt boligområde på 250 villaparceller understøtter dette ønske med etablering af en lokalomfartsvej, hvor formålet er at lede en væsentlig del af trafikken direkte ud til landevejenind til Århus nord for Solbjerg.4. Vi må konstatere, at Solbjerg har den dårligste kollektive trafikdækning i Århus Syd. Enmeget stor del af Solbjergs indbyggere må pendle til deres arbejdspladser, og mangeunge skal ind til de forskellige uddannelsessteder i Århus Midtby, hvorfor der er et stortSide 36 af 194

ehov for nytænkning omkring dette problem, så vi kan få en køreplan til den kollektivetransport, som opfylder de nuværende og fremtidige behov.Med den planlagte udvikling med stigende behov for kollektiv forbindelse til Mårslet,Beder, Malling og Odder, kan Tranbjerg blive et trafikalt knudepunkt også for Solbjerg,og hvorfra toget kan benyttes.5. Ligeledes viser de aktuelle behov, at der bør ske en udvidelse af børneinstitutionerne iSolbjerg, da tilgangen af tilflyttere i lokalplan 692 og den ”nye” udstykning i overvejendegrad er aktuelle eller kommende børnefamilier.Ovennævnte bemærkninger skal ses som forudsætninger for en fornuftig afbalanceret vækstog udvikling i Solbjerg, som giver grundlag og råderum for et passende udbud af lokale dagligvareforretningerog håndværks- og servicevirksomheder med lokale arbejdspladser. Solbjergønsker fortsat, at der samtidig med udstykninger af parcelhusgrunde og andre boligarealer ogsåer et passende udbud af erhvervsgrunde i Solbjerg, hvilket ikke er tilfældet i dag.2.9 Tranbjerg Fællesråd v/ Jørgen Halle, Østerbyvej 1, 8310 Tranbjerg (Cirius367)Tranbjerg Fællesråd (TF) refererer i sine bemærkninger til projeklisten i Case-hæftet:• Forslag 17 og 19:Den nuværende nye bebyggelse i Jegstrup ligger løsrevet fra Tranbjerg med lang vej tilblandt andet kollektiv trafik og anden infrastruktur. På grund af den grønne kile, vil bebyggelsenaldrig få et naturligt tilhørsforhold til Tranbjerg.Forslag 17 og 19 indebærer, at bebyggelsen udvides endnu længere væk fra Tranbjerg.TF kan ikke anbefale, at disse områder bliver nye perspektivarealer. Område 19 er udpegetsom perspektivområde i Kommuneplan 2001. Men dette område bør imidlertidudgå.Såfremt kommunen alligevel inddrager område 17 og 19, bør hele området revurderes.Jegstrup skal således have status af ny by, og området skal forsynes med nødvendig infrastruktur.• Forslag 18:Da området kommer til at ligge syd for den skitserede placering af Beder-Bering vejen,vil det infrastrukturmæssigt give problemer for fremtidige beboere at skulle krydse denstærkt trafikerede vej.TF mener på den baggrund, at området ikke bør inddrages i byzone.Såfremt kommunen alligevel lader arealerne indgå, bør der i forbindelse med anlæg afBeder-Bering vejen etableres en tunnel for gående og cyklende.• Forslag 43:Århus Kommune foreslår, at perspektivarealet udgår i sin helhed.TF gør indsigelse herimod, da arealet har figureret som perspektivareal igennem mangeår. Endvidere har TF i samarbejde med kommunen tilrettelagt infrastrukturen i forholdtil byudviklingen.• Forslag 44:Det anføres, at dette område ligger i den grønne hovedstruktur samt adskilt fra det øvrigeTranbjerg af jernbanen og af hovedlandevejen.Hvis området inddrages til byzone, bør der stilles krav om etablering af tunnel underjernbanen. Endvidere skal Elmosevej opgraderes, da trafikbelastningen allerede er stor.TF kan tilslutte sig, at området overgår fra landzone til byzone under de angivne forudsætninger.• Forslag 79:Dette område ligger nord for Beder-Bering vejen og giver ikke umiddelbart problemermed infrastrukturen. Området vil kunne afslutte den eksisterende bebyggelse mod lan-Side 37 af 194

devejen og Beder-Bering vejen.TF kan tilslutte sig, at området medtages som byzoneareal.2.10 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/ Else Marie Pedersen, Højager137, 8530 Hjortshøj (Cirius 361)Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum støtter henvendelse til kommunen fra Bjarne Ejlersen(3.18) vedrørende ønske om udlæg af byvækstområde syd for Hjortshøj og banen ud til Mejbyvej.Fællesrådet ønsker byudvikling syd for banen, da det vil skabe sikker skolevej for nytilflyttedebørn.Det påpeges, at der mangler stisystemer/skolevej fra den nordlige del af Hjortshøj til skolensyd for banen. Det anføres, at byudvikling langs Mejlbyvej kan tiltrække detailhandel med stortkundeunderlag på grund af gennemkørsel til blandt andet Mejlby.2.11 Trige-Ølsted Fællesråd v/ Henny Hansen, Bjørnshøjvej 18, 8380 Trige(Cirius 497)Fællesrådet ønsker en kontinuerlig udbygning i takt med behov. Trige ønskes udbygget modnord og sydvest - eventuelt langs Randersvej og syd for Trige Centervej.Det offentlige serviceniveau må ikke forringes.Der efterspørges mere tryk på udarbejdelse af lokalplaner og større bevågenhed for yderområdernegenerelt.Byggegrunde:Det skal altid være muligt at købe byggegrunde – private som kommunale - i området. Fællesrådetfinder det vigtigt at beholde borgerne i kommunen frem for udflytning til andre kommunermed begrundelse i, at der ikke er ledig kapacitet i Århus Kommune.Rekreative områder:Rekreative områder skal tilgodeses i alle udstykninger og områderne skal færdiggøres samtidigmed udbygning. Skovrejsning som adskillelse/afskærmning mellem bebyggelser er ønskeligt.Infrastruktur:Infrastrukturen skal løbende vurderes og tilpasses udbygningen. Nye stiforløb skal forbindesmed eksisterende.Tung trafik skal undgås i Trige midtby. Busser undtaget.Omfartsvej anlægges fra Vestermøllevej til Høgemosevænget og videre fra Høgemosevej tilRandersvej. Vejen skal anlægges indenfor en overskuelig fremtid.Lergravvej skal fartdæmpes og der ønskes anlagt fortov langs Lergravvej fra Smedebroen tilindkørsel til Lergravvænget. Bjørnshøjvej ensrettes.Der skal findes en løsning på adgangsvejen til Trige Søndergård, som nu er færdigindrettetsom børne- og ungdomsgård samt lokaler og gymnastiksal til Boldklubben ST 70. Der vil fremoverblive megen trafik til og fra gården. Nuværende adgang er yderst farlig på grund af denhøje hastighed på Trige Centervej.De senere år har der været stigende trafik fra Pannerupvej til Randersvej. For arealerne syd ognord for Pannerupvej arbejdes der med lokalplaner, der i de kommende år vil betyde udbyg-Side 38 af 194

ning og dermed en forventelig stigning i trafikanter, der skal ud på Randersvej. Det kan alleredenu være svært at komme ud på Randersvej, så en eller anden form for regulering kan blivenødvendig. Det kan være lysregulering eller evt. en rundkørsel.Sport og Fritid:Arealerne omkring Trige Søndergård – matr. nr. 11t Trige By og matr. 9m Trige By – ønskesudlagt til udbygning af Trige Søndergård. Arealerne tænkes anvendt til boldbaner til erstatningfor 2 eksisterende baner ved Bakkegårdsskolen.Arealer til erhverv:Boldbaner på matr. nr. 7at + matr. nr. 10r foreslås solgt til erhvervsbyggeri langs Randersvej,da arealerne må anses at være attraktive til dette formål.Hjørnegrund Randersvej/Trige Centervej foreslås udlagt til erhverv, eksempelvis butikker oglettere service.Det foreslås, at der allerede nu udpeges arealer til kommende erhverv i forbindelse med Høgemosevænget.Dagligvarebutikker og mindre servicevirksomheder:Der skal planlægges arealer til dagligvarebutikker og andre servicefunktioner.Eventuelt bør der foretages en nyvurdering af bevaringsværdien af matr. nr. 10a Trige By,Smedebroen 16. Arealet vil på grund af sin beliggenhed være særdeles egnet til fremtidig butikscenter.Daginstitutionsområdet:Udbygning af daginstitutionsområdet skal ske i takt med tilflytningerKollektiv trafik:Offentlig transportmulighed skal løbende justeres i forbindelse med udbygning.Over tid skal letbane til Lisbjerg også køre til Trige.Endestationen for linie 3 foreslås flyttet længere ud af Lergravvej. Det vil give de nye beboerepå arealerne mellem Lergravvej og Holmkærvej kortere til offentlig transport. Samtidig vil detåbne op for mulighed for parkeringsplads i forbindelse med den planlagte udvidelse af menighedslokalerog præstegård. Alternativ kan være, at der anlægges parkeringsplads på kommunensareal – Trige Grønning – overfor sognegården. Arealet benyttes i meget ringe grad.Ølsted BorgerforeningDet anføres, at et meget stort flertal på Borgerforeningens generalforsamling anbefaler, at Ølstedforbliver i landzone fremadrettet.2.12 Spørring Borgerforening v/ Marinus Christensen, Østervang 19, Spørring,8380 Trige (Cirius 419)Spørring Borgerforening (SB) ønsker en gradvis boligudbygning i Spørring, der kan understøttegrundlaget for offentlige tilbud og private serviceerhverv.SB støtter forslag om nye byer, men ønsker ikke en ny by ved Spørring. Ligeledes støttes forslagom byvækst ved eksisterende byer og finder det foreslåede perspektivareal nord for Spørringinteressant. SB vil senere – formentlig i tilknytning til ny kommuneplan - sende forslag tilSide 39 af 194

yvækstarealer. Det er vigtigt, at der sikres udbygningsmuligheder for en fortsat boligvækst,arealer til fremtidige idrætsfaciliteter og arealer til erhverv.I takt med byudvikling skal sikres offentlige tilbud, og kapaciteten i børnepasningstilbudet iSpørring Børnehus er i dag fuldt udnyttet, så det skal udbygges. Det kan også blive aktueltmed udbygning af satellitfunktioner fra Trige på ældreområdet. På grund af stigende indbyggertalog flere børnefamilier bør idrætsfaciliteter udvides og i større udstrækning gøre lokalsamfundetselvbærende.Randersvej er meget belastet i myldretiden, og dette må ikke forværres ved udbygning afblandt andet Lisbjerg. Buslinierne 117 og 118 er af stor betydning for byen. SB foreslår takstnedsættelse,da det vil fremme brugen af den kollektive trafik, og tilslutter sig tanken om busbaner.SB ønsker at bevare Spørring Å og ådal som et særligt naturområde. Spørring Grusgrav børbibeholdes som fremtidigt grønt område.SB gør opmærksom på, at der på driftsområder er sket forringelse af serviceniveauet, så grønneområder har lavere standard. På vejområdet opfordres til, at vedligeholdelsen holdes på etrimeligt niveau så sikkerhedsmæssige problemer for bilister og cyklister undgås.2.13 Foreningen www.8320.dk v/ Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet,John Engelbrechtsen, Ovesdal 30, 8320 Mårslet og Martin Poulsen, Gyldenkronesvej42, 8320 Mårslet (Cirius 161)Foreningen, der består af en gruppe beboere fra Mårslet tager afstand fra etableringen af nyebyer syd for Mårslet, placering af Beder-Bering vejen tæt op ad Mårslets sydlige og vestligebydele. I stedet ønskes en fortsat udbygning og udvikling af Mårslet, herunder de indre trafikforhold.Der argumenteres således:1. Imod placeringen af nye byer syd for Mårslet:Placering af nye byer vil medføre nedlukning af op til 4-5 gode produktionslandbrugFlere forhold taler mod en nedlukning:1) Staten foreskriver, at kommunerne ikke må frådse med god landbrugsjord, når der skal udlæggesarealer til bymæssig bebyggelse.2) Der produceres rent drikkevand i betydelige mængder i undergrunden under produktionslandbrugenesarealer (ca. 8 % af den samlede produktion af rent drikkevand hos Århus KommunaleVærker).3) Værdien af eksisterende produktionsanlæg vurderes at overstige værdien af etablering afnye byer.Hasard at etablere nye byer på bar markEtableringen af nye byer vil være at spille hasard. Fremskrivningen af behovet for boliger erbaseret på et liniært forløb – hvilket ikke nødvendigvis bliver i overensstemmelse med fremtiden.Behovet for boliger er efter gruppens vurdering overvurderet set i forhold til Danmarks Statistiksfremskrivning af befolkningstilvæksten i Århus Kommune, hvor der opereres med en tilvækstpå blot 25.000 borgere. Hertil kommer, at behovet for boliger kan falde markant.Side 40 af 194

En ny by syd for Mårslet er i øvrigt i strid med Planstrategiens egen intention om en byudvikling,som bygger på principperne i Egnsplanen fra 1966 – der foreskriver, at byudvikling skalske langs hovedfærdselsårer. Der ligger ingen hovedfærdselsåre umiddelbart syd for Mårslet.Hvis konjunkturerne for alvor vender og/eller ønsker til boform ændrer sig markant, risikererman at stå med en ikke færdigbygget by uden servicefaciliteter.Midlerne til etablering af nye kloaksystemer i nye byer kan i stedet med fordel bruges på renoveringaf eksisterende kloaksystemer med henblik på at undgå at ødelægge drikkevandet istørre og større dele af Århus Kommune.Herlighedsværdier i bynært åbent landskabMange borgere fra Mårslet benytter det åbne landskab til rekreation. Desuden er landskabetsyd for Mårslet et varieret og flot landskab, som bør bevares af hensyn til sin herlighedsværdifor Mårslet og nabobyerne. Og herlighedsværdien har formentlig været bestemmende for, atMårslet er blevet valgt som bosætningsområde.Tykt lerlag er ikke argument for placering af nye byerI forslag til Planstrategi argumenteres for placeringen af nye byer syd for Mårslet med henvisningtil tykke lerlag her, således at drikkevandet kan sikres. Men dette er ikke nødvendigvisden eneste løsning. Nærmere undersøgelser af lerlagenes tykkelse bør afdækkes.I kommunens oplæg anføres, at der kan være situationer, hvor der sker byudvikling i områdermed tynde lerlag under forudsætning af, at der stilles særlige krav til byudviklingen. Så detkan lade sig gøre. I det perspektiv vil det være yderst uhensigtsmæssigt at reducere arealer tilproduktionslandbrug og produktion af rent drikkevand – når der findes reelle alternativer.Miljøbelastning fra trafikken minimeresKommunen anfører selv, at miljøbelastningen fra trafikken skal minimeres i forbindelse medbyudvikling.Dette bliver ikke tilfældet for ny by ved Mårslet med lang afstand til Århus. Afstanden vil afholdemange af beboerne fra at benytte cykel som transportmiddel til og fra arbejde.2. Imod placeringen af Beder-Beringvejen tæt på MårsletSom borgere i Mårslet gøres der indsigelse i forhold til Beder-Beringvejen med en tæt linieføringumiddelbart syd og vest for byen. En forbindelsesvej til motorvejssystemet vest for Århusvar stillet byen i udsigt. I stedet har kommunen nu foreslået, at der føres en ”Højklassevej” tilMårslet.Et så stort vejanlæg kan ikke føres tæt på Mårslet By – idet udgangspunktet for placering afregionale og statslige vejforbindelser må være til mindst gene for almenvellet. Vejforbindelsenskal derfor trækkes længere mod syd, også af hensyn til at optimere en eventuel Kattegatforbindelse.Navnlig følgende uhensigtsmæssigheder ved en linieføring tæt på Mårslet påpeges:• Et så stort vejanlæg vil medføre markante støj- og forureningsgener for hele MårsletBy.• Med de senere års store udbygning i den syd-vestlige del af Mårslet er afstanden mellemTestrup og Mårslet blevet væsentligt mindsket – med deraf følgende langt størrekrav til støjdæmpende foranstaltninger og forhøjede anlægsomkostninger.• Den daglige trafik i Mårslet løses ikke ved en Ring 3 tæt på byen, idet Ring 3 primærtvil lede trafikken fra de omliggende byer over til det allerede etablerede motorvejsnet.Side 41 af 194

Der er fortsat behov for en indre infrastruktur i Mårslet, idet skole og butikker m.v.primært er placeret i bymidten.• Som borgere er man klar over, at Mårslet Fællesråd har arbejdet for at få vejen tæt påbyen, da tesen har været, at den vil aflaste byen for trafik igennem byen. Denne opfattelsedeles imidlertid ikke af foreningen 8320.dk, som er optaget af at ændre på byenstrafikpolitik.Foreningen anmoder Århus Kommunes byplan- og trafikplanlæggere om at undersøge den reellestruktur i Mårslets trafikproblemer og anvise reelle løsninger. Der gøres opmærksom på, atde seneste undersøgelser viser, at ca. 85 % af trafikken er internt genereret, samt at byen kunhar én vej, Tander/Hørretvej, der forbinder byens nordlige og sydlige halvdel over Giber Å.Endvidere gøres opmærksom på, at Århus Kommune ejer jord, hvor der kan etableres en alternativindre byvej.3. Høringssvar, der er for udbygning af Mårslet med boliger, erhverv, faciliteter oginfrastrukturÅrhus Kommune anbefales at anvende det alternative forslag til byvækststrategi i et langsigtetperspektiv – at etablere ny byvækst ved eksisterende byer.En byvækst efter ”bar mark princippet” er ikke den rigtige løsning. Erfaringer kan trækkesfrem fra Kolt / Hasselager. Kolt er eksempelvis en by uden miljø og Hasselager er blevet udsultetmed hensyn til investeringer i byudvikling. Og alle de eksisterende byer omkring Århus harhver sin 100-årige historie, der ikke kan skabes på ”bar mark” inden for overskuelig tid.Foreningen mener, at Mårslet kan bære en betydelig byvækst ”efter løgringsprincippet”, sålænge den sker i en rigtig og styret stigningstakt. Bysamfundet har en stor rummelighed ogkan bære en yderligere udbygning af byen. Udbygningen af Mårslet kan formentlig bære 3-4.000 nye indbyggere i et 20-30 års tidsperspektiv.Udbygningstanker:• Mårslet kan med fordel udbygges mod nord og vest og således ikke belaste Mårsletcentrum. Der vil let kunne etableres veje og cykelstier mod Tranbjerg og Århus. Og derkan let etableres et nyt stoppested på Odderbanen til servicering af de nye boligområder.Der er adgang til fjernvarmeforsyning og området kan både serviceres af Mårsletog Tranbjerg.• Med fordel kan der foregå en udbygning af Mårslet fra Langballevej mod Visbjerghegnog Hørretvej. Her kan de eksisterende veje (Langballevej og Hørretvej) klare trafikken.Via en eksisterende hovedledning vil der være adgang til fjernvarme.Området vil naturligt blive serviceret af Mårslet med hensyn til butikker, institutioner ogskole samtidig med, at den eksisterende infrastruktur kan udnyttes.• Endvidere kan Mårslet med fordel udbygges fra Frøkjærparken mod Obstrup og Tranbjerg.Her gælder tillige, at området kan serviceres af såvel Mårslet som Tranbjerg medhensyn til butikker m.v.• En udbygning af Mårslets butikscenterområde ses som en oplagt mulighed. Ved en udbygningskal der selvsagt etableres de nødvendige adgangsveje og cykelstier.Udbygning af infrastruktur i og omkring MårsletUdbygning af infrastruktur i og omkring Mårslet er en basal forudsætning for yderligere udbygningaf Mårslet. Konkret foreslås følgende:• En indre byvej skal etableres. Det kan ske ved at forlænge Mårslet byvej i den alleredereserverede vejtracé, ført under Odderbanen via butikscentret og videre til Tandervejog Mustrupvej krydset. Vejen skal etableres med primær fokus på en indre byvejsløsningtil servicering af Mårslets beboere og til forbedring af cykel- og gangstier,Side 42 af 194

tilkørselsveje til butikscenter og institutioner. Vejen skal ikke anlægges som en omfartsvej,men anlægges miljømæssigt forsvarligt med trafikdæmpende foranstaltninger.• Der foreslås etablering af vejforbindelse fra Mårslet til Tranbjerg som vejforbindelse ogcykelsti fra Hørretlykken vej, langs Odderbanen til Tingskovsallé og cykelstisystem.Denne vejforbindelse vil være platform for den nuværende og kommende udbygning afMårslets nordlige del. Vejforbindelsen kan løse de de kaotiske trafikforhold på Jelshøjvejsamt i øvrigt hjælpe med til at afvikle trafikken mod Århus vest, midt og nord, til gavnfor hele Mårslet og beboerne mellem Mårslet og Århus.Som alternativ til tilslutning til Hørretlykken vejen, kan vejen etableres fra Hørretvejover Jelshøjvej til Tingskovallé.Grønne korridorerDet anbefales, at der mellem de eksisterende byer reserveres arealer til grønne korridorer.2.14 Landsbyforeningen Terp v/ Wolfgang Weisschädel, Elstedvej 53, Terp,8520 Lystrup (Cirius 205)Bestyrelsen for Landsbyforeningen Terp har på sit seneste møde drøftet de afsnit i Planstrategi2008, der ses at kunne få betydelig indflydelse på landsbyen Terp. Følgende synspunkter erfremhævet i høringssvaret:Om udbygningen af Elev – vejforholdPlanens illustrationer viser, at udbygningen af Elev involverer store dele af bakkeskråningenmod syd – ned mod motorvejen. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke adgangsveje, der vil stå tilrådighed for landsbyen Terp i henseende til at kunne komme til Lystrup. Etableringen af motorvejenSøften-Skødstrup har i forvejen forlænget beboernes transport til såvel Århus somLystrup. Det er derfor af største betydning at Landsbyforeningen inddrages i den del af planlægningen,der vedrører vejnettets endelige udformning.Om etableringen af letbaneTerp er i dag helt uden busforbindelser. Nedlæggelsen af linie 13/2 begrundedes med megetlav benyttelsesgrad i Terp. Dette har bestyrelsen tidligere accepteret, men har ved to lejlighederpåpeget muligheden for at etablere en forbindelse mellem Lystrup og Århus Nord. Det erbestyrelsens opfattelse, at en sådan forbindelse vil kunne have interesse hos mange Lystrupborgere.I mellemtiden er Terp nu beboet af en del børnefamilier og disse vil, såvel som alle øvrige borgere,kunne have god nytte af en geografisk nærhed til en letbanestation. Landsbyforeningenopfordrer derfor til, at såvel linieføring som placering af stationer i rimelig grad tager hensyn tillandsbyen Terp. I den forbindelse henledes opmærksomheden på muligheden for, at beboernekan benytte f.eks. kirkestien som adgangsvej til en station.Om motorvejen - nyt tilslutningsanlægOmlægningen af Elstedvej er gennemført med henblik på senere at kunne etablere et tilslutningsanlæg,når behovet herfor er stort nok. Det anses for sandsynligt, at netop udbygningsplanernefor Elev og den fortsatte udbygning af Lystrup, vil fordre gennemførelsen af detteprojekt.Tilslutningsanlægget vil kunne have interesse for bilister, der har ærinde i Skejby Industriområde.I så fald vil det indebære en forøget trafik gennem Terp. Bestyrelsen for landsbyforeningenønsker at understrege, at motorvejens tætte beliggenhed til byen, ikke er forenelig med etfortsat højt trafiktal gennem byen.Om trafik på ElstedvejSide 43 af 194

Bestyrelsen afventer for øjeblikket virkningen af ibrugtagningen af motorvejen. I den forbindelseer Landsbyforeningen naturligvis opmærksomme på, at den reelle effekt af motorvejensåbning først er målelig efter ca. 1. oktober 2009, hvor tilslutningen til E45 er helt færdig.Efter det tidspunkt, vil opmærksomheden være skarpt rettet mod trafiktallet på Elstedvej. Afstrategiplanen fremgår, at Terp er beliggende i et område benævnt Naturnetværk og Grøn hovedstrukturog rekreativt område. Det er bestyrelsens opfattelse, at Terp dermed i videst muligudstrækning bør skånes for yderligere trafikbelastning. Landsbyforeningen forventer derfor,at Århus Kommune vil styre den infrastrukturelle udvikling således, at Elstedvej ikke bliver enslags hovedfærdselsåre.Om Kommuneplanen og landsbyerneDen i strategiplanen varslede revurdering af landsbyafgrænsningerne, herunder præcisering afbevaringshensyn og særlige karakteristika og landskabstræk, ønsker landsbyforeningens bestyrelseat deltage aktivt i. I et tæt samarbejde med Århus Kommune, vil Landsbyforeningengennemføre en demokratisk proces, hvor borgerne får mulighed for størst mulig påvirkning afbeslutningerne.2.15 Hørslev-samvirket v/ Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev, 8462 Harlev(Cirius 260)Bemærkningerne fra Hørslev-samvirket drejer sig om et udlæg til erhvervsformål nordvest forrundkørslen ved Framlevgård, hvor der i Planstrategien lægges op til en udvidelse.Samvirket tilkendegiver, at den skitserede afgrænsning mod nord i retning af Hørslev ligger ibetænkelig nær afstand af det nuværende lokalområde – som defineres som Hørslev inden forden nuværende landsbyafgrænsning og bebyggelsen langs Hørslevvej øst herfor. Så vidt detvides, skal der være en afstand på mindst 300 m fra et erhvervsområde af den påtænkte art tilboligbebyggelse. Den viste afgrænsning opfylder alene denne afstand til selve landsbyen, menikke til den øvrige boligmasse.Derfor foreslår Samvirket en afgrænsning længst borte fra lokalområdet eller som minimum enafgrænsning, som vist på det medfølgende kort. Ved denne afgrænsning, hvor forholdene forbedresfor de berørte beboere, reduceres erhvervsområdet fra 105 ha til 93 ha.Uanset den endelige afgrænsning mod nord er det magtpåliggende for Samvirket, at der etablereset effektivt miljøværn mellem erhvervsområdet og landsbyen – et værn, der både tagerhensyn til gener fra støj og indkig. Derfor foreslås, at der allerede i den tidligste projektfaseetableres støjvold langs erhvervsområdets nordlige afgrænsning. Og tillige, at kommunen følgerop på Planstrategiens intentioner om decentrale skovområder ved at etablere et skovbæltelangs disse anlæg.For så vidt angår de trafikale forhold er det Samvirkets opfattelse, at det vil være uheldigt,hvis trafikken til og fra Hørslev fremover skal foregå gennem et industriområde ad Gammelmosevej.Samvirket hører gerne, hvilke planer kommunen har desangående.Samvirket gør endvidere opmærksom på, at en cykelsti til Harlev fortsat prioriteres højt. Deter således forventningen, at denne etableres i en tidlig fase af projektet.Efter tilkendegivelser fra beboere i Hørslev har bestyrelsen følgende konkrete forslag:• Erhvervsområdets afgrænsning mod nord fastlægges i så god afstand, at Hørslev inklusivebebyggelsen langs Hørretvej øst for Hørslev kan bevares og på en skånsom mådekan udbygges.Side 44 af 194

• Der etableres effektivt miljøværn mellem erhvervsområdet og den samlede bebyggelseved Hørslev.• De trafikale forhold reguleres, så adgangsvejen til Hørslev sker uden om erhvervsområdetpå en sådan måde, at Hørslevs naturlige tilhørsforhold til Harlev bevares, og at deretableres cykelsti til Harlev.Endelig vil Samvirket gerne have oplyst, hvordan planerne indvirker på den kommende kloakeringi lokalområdet.2.16 Gammel Egå Beboerforening v/ Henrik Hoffmeyer, Egå Mosevej 8, 8250Egå (Cirius 353 og 490)Gammel Egå (GEB) Beboerforening ønsker, at der udarbejdes en helhedsplan, som sikrer kontrolleretbyvækst i Gammel Egå, da de to nyeste boligprojekter lokalplan 787 og 801 medføreruacceptabel byvækst på 80 %. Der henvises til korrespondance med Teknik og Miljø angåendeHelhedsplan.Henvendelsen består i et hæfte med idéer til helhedsplan for Gammel Egå med kortbilag overby- og trafikstruktur m.v.GEB henviser til den bevarende lokalplan nr. 337 ”Landsbyen Gammel Egå” samt kommuneatlasset,og beklager, at lokalplanen ikke kan tage højde for byudvikling i landzonen uden for lokalplanensrammer – idet lokalplanen har været med til at opretholde og forstærke de miljømæssigekvaliteter og de karakteristiske træk i visse områder af Gammel Egå.Beboerforeningen ser positivt på Byrådets beslutning om i kommuneplanen at indføje bestemmelserfor byggeri i landzone generelt, jf. forslag til Planstrategi 2008.I en beskrivelse af trafikstrukturen fremhæves Mejlbyvej som meget trafikeret og usikker atkrydse, især for de svageste trafikanter. Også oversigtsforholdene ved udkørsel fra sidevejeneEghøjvej/Egå Mosevej er problematiske. Trods den seneste omlægning af Mejlbyvej er trafikkenikke blevet langsommere. Hertil kommer, at trafikken antages at øges med de nye boligområderog den kommende motorvejsfrakørsel nord for byen.Det er også problematisk, at den tunge trafik, der dagligt gennemkører landsbyen med al forhøj hastighed, forårsager sætninger i husene ud til Mejlbyvej. Beboerforeningen mener, det eruforsvarligt og beder om tiltag, som både dæmper hastigheden og sænker trafikmængden. Detbør både ske via trafikdæmpende indgreb på Mejlbyvej og via etablering af en omfartsvej østfor byen i overensstemmelse med planstrategiens kort s. 23. Denne ønskes facadeløs, nedgravetmed støjvolde og med landbrugsovergange af hensyn til jordbruget på begge sider af vejen.Egå Mosevej beskrives som havende mindre tung trafik efter motorvejsanlægget, men merebelastet i spidsbelastningsperioder især i krydset til Mejlbyvej. Der ytres særligt ønske om, atEghøjvej/Egå Mosevej klassificeres som stillevej for at få trafikken dæmpet.Endelig gøres opmærksom på, at efter ændringen af et større erhvervsområde i Kringelkvarterettil boligområde og blandet formål med en vækst på 130 nye boliger inden for de næste årforventes trafikken øget på Øster Kringelvej.GEB har flere ønsker for landsbyens bevarelse og udvikling:• Landsbyen forbliver fritliggende i det åbne land med grønne kiler og kig til Egådalen.• Byvækst i moderat tempo i mindre enheder, der ikke kobles på som lag uden på eksisterendebebyggelse.Side 45 af 194

• Nyere boligområder, baseret på principper om økologi og energibevidsthed.• Den bevarende lokalplan strammes op.• At der gives plads til butikker og mindre erhverv/værksteder i eksempelvis Kringelkvarteretog i tomme landbrugsbygninger for at undgå, at landsbyen bliver soveby.• At sikre, at bevaringsværdige landbrugsbygninger overlever både i det åbne land og ilandsbyen.• Mulighed for at inddrage enkelte jordlodder i landzone til jordbrugsparceller eller lignendefor at forstærke landsbykarakteren.• Udbygning af stisystem med opkobling til blandt andet Egå Engsø og Åkrogen.• Flere fællesarealer til landsbyen og offentlig adgang til fællesarealer i nye boligområder,som er tilgængelige for alle.2.17 Testrup Borgerforening v/ Henning Hansen m.fl., Testrupvej 167, 8320Mårslet (Cirius 397)Testrup Borgerforening med opbakning af borgere i Testrup og omegn (95 % har underskrevetstøtteerklæring) ønsker at tilkendegive følgende i relation til Beder-Bering vejen:”En linieføring, som placerer den skitserede vej vest for Testrup, det vil sige mellem Testrup ogRavnholt, vil øge trafikbelastningen i Testrup voldsomt til fare for trafiksikkerheden i landsbyen.Den er derfor uacceptabel for os.For os at se må det naturlige være, at omfartsvejen placeres i umiddelbar nærhed af de beboelsesområder,som den skal betjene. Det vil sige Mårslet, Beder og Malling.”2.18 Friluftsrådet i Århus Bugt v/kredsformand Ole Bøgh Vinther, F.G.E. RostrupsVej 16, 8000 Århus C (Cirius 63)Friluftsrådet har i marts 2007 fremsendt et skriftligt bidrag til dialogen om planstrategiarbejdet.Det skriftlige bidrag har indgået i grundlaget for udarbejdelsen af det foreliggende planstrategiforslag.Samtidig behandles det efter aftale som et høringsbidrag i forbindelse med denoffentlige høring om planstrategiforslaget.Friluftsrådet fremlægger en vision om sammenhæng mellem naturbenyttelse og naturbeskyttelse.Naturen betegnes som en grundlæggende værdi, der ikke må beskadiges. Der argumenteresfor fremme af friluftsliv. Det anføres:• Friluftsliv fremmer livskvalitet, turisme – og dermed kommunaløkonomi – og reducerersundhedsudgifter.• At der er en god forsyning med grønne områder i Århus Kommune.• At det er vigtigt at bevare og udbygge de grønne områder i takt med byudviklingen –herunder ved udbygning af stisystemerne.• At de grønne områder tæt på Midtbyen – Risskov, Universitetsparken, Botanisk Have,Mindeparken, Forstbotanisk Have og Tangkrogen m.m. – har stor betydning for byensfriluftsliv og ikke må reduceres – men derimod gerne udbygges.• At det vil være oplagt at gøre Pier 1 til et grønt fristed med opholdsarealer.• At fortsat skovrejsning er meget vigtig. Det nævnes, at skovrejsning kan bruges somværn mod trafikstøj. Konkret foreslås skov mellem Søftenvej og Bærmose Skov langsDen Jyske Motorvej og rekreativ skovrejsning nær Lystrup, Hjortshøj og Skødstrup.• At det er vigtigt at udbygge samspillet med landområderne, så lodsejerne er gode medspillerei forbindelse med stianlæg m.m.- f.eks. mellem byområderne nord for Djurslandsmotorvejen.• At det er vigtigt, at friluftslivet kan foregå i samspil med mulighederne i nabokommunerne.Her peges på behov for yderligere udbygning af stisystemer over kommunegrænsernei samarbejde med nabokommunerne. Især nævnes en forbindelse til Favr-Side 46 af 194

skov Kommune fra Skejby/Lisbjerg via Trige / Bærmose Skov og Grundfør / HimmerigsSkov til Hinnerup. Endvidere nævnes en forbindelse mod syd fra Beder mod Odder.• At fortsat udvikling af naturlegepladser som den ved Egå Engsø er vigtigt for at bidragetil et positivt natursyn blandt børn. Det foreslås at følge eksemplet i forbindelse skovrejsningi Solbjerg.• At Årslev og Egå Engsøer bør friholdes fra aktiviteter på vandet af hensyn til dyre- ogfugleliv.• At aktiviteter på eller ved vandet vil have gode muligheder med fritlægningen af ÅrhusÅ – idet der peges på muligheder på strækningen mellem Trebroer og Brabrand sø.• At friluftslivet ikke må overses i forbindelse med omdannelsen af De Bynære Havnearealer.Der behøves rammer til roklubber og lystbådehavn samt plads til nye aktivitetersom f.eks. en badeanstalt.• At der er behov for lokaliteter og adgang til vandet for dykkere, surfere og lystfiskeresamt byens borgere.2.19 Kollektiv Trafik Forbund v/ Poul Gunder Nielsen, Hørslevvej 107,Hørslevbol, 8462 Harlev J (Cirius 64)Kollektiv Trafik Forbund (KTF) har i marts 2007 fremsendt et skriftligt bidrag til dialogen omplanstrategiarbejdet. Det skriftlige bidrag har indgået i grundlaget for udarbejdelsen af det foreliggendeplanstrategiforslag. Samtidig behandles det efter aftale som et høringsbidrag i forbindelsemed den offentlige høring om planstrategiforslaget.KTF tager udgangspunkt i et princip om selvbærende lokalsamfund og refererer til tidligereplanlægnings mål om balance mellem antal boliger og arbejdspladser i kommunens lokalsamfund.Det foreslås, at der på ny arbejdes med selvbærende lokalsamfund for derved at skaberammer for mere aktivt nærdemokrati. Der formuleres et teoretisk ideal for lokalsamfund medfølgende hovedpunkter:• Centerområde med butikker, lokalkontorer, liberale erhverv, bibliotek, skole og børneinstitutioner.• Centerområde fri for bilgennemkørsel, men godt forsynet med kollektiv trafik.• Sammenfald med skoledistrikter.• Strøg / torv i centeret, som indbyder til folkelig aktivitet.• Centeret og dets institutioner hjemsted for borgermøder og lignende.KTF finder, at der først må være en debat mellem borgerne for at fastlægge, hvor lokalsamfundeneer i den lokale folkelige bevidsthed. Dette kan ske på kommunens initiativ – men medborgerne i centrum.2.20 Ældrerådet (Cirius 65)Ældrerådet har i marts 2007 fremsendt et skriftligt bidrag til dialogen om planstrategiarbejdet.Det skriftlige bidrag har indgået i grundlaget for udarbejdelsen af det foreliggende planstrategiforslag.Samtidig behandles det efter aftale som et høringsbidrag i forbindelse med den offentligehøring om planstrategiforslaget.Ældrerådet udtrykker generel støtte til hovedindholdet i planstrategiforslaget. Dog bemærkes,at der ikke indgår noget om boligforhold for ældre eller om plejecentre og plejeboliger. Ældrerådetanmoder om, at der tages højde for disse forhold i det videre forløb.Side 47 af 194

2.21 Ældrerådet v/John Dybdal, Langenæs Allé 21, 8000 Århus C (Cirius 83)Ældrerådet udtrykker i forbindelse med høringsfasen en positiv holdning til intentionerne i planen,men understreger vigtigheden af at få indarbejdet de planer for lokalcentre og seniorbydele,som er foreslået i case-hæftet om Elev.2.22 Aarhus Transport Group v. Preben Juste, Katterhøjvej 21, 8270 Højbjerg(Cirius 66)Aarhus Transport Group (ATG) har i marts 2007 fremsendt et skriftligt bidrag til dialogen omplanstrategiarbejdet. Det skriftlige bidrag har indgået i grundlaget for udarbejdelsen af det foreliggendeplanstrategiforslag. Samtidig behandles det efter aftale som et høringsbidrag i forbindelsemed den offentlige høring om planstrategiforslaget.ATG anmoder om, at der i tilknytning til de arealer til landtransportcenter i Årslev, som indgår ilokalplan 760, reserveres yderligere arealer til transporterhvervet og serviceerhverv i tilknytninghertil – vest og syd for området omfattet af lokalplan 760. Det anføres:• At interessen for arealer i landtransportcenteret ved Årslev har været så stor, at flere afATG’s medlemsvirksomheder ikke har været i stand til at sikre sig de nødvendige arealer.• At udviklingen i transportsektoren forventes at stige i de kommende år som følge afglobaliseringen.• At transport- og distributionserhvervet, som er et af Århusregionens vigtigste kompetenceområder,vil kunne drage yderligere nytte af den synergi, der kan opnås ved atsamle flere virksomheder inden for et sammenhængende område.2.23 Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i Århus Kommunev/ Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst (Cirius 268 og 511)Indledningsvis henvises til det skriftlige indlæg, vi har fremlagt i forbindelse med et af mødernei dialogkredsen vedrørende kommuneplanlægningen (vedlagt).Overordnet finder Danmarks Naturfredningsforening, at ”Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda21-redegørelse” rummer mange gode hensigtserklæringer og målsætninger og dermed eret godt udgangspunkt for det videre arbejde. Det er derfor vigtigt, at disse målsætninger konkretiseresog fastholdes, så planlægningen ikke gradvis kommer til at ”skride”.BYUDVIKLINGHvad byudvikling angår, er DN tilhængere af en struktur, der gør det relativ let for byens borgereat komme ud i det åbne land – også for den del af befolkningen, der ikke råder over enbil. At finde de manglende boligområder, som debatmaterialet beskriver, må derfor ikke skeved at lave arronderinger langs byens kant. Skal der skaffes yderligere areal til boligbebyggelse,ser DN langt hellere, at der skabes helt nye bæredygtige byområder i lighed med planernefor den igangværende bebyggelse i Lisbjerg.Et ønske om placering af kommende boliger indenfor bykernen ud fra en bæredygtighedsstrategier værd at undersøge nærmere, men det må under ingen omstændigheder medføre, atbyens grønne åndehuller minimeres. Planforslaget lægger op til en vækst i indbyggertal på75.000 i kommunen; boliger til så mange indbyggere vil efter DN’s opfattelse ikke være realistiskat finde inden for bykernen.For at begrænse belastningen af vejsystemerne, er det uhyre vigtigt, at der fra starten skabesoptimale kollektive trafikforbindelser til og fra de nye byområder og ind til Århus. Samtidig erder et stort behov for en tilbundsgående analyse af den nuværende trafikbelastning specieltvedrørende privatbilismen og en opfølgning med et mere bæredygtigt tilbud blandt andet medSide 48 af 194

et letbanenet (stærkt påkrævet), parkeringspladser ved indfaldsvejene med kollektiv forbindelsesmulighedtil bymidten, trængselsafgifter samt flere cykelstier. En traditionel udbygning afvejnettet vil derimod være skridt i den forkerte vej!I debathæftet opereres der med større regionale erhvervsområder herunder et meget stortareal nord for Harlev. Andetsteds (Case-hæftet side 55) er en del af området betegnet someksisterende og planlagt by og med et perspektivareal nord for. I dette område ligger der i dagenkelte boliger. Det vil ikke være foreneligt at integrere boliger med et større regionalt erhvervsområde– slet ikke hvis der her tænkes på særligt forurenende industri!DET ÅBNE LANDI den del af forslaget til Planstrategi, der vedrører det åbne land, er der som nævnt mangefornuftige målsætninger. Konkretiseringen finder imidlertid først sted i forbindelse med enrække områdespecifikke planer inden for blandt andet følgende områder:• Naturkvalitetsplan – herunder handlingsplaner for Natura 2000-områderne.• Handlingsplan for vandmiljøet.• Friluftsplan for de bynære områder.• Indsatsplan for de grønne kiler.Det er klart, at de mange pæne ord først får vægt, når de følges op af konkrete og bindendeplaner. Det er derfor DN’ håb, at DN bliver inddraget i arbejdet med udmøntning af målsætningerne.VINDMØLLERI et supplerende høringssvar (Cirius 511) anføres, at der på DN's netop afholdte repræsentantskabsmødei Esbjerg d. 25.-26. november var der stor opbakning til, at man skal fremmevindkraft som et tiltag til at imødegå CO 2 -udslip. Hensynet til at modvirke klimaforandringermå veje tungere end en absolut hensyntagen til landskabsmæssige kvaliteter – uden at detskal opfattes som et "carte blanche" fra DN til opstilling af vindmøller alle steder.DN-Århus vil derfor gerne støtte de initiativer, der er for at fremme vindkraft i Århus Kommuneog vil gerne pege på mulighederne for at opsætte vindmøller på Århus Havn.En placering af vindmøller ved Østhavnen er efter DNs vidende en af de mest vindgode placeringsmulighederi kommunen, og en placering her vil signalere, at Århus Kommune vægtervedvarende energi højt – på linie med andre hensyn til transport- og erhvervsudviklingÅrhus Kommune har ikke til nu markeret sig voldsomt som en kommune, der støtter vindkraftudbygningen.Nu er chancen her!DN mener at en opsætning af vindmøller på Østhavnen ikke alene vil være i tråd med ÅrhusKommunes beslutning om at ville være CO 2 -neutral i 2030, men også vil være et klart signalop til Klimakonferencen i København i år 2009.CASESModsat ”hovedmaterialet” finder DN case-hæftet meget vidtløftig og vanskelig at forholde sigtil.Eksempler på ideer/projekter, som DN umiddelbart ønsker at tage afstand fra er følgende:• Ski- og wellnesscenter i Skæring. Efter planen skal der bygges 1.000 boliger. I case-hæftetbetegner bagmændene den påtænkte placering som "et kuperet filter mellemby og landskab". Sandheden er, at centret vil lukke udsynet til et flot landskab med etstørre engområde i forgrunden. I dag udgør det et enligt smukt landskabsbillede fraSkæring Hedevej. Engene skal omskabes til en sø med huse på pæle og i øvrigt bebyggesmed ferieboliger. Engene er ideelle set fra et fugle- og plantesynspunkt, idet deSide 49 af 194

gennem mange år er blevet græsset. På den måde lever de op til de forhåbninger, derer for eksempelvis Egå Engsø til engpleje ved hjælp af græssende dyr. - Skicentretfalder ved siden af. Der er tale om en turistindustri, som ikke vedrører det hensyn,som byrådet ønsker at tage til kommunens egne borgere. Prisen vil være tab af enlandskabsværdi, som har betydning for borgerne i den nordlige del af kommunen, og afet vådområde, som man ser søgt genoprettet andre steder.• Global City Aarhus. Det er ikke ideen bag Global City, DN forholder os til, men detplaceringsforslag, som fremgår af Global City’s egen pjece nemlig i Eskelunden vedÅhavevej, hvor E45 og Viby Ringvej mødes. ”Området er et stykke waste land med megetstor synlighed, tilgængelighed og potentiale”, som der står i pjecen. For DN er deten del af byens grønne struktur, der er bedre tjent med at forblive grøn struktur evt.med et mindre ankomstcenter nærmest motorvejens slutning.• Indkomne henvendelser. Det har ikke været muligt for DN at vurdere alle de opremsede87 henvendelser, og DN ønsker derfor hermed at tage generelt forbehold. DN vileksempelvis protestere, hvis der tillades bebyggelse som efterhånden foreslået mangegange ned mod Tåstrup Sø og Lillering Skov (nr. 28).DN vil naturligvis gerne inddrages, hvis/når der skal arbejdes videre med et eller flere af demange forslag fra Case-hæftet.AGENDA 21Byrådet har besluttet, at kommunens Agenda 21-redegørelse skal være en del af planstrategien.Det medfører, at der i den kommende kommuneplan blandt andet skal anføres målsætningerog indsatser i forhold til:• Fremme af biologisk mangfoldighed.• Mindskelse af miljøbelastningen.• Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse.For at undgå, at disse målsætninger ”drukner” blandt kommuneplanens mange andre beskrivelser,ønsker DN, at der opstilles præcise målsætninger efterfulgt af relevante indikatorer oghandleplaner, så borgerne reelt kan følge, om kommunen lever op til målene. Et udgangspunktfor beskrivelserne kunne være en evaluering af den hidtidige indsats. Denne evaluering kunneyderligere perspektiveres ved at give et overblik over best practice ved inddragelse af erfaringerfra andre kommuner.ÅRHUS SOM KLIMAKOMMUNEDN har netop igangsat en kampagne med titlen ”Klimakommune i samarbejde med DN”. Enlang række kommuner har allerede meldt sig som interesserede. For os vil det være helt naturligt,at Århus gør reduktion af CO 2 -udledningerne til en del af Agenda 21-politikken og tilmeldersig konceptet. Yderligere information blandt andet om de gensidige forpligtigelser kanses på følgende adresse:http://www.dn.dk/graphics/DN/DNs_arbejde/klima/kommune%20klima/borgmestererkl%E6ring%20baggrund.pdf2.24 Danmarks Naturfredningsforening v/ Frode Mahnecke, Fuglebakkevej108, 2.th., 8210 Århus V (Cirius 71)Frode Mahnecke (FM) ønsker mere grønt i cykelhandlingsplanen og mere for vandrere og fodgængere.Der ønskes et sammenhængende og grønt fodgænger- og cykelstinet adskilt fra biltrafikken.Formålet skal være naturmæssige oplevelser og sikkerhed til fordel for pendlere påcykel og til fods. Der er behov for en kortlægning af grønne områder og stier og analyse afmuligheder for forlængelser og højnelse af trafiksikkerhed ved under- eller overføringer i forholdtil veje. Der skal i øvrigt være adgang til sportsfaciliteter undervejs.Side 50 af 194

FM fremsender et konkret forslag til principskitse og udformningsskitse til et sammenhængendestisystem i kommunen.2.25 Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/ Peter Lange,Louisevej 100, 8220 Brabrand (Cirius 291)DOF har følgende bemærkninger til forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21:Generelle bemærkningerDet er vigtigt – også i forbindelse med byudvikling – at være bevidst om presset på natur- ogmiljøressourcerne.I forbindelse med byudvikling, vil der uvægerligt opstå konflikter mellem land og by – og naturog by, specielt hvis byudviklingen spredes over flere større områder. Efter DOF’s opfattelse ansesdet derfor ikke tilfredsstillende, at der lægges op til større byudviklinger i landområderne isyd og nordligst i kommunen. Forslaget til ”byvækstmodel” vurderes således ikke som attraktiv,mens ”alternativ langsigtet byvækststrategi” er at foretrække, da det koncentrerer sig omallerede eksisterende bebyggelser. Samtidig er det vigtigt, at man tilgodeser og beskytter sårbarenaturtyper (§ 3-områder m.v.), spredningskorridorer og respekterer beskyttelseslinier.Det åbne landDet fremgår af forslag til Planstrategi, at der foruden de allerede beskyttede naturområder erudpeget en række mulige naturområder med det formål at skabe et sammenhængende net afnatur. Det kan DOF fuldt ud støtte.DOF har tidligere ytret ønsker om, at der bør ske en prioritering af mere natur (se ÅrhusKommune i fugleperspektiv, vedlagt). DOF ser gerne, at der også i den sydlige del af kommunenudpeges større områder til naturgenopretning (som der er gjort i den nordlige del afkommunen).DOF er enig i, at det må prioriteres at etablere faunapassager på tværs af større tekniske anlæg(veje, industrianlæg, bydele m.v.), hvor det er tiltrængt. Ligeledes er det vigtigt, at deretableres brede spredningskorridorer mellem naturområderne, også i områder med intensivlandbrugsdrift. Er der eksempler herpå?I forbindelse med revision af kommuneplanen er det vigtigt, at de oplevelsesrige landskaberfastholdes og udbygges. Det betyder, at intensivt landbrug nødvendigvis må vige i sådanne tilfælde.Da samtidig Århus er en bykommune, hvor borgerne prioriterer naturoplevelser, målandbruget ekstensiveres i de bynære områder, så konflikter undgås.Også for at sikre grundvandsressourcerne er det vigtigt, at naturområder prioriteres. Samtidigmå der nødvendigvis løbende gøres en indsats for at begrænse vandforbruget, for ikke at tørlæggevådområderne.DOF har vanskeligt ved at se, hvordan det i Århus Kommune fortsat er muligt at udvide husdyrholdet.Allerede nu er der konflikter mange steder, ligesom natur og miljø lider under denstigende intensivering af landbrugsdriften. Derfor er DOF enige i de under ”jordbrugsområder”stillede forslag til fremtidig landbrugsudvikling. De større samlede jordbrugsområder foreslåsalene opretholdt i yderzonen af kommunen.Skovarealet bør øges i et højere tempo end hidtil. Dette bør prioriteres i den kommende planperiode,blandt andet også til rekreativt brug.Side 51 af 194

Områder med mange naturtyper og småbiotoper skal friholdes for byudvikling.Da undersøgelser viser, at borgerne foretrækker kort afstand til naturoplevelser, bør der i debynære naturområder etableres faciliteter, der gør det attraktivt at komme i dem. Samtidigbør det sikres, at den rekreative trafik i videst muligt omfang ledes uden om sårbar natur - ellerledes gennem sådanne områder uden at den påvirkes eller skades.DOF er enig i, at der ikke er plads til flere støjende friluftsaktiviteter i kommunen.Udarbejdelsen af Den Grønne Hovedstruktur i 80’erne var fremsynet. Den har – om ikke hindret– så dog begrænset tabet af naturområder, ligesom den har sikret grønne korridorer i byen.Agenda 21BæredygtighedDet er positivt, at man vil forbedre den kollektive trafik via etablering af letbane. DOF undrersig imidlertid over, at man fortsat vil køre store lastvognstog gennem byen til havnen – i stedetfor at transportere gods på bane til fordelingscentraler/transportcentre.Mindske miljøbelastning og ressourceforbrugDet forekommer vanskeligt at forstå, at man kan mindske belastningen ved at etablere et stortunderjordisk sportscenter med mange tilknyttede ferieboliger (Ski- og Wellnesscenter i Skæring).Efter DOF’s mening er det prisværdigt, at der tages hensyn til grundvandsressourcerne i forbindelsemed kommende byudvikling. Men også mindst mulig arealforbrug skal prioriteres.DOF kunne ønske sig, at det blev præciseret, at byudvikling i højere grad skal ske på naturenspræmisser. Det betyder blandt andet, at byudvikling skal ske under hensyntagen til eksisterendenaturområder og småbiotoper, med respekt for beskyttelseslinier og respekt for ressourceforbrug.Fremme af biologisk mangfoldighedDOF kan kraftigt bakke op om forslaget om et sammenhængende net af naturområder. Atkommunen har fået til opgave at planlægge nye skove og at genskabe naturområder fører forhåbentligmed sig, at der bliver realiseret mange af sådanne projekter.Foreningen nævner tillige, at der i forbindelse med den igangværende proces hen imod udarbejdelseaf de statslige vand- og naturplaner, sikkert vil vise sig behov for yderligere naturgenopretningog plejetiltag for at gøre det muligt for Danmark at overholde EF fuglebeskyttelsesdirektivet,Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet. Disse forhold bør der tages højde forallerede nu, så man undgår at igangsætte projekter, der senere vil vise sig at være uforeneligmed de kommende vand- og naturplaner.2.26 Dansk Vandrelaug Århus-afdeling v/Svend Krüger, Hans Broges Gade31, 2. sal, 8000 Århus C (Cirius 144)Dansk Vandrelaug’s Århus-afdeling har følgende kommentarer:Om Casehæftet i tilknytning til forslag til Planstrategi 2008Der gøres opmærksom på, at hele det areal, som Ski- og Wellnesscentret er tænkt placeret i,udgør en del af et stort område af særlig landskabelig interesse. Dette område strækker sig fraSkæring i syd og videre langs kysten til kommunegrænsen i nord. Hele området bør bevaresSide 52 af 194

som naturområde i sin helhed, da der ikke er for mange af den slags områder i byens nordligeudkant. Ski- og Wellnesscentret bør derfor placeres et andet sted i kommunen.Den ”Rekreative vision for Århus Å” er efter Vandrelaugets opfattelse et meget flot forslag.Om Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelseVandrelauget noterer med tilfredshed, at der i de senere år er etableret mange nye vandrestierog vandreruter. Særligt Molsruten fra Grenå til Århus fremhæves. I Århus Kommune forløbervandreruten hovedsagelig langs kysten, hvor færdsel er tilladt efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven.Enkelte steder er ruten dog vanskelig at benytte, specielt i situationer med kraftigblæst og højvande. På disse steder er der brug for at etablere en egentlig sti, selvom det noker bekosteligt. Men det er vigtigt at agere langsigtet af hensyn til friluftslivet og turismen ikommunen.2.27 Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds v/ John Jensen, Saralyst Allé55, 8270 Højbjerg (Cirius 221)BL’s 5. kreds’s har en række kommentarer til Planstrategi og Agenda 21:GenereltGenerelt er der tale om et grundigt og fagligt velunderbygget planmateriale. Det gør det let atfå overblik over materialet, og bidrager dermed til, at materialet bliver nærværende.Planforslaget er desuden meget ambitiøst med en fastlæggelse af Århus som det ”vestdanske”vækstcenter. BL’s 5. kreds vurderer vækststrategien som meget positiv.Befolknings- og erhvervsvækstDet vurderes som vigtigt, at planerne følges op med tilvejebringelse af de værktøjer der måttevære nødvendige for at sikre ambitionernes realisering.Materialets baggrundsoplysninger indikerer, at der skal være en mangfoldighed af bomulighedertil stede for den øgede befolkning i Århus Kommune. Boligorganisationerne vil pege på, atmangfoldigheden er en forudsætning for velfungerende og harmoniske byområder. Mangfoldighedenskal søges i mange forskellige parametre: alder, uddannelse, familiesammensætning,økonomi, boform, servicetilbud, infrastruktur m.v. Det er nødvendigt, at områderne betragtesud fra et helhedssyn, og dermed også peger på løsninger, så alle befolkningsgrupper har mulighedfor at bosætte sig i de nyudviklede områder, og dermed bidrage til mangfoldigheden ogharmonien.BL’s 5. kreds vil derfor pege på, at der i lighed med visionen for havnearealerne, fastlægges enandel af boligudbygningen, der forbeholdes almene boliger, og at denne andel fastlægges til 25%, som er svarende til den almene andel af eksisterende boligmasse i Århus.En by i bevægelse og god for alleUnder Planstrategiens afsnit om den socialt bæredygtige by bliver der grundigt gjort rede forbehovet for, at mangfoldigheden i by- og boligområderne tilgodeses. Behovet for – i denkommende planlægning – at fastlægge en hensigtsmæssig andel af boligbyggeriet som alment(25 %) er således efter BL’s 5. kreds’ opfattelse åbenlyst.Skejbygård lokalområde nævnes som et eksempel på, at det er lykkedes at bygge med megetstor variation, uden at det har givet problemer de enkelte boligområder og boligformer imellem.Side 53 af 194

Med hensyn til den miljømæssigt bæredygtige by, som Planstrategien har fokus på, er det efterBL’s 5. kreds’ opfattelse uhyre vigtigt, at man specielt i en byplanlægningsproces og enbyggeproces arbejder meget bevidst med ressourceforbruget. Mangel på sådanne initiativer,vil belaste miljøet i en ikke uvæsentlig periode fremover. BL’s 5. kreds peger derfor på, at debeskrevne bæredygtighedsprincipper skal fastholdes, og evt. udbygges i de endelige planer.BL’s 5. kreds udtrykker stor tilfredshed med budgetforligets (2008) formuleringer i relation tilmiljøet, herunder også at fastlægge et krav i lokalplanerne om, at en del af de 50.000 forventedeboliger skal bygges som lavenergiklasse 1.Opførelse af bygninger og driften af disse bruger knapt 40 % af samfundets energiforbrug –hvilket i sig selv begrunder meget større fokus på energieffektivisering af boliger og erhvervsbygninger.Dertil kommer, at hvis Århus ønsker status som bæredygtig by, skal der politisketiltag til for at fremme lavenergiløsninger i byggeriet.BL’s 5. kreds skal derfor henstille, at budgetforligets formuleringer om krav om lavenergiklasse1 i en række kommende lokalplaner inkorporeres i den endelige planstrategi.Byomdannelse og fortætningBL’s 5. kreds foreslår, at der i byomdannelsesområder, f.eks. Godsbanearealerne og Amtssygehuset,sikres, at 25 % af boligerne skal bygges som almene boliger – i lighed med modellenfor De Bynære Havnearealer.ByvækstBL’s 5. kreds’ synspunkt om mangfoldighed og en almen andel af boligerne gælder også i forbindelsemed udarbejdelse af konkrete planer for de nye byområder.BL’s 5. kreds anfører, at byvækst i nogle større byvækstområder, kombineret med afslutningaf tidligere planlagte byvækstområder, er den mest hensigtsmæssige strategi. På denne mådekan det bedre sikres, at infrastruktur og service er til rådighed i de nye byområder, når behoveter til stede.TrafikBL’s 5. kreds finder det vigtigt, at transportsystemerne bygges op med en energimæssig ogressourcemæssig bevidsthed for øje, som sikrer, at systemerne er langtidsholdbare og udenskadelige virkninger for fremtidens levevilkår. Dette synspunkt synes at blive tilgodeset i strategimaterialet.Projektgrupper (forslag)For at sikre, at byområderne udvikles til mangfoldighed, og der sker god integration af de forskelligeboligformer, erhverv og institutioner, foreslår de århusianske boligorganisationer, atÅrhus Kommune i samarbejde med andre aktører på by- / bolig- / og erhvervsområdet igangsætteret initiativ (måske et forsøg), der skal sikre, at kommende bygherrer i et byudviklingsområdearbejder sammen om områdets udformning.Der er ikke tale om formelle partnerskaber i almindelig byggemæssig forstand – men om enprojektgruppe, som af faglige årsager samarbejder med kommunen og andre aktører om atsikre de fælles målsætninger, og som tillige kan inspirere og koordinere indsatsen, så den forløberhensigtsmæssigt samtidig med, at ressourcerne udnyttes effektivt.Der vil herved kunne opstå muligheder for udveksling af faglige idéer, og måske også opståmere bæredygtige samarbejder, som kan udnyttes i nye opgaver.BL’s 5. kreds fremlægger dette forslag med henblik på, at det vil kunne benyttes i forbindelsemed udbygningen af større byområder. En realisering af forslaget vil kunne sikre, at byen ikkeSide 54 af 194

udbygges ved, at enkeltprojekter kommer ”dumpende” i en uhensigtsmæssig takt, men derimodkoordineres og bindes sammen i en effektiv plan, og i god samklang med hinanden.2.28 Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 Odder (Cirius357)Landboforeningen henvender sig på vegne af 80 lodsejere i området med indsigelse mod etableringaf nye byer ved Mårslet og Malling, idet anvendelse har været indarbejdet i regionplanerog kommuneplaner i mange år.Der fremføres følgende argumentation:• Forbruget af landbrugsjord er for stort. Der henvises blandt andet til Planstrategien s.34, hvor det fremgår, at der næppe inden for et 25-årigt perspektiv bliver taget hul påalle nye byer. Det fremføres, at perspektivudpegelsen er for omfattende set i forhold til,at udpegning bremser al udvikling i landbrugsområder i de kommende årtier.Det anføres, at såfremt Århus Kommune i relation til Agenda 21 mener det alvorligt iforhold til de internationale vedtagelser for miljø og udvikling omkring planlægning oganvendelse af jordressourcen, skal kommunen afholde sig fra anvendelsen af værdifuldlandbrugsjord til byvækst.• Det anføres, at Århus Kommune ikke har forholdt sig konkret til de statslige mål ogkrav til den kommunale planlægning vedrørende jordbrug. Disse krav er opremset ihenvendelsen, og der ønskes svar på, hvorledes Århus Kommune vil forholde hertil:- Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for varetagelsen af de jordbrugsmæssigeinteresser.- Kommuneplanens retningslinier skal baseres på en analyse af de jordbrugsmæssigeinteresser.- Kommunerne skal fastholde de hidtidige regionplaners udpegning af særligt værdifuldelandbrugsarealer, indtil en ny kommunal planlægning kan finde sted på baggrund afen opdateret analyse af jordbrugserhvervene.- At der – når landbrugsarealer skal overgå til andre formål – skal lægges vægt på:- At de bedst egnede landbrugsjorder bevares.- At forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end nødvendigt.- At der lokalt i videst muligt omfang tages hensyn til struktur- og arrondering.- At der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse.- At der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på at sikre jordbrugetsfremtidige erhvervsmuligheder.• Ved placering af de to nye byer ødelægges et velfungerende og fremtidsorienteret landbrugsområde- herunder 6 større landbrug. Områderne ved Mårslet ligger 1 km fra 6vandboringer, der producerer 8 % af den samlede produktion hos Århus Kommune. Detanføres, at denne ressource bliver udsat for unødig risiko ved byvækst. Dyreliv og bevaringsværdigelandskabsværdier formodes desuden at gå tabt.Området, der er udpeget til evt. ny by vest for Malling, indeholder desuden en rækkegamle grusgrave. Disse må karakteriseres som sårbare områder, hvad angår grundvandog lerlagstykkelse – da disse jo er som ”åbne sår” med direkte adgang til grundvandet.• Det kræver infrastrukturelle investeringer i ny togbane og vil generere flere busser ogbiler på et overbelastet vejnet, mens cykelafstanden til Århus By og erhvervsområderer for lang.Side 55 af 194

