8 Finans & ØkonomiUSA skalg<strong>en</strong>opfindesig selvverd<strong>en</strong>s c<strong>en</strong>trum, at de er verd<strong>en</strong>s absolutte magthavere og ikkeskal tage del i globale ansvarsområder som beskyttelse af miljø,klima og m<strong>en</strong>neskerettigheder. Måske ikke helt fair, da USA harnogle af verd<strong>en</strong>s fremmeste forkæmpere på de områder.M<strong>en</strong> når man fristes til at få et <strong>en</strong>tydigt billede af amerikanerne,så har det naturligvis noget at gøre med deres brovt<strong>en</strong>deog ofte aggressive adfærd i ud<strong>en</strong>rigspolitikk<strong>en</strong> og t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s<strong>en</strong>til <strong>en</strong>egang. M<strong>en</strong> form<strong>en</strong>tlig også <strong>en</strong> afspejling af, hvordan demokratieteg<strong>en</strong>tlig virker. USA er et demokratisk land, m<strong>en</strong> manfinder ikke noget andet demokrati i verd<strong>en</strong>, som i så høj grad erstyret af p<strong>en</strong>gestærke lobbyister. Man finder heller ikke et parlam<strong>en</strong>t,der ligger så fjernt fra befolkning<strong>en</strong>. 245 af medlemmernei d<strong>en</strong> amerikanske Kongres er millionærer, 66 pct. i S<strong>en</strong>atetog 41 pct. i Repræs<strong>en</strong>tanternes Hus mod 1 pct. af befolkning<strong>en</strong>.USA er stadig verd<strong>en</strong>s største økonomi, m<strong>en</strong> det forjættedeland er ikke hvad det har været.D<strong>en</strong> amerikanske drøm er bristet, siger nog<strong>en</strong>, som <strong>en</strong> konsekv<strong>en</strong>saf d<strong>en</strong> dybe økonomiske krise og ulighed<strong>en</strong>, derer vokset markant g<strong>en</strong>nem de s<strong>en</strong>este årtier. D<strong>en</strong> amerikanskedrøm har rod i d<strong>en</strong> amerikanske uafhængighedserklæring, somsiger at ”all m<strong>en</strong> are created equal” og er et ideal, der udtrykker,at alle har frihed og muligheder til at opnå velstand og succesog bevæge sig op af d<strong>en</strong> sociale rangstige g<strong>en</strong>nem hårdt arbejde.Sandhed<strong>en</strong> om USA er imidlertid, at dette ideal aldrig har væretbakket op af virkelighed<strong>en</strong>. Race og social status har <strong>en</strong>ormbetydning d<strong>en</strong> dag i dag. Ret beset er d<strong>en</strong> amerikanske drømlangt mere håndgribelig for m<strong>en</strong>nesker, der fødes i de skandinaviskelande.Og så alligevel ikke. D<strong>en</strong> sande amerikanske drøm handlernemlig især om at blive rig, og det er nok vanskeligere i de nordiskelande, prægede af høje skattetryk, som netop skal sikre atgøre det mest muligt lige for alle. M<strong>en</strong> dette kolliderer med etandet elem<strong>en</strong>t i d<strong>en</strong> amerikanske drøm, nemlig at man må klaresig selv.USA er verd<strong>en</strong>s mest multikulturelle samfund, og på d<strong>en</strong> baggrundgiver det måske ing<strong>en</strong> m<strong>en</strong>ing at tale om d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemsnitligeamerikaner. M<strong>en</strong> set udefra er det let at forfalde til at kaldeamerikanerne for grådige, overfladiske, egoistiske m<strong>en</strong>neskermed primitive sort-hvide synspunkter om verd<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> sådaner det selvfølgelig ikke. Amerikanerne er <strong>en</strong> blanding af næst<strong>en</strong>alle verd<strong>en</strong>s folkeslag og racer, <strong>en</strong> blanding der spænder fra kritiskeintellektuelle, store kunstnere, g<strong>en</strong>iale innovatører og etvæld af Nobelprisvindere til skruppelløse