Alternativt forslag til byudvikling:Det foreslås, at der sker udnyttelse af• Kommunens jordtilligende ved Vilhelmsborgs nationale hestesportscenter.• Udbygning mellem Mårslet og Tranbjerg på arealer tilhørende Jens Thomsen, Tranbjerggårdsvej20, 8230 Mårslet – en bedrift på 220 ha med husdyrproduktion på430 DE på 2 ejendomme, nord og vest for Mårslet. Eksisterende bus-, tog- og cykelruterfindes, tillige med fjernvarmeforsyning, indkøbscentre og renseanlæg. Det bevirkerkun nedlæggelse af ét landbrug, og det ødelægger ikke betydelige natur- oglandskabsmæssige værdier. Området har et lerlag på 15-30 m, hvilket giver en bedrebeskyttelse af grundvandet end de udpegede områders ringere naturlige beskyttelse.Konklusionen er, at det samfundsøkonomisk er billigere og lettere at udbygge Tranbjerg/Mårsletfrem for forslaget om nye byer.2.29 Landbrugets Kommunenetværk Århus v/ Århus-Hadsten Landboforening,Samsøvej 33, 8382 Hinnerup (Cirius 417)Landbrugets Kommunenetværk Århus (LKÅ) repræsenterer landboforeningerne Odder-Skanderborg, Århus-Hadsten, Djursland, Søhøjlandet og Østjysk Familielandbrug.I høringssvaret lægges vægt på en strategi og en kommuneplan for Århus Kommune, der sikrer:• At god landbrugsjord fastholdes til produktion af fødevarer.• At der udpeges særlige landbrugsområder/klare retningslinier til lokalisering af de fåstore husdyrbrug, der vil være i fremtiden.• At landbruget også i fremtiden spiller en aktiv og konstruktiv rolle i forhold til viden,forskning, udvikling, beskæftigelse og innovation i kommunen og regionen.• At landbrugets multifunktionelle rolle, som ud over fødevareproduktion omfatter varetagelseaf natur-, miljø- og nabohensyn videreføres.• At det åbne land fortsat forbliver åbent med de særlige værdier, der knytter sig til etattraktivt levested og rekreative oaser for mennesker, dyr og planter i tydelig og passendeafstand fra byer.LKÅ vil bidrage konstruktivt til løsning og dialog, så:• Landbruget i Århus Kommune også i fremtiden bidrager til produktion af gode, sundefødevarer.• Der findes konstruktive løsninger for landbruget, naturen og miljøet i forbindelse medmyndighedernes miljøregulering af landbruget.• Projekter for ådalene, for så vidt angår styrkelse af naturindholdet og øget adgang,sættes i værk.• Århus Kommune får en fremtidssikret strategi for landbruget, både som fødevareproducent,videns- og teknologi-innovatør og naturforvalter i det åbne land.Juster visionen og tænk i helhederLKÅ gør opmærksom på, at den primære del af fødevareerhvervet ikke kan lokaliseres hvorsom helst. De naturgivne forhold som jordbonitet, vand og klima samt strukturelle og kulturellebetingelser, naboforhold, miljø- og naturlovgivning m.v. er afgørende for, hvor fødevareproduktionenkan foregå.Generelt konstateres, at fundamentet i strategioplægget er sket på byens præmisser, herunderbyens muligheder for ekspansiv vækst på bekostning af det åbne land. Den fysiske planlæg-Side 56 af 194

ning skal være helhedsorienteret og ikke kun have karakter af en byzoneplanlægning. Dermangler den helhedsvurdering, der stilles krav om i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen– 2009”, kap. 3. Generelt mangler Århus Kommune at forholde sig til destatslige mål og krav heri i forbindelse med planlægningen for landområderne.I begejstring for vækstvisionen tilsidesættes hensynet til det åbne land og landbrugsinteresser,der skal varetages i det åbne land.Århus Kommunes fremskrivning af befolkningstilvæksten er urealistisk, og der tages ikke højdefor nettofraflytningen til nabokommuner.Sammenfattende generelle bemærkninger til strategioplægget:• LKÅ er enige med kommunen i, at det er vigtigt at styrke Århus som landets næststørsteby.Landbruget kan bidrage både med fødevarer, ny teknologi, innovation og viden i denneproces.• Det er afgørende, at der lægges særlig vægt på at sikre det åbne land samt at sikre enklar afgrænsning mellem land og by. Det gælder både for byen Århus og for afgrænsningerfor de øvrige byer, der ligger i Århus Kommune.• Der skal fortsat satses på byomdannelse, som i øvrigt kan reducere behovet for at tagenye arealer ind. God landbrugsjord er en begrænset ressource.Visionen skal skærpe fokus på byfortætning og byggeri i højden i forhold til visionenom nye byer.• Afgrænsning af arealer til byvækst skal ske efter afvejning af de øvrige interesser, deri det åbne land.Visionen skal styrkes i forhold til sikring af arealer til fødevareproduktion. Forventningener, at den kommende kommuneplan indeholder retningslinier til sikring af dette,eventuelt arealudlæg for lokalisering af fremtidens landbrugsbyggerier.• Bybåndet Randers – Kolding må ikke udvikle sig til et sammenhængende bybånd.Herefter følger konkrete kommentarer og anbefalinger til strategioplæggets enkelte dele.ByudviklingsstrategienLKÅ kan godt acceptere planstrategiens byudviklingsstrategi under forudsætning af, at detsamlede arealudlæg reduceres med ca. 50 %. Der skal tages hensyn til interesserne nord ogsyd for Århus, hvor den primære landbrugsproduktion er centreret i dag. Afstanden mellemnye byer og byvækstområder og nærmeste husdyrproducent skal være mindst 500 m.Ligeledes stilles der spørgsmålstegn ved, om ikke eksisterende udpegninger til byområder oggenbrug af tomme bygninger og erhvervsområder er tilstrækkelige udlæg til at tilgodese behoveti såvel planperioden som de næste 30-40 år. Det anføres, at Danmarks statiske prognosefor perioden 2006-2030 viser, at der vil være en nettofraflytning fra kommunen fra2015.Med hensyn til byvækst ved eksisterende byer er denne model i det store og hele acceptabel– idet det forudsættes, at god landbrugsjord friholdes samt at afstande til intensiv husdyrproduktionrespekteres. Endvidere ønskes en kortlægning over tiloversblevet landbrugsbyggeri ibyer/landsbyer, som kan anvendes før inddragelse af nye jordbrugsområder. Der henvises til(unavngivne) Realdania-projekter.Der knyttes en række kommentarer til ”nye byer og større byvækstområder”:Ny by ved Lisbjerg:Realiseringen af Lisbjerg er meget træg, og kommunen synes at have overvurderet udbyg-Side 57 af 194

ningsinteresserne. Der henvises til de forholdsvis få ”indkomne henvendelser” s. 54 i planstrategienscasehæfte.Realisering af denne bydel og etablering af relevant infrastruktur skal gå forud for udlæg afnyer byer i øvrigt.Der spørges om, hvorvidt Århus Kommune har en plan for konkret etablering af byen ogoverblik over investorinteresser. Endvidere spørges om, hvordan Århus Kommune vil sikrepassende afstand til eksisterende landbrug, så nabokonflikter undgås.Ny by ved Elev:Realiseringen af Elev og etablering af relevant infrastruktur skal gå forud for udlæg af nye byeri øvrigt, blandt andet under indtryk af, at der allerede er indkommet konkrete henvendelsertil udfyldning af planerne.Ny by ved Harlev, byvækstareal ved Skødstrup-Løgten og areal nord for Marienlystveji Tilst:Der anbefales en mindsteafstand på 500 m – og gerne 1000 m - til husdyrproduktion og nyelandbrugsanlæg.Ny by ved Mårslet og ved Malling:Med henvisning til de manglende reelle aktiviteter i Lisbjerg - på trods af at det har været udlagti mange år - ses den foreslåede nye by syd for Mårslet og ved Malling helt uden forbindelsetil virkeligheden.LKÅ kan på ingen måde bifalde strategiens arealudlæg, da arealerne ifølge LKÅ omfatter særdelesomfattende husdyrproduktion med særdeles intensiv planteproduktion. Desuden er derindkommet henvendelse om byudvikling nord for Mårslet by.Det anføres desuden, at der ikke er grundlag for Århus Kommunes sammenkobling af anlæggetaf de to nye byer med behovet for anlæg af Beder-Bering Vejen. Århus Amt har på baggrundaf det eksisterende befolkningsgrundlag gennem mange år opereret med nødvendighedenaf vejen.Derudover anføres det i relation til argumentet om Århus Kommunes overestimering af befolkningsudviklingen,at Århus Kommunes prognose lyder, at der vil være 75.000 flere indbyggerei 2030 - mens der er foretaget arealudlæg til 103.000 indbyggere ekskl. udlæg vedMårslet og Malling – og 130.000 indbyggere inkl. udlæg ved Mårslet og Malling.Der foreslås en alternativ placering af Ny by ved Malling: Mellem Mårslet og Oddervej, afgrænsetaf skoven mod nord og den nye Beringvej mod syd. Ring 3 vil så give en klar afgrænsningaf by og land. Af hensyn til drikkevandsinteresserne i området kan der stilles restriktivekrav til, hvad der bygges, og hvordan området anvendes, i stil med den model ÅrhusKommune påtænker at anvende ved de nitratfølsomme områder ved Harlev. Det nye byområdekunne centreres om offentlige institutioner, uddannelse etc.Også her anbefales, at afstand mellem eksisterende by og nye landbrugsbygninger til husdyrbruger mindst 500 meter.Der udtrykkes ønske om, at byudvikling omkring Mårslet-Beder-Malling indeholder facilitetertil undervisning, forskning m.m. inden for emnerne natur, miljø og jordbrug, da der alleredeligger lignende institutioner i området.Det åbne landSide 58 af 194

De statslige udmeldinger giver LKÅ en berettiget forventning om, at Århus Kommune vil udarbejdeen jordbrugsanalyse. Formålet med analysen og en evt. strategi for jordbruget er efterLKÅ’s opfattelse:• At finde de områder, hvor fremtidens store husdyrbrug kan lokaliseres – alternativtfastlægge retningslinier for, hvor i det åbne land, der kan lokaliseres husdyrbrug.• At få afdækket, hvor landbruget har særlige jordbrugsinteresser og hvor hensynet tiljordbrug har særlig vægt.LKÅ ser lokalisering af anlæg til husdyrbrug som den største udfordring. Der er behov for klaretilkendegivelser til konkretisering af administrationsgrundlaget for landzoneadministrationenefter planloven. Lokalisering af landbrugets stalde og tekniske anlæg er den første og størsteudfordring, landmanden bliver stillet overfor, når en produktion skal godkendes efter den nyelov om miljøgodkendelse af landbrug og i forhold til planlovens landzonebestemmelser. Lugtfrihusdyrproduktion er formentlig ikke mulig, selvom der forskes intenst på at finde tekniske løsninger.Det nødvendiggør udflytning af husdyrbrug fra byer, som igen nødvendiggør udpegningeller retningslinier for lokalisering af brugene.Forslag til hovedpunkter i analysen af lokaliseringsmuligheder:• Er området karakteriseret af mange investeringstunge ejendomme?• Er der mange nyetablerede landmænd?• Er der gode muligheder for forarbejdning af husdyrgødning?• Er der tæt sammenhæng mellem primærproduktion og følgevirksomheder?LKÅ ser frem til et konstruktivt samarbejde om at udfylde de mål, Byrådet har angivet forlandbruget. Endvidere ses der frem til et samarbejde om projekter i det åbne land, der bådegavner landbruget, naturen, miljøet og befolkningen.Endelig foreslås, at LKÅ i samarbejde med Århus Kommune og andre aktører i det åbne land:• Holder en konference om fremtiden i det åbne land i Århus Kommune.• Igangsætter projekter for ådale.• Skaber et helhedsorienteret grundlag for den fremtidige landbrugsudvikling i det åbneland.Det er forventningen, at der i samarbejde med staten og Århus Kommune udarbejdes en jordbrugsanalyse– som indgår som forudsætning for åbenland-delen i Kommuneplan 2009.2.30 Erhverv Århus v/ Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C(Cirius 391)Erhverv Århus (EÅ) slår fast, at Århus’ rolle som dynamo inden for erhverv, uddannelse, forskningog kultur bliver stadig tydeligere og medfører såvel muligheder som forpligtelser.EÅ har i øvrigt følgende kommentarer:InfrastrukturDet vurderes som væsentligt, at infrastrukturstrategien følges tæt i relation til den øvrige udviklingsstrategi.En overordnet strategi for de nødvendige store infrastrukturinvesteringer og opgaver kan væredet, der gør forskellen mellem nødvendige besværligheder og kaos.Den infrastrukturelle ”fødekæde” er væsentlig for succes. F.eks. bør facilitering af cykeltrafikfølges op af parkeringsforhold for cykler på de steder, hvor det er naturligt, at denne findes.Der skal tillige ske koordinering med omegnskommunernes infrastruktur-planlægning.Side 59 af 194

Letbaneløsningen er væsentlig for byens fortsatte udvikling.Anlæg af Marselistunnelen er overordentlig vigtig for det fortsatte positive samspil mellem enhøjeffektiv erhvervshavn og byen som by. Jo mere byggeprojektet forsinkes, desto større belastningvil det betyde.Udbygning af boligerStrategien om tiltrækning af flere unge og studerende til byen bør afspejle sig i strategien forplacering af nye boliger. De studerende skal udgøre en levende og aktiv del af et kommendecampus Århus – også hvad angår bosætning.Boligområdernes diversitet er væsentlig for tiltrækningskraften. Der bør etableres boligområder,som sikrer dette. Større vækstområder kunne måske med fordel opdeles, således at diversitetensikres.ErhvervsområderI relation til etablering og udbygning af erhvervsområder bør kendte og potentielle særlige infrastruktur-behov(forsyning, virtuel og fysisk) indtænkes meget tidligt i planlægningsfasen.BæredygtighedMiljømæssigt bør byens høje tilgængelighed til den fremmeste viden og forskning inddrages iplanlægningsfasen.Social bæredygtighed er en væsentlig faktor for byens miljø. Planlægningen af bolig- og erhvervsområderbør indeholde stillingtagen til, hvordan ghetto-dannelser opløses og undgås.I relation til kulturel bæredygtighed er det vigtigt, at der er rammer for et varieret kulturudbudpå alle niveauer, herunder at der er plads til byens mangfoldighed af sub-kulturer.2.31 Venstre i Lisbjerg – Elev – Lystrup – Trige v/ Hans Schiøtt, Stokbrovej 3,Elev, 8520 Lystrup (Cirius 382)Venstres vælgerforening i Lisbjerg – Elev – Lystrup – Trige (VLELT) har følgende bemærkningertil de fremlagte oplæg til Planstrategi og Agenda 21:Det overordnedeOverordnet er VLELT enige i planens generelle betragtninger og i, at det er nødvendigt at planlæggemed helt nye byer efter Lisbjerg modellen. Men det er vigtigt at holde fast i, at de eksisterendebyers byggemuligheder skal udnyttes først, og – meget væsentligt – opførelse af nyebyer må ikke føre til en nedprioritering af færdiggørelsen af de eksisterende byer, med fortove,stier osv. De ’gamle’ byer er jo bygget med lokalplan efter lokalplan gennem mange år, og kanmeget vel mangle et helhedssyn. Et eksempel fra vælgerforeningens område er Trige.VLELT finder det væsentligt, at man som planen viser, bibeholder de grønne kiler mellem byerne.Den nære kontakt til det åbne land skal opretholdes.VLELT finder det afgørende, at letbaneprojektet bliver gennemført så hurtigt som muligt. Dener en forudsætning for, at beboerne i de nye byer – såvel som i de gamle – kan komme hurtigtfrem og tilbage mellem bolig og arbejdsplads, og at den tiltagende opstuvning på indfaldsvejenei myldretimerne kan mindskes. En enkelt linie gør det ikke, der skal være en håndfuld linier,så hele kommunen kan blive dækket. Hvor letbanen krydser eller er tæt på en indfaldsvej, børder anlægges overvågede P-pladser, hvor pendlere kan sætte bilen og tage toget det sidstestykke. For at dette kan blive attraktivt for pendlerne, er det nødvendigt med meget hyppigeSide 60 af 194

afgange for letbanen. Driftsselskabet bag letbanen skal selvfølgelig være uafhængigt af kommunen.VLELT vil gerne henlede opmærksomheden på muligheden for at anlægge en eller flere ’festivalpladser’i forbindelse med en af ovennævnte P-pladser, hvor letbane og indfaldsvej krydserhinanden. Store udendørs arrangementer finder i reglen sted om aftenen eller i weekenden,hvor pendlerparkeringen står tom alligevel, og så kan gæster parkere her under koncerten.Studerende vil som bekendt gerne bo i byens centrum. Da dette jo ikke er muligt, vil en placeringaf nye ungdomsboliger tæt ved letbanestationen, være en god mulighed. Dette kan dertages højde for i planlægningen af de nye byer.Det lokale.Specielt for vælgerforeningens eget nærområde finder VLELT, at området nord for Lisbjerg,langs Randersvej, bør udlægges til erhvervsområde i sin helhed. Det har gode trafikale forhold,og der er allerede erhverv i forvejen, Forbrændingsanlægget, Uniscrap, og området ved Høgemosevej.VLELT er enige i, at området syd for Elev er ideelt til ny by. Infrastrukturen og de naturgivneforhold gør, at området kunne blive et endog særdeles attraktivt beboelsesområde, med udsigtsforhold,som ikke findes bedre i Århus Kommune. Man hører somme tider, at Århus ikkekan tilbyde virkelig attraktive byggegrunde, og at folk af den grund søger til Skanderborg ellerandre steder. Elev vil til fulde kunne matche disse muligheder, med udsigt til Engsøen, KaløVig, Mols og Samsø. Og med flere bynære skove i umiddelbar nærhed. VLELT er særdeles betænkeligeved den kraftige bebyggelse, som er vist i eksempelheftet, og finder også, at manbør overveje at sætte bebyggelsesgraden ned i forhold til de 4- 7.000 beboere, som er planensforslag. I så fald kan det nærliggende Lystrup Center betjene borgerne med de ’bymæssigefornødenheder’.Under alle omstændigheder er det en forudsætning, at en kommende bebyggelse indpassesnænsomt i den storslåede natur, og at infrastrukturen omkring området bliver i orden i rettetid. De nuværende småveje, Pedersmindevej, Elstedvej og Høvej kan ikke klare opgaven.2.32 Testrup-Mårslet Gymnastikforening v/Torben Andersen, Åbakken 8,8320 Mårslet (Cirius 196)Testrup-Mårslet Gymnastikforening (TMG) med ca. 1.400 medlemmer har udarbejdet høringsbidragfor at sikre fokus på udbygning af faciliteterne til idræt-, kultur- og øvrige fritidsaktiviteteri lokalområdet.Høringssvaret er struktureret i nogle hovedafsnit:Befolkningsprognose og aktuel situationIfølge befolkningsprognosen forventes, at lokalsamfundet Mårslet skal vokse fra 4.285 indbyggerei 2006 til 6.988 i 2016.Herudover indeholder forslag til Planstrategi et forslag til ny by ved Mårslet med et potentialepå mellem 6.000 og 10.000 indbyggere.Der gøres opmærksom på, at allerede med den nuværende befolkning er idrætsfaciliteterne iMårslet for få. TMG mangler fodboldbaner og hallens kapacitet er for lille – specielt i eftermiddags-/aftentimerne.Skolens vækst gør, at problemet i de kommende år også vil omfatte dagtimerne.Desuden vil presset for faciliteter til aftenskolevirksomhed og andre kultur- og fritidsaktiviteterøges i takt med indbyggertallet.Side 61 af 194

En god by er en sund byTMG er helt enig i den beskrevne intention i Planstrategien, herunder at der skal ”være godemuligheder for at bevæge sig i det offentlige rum og for at dyrke motion og idræt”.For TMG er det et must, at idrætsfaciliteterne i Mårslet-området udbygges, så de matcher denudbygning, der allerede er sket, og så alle får muligheder for at dyrke motion og idræt, uansetalder og fysisk formåen. Endvidere skal der være plads til at dyrke de fritidsinteresser, borgernemåtte have eller få.Boliger til nye behov og nye medborgereÅrhus Kommune har gennem de seneste år oplevet, at mange gode skatteborgere har bosatsig i omegnskommuner som Odder, Skanderborg og Hinnerup. Fælles for disse byer er, at manhar nogle velfungerende og rimeligt overskuelige bysamfund, hvor alle faciliteter samtidig er tilstede.Hvis Århus Kommune i fremtiden ønsker at fastholde disse vigtige skatteborgere er en af forudsætningerne,at man kan tilbyde byområder med faciliteter, der matcher indbyggertallet.Mårslet er et meget populært område. Det må således klart være i kommunens interesse atudbygge faciliteterne indenfor idræts-, kultur- og øvrige fritidsområder – så Århus Kommunehar attraktive områder, der kan matche de nabokommuner, som man er i konkurrence med.Multihal Mårslet – en vigtig del af løsningenSåfremt Århus Kommune vil tage konkurrencen op med nabokommunerne og kommunen i øvrigtleve op til sin vision om ”en god by er en sund by” – så er en del af løsningen på beggespørgsmål, at man fra kommunens side bakker 100 % op om planerne for en multihal i Mårslet.Visionerne for multihallen er beskrevet i den medfølgende fil.TMG’s forhåbning er, at høringssvaret sikrer, at idéer omkring ”Multihal i Mårslet” bliver en integreretdel af den efterfølgende kommuneplan.En hurtig realisering af ”Multihal i Mårslet” vil medvirke til at sikre såvel de nuværende som demange tilflyttende borgere idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter, de i stigende grad vil efterspørge.2.33 Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening v/ formand Kjeld Nygaard,Spørringvej 41 8530 Hjortshøj (Cirius 311)Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening (TM-HEJ) stiller sig kritisk over for den massiveopfyldning af grøfter, lavninger og vådområder med overskudsjord fra byggeaktiviteter. (Illustrationseksempler).Der stilles spørgsmålstegn ved, om kommunen har den holdning, når derlaves natur et sted, så kan man acceptere, at den forsvinder et andet sted – eksempelvis etableringenaf Egå Engsø, der koster natur et andet sted.TM-HEJ tilslutter sig etablering af vådområde i Todbjerg Mose, men stiller sig uforstående for,at der samtidig er givet tilladelse til opfyldning af visse dele heraf – med henblik på at forbedrevilkårene for landbrugsdrift.TM-HEJ forslår etablering af vådområde langs Spørring Å fra sydlige Hårup til Spørring medetablering af tilhørende stiforbindelse.Side 62 af 194

TM-HEJ opfordrer Århus Kommune til registrering af alle vandløb, grøfter, drængrøfter og levendehegn, for at disse kan bevares, samt at Århus Kommune etablerer skov i området omkringHårup, Mejlby og Spørring.Det bemærkes, at skydebane ved Egå Engsø fejlagtigt fremgår af kortet over friluftsliv.TM-HEJ henviser til, at de er part i en sag, som startede i februar 2002, om etablering af golfbanei Bredeng på arealer for TM-HEJs flugtskydningsbane. Der stilles spørgsmålstegn ved denlange sagsbehandlingstid, der har forhindret Jagtforeningen i at kunne gennemføre planer omfornyelse af klubhus. Sådanne lange sagsbehandlingstider lover ikke godt for realiseringen afplanstrategiens mange fine forslag og ideer.2.34 Andelsboligforeningen A/B Stenshøj, Skæring Parkvej 2-32, 8250 Egå(Cirius 67)Bestyrelsen for andelsboligforeningen A/B Stenshøj, Skæring Parkvej 2-32, gør indsigelse modforslaget om et fritidscenter ved Skæring Hedevej. Det anføres, at byggeriet vil ændre og ødelæggebalancen mellem parcelhuse og forskellige lavtbeliggende andels- og lejeboligklynger.Der forudses en belastende tilstrømning af gæster, øget trafik, uro, støj og miljøpåvirkningsamt belastning af grønne omgivelser.2.35 Grundejerforeningen Hørretløkken v/ Formand Tino Hvid, Hørretløkken465, 8230 Mårslet (Cirius 313)Grundejerforeningen Hørretløkken ønsker at genoptage planen om Mårslet Folkepark, som blevdiskuteret mellem Mårslet Fællesråd og Århus Kommune i 2002-2003. Det anføres, at ÅrhusKommune dengang fremstod som positive over for en realisering. Den tidligere fremsatte planomhandlede areal vest for lokalplanområde nr. 573 i Hørretløkken, som pt. er udlagt som ubebyggetbyområde jf. s. 36 i Forslag til Planstrategi 2008. Det ønskes, at hele eller dele af planensvisioner realiseres for at give grønne kiler til Mårslet.2.36 Grundejerforeningen Strandvangen v/ Arne Thorsen, Strandvangsvej62, 8250 Egå (Cirius 166)Grundejerforeningen Strandvangen mener, at der overordnet set er tale om et konstruktivt ogveldokumenteret forslag til udvikling af Århus Kommune.Arealet til Ski- og Wellnesscenter foreslås dog i stedet udlagt til rekreativt område i form afskov og naturområde til brug for de lokale beboere i området fra Brobjergparken i sydvest tilStudstrup i nordøst.Begrundelserne er følgende:• I det pågældende område er der i alt ca. 30.000 indbyggere, der ikke har andre rekreativeområder end Mindelunden i Skæring og strandarealerne langs kysten.• Arealet er et væsentligt § 3 område, der besidder kvaliteter til bevarelse af den biologiskemangfoldighed i området.• Skæring Hedevej er overbelastet rent trafikalt og yderligere belastning vil være urimeligtoverfor beboerne langs Skæring Hedevej.• Studstrupstien vil være en naturlig afgræsning af området mod nordvest.Konkret foreslås, at arealet udlægges til skov- og naturområde.Side 63 af 194

Det foreslås desuden, at arealerne langs Kaløvig Bådhavn og Studstrupværket og mod nord optil Grenåvej/motorvejen anvendes til rekreative sportslige og turistmæssige aktiviteter, såsomsejlsportsanlæg, golfanlæg, badeland, skisportscenter og andre turistmæssige aktiviteter. Detforudsættes i den forbindelse, at al trafik til dette område og Studstrupværket afvikles via motorvejenog ikke via Skæring Hedevej og Strandvangsvej/Plantagevej.2.37 Bynksminde Grundejerforening v/ Børge Nissen, Skæring Hedevej 133,8250 Egå (Cirius 327)Bynksminde Grundejerforening (BG) henvender sig vedr. planstatus for sommerhusområdernefor Skæring Strand, der p.t. omfatter parceller med erhvervsstatus, normal helårsstatus, personliglivstids dispensation til helårsbeboelse, tidsbegrænset dispensation og parceller med almindeligsommerhusstatus. Den 31. marts 2009 udløber de tidsbegrænsede dispensationer tilhelårsbeboelse. De fleste kan herefter kun kalde sig lovlydige borgere, hvis de, som hovedpartenaf områdets øvrige sommerhusejere, lejer eller køber anden bolig til ”uønsket” vinterophold.BG ønsker, at sommerhusområderne får ændret status til helårsbeboelse eller alternativt udstedelseaf personlige dispensationer til alle, der måtte ønske det, herunder med følgende ønskertil bestemmelser:• Fremtidig bebyggelse efter sommerhusbestemmelser i henhold til gældende bygningsreglement.• Frivillighed for den enkelte parcel om statusændring.• Ingen eller ugenerende vejbelysning på private veje og private fællesveje.• Ingen fjernvarmepligt.Det anføres, at skoler og institutioner m.v. regner sommerhusområdet for en del af befolkningsgrundlaget,at sommerhusejere ved køb af 2. bolig vil belaste boligmarkedet og medføreøget transport. Endvidere, at ønsket om statusændring ikke bunder i mulighed for øget fortjenesteved videresalg, da grund- og huspriser er baseret på ”kystnær helårsbeboelse”.2.38 Bynksminde Grundejerforening v/ Børge Nissen, Skæring Hedevej 133,8250 Egå (med 33 underskrivere), (Cirius 403)Bynksminde Grundejerforening v/ Børge Nissen (BG) med 33 underskrivere argumenterer for,at Ski- og wellnesscenteret ved Skæring er fejlplaceret og medfører forringelse af områdetstrivselskvaliteter:• Projektgrunden er ikke indeholdt i gældende kommuneplanrammer til byformål.• Projektgrunden er omfattet af diverse naturbeskyttelsesbestemmelser, blandt andetmed hensyn til skovbeskyttelseslinie, sø, sten- og jorddige.• 100 parceller får ødelagt deres udsigt, og det massive byggeri kan ikke gøres ”diskret”• Feriecenterets dominans i forhold til eksisterende natur og bebyggelse er katastrofal.Hvor området i forvejen har en befolkningstæthed på 1,7 personer pr. 1000 m2, vil befolkningstæthedenfor feriecenteret være 17 personer.• Selve konceptet holder ikke vand, fordi skibakken vil skulle klassificeres som ”megetlet” efter gængs norsk skala, og besøgende vil i stedet gå til stranden og belaste denne.• Mangelfuld redegørelse for løsning af p-behov.• Mangelfuld og modstridende information af vejforholdene angående spørgsmål om tungtrafik og golfbilræs.• Skæring lokalområde omfatter 9502 indbyggere pr. 1. januar og et besøgstal på 5000personer vil belaste infrastrukturen væsentligt.Side 64 af 194

BG foreslår alternativ placering på grund afgrænset af Åstrup Strandvej, Kaløvig Bådehavn ogStudstrup Værket, hvor færre bliver berørt og muligheder for udnyttelse af eksisterende infrastrukturmenes at være bedre.BG foreslår endvidere en alternativ anvendelse af projektgrunden: Engen og agerområdet modsydøst udlægges til rekreativt nærområde for byen, og der etableres helårssø.2.39 Bynksminde Grundejerforening v/ Børge Nissen, Skæring Hedevej 133,8250 Egå (med 65 underskrivere), (Cirius 404)Bynksminde Grundejerforening har samlet i alt 65 underskrifter i sommerhusområderne øst forprojektgrunden til Ski- og Wellnesscentret i Skæring. Underskrifterne er afgivet på grundlagdet vedhæftede debatindlæg.I debatindlægget anføres følgende:• Projektgrunden er ikke indeholdt i gældende kommuneplanrammer til byformål.• Projektgrunden er omfattet af diverse naturbeskyttelsesbestemmelser, blandt andetmed hensyn til skovbeskyttelseslinie, sø, sten- og jorddige.• 100 parceller får ødelagt deres udsigt, og det massive byggeri kan ikke gøres ”diskret”.• Feriecenterets dominans i forhold til eksisterende natur og bebyggelse er katastrofal.Hvor området i forvejen har en befolkningstæthed på 1,7 personer pr. 1000 m2, vil befolkningstæthedenfor feriecenteret være 17 personer.• Selve konceptet holder ikke vand, fordi skibakken vil skulle klassificeres som ”megetlet” efter gængs norsk skala, og besøgende vil i stedet gå til stranden og belaste denne.• Mangelfuld redegørelse for løsning af p-behov.• Mangelfuld og modstridende information af vejforholdene angående spørgsmål om tungtrafik og golfbilræs.• Skæring lokalområde omfatter 9502 indbyggere pr. 1. januar og et besøgstal på 5000personer vil belaste infrastrukturen væsentligt.Der foreslås alternativ placering på grund afgrænset af Åstrup Strandvej, Kaløvig Bådehavn ogStudstrup Værket, hvor færre bliver berørt og muligheder for udnyttelse af eksisterende infrastrukturmenes at være bedre.Endvidere foreslås en alternativ anvendelse af projektgrunden: Engen og agerområdet modsydøst udlægges til rekreativt nærområde for byen, og der etableres helårssø.2.40 Ejerforeningen Giber Å v/ Michael K. Thomsen, Mustrupvej 171A, 8320Mårslet (Cirius 331)Ejerforeningen Giber Å (EGÅ) foreslår to alternative linieføringer til Beder-Bering Vejen (illustreret),da linieføringen i planstrategien vil genere de mange hundrede nyudstykkede husstandei blandt andet Mårslet, hvor afstanden bliver 120-150 m for de nærmeste nyeste udstykninger.De alternative linieføringer går henholdsvis 1) mellem Testrup og Ravnholt og 2) tættere påSolbjerg og syd om Tiset. Linieføring 2 går i mindre omfang end øvrigt skitserede gennem naturområder.Begge forslag vil gå gennem tyndere befolkede områder. Samtidig vil linieføring 2gøre vejen til en naturlig forbindelsesvej for fremtidige byområder syd for Mårslet og i nærhedenaf Malling. Det vil også i højere grad være muligt at fremtidssikre vejen i tilfælde af enevt. Kattegatbro, ligesom den også muliggør en tilkobling på E45 længere sydpå, hvis dette erønskeligt.Side 65 af 194

Det anføres, at ikke alle beboere i Mårslet syd og omegn arbejder i Århus Nord, og trafikproblemernei Mårslet midtby derfor ikke nødvendigvis afhjælpes. Derimod kan en linieføring fortæt på Mårslet medføre, at trafik fra Odder, Malling og Beder til Århus Syd/Sydvest skydergenvej gennem Mårslet.EGÅ finder ikke, at Mårslet Fællesråd repræsenterer alle relevante lokalinteresser i spørgsmåletom vejen, da mange af de parceller, der bliver mest berørt af vejen endnu er ubebyggede/ubeboede,og de kommende beboere er derfor ikke repræsenteret. Med henvisning til Århusmodellenfor borgerinddragelse ønskes en dialog mellem Århus Kommune og de kommendebeboere af de områder, der for nuværende er udlagt til byvækst i regionplan 2005.2.41 Jan Kirkegaard, Langballevej 102, 8320 Mårslet – et netværk af borgerei Mårslet (Cirius: 305)En gruppe af borgere, som har fundet sammen i et netværk på tværs af Mårslets kvarterer ønsker:• At der arbejdes videre med byvækst i nye byer – og at Beder-Beringvejen bliver dentrafikale forbindelseslinie for både Mårslet og den nye by.En ny by syd for Mårslet vil kunne betyde mulighed for en sammenhængende byudvikling,der kan planlægges på en hensigtsmæssig måde med hensyn til bolig, erhverv oginfrastruktur.Beder-Bering vejen bliver et væsentligt aktiv, når trafikken i både den nye by og Mårsletskal afvikles. Beder-Bering vejen vil også kunne tilbyde en mere helhedsorienteretløsning i forhold til det eksisterende trafikpres i Mårslet, såfremt der etableres de nødvendigetilkørselsforhold fra det nuværende vejnet i Mårslet og til Beder-Bering vejen.• At de grønne områder bevares som grønne områder i forbindelse med byudviklingen iMårslet. Blandt andet de grønne områder ved Giber Å er en grundlæggende værdi forbyen. Det bifaldes, at Århus Kommune i planstrategien prioriterer de grønne områderog kiler – både i de bynære områder og i det åbne land.• At der snarest iværksættes foranstaltninger til forbedring af trafiksituationen i Mårsletmidtby, især for bløde trafikanter. Der er først og fremmest vanskeligheder ved krydsethvor Hørretvej/Tandervej og Obstrubvej mødes. Derudover henvises til Mårslet Fællesrådstrafiknotat med supplerende forslag om regulering af midtbytrafikken i spidsbelastningsperioderved hjælp af et trafiklys.• Nødvendige forbindelser til Beder-Bering vejen til nedbringelse af trafikken i byen samthensigtsmæssig trafikafvikling i spidsbelastningsperioder. Blandt andet vil en tilkørselfra Testrupvej give en naturlig afvikling af forældre, der har afleveret skolebørn, fremfor at forældrene skal tilbage til midtbyen for at komme ud af byen.• At planerne om den indre byvej ikke genoplives og realiseres, da den vil dele byen somgennemfartsvej og ødelægge de grønne områder i den sydlige del af byen samt omkringGiber Å.Hertil kommer, at vejen vil medføre flere trafiksikkerhedsproblemer ligesom vejen nemtvil kunne bruges som aflastningsvej for Oddervej.Vejen vil blive dyr at etablere med baneoverskæring/underkørsel ved Odderbanen, underførelseaf Giber Å, flere vejkryds samt anlæg af nye stier til sikring af de bløde trafikanter.Side 66 af 194

2.42 Skolebestyrelsen ved Hårup Skole v/ Troels Schmidt, Gammel Kaløvej 5,Mejlby, 8530 Hjortshøj (Cirius 198 og 233)Skolebestyrelsen noterer med glæde, at der er udviklingsplaner for området Todbjerg-Hårup-Mejlby på boligområdet i Planstrategi og Agenda 21. Der tilkendegives interesse for en udviklingaf området.Samtidig stilles en række spørgsmål. Der er svaret på henvendelsen.2.43 Forældregruppen i Hårup, Mejlby og Todbjerg v/ Lene Knygberg, Vanggårdsvej1 K, Hårup, 8530 Hjortshøj (Cirius 321 og 493)Forældregruppen ønsker uddybning af Århus Kommunes planer for vuggestue-, børnehave- ogdagplejepladser i området omkring Hårup, Mejlby og Todbjerg. Gruppen stiller spørgsmålstegnved, om der i den planlagte befolkningstilvækst er taget højde for løbende udbygning på pasningsområdet.Gruppens erfaring viser, at børnefamilier ønsker at flytte til området på grundaf overkommeligt prisniveau, men at området af nogle fravælges på grund af manglende pladserog manglende planer for nye institutioner og dagpleje.Forældregruppen er i gang med at invitere Louise Gade til et borgermøde om problematikken.2.44 Bestyrelsen i Hårup Børnegård v/ Marie Andersen, Hårup Børnegård, Salonikivej26, 8530 Hjortshøj (Cirius 386)Bestyrelsen undrer sig over, at der ved så store udviklingsplaner for Todbjerg/Mejlby/Hårupikke er nævnt noget om bygning af nye institutioner til førskolebørn. Allerede nu er der problemermed at få passet børnene.Som situationen er i dag, har Hårup Børnegård, der er en integreret institution, ikke engangplads til egne små søskende.Der ønskes en redegørelse for motivet for køb af grund samt en redegørelse for kommunensplaner i forhold til at opføre en ny institution i området.2.45 Klemivejens Grundejerforening, c/o Tove Pedersen, Klemivej 26,Fastrup, 8355 Solbjerg (Cirius 545 a)Tove Pedersen, der er formand for Klemivejens Grundejerforening, gør på foreningens vegneindsigelser mod, at matr. nr. 2f og 2cd , Fastrup by, Vitved, ændres fra landzone til byzone.Ændringen er et ønske fra en privat bygherre, der ønsker at opføre beboelse på grunden.Klemivejens Grundejerforening anfører, at Grundejerforeningens område totalt vil ændre karakter,og at forudsætningerne, som de nuværende boligejer har købt hus i området på grundlagaf, vil ændres mærkbart. Grundejerforeningen vurderer, at den nye bebyggelse vil medføreen lavere ejendomsvurdering, reduktion i leje- og tumlerum, forringet udsigt m.v.Side 67 af 194

3. Enkeltpersoner3.1 Stine Spedtsberg, Weidekampsgade 8, 0900 København C (Cirius 29)Stine Spedtsberg – der kalder sig Århusianer med midlertidig bopæl i København – finder detvigtigt, at der sikres tilstrækkelig mange boliger til unge, modsat situationen i København.3.2 Helena Jouhki, Skovvejen 42, 3. tv., 8000 Århus C (Cirius 31)Helena Jouhki peger på, at en velfungerende infrastruktur kan være med til at tiltrække flere,som kan bo uden for centrum og pendle til job. Der foreslås, en ”city-metroring” efter inspirationfra København med rute gennem centrum, Risskov, Hasle og Viby.3.3 Erik B. Jacobsen, Mejlgade 54, 2. sal, 8000 Århus C (Cirius 152)Et imponerende oplæg. En klar vision om en vækst på 75.000 indbyggere i Århus over en årrækkeer en genial måde at gribe tingene an på – i modsætning til de sidste 10-15 års ikke altidlige velovervejet vækst i randområderne.Der udtrykkes absolut støtte til idéen om at koncentrere byvæksten over de næste 25 år påspecifikke områder med henblik på at skabe bykerner og bedre grobund for kollektiv trafik. Altunder målet om 75.000 flere indbyggere bør ikke vedtages.Den alternative bymodel kan ikke anbefales.Der er opbakning til, at byen skal fortættes.Idéen om nye byer ved Harlev, Lisbjerg, Elev m.v. forekommer som spændende projekter, derunderstøtter planerne om et større og velfungerende letbanenet i Århus-området.Men i endnu højere grad gives opbakning til projekter som omdannelse af Godsbanearealet, DeBynære Havnearealer og ikke mindst et projekt til overdækning af Banegraven, som fremmeren sammenbinding af Banegårdsområdet med Frederiksbjerg. Endvidere giver en overdækningmulighed for et unikt kombineret park/bolig-byggeri helt tæt på centrum. Alternativ 1 fra Case-folderenforetrækkes. I øvrigt vil en multihal være bedre placeret på Godsbanearealet.Der tilkendegives sympati i forhold til skicentret i Skæring, da dette projekt ganske givet vilbidrage til Århus som seværdighedsby mere end noget andet. Zoo-projektet i nordbyen lyderogså interessant, hvis det kan løbe rundt. Projektet Global City er nok det mest urealistiske,idet det er vanskeligt at gennemskue, hvordan så stort et byggeri kan blive en succes.Planerne om Åbydalen forekommer overordentlig spændende, da denne bydel hidtil har væretden mindst inspirerende bydel. Vigtigt er det at fastholde projektets grønne grundtanke og detbliver interessant at få bygget et helt nyt område af huse med luft imellem med en gennemsnitshøjde på 5-10 etager.Endelig anføres, at der i allerhøjeste grad er brug for at se på muligheden for at opføre en lufthavnved Thomasminde – idet det på længere sigt er meningsløst kun at have en lufthavn iBillund.3.4 Karen J. Christiansen, shj@forstplant.dk (Cirius 297)Karen Christiansen blev først den 31. oktober 2007 opmærksom på, at høringen om Planstrategienslutter 2. november. Der kunne derfor være brug for at forlænge høringsperioden, såmenige borgere kan debattere en så stor beslutning og den kommende byudvikling.Side 68 af 194

Efter KC’s opfattelse er det skræmmende, at der er planer om at udvide byen i så stor udstrækning,først og fremmest fordi det bliver rigtig grimt uanset om man hyrer de dygtigstearkitekter til at tegne områderne.Der er meget smuk natur omkring Århus. At lade nye parcelhuskvarterer ødelægge naturenomkring Århus ville være synd. Parcelhuskvarterer, som de bygges i dag, er en uskøn blandingaf minimalistisk hightech, svensk træhus hygge eller prangende Colorado stil. Lad kommunentage ansvar for, at det bliver forbudt at inficere den meget smukke natur på den måde.Det kunne ønskes, at der i den fremtidige politik kunne administreres således at boligejeremed ældre huse eller gamle lejligheder kunne få støtte eller på en eller anden måde tilskyndestil at renovere, hvad de i forvejen bor i. Så vil der ikke være så mange, som ønsker at byggenyt.Efter KC’ mening er det vanskeligt forståeligt, hvorfor der skal inddrages så meget natur ellerlandbrugsjord til boliger. Måske handler det om, at befolkningen fra yderområder fx Vestjyllandhar travlt med at flytte til større byer, blandt andet på grund af specialicerede sygehuse, ogplaner om ringere akutbehandlinger i tyndt befolkede områder. Vi bor i samme region og måhave fælles niveau for behandling. Men det er ganske vist Regionens ansvar.De nye byplaner omkring Århus må vel også give anledning til megen debat af de problematisketrafikforhold. Flere boliger giver mere trafik. Oddervejen er meget presset i forvejen. KChåber ikke, at det næste bliver en motorvej mellem Malling og Højbjerg.3.5 Susanne Engberg, Børupvej 218, 8310 Tranbjerg (Cirius 190 og 234)Susanne Engbergs bemærkninger refererer til sider og afsnit i forslag til Planstrategi:s. 12 Udviklingen skal ske i samspil med regionens og landsdelens øvrige byerHer foreslås udviklingen primært med sigte på åbning af nedlagte standsningssteder (stationer)på det eksisterende jernbanenet, fx i Hylke. Men generelt skal der fokus på hele denmidtjyske region, som betjenes af regionaltogene med oprettelse af nye standsningsstedermed park-and-ride langs banenettet, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det omgivendelandskab/nærliggende landsbyer at bygge en ny by som fx ved Beder-Malling og Elev. Eventueltkan den kommende Grenaa-Odder-forbindelse forlænges helt til Hou.Endelig vil et standsningssted for regionaltog med park-and-ride på ”nordbanen” på strækningenmellem Gjellerup Skole og Åbyhøjgården med koordinerede buslinjer til Skejby, Vejlby,Universitetet etc. kunne aflaste Midtbyen for meget pendlertrafik – idet alle i dag skal ind omkringbanegården.s. 13 Andre politikker, planer og beslutningerUd over de nævnte politikker/planer i faktaboksen bør måske også nævnes Infrastrukturen,der handler om mere end den kollektive trafik, f.eks. Cykelhandlingsplanen.s. 16 Boliger til nye behov og nye medborgereDer er erfaring for, at man med fordel kan integrere andelsboliger med almennyttige familie-,senior- og ældreegnede boliger samt ungdomsboliger blandt andet i kraft af Lov L 186 § 1 nr.6. En sådan integration vil kunne give ”plads til forskellighed” og samtidig også styrke en fællesansvarsfølelse og skabe fællesskaber.s. 17 En god by er en bæredygtig byHelt generelt skal der i langt højere grad tænkes på lavenergibyggeri, helst energineutraltbyggeri både i by og på landet.Side 69 af 194

Sammen med organisationerne Samvirket af Energi- og miljøforeninger, Organisationen forVedvarende Energi og Landsforeningen Økologisk Byggeri foreslås Århus Kommune at arrangereen række oplysningskampagner til hjælp for og styrkelse af borgernes vågnende interessefor selv at deltage i forsøget på at ”redde kloden”.Flade tage blandt andet på både gamle og nye erhvervsbygninger kunne med stor fordel forsynesmed solfangere/solpaneler. Endvidere er jordvarme en mulighed.Generelt skal der i hele Århus Kommune satses på kollektiv, skinnebåren trafikbetjening, menogså på endnu flere busser/rutebiler for at dække alle områders trafikbetjeningsbehov.I Midtbyen bliver det en stor gevinst, når rutebilstationen flyttes tæt på banegården.I banebyerne vil det være mest beboervenligt, såfremt banebyens indkøbstorv planlægges iumiddelbar tilknytning til standsningsstedets park-and-ride. Men der skal også være gå- ogcykelafstand mellem boliger og indkøbstorv via et gennemtænkt stisystem. Senior- og ældreboligerskal placeres tæt på lokalcenter, indkøbstorv og anden offentlig service samt medborgerhus.Skole og børneinstitutioner placeres derimod, hvor det er mest hensigtsmæssigt.Kombineret cykel-gangsti mellem byens indkøbstorv og standsningssted til nabobyer er ogsåen vigtig foranstaltning – ikke mindst som tilbud til potentielle ”udenbys” pendlere med tog ogsom skolesti, indtil den nye by får egen skole.Alle boliger skal være forsynet med terrasse og/eller altan og små haver. Fælleshus med gæsteværelsertil de enkelte boligafsnit er en stor gevinst, foruden et medborgerhus ved indkøbstorvet.Der skal være store grønne arealer til ophold, leg og sport. Eventuelt kan der etablereskolonihaver i kanten af byen på arealer, der ikke egner sig til ”fremtidens højeffektive landbrug”.Først når en by har fået en vis størrelse, kan det berettige en kirke. Alternativet indtil da måvære, at folk knytter an til en nabokirke efter eget valg.s. 18 En god by er en socialt bæredygtig byTil en god og socialt bæredygtig by hører også lokale arbejdspladser. Ud over arbejdspladserinden for de forskellige serviceerhverv må der gerne være et lokalt gartneri til lokalområdetsselvforsyning med økologisk frugt og grønt, æg, fjerkræ og (fritgående) grise – så banebyensborgere virkelig får en fornemmelse af, at de bor i en (moderne) landsby.Men der skal også gives plads til små, ikke forurenende, lavteknologiske produktionsværkstederfor iværksættere – hvor fx byens unge kan få en læreplads og/eller efterlønnere deltidsjob.Eventuelt kan der etableres fælles administration som telefonpasning, varebestilling, postekspedition,regnskabsføring etc.s. 26 Større tæthed i eksisterende byområderIdéen om større tæthed støttes. Men det skal gøres følsomt, og der bør ikke gives byggetilladelse,dersom et projekt ikke harmonerer med de nære omgivelser. Ejendommen nr. 16 i Museumsgadetrækkes frem som et skræmmeeksempel.s. 29 Nye forslag til byomdannelsesområderAmtssygehuset som byomdannelsesområde er en spændende mulighed til flere formål. En muliganvendelse kunne fx være til ældreegnede seniorboliger med samme beboerfaciliteter som ide tre højhuse på Langenæshus i Augustenborggade. Konceptet indebærer, at man som beboerer indstillet på at betale for de bekvemmeligheder og service en privatejet og –drevet seniorbebyggelsekan rumme. Målgruppen er mennesker, der har behov for at forenkle de fysiskerammer og gerne med en bopæl tæt på Århus Midtby.Side 70 af 194

s. 54 VindmøllerÅrhus Kommune bør fremskynde rejsning af store vindmøller både på land og til havs. Fx kander rejses store vindmøller på de højeffektive landbrugs store kornmarker, hvor de ikke kangenere nogen. Husstandsvindmøller til mere isoleret beliggende husstande er også en mulighed.s. 70 Fremtidens højeffektive landbrugDer gøres opmærksom på, at Realdania i 2007 har udskrevet en konkurrence om fremtidenslandbrugsbyggeri. Forslagene vurderes at være meget interessante. Der er et forslag til højeffektivekvægbrug, hvor dyrevelfærd er et ”must”, og tillige et forslag, der kombinerer svinebrugog drivhusgartneri.s. 72 Agerlandets naturDet bør forbydes at fjerne småbiotoper på de højeffektive landbrugs store marker. Biotoper måheller ikke bruges som losseplads. Grusgrave, der ikke længere udnyttes, kunne fx beplantes,give plads til en sø, en økologisk campingplads afhængig af beliggenhed i forhold til vejnettet.s. 78 HeltidslandbrugetDet er trist, at traditionelle heltidslandbrug efterhånden har givet op. Dette har bidraget til affolkningaf mindre landsbysamfund i Midtjylland. Århus Kommune/Region Midtjylland kunneoverveje at fremme interessen for oprettelse af økologiske jordbrug/gartnerier som arbejdsogbofællesskaber i nedlagte heltidslandbrug – frem for at overlade markerne til de højeffektive.Mange heltidslandbrugsarealer befinder sig i øvrigt i et terræn, der ikke egner sig til stordrift.s. 93 Byvækst i eksisterende byerByvæksten her bør begrænses til tæt-lav bebyggelse. Der er allerede alt for mange store parcelhusepå store grunde med en beliggenhed, der kræver 1 eller 2 biler.3.6 Bent Windeløv, Børupvej 218, 8310 Tranbjerg (Cirius 217 og 515)Bent Windeløv (BW) har i sine indlæg sat fokus på temaet ET SUNDERE SAMFUND.AN ARK IN A DOCK – IN A SEA – IN A LAND OF LIFE – IN A GREEN CITY AROS?BW tager blandt andet udgangspunkt i, at ”store byer bliver større, små byer bliver mindre, ogfællesskaber og familier falder fra hinanden. Nogen taler om velstand og nogen om velfærd.Men vi andre synes det er sygt. Og drømmer derfor om et sundere liv i et sundere samfund ien sundere natur”.Det har BW forsøgt under høringen 2002 om Godsbanens fremtid. Og her endnu et forsøg itekst og på bagsiden af tekstbidraget – i håbet om, at det ikke visner i planstrategiens drømom storbyen Århus som et jysk vækstcenter med bilbro til Sjælland.Mange holder af den lille storby. Og Århus kan næsten lige så meget som ”rigtige” storbyer.Måske kan der skabes mere liv i byen ved at gøre Godsbanen til et LAND OF LIFE – et modelsamfundi samspil med det etablerede LAND OF ART upstairs. Og AN ARK IN A DOCKdownstairs kan symbolisere SUNDERE SAMLIV.PLANSTRATEGI 2008, AGENDA 21 OG EN REGIONAL LAND-BY-REFORM 2009Jytte Abildstrøm har fået bygget et væksthus i tilknytning til Riddersalen i kort økologiskkredsløb med dette, til inspiration for publikum, turister og politikere.Et flot væksthus mellem Godsbanens to lagerbygninger kunne udfylde samme funktion i forholdtil de planlagte kulturelle aktiviteter her. Denne ”Dok” i søen vil sammen med en ”NoahsSide 71 af 194

Ark” på størrelse med Domkirken kunne symbolisere kreativ kærlighed mellem kvinde ogmand i livets land – DOCK AND ARK IN A LAND OF LIFE. Og kunsten bør kunne forbinde bevidsthedog underbevidsthed, fornuft og følelse i en tør, rationalistisk tid.”Den symboliserede erkendelse er en musisk-mytisk erkendelse, som vi ser i kunst, leg ogeventyr. Den er åben over for det ukendte og en fortrængt erosside i vore kultur”, Sådan sigerpsykens forskere nu og opfordrer os til at forene følelse og fornuft i sund symbiose. Og kunstmå alliere sig med videnskab og samfund om en anden Fælles fremtid end den, de fleste politikeretiltænker os, - og det kan måske lade sig gøre i en modelby som LAND OF LIFE, hvor vilærer at leve sammen i og sammen med naturen IN A GREEN CITY AROS? Hvis Planstrategi2008 og Agenda 21 går ind for en REGIONAL LAND-BY-REFORM?THE ARK IN THE DOCK IN THE SEA IN THE NEW TOWN IN GREEN CITY AROSDet 20. århundredes funktionelle byer er maskiner med menneskelige ”robotter”, der entenbor isolerende enfamiliehuse eller isolerende boligblokke. Og tanken med Den nye By i nærkontaktmed Den gamle By er at vise et nyt og et gammelt århundredes små samfund i samvirkeog i samvirke med naturen. Og selvom boligenhederne i Den nye By ser stive ud, så erde spillevende i kraft af grønne glasdækkede altaner, terrasser, tagterrasser, taghaver og gader.Samt værksteder og genvinding af vand, varme og næring plus indvinding af energi –med mange muligheder for selvstyrende fællesskaber i en selvstyrende bydel!Det nye århundredes største udfordring bliver at få den livstruende materielle og økonomiskevækst udskiftet med menneske-vækst i eget ansvar for egne omgivelser. – Uden at sætte vortdyrt vundne velfærd over styr! FN’s klimakonference i København vil være en god anledningfor Århus til at vise Verden en anden mulighed for bevidst byvækst. Og hvis Århus begyndermed at bygge et flot væksthus mellem Godsbanebygningernes påtænkte værksteder for denkreative kunst, kan vi bruge det til inspiration på selv samme måde som Jytte Abildstrøm brugersit ”Inspirationshus” ved Riddersalen på Frederiksberg Allé.Vi kan naturligvis ikke nå at få Den nye By op at stå før december 2009; men den stærkt forurenedejord kan bruges som fyld i havnen og give plads til den kommende sø. Og det glasdækkedeInspirationshus kan være rede til at betjene de kreative kulturværksteder og til udstillingaf modeller af Den nye By, som sammen med Kulturbyen ”upstairs” og Den gamle Byog Bymuseet kan tjene to formål: At få de globale gæster fra København til Århus 2009 og tiltrækkede kommende ressourcestærke beboere og brugere af Den nye By med henblik på deresforberedelser til arbejde med og indflytning i 500 selv- og medbygger-boliger!ET GLOBALT BEHOV FOR REGIONALE OG NATIONALE LAND-BY-REFORMERDer er brug for en Land-By-Reform til gen-befolkning af tømte landsbyer.Byerne på landet har brug for at få forbundet byerne med baner. De har brug for lokal indvindingaf energi og for genvinding af vand og gødning fra husholdninger. Og det er tanken medA LAND OF LIFE IN GREEN CITY AROS. I glasgader med kanaler kan der avles sydfrugter oggræskarper, og 240 rækkehuse med taghaver kan indvinde energi og genvinde vand og næring.Terrassehusenes 320 boliger kan gøre det samme, ligesom beboerne her kan avle frugt ifælles taghaver og bækørreder i søen om THE DOCK AND ARK. Og er de med på medbyg, kande i dag sænke prisen på deres almene boliger.3.7 Poul Erik Møller, Stadion Allé 16, 3. th., 8000 Århus C (Cirius 393)Poul Erik Møller (PEM) har som højeste prioriteter:1. Containertransport med tog i stedet for lastbil.2. Grenåbanen langs havnen nedlægges, og gods fremføres via Randers til Grenå.Side 72 af 194

3. Persontransport via nyt letbanetog: Hovedbanegården – Nørreport – Skejby – Lystrup –Hornslet.Der skal samkøres med Odderbanen.4. Opstart af road-pricing frem for bomme ved indkørsel i Århus.5. Opprioritering af den kollektive trafik (faste hyppige minutafgange på de mest betydendebuslinier).6. Fast enhedstakst på 10 kr. og ingen zonetillæg.Grundet de store og stadig stigende p-problemer i forbindelse med onsdags- og lørdagsmarkedpå Ingerslevs Boulevard foreslår PEM:• En ensretning af trafikken i gaderne F. Vestergaardsgade, Stadion Allé (fra IngerslevsBoulevard til Baunes Plads) og Chr. Wærumsgade.• Oprettelse af skråparkeringspladser i begge sider i disse gader – blandt andet også vedinddragelse af noget af det unødvendigt brede fortovsareal.• Anlæg af cykelsti i F. Vestergaardsgade og Stadion Allé.• Buslinie 4 og 24 mod byen omlægges til F. Vestergaardsgade.3.8 Kenny Antonsen, Risvangs Allé 55, 8200 Århus N (Cirius 428)Kenny Antonsen (KA) har følgende kommentarer til planstrategien og casene:Casen vedr. Åbydalen – KA tilslutter sig ideen og ser potentiale til en ny bydel i stil med Frederiksbjergog Trøjborg med Søren Frichsvej som indkøbsboulevard.Casen vedr. Århus zoo – projektet virker gennemtænkt og godt. Placeringen mellem Trige ogLisbjerg er helt rigtig, også i forhold til den kommende letbane.Casen vedr. Ski- og Wellnesscenter i Skæring er et rigtig godt projekt, der vil tiltrække mangeturister til Århus. Trafikken burde ikke blive et problem grundet motorvejsforbindelsen.Fremtidens forstad ved Elev. KA ser potentiale for en redefinering af forstadsbyen.Case vedr. Overdækning er banegraven – stor tilslutning fra KA til at fjerne den grimme banegrav.Strategi med nye byer i Århus – KA tilslutter sig alle udpegninger og håber på, at de nye byeretableres med så stor befolkningstæthed, at de vitterligt bliver nye byer og ikke bare forstæder.KA foreslår at bygge en bydel kun til studerende på kolonihaveområdet mellem Vestre Kirkegård-Silkeborgvej-Fenrisvej og flytte kolonihaver længere ud af byen. Bydelen til op til 10.000studerende kan bygges lige så tæt som City i form af karrébebyggelse.3.9 Martin Højriis Kristensen, Nørre Allé 37, 4. th., 8000 Århus C (Cirius 439)Martin Højriis Kristensen (MHK) roser planstrategien og giver især opbakning til ”Tilvækst i nyebyer”, ”Case om banegravsoverdækning”, ”Case om byomdannelse ved Søren Frichs Vej”, ”Caseom rekreativ udnyttelse af Århus Å”.MHK opfordrer til, at disse tiltag indarbejdes i en opdateret trafikplan, som han giver et bud på– gældende for den sydlige del af Midtbyen. En ny trafikplan bør tage udgangspunkt i følgendemålsætninger:Side 73 af 194