kapitalister, uansvarligepolitikere, d<strong>en</strong> ultrakonservative Tea Party-bevægelse og”hill billies” som taget ud af film<strong>en</strong> Deliverance.Det synes dog umiddelbart berettiget af hæfte et fælles karaktertrækpå de fleste; nemlig, at de har opfattels<strong>en</strong> af, at de lever iEt ekstremt landUSA er et ekstremt land, der har været præget af voldsomme begiv<strong>en</strong>hederop g<strong>en</strong>nem det 20. århundrede, og som har <strong>en</strong> t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>stil at overdrive i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e eller and<strong>en</strong> retning.Da industrialisering<strong>en</strong> holdt sit indtog i USA for alvor voksedetræerne ind i himl<strong>en</strong> op g<strong>en</strong>nem 20’erne og som bek<strong>en</strong>dt<strong>en</strong>dte det med et stort brag, der s<strong>en</strong>dte amerikanerne ud i <strong>en</strong> depression,som til evig skræk og advarsel er mejslet ind i d<strong>en</strong> kollektivebevidsthed. USA faldt ikke i d<strong>en</strong> fælde, som tyskernegjorde i samme periode ved at lade sig lokke af ekstreme politiskefraktioner, der har det med at stikke deres grimme ansigtfrem i sådanne situationer.Det var heller ikke USA’s h<strong>en</strong>sigt at tage del i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>orme krig,der blev følg<strong>en</strong> af tyskernes fatale retning. M<strong>en</strong> de <strong>en</strong>dte med atgøre det, og som det sid<strong>en</strong> ofte er set i andre samm<strong>en</strong>hænge sketedet med <strong>en</strong> voldsom styrke og beslutsomhed. Der blev sat <strong>en</strong>kolossal produktion af forsyninger og våb<strong>en</strong> i gang, og det førteeksempelvis til, at d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte soldat havde 3,5 tons forsyningeri rygg<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s d<strong>en</strong> japanske soldat havde et kilo, berettedeet dokum<strong>en</strong>tarprogram om 2. verd<strong>en</strong>skrig for nylig.Apropos japanerne, så viste amerikanerne her som bek<strong>en</strong>dt <strong>en</strong>grim side af deres determination til at vinde krig<strong>en</strong> for <strong>en</strong>hverpris. De to atombomber over Hiroshima og Nagasaki i august1945 kostede umiddelbart 120.000 japanere livet og i de efterfølg<strong>en</strong>demåneder og år 80.000 mere. Beslutning<strong>en</strong> om brug afatombomberne blev angivelig taget efter slaget om Okinawa,der blev det blodigste i Stillehavet med 100.000 døde japanere,65.000 allierede og titusindvis af civile. M<strong>en</strong> selv om kejser Hirohitovar <strong>en</strong> stædig rad, der selv efter d<strong>en</strong> første bombe over Hiroshimanægtede at overgive sig, så er det svært i historisk bagklogskabat forstå, hvorfor man ikke i første omgang valgte <strong>en</strong>magtdemonstration ved at smide bomberne i havet eller ubeboedelandområder. M<strong>en</strong> her kom det amerikanske militærs kynismeind i billedet: Man ønskede at se effekterne af angreb påstore byer.
9I det hele taget har det været k<strong>en</strong>detegn<strong>en</strong>de for USA op g<strong>en</strong>nemdet 20. århundrede; trang<strong>en</strong> til at spille med de militæremuskler, og markere at det er USA, der bestemmer. Vietnam-krig<strong>en</strong>var et andet katastrofalt eksempel. Amerikanerkrig<strong>en</strong>, somvietnameserne selv kalder d<strong>en</strong>, kostede over 4 mio. vietnameserelivet, m<strong>en</strong>s de teknologisk og våb<strong>en</strong>mæssigt overlegne amerikaner<strong>en</strong>øjedes med 58.000.Det var også i tresserne, at John