• Hurtig og effektiv adgang for biler til midtbyens lokaltrafikområder samt parkeringsfaciliteter.• Højklassede kollektive trafikmidler, i egne tracéer og med begrænset krydsende trafik.• Sikre og effektive ruter for bløde trafikanter, adskilt fra den tunge trafik.En kort opsummering af pointerne, som også er illustreret i henvendelsen:1. Etablering af rundkørsel eller tilsvarende trafikalt anlæg ved Frederiks Bro. Såfremt banegravenoverdækkes kan rundkørslen etableres i niveau med et P-hus under gadeplan.2. Rundkørslen skal forbinde Værkmestergade (via ramper) med Frederiks Alle og en nyvej "Godsbanegade" mod Carl Blochs Gade.3. Etablering af en "P-ring" fra Godsbanegade via Sonnesgade, Marstrandsgade, Åboulevardenog tunnellen til P-huset under Telefontorvet. Herfra laves en (ensrettet) udkørseltil Fiskergade, hvorfra der er adgang til Sallings P-hus samt det kommende P-husved havnens sydlige bastion. Via Spanien er der herfra adgang til Værkmestergade ogdet overordnede vejnet.4. Vester Alle, Thorvaldsensgade, Park Alle, M.P. Bruuns Gade samt Ny Banegårdsgadeindrettes til kollektiv trafik jævnfør letbaneplanerne, dog således at bløde trafikanterstadig kan bruge vejene.5. Det inderste af Frederiks Alle fredeliggøres fuldstændig for at skabe en større sammenhængmellem de to store by-parker, Musikhusparken og Rådhusparken.6. Det yderste af Frederiks Alle og Jægergårdsgade fredeliggøres i det omfang gadernesfunktion som lokal fordelingsvej tillader.7. Sønder Alle fredeliggøres i forbindelse med omdannelse af området omkring Rutebilstationen.8. I det omfang den primære adgangsvej til Sallings P-hus kan flyttes til Fiskergade, fredeliggøresJ.M. Mørks Gade samt Østergade.9. Strækningen mellem Mølleparken og Voxhall/Huset fredeliggøres i det omfang, det ermuligt, og indgår i en rekreativ forbindelse langs med åen. Forbindelsen fortsætterlangs Thorvaldsensgade og tilsluttes Brabrandstien.10. Værkmestergades forløb i banegraven forlænges frem til Christian X's vejs udfletningfra Skanderborgvej.11. Godstogstrafik på de nye letbanestrækninger flyttes til en ny forbindelse mellem hovedbanenog Grenåbanen, etableret langs med Søften-Skødstrup-motorvejen.Herudover foreslås:1. Arealudlæg til ny lufthavn i Århusområdet – evt. privat finansieret.2. Arealudlæg til ny færgeterminal på havnen med plads til heliport.3. Designmanual for midtby med udfasning af kantstensparkering til fordel for cykelstierog bedre vilkår for fodgængere.4. Transportcentret ved Årslev sikres elektrificeret banebetjening. Endvidere foreslås, atder etableres en baneshunt mellem nord- og sydgående spor, så der kan køres fracentret og sydpå uden at det skal ske via Århus H.3.10 Michael Morgen, Tåsingegade 10, 2. th., 8200 Århus N (Cirius 9)Michael Morgan anmoder om, at et areal på Husumgårdvej 1, Ølsted, matr. nr. 4a, Ølsted By,Ølsted, som ligger i forlængelse af øvrigt byggeri på Husumgårdvej, inddrages i den nye kommuneplan,idet det ønskes benyttet til opførelse af parcelhus på ca. 145 m 2 .3.11 Lone Mørch og Carsten Gustafsen, Obstrupvej 56, 8320 Mårslet (Cirius43)Lone Mørch og Carsten Gustafsen (LM og CG) fastholder ønske om overførsel af perspektivarealved Tranbjerg til byzone med henblik på boligbyggeri. Som argumenter anføres:Side 74 af 194

• At der er god forsyning med og ledig kapacitet i den kollektive trafik.• At der er ledig skolekapacitet og daginstitutioner i området.• At der er god detailhandelsdækning.• At der er fremført tilstrækkelige hovedforsyningsledninger.• At mange tilflyttere ifølge ”kommunens undersøgelse” har udtrykt ønske om at bo iTranbjerg.• At projektet vil give en naturlig afslutning af Tranbjerg.• At projektet vil føre til gode grønne kiler og rekreative faciliteter – herunder boldbaneog legeplads – samt nærhed til naturområder (Marselisborgskovene, Jelshøj og strand).• At projektet vil give blandet boligbebyggelse til ældre, unge, enlige og børnefamilier.3.12 Jens Elvstrøm, Hørslevvej 163, 8462 Harlev J (Cirius 56)Jens Elvstrøm (JE) foreslår, at et perspektivområde for fremtidig erhvervsudvikling ved Framlevudvides mod nord, så hele ejendommen Hørslevvej 163, matr. Nr. 10A, Labing, inddrages.Det anføres:• At en inddragelse vil sikre afklaring for en ung landmand vedrørende driftsperspektiverne.• At arealerne vil være interessante med facademulighed mod Stillingvej, uden særligegrundvandsinteresser, fravær af § 3-naturbeskyttelsesområder eller habitatområder,gunstige tilkørsels- og terrænforhold.3.13 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev (Cirius 192)Det anføres, at der af de hidtidige planer kan udledes, at kommunen vil understøtte en skånsomudbygning af de eksisterende landsbyer.På den baggrund stiller Aksel Buchard forslag til udvidelse af landsbyafgrænsningen omkringHørslev.Konkret drejer det sig om et areal på ca. 2.7 ha beliggende mellem Tandrupvej (mod nord),Hørslevvej (mod syd), den eksisterende landsby (mod øst) og et skel mod vest, som udgøresdels af den åbne bæk mellem de to veje og lundens vestlige afgrænsning. Dette areal foreslåsat indgå i landsbyafgrænsningen. Afgrænsningen er vist på medfølgende kort.Arealet kunne danne grundlag for såvel enkelte fritliggende boliger som for tæt-lav bebyggelse.Det har orientering mod syd og vest, hvortil kommer muligheden af at inddrage såvel bæksom lund i beboelsesområdet.Forslaget skal ses som en mulighed for at nuværende og fremtidige lodsejere kan have mulighedfor at ansøge om tilladelse til eventuelt byggeri og ikke i deres ansøgning være begrænsetaf den gældende restriktive landsbyafgrænsning.Aksel Buchard er ejer af en del af det omtalte areal.3.14 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (Cirius 279)Der anmodes om at udvide landsbyafgrænsningen i Hørslev, som vist på det medsendte matrikelkort.Det vil give mulighed for at fylde landsbyen ud.Side 75 af 194

3.15 Kristian Søberg, Hørslevvej 127, 8462 Harlev J (Cirius 359)Da Kristian Søbergs (KS) landbrugsejendom matr.nr. 5a m.fl. Lillering, Framlev bliver kraftigtberørt af udlægget til erhvervsområde, ønsker KS, at hele ejendommen bliver udpeget til erhvervsanvendelse.Det drejer sig om matr.nr. 54 og en del af matr.nr. 4x begge Lillering By,Framlev. Arealerne ligger op ad motorvejstilkørsler og hovedvej A15.3.16 Henrik Dyrberg, Framlev Korsvej 23, 8463 Harlev (Cirius 412)Henrik Dyrberg (HD) gør indsigelse mod det påtænkte erhvervsområde i Harlev nord for denøst-vestgående motorvej og vest for Stillingvej. I overensstemmelse med Harlev Fællesråd ønskerHD, at arealet i stedet udlægges til boligområde, evt. med lettere erhverv, fx kontorerhverv,langs motorvejen.Erhvervsområdet kan i stedet placeres nord for Årslev Kro, vest for den nord-sydgående motorvej,som modstykke til erhvervsområdet øst for motorvejen med Transportcenter m.v.HD gør endvidere indsigelse mod boligbebyggelse øst for Stillingvej i Harlev, da det vil spoleredet flotte landskab og kig helt til Århus Rådhustårn. Dette boligområde kunne i stedet netopplaceres i det påtænkte erhvervsområde vest for Stillingvej.3.17 Henny Vernersen, Østergårdstoften 88, 8530 Hjortshøj (Cirius 73)Henny Vernersen (HV) redegør for sine overvejelser efter en gåtur i omegnen af Hjortshøj. HVskriver:• At hun er bekymret for, hvordan et planlagt byggeri af et stort antal boliger vil påvirkeområdet omkring den lille Kirkesø i de kommende år.• At der er bygget mange boliger i Hjortshøj i de seneste år, og at der nu er givet tilladelsetil store 2-etagers bygninger midt i området. HV mener ikke, dette passer ind i området,og at husene vil skygge for nabobebyggelserne.• HV ønsker, at området ved Østergård i Hjortshøj ikke bliver brugt til byggeri af flere boliger,men til et grønt område til glæde for Hjortshøjs borgere.• At der er behov for en gangbro eller tunnel over Grenåbanen, da skinnerne kun kankrydses ét sted.• At det bør respekteres, at de, der bor i landsbyer, har valgt bopæl på grund af et ønskeom at bo i landlige omgivelser.3.18 Bjarne Ejlersen, Virupvej 85, Hjortshøj (Cirius 229)Bjarne Ejlersen er med på idéen om helt nye byer med letbane i det lange perspektiv og støtterop om intentionen om det mangfoldige udbud af boliger.Det anføres, at såfremt Byrådet ønsker miljø og energimæssig bæredygtighed som det gennemgåendehensyn i den nye kommuneplan, vil det være nødvendigt, at fremtidig byafrundingfinder sted i de byer/områder, der har de bedste trafikmæssige forudsætninger. Småbyernelangs nærbanen og den nye kommende motorvej fra Søften til Skødstrup skiller sig i densammenhæng klart ud. Disse byer er placeret med relativ kort afstand til Århus samtidig med,at trafikforholdene er bedre her end de fleste andre områder i kommunen.Bjarne Ejlersen henstiller derfor, at byudviklingen på det korte og mellemlange sigt hovedsageligsker i tilknytning til småbyerne langs nærbanen og Søften-Skødstrupmotorvejen.Konkret foreslås et areal nord for Virupskov – der består af matr. nr. 4a, 14b, 15a og 16bHjortshøj By, i alt ca. 7,2 ha, der ejes af Bjarne Ejlersen og en nabo. Arealet er beliggendeSide 76 af 194

særdeles naturskønt med Virupskov til nabo. Arealet knytter sig naturligt til bestående bebyggelseog vil være attraktivt for folk, der sætter pris på naturen.Det fremføres yderligere, at Hjortshøj er et sted, hvor folk gerne vil bo. Og der er navnlig brugfor flere almindelige villagrunde.3.19 Dorte og Tage Lehn-Schiøler, Vinkelvej 7, 8240 Risskov (Cirius 136)Som medlemmer af Kaløvig Bådelaug refererer Dorte og Tage Lehn-Schiøler til et af arkitektfirmaetSeier Sølvsten i august 2007 indsendt idéoplæg til ændring af lystbådehavnen.Der tages afstand fra en boligbebyggelse på havneområdet – som vil ændre sejlernes forhold,samt havnen og miljøet. Efter Dorte og Tage Lehn-Schiøler’s opfattelse skal der ikke sælges udaf havnens arealer.I stedet foreslås:• At matr. nr. 4e Åstrup på 21.563 m 2 helt eller delvis ændres til vinteropbevaringsplads.Dele af denne plads vil da i perioder kunne tilbydes andre sejlklubber, som efter sigendekommer til at mangle plads.• At det nuværende lejrpladsområde, hvor der er problemer med nedsivningsanlægget,kan omdannes til plads til joller og konkurrencebåde.• At der kan etableres bådskure inderst på matr. nr. 4e. De godkendte byggefelter indeholderen resterende byggemulighed på 600 m 2 .3.20 Jim Rupert Arildskov, Langdalsvej 44B, 8220 Brabrand (Cirius 138)Et landzoneareal (del af matr. nr. 4er Brabrand By) på ca. 5.000 m 2 foreslås udstykket i 4-5parceller, da arealet ligger klemt inde mellem byzoneareal, særdeles efter overførsel af Helenelysttil byzone.3.21 Per Spang Sørensen, Ørvadsvej 25 A, 8220 Brabrand (Cirius 215 og 399)Per Spang Sørensen anmoder om at få tilladelse til at udstykke del af ejendommen Ørvadsvej25 A i Brabrand – matr. nr. 8d, 8f, 13 ac m.fl.3.22 Mette og Torben Kyndbøl, Søkjærvej 4, 8260 Viby J (Cirius 211)Mette og Torben Kyndbøl er blevet opmærksom på, at arkitektfirmaet Arkitema har indsendten ansøgning om at ændre planerne for et landområde i Stavtrup.Der gøres indsigelse imod at ændre matrikel 6q+6b Stavtrup By, Kolt fra naturområde til boligområdemed følgende begrundelser:Der eksisterer en naturlig grænse mod det åbne landMed den nuværende bebyggelse er der en naturlig grænse mod det åbne land. Inddragelse afmatriklen er ikke en naturlig udvidelse af byområdet. Matriklen er mod vest og nord omgivet aflandbrugsarealer, og det vil være ødelæggende for hele naturområdet at begynde at bebygge ien kile ind i naturområdet.Det har også tidligere være kommunens plan at holde den grænse til naturområderne, someksisterer i dag. Det fremgår af godkendelse til offentlig fremlæggelse af lokalplan 710 somomhandler det tilstødende areal mod øst. Her fremgår det af høringssvaret, at dette areal erplanlagt til at være bygrænsen for denne del af Stavtrup. Se side 7 første afsnit hvor kommunengiver følgende svar:Side 77 af 194

”Bebyggelsen af arealerne vil afslutte og afrunde byvækstområder i nordvestlig retning moddet åbne land i Stavtrup”.Altså er det planlagt, at den nuværende bebyggelse er grænsen mod det åbne land.Senere i dokumentet side 8 afsnit 2 svarer kommunen på et forslag om højere byggehøjde:”Formålet med den lave bebyggelsesprocent og bygningshøjde er at opnå en ”blød” overgangmellem by og land og undgå, at bebyggelsen fremstår markant mod det værdifulde landskabmod vest”.Netop landskabet mod vest er de matrikler, som der nu foreslås bebygget.De sønære arealer skal fredesArealet er omfattet af rammeplanen 23.00.03 NA som tilsiger, at de sønære arealer skal anvendestil natur eller landbrugsrelaterede aktiviteter.Denne plan skal respekteres, således at man også for eftertiden bevarer området syd for Brabrandsøen som et naturrigt og åbent landskab.Stavtrup udvides i andre retningerDer er i forvejen planer om udvidelse af boligområder syd og vest for Stavtrup – mod Ormslev.Disse foreslåede udvidelser vil skabe mange nye boliger i området og der er ikke behov for ogsåat inddrage matrikel 6q+6b.3.23 Lars Brogaard og Birgitte Lind, Søkjærvej 6, Stavtrup, 8260 Viby J (Cirius231)Det anføres, at Århus Kommune har modtaget en ansøgning om inddragelse af matr. nr. 6b og6q i Stavtrup til fremtidig boligbebyggelse.Som borgere i Stavtrup og naboer til matr. nr. 6q gøres der indsigelse mod dette forslag tilinddragelse med følgende begrundelser:Området er beliggende i et naturområde grænsende op til skoven tæt ved Brabrand Sø, i retningmod Constantinsborg. Dette særlige område er hjemsted for et meget rigt dyreliv. Rammebestemmelsernefor området foreskriver en anvendelse til jordbrugs- og naturformål.Med en række nyere lokalplaner bliver Stavtrup udbygget med mere end 440 husstande – enforøgelse af antallet af husstande med mere end 1/3.Trafikalt er forbindelsen til området allerede i dag problematisk. Den smalle skovvej - Søholmvej– er yderst trafikeret. Det samme gælder for Ormslevvej mod syd.Det fremtidige boligudbud i Stavtrup må siges at være tilfredsstillet med de senere års lokalplanlægning.Dette forhold sammen med de problematiske tilkørselsmuligheder og områdetsenestående naturmæssige særkende må føre til, at yderligere inddragelse af arealer i byzoneer stærkt uhensigtsmæssig.3.24 Birgit Olesen, Søkjærvej 2, 8260 Viby (Cirius 410)Birgit Olesen gør indsigelse mod inddragelse af landzonearealet matr.nr. 6b og 6q Stavtrup by,Kolt til boligbebyggelse af følgende grunde:Side 78 af 194

Området ligger inden for skovbeskyttelseslinien, der bør respekteres for at bibeholde et afvekslendelandskab og rigt plante- og dyreliv omkring Brabrand Sø. Terrænet skråner i områdetog bebyggelse vil ødelægge rum til udsyn.Den indsendte ansøgning angiver, at området ligger i naturlig forlængelse af eksisterende byområdeog planlagt fremtidigt byområde nord for arealet. Det anføres, at det planlagte nordligeområde ikke er udlagt til byområde men offentlige formål som idrætsanlæg og institutioner,og at landzoneområdet således skal indgå i sammenhæng med rekreative arealer mod nord ogåbent land samt skov mod vest.3.25 Jens Jørgen Dyrbjerg, Damagervej 10, 8260 Viby J (Cirius 434)Jens Jørgen Dyrbjerg anmoder om inddragelse af matr.nr. 30a m.fl. Viby by, Viby og matr.nr.8a Lemming By, Kolt til boligformål (illustreret på bilag). Området ligger mellem motorvejen,Genvejen og jernbanen og er del af et område udpeget til perspektivareal i Kommuneplan2001. Området er højt beliggende med udsigt over Århus by og bugt.3.26 Christian Erikstrup, Fårupvej 100, 8471 Sabro (Cirius 484)Christian Erikstrup (CE) kommenterer planerne for udvikling i Mundelstrup, Sabro, Fårup ogKvorttrup:Efter CE’s opfattelse burde man – i stedet for at foretage de voldsomme udbygninger af fxMundelstrup ud mod Fårup (på begge sider af Fårupvej) – tillade, at de mange "huller", der erlangs med Fårupvej, kunne bebygges med passende landsbyhuse.I praksis vil denne udbygning betyde, at Fårup opsluges af Mundelstrup med nyt "villabyggeri"- hvorefter den karakteristiske landsbystil, som det gamle Mundelstrup og Fårup er kendt for,vil være væk for bestandigt.Endvidere er det ikke rimeligt, at der planlægges nybyggeri i randzonen ned til Kysmosen i Fårup,som er et fredet naturområde med masser af dyreliv, herunder råvildt. Det frygtes, at denye beboeraktiviteter vil skræmme dyrelivet væk fra naturområdet. Det ville være bedre meden opbakning til de lokale lodsejere omkring Kysmosen og langs med skoven, engområdet ogvandløbet – med henblik på at bevare dette unikke naturområde til kommende generationer.Området har status som EU Habitat (Natura 2000), og er i øvrigt et drikkevandsområde.Som alternativ til udbygning af Mundelstrup, foreslår CE, som nævnt, at de meget strammeregler omkring landsbyerne tages op til revision – med sigte på at kunne udstykke grunde tilbebyggelse i de små landsbyer Fårup og Kvottrup, hvor der er ”huller” langs med offentlig vej.I så fald bør der stilles krav om, at nye bebyggelser skal være typiske landhuse med arkitekturfra 1930’erne og 1950’erne.I øvrigt mener CE, at den seneste lokalplan fra Sabro ned af Grønvej mod Fårup er et tydeligtbevis på, hvor galt det kan gå. Området har nu "designervillaer" liggende i det åbne land – etbyggeri som slet ikke hører hjemme her. Endvidere har Grønvejsbebyggelsen bevirket en markantstigning i trafikken på de små veje (Grønvej, Ristrupvej og Fårupvej) med deraf følgendemanglende trafiksikkerhed. Vejene benyttes til hurtig transit ind og ud af Århus.CE foreslår en fremadrettet dialog med områdets beboere, som i kraft af lokalkendskabet ved,hvad området kan bære af udbygning. Byrådet må ikke lade sig styre af udefra kommendekommercielle interesser.Side 79 af 194

3.27 Ann Kathrine Esmark, Stokbrovej 90, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 317)Ann Kathrine Esmark (AKE) stiller sig kritisk over for planer om en ny by syd for Elev. Det anføres,at befolkningstætheden bliver 7.857 indbyggere pr. km 2 , hvilket angives at være højereend London, Paris og Berlin. AKE mener, at den høje befolkningstæthed vil skabe problemermed infrastruktur, miljøbelastning mv., og derudover er der ikke angivet, hvordan parkeringsproblemerskal løses.AKE efterlyser erfaringsopsamling fra lignende projekter med etablering af nye byer, og henvisertil Gellerupplanen, hvor udviklingen har været meget problemfyldt. En ny by ved Elev børendvidere afvente afslutningen af Lisbjerg-projektet for at kunne trække på erfaringer herfra.AKE foreslår alternativ placering af ny by som en udvidelse af Skejby, hvor Mollerup Golfbaneer placeret, mens golfbanen kan reetableres på arealet syd for Elev. En sådan byudvidelse vildrage nytte af eksisterende infrastrukturelle forhold.AKE stiller sig positiv over for byudvikling ved Elev, i det omfang der tages hensyn til det eksisterendemiljø, hvilket ikke er tilfældet med så befolkningstungt et projekt. Elev bør fortsatkunne byde på værdier som ro, natur og trivsel.3.28 Arne Pedersen, Elstedvej 80, 8520 Lystrup (Cirius 461)Arne Pedersen henvender sig vedr. casen Fremtidens Forstad ved Elev. Han er imod, at derhandles hen over hovedet på lodsejerne, da han og en del andre ejere i området ikke har hørttil planerne ud over at vide, at arealerne indgår som perspektivareal.Af dagspressen fremgår, at en enkelt lodsejer er med på ideen. Men da området består af 20lodsejere, vil planen formentlig blive noget amputeret.Det fremgår af casematerialet, at der er tilgængelighed til Egå Engsø. På grund af motorvejenkan engsøen imidlertid ikke nås fra nordsiden. Det er nødvendigt at køre flere kilometer tilsydsiden af søen – hvilket allerede nu er et irritationsmoment for de nuværende beboere i området.Endelig påpeges, at langt den største del af området ikke ligger i Elev, men områdemæssigt iTerp.3.29 Anna K. Kjeldsen, Byagervej 79C, 8330 Beder (Cirius 163)Anna Kjeldsen er positiv over for den nye by vest for Malling og ser mange fremadrettede muligheder,idet det forudsættes:• At letbanen kontinuerligt kører på rundstrækningen Malling-Beder-Mårslet med stop påsamtlige stationer, samt at forbindelse til Århus og Odder nås via de nuværende stationer.• At den kollektive løsning herudover kan bestå i mindre busser, der kører rundt i heleområdet.• At de nuværende veje og markveje bevares som skelet i den nye vejstruktur.• At multihal og boldbaner ses i sammenhæng med det eksisterende anlæg ved Egelundog således placeres mellem Nymarksvej og Beder-Beringvejen.• At uddannelsessteder m.v. placeres syd for Nymarksvej med let adgang til idrætsfaciliteterne.• At forbindelsesveje over/under Oddervej anses for nødvendige.• At skove, søer, vandløb og vandhuller bevares som offentligt areal.• At eksisterende boliger bevares, så det oprindelige landpræg opretholdes.• At børneinstitutioner placeres i forbindelse med boligområderne.Side 80 af 194

Endvidere angiver Anna Kjeldsen nogle konkrete forslag til udformning af ny by:• Som bykerne foreslås der etableret et handelsstrøg parallelt med Oddervej. Strøget indrettessom ”rambla”. Her kan være kiosker, caféer, streetbasket, skøjtebane, bænke,marked m.v. Butikker, liberale erhverv m.v. indrettes i stueetagen på de 4-5 etager højebygninger langs ramblaen, mens øvrige etager forbeholdes til boliger. De mere kedeligebutikker såsom supermarkeder placeres i enden af ramblaen. Trafikalt betjenesramblaen af mindre busser. I øvrigt et bilfrit område med p-pladser placeret mellemOddervej og ramblaen.• Vest for ramblaen etableres et borgerhus med kultur og offentlige tilbud.• Bebyggelsen skal være varieret i flere etager og med forskellige boligtyper i max. 75boligenheder. Senior/ældreboliger placeres tæt ved handelsstrøget og parcelhuselængst væk fra bykernen.• Endelig bør der tænkes på korridorer/ruter for en eventuel Kattegatforbindelse. Fx kanen ny hovedbanegård til magnetsvævetog placeres lidt syd for Malling.3.30 Mikael Buchhave Nielsen, co Faurschou, Tisetvej 143, 8340 Malling (Cirius178 og 225)Som borger I Malling ønsker Michael Buchhave Nielsen (MKN) at tilkendegive, hvilke mulighederen ny by vest for Malling vil kunne få af positiv betydning ikke kun for området, men ogsåfor Århus Kommune som helhed.Det påpeges, at ønsket i dag er at skabe boliger af en høj designmæssig og arkitektonisk kvalitet,som overgår tidligere tiders al for megen ensartethed og mangel på netop kvalitet. Og boligerskal kunne tilbydes i de rigtige omgivelser. Området vest for Malling opfylder dennegrundlæggende forudsætning med hensyn til landskab og udsigt. I dette område vil der utvivlsomtkunne sælges byggegrunde af en uhørt høj kvalitet. Man får desuden en oplagt mulighedfor at skabe moderne arkitektur i unikke omgivelser. Den planlagte forbedring af infrastrukturenmed blandt andet den nye Bering Landevej og letbane vil understøtte såvel det nye somdet eksisterende byområde.I et helt nyt byområde er man frit stillet uden at skulle bygge i en stil, som passer ind i et eksisterendeboligområde. Der er således mulighed for at skabe boliger i forskellige prisniveauer,der kan tiltrække et bredt udsnit af befolkningen til området. Endvidere er der mulighed for atlave nogle exceptionelle projekter, som kan gøre Århus til banebrydende kommune inden foreksempelvis det arkitektoniske og miljømæssige område.MKN er vidende om, at andre borgere i området er af tilsvarende opfattelse. Der er derfor engruppe, der både ønsker og håber, at projektet ”Ny by vest for Malling” bliver en realitet. MKNgør opmærksom på, at mange som har en positiv holdning ikke giver deres mening til kendepå den samme aggressive måde, som modstanderne gør. MKN håber derfor ikke, at en håndfuldborgere, der er modstander af idéen, får lov til at stå i vejen for en fantastisk idé, der pålang sigt vil gavne lokalområdet.MKN anfører endvidere, at flere længe har ønsket at flytte til Mallingområdet – men ikke harværet i stand til at finde en bolig, der modsvarer deres nuværende – hverken prismæssigt ellermed hensyn til beliggenhed i et naturskønt område. Den nye by vil give sådanne muligheder.Endelig angiver MKN at have intern viden om mange små lodsejeres situation. MKN var selv tilstede ved landboforeningens møde den 25. oktober 2007. Her blev der fremlagt statistik, derindikerer, at der på sigt vil ske en forøgelse af svinebesætningerne til at rumme 20.000-25.000 svin pr. brug. I den sammenhæng kan der sættes spørgsmålstegn ved, om sådanneudvidelser overhovedet er hensigtsmæssige i et område, så tæt på en storby.Side 81 af 194

Holder landboforeningens statistik betyder det, at mere end 3/4 af alle landbrug i området vilblive overtaget af større gårde. Med andre ord vil ca. 80 % af de landmænd, som var repræsenteretpå mødet, på kort sigt være nødsaget til at sælge.Med MKN’s daglige færden i området er der viden om, at nogle få store landmænd er i gangmed en storoffensiv, hvor de forsøger at presse de mindre lodsejere til modstand imod kommunensplaner – blandt andet med vildledende oplysninger om, at kommunen vil eksproprieretil en minimumspris.Efter MKN’s opfattelse er de mindre bønder mere interesseret i idéen om ny by, end de umiddelbartgiver udtryk for – da den eneste chance, de ellers har for at sælge, er til de få storelandmænd.3.31 Anders Hansen, Torpevænget 19d, 8210 Århus V (Cirius 209)Anders Hansen (AH) finder, at projektet om en ny by Vest for Malling lyder utroligt spændende.AH er en af de unge, som er født og opvokset i Malling, og har studeret, rejst og boet i andrebyer i en årrække og har nu i en længere periode ønsket at flytte tilbage til området. Dette harimidlertid ikke været muligt på grund af økonomiske og boligmæssige forhold. AH er videndeom, at andre, der stammer fra Mallingområdet, står i samme situation og flere af dem harmåttet bosætte sig i andre omkringliggende kommuner som fx Horsens, Randers og Odder.Fælles er, at alle har haft et ønske om at flytte tilbage til ”det skønneste område i Århus, Malling”,specielt efter at børn er kommet til. Malling-området byder på alle de herlighedsværdier,som en moderne familie kan ønske sig som blandt andet tæt ved Århus, de store skovområder,stranden, havnen i Nordsminde m.m.I de senere år har det været vanskeligt at købe hus eller leje bolig i Århus syd.Som ansvarlig politiker ønsker man vel også at ovenstående borgere, som er nødvendige for atfå en by til at fungere, får økonomisk mulighed for at bosætte sig i kommunen i et naturskøntområde og med en infrastruktur som gør det muligt at komme på arbejde med offentligetransportmidler.Den nye by vest for Malling ses som en mulighed for at bosætte sig igen på hjemegnen. Ogbliver byen en realitet vil en masse mennesker få glæde af områdets muligheder og værdier.AH håber og ser frem til en videre udarbejdelse af planen og, at byen snarest muligt bliver enrealitet. Der er mange, som gerne vil vende tilbage til området.3.32 Kenneth Sørensen, Uldhøjs Ager 5, 8300 Odder (Cirius 281)Kenneth Sørensen finder, at forslaget om en ny by ved Malling er interessant for mange borgerei og omkring Århus Kommune.Det vurderes som meget vigtigt, at infrastrukturen er på plads inden man går i gang. Den nyevej Beder-Bering skulle man gerne have etableret inden, og evt. også den omtalte letbane.Idéen kan måske også give grundlag for at lave en mere sammenhængende by, med boligområder,grønne områder og en flot natur, i stedet for at blive ved med at udbygge de eksisterendebyer.Side 82 af 194

KS er derfor positivt stemt overfor det foreløbige udkast fra Århus kommune omkring etableringenaf ny by. KS har ud fra tegningerne hæftet sig ved, at byen ikke kommer ind og ødelæggernoget for det særlig afgrænsede område for drikkevandet.Set ud fra et kvalitetsmæssigt synspunkt, kan man ikke ønske sig en mere optimal beliggenhedend ny by ved Malling. Naturmæssigt byder man jo her på det bedste for nye borgere iMalling med kort afstand til skov og strand.Der ses frem til at følge det fremtidige forløb for disse to områder, og KS håber på en positivdialog i debatten.3.33 Eva Faurschou, Tisetvej 143, 8340 Malling med flere underskrivere (Cirius287)En række borgere, der tilsammen ejer 205 ha i området med den nye by vest for Malling (vistmed skravering på kort) tilkendegiver at være positive overfor planerne om en ny by med følgendebegrundelser:• At den nye vej – Beder-Bering – vil give mulighed for en betydelig dynamik og bymæssigudvikling i området.• At området vest for Malling er meget naturskønt. Tilflyttere til området vil således kunnefå del i betydelige naturværdier.• At undergrunden har en beskaffenhed, som gør, at grundvandsressourcerne ikke unødigtbelastes.3.34 Troels Brandt, Storenorvej 35, 8340 Malling (Cirius 482)Troels Brandt har fremsendt projekt – et forslag til udlæg af et nyt byvækstområder i Beder.Projektet menes at imødekomme byudviklingsmodellen på ”kort og mellemlang sigt” som enafrunding af den eksisterende by.Områdets nordlige afgrænsning er lokalplan 776, som er et nyt tæt-lavt boligområde (der i dagafgrænser Beder mod syd), mod vest afgrænses området af Odderbanen, mod øst af BederLandevej og på den anden side af vejen Egelund Idrætsanlæg.Området er på ca. 10 ha, og er i Kommuneplan 2001 beliggende i rammeområde 31.00.01 JOog i landzone. Arealet er privat ejet og omfatter matr. nr. 2a Beder.Ca. 6 ha af området foreslås udlagt til et nyt boligområde, og ca. 4 ha til en bypark og idrætsramblasom supplement til det eksisterende Egelund Idrætsanlæg.Det anføres, at det nye byområde vil give Beder en harmonisk byafgrænsning mod syd, idetbyen i dag afsluttes ca. 250 m sydligere på østsiden af Beder Landevej end på vestsiden afBeder Landevej.BoligområdeBoligarealet tænkes disponeret med blandede ejer- og lejerboliger, plejeboliger opført i samarbejdemed Århus Kommune, almene boliger i samarbejde med almen boligforening – idet derønskes etableret en social bæredygtig boligbebyggelse.Med hensyn til plejeboliger, så er det aktuelle areal det nærmeste ikke bebyggede areal i nærhedenaf Lokalcenter Eskegården. Sundhed og Omsorg har udtrykt interesse for at indgå i etsamarbejde.Bypark /idrætsområdeSide 83 af 194

Byparken er tænkt disponeret dels som et rekreativt område for hele Beder (et unikt supplementtil eksisterende idrætsanlæg), dels som sansehaver for planlagte ældre- og plejeboliger.Idrætsområdet indrettes som et supplement til Egelund Idrætsanlæg med boldbaner, volley-,basket- og tennisbaner. Hertil arealer, hvor der er mulighed for at dyrke uorganiseret motion –idrætsrambla for alle borgere og institutioner i Beder.Udbygningsaftale om infrastrukturProjektudvikleren er indstillet på at indgå en udbygningsaftale om infrastruktur med ÅrhusKommune – for at fremme tidspunktet for planens realisering.Aftalen kunne indeholde en aftale om jordlægning af den mastebårne højspændingsledninghen over arealet og hen over Århus Kommunes areal ved Egelund. Højspændingsledningenforhindrer aktuelt etablering af nye fodboldbaner. Ledningen tilbydes kabellagt både på byparksidenog ved Egelund. Der kan herefter etableres fodboldbaner uden risiko, ligesom byparkenkan etableres og overdrages til en grundejerforening/plejeboligerne. Forholdet er drøftetmed Afdelingen for Kultur og Borgerservice.Fremme af bæredygtig byudviklingDet anføres, at eksisterende offentlige servicetilbud i dag i betydeligt omfang er til stede medden fornødne ledige kapacitet inden for især institutioner og skole.Der er følgende serviceydelser:• 7 daginstitutioner inden for 900 m.• 3 skoler iden for 2,9 km.• 2 lægehuse inden for 800 m.• 2 bycenterfunktioner inden for 800 m.• Direkte tilknytning til et af Århus Kommunes største idrætsanlæg.• Lokalcenter inden for 600 m.Mindskelse af miljøbelastningen og ressourceforbrugetOmdannelsen menes at være helt i tråd med principperne om bæredygtig byudvikling. Tæthed,blandede anvendelser, lokal service og let- og nærbaner vil give en byudvikling, der ermere energibesparende og mindre ressourceforbrugende end en mere spredt by, baseret påbiltrafik alene.Der er ikke særlige drikkevandsinteresser i området. I øvrigt vil der blive tinglyst forbud modanvendelse af pesticider.Området ligger inden for eksisterende forsyningsområder for el, varme, vand og spildevand.Endvidere vil det eksisterende vejnet være i stand til at forsyne området. Der vil således ikkevære behov for større investeringer i ny infrastruktur.Hele arealet er placeret stationsnært, idet arealet ligger mellem to nærbanestop med kun 700m imellem. Yderligere er området allerede betjent med anden kollektiv trafik, idet ingen af boligernevil være længere væk end 300 m til nærmeste buslinie til Århus C.Grøn kile mellem Beder og MallingDen grønne kile mellem Beder og Malling vil ikke blive opfattet som reduceret, idet det nye boligområdeikke strækker sig ud over det eksisterende byområde på østsiden af Beder Landevej.Disponeringen af arealerne er i øvrigt delvis i overensstemmelse med ”Den grønne tråd”,som anbefaler arealet udlagt til sport- og fritidsformål.Troels Brandt vil gerne have lejlighed til at fremlægge materialet for Teknisk Udvalg, når sagenskal drøftes der.Side 84 af 194

3.35 Aage Nørgaard, Langballevej 402, 8320 Mårslet (Cirius 5)Aage Nørgaard henvender sig på vegne af 11 borgere i Mårslet. Afsenderne henviser til tidligerefremsendt forespørgsel om muligheden for udarbejdelse af bevarende lokalplan for landsbyenLangballe og svar fra Byplanafdelingen med anmodning om en beskrivelse af Langballesværdier. Nu fremsendes et bevaringsforslag med uddybende beskrivelse og et ønske om atkomme i betragtning med bevaringsbestemmelser ved kommuneplanrevisionen.3.36 Klaus Vinther, Mustrupvej, Mårslet (Cirius 117)Klaus Vinther (KV) gør indsigelse mod den kommende Bering-Bedervej. Det anføres, at det måvære en fejl, når vejen er vist med ”den gamle” linjeføring, idet der på det seneste er udbyggetmed mange familieboliger på Tandervej / Nymarksvej og Mustrupvej. Den linjeføring, derer vist i planstrategiforslaget, vil medføre forurening, støjgener og sikkerhedsrisici for beboerne,som – hvis de havde kendt denne linjeføring – ikke ville have bosat sig på stedet.KV anfører, at den foreslåede, nye by syd for Mårslet vil få samme problemer. Han anfører, atdet virker håbløst at skille den nye by fra det eksisterende Mårslet og finder det mere naturligtat placere Bering-Beder Vejen syd for udviklingsområderne.KV nævner, at han i øvrigt er tilhænger af en Beder-Bering-vejforbindelse, blot med en sydligereplacering.3.37 Jens Kobberø Thomsen, Tranbjerggaardsvej 20, 8320 Mårslet (Cirius322)Jens Kobberø Thomsen (JKT) henviser til omfattende modstand fra borgere og jordejere modforslaget om ny by syd for Mårslet.I forlængelse heraf foreslår JKT en byudvidelse nord for Mårslet, som er en videreudvikling afplanstrategiens alternative forslag vedr. byvækst ved eksisterende byer, idet JKT foreslår, atbyvæksten breder sig længere mod nord og vest (illustreret). Der henvises også til det alleredeindsendte forslag af 28. februar 2007.JKT ejer 31,5 ha, der allerede indgår i planstrategiens alternative byvækstforslag, og ved udlægtil boligområde kan han nedlægge sin svineproduktion. JKT har endvidere talt med øvrigelodsejere i området, som fremstår positive overfor forslaget.Forslaget lægger sig tæt op ad den såkaldte ”Barcelonamodel” – hvor byvækst skal ske på enmåde, hvor byvæksten i sig selv ikke giver en proportional stigning i trafikmængden, da hovedpartenaf trafikken flyttes over på et velfungerende offentligt transportnet, herunder nær-/letbane. Endvidere tilstræbes at etablere virksomheder og dermed jobmuligheder i og i nærtilknytning til området.JKT fremfører fordele ved byvækstområde nord for Mårslet:• Linieføring af Beder-Bering vejen begrænses ikke af Mårslet og den planlagte nye bebyggelse,men kan tage hensyn til beboere og produktionslandbrug.• Udbygning nord og vest for Mårslet vil ikke belaste Mårslet centrum, og det er enkelt atetablere vej- og stikobling til eksisterende vejnet. Eksisterende cykelruter mod Århus vilblive udnyttet.• Der kan etableres Odderbane-trinbræt i området.Side 85 af 194

Byvæksten skal ske ved organisk vækst, hvor institutioner følger med udviklingen i befolkningstilvækst,og derudover forestiller JKT sig et varieret udbud af boligtyper i området.3.38 Annette Grønbæk Jensen, Nymarksvej 27, 8320 Mårslet – med 10 underskrivere(Cirius 430)En gruppe af borgere er imod linieføringen af Beder-Beringvejen, der går for tæt forbi den sydligedel af Mårslet.Der argumenteres med:Nyudstykninger i sydlige Mårslet falder kraftigt i værdi; Ring 3 løser ikke infrastrukturproblemeri Mårslet by; støj- og forureningsgener; den mulige tilkørselsvej Nymarksvej er alleredeoverbelastet og vil ikke kunne klare yderligere trafik.Mårslet har ikke kapacitet til at være søsterby til nye byer. Nye byer risikerer at blive sovebyer.I stedet ønskes byvækst ved eksisterende byer, hvor der kan bygges videre på stedernessjæl. Her kan væksten bedre styres efter behov og efterspørgsel. Samtidig forudsættes vedligeholdog udbygning af byens faciliteter som skole, daginstitutioner, sportshal m.m. Og detkræver en velfungerende infrastruktur, som alligevel allerede er påkrævet.3.39 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet(Cirius 423)Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus henvender sig vedrørende byudviklingen i Hørret. Detanføres, at den seneste vækst har betydet, at en del af det gamle landsbymiljø er gået tabt,blandt andet fordi der bygges for store huse på for små grunde.De ønsker, at den uundgåelige vækst skal ske på mere naturlige steder fremover og foreslår atinddrage et areal ved Højballevej i landsbyafgrænsningen, en del af matr.nr. 13a Hørret by,Mårslet (illustreret på bilag).3.40 Bent Christensen og Lasse Larsen, bc@livora.dk (Cirius 449)Bent Christensen og Lasse Larsen argumenterer for byvækst i tilknytning til den eksisterendeby Mårslet, da der er en etableret kultur og identitet, og også foretaget infrastrukturinvesteringer,der kan bygges videre på. En ny by har alt for lange udsigter, da det kræver anlæggelseaf Bering-Beder Vejen, som sikkert igen skal afvente Kattegatforbindelsen. Oddervejen bør ogsåudvides, hvis der etableres nye byer syd for Århus.Der foreslås en udbygning af Mårslet på arealer fra Langballevej mod Visbjerghegn og Hørretvejsamt videreudbygning af Visbjerghegns allerede eksisterende stikveje. Hørretvej ogLangballevej er de mindst trafikerede udfaldsveje jf. trafikmålinger for Mårslet. Der er adgangtil fjernvarmeressourcer grundet hovedledning lige op til området. Der vil blive indsendt forslagtil disponering af området i november. Det understreges, at dette område er det eneste alternativ,der vil kunne gennemføres uden gener for fremtidig trafik og infrastruktur.3.41 Kirsten Skou og Kaj Lolholm, Jegstrupvej 171, 8361 Hasselager (Cirius295)Der udtrykkes støtte til indlægget fra Interlex advokater og støtte til forslaget om en sydligerelinjeføring af Beder-Beringvejen. Her er der mest åbent land, hvorfor denne linjeføring vil væreSide 86 af 194

illigere at anlægge. Støjgener flyttes længere væk fra Ingerslev og Jegstrup. Denne linjeføringer også mest direkte fra Beder, og derudover nærmere Malling og Odder.Der gøres endvidere opmærksom på det unikke grundvandsområde på stedet. Derfor vil skovrejsningomkring Ingerslev, og dermed en forlængelse af kilen fra Tranbjerg, være at foretrække.Området omkring Ingerslev og gennem Pisselager skov fungerer som rekreativt område for demange, der de seneste år er flyttet til Tranbjerg og Jegstrup.3.42 Thomas Vestergaard, Tingskovvej 74, 8310 Tranbjerg (Cirius 315)Thomas Vestergaard (TV) beklager, at Beder-Bering vejen er opgraderet til høj-klassificeret vejmed tilkobling til den eksisterende Ring 3, hvor den oprindelig skulle etableres på foranledningaf de lokale fællesråd under antagelse af, at den havde landevejskarakter.Vejens placering nord for Ravnholt Skov og syd for Mårslet vil give støjgener til beboere i henholdsvisdet sydlige Tranbjerg og sydlige Mårslet, samt ødelægge natur.TV argumenterer for, at vejen etableres syd for Ravnholt Skov med udmunding mellem Bederog Malling, da det blandt andet vil give samme trafikale gevinster for borgere i Tranbjerg ogMårslet kun med 1-1½ km længere til vejen, og gevinsterne for borgere i Malling, Beder, NyMårslet og Ny Malling er uændrede. Alternativt kan vejen flyttes endnu længere sydpå medgevinst for Odder-trafikken og en evt. kommende Kattegatforbindelse.3.43 Anders Peter Jensen og Lise Præstegaard m. fl., Mustrupvej 93, 8320Mårslet (Cirius 337)En gruppe borgere fra Mustrupvej gør indsigelse mod Beder-Bering vejens foreslåede linieføring(som vist i forslaget til Planstrategi), der betragtes som uhensigtsmæssig grundet i:• Støjbelastning af det nye boligområde ved Mustrupvej – der ligger ca. 300-350 m fra linieføringen.• Linieføringen passerer Giber Å, der på lokaliteten er omfattet af naturbeskyttelseslovens§ 3, og alternativ vejføring uden krydsning og påvirkning af åen bør findes – herunderbør der tages hensyn til, at regnbetinget afstrømning fra vejen kan belaste åen og ÅrhusBugt med miljøfremmede stoffer. Endvidere bør vejføringen ligge uden for åbeskyttelseslinien.• Vejføringen bør også tage hensyn til mindst mulig trafikrelateret luftforurening af beboerei området.• Vejføringen gennemskærer Mårslet skoledistrikt. Trafiksikkerhed og transportforhold forskolesøgende børn i Testrup påvirkes negativt og det samme gør sammenhængen mellemTestrup og Mårslet.• Forslaget til linieføringen er udarbejdet inden vedtagelse af blandt andet lokalplanerne698 og 723, og hensyntagen til disse nye boligområder bør indarbejdes.Gruppen ønsker svar fra Århus Kommune på følgende, og hvis dette ikke er muligt en tidsplanfor afklaring af spørgsmålene:• Hvilken vejtype er der tale om for den højklassede vejforbindelse?• Vil Planstrategien blive miljøvurderet – hvornår træffes afgørelse efter § 4 i Lov om miljøvurderingaf planer og programmer?• Hvornår forventes VVM-sagsbehandling af vejprojektet at finde sted?Hvornår forventes alternative linieføringer at være udarbejdet?Side 87 af 194

• I hvilket omfang støjkonsekvensvurderinger vil indgå i sagsbehandlingen vedr. vejen?Der ønskes generelt en samlet tidsplan for det videre forløb med planstrategi og vejanlæg.3.44 Robert Høy Seegert m. fl., Nymarks Allé 18, 8320 Mårslet (Cirius: 339)Robert Høy Seegert (RHS) foreslår sammen med en række underskrivere på Nymarks Allé ogHørretlykken 3 alternative linieføringer til Ring 3 (jf. illustration), som alle ligger sydligere endplanstrategiens foreslåede linieføring. Det anføres, at planstrategiens linieføring synes at tilgodesefremtidige teoretiske byer frem for eksisterende, veletablerede byer. RHS foreslår alternativeplaceringer af nye byer, som leder frem til de alternative linieføringer (jf. illustration).Indsigelsen er koncentreret om:• Ring 3 vil medføre, at Mårslet bliver tilkørselspunkt med øget bytrafik til følge – vejenvil ikke afhjælpe trafikproblemerne i Mårslet by. Byen har mere brug for en ekstratransportvej nord-syd.• Den mindskede transporttid til motorvejen via ring 3 er minimal.• De nye byer skal i starten trække på eksisterende indkøbsfaciliteter og institutioner,hvilket vil generere mere trafik i Mårslet m.v. Århus Kommunes argumentation for Nybystrategi holder derfor ikke, da det ikke undgås at udbygge det eksisterende vejnet.En letbane vil ikke gøre en forskel i forhold til Odderbanen og eksisterende buslinier.• Store sundhedsmæssige konsekvenser af stor vej så tæt på Mårslet.• På grund af nedfald af sundhedsskadelige stoffer m.m. i en afstand op til 200 m fra enstørre vej bør der planlægges med en ½ km bufferzone på hver side af vejarealet. Zonenvil give balanceret forhold mellem by og rekreative områder.• Der er ikke taget hensyn til udbygningen af Mårslet, Tranbjerg og Østerby, da linieføringenblev fastlagt.• Ring 3 bør planlægges under hensyntagen til en Kattegatforbindelse, og derfor bør Ring3 placeres længere mod syd hvor forbindelsespunktet forventes at ligge.• Placering af Ny By ved Mårslet er ikke i overensstemmelse med fingerbymodellen, menudtryk for ønske om vestlig linieføring af letbanen. En ny by kan naturligt placeres langsÅrhus-Horsens vejen mellem Tranbjerg og Solbjerg og der kan etableres ekstra stop påOdder-banen til forsyning af offentlig trafik til Ny-Malling.• Befolkningstallet i Århus Syd retfærdiggør ikke etablering af Ring 3, og trafik fra Beder-Malling kan håndteres af eksisterende vejnet. De fredede områder syd for Århus vil bevirkeen begrænset befolkningstilvækst.• Ring 3 bør afvente udbygning af Ny-Malling eller i højere grad tage hensyn hertil samttil Kattegatforbindelsen ved en sydligere placering, da det ellers kan blive nødvendigt atetablere en Ring 4.• Oddervej, der i morgen- og eftermiddagstimerne er stærkt trafikeret, bør udbyggesomkring Skåde og Højbjerg, før yderligere udbygning af Århus Syd.3.45 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet – med 576 underskrivere(Cirius 355)Thorbjørn Hartelius gør indsigelse mod linieføringen af Beder-Bering vejen, som ønskes flyttetlængere mod syd i behørig afstand fra Mårslet og syd om Testrup. Underskriftindsamlingen ersket via mail på opfordring i et læserbrev. Der gøres opmærksom på, at det er på kort tid - sidenprimo uge 42 - indsamlingen er sket, samt at de nyudstykkede boligområder i det sydvestligeMårslet, som bliver særligt berørt, endnu ikke er beboede, og at underskrifter herfraderfor ikke kan indhentes.Argumenter imod den foreslåede linieføring:• Støj- og forureningsgener.Side 88 af 194

• Der er kommet nye byområder til, siden Beder-Bering vejens linieføring blev lanceret,og afstanden fra vej til byområder er derfor væsentlig mindsket.• Ring 3 vil udhule sammenhængen mellem Testrup og Mårslet, der hænger sammenskolemæssigt.• Infrastrukturproblemer i Mårslet by afhjælpes ikke ved Ring 3. Der er fortsat behov foren indre infrastruktur i Mårslet, idet skole, instututioner og indkøbsmuligheder primærter placeret i bymidten.3.46 Anne Mette Dekker, Langballevænget 98, 8320 Mårslet (Cirius 365)Forslaget om en Beder-Bering vej som en højklasset vej, sammenholdt med Kattegatforbindelsen,virker helt uforståelig., idet• Der vil være blot 500 m fra vejen til Mårslet Skole og Idrætsanlæg.• Kommunen netop har bevilget en cykelsti mellem Mårslet og Testrup.• Siden Beder-Bering vejen sidst blev drøftet, er Mårslet blevet udvidet mod syd-vest (lokalplan696 og 698) og Testrup mod nord-øst.• I lokalplan 698, § 10 er anført om støjforhold: ”Det skal sikres, at det konstante udendørsstøjniveau fra trafikstøj på bebyggelse og fri- og opholdsarealer ikke overstiger 55dB(A) på døgnbasis.Hvordan kan man det? Og er der pligt til at respekterer støjnormen?• Mårslet er et trafikalt knudepunkt. Men Ring 3 løser langt fra de trafikale problemer iMårslet midtby.På det personlige plan – som kommende beboer på Mustrupvej - begrædes drømmen om børnenesurtehave.3.47 Knud og Inger Marie Jakobsen, Ingerslevvej 30, 8361 Hasselager (Cirius380)Knud og Inger Marie Jakobsen foreslår, at Beder-Bering vejen føres syd om Tingskoven og direktetil Hovvejen, idet Hovvejen i forvejen har en direkte forbindelse til Torshøjvej og dermedtil motorvejene.Denne forbindelse vil give mindst mulig støj for de tætbebyggede områder, og den vil generefærrest mulige personer. Endvidere undgås at splitte Ingerslev op. En sydlig forbindelse menesat være mest hensigtsmæssig for trafikken fra både Beder-, Malling- og Odderområdet. Desudenvil den tage hensyn til de grønne områder omkring Jegstrup/Tranbjerg skov, Pisselagerskov og Tingskoven.3.48 Grethe og Henrik Agger, Mustrupvej 91, 8320 Mårslet (Cirius 407)Grethe og Henrik Agger (G&HA) er enige i behov for forbedret infrastruktur i den sydlige del afÅrhus Kommune, men mener at linieføringen af Beder-Bering vejen skal placeres, så den berørerfærrest muligt – eksempelvis ved en sydligere placering.Planstrategiens forslag til linieføring medfører markante støj- og forureningsgener, hvilket forstærkespå grund af vindretning i forhold til Mårslet. Derudover er der sket væsentlig udbygningaf Mårslet mod vejen, siden vejen sidst blev drøftet. Lokalplan 696 giver mulighed for 320boliger i det sydlige Mårslet og i lokalplan 698 regnes der med 145 boliger i den vestlige del afMårslet mod Testrup. Mange folk er dog endnu ikke flyttet ind, og de får dermed ikke lejlighedtil at give deres mening til kende.Afstanden mellem Testrup og Mårslet er også mindsket, og vejen bør derfor gå syd om Testrup.Byerne hører endvidere også sammen skole- og foreningsmæssigt.Side 89 af 194

I planlægningen af de nye byområder ved Mårslet blev der fra kommunens side lagt vægt påfriholdelse af de grønne kiler samt beskyttelse af Giber Å. Disse argumenter taler også for ensydligere placering af vejen. Yderligere bør placeringen af vejen fremtidssikres i forhold til placeringenaf en evt. kommende Kattegatforbindelse.Interne trafikproblemer i Mårslet løses ikke ved ring 3. Men løses derimod via en ny indre vej iMårslet, som skal forbinde den sydlige og nordlige del af byen, og give byen den tiltrængte aflastningaf bymidten.G&HA anfører desuden, at der kan være tale om habilitetsproblemer i diskussionen om linieføringen,da formanden for fællesrådet og formanden for trafik- og byplanudvalget begge harprivate bopælsadresser stødende op mod det tinglyste vejtrace, som kommunen ejer. Beggeer modstandere af en ny indre vej i Mårslet.3.49 Ronnie Fridthjof, Norsvej 5, 1. th., 1916 Frederiksberg C (Cirius 79)Ronnie Fridthjof (RF) foreslår byudvikling i Gl. Egå i form af en ny type landsby. RF forestillersig selvforsyning med energi via vindmøller, indtænkning af økologiske specialbutikker, rekreativeområder, marker og skove. RF skriver, at han ejer en del jord i Egå, og at han gerne vilkomme med et mere konkret forslag til udviklingen. RF er samtidig bestyrelsesformand i beboerforeningenog anfører derfor, at han kender lokalsamfundets synspunkter vedrørende byudvikling.3.50 Steen Kjær Jørgensen, Strandtoften 42, 8250 Egå (Cirius 250)Steen Kjær Jørgensen gør opmærksom på, at en række ejendomme i Skæring er beliggendesåvel i sommerhuszone som i byzone. Det drejer sig om følgende matr. nr.: 48dd, 48 mz,48du, 48ga, 48ab, 48bi, 48dm, 48ng, 48hu, 48nh, 48hr, 48cn, 48m, 48l, 48ir, 48av, 48auSkæring By.Zoneafgrænsningerne bør lægges således, at disse matrikler i deres helhed kommer til at liggei samme zone, da det med nuværende opdeling vil kunne give problemer i forbindelse med opførelseaf ny bebyggelse eller om- eller tilbygninger til ejendomme på disse matrikler.Hvorvidt kommunen vælger at lægge disse matrikler i byzone eller sommerhuszone må afhængeaf kommunens planer for området på langt sigt.3.51 Hanne og Keld Henriksen, Fortevej 88, 8240 Risskov (Cirius 309)Hanne og Keld Henriksen (HH og KH) ejer sommerhus i sommerhusområdet ved Skæring, hvorder for flere ejere er dispensation til at bebo husene til januar 2009. HH og KH ønsker at vide,hvordan kommunen fremover vil forholde sig til området, eksempelvis om det overgår til byzonefra januar 2009.3.52 Claus og Dorte Svenningsen, Skæring Egager 77, 8250 Egå (Cirius 14 og22)Claus og Dorte Svenningsen (CDS) har sendt en mail til forvaltningen og en til rådmand PeterThyssen. De udtrykker skarp kritik af casen om Ski & Wellness Center i Skæring. CDS finder,at projektet vil være ødelæggende for bydelen og burde placeres et sted uden naboer ligesomSkallerup Klit Feriecenter eller Lalandia.Side 90 af 194

Det anføres:• At projektet vil være til gene for naturværdier i området.• At Svinboskoven, stranden og det bakkede terræn vil lide ubodelig skade.• At projektet vil være til stor gene for områdets beboere i samme grad, som hvis manplacerede en stor fabrik samme sted.• At det er udtryk for manglende respekt for Skæring og områdets beboere samt unødigfølgagtighed i forhold til projektmagerne, at Byrådet har valgt at medtage forslaget.• At projektet vil give megen trafik til gene for lokalområdet – herunder skoleveje.• At projektet ville give trængsel på stranden i sommerperioden.• At beliggenheden vil forringe bokvaliteten og reducere ejendomsværdierne for de nuværendebeboere i området væsentligt.• At trafik, besøgende, virksomheder m.v. i centeret vil give markante støjgener for beboerne.3.53 Inge Moberg Fitting, Lambros Kostopoulos, Skæringvangen 34, 8250Egå (Cirius 16)Inge Moberg Fitting og Lambros Kostopoulos udtrykker stærk modstand mod casen om ski &wellnesscenter i Skæring, der karakteriseres som respektløst overfor mennesker, natur, miljøog energi.Det anføres i øvrigt• At Skæring er tæt bebygget med villaer.• At projektet vil ødelægge naturområder med dyreliv, skov og strand.• At projekter af denne type bør ligge langt fra beboede områder, natur og dyreliv.• At projektet vil give yderligere trafikproblemer på Grenåvej.• At projektet vil være miljømæssigt problematisk og meget energiforbrugende.3.54 Ole Mørk, Skæring Egager 16, 8250 Egå (Cirius 18)Ole Mørk (OM) udtrykker modstand mod etablering af et ski & wellness center i Skæring. OManfører, at det vil forstyrre råvildtet i Svinboskoven, at den eksisterende vejinfrastruktur i områdeter utilstrækkelig, at der vil være risiko for skolevejsikkerhed. OM nævner endvidere, athan – hvis projektet tillades – agter at henvende sig til relevante myndigheder vedr. råvildtet.Endelig forudser han modvilje i lokalområdet mod de politikere, som stiller sig positivt.3.55 Thomas Due, Skæring Hedevej 50, 8250 Egå (Cirius 20)Thomas Due (TD) gør indsigelse mod casen om ski & wellness-center i Skæring. TD finder, atprojektet vil ødelægge Skærings natur, at den megen trafik og mange besøgende vil være tilskade for området, at placeringen vil belaste infrastrukturen – herunder Grenåvej – og at demange besøgende vil være til skade for strandmiljøet. TD foreslår, at området – hvis det ønskesudnyttet – i stedet benyttes til parcelhusbebyggelse, og at det foreslåede projekt evt. placereset andet og mindre velbeliggende sted.3.56 Ingegerd Rand, Skæring Egager 3, 8250 Egå (Cirius 23)Ingegerd Rand (IR) protesterer mod forslaget om Ski & Wellness Center i Skæring. IR finder,at et sådant center med dets mange ferielejligheder og besøgende vil være ødelæggende forområdets natur, landskab og friluftsmuligheder. IR finder, at projektet – hvis det skal gennemføres– bør placeres i et område uden en unik natur som i Skæring.Side 91 af 194