F. K<strong>en</strong>nedy – mand<strong>en</strong>, der afmange var udset som ikke blot USA’s m<strong>en</strong> verd<strong>en</strong>s frelser – gambledemed hele verd<strong>en</strong> under Cuba-kris<strong>en</strong>. Og det var i tresserneat både John F. K<strong>en</strong>nedy, hans bror Robert samt Martin LutherKing blev myrdet.USA er et ekstremt land, og ekstremt var det også, da K<strong>en</strong>nedyi 1961 lovede, at have sat <strong>en</strong> mand på mån<strong>en</strong> ind<strong>en</strong> årtietsudgang. En håbløs opgave i udgangspunktet, m<strong>en</strong> mission<strong>en</strong>lykkedes. I 1969 satte Neil Amstrong sin fod på mån<strong>en</strong>, støttetaf NASA’s samlede computersystem, hvis kapacitet i dag overgåsaf <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt smartphone. 400.000 m<strong>en</strong>nesker arbejdede medApollo-projektet op g<strong>en</strong>nem 60’erne på <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> måde, ogdet førte ikke blot til månelanding<strong>en</strong> m<strong>en</strong> <strong>en</strong> lang række teknologiskelandvindinger.Hvordan man <strong>en</strong>d v<strong>en</strong>der og drejer det, så er det USA, derhar spillet hovedroll<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> globale sc<strong>en</strong>e i de s<strong>en</strong>este 100 år.Verd<strong>en</strong>søkonomi<strong>en</strong> bærer i høj grad præg af amerikansk kulturog erhvervsliv, og det er ikke tilfældigt, at Microsoft og Applestammer fra det forjættede land. Det er heller ikke tilfældigt, atdet er amerikanerne, der nægter at anerk<strong>en</strong>de de klimamæssigeproblemer, som afbrænding<strong>en</strong> af fossile brændstoffer forårsager.Dette år (og de s<strong>en</strong>este årtier) har været præget af ekstremt vejrmange steder i verd<strong>en</strong>, ikke mindst i USA, m<strong>en</strong> global opvarmningnævnes helst ikke i d<strong>en</strong> politiske debat. Selv Obama-administration<strong>en</strong>,der startede ud med grønne ambitioner i d<strong>en</strong> førsteregeringsperiode, berører helst ikke emnet.USA vil ikke lade andre diktere sig hvilk<strong>en</strong> vej, de skal vælge.Nedtur på ranglisterneUSA er stadig verd<strong>en</strong>s største økonomi, har verd<strong>en</strong>s største militærstyrke,nogle af verd<strong>en</strong>s mest dynamiske teknologiske selskaberog et stærkt iværksættermiljø. M<strong>en</strong> disse fakta al<strong>en</strong>e giveret vildled<strong>en</strong>de billede af, hvor USA står i dag. De beslutninger,som har skabt vækst<strong>en</strong> i dag – beslutninger om uddannelse, infrastrukturosv. – er taget for årtier sid<strong>en</strong>. Nutid<strong>en</strong>s amerikanskeøkonomi er nået dertil, hvor d<strong>en</strong> er i dag som følge af politikkerog udviklinger i 50’erne og 60’erne; motorvejssystemet,massiv finansiel støtte til vid<strong>en</strong>skab og teknologi, et off<strong>en</strong>tligtuddannelsessystem, som blev misundt i rest<strong>en</strong> af verd<strong>en</strong> samtg<strong>en</strong>erøse immigrationspolitikker, skrev Fareed Zakaria i TimeMagazine i 2011 i <strong>en</strong> opsigtsvækk<strong>en</strong>de artikel.M<strong>en</strong> tiderne har ændret sig, og USA er raslet ned ad diverseranglister mht. bl.a. uddannelse, infrastruktur og levetid, m<strong>en</strong>sde på andre områder er <strong>en</strong> klar nr. 1 – amerikanerne har d<strong>en</strong>mest overvægtige befolkning, de fleste våb<strong>en</strong>, d<strong>en</strong> højeste kriminalitetblandt rige lande og verd<strong>en</strong>s største gæld.En del af udvikling<strong>en</strong> skal tilskrives