3.57 Hanne Langvad Andersen og Sten Stårup Eriksen, Skæring Egager 31,8250 Egå (Cirius 25)Hanne Langvad Andersen og Sten Stårup Eriksen (HLA og SSE) udtrykker stærk modstandmod forslaget om Ski & Wellness Center i Skæring. Det anføres, at projektet står i modsætningtil den gældende kommuneplan med hensyn til bevarelse af områdets naturværdier. HLA ogSSE finder, at projektet kan sidestilles med etablering af et meget trafikeret industriområdemed ca. 500 medarbejdere, placeret midt i et boligområde.Endvidere anføres:• At projektet vil medføre uacceptable terrænændringer og uacceptabel bebyggelsestæthedi lyset af, at området er omgivet af boliger samt af sommerhuse, der anvendes somhelårsboliger.• At sammenligning med andre feriecentre i Danmark taler for, at der kan forventes omkring1 mio. besøgende pr. årligt. Det anføres, at lokalområdet ikke vil kunne bære ensådan påvirkning.• At vejinfrastrukturen – herunder adgang til Grenåvej – er utilstrækkelig. Der tagesskarpt afstand fra en eventuel vejadgang via Skæring Hedevej – blandt andet af hensyntil skolevejssikkerhed.• At drift af de tekniske anlæg samt servicekørsel og personalekørsel vil medføre stor belastningfor området – navnlig hvis trafikken ledes langs Skæring Egager.• At de mange besøgende vil søge mod stranden i Skæring, som ikke har kapacitet til enså stor forøgelse af besøgstallet.• At projektet vil ødelægge en af de grønne kiler, og at råvildtet i Svinbo Skoven vil forsvinde.• At projektet ikke harmonerer med bæredygtighedshensyn, og at der ikke er taget hensyntil lokalområdet.• At en placering i Ølsted ved det ZOO-projekt, som også indgår i case-bilaget til planstrategiforslaget,ville være langt bedre.• At man i givet fald kunne sikre letbanebetjening.I et efterfølgende indlæg, i forlængelse af projektudviklernes borgermøde i området 22. oktober2007, har HLA og SSE yderligere skærpet indsigelsen med følgende:• At det er helt uforståeligt, hvis man tillader inddragelse af et § 3 område i naturbeskyttelsesloven(angiveligt ca. 25 % af det berørte området) til realisering af projektet –når der samtidig bruges mange penge på at reetablere naturlige vådområder andresteder.• At projektmagerne tydeligvis ikke har en løsning på, hvordan det sikres, at feriegæsterneikke ødelægger nærområdet.• At det andre steder ikke vil være acceptabelt at etablere en virksomhed med op til 400ansatte og op til mio. årlige besøgende midt i et beboelsesområde.• At der kan konstateres en grel uoverensstemmelse mellem visualiseringerne af deninddækkede skidome i casehæftet og det, der blev nævnt på borgermødet. I casehæfteter skibakken vist med 20-30 meter over områdets nuværende højeste punkt. På borgermødetderimod blev der kun angivet 9,5 meter. Hvad er det rigtige?3.58 Jens Svenningsen, Skæring Egager 15, 8250 Egå (Cirius 27)Jens Svenningsen (JS) tager afstand fra projektet om Ski & Wellness Center i Skæring. Indledningsvisrettes kritik mod, at projektet i det hele taget er inddraget i overvejelserne, idet derhenvises til den geografiske placering. JS nævner endvidere:Side 92 af 194

• At projektet har karakter af ferieindustri til gavn for få personers kommercielle interesser.• At det ikke er ønskeligt at ændre en landskabeligt smuk, grøn kile med skov og bækmellem parcelhuse og helårsbeboede sommerhuse.• At infrastrukturen i forvejen er utilstrækkelig i området – blandt andet på grund af helårsbeboelsei sommerhuse.• At der må tages hensyn til naturen – herunder et varieret dyreliv.• At projektet vil være ødelæggende for natur og miljø.• At beboerne har valgt bopæl på på baggrund af de omkringliggende forhold.3.59 Anja og Torben Balmer, Skæring Egager 13, 8250 Egå (Cirius 41)Anja og Torben Balmer (ATB) udtrykker undren og bekymring over tankerne om ski- og vandlandved Skæring. Der udtrykkes overraskelse over placeringen i et villakvarter, hvor andrelignende feriecentre placeres i afstand af boligområder. I øvrigt anføres:• At et forventet antal besøgende på 700.000-1.000.000 vil øge belastningen af Grenåvejog nødvendiggøre en væsentlig kapacitetsudvidelse her forud for et center.• At det vil være nødvendigt med omfattende udvidelser af lokalvejnettet i Skæring –navnlig skoleveje.• At projektet vil betyde et alvorligt pres på Skæring Strand og dermed behov for nyestrand- og parkeringsfaciliteter.• At der mangler overvejelser om påvirkningen af natur og dyreliv i Svinboskoven.• At der mangler planer for tilpasning af indkøbsmuligheder, offentlige toiletter, parkeringspladser,cykelstier m.v. til en reel forøgelse på 50-100 % i antallet af personer, dertil enhver tid opholder sig i Skæring.• At der ønskes en redegørelse for støjforhold og forurening samt håndtering af turistersbenyttelse af nabo-grundejerforeningens fællesarealer.• At det vil være katastrofalt at placere det foreslåede center midt i et villakvarter.ATB finder ideen om et ski- og wellness-center positiv, men finder at der bør vælges en beliggenhedvæk fra byzone / boligkvarterer af hensyn til den megen trafik, larm m.v. ATB anbefaler,at man overvejer de fremtidige byudviklingsmuligheder for Århus mod nord, hvis ski- ogwellness-centeret gennemføres som foreslået.3.60 Lars Quistgaard, Skæring Parkvej 548, 8250 Egå (Cirius 48)Lars Quistgaard (LQ) finder, at det vil være uhensigtsmæssigt at placere et moderne oplevelsescenteri Skæring. Området vil komme under pres som følge af øget trafikbelastning samtpres på detailhandelen. LQ finder, at der bør vælges en anden placering.3.61 Charlotte Møller Kjeldgaard, Skæring Egager 37, 8250 Egå (Cirius 50)Charlotte Møller Kjeldgaard (CMK) udtrykker i et læserbrev i JP Århus modstand mod etableringaf et ski- og wellnesscenter i Skæring. CMK udtrykker stærk bekymring for den belastning,et sådant center med dets mange besøgende vil medføre på det nærliggende parcelhusområde.Det anføres endvidere:• At der vil være risiko for larm og affald fra gæster, der færdes i de nærliggende boligbebyggelser.Side 93 af 194

• At der vil være betydelige støjgener fra de tekniske installationer til ulempe for naboerne.• At de mange besøgende vil udgøre et pres på Skæring Strand.• At projektet vil være en belastning for de naturskønne omgivelser.• At Teknik og Miljø burde forholde sig kritisk til projektforslag, selv om de medførervækst i den ene eller den anden form.• At projektet er udtryk for rent økonomiske interesser uden hensyntagen til lokalområdetsbeboere.3.62 Anette og Kim Kraglund, Skæring Parkvej 27, 8250 Egå (Cirius 54)Anette og Kim Kraglund gør indsigelse mod det foreslåede ski- og wellnesscenter i Skæring ogfinder ikke, at natur, infrastruktur og boliger i området kan bære den medfølgende belastning.Der foreslås valgt en anden placering langs motorvejsnettet uden miljøbelastning.3.63 Solveig Mortensen, Skæring Parkvej 24, 8250 Egå (Cirius 58)Solveig Mortensen udtrykker på vegne af den brugerstyrede Andelsboligforening A/B Stenshøj,Skæring Parkvej 2-32, en protest imod placering af et feriecenter ved Skæring Hedevej. Detanføres, at projektet vil være til skade for miljøet, de tidligere hensigter med og planer for områdetog områdets nuværende anvendelse.3.64 Susanne og Jan Svendsen, Skæringvangen 22, 8250 Egå (Cirius 60)Susanne og Jan Svendsen opfordrer til, at der ikke etableres et ski- og wellnesscenter i Skæring,idet placeringen betegnes som malplaceret.Det anføres endvidere:• At projektet strider mod den gældende kommuneplan, hvor området er udlagt til jordbrugsformål.• At man derfor i stedet burde udarbejde plejeplaner og lignende.• At projektet vil føre til, at rådvildtbestanden i Svinboskoven forsvinder.• At projektet vil være ødelæggende for infrastrukturen i Skæring.• At der reelt er helårsbeboelse på 3 sider af det foreslåede projekt, idet en meget storandel af sommerhusene i området anvendes til helårsbeboelse.• At en sammenligning med størrelse og besøgstal for Lalandia, Danparcs og SkallerupKlit feriecenter taler for, at projektet vil have ca. 1 mio. gæster årligt, hvilket lokalområdetikke vil kunne bære.• At en konsekvens af projektet vil være stærkt øget trafik af Skæring Hedevej, som iforvejen er overbelastet med trafik til fare for skolebørnene.• At en virkeliggørelse af projektet vil være udtryk for, at naturinteresser og rekreativeinteresser må vige for Århus Kommunes økonomiske interesser.• At der bør vælges en anden placering uden gener for nærområder.3.65 Nis Sellebjerg Jacobsen, Skæring Havvej 73, 8250 Egå (Cirius 69)Nis Sellebjerg Jacobsen (NSJ) gør indsigelse mod placering af Ski- og Wellness Center i Skæring.Det anføres, at området ikke vil kunne klare de mange mennesker og megen trafik,centret vil medføre. Allerede eksisterende hastighedsproblemer på Skæring Havvej vil forværres.Side 94 af 194

3.66 Randi og Andreas Bürger, Skæring Egager 19, 8250 Egå (Cirius 75)Randi og Andreas Bürger (RAB) gør indsigelse mod etablering af ski- og wellness-center i Skæring.Det anføres:• At centret vil forandre natur, miljø og rammer for beboerne i Skæring på en uheldigmåde til skade for beboernes livskvalitet.• At eventuel byudvikling i Skæring-området i højere grad burde udformes sammenhængendemed den eksisterende bebyggelse.• At centret vil ødelægge det rolige og trygge miljø tæt på naturen, som parcelhuskvarterernerummer i dag.• At centret vil betyde et voldsomt indgreb i landskabet, støjgener, trængsel på strandenog stærkt forøget trafik i området.• At Århus Kommune ikke skal vokse på borgernes bekostning, og at erhvervslivet har etansvar for borgere, natur og miljø.• At der ikke skal laves forretning for enhver pris, og at centret – hvis det er forretningsmæssigtbæredygtigt – kan placeres et andet sted.• At projektet vil betyde en afvikling frem for udvikling af Skæringområdet.3.67 Jens og Helle Sørensen, Skæring Egager 85, 8250 Egå (Cirius 85)Jens og Helle Sørensen udtrykker kraftig protest mod det foreslåede feriecenter ved Skæring.Det anføres:• At området ikke kan bære så stort et projekt.• At projektet vil være ødelæggende for dyrelivet i området.• At projektet er i strid med den gældende lokalplan, hvoraf det fremgår at området skalfriholdes for bebyggelse ud over, hvad der er nødvendigt for at drive det som offentligrekreativt område.• At de rekreative muligheder har været afgørende for JHS beslutning om at bygge hus iSkæring.• At det er vigtigt at bevare de få skove og grønne områder i Århusområdet, hvor derbortset fra Marselisborg Skov stort set ikke er andre grønne områder end i Skæringomkring Svinbo Skov.• At et feriecenter vil skabe et uacceptabelt pres på trafikken.3.68 Asta og Mikkel Friis Rossa, Skæring Sandager 5, 8250 Egå (Cirius 87)Asta og Mikkel Fris Rossa (AMR) gør indsigelse mod opførelse af et Ski- og Wellnesscenter iSkæring.Det anføres:• At AMR med bopæl ca. 200 m væk uden tvivl vil blive berørt af projektet.• At det vil være absurd at opføre så omfattende et projekt i et naturskønt område omgivetaf villakvarterer.• At projektets 900.000 besøgende årligt vil medføre uacceptabel belastning af områdetmed støj, trafik og miljømæssigt – blandt andet på grund af belastningen af strandområdet.• At skiløjpen vil skæmme området i urimelig grad.• At et så omfangsrigt projekt ikke bør placeres så tæt på byen og vandet tæt på villakvarterermed børn.• At kommunen ellers plejer at frede naturskønne områder i Skæring – herunder f.eks.plantagen og marken mellem Skæring Strandvej og Skæring Havvej.• At der protesteres mod projektet, uanset om det måtte få en ændret udformning.Side 95 af 194

3.69 Henriette Winther Overgaard, Skæring Egager 59, 8250 Egå (Cirius 90)Henriette Winther Overgaard (HWO) gør indsigelse mod det foreslåede Ski- og Wellnesscenteri Skæring. HWO anfører, at projektet strider mod den gældende lokalplan for området og derforikke kan gennemføres.Endvidere anføres:• At hun i forbindelse med sit huskøb i Skæring for 6 år siden fik besked fra Århus Kommuneom, at området ”lå i et niveau lige før fredning” og derfor ikke skulle forventesanvendt til andet end landbrugsjord.• At hun vil overveje at forlade Århus Kommune, hvis det viser sig, at man ikke kan stolepå politikere og embedsmænd i Århus Kommune.• At projektet vil føre til, at Skæring bliver overbelastet af de mange besøgende – navnligi de perioder, hvor de faste beboere holder ferie, hvorfor de derfor må forlade området iferieperioderne.• At borgerne i Skæring har et fællesskab, som vil blive truet af det store antal besøgende,feriecentret vil medføre.• At de mange besøgende vil færdes massivt i området til gene for beboerne samt tilulempe for trafiksikkerheden – herunder for børn på vej til skole.• At investorgruppens udsagn om, at feriegæsterne vil blive i centret er udtryk for naiviteteller en fornærmende undervurdering af borgernes intelligens.• At det er urimeligt, når overvejelser angående først Bioethanol-anlæg ved Studstrup ognu Ski- og Wellness-center giver uro og utryghed for borgerne.• At hussalget i området allerede er gået i stå på grund af de forslag, der er fremme.• At det principielt er en god ide med et Ski- og Wellnesscenter i Århusområdet, men atdet ikke er acceptabelt at placere det på et sted med beboelse på 3 sider. Djursland –f.eks. ved Djurs Sommerland eller ved afkørsel nord – ville være en bedre placering.• At projektet tyder på, Århus Kommune er ude på at afvikle et velfungerende boligområdemed mange hårdarbejdende og skattebetalende familier.3.70 Mette Z. Faursholt, Skæring Hedevej 10, 8250 Egå (Cirius 98)Mette Faursholt, der bor på Skæring Hedevej, tager afstand fra forslaget om et Ski- og Wellnesscenteri Skæring med henvisning til områdets fredelige og naturskønne karakter. Forslagetanføres at ville give stigende trafikmængder.3.71 Lene Floor, Skæring Hedevej 220, 8250 Egå (Cirius 100)Lene Floor gør indsigelse mod det foreslåede feriecenter i Skæring. Der henvises til den roligenatur. Endvidere anføres, at infrastrukturen ikke er indrettet til det foreslåede center, hvorfordet ville medføre forringet trafiksikkerhed – herunder for skolebørn. Endelig henvises til dyrelivet.3.72 Susanne Sølbeck Paulsen og Erling Terp Paulsen, Skæring Sandager 43,8250 Egå (Cirius 105)Susanne og Erling Paulsen gør indsigelse mod det foreslåede Ski- og Wellnesscenter i Skæring.Det anføres:• At området i dag er et naturskønt område med skov m.v. og naturligt dyreliv.• At projektet vil øge trafikmængden til gene og fare for de faste beboere.Side 96 af 194

• At der vil følge betydelig trafik på lokalområdets små veje og parkeringsproblemer –f.eks. ved stranden.• At centrets gæster vil fortrænge de lokale beboere fra stranden.• At der vil følge belastning af de grønne områder samt betydelige støjgener.• At bebyggelsesomfanget vil være uansvarligt i forhold til de nuværende beboere.• At projektet vil ændre områdets karakter, der vil nærme sig karakteren af et industriområde.3.73 Monica og Michael Bjerrum, Skæring Egager 75, 8250 Egå (Cirius 106)Monica og Michael Bjerrum gør indsigelse mod forslaget om et Ski- og Wellnesscenter i Skæring.Det anføres, at centrets størrelse og omfang vil føre til ødelæggelse af såvel området,hvor centret placeres, som det omkringliggende lokal- og naturområde.Det anføres endvidere:• At naturområdet ødelægges på grund af de mange feriegæster.• At fugleflugtslinien fra land til vand ødelægges, så fugle ikke skal flyve over bebyggelsepå vej mod havet.• At det ikke er nødvendigt for feriecentret med en naturskøn beliggenhed og nærhed tilstranden. Det ville være bedre med en anden placering – f.eks. nær Djurs Sommerland.• At projektet vil føre til betydelige støjgener og i øvrigt være et uskønt element i området.• At projektet vil belaste en i forvejen overbelastet infrastruktur.• At projektet vil være en dårlig investering, da skiløbsmulighederne vil være for dårlige,og da der i forvejen bygges lignende anlæg andre steder i landet.3.74 Jørgen og Lisa Rich, Skæring Hedevej 8, 8250 Egå (Cirius 112)Jørgen og Lisa Rich protesterer over det foreslåede projekt – Ski- og Wellnesscenter ved Skæring.3.75 John Rode, Skæring Parkvej 53, 8250 Egå (Cirius 114 og 119)John Rode (JR) udtrykker i to henvendelser kritik af forslaget om etablering af et feriecenter iSkæring nær eksisterende villakvarterer.Det anføres:• At infrastrukturen alene er indrettet på almindelige sommerhus- og villakvartersforhold.• At projektet vil føre til ødelæggelse af et enestående naturskønt område, hvilket JR undrersig over, når Århus Kommune samtidig gennemfører projekter som Egå Engsø.• At det vil være muligt at finde placeringer langt mere isoleret fra eksisterende villaområder– f.eks. omkring Skejby eller blot vest for Grenåvej.• At projektet giver mistanke om, at baggrunden blot er jordspekulanters ønske om attjene på jord, der oprindeligt har været billigt grundet dets hidtidige planstatus. Områdetshidtidige, planlægningsmæssige status, har i øvrigt været en vigtig præmis for JRog andre, der har valgt at bo i området.• At case-hæftet giver et klart indtryk af, at politikerne ønsker projekterne gennemført,selv om de siger, de ikke har taget stilling. JR efterlyser kritisk stillingtagen til projekterneog anfører, at der efter hans mening er tilstrækkelige argumenter til at løfte dettil landspolitisk plan, hvis Byrådet ikke forholder sig kritisk til projektet.JR stiller videre en række spørgsmål og giver udtryk for følgende synspunkter:• At case-hæftet er rent propaganda, og at JR derfor ikke finder det lødigt som kommunaltinformationsmateriale.Side 97 af 194

• At feriecenter-projektet mangler beskrivelse af infrastrukturmæssige forudsætninger ilokalområdet.• At der mangler miljømæssige overvejelser – herunder vedrørende støj og andet – somifølge JR er obligatoriske ifølge planloven.• At der mangler oplysning om, hvorvidt projektet tænkes fuldt privat finansieret, ellerom der påtænkes kommunalt tilskud.JR tilføjer i et supplerende høringssvar følgende synspunkter:• At feriecenteret ikke må ligge i kystnærhedszonen, hvis der ikke er en særlig planlægningsmæssigeller funktionel begrundelse herfor – hvilket ikke er tilfældet, da investorernehar oplyst, at man hverken i markedsføringsmæssig eller andre henseender vilbenytte sig af den kystnære beliggenhed.• At JR finder det bekymrende, at Århus Kommune vil lægge navn til case-hæftet med feriecenterprojektet,da dette er i skarp kontrast til Århus Kommunes grønne visioner,planlovens intentioner omkring de kystnære områder og områdets hidtidige udvikling.• At Århus Kommune på den måde langt overgår andre kommuners omgåelse af planloveni forbindelse med større butiksplaceringer.• At Sneland Holding – investorgruppen bag projektet – søger at tilpasse argumenternefor projektet.• At projektet kan blive et skidt eksempel på ikke-bæredygtig byudvikling.3.76 Randi Tychsen og Erik Thomsen, Skæring Parkvej 29, 8250 Egå (Cirius115)Randi Tychsen og Erik Thomsen gør indsigelse mod det planlagte feriecenter i den præsenteredeform.3.77 Marianne og Peter Øst, Skæring Sandager 85, 8250 Egå (Cirius 124)Det anføres, at det uhørt at planlægge så stor en bebyggelse tæt på et parcelhuskvarter. Områdetkan ikke klare en sådan belastning, hverken hvad angår besøgende eller trafik. Og børnenevil ikke kunne færdes sikkert.3.78 Monica & Michael Bjerrum, Skæring Egager 75, 8250 Egå (Cirius 126)Monica og Michael Bjerrum gør indsigelse mod byggeri af Ski- og Wellnesscenter Skæring somødelæggende såvel for området, der ønskes bebygget, som for det hele det omkringliggendelokal- og naturområde.Der fremføres følgende argumenter:• Naturområdet ødelægges med så stor en aktivitetsudvidelse i området.• Fugleflugtslinien fra land til vand ødelægges. Det er vigtigt at bevare denne linie somen af de eneste steder rundt om Århus.• Byggeriet er ikke betinget af naturskøn beliggenhed nær vand og strand. Eneste begrundelseer, at investorerne i forvejen ejer en del af området. En placering ved DjursSommerland eller lignende ville være bedre.• Anlægget vil blive skæmmende i forhold til omgivelserne og give lydgener fra denkæmpe generator, der skal fremstille de store mængder af sne.• Projektet belaster en i forvejen overbelastet infrastruktur. Ikke kun en belastning inærområdet, men også en belastning for alle brugere af den nordlige del af Grenåvej.• Investeringsprojektet er næppe holdbart, da der i forvejen bygges lignende anlæg i Københavnog Vejle.Side 98 af 194

3.79 Poul Hedegaard Mortensen, Skæring Parkvej 24, 8250 Egå (Cirius 128)Der protesteres mod det skitserede projekt Ski- og Wellnesscenter Skæring, som vil spolerebevaringsværdig natur, og belaste og ødelægge området som helhed – og i særdeleshed stier,legeområder, grønne oaser og gennemkørselsveje.I stedet bør projektet lokalisere sig på industriarealer tæt ved den østjyske motorvej.3.80 Claus og Ulla Haase, Skæring Sandager 67, 8250 Egå (Cirius 130)Der protesteres på det kraftigste over etablering af et Ski- og Wellnesscenter i Skæring. Et sådantcenter vil betyde en markant forringelse af hele områdets status som rekreativt villakvarterog påføre området en helt unaturlig og utilsigtet belastning i forhold til den nuværende situationog infrastruktur.3.81 Martin Johannsen, 8240 Risskov (martin.johannsen@gmail.com) (Cirius132)Martin Johannsen er principielt imod, at et Ski- og Wellnesscenter placeres i et villaområde.3.82 Poul Bjerrum, Søtoften 2, 8250 Egå (Cirius 142)Poul Bjerrum vil sammen med andre beboere i lokalområdet gøre indsigelse mod idéen om atetablere et Ski- og Wellnesscenter.Det påtænkte byggeri virker massivt og vil tilføre området et alt for stort antal boliger i et følsomtnaturområde. En stor tilstrømning til området kan forventes med deraf følgende belastningaf de i forvejen overbelastede veje, ikke mindst Egå Strandvej.Et byggeri af dette omfang og med de planlagte aktiviteter kan lige så godt placeres på en barmark andet steds i Århus med ordentlige til- og frakørselsforhold og på et sted, hvor det ikkevil genere de øvrige beboere i lokalområdet.3.83 Tine og Per Horsholm, Skæring Egager 33, 8250 Egå (Cirius 146)Efter et godt og informativt møde 22. oktober 2007 v/projektudviklerne ønsker Tine og PerHorsholm at gøre indsigelse mod projektet Ski- og Wellnesscenter.Bekymringerne drejer sig blandt andet om følgende:• En stor arbejdsplads midt i villaområde:Det skitserede koncept vil indebære min. 500 ansatte. Og da det næppe er lokalt ansatte,man satser på, vil der ud over trafikken af feriegæster også være arbejdspladstrafiktil og fra området. Det ser ud som om, der kun er afsat 850 parkeringspladser,som i sig selv er i underkanten til 1.000 ferieboliger og til de dagsbesøgende.Lokalområdet kan ikke bære en arbejdsplads af den størrelse i betragtning af, at størstedelenaf de bosiddende allerede har jobs. Hvis man vil gøre noget for beskæftigelsenburde man lægge projektet i et område, hvor ledigheden er høj, fx Norddjurs eller lignende,hvor det ville være en gevinst for området med en virksomhed af den størrelseog hvor der kunne disponeres over billig landbrugsjord.• Øget trafikbelastning af lokalområdet:Tilkørslen til feriebyen skal ske fra Grenåvej. Så vidt det vides har investor ikke ejen-Side 99 af 194

domsretten til de tilstødende matrikler til brug for vejen. Såfremt ejendomsret ikke opnås,vil den naturlige adgangsvej være via Skæring Hedevej – hvilket må betegnes somen katastrofe for lokalområdet. Skæring Hedevej er nemlig den daglige skolevej formange af områdets børn. Og selvom det ikke er helt klarlagt af projektudviklerne, erder noget der tyder på, at feriebyen ikke skal hegnes ind. Det betyder, at der ikke ersikkerhed for, at feriegæsterne benytter hovedadgangsvejen fra Grenåvej – med derafsandsynlig mertrafik på lokalområdets mindre veje, blandt andet til stranden og gennemvillakvarterne, og dermed også en øget udgift for områdets grundejerforeninger tilvedligeholdelse.• Værdien af attraktion:Den primære attraktion og mest synlige del af projektet er skidomen. Ifølge arkitektenvil skibakken have en hældning på 10 % (mod 23 % på skibakken i Danparcs Gjern).Det mest sandsynlige er derfor, at skibakken i Skæring skal have samme hældning ellerhøjere for at kunne byde på attraktionsværdi. En øget højde vil selvsagt ændre den udvendigearkitektoniske udformning af områdets højdedrag.Den aktuelle værdi af skidomen som attraktion bestrides endvidere, blandt andet medhenvisning til, at der allerede er flere skidoms i Nordtyskland, og at nordmænd ogsvenskere råder over egne skiområder. Skidomen vil således ikke tiltrække så mangeudenlandske gæster, som investorerne har givet udtryk for.Mere relevant forekommer det at satse på en sportslig attraktion af mere vedvarendekarakter eller at lade sig nøje med wellness- og badelandsfaciliteterne, som ikke kun ernyhedsorienteret.• Naturmæssige hensyn:Det påpeges, at ca. 25 % af arealet er et § 3-område. Endvidere refereres til den gældendekommuneplan, hvorefter naturværdierne i området mellem Svinbo og sommerhusområdetskal bevares, i fornødent omfang gennem udarbejdelse af plejeplaner oglignende.Den påtænkte virksomhed harmonerer ikke med de naturbeskyttelseshensyn, der erformuleret for området.Da dele af området er vådområde, står der i dag ofte vand på markerne omkring. Derspørges om, hvad der sker, når den eksisterende ”sø” bliver inddraget i feriebyen somen slags ”kunstig” naturlig sø. Har man fra Århus Kommunes side gjort sig nogle tankeromkring dræningen af de arealer, der grænser op til feriebyen, når nu vandet ikke naturligtkan oversvømme arealer ved pludselig opståede ekstra vandmængder?• Forsyning og afledning af vand- og kloaksystem:Er der med den for nyligt gennemførte omfattende kloakering i området taget højde foren yderligere udledning fra feriebyen? Det må i hvert fald sikres, at Århus Kommune inær fremtid har afsat midler til en udvidelse.• Konklusion:Mange ting er generelt ikke gennemtænkt i projektet.Det absolut uacceptable er det store antal mennesker, der skal bebo et meget lille arealog den påvirkning, projektet vil få på et lille lokalområde. De besøgende og medarbejdernevil samlet set indebære en forøgelse af befolkningen i dette område med ca.4.500 mennesker i døgnet, og dermed en fordobling af indbyggerne i Skæring.Side 100 af 194

3.84 Joan Quistgaard, Skæring Parkvej 548, 8250 Egå (Cirius 148)Der tilkendegives modstand mod at bygge Ski- og Wellnesscenter i Skæring af følgende grunde:• Arealet er et stykke uvurderligt naturområde med lys, luft og et rigt dyreliv.• Der er købt byggerund og bygget hus i tillid til indhentede oplysninger om, at områdetnæsten var (tæt på) at være fredet.Gennemføres projektet, holder boliginvesteringen ikke.• Hvis uheldet er ude og der gives tilladelse til projektet, så kan lokalområdet imødeseflere år med byggerod og støj.Projektet kuldsejler måske med risiko for nogle hovsa-løsninger, der skæmmer området.• Trafikalt vil det blive overordentlig problematisk. I forvejen er vejene til og fra Århus ogi det lokale område overbelastede.• Der udtrykkes bekymring for, at magt og penge overtrumfer de ”små folk”.3.85 Henning Peter Christensen, Skæring Hedevej 193, 8250 Egå (Cirius 154og 156)Indsigeren er rystet over den manglende ansvarlighed. Området i Skæring har så mange mulighederfor at blive et kvalitetsområde. Kommunen opfordres til at sige nej til placeringen ogja til projektet et andet og mere hensigtsmæssig sted.Kommunens ansvar er for borgerne, ikke for spekulanterne.3.86 Birgit Voss og Henrik Myhre Jensen, Skæring Egager 17, 8250 Egå (Cirius159)Der gøres på baggrund af informationsmødet den 22. oktober i Studstrup og informationsmaterialetherom indsigelse mod etablering af et skicenter og vandland i Skæring. Etablering af etskicenter med 4.000 gæster vil ifølge indsigeren ændre karakteren af det eksisterende boligområdebåde rent visuelt og i særdeleshed trafikalt. Derfor kræves der en meget stor opbakningfra de lokale beboere, hvilket ikke er tilfældet. Langt de fleste af de fremmødte 3-400mennesker på ovennævnte informationsmøde var således imod projektet.På samme informationsmøde blev der ifølge BV & HMJ givet nogle garantier, som ikke ”holdervand” i virkeligheden, og som i bedste fald afspejler, at projektet er dårligt gennemtænkt, ellermere sandsynligt at informationen er bevidst manipulerende for at gøre projektet tåleligt forbeboerne i området. Det blev blandt andet garanteret, at gæsterne i feriecentret blev forsynetmed et chipsystem, der gjorde, at de kun kunne komme ind til centret via hovedindgangen,hvilket skulle mindske trafikken til og fra centret, herunder til stranden. For det andet blev derstillet garanti for, at al trafik til og fra området sker fra forbindelsesvejen til Grenåvej. Indsigerenmener derimod, at den trafikale belastning af området vil stige enormt, og at Skæring Hedeveji forvejen er så hårdt belastet, at man er utryg ved at lade skolebørn krydse den.Indsigeren føler sig desuden overbevist om, at projektet ikke bliver gennemført i sin nuværendeform. For at kunne konkurrere med den kunstige skibakke på Søhøjlandet i Gjern, som kunligger 40 km fra Skæring, bliver man nødt til at hæve skibakkens hældning og dermed højde.Den nuværende højde er derfor kun foreslået for at gøre projektet mere tåleligt for naboerne.Så snart der er givet en byggetilladelse vil man søge dispensation fra bygningshøjden. På tilsvarendemåde vil man efterfølgende søge dispensation fra forslaget om at etablere parkeringskælderog andre faciliteter under terræn, da omkostningerne forbundet med underjordiskparkering er væsentligt højere end ved parkering på terræn.Side 101 af 194

3.87 Jette Bruun og Kim Hedegaard Mortensen, Skæringvangen 6, 8250 Egå(Cirius 170)Jette Bruun og Kim Hedegaard Mortensen (JB og KHM) oplyser, at de er en familie på 4, dervalgte at flytte til Skæring fra København for 3 år siden især på grund af naturen og de roligeomgivelser. Derfor vil de på det kraftigste protestere mod et kommende Ski- og Wellnesscenteri Skæring. Et forventet antal besøgende på 1 mio. årlig vil ifølge JB og KHM være alt forstor en belastning for området og stranden, grundet de mange feriegæster som vil gå på opdagelse.JB og KHM mener ikke, at en turistattraktion af denne størrelse hører hjemme i et naturskøntboligområde.3.88 Lars Overgård, Skæring Egager 59, 8250 Egå (Cirius 172)Lars Overgård gør indsigelse mod det foreslåede Ski- og Wellnesscenter i Skæring. Den størstebekymring går på, at der er tale om et smukt og bevaringsværdigt naturområde, der indeholderbåde et vådområde og skov og dyreliv, som det ikke vil klæde Århus Kommune at ødelægge.Dernæst gøres der opmærksom på, at projektet generelt vil medføre mere trafik i området, ogat der i forvejen er rigeligt med trafik på Skæring Hedevej – som er børnenes skolevej. Manfinder derfor, at der er uacceptabelt med mere trafik, da det vil gøre børnenes skolevej mereusikker, og vejen kan ikke bære det.For det tredje anfægtes politikernes troværdighed, idet de er parat til at ødelægge et stykkesmukt natur og et rigt dyreliv til fordel for profit for private investorer. De mange grundejerepå Skæring Egager og Skæringvangen har købt deres grunde i tiltro til en allerede vedtaget lokalplan.Her var der tale om bevaringsværdig/fredet natur og landbrugsjord. Derfor var chancenfor, at der ville blive bygget noget på stedet minimal. Men i stedet står man nu med 1.000ferieboliger midt i et beboelsesområde.Endelig peges der på, at der fra bygherres og arkitekts side på et møde den 22. oktober på KaløvigBådhavn blev oplyst, at det var en helt anden type kunder end dem, der ville til vandet,som man var interesseret i at tiltrække. Derfor kan LO ikke forstå, hvorfor feriecentret ligenetop skal ligge det pågældende sted, og han mener, at der findes masse af marker, f.eks. vedafkørsel nord, hvor det kan ligge i stedet.3.89 Martin Bauer, Skæring Sandager 147, 8250 Egå (Cirius 176)Martin Bauer er meget imod opførelse af et Ski- og Wellnesscenter i Skæring. Der angives følgendeårsager:• Det vil få konsekvenser for dyrevildtet i området – herunder råvildtet i Svinboskoven.• Stranden kan ikke bære en forøgelse i antallet af besøgende, og det vil skæmme naturen.Det gælder med hensyn til manglende plads på stranden, flere p-pladser, slid pånaturen og affald, der ligger og flyder.• Indsiger har valgt at bo i et roligt parcelhusområde, og mener ikke det er rimeligt medflere tusinde besøgende på stierne og legepladser lige uden for deres vinduer. Et sådantcenter bør derfor placeres nær industri eller et andet sted, hvor det ikke forstyrrer detdaglige liv for flere tusinde mennesker.Side 102 af 194

3.90 Svend Birkelund og Gunna Christiansen, Sindahlvej 17, 8240 Risskov(Cirius 180)Svend Birkelund og Gunna Christiansen, der ejer sommerhus på Skæring Hedevej 185, gørindsigelse mod et Ski- og Wellnesscenter i Skæring med følgende begrundelser:1. Dele af området er kystnært (under 500 m fra vandet) og indeholder et § 3 område.2. Bebyggelsesgraden på 35 pct. er meget høj set i relation til det omkransende sommerhuskvarter,som kun har en bebyggelsesprocent på 14. Sommerhuskvarteret lukker iøvrigt næsten totalt centret inde i modsætning til de fleste andre feriecentre, som liggerdirekte ud til åbne arealer (strand eller skov).3. Den eneste planlagte vej ind og ud af området er via Grenåvej, hvilket vurderes at væreutilstrækkeligt. Derfor vil de mere end 1.000 ferierende familier alternativt benytteområdets marina, skov eller strand. Dette er ikke muligt, da der ikke er projekteret stisystemerud af området. I øvrigt ville det også være vanskeligt, da sommerhusgrundenestøder direkte op til området.4. Der synes planlagt en omfartsvej, der omkranser området, som ikke er vist tydeligt påtegningerne. Der er ikke gjort rede for, hvad vejen skal anvendes til, hvilke køretøjerder har tilladelse til at benytte den, og hvor tæt trafikken på vejen vil være. Denne vejvil ligge direkte op ad sommerhushaverne, og trafikken vil være klart generende forsommerhusejerne, lige som den vil være i strid med de forhold, der var stillet sommerhusejernei udsigt ved køb af sommerhusgrundene.5. Inden for ringvejen er der planlagt en skov, som vil tage stort set al sol fra de omkringliggendesommerhuse.6. For at centret, der er beregnet på ugentlig udlejning, er rentabelt, kræves en høj belægningsgrad.Da området ikke har egentlige attraktive naturoplevelser, er der risikofor, at centret ikke vil være rentabelt. Der er i materialet ikke gjort rede for, hvordan enafvikling af centret vil påvirke området. Hvis byggeriet skal konverteres fra feriecentertil beboelse, kan det som følge af den høje bebyggelsesprocent, og at der er tale om etfleretagesbyggeri, kun omdannes til helårsbeboelse.3.91 Lea & Jan Christensen, Skæring Egager 29, 8250 Egå (Cirius 182)Der protesteres på det kraftigste mod det indsigerne kalder ”Tækker og Kompagnis” planer omopførelse af turistindustri af tungeste kaliber midt i parcelhusområdet i Skæring/Egå. Indsigernepåpeger, at det vil ødelægge et af de mest attraktive boligområder for altid, og at det igivet fald vil være det eneste sted i Danmark, hvor denne type turistindustri placeres klods opaf et boligområde. I den forbindelse nævnes andre vandlande som Rønbjerg og Skallerup KlitFeriecenter samt Lalandia, som på grund af den store trafikmængde og de deraf følgende støjogforureningsmæssige gener for lokalområdet alle er placeret langt fra beboelsesområder.Skæring/Egå vil ifølge Lea og Jan Christensen fuldstændig ændre karakter, hvis projektet realiseres.Med 4-5.000 overnattende gæster i døgnet og over 1. mio. besøgende om året vil nærområdetog naturen blive belastet til bristepunktet, og området vil ikke længere være et roligtbeboelseskvarter med dejlig natur og vildtbestand. Dertil kommer den trafikale belastning framere end 1.000 personbiler plus den tunge trafik, som vil resultere i dels en kraftig forøgelseaf støj- og forureningsniveauet i området, dels en farligere dagligdag for de mange børn i området.LC og JC understreger desuden, at området er udlagt til jordbrugsformål i kommuneplanen, ogat tusindvis af borgere har valgt at bosætte sig i området under disse forudsætninger. De negativekonsekvenser af at ændre på disse forudsætninger ses allerede hos områdets ejendomsmæglere,hvor interesserede købere er begyndt at springe fra med udsigten til kunne risikereat skulle bo tæt op ad feriecentret.Side 103 af 194

Endelig mener indsigerne, at der er mange andre arealer i Århus og opland, som er langt merevelegnede til en sådan virksomhed. Der refereres i den forbindelse til et møde den 22. oktober2007 på Kaløvig Bådehavn med investorgruppen og arkitekterne bag projektet, hvor det blevpræciseret, at projektet ikke var bundet op på en kystnær beliggenhed.3.92 Susanne Flensborg, Skæring Egager 24, 8250 Egå (Cirius 201)Susanne Flensborg gør indsigelse mod opførelse af et Ski- og Wellnesscenter i Skæring. Hunudtrykker bekymring for, at centret vil forstyrre det dejlige nærmiljø, idet hun blandt andettænker på:• Den øgede trafik i området, herunder øget trafik fra ”nysgerrige” centergæster på villavejene.• Den øgede støj fra centret.• Ødelæggelse af fuglelivet i området.• Overbefolkning på stranden om sommeren.• Evt. faldende huspriser.3.93 Bethina Kjær Madsen og Brian Madsen, Skæring Egager 65, 8250 Egå(Cirius 207)Bethina Kjær Madsen og Brian Madsen er imod etablering af et Ski- og Wellnesscenter i Skæring.De begrunder det med, at boligområdet ikke kan bære så stor en arbejdsplads og denderaf følgende belastning fra mennesker og trafik, samt at natur og dyreliv vil forsvinde.3.94 Torben Veis Marxen, Skæring Egager 25, 8250 Egå (Cirius 225)Torben Veis Marxen (TVM) protesterer på det kraftigste mod det foreslåede Ski- og Wellnesscenteri Skæring. Der gøres primært indsigelse imod beliggenheden.Ifølge TVM er den valgte placering i et villakvarter og naturområde i Skæring ualmindeliguhensigtsmæssig og uovervejet. Projektet vil være støjende og trafikalt belastende i forhold tilområdet, også selv om der etableres en indgangsvej fra Grenåvej. Desuden er der ifølge TVMikke plads til de mange turister på stranden i Skæring.Der peges på, at der er mange andre mulige placeringer tæt på Århus og motorvejen, hvorman ikke på samme måde vil genere et eksisterende villakvarter med en i forvejen anstrengttrafiksituation. I andre kommuner, hvor man planlægger tilsvarende projekter, er man typiskmeget længere væk fra beboelse.3.95 Børge Nissen, Skæring Hedevej, 8250 Egå (Cirius 406 – med 1 underskriver)og (Cirius 425 – med 34 underskrivere)Børge Nissen (BN) argumenterer for, at Ski- og wellnesscenteret ved Skæring er fejlplaceretog medfører forringelse af områdets trivselskvaliteter:• Projektgrunden er ikke indeholdt i gældende kommuneplanrammer til byformål.• Projektgrunden er omfattet af diverse naturbeskyttelsesbestemmelser, blandt andetmed hensyn til skovbeskyttelseslinie, sø, sten- og jorddige.• 100 parceller får ødelagt deres udsigt, og det massive byggeri kan ikke gøres ”diskret”.Den visuelle effekt af center og boliger er skræmmende.• Feriecenterets dominans i forhold til eksisterende natur og bebyggelse er katastrofal.Hvor området i forvejen har en befolkningstæthed på 1,7 personer pr. 1000 m 2 , vil befolkningstæthedenfor feriecenteret være 17 personer pr. 1000 m 2 .Side 104 af 194

6.000 aktive og feriekåde mennesker vil uundgåeligt medføre en meget betydelig støjbelastningdøgnet rundt.• Selve konceptet holder ikke vand, fordi skibakken vil skulle klassificeres som ”megetlet” efter gængs norsk skala. Det betyder, at bakken skal øges til 49,5 m (svarende til17 etager) for at den i det hele taget er interessant. Besøgende vil naturligvis også gåtil stranden og belaste denne.• Mangelfuld redegørelse for løsning af p-behov.• Mangelfuld og modstridende information om vejforholdene angående spørgsmål omtung trafik og golfbilræs.• Skæring lokalområde omfatter 9502 indbyggere pr. 1. januar 2007 og et besøgstal på5000 personer vil belaste infrastrukturen væsentligt såvel i lokalområdet som for dengennemgående trafik på Grenåvej.BN foreslår alternativ placering på grund afgrænset af Åstrup Strandvej, Kaløvig Bådehavn ogStudstrup Værket, hvor færre bliver berørt og muligheder for udnyttelse af eksisterende infrastrukturmenes at være bedre.BN foreslår endvidere en alternativ anvendelse af projektgrunden: Engen og agerområdet modsydøst udlægges til rekreativt nærområde for byen, og der etableres helårssø.3.96 A. Nicholson, Skæring Hedevej 153, 8250 Egå (Cirius 236)Samme som 3.95 med 1 underskrift.3.97 Lene Voldbjerg Hansen, Svinbovej 3, 8250 Egå (Cirius 501)Samme som 3.95 med 1 underskrift.3.98 Poul B. Skou & Annemette Skou, Skæring Egager 79, 8250 Egå (Cirius252)Som beboere i Skæring – tæt på det aktuelle område for indretning til Ski- og Wellness Centerhar Poul B. Skou og Annemette Skou (PBS og AS) følgende kommentarer til planerne for ændringaf området:Grundlæggende synes PBS og AS, at det er et interessant og spændende forslag, som givet vilgøre det endnu mere attraktivt at bo i området.Det vurderes som positivt, at der i området bliver mulighed for andre aktiviteter end de eksisterende.Såfremt en alternativ anvendelse måtte basere sig på traditionel udstykning medfritliggende parceller og tæt/lav byggeri, anser PBS og AS forslaget om et Ski- og WellnessCenter som langt mere perspektivrigt.Følgende forhold bedes medtaget i forhold til en konkret sagsforberedelse:For at sikre at det eksisterende helårsboligområde omkring Skæring Hedevej hverken direkteeller indirekte påføres flere trafikale gener, bør det kommende center trafikbetjenes direkte fraGrenåvej. Skæring Hedevej lukkes ved Busvejen og Føtex vejbetjenes tillige fra Grenåvej. Detvil samlet set give en langt mere trafiksikker skolevej. Både det nye fritidsområde samt deteksisterende boligområde bør i forbindelse med de foreslåede ændringer væsentlig opprioriteresi forhold til den kollektive trafik.Side 105 af 194

Natur- og faunainteresser bør sikres – bedre end det er i dag - i forbindelse med en egentligændring af plangrundlag.I øvrigt vil PBS og AS ikke undlade at gøre opmærksom på, at indsigelserne mod ændring afområdet minder om debatten om etablering af Egå Marina: ”Det vil ødelægge området” og”ejendomspriserne vil falde”. Det gik lige modsat.3.99 Dorte Svenningsen, Skæring Egager 15, 8250 Egå (Cirius 255)Dorte Svenningsen finder projektet Ski og Wellnes i Skæring fejlplaceret på den planlagtegrund.Projektet efterlader mange spørgsmål vedrørende:-Størrelse.-Popularitet hos potentielle feriekunder.-Eventuelle feriekunders påvirken af lokalområdet.-Påvirkning af naturen.-Påvirkning af lokalområdet.Ovenstående er blot nogle få af mange argumenter mod projektet på den tiltænkte grund. Projektetberettiger ikke til at påvirke så mange husstande.3.100 Jørn Steenfeldt, Skæring Egager 61, 8250 Egå (Cirius 262)Jørn Steenfeldt gør indsigelse mod opførelse af et Ski- og Wellnesscenter i Skæring. Som argumenteranføres:• Projektet vil være direkte ødelæggende for den meget skønne natur i området. Naturener i lighed med Marselis Skoven bevaringsværdig. Således er 1/3 af grunden udlagt tilbeskyttet natur i form af engareal, ligesom 1/3 af grunden ligger inden for skovbeskyttelseslinien.• Investor/projektgruppen bag projektet negligerer og lyver bevidst om, hvor belastende,bombastisk og skæmmende opførelsen af centret vil være for naturen, området og beboernefor at kunne ”pynte” på den VVM-redegørelse, der skal laves. Det virker usandsynligtog urealistisk, som projektgruppen forestiller sig, at den kystnære beliggenhedslet ikke, som oplyst, har betydning for valget af placering, og at man via hegn ellerlignende vil forhindre gæsterne i at gå nede på stranden. De vil i stedet trampe noglestier ind gennem villaområderne eller køre til stranden i bil.• Omfanget og højden af boligerne, skibakken og det underjordiske p-hus er undervurderetpå skitsetegningerne og 3D-modellerne. De planlagte 850 p-pladser rækker ikke engang til feriegæsterne, og der skal desuden være plads til dagsbesøgende, medarbejderem.v. Dette betyder, at der nærmere er behov for 2.500 underjordiske p-pladser,medmindre bilerne skal holde parkeret rundt omkring i området.• Alene snakken om, at der skal opføres i feriecenter i området, har gjort det betydeligtsværere at sælge huse i området.• Det kan ikke være vanskeligt at finde en alternativ placering, da det blot er at finde nogetlandbrugsjord i nærheden af motorvejen.3.101 Torben Olsen, Skæringvangen 30, 8250 Egå (Cirius 264)Torben Olsen kan som udgangspunkt godt se idéen om behovet for et feriecenter i ÅrhusKommune. Han kan dog ikke se idéen i, at centret skal ligge klods op ad et villakvarter. Det vilderfor være smartere at placere det på en ”øde mark”, som ligger på afstand af nuværendebebyggelser. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at andre feriecentre som f.eks.Side 106 af 194

Rønbjerg Feriecenter, Gjern Søhøjland, La Landia ved Rødby og Sea West ved Nr. Nebel alleligger uden for byerne og generer dermed ingen. Desuden anføres det, at ca. 4.000 feriegæsterblandt andet vil skabe trafikmæssige og støjmæssige gener i området.3.102 Charlotte og Kristian Kjeldgaard, Skæring Egager 37, Egå (Cirius 266)Charlotte og Kristian Kjeldgaard (CK og KK) gør indsigelse imod planerne om etablering af etSki- og Wellnesscenter i Skæring.Det undrer CK og KK, at Århus Kommune overhovedet bruger ressourcer på projektet i casebeskrivelsensom en del af Planstrategi og Agenda 21. Yderligere er CK og KK af den opfattelsepå baggrund af blandt andet informationsmødet, at der simpelthen mangler argumenter forcenterets placering i Skæring (udover at en af investorerne ejer jorden). Projektet er ikkestringent og gennemarbejdet og virker som et stykke bestillingsarbejde, der ikke er tænkt ind ilokalsamfundet.CK og KK mener derfor, at der er behov for en tilbundsgående undersøgelse af behovet og enmålrettet udvælgelse af det segment, som projektet sigter mod. CK og KK frygter, som erfaringerneviser fra andre feriecentre, at man kan blive nødsaget til at give køb på flotte visionerfor at få det fornødne overskud.Ifølge CK og KK kan Skæring-området som helhed ikke bære den aktivitet projektet vil medføre,idet der blandt andet henvises til, at projektets tæthed er ca. 3 gange så stort som Skæringsbefolkningstæthed totalt, hvilket vil påvirke lokalområdet på flere måder:• Et Ski og Wellnessprojekt vil på baggrund af erfaring fra Greve Kommune forhindreregnvand mod normal nedsivning, og man skal derfor lede vandet andetsteds hen som ihavet/bugten.• I lokalområdet er mange af vejene grænsende op til private strand- og naturarealer.Det er bekymrende, at disse skal benyttes af feriegæsterne. På informationsmødet komen række bud på, hvordan man undgår, at feriegæsterne benytter de private veje. Forslagenevar blandt andet el-biler til feriegæster og markerede stier. CK og KK finder ikke,at disse løsninger er gennemarbejdede, og at de vil fungere i praksis med henvisningtil andre feriecentre.• Den smukke jord skal benyttes af så mange mennesker, som ikke har et ejerforhold tilområdet. Dette er ligeledes bekymrende.Desuden påpeger CK og KK, at området indeholder vådområder og § 3-områder, og det virkerikke velovervejet, at Århus Kommune ønsker at blive godkendt som miljøby i 2009 sideløbendemed præsentation af dette projekt.Endelig nævnes, at forudsætningen om, at feriegæsterne ikke skal ud i den frie natur, ikkeholder. Folk vil foretrække stranden en varm sommerdag frem for en indendørs skibakke.3.103 Jens Meier & Merete B. Andersen, Skæring Egager 14, 8250 Egå (Cirius270)Jens Meier og Merete Andersen (JM og MA) gør indsigelse imod forslaget om at bygge et SkiogWellnesscenter i Skæring. Et projekt af en sådan størrelse hører ifølge indsigerne ikke til iet villakvarter. Den øgede trafikmængde vil således komme til at belaste området, og vejeneer i forvejen belastede, hvorfor de ikke kan kapere den belastning, som må kunne forventes afgæster til 1000 beboelser.Endvidere peges der på, at den tunnel, der skal fragte de mange gæster til centret, er planlagttil at skulle ligge 350 m fra det villakvarter, som indsigerne bor i. Dette er ifølge JM og MASide 107 af 194

uacceptabelt, når der forventes ca. 4.000 gæster plus personale til centret. Endelig gøres deropmærksom på, at stranden allerede i dag er fyldt, når der er godt vejr, og at støjen fracentret ikke hører hjemme i et stille område.3.104 Hanne og Michael Krone, Skæring Sandager 11, 8250 Egå (Cirius 273)Hanne og Michael Krone gør indsigelse mod placering og opførelse af et Ski- og Wellnesscenteri Skæring. Det forudsættes, at det får en anden placering, hvis projektet skal gennemføres.Begrundelserne er følgende:• På grund af projektets omfang og med forventet 1 mio. besøgende om året finder indsigernedet utilgiveligt at opføre et sådant projekt tæt på et eksisterende beboelsesområde,idet det vil udgøre en kæmpebelastning for lokalområdet.Det er ren utopi at tro, at man kan holde folk inde på området, og der vil blive en stortrafik (anslået 250.000 mennesker om året) til stranden. Hele nærområdet og de privategrønne arealer vil derfor blive belastet i helt urimeligt omfang.• Investorerne har selv været inde på, at placeringen ikke er afhængig af nærhed til vandog strand, hvorfor projektet kan placeres et andet sted.• Der findes ingen andre steder i landet, hvor lignede feriecentre er opført i eksisterendebeboelsesområder. Som eksempel næves SeaWest i Nr. Nebel, hvor feriecentret er placeret2,5 km uden for byen på ”bar mark”.• Naturen i området har et rigt fugle- og dyreliv og er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens§ 3. Dette ønskes bibeholdt.3.105 Grete Hvillum, Skovfyrvej 9, Skæring Strand, Cirius 289)Grete Hvillum (GH) protesterer imod idéforslaget om at opføre et turistcenter med blandt andetski- og badelandsfaciliteter i Skæring.Den primære begrundelse er, at det vil være uforsvarligt med hensyn til CO2 udslip at opføreet sådant center i en tid, hvor den politiske dagsorden er at mindske udslippet af CO2, og hvorÅrhus Kommune arbejder på at blive ”en grøn by”.Dernæst er GH imod selve placeringen af centret, idet der er tale om et meget smukt rekreativtnaturområde, som vil blive belastet af ekstra trafik og støj. Det er ifølge indsigeren megetvigtigt, at kommunen i planlægningen tager hensyn til bevaringsværdig natur, som hun menerområdet i Skæring er.3.106 Dorthe Schjødt Laursen, Skæring Egager 43, 8250 Egå (Cirius 307)Dorthe Schjødt Laursen gør indsigelse mod Ski- og Wellnesscenter i Skæring, da området ikkekan kapere byggeriet hverken handels- eller trafikmæssigt eller på strandområdet. Projektområdetindeholder desuden et stort vådområde og et rigt dyreliv.3.107 Anne Sofie Bjerrum, Bugthusene 66, 8250 Egå (Cirius 319)Anne Sofie Bjerrum gør indsigelse mod planerne om et feriecenter i Skæring. Som begrundelseanføres, at et feriecenter vil skabe belastning med hensyn til flere biler på Grenåvej, indkøbsmulighedernei lokalområdet, og af området omkring Egå Marina. Desuden gøres der opmærksompå, at der er massive protester i lokalrådet, og at det vil skabe stor vrede, hvis disse protestersiddes overhørigt. Feriecentret bør derfor ligge et andet sted, hvor det ikke er til så storgene for de lokale beboere.Side 108 af 194

3.108 Margit Holm, Skæring Parkvej 49, 8250 Egå (Cirius 329)Margit Holm (MG) gør indsigelse mod Ski- og Wellnesscenter i Skæring grundet placering i ettæt beboet område, som ikke kan bære forøgelse af tung trafik og transport af flere mennesker.Desuden anføres, at der vil være tale om at ødelægge et rekreativt område for at etablereet andet, der er dårligere.Desuden er der tale om et område med særlig bevaringsværdig natur.Et feriecenter ville ligge meget bedre i et tyndt befolket område, hvor der i øvrigt også villevære brug de arbejdspladser et center fører med sig.Endvidere henvises til den kunstige skibakke i Gjern til illustration af, at et ski- og wellnesscenterhurtigt mister attraktionsværdien. MG udtrykker bekymring for, at centeret med aktiviteterneunder jorden over tid vil afskrække flere end det vil tiltrække.3.109 Søren Jensen, Skæring Sandager 35, 8250 Egå (Cirius 333)Søren Jensen ønsker, at følgende forhold indgår i den videre behandling af Ski- og Wellnesscenteri Skæring:• At projektet i sin nuværende form vil give for stor en belastning af tilstødende bebyggelser,grønne områder og strandarealer. Bebyggelsen bør begrænses til omfang svarendetil parcelhusbebyggelse, svarende til ca. 30 % af projektets volumen.• Der er ikke hensyntagen til vådområder og dyreliv i området.• Der skal tages stilling til de kommende ejeres vedligeholdelsespligt for naboområder ogi forbindelse med renholdelse af strandarealer og adgangsveje hertil.• Århus Kommune skal sikre tilstrækkelig dækning af kollektiv transport, så trafikbelastningaf Skæring Hedevej ikke stiger.• At Skæring Strandvej ikke skal fungere som adgangsvej.3.110 Marit Haugaard, Søndersøvej 19, 8240 Risskov (Cirius 335)Marit Haugaard (MG) er sommerhusejer ved Skæring Strand og protesterer mod Ski- og Wellnesscentret,som med den øgede trafik og energiforbruget går i mod Agenda 21’s mål ommindskelse af miljøbelastning, bæredygtig byudvikling m.v. Ved byudvikling af Skæring anførerMG, at fastboende skatteborgere klart er at foretrække frem for en million turister, der ikketager ansvar for omgivelserne. Stranden og stisystemer kan i øvrigt ikke bære den øgede belastning.3.111 Majbritt Jeppesen og Peter Jeppesen, Skæring Strandvej 68, 8250 Egå(Cirius 341 og 373)Majbritt Jeppesen og Peter Jeppesen (MJ & PJ) gør indsigelse mod Feriecenter i Skæring ogindleder med at fremhæve vigtigheden af bevarelse af de grønne nærområder, hvilket understøttesaf uddrag fra planstrategien. Områderne har stor betydning for befolkningens sundhed,bevarelse af natur og dyreliv, som er et vigtigt aktiv for tiltrækning af nye borgere. Områdetved Skæring bør derfor bevares som grønt nærmiljø i overensstemmelse med kommunens visioneri planstrategien.Indsigelse er koncentreret om:• Feriecenteret vil ødelægge naturen i området, der både omfatter sø og sten-/jorddige,er omfattet af skovbeskyttelseslinien og ligger i kystnærhedszonen.Side 109 af 194

• Trafikalt giver det problemer med overbelastning af veje, og der er mangelfuld redegørelsefor løsning af p-behov.Objektivt vurderet må trafik for yderligere 5.000 trafikanter medføre en betydelig påvirkningfor såvel lokalområdet som for den gennemgående trafik på Grenåvej. Hertilskal lægges 600 dagsgæster og de ansatte.• Centeret vil medføre gener og værditab i de omgivende villakvarterer samt en øget belastningaf nærområdet på grund af turisterne.Omkring 30 af de 100 villaparceller har i dag mulighed for at opleve solnedgange bagen fjern horisont, som vil blive erstattet af udsigt til meget markante bygninger. Nården omkransende træbeplantning om 25 år har vokset sig til træer, vil den absolut sidsterest af udsyn, åbenhed, lys og sol fra vest være forsvundet.Mange boligejere har i de senere år etableret sig i området under en højt vægtet forudsætningaf status for området og de gældende regler for bebyggelse for at leve i fred ogro.• Af projektmagerne anføres, at feriegæster vil blive på feriecentrets område.Det bestrides, at det er tilfældet, idet:- man ikke kan styre mennesker og menneskers trang til udforskning.- antallet i sig selv. Vælger blot 5 % at gå tur i nærområdet, vil det være en stor belastning.- Århus’ øvrige attraktioner vil indgå i markedsføringen, hvilket vil medføre trafik til ogfra området.• Der er i forvejen problemer med oversvømmelse og kloakering i Skæring, og et underjordiskskicenter m.v. virker risikabelt.• Centeret kan få helbredsmæssige konsekvenser for indbyggerne i Skæring, som vil fåforringede muligheder for fred og ro.• Centeret vil ikke være rentabelt for Århus Kommune at indgå i på grund af diverse følgeudgifter.Det burde derfor være muligt at finde en anden placering, hvor økonomienhænger bedre sammen.• Projektgruppens markedsføring og information har været vildledende og mangelfuld.• Det betvivles, at skibakken har fået tilstrækkelig højde, når der sammenlignes med andreog konkurrerende projekter.• Århus Kommunes udgivelse af casehæfte sår tvivl om, hvorvidt Århus Kommune eruvildig eller involveret i projekterne. MJ & PJ mener ikke, at skatteborgerne bør læggepenge til lignende markedsføringsmateriale.• Projektgrunden foreslås i stedet udlagt som rekreativ natur for lokalområdet, Der skaletableres stisystemer og cykelruter til gavn for århusianernes folkesundhed.3.112 Louise Birkemose Larsen, Skæring Egager 73, 8250 Egå (Cirius 363)Louise Birkemose anfører, at der er en række vægtige argumenter for ikke at lægge et feriecenterved et fredeligt villakvarter i Skæring:1) Selvom det er planlagt, at tilkørslen til feriecenteret skal gå via Grenåvej og uden om villakvarteret,kan det ikke undgås at trafikken i området forøges. Skæring er primært et kvartermed børnefamilier, hvor børnene skal færdes i området for at komme til og fra skole, idræt,etc. Øget trafik betyder øget usikkerhed for børnenes færden i området. Der er ingen cykelstierpå Skæring Hedevej.2) Århus er endvidere planlagt til at være miljøby i 2009. Hvordan harmonerer det med i dengrad at ødelægge et af de få naturområder, der er tilbage i den del af byen? Projektet er planlagttil at ligge på et areal, hvor der er et vådområde, og hvor der lever mange forskellige fuglearter.Samtidig kommer det til at ligge tæt op af "Mindelunden", som er endnu et af naturensperler. Det første område forsvinder jo helt, når byggeriet går i gang. Beboerne i Skæring misterdet fantastiske liv, der er - primært af fugle, men også af rådyr.Side 110 af 194

3) Som før nævnt, er Skæring et fredeligt villakvarter med mange børnefamilier. Beboernestilværelse vil blive præget mærkbart af sådan et feriecenter. Først vil byggeriet præge dagligdagen,da det ikke kan undgås, at der vil være øget trafik og meget larm fra byggeriet. Da deter gammel mosejord, må man formode at et byggeri af den størrelsesorden vil kræve pilotering,hvilket jo medfører en del rystelser i jorden og måske med risiko for husene i det nærmesteområde.Med hensyn til trafikken må der som minimum kræves, at tilkørselsvejen til projektet bliveranlagt før selve byggeriet går i gang -, så trafikken fra diverse lastbiler etc. ikke skal ind viaden i forvejen overbelastede Skæring Hedevej.Når så byggeriet engang er færdigt, vil beboernes tilværelse alt andet lige også præges af denøgede aktivitet et sådan feriecenter medfører. Da centeret ligger så tæt på Århus, kan detfrygtes, at der også vil være mange en-dags gæster, som medfører yderligere trafik til og fraområdet. Det vil også være oplagt at bruge stedet til diverse en-dags aktiviteter så som teambuilding,polter-abends, fødseldage, etc.Når nu projektets initiativtagere ikke lægger vægt på området uden for centeret - altså at derikke er langt til vandet, at naturområdet ved "Mindelunden" ligger tæt på, må man spørge, omdet ikke ville være bedre for alle parter, at et sådan center lå udenfor et boligkvarter. Der findesstadig områder tæt på Århus, hvor et sådan center ikke ville komme til at ligge inde i etboligkvarter.3.113 Nadia Maria Heitmann og Peter Brok, Skæring Egager 35, 8250 Egå(Cirius 383)Der gøres indsigelse mod planerne om at placere et stort feriecenter midt i et boligområde.Mange har valgt at bosætte sig i Skæring på grund af det naturrige og strandnære område.Et feriecenter med 1000 ferieboliger vil være en alt for stor belastning for området. Et sådantferiecenter hører til ude på landet, hvor der er langt til nærmeste bolig og hvor trafik og støjikke kan genere nogen. Samtidig vil der her være bedre muligheder for at udvide.3.114 Kirsten Laursen, Skæring Sandager 15, 8250 Egå (Cirius 388)Der gøres indsigelse mod placering og opførelse af ”Ski og Wellnesscenter i Skæring”.En placering her vil være en stor belastning for det eksisterende boligområde. Det findes heltuforståeligt at vælge en sådan placering med et forventet besøgstal på 1 mio. gæster.Hidtil er der i Danmark ikke valgt at placere ferieparker i denne størrelsesorden i umiddelbartilknytning til et eksisterende boligområde.Skæring Hedevej anvendes til skolevej. Vejen er uden cykelsti, hvorfor yderligere trafik på vejenvil udgøre en stor risiko for trafiksikkerheden.Kirsten Laursen er blevet bekendt med, at højden på hotel og boliger er 3 og 6 etager. Detharmonerer ikke med den lave bebyggelse, der i øvrigt er i området.Endelig peges på det eksisterende naturområde med et rigt fugle- og dyreliv. Området sesgerne bibeholdt.Side 111 af 194

3.115 Svend Erik Dyrskov Hansen, Søsvinget 27, 8250 Egå (Cirius 395)Der gøres indsigelse mod planerne om etablering af et Ski og Wellnesscenter i Skæring, idet• Et sådant center vil belaste de nærmeste naboer og hele området på en særdeles uhensigtsmæssigmåde.• Give mere trafik på Grenåvej.• Lokale indkøbsfaciliteter allerede er hårdt belastet og påfører beboere ved tilkørselsvejenestore gener – som yderligere bliver forværret ved en etablering af det påtænktecenter.3.116 Alwin og Britta Neumann, Skæring Havvej 12, 8250 Egå (Cirius 414)Alwin og Britta Neumann (A & BN)gør indsigelse mod Wellness-center i Skæring med argumenterne:Infrastrukturen er ikke gearet til det trafikale pres, da trafikken i forvejen kollapser 2 gangedagligt. Motorvejen vil ikke aflaste Grenåvej, som formentlig hurtigt vil blive fyldt af andre trafikanter.Området vil blive belastet, da alle de besøgende i centeret formentlig ikke vil opholde sig underjorden en hel uge. Dette giver øget pres på blandt andet stranden. I forvejen er der dérsanitære problemer, fordi folk bliver nødt til at forrette deres nødtørft i det fri.Bortledningen af overfladevand er et problem. A & BN gør opmærksom på, at der i SkæringBæk er stigende vandstand efter regnskyl forårsaget af etablering af bebyggelser langs SkæringHedevej. Regnvandsbassinerne virker ikke efter hensigten, da der aldrig er vand i dem –heller ikke efter regnskyl. Det anføres i forlængelse heraf, at anlægget af centeret vil belastebækken yderligere og føre til oversvømmelser.3.117 Ejvind U. Poulsen, Skæring Sandager 111, 8250 Egå (Cirius 459)Ejvind U. Poulsen gør indsigelse mod feriecenter i Skæring, da det vil betyde overbelastning afnaturområder og infrastruktur, samt forurening. Derudover vil centeret have industriel karakterog belaste området visuelt. Området er i forvejen belastet af Studstrupværket.Der bør i stedet findes en placering ude på landet, hvor man ikke i samme grad ødelæggerværdifuld natur, og hvor et feriecenter ikke vil genere tusindvis af mennesker.3.118 Anette Lyngsø, Skæring Sandager 111, 8250 Egå (Cirius 465)Anette Lyngsø (AL) gør indsigelse mod projektet Ski- og wellnesscenteret ved Skæring.Det er uforståeligt, at nogen kan have ønske om at ødelægge et rekreativt område for byensborgere ved dels at bebygge et område med et stort feriecenter (med parcelhuse til tre sider),dels betragteligt at forøge antallet af beboere i området til skade for såvel natur og mennesker.Projektet burde i stedet placeres udenfor almindelig bymæssig bebyggelse.Det forekommer uklart, hvordan logistikken i forhold til tilkørsel/frakørsel og stisystemer i forbindelsemed projektet vil blive integreret i nuværende vejnet – fx hvordan det store antal besøgendeskal kunne bevæge sig rundt i området til fods, på cykel og i bil? På en god sommerdager antallet af beboere og besøgende ved strandområderne maksimal – så hvordan er detmuligt yderligere at rumme mange hundreder i den nuværende natur?Side 112 af 194

Placeringen af feriecentret synes ikke seriøst overvejet. AL anbefaler, at alle indsigelser vurderes– i betragtning af at det ikke er et godt udgangspunkt at starte et ferieprojekt i et områdemed så stor modstand. Det bliver en ø i ”fjendeland”, hvor forståelsen for de besøgendes færdeni området vil være begrænset.Synspunkt 3.119 - Søren Kjær, Kunnerupvej 149, 8361 Hasselager (Cirius521):Søren Kjær anmoder om, at der på en del af matr.nr. 3a Kunnerup by, Ormslev, opføres etstuehus. Huset vil blive placeret i et ”naturligt” hul mellem træerne over for eksisterende bebyggelsepå Kunnerupvej. Huset anses for at kunne være en naturlig afslutning af vejen modnord.Søren Kjær agter derudover at omlægge ca. 10 ha til natur og skovområde med etablering af4 små søer. Skoven får status af fredsskov, hvilket anses for at være i overensstemmelse medKommunens skovrejsningsplan.Synspunkt 3.120 - Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev J(Cirius 534):Mogens Ravndrup (MR) har i maj 2007 søgt om tilladelse til udstykning af to byggegrunde framatr.nr. 6a Framlev By, Framlev.MR har juni 2007 fået afslag på ansøgningen, da arealet er beliggende i landzone i kommuneplanensrammeområde 34.00.01 JO uden for Framlevs landsbyafgrænsning. MR ønsker i lighedmed lignende henvendelser angående arealinddragelse til byformål, at hans henvendelse bliverbetragtet som et høringssvar til Planstrategi 2008.Der anføres, at Harlev Fællesråd støtter udstykningsplanen.Synspunkt 3.121 – Kurt Nørgaard, Næstvej 4, 8530 Hjortshøj (Cirius 541):Ejeren af matr. nr. 7t i Todbjerg, Kurt Nørgaard, anmoder om, at ca. 1,7 ha af arealet blivertaget i betragtning som kommende boligareal.Det pågældende område ligger som en lomme ind i den nuværende bygrænse mod nord. Detmenes derfor, at en udbygning vil have mulighed for at falde naturligt ind i byen. Udstykningenvil følge vejen mod Hårup og dermed modsvare rækken af huse på den østlige side af vejen.Det anføres, at Todbjerg er kendetegnet ved grønne oaser mellem de enkelte boliger. Det vilderfor være ærgerligt at øge befolkningen ved at udfylde og bebygge disse arealer.Der er medsendt et idéoplæg til bebyggelsesplan, der viser mulighed for på sigt at udstykke10-12 boliger.Det er tanken, at udstykningen og dermed tilflytningen kan bidrage til at bevare det aktive liv ilandsbyen, opretholde skole, børnehave, busforbindelser m.m.Synspunkt 3.122 - Ronnie Fridthjof, Norsvej 5, 1. th., 1916 Frederiksberg C(Cirius 547):Ronnie Fridthjof foreslår, at der etableres 5 vindmøller på en grund ved Lystrup. Vindmøllerneforventes at kunne levere strøm til det meste af Århus.Side 113 af 194

Grunden er placeret langt fra beboede områder, således at lyden ikke vil genere nogle. Det eraf samme grund bl.a. givet tilladelse til radiostyrede fly, ligesom grunden ligger tæt på dennye motorvej. Vest for grunden nedlægges boldklubben, hvilke ligeledes også kunne inddragestil en vindmøllepark.Synspunkt 3.123 - Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 Tilst (Cirius 551):Martin Sørensen anmoder om at udstykke 3 grunde til boligbebyggelse i 1½ etage.Udstykningen skal ses som en måde på at udnytte en ældre landbrugsejendom til noget, dergiver liv i stedet for en bar plet i landsbymiljøet.Planen er at opføre huse, der matcher landsbyarkitekturen. Martin Sørensen er i øvrigt indstilletpå at efterkomme kommunens krav til bygningernes udseende.Synspunkt 3.124 – Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 Skødstrup(Cirius 553):Anders Glavind Jensen (AGJ) om mulighed for at udstykke matr. nr. 1h Lindå By, Todbjerg igrunde på hver ca. 1.100 m 2 i forbindelse med revisionen af kommuneplanen.AGJ anfører, at arealet er en stor grund med god mulighed for udstykning, som ikke vil væretil gene for naboerne.Endelig oplyser AGJ, at Syddjurs Kommune har givet tilladelse til en tilsvarende udstykning iKrajbjerg By, ca 2 km fra Lindå.Side 114 af 194

4. Virksomheder4.1 Advokat Michael Møller Andersen, Ret & Råd Advokater, Sønderskovvej 7,8520 Lystrup (Cirius 1)Michael Møller Andersen henvender sig på vegne af sin klient Bente Hjortshøj vedr. et projektforslagfor ejendommen Elstedvej 148, 8520 Lystrup om tæt-lav, ældrevenlig bebyggelse langsEllebækken med bevarelse af grøn kile mod vest (mod Elev) og kommuneplanbestemmelserom plejeplaner m.v.. Der henvises til møde med Bjarne Knudsen.Der argumenteres for, at projektet på flere punkter understøtter planstrategiforslagets indhold.Det anføres:• At projektet fremmer planstrategiforslagets formulering om grønne områder integreret ibysamfundet, fordi projektet muliggør adgang til grønne områder uden adgang i dag.• At projektet vil betyde, at de naturmæssige værdier integreres i boligbebyggelse, hvilketvil skabe nem adgang til et naturskønt område modsat situationen nu, hvor der ikkeer et stisystem, men hvor et åløb afgrænser arealet fra publikums adgang.• At projektet uden at forringe det eksisterende kan skabe god rekreativ anvendelse af etnaturskønt område, hvor der ikke er adgang i dag.• At lokalplanlægning i overensstemmelse med projektet kan indgå i en større sammenhængendestruktur, lige som projektet vil være en udbygning af friluftslivet i det åbneland med en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen.• At projektet muliggør sikring og præcis afgrænsning af den grønne kile mellem Lystrupog Elev samt tilgængelighed og plejeplaner vedrørende naturmæssige værdier m.v. viaen lokalplan.• At der med fordel kan etableres boldbaner m.v. på arealet nordvest for projektet (matr.nr. 8B), hvilket vil skabe en naturlig afrunding af Elsted By.• At bebyggelsen vil skabe en naturlig afgrænsning til det åbne land.• At projektets beliggenhed på grund af landskabsforløbet ikke nævneværdigt afskærernaboområders udsigt.• At projektet fremmer målsætning om tættere og mere koncentrerede byområder.• At projektet er lokaliseret i umiddelbar nærhed af nærbanen, hvilket giver optimale mulighederfor kollektiv trafikbetjening.I forlængelse af ovenstående er det klientens opfattelse, at ejendommen bør indgå i denkommende kommuneplan som byvækstområde.4.2 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, postboks 615, 8100 Århus C (Cirius7 og 34)Niras Konsulenterne henvender sig på vegne af ”Anni og Jørgen Jyhl Egelund A/S” med forslagom omdannelse af ejendommen Sofienlystvej 21, Malling, fra erhvervsområde til boligområde.Området er omfattet af lokalplan 318 fra 1985 for etablering af industri.Det anføres, at der ikke har været tilstrækkelig interesse for at etablere industrivirksomheder iområdet, og at selskabet derfor ønsker at undersøge muligheden for at opføre boligbebyggelsepå stedet.Arealet er på 6,5 ha og er omfattet af kommuneplanens rammeområde 31.06.10 ER. Selskabetfinder, at området har gode potentialer for omdannelse til boligformål med baggrund i rekreativeværdier, god trafikal tilgængelighed, nærhed til Århus, forbindelse med eksisterende boligogbyområde samt rimelig god dagligvareforsyning.Det anføres, at der vil være behov for en støjafskærmning mod jernbanen og Oddervej, hvisområdet skal kunne bruges til boligområde.Side 115 af 194

4.3 Mejlbygård Aps, Mejlbyvej 689B, 8530 HjortshøjDer ansøges om overførsel af mat. nr. 3A, Mejlby By, Mejlby, til byzone. Ejendommen er engammel gård, hvor landbrugsjorden er frasolgt for nogle år siden, og hvor der ikke længere erdyrehold.4.4 Per Seier-Petersen, Seier Sølvsten Arkitektfirma, Mejlgade 55, 8000 ÅrhusC (Cirius 33) og senere advokatfirmaet Abel & Skovgaard (Cirius 520)Per Seier-Petersen fremsender materiale vedr. ideudvikling for Kaløvig Bådehavn. PSP anfører,at udviklingsarbejdets udgangspunkt har været mangel på bådpladser til store kølbåde. Der foreslåsudvidelse med nye moler og bådpladser, kanal og ny bebyggelse med boliger, erhvervog klubfaciliteter. Der anmodes om et møde samt samarbejde om planerne.Efterfølgende har advokatfirmaet Abel & Skovgaard Larsen på vegne af Kaløvig Bådelaug meddelt,at initiativtageren, Jørn Tækker, Rådgivende Ingeniører A/S har truffet beslutning om ikkeat fortsætte udviklingen af Kaløvig Bådehavn.Advokatfirmaet oplyser samtidig, at Bådelauget selv ønsker mulighed for en udvidelse med optil ca. 200 bådepladser. Endvidere, at der etableres en vinterplads på det areal, der tilhørerKaløvig Bådelaug. Endelig ønsker Kaløvig Bådelaug fortsat, at klubfaciliterne, herunder restaurentenpå bådehavnen udvides.4.5 P. Martiny Aps v/ Peter Martiny, Løvevej 10, Vrads, 8654 Bryrup (Cirius39)Peter Martiny anmoder om inddragelse af arealer på del 4 af matr. nr. 2h Krækær By, Malling,og del 1 af matr. nr. 3a, Krækær By, Malling, som rammeområde i Kommuneplan 2009 medhenblik på anvendelse til boliger, grønt område og evt. offentlige formål og centerområde.4.6 Aktiv Gruppen Holding A/S v/ Peter Dissing Møller, Kokholm 3, 6000 Kolding(Cirius45)Denne henvendelse er fremsendt som svar på høring om kommuneplanændring for en del aferhvervsområdet 26.03.06 ER i Tilst. (Ifølge Kommuneplanafdelingen er henvendelsen ogsåbehandlet i sammenhæng hermed.) Den foreslåede kommuneplanændring vedrører et kommunaltareal vest for Blomstervej. Aktiv Gruppen Holding (AGH) finder, at området vest forBlomstervej også bør være omfattet. Der argumenteres med helhed i planlægningen og lighedmellem private grundejere og kommunen. Det anføres, at en opretholdelse af det private arealsom erhvervsareal vil være uden mening henset til karakteren af erhvervsmulighederne, nårder bygges parcelhuse på arealet vest for Blomstervej.4.7 HESØ Udvikling A/S v/ Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov(Cirius 77)Henrik Thomsen fra HESØ Udvikling har sendt et oplæg til strukturplan for byudvikling i Tilstnord for Marienlystvej - en række nye boligområder. Oplægget er udarbejdet af Møller ogGrønborg. I det medsendte følgebrev argumenteres blandt andet for, at udvikling af det nordligeTilst kunne stå i naturligt forhold til den planlagte udbygning af Århus UniversitetshospitalSkejby.Side 116 af 194

4.8 Landinspektørfirmaet LE34 Århus v/Ole Nielsen, Ryhavevej 7, 8210 ÅrhusVest (Cirius 93)LE34 ansøger på vegne af Inga og Hardy Mogensen om, at en del af matr. nr. 1s Årslev By,Sdr. Årslev, inddrages til fremtidig byudvikling i forbindelse med revision af kommuneplanen.Arealet er beliggende i et område med vandindvindingsinteresser. Ejerne er indstillet på at visede nødvendige hensyn for at sikre disse interesser. Arealet tænkes anvendt til attraktive parcelhusgrundeog tæt-lav boligbebyggelse.4.9 Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S, Elevvej 84, 8200 Århus N (Cirius103)Jens Nørgaard Poulsen anmoder om, at hans areal, hvor der i dag ligger et gartneri, kan udstykkestil boligformål i det kommende byvækstområde i Lisbjerg. Det ønskes, at arealet somminimum udpeges som perspektivareal. Som argument anføres, at arealet er for lille til at sikreen rentabel gartneridrift og derfor ikke kan sælges som sådan.4.10 Gjørtz, Pank & Partnere A/S, Grønnegade 68, 8000 Århus C (Cirius 121)For ejeren, Hanne Pedersen, anmodes der om, at arealet Øster Kringelvej 2C medtages sombyplanområde i Kommuneplan 2009 som en byafrunding af Gl. Egå mod vest. Der ses ikke atvære forhold – planmæssigt, juridisk eller landskabsmæssigt – der taler imod, at arealet skullekunne bebygges.Med de skitserede principper i forslag til Planstrategi, blandt andet fortætning af bymidter samtat udbygning af landsbyer skal ske med huludfyldning og afrunding af landsbyernes grænsemod det åbne land, burde der kunne ske bebyggelse af arealet. Det anføres endvidere, at kirkeindsigtslinienvil kunne respekteres i den videre detailplanlægning.Endvidere henvises til de indsendte kommentarer til lokalplanforslag 801.4.11 Arkitektfirmaet metin aydin, Mejlgade 44, 2., 8000 Århus C (Cirius 134)Arkiektfirmaet har rettet henvendelse for Svend Andersson, Gammel Viborgvej 152, Sabro.Det foreslås, at Svend Anderssons arealer (matr. nr. 22c og 23c Sabro), der er udlagt somperspektivarealer, inddrages som nyt boligområde, der kan udgøre den definitive grænse moddet åbne land mod øst.4.12 Flemming Nørgård Christensen, Munkevejen 6, 8381 Tilst (Cirius 168)Flemming Nørgård Christensen, der ejer matr. nr. 2F True by, ansøger om, at dette areal, derhar status som landbrugsejendom og godkendt til kontor, handel og lager, i sin helhed udlæggestil erhvervsformål.FNC er ejer af selskabet Flemming Nørgård Anlæg A/S med ca. 40 ansatte, der er beskæftigetmed entreprenør- og anlægsvirksomhed. Da FNC har planer om at udvide virksomheden betydeligtmed import og eksport af entreprenørmaterialer (forventet beskæftigelse til yderligere20-30 personer), er det af vital betydning, at grundarealet godkendes til erhvervsformål.Virksomheden er lokaliseret med god adgang til motorvejen og således en miljømæssig godplacering, hvilket også vil være tilfældet for den planlagte virksomhed med hensyn til distributionaf diverse materialer.Side 117 af 194

Der udtrykkes ønske om at kunne forblive på den nuværende adresse med den hensigtsmæssigeplacering af denne virksomhedstype frem for at være tvunget til at foretage en kostbarflytning.4.13 HESØ Udvikling, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius 184)Hesø Udvikling har fremsendt et forslag til et nyt erhvervsområde ved Borumvej /Viborgvej,som illustreret i projektmappe.Det anføres, at området ligger som en naturlig forlængelse af den store erhvervsudvikling, derfinder sted langs Viborgvej som en ”handelsgade” med et varieret vareudbud. Samtidig vil detvære en attraktiv placering for erhvervsvirksomheder, hvor placeringen ved motorvejen E45 vilvære af afgørende betydning. For nogle virksomheder er en placering i nærheden af motorvejenen forudsætning for etablering i Århus.4.14 schmidt hammer lassen k/s, Åboulevarden 37, PO box 5117, 8000 ÅrhusC (Cirius 186)På vegne af gartner Jørgen Pedersen, Marienlystvej 30, vurderes det som uomgængeligt atinddrage perspektivarealet, blandt andet matr. 4r, som byvækstområde. Dette begrundes medde erklærede intentioner i Planstrategien om, at nærhed til trafikale tilbud, butikker, institutioner,kulturtilbud m.v. er med til at give sammenhængskraft.Et udlæg af arealet til byformål vil betyde, at den stipulerede vej mellem Viborgvej og Marienlystvejkan udnyttes fuldt ud.Det er vurderingen, at gartnerigrundens sydvendte 153.000 m 2 op til skoven og det grønnebælte ved Viborgvej med en nænsomt tilpasset bebyggelse kan blive en smuk og markant afslutning– som kan løfte det strukturelle indtryk af Viborgvejs nærarealer.Formodningen er, at eventuelle boliger på gartnerigrunden eksempelvis vil være attraktive fornogle af de op til 9.000 ansatte ved Det Nye Universitetshospital i Skejby.4.15 Jens Bøje, Toftegaard, Elmosevej 10, Fløjstrup, 8330 Beder (Cirius 188)Jens Bøje oplyser at have købt landbrugsejendommen Krekærvej 10, Malling, med overtagelse1. juli 2007. En af årsagerne til købet var, at der primo 2007 blev givet tilladelse til en væsentligproduktionsudvidelse med smågrise.Efterfølgende har Jens Bøje så erfaret, at ejendommen indgår i perspektivplanerne for nye byområderi Århus Kommune. Jens Bøje vil derfor have en dialog med Århus Kommune, om hvilkenudvikling der skal satses på i fremtiden – idet Jens Bøje har en væsentlig interesse i at fåafklaret, om der skal satses på en udvidelse af produktionen på Krekærsvej i Malling, eller omder skal findes andre muligheder for etablering af produktion af smågrise.Generelt er Jens Bøje tilhænger af perspektivrig fremsynethed med en helt ny by, men i denkonkrete sag betyder de personlige interesser mest.4.16 Karen Margrethe & Poul Rasmussen, Testrupgård, Testrupvej 100, 8320Mårslet (Cirius 203)I høringssvaret knyttes der kommentarer til den kommende Bering-Bedervej – også benævntRing 3 - der er påtænkt etableret inden for en årrække syd for Mårslet og nord for Testrup.Side 118 af 194

Karen Margrethe & Poul Rasmussen tilkendegiver følgende:• Der udtrykkes skuffelse over ikke at være blevet skriftligt orienteret om dette projekt ibetragtning af, at Testrupgårds arealer vil blive berørt af det planlagte vejprojekt.• Det anføres, at der i 2006 blev givet byggetilladelse til en ny svinestald på 3.600 m 2 ,som er udført og realiseret i 2007. Stor forundring over, at denne tilladelse kunne gives,da en mulig ring 3 vil besværliggøre Testrupgårds tilkørselsforhold til ca. 50 hajord nord for vejen. Her tænkes især på gylleudbringning. Men stadigvæk efterlyses oplysningerom det planlagte projekt. Yderligere ejes 55 ha jord i Hørret. Der spørges om,hvordan adgangen bliver til dette areal.• En påtænkt vej vil gennemskære ejendommens bedste samlede jordarealer på tværsog hermed ødelægge arronderingen på markerne. Endvidere vil man bygge over GiberÅ, selvom der så vidt det vides ikke må bygges tættere end 150 m fra åen.Hvordan kan kommunen give tilladelse til en ny udstykning så tæt på eksisterendelandbrug, som der er gjort i Mårslet ud imod Testrup, (mindre end 500 m)? Hvor skallandbrugene være i fremtiden?• I de sidste par år er der investeret et tocifret millionbeløb i ny stald og en ny maskinhal.En sådan svinestald er indrettet således at den ikke duer til andet. Hvis man ikke kankomme af med gyllen, skal stalden stå tom eller kun udnyttes halvt. Dette forekommermeget kortsigtet, ligesom eksistensgrundlaget står på spil.Særlig i relation til nye byer:Kunne det ikke være en idé at bruge noget af det jord, kommunen ejer i forvejen - i stedet forat blive ved med at tage den gode landbrugsjord, som ligger syd og vest for Mårslet? Der tænkesher på Vilhelmsborg og Moesgård.Karen Margrethe & Poul Rasmussen er i øvrigt bekendt med, at ejeren af Tranbjerggården, hartilbudt kommunen at købe noget af jorden, fordi Tranbjerggård er omringet af parcelhuse, ogderfor ikke kan udvide.Karen Margrethe & Poul Rasmussen synes, at det er et godt tilbud. Så vil der være mulighedfor at udvide Mårslet mod nord.Hvis der bygges nye byer i det åbne land, skal der være mindst 500 m til nærmeste landbrugsejendom,d.v.s. en ring på 500 m uden om byen, plus det byen fylder. Derfor spørgesder om, hvor skal landbruget så være i fremtiden? Men det er måske også meningen, at landbrugetskal lukkes ned?4.17 AplusB v/ Rie Øhlenschlæger, Hasselhøjvej 21, 8210 Århus V (Cirius213)Visionen er et første meget vigtigt skridt til at nå frem til realiseringen af ambitiøse mål.Derfor er det vigtigt og meget positivt at konstatere, at Århus Kommune med det foreliggendeforslag til Planstrategi 2008 og Agenda21 -redegørelse ønsker at lægge op til en gennemgribenderevision af kommuneplanen. Og at det er en overordnet vision for Århus Kommune atbelastningerne på miljøet minimeres, at Århus skal være en bæredygtig by.Det foreliggende forslag har et stort potentiale for at kunne føre til en revideret markant bæredygtigkommuneplan for Århus.Planstrategien og Kommuneplanen kan og vil forhåbentlig rumme en række præciseringer påområder hvor Planstrategien nu er uklart formuleret - og Miljøhandlingsplanen kan og vil for-Side 119 af 194

håbentlig indeholde præcise målsætninger for og virkemidler til realisering af den overordnedevision.Agenda21 strategien skal i sin endelige form opsummere de helt konkrete mål som er gældendepå de enkelte områder i Agenda21’s 5-punkts program.Forslag: Planstrategien og Agenda21 planen skal indeholde målbare mål med præcist defineretansvarsfordeling. Målopfyldelsen skal evalueres med faste intervaller.Herudover en række kommentarer til de enkelte temaer:TrafikOplægget angiver i modstrid med de overordnede betragtninger om mindre transport, mindreressourceforbrug og bæredygtighed – at man vil udbygge vejnettet og sikre bedre biladgang.En nødvendig løsning er videre udbygning af fortrinsret for den kollektive trafik – med etableringaf buslanes på bekostning af privatbilismen. – Desuden bør miljøzoner sikre markant færrebiler i midtbyen, og den kollektive trafikbetjening udbygges – gerne med gratis offentligtransport i bysamfundet.Man skal i realiseringen af planlægningen turde bekæmpe væksten i trafikken, hvis Århus skalblive den gode, bæredygtige by som visionen angiver - og det gøres ikke ved at bedre forholdenefor bilerne.Forslag: Planlægningen skal prioritere kollektiv trafik frem for privatbilisme – også således atÅrhus skal arbejde for, at der realiseres en ny broforbindelse over Kattegat udelukkende tilkollektiv trafik.Tæt byI oplægget til Planstrategi understreges mange gange, at der skal arbejdes for tæt og bæredygtigby. At væksten i arealforbrug til byformål skal begrænses mest muligt er en vigtig del afen bæredygtigheds strategi. Hvis visionen om bæredygtig og tæt by skal realiseres er det nødvendigt,at man udover huludfyldning i eksisterende bystrukturer og konvertering af tagetager,- sætter meget kraftig fokus på at nye byområder skal realiseres med en langt større tæthedend der p.t. realiseres i nye parcelhusområder. Der er behov for en gentænkning af begrebetparcelhus.Forslag: Igangsæt udvikling af fremtidens bæredygtige familieboligområde.Erfaringer fra ny bydannelse i LisbjergDer er stort behov for en markant koordinering af byens ønsker om bæredygtighed og deplanmæssige rammer om udbygningen i Lisbjerg. Det er klog strategi, som oplægget angiver,at lade Lisbjerg være det pilotprojekt, som kan afprøve bæredygtighedstrategierne og derefterfungere som erfaringsbase.Først må status for Lisbjerg planlægningen imidlertid kortlægges – er planen bæredygtig? erplanen for Lisbjerg ambitiøs nok eller skal den strammes op? – Der er indtil videre ikke defineretenergirammer for Lisbjerg som helhed, der gør denne bydel markant mindre miljøbelastendeend dagens standard. Er kvaliteten af kommunens eget byggeri i Lisbjerg bæredygtig, nårenergirammen kun er marginalt bedre end standardenergirammekravene i Bygningsreglementet?Forslag: Lav en konkret bæredygtighedsplan for Lisbjerg og lad Lisbjerg blive det udstillingsvinduefor bæredygtig byudvikling som Nordhavnens første etaper desværre ikke bliver. Ladde kommende beboerne her få et mere kvalificeret grundlag for valg af fremtidens boligform.Side 120 af 194

VandI fremtiden forventes større regnmængder og voldsommere regnfald – hvorledes indtænkesdette i planlægningen? Vand er både en ressource, en oplevelse og en trussel. En markant årsagti,l at kloaksystemet ikke vil kunne klare de store regnmængder, er vores stadig tættereforsegling af overfladen, som medfører at regnvandet ledes til kloaksystemet.Forslag: Begræns via planlægningen omfanget af belægninger blandt andet ved at definerekrav til biofaktoren i byområder, som kan sikre mere lokal nedsivning og afledning af regnvandtil åbne vandløb.Den grønne byForslaget lægger stor vægt på de grønne områder og de åbne landskaber. Det er væsentligt oggodt.Men hvor er strategien for den grønne by – for det handler ikke kun om det åbne land, menogså om byens biodiversitet – byens biofaktor – naturelementer ”det grønne” integreret overalti byen – mellem husene, på facader og tage, i gaden og i smøgen. Haver på taget osv. Deter vigtigt for byens og borgernes sundhed, at det grønne er integreret og ikke blot henvist til”det grønne område”.Forslag: Stil krav til byens naturindhold, biodiversiteten – biofaktoren.OpsummeringForligspartierne ved budgetforliget i Århus Kommune efterår 2007 har vedtaget, at ÅrhusKommune skal være CO2 neutral indenfor tidshorisonten for det fremlagte forslag til Planstrategi2008. Dermed vil Århus gå foran i sikringen af Danmarks miljøforpligtelse og sætte standardenfor andre vækstområder forud for miljøtopmødet i København i 2009.Forslag: Hvis politikernes vedtagelse skal være mere end tomme ord skal Planstrategien kritiskbæredygtighedsanalyseres og korrigeres på en lang række områder.4.18 Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager (Cirius 219)Det foreslås, at kommuneplanen giver mulighed for at opføre enkelte enfamilieboliger i gårdrummetmellem Samsøgade og Ny Munkegade. Forslaget er baseret på principskitser, udarbejdetaf Arkitektfirmaet C. F. Møller.Området er karakteriseret ved mange små boliger, som i stor udstrækning bebos af studerende.Idéen er, at området suppleres med familieboliger, således at der opnås en større aldersspredning,som en vigtig del af et aktivt og harmonisk bymiljø.Det konkrete forslag indebærer, at der kan opføres 3-4 familieboliger på 90-140 m 2 ud forejendommene Samsøgade 21, 23 og 25. Eventuelt kan projektet udvides ved inddragelse afnogle af naboejendommene. Projektet indebærer også, at nogle utidssvarende garagebygningernedbrydes, samt at gårdrummet åbnes op og indrettes med fælles opholdszoner og grønnearealer.4.19 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius223)På vegne af Nymarksvej 11, Mårslet Aps, der har adkomst til del af matr. nr. 21b Mårslet By,anmodes om, at ca. 23.300 m 2 af ejendommen udlægges til boligformål i form af lav boligbebyggelse.Bebyggelsesidéen er illustreret på medsendte skitser.Side 121 af 194

Der udtrykkes stor forundring over, at arealer beliggende ved Nymarksvej i Mårslet, herunderdet ansøgte areal, i planstrategiforslaget foreslås udtaget som perspektivarealer. Der ses ikkeat være anført nærmere begrundelse for at udtage de pågældende arealer, der i Kommuneplan2001 har status som perspektivarealer.Perspektivarealerne ved Nymarksvej i Mårslet vurderes som meget velegnede for byudviklingog for afrunding af byområdet mod øst. Arealerne kan betjenes og forsynes af byens eksisterendefaciliteter, og vejadgang kan ske umiddelbart fra Nymarksvej. I området findes ikkesærlige landskabelige og naturmæssige beskyttelsesinteresser.I Dispositionsplan for byvækstområder i Mårslet, Århus Kommune 2004, er perspektivarealerneved Nymarksvej medtaget som en del af den samlede byudvikling i Mårslet Syd.Ansøger har under offentlighedsfasen fået oplyst hos Natur og Miljø, at forslaget om at udtagede pågældende perspektivarealer har baggrund i områdets drikkevandsinteresser. Ansøger anerkenderfuldt ud, at der ved byudvikling skal tages hensyn til drikkevandsinteresserne. Ansøgerer bekendt med Århus Kommunes Vejledning - Indirekte grundvandsbeskyttelse, oktober2005 – og er indstillet på at opfylde de anbefalinger, der fremgår af vejledningen.Ansøger er indstillet på at sikre skærpede afstandsforhold på minimum 100 m til indvindingsboringen,som vist på den medsendte plan. Arealet inden for 100 m-zonen kan helt eller delvisttilplantes med skovbeplantning. For området kan der i forbindelse med lokalplanlægningblive fastlagt skærpet deklaration, blandt andet med bestemmelser om forbud mod anvendelseaf pesticider m.v. i henhold til sædvanlig praksis i Århus Kommune.Ved gennemførelse af en planlægning, der fuldt ud sikrer opfyldelse af Vejledningen for Indirektegrundvandsbeskyttelse, er det Arkitektfirmaets opfattelse, at der kan opnås den bedstmulige beskyttelse af områdets drikkevandsinteresser. Der ses således ikke at være begrundelsefor at udtage perspektivarealerne ved Nymarksvej.4.20 EBA INVEST APS, Hjortholmvej 9, 8900 Randers (Cirius 238)EBA Invest, der har erhvervet arealet matr. nr. 5a og 7m Kankbølle By, ansøger om, at arealetpå ca. 24,5 ha inddrages som nyt boligområde i kommuneplanen.Det anføres, at arealet allerede i Regionplan 2005 er udlagt som muligt byvækstområde.I ansøgningens kortbilag er angivet to linier mod øst – en rødblå som er en direkte aftegningaf Regionplan 2005, og en blå stiplet der er forslag til en mere realistisk afgrænsning i forholdtil arealets topografi og naturlige afgrænsning.Byudviklingsområdet med nærhed til Grenåbanen, den planlagte nærbane og motorvejen, betyder,at området er centralt beliggende i forhold til både den kollektive trafik og den overordnedeinfrastruktur.Området ønskes snarest inddraget til byudvikling, enten via kommuneplantillæg eller viaKommuneplan 2009.4.21 Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 240)På vegne af Peter Vang Christensen ansøges der om inddragelse af matr. nr. 11q (Egå Møllevej63) – et areal på ca. 40.000 m 2 – til byformål.Side 122 af 194

Arealet foreslås bebygget med vinklede længehuse i 2 etager. Der påtænkes et byggeri medvandrette lejlighedsskel til ældre i stueetagen og til unge mennesker på 1. sal – i alt ca. 100lejligheder. Skitse til fremtidig bebyggelsesplan er vedhæftet ansøgningen.Der etableres vejadgang og parkering ved Egå Møllevej, mens opholdsarealer placeres modsyd og vest.Efter Arkitemas overbevisning udgør den skitserede bebyggelse en naturlig udvidelse af byzonenomkring Skæring by, idet den sammenbinder 2 eksisterende boligområder.4.22 Interlex Advokater, Strandvejen 94, Postboks 161, 8100 Århus C (Cirius242)På vegne af Niels og Lene Ruthy, Ingerslevvej 56, Hans I. Hansen, Ingerslevvej 78, Jens JørgenKaa, Jegstrupvej 300 og Ruth og Finn Glad, Ingerslevvej 15 har INTERLEX advokater v/Gert Lund fremsendt bemærkninger vedrørende den planlagte ringvej mellem Beder og Bering.Kommentarerne er ledsaget af forslag til linieføringer af den omtalte vej.Gert Lund anfører, at hans klienters ejendomme alle er beliggende ved den linieføring, der visti forslag til Planstrategi. Såfremt denne linieføring fastholdes, vil de pågældende ejere blivetvunget til at flytte fra ejendommen – enten som følge af, at linieføringen passerer direkte henover ejendommen eller som følge af, at ejendommen vil komme til at ligge så tæt på vejen, atstøjgenerne bliver utålelige.Generelt vil den viste linieføring komme til at berøre rigtig mange mennesker, primært i denyanlagte/planlagte udstykninger i både Mårslet og Tranbjerg, ligesom linieføringen vil berørede naturskønne områder ved Tranbjerg Sø samt Tingskoven.Hvis vejen skal etableres, foretrækkes en sydligere linieføring – benævnt som linieføring B påkortet. Linieføring B forekommer at være den linieføring, der vil berøre færrest mulige boliger,herunder nybyggeri i Mårslet og Tranbjerg samt hele Ingerslev-området.Endvidere henvises til den ikke afklarede linieføring vedrørende en eventuel fast forbindelsemellem Sjælland og Jylland via Samsø. I det perspektiv synes det formålstjenligt at få afklaret,om den nye vej bør ligge med en sydligere linieføring.Det nuværende behov for afvikling af morgen- og aftentrafikken bør vurderes efter en evt. tilslutningfra Beder til Tranbjerg/Tingskoven. Der kan overvejes en etapeopdeling, således atBeder-Bering vejen først udbygges til Tranbjerg/Tingskoven for at den herfra ledes via HorsensLandevej ind til Slet. Vejstykket fra Torve Allé til Slet udvides. Genvejen forlænges fra Møllebakkentil Chr. X’s Vej. Dette vil være en løsning, der tilgodeser borgere i Beder, Malling ogMårslet med hensyn til tilslutning til motorvejsnettet.En sådan løsning vil også kunne afhjælpe trafikbelastningen på de øvrige linier nordpå. Borgerneved Sletvej vil hermed også kunne opnå en væsentlig trafikmæssig miljøforbedring. DaÅrhus Kommune allerede har købt jord i det berørte område, vil denne løsning blive væsentligbilligere – en besparelse som kan komme andre projekter til gode, fx cykelstier til Midtbyen.Det henstilles til Århus Kommune, at kommunen ved sin endelige beslutning om linieføring ividest mulig omfang tager menneskelige hensyn. Gert Lunds klienter ønsker i videst muligtomfang at blive inddraget i den endelige planlægning af linieføringen.Side 123 af 194

4.23 Interlex Advokater, Strandvejen 94, Postboks 161,8100 Århus C, (Cirius445)Interlex Advokater henviser til tidligere brev med indsigelse mod Bering-Beder vejen (Cirius242). Nærværende brev indeholder yderligere indsigelser fra 6 personer med følgende argumenter:Kaj Lolholm & Kirsten Skou, Jegstrupvej 171, Hasselager:Linieføring B bør vælges, da den primært ligger i åbent land og støjgener derved berørerfærrest muligt omkring Ingerslev og Jegstrup. Skovrejsning omkring Ingerslev er god idé,da det forlænger den grønne kile fra Tranbjerg. Område omkring Ingerslev samt Pisselagerskov er rekreativt område for beboere i Tranbjerg og Jegstrup. Linieføring B er mest direktefra Beder og nærmere Malling og Odder.Knud og Inger Marie Jakobsen:Vejen skal føres syd om Tingskoven og direkte over til Hovvejen. Herved undgås at Ingerslevsplittes i to. En forbindelse længst mod syd vil tilgodese trafik fra Beder, Malling og Odderområdetsamt tage hensyn til grønne områder omkring Jegstrup/Tranbjerg Skov, PisselagerSkov, Tingskoven og grundvandsområdet.Michael og Anja Schack Jørgensen, Skovgårdsvej 10, 8361 Hasselager argumenterer for linieføringB:A, C og D berører både Mårslet, Tranbjerg og Ingerslev negativt. Deres ejendom misterværdi, og de har betalt ekstra for beliggenheden (henvisninger til bilag fra EDC og Told &Skat). Deres mark inddrages til den nye vej. Der stilles spørgsmålstegn ved: Hvorfor ikkeudvidelse af Tisetvej og Hovvej? Hvorfor gives ikke direkte besked til berørte ejere? Det erbelastende at få besked af naboer. Hvor bred bliver vejen? Kan der sendes tegning ud overlinieføringen med matr.nr. og vejnavne på?4.24 Bæk Simonsen & Aaris Aps v/ advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, 2.sal, 8000 Århus C (Cirius 244)På vegne af ejeren af matr. nr. 7ø Tiset By, Arne Vestergaard Pedersen, Ravnholtvej 51, anmodesom, at matr. nr. 7ø udlægges til boligformål i form af lav boligbebyggelse. Arealet erindtegnet på medfølgende kort.Det anføres, at området ligger i naturlig tilknytning til og i forlængelse af den planlægning afboligudbygning, der finder sted langs Ravnholtvej i området. Arealet tænkes bebygget medfritliggende landsbyhuse, som tilpasses det eksisterende landsbymiljø.4.25 Sjælsø Entreprise A/S v/ Henrik Hansen, Søndergade 70, 2. sal, 8000Århus C (Cirius 246)Der anmodes om optagelse af ejendommene beliggende Edwin Rahrs Vej 73 til Edwin RahrsVej 85 samt Langdalsvej 46 i Planstrategien forud for revisionen af Kommuneplan 2009.Arealet anvendes i dag til erhvervsvirksomheder. Flere af de oprindelige virksomheder er fraflyttetområdet og flere af de tilbageværende virksomheder ønsker at fraflytte. Erhvervsområdeter således til dels præget af virksomheder, der må opfattes som tilflyttere til et udtjent erhvervsområde.En omdannelse af det bynære erhvervsområde til boligområde menes således at harmoneremed kommunens målsætning om, at de eksisterende byområder udbygges og moderniseres itakt med at nye behov opstår.Side 124 af 194

Arealet er beliggende syd for Edwin Rahrs Vej ned mod det markante dalstrøg i Langdalen. Ialt er der tale om ca. 12,5 ha.På arealet tænkes der primært placeret tæt-lav bebyggelse og i mindre grad bebyggelse op til3 etager. Ligeledes kan der i det grønne afskærmningsbælte mod Edwin Rahrs Vej planlæggesfor en mindre dagligvarebutik til betjening af området, herunder også Helenelyst.Bakkelandskabet vil blive udnyttet til forskellige rekreative elementer for områdets beboeresom petanquebane, skaterbane, bænke til ophold m.v. Udover dette vil bakkelandskabet væremed til at holde det gode naboskab mellem – på sydsiden – boligområdet og – på nordsiden –det bestående erhvervsområde. I tilgift får kommunen en smuk begrønnet indfaldsvej til Århusfra vest.Sjælsø Entreprise og ejeren af Langdalsvej 46 har forelagt projektplanen for en række virksomhederpå den nordlige side af Edwin Rahrs Vej. Efter møderne har hver enkelt virksomhedvendt tilbage med deres holdning til omdannelsen i relation til deres egen virksomhed.Generelt har det været af betydning for virksomhederne, at de efter en omdannelse til boligområdekan drive deres nuværende forretningsområde videre uden begrænsninger – det vil sigei forhold til deres miljøklasse. Disse vurderes ikke at ligge højere end miljøklasse 4. Ligeledeshar det været af betydning, at virksomhederne ikke påføres økonomiske forpligtigelser.Enkelte virksomheder har meldt negativt tilbage.Sjælsø Entreprise har endvidere været i kontakt med Brabrand Erhvervsforening, der er indstilletpå at tage en videre dialog om muligheden for omdannelsen af erhvervsområdet til boligområde.Såfremt Århus Kommune er indstillet på at gå videre i dialogen om optagelse af arealet i Planstrategien,ser Sjælsø Entreprise flere muligheder for afklaring af de usikkerhedsmomenter,der p. t. er i forhold til det bestående erhvervsområde. Således vil der blive taget en fornyetkontakt til Brabrand Erhvervsforening for derved at skabe løsninger, der skal til for at sandsynliggøre,at bolig- og erhvervsområdet kan leve sammen. Specielt i forhold til de negative tilbagemeldingerskal der udføres en nærmere vurdering af miljøklasser og en afklaring af, om dissevirksomheder rent faktisk vil blive påvirket af omdannelsen til boligformål.4.26 Sjælsø Retail Danmark v/ Heino M. Markussen, Finsensvej 3, 7430 Ikast(Cirius 248)Med dette høringsbrev bekræftes, at Ikea, Silvan og Sjælsø samarbejder om en udnyttelse afarealerne omkring de eksisterende butikker på arealerne mellem Randersvej og Graham BellsVej således:1. Den nuværende Silvan butik ønskes flyttet til den sydligste del af arealerne med henblikpå at etablere en driftsmæssig mere hensigtsmæssig indrettet butik. Det eksisterendebutiksareal fordeler sig således: butik ca. 2.930 m 2 , personale ca. 410 m 2 , lager ca. 410m 2 . Den planlagte nye butik har et samlet areal på 3.500 m 2 .Derudover ønskes etableret en yderligere butik i 2 plan med ca. 900 m 2 på hvert plan.2. Den nuværende Ikea butik på ca. 18.000 m 2 ønskes erstattet af en ny butik på ca.33.000 m 2 . Det er planen, at Ikea overtager den eksisterende Silvan butik, samt atgrundareal og bygninger vil indgå i nybyggeriet, parkeringsarealer mv.Side 125 af 194

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke et projektmateriale, der på en tilfredsstillende mådebelyser nybyggeriet, parkerings- og trafikafviklingsløsninger m.v. Det er under udarbejdelseog vil senere blive drøftet med Århus Kommune.Det er herudover oplyst, at opførelsen af den nye Silvan butik ønskes gennemført snarest indenforog i overensstemmelse med rammerne i den gældende lokalplan for området (nr. 517).Ansøgning om byggetilladelse vil blive sendt til kommunen, når det endelige projektmaterialeer udarbejdet.4.27 IKEA Danmark, Service Office v/ Jette Jørgensen, Mårkærvej 15 2630Taastrup (Cirius 299)IKEA gør opmærksom på, at situationen for IKEA Århus i dag er præget af kompromisløsninger,fx et for lille varehus, adskilt lagerkapacitet og problematiske p-forhold.IKEA Århus har gennemgået en markant udvikling de senere år. Siden 2003 er besøgstalletsteget fra 1,3 mio. til 2,1 mio. i 2006.Men besøgstallet bliver efter IKEA’s opfattelse næppe ved at vokse, hvis rammerne ikke blivervæsentlig ændret. Det oplyses, at såfremt Århus ikke får et større varehus, vil besøgstallet iÅrhus blive stærkt påvirket af blandt andet åbningen af IKEA Aalborg på 28.000 m 2 i 2010 ogaf åbningen af IKEA Odense på 33.000 m 2 i 2009 – da mange kunder fra IKEA Århus’ naturligemarkedsområde vil foretrække de større varehuse med bedre indkøbsfaciliteter og parkeringsmuligheder.IKEA foreslår, at området ved IKEA Århus i Skejby bliver udlagt som aflastningsområde (jf. §5q i planloven), således at det bliver muligt at etablere et større IKEA varehus.IKEA’s ønske er at bygge et større varehus på minimum 33.000m² samt at etablere minimum1.400 parkeringspladser. Den optimale løsning for IKEA vil være et helt nyt varehus, der erplaceret som angivet på det medfølgende rids eller på en mulig alternativ grund i området.Hvis den løsning ikke er mulig, ønsker IKEA alternativt at udbygge det eksisterende varehus,som angivet i en allerede fremsendt skrivelse.4.28 Rezultat Aps v/ Frank Riedel, Glamhøjvej 36, 8220 Brabrand (Cirius253)Rezultat foreslår, at der bliver taget initiativ til at få godkendt en officiel Heliport, da antallet afhelikopterflyvninger er stigende.Rezultat peger på et område ved motorvejskrydset (den østjyske motorvej og Herningmotorvejen).4.29 Projektgruppen Grønningen v/Finn Pedersen, Rønvangen 268, 8382Hinnerup (Cirius 275)Projektgruppen Grønningen foreslår en udvikling af et nyt boligområde i den nordlige udkant afBeder – som en naturlig udvidelse af byen i denne retning. Anmodningen er vedhæftet bebyggelsesplan.Planen er udarbejdet under hensyntagen til Fulden-fredningen, som området grænser op tilmod nord. Det nye boligområde er tænkt at skulle bestå af enklaver, som tillader naturen atkomme helt ind mellem husene og bebyggelsen.Side 126 af 194

Det er intentionen, at den nye bebyggelse vil komme til at virke som en naturlig integreret delaf det nordlige Beder og dermed danne en harmonisk afslutning af byen i denne retning.4.30 Grontmij Carl Bro A/S, Dusager 12, 8200 Århus N (Cirius: 303)Grontmij Carl Bro Århus henvender sig på vegne af Lundby Køreskole v/ Claus Lundby medforslag om arealudlæg til køreteknisk anlæg på landbrugsareal umiddelbart nord for Gedingstødende op til motorvej E45 og Geding Byvej. Det drejer sig om matr.nr. 32, 7p og 7c Gedingby, Tilst, der er omfattet af kommuneplanramme 25.00.02 JO.Det anføres at:• Der findes ikke et køreteknisk anlæg i Århus Kommune til betjening af de 5.300 personerårligt, der tager kørekort – et antal i stigende udvikling.• Et køreteknisk anlæg kræver et areal på ca. 80.000 m 2• Det er ikke økonomisk muligt at placere anlægget i et erhvervsområdeDet oplyses, at Claus Lundby har indgået optionsaftale på ovenfor nævnte areal ved Geding.Det omhandlede landbrugsareal er støjbelastet fra motorvejen med mastebårede højspændingsledningergennem området. Anlægget vurderes ikke at medføre væsentlig øget støjbelastningi forhold til den nuværende støjbelastning fra motorvejen.Inden for området findes et § 3 beskyttet vandhul, og området er registreret som område medsærlige drikkevandsinteresser. Vandhullet forudsættes flyttet og reetableret inden for området.Hvis denne placering ikke er mulig, ønskes en dialog med kommunen om muligheder for alternativeplaceringer.4.31 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, Udkærsvej 15, 8200 ÅrhusN (Cirius: 325)Dansk Landbrugsrådgivning (DL) henvender sig på vegne af Lillian Kennedy og Jan Lindskow,Kølsmosevej 34, 8361 Hasselager vedrørende Beder-Bering vejen.Det anføres, at kommunen har arbejdet med forslagene linie A, B, C og D til linieføring. Detfremlagte forslag følger linie A, hvilket DL stiller sig kritisk overfor, da denne linieføring vil berøreflest mulige jordbesiddere i området. Det foreslås at arbejde videre med linie B, da dennevil• Berøre langt færre borgere samt tage trafikken fra Tranbjerg ved en forlængelse afGrønløkke Allé mod vest med tilslutning til Beder-Bering vej, før denne føres over jernbanen.Det fremføres, at de andre linieforslag ikke aflaster trafikken fra Tranbjerg.• Tage trafik fra Solbjerg og aflaste Hovvejen og Blegindvejen. Med rette tilkørsler fraSolbjerg vil Hovvejen kun skulle tage lokal trafik og Blegindvejen bliver aflastet.• Være en naturlig placering ved evt. ny Kattegat-forbindelse.Fastholdes linie A som udgangspunkt, ønskes ændret linieføring mellem Gl. Horsensvej ogSkanderborgvej nord om Ingerslev (illustreret). Dette forslag berører kun 1-2 lodsejere fremfor 6-7. Rykkes vejføringen endnu mere mod nord begrænses generne for de enkelte ejendommesudearealer m.v. yderligere, mens den kommer tættere på en industrivirksomhed påden østlige side af Kølsmosevej, som imidlertid ikke vurderes at blive generet.Side 127 af 194

4.32 Dalton Betonelementer, Borumvej 30, 8381 Tilst v/ Fabriksdirektør LailaRosendal (Cirius 343)Dalton Betonelementer (DB) udtrykker tilfredshed med, at fabriksområdet er udlagt til byvækstareal.DB ønsker at gøre opmærksom på, at de håber at kunne udvide fabriksarealet vedkøb af matr.nr. 1s mellem fabrikken og Kærsvinget eller området nord for DB. DB ønsker således,at der i planstrategien tages hensyn til udvidelse af fabriksområdet.4.33 City Ejendomme DK A/S, Kellers Hus Blok B Lejl. 1a Brejninge Strand,7080 Børkop (Cirius 345)City Ejendomme (CE) fremsætter forslag om boligbebyggelse på 5 matrikler (matr.nr. ikke opgivet)beliggende ved Randersvej/Malmøgade/Kalmargade. Projektet er tidligere blevet afvist.CE ønsker opførelse af karrébebyggelse eller evt. punkthuse, arkitektonisk tilpasset området.CE fremfører, at de eksisterende ejendomme i området er i dårlig stand. En realisering af projektetvil derfor løfte området.4.34 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius347)Arkitektfirmaet H. Thule Hansen (AHTH) henvender sig på vegne af Ethelberg Proces, Ingerslevvej68, 8361 Hasselager v/ Ole Ethelberg med anmodning om, at en del af ejendommenmatr.nr. 14a, Malling By, Malling udlægges til skovrejsning og boligformål.Det drejer sig om 8,8 ha, p.t. landbrugsjord uden beplantning, omfattet af kommuneplanramme36.00.01 JO. Området er påvirket af trafik- og virksomhedsstøj, da det ligger mellem Odderbanenog Bredgade og har derudover Genbrugsstationen ved Nymarken som nabo modnord.AHTH foreslår en bebyggelsesprocent på 15 % med lavenergihuse i storparceller. Vejbetjeningsker fra Bredgade. AHTH anfører, at en skovby vil understøtte den grønne kile mellem Bederog Malling.Den grundlæggende idé er, som vist på den medsendte illustrationsplan, at give arealerne envæsentlig betydning i forhold til den grønne kile og dermed skabe en markant overgang mellemMalling By og landskabskilen mellem Beder og Malling.I området foreslås etableret skovbeplantning. Sammen med de viste søer, herunder størreregnvandsbassin, der også kan betjene byområdet mod syd, kan der skabes et område medgode rekreative muligheder og et alsidigt natur- og dyreliv.I skovbeplantningen etableres udhulinger til storparceller for boligbebyggelser, hvor forskelligeboligbyggeformer er mulige. Vejbetjeningen sker fra Bredgade via ny stamvej, der gives karakteraf skovvej. I området etableres stier med forbindelse til kollektiv trafik og byens stinet.4.35 Plusform arkitekter maa, Mejlgade 16, 8000 Århus C (Cirius 349)Plusform arkitekter (PA) henvender sig på vegne af Erik Graarup og Accept Byg A/S med forslagtil ny boligbebyggelse/ blandet bolig/erhverv som afrunding af eksisterende bebyggelseved Mejlbyvej i Egå, ned mod Grenåvej (som vist på medfølgende skitse).Arealet er på ca. 60.000 m2 beliggende i sydlige del af Gl. Egå på begge sider af Mejbyvej.Arealet er i landzone og består af matr.nr. 11h, 11ek, 11dy og 3ga Egå by, Egå, og er omfattetaf delområde 28.00.01 JO samt 28.00.02 NA.Side 128 af 194

Det anføres, at et kommende boligområde vil kunne benytte eksisterende vejnet og kollektivtransport, og at det ligger inden for eksisterende forsyningsområder.Det anføres endvidere, at anvendelsen er helt i tråd med principperne om bæredygtig byudviklingmed tæthed, blandede anvendelser og lokal service.Området er beliggende inden for et område, hvor der ikke er særlige drikkevandsinteresser.4.36 Plusform arkitekter maa, Mejlgade 16, 8000 Århus C (Cirius 351)Plusform arkitekter henvender sig på vegne af Nordland Invest ApS, Kontoret, Store Torv 7,8000 Århus C med forslag til ændret anvendelse/omdannelse af den sydlige del af områdetmellem Nordlandsvej-Thorsøvej og Grenåbanen, idet erhvervsområdet ved Arresøvej er udpegetsom et omdannelsesområde i Kommuneplan 2001.Området er ca. 58.000 m2, privatejet, beliggende i rammeområde 15.05.08 ER og omfattermatr.nr. 31eæ, 31ff, 31ev, 31ex, 31ey, 31ez, 31fd, 31fc, 30ac, 30ab og 30ah Vejlby by, Ellevang.Områdets grænser op til lokalplan 716 Ungdomsboliger i Vejlby Risskov og standsningsstedetThorsøvej på Grenåbanen. Ca. 60 % af området er ubenyttet. Der er vedlagt kort og foto(med illustration af områdets nuværende tilstand).Nordland Invest disponerer over halvdelen af området. Øvrige ejere skulle angiveligt være interesseredei omdannelse.Området, der foreslås omdannet, vurderes som værende et hensygnende erhvervsområde –idet ca. 60 % af området er ubenyttet med dårlig og forfaldne bygninger, eller til salg.Med vedtagelsen af lokalplan nr. 716, som udlægger naboområdet til ungdomsboliger, er derallerede taget hul på en omdannelse.Der argumenteres for, at realiseringen af ungdomsboligerne vanskeliggør udnyttelse af områdettil virksomhedstyper i klasse 2-4 som anført i kommuneplanen, og ønsket om blandet boligog erhverv i klasse 1-2 vil være mere hensigtsmæssig og i øvrigt fremme omdannelsen af erhvervsområdetved Arresøvej på den anden side af Grenåbanen. PA udtrykker mulighed for, atgrundejere i området kan bidrage til evt. investeringer i planlægning og infrastruktur via udbygningsaftale.Konkret anføres,• At området har mistet sin betydning som dynamisk erhvervsområde.• At området på sigt kan omdannes til et nyt byområde med lokale arbejdspladser ogblandede boligtyper i sammenhæng med eksisterende service-, kultur- og fritidstilbud inærområdet.• At området er beliggende ved standsningsstedet Thorsøvej, som på sigt evt. kan bliveudvidet med letbanetrafik.• At der ikke er særlige drikkevandsinteresser i området.Der ønskes en ændret ramme til område til blandede bolig- og erhvervsformål eller alternativttil byomdannelsesområde med mulighed for overgangsordninger for miljøbelastninger jf. planlovensbestemmelser for byomdannelse.Side 129 af 194

4.37 Jysk Boligudvikling ApS v/ Michael Eberhard, Langelandsgade 125, 8000Århus C (Cirius 371)Jysk Boligudvikling (JB) har i samarbejde med NIRAS Konsulenterne udarbejdet et idéoplæg,der kan danne grundlag for udviklingen af en ny ”landsby i byen” ved Brendstrup, nordvest forÅrhus.Efter JB’s opfattelse er det et unikt forslag, som kan indgå i den endelige planstrategi. Stort setalle lodsejere i området er begejstret for idéen. Der er underskrevet en optionsaftale, der indebærer,at ”landsbyen” kan realiseres uden problemer, når det planlægningsmæssige grundlagforeligger.Idéoplæg og optionsaftale er vedlagt høringsbidraget.Efterspørgslen på nye attraktive boliger i landlige omgivelser nær de større byer er stor.En sådan mulighed for at efterkomme denne efterspørgsel findes i Brendstrup. Arealet liggermellem 2 karakteristiske landskabsstrøg, der gør det muligt at fastholde 2 grønne kiler i stedetfor én og samtidig skabe perfekte rammer for ”landsbyen”.”Landsbyen i byen” omfatter et areal på ca. 70 ha. Intentionen er, at byen skal indeholde ca.800-900 boliger, opført som lavenergihuse i max. 2 etager, med en bebyggelsesprocent på ca.25-35.Der anmodes på den baggrund om, at Brendstrup-perspektivarealet i Kommuneplan 2001 forbliversom et byvækstområde.Efterfølgende er der den 30. januar 2008 fremsendt yderligere materiale. Jysk Boligudviklinghar i samarbejde med NIRAS konsulenterne udarbejdet et tillæg, der beskriver mulighedernefor at knytte den nye landsby sammen med de omkringliggende områder – med nye sti- ogcykelforbindelser til blandt andet Skejby Sygehus og Lisbjerg, som illustreret på de medsendteskitser.4.38 Aktiv Gruppen Holding A/S v/ Peter Dissing Møller, Kokholm 3, 6000Kolding (Cirius 375)Aktiv Gruppen Holding (AGH) gør indsigelse imod, at området vest for Det nye Universitetshospitali Skejby er udlagt til en stor grøn kile. Visionen BRENDSTRUP PARKBY er således ikkemuliggjort i forslag til Planstrategi 2008.Denne disponering kritiseres. Der anmodes om, at såvel denne disponering og visionen bagBRENDSTRUP PARKBY begge offentliggøres i den forestående offentlige debat om Forslag tilKommuneplan 2009.I henhold til indstilling af 13. juni 2007 til Århus Byråd ønsker AGH særligt at fremhæve og citerefølgende:”Det har samtidig været centralt, at byudviklingsmodellen skulle fremme en bæredygtig udvikling.I den forbindelse har et afgørende hensyn været, at den fremtidige byudvikling ikke måmedføre en tilsvarende øget trafikmængde. Dels af hensyn til fremkommelighed, dels af hensyntil energiforbrug, CO 2 -udledning og luftforurening. På denne baggrund er der lagt vægt påsammenhængen mellem den fremtidige byudvikling og især udviklingen af kollektiv trafik –først og fremmest nærbane og letbane nettet.” Side 6 5. afsnit.Side 130 af 194