amerikanernes egne fejl,m<strong>en</strong> <strong>en</strong> del af forklaring<strong>en</strong> er også, at globalisering<strong>en</strong> har givetlandet mange konkurr<strong>en</strong>ter. Historiker<strong>en</strong> Niall Ferguson publiceredei 2011 <strong>en</strong> bog – Civilization: The West and the Rest – hvorhan satte d<strong>en</strong> globale udvikling i perspektiv.”For 500 år sid<strong>en</strong> havde Vest<strong>en</strong> pat<strong>en</strong>t på seks ”killer apps”,som adskilte region<strong>en</strong> fra rest<strong>en</strong> af verd<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> første til atdownloade dem var Japan. Over det s<strong>en</strong>este århundrede har det<strong>en</strong>e asiatiske land efter det andet downloaded disse killer apps– konkurr<strong>en</strong>ce, moderne vid<strong>en</strong>skab, lovgivning og privat ej<strong>en</strong>domsret,moderne medicin, forbrugersamfundet og arbejdsetikk<strong>en</strong>.Disse seks ting er d<strong>en</strong> hemmelige ”sovs” af d<strong>en</strong> vestlige civilisation.”Dertil kommer d<strong>en</strong> teknologiske revolution, som har gjort detmuligt at producere flere varer og services med færre og færrem<strong>en</strong>nesker, at skifte job til næst<strong>en</strong> et hvilket som helst sted iverd<strong>en</strong> og gøre det hele meget hurtigt.”Det er d<strong>en</strong>ne verd<strong>en</strong>, som USA nu står overfor. M<strong>en</strong> landetsynes ikke klar til d<strong>en</strong> type af radikale ændringer, som er nødv<strong>en</strong>dige.De ændringer, vi nu diskuterer, svarer til at omarrangerestol<strong>en</strong>e på dækket på Titanic”, skrev Fareed Zakaria.Man diskuterer ganske vist budgettet, p<strong>en</strong>sioner og nation<strong>en</strong>sfremtid, m<strong>en</strong> de langsigtede visioner er svære at få øje på. I Zakariasoptik bør man ikke spare på investeringer i områder somuddannelse, NASA, infrastruktur og alternativ <strong>en</strong>ergi, hvis manvil sikre d<strong>en</strong> langsigtede vækst. M<strong>en</strong> i stedet holder man ig<strong>en</strong> ellerskærer ned på sådanne vigtige investeringer og subsidierer istedet forbrug – det modsatte af hvad der er brug for som de primærevækstdrivere i et langsigtet perspektiv.Til USA’s held er der <strong>en</strong> tilsvar<strong>en</strong>de mangel på visioner i Europa,m<strong>en</strong>s flere lande i Emerging Markets, der ikke sidder i gældtil hals<strong>en</strong>, har anderledes store ambitioner.Offer for eg<strong>en</strong> succesM<strong>en</strong> hvordan er det kommet dertil, at <strong>en</strong> global leder som USAsynes at have mistet forståels<strong>en</strong> af fremtid<strong>en</strong>? Økonom<strong>en</strong> MancurOlson udgav i 1982 The Rise and Decline of Nations, hvorihan beskrev et mystisk paradoks efter 2. verd<strong>en</strong>skrig. Storbritanni<strong>en</strong>- <strong>en</strong> af sejrherrerne, skaber<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> industrielle revolutionog verd<strong>en</strong>s oprindeligt første økonomiske supermagt –begyndte at stagnere i efterkrigsperiod<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s Tyskland, d<strong>en</strong>store taber, voksede dramatisk.Olsons konklusion var, at det var succes, der skadede Storbritanni<strong>en</strong>,m<strong>en</strong>s fiasko hjalp Tyskland. Det britiske samfundvar blevet for mageligt, selvtilfreds og stift, og politiske arrangem<strong>en</strong>terblev stadig mere omstændelige og omkostningstunge,fokuseret på fordeling snarere <strong>en</strong>d vækst. Fagfor<strong>en</strong>inger,Fortsættes næste side