Hovedmålsætninger er blandt andet: ”at der skal skabes mere natur og borgerne skal haveadgang til et sammenhængende net af stier ligesom friluftsmuligheder omkring eksisterendeog nye byer skal fremmes.” Side 7 sidste afsnit.”På trafikområdet sigter planstrategiforslaget især mod at skabe sammenhæng mellem byudviklingog infrastruktur. Et centralt tema er styrkelsen af den kollektive trafik især nær- og letbanenettet af hensyn til trængsel og miljø.” Side 8 4. afsnit.”Et vigtigt formål med høringsforløbet er at fremkalde synspunkter og debat vedrørende deoverordnede strategier for Århus Kommunes fysiske udvikling over en lang årrække, som planstrategiforslagetlægger op til”. Side 11 4. afsnit.AGH anfører, at der i den seneste tid i såvel Århus som andre byer har været stor fokus på”Barcelonamodellen” – baseret på en byudvikling, der sikrer en tæt geografisk sammenhængmellem bolig og arbejde/erhverv/indkøbsmuligheder. Dette giver et stærkt begrænset behovfor transport i forhold til tidligere tiders ”sovebyer”. Barcelonamodellen lever i et og alt op tilmålsætningerne i forslag til Planstrategi 2008.Med den foreslåede placering af BRENDSTRUP PARKBY på arealet umiddelbart vest for det nyesygehus ligger byen meget tæt på den største arbejdspladsudbygning i Århus Kommunes historie.8-10.000 arbejdspladser og på sigt lige så mange familier.Arealet ligger endvidere tæt på letbanen, der ikke føres til Tilst eller Viborgvej.Efter foretræde i Teknisk Udvalg har AGH for at sikre den størst mulige variation og sammenhængskrafti området gennemført møder med en række aktører – for at undersøge mulighedernefor en samarbejdsaftale/rådgivningsaftale for området. Alle har udtrykt sig positivt overforprojektet. Således har der været kontakt til:Boligrådgivningen for Seniorer v/Bjarne FriisFokus på overordnet planlægning/-layout og detailindretning af såvel lejer- som ejerboliger forseniorer. Herunder lokalcentre med fokus på vinderforslaget i arkitektkonkurrencen om fremtidenslokalcenter – Promenaden.Århus Kommunale Værker v/Bjarne Munk JensenFokus på optimering af såvel fjernvarmeleverancer som affaldshåndtering-/sug.Mulighed for udlæg af delområde til eksperimentel bebyggelse med fokus på nye måder atkonstruere, distribuere og levere fjernvarme på – evt. i samarbejde med Århus Universitet.Boligforeningen Århus Omegn v/Leif JensenFokus på at skabe et godt bomiljø både som støttet og ustøttet udlejningsbyggeri. Stort indbliki løsning af problematikker i den almene boligsektor såvel bebyggelsesmæssigt som beboermæssigt.AGH oplyser, at en af de store jordejere i området, Brendstrupgaard I/S v/ Michael Nielsen,har ønsket at udtræde af projektet. Michael Nielsen har overdraget forhandlingsretten på projektettil AGH. Det vil således være LTF Invest ApS v/ Jørn Tækker og AGH, der står for gennemførelseaf projektet med rådgivergruppe, bestående af Ingeniørfirmaet Tækker og ArkitektfirmaetHune & Elkjær.Side 131 af 194

4.39 Jytas A/S v/ Christian Torp, Århusvej 211, P.O. Boks 89, 8464 Galten(Cirius 377)Jytas A/S anmoder om, at matr. nr. 12 g Egå udlægges til boligformål. Skitseprojekt er medsendt.Der er indgået optionsaftale med ejeren.Det anføres, at der ved en udbygning af området mellem Grenåvej og Egå vil kunne opnås ennaturlig sammenhæng mellem det nuværende byområde og gymnasiet.Området vil kunne trafikbetjenes fra Kringelvej eller fra Øsselbjergvej, og der kan ske tilslutningtil det eksisterende stisystem.4.40 Jytas A/S v/ Christian Torp, Århusvej 211, P.O. Boks 89, 8464 Galten(Cirius 379)Jytas A/S anmoder om, at matr. nr. 8g og 1a Fastrup, i alt ca. 64.000 m 2 udlægges til boligformål.Skitseforslag er medsendt. Der er indgået optionsaftale med ejeren.På 8g tænkes opført 16 dobbelthuse i landbymiljø, og på 1a 32 parcelhuse, svarende til Højlundparken.Begge bebyggelser vil være placeret i et atrraktivt landligt miljø med udsigt tilSolbjerg Sø og åbne marker.Det anføres, at Højlundparken aldrig har fået en naturlig afslutning. Det foreliggende projektfærdiggør denne bebyggelse med respekt for, at der ikke sker sammenbygning med landsbyenFastrup. Projektet kan reduceres, således at kommunens afstandskrav til landsbyen overholdes.Området nord for Fastrupvej (8g) er udformet med et gadeforløb, der indikerer et landsbymiljø.Bebyggelsen er udformet, så det giver en naturlig afslutning af Solbjergs vestlige del.I forbindelse med bebyggelsens udformning er det nuværende trafiksystem med fordelingsveje,boligveje og stier fortsat. Indkørsel til ”landbyen” sker via Lykkegårdsvej. Der er busvendepladsmellem det kommende boligområde og den nuværende bebyggelse.Vejforbindelsen til Århus og de mange arbejdspladser i industriområderne i Viby og Holme skervia Gammel Horsens Landevejen, hvor der er god plads.Cykel- og gangstiforbindelsen mellem Fastrup og busholdepladsen vil blive bevaret, og stienbelyst i forbindelse med byggemodningen.Der skulle ikke være kapacitetsproblemer på skolen. Og Jytas er vidende om, at kommunenp.t. arbejder på en løsning af daginstitutionspladser i Solbjerg.Jytas konkluderer, at forslaget indebærer:• At der sikres boligmuligheder for folk, der arbejder i Sydbyen med hurtig transport tilarbejdsstedet.• At der lukkes et ”hul” i bebyggelsen Højlundparken, som får en naturlig afslutning.• At landsbyen Fastrup sikres landbymiljøet ved overholdelse af den af kommunen fastsatte”grønne kile”.• At der skabes et landligt miljø med landsby-bebyggelsen, som overgang mellem by ogland.• At der er nærhed til offentlig transport.• At området er forsynet med institutioner.• At der skabes et kreativt boligområde med udsigt og miljø til fornuftige priser i kommunensrandområde.Side 132 af 194

4.41 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse v/ Claus Christensen, Postboks75, 8330 Beder (Cirius 401)Dansk Center for Jordbrugsuddannelse (DCJ) har en række forslag og inputs i forhold til denendelige vedtagelse af Planstrategi 2008 og den efterfølgende Kommuneplan 2009:Perspektivområde i MallingDet foreslås, at DCJ’ ejendom i Malling – der omfatter matr. nr. 4v, 4ag, 4a, 4ae og 4az - udpegestil byvækstområde med henblik på eventuel senere overførsel fra landzone til byzone ogmed mulighed for boligbyggeri.Forslaget skal ses på baggrund af, at DCJ i løbet af nogle år forventer og håber at kunne nedlæggeskolens afdeling i Malling for at koncentrere skoledriften i Beder og evt. på andre af skolensafdelinger. De omtalte arealer omfatter kun i begrænset omfang produktionsjord, idet detmeste af arealet i dag omfatter undervisningsbygninger, kostskole, driftsbygninger og park.En overførsel fra landzone til byudvikling vil skabe mulighed for at skabe et sammenhængendebolig-/institutionsområde på Starupvej i tilknytning til det nye boligområde, som er under byggemodningøst for skolen. Samtidig vil der i Malling kunne opnås en væsentlig miljømæssiggevinst, såfremt skolens landbrugs- og hesteaktiviteter blev flyttet til anden lokalitet. For skolenvil en flytning til gengæld kun være realistisk, såfremt afdelingen kan afhændes uden landbrugspligtog med mulighed for, at arealet blandt andet kan udnyttes til boligbebyggelse.Mulighed for erhvervsskolebyggeri på jordene ved VilhelmsborgI forbindelse med overvejelserne om salg af afdelingen Malling indgår forskellige løsninger iforhold til etablering af erstatningsfaciliteter for det, der i dag ligger i Malling. I den sammenhængogså indledende overvejelser på DCJ om sammen med Vilhelmsborg og i tæt samarbejdemed Århus Kommune at skabe muligheder for at etablere et ”grønt” uddannelsescenter påVilhelmsborgs jorder, blandt andet indeholdende undervisnings- og praktikfaciliteter inden forhesteområdet.DCJ foreslår derfor, at der i den kommende kommuneplan skabes planmæssige mulighederfor, at et sådant projekt kan realiseres.Forbindelsesvej mellem Beder og BeringLinieføringen af den planlagte forbindelsesvej ser på de kendte forslag ud til enten at gå megettæt på DCJ’s ejendom, Bredballegård, eller at gå hen over denne.Der opfordres derfor til, at der ved den endelige projektering af forbindelsesvejen tages hensyntil skolens afdeling, herunder de driftsmæssige forhold på landbrugsejendommen samtmuligheden for evt. at udvide driftsbygningerne på gården.Samtidig opfordres til, at der tages hensyn til planerne om at lokalisere på Vilhelmsborgs jorder– således at der evt. skabes muligheder for trafik med landbrugsmaskiner mellem Bredballegårdog kommunens jorder på Vilhelmsborg ved anlæg af forbindelsesvejen. Såfremt projektether gennemføres, vil det være særdeles hensigtsmæssigt med en ”transportkorridor”, delsfor at undgå landbrugstrafik på offentlig vej, dels for at afkorte afstanden mellem de to lokaliteter.Mulighed for byggeri på skolens areal mellem Odderbanen og OddervejSåfremt arealet i Malling frasælges, kan det blive nødvendigt at inddrage skolens areal, matr.nr. 1ø Vilhelmsborg Hovedgård, til opførelse af drifsbygninger, fx hestestalde, ridehal m.v.Side 133 af 194

Skulle der være planmæssige restriktioner, som hindrer dette, anmoder DCJ om, at disse ophæveseller ændres – så byggeri af den nævnte karakter bliver muligt efter regler om byggeri ilandzone.Udvikling i Århus nordI forbindelse med en forestående fusion mellem DCJ og Vejlby Landbrugsskole i Risskov kanopstå behov for udflytning fra Vejlby Landbrugsskoles nuværende ejendomme på Tretommervej.I den forbindelse anmoder DCJ på vegne af den nye, fusionerede skole om, at der i kommuneplanensikres mulighed for at etablere erhvervsskolebyggeri i Århus Nord omkring LandbrugetsRådgivningscenter og Vejlby Landbrugsskoles ejendom i trekanten mellem Udkærvejog Herredsvej.På det overordnede plan foregår i øjeblikket principielle overvejelser mellem landboforeningenLandbo Midt Øst, Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby, Agri Tech, Århus Universitet, DanskJordbrugsforskning og DCJ/Vejlby om evt. etablering af et fælles kombineret rådgivnings-,udannelses-, forsknings-, og videncenter inden for jordbrugsområdet. Etableringen vil i så faldformentlig skulle ske i forbindelse med Landbo Midt Østs kommende landbrugs- og rådgivningscentertæt ved motorvejene i området eller i tilknytning til det eksisterende LandbrugetsRådgivningscenter.4.42 Vejlby Landbrugsskole v/ Thomas Bent Andersen, Tretommervej 31,8240 Risskov (Cirius 473)Det anføres, at Vejlby Landbrugsskole siden skolens oprettelse har ligget på adressen Tretommervej31. Herudover råder skolen over bygninger på Agerbæksvej. Landbrugsskolen er idag en af Dammarks største og har specielt uddannelsen af voksne på uddannelserne til Driftsleder/Agrarøkonomsamt Jordbrugsteknologi som kerneområder. Skolen har et årligt elevtal pågodt 200.Udvidelsesmulighederne i området ved Tretommervej er udtømt. Skolen har derfor som enstrategisk beslutning omkring 1985 købt et areal på Herredsvej i Skejby. Dette areal indgår idag i de planer, der er for udvidelsen af Det nye Universitetshospital i Skejby med følgevirksomhederog de påtænkte vejanlæg.Århus er centrum for flere videnvirksomheder inden for landbruget med Landscenteret Agro-Tech, Det Jordbrugsfaglige Fakultet/Århus Universitet samt Vejlby Landbrugsskole som de væsentligste.Hertil kommer tilknyttede fødevarevirksomheder som f.eks. Danisco og Arla. Senester Århus-Hadsten Landboforening blevet en del af Landbo MidtØst, der planlægger et stort rådgivningscenteri Søften/Skejby-området.Vejlby Landbrugsskole ser store muligheder for et videns- og kompetencecenter i områdetimellem Skejby, Ny Mølle og Søftenvejen og perspektiver i dannelsen af et netværk imellem denævnte virksomheder – hvor uddannelse, rådgivning og forskning samles.Det understreges, at såfremt disse idéer og visioner skal sikres, er det vigtigt, at der i områdetsikres muligheder for arealer til byggeri af rådgivningsvirksomhed og uddannelsesinstitutionmed tilhørende faciliteter. Intentionerne underbygger de visioner, Århus har som en stærk uddannelsesbyog centrum for videnvirksomheder.Endelig anføres, at Vejlby Landbrugsskole fra 1. januar 2008 fusionerer med Dansk Center forJordbrugsuddannelse, og danner således en meget stærk enhed – der fremover stort set haralle uddannelser inden for de grønne områder fra grunduddannelsen til jordbrugsteknologi.Side 134 af 194

4.43 Dansk Landbrugsrådgivning v/ Frank Bennetzen, Landscenteret, Udkærsvej15, 8200 Århus N (Cirius 432 og 527)Dansk Landbrugsrådgivning (DL) har sat sig ind i forslag til Planstrategi med henblik på at vurderemulighederne for en fortsat udvikling af Landscentret og tilhørende datterselskaber, somalle er placeret på Udkærsvej i Skejby. Her drives Landscentret, som er et videns- og udviklingscenterfor Dansk Landbrugsrådgivning, det nyetablerede GTS-institut – AgroTech og KoldkærgårdKonferencecenter. Godt 600 medarbejdere er beskæftiget på Udkærsvej. I 2007 og2008 udvides med nye faciliteter på både Udkærsvej 15 og 22.Dannelsen af det ny Århus Universitet med integration af Danmarks Jordbrugsforskning givernye perspektiver for at udvikle en stærk videns- og kompetenceklynge for jordbrug og fødevareri Århus/Skejby området. Det nye AgroTech, som er et institut for Jordbrugs- Fødevareinnovationbliver en central spiller og giver utvivlsomt gode muligheder for at skabe vækst i områdetinden for denne sektor. Og aktuelt pågår der drøftelser med andre centrale aktører indenfor rådgivnings- og undervisningssektoren om at udvikle en endnu stærkere videns- og kompetenceklyngefor jordbrug og fødervarer i Århus området.I forlængelse af planstrategiens udlægning af Skejby-kilen som grøn kile ønsker DL en drøftelseaf Landscenterets udviklingsmuligheder. Udlægget af kilen omfatter områderne, hvor DL’svirksomheder og datterselskaber er placeret – og hvor DL har planer om fortsatte udvidelser.Det anføres, at Landscentret sammen med Koldkærgård ejer 110 ha, hvoraf kun en mindre deler omfattet af lokalplan for erhvervsudvikling.Endelig gøres opmærksom på, at trafikspørgsmålene ved flere lejligheder er drøftet med Vejkontoret– som har oplyst, at trafikforholdene i forhold til centrets virksomheder vil blive tilrettelagtpå en tilfredsstillende måde.Dansk Landbrugsrådgivning (DL) har senere ved brev af 12. december udbygget og konkretiseretsin henvendelse således:DL ønsker, at Århus Kommune tilgodeser DL’s og fleres planer om at etablere en videns- ogkompetenceklynge for jordbrug og fødevarer, AgroFood Park Skejby (AFP) ved at udlægge detomhandlede areal til erhvervsudvikling. AFP ønskes placeret i den grønne kile ved Skejby i tilknytningtil Landscentret og Koldkærgård.DL gør derfor indsigelse mod, at perspektivarealet i det pågældende område udgår. Der anmodesom, at området udpeges til perspektivareal, der giver plads til realisering af AFP.AFP anses for at styrke jordbrugs- og fødevaresektoren og give Århus og den midtjyske regionen markant placering nationalt og internationalt på dette felt.Der er vedlagt skitse over placering af klyngerne. Der anmodes om, at Århus Kommune tagerstilling til, om vejtilslutningerne til AFP fra Herredsvejs forlægning samt Motorvejen vil kunnebære den øgede trafik som følge af, at de påtænkte virksomheder og institutioner er landsdækkende.BaggrundDanmark eksporterer allerede, men skal især fremover eksportere viden og teknologi inden forfeltet af jordbrug og fødevarer. Derudover betyder udviklingen mod færre højtspecialiseredeproduktionsenheder et voksende behov for ny viden og teknologi – hvilket også stiller øgedekrav til forskning, uddannelse og videnspredning på jordbrugs- og fødevareområdet.Ny Århus Universitet omfatter blandt andet det tidligere Danmarks Jordbrugsforskning, hvilketgiver øgede muligheder for at gøre Århus-området til en stærk spiller for forskning og uddan-Side 135 af 194

nelse inden for landbrug, fødevarer og sundhed. Derudover har Landscentret i sommeren 2007etableret et GTS-institut (godkendt teknologisk service) for jordbrugs- og fødevareinnovation –AgroTech A/S – som er det første GTS-institut uden for København.Perspektiver og indholdVisionen om AFP passer sammen med fremtidsplaner for erhvervsudviklingen i den midtjyskeregion, hvor der satses særligt på fødevarer. Derudover vil AFP skulle arbejde med bioenergiog miljøteknologi.Visionen og perspektiverne er drøftet uforpligtende med blandt andet Århus Universitet, Ingeniørhøjskolen,Vejlby Landbrugsskole og Dansk Landbrugsrådgivning repræsenteret ved LandboMidtØstog Landscenteret. Der er identificeret 11 mulige virksomheder og institutioner, hvornærhed til hverandre spiller en stor rolle. Der er kun i begrænset omfang sat navne på, da oplæggetikke har været forelagt alle berørte parter. Derudover bør også tages højde for, at derover de næste 15-20 år vil ske en udvikling med muligheder, som ikke fremstår på nuværendetidspunkt.De 11 mulige virksomheder og institutioner er kort refereret:1. Udvidelse af Landscenteret.2. Udvidelse af Koldkærgård Konferencecenter.3. AgroTech A/S.4. Regional Rådgivningsvirksomhed – de ca. 40 landbrugsrådgivningscentre vil i de kommendeår fusionere til større enheder. LandboMidtØst er resultat af en af fusionerne iDansk Landbrugsrådgivning.5. Forskerpark – etableres i samarbejde med AgroBusiness Park i Foulum og Incuba SciencePark ved Skejby Sygehus.6. En uddannelsesinstitution – Vejlby Landbrugsskoles arealer ved Skejby, som var påtænkttil udflytning af skolen, vil blive gennemskåret af Herredsvejs forlægning. VejlbyLandbrugsskole fusionerer med Dansk Center for Jordbrug til Jordbrugets Uddannelsescenter,Århus, som vil kunne have fordel af en placering i AFP.7. Ingeniørhøjskolen – en ingeniørfaglig klynge inden for jordbrugsteknologi og agrosektoren.8. Nationale brancher og videnscentre.9. Projekthotel – til innovationsprojekter fra virksomheder inden for AFP eller egentlige fødevarevirksomheder,til specialestuderende eller erhvervsph.d.’er inden for fødevarer,bioenergi eller miljøteknologi.10. Erhvervshus for en række små og mellemstore virksomheder.11. Offentlige virksomheder – eksempelvis fødevarekontrol.4.44 Mazanti-Andersen, Korsø Jensen og Partnere v/Birgitte Refn Wenzel, St.Kongensgade 69, 1264 København K (Cirius 421)Mazanti-Andersen, Korsø Jensen og Partnere (MKP) henvender sig på vegne af Invita Køkkener,Agerøvej 27, 8381 Tilst med forslag om, at det nuværende rammeområde 25.04.02 ER,herunder matr. nr. 16f, udpeges som aflastningsområde med henblik på etablering af størreudvalgsvarebutikker. Det bør i Planstrategien tilkendegives, at der arbejdes hen imod et landsplandirektivherfor.Subsidiært ønskes området udlagt til bydelscenter ved ændring af kommuneplanen. Forslagenebunder i ønsket om mulighed for etablering af udvalgsvareforretning med salg af køkkenelementer.Der er allerede flere af slagsen i området, hvilket medvirker til at købere letterekan orientere sig om markedet. Den pladskrævende butik vil desuden generere meget trafikved en placering i Århus by.Side 136 af 194

Der gøres opmærksom på, at MKP ikke har forholdt sig til Arne Ladefogeds ansøgning om byggeripå Agerøvej 31, Tilst. Der kan senere komme bemærkning hertil.4.45 Cewe Color Danmark ApS, Segaltvej 16, 8541 Skødstrup (Cirius 437)Cewe Color Danmark ApS ønsker følgende matr.nr. inddraget i kommuneplanen til boligformål:Matr.nr. 7h, 6b og 6d alle Segalt, Skødstrup. Beliggende på henholdsvis Segaltvej 397, 16 Aog 16, 8541 Skødstrup.4.46 Holmsø Huset A/S v/ Anders Jørgen Sønderstrup, Håndværkervej 7,9690 Fjerritslev (Cirius: 451)Holmsø Huset A/S ansøger om, at ejendommen Beder Landevej 103a udlægges til boligformål.Ejendommen er beliggende mellem Beder og Malling med direkte forbindelse til eksisterendebebyggelse i Beder. Ejendommen omfatter 9 ha, matr.nr. 5ag og 5as begge Beder by. Ejendommenfungerer p.t. som landbrugsejendom.Det anføres, at bebyggelse af arealet ikke vil betyde, at Beder/Malling vokser sammen. Projektetomfatter boliger til åben/lav og tæt/lav med senere tilknyttet arkitektfirma til at sørge foroptimal udnyttelse af ejendommen og tilpasning til eksisterende bebyggelse. Der er indgåetoptionsaftale om erhvervelse af ejendommen.4.47 Plusform Arkitekter v/ Søren Poulsen, Mejlgade 16, 8000 Århus C (Cirius:453)Plusform Arkitekter henvender sig på vegne af Ole Juhl Hansen, Visbjergvej 1, 8320 Mårsletmed forslag til byafrunding ved Hørretvej-Visbjergvej i Mårslet.Arealet omfatter matr.nr. 8cb, 29a, 31b, 31a, 30d og 8eh Mårslet by, Mårslet, samt en del af1e Vilhelmsborg Hdg. Mårslet. Arealet er omfattet af kommuneplanrammerne 32.01.03 NA oger delvis byzone og delvis landzone, samt delvis kommunalt og privat ejet.Området foreslås udlagt til åben/lav boligbebyggelse med ca. 24 parceller. Forslaget omfatterbebyggelsesplan (illustreret i bilag) med disponering af veje, som forbedrer vejtilslutning afVisbjergvej/Hørretvej med større oversigtsarealer, og giver de 3 nuværende ejendomme medvejadgang direkte til Hørretvej alternative vejadgange til nye boligveje.Området er i dag husdyrfrit, hvorfor der ikke vil opstå miljøkonflikter med eksisterende produktionslandbrug.Der skulle ikke være særlige drikkevandsinteresser i området, da det er beskyttet af et stortlerlag. I øvrigt vil der blive tinglyst forbud mod anvendelse af pesticider.4.48 Reitan Boligudvikling A/S v/ Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97, 3.,8000 Århus C (Cirius: 455)Reitan Boligudvikling (RB) ønsker inddragelse af en del af ejendommen Krekærvej 20, 8340Malling til boligformål. Ejendommen fungerer p.t. som landbrug og omfatter del af matr.nr. 1cKrekær By, Malling, stort ca. 11 ha.Området ligger inden for det udpegede Ny By Malling område i direkte forbindelse med fredsskov(illustreret på bilag). Området ønskes udnyttet til blanding af åben/lav og tæt/lav bolig-Side 137 af 194

ebyggelse. Årstiderne Arkitekter er valgt til opgaven med udformning af en planlægning, somsikrer, at ejendommen indgår som en del af en samlet helhedsplan.RB er i dialog med nærmeste grundejere om samlet løsning, der forventes fremsendt i løbet afnovember 2007.4.49 Reitan Boligudvikling A/S v/ Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97, 3.,8000 Århus C (Cirius: 456)Reitan Boligudvikling ønsker inddragelse af del af ejendommen Storring 15a, 8462 Harlev tilboligformål. Ejendommen er beliggende i den sydlige del af Lillering og fungerer p.t. som landbrug(illustreret på bilag). RB ønsker inddragelse af ca. 10 ha til blanding af åben/lav ogtæt/lav boligbebyggelse, som bidrager til fortsat udvikling i Lillering. Og det anføres, at der ikkei dag er ledige arealer til boligudvikling.Årstiderne Arkitekter skal stå for udarbejdelse af helhedsplan m.v.4.50 Reitan Boligudvikling A/S v/ Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97, 3.,8000 Århus C (Cirius: 457)Reitan Boligudvikling (RB) ønsker inddragelse af del af ejendommen Krekærvej 10/20, samtdel af ejendommen Bredgade syd, 8340 Malling til centerformål.Ejendommene er landbrugsejendomme med facade mod Oddervej, samt umiddelbart ved densydlige indkørsel til Malling (illustreret på bilag). Der argumenteres for, at der ved udbygningaf den nuværende rummelighed til boligbyggeri, vil Malling være underforsynet med dagligvarebutikker.RB ønsker, at området udpeges til bydelscenter med rummelighed til henholdsvis dagligvarebutikop til 1.000 m 2 , samt fuldsortimentsbutik op til 3750 m 2 . Området vil kunne betjene borgerei den nye Malling. RB’s påtænkte projekt udnytter det samlede areal for ejendomme påca. 14.000 m 2 til bydelscenter, bestående af dagligvarebutikker og mindre servicebutikker.Årstiderne Arkitekter vil blive benyttet til planlægningsopgaven.RB er i dialog med Malling Fællesråd og vil vende tilbage med fællesrådets indstilling til projektetsamt plan for fremtidigt samarbejde med dem.4.51 Suhr-Group A/S v/ Jens Ole Suhr, Grønnegade 2, 8000 Århus C (Cirius467)Suhr-Group A/S (SG) anmoder om, at et areal, der er beliggende i Risskov mellem VejlbyRingvej, Gustav Holms Vej og et villaområde øst for Grenåvej, overføres fra et nuværende erhvervsområdetil et fremtidigt boligområde med mulighed for opførelse af højhusbebyggelse,jf. Århus Kommunes Højhuspolitik.Det anføres, at SG i et tæt samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema gennem en længere periodehar arbejdet med volumenstudier for arealets anvendelse, som beskrevet og illustreret idet medsendte materiale.Det samlede areal udgør ca. 110.000 m 2 , hvoraf SG’s ejerandel udgør ca. det halve. For nærværendeer der kun enkelte mindre matrikler ud over Århus Sporvejes arealer, der ikke er ejetaf SG.Side 138 af 194

SG ser frem til et konstruktivt og frugtbart samarbejde om udvikling af et af byens attraktiveudviklingsområder til boligbebyggelse.4.52 Rådgivende ingeniørfirma Vestergaard-Hansen v/ Erik Vestergaard-Hansen, Bavnegårdsvej 160, 8361 Hasselager (Cirius 471)På vegne af ejeren, Jan Laursen, fremsender Erik Vestergaard-Hansen (EVH) forslag til fremtidiganvendelse af et areal, beliggende ved Fuglekærvej i Kolt.Det drejer sig om matr. nr. 2z Kunnerup på i alt 41.994 m 2 . Grundarealet ligger uden for debyvækstarealer, der er nævnt i forslag til Planstrategi 2008.Efter EVH’s opfattelse er grundens placering ideelt til byggeri af blandt andet ældreboliger, idetarealet ligger overfor det nærliggende Lokalcenter Koltgården. Desuden ligger arealet i et naturskøntog roligt område med udsigt til marker og skov. Der henvises til den medsendte billedserie.Der er indkøbsmuligheder i nærheden og busforbindelse til Midtbyen. Samtidig liggerarealet tæt på tilkørslen til motorvejen.EVH anfører, at seniorerne er den hurtigst voksende aldersgruppe i Århus Kommune. Der vilderfor være et stigende behov for boliger til borgere fra 55 til 80 år. De kommende boliger kansåvel være ejer- som lejeboliger i ikke over 1½ plan.Grundarealet vil dog også kunne anvendes til byggeri af mindre boliger for førstegangskøbere.For tiden tales der meget om at bygge billige boliger i kommunen. Grundejeren ser meget positivtpå også at medvirke til at kunne bygge boliger til en pris, der er til at betale. For at fastholdede unge borgere i Århus Kommune – der udgør kernen på arbejdsmarkedet – er det vigtigtat kunne tilbyde boliger, som disse har råd til at betale.Endelig oplyses, at grundejeren har haft kontakt til Kolt-Hasselager Fællesråd, der har vist storinteresse for at få bygget ældreboliger og/eller billige boliger på arealet.4.53 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius475)På vegne af Poul Spliid Pedersen, der ejer ejendommen matr. nr. 9a Mårslet, anmodes om, atejendommen helt eller delvist udlægges til boligformål i form af lav boligbebyggelse.Ejendommen er på ca. 17,7 ha og er beliggende i landzone med landbrugspligt.Ejendommen er beliggende umiddelbart nord for Hørretvej og parcelhusbebyggelsen Storhøj.På ejendommen ligger en beboelsesbygning med tilhørende udhuse, med en tilbagetrukketplacering fra Hørretvej. Arealets afgrænsning er vist på det medsendte luftfoto.Terrænet er relativt kuperet. Den sydlige del af ejendommen skråner mod syd, og herfra erder en flot udsigt til det store landskab mod syd, herunder Hørret Skov. På den nordlige del afejendommen ligger en øst-vestgående lavning med en sø, der er beskyttet som § 3 område. Idet østlige skel findes markant hegnsbeplantning.I Kommuneplan 2001 er ejendommen beliggende i rammeområde 32.00.03 NA.Området vurderes som særdeles attraktivt for placering af et nyt boligområde – dels grundetden bynære placering i forhold til Skåde og den sydlige del af Århus, dels grundet de landska-Side 139 af 194

elige kvaliteter. Parcelhuskvarteret Storhøj har i dag status som et efterspurgt og attraktivtboligområde.Ejendommen påregnes at kunne vejbetjenes ved en tilslutning umiddelbart til Hørretvej.Ejerens overvejelser går på, at ejendommen som helhed kan indgå i en eventuel større byudviklingpå de sammenhængende arealer mellem Skåde by’s nuværende sydgrænse, Oddervej,Hørretvej og Storhøj. En begrænset bymæssig udnyttelse af ejendommen er imidlertid også iejerens interesse, fx som en østlig forlængelse i forhold til Storhøj.På nuværende tidspunkt foreligger der ikke oplæg til udformning af bebyggelsen. Men de foreløbigeovervejelser går på at skabe rammer for en boligbebyggelse, der særligt udnytter områdetslandskabelige kvaliteter – og gerne udvikles konceptuelt med en landlig karakter ogmed boliger opført som lavenergihuse.4.54 Arkitekthuset A/S v/ K. Rask-Pedersen, Tværgade 17, 8600 Silkeborg(Cirius 477)På vegne af investorgruppen Claus Broberg, Søren Broberg og Poul Skivesen fremsendes indsigelseimod forslag til Planstrategi 2008 for så vidt angår matr. nr. 005 1d, 005 1l, 005 1m,093 l, 093 3i og 093 4q – boligområde ved Byagervej i Beder.Det anføres, at investorgruppen i maj 2006 har overtaget de nævnte arealer med status somperspektivareal i ”Forslag til regionplan 2001. Arealerne indgik dog ikke i den endelige regionplanmed henvisning til beskyttelse af drikkevandsinteresser.På et møde den 19. september 2006 med blandt andet vicedirektør Bjarne Knudsen blev investorgruppengjort bekendt med vanskeligheden i at få medtaget arealerne i Kommuneplan2009. Denne holdning er angiveligt begrundet i, at drikkevandsspejl ikke må forefindes før 16meter under jordoverfladen. Omvendt ville det ”lette sagen”, såfremt det kunne påvises, atdrikkevandsinteresserne ikke ville lide skade ved dokumentation for et vandspejl længere nedeend 16 meters dybde.Arkitekthuset har rettidigt fremsendt en ansøgning om tilladelse til at opføre tæt lavt byggeripå arealerne. Ansøgningen var vedlagt en udførlig geoteknisk rapport fra marts 2006 samt borerapporter,udført af Carl Bro. Rapporterne dokumenterer, at der ikke er den mindste fare fordrikkevandsinteresserne, hvorfor arealerne endog er særdeles anvendelige til byggeri.Investorgruppen er derfor uforstående overfor det forhold, at arealerne ikke er indeholdt i forslagtil Planstrategi 2008 som planlagt udvidelse eller som minimum som perspektivområde.Det er magtpåliggende, at arealerne kommer med i Kommuneplan 2009. Såfremt der er nyehindringer, ønskes information herom.4.55 Ethelberg Proces v/ Ole Ethelberg, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager(Cirius 479)I samarbejde med ejeren af matr. nr. 2g Framlev, Jens Broe Andersen, fremsendes forslag til,at arealet på ca. 3,5 ha udlægges til boligformål. Der henvises til medsendte kortudsnit.Arealet er ikke udlagt til byvækstformål, men henligger i dag som græsningsareal med frugttræer.Arealet er kuperet og har Klokkebjerg med sine 51 meter beliggende i den vestlige ende.Side 140 af 194

Boligområdet vil få en meget attraktiv beliggenhed tæt ved motorvejssystemet, og i en afstandfra City, som vil medføre rimelige grundpriser. Der vil være direkte kontakt til de grønne områderomkring kirken og til den eksisterende landsby. Der foreslås en bebyggelsesprocent på25.Adgang til området kan enten ske fra Framlevvej og/eller Labing Landevej.Området skal detailplanlægges med stier og stræder, der sikrer gående sammenhæng mellemden gamle landsby og den nye landsby. Landsbyen kan måske få Klokkebjerg som et nyt byting– et fælles samlingspunkt, som et karakteristisk træk for en landsby.Endelig anføres, at det nuværende landsbysamfund vil være positive over for projektet, somvil være med til at styrke lokalsamfundet og dermed sikring af kirken og forsamlingshuset.4.56 Ethelberg Proces v/ Ole Ethelberg, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager(Cirius 480)Ole Ethelberg foreslår, at det gøres muligt at bevare og sikre ny anvendelse af nedlagt landbrugsejendomIngerslevvej 17. Konkret foreslås, at en del af de eksisterende lader og staldekan indrettes til ferieboliger/hotellejligheder.Ferieboligerne kan anvendes af turister, der har deres egen hest med, af turister som er interessereti heste eller af almindelige turister/besøgende i Århus.Forslaget er illustreret på de medsendte skitser, udført af arkitektfirmaet Ole Dreyer.Stuehuset (bygning 1) anvendes i dag til beboelse med flere lejligheder. De 2 stalde (bygning2 og 3) anvendes som hestestalde for rideklub og rideskole. Bygning 9 skal bruges til ridebane.Forslaget vil gøre det muligt at bevare ejendommen, som er fra 1877. Ejendommen har flerebygningsdele, som er værd at bevare, og flere bygningsdele som kan genskabes.Ejendommen er beliggende i Ingerslev, tæt ved motorvejen og indfaldsvejene til Århus. Desudener kommende vejforbindelse mellem Århus Syd og motorvejen planlagt med et forløb inærheden.Der påtænkes indrettet 6-12 ferieboliger i bygning 7 og 8. Det endelig antal og størrelsen fastlæggesi forbindelse med udarbejdelse af et skitseprojekt.Ejendommens friarealer er udlagt som fire rumdannelser, der afgrænses af bygningskroppenesamt beplantningen af træer og buske. Derudover er der marker, der klart defineres i forholdtil ejendommens nære uderum af beplantningen.Om de fire uderum:• Gårdspladsen – den traditionelle ankomst til landejendomme – rumligt understreget afbeplantningen omkring midten af gårdspladsen med muligheder for det uformelle mødefor ejendommens beboere og fælles arrangementer.• Haven nord for det eksisterende stuehus med frugttræer m.v. (ca. 3.000 m 2 ), som detkendes fra boliger på landet med dyrkningsmuligheder for grønsager til husholdningeneller opholdsmuligheder for beboerne.• Haven syd for ejendommen (ca. 2.500 m 2 ) – et sydvendt område med fine opholdsmulighederfor beboerne.• Ridebanen (ca. 1.650 m 2 ), der danner overgang til det åbne land.Side 141 af 194

Der er gode parkeringsmuligheder på ejendommen.4.57 Poul Hakon Poulsen (indehaver af Bedervej 136), Langballevej 24, 8320Mårslet (Cirius 487)Poul Hakon Poulsen kan varmt anbefale etablering af to nye byer i området syd for den kommendeBeder-Bering vej.Det påpeges, at der er et enkelt område i umiddelbar nærhed af Mårslet, der allerede er bebygget– som med fordel kan omdannes og inddrages til byformål.Det drejer sig om grunden Bedervej 136, der rummer et drivhusgartneri med et bebygget arealpå ca. 14.000 m 2 . Erhvervsarealet kan omdannes til et boligområde, uden at der skal inddragesnye ubebyggede arealer, og uden at forholdene omkring grundvandsbeskyttelse ændres.Arealet ligger tæt på Odderbanens eksisterende stoppested på Bedervej, og den nye endestationfor buslinie 10.En anvendelse til tæt-lav bebyggelse vil være i overensstemmelse med intentionerne i forslagtil Planstrategi om at placere nye boligområder, så de let kan betjenes med offentlige transportmidler.Arealet og den påtænkte bebyggelse er vist på det medsendte kortmateriale.4.58 Arkitektfirmaet C.F. Møller v/ Mads Møller, Europaplads 2, 11., 8000 ÅrhusC (Cirius 491)På vegne af ejeren af matr. nr. 11a Skæring, ingeniør Anders Bomholt, Egå Møllevej 21 fremsendesidéskitse med forslag til placering af boligbyggeri på arealet, idet der anmodes om at fådette areal overført fra landzone til byudviklingsformål.Det anføres, at skitsen i princippet følger ”Århus Kommune – Forslag til planstrategi SkæringVest”, 18. juli 2007.Med skitsen sigtes mod en afrunding af Skæring landsby mod syd og vest. Grundarealet, dergennemskæres af Hjortshøj bæk, opdeles i 3 bebyggelsesenheder – idet der tages hensyn tilvådområderne i tilknytning til bækken samt et åbent grønt areal som samlingssted. Landskabetskal så at sige ”sive” igennem bebyggelserne i nord-/sydgående retning.Trafikmæssigt vil der være behov for et udbygget kryds ved Egå Møllevej. P-pladserne placeresunder og i nærheden af boligen.Bebyggelserne er tænkt som et blandet område, hvor der både er villaer, dobbelthuse, punkthuse,gårdhuse og klyngehuse i 1, 1½ og 2½ etager.Grundarealet udgør ca. 150.000 m 2 . et forventet bebygget bruttoetageareal på ca. 48.000 m 2 .Boligstørrelser vil variere fra 80 m 2 til 160 m 2 .Arealet vurderes at have fine bokvaliteter, både på grund af sin placering i forhold til landskabetog på grund af de højt beliggende arealer med store udsigtsmuligheder.Side 142 af 194

4.59 TK Development A/S v/ Thorben Finnerup og Klaus Bugge Andersen,Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg (Cirius 495)TK Development peger på, at der - med baggrund i ”fordeling af antal indbyggere pr. butik/dagligvarehandels-m2 pr.indbygger” – at der synes at være belæg for at placere et nyt bydelscenteri Højbjerg-området. I Højbjerg er 3.136 indbyggere pr. dagligvarebutik, sammenlignetmed gennemsnittet for Århus Kommune på 2.794 indbyggere pr. butik.TK Development anfører, at de inden årsskiftet afslutter et projekt på hjørnet af Ringvej Sydog Bjødstrupvej – bestående af en møbelforretning, en hårde hvidevarer forretning og en køkkenforretning.Der er imidlertid en byggeret på yderligere 3.000 m 2 , som foreslås udlagt til etbydelscenter til forsyning af den lokale befolkning med dagligvarer og udvalgsvarer.Med de mange boliger under opførsel ved Finderupvej/Vestre Ringgade og de ca. 3.400 nyeboliger, der kan komme til i Åbydalen, jf. case-hæftet, ser TK Development et stort behov fordagligdagsforsyning langs Søren Frichs Vej (som vist på kortskitsen). Der vil herudover værebehov for yderligere udvalgsvarebutikker til den lokale forsyning, såsom frisører, briller, beklædning,hvidevarer.Opfattelsen er, at en udbygning af dagligvarehandlen i området desuden vil hjælpe med til atmindske trafikken i henholdsvis Midtbyen og området langs Silkeborgvej i Åbyhøj.Begge lokaliteter - i Højbjerg og ved Søren Frichs Vej - skal ses som forslag til den kommenderevision af Kommuneplan 2009.4.60 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, Udkærsvej 15, 8200 ÅrhusN (Cirius 525):Dansk Landbrugsrådgivning gør på vegne af Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige,indsigelse mod udlæg af perspektivareal på dennes arealer, matr.nr. 10a m.fl. Spørring By,Spørring. Arealerne er beliggende nord for Spørring og er i planstrategioplægget udlagt somperspektivareal fortrinsvis til boligformål.Det pågældende areal anvendes til landbrugsformål, og denne anvendelse ønskes fortsat. Deranses ikke at være et behov for at udbygge Spørring mod nord.4.61 schmidt hammer lassen, Aaboulevarden 37, 8000 Århus C (Cirius 528):På vegne af ejerne til ejendommene Høgemosevej 11 og 13, Familien Ingemann, anmodes om,at arealerne medtages til byudviklingsområde i den kommende kommuneplan.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene 8a og en del af 9a Ølsted By, Ølsted. Arealerne liggerdelvist inden for Ølsteds landsbyafgrænsning i rammeområde 36.00.06 LB og delvist irammeområde 36.00.11 JO. De dele af arealerne, som ligger i jordbrugsområdet, er udpegettil perspektivarealer. Der ønskes en ændring af landsbyafgrænsningen, så landzonearealernemedtages.De to gårde på ejendommene ønskes fjernet, da de er forfaldne, og dette vil blotlægge Høgemosevejmod øst. Der ønskes en byafrunding af Ølsted med behørigt hensyn til den planlagtefremtidige udvikling på de tilgrænsende arealer.Der foreslås en landsbybebyggelse på vejens østside, som kan afslutte landsbyen på en godmåde. Den foreslåede bebyggelse vil være en nytænkning af landsbyhuse – hvidpudsede længehusei 1½ etage. Der ønskes en bebyggelsesprocent på 30 for at sikre den intimitet, somopleves i mange landsbyer. Nogle af husene ønskes opført som dobbelthuse.Side 143 af 194

Grundet den planlagte letbane langs Høgemosevej foreslås vejbetjening af den ønskede bebyggelseøst om pågældende område med tilslutning til Landevejen og til Høgemosevej syd formatr.nr. 8a.Den resterende del af matr.nr. 9a Ølsted By, Ølsted, som er beliggende inden for perspektivarealet,forventes benyttet til bebyggelse i en senere fase.4.62 Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 530):Arkitema har henvendt sig på vegne af deres klient, ejeren af Møllevangs Allé 120, med anmodningom at etablere dagligvarebutik og boliger på ejendommen.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 117sv, Århus Markjorder.Arealet er beliggende i boligområde. Der er i området allerede etableret dagligvarebutik og andremindre butikslejemål. Der ønskes en udvidelse af det eksisterende bydelscenter, som liggeri umiddelbar nærhed på den anden side af Møllevangs Allé.Ejendommen har tidligere fungeret som tankstation med tilknyttet værksted og parkeringsanlæg.Der ønskes etableret 1.000 m 2 butiksareal i den eksisterende parkeringsbygning inkl.overdækket varegård og 12 parkeringspladser. Oven på det eksisterende bygningsanlæg ønskesetableret boliger i 4 etager – 28 2-rums boliger samt en offentlig terrasse. Projektet ersøgt tilpasset eksisterende bebyggelse med hensyn til afstandsforhold, indbliksgener og skyggeforhold.Der etableres yderligere parkeringspladser. De eksisterende vejadgangsforhold anvendes.4.63 Arkitektfirma Ebbe Schmidt Nielsen Aps, Adelgade 21, 1., 9500 Hobro(Cirius 532):På vegne af ejeren af Mundelstrup ”gammel” kro, Gl. Viborgvej 23, ansøges om, at en resterendedel af ejendommen overføres til byzone fra landzone.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 4 e Mundelstrup, Fårup.Der søges om udstykning til erhverv..Området skal ses i forbindelse med det eksisterende område omkring kroen, der er udlagt tildette formål. Såfremt hele området ikke kan udlægges til erhverv, ønskes en del af områdetudlagt til erhverv.4.64 X-PO Arkitekterne, Hattemagertoften 115, 8270 Højbjerg (Cirius 539):X-PO Arkitekterne har fremsendt forslag til overdækning af Banegraven. Ifølge forslaget pegesder på erhverv, boliger og udvidelse af Bruuns Galleri.4.65 Advokathuset Eegholm A/S, Kampmannsgade 12, Box 119, 7400 Herning(Cirius 540):Advokathuset ansøger på vegne af Famtex og CMS, Kolding ApS (i det følgende benævnt CMS)om tilladelse til etablering af møbebutik på matr. nr. 54 Tilst by – med adresse på Viborgvej350.Side 144 af 194

Ejendommen, der udgør et samlet areal på 26.554 m 2 , tilhører virksomheden Koch Biler A/S.Der er indgået aftale mellem CMS og Koch Biler om, at CMS skal erhverve et delareal på ca.9.000 m 2 af ejendommen med henblik på opførelse af en møbelforretning med et bruttoetagearealpå minimum 5.000 m 2 . Dette delareal er orienteret mod Viborgvej, hvor der kan etableresgod tilgængelighed med begrænsede transportafstande for alle trafikarter.Ejendommen er i dag beliggende i delområde 25.03.11 ER i Kommuneplan 2001 – der er udlagttil erhvervsformål. I området er der således ikke – bortset fra butikker til lokalforsyningmed et maksimalt bruttoetageareal på 100 m 2 – mulighed for at etablere detailhandel.På et møde i september 2007 med Planlægning og Byggeri blev det tilkendegivet, at der ikkekan lokaliseres en møbelforretning med et bruttoetageareal på 5.000 m 2 i bymidten. Tilsvarendegælder, at der ikke i relation til de eksisterende bydelscentre kan anvises nogen mulig placering,idet ingen af disse har overskydende rummelighed, der åbner mulighed for etableringaf en møbelbutik i den ønskede størrelse.Advokatfirmaet finder, at etableringen af en møbelbutik på ejendommen i Tilst falder fint i trådmed de overordnede retningslinier, der fremgår af såvel Regionplan 2005 som Kommuneplan2001 og forslag til Planstrategi 2008 – idet møbelbutikker siden ændringen af planloven i 2002har tilhørt den type butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, og idet ejendommener beliggende i et erhvervsområde med god tilgængelighed for alle trafikarter og iumiddelbar tilknytning til det område ved Viborgvej i Tilst, der i Kommuneplan 2001 er udlagttil særligt pladskrævende butikker.Advokatfirmaet er opmærksom på, at forudsætningen for lokalisering af møbelforretningeruden for bymidten er, at redegørelseskravene i planloven kan opfyldes. I det konkrete tilfældeer advokatfirmaet af den opfattelse, at redegørelseskravene kan opfyldes – idet der ikke ermulighed for at etablere møbelbutikken i bymidten, bydelscentrene eller i aflastningsområderne.4.66 Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 552):På vegne af Søren Salling-Petersen anmoder Arkitema om igangsætning af kommuneplantillæg/-ændringog efterfølgende lokalplan med udgangspunkt i det medsendte principforslag.Forslaget, der vedrører Dronning Margrethesvej 8-14, omfatter 3 punkthuse med ca. 300 m 2på hver etage. Den præsenterede bebyggelse udgør i alt ca. 5.500 m 2 , svarende til en bebyggelsesprocentpå 170. Boligerne, med varierede boligstørrelser, planlægges opført i 6 etagersamt tilbageliggende penthouse.Intentionen er at skabe en attraktiv og åben boligbebyggelse, der afslutter den eksisterendebebyggelse mod skoven.Parkering sker under terræn. Der etableres offentlige stiforbindelser fra området til det overordnedestinet og vandet.På at opnå den tilsigtede luftighed er bebyggelsen opdelt i mindre enheder, der står mellemtræerne. Dette forudsætter, at skovbyggelinien reduceres.Området, der ønskes bebygget, omfatter matr. nr. 1480, 1481, 1482 og 1483 Århus Bygrunde.Ejendommene er beliggende i rammeområde 04.03.11 BO i Kommuneplan 2001.Side 145 af 194

5. Debatforum på hjemmesidenDer refereres til de enkelte personers samlede meningstilkendegivelse, ogikke til selve dialogen.5.1 Majbritt JeppesenMajbritt Jeppesen gør indsigelse mod feriecenteret i Skæring, der påfører området urimelig belastningmed hensyn til trafik, strand og fredede nærområder, affald og uro. Projektet er baseretpå helårsturisme, og burde placeres i et område i f.eks. Djursland, som har efterspurgthelårsturisme og arbejdspladser, frem for placering i villakvarter i Skæring.5.2 Peter LukacPeter Lukac (PL)gør indsigelse mod feriecenteret i Skæring og er enig i Majbritt Jeppesens bekymringer.PL og familie er flyttet til Skæring på grund af, at det er et fredeligt og sikkert område,hvilket feriecenteret truer med at ødelægge.5.3 John RohdeIndlæg vedrørende feriecenter i Skæring er i forvejen sendt til Århus Kommune (Cirius 114)Senere opfølgning på indlæg efter informationsmøde med Sneland Holding, hvoraf det fremgik,at projektet havde som forudsætning, at feriegæsterne udelukkende benytter centerets faciliteterog ikke stranden. John Rohde (JR) argumenter på baggrund heraf for, at centeret er istrid med planlovens § 5b om kystnærhedszonen, da det mangler funktionel og planlægningsmæssigbegrundelse for kystnær placering. JR ser endvidere centeret som værende i strid medÅrhus Kommunes visioner om grønne områder som ressource.5.4 Børge NissenBørge Nissens (BN) 1. indlæg vedr. indsigelse mod feriecenter i Skæring svarer til indlægget ihenholdsvis ciriusbilag 406 og 425 (identiske – med forskellige underskrivere).BN tilføjer i andet indlæg et yderligere argument mod centeret: at der på projektudviklernesbebyggelsesplan ikke er tegnet alle de huse, der ønskes opført, hvilket er udtryk for misinformation.BN konkluderer, at projektet ikke har kvaliteter til at blive lagt ud i offentlig høring.Projektudviklerne bør af egen drift trække forslaget tilbage og som kompensation for det skabtebesvær give lokalsamfundet en del af området til etablering af en rekreativ sø.5.5 Martin PoulsenMartin Poulsen (MP) er ikke tilhænger af tanken om nye byer, hvor erhverv, handel, boliger ogindustri samles, da det medfører tung trafik gennem beboelseskvartererne. MP efterspørgergode erfaringer med barmarksbyer, og henviser til Gjellerup, Vollsmose og Ishøj som dårligeeksempler. I det hele taget ser han ny by strategien som et eksperiment for skatteborgernespenge i stil med det hedengange affaldssorteringsprojekt.MP gør indsigelse mod linieføringen og klassificeringen af Beder-Bering vejen på grund af støjogforureningsgener for Mårsletborgere, som yderligere vil forstærkes ved evt. Kattegatforbindelse.En 4-sporet Ring 3 vej er en væsentlig opklassificering af den tidligere skitserede Beder-Beringvej, som MP ikke kan tilslutte sig.Side 146 af 194

En sydligere placering vil genere langt færre. MP henviser til Miljøstyrelsens retningslinier forplacering af trafikanlæg mod åben boligbebyggelse samt styrelsens beregninger af husejeresværdiforringelse på grund af højklasseveje.MP argumenterer for, at Mårslet Fællesråds baggrundsanalyse for deres tilslutning til Beder-Bering vejen er udokumenteret, da der regnes med fejlagtige tal for døgnmængden af biler.MP mener i forlængelse heraf ikke, at Beder-Bering vejen vil få en aflastende effekt i forhold tilintern trafik i byen. Derimod henledes opmærksomheden på Århus Kommunes mere end 35 årgamle arealudlæg til vejforbindelse mellem den nordlige og sydlige del af Mårslet, som vil kunneafhjælpe belastningen på byens eneste gennemgående vej.MP anfører, at visse medlemmer i Mårslet Fællesråd har bopæl op ad dette ”glemte” tracé,hvilket kan forklare, hvorfor Fællesrådet plæderer for anlæg af Bering-Beder vejen som forbindelsesvej,frem for realiseringen af de gamle planer om en nord-syd aflastning. MP gør opmærksompå, at Mårslet Fællesråd anført af venstremand Ivan Dybvad har lukket debatforummetpå dets hjemmeside, angiveligt på grund af protester mod dets trafikønsker.5.6 Martin Højriis KristensenMartin Højriis Kristensen (MHK) gør opmærksom på, at kommunens linieføring for Beder-Bering vejen er i overensstemmelse med Amtets planlægning og regionplanen, som tidligerehar været i offentlig høring, og som burde afspejle de argumenter for linieføring som her fremkom.Kommunen kan derfor ikke klandres for at fortsætte det arbejde, som borgerne har væretmed til at vedtage i forbindelse med regionplanen.MHK gør endvidere opmærksom på, at byvækstområdet i det sydlige Mårslet også fremgik afregionplanen, og folk, der har købt huse/bygger i dette område, havde mulighed for at orienteresig om, at der blev planlagt for en stor vej tæt på området. MHK finder, at Beder-Bering vejener en klar forbedring af adgangsforholdene mod syd, som forhåbentlig reducerer trafik påindfaldsveje, blandt andet Oddervej.MHK bifalder strategien med nye byer, da det vil give mindre trafik, hvis arbejdssted, indkøbsmulighederog bopæl samles i de nye byer. Derudover er det vanskeligt løbende at udbyggeeksisterende skole og fritidstilbud ved byudvikling efter løgringsmodellen frem for atbygge helt nye institutioner til den nye bydel.5.7 Palle Villesen FredstedPalle Villesen Fredsted (PVF) gør indsigelse mod Beder-Bering vejens linieføring, fordi der sidenvedtagelsen af regionplanen er sket store ændringer i Mårslet området. Der er gennemført væsentligeboligudbygninger i Mårslet syd, og disse bør kommunen tage hensyn til i dens viderearbejde med linieføring, frem for at fortsætte ad regionplanens spor.PVF bifalder Beder-Bering vejen som en forbedring af adgangsforholdene mod syd under forudsætningaf, at den placeres mere hensigtsmæssigt uden at genere beboerne i Mårslet, dvs. ien større bue syd om byen.PVF mener ikke, at Beder-Bering vejen vil løse Mårslet interne trafikproblemer. Også grundeten mulig Kattegatforbindelse bør Beder-Bering vejen placeres langt sydligere.Side 147 af 194

5.8 Søren ByrielSøren Byriel (SB) gør indsigelse mod Beder-Bering vejens linieføring klods op ad Mårslet,grundet de medfølgende støjgener. Beder-Bering vejen løser ikke Mårslets interne trafikproblemer.SB er endvidere skeptisk over for strategien med at bygge nye byer, da han savner dokumentationfor, at der kan skabes et godt miljø og kultur i en ny by. Han betragter strategien somet farligt eksperiment og foretrækker vækst ved eksisterende byer, hvor der først sørges forudbygning af infrastrukturen.5.9 Lars MunkLars Munk (LM) ønsker, at Beder-Bering vejen ikke bliver en motorvej i forbindelse med Kattegatforbindelsen.En motorvej skal placeres langt sydligere og bør intet have at gøre med Ring3 og Beder-Bering vejen. LM tilslutter sig endvidere realisering af de gamle planer om en nordsydgåendeforbindelsesvej uden om Mårslet.5.10 JanJan ønsker et friland a la ”friland i Feldballe”, fx i den syd-/vestlige del af Århus.Side 148 af 194

6. Dialogmøder6.1 Møde med fællesrådene den 13. september 2007Forslag til Århus Kommunes Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelseOpsamling fra møde med fællesrådene den 13. september 2007 - REFERATBirgit Donslund indledte mødet med at gøre status på arbejdet med planstrategien siden sidstemøde i april måned. Hun oplyste, at Byrådet har vedtaget et forslag til Planstrategi samtAgenda 21-redegørelse til offentlig fremlæggelse. Offentlighedsfasen løber frem til den 2. novemberi år. Materialet er stort set det samme, som fællesrådenes repræsentanter har væretpræsenteret for tidligere. Eneste væsentlige ændring er, at der nu er skrevet et princip om socialbæredygtighed ind i planstrategiforslaget.Konsulent Kristian Bransager gennemgik herefter planstrategiens temaer og der var debat omde enkelte temaer. I det følgende samles der op på mødedeltagernes bemærkninger til de enkeltetemaer.Århus – Vestdanmarks hovedbyDer var en generel drøftelse af de større byer som centrum for erhvervsudviklingen.Byvækststrategi – byfortætning og omdannelse”Huludfyldning” blev drøftet. Det blev præciseret, at huludfyldning omfatter områder, der erudlagt til bebyggelse – men hvor områderne hidtil er blevet udnyttet som ”rekreative” områder.Der blev peget på, at det kunne være relevant at vurdere, om nogle af disse områder kanomdefineres til rekreative/grønne områder.Huludfyldning omfatter ikke ændringer af kommuneplanens rammer, hvor grønne områderomdefineres til bebyggelse.Støtte til byfortætning i nogle områder – blandt andet som støtte til at skabe liv/identitet i deleaf byerne (især i bykerner).Støtte til byfortætning som basis for bedre grundlag for kollektiv trafik.Der blev peget på, at det er vigtigt at bevare eksisterende rekreative/grønne områder. I praksiskan det blive en prioritering mellem byfortætning i bykerner og huludfyldning på den eneside og inddragelse af eksisterende rekreative/grønne områder på den anden side.Der blev peget på risikoen for stort pres på Århus Midtby. Kan Midtbyen bære øget bebyggelse/koncentration?Det forudsætter, at infrastrukturen følger med. Ud fra en trafikal betragtningafføder central byvækst imidlertid mindre trafik end en decentral byvækst. Også lettere atbetjene med kollektiv trafik.Byvækststrategi – bar markDer blev peget på risikoen for at miste identitet i mindre bysamfund, der bliver kraftigt udbyggetmed ”nye byer” og større byvækstområder. Der blev udtrykt ønske om at beskytte dennuværende identitet.Side 149 af 194

Der blev peget på, at det er vigtigt, at ”nye byer” bliver placeret de rigtige steder – blandt andeti forhold til infrastruktur og kollektiv trafik. Også vigtigt at sikre grønne områder/kiler mellemde enkelte bysamfund.Der blev peget på, at det er helt afgørende, at gennemførelsen af ”nye byer” gribes rigtigt an.Bl.a. vigtigt at sikre sammenhængen/helheden – i modsætning til lag på lag-udbygningen. Derskal sikres et kvalificeret grundlag for de nye byer – via arkitektkonkurrencer eller lignende.Det skal sikres, at de nye byer også omfatter erhverv, dvs. støtte til blandede bolig- og erhvervsområder.Der blev peget på, at det måske er bedre at satse på én ny by i syd frem for to særskilte byerfor at få en samlet plan/udbygning. Nærmere vurdering af dette vil indgå i det videre arbejde.Der blev peget på, at den alternative byvækststrategi måske nok giver mulighed for en ”let”løbende udbygning, men der vil være stor risiko for mange uhensigtsmæssige løsninger/manglendesammenhæng.Der blev peget på, at de bevaringsværdige landsbyer skal sikres – blandt andet via grønneområder/kiler rundt om.Offentlig serviceDer blev peget på risikoen for, at de nye byer får så stor fokus, at de eksisterende bysamfund,herunder de mindre bysamfund, ”glemmes” – f.eks. den ”manglende” letbane-linieføring adViborgvej og i planlægningen af den kollektive trafik generelt.Der blev peget på, at de nye byer får så stor en størrelse, at de skal tiltrække offentlig og privatservice i stort omfang – som selvstændige bysamfund.Der blev udtrykt ønske om mulighed for udvidelse af lystbådehavne (NB: Der mangler angivelseaf lystbådehavne side 123).InfrastrukturStøtte til Kattegatforbindelsen. Derfor hos nogle ønske om, at Kattegatforbindelsen skal synliggøresi højere grad.Der blev stillet spørgsmål til, hvornår en evt. Kattegatforbindelse skal indgå mere konkret iplanlægningen. Der blev svaret, at der ikke er et kvalificeret grundlag for at behandle eventuellekonkrete linieføringer på nuværende tidspunkt.Støtte til Letbanen som grundlag for mindre trafik i Midtbyen og skabelse af knudepunkter i demindre bysamfund.Banegårdens placering. Nogle pegede på, at det vil være mere perspektivrigt at flytte banegårdenudenfor byen. Ulempen vil være, at man flytter det trafikale hovedknudepunkt væk fradet kulturelle og sociale hovedknudepunkt i Midtbyen.VindmøllerDer blev peget på, at Århus med sin befolkningstæthed m.v. ikke er egnet til større vindmøller.Det åbne landSide 150 af 194

Dilemmaet mellem drikkevandsbeskyttelse på den ene side og byudvikling på den anden sideblev drøftet. Afvejningen kan diskuteres i hvert enkelt tilfælde. Risiko for, at byudviklingshensyn”vinder” – men der er/skal være opmærksomhed på krav til beskyttelse ved ny byudvikling.Der blev peget på behovet for ressourcer til opfølgningen på strategien for det åbne land.Der blev peget på risikoen for manglende fokus på sikring af de kystnære zoner/grønne arealeri den nordlige del af kommunen.GenereltDer blev spurgt til, om man friholder lave områder med risiko for oversvømmelser for bebyggelse.Der blev svaret, at det kort, der er under udarbejdelse på landsplan, ikke indgår i planstrategienpå nuværende tidspunkt. Men det indgår i strategien for det åbne land, at man skaludlægge større vådområder. Og sideløbende arbejdes der med beskyttelse af områder med risikofor oversvømmelse (f.eks. De Bynære Havnearealer) og med dimensionering af kloakering.Den videre procesDer udarbejdes en indstilling til byrådet med henblik på endelig vedtagelse af Planstrategisamt Agenda 21-redegørelse på baggrund af offentlighedsfasen. Indstillingen rundsendes tilfællesrådskredsen, når indstillingen er behandlet i Magistraten (omkring årsskiftet 2007/2008).Næste mødeDer inviteres til møde i fællesrådskredsen i foråret 2008 til en drøftelse af skitse til forslag tilKommuneplan 2009 (hovedstrukturdelen) – eventuelt som et programpunkt på det årlige mødemed Teknik og Miljø.28. september 2007Lone Dannerby PaulsenSide 151 af 194

6.2 Møde i dialogkredsen om det åbne land den 13. september 2007Møde i dialogkredsen om det åbne land vedrørende forslag til Planstrategi 2008 ogAgenda 21-redegørelse - torsdag den 13. september 2007 - REFERATDagsorden1. Principielle kommentarer til de enkelte afsnit.2. Hvordan der kan arbejdes videre med en udmøntning på basis af et kort oplæg v/ OleSkou Rasmussen.Mødedeltagere: Anne B. Helgren, Århus Hadsten Landboforening, Søren Højager, DanmarksNaturfredningsforening, Jørgen Brandt Andersen, Fællesrådene i Århus Kommune, Klaus Bergulfog Erik Vandet Friluftsrådet i Århus Bugt, Kim Keblovszki, Danmarks Sportsfiskerforbund,Henning Ettrup, Dansk Ornitologisk Forening, Birgit Donslund, Århus Kommune, Niels-PeterMohr, Århus Kommune, Ole Skou Rasmussen, Århus Kommune, Kristian Bransager, COWI,Mogens Kjær, Århus Kommune (referent).IndledningBD indledte mødet med at gøre status på arbejdet med planstrategien siden sidste møde i aprilmåned. Hun oplyste, at Byrådet har vedtaget et forslag til Planstrategi samt Agenda 21-redegørelse til offentlig fremlæggelse. Offentlighedsfasen løber frem til den 2. november i år.Materialet er stort set det samme, som den forsamlede kreds har været præsenteret for tidligere.Eneste væsentlige ændring er, at der nu er skrevet et princip om social bæredygtighedind i planstrategiforslaget.ad 1) Kommentarer til Planstrategiforslag samt Agenda 21-redegørelseABH redegjorde for landbrugets synspunkter. Hun hæftede sig ved den billedmæssige visualiseringaf landbruget i Planstrategiforslaget (side 78), som hun mente ikke tog højde for, atlandbruget ikke har stået stille. Hun efterlyste et opslag om det visionære landbrug, blandt andeten diskussion af landbruget som naturforvalter og landbrugets arbejde med at integrerebygninger i landskabet. Med andre ord skal dynamikken og kreativiteten i nutidens landbrugmed ind i materialet.Desuden understregede hun, at det ikke var alle i landbruget, som var begejstrede for den foreslåedebyvækst. Der var især modstand blandt landmændene omkring Mårslet og Malling.Endelig undrende hun sig over, hvor den forventede befolkningstilvækst skulle komme fra, nårogså alle nabokommunerne forventede en befolkningstilvækst.BD understregede, at der alene var tale om et forslag, men at de 75.000 flere indbyggere ikkevar "grebet ud af luften", idet der bagudrettet var historisk belæg for en sådan udviklingstakt ibefolkningstallet over så lang en tidshorisont (frem til 2030).KB supplerede med, at der var tale om en langsigtet strategi, hvor det var vigtigt med en godog godt forankret dialog med landbruget i en proces, hvor landbruget skal afgive land til byvækst.Han foreslog i den forbindelse en åben land-konference om strategier for et langtidsholdbartog fremtidssikret landbrug.SH roste planstrategiforslaget, som han mente indeholdt mange "fodaftryk" i forhold til "degrønne interessenter". Han påpegede endvidere, at Danmarks Naturfredningsforening går indfor "Lisbjerg-modellen" med byvækst i form af nye byer fremfor byvækst i tilknytning til eksi-Side 152 af 194

sterende byområder. Ifølge SH er det vigtigt at bevare de grønne kiler og dermed undgå"propper" i forhold til det bynære landskab.EV slog til lyd for muligheden for etablering af trampestier i kanten af nye golfbaner i f.eks.Holme og Harlev som forbindelse til det øvrige offentlige stinet i kommunen. Forslaget vil i givetfald blive en del af den kommende friluftsplan.KK roste ligeledes materialet, som han mente var et flot arbejde, og nu gjaldt det bare om atkomme videre med hensyn til selve udmøntningen. SE tilsluttede sig dette synspunkt.JBA understregede som repræsentant for fællesrådene, at der er behov for et lokalt mandat ogdermed ikke at behandle alle fællesråd/områder ens. Det er vigtigt at inddrage lokalområder,der hvor der sker noget markant. BD forsikrede i den forbindelse om, at man nok skulle væreopmærksom på ikke at misbruge fællesrådene, og at Kommunen er helt indstillet på at deltagei møder med de fællesråd, som ifølge hovedforslaget i Planstrategien har udsigt til at få en heltny by som nabo.ad 2) Oplæg om det åbne land ved Ole Skou RasmussenOplægget tog afsæt i spørgsmålet om, hvordan vi kommer fra Planstrategien til selve udmøntningeni kommuneplanen. OSR redegjorde for planlovens bestemmelser om det åbne land,hvor især 9 paragraffer er centrale. OSR´s oplæg er vedhæftet.I tilknytning til OSR´s oplæg blev blandt andet to emner navnlig drøftet. Det ene var igangsætningenaf en jordbrugsanalyse i forbindelse med bestemmelsen om udpegningen og sikringenaf særligt værdifulde landbrugsinteresser. Det er Statsforvaltning Midtjylland i Ringkøbing,som har ansvaret for analysen. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø i Århus Kommune tagerkontakt til Statsforvaltning Midtjylland med henblik på en afklaring af status på analysen.ABH efterlyste en principiel diskussion af, hvor fremtidens primære landbrugsproducenter skalvære. I nord er der ingen væsentlig konflikt mellem planstrategiens forslag til byvækst oglandbrugsinteresser. Til gengæld er der som nævnt et problem i syd omkring Mårslet og Mallingmellem de to hensyn. ABH foreslog et møde vedrørende dette emne.Det andet emne var etableringen af såkaldte "minivådområder", som landbruget ifølge ABH varinteresseret i at etablere i forbindelse med udvidelse af produktionen, idet de er med til at renseoverfladevandet for fosfor og kvælstof. Der var imidlertid enighed om, at dette emne ikkeskulle diskuteres i kommuneplanregi men i stedet i forbindelse med planlægningen vedrørendede kommende statslige vandplaner.Øvrige emner:BorgerinddragelseBorgerinddragelsen foregår i forskellige regier:• Annoncering i dagspressen med høringsfrist indtil den 2. november• Fællesrådene• Kredsen af grønne interessenter• Ekstern følgegruppe med repræsentation for hovedorganisationer• Debatmodul på kommunens hjemmeside• Særskilt nyhedsbrev via Århus.dk• I et samarbejde med konsulentnetværket Strong Bright Hearts og Frit Oplysningsforbunder der udbudt tre workshops med tre forskellige temaer: Bæredygtighed (23. september),Byliv (7. oktober) og Bolig (14. oktober).Side 153 af 194

ABH efterlyste et fælles dialogmøde/fagkonference om forskellige temaer i det åbne land. Detblev aftalt at arbejde videre med idéen, sådan at (et) evt. arrangement(er) løber af stablen iforåret 2008 som input til den efterfølgende kommuneplanrevision.BD oplyste, at kommuneplangruppen gerne deltager i møder i foreningssammenhæng, såfremtforeningerne skønner behov herfor. BD appellerede til, at eventuelle ønsker om møder skullefremsættes hurtigst muligt.Det blev desuden drøftet, hvordan man kan forholde sig til casehæftet, som er udsendt sammenmed Planstrategiforslaget og Agenda 21-redegørelsen. NPM oplyste, at casehæftet rummerde aktuelt indkomne forslag til nye byvækstarealer, dvs. landzonearealer (både perspektivarealeri den nugældende Kommuneplan 2001 og ikke perspektivarealer).NPM oplyste endvidere, at man skal forholde sig til alle projekterne i casehæftet. De nævnteprojekter er der helt overvejende ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt. Kommunen haralene taget stilling til nogle få af projekterne. Det gælder et perspektivareal omkringBrendstrup/Skejby Sygehus, som er taget ud af Planstrategiforslaget i forhold til den nugældendekommuneplan. Ligeledes er to små perspektivarealer ved Mårslet og Tranbjerg, som varmed i den nugældende kommuneplan, ikke med i planstrategiforslaget. Endelig har byrådet alleredeforholdt sig til visionen for Århus Å.Den videre procesDer udarbejdes en indstilling til byrådet med henblik på endelig vedtagelse af Planstrategisamt Agenda 21-redegørelse på baggrund af offentlighedsfasen. Indstillingen rundsendes tilkredsen af de grønne interessenter, når indstillingen er behandlet i Magistraten (omkring årsskiftet2007/2008). Derudover vil der være mulighed for foretræde for Teknisk Udvalg i forbindelsemed byrådsbehandlingen af indstillingen.Næste mødeDer inviteres til møde i kredsen af grønne interessenter i foråret 2008 til en drøftelse af skitsetil forslag til Kommuneplan 2009 (hovedstrukturdelen).Den 19. september 2007Mogens KjærSide 154 af 194

6.3 Møde med Den Eksterne Følgegruppe den 20. september 2007Forslag til Århus Kommunes Planstrategi 2008 og Agenda 21-redegørelse. Opsamlingfra møde med Den Eksterne Følgegruppe den 20. september 2007 - REFERATBirgit Donslund indledte mødet med at gøre status på arbejdet med planstrategien siden sidstemøde i marts måned. Hun oplyste, at Byrådet har vedtaget et forslag til Planstrategi samtAgenda 21-redegørelse til offentlig fremlæggelse. Offentlighedsfasen løber frem til den 2. novemberi år. Materialet er stort set det samme, som Den Eksterne Følgegruppe har været præsenteretfor tidligere.I forbindelse med mødets indledning blev det drøftet, hvorledes de tidligere fremsendte, skriftligebidrag fra medlemmer af følgegruppen har indgået i grundlaget for udarbejdelse af planstrategiforslaget.Det blev i den forbindelse aftalt, at de skriftlige bidrag fra marts måned 2007tillige behandles i forbindelse med den igangværende, offentlige høring, idet de håndteres påsamme måde som de indkomne høringsbemærkninger.Konsulent Kristian Bransager gennemgik herefter planstrategiens temaer og der var debat omde enkelte temaer. I det følgende samles der op på mødedeltagernes bemærkninger til de enkeltetemaer.De nye ByerDer var generelt en relativt positiv indstilling blandt deltagerne til ideen om byvækst ved etableringaf nye byer.En deltager fandt, at der er behov for en hurtig prioritering / rækkefølgeinddeling af de muligenye byer af hensyn til blandt andet investeringer.En anden deltager havde det synspunkt, at man i højere grad også bør tænke på udviklingen ide eksisterende bydele.Det blev drøftet, hvordan man skaber den bedste placering af nye byer i forhold til eksisterendenabobyer, og hvorledes man bedst sikrer et grønt og rekreativt islæt med grønne kiler i denye byer og mellem nye og eksisterende byer.En deltager fandt, at den igangværende planlægning for Lisbjerg, hvor der i vid udstrækningindtænkes grønne områder, kan være et forbillede for fremtidig planlægning af nye byer.En deltager fandt, at et areal nord for Tilst bør udgå af planen. Som minimum bør områdetførst inddrages til byudvikling på meget langt sigt.Der blev spurgt, om ikke der tidligere har været planer om byudvikling ved Kankbølle mellemHjortshøj og Skødstrup. Det blev fremført, at Kankbølle nok kan være værd at satse på.Repræsentanterne fra forvaltningen bidrog med opklarende bemærkninger m.m. undervejs.Blandt andet blev det nævnt• at det er et relevant synspunkt, at man ikke må overse udviklingsmuligheder i eksisterendebyområder – men at der blot er særlige muligheder i helt nye byer.• at byudvikling i Tilst Nord hviler på en række forudsætninger om navnlig infrastruktur –men at grundvands- og landskabsargumenter taler for at anvende området til byudviklingpå langt sigt.Side 155 af 194

• at der ikke i nyere tid har været planer om byudvikling ved Kankbølle – og at hensyn tilgrundvand og grøn struktur formentlig taler imod en sådan udvikling.InfrastrukturDer udspandt sig flere drøftelser angående infrastruktur-temaer.Et tema i den forbindelse var etableringen af en Kattegatforbindelse, hvor der blev peget på, aten sådan forbindelse vil have betydning for balancen mellem Århus og København. Det blevdrøftet, hvilke forventninger man skal knytte til konsekvenserne af en Kattegatforbindelse forbolig- og arbejdsmarkedet og for erhvervslivet i forskellige dele af landet.Der blev peget på betydningen af at sikre rettidige investeringer i infrastruktur, offentlig servicem.m. i forbindelse med etablering af nye byer.En deltager fandt det problematisk, at den foreslåede nye by vest for Malling er illustreret medletbanestation langt mod nord i den afbildede bydel frem for centralt i bydelen. Det blev endviderefremført, at man bør operere med ideelle egenskaber ved de nye byer – herunder godkollektiv trafikbetjening og funktionsblanding.En anden deltager fandt, at der burde planlægges letbane langs Silkeborgvej gennem Åbyhøjog ikke via Hasle og Gjellerup. Deltageren fandt, at man generelt burde placere letbanen, hvorder ikke i forvejen er kollektive trafikstrømme – blandt andet for på den måde at tiltrække nyerejsende til den kollektive trafik frem for at letbanebetjene områder, hvor folk tager bussen iforvejen.Det blev fremført, at letbanen kunne fungere som katalysator for ny udvikling i gamle områder– herunder at der burde fokuseres på at skabe bymidtekarakter i Åbyhøj og Frederiksbjerg.En anden deltager advarede imod at se letbaner som universalløsning i byudviklingssammenhænge.Det blev betegnet som positivt, at letbaneprojektet sigter mod at udnytte den eksisterendebanestruktur.En deltager fandt, at Århus Kommune har en god overordnet trafikplan, og at letbanestrukturener rigtig. Han fandt dog samtidig, at der bør gøres mere ud af at tænke bilerne ind i byenpå en nænsom måde – herunder f.eks. ved etablering af motorvejsadgang fra Åhavevej tilGodsbanearealerne.Repræsentanterne fra forvaltningen bidrog med opklarende bemærkninger m.m. undervejs.Blandt andet blev det nævnt• at infrastrukturovervejelserne må indledes med de overordnede infrastrukturelementerog derpå gradvist konkretiseres i mere detaljerede niveauer• at der må fastholdes et realistisk forventningsniveau for infrastrukturinvesteringer. Dervil f.eks. være store dele af kommunen, som ikke inden for overskuelig tid vil kunneletbanebetjenes.• at forvaltningen betragter den nye bydel i Lisbjerg som en slags arbejdsprincip for denye byer. I Ny Lisbjerg foretages investeringer i service og infrastruktur relativt tidligt.• at der er behov for en grundig bearbejdning og revurdering af baneinfrastrukturen iden sydlige del af kommunen.• at enkelhed er et vigtigt hensyn i infrastruktursammenhæng – og at der i den forbindelseer igangsat en trafikanalyse i tilknytning til planerne om etablering af en multihalmed central beliggenhed i ÅrhusDet åbne landEn deltager spurgte, hvordan man vil foretage afgrænsning af våde områder af hensyn til naturinteresserne.Det blev foreslået, at man via smålandbrug – evt. nye husmandsudstykningerSide 156 af 194

til deltidslandbrug – kunne skabe naturpleje for små midler, hvor de kommunale budgetternæppe vil være tilstrækkelige.Repræsentanterne fra forvaltningen bidrog med opklarende bemærkninger m.m. undervejs.Blandt andet blev det nævnt• at meget tyder på, landbruget har en interesse i konstruktivt at forholde sig til naboskabetmed byområderne. I den forbindelse kan man forestille sig, at landbruget kanbidrage med naturplejeindsatser.• at der er planer om forskellige pilotprojekter vedrørende landbrugets rolle i det åbneland.• at private ejere har plejepligt, at man kan udlægge områder, hvor der ikke må væreskovdrift, og at der derfor alt i alt findes muligheder for at sikre naturplejen, uden atÅrhus Kommune skal være jordejer.Øvrige temaerEn deltager spurgte, om der ikke er planer for etablering af nye erhvervsområder.Det blev påpeget, at der er omfattende byggerier på vej i de centrale dele af Kommunen, og atpotentialerne her ikke bør overses. Det blev foreslået, at man nøje vurderer de initiativer, derer i gang i de centrale bydele i Århus samt udviklingsinitiativer i Randers, Skanderborg m.fl.,og at man herunder overvejer, om rummeligheden er tilstrækkelig, uden at der sker så omfattendebyudvikling på bar mark som foreslået.En deltager udtrykte kritik af det planlagte byggeri af høje huse langs Århus Å.En anden deltager fandt, at tilgængelighed for mennesker med handicap bør have en merefremtrædende plads i planstrategiforslaget. Der bør udvises rettidig omhu – både hvad angårbyudvikling og i det åbne land. Fortætningsinitiativer er et område, hvor handicaptilgængelighedenkan komme under pres – herunder i forbindelse med etablering af boliger i tagetager. Etandet område er, at invalidekørsel ikke må blive ramt, når der generelt gøres forsøg på trafikalfredeliggørelse og reduktion af bilafhængigheden.Repræsentanterne fra forvaltningen bidrog med opklarende bemærkninger m.m. undervejs.Blandt andet blev det nævnt• at beholdningen af erhvervsarealer er nogenlunde tilstrækkelig, men at der foreslåsudpeget enkelte nye arealer med strategisk beliggenhed.• at meget tyder på, at der er en betydelig befolkningsudvikling, som er fælles for Østjylland,og hvor udvikling i Randers og Skanderborg ikke nødvendigvis strider mod en udviklingi Århus.• at der kan være gode argumenter for ekstra opmærksomhed på tilgængelighed i forbindelsemed færdiggørelse af planstrategiforslaget.Næste mødeDer inviteres til møde i Den Eksterne Følgegruppe i foråret 2008 til en drøftelse af skitse til forslagtil Kommuneplan 2009 (hovedstrukturdelen).10. oktober 2007Thomas Balle KristensenSide 157 af 194

7. Workshops med Strong Bright Hearts – Byens stemmeUnder initiativet Byens Stemme er der i et samarbejde mellem Strong Bright Hearts, Frit Oplysningsforbundog Århus Kommune under offentlighedsfasen arrangeret tre dialogcafér omtemaer i forslag til Planstrategi 2008: Den Bæredygtige By, Det Gode Byliv og Den Gode Bolig.Det følgende indeholder i koncentreret form den opsamling, som Strong Bright Hearts har foretagetfra de tre dialogcaféer. Forløbet i sin helhed er beskrevet i en publikation.”Målet med Byens Stemme var at skabe en fælles dialogplatform for Århus Kommune og borgerne,der var funderet i hvilke spørgsmål, hvilke samtaler, hvilke idéer og hvilke temaer, derkan inspirere flest muligt til at engagere sig aktivt i byen og dens udvikling.Igennem de tre dialogcaféer, som vi afholdt over tre søndage i Studenterhus Århus, fik vi afklaretdette fundament, bl.a. igennem at få indblik i, hvad en bæredygtig by er set fra borgernesperspektiv og indblik i, hvilke brændende spørgsmål borgerne ønsker at gå i dialog omkring.I forhold til bylivet fik vi indsigt i, hvilke samtaler vi skal holde i live i byen, for at skabedet gode byliv og på boligfronten blev der skabt nye bud på bæredygtige boligformer, der adskillersig fra de kendte boligformer.Der har været en gennemgående positiv respons på den mere involverende tilgang til borgerhøring,som størstedelen af deltagerne har fundet inspirerende. Flere deltagere udtrykte ogsået ønske om et fast forum FOR byen, som i form skulle ligne Byens Stemme.Til selve arrangementerne var der en livlig dialog blandt borgere, byrådsmedlemmer og kommunaltansatte. Deltagerne var fra 12 til 83 år og alle indgik i dialogen på lige plan.”7.1 Den Bæredygtige ByFormålFormålet med Bæredygtighedscaféen var at skabe en fælles forståelse for, hvad vi snakkerom, når vi snakker om bæredygtighed i byen. Det var derfor intentionen med Bæredygtighedscaféenat afklare, hvad der forstås ved bæredygtig byudvikling, samtidig med, at borgernefik givet udtryk for deres brændende ønsker i forhold til temaet og byen.Udfordringer på vejen til Den Bæredygtige ByDer ligger nogle ret klare udfordringer foran os, hvis vi vil skabe en bæredygtig by. Vi skalbl.a. finde ud af, hvordan vi skaber de bedste rammer, for at vi hver især kan tage ansvar oggøre en indsats, frem for at tvinge folk til det igennem love osv. Andre udfordringer vi identificeredevar:• At afklare, hvordan vi skal organisere en indsats for at gøre Århus til en mere bæredygtigby.• At skabe en holdningsændring i hele byen.• At få økonomien til arbejdet.• At få konkretiseret hvad det er, vi kan gøre som borgere, som kommune og hvad vi kangøre sammen.• At skabe en øget bevidsthed i befolkningen om, hvordan vi handler og en bevidstgørelseaf vores valg og konsekvenserne heraf.• At få sikret, at alle kan føle sig velkomne og hjemme i byen.• At den trafikale udvikling kan støtte op om at løse disse udfordringer.Århus som ”Den Bæredygtige by” – borgernes visionUnder antagelsen af, at ovennævnte udfordringer bliver løst, fandt vi sammen frem til, at Århussom den bæredygtige by blev kendetegnet ved mod. Modet til at gå forrest og være en delSide 158 af 194

af forskellige globale tiltag som Cool Cities (En bølge i USA, hvor byerne tager eget ansvar forCO2) og fairtrade-byer.Vi turde gå i front i forhold til at skabe en national debat ved også at være med som klimakommune(Frederikshavn er den første By, der allerede har meldt sig), ved en overordnetCO2-målsætning og ved at indføre VVM- målinger (www.vvm.dk) ift. alle byggerier, blev derskabt nye normer og sat gode rammer for at skabe en bæredygtig adfærd blandt borgerne.Dette skabte mere bæredygtige beslutninger og startede lokale dialoger og diskussioner ombæredygtig udvikling.Tilgangen der var med til at sikre, at Århus var i front, var en øget borgerinddragelse, så borgernesressourcer også kom i spil. Dette gjorde det samtidigt mere realistisk økonomisk. Denstørre medindflydelse gav gladere borgere med et stærkere tilhørsforhold til byen.For at kunne samarbejde konkretiserede man først i fællesskab begrebet bæredygtighed. Detgjorde det muligt at handle på begrebet i form af projekter og initiativer. I kraft af, at det blevklart, hvordan man kunne bidrage, blev afstanden mellem holdning og handling i byen mindsket.Byens mod og den øgede inddragelse af borgerne skabte en sammenhængskraft om enfælles opgave at løse i byen. Samtidig gjorde det Århus til en let tilgængelig og tiltrækkendeby for udefrakommende.Igennem at engagere sig mere i byen blev borgerne mere bevidste om deres valg i hverdagenog konsekvenserne heraf og forbrugte bevidst efter at støtte en bæredygtig udvikling, hvilketgjorde, at virksomhederne fulgte efter. Alle vidste, at vi var med i en større bevægelse, hvormange bække små gav stor å. En smilets by, hvor vi alle vidste, hvad der var at smile af.Befolkningens mangfoldighed blev udtrykt i masser af dialog, kommunikation på tværs af kulturerog åbenhed i byen. En by præget af interaktioner. Den mangfoldighed var drivkraften ien byudvikling, der tiltrak alle slags folk. Fra ældre til børn er den bæredygtige by en by for allealdre og børnenes leg er en del af bybilledet.Den Bæredygtige By er også afspejlet i, at befolkningen er i en sund balance, og at det er etafslappet sted at være uden stress. Her er blandt andet de grønne oaser og taghaverne med tilat skabe afslappende, rekreative rammer.Som samfund tager vi udgangspunkt i at sikre menneskers trivsel, og der er ingen arbejdsløse- alle har en funktion.Transportmæssigt har vi et bæredygtigt kollektivt trafiksystem, heriblandt en letbane. Århus’udvikling ift. at blive en bæredygtig by har gjort, at vi blev inspirationskilde for resten af verdenog at forfatteren Richard Florida skrev en opfølger på ”Cities and the Creative Class” medÅrhus som case story.Udefra set er Århus som den bæredygtige By kendt som en helhjertet by.Mange muligheder for at handleDe handlemuligheder der ses nu, spænder over tiltag nu, på kort sigt, længere sigt og langtsigt:Handling nu:• Det er naturligt at starte med sig selv og hvad man kan gøre personligt, på lokalt planog nationalt plan. Vi skal læse mere om emnet, så vi ved hvordan vi kan handle merebæredygtigt.Side 159 af 194

• Vi kan se os om efter interessegrupper, hvor man kan støtte og få støtte og større viden,f.eks et parti eller forskellige organisationer.• Vi kan forbruge bevidst. Bl.a. de små ting som at skifte en pære til sparepære.• Vi kan gå i dialog med politikerne.• Vi kan dele vores viden om emnet med andre.• Lave fælles bilkørsel. Skaber både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.Handling på kort sigt:• Information er nødvendig – man skal vide, at det man gør, gør en forskel.• Kommunikere til vores omgivelser: Naboer, ens børn i børnehaven, skolen og fodboldklubben.• Skabe et udvalg om bæredygtighed.• Gør offentlig transport og økologiske varer billigere.• Lave 10 råd til at agere mere bæredygtigt som hænges op f.eks. ved busstoppested.• Lave flere alternative borgerhøringer og holde flere dialoger med borgerne om emnet.Handling på længere sigt:• Ift. Børn: Få samfundsbevidsthed ind i undervisningen og sund mad i skolerne.• Statslig regulering kan ændre adfærd som i sidste ende åbner folks øjne for at ændringenvar rigtig, så det er også vigtigt.• Indsats på 2 planer: Individuel - tage ansvar. Kollektivt – træffe beslutninger, derfremmer individuelt ansvar.• Vi kan samles om at have skabt en national debat bl.a. i medierne, som vi kan følge oppå lokalt med dialoger imellem borgere og politikere.• Vi kan styrke lokaldemokratiet.• Vi kan fokusere på bæredygtig innovation, f.eks indenfor boligtyper.• Vi kan skabe en holdningsændring ved at skabe gode eksempler på bæredygtig udviklingi lokalområder, hvor der allerede er fokus fra Kommunens side: Lisbjerg, Havnenog Gjellerup.• Vi kan holde biler udenfor ringvejen og lave parkeringspladser udenfor, så man kan stillebilen - og så bør man samtidig udvide letbanen til at køre længere ud i kommunen,så flere kan få glæde deraf.Handling på lang sigt:• Vi kan pleje vores grønne områder, så byen stråler.• At Århus bliver bæredygtig kulturby.Borgerne klar på samarbejdeDeltagernes engagement vidnede om, at de er klar til at hjælpe med at løse denne udfordring,hvis det bliver gjort i samarbejde mellem kommune og borgere, så vi står sammen om det.Arbejdet kunne samtidig være en del af Århus’ identitet, som deltagerne ønskede at bæredygtighedblev koblet sammen med i spørgsmålet: “Hvordan kan vi sikre at Århus bliver kendtsom Danmarks førende by indenfor Bæredygtighed?Sammenhængskraft gennem delt visionDer var et klart ønske om en inspirerende vision vi kan stå sammen om, så vi også føler, at vier en del af en større bevægelse med de ting vi gør i hverdagen for at handle mere bæredygtigt.En større historie vi kan fortælle om byen sammen. Gerne hvor vi sætter nye standarderved at tage “triple bottomline”-princippet til os, så vi måler på 3 bundlinjer: socialt, økonomiskog miljømæssigt.Uklarhed om hvor hvem passer ind?Overordnet set var der en uklarhed om, hvilken rolle borgerne skal spille i at løse opgaven ogønsket om en klarhed om rollefordeling.Side 160 af 194

Ønsker om fortsat dialogDet kunne være en del af en fortsat dialog, som der var et udtalt fælles ønske om. Denne kunnetage udgangspunkt i spørgsmål fra dagen, som:• Hvordan kan vi sammen skabe den bæredygtige by?• Hvordan kan vi gøre bæredygtighed let, tilgængeligt og attraktivt at beskæftige sigmed?• Hvordan ville en naturlig rollefordeling mellem Kommune og Borgere se ud i at løfte opgaven?7.2 Det Gode BylivFormål og MålFormålet med bylivs-caféen er at undersøge, hvad det gode byliv er og hvordan der kan skabesen levedygtig dialog om dette mellem borgere, kommunen og erhvervslivet. En dialog, derkan løfte og fokusere dialogen om livet i byen på et højere niveau.Målet med bylivscaféen er at få indsigt i, hvilke samtaler vi skal holde i live i byen, for at skabedet gode byliv. Fokus vil her være på at afdække de samtaler det er vigtigt at have udfra etlokalt og globalt perspektiv. Det globale perspektiv er vigtigt, hvis borgmesterens vision om, atÅrhus skal være Danmarks mest internationale by, skal tages alvorligt.Århus med Det Gode Byliv – borgernes forestillingerTil caféen forestillede vi os, hvordan Det Gode Byliv ville være, hvis vi fik alle med i udviklingen:I Det Gode Byliv er der mere af det hele. Man tager højde for de forskellige indgange folk hartil byen og de deraf komne behov, så der er attraktive aktiviteter for udefrakommende, opholdstagerneog fastboende.Der er masser af plads til og mulighed for personlig og kollektiv udfoldelse og realisering. Foreningerog erhvervsliv arbejder sammen i en god balance mellem mangfoldighed og tilhørsforholdmed ligesindede. Livssyn og glæder deles med hinanden i alle samfundslag, så fordommeog unaturlige grænser nedbrydes.De mere kontrollerende instanser i byen og de mere flagrende sidder jævnligt på hinandensside af bordet og får derigennem en større forståelse og tolerance for hinanden. De restriktivekræfter i kommunen prøver at sidde på lidenskabens side af bordet. Det skaber samtidig enstørre erfarings-deling, hvilket leder til bedre arbejde fra alles sider.Der er grønt i byen og et miljømæssig bæredygtigt grundlag for beslutningerne der træffes eretableret. Byrådet tør sige nej til erhvervslivet i spørgsmål der omhandler mere eller mindrebæredygtige løsninger.Midtbyen er uden biler, men med undtagelser der tager hensyn til gangbesværede og andre,der ikke har den fornødne mobilitet til et bilfrit centrum.Hvert år laver børnefamilierne en “børnenes dag i byen”, der giver plads til børn på deres egnepræmisser. Kulturnatten og lignende tiltag sker flere gange årligt.Når man bevæger sig rundt i byen oplever man flere frirum til ophold og udfoldelse og mankan altid tage hen til den åbne scene midt i byen, hvor f.eks foreninger skiftes til at præsentereet gratis program med åben tilgang.Side 161 af 194

Alt dette er sket, uden at Århus er blevet for pænt og nydeligt, så de skæve eksistenser ogsåer med.Idéer og forslag til Det Gode BylivVi blev meget konkrete i undersøgelsen af det gode byliv, for at finde ud af, hvordan vi kanskabe det. Igen kom der mange handlemuligheder frem i lyset. Nogle er umiddelbart realiserbareog andre vil kræve længere tids forberedelse og planlægning at gennemføre:Kan realiseres nu:• Verdens længste sofa fra Festugen er permanent i byen. Den bliver flyttet jævnligt.• Vi begynder at tage mere ansvar igennem eksemplets magt.• Et forsamlingshus med speakers corner, village square, poetry slam, musik, dans, café,teater, marked.Kan realiseres på kort sigt:• At se hinanden igen.• Samle forskellige mennesker omkring måltider, så vi kommer hinanden ved i “stille ogrolige” omgivelser.• Færre biler i byen som f.eks. slalom model i Skanderborg C, hvor parolen “kun bil i byen,hvis du absolut vil” hersker.• “Afslag på idéer er undtagelsen” princip i forvaltningerne, så tingene kan vokse nedefraog op.• Byttemarked på Storetorv/Bispetorv.• Rengøringskampagne i midtbyen eller andre steder.• At der skabes smukke ting i bybilledet som man sammen passer på.• Levende facader i byen f.eks. på butikker, der fokuserer på skæve initiativer i byen, ellerborgernes passion osv.• En velkomstpakke, der forklarer, hvordan man kan engagere sig i byen.• Roterende kollegieordning, hvor man som studerende bor et halvt år i byens forskelligekvarterer og dermed får set hele Århus.• Forum for det gode byliv.• Udvide den mentale grænse for “centrum”, så flere bliver inkluderet i byens centrum.• Flere opholdssteder med siddemuligheder som opfordrer til sammenhold, samtaler ogdialog.• Kunst/oplevelser/kultur/design i byrummet, der sætter fokus på emner som hjælp, venlighed,høflighed og åbenhed.Kan realiseres på længere sigt:• Legeplads + græs på Bispetorv.• Busstoppesteder med touchscreens der oplyser om den nærmeste aktivitet i byen, nårman har misset bussen.• Bevare områder ved havnen og gør dem grønne.• Rokerende torvedage, så forskellige torve står for at levere et program.• Pramme med scener i havnen.• Flere caféer og andre officielle offentlige rum for møder og byliv i yderkanterne af byen.• Lade centrum vokse med caféer udenfor samt restauranter, så man kan skabe liv inærområderne og flere “centrum” i centrum, hvilket igen giver liv i byen (også Viby,Frederiksbjerg og Langenæs).• Blande bolig og erhverv.Kan realiseres på langt sigt:• Gratis busser.• Få bilerne ud af midtbyen og dække transportbehovene på andre måder.Side 162 af 194

• Sammensætte forskellige miljøer, kaospiloterne, ældresagen og sammenslutningen afdanske revisorer har til huse i Domkirken.Århus i verden, verden i ÅrhusÅrhus er kendt som ”smilets by”, en benævnelse der opstod på et bestyrelsesmøde for ÅrhusTuristforening i 1938. Da vi kom omkring hvilken rolle vi ønskede at livet i byen spillede forverden, gik vi ind og kiggede på måden hvorpå andre tænker om Århus og vi tænker om osselv.Hvad vil vi signalere som by?Der var et ønske om at komme væk fra branding og image-snakken. Den får flere til at krummetæer fordi det virker kunstigt påtaget. Der var en kommentar om at, “hvis man skulle giveen by et image, så er det ofte, at man er lidt skråsikker ‘Det her er vi skide gode til’ og det erfint at ha’ den drivkraft, men vi har det lidt svært med den selvtilstrækkelighed som smilets bymåske er et udtryk for. Århus’ rolle for omverdenen, skulle ihvertfald være noget andet end etsmil, gerne noget mere dynamisk der ligger mere handling bag.”Århus, ”Den by i verden, der er nemmest at præge”Hvis vi skulle være kendt for noget i verden, på en god, ydmyg måde, men samtidig megetsignifikant, så kunne det være den by, der er nemmest at præge. Det vil sige, at hvis mansom udvekslingsstudent eller besøgende kom forbi, og man et år senere tog afsted igen, såkunne man finde ud af, hvor meget man har nået at præge byen og hvor meget den gerne vilpræges.Det er samtidig vigtigt, at det var ved eksemplets magt i gensidig inspiration med verden, såhele verden har bidraget med inspiration og tænker “hvordan er vi kommet frem til de resultater,vi er kommet frem til?”Der blev også snakket om måden vi samarbejder på, på tværs af mennesker og institutionerom projekter og initiativer FOR byen: kærligt, åbent, inspirerende, rummeligt, engagerende.Anerkende og forstærke det vi som by er god tilVisse grupper sætter i forvejen Århus på verdenskortet: kunsten, universitetet, forskning osv.Derudover kan vi inspirere andre gennem vores arkitektur, design og musik. Hvis disse stærkekræfter kan kobles med andre miljøer, kunne det skabe en øget dynamik i flere dele af byen.Ønsker om fortsat dialogSamarbejder og mødes vi, for at udtrykke os sammen og for at gøre en forskel, er der flereting, der kan lade sig gøre, end hvis vi arbejder hver for sig. Til spørgsmålet om hvilke samtaler,der kunne være genstand for en videre dialog, kom der mange vidt forskellige bud. Tagervi essensen ud af dem og ser på, hvad der ligger til bunds for dem, så er der to grundlæggendespørgsmål:Hvad Århus egentlig er og ønsker at være?Og Hvem skal sørge for det?Her et par eksempler:• Hvordan gør vi Århus CO2-Neutral?• Hvordan skaber vi et fællesskab mellem borgere, erhvervsliv og politik?• Hvad kan der ske med de åbne pladser i byen?• Skal Århus være en høj by (red: læs skyskrabere)?• Hvordan gør man det let for borgerne at præge Århus?• Hvad er Århus? i 3 ord, i 5 ord, i 10 ord?• Hvad har vi for meget og for lidt af i byen?• Hvordan skaber vi et større og større fællesskab, et større VI i byen?Side 163 af 194

• Skal vi inspirere verden eller lade os inspirere, eller er det både/og?• Hvordan kan vi skabe et forum for videre udvikling af Det Gode Byliv?• Hvilke rammer kan kommunen (tilbyde/sætte) for at skabe et Godt Byliv? Og hvordankan de formidle disse?• Hvordan skaber vi byens bevægelse sammen?7.3 Den Gode BoligNår der spørges ind til, hvilke af de nuværende boligformer borgerne vil bo i, så er svaret generelt:parcelhuset. Dette står umiddelbart i kontrast til Århus’ drøm om at være en bæredygtigog levende by, da tættere boligformer er mere bæredygtige og erfaringsmæssigt også skabermere byliv. Intentionen med Boligcaféen er at sikre en bæredygtig fremtid for byen, samtidigmed at imødekomme borgernes individuelle ønsker.Formål og målFormålet med Boligcaféen er at finde essensen bag borgernes ønsker for deres fremtidige bolig,så der kan lægges en kvalificeret og bæredygtig strategi for byens udvikling. Målet medBoligcaféen var at komme med nye bud på bæredygtige boligformer, der adskiller sig fra dekendte boligformer. Dette skaber i bedste fald muligheden for et bedre beslutningsgrundlag iforhold til at imødekomme folks drømme og ønsket om bæredygtighed, når nye byer planlægges.Hvad Den Gode Bolig er og hvad der gør den til et hjemKvaliteter ved Den Gode Bolig:I Den Gode Bolig er der områder, der er helt private, områder der er halvt private og en godsammenhæng med offentlige arealer. Man har måske fælles mad og aktiviteter, noget mankan kalde sit eget, have og fælleshus.Den Gode Bolig er lys, giver frihed til udfoldelse og så er der ingen støj. Boligen skal kunneindrettes og formes personligt og have en god beliggenhed, gerne ved grønne områder ellerandet natur. Den Gode Bolig involverer beboerne i byen igennem sin beliggenhed. Den liggertæt på centrum, dog langt fra byen.Udover beliggenhed er Den Gode Bolig attraktiv i kraft af gode trafikmuligheder.Personlige kvaliteter:Den Gode Bolig skal tage afsæt i den enkeltes eller familiens værdier og behov. Eksempelvisleg, ro eller tryghed. Den skal skabe personlig albueplads, så man har noget, der er ens eget.Boligen og hjemmet:Først og fremmest er det individuelt, hvad der gør en bolig til et hjem. Det handler om at gøredet personligt. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem en bolig og et hjem, det er to forskelligeting. Boligen er den fysiske ramme, men hjemmet er der, hvor man har den tryghed, manhar brug for og hvor man har truffet valgene selv og været med til at skabe rammerne. Ethjem er et sted, hvor man har lyst til at tage et personligt ansvar.Det handler også meget om de sociale aspekter, om boligen er et hjem eller ej. Der skal væreen sjæl i boligen (Det skal være rart). Sidst men ikke mindst er dét, at det afspejler beboerfællesskabeten stor del af, at man føler sig hjemme.Sociale, miljømæssige og økonomiske kendetegn ved Den Gode Bolig:SOCIALTDe store temaer indenfor det sociale aspekt er Samvær, Mangfoldighed, Interesser og Sammenhængskraft.Dialogen om kendetegn førte flere idéer med sig.Side 164 af 194

Opgangene - Samvær og initiativer:Det er vigtigt at have naturlige mødesteder som skoler, butikker, virksomheder osv. I ejendommenekan man udvide opgangsarealet, så de kan være fælles opholdssteder og plateauer.Så kan der være een, der har en potteplante og en anden et bord og så skaber man sammenopholdsrummene. En gang imellem kunne man lave nye fælles initiativer, som f.eks. en suppedag,hvor en person i hver opgang/fællesbyggeri laver suppe til resten, som så tager en skålog en ske med og lærer hinanden bedre at kende over en varm suppe. Se www.suppedag.dk,der afholdes d. 26. november.Skolerne som mangfoldighedens løftestænger:Når vi ser på omgivelserne rundt om hvor vi bor, kan skolerne fungere som katalysatorer foren interaktion henover sociale lag og henover aldersgrupper, så udvid deres kapacitet til atskabe denne dynamik i samfundet og lad skolerne blive løftestænger i lokalområderne. Derudoverer Skejby et sjovt område, hvor man finder mixet af alle mulige typer bygninger. Skejbyhar ikke nogen identitet som så, og det kan måske være en en vej frem.Tilbyd fællesprojekter frem for fællesboliger:Det er meget vigtigt, at vi har noget at være sammen om. En fælles vision, hvilket f.eks. kunnevære at ha’ et bæredygtigt hus både økonomisk, socialt og miljømæssigt, kunne være omdrejningspunktetfor at ha’ lyst til at bo i fællesskab med andre. Samtidig vil et klart fællesprojektom en fælles interesse gøre, at man på forhånd ved, hvorfor beboerne har valgt at bo derog har et naturligt samtaleemne. Andre interesser kunne være sport, kultur, iværksætteri, uddannelse,natur osv.Landsbytanken som drivkraft for sammenhængskraft:Det er vigtigt at skabe sammenhængskraft i bysamfundet, eller sagt på en anden måde: mankan genbruge landsbytankegangen, hvor de små centre skaber sammenhæng lokalt.MILJØMÆSSIGTNår det kommer til det miljømæssige aspekt, så er det temaer som Trafik og Transport, Materialerog Ressourcedeling, der optog deltagerne.Gør befolkningstætheden i nybyggerier stor nok til, at kollektive transportmidler giver mening:For at nedsætte forureningen fra privatbiler, skal der være en befolkningstæthed, der gør, atdet kan betale sig at lave kollektive transportmuligheder, så folk kan komme til og fra. Samtidiger det vigtigt at man gør det attraktivt at cykle.Brug materialer med lav produktionsmæssig forurening:En ting er, at byggematerialerne ikke i sig selv forurener. En anden ting er, om produktionenaf disse gør. Vi skal bruge materialer, der også er miljøvenlige i brug. Øg bevidstheden ommaterialemuligheder i boligen: Solfangeranlæg, jordvarme, isolering.En levende kerne af fælles brug:Skab bofællesskaber, hvor hver har sit eget hus, men fællesbil, fællesværksted, fælles solcellerog lignende, så der i midten er en levende kerne af fælles brug. Der er mange muligheder forat dele ressourcer og evt. ha’ mindre boliger, så man er sammen med andre i det offentligerum.Miljømæssige mødesteder:Flere steder i byen er der succes med noget så jordnært som affaldssorterings-projekter i boligområderne,der også har nogle klare sociale aspekter, da projektet bliver et socialt mødested.ØKONOMISKSide 165 af 194

Det var sværere at se kendetegn ved en økonomisk bæredygtig bolig. Her gik snakken påmasseproduktion med individuelle tilpasninger og vigtigheden af at kunne lave forholdsvist billigebæredygtige løsninger, så det også kunne betale sig at investere i dem økonomisk.Skabelsen af Den Gode Bolig -borgernes visionerDer blev inddelt 3 grupper, der hver især udarbejdede et forslag til den boligform de ønskedeat bo i som naboer. Forslagene blev efterfølgende gengivet som historier, her er essenserne afdisse (historierne kan findes i deres fulde form på nettet):Bålpladsen emmer mens hækken bestemmer:I første forslag havde man valgt at bo inde i et lille skovområde, hvor der er en landsbystemningog man er tæt på skoven, der omgiver beboerne med stisystemer.Området er bevidst delt op i helt private, semi-offentlige og fuldt offentlige zoner. En af mådernehvorpå man skabte zonerne var gennem højden af hækken mellem husene. Hvor der varønsket privatliv var hækken 1.60 m og andre steder er den lavere for at skabe en semi-privatzone.Husene og faciliteterne skulle kunne rumme fire vidt forskellige personers hverdage. Nogle arbejderf.eks. hjemmefra og har behov for at kunne pleje fællesskabet på arbejdet. Dialogengik på balancen mellem hvad det er for funktioner eller ting vi har lyst til at placere i det fællesområde og hvad vi sætter pris på.Det blev til en fælles pavillion, legeplads og bålplads samt en bil. Bilen var den mobile enhed,som man kunne bruge til at tage på ferie eller roadtrip i udfra aftalen om, at hvis du låner minbil, så må jeg låne din bolig.Det sociale midtpunkt var bålpladsen. Den er et unikt fællesareal, hvor der er muligheder, manikke har i sit eget hjem, så man har lyst til at gå ud i fællesskabet. Samtidig er det en oplagtmulighed for at mødes beboere imellem og invitere andre over til f.eks. snobrød, hvor mankunne dele erfaringer om forskellige boligformer.Energien kommer fra almindelige energikilder suppleret med en vindmølle som 2 af beboernevar gået sammen om at købe.Tæthed OG privatliv gennem vinkler:I det andet forslag indgår fire huse lidt forskudt ift. hinanden, så man kan have en høj tæthedmen samtidig også en stor privathed når man vælger det. Alle husene skråner lidt og åbner sigop mod små private haver på ydersiden. Bag ved husene finder man en skov og en sø til ungerne.Alle i gruppen ønskede at have deres eget hus af variende størrelser, alt efter om de havdebørn eller ej, men centreret mod fællesfaciliteter.Husene ligger som en enklave med grønne områder udenom og indeni. Der er en offentlig tilgængeligadgangsvej og et fælleshus, hvor man spiser sammen. Der er også en fælles garageog carport med en tagterrasse på taget, der er vinklet så man ikke kan kigge ned i hinandensstuer. Samtidig med at der er flere fællesarealer som f.eks. opbevaringsrum og bålplads, såvar gruppen ret enige om at der er nogle ting de ikke havde lyst til at dele. Det var vigtigt atkunne skelne mellem hvad der var “mit” og “dit”, så fællesskabet ikke er noget man skal, mener noget man bliver tilbudt. Så vi får alle de fordele der er ved at bo selv plus nogle af de fællesfordele oveni.Side 166 af 194

Lokationen er uden for byen, i nærheden af natur og i cykel-afstand. Det var ønsket at væretæt på indkøbsfaciliteter og på skole, og derudover at ha’ forskellige naturkvaliteter ude omkringden lille enklave og inde i den lille enklave.Den åbenlyse kvalitet ved denne boligform er, at det er en ret kompakt måde at bo på uden atmiste privatlivets fred.Boligformens energikilde er jordvarme.HollAros – Bevægelighed og bølgeenergi:I det tredje forslag er Århus blevet skåret op i mindre dele, der alle flyder på havet og er drevetaf bølge-energi. Udover at det giver en god udsigt til havet, så er det samtidig en sikringmod tsunamier, da bølgerne vil glide under beboelserne. I HollAros er der ingen, der bor fastgeografisk. Hele byen bevæger sig og fordi bydelene ligger i vandet kan de sejles rundt ogdermed bytte plads. Det sker en gang hver anden måned, hvilket efterfølges af en rum tid tilat orientere sig påny i byen.Fordelen ved at bydelene rokerer er, at fællesskaber kan opstå spontant og ingen vil bliveholdt ude, da ingen har faste pladser.Arbejdet, børnepasningen osv. ligger nu et andet sted end før og du skal igennem andre bydeleend før for at komme derhen. Hvor man før skulle igennem skoven og parcelhus-kvarterernefor at komme på arbejde, skal man nu forbi kolonihaverne og ungdomshuset.Der er ingen biler derude. Man kan sejle rundt mellem kanalerne lidt som i Holland, deraf navnetHollAros.Når der lige er sket en rokering, byder de nye nabo-bydele hinanden velkommen og det skabteverdens største brunch, der blev gentaget hver anden måned og blev et kæmpe tilløbsstykke.Der er en “nitte”-bydel i HollAros, der står til fri benyttelse af alle i byen over en kort periode.HollAros vil være socialt bæredygtigt fordi man kommer til at møde alle mulige menneskerman normalt ikke møder, miljømæssigt bæredygtigt med udnyttelsen af alternative energikilderog økonomisk….jae, den mente gruppen vi skulle tage bagefter.Spørgmål til den videre dialogTil Bolig-caféen blev begrebet cliffhangers opfundet, som er spørgsmål, der gør, at man gernevil vide svarene, men de er der altså ikke endnu, så man kommer til at hænge på sin kant.Spørgsmålene på kanten var:• Hvordan kan vi sammen skabe en by, der inviterer til fællesskaber? - Her mener vihjem og boligområder, der inviterer til fællesskab, så vi ikke lukker os om os selv• Hvordan undgår vi at Århus-VI’et virker eksluderende for resten af verden?• Hvordan kan vi lave flere boligeksperimenter i Århus?• Hvordan kan vi skabe trygge rammer, så vi tør eksperimentere? - Og hvad vil være detbedste sted at starte med boligeksperimenterne? Er der et helt konkret sted man kanstarte?• Hvordan kan vi føle os mere hjemme ude? – Hvordan kan vi få folk til at mødes nogetoftere og snakke og ikke være generte, ligesom vi har mødtes her i dag, meget uformelt?• Hvordan laver vi nye høringsformer i fremtiden og i den forbindelse, hvordan inddragesborgernes idéer bedst?• Hvorfor er det, at vi har behov for det her fællesskab? -Og så udfra de svar stillespørgsmålet, hvordan sikrer vi rammerne for at opfylde de behov vi har for fællesska-Side 167 af 194

et, så vi kan sikre lysten til at være med i fællesskabet udfra det? Og her mener viden sociale del af bæredygtigheden som værende fællesskabet?• Hvordan undgår vi gentagelser af gamle fejl i boligområdet, hvad er det for nogle dynamikkervi skal ha’ rykket ved? Så vi lærer af vores fejl.7.4 Den røde trådNår man kigger på resultaterne fra de tre dialogcaféer, er der flere tråde, der går igen i alle caféerne.I forhold til det globale aspekt vender ønsket tilbage om at være et forbillede for resten af verdenigennem samarbejde. Der er meget fokus på at skabe samarbejder om dét, vi har tilfælles:nemlig byen. Sådanne samarbejder kan øge glæden ved at bo i byen og skabe resultatertil værdi for hele byen. Det er Århus’ unikhed. Vi er lille nok som by til, at vi kan få en stor delaf byen involveret i samarbejder for byen og vi er store nok til, at det kan vække verdens interesse.Hvis vi vil det, er spørgsmålet, hvordan vi får individets ønske om selvrealisering og kollektivetsønsker om et velfungerende samfund til at spille sammen?Her er der et gentagent ønske om at være medskabere af byens historie, mens den fortællesog derigennem vide, at det vi gør, gør en forskel.Det er visionen, der skaber sammenhængskraften i byen, som så igen kan gøre byen mere attraktivog tiltrække folk. Det er ikke så meget idéen med en vision, men mere behovet for denvisionære historie om os som by, som vi kan se os selv i, som borgere, og derigennem vide, atvi er en del af en større bevægelse.Der findes masser af gode idéer rundt omkring i byen, som kan gavne byen som helhed, mende fleste ved enten ikke hvor de skal gøre af dem, eller også ved de ikke, at der er behov forderes idéer og kan ikke selv se, at idéerne er til værdi for byen. Derfor skal vi, som by, væregode til at synliggøre vores udfordringer, så det er nemt at se, hvor man kan være med til atpræge byen i en god retning.Med Byens Stemme har vi fundet ét svar på, hvor man som borger kan bidrage, og med temaerneendnu et svar på, hvad man kan bidrage med. Hvem man kan gøre det med og hvordandet skal gøres, vil være naturlige næste skridt at arbejde med.Næste naturlige skridtDer er brug for flere trygge rum, der fremmer dialogen i byen. Hvad der er trygt, er en individueloplevelse. Men universelt er tryghed en forudsætning for, at vi tør at bevæge os ud, hvorvi ikke ved på forhånd og sammen finde løsninger på tidens udfordringer, der ikke er begrænsetaf den forståelse, der har gjort at vi står med den udfordring vi står med.Byens Stemme har vist, at der er masser af energi på at engagere sig mere aktivt i byen fraborgernes side, men der savnes initiativer at kanalisere disse energier igennem. Til alle caféerblev Byens Stemme brugt som et eksempel på et initiativ, der giver mening at føre videre.Der er med Byens Stemme taget hul på et potentiale for samarbejde Kommune og borgereimellem og der er lagt en god grund for at fortsætte dialogerne.Dialogen kunne fortsættes inden for samme temaer, med udgangspunkt i de spørgsmål deltagerneønsker at gå i en fortsat dialog omkring. Det vil samtidigt være muligt at arbejde medandre temaer såsom uddannelse, integration, sundhed osv.Side 168 af 194

Dialog kommer fra dia + logos, der betyder “mening der flyder”. Lad os lade meningsfuldesamtaler fylde Århus’ gader og stræder.Med Byens Stemme er Århus kommet med på den globale bølge, hvor kommuner og borgeresamarbejder endnu mere om at skabe byens fremtid. Hvad det angår, har vi nu mulighedenfor at træde helt i front, ved at skabe et forum for borgere, kommune og erhverv, hvor dersamarbejdes om at finde sæt af løsninger på de udfordringer, som de enkelte samfundssektorerikke kan løse hver for sig.Der ligger et kæmpe potentiale i at få erhvervslivet med, og det passer timingmæssigt godt,da store dele af erhvervslivet lige nu er optaget af, hvordan de kan være mere socialt ansvarlige.Et naturligt næste skridt vil være at oprette en prototype på et mere permanent forum i byena lá Byens Stemme. I dette forum kan der afprøves forskellige tiltag, for at løfte Århus som byi samarbejde mellem den frivillige, offentlige og private sektor. For at sikre den ligeværdige dialog,er det vigtigt, at alle er medskabere fra starten af dette forum, så det også bliver forankreti de reelle behov, udfordringer og drømme i byen.Side 169 af 194

8. Henvendelser – der er henvist til debatten om Planstrategi2008 – forud for offentliggørelse af forslaget8.1 Global City Aarhus. Verdens kulturhus i Danmark v./ Anne Weber Carlsen,projektleder Global City Aarhus, Hørgårdsvej 16, 8240 Risskov. 27. april2007. (POB/07/00506)Global City Aarhus ønsker at etablere et samlet projekt.En stor gruppe borgere og ildsjæle fra mange forskellige lande og baggrunde har dannet ”GlobalCity Aarhus”, som har til formål at skabe et Verdenskulturhus i Århus. Stedet skal primærthenvende sig til alle byens borgere, men vil formentlig også have en vis turistmæssig attraktionsværdi.Ideen bag projektet er at skabe et forum for integration og brobygning mellem mange forskelligefolkeslag og kulturelle udtryksformer, som f.eks. teater, dans, musik m.v. Der skal ogsåvære plads til til mange andre aktiviteter som f.eks. en markedsplads og en skole i det ca.25.000 m2 store byggeri, der tænkes udformet som et arkitektonisk markant vartegn.Idéfolkene bag projektet ønsker sig en forholdsvis central placering nær Århus, hvor det ogsåvil være muligt at skabe udenomsfaciliteter i form af en park med amfiscene, lege- og sportspladsm.v.Er præsenteret som ”case” i bilaget til Planstrategien.8.2 Kolonihaveforbundets Århuskreds v/ kredsformand Frede Kristensen, RosenvangsAlle 195, Højbjerg. 22.april 2003. (NAT/03/00043)Der ansøges om forøgelse af bebyggelsesgraden for kolonihaveområder.8.3 Universitets- og Bygningsstyrelsen v/ Casper Rævsgaard Hansen, Bredgade43, 1260 København K. 25. januar 2007. (SEK/07/00124)Der anmodes om, at en visionsplan for Universitetets udbygning og eventuelle overtagelse afdet tidligere kommunehospital ved Nørrebrogade søges indarbejdet i processen med revisionenaf kommuneplanen - idet visionen kunne indgå som et ”debattema” i 2007.Henvendelsen omhandler især matrikelnumrene: 1529a Århus Bygrunde samt 56c og 56e ÅrhusMarkjorder.8.5 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen, v/ Anette Kold Kristiansen,Åboulevarden 37, 5, 8000 Århus C. 30. april 2007. (POB/07/01249)Steen & Strøm Danmark A/S har udarbejdet et oplæg til vision for overdækning af Banegravenfra Frederiks Bro til Bruuns Bro. Grundtanken i visionen er at skabe bedre sammenhæng mellembydelene på hver sin side af banegraven ved at udnytte det rummæssige potentiale, derer i en overdækning af banegraven. En anden af projektets målsætninger er at skabe en nytrafikal hovedåre som via banegraven føres ind til midtbyen – med afslutning ved et størreoverdækket/underjordisk parkeringsanlæg.Der er tegnet tre forskellige alternativer, der på hver sin måde har til hensigt at skabe forbindelsermellem bydelene samt mere liv i området omkring Bruuns Bro.Side 170 af 194

Det første alternativ til bebyggelse omhandler et byggeri udformet som en mere end 300 mlang karré langs med randen af hele projektarealet – med butikker i stueetagen, en større”markedshal” og en blanding af boliger og erhverv rundt om et større offentligt rum, som foreslåsanvendt til forskellige sportslige eller kulturelle aktiviteter. I alt et byggeri med mulighedfor mere end 73.000 m 2 etagemeter og 1000 parkeringspladser.Visionens alternativ 2 er baseret på en forlængelse af den eksisterende bystruktur på Frederiksbjergmed mindre karreer, som kan opføres i etaper. Dette alternativ indeholder forslag tilflere nye kvarterparker mellem karreerne og indeholder samlet set 38.000 m 2 etagemeterbyggeri og 11.300 m 2 offentlige, grønne byrum.Det 3. alternativ er baseret på en mere fragmenteret bebyggelse, som dels indeholder en delshopping- og erhvervsfunktioner, men også en større multihal i den vestlige del af området ogforslag til etablering af flere nye byrum mod henholdsvis Bruuns Bro og Frederiks Bro. Dettealternativ indeholder 26.500 m 2 etagemeter byggeri og ca. 8.400 m 2 nye byrum.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 845k Marselisborg, Århus Grunde.Er præsenteret som ”case” i bilag til Planstrategien.8.6 Kenny Antonsen, Risvangs Allé 55, 8200 Århus N. 13. oktober 2006.(SEK/06/00236)Kenny Antonsen foreslår en udvidelse af butikscenter Bruuns Galleri via sammenbygning medprojektet for en ny busterminal, der placeres på et betondæk over baneterrænet med en udvidelseaf Bruuns Galleri. Henvendelsen vedrører kommuneplanens rammeområder 01.03.03 CYog 01.03.15 OF.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 845k Marselisborg, Århus Grunde.8.7 Susanne og Tage Affertsholt-Allen, Egernvej 3, 8270 Højbjerg. 9. marts2007. (POB/07/00771)Susanne og Tage Affertsholt-Allen forespørger som ejer om muligheden for at kunne inddrageejendommen Jelshøjvej 31 til byudvikling i form af åben lav boligbebyggelse ved den kommenderevision af kommuneplanen.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 11.00.02 NA, udlagt som naturområdeog grænser op til parcelhuskvarteret Skåde Højgårdsvej og Skåde Søpark. Arealet udgør 7,3ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 60b Holme By, Skåde.8.8 Jørgen Dyrbjerg, Damagervej 10, 8260 Viby J. 24. maj 2007.(POB/07/01559)Der anmodes om inddragelse af arealer tilhørende landbrugsejendommen ”Onsholtgård” mellemViby og Hasselager til boligformål i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.Ejendommen indgår dels i kommuneplanens rammeområde 12.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformålog i Kommuneplan 2001 udpeget som perspektivareal, dels i rammeområde 12.00.10FB, udlagt som naturforbindelsesområde og planlagt skovområde. Arealet udgør 14,3 ha.Side 171 af 194

Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 30l og 30m Viby By, Viby samt 37 Stavtrup By,Kolt.8.9 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, v/ Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 ÅrhusC. 30. april 2007. (POB/05/00797)Arkitektfirmaet anmoder på vegne af FDB v/2S Consult Aps, Sønderhøj 3, 8260 Viby J om, atder igennem den kommende kommuneplanrevision kan ske en udvidelse af den nuværenderestrummelighed i regionplanrammen fra ca. 1.000 m 2 til 5.000 m 2 for butiksudbygning i FDB’seksisterende butiksområde ved Ringvej Syd, beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde12.10.14 CE.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 4f Viby By, Viby.8.10 S & J Gruppen, v/Jens Juul Hansen, Gammel Vartov Vej 1, 2900 Hellerup.23. juni 2006. (SA/06/00481)S & J Gruppen foreslår, at der åbnes mulighed for detailhandel på ejendommen Ravnsøvej 7,Risskov. Ejendommen er beliggende i kommuneplanens rammeområde 15.08.03 ER.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 31i Vejlby by, Ellevang.8.11 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen, Åboulevarden 37, 5, 8000 ÅrhusC. 24. april 2007. (POB/07/01206)Aabyen Ejendomme A/S og Ejendomsselskabet af 4. jan. 1999 A/S står bag et projekt til byudviklingaf et større areal syd for Søren Frichs Vej mellem Åby Rensningsanlæg og Åby Skole.Visionsplanen omfatter også arealerne nord for Søren Frichs Vej.Området tænkes bebygget med forskellige bygningstyper, der spænder fra 1-3 etager mod deteksisterende villakvarter mod nord og kolonihaverne mod vest og op til 20 etager mod ådalen isyd.Området tænkes udformet med fokus på at udvikle og fremhæve grønne, rekreative elementer.Der arbejdes blandt andet med et scenarium, hvor Åby Rensningsanlæg overdækkes ogindgår i en bypark mod projektområdets sydøstlige afgrænsning.Projektområdet syd for Søren Frichs Vej omfatter et samlet grundareal på ca. 227.000 m 2 ogprojektholderne forestiller sig, at projektet kan indeholde ca. 3.400 boliger og knapt 54.000 m 2kontor- og butiksareal foruden mange forskellige øvrige byfunktioner.Der ønskes tilvejebragt et plangrundlag, der muliggør bolig- og erhvervsbyggeri på op til 18etager i området ved den nuværende Fragtmandscentral - kommuneplanens rammeområder16.04.03 ER, 16.04.06 ER, 16.04.13 ER og 16.04.20 ER.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 5ac, 5ad, 5ae, 5af, 5ag, 5ah, 5ai, 5ak, 5al, 5am,5ar, 5as, 5at, 5au, 5ax, 5ay, 5az, 5aæ, 5aø, 5ba, 5bb, 5bc, 5be, 5bf, 5bh, 5bi, 5bl, 5bm, 5bn,5bt, 5bx, 66, 67b, 67c og 67d Åby By, Åby.Er præsenteret som ”case” i bilag til Planstrategien.Side 172 af 194

8.12 Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S v/ Svend Smedegaard,Strandpromenaden 6, 8700 Horsens. 28. august 2006. (SA/06/00608)Landinspektørfirmaet anmoder på vegne af ejer Sonja Jensen, Hovvejen 3, Ravnholt, TranbjergJ om, at ejendommen Tingskoven 2 A inddrages til boligformål i den kommende revisionaf kommuneplanen. Arealet udgør 8,2 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturområde(21.00.05 NA og 33.00.03 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 1b Tingskoven, Tranbjerg samt 30 og 43 Tiset By,Tiset.8.13 Arkitekt Metin Aydin, Mejlgade 44, 2.sal, 8000 Århus C. 24. januar 2007.(POB/07/00266)Arkitekt Metin Aydin anmoder på vegne af 5 lodsejere i Tranbjerg om overførsel af et areal udpegetsom perspektivareal i Kommuneplan 2001 til ny byudvikling med henblik på udvikling afet boligprojekt. Arealerne indgår i kommuneplanens rammeområde 21.00.09 JO udlagt til jordbrugsformål.Arealerne omfatter sammenlagt 26,9 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 14c og 14h Testrup By, Mårslet samt 7e, 7g og7h, Østerby By, Tranbjerg.Grundejerne af 14h har også henvendt sig på vegne af alle ejerne i forbindelse med høringsfasenom forslag til Planstrategi. (Synspunkt 3.11)8.14 Dansk Kapital Invest Aps v/Morten Malle Kristensen, Korshøjen 25,8240 Risskov. 30. januar 2007. (POB/07/00346)Dansk Kapital Invest anmoder på vegne af ejerne om overførsel af landbrugsejendommen Ellemosevej30 ved Tranbjerg til byudvikling i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen.Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde 21.00.04 NA, udlagt som naturområde.Arealet ønskes anvendt til boligbebyggelse. Arealet udgør 14,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 4a Slet By, Tranbjerg.8.15 Preben Jensen, Sønderbro 8 A, 8310 Tranbjerg J. 22. maj 2007.(POB/07/01515)Preben Jensen anmoder om, at en gartneriejendom ved landevejen syd for Tranbjerg inddragesi byudviklingen som boligområde med parcelhuse og tæt-lave boliger. Ejendommen indgåri kommuneplanens rammeområder 21.00.05 NA og 33.00.03 NA, begge udlagt som naturområder.Arealet udgør 3,5 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 5f og 5z Østerby By, Tranbjerg samt 16 IngerslevBy, Tiset.8.16 Møller & Grønborg v/ arkitekt Johannes Vindum, Europaplads, Mindegade13, 3. sal, 8000 Århus C. 13. april 2007. (POB/07/01144)På vegne af Atrium3 er der fremsendt et boligprojekt, udarbejdet af Seier+Sølvsten, med alternativeboformer på et areal på ejendommen Buggesgårdvej 7 i Kolt. Der anmodes om, atprojektet vil indgå i overvejelserne for de fremtidige byvækstområder. Arealet indgår i kommuneplanensrammeområde 22.00.15 FB og udgør 18,3 ha.Side 173 af 194

Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 5a Kolt By, Kolt.8.17 Aarhus arkitekterne A/S, Europaplads 16, 8100 Århus C. 22. maj2007.(POB/07/01485)Aarhus Arkitekterne har fremsendt et projektforslag "Nørholm Skov – En by i skoven", derlægger op til en boligbebyggelse i skovrejsningsområdet sydvest for Kolt.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområder 22.00.02 NA, udlagt som naturområdeog 22.00.15 FB, udlagt som naturforbindelsesområde. Arealet udgør 48,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 2a og 13 Bering By, Kolt samt 13a, 13c og 36Edslev By, Kolt.8.18 JPErhverv, Europa Plads 16, 3. sal, 8000 Århus C. 28. maj 2007.(SA/06/00493)JPErhverv forespørger om, hvorvidt der ved kommuneplanrevisionen vil være mulighed for atudstykke en parcelhusgrund på ca. 1000 m 2 . Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde22.00.07 JO, som grænser op til Kolt landsby. Arealet udgør 0,1 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 1a Kunnerup By, Ormslev.8.19 Arkitekterne Friis & Moltke A/S, Hovedgaden 54,8220 Brabrand. 7.juli2006. (SA/06/00511)Der forespørges på vegne af ejerne Egon Petersen og Erling Petersen, om muligheden for realiseringaf en boligbebyggelse på ca. 15 huse på Gammelsøvej 65 i Ormslev. Ejendommenrummer en tidligere møbelpolstrerfabrik i delvist eksisterende landbrugsejendom og lager samtældre beboelsesejendom. Arealet udgør 2,0 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturområde(23.00.02 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 13a Ormslev By, Ormslev.8.20 Arkitema v/Simon Tornby, Frederiksgade 32, 8000 Århus C. 29. november2006. (POB/06/00249)Arkitema søger om, at ejendommen Råhøjvej 18 og 20 i Stavtrup inddrages i byudviklingen tilboligbebyggelse. Arealet omfatter 5,6 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturområde(23.00.03 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 6b og 6q Stavtrup By, Kolt.8.21 Arkitektfirmaet Seier+Sølvsten, Mejlgade 55, 8000 Århus C. 7. december2006. (POB/06/00290)Arkitektfirmaet har fremsendt forslag til bebyggelse med 150 boliger mellem Åbo og Ormslev,idet en landbrugsejendom ønskes inddraget til byudvikling i den kommende kommuneplanrevision.Arealet omfatter 14,5 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturområde (23.00.03NA).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 2a og 15a Åbo By, Ormslev samt 9av Ormslev By,Ormslev.Side 174 af 194

8.22 Kim Kjær Petersen og Anne Merete Qvistorf, Råhøjvej 70, Stavtrup,8260 Viby J. 3. marts 2007. (POB/07/00799)Ejerne af en ejendom vest for Stavtrup anmoder om, at den inddrages som boligområde i forbindelsemed kommuneplanrevisionen. Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde23.00.03 NA og er udlagt som naturområde og omfatter et areal på 5,3 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 7a og 8b Konstantinsborg Hovedgaard, Kolt samt18d Stavtrup By, Kolt.8.23 Gurbet Aps v/Bayram Üsüdür, Viborgvej 320, 8210 Århus V. 2. maj2007. (POB/07/01335)Gurbet anmoder om tilladelse til, at ejendommen Viborgvej 320 overføres til byzone. Ejendommenindgår i kommuneplanens rammeområde 25.00.06 FB, udlagt til naturforbindelsesområdeog udgør 2,0 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 58 Tilst By, Tilst.8.24 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus V. 20.juni 2005 og 30. maj 2007. (SA/05/00348 og POB/07/01567)LE34 ansøger på vegne af Inga og Hardy Mogensen om, at en del af matr. nr. 1a og 1s ÅrslevBy, Sdr. Årslev, inddrages til fremtidig byudvikling i forbindelse med revision af kommuneplanen.Arealet er beliggende i et område med vandindvindingsinteresser. Ejerne er indstillet påat vise de nødvendige hensyn for at sikre disse interesser. Arealet tænkes anvendt til attraktiveparcelhusgrunde og tæt-lav boligbebyggelse.Arealet udgør 10,7 ha, hvoraf 5,1 ha er perspektivareal (rammeområde 24.00.01 JO).8.25 Advokatfirmaet Arevad Munch, Østergade 4, Århus C. 7. september2006. (SA/06/00623)Advokatfirmaet anmoder om, at en del af ejendommen Gartnerivej 9 i Brabrand overgår til byzonetil udstykning i boligparceller eller til tæt-lav boligbebyggelse. Der henvises til, at mindredele af ejendommen blev fastholdt i byzone forbindelse med sagen om tilbageførsel af overflødigebyzonearealer i 2006. Arealet omfatter 1,2 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturforbindelsesområde(24.00.05 FB).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: nr. 6u Brabrand By, Brabrand.8.26 Steen og Strøm Danmark A/S, v/ Søren Soelberg, Arne Jacobsens Allé20, 2300 København S. 13. juni 2007. (POB/06/00257)Der er fremsendt ønske om omdannelse af lager og kontorer til udvalgsvarebutik på 1.024 m 2samt udvidelser på taget af City Vest, Gudrunsvej 7, Brabrand (kommuneplanens rammeområde24.04.13 CE).En realisering heraf forudsætter en udvidelse af rammen for detailhandelsarealet for centerområdernei Brabrand i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 5a Gellerup By, Brabrand.Side 175 af 194

8.27 Arkitektfirma A/S Hune og Elkjær, Dronning Margrethes Vej 71, 8200Århus N på vegne af optionstager LTF Invest ApS. 15. december 2006.(POB/07/00018)Arkitektfirmaet har fremsendt projektmappe med ideskitse til byudvikling med høj bebyggelsepå Brendstrupgårds jorder, vest for Skejby Sygehus. Henvendelsen sker på vegne af optionstagerfor ejerne Michael Nielsen m.fl. Der anmodes om ændring af kommuneplanen med efterfølgendelokalplanlægning. Arealet udgør 16,5 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturforbindelsesområde(25.00.06 FB).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 1b, 3d, 3k, 4g, 5d, 6b, 7a og 13 Brendstrup By,Tilst.8.28 Arkitektfirma A/S Hune og Elkjær, Dronning Margrethes Vej 71, 8200Århus N på vegne af optionstager LTF Invest ApS. 15. december 2006.(POB/07/00018)I sammenhæng med ovenstående (8.27) yderligere fremsendes forslag til en større bydannelse,Brendstrup Parkby, beliggende nord for Revelhøjvej indenfor et areal, som er udpeget somperspektivareal i Kommuneplan 2001. Arealet, der i kommuneplanen for størstedelen er udlagtsom jordbrugsområde (25.00.03 JO), omfatter ca. 93 ha og er dels privatejet, ejet af De DanskeLandboforeninger, dels af Århus kommune.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 3a, 3e, 3f, 3g, 4b, 4c, 4f, 4h, 4i, 4k, 4l, 4m, 4u,5b, 5e, 11a og 12a Brendstrup By, Tilst, 1a Koldkærgård, Kasted, 2f, 8c, 9e og 20 Kasted By,Kasted samt 29b, Tilst By, Tilst.8.29 Landinspektør Lars Linholt Christensen, Hostrupsgade 21, 8600 Silkeborg.30. januar 2006. (SA/06/00080)Der anmodes om, at den del af ejendommen Gammel Viborgvej 21, Mundelstrup Stationsby,der er beliggende i landzone, overføres til erhvervsområde. Arealet udgør 2,0 ha og er i kommuneplanenudlagt som naturforbindelsesområde (25.00.01 FB).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 4e Mundelstrup By, Fårup.8.30 schmidt hammer lassen v/ Rasmus Kierkegaard Clemensborg, Åboulevarden37, 5, 8000 Århus C. 5. september 2006. (SA/06/00614)Arkitektfirmaet har på vegne af ejeren af en gartnerigrund i Tilst, rettet henvendelse med ønskeom, at ejendommen inddrages til byudvikling.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 25.00.03 JO og er i Kommuneplan2001 udpeget som perspektivareal. Ejeren Jørgen Pedersen, Jørgen P. Potteplanteri A/S Marienlystvej30, 8200 Århus N har efterfølgende i brev af 21. december 2006 anmodet om atejendommen overgår til byudviklingsområde ved næste revision af kommuneplanen.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 4r Brendstrup By, Tilst.Side 176 af 194

8.31 3xNielsen v/Kim Herforth Nielsen, Kystvejen 17, 8000 Århus C. 6. oktober2006. (POB/06/00060)Arkitektfirmaet ansøger på vegne af bygherre Michael Nielsen om, at ejendommen Marienlystvej20-24 inddrages i byudviklingen til boligformål. Arealet indgår i et perspektivareal iKommuneplan 2001. Arealet omfatter 21,2 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål(25.00.03 JO).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 18a, 18f og 18g Tilst By, Tilst samt 5l BrendstrupBy, Tilst.Henvendelsen omhandler også ønsker om konvertering af arealanvendelse for kommuneplanlagtearealer, jf. 8.36.8.32 Arkitekthuset v/Henrik Kamp Ditlev, Tværgade 17, 8600 Silkeborg. 28.november 2006. (POB/06/00242)Arkitekthuset ansøger på vegne af optionstager Jysk Boligudvikling Aps, Langelandsgade 125,8000 Århus C om, at ejendommen Revelhøjvej 39 inddrages i byudviklingen med henblik på enanvendelse til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse.Arealet indgår delvist i et perspektivareal ved Brendstrup. Arealet omfatter 5,1 ha og er ikommuneplanen udlagt dels til jordbrugsformål (25.00.03 JO), dels som naturforbindelsesområde(25.00.06 FB).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 3a Brendstrup By, Tilst.8.33 Michael Ingemann, Langdyssen 5, 8200 Århus N. 31. december 2006.(POB/07/00013)Michael Ingemann anmoder på vegne af ejeren Niels Balle, Høgemosevej 24, 8380 Trige om,at en række landbrugsejendomme ved Lisbjerg og Kasted inddrages i byudviklingen i forbindelsemed den kommende revision af kommuneplanen.En mindre del af arealerne ved Lisbjerg er i Kommuneplan 2001 udpeget som perspektivareal.Arealerne ved Lisbjerg indgår i kommuneplanens rammeområde 36.00.11 JO, udlagt til jordbrugsformål.Arealerne ved Kasted indgår dels i kommuneplanens rammeområde 25.00.03 JO,udlagt til jordbrugsformål, dels i rammeområde 25.00.05 NA, udlagt som naturområde. Arealerneomfatter sammenlagt 78,0 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 9a, 17a, 17b og 32a Ølsted By, Ølsted samt 4g og5a Kasted By, Kasted.8.34 Møller & Grønborg v/ Camilla Bank Andersen, Europaplads, Mindegade13, 3.sal, 8000 Århus C. 9. marts 2007. (POB/07/00770)Der er fremsendt idéskitser på vegne af Hesø Udvikling A/S v/ Henrik Thomsen vedrørendenye bycentre og landskabsbyer nord og vest for Tilst. Forslaget omfatter store arealer, i alt203 ha, overvejende indenfor kommuneplanenes rammeområde 25.00.03 JO udlagt til jordbrugsformål,heraf er en mindre del udpeget som perspektivareal i Kommuneplan 2001. Enmindre del af arealerne indgår i kommuneplanens rammeområde 25.00.05 NA udlagt som naturområde.Side 177 af 194

Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 1a, 10a, 11a, 11d, 12a, 12ac, 13a, 14a, 14ad,14e, 15l, 16a, 16e, 16f, 16s, 16t, 16u, 16v, 17a, 17b, 23b, 29b, 29c og 37 Tilst By, Tilst, 4a,4n, 4o, 4t, 5a, 5g, 5h, 11a, 11b, 12a og 12b Brendstrup By, Tilst samt 2f, 3b, 9a, 13a, 14a,15a, 16a, 17b, 18a og 20 Kasted By, Kasted.Opfølgning på oplæg af marts 2007 er indsendt som bidrag til planstrategien af HESØ Udviklingv. Henrik Thomsen: SEK/07/00375-077.8.35 Else Vestergaard Jensen og Laurids Jensen, ”Engkærgård”, Opkærsvej10, True, 8381 Tilst. 26. juni 2007. (POB/07/01868)Else Vestergaard Jensen og Laurids Jensen anmoder som ejere om, at det nuværende erhvervsområdeved Viborgvej nordvest for Tilst, kommuneplanens rammeområde 25.06.04 ER,udvides med 5,1 ha mod syd med et areal, der indgår i kommuneplanens rammeområde25.00.01 FB, udlagt som naturforbindelsesområde.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 2a True By, Brabrand8.36 3xNielsen v/Kim Herforth Nielsen, Kystvejen 17, 8000 Århus C. 6. oktober2006. (POB/06/00060)Arkitektfirmaet ansøger på vegne af bygherre Michael Nielsen om ændring af anvendelsesbestemmelsernefor en del af erhvervsområdet øst for Blomstervej i Tilst (25.03.06 ER), såledesat arealerne i stedet kan anvendes til boligformål. Henvendelsen omhandler også arealer til nybyvækst, jf. 8.31.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 18a og 21aø Tilst By, Tilst.8.37 Dansk Supermarked A/S, v/. Benny Thomsen, Bjødstrupvej 18, 8270Højbjerg. 11. juli 2007. (POB/07/02096)Der er fremsendt skitseforslag til butikscenter ved Bilka, Agerøvej 7, Tilst – en udbygning medparkeringshus, kontorer, plantecenter samt nye butikker på i alt 20.000 m 2 . Forslaget indebæreren udvidelse af det nuværende centerområde (kommuneplanens rammeområde 25.04.01CE) med en del af det nuværende erhvervsområde mod øst (kommuneplanens rammeområde25.04.02 ER).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 9o, 10d, 11a, 11d og 11e True Todderup Mark,Brabrand.8.38 HEGA v/ Henrik Pennerup, Enebærvej 1, 8700 Horsens. 23. august2006. (SA/06/00610)Der er fremsendt ønske om, at der åbnes mulighed for at etablere boliger og/ hotellejligheder,havecenter, publikumshave, restaurant samt terapi- og wellnesscenter i Danmarks JapanskeHave.Henvendelsen er suppleret med brev af 2. maj 2007 fra Arkitektfirmaet A/S Hune & Elkjær,Dronning Margrethes Vej 71, 8200 Århus N på vegne af Peter Dissing Møller, Aktivgruppen A/Smed ønsker om en helhedsplan for Zen Garden Danmarks Japanske Have, samt at der givesejerne mulighed for en langsigtet planlægning ved en lokalplan.Side 178 af 194

Ejendommen er beliggende i kommuneplanens rammeområde 26.00.12 JO, udlagt til jordbrugsformål.Arealet omfatter 2,2 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: nr. 19h, Lisbjerg, Århus Jorder.8.39 Hans Hegelund, Landskronavej 35, 8600 Silkeborg. 7. februar2007.(POB/07/00427)Der anmodes på vegne af ejeren Gartner Jens Nørgaard Poulsen, Elevvej 84, 8200 Århus N.om, at det muliggøres at anvende en gartneriejendom nord for Larsmindevej til en tæt-lav boligbebyggelsemed omkring 75 boliger. Ejendommen er beliggende i kommuneplanens rammeområde26.00.11 JO, udlagt til jordbrugsformål. Arealet udgør 4,3 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 1a Lisbjerg, Århus JorderHenvendelsen er fulgt op ved brev fra ejer i høringsfasen om planstrategi. (Cirius 103).8.40 Ret & Råd Århus Nord, Advokatfirmaet Ulstrup & Dan-Weibel I/S, Sønderskovvej7, 8520 Lystrup v/ Michael Møller Andersen. 15. marts 2007.(POB/07/00826)Ret & Råd har rettet henvendelse på vegne af ejeren Bente Hjortshøj, Elstedvej 148, 8520 Lystrupom muligheden for gennem den kommende kommuneplanrevision at kunne anvendeejendommen til tæt-lav og evt. åben lav boligbebyggelse i form af seniorboliger og familieboliger.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 27.00.01 FB, udlagt som naturforbindelsesområdei den grønne kile mellem Elsted og Elev. Arealet udgør 13,2 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 8b og 8e Elev By, Elev.8.41 Cebra A/S v/ Carsten Primdahl, Mejlgade 51 A, 8000 Århus C. 23. marts2007. (POB/07/02170)Tækker Rådg. Ingeniører A/S har i samarbejde med CEBRA Arkitekter udarbejdet et forslag til”Fremtidens Forstad” på et ca. 140 ha stort areal syd for den eksisterende landsby Elev.Forstaden tænkes realiseret som en byggeudstilling i 3 etaper, hvor forskellige arkitektfirmaerinviteres til at bidrage til realiseringen og udviklingen af en ny by med tættere og højere bebyggelseend set i mange traditionelle byudviklingsområder. Byen vil samlet set kunne rummeop til 11.000 indbyggere samt en række offentlige servicefunktioner, indkøbsmuligheder ogerhverv.Grundideen bag projektet er at skabe en ny by med et forholdsvis tætbebygget centrum, omkransetaf forskellige bydele målrettet forskellige befolkningsgrupper og med hver deres arkitektoniskeudformning som bindes sammen af en grøn infrastruktur.Den ny by vil ligge tæt på såvel Djurslandsmotorvejen som den ny letbane og Grenåbanen.Arealet er beliggende i kommuneplanens rammeområde 27.00.21 JO, udlagt til jordbrugsformål.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 1bk, 1c, 1d, 1e, 1q, 2a, 10h, 10i, 10m, 10y, 12a,13a, 14a, 15a og 23 Elev By, Elev samt 1a, 1g, 1k, 2c, 3q, 5h, 6a, 7d, 7f, 7g, 7i, 7p, 7t, 9d,9h, 9r, 10a, 10c, 10f, 15a, 15c, 15g, 26a og 26b Terp, Århus Jorder.Side 179 af 194

Er præsenteret som ”case” i planstrategien.8.42 Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S, Voldbrohus, Vestergade 1, 8900Randers 26. juni 2007. (POB/06/00256)Ejendomsselskabet forespørger om mulighed for etablering af en dagligvarebutik på ejendommenLægårdsvej 2 og konvertering af anvendelsen fra erhvervsområde til centerområde.Ejendommen er beliggende i kommuneplanens rammeområde 27.05.01 ER, på hjørnet af Sønderskovvejog op til rundkørslen/frakørslen til den kommende motorvej Søften-Skødstrup.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 2ar Lystrup By, Elsted.8.43 Colliers, v/ Torben Klitgaard, Prismet, Silkeborgvej 2, 8100 Århus C. 3.november 2004. (SA/05/00047)Coliers søger om tilladelse til etablering af dagligvarebutik på ca.1.000 m 2 på Lyshøjen 1, Lystrupindenfor kommuneplanens rammeområde 27.05.04 ER.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 13æ Lystrup By, Elsted.8.44 Advokatfirmaet Poul Holmgård, Ryesgade 9, 1, 8000 Århus C. 13. marts2006. ( SA/03/00154)På vegne af ejer Hanne Pedersen foreslås boligbebyggelse ved Øster Kringelvej, Egå. HannePedersen ejer størstedelen af arealet. Arealet udgør 12,7 ha, som i kommuneplanen er udlagtsom naturområde (28.00.02 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 3fr, 7m, 9ei, 12a, 12fa og 30b Egå By, Egå.8.45 Karl Aage Eriksen, Egå Møllevej 46, 8250 Egå. 19.oktober 2006.(SA/06/00105)Karl Aage Eriksen anmoder som ejer om, at ejendommen Egå Møllevej 46 A overføres til boligformål.Arealet udgør 4,9 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (28.00.01 JO).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 13g og 14e Skæring By, Egå.8.46 Heidi Bechmann og Michael Vang Christensen, Egå Møllevej 6, 8250 Egå.27. februar 2006. (SA/05/00424)Heidi Bechmann og Michael Vang Christensen anmoder som ejere om, at ejendommen EgåMøllevej 6 og 8, overføres til boligformål. Arealet udgør 4,2 ha og er i kommuneplanen udlagttil jordbrugsformål (28.00.01 JO).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 11p og 11u Skæring By, Egå.Side 180 af 194

8.47 Prisme arkitekter v/Steen Gissel, Fredens Torv 1, 8000 Århus C. 28. februar2006. (SA/05/00179)Arkitektfirmaet anmoder om, at ejendommen Egå Møllevej 63 overføres til boligformål medmulighed for 40 lejeboliger som individuelle landsbyhuse, målrettet imod seniorer og ældre.Arealet udgør 3,8 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (28.00.01 JO).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 11q, Skæring By, Egå.8.48 Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2,8800 Viborg. 26. oktober 2006. (POB/06/00121)Advokatfirmaet anmoder på vegne af klient Byggefirmaet Regnbueparken I/S, Skovbakkevej52, 8800 Viborg om, at nogle arealer i Egå indgår i kommuneplanrevisionen til byudviklingsformåli form af tæt-lavt boligbyggeri. Arealet omfatter 37,2 ha og er i kommuneplanen udlagttil jordbrugsformål (28.00.01 JO).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 16f og 17a Egå By, Egå.8.49 Freddi Normann, Tjelevej 27, 5 tv, 8240 Risskov. 27. juli 2006.(JTK/06/02732)Freddi Normann ansøger på vegne af ejer Evergreen 2006 aps v/Arne Mouritsen, Gl. Ryvej 15,Jeksen om anvendelse af ejendommen Øster Kringelvej 24 i Egå til parcelhuse eller tæt-lav boligbebyggelse.Arealet omfatter 1,7 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturområde(28.00.02 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 7h Egå By, Egå.8.50 Jørn Møller Jensen, Storbakken 2, Grøttrup, 8530 Hjortshøj. 18. april2007. (POB/07/01188)Der rettes henvendelse fra ejer, som supplerer synspunkt 8.53, hvor yderligere et areal vedGl. Egå ønskes inddraget i byudviklingen til bebyggelse med boliger. Arealet indgår i kommuneplanensrammeområde 28.00.01 JO og udgør 2,4 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 16a Egå By, Egå.8.51 schmidt hammer lassen, Clemensborg, Åboulevarden 37, 5, 8000 ÅrhusC. 12. april 2007. (POB/07/01128)Der er fremsendt forslag om ski og wellnesscenter med boliger nord for sommerhusområdet iSkæring.Sneland Holding Aps har udarbejdet et projektmateriale omhandlende et større anlæg til moderneski- og wellnesscenter i Skræring. Projektet omfatter blandt andet et skidome, et badeland,1000 ferielejligheder, butikker og diverse wellnessfaciliteter m.v. I alt vil centeret have etarealforbrug på ca. 30 ha og indeholde ca. 107.500 m2 byggeri, herunder 850 parkeringspladser.Projektet tænkes etableret nordvest for den eksisterende bebyggelse ved Skæring Hedevej,men med adgang fra Grenåvej. Udover det omfattende byggeri indeholder projektet en størrebearbejdelse af landskabet i form af en kunstig skabt bakke samt en mindre sø.Side 181 af 194

Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde 28.00.08 JO, udlagt til jordbrugsformål, ogudgør 36,3 ha.Projektet omfatter matrikelnumrene: 3m, 3n, 4bz, 4cn, 4co, 19a, 19k, 19l, 19n og 19o SkæringBy, Egå.Er præsenteret som ”case” i planstrategien.8.52 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. 15. maj 2007.(POB/07/01414)Niras Konsulenterne anmoder om, at det tidligere Tagkjær Gartneri med hovedbygning, Mejlbyvej200 ved den kommende Djurslandmotorvej nordvest for Skæring indenfor kommuneplanensrammeområde 28.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål, inddrages i byudviklingen som eterhvervsområde. Arealet udgør 5,3 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 3p, 12z og 37 Skæring By, Egå, 26c Egå By, Egåsamt 77b Lystrup By, Egå.8.53 Martin Kjeldsen, Nordborggade 33, 1.th, 8000 Århus C. 6. juni 2007.(POB/07/01639)Der er rettet henvendelse på vegne af ejeren af Mejlbyvej 58, Egå om, at ejendommen inddragesi byudviklingen med henblik på udstykning til bebyggelse med åben eller tæt/lav bebyggelse.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 28.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål.Arealet udgør i alt 4,0 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 19a Egå By, Egå.8.54 Niras Konsulenterne, v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100Århus C. 5. juni 2007. (POB/07/01641)Niras Konsulenterne har rettet henvendelse på vegne af ejeren med forslag om, at ejendommenHjortshøjvej 36, Skæring inddrages i byudviklingen som et boligområde og perspektivareal.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 28.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål.Arealet udgør 7,3 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 2a Skæring By, Egå.8.55 Arkitektfirmaet Finn Skov, B.S. Ingemanns Vej 9, 8230 Åbyhøj. 12.juni2007. (POB/07/01794)Arkitektfirmaet har udarbejdet skitseforslag til landsbylignende boligbebyggelse, der er fremsendtpå vegne af ejeren Poul Jakobsen, Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde28.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål. Arealet udgør 4,0 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 4a og 6a Egå By, Egå.8.56 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. 19. januar 2007.(POB/07/00212)Niras Konsulenterne anmoder på vegne af Tropica Acqurium Plants A/S om stillingstagen tilmuligheden for at omdanne gartneriets arealer, Grenåvej 517 og 517 A i Skæring til boligbe-Side 182 af 194

yggelse, evt. suppleret med detailhandel. Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde28.05.14 ER.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 16a og 16n Skæring By, Egå.8.57 Arkitektfirma maa/PAR Claus Jensen, Vestergade 48G, 8000 Århus C.27. februar 2006. (SA/06/00199)Arkitektfirmaet anmoder om, at ejendommen Malling Bjergevej 10 kan overgå fra landzone tilbyzone med mulighed for bebyggelse til række- eller dobbelthuse. Arealet omfatter 0,5 ha oger i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (31.00.01J O).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 5bz Malling By, Malling.8.58 Else og Karl Madsen, Synnedrupvej 47, 8340 Malling. 18. oktober 2006.(POB/06/00102)Else og Karl Madsen anmoder som ejere om, at ejendommen Synnedrupvej 47, inddrages sombyudviklingsområde i den kommende kommuneplanrevision. Ejendommen er beliggende ikommuneplanens rammeområde 31.00.01 JO og er udpeget som perspektivareal i Kommuneplan2001. Arealet omfatter 4,9 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 6c Pedholt By, Malling.8.59 Arkitekthuset A/S, v/ K. Rask-Pedersen, Tværgade 17, 8600 Silkeborg.3. maj 2007. (POB/07/01433)Arkitekthuset anmoder om, at en række ejendomme ved Byagervej i Beder inddrages i planlægningenaf nye boligbyggelser i forbindelse med kommuneplanrevisionen.Forslaget, der er benævnt "Beder Søpark", rummer en bebyggelse med 17 parcelhuse og tætlavbebyggelser i henholdsvis 1½ plan og 2 plan. Ejendommene indgår i kommuneplanensrammeområde 31.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål, og udgør 12,2 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 1d, 1l og 1m Beder By, Beder samt 1, 3i og 4qOver Fløjstrup By, Beder.8.60 Land & Plan, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens. 30. juni 2007.(POB/07/01996)Land & Plan har fremsendt skitseforslag til supplering af ”planstrategiens” arealudlæg til byformål(boliger) på arealer øst for Beder mellem Kirkebakken og Fløjstrupvej. Arealerne indgåri kommuneplanens rammeområde 31.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål, og udgør i alt 59,2ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 2f og 3a Neder-Fløjstrup By, Malling samt 2h, 3a,4a, 5a, 6a og 6f Over-Fløjstup By, Beder.8.61 Bjerg arkitektur A/S v/Søren Dietz Kongensgade 7, 9800 Hjørring. 23.juli 2007. (POB/07/02322)Bjerg arkitektur har fremsendt forslag til passivhuse (solvarme) ved Fløjstrupvej i Malling -skitse med forslag om udstykning af 50 grunde med en boligbebyggelse på samlet ca. 7.000Side 183 af 194

m 2 . 11 af bebyggelsens 50 grunde tænkes bygget som passivhuse med energibevidste bygninger(solvarme). Huse på ca. 180 m 2 i 1 og 2 plan.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 15q Malling By, Malling.8.63 Niras, v/ Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. 24. august2007. (POB/06/00193)På vegne af ejerne Anni og Jørgen Juhl Egelund A/S af ejendommen Sofienlystvej 21 anmodesom omdannelse af et endnu ikke-udbygget erhvervsområde på 6,5 ha i kommuneplanensrammeområde 31.06.10 ER til boligområde. Arealet indgår også i synspunkt 8.67.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 13dq Malling By, Malling.8.64 Landinspektørerne I/S v/ Ove Kristensen, Katrinebjergvej 63, 8200 ÅrhusN. 17. juli 2006. (SA/06/0537)Der forespørges på vegne af sælger og køber af ejendommen Langballevej, hvorvidt ejendommenkan forventes overført til byzone og om fremtidige arealanvendelsesmuligheder. Arealetudgør 5,5 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturområde (32.00.03 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 1n Vilhelmsborg Hovedgaard, Mårslet.8.65 Ole Juhl Hansen, Visbjergvej 1, 8320 Mårslet. 5. juli 2006.(SA/06/00548)Der forespørges om, hvorvidt ejendommen Visbjergvej 1 vil kunne blive inddraget i byudviklingen.Arealet udgør 0,9 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (32.00.03 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 8eh Mårslet By Mårslet.8.66 Tage Barrit Nielsen, Harald Jensens Plads 11, 2.th, Århus C. 21. maj2004. (SA/04/00326)Tage Barrit Nielsen spørger, om muligheden for at kombinere boliger og pædagogisk ledet legepladspå ejendommen Testrupvej 1 i Mårslet.Ejendommen er beliggende i kommuneplanens rammeområder 32.00.03 NA (naturområde) og32.02.02 OF (offentlige formål). Den del af ejendommen, som er beliggende indenfor kommuneplanensrammeområde 32.02.02 OF, ønskes overført til byzone. Fritids- og Kulturforvaltningenlejer bygninger og areal.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 43a Mårslet By, Mårslet.8.67 Poul H. Poulsen, Langballevej 24, 8320 Mårslet. 20. november 2006.(POB/06/00204)Poul H. Poulsen forespørger om, hvorvidt der er mulighed for, at ejendommen Bedervej 136 iMårslet kan overgå til byudviklingsområde i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.Ejendommens bygninger anvendes til gartneri- og opbevaring og grænser op til et perspektivarealved Nymarksvej vest for Mårslet.Arealet omfatter 4,8 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (32.00.01 JO).Side 184 af 194

Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 5aø og 21g Mårslet By, Mårslet.8.68 Metin Aydin, Mejlgade 44, 2.sal, 8000 Århus C. 27. februar 2007.(POB/07/00628)Metin Aydin anmoder på vegne af 3 lodsejere ved Mårslet om, at deres ejendomme medtages iden kommende kommuneplanrevision - til boligbebyggelse og skoleudvidelse. Arealerne indgåri kommuneplanens rammeområde 32.00.03 NA, udlagt som naturområde. Arealet udgør samlet5,7ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 4f, 4l og 9m Mårslet By, Mårslet.8.69 Niras Konsulenterne, Åboulevarden 80, 8100 Århus C. 28. februar 2007.(POB/07/00698)Niras Konsulenterne henvender sig på vegne af ejerne af Tranbjerggård, Jens Thomsen og JørgenØstergaard med anmodning om, at ejendommen inddrages som et nyt rammeområde tilboliger i den kommende kommuneplanrevision.Arealet er beliggende nord for Mårslet og en del af arealet er i Kommuneplan 2001 udpegetsom perspektivareal (rammeområde 32.00.02 JO). Den øvrige del er udlagt som naturområde(32.00.03 NA). Arealet udgør 32,9 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 9a, 25aa, 30c, 31c, 32b, 33a, 33c, 34b og 35bMårslet By, Mårslet.8.70 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. 15.marts 2007. (POB/07/00832)Arkitektfirmaet har henvendt sig på vegne af Nymarksvej 11, Mårslet Aps., v/ Preben Kristensen,Dalgasgade 29A, 3.tv., 7400 Herning om muligheden for, at en del af ejendommen Nymarksvej11, kan udlægges til lav boligbebyggelse i den kommende kommuneplanrevision.Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde 32.00.01 JO og er i Kommuneplan 2001 udpegetsom perspektivareal. Arealet udgør 2,3 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 21b Mårslet By, Mårslet.8.71 Arkitekthuset v/ K. Rask-Pedersen og Henrik Kamp Ditlev, Tværgade 17,8600 Silkeborg. 23. marts 2007. (POB/07/00914) og 30. november 2007 (Cirius512)Arkitekthuset har i foråret 2007 henvendt sig på vegne af ejeren Jens Leth, Langballevej 33,8320 Mårslet og EPCO Development A/S om muligheden for, at ejendommen Langballevej 33igennem den kommende kommuneplanrevision vil kunne inddrages i byudviklingen til åben ogtæt-lav boligbebyggelse (POB/07/00914).Arkitekthuset har senere ved brev af 30. november 2007 suppleret henvendelsen og præciseret,at det også drejer sig om Langballevej 29, ejet af Stig Loft Nielsen og Dorte Laursen (Cirius512). Arealerne ønskes udlagt til byudvikling – fortrinsvis til åben-lav boligbebyggelse medparceller fra 900 m 2 og opefter og kun få parceller til tæt-lav boligbyggelse. Bebyggelsesprocentenfor området som helhed er på ca. 20 %.Side 185 af 194

Der gøres opmærksom på, at området mod vest, der er ejet af Århus Kommune, vil kunne udstykkesi ca. 30 villaparceller sammen med de to nævnte arealer – og dermed være med til atafrunde byen.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 1m og 1n Vilhelmsborg Hgd, Mårslet – i alt ca.11,2 ha.8.72 Peter Martiny Aps, Løvevej 10, Vrads, 8654 Bryrup. 8. maj 2007.(POB/07/01341)Peter Martiny anmoder om, at en ejendom på hjørnet af Nymarksvej og Bedervej i Mårslet kanændres til boligområde med mulighed for åben eller tæt-lav boligbebyggelse.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 32.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål.Arealet er i Kommuneplan 2001 udpeget som perspektivareal. Arealet udgør 1,6 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 5cz Mårslet By, Mårslet.8.73 Advokat Kirsten Tolstrup, Clemens Torv 8, 3.th., 8000 Århus C. 14. maj2007. (POB/07/01439)Henvendelse på vegne af ejeren Per Mikkelsen om, at ejendommen Mustrupvej 29 ønskesmedtaget i kommuneplanen til byudvikling. Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde320001JO, udlagt til jordbrugsformål og udgør 5,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 13d, 13e og 14c Mårslet By, Mårslet.8.74 Advokat Kirsten Tolstrup, Clemens Torv 8, 3.th., 8000 Århus C. 15. maj2007. (POB/07/01468)Advokat Kirsten Tolstrup har henvendt sig på vegne af ejerne Britta Bai-Rasmussen og JanWeber om, at ejendommen Tandervej 48 medtages i kommuneplanen til byudvikling.Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde 32.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål ogudgør 0,5 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 17b Mårslet By, Mårslet.8.75 Peter Martiny, Løvevej 10, 8654 Bryrup. 20. juni 2007. (POB/07/01805)Peter Martiny anmoder om, at ejendommen Eskegårdsvej 8, Mårslet ("Den glemte vej") inddragesi byudviklingen til vejforbindelse, boliger, offentlige formål, grøn kile og en udvidelse afcentret.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 32.00.03 NA, udlagt som naturområde.Arealet udgør 19,4 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 6a og 6i Mårslet By, Mårslet.Side 186 af 194

8.76 Arkitema K/S ved Kim Risager, Frederiksgade 22, 8000 Århus C. 8. August2006. (SA/06/00643)Arkitema anmoder om inddragelse af ejendommene Jegstrupvej 278 og Ingerslevvej 17 vestfor Jegstrup til boligområde.Arealet udgør 34,1 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål i rammeområderne21.00.01 JO, 22.00.03 JO og 33.00.16 JO.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: nr.12b, 12c, 12d, 13d, 41c og 41d, Ingerslev By,Tiset samt 2c og 2o Jegstrup By, Tranbjerg.8.77 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen v/ Arne Bager, Thunøgade 40, 8000Århus C. 12. juli 2006. (SA/06/00522)Arkitektfirmaet H. Thule Hansen har på vegne af Nordic Gruppen Development ApS, Ellemosevej3, Tranbjerg J, søgt om igangsætning af kommuneplantillæg samt lokalplanlægning for endel af ejendommen Ingerslevvej 17 til en tæt-lav boligbebyggelse med 200 boliger samt 40parcelhusgrunde.Arealet omfatter 14,3 ha og er for størstedelen udpeget som perspektivareal i Kommuneplan2001 i rammeområderne 21.00.07 NA og 33.00.16 JO.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 2n Jegstrup by, Tranbjerg og 12f og 12i IngerslevBy, Tiset.8.78 Annemarie Pedersen, Knud Pedersens Planteskole, Tåstrup Søvej 1,8462 Harlev. 27. september 2006. (POB/06/00026)Annemarie Pedersen forespørger i forhold til ejendommen Tåstrup Søvej 1 om, hvorvidt ejendommenkan overgå til bymæssig bebyggelse med en anvendelse til boligformål.Arealet omfatter 48,4 ha og er i kommuneplanen udlagt som naturområde (34.00.03 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 4c og 4v Lillering By, Framlev samt 7a og 34 TåstrupBy, Harlev.8.79 Landinspektørfirmaet LE34, v/ Michael Larsen, Ryhavevej 7, 8210 ÅrhusV. 1. december 2006. (POB/07/00624)Landinspektørfirmaet anmoder om, at ejendommen Framlev Korsvej 29 ved Harlev kan udstykkesi 2 grunde på henholdsvis 16.500 m 2 og ca. 20.000 m 2 , således at der på den enegrund opføres 131 boliger og der på den anden grund fortsættes med gartneri.Arealet, der foreslås til boligformål, ønskes medtaget i den kommende kommuneplanrevision.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 34.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål.Arealet udgør i alt 3,6 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 8d Framlev By, Framlev.Side 187 af 194

8.80 Landinspektør Lars Viinholt-Nielsen, Miravej 4, 8240 Risskov. 9. november2005. (SA/05/00901)Landinspektørfirmaet ansøger på vegne af ejer Ole Krogh Mikkelsen, Gammel Viborgvej 42,8381 Tilst om udvidelse af landsbyområdet Mundelstrup landsby med 2 arealer på 7 ha beliggendei den nordvestlige og sydøstlige ende af landsbyen.Der henvises til, at arealerne indgik som perspektivarealer i forslag til Kommuneplan 2001,men blev udtaget ved den endelige vedtagelse. Arealerne er i kommuneplanen udlagt somjordbrugsområde (35.00.01 JO).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 4ao, Mundelstrup By, Fårup, 7c og 10c Fårup By,Fårup samt 17f Sabro By, Sabro.8.81 Dalton Betonelementer A/S, Borumvej 30, 8381 Tilst. 23. juni 2006.(SA/06/00500)Dalton Betonelementer forespørger om udvidelsesmuligheder for virksomheden. Dalton oplyser,at det er afgørende nødvendigt for virksomheden, at de inden for de kommende 5-10 årkan få tilladelse til at udvide produktions- og lagerfaciliteter samt administrationen. Dalton ønskerat købe naboarealet mod nord eller vest for den eksisterende virksomhed, således at udvidelsenkan realiseres.Virksomheden er beliggende i landzone i kommuneplanens rammeområde 35.00.01J O, som erudlagt til jordbrugsformål. De ønskede arealer ligger inden for samme rammeområde. De samledearealønsker omfatter 13,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 1r, 1s og 2r Mundelstrup By, Fårup.8.82 Arkitekt Stefán Magnússon, Tingstedet 88, Voldbæk, 8220 Brabrand. 18.december 2006. (POB/06/00328)Arkitektfirmaet amoder på vegne af ejerne Dorte Sandberg Rasmussen og Frank Helge Rasmussenom, at ejendommen Vistoftvej 70, Sabro inddrages i byudviklingen til boligbebyggelse.Halvdelen af arealet er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (35.00.01 JO) og er i Kommuneplan2001 udpeget som perspektivareal. Den øvrige del af arealet er udlagt som naturområde(35.00.04 NA). Arealet udgør 9,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 10a Sabro By, Sabro.8.83 John Filthuth, Stillingvej 2, 8471 Sabro. 19. februar 2007.(POB/07/00546)John Filthurt anmoder om, at der i den kommende kommuneplanrevision medtages nærmereangivne arealer nordøst for Mundelstrup til boligbebyggelse. Arealerne indgår i kommuneplanensrammeområde 35.00.01 JO udlagt til jordbrugsformål og er i Kommuneplan 2001 delvistudpeget som perspektivareal. Arealerne udgør samlet 47,9 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 4e, 4m, 5d, 5e, 5f, 7a, 8a, 9a, 9c, 10a og 10b FårupBy, Fårup samt 18, 19f og 20a Sabro By, Sabro.Side 188 af 194

8.84 John Filthuth, Stillingvej 2, 8471 Sabro. 12. marts 2007.(POB/07/00798)John Filthuth anmoder på vegne af en af lodsejerne om, at et areal beliggende mellem Bjørnkærvejog Sabro Kirkevej i Sabro medtages i den kommende kommuneplanrevision til ny boligbebyggelse.Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde 35.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål.Arealet udgør 1,5 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 5cl, 5cm, 5f og 5g Sabro By, Sabro.8.85 Hesø Udvikling A/S v/ Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov.15. maj 2007. (POB/07/01415)Hesø Udvikling anmoder om, at der i forbindelse med udlæg af nye byudviklingsområder kanmedtages et forslag til nyt erhvervsområde for udvalgsvarer, pladskrævende varegrupper ogkontorer ved Borumvej, Mundelstrup i 5 parceller med grundstørrelser fra 10.000 m 2 til 35.000m 2 .Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde 35.00.01 JO, udlagt til jordbrugsformål og35.00.04 NA, udlagt som naturområde. Arealet udgør 11,5 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 3a, 3z og 18 Mundelstrup by, Fårup.8.86 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, v/ Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej7, 8210 Århus V. 19.august 2005. (SA/05/00656)Landinspektørfimaet foreslår, at 2 parceller ved Borum Landevej i Borum, inddrages i landsbyafgrænsningen(kommuneplanens rammeområde 35.00.10 LB) og udlægges til boligbebyggelse.Der ønskes frastykket 2 parceller henholdsvis på 2.000 m 2 og 2.200 m 2 .Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 18æ Borum By, Borum.8.87 Landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe aps, Rosensgade 36, 8100 ÅrhusC. 21. november 2006. (POB/06/00223)Landinspektørfirmaet anmoder om ændring af afgrænsningen for kommuneplanens rammeområde35.00.07 LB ved Lyngbygårdsvej, således at et arealet kommer med i afgrænsningen aflandsbyen Lyngby bebygges.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 3b Lyngby By, Lyngby.8.88 Carsten Balle, Høgemosevej 29, 8380 Trige. 26. januar 2007.(P0B/07/00013)Carsten Balle anmoder som ejer om, at to forskellige landejendomme henholdsvis vest for LisbjergErhvervspark og ved Brendstrup inddrages som byområder i forbindelse med den kommenderevision af kommuneplanen.En del af arealet ved Lisbjerg og arealet ved Brendstrup er udpeget som perspektivarealer iKommuneplan 2001. Arealerne indgår i kommuneplanens rammeområder 36.00.11 JO og25.00.03 JO udlagt til jordbrugsformål og omfatter samlet 24,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 6c Ølsted By, Ølsted og 9e Kasted By, Kasted.Side 189 af 194

8.89 Børge Witthøft, Holmkærvej 140, 8380 Trige. 14. februar 2007.(POB/07/00543)Børge Witthøft anmoder om, at der i den kommende kommuneplanrevision udlægges byområderog rekreative områder som f.eks. skov nord og vest for lokalplan 768 ved Lergravvej i Trige.Anmodningen er fremsat i forbindelse med de indkomne bemærkninger til forslag til lokalplan768.Arealerne indgår i kommuneplanens rammeområde 36.00.01 JO udlagt til jordbrugsformål ogudgør samlet 30,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 4a, 4q, 5u, 6a, 6at, 6e, 18d, 18e og 18l Trige By,Trige.8.90 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. 8. marts2007. (POB/07/00753)Der er udarbejdet forslag til zoologisk have på en landbrugsejendom syd for Trige.Et konsortium kaldet Founding Five A/S ønsker at etablere en ny zoologisk have i Århus. Havenskal have fokus på fremvisning samt bevarealse af truet natur og dyrearter fra Oceanien (Australien).Konceptet for den ny zoo skal være formidling af naturvidenskabelige oplevelser via modernedigitale redskaber, således at stedet tillige bliver et interaktivt lærings- og uddannelsescenter– på stedet, men også via internettet. Det skal dog også være muligt at besøge den zoologiskehave som en traditionel, rekreativ, familieorienteret attraktion, hvor man bare kigger på dyreneFounding Five A/S anslår, at Århus Zoo vil kunne få mellem 250.000 og 350.000 besøgendeom året, og at den zoologiske have vil have et arealforbrug på 10-30 ha. Der ønskes en placeringmed god trafikal tilgængelighed, gerne forholdsvis tæt på et bysamfund og den kommendeletbane.Er præsenteret som ”case” i planstrategien.Forslag til zoologisk have på en landbrugsejendom syd for Trige. Ejendommen indgår i kommuneplanensrammeområder 36.00.11 JO, udlagt til jordbrugsformål og 360008FB, udlagtsom naturforbindelsesområde. En mindre del af jordbrugsområdet er i Kommuneplan 2001 udpegetsom perspektivareal. Arealet udgør 25,5 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 12f Ølsted By, Ølsted.8.91 Michael Morgen, Tåsingegade 10, 2.th, 8200 Århus N. 22. juli 2007.Michael Morgan søger om udstykning af grund på ca. 800 m 2 fra Husumgårdvej 1. Der ansøgesom zonetilladelse med henblik på opførsel af et 135 – 160 m2 træhus til helårsbeboelse.Det pågældende areal ligger indenfor perspektivområdet i kommuneplanens rammeområde36.00.11 JO umiddelbart uden for afgrænsningen af rammeområdet 360006LB Ølsted landsby.Side 190 af 194

Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 4a Ølsted By, Ølsted.8.92 Viggo Falkenberg Constructions, Arnakvænge 13, 8270 Højbjerg. 1. maj2006. (SA/05/00636)Viggo Falkenberg anmoder med købsoption om, at en række matrikelnumre ved Bondehaven iSkødstrup overføres til byzone med henblik på opførelse af en seniorboligbebyggelse.Arealet omfatter 7,2 ha, som i kommuneplanen er udlagt som naturområde (38.00.11 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 3f og 3h Kankbølle By, Hjortshøj samt 8c SkødstrupBy, Skødstrup.8.93 Colliers Hans Vestergaard v/ Erhvervsrådgiver Palle A. Christensen,Prismet, Silkeborgvej 2, 8000 Århus C. 19. februar 2003. (SA/03/00158)Colliers forespørger på vegne af ejeren af Kankbøllevej 104, om overførsel af ejendommen tilbyzone for bebyggelse til boligbyggeri.Arealet omfatter 34,5 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (38.00.01 JO).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 5a og 5d Kankbølle by, Hjortshøj samt 7cm, 7mog 7o Hjortshøj By, Hjortshøj.8.94 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. 9. marts2007. (POB/07/00757)Arkitektfirmaet har rettet henvendelse på vegne af ejerne af to ikke sammenhængende ejendommeom, at arealerne i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision inddrages ibyudviklingen til boligformål i form af lav boligbebyggelse.Arealerne er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål. og en del af arealerne er i Kommuneplan2001 udpeget som perspektivareal. En lille del af arealerne indgår i kommuneplanensrammeområde 38.01.01 RE til rekreative formål.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 4a, 14b, 15 a og 16 b Hjortshøj By, Hjortshøj.8.95 Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C. 9. marts2007. (POB/07/00757)Arkitektfirmaet har vegne af ejerne forespurgt om, hvorvidt der i forbindelse med den kommendekommuneplanrevision kan ændres i rammerne for en del af et område udlagt til blandetbolig og erhverv syd for Hjortshøj (38.01.06 BL) til boligformål i form af lav boligbebyggelse.Henvendelsen omhandler også arealer til ny byvækst jf. sag 01.54.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 4a Hjortshøj By, Hjortshøj.Side 191 af 194

8.96 Viggo Falkenberg Constructions, Arnakvænge 13, 8270 Højbjerg. 1. maj2006. (SA/05/00636)Viggo Falkenberg anmoder med købsoption om, at en række matrikelnumre ved Tronkærvej iSkødstrup overføres til byzone med henblik på opførelse af en boligbebyggelse i form af klyngeboliger.Arealet er udlagt til jordbrugsformål i kommuneplanen (39.00.11 JO) og er udpeget som perspektivareal.Arealet omfatter 5,9 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 6a, 6p og 43a Skødstrup By, Skødstrup.8.97 Løgten-Skødstrup Fællesråd v/ Jes Retbøll, Tjørnebakken 3c, 8541Skødstrup. 7. juni 2006. (SA/03/01263)Løgten-Skødstrup Fællesråd har i forbindelse med planværksted og udarbejdelse dispositionsplanfor byvækstområder i lokalsamfundet fremsat ønsker om, at perspektivarealet mellemSegalt og Grenåvej medtages i den fremtidige planlægning til boligformål.Arealet udgør 22,1 ha og er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (39.00.01 JO).Perspektivarealet nord for Tronkærvej ønskes medtaget i den fremtidige planlægning til boligformål.Delområde 390011JO.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 12a, 12h, 13a, 13c, 13g, 13p, 13s og 13t SegaltBy, Skødstrup.Opfølgning i planstrategidebat med erhvervsarealer i syd (Synspunkt 2.2).8.98 Asger Overgaard, Tinghøjgård, Tinghøjvej 57, Hesselballe, 8530 Hjortshøj.21. december 2006. (POB/07/00083)Asger Overgaard anmoder om, at ejendommen Tronkærvej 180, inddrages til byudvikling iforbindelse med udarbejdelse af kommuneplan 2009.Arealet omfatter 25,1 ha og er i kommuneplanen overvejende udlagt til jordbrugsformål(39.00.11 JO) og er endvidere udpeget som perspektivareal i Kommuneplan 2001. En mindredel er udlagt som naturområde (39.00.12 NA).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 15a og 15b Skødstrup By, Skødstrup.8.99 CB Richard Ellis Cederholm A/S v/ Niels Lund Jensen, Frederiksgade 1,8000 Århus C. 19. januar 2007. (POB/07/00191)Der forespørges om mulighederne for, at en landbrugsejendom mellem Segalt landsby og Segaltvejkan inddrages i byudviklingen til boligformål.Arealet er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsformål (39.00.01 JO) og i Kommuneplan 2001udpeget som perspektivareal. Arealet omfatter 4,1ha. Ejerens advokat, Karl Villumsen, Østergade4, Postboks 5077, 8100 Århus C har efterfølgende i brev af 9. marts 2007 anmodet om,at arealet overføres til rammebelagt boligområde.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 6g Segalt By, Skødstrup.Side 192 af 194

8.100 Amatech A/S, Krajbjergvej 8, 8541 Skødstrup. 16. januar 2006.(SA/06/00067)Amatech har fremlagt Masterplan for Skødstrup Sport og Entertainment. Forslaget indebærerudlæg til boldbaner udenfor det planlagte byområde (kommuneplanens rammeområde39.00.12 NA). Udvidelsen udgør 1,7 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 8a Vorre By, Skødstrup.8.101 Landinspektør Jacob Norholt fra Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen,Jordsmonnet 2, 8900 Randers. (POB/07/00631)Landinspektørfirmaet foreslår udstykning af 3 villagrunde ved Segalt. Arealet på 0,3 ha ønskesmedtaget i den kommende kommuneplanrevision til boligbebyggelse.Arealet indgår i kommuneplanens rammeområde 39.00.06 JO, udlagt til jordbrugsformål.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 9f Segalt By, Skødstrup.8.102 Hans og Joan Jacobsen, Segaltvej 4, Løgten, 8541 Skødstrup. 18.marts 2007. (POB/07/00959)Hans og Joan Jacobsen som ejere af Segaltvej 4 anmoder om, at kommuneplanen ændres således,at det gøres muligt at udstykke 4 boligparceller.Ejendommen indgår i kommuneplanens rammeområde 39.00.01 JO og arealet udgør 0,4 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnummer: 2e Segalt By, Skødstrup.8.103 Arkitektfirmaet Holger Thule Hansen v/ Arne Bager, Thunøgade 40,8000 Århus C. 20. april 2007. (POB/07/01102)Arkitektfirmaet anmoder på vegne af NA projekt 3 ApS v/ Niels Albertsen, Blåbærhaven 73,8520 Lystrup om, at et areal i den nordvestlige del af Løgten kan inddrages til boligformål veden ændring af kommuneplanen.Arealet i kommuneplanens rammeområde 39.00.01 JO er udlagt til jordbrugsformål og udgør1,6 ha.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 14æ og 14ø Segalt By, Skødstrup.8.104 Løgten-Skødstrup Fællesråd v/ Jes Retbøll, Tjørnebakken 3c, 8541Skødstrup. 7. juni 2006. (SA/03/01263)Skødstrup Fællesråd’ ønske er fremsat i forbindelse med planværksted og udarbejdelse af dispositionsplanfor byvækstområde i lokalsamfundet om, at kommuneplanens rammeområde39.04.16 ER ved Kirkeholtvej, vest for Djurslandmotorvejen, ændrer status til boligområde.Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 5c, 12b, 12c, 12d, 12l, 13b og 29 Segalt by,Skødstrup.Side 193 af 194

8.105 Amatech A/S, Krajbjergvej 8, 8541 Skødstrup. 16. januar 2006.(SA/06/00067)Denne henvendelse drejer sig om Masterplan for Skødstrup Sport og Entertainment.I sammenhæng med masterplanen er fremsat ønsker om etablering af et nyt sportsområdeved Skødstrup Skole (indenfor kommuneplanens rammeområde 39.02.22 OF), og i den sammenhængen vurdering af om lokalplan nr. 98 for offentligt idrætsanlæg, institutions- og rekreativtområde i Løgten/Skødstrup vil kunne overgå til boligformål. Sagen er også registreretsom 8.100 (forslag til boldbaner udenfor det planlagte byområde).Henvendelsen omhandler matrikelnumrene: 5b, 5ec og 43a Skødstrup By, Skødstrup.8.106 Landskabsarkitekt Paul le Fevre Jacobsen, Søvejen 20, Blegind, 8362Hørning (Cirius 545)Landskabsarkitekt Paul le Fevre Jacobsen har på vegne af en privat bygherre fremsendt forslagom at bygge seniorboliger eller en parklignende bebyggelse med f.eks. 6 huse på en grund iSolbjerg (matr. 2f) ved Højlundsparken. Området er beliggende i kommuneplanens ramme33.00.02 JO.Side 194 af 194